PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 K. OMKOSTNINGSGODTGØRELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på SKATs område 2006-3
K.
Omkostningsgodtgørelse
Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse ydes der godtgørelse til
omkostninger, som en godtgørelsesberettiget fysisk eller juridisk person
har betalt til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med en klagesag
vedrørende skat, told og afgifter. Godtgørelsesprocenten afhænger af,
om den godtgørelsesberettigede får medhold eller ej i den sag, der søges
om godtgørelse for.
Der ydes bl.a. godtgørelse ved klage til et skatteankenævn eller
til Landsskatteretten, og ved efterfølgende domstolsprøvelse, jf.
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 55. Udgifter til bl.a. sagkyndig bistand, retsafgifter, syn og
skøn og sagkyndige erklæringer og udtalelser er dækket af ordningen, jf.
SFL § 54, stk. 1.
Historik
Omkostningsgodtgørelse i skattesager går tilbage til 1984, hvor
ordningen alene omfattede udgifter til sagkyndig bistand ved
domstolsprøvelse af en skattesag. Gennem årene er ordningen blev udvidet
til at dække flere sagstyper og godtgørelsesprocenten er blevet hævet
løbende. I 2002 vedtog Folketinget en ny lov, som medførte, at der nu ydes
100 procent godtgørelse i skattesager, som den skatte- eller
afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad.
Regelgrundlag
Godtgørelsen ydes efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i
skatteforvaltningslovens kapitel 19. Reglerne fremgår af lovbekendtgørelse
nr. 758 af 2. august 2005 af skatteforvaltningsloven.
Reglerne om omkostningsgodtgørelse fremgik tidligere af den nu ophævede
skattestyrelseslov, men er med virkning fra 1. november 2005 beskrevet i
skatteforvaltningslovens kapitel 19. Skatteforvaltningsloven er vedtaget
Læs alt
på baggrund af fusionen mellem det tidligere ToldSkat og de
tidligere kommunale skatteforvaltninger og den deraf følgende nye
organisation af told- og skatteforvaltningen.
Der er med vedtagelsen af skatteforvaltningsloven og ophævelsen af
skattestyrelsesloven ikke sket nogen reel materiel ændring af reglerne om
godtgørelse, men alene sket ændringer som konsekvens af den nye
klagestruktur på skatteforvaltningsområdet.
En ændring af ordlyden i SFL § 55, stk. 3, (tidligere SSL § 33, stk. 3)
betyder dog, at der pr. 1. november 2005 ydes godtgørelse for udgifter
afholdt i forbindelse med domstolsprøvelse af sager om told, afgifter og
arbejdsgiverkontrol, som Landsskatteretten har afgjort uden deltagelse af
læge retsmedlemmer. Se nærmere under afsnit
K.4 .
Reglernes tidsmæssige
anvendelsesområde
Reglerne har virkning for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen
ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17.
januar 2002. Det afgørende er således afslutningstidspunktet for
godtgørelsessagen.
For en beskrivelse af overgangsreglerne ved indførelsen af de nye
- og fortsat gældende - regler pr. 17 januar 2002 henvises til
Processuelle regler på ToldSkats område 2005-2, afsnit K
.
For sager, der er omfattet af reglerne før 17. januar 2002 henvises til
Processuelle regler på ToldSkats område 2002, afsnit K .
K.1 Omkostningsgodtgørelsens
størrelse
Fuld godtgørelse
Efter
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 52, stk. 1, 2. pkt., ydes en godtgørelse på 100 procent af de
afholdte udgifter til sagkyndig bistand mv., såfremt den skatte- eller
afgiftspligtige opnår fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sin
sag.
Godtgørelse med 50
procent
Taber den skatte- eller afgiftspligtige sin sag eller får medhold i
mindre grad, godtgøres udgifterne til sagkyndig bistand mv. med 50
procent, jf. SFL § 52, stk. 1, 1. pkt.
Fuld godtgørelse, når sagen
er indbragt af myndighederne
I de tilfælde, hvor en sag er viderebragt på myndighedens foranledning,
er godtgørelsen på 100 procent af de godtgørelsesberettigede
udgifter, jf. SFL § 52, stk. 2.
Godtgørelsen på 100 procent ydes uanset udfaldet af sagen ved den
pågældende instans.
En sag videreføres som hovedregel af skattemyndighederne, fordi den er
principiel. Der ydes således forhøjet godtgørelse i sager, hvor udgifterne
er betalt i anledning af:
at SKAT forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn
for Skatterådet til ændring efter SFL § 2, stk. 3, eller
skatteministeren indbringer en skatterådsafgørelse for landsretten,
jf. SFL § 40, stk. 2, eller
Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for
landsretten, jf. SFL § 49, 1. pkt., eller
Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret.
Den fulde godtgørelse ydes kun til dækning af de bistandsudgifter, som
den godtgørelsesberettigede afholder ved den instans, hvortil myndigheden
har indbragt sagen til prøvelse. Indbringer Skatteministeriet således fx
en landsskatteretskendelse for landsretten, er det kun den skatte- eller
afgiftspligtiges udgifter til landsretsbehandlingen, der ydes en forhøjet
omkostningsgodtgørelse til. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige anker
landsrettens afgørelse til Højesteret, kan der alene ydes
godtgørelse for de godtgørelsesberettigede udgifter ved Højesteret
afhængigt af udfaldet af sagen.
Fuld godtgørelse ved syn og
skøn
I sager, der klagebehandles af Landsskatteretten eller sager, der
behandles af Skatterådet, kan Landsskatteretten eller
Skatterådet efter et konkret skøn bestemme, at udgifter, der er eller
vil blive afholdt til syn og skøn under behandlingen af sagen, dækkes med
100 procent. Der henvises til beskrivelsen af omkostningerne ved syn og
skøn i afsnit
K.3.1 .
Acontoudbetaling med 50
procent
Det er efter ordningen muligt at få udbetalt acontobeløb. Da udfaldet
af sagen endnu ikke kendes, kan der kun udbetales godtgørelse med 50
procent af udgifterne ved ansøgning om udbetaling af acontobeløb. I
tilfælde, hvor sagen er videreført på myndighedernes initiativ, kan hele
det ansøgte beløb dog udbetales.
K.2 Kredsen af
godtgørelsesberettigede
I
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 53 er de godtgørelsesberettigede personer opregnet. En person
kan være godtgørelsesberettiget, uanset om denne er en fysisk eller en
juridisk person, herunder et dødsbo. Det er ifølge loven ikke en
betingelse for retten til omkostningsgodtgørelse, at den pågældende
er skattepligtig her til landet.
Den
klageberettigede
Godtgørelsesberettiget er den, der ifølge lovgivningen er berettiget
til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i SFL § 55
eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene, jf. SFL §
53, nr. 1.
Part
Godtgørelsesberettiget er desuden den, som i øvrigt må anerkendes som
part i en sag, som er nævnt i SFL § 55, jf. § 53, nr. 2.
Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende kan anses som part, må afgøres
efter de almindelige forvaltningsretlige regler, det vil sige, hvorvidt
den pågældende har en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i
sagens udfald.
Eksempler på part
Bestemmelsen kan fx anvendes i tilfælde, hvor skattemyndighederne
anerkender en aktionær som part i selskabets skattesag, hvor aktionæren i
forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten
til at føre selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det
provenu, der måtte komme ud af skattesagen. I den situation er der tale
om, at en anden end den skattepligtige, som sagen vedrører, fører en
skattesag, som den pågældende har en direkte interesse i.
Et andet eksempel kunne være tilfælde, hvor en sælger af et tømt
overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som
part i denne, fordi størrelsen af skattemyndighedernes erstatningskrav mod
sælgeren har en direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.
Den, der inddrages i en
sag
Godtgørelsesberettiget er også den, som en myndighed inddrager i en sag
omfattet af SFL § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende
har en direkte retlig interesse i sagens udfald, jf. SFL § 53, nr.
3.
Landsskatteretten kan efter sin
forretningsordens
§ 7, stk. 2 anmode en tredjemand om at udtale sig til Landsskatteretten om
bedømmelsen af et retsforhold mellem klageren og den pågældende
tredjemand, fordi der er grund til at antage, at tredjemanden ønsker en
anden bedømmelse af retsforholdet lagt til grund ved afgørelsen af klagen,
end den bedømmelse, klageren ønsker lagt til grund.
Er det fx tvivlsomt, om et ægtefællebidrag er ydet under faktisk
samlivsophævelse eller ej, kan dette spørgsmål have betydning for yderens
ret til fradrag for bidraget og for modtagerens indtægtsførelse heraf.
Forelægges et sådant spørgsmål for Landsskatteretten af den ene part,
vil retten efter forretningsordenens § 7, stk. 2, typisk høre den anden
part om spørgsmålet.
Også skatteankenævnene og andre skatte-, told- og afgiftsmyndigheder
inddrager i praksis i et vist omfang tredjemand, når det skønnes, at denne
kan have en væsentlig interesse i afgørelsen af en godtgørelsesberettiget
sag.
Direkte interesse
Derudover kan andre fysiske eller juridiske personer have en væsentlig,
direkte interesse i at sagen føres.
Et eksempel på dette er de tilfælde, hvor en kreds af skatte- eller
afgiftspligtige med ensartede skattesager er gået sammen om at afholde
udgifter ved at få prøvet en af sagerne ved påklage eller ved
domstolsprøvelse.
Efter administrativ praksis kan der ydes omkostningsgodtgørelse i disse
situationer, dels for de udgifter, de afholder i forbindelse med prøvelse
af deres egen sag, og dels for de udgifter de afholder til prøvesagen. Den
enkeltes ret til tilskud til udgifter i prøvesagen afhænger af styrken af
den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og af
udgifternes tilknytning til sagen. Det er for det første et krav, at
der er en sådan identitet mellem prøvesagen og ansøgerens sag, at udfaldet
af prøvesagen vil blive lagt til grund for afgørelsen af ansøgerens sag.
En sådan identitet foreligger, hvis en relevant skattemyndighed har givet
tilsagn om, at afgørelsen af prøvesagen vil blive lagt til grund for
afgørelsen af ansøgerens sag. For det andet er det et krav, at den
sagkyndige har udskrevet en regning til ansøgeren på de udgifter, der
søges tilskud til. Regningen skal altså være delt op og den enkelte
ansøger skal hæfte individuelt.
K.3 De godtgørelsesberettigede
udgifter
I
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 54 er de godtgørelsesberettigede udgifter opregnet. De
godtgørelsesberettigede udgifter er:
Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat
hos den godtgørelsesberettigede.
Retsafgifter, bortset fra beløbet til Landsskatteretten,
jf. SFL § 42, stk. 4.
Udgifter til syn og skøn.
Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det
omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner
efter skattekontrollovens § 3 B.
Pålagte sagsomkostninger.
Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i
en klagesag bør påklages eller prøves ved domstolene.
Det er ifølge bestemmelsen i SFL § 54 ikke en betingelse for at
opnå omkostningsgodtgørelse, at udgifterne til sagkyndig bistand mv.
faktisk er betalt. Det er tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at
udgifterne skal betales ifølge regning. Det er dog et krav, at den
godtgørelsesberettigede samt den sagkyndige attesterer oplysningernes
rigtighed på ansøgningen, se nærmere under afsnit
K.8.1 . om
dokumentationskravene til ansøgningen.
Intet krav om formel
afgørelse
Hvis den godtgørelsesberettigede allerede tidligere i sagsforløbet kan
se, at sagen er tabt eller vundet, er den godtgørelsesberettigede ikke
tvunget til at føre en sag igennem til formel afgørelse for at opnå
godtgørelse, idet han/hun kan få godtgørelse til en sagkyndigs udtalelse
om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages
eller prøves ved domstolene. Hvis en sådan udtalelse ikke er indhentet, er
det dog en forudsætning for godtgørelse, at der rent faktisk er indgivet
en anmodning, klage eller stævning.
K.3.1 Nærmere vedrørende udgifterne
Sagkyndig bistand
De udgifter, der ydes godtgørelse til, er som udgangspunkt udgifter til
køb af sagkyndig bistand, jf. SFL § 54, stk. 1, nr. 1. I og med at
godtgørelsesordningen er rettet mod skatte-, told- og afgiftssager, skal
den sagkyndige være advokat, statsautoriseret eller registreret revisor,
konsulent i driftsøkonomi, medlem af Foreningen af Danske Revisorer eller
være en person, der kan sidestilles hermed, jf.
bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om
udgifter til
sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens
kapitel 19.
Det afhænger af en konkret bedømmelse, om en person, der ikke er
omfattet af bestemmelsen, kan sidestilles med de nævnte sagkyndige.
Normalt vil en person, som opfylder betingelserne for at udøve erhverv som
advokat eller revisor, kunne sidestilles med disse erhvervsgrupper, selvom
den pågældende ikke aktuelt udøver sit erhverv. Kan en person dokumentere
personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte- og
afgiftssager, vil den pågældende normalt blive godkendt som sagkyndig.
I
SKM2006.183.LSR
fandt Landsskatteretten, at en repræsentant i en skattesag ikke havde
dokumenteret at være i besiddelse af en sådan personlig uddannelse eller
praktisk erfaring i behandling af skatte- eller afgiftssager, at han kunne
sidestilles med kredsen af sagkyndige bistandsydere nævnt i
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. Landsskatteretten fastslog, at
indholdet af den korrespondance i sagen, som repræsentanten havde
udarbejdet, ikke kunne danne grundlag for en vurdering af hans
udddannelsesmæssige baggrund og praktiske erfaring i behandlingen af
skatte- eller afgiftssager.
Rejseudgifter for sagkyndige og vidner kan indgå i det beløb, der ydes
omkostningsgodtgørelse for.
Retsafgifter
Der ydes godtgørelse til retsafgifter, bortset fra beløbet til
Landsskatteretten, jf. SFL § 42, stk. 4. Der ydes ikke godtgørelse
til rettergangsbøder.
Syn og skøn
Der ydes godtgørelse til udgifter til syn og skøn ved Landsskatteretten
og ved Skatterådet, jf. SFL § 54, stk. 1, nr. 3. Der kan søges om
tilsagn om fuld godtgørelse, jf. SFL § 52, stk. 3. Landsskatteretten
kan træffe bestemmelse om fuld godtgørelse, når afholdelsen af syn og skøn
har tilført eller skønnes at kunne tilføre sagen nye oplysninger, som ikke
hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden måde, jf.
forretningsorden for Landskatteretten § 19, stk. 6. Skatterådet kan
efter samme
kriterie træffe bestemmelse om fuld godtgørelse.
Der kan forekomme to typer omkostninger i en sag om syn og skøn. Den
ene type vedrører førelsen af selve klagesagen. Den anden type vedrører
specifikt gennemførelsen af syn og skøn, og det er alene denne type, der
kan godtgøres fuldt ud.
I det omfang, der ikke træffes bestemmelse om fuld
omkostningsgodtgørelse, kan udgifterne til syn og skøn godtgøres efter de
almindelige regler i SFL § 52, stk. 1 og 2.
De omkostninger, der kan dækkes med 100 procent er eksempelvis
følgende:
Salær til syns- og skønsmand, herunder hans/hendes udgifter til
rejse og øvrige udgifter. Syns- og skønsmandens salær fastsættes af
byretten.
Udgifter til sagkyndig bistand under syns- og skønssagen, herunder
udgifter til advokatbistand til gennemgang af sagen, valg af
brancheorganisation til at afgive erklæring som alternativ til syn og
skøn eller valg af syns- og skønsmand, udarbejdelse af syns- og
skønstema og tillægsspørgsmål, fremfindelse af materiale, deltagelse i
møde under skønsforretningen, deltagelse i retsmøder mv.
Endvidere omfatter den fulde omkostningsgodtgørelse salærudgifter til
advokat vedrørende kommentering af syns- og skønsrapporten i et indlæg til
Landsskatteretten. Advokatsalær vedrørende en egentlig skriftlig procedure
falder udenfor den fulde godtgørelse.
Sagkyndig
erklæring
Der ydes godtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale, jf. SFL § 54, stk. 1, nr. 4. Det kan eksempelvis være
tredjemands afgivelse af erklæringer mv. eller indhentelse af retligt
responsum.
En sagkyndig erklæring kan indhentes fra en person, der ikke tilhører
den kreds af sagkyndige, der er nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
958 af 10. oktober 2005, jf. § 1, stk. 2, i samme bekendtgørelse.
Der ydes dog ikke godtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer
og andet bevismateriale i det omfang, der er tale om lovpligtig
dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens §
3 B. Denne begrænsning har virkning for udgifter til udarbejdelse af
dokumentation for kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse
med sager, som påklages til de administrative klageinstanser eller
indbringes for domstolene den 2. marts 2005 eller senere, jf. lov nr. 408
af 1. juni 2005.
Pålagte
sagsomkostninger
Der ydes godtgørelse til pålagte sagsomkostninger, jf. SFL § 54,
stk. 1, nr. 5. Det følger af
retsplejelovens
§ 312, at den tabende part har pligt til at erstatte modparten de
udgifter, som retssagen har påført ham/hende, hvis parterne ikke selv har
truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige tilfælde finder
grund til at gøre afvigelse fra denne regel. Domstolene foretager en
skønsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde af rimeligheden af de
udgifter, som den vindende part har afholdt, og fastsætter herefter
sagsomkostningerne.
Sagkyndig
udtalelse
Den skatte- eller afgiftspligtige kan få godtgjort udgifter til en
sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag
bør påklages eller prøves ved domstolene, jf. SFL § 54, stk. 1, nr.
6. Der ydes godtgørelse til sådanne udgifter for ikke at tvinge en skatte-
eller afgiftspligtig til at videreføre en sag, som borgeren/virksomheden
umiddelbart efter hæver, idet sagen alene blev anlagt for at opnå
omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndige udtalelse.
Hvorvidt udgifterne til den sagkyndige udtalelse godtgøres med 50 eller
100 procent, er afhængig af udfaldet af den klagesag, hvis resultat
udtalelsen vurderer.
Der ydes alene godtgørelse for udgifter til en udtalelse om, hvorvidt
en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene. En
udtalelse om, hvorvidt en 1. instansafgørelse skal påklages, er således
ikke godtgørelsesberettiget.
Udgifter til gennemførelse
af afgørelsen
Udgifterne til en række afsluttende arbejder, der er udført efter at
der er truffet afgørelse af klageinstansen eller domstolen, er også
godtgørelsesberettigede. Der skal være tale om udgifter, der direkte
relaterer sig til udfaldet af klagesagen og som er nødvendige for at
realisere en truffen afgørelse.
Hjemvisning
I sager, hvor der sker hjemvisning til den lignende myndighed, ydes der
som hovedregel godtgørelse af udgifterne til sagkyndig bistand forbundet
med behandlingen af den hjemviste afgørelse ved den lavere rangerende
myndighed.
Borgeren/virksomheden fører
selv sagen
Fører borgeren/virksomheden selv sagen, kan der opnås
omkostningsgodtgørelse for retsafgifter ved domstolene, udgifter til syn-
og skøn samt udgifter til sagkyndige erklæringer, sagsomkostninger og
andet bevismateriale. Den godtgørelsesberettigede vil dog ikke kunne få
godtgjort omkostninger, der svarer til den pågældendes tidsforbrug, fx
udmålt som tabt arbejdsfortjeneste. Der ydes heller ikke godtgørelse til
den pågældendes egne udgifter til fx rejse, porto, telefon eller
lignende.
Ansat fører sagen
Der ydes ikke godtgørelse til udgifter, når bistand er ydet af en
person, der er ansat hos den, som sagen vedrører. De udgifter, der ikke
vedrører den ansattes indsats, er dog godtgørelsesberettigede. Dette
gælder fx retsafgifter, udgifter til syn og skøn og udgifter til
yderligere bistand fra ikke-ansatte advokater, revisorer mv.
I
SKM2006.191.ØLR havde
eneaktionæren i det sagsøgende revisionsfirma gennem sin personligt drevne
revisionsvirksomhed bistået sagsøgeren med en skattesag i 2003.
Landsretten lagde til grund, at eneaktionæren siden 1993 på egen hånd
havde forestået selskabets administration og taget sig af dets
investeringer i værdipapir, udestående fordringer og fast ejendom mv.,
samt at selskabet indtil marts 2001 havde betalt løn til eneaktionæren og
fra 1999 til 2004 som personaleudgift herudover havde fratrukket
udgifterne til fri bil og fri telefon, der var stillet til rådighed for
eneaktionæren i denne periode. Landsretten fandt derfor, at eneaktionæren
fortsat var ansat i det sagsøgende revisionsfirma, da bistanden til
skattesagens førelse blev ydet, og at sagsøgeren derfor ikke var
berettiget til godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand.
Opdeling af
udgifter
Indgår der i en sag spørgsmål, der ikke er omfattet af
godtgørelsesordningen, skal der foretages en opdeling af de afholdte
udgifter og eventuelt godtgjorte udgifter. Indgår der fx i en straffesag
spørgsmål om skatteansættelse, ydes der godtgørelse til de udgifter til
sagkyndig bistand mv., der forholdsmæssigt kan henføres til
domstolsbehandlingen af ansættelsesspørgsmålet. Normalt vil arbejdets
omfang, tidsforbruget og eventuelt partens økonomiske interesse vedrørende
sagens forskellige spørgsmål kunne danne udgangspunkt for fordelingen af
de godtgørelsesberettigede udgifter.
K.3.2 Reduktion af godtgørelsen
De udgifter, der berettiger til omkostningsgodtgørelse, skal alene
reduceres med tilkendte sagsomkostninger, offentlig retshjælp og
afgiftstilsvar, jf. SFL § 54, stk. 2.
Tilkendte
sagsomkostninger
Inden beregningen af godtgørelsen skal de godtgørelsesberettigede
udgifter reduceres med sagsomkostninger, der er tilkendt den
godtgørelsesberettigede, jf. SFL § 54, stk. 2, nr. 1.
Offentlig
retshjælp
Inden beregningen af godtgørelsen skal de godtgørelsesberettigede
udgifter reduceres med offentlig retshjælp. Efter
retsplejelovens
§ 128, stk. 1-4, har den godtgørelsesberettigede mulighed for at opnå
offentlig retshjælp i form af tilskud til dækning af en del af en
advokatregning for navnlig rådgivning og udfærdigelse af enkelte
skriftlige henvendelser af sædvanlig art, fx en ansøgning om fri proces og
processkrifter i retssager, jf. SFL § 54, stk. 2, nr. 2.
Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 1140 af 13. december 2002 om offentlig retshjælp
ved advokater, at
der ydes retshjælp til personer, som opfylder de samme økonomiske
betingelser som gælder for at få fri proces. Efter bekendtgørelsens § 7,
stk. 1, kan der gives almindelig retshjælp for et advokatvederlag af
indtil 800 kr. inkl. moms. Heraf betaler staten 75 procent, og den
retshjælpssøgende betaler resten. Der kan desuden gives udvidet retshjælp
for et yderligere vederlag på indtil 1.830 kr. inkl. moms. Heraf betaler
staten og den retshjælpssøgende hver halvdelen, jf. bekendtgørelsens § 7,
stk. 2. Hvis retshjælpen gives i forbindelse med en ansøgning om fri
proces, betaler staten hele vederlaget.
Offentlig retshjælp omfatter ikke sager, der verserer for offentlige
myndigheder, hvor det må antages, at vejledning og bistand i fornødent
omfang gives af myndigheden. Derimod gives der hjælp til at klage over
disse myndigheders afgørelser. Hjælpen ydes i den forbindelse alene til at
udarbejde en klageskrivelse til skatte-, told- og afgiftsmyndigheden.
Afgiftstilsvar
Inden beregningen af godtgørelsen skal de godtgørelsesberettigede
udgifter reduceres med afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående
moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
Det er uden betydning for adgangen til fradrag for moms på
omkostningerne til sagen, om sagen vindes eller tabes. Det afgørende for
fradragsretten er, at udgiftene er afholdt, og om den vedrører
momspligtige aktiviteter. Har den skattepligtige, som fører en sag,
fuld fradragsret for momsen på udgifterne til sagen, vil
omkostningsgodtgørelse skulle beregnes på baggrund af sagsomkostningerne
ekskl. moms.
Vedører en skattesag udelukkende beskatningen af en momsregistreret
virksomheds afgiftspligtige aktiviteter, vil der momsmæssigt være
fradragsret for momsen på omkostninger til sagen. Hvis sagen vedrører både
momspligtige aktiviteter og ikke-momspligtige aktiviteter, vil
virksomheden have delvis fradragsret for momsen på omkostningerne.
Tilsvarende vil virksomheden have delvis fradragsret for momsen på
omkostningerne, hvis sagen vedrører momspligtige aktiviteter og
virksomheden uvedkommende formål, herunder private formål.
Se nærmere om afgiftstilsvar i
Momsvejledningen .
K.4 De godtgørelsesberettigede
sagstyper
Klagesager
Der ydes godtgørelse ved klage til skatteankenævnet eller til
Landsskatteretten, jf.
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 55, stk. 1, nr. 1.
I
SKM2006.116.LSR
havde selskabet tilbagekaldt en klage til Landsskatteretten, for at
selskabet ved en første instans behandling kunne opnå en samlet løsning
vedrørende selskabets indkomstansættelse tillige for et indkomstår, der
ikke var påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt ikke,
at udgifter til sagkyndig bistand afholdt efter tilbagekaldelsen af
klage kunne anses for at have en sådan sammenhæng med klagen til
Landskatteretten, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse efter SSL § 33
D, stk. 1, nr. 1 (nu SFL § 55, stk. 1, nr. 1).
Indbringelse af
skatterådsafgørelser
Skatteministeren kan jf. SFL § 40, stk. 2, indbringe en afgørelse
truffet af Skatterådet, der indeholder en stillingtagen til et EU-retligt
spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig
bistand i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er
godtgørelsesberettiget jf. SFL § 55, stk. 1, nr. 2, Da afgørelsen
indbringes af Skatteministeren, ydes der godtgørelse med 100 procent,
jf. SFL § 52, stk. 2.
Genoptagelse af egen
tidligere afgørelse
Ifølge SFL § 55, stk. 1, nr. 3, ydes der
omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand mv. i
forbindelse med en anmodning til et skatteankenævn eller Landsskatteretten
om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse efter
reglerne i SFL §§ 37 og 46.
EF-domstolen
Der ydes godtgørelse i en sag vedrørende skat, told eller afgifter for
EF-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Det fremgår
af SFL § 55, stk. 1, nr. 4. Der kan være tale om udgifter, der er
afholdt i forbindelse med følgende:
Præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen - dvs. i sager, hvor en
dansk ret i anledning af en konkret tvist mellem skatte- og
afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge
EF-domstolen om, hvorledes en eller flere EU-bestemmelser - af betydning
for sagens afgørelse - skal forstås. I forbindelse med præjudicielle
forelæggelser for EF-domstolen skal parterne afgive diverse skriftlige
indlæg i sagen samt procedere sagen for domstolen.
Annullationssøgsmål - som et eksempel på et annullationssøgsmål kan
nævnes den situation, hvor en virksomhed finder, at en retsakt
(beslutning eller forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så
snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning over for den
pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold. I disse tilfælde
kan virksomheden eventuelt have en interesse i at anlægge et
annullationssøgsmål.
Passivitetssøgsmål - som et eksempel på et passivitetssøgsmål kan
nævnes den situation, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en
klage til EF-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i
strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den
godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil, jf.
EF-traktaten
artikel 232.
Erstatningssøgsmål - som et eksempel på et erstatningssøgsmål kan
nævnes den situation, at en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at
anlægge et annullationssøgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale
domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære
præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen, men ønsker at anlægge et
erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den
pågældende omtvistede retsakt, jf. EF-traktaten artikel 235.
EF-Voldgift
Godtgørelse ydes også i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede
er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen) ,
jf. bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 5. Formålet med
voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som
opstår, når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en
armslængdejustering, uden at der gennemføres en korresponderende
regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet
land.
Undtagelser ved klager
til Landsskatteretten
Bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for
udgifter i visse klager til Landsskatteretten, jf. SFL § 55, stk.
2.
Lovgiver har med den nye klagestruktur
på skatteområdet ikke ønsket at ændre ved, hvilke sagstyper der
er godtgørelsesberettigede, og reglerne fra skattestyrelseslovens §
33 D, stk. 2, er derfor bibeholdt i SFL § 55, stk.
2.
Klager til Landskatteretten vedrørende told, afgifter og
arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, er derfor ikke
godtgørelsesberettigede.
Der ydes ikke godtgørelse i følgende tilfælde:
Told og afgifter
Bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1 gælder ikke klager til
Landsskatteretten i sager vedrørende told eller afgifter, hvor
retspræsidenten efter SFL § 13, stk. 3, 1. pkt. har bestemt,
at sagen afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer, jf. SFL § 55, stk. 2. Disse sager, der
tidligere alene har kunnet påklages til Told- og Skattestyrelsen,
vedrører ikke selve told- eller afgiftsgrundlaget. Der er derimod tale
om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs.
sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk
gennemførelsesforanstaltning.
A-skat og
arbejdsgiverkontrol
Bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, gælder ikke klager
til Landsskatteretten i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol,
bortset fra hæftelsessager, jf. SFL § 55, stk. 2.
Klager vedrørende arbejdesgiverkontrol, dvs. registrering,
regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af
at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning og sådanne sager
er ikke godtgørelsesberettigede. Dog er sager om indeholdelsespligt
og hæftelse udtaget og således godtgørelsesberettigede.
Tidligere traf told- og skatteregionerne afgørelse om
indeholdelsespligt for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
SP-bidrag i 1. instans, og en sådan afgørelse skulle ledsages af en
afgørelse om hæftelse, og/eller af et pålæg om for fremtiden at indeholde
A-skat mv. Afgørelsen om indeholdelsespligt kunne påklages til
Landskatteretten - og denne klage var dermed godtgørelsesberettiget
- mens en afgørelse om hæftelse skulle påklages til Told-
og Skattestyrelsen. Da afgørelser om indeholdelsespligt og afgørelser
om hæftelse følges ad, blev det antaget, at den sagkyndige
bistand som alt overvejende hovedregel rettede sig mod begge
afgørelser. En afgørelse om hæftelse kan desuden på samme måde som en
afgørelse om indeholdelsespligt have en indgribende karakter for den
indeholdelsespligtige, og der kan forekomme situationer, hvor kun
afgørelsen om hæftelsen ønskes påklaget. På den baggrund var klagesager
til Told- og Skattestyrelsen om hæftelse undtagelsesvis omfattet af
de godtgørelsesberettigede sager.
Opkrævning og
inddrivelse
Der ydes ikke godtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens
kapitel 19 for klager over afgørelser efter
lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer , jf. SFL §
52,
stk. 4.
Som følge af kommunalreformen er al restanceinddrivelse vedrørende
offentlige fordringer overført og samlet hos én statslig myndighed,
restanceinddrivelsesmyndigheden, under Skatteministeriet.
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse
af fordringer mv. kan indbringes for Landsskatteretten. Lovgiver har i
forbindelse med ændringerne af klagestrukturen på skatteområdet og
samlingen af restanceinddrivelsen ikke ønsket at ændre ved, hvilke
sagstyper der er godtgørelsesberettigede, og klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser er derfor ikke omfattet af
reglerne om omkostningsgodtgørelse.
Domstolssager
Godtgørelse ydes ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er
godtgørelsesberettigede efter SFL § 55, stk. 1, nr. 1-3, og ved
domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2. Det
fremgår af SFL § 55, stk. 3.
Efter den tidligere gældende SSL § 33, stk. 3, blev der
ydet godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, der var
godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. Udgifter
til påklage til domstolene af Told- og Skattestyrelsens afgørelser i
sager vedrørende told, afgifter og arbejdsgiverkontrol var således ikke
godtgørelsesberettigede, idet klagerne til told- og skattestyrelsen
ikke var godtgørelsesberettigede efter stk. 2.
I
SKM2006.48.DEP
har Skatteministeriets Departement i en kommentar fastslået, at den
ændrede formulering af bestemmelsen i SFL § 55, stk. 3, medfører, at der
er omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og
arbejdsgiverkontrol, som Landsskatteretten har truffet afgørelse i uden
deltagelse af læge retsmedlemmer. Det er dog en forudsætning for
at yde omkostningsgodtgørelse i disse sager, at domstolssagen var
verserende den 1. november 2005 eller senere.
Afvisning
Der ydes ikke godtgørelse til udgifter, der er afholdt vedrørende en
klage eller en stævning, hvis klagen eller stævningen afvises på grund af
manglende kompetence til at afgøre sagen. Der ydes ligeledes ikke
godtgørelse, hvis klagen afvises på grund af fx overskridelse af
klagefristen eller hvis klagen ikke er begrundet.
Der ydes dog godtgørelse for udgifter til en klage over
afvisningen.
Ansøgning om
omkostningsgodtgørelse
Der ydes ikke godtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og
behandling af en anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved
SKAT. Derimod ydes der godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i
forbindelse med en klage til
Landsskatteretten over SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse.
I
SKM2005.526.LSR
fandt Landsskatteretten, at selvom ansøgningen og behandlingen af
en ansøgning om omkostningsgodtgørelse er en konsekvens af, at der
har været ført en klagesag, er vurderingen af
omkostningsgodtgørelsesmulighederne en i forhold til klagesagen
selvstændig sag. Landsskatteretten fandt derfor, at udgifter til sagkyndig
bistand til udarbejdelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse ikke kunne
anses som udgifter omfattet af SSL § 33 D, stk. 1 (nu SFL § 55, stk. 1),
men må anses som udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags
behandling i første instans.
K.5 Nærmere om medholdsgraden
Der ydes godtgørelse med 100 procent af de afholdte udgifter til
sagkyndig bistand mv., såfremt den skatte- eller afgiftspligtige har
opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sin sag. Har den
skatte- eller afgiftspligtige tabt sin sag eller alene fået medhold i
mindre grad, så ydes der godtgørelse med 50 procent.
Den skatte- eller afgiftspligtige har som udgangspunkt fået medhold i
overvejende grad, når der er givet beløbsmæssigt medhold med over 50
procent. Beløbsmæssigt medhold med præcist 50 procent er således ikke
medhold i overvejende grad.
Har den skatte- eller afgiftspligtige fået beløbsmæssigt medhold med 50
procent eller derunder, eller kan den beløbsmæssige værdi ikke eller kun
vanskeligt opgøres, kan vægten af en række andre kriterier dog betyde, at
den skatte- eller afgiftspligtige efter en skønsmæssig vurdering af sagen
må anses for at have fået fuldt medhold eller medhold i overvejende
grad.
K.5.1 Medholdsvurderingen
Vejlende
udtalelse
Vurderingen af, om den skatte- eller afgiftspligtige har fået fuldt
eller overvejende medhold, eller om den skatte- eller afgiftspligtige har
tabt sagen, foretages i første omgang af den instans, der træffer
afgørelse i den materielle skatte- eller afgiftssag. Det sker i en
udtalelse fra den pågældende instans om medholdsgraden, jf.
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 56, stk. 1.
Medholdsvurderingen i udtalelsen er alene vejledende for SKAT. Se
nærmere om den vejledende udtalelse under
afsnit K.5.2
.
SKATs selvstændige
medholdsvurdering
Dernæst foretager SKAT - på baggrund af denne udtalelse - en
selvstændig medholdsvurdering og træffer afgørelse om størrelsen af den
godtgørelse, som den skatte- eller afgiftspligtige ifølge SKATs egen
medholdsvurdering er berettiget til.
SKATs vurdering af
medholdsspørgsmålet meddeles samtidig med afgørelsen om godtgørelsens
størrelse.
Vurdering instans for
instans
Vurderingen af medholdsgraden foretages instans for instans. Opnår
den skatte- eller afgiftspligtige fuldt eller overvejende medhold ved
en instans, bliver udgifterne til sagkyndig bistand mv. i det omfang, de
findes rimelige, altid dækket med 100 procent ved den pågældende instans.
I afgørelsen
SKM2005.358.ØLR
fastslog landsretten, at vurderingen af, om en skattepligtig havde vundet
sagen i overvejende grad, skulle foretages instans for instans og ud fra
den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.
Stadfæstes en afgørelse fra den tidligere instans, vil der som
udgangspunkt alene kunne gives godtgørelse med 50 procent ved denne
instans, uanset om den skatte- eller afgiftspligtige har fået medhold i
overvejende grad ved den tidligere instans. Følgende eksempel kan
gives til illustration:
En skattepligtig påklager et punkt i skatteansættelsen til
skatteankenævnet, som giver medhold med 60 procent, og der ydes fuld
godtgørelse for behandlingen ved denne instans. Den skattepligtige
påklager det samme punkt til Landsskatteretten, som stadfæster de 60
procent. Ved stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse må den
skattepligtige anses for at have tabt sagen ved Landsskatteretten, og der
ydes godtgørelse med 50 procent for udgifter til sagkyndig bistand til
behandlingen ved denne instans.
Samlet vurdering med
henblik på efterregulering
Endvidere skal SKAT foretage en selvstændig og samlet
medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de
administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin
afslutning ved domstolene.
Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der
skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for
udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser.
Det kan således forekomme, at selvom den skatte- eller afgiftspligtige
får fuldt medhold ved en instans med den følge, at udgifterne til sagens
behandling ved denne instans dækkes med 100 procent, vil det ikke i sig
selv være tilstrækkeligt til at foretage en efterregulering af udbetalte
omkostningsgodtgørelse for tidligere instanser. Kun hvis det eller de
vundne klagepunkter indgår med en tilstrækkelig tyngde, således at den
skatte- eller afgiftspligtige ud fra en samlet vurdering af sagen ved den
tidligere instans må anses for at have vundet i overvejende grad, vil der
skulle foretages en efterregulering af tidligere godtgørelser, således at
dækningsgraden samlet set bliver 100 procent.
Der kan ikke ske efterregulering til skade for den skatte- eller
afgiftspligtige. Har en skatte- eller afgiftspligtige fået medhold i
overvejende grad ved den tidligere instans, men ikke fået medhold i
overvejende grad ved den næste instans kan der ikke ske efterregulering af
godtgørelsen udbetalt ved den tidligere instans fra 100 til 50 procent.
En eventuel efterregulering sker uden beregning af renter.
Kriterier for vurdering af
medholdsgraden
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som
SKATs medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må
foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel
målelige som ikke-målige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke
i sig selv afgørende.
I vurderingen af medholdsgraden kan indgå
sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller domstolene
sagen er afgjort
sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller
afgiftspligtige eller retstilstanden på området i øvrigt
udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende
punkt (punktets tyngde)
Udgangspunktet for medholdsvurderingen er sagens beløbsmæssige
genstand.
Andre kriterier
Såfremt den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået beløbsmæssigt
medhold med over 50 procent kan en række andre kriterier dog tillægges
vægt og medføre, at den skatte- eller afgiftspligtige må vurderes til at
have fået medhold i overvejende grad.
Niveau i
klagesystemet
Det kan have betydning, på hvilket niveau i det administrative system
eller ved domstolene en sag er afgjort, da det siger noget om punktets
betydning for den samlede sag. I en sag, hvor et enkelt punkt af flere fx
går helt til Højesteret, før den skatte- eller afgiftspligtige får
medhold, mens der ikke er givet medhold i de øvrige klagepunkter ved en
tidligere instans, og videreførelse af disse punkter er opgivet, kan
punktet ved Højesteret tillægges større vægt i den samlede
medholdsvurdering. Jo højere oppe i klage- eller domstolssystemet punktet
er prøvet, jo større vægt må det tillægges ved vurderingen.
Principel
betyning
Hvis sagen er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af
tilsvarende spørgsmål for andre (indkomst)år for den pågældende skatte-
eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området -
må dette moment tillægges vægt.
Punktets tyngde
Udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på et pågældende
punkt kan indikere punktets vægt i medholdsvurderingen.
Udfald i forhold til
påstand
Udfaldet af sagen skal sættes i forhold til den skatte- eller
afgiftspligtiges påstand ved den pågældende instans. Bliver der
eksempelvis under behandlingen af sagen ved klageinstansen tale om, at
klageinstansen vil foretage en højere skatteansættelse end den, der er
påklaget, og skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i dette, skal
udfaldet af sagen sættes i forhold til den højere skatteansættelse.
Inddrager klageinstansen på eget initiativ nye forhold, som den
tidligere instans har givet den skatte- eller afgiftspligtige medhold i,
eller helt nye forhold, bør disse som hovedregel ikke påvirke
medholdsvurderingen af de påklagede spørgsmål, hvis den skatte- eller
afgiftspligtige relativt hurtigt erklærer sig enig med instansen i de
forhold, som instansen tager op. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige
derimod ikke er enig i de nye forhold, bør forholdene indgå i
medholdsgradsvurderingen på linje med de øvrige forhold, som den skatte-
eller afgiftspligtige har påklaget til instansen.
Vedrører sagen flere indkomstår eller afgiftsperioder, skal
medholdsvurderingen omfatte alle årene eller perioderne.
Drejer sagen sig om et afskrivningsgrundlag, skal det fremtidige
provenu af ændringerne indgå i vurderingen af
medholdsgraden.
Frafald af klage
Det er ikke et krav, at den godtgørelsesberettigede gennemfører sagen
til formel afgørelse for at opnå godtgørelse. Frafaldes klagen i en
skatte- eller afgiftssag helt eller delvist, skal medholdsgradsvurderingen
foretages på grundlag af resultatet af frafaldet i forhold til påstandene
ved instansen. Indgås der forlig i en skatte-eller afgiftssag ved
domstolene, skal indholdet af forliget sættes i forhold til
påstandene.
Får den skatte- eller afgiftspligtige alene medhold i den subsidiære
påstand, eller begge parter får medhold i den subsidiære påstand, har den
skatte- eller afgiftspligtige ikke fået fuldt ud medhold. Hvorvidt der er
givet medhold i overvejende grad beror på en konkret samlet vurdering
af sagen, hvor det beløbsmæssige vejer tungt og også de andre
ovennævnte momenter kan indgå.
Eksempel på
medholdsvurderingen
Til illustration af medholdsvurderingen kan følgende eksempel gives:
Den skatteansættende myndighed har nægtet at godkende den
skattepligtiges selvangivne fradrag på tre punkter.
De tre punkter påklages til skatteankenævnet, der giver den
skattepligtige medhold i klagepunkt 1, mens nævnet stadfæster den
skatteansættende myndigheds afgørelse vedrørende klagepunkt 2 og 3.
Skatteankenævnet vurderer, at den skattepligtige ikke har vundet i
overvejende grad, hvilket SKAT er enig i. Der udbetales således kun
en godtgørelse på 50 procent for udgifterne til sagens behandling ved
denne instans.
Punkterne 2 og 3 påklages til Landsskatteretten, som stadfæster
skatteankenævnets afgørelse. Ved denne instans udbetales også kun en
godtgørelse på 50 procent.
Den skattepligtige indbringer herefter spørgsmålene for landsretten,
som giver den skattepligtige medhold i spørgsmål 2, men ikke i spørgsmål
3. SKAT vurderer, at spørgsmål 2 vejer så tungt for sagen ved
denne instans, at den skattepligtige må anses for at have fået overvejende
medhold. Udgifterne til sagkyndig bistand mv. ved denne instans dækkes
således med 100 procent.
Endvidere foretager SKAT en samlet vurdering af sagen og
finder, at den skattepligtige må anses for at have fået overvejende
medhold i sagen. Der foretages således en efterregulering af de udbetalte
godtgørelser for sagens behandling ved Landsskatteretten og
skatteankenævnet. For sagens behandling ved disse instanser udbetales en
godtgørelse som med tillæg af den tidligere udbetalte godtgørelse udgør
100 procent. Konsekvenserne af denne medholdsvurdering er, den
skattepligtige får dækket samtlige sine udgifter til sagkyndig bistand mv.
i sagen med 100 procent.
Vejledning om
efterregulering
Finder SKAT ved medholdsvurderingen, at den skatte- eller
afgiftspligtige har tabt sagen eller har fået medhold i mindre grad, og
der derfor alene kan udbetales godtgørelse med 50 procent, bør der i
afgørelsen vejledes om muligheden for evt. efterregulering. Vejledningen
kunne se ud som følgende:
"Får De fuldt ud medhold eller medhold i overvejende grad ved en
efterfølgende klagebehandling af sagen eller ved indbringelse af sagen for
domstolene, vil De efter ansøgning og under visse betingelser kunne få
godtgjort alle udgifter til sagkyndig bistand mv. ved samtlige instanser."
Udgifter i forbindelse med
efterregulering
Det er alle udgifterne i sagen, som i givet fald bliver dækket med 100
procent. For så vidt angår udgifter til en sagkyndigs udtalelse om,
hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves
ved domstolene, jf. SFL § 54, stk. 1, nr. 6, vil udgifterne ved
indhentelse af en sådan udtalelse også kunne dækkes med 100 procent i et
tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige kun har fået overvejende
medhold, dvs. ikke fuldt ud medhold, men på baggrund af den sagkyndiges
udtalelse vælger ikke at få de punkter, hvor der ikke er givet medhold,
prøvet ved en overordnet instans. Det skyldes, at udtalelsen i
godtgørelsesmæssig henseende følger den klagesag, hvis resultat udtalelsen
vurderer.
Genoptagelse ved
skatteankenævn og Landsskatteretten
Har den skatte- eller afgiftspligtige udgifter til sagkyndig bistand
mv. i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller
Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere
afgørelse, jf. SFL § 55, stk. 1, nr. 3, vil udbetalingen af en
godtgørelse på 100 procent ikke være betinget af, at en imødekommelse af
genoptagelsessagen også fører til et ligningsmæssigt gunstigt resultat for
den skatte- eller afgiftspligtige. Genoptagelsessagen og ansættelsessagen
må således i godtgørelsesmæssig henseende anses for at være to
selvstændige sager.
Forskudsvis udbetaling
Giver en ansøgning anledning til nærmere at undersøge spørgsmålet om
medholdsgraden, kan SKAT forskudsvis udbetale det ansøgte
godtgørelsesbeløb med 50 procent. Se nærmere om forskudsvis udbetaling
under afsnit
K.6.1 .
Tvivlstilfælde
Er SKAT efter de nærmere undersøgelser fortsat i tvivl om,
hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har fået overvejende medhold
eller ikke-overvejende medhold, bør tvivlen komme den skatte- eller
afgiftspligtige til gode.
K.5.2 Udtalelse fra den administrative
myndighed
Efter SFL § 56, stk. 1, skal den administrative instans, som
afgør det materielle spørgsmål i en skatte- eller afgiftssag omfattet
af SFL § 55, afgive en udtalelse til den skatte- eller
afgiftspligtige om, hvorvidt denne må anses for at have tabt sagen helt,
fået medhold i ikke overvejende grad, fået medhold i overvejende grad
eller fået fuldt medhold. Udtalelsen skal afgives samtidig med
afgørelsen.
Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af de spørgsmål, som
har været forelagt den pågældende instans og kun disse spørgsmål.
Medholdsvurderingen kommer til udtryk i den udtalelse, som instansen skal
afgive sammen med den materielle afgørelse i skatte- eller
afgiftssagen.
Udtalelsen skal være begrundet.
Der skal også afgives en udtalelse om medholdsgraden i sager, som
afvises ved instansen eksempelvis på grund af overskredet tidsfrist
eller manglende begrundelse. Udtalelsen kan i disse sager være
summarisk.
Stadfæstes afgørelsen fra en tidligere instans, eller vindes sagen på
alle punkter af den skatte- eller afgiftspligtige, kan begrundelsen
ligeledes være summarisk.
Delegation
Er den administrative instans, som afgør det materielle spørgsmål i en
skatte- eller afgiftssag et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan
disse myndigheder vælge at delegere kompetencen til at afgive udtalelse
til sekretariatet, jf. SFL § 56, stk 2. Skatterådet kan vælge at
delegere kompetencen til at afgive udtalelse til SKAT som sekretariat
for Skatterådet. Medholdsvurderingen foretages under ansvar for
afgørelsesmyndigheden.
Udtalelsen er alene
vejledende
SKAT lader udtalelsen indgå i sin vurdering af graden af medhold i
sagen. Udtalelsen er ikke bindende for SKATs afgørelse, men kun
vejledende, om end den må tillægges meget betydelig vægt. Det kan således
tænkes, at SKAT ikke følger vurderingen i udtalelsen, hvis den
ikke deler klageinstansens vurdering af medholdsgraden.
Udtalelsen har ikke alene betydning for vurderingen af medholdsgraden
ved den instans, som afgiver udtalelsen. Udtalelsen har også betydning i
de tilfælde, hvor SKAT skal foretage en samlet
medholdsvurdering, jf.
K.5.1 .
Der kan i visse situationer være behov for at indhente yderligere
oplysninger fra de pågældende myndigheder til brug for behandlingen af
medholdsspørgsmålet, idet de administrative instanser, som har behandlet
det materielle skatte- eller afgiftspligtige spørgsmål i sagen, må antages
at kunne yde et meget væsentligt bidrag til afklaringen af
medholdsspørgsmålet. I sådanne situationer kan der foretages en
forskudsvis udbetaling af det ansøgte beløb på 50 procent. Se nærmere om
forskudsvis udbetaling under afsnit
K.6.1 .
K.6 Udbetaling af godtgørelsen
Renter
Efter ordningen er det i visse tilfælde muligt at yde renter af
godtgørelsesbeløbet. Det drejer sig om bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens
(SFL) § 57, stk. 2 og stk. 5, som er beskrevet under afsnit
K.6.1
og afsnit
K.6.2 .
Der er ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens kapitel 19 til at
udbetale renter af godtgørelsesbeløb i andre tilfælde end de
i SFL § 57, stk. 2 og 5 nævnte.
Ansøgningstidspunktet
Den skatte- eller afgiftspligtige kan ansøge om omkostningsgodtgørelse
efter hver instansbehandling eller vente med at søge, til sagen er
endeligt afgjort. Viderefører myndighederne en sag, som den skattepligtige
har vundet, og som den skattepligtige nu taber, skal den
godtgørelsesberettigede fortsat have fuld godtgørelse for den tidligere
instans, selvom den skattepligtige først søger efter sidste
instansbehandling.
K.6.1 Forskudsvis udbetaling
Hvornår
Efter SFL § 57, stk. 1, kan SKAT udbetale det
ansøgte godtgørelsesbeløb med 50 procent forskudsvis, hvis SKAT
finder, at ansøgningen kan give anledning til nærmere at undersøge
spørgsmålet om medholdsgraden.
Dette kan således ske, hvis medholdsvurderingen forekommer
vanskelig at foretage, og vurderingen således fx kræver yderligere
udtalelser fra de administrative klageinstanser.
Samtidig med forskudsvis udbetaling meddeler SKAT ansøgeren,
hvorpå sagen beror.
Indhentes supplerende udtalelser fra de administrative klageinstanser,
skal der forinden en afgørelse træffes, gives den skatte- eller
afgiftspligtige adgang til at kommentere de supplerende udtalelser i
overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i
forvaltningsloven.
Rente
Hvis det viser sig, at godtgørelsesbeløbet er større end det beløb, der
er udbetalt forskudsvis, skal myndighederne udbetale restbeløbet med en
rente beregnet i henhold til rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3,
jf. SFL § 57, stk. 2. Renten er den 1. januar 2006 fastsat til 0,1
procent pr. måned.
Renten beregnes fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om
omkostningsgodtgørelse, dvs. beregningsperioden løber fra
ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Den udbetalte rente er
ikke skattepligtig for modtageren og medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen. Se under afsnit
K.8.2 .
K.6.2 Udbetaling med forbehold for
tilbagebetaling
Hvornår
Ved behandlingen af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse skal der ske
en vurdering af rimeligheden i den sagkyndiges honorarkrav. Ansøgningen
skal opfylde kravene til dokumentation, herunder kravet om en specificeret
regning, som skatteministeren har fastsat i
bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om
dokumentationskrav. Se
nærmere om kravene til dokumentation under afsnit
K.8.1 .
Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige afgiver
oplysninger om honoraret til den sagkyndige under strafansvar på
ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til SKAT, jf. SFL §§ 60 -
61.
Udgangspunkt for udbetalingen af godtgørelse er derfor, at
oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret
til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette udgangspunkt må
kunne lægges til grund for SKATs behandling af ansøgningen.
Bliver SKAT imidlertid i tvivl om rimeligheden af størrelsen af
udgifterne til behandlingen af sagen, herunder den sagkyndiges honorar,
udbetaler SKAT det ansøgte godtgørelsesbeløb, men tager
forbehold for eventuel tilbagebetaling fra den skatte- eller
afgiftspligtige. SKAT kan eksempelvis blive i tvivl om rimeligheden
af honorarkravet på grund af det anvendte antal timer i sagen.
I forbindelse med forbeholdet skal SKAT samtidig oplyse
ansøgeren, hvorpå sagen beror.
Henstand ved
påklage
Den skatte- eller afgiftspligtige har ret til at få henstand med
tilbagebetalingen efter SFL § 57, stk. 4, 1. punktum, af den for
meget udbetalte godtgørelse, hvis afgørelsen om godtgørelsens
størrelse påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene,
jf. samme bestemmelses 2. pkt. Der beregnes ikke renter af det beløb, som
der er givet henstand med.
Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage SKATs afgørelse
om henstand til Landsskatteretten og herefter eventuelt indbringe
Landsskatterettens afgørelse for domstolene.
Rente
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke vil udnytte sin ret til at
få henstand, men i stedet betaler det omtvistede beløb, og det senere
viser sig, at godtgørelsen har været større end det, som myndighederne har
fastsat, tilbagebetales dette beløb efter SFL § 57, stk. 5, til den
skatte- eller afgiftspligtige med en rente beregnet efter
kildeskattelovens
§ 62, stk. 3.
Renten beregnes fra dagen for indbetaling af det opkrævede
godtgørelsesbeløb. Renten er ikke skattepligtig for modtageren og
medregnes ikke i indkomstopgørelsen. Se under afsnit
K.8.2 .
K.6.3 Overdragelse af kravet på
godtgørelse
Krav på omkostningsgodtgørelse kan som udgangspunkt ikke sælges,
pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres
til genstand for retsforfølgning eller modregning. Efter SFL § 52,
stk. 5, kan kravet på omkostningsgodtgørelse dog overdrages, herunder
pantsættes, til den sagkyndige.
Ved overdragelse af kravet på omkostningsgodtgørelse fra den
godtgørelsesberettigede til den sagkyndige, der har ydet den
godtgørelsesberettigede bistand, gælder de almindelige obligationsretlige
regler om overdragelse af fordringer.
Har den godtgørelsesberettigede overdraget, herunder pantsat, kravet på
omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige, skal den sagkyndige fremlægge
dokumentation for overdragelsen, før pengene kan udbetales til denne. Se
under afsnit
K.8.1
om de nærmere dokumentationskrav.
Har alene den sagkyndige meddelt, at kravet er overdraget til denne
uden, at der er fremlagt dokumentation herfor, kan omkostningsgodtgørelsen
ikke udbetales til den sagkyndige. Omvendt kan godtgørelsen i denne
situation heller ikke udbetales til den godtgørelsesberettigede, førend
retsforholdet mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige er
afklaret.
K.7 Rimelighedsvurdering
Rimelighedsvurdering af
honorarkravet
Udgangspunktet er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af
sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og
kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.
Finder SKAT imidlertid anledning til at undersøge
rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der
flere momenter i rimelighedsvurderingen. Det drejer sig om
sagens karakter, genstand og kompleksitet,
størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig
timesats inden for den pågældende branche
er der ydet specialistbistand
antallet af timer, der er anvendt
sagens resultat og
sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og
afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme
eller andre år.
I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i
overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes
af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter
for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at
andre ikke-målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens
kompleksitet og karakter i øvrigt.
I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en
sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar,
som ligger over den gennemsnitlige timesats.
Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne
til sagens behandling kan SKAT indhente en supplerende udtalelse fra
den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.
Forelæggelse for
brancheforeningen
SKAT kan til brug for vurderingen af rimeligheden af honorarets
størrelse i særlige tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet for den
sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.
Der er ikke tale om en tvungen prøvelse af honorarkravet for
brancheorganisationens klagenævn. Hvis SKAT imidlertid efter en
nærmere undersøgelse af honorarkravet fortsat er i tvivl, om honoraret er
rimeligt, vil den som altovervejende hovedregel forelægge spørgsmålet for
brancheforeningens klagenævn. Finder SKAT honorarkravet åbenbart
urimeligt, kan myndigheden dog undlade en sådan forelæggelse.
Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations
klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige
partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om
godtgørelsesspørgsmålet, uden at der forinden har været givet den
sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere
dette nævns udtalelse.
Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Foreningen Registrerede Revisorer behandler forespørgsler fra told- og
skatteforvaltningen om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers
honorarer.
For så vidt angår advokatsalærer skal forelæggelsen ske for
kredsbestyrelsen i den advokatkreds, hvor den pågældende advokat eller
advokatselskabet har sit kontor efter
retsplejelovens
§ 146. Kredsbestyrelsens afgørelse kan ifølge retsplejelovens § 147
indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger efter, at kredsbestyrelsens
afgørelse er meddelt parterne. SKAT bør derfor vente med at træffe
endelig afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, til en eventuel
klagebehandling ved Advokatnævnet er afsluttet.
For så vidt angår revisorhonorarer skal forelæggelsen ske for de
respektive revisororganisationers responsumudvalg.
Sagsbehandlingstiden ved brancheorganisationernes klagenævn kan variere
meget alt efter hvor godt, sagerne er oplyst. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid ved kredsbestyrelsen og Advokatnævnet er godt et
år.
Hvis en brancheorganisations klagenævn mener, at honoraret har været
for stort, eller SKAT af andre grunde mener, at honoraret har været
for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt
fra den skatte- eller afgiftspligtige, jf. SFL § 57, stk. 4, 1. pkt.
Tilsvarende gælder, hvis SKAT ikke kan anerkende størrelsen af andre
udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til
indhentelse af en sagkyndig erklæring.
Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller
afgiftspligtige sker uden beregning af renter.
Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage SKATs afgørelse om
tilbagebetaling af det udbetalte godtgørelsesbeløb til
Landsskatteretten og eventuelt indbringe spørgsmålet for
domstolene.
Stikprøvekontrol
I den daglige administration af ordningen kan desuden indgå
stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser til at afgøre, om et
honorarkrav er rimeligt. Stikprøvekontrollerne vil kunne give SKAT et
indtryk af, om ordningen medfører en væsentlig stigning i størrelsen af de
fastsatte honorarer. Ligeledes kan honorarerne i de sager, i hvilke den
skatte- eller afgiftspligtige er berettiget til en godtgørelse på 100
procent, sammenlignes med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller
afgiftspligtige kun er berettiget til en godtgørelse på 50 procent.
Niveauet vil desuden kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem
disse sager under den tidligere gældende ordning. Se nærmere om
stikprøvekontrollerne og de sammenlignende undersøgelser under afsnit
K.8 .
Prøveintensitet
Det er ved loven forudsat, at intensiteten af SKATs behandling af
honorarspørgsmålet bliver større end efter de før 17. januar
2002 gældende regler i sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige
får fuld medhold eller medhold i overvejende grad og derfor kan få fuld
godtgørelse. I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår
overvejende medhold, er intensiteten af behandlingen af honorarspørgsmålet
den samme som efter de hidtil gældende regler.
K.8 Administration
Kompetence
Godtgørelsesordningen administreres af SKAT og ansøgning om
godtgørelse skal derfor indgives til SKAT. Da SKAT er én
landsdækkende skattemyndighed, kan ansøgningen indgives hvor som helst i
landet. Ansøgningen kan dog med fordel indgives til det lokale
skattecenter i den landsdel, hvor den godtgørelsesberettigede er
bosiddende.
Ansøgningen indgives på en blanket (02.008), der er udarbejdet af SKAT.
Blanketten kan fås ved henvendelse til SKAT og ligger også på
internettet på adressen
http://www.skat.dk/
Godtgørelsen udbetales af SKAT til den godtgørelsesberettigede
eller til den sagkyndige, som den godtgørelsesberettigede har overdraget
kravet til. Godtgørelsen kan også udbetales til den, som den
godtgørelsesberettigede har bemyndiget til at modtage betalingen på sine
vegne.
Godtgørelsen udbetales til den godtgørelsesberettigedes NemKonto.
Såfremt kravet er overdraget til den sagkyndige, udbetales godtgørelsen
til den sagkyndiges NemKonto.
Oplysninger til brug for opgørelse af godtgørelse
efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 gives under
strafansvar efter SFL § 60.
Der kan forekomme tilfælde, hvor SKAT både har truffet afgørelse i
den materielle klagesag og også skal træffe afgørelse i sagen om
omkostningsgodtgørelse til den pågældende sag. I sådanne tilfælde skal det
tilstræbes, at et andet kontor behandler spørgsmålet om
omkostningsgodtgørelse end det kontor, der har behandlet den materielle
sag.
Klage
SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan indenfor en klagefrist på
3 måneder påklages til Landsskatteretten, jf.
forretningsorden for Landsskatterettens § 2, stk. 2. Klager over
afgørelser om
omkostningsgodtgørelse behandles i Landsskatteretten uden medvirken af
ordinære retsmedlemmer, dvs. klagen kontorbehandles, jf. bekendtgørelse
nr. 1025 af 24. oktober 2005 om afgørelse af visse klager i
Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Der skal ikke
betales afgift ved klage til Landsskatteretten for klager over afgørelser,
der behandles uden medvirken af ordinære medlemmer, jf.
forretningsorden for Landsskatterettens § 3, stk. 1, 2. pkt.
Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene.
Stikprøvekontroller og
sammenlignende undersøgelser
De ovenfor under afsnit 7 nævnte stikprøvekontroller og
sammenlignende undersøgelser til afgørelse af, om et honorar er rimeligt,
vil kunne indgå i den daglige administration af ordningen. Ved
stikprøvekontroller vil det være muligt for myndighederne at danne sig et
indtryk af, om den nye ordning medfører en væsentlig stigning i størrelsen
af de fastsatte honorarer.
SKAT vil kunne opnå et tilsvarende indtryk ved at sammenligne
honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige får
fuldt eller overvejende medhold og derfor er berettiget til en godtgørelse
på 100 procent, med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller
afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller overvejende medhold, og derfor kun
er berettiget til en godtgørelse på 50 procent. Tilsvarende vil niveauet
for honorarforskellen mellem taber- og vindersagerne kunne sammenlignes
med det tilsvarende niveau mellem disse sager under den tidligere gældende
ordning. Ved sådanne sammenligninger vil man bl.a. kunne se, om niveauet
for honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får
fuldt eller overvejende medhold, og hvor der derfor skal ydes en
godtgørelse på 100 procent, stiger set i forhold til niveauet for
honorarerne i de tilsvarende sager under den tidligere gældende ordning,
hvor der ydes 50 procent i godtgørelse.
Alt andet lige må det forventes, at honorarerne i de sager, hvori den
skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller overvejende medhold,
er udtryk for den rigtige honorarstørrelse. Dog må der i sager, som den
skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad,
tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller
afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters
salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at andre
ikke-målige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens
kompleksitet og karakter i øvrigt. Se nærmere under afsnit
K.7 .
Årlige
redegørelser
Skatteministeren skal årligt afgive en redegørelse til Folketinget om
den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes
omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 59.
Stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser vil udover at kunne
indgå i den daglige administration af ordningen, også kunne indgå i de
årlige redegørelser til Folketinget om udgiftsudviklingen på
godtgørelsesområdet.
Der skal desuden indhentes yderligere oplysninger, som giver mulighed
for at følge de enkelte dele af ordningen og deres anvendelse. Der skal
bl.a. indhentes oplysninger om antallet af forbehold om tilbagebetaling,
antallet af forskudsvise udbetalinger, størrelsen af renter, som
myndighederne må betale i disse situationer, størrelsen af
efterreguleringsbeløb, antallet af henstandsgivninger og resultatet af
vurderingen af medholdsgraden i den vejledende udtalelse sammenholdt med
vurderingen af afgørelsen. Der skal endvidere indhentes oplysninger
om antallet af honorarkrav forelagt for brancheforeningerne samt udfaldet
heraf.
Videregivelse
Til brug for den årlige redegørelse til Folketinget
vil oplysninger vedrørende den skattepligtiges sag samt oplysninger
vedrørende bistandsyder, som indgår i sagen, blive behandlet i SKAT.
Oplysningerne indgår i statistik til brug for den årlige redegørelse.
K.8.1 Dokumentation
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser
om, hvilke oplysninger der skal følge ansøgningen om
omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 58. Bemyndigelsen er
udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om, hvilke oplysninger
der skal følge
en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2005 med virkning
for ansøgninger om omkostningsgodtgørelse indgivet den 1. november
2005 og senere, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. For ansøgninger
indgivet før denne dato, men hvor godtgørelsesspørgsmålet ikke er endeligt
afgjort inden den 17. januar 2002 efter de tidligere gældende regler,
kan SKAT - i det omfang oplysningerne forefindes - også kræve
oplysninger i disse sager efter bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 7,
stk. 2.
Den vejledende udtalelse fra den administrative instans om
medholdsgraden efter SFL § 56, skal dog kun vedlægges ansøgningen,
hvis skatte- eller afgiftssagen er blevet rejst ved klagemyndigheden den
10. juni 2002 eller senere.
Er en ansøgning om omkostningsgodtgørelse indgivet den 24. juli 2002
eller senere, men de pågældende regninger er skrevet inden bekendtgørelsen
trådte i kraft, kan SKAT efterfølgende, hvis de skønner det påkrævet
i den konkrete sag, kræve en opdeling af udgifterne, som det fremgår af
den nye bekendtgørelse. Regningerne skal dog ved indgivelsen af
ansøgningen som minimum leve op til de tidligere gældende
dokumentationskrav.
De nærmere krav til
ansøgningen
Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at det ikke er nødvendigt
at anvende blanket ved ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, når blot
ansøgningen indeholder de oplysninger, som fremgår
af SKATs blanket.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at der med ansøgning om
omkostningsgodtgørelse skal følge en kopi af den afgørelse, kendelse eller
dom, som den pågældende instans har truffet i skatte- eller afgiftssagen
for hver instans. Desuden skal vedlægges en kopi af udtalelsen fra den
administrative instans om medholdsgraden efter SFL § 56 samt
kopi af den regning, der søges godtgørelse for.
Acontoudbetaling
Er sagen uafsluttet, skal der vedlægges en kopi af den underretning,
ansøgning, klage eller stævning, der ligger til grund for ansøgningen om
omkostningsgodtgørelse. Se nærmere om muligheden for acontoudbetaling
under afsnit
K.1 .
Krav til regning
Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen
fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som
er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal desuden være
delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver
klageinstans pr. klagepunkt samt indeholde oplysninger om anvendt antal
timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt). Der skal
tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige
har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som
begrunder honorarkravet, fx om sagen er principiel.
Attestation
Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige attesterer
ved deres underskrifter på ansøgningen under strafansvar, at de afgivne
oplysninger er korrekte, jf. skatteforvaltningslovens §§ 60 og 61. Det
gælder også, selvom kravet på omkostningsgodtgørelse er transporteret til
rådgiveren. Underskrifterne kan afgives ved digital signatur, såfremt der
er mulighed herfor.
Har den godtgørelsesberettigede anvendt flere sagkyndige til
behandlingen af en godtgørelsesberettiget sag, skal alle de pågældende
sagkyndige som udgangspunkt attestere på ansøgningen, at de afgivne
oplysninger om den sagkyndiges egne forhold er rigtige.
Overdragelse af
kravet
Er kravet på omkostningsgodtgørelse overdraget til den sagkyndige,
herunder pantsat, efter SFL § 52, stk. 5, skal dette fremgå af
ansøgningen. Den af SKAT udarbejdede ansøgningsblanket indeholder en
rubrik til angivelse af evt. overdragelse, som attesteres af den
godtgørelsesberettigede ved underskriften på blanketten. Har den
godtgørelsesberettigede ikke krydset af i denne rubrik, kræves særskilt
dokumentation for overdragelsen, inden udbetaling kan ske.
Er en anden blevet bemyndiget til at modtage beløbet, er det fortsat et
krav, at den godtgørelsesberettigede skal fremlægge dokumentation
herfor.
K.8.2 Den ligningsmæssige behandling af
godtgørelsen
Den
godtgørelsesberettigede
Efter bestemmelsen i
ligningslovens
§ 7 Q, stk. 1, nr. 1, skal omkostningsgodtgørelse efter SFL §
52 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Er udgifterne der
modtages omkostningsgodtgørelse
for tillige fratrukket i regnskabet, skal denne udgift tilbageføres i den
skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med bestemmelsen
i SFL § 54, stk. 2, hvoraf det fremgår modsætningsvis, at tilskuddet
fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter.
Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 1 skal renter, der udbetales
efter SFL § 57, stk. 2 og stk. 5 heller ikke medregnes i
indkomstopgørelsen. Herved behandles disse renter skattemæssigt på samme
måde som selve godtgørelsesbeløbet.
Overskud
Beløbet kan kun holdes uden for indkomstopgørelsen hos modtageren, hvis
beløbet ikke overstiger den godtgørelsesberettigedes samlede udgifter til
sagkyndig bistand mv., med tillæg af den udbetalte omkostningsgodtgørelse
og andre godtgjorte udgifter (tilkendte sagsomkostninger og offentlig
retshjælp). Dækkes der således mere end nettoudgiften til sagkyndig
bistand (bruttoudgiften fratrukket eventuelt andre godtgjorte udgifter),
er overskuddet skattepligtigt som andre tilskud/gaver fra tredjemand.
Retlig interesse
Ud over denne betingelse, stilles det endvidere som betingelse for
skattefriheden, at tilskuddet er ydet som følge af en retlig interesse i,
at sagen føres. Denne retlige interesse vil som udgangspunkt være
dokumenteret ved, at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er
fradragsret hos yderen af tilskuddet. Bestemmelsen bygger på den
antagelse, at en person, der vil yde et skattefrit ikke-fradragsberettiget
tilskud til dækning af en skatte- eller afgiftspligtigs udgifter til
sagkyndig bistand i en sag, højst sandsynligt vil have en retlig interesse
i, at sagen føres. Tilskuddet må derimod ikke være ydet som følge af et
generelt interessesammenfald, således at tilskuddet reelt dækker over
noget andet end ønsket om at støtte den skatte- eller afgiftspligtiges
sag. Der kan foreligge et generelt interessesammenfald i fx
familieforhold, hovedaktionærforhold eller koncernforhold. Navnlig i
tilfælde, hvor der foreligger et generelt interessesammenfald mellem yder
og modtager, må det dog i forbindelse med ligningen påses, at tilskuddet
ydes som følge af en konkret, retlig interesse i sagen.
Tredjemands
tilskud
Efter bestemmelsen i ligningsloven § 7 Q, stk. 1, nr. 2 kan alle
fysiske og juridiske personer, almennyttige fonde, sammenslutninger,
faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere mv. som
udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til
dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Bestemmelsen skal ses
i lyset af, at det ikke er fundet muligt at opstille klare kriterier, der
generelt gør det muligt at yde et forhøjet tilskud til skatte- eller
afgiftspligtige, der fører principielle sager.
K.8.3 Indberetning
Tredjemand
Fysiske og juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en
persons udgifter til sagkyndig bistand mv., jf.
ligningslovens
§ 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet underrette SKAT om
beløbets størrelse og modtagerens identitet. Det fremgår af bestemmelsen
i skattekontrollovens § 7 H. Tredjemand skal oplyse beløbets
størrelse og modtagerens identitet, når beløbet ydes. I forbindelse med
ligningen må det påses, at der ikke ydes et større beløb fra tredjemand
end de samlede godtgørelsesberettigede udgifter, som den skatte- eller
afgiftspligtige har afholdt, med fradrag af godtgjorte udgifter.
Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde
indberetningspligten, vil kunne straffes med bøde,
jf. skattekontrollovens § 14, stk. 2.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 K. OMKOSTNINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag i Landsskatteretten vedrørende retten til fradrag for grundforbedringer Domsdatabasen · 27. maj 2019
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 K. OMKOSTNINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 K. OMKOSTNINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagen om, hvorvidt Skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde sagsøgtes krav på godtgørelse af pålagte sagsomkostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse Domsdatabasen · 25. juni 2025
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse - søgsmål afvist Retsinformation · 22. juli 2011