DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget
D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person
Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§
4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i
udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,
se herom afsnit D.C og D.E.
D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst og formue
Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige
indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at opgøre den
udenlandske nettoindtægt.
* For så vidt angår udenlandske rente, udbytte og royaltyindtægter, der
ikke hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, betyder dette, at den pågældende
indtægt ved lempelsesberegningen kun skal reduceres med de direkte
hjemtagelsesomkostninger. *
Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske
skatter kan ikke fratrækkes.
En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske krigspensionslove
fået tillagt en løbende månedlig ydelse som følge af en under den 2.
verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne kunne ikke sidestilles med de i LL §
7, litra h, omhandlende skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1.
okt. 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i
henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.
* Hvis en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende
her, oppebærer lempelsesberettiget udenlandsk løndinkomst, skal denne
indkomst ved lempelsesberegningen reduceres med de fradrag, der knytter sig
til den udenlandske lønindkomst. Dette vil f.eks. gælde udgifter til kost og
logi samt standardfradrag, se nærmere herom under afsnit D.B.2.
Læs alt
Lempelsesberegningen påvirkes af fradragsbegrænsningen i LL 9, stk. 1, se
herom under afsnit D.C.3. Akassebidrag anses ikke for at have en sådan
tilknytning til indkomsterhvervelsen, at disse skal fragå ved
lempelsesberegningen, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.10.300 (LSR).
Fagforeningskontingenter anses derimod som udgangspunkt for at have en sådan
tilknytning til indkomsterhvervelsen, at kontingenterne skal reducere den
lempelsesberettigede lønindkomst. Hvis der kun er oppebåret udenlandsk
lønindkomst i en del af indkomståret, skal den lempelsesberettigede indkomst
maksimalt reduceres med den forholdsmæssige del af kontingentet, der kan
henføres til udlandsopholdet.
Hvis det efter en konkret vurdering må antages, at medlemsskab af en dansk
fagforening er uden forbindelse med arbejdet i udlandet, skal
fagforeningsbidraget ikke fragå ved lempelsesberegningen, jf. LSR 1984.159.
Den lempelsesberettigede udenlandske lønindkomst skal endvidere ikke
reduceres med fradrag for indskud på etableringskonto. *
Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til den
indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis hovedindkomsten
derfor er her i landet, må fradraget alene foretages i udlandsindkomsten.
Dette får altid betydning i exemptionsoverenskomster med
progressionsforbehold og får ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor
nedslaget kun skal indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske
skat, som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.
For så vidt angår "pension" gælder, at folkepension ikke i
overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en social ydelse.
Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske ligningsregler - er
negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og uanset om der
foreligger en overenskomst med det pågældende land.
Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende
skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en "au-pair"-piges
indtægt har været så lav, at den vel er "beskattet", men grundet
bundfradrag ikke har medført påligning af skat, kan indtægten kun medtages
som skattepligtig "progressionsindtægt".
Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer
indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har
Skattedepartementet i en konkret sag, hvor Sverige havde beskatningsretten,
udtalt, at med hensyn til den del af indtægter, der skulle henføres til
Sverige, kunne der som fordelingsfaktor, i mangel af tilstrækkelige
oplysninger, anvende antallet af arbejdsdage i Sverige i forhold til det
samlede antal arbejdsdage. Dersom en repræsentant for et dansk firma alene
arbejder i Sverige, men dog f.eks. en gang om måneden aflægger rapport for
sin danske arbejdsgiver her, må Sverige antages at have den fulde
beskatningsret for så vidt angår vederlaget som repræsentant.
Fastsættelsen af den indkomst, der kan beskattes her i landet for en
udenlandsk langturschauffør, kan ansættes på grundlag af antal kørte
kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal
arbejdstimer her i landet i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter
et skøn, Skat 1988.12.790.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man i
mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks.
bruttoindtægterne.
Pensioner
* Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske
pensions/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:
Ordninger oprettet før den 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer eller
opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet den 18. feb. 1992 eller
senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og
som er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var
skattepligtig på indbetalingstidspunktet, jf. PL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk.
6 og 7.
Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger beskattes som
skattepligtig personlig indkomst, uanset betalingen kun sker over en
begrænset periode, jf. PL § 50, stk. 3.
Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder konvertering af løbende
ydelser til engangsydelser, beskattes ikke, ligesom evt. bonus og
rentetilvækst ikke beskattes så længe forsikringsbegivenheden ikke er
indtruffet, jf. PL § 50, stk. 4.
Ændres en bestående ordning eller oprettes en ny ordning den 18. feb. 1992
eller senere uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle
udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede
udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast medregnes i
forsikringstagerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Afkastet
beregnes som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden
side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af
indbetalinger i årets løb.
Forsikringens kapitalværdi medregnes i den formueskattepligtige værdi.
Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings og pensionsordninger, der
ikke er omfattet af PL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri
efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og
enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.
Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke
fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke
er omfattet af PL. Reglerne er dog fraveget ved
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien og Schweiz.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.
Artister og musikere
Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må man
være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og
driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksempelvis hoteludgifter
fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende vekselkurs.
Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb
er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner
omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men
spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges for T&S.
Søfolk
Udenlandsk sømandsindtægt, herunder sømandsindtægt på norske, svenske og
finske skibe giver ret til fradrag efter reglerne om særlige fradrag til
sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk
skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.
Trainees
Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,
og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest
nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra
sådant vederlag.
D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende
valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når
købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være
væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen,
men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges T&S.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),
eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,
skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit
D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.
I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som
var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger
gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i
sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets
udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.
D.B.1.3 Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på
gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært
beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet
disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
D.B.1.4 Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er det
sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast
ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende
(kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved
skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter
overenskomstens bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, indrømmes der nedslag i henhold til LL §
33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.
LL § 33 gælder ikke formueskat.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske
ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.
F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige
opgøres, som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se endvidere kendelse
fra lsr. 1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra
svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til
svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne
fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom
skal fragå i ejendommens over-/underskud.
Ejendommens driftsresultat er det nettoresultat, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen.
Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det
omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den
bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse uanset beskatningsretten
er tillagt kildelandet.
Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en
ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det
forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der
skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med
creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's
modeloverenskomst artikel 22 og 23 i afsnit D.D.
Exemptionslempelsen findes blandt andet i dobbeltbeskatningsaftalerne med
Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland, Schweiz og Østrig.
Creditoverenskomst er bl.a. indgået med de nordiske lande, England, USA og
Italien.
Det må specielt bemærkes, at der er en række dobbeltbeskatningsaftaler,
der ikke omfatter formueskat, som f.eks. Canada, England, Portugal og USA.
Der er imidlertid ikke indgået dobbeltbeskatningsaftale med lande som
f.eks. Andorra, Gibraltar og Monaco, hvor LL § 33 evt. kan finde anvendelse.
Om betingelserne for anvendelsen af LL § 33 henvises til afsnit D.C.1.
D.B.1.4.1 Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt
lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske
ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig
indkomst, jf. pkt. 11 a i skd.cirk. af 9. dec. 1986. Ejendomsregnskabet for
ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for
ejendomme her i landet.
Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste
tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet
lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.
afsnit A.D.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været
udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,
dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over
ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
D.B.1.4.2 Udgiftssiden
De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og
udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i
Danmark.
Standardfradrag
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk
ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes
standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.
LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.
Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun
fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig
anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for
den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til
udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,
som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den
sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan
godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Skd.medd. nr. 10, s. 146)
den svenske kommuneskat af en fast ejendom "garantibelop" (2 pct.
af "taxeringsvarde" anset for en indkomstskat, og ikke en
ejendomsskat). Lsr.medd. 1985.125 (et beløb, benævnt "droits payes au
Tresor", betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig,
kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af
tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406 (tilsvarende afgørelse vedrørende en
spansk engangsafgift, benævnt "Arbitrio de Plus-Valia").
40 pct.-fradraget
Da ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet i princippet opgøres efter
samme regler som for ejendomme her i landet, vil også det i afsnit A.D.3.2.7
omtalte 40 pct.-fradrag kunne indrømmes for udenlandske ferieboliger, der
udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår -
herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med
udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7.
Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang
den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendom (indkomst), hvor det
konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i
forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse
med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af
den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen
tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet
kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor
ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen
af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den
udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan
konstateres en nær tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og
erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom.
Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80 pct.-regel, der gælder for begrænsede
skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske
ejendomme.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den
udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155
statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle
fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som
udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom
tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i
ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret
ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale
arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for
at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske
eller den "danske" indkomst, kan der efter omstændighederne
foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på
henholdsvis den "udenlandske" og den "danske" andel.
En sådan fordeling kunne eksempelvis foretages på grundlag af den
formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive
udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art.
Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter
Afskrivningslovens regler.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Hvis en
dobbeltbeskatningsaftale har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til
det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag
efter overenskomstens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom
lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3) kan der for
så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme blive tale om genbeskatning i
henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.
D.B.1.5 Fast driftssted
Genbeskatning
Det skattemæssige resultat vedrører et udenlandsk fast driftssted opgøres
efter danske regler.
Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på
henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet
henvises til OECDModelaftalens artikel 7. Hvis en person i sin skattepligtige
indkomst har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en
fremmed stat, kan der i efterfølgende indkomstår blive tale om at genbeskatte
dette underskud efter reglerne i LL 33 D.
En sådan genbeskatning forudsætter,
1) at lempelse af dansk beskatning i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det faste driftssted er
beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel metode, se D.C.3.
2) at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,
eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I
de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst
skulle medregnes med et beløb svarende til, hvad der for dette indkomstår
skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller
skatteberegningen.
3) at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har
nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.
4) at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste
driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud fra samme stat, der
overstiger nævnte underskud.
D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet.
Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af udenlandske
aktiver og indtægt fra udlandet.
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning
af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra
udlandet forholdes på følgende måde.
Formueopgørelsen
Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets
omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den
valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for
formueangivelsen.
Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene
pr. 1. jan. 1992 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,
og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den
omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.
I det udfundne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende
myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset
mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af
selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde
forelægges for T&S.
Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem
clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved
fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.
For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver
anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de
skattelignende myndigheder.
For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af LL
§§ 18 B og C. Se afsnit A.H.3.5.2.
Er formue beskattet i udlandet kan der søges om nedsættelse af den danske
skat på skemaet S 530 A.
Indkomstopgørelsen
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1992
Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,
skal medregnes ved indkomstopgørelsen jfr. KGL § 6.
Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs og valutakurssvingninger
medregnes, se afsnit A.D.2.
Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske
kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse
tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på
udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.
KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den
sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af
kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.
Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret
således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten
ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.
Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:
1: Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra
den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i KGL § 8 B
stk. 1.
2: Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved
udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende
disse.
3: Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
efter KSL § 33 C.
Der henvises i øvrigt til Skm. cirk. nr. 134 af 29. juli 1992.
Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter
kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde
ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til
indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det
er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af
ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for
ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere
ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Er indtægten beskattet i udlandet kan der søges om nedsættelse af den
danske skat på skemaet S 530 A. Skemaet fremsendes til den kommunale
skatteforvaltning sammen med selvangivelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1992
I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet
hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1992.
1. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været
medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret
1992 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den
skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden
afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved
indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i
anvisningerne for tidligere år.
2. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der
ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår,
og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke
tidligere været medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de
principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1992. Hvis
tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved indkomstopgørelsen,
kan der dog i hver enkelt tilfælde ved henvendelse til den kommunale
skattemyndighed fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over
skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.
II. Tilgodehavender, der af valutariske grunde endnu ikke har kunnet
hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst
for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes
værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin
indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse
ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller
fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told og skatteregionen og i
København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til
afgørelse af eventuel efterbeskatning.
D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet.
* En fuld skattepligtig person, der udfører arbejde i udlandet, er
berettiget til ligningsmæssige fradrag, hvis vedkommende ikke har fået dækket
sine udgifter efter regning eller fået udbetalt godtgørelse til dækning af
disse efter reglerne i T&S cirk. 1992-3, jf. afsnit A.B.1.7.
Der kan blive tale om fradrag for kost og logi, befordring, fagligt
kontingent/Akassebidrag samt standardfradrag.
De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan iøvrigt henvises til
Told- og Skattestyrelsens publikation "Om skat og arbejde i
udlandet".
D.B.2.1 Kost og logi.
For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter
efter SL § 6 a, fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter
SD-cirk. 1988-65 eller differencefradrag efter punkt 6.3. i T&S cirk.
1992-3.
Fradrag er betinget af, at der er tale om udgifter, der har forbindelse
med arbejdet, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede
løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4.
Dokumenterede udgifter. (SL § 6 a).
Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i
rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1210 (v) og TfS
1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg).
Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel og
restaurationsregninger og lignende.
Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, udgør fradraget
differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.
Ligningsrådets satser. (SD-cirk. 1988-65.)
Der skal være afholdt udgifter, men den fuldt skattepligtige behøver ikke
at dokumentere størrelsen heraf.
Landsskatteretten har fastslået, at en person, der under arbejde på et
dansk fiskefartøj ud for Kenya fik fri kost og logi om bord og fri transport
mellem Danmark og Kenya, ikke var berettiget til at fradrage udgifter til
kost og logi, se TOLD*SKAT Nyt 1992.17.513.
Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed for
den skattepligtige. Hvis logiet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren mod
betaling, kan der kun indrømmes fradrag efter Ligningsrådets logisats, hvis
betalingen må skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil.
Reglerne finder ikke anvendelse på skattepligtige, der i deres hverv
transportere varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer, i
luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster (olie, gas mv.).
For lønmodtagere, der er omfattet af punkt 5.3 5.5. incl. i T&S cirk.
1992-3, kan der dog indrømmes fradrag efter de for disse særligt fastsatte
satser.
Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i
forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS
1992.140, hvor Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der vikarierede for
en slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til
fradrag for kost og logi.
Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis den skattepligtige har
arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.
Skattepligtige, der alene beskattes i Danmark efter grænsegængerreglerne i
protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, kan tilsvarende opnå
fradrag efter Ligningsrådets satser, men kun i forbindelse med overnatning.
Grænsegængere, der dagligt rejser til og fra arbejdet i Sverige, kan derfor
ikke opnå fradrag for kost.
Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af
skattefri rejsegodtgørelse, jf. T&S-cirk. 1992.3 og afsnit A.B.1.7.2. I
den forbindelse er Finansministeriets satser vedrørende offentlige ansatte
optaget i Ligningsvejledningens bilagsdel.
Fradraget kan sammen med standardfradraget nedenfor under D.B.2.2. ikke
overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske
indkomstopgørelse. Begrænsningen gøres først gældende efter de samlede
opgjorte fradag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf.
afsnit D.B.1.1.
Har den skattepligtige modtaget skattefri rejsegodtgørelse, kan der kun
opnås fradrag efter reglerne om differencefradrag efter punkt 6.3. i T&S
cirk. 1992.3 nedenfor.
Hvis den skattepligtige under rejse i udlandet helt eller delvist har fået
dækket sine udgifter efter regning, jf. LL § 9, stk. 7, kan der ikke
indrømmes fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser.
Ved delvis dækning af udgifterne efter regning efter LL § 9, stk. 7, er
den skattepligtige derfor henvist til at foretage fradrag for de
dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter, som ikke er dækket af
arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse
(den såkaldte 60%godtgørelse), jf. afsnit A.B.1.6.2.
Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/3 ved arbejde på
Grønland og Færøerne og med 1/4 ved arbejde andetsteds efter 28 dages ophold
samme sted.
Hvis der arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye
år fortsat foretages med det reducerede beløb.
Fravær på grund af ferie og lignende kan uanset varighed ikke medføre, at
en ny 28 dages periode begynder. Derimod kan en ny 28 dages periode begynde,
hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde andetsteds i
mindst 5 dage og fraværet nødvendiggør logiskifte.
Differencefradrag efter punkt 6.3 i T&S cirk. 1992-3.
Har arbejdstageren fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et lavere
beløb end Ligningsrådets satser, kan der gives fradrag svarende til
differencen mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb,
der faktisk er udbetalt.
En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag
for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD*SKAT
Nyt 1992.17.513. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på, at den
pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.
D.B.2.2 Standardfradrag.
Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i
udlandet på mindst 60 hele døgn inden for et kalenderår.
Fradraget kan indrømmes samtidig med, at der indrømmes fradrag for kost og
logi efter Ligningsrådets satser, jf. afsnit D.B.2.1.
Det er uden betydning om lønnen er erhvervet hos en dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver.
Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d
eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) og lønmodtagere, der
transportere varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer (TOLD*SKAT
Nyt 1992.17.513) eller som udfører privat husligt arbejde, kan ikke få
standardfradrag. Dette gælder også SAS personale under udstationering.
Tilsvarende vil danske grænsegængere ikke kunne opnå standardfradrag.
Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i
udlandet, bortset fra fagligt kontingent, Akassebidrag, befordring mellem
bopælen i Danmark og arbejdsstedet i udlandet og udgifter til kost og logi.
Standardfradraget dækker derfor også udgifter til lokaltransport i
arbejdslandet.
Ved arbejde i Vesteuropa, d.v.s. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de
vest herfor liggende lande udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte
døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og Grønland. Ved arbejde
udenfor Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.
Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved
opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at
fratrække dokumenterede merudgifter.
Eksportmedarbejdere.
For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,
at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i
mindst 100 døgn.
Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver
udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af
arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.
Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs
direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter er
ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.
En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af
produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af
Landsskatteretten anset for at være eksportmedarbejder. Han var derfor
berettiget til standardfradrag, se TfS 1992.97.
Eksportmedarbejdere kan få standardfradrag samtidig med, at der er
udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, jf. LL § 9 E, stk. 1, 1. punktum, og TfS
1992.97.
Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i
udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende
påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.
D.B.2.3 Befordring.
Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i
udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 B (skiftende arbejdssteder) eller
LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf. reglerne i afsnit A.F.3.
Der kan kun gives særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis
der ikke gives standardfradrag.
D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag.
Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og Akassebidrag efter
reglerne i afsnit A.F.1.16. *
D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til
landet
D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)
Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på
forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den
skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med
opholdet.
Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske
arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.
Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der
skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.
Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og
skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.
Når betingelserne for fradragets indrømmelse er til stede, gives der
fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen incl. alle
tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.
Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens
indtræden.
Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og
familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse
og ophør), for familiens vedkommende dog kun hvis opholdet her i landet varer
et år eller derover.
Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når
det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.
Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal
tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes.
Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til
satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år.
Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag
fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag
forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger, herunder om opholdets forventede varighed.
Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt
de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende
udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her
i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske
arbejdsgiver. Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt
husførelse samtidig med teknikerfradraget.
D.B.3.2 Dobbelt husførelse
Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som
samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til
fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler i afsnit A.F.1.6.
Der gives fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode
svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden
regnes fra tidspunktet for tilflytning til Danmark, uanset om den pågældende
forud har haft et tilsvarende ophold i et andet land. Der gives ikke fradrag
for en periode, hvor den pågældende ikke har været gift. Det er ikke nogen
betingelse for fradragsret, at den pågældende ægtefælle er skattepligtig her
i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den
skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lignende dokumenterer,
at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen
med ægtefællen.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende ægtefælle opretholder
selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen
med f.eks. mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at
opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene
forsørges af den erhvervsaktive generation.
Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge
ægtefæller opholder sig her i landet, medens f.eks. børnene opholder sig i
hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er
midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer, at have udgifter til
opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.
Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis den pågældende
- i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer og den
ene hustru opholder sig her, medens den anden opholder sig i hjemlandet.
Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der
gives kun et fradrag.
Personer fra den her omhandlede persongruppe opholder sig ofte i
hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende.
Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke
har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige
opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses
for afbrudt i den pågældende periode.
D.B.3.3 Forpligtelseserklæringer
Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som
samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, har fradrag for ydelser
i henhold til forpligtelseserklæringer, se afsnit A.F.
Det er muligt samtidig at opnå fradrag for dobbelt husførelse (såfremt
hustruen opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet) og fradrag i
henhold til forpligtelseserklæring (f.eks. over for forældre og/eller
søskende).
D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986
om PSL.
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten
Løn
I henhold til bekendtgørelse til KSL nr. 1100 af 11. dec. 1992 om
opkrævning mv. af indkomst- og formueskat skal A-indkomst, herunder løn under
ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes
på tidspunktet for skattepligtens ophør, d.v.s. uafhængigt af
udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.
Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder
efter den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer
fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller
gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men
ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke
blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil
kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,
litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.
I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at
kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift
efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset
skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det
tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil
dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte
retningslinier.
Renter
I LL § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter
og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet. Reglerne gælder både
forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den 18.
feb. 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne dato, gælder
loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.
Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter, foretages efter et rent "refusionsprincip"
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) den 1. aug. 1977, købte den 1. sept. 1977 et enfamiliehus.
Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af
prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et
rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende
tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn
til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage,
medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse
i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter
som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de
relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med
365/153.
3 pct.'s fradrag
3 pct.'s fradraget efter LL § 8 F gives alene i den skattepligtige
indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst
eller kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets personlige
indkomst før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24. Fradraget kan
for indkomståret 1992 ikke overstige * 3.800 kr.
Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct.
af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.800 kr.) for
hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.
3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset
skattepligtige, der har personlig indkomst.
D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. 90 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 om
PSL.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Engangsindtægter
Som éngangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning
kan nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytte
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1. april,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for
fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter
de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,
Skat 1985.9.256.
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset
for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af
ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (Skat
1987.8.597).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for
skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til
et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende
o.s.v., jf. skd. 62.246.
Indtægter, der skal omregnes
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten
således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis
f.eks.:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør.
- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen
til udlandet. (Skat 1987.8.597).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af
årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.
Engangsudgifter
Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
* ægtefællefradrag efter LL § 9 F, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.711. *
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset
skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til
helårsindkomst i henhold til PSL § 14, lsr. 1983.58 og Skat 1988.2.89. Se i
øvrigt afsnit A.A.3.3.
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og
vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten udtalte i
øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig
afskrivning for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien
reduceres kun med det tilsvarende beløb. En tilflytters afskrivning på en bil
blev ligeledes kun godkendt med den del af den sædvanlige afskrivning, der
svarede til skattepligtsperioden, jf. Skat 1988.2.85.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,
stk. 4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om
opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirkulære nr. 135 af
4/11 1988, kap. 6.
Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor
skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har
status som kildeland en del af indkomståret, Skat 1988.8.496.
D.B.4.3 Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 a og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 4 og afsnit A.A.5.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet
kunne overføres til manden i medfør af PSL § 10, stk. 4, da ægtefællerne, der
fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende) på tidspunktet for
deres fraflytning til udlandet, skd. 32.105.
I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på
forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede
fradrag til den anden ægtefælle, idet "indkomstårets udgang" i
denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først
fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge
af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig
del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da
den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en
forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat
1987.7.523.
Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KSL § 37C (nu PSL
§ 11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og
indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.
D.B.5. 30%-bruttoskatten af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske
forskere
D.B.5.1 Grundlæggende betingelser. Kontrakt af begrænset varighed
* I henhold til lov nr. 489 af 24. juni 1992, der blandt andet indsætter
en ny § 48 E i KSL omfatter ordningen personer, der i forbindelse med
tiltrædelse af et lønnet arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en
kontraktsfastsat periode på mellem 6 og 36 måneder samtidig bliver fuldt
skattepligtige her.
Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for
anvendelsen af 30%ordningen.
Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis
ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis
medgår til flytning og indretning af bolig.
Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt
Som danske arbejdsgivere anses arbejdsgivere omfattet af KSL § 1 eller §
2, stk. 1, litra d, SSL § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3 samt FBL § 1. Det
er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren har hjemting i Danmark, jf.
afsnit D.A.2.1. (lønindtægt).
Hvis en person af sin udenlandske arbejdsgiver er arbejdsudlejet til en
dansk arbejdsgiver, kan 30%ordningen ikke finde anvendelse.
Hvis lønmodtageren er ansat i et interessentskab, skal samtlige
interessenter være danske arbejdsgivere, jf. ovennævnte opremsning, ligesom
interessentskabet skal have hjemting her. Hvis lønmodtageren er direkte ansat
hos en udenlandsk interessent, skal denne have hjemting i Danmark. Kravet om
hjemting gælder ikke, hvis lønnen udbetales af en befuldmægtiget med hjemting
her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4.
Det er endelig en betingelse, at hvis der er tale om en udenlandsk
arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, skal kontraktsvederlaget kunne
henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.
Kravet til vederlagets størrelse
Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §
43, stk. 1, se nærmere nedenfor under 5.3, skal udgøre et grundbeløb på
mindst 36.700 kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For 1991
udgør beløbet herefter kr. 41.700 pr. måned og for 1992 kr. 42.600 pr. måned.
De pågældende beløb skal være optjent for hver løbende måned for sig,
således at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at gennemsnitsindtjeningen
pr. måned for den samlede kontraktsperiode incl. eventuel bonus og andre
engangsbeløb opfylder nævnte beløbskrav. Derimod er udbetalingstidspunkterne
uden selvstændig betydning.
Selv om vederlaget i penge overstiger de nævnte beløbsgrænser, kan
personen ikke opdele vederlaget, således at det overskydende beløb vælges
beskattet efter almindelige regler.
Særligt om forskere
Endvidere gælder, at en person, der skal drive forskning her i landet
uanset vederlagets størrelse vil være omfattet af ordningen, såfremt det
forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd.
Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et
forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Endvidere
skal den pågældende forskers deltagelse i forskningsprojektet være af
afgørende betydning for dettes gennemførelse.
Tidligere skattepligt til Danmark
Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det
dog være en betingelse for at blive omfattet af 30%skatten, at personen kan
godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til
ophør med henblik på 30%beskatning. Dette kan kræves bekræftet i en tro og
love erklæring til skattemyndighederne.
Forbud mod andel i ledelse, mv.
Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år
forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken
ansættelseskontrakten er indgået. Der henvises herom til KSL § 43, stk. 2,
litra i, 36. pkt., der finder tilsvarende anvendelse. Nævnte forbud gælder
ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, men
gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således at bruttobeskatning
med 30% ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor beskrevet
får andel i en virksomheds ledelse eller kapital, se nærmere herom under
afsnit D.B.5.5.
Dødsboer
For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt indkomst
bruttobeskattet med 30%, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død,
jf. KSL § 14 A.
D.B.5.2 Løbende betingelser.
De formelle betingelser for at iværksætte 30%-træk
Bruttobeskatning med 30% sker efter lønmodtagerens eget valg. Beslutningen
herom skal foretages inden en kontraktsperiodes udløb. Tidligere indeholdt
A-skat vil i givet fald dels blive godskrevet lønmodtageren som betalt
30%-skat, dels blive udbetalt som overskydende skat.
I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke
nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses
for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 30% af
bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for mang
lende indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for
30%-træk ikke er opfyldt.
Såfremt arbejdsgiveren, henholdsvis lønmodtageren, er i tvivl om, hvorvidt
betingelserne for 30%-beskatning er opfyldt, kan der rettes henvendelse til
skattemyndighederne med henblik på at få en accept af, at der kan ske
bruttotræk med 30%.
Skattemyndighederne kan dog i den forbindelse anmode lønmodtageren om at
udstede en tro og love erklæring om, at han opfylder betingelserne i KSL § 48
E.
Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrol, dvs.
told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse
/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.
Betingelserne for opdeling af den samlede 36 mdr. periode
Når et ansættelsesforhold, hvor 30%-beskatning har fundet sted, ophører,
og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person inden for
en frist på 1 måned have mulighed for at indgå en tilsvarende kontrakt af en
varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af
tidligere kontraktsperioder. Det grundlæggende krav om, at en kontrakt mindst
skal have en varighed på 6 måneder, skal også være opfyldt for en
efterfølgende kontrakt, således at 30%-beskatning ikke kan finde anvendelse,
hvis summen af de tidligere omfattede kontraktsperioder overstiger 30
måneder.
I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1
måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der
opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden
for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet
bruttobeskattet med 30%, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf.
nedenfor under afsnit D.B.5.5, med mindre personen inden for samme frist har
bragt sin fulde skattepligt til ophør ved en reel fraflytning.
Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte
frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,
forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Muligheden for
at blive omfattet af 30%-ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år
fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.
Forlængelse op til 12 mdr. uden 30%-beskatning
Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan
overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med
den samlede periode på 36 måneder, forlænges i op til 12 måneder uden at
efterbeskatning skal finde sted. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive
beskattet efter almindelige regler. Den løn, der tidligere er blevet
bruttobeskattet med 30%, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis
personen ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin
fulde skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig
fraflytning.
D.B.5.3 Beregningsgrundlaget.
Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1
Grundlaget for beregningen af 30%-skatten er personens vederlag i penge i
henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet
under afsnit D.B.5.1. Ved vederlag i penge forstås Aindkomst i henhold til
KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. Der vil f.eks. være tale
om vederlag i penge i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler private
udgifter for en ansat. Derimod vil naturalieydelser direkte fra
arbejdsgiveren, f.eks. fri kost og logi, fri bil og så videre ikke indgå i
beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes som øvrig indkomst,
jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.
Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7, litra w,
der tidligere var særlig indkomst, er fra 1. jan. 1992 som hovedregel
Aindkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL § 43, stk. 1.
Det samme gælder andre engangsbeløb som f.eks. provision, bonus og tantieme.
Ikke skattepligtige ydelser
Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtig indkomst
for modtageren, indgår ikke i beregningsgrundlaget, f.eks. skattefri
godtgørelser i henhold til LL § 9, stk. 5, 7 og 8 samt pensionsindbetalinger
på de såkaldte arbejdsgiverpensionsordninger, jf. PBL § 19. Er der tale om
pensionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog skulle indgå i
beregningsgrundlaget.
Ingen fradrag
I øvrigt kan beregningsgrundlaget ikke reduceres med nogen form for
fradrag, heller ikke de lønmodtagerfradrag, der direkte knytter sig til
lønindkomsten som f.eks. befordringsfradrag og fradrag for dobbelt
husførelse. Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig
indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til
fagforening og Akasse gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse
anses for at knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret
vurdering må antages, at medlemsskabet af en fagforening er uden forbindelse
med erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af
bruttobeskatningsordningen opretholder medlemsskab i en fagforening i
hjemlandet under opholdet i Danmark, se f.eks. LSR 1984.159 om den den
omvendte situation.
Derimod vil Akassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden
forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for
fradrag i øvrig indkomst.
30%-skatten kan ikke reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10,
stk. 6.
Ingen selvangivelsespligt
Indkomstskattepligten af vederlag i penge i henhold til
ansættelseskontrakter omfattet af KSL § 48 E er endeligt opfyldt ved den
indeholdte 30%-skat og vederlaget skal heller ikke selvangives bortset fra
tilfælde, D.B.5.4 hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit
D.B.5.5.
D.B.5.4 Øvrig indkomst.
Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren
Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en
ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst og
formue skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig
indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra
arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af
KSL § 48 E, f.eks. værdi af kost og logi, selvom der er tale om Aindkomst
efter bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1.
Fradragsbegrænsningen
I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den
begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det
vederlag, der bruttobeskattes med 30%, ikke kan foretages. Denne begrænsning
gælder f.eks. befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for
dobbelt husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den
modifikation, der er beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke
fradrag for Akassebidrag og pensionsindbetalinger til privattegnede danske
ordninger, jf. PL § 18.
For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,
vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger
oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes
dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark, artikel 28.
Om Akassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.
Bortset herfra opgøres øvrig indkomst samt formue som for andre fuldt
skattepligtige, d.v.s. under anvendelse af PSL regler om personfradrag,
underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.
Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit
hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under
DD 2, artikel 4.
D.B.5.5 Efterbeskatning
Hvornår foretages efterbeskatning
Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet
efter reglerne om bruttobeskatning med 30%, i stedet for medregnes i den
skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler. Tidligere indeholdt 30%-skat
behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL §
48 E, stk. 5 og 7.
Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger
dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for
indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de
grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er
opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de
grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra
ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Efterbeskatning efter eget valg
Hvis den skattepligtige selv vælger efterbeskatning, kan det enten ske med
virkning for hele den ansættelsesperiode kontrakten vedrører, eller alene med
virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, således at
30%-beskatningen for den hidtidige periode opretholdes. I sidstnævnte
tilfælde skal den skattepligtige overholde fristerne henholdsvis indgåelse af
ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit
D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det
tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet med 30%. Inden for
det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge sig
tilbage til 30%-beskatning.
Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser
Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen
ophører med at være opfyldt, f.eks. fordi lønmodtageren får andel i ledelsen
eller kontrol med kapitalen i virksomheden, vil der ikke længere være tale om
et ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. 30%-beskatningen vil da ophøre
med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen med 30% vil kunne opretholdes
for den hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er
fraflyttet Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder
betingelserne i KSL § 48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist
regnes allerede fra det tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at
være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt.
Beskatning med 30% vil under alle omstændigheder ikke kunne opretholdes
for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet ophæves inden der er
forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for
at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er
forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Efterbeskatning kan ske uafhængigt af 3-års fristen i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.
D.B.5.6 Ikrafttrædelse.
Bruttobeskatningsordningen gælder for ansættelseskontrakter, der indgås
fra og med den 27. juni 1992 og finder anvendelse på det vederlag, der
optjenes efter kontraktens ikrafttræden.
Afkortning af 36-mdr. perioden
I ændringsloven (lov nr. 489 af 24. juni 1992) er der dog i § 5, stk. 3 og
4 fastsat særlige overgangsbestemmelser. I henhold til § 5, stk. 3 gælder, at
hvis en persons fulde skattepligt til Danmark er indtrådt inden den 27. juni
1992, fraviges betingelsen om, at en ansættelseskontrakt skal være indgået i
forbindelse med indtræden af fuld skattepligt.
Konsekvensen er dog, at den maximale periode på 36 måneder, hvor en person
kan være omfattet af ordningen, reduceres med perioden fra skattepligtens
indtræden og frem til indgåelsen af den første ansættelseskontrakt.
Denne undtagelsesregel finder kun anvendelse i forbindelse med det første
ansættelsesforhold, der er omfattet af ordningen og gælder slet ikke, hvis
der er tale om et ansættelsesforhold ved en offentlig institution.
Tilbagevirkende kraft til 1/6-91
Den anden overgangsregel i ændringslovens § 5, stk. 4 går ud på at
vederlag tilbage fra den 1. juni 1991 kan blive omfattet af ordningen, hvis
en ansættelseskontrakt indgået inden den 27. juni 1992 er bekræftet ved en
fornyet kontrakt senest den 27. juli 1992. Den nye kontrakt skal, bortset fra
fastsættelsen af vederlaget være en videreførelse af den tidligere kontrakt,
der skal have opfyldt de øvrige betingelser i KSL § 48 E, stk. 1 og 2. Heller
ikke denne undtagelsesregel gælder for ansættelsesforhold ved offentlige
institutioner. *
D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt
D.B.6.1 Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og lsr. 1973.96. * For
så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst betydet dette, at der
udover de sædvanlige lønmodtagerfradag, kan foretages fradrag for bidrag til
fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at
medlemsskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden
forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være
tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemsskab af en
fagforening i hjemlandet, jf. lsr. 1984.159 analogt. Derimod kan Akassebidrag
slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.
Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan
fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod
vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse
med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19. *
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag
til en herboende fraskilt hustru, skd. 32.93.
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den
pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet
afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han
ønskede at oprette i udlandet.
Er skattepligtsperioden kortere end et år skal der omregnes til
helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et
fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Det kan dog
undtagelsesvis forekomme, at omregning ikke skal finde sted, f.eks. hvis
arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske
arbejdsgiver, lsr. 1979.92.
LL § 9 F Fradrag
Af LL § 9 F fremgår, at personer, der er skattepligtige efter KSL § 2,
stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, for
indkomståret 1992 kan fradrage et grundbeløb på * 31.500 kr. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter PSL § 20. Fradraget
gives kun i indkomst omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke
overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.
* Fradraget kan ikke reduceres, hvis indkomstansættelsen vedrører en
kortere periode end et år, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.711. *
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke
beregnede renter af egenkapital jf. lsr. 1983.121. * Dette betyder bl.a., at
SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan bringes i
anvendelse, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive
markedsleje. *
Ligningsrådet har vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af
fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for
almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i
vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens
handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere gæld tillades ikke
fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede
behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved
formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens handelsværdi, selv
om både ejendom og gæld nu skal ansættes til kontantværdien i
formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden
for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af
fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det
anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses
for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal
beskattes af avance ved salg af ejendom (skd. 14.151 og 18.153).
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,
kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden
indkomstkilde.
Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom
eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb
under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der
bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bek. om forskudsregistrering mv. er det bestemt i hvilken
kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere
kommuner kommer på tale træffer T&S bestemmelse om i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
Udbytteindtægt
Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.
Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som
hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst. Fritagelsen
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget maskeret udbytte eller
har modtaget afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk. 2. Baggrunden herfor
er, at der i disse to tilfælde ikke i forbindelse med udbetalingen foretages
indeholdelse.
* Selvangivelsesligten gælder dog heller ikke i de sidstnævnte tilfælde,
hvis der er opnået dispensation efter LL § 16 A, stk. 2, eller § 16 B, stk.
6, se afsnit D.A.2.6. *
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en endelig
skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre indtægter, hvoraf
den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom
aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre
indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Udlejning af arbejdskraft
For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til
bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran
vedrørende udbytteindtægt.
Royalty
Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er
endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.
Renteindtægter
Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i
landet omfattet af KSL § 2, stk. 1d, skal som hidtil indgå ved opgørelsen af
virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset skattepligtige
renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den erlagte skat
på 30 pct.
Sømænd
Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejlednings alm. del.
D.B.6.2 Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,
medens han betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1992 andrager * 29 pct.
Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer, personer
der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige
royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der
ikke er
knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en bruttoskat
på 30 pct., jf. ovenfor.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som
omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.
1-2, jf. stk. 6.
Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en
ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved
udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen
efter lov om social pension for at modtage folkepension eller modtager eller
får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL § 10, stk. 2, jf.
stk. 6.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil hver sit
personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er pensionister
(jf. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for gifte), hvis de faktisk
samlever ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 10, stk. 6, 2. punktum.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.
PSL § 10, stk. 4, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og
dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede
skatter.
Se iøvrigt pkt. 28 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 om PSL.
D.B.6.3 Formueskat
Ifølge KSL § 2, stk. 8, omfatter formueskattepligten for begrænset
skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk. 1, litra d
(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne
formue.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom
her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes
investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens
driftskapital, jf. lsr. 1970, 85.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i
landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde
afkastet indtægt i det pågældende år, Skat 1990.8.631.
D.B.6.4 Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL
§ 2, stk. 1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter.
Personer, der er skattepligtige i henhold til KSL § 2, stk. 1d og e, er
endvidere pligtige at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige
indtægter hidrører.
D.B.7 Afsluttende ansættelse
Efter bek. nr. 347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse skal der
indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil
ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død
- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre
den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1
- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
D.B.7.1 Frist
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der
følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Når skattepligten ophører
i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes fristen dog først fra det
tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til
den fremmede stat er opfyldt.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter
fristen også denne selvangivelse.
Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af
selvangivelsen.
D.B.7.2 Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig
indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 D. DOBBELTBESKATNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2003 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2007 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008