Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AA - PRINCIPPERNE FOR ENLIGE OG ÆGTEFÆLLERS INDKOMSTOPGØRELSE

STV nr 20027 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit AA - Principperne for enlige og

ægtefællers indkomstopgørelse

A.A.1 Bruttoindkomsten

A.A.1.1 SL § 4, 5, 6 Indkomstbegrebet

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6.

Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter

det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at

erhverve indkomsten som skal beskattes. SL §§ 4-6 er fra 1922 og er ved

senere lovgivning ændret og suppleret i betydelig omfang. Dog er §§ 4-6

fortsat i det væsentlige udtryk for dansk rets hovedregler om hvilke

økonomiske fordele, der er skattepligtige som almindelige indkomst, og hvilke

udgifter der herved kan fratrækkes. Det beløb, der er grundlag for

beregningen af den almindelige indkomstskat kaldes den skattepligtige

indkomst. Selv på de punkter, hvor statsskattelovens §§ 4-6 er ændret eller

suppleret kan bestemmelserne fortsat have selvstændig betydning som

beskatningshjemmel. Efter statsskattelovens §§ 4 og 6 er den skattepligtige

indkomst differencen mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter

jf. SL § 4 og på den anden side de fradragsberettiget bruttoudgifter jf. SL §

6. Den skattepligtige indkomst er altså en nettostørrelse. SL § 4 opstiller

den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL § 4

skal alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter

medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning,

om indtægten er resultat af positivt indkomstbestræbelser (f.eks. virksomhed

som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet

erhvervelse f.eks. en gevinst eller gave. Bestemmelsen indeholder ikke en

udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk

værdi. Det er derfor uden betydning om indtægten fremtræder i form af penge

eller andet aktiv af økonomisk værdi. Som en undtagelse fra § 4 opregnes i §

5 en række indtægter, der ikke er skattepligtige selvom dette måtte følge §

4. Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning undtagelser til § 4. I

Læs alt

det følgende omtales nogle mere specielle former for indtægter.

Hvad angår indkomstopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven henvises

til S.G.

A.A.1.2 Nedslag for renteindtægter mv.

For at opnå nedslag for rente- og pensionsindtægter i medfør af lov nr.

343 af 4. juni 1986 om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter mv. er

det en forudsætning, at den skattepligtige er fyldt 67 år inden udgangen af

1993, og at den skattepligtige indkomst er under 92.000 kr.

Nedslaget i den skattepligtige indkomst udgør 30 pct. af summen af de

renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger mv., der berettiger til

nedslag. Tjenestemandspension reguleres ikke i forhold til prisudviklingen og

berettiger derfor til nedslag.

Hvis en skattepligtig er gift og samlevende med ægtefællen ved

indkomstårets udløb er udgangspunktet fortsat de almindelig gældende regler.

Der er alene indsat særlige regler for beregning for renteindtægter.

Nedslaget for renteindtægter beregnes på grundlag af summen af ægtefællernes

nettorenteindtægt. Er begge ægtefæller berettiget til nedslag tages der først

hensyn til om de har andre nedslagsberettigede indtægter i form af løbende

pensionsudbetalinger mv., da nedslagsberettigede indtægter på i alt 12.000

kr. svarer til det maksimale nedslag på 3.600 kr.

Der skal derefter tages hensyn til aftrapningsgrænsen. For hver ægtefælle

opgives en reguleret indkomst og nedslagsbeløbet nedsættes med 50 kr. for

hver fulde 100 kr., hvormed den overstiger 80.000 kr. Den regulerede indkomst

er den skattepligtige indkomst før renter herefter kan der henføres

nettorenteindtægter til ægtefællerne efter principperne i lovens § 5. *

Reglerne om nedslag for renteindtægter er ændret fra og med indkomståret

1994. *

A.A.1.3 Skattefri indtægter

En række indtægter er i særlovgivningen fritaget for skattepligt, hvor

dette ikke følger af SL's regler.

A.A.1.3.1 LL § 7

LL § 7 hjemler skattefrihed for indtægter af vidt forskellig karakter,

uden at skattefriheden bygger på noget fælles synspunkt. Det drejer sig dels

om nogle understøttelser og hædersgaver til deltagerne i de to verdenskrige

og disses efterladte, dels om en række socialt eller medicinsk betingede

ydelser og endelig om nogle ydelser, hvis størrelse er fastsat under hensyn

til skattefriheden:

§ 7 a og 7 v

Indsamlede hædersgaver. Hæderspriser, der udbetales i henhold til

Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris.

§ 7 b-7 h samt § 7 k-7 m

Hædersgaver og understøttelser med oprindelse i de to verdenskrige eller

større skibskatastrofer.

En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske krigspensionslove

fået tillagt en løbende månedlig ydelse som følge af en under den 2.

verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne kunne ikke sidestilles med de i LL §

7, litra h, omhandlende skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1.

okt. 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i

henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.

§ 7 i og 7 p

Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelser og førtidsbeløb, der er udbetalt i

henhold til lov om invalidepension og førtidspension mv., (lov om social

pension), personlige tillæg og invaliditets-, bistands- og plejetillæg, der

er udbetalt i henhold til lov om invalidepension og førtidspension mv. eller

folkepensionsloven (lov om social pension) samt børnetilskud, forskudsvis

udbetaling af børnebidrag og af bidrag i anledning af dåb og konfirmation,

samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag. Fra 1. april 1990 er flerbørnstilskud og

adoptionstilskud i.h.t. § 10 a og § 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, skattefri.

§ 7 j

Understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder

og institutioner udredes i henhold til lov om social bistand. Skattefriheden

omfatter dog ikke godtgørelse efter lov om social bistand kapitel 11 til

forældre med alvorligt syge børn under 14 år. Faste revalideringsydelser

efter lov om social bistand kapitel 10, herunder hjælp, der ydes som løn

eller løntilskud, er heller ikke omfattet af skattefriheden, jf. lov nr. 210

af 30. marts 1990.

§ 7 o

Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud i almennyttigt

boligbyggeri.

§ 7 r og 7 s

Udbetalinger, hvis størrelse er fastsat af det offentlige under

hensyntagen til skattefriheden (visse tillæg til udenrigsministeriets

tjenestemænd og værdien af soldaters frie ophold).

§ 7 t

Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. nov. 1969

mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede

børn (thalidomidskadede børn).

§ 7 w

Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når

udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at den

virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har

været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25,

eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom

jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, samt godtgørelse

i anledning af fratræden af stilling. Gaver, gratialer og lignende og

godtgørelser, der overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver inden for et

indkomstår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af den

del af værdien, der overstiger 6.000 kr. Uanset bestemmelserne i 1. og 2.

pkt. medregnes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling til den

skattepligtige indkomst, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad

modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter

fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog

højst for en periode af et år.

§ 7

Engangsbeløb efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning til

tilskadekomne værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for

vaccinationsskader. Bestemmelsen omfatter alene de engangsbeløb, der

udbetales ved udgangen af den måned, hvori den erstatningsberettigede fylder

67 år.

§ 7 y

Beløb, der indbetales af plejeforældre på en uddannelseskonto efter lov om

uddannelsesopsparing eller opspares i henhold til en boligsparekontrakt efter

lov om boligsparekontrakter.

§ 7 z

Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening mv., som er

godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller

sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond mv., der overstiger 5.000 kr.

inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med

den del af værdien, der overstiger 5.000 kr. Se skm.cirk. nr. 96 af 22. juni

1993 til LL pkt. 2.1.23.

§ 7 æ

Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 og 4 i lov om tilskud til afvikling

af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 7 ø

Tilskud i henhold til kap. 4 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler og efterskoler til personer, som når tilskuddet modtages

opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage

folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som

modtager invaliditetsydelse med bistand eller plejetillæg.

Udenlandske socialforsikringsydelser mv.

Udenlandske socialforsikringsydelser og erstatninger udbetalt i henhold

til udenlandsk ulykkesforsikringslovgivning er ikke omfattet af

skattefritagelsesbestemmelsen i LL § 7, se lsr. 1981.52 og 1982.188.

A.A.1.3.2 LL § 7 F 7 G, 7 H, 7 I og 7 J

Ifølge LL § 7 F skal en række ydelser til boligstøtte ikke medregnes i

indkomsten, * senest lov nr. 1050 af 23. dec. 1992 om lov om statstilskud til

energibesparende foranstaltninger i pensionisters bolig og lov nr. 1048 af

23. dec. 1992 om lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i

pensionisters boliger. * Se A.B.4.2.1.2.

Den del af udgifterne, som svarer til de skattefri tilskud mv., kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget

for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Ifølge LL § 7 G skal beløb, der udloddes fra en andelsboligforening til

andelshaverne, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen i det omfang beløbet

hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens

§ 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c.

En udførlig redegørelse om disse bestemmelser findes i skm.cirk. af nr. 96

af 22. juni 1993 til LL pkt. 2.4 og 2.5.

AUD-bidrag

Bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, som arbejdsgiveren har

tilbageholdt i arbejdstagerens løn, skal ifølge LL § 7 H ikke medregnes i

indkomsten.

LL § 7 I

Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med

Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til

finansiering af ny- og ombygning af skibe, er ifølge LL § 7 I skattefri for

låntager.

LL § 7 J

Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån mv.

i landbrugsejendomme og §§ 2b-2d i lov om indeksregulerede realkreditlån af

staten ydes til jordbrugslån, er ifølge LL § 7 J skattefri for låntager.

Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3 i lov nr. 850 af

20. dec. 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for

låntager.

LL § 7 K

Legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,

Færøerne og Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de

medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og

studiestedet, sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet samt

dokumenterede udgifter til betaling af undervisning, deltagerafgifter og

lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.

Udbetalinger efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke omfattet,

bortset fra støtte til betaling af studieafgifter efter § 5 i nævnte lov og

først for udbetalinger, der finder sted efter 1. jan. 1993.

* Ved legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige

modydelser, således at der er tale om gensidigt bebyrdende kontrakt, som

f.eks. en ansættelseskontrakt eller et forfatterhonorar. Legater omfatter

ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige. *

A.A.1.3.3 SL § 5 d og LL § 9, stk. 5, 6 og 7

Ifølge SL § 5d er dagpenge- og rejsegodtgørelse, modtaget under udførelse

af offentlige hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at tage ophold

uden for hans hjemstedskommune, ikke skattepligtige.

Dette princip er videreført i LL § 9, stk. 5, 6 og 7, hvorefter

godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver, for lønmodtagerens rejse- og

befordringsudgifter ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

A.A.1.3.4 Visse indtægter ved spil

Efter SL § 4 skal indtægter ved spil, herunder lotterispil, samt ved

væddemål medregnes ved indkomstopgørelsen, men en lang række gevinster fra

lotterispil, tipning, dansk lotto og præmieobligationer er dog undtagne fra

skattepligt.

A.A.1.3.5 Boligopsparingspræmier

Præmier, der ydes af staten på boligopsparings- og

uddannelsesopsparingskonti, er i henhold til lovbkg. nr. 145 af 20. marts

1987, § 8 og lov nr. 727 af 29. okt. 1986, § 10 ikke indkomstskattepligtige,

hvorimod renter, der i pengeinstitutter tilskrives sådanne konti, er

indkomstskattepligtige.

* Præmiering ophører med udgangen af 1993. *

A.A.1.3.6 Omkostningstillæg - MF

De omkostningstillæg, der ydes medlemmer af Folketinget med beløb, der

varierer efter medlemmets bopæl, er efter lov om valg til Folketinget

skattefri.

A.A.1.3.7 Stipendier til udlændinge

Stipendiater fra udviklingslandene kan fritages for beskatning af de

stipendier, som de modtager her fra landet eller fra udlandet, jf. den ved

tekstanmærkning til § 9 på de årlige finanslove givne bemyndigelse til

skatteministeren.

Ansøgning indsendes til den kommunale ligningsmyndighed, jf. skm.bkg. nr.

417 af 6. juni 1991 § 3, stk. 1, nr. 5.

A.A.1.3.8 Børnefamilieydelsen

Den i lov nr. 146 af 19. marts 1986, jf. lovbekg. nr. 666 af 16. aug. 1993

omhandlede børnefamilieydelse for børn under 18 år er skattefri.

A.A.1.3.9 Hæmofilipatienter (blødere)

Godtgørelse udbetalt til hæmofilipatienter (blødere) i henhold til bkg.

nr. 581 af 2. sept. 1987 skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

A.A.1.3.10 HIV-smittede AIDS

Godtgørelse til HIV-smittede blødere, HIV-positive transfusionssmittede og

deres efterladte medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. finansudvalgets aktstykke 39 12. nov. 1992 og

sundhedsministeriets bek. nr. 914 af 19. marts 1992.

A.A.1.3.11 Afkald på indtægt

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved

indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, se

A.A.2.1.

Er der først erhvervet ret til en indtægt kan et efterfølgende afkald på

at oppebære indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, jf.

f.eks. lsr. 1950.142 og skd. 76.753.

Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige

retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning.

Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet

træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald).

Det er en forudsætning for skattefrihed, at der gives et blankt afkald

over for den, der skulle have udredet vederlaget. Der skal f.eks. ikke ske

beskatning af en skuespiller, der uden vederlag optræder for en velgørende

forening, hvorimod beskatning skal ske, såfremt der optrædes

"gratis" imod, at der betales et beløb til et af skuespilleren

nærmere angivet formål, jf. lsr. 1973.122 (blankt afkald), 1974.29

(dispositivt afkald), skd. 28.89 (dispositivt afkald).

Arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelser for aktieselskaber og

anpartsselskaber er indkomstskattepligtige af bestyrelseshonorar, der

tilkommer dem, selv om de over for selskabet har givet afkald på honoraret

til fordel for trediemand, f.eks. LO, en lokal fagforening, en socialfond

el.lign. Dette gælder selv om den pågældende på forhånd uigenkaldeligt

forpligter sig til sådant (dispositivt) afkald for hele det tidsrum, hvori

han er medlem af bestyrelsen.

I tilfælde, hvor det er staten som institution, der har sæde i en

bestyrelse, erhverver den pågældende statstjenestemand ikke ret til honorar,

der afregnes til staten, og tjenestemanden skal derfor ikke beskattes af

honoraret. Dette gælder uanset, om honoraret af vedtægtsmæssige eller

administrative grunde udbetales til bestyrelsesmedlemmet for efterfølgende at

blive afregnet til statskassen.

Forældre og børn, der yder vederlagsfri arbejdsindsats ved rengøring,

reparationer mv. på privatskoler, er ikke skattepligtige af værdien af det

præsterede arbejde, heller ikke hvor arbejdet i øvrigt ligger inden for den

pågældendes erhverv. Skattefriheden bortfalder dog, såfremt forældrene f.eks.

af hensyn til skolens opnåelse af statstilskud udskriver regninger med

angivelse af arbejdets værdi.

I VLD af 12. juni 1989 (Skat 1989.8.588) gav en lærer, der var ansat under

Skolesamvirket Tvind, afkald på løn. Da afkaldet efter omstændighederne alene

fandtes begrundet i muligheden for at undgå at afregne A-skat, tillagdes

afkaldet ikke skattemæssig virkning.

Hovedaktionærer - rentefri udlån

Der henvises til LVS om fikseret vederlag i hovedaktionærforhold, samt LVS

om rentefri udlån.

A.A.2 Periodespørgsmål

A.A.2.1 Beskatningstidspunktet

Periodeafgrænsning er generelt omtalt i E.A.3. I det følgende er omftalt

nogle spørgsmål for ikke erhvervsdrivendes indtægter.

Lønindtægter og anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst

eller på tilsvarende måde som led i arbejdsgiverens sædvanlige

forretningsgang kommer til udbetaling efter indkomstårets udløb skal ifølge

Skatteministeriets KSL bekendtgørelse nr. 795 af 1. okt. 1993 § 22, medtages

i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, dog

senest på det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder efter

retserhvervelsen, og senest ved ophøret af den pågældendes subjektive

skattepligt.

Feriegodtgørelse, tantieme o.lign. skal dog fortsat beskattes i det år,

hvori der erhverves en endelig ret til beløbet. For lønmodtagere med ret til

ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selv

om udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent

ferieret, lsr. 1973.106.

Lejeindtægter skal henføres til den periode, lejen vedrører. Dette gælder

også selv om lejen er forudbetalt evt. for en flerårig periode og

lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning

af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Udbytte beskattes i det år, hvori det endeligt vedtages på

generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves

senere, lsr. 1962.98.

Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor

de forfalder til betaling. Se A.D.1 om afvigelser herfra, herunder om

reglerne i LL § 5A og § 5B.

Efter praksis beskattes underholdsbidrag og understøttelser i henhold til

en forpligtelseserklæring først i betalingsåret.

Indtægt i form af gaver anses skattepligtig, i det år, hvor gavetilsagnet

kommer til modtagerens kundskab, hvorved han erhverver ret til gaven. Hvis

gavemodtageren, før gaveløftet er opfyldt, giver betingelsesfrit afkald på

gaven, skal beskatning ikke ske.

Ved overdragelse af formuegoder - bortset fra sædvanlige handelsforhold -

er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet,

idet ejendomsretten ved aftalen overgår til køberen, selv om tidspunktet for

opfyldelsen af handlen først indtræder på et senere tidspunkt.

Ved salg af fast ejendom er der derfor erhvervet ret til salgssummen

allerede ved underskrivelse af slutseddel, medens overtagelsesdagen,

tidspunktet for skøde eller tinglysning af skødet er uden betydning i denne

relation.

Også ved overdragelse af andre formuegoder er beskatningstidspunktet lig

tidspunktet for indgåelse af aftalen.

Ved salg af værdipapirer udløses avancebeskatningen også i det år, hvori

aftalen indgås, selv om handlen først opfyldes i et følgende år. Se lsr.

1977.117, hvor parterne havde aftalt, at overdragelsen juridisk og

skattemæssigt først fandt sted samtidig med betalingen, men hvor

avancebeskatning alligevel fandt sted i det år, aftalen var indgået.

Er spørgsmålet om retten til en indkomst genstand for en retstvist, kan

indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens

er fastslået gennem dom eller forlig, lsr. 1971.14, 1972.108 og 1975.128. Er

alene indkomstens størrelse genstand for en retstvist, udskydes beskatningen

ikke.

A.A.2.2 Fradragstidspunktet

Udgifter, der er fradragsberettigede, kan normalt fradrages, når der er

opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Om fradrag for en lønmodtagers erhvervsudgifter, se A.F.

Udgifter, der har karakter af fradragsberettigede driftsomkostninger kan

normalt fratrækkes, når der er indtrådt en endelig forpligtelse til at

afholde udgiften, også selv om beløbet endnu ikke er forfaldent. Hvor der

foreligger en forudbetaling for en flerårig periode, kan udgiften ikke

fratrækkes i betalingsåret, men vil kunne afskrives over vedkommende periode.

Hvis udgiften medgår til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi

følger periodefordelingen af de forskellige afskrivningsregler.

Forfaldstidspunktet er som hovedregel afgørende for fradragsretten for

renteudgifter. Forfalder renten for en længere periode ved låneoptagelsen,

vil alene renteudgifter, der vedrører indkomståret, kunne fratrækkes. Se

nærmere herom A.E.1.1.2.

Beløb, der er anvendt til ejendomsskatter, er som hovedregel ikke

fradragsberettiget. De kan dog i et vist omfang fradrages, jf. LL § 14, se

herom E.K.2.2 og A.D.3.

Fradrag for underholdsbidrag og ydelser efter en forpligtelseserklæring er

betinget af, at betaling faktisk har fundet sted, lsr. 1957.72, og

forudsætter endvidere, at beløbet er forfaldent, jf. lsr. 1972.77.

Præmier o.lign., der kan fradrages efter reglerne i

pensionsbeskatningsloven, er fradragsberettigede i det år, hvori beløbet

forfalder til betaling, men hvor der er tale om, at fradragsretten er knyttet

til et indskud, hvis størrelse vilkårligt bestemmes af skatteyderen, f.eks.

indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonto, er fradragsretten

knyttet til betalingstidspunktet.

Tab kan normalt fratrækkes, når tabet og dets størrelse er endeligt

konstateret. Se dog ØLD af 12. okt. 1987 (Skat 1987.12.853), hvor nogle

forgæves afholdte projektudgifter blev henvist til afskrivning i medfør af SL

§ 6a. Om tab på debitorer, se E.B.2.6.5.

A.A.2.3 Underskud

Underskud i den skattepligtige indkomst mv. kan fremføres til fradrag i

den skattepligtige indkomst mv. for de nærmest følgende 5 indkomstår efter

reglerne i PSL § 13, VSL § 13 samt LOSI § 9. For selskaber mv., fonde og

foreninger samt dødsboer gælder LL § 15.

Skattemæssige underskud, der er konstateret, og som fremføres efter LL §

15, fremføres til fradrag efter de regler, som gælder for underskud i

skattepligtig indkomst.

Reglerne er beskrevet i henholdsvis skd.cirk. nr. 22 om PSL, (i det

følgende kaldet PSL-cirk.) og i skd.cirk. nr. 21 om VSL, (i det følgende

kaldet VSL-cirk.). Begge cirkulærer er af 9. dec. 1986. Samt skm.cirk. nr. 96

af 22. juni 1993 til LL pkt. 18.

A.A.2.3.1 PSL § 13

PSL § 13 omfatter de underskud, der kan fremkomme ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og ved opgørelsen af den personlige indkomst.

A.A.2.3.1.1 Underskud i skattepligtig indkomst

Underskud i skattepligtig indkomst, jf. § 13, stk. 1 og 2, modregnes med

skatteværdien i 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne og skat af aktieindkomst.

I det år, hvor underskuddet opstår, modregnes skatteværdien af

underskuddet så vidt muligt i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter for

samme indkomstår, først i 12 pct.'s-skatten, dernæst i 6 pct.'s-skatten og

endelig i skatten af aktieindkomst over 31.700 kr. Modregningen sker, før

disse skatter eventuelt nedsættes med skatteværdien af personfradrag.

Hvis der efter modregningen er en overskydende skatteværdi, omregnes denne

til negativ skattepligtig indkomst, der fremføres til de 5 efterfølgende

indkomstår. Hvert år fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige

indkomst. Skatteværdien af et eventuelt resterende underskud fratrækkes

derefter i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter samt skat af

aktieindkomst over 31.700 kr.

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne beregnes efter, at den personlige

indkomst og nettokapitalindkomsten er reguleret efter overgangsreglerne for

positiv nettokapitalindkomst, samt reguleret med fremført underskud i

personlig indkomst (beregningsmæssig personlig indkomst og beregningsmæssig

nettokapitalindkomst).

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra

skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af

statsskattesatsen på 22 pct. samt satserne for de kommunale skatter og

kirkelige afgifter. Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst

omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår,

hvori det uudnyttede underskud helt eller delvis udlignes i de beregnede 12

pct.'s- og 6 pct.'s-skatter og skat af aktieindkomst over 31.700 kr.

Samlevende ægtefæller

I det år, hvor underskuddet i skattepligtig indkomst opstår, modregnes

skatteværdien af underskuddet så vidt muligt i den skattepligtiges beregnede

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter og skat af aktieindkomst over 31.700 kr. for

samme indkomstår.

Et herefter resterende underskud skal, før det kan fremføres til senere

indkomstår, først modregnes i størst muligt omfang i ægtefællens

skattepligtige indkomst, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb. Derefter skal det modregnes med skatteværdien af et resterende

underskud i ægtefællens beregnede 12 pct.'s og 6 pct.'s skatter og skat af

aktieindkomst over 31.700 kr. Hvis der herefter fortsat resterer et

underskud, fremføres det til de 5 følgende indkomstår.

I hvert af disse år sker modregning af underskud først i den

skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. Derefter modregnes

skatteværdien af uudnyttet underskud i den skattepligtiges 12 pct.'s og 6

pct.'s skatter og skat af aktieindkomst over 31.700 kr. Et herefter uudnyttet

underskud modregnes i ægtefællens skattepligtige indkomst. Endelig modregnes

skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens eventuelle 12 pct.'s- og 6

pct.'s skatter og skat af udbytteindkomst over 31.700 kr. Ved beregningen af

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne anvendes den personlige indkomst og

nettokapitalindkomsten.

Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til

skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det

uudnyttede underskud helt eller delvis udlignes i beregnede 12 pct.'s-, 6

pct.'s-skatter og skat af aktieindkomst over 31.700 kr. Hvis det uudnyttede

underskud modregnes i ægtefællens 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter og skat af

aktieindkomst over 31.700 kr., sker omregningen med ægtefællens

skatteprocenter.

A.A.2.3.1.2 Underskud i den personlige indkomst

Underskud i den personlige indkomst, jf. § 13, stk. 3 og 4, kan kun

modregnes i de indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for 12 pct.'s-

og 6 pct.'s-skatterne. Det vil sige i positiv nettokapitalindkomst og i

positiv personlig indkomst. Der sker også modregning i beløb, der er mindre

end det regulerede grundbeløb på 240.000 kr. eller bundfradraget på 168.000

kr.

I det indkomstår, hvor underskuddet opstår, modregnes dette i positiv

nettokapitalindkomst ved beregningen af 6 pct.'s-skatten.

Et herefter resterende underskud fremføres til de 5 følgende indkomstår.

Hvert år fragår det først i positiv nettokapitalindkomst og derefter i

personlig indkomst, men kun med virkning for beregningen af 12 pct.'s- og 6

pct.'s-skatterne.

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter ikke den skattepligtige

indkomst, men påvirker alene beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

Samlevende ægtefæller

Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udløb, modregnes i underskudsåret den negative personlige indkomst i den

anden ægtefælles personlige indkomst ved beregningen af 12 pct.'s- og 6

pct.'s-skatterne.

Et herefter resterende underskud fragår i ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst,

sker modregningen først i den skattepligtiges egen positive

nettokapitalindkomst og derefter i ægtefællens. Har den ene ægtefælle positiv

nettokapitalindkomst, mens den anden ægtefælles nettokapitalindkomst er

negativ, sker modregningen hos den ægtefælle, hvis kapitalindkomst er

positiv. Modregning kan dog højst ske i det beløb, hvormed den positive

nettokapitalindkomst overstiger den anden ægtefælles negative

nettokapitalindkomst.

Et eventuelt resterende underskud fremføres til de 5 følgende indkomstår.

I hvert af disse indkomstår fragår underskuddet først i ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges egen personlige

indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst.

Udenlandsk indkomst

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra

indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jf. PSL § 13, stk.

5. Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i KSL § 26, stk. 6.

* Ved lov nr. 426 af 25. juni 1993 er bestemmelsen i PSL § 13, stk. 5, -

med virkning fra og med den 20. maj 1993 - ændret således, at der ved

opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster og personlige

indkomster ( samt fra og med indkomståret 1994 beregningsgrundlaget for

mellemskat efter PSL § 6 a) i den nævnte relation alene ses bort fra

personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Der kan

således fra og med den 20. maj 1993 ikke længere bortses fra udenlandsk

kapitalindkomst. (Udenlandsk aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, som ændret ved lov

nr. 421 af 25. juni 1993, forekommer ikke).

Derimod vil der ved opgørelsen af underskud, som kan overføres til den

anden ægtefælle, fortsat kunne bortses fra personlig indkomst, herunder

udenlandske lønindtægter, som ikke er omfattet af LL § 33 A eller § 33 C, og

andre udenlandske erhvervsindtægter. Se i øvrigt afsnit D.C.3. *

En ægtefælles underskud skal ikke modregnes i den anden ægtefælles

udenlandske indkomst. Såfremt det overførte underskud overstiger ægtefællens

indkomst, kan det overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende

indkomstår efter PSL § 13, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 4. pkt.

Ved opgørelsen af, om en ægtefælle har underskud, der kan overføres til

den anden ægtefælle, ses der bort fra udenlandsk indkomst, for hvilken der

kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33. Det er uden betydning, om en

skattefritagelse i dobbeltbeskatningsoverenskomst beror på en exemption-

eller creditlempelse. Dette gælder dog ikke, hvor skatten af den udenlandske

indkomst er nedsat i henhold til LL § 33 A eller § 33 C. TOLD*SKAT NYT

1992.6.183.

Den udenlandske indtægt, der kan bortses fra, er nettoindtægten, dvs.

bruttoindtægten reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i udlandet. * Se dog

afsnit D.C.3 for så vidt angår udenlandsk kapitalindkomst i perioden til og

med 19. maj 1993. *

Se eksempel 38.1. i PSL-cirk.

A.A.2.3.1.3 Underskud i aktieindkomst

Underskud i aktieindkomst kan kun forekomme, når der foreligger tab på

afståelsen af unoterede aktier, når afståelsen ligger 3 år eller mere efter

erhvervelsen af aktierne. Forudsætningen for, at man kan have underskud i

aktieindkomsten er, at tabet på de unoterede aktier overstiger fortjenesten

på unoterede aktier, dvs. at der er et nettotab.

Endvidere skal tabet modregnes i evt. gevinst på børsnoterede aktier og

positiv aktieudbytte.

Er aktieindkomsten stadigvæk negativ, beregnes negativ skat med 30 % af

beløb, der ikke overstiger 31.700 kr. og 40% af beløb, der overstiger 31.700

kr.

Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et

eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem

efterfølgende år.

Samlevende ægtefæller Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomståret udløb.

Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat på

ovenstående måde med anvendelse af et bundfradrag på 63.400 kr.

Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte

grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.

Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et

eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem

efterfølgende indkomstår.

Negativ skat, der ikke modregnes i den skattepligtige slutskat, modregnes

i ægtefællens slutskat.

A.A.2.3.1.4 Generelt om underskud

Underskud i den skattepligtige indkomst og underskud i den personlige

indkomst, der fremføres til udligning i løbet af 5 indkomstår, der følger

efter underskudsåret, kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det

ikke er muligt at udligne underskudsbeløbene ved modregning i et tidligere

indkomstår.

Er den skattepligtige indkomst negativ kan underskud fra tidligere

indkomstår ikke bringes til fradrag og dermed forøge underskuddet for dette

indkomstår.

Underskud, der er opstået før et ægteskab er indgået, kan overføres til

ægtefællen, hvis de er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori et

uudnyttet underskud overføres.

Begrænset skattepligtige

Retten til at fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset

skattepligtige.

Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de

gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med

fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld

skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset

skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset

skattepligtig for den sidste del af et indkomstår kunne modregnes i en

positiv ansættelse som fuldt skattepligtig for første del af samme

indkomstår.

På grund af udrejse blev der foretaget 2 ansættelser for en skatteyder,

én som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og én som

begrænset skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en

udligning af indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive

tale om fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.600.

Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt

indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet

omregnet til "helårsunderskud", der kan bringes til fradrag i de

følgende indkomstår.

A.A.2.3.2 LOSI § 9

Negativ særlig indkomst kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst. Den negative særlige indkomst skal fradrages fuldt ud,

selv om den skattepligtige almindelige indkomst derved bliver negativ. Den

derved opståede negative almindelige indkomst fremføres efter reglerne i PSL

§ 13, stk. 1. Den negative særlige indkomst kan derimod ikke

selvstændigt fremføres til fradrag i særlig indkomst for et efterfølgende

indkomstår.

Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, fradrages negativ særlig indkomst ved opgørelsen af den

skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. Et herved opstået underskud i

den skattepligtige indkomst fragår med skatteværdien i den skattepligtiges

egne 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter og skat af aktieindkomst over 31.700 kr.

Et herefter resterende underskud i den skattepligtige indkomst overføres til

ægtefællen og fremføres eventuelt til senere indkomstår efter reglerne i PSL

§ 13, stk. 2.

Underskud i skattepligtig almindelig indkomst, hvis skatteværdi ikke er

modregnet i beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter og skat af aktieindkomst

over 31.700 kr. efter PSL § 13, stk. 1, eller overført til modregning hos en

eventuel ægtefælle efter PSL § 13, stk. 2, kan fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtiges egen og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst

for samme indkomstår. Underskuddet skal modregnes i ægtefællens almindelige

indkomst, før der kan ske modregning i skatteyderens egen særlige indkomst,

jf. Skat 1990.8.630. Et herefter resterende underskud kan fremføres til de

følgende indkomstår.

Modregningen i særlig indkomst er valgfri. Den skattepligtige kan vælge i

stedet at betale den særlige indkomstskat og at fremføre underskuddet til de

5 følgende indkomstår. Underskud i den skattepligtige indkomst, der er

fremført fra tidligere indkomstår efter PSL, kan, hvis det ikke fuldt ud er

modregnet i det indkomstår, hvortil det gamle underskud er fremført,

ligeledes modregnes i positiv særlig indkomst. Det fremførte underskud skal

først modregnes i den almindelige indkomst, før der kan ske modregning i

særlig indkomst, jf. Skat 1990.5.377.

Underskud i personlig indkomst kan ikke modregnes i positiv særlig

indkomst.

Et uudnyttet underskud i virksomhedsindkomst kan fratrækkes i særlig

indkomst i samme indkomstår. Modregning sker først i den skattepligtiges egen

positive særlige indkomst og dernæst i ægtefællens. Ved uudnyttet underskud

forstås negativ virksomhedsindkomst, der ikke har kunnet modregnes hos den

skattepligtige selv eller hos en evt. ægtefælle efter reglerne i VSL § 13.

Modregning af negativ virksomhedsindkomst efter reglerne i VSL § 13 går

således forud for modregning i positiv særlig indkomst.

Det er valgfrit, om den skattepligtige vil modregne en negativ

virksomhedsindkomst i positiv særlig indkomst. Den skattepligtige kan således

i stedet vælge at fremføre underskuddet efter VSL § 13.

Vælger den skattepligtige at fradrage negativ skattepligtig indkomst eller

virksomhedsindkomst i den særlige indkomst, skal hele underskuddet fradrages,

hvis dette er mindre end eller lig med den særlige indkomst. Er underskuddet

større end den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den

skattepligtige særlige indkomst (før 6.000 kr.'s fradraget efter § 8, stk. 3)

helt udlignes. Virksomhedsunderskud fradrages før underskud i skattepligtig

indkomst.

A.A.2.3.3 Flere underskud

Hvis en skattepligtig har flere underskud, skal underskuddene udlignes i

nedenstående rækkefølge:

1) Årets virksomhedsunderskud.

2) Virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår.

3) Årets negative personlige indkomst.

4) Negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår.

5) Årets negative særlige indkomst.

6) Årets negative skattepligtige indkomst.

7) Negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.

Hvis der er flere gamle underskud, udlignes det ældste underskud først.

A.A.3 Personlig indkomst og kapitalindkomst

Ifølge personskatteloven (PSL), jf. lovbkg. nr. 869 af 22. okt. 1992 og

700 af 1. sept. 1993, opdeles de indtægter, der indgår i den skattepligtige

indkomst, i personlig indkomst, kapitalindkomst og

udbytteindkomst/aktieindkomst. Om den sidste indkomstart se S.F.1.1. De

udgifter, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan

tillige fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst eller

kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er bestemt.

Personskatteloven indeholder en overgangsregel for store positive

nettokapitalindkomster.

Overgangsordningen går ud på, at en del af nettokapitalindkomsten i en

årrække også skal medregnes ved opgørelsen af den progressivt beskattede

personlige indkomst.

A.A.3.1 Personlig indkomst PSL § 3

A.A.3.1.1 Indtægter

Personlig indkomst er i første række:

a.

Lønindkomst, honorarer o.lign.,

b.

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

c.

pensionsindtægter,

d.

løbende udbetalinger og ratebetalinger fra pensionsordninger, der er

indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

e.

underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

f.

uddannelsesstøtte o.lign.,

g.

fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder og

h.

genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige

indkomst.

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst eller

udbytteindkomst, er ligeledes personlig indkomst.

Selvstændig virksomhed

Indtægt ved selvstændig virksomhed er som nævnt under litra b personlig

indkomst. Indkomst ved visse passive virksomheder, f.eks. anparter, mindre

udlejningsvirksomheder m.v. og udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler, som omhandlet af PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, henføres

dog til kapitalindkomsten. Se nærmere E.F.1.1.3-5.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at vælge

virksomhedsordningen, jf. VSL afsnit I se nærmere E.G.1, * eller

kapitalafkastordningen, jf. VSL afsnit II se nærmere E.G.2 *, er det kun en

del af det overskud, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige

selv, der er personlig indkomst.

A.A.3.1.2 Fradrag

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere

afgrænsede udgifter, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1-6, som gennemgås i det

følgende.

Driftsomkostning ved selvstændig virksomhed

1. Efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, fradrages driftsomkostninger i sædvanlig

forstand for selvstændige erhvervsdrivende. Der er tale om de udgifter, der

medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks.

lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL, SL,

LL og LOSI).

Fradragsretten efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det hele taget alle

driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL § 6 a.

Der gælder dog følgende undtagelser:

a.

Renteudgifter mv. Dette gælder uanset om disse har tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed eller ikke. Under virksomhedsordningen fragår de

renteudgifter mv., der omfattes af ordningen, ved opgørelsen af

virksomhedsoverskuddet. Øvrige renteudgifter kan alene fradrages i

kapitalindkomsten.

b.

Fradragsberettigede kurstab efter KGL.

c.

Visse løbende provisioner og præmier, jf. LL § 8, stk. 3.

d.

Særlige renteudgifter - korrektionsrenter - jf. VSL § 11, stk. 3, sidste

pkt.

e.

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, jf. LL § 13.

Hvis en brancheforening opkræver særlige servicebidrag og bidrag til

kollektiv garantiforsikring hos sine arbejdsgivermedlemmer, kan disse

medlemmer fratrække denne del af bidragene i den personlige indkomst i medfør

af PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. Skat 1987.2.147.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af registreringspligtige

foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage fradrag i den

personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, i det omfang kontingentet

medgår til dækning af foreningens udgifter af erhvervsmæssig karakter.

Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling ved

opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst, jf. SD-cirk. 1989-2.

Løbende ydelser

Fradrag for udgifter til løbende ydelser, der udredes efter en gensidig

bebyrdende aftale, efter LL § 12, stk. 8, skal som hovedregel fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men kan i visse tilfælde fradrages

ved opgørelsen af den personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Forudsætningen for fradragsretten er for det første, at den skattepligtige,

som afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende. Det er dernæst

afgørende, om den afholdte ydelse har karakter af en driftsomkostning. Der

kan f.eks. være tale om fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst

i de tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en

virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (eventuelt i form

af fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at

købesummen for en virksomhed helt eller delvis fastsættes til en løbende

andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække.

Udgifter i følge LL § 8

2. Efter PSL § 3, stk. 2, nr. 2, kan udgifter, som i forbindelse med den

skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame o.lign., fradrages ved

opgørelsen af den personlige indkomst, jf. LL § 8, stk. 1.

Repræsentationsudgifter kan som hovedregel dog kun fradrages med 25 pct. af

beløbet, jf. LL § 8, stk. 4.

LL §§ 8 B og 8 C

Erhvervsmæssige forskningsudgifter og tilslutningsafgifter mv., der er

fradragsberettigede efter de særlige regler i LL §§ 8 B og 8 C, fragår

ligeledes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

LL §§ 14, 14 F og 27 B

I det omfang ejendomsskatter mv. er fradragsberettigede i henhold til LL §

14 foretages fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst, medmindre

ejendommen er omfattet af LL § 15 A. Bidrag til sociale fonde (jf. LL § 14 F)

og tilbagebetaling af tilskud efter LL 27 B, stk. 4, fradrages i den

personlige indkomst.

KSL § 25 A

Beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A til

beskatning hos denne, fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst hos

den anden ægtefælle.

Bidrag og præmier til pensionsordninger mv.

3. Efter PSL § 3, stk. 2, nr. 3, fradrages præmier og bidrag til

pensionsordninger mv. i det i PL § 18 nævnte omfang.

Indbetalinger til kapitalpensionsordninger kan dog kun fradrages i det

omfang, bidraget kan rummes i den personlige indkomst efter fradrag af bidrag

til andre pensionsordninger, men uden fradrag for kapitalpensionsbidraget.

Fradragsretten gælder, hvad enten den skattepligtige er selvstændig

erhvervsdrivende eller ikke, se skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PL.

Der er endvidere fradragsret for bidrag til hjælpe- og

understøttelsesfonde efter PL § 52.

Erhvervsdrivendes egne indbetalinger til pensionsordninger fragår ved

opgørelsen af den personlige indkomst uden for virksomheden, selv om de

anvender virksomhedsordningen. Beløbet fragår således ikke i

virksomhedsindkomsten.

Bidrag til ansattes pension fragår i virksomhedsindkomsten, hvis denne

anvendes, og ellers i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1, om

driftsudgifter.

Investeringsfonds

4. Henlæggelser til investeringsfonds kan fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 4.

Husdyrbesætninger

5. Ifølge PSL § 3, stk. 2, nr. 5, kan forskelsbeløb og nedskrivning ifølge

husdyrbesætningslovens §§ 2 og 8 fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

Varelagernedskrivninger

6. Endelig kan varelagernedskrivninger efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.

6.

Det kan sammenfattende bemærkes, at de under 1, 2, 4, 5 og 6 nævnte

udgifter alene kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, når

der er tale om udgifter i forbindelse med driften af selvstændig

erhvervsvirksomhed. Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed er det samme i

personskatteloven som i virksomhedsskatteloven.

De under 3 nævnte indbetalinger til pensionsordninger kan derimod

fradrages af alle skattepligtige.

A.A.3.1.2.1 Blandede driftsmidler

Driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål,

kan som hovedregel ikke indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den

erhvervsdrivende skal fradrage de udgifter, som svarer til den

erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse, ved opgørelsen af sin

personlige indkomst. Genvundne afskrivninger på driftsmidlet skal på samme

måde medregnes til den personlige indkomst.

Den erhvervsdrivende kan dog vælge at lade biler og vindmøller, der

benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, indgå i

virksomhedsordningen, og i disse tilfælde skal afskrivninger på (hele)

driftsmidlet indgå i virksomhedsordningen.

Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både

til erhvervsmæssige og til private formål, kan af selvstændige

erhvervsdrivende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis

aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved

opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

A.A.3.1.2.2 Lønmodtagere

I det omfang skattepligtige, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende,

afholder fradragsberettigede udgifter, herunder afskrivninger, skal fradrag

foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (men ikke ved

opgørelsen af den personlige indkomst). Fradrag kan dog kun ske i det omfang,

den pågældendes samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 3.600 kr.,

(jf. LL § 9, stk. 1).

Eventuelle genvundne afskrivninger skal medregnes til den personlige

indkomst.

Reglerne om, at lønmodtageres fradrag skal foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, gælder f.eks. for lønmodtagere, der anvender egen

bil delvis erhvervsmæssigt, og som afskriver den efter reglerne i AL afsnit

II.

Tab ved en lønmodtagers salg af et blandet driftsmiddel kan kun fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

A.A.3.2 Kapitalindkomst PSL § 4

Kapitalindkomsten omfatter de i PSL § 4 opregnede indtægter og udgifter,

se nærmere Skm.bek. nr. 700 af 1. sept. 1993. Bestemmelsen er for så vidt

udtømmende. Det kan dog i anden lov være bestemt, at indtægter og udgifter,

der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal behandles som kapitalindkomst, jf.

f.eks. PL § 53.

De omhandlede indtægter og udgifter skal normalt medregnes i

kapitalindkomsten, selv om der er tale om en erhvervsmæssig indtægt eller

udgift. Erhvervsmæssige renteudgifter mv. skal indgå i kapitalindkomsten, dog

ikke i de tilfælde, hvor den skattepligtige anvender virksomhedsordningen.

Gevinst og tab på fordringer, som den skattepligtige har erhvervet som

vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Indtægt ved rentenydelse er kapital indkomst. Modsætningsvis for renter,

som advokater indvinder af klientkonti (Skat 1988.2.92).

Løbende udlodning af overskud - bortset fra en normal forrentning af

indskudt medlemskapital - i selskaber og foreninger, som nævnt i ABL § 2 b,

medregnes dog til den personlige indkomst. Ved lov om ændring af lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

(aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre love, er der med virkning

fra og med den 19. maj 1993 foretaget ændringer i § 4 som følge af den

ændrede beskatning af fortjeneste og tab på aktier og udbytte af aktier. Se

herom ligningsvejledning om aktionærer og selskaber.

Fradragsberettigede omkostninger, der medgår til at erhverve, sikre eller

vedligeholde kapitalindkomst, fragår direkte ved opgørelsen af denne.

A.A.3.2.1 En- og tofamilieshuse mv. § 4, stk. 1, nr. 6

PSL § 4, stk. 1, nr. 6, omfatter:

a.

1.

Ejendomme, som indeholder en selvstændig lejlighed, jf. LL §§ 15 B, stk.

1,

2.

tofamilieshuse, jf. LL § 15 B, stk. 2. Se A.D.3,

3.

stuehuse og beboelser på skovbrugsejendomme, jf. LL § 15 B, stk. 3 og 4,

4.

ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i

væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. LL § 15 B, stk. 5. Dette

gælder dog kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, se

A.D.3,

5.

grunde, der må antages at have nytteværdi for ejeren. Se A.D.3.

Kun ejendomme, som helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, er

omfattet af bestemmelsen. Ved bedømmelsen heraf er det uden betydning, om

ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, blot ejendommen faktisk

har været til ejerens disposition. Bestemmelsen omfatter ejendomme, der

udlejes en del af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes. Bestemmelsen

omfatter derimod ikke ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til

udlejning.

Hvad medregnes i kapitalindkomsten

b. Overskud eller underskud af de under a nævnte ejendomme omfatter:

1.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, jf. LL §§ 15 B-15 I,

2.

indtægter ved udlejning en del af året (f.eks. udlejning af et sommerhus)

eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen (f.eks. ved udlejning

af den anden lejlighed i et tofamilieshus eller ved udleje af værelser i det

omfang indtægten er skattepligtig. Se A.D.3.

3.

fradragsberettigede udgifter efter LL §§ 15 J og 15 K, stk. 1.

Blandede ejendomme uden vurderingsfordeling mv.

c. Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et

omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter LL § 15 B, stk. 5

kan fradrage en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af

lejeværdien i kapitalindkomsten. Tilsvarende regler gælder skattepligtige,

der udlejer lokaler til erhverv, når den erhvervsmæssige benyttelse ikke

berettiger til vurderingsfordeling. Der kan ikke foretages fradrag ved

opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget skal modsvare den

beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.

Fremleje

d. Skattepligtige, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen

ejendom til beboelse og som er skattepligtige af vederlaget, kan fradrage den

del af lejeværdien, der vedrører det udlejede, i kapitalindkomsten.

Er der derimod tale om udlejning af boligen i en del af året, f.eks. et

sommerhus, nedsættes helårslejeværdien forholdsmæssigt for den del af året,

hvor udlejningen har fundet sted. Dette gælder dog ikke, såfremt den

skattepligtige i medfør af ligningslovens § 15 O, stk. 2 foretager fradrag på

40 pct. af den i det pågældende indkomstår modtagne leje for et sommerhus.

Fradraget, der skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og

tillige modsvare egen lejeværdi i udlejningsperioden, foretages i

kapitalindkomsten.

Arbejdsværelse

e. Fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom beregnes på grundlag af

lejeværdien. Selv om fradraget modsvarer den del af lejeværdien, der kan

henføres til arbejdsværelser, anses fradraget for en driftsomkostning i

forbindelse med det indtægtsgivende arbejde.

Lønmodtagere kan således kun foretage fradrag i den skattepligtige

indkomst i det omfang, de samlede lønmodtagerudgifter overstiger 3.600 kr.

Er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, foretages fradrag i den

personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Blandede ejendomme med vurderingsfordeling

f. Indtægter og driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede

del af ejendomme med vurderingsfordeling efter LL § 15 B, stk. 5 er personlig

indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Indtægter ved udlejning af

den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen er således personlig

indkomst. Den del af vedligeholdelsesudgifterne, der kan henføres til den

erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, jf. LL § 15 K, stk. 2, kan

fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Udelukkende udlejning

g. Indtægter og driftsudgifter vedrørende en- og tofamilieshuse mv., der i

hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst.

Ejendomme med mere end to lejligheder

h. Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for

ejendomme med 3 eller flere lejligheder er personlig indkomst.

A.A.3.2.2 Skibsvirksomhed som bierhverv

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som hovedregel personlig

indkomst. Se om anpartsreglerne, E.F.1.

A.A.3.2.3 Personalelån

Det lønaccessorium der kan være ved lavtforrentede personalelån er

personlig indkomst, mens renteudgifter er kapitalindkomst. Den symmetri i

beskatningen, der tidligere var begrundelsen for ikke at beskatte den ansatte

af lån på gunstige vilkår, er således ikke mere tilstede.

A.A.3.2.4 Selvstændig erhvervsvirksomhed - Afgrænsning af begrebet

Efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, kan driftsomkostninger - dog ikke

renteudgifter mv. - fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der

er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er

beskrevet i skd.cirk. nr. 116 af 5. okt. 1988. Se E.A.4.

A.A.3.2.5 Vekselerere m.fl.

I visse tilfælde skal de indtægter og udgifter, der normalt beskattes som

kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3.

Det drejer sig om tilfælde, hvor den skattepligtige driver virksomhed som

bankier eller vekselerer, og de nævnte indtægter og udgifter hidrører fra

denne virksomhed. Det gælder også, hvis den skattepligtige driver næring ved

køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Efter PSL § 4, stk. 3, medregnes i den personlige indkomst gevinster og

tab på fordringer, som omfattes af KGL § 4 (fordringer erhvervet som vederlag

i næring.

A.A.3.3 Overgangsregler

Der gælder fortsat en overgangsordning. For så vidt angår positiv

kapitalindkomst gælder, at store positive nettokapitalindkomster kun gradvis

overføres til beskatning med ca. 50 pct. (56 pct.).

Der er alene tale om en beregningsregel.

A.A.3.3.1 Positiv nettokapitalindkomst

For 1987 overførtes den del af positiv nettokapitalindkomst, der

overstiger 60.000 kr. til den personlige indkomst. I hver af de følgende år

forhøjes denne 60.000 kr.'s grænse med 25.000 kr. 210.000 kr. i 1993.

Overgangsperioden er tidsubegrænset.

I de tilfælde, hvor den positive nettokapitalindkomst sammen med personlig

indkomst overstiger 168.000 kr. for indkomståret 1993 beskattes det

overskydende beløb med 6 pct.

Den del af den positive nettokapitalindkomst, der ligger udover

beløbsgrænsen (overskydende positiv nettokapitalindkomst) medregnes til den

personlige indkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Beløbet indgår

derfor i beregningsgrundlaget for både 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten.

Overgangsreglen for positiv kapitalindkomst gælder også for ægtefæller.

A.A.3.3.2 Ægtefællers positive nettokapitalindkomst - PSL § 23

Ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, får i princippet

efter § 23, stk. 1, beskattet deres samlede nettokapitalindkomst efter samme

beløbsgrænser, som gælder for enlige skattepligtige. Det vil sige, at det

beløb, der hvert år beskattes som kapitalindkomst (den beregningsmæssige

nettokapitalindkomst) for ægtefæller under ét er det samme som for

enlige skattepligtige.

Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udløb, får beskattet

deres positive nettokapitalindkomst hver for sig efter reglerne i §§ 21-22

uden anvendelse af reglerne i § 23.

Begrebet samlevende ægtefæller skal forstås i overensstemmelse med

reglerne i KSL § 4.

Reglerne i § 23, stk. 1-3, er opgørelsesregler, der gælder for alle

ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, uanset at de ikke har

været gift et helt indkomstår. Det vil sige, at reglerne også finder

anvendelse for det indkomstår, hvori ægteskabet indgås, såfremt ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb.

PSL § 23, stk. 2

Hvis den ene af ægtefællerne har positiv nettokapitalindkomst, og den

anden ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, udgår den del af

nettokapitalindkomsterne, der modsvarer hinanden, helt ved opgørelsen af

beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Den resterende

nettokapitalindkomst, der er positiv, beskattes som kapitalindkomst efter

beløbsgrænserne i § 21.

Den efter modregningen opgjorte positive beregningsmæssige

nettokapitalindkomst og positive overskydende nettokapitalindkomst henføres

til beskatning hos den ægtefælle, hvis nettokapitalindkomst før modregningen

udgjorde det største absolutte positive eller negative beløb.

PSL § 23, stk. 3

Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst, opdeles

ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst efter beløbsgrænserne i § 21 i

positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst og positiv overskydende

nettokapitalindkomst.

Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres

nettokapitalindkomst.

Ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb uden at have været

samlevende hele indkomståret, skal have beregnet 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat

efter de samme regler, som gælder for enlige skattepligtige. Det skal ske på

grundlag af deres beregningsmæssige og overskydende nettokapitalindkomst,

således som disse beløb er opgjort og fordelt efter reglerne i § 23, stk.

1-3. Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse.

PSL § 23, stk. 4

Hvis ægtefællerne er samlevende hele indkomståret, og dette omfatter et

helt år, beregnes 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne efter regler, der er

udformet således, at ægtefællernes samlede skat ikke påvirkes af, hvorledes

kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne.

Se nærmere herom i skd.cirk. nr. 103 af 13. sept. 1988, kapitel 11.

A.A.3.3.3 3-pct.'s-fradraget

Ifølge LL § 8 F kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages 3 pct. af den personlige indkomst. Fradraget kan for indkomståret

1993 ikke overstige 3.900 kr. Denne beløbsgrænse reguleres efter PSL § 20.

Beregningsgrundlaget er indkomstårets positive personlige indkomst før

regulering efter overgangsreglen i § 21 og før modregning af evt. underskud i

personlig indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4. Omfatter indkomstansættelsen

en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct. af den personlige

indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.900 kr.) for hver måned, ved hvis

begyndelse skattepligten foreligger.

3 pct.'s-fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset

skattepligtige, der har personlig indkomst. Det vil sige til lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende, pensionister, studerende m.fl. Fradraget

nedsætter alene den skattepligtige indkomst og fragår således ikke ved

opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten.

* Fra og med 1. jan. 1994 er 3 pct. fradraget afskaffet. *

A.A.4 Beskatning af ægtefæller

Som udgangspunkt skal hver ægtefælle opgøre sin skattepligtige indkomst,

personlige indkomst og kapitalindkomst, samt formue efter samme regler som

enlige skattepligtige, jf. KSL § 4, medmindre andet følger af lovgivningen.

I personskatteloven er der indbygget en række sambeskatningselementer,

vedrørende overførsel mellem ægtefæller af uudnyttede bundfradrag,

personfradrag og underskud, og endelig opgøres ægtefællernes kapitalindkomst

under et.

Endvidere fremgår det af kildeskatteloven, at såfremt ægtefællerne i

fællesskab driver en personligt ejet erhvervsvirksomhed, er det den af

ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden, som skal beskattes

af det overskud og de aktiver, der knytter sig til virksomheden.

Dog åbner kildeskatteloven mulighed for, at ægtefællerne fordeler

beskatningen af overskuddet imellem sig, enten ved at anmode om overførsel

til medarbejdende ægtefælle eller ved at indgå lønaftale.

Såfremt to personer af samme køn har fået registreret deres partnerskab i

henhold til lov om registreret partnerskab, vil de i skattemæssig henseende

være at betragte som ægtefæller.

Ugifte par kan ikke anvende de særlige regler om ægtefællebeskatning jf.

HD af 13. maj 1986, offentliggjort i Skat 1986.10.597.

A.A.4.1 Ægtefællers fordeling af aktiver og passiver

Ved ægtefællers indkomstopgørelse er det fordelingen af aktiver og

passiver og de dertil knyttede indtægter og udgifter, som har størst

interesse.

Det følger af KSL § 24 A, at det er den af ægtefællerne som ifølge

ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for såvidt angår

kapitaludgifter hæfter for betalingen, som skal medtage de respektive

indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst og

kapitalindkomst.

Formueskattepligten påhviler også denne ægtefælle.

* F.s.v. angår evt. lempelse af en eller begge ægtefællers udenlandske

kapitalindtægter efter KSL § 24 B, se D.C.3. *

Ægteskabslovgivningens regler

En ægtefælle har i følge ægteskabslovgivningen rådighed over sin bodel og

evt. særeje, som er:

- det den pågældende ejede ved ægteskabets indgåelse,

- det den pågældende har modtaget under ægteskabet som arv, gave eller til

sit personlige underhold og

- det den pågældende under ægteskabet har indtjent eller anskaffet for sin

indtjening, eller som træder i stedet for disse aktiver.

En ægtefælle hæfter med sin bodel og eventuelle særeje for de

forpligtelser, der påhviler den pågældende, hvad enten de er opstået før

eller under ægteskabet.

Hvem af ægtefællerne, der hæfter for en given fordring, afhænger således

af, hvem af ægtefællerne, der har forpligtet sig overfor kreditor ved aftale

eller gjort sig skyldig i et erstatningspådragende forhold.

Bevis for ejerforholdet

Ægtefællernes selvangivne fordeling af aktiverne og passiverne tillægges

ikke kun betydning i skattemæssig henseende, men indgår også som moment ved

bedømmelsen af ejerforholdet i civilretlig henseende, som for eks. i relation

til kreditorer og evt. bodeling.

Skattemyndighedernes kontrol med ændring af ægtefællernes fordeling

Det betyder imidlertid ikke, at skattemyndighederne ikke kan undersøge

ægtefællernes fordeling nærmere, såfremt ægtefællerne fra år til år foretager

en væsentlig ændret fordeling af aktiver og passiver og de dertil knyttede

indtægter og udgifter.

I disse tilfælde vil det ofte være nødvendigt for skattemyndighederne at

påse, at kapitalindtægter ikke er gledet ud, og at kapitaludgifter ikke er

medregnet hos begge ægtefæller.

Men også i tilfælde, hvor ægtefællerne et år foretager en væsentlig anden

fordeling af formuegoderne, og denne fordeling ikke er uden skattemæssig

betydning, vil skattemyndighederne være berettigede til at ændre den

selvangivne fordeling, således at den bliver i overensstemmelse med KSL §

24A, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.6.183.

Vurderingen af om et aktiv skal henføres til den ene eller den anden

ægtefælles bodel, eller eventuelle særeje, beror på en konkret bedømmelse af

forholdet, hvor følgende momenter kan indgå:

Hvem fremstår som den formelle ejer af aktivet?

-

For såvidt angår fast ejendom, bil og båd, er spørgsmålet, hvem der er

registreret som ejer.

-

For såvidt angår andre aktiver, kan det formelle ejerskab for eks. fremgå

af købekontrakten.

Hvem har financieret aktivets erhvervelse?

-

Såfremt der ikke foreligger bevis for de formelle ejerforhold, eller det

har formodningen i mod sig, fordi den pågældende ægtefælle ikke har haft de

fornødne midler til sin rådighed, må skattemyndighederne undersøge, hvorledes

erhvervelsen er financieret. Det kunne f.eks. være, at aktivet er erhvervet

ved arv eller som gave, der er gyldigt overdraget.

* Se i den forbindelse ØLD af 21. jan. 1993, offentliggjort i TOLD*SKAT

Nyt 1993.22.1012, hvor den fulde fradragsret for prioritetsrenter vedr. en i

lige sameje erhvervet ejendom blev tillagt manden i forbindelse med

samlivsophævelse i 1988. ØL lagde til grund, at der igennem en årrække havde

foreligget en aftale om fordeling af rentefradragsretten til fordel for

manden samt, at den senere bodelingsoverenskomst naturligt måtte forståes

således, at denne aftale også var gældende for 1988. *

Bindende retshandler mellem ægtefæller

I forbindelse med denne undersøgelse skal skattemyndighederne være

opmærksomme på, at ægtefællerne ifølge ægteskabslovgivningens regler kan

indgå bindende retshandler med hinanden.

Det er således intet til hinder for, at ægtefæller kan indgå en aftale om

udlån, og at dette lån skal forrentes.

Hvorvidt skattemyndighederne kan tilsidesætte en sådan aftale, må bero på

en konkret bedømmelse af aftalen og dens indhold.

Såfremt den ene ægtefælle overdrager aktiver, der ikke benyttes

erhvervsmæssigt, følger det af KSL § 26 B, at den ægtefælle, som overdrager

aktivet, ikke skal medregne eventuel fortjeneste eller tab ved overdragelsen.

Dette gælder både overdragelse fra særeje til fælleseje og omvendt.

Aktiverne anses til gengæld for erhvervet af den anden ægtefælle på samme

tidspunkter, for samme beløb og til samme formål som de oprindelige

anskaffelser.

Dette gælder også, selvom aktivet, f.eks. den faste ejendom, erhverves ved

en tvangsauktion.

Ligedeling

Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomst-/eller

formueskattepligtigt beløb vedrører, skal hver af ægtefællerne medregne

halvdelen, jf. KSL § 24 A.

Denne regel finder også anvendelse i de tilfælde, hvor det er

ægtefællerne, der er i tvivl om, hvem der ejer det pågældende aktiv, eller

hvem den aktuelle gældspost påhviler, jf. Skat 1987.2.135.

Ægtefællernes anmodning om ændring af den selvangivne fordeling

Ægtefæller, som ikke har fordelt indkomster, fradrag, formue og gæld i

overensstemmelse med kildeskattelovens regler, og som efter 1. juli i året

efter indkomståret, fremsætter anmodning om ændring af den selvangivne

fordeling, kan kun få anmodningen imødekommet, hvis der foreligger særlige

omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør ændringen

påkrævet, jf. KSL § 62 A, stk. 5.

Såfremt anmodningen imødekommes, tilkommer der ikke den skattepligtige

renter som nævnt i KSL § 62 A, stk. 3, 2. pkt., eller KSL § 62, stk. 3, 2.

pkt., af det skattebeløb, som hidrører fra ændringen.

A.A.4.2 Den ægteskabelige samlivsstatus

Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er omfattet af de

særlige regler, som ifølge personskatteloven og kildeskatteloven gælder for

ægtefæller, beror på en fortolkning af den enkelte bestemmelse.

Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende,

afgøres ved en fortolkning af KSL § 4, stk. 2-6. Denne bestemmelse afgrænser

spørgsmålet i negativ forstand, idet den beskriver, hvornår samlivet anses

for at være ophævet i skattemæssig henseende.

Bedømmelse af samlivets status i skattemæssig henseende fremgår af

nedenstående skema.

Bedømmelse af samlivets status i skattemæssig henseende

- Klik her for at se skema.

A.A.4.2.1 Bodeling ved separation eller skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse skal fællesboet skiftes. Såfremt

ægtefællerne har skilsmissesæreje eller fuldstændig særeje, skal det holdes

udenfor skiftet.

Skilsmissesæreje har alene virkning for fordelingen af formuen såfremt

ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse, medens ægtefællernes

formue ved den enes død behandles som om, ægtefællerne havde haft fælleseje.

Ved fuldstændig særeje har særejet virkning, hvad enten ægteskabet opløses

ved separation, skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død.

I den forbindelse opstår spørgsmålet, hvordan ægtefællerne skal beskattes

i separations- eller skilsmisseåret. Samlivet anses for ophørt i skattemæssig

henseende på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Derfor skal ægtefællerne fra dette tidspunkt, til bodelingsoverenskomsten

foreligger, beskattes af de aktiver og passiver og de dertil knyttede

indtægter og udgifter, som kan henføres til deres respektive bodele og

eventuelle særeje, jf. Skat 1987.7.511.

Her statuerede Landsskatteretten, at ægtefællerne i separationsåret skulle

beskattes af en formue svarende til deres respektive bodele, og ikke som

ønsket af den ene part, hver af halvdelen af formuen.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at den endelige bodeling først

fandt sted det efterfølgende år, og at ægtefællerne ikke havde selvangivet i

overensstemmelse med bodelingsoverenskomstens indhold.

Derfor skal den ægtefælle, der ved bodelingen f.eks. har fået tillagt et

rentebærende aktiv, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, først

beskattes af afkastet fra tidspunktet for bodelingoverenskomsten, uanset

renternes forfaldstidspunkt, jf. Skat 1986.8.511.

Bodelingsoverenskomsttidspunktet er også afgørende m.h.t. fradrag for evt.

kapitaludgifter, se TOLD*SKAT Nyt 1992.21.637, vedrørende fradrag for

prioritetsrenter. Her statuerede ØL, at rentefradragsretten vedrørende en

fast ejendom i separationsåret tilkom den ægtefælle, til hvis bodel

ejendommen tilhørte, uanset at den anden ægtefælle var blevet

forskudsregistreret med rentefradraget i lighed med tidligere år. Sidstnævnte

ægtefælle fik først fradragsret for det efterfølgende år, hvori han overtog

ejendommen i forbindelse med bodelingen. * Se også TOLD*SKAT Nyt,

1993.13.641, hvor en af ægtefællerne indgået aftale om fordeling af

fradragsretten til renteudgifter vedr. en fast ejendom i separationsåret blev

tilsidesat af Landsskatteretten, som fandt, at rentefradraget i

separationsåret i overensstemmelse med KSL § 24 A skulle henføres til den

ægtefælle, der var ejer af ejendommen. *

Når en ægtefælle ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse

får tillagt aktiver, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, succederer

førstnævnte ægtefælle i sidstnævntes skattemæssige stilling vedrørende de

pågældende aktiver.

A.A.4.2.2 Anmodning om genoptagelse af tidligere indkomstår

Ved separation eller skilsmisse er spørgsmålet ofte om den ene af

ægtefællerne med henvisning til KSL § 24 A kan få ægtefællernes ansættelser

for tidligere indkomstår genoptaget med henblik på en ændret fordeling af

f.eks. prioritetsrenterne vedrørende den faste ejendom.

Under ægteskabets beståen gives der normalt ikke tilladelse til

genoptagelse af ægtefællernes ansættelser for tidligere indkomstår, selvom

ægtefællerne ikke har selvangivet i overensstemmelse med KSL § 24 A, jf. § 62

A, stk. 5.

Da ægtefællerne under ægteskabets beståen er blevet beskattet

beløbsmæssigt korrekt, bliver en anmodning om genoptagelse af tidligere

indkomstårs ansættelser i forbindelse med separation eller skilsmisse efter

administrativ praksis ikke imødekommet, jf. Skat 1988.9.531.

Derfor bør der tages højde for disse forhold ved bodelingen.

A.A.4.2.3 Faktisk samlivsophævelse

Når ægtefæller lever faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der

foreligger faktisk samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Hvorvidt samlivet ved faktisk adskillelse anses for ophævet, beror på en

konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge

af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne.

Samlivet anses derfor som udgangspunkt ikke for ophævet, hvis ægtefællerne

lever faktisk adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil

være af midlertidig karakter. Det samme gør sig gældende, hvis den ene

ægtefælle afsoner en længerevarende fængselsstraf.

Ophold på plejehjem

Opholder den ene ægtefælle sig på plejehjem, anses samlivet for ophævet i

skattemæssig henseende, uanset om plejehjemmet er beliggende i umiddelbar

nærhed af ægtefællernes tidligere fælles bopæl.

Såfremt beslutning om den ene ægtefælles anbringelse på plejehjem træffes

under hospitalsindlæggelse, anses samlivet for ophørt på dette tidspunkt.

Opholder begge ægtefæller sig på samme plejehjem, anses de for samlevende

i skattemæssig henseende, også selv om de bor på hver sit værelse.

A.A.4.2.4 Genoptagelse af samlivet

Såfremt ægtefællerne genoptager samlivet efter separation eller

samlivsophævelse, anses samlivet for genoptaget på dette tidspunkt.

A.A.4.3 Forskudt regnskabsår

Lønmodtageres indkomstår er normalt kaldenderåret, der udløber 31. dec.

Har ægtefællerne forskudt indkomstår f.eks. 1. april- 31. marts, er det

udløbet af denne periode, der er afgørende i relation til ovennævnte

bestemmelser.

Ægtefæller skal altid anvende samme indkomstår, jf. KSL § 99.

A.A.4.4 Ægtefællers skatteberegning

Som udgangspunkt beregnes ægtefællers skat efter tilsvarende regler, som

gælder for enlige skattepligtige. Det betyder, at hver ægtefælle skal

beskattes på grundlag af sin egen indkomst uafhængig af den anden ægtefælles

indkomst.

Afhængig af ægtefællernes samlivsstatus i skattemæssig henseende er der

visse sambeskatningselementer ved skatteberegningen, som fremgår af

nedenstående skema.

Regler vedrørende ægtefællers skatteberegning.

- Klik her for at se skema.

Nye regler vedrørende ægtefællers skatteberegning

Som det fremgår af skemaet, kan ægtefæller overføre uudnyttet bundfradrag

imellem sig ved beregning af udbytteskatten jf. PSL § 8 a stk. 3.

Endvidere er der sket en præcisering i PSL § 11, 5. pkt. Af denne

præcisering fremgår det, at såfremt den ene af ægtefællerne modtager sociale

ydelser efter § 49 b, stk. 2 og § 49 f, stk. 3 i lov om social bistand, skal

ydelserne ved beregningen af nedslaget i personfradraget henføres til den af

ægtefællerne, som har den højeste skattepligtige indkomst, jf. § 11, 4. pkt.

Hvis den ene af ægtefællerne opnår frivillig akkord, tvangsakkord eller

gældssanering, hvor fristdagen enten ifølge konkursloven eller ved aftale om

frivillig akkord er den 27. dec. 1990 eller senere, skal uudnyttede

fradragsberettigede underskud hos denne ægtefælle fra det pågældende og

tidligere indkomstår nedsættes. Underskudsbegrænsningen sker jf. PSL § 13 a,

stk. 1, før fradrag efter PSL § 13, stk. 4, 1. pkt. i den anden ægtefælles

personlige indkomst.

I det tilfælde, hvor den ægtefælle, som ejer en personligt ejet virksomhed

opnår frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering, følger det af PSL §

13 a, stk. 2, at i det omfang et beløb, hvormed underskud skal nedsættes,

ikke kan udnyttes hos denne ægtefælle, skal det overføres til den ægtefælle,

som driver virksomheden. Det er dog kun den del af denne ægtefælles

underskud, som hidrører fra driften af erhvervsvirksomheden, der kan

nedsættes med det overførte beløb.

Ægtefællers skatteberegning

For så vidt angår eksempler på ægtefællers skatteberegning henvises der

til cirkulæret til personskatteloven af 6. dec. 1986.

Vedrørende beregning af ægtefællers nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter mv., i de tilfælde hvor den ene eller begge ægtefæller ved

udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, henvises der til cirk.nr. 134 af 28.

nov. 1986 til lov nr. 343 af 4. juni 1986 om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter mv., jf. A.A.1.2.

A.A.4.5 Ægtefællers fordeling af overskud indvundet ved selvstændig

erhvervsvirksomhed

Det følger af KSL § 25 A, stk. 1, at indkomst og formue vedrørende driften

af en erhvervsvirksomhed altid skal beskattes hos den ægtefælle, som driver

virksomheden.

Det er således uden betydning, om virksomheden eller de aktiver, som

benyttes i driften, tilhører den anden ægtefælles bodel eller særeje.

Deltager ingen af ægtefællerne i driften af erhvervsvirksomheden, fordi

der f.eks. er tale om kommanditistanparter eller en bortforpagtet

landbrugsejendom, skal indkomsten vedrørende denne virksomhed beskattes hos

den ægtefælle, som ifølge ægteskabslovgivningens regler har rådighed over

virksomheden, jf. KSL § 24 A.

A.A.4.5.1 Rette indkomstmodtager i relation til KSL § 25 A, stk. 1

Deltager begge ægtefæller i driften af erhvervsvirksomheden, er det den

ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal

beskattes af indkomsten og formuen vedrørende denne virksomhed.

I praksis giver det normalt ikke anledning til særlige

afgrænsningsproblemer at afgøre hvem af ægtefællerne, der i kraft af sin

arbejdsindsats og eventuelle uddannelse varetager virksomhedens daglige

drift, medmindre ægtefællerne har samme uddannelse såsom: læge, tandlæge,

advokat, revisor, arkitekt eller lignende.

Samme uddannelse

Såfremt ægtefællerne driver hver deres selvstændige erhvervsvirksomhed fra

fælles lokaler og med fælles ansatte, skal ægtefællerne sandsynliggøre, at de

har hver deres kundekreds. Desuden skal fordelingen af indtægterne fremgå af

regnskaberne.

Er disse betingelser opfyldt kan ægtefællerne fordele de fælles udgifter -

eventuelt forholdsmæssigt - imellem sig.

Bliver regnskaberne tilsidesat, er der ingen mulighed for en skønsmæssig

fordeling af indtægterne og udgifterne mellem ægtefællerne. Den ene ægtefælle

vil altid blive betragtet som rette indkomstmodtager i medfør af KSL § 25 A,

stk. 1, hvorefter den anden ægtefælle kan få overført overskud som

medarbejdende ægtefælle i medfør af § 25 A, stk. 3, se VLD offentliggjort i

Skat 1986.7.460.

Indkomstopgørelsen i medfør af § 25 A, stk. 1

Den ægtefælle, som anses for at være rette indkomstmodtager i henhold til

§ 25 A, stk. 1, skal medregne indkomsten vedrørende virksomheden ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst samt medtage virksomhedens aktiver og passiver ved opgørelsen

af sin formue.

Det er derfor også denne ægtefælle, som kan foretage de skattemæssige

afskrivninger i medfør af KSL § 26 A, stk. 1.

Endvidere er det også denne ægtefælle, der efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1,

kan fradrage driftsomkostningerne i sin personlige indkomst.

Endelig er det også denne ægtefælle, som kan foretage henlæggelser til

investeringsfonds, jf. denne lovs § 2, stk. 1.

Såfremt virksomhedsskatteordningen benyttes, er det imidlertid den

ægtefælle, der ejer virksomheden, der skal beskattes af virksomhedens

kapitalafkast, jf. KSL § 25 A, stk. 2.

Interessentskab

Hvis ægtefæller driver en erhvervsvirksomhed som et interessentskab, vil

det skattemæssige blive betragtet som om, den ene ægtefælle driver

virksomheden, og den anden ægtefælle kan enten få overført en del af

virksomhedens overskud som medarbejdende ægtefælle, jf. KSL 25, stk. 3, eller

indgå en lønaftale, jf. KSL 25A, stk. 7.

Deltager den ene ægtefælle i et interessenskab, følger det af lsr.

1981.81, at den medarbejdende ægtefælle, uafhængig af om arbejdet udføres for

den førstnævnte ægtefælle alene eller for interessentskabet, kan få overført

overskud i medfør af KSL § 25 A, stk. 3.

Udføres arbejdet for interessentskabet alene, kan ægtefællen indgå en

almindelig lønaftale med interessentskabet, der falder udenfor

anvendelsesområdet for KSL § 25 A, stk. 7.

A.A.4.5.2 Betingelser for at anvende reglerne om medarbejdende

ægtefælle/lønaftale

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Selvom det ikke fremgår af ordlyden i KSL § 25 A, er det en betingelse for

både overførsel til medarbejdende ægtefælle og lønaftale, at der er tale om

deltagelse i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Derfor kan hverken reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle eller

reglen om lønaftale finde anvendelse, når ægtefællen hjælper den anden

ægtefælle i lønnet stilling, se skattedepartementets cirkulære nr. 116 til

VSL af 5. okt. 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Hvorvidt der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed, beror på en samlet

bedømmelse af de konkrete forhold vedrørende udøvelsen af

erhvervsvirksomheden, se ovennævnte cirkulære og E.A.4.

Drift

Endelig stilles der krav om, at den deltagende ægtefælles arbejdsindsats

skal have en vis tilknytning til driften af erhvervsvirksomheden.

A.A.4.5.2.1 Forskelle mellem overførsel til medarbejdende ægtefælle og

lønaftale

Derimod er der en række forskelle mellem overførsel til medarbejdende

ægtefælle og lønaftale.

Den afgørende forskel mellem de to regelsæt, og som har konsekvenser for

ægtefællernes indkomstopgørelse, er, at bestemmelsen om overførsel til

medarbejdende ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning.

Bestemmelsen om lønaftale kan derimod betragtes som en statusregel i

skattemæssig henseende, hvorefter den ægtefælle, som deltager i driften af

virksomheden, betragtes som lønmodtager, og den ægtefælle, der i overvejende

grad driver virksomheden, anses for arbejdsgiver.

Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle betragtes den overførte

overskudsandel som indtjent ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Den

medarbejdende ægtefælle får overført en andel af virksomhedens skattepligtige

overskud før kapitalindtægter og udgifter. Det betyder, at fradrag for

virksomhedens driftsudgifter er foretaget af den anden ægtefælle, jf. KSL §

25 A, stk. 4, førend beregningen af overskuddet til den medarbejdende

ægtefælle finder sted. Ved lønaftale betragtes den deltagende ægtefælles

andel som A-indkomst. I relation til arbejdsgiverægtefællen er der ved

lønaftale tale om en almindelig lønudgift, som fradrages i virksomhedens

indkomst, før der foretages skattemæssige afskrivninger.

Endvidere giver reglen om lønaftale ægtefællerne mulighed for at aflønne

den deltagende ægtefælle i overensstemmelse med denne ægtefælles

kvalifikationer og præsterede arbejdsindsats, sådan som det er tilfældet for

ugifte par og ægtefæller, der driver virksomhed i selskabsform.

Det betyder, at ægtefæller, som er afskåret fra at anmode om overførsel

til medarbejdende ægtefælle, fordi den deltagende ægtefælles arbejdsindsats

ikke opfylder væsentlighedskriteriet, med fordel kan anvende reglen om

lønaftale.

Det samme gælder for de ægtefæller, der på grund af det beløbsmæssige

maksimum ved overførsel til medarbejdende ægtefælle, ikke kan sikre den

deltagende ægtefælle en aflønning, som er i overensstemmelse med denne

ægtefælles kvalifikationer og arbejdsindsats.

Ved lønaftale kan ægtefællerne desuden sikre den deltagende ægtefælle et

bedre beregningsgrundlag ved tildeling af sociale ydelser.

A.A.4.5.2.2 Foreligger der overførsel til medarbejdende ægtefælle eller

lønaftale?

Hvorvidt, der foreligger overførsel til medarbejdende ægtefælle eller

lønaftale, afhænger i høj grad af ægtefællernes egne dispositioner.

Såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, kan de

fremsætte anmodning om, at indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, dog

højst * 140.800 kr. for indkomståret 1993 *, kan overføres til beskatning hos

den medarbejdende ægtefælle.

Såfremt den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver

erhvervsvirksomheden, indeholder A-skat i overensstemmelse med

kildeskattelovens regler herom, kan ægtefællerne indgå lønaftale.

Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt,

hvor aftalen træder i kraft.

Anmodning om overførsel til medarbejdende ægtefælle

At overførsel til medarbejdende ægtefælle kan betragtes som en regel

vedrørende skatteberegning følger af, at den udelukkende vedrører fordelingen

af beskatningen af erhvervsvirksomhedens overskud, dels af at overførsel sker

på ægtefællernes anmodning.

Anmodning om overførsel til medarbejdende ægtefælle sker normalt ved

indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Under forudsætning af at ægtefællerne i øvrigt er enige om overførslen, se

Skat 1989.6.473., foretager skattemyndighederne beregningen af det overførte

beløb.

I det omfang overførsel eller manglende overførsel til medarbejdende

ægtefælle viser sig ugunstigt i forhold til andre lovregler, har

Ligningsrådet vedtaget, at anmodning om henholdsvis overførsel eller

tilbageførsel af overskud kan fremsættes indtil 5 år efter udløbet af det

pågældende indkomstår, jf. § 29, stk. 4 i den tidligere skattestyrelseslov,

se Skat 1988.12.795.

Femårsfristen gælder for indkomståret 1989 og tidligere indkomstår, jf. §

40, stk. 3 i den nugældende skattestyrelseslov.

For indkomståret 1990 og senere indkomstår skal anmodning om genoptagelse

fremsættes inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, se § 4,

stk. 1 i den nugældende skattestyrelseslov.

Lønaftale

At bestemmelsen om lønaftale har karakter af en statusregel i skattemæssig

henseende følger af, at den ægtefælle, der i overvejende grad driver

virksomheden, får status som arbejdsgiver med pligt til at indeholde A-skat

af den løn, som udbetales til den deltagende ægtefælle, der i denne

sammenhæng har status som lønmodtager.

Endvidere kan lønaftalen først tillægges skattemæssig virkning fra det

tidspunkt, aftalen træder i kraft.

Ikke overførsel til medarbejdende ægtefælle og lønaftale i samme

indkomstår

Selvom ægtefællerne frit kan vælge enten at anmode om overførsel til

medarbejdende ægtefælle eller at indgå lønaftale, er de udelukket fra at

anmode om overførsel til medarbejdende ægtefælle i de indkomstår, hvor

lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del heraf, jf. KSL § 25 A,

stk. 7, 2. pkt.

A.A.4.5.2.3 Den deltagende ægtefælles indkomstopgørelse

Uanset om ægtefællerne vælger at overføre overskud til medarbejdende

ægtefælle eller indgå lønaftale, skal indkomsten til den deltagende ægtefælle

medregnes til denne ægtefælles personlige indkomst jf. PSL §§ 2-3 sammenholdt

med KSL § 25 A, stk. 3, for så vidt angår overførsel til medarbejdende

ægtefælle.

Set i relation til den deltagende ægtefælle er den afgørende forskel

mellem overførsel til medarbejdende ægtefælle og lønaftale karakteren af

indkomsten.

Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle betragtes det overførte

overskud som indvundet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved lønaftale

betragtes indkomsten som lønindkomst.

Som det fremgår af nedenstående skema har den forskel afgørende betydning

for den deltagende ægtefælles muligheder for at foretage fradrag ved

indkomstopgørelsen.

Den deltagende ægtefælles mulighed for at foretage fradrag ved

indkomstopgørelsen

- Klik her for at se skema.

A.A.4.5.2.4 Den deltagende ægtefælles arbejdsindsats

Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle stilles der betydelige krav til

denne ægtefælles arbejdsindsats, fordi der skal være tale om væsentlig

deltagelse i driften af erhvervsvirksomheden.

Hvorvidt væsentlighedskriteriet kan anses for opfyldt, beror på en konkret

bedømmelse af den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats.

Normalt skal der være tale om medarbejde af fastere karakter, som lægger

betydelig beslag på den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft.

Der skal således være regnet med den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft

ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift.

Andre ansatte i virksomheden er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at

antage, at den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats ikke er af sådan et

omfang, at den kan begrunde overførsel.

Har denne ægtefælle derimod betydelige indtægter eller f.eks. modtaget

sygedagpenge i en stor del af året, har det umiddelbart formodningen imod

sig, at ægtefællens arbejdsindsats kan karakteriseres som væsentlig.

I de tilfælde, hvor den medarbejdende ægtefælle arbejder i virksomheden

hver dag, anses væsentlighedskriteriet opfyldt ved en daglig arbejdsindsats

på 3-4 timer.

Reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle kan derfor ikke finde

anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om lejlighedsvis assistance som

f.eks.: assistance ved sæsontravlhed, pasning af forretningstelefon, føring

af virksomhedens regnskaber, medmindre arbejdsopgaverne har sådan et omfang,

at de stiller betydelige krav til den medarbejdende ægtefælles

arbejdsindsats.

Er erhvervsvirksomheden påbegyndt, ophørt, eller drives den kun en del af

året, anses væsentlighedskriteriet imidlertid for opfyldt, når der ikke er et

åbenbart misforhold mellem den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats og det

overførte beløb.

Det samme er tilfældet, hvis ægteskabet er indgået i løbet af året, se

Skat 1988.8.480.

Deltager den medarbejdende ægtefælle i den anden ægtefælles bivirksomhed,

anses den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats som væsentlig, når

arbejdsindsatsen kan karakteriseres som væsentlig i forhold til den anden

ægtefælles arbejdsindsats, jf. Skat 1986.2.150.

50 pct. af virksomhedens overskud

Kan den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats begrunde overførsel, skal

beregningsgrundlaget for det overførte overskud, der maksimalt kan overføres

til den medarbejdende ægtefælle, opgøres efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 4.

Ifølge KSL § 25 A, stk. 4 er beregningsgrundlaget for det overskud, der

maksimalt kan overføres, virksomhedens skattepligtige overskud før

kapitalindtægter og kapitaludgifter.

Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds mv.

foretages således, inden der sker beregning af den del af overskuddet, der

kan overføres til medarbejdende ægtefælle.

For så vidt angår fradrag for kontingent til brancheforening, se E.B.3.15.

På tilsvarende måde skal der ske tillæg af skattepligtige tilskud mv., der

vedrører virksomheden, såsom sygedagpenge - også den medarbejdende ægtefælles

- efter reglerne om frivillig forsikring. Eventuelt forbrug af egne varer fra

virksomheden skal ligeledes tillægges.

Endvidere fragår underskud fra tidligere år, i det omfang det hidrører fra

virksomheden. Rente- og udbytteindtægter, kursgevinster på fordringer og gæld

samt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld holdes derimod uden for

det underskud, der fradrages.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden,

indgår ikke i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom

ikke kan anses at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Det

gælder dog ikke, såfremt virksomhedsordningen benyttes, og lejeværdi af egen

bolig indgår i virksomhedens skattepligtige overskud, fordi der f.eks. er

tale om ejendomme med 3 eller flere lejligheder.

Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de

almindelige regler, skal der efter § 25 A, stk. 4 ske tillæg af renteudgifter

og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente- og udbytteindtægter,

samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af

virksomhedens overskud.

Herefter kan indtil 50 % at virksomhedens overskud, dog max 140.800 kr.

for indkomståret 1993 overføres til den medarbejdende ægtefælle.

Lønaftale

Vælger ægtefællerne derimod at indgå lønaftale, kan de sikre, at den

deltagende ægtefælle aflønnes i overensstemmelse med denne ægtefælles

kvalifikationer og præsterede arbejdsindsats.

Ved lønfastsættelsen kan ægtefællerne tage hensyn til de forhold og

vilkår, som i øvrigt gælder på arbejdsmarkedet.

Ægtefællerne kan i den forbindelse tage udgangspunkt i følgende kriterier:

1) den pågældende faggruppes overenskomstmæssige løn,

2) ægtefællens aflønning i tidligere tilsvarende beskæftigelse i anden

virksomhed,

3) faggruppens generelle beskæftigelsessituation. Er der f.eks. mangel på

den pågældende type arbejdskraft, vil en højere aflønning være acceptabel

også i ægtefællens virksomhed,

4) aflønningen af andre ansatte i virksomheden.

A.A.4.5.2.5 Indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad

driver virksomheden

Uanset om ægtefællerne vælger at overføre overskud til medarbejdende

ægtefælle eller indgå lønaftale, kan den ægtefælle, der i overvejende grad

driver virksomheden, fradrage det overførte overskud henholdsvis lønnen ved

opgørelsen af sin personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 2, og KSL §

25 A, stk. 5, for såvidt angår overførsel til medarbejdende ægtefælle og PSL

§ 3, stk. 2, nr. 1, ved lønaftale, da der er tale om almindelig lønudgift.

Set i relation til indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende

grad driver virksomheden, er den afgørende forskel mellem de to regelsæts

anvendelse, at overførsel til medarbejdende ægtefælle beregnes på grundlag af

virksomhedens skattepligtige overskud opgjort efter KSL § 25 A, stk. 4.

Ved lønaftale fradrages udgiften til den deltagende ægtefælles løn inden

de skattemæssige afskrivninger foretages.

Ved lønaftale har den ægtefælle, der i overvejende grad driver

virksomheden status som arbejdsgiver. Derfor kan denne ægtefælle også

fradrage eventuelt arbejdsgiverbidrag til den anden ægtefælles

pensionsordning. Er der derimod tale om overførsel til medarbejdende

ægtefælle, er det den ægtefælle, som ejer pensionen, der kan fradrage det

fulde beløb i sin personlige indkomst i medfør af PL § 18, se LSR. 1984.86.

Arbejdsgiverægtefællens pligter i relation til skattelovgivningens

almindelige regler

Såfremt ægtefællerne har indgået lønaftale, følger det af KSL § 25 A, stk.

7, at den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, er at

betragte som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens

almindelige regler.

I forbindelse med lønindeholdelse efter KSL § 73 skal det lønindeholdte

beløb være afregnet, før godskrivning for lønmodtagerægtefællen kan finde

sted.

Arbejdsgiverægtefællen skal endvidere indsende lønoplysningsseddel for

ægtefællen ved årets udgang.

Da den deltagende ægtefælle ved lønaftale har fået status som lønmodtager,

skal der også indbetales bidrag til ATP og AUD.

A.A.4.5.2.6 Hvornår kan skattemyndighederne tilsidesætte overførsel til

medarbejdende ægtefælle og lønaftale mellem ægtefæller?

Såfremt der er et åbenbart misforhold mellem det overførte beløb

henholdsvis lønnen og den deltagende ægtefælles arbejdsindsats, kan

skattemyndighederne tilsidesætte såvel overførsel til medarbejdende ægtefælle

som lønaftale.

Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle skal skattemyndighederne kun

tilsidesætte overførsler tæt på maximum, hvor der er tale om et mindstemål af

arbejdsindsats, som i øvrigt kan karakteriseres som uvæsentlig.

Vurderingen af, om det overførte overskuds størrelse står i rimeligt

forhold til den præsterede arbejdsindsats, beror på en samlet bedømmelse af

forholdet. Der skal i den forbindelse tages hensyn til karakteren af det

udførte arbejde og den tidsmæssige udstrækning af arbejdet. En kortere

arbejdstid end fuld tid, bevirker ikke automatisk en afkortning af

maksimumbeløbet, se Skat 1986.5.334.

Ved lønaftale skal skattemyndighederne påse, at der ikke er et åbenbart

misforhold mellem den faktiske aflønning og den præsterede arbejdsindsats,

hvor der skal tages hensyn til såvel karakteren af det udførte arbejde som

den tidsmæssige udstrækning af arbejdet.

Endvidere kan skattemyndighederne tilsidesætte en lønaftale, såfremt

arbejdsgiverægtefællen undlader at indeholde A-skat.

Det samme gælder, hvis indeholdt A-skat ikke indbetales, eller indbetales

så sent, at det kan medføre strafansvar efter kildeskatteloven.

Det afgørende må antages at være, at straffebestemmelserne i

kildeskatteloven afsnit VIII kan bringes i anvendelse, hvorimod en

forsinkelse med

indbetalingen, der alene medfører gebyr for manglende redegørelse og

morarente jf. KSL § 57, stk. 2 og § 63, stk. 2, næppe er tilstrækkelig.

Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker indbetalingerne af

indeholdt A-skat forlods de øvrige ansattes A-skattetilsvar.

A.A.4.5.3 Ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab, jf.

KSL § 25 A, stk. 7, 2. pkt.

Såfremt ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab, er de

udelukket fra at anvende såvel overførsel til medarbejdende ægtefælle som

lønaftale i samme indkomstår.

I det omfang det er den samme ægtefælle, der i overvejende grad driver

virksomhederne, kan der ske overførsel til medarbejdende ægtefælle, når

sidstnævnte ægtefælles samlede arbejdsindsats kan karakteriseres som

væsentlig.

Hvis begge ægtefæller i forhold til hver sin virksomhed, anses for at være

den, der i overvejende grad driver virksomheden, har det umiddelbart

formodningen imod sig, at den enkelte ægtefælles arbejdsindsats i den anden

ægtefælles virksomhed kan karakteriseres som væsentlig.

Derimod er der intet til hinder for, at hustruen er lønmodtager i mandens

virksomhed og vice versa.

Overdragelse af aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt

I det omfang en ægtefælle overfører eller overdrager et aktiv, som

benyttes erhvervsmæssigt, til benyttelse i den anden ægtefælles

erhvervsvirksomhed, skal den ægtefælle, der overdrager aktivet, ikke medregne

eventuel fortjeneste eller tab ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

Til gengæld succederer den ægtefælle, som får aktivet overført eller

overdraget, i den anden ægtefælles skattemæssige stilling, jf. KSL § 26 A,

stk. 2, se Skat 1987.2.141.

Det gælder også, hvis den ene ægtefælle køber den anden ægtefælles ejendom

på tvangsauktion.

Derfor kan ingen af ægtefællerne fradrage eventuelle omkostninger ved

overdragelsen af f.eks. en fast ejendom, se Skat 1985.8.22.

Sker der overgang fra en benyttelsesform til en anden ved overdragelsen

eller overførslen, sidestilles det med salg af det pågældende aktiv, jf. KSL

§ 26A, stk. 3, jf. AL § 32.

Overdrager ægtefællerne derimod varer til hinanden, som stammer fra

virksomheden, betragtes overdragelsen som almindelig køb og salg mellem

uafhængige parter.

A.A.4.5.4 Ændring i ægtefællernes samlivsstatus

Det følger af KSL § 25 A, stk. 6, at såfremt ægtefællernes samliv i

skattemæssig henseende ophører i løbet af året, skal den ægtefælle, der i

overvejende grad har drevet virksomheden, beskattes af virksomhedens indkomst

og formue indtil dette tidspunkt.

Såfremt det er den anden ægtefælle, som ejer virksomheden, skal denne

ægtefælle beskattes af virksomhedens indkomst og formue fra dette tidspunkt.

I det omfang samlivet i skattemæssig henseende ophører i årets løb, kan

der ikke ske overførsel til medarbejdende ægtefælle, jf. KSL § 25 A, stk. 3.

En lønaftale mellem ægtefæller har virkning efter reglerne i KSL § 25 A,

stk. 7, indtil samlivet anses for ophævet i skattemæssig forstand.

I de tilfælde, hvor det er den samme ægtefælle, som ejer og driver

virksomheden, vil lønaftalen være at betragte som en almindelig lønaftale

efter udløbet af det indkomstår, hvor samlivet er faktisk ophævet eller på

tidspunktet for separation eller skilsmisse. Derimod må lønaftalen anses for

ophørt ved dødsfald.

Er situationen derimod den, at den ægtefælle, som har status som

lønmodtager, også ejer virksomheden, må lønaftalen anses som ophævet på det

tidspunkt, samlivet betragtes som ophørt i skattemæssig henseende.

A.A.5 Børns beskatning

A.A.5.1 Diverse indtægtsarter

Børn er, uanset alder og uanset om de er hjemmeboende eller ej,

selvstændigt skattepligtige, jf. KSL § 5, stk. 1.

Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene

eller hos barnet er, hvem af parterne, der har retlig krav på ydelsen.

Børnepension mv.

Børnepension efter § 14, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, og

børnepensionstillæg til egenpension efter samme lovs § 14, stk. 1, samt

understøttelser i henhold til § 22 i lov om erstatning til besættelsestidens

ofre og renteydelser, der er tillagt et barn efter lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade § 37, beskattes hos barnet. Også børnepension fra

private pensionskasser skal beskattes hos barnet, skd. 15.11.

Børnetilskud mv. er skattefri

Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag i

anledning af dåb og konfirmation samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er skattefri, jf. LL §

7p. Se skd.cirk. nr. 103 af 13. sept. 1988 til LL.

Børnefamilieydelsen for børn under 18 år er ligeledes skattefri.

Ydelser, herunder børnetillæg, der efter bistandsloven udbetales til

enlige forsørgere, er skattefri, jf. LL § 7 j.

Modtager barnet sociale ydelser efter § 49 b, stk. 2 og § 49 f, stk. 3, i

lov om social bistand, skal nedsættelse af personfradraget ske hos barnet og

ikke hos forældrene, jf. PSL 11.

Underholdsbidrag

Bidragene til underhold af et barn medregnes kun til barnets

skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af

socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og

bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes ikke til

barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger, for

dåb 1 gang

det månedlige normalbidrag, og for bidrag i anledning af, at barnet når

konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag, jf. LL § 10, stk.

1.

Nævnte § 10, stk. 1, vedrører bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse

eller separation. Ifølge § 10, stk. 2, finder bestemmelserne i stk. 1

tilsvarende anvendelse på underholdsbidrag under forældrenes faktiske

adskillelse.

Underholdsbidrag til børn uden for ægteskab er ligeledes kun

skattepligtige i det foran nævnte omfang, jf. LL § 11.

Nornalbidraget udgør i * 1993 i 1. halvår 4.038 kr. og i 2. halvår 4.170

kr. * . Se også A.B.6.1-6.3.

Arbejdsindtægter

Forbudet i arbejdsmiljøloven om beskæftigelse af børn under 14 år ved

erhvervsarbejde udelukker ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat

af løn indtjent i strid med dette forbud, se lsr. 1974.75.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for

fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de mindreårige kun

finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder

giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført

af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være

nødvendigt efter et skøn at foretage en fordeling af vederlagene mellem

forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos

forældrene, jf. lsr. 1985.108. Se også ØLD af 26. sept. 1983 (skd. 69.212).

A.A.5.2 Gaver fra forældrene

I visse tilfælde skal barnets indtægter og formue beskattes hos

forældrene. Med forældre sidestilles stedforældre, adoptivforældre og

plejeforældre. Det er efter KSL § 5, stk. 2, tilfældet, hvor der er tale om

indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget som gave fra

forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan indtægtsnydelse eller

formue og dennes afkast skal beskattes hos giveren, hvis denne er fuldt

skattepligtig her til landet på afkasttidspunktet (hvorimod tidspunktet for

gavens ydelse ikke kan anses

for relevant i relation til spørgsmålet om skattepligt). Er giveren ikke

fuldt skattepligtig her på afkasttidspunktet, beskattes indtægten og formuen

hos barnet.

Denne flytning af beskatningen af barnets indtægter og formue skal kun

finde sted indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år eller

indtil den dag, hvor barnet indgår ægteskab.

Bestemmelsen må imidlertid sammenholdes med reglerne i LL §§ 12, 17 og 21.

Som følge heraf bliver det afgørende, på hvilken måde gaven ydes.

a.

Ydes gaven ved, at forældrene overdrager barnet et allerede foreliggende

aktiv, f.eks. en aktie eller en obligation, skal forældrene indtil de

førnævnte tidspunkter selv medregne indtægterne af aktivet til deres

indkomst, og medtage det i deres skattepligtige formue.

En skatteyder, som ud fra et næringssynspunkt løbende var anset for

indkomstskattepligtig af kursavancerne på de af ham erhvervede pantebreve,

havde - som værge for sine to børn - indkøbt 5 pantebreve for opsparede

børnetilskud. Da denne disposition var omfattet af KSL § 5, stk. 2, som en

gave fra faderen, ansås han for skattepligtig af kursavancerne på de indkøbte

pantebreve, se lsr. 1983.131.

Derimod anses eventuel skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettiget

tab ved salg af aktivet (typisk aktier) i almindelighed ikke for omfattet af

bestemmelsen, hvorfor sådan fortjeneste eller tab skal medtages ved barnets

indkomstopgørelse, jf. lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607.

En skatteyder, der sammen med sine mindreårige børn ejede alle aktierne i

et selskab, overdrog en del af aktierne til et nystiftet anpartsselskab, hvis

anpartskapital fuldt ud ejedes af skatteyderen og dennes børn. Aktierne var

solgt til kurs 150, hvilket indebar en overpris på 18.000 kr., som i sin

helhed blev anset for maskeret udbytte til skatteyderen, idet denne i medfør

af KSL § 5, stk. 2, blev anset for skattepligtig af børnenes andel i

udbyttet. Midlerne til børnenes anskaffelse af anparter i anpartsselskabet

ansås for at hidrøre fra skatteyderen, se lsr. 1984.103.

Renterne af børneopsparingskonti er indtil datoen for bindingsperiodens

ophør skattefri, medens renteindtægten derefter er skattepligtig. Dette

gælder, uanset hvornår rentetilskrivningen i pengeinstituttet faktisk finder

sted. Hidrører indeståendet fra indskud foretaget af forældre, stedforældre

eller plejeforældre, sker indkomst- og formuebeskatningen efter

bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori

barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, jf.

ØLD af 30. jan. 1986 (Skat 1986.2.139).

b.

Ydes gaven ved, at forældrene påtager sig en forpligtelse til at udrede en

løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag), kommer beskatningen hos

forældrene til at ske ved, at disse er afskåret fra at fradrage ydelserne. De

kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser. Til gengæld

skal ydelserne ikke beskattes hos barnet.

Også efter at barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab, medfører LL § 12,

stk. 6, at forældrene fortsat er afskåret fra fradrag i indkomsten, ligesom

kapitalværdien ikke kan fratrækkes i formuen, jf. LL § 21. Derimod vil barnet

nu blive skattepligtig af ydelserne, jf. SL § 4 c samt lsr. 1960.175 og

1981.182.

c.

Består gaven i, at forældrene påtager sig en gældsforpligtelse overfor

barnet, ses der ved indkomstopgørelsen bort fra renten både hos forældrene og

barnet, og forældrene kan ikke fratrække gælden i formuen.

Når barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab, indtræder der

indkomstskattepligt af renten, jf. SL § 4 e, og formueskattepligt af værdien

af fordringen. Forældrene kan i henhold til LL § 17 stadig ikke fratrække

renten ved indkomstopgørelsen, men de kan nu fratrække gælden i formuen.

En skatteyder havde købt en fordring på sin søn. Det forhold, at han

overdrog fordringen til sine børnebørn, medførte ikke, at sønnen, der var

skyldner i henhold til pantebrevet, blev afskåret fra at fradrage den del af

den samlede rente, der tilfaldt hans egne børn, se skd. 29.166.

En datter udstedte gældsbreve til sin fader, der samme dag gav

gældsbrevene til datterens børn. Gældsbrevenes forrentning sattes i relation

til nogle aktiers udbytte (der i realiteten var nul). Senere ændrede datteren

rentebestemmelserne, således at gældsbrevene skulle forrentes med 7% p.a.

Datteren ansås ved denne disposition at have givet sine børn en vedvarende

underholdsydelse, som omhandlet i LL § 14 (nu § 12), og der var ikke

fradragsret for renterne, jf. VLD af 18. dec. 1978 (Skd. 52.49).

Se Skat 1985.11.319 og 1989.8.615 om overdragelse af anparter i eget ApS

til børnene.

Beskatning efter § 5, stk. 2, finder sted, uanset om barnet bor hos den

pågældende giver eller ej.

Eventuelt kun delvis gave

Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet som

gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene vederlag, behandles

kun den til gaveandelen svarende del af indtægterne og formuen efter reglerne

i KSL § 5, stk. 2, og bestemmelserne i LL §§ 12, 17 og 21. Den øvrige del af

indtægtsydelsen eller formuen er derimod altid skattepligtig hos barnet, og

beskattes ikke hos forældrene.

Et eventuelt underskud ved driften af en virksomhed, der er overdraget

barnet som gave, fradrages hos gavegiveren, dog kun en så stor del af

underskuddet, der svarer til gaveandelen.

Afkald på falden arv

Når forældre giver afkald på arv til fordel for deres børn, efter at

arvingerne har tiltrådt arven, må et sådant arveafkald anses som en

gavedisposition fra forældrene til børnene (se nærmere A.B.7.1.7.), hvorfor

arven (som formue) og afkastet heraf må beskattes hos afkaldsgiveren i

overensstemmelse med reglen i KSL § 5, stk. 2. Det samme er tilfældet, hvor

et barn oppebærer en annuitet ifølge en inkonvertibel annuitetsforsikring

tegnet af barnets fader som forsikringstager.

Formuegoder, der træder i stedet for gaver fra forældre mv., behandles på

samme måde som selve gaven. Hvis barnet f.eks. benytter en pengegave fra

forældre til køb af obligationer, skal obligationerne og afkastet heraf

beskattes hos forældrene.

Indtægt og formue hidrørende fra opsparet børnetilskud og ungdomsydelser

beskattes hos forældrene efter KSL § 5, stk. 2, jf. VLD af 1. nov. 1982 (skd.

65.196).

Forældres overtagelse af børns gældsforpligtelser og renteudgifter i

forbindelse hermed er ikke omfattet af KSL § 5, stk. 2, se ØLD af 16. sept.

1976 (Skd. 41.126).

Indskud på uddannelseskonto eller boligsparekontrakt

Beløb, som forældre og bedsteforældre mv. indbetaler på et barns

uddannelseskonto eller boligsparekontrakt, skal alene medregnes ved barnets

formueopgørelse, ligesom renteafkastet af indeståendet alene beskattes hos

barnet, jf. KSL § 5, stk. 5.

Forældres indskud på de nævnte konti udløser ikke gaveafgift, hvorfor der

kan gives afgiftsfri gaver på 8.000 kr. ved siden af indskuddet.

For plejebørn, der ikke er omfattet af reglerne om gaveafgift, udløses der

ikke indkomstbeskatning af plejeforældres indskud på en af de nævnte

kontoformer, jf. LL § 7, litra y. Om forældres udlån til børn, se A.F.4.4.3.

A.A.5.3 Forældres løn til deres børn

Efter bestemmelsen i KSL § 5, stk. 3, skal løn, som et barn, der ved

indkomstårets begyndelse ikke er fyldt 15 år, oppebærer for arbejde i

forældrenes erhvervsvirksomhed ikke beskattes hos barnet, og forældrene kan

ikke ved deres indkomstopgørelse fratrække lønnen. Se som eksempel lsr.

1973.72 om en 11-årigs indtægter ved mekanikerarbejde og handel med biler.

Reglen gælder, selv om forældrene er separeret eller skilt, og barnet har

arbejdet hos den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, jf.

skd. 17.111 og lsr. 1980.30. Derimod kunne bestemmelsen ikke anvendes overfor

løn til et 7-års barn af en kvinde, som arbejdsgiveren samlevede med, se lsr.

1976.69. Fradrag blev dog her nægtet, da det ikke fandtes sandsynliggjort, at

barnet havde udført arbejde for beløbet.

Er barnet derimod ved indkomstårets begyndelse fyldt 15 år, skal lønnen

medregnes hos barnet og er fradragsberettiget hos forældrene på sædvanlig

måde, forudsat at der er udført et arbejde svarende til den fratrukne løn.

Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for om reglerne i KSL §

5, stk. 3, skal anvendes. Det er altså uden betydning, om forældrene

eventuelt har et afvigende indkomstår. Se som eks. skd. 37.130.

Hvor barnet er ansat af et interessentskab, hvori en eller begge barnets

forældre deltager sammen med andre, kan lønindtægten ikke henføres under KSL

§ 5, stk. 3, når lønnen til barnet udredes af interessentskabets overskud og

ikke alene af forældrenes andel heraf, jf. lsr. 1974.74.

Det samme gælder, når barnet arbejder for et A/S, hvori faderen er

hovedaktionær, se lsr. 1977.196.

Avisuddelere, der som hjælpebude anvender egne børn såvel over som under

15 år, kan fradrage løn til disse børn sammen med eventuel løn til fremmede

hjælpebude, og børnene beskattes af denne lønindtægt, selvom

de er under 15 år, jf. skd. 14.149. I dette tilfælde er der ikke tale om

at fratrække løn til børn under 15 år for arbejde i forældrenes

erhvervsvirksomhed, men blot tale om en deling af en A-indkomst.

A.A.5.4 Forældres underholdsydelser til deres børn

Et barn, der har ophold i hjemmet, hvor det får kost og logi mv., uden at

underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, er

uanset dets alder skattefri af værdien af underholdet, og forældrene kan ikke

foretage noget fradrag for deres udgift, jf. KSL § 5, stk. 4. Også

pengebeløb, der ydes af forældre til dækning af barnets almindelige

leveomkostninger, er omfattet af skattefriheden. Er det pågældende underhold

derimod vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, behandles

det skattemæssigt på samme måde som lønnen iøvrigt for sådant arbejde, se

lsr. 1957.84. Værdien af kost og logi mv., der ydes af en fader til hans børn

uden for ægteskab, er også skattefri for børnene.

I lsr. 1971.128 havde skatterådet anset en faglærerinde for delvis

skattepligtig af løn og frit ophold som husbestyrerinde for sin fader.

Landsskatteretten anså ikke beløbet for skattepligtigt, idet der henvistes

til, at børn ikke beskattes af, hvad der er ydet i helt eller delvis

underhold af forældrene, medmindre sådant underhold er vederlag for arbejde i

en af forældrenes erhvervsvirksomhed. Se også lsr. 1973.117.

Pengebeløb, der ydes til et ikke-hjemmeboende barn over 18 år, er omfattet

af gaveafgiftsreglerne.

A.A.5.5 Selvangivelse og skatteansættelse

Børn, der ved begyndelsen af et indkomstår ikke er fyldt 15 år, skal kun

indsende selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen, såfremt de i

indkomståret har haft skattepligtig indkomst og/eller formue. Selvangivelsen

fra en umyndig skal underskrives af værgen, jf. SKL § 4.

Lignende dokumenter