Spring til indhold

Retsinformation

BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 H. INTERNATIONAL DOBBELTBESKATNING AF PENSIONSAFKAST

STV nr 20140 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beskatning af pensionsafkast for år 2000

H. International dobbeltbeskatning af pensionsafkast

Skattepligtige

institutioner

Kredsen af PAL-skattepligtige

omfatter i henhold til PAL § 1, stk. 1, såvel her i landet hjemmehørende

forsikringsselskaber og pensionskasser m.v., som begrænset skattepligtige

forsikringsselskaber. Omfanget af den begrænsede skattepligt for

sidstnævnte er afgrænset i PAL § 11. Herefter skal

livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, som nævnt i PAL § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller

Grønland, foretage en regnskabsmæssige udskillelse af de aktiver, der

ligger til sikring af forsikringer tegnet her i landet. Skattepligten

efter PAL omfatter alene afkastet af disse aktiver. Jf. herom afsnit

A.2.

Om de skattepligtige institutioner kan i øvrigt henvises

til afsnit A.1 og A.2.

Skattepligtige

pensions-

kontohavere

Omfattet af skattepligten er

endvidere indehaverne af de i PAL § 1, stk. 2, nævnte pensionskonti.

Ordningen kan være oprettet i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er

meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet

(dansk bank, sparekasse eller andelskasse - banker skal være

aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner og andelskasser

andelsselskaber, jf. BSL § 1, stk. 2), eller i et udenlandsk

kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet EU-land udøver virksomhed

her i landet gennem en filial, jf. BSL § 6 a, stk.

1-4.

Læs alt

Pensionsopsparingen skal indsættes på en

indlånskonto. Anbringelsen kan ske på kontantkonto, på en speciel

pensionskonto med deltagelse i puljeordning (puljekonto) eller på en

speciel pensionskonto med tilknyttet særskilt depot (individuelt

depot).

Det er uden betydning for skattepligten efter

PAL § 1, stk. 2, om kontohaver er hjemmehørende her i landet eller i

udlandet. Det påhviler pengeinstituttet, hvori opsparingen foretages, at

opgøre og indbetale skatten, jf. herved PAL §§ 21 og 23 (se herom

afsnittene I.1.4 og I.1.5). Pengeinstituttet kan opkræve PAL-skatten af

samtlige sine pensionskontohavere uden hensyn til, hvor den enkelte

kontohaver skattemæssigt er hjemmehørende.

Om de

skattepligtige pensionsopsparingsformer kan i øvrigt henvises til afsnit

A.3. Om puljeindlån kan også henvises til afsnit

B.9.

Dobbelt-

beskatning

International, juridisk

dobbeltbeskatning anses i almindelighed at foreligge, når der sker

påligning af sammenlignelige skatter i to (eller flere) stater hos den

samme skatteyder på det samme grundlag og for samme

perioder.

PAL skelner ikke imellem, om indkomsten stammer fra

en indkomstkilde i Danmark eller en indkomstkilde i udlandet. Indkomsten

skal, såfremt den i øvrigt er skattepligtig, medregnes i

beskatningsgrundlaget (globalindkomstprincippet).

I det

omfang pensionsmidlerne investeres i udenlandske aktiver, vil der

forekomme dobbeltbeskatning af pensionsafkastet, dersom dette også

undergives beskatning i udlandet (kildelandet).

Er

pensionsmidlerne eksempelvis investeret i udenlandske aktier, vil

aktieudbyttet blive beskattet her i landet efter PAL, men vil - typisk -

samtidig blive beskattet i det udland, hvori det udbyttebetalende selskab

er hjemmehørende.

Situationen kan forekomme for såvel de

efter PAL § 1, stk. 1, skattepligtige institutioner som de efter PAL § 1,

stk. 2, skattepligtige kontohavere. For sidstnævnte gruppe vil problemet

dog alene være aktuelt, såfremt der er tale om en pensionskonto med

tilknyttet særskilt depot eller pensionskonto med deltagelse i

puljeordning. Der henvises til det nedenfor under afsnit H.1.

anførte.

Hvor institutionen/pensionskontohaveren ikke er

hjemmehørende i Danmark, vil en dobbeltbeskatning af det samme

pensionsafkast endvidere kunne forekomme, hvor også det land, hvori den

pågældende institution/pensionskontohaver er hjemmehørende, agter at

beskatte afkastet.

Det land, hvori den pågældende

institution/pensionskontohaver er hjemmehørende, vil typisk beskatte denne

af både indenlandsk og udenlandsk indkomst (globalindkomstprincippet). Som

nævnt umiddelbart ovenfor undergives samtlige fysiske personer med en

pensionsordning i et dansk pengeinstitut PAL-beskatning, og således også

personer, der er hjemmehørende i udlandet.

Faste

driftssteder/filialer af udenlandske forsikringsselskaber er også omfattet

af skattepligten efter PAL.

Der henvises til det nedenfor

under afsnit H.2. anførte.

Om de her nævnte problemstillinger

kan generelt henvises til

LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D

.

H.1 Nedsættelse for skat betalt til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland

I det omfang pensionsmidlerne investeres i

udenlandske aktiver, vil der kunne forekomme dobbeltbeskatning af afkastet

fra de pågældende aktiver, nemlig dersom afkastet også undergives

beskatning i udlandet (kildelandet), jf. ovenfor under afsnit

H.

Til imødegåelse heraf har Danmark indgået et stort antal

overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue

(dobbeltbeskatningsoverenskomster - DBO´er). PAL-skatten er en

indkomstskat og vil følgelig være omfattet af de af Danmark indgåede

DBO'er. Se herom nedenfor under afsnit H.1.1.

I PAL § 19,

findes en intern (dansk) regel til undgåelse af dobbeltbeskatning. I

modsætning til DBO'erne finder denne også anvendelse, når der ikke

foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende udland. Se herom

nedenfor under afsnit H.1.2.

H.1.1

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Som ovenfor nævnt har Danmark indgået en

række overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning. Med undtagelse af

den nordiske overenskomst, der som navnet antyder gælder mellem de

nordiske lande (Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige), er

der tale om indkomster indgået mellem 2 stater (bilaterale

overenskomster).

Mange af de indgåede overenskomster er

udformet i overensstemmelse med principperne i den modelkonvention, som

OECD har udarbejdet (OECD modeloverenskomsten).

DBO´erne er

gennemført ved intern dansk ret og kan derfor påberåbes direkte af

skatteyderne.

DBO´erne angiver selv de skatter, som skal være

omfattet af overenskomsten. PAL-skatten er en indkomstskat og vil være

omfattet af de af Danmark indgåede DBO'er.

I DBO´erne

angives, hvilke personer der skal være omfattet. Normalt bestemmes, at

overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske

personer, der er hjemmehørende i én eller begge de kontraherende stater.

Ved hjemmehørende forstås, at personen som følge af særlige

tilknytningsmomenter er fuldt skattepligtig til den pågældende stat (og

ikke alene af indkomst fra kilder i denne

stat).

Overenskomsterne hviler på det princip, at en person

alene kan være hjemmehørende i én stat (domicilstaten). Den anden stat,

det vil sige den stat, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende, benævnes

sædvanligvis kildestaten.

For at undgå dobbeltbeskatning af

den samme indkomst fordeler overenskomsterne beskatningsretten mellem

domicilstaten og kildestaten. Udgangspunktet er, at alene domicilstaten

kan beskatte en indkomst, medmindre overenskomsten udtrykkeligt tillægger

kildestaten beskatningsretten.

De skattepligtige

institutioner

De i PAL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

nævnte forsikringsselskaber med hjemsted i Danmark, er hjemmehørende her i

landet i DBO'ernes forstand.

De pågældende selskaber vil være

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, jf. herved også LFV § 5, nr.

1.

De øvrige i PAL § 1, stk. 1, nr. 3-9, nævnte enheder er

ligeledes skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i DBO'ernes

forstand.

Enhver enhed, som er etableret her i landet og som

driver virksomhed, er principielt at betragte som fuldt skattepligtig til

Danmark. Dette uagtet om man faktisk pålægges

skat.

Filialer/faste driftssteder anses ikke for

hjemmehørende i dobbeltbeskatningsmæssig forstand, og de i PAL § 1, stk.

1, nr. 1 og 2, filialer/faste driftssteder af udenlandske

forsikringsselskaber, anses dermed ikke for hjemmehørende i Danmark.

Filialerne omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra a, og af begrebet "fast

driftssted" i OECD modeloverenskomstens artikel

5.

De skattepligtige

pensions-

kontohavere

Den efter PAL § 1, stk. 2,

PAL-skattepligtige kreds af pensionskontohavere omfatter såvel personer,

der efter bestemmelserne i KSL § 1, og efter DBO´erne skattemæssigt er

hjemmehørende i Danmark, som personer der ikke er hjemmehørende her i

landet.

Lempelse

Lempelse i den danske PAL-skat

vil kunne ske under påberåbelse af en DBO.

Anvendelse af en

DBO forudsætter dog, at skatteyderen er hjemmehørende i mindst én af

staterne, jf. ovenfor.

Er den skattepligtige hjemmehørende

her i landet giver overenskomsternes metodebestemmelse for lempelse (OECD

modeloverenskomstens artikel 23 A og 23 B) anvisning på

lempelsesmetoden.

De nyere DBO´er, som Danmark har indgået,

giver anvisning på lempelse efter det almindelige

credit-princip.

Efter denne metode skal Danmark, som

domicilstat, indrømme fradrag i den pågældende persons skat med et beløb

svarende til den skat, som er betalt i udlandet. Fradraget kan dog ikke

overstige den del af skatten, som svarer til den indkomst, som kan

beskattes i udlandet.

Visse af de af Danmark indgåede

overenskomster bestemmer dog, at lempelse skal ske efter

exemptionsmetoden. Herefter indrømmes nedslag svarende til den del af den

danske skat, der falder på den udenlandske indkomst.

Om

lempelsesmetoderne kan henvises til

LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.C.3.6 .

DBO´ernes

metodebestemmelse for lempelse giver ikke detaljerede regler for,

hvorledes lempelsen skal gennemføres. Dette er overladt til national

lovgivning og praksis.

Nedennævnte regel i PAL § 19, virker

udfyldende i relation til lempelse efter en DBO, hvor den praksis der i

øvrigt har udviklet sig, ikke indeholder fyldestgørende anvisning eller

hvor PAL § 19, konkret gør undtagelse til den udviklede praksis. De

særlige regler i PAL § 19, stk. 1, om opgørelse af maksimum for lempelse

samt stk. 2, om fordeling af udenlandsk skat finder derfor også

anvendelse, hvor en DBO påberåbes. Der kan henvises til det nedenfor under

afsnittene H.1.2.1 og H.1.2.3.1 anførte.

Hvis der er flere

indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske samlet.

Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis der

skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af creditlempelse

- hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt

(kilde-)beskattet.

Hvis der er indkomst fra forskellige

lande, skal lempelsesberegningerne foretages for hvert enkelt land for

sig.

Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i

beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved

lempelsesberegningen.

Om DBO'er, se

LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.D

.

H.1.2 Den interne regel i PAL § 19

I modsætning til en DBO, vil den interne

regel i PAL § 19, både kunne påberåbes af personer (fysiske og juridiske),

der er hjemmehørende her i landet og personer, der er hjemmehørende i

udlandet, men som er skattepligtige efter

PAL.

H.1.2.1 Almindelig creditlempelse

PAL § 19, stk. 1, bestemmer at skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat betalt

efter PAL kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, efter reglerne i LL § 33, stk.

1 og 2.

LL § 33 gælder alene for den skattepligtige indkomst

og kan derfor ikke umiddelbart anvendes på lempelse i

PAL-skatten.

LL § 33 er en såkaldt creditlempelsesregel. Om

det almindelige credit-princip samt om lempelse generelt, se ovenfor under

afsnit H.1.1.

Om LL § 33 kan i øvrigt henvises til

LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.C.1

.

Lempelse for den udenlandske skat skal ske

særskilt for henholdsvis 26 pct.-skatten og 5

pct.-skatten.

Er der derfor eksempelvis indeholdt udbytteskat

i udlandet, mens beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten er nul eller

negativt, vil der for det pågældende år ikke kunne ske lempelse - og dette

uagtet at der måtte være et positivt 26 pct.-grundlag for det pågældende

år, jf. dog nedenfor om PAL § 19, stk. 4.

Efter LL § 33, stk.

1, kan skat betalt til fremmede stater, Færøerne eller Grønland og

opkrævet af indkomst fra derværende indkomstkilder, fratrækkes i den

danske skat.

Fradraget er dog efter bestemmelsens 2. pkt.

maksimeret til den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på

den udenlandske indkomst.

Denne begrænsning udtrykkes efter

de almindelige regler - LL § 33 - ved en brøk, hvor tælleren består af den

lempelsesberettigede udenlandske nettoindtægt, der indgår i den

skattepligtige indkomst multipliceret med den danske indkomstskat, og

nævneren består af årets (global-)indkomst med fradrag for fremført

underskud fra tidligere år:

Lempelsesberettiget udenlandsk nettoindtægt, der indgår i

den skattepligtige indkomst * skat

(Global-)indkomst med fradrag for fremført underskud fra

tidligere år

Som nævnt ovenfor under afsnittene F.1 og F.2

sker fremførsel efter PAL ikke i form af negativt beskatningsgrundlag, men

i form af negativ skat.

Som følge heraf, bestemmes det i PAL

§ 19, stk. 1, 2. pkt., at brøkens nævner skal opgøres som det

beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2, henholdsvis

kapitel 3, efter fradrag af eventuel overført eller fremført negativ skat

efter reglerne i PAL § 18.

Maksimeringsbrøken vil derfor tage

sig således ud:

Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst, der indgår

i

beregningsgrundlaget efter hhv kapitel 2 og 3 * PAL-skat efter hhv.

kapitel 2 og 3

PAL-skat efter

hhv. kapitel 2 og 3 efter over- og fremførsel efter PAL §

18,

omregnet til

beskatningsgrundlag

Omregning til beskatningsgrundlag sker ved at

multiplicere skatten efter henholdsvis kapitel 2 og 3 med den reciprokke

værdi af beskatningsfaktoren. Det vil sige, at skatten efter kapitel 2

omregnes ved at multiplicere med 100/26, og skatten efter kapitel 3

omregnes ved at multiplicere med 100/5. En 26 pct.-skat på 5.000 kan

derfor omregnes til et beskatningsgrundlag på 5.000 * 100/26 =

19.231.

Der vil ved beregningen skulle tages højde for, at en

del af afkastet ikke er skattepligtigt (f.eks. den del, der vedrører

opsparing fra før udgangen af 1982).

Er der med den

fremmede stat indgået en DBO, gælder efter LL § 33, stk. 2, den yderligere

begrænsning af lempelsen, at der ikke fås fradrag for et større beløb end

det, som den pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på

at oppebære.

Eksempel

År 1:

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udlandet

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Rente,

obligationer

5.000

Beskatningsgrundlag

5.000

26 pct.-skat før fradrag

for årets 5 pct.-skat

1.300

Fradrag for årets 5

pct.-skat

-

1.300

26 pct.

skat

0

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udlandet

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Tab,

aktier

-

30.000

Beskatningsgrundlag

-

30.000

5

pct.-skat

-

1.500

Overført negativ 5

pct.-skat

1.300

Resterende negativ 5

pct.-skat

-

200

År 2:

26

pct. grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udlandet

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Tab,

obligationer

-

2.000

Beskatningsgrundlag

-

2.000

26

pct.-skat

-

520

Overført negtiv 26

pct.-skat

520

26

pct.-skat

0

5

pct-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udlandet

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Udbytte,

aktier

25.000

Indkomst fra kilder i

udlandet:

Udbytte,

aktier

5.000

500

Beskatningsgrundlag

30.000

5 pct.-skat før fradrag

for årets 26 pct.-skat

1.500

Fradrag for årets 26

pct.-skat

-

520

Fremførsel af negativ 5

pct.-skat fra år 1

-

200

5

pct.-skat

780

5 pct.-skatten for år 2

svarer til et beskatningsgrundlag på 780 * (100/5)

15.600

kr.

Beskatningsgrundlaget på 15.600 kr. fremkommer

således:

Beskatningsgrundlag

for 5

pct.-skat

30.000

kr.

Årets negative 26 pct.-skat

overført efter PAL § 18, stk. 1, omregnet til negativ 5

pct.-indkomst, 520 * (100/5)

10.400 kr.

Fremført resterende negativ

5 pct.-skat efter PAL § 18, stk. 2, omregnet til negativ 5

pct.-indkomst

4.000 kr.

14.400 kr.

Beskatningsgrundlag for 5

pct.-skat

15.600

kr.

Lempelse for den i udlandet betalte skat:

Den i udlandet betalte skat,

PAL § 19, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 1. pkt.

500

kr.

Dog max, jf. PAL § 19, stk.

1, jf. LL § 33, stk. 1, 2. pkt. (5.000/15.600) * 780

250

kr.

.

I alt skal

der altså betales (780 kr. - 250 kr.) = 530 kr. i 5 pct.-skat for år

2

H.1.2.1.1 Kildestaten har indeholdt for meget

skat

Har den fremmede stat indeholdt mere end

tilsikret ved DBO´en med Danmark, løses det ikke ved lempelse. Den

PAL-skattepligtige må i dette tilfælde henvises til at tilbagesøge det for

meget indeholdte hos den kompetente myndighed i den fremmede

stat.

Indeholdelse af skat i kildestaten vil typisk kun

forekomme ved rentebetalinger og betaling af udbytte.

For

aktieudbytte og renteindtægter gælder, at OECD modeloverenskomsten som

udgangspunkt tillægger domicillandet beskatningsretten. Der forbeholdes

dog en beskatningsret for udbyttets og renteindtægtens kildestat.

Beskatningsretten er imidlertid, som udgangspunkt, begrænset til 15 pct.

af bruttoudbyttet og 10 pct. af

bruttorentebeløbet.

Særligt om pulje-

ordninger

For skattepligtige fysiske

personer, der har en pensionskonto med deltagelse i puljeordning,

er

det pengeinstituttet, der, som ejer af aktiverne og subjekt i forhold til

den i udlandet foretagne beskatning, kan foretage

tilbagesøgning.

Pengeinstitutterne lader det tilbagesøgte

beløb tilgå puljedeltagerne.

Er pensionsopsparingen foretaget

i en dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut, jf. BSL § 6 a, stk.

1-4, er det DBO´en mellem det land, hvori pengeinstituttet er

hjemmehørende og kildestaten, der er afgørende ved vurderingen af, om der

er indeholdt for meget skat i kildestaten. Filialer anses ikke for

hjemmehørende i en dobbeltbeskatningsaftales forstand, og skatteaftalen

mellem Danmark og kildestaten finder derfor ikke anvendelse. DBO´en mellem

det land, hvori pengeinstituttet er hjemmehørende og kildestaten vil

derimod finde anvendelse. Dette beror på, at det i udlandet hjemmehørende

pengeinstitut anses, som den retmæssige ejer af indkomsten. Se også

ovenfor under afsnit H.1.1.

Om puljeordninger henvises til

det nedenfor under afsnit H.1.2.4.1 anførte. For en mere generel

beskrivelse af puljeordninger, se ovenfor afsnit

B.9.

Særligt om filialer af

udenlandske forsikrings-

selskaber

For danske filialer af

udenlandske forsikringsselskaber gælder tilsvarende, at det er DBO´en

mellem indkomstens kildestat og det land, hvori forsikringsselskabet er

hjemmehørende, der finder anvendelse og vil være afgørende i relation til

tilbagesøgning af for meget indeholdt skat i kildestaten. Det udenlandske

forsikringsselskab anses som den retmæssige ejer af indkomsten. Se også

ovenfor H.1.1.

H.1.2.2 Adgang til at bortse fra negativt

beskatningsgrundlag

Såfremt den udenlandske lempelsesberettigede

indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget, er højere end PAL-skatten

omregnet til beskatningsgrundlag, vil der ikke være tilstrækkelig PAL-skat

at give nedslag i. Dette kan forekomme som følge af negativt

beskatningsgrundlag her i landet eller i en anden fremmed stat. Er det

samlede beskatningsgrundlag f.eks. nul eller negativt, vil der slet ikke

være nogen skat, at give nedslag i.

For at imødegå denne

situation, er der i PAL § 19,

stk. 5

, indsat en bestemmelse, der svarer til

LL § 33 H. Om LL § 33 H kan henvises til cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997

om international beskatning, punkt 5.4.

Herefter kan den

skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2,

henholdsvis kapitel 3, vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag

her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og

herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. PAL § 18,

svarende negativt beskatningsgrundlag.

For

pensionsopsparingsordninger i pengeinstitutter foretages

lempelsesberegningen efter PAL § 19, automatisk af pengeinstituttet i

forbindelse med skatteberegningen. Pengeinstituttet træffer herunder

beslutning om anvendelse af PAL § 19,

stk. 5

.

Der skal bortses fra en

så stor del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget

svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne

eller Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL §

19, stk. 1.

Når der vælges helt eller delvis at bortse fra

negativt beskatningsgrundlag i det aktuelle år, vil der også skulle

bortses fra et til negativ skat fra tidligere år svarende negativt

beskatningsgrundlag. Dette er en følge af, at det samlede

beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter bortseelse

fra årets beskatningsgrundlag fra fremmed stat, herefter svarer til årets

samlede lempelsesberettigede formueafkat.

Det beløb, der

bortses fra omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i PAL §

18.

Nedenfor viste eksempel illustrerer anvendelsen af PAL §

19,

stk. 5

:

Eksempel

År

1:

26

pct.-grundlag

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Indkomstart

Indtægter fra

Danmark:

Indtægter fra

Danmark:

Gevinst,

obligationer

2.000

Udbytte,

aktier

2.000

Renteindtægter

3.000

Indtægter fra

udlandet:

Indtægter fra

udlandet:

Tab,

aktier

-32.000

Indtægter i

alt

5.000

Indtægter i

alt

-30.000

26

pct.-skat

-1.300

5

pct.-skat

-1.500

Overførsel af negativ 5

pct.-skat

-1.300

+1.300

26 pct.-skat for år

1

0

Resterende negativ 5

pct.-skat

-200

År 2:

26

pct.-grundlag

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Indkomstart

Beløb

Indtægter fra

Danmark:

Indtægter fra

Danmark:

Tab,

obligationer

-17.000

Renteindtægter

2.000

Indtægter fra

udlandet:

Indtægter fra

udlandet:

Renteindtægter

3.000

Gevinst,

aktier

30.000

Gevinst ved afståelse af

fast ejendom

10.000

(der er i udlandet betalt en skat på 2.000 af

gevinsten)

Indtægter i

alt

-2.000

Indtægter i

alt

30.000

Gevinsten i år 2 ved afståelse af den

udenlandske faste ejendom, 10.000, er omfattet af

dobbeltbeskatningslempelsen efter PAL § 19. Der er ikke sket beskatning af

den udenlandske renteindtægt i udlandet og indtægten er derfor ikke

omfattet af lempelsen efter PAL § 19.

Anvendes PAL § 19,

stk. 5

, ikke vil der ikke være tilstrækkelig

26 pct.-skat, at give nedslag i, idet beskatningsgrundlaget for 26

pct.-skatten er negativt.

Anvendes PAL § 19,

stk. 5

, kan der vælges at bortse fra en så

stor del af beskatningsgrundlaget, at dette kommer til at svare til den

samlede indkomst, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL

§ 19.

Værdien af maksimeringsbrøken skal med andre ord være

1.

Den skattepligtige kan vælge at bortse fra

17.000-2.000-3.000, eller 12.000. Beskatningsgrundlaget for 26

pct.-skatten bliver herefter 10.000, og kommer dermed til at svare til den

samlede indkomst, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL

§ 19 (gevinsten ved afståelse af den udenlandske faste

ejendom).

26 pct.-skatten opgøres som 26 pct. af gevinsten

ved afståelse af den udenlandske faste ejendom, 10.000, eller

2.600.

Der vil herefter kunne foretages følgende fradrag

efter PAL § 19:

Den i udlandet betalte skat,

2.000

Dog max. 2.600 * 10.000/10.000 = 2.600

Det

laveste af de to beløb, 2.000, kan fradrages i 26 pct.-skatten, der

herefter vil udgøre 2.600 - 2.000 = 600.

Det

beskatningsgrundlag, der er set bort fra, 12.000, omregnes til negativ

skat med 26 pct. eller 3.120.

Den negative 26 pct.-skat på

3.120 kan fradrages i årets 26 pct.-skat på 600 og i årets 5 pct.-skat på

1.500 (30.000 * 5 pct.).

Til rest er der en negativ 26

pct.-skat på 1.020, der kan fremføres efter reglerne i PAL § 18, stk. 1

til fradrag i 26 pct.-skat, henholdsvis 5 pct.-skat, for efterfølgende

indkomstår.

Da årets skatter er udlignet ved modregning inden

for året, kan den negative 5 pct.-skat fra år 1 på 200 ikke udnyttes i år

2, men videreføres efter reglerne i PAL § 18, stk. 2, til fradrag i 5

pct.-skat, henholdsvis 26 pct.-skat, for efterfølgende

indkomstår.

H.1.2.3 Særligt om institutioner

I det følgende skal beskrives de særlige

regler og forhold, der gør sig gældende for visse af de i PAL § 1, stk. 1,

nævnte institutioner.

H.1.2.3.1 Samtidig PAL-skattepligt og

selskabsskattepligt

PAL § 19, stk. 2, tager højde for den

situation, at en PAL-skattepligtig samtidig er omfattet af skattepligt

efter SEL.

Beskatningen efter PAL tager sigte på at beskatte

det afkast, der skal tilfalde de forsikrede, mens beskatningen efter SEL

sigter på at beskatte de midler, som skal tilfalde selskabets

ejerkreds.

Lempelse for udenlandsk indkomst der indgår i

beskatningsgrundlaget efter PAL sker efter reglen i PAL § 19, mens

lempelse for indkomst, der indgår i den selskabsskattepligtige indkomst

sker efter reglen i LL § 33.

Forudsat, at den skattepligtige

er hjemmehørende her i landet, kan lempelse også ske efter en DBO, jf.

ovenfor under afsnit H.1.1.

Den skat der er betalt i

udlandet, kan vedrøre såvel indkomst, der er belagt med selskabsskat, som

indkomst der er belagt med PAL-skat.

Fradraget for den i

udlandet betalte skat må derfor fordeles mellem selskabsskat og PAL-skat.

Denne fordeling skal i henhold til PAL § 19, stk. 2, ske forholdsmæssigt.

Skatten efter PAL opgøres efter fradrag for negativ skat efter PAL § 18 og

selskabsskatten opgøres efter fremførsel af tidligere års

underskud.

LL § 33, stk. 1, indeholder en henvisning til PAL

§ 19, stk. 2.

Skattepligtige omfattet af

reglen

Livsforsikringsselskaber der er

omfattet af skattepligten efter PAL vil samtidig være omfattet af

skattepligten efter SEL.

Livsforsikringsselskaber med

hjemsted her i landet vil således være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1

eller 5, jf. herved også LFV § 5, nr.

1.

Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet

og som på baggrund af:

koncession fra Finanstilsynet eller

koncession fra et EU-land eller et andet land, der har gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv

udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en

filial, er omfattet af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, og SEL

§ 2, stk. 1, litra a.

Udenlandske forsikringsselskaber som,

på baggrund af koncession som ovenfor anført, udøver forsikringsvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted/en filial vil være omfattet af

skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr. 2, i det omfang de nævnte

forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et

likvideret livsforsikringsselskab. Sådanne forsikringsselskaber vil

ligeledes være omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a.

Hjælpe-

og understøttelsesfonde efter PBL § 52, jf. PAL § 1, stk. 1, nr. 7, er

omfattet af skattepligten efter SEL, jf. dennes § 1, stk. 1, nr.

6.

Disse er efter SEL dog alene skattepligtige af indtægter

ved erhvervsmæssig virksomhed. Skattepligten efter SEL vil typisk have

realitet for de hjælpe- og understøttelsesfonde, der ejer fast

ejendom.

Fordelings-

reglen

Den del af fradraget for

udenlandsk skat, der kan henføres til beskatningsgrundlaget efter PAL

opgøres som:

Udenlandsk

skat * PAL-skat

PAL-skat +

selskabsskat

Tilsvarende opgøres den del af fradraget, der kan

henføres til den selskabsskattepligtige indkomst som:

Udenlandsk

skat * selskabsskat

PAL-skat +

selskabsskat

Den

fordeling af fradrag for udenlandsk skat, der foretages efter PAL § 19,

stk. 2, har ikke i øvrigt indflydelse på, hvorledes lempelsen for

udenlandsk skat foretages.

Eksempel

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32

pct.

PAL-skat, 26

pct.

PAL-skat, 5

pct.

Danske

indtægter:

Renter,

obligationer

2.000

2.000

Udbytte,

aktier

100

Værdistign.,

obligationer

200

Værdistigning,

aktier

110

Gevinst v. salg af aktier

< 3 år

200

10

Danske indtægter i

alt

2.200

2.200

220

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32

pct.

PAL-skat, 26

pct.

PAL-skat, 5

pct.

Udenlandske

indtægter:

Udbytte,

porteføljeaktier

99

150

Driftsoverskud, fast

ejd.

500

1.000

Værdistign., fast

ejd.

100

Udenlandsk indtægter i

alt

599

1.100

150

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32

pct.

PAL-skat, 26

pct.

PAL-skat, 5

pct.

Danske

indtægter

2.200

2.200

220

Udenlandske

indtægter

599

1.100

150

Indtægter i

alt

2.799

3.300

370

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32

pct.

PAL-skat, 26

pct.

PAL-skat, 5

pct.

Udgifter:

Hensættelser

1.846,4

Pensionsafkast

852,6

Udgifter i

alt

2.699,0

0

0

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32

pct.

PAL-skat, 26

pct.

PAL-skat, 5

pct.

Indtægter i

alt

2.799

3.300

370

Udgifter i

alt

2.699

Skattepligtig

indkomst

100

Fradrag for skattepligtig

indkomst, PAL § 14

89,9

10,1

Beskatningsgrund-

lag

efter PAL

3.210,1

359,9

Skat før

fradrag

32

834,6

18,0

Driftsoverskuddet af den faste ejendom indgår

ikke med samme beløb i den skattepligtige indkomst og i beregningsgrundlag

for 26 pct.-skatten. Dette skyldes, at skattemæssige afskrivninger indgår

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ikke ved opgørelsen af 26

pct.-grundlaget, jf. PAL § 13, stk. 2.

Tilsvarende gælder det

for aktieudbyttet, at det ikke indgår med samme beløb ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst og beregningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. I

eksemplet forudsættes, at der er tale om udbytte fra et datterselskab, og

at udbyttet dermed efter reglerne i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er skattefrit

for moderselskabet.

Den faste ejendom i

udlandet:

Der er i udlandet betalt indkomstskat af et

overskud af den faste ejendom på 270,0

Den del af fradraget

for udenlandsk skat vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til den

selskabskattepligtige indkomst opgøres som:

270,0 *

(32,0/(32,0 + 834,6)) = 10,0

Lempelse i selskabsskatten, jf.

LL § 33, herefter:

Den i udlandet betalte skat vedrørende

overskud af den faste ejendom, der vedrører den skattepligtige indkomst,

10

Dog max. 32,0 * ((500 - (500/2.799) * 2.699)/100,0) =

5,7

(Fællesudgifterne, 2.699, er fordelt efter reglen i LL §

33 F, stk. 2).

Der gives nedsættelse i den danske

selskabsskat for udenlandsk indkomstskat med det laveste beløb,

5,7.

Den del af fradraget for udenlandsk indkomstskat

vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til beskatningsgrundlaget

for 26 pct.-skatten opgøres som:

270,0 * (834,6/(32,0 +

834,6)) = 260

Lempelse i 26 pct.-skatten herefter, jf. PAL §

19:

Den i udlandet betalte skat vedrørende overskud af fast

ejendom, der vedrører 26 pct.-indkomsten, 260,0

Dog max.

834,6 * 1000/3210,1 = 260,0

Der gives nedsættelse i 26

pct.-skatten for udenlandsk selskabsskat med 260,0

De

udenlandske aktier:

Der er i udlandet betalt skat af det

udenlandske aktieudbytte med 5 pct. af 150,0 eller 7,5.

Den

del af fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til den

skattepligtige indkomst, opgøres som:

7,5 * (32,0/(32,0 +

18,0)) = 4,8

Lempelse i selskabsskatten, jf. LL § 33,

herefter:

Den i udlandet betalte skat vedrørende

aktieudbytte, der kan henføres til den skattepligtige indkomst,

4,8

Dog max. 32 * ((99 - (99/2.799) * 2.699)/100) =

1,1

(Fællesudgifterne, 2.699,0, er fordelt efter reglen i LL

§ 33 F, stk. 2).

Der gives nedsættelse i den danske

selskabsskat med det laveste af de to beløb, 1,1

Den del af

fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til

beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten opgøres som:

7,5 *

(18,0/(32,0 + 18,0)) = 2,7

Lempelse i 5 pct-skatten, jf. PAL

§ 19, herefter:

Den i udlandet betalte skat vedrørende

aktieudbytte, der kan henføres til beskatningsgrundlaget for 5

pct.-skatten, 2,7

Dog max. 18,0 * (150,0/359,9) =

7,5

Der gives nedsættelse i 5 pct.-skatten med det laveste af

de to beløb, 2,7.

Der er ikke betalt skat i udlandet af

renteindtægten på 2000 og der er derfor ikke grundlag for

lempelse.

Lempelsen i den skattepligtige indkomst udgør

herefter i alt 5,7 + 1,1 = 6,8, hvorefter selskabsskatten udgør 32,0 - 6,8

= 25,2

Lempelsen i 26 pct.-skatten udgør 260,0, hvorefter 26

pct.-skatten udgør 834,6 - 260,0 = 574,6

Lempelsen i 5

pct.-skatten udgør 2,7, hvorefter 5 pct.-skatten udgør 18 - 2,7 =

15,3

H.1.2.3.1.1 Sambeskatning efter SEL §

31

Indgår livsforsikringsselskabet i en

sambeskatning efter SEL § 31, kan koncernen i henhold til vilkår 2.5 i

TSS-cirkulære 1999-46 (sambeskatningscirkulæret) vælge at fordele den på

sambeskatningsindkomsten hvilende skat på en af følgende måder:

Forholdsmæssigt at

fordele skatten på de danske selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår

2.5.1)

Anvende førstnævnte

metode, men således, at de danske selskaber, der har opnået en

skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre

selskaber, skal refundere disse selskaber et beløb svarende til den

opnåede skattebesparelse (vilkår 2.5.2) eller

At lade

moderselskabet betale hele skatten (vilkår 2.5.3).

Uafhængigt af, hvilken af ovenstående

fordelingsmetoder, koncernen måtte have valgt, anses det

PAL-skattepligtige livsforsikringsselskab i relation til fordelingsreglen

i PAL § 19, stk. 2, for at have betalt en forholdsmæssig andel af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. herved PAL § 19, stk. 2, 2.

pkt.

Med den modifikation, at også udenlandske selskaber, der har en

positiv indkomst, indgår ved den forholdsmæssige fordeling, svarer metoden

dermed til den i sambeskatningsvilkår 2.5.1

angivne.

Eksempel

Selskab

Årets indkomst

A (LIV)

+ 100.000

B

- 80.000

C

+ 10.000

D

+ 15.000

I alt

+ 45.000

Skat af

sambeskatningsindkomsten, 32 pct. af 45.000 = 14.400

A´s

andel af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat opgøres som

14.400 * 100.000

100.000 + 10.000 + 15.000

hvilket

er lig med 11.520

H.1.2.3.2 Konto for skatter

PAL foreskriver anvendelse af

lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer,

pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter,

andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom, jf. PAL § 13,

stk. 3. (Se dog afsnit D.1.4 vedrørende ikrafttrædelse af

lagerprincippet).

Omvendt vil en eventuel beskatning i

udlandet af gevinst og tab ved afståelse af aktiver typisk ske efter

realisationsprincippet.

Der kan derfor optræde en tidsmæssig

forskydning mellem beskatningen i Danmark efter PAL og en i udlandet

foretaget beskatning. Beskatningen af værdistigning på aktivet vil typisk

indtræde før end den udenlandske beskatning af den samme

værdistigning.

Dette kan indebære, at der i en årrække fra

anskaffelsen til og med året før afståelsen i Danmark vil skulle betales

skat af værdistigningen, mens der ikke i udlandet foretages nogen

beskatning. Når beskatningen i udlandet så aktualiseres i afståelsesåret,

er der måske ikke nogen PAL-skat på værdistigning på aktivet, hvori den

udenlandske skat kan fradrages.

Problemet vil alene

aktualiseres, hvor den fremmede stat har intern hjemmel til at beskatte

gevinst og tab ved afståelse af aktiver, og ikke via en DBO har fraskrevet

sig retten til at beskatte.

Gevinst og tab på fast ejendom

vil typisk kunne beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er

beliggende.

I enkelte DBO´er med fremmede stater er det

endvidere bestemt, at den pågældende stat har ret til at beskatte gevinst

og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den

pågældende stat, selv om aktionærerne er hjemmehørende i

Danmark.

For tilfælde, hvor:

gevinst og tab kan beskattes i udlandet (efter intern hjemmel og en

eventuel DBO) og

gevinst og tab efter PAL medregnes efter

lagerprincippet

skal der for skattepligtige omfattet af

PAL § 1, stk. 1, føres en konto for skatter efter kapitel 2, henholdsvis

kapitel 3, af gevinst eller tab på aktivet, jf. PAL § 19, stk.

3.

I praksis vil der alene blive tale om, at føre en konto

for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i

ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.

Kontoen føres

særskilt for skat efter kapitel 2 og efter kapitel 3.

Saldoen

på kontoen viser, hvor stort det "opsparede" fradrag vedrørende den danske

PAL-skat er.

På kontoen tillægges en forholdsmæssig del af

selskabets PAL-skat (den del af skatten som vedrører værdistigning på det

pågældende aktiv) og som der ikke er givet fradrag for efter PAL § 19,

stk. 1.

Den forholdsmæssige del af PAL-skatten kan udtrykkes

ved følgende brøk (lig maksimum for fradrag efter den almindelige

lempelsesregel, jf. ovenfor):

Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst, der indgår

i

beregningsgrundlaget efter hhv. kapitel 2 og 3 * PAL-skat efter hhv.

kapitel 2 og 3

PAL-skat efter

hhv. kapitel 2 og 3 efter over- og fremførsel efter PAL §

18,

omregnet til

beskatningsgrundlag

Er der, opgjort efter lagerprincippet, tab på

aktivet beregnes en negativ skat, der fradrages på

kontoen.

Afstås det pågældende aktiv, hvorved der udløses

skat i udlandet, foretages en almindelig lempelsesberegning for det

pågældende år.

Overstiger den udenlandske skat den

forholdsmæssige del af PAL-skatten, som afståelsesårets værdistigning på

aktivet udgør, kan det resterende beløb i det omfang det kan rummes inden

for saldoen, fradrages i selskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis

kapitel 3. Saldoen nedsættes herefter med det fradragne

beløb.

Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

selskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet

kontant.

Eksempel

År 1

År 2

År 3

År

4

Værdistign. iht.

lagerprincippet

100

100

-20

100

26

pct.-skat

26

26

-5,2

26

Saldo på konto for

skat

26

52

46,8

0

Gevinst i udland v.

afståelse, realisations-

princip anvendes

0

0

0

280

30 pct. udenlandsk skat

af realisations-

gevinst

0

0

0

84

I eksemplet ejer den skattepligtige en

fast ejendom i udlandet, der i årene 1, 2 og 4, stiger med 100 i værdi,

mens der i år 3 er et værdifald på 20. Avancen opgjort efter

realisationsprincippet ved afståelsen i år 4 på 280 beskattes i udlandet

med 30 pct.

I år 1 og 2 overstiger den del af PAL-skatten,

der kan henføres til gevinsten på ejendommen opgjort efter

lagerprincippet, den udenlandske skat af den realiserede gevinst på

ejendommen med 26, hvilket giver en saldo på 52 ultimo år 2. I år 3 er

der, opgjort efter lagerprincippet, et tab på ejendommen på -20, hvilket

omregnet svarer til en negativ 26 pct.-skat på -5,2. Saldoen på kontoen er

ultimo år 3 derfor 46,8.

I år 4 bortfalder PAL-skatten på 26

pct., som følge af lempelsen for den udenlandske skat på

84.

Af de resterende 58 i udenlandsk skat, kan 46,8 modregnes

i saldoen, hvilket medfører at beløbet enten modregnes i selskabets øvrige

skattetilsvar efter PAL eller udbetales kontant.

Den samlede

danske skattebelastning vil således, uanset forskellen i periodisering,

være 0 som følge af nedslaget for udenlandsk

beskatning.

H.1.2.3.2.1 Sambeskatning efter SEL §

31

Omfatter den tvungne sambeskatning efter

PAL § 9 et datterselskab, der samtidig indgår i en sambeskatning efter SEL

§ 31 med det PAL-skattepligtige moderselskab, føres der også en konto for

skatter for de af datterselskabets aktiver, der i henhold til intern ret

og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan beskattes i

udlandet.

Som ovenfor nævnt, vil beskatningsretten til fast

ejendom være et typeeksempel på aktiver, der er underlagt beskatningsret i

den fremmede stat, hvor ejendommen er beliggende. Endvidere kan

beskatningsretten til gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber

hjemmehørende i udlandet være tillagt selskabets

domicilstat.

Er det efter SEL § 31 sambeskattede

datterselskab hjemmehørende i udlandet, vil selskabet være undergivet

selskabsbeskatning i udlandet. I dette tilfælde skal der således også

føres en konto for skat for datterselskabets aktiver.

Der kan

i øvrigt henvises til det nedenfor under H.1.2.3.3.1.2 anførte.

H.1.2.3.3 Koncerner og tvungen

sambeskatning

Livsforsikringskoncerner kan fremtræde på et

utal af forskellige måder. En samlet fremstilling af de beskatningsmæssige

følger af forskellige koncernsammensætninger skal derfor ikke forsøges

her.

I forhold til det her behandlede emne, er det især

samspillet mellem reglerne i PAL §§ 9, 14 og 19, der påkalder sig

interesse.

De beskatningsmæssige følger er forskellige alt

efter om et datterselskab, der i medfør af PAL § 9 er inddraget under en

PAL-sambeskatning med det PAL-skattepligtige moderselskab, samtidig indgår

i en sambeskatning efter SEL § 31 med det pågældende

moderselskab.

Forskellen baserer sig i al væsentlighed på det

forhold, at hvor man i sambeskatningstilfælde efter SEL § 31 foretager en

"koncernopgørelse" af både den selskabsskattepligtige indkomst og

beskatningsgrundlagene efter PAL, så er dette ikke tilfældet uden for

nævnte sambeskatningstilfælde.

Om PAL § 9 kan henvises til

afsnit C, medens PAL § 14 er behandlet i afsnit

F.4.

H.1.2.3.3.1 Dansk livsforsikringsselskab med

sambeskattet finansielt datterselskab

Sambeskatning efter SEL § 31,

ophører/indtræder med udgangen/begyndelsen af et indkomstår. Det vil sige,

at sambeskatning efter SEL § 31, som udgangspunkt består i hele

indkomståret eller slet ikke består i indkomståret. Det er en forudsætning

for etablering/opretholdelse af sambeskatning, at samtlige aktier i de

under sambeskatningen inddragne datterselskaber ejes af moderselskabet

eller af et eller flere af de andre datterselskaber, der er inddraget

under sambeskatningen. Det er endvidere en forudsætning, at selskaberne

har valgt at lade sig sambeskatte.

Den tvungne sambeskatning

efter PAL § 9 indtræder/ophærer på det tidspunkt, hvor den

direkte/indirekte ejerandel kommer over/under 25 pct.

For så

vidt angår indtræden og ophør er der derfor ikke nødvendigvis tidsmæssigt

sammenfald mellem sambeskatningen efter SEL § 31 og PAL § 9.

Det følger af PAL § 9, stk.

1, at danske livsforsikringsselskaber, der ejer 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen i et selskab, hvis virksomhed i væsentlig grad består i

investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 skal medregne den

del af datterselskabet beskatningsgrundlag, der svarer til den

gennemsnitlige andel af datterselskabets aktiekapital, som moderselskabet

har ejet i indkomståret.

Er datterselskabet sambeskattet med

moderselskabet, jf. SEL § 31, følger det af PAL § 9, stk. 7, at reglerne i

PAL § 9, stk. 4-6, om:

fradrag for datterselskabets indkomstskatter i moderselskabets skat

efter PAL kapitel 2 og 3, herunder fiktiv credit ved ophør af den

tvungne sambeskatning efter PAL § 9, jf. PAL § 9, stk. 4

konto for skatter for datterselskabets aktiver og passiver, jf. PAL

§ 9, stk. 5, og

adgangen til at bortse fra negativt beskatningsgrundlag, jf. PAL §

9, stk. 6,

ikke finder anvendelse.

I

stedet anvendes reglerne i PAL §§ 14, stk. 2 og 19, stk. 1-

5

.

Hvor der er tale om en

sambeskattet koncern, finder der såvel selskabsskattemæssigt, som

PAL-skattemæssigt, en fælles indkomstopgørelse sted.

Efter

PAL § 14, stk. 2, foretages et fælles nedslag i

PAL-grundlaget.

PAL § 19, stk. 3, indeholder en regel om

fiktiv credit for udenlandske skatter, vedrørende aktiver tilhørende et

datterselskab, der indgår i en sambeskatning med det PAL-pligtige

moderselskab efter SEL § 31, og samtidig indgår i en tvungen sambeskatning

med moderselskabet efter PAL § 9. Reglen er svarende til PAL § 9, stk. 4,

9.-11. pkt. Se herom nedenfor H1.2.3.3.1.2.

PAL § 19,

stk. 4, indeholder en regel svarende til PAL § 9, stk. 5, om en konto for

skat. Se ovenfor H.1.2.3.2 og nedenfor H.1.2.3.3.1.2.

PAL §

19, stk. 5, indeholder en regel svarende til PAL § 9, stk. 6 om bortseelse

fra negativ beskatningsgrundlag. Se herom ovenfor H.1.2.2.

H.1.2.3.3.1.1 Fordeling af

udenlandske

skatter

Indgår livsforsikringsselskabet i en

sambeskatning efter SEL § 31, kan koncernen i henhold til vilkår 2.5 i

TSS-cirkulære 1999-46 (sambeskatningscirkulæret) vælge af fordele den på

sambeskatningsindkomsten hvilende skat på en af følgende måder:

Forholdsmæssigt at

fordele skatten på de danske selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår

2.5.1)

Anvende førstnævnte

metode, men således, at de danske selskaber, der har opnået en

skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre

selskaber, skal refundere disse selskaber et beløb svarende til den

opnåede skattebesparelse (vilkår 2.5.2)

At lade

moderselskabet betale hele skatten (vilkår 2.5.3).

Uafhængigt af, hvilken af ovenstående

fordelingsmetoder, koncernen måtte have valgt, anses det

PAL-skattepligtige livsforsikringsselskab i relation til fordelingsreglen

i PAL § 19, stk. 2, for at have betalt en forholdsmæssig andel af den af

sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. herved PAL § 19, stk. 2, 2.

pkt.

Med den modifikation, at også udenlandske selskaber, der har en

positiv indkomst, indgår ved den forholdsmæssige fordeling, svarer metoden

dermed til den i sambeskatningsvilkår 2.5.1

angivne.

Eksempel 1:

Selskab

Årets indkomst

A (LIV)

+ 100.000

B

- 80.000

C

+10.000

D

+15.000

+ 45.000

Skat af

sambeskatningsindkomsten, 32 pct. af 45.000 = 14.400

A´s

andel af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat opgøres som

14.400 * 100.000

100.000 + 10.000 + 15.000

hvilket

er lig med 10.800

Eksempel 2:

Dansk

livsforsikringsselskab (M LIV) sambeskattet efter SEL § 31 med sit

helejede danske finansielle datterselskab (D FINANS).

I D FINANS´

indkomst indgår der en udenlandsk renteindtægt på 50, hvoraf der er betalt

5 (10 pct.) i kuponskat i kildelandet.

Opgørelse af den

skattepligtige indkomst

Skattepligtig indkomst M LIV før

fradrag for

PAL-skat

256,00

Fradrag for PAL-skat

- 41,81

Skattepligtig indkomst M LIV

214,19

Skattepligtig indkomst D

FINANS

250,00

Sambeskatningsindkomst

464,19

Selskabsskat, 32 pct.

148,54

Opgørelse af 26

pct.-grundlaget

26 pct.-grundlag M LIV før fradrag

for skatte-

pligtig indkomst, jf. PAL § 14,

stk. 1, jf. stk. 2

325,00

26 pct.-grundlag D FINANS

300,00

Fradrag for skattepligtig indkomst

i M LIV

+ D FINANS 464,19 * (625/625)

- 464,19

M LIV´s 26 pct.-grundlag

160,81

26 pct. PAL-skat

41,81

Der

foretages forholdsmæssig fordeling af selskabsskatten efter PAL § 19, stk.

2, 2. pkt.:

Til M LIV henføres følgende del af

skatten:

(214,19/464,19) * 148,54 = 68,54

Den

del af den udenlandske skat, der kan henføres til PAL-skatten, jf. PAL §

19, stk. 2, og LL § 33, kan derfor opgøres

således:

(41,81/41,81+68,544)) * 5 =

1,89

Lempelsen kan herefter foretages på sædvanlig vis.

Lempelsen foretages efter LL § 33, for så vidt angår lempelse i

selskabsskatten og efter PAL § 19, for lempelse i PAL-skatten. Se

ovenfor H.1.2.3.1.

Lempelse for udenlandsk selskabsskat,

betalt af et datterselskab, der indgår i en sambeskatning med det

PAL-skattepligtige moderselskab efter SEL § 31, og som samtidig er

omfattet af bestemmelserne i PAL § 9, sker efter samme metode, som gælder

for udenlandske kuponskatter, jf. ovenfor. Den udenlandske selskabsskat

skal således fordeles efter bestemmelserne i PAL § 19, stk. 2 og LL §

33.

H.1.2.3.3.1.2 Fiktiv credit for

udenlandsk

skat

Forskydninger i værdien af

datterselskabets aktiver medregnes efter reglerne i PAL § 9, stk. 1, og §

13, stk. 3, ved PAL-opgørelsen efter lagerprincippet (se dog afsnit D.1.4

vedrørende ikrafttrædelse af lagerprincippet). Ved datterselskabets

udtræden af den tvungne sambeskatning efter PAL § 9, vil der ofte hvile en

udskudt skat på aktiverne, idet gevinst og tab efter de

selskabsskatteretlige regler opgøres efter

realisationsprincippet.

PAL § 19, stk. 3, indeholder en

bestemmelse om "fiktiv credit" for udenlandsk skat i forbindelse med at et

datterselskab, der er sambeskattet med det PAL-skattepligtige moderselskab

efter SEL § 31, udtræder af den tvungne sambesktning efter PAL §

9.

Bestemmelsen svarer til PAL § 9, stk. 4, 9.-11. pkt., om

"fiktiv credit" for dansk eller udenlandsk skat i forbindelse med at et

datterselskab, som ikke indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 med et

PAL-skattepligtigt moderselskab, udtræder af den tvungne sambeskatning

efter PAL § 9.

Bestemmelsen finder anvendelse ved det

PAL-skattepligtige moderselskabs nedbringelse af sin direkte/indirekte

ejerandel i et finansielt datterselskab ved afståelse til et andet

selskab, der er omfattet af sambeskatningen efter SEL § 31 og således, at

betingelsen om et 100 pct. ejerskab inden for sambeskatningen efter SEL §

31, opretholdes hele indkomståret, jf. ovenfor H.1.2.3.3.1. Sælges

datterselskabsaktierne eksempelvis til et selskab, der ikke er omfattet af

sambeskatningen efter SEL § 31, ophører denne med virkning fra udgangen af

forrige indkomstår, hvorved bestemmelserne i PAL § 9, stk. 4, finder

anvendelse.

Reglen har endvidere betydning, såfremt datterselskabet

udgår af beskatningen efter § 9, stk. 1, som følge af dets virksomhed ikke

længere i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af

finansiel karakter, jf. PAL § 9, stk. 1, jf. stk. 2.

Reglerne

i PAL § 9, om tvungen sambeskatning ophæves med virkning fra indkomståret

2001, jf. § 1, nr. 7, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1294 af 20. december

2000. Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge heraf udgår af

beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, anses ved beskatningen efter PAL § 9,

stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen

af indkomståret 2000, jf. § 7, stk. 2, i lov nr.

1294/2000.

Bestemmelserne om "fiktiv credit" i PAL § 19, stk. 3, har

dermed også betydning ved udgangen af indkomståret 2000, med virkning fra

hvilket tidspunkt, reglerne i PAL § 9, ophører.

Betingelserne

for den "fiktive credit" er:

Moderselskabet skal

i medfør af PAL § 9, stk. 1, medregne datterselskabets formueafkast.

Moderselskabet er

sambeskattet med datterselskabet efter SEL § 31.

Moderselskabet

reducerer sin direkte/indirekte aktiebesiddelse i datterselskabet,

datterselskabet ophører med at drive finansiel virksomhed eller

sambeskatningen efter PAL § 9, ophører ved udgangen af indkomståret

2000.

Gevinst eller tab på

det aktiv eller passiv med hensyn til hvilket muligheden for "fiktiv

credit" undersøges, kan beskattes i fremmed stat, Færøerne eller

Grønland (efter intern ret og en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og det pågældende stat). Omfattet er både kildeskatter, som et

dansk datterselskab er blevet pålagt i udlandet og udenlandske

selskabsskatter betalt af et i udlandet hjemmehørende datterselskab, som

er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31.

Gevinst eller tab på

det pågældende aktiv eller passiv er ved beskatningen efter PAL

medregnet efter lagerprincippet.

Er betingelserne opfyldt, kan der efter

bestemmelserne i PAL § 19, stk. 1, i moderselskabets PAL-skat fradrages

halvdelen af den forholdsmæssige andel af den skat, der kunne være

pålignet datterselskabet i den fremmede stat af gevinst på aktiver og

passiver, såfrem datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på

samme tidspunkt. Den fiktive udenlandske skat skal fordeles efter PAL §

19, stk. 2.

Aktiverne og passiverne anses ved opgørelsen af

den skat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet

henholdsvis afstået til handelsværdierne ved henholdsvis ind- og udtræden

af sambeskatningen efter PAL § 9.

Fradraget er dog maksimeret

til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2

henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og

passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af

moderselskabets beskatningsgrundlag efter henholdsvis kapitel 2 og

3.

Eksempel:

Det danske

livsforsikringsselskab, M LIV, indgår pr. 1/1 2000 i en eksisterende

sambeskatning efter SEL §31 med dets 70 pct. ejede datterselskab, D

FINANS. Datterselskabet udøver finansiel virksomhed som defineret i PAL §

9, stk. 2. Selskabet har ikke tidligere være omfattet af bestemmelserne i

RAL § 3 f. De resterende 30 pct. af kapitalen i D FINANS ejes af MM, der

er indehaver af hele aktiekapitalen i M LIV. Selskaberne har

kalenderårsregnskab. M LIV beslutter at anvende bestemmelserne i PAL § 13,

stk. 3, jf. § 35, stk. 4, nr. 4, ved beskatningen af

datterselskabet.

D FINANS ejer en PAL-skattepligtig

udenlandsk udlejningsejendom. Ejendommen havde den 1/1 2000 en værdi på

100. Den 31/12 2000 var værdien steget til 120.

I den

fremmede stat beskattes gevinst på fast ejendom med 20

pct.

Opgørelse af den skattepligtige

indkomst

Skattepligtig indkomst M LIV før

fradrag

for PAL-skat

256,00

Fradrag for PAL-skat

- 36,54

Skattepligtig indkomst M LIV

219,46

Skattepligtig indkomst D

FINANS

250,00

Skattepligtig indkomst MM

100,00

Sambeskatningsindkomst

569,46

Selskabsskat, 32 pct.

182,23

Opgørelse af 26

pct.-grundlaget

26 pct.-grundlag M LIV

325,00

26 pct.-grundlag D FINANS, 300

70 pct. af D FINANS 26

pct.-grundlag

210,00

Fradrag for skattepligtig indkomst

i M LIV +

D FINANS, jf. PAL § 14, stk. 1,

jf. stk. 2,

(219,46 + 70 pct. af 250) *

(535/535)

- 394,46

M LIV´s 26 pct.-grundlag

140,54

26 pct. PAL-skat

36,54

Der

beregnes en fiktiv udenlandsk skat af gevinsten på den faste ejendom ved

udgangen af indkomståret 2000:

20 pct. af (værdi ultimo 2000

- værdi primo 2000), dvs. 20 pct. af (120 - 100) = 4

Der

foretages forholdsmæssig fordeling af selskabsskatten efter PAL § 19, stk.

2, 2. pkt.:

Til M LIV henføres følgende del af

selskabsskatten:

(219,46/569,46) * 182,23 =

70,23

Den del af den udenlandske kildeskat, der kan henføres

til PAL-skatten, jf. PAL § 19, stk. 2, 1. pkt., kan derfor opgøres

til:

(36,54/(36,54+70,23)) * 4 = 1,37

I 26

pct.-skatten kan der derfor foretages fradrag for, jf. PAL § 19, stk. 3,

1. pkt.:

½ * ejerandel * den del af den udenlandske skat, der

kan henføres til PAL-skatten, dvs.

½ * 0,7 * 1,37 =

0,48;

Fradraget er maksimeret til halvdelen af M LIV´s

PAL-skat, der forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i D

FINANS, der er medregnet ved opgørelsen af M LIV´s 26 pct.-grundlag i

medfør af § 9, stk. 1, jf. PAL § 19, stk. 3, 3. pkt.:

½ *

ejerandel * 26 pct.-skatten af værdistigningen, dvs.

½ * 0,7

* (0,26 * 20) = 1,82

Der gives fradrag for det mindste af de

to beløb, 0,48

Konto for

skat

Har datterselskabet i en flerårig

periode været inddraget under tvungen sambeskatning efter PAL § 9, vil

værdistigninger på datterselskabets aktiver omfattet af PAL § 13, stk. 3,

løbende være medregnet i moderselskabets PAL-opgørelse efter

lagerprincippet. Værdistigninger på aktiver i det år, hvor datterselskabet

udgår af den tvungne sambeskatning og der derfor eventuelt skal gives

credit for den udskudte skat, der hviler på selskabets aktiver, vil ofte

udgøre et mindre beløb end den værdistigning, der samlet er medregnet i

moderselskabets PAL-opgørelse. Der vil i disse tilfælde være ført en konto

for skat for de pågældende aktiver.

PAL § 19, stk. 4, bestemmer i 7. og

8. pkt., at såfremt halvdelen af den forholdsmæssige andel af den skat,

der kunne være pålignet datterselskabet i den fremmede stat af gevinst på

aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og

passiverne på samme tidspunkt, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige

andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af

gevinst på de samme aktiver og passiver, da kan det resterende beløb, der

kan rummes inden for saldoen på konto for skat for det pågældende aktiv,

fradrages i moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel

3.

Bestemmelserne i PAL § 9, om tvungen sambeskatning er

ophævet med virkning fra indkomståret 2001, jf. § 1, nr. 7, jf. § 7, stk.

1, i lov nr. 1294 af 20. december 2000, og finder derfor alene anvendelse

for indkomståret 2000.

Bestemmelserne i PAL § 19, stk. 4, 7. og 8.

pkt., der forudsætter en flerårig sambeskatningsperiode efter PAL § 9, får

dermed ikke selvstændig betydning.

Om "fiktiv credit" se også

afsnit C.4.1.2.

H.1.2.3.3.2 Dansk forsikringsselskab med

ikke-sambeskattet finansielt datterselskab

Er det danske livsforsikringsselskab ikke

sambeskattet med datterselskabet, skal der ikke ske en samlet opgørelse af

den skattepligtige indkomst efter reglerne i SEL §

31.

Reduktion i PAL-grundlaget sker alene med M LIV´s

skattepligtige indkomst, jf. PAL § 14, stk. 1. Der gives fradrag i

PAL-skatten med en forholdsmæssig del af D FINANS´ selskabsskat, jf. PAL §

9, stk. 4.

I eksemplet forudsættes, at D FINANS er et helejet

datterselskab af M

LIV.

Eksempel

Opgørelse af den

selskabsskattepligtige indkomst:

Selskabsskattepligtig

indkomst M LIV før fradrag for PAL-skat

256,00

Fradrag for

PAL-skat

-

24,24

Selskabsskattepligtig indkomst M LIV

231,76

Selskabsskat M LIV, 32

pct.

74,16

Selskabsskattepligtig

indkomst D FINANS

250,00

Selskabsskat D FINANS, 32

pct.

80,00

Opgørelse af 26 pct.-grundlaget:

26 pct.-grundlag M LIV før

fradrag for selskabsskattepligtig indkomst

325,00

26 pct.-grundlag D

FINANS

300,00

Fradrag for

selskabsskattepligtig indkomst i M LIV, 231,76 * (625/625)

- 231,76

M LIV´s 26

pct.-grundlag

393,24

26 pct. PAL-skat

102,24

Fradrag for D FINANS´

selskabsskat af det medregnede afkast, 80, dog max. 26 pct.-skatten

af det medregnede afkast, 0,26 * 300

- 78,00

26 pct. PAL-skat

herefter

24,24

Beregningsreglen for nedslag for

datterselskabets selskabsskat er ens for danske og udenlandske

datterselskaber. I relation til udenlandske datterselskaber sikrer reglen,

at der ikke sker international dobbeltbeskatning af afkastet. Der skal

hermed ikke foretages yderligere nedslag for den af datterselskabet i

udlandet betalte

selskabsskat.

H.1.2.4 Særligt om

pengeinstitutordninger

Som nævnt ovenfor under H påhviler

skattepligten i henhold til PAL § 1, stk. 2, indehaverne af de nævnte

skattebegunstigede konti i danske

pengeinstitutter.

Pensionsmidlerne kan indsættes på en

almindelig kontantkonto, på en pensionskonto med deltagelse i puljeordning

eller en pensionskonto med tilknyttet særskilt

depot.

Lempelse for den i udlandet betalte skat foretages

automatisk af pengeinstituttet i forbindelse med

skatteberegningen.

H.1.2.4.1 Puljeordninger

For puljeordninger gør der sig det særlige

forhold gældende, at det er pengeinstituttet, der er ejer af aktiverne og

som sådan modtager af det afkast, som aktiverne måtte

generere.

Det er således også pengeinstituttet, der er

subjekt i forhold til en eventuel beskatning i det land, hvorfra

indkomsten stammer (kildestaten). Pengeinstituttet er konkret undtaget fra

beskatning af det pågældende afkast, jf. SEL § 13 B, stk. 1. Beskatningen

af afkastet sker i stedet hos pensionskontohaveren i form af

PAL-beskatning.

Efter de almindelige regler, er det en

betingelse for lempelse, at der er identitet med hensyn til subjektet for

den i udlandet og den her i landet foretagne beskatning. Denne betingelse

er ikke opfyldt, jf. ovenfor.

PAL § 19, stk. 5, bestemmer

derfor, at puljeordningen gøres transparent i forhold til lempelse efter

PAL § 19. Den enkelte puljedeltager vil kunne "se igennem" puljen, og

lempelse for udenlandsk skat vil herefter skulle ske på deltagerniveau på

samme måde, som det gælder for pensionsopsparing i særskilt

depot.

Herved ligestilles personer, der har valgt

pensionsopsparing i puljeordning med de, der har valgt at anbringe deres

midler i særskilt depot.

Det forhold, at lempelse for

pengeinstittets udenlandske skat sker hos de enkelte puljedeltagere

medfører naturligt, at pengeinstituttet ikke kan få lempelse, jf. PAL §

19, stk. 7.

Efter PAL § 19, stk. 6, gælder der den yderligere

begrænsning i nedsættelsen efter § PAL 19, stk. 1 og 5, at fradrag efter

disse bestemmelser er maksimeret til den lempelse der kunne opnås, såfremt

samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, havde været ejet direkte af den

skattepligtige.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor

den skattepligtige både har et særskilt depot og deltager i en

puljeordning. Der vil eksempelvis ikke kunne opnås lempelse for udenlandsk

skat i en situation, hvor en puljeinvestering giver et positivt afkast,

mens en investering i et særskilt depot i samme type aktiv og i samme land

giver et tilsvarende negativt

afkast.

Eksempel

Det angivne afkast er

pensionsopsparerens relative del af puljens afkast.

Det

antages, at friholdelsesbrøken efter PAL § 7, stk. 7 (opsparing fra før

udgangen af 1982), udgør 30 pct., således at alene 70 pct. af afkastet

efter kapitel 2 er skattepligtigt.

Afkastet består dels af

indtægter fra kilder i Danmark, dels af indtægter fra kilder i

udlandet.

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Renter,

obligationer

10.000

Tab,

obligationer

-2.000

Indkomst fra Danmark i

alt

8.000

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland 1:

Renter,

obligationer

7.000

700

Indkomst fra kilder i

udland 2:

Renter,

obligationer

12.000

2.400

(20

pct.)

Indkomst fra kilder i

udland i alt

19.000

26

pct.- grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

8.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

19.000

Samlet

afkast

27.000

PAL § 7, stk 7

fradrag

8.100

Beskatningsgrundlag

18.900

PAL-skat før

lempelse

4.914

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Udbytte,

aktier

5.000

Gevinst,

aktier

20.000

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

25.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland 1:

Udbytte,

aktier

6.000

1.500

(25

pct.)

Gevinst,

aktier

8.000

Tab, andel i

investeringsforening

-3.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

11.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra Danmark i

alt

25.000

Indkomst fra udlandet i

alt

11.000

Samlet

afkast

36.000

PAL-skat før

lempelse

1.800

Lempelse efter PAL § 19, stk. 5-7, jf. stk.

1:

Udland 1:

Renteindtægt:

Der kan i 26

pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 700, dog

max.

4.914 * ((0,7 * 7.000)/18.900 = 1.274

Der gives fradrag for det laveste

beløb, 700

Udbytte:

Der kan i 5 pct.-skatten lempes for

den i udlandet betalte skat, 1.500, dog

max. det beløb, som Udland 1, i

henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte udbytte med, 15 pct. af 6.000,

eller 900, og max. 1.800 * (6.000/36.000) = 300.

Der gives

fradrag for det laveste beløb, 300.

Er der i udland 1

indeholdt mere skat end tilsikret ved dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Udland 1 og det land, hvor pengeinstittet er hjemmehørende, kan

pengeinstituttet tilbagesøge det for meget indeholdte.

Udland

2:

Renteindtægt:

Der kan i 26 pct.-skatten lempes for den

i udlandet betalte skat, 2.400, dog

max. det beløb, som Udland 2, i

henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte renter med, 10 pct. af 12.000,

eller 1.200 og max. 4.914 * ((0,7 * 12.000)/18.900) =

2.184.

Der gives fradrag med det laveste beløb,

1.200.

H.2 Tilbagesøgning af PAL-skat

Som omtalt ovenfor under H skal også alle i

udlandet hjemmehørende pensionskunder med en pensionsordning i Danmark

betale skat efter PAL.

Endvidere er udenlandske

forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted/en filial omfattet af skattepligten for så vidt

angår afkastet af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet

tegnede forsikringer, jf. PAL § 11 og ovenfor under afsnit

A.2.

Er den skattepligtige hjemmehørende i et land, med

hvilket Danmark har indgået en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning, og er der for den pågældende opkrævet mere PAL-skat end

tilsikret ved en DBO med den pågældendes hjemland, kan den skattepligtige

tilbagesøge det for meget

indeholdte.

H.2.1 Udenlandske

forsikringsselskaber

Livsforsikringsselskaber, der er

hjemmehørende i udlandet og som på baggrund af:

koncession fra Finanstilsynet eller

koncession fra et EU-land, eller et andet land, der har gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv

udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en

filial, er omfattet af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr.

1.

Omfattet af skattepligten er endvidere udenlandske

forsikringsselskaber, som på baggrund af koncession som ovenfor anført,

udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en

filial. Skattepligten gælder i det omfang de nævnte forsikringsselskaber

har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab, jf. PAL § 1, stk. 1, nr.

2.

Skattepligten omfatter formueafkastet af de aktiver, der

ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet, jf. PAL

§ 11.

Ovennævnte enheder er omfattet af SEL § 2, stk. 1,

litra a, og OECD modeloverenskomstens artikel 5 om "fast

driftssted".

I henhold til OECD modeloverenskomstens artikel

7 kan den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, beskatte

fortjeneste oppebåret af et sådant driftssted.

Har Danmark

indgået DBO under anvendelse af OECD modeloverenskomstens artikel 5 og 7,

vil beskatningsretten til fortjeneste indvundet gennem et her i landet

beliggende fast driftssted tilkomme Danmark. Til fortjenesten henregnes

også rente- og udbytteindtægter, der har direkte forbindelse til det faste

driftssted.

Der vil i disse tilfælde ikke være nogen skat at

tilbagesøge.

Der kan henvises til

LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.D.2

.

H.2.2 Fysiske personer med pensionskonto i

Danmark

Er indehaveren af pensionskontoen

hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark har indgået en DBO, og er der

opkrævet mere PAL-skat end tilladt i henhold til overenskomsten, kan

pensionskontohaveren tilbagesøge det for meget

indeholdte.

Fysiske personer kan anbringe deres

pensionsopsparing på kontantkonto, på en speciel pensionskonto med

deltagelse i puljeordning (puljekonto) eller på en speciel pensionskonto

med tilknyttet særskilt depot (individuelt

depot).

H.2.2.1 Kontantkonto

I relation til kvalificeringen efter en DBO,

vil afkastet på en kontantkonto være rente.

Rente, der er

indeholdt ud over overenskomstens rentesats vil kunne tilbagesøges. Rente

belægges efter PAL med 26 pct.-skat. I henhold til OECD

modeloverenskomsten, der har tjent som skabelon for flere af de af Danmark

indgåede DBO'er, vil rente alene kunne kildelandsbeskattes med 10 pct.,

jf. OECD modeloverenskomstens artikel 11.

I mange DBO'er har

kildelandet dog helt fraskrevet sig beskatningsretten til renter. I disse

tilfælde vil hele PAL-skatten kunne

tilbagesøges.

H.2.2.2 Konto med deltagelse i

puljeordning

Afkast på en konto med deltagelse i en

puljeordning, vil i relation til en DBO også skulle behandles som

rente.

Det gælder her ligeledes, at PAL-skat, der er

indeholdt ud over den sats, som kildestaten i henhold til DBO'en med

kontohavers bopælsstat kan beskatte renter med, vil kunne

tilbagesøges.

Er der udenlandske aktiver i puljen og er der

sket beskatning heraf i kildestaten, vil den i udlandet hjemmehørende

kontohaver kunne få fradrag for udenlandske skatter efter PAL § 19, stk.

5-7. Tilbagesøgningen vil derfor være begrænset til den del af

PAL-skatten, reduceret med fradrag efter PAL § 19, der overstiger den

sats, som Danmark, i henhold til overenskomst med kontohavers bopælsstat,

kan beskatte renter med.

Pengeinstituttet vil, som juridisk

ejer af aktiverne, kunne tilbagesøge kildeskat ud over hvad kildestaten i

henhold til DBO'en med den stat, hvor pengeinstituttet er hjemmehørende

har ret til at oppebære, jf. ovenfor under afsnit

H.1.2.1.

Eksempel

Skatteyderen har bopæl

i Spanien og har en pensionskonto med deltagelse i puljeordning i et dansk

pengeinstitut.

Det antages, at friholdelsesbrøken efter PAL §

7, stk. 7 (opsparing fra før udgangen af 1982) udgør 30 pct., således at

alene 70 pct. af afkastet efter kapitel 2 er

skattepligtigt.

Der er i alt tilskrevet 63.000 kr. i renter

for indkomståret. Tilskrivningen er sket på baggrund af følgende

afkast:

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Renter,

obligationer

10.000

Tab,

obligationer

-2.000

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

8.000

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland 1:

Renter,

obligationer

7.000

700

Indkomst fra kilder i

udland 2:

Renter,

obligationer

12.000

2.400

(20

pct.)

Indkomst fra kilder i

udland i alt

19.000

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

8.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

19.000

Samlet

afkast

27.000

PAL § 7, stk. 7

fradrag

8.100

Beskatningsgrundlag

herefter

18.900

PAL-skat før

lempelse

4.914

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Udbytte,

aktier

5.000

Gevinst,

aktier

20.000

Indkomst fra kilder i

Danmark

25.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland 1:

Tab, andele i

investerings-

foreninger

-3.000

Udbytte,

aktier

6.000

1.500

(25

pct.)

Gevinst,

aktier

8.000

Indkomst fra kilder i

udland 1 ialt

11.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

25.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

11.000

Samlet

afkast

36.000

PAL-skat før

lempelse

1.800

Lempelse efter PAL § 19, stk. 5-7, jf. stk.

1:

Udland 1:

Renteindtægt:

Der kan i 26

pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 700, dog max.

4.914 * ((0,7 * 7.000)/18.900) = 1.274

Der gives fradrag

for det laveste beløb, 700.

Udbytte:

Der kan i 5

pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 1.500, dog max. det

beløb, som Udland 1, i henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte udbytte

med, 15 pct. af 6.000, eller 900, og

max. 1.800 * (6.000/36.000) =

300.

Der gives fradrag for det laveste beløb,

300.

Er der i Udland 1 indeholdt mere skat end tilsikret ved

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Udland 1 og det land, hvor

pengeinstituttet er hjemmehørende, kan pengeinstituttet tilbagesøge det

for meget indeholdte.

Udland

2:

Renteindtægt:

Der kan i 26 pct.-skatten lempes for den

i udlandet betalte skat, 2.400, dog

max. det beløb, som Udland 2, i

henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte renter med, 10 pct. af 12.000,

eller 1.200 og max. 4.914 * ((0,7 * 12.000)/18.900) =

2.184.

Der gives fradrag med det laveste beløb,

1.200.

Årets 26 pct.-skat udgør efter lempelse herefter

3.014.

Årets 5 pct.-skat udgør efter lempelse 1.500

kr.

Tilbagesøgning af for meget betalt

PAL-skat:

I henhold til DBO´en med Spanien, kan Danmark

beskatte renteindtægter med 10 pct. Rentetilskrivningen har i alt udgjort

63.000 kr. og der er opkrævet i alt 5.087 kr. i skat efter PAL.

Beskatningen har derfor udgjort (5.087 * 100/63.000) pct. = 8,07 pct. og

der vil ikke være noget at

tilbagesøge.

H.2.2.3 Konto med tilhørende særskilt

depot

Afkast på en konto med tilhørende særskilt

depot vil i relation til en DBO skulle behandles som enten rente, udbytte

eller kapitalgevinster, jf. OECD modeloverenskomstens artikel 10, 11 og

13.

Afkastet på kontoen kan hidrøre fra såvel udenlandske som

danske kilder.

I en situation, hvor kontohaver, som retmæssig

ejer af indkomsterne, ikke er hjemmehørende her i landet, vil Danmark, i

henhold til overenskomst med kontohavers bopælsstat, ikke kunne beskatte

indkomst, der ikke stammer fra kilder her i landet, jf. OECD

modeloverenskomstens artikel 21 ("kan kun beskattes" - fuld

eksemption).

Der vil i kildestaten kunne være indeholdt skat

af indkomsten. Dobbeltbeskatningsaftalen mellem kildestaten og den stat,

hvor kontohaver er hjemmehørende vil kunne finde anvendelse. For det

tilfælde, at der i kildestaten er indeholdt mere skat end tilsikret ved

overenskomsten, kan tilbagesøgning blive aktuel.

Er der

derimod tale om indkomst fra kilder her i landet, vil Danmark kunne have

beskatningsretten. Det følger således af OECD modeloverenskomstens artikel

10 og 11, at kildestaten vil have ret til at beskatte udbytte med op til

15 pct. og rente med op til 10 pct. Kapitalgevinster kan efter OECD

modeloverenskomstens artikel 13 udelukkende beskattes i

bopælslandet.

De af Danmark indgåede DBO'er vil ofte

indeholde bestemmelser, der afviger fra OECD modeloverenskomsten. Retten

til at beskatte renteindtægter vil således f.eks. ofte udelukkende

tilkomme den stat, hvori kreditor er hjemmehørende. Der kan også forekomme

afvigelse fra OECD-modellens udbyttebestemmelse.

Udbytte

beskattes efter PAL med maksimalt 5 pct., og der vil derfor ikke være

noget at tilbagesøge.

Renteindtægter beskattes efter PAL med

maksimalt 26 pct., og tilbagesøgning kan derfor komme på

tale.

Eksempel 1

Skatteyderen har bopæl i

Udland 1. Han har en pensionskonto med tilhørende særskilt depot i et

dansk pengeinstitut. Pensionsmidlerne er udelukkende investeret i

udenlandske (ikke-danske) obligationer og aktier. Aktiverne har givet et

afkast som nedenfor angivet:

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland:

Renter,

obligationer

10.000

1.000

(10

pct.)

Kapitalgevinst,

obligationer

15.000

Beskatningsgrundlag

25.000

26 pct.-skat før

lempelse

6.500

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland:

Udbytte,

aktier

10.000

1.500

(15

pct.)

Kapitalgevinst,

aktier

20.000

Beskatningsgrundlag

30.000

5 pct.-skat før

lempelse

1.500

Lempelse efter PAL § 19, stk.

1:

Rente, obligationer:

Der gives lempelse for den i

udlandet betalte skat, 1.000,

dog max. 6.500 * (10.000/25.000) =

2.600

Der gives lempelse i 26 pct.-skatten med det mindste af

de to beløb, 1.000.

26 pct.-skatten udgør efter lempelse

5.500.

Udbytte, aktier:

Der gives lempelse for

den i udlandet betalte skat, 1.500

dog max. 1.500 * (10.000/30.000) =

500

Der gives lempelse i 5 pct.-skatten med det laveste

beløb, 500.

5 pct.-skatten udgør efter lempelse

1.000.

Tilbagesøgning af

PAL-skat:

PAL-skatten udgør i alt 5.500 + 1.000 =

6.500.

Imidlertid kan Danmark i henhold til aftale med

depotindehavers bopælsstat hverken beskatte renter, udbytter eller

kapitalgevinster, der stammer fra kilder i udlandet. Der er efter danske

regler opkrævet i alt 6.500 i PAL-skat, som kan

tilbagesøges.

Eksempel 2

Skatteyderen har

bopæl i Udland 1. Han har en pensionskonto med tilhørende særskilt depot i

et dansk pengeinstitut. Pensionsmidlerne er dels investeret i danske og

dels i udenlandske (ikke-danske) aktier og obligationer. Aktiverne har

givet et afkast som nedenfor anført.

Efter DBO´en mellem

Danmark og Udland 1, har kildestaten ret til at beskatte renter med 10

pct. og udbytte med 15 pct. Kapitalgevinster og indkomster fra ikke-danske

kilder kan alene bopælsstaten beskatte.

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Rente,

obligationer

15.000

Gevinst,

obligationer

5.000

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

20.000

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland:

Rente,

obligationer

10.000

Gevinst,

obligationer

15.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

25.000

26

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

20.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

25.000

Beskatningsgrundlag

45.000

26 pct.-skat før

lempelse

11.700

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark:

Udbytte,

aktier

8.000

Gevinst,

aktier

12.000

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

20.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

udland:

Udbytte,

aktier

10.000

1.500

(15

pct.)

Kapitalgevinst,

aktier

20.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

30.000

5

pct.-grundlag

Indkomstart

Beløb

Beskatning i

udland

Indkomst fra kilder i

Danmark i alt

20.000

Indkomst fra kilder i

udland i alt

30.000

Beskatningsgrundlag

50.000

5 pct.-skat før

lempelse

2.500

Lempelse efter PAL § 19, stk.

1:

Rente, obligationer:

Der gives lempelse for den i

udlandet betalte skat, 1.000,

dog max. 11.700 * (10.000/45.000) =

2.600

Der gives lempelse i 26 pct.-skatten med det mindste af

de to beløb, 1.000.

26 pct.-skatten udgør efter lempelse

10.700.

Udbytte, aktier:

Der gives lempelse for den i

udlandet betalte skat, 1.500

dog max. 2.500 * (10.000/50.000) =

500

Der gives lempelse i 5 pct.-skatten med det laveste

beløb, 500.

5 pct.-skatten udgør efter lempelse

2.000.

Tilbagesøgning af

PAL-skat:

PAL-skatten udgør i alt 10.700 + 2.000 =

12.700.

Imidlertid kan Danmark i henhold til aftale med

depothavers bopælsstat hverken beskatte renter, udbytter eller

kapitalgevinster, der stammer fra kilder i udlandet. Danmark kan ej heller

beskatte gevinsten på de danske obligationer eller aktier. Efter DBO'en

kan Danmark beskatte udbyttet fra de danske aktier med 15 pct. og

renteindtægten fra de danske obligationer med 10 pct.

Der er

efter danske regler opkrævet 12.700 i PAL-skat.

Henset til

den af Danmark indgåede DBO med kontohavers bopælsstat kan derfor alene

beskattes som følger:

26 pct.-skat: 10 pct. af renteindtægten

fra danske obligationer = 1.500

5 pct.-skat: udbyttet fra

danske aktier, 5 pct. af 8.000 = 400.

Der er i alt opkrævet

12.700 kr. i skat, og der kan derfor tilbagesøges i alt (12.700 - (1.500 +

400)) =

10.800

H.2.3 Hvorledes foretages

tilbagesøgning

Tilbagesøgning sker ved henvendelse til

Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen kan fastsætte den dokumentation, der

kræves, jf. herved kapitel 7 i bek. nr. 221 af 30. marts 2000 om visse

regler i PAL.

Tilbagesøgning vil blive gjort betinget af

afgivelse af en række oplysninger. Der vil endvidere blive krævet

attestation om skattepligt fra skattemyndighederne i den stat, hvor

kontohaver er hjemmehørende.

Blanketter til formålet (blanket

07.044 - 07.046) kan rekvireres hos Told Skat eller hentes på Told Skat´s

hjemmeside på internettet, www.toldskat.dk.

Det tilbagesøgte

beløb indsættes på den pensionsopsparingskonto, som tilbagesøgningen

vedrører, jf. bek. nr. 221 af 30. marts 2000, og der vil derfor ikke være

tale om en hævning i utide med konsekvens efter reglerne i PBL §§ 28 og

29.

Tilbagebetalte beløb forrentes efter bestemmelsen i PAL §

27, stk. 6.

Lignende dokumenter