MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT G - MOMSGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit G - Momsgrundlaget
Momslovens kapitel 6 (§§ 27-32) fastsætter afgiftsgrundlaget
(momsgrundlaget), dvs. hvilket beløb, der skal lægges til grund ved
beregningen af moms, når en momspligtig virksomhed leverer en vare eller en
momspligtig ydelse eller foretager en transaktion, som medfører momspligt,
f.eks. udtager varer fra virksomhedens lager til formål, der er virksomheden
uvedkommende.
§ 27-30 fastlægger momsgrundlaget ved indenlandske leverancer, mens § 31
og § 32 bestemmer momsgrundlaget ved henholdsvis erhvervelser af varer fra
andre EU-lande og ved import af varer fra lande uden for EU.
G.1 Leverancer mod betaling i penge
I § 27 findes reglerne for, hvilke ydelser der indgår i momsgrundlaget i
de tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales med et vederlag.
Bestemmelsen fastsætter også, hvilket beløb der skal beregnes moms af, hvis
leverancen eller en del af den betales, inden der er udstedt faktura, eller
inden leverancen fysisk har fundet sted, se § 27, stk. 1, 2. punktum og
G.1.1.1.
§ 28 omhandler derimod de tilfælde, hvor der ikke sker betaling i penge,
f.eks. hvor virksomhedens indehaver udtager varer til eget brug eller betaler
for en momspligtig leverance med varer eller ydelser (byttehandel). § 28 er
omtalt i G.2.
G.1.1 Vederlaget - § 27, stk. 1
Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget,
ekskl. moms. Det betyder, at der som hovedregel skal opkræves moms af ethvert
beløb, som betales i forbindelse med en transaktion, som er momspligtig efter
momslovens øvrige bestemmelser.
Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til den
egentlige køber, se Landsretten i UfR 1977.376 Ø. Dette gælder også, selv om
salgsprisen er mindre end fremstillings- eller indkøbsprisen. Tilsidesættelse
af et aftalt vederlag mellem køber og sælger kan dog ske, hvis der kan
Læs alt
påvises et interessefællesskab mellem parterne efter § 29, stk. 1, eller hvis
reduktionen i salgsprisen må anses for at være betaling af modtagne varer
eller ydelser, f.eks. personales arbejdskraft.
Leverer en virksomhed i nær tilknytning til en momspligtig leverance
tillige ydelser, der isoleret set ville være momsfrie, skal der beregnes moms
af hele vederlaget. Dette krav kan ikke omgås ved at foretage særskilt
fakturering af de ydelser, der isoleret set er momsfrie, se Højesterets dom
af 21. oktober 1970, refereret i UfR 1970.813 H.
Fremmed valuta
Hvis fakturabeløbet ved salget er angivet i fremmed valuta, omregnes
beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes
valutakursen på leveringstidspunktet (faktureringstidspunktet). I stedet for
en dagskurs kan anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på
højst 1 måned, jf. for EU-erhvervelsernes vedkommende § 74 i
momsbekendtgørelsen.
Engangsvederlag
Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller
gennem løbende betalinger. Der skal således også opkræves moms af licenser og
royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye forhandlere
af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler.
Sikkerhedsstillelser
Sikkerhedsstillelser, f.eks. bank- og forsikringsgarantier eller
ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve for at sikre sig købers
opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til indgåede aftaler, påvirker
ikke momsgrundlaget, så længe sikkerhedsstillelsen ikke kræves udbetalt.
Deposita og kapitalindskud
Momsnævnet har truffet en række afgørelser om, i hvilket omfang deposita
og kapitalindskud er omfattet af den bestemmelse i den tidligere momslov, der
svarer til den nugældende § 27, stk. 2, nr. 3, om tilslutnings- og
oprettelsesafgifter. Spørgsmålet om, i hvilket omfang disse betalinger indgår
i momsgrundlaget, vil derfor blive omtalt i forbindelse med denne
bestemmelse, se G.1.2.3.
Garantibeløb
Ved salg af f.eks. udlejningsejendomme kan det forekomme, at sælger
garanterer køber en vis indtjening. Kommer garantien til udbetaling, fordi
køber ikke kan udleje den købte ejendom eller ikke kan udleje den til den
garanterede leje, skal der kun beregnes moms af det udbetalte garantibeløb,
hvis garantien anses for at være en del af en momspligtig leverance. Dette
anså Momsnævnet ikke var tilfældet i TfS 1994.80.
Erstatningsbeløb
Modtageren af erstatnings- og godtgørelsesbeløb skal svare moms af
beløbet, hvis erstatningen eller godtgørelsen anses for hel eller delvis
betaling for en momspligtig leverance.
Ændrer køber f.eks. efterfølgende en indgået aftale, således at køber
aftager en mindre parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle
tilfælde afkræve køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af
de faste omkostninger. Sælger skal i givet fald svare moms af
erstatningsbeløbet, fordi beløbet må anses for at være en ændring af den
oprindelige pris og dermed en del af vederlaget.
Forretningsdrivende skal ligeledes svare moms af erstatningsbeløb, der
modtages fra forsikringsselskaber ved levering af erstatningsvarer eller
reparationsydelser til forretningens kunder, se TSS.1344.
Der skal derimod ikke svares moms af erstatningsbeløb, som betales, fordi
der sker annullering af afgivne tilbud. Grunden er, at der ikke finder en
levering sted, og at erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig
leverance. Det samme gælder erstatninger fra forsikringsselskaber for varer,
der er beskadiget eller gået tabt, f.eks. som følge af brandskade eller
indbrud.
Parkeringsafgift
En forhøjet parkeringsafgift, som blev opkrævet af et parkeringsanlæg ved
parkering i strid med forskrifterne, blev af Østre Landsret anset for at være
et vederlag for en momspligtig ydelse. Afgiften skulle derfor indgå i
momsgrundlaget, se TfS 1995.332.
Tilskud
I nogle tilfælde er en virksomheds drift ikke kun finansieret gennem salg
af virksomhedens varer og ydelser, men også gennem tilskud fra offentlig
eller anden side. Dette forhold indebærer som regel, at virksomhedens
momspligtige salgsindtægter bliver mindre, end hvis der ikke var blevet givet
tilskud til virksomheden.
Momsloven omhandler ikke direkte, i hvilket omfang der skal beregnes moms
af sådanne tilskud. Afgørelsen træffes ud fra princippet i § 27, stk. 1, om,
at der skal opkræves moms af vederlaget for varer og ydelser. Det betyder, at
der skal beregnes moms af tilskuddet, hvis tilskuddet direkte eller indirekte
må anses for betaling for en momspligtig leverance.
Modsat skal tilskud, der ydes som en gave, dvs. uden nogen form for
modydelse eller uden betingelser, ikke medregnes i momsgrundlaget. Opnår
tilskudsyder ikke nogen fordel ved at yde tilskuddet, skal der ikke beregnes
moms af tilskuddet, uanset om tilskuddene påvirker prisen på den momspligtige
leverance. Som eksempel på tilskud, der har karakter af en gave, kan nævnes
offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til
erhvervsvirksomheder og institutioner, når der ikke præsteres modydelser, se
f.eks. Mn.900 om momsfrit tilskud til en kunstforening og Mn.1132 om momsfrit
tilskud til en teaterforenings børneforestillinger.
Ud fra ovennævnte betragtninger er der truffet en del afgørelser om, at
der skal betales moms af tilskud, som kommuner yder til dækning af underskud
i kommunale forsyningsvirksomheder som f.eks. fjernvarme- og vandværker og
renovationsvæsen, der betjener kommunens indbyggere, og af kommunale tilskud
til private forsyningsvirksomheder, herunder tilskud til dækning af
forskellige anlægsomkostninger. Grunden er, at tilskuddene indirekte via
skatterne betales af den samme kreds af personer, der nyder godt af
leverancerne.
I TfS 1995.214 fandt Momsnævnet, at en kommunes tilskud til et
forsamlingshus via en boldklub skulle medregnes i momsgrundlaget for
forsamlingshuset. Begrundelsen var, at der var leveret en modydelse, og at
tilskuddet derfor ikke kunne betragtes som en momsfri gave.
Af samme grund skal der betales moms af tilskud, som en virksomhed
modtager fra den samme kreds af personer, som får momspligtige leverancer fra
virksomheden. Se f.eks. Mn.551, hvor et bogtrykkeri modtog tilskud fra en
kommune i forbindelse med fremstilling af en lokal vejviser. Kommunen fik
bl.a. stillet plads i vejviseren til rådighed og fik leveret et antal
eksemplarer.
Kommer tilskud til nedbringelse af prisen på en momspligtig leverance
direkte eller indirekte tilskudsyderen til gode, skal tilskuddet indgå i den
modtagende virksomheds momsgrundlag.
EU yder tilskud til nedsættelse af prisen på smør, som købes af
institutioner eller organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og
på mælk og visse mejeriprodukter, som leveres til elever i skoler og
børnehaver m.v. Tilskuddene, der ydes efter Landbrugsministeriets nærmere
bestemmelser, udbetales direkte til leverandøren, som skal levere produkterne
til en pris, der svarer til udsalgspris med fradrag af EU-støttebeløbet.
EU-tilskuddene skal medregnes i momsgrundlaget, fordi tilskuddene må anses
for en del af vederlaget for den pågældende mælkeleverance
(forbrugertilskud).
Udlæg
Afholder en virksomhed udgifter i købers navn og for dennes regning, kan
udgiften under visse omstændigheder holdes uden for momsgrundlaget efter
reglerne om udlæg i § 27, stk. 3, nr. 3, se G.1.3.2.
Servering af mad- og drikkevarer
Ofte stiller arbejdsgiveren lokaler, inventar og driftsmidler til rådighed
for kantinedriften i virksomheden samtidig med, at udgifterne til
vedligeholdelse og opvarmning m.v. afholdes af arbejdsgiveren. For disse
kantiner gælder nedenstående regler. Afholder kantinen selv de nævnte
udgifter, gælder momslovens almindelig regler.
Hvis kantinen drives på en sådan måde, at udsalgsprisen på kantinens varer
ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med driften, gælder der særlige
regler for, hvilket beløb momsen skal beregnes af. Reglerne gælder både for
arbejdsgiver- og personaledrevne kantiner.
Der skal således beregnes moms af varernes salgspris, dog mindst af en
værdi, der dækker varernes fremstillingsomkostninger, dvs. råvarernes pris
tillagt lønomkostninger ved tilberedning, salg og administration. Dette
medfører, at der må foretages en opdeling af kantinepersonalets timeforbrug
på arbejdsydelser i forbindelse med henholdsvis
-tilberedning, salg og administration, og
-afrydning, opvask og rengøring m.v., herunder borddækning.
I de tilfælde, hvor varernes almindelige salgspris inkl. moms dækker
varernes fremstillingspris inkl. moms, skal momsberigtigelsen ske på grundlag
af salgsprisen. I de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end
fremstillingsprisen, skal momsen beregnes på grundlag af fremstillingsprisen.
Kantinens lønudgifter skal anses for at være uden moms. Dette gælder også,
når arbejdsgiveren direkte betaler de lønudgifter, der er forbundet med
driften. Hvis arbejdsgiveren yder tilskud til nedbringelse af priserne eller
til dækning af et opstået underskud, skal der også beregnes moms af disse
tilskud. Arbejdsgiveren har ikke fradragsret for den moms, der er indeholdt i
disse tilskud.
Lønudgifter til langtidsledige skal medregnes ved opgørelsen af
momsgrundlaget i det omfang, udgiften vedrører tilberedning, salg og
administration.
Kantinen skal mindst en gang om året foretage en beregning. Hvis
forskellen mellem salgsmoms og købsmoms er negativ i 2 eller flere kvartaler,
kan regionen pålægge kantinen at foretage beregningen hvert kvartal.
Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet af
bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af
personalekantiner m.v. hos statslige institutioner, skal ifølge cirkulæret
fast-sættes således, at de giver dækning for varernes
fremstillingsomkostninger. Disse omkostninger er i cirkulæret defineret som
råvarernes pris samt lønomkostninger i forbindelse med indkøb, tilberedning,
salg og administration.
Da dette i realiteten svarer til den værdi, der som minimum skal beregnes
moms af, kan statslige, amtskommunale og kommunale kantiner, der anvender
bestemmelserne i cirkulæret, undlade at foretage den beskrevne opdeling af
kantinepersonalets timeforbrug. I stedet kan salgsprisen for de afsatte mad-
og drikkevarer lægges til grund ved momsberegningen.
Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale moms
af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling eller som
modydelse for modtagne tilskud.
For kantiner i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften
skal søges etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget
økonomisk ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller
til en personaleforening. Personalet i kantinen skal ansættes, aflønnes og
afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse
forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er forbundet
med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af spiselokale, fjernelse
af affald, opvask og afrydning i køkkenet.
Den rengøring m.v., der bliver udført af arbejdskraft, der er ansat af den
ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses for at være udført for den offentlige
institution, da denne ejer lokalerne og i sidste ende afholder udgifterne til
de udførte arbejder. Den betaling, der modtages til dækning af disse
omkostninger, anses derfor for at være betaling for en momspligtig leverance
fra kantinen. Kantinen skal derfor ved opgørelse af den momspligtige
omsætning medregne det beløb, der er modtaget som betaling eller i form af
tilskud.
Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i såvel registrerede som
ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i
offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuel modtages fra
arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring, afrydning
og opvask m.v. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske efter de
generelle regler for salg af mad- og drikkevarer (opdeling af
kantinepersonalets timeforbrug m.v.).
Social- og sundhedssektoren
Amtskommunerne stiller ofte lokaler, inventar og driftsmidler til rådighed
for hospitalskantiner, ligesom amtskommunen afholder lønomkostninger i
forbindelse tilberedning, afrydning, rengøring og opvask.
Kantinernes produkter leveres af hospitalernes centralkøkkener, og der
foretages ikke nogen registrering (fakturering eller kontering) af
køkkenernes leverancer til henholdsvis hospitalsafdelingerne og kantinerne,
som ud over salg til personalet også leverer mad og drikkevarer i forbindelse
med hospitalernes mødeafholdelse. Det er således ikke muligt på grundlag af
den nuværende regnskabsprocedure at opgøre momstilsvaret for kantinerne ved
en direkte opgørelse af købs- og salgsmoms.
Det er derimod muligt at foretage en opgørelse af momstilsvaret på
grundlag af allerede foreliggende regnskabstal for det samlede vareforbrug
for fordelingen af kostdage på henholdsvis patienter og ansatte.
Der er derfor truffet afgørelse om, at momstilsvaret i kantiner på
hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem o.l.), hvor kantinedriften
sker som led i driften af institutionens centralkøkken, kan opgøres efter
følgende retningslinier.
Købsmomsen kan opgøres som 20 pct. af den beregnede værdi af vareforbruget
i kantinen, tillagt 25 pct. af en forholdsmæssig andel af de lønomkostninger,
der vedrører varernes fremstilling, tilberedning og salg. Den forholdsmæssige
andel opgøres efter forholdet mellem kostdage for de ansatte og det samlede
antal kostdage. Lønomkostningerne til brug ved den forholdsmæssige beregning
ansættes til 50 pct. af de samlede lønudgifter i centralkøkkenerne og
kantinerne. Ved denne reduktion er der ikke blot taget hensyn til
lønomkostningerne ved rengøring, afrydning og opvask, men også til
hospitalernes ekstraomkostninger til særlige kostforplejning for visse
patienter.
Hospitalskantiner, der opgør salgspriserne for mad- og drikkevarer efter
bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af
personalekantiner m.v. hos statslige institutioner, kan vælge at opgøre
momstilsvaret på grundlag af den faktiske opnåede salgspris.
Statsfængsler
De statsfængsler, der ikke har etableret en egentlig personalekantine,
udleverer ofte kostportioner til personalet, der svarer til de indsattes
kostportioner. Betaling sker ved fradrag i lønnen efter reglerne i
Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for
naturalydelser.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det ikke er muligt
direkte at opgøre det vareforbrug og de lønomkostninger, som vedrører
personalets kostforbrug. Personalets betaling dækker endvidere ikke fuldt ud
madens fremstillingspris, dvs. råvarernes indkøbspris tillagt lønomkostninger
ved tilberedning m.v.
Udlevering af kostportioner til personalet er momspligtig. Momstilsvaret
kan opgøres som 20 pct. af det beløb, der fratrækkes i lønnen. Det skal
samtidig bemærkes, at udlevering af kostportioner til de indsatte er undtaget
fra momspligten efter § 13, stk. 1, nr. 2.
Forsamlingshuse o.l.
Ved servering af spise- og drikkevarer i restauranter, hoteller,
forsamlingshuse, idrætshaller, selskabslokaler o.l. skal momsen beregnes af
det samlede vederlag for de varer og momspligtige ydelser, som kunden betaler
til den virksomhed eller person, der forestår arrangementet.
Virksomheden eller personen skal dog ikke beregne moms af leverancer, som
kunden har købt hos andre registrerede virksomheder, og som dermed er momset
ved købet. Det kan f.eks. dreje sig som spise- og drikkevarer og betaling til
registreret tjener eller kogekone. Virksomheden skal heller ikke beregne moms
af varer, som kunden selv har fremstillet.
Det samme gælder betaling for leje af lokale og betaling til
serveringspersonale m.fl., når kunden betaler direkte til lokaleudlejeren
eller serveringspersonalet. Disse beløb skal altså ikke medregnes i den
værdi, virksomheden skal beregne moms af.
Virksomheden skal opkræve moms af de beløb, som f.eks. en registreret
kogekone fakturerer med moms til selve virksomheden. Virksomheden har
fradragsret for moms ifølge sådanne fakturaer.
Hvis den momsfri omsætning ved regnskabsårets udløb viser sig at have
oversteget 2 pct. af den samlede omsætning, kan virksomheden vælge enten at
beregne salgsmoms af den overskydende del af den momsfri omsætning eller at
reducere købsmomsen efter de almindelige regler. Hvis virksomheden vælger at
reducere købsmomsen, skal der også ske reduktion vedrørende de første 2 pct.
G.1.1.1 Forudbetaling - § 27, stk. 1, 2. punktum
Sker der hel eller delvis betaling, inden der leveres, eller inden der
udstedes faktura for leverancen, skal der afregnes moms af 80 pct. af det
modtagne beløb. Bestemmelsen, der er en konsekvens af, at
betalingstidspunktet i de nævnte tilfælde anses for leveringstidspunkt efter
§ 23, stk. 3, sikrer, at der afregnes moms af betalte beløb, uanset om der er
leveret eller udstedt faktura.
Grunden til, at der skal beregnes moms af 80 pct. af beløbet, er, at ud af
et givet beløb, svarende til 100 pct., udgør momsen 20 pct. af beløbet, mens
beløbet uden moms svarer til 80 pct. Det er følgelig de 80 pct. af det
samlede beløb, der udgør momsgrundlaget, og dermed er det beløb, der skal
beregnes moms af. Procentsatserne er kun gældende ved en momssats på 25 pct.
G.1.2 I momsgrundlaget medregnes - § 27, stk. 2
Bestemmelsen præciserer, at der skal opkræves moms af en række, nærmere
bestemte omkostninger i forbindelse med momspligtige leverancer.
Bestemmelserne vil blive behandlet nedenfor i G.1.2.1 - G.1.2.5.
G.1.2.1 Told og andre afgifter - § 27, stk. 2, nr. 1
Efter denne bestemmelse skal der beregnes moms af told og andre afgifter,
som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende
leverance. Det kan være told, som betales i forbindelse med indførsel af
varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse af
varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter, der er
opkrævet i tidligere omsætningsled.
Der skal således både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet
i tidligere omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at
varen sælges. Det kan f.eks. dreje sig om punkt- og miljøafgifter.
Registreringsafgift
Registreringsafgift på biler skal i princippet betales af ejeren af bilen.
Afgiften skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg af
nye biler.
Tilsvarende kan vægtafgifter og forsikringspræmier holdes uden for
momsgrundlaget ved langtidsudlejning af biler, hvis bilen er indregistreret
med lejeren som bruger, og det er aftalt, at de nævnte omkostninger afholdes
direkte af lejer uden om lejesummen.
Drikkepenge
Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale ud over den
serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal ikke
medregnes i momsgrundlaget.
G.1.2.2 Biomkostninger - § 27, stk. 2, nr. 2
Efter denne bestemmelse skal der opkræves moms af biomkostninger, f.eks.
udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring o.lign., som
leverandøren forlanger afholdt af køber. Dette gælder, uanset om udgifterne
indgår i varens pris, eller om sælger kræver særskilt betaling for dem.
Herefter skal samtlige omkostninger, som sælger afholder i forbindelse med
en virksomheds salg af varer og momspligtige ydelser, og som køber skal
betale, medregnes i momsgrundlaget. Afholder køber selv udgifterne, f.eks.
ved selv at stille emballage til rådighed eller selv sørge for transporten og
eventuelle forsikringer i forbindelse med leverancen, skal omkostningerne
ikke indgå i sælgers momsgrundlag. Det samme gælder, hvis sælger blot
optræder som formidler mellem køber og den egentlige leverandør, f.eks. et
forsikringsselskab, se Momsnævnet i TfS 1994.233.
Emballage
Hvis udlåner sælger emballage til køber, f.eks. genbrugsflasker, mod pant,
der fortabes, hvis køber ikke returnerer emballagen efter endt brug, kan
sælger medregne det stillede depositum i momsgrundlaget og derefter fradrage
det, når sælger indløser pantet. Sælger kan også holde særskilt regnskab over
depositumbeløbene, og nøjes med at betale moms af beløb, der ikke betales
tilbage.
Forsendelse
Omkostninger til forsendelse skal medregnes i momsgrundlaget. Det kan
f.eks. dreje som om brev- og pakkeporto, efterkravsgebyrer for pakker og
fragtafviklingsgebyrer, som indgår i vareprisen eller som sælger i øvrigt
kræver betalt af køber.
Gebyrer
Der skal også opkræves moms af diverse gebyrer og afgifter, som sælger
pålægger køber at betale ved for sen betaling. Opkræves gebyret af offentlige
myndigheder med hjemmel i særligt udstedte love, skal gebyret dog ikke
indregnes i momsgrundlaget, se Momsnævnet i TfS 1995.75.
Udlæg
I et vist omfang kan biomkostninger, som sælger afholder i købers navn og
for dennes regning holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, se § 27, stk. 3,
nr. 3, og G.1.3.2.
G.1.2.3 Tilslutningsafgifter m.m. - § 27, stk. 2, nr. 3
I momsgrundlaget skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og
andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering
af varer og momspligtige ydelser. Disse beløb betragtes med andre ord som en
del af vederlaget for senere leverancer og er derfor momspligtige.
Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem
virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende
leverancer, og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men som
til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende
leverancer. Desuden sikrer bestemmelsen, at virksomhedens
etableringsomkostninger, der reelt finansieres af forbrugerne, ikke holdes
uden for momsgrundlaget.
Deposita
Bestemmelsen omfatter ud over tilslutnings- og oprettelsesafgifter også
deposita. Beløbene skal medregnes i momsgrundlaget, selv om de er indbetalt
midlertidigt som sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang, sådanne
momsberigtigede beløb senere bliver betalt tilbage, f.eks. ved ophør af
lejemål, kan der foretages regulering af virksomhedens momsgrundlag.
Reguleringen er betinget af, at der udstedes kreditnota, se § 52, stk. 2.
Moms af deposita for udlånt emballage er behandlet i G.1.2.2.
Indskud
Indskud til dækning af andelene i et andelsselskab til finansiering af
selskabets formue blev i Højesterets dom af 13. februar 1976 anset for
sidestillet med en tilslutnings- og oprettelsesafgift og skulle derfor
indregnes i momsgrundlaget. Indskuddene var en betingelse for levering af
selskabets produkter, og en udtrædende andelshaver havde ikke krav på
tilbagebetaling af indskuddet. Dommen er refereret i UfR 1976.330 H.
I det omfang en virksomheds nye aktiviteter, udvidelser o.lign.
finansieres ved frivillige tilskud fra virksomhedens aftagere, og tilskuddene
betales tilbage til aftagerne, anses tilskuddene ikke for omfattet af
bestemmelsen, men som lån. Der skal derfor ikke beregnes moms af tilskuddene.
Frivillige indskud, som ikke betales tilbage, skal medregnes i
momsgrundlaget.
Sikkerhedsstillelser
Sikkerhedsstillelse, der indbetales af en virksomheds kunder som sikkerhed
for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til
momsgrundlaget, hvis beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret konto
i kundens navn, og virksomheden ikke opnår indtægter fra beløbet.
Renter
Af G.1.3.3 fremgår, i hvilket omfang renter skal indgå i momsgrundlaget.
G.1.2.4 Agentprovision m.m. - § 27, stk. 2, nr. 4
Agentprovisioner o.lign. og auktionssalærer skal medregnes til det beløb,
som sælger skal opkræve moms af. Også denne bestemmelse svarer til princippet
i § 27, stk. 1.
Et hotel skal eksempelvis opkræve moms af den fulde værelsespris, som
hotelgælsten betaler, selv om hotellet skal betale en vis procent af prisen
til det rejsebureau, der har anvist værelset til gæsten.
Der skal også opkræves moms af den egentlige forbrugers købspris i de
tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et kreditkort, og kreditkortudstederen
betaler leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision, som
kreditkortudstederen beregner sig for sin tjenesteydelse til leverandøren af
varen, se sag C-18/92 fra EF-domstolen.
Værtinder, der ved salg af en virksomheds produkter i eget hjem, blev
aflønnet gennem rabat på de varer, som værtinderne selv købte af
virksomheden. Rabatten blev i anset for at være en provision, der skulle
indgå i momsgrundlaget, dvs. i den pris, som værtinderne skulle betale for
varerne, og dermed i dét beløb, som virksomheden skulle beregne moms
af ved faktureringen til værtinden.
Auktionssalær
Der skal opkræves moms af både det salær, der opkræves hos køber
(købersalær), og det salær, der opkræves hos sælger (sælgersalær). I det
omfang sælgersalæret indgår i budsummen, bliver der opkrævet moms af dette
salær ved momsberegningen af budsummen. For at undgå dobbeltbeskatning skal
der i disse situationer ikke beregnes (særskilt) moms af sælgersalæret, når
der afregnes med sælger.
G.1.2.5 Kreditkøbstillæg - § 27, stk. 2, nr. 5
Efter denne bestemmelse skal kreditkøbs- og finansieringstillæg m.v.
medregnes i momsgrundlaget. Der skal således beregnes moms af de forskellige
tillæg, som en leverandør opkræver kunden i forbindelse salg på afbetaling
eller ved kreditgivning.
Det kan f.eks. dreje sig om gebyrer for notering af
panthaverdeklarationer, for tegning af kautionsforsikringspræmier og om
kontogebyrer, som stormagasiner afkræver kunder med løbende konto.
Ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af
restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke overholder
kontraktens betalingsbetingelser, skal også indgå i momsgrundlaget.
Afbetalingstillæg, finansieringstillæg, rentetillæg o.lign., der beregnes
ved afbetalingshandler, kan fradrages (ekskl. moms) i det omfang, de
godtgøres køberen, f.eks. i tilfælde, hvor en afbetalingskontrakt indfries
tidligere end forudsat ved oprettelsen.
G.1.3 I momsgrundlaget medregnes ikke - § 27, stk. 3
Mens § 27, stk. 2, opregner en række omkostninger, der skal indgå i
momsgrundlaget, nævner § 27, stk. 3, en række andre omkostninger, der ikke
skal medregnes i momsgrundlaget. Det drejer sig om de såkaldt ubetingede
rabatter, se G.1.3.1, om udlæg, se G.1.3.2, og om renter, se G.1.3.3.
G.1.3.1 Ubetingede rabatter - § 27, stk. 3, nr. 1 og nr. 2
Der skal ikke opkræves moms af rabatter, der ydes på det tidspunkt, hvor
leveringen (faktureringen) finder sted. Det samme gælder for prisnedsættelser
i form af kasserabatter ved forudbetaling. Disse rabatter, der ofte kaldes
ubetingede rabatter, kan således holdes uden for momsberegningen.
Rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen,
skal derimod medregnes i momsgrundlaget, men kan - under overholdelse af
visse formkrav - fradrages, når og hvis rabatterne senere bliver udbetalt, se
§ 27, stk. 4, og G.1.4 om betingede rabatter.
Medlemsrabat
Nogle rabatordninger er tilrettelagt således, at private kunder er
medlemmer af et selskab, hvor der gives medlemmerne rabat på en lang række af
selskabets produkter. For hver enkelt indkøb tildeles kunden et antal point.
Rabatten er progressiv, således at hvert point tillægges en større værdi, når
en nærmere fastsat point-sum er nået. Rabatten udbetales ikke til kunden ved
det enkelt køb. Kunden får efter en nærmere fastsat periode tilsendt en check
på rabatbeløbet. Kunden kan så selv vælge, om han vil bevare sin kreditsaldo
og samle flere point, eller om han vil indløse checken.
Rabatterne blev i Mn.1305 anset for at være ubetingede, hvorfor de ikke
skulle medregnes i momsgrundlaget. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at
kunden krediteredes for rabatten i samme øjeblik, købet blev registreret på
kasseapparatet, og at rabatten dermed var endelig på tidspunktet for
leverancen. At udbetalingen af den tilskrevne rabat først skete på et senere
tidspunkt, eller at den eventuelt blev lagt sammen med andre opnåede rabatter
til et større beløb, medførte ikke, at rabatten dermed skiftede karakter fra
at være ubetinget til at være betinget.
G.1.3.2 Udlæg - § 27, stk. 3, nr. 3
Beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger,
som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, kan holdes uden
for momsgrundlaget. Betingelserne er, at sælger opfører de omhandlede beløb
på en udlægskonto, og at han kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et
beløb holdes uden for sælgers momsgrundlag som udlæg, har den sælger, der
foretager udlægget, følgelig ikke fradrag for købsmomsen.
Den momslov, der var gældende indtil 1. juli 1994, indeholdt ikke
udtrykkelige regler om udlæg. En del ydelser, der blev betragtet som afholdt
af sælger på købers vegne, kunne imidlertid holdes uden for momsberegningen
som udlæg.
Til forskel fra den praksis, der var gældende før den nye momslovs
ikrafttræden, stilles der nu udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være
afholdt i købers navn og for købers regning. Dette betyder, at det af de
udstedte regninger skal fremgå, at selve købsaftalen indgås mellem den
egentlige sælger og den egentlige køber. Eventuelle rabatter skal endvidere
tilkomme den egentlige køber, og den, der foretager udlægget, må ikke beregne
avance af udlæggene.
Typiske eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis
betingelserne er opfyldt, er en række ydelser eller afgifter, der erhverves
fra offentlige myndigheder, og som er nødvendige for gennemførelse af sælgers
egentlige leverance. Det kan f.eks. dreje sig om betaling af stempelafgifter,
lossepladsafgifter, afgifter for patenter og varemærker, synsgebyr og
registreringsafgifter m.v. Andre eksempler er transportvirksomheders betaling
for andre virksomheders ydelser, f.eks. for af- og pålæsning i forbindelse
med transporten, og speditørers udlæg for importmoms for varemodtager, se
TSS.1319.
G.1.3.3 Renter - § 27, stk. 3, nr. 4
Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, kan
holdes uden for momsgrundlaget på betingelse af, at det af købekontrakten
eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de
enkelte betalinger.
Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med fritagelsen for
finansieringsvirksomhed i § 13, stk. 1, nr. 11, gælder alene renter, og ikke
finansieringstillæg o.lign., der skal indgå i momsgrundlaget efter § 27, stk.
2, nr. 5, eller andre betalinger, der må anses for at være en del af
vederlaget efter § 27, stk. 1.
Første betingelse
Den ene af betingelserne for at kunne holde renter uden for momsgrundlaget
er, at renterne beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen.
Denne betingelse kan f.eks. være opfyldt ved, at renten ved den månedlige
indbetaling beregnes som en procentandel af den pågældende måneds saldo.
Rentetillæg ved salg på afbetaling skal indgå i momsgrundlaget, hvis
tillægget er opført særskilt i købekontrakten som lig en vis procent af det
skyldige beløb, og restbeløbet inkl. rentetillægget afdrages i et antal lige
store månedlige rater.
Anden betingelse
Den anden betingelse er, at det af købekontrakten eller bilag fremgår,
hvor meget renterne udgør af de enkelte betalinger. Rentebeløbets størrelse
kan f.eks. fremgå af kontoudtog eller af en rentetabel, der vedlægges
kontrakten. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ud fra f.eks. købekontrakten
er muligt at beregne, hvor stor en del renten udgør af den samlede betaling,
ligesom generelle rentetabeller over forskellige afviklingsformer heller ikke
opfylder betingelsen for, at renterne kan holdes uden for momsgrundlaget.
G.1.4 Betingede rabatter - § 27, stk. 4
Såkaldt betingede rabatter, dvs. rabatter, der er betinget af vilkår, der
ikke er opfyldt ved levering, kan fradrages i momsgrundlaget, hvis rabatten
senere bliver effektiv. Fradraget kan foretages, når rabatten udbetales, på
betingelse af, at der udstedes kreditnota for den ydede rabat, og at
momsbeløbet fremgår af kreditnotaen.
Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i G.1.3.1, og
betingede rabatter, er alene relevant, når der skal tages stilling til, på
hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten.
I modsætning til, hvad der var gældende før 1. juli 1994, er fradraget
ikke betinget af, at rabatten udbetales til en momsregistreret virksomhed.
Der er nu også fradrag for betingede rabatter, der ydes til ikke-registrerede
virksomheder og til private.
Producenter, der uddeler rabatkuponer til forbrugerne, som forbrugerne kan
anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, kan nedsætte sit
momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten
refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon, se Momsnævnet i TfS
1994.472, der ændrede Mn.162 som følge af EF-domstolens dom af 27. marts
1990, sag C-126/88. Kun producenterne er forpligtede til at regulere
momsgrundlaget. Udstedelse af kreditnota fra producent til en eventuel
grossist er unødvendig, når rabatkuponen sendes tilbage gennem handelsleddene
til indløsning hos producenten. Detailhandler, grossist og producent skal
føre regnskab over modtagne og indløste kuponer; den producent, der har ydet
rabatten, skal tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit regnskab.
Prisafslag
Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der
tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb
(ekskl. moms), der godtgøres kunden.
Hvis et betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag for fejl og
mangler ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før
betalingsstandsningen/konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet for
den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at grundlaget
for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet, dvs. før
betalingsstandsningen/konkursen.
G.1.5 Returvarer - § 27, stk. 5
I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort kunder
for varer, som virksomheden har modtaget retur.
Grunden til, at det er 80 pct. af det godtgjorte beløb, der kan fradrages,
er, at momsen af dette beløb udgør 20 pct., hvorefter 80 pct. svarer til
varens pris uden moms. Det er følgelig de 80 pct., der kan fradrages i
momsgrundlaget. Procentsatserne er kun gældende ved en momssats på 25 pct.
Bestemmelsen tager sigte på varer, der tages tilbage under sådanne
omstændigheder, at der foreligger en annullering af handelen, dvs. tilfælde,
hvor den fulde salgspris godtgøres kunden.
Der er dog administrativt åbnet mulighed for momsmæssig regulering i de
tilfælde, hvor der ydes delvis godtgørelse for varer, som returneres inden
for en garantiperiode eller returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.
Herudover er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der
er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt
(uden ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har
opfyldt sine forpligtelser.
Lovens "returneringsbegreb" er søgt fastlagt, så det tilgodeser
dels gældende kutymer inden for erhvervslivet, dels administrative og
kontrolmæssige hensyn.
Der kan herefter foretages fradrag i momsgrundlaget i følgende 4
situationer:
1. Ombytning
Når der sker returnering/ombytning mod godtgørelse af den fulde salgspris
eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag. Fradraget kan foretages,
uanset hvornår returneringen sker.
Hvis sælger i forbindelse med returnering/ombytning betaler en højere pris
for varen, end den oprindelig var solgt til, kan der ikke foretages fradrag.
Det samme gælder, hvis den højere pris betales på den måde, at køber betaler
en mindre pris end den ellers gældende for en samtidig købt, ny vare.
Begrundelsen er, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en returnering af
varer, men om en helt ny handel mellem parterne.
Der kan ikke foretages fradrag i tilfælde, hvor der ved tilbagekøb
godtgøres kunden et beløb, der overstiger den oprindelige salgspris.
2. Tilbagekøb inden for 1 år
Der kan foretages fradrag, når returneringen/tilbagekøbet finder sted
inden 1 år efter handlens indgåelse mod delvis godtgørelse af salgsprisen.
Ved afgørelsen af, om varen er returneret/tilbagekøbt inden l år efter
handelen, er det tidspunktet for varens levering til kunden, som er
afgørende. Er der udstedt faktura for leverancen, anses
faktureringstidspunktet for leveringstidspunktet, for så vidt faktureringen
sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, se lovens § 23. Hvis
der ikke er udstedt faktura i forbindelse med salget, må tidspunktet for
leveringen kunne sandsynliggøres på anden vis.
3. Returnering inden for garantiperioden
Der kan foretages fradrag, når varen tages retur inden for en
garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen.
Der tænkes her på de tilfælde, hvor virksomheden i henhold til en
skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage varen
tilbage, hvis der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og
mangler ved det solgte. Er der derimod tale om tilbagekøb, f.eks.
ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden vare, kan der ikke foretages
fradrag efter dette punkt.
4. Afbetaling
Endelig kan der foretages fradrag, når varer, der er solgt på afbetaling
med ejendomsforbehold eller på særlige kontokontrakter (uden
ejendomsforbehold), tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine
forpligtelser.
Personmotorkøretøjer samt vare og lastvogne med tilladt totalvægt ikke
over 4 tons, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages
tilbage, fordi køberen ikke har overholdt sine forpligtelser, anses ikke for
returvarer, hvis de ved senere salg ønskes momsberigtiget efter
bestemmelserne i § 30, stk. 1 og 2.
Der kan ikke foretages fradrag for varer, der er solgt på afbetaling, hvis
alle rettigheder ifølge kontrakten er transporteret til en anden virksomhed.
Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den
oprindelige sælger - der har fået tiltransporteret en kontrakt med
ejendomsforbehold, må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede
kreditnota med deklareret moms.
Hvem kan foretage fradrag?
Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage fradrag i
momsgrundlaget.
For så vidt angår varer, f.eks. bøger og sølvtøj, der kutymemæssigt
ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den pågældende
branche, vil den virksomhed, der foretager ombytningen, dog kunne foretage
fradrag i sit momsgrundlag, se Dep.351. Ombytning af ædelmetaller i barreform
m.v. er dog ikke omfattet af denne adgang, se Dep.741.
G.1.6 Tab på debitorer - § 27, stk. 6
I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige
fordringer, der vedrører leverede varer og ydelser. Hvis fordringerne senere
betales helt eller delvist, skal 80 pct. af det modtagne beløb medregnes i
momsgrundlaget.
Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis betalingen er opnået efter konkurslovens
§ 96, hvorefter krav på punktafgifter i de fleste tilfælde er privilegerede,
se nærmere G.1.6.5.2.
G.1.6.1 Konstaterede tab
Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at tabet
er konstateret. Et tab anses for at være konstateret, når det optræder under
en af de i G.1.6.1.1 - G.1.6.1.7 nævnte omstændigheder.
Det er endvidere en forudsætning, at tabet vedrører leverede varer og
ydelser. Har kreditor ydet kredit ud over, hvad der er sædvanligt inden for
den pågældende branche eller fortsat leveringen gennem længere tid, selv om
han burde have indset, at debitor ikke ville være i stand til at betale, kan
en konkret vurdering føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge
af en momspligtig leverance, men derimod som følge af et låneforhold, hvilket
ikke berettiger til fradrag i momsgrundlaget.
Et tab anses for at være konstateret:
G.1.6.1.1 Konkurs- og dødsboer
Når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer)
dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.
G.1.6.1.2 Tvangsakkord
Når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig
tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af
fordringen.
Det er præciseret, at bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord og
likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i konkurslovens §
157, pkt. 1 og 2. Der vil således kunne foretages momsmæssig regulering, når
den pågældende akkordordning er stadfæstet af skifteretten. Bestemmelsen
omfatter derimod ikke betalingsudsættelse (moratorium), der er omhandlet i
konkurslovens § 157, pkt. 3.
G.1.6.1.3 Frivillig akkord
Når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af
kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har
haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.
Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, om:
-akkordforslaget er fremsat af en advokat eller en brancheforening,
-det regnskabsmateriale, der er fremlagt til brug ved akkorden, er
udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor,
-mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer, beregnet efter
beløbstørrelser, har tiltrådt akkorden,
-akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved
gennemførelse af konkurs,
-akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler, og
-kreditor ikke er skyldneren nærtstående, se konkurslovens § 2.
Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og
for akkorddividendens størrelse, f.eks. i form af en særlig erklæring fra en
advokat eller brancheforening.
En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,
hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende.
En frivillig likvidation kan ikke sidestilles med en frivillig akkord,
fordi skyldneren ved en frivillig likvidation ikke frigøres for den del af
skylden, som ikke dækkes af likvidationsprovenuet. Tab, der er opstået ved en
frivillig likvidation, omfattes af de særlige tilfælde, der er nævnt i
G.1.6.1.7.
Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er
opfyldt, må der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af
akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.
Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold, f.eks.
om akkordforslaget er fremsat af en advokat eller brancheforening, men der
stilles ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne
omstændigheder, at den på alle punkter er i nøje overensstemmelse med de
beskrevne omstændigheder.
Ved helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det accepteres
skattemæssigt, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.
For kreditorer, hvis fordring vedrører både lån og momspligtige
leverancer, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede tab.
G.1.6.1.4 Forgæves fogedforretning
Når det af udskrift af fogedprotokollen fremgår, at fogedforretning for
den pågældende fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af
fogedprotokollen kan dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum
af højst 6 måneder har foretaget forgæves udlægsforretning hos den pågældende
debitor.
Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en tilpasning til
bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en fordringshaver, som ikke
har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først kan begære
afholdt fornyet udlægsforretning, når der er forløbet 6 måneder siden sidste
udlægsforretning.
Fogedretten kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos
skyldneren, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte
frist har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå
dækning.
En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren under en fogedforretning,
vil kunne danne grundlag for momsmæssig regulering. Tilsvarende vil en
erklæring fra fogedretten om, at debitor inden for 6 måneder har afgivet
insolvenserklæring, og begæringen om udlægsforretning efter reglerne i
retsplejelovens § 490 derfor afvises, kunne sidestilles med dokumentation for
forgæves udlægsforretning.
G.1.6.1.5 Tvangsauktion
Når en personligt drevet virksomheds faste ejendomme, dvs. såvel
beboelses- som erhvervsejendomme, er bortsolgt ved tvangsauktion, uden at
kreditor derved har fået dækning for sit tilgodehavende.
Det er en forudsætning, at kreditor gennem regnskabsmateriale vedrørende
debitor kan dokumentere, at fordringen er endelig tabt.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at
dokumentere, at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde. Der er her lagt
vægt på, at kreditor i tvangsauktionssager er i besiddelse af
regnskabsmateriale vedrørende debitor, som kan dokumentere, at fordringen er
endelig tabt, og at debitor efter en afholdt tvangsauktion normalt intet
ejer, der vil kunne gøres til genstand for udlæg.
En kreditor, der overtager debitors ejendom på tvangsauktion med henblik
på fyldestgørelse for sit tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, vil
ikke kunne foretage momsmæssig regulering for den del af fordringen, som ikke
blev dækket af det afgivne bud, da der i sådanne tilfælde må tages hensyn til
et evt. provenu ved videresalget af ejendommen. Den pågældende kreditor vil
derfor først kunne foretage regulering, når det ved videresalget af
ejendommen er konstateret, at salgsprovenuet ikke giver dækning for
tilgodehavendet.
G.1.6.1.6 Gældssanering for jordbrugere
Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en
registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en
jordbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og
afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. lov om
statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere (gældssaneringsloven, lov
nr. 268 af 6. maj 1993).
Ansøgninger om statsgaranti indsendes til central behandling i Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som i de enkelte sager tager
stilling til, om ansøgeren vil kunne bevilges statsgaranti.
Eftergivelse
Det involverede pengeinstitut vil samtidig med lånesagens effektuering,
dvs. i forbindelse med udbetaling af låneprovenuet m.v., skriftligt over for
de pågældende leverandører bekræfte, at udbetalingen er sket som led i en
gældssanering af den pågældende jordbrugers virksomhed.
Den pågældende leverandør er i tiltrædelseserklæringen orienteret om
størrelsen af det eftergivne beløb.
Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel eller delvis)
eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan først foretage
fradrag i momsgrundlaget, når tilsagn om statsgaranti foreligger fra
hypotekbanken.
Pengeinstituttets meddelelse vil - sammen med leverandørvirksomhedens
øvrige regnskabsmateriale - kunne tjene som dokumentation for at foretage
fradrag i momsgrundlaget vedrørende den pågældende fordring.
Henstand
Det er en betingelse for, at fordringen kan fradrages, at fordringen er
omfattet af en aftale om rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal
være skriftlig og skal indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter
af fordringen fra et i aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er
fuldt indbetalt.
Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af de indefrosne
beløb, fordelt på varegæld og renter, samt om i hvilket tidsrum de
leverancer, der ligger til grund for de indefrosne fordringer, har fundet
sted.
Momsen af en fordring, der er omfattet af en aftale om rente- og
afdragsfri henstand, kan fradrages, når gældssaneringsordningen er endeligt
godkendt af Hypotekbanken, og skal berigtiges over for Told-Skat ved
tilbagebetalingen af fordringen. Hvis fordringen betales afdragsvis,
berigtiges momsen ved betalingen af de enkelte afdrag.
Afdrag på den indefrosne fordring forfalder som hovedregel til betaling i
de regnskabsår, hvor debitors driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige
principper - også med hensyn til driftsmæssige afskrivninger - udviser
positiv konsolidering. Snarest efter afslutningen af hvert regnskabsår
fremsender jordbrugerens regnskabsfører driftsregnskabet til jordbrugeren og
de kreditorer, der har ydet henstand. Hvis driftsregnskabet udviser positiv
konsolidering, fremsendes tillige forslag til fordeling af beløbet. Godkendes
forslaget af samtlige kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale
mellem disse og jordbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne
fordringer.
Hvis indefrysningsaftalen opsiges eller ophører, f.eks. fordi debitor
erklæres konkurs, og boet tages under offentlig skifte som gældsfragåelsesbo,
skal den til restskylden eller dividenden svarende moms berigtiges over for
Told-Skat.
Leverandøren skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en
aftale om rente- og afdragsfri henstand. Ved senere berigtigelse af momsen
skal aftale om afdragsordning samt genpart af kvitteringer for indbetaling af
hovedstol eller afdrag vedlægges momsregnskabet.
Der er udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af
aftaler om rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de
krævede oplysninger bliver anført i aftalen.
Der skal i standardoverenskomsten beregnes en såkaldt
momsrefusionsprocent, der er udtryk for den andel, som den fradragne moms
udgør af det samlede indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne
momsrefusionsprocent skal ved modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring
anvendes til beregning af den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke
kunne anerkendes, at modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af
skyldige renter, se G.1.6.5.
G.1.6.1.7 Andre tilfælde
Der er i et vist omfang behov for at kunne foretage fradrag for
ikke-konstaterede tab, hvis tabets størrelse gør, at de omkostninger, der
måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står i rimeligt
forhold til fordringens værdi.
Fordringer under 3.000 kr. kan derfor afskrives, når inddrivelse af
beløbet opgives, efter at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for
betaling af beløbet, se Dep.1076.
Det er en forudsætning, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens
inddrivelse, ligesom det normalt vil være en forudsætning for at foretage
fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1
år før, fradraget foretages.
Fradrag kan også indrømmes i tilfælde, hvor et tab er opstået ved en
frivillig likvidation.
Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der kun ske
fraskrivning for momsen af tabet, hvis de betingelser, der er fastsat for
frivillige akkorder, er opfyldt, se Dep.505 og G.1.6.1.3 ovenfor.
G.1.6.2 Forventede tab
Der kan ikke foretages fradrag for forventede tab på debitorer.
Konkurs- og dødsboer
Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for forventede tab på
fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer), dvs. før
bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden
er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke
forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen, se Dep.738.
Betalingsstandsning
Se også Dep.841, hvorefter foreløbigt fradrag for forventede tab kan
foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en
betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten beskikket
tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil
kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres
tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med.
Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på
en ajourført status for skyldneren.
Virksomheden må foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet
er endeligt opgjort ved boets afslutning.
G.1.6.3 Tab på overdragne fordringer
Hverken momsloven eller dens forarbejder omhandler, hvorvidt der er
fradrag for tab på fordringer, som er erhvervet fra en momspligtig
virksomhed. Udgangspunktet er imidlertid, at fradrag for tab på debitorer
nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har foretaget den
momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der indeholder moms, har
derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis det senere viser sig, at
køber lider et tab på fordringerne. Der skal på den anden side heller ikke
betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer.
Højesteret nægtede således i TfS 1986.318 en virksomhed fradrag for tab på
fordringer, som virksomheden havde erhvervet til underkurs. Se også Dep.738,
hvorefter overdragelse af en fordring til eje til en lavere værdi end
pålydende ikke medførte ret til fradrag i momsgrundlaget for kursdifferencen.
Eventuel momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af
virksomheden forud for overdragelsen af fordringerne, f.eks. foreløbig
regulering på grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller
regulering i forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en
konkret vurdering, må derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med
afhændelse af fordringerne til tredjemand.
Der kan heller ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i tilfælde, hvor
der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse
af en virksomhed til ny indehaver foretages en generel (lineær) nedskrivning
af den samlede debitormasse, eller der foretages nedskrivning af nogle
nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, således at
fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere værdi end den
nominelle.
Virksomhedsoverdragelse
En undtagelse til ovenstående gælder dog i de tilfælde, hvor en
virksomheds debitorer overdrages til pålydende værdi i forbindelse med en
virksomhedsoverdragelse. Konstateres der efterfølgende tab på de overdragne
fordringer, vil den nye virksomhed kunne foretage fradrag i momsgrundlaget
efter de almindelige regler.
Factoring
Der gælder særlige regler for fradrag for tab på debitorer for
registrerede produktions- og salgsselskaber, der overdrager fakturakrav på
kunder til tredjemand, f.eks. til et factoringselskab eller til et
finansieringsselskab, der er oprettet af virksomheden for at opnå en
likviditetsforbedring. Fordringerne overdrages enten til sikkerhed, f.eks.
for ydede lån, eller til eje.
I nogle af de tilfælde, hvor transporten er formuleret som en overdragelse
til eje, er der samtidig truffet aftale om, at fordringer, som ikke måtte
indgå, tilbageføres til produktions- eller salgsselskabet. I disse tilfælde
bæres kreditrisikoen således fortsat af sidstnævnte selskaber.
Produktions- eller salgsselskabet kan foretage fraskrivning i
momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er
overdraget til sikkerhed for tredjemand. Der vil derimod ikke kunne foretages
regulering vedrørende fordringer, som er overdraget til eje, se ovenfor.
Hvis factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning,
kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller
salgsselskabet kunne foretage fraskrivning i momsregnskabet, hvis selskabet
forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det skal videre sikres, at alle
beløb, der indgår fra kunden, efter at fraskrivningen er foretaget, medregnes
i produktions- eller salgsselskabets momsgrundlag.
Der vil også være fradragsret i forbindelse med transporter, der er
formuleret som en overdragelse til eje, men hvor det samtidig er aftalt, at
der ved debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det i
forbindelse med tilbagetransporten meddeles kunden, at betaling med
frigørende virkning herefter alene vil kunne ske til produktions- eller
salgsselskabet. Selskabet vil i disse tilfælde komme til at bære tabet på
samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse til
sikkerhed.
Tilsvarende vil der kunne foretages regulering for konstaterede tab i
tilfælde, hvor en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist
bliver tiltransporteret et finansieringsselskab, og forhandleren som følge af
køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering vil
kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og dokumenteres i
overensstemmelse med de almindeligt gældende regler.
G.1.6.4 Andre tab
Kontoringe
En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab, der stammer fra
momspligtige leverancer fra kontoringens enkelte medlemmer til kontokunderne.
Tabet må fradrages i momsgrundlaget for den virksomhed, der har solgt og
momsberigtiget de pågældende leverancer. Har virksomheden overdraget
fordringerne til eje til kontoringen, gælder de regler, der er omhandlet i
G.1.6.3. Er kontoringen registreret for salg af varer, gælder de almindelige
regler om tab på uerholdelige fordringer.
Falske checks
Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår som følge af,
at momspligtige leverancer er betalt med falske checks. Fradraget er betinget
af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og at det ikke har været muligt
at inddrive beløbet.
Underslæb
Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i
virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle
fakturerede beløb, uden at afregne betalingen med virksomheden, kan ikke
fradrages i momsgrundlaget.
Det samme gælder hvis medarbejderen har modtaget betaling på firmaets
vegne for udførte, men ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den
modtagne betaling med virksomheden.
Tab ved fusion
Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et moder- og
et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.
Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i momsgrundlaget for den del
af tilgodehavendet, der ikke er dækket.
Der er lagt vægt på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er
konstateret tab på uerholdelige fordringer for momspligtige leverancer.
Konkursboer
Når der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed, og boet
bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden, skal de
momspligtige leverancer, der er foretaget indtil konkursen, henføres til
virksomhedens momsregnskab og medregnes til momsgrundlaget for tiden indtil
konkursen.
Fradrag i momsgrundlaget for konstaterede tab på uerholdelige fordringer
for sådanne leverancer, som har fundet sted indtil konkursen, skal henføres
til den momsperiode, hvor tabet er konstateret.
Det betyder, at et konkursbo er berettiget til at foretage momsmæssig
regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer først har kunnet konstateres
og gøres gældende efter konkursens indtræden, se Østre Landsrets dom af 28.
april 1986.
Konsortiebyggeri
Konstaterede tab på udestående fordringer for momspligtige leverancer til
et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende leverandørers
momspligtige omsætning efter § 27, stk. 6.
Tabet anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af
konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er afviklet
(likvideret).
Indkøbsforeninger
Indkøbsforeninger, der formidler momspligtige leverancer mellem
leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage
konstaterede tab på disse leverancer.
Hvis indkøbsforeningen derimod selv køber og sælger varerne for egen
regning og risiko, kan de almindelige regler om konstaterede tab på
uerholdelige fordringer anvendes.
Debitors stilling
Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor får
tilladelse til at foretage regulering i sit momsgrundlag for tab på den
pågældende debitor. Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en ændring
af det oprindelige fakturabeløb.
G.1.6.5 Opgørelse af tabet
Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det
fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale, hvorledes der er forholdt med
de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at det
sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte
indgå.
Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den del af eventuelle
punktafgifter, f.eks. afgift af vin, spiritus og øl, der indbetales i henhold
til konkurslovens § 96, se G.1.6.5.2.
Der kan kun foretages fradrag for tab, som vedrører momsberigtigede
leverancer af varer og ydelser. Renter skal således ikke medregnes ved
opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt moms af renterne, se Dep.887.
Ved opgørelsen må der derfor foretages en opdeling af fordringen på
momsberigtigede leverancer og renter samt andre beløb, som ikke er
momsberigtiget.
Pantebreve
Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring, og
hvis kursværdi er lavere end den pålydende værdi, skal ved opgørelsen af
tabet medregnes efter den pålydende værdi. Et skønnet kurstab på pantebreve,
der er modtaget i forbindelse med f.eks. en frivillig akkord eller
gældssanering, giver således ikke mulighed for momsmæssig regulering.
Hvis en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan
disse medregnes til kursværdien i stedet for til den pålydende værdi, når det
konstaterede tab opgøres. I disse tilfælde må pantebrevene ikke være udstedt
af skyldner til betaling af kreditors fordring. Der kan derimod være tale om
pantebreve, som skyldneren er i besiddelse af som følge af salg af fast
ejendom, hvor en huskøber (tredjemand) har udstedt pantebrevene som led i køb
af skyldnerens faste ejendom.
G.1.6.5.1 Afskrivning af acontobeløb
Alle løbende indbetalinger, der er modtaget fra debitorer før
betalingsstandsningen eller før gennemførelsen af en kreditorordning, skal
som udgangspunkt afskrives på den ældste del af fordringen.
Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne eller en konkret aftale
mellem parterne om anden anvendelse af sådanne indbetalinger, f.eks. til
forlods nedbringelse af skyldige renter, vil denne fremgangsmåde kunne
godkendes.
Foreligger der ikke sådanne tilkendegivelser eller aftale, vil kreditor
dog kunne bestemme over beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages
behørig hensyntagen til debitorernes interesser.
Vestre Landsret har ved dom af 3. oktober 1991 stadfæstet en
fogedretskendelse om, at indbetalinger fra debitor i forbindelse med
opgørelse af tab på debitorer i visse tilfælde forlods kan afskrives på
renter.
Dommen fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvordan
tabet skal opgøres for kreditor, og at spørgsmålet om, hvorvidt tilskrevne
renter forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer, derfor må
afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.
Retten lagde til grund, at der ved indbetalingerne fra de tabsgivende
debitorer ikke forelå tilkendegivelser fra disse om, hvordan beløbene skulle
afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem kreditor og debitorerne
herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets anvendelse tilkommer
herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under behørig hensyntagen til
debitorernes interesser.
Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at
kreditrenter forfalder og betales forud for anden gæld, og at dette også var
i debitors interesse, jf. ligningslovens § 7, stk. 5.
Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes interesse.
Told-Skat vil kunne acceptere en påtegning på fakturaer eller kontoudtog om
fordeling, hvis debitor ikke har indvendinger.
Det vil ud over nævnte påtegning være en forudsætning, at en sådan
fremgangsmåde er i overensstemmelse med sædvane inden for den pågældende
branche, og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt således, at den
anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.
Hver enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på
indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.
Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der var
tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter, og ikke på senere
tilskrevne renter.
G.1.6.5.2 Punktafgiftspligtige varer
Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af
momsgrundlaget se bort fra den del af dividenden på anmeldte fordringer i et
konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96, dvs. det punktafgiftsbeløb,
der er anmeldt som privilegeret krav, jf. § 27, stk. 6, sidste led.
En punktafgiftsregistreret vareleverandør, der anmelder den del af et
varetilgodehavende, der udgør punktafgiften, som privilegeret krav i
skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan undlade at anmelde den
hertil svarende moms som (simpelt) krav i boet.
Leverandøren vil herefter kunne reducere momsgrundlaget med det anmeldte
punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken punktafgiftskravet er anerkendt
af boet - uden hensyn til størrelsen af den senere modtagne dividende på det
privilegerede krav. Eller leverandøren kan foretage fradrag i salgsmomsen,
hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats end den, der var
gældende på reguleringstidspunktet.
Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet, dvs. varepris ekskl.
punktafgift, og den hertil svarende moms, der anmeldes i boet som simpelt
krav, forholdes der efter de almindeligt gældende regler for regulering af
tab på udestående fordringer.
I tilfælde af, at momsen af det punktafgiftsbeløb, der er anmeldt som
privilegeret krav, alligevel anmeldes i boet af leverandøren som simpelt
krav, kan tabet i henhold til § 27, stk. 6, opgøres efter samme regler som
anført ovenfor. Den opnåede dividende på denne del af fordringen skal
imidlertid fuldt ud afregnes til statskassen, dvs. tillægges salgsmoms i den
periode, i hvilken dividende modtages.
Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden ellers
ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve varetilgodehavendet,
dvs. på varepris ekskl. punktafgifter, end de øvrige kreditorer.
G.2 Leverancer mod betaling i andet end penge
Medens § 27 omhandler beregningen af momsgrundlaget i de tilfælde, hvor en
momspligtig leverance betales i penge, omhandler § 28 de tilfælde, hvor
momsen ikke kan beregnes af et bestemt beløb. Det kan f.eks. skyldes, at
leverancen betales med andre varer eller ydelser, eller at indehaveren af
virksomheden udtager varer fra virksomhedens lager til formål, der er
virksomheden uvedkommende. I disse tilfælde må der fastsættes et beløb, som
momsen kan beregnes af. § 28 handler om, hvordan man finder frem til dette
beløb.
G.2.1 Udtagning af varer og ydelser - § 28, stk. 1
Hvis der udtages varer eller ydelser fra en registreret virksomhed til
formål, der er virksomheden uvedkommende, f.eks. til indehaverens eget brug
eller til brug for personalet, skal der betales moms. De nærmere regler for
momspligten ved udtagning er fastsat i lovens § 5, stk. 1 - 3, der er
beskrevet i D.4.
§ 28, stk. 1, fastsætter, at i de tilfælde, hvor der sker udtagning efter
§ 5, stk. 1 - 3, skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til
indkøbsprisen eller til fremstillingsprisen for de pågældende varer eller
ydelser. Selve momsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen skal ikke indgå i
momsgrundlaget, men det skal derimod de told og afgifter, der er nævnt i §
27, stk. 2, nr. 1.
Ved vurderingen af, om fastsættelsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen
er sket korrekt, vil der i praksis blive lagt vægt på, hvilket beløb
ligningsmyndigheden har ansat en given udtagning til.
Momsberegningen skal foretages på det tidspunkt, hvor udtagningen sker.
Anvender en virksomhed egne varer og ydelser til byggeri m.v., og skal
virksomheden beregne moms efter lovens § 5, stk. 4, eller efter §§ 6 og 7,
skal momsen ikke beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen, men derimod
som beskrevet i § 28, stk. 3, se G.2.3.
Har virksomheden selv indført de udtagne varer fra lande uden for EU,
beregnes momsen af en værdi, der er fastsat efter reglerne i § 32, stk. 1, se
G.8.1.
Skatteministeren har i § 29, stk. 2, endvidere hjemmel til at fastsætte
standardbeløb for udtagning, der gælder for grupper af virksomheder, se G.4.
G.2.2 Byttehandel - § 28, stk. 2
Leveres varer eller ydelser helt eller delvist mod anden betaling end
penge (byttehandel), skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til den
pris, som den pågældende vare eller ydelse normalt sælges til.
Findes der ikke en sådan sædvanlig salgspris, skal momsen beregnes af en
kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den
avance, der almindeligvis indgår i den pågældende leverance.
Som eksempel kan nævnes mosterier, der modtager æbler som hel eller delvis
betaling for levering af æblemost, såkaldt "lønmost".
Momsgrundlaget for mosteriets leverance er virksomhedens almindelige
salgspris ved salg af æblemost. Denne pris kan fastsættes til virksomhedens
listepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som
enhver detailhandler vil kunne købe varen til med henblik på videresalg.
G.2.3 Byggevirksomhed - § 28, stk. 3
Efter § 5, stk. 4, skal virksomheder betale moms, hvis de udtager varer og
ydelser til byggeri m.v., der ikke vedrører den registrerede virksomheds
leverancer. Det samme gælder, hvis momspligtige personer for egen regning
opfører bygninger til salg eller udlejning eller til virksomheden eller
virksomhedens indehavers brug under de omstændigheder, der er nævnt §§ 6 og
7, se D.5.
Er betingelserne for momspligt opfyldt, skal momsgrundlaget fastsættes på
samme måde, som gælder for byttehandel efter § 28, stk. 2. Det betyder, at
momsen skal beregnes af et beløb, der svarer til virksomhedens almindelige
salgspris for den pågældende leverance. Findes en sådan almindelig salgspris
ikke, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der omfatter samtlige
de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i momsgrundlaget
for varer og ydelser af den pågældende art.
Hvis der ikke var fastsat en særlig bestemmelse om, hvordan momsgrundlaget
skulle fastsættes ved byggeri for egen regning, ville f.eks. en
bygningshåndværker, der opfører byggeri til eget brug, til salg eller
udlejning skulle beregne moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen efter §
28, stk. 1. Dette ville indebære en fordel i forhold til byggeri, hvor
bygherren ikke selv er bygningshåndværker.
Fastsættelsen af en "almindelig salgspris" kan volde problemer,
hvis virksomheden ikke i øvrigt har afsætning af tilsvarende byggerier til
fremmede. Der må her foretages en konkret vurdering af den enkelte
virksomheds forhold og eventuelt en sammenligning med øvrigt byggeri af
tilsvarende karakter i det pågældende område. I kalkulationen skal der være
plads til samtlige omkostninger og sædvanlig avance for dét arbejde,
inkl. materialer, der skal beregnes moms af. Der skal således også være plads
til et salær til bygherren.
Der skal også betales moms efter en beregnet salgspris, selv om det viser
sig, at et byggeri vil blive solgt med tab.
For prøvehuse, som et byggeselskab har opført for egen regning på egne
grunde skal momsgrundlaget fastsættes på grundlag af byggeselskabets
prislister for salg af tilsvarende huse, se TfS 1991.478.
Byggemodning af egne grunde anses for opførelse, og momsgrundlaget skal
derfor fastsættes efter § 28, stk. 3, dvs. til den almindelige salgspris
eller en kalkuleret salgspris.
G.2.3.1 Byggeri for fremmed regning
Opfører en virksomhed byggeri for fremmed regning, skal der beregnes moms
på sædvanlig vis, dvs. af den almindelige og samlede pris for entreprisen.
Momsgrundlaget skal også indeholde betaling for ydelser, der isoleret set
ville være momsfrie, se UfR 1970.813 H, der er omtalt i G.1.1.
Hvis en del af vederlaget ydes i form af private pantebreve, er
momsgrundlaget den almindelig salgspris, eventuelt en kalkuleret salgspris.
Kursen på pantebrevet påvirker således ikke det grundlag, der skal beregnes
moms af.
Udregningsvederlag ved licitation skal medregnes i momsgrundlaget for den
pågældende entreprise af den tilbudsgiver, hvis tilbud antages. Dette gælder,
uanset om udregningsvederlaget er indregnet i tilbudssummen eller betales
direkte af bygherren til den pågældende udbyder af licitationen.
Beløb, der opkræves af bygherren som kompensation i de tilfælde, hvor
virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin
entreprise, skal medregnes i momsgrundlaget.
Told- og Skattestyrelsen har udgivet vejledningen: Om byggemoms, 1994, der
kan rekvireres ved henvendelse til den lokale told- og skatteregion.
G.2.4 Udtagning af driftsmidler - § 28, stk. 4
I henhold til § 8, stk. 2, skal der betales moms, når der udtages
driftsmidler til formål, der er virksomheden uvedkommende. Der skal dog kun
betales moms, hvis der var fuld eller delvis fradragsret ved købet, se
nærmere den nævnte bestemmelse og D.6.3.
Hvis udtagningen er momspligtig efter § 8, stk. 2, skal momsgrundlaget
fastsættes på samme måde som gælder ved udtagning af varer og ydelser, dvs.
at momsen skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen som i § 28,
stk. 1.
Reduktion
Ved udtagning af driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse, skal
momsgrundlaget reduceres med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter
anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.
Grunden til reduktionen er, at momsgrundlaget ville blive for højt i
forhold til den værdi, som ejeren udtog driftsmidlerne til, hvis
indkøbsprisen blev lagt til grund uden reduktion ved overgangen til
ikke-fradragsberettiget anvendelse.
Inden den 1. juli 1994 skete reduktionen med 20 pct. for hvert fulde år -
og ikke for hvert regnskabsår.
G.3 Interessefællesskab - § 29, stk. 1
Hvis der mellem sælger og køber består et interessefællesskab, f.eks. på
den måde, at den ene har en økonomisk interesse i den anden parts virksomhed
eller ejendom, kan momsgrundlaget fastsættes på den måde, der er angivet for
byttehandler i § 28, stk. 2, dvs. til virksomhedens almindelige salgspris,
subsidiært en kalkuleret salgspris.
Bestemmelsen giver mulighed for at ændre en aftalt pris mellem
interesse-forbundne parter i de tilfælde, hvor det må antages, at den aftalte
pris ikke svarer til den pris, som en udenforstående tredjemand skal betale
for varen eller ydelsen.
Bestemmelsen har blandt andet være anvendt i situationer, hvor
campingpladser eller havnepladser kun udlejes til medlemmer af en forening
eller til personer, der har indskudt et beløb i virksomheden. I TfS 1988.87
har Østre Landsret således ændret et aftalt vederlag for leje af havneplads
til en kalkuleret pris.
G.4 Standardsatser - § 29, stk. 2
Skatteministeren er bemyndiget til at bestemme, at varer og ydelser, der
udtages til formål, der er virksomheden uvedkommende, skal momsberigtiges
efter standardbeløb.
Tilsvarende bemyndigelse gælder for udstedelse af standardsatser i de
tilfælde, hvor momsgrundlaget skal opgøres ud fra en kalkulation.
Bemyndigelserne er udnyttet i momsbekendtgørelsen, hvor der i §§ 14-16 er
åbnet mulighed for, at landbrugs- og restaurationsvirksomheder, der udtager
produkter til f.eks. personalets forbrug, kan beregne momsen ud fra de
satsbeløb, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende år.
Ligningsrådet har således fastsat satser for blandt andet landbrugere og
handlendes forbrug af egne varer, se TSCIR 1995 - 1 af 12. januar 1995, der
er offentliggjort i TfS 1995.88. De momspligtige værdier for øl og
mineralvand, der udleveres gratis til medarbejdere ved bryggerier, er
offentliggjort i TfS 1995.382.
Som momsbekendtgørelsen er formuleret kan den enkelte virksomhed vælge, om
den vil anvende Ligningsrådets satser eller beregne momsen på den måde, der
er fastsat i § 28.
G.5 Biludlejning og køreskoler - § 30, stk. 1 og 2
Efter denne bestemmelse kan udlejningsvirksomheder og køreskoler
momsberigtige biler, der har været anvendt til udlejning eller
køreundervisning, på et reduceret grundlag, når de udtages til ejerens
private brug eller sælges.
Bestemmelsen omfatter kun biler, der skal registreres efter lov om
regi-streringsafgift. Udenfor falder biler, der ikke skal registreres, f.eks.
biler, der anvendes til motorcross, stockcar o.lign.
Det reducerede grundlag udgør et beløb, der svarer til grundlaget ved
køretøjets første momsberigtigelse her i landet. Fra dette beløb skal der
trækkes et beløb, der forholdsmæssigt udgør dette grundlags andel af det
samlede værditab på køretøjet.
Herved undgår man at betale moms af registreringsafgiften, som indgår i
køretøjets samlede salgspris, og som ikke bliver momset ved salg af nye
køretøjer.
I følge bemærkningerne til bestemmelsen nedskrives momsgrundlaget
forholdsmæssigt i forhold til værditabet på køretøjet. Hvis momsgrundlaget
udgjorde 35 pct. af køretøjets oprindelige salgspris, udgør det reducerede
grundlag også 35 pct. af videresalgsprisen.
Momsen af det reducerede momsgrundlag kan findes gennem følgende
beregningsmodel:
Moms = moms ved køb x (salgspris / købspris)
Moms ved købet er den moms, der er beregnet af bilens momsgrundlag, ekskl.
registreringsafgift.
Salgsprisen er den aftalte pris, som opnås ved afsætning af bilen her i
landet.
Købsprisen ved køretøjets første momsberigtigelse her i landet udgør for
indregistrerede køretøjer nyvognsværdien, hvorimod grundlaget for
importerede, brugte biler er vurderingsprisen.
Hvis bilen er købt, inden momssatsen blev ændret til 25 pct., skal der
tages højde for forskellen i momssatsen. Dette gøres ved at opstille en brøk
med den nugældende momssats i tælleren og den momssats, som var gældende ved
købet, i nævneren. Hvis momssatsen ved købet var 22 pct., skal momsbeløbet
ganges med brøken 25/22.
For biler, hvor der er betalt moms her i landet, men hvor køretøjet ikke
er indregistreret i Danmark, fordi køretøjet anvendes i udlandet af f.eks.
valutaudlændinge, vil købsprisen være lig med nyvognsprisen. På denne måde
vil momsen procentmæssigt udgøre det samme af købsprisen, ekskl.
registreringsafgift, som af salgsprisen.
Hvis momsen bliver beregnet efter de disse særlige regler, må den udstedte
faktura ikke indeholde momsbeløbets størrelse eller være udformet på en sådan
måde, at momsbeløbet kan udregnes, jf. § 30, stk. 2. På denne måde sikres
det, at en registreret virksomhed ikke opnår ret til at fradrage momsbeløbet
ved køb af den brugt bil.
Bestemmelsen gælder kun for køreskoler og biludlejningsvirksomheder. Ved
salg af andre brugte biler kan momsen enten beregnes efter de almindelig
regler eller på den måde, der er beskrevet i § 71, se R.5.
G.6 Salg af egne kunstgenstande - § 30, stk. 3
Kunstnere og kunstneres arvinger kan ved førstegangssalg af kunstneres
egne værker momsberigtige værkerne på et reduceret grundlag, svarende til 20
pct. af momsgrundlaget.
Er der ikke tale om førstegangssalg kan momsen for visse kunstgenstandes
vedkommende beregnes efter reglerne for brugte varer, se kapitel 17 og R.4 om
brugte varer.
G.7 Erhvervelser - § 31
Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande skal momsen beregnes af
vederlaget for varen.
Bestemmelserne i §§ 27, 28 og 29 finder også anvendelse ved erhvervelser.
Det betyder blandt andet, at afgifter efter andre love, f.eks. punktafgifter,
skal medregnes i grundlaget ved erhvervelsen. Hvis punktafgiften ikke skal
betales ved modtagelsen af varen, men først ved videresalg, skal afgiften
først indgå i grundlaget ved videresalget.
Virksomheder, der skal beregne moms ved erhvervelse af varer fra andre
EU-lande, skal selv opgøre momsgrundlaget for de modtagne varer og beregne
momsbeløbet. Da momsgrundlaget er lig med vederlaget for varen, skal
fakturaprisen normalt lægges til grund ved beregningen.
Er fakturabeløbet angivet i fremmed valuta, skal beløbet omregnes til
danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på
leveringstidspunktet. I stedet for dagskursen kan anvendes en periodisk kurs,
der gælder for en periode på højst 1 måned. Den periodiske kurs skal være
baseret på faktiske dagskurser, jf. § 74 i momsbekendtgørelsen.
Pligten til at beregne moms gælder også ved overførsel af varer til en
filial el.lign. her i landet. I sådanne tilfælde fastsættes momsgrundlaget
til varernes almindelig salgspris eller en kalkuleret salgspris efter § 28,
stk. 2, jf. § 29, stk. 1.
G.8 Indførsel af varer fra lande uden for EU
G.8.1 Indførsel - § 32, stk. 1
Grundlaget for beregning af den såkaldte importmoms er varernes toldværdi
og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra selve
importmomsen. Tolden skal således altid medregnes i grundlaget. Punktafgifter
indgår kun i det omfang, de efter den pågældende afgiftslov skal betales ved
indførslen. I de fleste tilfælde vil fakturaværdien blive lagt til grund ved
fastsættelse af toldværdien.
I grundlaget skal desuden medregnes de forsendelses- og
forsikringsomkostninger, der påløber indtil varernes første bestemmelsessted
her i landet.
Ved "første bestemmelsessted" forstås det sted, der er angivet i
fragtbrevet, eller i ethvert andet transportdokument, som bringer varerne her
til landet. I mangel af en sådan angivelse antages det første
bestemmelsessted at være det sted, hvor varerne omlades første gang her i
landet.
Særlige ordninger
For varer, der er omfattet af EU's markedsordninger for landbrugsvarer,
frugt- og gartneriprodukter m.v., og som ved indførslen lægges på oplag for
landbrugsvarer, beregnes momsen på grundlag af toldværdien tillagt eventuel
told. Når varerne første gang fraføres oplaget mod betaling af
landbrugselement og af udlignings- og tillægsafgift, beregnes momsen kun af
de nævnte afgifter.
Ved indførsel af landbrugsvarer i andre tilfælde beregnes momsen på
grundlag af toldværdien, tillagt eventuel told.
G.8.2 Indførsel af kunstgenstande m.v. - § 32, stk. 2
Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er
moms-grundlaget 20 pct. af det grundlag, som gælder for anden indførsel af
varer fra lande uden for EU.
De kunstgenstande m.v., der er omfattet af denne særlige beregningsmåde,
er udtømmende opregnet i lovens § 69, stk. 4-6. Det særlige
beregningsgrundlag skyldes de særlige regler der i øvrigt gælder for handel
med brugte varer efter kapitel 17 (§§ 69-71), se R.4.
G.8.3 Genindførsel - § 32, stk. 3
Varer, som midlertidigt har været udført til steder uden for EU, og som
genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller
bearbejdning, kan tillades momsberigtiget alene af de omkostninger, der er
medgået til den foretagne bearbejdning.
I de medgåede omkostningerne kan f.eks. være forsendelses- og
forsikringsudgifter og told og afgifter, der skal betales i forbindelse med
ud- og indførslen.
Bestemmelsen kan anvendes ved genindførsel af varer, der har været
forarbejdet efter proceduren for passiv forædling eller proceduren for
standardombytning efter en toldbevilling.
I andre tilfælde, f.eks. ved genindførsel af toldfri varer efter
forarbejdning m.v. uden for EU, kan momsen også beregnes af omkostningerne,
men på betingelse af, at:
-der afleveres en udførselsangivelse (enhedsdokumentets blad 2), som
indeholder oplysninger om varernes værdi og oplysninger til brug for varernes
senere identifikation.
-varerne genindføres inden 1 år efter udførslen. Den frist kan dog
forlænges i særlige tilfælde. Varerne skal være udført af den person eller
virksomhed, som genindfører dem. Ved genindførslen skal fremlægges
dokumentation for den tidligere udførsel. Endvidere skal der afgives
erklæring om, at varerne er identiske eller ækvivalente med de udførte varer.
Som dokumentation kan anvendes eksemplar 8 af enhedsdokumentet, et
handelsdokument eller andre sædvanlige forretningsdokumenter, f.eks. ordre,
faktura, transportdokument etc.
Ved ækvivalente varer forstås varer, der hører under samme varekode i EU's
kombinerede nomenklatur, dvs. de 8 første cifre i toldtariffens varekode), er
af samme handelsmæssige kvalitet og har de samme tekniske egenskaber.
Hvis indførslen sker i delsendinger, fremlægges de pågældende
eksportdokumenter til afskrivning af de enkelte varepartier.
Lignende dokumenter
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT G MOMSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 26. maj 2010 om statsstøtte i form af et forlig om afgifter iværksat af Belgien til fordel for virksomheden Umicore S.A. (tidligere »Union Minère S.A.«) (Statsstøtte C 76/03 (ex NN 69/03)) (meddelt under nummer K(2010) 2538) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2011/276/EU) EU-lovgivning · 26. maj 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. projekt som én samlet ydelse – momsberegning – bindende svar Retsinformation · 21. juli 2011
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT G MOMSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008