LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1985 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1985
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligningsinstruktionen for 1985
Denne ligningsinstruktion for indkomståret 1985 er udarbejdet til brug for
myndighederne og indeholder en kort omtale af nye love, cirkulærer,
anvisninger og konkrete afgørelser.
Civilretlige domme og kendelser fra landsskatteretten er ikke medtaget, da
disse bliver offentliggjort i henholdsvis »Meddelelser fra
skattedepartementet« og i »Meddelelser fra landsskatteretten«
samt i »Skat«.
Afsnit 1. En kort gennemgang af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer,
der har virkning for 1985. Endvidere er under pkt. 1.11.2 medtaget diverse
indeksregulerede beløb for 1986.
Afsnit 2. En oversigt over de ændringer, der er foretaget i ligningsrådets
anvisninger efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.
Afsnit 3. En oversigt over samtlige cirkulærer fra
statsskattedirektoratet, udsendt i perioden 4. januar 1985 til 30. december
1985, med en kort omtale af cirkulærernes indhold.
Afsnit 4. Særlige afgørelser.
1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer
1.1. Ligningsloven.
1.1.1.
Befordring hjem - arbejdssted.
Ved lov nr. 274 af 6. juni 1984 blev reglerne i ligningslovens § 9 C om
fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads ændret.
Efter de nye regler gives et normalfradrag, der beregnes på grundlag af
afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes
på grundlag af en kilometertakst, der for indkomståret 1985 er fastsat til
1,10 kr. For de første 20 kilometer af den daglige befordring gives intet
fradrag. For de næste 34 kilometer gives fradrag med kilometertaksten. For
yderligere kilometer reduceres fradraget til 25 procent af kilometertaksten,
det vil for 1985 sige 27 1/2 øre pr. kilometer.
Læs alt
Normalfradraget gives uanset hvilket befordringsmiddel, der anvendes, og
de faktisk afholdte udgifter er uden betydning for fradragets størrelse.
Hvis offentlig befordring ikke kan anvendes, og befordringen mellem bopæl
og arbejdsplads sker i egen bil, kan fradrag beregnes med 1,05 kr. pr.
kilometer for al daglig kørsel udover 20 kilometer. Dette gælder dog kun, når
den daglige befordring overstiger 54 kilometer. Ved afgørelse af om offentlig
befordring kan anvendes benyttes det hidtidige regelsæt om vente- og
transporttid m.v.
Der er givet mulighed for fradrag for faktiske udgifter til færgetransport
og lignende, når denne indgår i den normale transportvej.
Invaliders og kronisk syges fradrag for befordring efter ligningslovens §
9 D er ikke ændret.
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 13. december 1984,
cirkulære nr. 188 af 13. december 1985 og SD-cirkulære nr. 33 af 3. september
1984.
1.1.2.
Den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskab.
Skattedepartementets cirkulæreskrivelse nr. 12 af 24 januar 1985 og
cirkulære nr. 50 af 13. maj 1985 giver retningslinier for dispensation fra
bestemmelserne i § 16 B, stk. 2-5, som blev indført ved lov nr. 615 af 19.
december 1984.
Ved bekendtgørelse nr. 277 af 30. maj 1985 er ligningsrådet bemyndiget til
som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af ligningslovens § 16 B, stk. 6,
om fritagelse for beskatning efter samme paragrafs stk. 2, 4 og 5.
1.1.3.
Standardfradrag til danske sømænd om bord på udenlandske skibe.
Ved lov nr. 43 af 20. februar 1985 blev det faste fradrag til danske
sømænd på udenlandske skibe i ligningslovens § 33 B, stk. 3, forhøjet fra
16.000 kr. til 22.000 kr.
1.1.4.
Begrænsning af lejeværdistigning.
Ved lov nr. 494 af 27. november 1985 er ligningslovens § 15 G, stk. 3 og
4, vedrørende begrænsning af lejeværdistigning fra et indkomstår til det
følgende ændret. Loven har virkning for indkomståret 1985 og følgende
indkomstår.
Lejeværdistigningen for pensionister m.v. begrænses til 1.000 kr., idet
den beregnede lejeværdi dog kun nedsættes i det omfang, den overstiger
lejeværdien for det forudgående år med mere end 20 procent.
Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om
beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående
indkomstår, der skal lægges til grund ved beregningen af lejeværdistigningen
for
- ejendomme, der er forbedret for mere end 200.000 kr. og ejendomme, for
hvilke beregningsgrundlaget er opgjort efter særreglerne for uvurderede
ejendomme.
- ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes på grund af
ændret benyttelse.
- ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og
hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har
tjent til bolig for den skattepligtige.
Disse ejendomme har ikke hidtil været omfattet af reglen om nedsættelse af
lejeværdistigningen.
1.1.5.
Negativ anskaffelsessum.
Ved lov vedtaget af folketinget den 13. december 1985 er der i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse i § 4, indsat et nyt stk. 5.
Efter bestemmelsen skal der i de tilfælde, hvor en aktieoverdragelse er
omfattet af ligningslovens § 16 B, og hvor anskaffelsessummen er negativ, ske
en forhøjelse af den skattemæssige afståelsessum med et beløb, som svarer til
den negative værdi.
Ligeledes bestemmes, at det beløb, der beskattes som udlodning efter
ligningslovens § 16 A, skal forhøjes med et beløb, at svarer til den
omhandlede negative værdi, hvis udlodning sker i forbindelse med en
nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
Hvis det udloddede beløb efter § 16 A eller afståelsessummen efter § 16 B
udgør 0 kr., vil det beløb, der kommer til beskatning, således svare til den
negative værdi opgjort efter virksomhedsomdannelsesloven.
Såfremt kun en del af aktie-/anpartskapitalen overdrages, sker den nævnte
forhøjelse af afståelsessummen med den forholdsmæssige del af den negative
anskaffelsessum, der vedrører den overdragne del af den samlede
aktie-/anpartsbeholdning. Tilsvarende gælder det ved nedskrivning af
aktie-/anpartskapitalen, at udlodningen forhøjes med den del af den samlede
negative anskaffelsessum, der falder på nedsættelsen af
aktie-/anpartskapitalen.
Lovændringen har virkning for afståelse af aktier/anparter samt for
udlodninger, der finder sted den 13. november 1985 eller senere.
1.2. Udskrivningsloven.
1.2.1.
Udskrivningsprocenten for 1985 m.v.
Lov nr. 232 af 23. maj 1984 om udskrivningsprocenten, reguleringstallet,
personfradrag samt skatteloft for 1985.
Loven fastsætter udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten til
90 for 1985, svarende til udskrivningsprocenten for 1984.
Reguleringstallet i udskrivningslovens § 4, der bl.a. er bestemmende for
størrelsen af personfradragene og trinene i skalaen for indkomstskatten til
staten, er forhøjet med 2 procent fra 124,1 i 1984 til 126,6 i 1985.
Pensionisternes personfradrag er ved loven dog reguleret svarende til
udviklingen i pensionerne. Dette er sket ved fastsættelse af særlige
personfradrag, som kun gælder for 1985.
For 1985 udskrives indkomstskatten til staten efter følgende skala:
Af de første 111.300 kr. svares 14,4 procent
Af de næste 71.300 kr. svares 28,8 procent
Af beløb over 182.600 kr. svares 39,6 procent
For 1985 udgør personfradragene:
Almindeligt personfradrag ved beregning af statsindkomstskat og sociale
bidrag 22.700 kr.
Almindeligt personfradrag ved beregning af kommunale skatter og kirkelige
afgifter 20.300 kr.
Personfradrag for gifte, samlevende pensionister 24.000 kr.
Personfradrag for enlige pensionister 43.900 kr.
Det »skrå« skatteloft i udskrivningslovens § 3, stk. 5, er
fastsat til 73 procent for 1985, hvilket er uændret i forhold til 1984.
1.3. Sømandsskatteloven.
1.3.1.
Forhøjelse af sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.
Ved lov nr. 550 af 9. november 1984 er sømandsfradraget forhøjet fra 720
kr. til 995 kr, og udenrigsfartfradraget forhøjet fra 1.100 kr. til 1.400 kr.
Loven har virkning fra og med lønningsåret 1985.
1.4. Selskabsskatteloven.
1.4.1.
Ændring af selskabsskatteprocenter.
Ved lov nr. 125 af 31. marts 1985 blev selskabsskatteprocenten for de i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1 a og b omhandlede selskaber
og foreninger forhøjet fra 40 procent til 50 procent.
For indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, blev skatteprocenten forhøjet fra 16
procent til 20 procent.
Skatteprocenterne er gældende fra og med skatteåret 1986/87.
1.5. Pensionsbeskatningsloven.
1.5.1.
Forsikringer med begrænset fradragsret.
Ved lov vedtaget af folketinget den 6. december 1985 er der indført en ny
§ 1, stk. 2 og stk. 3.
Efter denne bestemmelse skal fuldt skattepligtige personer betale en
afgift på 40 procent af det beløb, hvormed de i et indkomstår forfaldne
præmier/bidrag til en livsforsikring, der omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1,
overstiger et grundbeløb på 4.000 kr. Beløbet andrager for 1985 5.100 kr. og
for 1986 5.200 kr.
Reglen finder anvendelse på livsforsikringer, der er tegnet efter den 21.
oktober 1985, for selskaber og foreninger dog efter den 2. december 1985.
Undtaget fra reglen er forsikringer, der kun giver ret til udbetaling ved
død eller invaliditet (de såkaldte rene risikoforsikringer).
1.6. Ejendomsavancebeskatningsloven.
1.6.1.
Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste - frigørelsesafgift.
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 504 af 26. september 1984, nedsættes den efter § 6, stk. 1-3 opgjorte
fortjeneste med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede
frigørelsesafgift, hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet
ejendommen, er pålignet ejendommen sådan afgift.
Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er det bestemt, at dette dog ikke gælder,
hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter
frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4.
1.7. Afskrivningsloven.
1.7.1.
Skibe.
Ved lov af 6. december 1985 er afskrivningslovens § 17 A ophævet.
Efter afskrivningslovens § 17 A kunne personligt skattepligtige, der ejede
andel i skib med mere end 10 ejere kun afskrive på 55 procent af
anskaffelsessummen. For lystbåde gjaldt det samme uanset antallet af ejere.
Ophævelsen af afskrivningslovens § 17 A har virkning for skibe, hvor
skriftlig aftale om erhvervelsen er indgået den 7. december 1984 eller
senere, det vil sige, at bestemmelsen ophæves fra og med det oprindelige
ikrafttrædelsestidspunkt.
Som konsekvensændring ophæves afskrivningslovens § 32 B og ligningslovens
§ 18 A, stk. 1, 2. pkt.
1.8. Lov om frigørelsesafgift.
1.8.1.
Godtgørelse af fritagelsesafgift m.v. ved tilbageførsel af arealer til
landzone.
Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er der givet adgang til at tilbagebetale
frigørelsesafgift og en del af den særlige grundskyld til staten, som blev
pålignet landbrugsejendomme for indkomståret 1980, når frigørelsespligtige
landbrugsejendomme m.v. bliver tilbageført til landzone efter reglerne i lov
nr. 256 af 6. juni 1985 om ændring af lov om by- og landzone (tilbageførsel
af arealer til landzone) og lov nr. 257 af 6. juni 1985 om ændring af lov om
kommuneplanlægning (tilbageførsel af arealer til landzone).
Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld skal tilbagebetales med
tillæg af en rentegodtgørelse på 4 procent p.a.
Udbetalinger i henhold til loven skal ikke medregnes ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1985.
1.9. Kildeskatteloven.
1.9.1.
Forhøjelse af gebyrer.
Ved lov nr. 213 af 29. maj 1985 er de gebyrer forhøjet, som
indeholdelsespligtige (af A-skat) skal betale, såfremt den tidsfrist, der er
fastsat for redegørelsen ikke overholdes.
Efter de indtil nu gældende regler var gebyret i procent af det beløb, der
skulle betales, dog mindst 100 kr. og højst 500 kr. Disse beløbsgrænser er nu
forhøjet til mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.
Loven har virkning for redegørelser, der vedrører perioder, der begynder
den 1. juni 1985 eller senere.
1.10. Skattestyrelsesloven.
1.10.1.
Nye forretningsordener.
Ved bekendtgørelse nr. 109 af 22. marts 1985 er der fastsat ny
forretningsorden for ligningskommissionen for København.
Ved bekendtgørelse nr. 110 af 22. marts 1985 er der fastsat ny
forretningsorden for ligningskommissioner uden for København.
Ved bekendtgørelse nr. 326 af 5. Juli 1985 er der fastsat ny
forretningsorden for ligningsrådet og statsskattedirektoratet.
1.10.2.
Bemyndigelse til statsskattedirektoratet.
Ved skattedepartementets cirkulære af 24. oktober 1985 er
statsskattedirektoratet pr. 1. januar 1986 bemyndiget til:
- at varetage udfærdigelsen af attestationer af rette myndighed
- at forestå indgåelse af aftaler med de nordiske lande om undgåelse af
dobbelsbeskatning af gaver, og
- at varetage administrationen af bestemmelserne i EF-bistandsdirektivet,
den nordiske bistandsaftale og den dansk-grønlandske bistandsaftale,
hvorefter skattemyndighederne u en stat kan deltage i undersøgelser m.v. i en
anden stat.
1.11. Indeksregulerede beløb.
1.11.1.
Indkomståret 1985.
For indkomståret 1985 anvendes følgende beløbsgrænser, der er
indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.
Personfradrag.
Det almindelige personfradrag udgør til staten 22.700 kr. og 20.300 kr.
til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør
personfradraget 24.000 kr. og det forhøjede personfradrag for enlige
pensionister udgør 43.900 kr.
Grænsebeløb vedrørende overførsel overføres til medarbejdende ægtefælle.
Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan
overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 112.700 kr.
Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.
Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982
nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af
nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 64.000 kr.
Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.
Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som
arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til
kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 79.000 kr.
Statsskatteskalaens grænsebeløb.
Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 111.300 kr. og 182.600
kr.
Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:
Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag
Indtil 111.300 kr. 14,4 %
Over 111.300 kr., men 16.027,20 kr. af 111.300 kr.
ikke over 182.600 kr. og 28,8 % af resten
Over 182.600 kr. 36.561,60 kr. af 182.600 kr. og 39,6 % af resten
Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.
Bidraget er for 1985 fastsat til 5,5 %.
Grænse for privatforbrug.
Begrænsning af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske,
hvis privatforbruget overstiger 116.900 kr.
Bundgrænse for formuebeskatning.
Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger
1.229.200 kr.
1.11.2.
Indkomståret 1986.
For indkomståret 1986 anvendes følgende beløbsgrænser, der er
indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.
Personfradrag.
Det almindelige personfradrag udgør til staten 23.200 kr. og 20.700 kr.
til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør
personfradraget 24.900 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige
pensionister udgør 45.500 kr.
Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle.
Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan
overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 114.900 kr.
Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.
Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982
nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af
nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 65.200 kr.
Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.
Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som
arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til
kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 80.600 kr.
Statsskatteskalaen grænsebeløb.
Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 113.400 kr. og 186.100
kr.
Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:
Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag
Indtil 113.400 kr. 14,4 %
Over 113.400 kr., men 16.329.60 kr. af 113.400 kr.
ikke over 186.100 kr. og 28,8 % af resten
Over 186.100 kr. 37.267,20 kr. af 186.100 kr. og 39,6 % af resten.
Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.
Bidraget er for 1986 fastsat til 5,5 %.
Grænse for privatforbrug.
Begrænsningen af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun
ske, hvis privatforbruget overstiger 119.200 kr.
Bundgrænse for formuebeskatning.
Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger
1.253.500 kr.
2. Anvisninger
2.1. Brødsalgschauffører.
Det hidtil gældende maksimumfradrag på 6.800 kr. er for 1985 forhøjet til
7.400 kr.
2.2. Dagpenge til flyvende personel.
Ved flyvningen i Danmark excl. Færøerne og Grønland anses diæter udbetalt
i overensstemmelse med statens tekster for medgået til dækning af de
pågældende opholdsudgifter under rejse.
Ved flyvning uden for Danmark dog til Færøerne og Grønland godkendes
takster efter statens regler med tillæg af 30 procent, således at diæter
udbetalt i overensstemmelse hermed anses for medgået.
Såfremt en flyvning omfatter både udenlandsk og dansk område, anvendes
statens takster med tillæg af 30 procent for fyvninger i udlandet, og det
tillades de pågældende at dokumentere deres meromkostninger for den del af
flyvningen, som foregår i Danmark.
Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten.
Ovenstående regler gælder fra 1. januar 1985, men det tillades de store
flyselskaber (SAS m.fl.) som en overgangsordning at anvende de hidtidige
regler til udgangen af 1985.
2.3. Dobbelt husførelse.
Ligningsrådet har med virkning for indkomståret 1985 vedtaget, at der kan
indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets
begyndelse, ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn, og gifte,
som på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse, et
fradrag for merudgifter til kost og bolig.
Det er endvidere vedtaget, at fradrag for dobbelt husførelse uden videre
kan gives, såfremt samlivet har varet i et år eller mere. Som dokumentation
for varigheden kan man bl.a. lægge vægt på folkeregisteroplysningerne.
Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved
privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, kan der uden
dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages 400 kr. pr. uge
(uændret). Ønskes fradrag udover dette beløb, må berettigelsen hertil
godtgøres af den pågældende skatteyder.
2.4. Fremleje (udleje) til beboelse.
Anvisningen herom er præciseret på 2 punkter:
1) For så vidt angår pensionister skal der ved lejeværdien forståes
lejeværdien, uden nedslag efter ligningslovens § 15 G, stk. 2. Herefter kan
pensionister skattefrit fremleje en del af en lejlighed, eller udleje en del
af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, hvis lejeindtægten
for umøblerede værelser ikke overstiger 1/2 af lejen (lejeværdien) og for
fuldt møblerede værelser 1/3 af lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed
(ejendom) i det samme tidsrum.
2) Anvisningen omfatter også korttidsudlejning.
2.5. Godtgørelse for telefonudgifter.
Det beløb, en skatteyder skal medtage for indkomståret 1985 som værdi for
privat benyttelse af telefon, såfremt hans arbejdsgiver dækker hans faktiske
udgifter til abonnements- og samtaleudgifter, fastsættes til 1.175 kr.
2.6. Medarbejderaktier.
Anvisningen vedrørende medarbejderaktier, der hidtil har været omtalt i
indledningen til Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, er
udgået.
2.7. Skattegodtgørelse til medlemmer af certifikatudstedende, udloddende
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6.
Anvisningen er afkortet, idet det afsnit, som tidligere indeholdt en
oversigt over de af statsskattedirektoratet godkendte godtgørelsesprocenter
for nogle få af de eksisterende udloddende investeringsforeninger, er udgået.
3.
Statsskattedirektoratets cirkulærer
I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkulærer udsendt i
tiden 4. januar 1985 til 30. december 1985.
1985-1 af 4. januar 1985 om pristalsregulerende beløbsgrænser for
småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven.
For indkomståret 1985 er beløbsgrænsen for småaktiver 4.000 kr. og
etablering 113.300 kr.
1985-2 af 18. januar 1985 om årsomvurdering pr. 1. april 1985.
Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for
årsomvurderingens gennemførelse.
1985-3 af 18. januar 1985 om forhøjelser af privatforbrugsposter, der
ansættes skønsmæssigt.
Gennemgangen af selvangivelserne for lønmodtagere, pensionister og
skattepligtige med tilsvarende skattemæssige forhold bør fremskyndes mest
muligt og være afsluttet inden den 1. oktober i det år, hvor ligningen
foretages.
For de erhvervsdrivende m.fl. skattepligtiges vedkommende bør der så
tidligt som muligt, efter at udsøgningen til ligningsmæssig behandling har
fundet sted, tages stilling til, om der skal gennemføres forhøjelser af
privatforbrugsposter.
Når en selvangivelse tages op til revision, bør den skattepligtige gøres
bekendt med, hvilke privatforbrugsposter man eventuelt vil ændre, enten i
meddelelsen til den pågældende om, at selvangivelsen undersøges, eller i den
første underretning om, hvordan ansættelsen agtes foretaget.
1985-4 af 30. januar 1985 (omtrykt) om frivillige kreditorordninger og
bemyndigelser vedrørende tvangsmæssige kreditorordninger.
1985-5 af 1. februar 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved
opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Kursen pr. 1. januar 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9
procent p.a. og indestående til udløb over 18 år, der har en
prioritetsstilling på 95 procent af pantets handelsværdi er 58,00, svarende
til en effektiv rente på 20,56.
1985-6 af 1. februar 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med
afståelse af fast ejendom og tabel indeholdendekurser vedrørende 1. kvartal
1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.
1985-7 af 11. februar 1985 om skyldrådenes adgang til at ændre
vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger af ansatte værdier samt
vurderingsrådenes adgang til at foretage nye ansættelser, hvor sådanne med
urette ikke er foretaget.
1985-8 af 15. marts 1985 om pristalsregulering af anskaffelsessummer
(avancebeskatning).
Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal
anskaffelsessummer pristalsreguleres. pristallet udgør for 1985 146,3.
1985-9 af 18. marts 1985 om satser for indkomståret 1985 vedrørende
fortæring, uniform og arbejdsdragt.
1985-10 af 2. april 1985 om indeholdelse af A-skat ved udbetaling af
strejke- og lockoutgodtgørelse til lønmodtagere.
1985-11 af 16. april 1985 om indeholdelse af forsikringsydelser der
udbetales af forsikringsselskaber.
1985-12 af 23. april 1985 om kontrolbesøg m.v. på landbrugsejendomme med
husdyrhold.
1985-13 af 1. maj 1985 om foreninger og institutioner der er godkendt i
henhold til ligningslovens § 8 A.
Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver for
indkomståret 1984 med den virkning, at giveren kan fratrække disse.
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening
eller institution udgør mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det
beløb, hvormed gaven tilsammen overstiger 300 kr., og kan højst udgøre 1.000
kr.
1985-14 af 1. maj 1985 om kilometersatser gældende fra 1. januar 1985.
Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for
udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb:
Kørsel indtil over 12.000 km i et år 182 øre pr. km
Kørsel ud over 12.000 km i et år 105 øre pr. km
1985-15 af 7. maj 1985 om den skattemæssige behandling af vindmøller.
1985-16 af 20. maj 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse
af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 2. kvartal 1985 til
brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.
1985-17 af 20. maj 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved
opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Kursen pr. 1. april 1985 for nyudstedte pantebreve forrentet med 9 procent
p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 95
procent af pantets handelsværdi, er 60,25 svarende til en effektiv rente på
19,60.
1985-19 af 12. juni 1985 om årsregulering og kontantomregning pr. 1. april
1985.
Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for
årsreguleringens og kontantomregningens gennemførelse, herunder
reguleringssatser og omregningsfaktorer.
1985-20 af 17. juni 1985 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget
for afskrivningsberettigede aktiver.
Reguleringspristallet for april 1985 er steget med 5 procent (afrundet) i
forhold til reguleringspristallet for april 1984.
1985-21 af 2. august 1985 om kommunernes opgaver ved udlæg i og
tvangsauktion over fast ejendom m.v.
1985-22 af 2. august 1985 om udvidet adgang til modregning ved
konneksitet.
1985-23 af 22. august 1985 om færøske og grønlandske studerende.
Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, er for
indkomståret 1986 fastsat til 41.000 kr.
1985-24 af 22. august 1985 om to personfradrag »Nødvendigt
underhold« i henhold til kildeskattelovens § 37 B.
Udgiften for det nødvendige underhold er for indkomståret 1986 fastsat til
34.000 kr.
1985-25 af 28. august 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved
opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Kursen pr. 1. juli 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9 procent
p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på
85-95 procent af pantets handelsværdi, er 64,25, svarende til en effektiv
rente på 18,06.
1985-26 af 28. august 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse
af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 3. kvartal 1985 til
brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.
1985-27 af 18. september 1985 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads -
kilometertakst for indkomståret 1986.
For indkomståret 1986 beregnes det daglige fradrag med følgende
kilometertakster: 0 - 20 km intet fradrag
21 - 54 km 110 øre pr. km
over 54 km 27,5 øre pr. km
Anvendes egen bil i befordringen, og overstiger den daglige befordring 54
kilometer, kan fradrag foretages med 105 øre pr kilometer for befordring ud
over 20 kilometer pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan
anvendes.
1985-28 af 7. oktober 1985 om 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986.
Cirkulæret indeholder oversigt over ændringer i lovregler siden 17. alm.
vurdering og om den praktiske tilrettelæggelse af vurderingen samt
almindelige retningslinier for vurderingen.
1985-29 af 7. oktober 1985 om henstand med indgivelse af selvangivelse for
1985 for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis
indkomstår udløber den 31. december 1985 eller senere.
1985-30 af 16. oktober 1985 om inddrivelse af danske skattekrav i
udlandet, i Grønland og på Færøerne samt afgangsførelse af uerholdelige
beløb.
1985-31 af 7. november 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved
opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Kursen pr. 1. oktober 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9
procent p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en
prioritetsstilling på 85-95 procent af pantets handelsværdi er 72,00,
svarende til en effektiv rente på 15,50.
1985-32 af 7. november 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med
afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 4. kvartal
1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.
1985-33 af 8. november 1985 om værdi af fri bil for 1986.
Værdi af privat kørsel i arbejdsgiverens bil:
Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter,
ansættes værdien af den private kørsel således:
Årlig privat kørsel Kr. pr. km.
Indtil 10.000 km 1/50 promille af bilens ny værdi, mindst 3 kr. og højst 8
kr. pr. km.
Over 10.000 km 1/3 af den indtil 10.000 km beregnede værdi, dog højst 1,50
kr. pr. km.
Såfremt bilen er indregistreret senest den 15. november 1985 kan der for
1986 og 1987 som en overgangsordning vælges beskatning efter den hidtidige
ordning. Værdien af den private kørsel for 1986 ansættes således: Årlig
privat Årlig privat kørsel i km kørsel ud indtil 10.000 over km 10.000 km
øre/km øre/km
Bilens anskaffelsessum
er under 200.000 kr.
og bilens egenvægt er
- under 1100 kr 300 115
- mellem 1101 - 1300 kg 375 120
- over 1300 kg 510 125
Bilen er indregistreret på
gule nummerplader og an
skaffelsessummen er under
200.000 kr. 300 115
Bilens anskaffelses
sum er 200.000 kr.
eller mere 600 150
1985-34 af 14. november 1985 (omtryk) om værdiansættelse af
aftægtsboliger.
Aftægtsnydere skal som skattepligtig almindelig indkomst medregne værdien
af friboligen, jf. statsskattelovens § 4, b.
Værdien ansættes skønsmæssigt under hensyn til boligens udlejningsværdi,
idet statens satser for brug af lejeboliger er vejledende ved udøvelsen af
skønnet, ligesom der tages hensyn til særlige forhold, så som beliggenhed,
alder og vedligeholdelsesforpligtelse.
1985-35 af 3. december 1985 om ligningsplan for indkomståret 1985.
1985-36 af 6. december 1985 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1985
for heste og kreaturer m.v.
1985-37 af 6. december 1985 om normalværdi pr. 31. december 1985 for
pelsdyr.
1985-38 af 6. december 1985 om værdiansættelse af forskellige skønsposter
for 1985.
Vejledende mindstesatser vedrørende:
Handlendes forbrug af egne varer, privat anden af telefonudgifter, privat
andel af elektricitet og varme, privat hestehold og privat benyttelse af bil.
1985-39 af 6. december 1985 om normalværdi af kost og logi.
For indkomståret 1986 har ligningsrådet fastsat værdien af kost og logi
til 18.600 kr. (1.550 kr. pr. måned)
Værdien af kosten er ansat således:
43 kr. pr. dag for fuld kost
33 kr. pr. dag for delvis fri kost, normalt 2 måltider
22 kr. pr. dag for 1 måltid
1985-40 af 12. december 1985 om døgnplejevederlag, Fradragssatser for
1985.
1985-41 af 17. december 1985 om sambeskatning af selskaber.
Der er i anvisningen om sambeskatning fra og med skatteåret 1987/88
tilføjet følgende vilkår efter det nuværende vilkår 2.4.:
»Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud,
kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet
ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i
øvrigt omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller
indirekte ejer aktier.
Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,
skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af
summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster.
Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den
del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen
for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber.
Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første
gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden
hensyn til den faktiske afikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den
normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det
aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.
Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i
overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene
bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret
med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med
underskud efter vilkår 2.4. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i
overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det
underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.«
Endvidere er foretaget konsekvensændringer i anvisningens vilkår 2.3 og
2.5.2. som følge af, at selskabsskatteprocenten er ændret fra 40 til 50.
Disse ændringer har virkning fra og med skatteåret 1986/87.
1984-42 af 17. december 1985 om fradragssatser fr rejseudgifter for
indkomståret 1986.
Vedrører fagforbundets funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende,
skuespillere, langturschauffører, nævninge og domsmænd og rejsemontører.
1985-43 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1985:
Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug
af egne varer
Normaludgift pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes
andel i lejeværdi: 1.100 kr. for hver medhjælper.
Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:
Fra og med indkomståret 1985 (kun landbrugere med kalenderårsregnskab)
opgøres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre og
lammekød i kg.
De vejledende satser er fastsat således:
Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg.
Svinekød 9,25 kr. pr. kg.
Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg.
Fjerkræ, herunder æg 110 kr.
Mælk 220 kr.
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn under
14 år. Satserne er eksklusive moms.
1985-44 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1986:
Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug
af egne varer.
Normalværdi pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes andel
i lejeværdi: 1.300 kr. for hver medhjælper.
Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:
De vejledende mindstesatser er fastsat således:
Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg
Svinekød 9,25 kr. pr. kg
Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg
Fjerkræ, herunder æg 110 kr.
Mælk 220 kr.
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. personer pr. år, også for børn
under 14 år. Satserne er eksklusive moms.
1985-45 af 19. december 1985 om satser for indkomståret 1986 vedrørende
fortæring og uniform og arbejdsdragt.
1985-46 af 30. december 1985 om inddrivelse af administrativt vedtagne
bøder for overtrædelse af kildeskattelovens straffebestemmelser.
1985-47 af 19. december 1985 om mindsterenten for halvåret januar - juni.
Den for halvåret januar - juni 1986 gældende mindsterente udgør 9 procent
p.a.
4. Særlige afgørelser
4.1. Befordringsfradrag, skiftende arbejdssteder.
En skatteyder, der var ansat på et skibsværft, havde for værftet udført
arbejde andetsteds i perioden fra den 22. februar 1982 til den 2. februar
1984 - det vil sige 23 måneder. Arbejdsgiver havde i hele perioden udbetalt
rejse- og befordringsgodtgørelse.
Skatteyderen havde opgjort befordringsfradraget efter satserne for
erhvervsmæssig kørsel. Kommunen havde nægtet at godkende fradrag efter
ligningslovens § 9 B under henvisning til, at arbejdsperioden oversteg 18
måneder.
Statsskattedirektoratet udtalte, at det er en forudsætning for nævnte
fradrag, at arbejdsstedet ikke bliver permanent. Man har hidtil anerkendt
arbejdsperioder på 1 1/2 år som midlertidige.
Ændring af befordringsfradraget til fradrag efter ligningslovens § 9 C
skal alene ske med virkning fra det tidspunkt, hvor tidsgrænsen overskrides.
Det er dog en forudsætning, at det ikke ved arbejdsforholdets begyndelse er
åbenbart, at tidsgrænsen på 1 1/2 år vil blive overskredet.
4.2. Belåning af livsforsikringspolicer - ligningslovens § 18.
Ved låneoptagelse mod sikkerhed i en livsforsikringspolice har låntageren
alene fradragsret for renterne i det omfang, lånet overstiger
tilbagekøbsværdien for livsforsikringspolicen pr. statusdagen. Selv om det
måtte fremgå af forsikringsaftalen, at forsikringen ikke kan tilbagekøbes
eller belånes i en vis periode, anses forsikringen i denne periode alligevel
at have en tilbagekøbsværdi i relation til ligningslovens § 18.
Der kan alene foretages fradrag i den skattepligtige formue i det omfang,
gælden overstiger policens tilbagekøbsværdi.
4.3. Beregningsgrundlag ved fastsættelse af kapitalpensionsbidrag - §
5d-ydelse.
Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag
til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i medfør af
pensionsbeskatningslovens § 16 kan § 5 d-ydelser ikke indgår i
beregningsgrundlaget.
4.4. Beskatning af forsikringstagere ved omdannelse af et gensidigt
forsikringsselskab til aktieselskab.
I en sag vedrørende omdannelse af 2 gensidige forsikringsselskaber til
aktieselskaber har statsskattedirektoratet som sin opfattelse udtalt følgende
om den skattemæssige behandling af de aktier, forsikringstagerne modtager ved
omdannelsen:
Den vederlagsfrie formueandel, som en forsikringstager har erhvervet ved
sin indtræden i forsikringsselskabet, må anses for en suspensivt betinget
rettighed, der skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4 ved
aktietildelingen i 1985.
En eventuel værdistigning (fortjeneste), der er fremkommet i perioden fra
forsikringstagerens indtræden i forsikringsselskabet til aktietildelingen,
anses for omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne, hvilket indebærer
skattefrihed for forsikringstagere, der har været medlemmer i mindst 3 år,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste pkt. Fortjeneste ved
udlodning til forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år,
skal beskattes som almindelig indkomst.
Likvidationsudlodningen må anses for foretaget på tidspunktet for
generalforsamlingens beslutning om udlodningen.
For forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år, beregnes
fortjenesten i forbindelse med likvidationsudlodningen som værdien af de
udloddede aktier reduceret med den vederlagsfrie formueandel, som et medlem
har erhvervet ved sin indtræden i forsikringsselskabet, og som skal beskattes
efter statsskattelovens § 4.
Værdien af de udloddede aktier skal fastsættes efter papirets
handelsværdi.
4.5. Ejerforening, salg af ejerlejlighed.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en
ejerforening er skattepligtig af avance ved salg af en ejerlejlighed.
Ejerforeningen havde købt en ejerlejlighed og udlejet den til foreningens
vicevært. Viceværten ønskede at opsige sin stilling og fraflytte ejendommen,
og ejerforeningen ville derfor sælge ejerlejligheden.
Ligningsrådet fandt, at da ejerforeningen ikke er indkomstskattepligtig
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, af lejen af ejerlejligheden, som
benyttes som viceværtlejlighed (viceværtlejligheden tjener til ejendommens
administration), kunne foreningen ikke beskattes af avance ved salg af
lejligheden efter lov om særlig indkomstskat § 13, 3. pkt.
4.6. Fritagelse for beskatning af skadeserstatninger - ændret afgrænsning
mellem installationer og inventar.
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 og afskrivningslovens §
29, stk. 3, sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer,
således at der skal ske opgørelse og beskatning af eventuel kapitalvinding og
eventuelle genvundne afskrivninger.
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 10 og afskrivningslovens § 29 A
er betingelsen for fritagelse bl.a., at den skattepligtige foretager
genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller
forsikringssummen.
Fritagelsesbestemmelserne er efter begge lovbestemmelser knyttet til, at
der sker genplacering af erstatnings- eller forsikringssummen i egentlige
bygningsbestanddele eller særlige installationer.
Ved SD-cirkulære 1984-28 er der fra og med indkomståret 1984 indført en
ændret afgrænsning mellem installationer og inventar.
I relation til de ovennævnte fritagelsesbestemmelser vil der ved
forsikrings- eller erstatningsudbetalingen være tale om, at der afstås
bygningsbestanddele og særlige installationer. I forbindelse med genopførelse
eller genanskaffelse vil en række hidtidige særlige installationer imidlertid
blive betragtet som driftsmidler, hvorved der kan opstå problemer med at
opfylde fritagelsesbestemmelsernes betingelse om, at forsikrings- eller
erstatningssummerne fuldt ud skal anvendes til genopførelse eller
genanskaffelse af bygninger eller særlige installationer.
På denne baggrund er statsskattedirektoratet blevet spurgt, om
genopførelses-/genanskaffelsessummerne i relation til
fritagelsesbestemmelserne kan opgøres således, at den hidtidige afgrænsning
mellem særlige installationer contra inventar valgfrit kan tillægges
betydning, når skaden vedrører aktiver anskaffet af skatteyder forinden den
ændrede praksis.
Statsskattedirektoratet svarede, at man kunne tiltræde en sådan
overgangsordning. De konkrete tilfælde må forelægges for det pågældende
amtsskatteinspektorat.
4.7. Gældssanering i henhold til lov nr. 187 af 9. maj 1984.
En skatteyder bad om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige
konsekvenser af en gældssanering i medfør af lov nr. 187 af 9. maj 1984.
Ligningsrådet svarede, at den skattemæssige stilling ved gældssanering var
den samme som ved generel akkord eller akkord med en hovedkreditor.
Den ved gældssaneringen opnåede gældseftergivelse skulle herefter alene
beskattes i det omfang den kunne modregnes i underskud, herunder underskud
fremført i medfør, af ligningslovens § 15. Underskud i gældseftergivelsesåret
kunne dog fratrækkes i positiv ægtefælleindkomst eller positiv særlig
indkomst, forinden der skete modregning af gældseftergivelsesbeløbet. Der
ville ikke ske genoptagelse af indkomstansættelserne for tidligere indkomstår
i anledning af gældseftergivelsen.
4.8. Håndværkeraktier, salg af.
En arkitekt, der i 1960 havde erhvervet nom. 5.000 kr. håndværkeraktier,
der efter en udvidelse med fondsaktier i 1976 androg nom. kr. 15.000 kr.
aktier, påtænkte at afhænde disse aktier i 1985. Afhændelsen skulle ses som
led i afviklingen af arkitektens virksomhed i øvrigt.
Under hensyntagen til, at hans virksomhed var under afvikling, størrelsen
af aktieposten, den lange ejertid samt da der ikke i øvrigt var modtaget
håndværkeraktier, gav ligningsrådet bindende forhåndsbesked om, at han ikke
var skattepligtig af fortjeneste ved salg af de nom. 15.000 kr. aktier ud fra
et næringssynspunkt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.
4.9. Likvidation af selskab efter forudgående salg af aktiviteterne til
nyt selskab.
En aktionær kan vælge, at lade det af ham dominerede selskab sælge de
erhvervsmæssige aktiviteter til et nystiftet selskab eller et i forvejen
eksisterende selskab, som han ligeledes behersker. Efter bortsalg af
aktiviteterne vil det gamle selskabs alene besidde forholdsvis likvide
midler, hvorpå hovedaktionæren kan lade selskabet træde i likvidation.
Likvidationsprovenuet beskattes i henhold til aktieavancebeskatningslovens
regler, jf. § 1, stk. 3, såfremt fortjenesten modtages i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses.
4.10. Opgørelse af beregningsgrundlaget ved fastsættelse af
kapitalpensionsbidrag - AUD-bidrag.
Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag
til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed i medfør af
pensionsbeskatningslovens § 16, kan AUD-bidrag indgå.
4.11. Overdragelse af good-will i revisorinteressentskab til aktieselskab.
Et revisorinteressentskab med 10 deltagere overdrog den 25. juni 1982
virksomheden til et nystiftet aktieselskab. Good-will-værdien, som var ansat
til 16 mio. kr. i selskabet, fordeltes forholdsmæssigt på de 10 revisorer,
der tillige var aktionærer, med 1/10 til hver.
Salgssummen for good-will på 1,6 mio. kr. hos hver interessent blev
berigtiget ved udstedelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages
over 6 år.
Ved avanceopgørelsen blev gældsbrevet nedskrevet til kurs 52, og der blev
beregnet good-will-fradrag på 175.000 kr. efter bestemmelsen i den dagældende
lov om særlig indkomstskat § 6 A, stk. 3.
Under henvisning til 2 højesteretsdomme af 3. december 1984 svarede
statsskattedirektoratet, at kursen på pantebrevene som følge af
interessesammenfaldet mellem revisorerne, som tillige var aktionærer i
selskabet, passende kunne sættes til 80 ved avanceopgørelsen efter lov om
særlig indkomstskat.
Endvidere var det statsskattedirektoratets opfattelse, at der ikke kunne
beregnes good-will-fradrag, jf. bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 6
A, stk. 5, fordi revisorerne som følge af aktiebesiddelsen måtte anses at
have en bestemmende indflydelse i selskabet.
4.12. Personfradrag, forhøjet, førtidsbeløb.
Efter lov om socialpension § 13, stk. 1, nr. 3, består forhøjet almindelig
førtidspension af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg. Af lovens § 19,
fremgår det at førtidsbeløbet ikke er indtægtsbestemt, medens såvel
grundbeløbet som pensionstillægget er indtægtsbestemt.
En person, der kun modtager førtidsbeløb, er berettiget til forhøjet
personfradrag i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 5, idet personen må
anses at modtage pension efter lov om social pension.
4.13. Rekonstruktion af selskab - begrænsning af underskudsfremførsel -
køb af fordringer.
Et aktieselskab, der i forvejen havde 1/3 af anparterne i et
anpartsselskab, erhvervede fra sine 2 medanpartshavere disses anparter.
Samtidig erhvervede selskabet 2 fordringer til et samlet pålydende af knap 28
mio. kr. fra sine tidligere medanpartshavere for 2 kr. Moderselskabet
anvendte herefter disse fordringer tillige med en fordring, som det i
forvejen havde på datterselskabet, til konvertering til anpartskapital,
hvorpå anpartskapitalen i umiddelbar tilslutning hertil uden udlodning blev
nedskrevet til 80.000 kr. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en
egentlig og direkte gældseftergivelse, hvorfor der ikke var grundlag for at
indkomstbeskatte datterselskabet af den ved konverteringen opnåede
gældsfrigørelse. Ligningsrådet fandt derimod, at adgangen til fremførsel af
underskud i datterselskabet alene bevaredes i det omfang underskuddet
oversteg gældseftergivelsen, der vedrørte de opkøbte fordringer, idet
ligningsrådet fandt, at der i realiteten var tale om en gældseftergivelse i
en akkordlignende situation.
4.14. Rentefri lån til datter.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked meddelt, at en skatteyder,
der påtænkte at optage et banklån på 1 mio. kr., som derefter skulle udlånes
rentefrit til skatteyderens datter til finansiering af dennes køb af
obligationer, skulle indkomstbeskattes af det skattepligtige afkast, som
datteren opnåede af obligationer. Se i øvrigt ligningsvejledningen 1984, side
348 og side 382 samt lrs. 1971.71., 1972.71 og 1973.157.
4.15. Renter af sparekassers garantikapital.
Garantikapitalen i en sparekasse anses for en sparekassen påhvilende gæld,
således at sparekassen ved indkomstopgørelsen kan fratrække renteudgiften
vedrørende den indbetalte garantikapital.
4.16. Skattefri bonus i relation til pensionsbeskatningslovens § 47.
I henhold til pensionsbeskatningslovens § 47 er bonusudbetalinger, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før indkomståret 1954, undtaget fra
indkomstskattepligt, hvis ordningen tillige er omfattet af
overgangsbestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 7 eller § 9. Ved
afgørelsen af, om den pågældende »bonusudbetaling« er skattefri
skal henses til, om der er tale om en permanent forhøjelse af pensionen eller
om tillæg, som lun er gældende for en vis perioder, idet
pensionsbeskatningslovens § 47 alene hjelmer skattefrihed i tilfælde, hvor
tillægget kun er gældende en vis periode.
4.17. Skattefri virksomhedsomdannelse - indskudskapitalens størrelse.
Ved omdannelse af en personlig drevet virksomhed til selskab efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse skal ifølge § 2, stk. 1, b, mindst 75 procent
af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter i
selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående
selskab, jf. lovens § 1, stk. 1, forøges som følge af omdannelsen.
Nævnte bestemmelse er ikke til hinder for, at en omdannelse til et
nystiftet selskab på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende
selskab kan ske til overkurs.
4.18. Skattefri virksomhedsomdannelse - interessenter - forskellige
investeringsfondshenlæggelser.
Ved omdannelse af et interessentskab til selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse er det bl.a. et krav, at samtlige interessenter har
anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, herunder foretaget
forholdsmæssigt lige store af- og nedskrivninger.
2 interessenter, der som et led i et generationsskifte omdannede den
hidtil som interessentskab drevne virksomhed til aktieselskab efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse, anmodede om ligningsrådets tilladelse til
anvendelse af lovens regler, uanset der vedrørende inventarsaldoen var en
forskel på 13.776 kr. mellem interessentskabsregnskabet og det skattemæssige
regnskab, og uanset at den ene interessent havde henlagt 460.500 kr. til
investeringsfond, som ønskedes indskudt i selskabet.
Skattedepartementet udtalte i sagen, at man var enige med
statsskattedirektoratet i, at man ved omdannelse af virksomheder med flere
ejere måtte kræve, at ejerne havde foretaget forholdsmæssigt lige store
henlæggelser til investeringsfond, og at betingelserne i § 2, stk. 2, c, i
lov om skattefri virksomhedsomdannelse derfor ikke var opfyldt.
Under henvisning til den væsentlige afvigelse vedtog ligningsrådet at
meddele afslag efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3. Derimod
meddelte ligningsrådet tilladelse til omdannelsen, såfremt
investeringsfondshenlæggelsen holdtes udenfor omdannelsen, idet afvigelsen
mellem de skattemæssige saldi på driftsmidler blev anset for forholdsvis
lille.
4.19. Skattefri virksomhedsomdannelse - omdannelse af en ideel andel af
interessentskab.
To interessenter i et revisionsfirma, som hver ejer en ideel andel på 50
procent i revisorinteressentskabet, ønskede pr. 1. januar 1985 at omdanne de
ideelle andele af interessentskabet efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, således at revisionsfirmaet pr. 1. januar 1985 ejes
med 50 procent af 2 anpartsselskaber, der hver beherskes 100 procent af de 2
interessenter.
Ligningsrådet afgav forhåndsbesked om, at omdannelsen ikke kunne ske, idet
en ideel andel af et interessentskab ikke kan omdannes til aktieselskab efter
reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
4.20. Skattefri virksomhedsomdannelse - uens afskrivninger - afslag på
dispensation.
En VVS-forretning var siden 1. juli 1983 drevet i interessentskabsform af
3 personer med 1/3 til hver. Det var oplyst, at en af
interessentskabsdeltagerne var søn af en af de øvrige interessenter.
Interessentskabsdeltagerne ønskede med virkning pr. 1. januar 1985 at
overdrage virksomheden til et nystiftet aktieselskab efter reglerne i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse.
Med henvisning til, at deltagerne ikke havde foretaget fælles
skattemæssige afskrivninger, hvilket efter bestemmelsen i lovens § 2, stk. 2,
c, er en betingelse for at anvende lovens regler, blev der anmodet om
dispensation efter § 2, stk. 3.
De skattemæssige saldi for henholdsvis inventar, varelager og fast ejendom
udgjorde pr. 1. januar 1985 følgende beløb: A B C
Inventar 47.649 27.035 27.035
Varelager 56.081 56.081 56.081
Fast ejendom 167.734 144.199 167.734
---------------------------------------------------------------------
I alt 271.464 227.315 250.850
---------------------------------------------------------------------
Forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på inventar for A,
henholdsvis B og C udgjorde således 20.614 kr. svarende til en afvigelse på
76 procent, mens forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på fast
ejendom for B henholdsvis A og C udgjorde 23. 535 kr., svarende til en
afvigelse på 16 procent. Den samlede forskel mellem de skattemæssige
indgangsværdier for A og henholdsvis B og C udgjorde 44.149 kr. og 20.614 kr.
svarende til en afvigelse på ca. 19 procent og ca. 8 procent.
Som begrundelse for omdannelsen var anført ønsket om, at forretningen
kunne videreføres på et økonomisk, stabilt og solidt grundlag i årene
fremover, især med hensyn til det kommende generationsskifte mellem faser og
søn.
Ifølge skattedepartementets cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984, pkt. 7, er
det en forudsætning for en fravigelse af lovens krav om forholdsmæssigt lige
store afskrivninger, at det fortsat vil være muligt at opgøre et entydigt
successionsgrundlag, hvorfor en dispensation efter § 2, stk. 3, kun kan
forventes, når der foreligger forholdsvis små afvigelser mellem
interessenternes afskrivningsgrundlag.
Det var oplyst, at interessenterne ikke for indkomståret 1984 havde
mulighed for at udjævne de forskellige afskrivningsgrundlag.
Under hensyn til at forskellene i de skattemæssige indgangsværdier ikke
kunne betegnes som forholdsvis små, og da den vederlagsfri formueoverførsel,
der derved fremkom, fortrinsvis skete fra fader til søn, vedtog
ligningsrådet, at ansøgningen ikke kunne imødekommes.
4.21. Skattepligt, fast driftssted, leasingkontrakter.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked, om hvorvidt et
schweizisk selskab blev begrænset skattepligtig til Danmark ved at overtage
en portefølje af leasingkontrakter i Danmark. Administrationsopgaverne skulle
varetages af et dansk administrationskontor.
Det danske administrationskontor skulle foretage udarbejdelse af
faktureringsgrundlag til fakturering af danske kunder, foretage rykning af
kunder, modtage kundebetaling og foretage overførsel af betaling til Schweiz.
Det danske personale havde ikke fuldmagt til at indgå aftaler med danske
kunder på vegne af det schweiziske selskab.
Ligningsrådet fandt, at det danske administrationskontor ikke udøvede en
virksomhed, der kunne betegnes som værende af forberedende eller hjælpende
karakter, men måtte anses at udgøre et fast driftssted for selskabet her i
landet, og at selskabet derfor var begrænset skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
4.22. Skattepligt, udenlandsdansker, konsulenthonorar.
Et amtsskatteinspektorat havde i forbindelse med en revisionssag forelagt
et spørgsmål om en udenlandsdanskers skattepligtsforhold for
statsskattedirektoratet.
Sagen vedrørte en skatteyder som i 1980 udvandrede til Frankrig. Den fulde
skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1 ophørte på
udrejsetidspunktet.
Skatteyderen havde siden sin udrejse årligt fået udbetalt
konsulenthonorarer på ca. 500.000 kr. fra et aktieselskab, i hvilket han var
hovedaktionær og tidligere direktør.
Virksomheden anså honorarerne for rene konsulenthonorarer for arbejde
udført i udlandet. Det var over for amtsskatteinspektoratet oplyst, at
skatteyderens aktiviteter uden for Danmark bestod i følgende:
- kreering og planlægning af virksomhedens fremtidige idegrundlag og
udvikling
- faglig konsulent
- redigering af salgskataloget
- besøg på internationale udstillinger og messer
- besøg hos leverandører uden for Danmark
- forhandling i hjemmet med leverandører
- forhandling i hjemmet med udenlandske depoter som virksomheden
eksporterer til eller importerer fra
- konferering med den øvrige bestyrelse om ovenstående.
Aktiviteter i Danmark:
- bestyrelsesmøder
- indsamling af oplysninger i virksomheden til bearbejdning i Frankrig.
Efter det oplyste foregik konsulentarbejdet i udlandet, idet skatteyderen
dog opholdt sig i Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder og
generalforsamlinger tre til fire gange årligt. I forbindelse med disse ophold
skete det, at skatteyderen aflagde besøg i danske virksomheder for at
indsamle materiale, oplysninger m.v. til brug for konsulentarbejdet.
Amtsskatteinspektoratet anmodede på dette grundlag statsskattedirektoratet
om en udtalelse om konsulenthonorarets skattemæssige behandling.
Statsskattedirektoratet fandt, at det stillede spørgsmål alene kunne
besvares på grundlag af en nærmere undersøgelse af det udførte arbejde.
Skatteyderen og firmaet måtte derfor opfordres til at fremlægge
korrespondance, rapporter og anden tilsvarende dokumentation til belysning af
karakteren og omfanget af det udførte arbejde. Det ville herunder været af
betydning at få klarlagt arbejdsfordelingen mellem den nuværende direktør og
skatteyderen set i forhold til det arbejde, som skatteyderen tidligere havde
udført som direktør.
De forelagte oplysninger tydede på, at skatteyderen forestod den
overordnede planlægning af firmaets drift. Dette talte efter
statsskattedirektoratets opfattelse for at anse skatteyderen som arbejdende
bestyrelsesmedlem, således at honoraret var omfattet af kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra b.
I det omfang skatteyderen fortsat helt eller delvist havde varetaget de
funktioner som tidligere var pålagt ham som direktør, ville dette tale for at
anse honoraret for omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, uanset
at der ikke formelt forelå et ansættelsesforhold. Der ville normalt alene
være mulighed for at beskatte den del af honoraret, der kunne henføres til
arbejde udført i Danmark.
Hvis en nærmere undersøgelse førte til, at der hverken var tale om løn
eller bestyrelseshonorarer f.eks. fordi der reelt ikke kunne anses at være
ydet modydelse - måtte honoraret anses for »maskeret udbytte«. Som
hovedregel ville der ikke foreligge begrænset skattepligt i sådanne tilfælde,
men selskabet ville ikke kunne fratrække udbyttet. Hvis der slet ikke havde
været ydet nogen modydelse fra skatteyders side ville en påstand om
skattepligt efter omstændighederne kunne gennemføres, idet der i så fald
måtte stå skatteyder klart, at beløbet burde være deklareret som udbytte med
indeholdelse af udbytteskat, jf. østre landsrets dom af 27. maj 1983.
Endelig bemærkede direktoratet, at skatteyderens og selskabets manglende
medvirken til belysning af omfanget og karakteren af det udførte
konsulentarbejde i givet fald kunne tillægges den betydning, at
skattemyndighedernes grundlag for beskatning - f.eks. ved en beskatning af
vederlaget som bestyrelseshonorar - kunne betragtes som ikke anfægtet af
skatteyderen.
4.23. Skattepligt, udlejning af lystbåd i Danmark.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en
skatteyders indtægt ved udlejning af lystbåde i Danmark, efter dennes udrejde
til Italien, kunne beskattes i Danmark.
Skatteyderen ville efter udrejsen eje 2 eller 3 lystbåde, som ville blive
indregistreret under dansk flag med placering i dansk havn, hvorfra al
udlejning også ville foregå. Selve bookingen ville blive varetaget af et
marinecenter i samarbejde med FDM og ADAC (FDM's søsterorganisation i
Tyskland), som alene ville tage mod bestillinger og betaling.
Skatteyderen havde sammen med tolv andre bådudlejere indgået en
samarbejdsaftale om udlejning af de dem tilhørende lystbåde. Lejeindtægten
ville blive fordelt mellem de enkelte både uanset hvilken af bådene, der
faktisk havde været udlejet. FDM og ADAC ville få en procentdel af lejen,
mens marinecentret ville få vederlag for havneplads, vedligeholdelse af
bådene og vinteropbevaring, samt et fast beløb for sommeropsyn og pr.
udlejning. Bådene ville ikke blive benyttet eller stillet til rådighed for
skatteyderen.
Ligningsrådet fandt, at den omhandlede lystbådudlejning foregik via et
fast forretningssted i Danmark, og i øvrigt var af en sådan karakter
(indkomstskabende virksomhed) og havde en sådan permanens, at fast driftssted
måtte anses at foreligge, hvorfor skatteyderen blev anset for begrænset
skattepligtig af indtægt ved denne virksomhed i medfør af kildeskattelovens §
2, stk. 1, d. Efter artikel 7 i den dansk-italienske
dobbeltbeskatningsoverenskomst ville Danmark have beskatningsretten til
fortjeneste.
4.24. Straksafskrivning - beregningsgrundlag.
En kommune har spurgt, hvorledes grundlaget for straksafskrivning for en
blandet bygning, købt før 1982, skal opgøres.
Statsskattedirektoratet svarede følgende:
Hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien
på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling
anvendes ved opgørelse af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.
Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med
butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan
arealfordelingen være vejledende, jf. ligningsvejledningen 1984, side 476.
4.25. Straksafskrivning - beregningsgrundlag - afskrivningslovens § 21,
stk. 2-4. §§ For bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er
beregningsgrundlaget for straksafskrivning den del af den seneste
ejendomsværdi forud for indkomstårets begyndelse, der kan henføres til
afskrivningsberettigede bygninger m.v.
I punkt 95 i skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om
afskrivningsloven er det bl.a. anført, at man ved fordelingen af den seneste
vurdering som hovedregel kan anvende den fordeling af købesummer, der blev
foretaget ved købet af ejendommen.
Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om dette i givet fald vil
medføre, at man i et tilfælde, hvor ejendommens driftsbygninger ved købet
udgjorde 40 procent af købsprisen for den faste ejendom (svarende til
restforskelsværdien ved købet), mens restforskelsværdien ved den seneste
vurdering udgjorde 45 procent, skal anvende 40 procent af den seneste
vurdering som beregningsgrundlag.
Statsskattedirektoratet svarede, at cirkulærets regel alene er en
vejledende hovedregel.
I det anførte eksempel, kan beregningsgrundlaget opgøres som 45 procent af
den seneste vurdering.
4.26. Tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring.
Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at tilskud efter lov
om byfornyelse og boligforbedring § 62, stk. 3, er skattefrit.
Efter ligningslovens § 7 F er tilskud efter § 62, stk. 2. i lov om
byfornyelse og boligforbedring skattefrit. Tilskuddet kan ydes til
udlejningsejendomme og andelsboligforeninger som bidrag til forbedring.
Ligningslovens § 7 F omtaler ikke ydelser efter lov om byfornyelse og
boligforbedring § 62, stk. 3.
Skattedepartementet udtalte, at tilskuddet efter § 62, stk. 3, i loven om
byfornyelse og boligforbedring må anses for skattefrit, da tilskuddet ikke
medfører stigning i værdien af ejendommen.
4.27. Tilskud til Danske Slagterier til bekæmpelse af Ajueszky's sygdom
Statsskattedirektoratet blev anmodet om at tage stilling til
beskatningstidspunktet for tilskud, der udbetales af Danske Slagterier til
bekæmpelse af Ajueszky's sygdom hos svin.
Det var oplyst, at der hos Danske Slagterier kan opnås tilskud til
sanering af svinebesætningen med Ajueszky's sygdom, når det over for danske
slagterier er dokumenteret, at sygdommen er tilstede. Udbetaling kræver dog
også at det dokumenteres, at besætningen er retableret i et nærmere angivet
omfang.
Da der først kan udbetales støtte, når retablering af besætningen har
fundet sted, fandt direktoratet, at indtægtsførelse af tilskuddet bør ske i
det år, hvori udbetalingen finder sted.
4.28. Udbytte, dobbeltbeskatning, finansieringsselskab.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt et
beløb udbetalt fra et nystiftet irsk finansieringsselskab ville være fritaget
for dansk skat i medfør af artikel 6 i den dansk-irske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Et irsk selskab påtænkte at stifte et selskab med en aktiekapital på
8.000.100 US dollar bestående af 50 A-aktier af 1 dollar, 50 B-aktier af 1
dollar og 8.000.000 dollar i præferenceaktier, som ikke havde stemmeret, og
som blev solgt til en dansk virksomhed. Det nystiftede irske selskab skulle
herefter låne et andet selskab midler til køb af et fly, der skulle leases
ud. Dette selskab skulle samtidig garantere, at indehaverne af
præferenceaktierne over den periode, leasingforholdet bestod, kunne sælge
deres aktier til kurs pari med tillæg af et beløb svarende til endnu ikke
udbetalt udbytte.
Ligningsrådet svarede, at de omhandlede beløb ikke kunne anses for
omfattet af overenskomstens artikel 6 om aktieudbytte. Man lagde især vægt
på, at præferenceaktierne ikke havde stemmeret, at udbyttet var
forudberegneligt, at aktierne i leasingperioden kunne tilbagesælges til kurs
pari, at påløbet udbytte skulle udbetales ved salg og at indskuddet på
forhånd var bestemt til udlån til det andet irske selskab.
4.29. Udgifter til kurset Økonomi for Landmandskoner
Statsskattedirektoratet blev spurgt om fradragsret for udgifter til
efteruddannelse.
En landmandskone havde deltaget i kurset Økonomi for Landmandskoner, der
arrangeres af Landbrugets Informationskontor.
Selv om deltageren ikke har en egentlig formaliseret uddannelse inden for
landbrug m.v. f.eks. som den nævnte landmandskone - kan kurserne efter en
konkret vurdering betragtes som vedligeholdelse og ajourføring - og
udgifterne er dermed fradragsberettigede.
Statsskattedirektoratet meddelte tillige, at der i almindelighed vil være
fradragsret for udgifter til deltagelse i kurser, der arrangeres af
Landbrugets Informationskontor under betegnelsen »en uge på
landbrugsskole«.
Eventuelle tilskud til udgifterne til deltagelse i kurser er
skattepligtige.
4.30. Udgifter til sagkyndig bistand til udfyldelse af virksomhedsskema
(SLS-E)
Statsskattedirektoratet har på forespørgsel bekræftet, at udgifter til
sagkyndig bistand - advokat, revisor eller konsulent - der afholdes til
udfyldelse af virksomhedsskemaet til SLS-E registreret, er
fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder.
4.31. Udloddende investeringsforeninger, udlodning under 1 procent af
certifikatets pålydende
Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at en udloddende
investeringsforening ikke behøver at udlodde, når årsresultatet alene kan
medføre en udlodning på under 1 procent. Dog må overskuddet ikke anvendes til
en varig værdiforøgelse af certifikaterne, men skal overføres til næste
regnskabsår og indgå i det beløb, som for dette år vil foreligge til
udlodning.
4.32. Vekselerer - anlægsaktier.
En vekselerer ejede nom 75.000 kr. aktier i et aktieselskab, hvis samlede
aktiekapital var på nom. 225.000 kr. Selskabets formål var bl.a.
investerings- og vekselerervirksomhed. Selskabets faktiske aktivitet havde
hele tiden været køb og salg af værdipapirer. Aktierne var erhvervet i 1970,
hvor selskabet blev stiftet sammen med 2 andre stiftere, således at hver
tegnede 1/3 af aktiekapitalen.
Af regnskaberne for aktieselskabet fremgik, at størstedelen af selskabets
overskud hidrørte fra fortjeneste ved handel med aktier og obligationer og
kursavance på pantebreve.
Den pågældende vekselerer var endvidere medinteressent i et
vekselererfirma. Dette vekselererfirma drev sædvanlig vekselerervirksomhed,
herunder udlån.
På det foreliggende grundlag herunder, at vekselereren havde besiddet
aktierne længe samt sagens omstændigheder i øvrigt, gav ligningsrådet
bindende forhåndsbesked om, at aktierne i det pågældende selskab måtte
betragtes som anlægsaktier.
4.33. Værdien af beholdninger af egen avl - ikke regnskabsførende
landmænd.
Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om ikke-regnskabsførende
landmænd kan anvende den faktiske fremstillingspris ved opgørelse af værdien
af beholdninger af egen avl.
Sagen har været forelagt for ligningsrådet, der har vedtaget, at
ikke-regnskabsførende landmænd kan opgøre værdien af deres beholdninger af
egen avl på grundlag af den faktiske fremstillingspris, det vil sige direkte
omkostninger og eventuelt indirekte omkostninger.
4.34. Værdi af good-will - branchekutymer.
Ved overdragelse/omdannelse af en virksomhed til et selskab skal værdien
af good-will ansættes til handelsværdien. Værdiansættelsen må i mangel af
særlige holdepunkter ske på grundlag af et skøn, hvor der tages hensyn til
samtlige de i det konkrete tilfælde foreliggende omstændigheder, herunder
navnlig virksomhedens hidtidige overskud.
Indenfor visse brancher foreligger en fast kutyme for, at der ved
overdragelse mellem fremmede anvendes andre retningslinier ved
good-will-fastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætningen,
bruttohonorarindtægt eller lignende, og sådanne kutymer anerkendes også
skattemæssigt som grundlag for good-will-ansættelsen.
Ved overdragelse af revisionsvirksomheder er det i praksis anerkendt, at
værdien af good-will kan ansættes til 50-75 procent af sidste års
bruttohonorarindtægt. For tandlægevirksomheder godkendes i praksis en
good-will-værdi på 50 procent af bruttohonorarindtægten for det seneste år.
Hvor der ikke foreligger branchemæssige kutymer, kan den til en virksomhed
knyttede good-will normalt fastsættes til halvdelen af gennemsnittet af de
seneste 3 års skattepligtige overskud.
4.35. Ægtefællebeskatning, overførsel af personfradrag ved fængselsophold.
Skattedepartementet anmodede statsskattedirektoratet om en udtalelse
vedrørende ægtefællers muligheder for at overføre uudnyttede personfradrag,
når den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.
Direktoratet udtalte, at i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 2, er
betingelsen for overførsel af uudnyttede personfradrag, at ægtefællerne er
samlevende i skattemæssig henseende ved indkomstårets udgang. Efter hidtidig
praksis er samlivet i skattemæssig henseende betragtet som ophævet i
situationer, hor ægtefællerne lever varigt adskilt f.eks. som følge af, at
den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.
Direktoratet havde ikke indvendinger imod, at praksis blev ændret, således
at samlivet ikke anses for ophævet ved fængselsophold.
Dette blev tiltrådt af ministeren for skatter og afgifter.
Praksisændringer kan ikke begrunde genoptagelse af ansættelser forud for
indkomståret 1985.
Lignende dokumenter
- LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1986 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1986 Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1987 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1987 Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1984 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1984 Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGVEJL., OVERSIGTER 1995 OVERSIGTER 1995 - (INDHOLD M.M.)(* 1) Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1998 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Sagen angår værdiansættelsen af en ejendomsportefølje, der blev overdraget med 5/6 fra forældrene til deres 5 sønner Domsdatabasen · 8. september 2023