Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET

STV nr 20035 af 01/01/1992Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget

D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person

Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt

skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og

formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§

4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i

udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,

se herom afsnit D.C og D.E.

D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst og formue

Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige

indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at opgøre den

udenlandske nettoindtægt.

* For så vidt angår udenlandske rente, udbytte og royaltyindtægter, der

ikke hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, betyder dette, at den pågældende

indtægt ved lempelsesberegningen kun skal reduceres med de direkte

hjemtagelsesomkostninger. *

Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske

skatter kan ikke fratrækkes.

En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske krigspensionslove

fået tillagt en løbende månedlig ydelse som følge af en under den 2.

verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne kunne ikke sidestilles med de i LL §

7, litra h, omhandlende skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1.

okt. 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i

henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.

* Hvis en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende

her, oppebærer lempelsesberettiget udenlandsk løndinkomst, skal denne

indkomst ved lempelsesberegningen reduceres med de fradrag, der knytter sig

til den udenlandske lønindkomst. Dette vil f.eks. gælde udgifter til kost og

logi samt standardfradrag, se nærmere herom under afsnit D.B.2.

Læs alt

Lempelsesberegningen påvirkes af fradragsbegrænsningen i LL 9, stk. 1, se

herom under afsnit D.C.3. Akassebidrag anses ikke for at have en sådan

tilknytning til indkomsterhvervelsen, at disse skal fragå ved

lempelsesberegningen, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.10.300 (LSR).

Fagforeningskontingenter anses derimod som udgangspunkt for at have en sådan

tilknytning til indkomsterhvervelsen, at kontingenterne skal reducere den

lempelsesberettigede lønindkomst. Hvis der kun er oppebåret udenlandsk

lønindkomst i en del af indkomståret, skal den lempelsesberettigede indkomst

maksimalt reduceres med den forholdsmæssige del af kontingentet, der kan

henføres til udlandsopholdet.

Hvis det efter en konkret vurdering må antages, at medlemsskab af en dansk

fagforening er uden forbindelse med arbejdet i udlandet, skal

fagforeningsbidraget ikke fragå ved lempelsesberegningen, jf. LSR 1984.159.

Den lempelsesberettigede udenlandske lønindkomst skal endvidere ikke

reduceres med fradrag for indskud på etableringskonto. *

Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til den

indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis hovedindkomsten

derfor er her i landet, må fradraget alene foretages i udlandsindkomsten.

Dette får altid betydning i exemptionsoverenskomster med

progressionsforbehold og får ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor

nedslaget kun skal indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske

skat, som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.

For så vidt angår "pension" gælder, at folkepension ikke i

overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en social ydelse.

Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske ligningsregler - er

negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og uanset om der

foreligger en overenskomst med det pågældende land.

Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende

skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en "au-pair"-piges

indtægt har været så lav, at den vel er "beskattet", men grundet

bundfradrag ikke har medført påligning af skat, kan indtægten kun medtages

som skattepligtig "progressionsindtægt".

Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer

indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har

Skattedepartementet i en konkret sag, hvor Sverige havde beskatningsretten,

udtalt, at med hensyn til den del af indtægter, der skulle henføres til

Sverige, kunne der som fordelingsfaktor, i mangel af tilstrækkelige

oplysninger, anvende antallet af arbejdsdage i Sverige i forhold til det

samlede antal arbejdsdage. Dersom en repræsentant for et dansk firma alene

arbejder i Sverige, men dog f.eks. en gang om måneden aflægger rapport for

sin danske arbejdsgiver her, må Sverige antages at have den fulde

beskatningsret for så vidt angår vederlaget som repræsentant.

Fastsættelsen af den indkomst, der kan beskattes her i landet for en

udenlandsk langturschauffør, kan ansættes på grundlag af antal kørte

kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal

arbejdstimer her i landet i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter

et skøn, Skat 1988.12.790.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man i

mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks.

bruttoindtægterne.

Pensioner

* Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske

pensions/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:

Ordninger oprettet før den 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer eller

opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet den 18. feb. 1992 eller

senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og

som er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var

skattepligtig på indbetalingstidspunktet, jf. PL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk.

6 og 7.

Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger beskattes som

skattepligtig personlig indkomst, uanset betalingen kun sker over en

begrænset periode, jf. PL § 50, stk. 3.

Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder konvertering af løbende

ydelser til engangsydelser, beskattes ikke, ligesom evt. bonus og

rentetilvækst ikke beskattes så længe forsikringsbegivenheden ikke er

indtruffet, jf. PL § 50, stk. 4.

Ændres en bestående ordning eller oprettes en ny ordning den 18. feb. 1992

eller senere uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle

udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede

udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast medregnes i

forsikringstagerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Afkastet

beregnes som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden

side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af

indbetalinger i årets løb.

Forsikringens kapitalværdi medregnes i den formueskattepligtige værdi.

Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings og pensionsordninger, der

ikke er omfattet af PL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri

efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og

enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.

Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke

fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke

er omfattet af PL. Reglerne er dog fraveget ved

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien og Schweiz.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.

Artister og musikere

Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må man

være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og

driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksempelvis hoteludgifter

fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.

Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende vekselkurs.

Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb

er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner

omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men

spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges for T&S.

Søfolk

Udenlandsk sømandsindtægt, herunder sømandsindtægt på norske, svenske og

finske skibe giver ret til fradrag efter reglerne om særlige fradrag til

sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk

skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.

Trainees

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,

og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest

nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra

sådant vederlag.

D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende

valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når

købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være

væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen,

men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges T&S.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),

eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,

skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit

D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.

I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som

var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger

gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i

sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets

udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

D.B.1.3 Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på

gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært

beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet

disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

D.B.1.4 Udenlandske ejendomme

I de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er det

sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast

ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende

(kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved

skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter

overenskomstens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, indrømmes der nedslag i henhold til LL §

33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.

LL § 33 gælder ikke formueskat.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske

ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.

F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige

opgøres, som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se endvidere kendelse

fra lsr. 1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra

svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til

svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne

fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom

skal fragå i ejendommens over-/underskud.

Ejendommens driftsresultat er det nettoresultat, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen.

Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det

omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den

bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse uanset beskatningsretten

er tillagt kildelandet.

Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en

ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det

forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der

skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med

creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's

modeloverenskomst artikel 22 og 23 i afsnit D.D.

Exemptionslempelsen findes blandt andet i dobbeltbeskatningsaftalerne med

Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland, Schweiz og Østrig.

Creditoverenskomst er bl.a. indgået med de nordiske lande, England, USA og

Italien.

Det må specielt bemærkes, at der er en række dobbeltbeskatningsaftaler,

der ikke omfatter formueskat, som f.eks. Canada, England, Portugal og USA.

Der er imidlertid ikke indgået dobbeltbeskatningsaftale med lande som

f.eks. Andorra, Gibraltar og Monaco, hvor LL § 33 evt. kan finde anvendelse.

Om betingelserne for anvendelsen af LL § 33 henvises til afsnit D.C.1.

D.B.1.4.1 Indtægtssiden

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt

lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske

ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig

indkomst, jf. pkt. 11 a i skd.cirk. af 9. dec. 1986. Ejendomsregnskabet for

ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for

ejendomme her i landet.

Lejeværdi

Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste

tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet

lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.

afsnit A.D.3.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende

procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages

hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.

Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været

udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,

dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over

ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.

D.B.1.4.2 Udgiftssiden

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og

udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i

Danmark.

Standardfradrag

Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk

ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes

standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.

Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.

LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.

Ejendomsskatter

I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun

fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig

anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for

den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til

udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,

som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den

sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan

godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Skd.medd. nr. 10, s. 146)

den svenske kommuneskat af en fast ejendom "garantibelop" (2 pct.

af "taxeringsvarde" anset for en indkomstskat, og ikke en

ejendomsskat). Lsr.medd. 1985.125 (et beløb, benævnt "droits payes au

Tresor", betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig,

kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af

tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406 (tilsvarende afgørelse vedrørende en

spansk engangsafgift, benævnt "Arbitrio de Plus-Valia").

40 pct.-fradraget

Da ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet i princippet opgøres efter

samme regler som for ejendomme her i landet, vil også det i afsnit A.D.3.2.7

omtalte 40 pct.-fradrag kunne indrømmes for udenlandske ferieboliger, der

udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår -

herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med

udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7.

Renteudgifter

Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang

den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendom (indkomst), hvor det

konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i

forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse

med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af

den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen

tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet

kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor

ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen

af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den

udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan

konstateres en nær tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og

erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom.

Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80 pct.-regel, der gælder for begrænsede

skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende

anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske

ejendomme.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den

udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155

statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle

fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som

udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom

tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i

ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret

ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale

arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for

at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske

eller den "danske" indkomst, kan der efter omstændighederne

foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på

henholdsvis den "udenlandske" og den "danske" andel.

En sådan fordeling kunne eksempelvis foretages på grundlag af den

formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive

udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art.

Afskrivning

Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter

Afskrivningslovens regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Hvis en

dobbeltbeskatningsaftale har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til

det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag

efter overenskomstens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom

lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3) kan der for

så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme blive tale om genbeskatning i

henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.

D.B.1.5 Fast driftssted

Genbeskatning

Det skattemæssige resultat vedrører et udenlandsk fast driftssted opgøres

efter danske regler.

Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på

henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet

henvises til OECDModelaftalens artikel 7. Hvis en person i sin skattepligtige

indkomst har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en

fremmed stat, kan der i efterfølgende indkomstår blive tale om at genbeskatte

dette underskud efter reglerne i LL 33 D.

En sådan genbeskatning forudsætter,

1) at lempelse af dansk beskatning i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det faste driftssted er

beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel metode, se D.C.3.

2) at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,

eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I

de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst

skulle medregnes med et beløb svarende til, hvad der for dette indkomstår

skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller

skatteberegningen.

3) at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har

nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.

4) at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste

driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud fra samme stat, der

overstiger nævnte underskud.

D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet.

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af udenlandske

aktiver og indtægt fra udlandet.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning

af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra

udlandet forholdes på følgende måde.

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets

omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den

valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for

formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene

pr. 1. jan. 1992 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,

og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den

omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende

myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset

mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af

selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde

forelægges for T&S.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem

clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved

fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver

anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de

skattelignende myndigheder.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af LL

§§ 18 B og C. Se afsnit A.H.3.5.2.

Er formue beskattet i udlandet kan der søges om nedsættelse af den danske

skat på skemaet S 530 A.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1992

Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,

skal medregnes ved indkomstopgørelsen jfr. KGL § 6.

Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs og valutakurssvingninger

medregnes, se afsnit A.D.2.

Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske

kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse

tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på

udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.

KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den

sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af

kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.

Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret

således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten

ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.

Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:

1: Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra

den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i KGL § 8 B

stk. 1.

2: Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved

udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende

disse.

3: Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling

efter KSL § 33 C.

Der henvises i øvrigt til Skm. cirk. nr. 134 af 29. juli 1992.

Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter

kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde

ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til

indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det

er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af

ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for

ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere

ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Er indtægten beskattet i udlandet kan der søges om nedsættelse af den

danske skat på skemaet S 530 A. Skemaet fremsendes til den kommunale

skatteforvaltning sammen med selvangivelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1992

I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet

hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1992.

1. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været

medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret

1992 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den

skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden

afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved

indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i

anvisningerne for tidligere år.

2. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der

ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår,

og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke

tidligere været medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de

principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1992. Hvis

tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved indkomstopgørelsen,

kan der dog i hver enkelt tilfælde ved henvendelse til den kommunale

skattemyndighed fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over

skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender, der af valutariske grunde endnu ikke har kunnet

hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst

for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes

værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin

indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse

ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller

fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told og skatteregionen og i

København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til

afgørelse af eventuel efterbeskatning.

D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet.

* En fuld skattepligtig person, der udfører arbejde i udlandet, er

berettiget til ligningsmæssige fradrag, hvis vedkommende ikke har fået dækket

sine udgifter efter regning eller fået udbetalt godtgørelse til dækning af

disse efter reglerne i T&S cirk. 1992-3, jf. afsnit A.B.1.7.

Der kan blive tale om fradrag for kost og logi, befordring, fagligt

kontingent/Akassebidrag samt standardfradrag.

De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan iøvrigt henvises til

Told- og Skattestyrelsens publikation "Om skat og arbejde i

udlandet".

D.B.2.1 Kost og logi.

For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter

efter SL § 6 a, fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter

SD-cirk. 1988-65 eller differencefradrag efter punkt 6.3. i T&S cirk.

1992-3.

Fradrag er betinget af, at der er tale om udgifter, der har forbindelse

med arbejdet, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede

løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4.

Dokumenterede udgifter. (SL § 6 a).

Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i

rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1210 (v) og TfS

1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg).

Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel og

restaurationsregninger og lignende.

Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, udgør fradraget

differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.

Ligningsrådets satser. (SD-cirk. 1988-65.)

Der skal være afholdt udgifter, men den fuldt skattepligtige behøver ikke

at dokumentere størrelsen heraf.

Landsskatteretten har fastslået, at en person, der under arbejde på et

dansk fiskefartøj ud for Kenya fik fri kost og logi om bord og fri transport

mellem Danmark og Kenya, ikke var berettiget til at fradrage udgifter til

kost og logi, se TOLD*SKAT Nyt 1992.17.513.

Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed for

den skattepligtige. Hvis logiet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren mod

betaling, kan der kun indrømmes fradrag efter Ligningsrådets logisats, hvis

betalingen må skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil.

Reglerne finder ikke anvendelse på skattepligtige, der i deres hverv

transportere varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer, i

luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster (olie, gas mv.).

For lønmodtagere, der er omfattet af punkt 5.3 5.5. incl. i T&S cirk.

1992-3, kan der dog indrømmes fradrag efter de for disse særligt fastsatte

satser.

Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i

forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS

1992.140, hvor Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der vikarierede for

en slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til

fradrag for kost og logi.

Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis den skattepligtige har

arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Skattepligtige, der alene beskattes i Danmark efter grænsegængerreglerne i

protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, kan tilsvarende opnå

fradrag efter Ligningsrådets satser, men kun i forbindelse med overnatning.

Grænsegængere, der dagligt rejser til og fra arbejdet i Sverige, kan derfor

ikke opnå fradrag for kost.

Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af

skattefri rejsegodtgørelse, jf. T&S-cirk. 1992.3 og afsnit A.B.1.7.2. I

den forbindelse er Finansministeriets satser vedrørende offentlige ansatte

optaget i Ligningsvejledningens bilagsdel.

Fradraget kan sammen med standardfradraget nedenfor under D.B.2.2. ikke

overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse. Begrænsningen gøres først gældende efter de samlede

opgjorte fradag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf.

afsnit D.B.1.1.

Har den skattepligtige modtaget skattefri rejsegodtgørelse, kan der kun

opnås fradrag efter reglerne om differencefradrag efter punkt 6.3. i T&S

cirk. 1992.3 nedenfor.

Hvis den skattepligtige under rejse i udlandet helt eller delvist har fået

dækket sine udgifter efter regning, jf. LL § 9, stk. 7, kan der ikke

indrømmes fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser.

Ved delvis dækning af udgifterne efter regning efter LL § 9, stk. 7, er

den skattepligtige derfor henvist til at foretage fradrag for de

dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter, som ikke er dækket af

arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse

(den såkaldte 60%godtgørelse), jf. afsnit A.B.1.6.2.

Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/3 ved arbejde på

Grønland og Færøerne og med 1/4 ved arbejde andetsteds efter 28 dages ophold

samme sted.

Hvis der arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye

år fortsat foretages med det reducerede beløb.

Fravær på grund af ferie og lignende kan uanset varighed ikke medføre, at

en ny 28 dages periode begynder. Derimod kan en ny 28 dages periode begynde,

hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde andetsteds i

mindst 5 dage og fraværet nødvendiggør logiskifte.

Differencefradrag efter punkt 6.3 i T&S cirk. 1992-3.

Har arbejdstageren fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et lavere

beløb end Ligningsrådets satser, kan der gives fradrag svarende til

differencen mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb,

der faktisk er udbetalt.

En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag

for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD*SKAT

Nyt 1992.17.513. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på, at den

pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.

D.B.2.2 Standardfradrag.

Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i

udlandet på mindst 60 hele døgn inden for et kalenderår.

Fradraget kan indrømmes samtidig med, at der indrømmes fradrag for kost og

logi efter Ligningsrådets satser, jf. afsnit D.B.2.1.

Det er uden betydning om lønnen er erhvervet hos en dansk eller udenlandsk

arbejdsgiver.

Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d

eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) og lønmodtagere, der

transportere varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer (TOLD*SKAT

Nyt 1992.17.513) eller som udfører privat husligt arbejde, kan ikke få

standardfradrag. Dette gælder også SAS personale under udstationering.

Tilsvarende vil danske grænsegængere ikke kunne opnå standardfradrag.

Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i

udlandet, bortset fra fagligt kontingent, Akassebidrag, befordring mellem

bopælen i Danmark og arbejdsstedet i udlandet og udgifter til kost og logi.

Standardfradraget dækker derfor også udgifter til lokaltransport i

arbejdslandet.

Ved arbejde i Vesteuropa, d.v.s. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de

vest herfor liggende lande udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte

døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og Grønland. Ved arbejde

udenfor Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.

Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved

opgørelsen af udlandsopholdets varighed.

Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at

fratrække dokumenterede merudgifter.

Eksportmedarbejdere.

For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,

at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i

mindst 100 døgn.

Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver

udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af

arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs

direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter er

ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.

En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af

produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af

Landsskatteretten anset for at være eksportmedarbejder. Han var derfor

berettiget til standardfradrag, se TfS 1992.97.

Eksportmedarbejdere kan få standardfradrag samtidig med, at der er

udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, jf. LL § 9 E, stk. 1, 1. punktum, og TfS

1992.97.

Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i

udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende

påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.

D.B.2.3 Befordring.

Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i

udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 B (skiftende arbejdssteder) eller

LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf. reglerne i afsnit A.F.3.

Der kan kun gives særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis

der ikke gives standardfradrag.

D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag.

Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og Akassebidrag efter

reglerne i afsnit A.F.1.16. *

D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til

landet

D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på

forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den

skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med

opholdet.

Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske

arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.

Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der

skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.

Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og

skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.

Når betingelserne for fradragets indrømmelse er til stede, gives der

fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen incl. alle

tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.

Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens

indtræden.

Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og

familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse

og ophør), for familiens vedkommende dog kun hvis opholdet her i landet varer

et år eller derover.

Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når

det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.

Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal

tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes.

Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til

satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år.

Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag

fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag

forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger, herunder om opholdets forventede varighed.

Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt

de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende

udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her

i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske

arbejdsgiver. Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt

husførelse samtidig med teknikerfradraget.

D.B.3.2 Dobbelt husførelse

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som

samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til

fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler i afsnit A.F.1.6.

Der gives fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode

svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden

regnes fra tidspunktet for tilflytning til Danmark, uanset om den pågældende

forud har haft et tilsvarende ophold i et andet land. Der gives ikke fradrag

for en periode, hvor den pågældende ikke har været gift. Det er ikke nogen

betingelse for fradragsret, at den pågældende ægtefælle er skattepligtig her

i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den

skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lignende dokumenterer,

at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen

med ægtefællen.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende ægtefælle opretholder

selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen

med f.eks. mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at

opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene

forsørges af den erhvervsaktive generation.

Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge

ægtefæller opholder sig her i landet, medens f.eks. børnene opholder sig i

hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er

midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer, at have udgifter til

opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.

Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis den pågældende

- i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer og den

ene hustru opholder sig her, medens den anden opholder sig i hjemlandet.

Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der

gives kun et fradrag.

Personer fra den her omhandlede persongruppe opholder sig ofte i

hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende.

Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke

har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige

opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses

for afbrudt i den pågældende periode.

D.B.3.3 Forpligtelseserklæringer

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som

samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, har fradrag for ydelser

i henhold til forpligtelseserklæringer, se afsnit A.F.

Det er muligt samtidig at opnå fradrag for dobbelt husførelse (såfremt

hustruen opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet) og fradrag i

henhold til forpligtelseserklæring (f.eks. over for forældre og/eller

søskende).

D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986

om PSL.

D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten

Løn

I henhold til bekendtgørelse til KSL nr. 1100 af 11. dec. 1992 om

opkrævning mv. af indkomst- og formueskat skal A-indkomst, herunder løn under

ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes

på tidspunktet for skattepligtens ophør, d.v.s. uafhængigt af

udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.

Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder

efter den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer

fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller

gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men

ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke

blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil

kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,

litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.

I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at

kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift

efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset

skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det

tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil

dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte

retningslinier.

Renter

I LL § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter

og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet. Reglerne gælder både

forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører

skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved

indkomstopgørelsen.

Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den 18.

feb. 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne dato, gælder

loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.

Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i

tilflytnings- og fraflytningsåret.

Fast ejendom

En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at

periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder

renteudgifter, foretages efter et rent "refusionsprincip"

(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig

her) den 1. aug. 1977, købte den 1. sept. 1977 et enfamiliehus.

Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af

prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et

rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende

tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn

til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage,

medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse

i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter

som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de

relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med

365/153.

3 pct.'s fradrag

3 pct.'s fradraget efter LL § 8 F gives alene i den skattepligtige

indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst

eller kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets personlige

indkomst før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24. Fradraget kan

for indkomståret 1992 ikke overstige * 3.800 kr.

Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct.

af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.800 kr.) for

hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.

3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset

skattepligtige, der har personlig indkomst.

D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et

år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og

kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt

års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. 90 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 om

PSL.

Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året

eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end

hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Engangsindtægter

Som éngangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning

kan nævnes

- spekulationsgevinster

- indkomstskattepligtige gaver

- aktieudbytte

- tantiemer

- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til

Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1. april,

skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for

fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter

de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,

Skat 1985.9.256.

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset

for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af

ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (Skat

1987.8.597).

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for

skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til

et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende

o.s.v., jf. skd. 62.246.

Indtægter, der skal omregnes

For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten

således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis

f.eks.:

- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92

- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8

- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på

datoen for skattepligtens ophør.

- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.

- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om

ferien er afholdt i eller uden for perioden).

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til

helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen

til udlandet. (Skat 1987.8.597).

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af

årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige

indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.

Engangsudgifter

Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:

- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.

* ægtefællefradrag efter LL § 9 F, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.711. *

Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset

skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.

Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i

en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til

helårsindkomst i henhold til PSL § 14, lsr. 1983.58 og Skat 1988.2.89. Se i

øvrigt afsnit A.A.3.3.

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud

i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der

skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).

En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og

vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten udtalte i

øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig

afskrivning for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien

reduceres kun med det tilsvarende beløb. En tilflytters afskrivning på en bil

blev ligeledes kun godkendt med den del af den sædvanlige afskrivning, der

svarede til skattepligtsperioden, jf. Skat 1988.2.85.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,

stk. 4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige

indkomst er 0 kr. eller negativ.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om

opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirkulære nr. 135 af

4/11 1988, kap. 6.

Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor

skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har

status som kildeland en del af indkomståret, Skat 1988.8.496.

D.B.4.3 Skatteberegningen - personfradrag

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 a og nedsættes med

skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal

betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.

Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af

personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 4 og afsnit A.A.5.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet

kunne overføres til manden i medfør af PSL § 10, stk. 4, da ægtefællerne, der

fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende) på tidspunktet for

deres fraflytning til udlandet, skd. 32.105.

I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på

forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede

fradrag til den anden ægtefælle, idet "indkomstårets udgang" i

denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først

fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge

af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig

del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da

den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en

forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat

1987.7.523.

Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KSL § 37C (nu PSL

§ 11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og

indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.

D.B.5. 30%-bruttoskatten af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske

forskere

D.B.5.1 Grundlæggende betingelser. Kontrakt af begrænset varighed

* I henhold til lov nr. 489 af 24. juni 1992, der blandt andet indsætter

en ny § 48 E i KSL omfatter ordningen personer, der i forbindelse med

tiltrædelse af et lønnet arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en

kontraktsfastsat periode på mellem 6 og 36 måneder samtidig bliver fuldt

skattepligtige her.

Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for

anvendelsen af 30%ordningen.

Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis

ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis

medgår til flytning og indretning af bolig.

Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt

Som danske arbejdsgivere anses arbejdsgivere omfattet af KSL § 1 eller §

2, stk. 1, litra d, SSL § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3 samt FBL § 1. Det

er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren har hjemting i Danmark, jf.

afsnit D.A.2.1. (lønindtægt).

Hvis en person af sin udenlandske arbejdsgiver er arbejdsudlejet til en

dansk arbejdsgiver, kan 30%ordningen ikke finde anvendelse.

Hvis lønmodtageren er ansat i et interessentskab, skal samtlige

interessenter være danske arbejdsgivere, jf. ovennævnte opremsning, ligesom

interessentskabet skal have hjemting her. Hvis lønmodtageren er direkte ansat

hos en udenlandsk interessent, skal denne have hjemting i Danmark. Kravet om

hjemting gælder ikke, hvis lønnen udbetales af en befuldmægtiget med hjemting

her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4.

Det er endelig en betingelse, at hvis der er tale om en udenlandsk

arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, skal kontraktsvederlaget kunne

henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.

Kravet til vederlagets størrelse

Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §

43, stk. 1, se nærmere nedenfor under 5.3, skal udgøre et grundbeløb på

mindst 36.700 kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For 1991

udgør beløbet herefter kr. 41.700 pr. måned og for 1992 kr. 42.600 pr. måned.

De pågældende beløb skal være optjent for hver løbende måned for sig,

således at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at gennemsnitsindtjeningen

pr. måned for den samlede kontraktsperiode incl. eventuel bonus og andre

engangsbeløb opfylder nævnte beløbskrav. Derimod er udbetalingstidspunkterne

uden selvstændig betydning.

Selv om vederlaget i penge overstiger de nævnte beløbsgrænser, kan

personen ikke opdele vederlaget, således at det overskydende beløb vælges

beskattet efter almindelige regler.

Særligt om forskere

Endvidere gælder, at en person, der skal drive forskning her i landet

uanset vederlagets størrelse vil være omfattet af ordningen, såfremt det

forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd.

Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et

forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Endvidere

skal den pågældende forskers deltagelse i forskningsprojektet være af

afgørende betydning for dettes gennemførelse.

Tidligere skattepligt til Danmark

Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det

dog være en betingelse for at blive omfattet af 30%skatten, at personen kan

godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til

ophør med henblik på 30%beskatning. Dette kan kræves bekræftet i en tro og

love erklæring til skattemyndighederne.

Forbud mod andel i ledelse, mv.

Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken

ansættelseskontrakten er indgået. Der henvises herom til KSL § 43, stk. 2,

litra i, 36. pkt., der finder tilsvarende anvendelse. Nævnte forbud gælder

ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, men

gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således at bruttobeskatning

med 30% ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor beskrevet

får andel i en virksomheds ledelse eller kapital, se nærmere herom under

afsnit D.B.5.5.

Dødsboer

For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt indkomst

bruttobeskattet med 30%, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død,

jf. KSL § 14 A.

D.B.5.2 Løbende betingelser.

De formelle betingelser for at iværksætte 30%-træk

Bruttobeskatning med 30% sker efter lønmodtagerens eget valg. Beslutningen

herom skal foretages inden en kontraktsperiodes udløb. Tidligere indeholdt

A-skat vil i givet fald dels blive godskrevet lønmodtageren som betalt

30%-skat, dels blive udbetalt som overskydende skat.

I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke

nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses

for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 30% af

bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for mang

lende indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for

30%-træk ikke er opfyldt.

Såfremt arbejdsgiveren, henholdsvis lønmodtageren, er i tvivl om, hvorvidt

betingelserne for 30%-beskatning er opfyldt, kan der rettes henvendelse til

skattemyndighederne med henblik på at få en accept af, at der kan ske

bruttotræk med 30%.

Skattemyndighederne kan dog i den forbindelse anmode lønmodtageren om at

udstede en tro og love erklæring om, at han opfylder betingelserne i KSL § 48

E.

Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrol, dvs.

told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse

/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.

Betingelserne for opdeling af den samlede 36 mdr. periode

Når et ansættelsesforhold, hvor 30%-beskatning har fundet sted, ophører,

og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person inden for

en frist på 1 måned have mulighed for at indgå en tilsvarende kontrakt af en

varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af

tidligere kontraktsperioder. Det grundlæggende krav om, at en kontrakt mindst

skal have en varighed på 6 måneder, skal også være opfyldt for en

efterfølgende kontrakt, således at 30%-beskatning ikke kan finde anvendelse,

hvis summen af de tidligere omfattede kontraktsperioder overstiger 30

måneder.

I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1

måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der

opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden

for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet

bruttobeskattet med 30%, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf.

nedenfor under afsnit D.B.5.5, med mindre personen inden for samme frist har

bragt sin fulde skattepligt til ophør ved en reel fraflytning.

Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte

frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,

forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Muligheden for

at blive omfattet af 30%-ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år

fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.

Forlængelse op til 12 mdr. uden 30%-beskatning

Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan

overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med

den samlede periode på 36 måneder, forlænges i op til 12 måneder uden at

efterbeskatning skal finde sted. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive

beskattet efter almindelige regler. Den løn, der tidligere er blevet

bruttobeskattet med 30%, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis

personen ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin

fulde skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig

fraflytning.

D.B.5.3 Beregningsgrundlaget.

Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1

Grundlaget for beregningen af 30%-skatten er personens vederlag i penge i

henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet

under afsnit D.B.5.1. Ved vederlag i penge forstås Aindkomst i henhold til

KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. Der vil f.eks. være tale

om vederlag i penge i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler private

udgifter for en ansat. Derimod vil naturalieydelser direkte fra

arbejdsgiveren, f.eks. fri kost og logi, fri bil og så videre ikke indgå i

beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes som øvrig indkomst,

jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.

Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7, litra w,

der tidligere var særlig indkomst, er fra 1. jan. 1992 som hovedregel

Aindkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL § 43, stk. 1.

Det samme gælder andre engangsbeløb som f.eks. provision, bonus og tantieme.

Ikke skattepligtige ydelser

Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtig indkomst

for modtageren, indgår ikke i beregningsgrundlaget, f.eks. skattefri

godtgørelser i henhold til LL § 9, stk. 5, 7 og 8 samt pensionsindbetalinger

på de såkaldte arbejdsgiverpensionsordninger, jf. PBL § 19. Er der tale om

pensionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog skulle indgå i

beregningsgrundlaget.

Ingen fradrag

I øvrigt kan beregningsgrundlaget ikke reduceres med nogen form for

fradrag, heller ikke de lønmodtagerfradrag, der direkte knytter sig til

lønindkomsten som f.eks. befordringsfradrag og fradrag for dobbelt

husførelse. Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig

indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til

fagforening og Akasse gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse

anses for at knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret

vurdering må antages, at medlemsskabet af en fagforening er uden forbindelse

med erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.

Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af

bruttobeskatningsordningen opretholder medlemsskab i en fagforening i

hjemlandet under opholdet i Danmark, se f.eks. LSR 1984.159 om den den

omvendte situation.

Derimod vil Akassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden

forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for

fradrag i øvrig indkomst.

30%-skatten kan ikke reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10,

stk. 6.

Ingen selvangivelsespligt

Indkomstskattepligten af vederlag i penge i henhold til

ansættelseskontrakter omfattet af KSL § 48 E er endeligt opfyldt ved den

indeholdte 30%-skat og vederlaget skal heller ikke selvangives bortset fra

tilfælde, D.B.5.4 hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit

D.B.5.5.

D.B.5.4 Øvrig indkomst.

Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren

Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en

ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst og

formue skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig

indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra

arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af

KSL § 48 E, f.eks. værdi af kost og logi, selvom der er tale om Aindkomst

efter bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1.

Fradragsbegrænsningen

I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den

begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det

vederlag, der bruttobeskattes med 30%, ikke kan foretages. Denne begrænsning

gælder f.eks. befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for

dobbelt husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den

modifikation, der er beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke

fradrag for Akassebidrag og pensionsindbetalinger til privattegnede danske

ordninger, jf. PL § 18.

For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,

vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger

oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes

dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark, artikel 28.

Om Akassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.

Bortset herfra opgøres øvrig indkomst samt formue som for andre fuldt

skattepligtige, d.v.s. under anvendelse af PSL regler om personfradrag,

underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.

Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit

hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under

DD 2, artikel 4.

D.B.5.5 Efterbeskatning

Hvornår foretages efterbeskatning

Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet

efter reglerne om bruttobeskatning med 30%, i stedet for medregnes i den

skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler. Tidligere indeholdt 30%-skat

behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL §

48 E, stk. 5 og 7.

Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger

dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for

indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de

grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er

opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de

grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra

ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Efterbeskatning efter eget valg

Hvis den skattepligtige selv vælger efterbeskatning, kan det enten ske med

virkning for hele den ansættelsesperiode kontrakten vedrører, eller alene med

virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, således at

30%-beskatningen for den hidtidige periode opretholdes. I sidstnævnte

tilfælde skal den skattepligtige overholde fristerne henholdsvis indgåelse af

ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit

D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor

ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det

tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet med 30%. Inden for

det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge sig

tilbage til 30%-beskatning.

Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser

Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen

ophører med at være opfyldt, f.eks. fordi lønmodtageren får andel i ledelsen

eller kontrol med kapitalen i virksomheden, vil der ikke længere være tale om

et ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. 30%-beskatningen vil da ophøre

med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen med 30% vil kunne opretholdes

for den hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er

fraflyttet Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder

betingelserne i KSL § 48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist

regnes allerede fra det tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at

være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt.

Beskatning med 30% vil under alle omstændigheder ikke kunne opretholdes

for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet ophæves inden der er

forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for

at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er

forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Efterbeskatning kan ske uafhængigt af 3-års fristen i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

D.B.5.6 Ikrafttrædelse.

Bruttobeskatningsordningen gælder for ansættelseskontrakter, der indgås

fra og med den 27. juni 1992 og finder anvendelse på det vederlag, der

optjenes efter kontraktens ikrafttræden.

Afkortning af 36-mdr. perioden

I ændringsloven (lov nr. 489 af 24. juni 1992) er der dog i § 5, stk. 3 og

4 fastsat særlige overgangsbestemmelser. I henhold til § 5, stk. 3 gælder, at

hvis en persons fulde skattepligt til Danmark er indtrådt inden den 27. juni

1992, fraviges betingelsen om, at en ansættelseskontrakt skal være indgået i

forbindelse med indtræden af fuld skattepligt.

Konsekvensen er dog, at den maximale periode på 36 måneder, hvor en person

kan være omfattet af ordningen, reduceres med perioden fra skattepligtens

indtræden og frem til indgåelsen af den første ansættelseskontrakt.

Denne undtagelsesregel finder kun anvendelse i forbindelse med det første

ansættelsesforhold, der er omfattet af ordningen og gælder slet ikke, hvis

der er tale om et ansættelsesforhold ved en offentlig institution.

Tilbagevirkende kraft til 1/6-91

Den anden overgangsregel i ændringslovens § 5, stk. 4 går ud på at

vederlag tilbage fra den 1. juni 1991 kan blive omfattet af ordningen, hvis

en ansættelseskontrakt indgået inden den 27. juni 1992 er bekræftet ved en

fornyet kontrakt senest den 27. juli 1992. Den nye kontrakt skal, bortset fra

fastsættelsen af vederlaget være en videreførelse af den tidligere kontrakt,

der skal have opfyldt de øvrige betingelser i KSL § 48 E, stk. 1 og 2. Heller

ikke denne undtagelsesregel gælder for ansættelsesforhold ved offentlige

institutioner. *

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder

skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det

omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og lsr. 1973.96. * For

så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst betydet dette, at der

udover de sædvanlige lønmodtagerfradag, kan foretages fradrag for bidrag til

fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at

medlemsskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden

forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være

tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemsskab af en

fagforening i hjemlandet, jf. lsr. 1984.159 analogt. Derimod kan Akassebidrag

slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.

Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan

fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod

vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse

med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19. *

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag

til en herboende fraskilt hustru, skd. 32.93.

En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den

pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet

afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.

En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han

ønskede at oprette i udlandet.

Er skattepligtsperioden kortere end et år skal der omregnes til

helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.

Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent

lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et

fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Det kan dog

undtagelsesvis forekomme, at omregning ikke skal finde sted, f.eks. hvis

arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske

arbejdsgiver, lsr. 1979.92.

LL § 9 F Fradrag

Af LL § 9 F fremgår, at personer, der er skattepligtige efter KSL § 2,

stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, for

indkomståret 1992 kan fradrage et grundbeløb på * 31.500 kr. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter PSL § 20. Fradraget

gives kun i indkomst omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke

overstige sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen

ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.

* Fradraget kan ikke reduceres, hvis indkomstansættelsen vedrører en

kortere periode end et år, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.711. *

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at

driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke

beregnede renter af egenkapital jf. lsr. 1983.121. * Dette betyder bl.a., at

SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan bringes i

anvendelse, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive

markedsleje. *

Ligningsrådet har vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af

fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for

almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i

vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens

handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere gæld tillades ikke

fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede

behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.

Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved

formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens handelsværdi, selv

om både ejendom og gæld nu skal ansættes til kontantværdien i

formueopgørelsen.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen

medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,

opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden

for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som

følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af

fradraget i formueopgørelsen.

Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det

anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses

for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som

følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal

beskattes af avance ved salg af ejendom (skd. 14.151 og 18.153).

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af

bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en samlet

opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,

kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden

indkomstkilde.

Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom

eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb

under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der

bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1a, skal der foretages en

indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de

inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om

skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal

periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene

foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.

I de årlige bek. om forskudsregistrering mv. er det bestemt i hvilken

kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere

kommuner kommer på tale træffer T&S bestemmelse om i hvilken kommune

forskudsregistreringen skal ske.

Udbytteindtægt

Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.

Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som

hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst. Fritagelsen

gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget maskeret udbytte eller

har modtaget afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk. 2. Baggrunden herfor

er, at der i disse to tilfælde ikke i forbindelse med udbetalingen foretages

indeholdelse.

* Selvangivelsesligten gælder dog heller ikke i de sidstnævnte tilfælde,

hvis der er opnået dispensation efter LL § 16 A, stk. 2, eller § 16 B, stk.

6, se afsnit D.A.2.6. *

For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en endelig

skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre indtægter, hvoraf

den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom

aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre

indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Udlejning af arbejdskraft

For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til

bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran

vedrørende udbytteindtægt.

Royalty

Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er

endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.

Renteindtægter

Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i

landet omfattet af KSL § 2, stk. 1d, skal som hidtil indgå ved opgørelsen af

virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset skattepligtige

renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den erlagte skat

på 30 pct.

Sømænd

Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejlednings alm. del.

D.B.6.2 Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,

medens han betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1992 andrager * 29 pct.

Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer, personer

der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige

royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der

ikke er

knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en bruttoskat

på 30 pct., jf. ovenfor.

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som

omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f nedsættes de

beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.

1-2, jf. stk. 6.

Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en

ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved

udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen

efter lov om social pension for at modtage folkepension eller modtager eller

får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-

eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL § 10, stk. 2, jf.

stk. 6.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil hver sit

personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er pensionister

(jf. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for gifte), hvis de faktisk

samlever ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 10, stk. 6, 2. punktum.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.

PSL § 10, stk. 4, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og

dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede

skatter.

Se iøvrigt pkt. 28 i skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 om PSL.

D.B.6.3 Formueskat

Ifølge KSL § 2, stk. 8, omfatter formueskattepligten for begrænset

skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk. 1, litra d

(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom

gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom

her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes

investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens

driftskapital, jf. lsr. 1970, 85.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i

landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde

afkastet indtægt i det pågældende år, Skat 1990.8.631.

D.B.6.4 Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL

§ 2, stk. 1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter.

Personer, der er skattepligtige i henhold til KSL § 2, stk. 1d og e, er

endvidere pligtige at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige

indtægter hidrører.

D.B.7 Afsluttende ansættelse

Efter bek. nr. 347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse skal der

indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil

ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død

- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre

den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1

- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

D.B.7.1 Frist

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der

følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Når skattepligten ophører

i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes fristen dog først fra det

tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til

den fremmede stat er opfyldt.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter

fristen også denne selvangivelse.

Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af

selvangivelsen.

D.B.7.2 Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig

indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Lignende dokumenter