Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 J ARBEJDSGIVERKONTROL

STV nr 20075 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;

2006-3

J Arbejdsgiverkontrol

Arbejdsgiverkontrollen omfatter administration og kontrol af

virksomhedernes indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag samt

opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter.

Arbejdsgiverkontrollen har til formål at sikre en korrekt afregning fra

virksomhederne af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Kontrollen har

endvidere til formål at sikre, at indberetningspligterne er opfyldt på en

måde, der kan give et korrekt grundlag for ligningen af

indkomstmodtagere.

Kontrollen kan gennemføres på grundlag af indkaldt materiale eller ved

et besøg i virksomheden, eventuelt i forbindelse med andre kontroller, for

eksempel på moms-, told- og/eller

skatteområdet.

J.1 Kontrolbeføjelser

Skattemyndighedernes generelle kontrolbeføjelse fremgår af SKL § 6, jf.

lovbek. nr. 1126 af 24. nov. 2005.

For en nærmere

beskrivelse henvises til LV

A.I.3 .

Told- og Skatteforvaltningens beføjelser til arbejdsgiverkontrol

fremgår af KSL §§ 86 og 86 A, jf.

lovbek. nr. 1086 af 14. nov.

2005, AMFL § 14, jf.

lovbek. nr. 863 af 2. sep. 2005, og

SKL § 6 A.

Kontrolbeføjelserne i AMFL § 14 finder tilsvarende anvendelse for

SP-bidraget, jf. § 17 f, stk. 1 i ATP-loven,

lovbek. nr. 887 af 24. aug.

Læs alt

2004.

Kontrollen kan gennemføres ved gennemgang af indhentet

regnskabsmateriale mv. eller ved besøg i virksomheden og på

arbejdsteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Kontrollen foretages under iagttagelse af reglerne i

lov nr. 442 af 9. jun. 2004 om

retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (RSL),

jf.

Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q

.

J.1.1 Regnskabsmateriale mv.

Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges materiale

omfatter efter KSL § 86, stk. 2 alt regnskabsmateriale og efter AMFL § 14,

stk. 1 regnskabsmateriale mv. om opgørelse af bidragsgrundlaget mv.

Regnskabsmateriale mv. omfatter også dokumenter af betydning for

kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af

bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang

protokollen indeholder oplysninger af betydning for

kontrollen, eksempelvis om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af

lovgivningen på området.

Regnskabsmateriale mv. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring

indsendes eller udleveres, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk. 3.

Arbejdsgiverkontrollen har efter SKL § 6 A, stk. 2 tilsvarende adgang

til grundmaterialet vedrørende de oplysninger, som den

indberetningspligtige efter loven skal afgive.

Regnskabsmateriale hos

tredjemand

Hvis regnskabsmaterialet beror hos tredjemand, har den

indeholdelsespligtige pligt til at fremskaffe materialet. Hvis det ikke er

muligt på grund af tredjemands tilbageholdsret, har tredjemand samme pligt

som den indeholdelsespligtige til at udlevere materialet til

myndighederne. Myndighederne skal i så fald returnere materialet til

tredjemand, jf. SKL § 6, stk. 3 analogt.

Logbog

Arbejdsgiverkontrollen kan efter KSL § 86 A, stk. 1 pålægge den

indeholdelsespligtige at foretage daglig registrering af ansattes løn samt

start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf.

Beskæftigelsesministeriets

bek. nr. 440 af 7. juni 2005. Arbejdsdirektoratet og de

sociale myndigheder kan give tilsvarende pålæg. Disse

registreringer skal - uanset hvorfra pålægget hidrører - til

enhver tid på begæring forevises arbejdsgiverkontrollen, jf. KSL § 86 A,

stk. 2.

J.1.2 Kontrolbesøg

Arbejdsgiverkontrollen har adgang til at foretage eftersyn på

stedet af regnskabsmateriale mv. hos den indeholdelsespligtige i

dennes forretningslokaler mv. og på dennes andre arbejdssteder,

herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt - dog kan der ikke

gennemføres kontrol på en ejendom, der tjener til privatbolig eller

fritidsbolig, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk.

1. Der er endvidere en generel adgang til at gennemføre kontrol

på arbejdsteder, selvom kontrollen ikke er rettet mod konkrete

og af myndighederne kendte virksomheder - dog kan der ikke gennemføres

kontrol på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller

fritidsbolig,, jf. KSL § 86, stk. 5.

Hos den indberetningspligtige efter SKL er der alene adgang til

eftersyn i dennes forretningslokaler mv., jf. SKL § 6 A, stk. 2.

Er oplysningerne registeret elektronisk, kan myndighederne vælge at få

adgang i elektronisk form til de registrerede oplysninger frem for på

papir.

Det er ikke i KSL eller AMFL eller motiverne

hertil angivet, hvornår en kontrol på stedet bør foretrækkes frem for

en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv., men det fremgår af

§ 2 i RSL, at der ved en sådan beslutning skal anvendes et

proportionalitetsprincip, hvorefter et kontrolbesøg forudsætter,

at indsendelse af materiale ikke er tilstrækkeligt, og at

kontrolbesøget står i et rimeligt forhold til kontrolformålet, jf.

Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q.2.1 .

Kontrolbesøg

skal som hovedregel varsles skriftligt senest 14 dage før

besøget. Varslet skal ud over dato, klokkeslæt og sted indeholde oplysning

om ret til at lade sig repræsentere/bistå af andre samt hovedformålet med

og grundlaget for besøget, jf. RSL, § 5, stk. 2. Efter stk. 3 skal

det tillige fremgå, at der inden for en nærmere fastsat frist (normalt 7

dage) kan gøres indsigelse mod besøget. Disse betingelser kan under

nærmere oplistede betingelser i stk. 4 fraviges helt eller delvis, og

varsel kan undlades, hvis betingelserne herfor er opfyldt for en ikke

uvæsentlig del af tvangsindgrebet, jf. stk. 5. I så fald

skal der efter stk. 6 ved den uvarslede kontrols begyndelse gives en

skriftlig meddelelse med de samme oplysninger, som skal fremgå af et

normalt varsel, jf.

Processuelle regler på SKATs område, afsnit Q.2.4 .

Myndighederne kan efter KSL § 86, stk. 4 anmode

personer, der ved et kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den

indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato,

ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesvilkår. De pågældende har pligt

til at give de nævnte oplysninger. En tilsvarende pligt påhviler

personer, der ved en kontrol på et arbejdssted skønnes at udføre

beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. KSL § 86, stk.

5.

J.1.3 Tvangsmidler

Hvis den indeholdelsespligtige eller dennes repræsentant ikke har

ønsket at give adgang til de relevante forretningslokaler eller materiale

af betydning for kontrollen, kan arbejdsgiverkontrollen ikke på egen hånd

eftersøge regnskabsmateriale.

Daglige bøder

For så vidt angår indeholdelsespligtige efter KSL kan adgangen til

eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale

mv. gennemtvinges ved daglige bøder (tvangsbøder), jf. KSL § 86, stk.

3. Materiale, som myndighederne efter SKL § 6 A har adgang til hos

indberetningspligtige, kan på tilsvarende vis fremtvinges ved daglige

bøder efter SKL § 9. Tvangsbøder pålægges den indeholdelses- og/eller

indberetningspligtige. For et selskab pålægges tvangsbøder normalt

dets ansvarlige leder. Bøderne skal varsles (normalt 14 dage)

skriftligt med forbehold for en senere forhøjelse, der kan iværksættes med

et skriftligt varsel på 7 dage. Bødens størrelse fastsættes ud fra et

konkret skøn og under hensyn til den pågældendes økonomiske formåen - dog

til mindst 200 kr. pr. dag. Tvangsbøder opkræves af told- og skattefogden

og kan ved uerholdelighed kræves afsonet. Ikke betalte tvangsbøder

bortfalder, når arbejdsgiverkontrollen har fået adgang til eftersyn eller

modtaget det ønskede regnskabsmateriale. Se nærmere om regler og

fremgangsmåde, eksemplificeret ved SKL § 9, i

Processuelle regler på SKATs område, afsnit P.2.3 .

Politiets bistand

Hvis indeholdelsespligtige nægter SKAT adgang til virksomheden, kan

politiet yde bistand til gennemtvingelse af adgangen, jf. AMFL § 14, stk.

4 og KSL § 86, stk. 6.

Der kræves ikke retskendelse, da der er tale om en beføjelse uden for

retsplejeloven. Politiet yder derfor kun bistand til overvindelse af

eventuelle fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, men ikke til

selve kontrollen.

J.1.4 Oplysninger fra

indkomstmodtager

Efter KSL § 86, stk. 4 kan arbejdsgiverkontrollen hos modtagerne af

A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen

af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den

indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale. Oplysninger fra

indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis

indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges

indhentet i forbindelse med ligningen af indkomstmodtageren.

Med hensyn til de pligter, der påhviler personer, der ved et

kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den

indeholdelsespligtige, henvises til afsnit

J.1.2

om kontrolbesøg.

J.2 Myndighedsområde

Med lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltning, ændret ved lov

nr. 544 af 24. juni 2005 og bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 758 af

2. august 2005 (skatteforvaltningsloven) etableres told- og

skatteforvaltningen som en enhedsforvaltning - SKAT.

Om saglig og stedlig kompetence henvises til

Processuelle regler på SKATs område, afsnit A.2

.

J.3 Afgørelse og klage

Told- og skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol i virksomhederne samt

anden sagsbehandling inden for arbejdsgiverkontrollens område kan

resultere i følgende typer af afgørelser:

afgørelser knyttet til registreringspligten,

pålæg om indeholdelse af A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag,

afgørelser knyttet til oplysningspligten, og

Krav om betaling af for lidt indeholdt og/eller angivet A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag (hæftelse).

Der er i alle tilfælde tale om afgørelser, som er omfattet af FVL

kapitel 5, 6 og 7 om partshøring, begrundelse og klagevejledning, i

afgørelser, der ikke giver parten fuldt ud medhold, jf. lov nr. 571 af 19.

dec. 1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, lov nr 215 af 22.

april 2002, lov nr. 382 af 6. juni 2002 og lov nr. 215 af 31. marts

2004. Se i øvrigt afsnit J.3.1.

Vejledning og processuelle

beslutninger

Arbejdsgiverkontrollens sagsbehandling kan også bestå i besvarelse af

forespørgsler (dvs. vejledning) samt beslutninger om

indhentning af yderligere oplysninger hos andre myndigheder eller

virksomheder, jf. myndighedens pligt til af egen drift at oplyse sagen

(officialmaksimen), og

vurdering af strafansvar, jf. afsnit L.

Der er i disse tilfælde ikke tale om afgørelser i forvaltningslovens

forstand, men om processuelle beslutninger som led i sagens behandling.

Hverken vejledning eller processuelle beslutninger er derfor omfattet af

pligten til partshøring, begrundelse og klagevejledning.

J.3.1 Told-og skatteforvaltningens

afgørelse

Arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag er opkrævningsmæssige afgørelser, der - bortset fra de

tilfælde, hvor der er grundlag for hæftelse - har fremtidig virkning.

Herudover træffer arbejdsgiverkontrollen afgørelser knyttet til

registreringspligten, oplysningspligten m.v. Nedenfor er opregnet

forskellige former for afgørelser, der træffes af arbejdsgiverkontrollen,

idet bemærkes, at fortegnelsen ikke er udtømmende.

Told-og skatteforvaltningen træffer afgørelse om :

at en virksomhed skal indeholde A-skat af en given ydelse, jf.KSL §

46, jf. KSL § 43, og/eller

at der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af den pågældende

ydelse, jf. AMFL § 11, stk. 9 og ATP-lovens § 17 f, stk.1, der henviser

til AMFL,

bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, fritagelse for bidragspligt

efter AMFL § 7, stk. 3, bortfald af bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 4,

bidragsgrundlag efter AMFL § 8, og særskilt bidragsgrundlag efter

AMFL § 9, stk. 1, jf. stk. 2,

hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter KSL §

69, stk. 2 og AMFL § 15, stk. 3, 2. pkt.,

lønmodtagerens hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdt

AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 68 samt AMFL § 15, stk. 1,

den indeholdelsespligtiges hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og

ikke-indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 69, stk. 1 samt AMFL §

15, stk. 3,

selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 2

og bidragsgrundlag efter AMFL § 10,

oplysningspligt efter skattekontrolloven,

nulstilling af A-skat og AM-bidrag, jf TSS-cirkulære 1997-9,

at en indeholdelsespligtig skal registreres i SKATs Erhvervssystem,

jf. § 13, stk. 1 i KSLbek. nr. 993 af 19. oktober 2005 og § 1-4 i

AMFLbek. nr. 502 af 15. juni 2003,

at indeholdelsespligtige, der anmeldes til registrering, skal stille

sikkerhed efter OPKL (lovbek. nr. 289 af 28. april 2003) § 11, stk. 2 og

§ 11 A, og at en allerede registreret indeholdelsespligtig virksomhed

skal stille sikkerhed efter OPKL § 11, stk. 1,

at der skal pålægges afgiftsforhøjelse efter KSL § 57, stk. 2 på

grund af ikke rettidigt indgivet angivelse af identitet af personer, der

har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere

en een gang inden for en periode på 24 måneder, at der skal foretages en

foreløbig skønsmæssig ansættelse efter OPKL § 4, stk. 1, samt størrelsen

af det skønsmæssigt ansatte tilsvar efter OPKL 5 stk. 2

Om kravene til sagsbehandlingen i forbindelse med en afgørelse,

herunder om sagsfremstilling, partshøring

begrundelse, klagevejledning og om tavshedspligt henvises til

Processuelle regler på SKATs område 2006-1 , afsnit E.3.5-9 og

M.3 .

J.3.2 Klage til Landsskatteretten

Told-og skatteforvaltningens afgørelser truffet som led i en

arbejdsgiverkontrol kan påklages til Landsskatteretten, jf.

skatteforvaltningslovens § 11.

Landsskatterettens klagebehandling sker efter reglerne i

skatteforvaltningslovens Kap. 5, 16 og 19. Det betyder, at der er adgang

til syn og skøn, jf. skatteforvaltningslovens § 47 og

omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens kap. 19 i sager, hvor

arbejdsgiverkontrollens afgørelser påklages til Landsskatteretten. Se om

syn og skøn ved Landsskatteretten Processuelle regler på SKATs område

2006-1 , afsnit H.3.4. og om omkostningsgodtgørelse samme sted,

afsnit K.

Ved klage til Landsskatteretten skal der betales en afgift, et

klagegebyr jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4. For 2006 er

klagegebyret 700 kr.

Fristen for indgivelse af klage til Landsskatteretten er 3 måneder fra

modtagelsen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Klagen skal indsendes til Landsskatteretten.

J.3.3 Domstolsprøvelse

En afgørelse truffet af told-og skatteforvaltningens

arbejdsgiverkontrol kan først indbringes for domstolene, når

afgørelsen er blevet prøvet af Landsskatteretten, eller Landsskatteretten

har afvist at behandle sagen, jf. skatteforvaltningslovens §

48-50. Se om domstolsprøvelse og skatteforvaltningslovens §

48-50 i Vejledning om processuelle regler på SKATs område,

afsnit I.

Lignende dokumenter