Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PS - BINDENDE FORHÅNDSBESKED

STV nr 20031 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PS - Bindende forhåndsbesked

Ifølge lov nr.143 af 13.april 1983 kan skatteydere få bindende

forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.

I tilknytning til loven findes bekendtgørelse nr.441 af 10.juni 1987 vedr.

afgiftsberegning m.v. ved anmodninger om bindende forhåndsbesked samt

cirkulære nr.139 af 5.sept. 1983 om loven.

1. Lovens hovedregel

Efter lovens § 1 kan enhver hos ligningsrådet få svar - forhåndsbesked -

på spørgsmål vedrørende almindelig eller særlig indkomstskat, kulbrinteskat,

selskabsskat eller formueskat, indkomstskat og tillægsafgift efter

pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift samt

skattegodtgørelse efter SSL § 17 A.

Eventuel ny lovgivning inden for de nævnte områder vil ligeledes være

omfattet, jfr. Skat 1987.4.296. Dette indebærer bl.a., at lovgivningen i

forbindelse med skattereformen er omfattet af ordningen.

Ordningen omfatter derimod ikke arve- og gaveafgift,

realrenteafgift eller kildeskattespørgsmål (opkrævningsspørgsmål). Loven

ændrer ikke de særlige regler i KL § 33 A om bindende forhåndsbesked inden

for dødsbobeskatningen.

Der kan kun gives bindende forhåndsbesked, hvis det findes af

væsentlig betydning for vedkommende skatteyder at få et sådant svar.

Afgørende for, om spørgsmålet har væsentlig betydning, vil som hovedregel

være dets økonomiske aspekter, men også spørgsmål, der isoleret betragtet er

af mindre økonomisk betydning, kan besvares. Der er bl.a. tænkt på

situationer, hvor dispositionen i tilfælde af gunstigt svar tænkes gentaget,

eller hvor situationen er årligt tilbagevendende.

Bindende forhåndsbesked kan efter § 1, stk.3, i almindelighed ikke

gives om den skattemæssige virkning af en disposition, der er

gennemført. Der vil dog efter omstændighederne være mulighed for at få

forhåndsbesked også om dispositioner, der er gennemført. Dette vil f.eks.

Læs alt

gælde, hvor den skatte- eller afgiftsmæssige bedømmelse af den foretagne

disposition kan påvises at have væsentlig interesse for forespørgerens

stillingtagen til fremtidige dispositioner. Alene en henvisning til at en

besvarelse vil have betydning for størrelsen af fremtidige afskrivninger m.v.

medfører efter statsskattedirektoratets opfattelse ikke, at forhåndsbesked

børgives.

Bevillingssager - det vil sige sager, hvor afgørelsen kan

indbringes for ministeren - falder uden for området for loven om

bindende forhåndsbesked. Som eksempel kan nævnes dispensationer i henhold til

LL § 16 A, stk.2, om udlodninger fra selskaber i forbindelse med nedsættelse

af kapitalen, og LL § 16 B, stk.6, om afståelse af aktier m.v. til det

udstedende selskab. Også tilladelse til sambeskatning er et

bevillingsspørgsmål, jfr. SSL § 31. Anmodninger, der angår sådanne områder,

må derfor afvises og behandles som bevillingssager i sædvanlig instansfølge.

2. Formelle betingelser - herunder betaling af afgift

Anmodning om forhåndsbesked skal efter lovens § 2 være indsendt skriftligt

til statsskattedirektoratet (nu Told- og Skattestyrelsen) inden

tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,

besvarelsen har betydning for. Anmodningen skal indeholde alle de

oplysninger af betydning for svaret, som står til forespørgerens rådighed.

Hvis statsskattedirektoratet for at kunne tage stilling til spørgsmålet må

anmode forespørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, skal

denne efterkomme anmodningen inden den frist, direktoratet fastsætter.

Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises. Svaret kan også

begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Samtidig med indsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked skal der

betales en afgift på 1.300 kr. (i 1990). Denne afgift kan forhøjes i

tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang,

eller hvor besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende, jfr.

lovens § 7, stk.1. samt bkg. nr. 441 af 10. juni 1987, der giver nærmere

retningslinjer om eventuelt forhøjet afgift. Ligningsrådets afgørelser om

forhøjelse af afgiften kan indbringes for skatteministeriet.

Sagen tages ikke op til realitetsbehandling, før afgiften er betalt,

ligesom der i de tilfælde hvor der skal betales yderligere afgift ikke

afgives svar, før denne er betalt. Afviser ligningsrådet at besvare et

spørgsmål eller trækkes anmodningen tilbage, kan afgiften tilbagebetales

helt eller delvis.

3. Visse tvivlsspørgsmål kan afvises

Hvis spørgsmålet om forhåndsbesked er af en sådan beskaffenhed, at det

ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller hvis andre hensyn taler

afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, kan ligningsrådet efter lovens

§ 3 afvise spørgsmålet. Det samme gælder, hvis det ikke er af væsentlig

betydning for forespørgeren at få svar på det stillede spørgsmål.

Ligningsrådets afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for

landsskatteretten eller domstolene.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at man især har tænkt

på værdiansættelsesspørgsmål og spørgsmål, hvor alternative

løsningsmuligheder ønskes skattemæssigt belyst (skattetænkning).

Ved værdiansættelse af fast ejendom gælder den særlige praksis,

at kontante værdiansættelser, der ligger inden for +/- 15% af

kontantejendomsværdien, normalt ikke vil blive kritiseret af

ligningsmyndighederne, medmindre der er foretaget væsentlige ændringer af

ejendommen (til- eller ombygninger) siden sidste vurdering, eller vurderingen

i øvrigt må antages at være behæftet med væsentlige fejl, jfr. herved

skd.cirk. nr.185 af 17.november 1982. For unoterede aktier m.v.

gælder, at den i cirkulærets punkt 17, angivne fremgangsmåde kan anvendes.

Som følge heraf er der i sådanne sager i almindelighed ikke behov for en

bindende forhåndsbesked. Uanset dette, gives der normalt forhåndsbesked om

disse værdiansættelsesspørgsmål, såfremt der indsendes anmodning herom. Se i

øvrigt ligningsvejledningen om aktionærer og selskaber, afsnit SF.

Ligningsrådet har med hjemmel i lovens § 3 i en del tilfælde afvist at

give bindende forhåndsbesked i sager om ophør eller indtræden af fuld

skattepligt, jfr. kildeskattelovens § 1, nr.1. Ved afgørelser om fuld

skattepligt lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand,

leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han

agter at have hjemsted her. Det beror således på en samlet vurdering af

skatteyderens forhold, herunder den boligmæssige, økonomiske og

familiemæssige tilknytning, om den fulde skattepligt foreligger.

Der er dog ikke tale om en generel linie, idet ligningsrådet har givet

bindende forhåndsbesked i andre sager om ophør af skattepligt, hvor de

faktiske oplysninger har været af en sådan karakter, at afgørelsen ikke

frembød større tvivl.

4. Forhåndsbesked kan påklages

Den givne forhåndsbesked kan efter lovens § 3 indbringes for

landsskatteretten inden 2 måneder fra beskedens dato. Klagen skal ske

skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 27,

stk.1, og behandles efter de regler, der er fastsat i skattestyrelsesloven.

Landsskatterettens kendelser vedrørende forhåndsbesked kan indbringes for

domstolene af såvel forespørgeren som af skatteministeren inden 3

måneder efter kendelsens afsigelse. Sag anlægges ved den landsret, i hvis

kreds forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg.

Ved Landsskatterettens klagebehandling af en bindende forhåndsbesked

kan retten alene træffe afgørelse på det grundlag, der forelå på tidspunktet

for forhåndsbeskedens afgivelse. Der kan således ikke efterfølgende ændres på

formuleringen af anmodningen om bindende forhåndsbesked gennem en

klagebehandling ved Landsskatteretten, jfr. Skat 1989.7.549.

5. Forhåndsbesked er bindende for skattemyndighederne

Forhåndsbesked fra ligningsrådet har bindende virkning for

skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold, jfr.

lovens § 6.

Hvis der er sket ændringer i den lovgivning, der danner grundlag

for forhåndsbeskeden, eller hvis der er sket ændringer i de faktiske

forudsætninger, der har været bestemmende for forhåndsbeskeden, er

skattemyndighederne ikke bundet.

Loven hindrer ikke, at skattemyndighederne ved ligningen undlader at lægge

en afgiven forhåndsbesked til grund, når der efterfølgende er sket

ændringer af praksis, som det vil være gunstigere for forespørgeren at

få lagt til grund.

Forhåndsbeskeden er derimod ikke bindende for vedkommende

skatteyder. Dette betyder, at det står skatteyderen frit at selvangive i

strid med en meddelt forhåndsbesked, og han har herefter mulighed for at få

prøvet sagen i den almindelige klageinstansfølge. Ligningskommission og

skatteråd vil under en sådan klagesag være bundet af ligningsrådets

forhåndsbesked.

Lignende dokumenter