Vejledning om ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om ændring af
vandløbslovens § 69 om bræmmer
Indhold
1. Indledning
2. Vandløb omfattet af bestemmelsen om
bræmmer
3. Anvendelse af bræmmearealet
4. Tilsyn og håndhævelse
1. Indledning
Vandløbsloven udlægger 2 m
bræmmer
I forbindelse med vedtagelsen af lov om naturbeskyttelse
(lov nr. 9 af 3. januar 1992) gennemførtes nogle ændringer i
vandløbsloven (lov nr. 302 af 9. juni 1982), jf. § 100 i lov om
naturbeskyttelse. De ændrede bestemmelser trådte i kraft den 1.
juli 1992.
Miljøministeriet har udarbejdet en
bekendtgørelse af vandløbsloven, (Miljøministeriets
lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992), hvor disse ændringer
og tidligere gennemførte ændringer i vandløbsloven er
indarbejdet. Den væsentligste ændring er gennemført i
bestemmelserne i vandløbslovens § 69 om bræmmer langs
vandløb.
Bestemmelsens ordlyd
Vandløbslovens § 69 har herefter følgende
ordlyd:
"§ 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34,
terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og
opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en
bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt
Læs alt
målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog
ikke for isolerede søer under 100 m2.
Stk. 2
Vandløbsmyndigheden kan i regulativer
for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i
øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel
udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1."
Efter bestemmelsen i stk. 1 gælder der en
række begrænsninger i anvendelsen af bræmmen på 2 m
langs visse vandløb.
Hensigten med bræmmen
Den dyrkningsfrie bræmme skal betragtes som en
"åkant", der er en del af vandløbet. Hensigten med bestemmelsen
i loven er at bevare og sikre bræmmen i en stabil tilstand for derved
at beskytte selve vandløbet mod udskridninger m.v., bl.a. i
forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Herved mindskes
behovet for omkostningskrævende og miljømæssigt belastende
oprensning.
Rørlagte vandløb
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
rørlagte strækninger af vandløb. Der gælder
særlige regler om begrænsning i arealanvendelsen ved
rørlagte vandløb, jf. vandløbslovens § 6, stk. 3. Efter
disse bestemmelser må ingen foretage beplantning så nær
rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være
fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.
Særligt arbejdsområde ved
vandløb
Den i stk. 1 fastlagte bræmme vil ofte være et
tilstrækkeligt areal at disponere over i forbindelse med
vedligeholdelsen af vandløb, men i stk. 2 er opretholdt de hidtil
gældende regler, hvorefter vandløbsmyndigheden for offentlige
vandløb i vandløbsregulativer kan fastlægge et
særligt arbejdsområde, hvis dette er påkrævet af
hensyn til vedligeholdelsen.
2. Vandløb omfattet af bestemmelsen
om bræmmer
Hvilke vandløb
Bestemmelsen gælder for vandløb og
søer i landzone, jf. § 34, stk. 4, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om
planlægning. Bestemmelsen gælder alle de vandløb og
søer, der er naturlige eller højt målsatte i
regionplanen.
Vandløb, der er beliggende delvis i
byzone/sommerhusområde og delvis i landzone, vil efter forslaget
være omfattet af bræmmebestemmelsen for så vidt angår
landzonedelen. Vandløb i byzone/sommerhusområde er således
ikke omfattet af bræmmebestemmelsen, uanset hvad der er anført i
regulativerne.
Naturlige vandløb
Alle naturlige vandløb er omfattet af
bræmmebestemmelsen uanset målsætningen. Ved naturlige
vandløb forstås de vandløb, der har eksisteret fra
naturens hånd. Det ændrer ikke på vandløbets status
som naturligt, at der er foretaget regulering af vandløbet f.eks.
uddybning, udretning eller omlægning.
Højt målsatte vandløb
Alle vandløb, der i modsætning til naturlige
vandløb, er kunstigt anlagt (gravede grøfter, kanaler m.v.), er
omfattet af bræmmebestemmelsen, hvis de er højt målsatte i
regionplanen. Ved højt målsatte vandløb og søer i
regionplanen forstås alle vandløb og søer, der i
regionplanen er målsat som naturvidenskabeligt referenceområde
eller med fiskevandsmålsætning.
Undtagelser
Undtaget fra bestemmelserne om bræmmer er alle
isolerede søer under 100 m2. Ved isolerede søer
forstås søer uden til- eller fraløb.
Endvidere omfatter bræmmebestemmelsen ikke de
vandløb og søer, der ikke er omfattet af vandløbsloven,
jf. lovens § 2.
Vandløbsloven omfatter således ikke
"enkeltmandsvandløb" og isolerede søer med kun en bredejer. Ved
"enkeltmandsvandløb" forstås vandløb med
tilhørende søer, der fra udspring til udløb i havet
udelukkende løber på en ejendom. Disse vandløb og
søer er derfor ikke omfattet af bræmmebestemmelsen.
3. Anvendelse af bræmmearealet
Dyrkningsforbud
Det fremgår af lovbestemmelsen, at dyrkning i
bræmmearealet ikke er tilladt, jf. dog nedenfor om afgræsning.
Forbudet gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i
forbindelse med dyrkning.
Gødskning og sprøjtning
Bestemmelsen indeholder ikke noget forbud mod
gødskning og brug af bekæmpelsesmidler i bræmmen, men
interessen herfor forventes at være begrænset. For brugen af
gødning og bekæmpelsesmidler gælder dog bestemmelserne i §
27 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter stoffer, der kan forurene
vandet, ikke må tilføres vandløbet, ligesom sådanne
stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at
vandet forurenes. Tilsvarende må gødskning og brug af
bekæmpelsesmidler ikke medføre en beskadigelse af den
beplantning, der er nævnt i vandløbslovens § 34.
Flyvehavrebekæmpelse
Ejeren kan fortsat bekæmpe flyvehavre i
bræmmen og dermed opfylde forpligtelsen efter bestemmelserne herom i
lovgivningen om bekæmpelse af flyvehavre. Man gør dog
opmærksom på, at der ved brug af visse kemiske stoffer til
bekæmpelse af bl.a. flyvehavre gælder et afstandskrav på 10
m til vandløb og søer, fastsat i forbindelse med godkendelsen
af disse stoffer i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter for
at beskytte vandløbets dyre- og planteliv.
Andre begrænsninger i udnyttelse af
bræmmen
Græsning og høslæt i bræmmen er
tilladt. Henvisningen til bestemmelsen i vandløbslovens § 29
indebærer dog, at vandløbsmyndigheden fortsat kan påbyde
bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn langs vandløb
- typisk mindst 1 m fra vandløbskanten - på arealer, der
benyttes til græsning for løsgående husdyr. Bestemmelser
herom i regulativerne er således fortsat gældende.
Der må ikke foretages beplantning i bræmmen.
Vandløbsmyndigheden kan dog fortsat foretage beplantning langs
vandløbet for at begrænse grødevæksten i
forbindelse med vedligeholdelsen af vandløbet, jf. § 34 i
vandløbsloven. Denne beplantning kræver ikke tilladelse efter
naturbeskyttelsesloven, jf. lovens § 16, stk. 2. Bestemmelsen udelukker ikke
spredning af frø uden forudgående jordbehandling (jf. ovenfor),
eksempelvis i forbindelse med vildtpleje.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det - svarende
til gældende ret - ikke falder ind under vandløbsmyndighedens
forpligtelser til vedligeholdelse af offentlige vandløb at
"vedligeholde" (pleje) bræmmearealet. Vandløbsmyndigheden skal
således kun fjerne vegetation i det omfang, denne har indflydelse
på afstrømningen i vandløbet.
Det er endvidere ikke tilladt at foretage
terrænregulering inden for bræmmearealet, dvs. udgravning,
opfyldning o.lign.
Det er ikke tilladt at opstille nye hegn inden for
bræmmen, jf. dog ovenfor om vandløbsmyndighedens adgang til at
påbyde hegning. Bestemmelsen i § 69, stk. 2, kan endvidere
medføre, at et arbejdsområde skal friholdes for hegn i
forbindelse med vedligeholdelse.
Det er yderligere ikke tilladt at opføre
bygværker inden for 2 m bræmmen.
Offentlighedens adgang
Efter naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4, har
offentligheden ikke adgang til bræmmer på privatejede arealer
langs vandløb.
Forbudet mod offentlighedens adgang til disse
bræmmer gælder dog ikke i de tilfælde, hvor bræmmerne
grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvor bræmmen er en del af et
større udyrket areal, hvortil der er offentlig adgang. Ordet "arealer"
omfatter ikke veje, hvilket betyder, at der ikke bliver adgang til
bræmmen, blot fordi en vej, der er offentlig tilgængelig, krydser
bræmmen.
4. Tilsyn og håndhævelse
Vandløbsmyndigheden fører tilsyn
Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om
bræmmer påhviler som hidtil vandløbsmyndigheden, dvs.
amtsrådet for amtsvandløb og kommunalbestyrelsen for
kommunevandløb og private vandløb, jf. vandløbslovens §
7, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 9.
Bestemmelsen om 2 m bræmmer er umiddelbart
gældende for de vandløb, der er omfattet af bestemmelserne. Det
er derfor væsentligt, at den enkelte bredejer og bruger af
vandløb i tvivlstilfælde kan gøre sig bekendt med, om
bestemmelsen gælder for et bestemt vandløb.
Det afgøres efter en konkret vurdering af
forholdene ved det enkelte vandløb, hvorfra bræmmen
beregnes.
Registrering
For offentlige vandløb skal det fremgå af
regulativet, om vandløbet er omfattet af 2 m-reglen, jf. bestemmelsen
i § 10, stk. 1, nr. 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49
af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om
regulativer for offentlige vandløb. Det skal i givet fald som hidtil
ligeledes fremgå af regulativet, hvorfra bræmmen beregnes
(sædvanligvis vandløbets øverste kant).
For private vandløb gælder, at
vandløbsmyndigheden i fortegnelsen over vandløb i kommunen
registrerer hvilke private vandløb, der er omfattet af bestemmelsen om
2 m bræmmer. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i § 8
i ovennævnte bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985,
hvorefter vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de
bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb. Oplysningerne
er ifølge bestemmelserne tilgængelige for alle.
Ved overtrædelser
Bliver vandløbsmyndigheden i forbindelse med
tilsynet med vandløbene opmærksom på, at bestemmelserne om
bræmmer ikke er overholdt, skal vandløbsmyndigheden foranledige
forholdet bragt i orden, jf. bestemmelserne herom i vandløbslovens §
54 a. Overtrædelse af bestemmelsen om bræmmer er omfattet af
straffebestemmelserne i vandløbsloven, jf. § 85, stk. 1, nr. 1.
Ikrafttræden
Bestemmelsen om 2 m bræmmer er som ovenfor
nævnt gældende fra den 1. juli 1992. Da der ikke er tillagt
bestemmelsen tilbagevirkende kraft, kan den dyrkning, der er påbegyndt
før 1. juli 1992, f.eks. såning i efteråret 1991 og
foråret 1992, afsluttes til sædvanligt høsttidspunkt efter
1. juli 1992. Derimod er sædvanlig jordbehandling efter høst
efter bestemmelsen udelukket.
Bekendtgørelse af
lov om vandløb
Hermed bekendtgøres lov nr. 302 af 9. juni 1982 om
vandløb med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af
23. maj 1984, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 138 af 7. marts 1990 og
lov nr. 9 af 3. januar 1992. Den bekendtgjorte lovtekst gælder
først fuldt ud fra 1. juli 1992, jf. § 93 i lov nr. 9 af 3. januar
1992, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Ved denne lov tilstræbes at sikre, at
vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand,
spildevand og drænvand.
Stk. 2
Fastsættelse og gennemførelse
af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som
fastsættes i henhold til anden lovgivning.
§ 2.
Lovens regler om vandløb finder
også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger
og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Stk. 2.
Loven finder kun anvendelse på
vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en
enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven
finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages
som offentlige vandløb, jf. § 8, stk. 2, og § 9.
Stk. 3.
Loven omfatter endvidere diger, sluser,
broer og andre anlæg i og ved vandløb.
Kapitel 2
Om vandløbs almindelige benyttelse m.v.
§ 3.
Det er tilladt enhver grundejer at sænke
grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige
dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til
bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.
Stk.
2. Det er tilladt ejeren af en grund, der
støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede
såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og
udgrøftningsanlæg til vandløbet.
Stk.
3. Såfremt der inden for en afstand af
6 km oven for et registreret dambrug, jf. § 53, foretages foranstaltninger,
der kan være til ulempe for dambrugeren, skal der med mindst en uges
varsel gives ejeren eller brugeren af dambruget underretning om,
hvornår arbejdet påbegyndes. Underretning kan dog undlades ved
vedligeholdelsesarbejder i offentlige vandløb, når det af
regulativet, jf. kapitel 5, fremgår, hvornår arbejderne
udføres.
Stk.
4. Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at der i regulativer for offentlige vandløb i nærmere
afgrænsede områder til imødegåelse af virkningerne
af okkerudledning kan fastsættes bestemmelser om regulering af de
rettigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 4.
Vandløb, hvor der er flere bredejere,
og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for
almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten
må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller
for andres jagt, fiskeri eller rørskær.
Stk.
2. Den, der lovligt spærrer for
sådan sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.
Stk.
3. Vandløbsmyndigheden, jf. § 7, stk.
1 og 2, kan fastsætte begrænsning i sejladsretten og på
offentlige vandløb tillade sejlads med andre fartøjer end
nævnt i stk. 1.
Stk.
4. Vandløbsmyndigheden kan
fastsætte gebyr til vandløbets vedligeholdelse for sejlads med
større eller motordrevne fartøjer på offentlige
vandløb.
§ 5.
Retten til at benytte vandløbene efter
bestemmelserne i §§ 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til
vandløb, der udelukkende er anlagt til særligt formål
eller for en bestemt kreds af grundejere, eller hvor der ved tidligere lov er
truffet anden bestemmelse.
§ 6.
Ingen må uden
vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vands naturlige
afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af
vand fra højere liggende ejendomme.
Stk.
2. Ingen må uden
vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløb,
forandre vandstanden i vandløb eller hindre vandets frie
løb.
Stk.
3. Ingen må foretage beplantning
så nær rørlagte strækninger af vandløb, at
der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller
tilstoppes.
Kapitel 3
Vandløbsmyndighederne
§ 7.
Amtsrådet er vandløbsmyndighed
for amtsvandløb og for offentlige pumpelag, jf. kapitel 9.
Stk.
2. Kommunalbestyrelsen er
vandløbsmyndighed for kommunevandløb og for private
vandløb.
Stk.
3. Amtsrådets opgaver efter denne lov
varetages i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af
kommunalbestyrelserne.
Stk.
4. Miljøministeren kan bestemme, at
sager eller grupper af sager, der afgøres af kommunalbestyrelsen efter
denne lov, skal afgøres af amtsrådet.
Stk.
5. Sager, der efter denne lov er henlagt til
landvæsenskommissionen, afgøres i Københavns Kommune af
den særlige landvæsenskommission, som er nævnt i
vandforsyningslovens § 9, stk. 2.
Stk.
6. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder
afgøres af miljøministeren. Uenighed om økonomiske
spørgsmål, herunder om fordeling af udgifter, indbringes for
landvæsenskommissionen.
§ 7 a.
Vandløbsmyndighedens tilladelse eller
godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af
foranstaltninger, som er påbudt i en fredning efter lov om
naturbeskyttelse. Spørgsmål om erstatning i anledning af
sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i lov om
naturbeskyttelse.
Kapitel 4
Klassifikation af vandløb og anlæg
§ 8
. Vandløb inddeles i offentlige og
private.
Stk. 2.
De offentlige vandløb inddeles i
amtsvandløb og kommunevandløb.
§ 9.
Til amtsvandløb henregnes:
1) de vandløb, der før lovens
ikrafttræden er optaget som amtsvandløb,
2) andre vandløb, som amtsrådet bestemmer
skal optages som amtsvandløb.
Stk. 2.
Til kommunevandløb henregnes:
1) de vandløb, der før lovens
ikrafttræden er optaget som kommunevandløb,
2) andre vandløb, som kommunalbestyrelsen bestemmer
skal optages som kommunevandløb.
Stk. 3.
De anlæg, der er nævnt i § 2,
stk. 3, medregnes som del af det vandløb, ved hvilket de er
beliggende, medmindre de særskilt er optaget i en højere
klasse.
Stk. 4.
De enkelte strækninger af et
vandløb, der gennemløber flere kommuner, kan henregnes til
forskellige klasser af vandløb. Dog må de lavere liggende
strækninger ikke henregnes til en lavere klasse end de højere
liggende strækninger.
Stk. 5.
Vandløb, der er udført som
led i en landvinding, hvortil der er ydet statsstøtte, kan
vandløbsmyndigheden kun optage som offentlige vandløb med
miljøministerens tilladelse.
§ 10.
Vandløbsmyndigheden kan bestemme, at
et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse.
§ 11.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med
klassificering og registrering af vandløb.
Kapitel 5
Regulativer for offentlige vandløb m.v.
Offentlige vandløb
§ 12.
For offentligt vandløb udarbejder
vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af
vandløbet skal indeholde bestemmelser om:
vandløbets skikkelse eller
vandføringsevne,
vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel
7,
ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk.
3,
restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8,
og
beslutninger om friholdelse af arealer langs
vandløb, jf. § 69.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.
§ 13.
Regulativer ligger til gennemsyn hos
vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.
§ 14.
Miljøministeren fastsætter
nærmere regler om udarbejdelse og revision af regulativer, herunder om
samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med
andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
Private vandløb
§ 15.
Vandløbsmyndigheden kan
fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller
vandføringsevne.
Kapitel 6
Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye
vandløb
Regulering af vandløb
§ 16
. Ved regulering af et vandløb
forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder
vandløbets forløb, bredde, bundkote og
skråningsanlæg, medmindre foranstaltninger er omfattet af kapitel
8 eller kapitel 10.
§ 17.
Vandløb må kun reguleres efter
vandløbsmyndighedens bestemmelse.
Tørlægning af eller sænkning af
vandstanden i søer
§ 18.
Sænkning af vandstanden i eller
tørlægning af søer må kun foretages efter
vandløbsmyndighedens bestemmelse.
§ 19.
Arealer, som fremkommer ved sænkning af
vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne
af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det
areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest.
Stk. 2.
Ejes søen ikke af ejerne af de
tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved
sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens
grænser, dennes ejer.
§ 20.
Pålægges der et areal, som
opstår ved sænkning af vandstanden i en sø, bidrag til
udgifterne ved vandstandssænkningen, kan ejeren af arealet frafalde
ejendomsretten hertil. Efter vandløbsmyndighedens nærmere
bestemmelse tildeles arealet i så tilfælde andre, der er villige
til at overtage ejendomsretten. Tillægges arealet ikke en
tilstødende ejendom, må der sikres fornøden adgangsvej
til arealet.
Anlæg af nye vandløb
§ 21.
Nye vandløb må kun
anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3,
stk. 2.
§ 22.
Udgifterne ved anlæg af nye
vandløb afholdes af de grundejere, der ønsker anlægget
udført, samt af de grundejere, der ønsker at medbenytte
det.
Fælles bestemmelser
§ 23.
Enhver, der lider tab ved en regulering, jf.
§ 16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved
anlæg af nyt vandløb, jf. § 21, har ret til erstatning.
§ 24.
Udgifterne i forbindelse med de
foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16 og 18, afholdes af de
grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne.
Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne
har for den enkelte ejendom.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden kan for
offentlige vandløb helt eller delvis afholde de udgifter, der er
nævnt i stk. 1.
§ 25.
Udgifterne i forbindelse med de
foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16, 18 og 21, kan afholdes
forskudsvis af vandløbsmyndigheden.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden kan kræve
sikkerhed for betaling af forskudsvis afholdte udgifter.
§ 26
. Miljøministeren fastsætter
nærmere regler om behandlingen af sager efter dette kapitel, herunder
om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med
andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
Kapitel 7
Vandløbenes vedligeholdelse
Fælles bestemmelser for offentlige og private
vandløb
§ 27.
Vandløb skal vedligeholdes
således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller
vandføringsevne ikke ændres.
Stk. 2.
Grødevæksten i
vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som
grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske
metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets
bredder.
Stk. 3.
Afskåret grøde skal optages,
medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det
vandområde, vandløbet udmunder i.
Stk. 4.
Slam, grøde og andet, der ophobes
ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke
videreføres til skade for vandløbet eller for det
vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan
fastsætte nærmere bestemmelse herom.
§ 28.
Bredejere og brugere af tilstødende
ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde
udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer
ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de
tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets
bredder uden erstatning. Skader som følge af almindelig kørsel
og færdsel til fods langs vandløbet i forbindelse med
vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet. Såfremt der i
øvrigt under vedligeholdelsesarbejder påføres ejere eller
brugere skade eller ulempe, har ejeren eller brugeren ret til erstatning
efter lovgivningens almindelige regler.
§ 29.
Benyttes arealer ved vandløb til
græsning for løsgående husdyr, kan
vandløbsmyndigheden påbyde, at bredejerne anbringer og
vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for
vandløbets profil og frahegnes dette.
§ 30.
Miljøministeren kan efter forhandling
med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om
vandløbenes vedligeholdelse og om vandløbsmyndighedernes
behandling af sager efter dette kapitel.
Offentlige vandløb
§ 31.
Vedligeholdelsen af offentlige vandløb
påhviler vandløbsmyndigheden.
Stk. 2.
Det kan pålægges pumpelag og
landvindingslag helt eller delvis at afholde udgifterne til vedligeholdelse
af vandløb under laget og at foretage vedligeholdelsen.
§ 32.
Vedligeholdelsen af rørlagte
offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af
rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel
6.
§ 33.
Under et offentligt vandløbs
regulering overtages vedligeholdelsen af den strækning, der reguleres,
af anlægsledelsen, og udgifterne herved henregnes til
anlægsudgifterne.
§ 34.
Vandløbsmyndigheden kan for at
begrænse grødevæksten i forbindelse med
tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb
foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes
bredejerne at bevare skyggegivende vegetation.
Private vandløb
§ 35.
Vedligeholdelsen af private vandløb
påhviler bredejerne, medmindre der efter stk. 3 eller efter § 36 er
truffet anden bestemmelse.
Stk. 2.
Såfremt vedligeholdelsesbyrden
forøges som følge af regulering af vandløb eller
anlæg af nye vandløb, skal de grundejere, som
pålægges udgifter ved de nævnte foranstaltninger, afholde
de forøgede vedligeholdelsesudgifter i forhold til hver enkelts nytte
af foranstaltningen.
Stk. 3.
Spørgsmål om
vedligeholdelsesbyrdens fordeling kan indbringes for
vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig indbringes
spørgsmålet for landvæsenskommissionen til
afgørelse.
§ 36.
Vandløbsmyndigheden kan
fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse,
herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde.
Kapitel 8
Vandløbsrestaurering
§ 37.
I offentlige vandløb, hvis tilstand
ikke svarer til den fastlagte målsætning, kan
vandløbsmyndigheden forbedre forholdene ved følgende
foranstaltninger:
etablering af kunstige, overhængende
brinker,
placering af større sten,
placering af planker eller lignende ved
vandløbsbunden,
etablering af strømkoncentratorer og
etablering af gydebanker.
Stk. 2
Vandløbsmyndigheden afholder
udgifterne ved restaureringer.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan yde tilskud til
gennemførelse af større restaureringsprojekter.
Stk. 4.
Enhver, der lider tab ved en restaurering,
har ret til erstatning.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter
nærmere regler om restaureringsprojekter, herunder om samarbejdet
mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre
myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
Kapitel 9
Udpumpningsanlæg med digeanlæg til
afvanding
Private anlæg
§ 38.
Private udpumpningsanlæg til brug for
afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder
driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. § 44, stk.
1, og §§ 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på disse anlæg,
idet dog vandløbsmyndigheden fastlægger afvandingsforholdene
efter § 44, stk. 1.
Offentlige anlæg
§ 39.
Amtsrådet kan træffe beslutning
om oprettelse af offentlige pumpelag.
§ 40.
Amtsrådet fastsætter, hvilket
område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en
vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der
er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag
til laget.
§ 41.
Landvæsenskommissionen
fastsætter, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til laget. § 24, stk.
1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 42.
Amtsrådet kan optage lån til
dækning af anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære
omkostninger for pumpelag eller garantere for disse låns forrentning og
tilbagebetaling. Pumpelagets udgifter i øvrigt udredes forskudsvis af
amtsrådet.
§ 43.
Amtsrådet kan pålægge
pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder
på anlægget med tilhørende vandløb.
§ 44.
Inden ophævelse af et pumpelag
fastlægger amtsrådet de fremtidige afvandingsforhold inden for
pumpelagets område.
Stk. 2
Når arbejderne til sikring af de
fremtidige afvandingsforhold er udført og pumpelaget har opfyldt sine
økonomiske forpligtelser herved og efter § 42, ophæves
pumpelaget.
§ 45.
Enhver, der lider tab ved oprettelse eller
ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning.
§ 46.
Miljøministeren fastsætter
nærmere regler om behandlingen af sager i henhold til dette
kapitel.
Kapitel 10
Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.
§ 47.
Broer, overkørsler eller lignende
må ikke anlægges eller ændres uden
vandløbsmyndighedens godkendelse.
§ 48.
Opstemningsanlæg eller andre
anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan
være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller
ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens
godkendelse.
§ 49.
Vandløbsmyndigheden fastsætter
flodemål for alle opstemningsanlæg.
§ 50.
Vandløbsmyndigheden kan meddele
påbud om, at anlæg, jf. § 48, skal ændres eller
nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade
for vandløbskvaliteten.
§ 51.
Enhver, der lider tab ved foranstaltninger
efter dette kapitel, har ret til erstatning.
§ 52.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler for vandløbsmyndighedens behandling af sager
efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem
vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder
samt om offentlighedens medvirken.
Kapitel 11
Tilsyn og kontrol
§ 53.
Til brug for vandløbsmyndighedernes
tilsyn med vandløbene foretager amtsrådet en registrering af de
dambrug, der findes inden for amtskommunens område. Ophører
driften af et registreret dambrug, skal ejeren meddele dette til
amtsrådet, der derefter sletter dambruget af registeret. Registeret
ligger til gennemsyn hos amtskommunen.
§ 54.
Beskadiges vandløb, diger,
bygværker eller andre anlæg omfattet af denne lov, eller
foretages foranstaltninger i strid med loven, kan vandløbsmyndigheden
meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand.
Vandløbsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om
udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder.
Stk. 2
Vandløbsmyndigheden påser, at
påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat
i tilladelser overholdes.
Stk. 3.
Er et påbud eller et forbud ikke
efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan
vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den
forpligtedes regning.
§ 54 a.
Bliver vandløbsmyndigheden
opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det
ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af
ganske underordnet betydning.
§ 55.
Er der fare for, at betydelig skade kan ske
på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på
grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende
usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det
fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.
Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der
fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og
justitsministeren.
§ 56.
Miljøministeren kan
pålægge vandløbsmyndigheden inden udløbet af en
frist at opfylde sine forpligtelser til at udføre arbejder eller at
afhjælpe konstaterede mangler. Efterkommes pålægget ikke
inden udløbet af fristen, kan ministeren lade arbejdet udføre
for vandløbsmyndighedens regning.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen, amtsrådet,
landvæsensretten, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser eller
udføre arbejder i øvrigt, har uden retskendelse ret til
færdsel langs vandløbene. Ejeren og brugeren har ret til
erstatning for skader herved, medmindre færdselen sker til fods eller i
forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, jf. dog § 28.
Stk. 2.
Politiet yder bistand hertil efter regler,
der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og
justitsministeren.
Stk. 3.
Legitimation skal forevises på
forlangende.
§ 58. Den, der er ansvarlig for forhold eller anlæg,
der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen,
amtsrådet, Miljøstyrelsen eller miljøministeren give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som har betydning for vurderingen af forhold efter loven.
§ 59
. Miljøministeren kan
pålægge vandløbsmyndigheden at tage
spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende
vandløb op til behandling og afgørelse.
§ 60.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om vandløbsmyndighedens tilsyns- og
kontrolvirksomhed, herunder om samarbejdet mellem
vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder og
om lodsejerrepræsentation ved tilsyn med vandløb.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 61.
Kommunalbestyrelsen, amtsrådet,
Miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget
hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for
at lade foretage opmålinger, nivellementer og andre tekniske
forarbejder og undersøgelser, som er nødvendige for
udarbejdelsen af planer for arbejder, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2
Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig
meddelelse til ejere og brugere af ejendommen eller, hvis dette ikke er
muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade om, at
sådanne arbejder eller undersøgelser vil blive foretaget.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse ved udøvelsen af beføjelserne i stk.
1.
Stk. 4.
De skader og ulemper, der forvoldes ved
foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med
en efterfølgende ekspropriation.
§ 62.
Uanset at forholdene ved et vandløb
eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er
truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser
vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske
forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller
afgørelse må anses for utilstrækkelig.
§ 63
. Vandløbsmyndigheden kan godkende, at
en person, der ikke har deltaget i en foranstaltning, benytter
foranstaltningen mod at betale en del af anlægsudgifterne og deltage i
den fremtidige vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab, som benyttelsen
medfører.
§ 64.
Såfremt en foranstaltning efter denne
lov berører et anlæg, hvortil der kan foretages ekspropriation
efter anden lovgivning, kan den, der er ansvarlig for det berørte
anlæg, beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes af
hensyn til anlægget og dets udvidelsesmuligheder, og hvem der skal
udføre de arbejder, der skal udføres på det
berørte anlæg. I øvrigt finder reglerne i denne lov
anvendelse.
Stk. 2
Hvis et anlæg, hvortil ekspropriation
foretages efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, berører bestående
afvandingsforhold eller mulighederne for en fremtidig ordning af
sådanne, skal spørgsmål om, hvilke foranstaltninger der
skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene, forud for
besigtigelsesforretningen forhandles mellem anlægsmyndigheden og
vandløbsmyndigheden. I tilfælde af enighed mellem disse kan de
ekspropriationer, der er nødvendige til foranstaltningerne, foretages
efter reglerne i nævnte lov, såfremt ekspropriationskommissionen
kan tiltræde den aftalte ordning. I andre tilfælde behandles de
pågældende spørgsmål efter reglerne i denne lov.
§ 65.
Bidrag, som påhviler en fast ejendom
til dækning af udgifter, som vandløbsmyndigheden har afholdt
forskudsvis i henhold til denne lov, har samme fortrinsret som de på
faste ejendomme hvilende kommunale skatter. Det samme gælder, hvis
udgiften er afholdt i henhold til vandløbsmyndighedens garanti.
Vandløbsmyndigheden har udpantningsret for bidragene i den
bidragspligtige ejendom. Hvis vandløbsmyndigheden til
gennemførelse af anlæg efter denne lov optager bank- eller
sparekasselån eller yder garanti for lån, som afdrages gennem
bidrag fra de interesserede ejendomme, kan vandløbsmyndigheden lade
långiveren foretage bidragsopkrævningen og føre regnskab
herfor. I tilfælde af manglende betaling af bidrag, der er omfattet af
2. pkt., udøver vandløbsmyndigheden fortrins- og
udpantningsretten efter at have fyldestgjort långiveren.
Stk. 2
Bidrag, som i øvrigt i henhold til
denne lov påhviler ejendomme, kan inddrives ved udpantning.
Landvæsenskommissionen kan bestemme, at der for anlægsbidrag
gives pant i den afgiftspligtige ejendom forud for andre hæftelser af
privatretlig oprindelse på vilkår, der fastsættes af
landvæsenskommissionen.
Stk. 3.
Bidrag til regulering og vedligeholdelse af
amtsvandløb og bidrag til offentlige pumpelag opkræves sammen
med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter.
Stk. 4.
Bidrag til regulering og vedligeholdelse af
kommunevandløb opkræves sammen med og efter samme regler som de
kommunale ejendomsskatter.
§ 66.
Attester, der angiver, hvilke bidrag til
offentlige vandløb og pumpelag der påhviler en ejendom,
udfærdiges på begæring af vandløbsmyndigheden. For
sådanne attester kan opkræves betaling.
§ 67.
Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne
lov hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel,
fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der
påhviler ejendommen, mellem de pågældende arealer, og det
fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes.
Stk. 2
Vandløbsmyndighedens afgørelse
kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, indbringes for
landvæsenskommissionen.
Stk. 3.
Indtil fordelingen er sket, hæfter
hver ejer for hele det bidrag, der påhviler ejendommen før
ændringen.
§ 68.
Forøges afløbsmængden ved
bebyggelse, ved vejanlæg, ved udpumpning, der ikke er omfattet af
kapitel 9, eller ved boringer, kan vandløbsmyndigheden
pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg, hvorfra den
forøgede afstrømning hidrører, at yde et
forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og
vedligeholdelse.
Stk. 2
Tilføres der et vandløb
spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved
vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden
pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne
hidrører, at yde bidrag til vandløbets regulering og
vedligeholdelse.
Stk. 3.
Medfører indvinding af vand fra et
vandløb, at arbejdet ved vandløbets vedligeholdelse i
nævneværdig grad forøges, kan vandløbsmyndigheden
pålægge vandindvindingsanlæggets ejer at yde bidrag til
vandløbets regulering og vedligeholdelse.
Stk. 4.
Vandløbsmyndighedens
afgørelse efter stk. 1-3 kan inden 4 uger efter, at den er meddelt den
pågældende, indbringes for landvæsenskommissionen.
§ 69
(* 1). Dyrkning, jordbehandling, plantning,
jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29,
og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i
en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt
målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog
ikke for isolerede søer under 100 m2.
Stk. 2
Vandløbsmyndigheden kan i regulativer
for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i
øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel
udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.
§ 70.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om opkrævning af bidrag og om adgang til at få oplysning
om bidrag.
Stk. 2
Miljøministeren kan endvidere
fastsætte regler om vandløbsmyndighedernes og
Miljøstyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for behandling af
visse sager.
Kapitel 13
Ekspropriation og erstatning
§ 71.
Til gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov kan vandløbsmyndigheden, når almenvellet
kræver det, iværksætte ekspropriation. § 43, stk. 3, § 44
og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2
Spørgsmål om, hvorvidt en
foranstaltning efter loven medfører erstatningspligt, kan indbringes
for landvæsenskommissionen.
§ 72.
Erstatning for ekspropriation
fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. § 51, stk. 2-6, og
§§ 63-64 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2
Vandløbsmyndigheden skal i
forbindelse med ekspropriation efter denne lov søge at tilvejebringe
forlig om erstatningen.
Stk. 3.
Såfremt aftale om erstatningens
størrelse ikke er opnået inden 8 uger efter, at beslutningen om
ekspropriation er truffet, eller hvis denne er påklaget inden 4 uger
efter den endelige afgørelse, påhviler det den, til hvis fordel
ekspropriationen er sket, at indbringe erstatningsspørgsmålet
for landvæsenskommissionen.
§ 73.
Vandløbsmyndigheden indbringer sagen
for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt
vandløb.
Kapitel 14
Afgørelser af andre økonomiske
spørgsmål
§ 74.
Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse
med afgørelser efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om
økonomiske spørgsmål, herunder bidragsfordeling.
Stk. 2
I mangel af enighed indbringes
spørgsmålene for landvæsenskommissionen.
Stk. 3.
Vandløbsmyndigheden indbringer sagen
for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt
vandløb.
Kapitel 15
Beslutninger i vandløbssager
§ 75. Vandløbsmyndighedens afgørelser
meddeles skriftligt til ansøgeren eller til den eller de, der er
ansvarlige for forholdet.
Stk. 2
Skriftlig underretning om afgørelsen
sendes samtidig til berørte myndigheder. Endvidere underrettes
skriftligt privatpersoner, som må antages at have en individuel,
væsentlig interesse i at få kundskab om afgørelsen, samt
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund,
såfremt disse må antages at være klageberettigede efter §
84, stk. 2. Underretning til de nævnte privatpersoner og organisationer
kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.
§ 76.
Vandløbsmyndighedens afgørelser
skal indeholde oplysning om klagemyndighed og klagefrist.
Stk. 2
Omfatter afgørelsen et påbud
eller forbud, skal der være fastsat en frist for afgørelsens
efterkommelse.
§ 77.
Inden der træffes afgørelse om
påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt
underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og
til at udtale sig efter forvaltningsloven.
Stk. 2
Underretning som nævnt i stk. 1 kan
undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet,
eller hvis underretning må anses for åbenbart
unødvendig.
§ 77 a
. Bestemmelserne i § 76, stk. 2, og § 77,
stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelse om standsning af arbejder,
som er påbegyndt uden fornøden tilladelse eller godkendelse,
eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet afgørelse.
§ 78.
Miljøministeren kan bemyndige
Miljøstyrelsen til at udøve de beføjelser, der efter
denne lov er henlagt til ministeren.
Stk. 2
Ministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at Miljøstyrelsen har den endelige
administrative afgørelse.
§ 79.
Miljøministeren kan på eget
initiativ tage en afgørelse, der er truffet af
vandløbsmyndigheden, op til nærmere undersøgelse og
afgørelse. Det samme gælder for afgørelser, der er
truffet af Miljøstyrelsen. Ministeren kan bestemme, at en
afgørelse, som i øvrigt skulle have været truffet af
Miljøstyrelsen, træffes af ministeren.
Kapitel 16
Klage
§ 80.
Vandløbsmyndighedens afgørelser
kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. dog §§ 67 og 68.
Landvæsenskommissionens kendelser kan indankes for
overlandvæsenskommmissionen.
Stk. 2
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan
miljøministeren fastsætte regler om, at
vandløbsmyndighedens afgørelser i nærmere angivne grupper
af sager om private vandløb ikke skal kunne påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 81.
Klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering
har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset
tidspunktet for eventuel individuel underretning, jf. § 75, stk. 2.
§ 82.
En klage har opsættende virkning for et
påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse
foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 2
Den myndighed, der træffer
afgørelse om påbud eller forbud, kan dog, når
særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller
forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne
beslutning påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes,
indtil klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 3.
Såfremt udnyttelsen af en godkendelse
forudsætter udførelse af anlægsarbejder, må
sådanne arbejder ikke påbegyndes, før klagefristens
udløb. Hvis godkendelsen er påklaget før klagefristens
udløb, må anlægsarbejder ikke påbegyndes, før
klagemyndighedens afgørelse foreligger, jf. dog stk. 4 og 5. Den
myndighed, som har truffet afgørelsen, skal straks give den, der har
fået godkendelsen, underretning om, at afgørelsen er
påklaget.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan
klagemyndigheden efter klagefristens udløb på begæring
meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse på visse arter af
mindre anlægsarbejder.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 4 og 5
indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at
ændre eller ophæve en påklaget godkendelse.
§ 83.
Klage indgives igennem den myndighed, der har
truffet afgørelsen.
§ 84.
Vandløbsmyndighedens afgørelser
kan påklages af:
den, afgørelsen er rettet til,
enhver, der må antages at have en individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks
Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kapitel 5 samt
visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter
miljøministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Amtsrådet kan påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage
amtsrådets afgørelser.
Kapitel 17
Straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.
§ 85.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:
overtræder § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og 2, §§ 5,
6, 17, 18 og 21, § 27, stk. 1, 3 og 4, §§ 38, 47, 48 og 69 samt bestemmelser
i regulativer, jf. § 12,
tilsidesætter vilkår for en tilladelse
efter loven,
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter
loven,
undlader at meddele oplysninger efter § 58,
modvirker adgang til en ejendom i strid med §§ 57 og
61,
forsætligt borttager, forvansker eller
beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og
undersøgelser efter § 61.
Stk. 2
I bestemmelser, der udfærdiges af
miljøministeren i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3.
For overtrædelser, der begås af
et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 86
(* 2). Tidspunktet for lovens
ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.
Stk. 2
Fra lovens ikrafttræden ophæves
vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september
1973.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
overgangsbestemmelser.
§ 87.
(Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 88.
Afgørelser truffet efter de hidtil
gældende bestemmelser bevarer deres gyldighed, indtil der i
medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes
ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2
Miljøministeren bestemmer efter
forhandling med de kommunale organisationer, hvornår de hidtil
gældende regulativer skal være bragt i overensstemmelse med
bestemmelserne i loven.
§ 89.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af
forskellige miljø- og planlægningslove
(Håndhævelse), der ændrer § 54 a, § 55 og § 77 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.
Stk. 2
- - -
Lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af
forskellige lovbestemmelser (Konsekvensændringer som følge af
lov om udstykning og anden registrering i matriklen), der ændrer § 67,
stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991.
Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, der
ændrer § 7 a og § 69, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 93.
Loven træder i kraft den 1. juli
1992.
Stk. 2
- - -
Stk. 3.
- - -
Miljøministeriet, den 19. maj 1992
Per Stig Møller
/ Hans Jürgen Stehr
Officielle noter
(* 1) Træder i kraft den 1. juli 1992.
(* 2) Loven trådte i kraft 1. november 1983, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 420 af 7. september
1983.
Miljøstyrelsen, den 1. september
1992
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE NR L 70 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om kompensation for 2 meter bræmmer Retsinformation · 22. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om præcisering af reguleringen vedrørende dyrkningsfri bræmmer Retsinformation · 22. marts 2000
- Et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.… Landsskatteretten · 16. november 2016
- 1990 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM VANDLØB Retsinformation · 23. januar 1991
- 1989 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM VANDLØB Retsinformation · 18. januar 1990