Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING

STV nr 20064 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2003 - 2

Afsnit P Angivelse og

betaling

§§ 57-65

Loven fastsætter de nærmere regler for angivelse og betaling af moms

samt følgerne af, at disse regler ikke overholdes.

Regler om angivelse og betaling findes desuden i lov

nr 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter

mv. med senere ændringer (OPKL).

P.1 Angivelsesregler

Ovennævnte love fastsætter de nærmere regler for angivelse og betaling

af moms samt følgerne af, at disse regler ikke

overholdes.

P.1.1 Angivelse af moms

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver momsperiode

indsende momsangivelse.

Angivelsen skal indeholde

salgsmoms samt moms af varekøb mv. i udlandet (udgående moms),

købsmoms (indgående moms) samt energiafgifter,

momstilsvar,

værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande,

værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande, og

værdien af varer og momspligtige ydelser, som kan sælges momsfrit

efter § 34, stk. 1, nr. 5-16, stk. 2 og 3, samt §§ 14-21.

Beløbene angives i hele kroner.

De registrerede virksomheder kan angive og betale momsen via

internettet eller ved hjælp af det indbetalingskort, der udsendes til

virksomhederne af de regionale told- og skattemyndigheder.

Ved at angive og betale via internettet, har virksomhederne adgang til

at angive og betale næsten hele døgnet på hverdage, lørdage og søn- og

Læs alt

helligdage.

Hvis virksomheden ønsker at benytte internetløsningen, skal den have

internetadgang og være tilmeldt ordningen. Tilmelding kan foretages på

internetadressen www.toldskat.dk Virksomheden skal derefter vælge TastSelv

under virksomhed.

Selve betalingen kan også ske elektronisk enten via PBS

Leverandørservice, eller via HomeBanking/OfficeBanking.

Virksomhedens oplysninger sendes krypteret ligesom eventuelle

betalinger fra virksomhedens konto i pengeinstitutter kun kan godskrives

virksomhedens konto (CVR/SE-nummer) hos ToldSkat.

Virksomheder der er tilmeldt internetangivelse skal være opmærksomme

på, at de ikke modtager betalingskort. I stedet udsendes e-mail med

oplysning om fristen for angivelse af momsen.

Der er fastsat en midlertidig godtgørelsesordning betinget af, at

angivelse og indbetaling sker elektronisk på vilkår, der fastsættes

af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse retningslinier er

fastsat på ToldSkats hjemmeside

http://www.toldskat.dk/ under TastSelv.

Godtgørelsen ydes maksimalt i en 12 måneders sammenhængende periode regnet

fra betalingsfristen for den afregningsperiode, hvor virksomheden første

gang opfylder betingelserne for at modtage godtgørelse. Der ydes kun

godtgørelse for afregningsperioder, der udløber senest 14. maj 2005.

Godtgørelsen udgør 15 kr. for månedlige angivelser, 25 kr. for

kvartalsangivelser og 50 kr. for halvårsangivelser. Virksomheden kan i

stedet vælge en godtgørelse beregnet som 0,1 promille af det indbetalte

tilsvar pr. afregningsperiode.

Betingelserne for at opnå godtgørelsen er, at virksomhedens angivelse

skal ske elektronisk og virksomheden skal betale rettidigt og elektronisk.

Betalingen skal indgå på ToldSkats bankkonto senest dagen efter sidste

rettidige betalingsdag. Godtgørelse opnås ved at udfylde tallene i

angivelsen som normalt og aflevere den elektronisk og fratrække beløbet i

den elektroniske indbetaling.

Godtgørelse ydes kun i det omfang, der for en given afregningsperiode

angives og indbetales et positivt tilsvar.

Angivelse af momsen kan også ske ved hjælp af skemaet på bagsiden af

det indbetalingskort, der som regel anvendes ved betaling af moms, og som

udsendes til virksomhederne af de regionale told- og

skattemyndigheder ved udgangen af momsperioden.

Angivelsen skal være underskrevet af den, der tegner virksomheden,

eller af en, der har fået fuldmagt af virksomheden. Fuldmagtsforholdet

skal kunne dokumenteres over for ToldSkat ved forevisning af en

fuldmagtserklæring eller lignende.

Virksomheder der ikke har modtaget indbetalingskortet ved udløbet af

den momsperiode, som angivelsen knytter sig til, skal selv rette

henvendelse til ToldSkat for at få indbetalingskortet.

Virksomheden skal indsende angivelse for hver momsperiode, selv om der

ikke skal indbetales moms, enten fordi momstilsvaret er nul, eller fordi

købsmomsen overstiger salgsmomsen. I sidstnævnte tilfælde skal

momstilsvaret tydeligt markeres med et minus.

Hvis der betales på anden måde end ved brug af indbetalingskort, skal

angivelsen indsendes direkte til de regionale told- og skattemyndigheder.

P.1.2 Angivelsesfrister mv.

P.1.2.1 Leverancer over 15 mio. kr.

årligt

Registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer

(inklusive eksportleverancer mv. af varer og ydelser) overstiger 15 mio.

kr. årligt samt delregistrerede virksomheder har kalendermåneden som

momsperiode.

Disse virksomheder skal angive momsen senest 25 dage efter

momsperiodens udløb. Fx. skal momsangivelsen for januar måned afgives

senest 25. februar. Angivelse for juni måned skal dog først ske 1 måned og

10 dage efter periodens udløb.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i den måned, hvor

indbetalingen af momsen skal foretages.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller

helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige

angivelses- og betalingsdag.

P.1.2.2 Leverancer over 1 mio. kr., men ikke

over 15 mio. kr. årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer

(inklusive eksportleverancer af varer og ydelser) overstiger 1 mio. kr.,

men ikke overstiger 15 mio. kr. årligt, er momsperioden kvartalet.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse senest 1 måned og 10 dage

efter momsperiodens udløb. Fx skal momsangivelsen for januar kvartal

afgives senest 10. maj.

Anvendelsen af kvartalet som momsperiode forudsætter, at virksomheden

ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2. punktum. Hvis virksomheden er

delregistreret, anvendes kalendermåneden som momsperiode, jf.

P.1.2.1 .

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i den måned, hvor

indbetalingen af momsen skal foretages.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller

helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige

angivelses- og betalingsdag.

P.1.2.3 Leverancer, der ikke overstiger 1 mio.

kr. årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer

(inklusive eksportleverancer mv. af varer og ydelser) ikke overstiger 1

mio. kr. årligt, er momsperioden første og andet halvår af

kalenderåret.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse senest den 1. dag i den

tredje måned efter momsperiodens udløb. Det betyder, at

momsangivelsen for perioden januar-juni skal afgives senest 1. september,

og at momsangivelsen for perioden juli-december skal afgives senest 1.

marts.

Anvendelsen af halvåret som momsperiode forudsætter, at virksomheden

ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2. punktum. Hvis virksomheden er

delregistreret, anvendes kalendermåneden som momsperiode, jf.

P.1.2.1 .

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb. Afgiften forfalder den 1. i den måned, hvor

indbetalingen af moms skal foretages.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller

helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige

angivelses- og betalingsdag.

Nyregistrerede

virksomheder

Nye virksomheder, der anmeldes til registrering, skal som hovedregel

registreres med kvartalet som momsperiode i den første tid efter

registreringen. Selv om virksomheden i etableringsperioden forventer en

årlig omsætning på over 15 mill. kr. og derfor efter § 57, stk. 2, skal

anvende kalendermåneden som momsperiode, skal virksomheden som

udgangspunkt fra starten registreres med kvartalet som momsperiode.

Tilsvarende skal virksomheder med en forventet årlig omsætning, der

ikke overstiger 1 mill. kr. i starten anvende kvartalet som momsperiode,

uanset disse virksomheder efter § 57, stk. 4, har kalenderhalvåret som

momsperiode.

Der gælder dog den undtagelse, at hvis virksomhedens forventede

momspligtige leverancer overstiger 20 mill. kr., registreres virksomheden

med kalendermåneden som momsperiode.

Virksomheden skal ved anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den

forventede omsætning overstiger 20 mill. kr., jf. lovens § 47, stk. 5, 4.

pkt. Tilsidesætter virksomheden denne oplysningspligt, og konstateres det

efterfølgende, at virksomhedens omsætning i det første år efter

registreringen har oversteget 20 mill. kr., kan virksomheden blive pålagt

en bøde. Det gælder, hvis det fx på grund af virksomhedens forhold burde

have stået denne klart ved anmeldelsen til registrering, at den årlige

omsætning allerede fra starten ville overstige de 20 mill. kr.

P.1.2.4 Ændring af momsperiode

Ændring af en virksomheds momsperiode foretages automatisk af ToldSkat.

Ændringen sker på grundlag af virksomhedens momspligtige leverancer

(inklusive eksportleverancer mv. af varer og ydelser) i en 12-måneders

periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvår af

det følgende kalenderår.

Hvis virksomheden ikke har foretaget rettidig angivelse af momsen,

og de regionale told- og skattemyndigheder i stedet har

foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar

efter OPKL § 4, stk. 1, opgøres virkomhedens omsætning i den

pågældende periode på grundlag heraf. Denne omsætning medregnes til

virkomhedens omsætning i ovennævnte 12-måneders periode. Ændringen har

virkning fra og med 1. januar i året efter udløbet af denne 12-måneders

periode. Ændring af momsperiode og angivelsesfrist efter denne bestemmelse

kan kun ske én gang om året.

Virksomhedens momsperiode kan dog kun forlænges, hvis virksomheden for

momsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt

momsen rettidigt efter loven.

Anmodning om ændring af

momsperiode

En virksomhed, der anvender kvartalet som momsperiode, kan anmode

de regionale told- og skattemyndigheder om at anvende kalendermåneden som

momsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7, 1. pkt. og

P.1.2.1 .

En virksomhed, der anvender halvåret som momsperiode, kan

anmode de regionale told- og skattemyndigheder om at anvende

kalendermåneden eller kvartalet som momsperiode, jf. momslovens § 57, stk.

7, 2. pkt. samt

P.1.2.1

eller

P.1.2.2 .

Ændring af momsperioden kan kun ske med virkning fra 1. januar eller 1.

juli, og anmodning om ændring skal ske senest 1 måned før ændringen ønskes

iværksat. En virksomhed, der efter anmodning får ændret sin momsperiode,

kan ikke inden for de følgende 2 år få lov til at ændre momsperioden efter

anmodning.

P.1.3 Fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter

Der henvises til bekendtgørelse af lov om fremskyndet tilbagebetaling

af visse afgifter.

Virksomheder med et særligt stort energiforbrug kan få tilladelse til

månedsvis tilbagebetaling. Tilbagebetalingen vedrører

godtgørelsesberettigede afgifter af olie, el, kul, naturgas og bygas samt

godtgørelsesberettiget CO2-afgift.

Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til

CO2-afgift, og som har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af

energiafgifter og CO2-afgift, kan også opnå fremskyndet (månedsvis)

udbetaling af tilskud til CO2-afgift.

Det samlede energiafgiftsbeløb skal mindst udgøre 30.000 kr. om året.

Endvidere kan afgift af svovlfattig dieselolie og af gas, der anvendes ved

rutekørsel, tilbagebetales fremskyndet. Det samme gælder afgift af el til

drift af eltog. Opgørelsen foretages for en kalendermåned ad gangen. Hvis

beløbet udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter

månedens udløb anmode om tilbagebetaling af afgift. Tilbagebetalingen kan

dog omfatte flere måneder under ét, sådan at beløbet overstiger 5.000 kr.

Anmodningen kan ikke indsendes inden for den måned, som anmodningen

omfatter.

Den fremskyndede tilbagebetaling sker ved, at virksomheden efter

månedens udløb på blanketten: Anmodning - Fremskyndet tilbagebetaling

(Blanket nr. 23.001) fremsender en anmodning til de regionale told- og

skattemyndigheder om fremskyndet tilbagebetaling af månedens

tilfakturerede afgift mv.

Til fremskyndet udbetaling af tilskud til CO2-afgift skal blanketten:

Anmodning - tilskud til CO2-afgift (Blanket nr. 24.001) anvendes. Nogle

væksthusgartnere og industrivirksomheder skal dog benytte blanket nr.

24.002. Virksomheder, der er optaget i ordningen, må ikke sideløbende helt

eller delvis foretage fradrag for disse afgifter i virksomhedens

momsangivelse. Moms af de pågældende energiafgiftsbeløb godtgøres ikke via

ordningen, men skal angives som købsmoms i virksomhedens momsangivelse.

Der henvises iøvrigt til punktafgiftsvejledningens afsnit

F.7

P.1.4 Foreløbig fastsættelse

Modtages momsangivelsen ikke, foretager de regionale told- og

skattemyndigheder en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til

et skønsmæssigt beløb.

De foreløbige fastsættelser udsendes for hver momsperiode efter udløbet

af fristen for indsendelse af angivelse.

Der betales en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

P.2 Særlige bestemmelser vedrørende betaling af

moms

Frister for rettidig betaling af moms fremgår af

P.1 .

P.2.1 Renter mv.

Hvis momsen ikke betales rettidig, skal der betales månedlig rente for

hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. OPKL § 7. Renten

varierer og fastsættes ultimo hvert år gældende for det følgende

kalanderår efter en fremgangsmåde fastsat i OPKL § 7, stk. 2. Ved TSS

Cirkulære 2002-39 af 19. december 2002 er den variable del med virkning

fra 1. januar 2003 fastsat til 0,2 pct. Hertil skal tillægges 0,8 pct.

efter OPKL § 7, stk. 1. Renten er herefter i alt 1 pct. pr. påbegyndt

måned.

Er der foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret, beregnes

renten fra den dag, momsen for den pågældende momsperiode forfaldt til

betaling.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af moms.

Fordringer (herunder skyldig moms mv.) til ToldSkat registreres i Det

Centrale Fordringsregister, som Told- og Skattestyrelsen er dataansvarlig

for. De registrerede fordringer har til formål at danne grundlag for

modregning og udlæg, og de registrerede oplysninger vil blive slettet i

registret, når fordringerne er indfriet. Oplysningerne i registret stilles

til rådighed for andre offentlige myndigheder, såsom kommuner,

politimyndigheder m.fl.

P.2.2 Lønindeholdelse

Der kan i henhold til opkrævningslovens § 14 foretages

lønindeholdelse for momsrestancer hos skyldneren efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven (KSL).

Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved

bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for

fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,

afgiftsforhøjelser samt gebyrer. I bekendtgørelsen er det bestemt, at

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven

ligeledes finder anvendelse på momsområdet.

Skyldneren har pligt til at give ToldSkat alle nødvendige oplysninger

om personlige og økonomiske forhold af betydning for lønindeholdelsen.

Skyldneren har efter retsplejelovens § 497 pligt til at oplyse sin

arbejdsgivers navn og adresse under en udlægsforretning, som efter

omstændighederne kan gennemføres ved fremstilling af skyldneren ved

politiets hjælp, jf. inddrivelseslovens § 7 og retsplejelovens § 494.

Lønindeholdelse kan foretages for restancer vedrørende momstilsvar,

renter, gebyrer, moms for foreløbige fastsættelser samt bøder, der

afgøres administrativt. Det er en forudsætning for

lønindeholdelsen, at skyldneren hæfter personligt for disse krav.

Det maksimale, der kan forlanges indeholdt, er 20 % af lønudbetalingen,

efter at der i denne er sket fradrag af A-skat efter KSL §§ 46 og 49, jf.

KSL § 73, stk. 3. I beregningsgrundlaget for den maksimale

lønindeholdelse, som kan foretages efter KSL § 73, skal ikke medtages

beløb, der efter sin art ikke udbetales, dvs. arbejdsmarkedsbidrag, fri

bil og telefon, kost og logi, arbejdsgiverens pensionsindbetalinger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, ATP-bidrag, samt

SP-bidrag.

Hvis der ikke indeholdes A-skat, fx fordi skyldneren har frikort eller

udelukkende optjener B-indkomst, er beregningsgrundlaget bruttolønnen.

Andre fradrag i lønnen, fx fagforeningskontingenter og lign., kan ikke

fragå i beregningsgrundlaget for lønindeholdelsen.

Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige momsbeløb

mv. træffes af de regionale told- og skattemyndigheder, jf. OPKL § 5.

Afgørelsen om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, der underretter den indeholdelsespligtige

(arbejdsgiveren) om afgørelsen og den praktiske fremgangsmåde ved

lønindeholdelsen.

Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal den

indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) give skriftlig meddelelse om navn,

adresse og cpr-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte

beløb.

Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der

følger efter indeholdelsen, og beløbet skal indbetales til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste

rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges

fristen til den nærmest følgende hverdag.

P.3 Lejlighedsvis registrering § 60

Finder den momspligtige virksomhed sted rent lejlighedsvis, f.eks. i

form af koncertarrangementer, offentlige baller, markeder, midlertidige

udstillinger og lign., kan momsperioden fastsættes til det tidsrum, i

hvilken virksomheden drives.

De regionale told- og skattemyndigheder sender herefter angivelse til

den, der skal afregne momsen.

Angivelsen skal indsendes senest 1 måned og 10 dage efter, at den

momspligtige virksomhed er afsluttet.

Efter modtagelse af angivelsen sender de regionale told- og

skattemyndigheder et indbetalingskort til virksomheden.

De regionale told- og skattemyndigheder kan i øvrigt for sådanne

virksomheder, der kun skal drives i kort tid, forkorte fristerne for

indsendelse af angivelse og indbetaling af moms.

ToldSkat kan endvidere fravige kravet om en herboende repræsentant

efter lovens § 47, stk. 2 for ikke-etablerede udenlandske virksomheder,

når den momspligtige aktivitet er af midlertidig karakter, f.eks. salg på

en udstilling her i landet.

P.4 Indførsel § 61

Private og virksomheder, der ikke er momsregistrerede, og som indfører

varer til Danmark fra steder uden for EU, skal afregne importmomsen efter

toldlovens kap. 4., jf. herunder lovens § 32, stk. 1. Afregningsperioden

er kalendermåneden for moms af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed

indføres af varemodtagere, der er registreret under toldkreditordningen.

Momsen af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal betales til

ToldSkat senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.

Momsregistrerede virksomheder skal afregne importmomsen over

virksomhedens momsangivelse. Der henvises til afsnit

O .

Der henvises iøvrigt til reglerne om indførsel i afsnit

D.10 .

P.5

Kreditbegrænsning/sikkerhedsstillelse/nægtelse af registrering

Ordningen går ud på, at ToldSkat efter nærmere fastsatte kriterier kan

fastsætte sanktioner efter en gradueret skala over for virksomheder, der

tilsidesætter pligten til at afregne A-skat, AM-bidrag og moms til

det offentlige, eller som er i restance. Ordningen gælder tillige nye

virksomheder, hvor personerne bag virksomheden tidligere har tilsidesat

førnævnte pligter.

Ordningen gælder således i varierende omfang for såvel igangværende

virksomheder, dvs. registrerede virksomheder, som virksomheder der

anmelder sig til registrering.

P.5.1 Kreditbegrænsning

P.5.1.1 Registrerede/igangværende virksomheder §

62, stk. 1

Registrerede/igangværende virksomheder kan pålægges kreditbegrænsning

og skal i så fald anvende kalendermåneden som momsperiode og indsende

angivelse samt indbetale momsen senest 15 dage efter månedens udløb, når

betingelserne i OPKL § 11, stk. 1, er opfyldt. Det vil sige,

hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

Virksomheden har 4 gange for sent indbetalt moms mv. inden for de

seneste 12 afregningsperioder (der gælder ingen mindstegrænse), og

virksomheden er i restance med mere end 25.000 kr. vedrørende moms, skatter og afgifter mv., for hvilke den

er registreret, samt eventuelt selskabsskatter, og virksomheden

har ikke indbetalt denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af

en erindringsskrivelse herom. Alle 3 kriterier skal være opfyldt.

Virksomheden har ikke rettidigt indsendt selvangivelse, og

virksomheden har 4 gange for sent indbetalt moms, skatter og afgifter

mv. inden for de seneste 12 afregningsperioder (der gælder ingen

mindstegrænse). Begge 2 kriterier skal være opfyldt.

Virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden,

herunder den lovpligtige kapital, hvis der er tale

om et selskab. Kun dette ene kriterium skal være

opfyldt.

P.5.1.1.1 § 62, stk. 2

Kreditbegrænsning har virkning fra den 1. i den måned, der følger efter

virksomhedens modtagelse af afgørelsen herom. Afgiften for en tidligere

afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og betalt, skal

angives og indbetales samtidig med afgiften for den første

kreditbegrænsede afgiftsperiode. Men hvis afgiften for en tidligere

afgiftsperiode efter de almindelige regler skal angives og indbetales på

et tidligere tidspunkt, skal afgiften angives og indbetales på dette

tidligere tidspunkt.

P.5.1.2 Fritagelse for forkortet momsperiode mv.

§ 62, stk. 3

De regionale told- og skattemyndigheder kan dispensere fra forkortet

momsperiode (kreditbegrænsning) mv.:

hvis den igangværende virksomhed har indgået en betalingsordning,

som virksomheden overholder, eller

hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes

at være behov for at sætte virksomheden på forkortet momsperiode mv.

Det sidste kan være tilfældet, hvor det er indlysende, at det er udefra

kommende omstændigheder, der midlertidigt har umuliggjort rettidig

indbetaling. Som eksempler kan nævnes pludselig opstået alvorlig sygdom

eller ulykkestilfælde i et enkeltmandsfirma, tyveri, manglende betaling

fra en - i forhold til virksomhedens økonomi - særligt betydende debitor

på grund af dennes konkurs, stille eller anmeldte

betalingsstandsning.

Dispensationsadgangen vil også kunne finde anvendelse, hvor

virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning og dermed beskikket

tilsyn, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord, eller virksomheden

er under konkurs.

P.5.1.3 Nye virksomheder § 62, stk. 4

Virksomheder, der anmelder sig til registrering for moms, kan pålægges

forkortet momsperiode mv., når nedennævnte kriterier er opfyldt, jf.

OPKL § 11, stk. 2.

P.5.1.3.1 Objektive kriterier

De objektive kriterier for at pålægge en ny virksomhed forkortet

afregningsperiode er, at der i den til registrering

anmeldte virksomhed skal være en fysisk eller juridisk

person, som er eller inden for de seneste 5 år har været

ejer af en anden virksomhed eller

medlem af bestyrelse eller direktion i en anden virksomhed,

der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved

told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,

eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr.

vedrørende skatter og afgifter, der opkræves efter OPKL.

Denne fysiske eller juridiske person skal

i den nye virksomhed være

ejer af virksomheden eller

den, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren

på den i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2.

pkt., beskrevne måde, eller

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person

som værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i

op- eller nedstigende linje, eller når personen på anden måde står ejeren

særligt nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner.

Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i virksomheden (selskabet), som henregnes

til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4. Herved forstås navnlig en person, der

ejer eller på et tidspunkt inden for de seneste 5 år - regnet fra

anmeldelsestidspunktet - har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen, eller

som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50% af

stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den pågældendes

nærmeste familie.

Som ejer anses tillige selskaber mv., der er koncernforbundne med

virksomheden, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Endelig

anses som ejer en fysisk eller juridisk person, der over virksomheden

udøver kontrol som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2.

P.5.1.3.2 Skønsmæssige kriterier

Forkortet momsperiode mv. skal dog kun anvendes, når der efter et

konkret skøn vurderes at være et behov

herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Der

bør normalt ikke stilles krav om forkortet momsperiode mv., når tidligere

forsømmeligheder skyldes undskyldelige udefra kommende omstændigheder, og

den nye virksomhed i øvrigt har et fornuftigt kapitalgrundlag

mv.

P.5.1.4 Sikkerhedsstillelse (frivillig) § 62,

stk. 5

Når de regionale told- og skattemyndigheder pålægger virksomheden at

anvende forkortet momsperiode mv., kan den i stedet for vælge at

stille sikkerhed for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer

vedrørende A-skat, AM-bidrag og moms

mv.

med tillæg af det

forventede gennemsnitlige tilsvar

for en 3-måneders periode.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke

må opstå nye restancer vedrørende moms og andre

registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,

bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter

ToldSkats nærmere vurdering.

Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse nye restancer, overføres

virksomheden til forkortet momsperiode mv.

P.5.1.5 Tilbagevenden til sædvanlig momsperiode

mv. § 62, stk. 6

Virksomheden skal føres tilbage til sædvanlig momsperiode, herunder

sædvanlig angivelses- og indbetalingsfrist, når:

virksomheden har indbetalt moms rettidigt i en 12-måneders periode,

og

virksomheden ikke er i restance med moms eller vedrørende andre

registreringsforhold.

P.5.1.6 Gebyr § 62, stk. 8

Der

skal betales et gebyr på 65 kr. for hver angivelse, der udskrives til

virksomheder, der er på forkortet afregning af

moms.

P.5.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)

ToldSkat kan stille krav om sikkerhed både over for igangværende

virksomheder og over for virksomheder, der anmelder sig til

registrering.

P.5.2.1 Ordningen

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har

modtaget et anbefalet brev herom. Fristen kan dog forlænges efter

anmodning herom,

jf. OPKL § 11, stk. 6

. En anmodning kan

imødekommes, såfremt virksomheden

kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan stilles inden for rimelig

tid.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der

svarer til virksomhedens restancer vedrørende skatter og afgifter, der

opkræves efter opkrævningsloven, med tillæg af det forventede

gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode, jf. nærmere OPKL §

11, stk. 5.

ToldSkat fastsætter det forventede gennemsnitlige tilsvar, se i øvrigt

P.5.2.2 .

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke

må opstå nye restancer vedrørende moms og andre registreringsforhold.

En stillet sikkerhed frigives, når der i den

seneste 12-måneders periode er sket rettidig indbetaling af de skatter og

afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven, og virksomheden ikke på

dette tidspunkt er i restance med disse skatter og afgifter

mv. eller vedrørende andre registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,

bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter

ToldSkats nærmere vurdering.

Igangværende virksomheder §

62, stk. 7, jf. OPKL § 11

Der kan kræves sikkerhedsstillelse efter reglerne i OPKL § 11 af

virksomheder, der ikke overholder et pålæg om forkortet momsperiode mv.

Sikkerhedsstillelse vil kun blive pålagt, når der er grund til at

antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet

momsperiode mv. indebærer en risiko for tab for staten.

Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves pålæg om forkortet

momsperiode mv.

P.5.2.2 Nye virksomheder, OPKL § 11, stk.

2

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil

sikkerhedsstillelse kunne kræves i de situationer, hvor de personer, der

står bag virksomheden (jf.

P.5.1.3.1 objektive kriterier), som

ejer, direktions-

eller bestyrelsesmedlem

har eller har haft

væsentlig indflydelse på en anden virksomhed,

der er gået konkurs eller er blevet

konstateret

insolvent, hvorved

ToldSkat har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller hvor staten er blevet påført et tab på mere end

50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag, moms, afgifter o.l. samt eventuel

selskabsskat.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn

vurderes at være nærliggende risiko for, at krav om forkortet momsperiode

mv. ikke er tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag,

moms, afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat indbetales rettidigt.

Der vil endvidere kun blive stillet krav om sikkerhed, når det må

antages, at staten i modsat fald vil blive påført et tab som følge af

driften af den nye virksomhed. Bestemmelsen tager således først og

fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står

bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten

til at betale momstilsvar mv., hvorved det offentlige er blevet

påført et tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre

konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed

op, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen

afhænger således af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil fx kunne udelades i følgende

eksempel:

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som

bestyrelsesformand. Ifølge den materielle registreringskontrol figurerer

advokaten i et tidligere selskab også som bestyrelsesformand. Det

tidligere selskab er gået konkurs. Ved en nærmere undersøgelse viser det

sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab

udelukkende med det formål at søge selskabet reddet, hvilket desværre er

mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det gamle selskab, men vil

være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som afgået

formand. I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig

indflydelse på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans

indtræden som bestyrelsesformand er sket på et sent tidspunkt for at redde

virksomheden. Dette må siges at være en del af hans professionelle

arbejde.

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke

registreres, før dette pålæg er opfyldt. Pålægget om sikkerhedsstillelse

skal meddeles virksomheden ved anbefalet brev senest 14 hverdage efter, at

virksomheden anmeldes til registrering,

jf. OPKL § 11, stk.

7

.

P.5.2.3. Selskaber med beskeden

kapital

I forbindelse med registrering af visse selskaber og foreninger o.l.

med begrænset hæftelse gælder herudover OPKL §

11a, hvorefter der skal stilles krav om sikkerhed for selskabets

tilsvar af A-skat, AM-bidrag, selskabsskat, moms og lønsumsafgift,

medmindre selskabets nettoformue på registreringstidspunktet udgør mindst

125.000 kr. Formuen opgøres efter principperne i selskabsskattelovens §

14, stk. 2-7.

Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem

125.000 kr. og selskabets formue

med fradrag af 15.000

kr.

Der skal dog ikke

stilles krav om sikkerhed efter denne regel, såfremt der samtidigt stilles

krav om sikkerhed i henhold til OPKL § 11, stk. 2.

Den formue, som er behandlet i OPKL § 11 a, skal dokumenteres ved en

erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre

virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14,

stk. 2-7, åbenlyst udgør

mindst

125.000 kr. på

registreringstidspunktet. Af erklæringen skal det

fremgå, hvilke aktiver formuen består af. Hvis formuen er opgjort til

under 125.000 kr., skal aktiver og passiver specificeres med angivelse af

beløb. Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en

formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har

indbetalt moms, A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift

rettidigt, og virksomheden ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelsen

kan dog frigives på et tidligere tidspunkt,

hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en

formue på mindst 125.000 kr. og indtil da rettidigt har indbetalt moms,

A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift og ikke er i restance hermed eller

vedrørende andre registreringsforhold.

Der er ikke adgang til at undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis

betingelserne for at anvende bestemmelsen i øvrigt er til

stede.

P.5.3 Nægtelse af registrering - nye

virksomheder

ToldSkat skal meddele pålæg om sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev.

Brevet skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede

sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist - dvs. senest 8 dage

efter at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. OPKL §

11, stk. 6 og 7 eller § 11 a, stk. 2 - indebærer, at virksomheden

ikke kan registreres, hvorefter det efter OPKL § 17, stk. 3, vil være

strafbart at drive virksomhed.

Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal ToldSkat ved

anbefalet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet.

P.6 Sikkerhedsstillelse - virksomheder fra andre

EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge

P.6.1 Ordningen § 62 a

§ 62 a omhandler reglerne om sikkerhedsstillelse for EU-virksomheder

samt virksomheder i Grønland, Færøerne, Island og Norge, som ikke er

etableret her i landet.

P.6.1.1 Nye virksomheder § 62 a, stk.

1

Efter § 62 a skal der som hovedregel ikke stilles sikkerhed ved

påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed her i landet. Der kan dog

være tilfælde, hvor ToldSkat ved et konkret skøn vurderer, at undladelse

af sikkerhedsstillelse vil indebære en nærliggende risiko for momstab.

Skønnet skal være baseret på væsentlige konkrete forhold vedrørende den

pågældende virksomhed. Eksempelvis kan det dreje sig om en virksomhed, der

ikke er i stand til at give konkrete oplysninger om virksomhedens solvens

(kapitalgrundlag), eller hvis det konstateres, at virksomheden er

insolvent eller har unddraget sig betaling af væsentlige afgiftsbeløb her

i landet eller i udlandet.

Til brug herfor vil ToldSkat bede om at få oplyst virksomhedens

momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få forelagt økonomiske

oplysninger om virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 64, stk. 2. Det

vil herefter bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om

ToldSkat i den givne situation finder, at det er nødvendigt at stille krav

om sikkerhed.

P.6.1.2 Igangværende virksomheder § 62 a, stk.

2

For igangværende virksomheder kan ToldSkat kun kræve sikkerhed, når

virksomheden ikke betaler rettidigt eller ikke overholder de

administrative forpligtelser, og ToldSkat ved en konkret vurdering

skønner, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en risiko for

momstab for staten.

P.6.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse § 62 a,

stk.3

Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede

momstilsvar for en 3-måneders periode. For igangværende virksomheder

tillægges et beløb, der svarer til virksomhedens momsrestance. Der

fastsættes dog et mindstebeløb for sikkerhedsstillelsen på 15.000 kr.

Sikkerheden kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti,

kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter

ToldSkats bestemmelse, jf. momsbekendtgørelsens § 64, stk.1.

P.6.3 Sikkerhedsstillelsens ophør § 62 a, stk.

4

Sikkerhedsstillelse skal normalt ophøre efter 12 måneder, hvis

virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten. ToldSkat kan dog kræve

sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12 måneder, hvis ToldSkat på

baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelsen af at stille

sikkerhed vil indebære en nærliggende risiko for momstab.

P.6.4 Nægtelse eller afmeldelse § 62 a, stk. 1

og 5

Konsekvensen af, at der ikke stilles sikkerhed som krævet af ToldSkat,

kan for igangværende virksomheder være, at de bliver afmeldt fra

registrering. For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil

konsekvensen være, at registrering nægtes. Det vil herefter være strafbart

at fortsætte med virksomheden, jf. lovens § 81, stk. 3.

P.7 Tilbagebetaling af negativt

afgiftstilsvar

Virksomheder med negativt momstilsvar får udbetalt den overskydende

moms. Hvis momsangivelsen er modtaget rettidigt, sker tilbagebetalingen

senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende

afgiftsperiode, jf. OPKL § 12, stk. 2, jf. stk. 1.

Hvis virksomheden har indbetalt for meget som følge af en fejl i

tidligere angivelser, sker der tilbagebetaling af det for meget indbetalte

beløb. Beløbet tilbagebetales senest 3 uger efter, at virksomheden har

gjort de regionale told- og skattemyndigheder opmærksom på fejlen,

eller disse selv har konstateret denne, jf. OPKL § 12, stk. 2, jf.

stk. 1.

I begge de nævnte tilfælde, jf OPKL § 12, stk. 1 og 2, sker

udbetalingen i reglen kun, hvis angivelser vedrørende tidligere

momsperioder er modtaget. Og har told- og skattemyndigheder krav på

moms og eventuelle renter for disse tidligere perioder, kan modregning

foretages inden udbetaling, selv om kravet ikke er forfaldent, jf. OPKL §

12, stk 4.

Beløb under 50 kr. udbetales ikke, jf. OPKL § 12, stk. 1.

Kan der på grund af virksomhedens forhold (f.eks. ferielukning,

bortrejse eller mangelfuldt regnskab) ikke foretages kontrol af

momsangivelsen, afbrydes udbetalingsfristen på de 3 uger, indtil

virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol, jf. OPKL § 12,

stk. 3, 1. pkt.

I

SKM2001.334.ØLR

var ToldSkat berettiget til at tilbageholde udbetaling af negativ moms, da

der ikke forelå momsregnskab eller andre dokumenter, der kunne danne

grundlag for opgørelse og kontrol af negativ moms.

De regionale told- og skattemyndigheder kan ligeledes afbryde

udbetalingsfristen, hvis det skønnes, at udbetaling på det foreliggende

grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab. Myndighederne

kan i denne situation i stedet vælge at imødekomme virksomhedens anmodning

om udbetaling, såfremt virksomheden stiller sikkerhed, indtil

virksomhedens forhold er undersøgt, jf. OPKL § 12, stk. 3, 2.

pkt.

Endelig kan udbetaling af de i OPKL § 12, stk. 1, nævnte beløb

tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin

selvangivelse.

Told- og skattemyndighederne har i momslovens § 63 et supplement til

reglen i OPKL § 11 om sikkerhedsstillelse. Såfremt der skønnes at

være en nærliggende risiko for tab (f.eks. i forbindelse med

momskarruselsvig) vedrørende skatter og afgifter m.v., kan told- og

skattemyndighederne - i forbindelse med nyregistreringen af en virksomhed,

hvis ejer eller stifter tilhører den i OPKL § 11, stk. 2, jf. stk. 4,

nævnte personkreds - træffe afgørelse om i op til 1 år fra

registreringstidspunktet at tilbageholde negativ moms, som skulle have

været udbetalt efter reglen i OPKL § 12, stk. 1. Det tilbageholdte

beløb anvendes løbende til modregning af positive momstilsvar.

Der er ikke i rentecirkulæret hjemmel til at yde rentegodtgørelse for

beløb, der i medfør af momslovens § 63 udbetales efter at have været

tilbageholdt i op til et år fra registreringstidspunktet, jf.

SKM2001.426.DEP .

P.8 Forskudsvis udbetaling af overskydende

moms

Efter loven om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan

virksomheder, der anvender kalendermåneden som momsperiode, når

virksomheden regelmæssigt skal have udbetalt negativ moms, forskudsvis få

udbetalt et beløb, der svarer til virksomhedens gennemsnitlige negative

momstilsvar.

Virksomhederne får udbetalt et beløb, der svarer til 3/52 af det

samlede negative momstilsvar med fradrag af positivt momstilsvar i en 12

måneders periode.

Forskudsvis udbetalte beløb reguleres hver 12. måned på grundlag af

virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende moms i de forudgående

12 måneder, jf.

M.1.4.1 .

P.9 Særlige afregningsregler

§ 64

Bestemmelsen fastsætter regler for afregning af moms for de

virksomheder, der er registreringspligtige efter § 48, se afsnit

M.2 , dvs.

ikke momspligtige juridiske personer, samt momspligtige personer, der ikke

er registreringspligtige efter § 47, der køber varer for over 80.000 kr.

på årsbasis fra andre EU-lande.

Disse virksomheder skal kun indsende momsangivelse for de momsperioder,

i hvilke de foretager indkøb. Momsperioden er kvartalet. Virksomheden

skal, når den i en momsperiode har foretaget momspligtige indkøb, senest 1

måned og 10 dage efter udløbet af momsperioden angive den samlede værdi

uden moms og den samlede værdi af momsen. Angivelsen skal indsendes til

den regionale told- og skattemyndighed, hvor virksomheden er

registreret.

Der gælder de samme regler om forfald, betaling og inddrivelse af

momsen mv. Se iøvrigt afsnit

P.1 og

P.2 .

§ 65

Bestemmelsen indeholder regler om opgørelse og afregning af moms for

de virksomheder, der jf. § 46, stk. 1, nr. 3, ikke er registreret.

§ 65 stk. 1

§ 65, stk. 1, fastsætter de forpligtelser, som en ikke registreret

virksomhed, der er betalingspligtig for ydelser, skal opfylde. I forhold

til registrerede virksomheders forpligtelser er der tale om forenklede

regler. Virksomheden skal føre et regnskab over de modtagne ydelser, som

virksomheden skal betale moms af, og angive størrelsen af det momsbeløb,

som skal indbetales til de regionale told- og

skattemyndigheder senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens

udløb. Momsperioden er kvartalet. Der skal angives, når der i perioden er

foretaget betalingspligtige køb.

§ 65 stk. 2

Efter § 65, stk. 2, forfalder momsen til betaling 1 måned efter

momsperiodens udløb, og momsen skal indbetales senest 10 dage derefter.

Indbetaling kan dog undlades, hvis momsen er på under 50 kr.

Privatpersoners erhvervelse af

nye transportmidler

§ 65, stk. 3, indeholder regler for afregning af moms for

privatpersoner og andre ikke-registrerede personer, der erhverver et nyt

transportmiddel fra et andet EU-land. Nye transportmidler skal altid

momsberigtiges her i landet. En privatperson mv., der erhverver et nyt

transportmiddel fra et andet EU-land til brug her i landet, skal derfor

anmelde denne erhvervelse til de regionale told- og skattemyndigheder

senest 14 dage efter, at transportmidlet er ankommet her til landet.

Samtidig med anmeldelsen indsendes faktura som dokumentation for købet.

Momsen skal indbetales 14 dage efter påkrav fra de regionale told- og

skattemyndigheder. OPKL § 14, om lønindeholdelse finder tilsvarende

anvendelse, se

P.2.2 .

Trekantshandel

Mellemhandlere, der ved erhvervelser af varer fra et andet EU-land har

opgivet dansk registreringsnummer til sælger, kan undlade at angive

erhvervelsen på angivelse, når det kan godtgøres, at:

varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret

varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret

i afsender- eller modtagerlandet, og

varemodtageren svarer moms på vegne af mellemhandleren.

Reglerne fremgår af momsbekendtgørelsens § 75.

Varemodtagere, der har modtaget varer her i landet, skal angive

transaktionen i overensstemmelse med de almindelige regler, jf.

momsbekendtgørelsens § 77.

Lignende dokumenter