Spring til indhold

Retsinformation

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Gældende VEJ nr 60150 af 01/03/1990VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vandkvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Kvalitetskrav

2.1. Fastsættelse af grænseværdier

2.2. Vand der er omfattet af kravværdierne

2.3. Dispensation fra de fastsatte krav til

drikkevandet

2.4. Krav til vaske- og vandingsvand for

grøntsagsafgrøder

2.4.1. Dispensation for de fastsatte kvalitetskrav til

vandingsvand

3. Kontrol med vandkvaliteten i ikke-almene

vandforsyningsanlæg

3.1. Forholdsregler mod utilfredsstillende

vandkvalitet

3.2. Tilvejebringelse af anden tilfredsstillende

vandforsyning

3.3. Undersøgelse af vandkvaliteten

3.4. Højere tilladelige værdier

3.5. Tilrettelæggelse af kontrollen

3.6. Opfølgning af kontrollen

4. Kontrol med drikkevands- og grundvandskvaliteten i

almene anlæg

4.1. Vandforsyningsanlæg under offentlig

kvalitetskontrol

Læs alt

4.2. Kontrol med drikkevandskvaliteten

4.2.1. Forenklet kontrol

4.2.2. Begrænset kontrol

4.2.3. Normal kontrol

4.2.4. Udvidet kontrol

4.2.5. Boringskontrol

4.3. Hyppighed for kvalitetskontrol

4.3.1. Hyppigheder for vandværker der udpumper

mere end 700.000 m3/år

4.3.2. Hyppigheder for vandværker der udpumper

mindre end 700.000 m3/år

4.3.3. Hyppigheder når flere vandværker er i

ledningsmæssig forbindelse

4.3.4. Hyppigheder for levnedsmiddelindustrien

4.3.5. Hyppigheder for andre levnedsmiddelproducerende

virksomheder

4.3.6. Hyppigheder for medicinalindustrien m.v.

4.3.7. Hyppighed for og kontrol af indvindingsanlæg

til vanding og vaskning af spiselige gartneriafgrøder

4.3.8. Ændring af hyppigheder

4.4. Vandværkets kontrol med vandkvaliteten

4.4.1. Driftskontrol

4.4.2. Driftskontrol (egenkontrol) som led i den

offentlige kvalitetskontrol

4.5. Anden kontrol af vandkvaliteten, klager m.v.

4.6. Vurdering af den foretrukne vandkvalitetskontrol

4.7. Betaling for prøveudtagning og analyser

5. Undersøgelser af vandkvaliteten

5.1. Prøveudtagningsordningen

5.2. Udtagelse af vandprøver

5.2.1. Mærkning af vandprøver

5.3. Analysemetoder for kontrol af

vandkvalitetskravene

5.3.1. Metodeafhængige parametre

5.3.2. Analysekvalitet

6. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet

på almene vandværker

7. Kontrol med vandforbruget

7.1. Hensigten med at kontrollere vandforbruget

7.2. Kontrolpligtens omfang

7.3. Måling af den indvundne vandmængde

7.4. Kontrol af vandindvindingens effekt på

omgivelserne ved pejlinger

8. Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg

8.1. Anlæg under reglmæssigt teknisk

tilsyn

8.2. Adgang til at foretage tekniske tilsyn

8.3. Tilsynets hyppighed

8.4. Tilsynets omfang

8.5. Udbedring af mangler ved

vandforsyningsanlæggenes indretning og drift

8.6. Tilsynspersonalets kvalifikationer

9. Dataopbevaring og indberetning til myndigheder

9.1. Vandforsyningens dataopbevaring og indberetning til

kommunalbestyrelsen

9.2. Indberetning til amtsråd og

embedslægeinstitutioner

9.3. Dataopbevaring i, og indberetning fra,

amtskommunerne

9.4. Indberetning til, og dataopbevaring i,

Miljøministeriet

9.5. Dataindsamling til De europæiske

Fællesskaber i Brüssel

10. Afgivelse af påbud og forbud samt klage og

straf

Bilag 1:

Tilsynsskema

Bilag 2:

Vandressourceregistrets oplysninger om

vandindvindingsanlægget

Bilag 3:

Indberetningsskema for vandværker og

virksomheder

Bilag 4:

Indberetningsskema for vandindvinding til vanding

Bilag 5:

Kontrol af organiske mikroforureninger i

indvindingsoplandet

1. Indledning

Nye regler om kontrol

Der er kommet nye regler om kontrollen med vandkvaliteten.

Reglerne blev ændret ved bekendtgørelse nr. 515 af 29. august

1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. De nye regler

trådte i kraft den 1. januar 1989 og afløste den hidtidige

bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983.

Bekendtgørelsen indebærer på to punkter

en væsentlig omlægning af den kommunale kontrol med

vandkvaliteten.

Ikke-almene anlæg

For det første, er alle de ikke-almene

vandforsyningsanlæg, d.v.s. anlæg som forsyner mindre end 10

husstande, inddraget under den regelmæssige kommunale kontrol.

Almene anlæg

For det andet, er kontrollen med de almene

vandværker omlagt. En større del af indsatsen lægges nu

nærmere indvindingen, dels ved kontrol med kvaliteten af vandet fra de

enkelte boringer og dels med vandbehandlingen ved kontrol med kvaliteten af

det rentvand, der udpumpes fra vandværkerne.

Til gengæld indskrænkes omfanget af

kvalitetskontrollen med vandet i ledningsnettet.

Formål

Baggrunden for at inddrage også de små

vandværker og de private brønde og boringer, som kun forsyner en

enkelt husstand, er, at det fra en række undersøgelser rundt i

landet har vist sig, at disse anlæg - især brøndene og i

noget mindre omfang boringerne - ofte leverer vand af utilfredsstillende

kvalitet.

De hyppigste årsager er kombinationer af mangler ved

det enkelte anlægs tekniske standard og placering i forhold til

forureningskilder samt den generelle udvikling i grundvandets kvalitet.

Sigtet med at forstærke borings- og

behandlingskontrollen på vandværkerne er, at få kendskab

til en eventuel forurening af en indvindingsboring så tidligt som

muligt, samt at føre en bedre kontrol med effektiviteten af

vandværkernes vandbehandling.

Nye analyseprogrammer

Til brug for kommunernes kontrol, er der udarbejdet nye

analyseprogrammer omfattende ny boringskontrol, ny begroenset kontrol, ny

normal kontrol og en særlig forenklet kontrol til brug ved gennemgangen

af de ikke-almene vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsen vil med denne vejledning søge

at rådgive kommunerne om tilrettelæggelsen af tilsynet, samt om

hvordan tilsynet på forskellig måde kan følges op.

Omlægning med kontrollen af vandkvaliteten pr. 1.

januar 1989.

+++FIGUR+++

2. Kvalitetskrav

2.1. Fastsættelse af

grænseværdier.

EF's drikkevandsdirektiv

De danske krav til kvaliteten af vandet fra

vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til

husholdningsforbrug, er fastsat på grundlag af EF's råds direktiv

af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (80/778/ EØF).

Kravene i direktivet bygger i en vis udstrækning

på Verdenssundhedsorganisationens, WHO's "Standards for drinking water"

fra 1970, men afspejler samtidig en fælles politisk

målsætning for drikkevandet i alle landene. Kvalitetskravene er

fastsat for 60 stoffer eller parametre og angivet i bekendtgørelsens

bilag 1. En række af parametrene er nærmere omtalt i

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1984, "Kvalitetskrav til visse

stoffer i drikkevandet".

Baggrund for kravfastsættelse

Udover at sikre befolkningen et klart og lugtfrit

drikkevand uden sundhedsmæssige problemer, har målsætningen

med kravene tillige været, at man gennem en egnet vandbehandling

sørgede for, at vandet kunne transporteres i et ledningsnet uden

udfældninger og med så ringe tæring, at udvaskningen af

ledningsmaterialernes tungmetaller blev på et minimalt niveau.

Traditionen for vandbehandlingen har været og er stadig forskellig i de

forskellige lande i fællesskabet. Dette har givet sig udtryk i, at

direktivet for eksempel accepterer indhold af organisk stof, som er rimeligt

for overfladevand, mens tilsvarende indhold i grundvand de fleste steder

ville være tegn på en kraftig forurening. Et andet forhold er

anvendelsen af fosfatholdige tilsætningsstoffer til drikkevandet som

tæringsbegrænsende middel. I nogle lande har vandtyperne

været egnet til denne behandling, mens metoden ikke har fundet

anvendelse i den danske grundvandsbehandling. Kravværdierne for disse

parametre blev derfor, ved udarbejdelse af de danske krav i 1980, tilpasset

de hjemlige forhold. Det samme gælder grænseværdierne for

pH, hvor det accepterede kravinterval er indsnævret som følge af

grundvandssammensætningen i Danmark. Når kravet om at der ikke

må påvises indhold af aggressiv kulsyre skal være opfyldt,

kan der ikke anvendes vandtyper i Danmark med pH værdi under 7.

Det har således været hensigten med de danske

krav, at give mulighed for at det vand, der kom ud af forbrugernes taphane,

kunne betegnes som godt og sikkert drikkevand.

2.2. Vand, der er omfattet af kravværdierne.

Kravene omfatter alt drikkevand

Kravene til drikkevand gælder for alle former for

vand, der anvendes som drikkevand. EF kommissionen har efter

forespørgsel fra Danmark præciseret, at kravene omfatter alle

former for vand, der anvendes som drikkevand uanset oprindelsen, det vil

sige, drikkevand hidrørende fra offentlige og private vandværker

såvel som private brønde, uanset indvindingens størrelse.

Drikkevandskravene er også gældende for vand, der anvendes i

kontakt med levnedsmiddelproduktion m.v.

Overholdelse af kravværdierne

Kravværdierne anført i

bekendtgørelsens bilag 1 skal være opfyldt i det vand, der

kommer ud af vandhanerne hos forbrugerne. Da drikkevandskvaliteten for visse

parametres vedkommende ændres på vejen mellem vandværket og

forbrugerens vandhane, har det været nødvendigt også at

angive kravværdier for vandværksvandet. Dette har tidligere kun

været gjort for kobber og zink, der afgives i væsentlige

mængder i husinstallationerne. Ved denne

bekendtgørelsesændring, er der tillige opsat et dobbeltsæt

af kravværdier for nikkel og for kimtal ved 21°C og 37°C.

For at sikre så lave tungmetalindhold som muligt i

drikkevand må kravene til pH og aggressiv kuldioxyd overholdes.

På trods heraf kan det være vanskeligt i nye installationer at

overholde kravene til metalafgivelse, indtil der er dannet et vist

beskyttende overfladelag på materialet.

Det er ønskeligt at de indhold, der måles i

drikkevandet, er under eller i nærheden af de vejledende værdier.

For parametrene jern og mangan vil overskridelsen af de vejledende krav kunne

medføre udfældninger af rødbrune og brunsorte partikler i

vandet hos forbrugerne. Som ovenfor nævnt er også opfyldelsen af

det vejledende krav til pH en væsentlig forudsætning for, at

andre krav kan overholdes.

2.3. Dispensation fra de fastsatte krav til

drikkevandet

Forudsætning for dispensation

De højere værdier, der kan fastsættes

af amtsrådet efter indhentet udtalelse fra

embedslægeinstitutionen (§ 5) kan kun fastsættes for de

parametre, hvor der er hjemmel hertil i direktivet, og de kan kun

fastsættes med baggrund i situationer forårsaget af jordlagenes

beskaffenhed og struktur. I bekendtgørelsen er disse parametre angivet

ved "Højere værdi kan fastsættes med særlig

godkendelse". Selvom de samme stoffer kan forekomme i grundvandet som

følge af en forureningssituation, berettiger dette ikke til at afvige

fra bekendtgørelsens krav. Årsagen hertil er, at der i en

forureningssituation ikke alene vil tilføres grundvandet det stof, der

kan gives dispensation for, men også en lang række andre stoffer,

som den almindelige drikkevandskontrol ikke tager højde for.

Det skal desuden bemærkes, at der ikke kan

dispenseres for et forhøjet indhold af et stof, hvis

forhøjelsen skyldes overskridelse af andre kvalitetskrav, hvortil der

ikke er dispensationsadgang. Det vil for eksempel sige, at amtsrådene

ikke kan give tilladelse til forhøjede aluminiumkoncentrationer i

drikkevandet, hvis disse skyldes overtrædelse af

bekendtgørelsens krav om, at vandet ikke må være

kalkaggressivt, det vil sige have lavt pH.

Undersøgelser i forbindelse med dispensation

Når der ved flere analyser findes et forhøjet

indhold af et af de stoffer, der kan skyldes de geologiske forhold på

stedet, bør kommunalbestyrelsen i samarbejde med

embedslægeinstitutionen gennemgå vandværkerne og deres

indvindingsopland med henblik på at finde årsagerne til det

forhøjede indhold.

Når det er konstateret, at et forhøjet

indhold af et stof ikke skyldes en lokal forureningskilde (møddinger,

ensilagestakke, nedsivningsanlæg, lossepladser, utætte

kloakledninger, vejsalt m.m.), må de lokale ansvarlige myndigheder

vurdere, om det ud fra en samlet betragtning vil være forsvarligt at

tillade fortsat brug.

Vilkår for fortsat brug

En tilladelse til fortsat anvendelse af vand med en

højere tilladelig værdi kan eventuelt meddeles på

vilkår, enten at udviklingen holdes under observation, eller at der

over en passende årrække søges etableret en anden

vandforsyning. Observation af en vandforsyning kan vælges, hvis vandet

gennem længere tid har vist sig at have en ret konstant

sammensætning, men hvor et af stofferne ligger noget højere end

grænseværdien. Anderledes er situationen, hvis der enten er

kraftige svingninger i indholdet, eller hvis indholdet viser en stigende

tendens. I de sidstnævnte tilfælde bør myndighederne

overveje, inden for en kortere periode, at foretage indgreb mod den

eksisterende vandforsyning.

I myndighedernes vurdering må især

indgå, at vandværkerne skal levere en vandkvalitet, der

tilgodeser mange forbrugerkategorier, deriblandt spædbørn.

Indberetning

Tilladelser til at anvende drikkevand med forhøjede

kravværdier kan kun meddeles midlertidigt og skal indberettes til

Miljøstyrelsen (se afsnit 9.3 og 9.5).

2.4. Krav til vaske- og vandingsvand for

grøntsagsafgrøder.

Vand, der skal bruges til vaskning af frugter og

grøntsager, skal opfylde kravene til drikkevand.

Vand, der skal bruges til vanding af

gartneriafgrøder, der skal spises i rå tilstand, skal også

have drikkevandskvalitet. Dette gælder følgende produkttyper,

hvor vandingsvandet kan komme i direkte kontakt med produktet, der

spises:

Bærfrugter: Jordbær, hindbær, tomater og

lignende.

Bladurter: Salat, spinat, blomkål og lignende.

Krydderurter: Persille, purløg, dild og

lignende.

Bælgfrugter: Ærter, bønner.

Svampe: Champignon, østershat m.v.

2.4.1. Dispensation fra de fastsatte kvalitetskrav til

vandingsvand.

Vandingsvandets kvalitet

Amtsrådet kan efter en konkret vurdering tillade at

vand, der ikke opfylder kravene til drikkevand, kan bruges til vanding af de

ovenfor nævnte gartneriafgrøder. Vand af denne art må ikke

indeholde husspildevand fra boliger og lignende.

Ved vurderingen af vandingsvandets kvalitet må det

sikres,

- at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke

overføres fra vandingsvandet til produktet,

- at grøntsagerne ikke optager eller får

overført evt. uønskede stoffer fra vandingsvandet, og

- at vandingsvandets indhold af salte ikke er så

højt, at det medfører uønskede ændringer i det

underliggende grundvand.

Vandingsmetoder

Opfylder vandingsvandet ikke de mikrobiologiske

kvalitetskrav, bør den anvendte vandingsmetode alene være

rodvanding/drypvanding. Amtsrådet kan pålægge

indvindingsanlæggets ejer at dokumentere, at anvendelsen af anden

vandkvalitet end drikkevand ikke medfører øget optagelse af for

eksempel tungmetaller eller andre stoffer, der kan forekomme i vandet.

3. Kontrol med vandkvaliteten i ikke-almene

vandforsyningsanlæg

Alle ikke-almene vandforsyningsanlæg er nu inddraget

under den regelmæssige kommunale kontrol, jf. § 7, stk. 1 a).

I det følgende afsnit beskrives hvilke

foranstaltninger kommunalbestyrelsen kan bringe i anvendelse, når der

konstateres overskridelser af de fastsatte kvalitetskrav, omfanget og den

anbefalede hyppighed af kontrollen, samt hvordan kontrollen kan

tilrettelægges og følges op med henblik på at forbedre

vandkvaliteten.

3.1. Forholdsregler mod utilfredsstillende

vandkvalitet

Vandkvalitet i ikke-almene anlæg

Den regelmæssige kontrol med vandkvaliteten i de

private ikke almene anlæg vil - efter den foreliggende viden -

synliggøre, at kvaliteten i en væsentlig del af anlæggene

ikke overholder de fastsatte krav. Det er oftest kravet om, at vandets

nitratindhold ikke må overstige 50 mg/l, og kravene til vandets

bakteriologiske kvalitet, der ikke kan opfyldes. Indholdet af jern og mangan

er også i mange tilfælde for højt.

Kontrollen skal følges op

En vigtig del af kontrollen er derfor beslutningen om,

hvilken reaktion kommunalbestyrelsen skal vælge, når

analyseresultaterne foreligger.

Lovlig reaktion

Ifølge § 4 i bekendtgørelsen, skal de i

bekendtgørelsens bilag 1 fastsatte grænseværdier for

indhold af stoffer i vandet overholdes. Efter vandforsyningslovens § 65 skal

kommunalbestyrelsen foranledige, at ulovlige forhold, d.v.s. overskridelser

afkravværdierne, bringes til ophør, medmindre der er tale om

forhold af ganske underordnet betydning. Disse bestemmelser er udtryk for det

almindelige princip om, at en myndighed, som administrerer en lovgivning,

også er forpligtet til at sørge for, at reglerne overholdes.

For så vidt angår vandkvalitetskravene, er

denne almindelige forpligtelse dog gjort fakultativ (valgfri) jf.

vandforsyningslovens § 62, og § 19 i bekendtgørelsen. Ifølge

disse bestemmelser (som er identiske), har kommunalbestyrelsen, når

vandet ikke opfylder kvalitetskravene, eller der er fare for at vandet kan

blive sundhedsfarligt, mulighed for at meddele påbud om

afhjælpende foranstaltninger af forskellig art, eller om at

anlæggets drift helt skal ophøre. Som bestemmelsen er formuleret

med "kan" har kommunalbestyrelsen også mulighed for at tage

analyseresultaterne til efterretning og beslutte at afvente udfaldet af den

næste analyse. Dette gælder dog kun overskridelser af

kvalitetskravene, som ikke er umiddelbart sundhedsfarlige. Er vandet

sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvad

der skal ske.

Baggrunden for bestemmelsens udformning findes i

"Betænkning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den

9. maj 1985 over forslag til ændring af lov om vandforsyning m.v.",

hvor der om § 62 er anført følgende:

"Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens

indgrebsmulighed for så vidt angår de tilfælde, hvor et

vandforsyningsanlæg ikke opfylder de gældende kvalitetskrav,

fortsat er fakultativ. Dette skyldes, at afhjælpningen heraf -

særligt ved enkeltejendomme - kan medføre så store

praktiske vanskeligheder, at en beslutning om indgriben bør afvente,

at det bliver praktisk muligt at ændre vandforsyningen".

Påbud og forbud

Afhængig af de konkrete forhold, vil blandt andet

følgende indgreb overfor enkeltvandforsyningerne kunne bringes i

anvendelse ved konstaterede overskridelser af kvalitetskravene:

Mindre overskridelser

Forholdene holdes under skærpet observation.

- krav om regelmæssig prøveudtagning som

forudsætning for fortsat benyttelse af anlægget.

Påbud om udbedring af anlægget, samt forbud

mod visse benyttelser af vandet.

- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet

vandanalyse for udvalgte parametre.

Større overskridelser

Påbud om midlertidig lukning af

anlægget.

- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet

vandanalyse for udvalgte parametre.

Påbud om permanent lukning af anlægget.

- anbefaling af ny boring eller tilslutning til

nærtliggende vandværk.

Akut sundhedsfare

Påbud om udbedring af anlægget, samt

påbud om generelle restriktioner ved benyttelse af vandet (f.eks.

kogning).

- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet

vandanalyse for udvalgte parametre.

Påbud om omgående lukning af

anlægget, og evt. etablering af nødforsyning.

- anbefaling af ny boring eller tilslutning til

nærtliggende vandværk.

Tidsfrister

I forbindelse med påbud om udbedring af

anlægget, bør der meddeles ejeren en rimelig frist til at

gennemføre de nødvendige forbedringer og efterfølgende

dokumentere, at kvalitetskravene overholdes. Fristen bør næppe

være kortere end 3 måneder, men den kan også være

længere. For eksempel kan det fastsættes, at et påbud om

forbedring af vandkvaliteten først skal udføres, når

ejendommen overdrages eller udlejes.

Påbud om permanent lukning af

vandforsyningsanlægget efter vandforsyningslovens § 62 bør kun

meddeles i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, efter en konkret

vurdering finder, at effektive forbedringer ikke er mulige. Bortset fra de

tilfælde, hvor vandet må karakteriseres som akut sundhedsfarligt,

bør der meddeles ejeren en rimelig frist til at etablere anden

tilfredsstillende vandforsyning. Fristen kan afpasses efter de praktiske

muligheder for anden vandforsyning, men bør næppe være

kortere end 3 måneder.

Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med

påbudet anføre, om der vil kunne påregnes tilladelse til

etablering af ny boring, eller om der er mulighed for tilslutning til

eksisterende vandforsyningsledning.

3.2. Tilvejebringelse af anden tilfredsstillende

vandforsyning.

Det må afhænge af de konkrete forhold,

hvorledes en ændret eller anden tilfredsstillende vandforsyning kan

tilvejebringes.

Ny vandforsyning

I nogle tilfælde vil en forholdsvis enkel rensning

være tilstrækkelig til at bringe indholdet af visse stoffer ned

under kravværdierne, f.eks. mangan, svovlbrinte eller jern. I andre

tilfælde vil det være nødvendigt at etablere en ny og

bedre boring, eller udbygge den almene vandforsyning.

Tilladelse til nye boringer

Vandforsyningslovens § 62 giver ikke kommunalbestyrelsen

mulighed for at foreskrive bestemte løsninger på de konstaterede

kvalitetsproblemer. Kommunalbestyrelsen kan dog nægte at meddele

tilladelse til nye boringer, eller væsentlige ændringer ved

eksisterende vandforsyningsanlæg, efter vandforsyningslovens §§ 19/21,

hvis nye enkeltindvindingsanlæg vurderes at være i strid med den

fremtidige vandforsyning af området.

Afslag efter vandforsyningslovens §§ 19/21 kan kun

meddeles, hvis der enten er umiddelbar mulighed for tilslutning til almen

vandforsyning, eller hvis kommunalbestyrelsen i forlængelse af afslaget

iværksætter et projekt om inddragelse af den eller de

pågældende ejendomme under et vandværk, jf.

vandforsyningslovens § 29.

Filtre og vandbehandlingsanlæg

Der er gennem de senere år udviklet en række

filtre og vandbehandlingsanlæg specielt til brug i forbindelse med

enkeltvandforsyningsanlæg eller mindre fællesvandværker,

hvor der er konstateret problemer med vandkvaliteten.

Generelt vil ændringer af mindre

vandindvindingsanlæg ikke kræve tilladelse i samme omfang som ved

større - almene - anlæg. Om en ændring kan betegnes som

væsentlig, og derved forudsætter tilladelse, må som

udgangspunkt baseres på en konkret vurdering af ændringens omfang

set i forhold til det eksisterende anlægs ydeevne i henseende til

såvel kvalitet som kvantitet.

Kommunalbestyrelsen må i sin administration af

tilladelser til udbedringer af enkeltvandforsyningsanlæggene - ud fra

de foreliggende oplysninger - vurdere om vandbehandlingen vil kunne

afhjælpe kvalitetsproblemerne eller om problemerne må

løses på anden måde.*)

*) Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens

cirkulære af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.

Vand til andre formål

Til en række formål stilles der ikke krav om,

at vandet overholder de fastsatte kvalitetskrav. Det kan dreje sig om vand

til havevanding, til maskinvask eller til almindeligt brug i en

landbrugsbedrift eller anden virksomhed.

Hvis et påbud efter vandforsyningslovens § 62 eller

§ 29 medfører, at ejendommens vandforsyningsanlæg ikke

længere må anvendes til husholdningsformål, kan

kommunalbestyrelsen - eventuelt efter ansøgning - meddele tilladelse

til, at brønden eller boringen fortsat benyttes til andre

formål. I forbindelse med en sådan tilladelse, kan det være

nødvendigt at stille vilkår om, at brønden/boringen

udbedres efter nærmere forskrifter med henblik på at undgå

en grundvandsforurening gennem f.eks. direkte tilledning af overfladevand

m.v.

Ubenyttede brønde og boringer

Brønde eller boringer, der henstår

ubenyttede, bør som hovedregel altid påbydes tilkastet efter

forskrifterne i vandforsyningslovens § 36.**)

**) De nærmere regler for tilkastning af

brønde og boringer fremgår af Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer

efter grundvand, med tilhørende cirkulære af 28. februar

1980.

Tilslutningsomkostninger

En tilladelse til eksempelvis en landbrugsvirksomhed om

fortsat brug af egen boring til særlige formål bør ikke

medføre, at et alment vandværk, der leverer vand til ejendommen,

reducerer ledningsdimensionen til ejendommen tilsvarende. Løber

boringen tør, eller bliver boringen af andre årsager uanvendelig

på et senere tidspunkt, vil konsekvensen være betydelige

merudgifter til lægning af nye ledninger. Tilladelse til anvendelse af

egen boring bør derfor ikke have nogen indflydelse på

tilslutningsomkostningernes størrelse.

3.3. Undersøgelse af vandkvaliteten

Fastsættelse af hyppigheden

Efter § 9 er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter

hyppigheden af den regelmæssige kontrol med de ikke-almene

vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsen anbefaler, jf. tabel 1 i

vejledningen, at samtlige anlæg undersøges i løbet af en

5-årig periode.

"Forenklet kontrol"

Til brug for den regelmæssige kontrol foreskriver

bekendtgørelsen en ny "forenklet kontrol" omfattende vandets udseende

og lugt, ledningsevne, nitratindhold, fosforindhold, pH-værdi samt en

bakteriologisk undersøgelse.

Traditionelle forureningskilder

Parametrene under den forenklede kontrol er valgt ud fra

ønsket om at kunne påvise eventuel påvirkning fra de

forureningskilder, der erfaringsmæssigt hyppigst vil optræde i

forbindelse med forringet vandkvalitet i enkeltanlæggene, eksempelvis

spildevandstilledning, tilledning af overfladevand, påvirkning fra

møddinger og lignende og nitratnedsivning fra omliggende

landbrugsarealer. Resultatet af den bakteriologiske kontrol vil oftest

være afgørende for, om vandet må karakteriseres som akut

sundhedsfarligt og dermed kræve, at tilsynsmyndigheden tager problemet

op til behandling.

Overskridelse af pH-værdi

En meget stor andel af enkeltanlæggene vil ikke

kunne overholde de fastsatte krav til vandets pH-værdi. Jfr.

bekendtgørelsens bilag 1, er det afgørende for vurderingen af

vandets kvalitet, at vandet ikke er kalkagressivt, med risiko for

tæring i installationer m.v. Risikoen for kalk-aggressivitet vil

være stigende med faldende pH-værdier, og lav pH-værdi vil

kunne begrunde påbud om opsætning af et kalkfilter på

anlægget, men bør ikke isoleret medføre krav om dets

lukning.

Supplerende analyser

Eventuel påvirkning af drikkevandet med en lang

række andre stoffer vil ikke fremgå af den forenklede kontrol.

Kontrollen er derfor ingen garanti for, at vandet i alle henseender er

tilfredsstillende. Er tilsynsmyndigheden bekendt med, at der kan være

risiko for, at andre nærtliggende forureningskilder (lossepladser,

forurenende virksomheder m.v.) kan have påvirket drikkevandskvaliteten,

kan det derfor være nødvendigt at gennemføre supplerende

analyser for andre parametre, eventuelt i form af stikprøver.

Vurdering af analyseresultater

Specielt vedrørende enkeltanlæggene skal det

understreges, at analyseresultaterne er udtryk for drikkevandskvaliteten

på prøvningsudtagningstidspunktet. Resultaterne kan i et ikke

uvæsentligt omfang være påvirket af en række ydre

faktorer, så som nedbørsvariationer, variationer i vandforbrug,

ændret anvendelse af omgivende arealer m.v. Ved vurdering af

analyseresultater bør disse - så vidt muligt - sammenholdes med

de fysiske forhold omkring indvindingsstedet, med henblik på at

fastslå, om der er en sammenhæng.

Betaling for vandanalyser

Ifølge § 16 i bekendtgørelsen aflloldes

udgifterne ved prøveudtagninger og undersøgelser til den

forenklede kontrol efter § 8, stk. 1,a) af ejeren af

vandforsyningsanlægget. Prisen er lidt varierende, men de steder hvor

kommunen har fået et tilbud som omfatter samtlige prøvetagninger

og analyser, ligger prisen (i 1989) p.t. mellem 500 og 700 kr. (excl.

moms).

I særlige situationer - udover den forenklede

kontrol - afholdes udgifterne til undersøgelser af kommunen. Dette kan

være i klagesager og ved ændringer af vandforsyningsstrukturen.

Det kan også være tilfældet, hvis der blandt brugerne er

mistanke om vandbåren smitte eller om forurening med specielle

stoffer.

3.4. Højere tilladelige værdier

Dispensation fra kvalitetskravene

Ikke-almene anlæg skal som udgangspunkt overholde de

samme kvalitetskrav som almene anlæg, og godkendelse afforhøjede

værdier kan kun meddeles, når dette er anført i

bekendtgørelsens bilag 1, og når forudsætningerne for

amtsrådets godkendelse er til stede, jf. bekendtgørelsens § 5.

Der kan generelt ikke meddeles dispensation for overskridelser

forårsaget af nærtliggende forureningskilder eller i

tilfælde, hvor forureningskilderne kan fjernes (for eksempel

nedsivningsanlæg og møddinger), eller hvor det er muligt hurtigt

at tilvejebringe en anden tilfredsstillende vandforsyning.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens ansøgning

til amtsrådet om at godkende forhøjede værdier for visse

stoffer i drikkevandet fra enkeltanlæg, bør der

gennemføres et teknisk tilsyn med det pågældende

anlæg, herunder en kortlægning af eventuelle forureningskilder.

Ansøgningen bør endvidere indeholde en angivelse af

kommunalbestyrelsens planer for den fremtidige vandforsyning i

området.

Undladelse af indgriben

Selv i de tilfælde, hvor en overskridelse ikke vil

kunne godkendes efter bekendtgørelsens § 5, kan kommunalbestyrelsen

undlade at skride ind over for vandforsyningsanlæg, der alene forsyner

en enkelt ejendom, hvis overskridelsen er uden sundhedsmæssig betydning

eller har ringe sundhedsmæssig betydning. Der bør i disse

tilfælde ikke meddeles nogen egentlig godkendelse af forholdet, men

tilsynsmyndigheden bør holde udviklingen i vandkvaliteten under

observation.

3.5. Tilrettelæggelse af kontrollen

Det må som nævnt forventes, at de kommende

års regelmæssige kontrol med de mindre vandforsyningsanlæg

vil vise et meget stort antal overskridelser af kvalitetskravene.

Investering i forbedringer

Det må endvidere antages, at det ofte ikke vil

være teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt at

søge individuelle løsninger på problemerne, i form af

udbedringer på eksisterende anlæg eller ved etablering af helt

nye boringer. En udbygning afden almene vandforsyning vil ofte være den

billigste og sikreste investering i forbedring af vandkvaliteten, når

udbygningen sker som led i en samlet løsning for et større

antal ejendomme inden for et passende afgrænset geografisk

område.

Kvalitetskontrol og vandforsyningsplan

En generel forbedring af drikkevandskvaliteten vil derfor

fordre, at kommunalbestyrelsen udarbejder det nødvendige plangrundlag

for en hensigtsmæssig og økonomisk rationel, udbygning af

vandforsyningen. Dette plangrundlag vil samtidig kunne danne et naturligt

udgangspunkt for tilrettelæggelsen af kontrollen med de private

brønde og boringer.

Har kommunalbestyrelsen allerede udarbejdet en

vandforsyningsplan, bør kontrolfølgen afpasses efter de

fastlagte forsyningsområder og udbygningsplaner. I tilfælde af

generelle kvalitetsproblemer vil kontrollen umiddelbart kunne følges

op med konkrete initiativer efter vandforsyningslovens kapitel 4, 6 og 8. Er

der ikke udarbejdet en vandforsyningsplan, bør et sådant arbejde

snarest iværksættes, således at planlægningen og

kontrollen med enkeltvandforsyningerne kan gennemføres

sideløbende.

Trinvis kontrol

Ved at gennemføre kontrollen delområde for

delområde kan kommunalbestyrelsen sikre sig, at analyseresultaterne kan

indgå i vandforsyningsplanlægningen og samtidig danne grundlag

for vurderingen af, om kvalitetsproblemerne mest hensigtsmæssigt kan

løses gennem vandværksudbygning eller gennem udbedring af

eksisterende anlæg.

Kontrollen med enkeltanlæggene vil med fordel kunne

tilrettelægges med udgangspunkt i de eksisterende almene

vandværker og disses aktuelle forsyningsområder:

Trin 1

Kortlægning af den eksisterende

vandforsyningsstruktur.

- almene vandværker, fælles

vandforsyningsanlæg og enkeltanlæg.

Kortlægning af de almene vandværkers

indvindings- og behandlingskapacitet.

Fastlæggelse af de almene vandværkers

"naturlige forsyningsområder".

- omfattende ejendomme med egen vandforsyning beliggende i

umiddelbar nærhed af eksisterende ledningsnet.

KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i

vandværkernes "naturlige forsyningsområder".

Trin 2

Fastlæggelse af de almene vandværkes

"primære interesseområder".

- omfattende ejendomme med egen vandforsyning, der

umiddelbart vil kunne forsynes ved at udnytte vandværkernes eventuelle

overskudskapacitet.

KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg

indenfor vandværkernes "primære interesseområder".

Trin 3

Kortlægning af mulighederne for at øge

indvindings- og behandlingskapacitet på eksisterende almene

vandværker.

- lokale vandressourcers mængde og kvalitet, samt

omfanget af nødvendige nyinvesteringer.

Fastlæggelse af de almene vandværkers

"sekundære interesseområder".

- omfattende ejendomme med egen vandforsyning, der med

fordel vil kunne forsynes ved en udbygning af vandværkernes

hovedanlæg og ledningsnet.

KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i

vandværkernes "sekundære interesseområder".

Trin 4

Fastlæggelse af områder uden umiddelbar

mulighed for tilslutning til eksisterende almene vandværker.

- enten som følge af begrænset

indvindingskapacitet eller store individuelle tilslutningsomkostninger.

KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i

områderne.

Trinvis tilrettelæggelse af kontrollen med

drikkevandskvaliteten i private brønde og boringer.

+++FIGUR+++

3.6. Opfølgning af kontrollen

Generelle kvalitetsproblemer

Kommunalbestyrelsen må løbende vurdere,

hvornår der er grundlag for enten at udbygge den almene vandforsyning

eller opretholde/ udbedre de eksisterende enkeltvandforsyninger. Dette kan

ske ved at sammenholde resultaterne af tilsynet med de særlige forhold

i de enkelte områder, herunder:

- omfanget af eventuelle overskridelser,

- antallet af berørte ejendomme og de individuelle

omkostninger ved tilslutning til vandværk,

- enkeltvandforsyningernes tekniske standard,

- grundvandets generelle kvalitet,

- de praktiske og økonomiske muligheder for at

udbedre eksisterende anlæg eller etablering af nye individuelle

vandforsyninger.

Vandværkstilslutning

I områder, hvor der allerede er udlagt

forsyningsledninger fra eksisterende almene vandværker, vil ejendomme

med dårlig vandkvalitet oftest umiddelbart (på økonomisk

rimelige vilkår) kunne tilsluttes vandværket.

Lange ledninger eller nyt vandværk

I områder, uden for de almene vandværkers

naturlige forsyningsområder, hvor tilsynet har afsløret, at

drikkevandskvaliteten generelt er dårlig, må kommunalbestyrelsen

konkret vurdere, om området med fordel vil kunne forsynes ved

udlægning af nye forsyningsledninger over større

strækninger. I den forbindelse må det dog samtidig vurderes, om

vandforbruget i området vil blive meget lavt, således at leveret

vand er så længe undervejs, at der kan være risiko for

kvalitetsforringelse. Hvis dette er tilfældet, kan en anden

løsning være at etablere et helt nyt vandværk, forudsat at

der er det nødvendige forbrugerunderlag.

Nyt enkeltanlæg eller nyt

fællesanlæg

I udkantområder med meget spredt bebyggelse må

kommunalbestyrelsen også vurdere, om vandkvalitetsproblemerne vil kunne

løses ved udbedringer af de enkelte ejendommes

vandforsyningsanlæg, eller om en forbedring af en enkelt ejendoms

drikkevandsboring vil kunne danne grundlag for en fælles vandforsyning

af en række andre fritliggende ejendomme.

Fastlæggelse af vandværkstakster

I de tilfælde hvor udgifterne i forbindelse med

tilslutning til almen vandforsyning beregnes ved at fordele de faktiske

anlægsomkostninger til den enkelte ledningstrækning på de

berørte ejendomme, kan det i områder med forholdsvis spredt

bebyggelse være en så stor økonomisk belastning for den

enkelte lodsejer, at det direkte modvirker en ellers hensigtsmæssig

udbygning af vandforsyningen. Dette forhold vil i nogen udstrækning

kunne afhjælpes ved fastlæggelsen af principperne for

vandværkernes beregning af tilslutningsbidragene i forbindelse med

kommunalbestyrelsens udarbejdelse af vandværksregulativer, og i

forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af vandværkernes

takstblade. Det anbefales derfor, at der generelt anvendes ensartede

tilslutningsbidrag inden for de enkelte vandværkers

forsyningsområder, samt at kun en del af de faktiske

anlægsomkostninger dækkes direkte gennem

tilslutningsbidragene.*)

*) Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1986,

"Vandværkstakster".

Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse

være opmærksom på, at en udjævning af

tilslutningsbidragene, som oftest forudsætter, at vandværkerne

gennem driftsbidragene eller på anden vis får mulighed for at

opbygge en anlægsreserve.

Ensartede tilslutningsbidrag er, efter

Miljøstyrelsens opfattelse, en afgørende forudsætning for

den tidligere skitserede etapevise udbygning af den almene vandforsyning.

Konsekvent gennemført vil det muliggøre, at også

forsyningen af fjernest liggende ejendomme kan omfattes af eventuelle

udbygningsprojekter.

Pålæg af passagebidrag

I medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen godkende, at der, når en række

forudsætninger er opfyldt, opkræves passagebidrag fra grundejere,

hvis ejendomme vil kunne forsynes i forbindelse med nyanlæg af en

forsyningsledning, men hvor ejeren ikke ønsker at tilslutte sig.

Grundejere, der ikke ønsker at betale passagebidrag, men

foretrækker at udbedre egen boring, bør have lejlighed til

dette, med mindre kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering af

vandforsyningens tekniske standard, vandkvalitet m.v., finder at udbedring

ikke er mulig.**)

**) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 469

af 11. juli 1986 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens §

53, stk. 2 (passagebidrag), samt Miljøstyrelsens cirkulære af

11. juni 1986 om forskellige forhold vedrørende

vandforsyningsloven.

Offentlig økonomisk støtte

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har endelig

mulighed for at yde støtte til anlæg og drift af private almene

vandværker i medfør af vandforsyningslovens § 53 a.

Eksempler på områdeafgrænsning i

forbindelse med udbygningen af den almene vandforsyning som opfølgning

på drikkevandskontrollen med private brønde og boringer.

Eksempel A:

+++FIGUR+++

Udbygningen omfatter tilslutning af de ejendomme, der

ligger nærmest vandværkets ledningsnet. For at undgå

uforholdsmæssigt store tilslutningsomkostninger ved den videre

udbygning af ledningsnettet, som følge af større

ledningsstrækninger og færre forbrugsenheder, bør der

forud fastlægges ensartede tilslutningsbidrag ud fra de gennemsnitlige

omkostninger ved at forsyne samtlige forbrugere indenfor vandværkets

potentielle forsyningsområde (trin 1-3).

Eksempel B:

+++FIGUR+++

En fuld udbygning af ledningsnettet i en begrænset

del af vandværkets potentielle forsyningsområde.

En fordeling af de samlede anlægsomkostninger

ligeligt på de tilsluttede ejendomme vil udligne individuelle forskelle

i områdernes forbrugsstruktur m.v.

Relevante bestemmelser i vandforsyningsloven i forbindelse

med iværksættelse og realisering af udbygningsprojekter for almen

vandforsyning:

§§ 45 & 47 (vandværket)

§§ 29 & 62 (forbrugerne)

§§ 53, stk. 2 (passagebidrag)

§ 53a (offentlig støtte).

4. Kontrol med drikkevands- og grundvandskvaliteten i

almene anlæg

I dette afsnit omtales de typer af

vandforsyningsanlæg, der er omfattet af den offentlige

kvalitetskontrol. Der beskrives de forskellige typer af kvalitetskontrol, der

skal føres, samt hvor hyppigt denne kontrol anbefales at skulle

være. Derudover omtales vandværkernes driftskontrol og i hvilket

omfang, denne egenkontrol kan indgå i den offentlige kvalitetskontrol.

Der beskrives andre kontrolordninger, der kan foretages i forbindelse med

forureninger eller forureningstrusler, samt kontrol i forbindelse med klager

over vandkvaliteten. Endelig beskrives, hvem der er pligtig at betale for

prøveudtagning og analyse indenfor de forskellige

kontrolordninger.

4.1. Vandforsyningsanlæg under offentlig

kvalitetskontrol.

Alt drikkevand kontrolleres

Alle vandforsyninger der indvinder vand, der skal bruges

til husholdningsformål og drikkevand til mennesker, skal kontrolleres

ved regelmæssige analyser. Arten og omfanget af analyser vil

afhænge af vandforsyningens art og størrelse. (Afsnit 4.2).

Dette indebærer, at alle typer vandværker, almene og ikke almene

og andre vandindvindingsanlæg til forsyning af institutioner,

hospitaler, skoler, kaserner, campingpladser m.v. skal kontrolleres (§ 7,

stk. 1, litra a, b og c). Nødvandforsyningsanlæg, som findes

på hospitaler, skoler og andre steder, er omfattet af kontrollen (litra

f).

Levnedsmiddel- og medicinalvirksomheder

Virksomheder, der producerer, forarbejder, behandler og

sælger levnedsmidler og medicin, som kan komme i kontakt med

drikkevandet, er også omfattet af denne kvalitetskontrol (§ 7, stk. 1,

litra c, d og g). Dette medfører, at følgende virksomheder med

egen vandforsyning er omfattet:

Levnedsmiddelindustrier som f.eks. slagterier,

mejerier, fabrikker for konserves, dybfrost og andre færdigretter,

bryggerier, mineralvandsfabrikker, mosterier m.v.

Levnedsmiddelforarbejdende og -behandlende

virksomheder som f.eks. charcuteriforretninger, bagerier,

mælkeproducerende landbrug, hotel- og restaurationsvirksomheder samt

andre virksomheder, der er godkendelsespligtige efter

levnedsmiddelloven.

Medicinalfabrikker og andre medicinfremstillende

virksomheder.

Gartnerier, der dyrker spiselige

afgrøder.

Andre indvindingsanlæg

Udover de ovennævnte kontrolpligtige anlæg kan

kommunalbestyrelsen bestemme, at også andre typer

vandindvindingsanlæg skal inddrages i kontrolordningen.

4.2. Kontrol med drikkevandskvaliteten

5 forskellige undersøgelser

Arten af undersøgelserne til kontrol af

vandforsyningens vandkvalitet er fastsat i ? 8. De undersøgelser, som almindeligvis

indgår i kontrollen, falder i 5 grupper, der er gengivet på

bilagene 2-6 til bekendtgørelsen.

4.2.1 Forenklet kontrol.

Kontrol af ikke-almene anlæg

Kontrollen er beregnet til anvendelse i de små ikke

almene anlæg, det vil sige vandforsyningsanlæg, der forsyner fra

1 til 9 husstande (bekendtgørelsens bilag 2). Der er i denne kontrol

kun medtaget de allermest nødvendige parametre til undersøgelse

af den oftest forekommende forurening fra omgivelserne (nitratnedsivning fra

marker, husspildevand, husdyrgødning). Af betydning for anvendelsen af

vandet til husholdningsformål er også indholdet af jern og

mangan. Forhøjede indhold heraf vil imidlertid altid opdages af

forbrugeren, ved at vandet bliver uklart og farvet. Undersøgelse

herfor er ikke med i den almindelige kontrol, men vil selvfølgelig

kunne udføres f.eks. i tilfælde af klager.

4.2.2 Begrænset kontrol.

Kontrol i ledningsnettet

Kontrollen i ledningsnettet (bekendtgørelsens bilag

3) omfatter primært de parametre, som kan ændre størrelse

på vejen fra vandværket til forbruger. Derudover er der en

generel kontrol afvandets sammensætning ved måling af vandets

ledningsevne.

4.2.3 Normal kontrol

Kontrol på almene vandværker

Denne kontrol på almene vandværker

(bekendtgørelsens bilag 4) omfatter hovedsagelig de parametre, der er

indikator for forurening med spildevand, lossepladsperkolat og

nitratnedsivning fra marker. Der er tillige medtaget kontrol med

filtereffektiviteten til eftervisning af, om jern, mangan og ammonium fjernes

i tilstrækkeligt omfang. Det vil ligeledes opdages, om der er problemer

med nitritdannelse i filtrene, eller om der kan være problemer med

behandlingen på vandværket, herunder om der er indikation for, at

iltningen ikke er tilstrækkelig stor. Dette kan være

tilfældet, hvis der i et vandværk med metanholdigt råvand

ses forhøjede kimtal ved 21°C, eller hvis der er svovlbrintelugt i det

rensede vand.

4.2.4 Udvidet kontrol.

Denne kontrol på almene vandværker

(bekendtgørelsens bilag 5) omfatter alle de stoffer, der naturligt

findes i grundvandet, samt forureningsindikatorer for husspildevand,

lossepladsperkolat m.v. Kontrollen med vandværkets vandbehandling er i

forhold til den normale kontrol også udvidet til kontrol af, om de i

grundvandet muligt forekommende luftarter svovlbrinte, metan og aggressiv

kuldioxid fjernes i tilstrækkeligt omfang. Det undersøges

tillige, om iltningen er tilfredsstillende, og om en eventuel neutralisation

af surt grundvand er tilstrækkelig god. Endvidere kontrolleres vandets

indhold af aluminium og nikkel som indikatorer for de metaller, der er

lettest opløselige og ofte først vil findes i grundvandet.

Som en ny kontrol med vandets indhold af organisk stof af

naturlig og forureningsmæssig art er indført analyser for NVOC

(ikke flygtigt organisk kulstof). Målingen af NVOC er mere

dækkende for indholdet af organisk stof i vandet, end

kaliumpermangattallet er. Desuden giver den anvendte analysemetode

væsentlig mere ens analyseresultater, når flere laboratorier

undersøger den samme vandprøve. Normalt NVOC indhold i

uforurenet grundvand er typisk 1-3 mg/l, men højere indhold kan

træffes i humusrige vandtyper.

Organisk mikroforurening

For at undgå en situation med pludselig forekommende

forureninger, som den hidtil foretagne "Udvidede kontrol" ikke har opdaget,

er "Udvidet kontrol" nu suppleret med kontrol af organiske mikroforureninger.

Ved organiske mikroforureninger forstås lave indhold - på

mikrogramniveau - af forskellige organiske kemikalier, f.eks.

opløsningsmidler - og især de klorerede -, olie/benzinprodukter,

forskellige typer fenoler og pesticider.

Vandværkerne og andre indvindere, der leverer vand

af drikkevandskvalitet, skal på begrundet mistanke eller viden om

forureningskilder, der kan true vandforsyningen i deres indvindingsopland,

føre en målrettet kontrol. I bilag 5 er der givet en mere

detaljeret beskrivelse af, hvilke kilder der kan give anledning til forekomst

af sådanne forureninger og hvilke kontrolanalyser, der bør

vælges.

4.2.5 Boringskontrol

Kontrol med vandværksboringer

Kontrollen med almene vandværkers boringer

(bekendtgørelsens bilag 6) omfatter stort set de samme parametre som

udvidet kontrol, og skal foretages af vandet fra de enkelte boringer. Der er

ikke medtaget en generel kontrol af boringens mikrobiologiske kvalitet, fordi

det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at udtage en sikker

bakteriologisk prøve i en boring. Hvis der skulle være

forhøjet kimtal i boringen, vil det næsten altid give sig udtryk

i yderligere forhøjede kimtal, når vandet er filtreret. Omvendt

bør et forhøjet kimtal i vandværksvandet medføre

en kontrol for indhold af bakterier og metan, enten i det samlede

råvand eller af vandet fra de enkelte boringer.

4.3. Hyppighed for kvalitetskontrol

To grader af hyppighed

Ligesom EF-direktivet arbejder bekendtgørelsen

også med 2 grader af kontrolhyppighed (§ 8, stk. 3) anført i

bilagene 7 og 8.

Bilag 7 har den største

undersøgelseshyppighed, medens bilag 8 fastlægger en mindre

undersøgelseshyppighed for anlæg, som på nærmere

angiven måde har haft tilfredsstillende vandkvalitet i de

foregående 2 år.

Fastlæggelse af hyppighed

Undersøgelseshyppigheden fastlægges på

grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har

indvundet i det foregående kalenderår. Kommunalbestyrelsen

modtager oplysninger om vandmængder med indberetningen fra

vandværket, jf. bekendtgørelsens § 23. Er anlægget ikke

indberetningspligtigt, eller foreligger der ikke tilstrækkelige

oplysninger om forholdene, eller ventes forholdene ændret

væsentligt fremover, fastsættes hyppigheden af

kommunalbestyrelsen efter et skøn over vandmængden.

4.3.1 Hyppigheder for vandværker der udpumper

mere end 700.000 m3/år.

Mindste og højeste hyppighed

Det almindelige mindste antal årlige

undersøgelser forvandforsyningsanlæg i forskellige

størrelsesgrupper er angivet i bilag 8, der omfatter anlæg, hvor

de konstaterede værdier i de foregående 2 år har

været ensartede og væsentligt under de højest tilladelige

værdier, og hvor der ikke er påvist forhold, som han forringe

vandets kvalitet. For vandforsyningsanlæg, som ikke opfylder disse

fordringer, er der fastsat en noget højere

undersøgelseshyppighed i bilag 7.

I begge bilag er der kun fastsat

undersøgelseshyppigheder for anlæg, der producerer eller

distribuerer mindst 700.000 m3 vand årligt. Hyppighederne er

fastsat i overensstemmelse med EF-direktivet.

4.3.2 Hyppigheder for vandværker der udpumper

mindre end 700.000 m3/år.

Kommunalbestyrelsens beslutning om hyppighed

For anlæg, der producerer og distribuerer mindre end

700.000 m3 vand årligt, overlader direktivet det til de

kompetente nationale myndigheder at fastsætte hyppigheden. Efter

bekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter

hyppigheden af undersøgelserne af vandet fra disse

vandforsyningsanlæg.

Tilrettelæggelse af kontrollen

For vandværker, der indvinder mindre end 700.00

m3 årligt, bør den væsentligste kontrolindsats

lægges der, hvor problemerne er størst, f.eks. hvor vandets

indhold af visse stoffer ligger omkring eller over grænsen, eller hvor

mængden af stoffer m.v. varierer stærkt fra undersøgelse

til undersøgelse, eller hvor vandindvindingsanlægget ligger i

nærheden af en forureningskilde. Bekendtgørelsen lader det

være op til den enkelte kommunalbestyrelse ud fra sit lokalkendskab at

fastlægge hyppigheden for kvalitetskontol.

Ansvar for kvalitetskontrollen

Ansvaret for, at kvalitetskontrollen tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til

undersøgelsens hyppighed og typen af kontrol, ligger hos

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af det

konkrete kontrolomfang tage embedslægeinstitutionen med på

råd, idet det dog skal understreges, at det er kommunalbestyrelsernes

ansvar, at kontrollen er tilstrækkelig.

Vejledende hyppigheder

Til vejledning for kommunalbestyrelserne er der i tabel 2

angivet de gennemsnitlige hyppigheder, som må anses for

hensigtsmæssige til kontrol af vandkvaliteten i vandværker, som

alene anvender grundvand, og hvor kvalitetskontrollen og det tekniske tilsyn

i en årrække ikke har givet anledning til påtale. Hvis der

ikke er tilstrækkelig kendskab til vandværkets og ledningsnettets

vandkvalitet, må tilsynsmyndigheden i en periode tilrettelægge et

mere omfattende program.

Tabel 1. Gennemsnitlige årlige

kontrolhyppigheder

Antal årlige undersøgelser

Produceret og distribueret vandmængde m3 pr.

år.

Forenklet

kontrol

Begrænset

kontrol

Normal

Kontrol

Udvidet

kontrol

Borings-

kontrol

Ikke-almene anlæg < 1.500

1.500 - 3.000

3.000 - 10.000

10.000 - 50.000

50.000 - 100.000

100.000 - 350.000

350.000 - 700.000

1/5*

0

0

0

0

0

0

0

1/2

1/2

1

1/2*

1

2

0

1

4/5*

1/2*

1/2*

1

1

0

0

1/5*

1/2*

1

1

1

0

1/5*

1/5*

1/5*

1/4*

1/4*

1/4*

*) De anførte brøker skal forstås

således, at 1/5 brtyder en prøveudtagning for hvert femte

år, men 4/5 betyder, at der udtages 4 prøver i løbet af 5

år. 1/4 betyder 1 prøve hver fjerde år, og 1/2 en

prøve hvert andet år.

Der er i tabel 1 tillige foreslået en

kontrolhyppighed for en forenklet kontrol hvert 5. år for de ikke

almene anlæg. Kun få af disse anlæg har tidligere

været undersøgt, men erfaringer fra flere kommuners og amters

undersøgelser af ikke almene anlæg har vist, at en meget stor

del af disse ikke overholder de fastsatte drikkevandskvalitetskrav.

Nærmere omtale af kontrol med ikke almene anlæg findes i afsnit

2.

4.3.3. Hyppigheder, når flere vandværker er

i ledningsmæssig forbindelse.

Sammenkoblede vandværker

Hvis en vandforsyning har flere vandværker, som er

koblet sammen til et sammenhængende distributionsanlæg, må

værkerne i henseende til § 9 betragtes som ét

vandforsyningsanlæg. Undertiden kan forholdet være det, at en

ledningsforbindelse mellem værkerne ikke er beregnet til i

almindelighed at gøre dem til en distributionsmæssig enhed, men

kun i ekstraordinære situationer at give mulighed for levering fra det

ene værk til det andet. I dette tilfælde bør

undersøgelseshyppigheden efter § 9 normalt beregnes for hvert enkelt

værk.

Vandværker der leverer til flere kommuner

Særlig komplicerede kan forholdene være i

tilfælde, hvor en vandforsyning helt eller delvis forsyner et

større antal kommuner. Københavns Vandforsyning er f.eks. den

eneste almene vandforsyning for Københavns kommune. Derudover leverer

vandforsyningen vand til andre kommuner, der samtidig får vand til

almen vandforsyning fra deres egne værker. Det afgøres ikke i

selve bekendtgørelsen, hvorledes undersøgelseshyppigheden skal

opgøres i et sådant system, men bekendtgørelsen

gør det muligt for kommunalbestyrelserne at bestemme, at alle

vandværkerne, både dem, der leverer til flere kommuner, og dem,

der alene leverer til en enkelt kommune, med hensyn til

undersøgelseshyppigheden skal betragtes som et samlet hele.

Kommunalbestyrelserne må i så fald opdele

undersøgelsestallet på de enkelte kommuners ledningsnet, jf.

? 9, stk. 3. Kommunalbestyrelserne

kan også bestemme, at en del af værkerne skal betragtes som et

hele, medens undersøgelseshyppigheden for andre værker fortsat

skal opgøres særskilt. Det vil f.eks. kunne virke urimeligt, at

undersøgelseshyppigheden for en kommunes vandforsyning skal

nedsættes, fordi kommunen udover vandet fra sin egen vandforsyning

går over til at aftage et mindre kvantum vand fra et andet

fællesanlæg.

4.3.4 Hyppigheder for levnedsmiddelindustrien.

Slagterier, mejerier m.v.

Arten af levnedsmiddelindustrier, hvortil der med baggrund

i EF-direktivet er stillet bestemte krav til hyppighed, er anført i

4.1. under A. Den årlige hyppighed for kontrol af vandkvaliteten

på virksomheden er fastsat til 1 begrænset, 1 normal og 1 udvidet

kontrol, når virksomheden har egen vandindvinding. Kontrollen sker

på vandet, der anvendes i forbindelse med levnedsmiddelproduktionen.

Foretager virksomheden en vandbehandling ud over almindelig

grundvandsbehandling f.eks. ved genbrug af vandet eller tilsættes

behandlingskemikalier og desinfektionsmidler, bør dette dels

medføre en større hyppighed for de mikrobiologiske analyser

(fordobling ved desinfektion), dels en udvidelse af antal kontrolparametre

fastsat af amtsrådet i forbindelse med tilladelse til denne behandling

(VFL 21).

Får virksomheden vand fra et vandværk,

skal vandværket mindst udføre 1 begrænset, 1 normal og 1

udvidet kontrol, uanset vandværket efter sin udpumpede vandmængde

skulle kontrolleres efter en lavere hyppighed. Hvis virksomheden gennem

genbrug af vandet eller på anden måde ændrer på

vandværkets vandkvalitet, skal kontrollen foretages på

virksomhedens eget vand med en årlig hyppighed på mindst 1

begrænset, 1 normal og 1 udvidet kontrol. Dersom vandet desinficeres,

må antallet af de mikrobiologiske analyser fordobles, ligesom

kontrolomfanget må afpasses efter den anvendte vandbehandling.

4.3.5. Hyppigheder for andre levnedsmiddelproducerende

virksomheder.

Bagerier, mælkeproducenter m.v.

For de typer virksomheder, som er nævnt under

B i afsnit 4.1., bestemmer kommunalbestyrelsen hvilken hyppighed, der

bør anvendes, når virksomhederne har deres egen vandindvinding.

Hyppigheden bør mindst være én analyse om året.

Kontrolprogram bør vælges afhængigt af arten af

virksomhed. Dog skal der mindst foretages de mikrobiologiske analyser i

"Forenklet kontrol" og en vurdering af vandets æstetiske kvalitet,

(udseende og lugt/smag). En sådan årlig kontrol foretages hos

konsummælkleverandører, der anvender vandet til rengøring

af mælkerekvisitter eller køling af mælken. For

produktionsmælkleverandører kan der, indtil særlige regler

er udarbejdet herfor, accepteres en kontrol hvert 5. år. Hvis

virksomheden får vand fra et vandværk, der kontrolleres efter

kravene hertil, anses denne kontrol almindeligvis for tilstrækkelig,

medmindre helt særlige forhold skulle tale for en kontrol på

virksomheden.

4.3.6. Hyppigheder for medicinalindustrier m.v.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hyppighederne for

kontrol af disse anlæg i forhold til de udpumpede vandmængder.

Det bør tilstræbes at vurdere kontrollen med de store

medicinalindustrier med egen vandindvinding på lige fod med kontrollen

på levnedsmiddelindustrier.

4.3.7. Hyppighed for og kontrol af

indvindingsanlæg til vanding og vaskning af spiselige

gartneriafgrøder.

Gartnerier m.v.

Vandingsvand til vanding af spiselige

gartneriafgrøder, der især fortæres i rå tilstand,

skal undersøges efter den hyppighed, kommunalbestyrelsen

fastsætter. Det er forudsat, at den mikrobiologiske kvalitet under

normal kontrol undersøges. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at andre

parametre undersøges. Dette vil især være

påkrævet, hvis der som vandingsvand anvendes andre typer vand end

grundvand. På det anvendte grundvand kunne det tillige være

ønskeligt, at nitratindholdet i vandingsvandet blev kontrolleret bl.a.

for at sikre optimal udnyttelse af eventuelt nitratindhold i vandingsvandet.

Det vil ligeledes være ønskeligt, at kontrollen vurderer vandets

æstetiske tilstand (klarhed, lugt/smag) med henblik på at

være opmærksom på eventuelle tegn på

tilstedeværelse af pesticider i vandingsvandet.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, kan der

stilles krav til kontrol af vandingsvand til andre afgrødetyper.

4.3.8. Ændring af hyppigheder

Større hyppighed

Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en

forøgelse af undersøgelseshyppigheden, når udfaldet af

tidligere undersøgelser, anlæggets særlige

udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det - f.eks.

kan anlæggets udstrækning rimeliggøre et større

antal prøveudtagningssteder, jf. § 14, stk. 2. Det ville også

være ønskeligt, at vandforsyningsanlæg, der har fået

en midlertidig dispensation fra overholdelse af enkelte geologisk betingede

kvalitetskrav f.eks. klorid, fluorid og lignende, øger

kontrolhyppigheden.

4.4. Vandværkets kontrol med vandkvaliteten

4.4.1. Driftskontrol

Vandværkernes egen kontrol

Det er almindeligt, at især de større

vandforsyningsanlæg udfører kontrol med vandkvaliteten med en

langt større hyppighed, end det hidtil har været forlangt af den

offentlige kontrol. Dette gælder navnlig en række større

offentlige vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning med så

vidtstrakte anlæg, at anlægsledelsen finder det ønskeligt

at udtage hyppige prøver for at sikre sig, at vandforsyningen til

stadighed fungerer, tilfredsstillende over hele systemet. En række

industrivirksomheder med egen vandforsyning - herunder store

levnedsmiddelvirksomheder og medicinalfabrikker - har egen kontrol med

hyppige undersøgelser af deres vand. Disse driftskontrolordninger er

betydningsfulde, og bekendtgørelsens § 18 indeholder en almindelig

opfordring til ejere af større vandforsyningsanlæg om at

tilrettelægge en driftskontrol med anlæggenes vandkvalitet.

Udtagelse af undersøgelse af prøver

Sådanne driftskontrolundersøgelser

behøver ikke at blive foretaget på de laboratorier, som er

udpeget hertil som nævnt i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, men de

kan udføres på det laboratorium, som normalt foretager

driftskontrolundersøgelser for vandforsyningsanlægget, jf. § 15,

stk. 2. Enkelte store vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning har

således egne laboratorier til foretagelse af driftskontrollen.

Forskellige industrianlæg har ligeledes egne laboratorier.

Prøverne til undersøgelserne skal heller

ikke nødvendigvis udtages gennem den prøveudtagelsesordning,

som er fastlagt for de regelmæssige undersøgelser.

4.4.2. Driftskontrol (egenkontrol) som led i den

offentlige kvalitetskontrol.

Driftskontrol i stedet for offentlig kontrol

Navnlig for større vandforsyningsanlæg, hvor

også bekendtgørelsens tilsynsordning kræver et stort antal

årlige undersøgelser, vil det være urimeligt at forlange,

at alle disse undersøgelser skal foretages som et led i en offentlig

kontrol sideløbende med anlæggets egne undersøgelser. Det

er med henblik på dette, at § 9, stk. 5, giver kommunalbestyrelsen

mulighed for at bestemme, at en del af de undersøgelser, der er

nødvendige efter bekendtgørelsen, skal kunne udføres som

driftskontrolundersøgelser i stedet for undersøgelser, der er

tilrettelagt efter bekendtgørelsens almindelige regler.

Krav til driftskontrollen

For alle vandværker eller virksomheder, som

udfører driftskontrol, som delvis lægges til grund for den

offentlige kontrol, kan kommunalbestyrelsen stille krav om driftskontrollens

udførelse i overensstemmelse med retningslinierne i denne vejledning.

Der bør også som minimum være krav om, at laboratoriet

underkaster sig løbende kontrol i form af en intern kvalitetskontrol

og gennem deltagelse i referencelaboratoriernes interkalibreringer.

4.5. Anden kontrol af vandkvaliteten, klager m.v.

Undersøgelser i forbindelse med

sygdomstilfælde m.v.

Der kan undertiden opstå situationer, hvor

kommunalbestyrelsen må foretage undersøgelser af vandet i et

vandforsyningsanlæg udover dem, der er omfattet af det

regelmæssige tilsyn. En sådan situation kan bl.a. fremkomme, hvor

der er opstået sygdomstilfælde med mistanke om, at smitten kan

skyldes forurenet drikkevand, eller tilfælde hvor forbrugerne klager

over urenheder og dårlig smag i vandet. Undersøgelserne omtales

i bekendtgørelsens § 17.

Kvalitetsproblemer som kan følge af

driftsvariationer

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at nogle

kvalitetsproblemer kan hænge sammen med en periodevis overbelastning af

vandværket eller ledningsnettet. Der kan også ved store

svingninger i vandforbruget, for eksempel i sommerhusområder,

løsrives tidligere udfældninger i visse dele af ledningsnettet,

hvorved nogle forbrugere får alle urenheder, mens andre har godt vand.

Tilsvarende kan der opstå svingninger i vandkvaliteten i forbindelse

med skiftende anvendelse af vandværkets indvindingsboringer. Det er

vandværket, der er ansvarlig for de undersøgelser, der er

nødvendige til afdækning af problemer af ovennævnte art.

Kvalitetsproblemer som følge af ejendommens

installationer

Hvis det ved en nærmere undersøgelse af en

klage over forringet vandkvalitet kan dokumenteres, at vandet opfylder

kvalitetskravene ved indgangen til ejendommen - men ikke i ejendommens egen

installationer, kan det efter § 17, stk. 2, pålægges grundejeren

selv at løse problemet. Dette er for eksempel tilfældet, hvis

forbrugeren har fået foretaget nye installationer, som har

medført oliefilm på vandet eller afsmag af skæreolier. Det

samme gælder, hvis installationerne er foretaget således, at

vandets mikrobiologiske kvalitet er blevet utilfredsstillende.

4.6. Vurdering af den foretagne

vandkvalitetskontrol

Udviklingen i vandkvaliteten

Udover at drikkevandskontrollen har til formål at

overvåge om kvalitetskravene er opfyldt, har kontrollen også til

formål at påvise, om der sker ændringer i vandressourcens

kvalitet som følge af den foretagne oppumpning eller som følge

af, at en forurening nærmer sig vandindvindingen.

Sammenligning af analyseresultater

Det er derfor vigtigt at sammenligne analyseresultaterne

fra gang til gang og fra år til år. I vejledning nr. 2, 1984

"Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet" er der for en række af

de hyppigst målte kontrolanalyser givet oplysninger om mulige

årsager til ændringer i vandkvaliteten. Det er vigtigt, at

vandforsyningerne for at kunne gribe ind tidligst muligt, er meget

opmærksomme på kvalitetsændringer i vandets

sammensætning. Over for en forurening, der er på vej, kan

indgrebet være en afværgepumpning, mens en reduktion af

indvindingen kan være et egnet skridt mod et forøget saltindhold

i vandet.

4.7. Betaling for prøveudtagning og analyser

Regelmæssig kontrol

Udgifterne ved prøveudtagninger og

undersøgelser ved den regelmæssige kontrol betales af

vandforsyningsanlæggets ejer. Hvis det må antages, at en

virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland,

medfører en særlig fare for forurening af vandet, kan

kommunalbestyrelsen bestemme, at denne virksomhed skal afholde udgifterne ved

en udvidet kontrol.

Klager over vandkvaliteten

Hvis klager over vandkvaliteten nødvendiggør

undersøgelser og analyser, betales disse normalt af

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog videresende regningen til

den part, der findes ansvarlig for kvalitetsforringelsen. I tilfælde

hvor undersøgelsen viser, at vandets kvalitet er tilfredsstillende ved

indgangen til ejendommen, men forringes i ejendommens egne installationer,

skal ejendommens ejer betale for analyserne.

Analyser til særlige formål

Hvis kommunalbestyrelsen eller en anden

vandforsyningsmyndighed ønsker at få foretaget yderligere

analyser til særlige formål udover de analyser, der er

anført under de forskellige kontrolanalyser (bekendtgørelsens

bilag 2-6), og ønsket ikke er begrundet i en forureningsrisiko for

vandforsyningen, skal den pågældende myndighed betale for

analyserne (§ 17).

5. Undersøgelser af vandkvaliteten

I dette afsnit beskrives, hvem der kan udtage

vandprøver, og hvorledes prøveudtagningen til kontrol af

vandets kvalitet skal foretages. Det anføres tillige hvilke

analysemetoder, der skal anvendes til kontrol af vandkvaliteten, og hvilke

krav der må stilles til analysekvaliteten.

5.1. Prøveudtagningsordningen

Godkendelse af prøveudtagning

Kommunalbestyrelsen skal godkende

prøveudtagningsordningen, jf. § 14, stk. 2 for de drikkevands- og

grundvandsprøver, der udtages til kontrol af de forskellige dele af et

vandforsyningssystem. Prøveudtagningen kan foretages af det

laboratorium, der efter vandforsyningslovens § 61 er godkendt hertil, og som

det enkelte vandværk har valgt. Kommunalbestyrelsen kan også

vælge sit eget prøveudtagningspersonale, der evt. kan være

det personale, der samtidig foretager det tekniske tilsyn med

vandforsyningsanlæggene.

Personale til prøveudtagning

I nogle tilfælde kan det være forsvarligt at

overlade prøveudtagningen til vandværkets personale. Dette er i

særlig grad tilfældet for de vandværker, hvis driftskontrol

indgår i den offentlige drikkevandskontrol. For at kommunalbestyrelsen

kan godkende en sådan ordning, må det forudsætte, at

prøveudtagningen kan ske med den fornødne indsigt og

ekspertise. Risikoen for et dårligt analyseresultat, der normalt altid

vil skulle efterfølges af en omprøve, er stor, hvis

prøven udtages af utrænede prøveudtagere. Udgifter til

vandkontrollen er i almindelighed så store, at det er dårlig

økonomi ikke at sørge for, at prøven er udtaget af

kvalificeret personale og repræsenterer det vand, man ønsker

analyseret.

5.2. Udtagelse af vandprøver

Vandprøver på vandværket

I bekendtgørelsens § 14, stk. 1, bestemmes det, at

prøverne til undersøgelserne skal udtages fra det vand, der

leveres til forbrugerne, samt det vand, der leveres fra vandværkerne og

de hertil hørende vandboringer. Hvis der på skift indvindes fra

flere boringer, må det ved kontrollen af vandværksvandet

søges sikret, at denne variation kommer til udtryk i

kontrolanalyserne. Det bør f.eks. oplyses hvilke boringer, der var i

drift på prøveudtagningstidspunktet. Mens det på

forhånd er givet, at prøver af borings- og vandværksvand

skal udtages gennem en bestemt prøvehane hver gang, og at

prøven er repræsentativ for det vand, der forlader boring eller

vandværk, er valgmulighederne langt større, når der skal

udtages vandprøver på ledningsnettet.

Vandprøver hos forbrugerne

Vandprøverne på ledningsnettet udtages som

stikprøver i turnus på forskellige steder i ledningsnettet,

især i yderpunkterne af ledningsnettets grene efter

kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Som

prøveudtagningssteder kan vælges private huse, virksomheder

eller institutioner. Af praktiske hensyn bør der vælges et

prøveudtagningssted, der er let tilgængelig i dagtimerne og

rimelig tæt på ledningsnettet i vejen.

Uønsket påvirkning af

vandprøver

Det må ved prøveudtagningen sikres, at den

udtagne vandprøve er et udtryk for kvaliteten af det vand, der

ønskes målt og ikke for uønskede afsmitninger fra

prøvehaner, rør og lignende, med mindre det netop er

formålet at kontrollere den vandkvalitet, der står i forbrugernes

egne husinstallationer. Udtagelse af prøver til kontrol af vandet i

ledningsnettet bør derfor normalt ske således, at man lader

vandet løbe ca. 5 minutter gennem prøvehanen efter fjernelse af

slanger, perleatorer og lignende, inden vandprøven udtages, jf. DS.

2250.

5.2.1. Mærkning af vandprøver

Identifikationsnummer

Alle vandværker har - i forbindelse med kravet om

indberetning af drikkevandsdata - fået et identifikationsnummer. Dette

nummer bør følge en vandprøve fra udtagning til

analyseblanket og til endelig indberetning. Alle boringer har, hvis de er

korrekt indberettet til DGU af brøndboreren, fået et DGU nummer.

Dette nummer bør altid anvendes til identifikation af

grundvandsprøver og til senere indberetning.

5.3. Analysemetoder for kontrol af

vandkvalitetskravene

Hensigten med at udvælge analysemetoder er at give

alle danske laboratorier mulighed for at finde de samme værdier for de

samme indhold, samt at finde de rigtige indhold med en lille

analyseusikkerhed.

5.3.1. Metodeafhængige parametre

Valg af analysemetode

For en række parametre, hvortil der er fastsat

kvalitetskrav, gælder, at størrelsen af parametrene er bestemt

ved den analysemetode, der er anvendt. Denne type parametre, der ofte

betegnes metoderelaterede, eller metodeafhængige parametre, må

nødvendigvis kontrolleres efter nøjagtig den samme

analysemetode på alle danske laboratorier, for at man kan få

resultater, der kan sammenlignes med de fastsatte grænseværdier.

Metodeafhængige parametre er angivet i bekendtgørelsens bilag

med noter, og i noteteksten er anført "undersøgelsen foretages

efter en af Miljøstyrelsen anvist metode". Nedenfor er i tabel 2

anført de metoder, hvorefter de metodeafhængige parametre skal

kontrolleres.

Analyser for Kjeldahl kvælstof

Til analysemetoderne for parametrene

Kjeldahl-kvælstof og kimtal ved 21°C skal der knyttes nogle

kommentarer:

Kjeldahl-kvælstof skulle, som navnet siger, kunne

analyseres efter en Kjeldahl-metode. Dette er imidlertid ikke praktisk

muligt, da analysedetektionsgrænsen for Kjeldahl-kvælstof er

højere end kravværdien. Derfor er der valgt at anvende et andet

mål for indhold af organiske kvælstofforbindelser i vandet nemlig

det indhold, DS metode 221 giver, når indholdet af nitrit og

nitratnitrogen er fratrukket.

Metoden har en ønsket lav detektionsgrænse,

men i tilfælde af nitratindhold over 20 mg/l vil indholdet af organisk

bundne kvælstofforbindelser blive meget usikkert bestemt og

analysedetektionsgrænsen vil nærme sig den for

Kjeldahl-kvælstof.

Andre EF-lande har rejst denne problemstilling over for

EF-kommissionen. Sålænge problemerne ikke har fundet en endelig

afklaring, bør denne parameter kun kontrolleres i særlige

tilfælde og fortrinsvis i vandtyper med lavt nitratindhold.

Tabel 2. Undersøgelsesmetoder

Farvetal

Turbiditet

Permanganattal

Inddampningsrest

Opslemmede stoffer

Totalt fosforindhold

Cyanid

Kjeldahl-kvælstof

Coliforme bakterier

Termotolerante coliforme bakterier

Kimtal ved 37°C

Kimtal ved 21°C

Sulfitreducerende clostridium perfringens Fækale streptokokker

DS 289

DS 290

DS 275

DS 204

DS 207

DS 292

SM 413B/D (14. udg. 1975)

DS 221 og 223

DS 2255

DS 2255

DS 2254

DS 2252

DS 2256 (pkt. 1-6-3 og 7-7-3)

Når Dansk Standardiseringsråd fastsætter en metode,

bør denne anvendes.

Analyser for kimtal ved 21

°C

Der findes to metoder til kontrol af kimtal ved 21 °C, DS

2251 og DS 2252. Sidstnævnte har hidtil været den krævede

metode til kontrol af kimtal ved 21°C. I forbindelse med udarbejdelsen af

denne vejledning blev der foretaget en undersøgelse af en lang

række vandprøvers kimtal bestemt ved begge metoder. Det blev her

konstateret, at DS 2251 gav kimtal, der var 50% større, end de kimtal

man fik med DS 2252. Uanset at DS 2251 generelt er mere anvendelig, var det

ikke ønskeligt at ændre den fastsatte kravværdi fra 200

til 300 kim pr. ml. Metoden med Kings Agar B, DS 2252 er derfor

fastholdt.

Parametre uden DS metode

For nogle af de metodeafhængige parametre, er der

endnu ikke udarbejdet danske standardmetoder, der kan give de

nødvendige lave analysedetektionsgrænser. Dette gælder

følgende parametre:

- Opløste eller emulgerede kulbrinter, mineralolier

- Fenoler

- Anionaktive detergenter

Analyser for mineralolier

Som analysemetode for mineralolier er i

drikkevandsdirektivet foreslået en IR-metode. Denne metode, er blevet

videreudviklet på danske laboratorier, således at det er muligt

at bestemme olieindhold ned til 1 µg/l eller lavere. Ved olieforurening af

grundvandet ses ofte en anderledes kulbrintesammensætning end i den

spildte olie. Når IR-metoden skal anvendes, må der tages hensyn

hertil, ved at den referenceolie, der anvendes som sammenligningsgrundlag,

må vælges, så den ligner den omdannede olie i

grundvandet.

Olieindhold kan tillige bestemmes ved gaschromatografiske

analyser, der samtidig giver oplysning om oliens

kulbrintesammensætning. Metodens analysedetektionsgrænse er

acceptabel, hvis det drejer sig om analyse af de enkelte kulbrinter, men der

kan være problemer med at opnå en analysedetektionsgrænse

på 1, µg/l for det samlede olieindhold. Gaschromatografiske

olieanalyser viser ofte et noget lavere indhold end IR-analyser på de

samme vandprøver.

Analyser for fenoler

Fenoler, der optræder ved en grundvandsforurening,

vil ofte være fenol, cresol eller forskellige klorfenoler.

Sådanne fenoler kan analyseres ved forskellige metoder, især gas-

eller væskechromatografiske med analysedetektionsgrænser på

0,05 µg/l.

Analyser for anionaktive stoffer

Anionaktive stoffer kan bestemmes med en standardmetode,

DS 237, hvis der blot ønskes en kontrol af, om

grænseværdien er overholdt. Da det blandt andet er formålet

med boringskontrollen at undersøge, om der er forureningskilder

på vej, er det nødvendigt at anvende en dansk modifikation af DS

237 med en lavere analysedetektionsgrænse på 3-5 µg/l.

5.3.2. Analysekvalitet

Detektionsgrænser

For at kunne bestemme parametre, der er kravfastsat i

bekendtgørelsen, er det nødvendigt at anvende metoder, der har

en analysedetektionsgrænse, der er højst en 1/10 af den

grænseværdi, der er fastsat (vejledende værdi eller

højst tilladelige værdi). For parametre, hvor kravet er, at

stoffet ikke må findes i målelige mængder, skal

følgende analysedetektionsgrænsekrav være opfyldt af

laboratorierne.

Metan

0,01 mg/l

Svovlbrinte

0,05 mg/l

Coliforme bakterier

1 pr. 100 ml

Termotolerante coliforme bakterier

1 pr. 100 ml

Analyseusikkerhed

Det er en ønsket målsætning, at

laboratorierne kan udføre analyserne inden for en usikkerhed på

+ 20% fra den rigtige værdi. Dette kan i rimelig udstrækning

gøres for de veldefinerede stoffer. Metodeafhængige parametre

udviser langt større spredning på analyseresultaterne for en

prøve af kendt sammensætning. Dette indebærer, at det

enkelte laboratorium godt kan udføre analysen meget ensartet fra gang

til gang, men at den værdi, der måles, ikke er den samme fra

laboratorium til laboratorium. Dette kan i grænsetilfælde

medføre, at et laboratoriums målinger viser, at en

kravværdi er overskredet, mens et andet laboratoriums resultater viser,

at kravene er opfyldt. Dette forhold er især tilfældet ved

følgende parametre:

Kaliumpermanganattal

Turbiditet

Farvetal

Bakteriologiske analyser

Vurdering af overskridelser

Hver interkalibrering af disse parametre har vist ret

store forskelle mellem laboratoriernes resultater. Analyserne for coliforme

og termotolerante coliforme bakterier har endvidere det problem, at nogle

laboratorier påviser indhold heraf, uden at det forefindes i

vandprøven (falske positive). Miljøstyrelsens

referencelaboratorier er helt opmærksomme på disse forhold og

gør en indsats for at forbedre analysemetoder og afdække

problemer omkring laboratoriernes arbejde med disse parametre. Indtil

problemerne er løst, må overskridelser for disse parametre

vurderes varsomt, og omprøver foretages, inden der reageres på

resultatet.

Kommunen kan rette henvendelse til det eller de

berørte kontrollaboratorier angående analyseusikkerheder

på de enkelte analyseresultater. Det vil iøvrigt være en

stor hjælp i vurderingen af analyseresultaterne, at oplysninger om

analyseusikkerheder på de udførte analyser angives på

analyseblanketterne.

6. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet

på almene vandværker

I dette afsnit beskrives, hvorledes kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om, hvorvidt og da hvorledes, der skal

træffes foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten efter de

regler eller muligheder som lovgivningen, f.eks. vandforsyningslovens § 62,

giver for en sådan indskriden.

Reaktion overfor overskridelser

Kommunalbestyrelsens mulighed for at reagere, jf.

nedenstående skema, fremgår af vandforsyningslovens § 62, stk. 1

og 2. Hvilke påbud eller foranstaltninger kommunalbestyrelsen

vælger i medfør af § 62, stk. 1, må bero på en

konkret vurdering af det enkelte vandforsyningsanlægs

drikkevandskvalitet. Kommunalbestyrelsen kan i tilfælde, hvor

overskridelsen vurderes som beskeden, undlade indgriben efter § 62, stk. 1,

eventuelt efter drøftelse med embedslægen. Er vandet

sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen i samråd med

embedslægeinstitutionen beslutte at træffe foranstaltninger efter

§ 62, stk. 1.

Anbefalet reaktion

Miljøstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt

at redegøre for, hvorledes der efter Styrelsens mening bør

reageres, når det konstateres, at bekendtgørelsens

maksimumsgrænser for indholdet af stoffer m.v. i drikkevandet er

overskredet.

+++FIGUR+++

Til skemaet kan knyttes følgende kommentarer:

Ad 1

. Er kravene til vandkvaliteten

overskredet?

Hvis der i medfør af bekendtgørelsens § 5 er

godkendt en højere maksimumsgrænse for en parameter end angivet

i bekendtgørelsen, er det denne højere grænse, der skal

lægges til grund ved bedømmelsen.

Reel overskridelse?

Først må det kontrolleres, om der er tale om

en reel overskridelse. Dette gøres ved at gentage

prøveudtagning og analyse. Risiko for såkaldt "falske positive"

resultater, d.v.s. fund af et indhold uden stoffet er til stede, er

størst ved de bakteriologiske analyser og ved analyse for forureninger

med organiske stoffer (opløsningsmidler, olier m.v.) samt ved metaller

på meget lavt niveau.

Prøveudtagningsfejl?

Hvis overskridelsen må antages at medføre, at

der skal etableres en anden vandforsyning eller ske tilslutning til et

vandværk, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en eller

flere yderligere prøver vedrørende parameteren, for at sikre

sig mod eventuelle prøveudtagningsfejl eller analyseusikkerheder.

Derudover må man tage hensyn til, at visse stoffer i drikkevandet,

f.eks. nitrat, kan udvise årstidsvariationer mest udpræget i

overfladenære grundvandslag.

Analyseusikkerhed?

Ved vurdering af, om resultaterne overskrider de

højst tilladelige værdier, må der tages hensyn til de

nøjagtigheder, det er muligt at opnå ved de anvendte

analysemetoder. En lang række af de anførte parametre er blevet

interkalibreret på alle danske laboratorier, der udfører

analyser som led i kontrollen med vandforsyningsanlæggene. Ud fra

rapporterne kan der hentes oplysninger om de anvendte metoders

præcision og nøjagtighed på forskellige

koncentrationsniveauer. Miljøstyrelsen vil anbefale, at laboratorierne

på analyseblanketterne angiver sine gennemsnitlige analyseresultater

på de målte parametre, således at tilsynsmyndigheder og

andre brugere lettes i vurderingen af resultatet. Se tillige afsnit

5.3.2.

Analyseusikkerheder kan give sig til kende ved såvel

højere som lavere værdier end vandprøvens rigtige

indhold. Ved vurderingen af analyseresultaternes mulige overskridelse af den

højst tilladelige værdi, er det vigtigt at lægge

mærke til, om analyseværdierne altid ligger nær de

højst tilladelige værdier, eller om det blot er en enkelt

værdi, der ligger højere. En vurdering af, om vandet kan opfylde

kravene, bør derfor også tage hensyn til

gennemsnitsværdier af flere målinger.

Det må endvidere indgå i vurderingen, om en

eller flere kravværdier ikke er overholdt.

Ad 2

. Forureningskilder i området.

Kortlægning af forureningskilder

Der kan være tale om et stort antal forskelligartede

forureningskilder i oplandet, f.eks. nedsivningsanlæg,

udsprøjtning af spildevand, utætte spildevandsledninger,

utætte olietanke, industrivirksomheder, møddinger, lossepladser

og andet nedgravet affald.

Ad 5

. Kontrol af udviklingen og/eller fjernelse af

forureningen.

Forureningskilden fjernes

Hvis en forureningskilde let kan fjernes (ændret

spildevandsafledning, fjernelse af mødding, opgravning af mindre

mængder affald m.v.), bør dette normalt ske.

Begrænsninger i anvendelse

Der kan være tale om, at kommunalbestyrelsen for

tidsrummet, indtil vandforsyningen igen er blevet accepteret, i medfør

af vandforsyningslovens § 62 giver påbud om begrænsninger i

anvendelsen af vandforsyningsanlæggets vand (f.eks. forbud mod at

benytte de vandværksboringer, der er særlig udsatte, eller ved

bakteriologisk forurening, kogning af vand der bruges til drikkevand og

madlavning).

Kommunalbestyrelsen bør af hensyn til forbrugerne

ikke undlade at reagere på overskridelser på almene

vandforsyningsanlæg og andre større anlæg. Der bør

i disse tilfælde, som minimum, i en periode ske en skærpet

overvågning af udviklingen i vandkvaliteten gennem øget

analysehyppighed.

Ad 6

. Påbud om etablering af anden

vandforsyning til afløsning af en forurenet forsyning.

Ingen dispensation ved forurening

EF-direktivet forudsætter, at der ikke gives

godkendelse af overskridelse af en grænseværdi, når

overskridelsen skyldes en forureningskilde. Adgangen til at give godkendelse

i direktivets artikel 9 er begrænset til situationer, hvor

overskridelsen er forårsaget af jordlagenes beskaffenhed og struktur i

indvindingsoplandet. Grunden til denne begrænsning er - som også

anført i vejledningen om fastsættelsen af højeste

kravværdier - at der i en forureningssituation kan være tale ikke

alene om muligvis mindre betydningsfulde overskridelser af

bekendtgørelsens maksimumsgrænser, men også om uacceptable

forureninger med andre stoffer, der ikke indgår i

undersøgelsesprogrammet. Hvis en forurening ikke lader sig fjerne -

f.eks. fordi forureningen fra en losseplads eller kemikalienedgravning har

bredt sig så langt, at en fjernelse af forureningskilden ikke er mulig

- må der derfor som hovedregel tilvejebringes en anden vandforsyning.

Etablering af en anden vandforsyning kan enten ske gennem tilslutning til et

andet vandværk eller ved udførelse af nye boringer et andet

sted.

Fremtidig vandforsyningsstruktur

Når kommunalbestyrelsen giver påbud om

særlige foranstaltninger, herunder om etablering af en anden

vandforsyning, bør dette ske på grundlag af en

vandforsyningsplan.

Vandforsyningsplanen skal, jf. §§ 9-14 i

bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og

vandforsyningsplanlægning, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, enten som

en samlet plan, der fastlægger kommunens vandforsyningsstruktur, eller

som en plan for de områder af kommunen, hvor det er nødvendigt

at gribe ind i de bestående forhold.

Vandforsyningsplanen skal indeholde retningslinier for,

hvorledes vandforsyningen fremtidig skal tilrettelægges.

Vandforsyningsplanen skal således, ud over at tage stilling til den

fremtidige struktur af fælles vandforsyningsanlæg, herunder

distribution gennem kommunale eller private ledningsnet, tillige tage

stilling til enkeltvandindvindingsanlæg indenfor kommunens

område.

Ændringer i vandforsyningsstrukturen

Hvis kommunalbestyrelsen, eventuelt efter samråd med

amtsrådet og embedslægeinstitutionen skønner, at et

påbud ikke kan afvente udarbejdelsen af en plan, må sagen -

eventuelt efter udstedelsen af et påbud eller forbud efter

vandforsyningslovens § 62, jf. § 19 i bekendtgørelse om vandkvalitet

og tilsyn med vandforsyningsanlæg - behandles efter lovens kapitel 4-6

og kapitel 8, jf. de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 3 af 4.

januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.

Ændringer i en allerede godkendt vandforsyningsplan

kan behandles efter den procedure, der følger af § 2 i lov nr. 355 af

13. maj 1987 om ændring af forskellige miljø- og

planlægningslove.

I tilfælde, hvor det forurenede

vandforsyningsanlæg skal erstattes af en anden vandforsyning, kan

kommunalbestyrelsen påbyde begrænsninger i brugen af

anlæggets vand, indtil det kan udskiftes, jf. ovenfor ad 5.

Ad 7

. Tilfælde, hvor overskridelsen

accepteres.

Dispensation

Med hjemmel i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan

amtsrådet godkende en overskridelse af en parameter, der omfattes af

denne bestemmelse, og kan eventuelt stille vilkår for godkendelsen.

Kommunalbestyrelsen kan eventuelt derefter give påbud om

begrænsninger i brugen af anlæggets vand, jf. ovenfor ad 5.

Overfor almene vandforsyningsanlæg og andre

større anlæg bør overskridelsen kun accepteres i en

kortere periode, mens de nødvendige tekniske ændringer

foretages.

Ad 8

. Påbud om etablering af en ændret

eller anden vandforsyning.

Kommunalbestyrelsen bør eventuelt i en

overgangsperiode, indtil der kan etableres et andet anlæg, i

medfør af § 62 træffe bestemmelse om begrænsninger i

brugen af vandforsyningsanlæggets vand.

Anden vandforsyning

Det må afhænge af forholdene, hvorledes en

ændret eller anden vandforsyning kan tilvejebringes. Undertiden kan et

forholdsvis enkelt rensningsanlæg bringe indholdet af stoffer, f.eks.

metan, svovlbrinte eller jern, ned under kravværdierne. Ellers kan der

være tale om at etablere en bedre boring, eller afløse

indvindingen på et vandværk med vand fra et andet vandværk.

Kommunalbestyrelsen kan ikke i medfør af vandforsyningslovens § 62

foreskrive en bestemt løsningsmodel. Inddragelse af et privat

vandværk under et kommunalt vandværk kan besluttes efter lovens §

32, stk. 1.

Påbud om etablering af en ændret eller anden

vandforsyning bør, jf. bemærkningerne ad 6, ske på

baggrund af en vandforsyningsplan, eventuelt en delplan.

7. Kontrol med vandforbruget

I dette afsnit omtales de typer

vandindvindingsanlæg, der årligt skal foretage måling af

vandforbruget. Det beskrives, hvorledes de forskellige typer anlæg kan

foretage målingen.

7.1. Hensigten med at kontrollere vandforbruget

Indvindingsmængder

Oplysningerne om indvindingsmængden skal gøre

det muligt for tilladelsesmyndighederne at kontrollere om

vandforsyningsanlæggene holder sig til de tilladte mængder.

Herudover er de indberettede indvindingsmængder af

væsentlig betydning for den vandplanlægning, som foretages af

kommunalbestyrelserne og amtsrådene, jf. lovens kapitel 3, idet det i

den forbindelse er nødvendigt at kunne beregne, hvor stor en del af

områdets vandressource, der allerede er beslaglagt.

Indvindingsmængderne har endvidere betydning for

kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes meddelelse af

indvindingstilladelser. Det er også i så henseende

væsentligt at kende det nuværende og kunne anslå det

fremtidige samlede vandforbrug specielt til brug for akutte

forureningssituationer, hvor der hurtigt må træffes beslutning om

omlægning af indvindingen. Det er derfor af betydning, at de

berørte myndigheder med kort varsel kan få oplysning om

vandforbrug opgjort lokalt for større eller mindre områder,

på de forskellige forbrugsarter.

7.2. Kontrolpligtens omfang.

Alle vandværker skal måle vandforbruget

Efter vandforsyningslovens § 58 er som hovedregel alle

vandindvindingsanlæg forpligtet til at foretage årlig

måling af de indvundne vandmængder. Miljøministeren kan

dog bestemme, at visse anlæg skal være fritaget herfor. Dette

gælder anlæg, der kun forsyner en enkelt husholdning.

I bekendtgørelsens § 20, stk.1, er det bestemt, at

alle almene vandforsyningsanlæg falder ind under

kontrolordningen. Det samme gælder alle enkeltindvindingsanlæg,

der kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 - eller som er

tilladte efter tilsvarende tidligere bestemmelser.

(Landvæsenskommissionskendelser).

Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 2, overlades det

til kommunalbestyrelsen at bestemme, om andre anlæg, som efter deres

art ville falde ind under lovens § 19, skal inddrages under

kontrolordningen.

7.3. Måling af den indvundne

vandmængde.

Måleanordninger

Bekendtgørelsens § 21, stk. 1, fastslår i

overensstemmelse med vandforsyningslovens § 58, stk. 2, at

måleanordningens karakter bestemmes af tilladelsesmyndigheden, og at

tilladelsesmyndigheden til enhver tid kan ændre sin

afgørelse.

For stationære anlæg, der benyttes hele

året, herunder alle almene vandforsyningsanlæg, må man

regne med, at tilladelsesmyndigheden i almindelighed vil bestemme, at

måling af indvindingen skal ske ved vandmåler. Det vil være

tilstrækkeligt, at måleren anbringes ved anlæggets

afgangsledning, selv om forbruget af vand til filterskylning m.v. derved ikke

registreres, men kun skønnes eller beregnes.

For visse anlæg, især de, der ikke behandler

vandet (markvandingsanlæg og lignende), kan anbringes en særskilt

elektricitetsmåler eller en driftstimetæller i forbindelse med

pumpen. Vandforbruget anslås i forhold til elektricitetsforbruget, idet

der foretages en særlig prøve af hvor mange m3 vand,

der indvindes pr. kWh i anlægget. Hvis vandingen sker med andre end

elektriske pumper, f.eks. traktorpumper og lignende, må anden

opgørelsesmåde anvendes.

7.4. Kontrol af vandindvindingens effekt på

omgivelserne ved pejlinger

Skadevirkning og erstatning

Vandforsyningsanlæg, der indvinder grundvand, og som

efter deres art kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20, er

erstatningspligtige for skader, som voldes i bestående forhold som

følge af deres sænkning af grundvandsstanden, jf. lovens §

23.

Det kan under en sådan erstatningssag være

vanskeligt at afgøre, om den sænkning af grundvandsstanden, der

har medført skade på den erstatningssøgendes ejendom,

skyldes vandforsyningsanlæggets indvinding. Det kan være en

støtte for bedømmelsen, hvis der er foretaget

regelmæssige pejlinger af vandstanden omkring anlægget, og

anlæggenes indvindingstilladelser pålægger ofte

anlæggene pligt til at foretage sådanne pejlinger, jf. lovens §

22, stk. 3.

Pejlingerne er et led i anlæggets driftskontrol med

sin indvinding, og en bestemmelse om pejlingerne er optaget i

bekendtgørelsens § 24.

Det vil i indvindingstilladelserne ofte være

bestemt, at pejling af vandstanden i en indvindingsboring skal foretages

såvel i ro som under pumpning.

Herudover kan pejlingen have betydning for

bedømmelsen af anlæggets almindelige indvirkning på

omgivelserne.

8. Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg

I dette afsnit omtales de vandforsyningsanlæg,

hvormed der skal føres teknisk tilsyn. Endvidere omtales de

anlæg, der kan inddrages under tilsynsordningen, hvis

kommunalbestyrelsen finder det ønskeligt. Det beskrives, hvorledes

kommunalbestyrelsen kan fastsætte tilsynshyppigheden og hvilke forhold,

der skal lægges vægt på ved tilsynet. Derudover beskrives,

hvilke påbud kommunalbestyrelsen kan give for at udbedre mangler ved

vandforsyningsanlæggenes indretning og drift.

Regelmæssig tilsyn

Det er ønskeligt, at der er etableret et

regelmæssigt teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæggene. Et

regelmæssigt teknisk tilsyn med disse vil bl.a. kunne klarlægge

forskellige forureningstruende fejl, f.eks. ved boringer,

behandlingsanlæg m.v., som senere kan medføre en forurening af

drikkevandet. Det vil være af betydning at få sådanne fejl

rettet, før forureningen indtræder. Tilsynet vil endvidere kunne

give en større sikkerhed for, at anlæggene passes og renholdes

på tilfredsstillende måde.

8.1. Anlæg under regelmæssigt teknisk

tilsyn.

Efter bekendtgørelsens § 25, stk. 1, skal der

føres teknisk tilsyn med almene vandforsyningsanlæg og med

anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, litra b

og c.

Besigtigelse

Under litra c falder en lang række mindre

vandforsyningsanlæg, der normalt regnes som "ikke almene anlæg"

bl.a. de anlæg, der forsyner mælkeproducerende landbrug med vand.

Sådanne anlæg skal ikke underkastes regelmæssigt tilsyn.

Men det vil være rimeligt at besigtige anlægget, hvis

vandkvaliteten ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, for at vurdere

mulighederne for en forbedring af anlægget.

For andre anlæg, der ikke omfattes af § 25, stk. 1,

herunder vandingsanlæg, ikke almene anlæg, og

nødvandforsyningsanlæg, bestemmer kommunalbestyrelsen, om og da

hvor ofte, der skal føres tilsyn med det tekniske anlæg, jf. §

25, stk. 2 og 3.

8.2. Adgang til at foretage teknisk tilsyn.

Adgangsret og oplysningspligt

Kommunalbestyrelsen og de personer, der er bemyndiget af

kommunalbestyrelsen til at foretage dette arbejde, har uden retskendelse

adgang til inspektion og til at forlange oplysninger om

vandforsyningsanlæggene. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt

med politiets hjælp sikre sig den fornødne adgang.

(Vandforsyningslovens §§ 64 og 67 og bekendtgørelsens § 28).

8.3. Tilsynets hyppighed.

Fastsættelse af hyppighed

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte

tilsynshyppigheden, jf. § 25, stk. 3. Hyppigheden bør fastsættes

efter det aktuelle behov. Når kommunalbestyrelsen har konstateret, at

et vandforsyningsanlægs tekniske tilstand er tilfredsstillende, kan

kommunalbestyrelsen fastsætte en passende lav fremtidig

tilsynshyppighed. Hvis der ved tilsynet er konstateret forhold, som

bør ændres, herunder også dårlig vedligeholdelse,

bør dette påtales, eventuelt ved meddelelse af et påbud.

Det vil i sådanne tilfælde være begrundet, at foretage nyt

tilsynsbesøg inden for en kortere tid. Ligeledes bør

kommunalbestyrelsen besigtige et vandforsyningsanlæg, hvis gentagne

analyser viser, at vandet ikke overholder bekendtgørelsens

kvalitetskrav.

8.4. Tilsynets omfang.

Indretning og funktion

Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal tilsynet

bl.a. omfatte anlæggenes indretning og funktion og deres

vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Til hjælp for tilsynet er en

skematisk tilsynsrapport optaget som bilag l til denne vejledning.

Ledningsrettens standard

Ved almene vandforsyningsanlæg bør tilsynet

endvidere være opmærksom på ledningsnettet. Tilsynet

bør herved sikre sig, at der så vidt muligt findes en

ajourført plan over vandværkets ledningsnet, idet kendskab til

ledningsnettet er af stor betydning, hvis der opstår forurening af dele

af dette. Tilsynet bør endvidere være opmærksom på,

om der er forhold, som tyder på utætheder i ledningsnettet.

Sådanne forhold kan være et særligt højt forbrug pr.

indbygger, et særligt højt natforbrug eller en væsentlig

forskel d.v.s. over 10% mellem den mængde vand der måles som

udpumpet fra vandforsyningsanlægget, og den mængde vand, der

måles som leveret til forbrugerne. Er der tegn på utæthed i

ledningsnettet, må vandværket opfordres til at få fejlen

lokaliseret og udbedret.

Korrekt driftskontrol m.v.

Tilsynet skal endvidere påse, at der føres

driftskontrol, hvor dette er påbudt, og at resultaterne af kontrollen

opbevares. Der er tale om dels driftskontrol med vandets kvalitet, dels om

intern kontrol med indvindingens omfang og dels om

vandforsyningsanlæggets pejling af vandstande, hvor dette er

påbudt i indvindingstilladelsen. Med hensyn til registreringen af

indvindingsmængder bør tilsynet sikre sig, at

måleanordningen fungerer tilfredsstillende, og at aflæsninger

sker på de fastsatte tidspunkter.

8.5. Udbedring af mangler ved

vandforsyningsanlæggenes indretning og drift.

Opfølgning af det tekniske tilsyn

Kommunalbestyrelsen bestemmer hvorvidt og da hvorledes,

der skal skrides ind overfor mangler ved anlæggets indretning og drift

(§ 27). Nogle mangler kan være så alvorlige, at der bør

gives påbud om afhjælpende foranstaltninger, medens der i andre

tilfælde kan blive tale om henstillinger til anlæggets

ledelse.

Påbudet om afhjælpende foranstaltninger kan

efter bekendtgørelsens § 27 og vandforsyningslovens § 62 alene

være et påbud om, at det utilfredsstillende forhold skal

afhjælpes, men der kan ikke direkte foreskrives en bestemt teknisk

løsning. Derimod kan kommunalbestyrelsen, hvis den finder anledning

hertil, vejlede vandværket ved at anbefale en eller flere mulige

løsningsmetoder.

8.6. Tilsynspersonalets kvalifikationer.

Hvis det tekniske tilsyn skal have den ønskede

effekt, er det nødvendigt, at de personer, der foretager tilsynet, har

en vandforsyningsteknisk baggrund. Herunder er det nødvendigt med

kendskab til de særlig forureningssårbare punkter i et

vandforsyningssystem: Borerørsforsegling, luftindtag, filter, pumper,

beholder- og ledningstæthed samt de indikatorer, der viser mangler ved

forholdene.

Det bør som minimum sikres, at tilsynspersonalet

har gennemgået Dansk Vandteknisk Forenings kursus om tilsyn med

vandforsyningsanlæg eller kurser af tilsvarende art.

9. Dataopbevaring og indberetning til myndigheder

I dette afsnit beskrives, hvem der er forpligtet til at

opbevare data om drikkevands- og grundvandskontrollen, om kontrollen med

vandforbruget og om det tekniske tilsyn. De udarbejdede data sendes fra

tilsynsmyndigheden til en række andre myndigheder. Der beskrives hvilke

myndigheder, der skal modtage de forskellige data, og hvorledes de opbevares

i databaser.

9.1. Vandforsyningens dataopbevaring og indberetning

til kommunalbestyrelsen.

Opbevaring af data

Vandforsyningsanlæggets ejer er forpligtet til at

opbevare analyseblanketter med den offentlige drikkevands- og

grundvandskontrol, med egenkontrol og driftskontrol. Derudover skal data over

de indvundne vandmængder, pejledata samt driftsrapporter opbevares og

vises på forlangende.

Opbevaringspligtens tidsramme er minimum 10 år (§

24).

Indberetning af analyseresultater

Kommunalbestyrelsen modtager fra

vandforsyningsanlæggets analyselaboratorium analyseblanketter om den

offentlige kontrol med drikkevand og grundvand. Derudover modtages

vandværkets egenkontrol, mens driftskontroldata kun fremsendes,

såfremt kvalitetskravene er overskredne.

Indberetning af indvindingsmængder

Fra vandforsyningsanlægget modtager

kommunalbestyrelsen endvidere indberetning om de målte vandforbrug.

Indberetningsskemaer, som vist i bilag 3 og 4, kan anvendes. For at lette

indberetningen bør de oplysninger, som går igen fra år til

år, være udfyldt af tilsynsmyndigheden.

Vandforsyningsanlæggets ejer udfylder vandforbrug og øvrige

oplysninger under stregen.

For de indvindingsanlæg, der ikke har

vandmåler, men måler forbruget indirekte ved

elektricitetsmåler eller timetæller, må der forinden

være målt en omregningsfaktor, så det er nemt at udregne

vandforbruget ud fra det målte elforbrug eller timeantal eller anden

valgt målemetode.

Teknisk tilsynsrapport

Ejerne af de indberetningspligtige anlæg skal

indberette indvindingen i kalenderåret til kommunalbestyrelsen inden 1.

februar i det følgende år (§ 23, stk. 1). Kommunalbestyrelsen

bør i et vist omfang undersøge evt. ved

stikprøvekontrol, om de indberettede indvindingsmængder kan

antages at være realistiske. Kommunalbestyrelsen må rette i de

indberettede mængder, når undersøgelserne giver grund til

det. Endelig indsamler kommunalbestyrelsen resultater af de tekniske

tilsynsbesøg på vandværkerne.

Kommunerne er forpligtet til at opbevare materialet i

mindst 5 år.

9.2. Indberetninger til amtsråd og

embedslægeinstitutioner.

Indberetning af analyseresultater

Resultatet af drikkevands- og grundvandskontrol sendes

direkte fra det valgte analyselaboratorium til amtsrådet og

embedslægeinstitutionen (§ 29). Embedslægeinstitutionen kan, hvis

det ønskes, træffe aftale med analyselaboratoriet om kun at

modtage oplysninger om overskridelser. Overskridelser af kvalitetskravene i

forbindelse med driftskontrol på vandværker indberettes fra

kommunalbestyrelsen til amtsrådet og embedslægeinstitutionen.

Kommunalbestyrelsen underretter ligeledes amtsrådet og

embedslægeinstitutionen om resultatet af det tekniske tilsyn.

Indberetning af indvindingsmængder

Kommunalbestyrelsen indberetter, jf. § 23, stk. 2, inden

1. april det foregående års vandforbrug modtaget fra

vandindvindingsanlæggenes ejere til Amtsrådet i det amt,

vandindvindingsanlægget er beliggende. De indberetningspligtige

anlæg er anført i afsnit 7.

Meddelelse om afgørelser

De afgørelser, der træffes af

kommunalbestyrelsen om indskridelse over for forhold, der opdages ved

drikkevandskontrollen og ved det tekniske tilsyn, meddeles amtsrådet og

embedslægeinstitutionen.

Tilsvarende meddeler amtsrådet kommunalbestyrelsen

og embedslægeinstitutionen sine afgørelser. Der kan f.eks.

være tale om overskridelse af den tilladte indvindingsmængde for

et anlæg, hvis indvinding kræver tilladelse fra amtsrådet,

eller der kan være tale om overtrædelse af andre vilkår i

en sådan tilladelse, f.eks. vilkår om særlig kontrol med

vandets sammensætning.

9.3. Dataopbevaring i, og indberetning fra,

amtskommunerne.

Amtskommunerne vil som ansvarlige for vandressourcerne

opbevare de vandforbrugs- og vandkvalitetsdata, der modtages fra

kommunalbestyrelserne i den pågældende amtskommune.

Amtskommunerne indsamler ud over disse data også selv data fra

grundvandsovervågningsnettet, etableret i forbindelse med

vandmiljøplanen.

En række amtskommuner har allerede oprettet

databaser til lagring af disse data. Det er hensigten, at alle amtskommuner

får mulighed for at lagre data i databaser.

Dataindberetning til Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har anmodet amtsrådene om at

indberette oplysninger om indvindingsmængde og vandkvalitet til

Miljøstyrelsen (§ 30) inden 1. juni i det efterfølgende

år.

Amtskommunerne indberetter tillige til

Miljøstyrelsen de midlertidige dispensationer, der gives med baggrund

i jordlagenes og jordbundens beskaffenhed og struktur (§ 5).

9.4. Indberetning til, og dataopbevaring i,

Miljøministeriet.

Landsdækkende oversigter

De indberettede oplysninger fra amtskommunerne danner

baggrund for Miljøstyrelsens udarbejdelse af landsdækkende

oversigter over vandindvinding og vandkvalitet til brug i national og

international sammenhæng.

Indberetning af ændringer

De af Miljøstyrelsen ønskede

vandindvindings- og forbrugsdata indberettes til Miljøstyrelsens

vandressourceregister på Danmarks Geologiske Undersøgelse.

Oplysningerne i vandressourceregisteret fremgår af bilag 2. Almene

vandværker og enkeltindvindere, der indvinder mere end 3.000

m3 vand pr. år, indberetter årligt de oplysninger, som

er anført i vedlagte bilag 3 og 4. Mindst hvert femte år

bør de øvrige anførte oplysninger i bilag 2 opdateres,

og eventuelle ændringer indberettes.

Rentvandsregisteret

Drikkevandskvalitetsdata indberettes til

Miljøstyrelsens Rentvandsregister på Danmarks Geologiske

Undersøgelse. Indberetningsomfanget svarer til omfanget af de

udførte analyser for "Normal kontrol" og "Udvidet kontrol" med

tilhørende specialanalyser for de forureninger, der er målt i

indvindingsområdet.

Råvandsregisteret

Data fra "Boringskontrol" og grundvandsovervågningen

indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelses

Råvandsregister. Indberetningsomfanget svarer til de foretagne analyser

af denne art.

Indberetningsfrekvensen for alle data bør

være en gang om året, således at data fra et

kalenderår indberettes senest 1. juni i det efterfølgende

kalenderår.

Formatet af indberetningen fastlægges efter § 30,

stk. 2, af Miljøstyrelsen efter forhandling med de kommunale

organisationer. Den praktiske tilrettelæggelse af amtskommunernes

indberetning baseres på aftaler mellem amtskommunen og

Miljøstyrelsen og gennemføres i samarbejde med fagdatacentret

for borings- og grundvandsdata på Danmarks Geologiske

Undersøgelse.

9.5. Dataindberetning til De europæiske

Fællesskaber i Brüssel.

Kommissionen kan anmode om indberetninger om de danske

vandværker. Dette medfører, at Miljøstyrelsen skal

indsamle de regionale data fra drikkevandskontrollen og udarbejde rapporter

til kommissionen om drikkevandets tilstand i Danmark. Kommissionen er i

særlig grad interesseret i, om kvalitetskravene er overholdt, og om der

er givet en dispensation som følge af jordlagenes beskaffenhed og

struktur, samt hvad der besluttes om at forbedre vandkvaliteten på

vandværker, der ikke overholder kvalitetskravene (§ 5).

10. Afgivelse af påbud/forbud, samt klage og

straf

Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelse

efter bekendtgørelsen kan påklages til

Miljøstyrelsen.

Påbud og forbud

Vandforsyningslovens kapitel 12 indeholder bestemmelser om

fremgangsmåden ved afgivelse af påbud eller forbud i forbindelse

med gennemførelse og opfølgning af kontrollen og tilsynet med

vandforsyningsanlæggene.

Klage

Vandforsyningslovens kapitel 13 angiver de nærmere

muligheder for at klage over kommunale og amtskommunale afgørelser. En

klage vil som hovedregel have opsættende virkning for

påbudets/forbudets iværksættelse indtil klagemyndighedens

afgørelse foreligger.

Straf

I bekendtgørelsens kapitel 8 er nærmere

redegjort for de straffemæssige foranstaltninger, som

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan bringe i anvendelse med henblik

på at effektuere et meddelt påbud eller forbud.

Specielt skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsens

beslutning om hyppighed og omfang af den regelmæssige kontrol med

vandforsyningsanlæggene kan påklages til Miljøstyrelsen,

men at selve gennemførelsen af tilsynet og kontrollen ikke er omfattet

af klageadgangen. Her må tilsynsmyndigheden udnytte den adgangsret, der

har hjemmel i bekendtgørelsens § 28 og vandforsyningslovens § 64.

Kommunalbestyrelsens iværksættelse af andre

undersøgelser end de regelmæssige kan ikke påklages til

Miljøstyrelsen.

Bilag 1

Tilsynsskema for vandværk 19

Benævnelse

Tilstand

Ja

Nej

Ændres

Bemærkninger

Kildeplads/

indvindingsareal

indhegnet

renholdt og ryddeligt

Brønde

indhegnet

aflåst dæksel eller lem

ventilation

tærrænfald fra brønd

tæt overfladebelægning om br.

renholdt og ryddeligt

Boring med tørbrønd eller overbygning

indhegnet

aflåst dæksel eller lem

vandtæt aflukning af borerør

pejlemulighed

ventilation

tærrænfald fra bygværk

renholdt og ryddeligt

Filteranlæg

indhegnet

aflåst dør

udv. vedligeholdelse god

indv. vedligeholdelse god

luftindtag og vent. beskyttet

fungerer iltningsanlæg

- tilsætningsanlæg

- åbne filteranlæg

- trykfilteranlæg

Rentvandsbeholder

Højdebeholder

Vandtårn

indhegnet

utætheder

aflåst dør eller lem

ventilationsåbn. beskyttet

overløbsrør beskyttet

renholdt og ryddeligt

Slambassin

indhegnet

aflåst låge

renholdt og ryddeligt

Råvandspumper

Rentvandspumper

Hydrofor

Hjælpemaskiner

Doseringsanlæg

Vandmålere

Andre instrumenter

Ventiler og styreorganer

Rørledningsanlæg

driftsmæssig

-

-

-

-

-

-

tilstand

-

-

-

-

-

-

-

god

-

-

-

-

-

-

-

Sikkerhedsforhold

gode

El-installation

god

Eftersyn foretaget den

Kopi tildende ejeren den

(tilsynsførende)

Bilag 2

Vandressourceregistrets oplysninger om

vandindvindingsanlæggene

Amtskommune

Amtskode

Amtets journalnr:

Vandværk

Kommunenavn:

Kommunenr:

Anlægstype:

Løbenummer:

Under anlægsnummer:

Opførelsesår:

Senest ændret år:

Ejerforhold:

Beliggenhed:

UTM zone, østlig og nordlig koordinat

Boringer

Vandtype, der indvindes og behandles

Vandbehandling:

Beluftningstype:

Forfilter åben/trykfilter m2 filterareal

Efterfilter åben/trykfilter m2 filterareal

Anden behandling

Rentvandsbeholder m3 rumfang

Vandmåling på anlæg

Borings løbenummer:

UTM zone, østlig og nordlig koordinat

Boringstype

Indvinding og levering

Tilladt indvinding m3 pr. år

Tilladt indvinding m3 pr. time

Tilladelsesdato

Åremål for tilladelsen

Tilladelsestype

Opdateringstype

Indlæggelsesdato

Rettelsesdato

Ledningsnet

Indvinding på anlægget

Leveret til andre værker i kommunen

Modtaget fra andre værker i kommunen

Leveret til vandværker uden for kommunen

Modtaget fra vandværker uden for kommunen

Vandværkets eget forbrug

Samlet udpumpet vandmængde

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

Højdebeholder m3 rumfang

Ledningsnettets længde

Vandmåling hos forbrugerne

Vandforbrug i

forsyningsområdet

Parcelhuse

Etageboliger

Landhuse

Institutioner

Fritidshuse

Landbrugsdrift

Gartneridrift

Andre indvindingsanlæg

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

Andet erhverv

Forbrug til kølevand/skyllevand

Hotel/camping

Personer forsynet fra vandværket

Samlet vandforbrug i forsyningsområdet

Årstal

m3/år

m3/år

m3/år

m3/år

Oppumpet vandmængde

Ejendommens areal

Vandet

Drivhusareal

Årstal

m3/år

ha

ha

m2

Bilag 3

INDBERETNINGSSKEMA

for vandværker og virksomheder med

egenindvinding

Indberetningsår: 199

Vandværkets navn:

Vandværkets ejer:

Anlægsnummer:

Løbenummer:

Boringsnumre:

DGU nr:

Vandindvindingstilladelse til grundvand Vandindvindingstilladelse til

overfladevand

Tilladelsesdato:

Åremål:

Amtsnummer:

Kommunenummer:

m3/år

m3/år

Indvundet vand på eget anlæg

Udpumpet vand fra eget anlæg

m3/år

m3/år

Bilag 4

INDBERETNINGSSKEMA

for vandindvinding til vanding

Indberetningsår: 199

Ejendommens ejer:

Ejendommens adresse:

Anlægsnummer:

Løbenummer:

Ejendommens areal:

Boringsnumre:

DGU numre:

Vandindvindingstilladelse til grundvand:

Vandindvindingstilladelse til overfladevand:

Tilladelsesdato:

Åremål:

Amtsnummer:

Kommunenummer:

m3/år

m3/år

Indvundet vandmængde v. vandmåler eller

"" v. el måler eller

"" v. timetæller eller

"" v. anden målemetode

Indvundet vandmængde omregnet til m3

Vandet markareal ha

Vandet væksthusareal m2

Afgrødeart: sæt kryds

Græs 

Korn á

Roer 

Majs 

Frø 

Kartofler 

Andet, angiv art

m3/år

kWh

t

m3/år

Bilag 5

Kontrol af organiske mikroforureninger i

indvindingsoplandet

Bekendtgørelsens kvalitetskontrol er blevet

ændret således, at der nu også stilles krav om kontrol med

organiske mikroforureninger i boringsvand og i behandlet vandværksvand.

Organiske mikroforureninger er en betegnelse for vandforureninger med

organiske stoffer på mikrogramniveau.

De organiske stoffer kan nedsives og transporteres med

grundvandet til indvindingsboringerne. På en kildeplads med flere

indvindingsboringer ses en begyndende forurening oftest i een eller i

få af boringerne. Siden kan forureningen brede sig til alle

kildepladsens boringer. Boringskontrollen er blandt andet indført for

at opdage og stoppe en forureningstrussel på et indledende stadium,

hvor kun een eller få boringer er ramt. En begyndende forurening kan

skjule sig i fortyndingen med vand fra andre uforurenede boringer, hvis kun

det samlede råvand (alt det oppumpede grundvand) undersøges.

Hvis kun det behandlede vand fra vandværket undersøges, vil en

begyndende forurening først opdages endnu senere, fordi

luftningsprocessen kan reducere indholdet af organiske stoffer (især

flygtige opløsningsmidler). Boringskontrol skal derfor bruges til en

tidlig sporing af grundvandsforureninger, mens vandværkskontrollen er

en kontrol på, at det vand, der leveres til forbrugerne, er af god

kvalitet.

Som et led i "Udvidet kontrol" med det behandlede vand

på vandværket og "Boringskontrol" med grundvandet skal det

tillige vurderes, om der i vandforsyningsanlæggets

grundvandindvindingsopland er forureningskilder, der bør føres

særskilt kontrol med. I dette bilag beskrives, hvad et

grundvandsindvindingsopland er. Der peges tillige på hvilke

forureningskilder Miljøstyrelsen anser for mulig truende for

grundvandskvaliteten samt de indikatoranalyser, der kan anvendes til at

kontrollere, om grundvandet forurenes fra disse kilder.

1. Bestemmelse af vandforsyningens

indvindingsopland.

Enhver grundvandsoppumpning vil danne en

sænkningskegle, inden for hvilken vandet strømmer mod

indvindingsboringen. Det areal, hvor grundvandet strømmer mod

indvindingsboringen, kaldes boringens indvindingsopland.

Størrelsen af indvindingsoplandet er afhængig

af en række faktorer for eksempel grundvandsreservoirets hydrauliske

egenskaber, områdets geologi og hydrogeologi og grundvandsspejlets

naturlige hældning. Med sidstnævnte menes grundvandets

hældning, såfremt der ikke foretages indvinding i boringerne

på kildepladsen.

Amtskommunerne foretager beregninger og vurderinger af

vandværkernes indvindingsoplande, når der gives tilladelse til

vandindvinding. Det vil derfor være rimeligt at rette henvendelse til

amtskommunen for at høre, om man ligger inde med de relevante data om

vandforsyningens indvindingsopland.

2. Mulige forureningskilder til

grundvandsforurening

Først må tilsynsmyndigheden tage stilling

til, om der i vandværkets indvindingsområde har været eller

er aktiviteter, som kunne være kilde til en forurening af grundvandet.

Det må for eksempel undersøges, om der på nogle arealer

har været grusgrave, som siden er fyldt op med affald. Da

kortlægningen af gamle affaldsdepoter har været i gang

længe, må det forventes, at hovedparten af de gamle depoter er

kendt i dag, både lossepladser og nedlagte produktionsvirksomheder/

værksteder. Viden herfra sammen med evt. anden begrundet mistanke

må danne udgangspunkt for kontrollen.

En række produktionsvirksomheder og forskellige

forureningskilder som lossepladser, nedsivningsanlæg samt utætte

kloakledninger har vist sig at kunne give anledning til grundvandsforurening.

I tabel B 5.1 er de forskellige virksomhedstyper anført sammen med

deres typisk mulig anvendte forureningstruende stoffer. Disse

virksomhedstyper har i adskillige tilfælde givet anledning til

grundvandsforurening for eksempel ved udslip fra utætte kloakledninger

og utætte kemikalietanke (især med opløsningsmidler) eller

ved uhensigtsmæssig kemikaliehåndtering på ejendommen.

Der er for hver virksomhedstype anført et

varierende antal grundvandstruende stoffer, som alle eller enkeltvis kan have

været anvendt i den periode, denne type virksomhed har været i

drift i Danmark. Virksomhederne kan også have anvendt andre stoffer,

der tillige kan medføre jordforurening, men de er ikke medtaget i

tabel B 5.1.

I årenes løb har virksomhederne skiftet

produktionsmåde og produkter, og selvom der i tabel B 5.1 er gjort et

forsøg på at medtage både nuværende og tidligere

kendte produktionskemikalier, kan en sådan oversigt aldrig blive

dækkende for alle virksomheder inden for de nævnte typer.

I tabel B.5.1 er der tillige anført forslag til

analyser for de forurenende stoffer, der har været anvendt, de

såkaldte indikatoranalyser.

Ud over de i tabel B 5.1 anførte virksomhedstyper,

kan der både på disse og på andre virksomheder, som ikke i

sig selv anvender særlig grundvandstruende kemikalier i sin produktion,

være en risiko for grundvandsforurening fra spild eller udslip fra den

på ejendommen nedgravede olietank. Der vil i særlig grad

være en risiko ved de virksomheder, der har store olietanke, som

hyppigt påfyldes, idet der her er både stor

påfyldningsrisiko og stor vanskelighed ved at opdage mindre

lækager, selvom der pejles hyppigt.

3. Mulige fladebelastende forureninger.

Anvendelse af bekæmpelsesmidler (pesticider) i

landbruget kan udgøre et grundvandsforureningsproblem, hvis stofferne

ikke har nået en fuldstændig nedbrydning, inden de er

transporteret med regnvandet til det grundvand, der indvindes. Det har ved

grundvandsundersøgelser i Danmark og i en række andre lande vist

sig, at visse pesticidtyper gik igen ved målinger. Da

Miljøstyrelsen i 1987 udarbejdede et program for

grundvandsovervågningen blev der lagt vægt på at medtage de

pesticider, der havde haft vid udbredelse i Danmark i en lang række

år, og som samtidig var fundet i grundvandet enten her eller andre

steder. I Miljøstyrelsens arbejdsgrupperapport nr. 14, 1987

"Analyseprogram for det statslige grundvandsovervågningsnet" blev der

givet tabeller over pesticidforbrug og -art i forskellige år samt

særlig grundvandstruende pesticider, deres udbredelse og

anvendelsesområde. Tabellerne fra rapporten er blevet opdateret,

revideret og tilføjet et par pesticider, som siden er fundet at

være grundvandstruende. Resultaterne er vist i tabellerne B 5.2 og B

5.3. Nogle pesticidtyper, især phenoxysyrerne (2.4 D, Dichlorprop,

Mechlorprop og MCPA), har været vidt anvendt i mange år, mens

andre for eksempel atrazin fortrinsvis har været anvendt til

særlige produktioner, majsdyrkning og skovbrug.

4. Valg af analyser i et

grundvandsindvindingsopland.

Når der skal vælges analyseparametre til

kontrol af mulig grundvandstruende aktiviteter i et opland, må der

lægges vægt på:

h

antallet af mulige forureningskilder

h

størrelsen af kilderne

h

arten af kilderne

h

om grundvandsområdet i øvrigt modtager forurening fra

fladebelastninger og fra andre områder.

Forureningskilder

Kontrolprogrammet må derfor tage hensyn til, om der

blot er en enkelt mulig forureningskilde i området af ringe

størrelse, for eksempel et enligt hus med en olietank, eller om der er

et helt stort parcelhusområde fra 1960erne med hver sin olietank. I

førstnævnte tilfælde vil det kun undtagelsesvis (stor

lækage eller spild eller meget lille indvindingsopland) være

rimeligt at foretage kontrol for olieprodukter, mens det andet tilfælde

kan udgøre en grundvandsrisiko af betydning for ressourcen, som

må kontrolleres.

Med lossepladser inden for grundvandsindvindingsoplandet

skulle udslip herfra kunne ses på en øgning af grundvandets

indhold af sulfat, calcium, klorid, jern, mangan og noget senere fra kalium

og ammonium. Det er derfor ikke nogen nødvendighed at supplere med

organiske specialanalyser hver gang, der udføres "Udvidet kontrol".

Men det bør gøres lejlighedsvis og især, hvis de

nævnte sporingsparametre viser en stigning.

Den meget omfattende liste over mulige forureningskilder i

tabel B 5.1 skal ikke forstås således, at hver gang en af de

nævnte virksomheder er til stede i et opland, skal de tilhørende

indikatoranalyser foretages sammen med "Udvidet kontrol" eller

"Boringskontrol", men der bør med passende mellemrum undersøges

for nedenstående indikatoranalyser. I enkelte tilfælde kan

suppleres med andre analyser, som angivet i tabel B 5.1.

Ikke flygtigt organisk carbon (NVOC)

Flygtigt organisk carbon (VOC)*)

Adsorberbart organisk halogen (AOX)

Flygtigt organisk halogen (VOX)

*) Ved bogens udgivlse er der analysemæssige

problemer med denne parameter. I løbet af kort tid forventes disse

problemer afklaret.

Klorholdige opløsningsmidler (klorerede

alifater)

Trichlormethan

Tetrachlormethan

Trichlorethylen

Tetrachlorethylen

1.1.1-Trichlorethan

Fenoler

Phenol

Cresol o,m,p

Xylenol (6 isomere)

Anionaktive detergenter

GC screening (sur/neutral extraktion)

Kulbrinter fra olie og terpentin

Benzen

Toluen

Xylener

Naphtalen

Vandblandbare opløsningsmidler

acetone

æter

methanol

Programmet kan udmærket deles således, at der

for eksempel undersøges for en af de nævnte indikatoranalyser

det ene år og for en af de andre et andet år. Ideen er, at de

nævnte indikatorer udføres med mellemrum og at man når

igennem programmet over en årrække. I hidtil sete

grundvandsforureninger i områder med virksomheder, både store og

små, indgår oftest opløsningsmidler, især

klorholdige opløsningsmidler. Analyser herfor bør derfor

være hyppigt repræsenteret i et kontrolprogram.

Fladebelastninger.

Er vandindvindingsoplandet beliggende i et

landbrugsområde bør det lejlighedsvis kontrolleres, om de

anvendte pesticider har givet anledning til grundvandsforurening. Før

der tages stilling hertil, må det vurderes om grundvandet er

ældre (det vil sige mere end 40 år) end pesticidanvendelsen af de

typer, der i dag betragtes som mulige grundvandsforurenende typer. I

grundvand uden indhold af nitrat er det således sandsynligt, at

analyser vil vise ingen eller lave pesticidindhold. Omvendt har nitratholdigt

grundvand en mulighed for tillige at indeholde pesticider.

Det er sjældent let at vælge hvilken eller

hvilke typer pesticider, der bør kontrolleres i drikkevandet, fordi

der også skal tages hensyn til, at pesticiderne, der evt. kan

være til stede i drikkevandet, er blevet anvendt på arealet for

lang tid siden. Det er derfor vanskeligt at skaffe den nødvendige

viden om hvilke pesticider, der har været brugt. Sandsynligvis er denne

viden ikke længere til stede. Da pesticidanalyser samtidig hører

til de relativt bekostelige analyser, er der imidlertid et stærkt

ønske om at begrænse antallet af pesticidtyper og kun at

foretage målrettede undersøgelser heraf. I denne forbindelse

skal man især være opmærksom på, at indhold af en

stor del af pesticiderne giver anledning til afsmagsproblemer i drikkevandet.

Forekomst af afsmag, klager over kemikaliesmag, kan derfor ses som en

indikation på, at nærmere undersøgelser for pesticider er

nødvendige.

Et andet udgangspunkt kan derfor være at indhente

oplysning om de tidligere dyrkede afgrøder i området, fordi

visse typer pesticider er beregnet til specielle afgrøder (se tabel B

5.3). Samtidig er det rimeligt at antage, at de pesticider, der er brugt i de

største mængder, er anvendt i næsten hvert eneste

indvindingsopland. Ud fra denne forudsætning kan der vælges at

foretage undersøgelse for phenoxysyrer, men især kan det

anbefales at undersøge for deres nedbrydningsprodukter, forskellige

klorfenoler.

Phenoxysyrer

2.4 D

Dichlorprop

MCPA

Mechlorprop

Klorfenoler

4-chlor,-2-methylphenol

6-chlor,-2-methylphenol

2,4-dichlorphenol

4,6-dichlor-2-methylphenol

2,6-dichlorphenol

pentachlorphenol

Dernæst bør man overveje om andre pesticider,

der kan have været anvendt, også bør medinddrages. Dette

vil være påkrævet ved vand, der har afsmag, og hvor der

hverken er fundet indhold af phenoxysyrer eller af klorfenoler.

Tabel B 5.1.

Forureningstype

Anvendte/dannede stoffer

Organiske

indikatoranalyser

Asfaltfabrikation

Autoreparationsværksteder

Bekæmpelsesmiddelfremstilling

lagring og blanding

Benzinstationer

Fenoler, olieprodukter

Spildolier, benzin, glycoller, detergenter. Med lakering tillige

opløsningsmidler (spildevand kun til tæt kloak eller

samletank)

Mange typer kemikalier, afhængig af produkter. Flere phenoxysyrer,

klorerede fenoler. Evt. organiske kviksølvforbindelser. Især

risiko ved brand, hvis arealet er ubefæstet og uden afløb til

kloak

Benzin, diesel

Fenoler, GC screening

Detergenter,

GC screening.

Organiske blyforbindelser.

Klorerede alifater

Afhængig af produktionen.

Klorfenoler, hvis de indgår i produktionen.

Evt. organiske kviksølvforbindelser

GC screening

Boligområder m. spildevandsnedsivning

Elektroindustri

Farve- og lakfabrikker

Galvaniseringsanstalter

Garverier med farvning

Garverier uden farvning

Gasværker

Glasuld/glasfiber/mineraluldproduktion

Grafisk Industri

Industrilakering

Organisk stof, detergenter, bakterier

Opløsningsmidler af forskellig art

Opløsningsmidler især terpentin, MIBK, acetone, butyl- og

isobutylacetat, klorholdige opløsningsmidler, æter m.m.

Klorholdige opløsningsmidler, cyanider, metaller, syrer

Klorholdige opløsningsmidler, terpentin, petroleum, acetone,

toluen, butyl- og isobutylacetat

Formentlig ingen opløsningsmidler

Fenoler, cyanider, ammonium, tjære

Fenol, formaldehyd

Opløsningsmidler af forskellig art

Opløsningsmidler af forskellig art

NVOC, anioniske detergenter, kimtal

Klorerede alifater,

GC screening.

Vandblandbare opløsningsmidler

GC screening (FID)

VOC

VOX.

Vandblandbare opløsningsmidler

Klorerede alifater.

Cyanider, hvis de er anvendt

Klorerede alifater

VOC, GC screening

Fenoler

GC screening

Fenol

GC screening

Klorerede alifater

GC screening

Klorerede alifater

Jern- og metalstøberier

Kabelfabrikker

Kemisk industri (organiske basiskemikalier)

Korn- og foderstoffirmaer, frøhandel

Limfabrikker

Lossepladser

Lufthavne

Maskinindustri

Medicinalindustri

Mineralolieraffinaderier

Fenol, formaldehyd, isopropanol, olie

Klorerede opløsningsmidler Plastblødgørere,

klorparafiner

Afhængig af produktion

Pesticider, tjære m.m.

risiko ved brandslukning i ejendomme uden befæstet areal og uden

kloaktilslutning

Acetone, toluen, acetater, klorholdige opløsningsmidler m.m.

Organiske stoffer, fenoler, metan

evt. opløsningsmidler jern, mangan, calcium

Benzin, olieprodukter

glycoller, urea

Køle/smørevæsker, klorholdige

opløsningsmidler

Forskellige opløsningsmidler herunder klorholdige. Andre stoffer

helt afhængig af produktion

Olieprodukter af enhver art

Fenol

GC screening

Klorerede alifater

Phthalater

Må specificeres efter produktionen

Normalt ingen

evt. ved brand: Pesticider, som er opbevaret

GC screening

Klorerede alifater VOX

NVOC, VOC

Fenoler

Bakterier

GC screening

NVOC

Klorerede alifater GC screening

Klorerede alifater

GC screening

VOX, AOX, VOC

Vandblandbare opløsningsmidler

GC screening

Møbelindustri

Papir- og papfabrikker

Plastvareindustri

Renserier

Servicestationer

Skibsværfter og bådebyggerier

Skrothandler

Sæbe- og toiletmiddelartikler

Saltoplag

Tagpapfabrikker

Tekstilfarverier og imprægningsfabrikker

Transportvirksomhed

Træimprægneringsanstalt

Lime, lakker, opløsningsmidler

Organisk stof, organiske klorforbindelser, organisk kviksølv

Hårdplast, PVC, PE o.l. ikke grundvandstruende. Ved

polyesterproduktion: styren, metylenklorid, acetone

Klorholdige opløsningsmidler

Som benzinstationer og autoreparationsværksteder

Smøreolier, benzin, opløsningsmidler af mange slags, styren,

tjære

Som autoreparationsværksteder

Detergenter (anion, kation og nonion), sprit evt. acetone

Cyanider, salt

Fenoler, Xylen, olie, tjære

Detergenter, org. klorforbindelser, benzin, terpentin,

brandhæmmere

Som autoreparationsværksteder

Klorfenoler, (pentaklorfenol), nitrofenoler, opløsningsmidler,

organiske tinforbindelser

GC screening

NVOC, AOX, VOX

GC screening

VOC, VOX

Klorerede alifater

GC screening

Anioniske detergenter

NVOC, VOC

Cyanider (klorid)

Fenoler

GC screening

Anioniske detergenter

GC screening

Klorerede alifater

GC screening

Fenoler

Trælasthandel

Tømrer- og snedkerforretninger

Ved uoverdækket opskæring (savsmuld), fenoler. Ved

uoverdækket opbevaring, mindre mængder imprægneringsmidler

(se træimprægneringsanstalt)

Lim/lak opløsningsmidler

Fenoler

GC screening

Tabel B 5.2.

De mest solgte bekæmpelsesmidler i udvalgte

år angivet ved tons/år virksomme stoffer.

- stoffet ikke anvendt i det pågældende

år

I tons

1956/57

1969

1977

1984

1988

Fungicider:

Capafol, Captan, Folpet

Carbendazim

Mancozeb, Maneb, Zineb

Quintozen

Svovl

Thiram, Ziram

39

-

16

1

111

55

114

-

162

413

307

100

117

3

257

20

260

53

97

97

1503

10

47

28

60

3

433

-

53

33

Herbicider:

Alachlor

Amitrol

Atrazin

Bentazon

Chlormequat-Chlorid

Clopyralid

2, 4 D

Dalapon

Dichlorprop

Dinoseb

Dinuron, Linuron,

Monuron, Jordolie

DNOC

Hexazinon

Isoproturon

Maleinhydrazid

MCPA

Mechlorprop

Natriumchlorat

Phenmedipham

Simazin

TCA

Trifluralin

-

-

-

-

-

-

28

-

-

7

398

26

-

-

-

548

-

<1

-

<1

-

-

-

14

6

-

2

-

55

-

1358

45

176

86

-

-

4

808

62

470

78

20

476

1

1

26

28

3

22

-

254

-

1426

71

115

59

-

7

184

700

189

190

92

32

480

7

9

19

89

38

322

12

245

7

825

237

56

142

5

43

<1

448

673

88

108

51

49

98

-

5

60

71

209

23

130

4

523

105

22

-

9

65

<1

463

458

44

118

33

3

26

I tons

1956/57

1969

1977

1984

1988

Insektcider:

Aldicarb

Carbofuran

DDT

Dimethoat

Lindan

Parathion og parathionmethyl

Jorddesinfektionsmiddel:

1.3 Dichlorpropylen

Dazomet

Metam

Methylbromid

-

-

39

-

13

57

-

-

-

2

-

-

42

19

12

232

-

-

<1

2

2

5

1

12

9

230

-

10

<1

58

2

5

-

72

6

171

20

7

36

48

2

3

-

58

8

26

15

5

21

43

Tabel B 5.3.

Anvendelse af potentielt udvaskelige pesticider

Middel

Skønnet %

1977

areal behandlet 1988

kg el. l pr. ha

kg akt. stof pr. ha

Anvendelsesområder

Alachlor

0,02

0,2

4

1,8

Raps

Aldicarb

-

0,1

2-7

0,2-0,7

Roer, planteskole

Amitrol

0,14

0,02

7

7

Frugtplantager, udyrkede arealer

Atrazin

1

2

1-15

0,5-7,5

Majs, skovbrug

Bentazon

0,1

2

3

1,5

Korn, ærter, bønner

Carbofuran

0,3

0,2

12

0,6

Majs, roer,

kartofler, kål

3,6-dichlorpicolinsyre

Clopuralid

-

6

1-2

0,1-0,2

Raps, bederoer

Dichlorprop

18

6

4-6

2-4

Korn

(primært vårsæd)

1,3-dichlorpropylen

-

0,003

300

165

Kartofler, væksthuse

Dinoseb

3

4

1-4

0,4-2

Korn (primært vintersæd), ærter

DNOC

1,2

-

4

1,8

Korn (primært vintersæd)

Hexazinon

-

0,2

7

1,75

Skov, udyrkede araler

Isoproturon

0,2

2

2,5

1,25

Korn

MCPA

17

11

2-3

1,5-2

Korn (primært vintersæd)

Mechlorprop

3

7

4-6

2-3,5

Korn (primært vårsæd)

Metamitron

0,1

6

4

3

Roer

Methylisothiocyanat*)

0,002

0,004

300-700

200-300

Kartofler, gulerødder, kål

Simazin

1

1

0,5-10

0,25-5

Frugtplantager, udyrkede arealer

TCA

1

0,01

10-25

9-22

Kvikbekæmpelse i stubmarker

*) Nedbrydningsprodukt af Dazomet og Metam

I beregningerne er det dyrkede areal sat til 2,7 mio.

ha.

% behandlet areal er udregnet ud fra salgstallene for 1977

og 1988.

Lignende dokumenter