DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget
D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person
Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§
4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i
udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,
se herom afsnittene D.C og D.E.
D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst
Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske
skatter kan ikke fratrækkes.
Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at
opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske
indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej.
Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter, der
knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til
afsnit D.C.3.
Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler -er
negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst her, uanset om og i givet fald hvilken art af DBO, der er indgået
med kildelandet.
Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der er udført
arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel
af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i
forhold til det samlede antal arbejdsdage.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i
mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til fx
bruttoindtægterne.
Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil
Læs alt
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af
20/12-1995, er der i KSL § 1, stk. 2, indført fradragsbegrænsning for
dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag
for udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til
DBO'en. Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i KSL afsnit I
A.
Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for
hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter
(fx vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en
indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende
fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst,
idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.
Pensioner
Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske
pensions-/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier:
- For ordninger oprettet før 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer
eller opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet 18. feb.
1992 eller senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt skattepligtig
til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat, hvor
forsikringstageren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet,
jf. PBL § 53 A, stk. 4 og 53 A, stk. 6 og 7, gælder følgende:
- Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger
beskattes som skattepligtig personlig indkomst, uanset
betalingen kun sker over en begrænset periode, jf. PBL §
50, stk. 3.
- Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder konvertering af
løbende ydelser til engangsydelser, beskattes ikke,
ligesom evt. bonus- og rentetilvækst ikke beskattes så
længe forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet, jf. PBL
§ 50, stk. 4.
- Ændres en forsikringsordning med opsparing oprettet før 18/2 1992
eller en tilsvarende ordning oprettes den 18. feb. 1992 eller senere,
uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle
udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede
udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast
medregnes i forsikringstagerens skattepligtige indkomst som
kapitalindkomst. Afkastet beregnes som forskellen mellem på den
ene side forsikringens
kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger
i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets
løb.
Forsikringens kapitalværdi medregnes i den formueskattepligtige værdi.
Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der
ikke er omfattet af PBL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri
efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og
enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.
Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke
fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke
er omfattet af PBL. Reglerne er dog fraveget ved DBO'erne med Storbritannien
og Schweiz.
Når en person er ejer/er indsat som begunstiget i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab i udlandet, skal den pågældende i visse tilfælde
afgive en erklæring
til Told-Skat, se "Om finansielle aktiver i udlandet", jun.
1995.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.
Artister og musikere
Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal
fællesudgifter som fx afskrivning på bil og driftsmidler fordeles
forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, medens eksempelvis
hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Søfolk
Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige
fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et
udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.
Trainees
Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,
og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest
nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra
sådant vederlag.
D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende
valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når
købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være
væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),
eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,
skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit
D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.
I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som
var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger
gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i
sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets
udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.
D.B.1.3 Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på
gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært
beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet
disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
D.B.1.4 Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede DBO'er er det sædvanligvis bestemt, at
beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast ejendom tilkommer det land,
hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter
(bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit
eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med
(eksempelvis Andorra, Gibraltar eller Monaco), indrømmes der nedslag i
henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske
ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.
Fx skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige opgøres
som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958.87, der drejede
sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han
havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke
var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.
Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom skal fragå i ejendommens
over-/underskud.
Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det
omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den
bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset beskatningsretten
er tillagt kildelandet.
Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en
ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det
forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der
skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med
creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's
modeloverenskomst artikel 22 og 23 i afsnit D.D.
En række DBO'er omfatter ikke formueskat. Her vil lempelse for betalt
formueskat være udelukket, fordi LL § 33 ikke omfatter formueskat.
D.B.1.4.1 Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt
lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske
ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig
indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme
regler som for ejendomme her i landet.
Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste
tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet
lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.
afsnit A.D.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været
udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,
dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over
ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
D.B.1.4.2 Udgiftssiden
De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og
udgifter,
som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.
Standardfradrag
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk
ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes
standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.
LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.
Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun
fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig
anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for
den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til
udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,
som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den
sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan
godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSR 1985.125 (et beløb,
benævnt »droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af
en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men
havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406, TfS 1986,355,
(tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt
»Arbitrio de
Plus-Valia«).
40%-reglen
Den i afsnit A.D.3.2.7 omtalte opgørelse efter 40%-reglen kan også
anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn
til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg
af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter -
henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7.
Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang,
den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det
konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i
forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse
med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, fx ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af
den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen
tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet
kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor
ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen
af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den
udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan
konstateres en nær tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og
erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom.
Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede
skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske
ejendomme.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den
udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten LSR 1983,155, statueret,
at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved
opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt
antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som
sikkerhed for lån, herunder fx lån mod håndpant i ejerpantebrev i den
udenlandske ejendom, se
TfS 1994, 604, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af
lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte
renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6
mio.kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet
ultimo august 1985 for 9,9 mio.kr.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret
ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale
arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for
at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og kunne derfor
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske
eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne
foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på
henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.
Det er tidligere antaget, at en sådan fordeling eksempelvis kunne
foretages på grundlag af den formueskattepligtige værdi af skatteyderens
aktiver her i landet, respektive udlandet, hvis dette findes rimeligt efter
forholdene og aktivernes art. Ved lov nr. 426 af 25. jun. 1993 er der bl.a. i
LL § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter udgifter, der ikke
kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal
fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.
I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.
Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's
regler.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal
medregnes ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst. Hvis en
DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori
ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens
metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste
vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel
metode, se D.C.3), kan der, for så vidt angår underskud fra
erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se
nedenfor under D.B.1.5.
D.B.1.5. Fast driftssted
Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted
opgøres efter danske regler.
Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på
henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet
henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.
Genbeskatning
Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for
underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende
indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL §
33 D. I det følgende omtales alene fast driftssted; men det angivne gælder
også for fast ejendom. LL § 33 D er senest ændret ved lov nr. 287 af
12/6-1996 . Foruden genbeskatning af underskud er der nu også indført
begrænsninger for fradrag af underskud. De nye regler har virkning fra og med
indkomståret 1995. LL § 33 D, stk. 3, (fradragsbegrænsning) har virkning for
indkomståret 1996. For indkomståret 1995 finder LL § 33 D, stk. 3, anvendelse
for den forholdsmæssige del af et underskud, der svarer til den del af
indkomståret, der falder efter 6. apr. 1995. Bestemmelsen anvendes kun i det
omfang, underskud i et fast driftssted overstiger tidligere overskud eller
fortjeneste i det faste driftssted fra indkomståret 1992 eller senere
indkomstår.
Genbeskatning forudsætter,
- at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor
det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel
metode, se D.C.3. Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i
samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.
- at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted,
eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I
de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst
skulle medregnes med et beløb svarende til, overskud eller fortjeneste i det
faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller
skatteberegningen for samme indkomstår.
- at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har
nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.
- at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste
driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra
samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.
For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen
til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den
danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud
eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår. Hvis et
beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er medregnet ved
indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning efter LL § 33 D,
stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at medregne senere
overskud i den danske indkomstopgørelse. Ved lov nr. 487 af den 12/6-1996 er
LL § 33 D ændret således, at hvis et udenlandsk fast driftssted afhændes til
et koncernforbundet selskab, eller hvis ledelsen i det faste driftssted
flytter sæde, skal tidligere års fratrukne underskud, som ikke allerede er
modsvaret af efterfølgende års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvis det faste
driftssted overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det
overdragende selskab, såfremt underskud fra det faste driftssted efter
udenlandske regler kan overføres til det erhvervende selskab. I så fald
foretages genbeskatning af de fratrukne underskud, som ikke er modsvaret af
senere års overskud, efter bestemmelsen i LL § 33 E hos det erhvervende
selskab. Disse regler finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter
den 6/12-1995.
Om LL § 33 D, se i øvrigt Skd. cirk. nr. 183 af 11. dec. 1995, pkt. 5.2.
og Skd. cirk. nr. 72 af 17/4-1996.
D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet
Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af udenlandske
aktiver og indtægt fra udlandet.
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning
af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra
udlandet forholdes på følgende måde:
Formueopgørelsen
Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets
omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den
valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for
formueangivelsen.
Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene
pr. 1. jan. 1996 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,
og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den
omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.
I det fremkomne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende
myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset
mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af
selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde
forelægges for T&S.
Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem
clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved
fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.
For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver
anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de
skattelignende myndigheder.
For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af LL
§§ 18 B og C. Se afsnit A.H.3.5.2.
Indkomstopgørelsen
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1996
Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta,
skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 6.
Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger
medregnes, se afsnit A.D.2.
Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske
kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse
tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på
udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.
KGL § 8 B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den
sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af
kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.
Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret
således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten
ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år.
Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer:
- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra
den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i KGL § 8 B
stk. 3, 1. punktum.
- Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved
udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende
disse.
- Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
efter KSL § 33 C.
Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirk. nr. 134 af 29. jul.
1992.
Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter
kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde
ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til
indkomsten
for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en
betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af
ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for
ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere
ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1996
- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har
kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret
1996.
- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og
har det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes
til indkomsten for indkomståret 1996 med fradrag af
tidligere indkomstbeskattede beløb.
Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham
over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke
tidligere medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen,
skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i
anvisningerne for tidligere år.
- Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57
eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse
skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget
i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de
principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1996.
Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved
indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt
tilfælde ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed
fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over
skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.
- Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har
kunnet hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst
for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes
værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin
indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse
ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller
fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og skatteregionen og i
København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til
afgørelse af eventuel efterbeskatning.
D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og
logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.
De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til
T&Ss publikation »Om skat og arbejde i udlandet«, jan. 1996.
Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til
afsnit D.C.3.
D.B.2.1 Kost og logi
For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter
efter
SL § 6 a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter
T&S cirk. 1995-19 . I sidstnævnte tilfælde kan der blive tale om
fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller differencefradrag efter
cirkulærets pkt. 6.1.
Dokumenterede udgifter (SL § 6 a)
Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i
rimelig grad sandsynliggøres, se TOLD-SKAT Nyt 1991.21.1210 (v), (TfS
1991,460), og TfS 1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra
Folketingets
Skatteudvalg).
Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og
restaurationsregninger og lignende.
Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag
for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.
Fradrag efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1995-19
Fradrag indrømmes kun til lønmodtagere.
Kandidatstipendiatmodtagere anses for lønmodtagere, fordi de er i et
ansættelsesforhold, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.2.85. Med virkning fra 1. jan.
1995 er disse ikke længere omfattet af reglerne om fradrag for arbejde i
udlandet, men af reglerne i LL § 7 K. Der henvises i øvrigt til afsnit
A.B.6.5.2.
Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv
transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer,
i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
Fradrag er betinget af, at der er afholdt udgifter, der har forbindelse
med arbejdet, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede
løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan ikke
stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte
udgifter.
Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri
godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5 d og ydelser omfattet af
LL § 7 r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er
omfattet af reglerne om differencefradrag.
Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er
dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på
grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter
regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de
dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af
arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse.
Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af
arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter
regning. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i
udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er
omfattet af reglerne om differencefradrag.
Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter
grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt
rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.
Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i
forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS
1992.140, hvor
Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en
slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til
fradrag for kost og logi. Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis
lønmodtageren har arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.
Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af
skattefri rejsegodtgørelse, jf. T&S-cirk. 1995-19 og afsnit A.B.1.7.2. I
Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget Finansministeriets satser
vedrørende offentlige ansatte.
Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet
logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes
fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke
skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der
fradrag med det faktisk betalte beløb.
Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres
efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og
30% for middag).
Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28-dages ophold
samme sted. Med virkning fra 1. jan. 1993 er dette også kommet til at gælde
ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der arbejdes samme sted hen over
1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat foretages med det reducerede
beløb.
Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre,
at en ny 28-dages periode begynder. Derimod kan en ny 28-dages periode
begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde
andetsteds i mindst 5 dage, og fraværet nødvendiggør logiskifte.
Fradraget kan - sammen med standardfradraget nedenfor under D.B.2.2 - ikke
overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske
indkomstopgørelse. Begrænsningen gøres først gældende efter de samlede
opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf.
afsnit D.C.3.
Differencefradrag efter punkt 6.1 i T&S-cirk. 1995-19
Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end
Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen
mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er
udbetalt.
Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.
Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse, men ikke
befordringsgodtgørelse.
Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse
for arbejdsgiver/hvervgiver.
Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.4 incl., kan dog
opnå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser.
Lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb,
hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den
udbetalte godtgørelse.
Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse
efter
LL § 9, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag
for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. TOLD-SKAT
Nyt 1992.17.513, (TfS 1992,422). Landsskatteretten lagde i den forbindelse
vægt på, at den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som
offentligt ansatte.
D.B.2.2 Standardfradrag
Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i
udlandet på mindst 60 hele døgn. Fra 1. jan. 1993 er det ikke længere et
krav, at de 60 dage skal ligge inden for et kalenderår.
Fradraget kan indrømmes samtidigt med, at der indrømmes fradrag for kost
og logi efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1995-19, jf. afsnit D.B.2.1.
Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra eksportmedarbejdere -
indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine rejseudgifter efter
regning, ved skattefri godtgørelse
eller foretaget differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit
D.B.2.1.
Det er uden betydning, om lønnen er erhvervet hos en dansk eller
udenlandsk arbejdsgiver.
Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d
eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) eller LL § 7 K, og lønmodtagere,
der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i
luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få
standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.
Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå
standardfradrag.
Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke længere
udelukket fra af få standardfradrag.
Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i
udlandet,
bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag, befordring
mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9 C og udgifter til kost
og logi.
Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet,
bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der
berettiger til fradrag efter LL § 9 C.
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de
vest herfor liggende lande samt Grækenland og Island udgør fradraget 55 kr.
pr. fulde eller opgjorte døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og
Grønland. Ved arbejde uden for Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr.
opgjorte eller fulde døgn.
Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved
opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at
fratrække dokumenterede merudgifter.
Eksportmedarbejdere
For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag,
at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i
mindst 100 døgn.
Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver
udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af
arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.
Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs
direktion eller bestyrelse - bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter -
er ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.
Eksportmedarbejderbegrebet er nærmere beskrevet i pkt. 16.2.2 i cirk. nr.
72 af 17/4-1996 til LL. Det heri anførte krav om, at salgsvarerne skal være
fremstillet ved dansk arbejdskraft kan ikke tillægges betydning, jf.
TOLD-SKAT Nyt 1993.12.608 (BF), TfS 1993,351.
For bygningshåndværkere gælder, at arbejdet i udlandet skal være præsteret
i forbindelse med salg af varer, der også kan være opførelse af en bygning
for arbejdsgiverens regning. Heraf følger, at arbejde, der udføres i
forbindelse med opfyldelse af aftaler alene omfattende tjenesteydelser -
eksempelvis arbejdsudleje og entrepriser/reparationsarbejder, hvor aftalen
alene eller altovervejende består i levering af arbejdskraft -ikke er
omfattet af eksportmedarbejderdefinitionen.
En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af
produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af
Landsskatteretten anset for at være eksportmedarbejder, se TfS 1992.97.
Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9 E, stk. 1, 1.
punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri
rejsegodtgørelse, jf. også Told - Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993,351) og TfS
1992.97.
Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i
udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende
påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.
D.B.2.3. Befordring
Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i
udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf.
reglerne i afsnit A.F.3.
Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i
udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C, kan der kun gives
særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives
standardfradrag.
D.B.2.4. Fagligt kontingent og A-kassebidrag
Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter
reglerne i afsnit A.F.1.16. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst
nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til
arbejdsløshedsforsikring
ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995.752 (LSR).
D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til
landet
D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)
Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på
forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den
skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med
opholdet.
Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske
arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave.
Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der
skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.
Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og
skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.
Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et
fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen incl. alle
tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.
Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens
indtræden.
Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og
familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse
og ophør), for familiens vedkommende dog kun hvis opholdet her i landet varer
et år eller derover.
Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når
det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år.
Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal
tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes.
Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til
satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år.
Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag
fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag
forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger,
herunder om opholdets forventede varighed.
Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt
de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende
udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her
i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske
arbejdsgiver.
Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4, er forpligtet til
at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således
ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes
teknikerfradrag.
Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig
med teknikerfradraget.
D.B.3.2 Dobbelt husførelse
Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som
samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til
fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler i afsnit A.F.1.3.3.
Der gives fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode
svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden
regnes fra tidspunktet for tilflytning til Danmark, uanset om den pågældende
forud har haft et tilsvarende ophold i et andet land. Der gives ikke fradrag
for en periode, hvor den pågældende ikke har været gift. Det er ikke nogen
betingelse for fradragsret, at den pågældende ægtefælle er skattepligtig her
i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den
skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lignende dokumenterer,
at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen
med ægtefællen.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende ægtefælle opretholder
selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen
med fx mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at
opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene
forsørges af den erhvervsaktive generation.
Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge
ægtefæller opholder sig her i landet, medens fx børnene opholder sig i
hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er
midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer, at have udgifter til
opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.
Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis den pågældende
- i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer, og den
ene hustru opholder sig her, medens den anden opholder sig i hjemlandet.
Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der
gives kun et fradrag.
Personer fra den her omhandlede persongruppe opholder sig ofte i
hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende.
Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke
har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige
opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses
for afbrudt i den pågældende periode.
D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr.
129 af 4. jul. 1994 om PSL.
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten Løn
I henhold til bek. 768 af 19. sep. 1995 som ændret ved bek.nr. 761 af
20/8-1996 . Om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat skal A-indkomst,
herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør,
senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af
udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.
Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder,
efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan fx være tale om tantiemer
fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller
gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men
ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke
blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil
kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1,
litra a. Der skal indeholdes
A-skat på udbetalingstidspunktet.
I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at
kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift
efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset
skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det
tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil
dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte
retningslinier.
Renter
I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af
renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt i
de tilfælde, hvor en person bliver anset for hjemmehørende enten i Danmark
eller i udlandet i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Reglerne gælder både forudforfaldne og
bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
I en afgørelse refereret i TfS 1994,656, har T&S taget stilling til et
spørgsmål om periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder,
der i perioden 1. jan. - 22. sep. 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i
Grønland. T&S fandt, under hensyntagen til, at Grønland for den nævnte
periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31.
dec. 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1.
jan. - 22. sep. 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Resultatet
blev således det samme, som hvis bestemmelsen i LL § 5 B havde fundet
anvendelse.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter,
foretages efter et rent »refusionsprincip« (opgørelse efter
dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af
den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle
ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip
uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med
skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at
skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens
ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122
dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som
ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de
relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med
365/153. LSR 1982,77 .
D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af
4. jul. 1994.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede
bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget
nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.
Engangsindtægter
Som éngangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning
kan nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytte
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr.,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for
fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter
de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,
jf.
Skat 1985.9.256 (TfS 1985,655).
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset
for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af
ejendommene
var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS
1987,390).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for
skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til
et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv.,
jf. skd. 62.246.
Indtægter, der skal omregnes
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten,
således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis fx:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør.
- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen
til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af
årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.
Engangsudgifter
Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset
skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til
helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. lsr. 1983.58 og Skat 1988.2.89
(TfS 1988,58).
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.599 (TfS 1987,385).
Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold - 54.000
kr. for 1996 - fragår med en forholdsmæssig andel i delårsindkomsten.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,
stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om
opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af
4/11 1988, kap. 6.
Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor
skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. Skat 1988.8.496 (TfS
1988,577).
D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde,
hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller
får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.
Ifølge KSL § 9, stk. 6, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på
personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke
umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.
Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver
- og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på dette tidspunkt.
For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse
af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt
afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal
aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,
hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage
maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.
Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske
afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.
For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af
genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige,
fastslår KSL § 9, stk. 3, som ændret ved lov nr. 487 af 12/6-1996, at
genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for
inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen
af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det
faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel
fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter
saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på
afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste
efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den
skattepligtige indkomst.
Om KSL § 9 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 3.2.
Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse
i
KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning.
Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt
(KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller Grønland.
Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver
anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet
til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb
svarende til anskaffelsessummen.
En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er
tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten
til. Hvis aktiverne fx indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er
tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke
finde sted.
Om KSL § 10 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 4.
D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 5-8 og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet
kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen
til udlandet, se skd. 32.105.
I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på
forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede
fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i
denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først
fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af,
at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del
af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den
tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en
forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat
1987.7.523 (TfS 1987,358).
D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere
- KSL § 48 E
D.B.5.1 Indledning
Beskatning ifølge KSL § 48 E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun.
1992.
Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i
ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er
skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL §
48 E-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag (7% i 1996). Se også
TOLD-SKAT Nyt 1993.16.776 (TfS 1993.425) om betydningen af de indførte
arbejdsmarkedsbidrag. § 48E er ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996
(forlængelsesperioden). Loven er trådt i kraft den 7. maj 1996, jf. bek.nr.
859 af 24. september 1996.
Grundlæggende betingelser.
Kontrakt af begrænset
varighed
Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet
arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem
mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. Med
virkning for personer, hvis skattepligt ifølge KSL § 1 indtræder efter 30.
jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de pågældende personer for en
prøveperiode på fx 3 måneder, inden de tager bopæl her og dermed bliver fuldt
skattepligtige, jf. KSL § 1. Se også TfS 1995.755
Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse
af ordningen.
Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis
ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis
medgår til flytning og indretning
af bolig. Se om en specialist, som påbegyndte et ansættelsesforhold 5
måneder efter skattepligtens indtræden, og derfor ikke kunne opnå beskatning
efter KSL § 48 E, TfS 1995.182.
Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit
hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48 E, anses
skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. KSL §
8, stk. 2, jf. TfS 1995.755
Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt
Som danske arbejdsgivere anses arbejdsgivere omfattet af KSL § 1 eller §
2, stk. 1, litra d, SEL § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3 samt FBL § 1.
Hvis arbejdsgiveren er omfattet af KSL § 1 eller SEL § 3 eller FBL § 1, er
det samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren har hjemting i Danmark, jf.
afsnit D.A.2.1. (lønindtægt).
Hvis en person af sin udenlandske arbejdsgiver er arbejdsudlejet til en
dansk arbejdsgiver, kan ordningen ikke finde anvendelse.
Hvis lønmodtageren er ansat i et interessentskab, skal samtlige
interessenter være danske arbejdsgivere, jf. ovennævnte opremsning, ligesom
interessentskabet skal have hjemting her. Hvis der er tale om en udenlandsk
arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, skal kontraktsvederlaget kunne
henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.
Kravet til vederlagets størrelse
Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL §
43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned. Om
vederlag i penge, se nærmere nedenfor under afsnit 5.3, hvoraf det bl.a.
fremgår, at ATP og arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes. Grundbeløbet
reguleres efter PSL § 20. For 1996 udgør beløbet kr. 44.700 pr. måned.
De pågældende beløb skal være optjent for hver løbende måned for sig,
således at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at gennemsnitsindtjeningen
pr. måned for den samlede kontraktsperiode incl. eventuel bonus og andre
engangsbeløb opfylder nævnte beløbskrav. Derimod er udbetalingstidspunkterne
uden selvstændig betydning.
Selv om vederlaget i penge overstiger de nævnte beløbsgrænser, kan
personen ikke opdele vederlaget, således at det overskydende beløb vælges
beskattet
efter almindelige regler.
Særligt om forskere
Endvidere gælder, at en person, der skal drive forskning her i landet
uanset vederlagets størrelse vil være omfattet af ordningen, såfremt det
forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd.
Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et
forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Endvidere
skal den pågældende forskers deltagelse i forskningsprojektet være af
afgørende betydning for dettes gennemførelse.
For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte
»professorregel«, som findes i visse DBO'er.
Tidligere skattepligt til Danmark
Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det
dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan
godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til
ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en
tro og love erklæring til skattemyndighederne.
Ikke andel i ledelse mv. som medejer
Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år
forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i
ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken
ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller
har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48
E-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har
ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere
end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier,
der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der
tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en
nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets
indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører
selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende
indflydelse over.
Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den
skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme
kriterier som for aktionærer.
Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets
påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således §
48
E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor
beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital, se nærmere herom
under afsnit D.B.5.5.
En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab,
kan anvende ordningen, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.20. 910 (TfS 1993.488) og
TfS 1994,715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.
Dødsboer
For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst §
48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, jf. KSL §
14 A.
D.B.5.2 Løbende betingelser
De formelle betingelser for at iværksætte § 48 E-træk
Beskatning ifølge KSL § 48 E sker efter lønmodtagerens eget valg.
Beslutningen herom skal foretages inden en kontraktsperiodes udløb. Tidligere
indeholdt A-skat vil i givet fald dels blive godskrevet lønmodtageren som
betalt § 48 E-skat, dels blive udbetalt som overskydende skat.
I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke
nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses
for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af
bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende
indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk
ikke er opfyldt.
Såfremt arbejdsgiveren, henholdsvis lønmodtageren, er i tvivl om, hvorvidt
betingelserne er opfyldt, kan der rettes henvendelse til skattemyndighederne
med henblik på at få en accept af, at der kan ske § 48 E-træk.
Skattemyndighederne kan dog i den forbindelse anmode lønmodtageren om at
udstede en tro og love erklæring om, at han opfylder betingelserne i KSL § 48
E.
Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs.
told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse
/ansvar efter KSL §§ 69 og 74.
Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode
Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted,
ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person
inden for en frist på 1 måned have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en
varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af
tidligere kontraktsperioder. Det grundlæggende krav om, at en kontrakt mindst
skal have en varighed på 6 måneder, skal også være opfyldt for en
efterfølgende kontrakt, således at § 48 E-beskatning ikke kan finde
anvendelse, hvis summen af de tidligere omfattede kontraktsperioder
overstiger 30 måneder.
I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1
måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der
opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden
for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet §
48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under
afsnit D.B.5.5, med mindre personen inden for samme frist har bragt sin fulde
skattepligt til ophør ved en reel fraflytning.
Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte
frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt,
forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Muligheden for
at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år fra
påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.
Forlængelse uden §48 E-beskatning
Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan
overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med
den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal
finde sted. Forlængelsen kan ikke aftales allerede fra kontraktens start, jf.
TfS 1996.580. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter
almindelige regler. Muligheden for forlængelse er blevet udvidet fra 24 til
48 måneder ved lov nr. 398 af 22. maj 1996. Loven er sat i kraft den 7. maj
1996 ved bek.nr. 859 af 24. september 1996.
Den løn, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, vil blive
efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen ikke senest 1 måned efter
forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde skattepligt til Danmark til
ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.
D.B.5.3 Beregningsgrundlaget
Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1
Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge
i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet
under afsnit D.B.5.1. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til
KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. Der vil fx være tale om
vederlag i penge i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler private
udgifter for en ansat.
Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16
(personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL
bekg. nr. 768 af 19. okt. 1995. Se også Skatteministeriets cirk. nr. 202 af
13. dec. 1993 om beskatning af personalegoder.
Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, fx fri kost og
logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes
som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.
Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7O , er som
hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL §
43, stk. 1, se TfS 1996.620 vedr. konsekvenserne, når der udbetales
godtgørelse ved fratræden af stilling til en § 48 E-ansat. . Det samme gælder
andre engangsbeløb som fx provision, bonus og tantieme. Om udbetaling af
bonus, se TfS 1996.822.
Ikke skattepligtige ydelser
Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtig indkomst
for modtageren, indgår ikke i beregningsgrundlaget, fx skattefri godtgørelser
i henhold til LL § 9, stk. 5, 7 og 8, og pensionsindbetalinger på de såkaldte
arbejdsgiverpensionsordninger jf. PBL § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Er
der tale om pensionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog
skulle indgå i beregningsgrundlaget.
Ingen fradrag
I øvrigt kan beregningsgrundlaget ikke reduceres med nogen form for
fradrag, heller ikke de lønmodtagerfradrag, der direkte knytter sig til
lønindkomsten som fx befordringsfradrag og fradrag for dobbelt husførelse.
Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf.
nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og
A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at
knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må
antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med
erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af
bruttobeskatningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i
hjemlandet under opholdet i Danmark, se fx LSR 1984.159 om den omvendte
situation.
Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden
forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for
fradrag i øvrig indkomst. Se også Told Skat Nyt 1992.10.300 LSR (TfS
1992.280) og TfS 1995.752 (LSR) vedr. tilsvarende problem i forbindelse med
lempelsesberegningen for udenlandsk lønindkomst. § 48 E-skatten kan ikke
reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 6.
Ingen selvangivelsespligt
Indkomstskattepligten af vederlag i penge i henhold til
ansættelseskontrakter omfattet af KSL § 48 E er endeligt opfyldt ved den
indeholdte § 48 E-skat, og vederlaget skal heller ikke selvangives bortset
fra tilfælde, hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit
D.B.5.5.
D.B.5.4 Øvrig indkomst
Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren
Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en
ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst og
formue skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig
indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra
arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af
KSL § 48 E, fx værdi af kost og logi, selvom der er tale om A-indkomst efter
bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1.
Fradragsbegrænsningen
I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den
begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det
vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder
fx befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt
husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er
beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag
og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18.
Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet
begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes
udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan
beskatte.
For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet,
vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger
oprettet i
Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark, artikel 28.
Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.
Bortset herfra opgøres øvrig indkomst samt formue som for andre fuldt
skattepligtige, dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf.
PSL § 10, stk. 4, underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.
Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit
hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under
DD 2, artikel 4.
D.B.5.5 Efterbeskatning
Hvornår foretages efterbeskatning
Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet
efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den
skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler. Tidligere indeholdt § 48
E-skat behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår,
jf. KSL § 48 E, stk. 5 og 7.
Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger
dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for
indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de
grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er
opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de
grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra
ansættelsesforholdets
påbegyndelse. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.20.910 (TfS 1993.488) om fraflytning
til Sverige og status som grænsegænger og TfS 1995.78 om forældreorlov.
Efterbeskatning efter eget valg
Hvis den skattepligtige selv vælger efterbeskatning, kan det enten ske med
virkning for hele den ansættelsesperiode kontrakten vedrører, eller alene med
virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, således at § 48
E-beskatningen for den hidtidige periode opretholdes. I sidstnævnte tilfælde
skal den skattepligtige overholde fristerne henholdsvis indgåelse af ny
kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit
D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor
ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det
tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL § 48 E.
Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge
sig tilbage til § 48 E-beskatning.
Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser
Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen
ophører med at være opfyldt, fx fordi lønmodtageren bliver medejer i
virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et
ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre
med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den
hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet
Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL §
48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det
tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen
ophører med at være opfyldt. § 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder
ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet
ophæves inden der er forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en
grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at
være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets
påbegyndelse.
Efterbeskatning kan ske uafhængigt af 3-års fristen i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.
D.B.5.6 Ikrafttrædelse
Om § 48 E-beskatningens indførelse og overgangsbestemmelser i den
forbindelse, se tidligere udgaver af Ligningsvejledningen. Lov nr. 398 af 22.
maj 1996 om udvidelse af forlængelsesperioden uden § 48 E-beskatning til 48
måneder har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges
efter lovens ikrafttræden den 7. maj 1996 (jf. bek.nr. 859 af 24. september
1996).
Loven kan på visse betingelser også anvendes på ansættelsesforhold, hvor
den skattepligtige er blevet § 48 E-beskattet, men hvor der på grund af
overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske
efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.
Der gælder følgende betingelser:
- Der skal være tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter
§ 48 E, stk. 7,
- ansættelsesforholdet skal være opretholdt ved lovens ikrafttræden den 7.
maj 1996, og
- parterne i det samme løbende ansættelsesforhold skal efter dette
tidspunkt aftale, at ansættelsesforholdet skal omfattes af
periodeforlængelsen fra 24 til 48 måneder. Den samlede forlængelse af en
ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.
D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt
D.B.6.1 Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og lsr. 1973.96. For så
vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover
de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til
fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at
medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden
forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være
tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en
fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan
A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.
Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan
fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod
vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse
med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag
til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan
beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i
Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i
Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat
1988.12.790 (TfS 1988,689).
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den
pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet
afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue fradrage renter og afdrag til en familiefond, som han
ønskede at oprette i udlandet.
Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til
helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et
fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. lsr. 1974.2. Omregning
skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast
ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. lsr. 1979.92.
Grænsegængerreglerne
Med virkning fra indkomståret 1992 er der indført et afsnit I A i
kildeskatteloven om indkomstopgørelsen for grænsegængere. Hensigten med
reglerne er den, at give lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med
bopæl i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indtægt i
Danmark, samme adgang til fradrag for udgifter vedrørende personlige og
familiemæssige forhold, som fuldt skattepligtige personer her i landet.
Hvis en begrænset skattepligtig person har haft arbejdsindkomst eller
indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som kan beskattes her i landet,
og denne indkomst med tillæg af allerede fratrukne renteudgifter og kurstab i
et indkomstår udgør mindst 75% af de efter dansk skattelovgivning opgjorte
samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten, kan den pågældende vælge at lade sig beskatte efter
grænsegængerreglerne, KSL § 5 A-D.
Betydningen heraf er den, at den begrænset skattepligtige kan få
ligningsmæssige fradrag og ved skatteberegningen blive stillet som en fuldt
skattepligtig .
Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i
den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og
som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.
Se D.B.4.3 om KSL § 9.
LL § 9 F Fradrag
Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige
efter
KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af
indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et
grundbeløb på 30.400 kr.
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget
højst 1/12 af 30.400 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt
foreligger.
Fradraget på 30.400 kr. gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1,
litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10. Hvis ægtefællen har
opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter
LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet
sit personfradrag fuldt ud .
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i
KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C)
eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit
personfradrag ved skatteberegningen.
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke
beregnede renter af egenkapital jf. lsr. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL
§ 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den
faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.
Ligningsrådet har vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af
fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for
almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i
vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens
handelsværdi ved indkomstårets udløb. Se TfS 1995.643, hvor en begrænset
skattepligtig person ikke kunne fratrække renteudgifter i formueopgørelsen
vedrørende sommerhus beliggende i Danmark, da lånet ikke var ydet med
sikkerhed i ejedommen. Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den
skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører
ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Begrænsningen for den gæld, der kan fradrages ved formueopgørelsen,
udmåles som 80% af ejendommens handelsværdi, selv om både ejendom og gæld
skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden
for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af
fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld, som efter det
anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses
for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal
beskattes af avance ved salg af ejendom.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt
angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.
Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset
skattepligt, KSL § 9.
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne.
Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til
fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under
kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver
tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bek. om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken
kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere
kommuner kommer på tale, træffer T&S bestemmelse om, i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
Udbytteindtægt
Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende
skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan
modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der
begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Sømænd
Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.
D.B.6.2 Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,
medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1995 er 29%.
Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL
§ 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter),
litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet
disse personer
betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige personer efter KSL §
2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler med virkning for indkomståret 1996 en
bruttoskat på 25%.
Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO
være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte
sådanne indtægter, se afsnit D.E.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som
omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk.
1-2, jf. stk. 5.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf.
PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og
dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede
skatter.
Se i øvrigt pkt. 11.2 i skd.cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Fremførsel af underskud
Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset
skattepligtige.
Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de
gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med
fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld
skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset
skattepligt.
Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for
en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt
skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.
På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder,
som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset
skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af
indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om
fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).
Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt
indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet
omregnet til »helårsunderskud«, der kan bringes til fradrag i de
følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.
D.B.6.3 Formueskat
Ifølge KSL § 2, stk. 8, omfatter formueskattepligten for begrænset
skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk. 1, litra d
(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne
formue.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom
her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes
investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens
driftskapital, jf. lsr. 1970, 85.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i
landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde
afkastet indtægt i det pågældende år, jf. Skat 1990.8.631 (TfS 1990,364).
D.B.6.4 Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a
(lønindkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed),
litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der
ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.
Personer, der er skattepligtige i henhold til KSL § 2, stk. 1, litra d
(erhvervsvirksomhed) og litra e (fast ejendom), er endvidere pligtige at
selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.
Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og
litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive
indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.
D.B.7 Afsluttende ansættelse
Efter kap. 5, bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse skal
der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
- skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død
- begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre
den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1
- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en DBO.
D.B.7.1. Frist
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der
følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter
fristen også denne selvangivelse.
Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af
selvangivelsen.
D.B.7.2. Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig
indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Lignende dokumenter
- LIGNINGSVEJLEDNING 2003 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2007 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2006 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 OVERSIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008