Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vandkvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlæg
Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Vejledning til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Kvalitetskrav
2.1. Fastsættelse af grænseværdier
2.2. Vand der er omfattet af kravværdierne
2.3. Dispensation fra de fastsatte krav til
drikkevandet
2.4. Krav til vaske- og vandingsvand for
grøntsagsafgrøder
2.4.1. Dispensation for de fastsatte kvalitetskrav til
vandingsvand
3. Kontrol med vandkvaliteten i ikke-almene
vandforsyningsanlæg
3.1. Forholdsregler mod utilfredsstillende
vandkvalitet
3.2. Tilvejebringelse af anden tilfredsstillende
vandforsyning
3.3. Undersøgelse af vandkvaliteten
3.4. Højere tilladelige værdier
3.5. Tilrettelæggelse af kontrollen
3.6. Opfølgning af kontrollen
4. Kontrol med drikkevands- og grundvandskvaliteten i
almene anlæg
4.1. Vandforsyningsanlæg under offentlig
kvalitetskontrol
Læs alt
4.2. Kontrol med drikkevandskvaliteten
4.2.1. Forenklet kontrol
4.2.2. Begrænset kontrol
4.2.3. Normal kontrol
4.2.4. Udvidet kontrol
4.2.5. Boringskontrol
4.3. Hyppighed for kvalitetskontrol
4.3.1. Hyppigheder for vandværker der udpumper
mere end 700.000 m3/år
4.3.2. Hyppigheder for vandværker der udpumper
mindre end 700.000 m3/år
4.3.3. Hyppigheder når flere vandværker er i
ledningsmæssig forbindelse
4.3.4. Hyppigheder for levnedsmiddelindustrien
4.3.5. Hyppigheder for andre levnedsmiddelproducerende
virksomheder
4.3.6. Hyppigheder for medicinalindustrien m.v.
4.3.7. Hyppighed for og kontrol af indvindingsanlæg
til vanding og vaskning af spiselige gartneriafgrøder
4.3.8. Ændring af hyppigheder
4.4. Vandværkets kontrol med vandkvaliteten
4.4.1. Driftskontrol
4.4.2. Driftskontrol (egenkontrol) som led i den
offentlige kvalitetskontrol
4.5. Anden kontrol af vandkvaliteten, klager m.v.
4.6. Vurdering af den foretrukne vandkvalitetskontrol
4.7. Betaling for prøveudtagning og analyser
5. Undersøgelser af vandkvaliteten
5.1. Prøveudtagningsordningen
5.2. Udtagelse af vandprøver
5.2.1. Mærkning af vandprøver
5.3. Analysemetoder for kontrol af
vandkvalitetskravene
5.3.1. Metodeafhængige parametre
5.3.2. Analysekvalitet
6. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet
på almene vandværker
7. Kontrol med vandforbruget
7.1. Hensigten med at kontrollere vandforbruget
7.2. Kontrolpligtens omfang
7.3. Måling af den indvundne vandmængde
7.4. Kontrol af vandindvindingens effekt på
omgivelserne ved pejlinger
8. Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg
8.1. Anlæg under reglmæssigt teknisk
tilsyn
8.2. Adgang til at foretage tekniske tilsyn
8.3. Tilsynets hyppighed
8.4. Tilsynets omfang
8.5. Udbedring af mangler ved
vandforsyningsanlæggenes indretning og drift
8.6. Tilsynspersonalets kvalifikationer
9. Dataopbevaring og indberetning til myndigheder
9.1. Vandforsyningens dataopbevaring og indberetning til
kommunalbestyrelsen
9.2. Indberetning til amtsråd og
embedslægeinstitutioner
9.3. Dataopbevaring i, og indberetning fra,
amtskommunerne
9.4. Indberetning til, og dataopbevaring i,
Miljøministeriet
9.5. Dataindsamling til De europæiske
Fællesskaber i Brüssel
10. Afgivelse af påbud og forbud samt klage og
straf
Bilag 1:
Tilsynsskema
Bilag 2:
Vandressourceregistrets oplysninger om
vandindvindingsanlægget
Bilag 3:
Indberetningsskema for vandværker og
virksomheder
Bilag 4:
Indberetningsskema for vandindvinding til vanding
Bilag 5:
Kontrol af organiske mikroforureninger i
indvindingsoplandet
1. Indledning
Nye regler om kontrol
Der er kommet nye regler om kontrollen med vandkvaliteten.
Reglerne blev ændret ved bekendtgørelse nr. 515 af 29. august
1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. De nye regler
trådte i kraft den 1. januar 1989 og afløste den hidtidige
bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 468 af 16. september 1983.
Bekendtgørelsen indebærer på to punkter
en væsentlig omlægning af den kommunale kontrol med
vandkvaliteten.
Ikke-almene anlæg
For det første, er alle de ikke-almene
vandforsyningsanlæg, d.v.s. anlæg som forsyner mindre end 10
husstande, inddraget under den regelmæssige kommunale kontrol.
Almene anlæg
For det andet, er kontrollen med de almene
vandværker omlagt. En større del af indsatsen lægges nu
nærmere indvindingen, dels ved kontrol med kvaliteten af vandet fra de
enkelte boringer og dels med vandbehandlingen ved kontrol med kvaliteten af
det rentvand, der udpumpes fra vandværkerne.
Til gengæld indskrænkes omfanget af
kvalitetskontrollen med vandet i ledningsnettet.
Formål
Baggrunden for at inddrage også de små
vandværker og de private brønde og boringer, som kun forsyner en
enkelt husstand, er, at det fra en række undersøgelser rundt i
landet har vist sig, at disse anlæg - især brøndene og i
noget mindre omfang boringerne - ofte leverer vand af utilfredsstillende
kvalitet.
De hyppigste årsager er kombinationer af mangler ved
det enkelte anlægs tekniske standard og placering i forhold til
forureningskilder samt den generelle udvikling i grundvandets kvalitet.
Sigtet med at forstærke borings- og
behandlingskontrollen på vandværkerne er, at få kendskab
til en eventuel forurening af en indvindingsboring så tidligt som
muligt, samt at føre en bedre kontrol med effektiviteten af
vandværkernes vandbehandling.
Nye analyseprogrammer
Til brug for kommunernes kontrol, er der udarbejdet nye
analyseprogrammer omfattende ny boringskontrol, ny begroenset kontrol, ny
normal kontrol og en særlig forenklet kontrol til brug ved gennemgangen
af de ikke-almene vandforsyningsanlæg.
Miljøstyrelsen vil med denne vejledning søge
at rådgive kommunerne om tilrettelæggelsen af tilsynet, samt om
hvordan tilsynet på forskellig måde kan følges op.
Omlægning med kontrollen af vandkvaliteten pr. 1.
januar 1989.
+++FIGUR+++
2. Kvalitetskrav
2.1. Fastsættelse af
grænseværdier.
EF's drikkevandsdirektiv
De danske krav til kvaliteten af vandet fra
vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til
husholdningsforbrug, er fastsat på grundlag af EF's råds direktiv
af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (80/778/ EØF).
Kravene i direktivet bygger i en vis udstrækning
på Verdenssundhedsorganisationens, WHO's "Standards for drinking water"
fra 1970, men afspejler samtidig en fælles politisk
målsætning for drikkevandet i alle landene. Kvalitetskravene er
fastsat for 60 stoffer eller parametre og angivet i bekendtgørelsens
bilag 1. En række af parametrene er nærmere omtalt i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1984, "Kvalitetskrav til visse
stoffer i drikkevandet".
Baggrund for kravfastsættelse
Udover at sikre befolkningen et klart og lugtfrit
drikkevand uden sundhedsmæssige problemer, har målsætningen
med kravene tillige været, at man gennem en egnet vandbehandling
sørgede for, at vandet kunne transporteres i et ledningsnet uden
udfældninger og med så ringe tæring, at udvaskningen af
ledningsmaterialernes tungmetaller blev på et minimalt niveau.
Traditionen for vandbehandlingen har været og er stadig forskellig i de
forskellige lande i fællesskabet. Dette har givet sig udtryk i, at
direktivet for eksempel accepterer indhold af organisk stof, som er rimeligt
for overfladevand, mens tilsvarende indhold i grundvand de fleste steder
ville være tegn på en kraftig forurening. Et andet forhold er
anvendelsen af fosfatholdige tilsætningsstoffer til drikkevandet som
tæringsbegrænsende middel. I nogle lande har vandtyperne
været egnet til denne behandling, mens metoden ikke har fundet
anvendelse i den danske grundvandsbehandling. Kravværdierne for disse
parametre blev derfor, ved udarbejdelse af de danske krav i 1980, tilpasset
de hjemlige forhold. Det samme gælder grænseværdierne for
pH, hvor det accepterede kravinterval er indsnævret som følge af
grundvandssammensætningen i Danmark. Når kravet om at der ikke
må påvises indhold af aggressiv kulsyre skal være opfyldt,
kan der ikke anvendes vandtyper i Danmark med pH værdi under 7.
Det har således været hensigten med de danske
krav, at give mulighed for at det vand, der kom ud af forbrugernes taphane,
kunne betegnes som godt og sikkert drikkevand.
2.2. Vand, der er omfattet af kravværdierne.
Kravene omfatter alt drikkevand
Kravene til drikkevand gælder for alle former for
vand, der anvendes som drikkevand. EF kommissionen har efter
forespørgsel fra Danmark præciseret, at kravene omfatter alle
former for vand, der anvendes som drikkevand uanset oprindelsen, det vil
sige, drikkevand hidrørende fra offentlige og private vandværker
såvel som private brønde, uanset indvindingens størrelse.
Drikkevandskravene er også gældende for vand, der anvendes i
kontakt med levnedsmiddelproduktion m.v.
Overholdelse af kravværdierne
Kravværdierne anført i
bekendtgørelsens bilag 1 skal være opfyldt i det vand, der
kommer ud af vandhanerne hos forbrugerne. Da drikkevandskvaliteten for visse
parametres vedkommende ændres på vejen mellem vandværket og
forbrugerens vandhane, har det været nødvendigt også at
angive kravværdier for vandværksvandet. Dette har tidligere kun
været gjort for kobber og zink, der afgives i væsentlige
mængder i husinstallationerne. Ved denne
bekendtgørelsesændring, er der tillige opsat et dobbeltsæt
af kravværdier for nikkel og for kimtal ved 21°C og 37°C.
For at sikre så lave tungmetalindhold som muligt i
drikkevand må kravene til pH og aggressiv kuldioxyd overholdes.
På trods heraf kan det være vanskeligt i nye installationer at
overholde kravene til metalafgivelse, indtil der er dannet et vist
beskyttende overfladelag på materialet.
Det er ønskeligt at de indhold, der måles i
drikkevandet, er under eller i nærheden af de vejledende værdier.
For parametrene jern og mangan vil overskridelsen af de vejledende krav kunne
medføre udfældninger af rødbrune og brunsorte partikler i
vandet hos forbrugerne. Som ovenfor nævnt er også opfyldelsen af
det vejledende krav til pH en væsentlig forudsætning for, at
andre krav kan overholdes.
2.3. Dispensation fra de fastsatte krav til
drikkevandet
Forudsætning for dispensation
De højere værdier, der kan fastsættes
af amtsrådet efter indhentet udtalelse fra
embedslægeinstitutionen (§ 5) kan kun fastsættes for de
parametre, hvor der er hjemmel hertil i direktivet, og de kan kun
fastsættes med baggrund i situationer forårsaget af jordlagenes
beskaffenhed og struktur. I bekendtgørelsen er disse parametre angivet
ved "Højere værdi kan fastsættes med særlig
godkendelse". Selvom de samme stoffer kan forekomme i grundvandet som
følge af en forureningssituation, berettiger dette ikke til at afvige
fra bekendtgørelsens krav. Årsagen hertil er, at der i en
forureningssituation ikke alene vil tilføres grundvandet det stof, der
kan gives dispensation for, men også en lang række andre stoffer,
som den almindelige drikkevandskontrol ikke tager højde for.
Det skal desuden bemærkes, at der ikke kan
dispenseres for et forhøjet indhold af et stof, hvis
forhøjelsen skyldes overskridelse af andre kvalitetskrav, hvortil der
ikke er dispensationsadgang. Det vil for eksempel sige, at amtsrådene
ikke kan give tilladelse til forhøjede aluminiumkoncentrationer i
drikkevandet, hvis disse skyldes overtrædelse af
bekendtgørelsens krav om, at vandet ikke må være
kalkaggressivt, det vil sige have lavt pH.
Undersøgelser i forbindelse med dispensation
Når der ved flere analyser findes et forhøjet
indhold af et af de stoffer, der kan skyldes de geologiske forhold på
stedet, bør kommunalbestyrelsen i samarbejde med
embedslægeinstitutionen gennemgå vandværkerne og deres
indvindingsopland med henblik på at finde årsagerne til det
forhøjede indhold.
Når det er konstateret, at et forhøjet
indhold af et stof ikke skyldes en lokal forureningskilde (møddinger,
ensilagestakke, nedsivningsanlæg, lossepladser, utætte
kloakledninger, vejsalt m.m.), må de lokale ansvarlige myndigheder
vurdere, om det ud fra en samlet betragtning vil være forsvarligt at
tillade fortsat brug.
Vilkår for fortsat brug
En tilladelse til fortsat anvendelse af vand med en
højere tilladelig værdi kan eventuelt meddeles på
vilkår, enten at udviklingen holdes under observation, eller at der
over en passende årrække søges etableret en anden
vandforsyning. Observation af en vandforsyning kan vælges, hvis vandet
gennem længere tid har vist sig at have en ret konstant
sammensætning, men hvor et af stofferne ligger noget højere end
grænseværdien. Anderledes er situationen, hvis der enten er
kraftige svingninger i indholdet, eller hvis indholdet viser en stigende
tendens. I de sidstnævnte tilfælde bør myndighederne
overveje, inden for en kortere periode, at foretage indgreb mod den
eksisterende vandforsyning.
I myndighedernes vurdering må især
indgå, at vandværkerne skal levere en vandkvalitet, der
tilgodeser mange forbrugerkategorier, deriblandt spædbørn.
Indberetning
Tilladelser til at anvende drikkevand med forhøjede
kravværdier kan kun meddeles midlertidigt og skal indberettes til
Miljøstyrelsen (se afsnit 9.3 og 9.5).
2.4. Krav til vaske- og vandingsvand for
grøntsagsafgrøder.
Vand, der skal bruges til vaskning af frugter og
grøntsager, skal opfylde kravene til drikkevand.
Vand, der skal bruges til vanding af
gartneriafgrøder, der skal spises i rå tilstand, skal også
have drikkevandskvalitet. Dette gælder følgende produkttyper,
hvor vandingsvandet kan komme i direkte kontakt med produktet, der
spises:
Bærfrugter: Jordbær, hindbær, tomater og
lignende.
Bladurter: Salat, spinat, blomkål og lignende.
Krydderurter: Persille, purløg, dild og
lignende.
Bælgfrugter: Ærter, bønner.
Svampe: Champignon, østershat m.v.
2.4.1. Dispensation fra de fastsatte kvalitetskrav til
vandingsvand.
Vandingsvandets kvalitet
Amtsrådet kan efter en konkret vurdering tillade at
vand, der ikke opfylder kravene til drikkevand, kan bruges til vanding af de
ovenfor nævnte gartneriafgrøder. Vand af denne art må ikke
indeholde husspildevand fra boliger og lignende.
Ved vurderingen af vandingsvandets kvalitet må det
sikres,
- at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke
overføres fra vandingsvandet til produktet,
- at grøntsagerne ikke optager eller får
overført evt. uønskede stoffer fra vandingsvandet, og
- at vandingsvandets indhold af salte ikke er så
højt, at det medfører uønskede ændringer i det
underliggende grundvand.
Vandingsmetoder
Opfylder vandingsvandet ikke de mikrobiologiske
kvalitetskrav, bør den anvendte vandingsmetode alene være
rodvanding/drypvanding. Amtsrådet kan pålægge
indvindingsanlæggets ejer at dokumentere, at anvendelsen af anden
vandkvalitet end drikkevand ikke medfører øget optagelse af for
eksempel tungmetaller eller andre stoffer, der kan forekomme i vandet.
3. Kontrol med vandkvaliteten i ikke-almene
vandforsyningsanlæg
Alle ikke-almene vandforsyningsanlæg er nu inddraget
under den regelmæssige kommunale kontrol, jf. § 7, stk. 1 a).
I det følgende afsnit beskrives hvilke
foranstaltninger kommunalbestyrelsen kan bringe i anvendelse, når der
konstateres overskridelser af de fastsatte kvalitetskrav, omfanget og den
anbefalede hyppighed af kontrollen, samt hvordan kontrollen kan
tilrettelægges og følges op med henblik på at forbedre
vandkvaliteten.
3.1. Forholdsregler mod utilfredsstillende
vandkvalitet
Vandkvalitet i ikke-almene anlæg
Den regelmæssige kontrol med vandkvaliteten i de
private ikke almene anlæg vil - efter den foreliggende viden -
synliggøre, at kvaliteten i en væsentlig del af anlæggene
ikke overholder de fastsatte krav. Det er oftest kravet om, at vandets
nitratindhold ikke må overstige 50 mg/l, og kravene til vandets
bakteriologiske kvalitet, der ikke kan opfyldes. Indholdet af jern og mangan
er også i mange tilfælde for højt.
Kontrollen skal følges op
En vigtig del af kontrollen er derfor beslutningen om,
hvilken reaktion kommunalbestyrelsen skal vælge, når
analyseresultaterne foreligger.
Lovlig reaktion
Ifølge § 4 i bekendtgørelsen, skal de i
bekendtgørelsens bilag 1 fastsatte grænseværdier for
indhold af stoffer i vandet overholdes. Efter vandforsyningslovens § 65 skal
kommunalbestyrelsen foranledige, at ulovlige forhold, d.v.s. overskridelser
afkravværdierne, bringes til ophør, medmindre der er tale om
forhold af ganske underordnet betydning. Disse bestemmelser er udtryk for det
almindelige princip om, at en myndighed, som administrerer en lovgivning,
også er forpligtet til at sørge for, at reglerne overholdes.
For så vidt angår vandkvalitetskravene, er
denne almindelige forpligtelse dog gjort fakultativ (valgfri) jf.
vandforsyningslovens § 62, og § 19 i bekendtgørelsen. Ifølge
disse bestemmelser (som er identiske), har kommunalbestyrelsen, når
vandet ikke opfylder kvalitetskravene, eller der er fare for at vandet kan
blive sundhedsfarligt, mulighed for at meddele påbud om
afhjælpende foranstaltninger af forskellig art, eller om at
anlæggets drift helt skal ophøre. Som bestemmelsen er formuleret
med "kan" har kommunalbestyrelsen også mulighed for at tage
analyseresultaterne til efterretning og beslutte at afvente udfaldet af den
næste analyse. Dette gælder dog kun overskridelser af
kvalitetskravene, som ikke er umiddelbart sundhedsfarlige. Er vandet
sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvad
der skal ske.
Baggrunden for bestemmelsens udformning findes i
"Betænkning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den
9. maj 1985 over forslag til ændring af lov om vandforsyning m.v.",
hvor der om § 62 er anført følgende:
"Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens
indgrebsmulighed for så vidt angår de tilfælde, hvor et
vandforsyningsanlæg ikke opfylder de gældende kvalitetskrav,
fortsat er fakultativ. Dette skyldes, at afhjælpningen heraf -
særligt ved enkeltejendomme - kan medføre så store
praktiske vanskeligheder, at en beslutning om indgriben bør afvente,
at det bliver praktisk muligt at ændre vandforsyningen".
Påbud og forbud
Afhængig af de konkrete forhold, vil blandt andet
følgende indgreb overfor enkeltvandforsyningerne kunne bringes i
anvendelse ved konstaterede overskridelser af kvalitetskravene:
Mindre overskridelser
Forholdene holdes under skærpet observation.
- krav om regelmæssig prøveudtagning som
forudsætning for fortsat benyttelse af anlægget.
Påbud om udbedring af anlægget, samt forbud
mod visse benyttelser af vandet.
- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet
vandanalyse for udvalgte parametre.
Større overskridelser
Påbud om midlertidig lukning af
anlægget.
- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet
vandanalyse for udvalgte parametre.
Påbud om permanent lukning af anlægget.
- anbefaling af ny boring eller tilslutning til
nærtliggende vandværk.
Akut sundhedsfare
Påbud om udbedring af anlægget, samt
påbud om generelle restriktioner ved benyttelse af vandet (f.eks.
kogning).
- krav om dokumentation for forbedringen i form af fornyet
vandanalyse for udvalgte parametre.
Påbud om omgående lukning af
anlægget, og evt. etablering af nødforsyning.
- anbefaling af ny boring eller tilslutning til
nærtliggende vandværk.
Tidsfrister
I forbindelse med påbud om udbedring af
anlægget, bør der meddeles ejeren en rimelig frist til at
gennemføre de nødvendige forbedringer og efterfølgende
dokumentere, at kvalitetskravene overholdes. Fristen bør næppe
være kortere end 3 måneder, men den kan også være
længere. For eksempel kan det fastsættes, at et påbud om
forbedring af vandkvaliteten først skal udføres, når
ejendommen overdrages eller udlejes.
Påbud om permanent lukning af
vandforsyningsanlægget efter vandforsyningslovens § 62 bør kun
meddeles i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, efter en konkret
vurdering finder, at effektive forbedringer ikke er mulige. Bortset fra de
tilfælde, hvor vandet må karakteriseres som akut sundhedsfarligt,
bør der meddeles ejeren en rimelig frist til at etablere anden
tilfredsstillende vandforsyning. Fristen kan afpasses efter de praktiske
muligheder for anden vandforsyning, men bør næppe være
kortere end 3 måneder.
Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med
påbudet anføre, om der vil kunne påregnes tilladelse til
etablering af ny boring, eller om der er mulighed for tilslutning til
eksisterende vandforsyningsledning.
3.2. Tilvejebringelse af anden tilfredsstillende
vandforsyning.
Det må afhænge af de konkrete forhold,
hvorledes en ændret eller anden tilfredsstillende vandforsyning kan
tilvejebringes.
Ny vandforsyning
I nogle tilfælde vil en forholdsvis enkel rensning
være tilstrækkelig til at bringe indholdet af visse stoffer ned
under kravværdierne, f.eks. mangan, svovlbrinte eller jern. I andre
tilfælde vil det være nødvendigt at etablere en ny og
bedre boring, eller udbygge den almene vandforsyning.
Tilladelse til nye boringer
Vandforsyningslovens § 62 giver ikke kommunalbestyrelsen
mulighed for at foreskrive bestemte løsninger på de konstaterede
kvalitetsproblemer. Kommunalbestyrelsen kan dog nægte at meddele
tilladelse til nye boringer, eller væsentlige ændringer ved
eksisterende vandforsyningsanlæg, efter vandforsyningslovens §§ 19/21,
hvis nye enkeltindvindingsanlæg vurderes at være i strid med den
fremtidige vandforsyning af området.
Afslag efter vandforsyningslovens §§ 19/21 kan kun
meddeles, hvis der enten er umiddelbar mulighed for tilslutning til almen
vandforsyning, eller hvis kommunalbestyrelsen i forlængelse af afslaget
iværksætter et projekt om inddragelse af den eller de
pågældende ejendomme under et vandværk, jf.
vandforsyningslovens § 29.
Filtre og vandbehandlingsanlæg
Der er gennem de senere år udviklet en række
filtre og vandbehandlingsanlæg specielt til brug i forbindelse med
enkeltvandforsyningsanlæg eller mindre fællesvandværker,
hvor der er konstateret problemer med vandkvaliteten.
Generelt vil ændringer af mindre
vandindvindingsanlæg ikke kræve tilladelse i samme omfang som ved
større - almene - anlæg. Om en ændring kan betegnes som
væsentlig, og derved forudsætter tilladelse, må som
udgangspunkt baseres på en konkret vurdering af ændringens omfang
set i forhold til det eksisterende anlægs ydeevne i henseende til
såvel kvalitet som kvantitet.
Kommunalbestyrelsen må i sin administration af
tilladelser til udbedringer af enkeltvandforsyningsanlæggene - ud fra
de foreliggende oplysninger - vurdere om vandbehandlingen vil kunne
afhjælpe kvalitetsproblemerne eller om problemerne må
løses på anden måde.*)
*) Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens
cirkulære af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.
Vand til andre formål
Til en række formål stilles der ikke krav om,
at vandet overholder de fastsatte kvalitetskrav. Det kan dreje sig om vand
til havevanding, til maskinvask eller til almindeligt brug i en
landbrugsbedrift eller anden virksomhed.
Hvis et påbud efter vandforsyningslovens § 62 eller
§ 29 medfører, at ejendommens vandforsyningsanlæg ikke
længere må anvendes til husholdningsformål, kan
kommunalbestyrelsen - eventuelt efter ansøgning - meddele tilladelse
til, at brønden eller boringen fortsat benyttes til andre
formål. I forbindelse med en sådan tilladelse, kan det være
nødvendigt at stille vilkår om, at brønden/boringen
udbedres efter nærmere forskrifter med henblik på at undgå
en grundvandsforurening gennem f.eks. direkte tilledning af overfladevand
m.v.
Ubenyttede brønde og boringer
Brønde eller boringer, der henstår
ubenyttede, bør som hovedregel altid påbydes tilkastet efter
forskrifterne i vandforsyningslovens § 36.**)
**) De nærmere regler for tilkastning af
brønde og boringer fremgår af Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer
efter grundvand, med tilhørende cirkulære af 28. februar
1980.
Tilslutningsomkostninger
En tilladelse til eksempelvis en landbrugsvirksomhed om
fortsat brug af egen boring til særlige formål bør ikke
medføre, at et alment vandværk, der leverer vand til ejendommen,
reducerer ledningsdimensionen til ejendommen tilsvarende. Løber
boringen tør, eller bliver boringen af andre årsager uanvendelig
på et senere tidspunkt, vil konsekvensen være betydelige
merudgifter til lægning af nye ledninger. Tilladelse til anvendelse af
egen boring bør derfor ikke have nogen indflydelse på
tilslutningsomkostningernes størrelse.
3.3. Undersøgelse af vandkvaliteten
Fastsættelse af hyppigheden
Efter § 9 er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter
hyppigheden af den regelmæssige kontrol med de ikke-almene
vandforsyningsanlæg.
Miljøstyrelsen anbefaler, jf. tabel 1 i
vejledningen, at samtlige anlæg undersøges i løbet af en
5-årig periode.
"Forenklet kontrol"
Til brug for den regelmæssige kontrol foreskriver
bekendtgørelsen en ny "forenklet kontrol" omfattende vandets udseende
og lugt, ledningsevne, nitratindhold, fosforindhold, pH-værdi samt en
bakteriologisk undersøgelse.
Traditionelle forureningskilder
Parametrene under den forenklede kontrol er valgt ud fra
ønsket om at kunne påvise eventuel påvirkning fra de
forureningskilder, der erfaringsmæssigt hyppigst vil optræde i
forbindelse med forringet vandkvalitet i enkeltanlæggene, eksempelvis
spildevandstilledning, tilledning af overfladevand, påvirkning fra
møddinger og lignende og nitratnedsivning fra omliggende
landbrugsarealer. Resultatet af den bakteriologiske kontrol vil oftest
være afgørende for, om vandet må karakteriseres som akut
sundhedsfarligt og dermed kræve, at tilsynsmyndigheden tager problemet
op til behandling.
Overskridelse af pH-værdi
En meget stor andel af enkeltanlæggene vil ikke
kunne overholde de fastsatte krav til vandets pH-værdi. Jfr.
bekendtgørelsens bilag 1, er det afgørende for vurderingen af
vandets kvalitet, at vandet ikke er kalkagressivt, med risiko for
tæring i installationer m.v. Risikoen for kalk-aggressivitet vil
være stigende med faldende pH-værdier, og lav pH-værdi vil
kunne begrunde påbud om opsætning af et kalkfilter på
anlægget, men bør ikke isoleret medføre krav om dets
lukning.
Supplerende analyser
Eventuel påvirkning af drikkevandet med en lang
række andre stoffer vil ikke fremgå af den forenklede kontrol.
Kontrollen er derfor ingen garanti for, at vandet i alle henseender er
tilfredsstillende. Er tilsynsmyndigheden bekendt med, at der kan være
risiko for, at andre nærtliggende forureningskilder (lossepladser,
forurenende virksomheder m.v.) kan have påvirket drikkevandskvaliteten,
kan det derfor være nødvendigt at gennemføre supplerende
analyser for andre parametre, eventuelt i form af stikprøver.
Vurdering af analyseresultater
Specielt vedrørende enkeltanlæggene skal det
understreges, at analyseresultaterne er udtryk for drikkevandskvaliteten
på prøvningsudtagningstidspunktet. Resultaterne kan i et ikke
uvæsentligt omfang være påvirket af en række ydre
faktorer, så som nedbørsvariationer, variationer i vandforbrug,
ændret anvendelse af omgivende arealer m.v. Ved vurdering af
analyseresultater bør disse - så vidt muligt - sammenholdes med
de fysiske forhold omkring indvindingsstedet, med henblik på at
fastslå, om der er en sammenhæng.
Betaling for vandanalyser
Ifølge § 16 i bekendtgørelsen aflloldes
udgifterne ved prøveudtagninger og undersøgelser til den
forenklede kontrol efter § 8, stk. 1,a) af ejeren af
vandforsyningsanlægget. Prisen er lidt varierende, men de steder hvor
kommunen har fået et tilbud som omfatter samtlige prøvetagninger
og analyser, ligger prisen (i 1989) p.t. mellem 500 og 700 kr. (excl.
moms).
I særlige situationer - udover den forenklede
kontrol - afholdes udgifterne til undersøgelser af kommunen. Dette kan
være i klagesager og ved ændringer af vandforsyningsstrukturen.
Det kan også være tilfældet, hvis der blandt brugerne er
mistanke om vandbåren smitte eller om forurening med specielle
stoffer.
3.4. Højere tilladelige værdier
Dispensation fra kvalitetskravene
Ikke-almene anlæg skal som udgangspunkt overholde de
samme kvalitetskrav som almene anlæg, og godkendelse afforhøjede
værdier kan kun meddeles, når dette er anført i
bekendtgørelsens bilag 1, og når forudsætningerne for
amtsrådets godkendelse er til stede, jf. bekendtgørelsens § 5.
Der kan generelt ikke meddeles dispensation for overskridelser
forårsaget af nærtliggende forureningskilder eller i
tilfælde, hvor forureningskilderne kan fjernes (for eksempel
nedsivningsanlæg og møddinger), eller hvor det er muligt hurtigt
at tilvejebringe en anden tilfredsstillende vandforsyning.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens ansøgning
til amtsrådet om at godkende forhøjede værdier for visse
stoffer i drikkevandet fra enkeltanlæg, bør der
gennemføres et teknisk tilsyn med det pågældende
anlæg, herunder en kortlægning af eventuelle forureningskilder.
Ansøgningen bør endvidere indeholde en angivelse af
kommunalbestyrelsens planer for den fremtidige vandforsyning i
området.
Undladelse af indgriben
Selv i de tilfælde, hvor en overskridelse ikke vil
kunne godkendes efter bekendtgørelsens § 5, kan kommunalbestyrelsen
undlade at skride ind over for vandforsyningsanlæg, der alene forsyner
en enkelt ejendom, hvis overskridelsen er uden sundhedsmæssig betydning
eller har ringe sundhedsmæssig betydning. Der bør i disse
tilfælde ikke meddeles nogen egentlig godkendelse af forholdet, men
tilsynsmyndigheden bør holde udviklingen i vandkvaliteten under
observation.
3.5. Tilrettelæggelse af kontrollen
Det må som nævnt forventes, at de kommende
års regelmæssige kontrol med de mindre vandforsyningsanlæg
vil vise et meget stort antal overskridelser af kvalitetskravene.
Investering i forbedringer
Det må endvidere antages, at det ofte ikke vil
være teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt at
søge individuelle løsninger på problemerne, i form af
udbedringer på eksisterende anlæg eller ved etablering af helt
nye boringer. En udbygning afden almene vandforsyning vil ofte være den
billigste og sikreste investering i forbedring af vandkvaliteten, når
udbygningen sker som led i en samlet løsning for et større
antal ejendomme inden for et passende afgrænset geografisk
område.
Kvalitetskontrol og vandforsyningsplan
En generel forbedring af drikkevandskvaliteten vil derfor
fordre, at kommunalbestyrelsen udarbejder det nødvendige plangrundlag
for en hensigtsmæssig og økonomisk rationel, udbygning af
vandforsyningen. Dette plangrundlag vil samtidig kunne danne et naturligt
udgangspunkt for tilrettelæggelsen af kontrollen med de private
brønde og boringer.
Har kommunalbestyrelsen allerede udarbejdet en
vandforsyningsplan, bør kontrolfølgen afpasses efter de
fastlagte forsyningsområder og udbygningsplaner. I tilfælde af
generelle kvalitetsproblemer vil kontrollen umiddelbart kunne følges
op med konkrete initiativer efter vandforsyningslovens kapitel 4, 6 og 8. Er
der ikke udarbejdet en vandforsyningsplan, bør et sådant arbejde
snarest iværksættes, således at planlægningen og
kontrollen med enkeltvandforsyningerne kan gennemføres
sideløbende.
Trinvis kontrol
Ved at gennemføre kontrollen delområde for
delområde kan kommunalbestyrelsen sikre sig, at analyseresultaterne kan
indgå i vandforsyningsplanlægningen og samtidig danne grundlag
for vurderingen af, om kvalitetsproblemerne mest hensigtsmæssigt kan
løses gennem vandværksudbygning eller gennem udbedring af
eksisterende anlæg.
Kontrollen med enkeltanlæggene vil med fordel kunne
tilrettelægges med udgangspunkt i de eksisterende almene
vandværker og disses aktuelle forsyningsområder:
Trin 1
Kortlægning af den eksisterende
vandforsyningsstruktur.
- almene vandværker, fælles
vandforsyningsanlæg og enkeltanlæg.
Kortlægning af de almene vandværkers
indvindings- og behandlingskapacitet.
Fastlæggelse af de almene vandværkers
"naturlige forsyningsområder".
- omfattende ejendomme med egen vandforsyning beliggende i
umiddelbar nærhed af eksisterende ledningsnet.
KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i
vandværkernes "naturlige forsyningsområder".
Trin 2
Fastlæggelse af de almene vandværkes
"primære interesseområder".
- omfattende ejendomme med egen vandforsyning, der
umiddelbart vil kunne forsynes ved at udnytte vandværkernes eventuelle
overskudskapacitet.
KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg
indenfor vandværkernes "primære interesseområder".
Trin 3
Kortlægning af mulighederne for at øge
indvindings- og behandlingskapacitet på eksisterende almene
vandværker.
- lokale vandressourcers mængde og kvalitet, samt
omfanget af nødvendige nyinvesteringer.
Fastlæggelse af de almene vandværkers
"sekundære interesseområder".
- omfattende ejendomme med egen vandforsyning, der med
fordel vil kunne forsynes ved en udbygning af vandværkernes
hovedanlæg og ledningsnet.
KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i
vandværkernes "sekundære interesseområder".
Trin 4
Fastlæggelse af områder uden umiddelbar
mulighed for tilslutning til eksisterende almene vandværker.
- enten som følge af begrænset
indvindingskapacitet eller store individuelle tilslutningsomkostninger.
KONTROL med enkeltanlæg/fællesanlæg i
områderne.
Trinvis tilrettelæggelse af kontrollen med
drikkevandskvaliteten i private brønde og boringer.
+++FIGUR+++
3.6. Opfølgning af kontrollen
Generelle kvalitetsproblemer
Kommunalbestyrelsen må løbende vurdere,
hvornår der er grundlag for enten at udbygge den almene vandforsyning
eller opretholde/ udbedre de eksisterende enkeltvandforsyninger. Dette kan
ske ved at sammenholde resultaterne af tilsynet med de særlige forhold
i de enkelte områder, herunder:
- omfanget af eventuelle overskridelser,
- antallet af berørte ejendomme og de individuelle
omkostninger ved tilslutning til vandværk,
- enkeltvandforsyningernes tekniske standard,
- grundvandets generelle kvalitet,
- de praktiske og økonomiske muligheder for at
udbedre eksisterende anlæg eller etablering af nye individuelle
vandforsyninger.
Vandværkstilslutning
I områder, hvor der allerede er udlagt
forsyningsledninger fra eksisterende almene vandværker, vil ejendomme
med dårlig vandkvalitet oftest umiddelbart (på økonomisk
rimelige vilkår) kunne tilsluttes vandværket.
Lange ledninger eller nyt vandværk
I områder, uden for de almene vandværkers
naturlige forsyningsområder, hvor tilsynet har afsløret, at
drikkevandskvaliteten generelt er dårlig, må kommunalbestyrelsen
konkret vurdere, om området med fordel vil kunne forsynes ved
udlægning af nye forsyningsledninger over større
strækninger. I den forbindelse må det dog samtidig vurderes, om
vandforbruget i området vil blive meget lavt, således at leveret
vand er så længe undervejs, at der kan være risiko for
kvalitetsforringelse. Hvis dette er tilfældet, kan en anden
løsning være at etablere et helt nyt vandværk, forudsat at
der er det nødvendige forbrugerunderlag.
Nyt enkeltanlæg eller nyt
fællesanlæg
I udkantområder med meget spredt bebyggelse må
kommunalbestyrelsen også vurdere, om vandkvalitetsproblemerne vil kunne
løses ved udbedringer af de enkelte ejendommes
vandforsyningsanlæg, eller om en forbedring af en enkelt ejendoms
drikkevandsboring vil kunne danne grundlag for en fælles vandforsyning
af en række andre fritliggende ejendomme.
Fastlæggelse af vandværkstakster
I de tilfælde hvor udgifterne i forbindelse med
tilslutning til almen vandforsyning beregnes ved at fordele de faktiske
anlægsomkostninger til den enkelte ledningstrækning på de
berørte ejendomme, kan det i områder med forholdsvis spredt
bebyggelse være en så stor økonomisk belastning for den
enkelte lodsejer, at det direkte modvirker en ellers hensigtsmæssig
udbygning af vandforsyningen. Dette forhold vil i nogen udstrækning
kunne afhjælpes ved fastlæggelsen af principperne for
vandværkernes beregning af tilslutningsbidragene i forbindelse med
kommunalbestyrelsens udarbejdelse af vandværksregulativer, og i
forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af vandværkernes
takstblade. Det anbefales derfor, at der generelt anvendes ensartede
tilslutningsbidrag inden for de enkelte vandværkers
forsyningsområder, samt at kun en del af de faktiske
anlægsomkostninger dækkes direkte gennem
tilslutningsbidragene.*)
*) Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1986,
"Vandværkstakster".
Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse
være opmærksom på, at en udjævning af
tilslutningsbidragene, som oftest forudsætter, at vandværkerne
gennem driftsbidragene eller på anden vis får mulighed for at
opbygge en anlægsreserve.
Ensartede tilslutningsbidrag er, efter
Miljøstyrelsens opfattelse, en afgørende forudsætning for
den tidligere skitserede etapevise udbygning af den almene vandforsyning.
Konsekvent gennemført vil det muliggøre, at også
forsyningen af fjernest liggende ejendomme kan omfattes af eventuelle
udbygningsprojekter.
Pålæg af passagebidrag
I medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen godkende, at der, når en række
forudsætninger er opfyldt, opkræves passagebidrag fra grundejere,
hvis ejendomme vil kunne forsynes i forbindelse med nyanlæg af en
forsyningsledning, men hvor ejeren ikke ønsker at tilslutte sig.
Grundejere, der ikke ønsker at betale passagebidrag, men
foretrækker at udbedre egen boring, bør have lejlighed til
dette, med mindre kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering af
vandforsyningens tekniske standard, vandkvalitet m.v., finder at udbedring
ikke er mulig.**)
**) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 469
af 11. juli 1986 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens §
53, stk. 2 (passagebidrag), samt Miljøstyrelsens cirkulære af
11. juni 1986 om forskellige forhold vedrørende
vandforsyningsloven.
Offentlig økonomisk støtte
Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har endelig
mulighed for at yde støtte til anlæg og drift af private almene
vandværker i medfør af vandforsyningslovens § 53 a.
Eksempler på områdeafgrænsning i
forbindelse med udbygningen af den almene vandforsyning som opfølgning
på drikkevandskontrollen med private brønde og boringer.
Eksempel A:
+++FIGUR+++
Udbygningen omfatter tilslutning af de ejendomme, der
ligger nærmest vandværkets ledningsnet. For at undgå
uforholdsmæssigt store tilslutningsomkostninger ved den videre
udbygning af ledningsnettet, som følge af større
ledningsstrækninger og færre forbrugsenheder, bør der
forud fastlægges ensartede tilslutningsbidrag ud fra de gennemsnitlige
omkostninger ved at forsyne samtlige forbrugere indenfor vandværkets
potentielle forsyningsområde (trin 1-3).
Eksempel B:
+++FIGUR+++
En fuld udbygning af ledningsnettet i en begrænset
del af vandværkets potentielle forsyningsområde.
En fordeling af de samlede anlægsomkostninger
ligeligt på de tilsluttede ejendomme vil udligne individuelle forskelle
i områdernes forbrugsstruktur m.v.
Relevante bestemmelser i vandforsyningsloven i forbindelse
med iværksættelse og realisering af udbygningsprojekter for almen
vandforsyning:
§§ 45 & 47 (vandværket)
§§ 29 & 62 (forbrugerne)
§§ 53, stk. 2 (passagebidrag)
§ 53a (offentlig støtte).
4. Kontrol med drikkevands- og grundvandskvaliteten i
almene anlæg
I dette afsnit omtales de typer af
vandforsyningsanlæg, der er omfattet af den offentlige
kvalitetskontrol. Der beskrives de forskellige typer af kvalitetskontrol, der
skal føres, samt hvor hyppigt denne kontrol anbefales at skulle
være. Derudover omtales vandværkernes driftskontrol og i hvilket
omfang, denne egenkontrol kan indgå i den offentlige kvalitetskontrol.
Der beskrives andre kontrolordninger, der kan foretages i forbindelse med
forureninger eller forureningstrusler, samt kontrol i forbindelse med klager
over vandkvaliteten. Endelig beskrives, hvem der er pligtig at betale for
prøveudtagning og analyse indenfor de forskellige
kontrolordninger.
4.1. Vandforsyningsanlæg under offentlig
kvalitetskontrol.
Alt drikkevand kontrolleres
Alle vandforsyninger der indvinder vand, der skal bruges
til husholdningsformål og drikkevand til mennesker, skal kontrolleres
ved regelmæssige analyser. Arten og omfanget af analyser vil
afhænge af vandforsyningens art og størrelse. (Afsnit 4.2).
Dette indebærer, at alle typer vandværker, almene og ikke almene
og andre vandindvindingsanlæg til forsyning af institutioner,
hospitaler, skoler, kaserner, campingpladser m.v. skal kontrolleres (§ 7,
stk. 1, litra a, b og c). Nødvandforsyningsanlæg, som findes
på hospitaler, skoler og andre steder, er omfattet af kontrollen (litra
f).
Levnedsmiddel- og medicinalvirksomheder
Virksomheder, der producerer, forarbejder, behandler og
sælger levnedsmidler og medicin, som kan komme i kontakt med
drikkevandet, er også omfattet af denne kvalitetskontrol (§ 7, stk. 1,
litra c, d og g). Dette medfører, at følgende virksomheder med
egen vandforsyning er omfattet:
Levnedsmiddelindustrier som f.eks. slagterier,
mejerier, fabrikker for konserves, dybfrost og andre færdigretter,
bryggerier, mineralvandsfabrikker, mosterier m.v.
Levnedsmiddelforarbejdende og -behandlende
virksomheder som f.eks. charcuteriforretninger, bagerier,
mælkeproducerende landbrug, hotel- og restaurationsvirksomheder samt
andre virksomheder, der er godkendelsespligtige efter
levnedsmiddelloven.
Medicinalfabrikker og andre medicinfremstillende
virksomheder.
Gartnerier, der dyrker spiselige
afgrøder.
Andre indvindingsanlæg
Udover de ovennævnte kontrolpligtige anlæg kan
kommunalbestyrelsen bestemme, at også andre typer
vandindvindingsanlæg skal inddrages i kontrolordningen.
4.2. Kontrol med drikkevandskvaliteten
5 forskellige undersøgelser
Arten af undersøgelserne til kontrol af
vandforsyningens vandkvalitet er fastsat i ? 8. De undersøgelser, som almindeligvis
indgår i kontrollen, falder i 5 grupper, der er gengivet på
bilagene 2-6 til bekendtgørelsen.
4.2.1 Forenklet kontrol.
Kontrol af ikke-almene anlæg
Kontrollen er beregnet til anvendelse i de små ikke
almene anlæg, det vil sige vandforsyningsanlæg, der forsyner fra
1 til 9 husstande (bekendtgørelsens bilag 2). Der er i denne kontrol
kun medtaget de allermest nødvendige parametre til undersøgelse
af den oftest forekommende forurening fra omgivelserne (nitratnedsivning fra
marker, husspildevand, husdyrgødning). Af betydning for anvendelsen af
vandet til husholdningsformål er også indholdet af jern og
mangan. Forhøjede indhold heraf vil imidlertid altid opdages af
forbrugeren, ved at vandet bliver uklart og farvet. Undersøgelse
herfor er ikke med i den almindelige kontrol, men vil selvfølgelig
kunne udføres f.eks. i tilfælde af klager.
4.2.2 Begrænset kontrol.
Kontrol i ledningsnettet
Kontrollen i ledningsnettet (bekendtgørelsens bilag
3) omfatter primært de parametre, som kan ændre størrelse
på vejen fra vandværket til forbruger. Derudover er der en
generel kontrol afvandets sammensætning ved måling af vandets
ledningsevne.
4.2.3 Normal kontrol
Kontrol på almene vandværker
Denne kontrol på almene vandværker
(bekendtgørelsens bilag 4) omfatter hovedsagelig de parametre, der er
indikator for forurening med spildevand, lossepladsperkolat og
nitratnedsivning fra marker. Der er tillige medtaget kontrol med
filtereffektiviteten til eftervisning af, om jern, mangan og ammonium fjernes
i tilstrækkeligt omfang. Det vil ligeledes opdages, om der er problemer
med nitritdannelse i filtrene, eller om der kan være problemer med
behandlingen på vandværket, herunder om der er indikation for, at
iltningen ikke er tilstrækkelig stor. Dette kan være
tilfældet, hvis der i et vandværk med metanholdigt råvand
ses forhøjede kimtal ved 21°C, eller hvis der er svovlbrintelugt i det
rensede vand.
4.2.4 Udvidet kontrol.
Denne kontrol på almene vandværker
(bekendtgørelsens bilag 5) omfatter alle de stoffer, der naturligt
findes i grundvandet, samt forureningsindikatorer for husspildevand,
lossepladsperkolat m.v. Kontrollen med vandværkets vandbehandling er i
forhold til den normale kontrol også udvidet til kontrol af, om de i
grundvandet muligt forekommende luftarter svovlbrinte, metan og aggressiv
kuldioxid fjernes i tilstrækkeligt omfang. Det undersøges
tillige, om iltningen er tilfredsstillende, og om en eventuel neutralisation
af surt grundvand er tilstrækkelig god. Endvidere kontrolleres vandets
indhold af aluminium og nikkel som indikatorer for de metaller, der er
lettest opløselige og ofte først vil findes i grundvandet.
Som en ny kontrol med vandets indhold af organisk stof af
naturlig og forureningsmæssig art er indført analyser for NVOC
(ikke flygtigt organisk kulstof). Målingen af NVOC er mere
dækkende for indholdet af organisk stof i vandet, end
kaliumpermangattallet er. Desuden giver den anvendte analysemetode
væsentlig mere ens analyseresultater, når flere laboratorier
undersøger den samme vandprøve. Normalt NVOC indhold i
uforurenet grundvand er typisk 1-3 mg/l, men højere indhold kan
træffes i humusrige vandtyper.
Organisk mikroforurening
For at undgå en situation med pludselig forekommende
forureninger, som den hidtil foretagne "Udvidede kontrol" ikke har opdaget,
er "Udvidet kontrol" nu suppleret med kontrol af organiske mikroforureninger.
Ved organiske mikroforureninger forstås lave indhold - på
mikrogramniveau - af forskellige organiske kemikalier, f.eks.
opløsningsmidler - og især de klorerede -, olie/benzinprodukter,
forskellige typer fenoler og pesticider.
Vandværkerne og andre indvindere, der leverer vand
af drikkevandskvalitet, skal på begrundet mistanke eller viden om
forureningskilder, der kan true vandforsyningen i deres indvindingsopland,
føre en målrettet kontrol. I bilag 5 er der givet en mere
detaljeret beskrivelse af, hvilke kilder der kan give anledning til forekomst
af sådanne forureninger og hvilke kontrolanalyser, der bør
vælges.
4.2.5 Boringskontrol
Kontrol med vandværksboringer
Kontrollen med almene vandværkers boringer
(bekendtgørelsens bilag 6) omfatter stort set de samme parametre som
udvidet kontrol, og skal foretages af vandet fra de enkelte boringer. Der er
ikke medtaget en generel kontrol af boringens mikrobiologiske kvalitet, fordi
det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at udtage en sikker
bakteriologisk prøve i en boring. Hvis der skulle være
forhøjet kimtal i boringen, vil det næsten altid give sig udtryk
i yderligere forhøjede kimtal, når vandet er filtreret. Omvendt
bør et forhøjet kimtal i vandværksvandet medføre
en kontrol for indhold af bakterier og metan, enten i det samlede
råvand eller af vandet fra de enkelte boringer.
4.3. Hyppighed for kvalitetskontrol
To grader af hyppighed
Ligesom EF-direktivet arbejder bekendtgørelsen
også med 2 grader af kontrolhyppighed (§ 8, stk. 3) anført i
bilagene 7 og 8.
Bilag 7 har den største
undersøgelseshyppighed, medens bilag 8 fastlægger en mindre
undersøgelseshyppighed for anlæg, som på nærmere
angiven måde har haft tilfredsstillende vandkvalitet i de
foregående 2 år.
Fastlæggelse af hyppighed
Undersøgelseshyppigheden fastlægges på
grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har
indvundet i det foregående kalenderår. Kommunalbestyrelsen
modtager oplysninger om vandmængder med indberetningen fra
vandværket, jf. bekendtgørelsens § 23. Er anlægget ikke
indberetningspligtigt, eller foreligger der ikke tilstrækkelige
oplysninger om forholdene, eller ventes forholdene ændret
væsentligt fremover, fastsættes hyppigheden af
kommunalbestyrelsen efter et skøn over vandmængden.
4.3.1 Hyppigheder for vandværker der udpumper
mere end 700.000 m3/år.
Mindste og højeste hyppighed
Det almindelige mindste antal årlige
undersøgelser forvandforsyningsanlæg i forskellige
størrelsesgrupper er angivet i bilag 8, der omfatter anlæg, hvor
de konstaterede værdier i de foregående 2 år har
været ensartede og væsentligt under de højest tilladelige
værdier, og hvor der ikke er påvist forhold, som han forringe
vandets kvalitet. For vandforsyningsanlæg, som ikke opfylder disse
fordringer, er der fastsat en noget højere
undersøgelseshyppighed i bilag 7.
I begge bilag er der kun fastsat
undersøgelseshyppigheder for anlæg, der producerer eller
distribuerer mindst 700.000 m3 vand årligt. Hyppighederne er
fastsat i overensstemmelse med EF-direktivet.
4.3.2 Hyppigheder for vandværker der udpumper
mindre end 700.000 m3/år.
Kommunalbestyrelsens beslutning om hyppighed
For anlæg, der producerer og distribuerer mindre end
700.000 m3 vand årligt, overlader direktivet det til de
kompetente nationale myndigheder at fastsætte hyppigheden. Efter
bekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter
hyppigheden af undersøgelserne af vandet fra disse
vandforsyningsanlæg.
Tilrettelæggelse af kontrollen
For vandværker, der indvinder mindre end 700.00
m3 årligt, bør den væsentligste kontrolindsats
lægges der, hvor problemerne er størst, f.eks. hvor vandets
indhold af visse stoffer ligger omkring eller over grænsen, eller hvor
mængden af stoffer m.v. varierer stærkt fra undersøgelse
til undersøgelse, eller hvor vandindvindingsanlægget ligger i
nærheden af en forureningskilde. Bekendtgørelsen lader det
være op til den enkelte kommunalbestyrelse ud fra sit lokalkendskab at
fastlægge hyppigheden for kvalitetskontol.
Ansvar for kvalitetskontrollen
Ansvaret for, at kvalitetskontrollen tilrettelægges
på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til
undersøgelsens hyppighed og typen af kontrol, ligger hos
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af det
konkrete kontrolomfang tage embedslægeinstitutionen med på
råd, idet det dog skal understreges, at det er kommunalbestyrelsernes
ansvar, at kontrollen er tilstrækkelig.
Vejledende hyppigheder
Til vejledning for kommunalbestyrelserne er der i tabel 2
angivet de gennemsnitlige hyppigheder, som må anses for
hensigtsmæssige til kontrol af vandkvaliteten i vandværker, som
alene anvender grundvand, og hvor kvalitetskontrollen og det tekniske tilsyn
i en årrække ikke har givet anledning til påtale. Hvis der
ikke er tilstrækkelig kendskab til vandværkets og ledningsnettets
vandkvalitet, må tilsynsmyndigheden i en periode tilrettelægge et
mere omfattende program.
Tabel 1. Gennemsnitlige årlige
kontrolhyppigheder
Antal årlige undersøgelser
Produceret og distribueret vandmængde m3 pr.
år.
Forenklet
kontrol
Begrænset
kontrol
Normal
Kontrol
Udvidet
kontrol
Borings-
kontrol
Ikke-almene anlæg < 1.500
1.500 - 3.000
3.000 - 10.000
10.000 - 50.000
50.000 - 100.000
100.000 - 350.000
350.000 - 700.000
1/5*
0
0
0
0
0
0
0
1/2
1/2
1
1/2*
1
2
0
1
4/5*
1/2*
1/2*
1
1
0
0
1/5*
1/2*
1
1
1
0
1/5*
1/5*
1/5*
1/4*
1/4*
1/4*
*) De anførte brøker skal forstås
således, at 1/5 brtyder en prøveudtagning for hvert femte
år, men 4/5 betyder, at der udtages 4 prøver i løbet af 5
år. 1/4 betyder 1 prøve hver fjerde år, og 1/2 en
prøve hvert andet år.
Der er i tabel 1 tillige foreslået en
kontrolhyppighed for en forenklet kontrol hvert 5. år for de ikke
almene anlæg. Kun få af disse anlæg har tidligere
været undersøgt, men erfaringer fra flere kommuners og amters
undersøgelser af ikke almene anlæg har vist, at en meget stor
del af disse ikke overholder de fastsatte drikkevandskvalitetskrav.
Nærmere omtale af kontrol med ikke almene anlæg findes i afsnit
2.
4.3.3. Hyppigheder, når flere vandværker er
i ledningsmæssig forbindelse.
Sammenkoblede vandværker
Hvis en vandforsyning har flere vandværker, som er
koblet sammen til et sammenhængende distributionsanlæg, må
værkerne i henseende til § 9 betragtes som ét
vandforsyningsanlæg. Undertiden kan forholdet være det, at en
ledningsforbindelse mellem værkerne ikke er beregnet til i
almindelighed at gøre dem til en distributionsmæssig enhed, men
kun i ekstraordinære situationer at give mulighed for levering fra det
ene værk til det andet. I dette tilfælde bør
undersøgelseshyppigheden efter § 9 normalt beregnes for hvert enkelt
værk.
Vandværker der leverer til flere kommuner
Særlig komplicerede kan forholdene være i
tilfælde, hvor en vandforsyning helt eller delvis forsyner et
større antal kommuner. Københavns Vandforsyning er f.eks. den
eneste almene vandforsyning for Københavns kommune. Derudover leverer
vandforsyningen vand til andre kommuner, der samtidig får vand til
almen vandforsyning fra deres egne værker. Det afgøres ikke i
selve bekendtgørelsen, hvorledes undersøgelseshyppigheden skal
opgøres i et sådant system, men bekendtgørelsen
gør det muligt for kommunalbestyrelserne at bestemme, at alle
vandværkerne, både dem, der leverer til flere kommuner, og dem,
der alene leverer til en enkelt kommune, med hensyn til
undersøgelseshyppigheden skal betragtes som et samlet hele.
Kommunalbestyrelserne må i så fald opdele
undersøgelsestallet på de enkelte kommuners ledningsnet, jf.
? 9, stk. 3. Kommunalbestyrelserne
kan også bestemme, at en del af værkerne skal betragtes som et
hele, medens undersøgelseshyppigheden for andre værker fortsat
skal opgøres særskilt. Det vil f.eks. kunne virke urimeligt, at
undersøgelseshyppigheden for en kommunes vandforsyning skal
nedsættes, fordi kommunen udover vandet fra sin egen vandforsyning
går over til at aftage et mindre kvantum vand fra et andet
fællesanlæg.
4.3.4 Hyppigheder for levnedsmiddelindustrien.
Slagterier, mejerier m.v.
Arten af levnedsmiddelindustrier, hvortil der med baggrund
i EF-direktivet er stillet bestemte krav til hyppighed, er anført i
4.1. under A. Den årlige hyppighed for kontrol af vandkvaliteten
på virksomheden er fastsat til 1 begrænset, 1 normal og 1 udvidet
kontrol, når virksomheden har egen vandindvinding. Kontrollen sker
på vandet, der anvendes i forbindelse med levnedsmiddelproduktionen.
Foretager virksomheden en vandbehandling ud over almindelig
grundvandsbehandling f.eks. ved genbrug af vandet eller tilsættes
behandlingskemikalier og desinfektionsmidler, bør dette dels
medføre en større hyppighed for de mikrobiologiske analyser
(fordobling ved desinfektion), dels en udvidelse af antal kontrolparametre
fastsat af amtsrådet i forbindelse med tilladelse til denne behandling
(VFL 21).
Får virksomheden vand fra et vandværk,
skal vandværket mindst udføre 1 begrænset, 1 normal og 1
udvidet kontrol, uanset vandværket efter sin udpumpede vandmængde
skulle kontrolleres efter en lavere hyppighed. Hvis virksomheden gennem
genbrug af vandet eller på anden måde ændrer på
vandværkets vandkvalitet, skal kontrollen foretages på
virksomhedens eget vand med en årlig hyppighed på mindst 1
begrænset, 1 normal og 1 udvidet kontrol. Dersom vandet desinficeres,
må antallet af de mikrobiologiske analyser fordobles, ligesom
kontrolomfanget må afpasses efter den anvendte vandbehandling.
4.3.5. Hyppigheder for andre levnedsmiddelproducerende
virksomheder.
Bagerier, mælkeproducenter m.v.
For de typer virksomheder, som er nævnt under
B i afsnit 4.1., bestemmer kommunalbestyrelsen hvilken hyppighed, der
bør anvendes, når virksomhederne har deres egen vandindvinding.
Hyppigheden bør mindst være én analyse om året.
Kontrolprogram bør vælges afhængigt af arten af
virksomhed. Dog skal der mindst foretages de mikrobiologiske analyser i
"Forenklet kontrol" og en vurdering af vandets æstetiske kvalitet,
(udseende og lugt/smag). En sådan årlig kontrol foretages hos
konsummælkleverandører, der anvender vandet til rengøring
af mælkerekvisitter eller køling af mælken. For
produktionsmælkleverandører kan der, indtil særlige regler
er udarbejdet herfor, accepteres en kontrol hvert 5. år. Hvis
virksomheden får vand fra et vandværk, der kontrolleres efter
kravene hertil, anses denne kontrol almindeligvis for tilstrækkelig,
medmindre helt særlige forhold skulle tale for en kontrol på
virksomheden.
4.3.6. Hyppigheder for medicinalindustrier m.v.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hyppighederne for
kontrol af disse anlæg i forhold til de udpumpede vandmængder.
Det bør tilstræbes at vurdere kontrollen med de store
medicinalindustrier med egen vandindvinding på lige fod med kontrollen
på levnedsmiddelindustrier.
4.3.7. Hyppighed for og kontrol af
indvindingsanlæg til vanding og vaskning af spiselige
gartneriafgrøder.
Gartnerier m.v.
Vandingsvand til vanding af spiselige
gartneriafgrøder, der især fortæres i rå tilstand,
skal undersøges efter den hyppighed, kommunalbestyrelsen
fastsætter. Det er forudsat, at den mikrobiologiske kvalitet under
normal kontrol undersøges. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at andre
parametre undersøges. Dette vil især være
påkrævet, hvis der som vandingsvand anvendes andre typer vand end
grundvand. På det anvendte grundvand kunne det tillige være
ønskeligt, at nitratindholdet i vandingsvandet blev kontrolleret bl.a.
for at sikre optimal udnyttelse af eventuelt nitratindhold i vandingsvandet.
Det vil ligeledes være ønskeligt, at kontrollen vurderer vandets
æstetiske tilstand (klarhed, lugt/smag) med henblik på at
være opmærksom på eventuelle tegn på
tilstedeværelse af pesticider i vandingsvandet.
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, kan der
stilles krav til kontrol af vandingsvand til andre afgrødetyper.
4.3.8. Ændring af hyppigheder
Større hyppighed
Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en
forøgelse af undersøgelseshyppigheden, når udfaldet af
tidligere undersøgelser, anlæggets særlige
udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det - f.eks.
kan anlæggets udstrækning rimeliggøre et større
antal prøveudtagningssteder, jf. § 14, stk. 2. Det ville også
være ønskeligt, at vandforsyningsanlæg, der har fået
en midlertidig dispensation fra overholdelse af enkelte geologisk betingede
kvalitetskrav f.eks. klorid, fluorid og lignende, øger
kontrolhyppigheden.
4.4. Vandværkets kontrol med vandkvaliteten
4.4.1. Driftskontrol
Vandværkernes egen kontrol
Det er almindeligt, at især de større
vandforsyningsanlæg udfører kontrol med vandkvaliteten med en
langt større hyppighed, end det hidtil har været forlangt af den
offentlige kontrol. Dette gælder navnlig en række større
offentlige vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning med så
vidtstrakte anlæg, at anlægsledelsen finder det ønskeligt
at udtage hyppige prøver for at sikre sig, at vandforsyningen til
stadighed fungerer, tilfredsstillende over hele systemet. En række
industrivirksomheder med egen vandforsyning - herunder store
levnedsmiddelvirksomheder og medicinalfabrikker - har egen kontrol med
hyppige undersøgelser af deres vand. Disse driftskontrolordninger er
betydningsfulde, og bekendtgørelsens § 18 indeholder en almindelig
opfordring til ejere af større vandforsyningsanlæg om at
tilrettelægge en driftskontrol med anlæggenes vandkvalitet.
Udtagelse af undersøgelse af prøver
Sådanne driftskontrolundersøgelser
behøver ikke at blive foretaget på de laboratorier, som er
udpeget hertil som nævnt i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, men de
kan udføres på det laboratorium, som normalt foretager
driftskontrolundersøgelser for vandforsyningsanlægget, jf. § 15,
stk. 2. Enkelte store vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning har
således egne laboratorier til foretagelse af driftskontrollen.
Forskellige industrianlæg har ligeledes egne laboratorier.
Prøverne til undersøgelserne skal heller
ikke nødvendigvis udtages gennem den prøveudtagelsesordning,
som er fastlagt for de regelmæssige undersøgelser.
4.4.2. Driftskontrol (egenkontrol) som led i den
offentlige kvalitetskontrol.
Driftskontrol i stedet for offentlig kontrol
Navnlig for større vandforsyningsanlæg, hvor
også bekendtgørelsens tilsynsordning kræver et stort antal
årlige undersøgelser, vil det være urimeligt at forlange,
at alle disse undersøgelser skal foretages som et led i en offentlig
kontrol sideløbende med anlæggets egne undersøgelser. Det
er med henblik på dette, at § 9, stk. 5, giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at bestemme, at en del af de undersøgelser, der er
nødvendige efter bekendtgørelsen, skal kunne udføres som
driftskontrolundersøgelser i stedet for undersøgelser, der er
tilrettelagt efter bekendtgørelsens almindelige regler.
Krav til driftskontrollen
For alle vandværker eller virksomheder, som
udfører driftskontrol, som delvis lægges til grund for den
offentlige kontrol, kan kommunalbestyrelsen stille krav om driftskontrollens
udførelse i overensstemmelse med retningslinierne i denne vejledning.
Der bør også som minimum være krav om, at laboratoriet
underkaster sig løbende kontrol i form af en intern kvalitetskontrol
og gennem deltagelse i referencelaboratoriernes interkalibreringer.
4.5. Anden kontrol af vandkvaliteten, klager m.v.
Undersøgelser i forbindelse med
sygdomstilfælde m.v.
Der kan undertiden opstå situationer, hvor
kommunalbestyrelsen må foretage undersøgelser af vandet i et
vandforsyningsanlæg udover dem, der er omfattet af det
regelmæssige tilsyn. En sådan situation kan bl.a. fremkomme, hvor
der er opstået sygdomstilfælde med mistanke om, at smitten kan
skyldes forurenet drikkevand, eller tilfælde hvor forbrugerne klager
over urenheder og dårlig smag i vandet. Undersøgelserne omtales
i bekendtgørelsens § 17.
Kvalitetsproblemer som kan følge af
driftsvariationer
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at nogle
kvalitetsproblemer kan hænge sammen med en periodevis overbelastning af
vandværket eller ledningsnettet. Der kan også ved store
svingninger i vandforbruget, for eksempel i sommerhusområder,
løsrives tidligere udfældninger i visse dele af ledningsnettet,
hvorved nogle forbrugere får alle urenheder, mens andre har godt vand.
Tilsvarende kan der opstå svingninger i vandkvaliteten i forbindelse
med skiftende anvendelse af vandværkets indvindingsboringer. Det er
vandværket, der er ansvarlig for de undersøgelser, der er
nødvendige til afdækning af problemer af ovennævnte art.
Kvalitetsproblemer som følge af ejendommens
installationer
Hvis det ved en nærmere undersøgelse af en
klage over forringet vandkvalitet kan dokumenteres, at vandet opfylder
kvalitetskravene ved indgangen til ejendommen - men ikke i ejendommens egen
installationer, kan det efter § 17, stk. 2, pålægges grundejeren
selv at løse problemet. Dette er for eksempel tilfældet, hvis
forbrugeren har fået foretaget nye installationer, som har
medført oliefilm på vandet eller afsmag af skæreolier. Det
samme gælder, hvis installationerne er foretaget således, at
vandets mikrobiologiske kvalitet er blevet utilfredsstillende.
4.6. Vurdering af den foretagne
vandkvalitetskontrol
Udviklingen i vandkvaliteten
Udover at drikkevandskontrollen har til formål at
overvåge om kvalitetskravene er opfyldt, har kontrollen også til
formål at påvise, om der sker ændringer i vandressourcens
kvalitet som følge af den foretagne oppumpning eller som følge
af, at en forurening nærmer sig vandindvindingen.
Sammenligning af analyseresultater
Det er derfor vigtigt at sammenligne analyseresultaterne
fra gang til gang og fra år til år. I vejledning nr. 2, 1984
"Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet" er der for en række af
de hyppigst målte kontrolanalyser givet oplysninger om mulige
årsager til ændringer i vandkvaliteten. Det er vigtigt, at
vandforsyningerne for at kunne gribe ind tidligst muligt, er meget
opmærksomme på kvalitetsændringer i vandets
sammensætning. Over for en forurening, der er på vej, kan
indgrebet være en afværgepumpning, mens en reduktion af
indvindingen kan være et egnet skridt mod et forøget saltindhold
i vandet.
4.7. Betaling for prøveudtagning og analyser
Regelmæssig kontrol
Udgifterne ved prøveudtagninger og
undersøgelser ved den regelmæssige kontrol betales af
vandforsyningsanlæggets ejer. Hvis det må antages, at en
virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland,
medfører en særlig fare for forurening af vandet, kan
kommunalbestyrelsen bestemme, at denne virksomhed skal afholde udgifterne ved
en udvidet kontrol.
Klager over vandkvaliteten
Hvis klager over vandkvaliteten nødvendiggør
undersøgelser og analyser, betales disse normalt af
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog videresende regningen til
den part, der findes ansvarlig for kvalitetsforringelsen. I tilfælde
hvor undersøgelsen viser, at vandets kvalitet er tilfredsstillende ved
indgangen til ejendommen, men forringes i ejendommens egne installationer,
skal ejendommens ejer betale for analyserne.
Analyser til særlige formål
Hvis kommunalbestyrelsen eller en anden
vandforsyningsmyndighed ønsker at få foretaget yderligere
analyser til særlige formål udover de analyser, der er
anført under de forskellige kontrolanalyser (bekendtgørelsens
bilag 2-6), og ønsket ikke er begrundet i en forureningsrisiko for
vandforsyningen, skal den pågældende myndighed betale for
analyserne (§ 17).
5. Undersøgelser af vandkvaliteten
I dette afsnit beskrives, hvem der kan udtage
vandprøver, og hvorledes prøveudtagningen til kontrol af
vandets kvalitet skal foretages. Det anføres tillige hvilke
analysemetoder, der skal anvendes til kontrol af vandkvaliteten, og hvilke
krav der må stilles til analysekvaliteten.
5.1. Prøveudtagningsordningen
Godkendelse af prøveudtagning
Kommunalbestyrelsen skal godkende
prøveudtagningsordningen, jf. § 14, stk. 2 for de drikkevands- og
grundvandsprøver, der udtages til kontrol af de forskellige dele af et
vandforsyningssystem. Prøveudtagningen kan foretages af det
laboratorium, der efter vandforsyningslovens § 61 er godkendt hertil, og som
det enkelte vandværk har valgt. Kommunalbestyrelsen kan også
vælge sit eget prøveudtagningspersonale, der evt. kan være
det personale, der samtidig foretager det tekniske tilsyn med
vandforsyningsanlæggene.
Personale til prøveudtagning
I nogle tilfælde kan det være forsvarligt at
overlade prøveudtagningen til vandværkets personale. Dette er i
særlig grad tilfældet for de vandværker, hvis driftskontrol
indgår i den offentlige drikkevandskontrol. For at kommunalbestyrelsen
kan godkende en sådan ordning, må det forudsætte, at
prøveudtagningen kan ske med den fornødne indsigt og
ekspertise. Risikoen for et dårligt analyseresultat, der normalt altid
vil skulle efterfølges af en omprøve, er stor, hvis
prøven udtages af utrænede prøveudtagere. Udgifter til
vandkontrollen er i almindelighed så store, at det er dårlig
økonomi ikke at sørge for, at prøven er udtaget af
kvalificeret personale og repræsenterer det vand, man ønsker
analyseret.
5.2. Udtagelse af vandprøver
Vandprøver på vandværket
I bekendtgørelsens § 14, stk. 1, bestemmes det, at
prøverne til undersøgelserne skal udtages fra det vand, der
leveres til forbrugerne, samt det vand, der leveres fra vandværkerne og
de hertil hørende vandboringer. Hvis der på skift indvindes fra
flere boringer, må det ved kontrollen af vandværksvandet
søges sikret, at denne variation kommer til udtryk i
kontrolanalyserne. Det bør f.eks. oplyses hvilke boringer, der var i
drift på prøveudtagningstidspunktet. Mens det på
forhånd er givet, at prøver af borings- og vandværksvand
skal udtages gennem en bestemt prøvehane hver gang, og at
prøven er repræsentativ for det vand, der forlader boring eller
vandværk, er valgmulighederne langt større, når der skal
udtages vandprøver på ledningsnettet.
Vandprøver hos forbrugerne
Vandprøverne på ledningsnettet udtages som
stikprøver i turnus på forskellige steder i ledningsnettet,
især i yderpunkterne af ledningsnettets grene efter
kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Som
prøveudtagningssteder kan vælges private huse, virksomheder
eller institutioner. Af praktiske hensyn bør der vælges et
prøveudtagningssted, der er let tilgængelig i dagtimerne og
rimelig tæt på ledningsnettet i vejen.
Uønsket påvirkning af
vandprøver
Det må ved prøveudtagningen sikres, at den
udtagne vandprøve er et udtryk for kvaliteten af det vand, der
ønskes målt og ikke for uønskede afsmitninger fra
prøvehaner, rør og lignende, med mindre det netop er
formålet at kontrollere den vandkvalitet, der står i forbrugernes
egne husinstallationer. Udtagelse af prøver til kontrol af vandet i
ledningsnettet bør derfor normalt ske således, at man lader
vandet løbe ca. 5 minutter gennem prøvehanen efter fjernelse af
slanger, perleatorer og lignende, inden vandprøven udtages, jf. DS.
2250.
5.2.1. Mærkning af vandprøver
Identifikationsnummer
Alle vandværker har - i forbindelse med kravet om
indberetning af drikkevandsdata - fået et identifikationsnummer. Dette
nummer bør følge en vandprøve fra udtagning til
analyseblanket og til endelig indberetning. Alle boringer har, hvis de er
korrekt indberettet til DGU af brøndboreren, fået et DGU nummer.
Dette nummer bør altid anvendes til identifikation af
grundvandsprøver og til senere indberetning.
5.3. Analysemetoder for kontrol af
vandkvalitetskravene
Hensigten med at udvælge analysemetoder er at give
alle danske laboratorier mulighed for at finde de samme værdier for de
samme indhold, samt at finde de rigtige indhold med en lille
analyseusikkerhed.
5.3.1. Metodeafhængige parametre
Valg af analysemetode
For en række parametre, hvortil der er fastsat
kvalitetskrav, gælder, at størrelsen af parametrene er bestemt
ved den analysemetode, der er anvendt. Denne type parametre, der ofte
betegnes metoderelaterede, eller metodeafhængige parametre, må
nødvendigvis kontrolleres efter nøjagtig den samme
analysemetode på alle danske laboratorier, for at man kan få
resultater, der kan sammenlignes med de fastsatte grænseværdier.
Metodeafhængige parametre er angivet i bekendtgørelsens bilag
med noter, og i noteteksten er anført "undersøgelsen foretages
efter en af Miljøstyrelsen anvist metode". Nedenfor er i tabel 2
anført de metoder, hvorefter de metodeafhængige parametre skal
kontrolleres.
Analyser for Kjeldahl kvælstof
Til analysemetoderne for parametrene
Kjeldahl-kvælstof og kimtal ved 21°C skal der knyttes nogle
kommentarer:
Kjeldahl-kvælstof skulle, som navnet siger, kunne
analyseres efter en Kjeldahl-metode. Dette er imidlertid ikke praktisk
muligt, da analysedetektionsgrænsen for Kjeldahl-kvælstof er
højere end kravværdien. Derfor er der valgt at anvende et andet
mål for indhold af organiske kvælstofforbindelser i vandet nemlig
det indhold, DS metode 221 giver, når indholdet af nitrit og
nitratnitrogen er fratrukket.
Metoden har en ønsket lav detektionsgrænse,
men i tilfælde af nitratindhold over 20 mg/l vil indholdet af organisk
bundne kvælstofforbindelser blive meget usikkert bestemt og
analysedetektionsgrænsen vil nærme sig den for
Kjeldahl-kvælstof.
Andre EF-lande har rejst denne problemstilling over for
EF-kommissionen. Sålænge problemerne ikke har fundet en endelig
afklaring, bør denne parameter kun kontrolleres i særlige
tilfælde og fortrinsvis i vandtyper med lavt nitratindhold.
Tabel 2. Undersøgelsesmetoder
Farvetal
Turbiditet
Permanganattal
Inddampningsrest
Opslemmede stoffer
Totalt fosforindhold
Cyanid
Kjeldahl-kvælstof
Coliforme bakterier
Termotolerante coliforme bakterier
Kimtal ved 37°C
Kimtal ved 21°C
Sulfitreducerende clostridium perfringens Fækale streptokokker
DS 289
DS 290
DS 275
DS 204
DS 207
DS 292
SM 413B/D (14. udg. 1975)
DS 221 og 223
DS 2255
DS 2255
DS 2254
DS 2252
DS 2256 (pkt. 1-6-3 og 7-7-3)
Når Dansk Standardiseringsråd fastsætter en metode,
bør denne anvendes.
Analyser for kimtal ved 21
°C
Der findes to metoder til kontrol af kimtal ved 21 °C, DS
2251 og DS 2252. Sidstnævnte har hidtil været den krævede
metode til kontrol af kimtal ved 21°C. I forbindelse med udarbejdelsen af
denne vejledning blev der foretaget en undersøgelse af en lang
række vandprøvers kimtal bestemt ved begge metoder. Det blev her
konstateret, at DS 2251 gav kimtal, der var 50% større, end de kimtal
man fik med DS 2252. Uanset at DS 2251 generelt er mere anvendelig, var det
ikke ønskeligt at ændre den fastsatte kravværdi fra 200
til 300 kim pr. ml. Metoden med Kings Agar B, DS 2252 er derfor
fastholdt.
Parametre uden DS metode
For nogle af de metodeafhængige parametre, er der
endnu ikke udarbejdet danske standardmetoder, der kan give de
nødvendige lave analysedetektionsgrænser. Dette gælder
følgende parametre:
- Opløste eller emulgerede kulbrinter, mineralolier
- Fenoler
- Anionaktive detergenter
Analyser for mineralolier
Som analysemetode for mineralolier er i
drikkevandsdirektivet foreslået en IR-metode. Denne metode, er blevet
videreudviklet på danske laboratorier, således at det er muligt
at bestemme olieindhold ned til 1 µg/l eller lavere. Ved olieforurening af
grundvandet ses ofte en anderledes kulbrintesammensætning end i den
spildte olie. Når IR-metoden skal anvendes, må der tages hensyn
hertil, ved at den referenceolie, der anvendes som sammenligningsgrundlag,
må vælges, så den ligner den omdannede olie i
grundvandet.
Olieindhold kan tillige bestemmes ved gaschromatografiske
analyser, der samtidig giver oplysning om oliens
kulbrintesammensætning. Metodens analysedetektionsgrænse er
acceptabel, hvis det drejer sig om analyse af de enkelte kulbrinter, men der
kan være problemer med at opnå en analysedetektionsgrænse
på 1, µg/l for det samlede olieindhold. Gaschromatografiske
olieanalyser viser ofte et noget lavere indhold end IR-analyser på de
samme vandprøver.
Analyser for fenoler
Fenoler, der optræder ved en grundvandsforurening,
vil ofte være fenol, cresol eller forskellige klorfenoler.
Sådanne fenoler kan analyseres ved forskellige metoder, især gas-
eller væskechromatografiske med analysedetektionsgrænser på
0,05 µg/l.
Analyser for anionaktive stoffer
Anionaktive stoffer kan bestemmes med en standardmetode,
DS 237, hvis der blot ønskes en kontrol af, om
grænseværdien er overholdt. Da det blandt andet er formålet
med boringskontrollen at undersøge, om der er forureningskilder
på vej, er det nødvendigt at anvende en dansk modifikation af DS
237 med en lavere analysedetektionsgrænse på 3-5 µg/l.
5.3.2. Analysekvalitet
Detektionsgrænser
For at kunne bestemme parametre, der er kravfastsat i
bekendtgørelsen, er det nødvendigt at anvende metoder, der har
en analysedetektionsgrænse, der er højst en 1/10 af den
grænseværdi, der er fastsat (vejledende værdi eller
højst tilladelige værdi). For parametre, hvor kravet er, at
stoffet ikke må findes i målelige mængder, skal
følgende analysedetektionsgrænsekrav være opfyldt af
laboratorierne.
Metan
0,01 mg/l
Svovlbrinte
0,05 mg/l
Coliforme bakterier
1 pr. 100 ml
Termotolerante coliforme bakterier
1 pr. 100 ml
Analyseusikkerhed
Det er en ønsket målsætning, at
laboratorierne kan udføre analyserne inden for en usikkerhed på
+ 20% fra den rigtige værdi. Dette kan i rimelig udstrækning
gøres for de veldefinerede stoffer. Metodeafhængige parametre
udviser langt større spredning på analyseresultaterne for en
prøve af kendt sammensætning. Dette indebærer, at det
enkelte laboratorium godt kan udføre analysen meget ensartet fra gang
til gang, men at den værdi, der måles, ikke er den samme fra
laboratorium til laboratorium. Dette kan i grænsetilfælde
medføre, at et laboratoriums målinger viser, at en
kravværdi er overskredet, mens et andet laboratoriums resultater viser,
at kravene er opfyldt. Dette forhold er især tilfældet ved
følgende parametre:
Kaliumpermanganattal
Turbiditet
Farvetal
Bakteriologiske analyser
Vurdering af overskridelser
Hver interkalibrering af disse parametre har vist ret
store forskelle mellem laboratoriernes resultater. Analyserne for coliforme
og termotolerante coliforme bakterier har endvidere det problem, at nogle
laboratorier påviser indhold heraf, uden at det forefindes i
vandprøven (falske positive). Miljøstyrelsens
referencelaboratorier er helt opmærksomme på disse forhold og
gør en indsats for at forbedre analysemetoder og afdække
problemer omkring laboratoriernes arbejde med disse parametre. Indtil
problemerne er løst, må overskridelser for disse parametre
vurderes varsomt, og omprøver foretages, inden der reageres på
resultatet.
Kommunen kan rette henvendelse til det eller de
berørte kontrollaboratorier angående analyseusikkerheder
på de enkelte analyseresultater. Det vil iøvrigt være en
stor hjælp i vurderingen af analyseresultaterne, at oplysninger om
analyseusikkerheder på de udførte analyser angives på
analyseblanketterne.
6. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet
på almene vandværker
I dette afsnit beskrives, hvorledes kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt og da hvorledes, der skal
træffes foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten efter de
regler eller muligheder som lovgivningen, f.eks. vandforsyningslovens § 62,
giver for en sådan indskriden.
Reaktion overfor overskridelser
Kommunalbestyrelsens mulighed for at reagere, jf.
nedenstående skema, fremgår af vandforsyningslovens § 62, stk. 1
og 2. Hvilke påbud eller foranstaltninger kommunalbestyrelsen
vælger i medfør af § 62, stk. 1, må bero på en
konkret vurdering af det enkelte vandforsyningsanlægs
drikkevandskvalitet. Kommunalbestyrelsen kan i tilfælde, hvor
overskridelsen vurderes som beskeden, undlade indgriben efter § 62, stk. 1,
eventuelt efter drøftelse med embedslægen. Er vandet
sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen i samråd med
embedslægeinstitutionen beslutte at træffe foranstaltninger efter
§ 62, stk. 1.
Anbefalet reaktion
Miljøstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt
at redegøre for, hvorledes der efter Styrelsens mening bør
reageres, når det konstateres, at bekendtgørelsens
maksimumsgrænser for indholdet af stoffer m.v. i drikkevandet er
overskredet.
+++FIGUR+++
Til skemaet kan knyttes følgende kommentarer:
Ad 1
. Er kravene til vandkvaliteten
overskredet?
Hvis der i medfør af bekendtgørelsens § 5 er
godkendt en højere maksimumsgrænse for en parameter end angivet
i bekendtgørelsen, er det denne højere grænse, der skal
lægges til grund ved bedømmelsen.
Reel overskridelse?
Først må det kontrolleres, om der er tale om
en reel overskridelse. Dette gøres ved at gentage
prøveudtagning og analyse. Risiko for såkaldt "falske positive"
resultater, d.v.s. fund af et indhold uden stoffet er til stede, er
størst ved de bakteriologiske analyser og ved analyse for forureninger
med organiske stoffer (opløsningsmidler, olier m.v.) samt ved metaller
på meget lavt niveau.
Prøveudtagningsfejl?
Hvis overskridelsen må antages at medføre, at
der skal etableres en anden vandforsyning eller ske tilslutning til et
vandværk, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en eller
flere yderligere prøver vedrørende parameteren, for at sikre
sig mod eventuelle prøveudtagningsfejl eller analyseusikkerheder.
Derudover må man tage hensyn til, at visse stoffer i drikkevandet,
f.eks. nitrat, kan udvise årstidsvariationer mest udpræget i
overfladenære grundvandslag.
Analyseusikkerhed?
Ved vurdering af, om resultaterne overskrider de
højst tilladelige værdier, må der tages hensyn til de
nøjagtigheder, det er muligt at opnå ved de anvendte
analysemetoder. En lang række af de anførte parametre er blevet
interkalibreret på alle danske laboratorier, der udfører
analyser som led i kontrollen med vandforsyningsanlæggene. Ud fra
rapporterne kan der hentes oplysninger om de anvendte metoders
præcision og nøjagtighed på forskellige
koncentrationsniveauer. Miljøstyrelsen vil anbefale, at laboratorierne
på analyseblanketterne angiver sine gennemsnitlige analyseresultater
på de målte parametre, således at tilsynsmyndigheder og
andre brugere lettes i vurderingen af resultatet. Se tillige afsnit
5.3.2.
Analyseusikkerheder kan give sig til kende ved såvel
højere som lavere værdier end vandprøvens rigtige
indhold. Ved vurderingen af analyseresultaternes mulige overskridelse af den
højst tilladelige værdi, er det vigtigt at lægge
mærke til, om analyseværdierne altid ligger nær de
højst tilladelige værdier, eller om det blot er en enkelt
værdi, der ligger højere. En vurdering af, om vandet kan opfylde
kravene, bør derfor også tage hensyn til
gennemsnitsværdier af flere målinger.
Det må endvidere indgå i vurderingen, om en
eller flere kravværdier ikke er overholdt.
Ad 2
. Forureningskilder i området.
Kortlægning af forureningskilder
Der kan være tale om et stort antal forskelligartede
forureningskilder i oplandet, f.eks. nedsivningsanlæg,
udsprøjtning af spildevand, utætte spildevandsledninger,
utætte olietanke, industrivirksomheder, møddinger, lossepladser
og andet nedgravet affald.
Ad 5
. Kontrol af udviklingen og/eller fjernelse af
forureningen.
Forureningskilden fjernes
Hvis en forureningskilde let kan fjernes (ændret
spildevandsafledning, fjernelse af mødding, opgravning af mindre
mængder affald m.v.), bør dette normalt ske.
Begrænsninger i anvendelse
Der kan være tale om, at kommunalbestyrelsen for
tidsrummet, indtil vandforsyningen igen er blevet accepteret, i medfør
af vandforsyningslovens § 62 giver påbud om begrænsninger i
anvendelsen af vandforsyningsanlæggets vand (f.eks. forbud mod at
benytte de vandværksboringer, der er særlig udsatte, eller ved
bakteriologisk forurening, kogning af vand der bruges til drikkevand og
madlavning).
Kommunalbestyrelsen bør af hensyn til forbrugerne
ikke undlade at reagere på overskridelser på almene
vandforsyningsanlæg og andre større anlæg. Der bør
i disse tilfælde, som minimum, i en periode ske en skærpet
overvågning af udviklingen i vandkvaliteten gennem øget
analysehyppighed.
Ad 6
. Påbud om etablering af anden
vandforsyning til afløsning af en forurenet forsyning.
Ingen dispensation ved forurening
EF-direktivet forudsætter, at der ikke gives
godkendelse af overskridelse af en grænseværdi, når
overskridelsen skyldes en forureningskilde. Adgangen til at give godkendelse
i direktivets artikel 9 er begrænset til situationer, hvor
overskridelsen er forårsaget af jordlagenes beskaffenhed og struktur i
indvindingsoplandet. Grunden til denne begrænsning er - som også
anført i vejledningen om fastsættelsen af højeste
kravværdier - at der i en forureningssituation kan være tale ikke
alene om muligvis mindre betydningsfulde overskridelser af
bekendtgørelsens maksimumsgrænser, men også om uacceptable
forureninger med andre stoffer, der ikke indgår i
undersøgelsesprogrammet. Hvis en forurening ikke lader sig fjerne -
f.eks. fordi forureningen fra en losseplads eller kemikalienedgravning har
bredt sig så langt, at en fjernelse af forureningskilden ikke er mulig
- må der derfor som hovedregel tilvejebringes en anden vandforsyning.
Etablering af en anden vandforsyning kan enten ske gennem tilslutning til et
andet vandværk eller ved udførelse af nye boringer et andet
sted.
Fremtidig vandforsyningsstruktur
Når kommunalbestyrelsen giver påbud om
særlige foranstaltninger, herunder om etablering af en anden
vandforsyning, bør dette ske på grundlag af en
vandforsyningsplan.
Vandforsyningsplanen skal, jf. §§ 9-14 i
bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og
vandforsyningsplanlægning, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, enten som
en samlet plan, der fastlægger kommunens vandforsyningsstruktur, eller
som en plan for de områder af kommunen, hvor det er nødvendigt
at gribe ind i de bestående forhold.
Vandforsyningsplanen skal indeholde retningslinier for,
hvorledes vandforsyningen fremtidig skal tilrettelægges.
Vandforsyningsplanen skal således, ud over at tage stilling til den
fremtidige struktur af fælles vandforsyningsanlæg, herunder
distribution gennem kommunale eller private ledningsnet, tillige tage
stilling til enkeltvandindvindingsanlæg indenfor kommunens
område.
Ændringer i vandforsyningsstrukturen
Hvis kommunalbestyrelsen, eventuelt efter samråd med
amtsrådet og embedslægeinstitutionen skønner, at et
påbud ikke kan afvente udarbejdelsen af en plan, må sagen -
eventuelt efter udstedelsen af et påbud eller forbud efter
vandforsyningslovens § 62, jf. § 19 i bekendtgørelse om vandkvalitet
og tilsyn med vandforsyningsanlæg - behandles efter lovens kapitel 4-6
og kapitel 8, jf. de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 3 af 4.
januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.
Ændringer i en allerede godkendt vandforsyningsplan
kan behandles efter den procedure, der følger af § 2 i lov nr. 355 af
13. maj 1987 om ændring af forskellige miljø- og
planlægningslove.
I tilfælde, hvor det forurenede
vandforsyningsanlæg skal erstattes af en anden vandforsyning, kan
kommunalbestyrelsen påbyde begrænsninger i brugen af
anlæggets vand, indtil det kan udskiftes, jf. ovenfor ad 5.
Ad 7
. Tilfælde, hvor overskridelsen
accepteres.
Dispensation
Med hjemmel i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan
amtsrådet godkende en overskridelse af en parameter, der omfattes af
denne bestemmelse, og kan eventuelt stille vilkår for godkendelsen.
Kommunalbestyrelsen kan eventuelt derefter give påbud om
begrænsninger i brugen af anlæggets vand, jf. ovenfor ad 5.
Overfor almene vandforsyningsanlæg og andre
større anlæg bør overskridelsen kun accepteres i en
kortere periode, mens de nødvendige tekniske ændringer
foretages.
Ad 8
. Påbud om etablering af en ændret
eller anden vandforsyning.
Kommunalbestyrelsen bør eventuelt i en
overgangsperiode, indtil der kan etableres et andet anlæg, i
medfør af § 62 træffe bestemmelse om begrænsninger i
brugen af vandforsyningsanlæggets vand.
Anden vandforsyning
Det må afhænge af forholdene, hvorledes en
ændret eller anden vandforsyning kan tilvejebringes. Undertiden kan et
forholdsvis enkelt rensningsanlæg bringe indholdet af stoffer, f.eks.
metan, svovlbrinte eller jern, ned under kravværdierne. Ellers kan der
være tale om at etablere en bedre boring, eller afløse
indvindingen på et vandværk med vand fra et andet vandværk.
Kommunalbestyrelsen kan ikke i medfør af vandforsyningslovens § 62
foreskrive en bestemt løsningsmodel. Inddragelse af et privat
vandværk under et kommunalt vandværk kan besluttes efter lovens §
32, stk. 1.
Påbud om etablering af en ændret eller anden
vandforsyning bør, jf. bemærkningerne ad 6, ske på
baggrund af en vandforsyningsplan, eventuelt en delplan.
7. Kontrol med vandforbruget
I dette afsnit omtales de typer
vandindvindingsanlæg, der årligt skal foretage måling af
vandforbruget. Det beskrives, hvorledes de forskellige typer anlæg kan
foretage målingen.
7.1. Hensigten med at kontrollere vandforbruget
Indvindingsmængder
Oplysningerne om indvindingsmængden skal gøre
det muligt for tilladelsesmyndighederne at kontrollere om
vandforsyningsanlæggene holder sig til de tilladte mængder.
Herudover er de indberettede indvindingsmængder af
væsentlig betydning for den vandplanlægning, som foretages af
kommunalbestyrelserne og amtsrådene, jf. lovens kapitel 3, idet det i
den forbindelse er nødvendigt at kunne beregne, hvor stor en del af
områdets vandressource, der allerede er beslaglagt.
Indvindingsmængderne har endvidere betydning for
kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes meddelelse af
indvindingstilladelser. Det er også i så henseende
væsentligt at kende det nuværende og kunne anslå det
fremtidige samlede vandforbrug specielt til brug for akutte
forureningssituationer, hvor der hurtigt må træffes beslutning om
omlægning af indvindingen. Det er derfor af betydning, at de
berørte myndigheder med kort varsel kan få oplysning om
vandforbrug opgjort lokalt for større eller mindre områder,
på de forskellige forbrugsarter.
7.2. Kontrolpligtens omfang.
Alle vandværker skal måle vandforbruget
Efter vandforsyningslovens § 58 er som hovedregel alle
vandindvindingsanlæg forpligtet til at foretage årlig
måling af de indvundne vandmængder. Miljøministeren kan
dog bestemme, at visse anlæg skal være fritaget herfor. Dette
gælder anlæg, der kun forsyner en enkelt husholdning.
I bekendtgørelsens § 20, stk.1, er det bestemt, at
alle almene vandforsyningsanlæg falder ind under
kontrolordningen. Det samme gælder alle enkeltindvindingsanlæg,
der kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 - eller som er
tilladte efter tilsvarende tidligere bestemmelser.
(Landvæsenskommissionskendelser).
Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 2, overlades det
til kommunalbestyrelsen at bestemme, om andre anlæg, som efter deres
art ville falde ind under lovens § 19, skal inddrages under
kontrolordningen.
7.3. Måling af den indvundne
vandmængde.
Måleanordninger
Bekendtgørelsens § 21, stk. 1, fastslår i
overensstemmelse med vandforsyningslovens § 58, stk. 2, at
måleanordningens karakter bestemmes af tilladelsesmyndigheden, og at
tilladelsesmyndigheden til enhver tid kan ændre sin
afgørelse.
For stationære anlæg, der benyttes hele
året, herunder alle almene vandforsyningsanlæg, må man
regne med, at tilladelsesmyndigheden i almindelighed vil bestemme, at
måling af indvindingen skal ske ved vandmåler. Det vil være
tilstrækkeligt, at måleren anbringes ved anlæggets
afgangsledning, selv om forbruget af vand til filterskylning m.v. derved ikke
registreres, men kun skønnes eller beregnes.
For visse anlæg, især de, der ikke behandler
vandet (markvandingsanlæg og lignende), kan anbringes en særskilt
elektricitetsmåler eller en driftstimetæller i forbindelse med
pumpen. Vandforbruget anslås i forhold til elektricitetsforbruget, idet
der foretages en særlig prøve af hvor mange m3 vand,
der indvindes pr. kWh i anlægget. Hvis vandingen sker med andre end
elektriske pumper, f.eks. traktorpumper og lignende, må anden
opgørelsesmåde anvendes.
7.4. Kontrol af vandindvindingens effekt på
omgivelserne ved pejlinger
Skadevirkning og erstatning
Vandforsyningsanlæg, der indvinder grundvand, og som
efter deres art kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20, er
erstatningspligtige for skader, som voldes i bestående forhold som
følge af deres sænkning af grundvandsstanden, jf. lovens §
23.
Det kan under en sådan erstatningssag være
vanskeligt at afgøre, om den sænkning af grundvandsstanden, der
har medført skade på den erstatningssøgendes ejendom,
skyldes vandforsyningsanlæggets indvinding. Det kan være en
støtte for bedømmelsen, hvis der er foretaget
regelmæssige pejlinger af vandstanden omkring anlægget, og
anlæggenes indvindingstilladelser pålægger ofte
anlæggene pligt til at foretage sådanne pejlinger, jf. lovens §
22, stk. 3.
Pejlingerne er et led i anlæggets driftskontrol med
sin indvinding, og en bestemmelse om pejlingerne er optaget i
bekendtgørelsens § 24.
Det vil i indvindingstilladelserne ofte være
bestemt, at pejling af vandstanden i en indvindingsboring skal foretages
såvel i ro som under pumpning.
Herudover kan pejlingen have betydning for
bedømmelsen af anlæggets almindelige indvirkning på
omgivelserne.
8. Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg
I dette afsnit omtales de vandforsyningsanlæg,
hvormed der skal føres teknisk tilsyn. Endvidere omtales de
anlæg, der kan inddrages under tilsynsordningen, hvis
kommunalbestyrelsen finder det ønskeligt. Det beskrives, hvorledes
kommunalbestyrelsen kan fastsætte tilsynshyppigheden og hvilke forhold,
der skal lægges vægt på ved tilsynet. Derudover beskrives,
hvilke påbud kommunalbestyrelsen kan give for at udbedre mangler ved
vandforsyningsanlæggenes indretning og drift.
Regelmæssig tilsyn
Det er ønskeligt, at der er etableret et
regelmæssigt teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæggene. Et
regelmæssigt teknisk tilsyn med disse vil bl.a. kunne klarlægge
forskellige forureningstruende fejl, f.eks. ved boringer,
behandlingsanlæg m.v., som senere kan medføre en forurening af
drikkevandet. Det vil være af betydning at få sådanne fejl
rettet, før forureningen indtræder. Tilsynet vil endvidere kunne
give en større sikkerhed for, at anlæggene passes og renholdes
på tilfredsstillende måde.
8.1. Anlæg under regelmæssigt teknisk
tilsyn.
Efter bekendtgørelsens § 25, stk. 1, skal der
føres teknisk tilsyn med almene vandforsyningsanlæg og med
anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, litra b
og c.
Besigtigelse
Under litra c falder en lang række mindre
vandforsyningsanlæg, der normalt regnes som "ikke almene anlæg"
bl.a. de anlæg, der forsyner mælkeproducerende landbrug med vand.
Sådanne anlæg skal ikke underkastes regelmæssigt tilsyn.
Men det vil være rimeligt at besigtige anlægget, hvis
vandkvaliteten ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, for at vurdere
mulighederne for en forbedring af anlægget.
For andre anlæg, der ikke omfattes af § 25, stk. 1,
herunder vandingsanlæg, ikke almene anlæg, og
nødvandforsyningsanlæg, bestemmer kommunalbestyrelsen, om og da
hvor ofte, der skal føres tilsyn med det tekniske anlæg, jf. §
25, stk. 2 og 3.
8.2. Adgang til at foretage teknisk tilsyn.
Adgangsret og oplysningspligt
Kommunalbestyrelsen og de personer, der er bemyndiget af
kommunalbestyrelsen til at foretage dette arbejde, har uden retskendelse
adgang til inspektion og til at forlange oplysninger om
vandforsyningsanlæggene. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt
med politiets hjælp sikre sig den fornødne adgang.
(Vandforsyningslovens §§ 64 og 67 og bekendtgørelsens § 28).
8.3. Tilsynets hyppighed.
Fastsættelse af hyppighed
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte
tilsynshyppigheden, jf. § 25, stk. 3. Hyppigheden bør fastsættes
efter det aktuelle behov. Når kommunalbestyrelsen har konstateret, at
et vandforsyningsanlægs tekniske tilstand er tilfredsstillende, kan
kommunalbestyrelsen fastsætte en passende lav fremtidig
tilsynshyppighed. Hvis der ved tilsynet er konstateret forhold, som
bør ændres, herunder også dårlig vedligeholdelse,
bør dette påtales, eventuelt ved meddelelse af et påbud.
Det vil i sådanne tilfælde være begrundet, at foretage nyt
tilsynsbesøg inden for en kortere tid. Ligeledes bør
kommunalbestyrelsen besigtige et vandforsyningsanlæg, hvis gentagne
analyser viser, at vandet ikke overholder bekendtgørelsens
kvalitetskrav.
8.4. Tilsynets omfang.
Indretning og funktion
Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal tilsynet
bl.a. omfatte anlæggenes indretning og funktion og deres
vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Til hjælp for tilsynet er en
skematisk tilsynsrapport optaget som bilag l til denne vejledning.
Ledningsrettens standard
Ved almene vandforsyningsanlæg bør tilsynet
endvidere være opmærksom på ledningsnettet. Tilsynet
bør herved sikre sig, at der så vidt muligt findes en
ajourført plan over vandværkets ledningsnet, idet kendskab til
ledningsnettet er af stor betydning, hvis der opstår forurening af dele
af dette. Tilsynet bør endvidere være opmærksom på,
om der er forhold, som tyder på utætheder i ledningsnettet.
Sådanne forhold kan være et særligt højt forbrug pr.
indbygger, et særligt højt natforbrug eller en væsentlig
forskel d.v.s. over 10% mellem den mængde vand der måles som
udpumpet fra vandforsyningsanlægget, og den mængde vand, der
måles som leveret til forbrugerne. Er der tegn på utæthed i
ledningsnettet, må vandværket opfordres til at få fejlen
lokaliseret og udbedret.
Korrekt driftskontrol m.v.
Tilsynet skal endvidere påse, at der føres
driftskontrol, hvor dette er påbudt, og at resultaterne af kontrollen
opbevares. Der er tale om dels driftskontrol med vandets kvalitet, dels om
intern kontrol med indvindingens omfang og dels om
vandforsyningsanlæggets pejling af vandstande, hvor dette er
påbudt i indvindingstilladelsen. Med hensyn til registreringen af
indvindingsmængder bør tilsynet sikre sig, at
måleanordningen fungerer tilfredsstillende, og at aflæsninger
sker på de fastsatte tidspunkter.
8.5. Udbedring af mangler ved
vandforsyningsanlæggenes indretning og drift.
Opfølgning af det tekniske tilsyn
Kommunalbestyrelsen bestemmer hvorvidt og da hvorledes,
der skal skrides ind overfor mangler ved anlæggets indretning og drift
(§ 27). Nogle mangler kan være så alvorlige, at der bør
gives påbud om afhjælpende foranstaltninger, medens der i andre
tilfælde kan blive tale om henstillinger til anlæggets
ledelse.
Påbudet om afhjælpende foranstaltninger kan
efter bekendtgørelsens § 27 og vandforsyningslovens § 62 alene
være et påbud om, at det utilfredsstillende forhold skal
afhjælpes, men der kan ikke direkte foreskrives en bestemt teknisk
løsning. Derimod kan kommunalbestyrelsen, hvis den finder anledning
hertil, vejlede vandværket ved at anbefale en eller flere mulige
løsningsmetoder.
8.6. Tilsynspersonalets kvalifikationer.
Hvis det tekniske tilsyn skal have den ønskede
effekt, er det nødvendigt, at de personer, der foretager tilsynet, har
en vandforsyningsteknisk baggrund. Herunder er det nødvendigt med
kendskab til de særlig forureningssårbare punkter i et
vandforsyningssystem: Borerørsforsegling, luftindtag, filter, pumper,
beholder- og ledningstæthed samt de indikatorer, der viser mangler ved
forholdene.
Det bør som minimum sikres, at tilsynspersonalet
har gennemgået Dansk Vandteknisk Forenings kursus om tilsyn med
vandforsyningsanlæg eller kurser af tilsvarende art.
9. Dataopbevaring og indberetning til myndigheder
I dette afsnit beskrives, hvem der er forpligtet til at
opbevare data om drikkevands- og grundvandskontrollen, om kontrollen med
vandforbruget og om det tekniske tilsyn. De udarbejdede data sendes fra
tilsynsmyndigheden til en række andre myndigheder. Der beskrives hvilke
myndigheder, der skal modtage de forskellige data, og hvorledes de opbevares
i databaser.
9.1. Vandforsyningens dataopbevaring og indberetning
til kommunalbestyrelsen.
Opbevaring af data
Vandforsyningsanlæggets ejer er forpligtet til at
opbevare analyseblanketter med den offentlige drikkevands- og
grundvandskontrol, med egenkontrol og driftskontrol. Derudover skal data over
de indvundne vandmængder, pejledata samt driftsrapporter opbevares og
vises på forlangende.
Opbevaringspligtens tidsramme er minimum 10 år (§
24).
Indberetning af analyseresultater
Kommunalbestyrelsen modtager fra
vandforsyningsanlæggets analyselaboratorium analyseblanketter om den
offentlige kontrol med drikkevand og grundvand. Derudover modtages
vandværkets egenkontrol, mens driftskontroldata kun fremsendes,
såfremt kvalitetskravene er overskredne.
Indberetning af indvindingsmængder
Fra vandforsyningsanlægget modtager
kommunalbestyrelsen endvidere indberetning om de målte vandforbrug.
Indberetningsskemaer, som vist i bilag 3 og 4, kan anvendes. For at lette
indberetningen bør de oplysninger, som går igen fra år til
år, være udfyldt af tilsynsmyndigheden.
Vandforsyningsanlæggets ejer udfylder vandforbrug og øvrige
oplysninger under stregen.
For de indvindingsanlæg, der ikke har
vandmåler, men måler forbruget indirekte ved
elektricitetsmåler eller timetæller, må der forinden
være målt en omregningsfaktor, så det er nemt at udregne
vandforbruget ud fra det målte elforbrug eller timeantal eller anden
valgt målemetode.
Teknisk tilsynsrapport
Ejerne af de indberetningspligtige anlæg skal
indberette indvindingen i kalenderåret til kommunalbestyrelsen inden 1.
februar i det følgende år (§ 23, stk. 1). Kommunalbestyrelsen
bør i et vist omfang undersøge evt. ved
stikprøvekontrol, om de indberettede indvindingsmængder kan
antages at være realistiske. Kommunalbestyrelsen må rette i de
indberettede mængder, når undersøgelserne giver grund til
det. Endelig indsamler kommunalbestyrelsen resultater af de tekniske
tilsynsbesøg på vandværkerne.
Kommunerne er forpligtet til at opbevare materialet i
mindst 5 år.
9.2. Indberetninger til amtsråd og
embedslægeinstitutioner.
Indberetning af analyseresultater
Resultatet af drikkevands- og grundvandskontrol sendes
direkte fra det valgte analyselaboratorium til amtsrådet og
embedslægeinstitutionen (§ 29). Embedslægeinstitutionen kan, hvis
det ønskes, træffe aftale med analyselaboratoriet om kun at
modtage oplysninger om overskridelser. Overskridelser af kvalitetskravene i
forbindelse med driftskontrol på vandværker indberettes fra
kommunalbestyrelsen til amtsrådet og embedslægeinstitutionen.
Kommunalbestyrelsen underretter ligeledes amtsrådet og
embedslægeinstitutionen om resultatet af det tekniske tilsyn.
Indberetning af indvindingsmængder
Kommunalbestyrelsen indberetter, jf. § 23, stk. 2, inden
1. april det foregående års vandforbrug modtaget fra
vandindvindingsanlæggenes ejere til Amtsrådet i det amt,
vandindvindingsanlægget er beliggende. De indberetningspligtige
anlæg er anført i afsnit 7.
Meddelelse om afgørelser
De afgørelser, der træffes af
kommunalbestyrelsen om indskridelse over for forhold, der opdages ved
drikkevandskontrollen og ved det tekniske tilsyn, meddeles amtsrådet og
embedslægeinstitutionen.
Tilsvarende meddeler amtsrådet kommunalbestyrelsen
og embedslægeinstitutionen sine afgørelser. Der kan f.eks.
være tale om overskridelse af den tilladte indvindingsmængde for
et anlæg, hvis indvinding kræver tilladelse fra amtsrådet,
eller der kan være tale om overtrædelse af andre vilkår i
en sådan tilladelse, f.eks. vilkår om særlig kontrol med
vandets sammensætning.
9.3. Dataopbevaring i, og indberetning fra,
amtskommunerne.
Amtskommunerne vil som ansvarlige for vandressourcerne
opbevare de vandforbrugs- og vandkvalitetsdata, der modtages fra
kommunalbestyrelserne i den pågældende amtskommune.
Amtskommunerne indsamler ud over disse data også selv data fra
grundvandsovervågningsnettet, etableret i forbindelse med
vandmiljøplanen.
En række amtskommuner har allerede oprettet
databaser til lagring af disse data. Det er hensigten, at alle amtskommuner
får mulighed for at lagre data i databaser.
Dataindberetning til Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har anmodet amtsrådene om at
indberette oplysninger om indvindingsmængde og vandkvalitet til
Miljøstyrelsen (§ 30) inden 1. juni i det efterfølgende
år.
Amtskommunerne indberetter tillige til
Miljøstyrelsen de midlertidige dispensationer, der gives med baggrund
i jordlagenes og jordbundens beskaffenhed og struktur (§ 5).
9.4. Indberetning til, og dataopbevaring i,
Miljøministeriet.
Landsdækkende oversigter
De indberettede oplysninger fra amtskommunerne danner
baggrund for Miljøstyrelsens udarbejdelse af landsdækkende
oversigter over vandindvinding og vandkvalitet til brug i national og
international sammenhæng.
Indberetning af ændringer
De af Miljøstyrelsen ønskede
vandindvindings- og forbrugsdata indberettes til Miljøstyrelsens
vandressourceregister på Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Oplysningerne i vandressourceregisteret fremgår af bilag 2. Almene
vandværker og enkeltindvindere, der indvinder mere end 3.000
m3 vand pr. år, indberetter årligt de oplysninger, som
er anført i vedlagte bilag 3 og 4. Mindst hvert femte år
bør de øvrige anførte oplysninger i bilag 2 opdateres,
og eventuelle ændringer indberettes.
Rentvandsregisteret
Drikkevandskvalitetsdata indberettes til
Miljøstyrelsens Rentvandsregister på Danmarks Geologiske
Undersøgelse. Indberetningsomfanget svarer til omfanget af de
udførte analyser for "Normal kontrol" og "Udvidet kontrol" med
tilhørende specialanalyser for de forureninger, der er målt i
indvindingsområdet.
Råvandsregisteret
Data fra "Boringskontrol" og grundvandsovervågningen
indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelses
Råvandsregister. Indberetningsomfanget svarer til de foretagne analyser
af denne art.
Indberetningsfrekvensen for alle data bør
være en gang om året, således at data fra et
kalenderår indberettes senest 1. juni i det efterfølgende
kalenderår.
Formatet af indberetningen fastlægges efter § 30,
stk. 2, af Miljøstyrelsen efter forhandling med de kommunale
organisationer. Den praktiske tilrettelæggelse af amtskommunernes
indberetning baseres på aftaler mellem amtskommunen og
Miljøstyrelsen og gennemføres i samarbejde med fagdatacentret
for borings- og grundvandsdata på Danmarks Geologiske
Undersøgelse.
9.5. Dataindberetning til De europæiske
Fællesskaber i Brüssel.
Kommissionen kan anmode om indberetninger om de danske
vandværker. Dette medfører, at Miljøstyrelsen skal
indsamle de regionale data fra drikkevandskontrollen og udarbejde rapporter
til kommissionen om drikkevandets tilstand i Danmark. Kommissionen er i
særlig grad interesseret i, om kvalitetskravene er overholdt, og om der
er givet en dispensation som følge af jordlagenes beskaffenhed og
struktur, samt hvad der besluttes om at forbedre vandkvaliteten på
vandværker, der ikke overholder kvalitetskravene (§ 5).
10. Afgivelse af påbud/forbud, samt klage og
straf
Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelse
efter bekendtgørelsen kan påklages til
Miljøstyrelsen.
Påbud og forbud
Vandforsyningslovens kapitel 12 indeholder bestemmelser om
fremgangsmåden ved afgivelse af påbud eller forbud i forbindelse
med gennemførelse og opfølgning af kontrollen og tilsynet med
vandforsyningsanlæggene.
Klage
Vandforsyningslovens kapitel 13 angiver de nærmere
muligheder for at klage over kommunale og amtskommunale afgørelser. En
klage vil som hovedregel have opsættende virkning for
påbudets/forbudets iværksættelse indtil klagemyndighedens
afgørelse foreligger.
Straf
I bekendtgørelsens kapitel 8 er nærmere
redegjort for de straffemæssige foranstaltninger, som
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan bringe i anvendelse med henblik
på at effektuere et meddelt påbud eller forbud.
Specielt skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsens
beslutning om hyppighed og omfang af den regelmæssige kontrol med
vandforsyningsanlæggene kan påklages til Miljøstyrelsen,
men at selve gennemførelsen af tilsynet og kontrollen ikke er omfattet
af klageadgangen. Her må tilsynsmyndigheden udnytte den adgangsret, der
har hjemmel i bekendtgørelsens § 28 og vandforsyningslovens § 64.
Kommunalbestyrelsens iværksættelse af andre
undersøgelser end de regelmæssige kan ikke påklages til
Miljøstyrelsen.
Bilag 1
Tilsynsskema for vandværk 19
Benævnelse
Tilstand
Ja
Nej
Ændres
Bemærkninger
Kildeplads/
indvindingsareal
indhegnet
renholdt og ryddeligt
Brønde
indhegnet
aflåst dæksel eller lem
ventilation
tærrænfald fra brønd
tæt overfladebelægning om br.
renholdt og ryddeligt
Boring med tørbrønd eller overbygning
indhegnet
aflåst dæksel eller lem
vandtæt aflukning af borerør
pejlemulighed
ventilation
tærrænfald fra bygværk
renholdt og ryddeligt
Filteranlæg
indhegnet
aflåst dør
udv. vedligeholdelse god
indv. vedligeholdelse god
luftindtag og vent. beskyttet
fungerer iltningsanlæg
- tilsætningsanlæg
- åbne filteranlæg
- trykfilteranlæg
Rentvandsbeholder
Højdebeholder
Vandtårn
indhegnet
utætheder
aflåst dør eller lem
ventilationsåbn. beskyttet
overløbsrør beskyttet
renholdt og ryddeligt
Slambassin
indhegnet
aflåst låge
renholdt og ryddeligt
Råvandspumper
Rentvandspumper
Hydrofor
Hjælpemaskiner
Doseringsanlæg
Vandmålere
Andre instrumenter
Ventiler og styreorganer
Rørledningsanlæg
driftsmæssig
-
-
-
-
-
-
tilstand
-
-
-
-
-
-
-
god
-
-
-
-
-
-
-
Sikkerhedsforhold
gode
El-installation
god
Eftersyn foretaget den
Kopi tildende ejeren den
(tilsynsførende)
Bilag 2
Vandressourceregistrets oplysninger om
vandindvindingsanlæggene
Amtskommune
Amtskode
Amtets journalnr:
Vandværk
Kommunenavn:
Kommunenr:
Anlægstype:
Løbenummer:
Under anlægsnummer:
Opførelsesår:
Senest ændret år:
Ejerforhold:
Beliggenhed:
UTM zone, østlig og nordlig koordinat
Boringer
Vandtype, der indvindes og behandles
Vandbehandling:
Beluftningstype:
Forfilter åben/trykfilter m2 filterareal
Efterfilter åben/trykfilter m2 filterareal
Anden behandling
Rentvandsbeholder m3 rumfang
Vandmåling på anlæg
Borings løbenummer:
UTM zone, østlig og nordlig koordinat
Boringstype
Indvinding og levering
Tilladt indvinding m3 pr. år
Tilladt indvinding m3 pr. time
Tilladelsesdato
Åremål for tilladelsen
Tilladelsestype
Opdateringstype
Indlæggelsesdato
Rettelsesdato
Ledningsnet
Indvinding på anlægget
Leveret til andre værker i kommunen
Modtaget fra andre værker i kommunen
Leveret til vandværker uden for kommunen
Modtaget fra vandværker uden for kommunen
Vandværkets eget forbrug
Samlet udpumpet vandmængde
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
Højdebeholder m3 rumfang
Ledningsnettets længde
Vandmåling hos forbrugerne
Vandforbrug i
forsyningsområdet
Parcelhuse
Etageboliger
Landhuse
Institutioner
Fritidshuse
Landbrugsdrift
Gartneridrift
Andre indvindingsanlæg
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
Andet erhverv
Forbrug til kølevand/skyllevand
Hotel/camping
Personer forsynet fra vandværket
Samlet vandforbrug i forsyningsområdet
Årstal
m3/år
m3/år
m3/år
m3/år
Oppumpet vandmængde
Ejendommens areal
Vandet
Drivhusareal
Årstal
m3/år
ha
ha
m2
Bilag 3
INDBERETNINGSSKEMA
for vandværker og virksomheder med
egenindvinding
Indberetningsår: 199
Vandværkets navn:
Vandværkets ejer:
Anlægsnummer:
Løbenummer:
Boringsnumre:
DGU nr:
Vandindvindingstilladelse til grundvand Vandindvindingstilladelse til
overfladevand
Tilladelsesdato:
Åremål:
Amtsnummer:
Kommunenummer:
m3/år
m3/år
Indvundet vand på eget anlæg
Udpumpet vand fra eget anlæg
m3/år
m3/år
Bilag 4
INDBERETNINGSSKEMA
for vandindvinding til vanding
Indberetningsår: 199
Ejendommens ejer:
Ejendommens adresse:
Anlægsnummer:
Løbenummer:
Ejendommens areal:
Boringsnumre:
DGU numre:
Vandindvindingstilladelse til grundvand:
Vandindvindingstilladelse til overfladevand:
Tilladelsesdato:
Åremål:
Amtsnummer:
Kommunenummer:
m3/år
m3/år
Indvundet vandmængde v. vandmåler eller
"" v. el måler eller
"" v. timetæller eller
"" v. anden målemetode
Indvundet vandmængde omregnet til m3
Vandet markareal ha
Vandet væksthusareal m2
Afgrødeart: sæt kryds
Græs
Korn á
Roer
Majs
Frø
Kartofler
Andet, angiv art
m3/år
kWh
t
m3/år
Bilag 5
Kontrol af organiske mikroforureninger i
indvindingsoplandet
Bekendtgørelsens kvalitetskontrol er blevet
ændret således, at der nu også stilles krav om kontrol med
organiske mikroforureninger i boringsvand og i behandlet vandværksvand.
Organiske mikroforureninger er en betegnelse for vandforureninger med
organiske stoffer på mikrogramniveau.
De organiske stoffer kan nedsives og transporteres med
grundvandet til indvindingsboringerne. På en kildeplads med flere
indvindingsboringer ses en begyndende forurening oftest i een eller i
få af boringerne. Siden kan forureningen brede sig til alle
kildepladsens boringer. Boringskontrollen er blandt andet indført for
at opdage og stoppe en forureningstrussel på et indledende stadium,
hvor kun een eller få boringer er ramt. En begyndende forurening kan
skjule sig i fortyndingen med vand fra andre uforurenede boringer, hvis kun
det samlede råvand (alt det oppumpede grundvand) undersøges.
Hvis kun det behandlede vand fra vandværket undersøges, vil en
begyndende forurening først opdages endnu senere, fordi
luftningsprocessen kan reducere indholdet af organiske stoffer (især
flygtige opløsningsmidler). Boringskontrol skal derfor bruges til en
tidlig sporing af grundvandsforureninger, mens vandværkskontrollen er
en kontrol på, at det vand, der leveres til forbrugerne, er af god
kvalitet.
Som et led i "Udvidet kontrol" med det behandlede vand
på vandværket og "Boringskontrol" med grundvandet skal det
tillige vurderes, om der i vandforsyningsanlæggets
grundvandindvindingsopland er forureningskilder, der bør føres
særskilt kontrol med. I dette bilag beskrives, hvad et
grundvandsindvindingsopland er. Der peges tillige på hvilke
forureningskilder Miljøstyrelsen anser for mulig truende for
grundvandskvaliteten samt de indikatoranalyser, der kan anvendes til at
kontrollere, om grundvandet forurenes fra disse kilder.
1. Bestemmelse af vandforsyningens
indvindingsopland.
Enhver grundvandsoppumpning vil danne en
sænkningskegle, inden for hvilken vandet strømmer mod
indvindingsboringen. Det areal, hvor grundvandet strømmer mod
indvindingsboringen, kaldes boringens indvindingsopland.
Størrelsen af indvindingsoplandet er afhængig
af en række faktorer for eksempel grundvandsreservoirets hydrauliske
egenskaber, områdets geologi og hydrogeologi og grundvandsspejlets
naturlige hældning. Med sidstnævnte menes grundvandets
hældning, såfremt der ikke foretages indvinding i boringerne
på kildepladsen.
Amtskommunerne foretager beregninger og vurderinger af
vandværkernes indvindingsoplande, når der gives tilladelse til
vandindvinding. Det vil derfor være rimeligt at rette henvendelse til
amtskommunen for at høre, om man ligger inde med de relevante data om
vandforsyningens indvindingsopland.
2. Mulige forureningskilder til
grundvandsforurening
Først må tilsynsmyndigheden tage stilling
til, om der i vandværkets indvindingsområde har været eller
er aktiviteter, som kunne være kilde til en forurening af grundvandet.
Det må for eksempel undersøges, om der på nogle arealer
har været grusgrave, som siden er fyldt op med affald. Da
kortlægningen af gamle affaldsdepoter har været i gang
længe, må det forventes, at hovedparten af de gamle depoter er
kendt i dag, både lossepladser og nedlagte produktionsvirksomheder/
værksteder. Viden herfra sammen med evt. anden begrundet mistanke
må danne udgangspunkt for kontrollen.
En række produktionsvirksomheder og forskellige
forureningskilder som lossepladser, nedsivningsanlæg samt utætte
kloakledninger har vist sig at kunne give anledning til grundvandsforurening.
I tabel B 5.1 er de forskellige virksomhedstyper anført sammen med
deres typisk mulig anvendte forureningstruende stoffer. Disse
virksomhedstyper har i adskillige tilfælde givet anledning til
grundvandsforurening for eksempel ved udslip fra utætte kloakledninger
og utætte kemikalietanke (især med opløsningsmidler) eller
ved uhensigtsmæssig kemikaliehåndtering på ejendommen.
Der er for hver virksomhedstype anført et
varierende antal grundvandstruende stoffer, som alle eller enkeltvis kan have
været anvendt i den periode, denne type virksomhed har været i
drift i Danmark. Virksomhederne kan også have anvendt andre stoffer,
der tillige kan medføre jordforurening, men de er ikke medtaget i
tabel B 5.1.
I årenes løb har virksomhederne skiftet
produktionsmåde og produkter, og selvom der i tabel B 5.1 er gjort et
forsøg på at medtage både nuværende og tidligere
kendte produktionskemikalier, kan en sådan oversigt aldrig blive
dækkende for alle virksomheder inden for de nævnte typer.
I tabel B.5.1 er der tillige anført forslag til
analyser for de forurenende stoffer, der har været anvendt, de
såkaldte indikatoranalyser.
Ud over de i tabel B 5.1 anførte virksomhedstyper,
kan der både på disse og på andre virksomheder, som ikke i
sig selv anvender særlig grundvandstruende kemikalier i sin produktion,
være en risiko for grundvandsforurening fra spild eller udslip fra den
på ejendommen nedgravede olietank. Der vil i særlig grad
være en risiko ved de virksomheder, der har store olietanke, som
hyppigt påfyldes, idet der her er både stor
påfyldningsrisiko og stor vanskelighed ved at opdage mindre
lækager, selvom der pejles hyppigt.
3. Mulige fladebelastende forureninger.
Anvendelse af bekæmpelsesmidler (pesticider) i
landbruget kan udgøre et grundvandsforureningsproblem, hvis stofferne
ikke har nået en fuldstændig nedbrydning, inden de er
transporteret med regnvandet til det grundvand, der indvindes. Det har ved
grundvandsundersøgelser i Danmark og i en række andre lande vist
sig, at visse pesticidtyper gik igen ved målinger. Da
Miljøstyrelsen i 1987 udarbejdede et program for
grundvandsovervågningen blev der lagt vægt på at medtage de
pesticider, der havde haft vid udbredelse i Danmark i en lang række
år, og som samtidig var fundet i grundvandet enten her eller andre
steder. I Miljøstyrelsens arbejdsgrupperapport nr. 14, 1987
"Analyseprogram for det statslige grundvandsovervågningsnet" blev der
givet tabeller over pesticidforbrug og -art i forskellige år samt
særlig grundvandstruende pesticider, deres udbredelse og
anvendelsesområde. Tabellerne fra rapporten er blevet opdateret,
revideret og tilføjet et par pesticider, som siden er fundet at
være grundvandstruende. Resultaterne er vist i tabellerne B 5.2 og B
5.3. Nogle pesticidtyper, især phenoxysyrerne (2.4 D, Dichlorprop,
Mechlorprop og MCPA), har været vidt anvendt i mange år, mens
andre for eksempel atrazin fortrinsvis har været anvendt til
særlige produktioner, majsdyrkning og skovbrug.
4. Valg af analyser i et
grundvandsindvindingsopland.
Når der skal vælges analyseparametre til
kontrol af mulig grundvandstruende aktiviteter i et opland, må der
lægges vægt på:
h
antallet af mulige forureningskilder
h
størrelsen af kilderne
h
arten af kilderne
h
om grundvandsområdet i øvrigt modtager forurening fra
fladebelastninger og fra andre områder.
Forureningskilder
Kontrolprogrammet må derfor tage hensyn til, om der
blot er en enkelt mulig forureningskilde i området af ringe
størrelse, for eksempel et enligt hus med en olietank, eller om der er
et helt stort parcelhusområde fra 1960erne med hver sin olietank. I
førstnævnte tilfælde vil det kun undtagelsesvis (stor
lækage eller spild eller meget lille indvindingsopland) være
rimeligt at foretage kontrol for olieprodukter, mens det andet tilfælde
kan udgøre en grundvandsrisiko af betydning for ressourcen, som
må kontrolleres.
Med lossepladser inden for grundvandsindvindingsoplandet
skulle udslip herfra kunne ses på en øgning af grundvandets
indhold af sulfat, calcium, klorid, jern, mangan og noget senere fra kalium
og ammonium. Det er derfor ikke nogen nødvendighed at supplere med
organiske specialanalyser hver gang, der udføres "Udvidet kontrol".
Men det bør gøres lejlighedsvis og især, hvis de
nævnte sporingsparametre viser en stigning.
Den meget omfattende liste over mulige forureningskilder i
tabel B 5.1 skal ikke forstås således, at hver gang en af de
nævnte virksomheder er til stede i et opland, skal de tilhørende
indikatoranalyser foretages sammen med "Udvidet kontrol" eller
"Boringskontrol", men der bør med passende mellemrum undersøges
for nedenstående indikatoranalyser. I enkelte tilfælde kan
suppleres med andre analyser, som angivet i tabel B 5.1.
Ikke flygtigt organisk carbon (NVOC)
Flygtigt organisk carbon (VOC)*)
Adsorberbart organisk halogen (AOX)
Flygtigt organisk halogen (VOX)
*) Ved bogens udgivlse er der analysemæssige
problemer med denne parameter. I løbet af kort tid forventes disse
problemer afklaret.
Klorholdige opløsningsmidler (klorerede
alifater)
Trichlormethan
Tetrachlormethan
Trichlorethylen
Tetrachlorethylen
1.1.1-Trichlorethan
Fenoler
Phenol
Cresol o,m,p
Xylenol (6 isomere)
Anionaktive detergenter
GC screening (sur/neutral extraktion)
Kulbrinter fra olie og terpentin
Benzen
Toluen
Xylener
Naphtalen
Vandblandbare opløsningsmidler
acetone
æter
methanol
Programmet kan udmærket deles således, at der
for eksempel undersøges for en af de nævnte indikatoranalyser
det ene år og for en af de andre et andet år. Ideen er, at de
nævnte indikatorer udføres med mellemrum og at man når
igennem programmet over en årrække. I hidtil sete
grundvandsforureninger i områder med virksomheder, både store og
små, indgår oftest opløsningsmidler, især
klorholdige opløsningsmidler. Analyser herfor bør derfor
være hyppigt repræsenteret i et kontrolprogram.
Fladebelastninger.
Er vandindvindingsoplandet beliggende i et
landbrugsområde bør det lejlighedsvis kontrolleres, om de
anvendte pesticider har givet anledning til grundvandsforurening. Før
der tages stilling hertil, må det vurderes om grundvandet er
ældre (det vil sige mere end 40 år) end pesticidanvendelsen af de
typer, der i dag betragtes som mulige grundvandsforurenende typer. I
grundvand uden indhold af nitrat er det således sandsynligt, at
analyser vil vise ingen eller lave pesticidindhold. Omvendt har nitratholdigt
grundvand en mulighed for tillige at indeholde pesticider.
Det er sjældent let at vælge hvilken eller
hvilke typer pesticider, der bør kontrolleres i drikkevandet, fordi
der også skal tages hensyn til, at pesticiderne, der evt. kan
være til stede i drikkevandet, er blevet anvendt på arealet for
lang tid siden. Det er derfor vanskeligt at skaffe den nødvendige
viden om hvilke pesticider, der har været brugt. Sandsynligvis er denne
viden ikke længere til stede. Da pesticidanalyser samtidig hører
til de relativt bekostelige analyser, er der imidlertid et stærkt
ønske om at begrænse antallet af pesticidtyper og kun at
foretage målrettede undersøgelser heraf. I denne forbindelse
skal man især være opmærksom på, at indhold af en
stor del af pesticiderne giver anledning til afsmagsproblemer i drikkevandet.
Forekomst af afsmag, klager over kemikaliesmag, kan derfor ses som en
indikation på, at nærmere undersøgelser for pesticider er
nødvendige.
Et andet udgangspunkt kan derfor være at indhente
oplysning om de tidligere dyrkede afgrøder i området, fordi
visse typer pesticider er beregnet til specielle afgrøder (se tabel B
5.3). Samtidig er det rimeligt at antage, at de pesticider, der er brugt i de
største mængder, er anvendt i næsten hvert eneste
indvindingsopland. Ud fra denne forudsætning kan der vælges at
foretage undersøgelse for phenoxysyrer, men især kan det
anbefales at undersøge for deres nedbrydningsprodukter, forskellige
klorfenoler.
Phenoxysyrer
2.4 D
Dichlorprop
MCPA
Mechlorprop
Klorfenoler
4-chlor,-2-methylphenol
6-chlor,-2-methylphenol
2,4-dichlorphenol
4,6-dichlor-2-methylphenol
2,6-dichlorphenol
pentachlorphenol
Dernæst bør man overveje om andre pesticider,
der kan have været anvendt, også bør medinddrages. Dette
vil være påkrævet ved vand, der har afsmag, og hvor der
hverken er fundet indhold af phenoxysyrer eller af klorfenoler.
Tabel B 5.1.
Forureningstype
Anvendte/dannede stoffer
Organiske
indikatoranalyser
Asfaltfabrikation
Autoreparationsværksteder
Bekæmpelsesmiddelfremstilling
lagring og blanding
Benzinstationer
Fenoler, olieprodukter
Spildolier, benzin, glycoller, detergenter. Med lakering tillige
opløsningsmidler (spildevand kun til tæt kloak eller
samletank)
Mange typer kemikalier, afhængig af produkter. Flere phenoxysyrer,
klorerede fenoler. Evt. organiske kviksølvforbindelser. Især
risiko ved brand, hvis arealet er ubefæstet og uden afløb til
kloak
Benzin, diesel
Fenoler, GC screening
Detergenter,
GC screening.
Organiske blyforbindelser.
Klorerede alifater
Afhængig af produktionen.
Klorfenoler, hvis de indgår i produktionen.
Evt. organiske kviksølvforbindelser
GC screening
Boligområder m. spildevandsnedsivning
Elektroindustri
Farve- og lakfabrikker
Galvaniseringsanstalter
Garverier med farvning
Garverier uden farvning
Gasværker
Glasuld/glasfiber/mineraluldproduktion
Grafisk Industri
Industrilakering
Organisk stof, detergenter, bakterier
Opløsningsmidler af forskellig art
Opløsningsmidler især terpentin, MIBK, acetone, butyl- og
isobutylacetat, klorholdige opløsningsmidler, æter m.m.
Klorholdige opløsningsmidler, cyanider, metaller, syrer
Klorholdige opløsningsmidler, terpentin, petroleum, acetone,
toluen, butyl- og isobutylacetat
Formentlig ingen opløsningsmidler
Fenoler, cyanider, ammonium, tjære
Fenol, formaldehyd
Opløsningsmidler af forskellig art
Opløsningsmidler af forskellig art
NVOC, anioniske detergenter, kimtal
Klorerede alifater,
GC screening.
Vandblandbare opløsningsmidler
GC screening (FID)
VOC
VOX.
Vandblandbare opløsningsmidler
Klorerede alifater.
Cyanider, hvis de er anvendt
Klorerede alifater
VOC, GC screening
Fenoler
GC screening
Fenol
GC screening
Klorerede alifater
GC screening
Klorerede alifater
Jern- og metalstøberier
Kabelfabrikker
Kemisk industri (organiske basiskemikalier)
Korn- og foderstoffirmaer, frøhandel
Limfabrikker
Lossepladser
Lufthavne
Maskinindustri
Medicinalindustri
Mineralolieraffinaderier
Fenol, formaldehyd, isopropanol, olie
Klorerede opløsningsmidler Plastblødgørere,
klorparafiner
Afhængig af produktion
Pesticider, tjære m.m.
risiko ved brandslukning i ejendomme uden befæstet areal og uden
kloaktilslutning
Acetone, toluen, acetater, klorholdige opløsningsmidler m.m.
Organiske stoffer, fenoler, metan
evt. opløsningsmidler jern, mangan, calcium
Benzin, olieprodukter
glycoller, urea
Køle/smørevæsker, klorholdige
opløsningsmidler
Forskellige opløsningsmidler herunder klorholdige. Andre stoffer
helt afhængig af produktion
Olieprodukter af enhver art
Fenol
GC screening
Klorerede alifater
Phthalater
Må specificeres efter produktionen
Normalt ingen
evt. ved brand: Pesticider, som er opbevaret
GC screening
Klorerede alifater VOX
NVOC, VOC
Fenoler
Bakterier
GC screening
NVOC
Klorerede alifater GC screening
Klorerede alifater
GC screening
VOX, AOX, VOC
Vandblandbare opløsningsmidler
GC screening
Møbelindustri
Papir- og papfabrikker
Plastvareindustri
Renserier
Servicestationer
Skibsværfter og bådebyggerier
Skrothandler
Sæbe- og toiletmiddelartikler
Saltoplag
Tagpapfabrikker
Tekstilfarverier og imprægningsfabrikker
Transportvirksomhed
Træimprægneringsanstalt
Lime, lakker, opløsningsmidler
Organisk stof, organiske klorforbindelser, organisk kviksølv
Hårdplast, PVC, PE o.l. ikke grundvandstruende. Ved
polyesterproduktion: styren, metylenklorid, acetone
Klorholdige opløsningsmidler
Som benzinstationer og autoreparationsværksteder
Smøreolier, benzin, opløsningsmidler af mange slags, styren,
tjære
Som autoreparationsværksteder
Detergenter (anion, kation og nonion), sprit evt. acetone
Cyanider, salt
Fenoler, Xylen, olie, tjære
Detergenter, org. klorforbindelser, benzin, terpentin,
brandhæmmere
Som autoreparationsværksteder
Klorfenoler, (pentaklorfenol), nitrofenoler, opløsningsmidler,
organiske tinforbindelser
GC screening
NVOC, AOX, VOX
GC screening
VOC, VOX
Klorerede alifater
GC screening
Anioniske detergenter
NVOC, VOC
Cyanider (klorid)
Fenoler
GC screening
Anioniske detergenter
GC screening
Klorerede alifater
GC screening
Fenoler
Trælasthandel
Tømrer- og snedkerforretninger
Ved uoverdækket opskæring (savsmuld), fenoler. Ved
uoverdækket opbevaring, mindre mængder imprægneringsmidler
(se træimprægneringsanstalt)
Lim/lak opløsningsmidler
Fenoler
GC screening
Tabel B 5.2.
De mest solgte bekæmpelsesmidler i udvalgte
år angivet ved tons/år virksomme stoffer.
- stoffet ikke anvendt i det pågældende
år
I tons
1956/57
1969
1977
1984
1988
Fungicider:
Capafol, Captan, Folpet
Carbendazim
Mancozeb, Maneb, Zineb
Quintozen
Svovl
Thiram, Ziram
39
-
16
1
111
55
114
-
162
413
307
100
117
3
257
20
260
53
97
97
1503
10
47
28
60
3
433
-
53
33
Herbicider:
Alachlor
Amitrol
Atrazin
Bentazon
Chlormequat-Chlorid
Clopyralid
2, 4 D
Dalapon
Dichlorprop
Dinoseb
Dinuron, Linuron,
Monuron, Jordolie
DNOC
Hexazinon
Isoproturon
Maleinhydrazid
MCPA
Mechlorprop
Natriumchlorat
Phenmedipham
Simazin
TCA
Trifluralin
-
-
-
-
-
-
28
-
-
7
398
26
-
-
-
548
-
<1
-
<1
-
-
-
14
6
-
2
-
55
-
1358
45
176
86
-
-
4
808
62
470
78
20
476
1
1
26
28
3
22
-
254
-
1426
71
115
59
-
7
184
700
189
190
92
32
480
7
9
19
89
38
322
12
245
7
825
237
56
142
5
43
<1
448
673
88
108
51
49
98
-
5
60
71
209
23
130
4
523
105
22
-
9
65
<1
463
458
44
118
33
3
26
I tons
1956/57
1969
1977
1984
1988
Insektcider:
Aldicarb
Carbofuran
DDT
Dimethoat
Lindan
Parathion og parathionmethyl
Jorddesinfektionsmiddel:
1.3 Dichlorpropylen
Dazomet
Metam
Methylbromid
-
-
39
-
13
57
-
-
-
2
-
-
42
19
12
232
-
-
<1
2
2
5
1
12
9
230
-
10
<1
58
2
5
-
72
6
171
20
7
36
48
2
3
-
58
8
26
15
5
21
43
Tabel B 5.3.
Anvendelse af potentielt udvaskelige pesticider
Middel
Skønnet %
1977
areal behandlet 1988
kg el. l pr. ha
kg akt. stof pr. ha
Anvendelsesområder
Alachlor
0,02
0,2
4
1,8
Raps
Aldicarb
-
0,1
2-7
0,2-0,7
Roer, planteskole
Amitrol
0,14
0,02
7
7
Frugtplantager, udyrkede arealer
Atrazin
1
2
1-15
0,5-7,5
Majs, skovbrug
Bentazon
0,1
2
3
1,5
Korn, ærter, bønner
Carbofuran
0,3
0,2
12
0,6
Majs, roer,
kartofler, kål
3,6-dichlorpicolinsyre
Clopuralid
-
6
1-2
0,1-0,2
Raps, bederoer
Dichlorprop
18
6
4-6
2-4
Korn
(primært vårsæd)
1,3-dichlorpropylen
-
0,003
300
165
Kartofler, væksthuse
Dinoseb
3
4
1-4
0,4-2
Korn (primært vintersæd), ærter
DNOC
1,2
-
4
1,8
Korn (primært vintersæd)
Hexazinon
-
0,2
7
1,75
Skov, udyrkede araler
Isoproturon
0,2
2
2,5
1,25
Korn
MCPA
17
11
2-3
1,5-2
Korn (primært vintersæd)
Mechlorprop
3
7
4-6
2-3,5
Korn (primært vårsæd)
Metamitron
0,1
6
4
3
Roer
Methylisothiocyanat*)
0,002
0,004
300-700
200-300
Kartofler, gulerødder, kål
Simazin
1
1
0,5-10
0,25-5
Frugtplantager, udyrkede arealer
TCA
1
0,01
10-25
9-22
Kvikbekæmpelse i stubmarker
*) Nedbrydningsprodukt af Dazomet og Metam
I beregningerne er det dyrkede areal sat til 2,7 mio.
ha.
% behandlet areal er udregnet ud fra salgstallene for 1977
og 1988.
Lignende dokumenter
- Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Retsinformation · 13. august 2025
- Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Retsinformation · 6. november 2025
- Sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelser om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme var helt eller delvist ugyldige Domsdatabasen · 1. april 2022
- Sag om prøvelse af tre forvaltningsafgørelser fra kommune, vedrørende fastlæggelse af kontrolprogram for private vandforsyningsanlæg på tre ejendomme ejet af sagsøger Domsdatabasen · 9. juli 2024
- Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevands-parametre. Retsinformation · 5. august 2026
- Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Retsinformation · 8. oktober 2015