BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 H. INTERNATIONAL DOBBELTBESKATNING AF PENSIONSAFKAST
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beskatning af pensionsafkast for år 2000
H. International dobbeltbeskatning af pensionsafkast
Skattepligtige
institutioner
Kredsen af PAL-skattepligtige
omfatter i henhold til PAL § 1, stk. 1, såvel her i landet hjemmehørende
forsikringsselskaber og pensionskasser m.v., som begrænset skattepligtige
forsikringsselskaber. Omfanget af den begrænsede skattepligt for
sidstnævnte er afgrænset i PAL § 11. Herefter skal
livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, som nævnt i PAL § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller
Grønland, foretage en regnskabsmæssige udskillelse af de aktiver, der
ligger til sikring af forsikringer tegnet her i landet. Skattepligten
efter PAL omfatter alene afkastet af disse aktiver. Jf. herom afsnit
A.2.
Om de skattepligtige institutioner kan i øvrigt henvises
til afsnit A.1 og A.2.
Skattepligtige
pensions-
kontohavere
Omfattet af skattepligten er
endvidere indehaverne af de i PAL § 1, stk. 2, nævnte pensionskonti.
Ordningen kan være oprettet i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er
meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet
(dansk bank, sparekasse eller andelskasse - banker skal være
aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner og andelskasser
andelsselskaber, jf. BSL § 1, stk. 2), eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet EU-land udøver virksomhed
her i landet gennem en filial, jf. BSL § 6 a, stk.
1-4.
Læs alt
Pensionsopsparingen skal indsættes på en
indlånskonto. Anbringelsen kan ske på kontantkonto, på en speciel
pensionskonto med deltagelse i puljeordning (puljekonto) eller på en
speciel pensionskonto med tilknyttet særskilt depot (individuelt
depot).
Det er uden betydning for skattepligten efter
PAL § 1, stk. 2, om kontohaver er hjemmehørende her i landet eller i
udlandet. Det påhviler pengeinstituttet, hvori opsparingen foretages, at
opgøre og indbetale skatten, jf. herved PAL §§ 21 og 23 (se herom
afsnittene I.1.4 og I.1.5). Pengeinstituttet kan opkræve PAL-skatten af
samtlige sine pensionskontohavere uden hensyn til, hvor den enkelte
kontohaver skattemæssigt er hjemmehørende.
Om de
skattepligtige pensionsopsparingsformer kan i øvrigt henvises til afsnit
A.3. Om puljeindlån kan også henvises til afsnit
B.9.
Dobbelt-
beskatning
International, juridisk
dobbeltbeskatning anses i almindelighed at foreligge, når der sker
påligning af sammenlignelige skatter i to (eller flere) stater hos den
samme skatteyder på det samme grundlag og for samme
perioder.
PAL skelner ikke imellem, om indkomsten stammer fra
en indkomstkilde i Danmark eller en indkomstkilde i udlandet. Indkomsten
skal, såfremt den i øvrigt er skattepligtig, medregnes i
beskatningsgrundlaget (globalindkomstprincippet).
I det
omfang pensionsmidlerne investeres i udenlandske aktiver, vil der
forekomme dobbeltbeskatning af pensionsafkastet, dersom dette også
undergives beskatning i udlandet (kildelandet).
Er
pensionsmidlerne eksempelvis investeret i udenlandske aktier, vil
aktieudbyttet blive beskattet her i landet efter PAL, men vil - typisk -
samtidig blive beskattet i det udland, hvori det udbyttebetalende selskab
er hjemmehørende.
Situationen kan forekomme for såvel de
efter PAL § 1, stk. 1, skattepligtige institutioner som de efter PAL § 1,
stk. 2, skattepligtige kontohavere. For sidstnævnte gruppe vil problemet
dog alene være aktuelt, såfremt der er tale om en pensionskonto med
tilknyttet særskilt depot eller pensionskonto med deltagelse i
puljeordning. Der henvises til det nedenfor under afsnit H.1.
anførte.
Hvor institutionen/pensionskontohaveren ikke er
hjemmehørende i Danmark, vil en dobbeltbeskatning af det samme
pensionsafkast endvidere kunne forekomme, hvor også det land, hvori den
pågældende institution/pensionskontohaver er hjemmehørende, agter at
beskatte afkastet.
Det land, hvori den pågældende
institution/pensionskontohaver er hjemmehørende, vil typisk beskatte denne
af både indenlandsk og udenlandsk indkomst (globalindkomstprincippet). Som
nævnt umiddelbart ovenfor undergives samtlige fysiske personer med en
pensionsordning i et dansk pengeinstitut PAL-beskatning, og således også
personer, der er hjemmehørende i udlandet.
Faste
driftssteder/filialer af udenlandske forsikringsselskaber er også omfattet
af skattepligten efter PAL.
Der henvises til det nedenfor
under afsnit H.2. anførte.
Om de her nævnte problemstillinger
kan generelt henvises til
LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D
.
H.1 Nedsættelse for skat betalt til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland
I det omfang pensionsmidlerne investeres i
udenlandske aktiver, vil der kunne forekomme dobbeltbeskatning af afkastet
fra de pågældende aktiver, nemlig dersom afkastet også undergives
beskatning i udlandet (kildelandet), jf. ovenfor under afsnit
H.
Til imødegåelse heraf har Danmark indgået et stort antal
overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue
(dobbeltbeskatningsoverenskomster - DBO´er). PAL-skatten er en
indkomstskat og vil følgelig være omfattet af de af Danmark indgåede
DBO'er. Se herom nedenfor under afsnit H.1.1.
I PAL § 19,
findes en intern (dansk) regel til undgåelse af dobbeltbeskatning. I
modsætning til DBO'erne finder denne også anvendelse, når der ikke
foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende udland. Se herom
nedenfor under afsnit H.1.2.
H.1.1
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Som ovenfor nævnt har Danmark indgået en
række overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning. Med undtagelse af
den nordiske overenskomst, der som navnet antyder gælder mellem de
nordiske lande (Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige), er
der tale om indkomster indgået mellem 2 stater (bilaterale
overenskomster).
Mange af de indgåede overenskomster er
udformet i overensstemmelse med principperne i den modelkonvention, som
OECD har udarbejdet (OECD modeloverenskomsten).
DBO´erne er
gennemført ved intern dansk ret og kan derfor påberåbes direkte af
skatteyderne.
DBO´erne angiver selv de skatter, som skal være
omfattet af overenskomsten. PAL-skatten er en indkomstskat og vil være
omfattet af de af Danmark indgåede DBO'er.
I DBO´erne
angives, hvilke personer der skal være omfattet. Normalt bestemmes, at
overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske
personer, der er hjemmehørende i én eller begge de kontraherende stater.
Ved hjemmehørende forstås, at personen som følge af særlige
tilknytningsmomenter er fuldt skattepligtig til den pågældende stat (og
ikke alene af indkomst fra kilder i denne
stat).
Overenskomsterne hviler på det princip, at en person
alene kan være hjemmehørende i én stat (domicilstaten). Den anden stat,
det vil sige den stat, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende, benævnes
sædvanligvis kildestaten.
For at undgå dobbeltbeskatning af
den samme indkomst fordeler overenskomsterne beskatningsretten mellem
domicilstaten og kildestaten. Udgangspunktet er, at alene domicilstaten
kan beskatte en indkomst, medmindre overenskomsten udtrykkeligt tillægger
kildestaten beskatningsretten.
De skattepligtige
institutioner
De i PAL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte forsikringsselskaber med hjemsted i Danmark, er hjemmehørende her i
landet i DBO'ernes forstand.
De pågældende selskaber vil være
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, jf. herved også LFV § 5, nr.
1.
De øvrige i PAL § 1, stk. 1, nr. 3-9, nævnte enheder er
ligeledes skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i DBO'ernes
forstand.
Enhver enhed, som er etableret her i landet og som
driver virksomhed, er principielt at betragte som fuldt skattepligtig til
Danmark. Dette uagtet om man faktisk pålægges
skat.
Filialer/faste driftssteder anses ikke for
hjemmehørende i dobbeltbeskatningsmæssig forstand, og de i PAL § 1, stk.
1, nr. 1 og 2, filialer/faste driftssteder af udenlandske
forsikringsselskaber, anses dermed ikke for hjemmehørende i Danmark.
Filialerne omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra a, og af begrebet "fast
driftssted" i OECD modeloverenskomstens artikel
5.
De skattepligtige
pensions-
kontohavere
Den efter PAL § 1, stk. 2,
PAL-skattepligtige kreds af pensionskontohavere omfatter såvel personer,
der efter bestemmelserne i KSL § 1, og efter DBO´erne skattemæssigt er
hjemmehørende i Danmark, som personer der ikke er hjemmehørende her i
landet.
Lempelse
Lempelse i den danske PAL-skat
vil kunne ske under påberåbelse af en DBO.
Anvendelse af en
DBO forudsætter dog, at skatteyderen er hjemmehørende i mindst én af
staterne, jf. ovenfor.
Er den skattepligtige hjemmehørende
her i landet giver overenskomsternes metodebestemmelse for lempelse (OECD
modeloverenskomstens artikel 23 A og 23 B) anvisning på
lempelsesmetoden.
De nyere DBO´er, som Danmark har indgået,
giver anvisning på lempelse efter det almindelige
credit-princip.
Efter denne metode skal Danmark, som
domicilstat, indrømme fradrag i den pågældende persons skat med et beløb
svarende til den skat, som er betalt i udlandet. Fradraget kan dog ikke
overstige den del af skatten, som svarer til den indkomst, som kan
beskattes i udlandet.
Visse af de af Danmark indgåede
overenskomster bestemmer dog, at lempelse skal ske efter
exemptionsmetoden. Herefter indrømmes nedslag svarende til den del af den
danske skat, der falder på den udenlandske indkomst.
Om
lempelsesmetoderne kan henvises til
LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.C.3.6 .
DBO´ernes
metodebestemmelse for lempelse giver ikke detaljerede regler for,
hvorledes lempelsen skal gennemføres. Dette er overladt til national
lovgivning og praksis.
Nedennævnte regel i PAL § 19, virker
udfyldende i relation til lempelse efter en DBO, hvor den praksis der i
øvrigt har udviklet sig, ikke indeholder fyldestgørende anvisning eller
hvor PAL § 19, konkret gør undtagelse til den udviklede praksis. De
særlige regler i PAL § 19, stk. 1, om opgørelse af maksimum for lempelse
samt stk. 2, om fordeling af udenlandsk skat finder derfor også
anvendelse, hvor en DBO påberåbes. Der kan henvises til det nedenfor under
afsnittene H.1.2.1 og H.1.2.3.1 anførte.
Hvis der er flere
indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske samlet.
Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis der
skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af creditlempelse
- hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt
(kilde-)beskattet.
Hvis der er indkomst fra forskellige
lande, skal lempelsesberegningerne foretages for hvert enkelt land for
sig.
Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i
beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved
lempelsesberegningen.
Om DBO'er, se
LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.D
.
H.1.2 Den interne regel i PAL § 19
I modsætning til en DBO, vil den interne
regel i PAL § 19, både kunne påberåbes af personer (fysiske og juridiske),
der er hjemmehørende her i landet og personer, der er hjemmehørende i
udlandet, men som er skattepligtige efter
PAL.
H.1.2.1 Almindelig creditlempelse
PAL § 19, stk. 1, bestemmer at skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat betalt
efter PAL kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, efter reglerne i LL § 33, stk.
1 og 2.
LL § 33 gælder alene for den skattepligtige indkomst
og kan derfor ikke umiddelbart anvendes på lempelse i
PAL-skatten.
LL § 33 er en såkaldt creditlempelsesregel. Om
det almindelige credit-princip samt om lempelse generelt, se ovenfor under
afsnit H.1.1.
Om LL § 33 kan i øvrigt henvises til
LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.C.1
.
Lempelse for den udenlandske skat skal ske
særskilt for henholdsvis 26 pct.-skatten og 5
pct.-skatten.
Er der derfor eksempelvis indeholdt udbytteskat
i udlandet, mens beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten er nul eller
negativt, vil der for det pågældende år ikke kunne ske lempelse - og dette
uagtet at der måtte være et positivt 26 pct.-grundlag for det pågældende
år, jf. dog nedenfor om PAL § 19, stk. 4.
Efter LL § 33, stk.
1, kan skat betalt til fremmede stater, Færøerne eller Grønland og
opkrævet af indkomst fra derværende indkomstkilder, fratrækkes i den
danske skat.
Fradraget er dog efter bestemmelsens 2. pkt.
maksimeret til den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på
den udenlandske indkomst.
Denne begrænsning udtrykkes efter
de almindelige regler - LL § 33 - ved en brøk, hvor tælleren består af den
lempelsesberettigede udenlandske nettoindtægt, der indgår i den
skattepligtige indkomst multipliceret med den danske indkomstskat, og
nævneren består af årets (global-)indkomst med fradrag for fremført
underskud fra tidligere år:
Lempelsesberettiget udenlandsk nettoindtægt, der indgår i
den skattepligtige indkomst * skat
(Global-)indkomst med fradrag for fremført underskud fra
tidligere år
Som nævnt ovenfor under afsnittene F.1 og F.2
sker fremførsel efter PAL ikke i form af negativt beskatningsgrundlag, men
i form af negativ skat.
Som følge heraf, bestemmes det i PAL
§ 19, stk. 1, 2. pkt., at brøkens nævner skal opgøres som det
beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2, henholdsvis
kapitel 3, efter fradrag af eventuel overført eller fremført negativ skat
efter reglerne i PAL § 18.
Maksimeringsbrøken vil derfor tage
sig således ud:
Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst, der indgår
i
beregningsgrundlaget efter hhv kapitel 2 og 3 * PAL-skat efter hhv.
kapitel 2 og 3
PAL-skat efter
hhv. kapitel 2 og 3 efter over- og fremførsel efter PAL §
18,
omregnet til
beskatningsgrundlag
Omregning til beskatningsgrundlag sker ved at
multiplicere skatten efter henholdsvis kapitel 2 og 3 med den reciprokke
værdi af beskatningsfaktoren. Det vil sige, at skatten efter kapitel 2
omregnes ved at multiplicere med 100/26, og skatten efter kapitel 3
omregnes ved at multiplicere med 100/5. En 26 pct.-skat på 5.000 kan
derfor omregnes til et beskatningsgrundlag på 5.000 * 100/26 =
19.231.
Der vil ved beregningen skulle tages højde for, at en
del af afkastet ikke er skattepligtigt (f.eks. den del, der vedrører
opsparing fra før udgangen af 1982).
Er der med den
fremmede stat indgået en DBO, gælder efter LL § 33, stk. 2, den yderligere
begrænsning af lempelsen, at der ikke fås fradrag for et større beløb end
det, som den pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på
at oppebære.
Eksempel
År 1:
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udlandet
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Rente,
obligationer
5.000
Beskatningsgrundlag
5.000
26 pct.-skat før fradrag
for årets 5 pct.-skat
1.300
Fradrag for årets 5
pct.-skat
-
1.300
26 pct.
skat
0
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udlandet
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Tab,
aktier
-
30.000
Beskatningsgrundlag
-
30.000
5
pct.-skat
-
1.500
Overført negativ 5
pct.-skat
1.300
Resterende negativ 5
pct.-skat
-
200
År 2:
26
pct. grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udlandet
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Tab,
obligationer
-
2.000
Beskatningsgrundlag
-
2.000
26
pct.-skat
-
520
Overført negtiv 26
pct.-skat
520
26
pct.-skat
0
5
pct-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udlandet
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Udbytte,
aktier
25.000
Indkomst fra kilder i
udlandet:
Udbytte,
aktier
5.000
500
Beskatningsgrundlag
30.000
5 pct.-skat før fradrag
for årets 26 pct.-skat
1.500
Fradrag for årets 26
pct.-skat
-
520
Fremførsel af negativ 5
pct.-skat fra år 1
-
200
5
pct.-skat
780
5 pct.-skatten for år 2
svarer til et beskatningsgrundlag på 780 * (100/5)
15.600
kr.
Beskatningsgrundlaget på 15.600 kr. fremkommer
således:
Beskatningsgrundlag
for 5
pct.-skat
30.000
kr.
Årets negative 26 pct.-skat
overført efter PAL § 18, stk. 1, omregnet til negativ 5
pct.-indkomst, 520 * (100/5)
10.400 kr.
Fremført resterende negativ
5 pct.-skat efter PAL § 18, stk. 2, omregnet til negativ 5
pct.-indkomst
4.000 kr.
14.400 kr.
Beskatningsgrundlag for 5
pct.-skat
15.600
kr.
Lempelse for den i udlandet betalte skat:
Den i udlandet betalte skat,
PAL § 19, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 1. pkt.
500
kr.
Dog max, jf. PAL § 19, stk.
1, jf. LL § 33, stk. 1, 2. pkt. (5.000/15.600) * 780
250
kr.
.
I alt skal
der altså betales (780 kr. - 250 kr.) = 530 kr. i 5 pct.-skat for år
2
H.1.2.1.1 Kildestaten har indeholdt for meget
skat
Har den fremmede stat indeholdt mere end
tilsikret ved DBO´en med Danmark, løses det ikke ved lempelse. Den
PAL-skattepligtige må i dette tilfælde henvises til at tilbagesøge det for
meget indeholdte hos den kompetente myndighed i den fremmede
stat.
Indeholdelse af skat i kildestaten vil typisk kun
forekomme ved rentebetalinger og betaling af udbytte.
For
aktieudbytte og renteindtægter gælder, at OECD modeloverenskomsten som
udgangspunkt tillægger domicillandet beskatningsretten. Der forbeholdes
dog en beskatningsret for udbyttets og renteindtægtens kildestat.
Beskatningsretten er imidlertid, som udgangspunkt, begrænset til 15 pct.
af bruttoudbyttet og 10 pct. af
bruttorentebeløbet.
Særligt om pulje-
ordninger
For skattepligtige fysiske
personer, der har en pensionskonto med deltagelse i puljeordning,
er
det pengeinstituttet, der, som ejer af aktiverne og subjekt i forhold til
den i udlandet foretagne beskatning, kan foretage
tilbagesøgning.
Pengeinstitutterne lader det tilbagesøgte
beløb tilgå puljedeltagerne.
Er pensionsopsparingen foretaget
i en dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut, jf. BSL § 6 a, stk.
1-4, er det DBO´en mellem det land, hvori pengeinstituttet er
hjemmehørende og kildestaten, der er afgørende ved vurderingen af, om der
er indeholdt for meget skat i kildestaten. Filialer anses ikke for
hjemmehørende i en dobbeltbeskatningsaftales forstand, og skatteaftalen
mellem Danmark og kildestaten finder derfor ikke anvendelse. DBO´en mellem
det land, hvori pengeinstituttet er hjemmehørende og kildestaten vil
derimod finde anvendelse. Dette beror på, at det i udlandet hjemmehørende
pengeinstitut anses, som den retmæssige ejer af indkomsten. Se også
ovenfor under afsnit H.1.1.
Om puljeordninger henvises til
det nedenfor under afsnit H.1.2.4.1 anførte. For en mere generel
beskrivelse af puljeordninger, se ovenfor afsnit
B.9.
Særligt om filialer af
udenlandske forsikrings-
selskaber
For danske filialer af
udenlandske forsikringsselskaber gælder tilsvarende, at det er DBO´en
mellem indkomstens kildestat og det land, hvori forsikringsselskabet er
hjemmehørende, der finder anvendelse og vil være afgørende i relation til
tilbagesøgning af for meget indeholdt skat i kildestaten. Det udenlandske
forsikringsselskab anses som den retmæssige ejer af indkomsten. Se også
ovenfor H.1.1.
H.1.2.2 Adgang til at bortse fra negativt
beskatningsgrundlag
Såfremt den udenlandske lempelsesberettigede
indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget, er højere end PAL-skatten
omregnet til beskatningsgrundlag, vil der ikke være tilstrækkelig PAL-skat
at give nedslag i. Dette kan forekomme som følge af negativt
beskatningsgrundlag her i landet eller i en anden fremmed stat. Er det
samlede beskatningsgrundlag f.eks. nul eller negativt, vil der slet ikke
være nogen skat, at give nedslag i.
For at imødegå denne
situation, er der i PAL § 19,
stk. 5
, indsat en bestemmelse, der svarer til
LL § 33 H. Om LL § 33 H kan henvises til cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997
om international beskatning, punkt 5.4.
Herefter kan den
skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2,
henholdsvis kapitel 3, vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag
her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og
herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. PAL § 18,
svarende negativt beskatningsgrundlag.
For
pensionsopsparingsordninger i pengeinstitutter foretages
lempelsesberegningen efter PAL § 19, automatisk af pengeinstituttet i
forbindelse med skatteberegningen. Pengeinstituttet træffer herunder
beslutning om anvendelse af PAL § 19,
stk. 5
.
Der skal bortses fra en
så stor del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget
svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne
eller Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL §
19, stk. 1.
Når der vælges helt eller delvis at bortse fra
negativt beskatningsgrundlag i det aktuelle år, vil der også skulle
bortses fra et til negativ skat fra tidligere år svarende negativt
beskatningsgrundlag. Dette er en følge af, at det samlede
beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter bortseelse
fra årets beskatningsgrundlag fra fremmed stat, herefter svarer til årets
samlede lempelsesberettigede formueafkat.
Det beløb, der
bortses fra omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i PAL §
18.
Nedenfor viste eksempel illustrerer anvendelsen af PAL §
19,
stk. 5
:
Eksempel
År
1:
26
pct.-grundlag
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Indkomstart
Indtægter fra
Danmark:
Indtægter fra
Danmark:
Gevinst,
obligationer
2.000
Udbytte,
aktier
2.000
Renteindtægter
3.000
Indtægter fra
udlandet:
Indtægter fra
udlandet:
Tab,
aktier
-32.000
Indtægter i
alt
5.000
Indtægter i
alt
-30.000
26
pct.-skat
-1.300
5
pct.-skat
-1.500
Overførsel af negativ 5
pct.-skat
-1.300
+1.300
26 pct.-skat for år
1
0
Resterende negativ 5
pct.-skat
-200
År 2:
26
pct.-grundlag
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Indkomstart
Beløb
Indtægter fra
Danmark:
Indtægter fra
Danmark:
Tab,
obligationer
-17.000
Renteindtægter
2.000
Indtægter fra
udlandet:
Indtægter fra
udlandet:
Renteindtægter
3.000
Gevinst,
aktier
30.000
Gevinst ved afståelse af
fast ejendom
10.000
(der er i udlandet betalt en skat på 2.000 af
gevinsten)
Indtægter i
alt
-2.000
Indtægter i
alt
30.000
Gevinsten i år 2 ved afståelse af den
udenlandske faste ejendom, 10.000, er omfattet af
dobbeltbeskatningslempelsen efter PAL § 19. Der er ikke sket beskatning af
den udenlandske renteindtægt i udlandet og indtægten er derfor ikke
omfattet af lempelsen efter PAL § 19.
Anvendes PAL § 19,
stk. 5
, ikke vil der ikke være tilstrækkelig
26 pct.-skat, at give nedslag i, idet beskatningsgrundlaget for 26
pct.-skatten er negativt.
Anvendes PAL § 19,
stk. 5
, kan der vælges at bortse fra en så
stor del af beskatningsgrundlaget, at dette kommer til at svare til den
samlede indkomst, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL
§ 19.
Værdien af maksimeringsbrøken skal med andre ord være
1.
Den skattepligtige kan vælge at bortse fra
17.000-2.000-3.000, eller 12.000. Beskatningsgrundlaget for 26
pct.-skatten bliver herefter 10.000, og kommer dermed til at svare til den
samlede indkomst, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter PAL
§ 19 (gevinsten ved afståelse af den udenlandske faste
ejendom).
26 pct.-skatten opgøres som 26 pct. af gevinsten
ved afståelse af den udenlandske faste ejendom, 10.000, eller
2.600.
Der vil herefter kunne foretages følgende fradrag
efter PAL § 19:
Den i udlandet betalte skat,
2.000
Dog max. 2.600 * 10.000/10.000 = 2.600
Det
laveste af de to beløb, 2.000, kan fradrages i 26 pct.-skatten, der
herefter vil udgøre 2.600 - 2.000 = 600.
Det
beskatningsgrundlag, der er set bort fra, 12.000, omregnes til negativ
skat med 26 pct. eller 3.120.
Den negative 26 pct.-skat på
3.120 kan fradrages i årets 26 pct.-skat på 600 og i årets 5 pct.-skat på
1.500 (30.000 * 5 pct.).
Til rest er der en negativ 26
pct.-skat på 1.020, der kan fremføres efter reglerne i PAL § 18, stk. 1
til fradrag i 26 pct.-skat, henholdsvis 5 pct.-skat, for efterfølgende
indkomstår.
Da årets skatter er udlignet ved modregning inden
for året, kan den negative 5 pct.-skat fra år 1 på 200 ikke udnyttes i år
2, men videreføres efter reglerne i PAL § 18, stk. 2, til fradrag i 5
pct.-skat, henholdsvis 26 pct.-skat, for efterfølgende
indkomstår.
H.1.2.3 Særligt om institutioner
I det følgende skal beskrives de særlige
regler og forhold, der gør sig gældende for visse af de i PAL § 1, stk. 1,
nævnte institutioner.
H.1.2.3.1 Samtidig PAL-skattepligt og
selskabsskattepligt
PAL § 19, stk. 2, tager højde for den
situation, at en PAL-skattepligtig samtidig er omfattet af skattepligt
efter SEL.
Beskatningen efter PAL tager sigte på at beskatte
det afkast, der skal tilfalde de forsikrede, mens beskatningen efter SEL
sigter på at beskatte de midler, som skal tilfalde selskabets
ejerkreds.
Lempelse for udenlandsk indkomst der indgår i
beskatningsgrundlaget efter PAL sker efter reglen i PAL § 19, mens
lempelse for indkomst, der indgår i den selskabsskattepligtige indkomst
sker efter reglen i LL § 33.
Forudsat, at den skattepligtige
er hjemmehørende her i landet, kan lempelse også ske efter en DBO, jf.
ovenfor under afsnit H.1.1.
Den skat der er betalt i
udlandet, kan vedrøre såvel indkomst, der er belagt med selskabsskat, som
indkomst der er belagt med PAL-skat.
Fradraget for den i
udlandet betalte skat må derfor fordeles mellem selskabsskat og PAL-skat.
Denne fordeling skal i henhold til PAL § 19, stk. 2, ske forholdsmæssigt.
Skatten efter PAL opgøres efter fradrag for negativ skat efter PAL § 18 og
selskabsskatten opgøres efter fremførsel af tidligere års
underskud.
LL § 33, stk. 1, indeholder en henvisning til PAL
§ 19, stk. 2.
Skattepligtige omfattet af
reglen
Livsforsikringsselskaber der er
omfattet af skattepligten efter PAL vil samtidig være omfattet af
skattepligten efter SEL.
Livsforsikringsselskaber med
hjemsted her i landet vil således være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1
eller 5, jf. herved også LFV § 5, nr.
1.
Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet
og som på baggrund af:
koncession fra Finanstilsynet eller
koncession fra et EU-land eller et andet land, der har gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv
udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en
filial, er omfattet af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, og SEL
§ 2, stk. 1, litra a.
Udenlandske forsikringsselskaber som,
på baggrund af koncession som ovenfor anført, udøver forsikringsvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted/en filial vil være omfattet af
skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr. 2, i det omfang de nævnte
forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et
likvideret livsforsikringsselskab. Sådanne forsikringsselskaber vil
ligeledes være omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a.
Hjælpe-
og understøttelsesfonde efter PBL § 52, jf. PAL § 1, stk. 1, nr. 7, er
omfattet af skattepligten efter SEL, jf. dennes § 1, stk. 1, nr.
6.
Disse er efter SEL dog alene skattepligtige af indtægter
ved erhvervsmæssig virksomhed. Skattepligten efter SEL vil typisk have
realitet for de hjælpe- og understøttelsesfonde, der ejer fast
ejendom.
Fordelings-
reglen
Den del af fradraget for
udenlandsk skat, der kan henføres til beskatningsgrundlaget efter PAL
opgøres som:
Udenlandsk
skat * PAL-skat
PAL-skat +
selskabsskat
Tilsvarende opgøres den del af fradraget, der kan
henføres til den selskabsskattepligtige indkomst som:
Udenlandsk
skat * selskabsskat
PAL-skat +
selskabsskat
Den
fordeling af fradrag for udenlandsk skat, der foretages efter PAL § 19,
stk. 2, har ikke i øvrigt indflydelse på, hvorledes lempelsen for
udenlandsk skat foretages.
Eksempel
Indkomstopgørelse
Selskabsskat, 32
pct.
PAL-skat, 26
pct.
PAL-skat, 5
pct.
Danske
indtægter:
Renter,
obligationer
2.000
2.000
Udbytte,
aktier
100
Værdistign.,
obligationer
200
Værdistigning,
aktier
110
Gevinst v. salg af aktier
< 3 år
200
10
Danske indtægter i
alt
2.200
2.200
220
Indkomstopgørelse
Selskabsskat, 32
pct.
PAL-skat, 26
pct.
PAL-skat, 5
pct.
Udenlandske
indtægter:
Udbytte,
porteføljeaktier
99
150
Driftsoverskud, fast
ejd.
500
1.000
Værdistign., fast
ejd.
100
Udenlandsk indtægter i
alt
599
1.100
150
Indkomstopgørelse
Selskabsskat, 32
pct.
PAL-skat, 26
pct.
PAL-skat, 5
pct.
Danske
indtægter
2.200
2.200
220
Udenlandske
indtægter
599
1.100
150
Indtægter i
alt
2.799
3.300
370
Indkomstopgørelse
Selskabsskat, 32
pct.
PAL-skat, 26
pct.
PAL-skat, 5
pct.
Udgifter:
Hensættelser
1.846,4
Pensionsafkast
852,6
Udgifter i
alt
2.699,0
0
0
Indkomstopgørelse
Selskabsskat, 32
pct.
PAL-skat, 26
pct.
PAL-skat, 5
pct.
Indtægter i
alt
2.799
3.300
370
Udgifter i
alt
2.699
Skattepligtig
indkomst
100
Fradrag for skattepligtig
indkomst, PAL § 14
89,9
10,1
Beskatningsgrund-
lag
efter PAL
3.210,1
359,9
Skat før
fradrag
32
834,6
18,0
Driftsoverskuddet af den faste ejendom indgår
ikke med samme beløb i den skattepligtige indkomst og i beregningsgrundlag
for 26 pct.-skatten. Dette skyldes, at skattemæssige afskrivninger indgår
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ikke ved opgørelsen af 26
pct.-grundlaget, jf. PAL § 13, stk. 2.
Tilsvarende gælder det
for aktieudbyttet, at det ikke indgår med samme beløb ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst og beregningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. I
eksemplet forudsættes, at der er tale om udbytte fra et datterselskab, og
at udbyttet dermed efter reglerne i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er skattefrit
for moderselskabet.
Den faste ejendom i
udlandet:
Der er i udlandet betalt indkomstskat af et
overskud af den faste ejendom på 270,0
Den del af fradraget
for udenlandsk skat vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til den
selskabskattepligtige indkomst opgøres som:
270,0 *
(32,0/(32,0 + 834,6)) = 10,0
Lempelse i selskabsskatten, jf.
LL § 33, herefter:
Den i udlandet betalte skat vedrørende
overskud af den faste ejendom, der vedrører den skattepligtige indkomst,
10
Dog max. 32,0 * ((500 - (500/2.799) * 2.699)/100,0) =
5,7
(Fællesudgifterne, 2.699, er fordelt efter reglen i LL §
33 F, stk. 2).
Der gives nedsættelse i den danske
selskabsskat for udenlandsk indkomstskat med det laveste beløb,
5,7.
Den del af fradraget for udenlandsk indkomstskat
vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til beskatningsgrundlaget
for 26 pct.-skatten opgøres som:
270,0 * (834,6/(32,0 +
834,6)) = 260
Lempelse i 26 pct.-skatten herefter, jf. PAL §
19:
Den i udlandet betalte skat vedrørende overskud af fast
ejendom, der vedrører 26 pct.-indkomsten, 260,0
Dog max.
834,6 * 1000/3210,1 = 260,0
Der gives nedsættelse i 26
pct.-skatten for udenlandsk selskabsskat med 260,0
De
udenlandske aktier:
Der er i udlandet betalt skat af det
udenlandske aktieudbytte med 5 pct. af 150,0 eller 7,5.
Den
del af fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til den
skattepligtige indkomst, opgøres som:
7,5 * (32,0/(32,0 +
18,0)) = 4,8
Lempelse i selskabsskatten, jf. LL § 33,
herefter:
Den i udlandet betalte skat vedrørende
aktieudbytte, der kan henføres til den skattepligtige indkomst,
4,8
Dog max. 32 * ((99 - (99/2.799) * 2.699)/100) =
1,1
(Fællesudgifterne, 2.699,0, er fordelt efter reglen i LL
§ 33 F, stk. 2).
Der gives nedsættelse i den danske
selskabsskat med det laveste af de to beløb, 1,1
Den del af
fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til
beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten opgøres som:
7,5 *
(18,0/(32,0 + 18,0)) = 2,7
Lempelse i 5 pct-skatten, jf. PAL
§ 19, herefter:
Den i udlandet betalte skat vedrørende
aktieudbytte, der kan henføres til beskatningsgrundlaget for 5
pct.-skatten, 2,7
Dog max. 18,0 * (150,0/359,9) =
7,5
Der gives nedsættelse i 5 pct.-skatten med det laveste af
de to beløb, 2,7.
Der er ikke betalt skat i udlandet af
renteindtægten på 2000 og der er derfor ikke grundlag for
lempelse.
Lempelsen i den skattepligtige indkomst udgør
herefter i alt 5,7 + 1,1 = 6,8, hvorefter selskabsskatten udgør 32,0 - 6,8
= 25,2
Lempelsen i 26 pct.-skatten udgør 260,0, hvorefter 26
pct.-skatten udgør 834,6 - 260,0 = 574,6
Lempelsen i 5
pct.-skatten udgør 2,7, hvorefter 5 pct.-skatten udgør 18 - 2,7 =
15,3
H.1.2.3.1.1 Sambeskatning efter SEL §
31
Indgår livsforsikringsselskabet i en
sambeskatning efter SEL § 31, kan koncernen i henhold til vilkår 2.5 i
TSS-cirkulære 1999-46 (sambeskatningscirkulæret) vælge at fordele den på
sambeskatningsindkomsten hvilende skat på en af følgende måder:
Forholdsmæssigt at
fordele skatten på de danske selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår
2.5.1)
Anvende førstnævnte
metode, men således, at de danske selskaber, der har opnået en
skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre
selskaber, skal refundere disse selskaber et beløb svarende til den
opnåede skattebesparelse (vilkår 2.5.2) eller
At lade
moderselskabet betale hele skatten (vilkår 2.5.3).
Uafhængigt af, hvilken af ovenstående
fordelingsmetoder, koncernen måtte have valgt, anses det
PAL-skattepligtige livsforsikringsselskab i relation til fordelingsreglen
i PAL § 19, stk. 2, for at have betalt en forholdsmæssig andel af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. herved PAL § 19, stk. 2, 2.
pkt.
Med den modifikation, at også udenlandske selskaber, der har en
positiv indkomst, indgår ved den forholdsmæssige fordeling, svarer metoden
dermed til den i sambeskatningsvilkår 2.5.1
angivne.
Eksempel
Selskab
Årets indkomst
A (LIV)
+ 100.000
B
- 80.000
C
+ 10.000
D
+ 15.000
I alt
+ 45.000
Skat af
sambeskatningsindkomsten, 32 pct. af 45.000 = 14.400
A´s
andel af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat opgøres som
14.400 * 100.000
100.000 + 10.000 + 15.000
hvilket
er lig med 11.520
H.1.2.3.2 Konto for skatter
PAL foreskriver anvendelse af
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer,
pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter,
andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom, jf. PAL § 13,
stk. 3. (Se dog afsnit D.1.4 vedrørende ikrafttrædelse af
lagerprincippet).
Omvendt vil en eventuel beskatning i
udlandet af gevinst og tab ved afståelse af aktiver typisk ske efter
realisationsprincippet.
Der kan derfor optræde en tidsmæssig
forskydning mellem beskatningen i Danmark efter PAL og en i udlandet
foretaget beskatning. Beskatningen af værdistigning på aktivet vil typisk
indtræde før end den udenlandske beskatning af den samme
værdistigning.
Dette kan indebære, at der i en årrække fra
anskaffelsen til og med året før afståelsen i Danmark vil skulle betales
skat af værdistigningen, mens der ikke i udlandet foretages nogen
beskatning. Når beskatningen i udlandet så aktualiseres i afståelsesåret,
er der måske ikke nogen PAL-skat på værdistigning på aktivet, hvori den
udenlandske skat kan fradrages.
Problemet vil alene
aktualiseres, hvor den fremmede stat har intern hjemmel til at beskatte
gevinst og tab ved afståelse af aktiver, og ikke via en DBO har fraskrevet
sig retten til at beskatte.
Gevinst og tab på fast ejendom
vil typisk kunne beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er
beliggende.
I enkelte DBO´er med fremmede stater er det
endvidere bestemt, at den pågældende stat har ret til at beskatte gevinst
og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den
pågældende stat, selv om aktionærerne er hjemmehørende i
Danmark.
For tilfælde, hvor:
gevinst og tab kan beskattes i udlandet (efter intern hjemmel og en
eventuel DBO) og
gevinst og tab efter PAL medregnes efter
lagerprincippet
skal der for skattepligtige omfattet af
PAL § 1, stk. 1, føres en konto for skatter efter kapitel 2, henholdsvis
kapitel 3, af gevinst eller tab på aktivet, jf. PAL § 19, stk.
3.
I praksis vil der alene blive tale om, at føre en konto
for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i
ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.
Kontoen føres
særskilt for skat efter kapitel 2 og efter kapitel 3.
Saldoen
på kontoen viser, hvor stort det "opsparede" fradrag vedrørende den danske
PAL-skat er.
På kontoen tillægges en forholdsmæssig del af
selskabets PAL-skat (den del af skatten som vedrører værdistigning på det
pågældende aktiv) og som der ikke er givet fradrag for efter PAL § 19,
stk. 1.
Den forholdsmæssige del af PAL-skatten kan udtrykkes
ved følgende brøk (lig maksimum for fradrag efter den almindelige
lempelsesregel, jf. ovenfor):
Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst, der indgår
i
beregningsgrundlaget efter hhv. kapitel 2 og 3 * PAL-skat efter hhv.
kapitel 2 og 3
PAL-skat efter
hhv. kapitel 2 og 3 efter over- og fremførsel efter PAL §
18,
omregnet til
beskatningsgrundlag
Er der, opgjort efter lagerprincippet, tab på
aktivet beregnes en negativ skat, der fradrages på
kontoen.
Afstås det pågældende aktiv, hvorved der udløses
skat i udlandet, foretages en almindelig lempelsesberegning for det
pågældende år.
Overstiger den udenlandske skat den
forholdsmæssige del af PAL-skatten, som afståelsesårets værdistigning på
aktivet udgør, kan det resterende beløb i det omfang det kan rummes inden
for saldoen, fradrages i selskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis
kapitel 3. Saldoen nedsættes herefter med det fradragne
beløb.
Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
selskabets skat efter kapitel 2, henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet
kontant.
Eksempel
År 1
År 2
År 3
År
4
Værdistign. iht.
lagerprincippet
100
100
-20
100
26
pct.-skat
26
26
-5,2
26
Saldo på konto for
skat
26
52
46,8
0
Gevinst i udland v.
afståelse, realisations-
princip anvendes
0
0
0
280
30 pct. udenlandsk skat
af realisations-
gevinst
0
0
0
84
I eksemplet ejer den skattepligtige en
fast ejendom i udlandet, der i årene 1, 2 og 4, stiger med 100 i værdi,
mens der i år 3 er et værdifald på 20. Avancen opgjort efter
realisationsprincippet ved afståelsen i år 4 på 280 beskattes i udlandet
med 30 pct.
I år 1 og 2 overstiger den del af PAL-skatten,
der kan henføres til gevinsten på ejendommen opgjort efter
lagerprincippet, den udenlandske skat af den realiserede gevinst på
ejendommen med 26, hvilket giver en saldo på 52 ultimo år 2. I år 3 er
der, opgjort efter lagerprincippet, et tab på ejendommen på -20, hvilket
omregnet svarer til en negativ 26 pct.-skat på -5,2. Saldoen på kontoen er
ultimo år 3 derfor 46,8.
I år 4 bortfalder PAL-skatten på 26
pct., som følge af lempelsen for den udenlandske skat på
84.
Af de resterende 58 i udenlandsk skat, kan 46,8 modregnes
i saldoen, hvilket medfører at beløbet enten modregnes i selskabets øvrige
skattetilsvar efter PAL eller udbetales kontant.
Den samlede
danske skattebelastning vil således, uanset forskellen i periodisering,
være 0 som følge af nedslaget for udenlandsk
beskatning.
H.1.2.3.2.1 Sambeskatning efter SEL §
31
Omfatter den tvungne sambeskatning efter
PAL § 9 et datterselskab, der samtidig indgår i en sambeskatning efter SEL
§ 31 med det PAL-skattepligtige moderselskab, føres der også en konto for
skatter for de af datterselskabets aktiver, der i henhold til intern ret
og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan beskattes i
udlandet.
Som ovenfor nævnt, vil beskatningsretten til fast
ejendom være et typeeksempel på aktiver, der er underlagt beskatningsret i
den fremmede stat, hvor ejendommen er beliggende. Endvidere kan
beskatningsretten til gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber
hjemmehørende i udlandet være tillagt selskabets
domicilstat.
Er det efter SEL § 31 sambeskattede
datterselskab hjemmehørende i udlandet, vil selskabet være undergivet
selskabsbeskatning i udlandet. I dette tilfælde skal der således også
føres en konto for skat for datterselskabets aktiver.
Der kan
i øvrigt henvises til det nedenfor under H.1.2.3.3.1.2 anførte.
H.1.2.3.3 Koncerner og tvungen
sambeskatning
Livsforsikringskoncerner kan fremtræde på et
utal af forskellige måder. En samlet fremstilling af de beskatningsmæssige
følger af forskellige koncernsammensætninger skal derfor ikke forsøges
her.
I forhold til det her behandlede emne, er det især
samspillet mellem reglerne i PAL §§ 9, 14 og 19, der påkalder sig
interesse.
De beskatningsmæssige følger er forskellige alt
efter om et datterselskab, der i medfør af PAL § 9 er inddraget under en
PAL-sambeskatning med det PAL-skattepligtige moderselskab, samtidig indgår
i en sambeskatning efter SEL § 31 med det pågældende
moderselskab.
Forskellen baserer sig i al væsentlighed på det
forhold, at hvor man i sambeskatningstilfælde efter SEL § 31 foretager en
"koncernopgørelse" af både den selskabsskattepligtige indkomst og
beskatningsgrundlagene efter PAL, så er dette ikke tilfældet uden for
nævnte sambeskatningstilfælde.
Om PAL § 9 kan henvises til
afsnit C, medens PAL § 14 er behandlet i afsnit
F.4.
H.1.2.3.3.1 Dansk livsforsikringsselskab med
sambeskattet finansielt datterselskab
Sambeskatning efter SEL § 31,
ophører/indtræder med udgangen/begyndelsen af et indkomstår. Det vil sige,
at sambeskatning efter SEL § 31, som udgangspunkt består i hele
indkomståret eller slet ikke består i indkomståret. Det er en forudsætning
for etablering/opretholdelse af sambeskatning, at samtlige aktier i de
under sambeskatningen inddragne datterselskaber ejes af moderselskabet
eller af et eller flere af de andre datterselskaber, der er inddraget
under sambeskatningen. Det er endvidere en forudsætning, at selskaberne
har valgt at lade sig sambeskatte.
Den tvungne sambeskatning
efter PAL § 9 indtræder/ophærer på det tidspunkt, hvor den
direkte/indirekte ejerandel kommer over/under 25 pct.
For så
vidt angår indtræden og ophør er der derfor ikke nødvendigvis tidsmæssigt
sammenfald mellem sambeskatningen efter SEL § 31 og PAL § 9.
Det følger af PAL § 9, stk.
1, at danske livsforsikringsselskaber, der ejer 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen i et selskab, hvis virksomhed i væsentlig grad består i
investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 skal medregne den
del af datterselskabet beskatningsgrundlag, der svarer til den
gennemsnitlige andel af datterselskabets aktiekapital, som moderselskabet
har ejet i indkomståret.
Er datterselskabet sambeskattet med
moderselskabet, jf. SEL § 31, følger det af PAL § 9, stk. 7, at reglerne i
PAL § 9, stk. 4-6, om:
fradrag for datterselskabets indkomstskatter i moderselskabets skat
efter PAL kapitel 2 og 3, herunder fiktiv credit ved ophør af den
tvungne sambeskatning efter PAL § 9, jf. PAL § 9, stk. 4
konto for skatter for datterselskabets aktiver og passiver, jf. PAL
§ 9, stk. 5, og
adgangen til at bortse fra negativt beskatningsgrundlag, jf. PAL §
9, stk. 6,
ikke finder anvendelse.
I
stedet anvendes reglerne i PAL §§ 14, stk. 2 og 19, stk. 1-
5
.
Hvor der er tale om en
sambeskattet koncern, finder der såvel selskabsskattemæssigt, som
PAL-skattemæssigt, en fælles indkomstopgørelse sted.
Efter
PAL § 14, stk. 2, foretages et fælles nedslag i
PAL-grundlaget.
PAL § 19, stk. 3, indeholder en regel om
fiktiv credit for udenlandske skatter, vedrørende aktiver tilhørende et
datterselskab, der indgår i en sambeskatning med det PAL-pligtige
moderselskab efter SEL § 31, og samtidig indgår i en tvungen sambeskatning
med moderselskabet efter PAL § 9. Reglen er svarende til PAL § 9, stk. 4,
9.-11. pkt. Se herom nedenfor H1.2.3.3.1.2.
PAL § 19,
stk. 4, indeholder en regel svarende til PAL § 9, stk. 5, om en konto for
skat. Se ovenfor H.1.2.3.2 og nedenfor H.1.2.3.3.1.2.
PAL §
19, stk. 5, indeholder en regel svarende til PAL § 9, stk. 6 om bortseelse
fra negativ beskatningsgrundlag. Se herom ovenfor H.1.2.2.
H.1.2.3.3.1.1 Fordeling af
udenlandske
skatter
Indgår livsforsikringsselskabet i en
sambeskatning efter SEL § 31, kan koncernen i henhold til vilkår 2.5 i
TSS-cirkulære 1999-46 (sambeskatningscirkulæret) vælge af fordele den på
sambeskatningsindkomsten hvilende skat på en af følgende måder:
Forholdsmæssigt at
fordele skatten på de danske selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår
2.5.1)
Anvende førstnævnte
metode, men således, at de danske selskaber, der har opnået en
skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre
selskaber, skal refundere disse selskaber et beløb svarende til den
opnåede skattebesparelse (vilkår 2.5.2)
At lade
moderselskabet betale hele skatten (vilkår 2.5.3).
Uafhængigt af, hvilken af ovenstående
fordelingsmetoder, koncernen måtte have valgt, anses det
PAL-skattepligtige livsforsikringsselskab i relation til fordelingsreglen
i PAL § 19, stk. 2, for at have betalt en forholdsmæssig andel af den af
sambeskatningsindkomsten betalte skat, jf. herved PAL § 19, stk. 2, 2.
pkt.
Med den modifikation, at også udenlandske selskaber, der har en
positiv indkomst, indgår ved den forholdsmæssige fordeling, svarer metoden
dermed til den i sambeskatningsvilkår 2.5.1
angivne.
Eksempel 1:
Selskab
Årets indkomst
A (LIV)
+ 100.000
B
- 80.000
C
+10.000
D
+15.000
+ 45.000
Skat af
sambeskatningsindkomsten, 32 pct. af 45.000 = 14.400
A´s
andel af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat opgøres som
14.400 * 100.000
100.000 + 10.000 + 15.000
hvilket
er lig med 10.800
Eksempel 2:
Dansk
livsforsikringsselskab (M LIV) sambeskattet efter SEL § 31 med sit
helejede danske finansielle datterselskab (D FINANS).
I D FINANS´
indkomst indgår der en udenlandsk renteindtægt på 50, hvoraf der er betalt
5 (10 pct.) i kuponskat i kildelandet.
Opgørelse af den
skattepligtige indkomst
Skattepligtig indkomst M LIV før
fradrag for
PAL-skat
256,00
Fradrag for PAL-skat
- 41,81
Skattepligtig indkomst M LIV
214,19
Skattepligtig indkomst D
FINANS
250,00
Sambeskatningsindkomst
464,19
Selskabsskat, 32 pct.
148,54
Opgørelse af 26
pct.-grundlaget
26 pct.-grundlag M LIV før fradrag
for skatte-
pligtig indkomst, jf. PAL § 14,
stk. 1, jf. stk. 2
325,00
26 pct.-grundlag D FINANS
300,00
Fradrag for skattepligtig indkomst
i M LIV
+ D FINANS 464,19 * (625/625)
- 464,19
M LIV´s 26 pct.-grundlag
160,81
26 pct. PAL-skat
41,81
Der
foretages forholdsmæssig fordeling af selskabsskatten efter PAL § 19, stk.
2, 2. pkt.:
Til M LIV henføres følgende del af
skatten:
(214,19/464,19) * 148,54 = 68,54
Den
del af den udenlandske skat, der kan henføres til PAL-skatten, jf. PAL §
19, stk. 2, og LL § 33, kan derfor opgøres
således:
(41,81/41,81+68,544)) * 5 =
1,89
Lempelsen kan herefter foretages på sædvanlig vis.
Lempelsen foretages efter LL § 33, for så vidt angår lempelse i
selskabsskatten og efter PAL § 19, for lempelse i PAL-skatten. Se
ovenfor H.1.2.3.1.
Lempelse for udenlandsk selskabsskat,
betalt af et datterselskab, der indgår i en sambeskatning med det
PAL-skattepligtige moderselskab efter SEL § 31, og som samtidig er
omfattet af bestemmelserne i PAL § 9, sker efter samme metode, som gælder
for udenlandske kuponskatter, jf. ovenfor. Den udenlandske selskabsskat
skal således fordeles efter bestemmelserne i PAL § 19, stk. 2 og LL §
33.
H.1.2.3.3.1.2 Fiktiv credit for
udenlandsk
skat
Forskydninger i værdien af
datterselskabets aktiver medregnes efter reglerne i PAL § 9, stk. 1, og §
13, stk. 3, ved PAL-opgørelsen efter lagerprincippet (se dog afsnit D.1.4
vedrørende ikrafttrædelse af lagerprincippet). Ved datterselskabets
udtræden af den tvungne sambeskatning efter PAL § 9, vil der ofte hvile en
udskudt skat på aktiverne, idet gevinst og tab efter de
selskabsskatteretlige regler opgøres efter
realisationsprincippet.
PAL § 19, stk. 3, indeholder en
bestemmelse om "fiktiv credit" for udenlandsk skat i forbindelse med at et
datterselskab, der er sambeskattet med det PAL-skattepligtige moderselskab
efter SEL § 31, udtræder af den tvungne sambesktning efter PAL §
9.
Bestemmelsen svarer til PAL § 9, stk. 4, 9.-11. pkt., om
"fiktiv credit" for dansk eller udenlandsk skat i forbindelse med at et
datterselskab, som ikke indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 med et
PAL-skattepligtigt moderselskab, udtræder af den tvungne sambeskatning
efter PAL § 9.
Bestemmelsen finder anvendelse ved det
PAL-skattepligtige moderselskabs nedbringelse af sin direkte/indirekte
ejerandel i et finansielt datterselskab ved afståelse til et andet
selskab, der er omfattet af sambeskatningen efter SEL § 31 og således, at
betingelsen om et 100 pct. ejerskab inden for sambeskatningen efter SEL §
31, opretholdes hele indkomståret, jf. ovenfor H.1.2.3.3.1. Sælges
datterselskabsaktierne eksempelvis til et selskab, der ikke er omfattet af
sambeskatningen efter SEL § 31, ophører denne med virkning fra udgangen af
forrige indkomstår, hvorved bestemmelserne i PAL § 9, stk. 4, finder
anvendelse.
Reglen har endvidere betydning, såfremt datterselskabet
udgår af beskatningen efter § 9, stk. 1, som følge af dets virksomhed ikke
længere i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af
finansiel karakter, jf. PAL § 9, stk. 1, jf. stk. 2.
Reglerne
i PAL § 9, om tvungen sambeskatning ophæves med virkning fra indkomståret
2001, jf. § 1, nr. 7, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1294 af 20. december
2000. Aktiver og passiver i et datterselskab, der som følge heraf udgår af
beskatningen efter PAL § 9, stk. 1, anses ved beskatningen efter PAL § 9,
stk. 1, for indkomståret 2000 for afstået til handelsværdien ved udgangen
af indkomståret 2000, jf. § 7, stk. 2, i lov nr.
1294/2000.
Bestemmelserne om "fiktiv credit" i PAL § 19, stk. 3, har
dermed også betydning ved udgangen af indkomståret 2000, med virkning fra
hvilket tidspunkt, reglerne i PAL § 9, ophører.
Betingelserne
for den "fiktive credit" er:
Moderselskabet skal
i medfør af PAL § 9, stk. 1, medregne datterselskabets formueafkast.
Moderselskabet er
sambeskattet med datterselskabet efter SEL § 31.
Moderselskabet
reducerer sin direkte/indirekte aktiebesiddelse i datterselskabet,
datterselskabet ophører med at drive finansiel virksomhed eller
sambeskatningen efter PAL § 9, ophører ved udgangen af indkomståret
2000.
Gevinst eller tab på
det aktiv eller passiv med hensyn til hvilket muligheden for "fiktiv
credit" undersøges, kan beskattes i fremmed stat, Færøerne eller
Grønland (efter intern ret og en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og det pågældende stat). Omfattet er både kildeskatter, som et
dansk datterselskab er blevet pålagt i udlandet og udenlandske
selskabsskatter betalt af et i udlandet hjemmehørende datterselskab, som
er sambeskattet med moderselskabet efter SEL § 31.
Gevinst eller tab på
det pågældende aktiv eller passiv er ved beskatningen efter PAL
medregnet efter lagerprincippet.
Er betingelserne opfyldt, kan der efter
bestemmelserne i PAL § 19, stk. 1, i moderselskabets PAL-skat fradrages
halvdelen af den forholdsmæssige andel af den skat, der kunne være
pålignet datterselskabet i den fremmede stat af gevinst på aktiver og
passiver, såfrem datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på
samme tidspunkt. Den fiktive udenlandske skat skal fordeles efter PAL §
19, stk. 2.
Aktiverne og passiverne anses ved opgørelsen af
den skat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet
henholdsvis afstået til handelsværdierne ved henholdsvis ind- og udtræden
af sambeskatningen efter PAL § 9.
Fradraget er dog maksimeret
til halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2
henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og
passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af
moderselskabets beskatningsgrundlag efter henholdsvis kapitel 2 og
3.
Eksempel:
Det danske
livsforsikringsselskab, M LIV, indgår pr. 1/1 2000 i en eksisterende
sambeskatning efter SEL §31 med dets 70 pct. ejede datterselskab, D
FINANS. Datterselskabet udøver finansiel virksomhed som defineret i PAL §
9, stk. 2. Selskabet har ikke tidligere være omfattet af bestemmelserne i
RAL § 3 f. De resterende 30 pct. af kapitalen i D FINANS ejes af MM, der
er indehaver af hele aktiekapitalen i M LIV. Selskaberne har
kalenderårsregnskab. M LIV beslutter at anvende bestemmelserne i PAL § 13,
stk. 3, jf. § 35, stk. 4, nr. 4, ved beskatningen af
datterselskabet.
D FINANS ejer en PAL-skattepligtig
udenlandsk udlejningsejendom. Ejendommen havde den 1/1 2000 en værdi på
100. Den 31/12 2000 var værdien steget til 120.
I den
fremmede stat beskattes gevinst på fast ejendom med 20
pct.
Opgørelse af den skattepligtige
indkomst
Skattepligtig indkomst M LIV før
fradrag
for PAL-skat
256,00
Fradrag for PAL-skat
- 36,54
Skattepligtig indkomst M LIV
219,46
Skattepligtig indkomst D
FINANS
250,00
Skattepligtig indkomst MM
100,00
Sambeskatningsindkomst
569,46
Selskabsskat, 32 pct.
182,23
Opgørelse af 26
pct.-grundlaget
26 pct.-grundlag M LIV
325,00
26 pct.-grundlag D FINANS, 300
70 pct. af D FINANS 26
pct.-grundlag
210,00
Fradrag for skattepligtig indkomst
i M LIV +
D FINANS, jf. PAL § 14, stk. 1,
jf. stk. 2,
(219,46 + 70 pct. af 250) *
(535/535)
- 394,46
M LIV´s 26 pct.-grundlag
140,54
26 pct. PAL-skat
36,54
Der
beregnes en fiktiv udenlandsk skat af gevinsten på den faste ejendom ved
udgangen af indkomståret 2000:
20 pct. af (værdi ultimo 2000
- værdi primo 2000), dvs. 20 pct. af (120 - 100) = 4
Der
foretages forholdsmæssig fordeling af selskabsskatten efter PAL § 19, stk.
2, 2. pkt.:
Til M LIV henføres følgende del af
selskabsskatten:
(219,46/569,46) * 182,23 =
70,23
Den del af den udenlandske kildeskat, der kan henføres
til PAL-skatten, jf. PAL § 19, stk. 2, 1. pkt., kan derfor opgøres
til:
(36,54/(36,54+70,23)) * 4 = 1,37
I 26
pct.-skatten kan der derfor foretages fradrag for, jf. PAL § 19, stk. 3,
1. pkt.:
½ * ejerandel * den del af den udenlandske skat, der
kan henføres til PAL-skatten, dvs.
½ * 0,7 * 1,37 =
0,48;
Fradraget er maksimeret til halvdelen af M LIV´s
PAL-skat, der forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i D
FINANS, der er medregnet ved opgørelsen af M LIV´s 26 pct.-grundlag i
medfør af § 9, stk. 1, jf. PAL § 19, stk. 3, 3. pkt.:
½ *
ejerandel * 26 pct.-skatten af værdistigningen, dvs.
½ * 0,7
* (0,26 * 20) = 1,82
Der gives fradrag for det mindste af de
to beløb, 0,48
Konto for
skat
Har datterselskabet i en flerårig
periode været inddraget under tvungen sambeskatning efter PAL § 9, vil
værdistigninger på datterselskabets aktiver omfattet af PAL § 13, stk. 3,
løbende være medregnet i moderselskabets PAL-opgørelse efter
lagerprincippet. Værdistigninger på aktiver i det år, hvor datterselskabet
udgår af den tvungne sambeskatning og der derfor eventuelt skal gives
credit for den udskudte skat, der hviler på selskabets aktiver, vil ofte
udgøre et mindre beløb end den værdistigning, der samlet er medregnet i
moderselskabets PAL-opgørelse. Der vil i disse tilfælde være ført en konto
for skat for de pågældende aktiver.
PAL § 19, stk. 4, bestemmer i 7. og
8. pkt., at såfremt halvdelen af den forholdsmæssige andel af den skat,
der kunne være pålignet datterselskabet i den fremmede stat af gevinst på
aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og
passiverne på samme tidspunkt, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige
andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af
gevinst på de samme aktiver og passiver, da kan det resterende beløb, der
kan rummes inden for saldoen på konto for skat for det pågældende aktiv,
fradrages i moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel
3.
Bestemmelserne i PAL § 9, om tvungen sambeskatning er
ophævet med virkning fra indkomståret 2001, jf. § 1, nr. 7, jf. § 7, stk.
1, i lov nr. 1294 af 20. december 2000, og finder derfor alene anvendelse
for indkomståret 2000.
Bestemmelserne i PAL § 19, stk. 4, 7. og 8.
pkt., der forudsætter en flerårig sambeskatningsperiode efter PAL § 9, får
dermed ikke selvstændig betydning.
Om "fiktiv credit" se også
afsnit C.4.1.2.
H.1.2.3.3.2 Dansk forsikringsselskab med
ikke-sambeskattet finansielt datterselskab
Er det danske livsforsikringsselskab ikke
sambeskattet med datterselskabet, skal der ikke ske en samlet opgørelse af
den skattepligtige indkomst efter reglerne i SEL §
31.
Reduktion i PAL-grundlaget sker alene med M LIV´s
skattepligtige indkomst, jf. PAL § 14, stk. 1. Der gives fradrag i
PAL-skatten med en forholdsmæssig del af D FINANS´ selskabsskat, jf. PAL §
9, stk. 4.
I eksemplet forudsættes, at D FINANS er et helejet
datterselskab af M
LIV.
Eksempel
Opgørelse af den
selskabsskattepligtige indkomst:
Selskabsskattepligtig
indkomst M LIV før fradrag for PAL-skat
256,00
Fradrag for
PAL-skat
-
24,24
Selskabsskattepligtig indkomst M LIV
231,76
Selskabsskat M LIV, 32
pct.
74,16
Selskabsskattepligtig
indkomst D FINANS
250,00
Selskabsskat D FINANS, 32
pct.
80,00
Opgørelse af 26 pct.-grundlaget:
26 pct.-grundlag M LIV før
fradrag for selskabsskattepligtig indkomst
325,00
26 pct.-grundlag D
FINANS
300,00
Fradrag for
selskabsskattepligtig indkomst i M LIV, 231,76 * (625/625)
- 231,76
M LIV´s 26
pct.-grundlag
393,24
26 pct. PAL-skat
102,24
Fradrag for D FINANS´
selskabsskat af det medregnede afkast, 80, dog max. 26 pct.-skatten
af det medregnede afkast, 0,26 * 300
- 78,00
26 pct. PAL-skat
herefter
24,24
Beregningsreglen for nedslag for
datterselskabets selskabsskat er ens for danske og udenlandske
datterselskaber. I relation til udenlandske datterselskaber sikrer reglen,
at der ikke sker international dobbeltbeskatning af afkastet. Der skal
hermed ikke foretages yderligere nedslag for den af datterselskabet i
udlandet betalte
selskabsskat.
H.1.2.4 Særligt om
pengeinstitutordninger
Som nævnt ovenfor under H påhviler
skattepligten i henhold til PAL § 1, stk. 2, indehaverne af de nævnte
skattebegunstigede konti i danske
pengeinstitutter.
Pensionsmidlerne kan indsættes på en
almindelig kontantkonto, på en pensionskonto med deltagelse i puljeordning
eller en pensionskonto med tilknyttet særskilt
depot.
Lempelse for den i udlandet betalte skat foretages
automatisk af pengeinstituttet i forbindelse med
skatteberegningen.
H.1.2.4.1 Puljeordninger
For puljeordninger gør der sig det særlige
forhold gældende, at det er pengeinstituttet, der er ejer af aktiverne og
som sådan modtager af det afkast, som aktiverne måtte
generere.
Det er således også pengeinstituttet, der er
subjekt i forhold til en eventuel beskatning i det land, hvorfra
indkomsten stammer (kildestaten). Pengeinstituttet er konkret undtaget fra
beskatning af det pågældende afkast, jf. SEL § 13 B, stk. 1. Beskatningen
af afkastet sker i stedet hos pensionskontohaveren i form af
PAL-beskatning.
Efter de almindelige regler, er det en
betingelse for lempelse, at der er identitet med hensyn til subjektet for
den i udlandet og den her i landet foretagne beskatning. Denne betingelse
er ikke opfyldt, jf. ovenfor.
PAL § 19, stk. 5, bestemmer
derfor, at puljeordningen gøres transparent i forhold til lempelse efter
PAL § 19. Den enkelte puljedeltager vil kunne "se igennem" puljen, og
lempelse for udenlandsk skat vil herefter skulle ske på deltagerniveau på
samme måde, som det gælder for pensionsopsparing i særskilt
depot.
Herved ligestilles personer, der har valgt
pensionsopsparing i puljeordning med de, der har valgt at anbringe deres
midler i særskilt depot.
Det forhold, at lempelse for
pengeinstittets udenlandske skat sker hos de enkelte puljedeltagere
medfører naturligt, at pengeinstituttet ikke kan få lempelse, jf. PAL §
19, stk. 7.
Efter PAL § 19, stk. 6, gælder der den yderligere
begrænsning i nedsættelsen efter § PAL 19, stk. 1 og 5, at fradrag efter
disse bestemmelser er maksimeret til den lempelse der kunne opnås, såfremt
samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, havde været ejet direkte af den
skattepligtige.
Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor
den skattepligtige både har et særskilt depot og deltager i en
puljeordning. Der vil eksempelvis ikke kunne opnås lempelse for udenlandsk
skat i en situation, hvor en puljeinvestering giver et positivt afkast,
mens en investering i et særskilt depot i samme type aktiv og i samme land
giver et tilsvarende negativt
afkast.
Eksempel
Det angivne afkast er
pensionsopsparerens relative del af puljens afkast.
Det
antages, at friholdelsesbrøken efter PAL § 7, stk. 7 (opsparing fra før
udgangen af 1982), udgør 30 pct., således at alene 70 pct. af afkastet
efter kapitel 2 er skattepligtigt.
Afkastet består dels af
indtægter fra kilder i Danmark, dels af indtægter fra kilder i
udlandet.
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Renter,
obligationer
10.000
Tab,
obligationer
-2.000
Indkomst fra Danmark i
alt
8.000
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland 1:
Renter,
obligationer
7.000
700
Indkomst fra kilder i
udland 2:
Renter,
obligationer
12.000
2.400
(20
pct.)
Indkomst fra kilder i
udland i alt
19.000
26
pct.- grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
8.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
19.000
Samlet
afkast
27.000
PAL § 7, stk 7
fradrag
8.100
Beskatningsgrundlag
18.900
PAL-skat før
lempelse
4.914
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Udbytte,
aktier
5.000
Gevinst,
aktier
20.000
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
25.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland 1:
Udbytte,
aktier
6.000
1.500
(25
pct.)
Gevinst,
aktier
8.000
Tab, andel i
investeringsforening
-3.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
11.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra Danmark i
alt
25.000
Indkomst fra udlandet i
alt
11.000
Samlet
afkast
36.000
PAL-skat før
lempelse
1.800
Lempelse efter PAL § 19, stk. 5-7, jf. stk.
1:
Udland 1:
Renteindtægt:
Der kan i 26
pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 700, dog
max.
4.914 * ((0,7 * 7.000)/18.900 = 1.274
Der gives fradrag for det laveste
beløb, 700
Udbytte:
Der kan i 5 pct.-skatten lempes for
den i udlandet betalte skat, 1.500, dog
max. det beløb, som Udland 1, i
henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte udbytte med, 15 pct. af 6.000,
eller 900, og max. 1.800 * (6.000/36.000) = 300.
Der gives
fradrag for det laveste beløb, 300.
Er der i udland 1
indeholdt mere skat end tilsikret ved dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Udland 1 og det land, hvor pengeinstittet er hjemmehørende, kan
pengeinstituttet tilbagesøge det for meget indeholdte.
Udland
2:
Renteindtægt:
Der kan i 26 pct.-skatten lempes for den
i udlandet betalte skat, 2.400, dog
max. det beløb, som Udland 2, i
henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte renter med, 10 pct. af 12.000,
eller 1.200 og max. 4.914 * ((0,7 * 12.000)/18.900) =
2.184.
Der gives fradrag med det laveste beløb,
1.200.
H.2 Tilbagesøgning af PAL-skat
Som omtalt ovenfor under H skal også alle i
udlandet hjemmehørende pensionskunder med en pensionsordning i Danmark
betale skat efter PAL.
Endvidere er udenlandske
forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted/en filial omfattet af skattepligten for så vidt
angår afkastet af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet
tegnede forsikringer, jf. PAL § 11 og ovenfor under afsnit
A.2.
Er den skattepligtige hjemmehørende i et land, med
hvilket Danmark har indgået en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning, og er der for den pågældende opkrævet mere PAL-skat end
tilsikret ved en DBO med den pågældendes hjemland, kan den skattepligtige
tilbagesøge det for meget
indeholdte.
H.2.1 Udenlandske
forsikringsselskaber
Livsforsikringsselskaber, der er
hjemmehørende i udlandet og som på baggrund af:
koncession fra Finanstilsynet eller
koncession fra et EU-land, eller et andet land, der har gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv
udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en
filial, er omfattet af skattepligten efter PAL § 1, stk. 1, nr.
1.
Omfattet af skattepligten er endvidere udenlandske
forsikringsselskaber, som på baggrund af koncession som ovenfor anført,
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted/en
filial. Skattepligten gælder i det omfang de nævnte forsikringsselskaber
har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab, jf. PAL § 1, stk. 1, nr.
2.
Skattepligten omfatter formueafkastet af de aktiver, der
ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet, jf. PAL
§ 11.
Ovennævnte enheder er omfattet af SEL § 2, stk. 1,
litra a, og OECD modeloverenskomstens artikel 5 om "fast
driftssted".
I henhold til OECD modeloverenskomstens artikel
7 kan den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, beskatte
fortjeneste oppebåret af et sådant driftssted.
Har Danmark
indgået DBO under anvendelse af OECD modeloverenskomstens artikel 5 og 7,
vil beskatningsretten til fortjeneste indvundet gennem et her i landet
beliggende fast driftssted tilkomme Danmark. Til fortjenesten henregnes
også rente- og udbytteindtægter, der har direkte forbindelse til det faste
driftssted.
Der vil i disse tilfælde ikke være nogen skat at
tilbagesøge.
Der kan henvises til
LV 2000 Dobbeltbeskatning afsnit D.D.2
.
H.2.2 Fysiske personer med pensionskonto i
Danmark
Er indehaveren af pensionskontoen
hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark har indgået en DBO, og er der
opkrævet mere PAL-skat end tilladt i henhold til overenskomsten, kan
pensionskontohaveren tilbagesøge det for meget
indeholdte.
Fysiske personer kan anbringe deres
pensionsopsparing på kontantkonto, på en speciel pensionskonto med
deltagelse i puljeordning (puljekonto) eller på en speciel pensionskonto
med tilknyttet særskilt depot (individuelt
depot).
H.2.2.1 Kontantkonto
I relation til kvalificeringen efter en DBO,
vil afkastet på en kontantkonto være rente.
Rente, der er
indeholdt ud over overenskomstens rentesats vil kunne tilbagesøges. Rente
belægges efter PAL med 26 pct.-skat. I henhold til OECD
modeloverenskomsten, der har tjent som skabelon for flere af de af Danmark
indgåede DBO'er, vil rente alene kunne kildelandsbeskattes med 10 pct.,
jf. OECD modeloverenskomstens artikel 11.
I mange DBO'er har
kildelandet dog helt fraskrevet sig beskatningsretten til renter. I disse
tilfælde vil hele PAL-skatten kunne
tilbagesøges.
H.2.2.2 Konto med deltagelse i
puljeordning
Afkast på en konto med deltagelse i en
puljeordning, vil i relation til en DBO også skulle behandles som
rente.
Det gælder her ligeledes, at PAL-skat, der er
indeholdt ud over den sats, som kildestaten i henhold til DBO'en med
kontohavers bopælsstat kan beskatte renter med, vil kunne
tilbagesøges.
Er der udenlandske aktiver i puljen og er der
sket beskatning heraf i kildestaten, vil den i udlandet hjemmehørende
kontohaver kunne få fradrag for udenlandske skatter efter PAL § 19, stk.
5-7. Tilbagesøgningen vil derfor være begrænset til den del af
PAL-skatten, reduceret med fradrag efter PAL § 19, der overstiger den
sats, som Danmark, i henhold til overenskomst med kontohavers bopælsstat,
kan beskatte renter med.
Pengeinstituttet vil, som juridisk
ejer af aktiverne, kunne tilbagesøge kildeskat ud over hvad kildestaten i
henhold til DBO'en med den stat, hvor pengeinstituttet er hjemmehørende
har ret til at oppebære, jf. ovenfor under afsnit
H.1.2.1.
Eksempel
Skatteyderen har bopæl
i Spanien og har en pensionskonto med deltagelse i puljeordning i et dansk
pengeinstitut.
Det antages, at friholdelsesbrøken efter PAL §
7, stk. 7 (opsparing fra før udgangen af 1982) udgør 30 pct., således at
alene 70 pct. af afkastet efter kapitel 2 er
skattepligtigt.
Der er i alt tilskrevet 63.000 kr. i renter
for indkomståret. Tilskrivningen er sket på baggrund af følgende
afkast:
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Renter,
obligationer
10.000
Tab,
obligationer
-2.000
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
8.000
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland 1:
Renter,
obligationer
7.000
700
Indkomst fra kilder i
udland 2:
Renter,
obligationer
12.000
2.400
(20
pct.)
Indkomst fra kilder i
udland i alt
19.000
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
8.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
19.000
Samlet
afkast
27.000
PAL § 7, stk. 7
fradrag
8.100
Beskatningsgrundlag
herefter
18.900
PAL-skat før
lempelse
4.914
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Udbytte,
aktier
5.000
Gevinst,
aktier
20.000
Indkomst fra kilder i
Danmark
25.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland 1:
Tab, andele i
investerings-
foreninger
-3.000
Udbytte,
aktier
6.000
1.500
(25
pct.)
Gevinst,
aktier
8.000
Indkomst fra kilder i
udland 1 ialt
11.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
25.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
11.000
Samlet
afkast
36.000
PAL-skat før
lempelse
1.800
Lempelse efter PAL § 19, stk. 5-7, jf. stk.
1:
Udland 1:
Renteindtægt:
Der kan i 26
pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 700, dog max.
4.914 * ((0,7 * 7.000)/18.900) = 1.274
Der gives fradrag
for det laveste beløb, 700.
Udbytte:
Der kan i 5
pct.-skatten lempes for den i udlandet betalte skat, 1.500, dog max. det
beløb, som Udland 1, i henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte udbytte
med, 15 pct. af 6.000, eller 900, og
max. 1.800 * (6.000/36.000) =
300.
Der gives fradrag for det laveste beløb,
300.
Er der i Udland 1 indeholdt mere skat end tilsikret ved
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Udland 1 og det land, hvor
pengeinstituttet er hjemmehørende, kan pengeinstituttet tilbagesøge det
for meget indeholdte.
Udland
2:
Renteindtægt:
Der kan i 26 pct.-skatten lempes for den
i udlandet betalte skat, 2.400, dog
max. det beløb, som Udland 2, i
henhold til DBO'en med Danmark kan beskatte renter med, 10 pct. af 12.000,
eller 1.200 og max. 4.914 * ((0,7 * 12.000)/18.900) =
2.184.
Der gives fradrag med det laveste beløb,
1.200.
Årets 26 pct.-skat udgør efter lempelse herefter
3.014.
Årets 5 pct.-skat udgør efter lempelse 1.500
kr.
Tilbagesøgning af for meget betalt
PAL-skat:
I henhold til DBO´en med Spanien, kan Danmark
beskatte renteindtægter med 10 pct. Rentetilskrivningen har i alt udgjort
63.000 kr. og der er opkrævet i alt 5.087 kr. i skat efter PAL.
Beskatningen har derfor udgjort (5.087 * 100/63.000) pct. = 8,07 pct. og
der vil ikke være noget at
tilbagesøge.
H.2.2.3 Konto med tilhørende særskilt
depot
Afkast på en konto med tilhørende særskilt
depot vil i relation til en DBO skulle behandles som enten rente, udbytte
eller kapitalgevinster, jf. OECD modeloverenskomstens artikel 10, 11 og
13.
Afkastet på kontoen kan hidrøre fra såvel udenlandske som
danske kilder.
I en situation, hvor kontohaver, som retmæssig
ejer af indkomsterne, ikke er hjemmehørende her i landet, vil Danmark, i
henhold til overenskomst med kontohavers bopælsstat, ikke kunne beskatte
indkomst, der ikke stammer fra kilder her i landet, jf. OECD
modeloverenskomstens artikel 21 ("kan kun beskattes" - fuld
eksemption).
Der vil i kildestaten kunne være indeholdt skat
af indkomsten. Dobbeltbeskatningsaftalen mellem kildestaten og den stat,
hvor kontohaver er hjemmehørende vil kunne finde anvendelse. For det
tilfælde, at der i kildestaten er indeholdt mere skat end tilsikret ved
overenskomsten, kan tilbagesøgning blive aktuel.
Er der
derimod tale om indkomst fra kilder her i landet, vil Danmark kunne have
beskatningsretten. Det følger således af OECD modeloverenskomstens artikel
10 og 11, at kildestaten vil have ret til at beskatte udbytte med op til
15 pct. og rente med op til 10 pct. Kapitalgevinster kan efter OECD
modeloverenskomstens artikel 13 udelukkende beskattes i
bopælslandet.
De af Danmark indgåede DBO'er vil ofte
indeholde bestemmelser, der afviger fra OECD modeloverenskomsten. Retten
til at beskatte renteindtægter vil således f.eks. ofte udelukkende
tilkomme den stat, hvori kreditor er hjemmehørende. Der kan også forekomme
afvigelse fra OECD-modellens udbyttebestemmelse.
Udbytte
beskattes efter PAL med maksimalt 5 pct., og der vil derfor ikke være
noget at tilbagesøge.
Renteindtægter beskattes efter PAL med
maksimalt 26 pct., og tilbagesøgning kan derfor komme på
tale.
Eksempel 1
Skatteyderen har bopæl i
Udland 1. Han har en pensionskonto med tilhørende særskilt depot i et
dansk pengeinstitut. Pensionsmidlerne er udelukkende investeret i
udenlandske (ikke-danske) obligationer og aktier. Aktiverne har givet et
afkast som nedenfor angivet:
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland:
Renter,
obligationer
10.000
1.000
(10
pct.)
Kapitalgevinst,
obligationer
15.000
Beskatningsgrundlag
25.000
26 pct.-skat før
lempelse
6.500
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland:
Udbytte,
aktier
10.000
1.500
(15
pct.)
Kapitalgevinst,
aktier
20.000
Beskatningsgrundlag
30.000
5 pct.-skat før
lempelse
1.500
Lempelse efter PAL § 19, stk.
1:
Rente, obligationer:
Der gives lempelse for den i
udlandet betalte skat, 1.000,
dog max. 6.500 * (10.000/25.000) =
2.600
Der gives lempelse i 26 pct.-skatten med det mindste af
de to beløb, 1.000.
26 pct.-skatten udgør efter lempelse
5.500.
Udbytte, aktier:
Der gives lempelse for
den i udlandet betalte skat, 1.500
dog max. 1.500 * (10.000/30.000) =
500
Der gives lempelse i 5 pct.-skatten med det laveste
beløb, 500.
5 pct.-skatten udgør efter lempelse
1.000.
Tilbagesøgning af
PAL-skat:
PAL-skatten udgør i alt 5.500 + 1.000 =
6.500.
Imidlertid kan Danmark i henhold til aftale med
depotindehavers bopælsstat hverken beskatte renter, udbytter eller
kapitalgevinster, der stammer fra kilder i udlandet. Der er efter danske
regler opkrævet i alt 6.500 i PAL-skat, som kan
tilbagesøges.
Eksempel 2
Skatteyderen har
bopæl i Udland 1. Han har en pensionskonto med tilhørende særskilt depot i
et dansk pengeinstitut. Pensionsmidlerne er dels investeret i danske og
dels i udenlandske (ikke-danske) aktier og obligationer. Aktiverne har
givet et afkast som nedenfor anført.
Efter DBO´en mellem
Danmark og Udland 1, har kildestaten ret til at beskatte renter med 10
pct. og udbytte med 15 pct. Kapitalgevinster og indkomster fra ikke-danske
kilder kan alene bopælsstaten beskatte.
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Rente,
obligationer
15.000
Gevinst,
obligationer
5.000
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
20.000
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland:
Rente,
obligationer
10.000
Gevinst,
obligationer
15.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
25.000
26
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
20.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
25.000
Beskatningsgrundlag
45.000
26 pct.-skat før
lempelse
11.700
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark:
Udbytte,
aktier
8.000
Gevinst,
aktier
12.000
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
20.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
udland:
Udbytte,
aktier
10.000
1.500
(15
pct.)
Kapitalgevinst,
aktier
20.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
30.000
5
pct.-grundlag
Indkomstart
Beløb
Beskatning i
udland
Indkomst fra kilder i
Danmark i alt
20.000
Indkomst fra kilder i
udland i alt
30.000
Beskatningsgrundlag
50.000
5 pct.-skat før
lempelse
2.500
Lempelse efter PAL § 19, stk.
1:
Rente, obligationer:
Der gives lempelse for den i
udlandet betalte skat, 1.000,
dog max. 11.700 * (10.000/45.000) =
2.600
Der gives lempelse i 26 pct.-skatten med det mindste af
de to beløb, 1.000.
26 pct.-skatten udgør efter lempelse
10.700.
Udbytte, aktier:
Der gives lempelse for den i
udlandet betalte skat, 1.500
dog max. 2.500 * (10.000/50.000) =
500
Der gives lempelse i 5 pct.-skatten med det laveste
beløb, 500.
5 pct.-skatten udgør efter lempelse
2.000.
Tilbagesøgning af
PAL-skat:
PAL-skatten udgør i alt 10.700 + 2.000 =
12.700.
Imidlertid kan Danmark i henhold til aftale med
depothavers bopælsstat hverken beskatte renter, udbytter eller
kapitalgevinster, der stammer fra kilder i udlandet. Danmark kan ej heller
beskatte gevinsten på de danske obligationer eller aktier. Efter DBO'en
kan Danmark beskatte udbyttet fra de danske aktier med 15 pct. og
renteindtægten fra de danske obligationer med 10 pct.
Der er
efter danske regler opkrævet 12.700 i PAL-skat.
Henset til
den af Danmark indgåede DBO med kontohavers bopælsstat kan derfor alene
beskattes som følger:
26 pct.-skat: 10 pct. af renteindtægten
fra danske obligationer = 1.500
5 pct.-skat: udbyttet fra
danske aktier, 5 pct. af 8.000 = 400.
Der er i alt opkrævet
12.700 kr. i skat, og der kan derfor tilbagesøges i alt (12.700 - (1.500 +
400)) =
10.800
H.2.3 Hvorledes foretages
tilbagesøgning
Tilbagesøgning sker ved henvendelse til
Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen kan fastsætte den dokumentation, der
kræves, jf. herved kapitel 7 i bek. nr. 221 af 30. marts 2000 om visse
regler i PAL.
Tilbagesøgning vil blive gjort betinget af
afgivelse af en række oplysninger. Der vil endvidere blive krævet
attestation om skattepligt fra skattemyndighederne i den stat, hvor
kontohaver er hjemmehørende.
Blanketter til formålet (blanket
07.044 - 07.046) kan rekvireres hos Told Skat eller hentes på Told Skat´s
hjemmeside på internettet, www.toldskat.dk.
Det tilbagesøgte
beløb indsættes på den pensionsopsparingskonto, som tilbagesøgningen
vedrører, jf. bek. nr. 221 af 30. marts 2000, og der vil derfor ikke være
tale om en hævning i utide med konsekvens efter reglerne i PBL §§ 28 og
29.
Tilbagebetalte beløb forrentes efter bestemmelsen i PAL §
27, stk. 6.
Lignende dokumenter
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. juni 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov Retsinformation · 12. oktober 2007
- BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017