PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PR - Landbrug m.v.
1. Landbrugets besætninger
Ved lov nr. 208 af 13. maj 1981 blev der givet nye regler for den
skattemæssigt behandling af landbrugets husdyrsbesætninger. Til loven knytter
sig skd.cirk. nr.13 af 2.febr. 1982 om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger i dødsboer m.v.
1.1. Værdiansættelsen .
Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af deres
besætninger på grundlag af:
1) normalhandelsværdien eller
2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end
normalhandelsværdien.
Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem
normalhandelsværdi og handelværdi fra år til år.
Der kan for hver enkelt af de grupper, som ligningsrådet fastsætter
normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte normalhandelsværdi eller
handelsværdi. Derimod skal der anvendes samme værdiansættelsesprincip inden
for den enkelte gruppe.
Normalhandelsværdierne fastsættes af ligningsrådet for de almindeligt
forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for,
f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.
Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved
opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.
Nedskrivning - 33 1/3 pct. .
I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af
indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.
Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen
behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan
indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.
Nedskrivningen er ikke omfattet af LL § 28 om begrænsning af
Læs alt
afskrivninger, nedskrivninger m.v. Som ethvert andet fradrag kan
nedskrivningen efter loven dog bevirke, at andre af- eller nedskrivninger
eventuelt begrænses efter LL § 28.
Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller
selvangivelsen.
Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt ved slutningen af et
indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.
De anførte regler gælder både regnskabsførende og ikke-regnskabsførende
landbrugere.
Kun landbrugere .
Det er kun landbrugere, der kan benytte de af ligningsrådets fastsatte
normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres besætninger. Det er
ligeledes kun landbrugere, der kan foretage skattemæssig nedskrivning af
besætningens værdi, jfr. lsr.1984.153.
Et selskab, der driver landbrug, kan også benytte normalhandelsværdier og
foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets
husdyrbesætning, jfr. lsr.1982.59, der dog er afgjort efter de før
husdyrbesætningsloven gældende regler, men afgørelsen har også betydning
under den nugældende lov, idet det ikke har været hensigten at ændre på
begrebet »landbruger«.
Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, skal optage disse til
kostpris eller handelspris, uden adgang til at foretage skattemæssig
nedskrivning.
Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning kun
ændres efter ansøgning til ligningskommissionen, jfr. SD-cirk. 1982-22, se
herom L 5.1.6.
Normalhandelsværdierne .
Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl.moms):
31.12.1983
31.12.1984
Heste over 2 år ............................ 5.000 kr. 5.400
kr.
Små heste og plage.......................... 4.000 kr. 4.000
kr.
Føl ........................................ 2.300 kr. 2.300
kr.
Kreaturer over 2 år ........................ 6.600 kr. 6.600
kr.
Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.200 kr. 5.200
kr.
Kreaturer under 1 år........................ 2.500 kr. 2.500
kr.
Kreaturer af ren jerseyrace:
Kreaturer over 2 år ....................... 4.500 kr. 4.000
kr.
Kreaturer fra 1-2 år........................ 3.400 kr. 3.100
kr.
Kreaturer under 1 år........................ 1.300 kr. 1.200
kr.
Kreaturer af ren kødrace:
Kreaturer over 2 år ........................ 7.000 kr. 7.000
kr.
Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.700 kr. 5.700
kr.
Kreaturer under 1 år........................ 2.600 kr. 2.600
kr.
Får og lam.................................. 300 kr. 300
kr.
Orner og grisesøer.......................... 1.800 kr. 2.000
kr.
Svin 0-30 kg................................ 260 kr. 300
kr.
Svin 30-60 kg .............................. 500 kr. 550
kr.
Svin over 60 kg ............................ 720 kr. 800
kr.
Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder
landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til
avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste
ikke omfattet af loven.
Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt
benævnes russere, islændere og nordbagger.
Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race indenfor racerne Hereford,
Charolais m.fl. Normalværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på dyr, der
opfylder betingelserne for optagelse i den pågældende kødraces stambog.
Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der mindst er tale om 4.
gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr. Normalværdierne for
kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på venteliste i
krydsningsperioden.
Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så snart de
er født.
Gylte optages til normalværdien for søer.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets
udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt indkomstår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen
offentliggjorte normalværdier benyttes.
1.2. Indkomstopgørelsen .
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alle indtægter ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af husdyr, og alle udgifter til
erhvervelse af husdyr fradrages.
Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra
primo til ultimo i indkomståret, bortset fra konjunkturændringer på
stambesætningen, se R 1.2.1.
Ved begyndelsen af indkomståret 1984 skal besætningen optages til den
værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1983.
Ved udgangen af indkomståret 1984 kan der med virkning for indkomst- og
formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.
Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer.
Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg.
Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.
Er en husdyrsbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den
værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat
af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts-
eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på
erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.
Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der
lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i
forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken
afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på
overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
1.2.1. Konjunkturændringer .
For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den
bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med konjunkturændringer.
Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr
(stambesætningen):
1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg
2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg
3) søer og drægtige gylte og
4) moderfår
De under 1) - 4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om dyrene
er bestemt til salg.
Dyr, der ikke er nævnt under 1) - 4), tilhører ikke stambesætningen, selv
om de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr, f.eks. kviekalve
under 1 år, der er bestemt til at blive malkekøer.
Heste og fjerkræ er ikke stambesætningsdyr.
For hver af de under 1) - 4) nævnte grupper af dyr beregnes en
konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks. krydsningsdyr,
beregnes konjunkturændringerne inden for hver gruppe for sig og for hver
aldersgruppe inden for gruppen ren race og øvrige dyr.
For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i
normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder sammen med
eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet af antallet af dyr ved
indkomstårets begyndelse og slutning.
Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis
normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved indkomstopgørelsen, hvis
normalhandelsværdien er faldet.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1984 benytte
normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1983 og pr. 31.dec. 1984 ved beregningen
af konjunkturændringen. Landbrugere med forskudt indkomstår, hvor
indkomståret 1984 er afsluttet inden 31.dec. 1984, skal benytte
normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1982 og pr. 31.dec. 1983 ved beregningen
af konjunkturændringen.
Eksempel .
Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel:
Indkomstårets
begyndelse slutning
Kreaturer over 2 år ................ 40 a 4.500 kr. 42 a 4.000
kr.
Kreaturer fra 1-2 år .............. 0 a 3.400 kr. 20 a 3.100
kr.
Det beløb, der som konjunkturnedgang skal tillægges ved
indkomstopgørelsen, bliver herefter:
41 kreaturer over 2 år a 500 kr. ....................... 20.500
kr.
10 kreaturer fra 1-2 år a 300 kr. ....................... 3.000
kr.
------------
I alt ................................................. 23.500
kr.
1.2.2. Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed -
Vilkårspenge .
Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del af
denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fast frist
viser sig avlsdygtig, medregnes til sælgerens skattepligtige indkomst for
salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der
eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i
det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.
Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må
tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det
regnskabsår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.
I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i
henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud
for statustidspunktet.
I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige
tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.
Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret
på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser
(opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først
medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det (de)
regnskabsår, hvori vilkårene opfyldes.
1.3. Overgangsordningen .
Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de
landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en stambesætning,
jfr. bkg. nr.543 af 16.nov.1981 (= bilag 2 i skd.cirk. nr.13 af 2.febr.
1982).
Efter de gamle regler skulle indtægter ved salg af hele stambesætningen,
eller en væsentlig del af denne ikke påvirke indkomstopgørelsen, og
overgangsordningens regler tilsigter, at kun indtægter vedrørende disse
stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens ikrafttræden, skal
beskattes. Dette skal ske ved, at der for de pågældende landbrugere beregnes
et forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.
Forskelsbeløb kan kun beregnes for dyr, som efter de tidligere regler blev
anset for stambesætning, lsr.1984.154.
Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb ved
indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til ligningsvejledningen
1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.
Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i indkmståret
1981, får betydning for indkomstansættelsen i 1982 og følgende indkomstår,
såfremt der sker ændringer i stambesætningens størrelse.
1.3.1. Reduktion af stambesætningen .
Et eventuelt resterende forskelsbeløb, skal fradrages i indkomsten i takt
med at der sker en reduktion af antallet af dyr i de enkelte grupper af
stambesætningen, opgjort efter de nye regler.
Antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og
moderfår) ved udgangen af indkomståret 1980 nedrundes til det nærmeste mindre
antal på følge de skala:
0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 240,
280, 320, 360 o.s.v. i spring på 40 dyr.
Herefter divideres et resterende forskelsbeløb for de enkelte grupper af
stambesætningsdyr (kvæg, svin og får) med det nedrundede antal af dyr i den
pågældende gruppe, og herved fremkommer et forskelsbeløb pr. dyr. Denne
beregning foretages for hver gruppe: kvæg, svin og får, hvor der er et
resterende forskelsbeløb.
Antallet af dyr i de enkelte grupper ved udgangen af et indkomstår
nedrundes til det nærmeste mindre antal på den foran anførte skala.
Er det nedrundede antal dyr i en gruppe ved udgangen af et indkomstår
mindre end det nedrundede antal ved udgangen af året før og mindre end det
nedrundede antal ved udgangen af indkomståret 1980, fradrages der i
indkomsten for det indkomstår, hvori reduktionen er sket, så stor en del af
forskelsbeløbet, som svarer til nedgangen i det nedrundede antal dyr.
Eksempel .
Ved udgangen af indkomståret 1980 er der 55 hundyr over 1 år inden for
kvæg. Dette antal nedrundes til 50 på den foran anførte skala. Det resterende
forskelsbeløb for kvæg udgør 50.000 kr.
Forskelsbeløbet pr. dyr bliver herefter 1.000 kr.
Ved udgangen af indkomståret 1981 er der 48 hundyr over 1 år inden for
kvæg (nedrundes til 40).
Her skal der foretages fradrag for en nedgang på 10 dyr (50 - 40).
Fradraget bliver således 10 x 1.000 kr. = 10.000 kr. Forskelsbeløbet for kvæg
formindskes med de 10.000 kr.
På tilsvarende måde forholdes der for svin og får.
Fradraget ved reduktion af besætningen skal tages.
1.3.2. Efterfølgende forøgelse af besætningen .
Forøges antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen kvæg, svin
og moderfår i et af de nærmest følgende to indkomstår efter et indkomstår,
hvor der er opnået helt eller delvis fradrag for en resterende del af et
forskelsbeløb som følge af reduktion af dyr i de enkelte
stambesætningsgrupper (reduktionsåret), skal den skattepligtige indkomst for
reduktionsåret i følgende tilfælde forhøjes med det fradragne forskelsbeløb
(tilbageregulering). Der henvises herom til LV for 1983, side 926 f.
Tilbageregulering skal ske, når det nedrundede antal i en gruppe
stambesætningsdyr i et af de nærmest følgende to indkomstår efter
reduktionsåret er bragt op på et nedrundet antal dyr, som er mindst 1 trin
højere end det nedrundede antal dyr ved begyndelsen af reduktionsåret.
2. Landbrugets beholdninger
Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø,
gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden, sædekorn, frø
m.v. er derimod ikke lagre i almindelighed forstand, og de behandles
skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jfr. R 2.3.
Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres
beholdninger er varelagerreglerne.
Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.
I henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 12 a skal til den
skattepligtige formue medregnes faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i
behold værende afgrøde ... f.s.v. sådanne beholdninger overstiger, hvad der
til enhver tid er fornødent for at holde ejendommen i behørig driftstilstand.
Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger (foderbeholdningerne)
ikke er formueskattepligtige, men de indgår i forvejen i ejendomsværdien, som
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr.
statsskattelovens § 14. Foderbeholdninger skal følgelig ikke særskilt optages
i formueopgørelsen, og det er baggrunden for, at de heller ikke skal tages i
betragtning ved indkomstopgørelsen.
Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til foderbeholdninger, når
blot der føres et omhyggeligt regnskab, og der i øvrigt følges samme princip
ved indkomstopgørelsen år for år.
Landbrugets beholdninger kan herefter inddeles på følgende måde:
2.1. Indkøbte beholdninger .
Udgiften til køb af beholdninger kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Se
nedenfor om de tilfælde, hvor køberen overtager sælgers foderbeholdninger i
forbindelse med køb af ejendom.
Værdien af indkøbte beholdninger på statustidspunktet skal aktiveres, og
det gælder, uanset om der i øvrigt føres beholdningsregnskab, jfr. lsr.
1966.87.
Værdien af beholdningen optages i status efter varelagerlovens
bestemmelser til købspris eller dagspris, og på den opgjorte værdi af
beholdning kan der nedskrives med 30 pct. Nedskrivningen forudsætter, at der
føres et tilfredsstillende regnskab, jfr. varelagerlovens § 6.
Korn, der indkøbes før status alene med henblik på videresalg hører ikke
til landmandens varelager, og kan derfor ikke gøres til genstand for
varelagernedskrivning, lsr. 1973.115. Der kan ikke foretages nedskrivning på
et større kvantum af indkøbte beholdninger end det, der er nøvendigt til
driften af ejendommen indtil ny høst.
2.2. Beholdninger af egen avl .
2.2.1. Foderbeholdninger m.v. .
Foderbeholdninger m.v. er beholdninger af egen avl, som skal anvendes i
bedriften enten til foder eller til f.eks. såsæd.
Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke tvivl.
Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at
landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på statustidspunktet har
til hensigt at sælge.
Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst større
eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger, må
salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde, der er blevet
solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for det foregående år må ændres
i overensstemmelse hermed, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse. Se
som eksempel ØLD af 23.jan 1984 (7.afd. 385/80). Dommen er appelleret.
2.2.1.1. Beholdningsregnskab .
I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage hensyn til
foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.
Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes,
lsr. 1947.99.
Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog eksempler
på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede
på et skøn, se fra ældre praksis lsr. 1939.110. En beholdningsopgørelse kan
dog være behæftet med en sådan usikkerhed, at den ikke kan lægges til grund
ved indkomstopgørelsen, men må korrigeres efter et skøn.
Føres der fuldt beholdningsregnskab kan landmanden ikke uden
ligningsmyndighedernes samtykke ophøre hermed. Selv om der ved
indkomstopgørelsen tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. SL § 12a.
Om værdiansættelsen, se 2.2.2.
2.2.1.2. Ved køb af ejendom .
Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med ejendommen,
kan fratrækkes i indkomsten for købsåret imod at værdien af foderbeholdninger
ultimo indtægtsføres.
Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de
overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at tage
hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for de følgende
indkomstår.
Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang,
opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til
statustidspunktet. I den modsatte situation, hvor værdien af
foderbeholdningerne stiger fra købstidspunktet til udgangen af indkomståret
kan landmanden ikke beskattes af stigningen, medmindre han har valgt at tage
hensyn til foderbeholdninger også ved de fremtidige indkomstopgørelser, lsr.
1973.23.
2.2.1.3. Ved salg af ejendom .
Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af
ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger det af SL §
4a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af sådanne beholdninger er
almindelig skattepligtig indkomst.
I tilfælde, hvor en landmand med kalenderårsregnskab sælger sin ejendom
efter høst, vil der fremkomme en ekstraordinær stor indtægt. Det omvendte vil
gælde for landmanden, der sælger før høst. Indkomsten vil her blive unormalt
lille som følge af, at der er afholdt udgifter til såning m.v. uden at der
modsvarende er opnået indtægter ved dyrkning af jorden.
Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab - det
år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af foderbeholdninger ved
indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket tidspunkt ejendommen sælges, og
uanset hvor stor indtægten i øvrigt er, lsr. 1968.9.
Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.
Den primoværdi der herved kan fratrækkes i salgsåret kan ikke
efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til
beskatning over de forudgående år.
Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også
anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en beholdning,
som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen
fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret, jfr. VLD af 19.jan.1970.
Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved salg og
endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, lsr. 1945.107 og 1953.16.
Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af en
landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af
foderbeholdningerne.
En gårdejer, der solgte den ene af sine to landejendomme, som havde været
drevet sammen, blev ansat for berettiget til at fradrage værdien af
beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på den solgte ejendom, lsr.
1983.49.
Sælges der beholdninger f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af
ejendom gives der ikke fradrag for værdien af beholdningen ved indkomstårets
begyndelse, lsr. 1979.70. Der foreligger dog tilfælde fra praksis, hvor der
er givet fradrag for primobeholdningen under hensyn til, at bortforpagtningen
var ensbetydende med endeligt ophør af landbrugsvirksomheden.
Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til
salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og svinebesætning,
se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke fradrages nogen værdi af anslået
beholdning ved årets begyndelse, lsr. 1975.121 og 1979.70.
2.2.1.4. Byttekorn og oplagt korn .
Ligningsrådet har vedtaget, at byttekorn kan behandles som
foderbeholdning, når der samtidig med indleveringen af kornet til
kornhandleren indgås en bindende aftale om tilbagelevering af mindst samme
kvantum og samme art korn, eventuelt tilsat forskellige kemikalier, til en på
forhånd fastsat pris.
Ved ØLD af 23.jan.1980 (skd.54.224) er en landmand anset for berettiget
til ved indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning efter varelagerloven på
oplagt korn. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt
lagerleje. Det var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst
tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade
det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over
det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn
kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.
Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan
individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan foretage
nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem
der bærer prisrisikoen for det oplagte korn, SD-cirk. 1980-23.
Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat
proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning,
forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den hos kornhandleren oplagte
kornmængde.
Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt
svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning,
lsr.1982.57.
2.2.2. Salgsbeholdninger .
Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger henvises
til R 2.2.1. foran.
Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved
indkomst- og formueopgørelsen.
Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i mangel
af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Kan
landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han lægge denne
til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af
salgsprisen.
Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter medregnes,
se L 3.6.1.4., medens indirekte produktionsomkostninger akn medregnes. Som et
minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende: 1. råvarer
(udsæd, gødning), 2. udgifter til fremmed forarbejdning
(maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt), 3. forbrug af
hjælpevarer (brændstof m.v. til maskiner).
Ved værdiansættelsen kan der frit vælges mellem 85 pct. af salgsprisen,
fremstillingsprisen eller dagsprisen (d.v.s. fremstillingsprisen på
statustidspunktet). Derimod kan salgsprisen uden nedskrivning ikke anvendes,
lsr.1967.135.
På den opgjorte værdi kan der foretages nedskrivning med 30 pct. i henhold
til varelagerlovens bestemmelser.
Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af
ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret
skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende
regnskabstal.
Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet afhænger af,
om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i
tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller
stamsæden er leveret, men hvor endelig afregning først sker, når produktets
spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed
normalt ejendomsretten over ved leveringen.
I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti
som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag af dagsprisen på
statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt
fastsat nedslag for prisrisikoen. Bemærk dog 2.2.1.4.
2.3. Jordbeholdninger .
Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af
sædekorn, frø og kunstgødning m.v., dels afgrøder på roden.
Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste
ejendom, jfr. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961.247 (Wissing).
Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for
den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jfr.
lsr.1981.76. Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved
salg af ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den
faste ejendom, lsr. 1961.91 og 92 samt 1962.102.
Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan
tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning
af, at landmanden afgiver erklæring om følgende:
1) Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved
regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder
jordbeholdninger, tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe
ejendommen drives af ham.
2) Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr.,
skal dette angives i regnskabet.
3) Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være opgjort
på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.
4) Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen),
skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder
jordbeholdninger, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
salgsåret.
Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen
af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan
foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger.
Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring
eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen
dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at
jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jfr. lsr.1982.58.
Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive
jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med ligningen er uklart,
hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.
Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke ved indkomstopgørelsen tage hensyn
til jordbeholdninger.
Såfremt de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan
jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jfr. f.eks. lsr. 1971.126 og
1981.76.
Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at
jordbeholdningserklæringer ikke er fornødne for, at køberen af en
landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger i
tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst, og hvor kornhøsten år for år
bliver solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig
ligger inde med nogen beholdnig ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt
for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således
at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig
føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab,
hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret foretagne -
af landsskatteretten stadfæstede - fradrag for overtagne jordbeholdninger
opretholdtes, jfr. skd.52.39.
Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal
salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til
jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr. 1963.110.
Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved
indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med
jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved
beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn
til mængde, værdiansættelse m.v., hvilket kræver, at der føres et egentligt
kasseregnskab, lsr. 1980.76.
Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom medregnes
til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet,
lsr.1977.21.
Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke
ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af
jordbeholdningerne ansættes til det faktiske høstudbytte i forhold til
vækstperioden før og efter ejendomskøbet.
Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår
kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger.
Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger.
Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til
den faktiske værdi på statustidspunktet.
3. Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug
3.1. Tilskudsordninger inden for landbrug .
Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er bevilget.
Tilskud til modernesering af jordbrugsbedrifter samt tilskud til
investeringer i landbrugets produktionsbygninger medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori tilskuddet eller
tilskudsraterne forfalder til udbetaling.
Produktionsstøtte, der i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs
forordninger ydes til avlere af markfrø, skal medregnes ved opgørelsen af den
skatteplitige indkomst for det indkomstår, i hvilket den dato falder, hvor
landbrugsministeriets certifikatudvalg for korn og frø har godkendt frøet som
støtteberettiget.
Hvor produktionsstøtte for 2 høstår herefter skattemæssigt må anses for at
være erhvervet i samme idkomstår, medregnes begge tilskud ved
indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.
Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for
omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af EF's
forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de indkomstår, hvori
præmierne udbetales. Hvis præmierne tilbagebetales i anledning af
misligholdelse, kan fradrag ske i det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.
Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes ved
indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er godkendt af
Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende samvirksomhed.
Rentetilskud ydet i henhold til lov om statsgaranti for lån og
rentetilskud til tørkeramte landmænd medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales. Den
fulde renteudgift kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Tilskud til produktion-, beskæftigelses- og miljøfremende foranstaltninger
i private skovbrug medregnes i indkomsten for det indkomstår, hvori
tilskuddet udbetales.
Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af
landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling mellem
landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst, lsr.1983.103.
Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori jordomlægningen godkendes
endeligt af matrikeldirektoratet.
Tilskud til nedsættelse af renteudgifterne i landbruget i h.t. lov nr.530
af 16.nov. 1983 om rentesaneringsydelse til landbruget m.v. medregnes ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
tilskuddet udbetales.
Ifølge LL § 27B skal tilskud, der ydes af Den europæiske udviklings- og
garantifond til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af
landbrugsvarer, og tilskud, der ydes til strukturprojekter inden for
jordbruget, medregnes i indkomsten over en 10 års periode, der begynder med
det indkomstår, hvori tilskuddene opnås. Se L 7.7.
3.2. Forbrug af egne produkter .
Ligningsrådet har for indkomståret 1984 fastsat følgende vejledende
mindstesatser for landbrugeres forbrug af egne produkter.
Svine- og/eller kreaturhold 620 kr.
Fjerkræhold 130 kr.
Mælk 230 kr.
Fuldt alsidigt landbrug 980 kr.
Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.
Satserne gælder pr. person i husholdningen. For børn under 14 år medregnes
de anførte satser med halvdelen. Satserne er eksklusive moms.
Normaludgift pr. kostdag .
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der ikke i årets løb har ydet
kost til medhjælpere i et antal dage, der overstiger det normale antal
kostdage for to helårsarbejdere, kan, når der ikke er særskilt
husholdningsregnskab, fratrække 32 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. For
helårsansatte kan der således fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med
32 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte
kostpenge. Eventuelt kan det i stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte
kostpenge samt 32 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.
3.3. Grundforbedring .
Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke
fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.
3.3.1 Dræning .
Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29S, stk. 1, årligt
afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, som
kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter AL § 19A. Se G 6.1.9.
Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug,
landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende
jordbrugsvirksomhed.
Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig.
Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et
senere år. Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige
100.
Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften skal
derfor pristalsreguleres og afskrives som foran omtalt.
Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og
forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
Foranstående har virkning for anskaffelser i 1982 eller senere.
Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som
dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet.
Dræning før 1982 .
Ifølge den tidligere gældende § 29S i AL kunne dræningsanlæg i
anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct.
af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der dannede grundlag for de
skattemæssige afskrivninger, var den aftale (nominelle) anskaffelsessum for
dræningsanlægget. Afskrivningen er bunden, således at afskrivningsperioden
ikke kan forlænges ved, at afskrivning undlades i enkelte år.
Udgift til dræning afholdt forud for indkomståret 1976 kunne vælges
afskrevet efter de tidligere regler eller efter afskrivningsloven. I
sidstnævnte tilfælde regnes afskrivningsperioden på 10 år fra
anskaffelsesåret.
Vedligeholdelse .
Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.
Beskatning af genvundne afskrivninger .
Uanset efter hvilke regler dræningsudgiften afskrives, skal der ved
afståelse af dræningsanlægget ske beskatning af en eventuel fortjeneste.
Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29, idet der dog ses bort fra
afskrivninger for indkomståret 1975 og tidligere.
Afskrivningsgrundlaget .
Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, hvor der forefindes
dræningsanlæg, vil følgende forhold være vejledende ved fastsættelsen af
afskrivningsgrundlaget.
Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende
oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og materialer
(traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri dræning eller dræning med
kædegraver).
På grundlag af dræningskortene opmåles det faktiske dræningsanlæg og det
faktisk antal drænede hektar beregnes, idet der bortses fra opland
(nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede antal hektar). Endvidere
reguleres for andele af et samlet dræningsanlæg vedrørende flere ejendomme,
når der er foretaget en partsfordeling (jfr. f.eks. tingbogen).
Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på
grundlag af de i øvrigt foreliggende oplysninger skønnes over
afskrivningsgrundlaget.
Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets
nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med statstilskud.
Afskrivningsgrundlaget udgør den del af af nyanlægsprisen (N) i
ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene side den
samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og dræningsanlæggets restlevetid
(R) og på den anden side ejendommens ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets
totale levetid (T):
A x R x N
---------
E x t
Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun
undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60 år. For
følgende jorder kan levetiden ansættes således:
A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede
dyndjorder i nyinddæmmede arealer m.v.: 10-15 år.
B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet beskaffenhed af
sand, ler og dynd: 20-30 år.
C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.
Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne optages
til et mindre beløb.
Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan anvendes til
forlods afskrivning på dræningsanlæg.
3.3.2. Grundforbedring i ørigt .
Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig
praksis uden for afskrivningsloven.
Udgifter til mergling og kalkning, der er afholdt i indkomståret 1979
eller senere, kan fradrages som en driftsudgift ved indkomstopgørelsen for
det indkomstår, hvori de er afholdt, jfr. SD-cirk. 1979 nr.7.
Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst, men den del af udgiften, der er dækket
ved statstilskud, kan ikke fradrages eller afskrives.
Udgift til dybdepløjning kan i det omfang, udgiften har medført fradrag
for grundforbedring ved grundværdivurderingen, hverken fratrækkes eller
afskrives.
I tilfælde, hvor de pågældende arealer ikke tidligere har været under
plov, kan den del af udgiften, der overstiger fradraget for grundforbedring,
afskrives over 10 år.
Har de pågældende arealer tidligere været under plov, kan i det år,
dybdepløjningen er udført, fratrækkes et beløb af indtil 100 kr. pr. ha
svarende til den sparede udgift til almindelig pløjning. Overstiger den
samlede udgift fradraget for grundforbedring med tillæg af ovennævnte 100 kr.
pr. ha, kan restbeløbet afskrives over 10 år.
Udgifter til landvinding kan ikke afskrives, lsr.1974.142.
Hvis en skatteyder ejer et åbent vandløb, kan udgifter til rørlægning af
vandløbet afskrives som dræningsudgifter efter AL § 29S.
3.4. Markvandingsanlæg .
Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle
ikke-jordfaste dele.
Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk
vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i
varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af
jordledninger, inklusive hydranter, brønde, boringer og el-installationer
(bortset fra motor og pumpe).
Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som
driftsmidler efter AL afsnit I.
Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges afskrevet:
- efter AL § 18, stk. 1c (bygningsaccessorier),
- som grundforbedring over 10 år, eller
- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til
vandindvinding er tidsbegrænset.
Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages der
ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste dele - som for
dræningsanlæg, jfr. R 3.3 foran - udgangspunkt i udgiften til et nyt anlæg
med samme udførelse under hensyntagen til anlæggets restlevetid med fradrag
af sædvanligt statstilskud samt med tillæg for kurstab op til normal
prioritering. Udgiften opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige
vurdering, dvs. en udgift afholdt i 1983 henføres til prisniveauet ved 17.
almindelige vurdering pr. 1. april 1981.
Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder
foreligge oplysninger om:
- anlægsår,
- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer,
dimensioner, antal hydranter og kodkendt arbejdstryk,
- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,
- for boringer angives boredybde og ydeevne.
Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig
vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg kan
reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der overstiger det
godkendte.
Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således:
Købesum fast ejendom x (nyværdi - aldersfradrag)
-----------------------------------------------
ejendomsværdi ialt
Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er indeholdt
et særskilt vederlag for jordfaste dele af et markvandingsanlæg, tages der
tillige stilling til den del af købesummen, der kan henføres eller allerede
ved bygningsafskrivning (dræningsafskrivning), er henført til værdien af
driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er ansat med
kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især betydning for ejendomme med
vandingsanlæg (dræningsanlæg) over middel, idet den del af vandingsanlæggets
værdi, der ikke kan rummes inden for grundværdien for det opland, som
anlægget kan betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.
Er ejendommen erhvervet 1. jan. 1982 eller senere, og vælges
vandingsanlægget afskrevet efter AL § 18, stk. 1c, skal anskaffelsessummen
for vandingsanlægget omregnes til kontantværdi.
3.5. Udnyttelse af grus-, ler-, kalkforekomster m.v. .
Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af
forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. samt de nødvendige
udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt udnyttelse af
forekomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Hvor afgravningen strækker sig over mere end et år, skal fradraget fordeles
over de enkelte år i forhold til det skete forbrug af forekomsten i det
enkelte år.
Værdiforringelsen (substansforbruget) beregnes som forskellen mellem
værdien ved afgravningens begyndelse og værdien i efterbehandlet stand.
Det er jordens værdi som landbrugsmæssig tillægsparcel umiddelbart før
gravningens påbegyndelse, der skal lægges til grund ved beregningen af
værdiforringelsen. Ved en successiv udnyttelse af et areal, er det værdien af
de enkelte delarealer i et år, hvor delarealet påbegyndes udnyttet, som skal
lægges til grund. Ved afgørelsen af, hvornår der er tale om et delareal, kan
der lægges vægt på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen i forbindelse med
tilladelsen til at afgrave det pågældende areal.
Sålænge efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede udgift
hertil ansættes til det beløb, der er krævet stillet til sikkerhed som
betingelse for tilladelse til udnyttelse af forekomsten.
I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som forventede
efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres, medens de faktisk
afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til fradrag, i det omfang de ikke
tilfører ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden ved påbegyndelsen
af udnyttelsen.
Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren, kan
brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for
udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende
efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen
foretages med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed
svarende åremål, idet afskrivningen dog også kan vælges fordelt over
udnyttelsesperioden i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af
forekomsten.
De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor og også
i disse tilfælde foretages en regulering i efterbehandlingsåret, således at
de afskrevne efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske
efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.
Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran, idet
ejeren dog ikke kan foretage fradrag for efterbehandlingsudgifter, der
afholdes af brugeren.
Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster eller
ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, skal ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, medmindre skatteyderen
har som erhverv at handle med fast ejendom.
Godtgørelsen for overdragelse af retten til at udnytte forekomster på en
ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes altid hos ejeren.
Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i
indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt udnyttelsen
tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved beregningen af fradraget for
substansforbrug, må anmode ligningsrådet om tilladelse hertil.
Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en
ejendoms råstoffer, se H 5.4.
3.6. »Lystgårde« .
Højesteret har i et par domme taget stilling til spørgsmålet om
erhvervsmæssig drift af landbrugsejendomme. I UfR 1975.1069 (H) (skd.37.176)
fik en fabrikant medhold i, at 2 landbrugsejendomme var drevet
erhvervsmæssigt forsvarligt og i UfR 1976.68 (H) (skd.37.187) fandt retten,
til dels under henvisning til en række konkrete omstændigheder, at driften
trods underskud i en lang årrække ikke havde mistet sin erhvervsmæssige
karakter.
I UfR 1978.614 (H) blev underskud på en landbrugsejendom (dyrecenter)
anset for fradragsberettiget, uanset manglende rentabilitet på grund af meget
store investeringer.
I SD-cirkulære nr.489 af 10.nov. 1976 kommenteres de førstnævnte domme, og
på baggrund heraf fastsættes nærmere retningslinier for godkendelse af
underskud. Det hedder i cirkulæret bl.a.:
"I begge tilfælde blev ejendommene drevet med kornavl uden besætning
af betydning, og der kunne ikke teknisk rejses indvendinger mod driftsformen.
Ved ligningsmyndighedernes ansættelser, der blev stadfæstet af
landsskatteretten, var der imidlertid nægtet fradragsret for underskuddene,
bl.a. fordi driften af ejendommene havde været underskudsgivende gennem en
årrække.
Ved dommene blev der især lagt vægt på, at ejendommene var drevet under en
driftsform, som ikke afveg væsentligt fra, hvad der er sædvanligt. Uanset de
negative driftsresultater blev driften af ejendommene derfor anset for at
være erhvervsmæssig, hvorfor underskuddene kunne fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Dommene må efter direktoratets opfattelse tages som udtryk for, at en
egentlig landbrugsejendom, som efter en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse
drives forsvarligt under en for et landbrug som det pågældende sædvanlig
driftsform, normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt.
Der bør derfor fremtidig ved ligningen indrømmes fradrag for underskud ved
landbrugsvirksomhed i sådanne tilfælde, selv om landbruget har været
underskudsgivende gennem en årrække."
I et tilfælde, hvor der ved siden af beskeden landbrugsdrift blev drevet
virksomhed med udlejning af sommerhuse på ejendommen, kunne et i det opgjorte
overskud indeholdt negativt driftsresultat fra landbrugsvirksomheden ikke
nægtes fratrukket, da ejendommens samtlige indtægter og udgifter måtte tages
i betragtning ved indkomstopgørelsen, lsr. 1976.18.
Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages
afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan eventuelt
også nægtes, selvom man iøvrigt må anerkende, at der foreligger
erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke anvendes i driften, hvilket
ofte vil være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne
dyrkes ved hjælp af maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne,
men i stedet sælges direkte fra marken.
Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der
udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommeni så fald må betragtes som en
beboelsesejendom. Er stuehuset selvstændigt vurderet, anvendes de sædvanlige
regler om beregning af lejeværdi og om fradrag af udgifter, se G 2.4.
3.7. Periodisering af mælkeafregninger .
Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller
tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det
indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jfr. SL § 4.
For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og
hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode,
medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst-
og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, må der
foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer
indtægtsføres i leveringsåret.
Superafgift .
Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse
produktionskvoter. Hver mælkeproducent er tildelt en basisandel på 93,3 pct.
af vedkommendes produktion i kalenderåret 1983. Denne basisandel er opdelt på
de enkelte kvartaler, der er fastsat med skæring 9.april, 2.juli,
24.september, 17.december 1984 og 7.april 1985. Ved indkomstopgørelsen kan
der fratrækkes afgift, som vedrører de kvartalsvise beregningsperioder, der
er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets udløb. Såfremt der inden
indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af betalt afgift, skal
det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.
3.8. Forpagteres lejeværdi og vedligeholdelsesfradrag .
Værdiansættelsen af forpagterbolig
Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af
værdien af forpagteres bolig (jfr. SD-cirk 1982-32):
Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal som
indkomst medregne værdien af boligen, jfr. SL § 4b.
Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet statens staser for
brug af tjenesteboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der
skal tages hensyn til stuehusets alder, beliggenhed, faciliteter og beboet
areal. Med hensyn til størrelsen af de for tiden gældende boligbidrag for
statens tjenesteboliger henvises til D 1.7.3.
Hvor forpagteren betaler særskilt vederlag for brugen af boligen, gælder
de her nævnte retningslinier ikke.
Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig
Ved VLD af 20.januar 1981 (skd.62.256), er det antaget, at udgifter til
vedligeholdelse af en forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at
afholde i henhold til forpagtningskontrakten, kan fradrages ved
indkomstopgørelsen, da de må anses for omfattet af bestemmelserne i SL § 6a
og LL § 14, stk. 1.
Efter at sagen var indbragt for Højesteret, blev der indgået forlig,
hvorved ministeriet for skattr og afgifter har anerkendt fradrag for de
nævnte vedligeholdelsesudgifter, mod at sagen blev hjemvist til
ligningsmyndighederne til fornyet værdiansættelse af forpagterens bolig.
Forbedringsudgifter på forpagterbolig
Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages være forpagterens
skattepligtige indkomst uvedkommende, selv om bortforpagteren ikke fuldt ud
erstatter udgiften. Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som
accessorium til forpagtningsafgiften.
Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, vil være
skattepligtig indkomst for bortforpagteren.
3.9. Halmfyring .
Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm
begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den private bolig, LL
§ 8E. En gårdejer blev anset for berettiget til at afskrive på en svinestald,
der alene havde være benyttet til opbevaring af halm, som blev anvendt i det
private fyr, lsr. 1983.1.
LL § 8E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ fra deres
skove eller for andre personer, som kan benytte træafskær eller lignende fra
deres virksomhed.
Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8E.
3.10. Gældssanering .
Kreditorer, der som led i en gældssanering inden for rammerne af lov nr.
131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse
landmænd, helt eller delvis eftergiver tilgodehavender hos landmænd, kan
fradrage gældsnedskrivningen i det indkomstår, hvor gælden nedskrives.
Fradragsret kan opnås selv om forretningsforbindelsen med landmanden
fortsætter efter gældsnedskrivningen.
Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til
gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
3.11. Læhegn .
Udgifter til plantning af nye læhegn kan ikke fratrækkes eller afskrives.
Udgifter til genplantning af læhegn, hvor der tidligere har været læhegn,
kan fratrækkes i forhold til den periode, hvori skatteyderen har ejet
ejendommen, sammenholdt med hegnets levetid, lsr.1979.155.
For læhegn, der etableres i henhold til læplantningsloven, og hvor der
betales et fast beløb pr. plante, der også omfatter eventuel rydning af gamle
hegn og renholdelse og efterplantning i tre år, anses 50 pct. af
læhegnsprisen for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, der fra og
med indkomståret 1983 kan fradrages i plantningsåret. De øvrige 50 pct. af
prisen kan kun fradrages i forhold til den periode, hvori ejeren har ejet
ejendommen.
3.12. Driftslånskonto i andelsforening .
For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital
(medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt
angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinier, når det
enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere
angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:
Medlemmerne skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte
års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori tilskrivningen finder
sted. Ved denne beskatning gives der efter ligningsrådets vedtagelse et
kursnedslag på 50 pct. under forudsætning af, at
1) bindingsperioden ikke er under 10 år,
2) indeståendet forrentes med ikke over 8-10 pct. p.a.,
3) det nuværende kurs- og renteniveau er uændret.
Ved kortere bindingsperiode eller højere forrentning gives der et
tilsvarende mindre kursnedslag.
Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved
indkomstopgørelsen med det fulde beløb.
Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på
driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et
kursnedslag svarende til det, der er angivet ved indkomstopgørelsen. For de
følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet med et
sådant reduceret kursnedslag, så at værdien umiddelbart før
udbetalingstidspunktet svarer til pari. For medlemmer med flere års
indeståender på driftlånskontoen kan formueværdien dog fastsættes til 75,
hvis medlemmet er indkomstbeskattet efter en kurs på 50 af de enkelte års
tilskrivninger, som har været af nogenlunde samme størrelse for hvert år, og
medlemmet har indestående for hele bindingsperioden.
I det omfang, der i medlemmets indkomst- og formueansættelser for
tidligere indkomstår er medregnettilskrivninger uden kursnedslag eller med
kursnedslag, der er mindre end det, der følger af foranstående, tages
ansættelserne op til ændring, når der fremsættes anmodning herom, eller
forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3
år fra udløbet af det pågældende indkomstår, SD circ. 1981-18.
En reservefondsandel, der i h.t. vedtægterne skulle udbetales over 5 år
fra en frugtsalgsforening i anledning af skatteyderens udtræden af
foreningen, er anset for indkomstskattepligtig i det indkomstår, udmeldelsen
er sket. Der blev dog indrømmet skatteyderen et kursnedslag på 20 pct. af
andelen, lsr.1984.77.
3.13. Plantning af juletræer m.v. .
Udgifter, der er afholdt til nyplantning af træer bestemt til anvendelse
som juletræer eller til pyntegrønt, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Ved køb af en ejendom, hvorpå der ved købet er plantet juletræer eller
træer bestemt til pyntegrønt, kan den del af købesummen for ejendommen, der
kan henføres til de nævnte træer, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for
købsåret, under forudsætning af at skatteyderen afgiver en erklæring om, at
salgssummen for juletræer m.v., der findes på ejendommen ved salg af denne,
medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. SDcirk.1982-36. Cirkulæret gælder også
for forpagtere.
Cirkulæret omfatter ikke udgifter til skovplantning, men alene udgifter
til jordbrugsmæssig udnyttelse som anført i lov om landbrugsejendomme § 7
litra a.
Cirkulærets regler finder også anvendelse ved afgørelse af verserende
klagesager, der vedrører indomstår forud for 1982, jfr. lsr.1984.24.
4. Anden landbrugsvirksomhed
4.1. Pelsdyravl .
Pelsdyr er ikke omfattet af loven om husdyrbesætninger, og de skal derfor
behandles efter de hidtidige regler.
Ligningsrådet har fastsat normalværdier for de vigtigste grupper af
pelsdyr. Pr. 31.12.1984 er fastsat følgende normalværdier:
Mink, herunder avlsdyr og
dyr til pelsning samt skind ... 110 kr.
Chinchilla af eget tillæg ..... 110 kr.
Blåræve og sølvræve,
herunder avlsdyr, dyr til
pelsning samt skind ........... 170 kr.
Unger under 3 måneder af de
forannævnte pelsdyr ........... 0 kr.
Andre pelsdyr ansættes efter skøn.
Særlig værdifulde indkøbte avlsdyr skal optages til indkøbsprisen. Avlsdyr
af eget tillæg skal ikke optages til en højere værdi end normalværdien.
Pelsdyravlere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets
udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt regnskabsår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen
offentliggjorte normalværdier benyttes.
Pelsdyravlere, der fører et fyldestgørende regnskab, kan frit optage
besætningen enten til normalværdien, handelsværdien eller et beløb
derimellem. Avlere, der ikke fører et sådant regnskab, må benytte enten
normalværdien eller handelsværdien, således at det een gang valgte princip
følges fra år til år.
4.2. Dambrug .
Bestand af fisk er ikke omfattet af varelagerloven, lsr.1973.131.
Ligningsrådet har vedtaget, at fisk under 15 cm optages efter skøn, jfr.
lsr.1982.86, hvor lsr. efter et konkret skøn accepterede en værdiansættelse
til 0. Fisk over 15 cm (sættefisk, portionsfisk og moderfisk) optages til 50
pct. af salgsprisen (eksklusive eventuelle leveringsomkostninger,
lsr.1981.208). Disse regler kan ikke vilkårligt fraviges.
Om afskrivning på bygninger og (tilknyttede) damme, se G.6.1.2
4.3. Hestehold .
Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder
landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til
avl af rideheste til salg. Disse heste skal derfor optages til
normalhandelsværdier eller handelsværdier med adgang til nedskrivning med
indtil 33 1/3 pct. med virkning for indkomst og formue.
Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste ikke omfattet af loven.
Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på heste. Rideheste
optages til indkøbspris uden nedskrivningsadgang.
Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af
privat andel af hestehold (jfr. SD-cirk.1982-21):
Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter
hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den
erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger.
Meromkostningerne herunder merfoderforbruget ved den private benyttelse, skal
derfor medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl,
kan værdien heraf sættes til fremstillingsprisen.
Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde,
hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel
af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.
Der skal som hidtil ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af heste, der
ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske særlige
forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.050 kr. pr. hest.
Hestehold kan kun anerkendes som erhvervsmæssigt, hvis det drives med det
formål at opnå økonomisk gevinst. Der foreligger en række kendelser, hvor
stutterivirksomhed ikke er anset for erhvervsmæssig virksomhed, dels under
hensyn til størrelsen af hesteholdet, se f.eks. lsr. 1967.22 og 23, samt
1983.120, dels under hensyn til, at stutteridriften har givet underskud
gennem flere år, lsr. 1969.30 og 31, 1970.31 samt 1972.23 samt 1983.119.
I ØLD af 30. okt.1980 (skd.57.188) henså landsretten til, at det helt
overvejende formål med hesteholdet måtte antages at være at benytte hestene
som underholdning i hustruens børnepension, hvortil kom skatteyderens
manglende erfaring med hensyn til hesteavl og det begrænsede omfang heraf,
hvorfor hesteholdet ikke kunne betragtes som erhvervsmæssigt.
I VLD af 18.okt. 1982 (skd.66.280) anses en stutterivirksomhed for at være
erhvervsmæssig drevet efter de foreliggende oplysninger selv om den sammen
med landbrugsejendommens drift havde udvist ikke ubetydelige underskud i en
årrække.
I lsr. 1964.133 blev en rideskole anset for drevet i erhvervsmæssigt
øjemed, selv om den gennem flere år havde givet underskud.
Hestehold af væddeløbs- og travheste betragtes skattemæssigt som udøvelse
af hobbyvirksomhed. En hest anses for at være overgået fra stutteri til
travstald på det tidspunkt, hvor træning og deltagelse i væddeløb påbegyndes,
ØLD af 25.okt. 1960. Der skal i forbindelse med overflytningen fra stutteriet
til væddeløbsstalden eller omvendt fastlægges en værdi svarende til hestens
værdi i handel og vandel.
Underskud fra sådan virksomhed kan ikke fradrages. Et evt. overskud
medregnes i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Ifølge
lsr. 1952.18 kunne der i opnåede præmiebeløb fratrækkes de udgifter, som
havde været nødvendige for at opnå præmierne, såsom udgifter til foder,
dyrlæge, træner etc. Som hovedregel påvirker køb og salg af travheste
tilhørende væddeløbsstalde ikke indkomstopgørelsen, men i tilfælde, hvor der
løbende finder køb og salg sted af travheste, vil også denne aktivitet kunne
anses for et sædvanligt led i opdrætterens virksomhed, således at
salgsindtægter - med fradrag af medgåede udgifter - påvirker
indkomstopgørelsen.
4.4. Skovbrug .
Indkomsten ved skovbrug opgøres på normal måde. Ejeren indkomstbeskattes
af indtægter ved salg af hugsten m.v. med fradrag af de hermed forbundne
driftsomkostninger, og med tillæg af forskydninger i opskovet beholdning fra
primo til ultimo i indkomståret.
Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende måde
som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres
til 85 pct. af træets salgsværdi.
De udgifter, der kan fratrækkes, er driftsudgifter såsom udgifter til
genplantning, efterbehandling, kulturpleje, udrensning før første hugst,
hvorimod anlægsudgifter som udgifter til nyplantning, rydning af kulturplads
ikke kan fradrages, lsr. 1946.27 og 1973.25.
Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan afskrives
over en periode af 10 år, lsr.1984.2.
Om udgifter til nyplantning af juletræer m.v. uden for egentlig skovbrug
gælder særlige regler, se R 3.13.
Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af
salgssummen, der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig
indkomstbeskattes, lsr. 1962.112.
Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag
for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor indtægtsføre den fulde
indtægt ved salg af hugsten, jfr. UfR 1964.140 (H). Se tillige lsr. 1962.103,
hvor landsskatteretten ikke kunne følge klagerens påstand om fradrag for
foretagen merhugst efter køb af et skovareal, svarende til værdiforringelsen
af skoven. Ikke-fældet træ anses på samme måde som korn på roden for en
bestanddel af den faste ejendom.
I tilfælde af merhugst som følge af stormfald kan der indrømmes
merhugstfradrag, såfremt stormfaldet har medført en betydelig forringelse af
skovens værdi, således at der foreligger en erklæring fra statens
tilsynsførende med de private skove som anført i SD-cirk. 1982-10 under pkt.
2. Beregningen af fradraget foretages som anført i cirkulæret.
5. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager
5.1. Gartnerier og planteskoler .
Ved indførelse af regnskabspligt i 1954 for gartneriejendomme m.v. over en
vis størrelse blev det bestemt, at ejerne i indkomst- og formueopgørelsen
alene skulle medregne beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule,
indkøbte planter samt de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Efter
ligningsrådets vedtagelse herom skal varelageropgørelsen for gartneriejere og
for planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret
henholdsvis 1.maj 1970 og 1.februar 1971 eller senere, omfatte enkelte
varegrupper ud over forannævnte. Der skal i disse tilfælde medregnes
beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i
drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af
formeringsmateriale, samt afskæringsplanter.
Planter udplantet på friland, alle øvrige rodfaste planter og vækster vil
derimod fortsat kunne holdes uden for varelageropgørelsen.
Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse
over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.
I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres
på grundlag af rimelige enhedspriser.
I en efter disse principper opgjort værdi kan der foretages nedskrivning i
overensstemmelse med varelagerlovens bestemmelser. De på
ikrafttrædelsestidspunktet igangværende virksomheder vil fortsat kunne opgøre
varelageret efter de hidtil gældende regler, og de ændrede opgørelsesregler
vil i så fald alene føre til beskatning ved virksomhedens afhændelse
(eventuelt i forbindelse med arveudlæg).
Ejere af igangværende gartnerier og planteskoler kan dog frit vælge nu
eller senere at overgå til at anvende den nye opgørelsesmetode. De herved
konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været medtaget ved
indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte over de år, hvori de er
oparbejdet. Der vil dog i enkelte tilfælde, hvor forholdene talerderfor,
kunne tillades en skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.
Om indkomst- og formueopgørelsen for gartneriejere, hvis virksomhed er
erhvervet eller etableret før den 1.5.1970, se SD-cirkulære nr.450 af
30.1.1976, og om opgørelsen for planteskoleejere, hvis virksomhed er
erhvervet eller etableret før den 1.2.1971, se SD-cirkulære nr.490 af
1.12.1976.
5.2. Frugtplantager .
Ejere af nyanlagte frugtplantager (hvormed sidestilles udvidelse af en
bestående plantage) kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrage skatter og renter, medens anlægsudgifter ikke kan fradrages. Til
anlægsudgifter må foruden de rene anlægsudgifter (f.eks. udgift til køb af
jord og plantning) henregnes en del af de i de første år - bortset fra
skatter og renter - i øvrigt medgåede nettoudgifter, d.v.s. udgifterne efter
fradrag af eventuelt opnået indtægt.
Som følge heraf tillades de nævnte nettoudgifter ikke fradraget i
indkomstopgørelsen for de to første driftsår, medens man for de følgende
driftsår tillader nedennævnte andele af nettoudgifterne fradraget:
3) driftsår.................. 25 pct.
4) driftsår.................. 50 pct.
5) driftsår.................. 75 pct.
6) driftsår og fremefter..... 100 pct.
Ved første driftsår forstås i denne forbindelse det år, der omfatter den
første sommer efter træernes plantning.
Et eventuelt driftsoverskud medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen.
Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt
på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom,
og værdien kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Den i nyanlagte frugtplantager foretagne investering, som - jfr. foran -
ikke kan fratrækkes i indkomstopgørelsen, og den ved køb af igangværende
frugtplantager erlagte købesum for træerne kan ikke gøres til genstand for
afskrivning, jfr. lsr. 1966.25.
Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved
regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen.
En frugtavler havde ladet et område med ældre æbletræer rydde uden at
foretage nogen genplantning. Han fratrak rydningsudgifterne som
driftsudgifter, men da frugttræerne måtte anses som en del af den faste
ejendom, måtte udgifterne anses for medgået til en forbedring eller
driftsomlægning af ejendommen, lsr. 1980.78.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EE - LANDBRUG MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Retsinformation · 5. februar 2008