DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget
D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person
Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst,
hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL § 4. Dersom
en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal
beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se herom afsnittene D.C
og D.E.
D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst
Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske
skatter kan ikke fratrækkes.
Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at
opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske
indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej.
Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter,
der knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til
afsnit D.C.3.
Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler - er
negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst her. Dette gælder uanset, om der er indgået DBO med kildelandet, og
i givet fald uanset, hvilken form for lempelsesmetode (credit eller
exemption) der skal anvendes.
Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der er udført
arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel
af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i
forhold til det samlede antal arbejdsdage.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i
mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til fx
bruttoindtægterne.
Læs alt
*Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de
almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i
senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet
datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger
beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste
driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til
danske kroner ved udløbet af samme indkomstår - jf. LL § 5 I, der blev indsat
med lov nr. 487 af 12. juni 1996. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der
henvises til pkt. 5.3. i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*
Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af
20/12-1995, er der i KSL § 1, stk. 2, indført fradragsbegrænsning for
dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller
Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag for
udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til
DBO'en.
Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i KSL afsnit I A.
Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for
hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter
(fx vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en
indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende
fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst,
idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.
*Der henvises til pkt. 5.1 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*
Pensioner
Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske
pensions-/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:
- For ordninger oprettet før 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer
eller opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet 18. feb.
1992 eller senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt
skattepligtig til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat,
hvor forsikringstageren var skattepligtig på
indbetalingstidspunktet, jf. PBL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk. 6 og
7, gælder følgende:
- Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger
beskattes som skattepligtig personlig indkomst, uanset
betalingen kun sker over en begrænset periode, jf. PBL § 50,
stk. 3.
- Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder
konvertering af løbende ydelser til engangsydelser, beskattes
ikke, ligesom evt. bonus- og rentetilvækst ikke beskattes så
længe forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet, jf. PBL §
50, stk. 4.
- Ændres en forsikringsordning med opsparing oprettet før 18/2 1992
eller en tilsvarende ordning oprettes den 18. feb. 1992 eller
senere, uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle
udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede
udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast
medregnes i forsikringstagerens skattepligtige indkomst som
kapitalindkomst. Afkastet beregnes som forskellen mellem på den
ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med
tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side
forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med
tillæg af indbetalinger i årets løb.
Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der
ikke er omfattet af PBL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri
efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og
enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.
Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke
fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke
er omfattet af PBL. Reglerne er dog fraveget ved DBO'erne med
Storbritannien og Schweiz.
Når en person er ejer/er indsat som begunstiget i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab i udlandet, skal den pågældende i visse tilfælde
afgive en erklæring til Told-Skat, se "Om finansielle aktiver i
udlandet", jun. 1995.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.
Artister og musikere
Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal
fællesudgifter som fx afskrivning på bil og driftsmidler fordeles
forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, medens eksempelvis
hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Søfolk
Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige
fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et
udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.
*Au-pairs*
*Værdien af fri kost og logi ved au-pair-ophold i udlandet skal medregnes
ved indkomstopgørelsen, men der er adgang til fradrag efter reglerne om
fradrag for arbejde i udlandet, herunder standardfradrag, se afsnit D.B.2.
Hvis der foreligger en DBO med arbejdslandet, vil dette have ret til at
beskatte lønnen fra værtsfamilien, herunder værdien af fri kost og logi.
Danske au-pairs vil typisk fortsat opretholde bopæl her i landet under
deres udlandsophold, og vil derfor fortsat være fuldt skattepligtige efter
KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit D.A.1.1. Under hensyn til lønnens beskedne
størrelse, sammenholdt med reglerne om fradrag for arbejde i udlandet samt
personfradrag, vil de normalt ikke blive pålignet nogen dansk skat, hvis
au-pair-opholdet i udlandet har varet hele indkomståret eller en væsentlig
del af dette.*
D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende
valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når
købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være
væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),
eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,
skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit
D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.
I LSR 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som
var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger
gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i
sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets
udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.
D.B.1.3 Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på
gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært
beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet
disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
D.B.1.4 Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede DBO'er gælder, at beskatningsretten til indkomst
(overskud) af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er
beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved
skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens
bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med
(eksempelvis Andorra, Gibraltar, Monaco eller Portugal), indrømmes der
nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet
af indkomst/overskud af ejendommen. Driftsresultatet for den udenlandske
ejendom skal opgøres efter danske ligningsregler, ganske som hvis ejendommen
var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958.87, der drejede sig om en
skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde
fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var
hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter et
nettoprincip, jf. LL § 33 F og afsnit D.C.3. Dette indebærer bl.a., at
renteudgifter, der vedrører den udenlandske ejendom, skal fragå i ejendommens
over-/underskud. Der bliver således kun tale om at indrømme nedslag ved
skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter
renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den
bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset at
beskatningsretten til overskud er tillagt kildelandet.
Opgørelsen af drifts- og renteudgifter vedrørende en ejendom beliggende i
udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i
forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de
betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesmetoder
henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 23 A og 23 B
samt afsnittene D.C.3 og D.D.2.
D.B.1.4.1 Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt
lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske
ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig
indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, *medmindre de
er omfattet af de særlige anpartsregler, jf. cirkulærets afsnit 20 og afsnit
E.F.* Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter
samme regler som for ejendomme her i landet.
Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste
tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet
lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.
afsnit A.D.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet
*, jf. TfS 1997,501 (LSR)*.
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været
udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,
dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over
ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
D.B.1.4.2 Udgiftssiden
De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og
udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i
Danmark.
Standardfradrag
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk
ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes
standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.2.2.2.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.
LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.
Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun
fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig
anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for
den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til
udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,
som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den
sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan
godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSR 1985.125 (et beløb,
benævnt »droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af
en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men
havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406, TfS 1986,355,
(tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt
»Arbitrio de Plus-Valia«).
*Fradrag efter LL § 15 O*
Det i afsnit A.D.3.2.7 omtalte bundfradrag på 7.000 kr. samt opgørelse
efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes
en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder
med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med
udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7 og pkt.
10.9 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang,
den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det
konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i
forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse
med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, fx ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af
den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen
tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet
kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor
ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen
af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den
udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan
konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem
låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. se TfS 1994,
604, hvor LSR ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast
ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM,
optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som
skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den
udenlandske ejendom. Således har LSR i LSR 1983,155, statueret, at renter af
prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af
den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde
andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån,
herunder fx lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret
ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale
arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for
at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
*Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske
eller den »danske« indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter
forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den
subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2.* I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.
Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede
skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten af udenlandske ejendomme.
Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's
regler.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har
tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er
beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse.
Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom
lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3), kan der,
for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om
genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.
D.B.1.5 Fast driftssted
Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted
opgøres efter danske regler.
Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på
henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet
henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.
Genbeskatning
Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for
underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende
indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL §
33 D. I det følgende omtales som hovedregel alene fast driftssted; men det
angivne gælder også for fast ejendom.
*LL § 33 D blev indført ved lov nr. 219 af 3. april 1992. Bestemmelsen er
efterfølgende blevet omformuleret og dens anvendelsesområde udvidet ved lov
nr. 312 af 17. maj 1995 og lov nr. 487 af 12. juni 1996. Forinden disse
ændringer angik LL § 33 D alene genbeskatning af tidligere fradragne
underskud i faste driftssteder og fra faste ejendomme. Efter lovændringen ved
lov nr. 312 af 17. maj 1995 omfatter bestemmelsen nu også situationer, hvor
et fast driftssted/en fast ejendom først giver overskud og dernæst underskud.
Endvidere er LL § 33 D blevet ændret således, at flere faste driftssteder
og/eller faste ejendomme i det samme land anses for et fast driftssted/en
fast ejendom. Der henvises til pkt. 5.5 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.*
Genbeskatning forudsætter,
- at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor
det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel
metode, se D.C.3. Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i
samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.
- at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,
eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I
de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst
skulle medregnes med et beløb svarende til, overskud eller fortjeneste i det
faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller
skatteberegningen for samme indkomstår.
- at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har
nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.
- at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste
driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra
samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.
For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen
til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den
danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud
eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår.
Hvis et beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er
medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning
efter LL § 33 D, stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at
medregne senere overskud i den danske indkomstopgørelse.
Ved lov nr. 487 af 12/6-1996 er LL § 33 D ændret således, at hvis et
udenlandsk fast driftssted afhændes til et koncernforbundet selskab, eller
hvis ledelsen i det faste driftssted flytter sæde, skal tidligere års
fratrukne underskud, som ikke allerede er modsvaret af efterfølgende års
overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen
finder dog ikke anvendelse, hvis det faste driftssted overdrages til et
selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, såfremt
underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler kan overføres til
det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af de fratrukne
underskud, som ikke er modsvaret af senere års overskud, efter bestemmelsen i
LL § 33 E hos det erhvervende selskab. Disse regler finder anvendelse på
indkomstår, der påbegyndes efter den 6/12-1995.
D.B.1.6 Beskatning af indtægt fra udlandet
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved beskatning af
indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde:
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1997
Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,
skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 6.
Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger
medregnes, se afsnit A.D.2.
Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske
kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse
tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på
udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.
KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den
sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af
kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.
Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret
således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten
ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.
Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:
- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra
den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i
KGL § 8 B stk. 3, 1. punktum.
- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter
ved udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling
vedrørende disse.
- Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
efter KSL § 33 C.
Der henvises i øvrigt til Skm. cirk. nr. 134 af 29. jul. 1992.
Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter
kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde
ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til
indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det
er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af
ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for
ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere
ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1997
- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har
kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret
1997.
- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har
det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes til
indkomsten for indkomståret 1997 med fradrag af tidligere
indkomstbeskattede beløb.
Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over
for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke tidligere
medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen, skal dette
efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for
tidligere år.
- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller
tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår
gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i indkomsten
eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes
til indkomsten for indkomståret 1997.
Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved
indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt tilfælde ved
henvendelse til den kommunale skattemyndighed fremsættes
anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne
for de år, i hvilke den er indtjent.
- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har
kunnet hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i
sin indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages
ændringerne i fordringernes værdi i betragtning ved
indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere
medtaget tilgodehavenderne i sin indkomst, er han fortsat
berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved
indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller
fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og
skatteregionen og i København og Frederiksberg kommune til
vedkommende skattedirektorat til afgørelse af eventuel
efterbeskatning.
D.B.2. Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og
logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.
De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til
TSS's publikation »Om skat og arbejde i udlandet«, jan. 1997.
Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til
afsnit D.C.3.
*Ændring af reg lerne om skattefri rejsegodtgørelse*
*Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der gennemført en række ændringer af
reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf.TSS-cirk. 1997-20. *
D.B.2.1 Kost og logi
For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter
efter SL § 6 a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser
efter *TSS-cirk. 1996-31 (perioden 1. jan. - 30. jun. 1997), respektive
TSS-cirk. 1997-20 (perioden 1. jul. - 31. dec. 1997)*. I sidstnævnte tilfælde
kan der blive tale om fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller
differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1.
Dokumenterede udgifter (SL § 6 a)
Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i
rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD-SKAT Nyt 1991.21.1210 (v), (TfS
1991,460), og TfS 1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra
Folketingets Skatteudvalg).
Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og
restaurationsregninger og lignende.
Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag
for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.
Fradrag efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk. 1996-31, respektive
TSS-cirk. 1997-20
Fradrag efter pkt. 6.2.1 indrømmes kun til lønmodtagere.
Kandidatstipendiatmodtagere er fra 1. jan. 1995 ikke længere omfattet af
reglerne om fradrag for arbejde i udlandet, men af reglerne i LL § 7 K. Der
henvises i øvrigt til afsnit A.B.6.5.2.
Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv
transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer,
i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
Fradrag er betinget af, at arbejdet har været forbundet med merudgifter,
samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede løn i den
danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan derimod ikke
stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte
udgifter.
Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri
godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5 d og ydelser omfattet af
LL § 7 r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er
omfattet af reglerne om differencefradrag.
Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er
dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på
grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter
regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de
dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af
arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse.
Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af
arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter
regning.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i
udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er
omfattet af reglerne om differencefradrag.
Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter
grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt
rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.
Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i
forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS
1992.140, hvor LSR fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en slægtning
i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til fradrag for kost
og logi.
Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis lønmodtageren har arbejdet for
en udenlandsk arbejdsgiver.
Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af
skattefri rejsegodtgørelse, jf. TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk.
1997-20 og afsnit A.B.1.7.2. I Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget
Finansministeriets satser vedrørende offentligt ansatte.
Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet
logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes
fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke
skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der
fradrag med det faktisk betalte beløb.
Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres
efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og
30% for middag).
Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28-dages ophold
samme sted. Dette gælder også ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der
arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat
foretages med det reducerede beløb.
Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre,
at en ny 28-dages periode begynder. Derimod kan en ny 28-dages periode
begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde
andetsteds i mindst 5 dage, og fraværet nødvendiggør logiskifte.
Fradraget kan - sammen med standardfradraget, jf. nedenfor under D.B.2.2
- ikke overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske
indkomstopgørelse *efter reduktion med andre fradrag vedrørende den
uden-landske indkomst, jf. TfS 1997,872. Ved fradrag for arbejde i udlandet
efter dokumentation for udgifterne gælder der ikke tilsvarende begrænsninger,
jf. ligeledes TfS 1997,872.* Begrænsningen gøres først gældende, efter at de
samlede opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1,
jf. afsnit D.C.3.
Differencefradrag efter punkt 6.1 i
TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk. 1997-20
Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end
Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen
mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er
udbetalt.
Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.
Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse, men ikke
befordringsgodtgørelse.
Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse
for arbejdsgiver/hvervgiver.
Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.4 inkl., kan dog
op-nå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser.
Lønmodtagere om-fattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb,
hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den
udbetalte godtgørelse.
*Overgangsregel*
*I TSS-cirk. 1997-20, pkt. 6.4 er der fastsat følgende overgangsregel:
"Til og med 31. marts 1999 kan arbejdsgivere og ansatte mv., der
hidtil har haft mulighed for at anvende reglerne i statsskattelovens § 5,
litra d, eller særreglerne i TS-cirkulære 1995-19, pkt. 5, vælge mellem enten
at anvende disse regelsæt og satser eller anvende bestemmelserne og satserne
i dette cirkulære (= TSS-cirk. 1997-20). Der kan dog kun ske udbetaling af
godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur." *
Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse
efter LL § 9, stk. 7, *(fra 1. juli 1997: § 9, stk. 9).*
Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag
for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD-SKAT
Nyt 1992.17.513, (TfS 1992,422). LSR lagde i den forbindelse vægt på, at
den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.
*Ændret praksis vedrørende modregning*
*Godtgørelser, der udbetales efter LL § 9, stk. 7, (fra 1. juli 1997 LL §
9, stk. 9) er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en
reduktion af lønindtægten, jf. afsnit A.B.1.7.2. Det har hidtil været
antaget, at en eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte
lønperiode.
Ved ØLD af 20. jan. 1997 (TfS 1997,160) er det imidlertid statueret, at
det ikke fremgår af LL § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at
der er knyttet vilkår som de ovenfor nævnte til udnyttelsen af muligheden for
at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten. ØL fandt
herefter ikke, at der var hjemmel til at nægte vedkommende skatteyder at
foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende
indkomstår.
Det må herefter lægges til grund, at skatteydere, der (før 1. juli 1997)
var omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 7, vil kunne foretage modregning
som nævnt også efter udløbet af vedkommende indkomstår, jf. TSS-cirk.
1997-26. Tilsvarende gælder skatteydere, der (fra 1. juli 1997) er omfattet
af LL § 9, stk. 9.
*Selvstændige*
Selvstændigt erhvervsdrivende kan, jf. pkt. 6.1.3 i TSS-cirk. 1997-20, fra
og med 1. juli 1997 ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter
foretage fradrag med de under cirkulærets pkt. 4. og 5. nævnte satser for
rejse i udlandet, jf. den fra og med 1. juli 1997 gældende formulering af LL
§ 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for
lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.*
D.B.2.2 Standardfradrag
Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i
udlandet på mindst 60 hele døgn. De 60 døgn behøver ikke at ligge inden for
samme kalenderår.
Fradraget kan indrømmes samtidigt med, at der indrømmes fradrag for kost
og logi efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk. 1996-31, respektive TSS-cirk. 1997-20,
jf. afsnit D.B.2.1. Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra
eksportmedarbejdere - indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine
rejseudgifter efter regning, ved skattefri godtgørelse eller foretaget
differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit D.B.2.1.
Det er uden betydning, om lønnen er erhvervet hos en dansk eller
udenlandsk arbejdsgiver.
Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d
eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) eller LL § 7 K, og lønmodtagere,
der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i
luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få
standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.
Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå
standardfradrag.
Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke udelukket fra at
få standardfradrag.
Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i
udlandet, bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag,
befordring mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9 C og
udgifter til kost og logi.
Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet,
bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der
berettiger til fradrag efter LL § 9 C.
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de
vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island
udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn. Ved arbejde uden for
Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.
Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan i denne relation ikke
medregnes ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at
fratrække dokumenterede merudgifter.
Eksportmedarbejdere
For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,
at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i
mindst 100 døgn.
Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver
udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af
arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.
Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs
direktion eller bestyrelse - bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter -
er ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.
Eksportmedarbejderbegrebet er nærmere beskrevet i pkt. 16.2.2 i skm. cirk.
nr. 72 af 17/4-1996 til LL. Det heri anførte krav om, at salgsvarerne skal
være fremstillet ved dansk arbejdskraft, kan dog fraviges i visse tilfælde,
jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.12.608 (BF), TfS 1993,351.
For bygningshåndværkere gælder, at arbejdet i udlandet skal være præsteret
i forbindelse med salg af varer, der også kan være opførelse af en bygning
for arbejdsgiverens regning. Heraf følger, at arbejde, der udføres i
forbindelse med opfyldelse af aftaler alene omfattende tjenesteydelser -
eksempelvis arbejdsudleje og entrepriser/reparationsarbejder, hvor aftalen
alene eller altovervejende består i levering af arbejdskraft -ikke er
omfattet af eksportmedarbejderdefinitionen.
En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af
produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af LSR anset for
at være eksportmedarbejder, se TfS 1992.97.
Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9 E, stk. 1, 1.
punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri
rejsegodtgørelse, jf. også Told - Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993,351) og TfS
1992.97.
Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i
udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende
påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.
D.B.2.3 Befordring
Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i
udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf.
reglerne i afsnit A.F.3.
Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i
udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C, kan der kun gives
særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives
standardfradrag.
D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag
Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter
reglerne i afsnit A.F.1.16. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst
nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til
arbejdsløshedsforsikring ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS
1995.752 (LSR).
D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til
landet
D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)
Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på
forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den
skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med
opholdet.
Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske
arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.
Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der
skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.
Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og
skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.
Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et
fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen inkl. alle
tillæg.
Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.
Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens
indtræden.
Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når
det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.
Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette
skal tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget
indrømmes. LSR har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne
for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år. Ligningsrådet
har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag fremtidig kun skal
finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag forsætlig eller
ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,
herunder om opholdets forventede varighed.
Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt
de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende
udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her
i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske
arbejdsgiver.
Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4, er forpligtet til
at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således
ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes
teknikerfradrag.
Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig
med teknikerfradraget.
D.B.3.2 Dobbelt husførelse
Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som
samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til
fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler afsnit A.F.1.3.
D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul.
1994 om PSL.
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten - Løn
I henhold til bek. om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., der
senest er ændret ved bek. nr. 364 af 24. maj 1997, skal A-indkomst, herunder
løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest
beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af
udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.
Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder,
efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan fx være tale om tantiemer
fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller
gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men
ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke
blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil
kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,
litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.
I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at
kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift
efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset
skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det
tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil
dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte
retningslinier.
Renter
I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af
renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt
hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her
i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder
både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af
den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle
ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip
uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med
skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at
skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens
ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122
dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som
ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de
relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med
365/153. LSR 1982,77.
D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede
bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget
nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.
Engangsindtægter
Som engangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan
nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytte
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. LSR. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr.,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for
fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter
de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,
jf. Skat 1985.9.256 (TfS 1985,655).
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset
for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af
ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat
1987.8.597 (TfS 1987,390).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for
skattepligtsperioden, jf. LL § 5 B, omregnes, således at indtægten svarer til
et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.,
jf. skd. 62.246.
Indtægter, der skal omregnes
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten,
således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis fx:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. LSR. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. LSR. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør.
- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen
til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af
årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. LSR.1982.77.
Engangsudgifter
Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset
skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til
helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. LSR. 1983.58 og Skat 1988.2.89
(TfS 1988,58).
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.599 (TfS 1987,385).
Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold -
*55.000 kr. for 1997* - fragår med en forholdsmæssig andel i
delårsindkomsten.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,
stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om
opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af
4/11 1988, kap. 6.
Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor
skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. Skat 1988.8.496 (TfS
1988,577).
D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde,
hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller
får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.
Ifølge KSL § 9, stk. 6, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på
personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke
umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.
Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver
- og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på dette tidspunkt.
For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse
af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt
afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal
aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,
hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage
maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.
Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske
afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.
For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af
genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige,
fastslår KSL § 9, stk. 3, som ændret ved lov nr. 487 af 12/6-1996, at
genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for
inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen
af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det
faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel
fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter
saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på
afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste
efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den
skattepligtige indkomst.
Om KSL § 9 henvises i øvrigt til *skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt.
3.2*.
Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse
i KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning.
Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt
(KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller Grønland.
Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver
anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet
til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb
svarende til anskaffelsessummen.
En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er
tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten
til. Hvis aktiverne fx indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er
tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke
finde sted.
Om KSL § 10 henvises i øvrigt til *skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt.
4*.
D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 5-8 og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet
kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen
til udlandet, se skd. 32.105.
I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på
forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede
fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i
denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først
fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af,
at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del
af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den
tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en
forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat
1987.7.523 (TfS 1987,358).
D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere
- KSL § 48 E
D.B.5.1 Indledning
Beskatning ifølge KSL § 48 E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun.
1992.
*Loven har til formål at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne
ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i
danske virksomheder. Formålet tilgodeses ved, at højtlønnede medarbejdere og
forskere, der flytter til Danmark i forbindelse med en tidsbegrænset
ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller
forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser i stedet for
sædvanlig indkomstbeskatning kan vælge at lade sig beskatte med § 48E-skat af
vederlaget uden fradrag af nogen art.*
*Ordningen er dog ikke forbeholdt nogen beskemt branche, og kan f.eks.
også anvendes i idrætsverdenen, når blot betingelserne er opfyldt. Se TfS
1997,573.*
Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i
ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er
skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL §
48 e-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag (8% i 1997). Se også
TOLD-SKAT Nyt 1993. 16.776 (TfS 1993.425) om betydningen af de indførte
arbejdsmarkedsbidrag. § 48E er ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996
(forlængelsesperioden). Loven er trådt i kraft den 7. maj 1996, jf. bek.nr.
859 af 24. september 1996.*For at kunne anvende ordningen stilles der en
række krav både til løn-modtageren og til arbejdsgiveren.*
Grundlæggende betingelser
*Krav vedr. lønmodtageren og kontrakten*
Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet
arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem
mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. *
Dette betyder, at lønmodtageren skal påbegynde ansættelsesforholdet uden
unødigt ophold og i naturlig forlængelse af tidspunktet for den fulde
skattepligts indtræden.* Med virkning for personer, hvis skattepligt ifølge
KSL § 1 indtræder efter 30. jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de
pågældende personer for en prøveperiode på fx 3 måneder, inden de tager bopæl
her og dermed bliver fuldt skattepligtige, jf. KSL § 1. Se også TfS 1995.755.
Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse
af ordningen.
Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis
ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis
medgår til flytning og indretning af bolig. Se om en specialist, som
påbegyndte et ansættelsesforhold 5 måneder efter skattepligtens indtræden, og
derfor ikke kunne opnå beskatning efter KSL § 48 E, TfS 1995.182.
Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit
hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48 E, anses
skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. KSL §
8, stk. 2, jf. TfS 1995.755. *Om opdeling af den samlede 36-mdr. periode i
flere ansættelsesforhold, se D.B.5.2.*Tidligere skattepligt til Danmark
Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det
dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan
godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til
ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en
tro og love erklæring til skattemyndighederne.
Ikke andel i ledelse mv. som medejer
Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år
forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken
ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller
har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48
e-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har
ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere
end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier,
der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der
tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en
nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets
indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører
selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende
indflydelse over.
Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den
skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme
kriterier som for aktionærer.
Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets
påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således
at § 48 E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som
ovenfor beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital. Se
nærmere *om efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser* under
afsnit D.B.5.5.
En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab,
kan anvende ordningen, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20. 910 (TfS 1993.488) og TfS
1994,715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.
Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt
*Hvis §48E-beskatning ønskes anvendt, skal arbejdsgiveren være omfattet af
én af følgende grupper: a. Personer eller dødsboer, der er fuldt
skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1. b. Personer eller dødsboer, der
udøver erhverv med eller deltager i virksomhed med fast driftssted i Danmark,
jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. c. Her i landet hjemmehørende
selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 1. d. Selskaber m.v., der har
hjemsted i udlandet, men som udøver erhverv med eller deltager i virksomhed
med fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
e. Institutioner m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3. f. Fonde,
foreninger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 1. I de under litra b og d
nævnte situationer er det en forudsætning for anvendelse af §48E-beskatning,
at lønmodtageren er tilknyttet det faste driftssted, og at lønnen kan
henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.
Arbejdsgiveren kan endvidere være et interessentskab. Det er i så fald en
betingelse, at samtlige deltagere i interessentskabet er omfattet af en af
ovennævnte grupper, a-f, i relation til den erhvervsudøvelse, hvortil den
pågældende medarbejder knyttes.
Den indkomst, der undergives §48E-beskatning, skal være A-indkomst for
modtageren, således at der kan indeholdes 25 pct.s endelig A-skat. Heraf
følger, at arbejdsgiveren skal have hjemting i Danmark eller have fast
driftssted og dermed en befuldmægtiget med hjemting i Danmark, der kan
forestå indeholdelsen af §48E-skatten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4. Se
også D.A.2.1.(lønindtægt).
Hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en af ovennævnte grupper, kan
§48E-beskatning ikke benyttes. Dette gælder, uanset om der indeholdes A-skat,
f.eks. i forbindelse med arbejdsudleje.
Hvis kravene til arbejdsgiveren svigter under ansættelsesforholdet, finder
reglerne om manglende overholdelse af de grundlæggende betingelser
anvendelse. Det betyder, at §48E-beskatningen ophører fra det tidspunkt, hvor
kravene til arbejdsgiveren ikke er opfyldt. Lønmodtageren skal inden 1 måned
fra samme tidspunkt forholde sig på samme måde som ved ophør af ansættelsen.
Se D.B.5.2. Er der ikke forløbet mindst 6 måneder fra ansættelsesforholdets
påbegyndelse til kravene ikke længere er opfyldt, bortfalder
§48E-beskatningen for hele perioden.*
Kravet til vederlagets størrelse
Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §
43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned før
skat.
Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. *For 1997 udgør beløbet kr. 45.000
pr. måned.*
*Der skal være tale om et i henhold til kontrakten garanteret optjent
mindstebeløb hver måned af den nævnte størrelse. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at et beløb af den nævnte størrelse hver måned er udbetalt,
hvis beløbet ikke også er optjent hver måned. Det er ligeledes ikke
tilstrækkeligt, at vederlaget i gennemsnit over perioden opfylder
mindstekravet.
Arbejdsgiverens betaling i henhold til ansættelseskontrakten af
lønmodtagerens faste udgifter, f.eks. boligudgifter, kan medregnes ved
opfyldelsen af mindstekravet til vederlaget, selv om der ikke er tale om
månedlig udbetaling, men f.eks. kvartalsvis betaling. Sådanne beløb anses for
optjent løbende, og beløbene kan derfor omregnet til månedsbasis medgå ved
opfyldelsen af mindstekravet.
For så vidt angår den nærmere definition af "vederlaget i penge"
henvises til D.B.5.3, hvoraf det bl.a. fremgår, at ATP og
arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes.*
Særligt om forskere
*Hvis personen ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i
landet, og hvis det forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt
af et forskningsråd, kan vederlaget i penge beskattes efter ordningen, selv
om mindstekravet til vederlagets størrelse ikke er opfyldt. Hvis
mindstekravet til vederlagets størrelse er opfyldt, er det omvendt ikke en
betingelse for at anvende ordningen, at forskningsprojektet er godkendt af et
forskningsråd.
Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et
forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Det er
endvidere en betingelse, at den pågældende forskers deltagelse kan antages at
være af afgørende betydning for forskningsprojektets gennemførelse. Ansøgning
om godkendelse af forskningsprojektet indgives af den ansættende virksomhed
eller forskningsinstitution til forskningsrådet.
Ansøgningen skal indeholde en nærmere beskrivelse af forskningsprojektet
samt oplysning om, hvilke forskere der knyttes til projektet, og om de
budgetterede omkostninger ved projektet med særlig angivelse af løn, vederlag
og andre ydelser til de tilknyttede forskere.* Se også TfS 1997, 670 hvor et
godkendt forskningsprojekt delvist blev financieret ved hjælp af midler fra
en udenlandsk fond.*
For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte
»professorregel«, som findes i visse DBO'er.
Dødsboer
For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst §
48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, *jf.
døds-boskattelovens § 13, stk. 4.* *En eventuel efterløn til afdødes
ægtefælle eller børn beskattes hos modtageren efter de almindelige regler.*
D.B.5.2 Løbende betingelser
De formelle betingelser.
Valg af § 48 e-beskatning
*Hvis alle betingelser er opfyldte, kan lønmodtageren vælge
§48E-beskatning af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten i
stedet for almindelig indkomstbeskatning.*
I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke
nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses
for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af
bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende
indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk
ikke er opfyldt. *Ifølge bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 om opkrævning m.v. af
indkomst- og formueskat, § 18, stk. 4, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give
meddelelse om ansættelseskontrakten til told- og skatteregionen.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, adresse og
SE-nr., medarbejderens navn, adresse og cpr.nr. samt kontraktsperioden.*
*Hvis arbejdsgiveren er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for
§48E-beskatning er opfyldte, kan arbejdsgiveren forelægge
ansættelseskontrakten og, hvis der er tale om en forsker, der ikke opfylder
vederlagskravet, tillige forskningsrådets godkendelse af forskningsprojektet,
for den lokale told- og skatteregion med henblik på at få en accept af, at
der kun skal indeholdes 25 pct.s A-skat.
Hvis told- og skatteregionen finder, at betingelserne for anvendelse af
§48E-beskatning er opfyldte, meddeler myndigheden herefter arbejdsgiveren, at
arbejdsgiveren kan indeholde 25-pct.s A-skat.
Skattemyndighederne kan i denne forbindelse anmode lønmodtageren om en tro
og love-erklæring vedrørende eventuel tidligere skattepligt og eventuel
deltagelse i ledelsen af den ansættende virksomhed.*
Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs.
told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse
/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.
Efterfølgende valg af §48E-beskatning
*Hvis lønmodtageren først vælger §48E-beskatning, efter at arbejdsgiveren
én eller flere gange har trukket almindelig A-skat, reguleres den
indbetalte skat for det indeværende år mellem skattemyndighederne og
arbejdsgiveren.
Hvis lønmodtageren vælger §48E-beskatning for afsluttede indkomstår,
indgives ny selvangivelse for disse indkomstår, og der udskrives en ny
almindelig årsopgørelse, hvor den løn, der skal undergives §48E-beskatning,
ikke er medtaget. Skattemyndighederne opkræver §48E-skatten for afsluttede
indkomstår hos lønmodtageren, fortrinsvis ved modregning i den overskydende
skat. Ved behandling af anmodning om §48E-beskatning for afsluttede
indkomstår anvendes reglerne om genoptagelse i skattestyrelsesloven.*
Ansættelsesforholdets ophør
Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode
Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted,
ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person
inden for en frist på 1 måned *efter ophør et af dette ansættelsesforhold*
have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en varighed, der maksimalt
andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af tidligere
kontraktsperioder.
I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1
måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der
opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden
for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet §
48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under
afsnit D.B.5.5. *Personen kan også vælge at bringe den fulde skattepligt til
ophør inden 1 måned og derved undgå efterbeskatning. Der skal være tale om et
reelt ophør. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at den pågældende senere kan
vende tilbage til Danmark som fuldt skattepligtig.*
Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte
frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,
forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. *Det nye
ansættelsesforhold kan derfor højst udgøre en periode svarende til 36 måneder
reduceret med perioder, hvor der tidligere er sket §48E-beskatning.
Er der tidligere anvendt §48E-beskatning i mere end 30 måneder, kan
§48E-beskatning ikke anvendes yderligere, da kontrakten skal løbe i mindst 6
måneder. I tilfælde, hvor lønmodtageren tidligere har anvendt
§48E-beskatning, vil der normalt ikke være grundlag for en nærmere vurdering
af, om lønmodtageren har bragt den tidligere fulde skattepligt til Danmark
til ophør med henblik på senere på ny at benytte §48E-ordningen.*
Muligheden for at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er
forløbet 10 år fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.
Forlængelse uden §48 E-beskatning
Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan
overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med
den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal
finde sted. Forlængelsen kan ikke aftales allerede fra kontraktens start, jf.
TfS 1996.580. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter
almindelige regler. Muligheden for forlængelse er blevet udvidet fra 24 til
48 måneder ved lov nr. 398 af 22. maj 1996. Loven er sat i kraft den 7. maj
1996 ved bek.nr. 859 af 24. september 1996. Den løn, der tidligere er blevet
§ 48 E-beskattet, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen
ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde
skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.
*Flere samtidige ansættelsesforhold*
*Hvis den skattepligtige har indgået flere sideløbende
ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere, kan §48E-beskatning kun
anvendes, i det omfang betingelserne er opfyldt for hvert enkelt
ansættelsesforhold.
D.B.5.3 Beregningsgrundlaget
Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1
Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge
i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet
ovenfor. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk.
1, excl. værdi af fri kost og logi. *"Vederlaget i penge" omfatter
således pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn,
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Omfattet
er endvidere arbejdsgiverens betaling af den ansattes private udgifter,
f.eks. boligudgifter.
Arbejdsgiverens godtgørelse af udgifter, der er påført lønmodtageren i
forbindelse med arbejdets udførelse, er fritaget for §48E-beskatning i samme
omfang, som tilfældet er ved almindelig indkomstbeskatning. "Vederlaget
i penge" omfatter således de godtgørelser, der ikke er skattefri efter
ligningslovens § 9, stk. 5 og 7.
Vælges §48E-beskatning, er hele vederlaget i penge omfattet af ordningen,
så længe denne benyttes. Lønmodtageren kan ikke fra samme arbejdsgiver på
samme tid modtage anden indkomst i form af "vederlag i penge", som
holdes uden for §48E-beskatningen.*
Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16
(personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL
bekg. nr. 768 af 19. okt. 1995. Se også Skatteministeriets cirk. nr. 202 af
13. dec. 1993 om beskatning af personalegoder.
Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, fx fri kost og
logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes
som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.
Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7O, er som
hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL §
43, stk. 1, se TfS 1996.620 vedr. konsekvenserne, når der udbetales
godtgørelse ved fratræden af stilling til en § 48 E-ansat. Det samme gælder
andre engangsbeløb som fx provision, bonus og tantieme. Om udbetaling af
bonus, se TfS 1996.822. *Vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul er
ikke omfattet. Se TfS 1997,74.*
*Beløb, der ikke er omfattet af ordningen*
Ikke skattepligtige ydelser m.v.
*Som nævnt svarer "vederlaget i penge" til, hvad der er
A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, dog undtaget fri kost og
logi. Indkomster, der alene er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
f.eks. bestyrelseshonorarer og lignende, er ikke omfattet af
§48E-beskatningen.
Beløb, der ikke er skattepligtige, medregnes ikke i grundlaget for
§48E-skatten. Dette gælder f.eks. arbejdsgiverens pensionsindbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag samt
godt-gørelser, der er skattefri efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 7.
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, der anses for vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, er kun omfattet af §48E-beskatning, i
det omfang beløbene er skattepligtige, jf. ligningslovens § 7 O. Den
skattefri del er altså ikke omfattet.
Vederlag i form af naturalieydelser, der stilles til rådighed af
arbejdsgiveren, som f.eks. fri bolig, fri bil og lignende, er ikke omfattet
af §48E-beskatningen, men er skattepligtig efter de almindelige regler
herom.*
Er der tale om pen-sionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger
dog skulle indgå i beregningsgrundlaget.
Ingen fradrag
Beregningsgrundlaget kan ikke reduceres med nogen form for fradrag.
*Transportfradrag, flytteudgifter, dobbelt husførelse, privattegnede
pensionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse og øvrige
lønmodtagerudgifter kan således ikke fradrages i trækgrundlaget for
§48E-skatten.*
Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf.
nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og
A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at
knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må
antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med
erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af
bruttobeskatningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i
hjemlandet under opholdet i Danmark, se fx LSR 1984.159 om den omvendte
situation.
Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden
forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for
fradrag i øvrig indkomst.
Se også Told*Skat Nyt 1992.10.300 LSR (TfS 1992.280) og TfS 1995.752 (LSR)
vedr. tilsvarende problem i forbindelse med lempelsesberegningen for
udenlandsk lønindkomst. § 48 E-skatten kan ikke reduceres med værdien af
personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 4.
*Begrænsning i overførsel af uudnyttet bundfradrag og personfradrag*
*Hvis personen er gift, kan reglen om overførsel af uudnyttet bundfradrag,
jf. PSL § 6a, stk. 3, ikke anvendes for bundfradrag, der tilkommer personen i
indkomstår, hvor der er valgt §48E-beskatning.
Reglen om overførsel af uudnyttet personfradrag i PSL § 10, stk. 3 kan
heller ikke anvendes for personfradrag, der tilkommer personen i indkomstår,
hvor der er valgt §48E-beskatning.*
*Selvangivelse og ligning*
*Den indeholdte §48E-skat er en endelig skat, og den indkomst, der
beskattes på denne måde, skal derfor ikke selvangives, bortset fra tilfælde,
hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5. Anden
indkomst skal selvangives efter de almindelige regler herom.
Skattemyndighederne kan imidlertid som led i det almindelige ligningsarbejde
foretage en nærmere vurdering af, om betingelserne for §48E-beskatning er
opfyldt.
Skattemyndighederne kan ligeledes i forbindelse med ligningen anmode
lønmodtageren om en tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for
anvendelse af §48E-beskatning.*
*Indeholdelses- og beskatningstidspunkt*
*Kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelses- og beskatningstidspunkt
finder anvendelse på §48E-skatten, medmindre bestemmelserne er fraveget ved §
48 E. Indeholdelsen af §48E-skat er reguleret i § 46, hvorefter indeholdelse
normalt skal foretages ved udbetalingen af vederlaget. De indeholdte beløb
skal afregnes til det offentlige efter reglerne i § 56, og der skal afleveres
redegørelser efter § 57.
Det fremgår endvidere af § 48 E, stk. 4, at indkomstskattepligten af
vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Såfremt en §48E-beskattet lønmodtager bliver skattepligtig af lønindkomst
i forbindelse med arbejde i udlandet, kan der gives lempelse efter de
sædvanlige regler herom.*
D.B.5.4 Øvrig indkomst
Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren
Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en
ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst
skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig indkomst
henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra arbejdsgiveren som
vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, fx
værdi af kost og logi, selv om der er tale om A-indkomst efter bestemmelsen i
KSL § 43, stk. 1. *Det gælder også fri bolig og fri bil fra
§48E-ansættelsesforholdet.*
Fradragsbegræns ningen
I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den
begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det
vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder
fx befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt
husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er
beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag
og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18.
Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet
begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes
udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan
beskatte.
For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,
vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger
oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark,
artikel 28.
Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.
Bortset herfra opgøres øvrig indkomst som for andre fuldt skattepligtige,
dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf. PSL § 10,
underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.
Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit
hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under
DD 2, artikel 4.
D.B.5.5 Efterbeskatning
Hvornår foretages efterbeskatning
Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet
efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den
skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler *for de år, som vederlaget og
fradragene skattemæssigt vedrører.* Tidligere indeholdt § 48 E-skat behandles
som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL § 48 E,
stk. 5 og 7. *En evt. restskat vil blive belagt med procenttillæg, jf.
kildeskattelovens § 61.*
Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger
dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for
indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de
grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er
opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de
grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra
ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.20.910 (TfS
1993.488) om fraflytning til Sverige og status som grænsegænger og TfS
1995.78 om forældreorlov. *Se TfS 1997,355 hvor en tidligere §48E-beskattet
person ikke blev efterbeskattet, da han 2 år senere fik tilbudt et nyt varigt
job her i landet, og hvor hans familie nu skulle flytte med til Danmark.*
*Der skulle ikke ske efterbeskatning i en situation, hvor en ansat efter en
periode på 36 måneder med §48E-beskatning avancerede til en ny stilling hos
samme arbejdsgiver. Se TfS 1997, 869.*
*Fortrydelsesret*
Efterbeskatning efter eget valg
*Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt med §48E-beskatning kan den
skattepligtige bestemme, at vederlaget i penge i stedet for §48E-beskatning
skal indkomstbeskattes efter de almindelige regler. Dette kan ske for hele
ansættelsesperioden, herunder også afsluttede indkomstår, eller alene med
fremtidig virkning, men ikke alene med tilbagevirkende kraft.
Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med
fremtidig virkning, således at §48E-beskatning opretholdes for den periode,
der allerede er gået* skal den skattepligtige overholde fristerne for
henholdsvis indgåelse af ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere
ovenfor under afsnit D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det
tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede
fra det tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL §
48 E. Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny
vælge sig tilbage til § 48 E-beskatning.
*Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med
virkning for hele ansættelsesperioden, således at den hidtidige
§48E-beskat-ning bortfalder, er der ingen pligt til at opfylde en af de under
D.B.5.2. nævnte betingelser for ophør af §48E-ansættelsesforholdet.
Indbetalt §48E-skat behandles i disse tilfælde som indeholdt foreløbig
skat for de pågældende indkomstår, jf. ovenfor.*
Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser
Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen
ophører med at være opfyldt, fx fordi lønmodtageren bliver medejer i
virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et
ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre
med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den
hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet
Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL §
48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det
tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen
ophører med at være opfyldt. § 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder
ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet
ophæves inden der er forløbet 6 måneder.
Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for at være omfattet
af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra
ansættelsesforholdets påbegyndelse.
*Om efterbeskatning af en forsker, der ikke opnåede
forskningsrådsgodkendelse af forskningsprojekt i det efterfølgende
ansættelsesforhold, se TfS 1997, 873.*
*Efterbeskatningsreglen er en specialregel der fraviger 3-års-reglen i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.*
D.B.5.6 Ikrafttrædelse
Om § 48 E-beskatningens indførelse og overgangsbestemmelser i den
forbindelse, se tidligere udgaver af Ligningsvejledningen.
Lov nr. 398 af 22. maj 1996 om udvidelse af forlængelsesperioden uden § 48
E-beskatning til 48 måneder har virkning for ansættelseskontrakter, der
indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden den 7. maj 1996 (jf. bek.nr.
859 af 24. september 1996).
Loven kan på visse betingelser også anvendes på ansættelsesforhold, hvor
den skattepligtige er blevet § 48 E-beskattet, men hvor der på grund af
overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske
efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.
Der gælder følgende betingelser:
- Der skal være tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter
§ 48 E, stk. 7,
- ansættelsesforholdet skal være opretholdt ved lovens ikrafttræden den 7.
maj 1996, og
- parterne i det samme løbende ansættelsesforhold skal efter dette
tidspunkt aftale, at ansættelsesforholdet skal omfattes af
periodeforlængelsen fra 24 til 48 måneder. Den samlede forlængelse af en
ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.
D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt
D.B.6.1 Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så
vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover
de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til
fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at
medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden
forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være
tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en
fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan
A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54. Af samme bestemmelse følger,
at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private
pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige
være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger,
der er omfattet af PBL § 19.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag
til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan
beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i
Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i
Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat
1988.12.790 (TfS 1988,689). Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal
der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et
fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.
Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast
ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 *og TfS
1997,816 (BF)*.
Grænsegængerreglerne
*Der henvises til afsnit D.B.8.*
Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i
den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og
som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.
Se D.B.4.3 om KSL § 9.
LL § 9 F Fradrag
Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige
efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af
indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb
på
*30.600 kr. (1997)*
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget
højst 1/12 af *30.600 kr.* for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt
foreligger.
Fradraget på *30.600 kr.* gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1,
litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.
Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag,
bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om
ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud, *jf. pkt. 16.3 i
skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.*
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i
KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C)
eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit
personfradrag ved skatteberegningen.
*Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter
LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i
forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse, jf. pkt. 16.3 i skm.
cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996. En begrænset skattepligtig lønmodtager, der
vælger beskatning efter KSL afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil
bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf.
KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F
fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.*
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke
beregnede renter af egenkapital jf. LSR. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL
§ 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den
faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.
"80 %-reglen"
*Ved indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom
her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld
samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil
en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets
udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den
skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører
ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden
for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af
rentefradraget.
Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i
prioritetsrækken.*
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal
beskattes af avance ved salg af ejendom.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt
angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.
Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset
skattepligt, KSL § 9.
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ,
kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden
indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under
kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver
tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i
hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor
flere kommuner kommer på tale, træffer TSS bestemmelse om, i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
*Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og
slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544.*
Udbytteindtægt
Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende
skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan
modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der
begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Sømænd
Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.
D.B.6.2 Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,
medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1997 er 31%, jf. TfS 1997,76.
Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL
§ 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter),
litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet
disse personer betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige
personer efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler fra og med
indkomståret 1996 en bruttoskat på 25%.
Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO
være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte
sådanne indtægter, se afsnit D.E.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som
omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.
1-2, jf. stk. 5.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.
PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og
dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede
skatter.
Se i øvrigt pkt. 11.2 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Fremførsel af underskud
Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset
skattepligtige.
Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de
gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med
fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld
skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset
skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset
skattepligtig for en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv
ansættelse som fuldt skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.
På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder,
som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset
skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af
indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om
fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).
Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt
indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet
omregnet til »helårsunderskud«, der kan bringes til fradrag i de
følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.
D.B.6.3 Formueskat
*Udgår, idet formueskatten er afskaffet fra og med indkomståret 1997.*
D.B.6.4 Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a
(lønindkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed),
litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der
ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.
Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og
litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive
indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.
D.B.7 Afsluttende ansættelse
Efter kap. 5 i bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse
skal der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død
- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre
den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1
- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en DBO.
D.B.7.1 Frist
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der
følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter
fristen også denne selvangivelse.
Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af
selvangivelsen.
D.B.7.2 Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster fra udgangen af
det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.
D.B.8 Grænsegængerreglerne
Ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 (grænsegængere) indsattes afsnit I A
i KSL. Efter afsnittet kan lønmodtagere og selvstændige hjemmehørende i
udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark,
vælge at få fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige
forhold på lige fod med fuldt skattepligtige personer, samt at blive
ligestillet ved skatteberegningen. Vedrørende de pågældende regler er udsendt
skm. cirk. nr. 78 af 24. april 1996.
D.B.8.1 Hvem er omfattet af ordningen?
Begrænset skattepligtige samt dobbeltdomicilerede, der opfylder visse
betingelser, kan vælge at blive beskattet efter KSL afsnit I A. Derved får
den skattepligtige ved indkomstopgørelsen adgang til en række fradrag for
personlige og familiemæssige udgifter, som efter de almindelige regler er
forbeholdt fuldt skattepligtige, samt få foretaget skatteberegningen som en
fuldt skattepligtig.
D.B.8.1.1 Indledning
D.B.8.1.2 Hjemmehørende i udlandet
Afsnit I A omfatter skattepligtige, der enten er begrænset skattepligtige
efter KSL § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt dobbeltdomicilerede
personer, jf. KSL § 5 A, stk. 1. Fuldt skattepligtige hjemmehørende her i
landet er ikke omfattet. I tilfælde, hvor en person i en del af året er
begrænset skattepligtig eller dobbeltdomicileret, men i den anden del af året
almindelig fuldt skattepligtig, vil reglerne dog kunne finde anvendelse i den
første del af året. Den skattepligtiges statsborgerskab er uden betydning.
D.B.8.1.3 75. pct.'s kravet opfyldt via positiv indkomst
Adgang til ordningen vil normalt forudsætte, at personen i et indkomstår
oppebærer indkomst fra personligt arbejde eller fra selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark, eller oppebærer indkomst som er sidestillet
hermed, og at den del af denne indkomst, som beskattes efter interne danske
subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter
kvalificerende indkomst), udgør mindst 75 pct. af personens samlede indkomst
(herefter globalindkomst).
Er den kvalificerende indkomst negativ vil den skattepligtige eventuelt
alligevel kunne være omfattet, jf. D.B.8.1.6.
Ved vurderingen af, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt
behandles ægtefæller separat.
De skattepligtiges danske indkomstår vil typisk være sammenfaldende med
kalenderåret og således udgøre 12 måneder. Såfremt indkomståret er mindre end
12 måneder, f.eks. fordi en lønmodtager kun arbejder her i landet i en
periode på 5 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om
den pågældende oppebærer mindst 75 pct. af sin globalindkomst her i landet,
jf. KSL § 5 A, stk. 4. Se dog D.B.8.1.5 om tilfælde, hvor den skattepligtige
dør i løbet af indkomståret.
Eksempel:
En person er bosat i Tyskland i hele år 2. Den pågældende arbejder fra 1/1
år 1 til 1/9 år 2 i Tyskland og oppebærer tysk lønindkomst svarende til
200.000 kr. Fra 1/9 år 2 til 31/12 år 2 arbejder den pågældende i Danmark for
en dansk arbejdsgiver og oppebærer dansk lønindkomst på 100.000 kr.
Det danske indkomstår er således kun 4 måneder. Ved beregningen af om 75
pct.s betingelsen er opfyldt anvendes derfor kalenderåret år 2. Dette
indebærer, at den tyske lønindkomst på 200.000 kr. indgår ved beregningen af,
om 75 pct.s betingelsen er opfyldt.
D.B.8.1.3.1 Opgørelse af den kvalificerende indkomst
D.B.8.1.3.1.1 Krav om indkomst type
Ud over indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for
tjenesteforhold) og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 5 A, stk. 1,
anses også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse samt
dagpenge ved sygdom og fødsel som indkomst fra personligt arbejde, jf. KSL §
5 A, stk. 2.
Tilsvarende anses pensioner, ventepenge o.l. som indkomst fra personligt
arbejde, forudsat at den pågældende i mindst 5 år i de seneste 10 år forud
for pensioneringen som erhvervsaktiv opfyldte betingelserne for at blive
beskattet efter afsnit I A, jf. KSL § 5 A, stk. 3. Det er ikke en betingelse,
at skatteyderen rent faktisk valgte beskatning efter afsnit I A. Ved
opgørelsen af om 5-års-reglen er opfyldt medregnes også indkomstår tidligere
end 1992 (lovens virkningstidspunkt), jf. KSL § 5 D, stk. 3. For indkomstår
før 1992 må der således foretages en vurdering af om skatteyderen ville have
opfyldt betingelserne i afsnit I A, såfremt regelsættet havde været i kraft i
de relevante 10 år inden pensioneringen. 10-års-fristen regnes fra
indkomståret umiddelbart før det indkomstår, hvor skatteyderen oppebærer de
første skattepligtige ydelser i form af pension, ventepenge el. lign.
Andre typer af dansk indkomst, herunder f.eks. indkomst fra fast ejendom
indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Såfremt indkomsten fra den faste
ejendom er at anse som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, vil den
dog indgå i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende vil indkomst fra renter,
udbytter og royalties oppebåret her i landet ikke kunne indgå i den
kvalificerende indkomst, medmindre der er tale om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, f.eks. såfremt en renteindtægt er tilknyttet et fast
driftssted beliggende her i landet.
D.B.8.1.3.1.2 Krav om skattepligt efter danske regler
Indkomsten fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed
skal være skattepligtig efter danske regler.
For så vidt angår begrænset skattepligtige følger skattepligten af KSL § 2
eller kulbrinteskatteloven, jf. afsnit D.A.2.
Dobbeltdomicilerede er skattepligtige efter KSL § 1, hvorfor skattepligten
omfatter enhver indkomst fra personligt arbejde og fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. SL § 4. I praksis vil det dog på grund af DBO'en
stort set være de samme indkomsttyper, som omfattes af KSL § 2, der indgår i
den kvalifi-cerende indkomst. Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte
DBO'er henvises til afsnit D.E.
Ikke skattepligtige ydelser, f.eks. skattefri godtgørelser efter LL § 9,
stk. 5, 7 og 8, invaliditetsydelse efter lov om social pension indgår ikke i
den kvalificerende indkomst. Tilsvarende gælder udbetalinger fra private
forsikringsordninger eller fra Lønmodtagerens Dyrtidsfond, der ikke
indkomstbeskattes, men i stedet pålægges afgift efter PBL, eller udbetales
helt skatte- og afgiftsfrit.
D.B.8.1.3.1.3 Krav om beskatning efter en DBO
Kun indkomst, som Danmark som kildeland og/eller som arbejdsstat kan
beskatte efter en eventuel indgået DBO indgår i den kvalificerende indkomst.
Danmarks DBO'er følger som regel OECD's modeloverenskomst, jf. afsnit D.D.2.
Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Indledningsvis bemærkes, at fremførselsberettigede underskud fra tidligere
indkomstår ikke indgår ved beregningen af den kvalificerende indkomst.
Den kvalificerende indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler, der finder anvendelse for begrænset skattepligtige og
dobbeltdomicilerede, herunder med fradragsbegrænsningerne i KSL § 1, stk. 2,
og KSL § 2, stk. 2. Pensionsbidrag omfattet af bortseelsesretten efter PBL §
19 indgår ikke i den kvalificerende indkomst.
For lønmodtagere fragår altså i bruttoindkomsten udgifter, der vedrører
lønindkomsten og som derfor er fradragsberettigede efter almindelige regler,
såsom fagforeningskontingent, udgifter til befordring, udgifter ved dobbelt
husførelse samt øvrige lønmodtagerudgifter (der overstiger grundbeløbet i LL
§ 9, stk. 1). Endvidere fragår arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Derimod fragår
private renteudgifter, underholdsbidrag, indbetalinger til private
pensionsordninger m.m. samt grænsegængerfradrag efter LL § 9 F ikke.
Tilsvarende principper gælder for bruttobeskattede lønmodtagere. I det
omfang en sådan lønmodtager har faktiske udgifter til fagforeningskontingent
m.m. samt arbejdsmarkedsbidrag og ATP, som, hvis den pågældende blev
beskattet af nettoindkomsten, kunne fradrages i lønindkomsten, skal sådanne
udgifter således fragå.
For pensionister, rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer m.m.
opgøres den kvalificerende indkomst efter samme principper.
Den kvalificerende indkomst for selvstændige med fast driftssted eller
fast sted i Danmark opgøres efter tilsvarende principper. Dvs. overskuddet
fra virksomheden fratrukket kontingenter vedrørende virksomheden og
henlæggelser til investeringsfonde samt pligtigt arbejdsmarkedsbidrag, der
påhviler denne. Hertil lægges nettofinansieringsudgifter (renteudgifter og
kurstab på gæld), som er fradraget ved indkomstopgørelsen.
Selv om indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år skal der
ikke foretages omregning efter PSL § 14.
Se endvidere eksemplerne nedenfor under 1.3.3., 1.3.4 og 1.3.5.
D.B.8.1.3.2 Opgørelse af globalindkomsten
I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst uanset hvorfra den
hidrører. Dvs. både indkomst oppebåret i Danmark (såvel kvalificerende
indkomst som anden indkomst, f.eks. renter, udbytter og royalties samt fast
ejendom) og indkomst oppebåret i udlandet. Også indtægter af bolig i egen
ejendom, uanset om den faste ejendom er beliggende i Danmark eller i
udlandet, indgår i globalindkomsten.
Indtægter, som efter danske regler er skattefritaget, indgår ikke i
globalindkomsten. Således vil aktieavancer, som er skattefritaget efter ABL §
4, kapitalgevinster på fast ejendom som er skattefritaget efter EBL § 8
(afståelse af egen bolig) og lignende indtægter ikke indgå i
globalindkomsten. Gaver eller arv mellem nærtstående m.m., der ikke indgår i
den skattepligtige indkomst, men pålægges gave- eller boafgift efter
boafgiftsloven, skal heller ikke indgå i globalindkomsten. Dette gælder også
gave eller arv hidrørende fra udlandet, der ville være pålagt gave- eller
boafgift efter boafgiftsloven, såfremt erhvervelsen havde hidrørt fra
Danmark. Tilsvarende gælder udbetalinger, der pålægges kapitalafgift efter
PBL, eller som hverken indkomstbeskattes eller pålægges kapitalafgift.
Udenlandske sociale bidrag, der påhviler arbejdsgiveren, indgår ikke i
globalindkomsten.
Der opgøres kun én type indkomst - den skattepligtige indkomst -
hvorfor det er uden betydning om der er tale om indkomst, som, hvis den
skulle beskattes i Danmark, havde status som aktieindkomst eller (før
indkomståret 1996) var undergivet særlig indkomstskat. Ved den nærmere
opgørelse af globalindkomsten opdeles denne i to dele - kvalificerende
indkomst og øvrig indkomst.
Den kvalificerende indkomst indgår umiddelbart således som beregnet
ovenfor under D.B.8.1.3.1.
Den øvrige indkomst udgør bruttoindtægterne med fradrag af
driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, opgjort efter danske regler.
Fagforeningskontingent, befordringsudgifter m.m. vedrørende udenlandsk
lønindkomst er ikke driftsomkostninger og fragår således ikke
bruttoindtægten. Tilsvarende vil renteudgifter og kurstab, herunder
prioritetsrenter m.m. vedrørende bolig i egen ejendom beliggende i Danmark
eller i udlandet, ikke fragå i den øvrige indkomst. Udenlandske sociale
bidrag, der påhviler lønmodtageren, samt udgifter, der ikke slet knytter sig
til en indtægt (private renteudgifter, underholdsbidrag, private
pensionsordninger m.m.), fragår ikke i globalindkomsten.
Som ved den kvalificerende indkomst skal der ikke ved den øvrige indkomst
tages hensyn til underskud fra tidligere år. Dette gælder såvel dansk som
udenlandsk indkomst.
Udgør den kvalificerende indkomst mindst 75 pct. af globalindkomsten, er
betingelsen opfyldt. Såfremt den kvalificerende indkomst er positiv og
globalindkomsten er negativ, f.eks. fordi en udenlandsk lønmodtager har
underskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, anses 75
pct.s betingelsen for opfyldt.
D.B.8.1.3.3 Eksempel - Lønmodtager
L er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver i
Sønderjylland. L er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2,
stk. 1, litra a. I 1997 oppebærer L 300.000 kr. i lønindtægt fra sin danske
arbejdsgiver. Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter DBO'ens
artikel 15, og L er socialt sikret i Danmark. L betaler 4.000 kr. årligt i
fagforeningskontingent samt har 2.000 kr. i befordringsfradrag. L oppebærer i
1997 endvidere 10.000 kr. i renteindtægter fra en post danske
statsobligationer og 15.000 kr. i udbytte fra et tysk selskab. L bor i en
ejerbolig til en værdi af 1,5 mio. kr. Da ejendommen efter sin art og
anvendelse kunne anvende procentreglerne, hvis den lå her i landet, er der
ved den skønnede lejeværdiberegning henset til, hvorledes lejeværdi beregnes
for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet.
Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1,5 mio. svarende til 30.000 kr.
Herfra trækkes standardfradrag på 3.000 kr.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Bruttoløn 300.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag 24.000 kr.
Fagforeningskontingent 4.000 kr.
Befordringsudgifter 2.000 kr.
30.000 kr. 30.000 kr.
Kvalificerende indkomst 270.000 kr.
Opgørelse af globalindkomsten
Øvrig indkomst:
Renteindtægter 10.000 kr.
Udbytter 15.000 kr.
Overskud af fast ejendom 27.000 kr.
Kvalificerende indkomst 270.000 kr.
I alt 322.000 kr.
Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 84 pct. (270.000
kr./322.000 kr.), og L opfylder således 75 pct. kravet. Det bemærkes at
eventuelle renteudgifter fra prioritetsgæld m.m. eller anden gæld vedrørende
den faste ejendom ikke fragår i den øvrige indkomst.
D.B.8.1.3.4 Eksempel - Lønmodtager
De faktiske forhold angående den kvalificerende indkomst svarer til
eksempel D.B.8.1.3.3, bortset fra, at den danske lønindkomst nu er 200.000
kr. L bor i en lejebolig. L har et bijob i Tyskland og oppebærer
bruttolønindtægter herfra svarende til 50.000 kr. Endvidere modtager L 20.000
kr. i bankrenter. L har årlige renteudgifter på 100.000 kr. hidrørende fra et
lån optaget til erhvervelse af en post aktier. A er endelig medlem af en
dansk a-kasse og betaler årligt 4.000 kr. i kontingent.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Bruttoløn 200.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag 16.000 kr.
Fagforeningskontingent 4.000 kr.
Befordringsudgifter 2.000 kr.
22.000 kr. 22.000 kr.
Kvalificerende indkomst 178.000 kr.
Opgørelse af globalindkomsten
Øvrig indkomst:
Renteindtægter 20.000 kr.
Tysk lønindkomst 50.000 kr.
Kvalificerende indkomst 178.000 kr.
I alt 248.000 kr.
Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 72 pct. (178.000
kr./248.000 kr.) af globalindkomsten, og L opfylder således ikke 75 pct.s
kravet.
A-kassekontingentet er ikke fragået i den kvalificerende lønindkomst,
ligesom renteudgifterne er globalindkomsten uvedkommende.
D.B.8.1.3.5 Eksempel - Selvstændig
S er en i Sverige bosat fysioterapeut, der driver virksomhed både i
Danmark og i Sverige. I 1997 giver selve driften af den danske klinik (fast
sted) et overskud på 475.000 kr. Summen af kapitalindtægter og
kapitaludgifter (renteindtægter og renteindtægter samt kurstab), der vedrører
klinikken, er i 1997 negativ med 25.000 kr. Overskuddet i Sverige eksklusive
renteudgifter og kurstab på den svenske klinik er 200.000 DKK. Til opstart af
den svenske klinik har S lånt et beløb svarende til 1 mio. DKK, der medfører
en årlig renteudgift på 100.000 DKK.
Den kvalificerende indkomst udgør selve driftsoverskuddet på 475.000 kr.
med tillæg af de 25.000 kr. i fratrukne finansieringsudgifter, i alt 500.000
kr.
Globalindkomsten er de 500.000 kr. plus 200.000 kr., i alt 700.000 kr. (de
100.000 kr. i renteudgifter fragår ikke). Den kvalificerende indkomst udgør
herefter ca. 71 pct. (500.000 kr./700.000 kr.) af globalindkomsten, og S
opfylder således ikke 75 pct.s kravet.
D.B.8.1.4 Særligt ved til- og fraflytning
Såfremt den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være
hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i udlandet, eller omvendt,
finder afsnit I A anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er
hjemmehørende i Danmark.
I den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i udlandet,
opgøres den kvalificerende indkomst og globalindkomsten som anført under
D.B.8.1.3.
For den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i Danmark,
medregnes til den kvalificerende indkomst indtægter fra personligt arbejde,
fra selvstændig erhvervsvirksomhed samt dermed sidestillede indkomster, jf.
KSL § 5 A, stk. 2, og stk. 3, der hidrører fra og som kan beskattes i
Danmark. Indkomst oppebåret ved arbejde m.m. i en fremmed stat, Grønland
eller Færøerne indgår således ikke i den kvalificerende indkomst. I
globalindkomsten indgår alle indtægter oppebåret af den skattepligtige. Både
den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter de almindelige
regler for fuldt skattepligtige, idet der ikke foretages omregning til
helårsindkomst efter PSL § 14.
D.B.8.1.5 Særligt ved død
I tilfælde, hvor den skattepligtige i løbet af året afgår ved døden, skal
der ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt, alene ses på
perioden fra indkomstårets start (dog eventuelt kalenderårets start, hvis
dette er et tidligere tidspunkt) til selve dødsfaldet (mellemperioden).
Perioden efter dødsfaldet er derimod uden betydning.
Kun indtægter og udgifter, der kan henføres til mellemperioden efter de
almindelige regler herom, indgår i den kvalificerende indkomst og i
globalindkomsten og opgøres nærmere som nævnt under D.B.8.1.3.
Se D.B.8.3.4 om betydningen af at blive beskattet som grænsegænger i
dødsåret.
D.B.8.1.6 75 pct. kravet opfyldt via negativ indkomst
I tilfælde, hvor både den kvalificerende og globalindkomsten er negativ,
kan 75 pct.s betingelsen også være opfyldt, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt.
Det er dog en forudsætning, at personen i det seneste år, hvor den
kvalificerende indkomst var positiv, er blevet beskattet efter afsnit I A.
Den skattepligtige kan godt i flere år have både negativ kvalificerende
indkomst og globalindkomst og være omfattet af ordningen i disse år.
Eksempel:
En person (S) bosat i udlandet driver selvstændig erhvervsvirksomhed
gennem et fast driftssted i Danmark. I år 1 giver virksomheden overskud, og S
vælger beskatning efter afsnit I A. I år 2-4 giver virksomheden underskud på
100, og da S ikke oppebærer andre indtægter i år 2-4, er både den
kvalificerende indkomst og globalindkomsten negativ. S opfylder betingelsen i
både år 2, 3 og 4.
Den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter helt
tilsvarende principper som nævnt under D.B.8.1.3.
Reglen sikrer, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en
årrække udelukkende har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ikke i
et eller flere år, hvor erhvervsvirksomheden giver et underskud, afskæres fra
at udnytte fradrag, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.
Det samlede underskud vil herefter kunne overføres til en eventuel
ægtefælle med positiv kvalificerende indkomst, som beskattes efter afsnit I
A, eller fremføres til brug for senere år, hvor den skattepligtige igen
beskattes efter afsnit I A.
D.B.8.1.7 Valg af ordning
Såfremt 75 pct.s betingelsen er opfyldt, kan skatteyderen vælge at blive
beskattet efter afsnit I A (herefter som "grænsegænger"). Anmodning
herom skal ske ved indgivelse af selvangivelse til den kommunale
skattemyndighed, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 1. pkt. Den skattepligtige kan omgøre
beslutningen, hvilket skal ske til den kommunale skattemyndighed inden
udløbet af ligningsfristen i SSL § 3, stk. 1, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 2 og 3.
pkt. Såvel beslutning om at blive beskattet som grænsegænger, som ikke at
blive det, kan omgøres inden ligningsfristen.
D.B.8.2 Fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige
udgifter
Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige
udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B. Gifte grænsegængere vil til gengæld
ikke få grænsegængerfradrag efter LL § 9 F.
D.B.8.2.1 Bolig i egen ejendom - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1
Bestemmelsen sikrer, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter
(herunder renteudgifter) fra egen bolig, i anden dansk indkomst. Såfremt
ejendommen giver overskud, f.eks. fordi ejendommen er ubehæftet, skal dette
overskud ikke beskattes i Danmark.
Såfremt den faste ejendom er beliggende i Danmark, er der efter de
alminde-lige regler adgang til fradrag for udgifter, herunder renteudgifter,
fra den faste ejendom, i f.eks. dansk lønindkomst og indkomst fra selvstændig
virksomhed. Reglerne herom, herunder den såkaldte 80 pct.s regel, jf.
D.B.6.1, ændres ikke af KSL § 5 B, nr. 1, der således alene har betydning for
grænsegængerens udenlandske bolig. Har grænsegængeren egen bolig både i
Danmark og i udlandet, vil førstnævnte skulle behandles efter de almindelige
regler og sidstnævnte behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.
Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren
selv til helårs- eller delårsbeboelse, jf. praksis for hvornår en fast
ejendom er omfattet af reglerne om lejeværdi efter LL §§ 15 A ff.
Bestemmelsen omfatter således ejendomme, der udlejes en del af året, og
ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året, men ikke ejendomme, der i hele
året benyttes til udlejning. Udgiften opgøres på "almindelig vis"
som underskud af bolig i egen ejen-dom. Dvs. indtægter minus udgifter, idet
renteudgifter, der vedrører ejendommen, skal fragå som en udgift.
Indtægterne omfatter lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter.
7.000 kr.s reglen samt 40 pct.s reglen, jf. LL § 15 O, der finder anvendelse
for ferieboliger, anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der
udlejes en del af året. Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb
ved udleje af værelser eller bolig, jf. LL § 15 P, finder anvendelse.
Lejeværdi af egen bolig fastsættes efter den eksisterende praksis for
faste ejendomme i udlandet. Udgangspunktet er herefter markedslejen, idet
lejevær-di efter procentreglerne i LL §§ 15 A ff. kun finder anvendelse for
danske ejendomme. Kunne ejendommen imidlertid efter sin art og anvendelse
benytte procentreglerne, såfremt den lå her i landet, tages der ved skønnet
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom
beliggende her i landet, jf. D.B.1.4.1.
Udgifter, herunder renteudgifter, skal "vedrøre" ejendommen.
Skatteyderen skal derfor kunne påvise, at gælden er opstået i forbindelse med
erhvervelsen af ejendommen, eller udgifter der i øvrigt vedrører ejendommen,
f.eks. ombygningsudgifter, jf. nærmere herom afsnit D.B.1.4.2. Dette vil
således være tilfældet, såfremt der er tale om renter af prioritetsgæld eller
såfremt lånet i øvrigt har dannet basis for finansieringen af ejendommen.
Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, vil der eventuelt i stedet kunne
gives fradrag efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2 (andre private renteudgifter).
Vedrører kun en del af gælden den faste ejendom, er det denne forholdsmæssige
del af renteudgifterne, der kan fradrages. Der skal tages hensyn til
standardfradrag efter LL § 15 J, såfremt der i øvrigt er adgang hertil.
Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende den faste ejendom
fradrages som udgangspunkt på forfaldstidspunktet, jf. LL § 5, stk. 1,
sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a og b. Undtagelserne fra dette princip
finder dog tilsvarende anvendelse, herunder f.eks. begrænsningen f.s.v. angår
forudforfaldne renter, jf. LL § 5, stk. 2, maksimeringen til 2,5 pct. ved
stiftelsesprovisioner o.l., jf. LL § 5, stk. 3, sammenholdt med § 8, stk. 3,
litra c, krav om betaling af renterne, jf. § 5, stk. 7-8.
F.s.v.a. gifte grænsegængere bestemmer KSL § 24 A, at kapitalindkomster
medregnes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed
over kapitalgodet, mens kapitaludgifter fratrækkes hos den ægtefælle, der
hæfter for betalingerne. Også i tilfælde, hvor grænsegængeren hæfter for
rentebetalingerne, mens ægtefællen har rådighed over ejendommen, vil
indtægterne af ejendommen skulle reducere den fradragsberettigede
(rente)udgift. Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et
kapitalindkomstbeløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Efter
praksis, jf. cirkulære nr. 135 af 4/11 1988, pkt. 20, tillades det dog - da
det så længe ægteskabet består, som følge af reglerne af beregning af
ægtefællernes skat, som hovedregel er uden betydning for ægtefællernes
samlede skat, hvorledes kapitaludgifter m.m. er fordelt mellem dem - at
ægtefællerne frit fordeler renteudgifterne mellem sig. Dette gælder dog bl.a.
ikke i separations- eller skilsmisseåret, såfremt ægtefællerne ophæver
samlivet uden separation eller skilsmisse, eller i tilfælde, hvor den ene
ægtefælle oppebærer lempelsesberettiget indkomst, f. eks. lønindkomst
omfattet af LL § 33 A. For grænsegængere vil adgangen til frit at fordele
renteudgifterne mellem sig være forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller
beskattes som grænsegængere eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt
skattepligtige. I tilfælde, hvor grænsegængeren eksempelvis har fradrag for
halvdelen af renteudgifterne, vil disse kun skulle reduceres med halvdelen af
overskuddet (lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter) i ejendommen.
Overdrages den faste ejendom fra ægtefællen til grænsegængeren, og
overtager sidstnævnte helt eller delvist gældsforpligtelserne, der vedrører
ejendommen, vil grænsegængeren i tiden efter overdragelsen få helt eller
delvist fradrag for renteudgifterne.
Lever grænsegængeren i et papirløst forhold, følges blot den almindelige
praksis om fordeling af gæld og derved også renteudgifter.
I det omfang, udgifterne overstiger indtægterne, vil nettounderskuddet som
kapitalindkomstunderskud kunne fradrages ved den danske indkomstopgørelse.
D.B.8.2.1.1 Eksempel
M er en tysk grænsegænger og gift med H. M erhvervede før ægteskabet med H
en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1. mio. kr. kontant. M havde selv
en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån
med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 pct. Efterfølgende har M
optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 pct. til brug for
køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for et månedligt
beløb svarende til 2000 kr. M har rådighed over ejendommen, ligesom
gældsforpligtelserne påhviler M.
Lejeværdien udgør i princippet markedslejen, jf. SL § 4, stk. 1, litra b,
men da ejendommen efter sin art og anvendelse kunne anvende procentreglerne,
hvis den lå her i landet, tages der ved skønnet hensyn til, hvorledes
lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet.
Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1 mio. kr. svarende til 20.000 kr. M
vælger at anvende LL § 15 P, hvorefter kun den del af lejeindtægten fra det
udlejede værelse, der overstiger 2/3 (ca. 13.000 kr.) af den årlige lejeværdi
for hele ejendommen skal indgå som indtægt, dvs. 11.000 kr.
Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes
erhvervsmæssigt, er der ikke adgang til standardfradrag eller til fradrag for
de faktiske driftsudgifter.
Udgifter på ejendommen:
Renteudgifter på ejendommen 50.000 kr.
Indtægter af ejendommen:
Lejeværdi af egen bolig 20.000 kr.
Lejeindtægt til beskatning efter LL § 15 P 11.000 kr.
I alt 31.000 kr.
Fradragsberettiget udgift: 19.000 kr.
Det bemærkes, at renterne på lånet til erhvervelse af lystbåden ikke
indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen.
Renterne vil i stedet kunne fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.
D.B.8.2.2 Andre private renteudgifter m.m. - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2
Grænsegængeren vil også kunne fradrage øvrige private renteudgifter,
stiftelsesprovisioner m.m., jf. LL § 5 sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra
a-c, der ikke vedrører bolig i egen ejendom.
Der vil eksempelvis være tale om renter m.m. af forbrugslån, studiegæld
o.l. Renter af lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.m. samt
renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke
fradragsberettigede. Ved afgrænsningen af, om en renteudgift m.m. er privat
eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i
virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Har en
skatteyder flere konti, f.eks. en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller
flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift m.m. for at
være nettoudgiften på disse konti. Har den skattepligtige andre private
udenlandske eller danske renteindtægter, skal sådanne renteindtægter også
indgå ved beregningen af nettorenteudgiften m.m.
Såfremt en grænsegænger oppebærer skattepligtige renteindtægter fra
Danmark, som efter en DBO kun delvist kan (brutto)beskattes i Danmark, f.eks.
med 10 pct. af bruttoindkomsten, vil en sådan indtægt dog ikke skulle indgå
ved opgørelsen af den fradragsberettigede nettorenteudgift.
Renteudgifter m.m. opgøres og medregnes efter de almindelige principper,
jf. ovf. D.B.8.2.1.
Det under D.B.8.2.1 anførte om ægtefæller og ugifte samlevende finder
tilsvarende anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.
Nettounderskuddet fradrages i kapitalindkomsten.
D.B.8.2.3 Pensionsindbetalinger og A-kasse bidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr.
3
Indbetalinger til private pensionsordninger og til A-kasse, der er
fradragsberettigede efter PBL § 18 og § 49, stk. 1, vil efter de almindelige
regler kunne fradrages uanset samme lovs § 54, stk. 1.
F.s.v. angår pensionsordninger er det et krav, at der er tale om en dansk
ordning, idet indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter ikke er
fradragsberettigede. I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der
er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Såvel frivillige som tvungne
indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede.
Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige
erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse el. lign., vil også få fradrag. Det
bemærkes, at det er uden betydning for adgangen til fradrag om Danmark efter
en DBO vil kunne beskatte (eventuelle) senere udbetalinger.
Pensionsindbetalinger fradrages i den personlige indkomst, jf. PSL § 3,
stk. 2, nr. 3, mens A-kassekontingent alene fradrages i den skattepligtige
indkomst.
D.B.8.2.4 Velgørende foreninger - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 4
I henhold til LL § 8 A kan gaver ydet til visse vel gørende/almennyttige
foreninger, som er godkendt af skatteministeren, i visse tilfælde fradrages i
den skattepligtige indkomst. Se nærmere afsnit A.F.5.
D.B.8.2.5 Underholdsbidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 5
Bidrag i anledning af skilsmisse til ægtefælle eller børn vil - i henhold
til almindelige regler og gældende praksis - være fradragsberettigede efter
LL § 10, stk. 1. Det er således bl.a. en betingelse, at bidraget er fastsat
af en dansk eller udenlandsk offentlig myndighed eller ved klar aftale mellem
parterne, samt at bidraget er forfaldent og betalt.
Efter LL § 10, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse ved bidrag til
ægtefælle eller børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når
ægtefællerne pga. faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til skat.
Sidstnævnte betingelse er opfyldt, såfremt ægtefællerne i skattemæssig
henseende ville være blevet ansat selvstændigt til skat efter danske regler,
hvis de havde haft status som et almindeligt fuldt skattepligtigt ægtepar.
Det afgørende er således om ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang. Bidrag skal være fastsat/godkendt af dansk eller udenlandsk offentlig
myndighed og kravet skal være forfaldent og betalt.
Endelig er bidrag til børn uden for ægteskab fradragsberettigede efter LL
§ 11, når der påhviler forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige
for barnet og barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Det er
tilstrækkeligt, at bidragsgrundlaget er en aftale mellem parterne, og kravet
skal være forfaldent og betalt.
Underholdsbidrag efter LL § 10 og § 11 sker alene i den skattepligtige
indkomst, idet overgangsreglen for 1994 og 1995 i PSL § 27 a dog også finder
anvendelse for grænsegængere. I øvrigt henvises til afsnit A.F.4.
L 118
- Det skal bemærkes, at der den 2. dec. 1997 er fremsat et lovforslag (L
118), hvor det bl.a., foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i KSL (§ 5
B, stk. 1, nr. 6), hvorefter obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat at den
pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. AMFL § 7,
stk. 4 eller 5. Det foreslås, at KSL § 5 B, stk. 1, nr. 6, får virkning fra
og med indkomståret 1997.
D.B.8.2.6 Bruttobeskattede lønmodtagergrupper - KSL § 5 B, stk. 2
Arbejdsudlejede, søfolk, og kulbrintefolk, jf. KSL § 48 B og C samt
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, beskattes efter de gældende regler med 30
pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke
for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.
Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter afsnit I A, gives der
fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1,
nr. 1-5. Efter KSL § 5 B, stk. 2, vil de pågældende endvidere i lighed med
almindelige begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl. få fradrag for
udgifter, der vedrører den danske lønindkomst. Dvs. for
fagforeningskontingent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m.
efter de almindelige regler herom.
D.B.8.3 Skatteberegning
D.B.8.3.1 Indledning
Både begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede grænsegængere vil få
skatten beregnet på samme måde som fuldt skattepligtige, jf. KSL § 5 C. KSL §
5 C har primært betydning for begrænset skattepligtige, i og med at
dobbeltdomicilerede ved skatteberegningen er ligestillet med almindelige
fuldt skattepligtige. Dobbeltdomicilerede har således altid adgang til
personfradrag og undergives aldrig nettobeskatning af hverken visse
lønindkomster eller af kapitalindkomster. I tilfælde, hvor en
dobbeltdomicileret er gift, og ægtefællen enten er begrænset skattepligtig
her til landet eller slet ikke skattepligtig til Danmark, vil bestemmelsen
dog få betydning, idet den pågældende vil kunne overføre uudnyttet
personfradrag m.m. fra ægtefællen, jf. nærmere herom D.B.8.3.3.
I og med at afsnit I A ikke omfatter almindeligt fuldt skattepligtige, som
er hjemmehørende i Danmark, har KSL § 5 C ikke betydning for disse personer.
Dette indebærer, at i alle tilfælde, hvor enten den skattepligtige selv eller
dennes ægtefælle er fuldt skattepligtig efter KSL § 1 og hjemmehørende i
Danmark efter DBO'en, vil de almindelige krav til sambeskatning i KSL § 4
finde anvendelse.
Bestemmelsen ændrer ikke ved de regler, der forudsætningsvis afgør, hvilke
indkomster der indgår ved grænsegængerens indkomstopgørelse og derved også
ved skatteberegningen. Eksempelvis vil der ved indkomstopgørelsen og
skatteberegningen for en begrænset skattepligtig grænsegænger bosat i
Tyskland ikke skulle tages hensyn til tyske udbytteindtægter eller underskud
fra erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland.
KSL § 5 C ændrer heller ikke ved det forhold, at begrænset skattepligtige
betaler kommunal skat med den gennemsnitlige samlede kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrund-et
til nærmeste hele procent, jf. kommuneskattelovens § 9, stk. 1.
Det bemærkes endelig, at der fortsat vil skulle foretages omregning til
helårsindkomst efter PSL § 14, såfremt indkomstansættelsen omfatter en
periode kortere end 1 år. At der ved bedømmelsen af om 75 pct.s betingelsen
er opfyldt i KSL § 5 A altid mindst anvendes et helt kalenderår, indebærer
således ikke at indkomstansættelsen automatisk omfatter et helt år.
D.B.8.3.2 Enlige grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1
F.s.v. angår begrænset skattepligtige grænsegængere medfører bestemmelsen,
at selvstændige og bruttobeskattede lønmodtagere får personfradrag efter PSL
§ 10.
Adgangen til bruttobeskatning for lønmodtagere bortfalder til gengæld.
Lønindtægterne vil indgå ved skatteberegningen som personlig indkomst og
der vil skulle foretages almindelig (netto)beskatning, idet der også skal
svares kommuneskat.
Tilsvarende vil beskatningen af renter, udbytter og royalties som
udgangspunkt ske efter de almindelige regler, og ikke med 25 eller 30 pct. af
bruttobeløbet, jf. KSL §§ 2, stk. 5 (renter), 65 (udbytter) og 65 C
(royalties).
Indtægterne vil indgå som henholdsvis kapitalindkomst, aktieindkomst eller
personlig indkomst. Såfremt Danmark efter en indgået DBO helt er afskåret fra
at beskatte en dansk renteindtægt, indgår denne indtægt dog slet ikke ved
indkomstopgørelsen, men vil dog reducere den fradragsberettigede
(netto)renteudgift efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil sådanne
royalty- eller udbytteindtægter ikke indgå ved indkomstopgørelsen.
Kan Danmark beskatte en rente- eller royaltyindtægt delvist, f.eks. med 10
pct. af bruttobeløbet, vil sådanne indtægter endvidere skulle opgøres
særskilt og derfor (heller) ikke indgå ved den almindelige indkomstopgørelse.
De private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, vil herefter først
skulle reducere de bruttobeskattede danske renteindtægter, hvorfor kun
"restrenteudgiften" indgår ved den almindelige indkomstopgørelse.
Eksempel:
M, der er en begrænset skattepligtig lønmodtager, er bosat i et land, med
hvilket Danmark har indgået en DBO. M har en post danske statsobligationer på
20.000 kr., hvorfra han modtager en årlige renteindtægt på 2.000 kr. M er
omfattet af KSL § 2, stk. 5. Danmark må efter den pågældende DBO opkræve
kildeskat med 5 pct. M har øvrige private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk.
1, nr. 2, på 4.000 kr. De 2.000 kr. af de 4.000 kr. vil herefter eliminere
kildeskatten på renter, mens de resterende 2.000 kr. vil indgå i den
almindelige indkomstopgørelse.
Danske udbytter, der delvist kan beskattes her i landet efter en DBO,
indgår på almindelig vis i aktieindkomsten.
Bortset fra det netop anførte om bruttobeskattede renteindtægter m.m. har
bestemmelsen som nævnt under D.B.8.3.1 ikke betydning for dobbeltdomicilerede
enlige grænsegængere.
D.B.8.3.2.1 Særligt vedrørende underskud ved negativ kvalificerende
indkomst
Som nævnt under D.B.8.1.6 kan 75 pct.s betingelsen være opfyldt, hvis både
den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ, jf. KSL § 5 A,
stk. 1, 3. pkt. Virkningen heraf er, at grænsegængerens driftsunderskud
forøges med udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.
Den del af underskuddet, der hidrører fra de private udgifter, jf. KSL § 5
B, stk. 1 (herefter fiktivt underskud), kan kun udnyttes i senere indkomstår,
hvor den skattepligtige igen beskattes som grænsegænger på grund af positiv
kvalificerende indkomst, mens der ikke er begrænsninger i adgangen til at
udnytte selve driftsunderskuddet. Fremførselsadgangen for både det fiktive
underskud og driftsunderskuddet er begrænset til 5 år fra det år, hvor
underskuddet opstår, jf. LL § 15.
Ved fremførsel af underskud anvendes som efter de almindelige regler de
ældste underskud først. Fremføres underskud fra samme indkomstår til et
senere indkomstår, hvor 75 pct.s betingelsen igen er opfyldt, og kan hele
underskuddet ikke udnyttes, anvendes en forholdsmæssig del af hvert af de to
underskud.
D.B.8.3.3 Gifte grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1 og 2
Ud over, at det i D.B.8.3.2 anførte for enlige (adgang til personfradrag,
overgang til nettobeskatning af visse indtægter m.m.) også gælder for en gift
grænsegænger, vil en gift grænsegænger ved skatteberegningen endvidere få
mulighed for at overføre uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra en
udenlandsk ægtefælle, der ikke selv er grænsegænger. Er begge ægtefæller
grænsegængere, vil der kunne overføres uudnyttede personfradrag og
bundfradrag mellem ægtefællerne, ligesom der vil kunne overføres underskud
mellem ægtefællerne.
Adgangen til overførsel af bundfradrag, personfradrag m.m. mellem
ægtefællerne forudsætter altid, at disse fysisk faktisk har samme bopæl ved
indkomstårets udgang. De almindelige samlivskrav i PSL, som finder anvendelse
for fuldt skattepligtige, herunder dobbeltdomicilerede, skal endvidere også
være opfyldt for begrænset skattepligtige grænsegængere.
Det er herefter normalt en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang. Fælles beregning af topskat m.m. forudsætter dog, at
ægtefællerne var samlevende i hele indkomståret og at dette udgjorde en
periode på mindst et år.
D.B.8.3.3.1 Uudnyttede personfradrag og bundfradrag m.m.
Ægtefællen er ikke grænsegænger
Grænsegængeren vil kunne overføre uudnyttet personfradrag fra ægtefællen i
henhold til PSL § 10.
Endvidere vil der kunne overføres ikke udnyttede bundfradrag i
mellemskattegrundlaget fra ægtefællen, jf. PSL § 6 a, stk. 3, ligesom et
negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6, stk. 4, vil kunne overføres fra
ægtefællen. Ved opgørelsen af disse overførsler i mellemskattegrundlaget vil
ægtefællens (danske eller) udenlandske underholdsbidrag i henhold til
overgangsreglen i PSL § 27 a indgå.
I indkomstårene 1994 og 1995 vil der endvidere ved beregningen af
indkomstskatten efter PSL § 8 kunne overføres uudnyttet bundfradrag fra
ægtefællen, jf. PSL § 8, stk. 3.
Efter de almindelige regler om beregning af topskat opgøres ægtefællernes
topskat af nettokapitalindkomsten fælles, idet der gives et samlet
bundfradrag på 41.600 kr. (1997). Skatten beregnes hos den af ægtefællerne,
der har den højeste personlige indkomst, og opkræves, afhængig af forholdet
mellem de to ægtefællers nettokapitalindkomst, hos enten begge ægtefæller
eller hos kun den ene af ægtefællerne. Dette system kan ikke direkte
overføres til en grænsegænger, hvis ægtefælle ikke selv er grænsegænger.
Ligestillingen sker herefter på den måde, at grænsegængeren i princippet
behandles som enlig.
Først opgøres grænsegængerens nettokapitalindkomst. Denne reduceres
herefter med ægtefællens eventuelle negative kapitalindkomst samt uudnyttet
bundfradrag på 20.800 kr. (1997). Er ægtefællens nettokapitalindkomst
positiv, overføres et eventuelt uudnyttet bundfradrag på 20.800 kr. (1997)
fra ægtefællen til grænsegængeren, der således (helt eller delvist) får
adgang til et ekstra bundfradrag. Topskatten opkræves herefter hos
grænsegængeren selv. Såfremt ægtefællen selv skal betale topskat, herunder af
nettokapitalindkomst, beregnes og opkræves denne topskat særskilt hos
ægtefællen.
Fuldt skattepligtige beskattes efter PSL § 8 A af aktieindkomst - såvel
udbytter og aktieavancer/tab - op til et grundbeløb på 34.000 kr. (1997) med
25 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, beregnes med 40
pct., idet der er adgang til at overføre såvel negativ aktieindkomst som
uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Begrænset skattepligtige beskattes
derimod kun af udbytter og ikke af aktieavancer, og (fra og med indkomståret
1996) altid med 25 pct. Overstiger udbytterne grundbeløbet vil en begrænset
skattepligtig grænsegænger skulle betale 40 pct. i aktieindkomst. Er den
begrænset skattepligtige grænsegænger hjemmehørende i en stat, med hvilken
Danmark har indgået en DBO, vil der imidlertid skulle betales et mindre
beløb, således typisk 10-15 pct., hvorfor det er ufornødent at overføre
uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen. Derimod vil eventuel negativ
aktieindkomst hos ægtefællen kunne overføres til grænsegængeren.
Ved beregningen af de personfradrag, bundfradrag m.m., der kan overføres
fra ægtefællen, tages hensyn til ægtefællens samlede danske som udenlandske
indkomster (globalindkomst), jf. KSL § 5 C, stk. 2, 1. led. PSL 13, stk. 5,
hvorefter der ved overførsel af negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6
a, stk. 4, bortses fra udenlandsk personlig indkomst, finder således ikke
anvendelse.
Dette indebærer nærmere, at der for ægtefællen skal foretages en (fiktiv)
indkomstopgørelse omfattende alle danske og udenlandske indtægter og fradrag,
som om ægtefællen havde været hjemmehørende i Danmark. Ved denne fiktive
indkomstopgørelse bortses fra tidligere års underskud.
Er ægtefællen selv begrænset skattepligtig til Danmark, vil der også blive
foretaget en almindelig faktisk indkomstopgørelse for ægtefællen. Denne
faktiske indkomstopgørelse har ikke betydning ved beregningen af uudnyttede
bundfradrag m.m., der kan overføres til grænsegængeren.
Ægtefællen er selv grænsegænger
De umiddelbart ovenfor nævnte regler finder med nedennævnte undtagelser
også anvendelse, når begge ægtefæller beskattes som grænsegængere.
Ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m. tages alene hensyn til
ægtefællernes danske indkomster, som efter en eventuel DBO beskattes her i
landet, jf. KSL § 5 C, stk. 2, 2. pkt., 2. led. Endvidere vil der kunne
overføres både fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle, og omvendt.
Se D.B.8.3.3.2 om adgangen til overførsel af underskud mellem ægtefæller.
D.B.8.3.3.2 Underskud
Der vil endvidere kunne overføres underskud mellem ægtefællerne i henhold
til PSL § 13, stk. 2 og stk. 4, samt VSL § 13. Det er dog en forudsætning, at
begge ægtefæller i det år, hvor underskuddet opstår, er grænsegængere efter
KSL § 5 A, stk. 1, 2. pkt. (positiv kvalificerende indkomst) eller KSL § 5 A,
stk. 1, 3. pkt. (negativ kvalificerende indkomst).
Kan underskuddet i underskudsåret ikke udnyttes fuldt ud af den anden
ægtefælle, kan restunderskuddet fremføres til senere indkomstår, hvor
ægtefællen med underskud igen beskattes som grænsegænger. Dog maksimalt i 5
år, jf. PSL § 13.
Det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem
ægtefællerne, indeholder alene underskud fra danske
"indkomstkomponenter" med tillæg af fradrag for personlige og
familiemæssige udgifter iht. KSL § 5 B. PSL § 13, stk. 5, har ifølge sagens
natur derfor ikke betydning ved opgørelse af underskuddet.
Det for enlige under D.B.8.3.2.1 anførte vedrørende underskud ved negativ
kvalificerende indkomst finder tilsvarende anvendelse for gifte
grænsegængere.
D.B.8.3.3.3 Begge ægtefæller omfattet af KSL § 1
Er begge ægtefæller skattepligtige efter KSL § 1, men hjemmehørende i
udlandet efter en indgået DBO, finder KSL § 5 C ikke anvendelse, jf. KSL § 5
C, stk. 2, sidste pkt. I så fald anvendes de almindelige
skatteberegningsregler for fuldt skattepligtige. Det er herefter ikke et krav
f.s.v. angår overførsel af underskud mellem ægtefæller, at begge ægtefæller
beskattes som grænsegængere. Tilsvarende gælder, hvor den ene ægtefælle efter
DBO'en er hjemmehørende i Danmark.
D.B.8.3.4 Dødsfald
Den skattepligtige vil som nævnt under D.B.8.1.5 kunne have status som
grænsegænger fra indkomstårets start til dødsdagen (mellemperioden).
Dette indebærer for det første, at der ved indkomstopgørelsen i
mellemperioden gives fradrag for de udgifter, som er nævnt i KSL § 5 B, stk.
1, og stk. 2, der kan henføres til denne periode.
Skatteberegningen for begrænset skattepligtige i mellemperioden vil for
det andet blive foretaget som om grænsegængeren var fuldt skattepligtig. Som
hovedregel vil skatten af afdødes indkomst i mellemperioden være endeligt
afgjort ved betalingen af foreløbige skatter. Såvel boet som
skattemyndighederne kan dog stille krav om, at der foretages en afsluttende
ansættelse.
D.B.8.4 Forskudsregistrering
Grænsegængeren vil ved forskudsregistreringen kunne få taget hensyn til
fradrag for personlige og familiemæssige forhold m.m. Dette gælder dog ikke
bruttobeskattede lønmodtagere, der ikke forskudsregistreres.
D.B.8.5 Kommunal ligningsmyndighed
For almindelige lønmodtagere, selvstændige m.m. foretages slutligningen
efter de almindelige regler herom i kildeskattebekendtgørelsens kap. 4.
D.B.8.6 Bruttoskatter og kildeskatter
Indeholdte bruttoskatter med 30 pct. for visse begrænset lønmodtagere
anses som forskudskatter og fragår således den endeligt beregnede skat.
Tilsvarende gælder kildeskatter på udbytter og royalties. F.s.v. angår
renter skal den begrænset skattepligtige selv indbetale skatten på 30 pct.,
hvorfor der ikke vil være indeholdt kildeskat.
Der vil også skulle betales kommuneskat af de nævnte indtægter.
D.B.8.7 Ikrafttræden og genoptagelse af skatteansættelser
Lov nr. 1095 af 20. december 1995 har virkning fra og med indkomståret
1992. For indkomstårene 1992-1994 skulle der senest 31/12 1997 ske anmod-ning
om genoptagelse. For senere indkomstår skal skatteyderen ved indgivelse af
selvangivelsen tage stilling til, om der ønskes beskatning som grænsegænger.*
Lignende dokumenter
- LIGNINGSVEJLEDNING 2003 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2007 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2006 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008