Spring til indhold

Retsinformation

TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 2. HVEM ER OMFATTET AF OPLYSNINGSPLIGTEN?

STV nr 20130 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Transfer pricing; kontrollerede transaktioner

2. Hvem er omfattet af oplysningspligten?

Kredsen af oplysningspligtige bliver

afgrænset i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, og der kan overordnet

opstilles tre betingelser for at være omfattet af bestemmelsen. For det

første skal der bestå en skattepligt til Danmark. Som den anden betingelse

kræves, at den skattepligtige er forbundet med en part i udlandet, og

endelig skal forholdet mellem den skattepligtige og den udenlandske part

falde ind under kontrolbegrebet.

Spørgsmålet om, hvornår der

foreligger skattepligt til Danmark, samt den juridiske afgrænsning af

hvilke fysiske og juridiske personer, som falder ind under bestemmelsen,

bliver nærmere beskrevet i afsnit 2.1. Kontrolbegrebet defineres i afsnit

2.2, og i afsnit 2.3 uddybes, hvad der efter reglerne nærmere forstås ved

en koncern. I afsnit 2.4 og 2.5 gives eksempler på hvilke selskaber mv. og

personer, som er omfattet af

oplysningspligten.

2.1 Den skattemæssige afgrænsning

Oplysningspligten for forbundne parter er

blevet lovfæstet med skattekontrollovens § 3 B. Oplysningspligten omfatter

skattepligtige, der kontrolleres af en udenlandsk fysisk eller juridisk

person, kontrollerer en udenlandsk juridisk person, er på anden måde

koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, har et fast driftssted

beliggende i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person

med fast driftssted i Danmark. De her anførte skattepligtige vil i det

følgende blive benævnt forbundne parter.

Som nævnt er både

fysiske og juridiske personer omfattet af oplysningspligten. Dette vil

sige, at såvel fysiske personer, der er aktionærer eller anpartshavere,

som fysiske personer, der driver personligt ejet virksomhed, er omfattet.

Læs alt

Tilsvarende gælder, at interessenter og kommanditister er omfattet, da

hver interessent eller kommanditist beskattes af sin andel af resultatet

mv. For så vidt angår juridiske personer, drejer det sig om aktie-,

anparts- og andelsselskaber samt foreninger, fonde

mv.

2.1.1 Skattepligt

Oplysningspligten omfatter alene

skattesubjekter undergivet fuld eller begrænset skattepligt til Danmark.

Reglerne om, hvilke fysiske personer der er fuldt eller begrænset

skattepligtige, findes i kildeskattelovens §§ 1 og 2, mens de for

selskaber og foreninger mv. findes i selskabsskattelovens §§ 1 og 2. For

fonde mv. findes reglerne i fondsbeskatningslovens § 1 sammenholdt med lov

om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende

fonde.

De skattepligtige fysiske personer vil typisk være

aktionærer, anpartshavere og selvstændigt erhvervsdrivende med en

personlig tilknytning til landet i form af bopæl eller et længerevarende

ophold i Danmark. Skattepligten er dog ikke betinget af dansk

statsborgerskab. De fysiske personer kan også være begrænset

skattepligtige, som udøver et erhverv med et fast driftssted i Danmark.

Eksempler på hvilke fysiske personer, der er omfattet af

oplysningspligten, vil blive gennemgået i afsnit 2.5.

De

skattepligtige juridiske personer vil typisk være aktie-, anparts- og

andelsselskaber samt fonde. Skattepligten kan være fuld eller begrænset.

De i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 opregnede selskaber og foreninger

mv. er fuldt skattepligtige, forudsat de er hjemmehørende her i

landet.

2.1.1.1 Ledelsens sæde

Selskaberne opregnet i selskabsskattelovens

§ 1 er som nævnt fuldt skattepligtige til Danmark, såfremt de er

hjemmehørende her i landet. Aktie- og anpartsselskaber, der er

registrerede i Danmark, er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i

Danmark, allerede fordi de er registrerede her i landet. Endvidere anses

selskaber og foreninger mv. for at være hjemmehørende her i landet, hvis

deres ledelse har sæde i Danmark. Det er i den forbindelse uden betydning,

om selskabet eller foreningen måtte være registreret her i landet eller i

et fremmed land.

Ved afgørelse af, hvor ledelsen har sæde, må

der lægges vægt på, hvordan der i selskabet eller foreningen mv. træffes

beslutninger. Det afgørende er således, hvor de beslutninger, der er

forbundet med den daglige ledelse af selskabet, træffes. Et selskab eller

en forening mv. vil derfor som hovedregel blive anset for at være

hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets

hovedsæde er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen, og ikke

direktionen, forestår den daglige ledelse, vil det være afgørende, hvor

bestyrelsen har sit sæde. Et eksempel herpå er den situation, hvor et

holdingselskab ledes af sin bestyrelse og bestyrelsen har sæde i

Danmark.

Reglerne angående ledelsens sæde betyder

eksempelvis, at hvis et udenlandsk selskab anses for hjemmehørende i

Danmark efter reglerne om ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1,

stk. 6, samt efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der

ikke er andre koncernforbindelser til udenlandske fysiske eller juridiske

personer, opfattes koncernen som en ren dansk koncern, og ingen af

enhederne i koncernen er omfattet af oplysningspligten efter

skattekontrollovens § 3 B.

2.1.1.2 Fonde

For så vidt angår fonde er hovedreglen, at

alle fonde, der direkte eller indirekte kontrollerer en udenlandsk

juridisk person eller har et fast driftssted beliggende i udlandet, er

omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Dog er "skattefri fonde", dvs. de

fonde, som ikke er omfattet af fondsloven og derfor ikke af

fondsbeskatningsloven, ikke skattepligtige og falder hermed uden for

bestemmelsens anvendelsesområde. Fondene bliver skattepligtige, når de er

omfattet af fondsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, jf.

fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis fonden har et

erhvervsmæssigt element, skal den anmeldes til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Erhvervsdrivende fonde, der er registreret i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, vil derfor i kraft af registreringen være

hjemmehørende og dermed fuldt skattepligtige til Danmark, hvorfor de

bliver omfattet af oplysningspligten.

Fonde oprettet i

udlandet kan, uanset hvor fonden måtte være registreret, være fuldt

skattepligtig her til landet, hvis ledelsen har sæde her i landet, jf.

ovenfor om ledelsens sæde. Udenlandske fonde kan endvidere være omfattet

af oplysningspligten via et fast driftssted i

Danmark.

2.1.1.3 Fast driftssted

Skattekontrollovens § 3 B omfatter endvidere

skattepligtige, der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller en

udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark.

Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et

foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis i den hensigt at opnå

fortjeneste. Dette kan eksempelvis være et sted, hvorfra foretagendet

ledes, en filial, fabrik, en agent eller en anden afhængig repræsentant,

et bygningsarbejde, et værksted, en grube, en gas- eller oliekilde, et

stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. En person

med fuldmagt til at indgå aftaler i en anden stat i foretagendes navn kan

endvidere udgøre et fast driftssted.

For at en gren af en

virksomhed kan udgøre et fast driftssted, skal tre betingelser være

opfyldt: den skal konstituere et fast forretningssted, være fast med

tilknytning til et geografisk sted over en vis periode, og

virksomhedsudøvelsen for foretagendet skal udøves herfra/gennem dette

faste driftssted. For nærmere definition af fast driftssted henvises til

art. 5 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Eftersom forretningsstedet skal være fast, følger det heraf,

at et fast driftssted kun kan antages at foreligge, hvis forretningsstedet

har en vis grad af varighed, det vil sige, at det ikke er af midlertidig

karakter.

Selvom et fast driftssted efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1,

d, er skattepligtigt til Danmark kan en dobbeltbeskatningsoverenskomst

medføre, at Danmark i visse situationer har afgivet beskatningsretten, og

at der derfor ikke er oplysningspligt for det faste

driftssted.

Et bygge-, anlægs- og monteringsarbejde anses for

at udgøre et fast driftssted fra den første dag. Dog kan en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ifølge OECD's modeloverenskomst medføre, at

et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde først udgør et fast

driftssted, hvis det opretholdes i mere end 12 måneder, men denne periode

kan være fraveget i den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Et

fast driftssted beliggende i udlandet er skattepligtigt til Danmark efter

globalindkomstprincippet og er dermed oplysningspligtigt.

For

transaktioner mellem en virksomhed og et fast driftssted i udlandet

gælder, at det i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det

pågældende land kan være bestemt, hvorledes indkomsten i det faste

driftssted skal opgøres. Det er i sådanne tilfælde kun de transaktioner,

som efter disse regler kan henregnes til det faste driftssted, som skal

medtages på skema 05.021.

2.1.1.4 Sambeskatning

Et udenlandsk selskab, der indgår i en

frivillig dansk sambeskatning, er omfattet af oplysningspligten.

Betingelsen for frivillig sambeskatning med et udenlandsk datterselskab er

som hovedregel, at samtlige aktier eller anparter ejes af moderselskabet

selv og/eller af andre selskaber, der inddrages i sambeskatningen.

Sambeskatning kan dog tillades, såfremt det danske moderselskab ejer så

stor en del af det udenlandske datterselskabs aktie- eller anpartskapital,

som lovgivningen i det pågældende land tillader.

Det

udenlandske sambeskattede selskab er omfattet af skattekontrollovens § 3 B

for så vidt angår kontrollerede transaktioner med andre udenlandske

fysiske eller juridiske personer mv. For så vidt angår udenlandske

sambeskattede selskabers kontrollerede transaktioner med andre

skattepligtige i Danmark, påhviler oplysningspligten

sidstnævnte.

2.1.2 Oplysningspligt

Det er enhver af de skattepligtige forbundne

parter, der har pligt til at oplyse om koncernforhold mv., om der har

været kontrollerede transaktioner i indkomståret og i givet fald om arten

og omfanget af disse transaktioner. Formålet med oplysningspligten er at

få informationer om koncernforhold mv. og om arten og omfanget af

eventuelle kontrollerede transaktioner. Skattepligtige omfattet af

oplysningspligten skal indsende et udfyldt skema 05.021 som bilag til

selvangivelsen, som beskrevet i afsnit 4, også selvom de ikke har haft

nogen transaktioner med forbundne parter i indkomståret.

Det

skal endvidere bemærkes, at de skattepligtige er omfattet af

oplysningspligten hele året, og det er således ikke forholdene ved

udgangen af året, der er afgørende. Dette vil sige, at hvis man i løbet af

året i en kortere eller længere periode har været forbundet med en

udenlandsk fysisk eller juridisk person, som beskrevet i

skattekontrollovens § 3 B, er man pligtig til at udfylde og indsende bilag

05.021 med selvangivelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den

udenlandske filial er lukket midt på året, eller hvis et dansk selskab kun

har haft aktiemajoriteten i et udenlandsk datterselskab en del af

året.

Såfremt det er fastslået, at den fysiske eller

juridiske person er skattepligtig til Danmark, og således har opfyldt den

første betingelse for at være omfattet af oplysningspligten, må det

vurderes, om der er tale om en forbunden part. I det følgende vil

kontrolbegrebet blive gennemgået, og herefter vil det blive præciseret,

hvilke selskaber og personer mv., der er omfattet af oplysningspligten,

eksemplificeret ved figurer.

2.2 Kontrolbegrebet

Kontrolbegrebet i skattekontrollovens § 3 B,

stk. 2, afgør, om en skattepligtig person eller selskab er kontrolleret

eller kontrollerer og dermed er omfattet af reglerne om oplysningspligten

i denne lov. Før der kan være tale om kontrol, skal der efter loven være

tale om: direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af

aktiekapitalen og/eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne.

Begge kontrolmuligheder skal afprøves, og hvis en skattepligtig

kontrollerer eller kontrolleres gennem blot én kontrolmulighed, er den

skattepligtige omfattet af oplysningspligten.

Der vil i det

følgende blive redegjort for, hvilke aktier, som skal medregnes (i afsnit

2.2.1), hvilke aktier og stemmer der ikke skal medregnes (i afsnit 2.2.2)

samt for direkte kontrol (i afsnit 2.2.3), indirekte kontrol (i afsnit

2.2.4) og en kombination af disse (i afsnit 2.2.5). Afsnittene om direkte

og indirekte kontrol samt kombinationen af disse er illustreret med

figurer.

2.2.1 Aktier som skal medregnes

Når det skal afgøres, om en person eller

selskab kontrollerer et selskab, skal der i særlige tilfælde medregnes

aktier, som besiddes af andre.

Ved bedømmelsen af om en

person anses for at kontrollere et selskab, skal de aktier, som en person

i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust

stiftet af personen eller dennes nærtstående, eller fonde eller trusts

stiftet af disse, medregnes, jf. ligningslovens § 16 H stk. 1, 2-5.

pkt.

Ved nærtstående forstås den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre, børn og børnebørn og disses ægtefæller samt

dødsboer efter de ovennævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

En person, dennes

nærtstående og fonde/trusts stiftet af disse, skal ses som en helhed under

ét, således at alle aktier og stemmer, som besiddes af de nævnte, indgår i

bedømmelsen af, om der er tale om kontrol. Dette vises i Figur 1.

Først ses på slægtskabsforhold til andre personer, derefter på fonde og

trusts stiftet af disse, og dernæst på fonde og trusts stiftet af disse

fonde og trusts.

Figur 1: En person og dennes

nærtstående

Ved bedømmelsen af om et moderselskab anses

for at kontrollere et selskab, skal de aktier, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstående,

af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte

koncernforbundne selskaber, nærtstående mv., eller af fonde eller trusts

stiftet af disse, medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og

3. pkt.

2.2.2 Aktier og stemmer som ikke skal

medregnes

Besidder et selskab egne aktier, skal den

aktiekapital og de stemmer, som tilhører disse egne aktier, ikke medregnes

ved afgørelsen af, om der er tale om kontrol af selskabet.

Et

eksempel herpå kunne være, at D besidder 10 pct. af sin egen aktiekapital,

hvilket medfører, at M nu kun skal eje mere end 50 pct. af 90 pct. (90

pct. = 100 pct. - 10 pct.) af aktiekapitalen for at kontrollere D.

Resultatet bliver, at M i dette eksempel skal eje mere end 45 pct. af

aktiekapitalen i D.

Desuden skal der ved opgørelsen af

stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved

stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier, jf.

kursgevinstloven § 4, stk. 2. Et eksempel herpå er, at hvis et selskab har

sikret et mellemværende med et andet selskab med pant i debitors aktier,

anses selskaberne dermed ikke for koncernforbundne alene på grundlag af

den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået i forbindelse med

pantsætningen.

2.2.3 Direkte kontrol

For at der kan være tale om direkte kontrol,

skal et selskab eller person eje mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller

have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i et andet

selskab.

Figur 2 viser den situation, hvor M ejer mere

end 50 pct. af aktiekapitalen og dermed kontrollerer D. Det samme er

tilfældet, hvis der direkte kontrolleres ved hjælp af rådighed over mere

end 50 pct. af stemmerne.

Figur 2:

Selskab kontrollerer direkte et andet

selskab

2.2.4 Indirekte kontrol

Ved indirekte kontrol kontrollerer et

selskab eller en person et selskab gennem et mellemselskab. Der er i denne

situation forskel på, om der kontrolleres ved hjælp af aktiekapitalen

eller stemmerne.

Kontrol gennem

aktiekapitalen

Ved indirekte kontrol gennem

aktiekapital skal det vurderes, hvor meget selskab (eller person) A

forholdsmæssigt ejer af selskab C gennem mellemselskabet B. Den

forholdsmæssige del, som A ejer af C, udregnes på følgende

måde:

A's ejerbrøk af B gange B's ejerbrøk af C er

lig med A's ejerbrøk af C

Der følger nu et

eksempel, hvor selskab A gennem aktiekapitalen indirekte kontrollerer

selskab C gennem et mellemselskab B. Ejerbrøkerne skal være så store, at

A's forholdsmæssige ejerskab af C overstiger 50 pct.

Figur

3 viser den situation, hvor selskab C kontrolleres af selskab A gennem

et mellemselskab B. A ejer 65 pct. af aktiekapitalen i B, og B ejer 80

pct. af aktiekapitalen i C. A's ejerbrøk er: 80 pct. ganget med 65 pct.

lig med 52 pct., dvs. at A kontrollerer C ved en forholdsmæssig del af

aktiekapitalen på 52 pct.

Figur 3: Indirekte kontrol

gennem aktiekapitalen

Kontrol gennem

stemmer

Ved indirekte kontrol gennem

stemmerne skal selskab (eller person) A råde over mindst 50 pct. af

stemmerne i mellemselskab B, og selskab B skal så igen råde over mindst 50

pct. af stemmerne i selskab C, før A kontrollerer C. Stemmerne skal ikke

opgøres forholdsmæssigt som ved kontrol gennem

aktiekapital.

Figur 4 viser den situation, hvor et

selskab A kontrollerer et selskab C gennem et mellemselskab B ved hjælp af

rådighed over stemmerne. Selskab A råder over 55 pct. af stemmerne i

selskab B, og selskab B råder over 67 pct. af stemmerne i selskab C. Dvs.

at A kontroller C, fordi A råder over mere end 50 pct. af stemmerne i B,

og B råder over mere end 50 pct. af stemmerne i C.

Figur 4:

Indirekte kontrol gennem

stemmerne

2.2.5 Kombination af direkte og indirekte

kontrol

Det er muligt at kombinere direkte og

indirekte kontrol. Hvis et selskab således ikke kontroller et andet

selskab alene ved direkte eller indirekte kontrol, kan selskabet alligevel

falde ind under reglerne ved at sammenlægge aktier eller stemmer, som ejes

i det pågældende selskab direkte, med aktier eller stemmer, som ejes

indirekte.

Figur 5 viser den situation, hvor A ejer 70

pct. af aktiekapitalen i B og 5 pct. af aktiekapitalen i C, medens B ejer

70 pct. af aktiekapitalen i C. A ejer således 5 pct. plus 49 pct. (70 pct.

gange 70 pct. = 49 pct.) lig med i alt 54 pct. af aktiekapitalen i

C.

Figur 5:

Kombination af direkte og indirekte

kontrol med aktiekapitalen

Figur 6 viser den situation,

hvor A råder over 55 pct. af stemmerne i B og 15 pct. af stemmerne i C,

mens B råder over 45 pct. af stemmerne i C. A råder således over 15 pct.

plus 45 pct. lig med 60 pct. af stemmerne i C.

Figur 6: Kombination af direkte og indirekte

kontrol med stemmerne

2.3 Koncernbegrebet

Når der tales om en koncern i denne

vejledning, menes der det skatteretlige koncernbegreb efter

skattekontrollovens § 3 B og kursgevinstlovens § 4.

Skattekontrollovens § 3 B stiller følgende krav før to

selskaber indgår i en koncern: enten at der er ejerskab over mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne,

eller at der er tale om juridiske personer, der kontrolleres af samme

kreds af aktionærer. Når "samme kreds af aktionærer" skal defineres, skal

det vurderes, om ejerkredsen er sammenfaldende efter principperne i

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

2.4 Hvilke selskaber er omfattet?

I de kommende afsnit gives eksempler på

situationer, hvor et eller flere selskaber mv. er omfattet af

oplysningspligten i skattekontrollovens § 3 B. Det forudsættes, at

kontrolbegrebet i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.

Loven

opremser følgende betingelser for, hvornår en skattepligtig er

oplysningspligtig:

1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller

juridiske personer eller

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer

eller

3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person

eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en

udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark

Udover de fem ovenstående punkter vil der blive

gennemgået følgende situationer:

- sambeskattede selskaber

-

fonde

- ledelsens sæde

Systematikken i dette kapitel vil

følge ovenstående oversigt, og der vil i de følgende afsnit blive

redegjort for disse situationer samt for hvem, der er oplysningspligt i

den enkelte situation. Der vil blive brugt illustrationer til at lette

forståelsen for, om et selskab er oplysningspligtigt. Illustrationerne er

kun eksempler og ikke en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor

selskaber er omfattet af oplysningspligten.

I bilaget

"Tegnforklaring" findes der en beskrivelse af, hvad tegnene og figurerne i

illustrationerne betyder.

2.4.1 Kontrolleres af udenlandske fysiske eller

juridiske prsoner

Et dansk skattepligtigt selskab, der

kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, er omfattet

af oplysningspligten.

I figur 7 kontrolleres et dansk

selskab D direkte af et udenlandsk selskab M, og derfor er selskab D

oplysningspligtig.

Figur 7:

Dansk selskab kontrolleres af et

udenlandsk selskab

I figur 8 kontrolleres et dansk

selskab D direkte af en udenlandsk fysisk person A, og derfor er selskab D

oplysningspligtig.

Figur 8: Dansk selskab kontrolleres af

udenlandsk fysisk person

I figur 9 kontrolleres et

dansk selskab D1 direkte og et andet dansk selskab D2 indirekte af et

udenlandsk selskab M. Dette medfører at D1 og D2 er oplysningspligtige i

forhold til det udenlandske selskab.

Figur 9:

Et dansk selskab kontrolleres direkte

og et andet indirekte af et udenlandsk

selskab

2.4.2 Kontrollerer udenlandske juridiske

personer

Et dansk skattepligtigt selskab, der

kontrollerer udenlandske juridiske personer, er omfattet af

oplysningspligten.

I figur 10 kontrollerer et dansk

selskab M et udenlandsk selskab, og derfor er M

oplysningspligtig.

Figur 10: Dansk selskab kontrollerer

udenlandsk selskab

I figur 11 kontrollerer et

dansk selskab M et udenlandsk selskab D2 indirekte gennem et dansk selskab

D1, og D1 kontrollerer direkte det udenlandske selskab. Begge danske

selskaber er oplysningspligtige.

Figur 11:

To danske selskaber kontrollerer et

udenlandsk selskab

2.4.3 Er koncernforbundet med en udenlandsk

juridisk person

Danske skattepligtige selskaber, der på

anden måde end via moder-datter forhold er koncernforbundet med

udenlandske juridiske personer, er ligeledes omfattet af

oplysningspligten. Begrebet koncernforbundet defineres som juridiske

personer, som kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

I

figur 12 kontrollerer de danske selskaber M indirekte og D1 direkte

et udenlandsk selskab D4, medens to andre danske selskaber D2 og D3 er

koncernforbundet med det udenlandske selskab, idet de kontrolleres af

samme aktionær, dvs. M. Alle de danske selskaber er

oplysningspligtige.

Figur 12: Danske selskaber der

kontrollerer direkte og indirekte samt er koncernforbundet med et

udenlandsk selskab

I figur 13 er illustreret et

dansk moderselskab M med to danske datterselskaber D1 og D2 og et

udenlandsk datterselskab D3. M er oplysningspligtig pga. kontrollen med

D3, medens D1 og D2 er koncernforbundet med D3 og dermed

oplysningspligtige.

Figur 13:

Danske selskaber der kontrollerer

direkte og er koncernforbundet med et udenlandsk

selskab

I figur 14 har en dansk person et dansk

selskab D2, medens hans danske søn har et udenlandsk selskab D1. Det

danske selskab er oplysningspligtigt, da det er koncernforbundet med det

udenlandske selskab. Dette skyldes, at når der i forbindelse med

koncernforbundethed er tale om nærtstående, skal disse betragtes som en

helhed og anses som samme person, jf. afsnit 2.3. Der er endvidere

oplysningspligt for sønnen, da han kontrollerer det udenlandske selskab

D1.

Figur 14:

En person med et dansk selskab og

hans søn med et udenlandsk selskab

I figur 15 har

en dansk og to udenlandske personer et udenlandsk I/S, som de hver

kontrollerer en tredjedel af. Dette udenlandske I/S kontrollerer et dansk

selskab D1 og et udenlandsk selskab D2. Da kontrolbegrebet ikke er opfyldt

for personerne, og da et I/S ikke er en juridisk person i

skattekontrollovens § 3 B's forstand, er der ingen kontrol vertikalt i

koncernen. Det danske selskab er imidlertid oplysningspligtigt, da det

kontrolleres af samme kreds af aktionærer som det udenlandske D2, nemlig

de tre interessenter, og er derfor koncernforbundet med

D2.

Figur

15: Dansk selskab koncernforbundet med

udenlandsk selskab gennem et

I/S

2.4.4 Selskaber mv. med et fast driftssted

beliggende i udlandet

Et dansk skattepligtigt selskab, der har et

fast driftssted beliggende i udlandet, er omfattet af

oplysningspligten.

I figur 16 har et dansk selskab M

et fast driftssted F i udlandet, og dette medfører, at det danske selskab

er oplysningspligtigt.

Figur 16: Et dansk selskab har et fast

driftssted i udlandet

2.4.5 Udenlandske selskaber mv. med et fast

driftssted i Danmark

Oplysningspligten for et udenlandsk selskab

med et fast driftssted i Danmark påhviler hovedkontoret (det udenlandske

selskab). Baggrunden for dette er, at det udenlandske selskab er

skattepligtigt til Danmark, når det udøver erhverv med fast driftssted i

Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2.

I figur 17 har

et udenlandsk selskab M et fast driftssted i Danmark F, og

oplysningspligten påhviler det udenlandske selskab.

Figur 17: Udenlandsk selskab med fast

driftssted i Danmark

2.4.6 Sambeskattede selskaber

Når et dansk selskab er sambeskattet med et

udenlandsk selskab, får det den betydning, at det udenlandske

sambeskattede selskab bliver oplysningspligtigt og skal oplyse om de

transaktioner, som det måtte have med andre udenlandske selskaber, som det

er koncernforbundet med. Oplysninger om transaktioner mellem

moderselskabet og det sambeskattede datterselskab oplyses af

moderselskabet.

Den eneste situation, hvor et udenlandsk

selskab, som er sambeskattet med et dansk selskab, ikke skal afgive

oplysninger, er, når koncernen kun består af ét udenlandsk selskab (det

sambeskattede udenlandske selskab), idet alle transaktioner i så fald vil

være oplyst af det danske moderselskab.

I figur 18 er

dansk selskab M sambeskattet med et udenlandsk selskab D. I denne

situation er det udenlandske sambeskattede selskab ikke

oplysningspligtigt, da der ikke findes andre udenlandske selskaber, og da

det danske moderselskab har oplyst om transaktionerne mellem M og

D.

Figur 18: Sambeskatning, hvor det

udenlandske sambeskattede selskab ikke er

oplysningspligtigt

I figur 19 er et dansk selskab

M sambeskattet med et udenlandsk selskab D1, og M kontrollerer desuden et

andet udenlandsk selskab D2. D1 er kun oplysningspligtig for eventuelle

transaktioner med D2, da transaktionerne med M dækkes af M's

oplysningspligt.

Figur 19:

Et dansk selskab har to udenlandske

datterselskaber og er sambeskattet med det ene

I figur

20 er situationen den samme som i figur 19, men med den forskel, at

det udenlandske sambeskattede selskab har et udenlandsk fast driftssted.

Det udenlandske sambeskattede selskab skal her også oplyse om eventuelle

transaktioner mellem det faste driftssted og andre udenlandske

kontrollerede selskaber, da det faste driftssted er en del af det

udenlandske sambeskattede selskab.

Figur 20:

Et dansk selskab har to udenlandske

datterselskaber og er sambeskattet med det ene, og det udenlandske

sambeskattede selskab har et fast driftssted

I de

sambeskatningssituationer, hvor det drejer sig om rent danske

sambeskatninger, får det ingen betydning, om to danske selskaber er

sambeskattede. Det afgørende er, om det enkelte selskab kontrollerer eller

bliver kontrolleret.

I figur 21 er to danske selskaber

D1 og D2 sambeskattede, og de kontrolleres af et udenlandsk selskab M.

Begge danske selskaber er oplysningspligtige.

Figur 21: To danske sambeskattede selskaber,

som kontrolleres af et udenlandsk

selskab

2.4.7 Fonde

Danske eller udenlandske fonde, der

kontrollerer henholdsvis et udenlandsk og et dansk selskab, er omfattet af

oplysningspligten på samme måde som selskaber, da en fond er en juridisk

person. Der findes specielle regler for fonde i ligningslovens § 16 H og

selskabsskattelovens § 32, jf. afsnit 2.2.1.

I figur

22 har et dansk selskab M stiftet en dansk fond, og denne fond ejer 99

pct. af et udenlandsk selskab D. Det danske selskab M ejer 1 pct. af D og

er oplysningspligtig, da M skal medregne fondens ejerandel. Fonden er også

oplysningspligtig, da den direkte kontrollerer et udenlandsk

selskab.

Figur 22: Dansk selskab har stiftet en

dansk fond, og de ejer sammen et udenlandsk selskab

I

figur 23 har et udenlandsk selskab M stiftet en dansk fond, og

denne fond kontrollerer et dansk selskab D. Det udenlandske selskab M ejer

10 pct. af D, medens fonden ejer de resterende 90 pct. af D. Det danske

selskab er oplysningspligtigt, da det kontrolleres af det udenlandske

selskab, som skal medregne fondens ejerandel. Da en fond ikke kan

kontrolleres, falder denne uden for kontrolbegrebet i forhold til M og er

således ikke oplysningspligtig.

Figur 23:

Udenlandsk selskab har stiftet en

fond i Danmark, og den danske fond har et dansk

selskab

2.4.8 Ledelsens sæde

Problematikken med ledelsens sæde kan have

betydning i relation til oplysningspligten, jf. følgende

eksempler.

I figur 24 bliver et udenlandsk selskab

oplysningspligtigt, da det får konstitueret ledelsens sæde i Danmark, og

dermed bliver der tale om et dansk selskab, som kontrollerer et udenlandsk

selskab.

Figur 24:

Udenlandsk selskab bliver

oplysningspligtigt pga. at ledelsens sæde er i

Danmark

2.5 Hvilke personer er omfattet?

Skattekontrollovens § 3 B bestemmer, at

oplysningspligten omfatter skattepligtige, der:

1)

kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller

2)

kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3) er

koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller

4) har et fast

driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller

juridisk person med et fast driftssted i Danmark

Fysiske

personer, der er omfattet af oplysningspligten, er typisk aktionærer,

anpartshavere og personer, der driver selvstændig

virksomhed.

Fysiske personer er kun omfattet af punkterne 2),

4) og 5), da en fysisk person ikke kan kontrolleres, hvilket er forudsat i

punkterne 1) og 3) (se afsnit 2.4.3 vedrørende

koncernforbundet).

En fysisk person er omfattet af

oplysningspligten, når personen kontrollerer et selskab (pkt. 2), hvilket

er tilfældet, når den fysiske person ejer mere end 50 pct. af

selskabskapitalen og/eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne.

Kontrolkravet for fysiske personer i relation til

oplysningspligten må ikke forveksles med hovedaktionær begrebet. Det

traditionelle hovedaktionær begreb defineres også ud fra andel af

selskabskapital og/eller stemmeværdier, men her er kravet til ejerandel af

selskabskapitalen mindst 25 pct. af selskabskapitalen, medens kravet til

stemmeværdier er det samme, nemlig mere end 50 pct.

Ved

opgørelse af kontrolkravet skal personer medregne de ejerandele og

stemmer, som besiddes af nærtstående. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Kontrolkravet for personer og selskaber er det samme og er mere indgående

beskrevet i afsnit 2.2.

Fysiske personer er endvidere

omfattet af oplysningspligten, når der er tale om, at den fysiske person

har et fast driftssted i udlandet, eller når en udenlandsk fysisk person

har fast driftssted i Danmark, jf. pkt. 4) og 5) ovenfor.

Ved

et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes

virksomhed udøves helt eller delvist i den hensigt at opnå fortjeneste.

Dette kan eksempelvis være et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial,

et kontor eller en fabrik. Der kan foreligge fast driftssted, hvis en

person har fuldmagt til at indgå aftaler i en anden stat i foretagendes

navn. Et foretagende anses ikke for at have fast driftssted i en anden

stat, blot fordi det driver forretning i den stat gennem en mægler,

kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer

handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed. Der

kan endvidere henvises til afsnit 2.1.1.3, som beskriver mere om fast

driftssted, samt til artikel 5 i OECD's model til

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

I de følgende afsnit vil

blive gjort rede for de situationer, hvor fysiske personer er omfattet af

oplysningspligten og skal indsende skema 05.021. Det forudsættes, at

kontrolkravet i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.

Der vil

blive brugt illustrationer til at lette forståelsen for, om en fysisk

person er omfattet af oplysningspligten. Illustrationerne er kun eksempler

og ikke en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor fysiske personer er

omfattet af oplysningspligten.

Til sidst i vejledningen

findes et bilag med

tegnforklaring.

2.5.1 Fysiske personer kontrollerer udenlandske

juridiske personer

Fysiske personer, der kontrollerer

udenlandske juridiske personer, er omfattet af oplysningspligten. Dette

kan være en fysisk person P i Danmark, der ejer over 50 pct. af et selskab

D beliggende i udlandet. Figur 25 illustrerer denne situation, og

der vil være oplysningspligt for den fysiske person.

Figur

25: Fysisk person kontrollerer et selskab

i udlandet.

Direkte eller indirekte

kontrol

En fysisk person kan kontrollere

et udenlandsk selskab direkte eller indirekte. Figur 26 viser en

fysisk person P i Danmark, der kontrollerer to selskaber D1 og D2

beliggende i Danmark, og hvor det ene selskab kontrollerer et tredje

selskab beliggende i udlandet. Der vil være oplysningspligt for den

fysiske person, idet personen via direkte kontrol over det danske selskab

D2 indirekte kontrollerer det udenlandske selskab D3. Der er endvidere

oplysningspligt for de to danske selskaber, idet D1 er koncernforbundet

med D3 og D2 direkte kontrollerer D3.

Figur

26: Fysisk person kontrollerer direkte to

selskaber i Danmark og indirekte et selskab i

udlandet

Nærtstående

Ved bedømmelsen af, om en person

kontrollerer et selskab, medregnes også aktier og stemmeandele, som

besiddes af nærtstående. Den skattepligtige anses således for at

kontrollere et selskab, hvis den skattepligtige i fællesskab med

nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktierne eller råder over mere end 50

pct. af stemmerne i dette selskab. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer,

jf. ligningsloven§ 16 H. Se også afsnit 2.2.1.

Figur

27 viser et tilfælde, hvor en ægtefælle P1 ejer 25 pct. og den anden

ægtefælle P2 ejer 30 pct. af aktierne i et udenlandsk selskab D. Tilsammen

ejer ægtefællerne 55 pct. og dermed mere end 50 pct. Der vil derfor være

oplysningspligt for begge ægtefæller.

Figur 27:

Ægtefæller kontrollerer et selskab i

udlandet

Figur 28 viser et tilfælde, hvor ægtefæller P1

og P2 kontrollerer hvert sit selskab D1 og D2, og det ene selskab D2 er

placeret i udlandet. Der er oplysningspligt for den fysiske person P2 pga.

kontrollen med D2, samt for det danske selskab D1, som er koncernforbundet

med D2. Der er ikke oplysningspligt for P1, selvom P1 er nærtstående med

P2, idet P1 ikke i fællesskab med P2 kontrollerer det udenlandske selskab

D2, som forudsat i ligningslovens § 16 H. Se også afsnit 2.4.3 om en

tilsvarende situation.

Figur 28:

En ægtefælle kontrollerer et selskab

i Danmark og den anden ægtefælle kontrollerer et selskab i

udlandet

Figur 29 viser en person P1 samt hans barnebarn

P2, der hver ejer 33 pct. af et selskab M, der kontrollerer et udenlandsk

selskab D3. Der er oplysningspligt for de fysiske personer samt de danske

selskaber, idet de fysiske personer som nærtstående indirekte kontrollerer

og M direkte kontrollerer D3, og D1 og D2 er koncernforbundet med D3 via

den fælles aktionær M.

Figur 29:

Nærtstående personer kontrollerer et

moderselskab, der kontrollerer et selskab i

udlandet.

2.5.2 Fysisk person med et fast driftssted i

udlandet

Fysiske personer, der har et fast driftssted

beliggende i udlandet, er omfattet af oplysningspligten. Figur 30

viser en fysisk person P, der har et fast driftssted F i udlandet. Der er

oplysningspligt for den fysiske person. I afsnit 2.1.1.3 og 2.5 er faste

driftssteder nærmere beskrevet.

Figur 30: Fysisk person med fast

driftssted i udlandet

2.5.3 Udenlandsk fysisk person med en fast

driftssted i Danmark.

En udenlandsk fysisk person, der har et fast

driftssted i Danmark, er ligeledes omfattet af oplysningspligten. Figur

31 viser en udenlandsk fysisk person P med fast driftssted F i

Danmark. Den udenlandske fysiske person er omfattet af oplysningspligten

og skal afgive oplysninger om det faste driftssted.

Figur 31:

Udenlandsk fysisk person med et fast

driftssted i Danmark.

Lignende dokumenter