INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 J ARBEJDSGIVERKONTROL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;
2006-3
J Arbejdsgiverkontrol
Arbejdsgiverkontrollen omfatter administration og kontrol af
virksomhedernes indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag samt
opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter.
Arbejdsgiverkontrollen har til formål at sikre en korrekt afregning fra
virksomhederne af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Kontrollen har
endvidere til formål at sikre, at indberetningspligterne er opfyldt på en
måde, der kan give et korrekt grundlag for ligningen af
indkomstmodtagere.
Kontrollen kan gennemføres på grundlag af indkaldt materiale eller ved
et besøg i virksomheden, eventuelt i forbindelse med andre kontroller, for
eksempel på moms-, told- og/eller
skatteområdet.
J.1 Kontrolbeføjelser
Skattemyndighedernes generelle kontrolbeføjelse fremgår af SKL § 6, jf.
lovbek. nr. 1126 af 24. nov. 2005.
For en nærmere
beskrivelse henvises til LV
A.I.3 .
Told- og Skatteforvaltningens beføjelser til arbejdsgiverkontrol
fremgår af KSL §§ 86 og 86 A, jf.
lovbek. nr. 1086 af 14. nov.
2005, AMFL § 14, jf.
lovbek. nr. 863 af 2. sep. 2005, og
SKL § 6 A.
Kontrolbeføjelserne i AMFL § 14 finder tilsvarende anvendelse for
SP-bidraget, jf. § 17 f, stk. 1 i ATP-loven,
lovbek. nr. 887 af 24. aug.
Læs alt
2004.
Kontrollen kan gennemføres ved gennemgang af indhentet
regnskabsmateriale mv. eller ved besøg i virksomheden og på
arbejdsteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.
Kontrollen foretages under iagttagelse af reglerne i
lov nr. 442 af 9. jun. 2004 om
retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (RSL),
jf.
Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q
.
J.1.1 Regnskabsmateriale mv.
Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges materiale
omfatter efter KSL § 86, stk. 2 alt regnskabsmateriale og efter AMFL § 14,
stk. 1 regnskabsmateriale mv. om opgørelse af bidragsgrundlaget mv.
Regnskabsmateriale mv. omfatter også dokumenter af betydning for
kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af
bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang
protokollen indeholder oplysninger af betydning for
kontrollen, eksempelvis om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af
lovgivningen på området.
Regnskabsmateriale mv. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring
indsendes eller udleveres, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk. 3.
Arbejdsgiverkontrollen har efter SKL § 6 A, stk. 2 tilsvarende adgang
til grundmaterialet vedrørende de oplysninger, som den
indberetningspligtige efter loven skal afgive.
Regnskabsmateriale hos
tredjemand
Hvis regnskabsmaterialet beror hos tredjemand, har den
indeholdelsespligtige pligt til at fremskaffe materialet. Hvis det ikke er
muligt på grund af tredjemands tilbageholdsret, har tredjemand samme pligt
som den indeholdelsespligtige til at udlevere materialet til
myndighederne. Myndighederne skal i så fald returnere materialet til
tredjemand, jf. SKL § 6, stk. 3 analogt.
Logbog
Arbejdsgiverkontrollen kan efter KSL § 86 A, stk. 1 pålægge den
indeholdelsespligtige at foretage daglig registrering af ansattes løn samt
start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf.
Beskæftigelsesministeriets
bek. nr. 440 af 7. juni 2005. Arbejdsdirektoratet og de
sociale myndigheder kan give tilsvarende pålæg. Disse
registreringer skal - uanset hvorfra pålægget hidrører - til
enhver tid på begæring forevises arbejdsgiverkontrollen, jf. KSL § 86 A,
stk. 2.
J.1.2 Kontrolbesøg
Arbejdsgiverkontrollen har adgang til at foretage eftersyn på
stedet af regnskabsmateriale mv. hos den indeholdelsespligtige i
dennes forretningslokaler mv. og på dennes andre arbejdssteder,
herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt - dog kan der ikke
gennemføres kontrol på en ejendom, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk.
1. Der er endvidere en generel adgang til at gennemføre kontrol
på arbejdsteder, selvom kontrollen ikke er rettet mod konkrete
og af myndighederne kendte virksomheder - dog kan der ikke gennemføres
kontrol på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller
fritidsbolig,, jf. KSL § 86, stk. 5.
Hos den indberetningspligtige efter SKL er der alene adgang til
eftersyn i dennes forretningslokaler mv., jf. SKL § 6 A, stk. 2.
Er oplysningerne registeret elektronisk, kan myndighederne vælge at få
adgang i elektronisk form til de registrerede oplysninger frem for på
papir.
Det er ikke i KSL eller AMFL eller motiverne
hertil angivet, hvornår en kontrol på stedet bør foretrækkes frem for
en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv., men det fremgår af
§ 2 i RSL, at der ved en sådan beslutning skal anvendes et
proportionalitetsprincip, hvorefter et kontrolbesøg forudsætter,
at indsendelse af materiale ikke er tilstrækkeligt, og at
kontrolbesøget står i et rimeligt forhold til kontrolformålet, jf.
Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q.2.1 .
Kontrolbesøg
skal som hovedregel varsles skriftligt senest 14 dage før
besøget. Varslet skal ud over dato, klokkeslæt og sted indeholde oplysning
om ret til at lade sig repræsentere/bistå af andre samt hovedformålet med
og grundlaget for besøget, jf. RSL, § 5, stk. 2. Efter stk. 3 skal
det tillige fremgå, at der inden for en nærmere fastsat frist (normalt 7
dage) kan gøres indsigelse mod besøget. Disse betingelser kan under
nærmere oplistede betingelser i stk. 4 fraviges helt eller delvis, og
varsel kan undlades, hvis betingelserne herfor er opfyldt for en ikke
uvæsentlig del af tvangsindgrebet, jf. stk. 5. I så fald
skal der efter stk. 6 ved den uvarslede kontrols begyndelse gives en
skriftlig meddelelse med de samme oplysninger, som skal fremgå af et
normalt varsel, jf.
Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q.2.4 .
Myndighederne kan efter KSL § 86, stk. 4 anmode
personer, der ved et kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den
indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato,
ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesvilkår. De pågældende har pligt
til at give de nævnte oplysninger. En tilsvarende pligt påhviler
personer, der ved en kontrol på et arbejdssted skønnes at udføre
beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. KSL § 86, stk.
5.
J.1.3 Tvangsmidler
Hvis den indeholdelsespligtige eller dennes repræsentant ikke har
ønsket at give adgang til de relevante forretningslokaler eller materiale
af betydning for kontrollen, kan arbejdsgiverkontrollen ikke på egen hånd
eftersøge regnskabsmateriale.
Daglige bøder
For så vidt angår indeholdelsespligtige efter KSL kan adgangen til
eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale
mv. gennemtvinges ved daglige bøder (tvangsbøder), jf. KSL § 86, stk.
3. Materiale, som myndighederne efter SKL § 6 A har adgang til hos
indberetningspligtige, kan på tilsvarende vis fremtvinges ved daglige
bøder efter SKL § 9. Tvangsbøder pålægges den indeholdelses- og/eller
indberetningspligtige. For et selskab pålægges tvangsbøder normalt
dets ansvarlige leder. Bøderne skal varsles (normalt 14 dage)
skriftligt med forbehold for en senere forhøjelse, der kan iværksættes med
et skriftligt varsel på 7 dage. Bødens størrelse fastsættes ud fra et
konkret skøn og under hensyn til den pågældendes økonomiske formåen - dog
til mindst 200 kr. pr. dag. Tvangsbøder opkræves af told- og skattefogden
og kan ved uerholdelighed kræves afsonet. Ikke betalte tvangsbøder
bortfalder, når arbejdsgiverkontrollen har fået adgang til eftersyn eller
modtaget det ønskede regnskabsmateriale. Se nærmere om regler og
fremgangsmåde, eksemplificeret ved SKL § 9, i
Processuelle regler på SKATs område, afsnit P.2.3 .
Politiets bistand
Hvis indeholdelsespligtige nægter SKAT adgang til virksomheden, kan
politiet yde bistand til gennemtvingelse af adgangen, jf. AMFL § 14, stk.
4 og KSL § 86, stk. 6.
Der kræves ikke retskendelse, da der er tale om en beføjelse uden for
retsplejeloven. Politiet yder derfor kun bistand til overvindelse af
eventuelle fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, men ikke til
selve kontrollen.
J.1.4 Oplysninger fra
indkomstmodtager
Efter KSL § 86, stk. 4 kan arbejdsgiverkontrollen hos modtagerne af
A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen
af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den
indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale. Oplysninger fra
indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis
indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges
indhentet i forbindelse med ligningen af indkomstmodtageren.
Med hensyn til de pligter, der påhviler personer, der ved et
kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den
indeholdelsespligtige, henvises til afsnit
J.1.2
om kontrolbesøg.
J.2 Myndighedsområde
Med lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltning, ændret ved lov
nr. 544 af 24. juni 2005 og bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 758 af
2. august 2005 (skatteforvaltningsloven) etableres told- og
skatteforvaltningen som en enhedsforvaltning - SKAT.
Om saglig og stedlig kompetence henvises til
Processuelle regler på SKATs område, afsnit A.2
.
J.3 Afgørelse og klage
Told- og skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol i virksomhederne samt
anden sagsbehandling inden for arbejdsgiverkontrollens område kan
resultere i følgende typer af afgørelser:
afgørelser knyttet til registreringspligten,
pålæg om indeholdelse af A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag,
afgørelser knyttet til oplysningspligten, og
Krav om betaling af for lidt indeholdt og/eller angivet A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag (hæftelse).
Der er i alle tilfælde tale om afgørelser, som er omfattet af FVL
kapitel 5, 6 og 7 om partshøring, begrundelse og klagevejledning, i
afgørelser, der ikke giver parten fuldt ud medhold, jf. lov nr. 571 af 19.
dec. 1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, lov nr 215 af 22.
april 2002, lov nr. 382 af 6. juni 2002 og lov nr. 215 af 31. marts
2004. Se i øvrigt afsnit J.3.1.
Vejledning og processuelle
beslutninger
Arbejdsgiverkontrollens sagsbehandling kan også bestå i besvarelse af
forespørgsler (dvs. vejledning) samt beslutninger om
indhentning af yderligere oplysninger hos andre myndigheder eller
virksomheder, jf. myndighedens pligt til af egen drift at oplyse sagen
(officialmaksimen), og
vurdering af strafansvar, jf. afsnit L.
Der er i disse tilfælde ikke tale om afgørelser i forvaltningslovens
forstand, men om processuelle beslutninger som led i sagens behandling.
Hverken vejledning eller processuelle beslutninger er derfor omfattet af
pligten til partshøring, begrundelse og klagevejledning.
J.3.1 Told-og skatteforvaltningens
afgørelse
Arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag er opkrævningsmæssige afgørelser, der - bortset fra de
tilfælde, hvor der er grundlag for hæftelse - har fremtidig virkning.
Herudover træffer arbejdsgiverkontrollen afgørelser knyttet til
registreringspligten, oplysningspligten m.v. Nedenfor er opregnet
forskellige former for afgørelser, der træffes af arbejdsgiverkontrollen,
idet bemærkes, at fortegnelsen ikke er udtømmende.
Told-og skatteforvaltningen træffer afgørelse om :
at en virksomhed skal indeholde A-skat af en given ydelse, jf.KSL §
46, jf. KSL § 43, og/eller
at der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af den pågældende
ydelse, jf. AMFL § 11, stk. 9 og ATP-lovens § 17 f, stk.1, der henviser
til AMFL,
bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, fritagelse for bidragspligt
efter AMFL § 7, stk. 3, bortfald af bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 4,
bidragsgrundlag efter AMFL § 8, og særskilt bidragsgrundlag efter
AMFL § 9, stk. 1, jf. stk. 2,
hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter KSL §
69, stk. 2 og AMFL § 15, stk. 3, 2. pkt.,
lønmodtagerens hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdt
AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 68 samt AMFL § 15, stk. 1,
den indeholdelsespligtiges hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og
ikke-indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 69, stk. 1 samt AMFL §
15, stk. 3,
selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 2
og bidragsgrundlag efter AMFL § 10,
oplysningspligt efter skattekontrolloven,
nulstilling af A-skat og AM-bidrag, jf TSS-cirkulære 1997-9,
at en indeholdelsespligtig skal registreres i SKATs Erhvervssystem,
jf. § 13, stk. 1 i KSLbek. nr. 993 af 19. oktober 2005 og § 1-4 i
AMFLbek. nr. 502 af 15. juni 2003,
at indeholdelsespligtige, der anmeldes til registrering, skal stille
sikkerhed efter OPKL (lovbek. nr. 289 af 28. april 2003) § 11, stk. 2 og
§ 11 A, og at en allerede registreret indeholdelsespligtig virksomhed
skal stille sikkerhed efter OPKL § 11, stk. 1,
at der skal pålægges afgiftsforhøjelse efter KSL § 57, stk. 2 på
grund af ikke rettidigt indgivet angivelse af identitet af personer, der
har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere
en een gang inden for en periode på 24 måneder, at der skal foretages en
foreløbig skønsmæssig ansættelse efter OPKL § 4, stk. 1, samt størrelsen
af det skønsmæssigt ansatte tilsvar efter OPKL 5 stk. 2
Om kravene til sagsbehandlingen i forbindelse med en afgørelse,
herunder om sagsfremstilling, partshøring
begrundelse, klagevejledning og om tavshedspligt henvises til
Processuelle regler på SKATs område 2006-1 , afsnit E.3.5-9 og
M.3 .
J.3.2 Klage til Landsskatteretten
Told-og skatteforvaltningens afgørelser truffet som led i en
arbejdsgiverkontrol kan påklages til Landsskatteretten, jf.
skatteforvaltningslovens § 11.
Landsskatterettens klagebehandling sker efter reglerne i
skatteforvaltningslovens Kap. 5, 16 og 19. Det betyder, at der er adgang
til syn og skøn, jf. skatteforvaltningslovens § 47 og
omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens kap. 19 i sager, hvor
arbejdsgiverkontrollens afgørelser påklages til Landsskatteretten. Se om
syn og skøn ved Landsskatteretten Processuelle regler på SKATs område
2006-1 , afsnit H.3.4. og om omkostningsgodtgørelse samme sted,
afsnit K.
Ved klage til Landsskatteretten skal der betales en afgift, et
klagegebyr jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4. For 2006 er
klagegebyret 700 kr.
Fristen for indgivelse af klage til Landsskatteretten er 3 måneder fra
modtagelsen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.
Klagen skal indsendes til Landsskatteretten.
J.3.3 Domstolsprøvelse
En afgørelse truffet af told-og skatteforvaltningens
arbejdsgiverkontrol kan først indbringes for domstolene, når
afgørelsen er blevet prøvet af Landsskatteretten, eller Landsskatteretten
har afvist at behandle sagen, jf. skatteforvaltningslovens §
48-50. Se om domstolsprøvelse og skatteforvaltningslovens §
48-50 i Vejledning om processuelle regler på SKATs område,
afsnit I.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 J ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT J ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 J ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT K ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT K - ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT K - ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008