MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT D - MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit D - Momspligtige transaktioner
D.1 Generelt
De momspligtige transaktioner udgør det forbrug af varer og ydelser, der
skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i momslovens
kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.
§§ 4-10 angiver de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der kan
sidestilles med leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det
almindelige salg mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner,
der kan sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og ydelser,
til formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed og visse
overførsler af varer til EU-lande.
§§ 11 og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb fra udlandet, idet
der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser omfatter indkøb
fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb fra lande uden for
EU, jf. § 12.
I § 13 er en række varer og ydelser fritaget for moms.
D.2 Leverancer mod vederlag
§ 4, stk. 1
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i
landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare eller
ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.
Endvidere forudsætter momspligten som nævnt i de indledende afsnit, at der
er tale om erhvervsmæssige transaktioner. Eksempelvis udløser privates salg
af indbo og ejendele ikke moms.
D.2.1 Levering
Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at
råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden
levering.
Overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode
indebærer ikke nødvendigvis, at den formelle ejendomsret til godet skifter
Læs alt
mellem to parter.
Der lægges derimod vægt på, om den reelle ret til at råde og disponere
over aktivet, herunder retten til at videresælge aktivet, overdrages.
EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and Forwarding Enterprise Safe,
fastslået, at overdragelse af retten til som ejer at råde over et gode må
anses som levering af godet, uanset at den juridiske ejendomsret ikke er
overdraget.
Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,
bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af
rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle
indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede sig
til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på anfordring, dog
senest til en bestemt dato.
Domstolen fastslog, at der var sket levering i 6. momsdirektivs forstand.
§ 4, stk. 3
Som levering anses endvidere overdragelse af en vare i henhold til en
kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk overdragelse af en
vare i henhold til visse tidsbegrænsede kontrakter, se D.3.2.
§ 4, stk. 4
Endelig anses formidlingssalg for at indebære en levering, se D.3.3.
Der kan være anledning til at undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele
taget leverer varer og serviceydelser. I TfS 1995, 202 fandt Told- og
Skattestyrelsen ikke, at der var tale om en selvstændig økonomisk
virksomhed med levering af varer og/eller afgiftspligtige ydelser.
Virksomheden var en fond, hvis midler anvendtes dels som en garantiordning,
dels til PR-virksomhed, forskning, produktudvikling m.m. til gavn for fondens
medlemmer.
EF-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council,
tilsvarende, at den af en institution udøvede virksomhed ikke skulle anses
som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var oprettet i henhold
til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål at gøre reklame for
æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at fremme deres afsætning
og forbedre deres kvalitet.
Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem
den obligatoriske afgift og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.
D.2.2 Momspligtige varer
Udover almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af virksomhedens
maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Det kan desuden nævnes, at også
levende dyr og planter anses som varer. Herudover anses eksempelvis
samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for momspligtige varer.
Derimod anses fast ejendom ikke som en momspligtig vare på grund af
fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Som fast ejendom hører ud over
selve grundstykket og bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på
grunden eller bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn,
brønde og andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på
roden gælder kun, hvis avlen sælges sammen med grundstykket, se endvidere
D.5.1.
Der skal heller ikke beregnes moms ved omsætning af fordringer som f.eks.
obligationer, aktier, lodsedler eller frimærker. De tryksager, som
repræsenterer de pågældende fordringer, anses dog for momspligtige varer og
skal momsberigtiges ved levering f.eks. fra trykkeriet.
§ 4, stk. 2
Efter § 4, stk. 2, anses gas, vand, elektrisk strøm, varme og lignende som
varer.
D.2.3 Momspligtige ydelser
Begrebet ydelser omfatter enhver anden leverance end varesalg.
Ved ydelser tænkes der oftest på service eller tjenesteydelser.
Overdragelse af immaterielle rettigheder anses imidlertid også for
momspligtige ydelser.
Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af
ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,
varemærkerettigheder, royalties o.lign.
Der foreligger endvidere en ydelse i lovens forstand, når en virksomhed
påtager sig en forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en
erhvervsmæssig virksomhed eller rettighed.
Blandede leverancer
I visse tilfælde kan det give anledning til spørgsmål, om der foreligger
en levering af en ydelse eller en vare. Det forekommer, at der i forbindelse
med levering af en vare indgår en ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om
leveringen skal behandles som en ydelse eller som en vare, tages der hensyn
til, hvilken del af det leverede, der efter en konkret vurdering udgør
hovedbestanddelen. Et moment i bedømmelsen heraf kan være en skøn over,
hvilken værdi de enkelte komponenter i leveringen har.
Som eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes,
- at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i bilen,
eller
- at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer, er inkluderet levering
på købers adresse.
I disse tilfælde vil ydelsen blive anset for underordnet i forhold til
varen, fordi ydelsen i forhold til varen må anses for underordnet.
Problemstillingen kendes f.eks. også fra leverance af PC software, hvor
selve udviklingen af softwaren/programmet er en ydelse, men hvor softwaren
leveres i form af disketter, mapper med instruktionsmateriale m.v., der
fremtræder som en vare.
Der sondres mellem standard og individuelt tilpasset software.
Salg af individuelt tilpasset software anses for salg af en ydelse, medens
salg af standard software efter omstændighederne anses for salg af en vare,
se nedenfor.
Ved standard software forstås masseproducerede produkter, der frit udbydes
til alle forbrugere. Standard software kan bestå af sammenhængende sæt af
programmer og støttemateriale og indeholder ofte ydelser som installation,
undervisning og vedligeholdelse. Standard software kan bl.a. foreligge som PC
software, hjemme PC software og spillepakker.
Levering af en standard software betragtes ikke som et salg af en vare,
når:
- køber ikke opnår ejendomsret over softwaren,
- leverancen ikke sker ved en fysisk overdragelse (levering via
datatransmission),
- kontraktforholdet alene omfatter salg af copyright.
Levering af standard software i andre situationer anses for levering af
varer.
D.2.4 Mod vederlag
Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen eller
ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når
vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte ved almindelig
betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. via tilskud.
Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales moms
af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28, stk. 2.
Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal betales et vederlag,
har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal betales moms af tilskud,
herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af betydning for spørgsmålet,
om der skal betales moms i forbindelse med garantireparationer og
kassedifferencer. Endelig kan spørgsmålet opstå, hvor der i forbindelse med
levering af en vare ydes en synlig overpris.
Levering af varer og ydelser til overpris
Spørgsmålet, om der er leveret en vare eller ydelse mod vederlag, kan
f.eks. opstå, når en almen velgørende institution sælger mærker og lign. mod
et vederlag, som langt overstiger produktionsomkostningerne. Efter praksis
anses salg af sådanne mærker for momspligtige, fordi der principielt er tale
om levering af en vare mod betaling.
Tilskud
Tilskud, der helt eller delvist kan anses for vederlag for varer og
ydelser, skal som hovedregel medregnes i momsgrundlaget. Det gælder uanset,
om tilskuddet ydes som direkte eller indirekte betaling for de varer og
ydelser, som virksomheden leverer.
Har tilskuddet derimod karakter af gave, skal der ikke erlægges moms af
beløbet, idet det forudsættes, at virksomheden ikke præsterer en modydelse
til tilskudsgiveren.
Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes offentlige tilskud i form
af generelle støtteordninger til erhvervslivet og institutioner, når der ikke
præsteres konkrete modydelser.
Tilskud til fjernvarmeværker i forbindelse med tilslutning af nye
fjernvarmekunder blev anset for at være betaling for en modydelse, der består
i den forventede mertilslutning af nye kunder som følge af varmeværkernes
tilbud om gratis tilslutning. Tilskuddet er derfor momspligtigt, og
naturgasselskabet kan fratrække momsen heraf som indgående moms, TfS 1995,
866.
Om den momsmæssige behandling af tilskud, se G.1.1.
Garantireparationer
Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører garantireparationer,
som virksomheden er forpligtet til at yde vederlagsfrit.
Der skal derimod betales moms, når en virksomhed, der udfører
garantireparationer, får dækket udgifterne til reservedele og arbejdsløn ved
afregning
med fabrikanten eller importøren af den pågældende vare.
Kassedifferencer
Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem
positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med den
daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de negative
differencer fratrækkes i momsgrundlaget.
Det er en betingelse for modregningen, at der foreligger en betryggende
forretningsgang vedrørende virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at
samtlige ind- og udbetalinger registreres.
Godkendelse af foretagne modregninger vil således bero på en konkret
vurdering, hvor der lægges vægt på følgende momenter:
a) Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige
eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.
b) Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har ansvaret
for kassebeholdningen.
c) Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.
d) Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.
e) Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter
og omsætning.
f) Indehaverens opgjorte privatforbrug.
Der lægges således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på anden
måde sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem virksomhedens
indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.
Kan der ikke rejses væsentlig kritik af de under a - f nævnte forhold, kan
kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og udgifter,
hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative differencer ved
opgørelsen af momsgrundlaget.
Der kan ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først
konstateres ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede
kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er ført
en betryggende kontrol med registreringen af ind- og udbetalinger.
I tilfælde, hvor der ikke kan foretages modregning mellem konstaterede
positive og negative kassedifferencer, skal de positive differencer fuldt ud
medregnes i momsgrundlaget. De negative differencer kan alene fradrages i
positive differencer, og kun i det omfang omstændighederne i øvrigt taler
derfor.
D.3 Andre momspligtige leverancer.
D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr. 1
Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på
køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd
kun varer. Formidling af ydelser er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk.
4, se nærmere under D.3.3.
Ved kommission forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i
eget navn, men for en andens (kommitentens) regning efter en bemyndigelse fra
denne.
Bestemmelsen indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for en
almindelig forhandler. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den fulde
salgspris. Kommissionæren kan herefter fratrække eventuel moms af det beløb,
der afregnes til den tidligere ejer.
D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr. 2
Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en
kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en
klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller
køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.
Bestemmelsen omfatter leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår til
lejeren eller køberen ved opfyldelse af kontrakten.
I almindelige lejeforhold, hvor udlejer vedbliver med at eje det udlejede
aktiv, beregner udlejer moms af lejebeløbet, efterhånden som det forfalder.
I de lejeforhold, der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af
salgsværdien ved den fysiske levering og ikke i takt med de løbende afdrag
(indbetalte lejebeløb).
Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages i
henhold til kontrakten, og således ikke først på det tidspunkt, hvor
ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser overgår til lejeren eller
køberen.
Ved bedømmelsen af om ejendomsretten under normale forhold overgår til
lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på, hvad der må blive den
sandsynligste udgang af kontraktforholdet, herunder om parterne selv
forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til køber.
D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4
Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og leveret
en ydelse, når han handler i eget navn, men formidler ydelsen for en andens
regning.
Bestemmelsen indebærer, at formidlingsvirksomheden momsteknisk stilles som
en forhandler med et køb og et salg samt en bruttofortjeneste, der udgør det
egentlige formidlingshonorar.
Er den underliggende ydelse fritaget for moms, vil formidlerens ydelse
(provisionen) også være momsfri. Bestemmelsen har navnlig betydning for
turistbureauer og lign., der beskæftiger sig med at formidle
sommerhusudlejning.
Forudsætningen for at være omfattet af reglen er, at formidleren handler i
eget navn, men for fremmed regning.
Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning, er
omfattet af momspligten. Det gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed.
En formidler handler i eget navn, når lejer alene indgår aftale med
formidleren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren - bliver
forpligtet af aftalen.
Handler formidleren i fremmed navn, består betalingen typisk i provision
og lign., mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.
Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en vurdering af,
om det er formidleren eller udlejeren, der opnår en økonomisk gevinst eller
eventuelt et tab i forbindelse med aftalen.
Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at de
aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning
udfører for et selskab, der driver virksomhed med udlejningsformidling af
danske sommerhuse, ikke er aktiviteter, som formidles i eget navn.
Servicecentrene skal således betale moms af de provisioner m.v., som de
modtager fra selskabet som betaling for de leverede ydelser.
Det samme gør sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på
samme måde som de omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for
sommerhusudlejningsfirmaer.
Momsnævnet har i TfS 1997, 509 fastslået, at et vikarbureau, som driver
virksomhed med udlejning af sygeplejersker, ikke kunne anses for at formidle
arbejdskraft for fremmed regning, idet bureauet selv ansatte og aflønnede
sygeplejerskerne.
Forsikringsmægler- og forsikringsformidlingsvirksomhed er omfattet af den
særlige fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 10.
D.4 Andre momspligtige transaktioner
D.4.1 Generelt
Ud over levering af varer og ydelser i § 4 udløser en række andre
transaktioner momspligt, herunder:
1) udtagning af varer fra momspligtig virksomhed, se D.4.2.1
2) udtagning af ikke fradragsberettigede varer og ydelser, se D.4.2.2
3) udtagning af øvrige ydelser, se D.4.2.3
4) udtagning til byggeri, se D.4.2.4
5) byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se D.5.3 og D.5.4
6) byggeri for egen regning til eget brug, se D.5.6
7) salg af virksomhedens aktiver, se D.6.1
8) udtagning af virksomhedens aktiver, se D.6.3
9) overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se D.8
10) erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se D.9 samt import fra lande
uden for EU (3. lande), se D.10.
D.4.2 Udtagning
Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt, udført,
udvundet,
bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med virksomheden, anvendes
på en sådan måde, at det må sidestilles med en leverance.
Udtagningen udløser momspligt, når udtagningen sker
1) til privat brug for virksomhedens indehaver
2) til personalets private brug
3) til en vederlagsfri overdragelse, eller
4) til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk. 1
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af
varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradrag ved
indkøb af de pågældende varer.
Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i
forbindelse med indkøbet, fremstillingen m.v. af den udtagne vare. Det gælder
uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.
Når indkøbet m.v. er sket til brug i virksomheden, skal der også betales
moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål, uden at der er tale
om egentligt salg. Når en virksomhed både har registreringspligtige og
ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der derfor betales moms, når der
sker udtagning af varer til brug i den ikke registringspligtige del af
virksomheden.
Højesteret har i TfS 1996, 615, fastslået, at et tæppefirmas udtagning af
tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en
misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer og
momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning
Reklameartikler og vareprøver
Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr.
ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en levering.
Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning af reklameartikler og
vareprøver, at varen udtages til virksomhedens kunder og potentielle kunder.
Således gælder bestemmelsen ikke udtagning af reklameartikler og vareprøver
til virksomhedens ejer eller personale.
I praksis kræves, at reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være
forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må
antages at have mistet betydningen som handelsobjekter.
Som eksempler på reklameartikler kan nævnes askebægre, papirknive,
kuglepenne, kalendere og parkeringsskiver, der er forsynet med virksomhedens
navn eller logo.
Der kan forekomme spørgsmål om, hvorvidt der i det hele taget er tale om
en reklameartikel , eller om der foreligger en repræsentationsudgift.
Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere beskrevet i
cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996 punkt 14.2 og 14.3.
Cirkulæret kan tillige anses som retningsgivende for afgrænsningen mellem
reklame og repræsentation på det momsmæssige område.
Af cirkulærets punkt 14.2 fremgår det, at "I modsætning til
repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de
normalt afholdes over for en ubekendt kreds af kunder eller potentielle
kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds
almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og
fordelagtigt bemærket."
Under cirkulærets punkt 14.3.1 beskrives repræsentationsudgifter typisk
som udgifter, som en virksomhed afholder "for at få afsluttet
forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de
afholdes over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til
erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller
kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser."
Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at vinflasker til en værdi under 100 kr.
pr. stk., som var forsynet med en særlig etiket med firmaets logo, ikke kunne
anses for reklame. Nævnet fandt, at der var tale om en repræsentationsydelse
beregnet til konsumption. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om gaver til
en bestemt person og ikke om uddeling til en ubestemt kreds af kunder.
Vestre Landsret fandt i TfS 1993, 244, at der var tale om reklame i
forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt i
forbindelse med depotindehaverens leverancer til værtshuse m.fl.
Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skulle anses som en
reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt fradragsberettiget.
Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse
omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres
gratis uden momsmæssige konsekvenser.
Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at der
er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at give
vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således udleveres i
markedsføringsøjemed.
Vareprøver kan f.eks. udleveres som gratis vare- og salgsprøver til
detailforretninger eller forbrugere i forbindelse med
- at hverve nye kunder
- optagelse af ordrer
- introduktion af nye produkter
- salgskampagner for allerede markedsførte produkter.
Vareprøver kan være almindelige eksemplarer af varen, men vil ofte være en
særlig udgave i mindre format.
I modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr.
for vareprøver.
Vindmøller - eget elforbrug
Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes til
elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den el, der
anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål.
Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af moms
af eget forbrug m.v. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende
privat forbrug m.v. være nødvendigt at lave en kalkulation over
fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).
Kalkulationen foretages på den måde, at man på grundlag af møllens samlede
årsproduktion beregner kWh-prisen. I kalkulationen skal indgå alle
omkostninger (også ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift,
vedligeholdelse og reparation af møllen. I møllens 10 første år skal tillige
medregnes en udgift til afskrivning på 10 pct. af møllens samlede
anskaffelsespris, herunder f.eks. udgifter til fundamentering (alle ekskl.
moms). Evt. offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen.
Forrentning af anlægsomkostningerne kan indtil videre holdes udenfor
kalkulationen.
Omkostninger ved genetablering af vindmøller efter skader skal ikke indgå
i momsgrundlaget for produceret el, som anvendes privat, i det omfang
omkostningerne dækkes af et forsikringsselskab.
Såfremt omkostningerne ikke dækkes af et forsikringsselskab, fordi de
betragtes
som forbedringer, skal denne del derimod indgå i den momspligtige værdi
for produceret el.
Der skal herefter til momsgrundlaget medregnes en udgift på 10 pct. af
disse omkostninger i de følgende 10 produktionsår.
Der bliver således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den
oprindelige anskaffelsespris som for forbedringsomkostningerne.
Fællesejede vindmøller skal udskrive regninger over den kalkulerede
fremstillingspris med deklareret moms til ejerne og medregne dette momsbeløb
til salgsmomsen. Registrede medejere vil helt eller delvist kunne medregne
dette momsbeløb til den indgående moms efter de almindelige regler.
D.4.2.2 Udtagning af ikke fradragsberettigede varer og ydelser § 5, stk. 2
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser, når
de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der
er opnået fuld eller delvis fradrag ved indkøb, fremstilling m.v. af de
pågældende varer og ydelser.
§ 42, stk. 1, omhandler indkøb m.v. af varer og ydelser, som virksomheden
ikke kan fradrage.
Har virksomheden opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,
fremstilling m.v. i forbindelse med den pågældende vare eller ydelse,
foreligger der herefter momspligtig udtagning i forbindelse med
1) kost til virksomhedens indehaver og personale,
2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,
3) naturalieaflønning af virksomhedens personale,
4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem,
sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,
5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,
6) hotelophold,
7) anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til befordring
af ikke mere end 9 personer.
Virksomhederne kan dog i forbindelse med de under punkt 5 og 6 nævnte
ydelser fradrage 25 pct. af moms af hotel- og restaurationsydelser, i det
omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
For virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3,
2. pkt., foreligger der endvidere momspligtig udtagning i forbindelse med
overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v. I det
momspligtige beløb fradrages 25 pct., som vedrører overnatning og bespisning
af virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang indkøbet heraf står i
rimeligt forhold til de afholdte kurser.
D.4.2.3 Udtagning af øvrige ydelser § 5, stk. 3
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat brug
for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til
virksomheden uvedkommende formål.
Bestemmelsen om udtagelse af vederlagsfri ydelser svarer til reglen i § 5,
stk. 1, om udtagelse af varer.
Der er dog den forskel i forhold til reglerne om udtagning af varer, at
ydelser uden momsmæssige konsekvenser kan udtages til formål, som er fritaget
for moms efter § 13.
Udtagning af ydelser kan således ske momsfrit til brug for virksomhedens
ikke-registreringspligtige aktiviteter.
En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser eller administrationsydelser,
kan derfor - uden at skulle betale moms - udtage disse ydelser til brug for
ikke momspligtige aktiviteter i virksomheden som f.eks. finansielle
aktiviteter.
Det er derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden
uvedkommende formål, der skal betales moms af.
D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved byggeri m.v. § 5, stk. 4
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i
forbindelse med byggeri m.v. til formål, der ikke vedrører den
registreringspligtige virksomheds leverancer.
Bestemmelsen omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse
med opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse
af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen byggeadministration samt
anlægsarbejder, herunder byggemodning af jordarealer.
Momsgrundlaget for varer og ydelser, som anvendes ved byggeri m.v.,
fastsættes efter reglerne i § 28, stk. 2, jf. stk. 3. Se G.2.3.
Bestemmelsen om bygge- og anlægsvirksomheders udtagning af byggeri m.v.
supplerer momslovens §§ 6 og 7 om opførelse af bygninger m.v. for egen
regning, se D.5.
Indehavers eget arbejde
Der skal altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i følgende
tilfælde:
- når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært
knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne
henseende som hørende til samme fagområde.
- når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med byggeri
for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af bygninger til salg
eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er er uddannet
inden for det pågældende fagområde.
Der skal eksempelvis betales moms af det murer- og tømrerarbejde, som
udføres af indehaveren til eget brug, når han også udfører murer- og
tømrerarbejde for fremmed regning.
I andre tilfælde end de nævnte skal der ikke betales moms af indehaverens
personlige arbejde. Der skal eksempelvis ikke betales moms af det tømrer- og
snedkerarbejde, som udføres personligt af en bygherre, der driver selvstændig
virksomhed som modelsnedker inden for jern- og metalindustriens fagområde,
idet hans fag ikke har nogen tilknytning til byggefagene.
Der skal altid betales moms af det arbejde, som udføres af virksomhedens
personale, selv om arbejdet falder uden for indehaverens eller de ansattes
fagområder.
D.5 Byggeri for egen regning
D.5.1 Generelt §§ 6 og 7
Baggrunden for reglerne om byggeri for egen regning er, at der efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms ved salg af fast
ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved byggeleverancer skal
betales moms af de materialer og de arbejdsydelser, der medgår ved
byggearbejdet m.v. Det betyder, at der som udgangspunkt efter disse regler
alene skal betales moms af byggeri m.v. for fremmed regning, dvs. hvor
arbejdet leveres til en anden. For at undgå konkurrenceforvridning har det
derfor været nødvendigt at lægge moms på byggeri m.v. for egen regning, den
såkaldte pålægsmoms.
Ved opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes der
mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning, og byggeri,
der er opført for egen (byggevirksomhedens) regning.
Om et byggeri skal anses som opført for egen eller fremmed regning
afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet (støbningen)
påbegyndes.
I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en
grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er det
afgørende, om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks.
slutsedlens underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt inden
dette tidspunkt.
Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved handlens indgåelse,
anses byggeriet som opført for fremmed regning, og momsen skal opgøres efter
momslovens almindelige regler. Dette gælder, uanset om sælgeren ikke selv
udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men f.eks.
lader andre udføre byggearbejdet.
Hvis støbningen af fundament er påbegyndt, inden grunden sælges, skal
momsen opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning, jf. UfR 1988, 1029
H samt Østre Landsrets afgørelse nævnt i TfS 1995, 66.
Andelsboligbyggeri
Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal betales
moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler om byggeri
for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets påbegyndelse
foreligger en bindende aftale mellem parterne (byggevirksomheden og
andelsboligforeningen) om køb af ejendommen.
Byggevirksomheder m.v., der opfører andelsboligbyggeri, skal derfor betale
moms efter lovens almindelige regler, hvis andelsboligforeningen, inden
støbningen af fundamentet er påbegyndt, har indgået en bindende aftale med en
byggevirksomhed om overtagelse af grund og byggeri. Aftalen mellem parterne
kan være udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt, købstilbud, skøde
eller lignende.
Der skal også betales moms efter lovens almindelige regler, hvis de
kommende andelshavere har indgået bindende aftale med en byggevirksomhed,
inden byggeriet begyndelse, og har forpligtet sig til at lade en
andelsboligforening overtage byggeri og grund på et senere tidspunkt.
Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng en aftale, som begge
parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om aftalen
kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Det skal samtidig
præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud forstås et accepteret
købstilbud. Det betyder, at der ved vurderingen af, om der foreligger en
bindende aftale mellem parterne, er afgørende, hvordan aftalegrundlaget er
udformet.
Hvis byggeriet er sat i gang, inden der er truffet bindende aftale om
overdragelse af ejendommen, skal byggevirksomheden betale moms efter reglerne
om byggeri for egen regning.
D.5.2 Byggeri for egen regning
Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning tilsigter momsmæssigt at
ligestille virksomheder, foreninger og private m.v. med momsregistrerede
byggevirksomheder i følgende situationer:
- opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller
udlejning - § 6,
- opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til andre formål,
dvs. til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug - § 7.
Reparation og vedligeholdelse over 75.000 kr. sidestilles i begge
situationer med ombygning og modernisering.
Efter reglerne er offentlige institutioner m.v. ikke omfattet af
momspligten, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.
For byggeri m.v., hvoraf der skal betales moms efter § 6, stk. 1,
sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer, der anvendes til
dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk. 2.
For byggeri m.v., hvoraf der skal betales moms efter § 7, stk. 1,
sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og de
materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. §
7, stk. 2.
Ansatte
Ved begrebet ansatte forstås et egentligt lønmodtagerforhold, hvor -
ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for A-skat. Frivillig, ulønnet
arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet ansatte. Der skal derfor ikke
betales moms af arbejde, der udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft ved
f.eks. opførelse af en idrætshal.
D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk. 1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller lejers
grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms, hvis den
pågældende eller denne ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller
opførelsen.
Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der
typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomheden selv udfører i
forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde som
virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved
opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri, idet der ikke
er momsfradrag for disse indkøb.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således betales
moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve byggearbejdet ikke
kommer i gang.
D.5.3.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller lejede
bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg
eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes ansatte udfører
arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.
Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal betragtes som
ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse, lægges der vægt på,
om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres.
Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes:
- indlæggelse af centralvarme
- udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.
D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end
75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde.
Hvis værdien af reparations- eller vedligeholdelsesarbejdet samlet
overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb indgå i momsgrundlaget.
Som eksempler på reparation/vedligeholdelse kan nævnes:
- maling af facader og vinduer
- udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme
materialestandard.
D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk. 1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund
lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug,
skal betale moms, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen eller opførelsen.
Det gælder også, når en privat person ansætter en medhjælper til at opføre
en bygning, eller når en ikke-registreringspligtig virksomhed lader ansatte
udføre sådanne arbejder. En privatperson, som selv udfører byggearbejde på
sin egen bolig, skal derimod ikke betale moms af sit eget arbejde.
Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der
typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomhedens ansatte selv
udfører i forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde, som
virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved
opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således betales
moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve byggeriet ikke
kommer i gang.
D.5.4.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører ombygnings-
eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens
eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes ansatte udfører
arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.
D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end
75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller
vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb
indgå i momsgrundlaget.
Om sondringen mellem ombygning/modernisering og
reparation/vedligeholdelse, se D.5.3.1.
For byggevirksomheder gælder reglen om udtagning i momslovens § 5, stk. 4,
jf. § 28, stk. 2 og 3. Beløbsgrænsen på 75.000 kr. gælder således ikke
byggevirksomheder.
D.5.5 Momsgrundlaget
Momsgrundlaget for byggeri til salg og udlejning, jf. § 6, stk. 1, til
eget brug, jf. § 7, stk. 1, samt § 5, stk. 4 om udtagning fastsættes efter
reglerne i § 28, stk. 2, jf. stk. 3. Dette indebærer, at momsgrundlaget er
virksomhedens almindelige pris ved levering af varer og ydelser af den
pågældende art, hvori indgår en beregnet avance. Hvis en sådan salgspris ikke
findes, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige
de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i momsgrundlaget
for varer eller ydelser af den pågældende art, se G.2..
Uanset om en byggevirksomhed sælger en bygning med tab, skal der betales
moms af byggearbejdet på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris
eller en kalkuleret salgspris.
D.5.6 Fradrag
Virksomheder, der bygger for egen regning, kan til købsmomsen medregne
momsen på de materialer, som virksomheden selv anvender ved de udførte
arbejder ved byggeriet efter momslovens almindelige regler.
Til købsmomsen kan altså medregnes momsen af de omkostninger, der senere
indgår i kalkulationen for det pågældende byggearbejde, f.eks.
vognmandskørsel af jord, beton m.v. Endvidere kan f.eks. momsen af hårde
hvidevarer, som virksomheden selv monterer, medregnes til virksomhedens
købsmoms, men skal så efterfølgende medtages i kalkulation af virksomhedens
momsgrundlag for det pågældende arbejde.
Momsen af udgifter til el, vand og varme, der benyttes af virksomheden ved
byggeriet indtil tidspunktet for byggeriets færdiggørelse, kan ligeledes
medregnes til købsmomsen. Virksomheden skal herefter medregne udgifterne til
el, vand og varme ved kalkulation af virksomhedens momsgrundlag for det
pågældende arbejde.
Momsen af materialer, som virksomheden indkøber til brug for andre
håndværksvirksomheders arbejde ved byggeriet, kan derimod ikke medregnes til
købsmomsen. Momsen af håndværksarbejde (entrepriser), som udføres af andre
virksomheder, kan heller ikke medregnes til købsmomsen. Der skal på den anden
side ikke betales moms af sådanne entrepriser og materialeindkøb ud over den
moms, der er opkrævet af håndværkeren (entreprenøren) eller leverandøren.
Hvis virksomheden bliver frivillig registreret for udlejning m.v. af fast
ejendom, jf. momslovens § 51, gælder der andre regler for fradragsret, jf §§
37 og 39 i momsbekendtgørelsen. Se afsnit M.5.1.1 og M.5.2.
D.5.6.1 Delvis fradragsret
Byggevirksomheder, som har både momspligtig og momsfri omsætning, er
omfattet af reglerne om delvis fradragsret for så vidt angår omkostninger,
der ikke udelukkende knytter sig til virksomhedens momspligtige omsætning.
Sådanne virksomheder har således kun delvis fradragsret for momsen af
udgifter til telefon, revision, kontorudgifter, lokaleudgifter og
annonceudgifter m.v.
Ved opgørelse af den delvise fradragsret anses salg af huse, som
virksomheden har momsberigtiget efter reglerne om byggeri for egen regning,
ikke som momsfri omsætning. Dette er begrundet i, at erhvervelse af grund
samt det senere salg af et færdigt hus anses som en integreret del af den
momspligtige byggevirksomhed. Se TfS 1996, 764.
Momsfri omsætning, som skal begrænse fradragsretten, forekommer derfor
oftest i byggevirksomheder i form af enten salg af grunde eller handel med
ejendomme, hvorpå virksomheden ikke selv har foretaget byggearbejder.
D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8
D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1
Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis virksomheden
har haft fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af
aktiverne. Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens
afmeldelse fra registrering.
Begrebet aktiver dækker både over materielle goder som driftsmidler og
over immaterielle rettigheder som f.eks. ophavsrettigheder,
varemærkerettigheder, patentrettigheder.
Byttehandel
Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,
gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny maskine.
D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af virksomhed
Hvis aktiver overdrages som led i en samlet overdragelse af virksomheden
eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af overdragelsen, når
den nye indehaver driver registreret virksomhed.
Bestemmelsen giver adgang for en form for momsmæssig succession, hvor den
nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status.
Registreringsmeddelelse
Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og
skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om
salgsprisen for de overdragne aktiver.
Det er en betingelse for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at den
nye ejer er eller bliver momsregistreret. Den momsfrie overdragelse er ikke
betinget af, at den nye indehaver driver virksomhed inden for samme branche.
Hel eller delvis overdragelse
Det er en betingelse, at virksomheden eller dele af denne overdrages.
Det beror på et skøn, hvornår en virksomhed kan anses for helt eller
delvis overdraget. Det er med andre ord spørgsmålet om, hvor mange aktiver,
der kan holdes udenfor virksomhedsoverdragelsen, før bestemmelsen ikke
længere finder anvendelse.
Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for
virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.
I praksis foretages der en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i
forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne m.v. Der skal med andre
ord sondres mellem handler, der har karakter af ordinære købs- og
salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller delvis
overdragelse af virksomheden.
Der skal - for at en overdragelse af en virksomhed eller en del af denne
kan anses for at foreligge - være tale om overdragelse af en virksomheds
driftsmidler m.v. (økonomisk enhed), som foretages med henblik på, at køberen
enten fortsætter driften af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig
anvendelse af de overdragne aktiver, der sidestilles hermed.
Der skal samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på tidspunktet
for overdragelsen ophører med drift af den overdragne virksomhed eller del af
virksomheden. Ved vurderingen lægges der således vægt på, at sælger ophører
med drift af den overdragne økonomiske enhed, og på købers hensigt med
overdragelsen af den økonomiske enhed.
Det betyder, at der skal betales moms, når en virksomhed overdrager
eksempelvis størstedelen af virksomhedens driftsmidler til en forhandler
(automobilforhandler, maskinforhandler, kreaturforhandler m.fl.), som efter
overtagelsen sælger driftsmidlerne til forskellige kunder.
Ved en virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i
overdragelsen medfølger f.eks. varelager, maskiner og andre driftsmidler,
goodwill, forhandlerrettigheder, produktionsrettigheder og andre immaterielle
aktiver, der tilsammen danner et fundament for driften.
Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at skulle overdrages
sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke er nødvendig for
virksomhedens fortsatte drift.
Tilsvarende kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi
virksomheden eller dele af denne kan drives fra den nye ejers egne
lokaliteter.
Hvis en virksomhed løbende har salg af varer, maskiner og andre
driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af husdyr, og salget sker
som et naturligt led i driften af virksomheden, skal der beregnes moms efter
de almindelige regler.
De aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse, behandles som et
almindeligt salg af virksomhedens aktiver.
Styrelsen har svaret på en forespørgsel fra et trafikselskab om de
momsmæssige konsekvenser ved at stifte et 100 % ejet leasingselskab, der
skulle indkøbe nye busser, som skulle udlejes til trafikselskabet.
Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det endnu ikke stiftede
leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres som en momsfri
overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede, at bestemmelsen
ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske momsfri, TfS 1996, 187.
Tilbageregulering
Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler m.v. som led
i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for hvis
regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der udstedes
kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det beregnede
momsbeløb tilbagebetales til sælgeren.
Køberen har i disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen.
Hvis salgsbeløbet, inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med
kreditor er indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter m.v. er sælger ligeledes forpligtet til at foretage
momsmæssig regulering.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor handlen f.eks. er indgået af et
pengeinstitut efter fuldmagt fra sælgeren.
Efterregulering af købers indgående moms kan undlades i tilfælde, hvor
sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til køber, og denne i begrundet tro
har anset handlen for at kunne ske med momsberegning. I disse tilfælde skal
det af sælger beregnede momsbeløb berigtiges overfor Told Skat.
D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk. 2
Der skal betales moms, når der udtages aktiver, bortset fra aktiver som
omhandlet i §§ 43 og 44, til privat brug eller andre formål, som ikke
vedrører den momspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.
Momspligten forudsætter, at virksomheden har haft fuld eller delvis
fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v.
Højesteret fandt i 1996, 615, at en virksomheds anvendelse af en vare fra
varelageret til betaling af en erstatning måtte betragtes som udtagelse af en
vare til andre formål. Virksomheden skulle svare moms efter de dagældende
regler og kunne ikke fradrage den indgående moms.
§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning fra varelagre
og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre driftsmidler, der i
anskaffelse har kostet under 75.000 kr. ekskl. moms, og ved udtagning af
driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.
Bestemmelsen omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om
regulering af investeringsgoder. Som investeringsgode efter § 43, stk. 1
betragtes:
1) Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl.
moms overstiger 75.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,
2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,
3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af
mere end 75.000 kr. (ekskl. moms)
Ved udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms
efter § 8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms
efter reglerne i §§ 43 og 44, se J.4.2.
Momsgrundlaget
Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i § 28,
stk. 1, jf. stk. 4. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen
uden moms, men medregnet andre afgifter fra tidligere omsætningsled eller i
forbindelse med indførsel fra lande uden for EU, jf. § 27, stk. 2.
Har virksomheden selv indført varen fra steder udenfor EU, fastsættes
værdien efter reglerne i § 32, se G.8.
For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres momsgrundlaget
med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller
fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk. 4.
D.7 Offentlige institutioners leverancer § 9
Offentlige virksomheder er som udgangspunkt momspligtige efter § 3, stk.
2, nr. 3, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med
erhvervsvirksomheder.
I medfør af § 9 er en lang række offentlige leverancer fra institutioner,
der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, dog ikke momspligtige.
Det gælder:
1) leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde
2) leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under samme
amtskommune eller kommune
3) leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere
amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er
parthavere i institutionen.
Bestemmelsen afgrænser momspligtens omfang for de offentlige
institutioner, der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de driver
konkurrence med erhvervsvirksomheder m.fl.
Reglerne om, at der skal betales moms ved ethvert salg sikrer ikke fuldt
ud den ønskede konkurrenceneutralitet, når det drejer sig om offentlige
institutioners valg mellem selv at fremstille varer og ydelser eller købe dem
på det private marked.
Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to forskellige ordninger,
enten ved at pålægge de offentlige institutioner at betale moms af varer og
ydelser til eget brug, eller ved at offentlige institutioner får refunderet
udgifterne til moms, der betales ved køb hos erhvervsvirksomheder. I begge
tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen rolle for valget mellem at
producere selv og at købe hos erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er
valgt sidstnævnte ordning.
Kommunens udgifter til moms refunderes via den kommunale
momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 11.
januar 1995.
Bestemmelsen vedrører ikke offentlige forsyningsvirksomheder, der er
momspligtige af samtlige leverancer.
Samme område
Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden for
samme kommune eller amtskommune, kan udveksle varer eller ydelser, uden at
der skal betales moms.
Eksempelvis kan kommunens eller amtskommunens egne ansatte udføre
rengøringsarbejde m.v. på kommunens eller amtskommunens egne institutioner,
uden at der skal betales moms. Tilsvarende gælder leverancer fra
institutioner, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner.
Parthaver
Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde drives
i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn over, hvordan
virksomheden er etableret og drives.
Der er efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i fællesskab
er økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om
hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed indflydelse på enhedens
drift, herunder budget- og personalepolitik. Det er i den forbindelse
underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler enhedens driftsresultat
efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens omsætning.
Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke for fælles
amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor beregne moms
af konsulentydelser m.v., som de leverer til kommunerne og amtskommunerne.
D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande § 10
Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer til
et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler
ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at
varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden
betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til
virksomheden selv i et andet EU-land.
Da bestemmelsen sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre
EU-lande med salg af varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes faktura
med samme oplysninger, som ved et varesalg mellem to EU-lande.
Værdien af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved salg
af de pågældende varer.
Findes en sådan salgspris ikke, skal virksomheden anvende en kalkuleret
salgspris. Den kalkulerede salgspris skal indeholde samtlige de omkostninger
og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer
af den pågældende art.
Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.
Midlertidig anvendelse
Hvis en vare udelukkende sendes til et andet EU-land med henblik på en
midlertidig anvendelse dér, skal der dog ikke beregnes moms, hverken i
afsendelseslandet eller i modtagerlandet. Heri ligger en forudsætning om, at
varen leveres tilbage umiddelbart efter endt anvendelse.
Det beror på et konkret skøn, om varen kun kan anses for midlertidig
anvendt. Ved dette skøn kan der bl.a. lægges vægt på, om varen forbruges
eller forringes væsentligt, eller om det må anses for mest sandsynligt, at
varen forbliver i det andet EU-land.
EU's regler
Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare i øvrigt kan
anses for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,
stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af
varer (goder). Som eksempler på varer, der omfattes af bestemmelsen kan
nævnes:
- varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive
installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning
- varer, der midlertidigt anvendes på en udstilling i et andet EU-land,
- varer, der midlertidigt anvendes i forbindelse med reparationsarbejde i
et andet EU-land,
- midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder på en
anden medlemsstats område, hvor indførselen af samme vare fra et tredjeland
med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af ordningen om
fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.
Der skal betales moms i forbrugslandet, når en vare ikke længere kan anses
for midlertidigt overført til et andet EU-land. Momspligten indtræder på det
tidspunkt, hvor varen ikke længere kan anses for midlertidigt overført.
D.9 Erhvervelser
§ 11, stk. 2
§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i forbindelse
med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen omhandler kun
erhvervelse af varer.
Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af
retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen
eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et
andet EU-land.
En erhvervelse kræver således:
1) at erhververen skal opnå retten til som ejer at råde over varen, se
D.2.1
2) at varen kommer frem til erhververen, hvilket betyder, at varen fysisk
kommer erhververen i hænde
3) varen skal komme fra et andet EU-land.
§ 11, stk. 1, nr. 1
Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod vederlag af
varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er momsregistreret og
erhververen er en momspligtig person.
Det samme gælder, når erhververen er en ikke momspligtig juridisk person,
der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres efter
§§ 50 eller 51.
Når virksomheden skal beregne moms i forbindelse med erhvervelsen af den
pågældende vare, skal virksomheden selv beregne momsen af EU-varekøbet. Det
samlede momstilsvar angives periodevis. Momsregistrerede virksomheder kan
samtidig medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter
lovens almindelige regler.
Sælger virksomheden udelukkende momsfri ydelser, skal virksomheden også
beregne og angive momsen periodisk, men har ikke fradragsret for den
beregnede moms af erhvervelsen af EU-varerne.
Vedrørende indførsel af varer fra tredjelande, se D.10.
Køb og salg fra private m.v.
Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en
mindre ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.
Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de køber
fra andre EU-lande.
Installations- og monteringsarbejde
Der betales ikke moms, når varen af sælger installeres eller monteres her
i landet, idet sælger ikke skal registreres herfor. Momspligten påhviler i
stedet varemodtager efter reglerne i § 46, stk. 1, nr. 2.
Brugte varer
Tilsvarende skal der ikke betales moms, når varen er momsberigtiget efter
reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se R.2.
D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr. 2
Det er endvidere bestemt, at der betales moms ved erhvervelse mod vederlag
af nye transportmidler fra andre EU-lande.
§ 11, stk. 4
Ved nye transportmidler i stk. 1, nr. 2, forstås:
1) Motordrevne landkøretøjer (motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og
knallerter) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2 kW,
når enten leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning,
eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale om et nyt køretøj,
når blot den ene betingelse er opfyldt på leveringstidspunktet.
- Eksempelvis er der tale om et brugt transportmiddel, hvis leveringen
af køretøjet finder sted efter 6 måneder og køretøjet har kørt over 6.000
km.
2) Både på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter
første ibrugtagning, eller når den har sejlet højst 100 timer. Der er tale om
et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene betingelse på
leveringstidspunktet.
3) Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550 kg,
når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller
når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et nyt transportmiddel,
hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på lerveringstidspunktet.
Vedrørende fortolkningen af nr. 2 har Told- og Skattestyrelsen på en
henvendelse fra en brancheforening svaret:
1. En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i 100 timer, dvs.
sejlet, før den kan anses for brugt.
2. En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl, dvs.
sejlet, før den kan anses for brugt.
3. Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke til
sejltiden.
4. En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i 100
timer, jf. pkt. 1 og pkt. 2.
5. Båden skal have sejlet 100 timer, når båden erhverves, dvs. når
ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets almindelige
regler.
6. En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne
anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.
7. Punkt 1 og punkt 2 gælder også for private.
8. En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i
privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11, stk. 4,
nr. 2, er opfyldt.
9. Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne betegnes
som brugt båd, påhviler de personer, der er involveret i handlen mellem de to
EU-lande.
- Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til myndighederne. Anmelder
han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden ikke er omfattet af
definitionen af en ny båd.
- Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i
mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan bruges
til at sandsynliggøre sejltiden.
- Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling
for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.
D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande § 11, stk. 3
En virksomhed skal betale moms, når den her i landet modtager en vare, som
virksomheden har overført fra et andet EU-land.
Med erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons
benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført
hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet m.v., erhvervet eller
indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons virksomhed
i det andet EU-land.
Bestemmelsen omhandler således ikke salgssituationer, men alene de
tilfælde, hvor varerne flyttes fra et EU-land til et andet. Ved at sidestille
overførsel med erhvervelse sikres det, at beskatningen sker i forbrugslandet.
D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a
Der betales moms af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns
Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag fraføres herfra.
Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på et frilager er såvel
leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer samt ydelser, der foretages på
de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter ydelser såsom
lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på oplaget, såsom f.eks.
nedfrysning eller andre ydelser til varernes bevarelse.
D.10 Indførsel § 12
§ 12, stk. 1
Der betales moms (importmoms) af varer, der indføres her til landet fra
steder uden for EU, se G.8.
§ 12, stk 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal henføres til EU's
afgiftsområde, se B.2.
Efter momslovens § 61 afregnes importmomsen efter de regler, der gælder
for afregning af told. Virksomheder, der erhvervsmæssigt importerer varer,
skal være registreret som importør hos Told Skat.
Toldordninger § 12, stk. 2
Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under særlige
toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførelsen,
indtræder momspligten først, når varen ikke længere er omfattet af en af
disse ordninger.
Det drejer sig om ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv
forædling og midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig
toldfritagelse ved indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag med tilladelse til
afgiftsfri oplæggelse, se I.1.9.
D.11 Fritagelser
Generelt
§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er fastsat
i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13
om afgiftsfritagelser i indlandet. Enkelte ydelser findes dog i direktivets
artikel 28, stk. 3, litra b, jf. direktivets bilag F. § 13 adskiller sig fra
§ 34 ved, at der efter § 13 ikke er registreringspligt og ingen fradragsret
for købsmoms.
D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr. 1
Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder
kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og
anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige og
private del af sundhedssektoren for moms.
Ydelser, der er omfattet af bestemmelserne, kan karakteriseres som sket i
nær tilknytning til behandling af personer.
Nedenfor gennemgås de nærmere betingelser for de aktiviteter, der er
omfattet af bestemmelsen.
Hospitalsbehandling og lægevirksomhed
Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der præsteres af
offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser, præsteret af
hospitalet i forbindelse med behandlinger, er fritaget.
Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje, indlæggelse m.v.
Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for moms
efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater, der er
specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra blod
eller blodkomponenter, er momspligtige.
Med leverancer fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af
privatpraktiserende læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er honoreret
efter overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs. offentlig
anerkendte medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor også til tilskud
fra den offentlige sygesikring.
Hvis der i en lægeklinik er en arbejdsdeling mellem den administrative del
og den lægelige del af arbejdet, er den administrative del blevet anset som
momsfri af Momsnævnet, TfS 1995, 319. Begrundelsen for dette er, at
administrative ydelser i forbindelse med lægers udførelse af f.eks.
kosmetiske operationer bør træffes ud fra en helhedsbedømmelse. Det afgørende
er, om de administrative serviceydelser naturligt fremtræder som en del af
den lægelige ydelse. Se også TfS 1994, 81.
Øjenlæger og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og kunder
er momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på den
betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste. Optikeres
synsprøver samt tilpasning af briller er derimod momspligtige.
Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og lægevirksomhed anses som en
bi- eller hjælpeydelse, der er momspligtig efter lovens § 4, stk. 1.
Tolkeydelsen kan derfor ikke betragtes som en integreret del af social- eller
sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen anses
heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.
hospitalsbehandling og læge-virksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§ 13,
stk. 1, nr. 1-2).
Anden egentlig sundhedspleje
Bestemmelsen fritager også anden egentlig sundhedspleje. Under denne
kategori falder kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer, og under visse
forudsætninger, alternative behandlere.
De grundlæggende betingelser, der skal vurderes inden en ydelse kan opnå
fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er følgende:
1) Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i
henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.
2) Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter den
offentlige sygesikringsordning.
3) Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er opfyldt,
tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til en bestemt
patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under det
sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter henvisning
fra læge eller hospital.
Momsnævnet har fundet, at den lægebehandling, samt den alternative
behandling under lægeligt tilsyn og behandling, der ydes på et kurcenter,
anses som momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Kurcenterets øvrige
behandlinger, ophold og forplejning er derimod ikke omfattet af fritagelsen,
TfS 1995, 834.
Kiropraktik er fritaget, hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der
har opnået autorisation af Sundhedsstyrelsen i henhold til lov nr. 415 af 6.
juni 1991 om kiropraktorer m. v.
Fysioterapi er fritaget, hvis behandlingen er tilskuds- eller
refusionsberettiget. Det vil sige, at massage, der bliver udøvet på
motionscentre m.v., ikke er omfattet af bestemmelsen. Specialuddannede
fysioterapeuters arbejdsydelser, der vedrører rideundervisning til
handicappede er også fritaget for moms.
Fysioterapeuters fremstilling af aflastende indlægssåler anses ikke som
omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne også fremstilles af
ortopædvirksomheder og skomagere.
Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en
undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen dog
være momsfri.
Behandlinger som f.eks. elektroterapibehandling, hypnose- og
samtaleterapibehandling er momspligtige, da disse behandlingsformer ikke er
tilskuds- eller refusionsberettigede efter sygesikringsordningen
Homøopatiske behandlinger er ikke blevet anset for at være omfattet af
begrebet "anden sundhedspleje". Styrelsen lagde vægt på, at der
ikke var tale om en offentligt autoriseret behandlingsform, som var
tilskudsberettiget efter sygesikringslovgivningen, TfS 1995, 580.
Psykologer
Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen, som har
gennemgået en klinisk uddannelse i en offentlig stilling af mindst 1 års
varighed, er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.
Den psykologiske-pædagogiske kandidateksamen fra Danmarks lærerhøjskole
(cand.pæd.psyk.) ligestilles i denne forbindelse med den psykologiske
kandidateksamen ved universiteterne (cand.psyk.).
Der kan i visse tilfælde dispenseres fra kravet om klinisk uddannelse i
offentlig stilling, hvis det kan dokumenteres, at der af anden vej er opnået
tilsvarende kvalifikationer. En sådan dispensation bliver normalt kun givet
efter høring af Sundhedsstyrelsen.
Efter en sådan høring har Sundhedsstyrelsen bl.a. tilkendegivet, at
deltagelse i undervisning i "Indføring i psykoterapi - klinisk praksis
for ældre studerende" ved Københavns Universitets Institut for Klinisk
Psykologi ikke kan sidestilles med den 1-årige uddannelsesstilling.
Plejeservice
Plejefunktioner på døgninstitutioner f.eks. hospitaler og plejehjem
udføres i visse tilfælde af rengøringsselskaber. Egentlige plejefunktioner er
undtaget fra momspligten, hvorimod rengøringen er momspligtig. Se nærmere
D.11.2.
Bedriftssundhedstjeneste
Bedriftssundhedstjenester i sin helhed er momspligtige af deres ydelser.
Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 19. maj 1993 består
bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser vedrørende
rådgivning, konsulentbistand m.v. som ydelser, der må anses for at være
momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje.
Den egentlig sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør
en meget begrænset del af tjenesteydelserne.
Momsnævnet fandt derfor, at bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i
henseende til momslovens regler indtil videre i sin helhed udgøres af
momspligtige konsulent- og rådgivningsydelser, TfS 1994, 776.
Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og
brandslukning.
Alternative behandlere
Alternativ behandling, herunder behandling udført af personer, som er
registreret som alternative behandlere af Landsforeningen til
Naturhelbredelsens
Fremme (LNF), er som udgangspunkt momspligtige.
Under visse omstændigheder kan alternative behandlere fritages fra
momspligten. Behandlingen skal i disse tilfælde foregå under lægeligt tilsyn.
De nærmere retningslinier for lægers benyttelse af medhjælp er fastsat af
Sundhedsstyrelsen og offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 5. marts
1990. Disse betingelser skal være opfyldt, for at lægen kan delegere opgaver
fra sit lægelige virksomhedsområde til en ikke-lægelig behandler (medhjælp).
Betingelserne som lægen skal opfylde er følgende:
1) Lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen undersøge
patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal gives.
2) Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter
behandlingen.
3) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen har den fornødne uddannelse i at
udføre behandlingen, og at denne nøje er instrueret om hvilken behandling,
der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette forudsætter, at lægen
selv har et grundigt kendskab til behandlingen.
4) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er bekendt med, og iagttager, de
hygiejniske foranstaltninger for den pågældende behandlingsmetode.
5) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er bekendt med muligheden for at
tilvejebringe adækvat lægehjælp.
- Ved anvendelse af medhjælp påtager lægen sig det fulde ansvar for
diagnostik, indikation for behandlingen, og at føre ordnede optegnelser over
behandlingen m.v.
Kombinerede behandlinger
Vikarbureauer - plejepersonale
Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige behandlinger,
sådan som det f.eks. er tilfældet på visse fod- og skønhedsklinikker, skal
ydelserne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan udskilles fra
de momspligtige.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at vikarbureauer, der stiller
plejepersonale til rådighed for hospitaler, ikke er omfattet af
momsfritagelsen.
Nævnet lagde vægt på, at bureauet ikke præsterede ydelser, der har
karakter af anden egentlig sundhedspleje, da bureauet alene leverer
arbejdskraft. Sundhedsstyrelsens godkendelse af sådanne bureauer kan ikke
tillægges betydning, da denne godkendelse kun sikrer, at det er autoriserede
sygeplejersker, der forestår ansættelse og udlejning af sygepersonale, TfS
1997, 510.
Tandlæge- og anden dentalvirksomhed
Fritaget er også ydelser leveret fra tandlæge- og anden dentalvirksomhed.
Fritagelsen omfatter de ydelser, som tandlæger foretager i kraft af
udøvelsen af deres profession.
Tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere er fritaget
for at betale moms af afsætningen af aftagelige og faste tanderstatninger,
som de selv har fremstillet.
Dette gælder også for fremstilling og afsætning af individuelle
apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske behandlinger.
Told- og Skattestyrelsen har fra Sundhedsministeriet fået en udtalelse om
Sundhedsministeriets definition af begrebet tandlægevirksomhed i relation
til spørgsmålet om momspligt.
Efter tandlægelovens § 10 omfatter tandlægevirksomhed forebyggelse af
instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier,
læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæbe.
Efter tandlægelovens § 13, stk. 1, er en tandlæge forpligtet til at udvise
omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som tandlægen afgiver i
sin egenskab af tandlæge. Efter § 13, stk. 2, er en tandlæge forpligtet til
på begæring af en offentlig myndighed at afgive attest til offentlig brug om
tandlægelige iagttagelser vedrørende en person, som tandlægen har undersøgt
eller behandlet.
Sundhedsministeriet finder under henvisning til bemærkningerne til loven
samt under henvisning til, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan behandle
klager over denne del af tandlægers faglige virksomhed, at tandlægers
udfærdigelse af denne type erklæringer, attester m.v. er omfattet af
tandlægelovens § 13 og udgør en del af den tandlægefaglige virksomhed.
For så vidt angår tandlægers konsulentydelser til f.eks.
forsikringsselskaber i form af tandlægefaglige vurderinger af anmeldte
tandskader, er det
Sundhedsministeriets opfattelse, at sådan virksomhed ikke er omfattet af
bestemmelserne i tandlægeloven og dermed heller ikke af Patientklagenævnets
virksomhed. Tilsvarende gælder det f.eks. for virksomhed, som udøves af læger
ansat i Arbejdsskadestyrelsen eller den sagsbehandlende virksomhed, som
udøves af autoriserede sundhedspersoner i Sundhedsstyrelsen, at virksomheden
ikke er omfattet af de respektive autorisationslove og derfor heller ikke af
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og som følge heraf momspligtig.
D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1, nr. 2
Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og
bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner
inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at holde den sociale sektor
uden for momspligten.
Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver,
fritidshjem og offentlig hjemmehjælp.
Almennyttig karakter
Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor, ses
der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social bistand og
sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af andre organer,
der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.
Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,
beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel
offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld
underskudsdækning efter bistandsloven.
Desuden kan der som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk
Røde Kors modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra
ankomsten til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen
foreligger.
Varer og ydelser
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær tilknytning til
social forsorg og bistand ligeledes fritaget for moms.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som en selvejende
institution leverer i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse, er
fritaget for moms, som ydelser leveret i nær tilknytning til social forsorg
og bistand.
Ydelserne består af undersøgelser med henblik på vejledning til etablering
af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for
pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt
på, at kurserne er rettet mod forældre til børn og fagfolk, der direkte er
inddraget i behandlingen af børnene, TfS 1996, 230.
Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt salg af
materialer, håndarbejde m.v. til symbolske priser (indkøbs- og
fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette
gælder dog ikke servering fra cafeteriaer o.lign. med almindelig adgang for
offentligheden.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af
indtægter, som fremkommer i forbindelse med ydelser af social karakter m.v.,
vil der bl.a. indgå en vurdering af, om en fritagelse fra momspligten vil
føre til konkurrenceforvridning overfor andre virksomheder.
Almindeligt salg fra kiosker vil således altid være momspligtig, uanset om
salget fra kiosken sker fra en institution, der leverer ydelser vedrørende
social forsorg og bistand.
Plejehjemsydelser
Momsnævnet tog i afgørelsen TfS 1995, 94 nærmere stilling til hvilke af en
række ydelser til plejehjemsbeboere, der er omfattet af fritagelsen.
Momsnævnet fandt, at kommunens levering af leje af bolig samt el og varme
i tilslutning hertil mod betaling kan ske momsfrit.
Det samme gælder levering af kost og leje af linned. Det er uden
betydning, at maden blev leveret under "cafeteria-lignende"
forhold.
Derimod skal der i givet fald betales moms ved levering af vask og
rengøring,
herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær
tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige institutioner
leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes som momspligtige
personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med erhvervsvirksomheder,
jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere C.2.3.
Hjemmehjælpsydelser
Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse i
udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne rengøring
og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige og momsfrie
hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning af ydelserne
med særskilt sammentælling, jf.Told Skat Nyt 1992.9.280.
Ungdomsklubber
Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og cafeteriadrift
anses ikke for at høre under social forsorg og bistand.
Tolkeydelser
Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af selvstændige
tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke, at tolkeydelser
kunne anses for en integreret del af social- og sundhedssektorens momsfrie
virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets opfattelse er tale om levering
af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i "nær tilknytning" til
hovedydelserne.
D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13, stk. 1, nr. 3
Forskellige former for undervisnings- og kursusvirksomhed er fritaget for
moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum:
- skoleundervisning
- undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner
- faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har
karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.
Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer og
ydelser i nær tilknytning hertil.
Efter bestemmelsen er almindelig undervisning af børn og unge momsfri.
På samme måde er skole- og universitetsundervisning m.v. fritaget, fordi
undervisningen udføres af offentlige organer eller af organer, der er
godkendt af det offentlige. Fritagelsen gælder f.eks. også
aftenskoleundervisning, hvor der undervises i traditionelle fag som sprog,
matematik, bogføring,
håndarbejde, musik m.v.
Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til
trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri
faglig uddannelse.
Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået A-certifikat, skal der
ske en efteropkrævning (regulering) af momsen, da erhvervelse af
A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.
Kurser, der er rettet mod købere af en virksomheds egne produkter, anses
ikke som faglig undervisning, men derimod som instruktion, og er derfor
momspligtige, TfS 1996, 680.
Undervisning i legemsøvelser
Efter § 13, stk. 1, nr. 3, er undervisning, der har karakter af
skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser i
nær tilknytning hertil fritaget for moms.
Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri efter denne bestemmelse.
Fritagelsen omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner.
Eksempler herpå er undervisning i aerobic og andre særlige
gymnastikformer, dans, afspænding, yoga, judosport og andre kampsporter.
Undervisning i legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med henblik på
en almen styrkelse af udøverens krop.
Brug af redskaber eller maskiner udelukker ikke i sig selv, at der kan
være tale om undervisning i legemsøvelser, men for at der kan være tale om
momsfri undervisning i legemsøvelser, må der være et væsentligt element af
reel undervisning.
Undervisningen skal således forestås af en lærer/instruktør efter et forud
fastlagt program, og den skal endvidere have en vis intensitet. Det er ikke
tilstrækkeligt, at den alene går ud på at instruere om brugen af forskellige
trænings- og motionsapparater. Styrke- og motionstræning med motionsredskaber
i et motionscenter vil derfor normalt ikke være momsfritaget.
For at afgøre, om der er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på
følgende elementer:
- Er der en lærer/instruktør gennem hele timen ?
- Er der tale om et egentligt hold ?
- Har instruktøren andre opgaver samtidig ?
- Bliver man ledt gennem hele programmet, eller kan man blot spørge om
hjælp ?
Momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter
også den undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS 1996,127.
Momsnævnet har besluttet at ændre 2 tidligere afgørelser om momsfritagelse
for undervisning i faldteknik/faldskærmsudspring og i
klatring/bjergbestigning, Mn. 1300/90 og TfS 1994, 433.
Nævnet fandt, at de omhandlede sportsaktiviteter, der begge drives med
gevinst for øje, omfattes af momspligten, idet nævnet har fundet, at man
hidtil har fortolket undtagelsesbestemmelsen om undervisning i legemsøvelser
for bredt. Nævnet fandt, at ovennævnte undervisning er momspligtig på linje
med undervisning i f.eks. golf, ridning og tennis, TfS 1996, 125.
Momsnævnet traf i ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at aktiviteterne
i dykkerskoler er momspligtige. Uddannelse af instruktører er imidlertid
momsfri, jf. ovenfor om uddannelse.
D.11.3.1 Momspligtige kurser
De former for kurser, der er fritaget efter bestemmelsens 1. punktum, kan
dog jf. 2. punktum være momspligtige, hvis de leveres af en kursusvirksomhed,
der drives med gevinst for øje, og kurserne primært er rettet mod
virksomheder og institutioner.
Det er kun virksomheder, der sælger kurser, f.eks. efter- og
videreuddannelseskurser, der er momspligtige. Virksomheder, der leverer
egentlige kompetencegivende uddannelser, er momsfrie. Begrundelsen herfor er,
at sådanne uddannelser anses for almindelig undervisning, jf. bestemmelsens
1. punktum.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at et uddannelsescenters levering af
kurser til arbejdsformidlingen, hvor deltagerkredsen er arbejdsledige, er
momspligtig. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ordene "retter
sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller
institution, der er aftager af kurset, TfS 1995, 426.
Gevinst for øje
Den næste forudsætning for at statuere momspligt er, at virksomheden som
sådan drives med gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at
optjene en gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end
undervisning.
Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt til at sørge for kurser,
eller som afholder kurser for at opfylde en lovbestemt pligt til at sørge for
visse nærmere bestemte uddannelser, vil som udgangspunkt ikke være
momspligtige.
Deltagerkredsen
Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og
institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en
fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre
foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.
Da kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på
det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn
over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller
virksomheder og institutioner. Dette skøn skal kun tilsidesættes for allerede
afholdte kurser, hvis skønnet er foretaget på et åbenbart fejlagtigt
grundlag.
Deltagerkredsen vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er
købere af kurserne, dvs. dem faktura er udstedt til og som afholder
udgifterne, se TfS 1995, 426.
Underleverandører
Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at
undervisningsydelser, der leveres af underleverandører (f.eks. undervisere)
til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige kursusudbyder,
ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at underleverandørers ydelser
kan leveres momsfrit.
D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers
levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i
disses fælles interesse og mod et kontingent.
Efter bestemmelsen er foreningers levering af varer og ydelser
momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:
- leveringen har tilknytning til foreningens formål
- foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
- foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
- leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)
- afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.
De formål, som foreningen m.v. efter bestemmelsen skal have for at blive
momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,
patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som
vedrører borgerlige rettigheder. Disse formål er efter bestemmelsen
udtømmende.
Erhvervsmæssig virksomhed § 3
Selv om en forening m.v. ikke er omfattet af en af de i bestemmelsen
nævnte formål, vil den ikke blive anset for momspligtig, i det omfang den
ikke leverer varer eller ydelser mod vederlag, se D.2.1.
Således vil foreninger m.v., der generelt ikke skønnes at drive
erhvervsmæssig virksomhed for så vidt angår de kontingentfinansierede
aktiviteter, ikke skulle betale moms for disse aktiviteter, jf. § 3.
Spørgsmålet om, hvorvidt en forening driver erhvervsmæssig virksomhed,
afgøres efter en konkret vurdering af foreningens vedtægter, service,
aktiviteternes art og omfang, regler for kontingentbetaling m.v., herunder om
andre end foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.
Foreningsblade, fagblade
Efter praksis er foreninger m.v. fritaget for at betale moms i forbindelse
med udgivelsen af foreningsblade, fagblade og lign., når bladene ikke
indeholder annoncer, og de afsættes til en pris, der ikke overstiger
omkostningerne ved fremstillingen. Sådanne udgivelser anses ikke for
økonomisk virksomhed, jf. § 3.
Fællesantenneforeninger
Fællesantenneforeninger anses for momspligtige. Af de ydelser, der i en
fællesantenneforening anses for momspligtige, er bl.a. kontingenter betalt af
medlemmerne og indskud fra medlemmerne, hvis indskuddet er en betingelse for
medlemskab af foreningen.
I det omfang en fællesantenneforening opkræver KODA, COPY-DAN og andre
afgifter/gebyrer, er disse afgifter ligeledes momspligtige, medmindre
udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, følges. Se nærmere G.1.3.2.
Der skal ikke betales moms af levering af antenneydelser, når andelsbolig-
eller ejerlejlighedsforeningens funktion i denne forbindelse alene består i
at afholde og fordele de faktisk afholdte udgifter, se TfS 1996,128 (TSS).
D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13, stk. 1, nr. 5
Efter bestemmelsen er sportsaktiviteter og arrangementer, herunder
arrangementer, hvortil der er knyttet spil på totalisator eller på anden
lignende måde, fritaget for moms.
Totalisator
Når der er momsfritagelse på sportsarrangementer, hvortil der er knyttet
spil på totalisator, skyldes det, at der for disse arrangementer allerede er
pålagt en særlig afgift af indskud på spil på totalisator. Uden fritagelsen
ville der derved ske en dobbeltbeskatning.
Den virksomhed, som totalisatorforstandere ved travbaner m.v. udfører, er
derfor fritaget fra momspligten som en del af momsfrit totalisatorspil.
Fritagelsen gælder, uanset om der deltager professionelle i arrangementet.
Trav- og galopløb
Momsnævnet har ændret sin tidligere afgørelse vedrørende en række ydelser
(f.eks registrering, udfærdigelse af certifikater m.m.) fra visse foreninger
i forbindelse med trav- og galopløb, således at disse nu anses for at være
momsfri. Nævnet lagde ved sin revurdering af sagen vægt på, at foreningernes
overskud tjente til fremme af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i
altovervejende grad var tale om amatørsport, TfS 1996, 362.
Motorløb
Fritagelsen omfatter ikke motorløb. Således er entréindtægter ved
motorløb altid momspligtige, også selv om motorløbet alene sker med
deltagelse af amatører. Racerbådsstævner sidestilles efter praksis med
motorløb.
Amatørmotorklubber skal dog ikke beregne moms af sædvanlige startpenge,
der afkræves deltagerne, når løbene afholdes uden entréindtægt.
Professionel udøvelse
Arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere,
er ikke fritaget for momspligten. Det betyder, at der er momspligt for hele
arrangementet, blot der deltager en enkelt professionel.
Efter bestemmelsen kræves det ikke, at den/de professionelle modtager
særskilt vederlag for deltagelse i arrangementet. Det er derimod afgørende,
om deltageren ud fra almindelige kriterier kan anses for professionel i
relation til sports- eller idrætsudøvelsen.
En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende sport
som sit erhverv.
En sportsudøver får ikke status som professionel, blot fordi den
pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til rådighed eller får
udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller modtager gaver.
En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive betragtet
som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har mindre biindtægter
fra sportsudøvelse, anses således ikke for professionel.
Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører ikke
i sig selv, at sportsudøveren anses for at være professionel, medmindre
udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af en normal
arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis indtægter fra
sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende dagpengesats for
fuldtidsforsikrede.
Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand er
professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra
støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet af
"moderklubben", medregnes.
Den omstændighed, at en sportsudøver modtager sponsorbidrag eller
reklameindtægter i forbindelse med sin sport, indebærer ikke i sig selv, at
den pågældende anses som professionel. Reklameindtægterne kan sammen med
andre indtægter fra sportsudøvelsen medføre, at sportsudøveren må anses som
professionel, hvis det samlede beløb overstiger ovennævnte beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt.
Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af de
reklameindtægter, de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen.
Registreringen skal ske, når den årlige reklameomsætning overstiger kr.
20.000. Dette gælder, uanset om den pågældende kan anses som professionel
sportsudøver eller ej.
Spillende trænere
En spillende træner anses ikke som professionel sportsudøver, hvis den
pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom træneren samtidig
spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning, at den pågældende
rent faktisk står for træningen i klubben, og at trænerens aflønning står i
forhold til det antal timer og den arbejdsindsats, som den pågældende udfører
som træner.
Fodboldkampe
Der er kun momspligt i forbindelse med fodboldkampe, når der deltager
professionelle på begge hold.
Entréindtægter m.v.
Som hovedregel er entréindtægter ved sportsarrangementer - dvs.
sportskampe og lignende - momsfrie.
Sportsarrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og
idrætsudøvere, er dog momspligtige.
Bestemmelsen betyder, at der skal betales moms af entréindtægten
ved sportsarrangementer, hvor der deltager professionelle. Hvis der i et
arrangement foruden amatører blot deltager en enkelt professionel
sportsudøver, skal der således betales moms af entréen til det
pågældende arrangement.
Skal der betales moms af entréindtægten, skal der også betales moms
af start- eller deltagergebyr og lign. ved sportsarrangementer.
Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager
professionelle på begge hold, gælder kun for fodboldkampe.
Dette betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold skal betale moms af
entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager professionelle.
Det samme gælder for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.
Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for vederlag
eller mulighed for at opnå vederlag, vil entréindtægten ved
arrangementet dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående
tilfælde, f.eks. når en fodboldspiller spiller en opvisningskamp i sin
barndomsklub.
Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der
automatisk skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter.
Hvis disse aktiviteter er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om
der f.eks. skal betales moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.
Undervisning i legemsøvelser
Der henvises til afsnit D.11.3.
Udlejning af sportsfaciliteter (fast ejendom)
Efter reglerne om udlejning af fast ejendom (se D.11.8) har idrætsklubber
og andre mulighed for momsfrit at leje visse sportsfaciliteter som f.eks. en
svømmehal.
Såfremt udlejeren er frivillig momsregistreret for udlejningen (se M.5),
tillægges lejebeløbet dog moms.
Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun indgå, hvad der
momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det vil sige, at
driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed som
led i udlejningen, kan anses for at være integreret i udlejningen af den
faste ejendom og dermed momsfritaget.
For at der kan være tale om momsfri udlejning af fast ejendom, og ikke et
momspligtigt entrébeløb, skal følgende betingelser desuden være
opfyldt:
- Udlejningen skal foregå over et længerevarende tidsrum, f.eks. en sæson.
Udlejningen kan i den pågældende periode dog godt være punktvis, f.eks. hver
onsdag.
- Der skal foreligge en fast skriftlig aftale, f.eks. i form af en
lejekontrakt.
- Udlejningen skal omfatte hele sportshallen/-lokalet/-rummet/-anlægget.
Dvs. at lejeren skal have den fulde dispositionsret over det lejede.
- Udlejningsbeløbet skal være aftalt på forhånd, og lejeren skal hæfte for
beløbet i henhold til aftalen.
Øvrige aktiviteter
Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er fritaget for moms.
Såfremt arrangementet har islæt af underholdning eller forlystelse, er
arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen.
Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt
eller underholdning/forlystelse.
Ved vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der
bl.a. lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori
aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske
Gymnastik- eller Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller
idrætsforbund.
I TfS 1995, 275 traf Momsnævnet afgørelse om, at der ved afgørelsen af den
momsmæssige behandling af salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter skal
lægges vægt på, om virksomheden drives erhvervsmæssigt.
Dette indebærer, at erhvervsmæssigt salg af adgang til at udøve
sportsaktiviteter ikke er undtaget fra momspligten.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, hvad der efter nævnets opfattelse
normalt må forstås ved "erhvervsmæssigt salg af adgangen til at dyrke
sport" over for ikke erhvervsmæssigt salg.
Efter 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra m, fritager
medlemsstaterne "visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til
udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke
arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport
eller fysisk træning". Det er således en forudsætning for
afgiftsfritagelse, at ydelsen præsteres af organer, som ikke arbejder med
gevinst for øje, TfS 1996, 126.
Momsnævnet har ligeledes fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i
amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en
ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.
Sponsorindtægter
Sportsklubber og lign., som modtager sponsorindtægter fra en
erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under
idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn el.lign. skal betale
moms af indtægterne.
Transferindtægter
Transfersummer er momspligtige ydelser. Ved eksport/import følges de
almindelige regler for ydelser jf. E.3.
Træning af heste
I UfR1968, 872 Ø fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri
aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb.
D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr. 6
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser med nær tilknytning til
kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og
lign., fritaget for moms.
Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra
momspligt, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet.
Fritagelsen omfatter også salg af varer, som sker i nær tilknytning til
afgiftsfritagne aktiviteter. Biblioteker og museer m.fl. er således fritaget
for at betale moms af deres afsætning af kataloger, fotokopier m.v., hvis
salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen.
Momsfrie aktiviteter
Ved vurderingen af, om adgangen til at deltage i et arrangement er
momsfri, fordi der er tale om en kulturel aktivitet, lægges der bl.a. vægt
på, om aktiviteten er af en sådan art, at den kan skønnes at have interesse
for en bredere kreds af borgere.
Som eksempler på, at der efter en konkret vurdering har foreligget en
momsfri kulturel aktivitet, kan nævnes salg af museumskort og adgang til
f.eks. udstillinger, akvarieudstillinger og blomsterparker.
Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet afgørelse om, at entreindtægter,
som turistbesøgende betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds
museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at der er mulighed for at købe
nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.
Momspligtige aktiviteter
Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og
teaterforestillinger eller koncerter, uanset om det er jazz, rock eller
klassiske koncerter.
På samme måde er der ikke momsfritagelse for revy- og
varieteforestillinger,
ligesom teatertrupper, der afsætter forestillinger til forskellige
arrangører, såsom foreninger, skoler, biblioteker m.fl. også er momspligtige.
Tilsvarende er der momspligt for den formidling, som impresarioer, bureauer
og lign. udfører.
Endvidere er dyrskuer anset for momspligtige af entréindtægten ud
fra en betragtning om, at dyrskuer, uanset det kulturelle islæt, har karakter
af en varemesse.
Som andre eksempler på momspligtige forlystelser kan nævnes opvisninger af
forskellig art, f.eks. opvisning i kunstskøjteløb og flyveopvisning.
Desuden kan nævnes filmforevisning med ledsagende foredrag,
forlystelsesparker, herunder de såkaldte "vandlande", adgang til
karruseller, luftgynger, minigolf m.v., samt spilleforretninger med f.eks.
computerspil, enarmede tyveknægte og lykkehjul, se Højesterets dom UfR 970,
463.
D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr. 7
Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed
samt anden kunstnerisk virksomhed i form af ydelser.
Kunstneres salg af egne værker er reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se
G.6.
I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter m.v., jf. §
13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører m.v.,
omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.
I praksis sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne med
forfattervirksomhed.
Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer for
foredragsvirksomhed.
Hvis musikerne engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget
for honoraret, mens arrangøren skal betale moms af entréindtægterne.
En musiker er dog momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv
står som arrangør.
Efter praksis anses litterære oversættelser for kunstnerisk virksomhed.
Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for
almindelig momspligtig translatørvirksomhed.
Ved afgrænsningen af spørgsmålet om momsfriheden for oversættelse af
faglitteratur lægges der i praksis vægt på, om oversættelsen er direkte,
eller om der er tale om en mere fri oversættelse, hvortil der kræves en vis
gendigtning af teksten.
Er der tale om sådanne friere oversættelser, anses oversættelsen for at
være omfattet af momsfriheden.
D.11.8 Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom § 13,
stk. 1, nr. 8
Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af fast
ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter levering af gas, vand,
elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.
Levering af antenneydelser i udlejningsejendomme anses ligeledes for
omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med
udlej-ningen af den faste ejendom, TfS 1966,128 (TSS).
Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign.,
udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1
måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning
af opbevaringsbokse.
Administration
Administration af fast ejendom er fritaget fra momspligten.
Administration af fast ejendom bygger på en aftale mellem udlejer og
administrator om administration af den faste ejendom.
Ejendomsad ministration er undergivet fri næring.
Administrators vederlag er typisk aftalt som en procentdel af
lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større antal lejemål - som
et bestemt beløb pr. lejemål.
Administrators opgaver
En administrator varetager typisk følgende opgaver:
a) Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder
indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt varme-
og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog være
overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.
b) Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver
leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager skridt
til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat. Administrationsaftalen
omfatter normalt ikke egentlig formidling af udlejning, såsom
førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i en nyopført ejendom.
Sådanne opgaver overlades normalt til en ejendomsmægler.
Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se D.3.3.
c) Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres
på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler også regninger
for skat, brændsel, vand, el m.v. Administrator ansætter og afskediger samt
betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere væsentlige
dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse.
d) Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af
brandsikring, isolering m.v., når lovgivningen kræver sådanne arbejder
udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne
arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering m.v. af
ejendommen.
e) Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og
boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.
f) Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører -
for advokaters vedkommende - boligretssager m.v. for domstolene.
g) Foretager omprioriteringer i det omfang ejendommens finansiering gør
det påkrævet.
Det aftalte honorar for administrationen dækker normalt de mest
almindelige af de opgaver, der er nævnt under punkt a, b og c, hvorimod de
ekstraordinære opgaver under punkterne d, e og g samt fogedforretningerne
under punkt b og retssagerne under punkt f normalt honoreres særskilt, selv
om opgaverne i øvrigt er omfattet af administrationsaftalen mellem
administrator og ejer.
Fritagelse for moms af administration af fast ejendom forudsætter dermed,
at der foreligger en aftale mellem parterne om, at administrator skal
varetage den løbende ejendomsadministration, og at aftalen i alt væsentligt
omfatter de opgaver, der er nævnt under punkt a, b og c.
De opgaver, der herefter kan henføres til momsfri ejendomsadministration,
er begrænset til de under punkterne a-e anførte opgaver, som udføres af
administrator, når der foreligger en aftale om varetagelse af den løbende
administration af en ejendom.
Dette gælder, uanset om ydelserne honoreres samlet eller særskilt.
Det er dog en betingelse, at administrationsaftalen mellem parterne
hovedsageligt omfatter de opgaver, der er nævnt under punkt a-c.
Opgaverne under punkt g er fritaget fra momspligt, da aktiviteten er
omfattet af momsfritagelsen for finansieringsvirksomhed, se D.11.11.
De specielle opgaver under punkt f, der honoreres særskilt, f.eks.
fogedsager og retssager m.v., vil ikke være omfattet af fritagelsen.
Teknisk bistand
Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,
opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse m.v. af
bygninger på fast ejendom anses efter praksis som momspligtigt. Eksempelvis
er fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -
anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som ejendomsadministration,
når den ikke foretages af ejendomsadministrator.
Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger.
Anden administration
Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og
andelsboligforeninger er efter praksis momsfri, mens administration af en
grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da ydelsen
ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.
Administration af nybyggeri, ombygnings- og moderniseringsarbejder
(bygherreadministration) er momspligtig.
Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med administration af
ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser:
a) Restancegebyr, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance med
betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige
rykkerskrivelser m.v.
b) Flyttegebyr, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden
kontraktmæssig opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til
fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.
c) Gebyr, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de tilfælde,
hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække istandsættelse eller
manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i den tid, hvor
underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere omkostninger, der påløber
som følge af administration af afdragsordningen.
d) Honorar, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet, til
dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning af
selskabslokaler og vaskerier.
Disse ydelser er momsfri, når de udføres som led i varetagelsen af den
øvrige løbende administration for den pågældende ejendom.
Ejerforeninger giver i forbindelse med salg af ejerlejligheder
ejendomsmæglere
m.v. en række nærmere specificerede oplysninger om udgifter, arbejder,
forsikringsforhold m.v. vedrørende lejlighederne. Ejerforeningerne honoreres
særskilt for dette arbejde og skal betale moms heraf, da ydelsen ikke
vedrører den løbende administration af ejendommen. Eventuel kopiering og
fremsendelse af bilag mod særskilt betaling i forbindelse med besvarelse af
de nævnte spørgsmål er ligeledes momspligtig.
Ydelser, der ikke kan fritages fra momspligten som ejendomsadministration
eller fritages som finansieringsvirksomhed (f.eks. låneforretninger og
omprioriteringer), er momspligtige. Der skal således betales moms af f.eks.
vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en ejerforening skal betale moms
af momspligtige ydelser i form af f.eks. reparationer, medmindre opgaverne er
af en sådan art, som normalt kan udføres af en vicevært.
Udlejning og bortforpagtning
Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og
bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.
Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand, elektricitet og varme
som led i udlejningen eller bortforpagtningen.
Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder fritids- og
sommerhuse, og erhvervsejendomme.
Som fast ejendom anses såvel hele bygninger, som enkelte lokaler. Til fast
ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde,
anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller
bygningen.
Heraf følger, at bortforpagtning af en landbrugsejendom med tilhørende
jorde er omfattet af momsfritagelsen.
Driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed
som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, anses normalt for
en integreret del af ejendommen, og er dermed fritaget fra momspligten.
Det er en betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger driftsmidler
og løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i lejekontrakt eller
forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for brugsretten. Ved
vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om lejer/forpagter er
registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes af en frivillig
registrering.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at bowlingbaner ikke kan anses for en
integreret del af fast ejendom, idet udlejning af bowlingbaner indebærer, at
der i betydeligt omfang stilles driftsmidler og løsøregenstande (særligt
tilbehør) til rådighed for lejeren. Nævnet fandt, at momslovens
udlejningsbegreb - på samme måde som ved fortolkningen af begrebet fast
ejendom i tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i udlejning af
driftsmidler og løsøre - vil være en biydelse i form af udlejning af (en del
af) en fast ejendom.
I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis samlet periode både
omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse hver
for repræsenterer betydningsfulde dele af lejemålet, kan der foretages en
opdeling i momsfrie respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete
forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere
opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun
vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages en opdeling i
momsfrie og momspligtige ydelser, TfS 1997, 248.
Frivillig registrering af udlejningsvirksomhed
Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom m.v., kan på
visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se M.5.1.
Udlejning af sommerhuse
Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som
udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.
Som sommerhuse anses:
- selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en
familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller
- 2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er indrettet
som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1 sommerhus og 1
parcelhus.
Om sommerhusene ligger i land- eller byzone er momsmæssig set uden
betydning.
Andre ferieboliger
Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at
ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.
En ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre, feriebyer
og lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er selvstændigt
matrikulerede.
Udlejning af ferielejligheder for kortere tidsrum end 1 måned (normalt på
ugebasis) er momspligtig, også selv om lejlighederne ligger i
sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i konkurrence med momsfri
sommerhusudlejning.
Timeshare
Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en ferielejlighed i
form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for brugsperioden. Hvis der
sker salg af en brugsret til en ferielejlighed, uden at der er tinglyst skøde
for brugsperioden, anses salget derimod for anden momspligtig udlejning af
værelser eller ferielejligheder.
Bondegårdsferie
Virksomhed med "bondegårdsferie" (indlogering - med pension af
familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er momspligtig.
Indtil 1. januar 1996 kunne der gives tilladelse til at opgøre
momstilsvaret på grundlag af en forenklet opgørelsesmetode. Efter den
forenklede opgørelse blev momstilsvaret beregnet efter visse nærmere
opregnede betingelser som 20 pct. af halvdelen af gæsteomsætningen, herunder
moms og eventuelle gebyrer til turistbureauer m.v.
Organisationers udlejning til medlemmer
Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller udlåner
ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller medlemmer, er
principielt momspligtig, men i mange tilfælde vil der ikke være tale om
erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen heraf sker på grundlag af en konkret
skøn, hvori bl.a. indgår, om udlejningsvirksomheden kan anses for drevet med
overskud for øje.
Hoteller
Fritagelsen omfatter ikke udlejning af værelser i hoteller, gæstgiverier,
moteller og lign. Det gælder uanset udlejningens varighed.
Kortvarig værelsesudlejning
Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen ikke virksomheder, der udlejer
værelser for kortere tidsrum end 1 måned.
Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og momspligtig
udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser i hoteller og
lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning af værelser m.v.
til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte bopæl, f.eks. til
ophold under ferie m.v., bliver momspligtig, mens der så vidt muligt ikke
skal betales moms af udlejning af værelser og lejligheder, der bruges som
fast bolig for lejeren.
Hoteller, der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig
bolig for lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne udlejning,
når virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver almindelig
hotelvirksomhed.
Derimod er det muligt at kombinere momspligtig udlejning af værelser (uden
servering) til turister i en villa med momsfri værelsesudlejning, TfS 1996,
848.
Private husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks. til
turister, er ligeledes omfattet af momspligten.
Campingpladser m.v.
Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er
momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker til
brug ved fester og lign.
Udlejning af parkerings- og garageplads
Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er momspligtig.
Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om udlejningen
omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom lejemålets længde er
uden betydning.
Udlejning af garage- og parkeringsplads, der sker i forbindelse med
udlejning
af bolig eller erhvervslokaler, er derimod momsfri, da udlejningen i disse
tilfælde anses for et integreret led i udlejning af fast ejendom, se UfR1989,
72H.
Parkerings- og garageplads kan ikke siges at være tilknyttet eller høre
til lejernes bolig eller erhvervslokaler, blot fordi de ligger på samme
boligområde. Hvis der er en fastere tilknytning af parkeringspladser/garager
til lejernes bolig (ifølge vedtægt eller tinglyst servitut), hvorefter
udlejningen fortrinsvis skal ske til beboere i området, kan udlejningen dog
normalt ske momsfrit.
Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere i den
ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig. Ejer- og
grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning, der sker til
personer m.v., der ikke er medlem af foreningen, mens foreningernes udlejning
til medlemmer er momsfri.
Højesteret har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves som
betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er
momspligtig, TfS 1996, 357 (H.D.)
Momsfri udlejning af garage- og parkeringsplads til lejere (evt. ejere) af
bolig eller forretningslokaler sker normalt af den samme person, som udlejer
lejlighederne i en ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget afhængig af, at
udlejer af lejligheder og parkeringsplads er den samme person. Der lægges
også vægt på, at parkeringsfaciliteterne hører til det pågældende
ejendomskompleks.
Staldplads
I TfS 1994, 746 anså Momsnævnet udlejning af staldplads for heste
(boksleje) for momsfri udlejning af fast ejendom. I den konkrete sag var det
oplyst, at udlejer ikke deltog eller medvirkede i den daglige pasning,
fodring m.v. af de opstaldede heste.
Styrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at udlejning af
staldplads er momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres
momspligtige ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.
Reklameplads
Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.
Opbevaringsbokse
Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med udlejning af
opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for udlejning af
bankbokse.
Stadepladser
Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller dyrskuer,
markeder etc. kan ske momsfrit.
Der skal således ikke betales moms af de beløb, som indlejede boder
betaler som leje til f.eks. en tivoliejer, ligesom tivoliejeren ikke skal
betale moms af de beløb, der betales for at benytte de arealer, hvor tivoliet
opstilles.
Udlejning af torvestader til f.eks. frugt- og grønthandlere m.fl. anses
også for momsfri udlejning af fast ejendom.
Bådeplads
Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne- og
beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til foreningens
medlemmer.
Der skal derfor betales moms af pladsleje, herunder evt. indskud eller
deposita, der opkræves ved udlejning til faste lejere, samt af havnepenge,
der opkræves ved gæstesejleres benyttelse af havnen.
Mobile bygninger
Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses efter
omstændighederne for momsfri udlejning af fast ejendom.
Der er således konkret meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar
mobilpavillon, der blev opstillet nøglefærdig med alle nødvendige
installationer, og til hvilken der blev krævet byggetilladelse fra de
kommunale myndigheder.
Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig gældende
karakteristika for fast ejendom.
Jagt- og fiskeriret
Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder under én
måned, er altid momspligtig.
Sker udlejning af en jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan
udlejningen ske momsfrit, når:
1. der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den faste
ejendom,
2. udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme
tidsrum, og
3. aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og
identificerbare områder eller dele af den faste ejendom.
Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er opfyldt.
Udlejning af sportsfaciliteter
Se afsnit D.11.5.
Køreteknisk anlæg
Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt salg af en
midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts 1992, se
Told&Skat Nyt 1992, 805.
Udvindingsret
Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af en
landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning af
fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret efter de
udvundne materialers art, mængde og anvendelse m.v.
Kursus-, selskabs- og mødelokaler m.v.
Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,
restaurationer,
forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler, idrætshaller m.v.
anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der ikke sker servering
i lokalerne. Se også afsnit G.1.1 om servering af spise- og drikkevarer i
restauranter m.v.
Udlejningsformidling
Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se D.3.3.
D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 9
Bestemmelsen fritager handel med fast ejendom for moms.
Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve grundstykket samt træer,
avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det er
anbragt på grunden eller bygningen.
Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør, der må
antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til
almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i
forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg.
Det er kun selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der
skal således betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som
medgår ved opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af
formidlingsydelser i forbindelse med salg af fast ejendom, se D.3.3.
Opfører en virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden derfor
betale moms, jf. §§ 6 og 7, se D.5. Hvis byggeriet efterfølgende sælges, skal
der derimod efter bestemmelsen ikke betales moms.
Salg af timeshare lejligheder er omfattet af fritagelsen, når salget må
anses for at indebære en overdragelse af fast ejendom. Det kræver, at salget
af brugsretten fremgår af tinglyst skøde.
D.11.10 Forsikringsvirksomhed m.v. § 13, stk. 1, nr. 10
Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder
ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere
og -formidlere, fritaget for moms.
Forsikringsselskabernes ydelser består primært i tegning af forsikringer,
der med bestemmelsen er fritaget for moms.
Forsikringsselskaber er endvidere fritaget for at betale moms ved salg af
varer, som de har overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med
udbetaling af skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede
virksomheder.
Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses ikke for salg
af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der skal derfor
normalt ikke betales moms af vederlaget.
Andre virksomheder end egentlige forsikringsvirksomheder, f.eks.
rejsebureauer og ejendomsmæglere, er momsfri for den provision, de modtager
fra forsikringsselskaber for tegning af forsikringer.
Ved salg af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af betalingen
for en forsikringsordning, der kan henføres til fritagelsesbestemmelsen i §
13, stk. 1, nr. 10.
Også den virksomhed, som Dansk Forening For International
Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den særlige europæiske
motorkøretøjsforsikring (grønkort-systemet), er omfattet af momsfritagelsen.
Østre Landsret har truffet afgørelse om, at virksomheder, der driver
forsikringsagentur og administrerer police- og skadesporteføljer, og som
indgår samarbejdsaftaler med andre forsikringsselskaber om mod vederlag i
form af provision at varetage police- og skadesadministrationen og
økonomifunktionen for disse, er momspligtige. I den konkrete sag omfattede
samarbejdsaftalen ligeledes en aftale om at virksomheden mod
tegningsprovision kunne tegne forsikringer, TfS 1996, 118.
Forsikringsmæglervirksomhed
Efter bestemmelsen er forsikringsmæglervirksomhed fritaget for moms. Der
foreligger bl.a. forsikringsmæglervirksomhed i forbindelse med:
- anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et vederlag, (der
beregnes som en procentdel af præmien)
- undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for klienter på
det internationale marked
- gennemgang af bygningstegninger, eksisterende bygninger samt
fabriksanlæg for at bedømme brand-, vand- og tyveririsici
- gennemgang af eksisterende policemasse for at påvise evt. mangler eller
overdækning.
Vurdering og taksation
Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og
taksationsydelser m.v., der udføres for forsikringsselskaber og andre.
Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:
- den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis for
forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne
forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne ydelser
til andre forsikringsselskaber
- registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber til
brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med vurdering af
forsikringsskader
- udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige
reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i henhold til
forsikringspolice
- vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i tilslutning
til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev, for hvilket
selskabet har påtaget sig en forpligtelse.
Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og andre, der afsætter
taksations- eller vurderingsydelser til f.eks. forsikringsselskaber eller
andre, er momspligtige for denne afsætning. Det gælder også, selv om der
f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav eller andre
vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri forsikringsvirksomhed.
Dispachør
Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen.
En dispachør optræder som uvildig mellemmand mellem reder,
forsikringsselskab, ladningsafsender og -modtager.
En dispachørs opgaver består typisk i at beregne og fordele udgifter og
tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele udgifter til bjergeløn,
samt beregne assuranceerstatning i søforsikring.
Konsulentvirksomhed
Momsfritagelsen omfatter endvidere ikke advokaters udarbejdelse af
analyser, responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold,
samt detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.
På samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt
værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for
arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater, revisorer
m.fl., ikke omfattet af momsfritagelsen.
Tilsvarende er arbejde, der udføres for forsikringsselskaber til
konstatering af lækager på rørsystemer og lign., momspligtig.
Pensionskasser
Administration af pensionskasser er ikke omfattet af momsfritagelsen.
Garantiforpligtelser
Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med salg af varer,
f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for forsikringsvirksomhed, men
som almindelig garanti.
Ydes garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter
omstændighederne for momsfritaget.
Momsnævnet traf i TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en frivillig
tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg af varer (tv-
og radioapparater m.v.), var fritaget for moms som forsikringsvirksomhed,
idet forretningerne alene mod provision formidler tegning af sådanne
forsikringer.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at forsikringsaftalen herved indgås
direkte mellem kunden og forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet
finder, at tegning af de omhandlende tillægsforsikringer er
forsikringsvirksomhed i relation til lov om forsikringsvirksomhed.
Momsnævnet har i en senere afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig
betydning, at forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et
forsikringsselskab og dermed i strid med forsikringslovgivningen.
D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1, nr. 11
Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for moms.
Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, vekselerer m.v., der er fritaget, men alene en række
af de transaktioner, som typisk foretages af disse virksomheder.
Derfor er fritagelsen ikke begrænset til virksomheder indenfor
finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer m.v.,
der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren.
I det omfang, der i en samlet levering af ydelser er både momspligtige
ydelser (f.eks. vurdering) og momsfritagne ydelser (f.eks.långivning), skal
der ske en opdeling af vederlaget i en momspligtig og en momsfri del.
Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den finansielle sektors
aktiviteter fritages for moms.
Med gennemførelsen af § 13, stk. 1, nr. 11, bortfaldt enkelte midlertidige
afgørelser om momsfritagelse. Pengeinstitutter vil således ikke længere være
momsfrie for deres bogførings- og revisionsarbejde for fiskerierhvervet,
herunder modtagelse af afregninger (kutterservice eller -bytning) samt
bogføring og administration i form af opkrævning hos og fakturering til
auktionskøbere-/ opkøbere, betaling af regninger eller fakturering/
udbetaling til auktionssælgere/leverandører.
Salg af en række administrative ydelser til eksterne pensionskasser blev
ikke betragtet som salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor
momspligtige, TsF 1995, 809.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at finansierings-/indkøbsforeninger
ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995,
598.
Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis ydelsen er direkte
omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne
udlån.
b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt
forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af
midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og
andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler
og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset for
samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og
forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer
og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder,
over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller
faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over fast ejendom.
f) Forvaltning af investeringsforeninger.
Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige og
momsfrie pengeinstitutydelser.
Långivning
Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og omfatter
foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder i
forbindelse med långivningen.
Fritagelsen har virkning for betalingen for den ydelse, som långiver får.
Derfor er stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter fritaget
for moms.
Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne situationer forekommer
f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler mod gebyr formidler et lån
i en kreditforening.
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af egne
udlån. Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i forbindelse med
forvaltning af egne udlån.
Momspligtig er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end
den, den der har ydet kreditten, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes
vederlag (gebyr) til et pengeinstitut m.v. for at forvalte et pantebrev, en
købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.
Hvis man f.eks. i et stormagasin har en konto med mulighed for køb op til
et bestemt beløb, må kontoen sidestilles med en kassekredit, og
administration af kontoen er derfor fritaget for moms.
Drejer det sig imidlertid om salg af en vare på kredit, skal der opkræves
moms af det samlede vederlag (bortset fra renter), jf. momslovens § 27, stk.
1. Tilsvarende gælder efter § 27, stk. 2, hvor kreditkøbstillæg,
finansieringstillæg og lign. er omfattet af momsgrundlaget.
Udstedelse af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af
ejendomsmæglere og advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Udstedelse af kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del af
et kredit- eller lånemellemværende.
Sikkerheds- og garantistillelse
Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds- og
garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes eller
benævnes.
Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes kautioner
stillet af pengeinstitutter m.v., remburser og skadesløserklæringer.
Momsfriheden omfatter efter bestemmelsen også forhandlinger om sikkerheds-
og garantistillelse. Advokaters og revisorers honorarer for medvirken i
forhandlinger om disse sikkerheds- og garantistillelser er således også
fritaget for moms.
Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den, der har ydet
kreditten fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af kreditter og
garantier, som andre har stillet, momspligtig.
Forvaltning af pantebreve og købekontrakter m.v. er ikke fritaget, selv om
de er stillet til sikkerhed for den, som udfører forvaltningen hermed.
Overførsler og indlån
Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på
indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for moms.
Det samme gælder vederlag for betalinger og for overførsel af beløb fra en
konto til en anden, samt transaktioner med fordringer, checks og andre
handelsdokumenter som f.eks. veksler.
Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte transaktioner, men også dertil
knyttede forhandlinger.
Vederlag for fremfinding af bilag, herunder returnering af checks og
Dankort-notaer på kundens anmodning, samt fremfinding af kopier af f.eks.
MasterCard-notaer og andre serviceydelser i tilknytning til kredit- og
betalingskort er også omfattet af fritagelsen.
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af
fordringer.
Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger og
indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er dermed
momspligtig.
Valuta m.v.
Efter litra d) er almindelig køb og salg af valuta fritaget for moms. Det
samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter m.v.
Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes som lovligt
betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at telefonkort, dvs.
magnetkort, der for et givet beløb, som er påtrykt kortet, og som kan
anvendes til telefonsamtaler i dertil indrettede automater i Danmark,
betragtes som et betalingsmidler, TfS 1995, 389.
Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er ikke omfattet. En
mønthandlers salg af mønter og sedler skal derfor momsberigtiges. Det samme
gælder f.eks. posthuses og pengeinstitutters salg af jubilæumsmønter,
der udgives i forbindelse med særlige mærkedage.
Værdipapirer
Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer fritaget
for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes obligationer,
pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber eller
sammenslutninger m.v.
Handel med sådanne værdipapirer er momsfritaget, uanset hvorledes
betalingen erlægges.
Fritagelsen gælder derimod ikke handel med
- varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer
- dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder
over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter, udgravningsrettigheder
- andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer
rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i
andelslejligheder og aktielejligheder
Vederlag for disse ydelser skal derfor momsberigtiges.
Momsfritagelsen gælder også forhandlinger i forbindelse med værdipapirer.
Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers, pengeinstitutters, advokaters
og revisorers medvirken ved køb og salg af værdipapirer.
Af andre fritagne transaktioner kan nævnes værdiansættelse af aktier og
lign. samt navnenotering af fysiske aktier. Momsfri er også udfærdigelse af
transportpåtegninger på aktiebreve samt udsendelse af nye aktiebreve.
Efter bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne, ikke
fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadminsitration.
Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den løbende
administration af værdipapirer, for moms. Således er vederlag i form af
gebyrer m.v. for administration af værdipapirer momspligtige.
Investeringsforeninger
Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for moms.
Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:
- kontoførende investeringsforeninger
- certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger
- certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.
Honorar og vederlag for forvaltning af sådanne investeringsforeninger er
momsfritaget, uanset om forvaltningen forestås af et pengeinstitut eller af
et administrationsselskab.
Forvaltning af investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje af
investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens formål.
I investeringsforeningslovens § 1 er investeringsforeninger defineret som
foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene
har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer.
Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende
investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter, men
hvor beskatningen sker hos de enkelte medlemmer.
Certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændige skattepligtige
foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6
(udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).
Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af værdipapirer
er betinget af, at værdipapirerne indgår i værdipapirbeholdningen i en
investeringsforening.
D.11.12 Lotterier o. lign. samt spil om penge § 13, stk. 1, nr. 12
Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, stk. 1,
litra f, hvorefter medlemsstaterne selv fastlægger de betingelser og
begrænsninger, der gælder for momsfritagelse for væddemål, lotterier og andre
former for hasardspil eller spil om penge.
Lotterier o. lign.
Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,
banko-spil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil m.v.,
herunder lotteri og tombola i forbindelse med fagmesser og
forbrugerudstillinger.
Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved
gevinstudbetaling vedrørende Det Kongelige Klasselotteri, er tillige undtaget
fra momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere
ved travbaner m.v. modtager.
Provision, som tipsforhandlere modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for at
ekspedere spillekuponer, er undtaget fra momspligten som en integreret del af
en momsfri lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den forhandlerafgift,
som Dansk Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere i forbindelse med
on-line-tipning.
Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen på basarer, byfester,
loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder,
roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. bl.a. Højesterets dom af 23.
april 1970, UfR 1970.463 H.
Hvis der for den pågældende aktivitet kræves tilladelse til bortlodning
efter
Justitsministeriets cirkulære derom, er momsfriheden betinget af, at en
sådan tilladelse er opnået. Tilladelser gives kun af politiet, hvis formålet
med aktiviteten er almennyttigt eller velgørende.
Lotterier m.v., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, f.eks. spil
i bingohaller, er momspligtige.
Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får for at
edb-udskrive datatipskuponer.
Spil om penge
Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor gevinsten
udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, black jack samt visse
spillemaskiner.
De nævnte aktiviteter udøves oftest i spillekasinoer, der efter
Momsnævnets afgørelse nr. 1332/91 er momspligtige for visse aktiviteter i
tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikke, entréindtægter,
garderobe m.v.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at entréen er momsfritaget,
hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra moms. Denne
betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i kasinoet nydes mad og
drikke indkøbt fra et serveringssted uden for kasinoet, herunder at spillere
af såkaldt "pit boys" under spillet får bragt servering fra dette
serveringssted.
Nævnet har herved lagt vægt på, at baren i de omhandlede tilfælde lå inden
for det område, hvortil der krævedes entré.
Andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver,
spillemærker o.lign. samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er
momspligtige.
D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk. 1, nr. 13
Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1,
litra a, hvorefter tjenesteydelser og hertil knyttede leveringer af goder,
præsteret af det offentlige postvæsen, bortset fra personbefordring og
telekommunikation, er momsfritaget.
Postydelser
Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og omdeling af adresserede
brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge- og månedsblade samt
tidsskrifter fritaget fra momspligten.
Fritagelsen omfatter desuden Post Danmarks befordring af adresserede breve
og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.
Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der er omfattet af
momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre virksomheder, er
momspligtige.
Ydelser, som Post Danmark leverer, men som ikke direkte er nævnt i
bestemmelsen, er momspligtige. Vederlag for udbringning af breve og pakker
med postopkrævning er således momspligtig.
Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige former for
ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger, boligselskaber m.fl.,
mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks. postkassetømning, modtagelse,
sortering og afsendelse af såvel brev- som pakkepost, funktioner vedrørende
ind- og udbetalinger samt udlejning af postbokse.
Der er med ordlyden i bestemmelsen fuld parallelitet mellem
momsfritagelsen og Post Danmarks befordringspligt i medfør af lov nr. 89. af
8. februar 1995 om postvirksomhed.
D.11.14 Levering af frimærker m.v. § 13, stk. 1, nr. 14
Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, stk. 1,
litra e.
Frimærker
Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan
anvendes til frankering her i landet.
Salg af postfriske danske frimærker til pålydende værdi er således
momsfri, hvilket gælder såvel postvæsenets (posthusenes) som andres, f.eks.
kioskers og frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om salget sker til
samlerbrug.
Momsnævnet har i sin afgørelse nr. 664/80 indtil videre fritaget den
provision, som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og frimærker fra
momspligten. Det er dog en betingelse, at overskuddet ved julemærkesalget
anvendes til humanitære og filantropiske formål, se D.11.18.
Kiosker m.fl. kan indtil videre også undlade at betale moms af provision
ved salg af gangbare danske frimærker, og der skal ikke tages hensyn til
disse mindre provisionsindtægter ved opgørelse af fradragsretten.
Salg af stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og
færøske, samt salg til en pris, der ligger over eller under mærkets pålydende
værdi, betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af bestemmelsen.
Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi, skal
der betales moms af hele salgsprisen.
Frimærkehandlere skal betale moms af de gebyrer, som de opkræver for at
foranledige, at kunder modtager førstedagskuverter.
Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik på at fastslå frimærkers ægthed er
momspligtig.
Stempelmærker og lignende mærker
Salg af stempelmærker og lignende mærker er tillige fritaget fra
momspligten.
Indgår værdien af stempelmærket m.v. i en momspligtig leverance, er denne
del af leverancen momsfri, hvis udlægsreglerne i § 27, stk. 3, nr. 3, er
opfyldt.
D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr. 15
Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter
dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.
Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport af personer med alle
former for transportmidler bortset fra turistbuskørsel.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun transport af personer.
Transport af personers medfølgende bagage er dog momsfri, hvis der ikke
opkræves særskilt betaling herfor.
Buskørsel
En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til
befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.
Et køretøj, som oprindelig er konstrueret og indrettet til at transportere
mere end 9 personer inkl. føreren, men som er godkendt til transport af
handicappede personer i kørestole, anses ikke for en bus på de ture, hvor
antallet af sæder i køretøjet af hensyn til personer i kørestole er ændret
til kun at kunne medføre højst 9 personer inkl. føreren. Det er tilladt at
transportere andre personer samtidig, og der skal således ikke beregnes moms
ved kørsel på sådanne ture.
Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte
rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af
personbefordring og er derfor undtaget fra momspligten.
Hyrevognskørsel m.v.
Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med
varer er derimod ikke omfattet af bestemmelsen og er derfor momspligtig.
Hyrevognmænd er således momspligtige for varekørsel for egen regning.
Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og streamers
momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i underentreprise for
bestillingskontorer og taxasammenslutninger.
Bestillingskontorers og taxasammenslutningers formidling af personkørsel
til tilsluttede hyrevognmænd anses for en integreret del af persontransport
og er således momsfri.
Derimod er evt. administrationsydelser, som leveres af bestillingskontorer
m.v., omfattet af afgiftspligten.
Bestillingskontorers formidling af varekørsel i hyrevogne er efter
ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i den tidligere lovs § 4, stk. 4,
blevet momspligtig pr. 1. juli 1994.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms af den
provision, som Post Danmark modtager for salg af billetter for DSB til
momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at være en integreret del af
personbefordringen. Modtages der derimod provision for salg af biltransport,
anses denne for at være momspligtig, TfS 1996,363.
Ambulancekørsel
Ambulancekørsel og sygetransport er ligeledes omfattet af bestemmelsen og
er således undtaget fra momspligten.
Færgeoverførsel
Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,
såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med
passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.
Overfart af lastbiler, tomme busser m.v. betragtes dog som selvstændig
momspligtig varetransport.
Bestemmelsen omfatter ikke indenrigspersontransport, og færgeoverførsel af
biler betragtes derfor i den relation som momspligtig varetransport. Hvis der
udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der kun betales moms af den del
af billetprisen, der vedrører overførslen af bilen. Se baggrunden for disse
sondringer sp/svar L 124 (bilag 77) samt i betænkningen til L 124,
folketingsåret 1993/94.
Efter § 45, stk. 3, ydes der godtgørelse af moms, som
transportvirksomheder, f.eks. rederier og luftfartsselskaber, har betalt her
i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende
bagage og transportmidler (udenrigspersontransport). Der henvises herom
nærmere til afsnit K.1.3.
D.11.16 Rejsebureauvirksomhed m.v. § 13, stk. 1, nr. 16
Efter bestemmelsen er rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings-
og informationsvirksomhed og lign. fritaget fra momspligten.
Rejsebureauvirksomhed
Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige aktiviteter. Nogle
virksomheder har således kun enkelte aktiviteter, medens andre har en række.
Momsnævnet har fastlagt det område, som kan fritages for moms.
Rejsebureauvirksomhed skal således efter momsloven omfatte følgende eller
væsentlige dele heraf:
a) arrangement af selskabsrejser (grupper),
b) arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,
salg af billetter til underholdningsarrangementer m.v.,
c) reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,
herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt
reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der udlejer
for kortere tidsrum end 1 måned,
d) salg af billetter til transportydelser,
e) agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med pkt. a-d,
f) oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.
Virksomhed med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13, stk.
1, nr. 8, 2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde sted,
hvis den sker som en integreret del af rejsebureauvirksomhed.
Rejsebureauer, der til faste (netto) priser køber dispositionsretten til
hotelværelser og sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse med et
pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen.
Indgår udlejningen derimod i et pakkearrangement, anses den for en
integreret del af den momsfrie rejsebureauvirksomhed.
Vedrørende udlejning af ferieboliger m.v., f.eks. sommerhuse, henvises i
øvrigt nærmere til D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af
fast ejendom samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.
Provision modtaget fra udlandet skal behandles efter reglerne i §§ 16-21
om leverancer - ydelser, se E.3.
Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til
rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet
foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel
medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens
medlemsarrangementer.
Turistkontorers oplysnings- og informations- virksomhed og lign.
Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er
ligeledes fritaget fra momspligten.
Vedrørende turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning
af ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til D.11.8 om administration,
udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om
formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.
Turistkontorer skal betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign.,
også selv om udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede
cykelture.
Turistforeninger m.v. er også momspligtige for salg af varer og ydelser
ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de arrangerer til fordel for
foreningens almindelige oplysningsvirksomhed.
Foreningerne skal endvidere betale moms af annonceindtægter i
turistbrochurer samt af kampagneandele i form af anparter, som er solgt til
erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et turist- og/eller
eksportfremstød inden for et givent område.
Sponsorfinansieret udlån af film er momspligtig, medens sponsorbidrag fra
turistkontorer kan holdes uden for momspligten.
D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr. 17
Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser
momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af bedemænd m.fl.
Som ydelser, der anses leveret i direkte tilknytning til bisættelser,
betragtes udlejning af gravsted og kapel, erhvervelse og fornyelse af retten
til et gravsted, ligbrænding, gravning og tilkastning af grav, nedsætning af
urne, flytning af kister og urner, ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning
samt orgelspil og anden musik og sang i kapellet. Endvidere er ordning af
papirer og assistance i forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter kun tjenesteydelser, og der skal således betales
moms i forbindelse med levering af varer m.v. i tilknytning til bisættelser,
f.eks. kiste, ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte sange
og lign.
Der skal endvidere betales moms af betaling for anlæg, tilplantning,
vedligeholdelse og grandækning af gravsteder.
D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1, nr. 18
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med
velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af brugte
varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra momspligten. Den
tilsvarende bestemmelse findes i 6. momsdirektiv i artikel 13, punkt A, stk.
1, litra o.
Fritagelsens meddelelse og omfang
Levering af varer og ydelser i forbindelse med velgørende arrangementer er
som nævnt på visse betingelser fritaget fra momspligten.
Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til Told Skat.
Ansøg-ningen indsendes til den told- og skatteregion, hvor foreningen er
hjemmehørende.
Der er mulighed for, at flere foreninger m.v. kan opnå momsfritagelse for
et fælles arrangement, hvis alle foreningerne m.v. hver for sig opfylder
bestemmelsens betingelser.
Momsfritagelsen medfører, at der ikke skal betales moms af indtægterne fra
arrangementet. Tilsvarende er der ikke fradrag for moms af de indkøb, der
sker i forbindelse med arrangementet.
For at kunne opnå momsfritagelse er der en række betingelser, der skal
være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i det følgende.
Overskuddets anvendelse
Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i forbindelse
med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i bestemmelsen
defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud
anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker der i hvert enkelt
tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det forventede overskud.
Der findes en righoldig praksis på området, og alene visse hovedlinier
heri gengives i det følgende.
Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan
nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,
u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.
Der kan også gives momsfritagelse for arrangementer til fordel for
opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre
for børn og unge, herunder f.eks. drift af kommunalt ejede fritidscentre,
hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens udgifterne til inventar m.v. helt
eller delvis betales via overskuddet fra arrangementerne. Også arrangementer,
hvor overskuddet går til musikforeninger, anses almindeligvis som
almennyttige, TfS 1996, 681.
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en
videre kreds af personer til gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke
opfylder denne betingelse, kan nævnes et arrangement til fordel for en
skoleklasse, der skal bruge overskuddet til hel eller delvis finansiering af
en rejse.
Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende
formål m.v. skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af
overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles
overskuddet mellem flere foreninger m.v., er fritagelse udelukket, hvis blot
én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin overskudsandel
til velgørende formål m.v. Arrangementer kan således ikke opdeles i en
momspligtig og en momsfri del.
Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der
dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål m.v.
Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en
idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at
overskuddet er udbetalt til dette formål.
Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål,
kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et
pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er
klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål m.v. Som eksempel på et
sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til planlagt byggeri af
en idrætshal.
Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til Told Skat vedlagt
evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares i 5 år
efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er afholdt.
Salg for arrangørens regning og risiko
Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og ydelser
sker for arrangørens regning og risiko.
Dette indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig
erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager en
restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en vis
leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de
almindelige regler.
Betingelsen indebærer, at den pågældende forening m.v. formelt og reelt
skal stå som arrangør af arrangementet. Det er tillige en betingelse, at al
annoncering skal ske i arrangørens navn, at arrangøren betaler for optræden,
leje af lokaler m.v., at denne betaling ikke er fastsat til en procentdel af
entréindtægten, og at billetsalg som hovedregel skal forestås af
personer fra foreningen m.v., jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse
nr. 960/86.
Arrangørens momsmæssige status
Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som hovedregel ikke
gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og ydelser.
Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker overskuddet til et
velgørende formål m.v., ikke kan momsfritages. Køber en velgørende forening
derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der opnås momsfritagelse.
Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de almindelige regler.
Der kan dog i visse tilfælde gives momsfritagelse for et velgørende
arrangement, selv om arrangøren er momsregistreret. Det er tilfældet, når en
restauratør og en velgørende forening i fællesskab står for at være arrangør
efter restaurationsloven, jf. Told Skat Nyt 1993. 22.1011.
Restauratørens evt. salg af drikkevarer vil dog være momspligtigt efter de
almindelige regler.
Momspligtige arrangører kan ikke opnå lejlighedsvise tilladelser til
momsfrihed for salg af tilsvarende varer og ydelser.
Arrangementets varighed
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i
momsbekendtgørelsen.
I bekendtgørelsen er der således fastsat nærmere regler for varigheden af
de velgørende arrangementer.
Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til afgiftsfritagelse
til følgende arrangementer:
1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.
2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2
arrangementer af op til 8 dages varighed.
3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang
årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder,
med en samlet varighed på ikke over 14 dage.
Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af overskuddet - kan gives
fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente butikker, loppemarkeder,
bogsalg o.lign., jf. dog pkt. D.11.19 om genbrugsbutikker.
Reglerne er indsat for at forhindre konkurrenceforvridning over for lokale
handlende m.fl. En landsdækkende forening med et antal lokalforeninger kan
derfor godt fritages for flere arrangementer end nævnt ovenfor, hvorimod den
enkelte lokalforening kun kan fritages i det nævnte omfang.
Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, regnes med ved
beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og salg af en bog, er det
derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes til salg, der skal
medregnes.
Andet salg i velgørende øjemed
Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en
velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets
regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om
anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.
Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for momsfri
indsamlingsvirksomhed, når varen sælges til priser, der er langt højere end
varens reelle værdi. Der skal derfor, medmindre salget sker ved et velgørende
arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1, nr. 18, nævnte betingelser,
altid betales moms ved salg af f.eks. julekort, juleplatter og
jubilæumsplatter.
Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål,
er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb,
der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne
sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom
annoncering og porto.
Endvidere er f.eks. salg, men ikke indførsel, af udenlandsk fremstillede
medaljer af ædelmetal momsfritaget. Salget skete gennem pengeinstitutter, der
medvirkede vederlagsfrit.
Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi
Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af
velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms efter forudgående
ansøgning til Told Skat.
Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget
udelukkende sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende forening
m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.
Ved vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for
enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af
reklameydelser,
f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra registrering for
cafeteria/ kioskvirksomhed.
Fritagelsen omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal m.v. Fritagelse
kan ske, selv om salget sker løbende.
D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål § 13, stk. 1, nr. 19
Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis overskud
anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål,
fritaget for moms.
Det er en betingelse, at butikken kun sælger brugte varer, der er modtaget
vederlagsfrit. I det omfang genbrugsbutikken sælger brugte varer, som
butikken har indkøbt med henblik på videresalg, skal der betales moms. Det er
endvidere en betingelse, at butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig
arbejdskraft.
Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis overskuddet fuldt ud anvendes
til velgørende eller almennyttige formål.
Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende eller
almennyttigt.
Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan
nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,
u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.
Desuden kan som eksempler nævnes opførelse og drift af kirker,
idrætshaller,
spejderhytter og fritidscentre for børn og unge.
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en
videre kreds af personer til gode.
Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere beskrevet i
forbindelse med velgørende arrangementer, se D.11.18.
Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende
formål m.v., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af
overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket.
Fordeles overskuddet mellem flere foreninger m.v., er fritagelse
udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender
sin overskudsandel til velgørende formål m.v.
D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13, stk. 1, nr. 20
Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af
selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget
for moms, eller for hvilken de ikke er momspligtige.
Ydelserne skal være præsteret med henblik på at yde deres medlemmer de for
udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenesteydelser.
Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse ydelser
svarer helt til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at momsfritagelsen
ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for momsfritagelse, at
1) medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,
2) ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,
3) medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af
udgifterne, og at
4) fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.
Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset omfang vil være
muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.
Bestemmelsen er indført med virkning fra 1. juli 1994, og der er hidtil
ikke eksempler på, at virksomheder er blevet momsfritaget efter bestemmelsen.
Nødvendighed
Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige for
medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om ydelser, der,
selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af medlemmernes
momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto mindre må
betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne specielle aktivitet.
Betaling
Medlemmernes betaling må ikke overstige egen omkostningsrefusion. Hvert
enkelt medlem skal refundere netop dets andel af de fælles udgifter. Der må
således ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må ikke
oparbejdes hverken underskud eller overskud i forbindelse med aktiviteterne.
Konkurrencefordrejning
Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse påvirker de gældende
konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver
tilsvarende aktiviteter.
Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbejdet kan få
leveret ydelser uden moms, som andre uafhængige virksomheder udbyder med
moms.
Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må i den forbindelse tages i
betragtning. En fritagelse må således ikke kunne være en hindring for
etablering af konkurrerende virksomheder. Er der tvivl om , hvorvidt en
momsfritagelse vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt,
kan en fritagelse efter bestemmelsen gøres tidsbegrænset.
Hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt
er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter
bestemmelsen. Det betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration og
edb-behandling for medlemmerne ikke vil kunne fritages.
Momsnævnet traf i TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der leverede
vurderingsydelser til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages under
henvisning til, at en fritagelse reelt ville afskære al konkurrence.
Afgørelsen er indbragt for domstolene.
D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler m.m. § 13, stk. 2
Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har
været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter
stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget
fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9.
Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der udelukkende har været
brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i momsmæssig henseende
betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal betales afgift.
Der skal heller ikke betales moms ved levering af varer, der har været
anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har været
fradragsret ved indkøb m.v. af de pågældende varer.
Om udtagning og salg af varer, der har været anvendt i driften i
momspligtige virksomheder, se D.6.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008