Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET

STV nr 20020 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget

D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person

Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt

skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og

formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§

4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i

udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,

se herom afsnittene D.C og D.E.

D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske

skatter kan ikke fratrækkes.

Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at

opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske

indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej.

Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter, der

knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til

afsnit D.C.3.

Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler -er

negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst her, uanset om og i givet fald hvilken art af DBO, der er indgået

med kildelandet.

Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der er udført

arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel

af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i

forhold til det samlede antal arbejdsdage.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i

mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til fx

bruttoindtægterne.

Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil

Læs alt

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af

20/12-1995, er der i KSL § 1, stk. 2, indført fradragsbegrænsning for

dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag

for udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til

DBO'en. Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i KSL afsnit I

A.

Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for

hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter

(fx vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en

indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende

fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst,

idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.

Pensioner

Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske

pensions-/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:

- For ordninger oprettet før 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer

eller opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet 18. feb.

1992 eller senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt skattepligtig

til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat, hvor

forsikringstageren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet,

jf. PBL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk. 6 og 7, gælder følgende:

- Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger

beskattes som skattepligtig personlig indkomst, uanset

betalingen kun sker over en begrænset periode, jf. PBL §

50, stk. 3.

- Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder konvertering af

løbende ydelser til engangsydelser, beskattes ikke,

ligesom evt. bonus- og rentetilvækst ikke beskattes så

længe forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet, jf. PBL

§ 50, stk. 4.

- Ændres en forsikringsordning med opsparing oprettet før 18/2 1992

eller en tilsvarende ordning oprettes den 18. feb. 1992 eller senere,

uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle

udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede

udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast

medregnes i forsikringstagerens skattepligtige indkomst som

kapitalindkomst. Afkastet beregnes som forskellen mellem på den

ene side forsikringens

kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger

i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets

løb.

Forsikringens kapitalværdi medregnes i den formueskattepligtige værdi.

Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der

ikke er omfattet af PBL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri

efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og

enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.

Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke

fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke

er omfattet af PBL. Reglerne er dog fraveget ved DBO'erne med Storbritannien

og Schweiz.

Når en person er ejer/er indsat som begunstiget i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab i udlandet, skal den pågældende i visse tilfælde

afgive en erklæring

til Told-Skat, se "Om finansielle aktiver i udlandet", jun.

1995.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.

Artister og musikere

Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal

fællesudgifter som fx afskrivning på bil og driftsmidler fordeles

forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, medens eksempelvis

hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.

Søfolk

Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige

fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et

udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.

Trainees

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,

og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest

nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra

sådant vederlag.

D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende

valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når

købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være

væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),

eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,

skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit

D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.

I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som

var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger

gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i

sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets

udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

D.B.1.3 Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på

gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært

beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet

disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

D.B.1.4 Udenlandske ejendomme

I de af Danmark indgåede DBO'er er det sædvanligvis bestemt, at

beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast ejendom tilkommer det land,

hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter

(bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit

eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med

(eksempelvis Andorra, Gibraltar eller Monaco), indrømmes der nedslag i

henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske

ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.

Fx skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige opgøres

som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958.87, der drejede

sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han

havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke

var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.

Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom skal fragå i ejendommens

over-/underskud.

Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det

omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den

bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset beskatningsretten

er tillagt kildelandet.

Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en

ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det

forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der

skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med

creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's

modeloverenskomst artikel 22 og 23 i afsnit D.D.

En række DBO'er omfatter ikke formueskat. Her vil lempelse for betalt

formueskat være udelukket, fordi LL § 33 ikke omfatter formueskat.

D.B.1.4.1 Indtægtssiden

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt

lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske

ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig

indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme

regler som for ejendomme her i landet.

Lejeværdi

Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste

tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet

lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.

afsnit A.D.3.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende

procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages

hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.

Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været

udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,

dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over

ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.

D.B.1.4.2 Udgiftssiden

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og

udgifter,

som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.

Standardfradrag

Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk

ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes

standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.

Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.

LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.

Ejendomsskatter

I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun

fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig

anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for

den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til

udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,

som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den

sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan

godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSR 1985.125 (et beløb,

benævnt »droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af

en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men

havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406, TfS 1986,355,

(tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt

»Arbitrio de

Plus-Valia«).

40%-reglen

Den i afsnit A.D.3.2.7 omtalte opgørelse efter 40%-reglen kan også

anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn

til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg

af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter -

henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7.

Renteudgifter

Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang,

den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det

konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i

forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse

med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, fx ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af

den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen

tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet

kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor

ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen

af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den

udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan

konstateres en nær tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og

erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom.

Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede

skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende

anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske

ejendomme.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den

udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten LSR 1983,155, statueret,

at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved

opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt

antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som

sikkerhed for lån, herunder fx lån mod håndpant i ejerpantebrev i den

udenlandske ejendom, se

TfS 1994, 604, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af

lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte

renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6

mio.kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet

ultimo august 1985 for 9,9 mio.kr.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret

ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale

arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for

at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og kunne derfor

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske

eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne

foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på

henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.

Det er tidligere antaget, at en sådan fordeling eksempelvis kunne

foretages på grundlag af den formueskattepligtige værdi af skatteyderens

aktiver her i landet, respektive udlandet, hvis dette findes rimeligt efter

forholdene og aktivernes art. Ved lov nr. 426 af 25. jun. 1993 er der bl.a. i

LL § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter udgifter, der ikke

kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal

fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.

I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Afskrivning

Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's

regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal

medregnes ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst. Hvis en

DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori

ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens

metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste

vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel

metode, se D.C.3), kan der, for så vidt angår underskud fra

erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se

nedenfor under D.B.1.5.

D.B.1.5. Fast driftssted

Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted

opgøres efter danske regler.

Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på

henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet

henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.

Genbeskatning

Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for

underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende

indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL §

33 D. I det følgende omtales alene fast driftssted; men det angivne gælder

også for fast ejendom. LL § 33 D er senest ændret ved lov nr. 287 af

12/6-1996 . Foruden genbeskatning af underskud er der nu også indført

begrænsninger for fradrag af underskud. De nye regler har virkning fra og med

indkomståret 1995. LL § 33 D, stk. 3, (fradragsbegrænsning) har virkning for

indkomståret 1996. For indkomståret 1995 finder LL § 33 D, stk. 3, anvendelse

for den forholdsmæssige del af et underskud, der svarer til den del af

indkomståret, der falder efter 6. apr. 1995. Bestemmelsen anvendes kun i det

omfang, underskud i et fast driftssted overstiger tidligere overskud eller

fortjeneste i det faste driftssted fra indkomståret 1992 eller senere

indkomstår.

Genbeskatning forudsætter,

- at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor

det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel

metode, se D.C.3. Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i

samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.

- at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,

eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I

de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst

skulle medregnes med et beløb svarende til, overskud eller fortjeneste i det

faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller

skatteberegningen for samme indkomstår.

- at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har

nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.

- at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste

driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra

samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.

For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen

til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den

danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud

eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår. Hvis et

beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er medregnet ved

indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning efter LL § 33 D,

stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at medregne senere

overskud i den danske indkomstopgørelse. Ved lov nr. 487 af den 12/6-1996 er

LL § 33 D ændret således, at hvis et udenlandsk fast driftssted afhændes til

et koncernforbundet selskab, eller hvis ledelsen i det faste driftssted

flytter sæde, skal tidligere års fratrukne underskud, som ikke allerede er

modsvaret af efterfølgende års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvis det faste

driftssted overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det

overdragende selskab, såfremt underskud fra det faste driftssted efter

udenlandske regler kan overføres til det erhvervende selskab. I så fald

foretages genbeskatning af de fratrukne underskud, som ikke er modsvaret af

senere års overskud, efter bestemmelsen i LL § 33 E hos det erhvervende

selskab. Disse regler finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter

den 6/12-1995.

Om LL § 33 D, se i øvrigt Skd. cirk. nr. 183 af 11. dec. 1995, pkt. 5.2.

og Skd. cirk. nr. 72 af 17/4-1996.

D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af udenlandske

aktiver og indtægt fra udlandet.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning

af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra

udlandet forholdes på følgende måde:

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets

omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den

valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for

formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene

pr. 1. jan. 1996 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,

og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den

omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det fremkomne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende

myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset

mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af

selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde

forelægges for T&S.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem

clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved

fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver

anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de

skattelignende myndigheder.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af LL

§§ 18 B og C. Se afsnit A.H.3.5.2.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1996

Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,

skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 6.

Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger

medregnes, se afsnit A.D.2.

Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske

kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse

tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på

udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.

KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den

sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af

kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.

Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret

således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten

ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.

Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:

- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra

den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i KGL § 8 B

stk. 3, 1. punktum.

- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved

udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende

disse.

- Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling

efter KSL § 33 C.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirk. nr. 134 af 29. jul.

1992.

Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter

kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde

ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til

indkomsten

for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en

betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af

ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for

ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere

ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1996

- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har

kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret

1996.

- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og

har det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes

til indkomsten for indkomståret 1996 med fradrag af

tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham

over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke

tidligere medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen,

skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i

anvisningerne for tidligere år.

- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57

eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse

skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget

i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de

principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1996.

Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved

indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt

tilfælde ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed

fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over

skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har

kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst

for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes

værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin

indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse

ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller

fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og skatteregionen og i

København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til

afgørelse af eventuel efterbeskatning.

D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet

Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og

logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.

De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til

T&Ss publikation »Om skat og arbejde i udlandet«, jan. 1996.

Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til

afsnit D.C.3.

D.B.2.1 Kost og logi

For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter

efter

SL § 6 a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter

T&S cirk. 1995-19 . I sidstnævnte tilfælde kan der blive tale om

fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller differencefradrag efter

cirkulærets pkt. 6.1.

Dokumenterede udgifter (SL § 6 a)

Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i

rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD-SKAT Nyt 1991.21.1210 (v), (TfS

1991,460), og TfS 1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra

Folketingets

Skatteudvalg).

Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og

restaurationsregninger og lignende.

Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag

for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.

Fradrag efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1995-19

Fradrag indrømmes kun til lønmodtagere.

Kandidatstipendiatmodtagere anses for lønmodtagere, fordi de er i et

ansættelsesforhold, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.2.85. Med virkning fra 1. jan.

1995 er disse ikke længere omfattet af reglerne om fradrag for arbejde i

udlandet, men af reglerne i LL § 7 K. Der henvises i øvrigt til afsnit

A.B.6.5.2.

Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv

transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer,

i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

Fradrag er betinget af, at der er afholdt udgifter, der har forbindelse

med arbejdet, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede

løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan ikke

stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte

udgifter.

Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri

godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5 d og ydelser omfattet af

LL § 7 r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er

omfattet af reglerne om differencefradrag.

Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er

dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på

grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter

regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de

dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af

arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse.

Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af

arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter

regning. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i

udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er

omfattet af reglerne om differencefradrag.

Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter

grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt

rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.

Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i

forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS

1992.140, hvor

Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en

slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til

fradrag for kost og logi. Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis

lønmodtageren har arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af

skattefri rejsegodtgørelse, jf. T&S-cirk. 1995-19 og afsnit A.B.1.7.2. I

Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget Finansministeriets satser

vedrørende offentlige ansatte.

Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet

logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes

fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke

skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der

fradrag med det faktisk betalte beløb.

Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres

efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og

30% for middag).

Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28-dages ophold

samme sted. Med virkning fra 1. jan. 1993 er dette også kommet til at gælde

ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der arbejdes samme sted hen over

1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat foretages med det reducerede

beløb.

Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre,

at en ny 28-dages periode begynder. Derimod kan en ny 28-dages periode

begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde

andetsteds i mindst 5 dage, og fraværet nødvendiggør logiskifte.

Fradraget kan - sammen med standardfradraget nedenfor under D.B.2.2 - ikke

overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse. Begrænsningen gøres først gældende efter de samlede

opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf.

afsnit D.C.3.

Differencefradrag efter punkt 6.1 i T&S-cirk. 1995-19

Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end

Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen

mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er

udbetalt.

Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.

Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse, men ikke

befordringsgodtgørelse.

Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse

for arbejdsgiver/hvervgiver.

Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.4 incl., kan dog

opnå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser.

Lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb,

hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den

udbetalte godtgørelse.

Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse

efter

LL § 9, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag

for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD-SKAT

Nyt 1992.17.513, (TfS 1992,422). Landsskatteretten lagde i den forbindelse

vægt på, at den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som

offentligt ansatte.

D.B.2.2 Standardfradrag

Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i

udlandet på mindst 60 hele døgn. Fra 1. jan. 1993 er det ikke længere et

krav, at de 60 dage skal ligge inden for et kalenderår.

Fradraget kan indrømmes samtidigt med, at der indrømmes fradrag for kost

og logi efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1995-19, jf. afsnit D.B.2.1.

Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra eksportmedarbejdere -

indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine rejseudgifter efter

regning, ved skattefri godtgørelse

eller foretaget differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit

D.B.2.1.

Det er uden betydning, om lønnen er erhvervet hos en dansk eller

udenlandsk arbejdsgiver.

Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d

eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) eller LL § 7 K, og lønmodtagere,

der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få

standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.

Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå

standardfradrag.

Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke længere

udelukket fra af få standardfradrag.

Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i

udlandet,

bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag, befordring

mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9 C og udgifter til kost

og logi.

Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet,

bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der

berettiger til fradrag efter LL § 9 C.

Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de

vest herfor liggende lande samt Grækenland og Island udgør fradraget 55 kr.

pr. fulde eller opgjorte døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og

Grønland. Ved arbejde uden for Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr.

opgjorte eller fulde døgn.

Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved

opgørelsen af udlandsopholdets varighed.

Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at

fratrække dokumenterede merudgifter.

Eksportmedarbejdere

For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,

at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i

mindst 100 døgn.

Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver

udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af

arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs

direktion eller bestyrelse - bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter -

er ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.

Eksportmedarbejderbegrebet er nærmere beskrevet i pkt. 16.2.2 i cirk. nr.

72 af 17/4-1996 til LL. Det heri anførte krav om, at salgsvarerne skal være

fremstillet ved dansk arbejdskraft kan ikke tillægges betydning, jf.

TOLD-SKAT Nyt 1993.12.608 (BF), TfS 1993,351.

For bygningshåndværkere gælder, at arbejdet i udlandet skal være præsteret

i forbindelse med salg af varer, der også kan være opførelse af en bygning

for arbejdsgiverens regning. Heraf følger, at arbejde, der udføres i

forbindelse med opfyldelse af aftaler alene omfattende tjenesteydelser -

eksempelvis arbejdsudleje og entrepriser/reparationsarbejder, hvor aftalen

alene eller altovervejende består i levering af arbejdskraft -ikke er

omfattet af eksportmedarbejderdefinitionen.

En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af

produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af

Landsskatteretten anset for at være eksportmedarbejder, se TfS 1992.97.

Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9 E, stk. 1, 1.

punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri

rejsegodtgørelse, jf. også Told - Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993,351) og TfS

1992.97.

Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i

udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende

påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.

D.B.2.3. Befordring

Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i

udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf.

reglerne i afsnit A.F.3.

Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i

udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C, kan der kun gives

særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives

standardfradrag.

D.B.2.4. Fagligt kontingent og A-kassebidrag

Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter

reglerne i afsnit A.F.1.16. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst

nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til

arbejdsløshedsforsikring

ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995.752 (LSR).

D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til

landet

D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på

forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den

skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med

opholdet.

Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske

arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.

Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der

skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.

Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og

skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.

Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et

fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen incl. alle

tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.

Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens

indtræden.

Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og

familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse

og ophør), for familiens vedkommende dog kun hvis opholdet her i landet varer

et år eller derover.

Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når

det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.

Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal

tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes.

Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til

satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år.

Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag

fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag

forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger,

herunder om opholdets forventede varighed.

Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt

de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende

udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her

i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske

arbejdsgiver.

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4, er forpligtet til

at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således

ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes

teknikerfradrag.

Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig

med teknikerfradraget.

D.B.3.2 Dobbelt husførelse

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som

samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til

fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler i afsnit A.F.1.3.3.

Der gives fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode

svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden

regnes fra tidspunktet for tilflytning til Danmark, uanset om den pågældende

forud har haft et tilsvarende ophold i et andet land. Der gives ikke fradrag

for en periode, hvor den pågældende ikke har været gift. Det er ikke nogen

betingelse for fradragsret, at den pågældende ægtefælle er skattepligtig her

i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den

skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lignende dokumenterer,

at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen

med ægtefællen.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende ægtefælle opretholder

selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen

med fx mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at

opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene

forsørges af den erhvervsaktive generation.

Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge

ægtefæller opholder sig her i landet, medens fx børnene opholder sig i

hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er

midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer, at have udgifter til

opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.

Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis den pågældende

- i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer, og den

ene hustru opholder sig her, medens den anden opholder sig i hjemlandet.

Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der

gives kun et fradrag.

Personer fra den her omhandlede persongruppe opholder sig ofte i

hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende.

Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke

har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige

opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses

for afbrudt i den pågældende periode.

D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr.

129 af 4. jul. 1994 om PSL.

D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten Løn

I henhold til bek. 768 af 19. sep. 1995 som ændret ved bek.nr. 761 af

20/8-1996 . Om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat skal A-indkomst,

herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør,

senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af

udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.

Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder,

efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan fx være tale om tantiemer

fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller

gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men

ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke

blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil

kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,

litra a. Der skal indeholdes

A-skat på udbetalingstidspunktet.

I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at

kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift

efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset

skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det

tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil

dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte

retningslinier.

Renter

I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af

renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt i

de tilfælde, hvor en person bliver anset for hjemmehørende enten i Danmark

eller i udlandet i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Reglerne gælder både forudforfaldne og

bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører

skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved

indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i

tilflytnings- og fraflytningsåret.

I en afgørelse refereret i TfS 1994,656, har T&S taget stilling til et

spørgsmål om periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder,

der i perioden 1. jan. - 22. sep. 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i

Grønland. T&S fandt, under hensyntagen til, at Grønland for den nævnte

periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31.

dec. 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1.

jan. - 22. sep. 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Resultatet

blev således det samme, som hvis bestemmelsen i LL § 5 B havde fundet

anvendelse.

Fast ejendom

En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at

periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder

renteudgifter,

foretages efter et rent »refusionsprincip« (opgørelse efter

dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig

her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af

den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle

ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip

uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med

skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at

skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens

ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122

dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som

ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de

relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med

365/153. LSR 1982,77 .

D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et

år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og

kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt

års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af

4. jul. 1994.

Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året

eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end

hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede

bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget

nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.

Engangsindtægter

Som éngangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning

kan nævnes

- spekulationsgevinster

- indkomstskattepligtige gaver

- aktieudbytte

- tantiemer

- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. lsr. 1978.95.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til

Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr.,

skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for

fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter

de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,

jf.

Skat 1985.9.256 (TfS 1985,655).

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset

for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af

ejendommene

var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS

1987,390).

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for

skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til

et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.,

jf. skd. 62.246.

Indtægter, der skal omregnes

For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten,

således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis fx:

- vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. lsr. 1962.92

- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. lsr. 1966.8

- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på

datoen for skattepligtens ophør.

- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.

- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om

ferien er afholdt i eller uden for perioden).

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til

helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen

til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af

årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige

indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.

Engangsudgifter

Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes

- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.

Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset

skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.

Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i

en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til

helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. lsr. 1983.58 og Skat 1988.2.89

(TfS 1988,58).

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud

i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der

skete fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.599 (TfS 1987,385).

Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold - 54.000

kr. for 1996 - fragår med en forholdsmæssig andel i delårsindkomsten.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,

stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige

indkomst er 0 kr. eller negativ.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om

opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af

4/11 1988, kap. 6.

Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor

skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. Skat 1988.8.496 (TfS

1988,577).

D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde,

hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller

får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.

Ifølge KSL § 9, stk. 6, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på

personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke

umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.

Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver

- og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på dette tidspunkt.

For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse

af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt

afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal

aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,

hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage

maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.

Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske

afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.

For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af

genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige,

fastslår KSL § 9, stk. 3, som ændret ved lov nr. 487 af 12/6-1996, at

genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for

inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen

af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det

faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel

fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter

saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på

afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste

efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den

skattepligtige indkomst.

Om KSL § 9 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 3.2.

Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse

i

KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning.

Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt

(KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller Grønland.

Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver

anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet

til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb

svarende til anskaffelsessummen.

En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er

tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten

til. Hvis aktiverne fx indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er

tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke

finde sted.

Om KSL § 10 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 4.

D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 5-8 og nedsættes med

skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal

betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.

Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af

personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet

kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen

til udlandet, se skd. 32.105.

I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på

forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede

fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i

denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først

fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af,

at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del

af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den

tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en

forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat

1987.7.523 (TfS 1987,358).

D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere

- KSL § 48 E

D.B.5.1 Indledning

Beskatning ifølge KSL § 48 E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun.

1992.

Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov

nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i

ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er

skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL §

48 E-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag (7% i 1996). Se også

TOLD-SKAT Nyt 1993.16.776 (TfS 1993.425) om betydningen af de indførte

arbejdsmarkedsbidrag. § 48E er ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996

(forlængelsesperioden). Loven er trådt i kraft den 7. maj 1996, jf. bek.nr.

859 af 24. september 1996.

Grundlæggende betingelser.

Kontrakt af begrænset

varighed

Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet

arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem

mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. Med

virkning for personer, hvis skattepligt ifølge KSL § 1 indtræder efter 30.

jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de pågældende personer for en

prøveperiode på fx 3 måneder, inden de tager bopæl her og dermed bliver fuldt

skattepligtige, jf. KSL § 1. Se også TfS 1995.755

Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse

af ordningen.

Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis

ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis

medgår til flytning og indretning

af bolig. Se om en specialist, som påbegyndte et ansættelsesforhold 5

måneder efter skattepligtens indtræden, og derfor ikke kunne opnå beskatning

efter KSL § 48 E, TfS 1995.182.

Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit

hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48 E, anses

skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. KSL §

8, stk. 2, jf. TfS 1995.755

Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt

Som danske arbejdsgivere anses arbejdsgivere omfattet af KSL § 1 eller §

2, stk. 1, litra d, SEL § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3 samt FBL § 1.

Hvis arbejdsgiveren er omfattet af KSL § 1 eller SEL § 3 eller FBL § 1, er

det samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren har hjemting i Danmark, jf.

afsnit D.A.2.1. (lønindtægt).

Hvis en person af sin udenlandske arbejdsgiver er arbejdsudlejet til en

dansk arbejdsgiver, kan ordningen ikke finde anvendelse.

Hvis lønmodtageren er ansat i et interessentskab, skal samtlige

interessenter være danske arbejdsgivere, jf. ovennævnte opremsning, ligesom

interessentskabet skal have hjemting her. Hvis der er tale om en udenlandsk

arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, skal kontraktsvederlaget kunne

henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.

Kravet til vederlagets størrelse

Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §

43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned. Om

vederlag i penge, se nærmere nedenfor under afsnit 5.3, hvoraf det bl.a.

fremgår, at ATP og arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes. Grundbeløbet

reguleres efter PSL § 20. For 1996 udgør beløbet kr. 44.700 pr. måned.

De pågældende beløb skal være optjent for hver løbende måned for sig,

således at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at gennemsnitsindtjeningen

pr. måned for den samlede kontraktsperiode incl. eventuel bonus og andre

engangsbeløb opfylder nævnte beløbskrav. Derimod er udbetalingstidspunkterne

uden selvstændig betydning.

Selv om vederlaget i penge overstiger de nævnte beløbsgrænser, kan

personen ikke opdele vederlaget, således at det overskydende beløb vælges

beskattet

efter almindelige regler.

Særligt om forskere

Endvidere gælder, at en person, der skal drive forskning her i landet

uanset vederlagets størrelse vil være omfattet af ordningen, såfremt det

forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd.

Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et

forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Endvidere

skal den pågældende forskers deltagelse i forskningsprojektet være af

afgørende betydning for dettes gennemførelse.

For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte

»professorregel«, som findes i visse DBO'er.

Tidligere skattepligt til Danmark

Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det

dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan

godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til

ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en

tro og love erklæring til skattemyndighederne.

Ikke andel i ledelse mv. som medejer

Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken

ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller

har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48

E-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har

ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere

end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier,

der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der

tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en

nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets

indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører

selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende

indflydelse over.

Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den

skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme

kriterier som for aktionærer.

Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets

påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således §

48

E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor

beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital, se nærmere herom

under afsnit D.B.5.5.

En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab,

kan anvende ordningen, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20. 910 (TfS 1993.488) og

TfS 1994,715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.

Dødsboer

For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst §

48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, jf. KSL §

14 A.

D.B.5.2 Løbende betingelser

De formelle betingelser for at iværksætte § 48 E-træk

Beskatning ifølge KSL § 48 E sker efter lønmodtagerens eget valg.

Beslutningen herom skal foretages inden en kontraktsperiodes udløb. Tidligere

indeholdt A-skat vil i givet fald dels blive godskrevet lønmodtageren som

betalt § 48 E-skat, dels blive udbetalt som overskydende skat.

I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke

nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses

for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af

bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende

indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk

ikke er opfyldt.

Såfremt arbejdsgiveren, henholdsvis lønmodtageren, er i tvivl om, hvorvidt

betingelserne er opfyldt, kan der rettes henvendelse til skattemyndighederne

med henblik på at få en accept af, at der kan ske § 48 E-træk.

Skattemyndighederne kan dog i den forbindelse anmode lønmodtageren om at

udstede en tro og love erklæring om, at han opfylder betingelserne i KSL § 48

E.

Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs.

told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse

/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.

Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode

Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted,

ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person

inden for en frist på 1 måned have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en

varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af

tidligere kontraktsperioder. Det grundlæggende krav om, at en kontrakt mindst

skal have en varighed på 6 måneder, skal også være opfyldt for en

efterfølgende kontrakt, således at § 48 E-beskatning ikke kan finde

anvendelse, hvis summen af de tidligere omfattede kontraktsperioder

overstiger 30 måneder.

I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1

måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der

opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden

for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet §

48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under

afsnit D.B.5.5, med mindre personen inden for samme frist har bragt sin fulde

skattepligt til ophør ved en reel fraflytning.

Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte

frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,

forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Muligheden for

at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år fra

påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.

Forlængelse uden §48 E-beskatning

Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan

overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med

den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal

finde sted. Forlængelsen kan ikke aftales allerede fra kontraktens start, jf.

TfS 1996.580. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter

almindelige regler. Muligheden for forlængelse er blevet udvidet fra 24 til

48 måneder ved lov nr. 398 af 22. maj 1996. Loven er sat i kraft den 7. maj

1996 ved bek.nr. 859 af 24. september 1996.

Den løn, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, vil blive

efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen ikke senest 1 måned efter

forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde skattepligt til Danmark til

ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.

D.B.5.3 Beregningsgrundlaget

Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1

Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge

i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet

under afsnit D.B.5.1. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til

KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. Der vil fx være tale om

vederlag i penge i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler private

udgifter for en ansat.

Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16

(personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL

bekg. nr. 768 af 19. okt. 1995. Se også Skatteministeriets cirk. nr. 202 af

13. dec. 1993 om beskatning af personalegoder.

Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, fx fri kost og

logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes

som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.

Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7O , er som

hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL §

43, stk. 1, se TfS 1996.620 vedr. konsekvenserne, når der udbetales

godtgørelse ved fratræden af stilling til en § 48 E-ansat. . Det samme gælder

andre engangsbeløb som fx provision, bonus og tantieme. Om udbetaling af

bonus, se TfS 1996.822.

Ikke skattepligtige ydelser

Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtig indkomst

for modtageren, indgår ikke i beregningsgrundlaget, fx skattefri godtgørelser

i henhold til LL § 9, stk. 5, 7 og 8, og pensionsindbetalinger på de såkaldte

arbejdsgiverpensionsordninger jf. PBL § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Er

der tale om pensionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog

skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Ingen fradrag

I øvrigt kan beregningsgrundlaget ikke reduceres med nogen form for

fradrag, heller ikke de lønmodtagerfradrag, der direkte knytter sig til

lønindkomsten som fx befordringsfradrag og fradrag for dobbelt husførelse.

Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf.

nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og

A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at

knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må

antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med

erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.

Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af

bruttobeskatningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i

hjemlandet under opholdet i Danmark, se fx LSR 1984.159 om den omvendte

situation.

Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden

forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for

fradrag i øvrig indkomst. Se også Told Skat Nyt 1992.10.300 LSR (TfS

1992.280) og TfS 1995.752 (LSR) vedr. tilsvarende problem i forbindelse med

lempelsesberegningen for udenlandsk lønindkomst. § 48 E-skatten kan ikke

reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 6.

Ingen selvangivelsespligt

Indkomstskattepligten af vederlag i penge i henhold til

ansættelseskontrakter omfattet af KSL § 48 E er endeligt opfyldt ved den

indeholdte § 48 E-skat, og vederlaget skal heller ikke selvangives bortset

fra tilfælde, hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit

D.B.5.5.

D.B.5.4 Øvrig indkomst

Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren

Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en

ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst og

formue skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig

indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra

arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af

KSL § 48 E, fx værdi af kost og logi, selvom der er tale om A-indkomst efter

bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1.

Fradragsbegrænsningen

I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den

begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det

vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder

fx befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt

husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er

beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag

og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18.

Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet

begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes

udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan

beskatte.

For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,

vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger

oprettet i

Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark, artikel 28.

Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.

Bortset herfra opgøres øvrig indkomst samt formue som for andre fuldt

skattepligtige, dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf.

PSL § 10, stk. 4, underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.

Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit

hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under

DD 2, artikel 4.

D.B.5.5 Efterbeskatning

Hvornår foretages efterbeskatning

Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet

efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den

skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler. Tidligere indeholdt § 48

E-skat behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår,

jf. KSL § 48 E, stk. 5 og 7.

Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger

dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for

indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de

grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er

opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de

grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra

ansættelsesforholdets

påbegyndelse. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.20.910 (TfS 1993.488) om fraflytning

til Sverige og status som grænsegænger og TfS 1995.78 om forældreorlov.

Efterbeskatning efter eget valg

Hvis den skattepligtige selv vælger efterbeskatning, kan det enten ske med

virkning for hele den ansættelsesperiode kontrakten vedrører, eller alene med

virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, således at § 48

E-beskatningen for den hidtidige periode opretholdes. I sidstnævnte tilfælde

skal den skattepligtige overholde fristerne henholdsvis indgåelse af ny

kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit

D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor

ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det

tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL § 48 E.

Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge

sig tilbage til § 48 E-beskatning.

Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser

Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen

ophører med at være opfyldt, fx fordi lønmodtageren bliver medejer i

virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et

ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre

med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den

hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet

Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL §

48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det

tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen

ophører med at være opfyldt. § 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder

ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet

ophæves inden der er forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en

grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at

være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets

påbegyndelse.

Efterbeskatning kan ske uafhængigt af 3-års fristen i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

D.B.5.6 Ikrafttrædelse

Om § 48 E-beskatningens indførelse og overgangsbestemmelser i den

forbindelse, se tidligere udgaver af Ligningsvejledningen. Lov nr. 398 af 22.

maj 1996 om udvidelse af forlængelsesperioden uden § 48 E-beskatning til 48

måneder har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges

efter lovens ikrafttræden den 7. maj 1996 (jf. bek.nr. 859 af 24. september

1996).

Loven kan på visse betingelser også anvendes på ansættelsesforhold, hvor

den skattepligtige er blevet § 48 E-beskattet, men hvor der på grund af

overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske

efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.

Der gælder følgende betingelser:

- Der skal være tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter

§ 48 E, stk. 7,

- ansættelsesforholdet skal være opretholdt ved lovens ikrafttræden den 7.

maj 1996, og

- parterne i det samme løbende ansættelsesforhold skal efter dette

tidspunkt aftale, at ansættelsesforholdet skal omfattes af

periodeforlængelsen fra 24 til 48 måneder. Den samlede forlængelse af en

ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder

skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det

omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og lsr. 1973.96. For så

vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover

de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til

fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at

medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden

forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være

tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en

fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan

A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.

Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan

fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod

vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse

med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag

til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan

beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i

Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i

Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat

1988.12.790 (TfS 1988,689).

En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den

pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet

afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.

En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og formue fradrage renter og afdrag til en familiefond, som han

ønskede at oprette i udlandet.

Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til

helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.

Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent

lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et

fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. lsr. 1974.2. Omregning

skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast

ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. lsr. 1979.92.

Grænsegængerreglerne

Med virkning fra indkomståret 1992 er der indført et afsnit I A i

kildeskatteloven om indkomstopgørelsen for grænsegængere. Hensigten med

reglerne er den, at give lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med

bopæl i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indtægt i

Danmark, samme adgang til fradrag for udgifter vedrørende personlige og

familiemæssige forhold, som fuldt skattepligtige personer her i landet.

Hvis en begrænset skattepligtig person har haft arbejdsindkomst eller

indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som kan beskattes her i landet,

og denne indkomst med tillæg af allerede fratrukne renteudgifter og kurstab i

et indkomstår udgør mindst 75% af de efter dansk skattelovgivning opgjorte

samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve

indkomsten, kan den pågældende vælge at lade sig beskatte efter

grænsegængerreglerne, KSL § 5 A-D.

Betydningen heraf er den, at den begrænset skattepligtige kan få

ligningsmæssige fradrag og ved skatteberegningen blive stillet som en fuldt

skattepligtig .

Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i

den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og

som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.

Se D.B.4.3 om KSL § 9.

LL § 9 F Fradrag

Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige

efter

KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af

indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et

grundbeløb på 30.400 kr.

Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget

højst 1/12 af 30.400 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt

foreligger.

Fradraget på 30.400 kr. gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1,

litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen

ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10. Hvis ægtefællen har

opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter

LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet

sit personfradrag fuldt ud .

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i

KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C)

eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit

personfradrag ved skatteberegningen.

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at

driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke

beregnede renter af egenkapital jf. lsr. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL

§ 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den

faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.

Ligningsrådet har vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af

fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for

almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i

vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens

handelsværdi ved indkomstårets udløb. Se TfS 1995.643, hvor en begrænset

skattepligtig person ikke kunne fratrække renteudgifter i formueopgørelsen

vedrørende sommerhus beliggende i Danmark, da lånet ikke var ydet med

sikkerhed i ejedommen. Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den

skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører

ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.

Begrænsningen for den gæld, der kan fradrages ved formueopgørelsen,

udmåles som 80% af ejendommens handelsværdi, selv om både ejendom og gæld

skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen

medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,

opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden

for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som

følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af

fradraget i formueopgørelsen.

Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld, som efter det

anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses

for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som

følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal

beskattes af avance ved salg af ejendom.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt

angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.

Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset

skattepligt, KSL § 9.

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af

bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en samlet

opgørelse af indtægterne.

Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til

fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under

kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver

tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en

indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de

inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om

skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal

periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene

foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.

I de årlige bek. om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken

kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere

kommuner kommer på tale, træffer T&S bestemmelse om, i hvilken kommune

forskudsregistreringen skal ske.

Udbytteindtægt

Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende

skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan

modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der

begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Sømænd

Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.

D.B.6.2 Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,

medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1995 er 29%.

Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL

§ 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter),

litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet

disse personer

betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige personer efter KSL §

2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler med virkning for indkomståret 1996 en

bruttoskat på 25%.

Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO

være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte

sådanne indtægter, se afsnit D.E.

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som

omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de

beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.

1-2, jf. stk. 5.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.

PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og

dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede

skatter.

Se i øvrigt pkt. 11.2 i skd.cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Fremførsel af underskud

Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset

skattepligtige.

Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de

gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med

fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld

skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset

skattepligt.

Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for

en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt

skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.

På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder,

som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset

skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af

indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om

fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).

Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt

indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet

omregnet til »helårsunderskud«, der kan bringes til fradrag i de

følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.

D.B.6.3 Formueskat

Ifølge KSL § 2, stk. 8, omfatter formueskattepligten for begrænset

skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk. 1, litra d

(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom

gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom

her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes

investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens

driftskapital, jf. lsr. 1970, 85.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i

landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde

afkastet indtægt i det pågældende år, jf. Skat 1990.8.631 (TfS 1990,364).

D.B.6.4 Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a

(lønindkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed),

litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der

ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.

Personer, der er skattepligtige i henhold til KSL § 2, stk. 1, litra d

(erhvervsvirksomhed) og litra e (fast ejendom), er endvidere pligtige at

selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.

Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og

litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive

indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.

D.B.7 Afsluttende ansættelse

Efter kap. 5, bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse skal

der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død

- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre

den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1

- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en DBO.

D.B.7.1. Frist

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der

følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter

fristen også denne selvangivelse.

Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af

selvangivelsen.

D.B.7.2. Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig

indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Lignende dokumenter