MOMSVEJL., AFGØRELSER 1988 ØLD 3.2. ANDELSBOLIGBYGGERI
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
ØLD 3.2. Andelsboligbyggeri
Østre Landsrets dom af 3. februar 1988
Efter fast administrativ praksis anses et byggeri af andelsboliger for at
være udført som byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af
fundamentet) har fundet sted, inden andelsboligforeningen er stiftet, medens
et byggeri anses som udført for fremmed regning, hvis påbegyndelsen
(støbningen af fundamentet) først sker efter foreningens stiftelse.
Et byggeselskab ønskede nogle andelsboligbyggerier behandlet efter
reglerne om byggeri for egen regning. Selskabet kunne herved undgå et
momskrav på ca. 120.000 kr., hvis byggerierne i stedet for skulle momses
efter reglerne om byggeri for fremmed regning.
Ved dokumenter af 30. marts 1983 blev der etableret et samvirke mellem tre
personer, af hvilke den ene var direktør for byggeselskabet, den anden var
gift med direktøren og ejede selskabet, og den tredje var ejerens fader. Den
omstændighed, at der før byggeriets start blev stiftet en andelsboligforening
udelukkende bestående af dette samvirke, betød ikke, at der var sket en
retsgyldig stiftelse af den andelsboligforening, der nu ejer og driver de
omhandlede boliger. Denne andelsboligforening kunne først anses som stiftet
ved generalforsamlingen den 20. juni 1984, det vil sige ca 4 måneder efter
støbningen af fundamentet. Byggeriet fandtes herefter at skulle momses efter
reglerne om byggeri for egen regning.
Østre Landsrets dom af 3. februar 1988
Under denne sag er der rejst spørgsmål om, hvorvidt en bebyggelse med
andelsboliger, som sagsøgeren lod opføre i 1983 og 1984, er opført som
byggeri for egen eller for fremmed regning. Spørgsmålet er af afgørende
betydning for sagsøgerens pligt til at betale moms af den samlede opførelses-
og anskaffelsessum, idet sagsøgerens momstilsvar vedrørende byggeriet
(forskellen mellem indgående og udgående moms) andrager ca 120.000 kr, hvis
byggeriet anses som opført for fremmed regning. Sagen har samtidig betydning
for en række tilsvarende byggerier, som sagsøgeren har opført, og for hvilke
Læs alt
det eventuelle momstilsvar andrager ca 1 mill kr.
Ved lov nr. 480 af 5. november 1980 om ændring af lov om boligbyggeri, der
trådte i kraft den 1. januar 1981, åbnedes der adgang til privat byggeri af
offentlig støttede andelsboliger. I foråret 1983 forhandlede sagsøgeren med
en kommune om køb af nogle grunde til opførelse af andelsboliger.
I brev af 14. marts 1983 til kommunen bekræftede sagsøgeren en aftale om
reservation af grundene.
Den 30. marts 1983 oprettede direktøren i sagsøgerens selskab, sammen med
sin nuværende ægtefælle, og hendes fader, et stiftelsesdokument, ifølge
hvilket de samme dag stiftede andelsboligforeningen med direktøren som
formand. Samtidig underskrev de et dokument om konstituerende
generalforsamling i foreningen samt vedtægter for foreningen som vedtaget på
den konstituerende generalforsamling. Vedtægterne angaves i alt væsentligt at
svare til Boligstyrelsens normalvedtægt for en privat andelsboligforening,
jf. bekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 1901.
Samme dag oprettedes en skriftlig aftale mellem sagsøgeren og
andelsboligforeningen, hvorefter det af sagsøgeren udarbejdede andelsprojekt
bestående af 9 andelsboliger ...... er accepteret. Ved aftalen blev
bygherrefunktionen overdraget til sagsøgeren. Endvidere aftaltes, at den
samlede anskaffelsespris skulle andrage det af kommunen godkendte
byggeregnskab, og at samtlige omkostninger skulle afholdes af sagsøgeren.
Aftalen er for andelsboligforeningen underskrevet af de tre stiftere.
Den 4. maj 1983 blev der for byggeriet indgivet skema til brug ved
ansøgning om reservation på kvoten og om forhåndstilsagn om offentlig støtte
til opførelse og drift af andelsboligerne. I skemaet anførtes sagsøgeren som
bygherre, og på spørgsmål om, hvorvidt andelsboligforeningen var stiftet,
blev der svaret: nej.
Den 5. august 1983 meddelte Boligstyrelsen forhåndstilsagn om rentebidrag
og reservation på kvoten vedrørende det omhandlede byggeri. Tilsagnet er
stilet til sagsøgeren, der også angives som bygherre.
I de følgende måneder foretog sagsøgeren tegning af medlemmer i
andelsboligforeningen. Under sagen er fremlagt en tegningserklæring af 4.
september 1983, hvorefter den pågældende interessent erklærer, "at jeg
ønsker at indtræde som andelshaver i andelsforeningen, der har til formål at
erhverve de andelsobliger sagsøgeren opfører ....."
I erklæringen, der er bindende under nærmere angivne forudsætninger,
oplyses at foreningen kun etableres, hvis samtlige andele tegnes, inden
byggeriet er færdigt, og at sagsøgeren foranlediger, at der afholdes
stiftende generalforsamling. Endelig anføres i erklæringen, at tegneren er
gjort bekendt med "udkast til vedtægterne for Andelsboligforeningen
...."
Den 14. november 1983 blev slutsedler om grundenes salg fra kommunen
underskrevet. I slutsedlerne anførtes køberen som "Andelsboligforeningen
v/sagsøgte". Overtagelsesdagen aftaltes til 1. december 1983.
Den 2. december 1983 oprettedes mellem sagsøgeren og andelsboligforeningen
et dokument betegnet "Entreprisekontrakt/erklæring", vedrørende
opførelse og overdragelse af 9 andelsboliger. Dokumentet er for
andelsforeningen underskrevet af de tre stiftere.
Det hedder i dokumentet bl a: "Arbejdet omfatter den samlede
entreprise med samtlige arbejdsydelser inden for grundens grænser ......
Samlet overdragelsessum incl grundkøb pr. 2. december 1983 3.990.000
kr".
Samme dag ansøgte sagsøgeren, kommunen om endeligt tilsagn om
kommunegaranti og rentebidrag og om godkendelse af anskaffelsessummen før
byggeriets påbegyndelse. I sidstnævnte ansøgning anførtes bygherren som
"Andelsboligforeningen v/sagsøgeren."
Kommunens endelige støttetilsagn blev meddelt ved skrivelse af 8. december
1983 til sagsøgeren.
Inden årsskiftet havde syv interessenter underskrevet tegningserklæringer
til andelsboligforeningen. Den ene af disse blev senere på grund af
personlige forhold løst fra sin forpligtelse. Af de sidste tre
tegningserklæringer blev den ene underskrevet den 30. marts og de to i maj
1984.
Selve byggeriet fandt sted fra begyndelsen af januar til slutningen af maj
1984. Støbningen af fundament var afsluttet den 14. februar 1984. Byggeriet
blev udført af selvstændige entreprenører, idet sagsøgeren kun varetog
administrationen af byggeriet.
Den 13. januar 1984 meddelte Forenede Kreditforeninger tilbud på indekslån
til byggeriet. Heri er anført bl a, at der, forinden lån kan udbetales, skal
indsendes tinglyst skøde til andelsboligforeningen.
Tilbuddet er stilet til sagsøgeren, der også er anført som debitor i det
af kreditforeningen udstedte pantebrev. Det er ikke oplyst, hvorledes dette
pantebrev er tinglyst.
Privatbankens lokale afdeling ydede byggelån. Debitorer over for banken
var såvel andelsboligforeningen - for hvem de tre stiftere underskrev
lånedokumentet - som sagsøgeren og direktørens hustru personligt.
Ejerpantebrevet til banken blev udstedt af andelsboligforeningen. Endelige
skøder til andelsboligforeningen blev udstedt af kommunen den 5. marts 1984
og tinglyst den 16 samme måned. Skøderne er på køberens vegne underskrevet af
de tre stiftere af andelsboligforeningen.
Ved en orienteringsskrivelse af 7. maj 1984 til de tegnede interessenter i
andelsboligforeningen meddelte sagsøgeren, hvornår byggeriet påregnedes
færdigt. Det hedder i skrivelsen bl a:
"Den ekstraordinære generalforsamling, hvor andelshaverne indtræder i
andelsboligforeningen, vil blive afholdt straks efter at den samlede
bebyggelse har opnået ibrugtagningstilladelse".
Ibrugtagningstilladelse blev meddelt den 12. juni 1984.
Den 20. juni 1984 afholdtes generalforsamling i andelsboligforeningen.
Dagsordenen og referatet indeholder punkter om redegørelse for byggeriet,
afleveringen, regnskab for anskaffelsesprisen, godkendelse af driftsbudget og
valg af bestyrelse og administrator mv., men intet om stiftelse af
foreningen.
Samme dag sendte sagsøgeren bl a referat af generalforsamlingen til
Privatbanken med henblik på hjemtagelse af kreditforeningslånet den 1. juli
1984. I skrivelsen betegnes referatet som "udskrift af
forhandlingsprotokol for den stiftende generalforsamling".
Den 2. november 1984 afgav afgiftsafdelingen i Næstved Distriktstoldkammer
en indberetning om sagsøgerens momsforhold. Indberetningens konklusion er
sålydende: "Den omstændighed, at der mellem sagsøgeren og
andelsboligforeningen oprettes entreprisekontrakt, og at mindst 75 pct.
andele sælges inden andelsboligbyggeriet igangsættes, medfører efter
kontrollens opfattelse klart, at de omhandlede byggeprojekter skal momses
efter reglerne, der gælder ved "byggeri for fremmed regning".
Distriktstoldkamret tiltrådte indberetningens konklusion, men sagsøgerens
advokat påklagede afgørelsen. Ved skrivelse af 25. juli 1985 til
Departementet for Told- og Forbrugsafgifter indstillede Direktoratet for
Toldvæsenet, at distriktstoldkamrets afgørelse stadfæstes. Det hedder i
skrivelsen bl a:
"Andelsboligbyggeri må i momsmæssig henseende behandles efter
reglerne om byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen af byggeriet
(støbning af fundament) har fundet sted, inden andelsboligforeningen er
stiftet.
Der er herved lagt til grund, at de potentielle medlemmer først ved
foreningens stiftelse har forpligtet sig til at overtage det pågældende
andelsboligbyggeri.
Hvis påbegyndelsen af byggeriet derimod først finder sted efter
andelsboligforeningens stiftelse, er byggeriet at anse som byggeri for
fremmed regning, jf. departementets afgørelse af 9. september 1983, A
3847".
Ved skrivelse af 24. februar 1985 til sagsøgerens advokat meddelte
tolddepartementet, "at de omhandlede byggerier skal momses efter
reglerne om byggeri for fremmed regning, idet andelsboligforeningerne er
stiftet før byggeriernes påbegyndelse.
Departementet lægger ved afgørelsen endvidere vægt på, at foreningerne før
byggeriernes start har fået tilskødet byggegrundene, og at det nødvendige
antal tegningserklæringer til sikring af byggeriernes gennemførelse i henhold
til lov om boligbyggeri er underskrevet.
Det er departementets opfattelse, at uagtet andelsboligforeningerne er
stiftet af personer med nær tilknytning til sagsøgeren, må det anses for at
være andre juridiske enheder end sagsøgeren, der har forestået
byggerierne".
Under denne sag, der er anlagt den 23. januar 1987, har sagsøgeren nedlagt
endelig påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet, bør anerkende, at
byggeriet er udført af sagsøgeren for egen regning. Sagsøgeren har endvidere
taget forbehold om opgørelsen af et eventuelt momstilsvar.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Under sagen har direktøren i sagsøgerens selskab som vidne forklaret, at
han tidligere havde beskæftiget sig med byggeri, men at det var nyt for ham
at opføre offentligt støttet byggeri. Sagsøgeren blev etableret for at lave
andelsboliger. Vidnet søgte oplysninger forskellige steder. Hans
bankforbindelse kendte intet til andelsboliger. Boligstyrelsen sagde, at det
var nødvendigt, at direktøren eller sagsøgeren, som havde erfaring med
byggeri, stod som bygherre. Vidnet så også et vejledende cirkulære fra
Håndværksrådet.
Bedst vejledning fik han dog i en bog fra Forenede Kreditforeninger. De i
sagen fremlagte papirer om stiftelse af andelsboligforeningen, vedtægter etc
har vidnet skrevet af efter denne bog. Vidnet har ikke brugt advokat, men har
drøftet bl a momsspørgsmålet med sin revisor, der efter at have set papirerne
sagde, at der ikke var problemer med momsen. I maj 1983 talte han med
distriktstoldkamret om momsen. De sagde også, at han ikke skulle betale moms,
men det er muligt, at de ikke fik forelagt alle detaljer.
Opførelsen af andelsboliger er forbundet med den særlige vanskelighed, at
overdragelsen til andelsboligforeningen skal ske samme dag, som byggeriet
bliver færdigt, idet der ikke kan laves refusionsopgørelse. Derfor skal
papirerne om foreningens stiftelse og erhvervelse af grunden være på plads
ved byggeriets færdiggørelse. Det er baggrunden for arrangementet med
stiftelsen af andelsboligforeningen den 30. marts 1983, som vidnet vil
betegne som proforma. I ansøgningsskemaet af 4. maj 1983 om reservation på
kvoten og forhåndstilsagn om støtte har man da også oplyst, at
andelsboligforeningen ikke var stiftet, idet de fremtidige medlemmer, der
skulle udgøre foreningen, ikke var indtrådt. I dag ordner man sig ved
opførelsen af andelsboliger således, at der efter støbningen af fundamenterne
afholdes stiftende generalforsamling i andelsboligforeningen med deltagelse
af dem, der allerede tidligere har tegnet sig som interessenter. Derefter
skrives der skøde til foreningen, således at alt er klar til overtagelse, når
byggeriet er færdigt. Ved denne fremgangsmåde anerkender toldvæsenet, at der
foreligger byggeri for egen regning.
Ved opførelsen af andelsboligerne opfatter vidnet slutsedlerne således, at
grunden blev overdraget til sagsøgeren. Når skøderne senere blev udstedt
direkte til andelsboligforeningen, var det ikke for at spare stempel.
Stempelbeløbene er meget små beløb sammenlignet med byggeudgifterne. Årsagen
til, at direktørens hustru skrev under som personligt hæftende debitor på
byggelånet, var, at hun ejede det sagsøgende selskab.
Til støtte for påstanden har sagsøgeren principalt anført, at det var
selskabet, der var bygherre, hvorfor der er tale om byggeri for egen regning.
Både kommunen, Byggestyrelsen, kreditforeningen, banken og håndværkerne
opfattede sagsøgeren som bygherre. Det var kun sagsøgeren, der kunne øve
indflydelse på byggeriet, og sagsøgeren havde risikoen, hvis
andelsboligforeningen på grund af manglende tilslutning ikke kunne stiftes.
Der var i øvrigt ikke tegnet 75 pct af andelshaverne, da fundamentet blev
støbt, og andelsforeningen fik først skøde på grunden efter støbningen.
Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at den andelsboligforening, der
senere overtog boligerne, ikke var retsgyldigt stiftet ved afslutningen af
grundstøbningen den 14. februar 1984. De tre personer, der stiftede
andelsboligforeningen den 30. marts 1983, og som udgjorde dens første
bestyrelse, kunne ifølge foreningens vedtægter hverken være medlemmer eller
sidde i bestyrelsen, ligesom vedtægternes habilitetsregler afskar dem fra
deltagelse i beslutninger. Det den 30. marts 1983 etablerede arrangement var
kun proforma og tilsigtede blot at bringe foreningens tinglysningsmæssige
adkomst på plads, så boligerne kunne overdrages til foreningen straks ved
byggeriets færdiggørelse.
Hertil har sagsøgeren som mere generelle betragtninger føjet, at
sagsøgeren ikke har etableret arrangementet for at unddrage sig moms, men kun
som en praktisk foranstaltning vedrørende en ny og ukendt type byggeri, om
hvilket sagsøgeren ikke kunne få klar vejledning nogen steder.
Efter offentliggørelsen af Skatteministeriets afgørelse i marts 1984,
hvorefter det afgørende er, om grundstøbningen er sket før eller efter
andelsboligforeningens stiftelse, har sagsøgeren kunnet indrette sig
herefter. Et rent proforma arrangement som det den 30. marts 1983 etablerede
ville ikke have kunnet fritage sagsøgeren for at betale en eventuelt
påhvilende moms; så kan man heller ikke støtte et momskrav alene på dette
arrangement. Endelig ville det være urimeligt at tillægge arrangementet så
store økonomiske konsekvenser.
Sagsøgte har anført, at der allerede den 30. marts 1983 blev stiftet en
juridisk person betegnet Andelsboligforeningen. Med denne forening har
sagsøgeren skrevet entreprisekontrakt om opførelse af boligerne. Foreningen
erhvervede jorden som ubebygget grund fra kommunen både ifølge slutsedlerne
og skøderne. Sagsøgeren har aldrig haft adkomst til jorden.
Det er derfor helt i overensstemmelse med normal praksis, at byggeriet
anses som udført for fremmed regning, og at der derfor skal betales moms af
hele entreprisesummen. Den omstændighed, at stifterne ifølge foreningens
vedtægter muligvis ikke kunne indtræde som medlemmer eller have sæde i
bestyrelsen, kan ikke være afgørende. Hvis ikke selve andelsboligforeningen
blev stiftet den 30. marts 1983, blev der i hvert fald stiftet en anden
juridisk person, for hvis regning sagsøgeren lod byggeriet udføre. Endelig
har sagsøgte henvist til behovet for at have klare regler på et afgiftsområde
som momslovgivningen.
Retten skal udtale:
Efter den i dag gældende faste administrative praksis, der støttes på
Skatteministeriets afgørelse offentliggjort i Afgørelser om Merværdiafgiften
1984, nr. 874, anses et byggeri af andelsboliger for at være udført som
byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af fundamentet) har
fundet sted, inden andelsboligforeningen er stiftet, medens et byggeri anses
som udført for fremmed regning, hvis påbegyndelsen (støbningen af
fundamentet) først sker efter foreningens stiftelse.
Ved de den 30. marts 1983 i nærværende sag oprettede dokumenter
etableredes et samvirke mellem tre personer, af hvilke den ene var direktør
for sagsøgeren, den anden var gift med direktøren og ejede byggeselskabet, og
den tredje var ejerens fader. Af de af sagsøgeren herom anførte grunde kan
der ikke ved dispositionen den 30. marts 1983 antages at være sket en
retsgyldig stiftelse af den andelsboligforening, der nu ejer og driver de
omhandlede boliger. Denne andelsboligforening kan først anses som stiftet ved
generalforsamlingen den 20. juni 1984, det vil sige ca. 4 måneder efter
støbningen af fundamentet.
Samvirket af 30. marts 1983 kan under hensyn til deltagernes tilknytning
til sagsøgerens selskab og til hele arrangementets karakter af proforma ikke
i momsmæssig henseende anses som et sådant selvstændigt retssubjekt, at
byggeriet bør bedømmes efter reglerne om byggeri for fremmed regning.
Landsretten lægger herved tillige vægt på de af sagsøgeren anførte
generelle betragtninger.
Der vil herefter være at afsige dom i overensstemmelse med sagsøgerens
påstand. Da momsproblemet i denne sag er opstået som følge af sagsøgerens
etablering af et proforma arrangement, findes hver part at burde betale sine
sagsomkostninger.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Skatteministeriet, bør anerkende, at byggeriet i relation til
momslovgivningen er udført af sagsøgeren for egen regning.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJL., AFGØRELSER 1988 ØLD 13.6 ANDELSBOLIGBYGGERI Retsinformation · 5. februar 2008
- Om hvorvidt en række andelsboligprojekter er opført for selskabets egen regning Landsskatteretten · 7. oktober 2008
- Om hvorvidt to andelsboligprojekter er opført for selskabets egen regning Landsskatteretten · 7. oktober 2008
- Moms byggeri for egen eller fremmed regning købstilbud bindende aftale Retsinformation · 19. oktober 2006
- Moms ejerlejligheder feriepark byggeri på egen grund med henblik på salg egen eller fremmed regning Retsinformation · 18. september 2006
- D.A.21.3.2.1 Støbningen af fundamentet efter handelens indgåelse er byggeri for fremmed regning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026