Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1988 ØLD 3.2. ANDELSBOLIGBYGGERI

STV nr 20052 af 01/01/1988Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

ØLD 3.2. Andelsboligbyggeri

Østre Landsrets dom af 3. februar 1988

Efter fast administrativ praksis anses et byggeri af andelsboliger for at

være udført som byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af

fundamentet) har fundet sted, inden andelsboligforeningen er stiftet, medens

et byggeri anses som udført for fremmed regning, hvis påbegyndelsen

(støbningen af fundamentet) først sker efter foreningens stiftelse.

Et byggeselskab ønskede nogle andelsboligbyggerier behandlet efter

reglerne om byggeri for egen regning. Selskabet kunne herved undgå et

momskrav på ca. 120.000 kr., hvis byggerierne i stedet for skulle momses

efter reglerne om byggeri for fremmed regning.

Ved dokumenter af 30. marts 1983 blev der etableret et samvirke mellem tre

personer, af hvilke den ene var direktør for byggeselskabet, den anden var

gift med direktøren og ejede selskabet, og den tredje var ejerens fader. Den

omstændighed, at der før byggeriets start blev stiftet en andelsboligforening

udelukkende bestående af dette samvirke, betød ikke, at der var sket en

retsgyldig stiftelse af den andelsboligforening, der nu ejer og driver de

omhandlede boliger. Denne andelsboligforening kunne først anses som stiftet

ved generalforsamlingen den 20. juni 1984, det vil sige ca 4 måneder efter

støbningen af fundamentet. Byggeriet fandtes herefter at skulle momses efter

reglerne om byggeri for egen regning.

Østre Landsrets dom af 3. februar 1988

Under denne sag er der rejst spørgsmål om, hvorvidt en bebyggelse med

andelsboliger, som sagsøgeren lod opføre i 1983 og 1984, er opført som

byggeri for egen eller for fremmed regning. Spørgsmålet er af afgørende

betydning for sagsøgerens pligt til at betale moms af den samlede opførelses-

og anskaffelsessum, idet sagsøgerens momstilsvar vedrørende byggeriet

(forskellen mellem indgående og udgående moms) andrager ca 120.000 kr, hvis

byggeriet anses som opført for fremmed regning. Sagen har samtidig betydning

for en række tilsvarende byggerier, som sagsøgeren har opført, og for hvilke

Læs alt

det eventuelle momstilsvar andrager ca 1 mill kr.

Ved lov nr. 480 af 5. november 1980 om ændring af lov om boligbyggeri, der

trådte i kraft den 1. januar 1981, åbnedes der adgang til privat byggeri af

offentlig støttede andelsboliger. I foråret 1983 forhandlede sagsøgeren med

en kommune om køb af nogle grunde til opførelse af andelsboliger.

I brev af 14. marts 1983 til kommunen bekræftede sagsøgeren en aftale om

reservation af grundene.

Den 30. marts 1983 oprettede direktøren i sagsøgerens selskab, sammen med

sin nuværende ægtefælle, og hendes fader, et stiftelsesdokument, ifølge

hvilket de samme dag stiftede andelsboligforeningen med direktøren som

formand. Samtidig underskrev de et dokument om konstituerende

generalforsamling i foreningen samt vedtægter for foreningen som vedtaget på

den konstituerende generalforsamling. Vedtægterne angaves i alt væsentligt at

svare til Boligstyrelsens normalvedtægt for en privat andelsboligforening,

jf. bekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 1901.

Samme dag oprettedes en skriftlig aftale mellem sagsøgeren og

andelsboligforeningen, hvorefter det af sagsøgeren udarbejdede andelsprojekt

bestående af 9 andelsboliger ...... er accepteret. Ved aftalen blev

bygherrefunktionen overdraget til sagsøgeren. Endvidere aftaltes, at den

samlede anskaffelsespris skulle andrage det af kommunen godkendte

byggeregnskab, og at samtlige omkostninger skulle afholdes af sagsøgeren.

Aftalen er for andelsboligforeningen underskrevet af de tre stiftere.

Den 4. maj 1983 blev der for byggeriet indgivet skema til brug ved

ansøgning om reservation på kvoten og om forhåndstilsagn om offentlig støtte

til opførelse og drift af andelsboligerne. I skemaet anførtes sagsøgeren som

bygherre, og på spørgsmål om, hvorvidt andelsboligforeningen var stiftet,

blev der svaret: nej.

Den 5. august 1983 meddelte Boligstyrelsen forhåndstilsagn om rentebidrag

og reservation på kvoten vedrørende det omhandlede byggeri. Tilsagnet er

stilet til sagsøgeren, der også angives som bygherre.

I de følgende måneder foretog sagsøgeren tegning af medlemmer i

andelsboligforeningen. Under sagen er fremlagt en tegningserklæring af 4.

september 1983, hvorefter den pågældende interessent erklærer, "at jeg

ønsker at indtræde som andelshaver i andelsforeningen, der har til formål at

erhverve de andelsobliger sagsøgeren opfører ....."

I erklæringen, der er bindende under nærmere angivne forudsætninger,

oplyses at foreningen kun etableres, hvis samtlige andele tegnes, inden

byggeriet er færdigt, og at sagsøgeren foranlediger, at der afholdes

stiftende generalforsamling. Endelig anføres i erklæringen, at tegneren er

gjort bekendt med "udkast til vedtægterne for Andelsboligforeningen

...."

Den 14. november 1983 blev slutsedler om grundenes salg fra kommunen

underskrevet. I slutsedlerne anførtes køberen som "Andelsboligforeningen

v/sagsøgte". Overtagelsesdagen aftaltes til 1. december 1983.

Den 2. december 1983 oprettedes mellem sagsøgeren og andelsboligforeningen

et dokument betegnet "Entreprisekontrakt/erklæring", vedrørende

opførelse og overdragelse af 9 andelsboliger. Dokumentet er for

andelsforeningen underskrevet af de tre stiftere.

Det hedder i dokumentet bl a: "Arbejdet omfatter den samlede

entreprise med samtlige arbejdsydelser inden for grundens grænser ......

Samlet overdragelsessum incl grundkøb pr. 2. december 1983 3.990.000

kr".

Samme dag ansøgte sagsøgeren, kommunen om endeligt tilsagn om

kommunegaranti og rentebidrag og om godkendelse af anskaffelsessummen før

byggeriets påbegyndelse. I sidstnævnte ansøgning anførtes bygherren som

"Andelsboligforeningen v/sagsøgeren."

Kommunens endelige støttetilsagn blev meddelt ved skrivelse af 8. december

1983 til sagsøgeren.

Inden årsskiftet havde syv interessenter underskrevet tegningserklæringer

til andelsboligforeningen. Den ene af disse blev senere på grund af

personlige forhold løst fra sin forpligtelse. Af de sidste tre

tegningserklæringer blev den ene underskrevet den 30. marts og de to i maj

1984.

Selve byggeriet fandt sted fra begyndelsen af januar til slutningen af maj

1984. Støbningen af fundament var afsluttet den 14. februar 1984. Byggeriet

blev udført af selvstændige entreprenører, idet sagsøgeren kun varetog

administrationen af byggeriet.

Den 13. januar 1984 meddelte Forenede Kreditforeninger tilbud på indekslån

til byggeriet. Heri er anført bl a, at der, forinden lån kan udbetales, skal

indsendes tinglyst skøde til andelsboligforeningen.

Tilbuddet er stilet til sagsøgeren, der også er anført som debitor i det

af kreditforeningen udstedte pantebrev. Det er ikke oplyst, hvorledes dette

pantebrev er tinglyst.

Privatbankens lokale afdeling ydede byggelån. Debitorer over for banken

var såvel andelsboligforeningen - for hvem de tre stiftere underskrev

lånedokumentet - som sagsøgeren og direktørens hustru personligt.

Ejerpantebrevet til banken blev udstedt af andelsboligforeningen. Endelige

skøder til andelsboligforeningen blev udstedt af kommunen den 5. marts 1984

og tinglyst den 16 samme måned. Skøderne er på køberens vegne underskrevet af

de tre stiftere af andelsboligforeningen.

Ved en orienteringsskrivelse af 7. maj 1984 til de tegnede interessenter i

andelsboligforeningen meddelte sagsøgeren, hvornår byggeriet påregnedes

færdigt. Det hedder i skrivelsen bl a:

"Den ekstraordinære generalforsamling, hvor andelshaverne indtræder i

andelsboligforeningen, vil blive afholdt straks efter at den samlede

bebyggelse har opnået ibrugtagningstilladelse".

Ibrugtagningstilladelse blev meddelt den 12. juni 1984.

Den 20. juni 1984 afholdtes generalforsamling i andelsboligforeningen.

Dagsordenen og referatet indeholder punkter om redegørelse for byggeriet,

afleveringen, regnskab for anskaffelsesprisen, godkendelse af driftsbudget og

valg af bestyrelse og administrator mv., men intet om stiftelse af

foreningen.

Samme dag sendte sagsøgeren bl a referat af generalforsamlingen til

Privatbanken med henblik på hjemtagelse af kreditforeningslånet den 1. juli

1984. I skrivelsen betegnes referatet som "udskrift af

forhandlingsprotokol for den stiftende generalforsamling".

Den 2. november 1984 afgav afgiftsafdelingen i Næstved Distriktstoldkammer

en indberetning om sagsøgerens momsforhold. Indberetningens konklusion er

sålydende: "Den omstændighed, at der mellem sagsøgeren og

andelsboligforeningen oprettes entreprisekontrakt, og at mindst 75 pct.

andele sælges inden andelsboligbyggeriet igangsættes, medfører efter

kontrollens opfattelse klart, at de omhandlede byggeprojekter skal momses

efter reglerne, der gælder ved "byggeri for fremmed regning".

Distriktstoldkamret tiltrådte indberetningens konklusion, men sagsøgerens

advokat påklagede afgørelsen. Ved skrivelse af 25. juli 1985 til

Departementet for Told- og Forbrugsafgifter indstillede Direktoratet for

Toldvæsenet, at distriktstoldkamrets afgørelse stadfæstes. Det hedder i

skrivelsen bl a:

"Andelsboligbyggeri må i momsmæssig henseende behandles efter

reglerne om byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen af byggeriet

(støbning af fundament) har fundet sted, inden andelsboligforeningen er

stiftet.

Der er herved lagt til grund, at de potentielle medlemmer først ved

foreningens stiftelse har forpligtet sig til at overtage det pågældende

andelsboligbyggeri.

Hvis påbegyndelsen af byggeriet derimod først finder sted efter

andelsboligforeningens stiftelse, er byggeriet at anse som byggeri for

fremmed regning, jf. departementets afgørelse af 9. september 1983, A

3847".

Ved skrivelse af 24. februar 1985 til sagsøgerens advokat meddelte

tolddepartementet, "at de omhandlede byggerier skal momses efter

reglerne om byggeri for fremmed regning, idet andelsboligforeningerne er

stiftet før byggeriernes påbegyndelse.

Departementet lægger ved afgørelsen endvidere vægt på, at foreningerne før

byggeriernes start har fået tilskødet byggegrundene, og at det nødvendige

antal tegningserklæringer til sikring af byggeriernes gennemførelse i henhold

til lov om boligbyggeri er underskrevet.

Det er departementets opfattelse, at uagtet andelsboligforeningerne er

stiftet af personer med nær tilknytning til sagsøgeren, må det anses for at

være andre juridiske enheder end sagsøgeren, der har forestået

byggerierne".

Under denne sag, der er anlagt den 23. januar 1987, har sagsøgeren nedlagt

endelig påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet, bør anerkende, at

byggeriet er udført af sagsøgeren for egen regning. Sagsøgeren har endvidere

taget forbehold om opgørelsen af et eventuelt momstilsvar.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Under sagen har direktøren i sagsøgerens selskab som vidne forklaret, at

han tidligere havde beskæftiget sig med byggeri, men at det var nyt for ham

at opføre offentligt støttet byggeri. Sagsøgeren blev etableret for at lave

andelsboliger. Vidnet søgte oplysninger forskellige steder. Hans

bankforbindelse kendte intet til andelsboliger. Boligstyrelsen sagde, at det

var nødvendigt, at direktøren eller sagsøgeren, som havde erfaring med

byggeri, stod som bygherre. Vidnet så også et vejledende cirkulære fra

Håndværksrådet.

Bedst vejledning fik han dog i en bog fra Forenede Kreditforeninger. De i

sagen fremlagte papirer om stiftelse af andelsboligforeningen, vedtægter etc

har vidnet skrevet af efter denne bog. Vidnet har ikke brugt advokat, men har

drøftet bl a momsspørgsmålet med sin revisor, der efter at have set papirerne

sagde, at der ikke var problemer med momsen. I maj 1983 talte han med

distriktstoldkamret om momsen. De sagde også, at han ikke skulle betale moms,

men det er muligt, at de ikke fik forelagt alle detaljer.

Opførelsen af andelsboliger er forbundet med den særlige vanskelighed, at

overdragelsen til andelsboligforeningen skal ske samme dag, som byggeriet

bliver færdigt, idet der ikke kan laves refusionsopgørelse. Derfor skal

papirerne om foreningens stiftelse og erhvervelse af grunden være på plads

ved byggeriets færdiggørelse. Det er baggrunden for arrangementet med

stiftelsen af andelsboligforeningen den 30. marts 1983, som vidnet vil

betegne som proforma. I ansøgningsskemaet af 4. maj 1983 om reservation på

kvoten og forhåndstilsagn om støtte har man da også oplyst, at

andelsboligforeningen ikke var stiftet, idet de fremtidige medlemmer, der

skulle udgøre foreningen, ikke var indtrådt. I dag ordner man sig ved

opførelsen af andelsboliger således, at der efter støbningen af fundamenterne

afholdes stiftende generalforsamling i andelsboligforeningen med deltagelse

af dem, der allerede tidligere har tegnet sig som interessenter. Derefter

skrives der skøde til foreningen, således at alt er klar til overtagelse, når

byggeriet er færdigt. Ved denne fremgangsmåde anerkender toldvæsenet, at der

foreligger byggeri for egen regning.

Ved opførelsen af andelsboligerne opfatter vidnet slutsedlerne således, at

grunden blev overdraget til sagsøgeren. Når skøderne senere blev udstedt

direkte til andelsboligforeningen, var det ikke for at spare stempel.

Stempelbeløbene er meget små beløb sammenlignet med byggeudgifterne. Årsagen

til, at direktørens hustru skrev under som personligt hæftende debitor på

byggelånet, var, at hun ejede det sagsøgende selskab.

Til støtte for påstanden har sagsøgeren principalt anført, at det var

selskabet, der var bygherre, hvorfor der er tale om byggeri for egen regning.

Både kommunen, Byggestyrelsen, kreditforeningen, banken og håndværkerne

opfattede sagsøgeren som bygherre. Det var kun sagsøgeren, der kunne øve

indflydelse på byggeriet, og sagsøgeren havde risikoen, hvis

andelsboligforeningen på grund af manglende tilslutning ikke kunne stiftes.

Der var i øvrigt ikke tegnet 75 pct af andelshaverne, da fundamentet blev

støbt, og andelsforeningen fik først skøde på grunden efter støbningen.

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at den andelsboligforening, der

senere overtog boligerne, ikke var retsgyldigt stiftet ved afslutningen af

grundstøbningen den 14. februar 1984. De tre personer, der stiftede

andelsboligforeningen den 30. marts 1983, og som udgjorde dens første

bestyrelse, kunne ifølge foreningens vedtægter hverken være medlemmer eller

sidde i bestyrelsen, ligesom vedtægternes habilitetsregler afskar dem fra

deltagelse i beslutninger. Det den 30. marts 1983 etablerede arrangement var

kun proforma og tilsigtede blot at bringe foreningens tinglysningsmæssige

adkomst på plads, så boligerne kunne overdrages til foreningen straks ved

byggeriets færdiggørelse.

Hertil har sagsøgeren som mere generelle betragtninger føjet, at

sagsøgeren ikke har etableret arrangementet for at unddrage sig moms, men kun

som en praktisk foranstaltning vedrørende en ny og ukendt type byggeri, om

hvilket sagsøgeren ikke kunne få klar vejledning nogen steder.

Efter offentliggørelsen af Skatteministeriets afgørelse i marts 1984,

hvorefter det afgørende er, om grundstøbningen er sket før eller efter

andelsboligforeningens stiftelse, har sagsøgeren kunnet indrette sig

herefter. Et rent proforma arrangement som det den 30. marts 1983 etablerede

ville ikke have kunnet fritage sagsøgeren for at betale en eventuelt

påhvilende moms; så kan man heller ikke støtte et momskrav alene på dette

arrangement. Endelig ville det være urimeligt at tillægge arrangementet så

store økonomiske konsekvenser.

Sagsøgte har anført, at der allerede den 30. marts 1983 blev stiftet en

juridisk person betegnet Andelsboligforeningen. Med denne forening har

sagsøgeren skrevet entreprisekontrakt om opførelse af boligerne. Foreningen

erhvervede jorden som ubebygget grund fra kommunen både ifølge slutsedlerne

og skøderne. Sagsøgeren har aldrig haft adkomst til jorden.

Det er derfor helt i overensstemmelse med normal praksis, at byggeriet

anses som udført for fremmed regning, og at der derfor skal betales moms af

hele entreprisesummen. Den omstændighed, at stifterne ifølge foreningens

vedtægter muligvis ikke kunne indtræde som medlemmer eller have sæde i

bestyrelsen, kan ikke være afgørende. Hvis ikke selve andelsboligforeningen

blev stiftet den 30. marts 1983, blev der i hvert fald stiftet en anden

juridisk person, for hvis regning sagsøgeren lod byggeriet udføre. Endelig

har sagsøgte henvist til behovet for at have klare regler på et afgiftsområde

som momslovgivningen.

Retten skal udtale:

Efter den i dag gældende faste administrative praksis, der støttes på

Skatteministeriets afgørelse offentliggjort i Afgørelser om Merværdiafgiften

1984, nr. 874, anses et byggeri af andelsboliger for at være udført som

byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af fundamentet) har

fundet sted, inden andelsboligforeningen er stiftet, medens et byggeri anses

som udført for fremmed regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af

fundamentet) først sker efter foreningens stiftelse.

Ved de den 30. marts 1983 i nærværende sag oprettede dokumenter

etableredes et samvirke mellem tre personer, af hvilke den ene var direktør

for sagsøgeren, den anden var gift med direktøren og ejede byggeselskabet, og

den tredje var ejerens fader. Af de af sagsøgeren herom anførte grunde kan

der ikke ved dispositionen den 30. marts 1983 antages at være sket en

retsgyldig stiftelse af den andelsboligforening, der nu ejer og driver de

omhandlede boliger. Denne andelsboligforening kan først anses som stiftet ved

generalforsamlingen den 20. juni 1984, det vil sige ca. 4 måneder efter

støbningen af fundamentet.

Samvirket af 30. marts 1983 kan under hensyn til deltagernes tilknytning

til sagsøgerens selskab og til hele arrangementets karakter af proforma ikke

i momsmæssig henseende anses som et sådant selvstændigt retssubjekt, at

byggeriet bør bedømmes efter reglerne om byggeri for fremmed regning.

Landsretten lægger herved tillige vægt på de af sagsøgeren anførte

generelle betragtninger.

Der vil herefter være at afsige dom i overensstemmelse med sagsøgerens

påstand. Da momsproblemet i denne sag er opstået som følge af sagsøgerens

etablering af et proforma arrangement, findes hver part at burde betale sine

sagsomkostninger.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, bør anerkende, at byggeriet i relation til

momslovgivningen er udført af sagsøgeren for egen regning.

Lignende dokumenter