TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 2. HVEM ER OMFATTET AF OPLYSNINGSPLIGTEN?
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Transfer pricing; kontrollerede transaktioner
2. Hvem er omfattet af oplysningspligten?
Kredsen af oplysningspligtige bliver
afgrænset i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, og der kan overordnet
opstilles tre betingelser for at være omfattet af bestemmelsen. For det
første skal der bestå en skattepligt til Danmark. Som den anden betingelse
kræves, at den skattepligtige er forbundet med en part i udlandet, og
endelig skal forholdet mellem den skattepligtige og den udenlandske part
falde ind under kontrolbegrebet.
Spørgsmålet om, hvornår der
foreligger skattepligt til Danmark, samt den juridiske afgrænsning af
hvilke fysiske og juridiske personer, som falder ind under bestemmelsen,
bliver nærmere beskrevet i afsnit 2.1. Kontrolbegrebet defineres i afsnit
2.2, og i afsnit 2.3 uddybes, hvad der efter reglerne nærmere forstås ved
en koncern. I afsnit 2.4 og 2.5 gives eksempler på hvilke selskaber mv. og
personer, som er omfattet af
oplysningspligten.
2.1 Den skattemæssige afgrænsning
Oplysningspligten for forbundne parter er
blevet lovfæstet med skattekontrollovens § 3 B. Oplysningspligten omfatter
skattepligtige, der kontrolleres af en udenlandsk fysisk eller juridisk
person, kontrollerer en udenlandsk juridisk person, er på anden måde
koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, har et fast driftssted
beliggende i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person
med fast driftssted i Danmark. De her anførte skattepligtige vil i det
følgende blive benævnt forbundne parter.
Som nævnt er både
fysiske og juridiske personer omfattet af oplysningspligten. Dette vil
sige, at såvel fysiske personer, der er aktionærer eller anpartshavere,
som fysiske personer, der driver personligt ejet virksomhed, er omfattet.
Læs alt
Tilsvarende gælder, at interessenter og kommanditister er omfattet, da
hver interessent eller kommanditist beskattes af sin andel af resultatet
mv. For så vidt angår juridiske personer, drejer det sig om aktie-,
anparts- og andelsselskaber samt foreninger, fonde
mv.
2.1.1 Skattepligt
Oplysningspligten omfatter alene
skattesubjekter undergivet fuld eller begrænset skattepligt til Danmark.
Reglerne om, hvilke fysiske personer der er fuldt eller begrænset
skattepligtige, findes i kildeskattelovens §§ 1 og 2, mens de for
selskaber og foreninger mv. findes i selskabsskattelovens §§ 1 og 2. For
fonde mv. findes reglerne i fondsbeskatningslovens § 1 sammenholdt med lov
om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende
fonde.
De skattepligtige fysiske personer vil typisk være
aktionærer, anpartshavere og selvstændigt erhvervsdrivende med en
personlig tilknytning til landet i form af bopæl eller et længerevarende
ophold i Danmark. Skattepligten er dog ikke betinget af dansk
statsborgerskab. De fysiske personer kan også være begrænset
skattepligtige, som udøver et erhverv med et fast driftssted i Danmark.
Eksempler på hvilke fysiske personer, der er omfattet af
oplysningspligten, vil blive gennemgået i afsnit 2.5.
De
skattepligtige juridiske personer vil typisk være aktie-, anparts- og
andelsselskaber samt fonde. Skattepligten kan være fuld eller begrænset.
De i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 opregnede selskaber og foreninger
mv. er fuldt skattepligtige, forudsat de er hjemmehørende her i
landet.
2.1.1.1 Ledelsens sæde
Selskaberne opregnet i selskabsskattelovens
§ 1 er som nævnt fuldt skattepligtige til Danmark, såfremt de er
hjemmehørende her i landet. Aktie- og anpartsselskaber, der er
registrerede i Danmark, er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i
Danmark, allerede fordi de er registrerede her i landet. Endvidere anses
selskaber og foreninger mv. for at være hjemmehørende her i landet, hvis
deres ledelse har sæde i Danmark. Det er i den forbindelse uden betydning,
om selskabet eller foreningen måtte være registreret her i landet eller i
et fremmed land.
Ved afgørelse af, hvor ledelsen har sæde, må
der lægges vægt på, hvordan der i selskabet eller foreningen mv. træffes
beslutninger. Det afgørende er således, hvor de beslutninger, der er
forbundet med den daglige ledelse af selskabet, træffes. Et selskab eller
en forening mv. vil derfor som hovedregel blive anset for at være
hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets
hovedsæde er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen, og ikke
direktionen, forestår den daglige ledelse, vil det være afgørende, hvor
bestyrelsen har sit sæde. Et eksempel herpå er den situation, hvor et
holdingselskab ledes af sin bestyrelse og bestyrelsen har sæde i
Danmark.
Reglerne angående ledelsens sæde betyder
eksempelvis, at hvis et udenlandsk selskab anses for hjemmehørende i
Danmark efter reglerne om ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 6, samt efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der
ikke er andre koncernforbindelser til udenlandske fysiske eller juridiske
personer, opfattes koncernen som en ren dansk koncern, og ingen af
enhederne i koncernen er omfattet af oplysningspligten efter
skattekontrollovens § 3 B.
2.1.1.2 Fonde
For så vidt angår fonde er hovedreglen, at
alle fonde, der direkte eller indirekte kontrollerer en udenlandsk
juridisk person eller har et fast driftssted beliggende i udlandet, er
omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Dog er "skattefri fonde", dvs. de
fonde, som ikke er omfattet af fondsloven og derfor ikke af
fondsbeskatningsloven, ikke skattepligtige og falder hermed uden for
bestemmelsens anvendelsesområde. Fondene bliver skattepligtige, når de er
omfattet af fondsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis fonden har et
erhvervsmæssigt element, skal den anmeldes til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Erhvervsdrivende fonde, der er registreret i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, vil derfor i kraft af registreringen være
hjemmehørende og dermed fuldt skattepligtige til Danmark, hvorfor de
bliver omfattet af oplysningspligten.
Fonde oprettet i
udlandet kan, uanset hvor fonden måtte være registreret, være fuldt
skattepligtig her til landet, hvis ledelsen har sæde her i landet, jf.
ovenfor om ledelsens sæde. Udenlandske fonde kan endvidere være omfattet
af oplysningspligten via et fast driftssted i
Danmark.
2.1.1.3 Fast driftssted
Skattekontrollovens § 3 B omfatter endvidere
skattepligtige, der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller en
udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark.
Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et
foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis i den hensigt at opnå
fortjeneste. Dette kan eksempelvis være et sted, hvorfra foretagendet
ledes, en filial, fabrik, en agent eller en anden afhængig repræsentant,
et bygningsarbejde, et værksted, en grube, en gas- eller oliekilde, et
stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. En person
med fuldmagt til at indgå aftaler i en anden stat i foretagendes navn kan
endvidere udgøre et fast driftssted.
For at en gren af en
virksomhed kan udgøre et fast driftssted, skal tre betingelser være
opfyldt: den skal konstituere et fast forretningssted, være fast med
tilknytning til et geografisk sted over en vis periode, og
virksomhedsudøvelsen for foretagendet skal udøves herfra/gennem dette
faste driftssted. For nærmere definition af fast driftssted henvises til
art. 5 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Eftersom forretningsstedet skal være fast, følger det heraf,
at et fast driftssted kun kan antages at foreligge, hvis forretningsstedet
har en vis grad af varighed, det vil sige, at det ikke er af midlertidig
karakter.
Selvom et fast driftssted efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1,
d, er skattepligtigt til Danmark kan en dobbeltbeskatningsoverenskomst
medføre, at Danmark i visse situationer har afgivet beskatningsretten, og
at der derfor ikke er oplysningspligt for det faste
driftssted.
Et bygge-, anlægs- og monteringsarbejde anses for
at udgøre et fast driftssted fra den første dag. Dog kan en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ifølge OECD's modeloverenskomst medføre, at
et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde først udgør et fast
driftssted, hvis det opretholdes i mere end 12 måneder, men denne periode
kan være fraveget i den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Et
fast driftssted beliggende i udlandet er skattepligtigt til Danmark efter
globalindkomstprincippet og er dermed oplysningspligtigt.
For
transaktioner mellem en virksomhed og et fast driftssted i udlandet
gælder, at det i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det
pågældende land kan være bestemt, hvorledes indkomsten i det faste
driftssted skal opgøres. Det er i sådanne tilfælde kun de transaktioner,
som efter disse regler kan henregnes til det faste driftssted, som skal
medtages på skema 05.021.
2.1.1.4 Sambeskatning
Et udenlandsk selskab, der indgår i en
frivillig dansk sambeskatning, er omfattet af oplysningspligten.
Betingelsen for frivillig sambeskatning med et udenlandsk datterselskab er
som hovedregel, at samtlige aktier eller anparter ejes af moderselskabet
selv og/eller af andre selskaber, der inddrages i sambeskatningen.
Sambeskatning kan dog tillades, såfremt det danske moderselskab ejer så
stor en del af det udenlandske datterselskabs aktie- eller anpartskapital,
som lovgivningen i det pågældende land tillader.
Det
udenlandske sambeskattede selskab er omfattet af skattekontrollovens § 3 B
for så vidt angår kontrollerede transaktioner med andre udenlandske
fysiske eller juridiske personer mv. For så vidt angår udenlandske
sambeskattede selskabers kontrollerede transaktioner med andre
skattepligtige i Danmark, påhviler oplysningspligten
sidstnævnte.
2.1.2 Oplysningspligt
Det er enhver af de skattepligtige forbundne
parter, der har pligt til at oplyse om koncernforhold mv., om der har
været kontrollerede transaktioner i indkomståret og i givet fald om arten
og omfanget af disse transaktioner. Formålet med oplysningspligten er at
få informationer om koncernforhold mv. og om arten og omfanget af
eventuelle kontrollerede transaktioner. Skattepligtige omfattet af
oplysningspligten skal indsende et udfyldt skema 05.021 som bilag til
selvangivelsen, som beskrevet i afsnit 4, også selvom de ikke har haft
nogen transaktioner med forbundne parter i indkomståret.
Det
skal endvidere bemærkes, at de skattepligtige er omfattet af
oplysningspligten hele året, og det er således ikke forholdene ved
udgangen af året, der er afgørende. Dette vil sige, at hvis man i løbet af
året i en kortere eller længere periode har været forbundet med en
udenlandsk fysisk eller juridisk person, som beskrevet i
skattekontrollovens § 3 B, er man pligtig til at udfylde og indsende bilag
05.021 med selvangivelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den
udenlandske filial er lukket midt på året, eller hvis et dansk selskab kun
har haft aktiemajoriteten i et udenlandsk datterselskab en del af
året.
Såfremt det er fastslået, at den fysiske eller
juridiske person er skattepligtig til Danmark, og således har opfyldt den
første betingelse for at være omfattet af oplysningspligten, må det
vurderes, om der er tale om en forbunden part. I det følgende vil
kontrolbegrebet blive gennemgået, og herefter vil det blive præciseret,
hvilke selskaber og personer mv., der er omfattet af oplysningspligten,
eksemplificeret ved figurer.
2.2 Kontrolbegrebet
Kontrolbegrebet i skattekontrollovens § 3 B,
stk. 2, afgør, om en skattepligtig person eller selskab er kontrolleret
eller kontrollerer og dermed er omfattet af reglerne om oplysningspligten
i denne lov. Før der kan være tale om kontrol, skal der efter loven være
tale om: direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af
aktiekapitalen og/eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne.
Begge kontrolmuligheder skal afprøves, og hvis en skattepligtig
kontrollerer eller kontrolleres gennem blot én kontrolmulighed, er den
skattepligtige omfattet af oplysningspligten.
Der vil i det
følgende blive redegjort for, hvilke aktier, som skal medregnes (i afsnit
2.2.1), hvilke aktier og stemmer der ikke skal medregnes (i afsnit 2.2.2)
samt for direkte kontrol (i afsnit 2.2.3), indirekte kontrol (i afsnit
2.2.4) og en kombination af disse (i afsnit 2.2.5). Afsnittene om direkte
og indirekte kontrol samt kombinationen af disse er illustreret med
figurer.
2.2.1 Aktier som skal medregnes
Når det skal afgøres, om en person eller
selskab kontrollerer et selskab, skal der i særlige tilfælde medregnes
aktier, som besiddes af andre.
Ved bedømmelsen af om en
person anses for at kontrollere et selskab, skal de aktier, som en person
i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust
stiftet af personen eller dennes nærtstående, eller fonde eller trusts
stiftet af disse, medregnes, jf. ligningslovens § 16 H stk. 1, 2-5.
pkt.
Ved nærtstående forstås den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre, børn og børnebørn og disses ægtefæller samt
dødsboer efter de ovennævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
En person, dennes
nærtstående og fonde/trusts stiftet af disse, skal ses som en helhed under
ét, således at alle aktier og stemmer, som besiddes af de nævnte, indgår i
bedømmelsen af, om der er tale om kontrol. Dette vises i Figur 1.
Først ses på slægtskabsforhold til andre personer, derefter på fonde og
trusts stiftet af disse, og dernæst på fonde og trusts stiftet af disse
fonde og trusts.
Figur 1: En person og dennes
nærtstående
Ved bedømmelsen af om et moderselskab anses
for at kontrollere et selskab, skal de aktier, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstående,
af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte
koncernforbundne selskaber, nærtstående mv., eller af fonde eller trusts
stiftet af disse, medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og
3. pkt.
2.2.2 Aktier og stemmer som ikke skal
medregnes
Besidder et selskab egne aktier, skal den
aktiekapital og de stemmer, som tilhører disse egne aktier, ikke medregnes
ved afgørelsen af, om der er tale om kontrol af selskabet.
Et
eksempel herpå kunne være, at D besidder 10 pct. af sin egen aktiekapital,
hvilket medfører, at M nu kun skal eje mere end 50 pct. af 90 pct. (90
pct. = 100 pct. - 10 pct.) af aktiekapitalen for at kontrollere D.
Resultatet bliver, at M i dette eksempel skal eje mere end 45 pct. af
aktiekapitalen i D.
Desuden skal der ved opgørelsen af
stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved
stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier, jf.
kursgevinstloven § 4, stk. 2. Et eksempel herpå er, at hvis et selskab har
sikret et mellemværende med et andet selskab med pant i debitors aktier,
anses selskaberne dermed ikke for koncernforbundne alene på grundlag af
den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået i forbindelse med
pantsætningen.
2.2.3 Direkte kontrol
For at der kan være tale om direkte kontrol,
skal et selskab eller person eje mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i et andet
selskab.
Figur 2 viser den situation, hvor M ejer mere
end 50 pct. af aktiekapitalen og dermed kontrollerer D. Det samme er
tilfældet, hvis der direkte kontrolleres ved hjælp af rådighed over mere
end 50 pct. af stemmerne.
Figur 2:
Selskab kontrollerer direkte et andet
selskab
2.2.4 Indirekte kontrol
Ved indirekte kontrol kontrollerer et
selskab eller en person et selskab gennem et mellemselskab. Der er i denne
situation forskel på, om der kontrolleres ved hjælp af aktiekapitalen
eller stemmerne.
Kontrol gennem
aktiekapitalen
Ved indirekte kontrol gennem
aktiekapital skal det vurderes, hvor meget selskab (eller person) A
forholdsmæssigt ejer af selskab C gennem mellemselskabet B. Den
forholdsmæssige del, som A ejer af C, udregnes på følgende
måde:
A's ejerbrøk af B gange B's ejerbrøk af C er
lig med A's ejerbrøk af C
Der følger nu et
eksempel, hvor selskab A gennem aktiekapitalen indirekte kontrollerer
selskab C gennem et mellemselskab B. Ejerbrøkerne skal være så store, at
A's forholdsmæssige ejerskab af C overstiger 50 pct.
Figur
3 viser den situation, hvor selskab C kontrolleres af selskab A gennem
et mellemselskab B. A ejer 65 pct. af aktiekapitalen i B, og B ejer 80
pct. af aktiekapitalen i C. A's ejerbrøk er: 80 pct. ganget med 65 pct.
lig med 52 pct., dvs. at A kontrollerer C ved en forholdsmæssig del af
aktiekapitalen på 52 pct.
Figur 3: Indirekte kontrol
gennem aktiekapitalen
Kontrol gennem
stemmer
Ved indirekte kontrol gennem
stemmerne skal selskab (eller person) A råde over mindst 50 pct. af
stemmerne i mellemselskab B, og selskab B skal så igen råde over mindst 50
pct. af stemmerne i selskab C, før A kontrollerer C. Stemmerne skal ikke
opgøres forholdsmæssigt som ved kontrol gennem
aktiekapital.
Figur 4 viser den situation, hvor et
selskab A kontrollerer et selskab C gennem et mellemselskab B ved hjælp af
rådighed over stemmerne. Selskab A råder over 55 pct. af stemmerne i
selskab B, og selskab B råder over 67 pct. af stemmerne i selskab C. Dvs.
at A kontroller C, fordi A råder over mere end 50 pct. af stemmerne i B,
og B råder over mere end 50 pct. af stemmerne i C.
Figur 4:
Indirekte kontrol gennem
stemmerne
2.2.5 Kombination af direkte og indirekte
kontrol
Det er muligt at kombinere direkte og
indirekte kontrol. Hvis et selskab således ikke kontroller et andet
selskab alene ved direkte eller indirekte kontrol, kan selskabet alligevel
falde ind under reglerne ved at sammenlægge aktier eller stemmer, som ejes
i det pågældende selskab direkte, med aktier eller stemmer, som ejes
indirekte.
Figur 5 viser den situation, hvor A ejer 70
pct. af aktiekapitalen i B og 5 pct. af aktiekapitalen i C, medens B ejer
70 pct. af aktiekapitalen i C. A ejer således 5 pct. plus 49 pct. (70 pct.
gange 70 pct. = 49 pct.) lig med i alt 54 pct. af aktiekapitalen i
C.
Figur 5:
Kombination af direkte og indirekte
kontrol med aktiekapitalen
Figur 6 viser den situation,
hvor A råder over 55 pct. af stemmerne i B og 15 pct. af stemmerne i C,
mens B råder over 45 pct. af stemmerne i C. A råder således over 15 pct.
plus 45 pct. lig med 60 pct. af stemmerne i C.
Figur 6: Kombination af direkte og indirekte
kontrol med stemmerne
2.3 Koncernbegrebet
Når der tales om en koncern i denne
vejledning, menes der det skatteretlige koncernbegreb efter
skattekontrollovens § 3 B og kursgevinstlovens § 4.
Skattekontrollovens § 3 B stiller følgende krav før to
selskaber indgår i en koncern: enten at der er ejerskab over mere end 50
pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne,
eller at der er tale om juridiske personer, der kontrolleres af samme
kreds af aktionærer. Når "samme kreds af aktionærer" skal defineres, skal
det vurderes, om ejerkredsen er sammenfaldende efter principperne i
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
2.4 Hvilke selskaber er omfattet?
I de kommende afsnit gives eksempler på
situationer, hvor et eller flere selskaber mv. er omfattet af
oplysningspligten i skattekontrollovens § 3 B. Det forudsættes, at
kontrolbegrebet i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.
Loven
opremser følgende betingelser for, hvornår en skattepligtig er
oplysningspligtig:
1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller
juridiske personer eller
2) kontrollerer udenlandske juridiske personer
eller
3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person
eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en
udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark
Udover de fem ovenstående punkter vil der blive
gennemgået følgende situationer:
- sambeskattede selskaber
-
fonde
- ledelsens sæde
Systematikken i dette kapitel vil
følge ovenstående oversigt, og der vil i de følgende afsnit blive
redegjort for disse situationer samt for hvem, der er oplysningspligt i
den enkelte situation. Der vil blive brugt illustrationer til at lette
forståelsen for, om et selskab er oplysningspligtigt. Illustrationerne er
kun eksempler og ikke en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor
selskaber er omfattet af oplysningspligten.
I bilaget
"Tegnforklaring" findes der en beskrivelse af, hvad tegnene og figurerne i
illustrationerne betyder.
2.4.1 Kontrolleres af udenlandske fysiske eller
juridiske prsoner
Et dansk skattepligtigt selskab, der
kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, er omfattet
af oplysningspligten.
I figur 7 kontrolleres et dansk
selskab D direkte af et udenlandsk selskab M, og derfor er selskab D
oplysningspligtig.
Figur 7:
Dansk selskab kontrolleres af et
udenlandsk selskab
I figur 8 kontrolleres et dansk
selskab D direkte af en udenlandsk fysisk person A, og derfor er selskab D
oplysningspligtig.
Figur 8: Dansk selskab kontrolleres af
udenlandsk fysisk person
I figur 9 kontrolleres et
dansk selskab D1 direkte og et andet dansk selskab D2 indirekte af et
udenlandsk selskab M. Dette medfører at D1 og D2 er oplysningspligtige i
forhold til det udenlandske selskab.
Figur 9:
Et dansk selskab kontrolleres direkte
og et andet indirekte af et udenlandsk
selskab
2.4.2 Kontrollerer udenlandske juridiske
personer
Et dansk skattepligtigt selskab, der
kontrollerer udenlandske juridiske personer, er omfattet af
oplysningspligten.
I figur 10 kontrollerer et dansk
selskab M et udenlandsk selskab, og derfor er M
oplysningspligtig.
Figur 10: Dansk selskab kontrollerer
udenlandsk selskab
I figur 11 kontrollerer et
dansk selskab M et udenlandsk selskab D2 indirekte gennem et dansk selskab
D1, og D1 kontrollerer direkte det udenlandske selskab. Begge danske
selskaber er oplysningspligtige.
Figur 11:
To danske selskaber kontrollerer et
udenlandsk selskab
2.4.3 Er koncernforbundet med en udenlandsk
juridisk person
Danske skattepligtige selskaber, der på
anden måde end via moder-datter forhold er koncernforbundet med
udenlandske juridiske personer, er ligeledes omfattet af
oplysningspligten. Begrebet koncernforbundet defineres som juridiske
personer, som kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
I
figur 12 kontrollerer de danske selskaber M indirekte og D1 direkte
et udenlandsk selskab D4, medens to andre danske selskaber D2 og D3 er
koncernforbundet med det udenlandske selskab, idet de kontrolleres af
samme aktionær, dvs. M. Alle de danske selskaber er
oplysningspligtige.
Figur 12: Danske selskaber der
kontrollerer direkte og indirekte samt er koncernforbundet med et
udenlandsk selskab
I figur 13 er illustreret et
dansk moderselskab M med to danske datterselskaber D1 og D2 og et
udenlandsk datterselskab D3. M er oplysningspligtig pga. kontrollen med
D3, medens D1 og D2 er koncernforbundet med D3 og dermed
oplysningspligtige.
Figur 13:
Danske selskaber der kontrollerer
direkte og er koncernforbundet med et udenlandsk
selskab
I figur 14 har en dansk person et dansk
selskab D2, medens hans danske søn har et udenlandsk selskab D1. Det
danske selskab er oplysningspligtigt, da det er koncernforbundet med det
udenlandske selskab. Dette skyldes, at når der i forbindelse med
koncernforbundethed er tale om nærtstående, skal disse betragtes som en
helhed og anses som samme person, jf. afsnit 2.3. Der er endvidere
oplysningspligt for sønnen, da han kontrollerer det udenlandske selskab
D1.
Figur 14:
En person med et dansk selskab og
hans søn med et udenlandsk selskab
I figur 15 har
en dansk og to udenlandske personer et udenlandsk I/S, som de hver
kontrollerer en tredjedel af. Dette udenlandske I/S kontrollerer et dansk
selskab D1 og et udenlandsk selskab D2. Da kontrolbegrebet ikke er opfyldt
for personerne, og da et I/S ikke er en juridisk person i
skattekontrollovens § 3 B's forstand, er der ingen kontrol vertikalt i
koncernen. Det danske selskab er imidlertid oplysningspligtigt, da det
kontrolleres af samme kreds af aktionærer som det udenlandske D2, nemlig
de tre interessenter, og er derfor koncernforbundet med
D2.
Figur
15: Dansk selskab koncernforbundet med
udenlandsk selskab gennem et
I/S
2.4.4 Selskaber mv. med et fast driftssted
beliggende i udlandet
Et dansk skattepligtigt selskab, der har et
fast driftssted beliggende i udlandet, er omfattet af
oplysningspligten.
I figur 16 har et dansk selskab M
et fast driftssted F i udlandet, og dette medfører, at det danske selskab
er oplysningspligtigt.
Figur 16: Et dansk selskab har et fast
driftssted i udlandet
2.4.5 Udenlandske selskaber mv. med et fast
driftssted i Danmark
Oplysningspligten for et udenlandsk selskab
med et fast driftssted i Danmark påhviler hovedkontoret (det udenlandske
selskab). Baggrunden for dette er, at det udenlandske selskab er
skattepligtigt til Danmark, når det udøver erhverv med fast driftssted i
Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2.
I figur 17 har
et udenlandsk selskab M et fast driftssted i Danmark F, og
oplysningspligten påhviler det udenlandske selskab.
Figur 17: Udenlandsk selskab med fast
driftssted i Danmark
2.4.6 Sambeskattede selskaber
Når et dansk selskab er sambeskattet med et
udenlandsk selskab, får det den betydning, at det udenlandske
sambeskattede selskab bliver oplysningspligtigt og skal oplyse om de
transaktioner, som det måtte have med andre udenlandske selskaber, som det
er koncernforbundet med. Oplysninger om transaktioner mellem
moderselskabet og det sambeskattede datterselskab oplyses af
moderselskabet.
Den eneste situation, hvor et udenlandsk
selskab, som er sambeskattet med et dansk selskab, ikke skal afgive
oplysninger, er, når koncernen kun består af ét udenlandsk selskab (det
sambeskattede udenlandske selskab), idet alle transaktioner i så fald vil
være oplyst af det danske moderselskab.
I figur 18 er
dansk selskab M sambeskattet med et udenlandsk selskab D. I denne
situation er det udenlandske sambeskattede selskab ikke
oplysningspligtigt, da der ikke findes andre udenlandske selskaber, og da
det danske moderselskab har oplyst om transaktionerne mellem M og
D.
Figur 18: Sambeskatning, hvor det
udenlandske sambeskattede selskab ikke er
oplysningspligtigt
I figur 19 er et dansk selskab
M sambeskattet med et udenlandsk selskab D1, og M kontrollerer desuden et
andet udenlandsk selskab D2. D1 er kun oplysningspligtig for eventuelle
transaktioner med D2, da transaktionerne med M dækkes af M's
oplysningspligt.
Figur 19:
Et dansk selskab har to udenlandske
datterselskaber og er sambeskattet med det ene
I figur
20 er situationen den samme som i figur 19, men med den forskel, at
det udenlandske sambeskattede selskab har et udenlandsk fast driftssted.
Det udenlandske sambeskattede selskab skal her også oplyse om eventuelle
transaktioner mellem det faste driftssted og andre udenlandske
kontrollerede selskaber, da det faste driftssted er en del af det
udenlandske sambeskattede selskab.
Figur 20:
Et dansk selskab har to udenlandske
datterselskaber og er sambeskattet med det ene, og det udenlandske
sambeskattede selskab har et fast driftssted
I de
sambeskatningssituationer, hvor det drejer sig om rent danske
sambeskatninger, får det ingen betydning, om to danske selskaber er
sambeskattede. Det afgørende er, om det enkelte selskab kontrollerer eller
bliver kontrolleret.
I figur 21 er to danske selskaber
D1 og D2 sambeskattede, og de kontrolleres af et udenlandsk selskab M.
Begge danske selskaber er oplysningspligtige.
Figur 21: To danske sambeskattede selskaber,
som kontrolleres af et udenlandsk
selskab
2.4.7 Fonde
Danske eller udenlandske fonde, der
kontrollerer henholdsvis et udenlandsk og et dansk selskab, er omfattet af
oplysningspligten på samme måde som selskaber, da en fond er en juridisk
person. Der findes specielle regler for fonde i ligningslovens § 16 H og
selskabsskattelovens § 32, jf. afsnit 2.2.1.
I figur
22 har et dansk selskab M stiftet en dansk fond, og denne fond ejer 99
pct. af et udenlandsk selskab D. Det danske selskab M ejer 1 pct. af D og
er oplysningspligtig, da M skal medregne fondens ejerandel. Fonden er også
oplysningspligtig, da den direkte kontrollerer et udenlandsk
selskab.
Figur 22: Dansk selskab har stiftet en
dansk fond, og de ejer sammen et udenlandsk selskab
I
figur 23 har et udenlandsk selskab M stiftet en dansk fond, og
denne fond kontrollerer et dansk selskab D. Det udenlandske selskab M ejer
10 pct. af D, medens fonden ejer de resterende 90 pct. af D. Det danske
selskab er oplysningspligtigt, da det kontrolleres af det udenlandske
selskab, som skal medregne fondens ejerandel. Da en fond ikke kan
kontrolleres, falder denne uden for kontrolbegrebet i forhold til M og er
således ikke oplysningspligtig.
Figur 23:
Udenlandsk selskab har stiftet en
fond i Danmark, og den danske fond har et dansk
selskab
2.4.8 Ledelsens sæde
Problematikken med ledelsens sæde kan have
betydning i relation til oplysningspligten, jf. følgende
eksempler.
I figur 24 bliver et udenlandsk selskab
oplysningspligtigt, da det får konstitueret ledelsens sæde i Danmark, og
dermed bliver der tale om et dansk selskab, som kontrollerer et udenlandsk
selskab.
Figur 24:
Udenlandsk selskab bliver
oplysningspligtigt pga. at ledelsens sæde er i
Danmark
2.5 Hvilke personer er omfattet?
Skattekontrollovens § 3 B bestemmer, at
oplysningspligten omfatter skattepligtige, der:
1)
kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller
2)
kontrollerer udenlandske juridiske personer eller
3) er
koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller
4) har et fast
driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller
juridisk person med et fast driftssted i Danmark
Fysiske
personer, der er omfattet af oplysningspligten, er typisk aktionærer,
anpartshavere og personer, der driver selvstændig
virksomhed.
Fysiske personer er kun omfattet af punkterne 2),
4) og 5), da en fysisk person ikke kan kontrolleres, hvilket er forudsat i
punkterne 1) og 3) (se afsnit 2.4.3 vedrørende
koncernforbundet).
En fysisk person er omfattet af
oplysningspligten, når personen kontrollerer et selskab (pkt. 2), hvilket
er tilfældet, når den fysiske person ejer mere end 50 pct. af
selskabskapitalen og/eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne.
Kontrolkravet for fysiske personer i relation til
oplysningspligten må ikke forveksles med hovedaktionær begrebet. Det
traditionelle hovedaktionær begreb defineres også ud fra andel af
selskabskapital og/eller stemmeværdier, men her er kravet til ejerandel af
selskabskapitalen mindst 25 pct. af selskabskapitalen, medens kravet til
stemmeværdier er det samme, nemlig mere end 50 pct.
Ved
opgørelse af kontrolkravet skal personer medregne de ejerandele og
stemmer, som besiddes af nærtstående. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Kontrolkravet for personer og selskaber er det samme og er mere indgående
beskrevet i afsnit 2.2.
Fysiske personer er endvidere
omfattet af oplysningspligten, når der er tale om, at den fysiske person
har et fast driftssted i udlandet, eller når en udenlandsk fysisk person
har fast driftssted i Danmark, jf. pkt. 4) og 5) ovenfor.
Ved
et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes
virksomhed udøves helt eller delvist i den hensigt at opnå fortjeneste.
Dette kan eksempelvis være et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial,
et kontor eller en fabrik. Der kan foreligge fast driftssted, hvis en
person har fuldmagt til at indgå aftaler i en anden stat i foretagendes
navn. Et foretagende anses ikke for at have fast driftssted i en anden
stat, blot fordi det driver forretning i den stat gennem en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed. Der
kan endvidere henvises til afsnit 2.1.1.3, som beskriver mere om fast
driftssted, samt til artikel 5 i OECD's model til
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
I de følgende afsnit vil
blive gjort rede for de situationer, hvor fysiske personer er omfattet af
oplysningspligten og skal indsende skema 05.021. Det forudsættes, at
kontrolkravet i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.
Der vil
blive brugt illustrationer til at lette forståelsen for, om en fysisk
person er omfattet af oplysningspligten. Illustrationerne er kun eksempler
og ikke en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor fysiske personer er
omfattet af oplysningspligten.
Til sidst i vejledningen
findes et bilag med
tegnforklaring.
2.5.1 Fysiske personer kontrollerer udenlandske
juridiske personer
Fysiske personer, der kontrollerer
udenlandske juridiske personer, er omfattet af oplysningspligten. Dette
kan være en fysisk person P i Danmark, der ejer over 50 pct. af et selskab
D beliggende i udlandet. Figur 25 illustrerer denne situation, og
der vil være oplysningspligt for den fysiske person.
Figur
25: Fysisk person kontrollerer et selskab
i udlandet.
Direkte eller indirekte
kontrol
En fysisk person kan kontrollere
et udenlandsk selskab direkte eller indirekte. Figur 26 viser en
fysisk person P i Danmark, der kontrollerer to selskaber D1 og D2
beliggende i Danmark, og hvor det ene selskab kontrollerer et tredje
selskab beliggende i udlandet. Der vil være oplysningspligt for den
fysiske person, idet personen via direkte kontrol over det danske selskab
D2 indirekte kontrollerer det udenlandske selskab D3. Der er endvidere
oplysningspligt for de to danske selskaber, idet D1 er koncernforbundet
med D3 og D2 direkte kontrollerer D3.
Figur
26: Fysisk person kontrollerer direkte to
selskaber i Danmark og indirekte et selskab i
udlandet
Nærtstående
Ved bedømmelsen af, om en person
kontrollerer et selskab, medregnes også aktier og stemmeandele, som
besiddes af nærtstående. Den skattepligtige anses således for at
kontrollere et selskab, hvis den skattepligtige i fællesskab med
nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktierne eller råder over mere end 50
pct. af stemmerne i dette selskab. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer,
jf. ligningsloven§ 16 H. Se også afsnit 2.2.1.
Figur
27 viser et tilfælde, hvor en ægtefælle P1 ejer 25 pct. og den anden
ægtefælle P2 ejer 30 pct. af aktierne i et udenlandsk selskab D. Tilsammen
ejer ægtefællerne 55 pct. og dermed mere end 50 pct. Der vil derfor være
oplysningspligt for begge ægtefæller.
Figur 27:
Ægtefæller kontrollerer et selskab i
udlandet
Figur 28 viser et tilfælde, hvor ægtefæller P1
og P2 kontrollerer hvert sit selskab D1 og D2, og det ene selskab D2 er
placeret i udlandet. Der er oplysningspligt for den fysiske person P2 pga.
kontrollen med D2, samt for det danske selskab D1, som er koncernforbundet
med D2. Der er ikke oplysningspligt for P1, selvom P1 er nærtstående med
P2, idet P1 ikke i fællesskab med P2 kontrollerer det udenlandske selskab
D2, som forudsat i ligningslovens § 16 H. Se også afsnit 2.4.3 om en
tilsvarende situation.
Figur 28:
En ægtefælle kontrollerer et selskab
i Danmark og den anden ægtefælle kontrollerer et selskab i
udlandet
Figur 29 viser en person P1 samt hans barnebarn
P2, der hver ejer 33 pct. af et selskab M, der kontrollerer et udenlandsk
selskab D3. Der er oplysningspligt for de fysiske personer samt de danske
selskaber, idet de fysiske personer som nærtstående indirekte kontrollerer
og M direkte kontrollerer D3, og D1 og D2 er koncernforbundet med D3 via
den fælles aktionær M.
Figur 29:
Nærtstående personer kontrollerer et
moderselskab, der kontrollerer et selskab i
udlandet.
2.5.2 Fysisk person med et fast driftssted i
udlandet
Fysiske personer, der har et fast driftssted
beliggende i udlandet, er omfattet af oplysningspligten. Figur 30
viser en fysisk person P, der har et fast driftssted F i udlandet. Der er
oplysningspligt for den fysiske person. I afsnit 2.1.1.3 og 2.5 er faste
driftssteder nærmere beskrevet.
Figur 30: Fysisk person med fast
driftssted i udlandet
2.5.3 Udenlandsk fysisk person med en fast
driftssted i Danmark.
En udenlandsk fysisk person, der har et fast
driftssted i Danmark, er ligeledes omfattet af oplysningspligten. Figur
31 viser en udenlandsk fysisk person P med fast driftssted F i
Danmark. Den udenlandske fysiske person er omfattet af oplysningspligten
og skal afgive oplysninger om det faste driftssted.
Figur 31:
Udenlandsk fysisk person med et fast
driftssted i Danmark.
Lignende dokumenter
- TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2003 3. HVEM ER OMFATTET AF DOKUMENTATIONSPLIGTEN? Retsinformation · 5. februar 2008
- TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2002 3. HVEM ER OMFATTET AF DOKUMENTATIONSPLIGTEN? Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Skattekontrollov Retsinformation · 5. oktober 2017
- TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 6. YDERLIGERE INFORMATION Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 P. SELVANGIVELSES- OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008