Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
68/2001
Dansk Skuespillerforbund har på vegne af [K1], [K2]
og [K3] m.fl. klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra
Bladets internetavis den 9. juni 2001, idet man mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Af artiklen bragt den 9. juni 2001 med overskriften
"Danske stjerner er nøgenmodeller" fremgik, at
"Sexside på nettet viser danske
skuespillerinder, sangerinder og sportsstjerner som erotiske modeller.
Stort set alle skuespillere har på et eller andet
tidspunkt spillet med i en film, hvor det faldt naturligt at rollen smed
tøjet og optrådte nøgen. Men når
nøgenscenerne tages ud af deres sammenhæng som still-billeder
forsvinder det kunstneriske aspekt. Tilbage står kun skuespilleren i
al sin nøgenhed.
Og så er skuespillerne pludselig
nøgenmodeller.
Det lukrerer den danske internetside Danskpige.dk
på. Her har man indsamlet, scannet og "grabbet" billeder fra
forskellige film og magasiner. Fælles for dem alle er, at de
forestiller danske stjerner uden eller med meget lidt - tøj
på.
For skuespillernes vedkommende er det gået ud over
blandt andre [K1], [K2], [K3], Mira Wanting, Pia Vieth, Sofie
Lassen- Kahlke, Susanne Bjerrehus, Søs Egelind og Trine
Dyrholm. Alle vises frem på internetsiden i scener fra film, hvor de
har optrådt helt eller delvist nøgne.
45 EROTISKE STJERNER
Også sangerinder og sportsstjerner har fundet vej
Læs alt
til billedarkivet på internetsiden. Typisk er der tale om billeder med
et erotisk skær, der er taget til magasiner eller som officielle
pressefotos eller nøgenbilleder, som er taget før karrieren
for alvor tog fart.
Her optræder f.eks. Anette Heick, Camilla
Martin, Caroline Henderson, Freya, Gry Johansen, Julie Rugaard,
Aqua-Lene, Pernille Aalund, Sanne Salomonsen og Zindy Laursen.
I alt er der 45 forskellige navne på listen i det
erotiske billedarkiv.
- Vi har ikke hørt fra firmaer eller personer, som
brokker sig over copyright eller lignende. Men det kommer nok, når I
omtaler siden, siger en af bagmændene til Ekstra Bladet PÅ
NETTET.
- Vi har fået fantastisk respons fra folk. Faktisk
er mange af de billeder, der ligger i arkivet, sendt til os fra vores
besøgende. Hvor de har billederne fra, aner jeg ikke, siger han.
Internetsiden har også et arkiv med
nøgenbilleder fra Big Brother, og en afdeling, hvor man kan sende sine
erotiske amatørfotos ind.
Adressen er www.danskpige.dk.
Artiklen var ledsaget af et billede, der var sammensat af
4 mindre billeder af skuespillerinden [K3] fra filmen "Sekten",
hvor hun optræder delvis nøgen. Billedet havde følgende
undertekst :
"[K3] som "Mona" i filmen
"Sekten" fra 1997. En eller anden har "grabbet"
billederne fra filmen, og nu er de en del af et erotisk galleri på
internettet".
Klageren har anført, at man ønsker
nævnets stillingtagen til, hvorvidt Ekstra Bladets internetavis har
handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af artiklen
den 9. juni 2001, når denne indeholder et link til en hjemmeside med et
ulovligt indhold.
Klageren har nærmere anført, at bladets
læsere i artiklen bliver gjort opmærksom på en hjemmeside
med ulovligt offentliggjorte nøgenbilleder af mere end 45 skuespillere
og andre kendte personer. Bladet beskriver og angiver et link til hjemmesiden
www.danskpige.dk, hvorpå man kan finde store arkiver med diverse
nøgenbilleder. Hjemmesideudbyderen har ikke indhentet samtykke fra de
afbillede personer eller andre rettighedshavere til fotografierne, hvilket
bladet ifølge artiklens ordlyd er sig bevidst. Klageren har i
øvrigt bemærket, at artiklen på bladets egen hjemmeside
indeholder nøgenbilleder af blandt andet skuespiller [K3], hvilket der
ej heller foreligger tilladelse til.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at mange af de
offentliggjorte nøgenbilleder er still-billeder, der er affotograferet
fra film- eller tv-produktioner. Nøgenportrætterne er
således taget ud af en sekvens levende billeder og den kunstneriske
sammenhæng, som de oprindeligt indgik i.
Klageren har anført, at det enkelte menneske har
krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. At skuespillerne
medvirker i nøgenscener i spillefilm, berettiger ikke bladet til at
udbrede ulovligt affotograferede still-billeder i sin internetavis i helt
andre sammenhænge. Bladet bør ved fremskaffelsen af oplysninger
om hjemmesiden udvise kritik over for sådanne nyhedskilder, der har
skadevoldende hensigt. Bladet har med offentliggørelsen af et link til
hjemmesiden Danskpige.dk opfordret og medvirket til fortsat udbredelse af og
kendskab til ulovligt og krænkende materiale. Denne form for linking
må efter klagers opfattelse anses for at være i strid med god
presseskik, idet der ikke tilgodeses nogen almene interesser og ikke er nogen
journalistisk begrundelse for offentliggørelsen.
Klageren har endvidere anført, at bladet foretager
en usaglig markedsføring af sin egen internetavis ved - på
bekostning af kendte skuespillere - at udbrede disses nøgenbilleder.
Efter reglerne for god presseskik skal der opretholdes en klar skillelinje
mellem annoncering og redaktionel tekst, og artiklen den 9. juni 2001 med
link til hjemmesiden Danskpige.dk må betragtes som alene at være
foranlediget af bladets merkantile interesser. Artiklen opfylder
således efter klagers opfattelse ikke kravet om et sagligt redaktionelt
indhold.
Klageren har tillige anført, at dersom det var
bladets ærinde at imødegå en krænkelse af
skuespillere på internettet, ville en henvendelse til
Skuespillerforbundet være den mest loyale og formålstjenlige
handlemåde. Klager bestrider ikke bladets berettigelse til at skrive
artikler om personer, der opretter hjemmesider med ulovligt materiale. Det er
imidlertid nødvendigt, at pressen opretholder en skillelinje mellem
det at beskrive ulovligheder, og det at lave links direkte til ulovlige
hjemmesider.
Klager er af den opfattelse, at pressen skal agere
vagthund over for ulovligheder, hvilket vil sige at omtale sådanne, men
i det øjeblik bladet laver links, er det medansvarlig for, at
hjemmesiden Danskpige.dk unødigt bliver eksponeret og udbredt til en
større skare af læsere. Klager har i den forbindelse henvist
til, at bladet selv har erkendt, at mange læsere aldrig ville have
kendt til den ulovlige hjemmeside, hvis ikke bladet havde omtalt og henvist
til denne på sin hjemmeside.
Med hensyn til det af bladet anførte om, at
internetsiden er blevet stoppet, har klager anført, at det er korrekt,
at siden kortvarigt blev lukket på foranledning af klager, men at den
beklageligvis efterfølgende er genopstået i en ændret
form.
Klager har afslutningsvis anført, at artikler med
links til hjemmesider med ulovligt materiale er i strid med god
presseskik.
Bladet har anført, at det er vanskeligt at
identificere det presseetiske problem, som klageren forsøger at
opfinde. Den indklagede artikel handler efter bladets opfattelse om
præcis det samme, som Dansk Skuespillerforbunds klage tager
udgangspunkt i, nemlig det forhold at en eller anden uretmæssigt har
tilegnet sig still-billeder af nøgenscener i film. Artiklen forklarer
netop det odiøse i, at billederne bliver revet ud af deres
kunstneriske sammenhæng. Faktisk nærmer visse passager i klagen
sig direkte afskrift af artiklens ordlyd. At bladet tager afstand fra
fremgangsmåden, fremgår af ordvalg som "Det lukrerer den
danske internetside Danskpige.dk på." og "For skuespillernes
vedkommende er det gået ud over ".
Bladet har videre anført, at den
pågældende sektion i bladet beskriver internettet på godt
og ondt. Myriader af hjemmesider herunder særligt danske
gennemtrawles, og når personer gør noget utraditionelt,
ulovligt, gavnligt eller på anden måde opsigtsvækkende
på nettet, beretter bladet om det. Til denne dækning hører
også afdækning af, når nogle forsøger at pushe
narkotika, distribuere børneporno eller som i dette tilfælde
forsøger at leve højt på andres retmæssige
arbejde.
Bladet har i den forbindelse anført, at det er uden
mening og helt uden forståelse for internettets natur at
påstå, at bladet annoncerer for den pågældende side
ved at omtale den. Hvis dette var tilfældet kunne bladet aldrig skrive
artikler om personer, der bryder loven på nettet, fordi man så
ville "annoncere" for deres ulovlige hjemmesider. Når der i
artiklen linkes til den pågældende side, sker det for at
dokumentere, at det ulovlige materiale findes. I øvrigt er det ofte
sådan, at hjemmesidens navn er identisk med internetadressen. Dette
gør sig også gældende i det foreliggende
tilfælde.
Bladet har herudover anført, at journalistik
på dette felt ville være meningsløs, med mindre den rummer
eksakte oplysninger. Man kan ikke skrive, at "Et eller andet sted
på nettet er der en person, der ulovligt har offentliggjort
nøgenbilleder af danske stjerner". Det ville svare til i en
kriminalreportage at skrive, at "En direktør i en dansk bank har
for nylig begået underslæb". Altså uden facts, ingen
artikel.
Bladet har afslutningsvis gjort gældende, at
hensigten med at omtale de ulovlige internetsider er at få sat en
stopper for dem. Bladet gør opmærksom på sidernes
eksistens, således at ofrene kan tage deres forholdsregler. Hvis ikke
bladets internetavis havde omtalt Danskpige.dk, ville Dansk
Skuespillerforbund ikke have haft den fjerneste anelse om, at dets medlemmer
blev misbrugt. Bladet finder det i den forbindelse værd at
bemærke, at Danskpige.dk netop på grund af bladets omtale af
siden nu er blevet lukket. Det er derfor uden mening at tale om, at bladet
opfordrer til videre udbredelse af det ulovlige materiale, da det ganske
enkelt ikke længere findes på siden. Snarere end at klage til
Pressenævnet, burde klager have sendt bladets internetredaktion en
takkeskrivelse, fordi den har gjort opmærksom på problemet.
I sagens behandling har deltaget: Axel Kierkegaard, Finn
Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal
meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre
klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har
krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at i
overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at
redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil
bringe i mediet.
Nævnet finder ikke, at det forhold, at artiklen
indeholder en omtale af hjemmesidens web-adresse og et link til siden
indebærer en krænkelse i forhold til de personer, som klager
repræsenterer. Det er nævnets opfattelse, at det ikke er i strid
med god presseskik, når der i en artikel som den omhandlede, der i
øvrigt forholder sig kritisk til den pågældende
hjemmeside, er indeholdt oplysninger om sidens navn samt eventuelt et link
til siden.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale
kritik af bladet.
Afsagt den 9. oktober 2001.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0497 Retsinformation · 19. december 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1019 Retsinformation · 24. september 2010
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-434 Retsinformation · 22. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-263 Retsinformation · 20. marts 2006
- C.A.4.3.1.7 Udgifter til arbejdstøj Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Kendelse af 5. februar 2024 i FV2023-1030 Arbejdsretten m.fl. · 5. februar 2024