Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT G - MOMSGRUNDLAGET

STV nr 20060 af 01/01/1995Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit G - Momsgrundlaget

Momslovens kapitel 6 (§§ 27-32) fastsætter afgiftsgrundlaget

(momsgrundlaget), dvs. hvilket beløb, der skal lægges til grund ved

beregningen af moms, når en momspligtig virksomhed leverer en vare eller en

momspligtig ydelse eller foretager en transaktion, som medfører momspligt,

f.eks. udtager varer fra virksomhedens lager til formål, der er virksomheden

uvedkommende.

§ 27-30 fastlægger momsgrundlaget ved indenlandske leverancer, mens § 31

og § 32 bestemmer momsgrundlaget ved henholdsvis erhvervelser af varer fra

andre EU-lande og ved import af varer fra lande uden for EU.

G.1 Leverancer mod betaling i penge

I § 27 findes reglerne for, hvilke ydelser der indgår i momsgrundlaget i

de tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales med et vederlag.

Bestemmelsen fastsætter også, hvilket beløb der skal beregnes moms af, hvis

leverancen eller en del af den betales, inden der er udstedt faktura, eller

inden leverancen fysisk har fundet sted, se § 27, stk. 1, 2. punktum og

G.1.1.1.

§ 28 omhandler derimod de tilfælde, hvor der ikke sker betaling i penge,

f.eks. hvor virksomhedens indehaver udtager varer til eget brug eller betaler

for en momspligtig leverance med varer eller ydelser (byttehandel). § 28 er

omtalt i G.2.

G.1.1 Vederlaget - § 27, stk. 1

Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget,

ekskl. moms. Det betyder, at der som hovedregel skal opkræves moms af ethvert

beløb, som betales i forbindelse med en transaktion, som er momspligtig efter

momslovens øvrige bestemmelser.

Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til den

egentlige køber, se Landsretten i UfR 1977.376 Ø. Dette gælder også, selv om

salgsprisen er mindre end fremstillings- eller indkøbsprisen. Tilsidesættelse

af et aftalt vederlag mellem køber og sælger kan dog ske, hvis der kan

Læs alt

påvises et interessefællesskab mellem parterne efter § 29, stk. 1, eller hvis

reduktionen i salgsprisen må anses for at være betaling af modtagne varer

eller ydelser, f.eks. personales arbejdskraft.

Leverer en virksomhed i nær tilknytning til en momspligtig leverance

tillige ydelser, der isoleret set ville være momsfrie, skal der beregnes moms

af hele vederlaget. Dette krav kan ikke omgås ved at foretage særskilt

fakturering af de ydelser, der isoleret set er momsfrie, se Højesterets dom

af 21. oktober 1970, refereret i UfR 1970.813 H.

Fremmed valuta

Hvis fakturabeløbet ved salget er angivet i fremmed valuta, omregnes

beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes

valutakursen på leveringstidspunktet (faktureringstidspunktet). I stedet for

en dagskurs kan anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på

højst 1 måned, jf. for EU-erhvervelsernes vedkommende § 74 i

momsbekendtgørelsen.

Engangsvederlag

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller

gennem løbende betalinger. Der skal således også opkræves moms af licenser og

royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye forhandlere

af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler.

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelser, f.eks. bank- og forsikringsgarantier eller

ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve for at sikre sig købers

opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til indgåede aftaler, påvirker

ikke momsgrundlaget, så længe sikkerhedsstillelsen ikke kræves udbetalt.

Deposita og kapitalindskud

Momsnævnet har truffet en række afgørelser om, i hvilket omfang deposita

og kapitalindskud er omfattet af den bestemmelse i den tidligere momslov, der

svarer til den nugældende § 27, stk. 2, nr. 3, om tilslutnings- og

oprettelsesafgifter. Spørgsmålet om, i hvilket omfang disse betalinger indgår

i momsgrundlaget, vil derfor blive omtalt i forbindelse med denne

bestemmelse, se G.1.2.3.

Garantibeløb

Ved salg af f.eks. udlejningsejendomme kan det forekomme, at sælger

garanterer køber en vis indtjening. Kommer garantien til udbetaling, fordi

køber ikke kan udleje den købte ejendom eller ikke kan udleje den til den

garanterede leje, skal der kun beregnes moms af det udbetalte garantibeløb,

hvis garantien anses for at være en del af en momspligtig leverance. Dette

anså Momsnævnet ikke var tilfældet i TfS 1994.80.

Erstatningsbeløb

Modtageren af erstatnings- og godtgørelsesbeløb skal svare moms af

beløbet, hvis erstatningen eller godtgørelsen anses for hel eller delvis

betaling for en momspligtig leverance.

Ændrer køber f.eks. efterfølgende en indgået aftale, således at køber

aftager en mindre parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle

tilfælde afkræve køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af

de faste omkostninger. Sælger skal i givet fald svare moms af

erstatningsbeløbet, fordi beløbet må anses for at være en ændring af den

oprindelige pris og dermed en del af vederlaget.

Forretningsdrivende skal ligeledes svare moms af erstatningsbeløb, der

modtages fra forsikringsselskaber ved levering af erstatningsvarer eller

reparationsydelser til forretningens kunder, se TSS.1344.

Der skal derimod ikke svares moms af erstatningsbeløb, som betales, fordi

der sker annullering af afgivne tilbud. Grunden er, at der ikke finder en

levering sted, og at erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig

leverance. Det samme gælder erstatninger fra forsikringsselskaber for varer,

der er beskadiget eller gået tabt, f.eks. som følge af brandskade eller

indbrud.

Parkeringsafgift

En forhøjet parkeringsafgift, som blev opkrævet af et parkeringsanlæg ved

parkering i strid med forskrifterne, blev af Østre Landsret anset for at være

et vederlag for en momspligtig ydelse. Afgiften skulle derfor indgå i

momsgrundlaget, se TfS 1995.332.

Tilskud

I nogle tilfælde er en virksomheds drift ikke kun finansieret gennem salg

af virksomhedens varer og ydelser, men også gennem tilskud fra offentlig

eller anden side. Dette forhold indebærer som regel, at virksomhedens

momspligtige salgsindtægter bliver mindre, end hvis der ikke var blevet givet

tilskud til virksomheden.

Momsloven omhandler ikke direkte, i hvilket omfang der skal beregnes moms

af sådanne tilskud. Afgørelsen træffes ud fra princippet i § 27, stk. 1, om,

at der skal opkræves moms af vederlaget for varer og ydelser. Det betyder, at

der skal beregnes moms af tilskuddet, hvis tilskuddet direkte eller indirekte

må anses for betaling for en momspligtig leverance.

Modsat skal tilskud, der ydes som en gave, dvs. uden nogen form for

modydelse eller uden betingelser, ikke medregnes i momsgrundlaget. Opnår

tilskudsyder ikke nogen fordel ved at yde tilskuddet, skal der ikke beregnes

moms af tilskuddet, uanset om tilskuddene påvirker prisen på den momspligtige

leverance. Som eksempel på tilskud, der har karakter af en gave, kan nævnes

offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til

erhvervsvirksomheder og institutioner, når der ikke præsteres modydelser, se

f.eks. Mn.900 om momsfrit tilskud til en kunstforening og Mn.1132 om momsfrit

tilskud til en teaterforenings børneforestillinger.

Ud fra ovennævnte betragtninger er der truffet en del afgørelser om, at

der skal betales moms af tilskud, som kommuner yder til dækning af underskud

i kommunale forsyningsvirksomheder som f.eks. fjernvarme- og vandværker og

renovationsvæsen, der betjener kommunens indbyggere, og af kommunale tilskud

til private forsyningsvirksomheder, herunder tilskud til dækning af

forskellige anlægsomkostninger. Grunden er, at tilskuddene indirekte via

skatterne betales af den samme kreds af personer, der nyder godt af

leverancerne.

I TfS 1995.214 fandt Momsnævnet, at en kommunes tilskud til et

forsamlingshus via en boldklub skulle medregnes i momsgrundlaget for

forsamlingshuset. Begrundelsen var, at der var leveret en modydelse, og at

tilskuddet derfor ikke kunne betragtes som en momsfri gave.

Af samme grund skal der betales moms af tilskud, som en virksomhed

modtager fra den samme kreds af personer, som får momspligtige leverancer fra

virksomheden. Se f.eks. Mn.551, hvor et bogtrykkeri modtog tilskud fra en

kommune i forbindelse med fremstilling af en lokal vejviser. Kommunen fik

bl.a. stillet plads i vejviseren til rådighed og fik leveret et antal

eksemplarer.

Kommer tilskud til nedbringelse af prisen på en momspligtig leverance

direkte eller indirekte tilskudsyderen til gode, skal tilskuddet indgå i den

modtagende virksomheds momsgrundlag.

EU yder tilskud til nedsættelse af prisen på smør, som købes af

institutioner eller organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, og

på mælk og visse mejeriprodukter, som leveres til elever i skoler og

børnehaver m.v. Tilskuddene, der ydes efter Landbrugsministeriets nærmere

bestemmelser, udbetales direkte til leverandøren, som skal levere produkterne

til en pris, der svarer til udsalgspris med fradrag af EU-støttebeløbet.

EU-tilskuddene skal medregnes i momsgrundlaget, fordi tilskuddene må anses

for en del af vederlaget for den pågældende mælkeleverance

(forbrugertilskud).

Udlæg

Afholder en virksomhed udgifter i købers navn og for dennes regning, kan

udgiften under visse omstændigheder holdes uden for momsgrundlaget efter

reglerne om udlæg i § 27, stk. 3, nr. 3, se G.1.3.2.

Servering af mad- og drikkevarer

Ofte stiller arbejdsgiveren lokaler, inventar og driftsmidler til rådighed

for kantinedriften i virksomheden samtidig med, at udgifterne til

vedligeholdelse og opvarmning m.v. afholdes af arbejdsgiveren. For disse

kantiner gælder nedenstående regler. Afholder kantinen selv de nævnte

udgifter, gælder momslovens almindelig regler.

Hvis kantinen drives på en sådan måde, at udsalgsprisen på kantinens varer

ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med driften, gælder der særlige

regler for, hvilket beløb momsen skal beregnes af. Reglerne gælder både for

arbejdsgiver- og personaledrevne kantiner.

Der skal således beregnes moms af varernes salgspris, dog mindst af en

værdi, der dækker varernes fremstillingsomkostninger, dvs. råvarernes pris

tillagt lønomkostninger ved tilberedning, salg og administration. Dette

medfører, at der må foretages en opdeling af kantinepersonalets timeforbrug

på arbejdsydelser i forbindelse med henholdsvis

-tilberedning, salg og administration, og

-afrydning, opvask og rengøring m.v., herunder borddækning.

I de tilfælde, hvor varernes almindelige salgspris inkl. moms dækker

varernes fremstillingspris inkl. moms, skal momsberigtigelsen ske på grundlag

af salgsprisen. I de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end

fremstillingsprisen, skal momsen beregnes på grundlag af fremstillingsprisen.

Kantinens lønudgifter skal anses for at være uden moms. Dette gælder også,

når arbejdsgiveren direkte betaler de lønudgifter, der er forbundet med

driften. Hvis arbejdsgiveren yder tilskud til nedbringelse af priserne eller

til dækning af et opstået underskud, skal der også beregnes moms af disse

tilskud. Arbejdsgiveren har ikke fradragsret for den moms, der er indeholdt i

disse tilskud.

Lønudgifter til langtidsledige skal medregnes ved opgørelsen af

momsgrundlaget i det omfang, udgiften vedrører tilberedning, salg og

administration.

Kantinen skal mindst en gang om året foretage en beregning. Hvis

forskellen mellem salgsmoms og købsmoms er negativ i 2 eller flere kvartaler,

kan regionen pålægge kantinen at foretage beregningen hvert kvartal.

Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet af

bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af

personalekantiner m.v. hos statslige institutioner, skal ifølge cirkulæret

fast-sættes således, at de giver dækning for varernes

fremstillingsomkostninger. Disse omkostninger er i cirkulæret defineret som

råvarernes pris samt lønomkostninger i forbindelse med indkøb, tilberedning,

salg og administration.

Da dette i realiteten svarer til den værdi, der som minimum skal beregnes

moms af, kan statslige, amtskommunale og kommunale kantiner, der anvender

bestemmelserne i cirkulæret, undlade at foretage den beskrevne opdeling af

kantinepersonalets timeforbrug. I stedet kan salgsprisen for de afsatte mad-

og drikkevarer lægges til grund ved momsberegningen.

Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale moms

af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling eller som

modydelse for modtagne tilskud.

For kantiner i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften

skal søges etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget

økonomisk ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller

til en personaleforening. Personalet i kantinen skal ansættes, aflønnes og

afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse

forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er forbundet

med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af spiselokale, fjernelse

af affald, opvask og afrydning i køkkenet.

Den rengøring m.v., der bliver udført af arbejdskraft, der er ansat af den

ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses for at være udført for den offentlige

institution, da denne ejer lokalerne og i sidste ende afholder udgifterne til

de udførte arbejder. Den betaling, der modtages til dækning af disse

omkostninger, anses derfor for at være betaling for en momspligtig leverance

fra kantinen. Kantinen skal derfor ved opgørelse af den momspligtige

omsætning medregne det beløb, der er modtaget som betaling eller i form af

tilskud.

Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i såvel registrerede som

ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i

offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuel modtages fra

arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring, afrydning

og opvask m.v. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske efter de

generelle regler for salg af mad- og drikkevarer (opdeling af

kantinepersonalets timeforbrug m.v.).

Social- og sundhedssektoren

Amtskommunerne stiller ofte lokaler, inventar og driftsmidler til rådighed

for hospitalskantiner, ligesom amtskommunen afholder lønomkostninger i

forbindelse tilberedning, afrydning, rengøring og opvask.

Kantinernes produkter leveres af hospitalernes centralkøkkener, og der

foretages ikke nogen registrering (fakturering eller kontering) af

køkkenernes leverancer til henholdsvis hospitalsafdelingerne og kantinerne,

som ud over salg til personalet også leverer mad og drikkevarer i forbindelse

med hospitalernes mødeafholdelse. Det er således ikke muligt på grundlag af

den nuværende regnskabsprocedure at opgøre momstilsvaret for kantinerne ved

en direkte opgørelse af købs- og salgsmoms.

Det er derimod muligt at foretage en opgørelse af momstilsvaret på

grundlag af allerede foreliggende regnskabstal for det samlede vareforbrug

for fordelingen af kostdage på henholdsvis patienter og ansatte.

Der er derfor truffet afgørelse om, at momstilsvaret i kantiner på

hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem o.l.), hvor kantinedriften

sker som led i driften af institutionens centralkøkken, kan opgøres efter

følgende retningslinier.

Købsmomsen kan opgøres som 20 pct. af den beregnede værdi af vareforbruget

i kantinen, tillagt 25 pct. af en forholdsmæssig andel af de lønomkostninger,

der vedrører varernes fremstilling, tilberedning og salg. Den forholdsmæssige

andel opgøres efter forholdet mellem kostdage for de ansatte og det samlede

antal kostdage. Lønomkostningerne til brug ved den forholdsmæssige beregning

ansættes til 50 pct. af de samlede lønudgifter i centralkøkkenerne og

kantinerne. Ved denne reduktion er der ikke blot taget hensyn til

lønomkostningerne ved rengøring, afrydning og opvask, men også til

hospitalernes ekstraomkostninger til særlige kostforplejning for visse

patienter.

Hospitalskantiner, der opgør salgspriserne for mad- og drikkevarer efter

bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af

personalekantiner m.v. hos statslige institutioner, kan vælge at opgøre

momstilsvaret på grundlag af den faktiske opnåede salgspris.

Statsfængsler

De statsfængsler, der ikke har etableret en egentlig personalekantine,

udleverer ofte kostportioner til personalet, der svarer til de indsattes

kostportioner. Betaling sker ved fradrag i lønnen efter reglerne i

Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for

naturalydelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det ikke er muligt

direkte at opgøre det vareforbrug og de lønomkostninger, som vedrører

personalets kostforbrug. Personalets betaling dækker endvidere ikke fuldt ud

madens fremstillingspris, dvs. råvarernes indkøbspris tillagt lønomkostninger

ved tilberedning m.v.

Udlevering af kostportioner til personalet er momspligtig. Momstilsvaret

kan opgøres som 20 pct. af det beløb, der fratrækkes i lønnen. Det skal

samtidig bemærkes, at udlevering af kostportioner til de indsatte er undtaget

fra momspligten efter § 13, stk. 1, nr. 2.

Forsamlingshuse o.l.

Ved servering af spise- og drikkevarer i restauranter, hoteller,

forsamlingshuse, idrætshaller, selskabslokaler o.l. skal momsen beregnes af

det samlede vederlag for de varer og momspligtige ydelser, som kunden betaler

til den virksomhed eller person, der forestår arrangementet.

Virksomheden eller personen skal dog ikke beregne moms af leverancer, som

kunden har købt hos andre registrerede virksomheder, og som dermed er momset

ved købet. Det kan f.eks. dreje sig som spise- og drikkevarer og betaling til

registreret tjener eller kogekone. Virksomheden skal heller ikke beregne moms

af varer, som kunden selv har fremstillet.

Det samme gælder betaling for leje af lokale og betaling til

serveringspersonale m.fl., når kunden betaler direkte til lokaleudlejeren

eller serveringspersonalet. Disse beløb skal altså ikke medregnes i den

værdi, virksomheden skal beregne moms af.

Virksomheden skal opkræve moms af de beløb, som f.eks. en registreret

kogekone fakturerer med moms til selve virksomheden. Virksomheden har

fradragsret for moms ifølge sådanne fakturaer.

Hvis den momsfri omsætning ved regnskabsårets udløb viser sig at have

oversteget 2 pct. af den samlede omsætning, kan virksomheden vælge enten at

beregne salgsmoms af den overskydende del af den momsfri omsætning eller at

reducere købsmomsen efter de almindelige regler. Hvis virksomheden vælger at

reducere købsmomsen, skal der også ske reduktion vedrørende de første 2 pct.

G.1.1.1 Forudbetaling - § 27, stk. 1, 2. punktum

Sker der hel eller delvis betaling, inden der leveres, eller inden der

udstedes faktura for leverancen, skal der afregnes moms af 80 pct. af det

modtagne beløb. Bestemmelsen, der er en konsekvens af, at

betalingstidspunktet i de nævnte tilfælde anses for leveringstidspunkt efter

§ 23, stk. 3, sikrer, at der afregnes moms af betalte beløb, uanset om der er

leveret eller udstedt faktura.

Grunden til, at der skal beregnes moms af 80 pct. af beløbet, er, at ud af

et givet beløb, svarende til 100 pct., udgør momsen 20 pct. af beløbet, mens

beløbet uden moms svarer til 80 pct. Det er følgelig de 80 pct. af det

samlede beløb, der udgør momsgrundlaget, og dermed er det beløb, der skal

beregnes moms af. Procentsatserne er kun gældende ved en momssats på 25 pct.

G.1.2 I momsgrundlaget medregnes - § 27, stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at der skal opkræves moms af en række, nærmere

bestemte omkostninger i forbindelse med momspligtige leverancer.

Bestemmelserne vil blive behandlet nedenfor i G.1.2.1 - G.1.2.5.

G.1.2.1 Told og andre afgifter - § 27, stk. 2, nr. 1

Efter denne bestemmelse skal der beregnes moms af told og andre afgifter,

som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende

leverance. Det kan være told, som betales i forbindelse med indførsel af

varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse af

varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter, der er

opkrævet i tidligere omsætningsled.

Der skal således både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet

i tidligere omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at

varen sælges. Det kan f.eks. dreje sig om punkt- og miljøafgifter.

Registreringsafgift

Registreringsafgift på biler skal i princippet betales af ejeren af bilen.

Afgiften skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg af

nye biler.

Tilsvarende kan vægtafgifter og forsikringspræmier holdes uden for

momsgrundlaget ved langtidsudlejning af biler, hvis bilen er indregistreret

med lejeren som bruger, og det er aftalt, at de nævnte omkostninger afholdes

direkte af lejer uden om lejesummen.

Drikkepenge

Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale ud over den

serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal ikke

medregnes i momsgrundlaget.

G.1.2.2 Biomkostninger - § 27, stk. 2, nr. 2

Efter denne bestemmelse skal der opkræves moms af biomkostninger, f.eks.

udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring o.lign., som

leverandøren forlanger afholdt af køber. Dette gælder, uanset om udgifterne

indgår i varens pris, eller om sælger kræver særskilt betaling for dem.

Herefter skal samtlige omkostninger, som sælger afholder i forbindelse med

en virksomheds salg af varer og momspligtige ydelser, og som køber skal

betale, medregnes i momsgrundlaget. Afholder køber selv udgifterne, f.eks.

ved selv at stille emballage til rådighed eller selv sørge for transporten og

eventuelle forsikringer i forbindelse med leverancen, skal omkostningerne

ikke indgå i sælgers momsgrundlag. Det samme gælder, hvis sælger blot

optræder som formidler mellem køber og den egentlige leverandør, f.eks. et

forsikringsselskab, se Momsnævnet i TfS 1994.233.

Emballage

Hvis udlåner sælger emballage til køber, f.eks. genbrugsflasker, mod pant,

der fortabes, hvis køber ikke returnerer emballagen efter endt brug, kan

sælger medregne det stillede depositum i momsgrundlaget og derefter fradrage

det, når sælger indløser pantet. Sælger kan også holde særskilt regnskab over

depositumbeløbene, og nøjes med at betale moms af beløb, der ikke betales

tilbage.

Forsendelse

Omkostninger til forsendelse skal medregnes i momsgrundlaget. Det kan

f.eks. dreje som om brev- og pakkeporto, efterkravsgebyrer for pakker og

fragtafviklingsgebyrer, som indgår i vareprisen eller som sælger i øvrigt

kræver betalt af køber.

Gebyrer

Der skal også opkræves moms af diverse gebyrer og afgifter, som sælger

pålægger køber at betale ved for sen betaling. Opkræves gebyret af offentlige

myndigheder med hjemmel i særligt udstedte love, skal gebyret dog ikke

indregnes i momsgrundlaget, se Momsnævnet i TfS 1995.75.

Udlæg

I et vist omfang kan biomkostninger, som sælger afholder i købers navn og

for dennes regning holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, se § 27, stk. 3,

nr. 3, og G.1.3.2.

G.1.2.3 Tilslutningsafgifter m.m. - § 27, stk. 2, nr. 3

I momsgrundlaget skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og

andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering

af varer og momspligtige ydelser. Disse beløb betragtes med andre ord som en

del af vederlaget for senere leverancer og er derfor momspligtige.

Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem

virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende

leverancer, og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men som

til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende

leverancer. Desuden sikrer bestemmelsen, at virksomhedens

etableringsomkostninger, der reelt finansieres af forbrugerne, ikke holdes

uden for momsgrundlaget.

Deposita

Bestemmelsen omfatter ud over tilslutnings- og oprettelsesafgifter også

deposita. Beløbene skal medregnes i momsgrundlaget, selv om de er indbetalt

midlertidigt som sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang, sådanne

momsberigtigede beløb senere bliver betalt tilbage, f.eks. ved ophør af

lejemål, kan der foretages regulering af virksomhedens momsgrundlag.

Reguleringen er betinget af, at der udstedes kreditnota, se § 52, stk. 2.

Moms af deposita for udlånt emballage er behandlet i G.1.2.2.

Indskud

Indskud til dækning af andelene i et andelsselskab til finansiering af

selskabets formue blev i Højesterets dom af 13. februar 1976 anset for

sidestillet med en tilslutnings- og oprettelsesafgift og skulle derfor

indregnes i momsgrundlaget. Indskuddene var en betingelse for levering af

selskabets produkter, og en udtrædende andelshaver havde ikke krav på

tilbagebetaling af indskuddet. Dommen er refereret i UfR 1976.330 H.

I det omfang en virksomheds nye aktiviteter, udvidelser o.lign.

finansieres ved frivillige tilskud fra virksomhedens aftagere, og tilskuddene

betales tilbage til aftagerne, anses tilskuddene ikke for omfattet af

bestemmelsen, men som lån. Der skal derfor ikke beregnes moms af tilskuddene.

Frivillige indskud, som ikke betales tilbage, skal medregnes i

momsgrundlaget.

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelse, der indbetales af en virksomheds kunder som sikkerhed

for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til

momsgrundlaget, hvis beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret konto

i kundens navn, og virksomheden ikke opnår indtægter fra beløbet.

Renter

Af G.1.3.3 fremgår, i hvilket omfang renter skal indgå i momsgrundlaget.

G.1.2.4 Agentprovision m.m. - § 27, stk. 2, nr. 4

Agentprovisioner o.lign. og auktionssalærer skal medregnes til det beløb,

som sælger skal opkræve moms af. Også denne bestemmelse svarer til princippet

i § 27, stk. 1.

Et hotel skal eksempelvis opkræve moms af den fulde værelsespris, som

hotelgælsten betaler, selv om hotellet skal betale en vis procent af prisen

til det rejsebureau, der har anvist værelset til gæsten.

Der skal også opkræves moms af den egentlige forbrugers købspris i de

tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et kreditkort, og kreditkortudstederen

betaler leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision, som

kreditkortudstederen beregner sig for sin tjenesteydelse til leverandøren af

varen, se sag C-18/92 fra EF-domstolen.

Værtinder, der ved salg af en virksomheds produkter i eget hjem, blev

aflønnet gennem rabat på de varer, som værtinderne selv købte af

virksomheden. Rabatten blev i anset for at være en provision, der skulle

indgå i momsgrundlaget, dvs. i den pris, som værtinderne skulle betale for

varerne, og dermed i dét beløb, som virksomheden skulle beregne moms

af ved faktureringen til værtinden.

Auktionssalær

Der skal opkræves moms af både det salær, der opkræves hos køber

(købersalær), og det salær, der opkræves hos sælger (sælgersalær). I det

omfang sælgersalæret indgår i budsummen, bliver der opkrævet moms af dette

salær ved momsberegningen af budsummen. For at undgå dobbeltbeskatning skal

der i disse situationer ikke beregnes (særskilt) moms af sælgersalæret, når

der afregnes med sælger.

G.1.2.5 Kreditkøbstillæg - § 27, stk. 2, nr. 5

Efter denne bestemmelse skal kreditkøbs- og finansieringstillæg m.v.

medregnes i momsgrundlaget. Der skal således beregnes moms af de forskellige

tillæg, som en leverandør opkræver kunden i forbindelse salg på afbetaling

eller ved kreditgivning.

Det kan f.eks. dreje sig om gebyrer for notering af

panthaverdeklarationer, for tegning af kautionsforsikringspræmier og om

kontogebyrer, som stormagasiner afkræver kunder med løbende konto.

Ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af

restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke overholder

kontraktens betalingsbetingelser, skal også indgå i momsgrundlaget.

Afbetalingstillæg, finansieringstillæg, rentetillæg o.lign., der beregnes

ved afbetalingshandler, kan fradrages (ekskl. moms) i det omfang, de

godtgøres køberen, f.eks. i tilfælde, hvor en afbetalingskontrakt indfries

tidligere end forudsat ved oprettelsen.

G.1.3 I momsgrundlaget medregnes ikke - § 27, stk. 3

Mens § 27, stk. 2, opregner en række omkostninger, der skal indgå i

momsgrundlaget, nævner § 27, stk. 3, en række andre omkostninger, der ikke

skal medregnes i momsgrundlaget. Det drejer sig om de såkaldt ubetingede

rabatter, se G.1.3.1, om udlæg, se G.1.3.2, og om renter, se G.1.3.3.

G.1.3.1 Ubetingede rabatter - § 27, stk. 3, nr. 1 og nr. 2

Der skal ikke opkræves moms af rabatter, der ydes på det tidspunkt, hvor

leveringen (faktureringen) finder sted. Det samme gælder for prisnedsættelser

i form af kasserabatter ved forudbetaling. Disse rabatter, der ofte kaldes

ubetingede rabatter, kan således holdes uden for momsberegningen.

Rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen,

skal derimod medregnes i momsgrundlaget, men kan - under overholdelse af

visse formkrav - fradrages, når og hvis rabatterne senere bliver udbetalt, se

§ 27, stk. 4, og G.1.4 om betingede rabatter.

Medlemsrabat

Nogle rabatordninger er tilrettelagt således, at private kunder er

medlemmer af et selskab, hvor der gives medlemmerne rabat på en lang række af

selskabets produkter. For hver enkelt indkøb tildeles kunden et antal point.

Rabatten er progressiv, således at hvert point tillægges en større værdi, når

en nærmere fastsat point-sum er nået. Rabatten udbetales ikke til kunden ved

det enkelt køb. Kunden får efter en nærmere fastsat periode tilsendt en check

på rabatbeløbet. Kunden kan så selv vælge, om han vil bevare sin kreditsaldo

og samle flere point, eller om han vil indløse checken.

Rabatterne blev i Mn.1305 anset for at være ubetingede, hvorfor de ikke

skulle medregnes i momsgrundlaget. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at

kunden krediteredes for rabatten i samme øjeblik, købet blev registreret på

kasseapparatet, og at rabatten dermed var endelig på tidspunktet for

leverancen. At udbetalingen af den tilskrevne rabat først skete på et senere

tidspunkt, eller at den eventuelt blev lagt sammen med andre opnåede rabatter

til et større beløb, medførte ikke, at rabatten dermed skiftede karakter fra

at være ubetinget til at være betinget.

G.1.3.2 Udlæg - § 27, stk. 3, nr. 3

Beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger,

som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, kan holdes uden

for momsgrundlaget. Betingelserne er, at sælger opfører de omhandlede beløb

på en udlægskonto, og at han kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et

beløb holdes uden for sælgers momsgrundlag som udlæg, har den sælger, der

foretager udlægget, følgelig ikke fradrag for købsmomsen.

Den momslov, der var gældende indtil 1. juli 1994, indeholdt ikke

udtrykkelige regler om udlæg. En del ydelser, der blev betragtet som afholdt

af sælger på købers vegne, kunne imidlertid holdes uden for momsberegningen

som udlæg.

Til forskel fra den praksis, der var gældende før den nye momslovs

ikrafttræden, stilles der nu udtrykkeligt krav om, at udlægget skal være

afholdt i købers navn og for købers regning. Dette betyder, at det af de

udstedte regninger skal fremgå, at selve købsaftalen indgås mellem den

egentlige sælger og den egentlige køber. Eventuelle rabatter skal endvidere

tilkomme den egentlige køber, og den, der foretager udlægget, må ikke beregne

avance af udlæggene.

Typiske eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis

betingelserne er opfyldt, er en række ydelser eller afgifter, der erhverves

fra offentlige myndigheder, og som er nødvendige for gennemførelse af sælgers

egentlige leverance. Det kan f.eks. dreje sig om betaling af stempelafgifter,

lossepladsafgifter, afgifter for patenter og varemærker, synsgebyr og

registreringsafgifter m.v. Andre eksempler er transportvirksomheders betaling

for andre virksomheders ydelser, f.eks. for af- og pålæsning i forbindelse

med transporten, og speditørers udlæg for importmoms for varemodtager, se

TSS.1319.

G.1.3.3 Renter - § 27, stk. 3, nr. 4

Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, kan

holdes uden for momsgrundlaget på betingelse af, at det af købekontrakten

eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de

enkelte betalinger.

Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med fritagelsen for

finansieringsvirksomhed i § 13, stk. 1, nr. 11, gælder alene renter, og ikke

finansieringstillæg o.lign., der skal indgå i momsgrundlaget efter § 27, stk.

2, nr. 5, eller andre betalinger, der må anses for at være en del af

vederlaget efter § 27, stk. 1.

Første betingelse

Den ene af betingelserne for at kunne holde renter uden for momsgrundlaget

er, at renterne beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen.

Denne betingelse kan f.eks. være opfyldt ved, at renten ved den månedlige

indbetaling beregnes som en procentandel af den pågældende måneds saldo.

Rentetillæg ved salg på afbetaling skal indgå i momsgrundlaget, hvis

tillægget er opført særskilt i købekontrakten som lig en vis procent af det

skyldige beløb, og restbeløbet inkl. rentetillægget afdrages i et antal lige

store månedlige rater.

Anden betingelse

Den anden betingelse er, at det af købekontrakten eller bilag fremgår,

hvor meget renterne udgør af de enkelte betalinger. Rentebeløbets størrelse

kan f.eks. fremgå af kontoudtog eller af en rentetabel, der vedlægges

kontrakten. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ud fra f.eks. købekontrakten

er muligt at beregne, hvor stor en del renten udgør af den samlede betaling,

ligesom generelle rentetabeller over forskellige afviklingsformer heller ikke

opfylder betingelsen for, at renterne kan holdes uden for momsgrundlaget.

G.1.4 Betingede rabatter - § 27, stk. 4

Såkaldt betingede rabatter, dvs. rabatter, der er betinget af vilkår, der

ikke er opfyldt ved levering, kan fradrages i momsgrundlaget, hvis rabatten

senere bliver effektiv. Fradraget kan foretages, når rabatten udbetales, på

betingelse af, at der udstedes kreditnota for den ydede rabat, og at

momsbeløbet fremgår af kreditnotaen.

Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i G.1.3.1, og

betingede rabatter, er alene relevant, når der skal tages stilling til, på

hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten.

I modsætning til, hvad der var gældende før 1. juli 1994, er fradraget

ikke betinget af, at rabatten udbetales til en momsregistreret virksomhed.

Der er nu også fradrag for betingede rabatter, der ydes til ikke-registrerede

virksomheder og til private.

Producenter, der uddeler rabatkuponer til forbrugerne, som forbrugerne kan

anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, kan nedsætte sit

momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten

refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon, se Momsnævnet i TfS

1994.472, der ændrede Mn.162 som følge af EF-domstolens dom af 27. marts

1990, sag C-126/88. Kun producenterne er forpligtede til at regulere

momsgrundlaget. Udstedelse af kreditnota fra producent til en eventuel

grossist er unødvendig, når rabatkuponen sendes tilbage gennem handelsleddene

til indløsning hos producenten. Detailhandler, grossist og producent skal

føre regnskab over modtagne og indløste kuponer; den producent, der har ydet

rabatten, skal tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit regnskab.

Prisafslag

Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der

tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb

(ekskl. moms), der godtgøres kunden.

Hvis et betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag for fejl og

mangler ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før

betalingsstandsningen/konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet for

den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at grundlaget

for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet, dvs. før

betalingsstandsningen/konkursen.

G.1.5 Returvarer - § 27, stk. 5

I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort kunder

for varer, som virksomheden har modtaget retur.

Grunden til, at det er 80 pct. af det godtgjorte beløb, der kan fradrages,

er, at momsen af dette beløb udgør 20 pct., hvorefter 80 pct. svarer til

varens pris uden moms. Det er følgelig de 80 pct., der kan fradrages i

momsgrundlaget. Procentsatserne er kun gældende ved en momssats på 25 pct.

Bestemmelsen tager sigte på varer, der tages tilbage under sådanne

omstændigheder, at der foreligger en annullering af handelen, dvs. tilfælde,

hvor den fulde salgspris godtgøres kunden.

Der er dog administrativt åbnet mulighed for momsmæssig regulering i de

tilfælde, hvor der ydes delvis godtgørelse for varer, som returneres inden

for en garantiperiode eller returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.

Herudover er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der

er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt

(uden ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har

opfyldt sine forpligtelser.

Lovens "returneringsbegreb" er søgt fastlagt, så det tilgodeser

dels gældende kutymer inden for erhvervslivet, dels administrative og

kontrolmæssige hensyn.

Der kan herefter foretages fradrag i momsgrundlaget i følgende 4

situationer:

1. Ombytning

Når der sker returnering/ombytning mod godtgørelse af den fulde salgspris

eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag. Fradraget kan foretages,

uanset hvornår returneringen sker.

Hvis sælger i forbindelse med returnering/ombytning betaler en højere pris

for varen, end den oprindelig var solgt til, kan der ikke foretages fradrag.

Det samme gælder, hvis den højere pris betales på den måde, at køber betaler

en mindre pris end den ellers gældende for en samtidig købt, ny vare.

Begrundelsen er, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en returnering af

varer, men om en helt ny handel mellem parterne.

Der kan ikke foretages fradrag i tilfælde, hvor der ved tilbagekøb

godtgøres kunden et beløb, der overstiger den oprindelige salgspris.

2. Tilbagekøb inden for 1 år

Der kan foretages fradrag, når returneringen/tilbagekøbet finder sted

inden 1 år efter handlens indgåelse mod delvis godtgørelse af salgsprisen.

Ved afgørelsen af, om varen er returneret/tilbagekøbt inden l år efter

handelen, er det tidspunktet for varens levering til kunden, som er

afgørende. Er der udstedt faktura for leverancen, anses

faktureringstidspunktet for leveringstidspunktet, for så vidt faktureringen

sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, se lovens § 23. Hvis

der ikke er udstedt faktura i forbindelse med salget, må tidspunktet for

leveringen kunne sandsynliggøres på anden vis.

3. Returnering inden for garantiperioden

Der kan foretages fradrag, når varen tages retur inden for en

garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen.

Der tænkes her på de tilfælde, hvor virksomheden i henhold til en

skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage varen

tilbage, hvis der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og

mangler ved det solgte. Er der derimod tale om tilbagekøb, f.eks.

ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden vare, kan der ikke foretages

fradrag efter dette punkt.

4. Afbetaling

Endelig kan der foretages fradrag, når varer, der er solgt på afbetaling

med ejendomsforbehold eller på særlige kontokontrakter (uden

ejendomsforbehold), tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine

forpligtelser.

Personmotorkøretøjer samt vare og lastvogne med tilladt totalvægt ikke

over 4 tons, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages

tilbage, fordi køberen ikke har overholdt sine forpligtelser, anses ikke for

returvarer, hvis de ved senere salg ønskes momsberigtiget efter

bestemmelserne i § 30, stk. 1 og 2.

Der kan ikke foretages fradrag for varer, der er solgt på afbetaling, hvis

alle rettigheder ifølge kontrakten er transporteret til en anden virksomhed.

Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den

oprindelige sælger - der har fået tiltransporteret en kontrakt med

ejendomsforbehold, må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede

kreditnota med deklareret moms.

Hvem kan foretage fradrag?

Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage fradrag i

momsgrundlaget.

For så vidt angår varer, f.eks. bøger og sølvtøj, der kutymemæssigt

ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den pågældende

branche, vil den virksomhed, der foretager ombytningen, dog kunne foretage

fradrag i sit momsgrundlag, se Dep.351. Ombytning af ædelmetaller i barreform

m.v. er dog ikke omfattet af denne adgang, se Dep.741.

G.1.6 Tab på debitorer - § 27, stk. 6

I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige

fordringer, der vedrører leverede varer og ydelser. Hvis fordringerne senere

betales helt eller delvist, skal 80 pct. af det modtagne beløb medregnes i

momsgrundlaget.

Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis betalingen er opnået efter konkurslovens

§ 96, hvorefter krav på punktafgifter i de fleste tilfælde er privilegerede,

se nærmere G.1.6.5.2.

G.1.6.1 Konstaterede tab

Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at tabet

er konstateret. Et tab anses for at være konstateret, når det optræder under

en af de i G.1.6.1.1 - G.1.6.1.7 nævnte omstændigheder.

Det er endvidere en forudsætning, at tabet vedrører leverede varer og

ydelser. Har kreditor ydet kredit ud over, hvad der er sædvanligt inden for

den pågældende branche eller fortsat leveringen gennem længere tid, selv om

han burde have indset, at debitor ikke ville være i stand til at betale, kan

en konkret vurdering føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge

af en momspligtig leverance, men derimod som følge af et låneforhold, hvilket

ikke berettiger til fradrag i momsgrundlaget.

Et tab anses for at være konstateret:

G.1.6.1.1 Konkurs- og dødsboer

Når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer)

dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

G.1.6.1.2 Tvangsakkord

Når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig

tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af

fordringen.

Det er præciseret, at bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord og

likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i konkurslovens §

157, pkt. 1 og 2. Der vil således kunne foretages momsmæssig regulering, når

den pågældende akkordordning er stadfæstet af skifteretten. Bestemmelsen

omfatter derimod ikke betalingsudsættelse (moratorium), der er omhandlet i

konkurslovens § 157, pkt. 3.

G.1.6.1.3 Frivillig akkord

Når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af

kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har

haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, om:

-akkordforslaget er fremsat af en advokat eller en brancheforening,

-det regnskabsmateriale, der er fremlagt til brug ved akkorden, er

udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor,

-mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer, beregnet efter

beløbstørrelser, har tiltrådt akkorden,

-akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende ved

gennemførelse af konkurs,

-akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler, og

-kreditor ikke er skyldneren nærtstående, se konkurslovens § 2.

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og

for akkorddividendens størrelse, f.eks. i form af en særlig erklæring fra en

advokat eller brancheforening.

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,

hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende.

En frivillig likvidation kan ikke sidestilles med en frivillig akkord,

fordi skyldneren ved en frivillig likvidation ikke frigøres for den del af

skylden, som ikke dækkes af likvidationsprovenuet. Tab, der er opstået ved en

frivillig likvidation, omfattes af de særlige tilfælde, der er nævnt i

G.1.6.1.7.

Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er

opfyldt, må der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af

akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.

Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold, f.eks.

om akkordforslaget er fremsat af en advokat eller brancheforening, men der

stilles ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne

omstændigheder, at den på alle punkter er i nøje overensstemmelse med de

beskrevne omstændigheder.

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det accepteres

skattemæssigt, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.

For kreditorer, hvis fordring vedrører både lån og momspligtige

leverancer, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede tab.

G.1.6.1.4 Forgæves fogedforretning

Når det af udskrift af fogedprotokollen fremgår, at fogedforretning for

den pågældende fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af

fogedprotokollen kan dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum

af højst 6 måneder har foretaget forgæves udlægsforretning hos den pågældende

debitor.

Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en tilpasning til

bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en fordringshaver, som ikke

har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først kan begære

afholdt fornyet udlægsforretning, når der er forløbet 6 måneder siden sidste

udlægsforretning.

Fogedretten kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos

skyldneren, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte

frist har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå

dækning.

En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren under en fogedforretning,

vil kunne danne grundlag for momsmæssig regulering. Tilsvarende vil en

erklæring fra fogedretten om, at debitor inden for 6 måneder har afgivet

insolvenserklæring, og begæringen om udlægsforretning efter reglerne i

retsplejelovens § 490 derfor afvises, kunne sidestilles med dokumentation for

forgæves udlægsforretning.

G.1.6.1.5 Tvangsauktion

Når en personligt drevet virksomheds faste ejendomme, dvs. såvel

beboelses- som erhvervsejendomme, er bortsolgt ved tvangsauktion, uden at

kreditor derved har fået dækning for sit tilgodehavende.

Det er en forudsætning, at kreditor gennem regnskabsmateriale vedrørende

debitor kan dokumentere, at fordringen er endelig tabt.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at

dokumentere, at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde. Der er her lagt

vægt på, at kreditor i tvangsauktionssager er i besiddelse af

regnskabsmateriale vedrørende debitor, som kan dokumentere, at fordringen er

endelig tabt, og at debitor efter en afholdt tvangsauktion normalt intet

ejer, der vil kunne gøres til genstand for udlæg.

En kreditor, der overtager debitors ejendom på tvangsauktion med henblik

på fyldestgørelse for sit tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, vil

ikke kunne foretage momsmæssig regulering for den del af fordringen, som ikke

blev dækket af det afgivne bud, da der i sådanne tilfælde må tages hensyn til

et evt. provenu ved videresalget af ejendommen. Den pågældende kreditor vil

derfor først kunne foretage regulering, når det ved videresalget af

ejendommen er konstateret, at salgsprovenuet ikke giver dækning for

tilgodehavendet.

G.1.6.1.6 Gældssanering for jordbrugere

Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en

registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en

jordbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og

afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. lov om

statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere (gældssaneringsloven, lov

nr. 268 af 6. maj 1993).

Ansøgninger om statsgaranti indsendes til central behandling i Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som i de enkelte sager tager

stilling til, om ansøgeren vil kunne bevilges statsgaranti.

Eftergivelse

Det involverede pengeinstitut vil samtidig med lånesagens effektuering,

dvs. i forbindelse med udbetaling af låneprovenuet m.v., skriftligt over for

de pågældende leverandører bekræfte, at udbetalingen er sket som led i en

gældssanering af den pågældende jordbrugers virksomhed.

Den pågældende leverandør er i tiltrædelseserklæringen orienteret om

størrelsen af det eftergivne beløb.

Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel eller delvis)

eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan først foretage

fradrag i momsgrundlaget, når tilsagn om statsgaranti foreligger fra

hypotekbanken.

Pengeinstituttets meddelelse vil - sammen med leverandørvirksomhedens

øvrige regnskabsmateriale - kunne tjene som dokumentation for at foretage

fradrag i momsgrundlaget vedrørende den pågældende fordring.

Henstand

Det er en betingelse for, at fordringen kan fradrages, at fordringen er

omfattet af en aftale om rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal

være skriftlig og skal indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter

af fordringen fra et i aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er

fuldt indbetalt.

Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af de indefrosne

beløb, fordelt på varegæld og renter, samt om i hvilket tidsrum de

leverancer, der ligger til grund for de indefrosne fordringer, har fundet

sted.

Momsen af en fordring, der er omfattet af en aftale om rente- og

afdragsfri henstand, kan fradrages, når gældssaneringsordningen er endeligt

godkendt af Hypotekbanken, og skal berigtiges over for Told-Skat ved

tilbagebetalingen af fordringen. Hvis fordringen betales afdragsvis,

berigtiges momsen ved betalingen af de enkelte afdrag.

Afdrag på den indefrosne fordring forfalder som hovedregel til betaling i

de regnskabsår, hvor debitors driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige

principper - også med hensyn til driftsmæssige afskrivninger - udviser

positiv konsolidering. Snarest efter afslutningen af hvert regnskabsår

fremsender jordbrugerens regnskabsfører driftsregnskabet til jordbrugeren og

de kreditorer, der har ydet henstand. Hvis driftsregnskabet udviser positiv

konsolidering, fremsendes tillige forslag til fordeling af beløbet. Godkendes

forslaget af samtlige kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale

mellem disse og jordbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne

fordringer.

Hvis indefrysningsaftalen opsiges eller ophører, f.eks. fordi debitor

erklæres konkurs, og boet tages under offentlig skifte som gældsfragåelsesbo,

skal den til restskylden eller dividenden svarende moms berigtiges over for

Told-Skat.

Leverandøren skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en

aftale om rente- og afdragsfri henstand. Ved senere berigtigelse af momsen

skal aftale om afdragsordning samt genpart af kvitteringer for indbetaling af

hovedstol eller afdrag vedlægges momsregnskabet.

Der er udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af

aftaler om rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de

krævede oplysninger bliver anført i aftalen.

Der skal i standardoverenskomsten beregnes en såkaldt

momsrefusionsprocent, der er udtryk for den andel, som den fradragne moms

udgør af det samlede indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne

momsrefusionsprocent skal ved modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring

anvendes til beregning af den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke

kunne anerkendes, at modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af

skyldige renter, se G.1.6.5.

G.1.6.1.7 Andre tilfælde

Der er i et vist omfang behov for at kunne foretage fradrag for

ikke-konstaterede tab, hvis tabets størrelse gør, at de omkostninger, der

måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står i rimeligt

forhold til fordringens værdi.

Fordringer under 3.000 kr. kan derfor afskrives, når inddrivelse af

beløbet opgives, efter at kreditors advokat forgæves har rykket debitor for

betaling af beløbet, se Dep.1076.

Det er en forudsætning, at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens

inddrivelse, ligesom det normalt vil være en forudsætning for at foretage

fradrag, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt mindst 1

år før, fradraget foretages.

Fradrag kan også indrømmes i tilfælde, hvor et tab er opstået ved en

frivillig likvidation.

Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der kun ske

fraskrivning for momsen af tabet, hvis de betingelser, der er fastsat for

frivillige akkorder, er opfyldt, se Dep.505 og G.1.6.1.3 ovenfor.

G.1.6.2 Forventede tab

Der kan ikke foretages fradrag for forventede tab på debitorer.

Konkurs- og dødsboer

Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for forventede tab på

fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer), dvs. før

bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at virksomheden

er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke

forventes at overstige en nærmere angiven procent af fordringen, se Dep.738.

Betalingsstandsning

Se også Dep.841, hvorefter foreløbigt fradrag for forventede tab kan

foretages, når skyldneren har anmeldt betalingsstandsning. Det er en

betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten beskikket

tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer ikke vil

kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres

tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes med.

Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten bygger på

en ajourført status for skyldneren.

Virksomheden må foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet

er endeligt opgjort ved boets afslutning.

G.1.6.3 Tab på overdragne fordringer

Hverken momsloven eller dens forarbejder omhandler, hvorvidt der er

fradrag for tab på fordringer, som er erhvervet fra en momspligtig

virksomhed. Udgangspunktet er imidlertid, at fradrag for tab på debitorer

nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har foretaget den

momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der indeholder moms, har

derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis det senere viser sig, at

køber lider et tab på fordringerne. Der skal på den anden side heller ikke

betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer.

Højesteret nægtede således i TfS 1986.318 en virksomhed fradrag for tab på

fordringer, som virksomheden havde erhvervet til underkurs. Se også Dep.738,

hvorefter overdragelse af en fordring til eje til en lavere værdi end

pålydende ikke medførte ret til fradrag i momsgrundlaget for kursdifferencen.

Eventuel momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af

virksomheden forud for overdragelsen af fordringerne, f.eks. foreløbig

regulering på grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller

regulering i forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en

konkret vurdering, må derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med

afhændelse af fordringerne til tredjemand.

Der kan heller ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i tilfælde, hvor

der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse

af en virksomhed til ny indehaver foretages en generel (lineær) nedskrivning

af den samlede debitormasse, eller der foretages nedskrivning af nogle

nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, således at

fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere værdi end den

nominelle.

Virksomhedsoverdragelse

En undtagelse til ovenstående gælder dog i de tilfælde, hvor en

virksomheds debitorer overdrages til pålydende værdi i forbindelse med en

virksomhedsoverdragelse. Konstateres der efterfølgende tab på de overdragne

fordringer, vil den nye virksomhed kunne foretage fradrag i momsgrundlaget

efter de almindelige regler.

Factoring

Der gælder særlige regler for fradrag for tab på debitorer for

registrerede produktions- og salgsselskaber, der overdrager fakturakrav på

kunder til tredjemand, f.eks. til et factoringselskab eller til et

finansieringsselskab, der er oprettet af virksomheden for at opnå en

likviditetsforbedring. Fordringerne overdrages enten til sikkerhed, f.eks.

for ydede lån, eller til eje.

I nogle af de tilfælde, hvor transporten er formuleret som en overdragelse

til eje, er der samtidig truffet aftale om, at fordringer, som ikke måtte

indgå, tilbageføres til produktions- eller salgsselskabet. I disse tilfælde

bæres kreditrisikoen således fortsat af sidstnævnte selskaber.

Produktions- eller salgsselskabet kan foretage fraskrivning i

momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er

overdraget til sikkerhed for tredjemand. Der vil derimod ikke kunne foretages

regulering vedrørende fordringer, som er overdraget til eje, se ovenfor.

Hvis factoring- eller finansieringsselskabet alene yder långivning,

kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller

salgsselskabet kunne foretage fraskrivning i momsregnskabet, hvis selskabet

forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det skal videre sikres, at alle

beløb, der indgår fra kunden, efter at fraskrivningen er foretaget, medregnes

i produktions- eller salgsselskabets momsgrundlag.

Der vil også være fradragsret i forbindelse med transporter, der er

formuleret som en overdragelse til eje, men hvor det samtidig er aftalt, at

der ved debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det i

forbindelse med tilbagetransporten meddeles kunden, at betaling med

frigørende virkning herefter alene vil kunne ske til produktions- eller

salgsselskabet. Selskabet vil i disse tilfælde komme til at bære tabet på

samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse til

sikkerhed.

Tilsvarende vil der kunne foretages regulering for konstaterede tab i

tilfælde, hvor en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist

bliver tiltransporteret et finansieringsselskab, og forhandleren som følge af

køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering vil

kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og dokumenteres i

overensstemmelse med de almindeligt gældende regler.

G.1.6.4 Andre tab

Kontoringe

En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab, der stammer fra

momspligtige leverancer fra kontoringens enkelte medlemmer til kontokunderne.

Tabet må fradrages i momsgrundlaget for den virksomhed, der har solgt og

momsberigtiget de pågældende leverancer. Har virksomheden overdraget

fordringerne til eje til kontoringen, gælder de regler, der er omhandlet i

G.1.6.3. Er kontoringen registreret for salg af varer, gælder de almindelige

regler om tab på uerholdelige fordringer.

Falske checks

Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår som følge af,

at momspligtige leverancer er betalt med falske checks. Fradraget er betinget

af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og at det ikke har været muligt

at inddrive beløbet.

Underslæb

Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i

virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle

fakturerede beløb, uden at afregne betalingen med virksomheden, kan ikke

fradrages i momsgrundlaget.

Det samme gælder hvis medarbejderen har modtaget betaling på firmaets

vegne for udførte, men ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den

modtagne betaling med virksomheden.

Tab ved fusion

Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et moder- og

et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.

Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i momsgrundlaget for den del

af tilgodehavendet, der ikke er dækket.

Der er lagt vægt på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er

konstateret tab på uerholdelige fordringer for momspligtige leverancer.

Konkursboer

Når der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed, og boet

bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden, skal de

momspligtige leverancer, der er foretaget indtil konkursen, henføres til

virksomhedens momsregnskab og medregnes til momsgrundlaget for tiden indtil

konkursen.

Fradrag i momsgrundlaget for konstaterede tab på uerholdelige fordringer

for sådanne leverancer, som har fundet sted indtil konkursen, skal henføres

til den momsperiode, hvor tabet er konstateret.

Det betyder, at et konkursbo er berettiget til at foretage momsmæssig

regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer først har kunnet konstateres

og gøres gældende efter konkursens indtræden, se Østre Landsrets dom af 28.

april 1986.

Konsortiebyggeri

Konstaterede tab på udestående fordringer for momspligtige leverancer til

et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende leverandørers

momspligtige omsætning efter § 27, stk. 6.

Tabet anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af

konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er afviklet

(likvideret).

Indkøbsforeninger

Indkøbsforeninger, der formidler momspligtige leverancer mellem

leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage

konstaterede tab på disse leverancer.

Hvis indkøbsforeningen derimod selv køber og sælger varerne for egen

regning og risiko, kan de almindelige regler om konstaterede tab på

uerholdelige fordringer anvendes.

Debitors stilling

Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor får

tilladelse til at foretage regulering i sit momsgrundlag for tab på den

pågældende debitor. Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en ændring

af det oprindelige fakturabeløb.

G.1.6.5 Opgørelse af tabet

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det

fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale, hvorledes der er forholdt med

de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at det

sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte

indgå.

Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den del af eventuelle

punktafgifter, f.eks. afgift af vin, spiritus og øl, der indbetales i henhold

til konkurslovens § 96, se G.1.6.5.2.

Der kan kun foretages fradrag for tab, som vedrører momsberigtigede

leverancer af varer og ydelser. Renter skal således ikke medregnes ved

opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt moms af renterne, se Dep.887.

Ved opgørelsen må der derfor foretages en opdeling af fordringen på

momsberigtigede leverancer og renter samt andre beløb, som ikke er

momsberigtiget.

Pantebreve

Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring, og

hvis kursværdi er lavere end den pålydende værdi, skal ved opgørelsen af

tabet medregnes efter den pålydende værdi. Et skønnet kurstab på pantebreve,

der er modtaget i forbindelse med f.eks. en frivillig akkord eller

gældssanering, giver således ikke mulighed for momsmæssig regulering.

Hvis en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan

disse medregnes til kursværdien i stedet for til den pålydende værdi, når det

konstaterede tab opgøres. I disse tilfælde må pantebrevene ikke være udstedt

af skyldner til betaling af kreditors fordring. Der kan derimod være tale om

pantebreve, som skyldneren er i besiddelse af som følge af salg af fast

ejendom, hvor en huskøber (tredjemand) har udstedt pantebrevene som led i køb

af skyldnerens faste ejendom.

G.1.6.5.1 Afskrivning af acontobeløb

Alle løbende indbetalinger, der er modtaget fra debitorer før

betalingsstandsningen eller før gennemførelsen af en kreditorordning, skal

som udgangspunkt afskrives på den ældste del af fordringen.

Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne eller en konkret aftale

mellem parterne om anden anvendelse af sådanne indbetalinger, f.eks. til

forlods nedbringelse af skyldige renter, vil denne fremgangsmåde kunne

godkendes.

Foreligger der ikke sådanne tilkendegivelser eller aftale, vil kreditor

dog kunne bestemme over beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages

behørig hensyntagen til debitorernes interesser.

Vestre Landsret har ved dom af 3. oktober 1991 stadfæstet en

fogedretskendelse om, at indbetalinger fra debitor i forbindelse med

opgørelse af tab på debitorer i visse tilfælde forlods kan afskrives på

renter.

Dommen fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvordan

tabet skal opgøres for kreditor, og at spørgsmålet om, hvorvidt tilskrevne

renter forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer, derfor må

afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.

Retten lagde til grund, at der ved indbetalingerne fra de tabsgivende

debitorer ikke forelå tilkendegivelser fra disse om, hvordan beløbene skulle

afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem kreditor og debitorerne

herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets anvendelse tilkommer

herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under behørig hensyntagen til

debitorernes interesser.

Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at

kreditrenter forfalder og betales forud for anden gæld, og at dette også var

i debitors interesse, jf. ligningslovens § 7, stk. 5.

Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes interesse.

Told-Skat vil kunne acceptere en påtegning på fakturaer eller kontoudtog om

fordeling, hvis debitor ikke har indvendinger.

Det vil ud over nævnte påtegning være en forudsætning, at en sådan

fremgangsmåde er i overensstemmelse med sædvane inden for den pågældende

branche, og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt således, at den

anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.

Hver enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på

indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.

Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der var

tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter, og ikke på senere

tilskrevne renter.

G.1.6.5.2 Punktafgiftspligtige varer

Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af

momsgrundlaget se bort fra den del af dividenden på anmeldte fordringer i et

konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96, dvs. det punktafgiftsbeløb,

der er anmeldt som privilegeret krav, jf. § 27, stk. 6, sidste led.

En punktafgiftsregistreret vareleverandør, der anmelder den del af et

varetilgodehavende, der udgør punktafgiften, som privilegeret krav i

skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan undlade at anmelde den

hertil svarende moms som (simpelt) krav i boet.

Leverandøren vil herefter kunne reducere momsgrundlaget med det anmeldte

punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken punktafgiftskravet er anerkendt

af boet - uden hensyn til størrelsen af den senere modtagne dividende på det

privilegerede krav. Eller leverandøren kan foretage fradrag i salgsmomsen,

hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats end den, der var

gældende på reguleringstidspunktet.

Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet, dvs. varepris ekskl.

punktafgift, og den hertil svarende moms, der anmeldes i boet som simpelt

krav, forholdes der efter de almindeligt gældende regler for regulering af

tab på udestående fordringer.

I tilfælde af, at momsen af det punktafgiftsbeløb, der er anmeldt som

privilegeret krav, alligevel anmeldes i boet af leverandøren som simpelt

krav, kan tabet i henhold til § 27, stk. 6, opgøres efter samme regler som

anført ovenfor. Den opnåede dividende på denne del af fordringen skal

imidlertid fuldt ud afregnes til statskassen, dvs. tillægges salgsmoms i den

periode, i hvilken dividende modtages.

Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden ellers

ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve varetilgodehavendet,

dvs. på varepris ekskl. punktafgifter, end de øvrige kreditorer.

G.2 Leverancer mod betaling i andet end penge

Medens § 27 omhandler beregningen af momsgrundlaget i de tilfælde, hvor en

momspligtig leverance betales i penge, omhandler § 28 de tilfælde, hvor

momsen ikke kan beregnes af et bestemt beløb. Det kan f.eks. skyldes, at

leverancen betales med andre varer eller ydelser, eller at indehaveren af

virksomheden udtager varer fra virksomhedens lager til formål, der er

virksomheden uvedkommende. I disse tilfælde må der fastsættes et beløb, som

momsen kan beregnes af. § 28 handler om, hvordan man finder frem til dette

beløb.

G.2.1 Udtagning af varer og ydelser - § 28, stk. 1

Hvis der udtages varer eller ydelser fra en registreret virksomhed til

formål, der er virksomheden uvedkommende, f.eks. til indehaverens eget brug

eller til brug for personalet, skal der betales moms. De nærmere regler for

momspligten ved udtagning er fastsat i lovens § 5, stk. 1 - 3, der er

beskrevet i D.4.

§ 28, stk. 1, fastsætter, at i de tilfælde, hvor der sker udtagning efter

§ 5, stk. 1 - 3, skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til

indkøbsprisen eller til fremstillingsprisen for de pågældende varer eller

ydelser. Selve momsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen skal ikke indgå i

momsgrundlaget, men det skal derimod de told og afgifter, der er nævnt i §

27, stk. 2, nr. 1.

Ved vurderingen af, om fastsættelsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen

er sket korrekt, vil der i praksis blive lagt vægt på, hvilket beløb

ligningsmyndigheden har ansat en given udtagning til.

Momsberegningen skal foretages på det tidspunkt, hvor udtagningen sker.

Anvender en virksomhed egne varer og ydelser til byggeri m.v., og skal

virksomheden beregne moms efter lovens § 5, stk. 4, eller efter §§ 6 og 7,

skal momsen ikke beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen, men derimod

som beskrevet i § 28, stk. 3, se G.2.3.

Har virksomheden selv indført de udtagne varer fra lande uden for EU,

beregnes momsen af en værdi, der er fastsat efter reglerne i § 32, stk. 1, se

G.8.1.

Skatteministeren har i § 29, stk. 2, endvidere hjemmel til at fastsætte

standardbeløb for udtagning, der gælder for grupper af virksomheder, se G.4.

G.2.2 Byttehandel - § 28, stk. 2

Leveres varer eller ydelser helt eller delvist mod anden betaling end

penge (byttehandel), skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til den

pris, som den pågældende vare eller ydelse normalt sælges til.

Findes der ikke en sådan sædvanlig salgspris, skal momsen beregnes af en

kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den

avance, der almindeligvis indgår i den pågældende leverance.

Som eksempel kan nævnes mosterier, der modtager æbler som hel eller delvis

betaling for levering af æblemost, såkaldt "lønmost".

Momsgrundlaget for mosteriets leverance er virksomhedens almindelige

salgspris ved salg af æblemost. Denne pris kan fastsættes til virksomhedens

listepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som

enhver detailhandler vil kunne købe varen til med henblik på videresalg.

G.2.3 Byggevirksomhed - § 28, stk. 3

Efter § 5, stk. 4, skal virksomheder betale moms, hvis de udtager varer og

ydelser til byggeri m.v., der ikke vedrører den registrerede virksomheds

leverancer. Det samme gælder, hvis momspligtige personer for egen regning

opfører bygninger til salg eller udlejning eller til virksomheden eller

virksomhedens indehavers brug under de omstændigheder, der er nævnt §§ 6 og

7, se D.5.

Er betingelserne for momspligt opfyldt, skal momsgrundlaget fastsættes på

samme måde, som gælder for byttehandel efter § 28, stk. 2. Det betyder, at

momsen skal beregnes af et beløb, der svarer til virksomhedens almindelige

salgspris for den pågældende leverance. Findes en sådan almindelig salgspris

ikke, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der omfatter samtlige

de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i momsgrundlaget

for varer og ydelser af den pågældende art.

Hvis der ikke var fastsat en særlig bestemmelse om, hvordan momsgrundlaget

skulle fastsættes ved byggeri for egen regning, ville f.eks. en

bygningshåndværker, der opfører byggeri til eget brug, til salg eller

udlejning skulle beregne moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen efter §

28, stk. 1. Dette ville indebære en fordel i forhold til byggeri, hvor

bygherren ikke selv er bygningshåndværker.

Fastsættelsen af en "almindelig salgspris" kan volde problemer,

hvis virksomheden ikke i øvrigt har afsætning af tilsvarende byggerier til

fremmede. Der må her foretages en konkret vurdering af den enkelte

virksomheds forhold og eventuelt en sammenligning med øvrigt byggeri af

tilsvarende karakter i det pågældende område. I kalkulationen skal der være

plads til samtlige omkostninger og sædvanlig avance for dét arbejde,

inkl. materialer, der skal beregnes moms af. Der skal således også være plads

til et salær til bygherren.

Der skal også betales moms efter en beregnet salgspris, selv om det viser

sig, at et byggeri vil blive solgt med tab.

For prøvehuse, som et byggeselskab har opført for egen regning på egne

grunde skal momsgrundlaget fastsættes på grundlag af byggeselskabets

prislister for salg af tilsvarende huse, se TfS 1991.478.

Byggemodning af egne grunde anses for opførelse, og momsgrundlaget skal

derfor fastsættes efter § 28, stk. 3, dvs. til den almindelige salgspris

eller en kalkuleret salgspris.

G.2.3.1 Byggeri for fremmed regning

Opfører en virksomhed byggeri for fremmed regning, skal der beregnes moms

på sædvanlig vis, dvs. af den almindelige og samlede pris for entreprisen.

Momsgrundlaget skal også indeholde betaling for ydelser, der isoleret set

ville være momsfrie, se UfR 1970.813 H, der er omtalt i G.1.1.

Hvis en del af vederlaget ydes i form af private pantebreve, er

momsgrundlaget den almindelig salgspris, eventuelt en kalkuleret salgspris.

Kursen på pantebrevet påvirker således ikke det grundlag, der skal beregnes

moms af.

Udregningsvederlag ved licitation skal medregnes i momsgrundlaget for den

pågældende entreprise af den tilbudsgiver, hvis tilbud antages. Dette gælder,

uanset om udregningsvederlaget er indregnet i tilbudssummen eller betales

direkte af bygherren til den pågældende udbyder af licitationen.

Beløb, der opkræves af bygherren som kompensation i de tilfælde, hvor

virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin

entreprise, skal medregnes i momsgrundlaget.

Told- og Skattestyrelsen har udgivet vejledningen: Om byggemoms, 1994, der

kan rekvireres ved henvendelse til den lokale told- og skatteregion.

G.2.4 Udtagning af driftsmidler - § 28, stk. 4

I henhold til § 8, stk. 2, skal der betales moms, når der udtages

driftsmidler til formål, der er virksomheden uvedkommende. Der skal dog kun

betales moms, hvis der var fuld eller delvis fradragsret ved købet, se

nærmere den nævnte bestemmelse og D.6.3.

Hvis udtagningen er momspligtig efter § 8, stk. 2, skal momsgrundlaget

fastsættes på samme måde som gælder ved udtagning af varer og ydelser, dvs.

at momsen skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen som i § 28,

stk. 1.

Reduktion

Ved udtagning af driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse, skal

momsgrundlaget reduceres med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter

anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.

Grunden til reduktionen er, at momsgrundlaget ville blive for højt i

forhold til den værdi, som ejeren udtog driftsmidlerne til, hvis

indkøbsprisen blev lagt til grund uden reduktion ved overgangen til

ikke-fradragsberettiget anvendelse.

Inden den 1. juli 1994 skete reduktionen med 20 pct. for hvert fulde år -

og ikke for hvert regnskabsår.

G.3 Interessefællesskab - § 29, stk. 1

Hvis der mellem sælger og køber består et interessefællesskab, f.eks. på

den måde, at den ene har en økonomisk interesse i den anden parts virksomhed

eller ejendom, kan momsgrundlaget fastsættes på den måde, der er angivet for

byttehandler i § 28, stk. 2, dvs. til virksomhedens almindelige salgspris,

subsidiært en kalkuleret salgspris.

Bestemmelsen giver mulighed for at ændre en aftalt pris mellem

interesse-forbundne parter i de tilfælde, hvor det må antages, at den aftalte

pris ikke svarer til den pris, som en udenforstående tredjemand skal betale

for varen eller ydelsen.

Bestemmelsen har blandt andet være anvendt i situationer, hvor

campingpladser eller havnepladser kun udlejes til medlemmer af en forening

eller til personer, der har indskudt et beløb i virksomheden. I TfS 1988.87

har Østre Landsret således ændret et aftalt vederlag for leje af havneplads

til en kalkuleret pris.

G.4 Standardsatser - § 29, stk. 2

Skatteministeren er bemyndiget til at bestemme, at varer og ydelser, der

udtages til formål, der er virksomheden uvedkommende, skal momsberigtiges

efter standardbeløb.

Tilsvarende bemyndigelse gælder for udstedelse af standardsatser i de

tilfælde, hvor momsgrundlaget skal opgøres ud fra en kalkulation.

Bemyndigelserne er udnyttet i momsbekendtgørelsen, hvor der i §§ 14-16 er

åbnet mulighed for, at landbrugs- og restaurationsvirksomheder, der udtager

produkter til f.eks. personalets forbrug, kan beregne momsen ud fra de

satsbeløb, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende år.

Ligningsrådet har således fastsat satser for blandt andet landbrugere og

handlendes forbrug af egne varer, se TSCIR 1995 - 1 af 12. januar 1995, der

er offentliggjort i TfS 1995.88. De momspligtige værdier for øl og

mineralvand, der udleveres gratis til medarbejdere ved bryggerier, er

offentliggjort i TfS 1995.382.

Som momsbekendtgørelsen er formuleret kan den enkelte virksomhed vælge, om

den vil anvende Ligningsrådets satser eller beregne momsen på den måde, der

er fastsat i § 28.

G.5 Biludlejning og køreskoler - § 30, stk. 1 og 2

Efter denne bestemmelse kan udlejningsvirksomheder og køreskoler

momsberigtige biler, der har været anvendt til udlejning eller

køreundervisning, på et reduceret grundlag, når de udtages til ejerens

private brug eller sælges.

Bestemmelsen omfatter kun biler, der skal registreres efter lov om

regi-streringsafgift. Udenfor falder biler, der ikke skal registreres, f.eks.

biler, der anvendes til motorcross, stockcar o.lign.

Det reducerede grundlag udgør et beløb, der svarer til grundlaget ved

køretøjets første momsberigtigelse her i landet. Fra dette beløb skal der

trækkes et beløb, der forholdsmæssigt udgør dette grundlags andel af det

samlede værditab på køretøjet.

Herved undgår man at betale moms af registreringsafgiften, som indgår i

køretøjets samlede salgspris, og som ikke bliver momset ved salg af nye

køretøjer.

I følge bemærkningerne til bestemmelsen nedskrives momsgrundlaget

forholdsmæssigt i forhold til værditabet på køretøjet. Hvis momsgrundlaget

udgjorde 35 pct. af køretøjets oprindelige salgspris, udgør det reducerede

grundlag også 35 pct. af videresalgsprisen.

Momsen af det reducerede momsgrundlag kan findes gennem følgende

beregningsmodel:

Moms = moms ved køb x (salgspris / købspris)

Moms ved købet er den moms, der er beregnet af bilens momsgrundlag, ekskl.

registreringsafgift.

Salgsprisen er den aftalte pris, som opnås ved afsætning af bilen her i

landet.

Købsprisen ved køretøjets første momsberigtigelse her i landet udgør for

indregistrerede køretøjer nyvognsværdien, hvorimod grundlaget for

importerede, brugte biler er vurderingsprisen.

Hvis bilen er købt, inden momssatsen blev ændret til 25 pct., skal der

tages højde for forskellen i momssatsen. Dette gøres ved at opstille en brøk

med den nugældende momssats i tælleren og den momssats, som var gældende ved

købet, i nævneren. Hvis momssatsen ved købet var 22 pct., skal momsbeløbet

ganges med brøken 25/22.

For biler, hvor der er betalt moms her i landet, men hvor køretøjet ikke

er indregistreret i Danmark, fordi køretøjet anvendes i udlandet af f.eks.

valutaudlændinge, vil købsprisen være lig med nyvognsprisen. På denne måde

vil momsen procentmæssigt udgøre det samme af købsprisen, ekskl.

registreringsafgift, som af salgsprisen.

Hvis momsen bliver beregnet efter de disse særlige regler, må den udstedte

faktura ikke indeholde momsbeløbets størrelse eller være udformet på en sådan

måde, at momsbeløbet kan udregnes, jf. § 30, stk. 2. På denne måde sikres

det, at en registreret virksomhed ikke opnår ret til at fradrage momsbeløbet

ved køb af den brugt bil.

Bestemmelsen gælder kun for køreskoler og biludlejningsvirksomheder. Ved

salg af andre brugte biler kan momsen enten beregnes efter de almindelig

regler eller på den måde, der er beskrevet i § 71, se R.5.

G.6 Salg af egne kunstgenstande - § 30, stk. 3

Kunstnere og kunstneres arvinger kan ved førstegangssalg af kunstneres

egne værker momsberigtige værkerne på et reduceret grundlag, svarende til 20

pct. af momsgrundlaget.

Er der ikke tale om førstegangssalg kan momsen for visse kunstgenstandes

vedkommende beregnes efter reglerne for brugte varer, se kapitel 17 og R.4 om

brugte varer.

G.7 Erhvervelser - § 31

Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande skal momsen beregnes af

vederlaget for varen.

Bestemmelserne i §§ 27, 28 og 29 finder også anvendelse ved erhvervelser.

Det betyder blandt andet, at afgifter efter andre love, f.eks. punktafgifter,

skal medregnes i grundlaget ved erhvervelsen. Hvis punktafgiften ikke skal

betales ved modtagelsen af varen, men først ved videresalg, skal afgiften

først indgå i grundlaget ved videresalget.

Virksomheder, der skal beregne moms ved erhvervelse af varer fra andre

EU-lande, skal selv opgøre momsgrundlaget for de modtagne varer og beregne

momsbeløbet. Da momsgrundlaget er lig med vederlaget for varen, skal

fakturaprisen normalt lægges til grund ved beregningen.

Er fakturabeløbet angivet i fremmed valuta, skal beløbet omregnes til

danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på

leveringstidspunktet. I stedet for dagskursen kan anvendes en periodisk kurs,

der gælder for en periode på højst 1 måned. Den periodiske kurs skal være

baseret på faktiske dagskurser, jf. § 74 i momsbekendtgørelsen.

Pligten til at beregne moms gælder også ved overførsel af varer til en

filial el.lign. her i landet. I sådanne tilfælde fastsættes momsgrundlaget

til varernes almindelig salgspris eller en kalkuleret salgspris efter § 28,

stk. 2, jf. § 29, stk. 1.

G.8 Indførsel af varer fra lande uden for EU

G.8.1 Indførsel - § 32, stk. 1

Grundlaget for beregning af den såkaldte importmoms er varernes toldværdi

og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra selve

importmomsen. Tolden skal således altid medregnes i grundlaget. Punktafgifter

indgår kun i det omfang, de efter den pågældende afgiftslov skal betales ved

indførslen. I de fleste tilfælde vil fakturaværdien blive lagt til grund ved

fastsættelse af toldværdien.

I grundlaget skal desuden medregnes de forsendelses- og

forsikringsomkostninger, der påløber indtil varernes første bestemmelsessted

her i landet.

Ved "første bestemmelsessted" forstås det sted, der er angivet i

fragtbrevet, eller i ethvert andet transportdokument, som bringer varerne her

til landet. I mangel af en sådan angivelse antages det første

bestemmelsessted at være det sted, hvor varerne omlades første gang her i

landet.

Særlige ordninger

For varer, der er omfattet af EU's markedsordninger for landbrugsvarer,

frugt- og gartneriprodukter m.v., og som ved indførslen lægges på oplag for

landbrugsvarer, beregnes momsen på grundlag af toldværdien tillagt eventuel

told. Når varerne første gang fraføres oplaget mod betaling af

landbrugselement og af udlignings- og tillægsafgift, beregnes momsen kun af

de nævnte afgifter.

Ved indførsel af landbrugsvarer i andre tilfælde beregnes momsen på

grundlag af toldværdien, tillagt eventuel told.

G.8.2 Indførsel af kunstgenstande m.v. - § 32, stk. 2

Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er

moms-grundlaget 20 pct. af det grundlag, som gælder for anden indførsel af

varer fra lande uden for EU.

De kunstgenstande m.v., der er omfattet af denne særlige beregningsmåde,

er udtømmende opregnet i lovens § 69, stk. 4-6. Det særlige

beregningsgrundlag skyldes de særlige regler der i øvrigt gælder for handel

med brugte varer efter kapitel 17 (§§ 69-71), se R.4.

G.8.3 Genindførsel - § 32, stk. 3

Varer, som midlertidigt har været udført til steder uden for EU, og som

genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller

bearbejdning, kan tillades momsberigtiget alene af de omkostninger, der er

medgået til den foretagne bearbejdning.

I de medgåede omkostningerne kan f.eks. være forsendelses- og

forsikringsudgifter og told og afgifter, der skal betales i forbindelse med

ud- og indførslen.

Bestemmelsen kan anvendes ved genindførsel af varer, der har været

forarbejdet efter proceduren for passiv forædling eller proceduren for

standardombytning efter en toldbevilling.

I andre tilfælde, f.eks. ved genindførsel af toldfri varer efter

forarbejdning m.v. uden for EU, kan momsen også beregnes af omkostningerne,

men på betingelse af, at:

-der afleveres en udførselsangivelse (enhedsdokumentets blad 2), som

indeholder oplysninger om varernes værdi og oplysninger til brug for varernes

senere identifikation.

-varerne genindføres inden 1 år efter udførslen. Den frist kan dog

forlænges i særlige tilfælde. Varerne skal være udført af den person eller

virksomhed, som genindfører dem. Ved genindførslen skal fremlægges

dokumentation for den tidligere udførsel. Endvidere skal der afgives

erklæring om, at varerne er identiske eller ækvivalente med de udførte varer.

Som dokumentation kan anvendes eksemplar 8 af enhedsdokumentet, et

handelsdokument eller andre sædvanlige forretningsdokumenter, f.eks. ordre,

faktura, transportdokument etc.

Ved ækvivalente varer forstås varer, der hører under samme varekode i EU's

kombinerede nomenklatur, dvs. de 8 første cifre i toldtariffens varekode), er

af samme handelsmæssige kvalitet og har de samme tekniske egenskaber.

Hvis indførslen sker i delsendinger, fremlægges de pågældende

eksportdokumenter til afskrivning af de enkelte varepartier.

Lignende dokumenter