Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V.

STV nr 20008 af 01/01/1984Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PR - Landbrug m.v.

1. Landbrugets besætninger

Ved lov nr. 208 af 13. maj 1981 blev der givet nye regler for den

skattemæssigt behandling af landbrugets husdyrsbesætninger. Til loven knytter

sig skd.cirk. nr.13 af 2.febr. 1982 om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger i dødsboer m.v.

1.1. Værdiansættelsen .

Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af deres

besætninger på grundlag af:

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end

normalhandelsværdien.

Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem

normalhandelsværdi og handelværdi fra år til år.

Der kan for hver enkelt af de grupper, som ligningsrådet fastsætter

normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte normalhandelsværdi eller

handelsværdi. Derimod skal der anvendes samme værdiansættelsesprincip inden

for den enkelte gruppe.

Normalhandelsværdierne fastsættes af ligningsrådet for de almindeligt

forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for,

f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.

Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved

opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.

Nedskrivning - 33 1/3 pct. .

I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af

indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen

behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan

indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.

Nedskrivningen er ikke omfattet af LL § 28 om begrænsning af

Læs alt

afskrivninger, nedskrivninger m.v. Som ethvert andet fradrag kan

nedskrivningen efter loven dog bevirke, at andre af- eller nedskrivninger

eventuelt begrænses efter LL § 28.

Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller

selvangivelsen.

Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt ved slutningen af et

indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.

De anførte regler gælder både regnskabsførende og ikke-regnskabsførende

landbrugere.

Kun landbrugere .

Det er kun landbrugere, der kan benytte de af ligningsrådets fastsatte

normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres besætninger. Det er

ligeledes kun landbrugere, der kan foretage skattemæssig nedskrivning af

besætningens værdi, jfr. lsr.1984.153.

Et selskab, der driver landbrug, kan også benytte normalhandelsværdier og

foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets

husdyrbesætning, jfr. lsr.1982.59, der dog er afgjort efter de før

husdyrbesætningsloven gældende regler, men afgørelsen har også betydning

under den nugældende lov, idet det ikke har været hensigten at ændre på

begrebet »landbruger«.

Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, skal optage disse til

kostpris eller handelspris, uden adgang til at foretage skattemæssig

nedskrivning.

Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning kun

ændres efter ansøgning til ligningskommissionen, jfr. SD-cirk. 1982-22, se

herom L 5.1.6.

Normalhandelsværdierne .

Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl.moms):

31.12.1983

31.12.1984

Heste over 2 år ............................ 5.000 kr. 5.400

kr.

Små heste og plage.......................... 4.000 kr. 4.000

kr.

Føl ........................................ 2.300 kr. 2.300

kr.

Kreaturer over 2 år ........................ 6.600 kr. 6.600

kr.

Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.200 kr. 5.200

kr.

Kreaturer under 1 år........................ 2.500 kr. 2.500

kr.

Kreaturer af ren jerseyrace:

Kreaturer over 2 år ....................... 4.500 kr. 4.000

kr.

Kreaturer fra 1-2 år........................ 3.400 kr. 3.100

kr.

Kreaturer under 1 år........................ 1.300 kr. 1.200

kr.

Kreaturer af ren kødrace:

Kreaturer over 2 år ........................ 7.000 kr. 7.000

kr.

Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.700 kr. 5.700

kr.

Kreaturer under 1 år........................ 2.600 kr. 2.600

kr.

Får og lam.................................. 300 kr. 300

kr.

Orner og grisesøer.......................... 1.800 kr. 2.000

kr.

Svin 0-30 kg................................ 260 kr. 300

kr.

Svin 30-60 kg .............................. 500 kr. 550

kr.

Svin over 60 kg ............................ 720 kr. 800

kr.

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder

landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til

avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste

ikke omfattet af loven.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt

benævnes russere, islændere og nordbagger.

Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race indenfor racerne Hereford,

Charolais m.fl. Normalværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på dyr, der

opfylder betingelserne for optagelse i den pågældende kødraces stambog.

Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der mindst er tale om 4.

gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr. Normalværdierne for

kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på venteliste i

krydsningsperioden.

Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så snart de

er født.

Gylte optages til normalværdien for søer.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets

udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt indkomstår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen

offentliggjorte normalværdier benyttes.

1.2. Indkomstopgørelsen .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alle indtægter ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af husdyr, og alle udgifter til

erhvervelse af husdyr fradrages.

Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra

primo til ultimo i indkomståret, bortset fra konjunkturændringer på

stambesætningen, se R 1.2.1.

Ved begyndelsen af indkomståret 1984 skal besætningen optages til den

værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1983.

Ved udgangen af indkomståret 1984 kan der med virkning for indkomst- og

formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer.

Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg.

Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

Er en husdyrsbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den

værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat

af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts-

eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på

erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der

lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i

forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken

afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på

overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

1.2.1. Konjunkturændringer .

For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den

bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med konjunkturændringer.

Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr

(stambesætningen):

1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg

2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg

3) søer og drægtige gylte og

4) moderfår

De under 1) - 4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om dyrene

er bestemt til salg.

Dyr, der ikke er nævnt under 1) - 4), tilhører ikke stambesætningen, selv

om de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr, f.eks. kviekalve

under 1 år, der er bestemt til at blive malkekøer.

Heste og fjerkræ er ikke stambesætningsdyr.

For hver af de under 1) - 4) nævnte grupper af dyr beregnes en

konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks. krydsningsdyr,

beregnes konjunkturændringerne inden for hver gruppe for sig og for hver

aldersgruppe inden for gruppen ren race og øvrige dyr.

For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i

normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder sammen med

eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet af antallet af dyr ved

indkomstårets begyndelse og slutning.

Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis

normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved indkomstopgørelsen, hvis

normalhandelsværdien er faldet.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1984 benytte

normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1983 og pr. 31.dec. 1984 ved beregningen

af konjunkturændringen. Landbrugere med forskudt indkomstår, hvor

indkomståret 1984 er afsluttet inden 31.dec. 1984, skal benytte

normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1982 og pr. 31.dec. 1983 ved beregningen

af konjunkturændringen.

Eksempel .

Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel:

Indkomstårets

begyndelse slutning

Kreaturer over 2 år ................ 40 a 4.500 kr. 42 a 4.000

kr.

Kreaturer fra 1-2 år .............. 0 a 3.400 kr. 20 a 3.100

kr.

Det beløb, der som konjunkturnedgang skal tillægges ved

indkomstopgørelsen, bliver herefter:

41 kreaturer over 2 år a 500 kr. ....................... 20.500

kr.

10 kreaturer fra 1-2 år a 300 kr. ....................... 3.000

kr.

------------

I alt ................................................. 23.500

kr.

1.2.2. Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed -

Vilkårspenge .

Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del af

denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fast frist

viser sig avlsdygtig, medregnes til sælgerens skattepligtige indkomst for

salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der

eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i

det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må

tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det

regnskabsår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i

henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud

for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige

tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret

på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser

(opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først

medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det (de)

regnskabsår, hvori vilkårene opfyldes.

1.3. Overgangsordningen .

Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de

landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en stambesætning,

jfr. bkg. nr.543 af 16.nov.1981 (= bilag 2 i skd.cirk. nr.13 af 2.febr.

1982).

Efter de gamle regler skulle indtægter ved salg af hele stambesætningen,

eller en væsentlig del af denne ikke påvirke indkomstopgørelsen, og

overgangsordningens regler tilsigter, at kun indtægter vedrørende disse

stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens ikrafttræden, skal

beskattes. Dette skal ske ved, at der for de pågældende landbrugere beregnes

et forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.

Forskelsbeløb kan kun beregnes for dyr, som efter de tidligere regler blev

anset for stambesætning, lsr.1984.154.

Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb ved

indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til ligningsvejledningen

1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.

Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i indkmståret

1981, får betydning for indkomstansættelsen i 1982 og følgende indkomstår,

såfremt der sker ændringer i stambesætningens størrelse.

1.3.1. Reduktion af stambesætningen .

Et eventuelt resterende forskelsbeløb, skal fradrages i indkomsten i takt

med at der sker en reduktion af antallet af dyr i de enkelte grupper af

stambesætningen, opgjort efter de nye regler.

Antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og

moderfår) ved udgangen af indkomståret 1980 nedrundes til det nærmeste mindre

antal på følge de skala:

0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 240,

280, 320, 360 o.s.v. i spring på 40 dyr.

Herefter divideres et resterende forskelsbeløb for de enkelte grupper af

stambesætningsdyr (kvæg, svin og får) med det nedrundede antal af dyr i den

pågældende gruppe, og herved fremkommer et forskelsbeløb pr. dyr. Denne

beregning foretages for hver gruppe: kvæg, svin og får, hvor der er et

resterende forskelsbeløb.

Antallet af dyr i de enkelte grupper ved udgangen af et indkomstår

nedrundes til det nærmeste mindre antal på den foran anførte skala.

Er det nedrundede antal dyr i en gruppe ved udgangen af et indkomstår

mindre end det nedrundede antal ved udgangen af året før og mindre end det

nedrundede antal ved udgangen af indkomståret 1980, fradrages der i

indkomsten for det indkomstår, hvori reduktionen er sket, så stor en del af

forskelsbeløbet, som svarer til nedgangen i det nedrundede antal dyr.

Eksempel .

Ved udgangen af indkomståret 1980 er der 55 hundyr over 1 år inden for

kvæg. Dette antal nedrundes til 50 på den foran anførte skala. Det resterende

forskelsbeløb for kvæg udgør 50.000 kr.

Forskelsbeløbet pr. dyr bliver herefter 1.000 kr.

Ved udgangen af indkomståret 1981 er der 48 hundyr over 1 år inden for

kvæg (nedrundes til 40).

Her skal der foretages fradrag for en nedgang på 10 dyr (50 - 40).

Fradraget bliver således 10 x 1.000 kr. = 10.000 kr. Forskelsbeløbet for kvæg

formindskes med de 10.000 kr.

På tilsvarende måde forholdes der for svin og får.

Fradraget ved reduktion af besætningen skal tages.

1.3.2. Efterfølgende forøgelse af besætningen .

Forøges antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen kvæg, svin

og moderfår i et af de nærmest følgende to indkomstår efter et indkomstår,

hvor der er opnået helt eller delvis fradrag for en resterende del af et

forskelsbeløb som følge af reduktion af dyr i de enkelte

stambesætningsgrupper (reduktionsåret), skal den skattepligtige indkomst for

reduktionsåret i følgende tilfælde forhøjes med det fradragne forskelsbeløb

(tilbageregulering). Der henvises herom til LV for 1983, side 926 f.

Tilbageregulering skal ske, når det nedrundede antal i en gruppe

stambesætningsdyr i et af de nærmest følgende to indkomstår efter

reduktionsåret er bragt op på et nedrundet antal dyr, som er mindst 1 trin

højere end det nedrundede antal dyr ved begyndelsen af reduktionsåret.

2. Landbrugets beholdninger

Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø,

gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden, sædekorn, frø

m.v. er derimod ikke lagre i almindelighed forstand, og de behandles

skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jfr. R 2.3.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres

beholdninger er varelagerreglerne.

Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.

I henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 12 a skal til den

skattepligtige formue medregnes faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i

behold værende afgrøde ... f.s.v. sådanne beholdninger overstiger, hvad der

til enhver tid er fornødent for at holde ejendommen i behørig driftstilstand.

Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger (foderbeholdningerne)

ikke er formueskattepligtige, men de indgår i forvejen i ejendomsværdien, som

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr.

statsskattelovens § 14. Foderbeholdninger skal følgelig ikke særskilt optages

i formueopgørelsen, og det er baggrunden for, at de heller ikke skal tages i

betragtning ved indkomstopgørelsen.

Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til foderbeholdninger, når

blot der føres et omhyggeligt regnskab, og der i øvrigt følges samme princip

ved indkomstopgørelsen år for år.

Landbrugets beholdninger kan herefter inddeles på følgende måde:

2.1. Indkøbte beholdninger .

Udgiften til køb af beholdninger kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Se

nedenfor om de tilfælde, hvor køberen overtager sælgers foderbeholdninger i

forbindelse med køb af ejendom.

Værdien af indkøbte beholdninger på statustidspunktet skal aktiveres, og

det gælder, uanset om der i øvrigt føres beholdningsregnskab, jfr. lsr.

1966.87.

Værdien af beholdningen optages i status efter varelagerlovens

bestemmelser til købspris eller dagspris, og på den opgjorte værdi af

beholdning kan der nedskrives med 30 pct. Nedskrivningen forudsætter, at der

føres et tilfredsstillende regnskab, jfr. varelagerlovens § 6.

Korn, der indkøbes før status alene med henblik på videresalg hører ikke

til landmandens varelager, og kan derfor ikke gøres til genstand for

varelagernedskrivning, lsr. 1973.115. Der kan ikke foretages nedskrivning på

et større kvantum af indkøbte beholdninger end det, der er nøvendigt til

driften af ejendommen indtil ny høst.

2.2. Beholdninger af egen avl .

2.2.1. Foderbeholdninger m.v. .

Foderbeholdninger m.v. er beholdninger af egen avl, som skal anvendes i

bedriften enten til foder eller til f.eks. såsæd.

Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke tvivl.

Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at

landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på statustidspunktet har

til hensigt at sælge.

Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst større

eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger, må

salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde, der er blevet

solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for det foregående år må ændres

i overensstemmelse hermed, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse. Se

som eksempel ØLD af 23.jan 1984 (7.afd. 385/80). Dommen er appelleret.

2.2.1.1. Beholdningsregnskab .

I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage hensyn til

foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes,

lsr. 1947.99.

Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog eksempler

på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede

på et skøn, se fra ældre praksis lsr. 1939.110. En beholdningsopgørelse kan

dog være behæftet med en sådan usikkerhed, at den ikke kan lægges til grund

ved indkomstopgørelsen, men må korrigeres efter et skøn.

Føres der fuldt beholdningsregnskab kan landmanden ikke uden

ligningsmyndighedernes samtykke ophøre hermed. Selv om der ved

indkomstopgørelsen tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. SL § 12a.

Om værdiansættelsen, se 2.2.2.

2.2.1.2. Ved køb af ejendom .

Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med ejendommen,

kan fratrækkes i indkomsten for købsåret imod at værdien af foderbeholdninger

ultimo indtægtsføres.

Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de

overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at tage

hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for de følgende

indkomstår.

Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang,

opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til

statustidspunktet. I den modsatte situation, hvor værdien af

foderbeholdningerne stiger fra købstidspunktet til udgangen af indkomståret

kan landmanden ikke beskattes af stigningen, medmindre han har valgt at tage

hensyn til foderbeholdninger også ved de fremtidige indkomstopgørelser, lsr.

1973.23.

2.2.1.3. Ved salg af ejendom .

Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af

ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger det af SL §

4a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af sådanne beholdninger er

almindelig skattepligtig indkomst.

I tilfælde, hvor en landmand med kalenderårsregnskab sælger sin ejendom

efter høst, vil der fremkomme en ekstraordinær stor indtægt. Det omvendte vil

gælde for landmanden, der sælger før høst. Indkomsten vil her blive unormalt

lille som følge af, at der er afholdt udgifter til såning m.v. uden at der

modsvarende er opnået indtægter ved dyrkning af jorden.

Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab - det

år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af foderbeholdninger ved

indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket tidspunkt ejendommen sælges, og

uanset hvor stor indtægten i øvrigt er, lsr. 1968.9.

Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.

Den primoværdi der herved kan fratrækkes i salgsåret kan ikke

efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til

beskatning over de forudgående år.

Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også

anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en beholdning,

som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen

fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret, jfr. VLD af 19.jan.1970.

Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved salg og

endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, lsr. 1945.107 og 1953.16.

Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af en

landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af

foderbeholdningerne.

En gårdejer, der solgte den ene af sine to landejendomme, som havde været

drevet sammen, blev ansat for berettiget til at fradrage værdien af

beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på den solgte ejendom, lsr.

1983.49.

Sælges der beholdninger f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af

ejendom gives der ikke fradrag for værdien af beholdningen ved indkomstårets

begyndelse, lsr. 1979.70. Der foreligger dog tilfælde fra praksis, hvor der

er givet fradrag for primobeholdningen under hensyn til, at bortforpagtningen

var ensbetydende med endeligt ophør af landbrugsvirksomheden.

Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til

salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og svinebesætning,

se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke fradrages nogen værdi af anslået

beholdning ved årets begyndelse, lsr. 1975.121 og 1979.70.

2.2.1.4. Byttekorn og oplagt korn .

Ligningsrådet har vedtaget, at byttekorn kan behandles som

foderbeholdning, når der samtidig med indleveringen af kornet til

kornhandleren indgås en bindende aftale om tilbagelevering af mindst samme

kvantum og samme art korn, eventuelt tilsat forskellige kemikalier, til en på

forhånd fastsat pris.

Ved ØLD af 23.jan.1980 (skd.54.224) er en landmand anset for berettiget

til ved indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning efter varelagerloven på

oplagt korn. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt

lagerleje. Det var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst

tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade

det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over

det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn

kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.

Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan

individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan foretage

nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem

der bærer prisrisikoen for det oplagte korn, SD-cirk. 1980-23.

Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat

proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning,

forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den hos kornhandleren oplagte

kornmængde.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt

svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning,

lsr.1982.57.

2.2.2. Salgsbeholdninger .

Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger henvises

til R 2.2.1. foran.

Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved

indkomst- og formueopgørelsen.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i mangel

af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Kan

landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han lægge denne

til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af

salgsprisen.

Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter medregnes,

se L 3.6.1.4., medens indirekte produktionsomkostninger akn medregnes. Som et

minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende: 1. råvarer

(udsæd, gødning), 2. udgifter til fremmed forarbejdning

(maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt), 3. forbrug af

hjælpevarer (brændstof m.v. til maskiner).

Ved værdiansættelsen kan der frit vælges mellem 85 pct. af salgsprisen,

fremstillingsprisen eller dagsprisen (d.v.s. fremstillingsprisen på

statustidspunktet). Derimod kan salgsprisen uden nedskrivning ikke anvendes,

lsr.1967.135.

På den opgjorte værdi kan der foretages nedskrivning med 30 pct. i henhold

til varelagerlovens bestemmelser.

Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af

ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret

skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende

regnskabstal.

Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet afhænger af,

om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i

tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller

stamsæden er leveret, men hvor endelig afregning først sker, når produktets

spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed

normalt ejendomsretten over ved leveringen.

I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti

som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag af dagsprisen på

statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt

fastsat nedslag for prisrisikoen. Bemærk dog 2.2.1.4.

2.3. Jordbeholdninger .

Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af

sædekorn, frø og kunstgødning m.v., dels afgrøder på roden.

Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste

ejendom, jfr. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961.247 (Wissing).

Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for

den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jfr.

lsr.1981.76. Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved

salg af ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den

faste ejendom, lsr. 1961.91 og 92 samt 1962.102.

Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan

tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning

af, at landmanden afgiver erklæring om følgende:

1) Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved

regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder

jordbeholdninger, tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe

ejendommen drives af ham.

2) Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr.,

skal dette angives i regnskabet.

3) Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være opgjort

på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.

4) Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen),

skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder

jordbeholdninger, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

salgsåret.

Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen

af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan

foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger.

Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring

eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen

dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at

jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jfr. lsr.1982.58.

Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive

jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med ligningen er uklart,

hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.

Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke ved indkomstopgørelsen tage hensyn

til jordbeholdninger.

Såfremt de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan

jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jfr. f.eks. lsr. 1971.126 og

1981.76.

Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at

jordbeholdningserklæringer ikke er fornødne for, at køberen af en

landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger i

tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst, og hvor kornhøsten år for år

bliver solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig

ligger inde med nogen beholdnig ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt

for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således

at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig

føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab,

hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret foretagne -

af landsskatteretten stadfæstede - fradrag for overtagne jordbeholdninger

opretholdtes, jfr. skd.52.39.

Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal

salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til

jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr. 1963.110.

Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved

indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med

jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved

beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn

til mængde, værdiansættelse m.v., hvilket kræver, at der føres et egentligt

kasseregnskab, lsr. 1980.76.

Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom medregnes

til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet,

lsr.1977.21.

Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke

ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af

jordbeholdningerne ansættes til det faktiske høstudbytte i forhold til

vækstperioden før og efter ejendomskøbet.

Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår

kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger.

Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger.

Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til

den faktiske værdi på statustidspunktet.

3. Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug

3.1. Tilskudsordninger inden for landbrug .

Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er bevilget.

Tilskud til modernesering af jordbrugsbedrifter samt tilskud til

investeringer i landbrugets produktionsbygninger medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori tilskuddet eller

tilskudsraterne forfalder til udbetaling.

Produktionsstøtte, der i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs

forordninger ydes til avlere af markfrø, skal medregnes ved opgørelsen af den

skatteplitige indkomst for det indkomstår, i hvilket den dato falder, hvor

landbrugsministeriets certifikatudvalg for korn og frø har godkendt frøet som

støtteberettiget.

Hvor produktionsstøtte for 2 høstår herefter skattemæssigt må anses for at

være erhvervet i samme idkomstår, medregnes begge tilskud ved

indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.

Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for

omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af EF's

forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de indkomstår, hvori

præmierne udbetales. Hvis præmierne tilbagebetales i anledning af

misligholdelse, kan fradrag ske i det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.

Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er godkendt af

Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende samvirksomhed.

Rentetilskud ydet i henhold til lov om statsgaranti for lån og

rentetilskud til tørkeramte landmænd medregnes ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales. Den

fulde renteudgift kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Tilskud til produktion-, beskæftigelses- og miljøfremende foranstaltninger

i private skovbrug medregnes i indkomsten for det indkomstår, hvori

tilskuddet udbetales.

Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af

landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling mellem

landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst, lsr.1983.103.

Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori jordomlægningen godkendes

endeligt af matrikeldirektoratet.

Tilskud til nedsættelse af renteudgifterne i landbruget i h.t. lov nr.530

af 16.nov. 1983 om rentesaneringsydelse til landbruget m.v. medregnes ved

opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

tilskuddet udbetales.

Ifølge LL § 27B skal tilskud, der ydes af Den europæiske udviklings- og

garantifond til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af

landbrugsvarer, og tilskud, der ydes til strukturprojekter inden for

jordbruget, medregnes i indkomsten over en 10 års periode, der begynder med

det indkomstår, hvori tilskuddene opnås. Se L 7.7.

3.2. Forbrug af egne produkter .

Ligningsrådet har for indkomståret 1984 fastsat følgende vejledende

mindstesatser for landbrugeres forbrug af egne produkter.

Svine- og/eller kreaturhold 620 kr.

Fjerkræhold 130 kr.

Mælk 230 kr.

Fuldt alsidigt landbrug 980 kr.

Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Satserne gælder pr. person i husholdningen. For børn under 14 år medregnes

de anførte satser med halvdelen. Satserne er eksklusive moms.

Normaludgift pr. kostdag .

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der ikke i årets løb har ydet

kost til medhjælpere i et antal dage, der overstiger det normale antal

kostdage for to helårsarbejdere, kan, når der ikke er særskilt

husholdningsregnskab, fratrække 32 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. For

helårsansatte kan der således fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med

32 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte

kostpenge. Eventuelt kan det i stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte

kostpenge samt 32 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

3.3. Grundforbedring .

Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke

fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.

3.3.1 Dræning .

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29S, stk. 1, årligt

afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, som

kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter AL § 19A. Se G 6.1.9.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug,

landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende

jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig.

Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et

senere år. Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige

100.

Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften skal

derfor pristalsreguleres og afskrives som foran omtalt.

Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og

forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Foranstående har virkning for anskaffelser i 1982 eller senere.

Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som

dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet.

Dræning før 1982 .

Ifølge den tidligere gældende § 29S i AL kunne dræningsanlæg i

anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct.

af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der dannede grundlag for de

skattemæssige afskrivninger, var den aftale (nominelle) anskaffelsessum for

dræningsanlægget. Afskrivningen er bunden, således at afskrivningsperioden

ikke kan forlænges ved, at afskrivning undlades i enkelte år.

Udgift til dræning afholdt forud for indkomståret 1976 kunne vælges

afskrevet efter de tidligere regler eller efter afskrivningsloven. I

sidstnævnte tilfælde regnes afskrivningsperioden på 10 år fra

anskaffelsesåret.

Vedligeholdelse .

Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.

Beskatning af genvundne afskrivninger .

Uanset efter hvilke regler dræningsudgiften afskrives, skal der ved

afståelse af dræningsanlægget ske beskatning af en eventuel fortjeneste.

Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29, idet der dog ses bort fra

afskrivninger for indkomståret 1975 og tidligere.

Afskrivningsgrundlaget .

Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, hvor der forefindes

dræningsanlæg, vil følgende forhold være vejledende ved fastsættelsen af

afskrivningsgrundlaget.

Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende

oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og materialer

(traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri dræning eller dræning med

kædegraver).

På grundlag af dræningskortene opmåles det faktiske dræningsanlæg og det

faktisk antal drænede hektar beregnes, idet der bortses fra opland

(nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede antal hektar). Endvidere

reguleres for andele af et samlet dræningsanlæg vedrørende flere ejendomme,

når der er foretaget en partsfordeling (jfr. f.eks. tingbogen).

Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på

grundlag af de i øvrigt foreliggende oplysninger skønnes over

afskrivningsgrundlaget.

Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets

nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med statstilskud.

Afskrivningsgrundlaget udgør den del af af nyanlægsprisen (N) i

ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene side den

samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og dræningsanlæggets restlevetid

(R) og på den anden side ejendommens ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets

totale levetid (T):

A x R x N

---------

E x t

Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun

undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60 år. For

følgende jorder kan levetiden ansættes således:

A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede

dyndjorder i nyinddæmmede arealer m.v.: 10-15 år.

B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet beskaffenhed af

sand, ler og dynd: 20-30 år.

C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.

Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne optages

til et mindre beløb.

Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan anvendes til

forlods afskrivning på dræningsanlæg.

3.3.2. Grundforbedring i ørigt .

Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig

praksis uden for afskrivningsloven.

Udgifter til mergling og kalkning, der er afholdt i indkomståret 1979

eller senere, kan fradrages som en driftsudgift ved indkomstopgørelsen for

det indkomstår, hvori de er afholdt, jfr. SD-cirk. 1979 nr.7.

Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst, men den del af udgiften, der er dækket

ved statstilskud, kan ikke fradrages eller afskrives.

Udgift til dybdepløjning kan i det omfang, udgiften har medført fradrag

for grundforbedring ved grundværdivurderingen, hverken fratrækkes eller

afskrives.

I tilfælde, hvor de pågældende arealer ikke tidligere har været under

plov, kan den del af udgiften, der overstiger fradraget for grundforbedring,

afskrives over 10 år.

Har de pågældende arealer tidligere været under plov, kan i det år,

dybdepløjningen er udført, fratrækkes et beløb af indtil 100 kr. pr. ha

svarende til den sparede udgift til almindelig pløjning. Overstiger den

samlede udgift fradraget for grundforbedring med tillæg af ovennævnte 100 kr.

pr. ha, kan restbeløbet afskrives over 10 år.

Udgifter til landvinding kan ikke afskrives, lsr.1974.142.

Hvis en skatteyder ejer et åbent vandløb, kan udgifter til rørlægning af

vandløbet afskrives som dræningsudgifter efter AL § 29S.

3.4. Markvandingsanlæg .

Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle

ikke-jordfaste dele.

Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk

vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i

varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af

jordledninger, inklusive hydranter, brønde, boringer og el-installationer

(bortset fra motor og pumpe).

Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som

driftsmidler efter AL afsnit I.

Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges afskrevet:

- efter AL § 18, stk. 1c (bygningsaccessorier),

- som grundforbedring over 10 år, eller

- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til

vandindvinding er tidsbegrænset.

Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages der

ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste dele - som for

dræningsanlæg, jfr. R 3.3 foran - udgangspunkt i udgiften til et nyt anlæg

med samme udførelse under hensyntagen til anlæggets restlevetid med fradrag

af sædvanligt statstilskud samt med tillæg for kurstab op til normal

prioritering. Udgiften opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige

vurdering, dvs. en udgift afholdt i 1983 henføres til prisniveauet ved 17.

almindelige vurdering pr. 1. april 1981.

Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder

foreligge oplysninger om:

- anlægsår,

- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer,

dimensioner, antal hydranter og kodkendt arbejdstryk,

- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,

- for boringer angives boredybde og ydeevne.

Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig

vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg kan

reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der overstiger det

godkendte.

Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således:

Købesum fast ejendom x (nyværdi - aldersfradrag)

-----------------------------------------------

ejendomsværdi ialt

Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er indeholdt

et særskilt vederlag for jordfaste dele af et markvandingsanlæg, tages der

tillige stilling til den del af købesummen, der kan henføres eller allerede

ved bygningsafskrivning (dræningsafskrivning), er henført til værdien af

driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er ansat med

kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især betydning for ejendomme med

vandingsanlæg (dræningsanlæg) over middel, idet den del af vandingsanlæggets

værdi, der ikke kan rummes inden for grundværdien for det opland, som

anlægget kan betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.

Er ejendommen erhvervet 1. jan. 1982 eller senere, og vælges

vandingsanlægget afskrevet efter AL § 18, stk. 1c, skal anskaffelsessummen

for vandingsanlægget omregnes til kontantværdi.

3.5. Udnyttelse af grus-, ler-, kalkforekomster m.v. .

Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af

forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. samt de nødvendige

udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt udnyttelse af

forekomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor afgravningen strækker sig over mere end et år, skal fradraget fordeles

over de enkelte år i forhold til det skete forbrug af forekomsten i det

enkelte år.

Værdiforringelsen (substansforbruget) beregnes som forskellen mellem

værdien ved afgravningens begyndelse og værdien i efterbehandlet stand.

Det er jordens værdi som landbrugsmæssig tillægsparcel umiddelbart før

gravningens påbegyndelse, der skal lægges til grund ved beregningen af

værdiforringelsen. Ved en successiv udnyttelse af et areal, er det værdien af

de enkelte delarealer i et år, hvor delarealet påbegyndes udnyttet, som skal

lægges til grund. Ved afgørelsen af, hvornår der er tale om et delareal, kan

der lægges vægt på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen i forbindelse med

tilladelsen til at afgrave det pågældende areal.

Sålænge efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede udgift

hertil ansættes til det beløb, der er krævet stillet til sikkerhed som

betingelse for tilladelse til udnyttelse af forekomsten.

I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som forventede

efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres, medens de faktisk

afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til fradrag, i det omfang de ikke

tilfører ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden ved påbegyndelsen

af udnyttelsen.

Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren, kan

brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for

udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende

efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen

foretages med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed

svarende åremål, idet afskrivningen dog også kan vælges fordelt over

udnyttelsesperioden i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af

forekomsten.

De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor og også

i disse tilfælde foretages en regulering i efterbehandlingsåret, således at

de afskrevne efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske

efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran, idet

ejeren dog ikke kan foretage fradrag for efterbehandlingsudgifter, der

afholdes af brugeren.

Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster eller

ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, skal ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, medmindre skatteyderen

har som erhverv at handle med fast ejendom.

Godtgørelsen for overdragelse af retten til at udnytte forekomster på en

ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes altid hos ejeren.

Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i

indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt udnyttelsen

tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved beregningen af fradraget for

substansforbrug, må anmode ligningsrådet om tilladelse hertil.

Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en

ejendoms råstoffer, se H 5.4.

3.6. »Lystgårde« .

Højesteret har i et par domme taget stilling til spørgsmålet om

erhvervsmæssig drift af landbrugsejendomme. I UfR 1975.1069 (H) (skd.37.176)

fik en fabrikant medhold i, at 2 landbrugsejendomme var drevet

erhvervsmæssigt forsvarligt og i UfR 1976.68 (H) (skd.37.187) fandt retten,

til dels under henvisning til en række konkrete omstændigheder, at driften

trods underskud i en lang årrække ikke havde mistet sin erhvervsmæssige

karakter.

I UfR 1978.614 (H) blev underskud på en landbrugsejendom (dyrecenter)

anset for fradragsberettiget, uanset manglende rentabilitet på grund af meget

store investeringer.

I SD-cirkulære nr.489 af 10.nov. 1976 kommenteres de førstnævnte domme, og

på baggrund heraf fastsættes nærmere retningslinier for godkendelse af

underskud. Det hedder i cirkulæret bl.a.:

"I begge tilfælde blev ejendommene drevet med kornavl uden besætning

af betydning, og der kunne ikke teknisk rejses indvendinger mod driftsformen.

Ved ligningsmyndighedernes ansættelser, der blev stadfæstet af

landsskatteretten, var der imidlertid nægtet fradragsret for underskuddene,

bl.a. fordi driften af ejendommene havde været underskudsgivende gennem en

årrække.

Ved dommene blev der især lagt vægt på, at ejendommene var drevet under en

driftsform, som ikke afveg væsentligt fra, hvad der er sædvanligt. Uanset de

negative driftsresultater blev driften af ejendommene derfor anset for at

være erhvervsmæssig, hvorfor underskuddene kunne fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Dommene må efter direktoratets opfattelse tages som udtryk for, at en

egentlig landbrugsejendom, som efter en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse

drives forsvarligt under en for et landbrug som det pågældende sædvanlig

driftsform, normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

Der bør derfor fremtidig ved ligningen indrømmes fradrag for underskud ved

landbrugsvirksomhed i sådanne tilfælde, selv om landbruget har været

underskudsgivende gennem en årrække."

I et tilfælde, hvor der ved siden af beskeden landbrugsdrift blev drevet

virksomhed med udlejning af sommerhuse på ejendommen, kunne et i det opgjorte

overskud indeholdt negativt driftsresultat fra landbrugsvirksomheden ikke

nægtes fratrukket, da ejendommens samtlige indtægter og udgifter måtte tages

i betragtning ved indkomstopgørelsen, lsr. 1976.18.

Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages

afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan eventuelt

også nægtes, selvom man iøvrigt må anerkende, at der foreligger

erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke anvendes i driften, hvilket

ofte vil være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne

dyrkes ved hjælp af maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne,

men i stedet sælges direkte fra marken.

Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der

udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommeni så fald må betragtes som en

beboelsesejendom. Er stuehuset selvstændigt vurderet, anvendes de sædvanlige

regler om beregning af lejeværdi og om fradrag af udgifter, se G 2.4.

3.7. Periodisering af mælkeafregninger .

Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller

tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det

indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jfr. SL § 4.

For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og

hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode,

medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst-

og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, må der

foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer

indtægtsføres i leveringsåret.

Superafgift .

Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse

produktionskvoter. Hver mælkeproducent er tildelt en basisandel på 93,3 pct.

af vedkommendes produktion i kalenderåret 1983. Denne basisandel er opdelt på

de enkelte kvartaler, der er fastsat med skæring 9.april, 2.juli,

24.september, 17.december 1984 og 7.april 1985. Ved indkomstopgørelsen kan

der fratrækkes afgift, som vedrører de kvartalsvise beregningsperioder, der

er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets udløb. Såfremt der inden

indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af betalt afgift, skal

det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.

3.8. Forpagteres lejeværdi og vedligeholdelsesfradrag .

Værdiansættelsen af forpagterbolig

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af

værdien af forpagteres bolig (jfr. SD-cirk 1982-32):

Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal som

indkomst medregne værdien af boligen, jfr. SL § 4b.

Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet statens staser for

brug af tjenesteboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der

skal tages hensyn til stuehusets alder, beliggenhed, faciliteter og beboet

areal. Med hensyn til størrelsen af de for tiden gældende boligbidrag for

statens tjenesteboliger henvises til D 1.7.3.

Hvor forpagteren betaler særskilt vederlag for brugen af boligen, gælder

de her nævnte retningslinier ikke.

Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig

Ved VLD af 20.januar 1981 (skd.62.256), er det antaget, at udgifter til

vedligeholdelse af en forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at

afholde i henhold til forpagtningskontrakten, kan fradrages ved

indkomstopgørelsen, da de må anses for omfattet af bestemmelserne i SL § 6a

og LL § 14, stk. 1.

Efter at sagen var indbragt for Højesteret, blev der indgået forlig,

hvorved ministeriet for skattr og afgifter har anerkendt fradrag for de

nævnte vedligeholdelsesudgifter, mod at sagen blev hjemvist til

ligningsmyndighederne til fornyet værdiansættelse af forpagterens bolig.

Forbedringsudgifter på forpagterbolig

Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages være forpagterens

skattepligtige indkomst uvedkommende, selv om bortforpagteren ikke fuldt ud

erstatter udgiften. Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som

accessorium til forpagtningsafgiften.

Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, vil være

skattepligtig indkomst for bortforpagteren.

3.9. Halmfyring .

Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm

begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den private bolig, LL

§ 8E. En gårdejer blev anset for berettiget til at afskrive på en svinestald,

der alene havde være benyttet til opbevaring af halm, som blev anvendt i det

private fyr, lsr. 1983.1.

LL § 8E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ fra deres

skove eller for andre personer, som kan benytte træafskær eller lignende fra

deres virksomhed.

Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8E.

3.10. Gældssanering .

Kreditorer, der som led i en gældssanering inden for rammerne af lov nr.

131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse

landmænd, helt eller delvis eftergiver tilgodehavender hos landmænd, kan

fradrage gældsnedskrivningen i det indkomstår, hvor gælden nedskrives.

Fradragsret kan opnås selv om forretningsforbindelsen med landmanden

fortsætter efter gældsnedskrivningen.

Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til

gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering kan fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.11. Læhegn .

Udgifter til plantning af nye læhegn kan ikke fratrækkes eller afskrives.

Udgifter til genplantning af læhegn, hvor der tidligere har været læhegn,

kan fratrækkes i forhold til den periode, hvori skatteyderen har ejet

ejendommen, sammenholdt med hegnets levetid, lsr.1979.155.

For læhegn, der etableres i henhold til læplantningsloven, og hvor der

betales et fast beløb pr. plante, der også omfatter eventuel rydning af gamle

hegn og renholdelse og efterplantning i tre år, anses 50 pct. af

læhegnsprisen for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, der fra og

med indkomståret 1983 kan fradrages i plantningsåret. De øvrige 50 pct. af

prisen kan kun fradrages i forhold til den periode, hvori ejeren har ejet

ejendommen.

3.12. Driftslånskonto i andelsforening .

For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital

(medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt

angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinier, når det

enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere

angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:

Medlemmerne skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte

års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori tilskrivningen finder

sted. Ved denne beskatning gives der efter ligningsrådets vedtagelse et

kursnedslag på 50 pct. under forudsætning af, at

1) bindingsperioden ikke er under 10 år,

2) indeståendet forrentes med ikke over 8-10 pct. p.a.,

3) det nuværende kurs- og renteniveau er uændret.

Ved kortere bindingsperiode eller højere forrentning gives der et

tilsvarende mindre kursnedslag.

Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen med det fulde beløb.

Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på

driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et

kursnedslag svarende til det, der er angivet ved indkomstopgørelsen. For de

følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet med et

sådant reduceret kursnedslag, så at værdien umiddelbart før

udbetalingstidspunktet svarer til pari. For medlemmer med flere års

indeståender på driftlånskontoen kan formueværdien dog fastsættes til 75,

hvis medlemmet er indkomstbeskattet efter en kurs på 50 af de enkelte års

tilskrivninger, som har været af nogenlunde samme størrelse for hvert år, og

medlemmet har indestående for hele bindingsperioden.

I det omfang, der i medlemmets indkomst- og formueansættelser for

tidligere indkomstår er medregnettilskrivninger uden kursnedslag eller med

kursnedslag, der er mindre end det, der følger af foranstående, tages

ansættelserne op til ændring, når der fremsættes anmodning herom, eller

forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3

år fra udløbet af det pågældende indkomstår, SD circ. 1981-18.

En reservefondsandel, der i h.t. vedtægterne skulle udbetales over 5 år

fra en frugtsalgsforening i anledning af skatteyderens udtræden af

foreningen, er anset for indkomstskattepligtig i det indkomstår, udmeldelsen

er sket. Der blev dog indrømmet skatteyderen et kursnedslag på 20 pct. af

andelen, lsr.1984.77.

3.13. Plantning af juletræer m.v. .

Udgifter, der er afholdt til nyplantning af træer bestemt til anvendelse

som juletræer eller til pyntegrønt, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Ved køb af en ejendom, hvorpå der ved købet er plantet juletræer eller

træer bestemt til pyntegrønt, kan den del af købesummen for ejendommen, der

kan henføres til de nævnte træer, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for

købsåret, under forudsætning af at skatteyderen afgiver en erklæring om, at

salgssummen for juletræer m.v., der findes på ejendommen ved salg af denne,

medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. SDcirk.1982-36. Cirkulæret gælder også

for forpagtere.

Cirkulæret omfatter ikke udgifter til skovplantning, men alene udgifter

til jordbrugsmæssig udnyttelse som anført i lov om landbrugsejendomme § 7

litra a.

Cirkulærets regler finder også anvendelse ved afgørelse af verserende

klagesager, der vedrører indomstår forud for 1982, jfr. lsr.1984.24.

4. Anden landbrugsvirksomhed

4.1. Pelsdyravl .

Pelsdyr er ikke omfattet af loven om husdyrbesætninger, og de skal derfor

behandles efter de hidtidige regler.

Ligningsrådet har fastsat normalværdier for de vigtigste grupper af

pelsdyr. Pr. 31.12.1984 er fastsat følgende normalværdier:

Mink, herunder avlsdyr og

dyr til pelsning samt skind ... 110 kr.

Chinchilla af eget tillæg ..... 110 kr.

Blåræve og sølvræve,

herunder avlsdyr, dyr til

pelsning samt skind ........... 170 kr.

Unger under 3 måneder af de

forannævnte pelsdyr ........... 0 kr.

Andre pelsdyr ansættes efter skøn.

Særlig værdifulde indkøbte avlsdyr skal optages til indkøbsprisen. Avlsdyr

af eget tillæg skal ikke optages til en højere værdi end normalværdien.

Pelsdyravlere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets

udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt regnskabsår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen

offentliggjorte normalværdier benyttes.

Pelsdyravlere, der fører et fyldestgørende regnskab, kan frit optage

besætningen enten til normalværdien, handelsværdien eller et beløb

derimellem. Avlere, der ikke fører et sådant regnskab, må benytte enten

normalværdien eller handelsværdien, således at det een gang valgte princip

følges fra år til år.

4.2. Dambrug .

Bestand af fisk er ikke omfattet af varelagerloven, lsr.1973.131.

Ligningsrådet har vedtaget, at fisk under 15 cm optages efter skøn, jfr.

lsr.1982.86, hvor lsr. efter et konkret skøn accepterede en værdiansættelse

til 0. Fisk over 15 cm (sættefisk, portionsfisk og moderfisk) optages til 50

pct. af salgsprisen (eksklusive eventuelle leveringsomkostninger,

lsr.1981.208). Disse regler kan ikke vilkårligt fraviges.

Om afskrivning på bygninger og (tilknyttede) damme, se G.6.1.2

4.3. Hestehold .

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder

landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til

avl af rideheste til salg. Disse heste skal derfor optages til

normalhandelsværdier eller handelsværdier med adgang til nedskrivning med

indtil 33 1/3 pct. med virkning for indkomst og formue.

Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste ikke omfattet af loven.

Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på heste. Rideheste

optages til indkøbspris uden nedskrivningsadgang.

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af

privat andel af hestehold (jfr. SD-cirk.1982-21):

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter

hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den

erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger.

Meromkostningerne herunder merfoderforbruget ved den private benyttelse, skal

derfor medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl,

kan værdien heraf sættes til fremstillingsprisen.

Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde,

hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel

af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Der skal som hidtil ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af heste, der

ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske særlige

forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.050 kr. pr. hest.

Hestehold kan kun anerkendes som erhvervsmæssigt, hvis det drives med det

formål at opnå økonomisk gevinst. Der foreligger en række kendelser, hvor

stutterivirksomhed ikke er anset for erhvervsmæssig virksomhed, dels under

hensyn til størrelsen af hesteholdet, se f.eks. lsr. 1967.22 og 23, samt

1983.120, dels under hensyn til, at stutteridriften har givet underskud

gennem flere år, lsr. 1969.30 og 31, 1970.31 samt 1972.23 samt 1983.119.

I ØLD af 30. okt.1980 (skd.57.188) henså landsretten til, at det helt

overvejende formål med hesteholdet måtte antages at være at benytte hestene

som underholdning i hustruens børnepension, hvortil kom skatteyderens

manglende erfaring med hensyn til hesteavl og det begrænsede omfang heraf,

hvorfor hesteholdet ikke kunne betragtes som erhvervsmæssigt.

I VLD af 18.okt. 1982 (skd.66.280) anses en stutterivirksomhed for at være

erhvervsmæssig drevet efter de foreliggende oplysninger selv om den sammen

med landbrugsejendommens drift havde udvist ikke ubetydelige underskud i en

årrække.

I lsr. 1964.133 blev en rideskole anset for drevet i erhvervsmæssigt

øjemed, selv om den gennem flere år havde givet underskud.

Hestehold af væddeløbs- og travheste betragtes skattemæssigt som udøvelse

af hobbyvirksomhed. En hest anses for at være overgået fra stutteri til

travstald på det tidspunkt, hvor træning og deltagelse i væddeløb påbegyndes,

ØLD af 25.okt. 1960. Der skal i forbindelse med overflytningen fra stutteriet

til væddeløbsstalden eller omvendt fastlægges en værdi svarende til hestens

værdi i handel og vandel.

Underskud fra sådan virksomhed kan ikke fradrages. Et evt. overskud

medregnes i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Ifølge

lsr. 1952.18 kunne der i opnåede præmiebeløb fratrækkes de udgifter, som

havde været nødvendige for at opnå præmierne, såsom udgifter til foder,

dyrlæge, træner etc. Som hovedregel påvirker køb og salg af travheste

tilhørende væddeløbsstalde ikke indkomstopgørelsen, men i tilfælde, hvor der

løbende finder køb og salg sted af travheste, vil også denne aktivitet kunne

anses for et sædvanligt led i opdrætterens virksomhed, således at

salgsindtægter - med fradrag af medgåede udgifter - påvirker

indkomstopgørelsen.

4.4. Skovbrug .

Indkomsten ved skovbrug opgøres på normal måde. Ejeren indkomstbeskattes

af indtægter ved salg af hugsten m.v. med fradrag af de hermed forbundne

driftsomkostninger, og med tillæg af forskydninger i opskovet beholdning fra

primo til ultimo i indkomståret.

Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende måde

som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres

til 85 pct. af træets salgsværdi.

De udgifter, der kan fratrækkes, er driftsudgifter såsom udgifter til

genplantning, efterbehandling, kulturpleje, udrensning før første hugst,

hvorimod anlægsudgifter som udgifter til nyplantning, rydning af kulturplads

ikke kan fradrages, lsr. 1946.27 og 1973.25.

Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan afskrives

over en periode af 10 år, lsr.1984.2.

Om udgifter til nyplantning af juletræer m.v. uden for egentlig skovbrug

gælder særlige regler, se R 3.13.

Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af

salgssummen, der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig

indkomstbeskattes, lsr. 1962.112.

Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag

for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor indtægtsføre den fulde

indtægt ved salg af hugsten, jfr. UfR 1964.140 (H). Se tillige lsr. 1962.103,

hvor landsskatteretten ikke kunne følge klagerens påstand om fradrag for

foretagen merhugst efter køb af et skovareal, svarende til værdiforringelsen

af skoven. Ikke-fældet træ anses på samme måde som korn på roden for en

bestanddel af den faste ejendom.

I tilfælde af merhugst som følge af stormfald kan der indrømmes

merhugstfradrag, såfremt stormfaldet har medført en betydelig forringelse af

skovens værdi, således at der foreligger en erklæring fra statens

tilsynsførende med de private skove som anført i SD-cirk. 1982-10 under pkt.

2. Beregningen af fradraget foretages som anført i cirkulæret.

5. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager

5.1. Gartnerier og planteskoler .

Ved indførelse af regnskabspligt i 1954 for gartneriejendomme m.v. over en

vis størrelse blev det bestemt, at ejerne i indkomst- og formueopgørelsen

alene skulle medregne beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule,

indkøbte planter samt de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Efter

ligningsrådets vedtagelse herom skal varelageropgørelsen for gartneriejere og

for planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret

henholdsvis 1.maj 1970 og 1.februar 1971 eller senere, omfatte enkelte

varegrupper ud over forannævnte. Der skal i disse tilfælde medregnes

beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i

drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af

formeringsmateriale, samt afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland, alle øvrige rodfaste planter og vækster vil

derimod fortsat kunne holdes uden for varelageropgørelsen.

Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse

over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.

I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres

på grundlag af rimelige enhedspriser.

I en efter disse principper opgjort værdi kan der foretages nedskrivning i

overensstemmelse med varelagerlovens bestemmelser. De på

ikrafttrædelsestidspunktet igangværende virksomheder vil fortsat kunne opgøre

varelageret efter de hidtil gældende regler, og de ændrede opgørelsesregler

vil i så fald alene føre til beskatning ved virksomhedens afhændelse

(eventuelt i forbindelse med arveudlæg).

Ejere af igangværende gartnerier og planteskoler kan dog frit vælge nu

eller senere at overgå til at anvende den nye opgørelsesmetode. De herved

konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været medtaget ved

indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte over de år, hvori de er

oparbejdet. Der vil dog i enkelte tilfælde, hvor forholdene talerderfor,

kunne tillades en skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.

Om indkomst- og formueopgørelsen for gartneriejere, hvis virksomhed er

erhvervet eller etableret før den 1.5.1970, se SD-cirkulære nr.450 af

30.1.1976, og om opgørelsen for planteskoleejere, hvis virksomhed er

erhvervet eller etableret før den 1.2.1971, se SD-cirkulære nr.490 af

1.12.1976.

5.2. Frugtplantager .

Ejere af nyanlagte frugtplantager (hvormed sidestilles udvidelse af en

bestående plantage) kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage skatter og renter, medens anlægsudgifter ikke kan fradrages. Til

anlægsudgifter må foruden de rene anlægsudgifter (f.eks. udgift til køb af

jord og plantning) henregnes en del af de i de første år - bortset fra

skatter og renter - i øvrigt medgåede nettoudgifter, d.v.s. udgifterne efter

fradrag af eventuelt opnået indtægt.

Som følge heraf tillades de nævnte nettoudgifter ikke fradraget i

indkomstopgørelsen for de to første driftsår, medens man for de følgende

driftsår tillader nedennævnte andele af nettoudgifterne fradraget:

3) driftsår.................. 25 pct.

4) driftsår.................. 50 pct.

5) driftsår.................. 75 pct.

6) driftsår og fremefter..... 100 pct.

Ved første driftsår forstås i denne forbindelse det år, der omfatter den

første sommer efter træernes plantning.

Et eventuelt driftsoverskud medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen.

Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt

på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom,

og værdien kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Den i nyanlagte frugtplantager foretagne investering, som - jfr. foran -

ikke kan fratrækkes i indkomstopgørelsen, og den ved køb af igangværende

frugtplantager erlagte købesum for træerne kan ikke gøres til genstand for

afskrivning, jfr. lsr. 1966.25.

Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved

regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen.

En frugtavler havde ladet et område med ældre æbletræer rydde uden at

foretage nogen genplantning. Han fratrak rydningsudgifterne som

driftsudgifter, men da frugttræerne måtte anses som en del af den faste

ejendom, måtte udgifterne anses for medgået til en forbedring eller

driftsomlægning af ejendommen, lsr. 1980.78.

Lignende dokumenter