Spring til indhold

Retsinformation

LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1985 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1985

STV nr 20030 af 01/01/1985Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligningsinstruktionen for 1985

Denne ligningsinstruktion for indkomståret 1985 er udarbejdet til brug for

myndighederne og indeholder en kort omtale af nye love, cirkulærer,

anvisninger og konkrete afgørelser.

Civilretlige domme og kendelser fra landsskatteretten er ikke medtaget, da

disse bliver offentliggjort i henholdsvis »Meddelelser fra

skattedepartementet« og i »Meddelelser fra landsskatteretten«

samt i »Skat«.

Afsnit 1. En kort gennemgang af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer,

der har virkning for 1985. Endvidere er under pkt. 1.11.2 medtaget diverse

indeksregulerede beløb for 1986.

Afsnit 2. En oversigt over de ændringer, der er foretaget i ligningsrådets

anvisninger efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.

Afsnit 3. En oversigt over samtlige cirkulærer fra

statsskattedirektoratet, udsendt i perioden 4. januar 1985 til 30. december

1985, med en kort omtale af cirkulærernes indhold.

Afsnit 4. Særlige afgørelser.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Ligningsloven.

1.1.1.

Befordring hjem - arbejdssted.

Ved lov nr. 274 af 6. juni 1984 blev reglerne i ligningslovens § 9 C om

fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads ændret.

Efter de nye regler gives et normalfradrag, der beregnes på grundlag af

afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes

på grundlag af en kilometertakst, der for indkomståret 1985 er fastsat til

1,10 kr. For de første 20 kilometer af den daglige befordring gives intet

fradrag. For de næste 34 kilometer gives fradrag med kilometertaksten. For

yderligere kilometer reduceres fradraget til 25 procent af kilometertaksten,

det vil for 1985 sige 27 1/2 øre pr. kilometer.

Læs alt

Normalfradraget gives uanset hvilket befordringsmiddel, der anvendes, og

de faktisk afholdte udgifter er uden betydning for fradragets størrelse.

Hvis offentlig befordring ikke kan anvendes, og befordringen mellem bopæl

og arbejdsplads sker i egen bil, kan fradrag beregnes med 1,05 kr. pr.

kilometer for al daglig kørsel udover 20 kilometer. Dette gælder dog kun, når

den daglige befordring overstiger 54 kilometer. Ved afgørelse af om offentlig

befordring kan anvendes benyttes det hidtidige regelsæt om vente- og

transporttid m.v.

Der er givet mulighed for fradrag for faktiske udgifter til færgetransport

og lignende, når denne indgår i den normale transportvej.

Invaliders og kronisk syges fradrag for befordring efter ligningslovens §

9 D er ikke ændret.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 13. december 1984,

cirkulære nr. 188 af 13. december 1985 og SD-cirkulære nr. 33 af 3. september

1984.

1.1.2.

Den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskab.

Skattedepartementets cirkulæreskrivelse nr. 12 af 24 januar 1985 og

cirkulære nr. 50 af 13. maj 1985 giver retningslinier for dispensation fra

bestemmelserne i § 16 B, stk. 2-5, som blev indført ved lov nr. 615 af 19.

december 1984.

Ved bekendtgørelse nr. 277 af 30. maj 1985 er ligningsrådet bemyndiget til

som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af ligningslovens § 16 B, stk. 6,

om fritagelse for beskatning efter samme paragrafs stk. 2, 4 og 5.

1.1.3.

Standardfradrag til danske sømænd om bord på udenlandske skibe.

Ved lov nr. 43 af 20. februar 1985 blev det faste fradrag til danske

sømænd på udenlandske skibe i ligningslovens § 33 B, stk. 3, forhøjet fra

16.000 kr. til 22.000 kr.

1.1.4.

Begrænsning af lejeværdistigning.

Ved lov nr. 494 af 27. november 1985 er ligningslovens § 15 G, stk. 3 og

4, vedrørende begrænsning af lejeværdistigning fra et indkomstår til det

følgende ændret. Loven har virkning for indkomståret 1985 og følgende

indkomstår.

Lejeværdistigningen for pensionister m.v. begrænses til 1.000 kr., idet

den beregnede lejeværdi dog kun nedsættes i det omfang, den overstiger

lejeværdien for det forudgående år med mere end 20 procent.

Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om

beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående

indkomstår, der skal lægges til grund ved beregningen af lejeværdistigningen

for

- ejendomme, der er forbedret for mere end 200.000 kr. og ejendomme, for

hvilke beregningsgrundlaget er opgjort efter særreglerne for uvurderede

ejendomme.

- ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes på grund af

ændret benyttelse.

- ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og

hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har

tjent til bolig for den skattepligtige.

Disse ejendomme har ikke hidtil været omfattet af reglen om nedsættelse af

lejeværdistigningen.

1.1.5.

Negativ anskaffelsessum.

Ved lov vedtaget af folketinget den 13. december 1985 er der i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse i § 4, indsat et nyt stk. 5.

Efter bestemmelsen skal der i de tilfælde, hvor en aktieoverdragelse er

omfattet af ligningslovens § 16 B, og hvor anskaffelsessummen er negativ, ske

en forhøjelse af den skattemæssige afståelsessum med et beløb, som svarer til

den negative værdi.

Ligeledes bestemmes, at det beløb, der beskattes som udlodning efter

ligningslovens § 16 A, skal forhøjes med et beløb, at svarer til den

omhandlede negative værdi, hvis udlodning sker i forbindelse med en

nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

Hvis det udloddede beløb efter § 16 A eller afståelsessummen efter § 16 B

udgør 0 kr., vil det beløb, der kommer til beskatning, således svare til den

negative værdi opgjort efter virksomhedsomdannelsesloven.

Såfremt kun en del af aktie-/anpartskapitalen overdrages, sker den nævnte

forhøjelse af afståelsessummen med den forholdsmæssige del af den negative

anskaffelsessum, der vedrører den overdragne del af den samlede

aktie-/anpartsbeholdning. Tilsvarende gælder det ved nedskrivning af

aktie-/anpartskapitalen, at udlodningen forhøjes med den del af den samlede

negative anskaffelsessum, der falder på nedsættelsen af

aktie-/anpartskapitalen.

Lovændringen har virkning for afståelse af aktier/anparter samt for

udlodninger, der finder sted den 13. november 1985 eller senere.

1.2. Udskrivningsloven.

1.2.1.

Udskrivningsprocenten for 1985 m.v.

Lov nr. 232 af 23. maj 1984 om udskrivningsprocenten, reguleringstallet,

personfradrag samt skatteloft for 1985.

Loven fastsætter udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten til

90 for 1985, svarende til udskrivningsprocenten for 1984.

Reguleringstallet i udskrivningslovens § 4, der bl.a. er bestemmende for

størrelsen af personfradragene og trinene i skalaen for indkomstskatten til

staten, er forhøjet med 2 procent fra 124,1 i 1984 til 126,6 i 1985.

Pensionisternes personfradrag er ved loven dog reguleret svarende til

udviklingen i pensionerne. Dette er sket ved fastsættelse af særlige

personfradrag, som kun gælder for 1985.

For 1985 udskrives indkomstskatten til staten efter følgende skala:

Af de første 111.300 kr. svares 14,4 procent

Af de næste 71.300 kr. svares 28,8 procent

Af beløb over 182.600 kr. svares 39,6 procent

For 1985 udgør personfradragene:

Almindeligt personfradrag ved beregning af statsindkomstskat og sociale

bidrag 22.700 kr.

Almindeligt personfradrag ved beregning af kommunale skatter og kirkelige

afgifter 20.300 kr.

Personfradrag for gifte, samlevende pensionister 24.000 kr.

Personfradrag for enlige pensionister 43.900 kr.

Det »skrå« skatteloft i udskrivningslovens § 3, stk. 5, er

fastsat til 73 procent for 1985, hvilket er uændret i forhold til 1984.

1.3. Sømandsskatteloven.

1.3.1.

Forhøjelse af sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.

Ved lov nr. 550 af 9. november 1984 er sømandsfradraget forhøjet fra 720

kr. til 995 kr, og udenrigsfartfradraget forhøjet fra 1.100 kr. til 1.400 kr.

Loven har virkning fra og med lønningsåret 1985.

1.4. Selskabsskatteloven.

1.4.1.

Ændring af selskabsskatteprocenter.

Ved lov nr. 125 af 31. marts 1985 blev selskabsskatteprocenten for de i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1 a og b omhandlede selskaber

og foreninger forhøjet fra 40 procent til 50 procent.

For indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, blev skatteprocenten forhøjet fra 16

procent til 20 procent.

Skatteprocenterne er gældende fra og med skatteåret 1986/87.

1.5. Pensionsbeskatningsloven.

1.5.1.

Forsikringer med begrænset fradragsret.

Ved lov vedtaget af folketinget den 6. december 1985 er der indført en ny

§ 1, stk. 2 og stk. 3.

Efter denne bestemmelse skal fuldt skattepligtige personer betale en

afgift på 40 procent af det beløb, hvormed de i et indkomstår forfaldne

præmier/bidrag til en livsforsikring, der omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1,

overstiger et grundbeløb på 4.000 kr. Beløbet andrager for 1985 5.100 kr. og

for 1986 5.200 kr.

Reglen finder anvendelse på livsforsikringer, der er tegnet efter den 21.

oktober 1985, for selskaber og foreninger dog efter den 2. december 1985.

Undtaget fra reglen er forsikringer, der kun giver ret til udbetaling ved

død eller invaliditet (de såkaldte rene risikoforsikringer).

1.6. Ejendomsavancebeskatningsloven.

1.6.1.

Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste - frigørelsesafgift.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse

nr. 504 af 26. september 1984, nedsættes den efter § 6, stk. 1-3 opgjorte

fortjeneste med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede

frigørelsesafgift, hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet

ejendommen, er pålignet ejendommen sådan afgift.

Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er det bestemt, at dette dog ikke gælder,

hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter

frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4.

1.7. Afskrivningsloven.

1.7.1.

Skibe.

Ved lov af 6. december 1985 er afskrivningslovens § 17 A ophævet.

Efter afskrivningslovens § 17 A kunne personligt skattepligtige, der ejede

andel i skib med mere end 10 ejere kun afskrive på 55 procent af

anskaffelsessummen. For lystbåde gjaldt det samme uanset antallet af ejere.

Ophævelsen af afskrivningslovens § 17 A har virkning for skibe, hvor

skriftlig aftale om erhvervelsen er indgået den 7. december 1984 eller

senere, det vil sige, at bestemmelsen ophæves fra og med det oprindelige

ikrafttrædelsestidspunkt.

Som konsekvensændring ophæves afskrivningslovens § 32 B og ligningslovens

§ 18 A, stk. 1, 2. pkt.

1.8. Lov om frigørelsesafgift.

1.8.1.

Godtgørelse af fritagelsesafgift m.v. ved tilbageførsel af arealer til

landzone.

Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er der givet adgang til at tilbagebetale

frigørelsesafgift og en del af den særlige grundskyld til staten, som blev

pålignet landbrugsejendomme for indkomståret 1980, når frigørelsespligtige

landbrugsejendomme m.v. bliver tilbageført til landzone efter reglerne i lov

nr. 256 af 6. juni 1985 om ændring af lov om by- og landzone (tilbageførsel

af arealer til landzone) og lov nr. 257 af 6. juni 1985 om ændring af lov om

kommuneplanlægning (tilbageførsel af arealer til landzone).

Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld skal tilbagebetales med

tillæg af en rentegodtgørelse på 4 procent p.a.

Udbetalinger i henhold til loven skal ikke medregnes ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1985.

1.9. Kildeskatteloven.

1.9.1.

Forhøjelse af gebyrer.

Ved lov nr. 213 af 29. maj 1985 er de gebyrer forhøjet, som

indeholdelsespligtige (af A-skat) skal betale, såfremt den tidsfrist, der er

fastsat for redegørelsen ikke overholdes.

Efter de indtil nu gældende regler var gebyret i procent af det beløb, der

skulle betales, dog mindst 100 kr. og højst 500 kr. Disse beløbsgrænser er nu

forhøjet til mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

Loven har virkning for redegørelser, der vedrører perioder, der begynder

den 1. juni 1985 eller senere.

1.10. Skattestyrelsesloven.

1.10.1.

Nye forretningsordener.

Ved bekendtgørelse nr. 109 af 22. marts 1985 er der fastsat ny

forretningsorden for ligningskommissionen for København.

Ved bekendtgørelse nr. 110 af 22. marts 1985 er der fastsat ny

forretningsorden for ligningskommissioner uden for København.

Ved bekendtgørelse nr. 326 af 5. Juli 1985 er der fastsat ny

forretningsorden for ligningsrådet og statsskattedirektoratet.

1.10.2.

Bemyndigelse til statsskattedirektoratet.

Ved skattedepartementets cirkulære af 24. oktober 1985 er

statsskattedirektoratet pr. 1. januar 1986 bemyndiget til:

- at varetage udfærdigelsen af attestationer af rette myndighed

- at forestå indgåelse af aftaler med de nordiske lande om undgåelse af

dobbelsbeskatning af gaver, og

- at varetage administrationen af bestemmelserne i EF-bistandsdirektivet,

den nordiske bistandsaftale og den dansk-grønlandske bistandsaftale,

hvorefter skattemyndighederne u en stat kan deltage i undersøgelser m.v. i en

anden stat.

1.11. Indeksregulerede beløb.

1.11.1.

Indkomståret 1985.

For indkomståret 1985 anvendes følgende beløbsgrænser, der er

indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfradrag.

Det almindelige personfradrag udgør til staten 22.700 kr. og 20.300 kr.

til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør

personfradraget 24.000 kr. og det forhøjede personfradrag for enlige

pensionister udgør 43.900 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel overføres til medarbejdende ægtefælle.

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan

overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 112.700 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982

nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af

nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 64.000 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som

arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til

kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 79.000 kr.

Statsskatteskalaens grænsebeløb.

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 111.300 kr. og 182.600

kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 111.300 kr. 14,4 %

Over 111.300 kr., men 16.027,20 kr. af 111.300 kr.

ikke over 182.600 kr. og 28,8 % af resten

Over 182.600 kr. 36.561,60 kr. af 182.600 kr. og 39,6 % af resten

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.

Bidraget er for 1985 fastsat til 5,5 %.

Grænse for privatforbrug.

Begrænsning af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske,

hvis privatforbruget overstiger 116.900 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning.

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger

1.229.200 kr.

1.11.2.

Indkomståret 1986.

For indkomståret 1986 anvendes følgende beløbsgrænser, der er

indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfradrag.

Det almindelige personfradrag udgør til staten 23.200 kr. og 20.700 kr.

til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør

personfradraget 24.900 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige

pensionister udgør 45.500 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle.

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan

overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 114.900 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982

nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af

nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 65.200 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som

arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til

kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 80.600 kr.

Statsskatteskalaen grænsebeløb.

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 113.400 kr. og 186.100

kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 113.400 kr. 14,4 %

Over 113.400 kr., men 16.329.60 kr. af 113.400 kr.

ikke over 186.100 kr. og 28,8 % af resten

Over 186.100 kr. 37.267,20 kr. af 186.100 kr. og 39,6 % af resten.

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.

Bidraget er for 1986 fastsat til 5,5 %.

Grænse for privatforbrug.

Begrænsningen af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun

ske, hvis privatforbruget overstiger 119.200 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning.

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger

1.253.500 kr.

2. Anvisninger

2.1. Brødsalgschauffører.

Det hidtil gældende maksimumfradrag på 6.800 kr. er for 1985 forhøjet til

7.400 kr.

2.2. Dagpenge til flyvende personel.

Ved flyvningen i Danmark excl. Færøerne og Grønland anses diæter udbetalt

i overensstemmelse med statens tekster for medgået til dækning af de

pågældende opholdsudgifter under rejse.

Ved flyvning uden for Danmark dog til Færøerne og Grønland godkendes

takster efter statens regler med tillæg af 30 procent, således at diæter

udbetalt i overensstemmelse hermed anses for medgået.

Såfremt en flyvning omfatter både udenlandsk og dansk område, anvendes

statens takster med tillæg af 30 procent for fyvninger i udlandet, og det

tillades de pågældende at dokumentere deres meromkostninger for den del af

flyvningen, som foregår i Danmark.

Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten.

Ovenstående regler gælder fra 1. januar 1985, men det tillades de store

flyselskaber (SAS m.fl.) som en overgangsordning at anvende de hidtidige

regler til udgangen af 1985.

2.3. Dobbelt husførelse.

Ligningsrådet har med virkning for indkomståret 1985 vedtaget, at der kan

indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets

begyndelse, ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn, og gifte,

som på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse, et

fradrag for merudgifter til kost og bolig.

Det er endvidere vedtaget, at fradrag for dobbelt husførelse uden videre

kan gives, såfremt samlivet har varet i et år eller mere. Som dokumentation

for varigheden kan man bl.a. lægge vægt på folkeregisteroplysningerne.

Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved

privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, kan der uden

dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages 400 kr. pr. uge

(uændret). Ønskes fradrag udover dette beløb, må berettigelsen hertil

godtgøres af den pågældende skatteyder.

2.4. Fremleje (udleje) til beboelse.

Anvisningen herom er præciseret på 2 punkter:

1) For så vidt angår pensionister skal der ved lejeværdien forståes

lejeværdien, uden nedslag efter ligningslovens § 15 G, stk. 2. Herefter kan

pensionister skattefrit fremleje en del af en lejlighed, eller udleje en del

af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, hvis lejeindtægten

for umøblerede værelser ikke overstiger 1/2 af lejen (lejeværdien) og for

fuldt møblerede værelser 1/3 af lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed

(ejendom) i det samme tidsrum.

2) Anvisningen omfatter også korttidsudlejning.

2.5. Godtgørelse for telefonudgifter.

Det beløb, en skatteyder skal medtage for indkomståret 1985 som værdi for

privat benyttelse af telefon, såfremt hans arbejdsgiver dækker hans faktiske

udgifter til abonnements- og samtaleudgifter, fastsættes til 1.175 kr.

2.6. Medarbejderaktier.

Anvisningen vedrørende medarbejderaktier, der hidtil har været omtalt i

indledningen til Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, er

udgået.

2.7. Skattegodtgørelse til medlemmer af certifikatudstedende, udloddende

investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6.

Anvisningen er afkortet, idet det afsnit, som tidligere indeholdt en

oversigt over de af statsskattedirektoratet godkendte godtgørelsesprocenter

for nogle få af de eksisterende udloddende investeringsforeninger, er udgået.

3.

Statsskattedirektoratets cirkulærer

I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkulærer udsendt i

tiden 4. januar 1985 til 30. december 1985.

1985-1 af 4. januar 1985 om pristalsregulerende beløbsgrænser for

småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven.

For indkomståret 1985 er beløbsgrænsen for småaktiver 4.000 kr. og

etablering 113.300 kr.

1985-2 af 18. januar 1985 om årsomvurdering pr. 1. april 1985.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for

årsomvurderingens gennemførelse.

1985-3 af 18. januar 1985 om forhøjelser af privatforbrugsposter, der

ansættes skønsmæssigt.

Gennemgangen af selvangivelserne for lønmodtagere, pensionister og

skattepligtige med tilsvarende skattemæssige forhold bør fremskyndes mest

muligt og være afsluttet inden den 1. oktober i det år, hvor ligningen

foretages.

For de erhvervsdrivende m.fl. skattepligtiges vedkommende bør der så

tidligt som muligt, efter at udsøgningen til ligningsmæssig behandling har

fundet sted, tages stilling til, om der skal gennemføres forhøjelser af

privatforbrugsposter.

Når en selvangivelse tages op til revision, bør den skattepligtige gøres

bekendt med, hvilke privatforbrugsposter man eventuelt vil ændre, enten i

meddelelsen til den pågældende om, at selvangivelsen undersøges, eller i den

første underretning om, hvordan ansættelsen agtes foretaget.

1985-4 af 30. januar 1985 (omtrykt) om frivillige kreditorordninger og

bemyndigelser vedrørende tvangsmæssige kreditorordninger.

1985-5 af 1. februar 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved

opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. januar 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9

procent p.a. og indestående til udløb over 18 år, der har en

prioritetsstilling på 95 procent af pantets handelsværdi er 58,00, svarende

til en effektiv rente på 20,56.

1985-6 af 1. februar 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med

afståelse af fast ejendom og tabel indeholdendekurser vedrørende 1. kvartal

1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-7 af 11. februar 1985 om skyldrådenes adgang til at ændre

vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger af ansatte værdier samt

vurderingsrådenes adgang til at foretage nye ansættelser, hvor sådanne med

urette ikke er foretaget.

1985-8 af 15. marts 1985 om pristalsregulering af anskaffelsessummer

(avancebeskatning).

Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal

anskaffelsessummer pristalsreguleres. pristallet udgør for 1985 146,3.

1985-9 af 18. marts 1985 om satser for indkomståret 1985 vedrørende

fortæring, uniform og arbejdsdragt.

1985-10 af 2. april 1985 om indeholdelse af A-skat ved udbetaling af

strejke- og lockoutgodtgørelse til lønmodtagere.

1985-11 af 16. april 1985 om indeholdelse af forsikringsydelser der

udbetales af forsikringsselskaber.

1985-12 af 23. april 1985 om kontrolbesøg m.v. på landbrugsejendomme med

husdyrhold.

1985-13 af 1. maj 1985 om foreninger og institutioner der er godkendt i

henhold til ligningslovens § 8 A.

Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver for

indkomståret 1984 med den virkning, at giveren kan fratrække disse.

Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening

eller institution udgør mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det

beløb, hvormed gaven tilsammen overstiger 300 kr., og kan højst udgøre 1.000

kr.

1985-14 af 1. maj 1985 om kilometersatser gældende fra 1. januar 1985.

Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for

udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb:

Kørsel indtil over 12.000 km i et år 182 øre pr. km

Kørsel ud over 12.000 km i et år 105 øre pr. km

1985-15 af 7. maj 1985 om den skattemæssige behandling af vindmøller.

1985-16 af 20. maj 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse

af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 2. kvartal 1985 til

brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-17 af 20. maj 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved

opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. april 1985 for nyudstedte pantebreve forrentet med 9 procent

p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 95

procent af pantets handelsværdi, er 60,25 svarende til en effektiv rente på

19,60.

1985-19 af 12. juni 1985 om årsregulering og kontantomregning pr. 1. april

1985.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for

årsreguleringens og kontantomregningens gennemførelse, herunder

reguleringssatser og omregningsfaktorer.

1985-20 af 17. juni 1985 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget

for afskrivningsberettigede aktiver.

Reguleringspristallet for april 1985 er steget med 5 procent (afrundet) i

forhold til reguleringspristallet for april 1984.

1985-21 af 2. august 1985 om kommunernes opgaver ved udlæg i og

tvangsauktion over fast ejendom m.v.

1985-22 af 2. august 1985 om udvidet adgang til modregning ved

konneksitet.

1985-23 af 22. august 1985 om færøske og grønlandske studerende.

Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, er for

indkomståret 1986 fastsat til 41.000 kr.

1985-24 af 22. august 1985 om to personfradrag »Nødvendigt

underhold« i henhold til kildeskattelovens § 37 B.

Udgiften for det nødvendige underhold er for indkomståret 1986 fastsat til

34.000 kr.

1985-25 af 28. august 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved

opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. juli 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9 procent

p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på

85-95 procent af pantets handelsværdi, er 64,25, svarende til en effektiv

rente på 18,06.

1985-26 af 28. august 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse

af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 3. kvartal 1985 til

brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-27 af 18. september 1985 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads -

kilometertakst for indkomståret 1986.

For indkomståret 1986 beregnes det daglige fradrag med følgende

kilometertakster: 0 - 20 km intet fradrag

21 - 54 km 110 øre pr. km

over 54 km 27,5 øre pr. km

Anvendes egen bil i befordringen, og overstiger den daglige befordring 54

kilometer, kan fradrag foretages med 105 øre pr kilometer for befordring ud

over 20 kilometer pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan

anvendes.

1985-28 af 7. oktober 1985 om 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986.

Cirkulæret indeholder oversigt over ændringer i lovregler siden 17. alm.

vurdering og om den praktiske tilrettelæggelse af vurderingen samt

almindelige retningslinier for vurderingen.

1985-29 af 7. oktober 1985 om henstand med indgivelse af selvangivelse for

1985 for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis

indkomstår udløber den 31. december 1985 eller senere.

1985-30 af 16. oktober 1985 om inddrivelse af danske skattekrav i

udlandet, i Grønland og på Færøerne samt afgangsførelse af uerholdelige

beløb.

1985-31 af 7. november 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved

opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. oktober 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9

procent p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en

prioritetsstilling på 85-95 procent af pantets handelsværdi er 72,00,

svarende til en effektiv rente på 15,50.

1985-32 af 7. november 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med

afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 4. kvartal

1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-33 af 8. november 1985 om værdi af fri bil for 1986.

Værdi af privat kørsel i arbejdsgiverens bil:

Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter,

ansættes værdien af den private kørsel således:

Årlig privat kørsel Kr. pr. km.

Indtil 10.000 km 1/50 promille af bilens ny værdi, mindst 3 kr. og højst 8

kr. pr. km.

Over 10.000 km 1/3 af den indtil 10.000 km beregnede værdi, dog højst 1,50

kr. pr. km.

Såfremt bilen er indregistreret senest den 15. november 1985 kan der for

1986 og 1987 som en overgangsordning vælges beskatning efter den hidtidige

ordning. Værdien af den private kørsel for 1986 ansættes således: Årlig

privat Årlig privat kørsel i km kørsel ud indtil 10.000 over km 10.000 km

øre/km øre/km

Bilens anskaffelsessum

er under 200.000 kr.

og bilens egenvægt er

- under 1100 kr 300 115

- mellem 1101 - 1300 kg 375 120

- over 1300 kg 510 125

Bilen er indregistreret på

gule nummerplader og an

skaffelsessummen er under

200.000 kr. 300 115

Bilens anskaffelses

sum er 200.000 kr.

eller mere 600 150

1985-34 af 14. november 1985 (omtryk) om værdiansættelse af

aftægtsboliger.

Aftægtsnydere skal som skattepligtig almindelig indkomst medregne værdien

af friboligen, jf. statsskattelovens § 4, b.

Værdien ansættes skønsmæssigt under hensyn til boligens udlejningsværdi,

idet statens satser for brug af lejeboliger er vejledende ved udøvelsen af

skønnet, ligesom der tages hensyn til særlige forhold, så som beliggenhed,

alder og vedligeholdelsesforpligtelse.

1985-35 af 3. december 1985 om ligningsplan for indkomståret 1985.

1985-36 af 6. december 1985 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1985

for heste og kreaturer m.v.

1985-37 af 6. december 1985 om normalværdi pr. 31. december 1985 for

pelsdyr.

1985-38 af 6. december 1985 om værdiansættelse af forskellige skønsposter

for 1985.

Vejledende mindstesatser vedrørende:

Handlendes forbrug af egne varer, privat anden af telefonudgifter, privat

andel af elektricitet og varme, privat hestehold og privat benyttelse af bil.

1985-39 af 6. december 1985 om normalværdi af kost og logi.

For indkomståret 1986 har ligningsrådet fastsat værdien af kost og logi

til 18.600 kr. (1.550 kr. pr. måned)

Værdien af kosten er ansat således:

43 kr. pr. dag for fuld kost

33 kr. pr. dag for delvis fri kost, normalt 2 måltider

22 kr. pr. dag for 1 måltid

1985-40 af 12. december 1985 om døgnplejevederlag, Fradragssatser for

1985.

1985-41 af 17. december 1985 om sambeskatning af selskaber.

Der er i anvisningen om sambeskatning fra og med skatteåret 1987/88

tilføjet følgende vilkår efter det nuværende vilkår 2.4.:

»Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud,

kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet

ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i

øvrigt omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller

indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,

skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af

summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og

valutakursgevinster.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den

del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen

for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første

gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden

hensyn til den faktiske afikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den

normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det

aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i

overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene

bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret

med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med

underskud efter vilkår 2.4. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i

overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det

underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.«

Endvidere er foretaget konsekvensændringer i anvisningens vilkår 2.3 og

2.5.2. som følge af, at selskabsskatteprocenten er ændret fra 40 til 50.

Disse ændringer har virkning fra og med skatteåret 1986/87.

1984-42 af 17. december 1985 om fradragssatser fr rejseudgifter for

indkomståret 1986.

Vedrører fagforbundets funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende,

skuespillere, langturschauffører, nævninge og domsmænd og rejsemontører.

1985-43 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1985:

Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug

af egne varer

Normaludgift pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes

andel i lejeværdi: 1.100 kr. for hver medhjælper.

Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:

Fra og med indkomståret 1985 (kun landbrugere med kalenderårsregnskab)

opgøres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre og

lammekød i kg.

De vejledende satser er fastsat således:

Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg.

Svinekød 9,25 kr. pr. kg.

Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg.

Fjerkræ, herunder æg 110 kr.

Mælk 220 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn under

14 år. Satserne er eksklusive moms.

1985-44 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1986:

Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug

af egne varer.

Normalværdi pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes andel

i lejeværdi: 1.300 kr. for hver medhjælper.

Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:

De vejledende mindstesatser er fastsat således:

Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg

Svinekød 9,25 kr. pr. kg

Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg

Fjerkræ, herunder æg 110 kr.

Mælk 220 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. personer pr. år, også for børn

under 14 år. Satserne er eksklusive moms.

1985-45 af 19. december 1985 om satser for indkomståret 1986 vedrørende

fortæring og uniform og arbejdsdragt.

1985-46 af 30. december 1985 om inddrivelse af administrativt vedtagne

bøder for overtrædelse af kildeskattelovens straffebestemmelser.

1985-47 af 19. december 1985 om mindsterenten for halvåret januar - juni.

Den for halvåret januar - juni 1986 gældende mindsterente udgør 9 procent

p.a.

4. Særlige afgørelser

4.1. Befordringsfradrag, skiftende arbejdssteder.

En skatteyder, der var ansat på et skibsværft, havde for værftet udført

arbejde andetsteds i perioden fra den 22. februar 1982 til den 2. februar

1984 - det vil sige 23 måneder. Arbejdsgiver havde i hele perioden udbetalt

rejse- og befordringsgodtgørelse.

Skatteyderen havde opgjort befordringsfradraget efter satserne for

erhvervsmæssig kørsel. Kommunen havde nægtet at godkende fradrag efter

ligningslovens § 9 B under henvisning til, at arbejdsperioden oversteg 18

måneder.

Statsskattedirektoratet udtalte, at det er en forudsætning for nævnte

fradrag, at arbejdsstedet ikke bliver permanent. Man har hidtil anerkendt

arbejdsperioder på 1 1/2 år som midlertidige.

Ændring af befordringsfradraget til fradrag efter ligningslovens § 9 C

skal alene ske med virkning fra det tidspunkt, hvor tidsgrænsen overskrides.

Det er dog en forudsætning, at det ikke ved arbejdsforholdets begyndelse er

åbenbart, at tidsgrænsen på 1 1/2 år vil blive overskredet.

4.2. Belåning af livsforsikringspolicer - ligningslovens § 18.

Ved låneoptagelse mod sikkerhed i en livsforsikringspolice har låntageren

alene fradragsret for renterne i det omfang, lånet overstiger

tilbagekøbsværdien for livsforsikringspolicen pr. statusdagen. Selv om det

måtte fremgå af forsikringsaftalen, at forsikringen ikke kan tilbagekøbes

eller belånes i en vis periode, anses forsikringen i denne periode alligevel

at have en tilbagekøbsværdi i relation til ligningslovens § 18.

Der kan alene foretages fradrag i den skattepligtige formue i det omfang,

gælden overstiger policens tilbagekøbsværdi.

4.3. Beregningsgrundlag ved fastsættelse af kapitalpensionsbidrag - §

5d-ydelse.

Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag

til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i medfør af

pensionsbeskatningslovens § 16 kan § 5 d-ydelser ikke indgår i

beregningsgrundlaget.

4.4. Beskatning af forsikringstagere ved omdannelse af et gensidigt

forsikringsselskab til aktieselskab.

I en sag vedrørende omdannelse af 2 gensidige forsikringsselskaber til

aktieselskaber har statsskattedirektoratet som sin opfattelse udtalt følgende

om den skattemæssige behandling af de aktier, forsikringstagerne modtager ved

omdannelsen:

Den vederlagsfrie formueandel, som en forsikringstager har erhvervet ved

sin indtræden i forsikringsselskabet, må anses for en suspensivt betinget

rettighed, der skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4 ved

aktietildelingen i 1985.

En eventuel værdistigning (fortjeneste), der er fremkommet i perioden fra

forsikringstagerens indtræden i forsikringsselskabet til aktietildelingen,

anses for omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne, hvilket indebærer

skattefrihed for forsikringstagere, der har været medlemmer i mindst 3 år,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste pkt. Fortjeneste ved

udlodning til forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år,

skal beskattes som almindelig indkomst.

Likvidationsudlodningen må anses for foretaget på tidspunktet for

generalforsamlingens beslutning om udlodningen.

For forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år, beregnes

fortjenesten i forbindelse med likvidationsudlodningen som værdien af de

udloddede aktier reduceret med den vederlagsfrie formueandel, som et medlem

har erhvervet ved sin indtræden i forsikringsselskabet, og som skal beskattes

efter statsskattelovens § 4.

Værdien af de udloddede aktier skal fastsættes efter papirets

handelsværdi.

4.5. Ejerforening, salg af ejerlejlighed.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en

ejerforening er skattepligtig af avance ved salg af en ejerlejlighed.

Ejerforeningen havde købt en ejerlejlighed og udlejet den til foreningens

vicevært. Viceværten ønskede at opsige sin stilling og fraflytte ejendommen,

og ejerforeningen ville derfor sælge ejerlejligheden.

Ligningsrådet fandt, at da ejerforeningen ikke er indkomstskattepligtig

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, af lejen af ejerlejligheden, som

benyttes som viceværtlejlighed (viceværtlejligheden tjener til ejendommens

administration), kunne foreningen ikke beskattes af avance ved salg af

lejligheden efter lov om særlig indkomstskat § 13, 3. pkt.

4.6. Fritagelse for beskatning af skadeserstatninger - ændret afgrænsning

mellem installationer og inventar.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 og afskrivningslovens §

29, stk. 3, sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer,

således at der skal ske opgørelse og beskatning af eventuel kapitalvinding og

eventuelle genvundne afskrivninger.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 10 og afskrivningslovens § 29 A

er betingelsen for fritagelse bl.a., at den skattepligtige foretager

genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller

forsikringssummen.

Fritagelsesbestemmelserne er efter begge lovbestemmelser knyttet til, at

der sker genplacering af erstatnings- eller forsikringssummen i egentlige

bygningsbestanddele eller særlige installationer.

Ved SD-cirkulære 1984-28 er der fra og med indkomståret 1984 indført en

ændret afgrænsning mellem installationer og inventar.

I relation til de ovennævnte fritagelsesbestemmelser vil der ved

forsikrings- eller erstatningsudbetalingen være tale om, at der afstås

bygningsbestanddele og særlige installationer. I forbindelse med genopførelse

eller genanskaffelse vil en række hidtidige særlige installationer imidlertid

blive betragtet som driftsmidler, hvorved der kan opstå problemer med at

opfylde fritagelsesbestemmelsernes betingelse om, at forsikrings- eller

erstatningssummerne fuldt ud skal anvendes til genopførelse eller

genanskaffelse af bygninger eller særlige installationer.

På denne baggrund er statsskattedirektoratet blevet spurgt, om

genopførelses-/genanskaffelsessummerne i relation til

fritagelsesbestemmelserne kan opgøres således, at den hidtidige afgrænsning

mellem særlige installationer contra inventar valgfrit kan tillægges

betydning, når skaden vedrører aktiver anskaffet af skatteyder forinden den

ændrede praksis.

Statsskattedirektoratet svarede, at man kunne tiltræde en sådan

overgangsordning. De konkrete tilfælde må forelægges for det pågældende

amtsskatteinspektorat.

4.7. Gældssanering i henhold til lov nr. 187 af 9. maj 1984.

En skatteyder bad om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige

konsekvenser af en gældssanering i medfør af lov nr. 187 af 9. maj 1984.

Ligningsrådet svarede, at den skattemæssige stilling ved gældssanering var

den samme som ved generel akkord eller akkord med en hovedkreditor.

Den ved gældssaneringen opnåede gældseftergivelse skulle herefter alene

beskattes i det omfang den kunne modregnes i underskud, herunder underskud

fremført i medfør, af ligningslovens § 15. Underskud i gældseftergivelsesåret

kunne dog fratrækkes i positiv ægtefælleindkomst eller positiv særlig

indkomst, forinden der skete modregning af gældseftergivelsesbeløbet. Der

ville ikke ske genoptagelse af indkomstansættelserne for tidligere indkomstår

i anledning af gældseftergivelsen.

4.8. Håndværkeraktier, salg af.

En arkitekt, der i 1960 havde erhvervet nom. 5.000 kr. håndværkeraktier,

der efter en udvidelse med fondsaktier i 1976 androg nom. kr. 15.000 kr.

aktier, påtænkte at afhænde disse aktier i 1985. Afhændelsen skulle ses som

led i afviklingen af arkitektens virksomhed i øvrigt.

Under hensyntagen til, at hans virksomhed var under afvikling, størrelsen

af aktieposten, den lange ejertid samt da der ikke i øvrigt var modtaget

håndværkeraktier, gav ligningsrådet bindende forhåndsbesked om, at han ikke

var skattepligtig af fortjeneste ved salg af de nom. 15.000 kr. aktier ud fra

et næringssynspunkt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

4.9. Likvidation af selskab efter forudgående salg af aktiviteterne til

nyt selskab.

En aktionær kan vælge, at lade det af ham dominerede selskab sælge de

erhvervsmæssige aktiviteter til et nystiftet selskab eller et i forvejen

eksisterende selskab, som han ligeledes behersker. Efter bortsalg af

aktiviteterne vil det gamle selskabs alene besidde forholdsvis likvide

midler, hvorpå hovedaktionæren kan lade selskabet træde i likvidation.

Likvidationsprovenuet beskattes i henhold til aktieavancebeskatningslovens

regler, jf. § 1, stk. 3, såfremt fortjenesten modtages i det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses.

4.10. Opgørelse af beregningsgrundlaget ved fastsættelse af

kapitalpensionsbidrag - AUD-bidrag.

Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag

til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed i medfør af

pensionsbeskatningslovens § 16, kan AUD-bidrag indgå.

4.11. Overdragelse af good-will i revisorinteressentskab til aktieselskab.

Et revisorinteressentskab med 10 deltagere overdrog den 25. juni 1982

virksomheden til et nystiftet aktieselskab. Good-will-værdien, som var ansat

til 16 mio. kr. i selskabet, fordeltes forholdsmæssigt på de 10 revisorer,

der tillige var aktionærer, med 1/10 til hver.

Salgssummen for good-will på 1,6 mio. kr. hos hver interessent blev

berigtiget ved udstedelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages

over 6 år.

Ved avanceopgørelsen blev gældsbrevet nedskrevet til kurs 52, og der blev

beregnet good-will-fradrag på 175.000 kr. efter bestemmelsen i den dagældende

lov om særlig indkomstskat § 6 A, stk. 3.

Under henvisning til 2 højesteretsdomme af 3. december 1984 svarede

statsskattedirektoratet, at kursen på pantebrevene som følge af

interessesammenfaldet mellem revisorerne, som tillige var aktionærer i

selskabet, passende kunne sættes til 80 ved avanceopgørelsen efter lov om

særlig indkomstskat.

Endvidere var det statsskattedirektoratets opfattelse, at der ikke kunne

beregnes good-will-fradrag, jf. bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 6

A, stk. 5, fordi revisorerne som følge af aktiebesiddelsen måtte anses at

have en bestemmende indflydelse i selskabet.

4.12. Personfradrag, forhøjet, førtidsbeløb.

Efter lov om socialpension § 13, stk. 1, nr. 3, består forhøjet almindelig

førtidspension af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg. Af lovens § 19,

fremgår det at førtidsbeløbet ikke er indtægtsbestemt, medens såvel

grundbeløbet som pensionstillægget er indtægtsbestemt.

En person, der kun modtager førtidsbeløb, er berettiget til forhøjet

personfradrag i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 5, idet personen må

anses at modtage pension efter lov om social pension.

4.13. Rekonstruktion af selskab - begrænsning af underskudsfremførsel -

køb af fordringer.

Et aktieselskab, der i forvejen havde 1/3 af anparterne i et

anpartsselskab, erhvervede fra sine 2 medanpartshavere disses anparter.

Samtidig erhvervede selskabet 2 fordringer til et samlet pålydende af knap 28

mio. kr. fra sine tidligere medanpartshavere for 2 kr. Moderselskabet

anvendte herefter disse fordringer tillige med en fordring, som det i

forvejen havde på datterselskabet, til konvertering til anpartskapital,

hvorpå anpartskapitalen i umiddelbar tilslutning hertil uden udlodning blev

nedskrevet til 80.000 kr. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en

egentlig og direkte gældseftergivelse, hvorfor der ikke var grundlag for at

indkomstbeskatte datterselskabet af den ved konverteringen opnåede

gældsfrigørelse. Ligningsrådet fandt derimod, at adgangen til fremførsel af

underskud i datterselskabet alene bevaredes i det omfang underskuddet

oversteg gældseftergivelsen, der vedrørte de opkøbte fordringer, idet

ligningsrådet fandt, at der i realiteten var tale om en gældseftergivelse i

en akkordlignende situation.

4.14. Rentefri lån til datter.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked meddelt, at en skatteyder,

der påtænkte at optage et banklån på 1 mio. kr., som derefter skulle udlånes

rentefrit til skatteyderens datter til finansiering af dennes køb af

obligationer, skulle indkomstbeskattes af det skattepligtige afkast, som

datteren opnåede af obligationer. Se i øvrigt ligningsvejledningen 1984, side

348 og side 382 samt lrs. 1971.71., 1972.71 og 1973.157.

4.15. Renter af sparekassers garantikapital.

Garantikapitalen i en sparekasse anses for en sparekassen påhvilende gæld,

således at sparekassen ved indkomstopgørelsen kan fratrække renteudgiften

vedrørende den indbetalte garantikapital.

4.16. Skattefri bonus i relation til pensionsbeskatningslovens § 47.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 47 er bonusudbetalinger, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før indkomståret 1954, undtaget fra

indkomstskattepligt, hvis ordningen tillige er omfattet af

overgangsbestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 7 eller § 9. Ved

afgørelsen af, om den pågældende »bonusudbetaling« er skattefri

skal henses til, om der er tale om en permanent forhøjelse af pensionen eller

om tillæg, som lun er gældende for en vis perioder, idet

pensionsbeskatningslovens § 47 alene hjelmer skattefrihed i tilfælde, hvor

tillægget kun er gældende en vis periode.

4.17. Skattefri virksomhedsomdannelse - indskudskapitalens størrelse.

Ved omdannelse af en personlig drevet virksomhed til selskab efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse skal ifølge § 2, stk. 1, b, mindst 75 procent

af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter i

selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående

selskab, jf. lovens § 1, stk. 1, forøges som følge af omdannelsen.

Nævnte bestemmelse er ikke til hinder for, at en omdannelse til et

nystiftet selskab på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende

selskab kan ske til overkurs.

4.18. Skattefri virksomhedsomdannelse - interessenter - forskellige

investeringsfondshenlæggelser.

Ved omdannelse af et interessentskab til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse er det bl.a. et krav, at samtlige interessenter har

anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, herunder foretaget

forholdsmæssigt lige store af- og nedskrivninger.

2 interessenter, der som et led i et generationsskifte omdannede den

hidtil som interessentskab drevne virksomhed til aktieselskab efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, anmodede om ligningsrådets tilladelse til

anvendelse af lovens regler, uanset der vedrørende inventarsaldoen var en

forskel på 13.776 kr. mellem interessentskabsregnskabet og det skattemæssige

regnskab, og uanset at den ene interessent havde henlagt 460.500 kr. til

investeringsfond, som ønskedes indskudt i selskabet.

Skattedepartementet udtalte i sagen, at man var enige med

statsskattedirektoratet i, at man ved omdannelse af virksomheder med flere

ejere måtte kræve, at ejerne havde foretaget forholdsmæssigt lige store

henlæggelser til investeringsfond, og at betingelserne i § 2, stk. 2, c, i

lov om skattefri virksomhedsomdannelse derfor ikke var opfyldt.

Under henvisning til den væsentlige afvigelse vedtog ligningsrådet at

meddele afslag efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3. Derimod

meddelte ligningsrådet tilladelse til omdannelsen, såfremt

investeringsfondshenlæggelsen holdtes udenfor omdannelsen, idet afvigelsen

mellem de skattemæssige saldi på driftsmidler blev anset for forholdsvis

lille.

4.19. Skattefri virksomhedsomdannelse - omdannelse af en ideel andel af

interessentskab.

To interessenter i et revisionsfirma, som hver ejer en ideel andel på 50

procent i revisorinteressentskabet, ønskede pr. 1. januar 1985 at omdanne de

ideelle andele af interessentskabet efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, således at revisionsfirmaet pr. 1. januar 1985 ejes

med 50 procent af 2 anpartsselskaber, der hver beherskes 100 procent af de 2

interessenter.

Ligningsrådet afgav forhåndsbesked om, at omdannelsen ikke kunne ske, idet

en ideel andel af et interessentskab ikke kan omdannes til aktieselskab efter

reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

4.20. Skattefri virksomhedsomdannelse - uens afskrivninger - afslag på

dispensation.

En VVS-forretning var siden 1. juli 1983 drevet i interessentskabsform af

3 personer med 1/3 til hver. Det var oplyst, at en af

interessentskabsdeltagerne var søn af en af de øvrige interessenter.

Interessentskabsdeltagerne ønskede med virkning pr. 1. januar 1985 at

overdrage virksomheden til et nystiftet aktieselskab efter reglerne i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse.

Med henvisning til, at deltagerne ikke havde foretaget fælles

skattemæssige afskrivninger, hvilket efter bestemmelsen i lovens § 2, stk. 2,

c, er en betingelse for at anvende lovens regler, blev der anmodet om

dispensation efter § 2, stk. 3.

De skattemæssige saldi for henholdsvis inventar, varelager og fast ejendom

udgjorde pr. 1. januar 1985 følgende beløb: A B C

Inventar 47.649 27.035 27.035

Varelager 56.081 56.081 56.081

Fast ejendom 167.734 144.199 167.734

---------------------------------------------------------------------

I alt 271.464 227.315 250.850

---------------------------------------------------------------------

Forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på inventar for A,

henholdsvis B og C udgjorde således 20.614 kr. svarende til en afvigelse på

76 procent, mens forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på fast

ejendom for B henholdsvis A og C udgjorde 23. 535 kr., svarende til en

afvigelse på 16 procent. Den samlede forskel mellem de skattemæssige

indgangsværdier for A og henholdsvis B og C udgjorde 44.149 kr. og 20.614 kr.

svarende til en afvigelse på ca. 19 procent og ca. 8 procent.

Som begrundelse for omdannelsen var anført ønsket om, at forretningen

kunne videreføres på et økonomisk, stabilt og solidt grundlag i årene

fremover, især med hensyn til det kommende generationsskifte mellem faser og

søn.

Ifølge skattedepartementets cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984, pkt. 7, er

det en forudsætning for en fravigelse af lovens krav om forholdsmæssigt lige

store afskrivninger, at det fortsat vil være muligt at opgøre et entydigt

successionsgrundlag, hvorfor en dispensation efter § 2, stk. 3, kun kan

forventes, når der foreligger forholdsvis små afvigelser mellem

interessenternes afskrivningsgrundlag.

Det var oplyst, at interessenterne ikke for indkomståret 1984 havde

mulighed for at udjævne de forskellige afskrivningsgrundlag.

Under hensyn til at forskellene i de skattemæssige indgangsværdier ikke

kunne betegnes som forholdsvis små, og da den vederlagsfri formueoverførsel,

der derved fremkom, fortrinsvis skete fra fader til søn, vedtog

ligningsrådet, at ansøgningen ikke kunne imødekommes.

4.21. Skattepligt, fast driftssted, leasingkontrakter.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked, om hvorvidt et

schweizisk selskab blev begrænset skattepligtig til Danmark ved at overtage

en portefølje af leasingkontrakter i Danmark. Administrationsopgaverne skulle

varetages af et dansk administrationskontor.

Det danske administrationskontor skulle foretage udarbejdelse af

faktureringsgrundlag til fakturering af danske kunder, foretage rykning af

kunder, modtage kundebetaling og foretage overførsel af betaling til Schweiz.

Det danske personale havde ikke fuldmagt til at indgå aftaler med danske

kunder på vegne af det schweiziske selskab.

Ligningsrådet fandt, at det danske administrationskontor ikke udøvede en

virksomhed, der kunne betegnes som værende af forberedende eller hjælpende

karakter, men måtte anses at udgøre et fast driftssted for selskabet her i

landet, og at selskabet derfor var begrænset skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

4.22. Skattepligt, udenlandsdansker, konsulenthonorar.

Et amtsskatteinspektorat havde i forbindelse med en revisionssag forelagt

et spørgsmål om en udenlandsdanskers skattepligtsforhold for

statsskattedirektoratet.

Sagen vedrørte en skatteyder som i 1980 udvandrede til Frankrig. Den fulde

skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1 ophørte på

udrejsetidspunktet.

Skatteyderen havde siden sin udrejse årligt fået udbetalt

konsulenthonorarer på ca. 500.000 kr. fra et aktieselskab, i hvilket han var

hovedaktionær og tidligere direktør.

Virksomheden anså honorarerne for rene konsulenthonorarer for arbejde

udført i udlandet. Det var over for amtsskatteinspektoratet oplyst, at

skatteyderens aktiviteter uden for Danmark bestod i følgende:

- kreering og planlægning af virksomhedens fremtidige idegrundlag og

udvikling

- faglig konsulent

- redigering af salgskataloget

- besøg på internationale udstillinger og messer

- besøg hos leverandører uden for Danmark

- forhandling i hjemmet med leverandører

- forhandling i hjemmet med udenlandske depoter som virksomheden

eksporterer til eller importerer fra

- konferering med den øvrige bestyrelse om ovenstående.

Aktiviteter i Danmark:

- bestyrelsesmøder

- indsamling af oplysninger i virksomheden til bearbejdning i Frankrig.

Efter det oplyste foregik konsulentarbejdet i udlandet, idet skatteyderen

dog opholdt sig i Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder og

generalforsamlinger tre til fire gange årligt. I forbindelse med disse ophold

skete det, at skatteyderen aflagde besøg i danske virksomheder for at

indsamle materiale, oplysninger m.v. til brug for konsulentarbejdet.

Amtsskatteinspektoratet anmodede på dette grundlag statsskattedirektoratet

om en udtalelse om konsulenthonorarets skattemæssige behandling.

Statsskattedirektoratet fandt, at det stillede spørgsmål alene kunne

besvares på grundlag af en nærmere undersøgelse af det udførte arbejde.

Skatteyderen og firmaet måtte derfor opfordres til at fremlægge

korrespondance, rapporter og anden tilsvarende dokumentation til belysning af

karakteren og omfanget af det udførte arbejde. Det ville herunder været af

betydning at få klarlagt arbejdsfordelingen mellem den nuværende direktør og

skatteyderen set i forhold til det arbejde, som skatteyderen tidligere havde

udført som direktør.

De forelagte oplysninger tydede på, at skatteyderen forestod den

overordnede planlægning af firmaets drift. Dette talte efter

statsskattedirektoratets opfattelse for at anse skatteyderen som arbejdende

bestyrelsesmedlem, således at honoraret var omfattet af kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra b.

I det omfang skatteyderen fortsat helt eller delvist havde varetaget de

funktioner som tidligere var pålagt ham som direktør, ville dette tale for at

anse honoraret for omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, uanset

at der ikke formelt forelå et ansættelsesforhold. Der ville normalt alene

være mulighed for at beskatte den del af honoraret, der kunne henføres til

arbejde udført i Danmark.

Hvis en nærmere undersøgelse førte til, at der hverken var tale om løn

eller bestyrelseshonorarer f.eks. fordi der reelt ikke kunne anses at være

ydet modydelse - måtte honoraret anses for »maskeret udbytte«. Som

hovedregel ville der ikke foreligge begrænset skattepligt i sådanne tilfælde,

men selskabet ville ikke kunne fratrække udbyttet. Hvis der slet ikke havde

været ydet nogen modydelse fra skatteyders side ville en påstand om

skattepligt efter omstændighederne kunne gennemføres, idet der i så fald

måtte stå skatteyder klart, at beløbet burde være deklareret som udbytte med

indeholdelse af udbytteskat, jf. østre landsrets dom af 27. maj 1983.

Endelig bemærkede direktoratet, at skatteyderens og selskabets manglende

medvirken til belysning af omfanget og karakteren af det udførte

konsulentarbejde i givet fald kunne tillægges den betydning, at

skattemyndighedernes grundlag for beskatning - f.eks. ved en beskatning af

vederlaget som bestyrelseshonorar - kunne betragtes som ikke anfægtet af

skatteyderen.

4.23. Skattepligt, udlejning af lystbåd i Danmark.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en

skatteyders indtægt ved udlejning af lystbåde i Danmark, efter dennes udrejde

til Italien, kunne beskattes i Danmark.

Skatteyderen ville efter udrejsen eje 2 eller 3 lystbåde, som ville blive

indregistreret under dansk flag med placering i dansk havn, hvorfra al

udlejning også ville foregå. Selve bookingen ville blive varetaget af et

marinecenter i samarbejde med FDM og ADAC (FDM's søsterorganisation i

Tyskland), som alene ville tage mod bestillinger og betaling.

Skatteyderen havde sammen med tolv andre bådudlejere indgået en

samarbejdsaftale om udlejning af de dem tilhørende lystbåde. Lejeindtægten

ville blive fordelt mellem de enkelte både uanset hvilken af bådene, der

faktisk havde været udlejet. FDM og ADAC ville få en procentdel af lejen,

mens marinecentret ville få vederlag for havneplads, vedligeholdelse af

bådene og vinteropbevaring, samt et fast beløb for sommeropsyn og pr.

udlejning. Bådene ville ikke blive benyttet eller stillet til rådighed for

skatteyderen.

Ligningsrådet fandt, at den omhandlede lystbådudlejning foregik via et

fast forretningssted i Danmark, og i øvrigt var af en sådan karakter

(indkomstskabende virksomhed) og havde en sådan permanens, at fast driftssted

måtte anses at foreligge, hvorfor skatteyderen blev anset for begrænset

skattepligtig af indtægt ved denne virksomhed i medfør af kildeskattelovens §

2, stk. 1, d. Efter artikel 7 i den dansk-italienske

dobbeltbeskatningsoverenskomst ville Danmark have beskatningsretten til

fortjeneste.

4.24. Straksafskrivning - beregningsgrundlag.

En kommune har spurgt, hvorledes grundlaget for straksafskrivning for en

blandet bygning, købt før 1982, skal opgøres.

Statsskattedirektoratet svarede følgende:

Hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien

på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling

anvendes ved opgørelse af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.

Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med

butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan

arealfordelingen være vejledende, jf. ligningsvejledningen 1984, side 476.

4.25. Straksafskrivning - beregningsgrundlag - afskrivningslovens § 21,

stk. 2-4. §§ For bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er

beregningsgrundlaget for straksafskrivning den del af den seneste

ejendomsværdi forud for indkomstårets begyndelse, der kan henføres til

afskrivningsberettigede bygninger m.v.

I punkt 95 i skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om

afskrivningsloven er det bl.a. anført, at man ved fordelingen af den seneste

vurdering som hovedregel kan anvende den fordeling af købesummer, der blev

foretaget ved købet af ejendommen.

Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om dette i givet fald vil

medføre, at man i et tilfælde, hvor ejendommens driftsbygninger ved købet

udgjorde 40 procent af købsprisen for den faste ejendom (svarende til

restforskelsværdien ved købet), mens restforskelsværdien ved den seneste

vurdering udgjorde 45 procent, skal anvende 40 procent af den seneste

vurdering som beregningsgrundlag.

Statsskattedirektoratet svarede, at cirkulærets regel alene er en

vejledende hovedregel.

I det anførte eksempel, kan beregningsgrundlaget opgøres som 45 procent af

den seneste vurdering.

4.26. Tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at tilskud efter lov

om byfornyelse og boligforbedring § 62, stk. 3, er skattefrit.

Efter ligningslovens § 7 F er tilskud efter § 62, stk. 2. i lov om

byfornyelse og boligforbedring skattefrit. Tilskuddet kan ydes til

udlejningsejendomme og andelsboligforeninger som bidrag til forbedring.

Ligningslovens § 7 F omtaler ikke ydelser efter lov om byfornyelse og

boligforbedring § 62, stk. 3.

Skattedepartementet udtalte, at tilskuddet efter § 62, stk. 3, i loven om

byfornyelse og boligforbedring må anses for skattefrit, da tilskuddet ikke

medfører stigning i værdien af ejendommen.

4.27. Tilskud til Danske Slagterier til bekæmpelse af Ajueszky's sygdom

Statsskattedirektoratet blev anmodet om at tage stilling til

beskatningstidspunktet for tilskud, der udbetales af Danske Slagterier til

bekæmpelse af Ajueszky's sygdom hos svin.

Det var oplyst, at der hos Danske Slagterier kan opnås tilskud til

sanering af svinebesætningen med Ajueszky's sygdom, når det over for danske

slagterier er dokumenteret, at sygdommen er tilstede. Udbetaling kræver dog

også at det dokumenteres, at besætningen er retableret i et nærmere angivet

omfang.

Da der først kan udbetales støtte, når retablering af besætningen har

fundet sted, fandt direktoratet, at indtægtsførelse af tilskuddet bør ske i

det år, hvori udbetalingen finder sted.

4.28. Udbytte, dobbeltbeskatning, finansieringsselskab.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt et

beløb udbetalt fra et nystiftet irsk finansieringsselskab ville være fritaget

for dansk skat i medfør af artikel 6 i den dansk-irske

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Et irsk selskab påtænkte at stifte et selskab med en aktiekapital på

8.000.100 US dollar bestående af 50 A-aktier af 1 dollar, 50 B-aktier af 1

dollar og 8.000.000 dollar i præferenceaktier, som ikke havde stemmeret, og

som blev solgt til en dansk virksomhed. Det nystiftede irske selskab skulle

herefter låne et andet selskab midler til køb af et fly, der skulle leases

ud. Dette selskab skulle samtidig garantere, at indehaverne af

præferenceaktierne over den periode, leasingforholdet bestod, kunne sælge

deres aktier til kurs pari med tillæg af et beløb svarende til endnu ikke

udbetalt udbytte.

Ligningsrådet svarede, at de omhandlede beløb ikke kunne anses for

omfattet af overenskomstens artikel 6 om aktieudbytte. Man lagde især vægt

på, at præferenceaktierne ikke havde stemmeret, at udbyttet var

forudberegneligt, at aktierne i leasingperioden kunne tilbagesælges til kurs

pari, at påløbet udbytte skulle udbetales ved salg og at indskuddet på

forhånd var bestemt til udlån til det andet irske selskab.

4.29. Udgifter til kurset Økonomi for Landmandskoner

Statsskattedirektoratet blev spurgt om fradragsret for udgifter til

efteruddannelse.

En landmandskone havde deltaget i kurset Økonomi for Landmandskoner, der

arrangeres af Landbrugets Informationskontor.

Selv om deltageren ikke har en egentlig formaliseret uddannelse inden for

landbrug m.v. f.eks. som den nævnte landmandskone - kan kurserne efter en

konkret vurdering betragtes som vedligeholdelse og ajourføring - og

udgifterne er dermed fradragsberettigede.

Statsskattedirektoratet meddelte tillige, at der i almindelighed vil være

fradragsret for udgifter til deltagelse i kurser, der arrangeres af

Landbrugets Informationskontor under betegnelsen »en uge på

landbrugsskole«.

Eventuelle tilskud til udgifterne til deltagelse i kurser er

skattepligtige.

4.30. Udgifter til sagkyndig bistand til udfyldelse af virksomhedsskema

(SLS-E)

Statsskattedirektoratet har på forespørgsel bekræftet, at udgifter til

sagkyndig bistand - advokat, revisor eller konsulent - der afholdes til

udfyldelse af virksomhedsskemaet til SLS-E registreret, er

fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder.

4.31. Udloddende investeringsforeninger, udlodning under 1 procent af

certifikatets pålydende

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at en udloddende

investeringsforening ikke behøver at udlodde, når årsresultatet alene kan

medføre en udlodning på under 1 procent. Dog må overskuddet ikke anvendes til

en varig værdiforøgelse af certifikaterne, men skal overføres til næste

regnskabsår og indgå i det beløb, som for dette år vil foreligge til

udlodning.

4.32. Vekselerer - anlægsaktier.

En vekselerer ejede nom 75.000 kr. aktier i et aktieselskab, hvis samlede

aktiekapital var på nom. 225.000 kr. Selskabets formål var bl.a.

investerings- og vekselerervirksomhed. Selskabets faktiske aktivitet havde

hele tiden været køb og salg af værdipapirer. Aktierne var erhvervet i 1970,

hvor selskabet blev stiftet sammen med 2 andre stiftere, således at hver

tegnede 1/3 af aktiekapitalen.

Af regnskaberne for aktieselskabet fremgik, at størstedelen af selskabets

overskud hidrørte fra fortjeneste ved handel med aktier og obligationer og

kursavance på pantebreve.

Den pågældende vekselerer var endvidere medinteressent i et

vekselererfirma. Dette vekselererfirma drev sædvanlig vekselerervirksomhed,

herunder udlån.

På det foreliggende grundlag herunder, at vekselereren havde besiddet

aktierne længe samt sagens omstændigheder i øvrigt, gav ligningsrådet

bindende forhåndsbesked om, at aktierne i det pågældende selskab måtte

betragtes som anlægsaktier.

4.33. Værdien af beholdninger af egen avl - ikke regnskabsførende

landmænd.

Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om ikke-regnskabsførende

landmænd kan anvende den faktiske fremstillingspris ved opgørelse af værdien

af beholdninger af egen avl.

Sagen har været forelagt for ligningsrådet, der har vedtaget, at

ikke-regnskabsførende landmænd kan opgøre værdien af deres beholdninger af

egen avl på grundlag af den faktiske fremstillingspris, det vil sige direkte

omkostninger og eventuelt indirekte omkostninger.

4.34. Værdi af good-will - branchekutymer.

Ved overdragelse/omdannelse af en virksomhed til et selskab skal værdien

af good-will ansættes til handelsværdien. Værdiansættelsen må i mangel af

særlige holdepunkter ske på grundlag af et skøn, hvor der tages hensyn til

samtlige de i det konkrete tilfælde foreliggende omstændigheder, herunder

navnlig virksomhedens hidtidige overskud.

Indenfor visse brancher foreligger en fast kutyme for, at der ved

overdragelse mellem fremmede anvendes andre retningslinier ved

good-will-fastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætningen,

bruttohonorarindtægt eller lignende, og sådanne kutymer anerkendes også

skattemæssigt som grundlag for good-will-ansættelsen.

Ved overdragelse af revisionsvirksomheder er det i praksis anerkendt, at

værdien af good-will kan ansættes til 50-75 procent af sidste års

bruttohonorarindtægt. For tandlægevirksomheder godkendes i praksis en

good-will-værdi på 50 procent af bruttohonorarindtægten for det seneste år.

Hvor der ikke foreligger branchemæssige kutymer, kan den til en virksomhed

knyttede good-will normalt fastsættes til halvdelen af gennemsnittet af de

seneste 3 års skattepligtige overskud.

4.35. Ægtefællebeskatning, overførsel af personfradrag ved fængselsophold.

Skattedepartementet anmodede statsskattedirektoratet om en udtalelse

vedrørende ægtefællers muligheder for at overføre uudnyttede personfradrag,

når den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.

Direktoratet udtalte, at i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 2, er

betingelsen for overførsel af uudnyttede personfradrag, at ægtefællerne er

samlevende i skattemæssig henseende ved indkomstårets udgang. Efter hidtidig

praksis er samlivet i skattemæssig henseende betragtet som ophævet i

situationer, hor ægtefællerne lever varigt adskilt f.eks. som følge af, at

den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.

Direktoratet havde ikke indvendinger imod, at praksis blev ændret, således

at samlivet ikke anses for ophævet ved fængselsophold.

Dette blev tiltrådt af ministeren for skatter og afgifter.

Praksisændringer kan ikke begrunde genoptagelse af ansættelser forud for

indkomståret 1985.

Lignende dokumenter