PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AH - Formueopgørelsen
Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue
Rene Mikkelsen og Elisabeth Rask Jørgensen: Formuebeskatning
Bikuben 1979: Beskatning ved familieoverdragelser kap.III og kap.X (Povl
Herler).
A.H.1 Bruttoformuen
Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12 -14 PSL § 18 og LL
§ 4 B, LL §§ 15L, 18, 18 A, B og C, 19, 20, 21 og 21 A..
SL § 12 litra a-e angiver eksemper på aktiver, der medregnes ved
formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og fastlæggelsen af, hvad
der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker ved fortolkning af
nævnte lovbestemmelse.
SL § 12 nr. 1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke medregnes ved
formueopgørelsen.
SL § 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag i den
skattepligtige formue.
SL § 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.
Efter KSL § 22, stk. 4, skal den skattepligtige formue opgøres på grundlag
af formuens værdi ved indkomstårets udløb.
I almindelighed skal formueskattepligtige aktiver, til hvilke den
skattepligtige har erhvervet en endelig ret på formueopgørelsestidspunktet,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, se eksempelvis SKAT
1988.12.783 (TfS 1988, 673).
Betingede rettigheder
Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker ikke uden
videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.
Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s., at rettigheden ophører,
når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder, skal rettigheden
medregnes i formuen, hvilket fremgår af en modsætningsslutning fra SL § 12,
nr. 2, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at suspensivt betingede
Læs alt
formuerettigheder ikke skal medtages i formueopgørelsen. Som eksempler på
suspensivt betingede formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke
forfalden livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse af en
kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen, o.lign.
Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til kapitalen
berettigede, imod at han svarer renten eller en del deraf til giveren eller
tredjemand, er kapitalejeren formueskattepligtig af kapitalen, men kan i
formuen fradrage et til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb, jf. dog
KSL § 5, stk. 2 om forældres gaver til børn under 18 år. Se A.H.4.3.
A.H.1.1 Båndlagt kapital
At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan undlade at
medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst forekommende
tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er berettiget til formuens
afkast, skal kapitalen medregnes som formue, hvadenten kapitalejeren er helt
afskåret fra at røre den båndlagte kapital i levende live, eller
båndlæggelsen blot udstrækkes til opnåelse af en vis alder, indgåelse af
ægteskab o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret sig fra at
råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at testere over
kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen, hvilket blandt andet viser
sig ved, at hans kreditorer kan søge fyldestgørelse i formuen ved
båndlæggelsens bortfald ved hans død, losr. 1937.123 og lsr. 1943.88.
A.H.1.1.1 Rentenydelseskapitaler
Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige
begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter sig, tager
en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke svare formueskat af
kapitalen, så længe betingelsen ikke er opfyldt.
Der er dog i § 12, nr. 2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den, der er
berettiget til kapitalen, er descendent af eller arveberettiget efter
rentenyderen, idet rentenyderen i sådanne tilfælde bliver formueskattepligtig
af kapitalen, selv om han aldrig nogen sinde kan blive ejer af den. Det
fremgår af motiverne til bestemmelsen i § 12, nr. 2, at den er givet for at
forhindre, at en families medlemmer unddrager sig formuebeskatningen ved
hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne nyder renten, medens
kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd. 39.293 (Skd. 1976, 118).
En persons descendenter er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn o.s.v. Det
er ikke nødvendigt for at anse rentenyderen for formueskattepligtig af den
båndlagte rentenydelseskapital, at det er de nærmeste descendenter, der er
ejer af kapitalen (eller vil blive ejer). Der kan godt mellem rentenyderen og
kapitalejeren være et mellemliggende slægtled, jf. lsr. 1942.18.
Hvis rentenyderens descendenter ikke er berettigede til kapitalen, men kun
til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke formueskattepligtig af
kapitalen. Det medfører heller ikke formueskattepligt, at der som
kapitalberettigede descendenter er indsat personer, hvis muligheder for at
erhverve kapitalen ligger meget langt ude i fremtiden, således at det er
uvist, om der overhovedet til sin tid vil eksistere descendenter, som er
berettigede til kapitalen. Der skal på formueopgørelsestidspunktet eksistere
en descendent, der opfylder betingelserne for at erhverve kapitalen, for at
rentenyderen kan anses for formueskattepligtig, lsr. 1942.18 og 1943.179.
Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til arv efter
loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller adoption, hvorimod det
ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har indsat den kapitalberettigede ved
testamente. Det er en forudsætning for rentenyderens formueskattepligt, at
der foreligger en aktuel arveret, og det er altså ikke tilstrækkeligt, at den
kapitalberettigede hører til de grupper af slægtninge, der efter loven tager
arv efter en afdød, der ikke har testeret over sin formue. Det fremgår af
lsr. 1941.82, at der kun statueres formueskattepligt for rentenyderen i det
brøkforhold, hvori den kapitalberettigede er arveberettiget efter
rentenyderen.
Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf, således
at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for ham selv, er det i
SL § 12, nr. 2, ud fra ønsket om at hindre omgåelse bestemt, at rentenyderen
i disse tilfælde skal formuebeskattes af den bortskænkede kapital. Hvis han
ikke forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en del heraf eller et
bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af en tilsvarende del af
kapitalen, jf. UfR 1936, 823 ØLD.
I de tilfælde, hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men
forbeholdt sig kapitalen, som er båndlagt til sikring af den berettigedes
rentenydelse, svarer giveren formueskat af kapitalen, men vil kunne fratrække
rentenydelsens kapitaliserede værdi.
Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få tillagt
rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af kapitalen, medmindre
kapitalen ved hans død skal tilfalde hans descendenter eller personer, der er
arveberettigede efter ham.
A.H.1.1.2 Renten tillægges kapitalen
SL § 12, nr. 2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en
kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal tillægges
kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I praksis forstås reglen
dog således, at i tilfælde, hvor en kapital er endelig tillagt en bestemt
fysisk person, må denne person svare indkomst- og formueskat, uanset at
kapitalen med renter først kan hæves på et senere tidspunkt.
A.H.1.2 Indtægtsnydelse af fast ejendom
Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke sidestilles med
rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har indtægtsnydelsen af en
ejendom, der er båndlagt til fordel for en anden, aldrig kan anses
formueskattepligtig af ejendommens værdi, selv om den kapitalberettigede er
indtægtsnyderens descendenter eller er arveberettiget efter indtægtsnyderen.
Se skd. 38.205 (Skd. 1976, 65) og losr. 1937.124.
Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af ejendommens
værdi, jf. UfR 1975, 35 H, men kan fratrække kapitalværdien af
indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere indkomstskattepligtig af afdrag
på prioritetsgælden, såfremt disse afholdes af ejendommens driftsoverskud og
dermed reducerer indtægtsnydelsen.
En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital, blev
anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom. Med amtets
tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet ved salget blev
båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved salget, lsr. 1982.32.
A.H.1.3 Interessentskabsandele
En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en
forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.
A.H.2 Skattefri formue mv.
Ifølge SL § 12, nr. 1, skal værdien af privat indbo, antikviteter,
kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger, frimærke- og møntsamlinger
ikke medregnes i formueopgørelsen.
I lsr. 1979.48 blev det statueret, at en veteranbil kun skal medtages ved
formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller anvendes i erhvervsmæssigt
øjemed.
Anvender den skattepligtige de nævnte genstande i sin næring, eller driver
han handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, skal værdien dog
medregnes som varelager.
Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks. guld-,
sølv- og platinbarrer og ensartede guldmønter, som eksempelvis
Krügerrands, i stort antal, skal værdien heraf altid medregnes ved
formueopgørelsen, selv om den skattepligtige ikke driver handel med dem eller
besidder dem i forretningsøjemed, jf. lsr. 1982.44.
Til brug for formueopgørelsen offentliggør Told- og Skattestyrelsen hvert
år handelspriserne ultimo kalenderåret på ædelmetallerne guld, sølv og
platin.
En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt
pengerepræsentativ, jf. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt til
ensartede priser og var forsynet med internationalt certifikat, der gav
garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn hertil kunne diamanterne hverken
betragtes som smykker eller som en formueskattefri privat samling, lsr.
1980.167.
Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og børneopsparingskonti
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue i
bindingsperioden, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 22 og 51.
Indestående i en kapitalopsparing eller en rateopsparing i pensionsøjemed
skal heller ikke medregnes ved formueopgørelsen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 22.
Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til A.H.1.
Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser, der er tillagt enkelte
personer for livstid eller kortere, ubestemt tid, såsom ret til en livrente,
overlevelsesrente, aftægts- eller anden underholdsydelse, medtages ikke i
formueopgørelsen. Dette gælder dog kun, hvis rettigheden er uoverdragelig.
Værdien af goodwill samt aktiverede forudbetalte omkostninger anses ikke
som formueskattepligtige aktiver.
Værdien af igangværende arbejder anses som et formueskattepligtigt aktiv.
Om værdiansættelsen, se E.B.
En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af forudbetalt
husleje, jf. lsr. 1940.92. Derimod skal depositum til dækning for eventuelle
krav mod lejeren ved dennes fraflytning medregnes ved opgørelsen af lejerens
skattepligtige formue.
Ved periodisering af forud forfaldne renter skal den del af den
forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i indkomsten for det pågældende
år, medregnes som aktiv i formueopgørelsen, jf. § LL § 5, stk. 2.
En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en
elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke anset
formueskattepligtig heraf, hvorimod han var formueskattepligtig af de i
lokalerne opsatte inventardele og driftsmidler mv., lsr. 1974.140.
A.H.3 Værdiansættelsen af formuen
Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i formueopgørelsen,
findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.
A.H.3.1 Værdipapirer
Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter
efter nedenstående regler:
A.H.3.1.1 Aktier
I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i
udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for
formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.
II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber
medregnes i formuen til en af Told- og Skattestyrelsen beregnet kurs.
Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af
formuen for indkomståret 1995 (pr. 1. jan. 1996) anvende en kurs, der er
beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for
indkomståret 1995 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31.
dec. 1995, skal anvende den kurs, der blev beregnet pr. 1. jan. 1995. Om
muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor.
For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den
beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. jan. 1984 en fælles kurs for
selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.
Ved kursberegningen pr. 1. jan. 1996 er anvendt følgende komponenter:
1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets
driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det
regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse,
samt i de to foregående år.
Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt.
fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af
evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra
selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det
herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan
beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.
2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er
vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste
skatteansættelse.
3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue
(egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af
selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved
selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.
Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på
statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af
udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for
selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden
forud for opgørelsesdagen, jf. LL § 19.
A. Den almindelige beregningsregel
Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med
6 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 26 og 3) 80 pct. af den indre
værdi.
B. Hovedaktionærselskaber
Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab
(hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt
aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige
børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes kursen som et
gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6 og 2) 80 pct. af den
indre værdi.
C. Den »modificerende« regel
I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B,
overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at
indtjeningsevnen er større end 10 pct.
Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10
pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 6 og den overskydende del med 3.
Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er
større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.
D. Ejendomsselskaber
Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C
anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre
værdi.
E. »90 pct.-selskaber«
Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne
og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi. Dette
gælder:
1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed
hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et
sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende
selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber
(holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i
bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører
fra afkastet af aktiverne.
F. Datterselskaber
Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab
(moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved
opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne
normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på
grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets
status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct.
af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes
datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort
efter en kurs, beregnet efter reglerne under pkt. B-E.
G. Nystiftede selskaber
Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant
tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første
selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse
selskaber ansættes til pari. Told-Skat Nyt 1991.22.1292 (TfS 1991, 528).
Fælles regler:
Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier
eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved
kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens
kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør
i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.
På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og
obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt
obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved
kursberegningen.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige
forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.
I den af Told- og Skattestyrelsen udarbejdede kursliste for unoterede
aktier og anparter jan. 1996 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de
i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19, som
for andre selskaber.
De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af
de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne
godtgøre, at der ved den standardiserede formuekursberegning ikke er taget
hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes
formueværdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan henvendelse om en
eventuel ændring af den beregnede formuekurs ske til den kommunale
skattemyndighed, hvor selskabet er skatteansat, jf. bkg. nr. 514 af 16. juni
1994. For selskaber der er skatteansat i København og på Frederiksberg må
henvendelse rettes til skattedirektoratet.
Kurserne i T & S's kursliste er skattekurser beregnet til brug ved
formueansættelsen, og de kan ikke uden videre - da der er tale om
standardiserede beregninger - forventes godkendt som grundlag for
overdragelser eller ved afgiftsberegninger. Om fastsættelsen af
handelsværdien for unoterede aktier i tilfælde af salg, se S.G.2.4.4.2.5
sammenholdt med S.F.1.2.3.3.
Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til en
forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg i henhold
til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og 1971.113.
En aktionær havde i en årrække ikke benyttet T & S's skattekurser ved
opgørelsen af sin formue, men havde værdiansat aktierne til en lavere kurs,
der beroede på adskillige handler i det frie marked til almindelige
investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler udgjorde dog kun en
beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.
Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved de i
øvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes værdi havde godtgjort, at der
med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i selskabet, forelå sådanne klare
og særlige omstændigheder, som kunne begrunde en lavere værdiansættelse end
de i overensstemmelse med de almindeligt anvendte principper for sådanne
ansættelser fastsatte, ØLD af 18. juni 1982 (skd. 64.52 (Skd. 1983, s. 52)).
Flere aktieklasser forskellige rettigheder
Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har
forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering
bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods
udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes
en kurs for hver aktieklasse.
Både børsnoterede og unoterede aktieklasser
Såfremt et selskab har flere aktieklasser, og en aktieklasse er noteret på
Københavns Fondsbørs, mens en anden aktieklasse ikke er noteret på børsen,
skal både de noterede og unoterede aktier som udgangspunktet medregnes til
den noterede kurs på tidspunktet for formueopgørelsen, jf. A.H.3.1.1, afsnit
I.
Kun i det omfang aktieklasserne har forskellige rettigheder af en sådan
art, at det kan betinge, at formueskattekursen for de unoterede aktier
ansættes til en anden kurs end børskursen, kan en anden kurs end børskursen
anvendes for de unoterede aktier. Der henvises til A.H.3.1.1, afsnit II. I
den forbindelse kan nævnes TfS 1994, 13, hvor Landsskatteretten fandt, at der
ikke var sådanne væsentlige forskelle på aktieklasserne, som kunne betinge,
at formueskattekursen for de ikke børsnoterede A-aktier blev ansat lavere end
kursen for de børsnoterede B-aktier.
Nedslag for hovedaktionæraktier
I medfør af PSL § 19 a nedsættes hovedaktionærers formueskat beregnet
efter de gældende regler incl. skatteloftsnedslag med 60 procent af den del,
der kan henføres til hovedaktionæraktier. Reglen gælder ikke for udenlandske
aktier.
A.H.3.1.2 Konvertible obligationer
Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er
børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer medregnes i
formuen til den noterede kurs.
For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede aktier
skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og aktier. Denne fælles
gennemsnitlige kurs fremkommer ved at udfinde det procentvise forhold mellem
på den ene side de eksisterende aktiers nominelle beløb med tillæg af det
aktiebeløb, der kan tegnes ved konvertering af obligationerne, og på den
anden side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen, jf.
A.H.3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af de
konvertible obligationer.
Eksempel
Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på
100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer. Skattekursen uden
hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne er indbetalt til kurs 100 og
har konverteringsret til aktier med samme pålydende som obligationerne.
Kursberegning:
Aktier 200.000 kr. Á kurs 300 = 600.000 kr.
Obligationer 100.000 kr. Á kurs 100 = 100.000 kr.
----------- -----------
300.000 kr. 700.000 kr.
hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på 233
1/3, afrundet til 230.
A.H.3.1.3 Investeringsbeviser mv.
Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen medregnes
til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet.
Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal medregne deres
indestående med indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.
A.H.3.1.4 Offentlige obligationer
Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat ved
notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns fondsbørs. Er en
obligation ikke noteret - dagligt eller ekstraordinært - skal den medregnes
til pålydende, medmindre det skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.
Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug for
formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på formueopgørelsestidspunktet
gældende indeksfaktor for kreditor (restgæld/obligationer), som findes i
Fondsbørsens kursliste. Pr. 31. dec. 1995 180,971 var faktoren.*
A.H.3.1.5 Private pantebreve
Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien. Denne
fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets sikkerhedsmæssige placering
i prioritetsordenen for en fast ejendom, dels de vilkår for låneforholdet,
der er fastsat i pantebrevet. Der tages herved hensyn til forrentning,
afdrags- og opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder særlige
klausuler som f.eks. rykningsklausuler.
Mellem nært pårørende
Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks. mellem
forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis beror ansættelsen
på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde af pantebrevets vilkår og de
forhold, hvorunder udstedelsen er sket.
I U 1978.37H har Højesteret antaget, at kursen for et pantebrev, der efter
sit indhold var omsætteligt, men på grund af sit indhold ikke var bestemt til
at blive omsat, fastsættes med udgangspunkt i de almindelige retningslinier
samt med hensyntagen til de afvigelser i kursen, pantebrevsvilkårene
tilsiger. Der skal med andre ord ses bort fra, at pantebrevet er oprettet
mellem nært pårørende.
A.H.3.1.6 Gældsbreve o.lign.
Ved HD af 30. april 1984 (skd. 70.568 (TfS 1984, 246)), der drejede sig om
kursansættelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år
uden sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for goodwill i forbindelse med
et revisionsfirmas optagelse af en ny kompagnon, blev der taget stilling til,
hvorledes kursværdien af gældsbrevet skulle ansættes.
Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en uafhængig
tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og opgørelsen af den
særlige indkomst for indkomståret 1974 selvangivet gældsbrevet til kurs 40.
Landsskatteretten fastsatte kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn
til gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at
tilsidesætte.
Nødlidende fordringer
Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors konkurs,
eller som forgæves er søgt inddrevet ved en udlægsforretning, medregnes ikke
ved formueopgørelsen.
Gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer mv.
Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i
gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen af
medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på
medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får
udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved
udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.
A.H.3.1.7 Andre værdipapirer
Andre værdipapirer - end de foran omtalte - ansættes efter hovedreglen i
statsskattelovens § 14, nr. 2. De skal derfor ansættes til pari, medmindre
deres værdi skønnes at være højere eller lavere.
A.H.3.2 Driftsmidler og skibe
Ifølge LL § 18A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til saldoværdien ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med
et nedslag på 40 pct. af saldoværdien.
Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til fradrag i
anskaffelsesåret (jf. AL § 3), medregnes ikke i formuen.
De i den ophævede AL § 6A omhandlede »dyre« biler, som er
anskaffet før den 17. maj 1983 og således fortsat skal afskrives på særskilt
konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer og
med fradrag af foretagne afskrivninger. Her gives ikke formuenedslag.
En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan ikke
fradrages ved formueopgørelsen.
Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes til
anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger. I de følgende
indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den uafskrevne del af
anskaffelsessummen efter fradrag af de beregnede afskrivninger (medmindre den
skattepligtige har benyttet sig af adgangen til restafskrivning, hvorved
saldoen bortfalder.), skd. 68.17 (TfS 1984, 192).
Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med saldoværdien.
Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen,
lsr. 1963.135. Er der sket forudbetalinger på skibsbygningskontrakter mv.,
skal forudbetalingerne medregnes i formuen.
Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer, omfattet
af varelagerloven - medregnes med deres værdi i handel og vandel. Udelukkende
privat benyttede biler, motorcykler og lign. medtages i formueopgørelsen med
anskaffelsessummen reduceret med 15 pct. afskrivning på anskaffelsessummen
pr. år. Et lystfartøj skal som udgangspunkt optages til handelsværdien. Hvis
denne værdi ikke kendes kan lystfartøjet optages til 75 pct. af
forsikringssummen, jf. lsr. 1981.158.
A.H.3.3 Varelagre
Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af
dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende
(fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jf. E.B. Har skatteyderen
foretaget nedskrivninger på varelageret, er det varelagerets nedskrevne
værdi, der skal anvendes i formueopgørelsen.
A.H.3.4 Besætninger
Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger
på grundlag af: 1) normalhandelsværdien eller 2) handelsværdien, dog ikke et
beløb mindre end normalhandelsværdien. I det således opgjorte beløb kan der
med virkning for formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33-1/3
pct.
Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke medtages
i formueopgørelsen.
A.H.3.5 Fast ejendom
A.H.3.5.1 SL § 14
Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal fast ejendom som
hovedregel medregnes med den senest ansatte eller regulerede
kontantejendomsværdi inden indkomstårets udløb med fradrag af byrder, hvortil
intet hensyn er taget ved vurderingen.
De anførte regler anvendes, selv om ejendommen i regnskabet står opført
til et højere beløb, f.eks. anskaffelsessummen, eller til et lavere beløb,
f.eks. saldoværdien efter afskrivning. *Se TfS 1995, 169 om bygninger under
opførelse.*
A.H.3.5.2 LL § 18B og § 18 C - Nedslag for erhvervsejendomme
For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed,
gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for
formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af
den ved indkomstårets udgang ansatte kontantejendomsværdi. *Ejendomme under
opførelse, der ikke anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, berettiger ikke
til nedslag i formuen, jf. TfS 1995, 169.*
Udlejning til beboelse giver ikke ret til nedslag. Bestemmelsen i
ligningslovens § 18 B, stk. 2, om nedslag i formuen for ejendomme, der
anvendes erhvervsmæssigt, kunne ikke anvendes for 6 udlejningssommerhuse,
idet disse blev anset for omfattet af bestemmelsens undtagelse for så vidt
angår ejendomme, der udlejes til beboelse, SKAT 1990.4.289 (TfS 1990, 180).
Udlejning af en funktionærbolig giver dog ret til nedslag, forudsat
udlejningen sker i tilknytning til det erhverv, som drives fra ejendommen.
Nedslag kan foretages på ubebyggede grunde, som udlejes erhvervsmæssigt.
*Ifølge Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 1995, 237 er ejerens
anvendelse af grundene afgørende for, om der gives nedslag ved
formueopgørelsen.*
For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til
andet formål, gives der et nedslag beregnet som 40 pct. af den ansatte
kontantejendomsværdi, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af
ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.
I den øvrige del af ejendomsværdien skal der derimod ikke ske nedslag.
For disse blandede ejendomme må der således foretages en fordeling af
ejendomsværdien.
Ved fordelingen kan der tages udgangspunkt i de vurderingsfordelinger, som
vurderingsmyndighederne har foretaget for disse ejendomme, medmindre
ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed i et andet omfang
end forudsat ved vurderingsfordelingen.
For de øvrige ejendomme, som både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed
og til andet formål, må der af hensyn til beregningen af nedslagsbeløbet ske
en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien.
Anvendes en erhvervsejendom kun i uvæsentligt omfang til
ikke-erhvervsmæssige formål, skal der dog ske nedslag i hele ejendomsværdien,
idet der i så fald bortses fra den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. På
tilsvarende måde bortses der fra en uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse af
en ejendom, som i øvrigt anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Den
erhvervsmæssige anvendelse af en ejendom må i almindelighed anses for
uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom.
Tilsvarende gælder den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af en erhvervsejendom.
TOLD SKAT Nyt 1991.22.1294.
Ifølge LL § 18 C gælder følgende:
Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som
omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18 B med et nedslag i
ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på 40 pct. af den af
vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede
ejendomsværdi.
Bestemmelsen i § 18 C skal ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte § 18 B.
Er såvel de i § 18 B som de i § 18 C opstillede betingelser for nedslag
opfyldt, kan der for den del af ejendomsværdien, som kan henføres til skov,
således ske et nedslag på tilsammen 80 pct. ved formueopgørelsen.
§ 18 C er ikke som § 18 B begrænset til kun at have virkning for
formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelsen
vil derfor kunne få betydning ved værdiansættelsen af aktier og anparter i
ikke-børsnoterede selskaber, der ejer skove af den omhandlede størrelse.
Gæld
Om kursansættelse af gælden, se A.H.4.2.
A.H.3.5.3 Fradrag af byrder
A.H.3.5.3.1 Landbrug, gartneri mv.
Anvendes ejendommen til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, reduceres ejendomsværdien med et evt. differencebeløb, som for
ejendomme i landzone er fastsat i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6.
A.H.3.5.3.2 Hjemfaldspligt, nedrivningsdeklaration
Ejere af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen kan foretage et fradrag
i formuen beregnet efter de i E.C anførte regler.
Dette gælder også, selvom ejeren ikke kan foretage afskrivning over
indkomsten, som følge af at tabet ved hjemfaldet ikke kan fikseres. Hvis det
blot må antages, at der vil fremkomme et tab ved hjemfaldet i forhold til
ejendomsværdien, tillades den diskonterede værdi af dette tab fratrukket ved
formueopgørelsen, jf. lsr. 1973.177. Såvel formuenedslaget i henhold til LL §
18 B som formuefradraget som følge af en hjemfaldsforpligtelse skal beregnes
på grundlag af den ansatte kontantejendomsværdi, dog således at
hjemfaldsbyrden ikke kan overstige den værdi, hvortil ejendommen skal
medregnes ved formueopgørelsen.
Endvidere kan der ved formueopgørelsen gives nedslag på grund af
nedrivningspligt, hvis der ikke er taget hensyn til sådan deklaration ved
vurderingen, lsr. 1953.120 og 121.
A.H.3.5.4 Særregler - Ejerlejligheder
For ejerlejligheder skal der ved formueopgørelsen medregnes eller
fradrages værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der
tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening
(LL § 15 L).
En- og tofamilieshuse
For ejendomme, der ikke er vurderet, medregnes ejendommens kontantværdi på
formueopgørelsestidspunktet.
A.H.3.5.5 Køberet
Hvor en lejer har erhvervet en uopsigelig køberet forbundet med en
købepligt og hvor overdragelsessummen er endelig fastsat i aftalen, kan
ejeren medregne ejendommen med et beløb svarende til den aftalte købesum.
Derimod kan nedslag ikke foretages, når der alene foreligger en forkøbsret.
A.H.3.5.6 Frasalg
Hvis en ejendoms areal formindskes ved frasalg, uden at der sker ny
vurdering, er ejeren ikke længere bundet ved den pågældende ejendomsværdi,
jf. losr. 1927.133, hvor den pågældende blev anset berettiget til ved
formueopgørelsen at fradrage et forholdsmæssigt beløb for de solgte
parceller, idet salgssummerne for disse var indgået i hans formue.
A.H.3.5.7 Nedrivning af bygninger
Hvor den seneste vurdering omfatter både grund og bygninger, men hvor
bygningerne er nedrevet inden formueopgørelsestidspunktet, skal
ejendomsvurderingen alligevel lægges til grund.
A.H.3.5.8 Skadestilfælde
Om indtruffen skade og heraf følgende krav på erstatning gælder ifølge LL
§ 20: » Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i
formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for
skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter
mv. af den i SL § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat
nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens
almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af
den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om
skaden ikke var indtruffet«.
A.H.3.5.9 Ændringer af vurderinger i forbindelse med klager mv.
Ændres en vurdering af vurderingsmyndigheden efter klage eller som led i
revision inden 1 år efter vurderingens foretagelse eller ændres en vurdering
af Landsskatteretten, får afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da
den oprindelige vurdering tidligst kunne få skattemæssig virkning. En
nedsættelse har normalt ikke virkning for en tidligere ejer.
Tilsvarende gælder for senere ændringer af vurderinger, foretaget ved
revision af vurderingsrådet, skyldrådet eller Ligningsrådet, idet dog
ændringer, der har medført forhøjelse af vurderingerne normalt kun har
fremtidig virkning, jf. i øvrigt T&S-cirk.1990.42.
A.H.4 Fradrag i bruttoformuen
A.H.4.1 Gæld
Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan
fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retslig forpligtelse.
Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved betaling af penge, kan
dog ikke fradrages. Årsagen til gælden er uden betydning for retten til
fradrag ligesom det som hovedregel er uden betydning, om gælden er forfalden
eller ikke. Det er en forudsætning, at der foreligger en retskraftig
gældsforpligtelse, således at en forældet gæld ikke kan fradrages.
Skatter og afgifter
I lsr. 1983.112 har Landsskatteretten anerkendt, at restskat, der er
pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en aktuel gæld,
der i henhold til SL § 13 litra a, kan fradrages ved formueopgørelsen, uanset
at den ikke er forfalden på formueopgørelsestidspunktet, jf. SKAT 1987.8.602
(TfS 1987, 402).
Herefter kan den restskat, der er angivet på årsopgørelsen og som endnu
ikke er betalt på statustidspunktet, fradrages ved formueopgørelsen for det
indkomstår, hvori årsopgørelsen er modtaget. Dette gælder også, selv om
beløbet ikke opkræves særskilt, men indregnes i forskudsskatten for det
efterfølgende år.
Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand med
betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af klagebehandling.
Landsskatteretten har statueret, at restskat kan fradrages ved
formueopgørelsen for det indkomstår, hvori kendelsen er afsagt, idet
restskatten på dette tidspunkt kan opgøres med tilstrækkelig klarhed, SKAT
1989.12.949 (TfS 1989, 674). I forbindelse med en frivillig solvent
likvidation kunne den særlige indkomst opgøres i 1984. Den på grundlag heraf
beregnede særlige indkomstskat blev ikke anset for fradragsberettiget ved
formueopgørelsen for 1984, jf. SL § 13, idet særlig indkomstskat var en skat
og ikke en afgift, Told-Skat Nyt 1991.664.
Frivillig indbetaling af foreløbig skat i dec. 1985 - muliggjort ved
optagelse af lån - kunne principielt fradrages i formuen pr. 31. dec. 1985,
men da anmodning om tilbagebetaling af for meget indbetalt foreløbig skat var
fremsat inden udgangen af dec. 1985, skulle tilgodehavendet på det i jan.
1986 udbetalte beløb optages som aktiv pr. 31. dec. 1985, SKAT 1988.9.552
(TfS 1988, 487).
Der er fortsat ikke fradragsret for indkomstårets beregnede restskat, jf.
lsr. 1981.159.
Når der i medfør af KSL § 89 A gives pensionister henstand med den del af
formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de skyldige beløb fratrækkes
ved formueopgørelsen.
*Skyldigt arbejdsmarkedsbidrag, der fremgår af en bidragsopgørelse, kan
fradragges ved formueopgørelsen. Tilsvarende gælder for ikke betalte -men
forfaldne - forskudsrater af arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgivere kan i deres
formueopgørelse fradrage indeholdte men endnu ikke afregnede
arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere.*
Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet
tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele det
opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.
Selv om en gaveanmeldelse først indsendes i jan. i det efter gaveydelsen
følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift for kontante gaver
fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret, da gaveafgiften allerede på
dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.
En pålignet frigørelsesafgift anses for fradragsberettiget, uanset der er
givet henstand med betalingen, lsr. 1984.50 (TfS 1984, 72).
I øvrigt
Der kan ikke foretages fradrag i formuen for skyldige indbetalinger på
indekskontrakter, lsr. 1973.124.
Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i
tiden efter 30. nov. 1939, kan kun bringes til fradrag i den skattepligtige
formue for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens
tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse på
forsikringer, for hvis vedkommende den aftalte præmiebetalingsperiode
strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt
forøget ved ekstraordinære præmieindskud, jf. LL § 18, stk. 1 og 3.
Forudbetalt løn og pension
Forudbetalt løn og pension skal medtages ved opgørelsen af den
skattepligtige formue, selv om beløbet kan kræves tilbagebetalt, f.eks. hvis
modtageren afgår ved døden før den periode, betalingen vedrører, er begyndt.
Forudbetalingen medregnes med det beløb, der er i behold efter blandt andet
træk af A-skat på formueopgørelsestidspunktet. Samtidig kan den
skattepligtige ved formueopgørelsen optage et passiv, der svarer til
forudbetalingen med fradrag af A-skat, ATP og andre beløb, der er indeholdt i
forbindelse med udbetalingen. Der kan blandt andet henvises til afgørelsen i
skd. 50.178 (Skd. 1979, 61) om forudbetalt folkepension.
Beslaglæggelse
Beløb, der af en byret var beslaglagt til sikkerhed for
skatteefterbetaling, kunne ikke fradrages i den skattepligtige formue, idet
forpligtelsen til at udrede et bestemt efterbetalingsbeløb først var endeligt
fastsat ved en landsretsdom ca. 3 år efter beslaglæggelsen, t&s nyt
1991.4.210 (TfS 1991, 90).
Mellem nært pårørende
Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men der
foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget begrænses, når
gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end sædvanligt, navnlig når der er
tale om gavegæld.
I UfR 1962, 854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på 100.000
kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet med 3 1/2 pct.
p.a., var uopsigelige fra kreditors side i debitors levetid, men kunne når
som helst indfries af debitor. I dommen anføres, at SL § 13 må antages at
have sædvanlige gældsforhold for øje, hvorfor den ikke udelukker, at
skattemyndighederne i særlige tilfælde, hvor gældsforholdet afviger
væsentligt fra det sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn over
den med gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt på, at der var
tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes skønsmæssige
ansættelse af fradragsbeløbet til 70% af gældens nominelle beløb.
En skatteyder, der til hvert af sine tre børn havde udstedt pantebreve i
sin faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr., kunne ved formueopgørelsen
ikke fratrække et større beløb end svarende til gældsforpligtelsernes reelle
byrde, hvilket ansås at være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var
rente- og afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges
indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved døden, lsr.
1981.49.
I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de foreliggende
gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde i levende live. Se
endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor beløb, der alene figurerede som
henholdsvis passiv- og aktivposter i klagerens og hans børns
formueopgørelser, ikke blev anset som egentlige gældsforpligtelser.
I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens børn,
idet Landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende dokumenteret, at
der forelå en gældsforpligtelse.
Ifølge en vedtagelse i Ligningsrådet kræves der udstedt et arveforskuds-
eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld til børnene skal kunne
fratrækkes ved forældrenes formueopgørelse.
Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser gælder, at
fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel gældsbyrde, hvortil
kræves enten at gælden afdrages eller forfalder på anfordring eller på et
forud fastsat tidspunkt, der indeholder en reel forfaldsmulighed før debitors
død, eller at der løbende betales renter af gælden, jf. bl.a. VLD af 23. jan.
1986 (SKAT 1986.2.126 (TfS 1986, 86)).
Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end den
normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag med et
reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.
Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der ikke
løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved formueopgørelsen.
A.H.4.2 Kursansættelse af gælden
Ifølge LL § 21A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i
visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel
skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning af ejendomsvurderingerne til
kontantværdi.
Gælden skal som udgangspunkt fradrages med sit pålydende.
Ifølge LL § 21A, stk. 2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den
fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en
kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal
gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder
for kursansættelse af den modsvarende fordring.
Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags- og
opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren
afviger fra gældens pålydende.
Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets
tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for
debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse
af gæld. En undtagelse herfra kan dog gælde i tilfælde, hvor det må anses for
godtgjort, at låntager er helt ude af stand til at betale gælden.
Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs,
som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring. Det er således
forudsat i forarbejderne til LL § 21A, at kursansættelse af gæld normalt må
ske på grundlag af den kurs, som en fordringshaver ifølge en tilsvarende
fordring vil sælge til, d.v.s. sælgerkursen, medens kursansættelse af
fordringer sker på grundlag af den kurs, som det må antages, at en køber vil
betale, d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers kursansættelse af gælden
påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan påhvile sælger at betale
eventuelle stempelafgifter mv. ved overdragelse af fordringen til køber.
Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at søge
kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af den
tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde, hvor det må
antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til
forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en
høj kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.
Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den
skattepligtigeformue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene på
tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter
forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme
tidspunkt.
A.H.4.2.1 Hovedregel
Pålydende værdi
Hovedreglen er, at gæld skal trækkes fra med det beløb, den lyder på.
Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der flere lån
hos samme långiver, og er lånene optaget i samme anledning, skal lånenes
restgæld lægges sammen ved afgørelsen af, om lånet er over eller under 25.000
kr. Dette gælder også, hvor der i forbindelse med en ejendoms opdeling i
ejerlejligheder sker opdeling af lånene i hovedejendommen på de respektive
ejerlejligheder.
Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi:
-Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være lån til køb
af bil, køb af radio og fjernsyn mv. og kontokøb.
- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4 år.
- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende rente,
som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.
- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen (indekslån).
-Gæld i fast ejendom der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte.
Sådanne vilkår findes bl.a. ved:
-lån ydet efter lov om refinansiering af realkreditlån mv. i
landbrugsejendomme,
- lån til yngre landmænd,
- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye landbrug, køb
af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt
- henstandslån til landmænd og gartnere.
- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med fremmed
valuta.
For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i fast
ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved ejerskifte, kan
således optages til pari.
A.H.4.2.2 Gæld der skal kursansættes
Gæld til realkreditinstitutter
Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om
kontantværdien af lånene.
Såfremt reglerne under pkt. 4.2.1 fører til en højere kurs, kan denne kurs
anvendes i stedet.
Anden gæld der skal kursansættes
Kursfastsættelsen indkomståret 1995 kan ske ved benyttelse af følgende
(ændrede) tabel:
----------------------------------------------------------------------------
Rentetid p.a. Restløbetid år
----------------------------------------------------------------------------
Fra 4 til Fra 7 til Fra 10 til Fra 15 til 20 år og
under 7 under 10 under 15 under 20 derover
år år år år
----------------------------------------------------------------------------
Under 6% 80- 90 75- 85 65- 80 60- 75 55- 70
Fra 6 til under 8% 85- 95 80- 90 75- 85 70- 85 65- 80
Fra 8 til under 10% 90- 95 90- 95 85- 95 85- 95 80- 90
Fra 10 til under 12% 95-100 95-105 95-105 95-105 95-105
Fra 12 til under 14% 105-110 105-110 105-115 110-120 110-120
Fra 14 til under 16% 105-115 110-120 115-125 120-130 120-135
Fra 16 til under 18% 110-120 120-130 125-140 130-145 135-150
Fra 18 til under 20% 115-125 125-135 135-150 145-160 150-165
20% og derover 120-135 130-145 145-160 155-175 160-180
----------------------------------------------------------------------------
Eksempel
Gældens kursværdi findes ved at gange den pålydende restgæld med en kurs
inden for det interval, der er angivet i tabellen, og derefter dividere med
100. Et sælgerpantebrev med en restgæld på 70.000 kr., der forfalder til
endelig indfrielse efter 10 - 15, og som forrentes med 9 pct. p.a., kan
ifølge tabellen ansættes til en kurs mellem 85-95. Kursen f.x. sat til 90
gange den pålydende restgæld bliver 6.300.000, hvilket divideret med 100
giver en kursværdi på 63.000 kr.
For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på forhånd
fastlagte tidspunkter, beregnes kontantværdien efter rente- og
afdragsforholdene på statustidspunktet.
For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån med en fast
lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse
af et obligationslån, foretages kursansættelsen i den første 10-års periode
ved benyttelse af tabellen ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er
tale om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlige
lave rente.
K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån af denne
art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.
Gæld, som kan indfries ved betaling af gældens pålydende beløb (til kurs
100), kan ikke fratrækkes med et større beløb end det, gælden lyder på.
A.H.4.3 Kapitalværdien af løbende ydelser mv.
Kapitalværdien af underholdsbidrag og andre løbende ydelser kan i medfør
af bestemmelsen i LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 10, 11 og 12.
Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved
formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen
multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.
For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages
efter reglerne i Skatteministeriets bek. nr. 939 af 8. dec. 1993, dog således
at fradraget ikke kan blive større, end det ville blive ved kapitalisering
efter livrenteberegning » på kortest liv«.
Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«
foretages ved hjælp af de i nævnte bek. offentliggjorte tabeller for enkelt
liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende eksempel:
Tabel I
Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor 10.48
Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor 11.79
-----
Tilsammen 22.27
Tabel II
Mandens alder 50.
Kapitaliseringsfaktor 12.22
Kvindens alder 40.
Kapitaliseringsfaktoren for
kortest liv er lig forskellen 10.05
-----
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008