Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer

Gældende VEJ nr 60252 af 01/09/1992VejledningMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd9. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om ændring af

vandløbslovens § 69 om bræmmer

Indhold

1. Indledning

2. Vandløb omfattet af bestemmelsen om

bræmmer

3. Anvendelse af bræmmearealet

4. Tilsyn og håndhævelse

1. Indledning

Vandløbsloven udlægger 2 m

bræmmer

I forbindelse med vedtagelsen af lov om naturbeskyttelse

(lov nr. 9 af 3. januar 1992) gennemførtes nogle ændringer i

vandløbsloven (lov nr. 302 af 9. juni 1982), jf. § 100 i lov om

naturbeskyttelse. De ændrede bestemmelser trådte i kraft den 1.

juli 1992.

Miljøministeriet har udarbejdet en

bekendtgørelse af vandløbsloven, (Miljøministeriets

lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992), hvor disse ændringer

og tidligere gennemførte ændringer i vandløbsloven er

indarbejdet. Den væsentligste ændring er gennemført i

bestemmelserne i vandløbslovens § 69 om bræmmer langs

vandløb.

Bestemmelsens ordlyd

Vandløbslovens § 69 har herefter følgende

ordlyd:

"§ 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34,

terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og

opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en

bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt

Læs alt

målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog

ikke for isolerede søer under 100 m2.

Stk. 2

Vandløbsmyndigheden kan i regulativer

for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i

øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel

udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1."

Efter bestemmelsen i stk. 1 gælder der en

række begrænsninger i anvendelsen af bræmmen på 2 m

langs visse vandløb.

Hensigten med bræmmen

Den dyrkningsfrie bræmme skal betragtes som en

"åkant", der er en del af vandløbet. Hensigten med bestemmelsen

i loven er at bevare og sikre bræmmen i en stabil tilstand for derved

at beskytte selve vandløbet mod udskridninger m.v., bl.a. i

forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Herved mindskes

behovet for omkostningskrævende og miljømæssigt belastende

oprensning.

Rørlagte vandløb

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for

rørlagte strækninger af vandløb. Der gælder

særlige regler om begrænsning i arealanvendelsen ved

rørlagte vandløb, jf. vandløbslovens § 6, stk. 3. Efter

disse bestemmelser må ingen foretage beplantning så nær

rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være

fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.

Særligt arbejdsområde ved

vandløb

Den i stk. 1 fastlagte bræmme vil ofte være et

tilstrækkeligt areal at disponere over i forbindelse med

vedligeholdelsen af vandløb, men i stk. 2 er opretholdt de hidtil

gældende regler, hvorefter vandløbsmyndigheden for offentlige

vandløb i vandløbsregulativer kan fastlægge et

særligt arbejdsområde, hvis dette er påkrævet af

hensyn til vedligeholdelsen.

2. Vandløb omfattet af bestemmelsen

om bræmmer

Hvilke vandløb

Bestemmelsen gælder for vandløb og

søer i landzone, jf. § 34, stk. 4, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om

planlægning. Bestemmelsen gælder alle de vandløb og

søer, der er naturlige eller højt målsatte i

regionplanen.

Vandløb, der er beliggende delvis i

byzone/sommerhusområde og delvis i landzone, vil efter forslaget

være omfattet af bræmmebestemmelsen for så vidt angår

landzonedelen. Vandløb i byzone/sommerhusområde er således

ikke omfattet af bræmmebestemmelsen, uanset hvad der er anført i

regulativerne.

Naturlige vandløb

Alle naturlige vandløb er omfattet af

bræmmebestemmelsen uanset målsætningen. Ved naturlige

vandløb forstås de vandløb, der har eksisteret fra

naturens hånd. Det ændrer ikke på vandløbets status

som naturligt, at der er foretaget regulering af vandløbet f.eks.

uddybning, udretning eller omlægning.

Højt målsatte vandløb

Alle vandløb, der i modsætning til naturlige

vandløb, er kunstigt anlagt (gravede grøfter, kanaler m.v.), er

omfattet af bræmmebestemmelsen, hvis de er højt målsatte i

regionplanen. Ved højt målsatte vandløb og søer i

regionplanen forstås alle vandløb og søer, der i

regionplanen er målsat som naturvidenskabeligt referenceområde

eller med fiskevandsmålsætning.

Undtagelser

Undtaget fra bestemmelserne om bræmmer er alle

isolerede søer under 100 m2. Ved isolerede søer

forstås søer uden til- eller fraløb.

Endvidere omfatter bræmmebestemmelsen ikke de

vandløb og søer, der ikke er omfattet af vandløbsloven,

jf. lovens § 2.

Vandløbsloven omfatter således ikke

"enkeltmandsvandløb" og isolerede søer med kun en bredejer. Ved

"enkeltmandsvandløb" forstås vandløb med

tilhørende søer, der fra udspring til udløb i havet

udelukkende løber på en ejendom. Disse vandløb og

søer er derfor ikke omfattet af bræmmebestemmelsen.

3. Anvendelse af bræmmearealet

Dyrkningsforbud

Det fremgår af lovbestemmelsen, at dyrkning i

bræmmearealet ikke er tilladt, jf. dog nedenfor om afgræsning.

Forbudet gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i

forbindelse med dyrkning.

Gødskning og sprøjtning

Bestemmelsen indeholder ikke noget forbud mod

gødskning og brug af bekæmpelsesmidler i bræmmen, men

interessen herfor forventes at være begrænset. For brugen af

gødning og bekæmpelsesmidler gælder dog bestemmelserne i §

27 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter stoffer, der kan forurene

vandet, ikke må tilføres vandløbet, ligesom sådanne

stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at

vandet forurenes. Tilsvarende må gødskning og brug af

bekæmpelsesmidler ikke medføre en beskadigelse af den

beplantning, der er nævnt i vandløbslovens § 34.

Flyvehavrebekæmpelse

Ejeren kan fortsat bekæmpe flyvehavre i

bræmmen og dermed opfylde forpligtelsen efter bestemmelserne herom i

lovgivningen om bekæmpelse af flyvehavre. Man gør dog

opmærksom på, at der ved brug af visse kemiske stoffer til

bekæmpelse af bl.a. flyvehavre gælder et afstandskrav på 10

m til vandløb og søer, fastsat i forbindelse med godkendelsen

af disse stoffer i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter for

at beskytte vandløbets dyre- og planteliv.

Andre begrænsninger i udnyttelse af

bræmmen

Græsning og høslæt i bræmmen er

tilladt. Henvisningen til bestemmelsen i vandløbslovens § 29

indebærer dog, at vandløbsmyndigheden fortsat kan påbyde

bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn langs vandløb

- typisk mindst 1 m fra vandløbskanten - på arealer, der

benyttes til græsning for løsgående husdyr. Bestemmelser

herom i regulativerne er således fortsat gældende.

Der må ikke foretages beplantning i bræmmen.

Vandløbsmyndigheden kan dog fortsat foretage beplantning langs

vandløbet for at begrænse grødevæksten i

forbindelse med vedligeholdelsen af vandløbet, jf. § 34 i

vandløbsloven. Denne beplantning kræver ikke tilladelse efter

naturbeskyttelsesloven, jf. lovens § 16, stk. 2. Bestemmelsen udelukker ikke

spredning af frø uden forudgående jordbehandling (jf. ovenfor),

eksempelvis i forbindelse med vildtpleje.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det - svarende

til gældende ret - ikke falder ind under vandløbsmyndighedens

forpligtelser til vedligeholdelse af offentlige vandløb at

"vedligeholde" (pleje) bræmmearealet. Vandløbsmyndigheden skal

således kun fjerne vegetation i det omfang, denne har indflydelse

på afstrømningen i vandløbet.

Det er endvidere ikke tilladt at foretage

terrænregulering inden for bræmmearealet, dvs. udgravning,

opfyldning o.lign.

Det er ikke tilladt at opstille nye hegn inden for

bræmmen, jf. dog ovenfor om vandløbsmyndighedens adgang til at

påbyde hegning. Bestemmelsen i § 69, stk. 2, kan endvidere

medføre, at et arbejdsområde skal friholdes for hegn i

forbindelse med vedligeholdelse.

Det er yderligere ikke tilladt at opføre

bygværker inden for 2 m bræmmen.

Offentlighedens adgang

Efter naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4, har

offentligheden ikke adgang til bræmmer på privatejede arealer

langs vandløb.

Forbudet mod offentlighedens adgang til disse

bræmmer gælder dog ikke i de tilfælde, hvor bræmmerne

grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvor bræmmen er en del af et

større udyrket areal, hvortil der er offentlig adgang. Ordet "arealer"

omfatter ikke veje, hvilket betyder, at der ikke bliver adgang til

bræmmen, blot fordi en vej, der er offentlig tilgængelig, krydser

bræmmen.

4. Tilsyn og håndhævelse

Vandløbsmyndigheden fører tilsyn

Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om

bræmmer påhviler som hidtil vandløbsmyndigheden, dvs.

amtsrådet for amtsvandløb og kommunalbestyrelsen for

kommunevandløb og private vandløb, jf. vandløbslovens §

7, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 9.

Bestemmelsen om 2 m bræmmer er umiddelbart

gældende for de vandløb, der er omfattet af bestemmelserne. Det

er derfor væsentligt, at den enkelte bredejer og bruger af

vandløb i tvivlstilfælde kan gøre sig bekendt med, om

bestemmelsen gælder for et bestemt vandløb.

Det afgøres efter en konkret vurdering af

forholdene ved det enkelte vandløb, hvorfra bræmmen

beregnes.

Registrering

For offentlige vandløb skal det fremgå af

regulativet, om vandløbet er omfattet af 2 m-reglen, jf. bestemmelsen

i § 10, stk. 1, nr. 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49

af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om

regulativer for offentlige vandløb. Det skal i givet fald som hidtil

ligeledes fremgå af regulativet, hvorfra bræmmen beregnes

(sædvanligvis vandløbets øverste kant).

For private vandløb gælder, at

vandløbsmyndigheden i fortegnelsen over vandløb i kommunen

registrerer hvilke private vandløb, der er omfattet af bestemmelsen om

2 m bræmmer. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i § 8

i ovennævnte bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985,

hvorefter vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de

bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb. Oplysningerne

er ifølge bestemmelserne tilgængelige for alle.

Ved overtrædelser

Bliver vandløbsmyndigheden i forbindelse med

tilsynet med vandløbene opmærksom på, at bestemmelserne om

bræmmer ikke er overholdt, skal vandløbsmyndigheden foranledige

forholdet bragt i orden, jf. bestemmelserne herom i vandløbslovens §

54 a. Overtrædelse af bestemmelsen om bræmmer er omfattet af

straffebestemmelserne i vandløbsloven, jf. § 85, stk. 1, nr. 1.

Ikrafttræden

Bestemmelsen om 2 m bræmmer er som ovenfor

nævnt gældende fra den 1. juli 1992. Da der ikke er tillagt

bestemmelsen tilbagevirkende kraft, kan den dyrkning, der er påbegyndt

før 1. juli 1992, f.eks. såning i efteråret 1991 og

foråret 1992, afsluttes til sædvanligt høsttidspunkt efter

1. juli 1992. Derimod er sædvanlig jordbehandling efter høst

efter bestemmelsen udelukket.

Bekendtgørelse af

lov om vandløb

Hermed bekendtgøres lov nr. 302 af 9. juni 1982 om

vandløb med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af

23. maj 1984, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 138 af 7. marts 1990 og

lov nr. 9 af 3. januar 1992. Den bekendtgjorte lovtekst gælder

først fuldt ud fra 1. juli 1992, jf. § 93 i lov nr. 9 af 3. januar

1992, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1.

Ved denne lov tilstræbes at sikre, at

vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand,

spildevand og drænvand.

Stk. 2

Fastsættelse og gennemførelse

af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de

miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som

fastsættes i henhold til anden lovgivning.

§ 2.

Lovens regler om vandløb finder

også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger

og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Stk. 2.

Loven finder kun anvendelse på

vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en

enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven

finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages

som offentlige vandløb, jf. § 8, stk. 2, og § 9.

Stk. 3.

Loven omfatter endvidere diger, sluser,

broer og andre anlæg i og ved vandløb.

Kapitel 2

Om vandløbs almindelige benyttelse m.v.

§ 3.

Det er tilladt enhver grundejer at sænke

grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige

dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til

bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.

Stk.

2. Det er tilladt ejeren af en grund, der

støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede

såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og

udgrøftningsanlæg til vandløbet.

Stk.

3. Såfremt der inden for en afstand af

6 km oven for et registreret dambrug, jf. § 53, foretages foranstaltninger,

der kan være til ulempe for dambrugeren, skal der med mindst en uges

varsel gives ejeren eller brugeren af dambruget underretning om,

hvornår arbejdet påbegyndes. Underretning kan dog undlades ved

vedligeholdelsesarbejder i offentlige vandløb, når det af

regulativet, jf. kapitel 5, fremgår, hvornår arbejderne

udføres.

Stk.

4. Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at der i regulativer for offentlige vandløb i nærmere

afgrænsede områder til imødegåelse af virkningerne

af okkerudledning kan fastsættes bestemmelser om regulering af de

rettigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 4.

Vandløb, hvor der er flere bredejere,

og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for

almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten

må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller

for andres jagt, fiskeri eller rørskær.

Stk.

2. Den, der lovligt spærrer for

sådan sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.

Stk.

3. Vandløbsmyndigheden, jf. § 7, stk.

1 og 2, kan fastsætte begrænsning i sejladsretten og på

offentlige vandløb tillade sejlads med andre fartøjer end

nævnt i stk. 1.

Stk.

4. Vandløbsmyndigheden kan

fastsætte gebyr til vandløbets vedligeholdelse for sejlads med

større eller motordrevne fartøjer på offentlige

vandløb.

§ 5.

Retten til at benytte vandløbene efter

bestemmelserne i §§ 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til

vandløb, der udelukkende er anlagt til særligt formål

eller for en bestemt kreds af grundejere, eller hvor der ved tidligere lov er

truffet anden bestemmelse.

§ 6.

Ingen må uden

vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vands naturlige

afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af

vand fra højere liggende ejendomme.

Stk.

2. Ingen må uden

vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløb,

forandre vandstanden i vandløb eller hindre vandets frie

løb.

Stk.

3. Ingen må foretage beplantning

så nær rørlagte strækninger af vandløb, at

der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller

tilstoppes.

Kapitel 3

Vandløbsmyndighederne

§ 7.

Amtsrådet er vandløbsmyndighed

for amtsvandløb og for offentlige pumpelag, jf. kapitel 9.

Stk.

2. Kommunalbestyrelsen er

vandløbsmyndighed for kommunevandløb og for private

vandløb.

Stk.

3. Amtsrådets opgaver efter denne lov

varetages i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af

kommunalbestyrelserne.

Stk.

4. Miljøministeren kan bestemme, at

sager eller grupper af sager, der afgøres af kommunalbestyrelsen efter

denne lov, skal afgøres af amtsrådet.

Stk.

5. Sager, der efter denne lov er henlagt til

landvæsenskommissionen, afgøres i Københavns Kommune af

den særlige landvæsenskommission, som er nævnt i

vandforsyningslovens § 9, stk. 2.

Stk.

6. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder

afgøres af miljøministeren. Uenighed om økonomiske

spørgsmål, herunder om fordeling af udgifter, indbringes for

landvæsenskommissionen.

§ 7 a.

Vandløbsmyndighedens tilladelse eller

godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af

foranstaltninger, som er påbudt i en fredning efter lov om

naturbeskyttelse. Spørgsmål om erstatning i anledning af

sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i lov om

naturbeskyttelse.

Kapitel 4

Klassifikation af vandløb og anlæg

§ 8

. Vandløb inddeles i offentlige og

private.

Stk. 2.

De offentlige vandløb inddeles i

amtsvandløb og kommunevandløb.

§ 9.

Til amtsvandløb henregnes:

1) de vandløb, der før lovens

ikrafttræden er optaget som amtsvandløb,

2) andre vandløb, som amtsrådet bestemmer

skal optages som amtsvandløb.

Stk. 2.

Til kommunevandløb henregnes:

1) de vandløb, der før lovens

ikrafttræden er optaget som kommunevandløb,

2) andre vandløb, som kommunalbestyrelsen bestemmer

skal optages som kommunevandløb.

Stk. 3.

De anlæg, der er nævnt i § 2,

stk. 3, medregnes som del af det vandløb, ved hvilket de er

beliggende, medmindre de særskilt er optaget i en højere

klasse.

Stk. 4.

De enkelte strækninger af et

vandløb, der gennemløber flere kommuner, kan henregnes til

forskellige klasser af vandløb. Dog må de lavere liggende

strækninger ikke henregnes til en lavere klasse end de højere

liggende strækninger.

Stk. 5.

Vandløb, der er udført som

led i en landvinding, hvortil der er ydet statsstøtte, kan

vandløbsmyndigheden kun optage som offentlige vandløb med

miljøministerens tilladelse.

§ 10.

Vandløbsmyndigheden kan bestemme, at

et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse.

§ 11.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med

klassificering og registrering af vandløb.

Kapitel 5

Regulativer for offentlige vandløb m.v.

Offentlige vandløb

§ 12.

For offentligt vandløb udarbejder

vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af

vandløbet skal indeholde bestemmelser om:

vandløbets skikkelse eller

vandføringsevne,

vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel

7,

ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk.

3,

restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8,

og

beslutninger om friholdelse af arealer langs

vandløb, jf. § 69.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.

§ 13.

Regulativer ligger til gennemsyn hos

vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.

§ 14.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om udarbejdelse og revision af regulativer, herunder om

samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med

andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.

Private vandløb

§ 15.

Vandløbsmyndigheden kan

fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller

vandføringsevne.

Kapitel 6

Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye

vandløb

Regulering af vandløb

§ 16

. Ved regulering af et vandløb

forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder

vandløbets forløb, bredde, bundkote og

skråningsanlæg, medmindre foranstaltninger er omfattet af kapitel

8 eller kapitel 10.

§ 17.

Vandløb må kun reguleres efter

vandløbsmyndighedens bestemmelse.

Tørlægning af eller sænkning af

vandstanden i søer

§ 18.

Sænkning af vandstanden i eller

tørlægning af søer må kun foretages efter

vandløbsmyndighedens bestemmelse.

§ 19.

Arealer, som fremkommer ved sænkning af

vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne

af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det

areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest.

Stk. 2.

Ejes søen ikke af ejerne af de

tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved

sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens

grænser, dennes ejer.

§ 20.

Pålægges der et areal, som

opstår ved sænkning af vandstanden i en sø, bidrag til

udgifterne ved vandstandssænkningen, kan ejeren af arealet frafalde

ejendomsretten hertil. Efter vandløbsmyndighedens nærmere

bestemmelse tildeles arealet i så tilfælde andre, der er villige

til at overtage ejendomsretten. Tillægges arealet ikke en

tilstødende ejendom, må der sikres fornøden adgangsvej

til arealet.

Anlæg af nye vandløb

§ 21.

Nye vandløb må kun

anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3,

stk. 2.

§ 22.

Udgifterne ved anlæg af nye

vandløb afholdes af de grundejere, der ønsker anlægget

udført, samt af de grundejere, der ønsker at medbenytte

det.

Fælles bestemmelser

§ 23.

Enhver, der lider tab ved en regulering, jf.

§ 16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved

anlæg af nyt vandløb, jf. § 21, har ret til erstatning.

§ 24.

Udgifterne i forbindelse med de

foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16 og 18, afholdes af de

grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne.

Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne

har for den enkelte ejendom.

Stk. 2.

Vandløbsmyndigheden kan for

offentlige vandløb helt eller delvis afholde de udgifter, der er

nævnt i stk. 1.

§ 25.

Udgifterne i forbindelse med de

foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16, 18 og 21, kan afholdes

forskudsvis af vandløbsmyndigheden.

Stk. 2.

Vandløbsmyndigheden kan kræve

sikkerhed for betaling af forskudsvis afholdte udgifter.

§ 26

. Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om behandlingen af sager efter dette kapitel, herunder

om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med

andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.

Kapitel 7

Vandløbenes vedligeholdelse

Fælles bestemmelser for offentlige og private

vandløb

§ 27.

Vandløb skal vedligeholdes

således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller

vandføringsevne ikke ændres.

Stk. 2.

Grødevæksten i

vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som

grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske

metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets

bredder.

Stk. 3.

Afskåret grøde skal optages,

medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det

vandområde, vandløbet udmunder i.

Stk. 4.

Slam, grøde og andet, der ophobes

ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke

videreføres til skade for vandløbet eller for det

vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan

fastsætte nærmere bestemmelse herom.

§ 28.

Bredejere og brugere af tilstødende

ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde

udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer

ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de

tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets

bredder uden erstatning. Skader som følge af almindelig kørsel

og færdsel til fods langs vandløbet i forbindelse med

vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet. Såfremt der i

øvrigt under vedligeholdelsesarbejder påføres ejere eller

brugere skade eller ulempe, har ejeren eller brugeren ret til erstatning

efter lovgivningens almindelige regler.

§ 29.

Benyttes arealer ved vandløb til

græsning for løsgående husdyr, kan

vandløbsmyndigheden påbyde, at bredejerne anbringer og

vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for

vandløbets profil og frahegnes dette.

§ 30.

Miljøministeren kan efter forhandling

med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om

vandløbenes vedligeholdelse og om vandløbsmyndighedernes

behandling af sager efter dette kapitel.

Offentlige vandløb

§ 31.

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb

påhviler vandløbsmyndigheden.

Stk. 2.

Det kan pålægges pumpelag og

landvindingslag helt eller delvis at afholde udgifterne til vedligeholdelse

af vandløb under laget og at foretage vedligeholdelsen.

§ 32.

Vedligeholdelsen af rørlagte

offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af

rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel

6.

§ 33.

Under et offentligt vandløbs

regulering overtages vedligeholdelsen af den strækning, der reguleres,

af anlægsledelsen, og udgifterne herved henregnes til

anlægsudgifterne.

§ 34.

Vandløbsmyndigheden kan for at

begrænse grødevæksten i forbindelse med

tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb

foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes

bredejerne at bevare skyggegivende vegetation.

Private vandløb

§ 35.

Vedligeholdelsen af private vandløb

påhviler bredejerne, medmindre der efter stk. 3 eller efter § 36 er

truffet anden bestemmelse.

Stk. 2.

Såfremt vedligeholdelsesbyrden

forøges som følge af regulering af vandløb eller

anlæg af nye vandløb, skal de grundejere, som

pålægges udgifter ved de nævnte foranstaltninger, afholde

de forøgede vedligeholdelsesudgifter i forhold til hver enkelts nytte

af foranstaltningen.

Stk. 3.

Spørgsmål om

vedligeholdelsesbyrdens fordeling kan indbringes for

vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig indbringes

spørgsmålet for landvæsenskommissionen til

afgørelse.

§ 36.

Vandløbsmyndigheden kan

fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse,

herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde.

Kapitel 8

Vandløbsrestaurering

§ 37.

I offentlige vandløb, hvis tilstand

ikke svarer til den fastlagte målsætning, kan

vandløbsmyndigheden forbedre forholdene ved følgende

foranstaltninger:

etablering af kunstige, overhængende

brinker,

placering af større sten,

placering af planker eller lignende ved

vandløbsbunden,

etablering af strømkoncentratorer og

etablering af gydebanker.

Stk. 2

Vandløbsmyndigheden afholder

udgifterne ved restaureringer.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen kan yde tilskud til

gennemførelse af større restaureringsprojekter.

Stk. 4.

Enhver, der lider tab ved en restaurering,

har ret til erstatning.

Stk. 5.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om restaureringsprojekter, herunder om samarbejdet

mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre

myndigheder samt om offentlighedens medvirken.

Kapitel 9

Udpumpningsanlæg med digeanlæg til

afvanding

Private anlæg

§ 38.

Private udpumpningsanlæg til brug for

afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder

driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. § 44, stk.

1, og §§ 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på disse anlæg,

idet dog vandløbsmyndigheden fastlægger afvandingsforholdene

efter § 44, stk. 1.

Offentlige anlæg

§ 39.

Amtsrådet kan træffe beslutning

om oprettelse af offentlige pumpelag.

§ 40.

Amtsrådet fastsætter, hvilket

område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en

vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der

er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag

til laget.

§ 41.

Landvæsenskommissionen

fastsætter, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til laget. § 24, stk.

1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 42.

Amtsrådet kan optage lån til

dækning af anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære

omkostninger for pumpelag eller garantere for disse låns forrentning og

tilbagebetaling. Pumpelagets udgifter i øvrigt udredes forskudsvis af

amtsrådet.

§ 43.

Amtsrådet kan pålægge

pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder

på anlægget med tilhørende vandløb.

§ 44.

Inden ophævelse af et pumpelag

fastlægger amtsrådet de fremtidige afvandingsforhold inden for

pumpelagets område.

Stk. 2

Når arbejderne til sikring af de

fremtidige afvandingsforhold er udført og pumpelaget har opfyldt sine

økonomiske forpligtelser herved og efter § 42, ophæves

pumpelaget.

§ 45.

Enhver, der lider tab ved oprettelse eller

ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning.

§ 46.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om behandlingen af sager i henhold til dette

kapitel.

Kapitel 10

Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.

§ 47.

Broer, overkørsler eller lignende

må ikke anlægges eller ændres uden

vandløbsmyndighedens godkendelse.

§ 48.

Opstemningsanlæg eller andre

anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan

være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller

ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens

godkendelse.

§ 49.

Vandløbsmyndigheden fastsætter

flodemål for alle opstemningsanlæg.

§ 50.

Vandløbsmyndigheden kan meddele

påbud om, at anlæg, jf. § 48, skal ændres eller

nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade

for vandløbskvaliteten.

§ 51.

Enhver, der lider tab ved foranstaltninger

efter dette kapitel, har ret til erstatning.

§ 52.

Miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler for vandløbsmyndighedens behandling af sager

efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem

vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder

samt om offentlighedens medvirken.

Kapitel 11

Tilsyn og kontrol

§ 53.

Til brug for vandløbsmyndighedernes

tilsyn med vandløbene foretager amtsrådet en registrering af de

dambrug, der findes inden for amtskommunens område. Ophører

driften af et registreret dambrug, skal ejeren meddele dette til

amtsrådet, der derefter sletter dambruget af registeret. Registeret

ligger til gennemsyn hos amtskommunen.

§ 54.

Beskadiges vandløb, diger,

bygværker eller andre anlæg omfattet af denne lov, eller

foretages foranstaltninger i strid med loven, kan vandløbsmyndigheden

meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand.

Vandløbsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om

udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 2

Vandløbsmyndigheden påser, at

påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat

i tilladelser overholdes.

Stk. 3.

Er et påbud eller et forbud ikke

efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan

vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den

forpligtedes regning.

§ 54 a.

Bliver vandløbsmyndigheden

opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det

ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af

ganske underordnet betydning.

§ 55.

Er der fare for, at betydelig skade kan ske

på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på

grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende

usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det

fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.

Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og

justitsministeren.

§ 56.

Miljøministeren kan

pålægge vandløbsmyndigheden inden udløbet af en

frist at opfylde sine forpligtelser til at udføre arbejder eller at

afhjælpe konstaterede mangler. Efterkommes pålægget ikke

inden udløbet af fristen, kan ministeren lade arbejdet udføre

for vandløbsmyndighedens regning.

§ 57.

Kommunalbestyrelsen, amtsrådet,

landvæsensretten, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser eller

udføre arbejder i øvrigt, har uden retskendelse ret til

færdsel langs vandløbene. Ejeren og brugeren har ret til

erstatning for skader herved, medmindre færdselen sker til fods eller i

forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, jf. dog § 28.

Stk. 2.

Politiet yder bistand hertil efter regler,

der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og

justitsministeren.

Stk. 3.

Legitimation skal forevises på

forlangende.

§ 58. Den, der er ansvarlig for forhold eller anlæg,

der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen,

amtsrådet, Miljøstyrelsen eller miljøministeren give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,

som har betydning for vurderingen af forhold efter loven.

§ 59

. Miljøministeren kan

pålægge vandløbsmyndigheden at tage

spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende

vandløb op til behandling og afgørelse.

§ 60.

Miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler om vandløbsmyndighedens tilsyns- og

kontrolvirksomhed, herunder om samarbejdet mellem

vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder og

om lodsejerrepræsentation ved tilsyn med vandløb.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 61.

Kommunalbestyrelsen, amtsrådet,

Miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget

hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for

at lade foretage opmålinger, nivellementer og andre tekniske

forarbejder og undersøgelser, som er nødvendige for

udarbejdelsen af planer for arbejder, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2

Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig

meddelelse til ejere og brugere af ejendommen eller, hvis dette ikke er

muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade om, at

sådanne arbejder eller undersøgelser vil blive foretaget.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, finder

tilsvarende anvendelse ved udøvelsen af beføjelserne i stk.

1.

Stk. 4.

De skader og ulemper, der forvoldes ved

foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med

en efterfølgende ekspropriation.

§ 62.

Uanset at forholdene ved et vandløb

eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er

truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser

vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske

forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller

afgørelse må anses for utilstrækkelig.

§ 63

. Vandløbsmyndigheden kan godkende, at

en person, der ikke har deltaget i en foranstaltning, benytter

foranstaltningen mod at betale en del af anlægsudgifterne og deltage i

den fremtidige vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab, som benyttelsen

medfører.

§ 64.

Såfremt en foranstaltning efter denne

lov berører et anlæg, hvortil der kan foretages ekspropriation

efter anden lovgivning, kan den, der er ansvarlig for det berørte

anlæg, beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes af

hensyn til anlægget og dets udvidelsesmuligheder, og hvem der skal

udføre de arbejder, der skal udføres på det

berørte anlæg. I øvrigt finder reglerne i denne lov

anvendelse.

Stk. 2

Hvis et anlæg, hvortil ekspropriation

foretages efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom, berører bestående

afvandingsforhold eller mulighederne for en fremtidig ordning af

sådanne, skal spørgsmål om, hvilke foranstaltninger der

skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene, forud for

besigtigelsesforretningen forhandles mellem anlægsmyndigheden og

vandløbsmyndigheden. I tilfælde af enighed mellem disse kan de

ekspropriationer, der er nødvendige til foranstaltningerne, foretages

efter reglerne i nævnte lov, såfremt ekspropriationskommissionen

kan tiltræde den aftalte ordning. I andre tilfælde behandles de

pågældende spørgsmål efter reglerne i denne lov.

§ 65.

Bidrag, som påhviler en fast ejendom

til dækning af udgifter, som vandløbsmyndigheden har afholdt

forskudsvis i henhold til denne lov, har samme fortrinsret som de på

faste ejendomme hvilende kommunale skatter. Det samme gælder, hvis

udgiften er afholdt i henhold til vandløbsmyndighedens garanti.

Vandløbsmyndigheden har udpantningsret for bidragene i den

bidragspligtige ejendom. Hvis vandløbsmyndigheden til

gennemførelse af anlæg efter denne lov optager bank- eller

sparekasselån eller yder garanti for lån, som afdrages gennem

bidrag fra de interesserede ejendomme, kan vandløbsmyndigheden lade

långiveren foretage bidragsopkrævningen og føre regnskab

herfor. I tilfælde af manglende betaling af bidrag, der er omfattet af

2. pkt., udøver vandløbsmyndigheden fortrins- og

udpantningsretten efter at have fyldestgjort långiveren.

Stk. 2

Bidrag, som i øvrigt i henhold til

denne lov påhviler ejendomme, kan inddrives ved udpantning.

Landvæsenskommissionen kan bestemme, at der for anlægsbidrag

gives pant i den afgiftspligtige ejendom forud for andre hæftelser af

privatretlig oprindelse på vilkår, der fastsættes af

landvæsenskommissionen.

Stk. 3.

Bidrag til regulering og vedligeholdelse af

amtsvandløb og bidrag til offentlige pumpelag opkræves sammen

med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter.

Stk. 4.

Bidrag til regulering og vedligeholdelse af

kommunevandløb opkræves sammen med og efter samme regler som de

kommunale ejendomsskatter.

§ 66.

Attester, der angiver, hvilke bidrag til

offentlige vandløb og pumpelag der påhviler en ejendom,

udfærdiges på begæring af vandløbsmyndigheden. For

sådanne attester kan opkræves betaling.

§ 67.

Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne

lov hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel,

fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der

påhviler ejendommen, mellem de pågældende arealer, og det

fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes.

Stk. 2

Vandløbsmyndighedens afgørelse

kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, indbringes for

landvæsenskommissionen.

Stk. 3.

Indtil fordelingen er sket, hæfter

hver ejer for hele det bidrag, der påhviler ejendommen før

ændringen.

§ 68.

Forøges afløbsmængden ved

bebyggelse, ved vejanlæg, ved udpumpning, der ikke er omfattet af

kapitel 9, eller ved boringer, kan vandløbsmyndigheden

pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg, hvorfra den

forøgede afstrømning hidrører, at yde et

forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og

vedligeholdelse.

Stk. 2

Tilføres der et vandløb

spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved

vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden

pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne

hidrører, at yde bidrag til vandløbets regulering og

vedligeholdelse.

Stk. 3.

Medfører indvinding af vand fra et

vandløb, at arbejdet ved vandløbets vedligeholdelse i

nævneværdig grad forøges, kan vandløbsmyndigheden

pålægge vandindvindingsanlæggets ejer at yde bidrag til

vandløbets regulering og vedligeholdelse.

Stk. 4.

Vandløbsmyndighedens

afgørelse efter stk. 1-3 kan inden 4 uger efter, at den er meddelt den

pågældende, indbringes for landvæsenskommissionen.

§ 69

(* 1). Dyrkning, jordbehandling, plantning,

jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29,

og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i

en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt

målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog

ikke for isolerede søer under 100 m2.

Stk. 2

Vandløbsmyndigheden kan i regulativer

for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i

øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel

udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.

§ 70.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om opkrævning af bidrag og om adgang til at få oplysning

om bidrag.

Stk. 2

Miljøministeren kan endvidere

fastsætte regler om vandløbsmyndighedernes og

Miljøstyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for behandling af

visse sager.

Kapitel 13

Ekspropriation og erstatning

§ 71.

Til gennemførelse af foranstaltninger

efter denne lov kan vandløbsmyndigheden, når almenvellet

kræver det, iværksætte ekspropriation. § 43, stk. 3, § 44

og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Spørgsmål om, hvorvidt en

foranstaltning efter loven medfører erstatningspligt, kan indbringes

for landvæsenskommissionen.

§ 72.

Erstatning for ekspropriation

fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. § 51, stk. 2-6, og

§§ 63-64 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Vandløbsmyndigheden skal i

forbindelse med ekspropriation efter denne lov søge at tilvejebringe

forlig om erstatningen.

Stk. 3.

Såfremt aftale om erstatningens

størrelse ikke er opnået inden 8 uger efter, at beslutningen om

ekspropriation er truffet, eller hvis denne er påklaget inden 4 uger

efter den endelige afgørelse, påhviler det den, til hvis fordel

ekspropriationen er sket, at indbringe erstatningsspørgsmålet

for landvæsenskommissionen.

§ 73.

Vandløbsmyndigheden indbringer sagen

for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt

vandløb.

Kapitel 14

Afgørelser af andre økonomiske

spørgsmål

§ 74.

Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse

med afgørelser efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om

økonomiske spørgsmål, herunder bidragsfordeling.

Stk. 2

I mangel af enighed indbringes

spørgsmålene for landvæsenskommissionen.

Stk. 3.

Vandløbsmyndigheden indbringer sagen

for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt

vandløb.

Kapitel 15

Beslutninger i vandløbssager

§ 75. Vandløbsmyndighedens afgørelser

meddeles skriftligt til ansøgeren eller til den eller de, der er

ansvarlige for forholdet.

Stk. 2

Skriftlig underretning om afgørelsen

sendes samtidig til berørte myndigheder. Endvidere underrettes

skriftligt privatpersoner, som må antages at have en individuel,

væsentlig interesse i at få kundskab om afgørelsen, samt

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund,

såfremt disse må antages at være klageberettigede efter §

84, stk. 2. Underretning til de nævnte privatpersoner og organisationer

kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.

§ 76.

Vandløbsmyndighedens afgørelser

skal indeholde oplysning om klagemyndighed og klagefrist.

Stk. 2

Omfatter afgørelsen et påbud

eller forbud, skal der være fastsat en frist for afgørelsens

efterkommelse.

§ 77.

Inden der træffes afgørelse om

påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt

underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og

til at udtale sig efter forvaltningsloven.

Stk. 2

Underretning som nævnt i stk. 1 kan

undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet,

eller hvis underretning må anses for åbenbart

unødvendig.

§ 77 a

. Bestemmelserne i § 76, stk. 2, og § 77,

stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelse om standsning af arbejder,

som er påbegyndt uden fornøden tilladelse eller godkendelse,

eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet afgørelse.

§ 78.

Miljøministeren kan bemyndige

Miljøstyrelsen til at udøve de beføjelser, der efter

denne lov er henlagt til ministeren.

Stk. 2

Ministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at Miljøstyrelsen har den endelige

administrative afgørelse.

§ 79.

Miljøministeren kan på eget

initiativ tage en afgørelse, der er truffet af

vandløbsmyndigheden, op til nærmere undersøgelse og

afgørelse. Det samme gælder for afgørelser, der er

truffet af Miljøstyrelsen. Ministeren kan bestemme, at en

afgørelse, som i øvrigt skulle have været truffet af

Miljøstyrelsen, træffes af ministeren.

Kapitel 16

Klage

§ 80.

Vandløbsmyndighedens afgørelser

kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. dog §§ 67 og 68.

Landvæsenskommissionens kendelser kan indankes for

overlandvæsenskommmissionen.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan

miljøministeren fastsætte regler om, at

vandløbsmyndighedens afgørelser i nærmere angivne grupper

af sager om private vandløb ikke skal kunne påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 81.

Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering

har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset

tidspunktet for eventuel individuel underretning, jf. § 75, stk. 2.

§ 82.

En klage har opsættende virkning for et

påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse

foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 2

Den myndighed, der træffer

afgørelse om påbud eller forbud, kan dog, når

særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller

forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne

beslutning påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes,

indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 3.

Såfremt udnyttelsen af en godkendelse

forudsætter udførelse af anlægsarbejder, må

sådanne arbejder ikke påbegyndes, før klagefristens

udløb. Hvis godkendelsen er påklaget før klagefristens

udløb, må anlægsarbejder ikke påbegyndes, før

klagemyndighedens afgørelse foreligger, jf. dog stk. 4 og 5. Den

myndighed, som har truffet afgørelsen, skal straks give den, der har

fået godkendelsen, underretning om, at afgørelsen er

påklaget.

Stk. 4.

Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan

klagemyndigheden efter klagefristens udløb på begæring

meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse på visse arter af

mindre anlægsarbejder.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5

indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at

ændre eller ophæve en påklaget godkendelse.

§ 83.

Klage indgives igennem den myndighed, der har

truffet afgørelsen.

§ 84.

Vandløbsmyndighedens afgørelser

kan påklages af:

den, afgørelsen er rettet til,

enhver, der må antages at have en individuel,

væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks

Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kapitel 5 samt

visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter

miljøministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 3.

Amtsrådet kan påklage

kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage

amtsrådets afgørelser.

Kapitel 17

Straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.

§ 85.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

overtræder § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og 2, §§ 5,

6, 17, 18 og 21, § 27, stk. 1, 3 og 4, §§ 38, 47, 48 og 69 samt bestemmelser

i regulativer, jf. § 12,

tilsidesætter vilkår for en tilladelse

efter loven,

undlader at efterkomme påbud eller forbud efter

loven,

undlader at meddele oplysninger efter § 58,

modvirker adgang til en ejendom i strid med §§ 57 og

61,

forsætligt borttager, forvansker eller

beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og

undersøgelser efter § 61.

Stk. 2

I bestemmelser, der udfærdiges af

miljøministeren i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3.

For overtrædelser, der begås af

et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 86

(* 2). Tidspunktet for lovens

ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.

Stk. 2

Fra lovens ikrafttræden ophæves

vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september

1973.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte

overgangsbestemmelser.

§ 87.

(Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 88.

Afgørelser truffet efter de hidtil

gældende bestemmelser bevarer deres gyldighed, indtil der i

medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes

ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2

Miljøministeren bestemmer efter

forhandling med de kommunale organisationer, hvornår de hidtil

gældende regulativer skal være bragt i overensstemmelse med

bestemmelserne i loven.

§ 89.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af

forskellige miljø- og planlægningslove

(Håndhævelse), der ændrer § 54 a, § 55 og § 77 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2

- - -

Lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af

forskellige lovbestemmelser (Konsekvensændringer som følge af

lov om udstykning og anden registrering i matriklen), der ændrer § 67,

stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, der

ændrer § 7 a og § 69, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 93.

Loven træder i kraft den 1. juli

1992.

Stk. 2

- - -

Stk. 3.

- - -

Miljøministeriet, den 19. maj 1992

Per Stig Møller

/ Hans Jürgen Stehr

Officielle noter

(* 1) Træder i kraft den 1. juli 1992.

(* 2) Loven trådte i kraft 1. november 1983, jf.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 420 af 7. september

1983.

Miljøstyrelsen, den 1. september

1992

Lignende dokumenter