Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET

STV nr 20044 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget

D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person

Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt

skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst,

hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL § 4. Dersom

en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal

beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se herom afsnittene D.C

og D.E.

D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske

skatter kan ikke fratrækkes.

Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at

opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske

indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej.

Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter,

der knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til

afsnit D.C.3.

Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler - er

negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst her. Dette gælder uanset, om der er indgået DBO med kildelandet, og

i givet fald uanset, hvilken form for lempelsesmetode (credit eller

exemption) der skal anvendes.

Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der er udført

arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel

af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i

forhold til det samlede antal arbejdsdage.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i

mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til fx

bruttoindtægterne.

Læs alt

*Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de

almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i

senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet

datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger

beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste

driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til

danske kroner ved udløbet af samme indkomstår - jf. LL § 5 I, der blev indsat

med lov nr. 487 af 12. juni 1996. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der

henvises til pkt. 5.3. i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*

Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af

20/12-1995, er der i KSL § 1, stk. 2, indført fradragsbegrænsning for

dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller

Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag for

udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til

DBO'en.

Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i KSL afsnit I A.

Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for

hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter

(fx vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en

indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende

fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst,

idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.

*Der henvises til pkt. 5.1 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*

Pensioner

Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske

pensions-/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:

- For ordninger oprettet før 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer

eller opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet 18. feb.

1992 eller senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt

skattepligtig til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat,

hvor forsikringstageren var skattepligtig på

indbetalingstidspunktet, jf. PBL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk. 6 og

7, gælder følgende:

- Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger

beskattes som skattepligtig personlig indkomst, uanset

betalingen kun sker over en begrænset periode, jf. PBL § 50,

stk. 3.

- Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder

konvertering af løbende ydelser til engangsydelser, beskattes

ikke, ligesom evt. bonus- og rentetilvækst ikke beskattes så

længe forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet, jf. PBL §

50, stk. 4.

- Ændres en forsikringsordning med opsparing oprettet før 18/2 1992

eller en tilsvarende ordning oprettes den 18. feb. 1992 eller

senere, uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle

udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede

udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast

medregnes i forsikringstagerens skattepligtige indkomst som

kapitalindkomst. Afkastet beregnes som forskellen mellem på den

ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med

tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side

forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med

tillæg af indbetalinger i årets løb.

Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der

ikke er omfattet af PBL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri

efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og

enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.

Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke

fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke

er omfattet af PBL. Reglerne er dog fraveget ved DBO'erne med

Storbritannien og Schweiz.

Når en person er ejer/er indsat som begunstiget i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab i udlandet, skal den pågældende i visse tilfælde

afgive en erklæring til Told-Skat, se "Om finansielle aktiver i

udlandet", jun. 1995.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.

Artister og musikere

Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal

fællesudgifter som fx afskrivning på bil og driftsmidler fordeles

forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, medens eksempelvis

hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.

Søfolk

Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige

fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et

udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.

*Au-pairs*

*Værdien af fri kost og logi ved au-pair-ophold i udlandet skal medregnes

ved indkomstopgørelsen, men der er adgang til fradrag efter reglerne om

fradrag for arbejde i udlandet, herunder standardfradrag, se afsnit D.B.2.

Hvis der foreligger en DBO med arbejdslandet, vil dette have ret til at

beskatte lønnen fra værtsfamilien, herunder værdien af fri kost og logi.

Danske au-pairs vil typisk fortsat opretholde bopæl her i landet under

deres udlandsophold, og vil derfor fortsat være fuldt skattepligtige efter

KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit D.A.1.1. Under hensyn til lønnens beskedne

størrelse, sammenholdt med reglerne om fradrag for arbejde i udlandet samt

personfradrag, vil de normalt ikke blive pålignet nogen dansk skat, hvis

au-pair-opholdet i udlandet har varet hele indkomståret eller en væsentlig

del af dette.*

D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende

valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når

købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være

væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),

eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,

skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit

D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.

I LSR 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som

var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger

gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i

sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets

udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

D.B.1.3 Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på

gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært

beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet

disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

D.B.1.4 Udenlandske ejendomme

I de af Danmark indgåede DBO'er gælder, at beskatningsretten til indkomst

(overskud) af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er

beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved

skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens

bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med

(eksempelvis Andorra, Gibraltar, Monaco eller Portugal), indrømmes der

nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet

af indkomst/overskud af ejendommen. Driftsresultatet for den udenlandske

ejendom skal opgøres efter danske ligningsregler, ganske som hvis ejendommen

var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958.87, der drejede sig om en

skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde

fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var

hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter et

nettoprincip, jf. LL § 33 F og afsnit D.C.3. Dette indebærer bl.a., at

renteudgifter, der vedrører den udenlandske ejendom, skal fragå i ejendommens

over-/underskud. Der bliver således kun tale om at indrømme nedslag ved

skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter

renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den

bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset at

beskatningsretten til overskud er tillagt kildelandet.

Opgørelsen af drifts- og renteudgifter vedrørende en ejendom beliggende i

udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i

forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de

betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesmetoder

henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 23 A og 23 B

samt afsnittene D.C.3 og D.D.2.

D.B.1.4.1 Indtægtssiden

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt

lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske

ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig

indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, *medmindre de

er omfattet af de særlige anpartsregler, jf. cirkulærets afsnit 20 og afsnit

E.F.* Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter

samme regler som for ejendomme her i landet.

Lejeværdi

Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste

tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet

lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.

afsnit A.D.3.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende

procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages

hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet

*, jf. TfS 1997,501 (LSR)*.

Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været

udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,

dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over

ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.

D.B.1.4.2 Udgiftssiden

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og

udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i

Danmark.

Standardfradrag

Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk

ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes

standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.2.2.2.

Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.

LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.

Ejendomsskatter

I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun

fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig

anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for

den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til

udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,

som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den

sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan

godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSR 1985.125 (et beløb,

benævnt »droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af

en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men

havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406, TfS 1986,355,

(tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt

»Arbitrio de Plus-Valia«).

*Fradrag efter LL § 15 O*

Det i afsnit A.D.3.2.7 omtalte bundfradrag på 7.000 kr. samt opgørelse

efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes

en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder

med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med

udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7 og pkt.

10.9 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.

Renteudgifter

Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang,

den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det

konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i

forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse

med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, fx ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af

den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen

tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet

kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor

ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen

af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den

udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan

konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem

låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. se TfS 1994,

604, hvor LSR ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast

ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM,

optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som

skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den

udenlandske ejendom. Således har LSR i LSR 1983,155, statueret, at renter af

prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af

den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde

andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån,

herunder fx lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret

ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale

arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for

at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

*Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske

eller den »danske« indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter

forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den

subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2.* I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede

skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende

anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten af udenlandske ejendomme.

Afskrivning

Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's

regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har

tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er

beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse.

Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom

lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3), kan der,

for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om

genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.

D.B.1.5 Fast driftssted

Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted

opgøres efter danske regler.

Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på

henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet

henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.

Genbeskatning

Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for

underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende

indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL §

33 D. I det følgende omtales som hovedregel alene fast driftssted; men det

angivne gælder også for fast ejendom.

*LL § 33 D blev indført ved lov nr. 219 af 3. april 1992. Bestemmelsen er

efterfølgende blevet omformuleret og dens anvendelsesområde udvidet ved lov

nr. 312 af 17. maj 1995 og lov nr. 487 af 12. juni 1996. Forinden disse

ændringer angik LL § 33 D alene genbeskatning af tidligere fradragne

underskud i faste driftssteder og fra faste ejendomme. Efter lovændringen ved

lov nr. 312 af 17. maj 1995 omfatter bestemmelsen nu også situationer, hvor

et fast driftssted/en fast ejendom først giver overskud og dernæst underskud.

Endvidere er LL § 33 D blevet ændret således, at flere faste driftssteder

og/eller faste ejendomme i det samme land anses for et fast driftssted/en

fast ejendom. Der henvises til pkt. 5.5 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*

Genbeskatning forudsætter,

- at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor

det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel

metode, se D.C.3. Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i

samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.

- at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,

eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I

de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst

skulle medregnes med et beløb svarende til, overskud eller fortjeneste i det

faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller

skatteberegningen for samme indkomstår.

- at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har

nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.

- at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste

driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra

samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.

For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen

til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den

danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud

eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår.

Hvis et beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er

medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning

efter LL § 33 D, stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at

medregne senere overskud i den danske indkomstopgørelse.

Ved lov nr. 487 af 12/6-1996 er LL § 33 D ændret således, at hvis et

udenlandsk fast driftssted afhændes til et koncernforbundet selskab, eller

hvis ledelsen i det faste driftssted flytter sæde, skal tidligere års

fratrukne underskud, som ikke allerede er modsvaret af efterfølgende års

overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen

finder dog ikke anvendelse, hvis det faste driftssted overdrages til et

selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, såfremt

underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler kan overføres til

det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af de fratrukne

underskud, som ikke er modsvaret af senere års overskud, efter bestemmelsen i

LL § 33 E hos det erhvervende selskab. Disse regler finder anvendelse på

indkomstår, der påbegyndes efter den 6/12-1995.

D.B.1.6 Beskatning af indtægt fra udlandet

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved beskatning af

indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde:

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1997

Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,

skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 6.

Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger

medregnes, se afsnit A.D.2.

Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske

kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse

tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på

udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.

KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den

sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af

kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.

Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret

således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten

ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.

Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:

- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra

den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i

KGL § 8 B stk. 3, 1. punktum.

- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter

ved udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling

vedrørende disse.

- Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling

efter KSL § 33 C.

Der henvises i øvrigt til Skm. cirk. nr. 134 af 29. jul. 1992.

Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter

kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde

ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til

indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det

er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af

ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for

ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere

ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1997

- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har

kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret

1997.

- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har

det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes til

indkomsten for indkomståret 1997 med fradrag af tidligere

indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over

for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke tidligere

medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen, skal dette

efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for

tidligere år.

- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller

tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår

gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i indkomsten

eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes

til indkomsten for indkomståret 1997.

Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved

indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt tilfælde ved

henvendelse til den kommunale skattemyndighed fremsættes

anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne

for de år, i hvilke den er indtjent.

- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har

kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i

sin indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages

ændringerne i fordringernes værdi i betragtning ved

indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere

medtaget tilgodehavenderne i sin indkomst, er han fortsat

berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved

indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller

fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og

skatteregionen og i København og Frederiksberg kommune til

vedkommende skattedirektorat til afgørelse af eventuel

efterbeskatning.

D.B.2. Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet

Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og

logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.

De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til

TSS's publikation »Om skat og arbejde i udlandet«, jan. 1997.

Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til

afsnit D.C.3.

*Ændring af reg lerne om skattefri rejsegodtgørelse*

*Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der gennemført en række ændringer af

reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf.TSS-cirk. 1997-20. *

D.B.2.1 Kost og logi

For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter

efter SL § 6 a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser

efter *TSS-cirk. 1996-31 (perioden 1. jan. - 30. jun. 1997), respektive

TSS-cirk. 1997-20 (perioden 1. jul. - 31. dec. 1997)*. I sidstnævnte tilfælde

kan der blive tale om fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller

differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1.

Dokumenterede udgifter (SL § 6 a)

Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i

rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD-SKAT Nyt 1991.21.1210 (v), (TfS

1991,460), og TfS 1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra

Folketingets Skatteudvalg).

Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og

restaurationsregninger og lignende.

Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag

for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.

Fradrag efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk. 1996-31, respektive

TSS-cirk. 1997-20

Fradrag efter pkt. 6.2.1 indrømmes kun til lønmodtagere.

Kandidatstipendiatmodtagere er fra 1. jan. 1995 ikke længere omfattet af

reglerne om fradrag for arbejde i udlandet, men af reglerne i LL § 7 K. Der

henvises i øvrigt til afsnit A.B.6.5.2.

Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv

transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer,

i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

Fradrag er betinget af, at arbejdet har været forbundet med merudgifter,

samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede løn i den

danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan derimod ikke

stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte

udgifter.

Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri

godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5 d og ydelser omfattet af

LL § 7 r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er

omfattet af reglerne om differencefradrag.

Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er

dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på

grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter

regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de

dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af

arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse.

Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af

arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter

regning.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i

udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er

omfattet af reglerne om differencefradrag.

Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter

grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt

rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.

Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i

forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS

1992.140, hvor LSR fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en slægtning

i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til fradrag for kost

og logi.

Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis lønmodtageren har arbejdet for

en udenlandsk arbejdsgiver.

Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af

skattefri rejsegodtgørelse, jf. TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk.

1997-20 og afsnit A.B.1.7.2. I Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget

Finansministeriets satser vedrørende offentligt ansatte.

Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet

logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes

fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke

skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der

fradrag med det faktisk betalte beløb.

Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres

efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og

30% for middag).

Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28-dages ophold

samme sted. Dette gælder også ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der

arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat

foretages med det reducerede beløb.

Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre,

at en ny 28-dages periode begynder. Derimod kan en ny 28-dages periode

begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde

andetsteds i mindst 5 dage, og fraværet nødvendiggør logiskifte.

Fradraget kan - sammen med standardfradraget, jf. nedenfor under D.B.2.2

- ikke overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse *efter reduktion med andre fradrag vedrørende den

uden-landske indkomst, jf. TfS 1997,872. Ved fradrag for arbejde i udlandet

efter dokumentation for udgifterne gælder der ikke tilsvarende begrænsninger,

jf. ligeledes TfS 1997,872.* Begrænsningen gøres først gældende, efter at de

samlede opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1,

jf. afsnit D.C.3.

Differencefradrag efter punkt 6.1 i

TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk. 1997-20

Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end

Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen

mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er

udbetalt.

Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.

Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse, men ikke

befordringsgodtgørelse.

Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse

for arbejdsgiver/hvervgiver.

Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.4 inkl., kan dog

op-nå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser.

Lønmodtagere om-fattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb,

hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den

udbetalte godtgørelse.

*Overgangsregel*

*I TSS-cirk. 1997-20, pkt. 6.4 er der fastsat følgende overgangsregel:

"Til og med 31. marts 1999 kan arbejdsgivere og ansatte mv., der

hidtil har haft mulighed for at anvende reglerne i statsskattelovens § 5,

litra d, eller særreglerne i TS-cirkulære 1995-19, pkt. 5, vælge mellem enten

at anvende disse regelsæt og satser eller anvende bestemmelserne og satserne

i dette cirkulære (= TSS-cirk. 1997-20). Der kan dog kun ske udbetaling af

godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur." *

Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse

efter LL § 9, stk. 7, *(fra 1. juli 1997: § 9, stk. 9).*

Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag

for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD-SKAT

Nyt 1992.17.513, (TfS 1992,422). LSR lagde i den forbindelse vægt på, at

den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.

*Ændret praksis vedrørende modregning*

*Godtgørelser, der udbetales efter LL § 9, stk. 7, (fra 1. juli 1997 LL §

9, stk. 9) er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en

reduktion af lønindtægten, jf. afsnit A.B.1.7.2. Det har hidtil været

antaget, at en eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte

lønperiode.

Ved ØLD af 20. jan. 1997 (TfS 1997,160) er det imidlertid statueret, at

det ikke fremgår af LL § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at

der er knyttet vilkår som de ovenfor nævnte til udnyttelsen af muligheden for

at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten. ØL fandt

herefter ikke, at der var hjemmel til at nægte vedkommende skatteyder at

foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende

indkomstår.

Det må herefter lægges til grund, at skatteydere, der (før 1. juli 1997)

var omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 7, vil kunne foretage modregning

som nævnt også efter udløbet af vedkommende indkomstår, jf. TSS-cirk.

1997-26. Tilsvarende gælder skatteydere, der (fra 1. juli 1997) er omfattet

af LL § 9, stk. 9.

*Selvstændige*

Selvstændigt erhvervsdrivende kan, jf. pkt. 6.1.3 i TSS-cirk. 1997-20, fra

og med 1. juli 1997 ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter

foretage fradrag med de under cirkulærets pkt. 4. og 5. nævnte satser for

rejse i udlandet, jf. den fra og med 1. juli 1997 gældende formulering af LL

§ 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for

lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.*

D.B.2.2 Standardfradrag

Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i

udlandet på mindst 60 hele døgn. De 60 døgn behøver ikke at ligge inden for

samme kalenderår.

Fradraget kan indrømmes samtidigt med, at der indrømmes fradrag for kost

og logi efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk. 1997-20,

jf. afsnit D.B.2.1. Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra

eksportmedarbejdere - indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine

rejseudgifter efter regning, ved skattefri godtgørelse eller foretaget

differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit D.B.2.1.

Det er uden betydning, om lønnen er erhvervet hos en dansk eller

udenlandsk arbejdsgiver.

Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d

eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) eller LL § 7 K, og lønmodtagere,

der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få

standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.

Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå

standardfradrag.

Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke udelukket fra at

få standardfradrag.

Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i

udlandet, bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag,

befordring mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9 C og

udgifter til kost og logi.

Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet,

bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der

berettiger til fradrag efter LL § 9 C.

Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de

vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island

udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn. Ved arbejde uden for

Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.

Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan i denne relation ikke

medregnes ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.

Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at

fratrække dokumenterede merudgifter.

Eksportmedarbejdere

For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,

at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i

mindst 100 døgn.

Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver

udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af

arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs

direktion eller bestyrelse - bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter -

er ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.

Eksportmedarbejderbegrebet er nærmere beskrevet i pkt. 16.2.2 i skm. cirk.

nr. 72 af 17/4-1996 til LL. Det heri anførte krav om, at salgsvarerne skal

være fremstillet ved dansk arbejdskraft, kan dog fraviges i visse tilfælde,

jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.12.608 (BF), TfS 1993,351.

For bygningshåndværkere gælder, at arbejdet i udlandet skal være præsteret

i forbindelse med salg af varer, der også kan være opførelse af en bygning

for arbejdsgiverens regning. Heraf følger, at arbejde, der udføres i

forbindelse med opfyldelse af aftaler alene omfattende tjenesteydelser -

eksempelvis arbejdsudleje og entrepriser/reparationsarbejder, hvor aftalen

alene eller altovervejende består i levering af arbejdskraft -ikke er

omfattet af eksportmedarbejderdefinitionen.

En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af

produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af LSR anset for

at være eksportmedarbejder, se TfS 1992.97.

Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9 E, stk. 1, 1.

punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri

rejsegodtgørelse, jf. også Told - Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993,351) og TfS

1992.97.

Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i

udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende

påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.

D.B.2.3 Befordring

Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i

udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf.

reglerne i afsnit A.F.3.

Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i

udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C, kan der kun gives

særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives

standardfradrag.

D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag

Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter

reglerne i afsnit A.F.1.16. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst

nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til

arbejdsløshedsforsikring ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS

1995.752 (LSR).

D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til

landet

D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på

forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den

skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med

opholdet.

Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske

arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.

Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der

skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.

Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og

skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.

Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et

fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen inkl. alle

tillæg.

Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.

Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens

indtræden.

Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når

det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.

Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette

skal tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget

indrømmes. LSR har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne

for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år. Ligningsrådet

har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag fremtidig kun skal

finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag forsætlig eller

ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,

herunder om opholdets forventede varighed.

Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt

de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende

udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her

i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske

arbejdsgiver.

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4, er forpligtet til

at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således

ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes

teknikerfradrag.

Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig

med teknikerfradraget.

D.B.3.2 Dobbelt husførelse

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som

samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til

fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler afsnit A.F.1.3.

D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul.

1994 om PSL.

D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten - Løn

I henhold til bek. om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., der

senest er ændret ved bek. nr. 364 af 24. maj 1997, skal A-indkomst, herunder

løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest

beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af

udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.

Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder,

efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan fx være tale om tantiemer

fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller

gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men

ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke

blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil

kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,

litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.

I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at

kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift

efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset

skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det

tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil

dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte

retningslinier.

Renter

I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af

renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt

hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her

i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder

både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører

skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved

indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i

tilflytnings- og fraflytningsåret.

Fast ejendom

En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at

periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder

renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«

(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig

her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af

den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle

ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip

uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med

skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at

skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens

ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122

dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som

ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de

relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med

365/153. LSR 1982,77.

D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et

år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og

kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt

års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året

eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end

hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede

bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget

nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.

Engangsindtægter

Som engangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan

nævnes

- spekulationsgevinster

- indkomstskattepligtige gaver

- aktieudbytte

- tantiemer

- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. LSR. 1978.95.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til

Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr.,

skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for

fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter

de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,

jf. Skat 1985.9.256 (TfS 1985,655).

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset

for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af

ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat

1987.8.597 (TfS 1987,390).

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for

skattepligtsperioden, jf. LL § 5 B, omregnes, således at indtægten svarer til

et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.,

jf. skd. 62.246.

Indtægter, der skal omregnes

For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten,

således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis fx:

- vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. LSR. 1962.92

- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. LSR. 1966.8

- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på

datoen for skattepligtens ophør.

- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.

- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om

ferien er afholdt i eller uden for perioden).

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til

helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen

til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af

årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige

indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. LSR.1982.77.

Engangsudgifter

Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes

- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.

Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset

skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.

Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i

en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til

helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. LSR. 1983.58 og Skat 1988.2.89

(TfS 1988,58).

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud

i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der

skete fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.599 (TfS 1987,385).

Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold -

*55.000 kr. for 1997* - fragår med en forholdsmæssig andel i

delårsindkomsten.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,

stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige

indkomst er 0 kr. eller negativ.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om

opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af

4/11 1988, kap. 6.

Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor

skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. Skat 1988.8.496 (TfS

1988,577).

D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde,

hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller

får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.

Ifølge KSL § 9, stk. 6, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på

personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke

umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.

Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver

- og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på dette tidspunkt.

For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse

af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt

afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal

aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,

hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage

maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.

Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske

afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.

For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af

genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige,

fastslår KSL § 9, stk. 3, som ændret ved lov nr. 487 af 12/6-1996, at

genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for

inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen

af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det

faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel

fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter

saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på

afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste

efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den

skattepligtige indkomst.

Om KSL § 9 henvises i øvrigt til *skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt.

3.2*.

Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse

i KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning.

Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt

(KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller Grønland.

Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver

anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet

til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb

svarende til anskaffelsessummen.

En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er

tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten

til. Hvis aktiverne fx indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er

tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke

finde sted.

Om KSL § 10 henvises i øvrigt til *skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt.

4*.

D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 5-8 og nedsættes med

skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal

betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.

Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af

personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet

kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen

til udlandet, se skd. 32.105.

I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på

forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede

fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i

denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først

fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af,

at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del

af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den

tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en

forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat

1987.7.523 (TfS 1987,358).

D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere

- KSL § 48 E

D.B.5.1 Indledning

Beskatning ifølge KSL § 48 E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun.

1992.

*Loven har til formål at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne

ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i

danske virksomheder. Formålet tilgodeses ved, at højtlønnede medarbejdere og

forskere, der flytter til Danmark i forbindelse med en tidsbegrænset

ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller

forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser i stedet for

sædvanlig indkomstbeskatning kan vælge at lade sig beskatte med § 48E-skat af

vederlaget uden fradrag af nogen art.*

*Ordningen er dog ikke forbeholdt nogen beskemt branche, og kan f.eks.

også anvendes i idrætsverdenen, når blot betingelserne er opfyldt. Se TfS

1997,573.*

Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov

nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i

ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er

skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL §

48 e-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag (8% i 1997). Se også

TOLD-SKAT Nyt 1993. 16.776 (TfS 1993.425) om betydningen af de indførte

arbejdsmarkedsbidrag. § 48E er ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996

(forlængelsesperioden). Loven er trådt i kraft den 7. maj 1996, jf. bek.nr.

859 af 24. september 1996.*For at kunne anvende ordningen stilles der en

række krav både til løn-modtageren og til arbejdsgiveren.*

Grundlæggende betingelser

*Krav vedr. lønmodtageren og kontrakten*

Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet

arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem

mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. *

Dette betyder, at lønmodtageren skal påbegynde ansættelsesforholdet uden

unødigt ophold og i naturlig forlængelse af tidspunktet for den fulde

skattepligts indtræden.* Med virkning for personer, hvis skattepligt ifølge

KSL § 1 indtræder efter 30. jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de

pågældende personer for en prøveperiode på fx 3 måneder, inden de tager bopæl

her og dermed bliver fuldt skattepligtige, jf. KSL § 1. Se også TfS 1995.755.

Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse

af ordningen.

Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis

ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis

medgår til flytning og indretning af bolig. Se om en specialist, som

påbegyndte et ansættelsesforhold 5 måneder efter skattepligtens indtræden, og

derfor ikke kunne opnå beskatning efter KSL § 48 E, TfS 1995.182.

Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit

hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48 E, anses

skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. KSL §

8, stk. 2, jf. TfS 1995.755. *Om opdeling af den samlede 36-mdr. periode i

flere ansættelsesforhold, se D.B.5.2.*Tidligere skattepligt til Danmark

Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det

dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan

godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til

ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en

tro og love erklæring til skattemyndighederne.

Ikke andel i ledelse mv. som medejer

Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken

ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller

har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48

e-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har

ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere

end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier,

der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der

tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en

nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets

indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører

selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende

indflydelse over.

Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den

skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme

kriterier som for aktionærer.

Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets

påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således

at § 48 E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som

ovenfor beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital. Se

nærmere *om efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser* under

afsnit D.B.5.5.

En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab,

kan anvende ordningen, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20. 910 (TfS 1993.488) og TfS

1994,715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.

Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt

*Hvis §48E-beskatning ønskes anvendt, skal arbejdsgiveren være omfattet af

én af følgende grupper: a. Personer eller dødsboer, der er fuldt

skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1. b. Personer eller dødsboer, der

udøver erhverv med eller deltager i virksomhed med fast driftssted i Danmark,

jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. c. Her i landet hjemmehørende

selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 1. d. Selskaber m.v., der har

hjemsted i udlandet, men som udøver erhverv med eller deltager i virksomhed

med fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

e. Institutioner m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3. f. Fonde,

foreninger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 1. I de under litra b og d

nævnte situationer er det en forudsætning for anvendelse af §48E-beskatning,

at lønmodtageren er tilknyttet det faste driftssted, og at lønnen kan

henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.

Arbejdsgiveren kan endvidere være et interessentskab. Det er i så fald en

betingelse, at samtlige deltagere i interessentskabet er omfattet af en af

ovennævnte grupper, a-f, i relation til den erhvervsudøvelse, hvortil den

pågældende medarbejder knyttes.

Den indkomst, der undergives §48E-beskatning, skal være A-indkomst for

modtageren, således at der kan indeholdes 25 pct.s endelig A-skat. Heraf

følger, at arbejdsgiveren skal have hjemting i Danmark eller have fast

driftssted og dermed en befuldmægtiget med hjemting i Danmark, der kan

forestå indeholdelsen af §48E-skatten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4. Se

også D.A.2.1.(lønindtægt).

Hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en af ovennævnte grupper, kan

§48E-beskatning ikke benyttes. Dette gælder, uanset om der indeholdes A-skat,

f.eks. i forbindelse med arbejdsudleje.

Hvis kravene til arbejdsgiveren svigter under ansættelsesforholdet, finder

reglerne om manglende overholdelse af de grundlæggende betingelser

anvendelse. Det betyder, at §48E-beskatningen ophører fra det tidspunkt, hvor

kravene til arbejdsgiveren ikke er opfyldt. Lønmodtageren skal inden 1 måned

fra samme tidspunkt forholde sig på samme måde som ved ophør af ansættelsen.

Se D.B.5.2. Er der ikke forløbet mindst 6 måneder fra ansættelsesforholdets

påbegyndelse til kravene ikke længere er opfyldt, bortfalder

§48E-beskatningen for hele perioden.*

Kravet til vederlagets størrelse

Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §

43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned før

skat.

Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. *For 1997 udgør beløbet kr. 45.000

pr. måned.*

*Der skal være tale om et i henhold til kontrakten garanteret optjent

mindstebeløb hver måned af den nævnte størrelse. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at et beløb af den nævnte størrelse hver måned er udbetalt,

hvis beløbet ikke også er optjent hver måned. Det er ligeledes ikke

tilstrækkeligt, at vederlaget i gennemsnit over perioden opfylder

mindstekravet.

Arbejdsgiverens betaling i henhold til ansættelseskontrakten af

lønmodtagerens faste udgifter, f.eks. boligudgifter, kan medregnes ved

opfyldelsen af mindstekravet til vederlaget, selv om der ikke er tale om

månedlig udbetaling, men f.eks. kvartalsvis betaling. Sådanne beløb anses for

optjent løbende, og beløbene kan derfor omregnet til månedsbasis medgå ved

opfyldelsen af mindstekravet.

For så vidt angår den nærmere definition af "vederlaget i penge"

henvises til D.B.5.3, hvoraf det bl.a. fremgår, at ATP og

arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes.*

Særligt om forskere

*Hvis personen ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i

landet, og hvis det forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt

af et forskningsråd, kan vederlaget i penge beskattes efter ordningen, selv

om mindstekravet til vederlagets størrelse ikke er opfyldt. Hvis

mindstekravet til vederlagets størrelse er opfyldt, er det omvendt ikke en

betingelse for at anvende ordningen, at forskningsprojektet er godkendt af et

forskningsråd.

Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et

forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Det er

endvidere en betingelse, at den pågældende forskers deltagelse kan antages at

være af afgørende betydning for forskningsprojektets gennemførelse. Ansøgning

om godkendelse af forskningsprojektet indgives af den ansættende virksomhed

eller forskningsinstitution til forskningsrådet.

Ansøgningen skal indeholde en nærmere beskrivelse af forskningsprojektet

samt oplysning om, hvilke forskere der knyttes til projektet, og om de

budgetterede omkostninger ved projektet med særlig angivelse af løn, vederlag

og andre ydelser til de tilknyttede forskere.* Se også TfS 1997, 670 hvor et

godkendt forskningsprojekt delvist blev financieret ved hjælp af midler fra

en udenlandsk fond.*

For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte

»professorregel«, som findes i visse DBO'er.

Dødsboer

For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst §

48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, *jf.

døds-boskattelovens § 13, stk. 4.* *En eventuel efterløn til afdødes

ægtefælle eller børn beskattes hos modtageren efter de almindelige regler.*

D.B.5.2 Løbende betingelser

De formelle betingelser.

Valg af § 48 e-beskatning

*Hvis alle betingelser er opfyldte, kan lønmodtageren vælge

§48E-beskatning af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten i

stedet for almindelig indkomstbeskatning.*

I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke

nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses

for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af

bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende

indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk

ikke er opfyldt. *Ifølge bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 om opkrævning m.v. af

indkomst- og formueskat, § 18, stk. 4, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give

meddelelse om ansættelseskontrakten til told- og skatteregionen.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, adresse og

SE-nr., medarbejderens navn, adresse og cpr.nr. samt kontraktsperioden.*

*Hvis arbejdsgiveren er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for

§48E-beskatning er opfyldte, kan arbejdsgiveren forelægge

ansættelseskontrakten og, hvis der er tale om en forsker, der ikke opfylder

vederlagskravet, tillige forskningsrådets godkendelse af forskningsprojektet,

for den lokale told- og skatteregion med henblik på at få en accept af, at

der kun skal indeholdes 25 pct.s A-skat.

Hvis told- og skatteregionen finder, at betingelserne for anvendelse af

§48E-beskatning er opfyldte, meddeler myndigheden herefter arbejdsgiveren, at

arbejdsgiveren kan indeholde 25-pct.s A-skat.

Skattemyndighederne kan i denne forbindelse anmode lønmodtageren om en tro

og love-erklæring vedrørende eventuel tidligere skattepligt og eventuel

deltagelse i ledelsen af den ansættende virksomhed.*

Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs.

told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse

/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.

Efterfølgende valg af §48E-beskatning

*Hvis lønmodtageren først vælger §48E-beskatning, efter at arbejdsgiveren

én eller flere gange har trukket almindelig A-skat, reguleres den

indbetalte skat for det indeværende år mellem skattemyndighederne og

arbejdsgiveren.

Hvis lønmodtageren vælger §48E-beskatning for afsluttede indkomstår,

indgives ny selvangivelse for disse indkomstår, og der udskrives en ny

almindelig årsopgørelse, hvor den løn, der skal undergives §48E-beskatning,

ikke er medtaget. Skattemyndighederne opkræver §48E-skatten for afsluttede

indkomstår hos lønmodtageren, fortrinsvis ved modregning i den overskydende

skat. Ved behandling af anmodning om §48E-beskatning for afsluttede

indkomstår anvendes reglerne om genoptagelse i skattestyrelsesloven.*

Ansættelsesforholdets ophør

Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode

Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted,

ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person

inden for en frist på 1 måned *efter ophør et af dette ansættelsesforhold*

have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en varighed, der maksimalt

andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af tidligere

kontraktsperioder.

I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1

måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der

opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden

for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet §

48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under

afsnit D.B.5.5. *Personen kan også vælge at bringe den fulde skattepligt til

ophør inden 1 måned og derved undgå efterbeskatning. Der skal være tale om et

reelt ophør. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at den pågældende senere kan

vende tilbage til Danmark som fuldt skattepligtig.*

Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte

frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,

forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. *Det nye

ansættelsesforhold kan derfor højst udgøre en periode svarende til 36 måneder

reduceret med perioder, hvor der tidligere er sket §48E-beskatning.

Er der tidligere anvendt §48E-beskatning i mere end 30 måneder, kan

§48E-beskatning ikke anvendes yderligere, da kontrakten skal løbe i mindst 6

måneder. I tilfælde, hvor lønmodtageren tidligere har anvendt

§48E-beskatning, vil der normalt ikke være grundlag for en nærmere vurdering

af, om lønmodtageren har bragt den tidligere fulde skattepligt til Danmark

til ophør med henblik på senere på ny at benytte §48E-ordningen.*

Muligheden for at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er

forløbet 10 år fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.

Forlængelse uden §48 E-beskatning

Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan

overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med

den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal

finde sted. Forlængelsen kan ikke aftales allerede fra kontraktens start, jf.

TfS 1996.580. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter

almindelige regler. Muligheden for forlængelse er blevet udvidet fra 24 til

48 måneder ved lov nr. 398 af 22. maj 1996. Loven er sat i kraft den 7. maj

1996 ved bek.nr. 859 af 24. september 1996. Den løn, der tidligere er blevet

§ 48 E-beskattet, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen

ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde

skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.

*Flere samtidige ansættelsesforhold*

*Hvis den skattepligtige har indgået flere sideløbende

ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere, kan §48E-beskatning kun

anvendes, i det omfang betingelserne er opfyldt for hvert enkelt

ansættelsesforhold.

D.B.5.3 Beregningsgrundlaget

Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1

Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge

i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet

ovenfor. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk.

1, excl. værdi af fri kost og logi. *"Vederlaget i penge" omfatter

således pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn,

feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Omfattet

er endvidere arbejdsgiverens betaling af den ansattes private udgifter,

f.eks. boligudgifter.

Arbejdsgiverens godtgørelse af udgifter, der er påført lønmodtageren i

forbindelse med arbejdets udførelse, er fritaget for §48E-beskatning i samme

omfang, som tilfældet er ved almindelig indkomstbeskatning. "Vederlaget

i penge" omfatter således de godtgørelser, der ikke er skattefri efter

ligningslovens § 9, stk. 5 og 7.

Vælges §48E-beskatning, er hele vederlaget i penge omfattet af ordningen,

så længe denne benyttes. Lønmodtageren kan ikke fra samme arbejdsgiver på

samme tid modtage anden indkomst i form af "vederlag i penge", som

holdes uden for §48E-beskatningen.*

Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16

(personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL

bekg. nr. 768 af 19. okt. 1995. Se også Skatteministeriets cirk. nr. 202 af

13. dec. 1993 om beskatning af personalegoder.

Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, fx fri kost og

logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes

som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.

Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7O, er som

hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL §

43, stk. 1, se TfS 1996.620 vedr. konsekvenserne, når der udbetales

godtgørelse ved fratræden af stilling til en § 48 E-ansat. Det samme gælder

andre engangsbeløb som fx provision, bonus og tantieme. Om udbetaling af

bonus, se TfS 1996.822. *Vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul er

ikke omfattet. Se TfS 1997,74.*

*Beløb, der ikke er omfattet af ordningen*

Ikke skattepligtige ydelser m.v.

*Som nævnt svarer "vederlaget i penge" til, hvad der er

A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, dog undtaget fri kost og

logi. Indkomster, der alene er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

f.eks. bestyrelseshonorarer og lignende, er ikke omfattet af

§48E-beskatningen.

Beløb, der ikke er skattepligtige, medregnes ikke i grundlaget for

§48E-skatten. Dette gælder f.eks. arbejdsgiverens pensionsindbetalinger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag samt

godt-gørelser, der er skattefri efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 7.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, der anses for vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold, er kun omfattet af §48E-beskatning, i

det omfang beløbene er skattepligtige, jf. ligningslovens § 7 O. Den

skattefri del er altså ikke omfattet.

Vederlag i form af naturalieydelser, der stilles til rådighed af

arbejdsgiveren, som f.eks. fri bolig, fri bil og lignende, er ikke omfattet

af §48E-beskatningen, men er skattepligtig efter de almindelige regler

herom.*

Er der tale om pen-sionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger

dog skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Ingen fradrag

Beregningsgrundlaget kan ikke reduceres med nogen form for fradrag.

*Transportfradrag, flytteudgifter, dobbelt husførelse, privattegnede

pensionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse og øvrige

lønmodtagerudgifter kan således ikke fradrages i trækgrundlaget for

§48E-skatten.*

Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf.

nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og

A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at

knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må

antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med

erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.

Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af

bruttobeskatningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i

hjemlandet under opholdet i Danmark, se fx LSR 1984.159 om den omvendte

situation.

Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden

forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for

fradrag i øvrig indkomst.

Se også Told*Skat Nyt 1992.10.300 LSR (TfS 1992.280) og TfS 1995.752 (LSR)

vedr. tilsvarende problem i forbindelse med lempelsesberegningen for

udenlandsk lønindkomst. § 48 E-skatten kan ikke reduceres med værdien af

personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 4.

*Begrænsning i overførsel af uudnyttet bundfradrag og personfradrag*

*Hvis personen er gift, kan reglen om overførsel af uudnyttet bundfradrag,

jf. PSL § 6a, stk. 3, ikke anvendes for bundfradrag, der tilkommer personen i

indkomstår, hvor der er valgt §48E-beskatning.

Reglen om overførsel af uudnyttet personfradrag i PSL § 10, stk. 3 kan

heller ikke anvendes for personfradrag, der tilkommer personen i indkomstår,

hvor der er valgt §48E-beskatning.*

*Selvangivelse og ligning*

*Den indeholdte §48E-skat er en endelig skat, og den indkomst, der

beskattes på denne måde, skal derfor ikke selvangives, bortset fra tilfælde,

hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5. Anden

indkomst skal selvangives efter de almindelige regler herom.

Skattemyndighederne kan imidlertid som led i det almindelige ligningsarbejde

foretage en nærmere vurdering af, om betingelserne for §48E-beskatning er

opfyldt.

Skattemyndighederne kan ligeledes i forbindelse med ligningen anmode

lønmodtageren om en tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for

anvendelse af §48E-beskatning.*

*Indeholdelses- og beskatningstidspunkt*

*Kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelses- og beskatningstidspunkt

finder anvendelse på §48E-skatten, medmindre bestemmelserne er fraveget ved §

48 E. Indeholdelsen af §48E-skat er reguleret i § 46, hvorefter indeholdelse

normalt skal foretages ved udbetalingen af vederlaget. De indeholdte beløb

skal afregnes til det offentlige efter reglerne i § 56, og der skal afleveres

redegørelser efter § 57.

Det fremgår endvidere af § 48 E, stk. 4, at indkomstskattepligten af

vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Såfremt en §48E-beskattet lønmodtager bliver skattepligtig af lønindkomst

i forbindelse med arbejde i udlandet, kan der gives lempelse efter de

sædvanlige regler herom.*

D.B.5.4 Øvrig indkomst

Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren

Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en

ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst

skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig indkomst

henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra arbejdsgiveren som

vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, fx

værdi af kost og logi, selv om der er tale om A-indkomst efter bestemmelsen i

KSL § 43, stk. 1. *Det gælder også fri bolig og fri bil fra

§48E-ansættelsesforholdet.*

Fradragsbegræns ningen

I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den

begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det

vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder

fx befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt

husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er

beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag

og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18.

Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet

begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes

udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan

beskatte.

For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,

vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger

oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark,

artikel 28.

Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.

Bortset herfra opgøres øvrig indkomst som for andre fuldt skattepligtige,

dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf. PSL § 10,

underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.

Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit

hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under

DD 2, artikel 4.

D.B.5.5 Efterbeskatning

Hvornår foretages efterbeskatning

Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet

efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den

skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler *for de år, som vederlaget og

fradragene skattemæssigt vedrører.* Tidligere indeholdt § 48 E-skat behandles

som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL § 48 E,

stk. 5 og 7. *En evt. restskat vil blive belagt med procenttillæg, jf.

kildeskattelovens § 61.*

Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger

dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for

indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de

grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er

opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de

grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra

ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.20.910 (TfS

1993.488) om fraflytning til Sverige og status som grænsegænger og TfS

1995.78 om forældreorlov. *Se TfS 1997,355 hvor en tidligere §48E-beskattet

person ikke blev efterbeskattet, da han 2 år senere fik tilbudt et nyt varigt

job her i landet, og hvor hans familie nu skulle flytte med til Danmark.*

*Der skulle ikke ske efterbeskatning i en situation, hvor en ansat efter en

periode på 36 måneder med §48E-beskatning avancerede til en ny stilling hos

samme arbejdsgiver. Se TfS 1997, 869.*

*Fortrydelsesret*

Efterbeskatning efter eget valg

*Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt med §48E-beskatning kan den

skattepligtige bestemme, at vederlaget i penge i stedet for §48E-beskatning

skal indkomstbeskattes efter de almindelige regler. Dette kan ske for hele

ansættelsesperioden, herunder også afsluttede indkomstår, eller alene med

fremtidig virkning, men ikke alene med tilbagevirkende kraft.

Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med

fremtidig virkning, således at §48E-beskatning opretholdes for den periode,

der allerede er gået* skal den skattepligtige overholde fristerne for

henholdsvis indgåelse af ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere

ovenfor under afsnit D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det

tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede

fra det tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL §

48 E. Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny

vælge sig tilbage til § 48 E-beskatning.

*Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med

virkning for hele ansættelsesperioden, således at den hidtidige

§48E-beskat-ning bortfalder, er der ingen pligt til at opfylde en af de under

D.B.5.2. nævnte betingelser for ophør af §48E-ansættelsesforholdet.

Indbetalt §48E-skat behandles i disse tilfælde som indeholdt foreløbig

skat for de pågældende indkomstår, jf. ovenfor.*

Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser

Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen

ophører med at være opfyldt, fx fordi lønmodtageren bliver medejer i

virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et

ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre

med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den

hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet

Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL §

48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det

tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen

ophører med at være opfyldt. § 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder

ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet

ophæves inden der er forløbet 6 måneder.

Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for at være omfattet

af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra

ansættelsesforholdets påbegyndelse.

*Om efterbeskatning af en forsker, der ikke opnåede

forskningsrådsgodkendelse af forskningsprojekt i det efterfølgende

ansættelsesforhold, se TfS 1997, 873.*

*Efterbeskatningsreglen er en specialregel der fraviger 3-års-reglen i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.*

D.B.5.6 Ikrafttrædelse

Om § 48 E-beskatningens indførelse og overgangsbestemmelser i den

forbindelse, se tidligere udgaver af Ligningsvejledningen.

Lov nr. 398 af 22. maj 1996 om udvidelse af forlængelsesperioden uden § 48

E-beskatning til 48 måneder har virkning for ansættelseskontrakter, der

indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden den 7. maj 1996 (jf. bek.nr.

859 af 24. september 1996).

Loven kan på visse betingelser også anvendes på ansættelsesforhold, hvor

den skattepligtige er blevet § 48 E-beskattet, men hvor der på grund af

overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske

efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.

Der gælder følgende betingelser:

- Der skal være tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter

§ 48 E, stk. 7,

- ansættelsesforholdet skal være opretholdt ved lovens ikrafttræden den 7.

maj 1996, og

- parterne i det samme løbende ansættelsesforhold skal efter dette

tidspunkt aftale, at ansættelsesforholdet skal omfattes af

periodeforlængelsen fra 24 til 48 måneder. Den samlede forlængelse af en

ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder

skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det

omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så

vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover

de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til

fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at

medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden

forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være

tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en

fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan

A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54. Af samme bestemmelse følger,

at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private

pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige

være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger,

der er omfattet af PBL § 19.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag

til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan

beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i

Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i

Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat

1988.12.790 (TfS 1988,689). Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal

der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.

Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent

lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et

fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.

Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast

ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 *og TfS

1997,816 (BF)*.

Grænsegængerreglerne

*Der henvises til afsnit D.B.8.*

Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i

den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og

som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.

Se D.B.4.3 om KSL § 9.

LL § 9 F Fradrag

Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige

efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af

indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb

på

*30.600 kr. (1997)*

Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget

højst 1/12 af *30.600 kr.* for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt

foreligger.

Fradraget på *30.600 kr.* gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1,

litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen

ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.

Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag,

bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om

ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud, *jf. pkt. 16.3 i

skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.*

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i

KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C)

eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit

personfradrag ved skatteberegningen.

*Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter

LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i

forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse, jf. pkt. 16.3 i skm.

cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996. En begrænset skattepligtig lønmodtager, der

vælger beskatning efter KSL afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil

bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf.

KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F

fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.*

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at

driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke

beregnede renter af egenkapital jf. LSR. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL

§ 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den

faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.

"80 %-reglen"

*Ved indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom

her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld

samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil

en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets

udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den

skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører

ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen

medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,

opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden

for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som

følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af

rentefradraget.

Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i

prioritetsrækken.*

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som

følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal

beskattes af avance ved salg af ejendom.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt

angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.

Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset

skattepligt, KSL § 9.

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af

bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en samlet

opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ,

kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden

indkomstkilde.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under

kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver

tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en

indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de

inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om

skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal

periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene

foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.

I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i

hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor

flere kommuner kommer på tale, træffer TSS bestemmelse om, i hvilken kommune

forskudsregistreringen skal ske.

*Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og

slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544.*

Udbytteindtægt

Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende

skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan

modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der

begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Sømænd

Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.

D.B.6.2 Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,

medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1997 er 31%, jf. TfS 1997,76.

Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL

§ 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter),

litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet

disse personer betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige

personer efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler fra og med

indkomståret 1996 en bruttoskat på 25%.

Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO

være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte

sådanne indtægter, se afsnit D.E.

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som

omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de

beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.

1-2, jf. stk. 5.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.

PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og

dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede

skatter.

Se i øvrigt pkt. 11.2 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Fremførsel af underskud

Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset

skattepligtige.

Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de

gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med

fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld

skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset

skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset

skattepligtig for en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv

ansættelse som fuldt skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.

På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder,

som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset

skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af

indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om

fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).

Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt

indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet

omregnet til »helårsunderskud«, der kan bringes til fradrag i de

følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.

D.B.6.3 Formueskat

*Udgår, idet formueskatten er afskaffet fra og med indkomståret 1997.*

D.B.6.4 Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a

(lønindkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed),

litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der

ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.

Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og

litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive

indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.

D.B.7 Afsluttende ansættelse

Efter kap. 5 i bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse

skal der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død

- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre

den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1

- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en DBO.

D.B.7.1 Frist

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der

følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter

fristen også denne selvangivelse.

Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af

selvangivelsen.

D.B.7.2 Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster fra udgangen af

det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

D.B.8 Grænsegængerreglerne

Ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 (grænsegængere) indsattes afsnit I A

i KSL. Efter afsnittet kan lønmodtagere og selvstændige hjemmehørende i

udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark,

vælge at få fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige

forhold på lige fod med fuldt skattepligtige personer, samt at blive

ligestillet ved skatteberegningen. Vedrørende de pågældende regler er udsendt

skm. cirk. nr. 78 af 24. april 1996.

D.B.8.1 Hvem er omfattet af ordningen?

Begrænset skattepligtige samt dobbeltdomicilerede, der opfylder visse

betingelser, kan vælge at blive beskattet efter KSL afsnit I A. Derved får

den skattepligtige ved indkomstopgørelsen adgang til en række fradrag for

personlige og familiemæssige udgifter, som efter de almindelige regler er

forbeholdt fuldt skattepligtige, samt få foretaget skatteberegningen som en

fuldt skattepligtig.

D.B.8.1.1 Indledning

D.B.8.1.2 Hjemmehørende i udlandet

Afsnit I A omfatter skattepligtige, der enten er begrænset skattepligtige

efter KSL § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt dobbeltdomicilerede

personer, jf. KSL § 5 A, stk. 1. Fuldt skattepligtige hjemmehørende her i

landet er ikke omfattet. I tilfælde, hvor en person i en del af året er

begrænset skattepligtig eller dobbeltdomicileret, men i den anden del af året

almindelig fuldt skattepligtig, vil reglerne dog kunne finde anvendelse i den

første del af året. Den skattepligtiges statsborgerskab er uden betydning.

D.B.8.1.3 75. pct.'s kravet opfyldt via positiv indkomst

Adgang til ordningen vil normalt forudsætte, at personen i et indkomstår

oppebærer indkomst fra personligt arbejde eller fra selvstændig

erhvervsvirksomhed i Danmark, eller oppebærer indkomst som er sidestillet

hermed, og at den del af denne indkomst, som beskattes efter interne danske

subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter

kvalificerende indkomst), udgør mindst 75 pct. af personens samlede indkomst

(herefter globalindkomst).

Er den kvalificerende indkomst negativ vil den skattepligtige eventuelt

alligevel kunne være omfattet, jf. D.B.8.1.6.

Ved vurderingen af, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt

behandles ægtefæller separat.

De skattepligtiges danske indkomstår vil typisk være sammenfaldende med

kalenderåret og således udgøre 12 måneder. Såfremt indkomståret er mindre end

12 måneder, f.eks. fordi en lønmodtager kun arbejder her i landet i en

periode på 5 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om

den pågældende oppebærer mindst 75 pct. af sin globalindkomst her i landet,

jf. KSL § 5 A, stk. 4. Se dog D.B.8.1.5 om tilfælde, hvor den skattepligtige

dør i løbet af indkomståret.

Eksempel:

En person er bosat i Tyskland i hele år 2. Den pågældende arbejder fra 1/1

år 1 til 1/9 år 2 i Tyskland og oppebærer tysk lønindkomst svarende til

200.000 kr. Fra 1/9 år 2 til 31/12 år 2 arbejder den pågældende i Danmark for

en dansk arbejdsgiver og oppebærer dansk lønindkomst på 100.000 kr.

Det danske indkomstår er således kun 4 måneder. Ved beregningen af om 75

pct.s betingelsen er opfyldt anvendes derfor kalenderåret år 2. Dette

indebærer, at den tyske lønindkomst på 200.000 kr. indgår ved beregningen af,

om 75 pct.s betingelsen er opfyldt.

D.B.8.1.3.1 Opgørelse af den kvalificerende indkomst

D.B.8.1.3.1.1 Krav om indkomst type

Ud over indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for

tjenesteforhold) og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 5 A, stk. 1,

anses også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse samt

dagpenge ved sygdom og fødsel som indkomst fra personligt arbejde, jf. KSL §

5 A, stk. 2.

Tilsvarende anses pensioner, ventepenge o.l. som indkomst fra personligt

arbejde, forudsat at den pågældende i mindst 5 år i de seneste 10 år forud

for pensioneringen som erhvervsaktiv opfyldte betingelserne for at blive

beskattet efter afsnit I A, jf. KSL § 5 A, stk. 3. Det er ikke en betingelse,

at skatteyderen rent faktisk valgte beskatning efter afsnit I A. Ved

opgørelsen af om 5-års-reglen er opfyldt medregnes også indkomstår tidligere

end 1992 (lovens virkningstidspunkt), jf. KSL § 5 D, stk. 3. For indkomstår

før 1992 må der således foretages en vurdering af om skatteyderen ville have

opfyldt betingelserne i afsnit I A, såfremt regelsættet havde været i kraft i

de relevante 10 år inden pensioneringen. 10-års-fristen regnes fra

indkomståret umiddelbart før det indkomstår, hvor skatteyderen oppebærer de

første skattepligtige ydelser i form af pension, ventepenge el. lign.

Andre typer af dansk indkomst, herunder f.eks. indkomst fra fast ejendom

indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Såfremt indkomsten fra den faste

ejendom er at anse som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, vil den

dog indgå i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende vil indkomst fra renter,

udbytter og royalties oppebåret her i landet ikke kunne indgå i den

kvalificerende indkomst, medmindre der er tale om indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, f.eks. såfremt en renteindtægt er tilknyttet et fast

driftssted beliggende her i landet.

D.B.8.1.3.1.2 Krav om skattepligt efter danske regler

Indkomsten fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed

skal være skattepligtig efter danske regler.

For så vidt angår begrænset skattepligtige følger skattepligten af KSL § 2

eller kulbrinteskatteloven, jf. afsnit D.A.2.

Dobbeltdomicilerede er skattepligtige efter KSL § 1, hvorfor skattepligten

omfatter enhver indkomst fra personligt arbejde og fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. SL § 4. I praksis vil det dog på grund af DBO'en

stort set være de samme indkomsttyper, som omfattes af KSL § 2, der indgår i

den kvalifi-cerende indkomst. Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte

DBO'er henvises til afsnit D.E.

Ikke skattepligtige ydelser, f.eks. skattefri godtgørelser efter LL § 9,

stk. 5, 7 og 8, invaliditetsydelse efter lov om social pension indgår ikke i

den kvalificerende indkomst. Tilsvarende gælder udbetalinger fra private

forsikringsordninger eller fra Lønmodtagerens Dyrtidsfond, der ikke

indkomstbeskattes, men i stedet pålægges afgift efter PBL, eller udbetales

helt skatte- og afgiftsfrit.

D.B.8.1.3.1.3 Krav om beskatning efter en DBO

Kun indkomst, som Danmark som kildeland og/eller som arbejdsstat kan

beskatte efter en eventuel indgået DBO indgår i den kvalificerende indkomst.

Danmarks DBO'er følger som regel OECD's modeloverenskomst, jf. afsnit D.D.2.

Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E.

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Indledningsvis bemærkes, at fremførselsberettigede underskud fra tidligere

indkomstår ikke indgår ved beregningen af den kvalificerende indkomst.

Den kvalificerende indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler, der finder anvendelse for begrænset skattepligtige og

dobbeltdomicilerede, herunder med fradragsbegrænsningerne i KSL § 1, stk. 2,

og KSL § 2, stk. 2. Pensionsbidrag omfattet af bortseelsesretten efter PBL §

19 indgår ikke i den kvalificerende indkomst.

For lønmodtagere fragår altså i bruttoindkomsten udgifter, der vedrører

lønindkomsten og som derfor er fradragsberettigede efter almindelige regler,

såsom fagforeningskontingent, udgifter til befordring, udgifter ved dobbelt

husførelse samt øvrige lønmodtagerudgifter (der overstiger grundbeløbet i LL

§ 9, stk. 1). Endvidere fragår arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Derimod fragår

private renteudgifter, underholdsbidrag, indbetalinger til private

pensionsordninger m.m. samt grænsegængerfradrag efter LL § 9 F ikke.

Tilsvarende principper gælder for bruttobeskattede lønmodtagere. I det

omfang en sådan lønmodtager har faktiske udgifter til fagforeningskontingent

m.m. samt arbejdsmarkedsbidrag og ATP, som, hvis den pågældende blev

beskattet af nettoindkomsten, kunne fradrages i lønindkomsten, skal sådanne

udgifter således fragå.

For pensionister, rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer m.m.

opgøres den kvalificerende indkomst efter samme principper.

Den kvalificerende indkomst for selvstændige med fast driftssted eller

fast sted i Danmark opgøres efter tilsvarende principper. Dvs. overskuddet

fra virksomheden fratrukket kontingenter vedrørende virksomheden og

henlæggelser til investeringsfonde samt pligtigt arbejdsmarkedsbidrag, der

påhviler denne. Hertil lægges nettofinansieringsudgifter (renteudgifter og

kurstab på gæld), som er fradraget ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år skal der

ikke foretages omregning efter PSL § 14.

Se endvidere eksemplerne nedenfor under 1.3.3., 1.3.4 og 1.3.5.

D.B.8.1.3.2 Opgørelse af globalindkomsten

I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst uanset hvorfra den

hidrører. Dvs. både indkomst oppebåret i Danmark (såvel kvalificerende

indkomst som anden indkomst, f.eks. renter, udbytter og royalties samt fast

ejendom) og indkomst oppebåret i udlandet. Også indtægter af bolig i egen

ejendom, uanset om den faste ejendom er beliggende i Danmark eller i

udlandet, indgår i globalindkomsten.

Indtægter, som efter danske regler er skattefritaget, indgår ikke i

globalindkomsten. Således vil aktieavancer, som er skattefritaget efter ABL §

4, kapitalgevinster på fast ejendom som er skattefritaget efter EBL § 8

(afståelse af egen bolig) og lignende indtægter ikke indgå i

globalindkomsten. Gaver eller arv mellem nærtstående m.m., der ikke indgår i

den skattepligtige indkomst, men pålægges gave- eller boafgift efter

boafgiftsloven, skal heller ikke indgå i globalindkomsten. Dette gælder også

gave eller arv hidrørende fra udlandet, der ville være pålagt gave- eller

boafgift efter boafgiftsloven, såfremt erhvervelsen havde hidrørt fra

Danmark. Tilsvarende gælder udbetalinger, der pålægges kapitalafgift efter

PBL, eller som hverken indkomstbeskattes eller pålægges kapitalafgift.

Udenlandske sociale bidrag, der påhviler arbejdsgiveren, indgår ikke i

globalindkomsten.

Der opgøres kun én type indkomst - den skattepligtige indkomst -

hvorfor det er uden betydning om der er tale om indkomst, som, hvis den

skulle beskattes i Danmark, havde status som aktieindkomst eller (før

indkomståret 1996) var undergivet særlig indkomstskat. Ved den nærmere

opgørelse af globalindkomsten opdeles denne i to dele - kvalificerende

indkomst og øvrig indkomst.

Den kvalificerende indkomst indgår umiddelbart således som beregnet

ovenfor under D.B.8.1.3.1.

Den øvrige indkomst udgør bruttoindtægterne med fradrag af

driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, opgjort efter danske regler.

Fagforeningskontingent, befordringsudgifter m.m. vedrørende udenlandsk

lønindkomst er ikke driftsomkostninger og fragår således ikke

bruttoindtægten. Tilsvarende vil renteudgifter og kurstab, herunder

prioritetsrenter m.m. vedrørende bolig i egen ejendom beliggende i Danmark

eller i udlandet, ikke fragå i den øvrige indkomst. Udenlandske sociale

bidrag, der påhviler lønmodtageren, samt udgifter, der ikke slet knytter sig

til en indtægt (private renteudgifter, underholdsbidrag, private

pensionsordninger m.m.), fragår ikke i globalindkomsten.

Som ved den kvalificerende indkomst skal der ikke ved den øvrige indkomst

tages hensyn til underskud fra tidligere år. Dette gælder såvel dansk som

udenlandsk indkomst.

Udgør den kvalificerende indkomst mindst 75 pct. af globalindkomsten, er

betingelsen opfyldt. Såfremt den kvalificerende indkomst er positiv og

globalindkomsten er negativ, f.eks. fordi en udenlandsk lønmodtager har

underskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, anses 75

pct.s betingelsen for opfyldt.

D.B.8.1.3.3 Eksempel - Lønmodtager

L er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver i

Sønderjylland. L er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2,

stk. 1, litra a. I 1997 oppebærer L 300.000 kr. i lønindtægt fra sin danske

arbejdsgiver. Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter DBO'ens

artikel 15, og L er socialt sikret i Danmark. L betaler 4.000 kr. årligt i

fagforeningskontingent samt har 2.000 kr. i befordringsfradrag. L oppebærer i

1997 endvidere 10.000 kr. i renteindtægter fra en post danske

statsobligationer og 15.000 kr. i udbytte fra et tysk selskab. L bor i en

ejerbolig til en værdi af 1,5 mio. kr. Da ejendommen efter sin art og

anvendelse kunne anvende procentreglerne, hvis den lå her i landet, er der

ved den skønnede lejeværdiberegning henset til, hvorledes lejeværdi beregnes

for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet.

Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1,5 mio. svarende til 30.000 kr.

Herfra trækkes standardfradrag på 3.000 kr.

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Bruttoløn 300.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag 24.000 kr.

Fagforeningskontingent 4.000 kr.

Befordringsudgifter 2.000 kr.

30.000 kr. 30.000 kr.

Kvalificerende indkomst 270.000 kr.

Opgørelse af globalindkomsten

Øvrig indkomst:

Renteindtægter 10.000 kr.

Udbytter 15.000 kr.

Overskud af fast ejendom 27.000 kr.

Kvalificerende indkomst 270.000 kr.

I alt 322.000 kr.

Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 84 pct. (270.000

kr./322.000 kr.), og L opfylder således 75 pct. kravet. Det bemærkes at

eventuelle renteudgifter fra prioritetsgæld m.m. eller anden gæld vedrørende

den faste ejendom ikke fragår i den øvrige indkomst.

D.B.8.1.3.4 Eksempel - Lønmodtager

De faktiske forhold angående den kvalificerende indkomst svarer til

eksempel D.B.8.1.3.3, bortset fra, at den danske lønindkomst nu er 200.000

kr. L bor i en lejebolig. L har et bijob i Tyskland og oppebærer

bruttolønindtægter herfra svarende til 50.000 kr. Endvidere modtager L 20.000

kr. i bankrenter. L har årlige renteudgifter på 100.000 kr. hidrørende fra et

lån optaget til erhvervelse af en post aktier. A er endelig medlem af en

dansk a-kasse og betaler årligt 4.000 kr. i kontingent.

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Bruttoløn 200.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag 16.000 kr.

Fagforeningskontingent 4.000 kr.

Befordringsudgifter 2.000 kr.

22.000 kr. 22.000 kr.

Kvalificerende indkomst 178.000 kr.

Opgørelse af globalindkomsten

Øvrig indkomst:

Renteindtægter 20.000 kr.

Tysk lønindkomst 50.000 kr.

Kvalificerende indkomst 178.000 kr.

I alt 248.000 kr.

Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 72 pct. (178.000

kr./248.000 kr.) af globalindkomsten, og L opfylder således ikke 75 pct.s

kravet.

A-kassekontingentet er ikke fragået i den kvalificerende lønindkomst,

ligesom renteudgifterne er globalindkomsten uvedkommende.

D.B.8.1.3.5 Eksempel - Selvstændig

S er en i Sverige bosat fysioterapeut, der driver virksomhed både i

Danmark og i Sverige. I 1997 giver selve driften af den danske klinik (fast

sted) et overskud på 475.000 kr. Summen af kapitalindtægter og

kapitaludgifter (renteindtægter og renteindtægter samt kurstab), der vedrører

klinikken, er i 1997 negativ med 25.000 kr. Overskuddet i Sverige eksklusive

renteudgifter og kurstab på den svenske klinik er 200.000 DKK. Til opstart af

den svenske klinik har S lånt et beløb svarende til 1 mio. DKK, der medfører

en årlig renteudgift på 100.000 DKK.

Den kvalificerende indkomst udgør selve driftsoverskuddet på 475.000 kr.

med tillæg af de 25.000 kr. i fratrukne finansieringsudgifter, i alt 500.000

kr.

Globalindkomsten er de 500.000 kr. plus 200.000 kr., i alt 700.000 kr. (de

100.000 kr. i renteudgifter fragår ikke). Den kvalificerende indkomst udgør

herefter ca. 71 pct. (500.000 kr./700.000 kr.) af globalindkomsten, og S

opfylder således ikke 75 pct.s kravet.

D.B.8.1.4 Særligt ved til- og fraflytning

Såfremt den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være

hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i udlandet, eller omvendt,

finder afsnit I A anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er

hjemmehørende i Danmark.

I den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i udlandet,

opgøres den kvalificerende indkomst og globalindkomsten som anført under

D.B.8.1.3.

For den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i Danmark,

medregnes til den kvalificerende indkomst indtægter fra personligt arbejde,

fra selvstændig erhvervsvirksomhed samt dermed sidestillede indkomster, jf.

KSL § 5 A, stk. 2, og stk. 3, der hidrører fra og som kan beskattes i

Danmark. Indkomst oppebåret ved arbejde m.m. i en fremmed stat, Grønland

eller Færøerne indgår således ikke i den kvalificerende indkomst. I

globalindkomsten indgår alle indtægter oppebåret af den skattepligtige. Både

den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter de almindelige

regler for fuldt skattepligtige, idet der ikke foretages omregning til

helårsindkomst efter PSL § 14.

D.B.8.1.5 Særligt ved død

I tilfælde, hvor den skattepligtige i løbet af året afgår ved døden, skal

der ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt, alene ses på

perioden fra indkomstårets start (dog eventuelt kalenderårets start, hvis

dette er et tidligere tidspunkt) til selve dødsfaldet (mellemperioden).

Perioden efter dødsfaldet er derimod uden betydning.

Kun indtægter og udgifter, der kan henføres til mellemperioden efter de

almindelige regler herom, indgår i den kvalificerende indkomst og i

globalindkomsten og opgøres nærmere som nævnt under D.B.8.1.3.

Se D.B.8.3.4 om betydningen af at blive beskattet som grænsegænger i

dødsåret.

D.B.8.1.6 75 pct. kravet opfyldt via negativ indkomst

I tilfælde, hvor både den kvalificerende og globalindkomsten er negativ,

kan 75 pct.s betingelsen også være opfyldt, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt.

Det er dog en forudsætning, at personen i det seneste år, hvor den

kvalificerende indkomst var positiv, er blevet beskattet efter afsnit I A.

Den skattepligtige kan godt i flere år have både negativ kvalificerende

indkomst og globalindkomst og være omfattet af ordningen i disse år.

Eksempel:

En person (S) bosat i udlandet driver selvstændig erhvervsvirksomhed

gennem et fast driftssted i Danmark. I år 1 giver virksomheden overskud, og S

vælger beskatning efter afsnit I A. I år 2-4 giver virksomheden underskud på

100, og da S ikke oppebærer andre indtægter i år 2-4, er både den

kvalificerende indkomst og globalindkomsten negativ. S opfylder betingelsen i

både år 2, 3 og 4.

Den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter helt

tilsvarende principper som nævnt under D.B.8.1.3.

Reglen sikrer, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en

årrække udelukkende har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ikke i

et eller flere år, hvor erhvervsvirksomheden giver et underskud, afskæres fra

at udnytte fradrag, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.

Det samlede underskud vil herefter kunne overføres til en eventuel

ægtefælle med positiv kvalificerende indkomst, som beskattes efter afsnit I

A, eller fremføres til brug for senere år, hvor den skattepligtige igen

beskattes efter afsnit I A.

D.B.8.1.7 Valg af ordning

Såfremt 75 pct.s betingelsen er opfyldt, kan skatteyderen vælge at blive

beskattet efter afsnit I A (herefter som "grænsegænger"). Anmodning

herom skal ske ved indgivelse af selvangivelse til den kommunale

skattemyndighed, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 1. pkt. Den skattepligtige kan omgøre

beslutningen, hvilket skal ske til den kommunale skattemyndighed inden

udløbet af ligningsfristen i SSL § 3, stk. 1, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 2 og 3.

pkt. Såvel beslutning om at blive beskattet som grænsegænger, som ikke at

blive det, kan omgøres inden ligningsfristen.

D.B.8.2 Fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige

udgifter

Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige

udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B. Gifte grænsegængere vil til gengæld

ikke få grænsegængerfradrag efter LL § 9 F.

D.B.8.2.1 Bolig i egen ejendom - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen sikrer, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter

(herunder renteudgifter) fra egen bolig, i anden dansk indkomst. Såfremt

ejendommen giver overskud, f.eks. fordi ejendommen er ubehæftet, skal dette

overskud ikke beskattes i Danmark.

Såfremt den faste ejendom er beliggende i Danmark, er der efter de

alminde-lige regler adgang til fradrag for udgifter, herunder renteudgifter,

fra den faste ejendom, i f.eks. dansk lønindkomst og indkomst fra selvstændig

virksomhed. Reglerne herom, herunder den såkaldte 80 pct.s regel, jf.

D.B.6.1, ændres ikke af KSL § 5 B, nr. 1, der således alene har betydning for

grænsegængerens udenlandske bolig. Har grænsegængeren egen bolig både i

Danmark og i udlandet, vil førstnævnte skulle behandles efter de almindelige

regler og sidstnævnte behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.

Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren

selv til helårs- eller delårsbeboelse, jf. praksis for hvornår en fast

ejendom er omfattet af reglerne om lejeværdi efter LL §§ 15 A ff.

Bestemmelsen omfatter således ejendomme, der udlejes en del af året, og

ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året, men ikke ejendomme, der i hele

året benyttes til udlejning. Udgiften opgøres på "almindelig vis"

som underskud af bolig i egen ejen-dom. Dvs. indtægter minus udgifter, idet

renteudgifter, der vedrører ejendommen, skal fragå som en udgift.

Indtægterne omfatter lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter.

7.000 kr.s reglen samt 40 pct.s reglen, jf. LL § 15 O, der finder anvendelse

for ferieboliger, anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der

udlejes en del af året. Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb

ved udleje af værelser eller bolig, jf. LL § 15 P, finder anvendelse.

Lejeværdi af egen bolig fastsættes efter den eksisterende praksis for

faste ejendomme i udlandet. Udgangspunktet er herefter markedslejen, idet

lejevær-di efter procentreglerne i LL §§ 15 A ff. kun finder anvendelse for

danske ejendomme. Kunne ejendommen imidlertid efter sin art og anvendelse

benytte procentreglerne, såfremt den lå her i landet, tages der ved skønnet

hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom

beliggende her i landet, jf. D.B.1.4.1.

Udgifter, herunder renteudgifter, skal "vedrøre" ejendommen.

Skatteyderen skal derfor kunne påvise, at gælden er opstået i forbindelse med

erhvervelsen af ejendommen, eller udgifter der i øvrigt vedrører ejendommen,

f.eks. ombygningsudgifter, jf. nærmere herom afsnit D.B.1.4.2. Dette vil

således være tilfældet, såfremt der er tale om renter af prioritetsgæld eller

såfremt lånet i øvrigt har dannet basis for finansieringen af ejendommen.

Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, vil der eventuelt i stedet kunne

gives fradrag efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2 (andre private renteudgifter).

Vedrører kun en del af gælden den faste ejendom, er det denne forholdsmæssige

del af renteudgifterne, der kan fradrages. Der skal tages hensyn til

standardfradrag efter LL § 15 J, såfremt der i øvrigt er adgang hertil.

Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende den faste ejendom

fradrages som udgangspunkt på forfaldstidspunktet, jf. LL § 5, stk. 1,

sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a og b. Undtagelserne fra dette princip

finder dog tilsvarende anvendelse, herunder f.eks. begrænsningen f.s.v. angår

forudforfaldne renter, jf. LL § 5, stk. 2, maksimeringen til 2,5 pct. ved

stiftelsesprovisioner o.l., jf. LL § 5, stk. 3, sammenholdt med § 8, stk. 3,

litra c, krav om betaling af renterne, jf. § 5, stk. 7-8.

F.s.v.a. gifte grænsegængere bestemmer KSL § 24 A, at kapitalindkomster

medregnes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed

over kapitalgodet, mens kapitaludgifter fratrækkes hos den ægtefælle, der

hæfter for betalingerne. Også i tilfælde, hvor grænsegængeren hæfter for

rentebetalingerne, mens ægtefællen har rådighed over ejendommen, vil

indtægterne af ejendommen skulle reducere den fradragsberettigede

(rente)udgift. Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et

kapitalindkomstbeløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Efter

praksis, jf. cirkulære nr. 135 af 4/11 1988, pkt. 20, tillades det dog - da

det så længe ægteskabet består, som følge af reglerne af beregning af

ægtefællernes skat, som hovedregel er uden betydning for ægtefællernes

samlede skat, hvorledes kapitaludgifter m.m. er fordelt mellem dem - at

ægtefællerne frit fordeler renteudgifterne mellem sig. Dette gælder dog bl.a.

ikke i separations- eller skilsmisseåret, såfremt ægtefællerne ophæver

samlivet uden separation eller skilsmisse, eller i tilfælde, hvor den ene

ægtefælle oppebærer lempelsesberettiget indkomst, f. eks. lønindkomst

omfattet af LL § 33 A. For grænsegængere vil adgangen til frit at fordele

renteudgifterne mellem sig være forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller

beskattes som grænsegængere eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt

skattepligtige. I tilfælde, hvor grænsegængeren eksempelvis har fradrag for

halvdelen af renteudgifterne, vil disse kun skulle reduceres med halvdelen af

overskuddet (lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter) i ejendommen.

Overdrages den faste ejendom fra ægtefællen til grænsegængeren, og

overtager sidstnævnte helt eller delvist gældsforpligtelserne, der vedrører

ejendommen, vil grænsegængeren i tiden efter overdragelsen få helt eller

delvist fradrag for renteudgifterne.

Lever grænsegængeren i et papirløst forhold, følges blot den almindelige

praksis om fordeling af gæld og derved også renteudgifter.

I det omfang, udgifterne overstiger indtægterne, vil nettounderskuddet som

kapitalindkomstunderskud kunne fradrages ved den danske indkomstopgørelse.

D.B.8.2.1.1 Eksempel

M er en tysk grænsegænger og gift med H. M erhvervede før ægteskabet med H

en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1. mio. kr. kontant. M havde selv

en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån

med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 pct. Efterfølgende har M

optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 pct. til brug for

køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for et månedligt

beløb svarende til 2000 kr. M har rådighed over ejendommen, ligesom

gældsforpligtelserne påhviler M.

Lejeværdien udgør i princippet markedslejen, jf. SL § 4, stk. 1, litra b,

men da ejendommen efter sin art og anvendelse kunne anvende procentreglerne,

hvis den lå her i landet, tages der ved skønnet hensyn til, hvorledes

lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet.

Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1 mio. kr. svarende til 20.000 kr. M

vælger at anvende LL § 15 P, hvorefter kun den del af lejeindtægten fra det

udlejede værelse, der overstiger 2/3 (ca. 13.000 kr.) af den årlige lejeværdi

for hele ejendommen skal indgå som indtægt, dvs. 11.000 kr.

Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes

erhvervsmæssigt, er der ikke adgang til standardfradrag eller til fradrag for

de faktiske driftsudgifter.

Udgifter på ejendommen:

Renteudgifter på ejendommen 50.000 kr.

Indtægter af ejendommen:

Lejeværdi af egen bolig 20.000 kr.

Lejeindtægt til beskatning efter LL § 15 P 11.000 kr.

I alt 31.000 kr.

Fradragsberettiget udgift: 19.000 kr.

Det bemærkes, at renterne på lånet til erhvervelse af lystbåden ikke

indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen.

Renterne vil i stedet kunne fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.

D.B.8.2.2 Andre private renteudgifter m.m. - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2

Grænsegængeren vil også kunne fradrage øvrige private renteudgifter,

stiftelsesprovisioner m.m., jf. LL § 5 sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra

a-c, der ikke vedrører bolig i egen ejendom.

Der vil eksempelvis være tale om renter m.m. af forbrugslån, studiegæld

o.l. Renter af lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.m. samt

renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke

fradragsberettigede. Ved afgrænsningen af, om en renteudgift m.m. er privat

eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i

virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Har en

skatteyder flere konti, f.eks. en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller

flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift m.m. for at

være nettoudgiften på disse konti. Har den skattepligtige andre private

udenlandske eller danske renteindtægter, skal sådanne renteindtægter også

indgå ved beregningen af nettorenteudgiften m.m.

Såfremt en grænsegænger oppebærer skattepligtige renteindtægter fra

Danmark, som efter en DBO kun delvist kan (brutto)beskattes i Danmark, f.eks.

med 10 pct. af bruttoindkomsten, vil en sådan indtægt dog ikke skulle indgå

ved opgørelsen af den fradragsberettigede nettorenteudgift.

Renteudgifter m.m. opgøres og medregnes efter de almindelige principper,

jf. ovf. D.B.8.2.1.

Det under D.B.8.2.1 anførte om ægtefæller og ugifte samlevende finder

tilsvarende anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.

Nettounderskuddet fradrages i kapitalindkomsten.

D.B.8.2.3 Pensionsindbetalinger og A-kasse bidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr.

3

Indbetalinger til private pensionsordninger og til A-kasse, der er

fradragsberettigede efter PBL § 18 og § 49, stk. 1, vil efter de almindelige

regler kunne fradrages uanset samme lovs § 54, stk. 1.

F.s.v. angår pensionsordninger er det et krav, at der er tale om en dansk

ordning, idet indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter ikke er

fradragsberettigede. I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der

er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Såvel frivillige som tvungne

indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede.

Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige

erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse el. lign., vil også få fradrag. Det

bemærkes, at det er uden betydning for adgangen til fradrag om Danmark efter

en DBO vil kunne beskatte (eventuelle) senere udbetalinger.

Pensionsindbetalinger fradrages i den personlige indkomst, jf. PSL § 3,

stk. 2, nr. 3, mens A-kassekontingent alene fradrages i den skattepligtige

indkomst.

D.B.8.2.4 Velgørende foreninger - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 4

I henhold til LL § 8 A kan gaver ydet til visse vel gørende/almennyttige

foreninger, som er godkendt af skatteministeren, i visse tilfælde fradrages i

den skattepligtige indkomst. Se nærmere afsnit A.F.5.

D.B.8.2.5 Underholdsbidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 5

Bidrag i anledning af skilsmisse til ægtefælle eller børn vil - i henhold

til almindelige regler og gældende praksis - være fradragsberettigede efter

LL § 10, stk. 1. Det er således bl.a. en betingelse, at bidraget er fastsat

af en dansk eller udenlandsk offentlig myndighed eller ved klar aftale mellem

parterne, samt at bidraget er forfaldent og betalt.

Efter LL § 10, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse ved bidrag til

ægtefælle eller børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når

ægtefællerne pga. faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til skat.

Sidstnævnte betingelse er opfyldt, såfremt ægtefællerne i skattemæssig

henseende ville være blevet ansat selvstændigt til skat efter danske regler,

hvis de havde haft status som et almindeligt fuldt skattepligtigt ægtepar.

Det afgørende er således om ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang. Bidrag skal være fastsat/godkendt af dansk eller udenlandsk offentlig

myndighed og kravet skal være forfaldent og betalt.

Endelig er bidrag til børn uden for ægteskab fradragsberettigede efter LL

§ 11, når der påhviler forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige

for barnet og barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Det er

tilstrækkeligt, at bidragsgrundlaget er en aftale mellem parterne, og kravet

skal være forfaldent og betalt.

Underholdsbidrag efter LL § 10 og § 11 sker alene i den skattepligtige

indkomst, idet overgangsreglen for 1994 og 1995 i PSL § 27 a dog også finder

anvendelse for grænsegængere. I øvrigt henvises til afsnit A.F.4.

L 118

- Det skal bemærkes, at der den 2. dec. 1997 er fremsat et lovforslag (L

118), hvor det bl.a., foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i KSL (§ 5

B, stk. 1, nr. 6), hvorefter obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat at den

pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. AMFL § 7,

stk. 4 eller 5. Det foreslås, at KSL § 5 B, stk. 1, nr. 6, får virkning fra

og med indkomståret 1997.

D.B.8.2.6 Bruttobeskattede lønmodtagergrupper - KSL § 5 B, stk. 2

Arbejdsudlejede, søfolk, og kulbrintefolk, jf. KSL § 48 B og C samt

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, beskattes efter de gældende regler med 30

pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke

for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter afsnit I A, gives der

fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1,

nr. 1-5. Efter KSL § 5 B, stk. 2, vil de pågældende endvidere i lighed med

almindelige begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl. få fradrag for

udgifter, der vedrører den danske lønindkomst. Dvs. for

fagforeningskontingent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m.

efter de almindelige regler herom.

D.B.8.3 Skatteberegning

D.B.8.3.1 Indledning

Både begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede grænsegængere vil få

skatten beregnet på samme måde som fuldt skattepligtige, jf. KSL § 5 C. KSL §

5 C har primært betydning for begrænset skattepligtige, i og med at

dobbeltdomicilerede ved skatteberegningen er ligestillet med almindelige

fuldt skattepligtige. Dobbeltdomicilerede har således altid adgang til

personfradrag og undergives aldrig nettobeskatning af hverken visse

lønindkomster eller af kapitalindkomster. I tilfælde, hvor en

dobbeltdomicileret er gift, og ægtefællen enten er begrænset skattepligtig

her til landet eller slet ikke skattepligtig til Danmark, vil bestemmelsen

dog få betydning, idet den pågældende vil kunne overføre uudnyttet

personfradrag m.m. fra ægtefællen, jf. nærmere herom D.B.8.3.3.

I og med at afsnit I A ikke omfatter almindeligt fuldt skattepligtige, som

er hjemmehørende i Danmark, har KSL § 5 C ikke betydning for disse personer.

Dette indebærer, at i alle tilfælde, hvor enten den skattepligtige selv eller

dennes ægtefælle er fuldt skattepligtig efter KSL § 1 og hjemmehørende i

Danmark efter DBO'en, vil de almindelige krav til sambeskatning i KSL § 4

finde anvendelse.

Bestemmelsen ændrer ikke ved de regler, der forudsætningsvis afgør, hvilke

indkomster der indgår ved grænsegængerens indkomstopgørelse og derved også

ved skatteberegningen. Eksempelvis vil der ved indkomstopgørelsen og

skatteberegningen for en begrænset skattepligtig grænsegænger bosat i

Tyskland ikke skulle tages hensyn til tyske udbytteindtægter eller underskud

fra erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland.

KSL § 5 C ændrer heller ikke ved det forhold, at begrænset skattepligtige

betaler kommunal skat med den gennemsnitlige samlede kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrund-et

til nærmeste hele procent, jf. kommuneskattelovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes endelig, at der fortsat vil skulle foretages omregning til

helårsindkomst efter PSL § 14, såfremt indkomstansættelsen omfatter en

periode kortere end 1 år. At der ved bedømmelsen af om 75 pct.s betingelsen

er opfyldt i KSL § 5 A altid mindst anvendes et helt kalenderår, indebærer

således ikke at indkomstansættelsen automatisk omfatter et helt år.

D.B.8.3.2 Enlige grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1

F.s.v. angår begrænset skattepligtige grænsegængere medfører bestemmelsen,

at selvstændige og bruttobeskattede lønmodtagere får personfradrag efter PSL

§ 10.

Adgangen til bruttobeskatning for lønmodtagere bortfalder til gengæld.

Lønindtægterne vil indgå ved skatteberegningen som personlig indkomst og

der vil skulle foretages almindelig (netto)beskatning, idet der også skal

svares kommuneskat.

Tilsvarende vil beskatningen af renter, udbytter og royalties som

udgangspunkt ske efter de almindelige regler, og ikke med 25 eller 30 pct. af

bruttobeløbet, jf. KSL §§ 2, stk. 5 (renter), 65 (udbytter) og 65 C

(royalties).

Indtægterne vil indgå som henholdsvis kapitalindkomst, aktieindkomst eller

personlig indkomst. Såfremt Danmark efter en indgået DBO helt er afskåret fra

at beskatte en dansk renteindtægt, indgår denne indtægt dog slet ikke ved

indkomstopgørelsen, men vil dog reducere den fradragsberettigede

(netto)renteudgift efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil sådanne

royalty- eller udbytteindtægter ikke indgå ved indkomstopgørelsen.

Kan Danmark beskatte en rente- eller royaltyindtægt delvist, f.eks. med 10

pct. af bruttobeløbet, vil sådanne indtægter endvidere skulle opgøres

særskilt og derfor (heller) ikke indgå ved den almindelige indkomstopgørelse.

De private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, vil herefter først

skulle reducere de bruttobeskattede danske renteindtægter, hvorfor kun

"restrenteudgiften" indgår ved den almindelige indkomstopgørelse.

Eksempel:

M, der er en begrænset skattepligtig lønmodtager, er bosat i et land, med

hvilket Danmark har indgået en DBO. M har en post danske statsobligationer på

20.000 kr., hvorfra han modtager en årlige renteindtægt på 2.000 kr. M er

omfattet af KSL § 2, stk. 5. Danmark må efter den pågældende DBO opkræve

kildeskat med 5 pct. M har øvrige private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk.

1, nr. 2, på 4.000 kr. De 2.000 kr. af de 4.000 kr. vil herefter eliminere

kildeskatten på renter, mens de resterende 2.000 kr. vil indgå i den

almindelige indkomstopgørelse.

Danske udbytter, der delvist kan beskattes her i landet efter en DBO,

indgår på almindelig vis i aktieindkomsten.

Bortset fra det netop anførte om bruttobeskattede renteindtægter m.m. har

bestemmelsen som nævnt under D.B.8.3.1 ikke betydning for dobbeltdomicilerede

enlige grænsegængere.

D.B.8.3.2.1 Særligt vedrørende underskud ved negativ kvalificerende

indkomst

Som nævnt under D.B.8.1.6 kan 75 pct.s betingelsen være opfyldt, hvis både

den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ, jf. KSL § 5 A,

stk. 1, 3. pkt. Virkningen heraf er, at grænsegængerens driftsunderskud

forøges med udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.

Den del af underskuddet, der hidrører fra de private udgifter, jf. KSL § 5

B, stk. 1 (herefter fiktivt underskud), kan kun udnyttes i senere indkomstår,

hvor den skattepligtige igen beskattes som grænsegænger på grund af positiv

kvalificerende indkomst, mens der ikke er begrænsninger i adgangen til at

udnytte selve driftsunderskuddet. Fremførselsadgangen for både det fiktive

underskud og driftsunderskuddet er begrænset til 5 år fra det år, hvor

underskuddet opstår, jf. LL § 15.

Ved fremførsel af underskud anvendes som efter de almindelige regler de

ældste underskud først. Fremføres underskud fra samme indkomstår til et

senere indkomstår, hvor 75 pct.s betingelsen igen er opfyldt, og kan hele

underskuddet ikke udnyttes, anvendes en forholdsmæssig del af hvert af de to

underskud.

D.B.8.3.3 Gifte grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1 og 2

Ud over, at det i D.B.8.3.2 anførte for enlige (adgang til personfradrag,

overgang til nettobeskatning af visse indtægter m.m.) også gælder for en gift

grænsegænger, vil en gift grænsegænger ved skatteberegningen endvidere få

mulighed for at overføre uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra en

udenlandsk ægtefælle, der ikke selv er grænsegænger. Er begge ægtefæller

grænsegængere, vil der kunne overføres uudnyttede personfradrag og

bundfradrag mellem ægtefællerne, ligesom der vil kunne overføres underskud

mellem ægtefællerne.

Adgangen til overførsel af bundfradrag, personfradrag m.m. mellem

ægtefællerne forudsætter altid, at disse fysisk faktisk har samme bopæl ved

indkomstårets udgang. De almindelige samlivskrav i PSL, som finder anvendelse

for fuldt skattepligtige, herunder dobbeltdomicilerede, skal endvidere også

være opfyldt for begrænset skattepligtige grænsegængere.

Det er herefter normalt en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang. Fælles beregning af topskat m.m. forudsætter dog, at

ægtefællerne var samlevende i hele indkomståret og at dette udgjorde en

periode på mindst et år.

D.B.8.3.3.1 Uudnyttede personfradrag og bundfradrag m.m.

Ægtefællen er ikke grænsegænger

Grænsegængeren vil kunne overføre uudnyttet personfradrag fra ægtefællen i

henhold til PSL § 10.

Endvidere vil der kunne overføres ikke udnyttede bundfradrag i

mellemskattegrundlaget fra ægtefællen, jf. PSL § 6 a, stk. 3, ligesom et

negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6, stk. 4, vil kunne overføres fra

ægtefællen. Ved opgørelsen af disse overførsler i mellemskattegrundlaget vil

ægtefællens (danske eller) udenlandske underholdsbidrag i henhold til

overgangsreglen i PSL § 27 a indgå.

I indkomstårene 1994 og 1995 vil der endvidere ved beregningen af

indkomstskatten efter PSL § 8 kunne overføres uudnyttet bundfradrag fra

ægtefællen, jf. PSL § 8, stk. 3.

Efter de almindelige regler om beregning af topskat opgøres ægtefællernes

topskat af nettokapitalindkomsten fælles, idet der gives et samlet

bundfradrag på 41.600 kr. (1997). Skatten beregnes hos den af ægtefællerne,

der har den højeste personlige indkomst, og opkræves, afhængig af forholdet

mellem de to ægtefællers nettokapitalindkomst, hos enten begge ægtefæller

eller hos kun den ene af ægtefællerne. Dette system kan ikke direkte

overføres til en grænsegænger, hvis ægtefælle ikke selv er grænsegænger.

Ligestillingen sker herefter på den måde, at grænsegængeren i princippet

behandles som enlig.

Først opgøres grænsegængerens nettokapitalindkomst. Denne reduceres

herefter med ægtefællens eventuelle negative kapitalindkomst samt uudnyttet

bundfradrag på 20.800 kr. (1997). Er ægtefællens nettokapitalindkomst

positiv, overføres et eventuelt uudnyttet bundfradrag på 20.800 kr. (1997)

fra ægtefællen til grænsegængeren, der således (helt eller delvist) får

adgang til et ekstra bundfradrag. Topskatten opkræves herefter hos

grænsegængeren selv. Såfremt ægtefællen selv skal betale topskat, herunder af

nettokapitalindkomst, beregnes og opkræves denne topskat særskilt hos

ægtefællen.

Fuldt skattepligtige beskattes efter PSL § 8 A af aktieindkomst - såvel

udbytter og aktieavancer/tab - op til et grundbeløb på 34.000 kr. (1997) med

25 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, beregnes med 40

pct., idet der er adgang til at overføre såvel negativ aktieindkomst som

uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Begrænset skattepligtige beskattes

derimod kun af udbytter og ikke af aktieavancer, og (fra og med indkomståret

1996) altid med 25 pct. Overstiger udbytterne grundbeløbet vil en begrænset

skattepligtig grænsegænger skulle betale 40 pct. i aktieindkomst. Er den

begrænset skattepligtige grænsegænger hjemmehørende i en stat, med hvilken

Danmark har indgået en DBO, vil der imidlertid skulle betales et mindre

beløb, således typisk 10-15 pct., hvorfor det er ufornødent at overføre

uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen. Derimod vil eventuel negativ

aktieindkomst hos ægtefællen kunne overføres til grænsegængeren.

Ved beregningen af de personfradrag, bundfradrag m.m., der kan overføres

fra ægtefællen, tages hensyn til ægtefællens samlede danske som udenlandske

indkomster (globalindkomst), jf. KSL § 5 C, stk. 2, 1. led. PSL 13, stk. 5,

hvorefter der ved overførsel af negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6

a, stk. 4, bortses fra udenlandsk personlig indkomst, finder således ikke

anvendelse.

Dette indebærer nærmere, at der for ægtefællen skal foretages en (fiktiv)

indkomstopgørelse omfattende alle danske og udenlandske indtægter og fradrag,

som om ægtefællen havde været hjemmehørende i Danmark. Ved denne fiktive

indkomstopgørelse bortses fra tidligere års underskud.

Er ægtefællen selv begrænset skattepligtig til Danmark, vil der også blive

foretaget en almindelig faktisk indkomstopgørelse for ægtefællen. Denne

faktiske indkomstopgørelse har ikke betydning ved beregningen af uudnyttede

bundfradrag m.m., der kan overføres til grænsegængeren.

Ægtefællen er selv grænsegænger

De umiddelbart ovenfor nævnte regler finder med nedennævnte undtagelser

også anvendelse, når begge ægtefæller beskattes som grænsegængere.

Ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m. tages alene hensyn til

ægtefællernes danske indkomster, som efter en eventuel DBO beskattes her i

landet, jf. KSL § 5 C, stk. 2, 2. pkt., 2. led. Endvidere vil der kunne

overføres både fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle, og omvendt.

Se D.B.8.3.3.2 om adgangen til overførsel af underskud mellem ægtefæller.

D.B.8.3.3.2 Underskud

Der vil endvidere kunne overføres underskud mellem ægtefællerne i henhold

til PSL § 13, stk. 2 og stk. 4, samt VSL § 13. Det er dog en forudsætning, at

begge ægtefæller i det år, hvor underskuddet opstår, er grænsegængere efter

KSL § 5 A, stk. 1, 2. pkt. (positiv kvalificerende indkomst) eller KSL § 5 A,

stk. 1, 3. pkt. (negativ kvalificerende indkomst).

Kan underskuddet i underskudsåret ikke udnyttes fuldt ud af den anden

ægtefælle, kan restunderskuddet fremføres til senere indkomstår, hvor

ægtefællen med underskud igen beskattes som grænsegænger. Dog maksimalt i 5

år, jf. PSL § 13.

Det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem

ægtefællerne, indeholder alene underskud fra danske

"indkomstkomponenter" med tillæg af fradrag for personlige og

familiemæssige udgifter iht. KSL § 5 B. PSL § 13, stk. 5, har ifølge sagens

natur derfor ikke betydning ved opgørelse af underskuddet.

Det for enlige under D.B.8.3.2.1 anførte vedrørende underskud ved negativ

kvalificerende indkomst finder tilsvarende anvendelse for gifte

grænsegængere.

D.B.8.3.3.3 Begge ægtefæller omfattet af KSL § 1

Er begge ægtefæller skattepligtige efter KSL § 1, men hjemmehørende i

udlandet efter en indgået DBO, finder KSL § 5 C ikke anvendelse, jf. KSL § 5

C, stk. 2, sidste pkt. I så fald anvendes de almindelige

skatteberegningsregler for fuldt skattepligtige. Det er herefter ikke et krav

f.s.v. angår overførsel af underskud mellem ægtefæller, at begge ægtefæller

beskattes som grænsegængere. Tilsvarende gælder, hvor den ene ægtefælle efter

DBO'en er hjemmehørende i Danmark.

D.B.8.3.4 Dødsfald

Den skattepligtige vil som nævnt under D.B.8.1.5 kunne have status som

grænsegænger fra indkomstårets start til dødsdagen (mellemperioden).

Dette indebærer for det første, at der ved indkomstopgørelsen i

mellemperioden gives fradrag for de udgifter, som er nævnt i KSL § 5 B, stk.

1, og stk. 2, der kan henføres til denne periode.

Skatteberegningen for begrænset skattepligtige i mellemperioden vil for

det andet blive foretaget som om grænsegængeren var fuldt skattepligtig. Som

hovedregel vil skatten af afdødes indkomst i mellemperioden være endeligt

afgjort ved betalingen af foreløbige skatter. Såvel boet som

skattemyndighederne kan dog stille krav om, at der foretages en afsluttende

ansættelse.

D.B.8.4 Forskudsregistrering

Grænsegængeren vil ved forskudsregistreringen kunne få taget hensyn til

fradrag for personlige og familiemæssige forhold m.m. Dette gælder dog ikke

bruttobeskattede lønmodtagere, der ikke forskudsregistreres.

D.B.8.5 Kommunal ligningsmyndighed

For almindelige lønmodtagere, selvstændige m.m. foretages slutligningen

efter de almindelige regler herom i kildeskattebekendtgørelsens kap. 4.

D.B.8.6 Bruttoskatter og kildeskatter

Indeholdte bruttoskatter med 30 pct. for visse begrænset lønmodtagere

anses som forskudskatter og fragår således den endeligt beregnede skat.

Tilsvarende gælder kildeskatter på udbytter og royalties. F.s.v. angår

renter skal den begrænset skattepligtige selv indbetale skatten på 30 pct.,

hvorfor der ikke vil være indeholdt kildeskat.

Der vil også skulle betales kommuneskat af de nævnte indtægter.

D.B.8.7 Ikrafttræden og genoptagelse af skatteansættelser

Lov nr. 1095 af 20. december 1995 har virkning fra og med indkomståret

1992. For indkomstårene 1992-1994 skulle der senest 31/12 1997 ske anmod-ning

om genoptagelse. For senere indkomstår skal skatteyderen ved indgivelse af

selvangivelsen tage stilling til, om der ønskes beskatning som grænsegænger.*

Lignende dokumenter