Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT D - MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER

STV nr 20098 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit D - Momspligtige transaktioner

D.1 Generelt

De momspligtige transaktioner udgør det forbrug af varer og ydelser, der

skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i momslovens

kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.

§§ 4-10 angiver de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der kan

sidestilles med leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det

almindelige salg mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner,

der kan sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og ydelser,

til formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed og visse

overførsler af varer til EU-lande.

§§ 11 og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb fra udlandet, idet

der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser omfatter indkøb

fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb fra lande uden for

EU, jf. § 12.

I § 13 er en række varer og ydelser fritaget for moms.

D.2 Leverancer mod vederlag

§ 4, stk. 1

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i

landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare eller

ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Endvidere forudsætter momspligten som nævnt i de indledende afsnit, at der

er tale om erhvervsmæssige transaktioner. Eksempelvis udløser privates salg

af indbo og ejendele ikke moms.

D.2.1 Levering

Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at

råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden

levering.

Overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode

indebærer ikke nødvendigvis, at den formelle ejendomsret til godet skifter

Læs alt

mellem to parter.

Der lægges derimod vægt på, om den reelle ret til at råde og disponere

over aktivet, herunder retten til at videresælge aktivet, overdrages.

EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and Forwarding Enterprise Safe,

fastslået, at overdragelse af retten til som ejer at råde over et gode må

anses som levering af godet, uanset at den juridiske ejendomsret ikke er

overdraget.

Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,

bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af

rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle

indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede sig

til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på anfordring, dog

senest til en bestemt dato.

Domstolen fastslog, at der var sket levering i 6. momsdirektivs forstand.

§ 4, stk. 3

Som levering anses endvidere overdragelse af en vare i henhold til en

kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk overdragelse af en

vare i henhold til visse tidsbegrænsede kontrakter, se D.3.2.

§ 4, stk. 4

Endelig anses formidlingssalg for at indebære en levering, se D.3.3.

Der kan være anledning til at undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele

taget leverer varer og serviceydelser. I TfS 1995, 202 fandt Told- og

Skattestyrelsen ikke, at der var tale om en selvstændig økonomisk

virksomhed med levering af varer og/eller afgiftspligtige ydelser.

Virksomheden var en fond, hvis midler anvendtes dels som en garantiordning,

dels til PR-virksomhed, forskning, produktudvikling m.m. til gavn for fondens

medlemmer.

EF-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council,

tilsvarende, at den af en institution udøvede virksomhed ikke skulle anses

som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var oprettet i henhold

til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål at gøre reklame for

æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at fremme deres afsætning

og forbedre deres kvalitet.

Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem

den obligatoriske afgift og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.

D.2.2 Momspligtige varer

Udover almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af virksomhedens

maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Det kan desuden nævnes, at også

levende dyr og planter anses som varer. Herudover anses eksempelvis

samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for momspligtige varer.

Derimod anses fast ejendom ikke som en momspligtig vare på grund af

fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Som fast ejendom hører ud over

selve grundstykket og bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på

grunden eller bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn,

brønde og andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på

roden gælder kun, hvis avlen sælges sammen med grundstykket, se endvidere

D.5.1.

Der skal heller ikke beregnes moms ved omsætning af fordringer som f.eks.

obligationer, aktier, lodsedler eller frimærker. De tryksager, som

repræsenterer de pågældende fordringer, anses dog for momspligtige varer og

skal momsberigtiges ved levering f.eks. fra trykkeriet.

§ 4, stk. 2

Efter § 4, stk. 2, anses gas, vand, elektrisk strøm, varme og lignende som

varer.

D.2.3 Momspligtige ydelser

Begrebet ydelser omfatter enhver anden leverance end varesalg.

Ved ydelser tænkes der oftest på service eller tjenesteydelser.

Overdragelse af immaterielle rettigheder anses imidlertid også for

momspligtige ydelser.

Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af

ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,

varemærkerettigheder, royalties o.lign.

Der foreligger endvidere en ydelse i lovens forstand, når en virksomhed

påtager sig en forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en

erhvervsmæssig virksomhed eller rettighed.

Blandede leverancer

I visse tilfælde kan det give anledning til spørgsmål, om der foreligger

en levering af en ydelse eller en vare. Det forekommer, at der i forbindelse

med levering af en vare indgår en ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om

leveringen skal behandles som en ydelse eller som en vare, tages der hensyn

til, hvilken del af det leverede, der efter en konkret vurdering udgør

hovedbestanddelen. Et moment i bedømmelsen heraf kan være en skøn over,

hvilken værdi de enkelte komponenter i leveringen har.

Som eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes,

- at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i bilen,

eller

- at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer, er inkluderet levering

på købers adresse.

I disse tilfælde vil ydelsen blive anset for underordnet i forhold til

varen, fordi ydelsen i forhold til varen må anses for underordnet.

Problemstillingen kendes f.eks. også fra leverance af PC software, hvor

selve udviklingen af softwaren/programmet er en ydelse, men hvor softwaren

leveres i form af disketter, mapper med instruktionsmateriale m.v., der

fremtræder som en vare.

Der sondres mellem standard og individuelt tilpasset software.

Salg af individuelt tilpasset software anses for salg af en ydelse, medens

salg af standard software efter omstændighederne anses for salg af en vare,

se nedenfor.

Ved standard software forstås masseproducerede produkter, der frit udbydes

til alle forbrugere. Standard software kan bestå af sammenhængende sæt af

programmer og støttemateriale og indeholder ofte ydelser som installation,

undervisning og vedligeholdelse. Standard software kan bl.a. foreligge som PC

software, hjemme PC software og spillepakker.

Levering af en standard software betragtes ikke som et salg af en vare,

når:

- køber ikke opnår ejendomsret over softwaren,

- leverancen ikke sker ved en fysisk overdragelse (levering via

datatransmission),

- kontraktforholdet alene omfatter salg af copyright.

Levering af standard software i andre situationer anses for levering af

varer.

D.2.4 Mod vederlag

Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen eller

ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når

vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte ved almindelig

betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. via tilskud.

Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales moms

af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28, stk. 2.

Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal betales et vederlag,

har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal betales moms af tilskud,

herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af betydning for spørgsmålet,

om der skal betales moms i forbindelse med garantireparationer og

kassedifferencer. Endelig kan spørgsmålet opstå, hvor der i forbindelse med

levering af en vare ydes en synlig overpris.

Levering af varer og ydelser til overpris

Spørgsmålet, om der er leveret en vare eller ydelse mod vederlag, kan

f.eks. opstå, når en almen velgørende institution sælger mærker og lign. mod

et vederlag, som langt overstiger produktionsomkostningerne. Efter praksis

anses salg af sådanne mærker for momspligtige, fordi der principielt er tale

om levering af en vare mod betaling.

Tilskud

Tilskud, der helt eller delvist kan anses for vederlag for varer og

ydelser, skal som hovedregel medregnes i momsgrundlaget. Det gælder uanset,

om tilskuddet ydes som direkte eller indirekte betaling for de varer og

ydelser, som virksomheden leverer.

Har tilskuddet derimod karakter af gave, skal der ikke erlægges moms af

beløbet, idet det forudsættes, at virksomheden ikke præsterer en modydelse

til tilskudsgiveren.

Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes offentlige tilskud i form

af generelle støtteordninger til erhvervslivet og institutioner, når der ikke

præsteres konkrete modydelser.

Tilskud til fjernvarmeværker i forbindelse med tilslutning af nye

fjernvarmekunder blev anset for at være betaling for en modydelse, der består

i den forventede mertilslutning af nye kunder som følge af varmeværkernes

tilbud om gratis tilslutning. Tilskuddet er derfor momspligtigt, og

naturgasselskabet kan fratrække momsen heraf som indgående moms, TfS 1995,

866.

Om den momsmæssige behandling af tilskud, se G.1.1.

Garantireparationer

Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører garantireparationer,

som virksomheden er forpligtet til at yde vederlagsfrit.

Der skal derimod betales moms, når en virksomhed, der udfører

garantireparationer, får dækket udgifterne til reservedele og arbejdsløn ved

afregning

med fabrikanten eller importøren af den pågældende vare.

Kassedifferencer

Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem

positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med den

daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de negative

differencer fratrækkes i momsgrundlaget.

Det er en betingelse for modregningen, at der foreligger en betryggende

forretningsgang vedrørende virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at

samtlige ind- og udbetalinger registreres.

Godkendelse af foretagne modregninger vil således bero på en konkret

vurdering, hvor der lægges vægt på følgende momenter:

a) Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige

eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.

b) Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har ansvaret

for kassebeholdningen.

c) Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.

d) Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.

e) Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter

og omsætning.

f) Indehaverens opgjorte privatforbrug.

Der lægges således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på anden

måde sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem virksomhedens

indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.

Kan der ikke rejses væsentlig kritik af de under a - f nævnte forhold, kan

kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og udgifter,

hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative differencer ved

opgørelsen af momsgrundlaget.

Der kan ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først

konstateres ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede

kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er ført

en betryggende kontrol med registreringen af ind- og udbetalinger.

I tilfælde, hvor der ikke kan foretages modregning mellem konstaterede

positive og negative kassedifferencer, skal de positive differencer fuldt ud

medregnes i momsgrundlaget. De negative differencer kan alene fradrages i

positive differencer, og kun i det omfang omstændighederne i øvrigt taler

derfor.

D.3 Andre momspligtige leverancer.

D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr. 1

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på

køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd

kun varer. Formidling af ydelser er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk.

4, se nærmere under D.3.3.

Ved kommission forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i

eget navn, men for en andens (kommitentens) regning efter en bemyndigelse fra

denne.

Bestemmelsen indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for en

almindelig forhandler. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den fulde

salgspris. Kommissionæren kan herefter fratrække eventuel moms af det beløb,

der afregnes til den tidligere ejer.

D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr. 2

Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en

kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en

klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller

køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.

Bestemmelsen omfatter leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår til

lejeren eller køberen ved opfyldelse af kontrakten.

I almindelige lejeforhold, hvor udlejer vedbliver med at eje det udlejede

aktiv, beregner udlejer moms af lejebeløbet, efterhånden som det forfalder.

I de lejeforhold, der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af

salgsværdien ved den fysiske levering og ikke i takt med de løbende afdrag

(indbetalte lejebeløb).

Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages i

henhold til kontrakten, og således ikke først på det tidspunkt, hvor

ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser overgår til lejeren eller

køberen.

Ved bedømmelsen af om ejendomsretten under normale forhold overgår til

lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på, hvad der må blive den

sandsynligste udgang af kontraktforholdet, herunder om parterne selv

forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til køber.

D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4

Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og leveret

en ydelse, når han handler i eget navn, men formidler ydelsen for en andens

regning.

Bestemmelsen indebærer, at formidlingsvirksomheden momsteknisk stilles som

en forhandler med et køb og et salg samt en bruttofortjeneste, der udgør det

egentlige formidlingshonorar.

Er den underliggende ydelse fritaget for moms, vil formidlerens ydelse

(provisionen) også være momsfri. Bestemmelsen har navnlig betydning for

turistbureauer og lign., der beskæftiger sig med at formidle

sommerhusudlejning.

Forudsætningen for at være omfattet af reglen er, at formidleren handler i

eget navn, men for fremmed regning.

Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning, er

omfattet af momspligten. Det gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed.

En formidler handler i eget navn, når lejer alene indgår aftale med

formidleren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren - bliver

forpligtet af aftalen.

Handler formidleren i fremmed navn, består betalingen typisk i provision

og lign., mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en vurdering af,

om det er formidleren eller udlejeren, der opnår en økonomisk gevinst eller

eventuelt et tab i forbindelse med aftalen.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at de

aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning

udfører for et selskab, der driver virksomhed med udlejningsformidling af

danske sommerhuse, ikke er aktiviteter, som formidles i eget navn.

Servicecentrene skal således betale moms af de provisioner m.v., som de

modtager fra selskabet som betaling for de leverede ydelser.

Det samme gør sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på

samme måde som de omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for

sommerhusudlejningsfirmaer.

Momsnævnet har i TfS 1997, 509 fastslået, at et vikarbureau, som driver

virksomhed med udlejning af sygeplejersker, ikke kunne anses for at formidle

arbejdskraft for fremmed regning, idet bureauet selv ansatte og aflønnede

sygeplejerskerne.

Forsikringsmægler- og forsikringsformidlingsvirksomhed er omfattet af den

særlige fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 10.

D.4 Andre momspligtige transaktioner

D.4.1 Generelt

Ud over levering af varer og ydelser i § 4 udløser en række andre

transaktioner momspligt, herunder:

1) udtagning af varer fra momspligtig virksomhed, se D.4.2.1

2) udtagning af ikke fradragsberettigede varer og ydelser, se D.4.2.2

3) udtagning af øvrige ydelser, se D.4.2.3

4) udtagning til byggeri, se D.4.2.4

5) byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se D.5.3 og D.5.4

6) byggeri for egen regning til eget brug, se D.5.6

7) salg af virksomhedens aktiver, se D.6.1

8) udtagning af virksomhedens aktiver, se D.6.3

9) overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se D.8

10) erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se D.9 samt import fra lande

uden for EU (3. lande), se D.10.

D.4.2 Udtagning

Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt, udført,

udvundet,

bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med virksomheden, anvendes

på en sådan måde, at det må sidestilles med en leverance.

Udtagningen udløser momspligt, når udtagningen sker

1) til privat brug for virksomhedens indehaver

2) til personalets private brug

3) til en vederlagsfri overdragelse, eller

4) til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk. 1

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af

varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradrag ved

indkøb af de pågældende varer.

Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i

forbindelse med indkøbet, fremstillingen m.v. af den udtagne vare. Det gælder

uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Når indkøbet m.v. er sket til brug i virksomheden, skal der også betales

moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål, uden at der er tale

om egentligt salg. Når en virksomhed både har registreringspligtige og

ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der derfor betales moms, når der

sker udtagning af varer til brug i den ikke registringspligtige del af

virksomheden.

Højesteret har i TfS 1996, 615, fastslået, at et tæppefirmas udtagning af

tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en

misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer og

momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning

Reklameartikler og vareprøver

Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr.

ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en levering.

Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning af reklameartikler og

vareprøver, at varen udtages til virksomhedens kunder og potentielle kunder.

Således gælder bestemmelsen ikke udtagning af reklameartikler og vareprøver

til virksomhedens ejer eller personale.

I praksis kræves, at reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være

forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må

antages at have mistet betydningen som handelsobjekter.

Som eksempler på reklameartikler kan nævnes askebægre, papirknive,

kuglepenne, kalendere og parkeringsskiver, der er forsynet med virksomhedens

navn eller logo.

Der kan forekomme spørgsmål om, hvorvidt der i det hele taget er tale om

en reklameartikel , eller om der foreligger en repræsentationsudgift.

Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere beskrevet i

cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996 punkt 14.2 og 14.3.

Cirkulæret kan tillige anses som retningsgivende for afgrænsningen mellem

reklame og repræsentation på det momsmæssige område.

Af cirkulærets punkt 14.2 fremgår det, at "I modsætning til

repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de

normalt afholdes over for en ubekendt kreds af kunder eller potentielle

kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds

almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og

fordelagtigt bemærket."

Under cirkulærets punkt 14.3.1 beskrives repræsentationsudgifter typisk

som udgifter, som en virksomhed afholder "for at få afsluttet

forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de

afholdes over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til

erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller

kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser."

Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at vinflasker til en værdi under 100 kr.

pr. stk., som var forsynet med en særlig etiket med firmaets logo, ikke kunne

anses for reklame. Nævnet fandt, at der var tale om en repræsentationsydelse

beregnet til konsumption. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om gaver til

en bestemt person og ikke om uddeling til en ubestemt kreds af kunder.

Vestre Landsret fandt i TfS 1993, 244, at der var tale om reklame i

forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt i

forbindelse med depotindehaverens leverancer til værtshuse m.fl.

Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skulle anses som en

reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt fradragsberettiget.

Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse

omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres

gratis uden momsmæssige konsekvenser.

Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at der

er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at give

vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således udleveres i

markedsføringsøjemed.

Vareprøver kan f.eks. udleveres som gratis vare- og salgsprøver til

detailforretninger eller forbrugere i forbindelse med

- at hverve nye kunder

- optagelse af ordrer

- introduktion af nye produkter

- salgskampagner for allerede markedsførte produkter.

Vareprøver kan være almindelige eksemplarer af varen, men vil ofte være en

særlig udgave i mindre format.

I modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr.

for vareprøver.

Vindmøller - eget elforbrug

Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes til

elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den el, der

anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål.

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af moms

af eget forbrug m.v. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende

privat forbrug m.v. være nødvendigt at lave en kalkulation over

fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).

Kalkulationen foretages på den måde, at man på grundlag af møllens samlede

årsproduktion beregner kWh-prisen. I kalkulationen skal indgå alle

omkostninger (også ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift,

vedligeholdelse og reparation af møllen. I møllens 10 første år skal tillige

medregnes en udgift til afskrivning på 10 pct. af møllens samlede

anskaffelsespris, herunder f.eks. udgifter til fundamentering (alle ekskl.

moms). Evt. offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen.

Forrentning af anlægsomkostningerne kan indtil videre holdes udenfor

kalkulationen.

Omkostninger ved genetablering af vindmøller efter skader skal ikke indgå

i momsgrundlaget for produceret el, som anvendes privat, i det omfang

omkostningerne dækkes af et forsikringsselskab.

Såfremt omkostningerne ikke dækkes af et forsikringsselskab, fordi de

betragtes

som forbedringer, skal denne del derimod indgå i den momspligtige værdi

for produceret el.

Der skal herefter til momsgrundlaget medregnes en udgift på 10 pct. af

disse omkostninger i de følgende 10 produktionsår.

Der bliver således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den

oprindelige anskaffelsespris som for forbedringsomkostningerne.

Fællesejede vindmøller skal udskrive regninger over den kalkulerede

fremstillingspris med deklareret moms til ejerne og medregne dette momsbeløb

til salgsmomsen. Registrede medejere vil helt eller delvist kunne medregne

dette momsbeløb til den indgående moms efter de almindelige regler.

D.4.2.2 Udtagning af ikke fradragsberettigede varer og ydelser § 5, stk. 2

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser, når

de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der

er opnået fuld eller delvis fradrag ved indkøb, fremstilling m.v. af de

pågældende varer og ydelser.

§ 42, stk. 1, omhandler indkøb m.v. af varer og ydelser, som virksomheden

ikke kan fradrage.

Har virksomheden opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,

fremstilling m.v. i forbindelse med den pågældende vare eller ydelse,

foreligger der herefter momspligtig udtagning i forbindelse med

1) kost til virksomhedens indehaver og personale,

2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,

3) naturalieaflønning af virksomhedens personale,

4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem,

sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,

6) hotelophold,

7) anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til befordring

af ikke mere end 9 personer.

Virksomhederne kan dog i forbindelse med de under punkt 5 og 6 nævnte

ydelser fradrage 25 pct. af moms af hotel- og restaurationsydelser, i det

omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

For virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3,

2. pkt., foreligger der endvidere momspligtig udtagning i forbindelse med

overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v. I det

momspligtige beløb fradrages 25 pct., som vedrører overnatning og bespisning

af virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang indkøbet heraf står i

rimeligt forhold til de afholdte kurser.

D.4.2.3 Udtagning af øvrige ydelser § 5, stk. 3

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat brug

for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til

virksomheden uvedkommende formål.

Bestemmelsen om udtagelse af vederlagsfri ydelser svarer til reglen i § 5,

stk. 1, om udtagelse af varer.

Der er dog den forskel i forhold til reglerne om udtagning af varer, at

ydelser uden momsmæssige konsekvenser kan udtages til formål, som er fritaget

for moms efter § 13.

Udtagning af ydelser kan således ske momsfrit til brug for virksomhedens

ikke-registreringspligtige aktiviteter.

En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser eller administrationsydelser,

kan derfor - uden at skulle betale moms - udtage disse ydelser til brug for

ikke momspligtige aktiviteter i virksomheden som f.eks. finansielle

aktiviteter.

Det er derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden

uvedkommende formål, der skal betales moms af.

D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved byggeri m.v. § 5, stk. 4

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i

forbindelse med byggeri m.v. til formål, der ikke vedrører den

registreringspligtige virksomheds leverancer.

Bestemmelsen omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse

med opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse

af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen byggeadministration samt

anlægsarbejder, herunder byggemodning af jordarealer.

Momsgrundlaget for varer og ydelser, som anvendes ved byggeri m.v.,

fastsættes efter reglerne i § 28, stk. 2, jf. stk. 3. Se G.2.3.

Bestemmelsen om bygge- og anlægsvirksomheders udtagning af byggeri m.v.

supplerer momslovens §§ 6 og 7 om opførelse af bygninger m.v. for egen

regning, se D.5.

Indehavers eget arbejde

Der skal altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i følgende

tilfælde:

- når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært

knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne

henseende som hørende til samme fagområde.

- når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med byggeri

for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af bygninger til salg

eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er er uddannet

inden for det pågældende fagområde.

Der skal eksempelvis betales moms af det murer- og tømrerarbejde, som

udføres af indehaveren til eget brug, når han også udfører murer- og

tømrerarbejde for fremmed regning.

I andre tilfælde end de nævnte skal der ikke betales moms af indehaverens

personlige arbejde. Der skal eksempelvis ikke betales moms af det tømrer- og

snedkerarbejde, som udføres personligt af en bygherre, der driver selvstændig

virksomhed som modelsnedker inden for jern- og metalindustriens fagområde,

idet hans fag ikke har nogen tilknytning til byggefagene.

Der skal altid betales moms af det arbejde, som udføres af virksomhedens

personale, selv om arbejdet falder uden for indehaverens eller de ansattes

fagområder.

D.5 Byggeri for egen regning

D.5.1 Generelt §§ 6 og 7

Baggrunden for reglerne om byggeri for egen regning er, at der efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms ved salg af fast

ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved byggeleverancer skal

betales moms af de materialer og de arbejdsydelser, der medgår ved

byggearbejdet m.v. Det betyder, at der som udgangspunkt efter disse regler

alene skal betales moms af byggeri m.v. for fremmed regning, dvs. hvor

arbejdet leveres til en anden. For at undgå konkurrenceforvridning har det

derfor været nødvendigt at lægge moms på byggeri m.v. for egen regning, den

såkaldte pålægsmoms.

Ved opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes der

mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning, og byggeri,

der er opført for egen (byggevirksomhedens) regning.

Om et byggeri skal anses som opført for egen eller fremmed regning

afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet (støbningen)

påbegyndes.

I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en

grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er det

afgørende, om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks.

slutsedlens underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt inden

dette tidspunkt.

Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved handlens indgåelse,

anses byggeriet som opført for fremmed regning, og momsen skal opgøres efter

momslovens almindelige regler. Dette gælder, uanset om sælgeren ikke selv

udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men f.eks.

lader andre udføre byggearbejdet.

Hvis støbningen af fundament er påbegyndt, inden grunden sælges, skal

momsen opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning, jf. UfR 1988, 1029

H samt Østre Landsrets afgørelse nævnt i TfS 1995, 66.

Andelsboligbyggeri

Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal betales

moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler om byggeri

for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets påbegyndelse

foreligger en bindende aftale mellem parterne (byggevirksomheden og

andelsboligforeningen) om køb af ejendommen.

Byggevirksomheder m.v., der opfører andelsboligbyggeri, skal derfor betale

moms efter lovens almindelige regler, hvis andelsboligforeningen, inden

støbningen af fundamentet er påbegyndt, har indgået en bindende aftale med en

byggevirksomhed om overtagelse af grund og byggeri. Aftalen mellem parterne

kan være udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt, købstilbud, skøde

eller lignende.

Der skal også betales moms efter lovens almindelige regler, hvis de

kommende andelshavere har indgået bindende aftale med en byggevirksomhed,

inden byggeriet begyndelse, og har forpligtet sig til at lade en

andelsboligforening overtage byggeri og grund på et senere tidspunkt.

Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng en aftale, som begge

parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om aftalen

kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Det skal samtidig

præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud forstås et accepteret

købstilbud. Det betyder, at der ved vurderingen af, om der foreligger en

bindende aftale mellem parterne, er afgørende, hvordan aftalegrundlaget er

udformet.

Hvis byggeriet er sat i gang, inden der er truffet bindende aftale om

overdragelse af ejendommen, skal byggevirksomheden betale moms efter reglerne

om byggeri for egen regning.

D.5.2 Byggeri for egen regning

Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning tilsigter momsmæssigt at

ligestille virksomheder, foreninger og private m.v. med momsregistrerede

byggevirksomheder i følgende situationer:

- opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller

udlejning - § 6,

- opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til andre formål,

dvs. til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug - § 7.

Reparation og vedligeholdelse over 75.000 kr. sidestilles i begge

situationer med ombygning og modernisering.

Efter reglerne er offentlige institutioner m.v. ikke omfattet af

momspligten, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.

For byggeri m.v., hvoraf der skal betales moms efter § 6, stk. 1,

sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer, der anvendes til

dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk. 2.

For byggeri m.v., hvoraf der skal betales moms efter § 7, stk. 1,

sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og de

materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. §

7, stk. 2.

Ansatte

Ved begrebet ansatte forstås et egentligt lønmodtagerforhold, hvor -

ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for A-skat. Frivillig, ulønnet

arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet ansatte. Der skal derfor ikke

betales moms af arbejde, der udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft ved

f.eks. opførelse af en idrætshal.

D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk. 1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller lejers

grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms, hvis den

pågældende eller denne ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller

opførelsen.

Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der

typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomheden selv udfører i

forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde som

virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved

opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri, idet der ikke

er momsfradrag for disse indkøb.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således betales

moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve byggearbejdet ikke

kommer i gang.

D.5.3.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller lejede

bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg

eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes ansatte udfører

arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.

Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal betragtes som

ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse, lægges der vægt på,

om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres.

Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes:

- indlæggelse af centralvarme

- udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.

D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end

75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde.

Hvis værdien af reparations- eller vedligeholdelsesarbejdet samlet

overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb indgå i momsgrundlaget.

Som eksempler på reparation/vedligeholdelse kan nævnes:

- maling af facader og vinduer

- udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme

materialestandard.

D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk. 1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund

lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug,

skal betale moms, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen eller opførelsen.

Det gælder også, når en privat person ansætter en medhjælper til at opføre

en bygning, eller når en ikke-registreringspligtig virksomhed lader ansatte

udføre sådanne arbejder. En privatperson, som selv udfører byggearbejde på

sin egen bolig, skal derimod ikke betale moms af sit eget arbejde.

Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der

typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomhedens ansatte selv

udfører i forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde, som

virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved

opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således betales

moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve byggeriet ikke

kommer i gang.

D.5.4.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører ombygnings-

eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens

eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes ansatte udfører

arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.

D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end

75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller

vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb

indgå i momsgrundlaget.

Om sondringen mellem ombygning/modernisering og

reparation/vedligeholdelse, se D.5.3.1.

For byggevirksomheder gælder reglen om udtagning i momslovens § 5, stk. 4,

jf. § 28, stk. 2 og 3. Beløbsgrænsen på 75.000 kr. gælder således ikke

byggevirksomheder.

D.5.5 Momsgrundlaget

Momsgrundlaget for byggeri til salg og udlejning, jf. § 6, stk. 1, til

eget brug, jf. § 7, stk. 1, samt § 5, stk. 4 om udtagning fastsættes efter

reglerne i § 28, stk. 2, jf. stk. 3. Dette indebærer, at momsgrundlaget er

virksomhedens almindelige pris ved levering af varer og ydelser af den

pågældende art, hvori indgår en beregnet avance. Hvis en sådan salgspris ikke

findes, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige

de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i momsgrundlaget

for varer eller ydelser af den pågældende art, se G.2..

Uanset om en byggevirksomhed sælger en bygning med tab, skal der betales

moms af byggearbejdet på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris

eller en kalkuleret salgspris.

D.5.6 Fradrag

Virksomheder, der bygger for egen regning, kan til købsmomsen medregne

momsen på de materialer, som virksomheden selv anvender ved de udførte

arbejder ved byggeriet efter momslovens almindelige regler.

Til købsmomsen kan altså medregnes momsen af de omkostninger, der senere

indgår i kalkulationen for det pågældende byggearbejde, f.eks.

vognmandskørsel af jord, beton m.v. Endvidere kan f.eks. momsen af hårde

hvidevarer, som virksomheden selv monterer, medregnes til virksomhedens

købsmoms, men skal så efterfølgende medtages i kalkulation af virksomhedens

momsgrundlag for det pågældende arbejde.

Momsen af udgifter til el, vand og varme, der benyttes af virksomheden ved

byggeriet indtil tidspunktet for byggeriets færdiggørelse, kan ligeledes

medregnes til købsmomsen. Virksomheden skal herefter medregne udgifterne til

el, vand og varme ved kalkulation af virksomhedens momsgrundlag for det

pågældende arbejde.

Momsen af materialer, som virksomheden indkøber til brug for andre

håndværksvirksomheders arbejde ved byggeriet, kan derimod ikke medregnes til

købsmomsen. Momsen af håndværksarbejde (entrepriser), som udføres af andre

virksomheder, kan heller ikke medregnes til købsmomsen. Der skal på den anden

side ikke betales moms af sådanne entrepriser og materialeindkøb ud over den

moms, der er opkrævet af håndværkeren (entreprenøren) eller leverandøren.

Hvis virksomheden bliver frivillig registreret for udlejning m.v. af fast

ejendom, jf. momslovens § 51, gælder der andre regler for fradragsret, jf §§

37 og 39 i momsbekendtgørelsen. Se afsnit M.5.1.1 og M.5.2.

D.5.6.1 Delvis fradragsret

Byggevirksomheder, som har både momspligtig og momsfri omsætning, er

omfattet af reglerne om delvis fradragsret for så vidt angår omkostninger,

der ikke udelukkende knytter sig til virksomhedens momspligtige omsætning.

Sådanne virksomheder har således kun delvis fradragsret for momsen af

udgifter til telefon, revision, kontorudgifter, lokaleudgifter og

annonceudgifter m.v.

Ved opgørelse af den delvise fradragsret anses salg af huse, som

virksomheden har momsberigtiget efter reglerne om byggeri for egen regning,

ikke som momsfri omsætning. Dette er begrundet i, at erhvervelse af grund

samt det senere salg af et færdigt hus anses som en integreret del af den

momspligtige byggevirksomhed. Se TfS 1996, 764.

Momsfri omsætning, som skal begrænse fradragsretten, forekommer derfor

oftest i byggevirksomheder i form af enten salg af grunde eller handel med

ejendomme, hvorpå virksomheden ikke selv har foretaget byggearbejder.

D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8

D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1

Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis virksomheden

har haft fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af

aktiverne. Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens

afmeldelse fra registrering.

Begrebet aktiver dækker både over materielle goder som driftsmidler og

over immaterielle rettigheder som f.eks. ophavsrettigheder,

varemærkerettigheder, patentrettigheder.

Byttehandel

Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,

gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny maskine.

D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af virksomhed

Hvis aktiver overdrages som led i en samlet overdragelse af virksomheden

eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af overdragelsen, når

den nye indehaver driver registreret virksomhed.

Bestemmelsen giver adgang for en form for momsmæssig succession, hvor den

nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status.

Registreringsmeddelelse

Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og

skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om

salgsprisen for de overdragne aktiver.

Det er en betingelse for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at den

nye ejer er eller bliver momsregistreret. Den momsfrie overdragelse er ikke

betinget af, at den nye indehaver driver virksomhed inden for samme branche.

Hel eller delvis overdragelse

Det er en betingelse, at virksomheden eller dele af denne overdrages.

Det beror på et skøn, hvornår en virksomhed kan anses for helt eller

delvis overdraget. Det er med andre ord spørgsmålet om, hvor mange aktiver,

der kan holdes udenfor virksomhedsoverdragelsen, før bestemmelsen ikke

længere finder anvendelse.

Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for

virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.

I praksis foretages der en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i

forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne m.v. Der skal med andre

ord sondres mellem handler, der har karakter af ordinære købs- og

salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller delvis

overdragelse af virksomheden.

Der skal - for at en overdragelse af en virksomhed eller en del af denne

kan anses for at foreligge - være tale om overdragelse af en virksomheds

driftsmidler m.v. (økonomisk enhed), som foretages med henblik på, at køberen

enten fortsætter driften af virksomheden eller udøver en sådan driftsmæssig

anvendelse af de overdragne aktiver, der sidestilles hermed.

Der skal samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på tidspunktet

for overdragelsen ophører med drift af den overdragne virksomhed eller del af

virksomheden. Ved vurderingen lægges der således vægt på, at sælger ophører

med drift af den overdragne økonomiske enhed, og på købers hensigt med

overdragelsen af den økonomiske enhed.

Det betyder, at der skal betales moms, når en virksomhed overdrager

eksempelvis størstedelen af virksomhedens driftsmidler til en forhandler

(automobilforhandler, maskinforhandler, kreaturforhandler m.fl.), som efter

overtagelsen sælger driftsmidlerne til forskellige kunder.

Ved en virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i

overdragelsen medfølger f.eks. varelager, maskiner og andre driftsmidler,

goodwill, forhandlerrettigheder, produktionsrettigheder og andre immaterielle

aktiver, der tilsammen danner et fundament for driften.

Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at skulle overdrages

sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke er nødvendig for

virksomhedens fortsatte drift.

Tilsvarende kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi

virksomheden eller dele af denne kan drives fra den nye ejers egne

lokaliteter.

Hvis en virksomhed løbende har salg af varer, maskiner og andre

driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af husdyr, og salget sker

som et naturligt led i driften af virksomheden, skal der beregnes moms efter

de almindelige regler.

De aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse, behandles som et

almindeligt salg af virksomhedens aktiver.

Styrelsen har svaret på en forespørgsel fra et trafikselskab om de

momsmæssige konsekvenser ved at stifte et 100 % ejet leasingselskab, der

skulle indkøbe nye busser, som skulle udlejes til trafikselskabet.

Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det endnu ikke stiftede

leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres som en momsfri

overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede, at bestemmelsen

ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske momsfri, TfS 1996, 187.

Tilbageregulering

Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler m.v. som led

i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for hvis

regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der udstedes

kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det beregnede

momsbeløb tilbagebetales til sælgeren.

Køberen har i disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen.

Hvis salgsbeløbet, inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med

kreditor er indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller

realkreditinstitutter m.v. er sælger ligeledes forpligtet til at foretage

momsmæssig regulering.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor handlen f.eks. er indgået af et

pengeinstitut efter fuldmagt fra sælgeren.

Efterregulering af købers indgående moms kan undlades i tilfælde, hvor

sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til køber, og denne i begrundet tro

har anset handlen for at kunne ske med momsberegning. I disse tilfælde skal

det af sælger beregnede momsbeløb berigtiges overfor Told Skat.

D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk. 2

Der skal betales moms, når der udtages aktiver, bortset fra aktiver som

omhandlet i §§ 43 og 44, til privat brug eller andre formål, som ikke

vedrører den momspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.

Momspligten forudsætter, at virksomheden har haft fuld eller delvis

fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v.

Højesteret fandt i 1996, 615, at en virksomheds anvendelse af en vare fra

varelageret til betaling af en erstatning måtte betragtes som udtagelse af en

vare til andre formål. Virksomheden skulle svare moms efter de dagældende

regler og kunne ikke fradrage den indgående moms.

§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning fra varelagre

og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre driftsmidler, der i

anskaffelse har kostet under 75.000 kr. ekskl. moms, og ved udtagning af

driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

Bestemmelsen omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om

regulering af investeringsgoder. Som investeringsgode efter § 43, stk. 1

betragtes:

1) Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl.

moms overstiger 75.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,

2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,

3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af

mere end 75.000 kr. (ekskl. moms)

Ved udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms

efter § 8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms

efter reglerne i §§ 43 og 44, se J.4.2.

Momsgrundlaget

Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i § 28,

stk. 1, jf. stk. 4. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen

uden moms, men medregnet andre afgifter fra tidligere omsætningsled eller i

forbindelse med indførsel fra lande uden for EU, jf. § 27, stk. 2.

Har virksomheden selv indført varen fra steder udenfor EU, fastsættes

værdien efter reglerne i § 32, se G.8.

For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres momsgrundlaget

med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller

fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk. 4.

D.7 Offentlige institutioners leverancer § 9

Offentlige virksomheder er som udgangspunkt momspligtige efter § 3, stk.

2, nr. 3, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med

erhvervsvirksomheder.

I medfør af § 9 er en lang række offentlige leverancer fra institutioner,

der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, dog ikke momspligtige.

Det gælder:

1) leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde

2) leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under samme

amtskommune eller kommune

3) leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere

amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er

parthavere i institutionen.

Bestemmelsen afgrænser momspligtens omfang for de offentlige

institutioner, der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de driver

konkurrence med erhvervsvirksomheder m.fl.

Reglerne om, at der skal betales moms ved ethvert salg sikrer ikke fuldt

ud den ønskede konkurrenceneutralitet, når det drejer sig om offentlige

institutioners valg mellem selv at fremstille varer og ydelser eller købe dem

på det private marked.

Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to forskellige ordninger,

enten ved at pålægge de offentlige institutioner at betale moms af varer og

ydelser til eget brug, eller ved at offentlige institutioner får refunderet

udgifterne til moms, der betales ved køb hos erhvervsvirksomheder. I begge

tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen rolle for valget mellem at

producere selv og at købe hos erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er

valgt sidstnævnte ordning.

Kommunens udgifter til moms refunderes via den kommunale

momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 11.

januar 1995.

Bestemmelsen vedrører ikke offentlige forsyningsvirksomheder, der er

momspligtige af samtlige leverancer.

Samme område

Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden for

samme kommune eller amtskommune, kan udveksle varer eller ydelser, uden at

der skal betales moms.

Eksempelvis kan kommunens eller amtskommunens egne ansatte udføre

rengøringsarbejde m.v. på kommunens eller amtskommunens egne institutioner,

uden at der skal betales moms. Tilsvarende gælder leverancer fra

institutioner, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner.

Parthaver

Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde drives

i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn over, hvordan

virksomheden er etableret og drives.

Der er efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i fællesskab

er økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om

hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed indflydelse på enhedens

drift, herunder budget- og personalepolitik. Det er i den forbindelse

underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler enhedens driftsresultat

efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens omsætning.

Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke for fælles

amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor beregne moms

af konsulentydelser m.v., som de leverer til kommunerne og amtskommunerne.

D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande § 10

Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer til

et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler

ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at

varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden

betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til

virksomheden selv i et andet EU-land.

Da bestemmelsen sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre

EU-lande med salg af varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes faktura

med samme oplysninger, som ved et varesalg mellem to EU-lande.

Værdien af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved salg

af de pågældende varer.

Findes en sådan salgspris ikke, skal virksomheden anvende en kalkuleret

salgspris. Den kalkulerede salgspris skal indeholde samtlige de omkostninger

og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer

af den pågældende art.

Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.

Midlertidig anvendelse

Hvis en vare udelukkende sendes til et andet EU-land med henblik på en

midlertidig anvendelse dér, skal der dog ikke beregnes moms, hverken i

afsendelseslandet eller i modtagerlandet. Heri ligger en forudsætning om, at

varen leveres tilbage umiddelbart efter endt anvendelse.

Det beror på et konkret skøn, om varen kun kan anses for midlertidig

anvendt. Ved dette skøn kan der bl.a. lægges vægt på, om varen forbruges

eller forringes væsentligt, eller om det må anses for mest sandsynligt, at

varen forbliver i det andet EU-land.

EU's regler

Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare i øvrigt kan

anses for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,

stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af

varer (goder). Som eksempler på varer, der omfattes af bestemmelsen kan

nævnes:

- varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive

installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning

- varer, der midlertidigt anvendes på en udstilling i et andet EU-land,

- varer, der midlertidigt anvendes i forbindelse med reparationsarbejde i

et andet EU-land,

- midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder på en

anden medlemsstats område, hvor indførselen af samme vare fra et tredjeland

med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af ordningen om

fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.

Der skal betales moms i forbrugslandet, når en vare ikke længere kan anses

for midlertidigt overført til et andet EU-land. Momspligten indtræder på det

tidspunkt, hvor varen ikke længere kan anses for midlertidigt overført.

D.9 Erhvervelser

§ 11, stk. 2

§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i forbindelse

med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen omhandler kun

erhvervelse af varer.

Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af

retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen

eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et

andet EU-land.

En erhvervelse kræver således:

1) at erhververen skal opnå retten til som ejer at råde over varen, se

D.2.1

2) at varen kommer frem til erhververen, hvilket betyder, at varen fysisk

kommer erhververen i hænde

3) varen skal komme fra et andet EU-land.

§ 11, stk. 1, nr. 1

Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod vederlag af

varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er momsregistreret og

erhververen er en momspligtig person.

Det samme gælder, når erhververen er en ikke momspligtig juridisk person,

der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres efter

§§ 50 eller 51.

Når virksomheden skal beregne moms i forbindelse med erhvervelsen af den

pågældende vare, skal virksomheden selv beregne momsen af EU-varekøbet. Det

samlede momstilsvar angives periodevis. Momsregistrerede virksomheder kan

samtidig medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter

lovens almindelige regler.

Sælger virksomheden udelukkende momsfri ydelser, skal virksomheden også

beregne og angive momsen periodisk, men har ikke fradragsret for den

beregnede moms af erhvervelsen af EU-varerne.

Vedrørende indførsel af varer fra tredjelande, se D.10.

Køb og salg fra private m.v.

Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en

mindre ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.

Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de køber

fra andre EU-lande.

Installations- og monteringsarbejde

Der betales ikke moms, når varen af sælger installeres eller monteres her

i landet, idet sælger ikke skal registreres herfor. Momspligten påhviler i

stedet varemodtager efter reglerne i § 46, stk. 1, nr. 2.

Brugte varer

Tilsvarende skal der ikke betales moms, når varen er momsberigtiget efter

reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se R.2.

D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr. 2

Det er endvidere bestemt, at der betales moms ved erhvervelse mod vederlag

af nye transportmidler fra andre EU-lande.

§ 11, stk. 4

Ved nye transportmidler i stk. 1, nr. 2, forstås:

1) Motordrevne landkøretøjer (motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og

knallerter) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2 kW,

når enten leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning,

eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale om et nyt køretøj,

når blot den ene betingelse er opfyldt på leveringstidspunktet.

- Eksempelvis er der tale om et brugt transportmiddel, hvis leveringen

af køretøjet finder sted efter 6 måneder og køretøjet har kørt over 6.000

km.

2) Både på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter

første ibrugtagning, eller når den har sejlet højst 100 timer. Der er tale om

et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene betingelse på

leveringstidspunktet.

3) Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550 kg,

når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller

når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et nyt transportmiddel,

hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på lerveringstidspunktet.

Vedrørende fortolkningen af nr. 2 har Told- og Skattestyrelsen på en

henvendelse fra en brancheforening svaret:

1. En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i 100 timer, dvs.

sejlet, før den kan anses for brugt.

2. En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl, dvs.

sejlet, før den kan anses for brugt.

3. Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke til

sejltiden.

4. En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i 100

timer, jf. pkt. 1 og pkt. 2.

5. Båden skal have sejlet 100 timer, når båden erhverves, dvs. når

ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets almindelige

regler.

6. En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne

anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.

7. Punkt 1 og punkt 2 gælder også for private.

8. En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i

privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11, stk. 4,

nr. 2, er opfyldt.

9. Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne betegnes

som brugt båd, påhviler de personer, der er involveret i handlen mellem de to

EU-lande.

- Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til myndighederne. Anmelder

han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden ikke er omfattet af

definitionen af en ny båd.

- Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i

mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan bruges

til at sandsynliggøre sejltiden.

- Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling

for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.

D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande § 11, stk. 3

En virksomhed skal betale moms, når den her i landet modtager en vare, som

virksomheden har overført fra et andet EU-land.

Med erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons

benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført

hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet m.v., erhvervet eller

indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons virksomhed

i det andet EU-land.

Bestemmelsen omhandler således ikke salgssituationer, men alene de

tilfælde, hvor varerne flyttes fra et EU-land til et andet. Ved at sidestille

overførsel med erhvervelse sikres det, at beskatningen sker i forbrugslandet.

D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a

Der betales moms af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns

Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag fraføres herfra.

Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på et frilager er såvel

leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer samt ydelser, der foretages på

de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter ydelser såsom

lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på oplaget, såsom f.eks.

nedfrysning eller andre ydelser til varernes bevarelse.

D.10 Indførsel § 12

§ 12, stk. 1

Der betales moms (importmoms) af varer, der indføres her til landet fra

steder uden for EU, se G.8.

§ 12, stk 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal henføres til EU's

afgiftsområde, se B.2.

Efter momslovens § 61 afregnes importmomsen efter de regler, der gælder

for afregning af told. Virksomheder, der erhvervsmæssigt importerer varer,

skal være registreret som importør hos Told Skat.

Toldordninger § 12, stk. 2

Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under særlige

toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførelsen,

indtræder momspligten først, når varen ikke længere er omfattet af en af

disse ordninger.

Det drejer sig om ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv

forædling og midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig

toldfritagelse ved indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i

Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag med tilladelse til

afgiftsfri oplæggelse, se I.1.9.

D.11 Fritagelser

Generelt

§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er fastsat

i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets artikel 13

om afgiftsfritagelser i indlandet. Enkelte ydelser findes dog i direktivets

artikel 28, stk. 3, litra b, jf. direktivets bilag F. § 13 adskiller sig fra

§ 34 ved, at der efter § 13 ikke er registreringspligt og ingen fradragsret

for købsmoms.

D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr. 1

Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige og

private del af sundhedssektoren for moms.

Ydelser, der er omfattet af bestemmelserne, kan karakteriseres som sket i

nær tilknytning til behandling af personer.

Nedenfor gennemgås de nærmere betingelser for de aktiviteter, der er

omfattet af bestemmelsen.

Hospitalsbehandling og lægevirksomhed

Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der præsteres af

offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser, præsteret af

hospitalet i forbindelse med behandlinger, er fritaget.

Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje, indlæggelse m.v.

Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for moms

efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater, der er

specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra blod

eller blodkomponenter, er momspligtige.

Med leverancer fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af

privatpraktiserende læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er honoreret

efter overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs. offentlig

anerkendte medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor også til tilskud

fra den offentlige sygesikring.

Hvis der i en lægeklinik er en arbejdsdeling mellem den administrative del

og den lægelige del af arbejdet, er den administrative del blevet anset som

momsfri af Momsnævnet, TfS 1995, 319. Begrundelsen for dette er, at

administrative ydelser i forbindelse med lægers udførelse af f.eks.

kosmetiske operationer bør træffes ud fra en helhedsbedømmelse. Det afgørende

er, om de administrative serviceydelser naturligt fremtræder som en del af

den lægelige ydelse. Se også TfS 1994, 81.

Øjenlæger og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og kunder

er momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på den

betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste. Optikeres

synsprøver samt tilpasning af briller er derimod momspligtige.

Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og lægevirksomhed anses som en

bi- eller hjælpeydelse, der er momspligtig efter lovens § 4, stk. 1.

Tolkeydelsen kan derfor ikke betragtes som en integreret del af social- eller

sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen anses

heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.

hospitalsbehandling og læge-virksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§ 13,

stk. 1, nr. 1-2).

Anden egentlig sundhedspleje

Bestemmelsen fritager også anden egentlig sundhedspleje. Under denne

kategori falder kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer, og under visse

forudsætninger, alternative behandlere.

De grundlæggende betingelser, der skal vurderes inden en ydelse kan opnå

fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er følgende:

1) Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i

henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.

2) Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter den

offentlige sygesikringsordning.

3) Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er opfyldt,

tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til en bestemt

patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under det

sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter henvisning

fra læge eller hospital.

Momsnævnet har fundet, at den lægebehandling, samt den alternative

behandling under lægeligt tilsyn og behandling, der ydes på et kurcenter,

anses som momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Kurcenterets øvrige

behandlinger, ophold og forplejning er derimod ikke omfattet af fritagelsen,

TfS 1995, 834.

Kiropraktik er fritaget, hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der

har opnået autorisation af Sundhedsstyrelsen i henhold til lov nr. 415 af 6.

juni 1991 om kiropraktorer m. v.

Fysioterapi er fritaget, hvis behandlingen er tilskuds- eller

refusionsberettiget. Det vil sige, at massage, der bliver udøvet på

motionscentre m.v., ikke er omfattet af bestemmelsen. Specialuddannede

fysioterapeuters arbejdsydelser, der vedrører rideundervisning til

handicappede er også fritaget for moms.

Fysioterapeuters fremstilling af aflastende indlægssåler anses ikke som

omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne også fremstilles af

ortopædvirksomheder og skomagere.

Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en

undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen dog

være momsfri.

Behandlinger som f.eks. elektroterapibehandling, hypnose- og

samtaleterapibehandling er momspligtige, da disse behandlingsformer ikke er

tilskuds- eller refusionsberettigede efter sygesikringsordningen

Homøopatiske behandlinger er ikke blevet anset for at være omfattet af

begrebet "anden sundhedspleje". Styrelsen lagde vægt på, at der

ikke var tale om en offentligt autoriseret behandlingsform, som var

tilskudsberettiget efter sygesikringslovgivningen, TfS 1995, 580.

Psykologer

Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen, som har

gennemgået en klinisk uddannelse i en offentlig stilling af mindst 1 års

varighed, er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.

Den psykologiske-pædagogiske kandidateksamen fra Danmarks lærerhøjskole

(cand.pæd.psyk.) ligestilles i denne forbindelse med den psykologiske

kandidateksamen ved universiteterne (cand.psyk.).

Der kan i visse tilfælde dispenseres fra kravet om klinisk uddannelse i

offentlig stilling, hvis det kan dokumenteres, at der af anden vej er opnået

tilsvarende kvalifikationer. En sådan dispensation bliver normalt kun givet

efter høring af Sundhedsstyrelsen.

Efter en sådan høring har Sundhedsstyrelsen bl.a. tilkendegivet, at

deltagelse i undervisning i "Indføring i psykoterapi - klinisk praksis

for ældre studerende" ved Københavns Universitets Institut for Klinisk

Psykologi ikke kan sidestilles med den 1-årige uddannelsesstilling.

Plejeservice

Plejefunktioner på døgninstitutioner f.eks. hospitaler og plejehjem

udføres i visse tilfælde af rengøringsselskaber. Egentlige plejefunktioner er

undtaget fra momspligten, hvorimod rengøringen er momspligtig. Se nærmere

D.11.2.

Bedriftssundhedstjeneste

Bedriftssundhedstjenester i sin helhed er momspligtige af deres ydelser.

Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 19. maj 1993 består

bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser vedrørende

rådgivning, konsulentbistand m.v. som ydelser, der må anses for at være

momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje.

Den egentlig sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør

en meget begrænset del af tjenesteydelserne.

Momsnævnet fandt derfor, at bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i

henseende til momslovens regler indtil videre i sin helhed udgøres af

momspligtige konsulent- og rådgivningsydelser, TfS 1994, 776.

Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og

brandslukning.

Alternative behandlere

Alternativ behandling, herunder behandling udført af personer, som er

registreret som alternative behandlere af Landsforeningen til

Naturhelbredelsens

Fremme (LNF), er som udgangspunkt momspligtige.

Under visse omstændigheder kan alternative behandlere fritages fra

momspligten. Behandlingen skal i disse tilfælde foregå under lægeligt tilsyn.

De nærmere retningslinier for lægers benyttelse af medhjælp er fastsat af

Sundhedsstyrelsen og offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 5. marts

1990. Disse betingelser skal være opfyldt, for at lægen kan delegere opgaver

fra sit lægelige virksomhedsområde til en ikke-lægelig behandler (medhjælp).

Betingelserne som lægen skal opfylde er følgende:

1) Lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen undersøge

patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal gives.

2) Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter

behandlingen.

3) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen har den fornødne uddannelse i at

udføre behandlingen, og at denne nøje er instrueret om hvilken behandling,

der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette forudsætter, at lægen

selv har et grundigt kendskab til behandlingen.

4) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er bekendt med, og iagttager, de

hygiejniske foranstaltninger for den pågældende behandlingsmetode.

5) Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er bekendt med muligheden for at

tilvejebringe adækvat lægehjælp.

- Ved anvendelse af medhjælp påtager lægen sig det fulde ansvar for

diagnostik, indikation for behandlingen, og at føre ordnede optegnelser over

behandlingen m.v.

Kombinerede behandlinger

Vikarbureauer - plejepersonale

Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige behandlinger,

sådan som det f.eks. er tilfældet på visse fod- og skønhedsklinikker, skal

ydelserne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan udskilles fra

de momspligtige.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at vikarbureauer, der stiller

plejepersonale til rådighed for hospitaler, ikke er omfattet af

momsfritagelsen.

Nævnet lagde vægt på, at bureauet ikke præsterede ydelser, der har

karakter af anden egentlig sundhedspleje, da bureauet alene leverer

arbejdskraft. Sundhedsstyrelsens godkendelse af sådanne bureauer kan ikke

tillægges betydning, da denne godkendelse kun sikrer, at det er autoriserede

sygeplejersker, der forestår ansættelse og udlejning af sygepersonale, TfS

1997, 510.

Tandlæge- og anden dentalvirksomhed

Fritaget er også ydelser leveret fra tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Fritagelsen omfatter de ydelser, som tandlæger foretager i kraft af

udøvelsen af deres profession.

Tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere er fritaget

for at betale moms af afsætningen af aftagelige og faste tanderstatninger,

som de selv har fremstillet.

Dette gælder også for fremstilling og afsætning af individuelle

apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske behandlinger.

Told- og Skattestyrelsen har fra Sundhedsministeriet fået en udtalelse om

Sundhedsministeriets definition af begrebet tandlægevirksomhed i relation

til spørgsmålet om momspligt.

Efter tandlægelovens § 10 omfatter tandlægevirksomhed forebyggelse af

instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier,

læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæbe.

Efter tandlægelovens § 13, stk. 1, er en tandlæge forpligtet til at udvise

omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som tandlægen afgiver i

sin egenskab af tandlæge. Efter § 13, stk. 2, er en tandlæge forpligtet til

på begæring af en offentlig myndighed at afgive attest til offentlig brug om

tandlægelige iagttagelser vedrørende en person, som tandlægen har undersøgt

eller behandlet.

Sundhedsministeriet finder under henvisning til bemærkningerne til loven

samt under henvisning til, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan behandle

klager over denne del af tandlægers faglige virksomhed, at tandlægers

udfærdigelse af denne type erklæringer, attester m.v. er omfattet af

tandlægelovens § 13 og udgør en del af den tandlægefaglige virksomhed.

For så vidt angår tandlægers konsulentydelser til f.eks.

forsikringsselskaber i form af tandlægefaglige vurderinger af anmeldte

tandskader, er det

Sundhedsministeriets opfattelse, at sådan virksomhed ikke er omfattet af

bestemmelserne i tandlægeloven og dermed heller ikke af Patientklagenævnets

virksomhed. Tilsvarende gælder det f.eks. for virksomhed, som udøves af læger

ansat i Arbejdsskadestyrelsen eller den sagsbehandlende virksomhed, som

udøves af autoriserede sundhedspersoner i Sundhedsstyrelsen, at virksomheden

ikke er omfattet af de respektive autorisationslove og derfor heller ikke af

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og som følge heraf momspligtig.

D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1, nr. 2

Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og

bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner

inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at holde den sociale sektor

uden for momspligten.

Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver,

fritidshjem og offentlig hjemmehjælp.

Almennyttig karakter

Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor, ses

der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social bistand og

sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af andre organer,

der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.

Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,

beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel

offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld

underskudsdækning efter bistandsloven.

Desuden kan der som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk

Røde Kors modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra

ankomsten til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen

foreligger.

Varer og ydelser

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær tilknytning til

social forsorg og bistand ligeledes fritaget for moms.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som en selvejende

institution leverer i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse, er

fritaget for moms, som ydelser leveret i nær tilknytning til social forsorg

og bistand.

Ydelserne består af undersøgelser med henblik på vejledning til etablering

af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for

pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt

på, at kurserne er rettet mod forældre til børn og fagfolk, der direkte er

inddraget i behandlingen af børnene, TfS 1996, 230.

Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt salg af

materialer, håndarbejde m.v. til symbolske priser (indkøbs- og

fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette

gælder dog ikke servering fra cafeteriaer o.lign. med almindelig adgang for

offentligheden.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af

indtægter, som fremkommer i forbindelse med ydelser af social karakter m.v.,

vil der bl.a. indgå en vurdering af, om en fritagelse fra momspligten vil

føre til konkurrenceforvridning overfor andre virksomheder.

Almindeligt salg fra kiosker vil således altid være momspligtig, uanset om

salget fra kiosken sker fra en institution, der leverer ydelser vedrørende

social forsorg og bistand.

Plejehjemsydelser

Momsnævnet tog i afgørelsen TfS 1995, 94 nærmere stilling til hvilke af en

række ydelser til plejehjemsbeboere, der er omfattet af fritagelsen.

Momsnævnet fandt, at kommunens levering af leje af bolig samt el og varme

i tilslutning hertil mod betaling kan ske momsfrit.

Det samme gælder levering af kost og leje af linned. Det er uden

betydning, at maden blev leveret under "cafeteria-lignende"

forhold.

Derimod skal der i givet fald betales moms ved levering af vask og

rengøring,

herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær

tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige institutioner

leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes som momspligtige

personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med erhvervsvirksomheder,

jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere C.2.3.

Hjemmehjælpsydelser

Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse i

udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne rengøring

og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige og momsfrie

hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning af ydelserne

med særskilt sammentælling, jf.Told Skat Nyt 1992.9.280.

Ungdomsklubber

Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og cafeteriadrift

anses ikke for at høre under social forsorg og bistand.

Tolkeydelser

Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af selvstændige

tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke, at tolkeydelser

kunne anses for en integreret del af social- og sundhedssektorens momsfrie

virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets opfattelse er tale om levering

af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i "nær tilknytning" til

hovedydelserne.

D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13, stk. 1, nr. 3

Forskellige former for undervisnings- og kursusvirksomhed er fritaget for

moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum:

- skoleundervisning

- undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner

- faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har

karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer og

ydelser i nær tilknytning hertil.

Efter bestemmelsen er almindelig undervisning af børn og unge momsfri.

På samme måde er skole- og universitetsundervisning m.v. fritaget, fordi

undervisningen udføres af offentlige organer eller af organer, der er

godkendt af det offentlige. Fritagelsen gælder f.eks. også

aftenskoleundervisning, hvor der undervises i traditionelle fag som sprog,

matematik, bogføring,

håndarbejde, musik m.v.

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til

trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri

faglig uddannelse.

Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået A-certifikat, skal der

ske en efteropkrævning (regulering) af momsen, da erhvervelse af

A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.

Kurser, der er rettet mod købere af en virksomheds egne produkter, anses

ikke som faglig undervisning, men derimod som instruktion, og er derfor

momspligtige, TfS 1996, 680.

Undervisning i legemsøvelser

Efter § 13, stk. 1, nr. 3, er undervisning, der har karakter af

skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser i

nær tilknytning hertil fritaget for moms.

Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri efter denne bestemmelse.

Fritagelsen omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner.

Eksempler herpå er undervisning i aerobic og andre særlige

gymnastikformer, dans, afspænding, yoga, judosport og andre kampsporter.

Undervisning i legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med henblik på

en almen styrkelse af udøverens krop.

Brug af redskaber eller maskiner udelukker ikke i sig selv, at der kan

være tale om undervisning i legemsøvelser, men for at der kan være tale om

momsfri undervisning i legemsøvelser, må der være et væsentligt element af

reel undervisning.

Undervisningen skal således forestås af en lærer/instruktør efter et forud

fastlagt program, og den skal endvidere have en vis intensitet. Det er ikke

tilstrækkeligt, at den alene går ud på at instruere om brugen af forskellige

trænings- og motionsapparater. Styrke- og motionstræning med motionsredskaber

i et motionscenter vil derfor normalt ikke være momsfritaget.

For at afgøre, om der er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på

følgende elementer:

- Er der en lærer/instruktør gennem hele timen ?

- Er der tale om et egentligt hold ?

- Har instruktøren andre opgaver samtidig ?

- Bliver man ledt gennem hele programmet, eller kan man blot spørge om

hjælp ?

Momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter

også den undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige

forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS 1996,127.

Momsnævnet har besluttet at ændre 2 tidligere afgørelser om momsfritagelse

for undervisning i faldteknik/faldskærmsudspring og i

klatring/bjergbestigning, Mn. 1300/90 og TfS 1994, 433.

Nævnet fandt, at de omhandlede sportsaktiviteter, der begge drives med

gevinst for øje, omfattes af momspligten, idet nævnet har fundet, at man

hidtil har fortolket undtagelsesbestemmelsen om undervisning i legemsøvelser

for bredt. Nævnet fandt, at ovennævnte undervisning er momspligtig på linje

med undervisning i f.eks. golf, ridning og tennis, TfS 1996, 125.

Momsnævnet traf i ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at aktiviteterne

i dykkerskoler er momspligtige. Uddannelse af instruktører er imidlertid

momsfri, jf. ovenfor om uddannelse.

D.11.3.1 Momspligtige kurser

De former for kurser, der er fritaget efter bestemmelsens 1. punktum, kan

dog jf. 2. punktum være momspligtige, hvis de leveres af en kursusvirksomhed,

der drives med gevinst for øje, og kurserne primært er rettet mod

virksomheder og institutioner.

Det er kun virksomheder, der sælger kurser, f.eks. efter- og

videreuddannelseskurser, der er momspligtige. Virksomheder, der leverer

egentlige kompetencegivende uddannelser, er momsfrie. Begrundelsen herfor er,

at sådanne uddannelser anses for almindelig undervisning, jf. bestemmelsens

1. punktum.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at et uddannelsescenters levering af

kurser til arbejdsformidlingen, hvor deltagerkredsen er arbejdsledige, er

momspligtig. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ordene "retter

sig mod" i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller

institution, der er aftager af kurset, TfS 1995, 426.

Gevinst for øje

Den næste forudsætning for at statuere momspligt er, at virksomheden som

sådan drives med gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at

optjene en gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end

undervisning.

Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt til at sørge for kurser,

eller som afholder kurser for at opfylde en lovbestemt pligt til at sørge for

visse nærmere bestemte uddannelser, vil som udgangspunkt ikke være

momspligtige.

Deltagerkredsen

Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og

institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en

fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre

foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.

Da kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på

det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn

over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller

virksomheder og institutioner. Dette skøn skal kun tilsidesættes for allerede

afholdte kurser, hvis skønnet er foretaget på et åbenbart fejlagtigt

grundlag.

Deltagerkredsen vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er

købere af kurserne, dvs. dem faktura er udstedt til og som afholder

udgifterne, se TfS 1995, 426.

Underleverandører

Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at

undervisningsydelser, der leveres af underleverandører (f.eks. undervisere)

til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige kursusudbyder,

ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at underleverandørers ydelser

kan leveres momsfrit.

D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers

levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i

disses fælles interesse og mod et kontingent.

Efter bestemmelsen er foreningers levering af varer og ydelser

momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:

- leveringen har tilknytning til foreningens formål

- foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål

- foreningen ikke arbejder med gevinst for øje

- leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)

- afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen m.v. efter bestemmelsen skal have for at blive

momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,

patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som

vedrører borgerlige rettigheder. Disse formål er efter bestemmelsen

udtømmende.

Erhvervsmæssig virksomhed § 3

Selv om en forening m.v. ikke er omfattet af en af de i bestemmelsen

nævnte formål, vil den ikke blive anset for momspligtig, i det omfang den

ikke leverer varer eller ydelser mod vederlag, se D.2.1.

Således vil foreninger m.v., der generelt ikke skønnes at drive

erhvervsmæssig virksomhed for så vidt angår de kontingentfinansierede

aktiviteter, ikke skulle betale moms for disse aktiviteter, jf. § 3.

Spørgsmålet om, hvorvidt en forening driver erhvervsmæssig virksomhed,

afgøres efter en konkret vurdering af foreningens vedtægter, service,

aktiviteternes art og omfang, regler for kontingentbetaling m.v., herunder om

andre end foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.

Foreningsblade, fagblade

Efter praksis er foreninger m.v. fritaget for at betale moms i forbindelse

med udgivelsen af foreningsblade, fagblade og lign., når bladene ikke

indeholder annoncer, og de afsættes til en pris, der ikke overstiger

omkostningerne ved fremstillingen. Sådanne udgivelser anses ikke for

økonomisk virksomhed, jf. § 3.

Fællesantenneforeninger

Fællesantenneforeninger anses for momspligtige. Af de ydelser, der i en

fællesantenneforening anses for momspligtige, er bl.a. kontingenter betalt af

medlemmerne og indskud fra medlemmerne, hvis indskuddet er en betingelse for

medlemskab af foreningen.

I det omfang en fællesantenneforening opkræver KODA, COPY-DAN og andre

afgifter/gebyrer, er disse afgifter ligeledes momspligtige, medmindre

udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, følges. Se nærmere G.1.3.2.

Der skal ikke betales moms af levering af antenneydelser, når andelsbolig-

eller ejerlejlighedsforeningens funktion i denne forbindelse alene består i

at afholde og fordele de faktisk afholdte udgifter, se TfS 1996,128 (TSS).

D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13, stk. 1, nr. 5

Efter bestemmelsen er sportsaktiviteter og arrangementer, herunder

arrangementer, hvortil der er knyttet spil på totalisator eller på anden

lignende måde, fritaget for moms.

Totalisator

Når der er momsfritagelse på sportsarrangementer, hvortil der er knyttet

spil på totalisator, skyldes det, at der for disse arrangementer allerede er

pålagt en særlig afgift af indskud på spil på totalisator. Uden fritagelsen

ville der derved ske en dobbeltbeskatning.

Den virksomhed, som totalisatorforstandere ved travbaner m.v. udfører, er

derfor fritaget fra momspligten som en del af momsfrit totalisatorspil.

Fritagelsen gælder, uanset om der deltager professionelle i arrangementet.

Trav- og galopløb

Momsnævnet har ændret sin tidligere afgørelse vedrørende en række ydelser

(f.eks registrering, udfærdigelse af certifikater m.m.) fra visse foreninger

i forbindelse med trav- og galopløb, således at disse nu anses for at være

momsfri. Nævnet lagde ved sin revurdering af sagen vægt på, at foreningernes

overskud tjente til fremme af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i

altovervejende grad var tale om amatørsport, TfS 1996, 362.

Motorløb

Fritagelsen omfatter ikke motorløb. Således er entréindtægter ved

motorløb altid momspligtige, også selv om motorløbet alene sker med

deltagelse af amatører. Racerbådsstævner sidestilles efter praksis med

motorløb.

Amatørmotorklubber skal dog ikke beregne moms af sædvanlige startpenge,

der afkræves deltagerne, når løbene afholdes uden entréindtægt.

Professionel udøvelse

Arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere,

er ikke fritaget for momspligten. Det betyder, at der er momspligt for hele

arrangementet, blot der deltager en enkelt professionel.

Efter bestemmelsen kræves det ikke, at den/de professionelle modtager

særskilt vederlag for deltagelse i arrangementet. Det er derimod afgørende,

om deltageren ud fra almindelige kriterier kan anses for professionel i

relation til sports- eller idrætsudøvelsen.

En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende sport

som sit erhverv.

En sportsudøver får ikke status som professionel, blot fordi den

pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til rådighed eller får

udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller modtager gaver.

En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive betragtet

som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har mindre biindtægter

fra sportsudøvelse, anses således ikke for professionel.

Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører ikke

i sig selv, at sportsudøveren anses for at være professionel, medmindre

udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af en normal

arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis indtægter fra

sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende dagpengesats for

fuldtidsforsikrede.

Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand er

professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra

støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet af

"moderklubben", medregnes.

Den omstændighed, at en sportsudøver modtager sponsorbidrag eller

reklameindtægter i forbindelse med sin sport, indebærer ikke i sig selv, at

den pågældende anses som professionel. Reklameindtægterne kan sammen med

andre indtægter fra sportsudøvelsen medføre, at sportsudøveren må anses som

professionel, hvis det samlede beløb overstiger ovennævnte beløb.

Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt.

Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af de

reklameindtægter, de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen.

Registreringen skal ske, når den årlige reklameomsætning overstiger kr.

20.000. Dette gælder, uanset om den pågældende kan anses som professionel

sportsudøver eller ej.

Spillende trænere

En spillende træner anses ikke som professionel sportsudøver, hvis den

pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom træneren samtidig

spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning, at den pågældende

rent faktisk står for træningen i klubben, og at trænerens aflønning står i

forhold til det antal timer og den arbejdsindsats, som den pågældende udfører

som træner.

Fodboldkampe

Der er kun momspligt i forbindelse med fodboldkampe, når der deltager

professionelle på begge hold.

Entréindtægter m.v.

Som hovedregel er entréindtægter ved sportsarrangementer - dvs.

sportskampe og lignende - momsfrie.

Sportsarrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og

idrætsudøvere, er dog momspligtige.

Bestemmelsen betyder, at der skal betales moms af entréindtægten

ved sportsarrangementer, hvor der deltager professionelle. Hvis der i et

arrangement foruden amatører blot deltager en enkelt professionel

sportsudøver, skal der således betales moms af entréen til det

pågældende arrangement.

Skal der betales moms af entréindtægten, skal der også betales moms

af start- eller deltagergebyr og lign. ved sportsarrangementer.

Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager

professionelle på begge hold, gælder kun for fodboldkampe.

Dette betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold skal betale moms af

entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager professionelle.

Det samme gælder for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.

Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for vederlag

eller mulighed for at opnå vederlag, vil entréindtægten ved

arrangementet dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående

tilfælde, f.eks. når en fodboldspiller spiller en opvisningskamp i sin

barndomsklub.

Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der

automatisk skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter.

Hvis disse aktiviteter er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om

der f.eks. skal betales moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.

Undervisning i legemsøvelser

Der henvises til afsnit D.11.3.

Udlejning af sportsfaciliteter (fast ejendom)

Efter reglerne om udlejning af fast ejendom (se D.11.8) har idrætsklubber

og andre mulighed for momsfrit at leje visse sportsfaciliteter som f.eks. en

svømmehal.

Såfremt udlejeren er frivillig momsregistreret for udlejningen (se M.5),

tillægges lejebeløbet dog moms.

Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun indgå, hvad der

momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det vil sige, at

driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed som

led i udlejningen, kan anses for at være integreret i udlejningen af den

faste ejendom og dermed momsfritaget.

For at der kan være tale om momsfri udlejning af fast ejendom, og ikke et

momspligtigt entrébeløb, skal følgende betingelser desuden være

opfyldt:

- Udlejningen skal foregå over et længerevarende tidsrum, f.eks. en sæson.

Udlejningen kan i den pågældende periode dog godt være punktvis, f.eks. hver

onsdag.

- Der skal foreligge en fast skriftlig aftale, f.eks. i form af en

lejekontrakt.

- Udlejningen skal omfatte hele sportshallen/-lokalet/-rummet/-anlægget.

Dvs. at lejeren skal have den fulde dispositionsret over det lejede.

- Udlejningsbeløbet skal være aftalt på forhånd, og lejeren skal hæfte for

beløbet i henhold til aftalen.

Øvrige aktiviteter

Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er fritaget for moms.

Såfremt arrangementet har islæt af underholdning eller forlystelse, er

arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen.

Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt

eller underholdning/forlystelse.

Ved vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der

bl.a. lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori

aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske

Gymnastik- eller Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller

idrætsforbund.

I TfS 1995, 275 traf Momsnævnet afgørelse om, at der ved afgørelsen af den

momsmæssige behandling af salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter skal

lægges vægt på, om virksomheden drives erhvervsmæssigt.

Dette indebærer, at erhvervsmæssigt salg af adgang til at udøve

sportsaktiviteter ikke er undtaget fra momspligten.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, hvad der efter nævnets opfattelse

normalt må forstås ved "erhvervsmæssigt salg af adgangen til at dyrke

sport" over for ikke erhvervsmæssigt salg.

Efter 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra m, fritager

medlemsstaterne "visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til

udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke

arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport

eller fysisk træning". Det er således en forudsætning for

afgiftsfritagelse, at ydelsen præsteres af organer, som ikke arbejder med

gevinst for øje, TfS 1996, 126.

Momsnævnet har ligeledes fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i

amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en

ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.

Sponsorindtægter

Sportsklubber og lign., som modtager sponsorindtægter fra en

erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under

idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn el.lign. skal betale

moms af indtægterne.

Transferindtægter

Transfersummer er momspligtige ydelser. Ved eksport/import følges de

almindelige regler for ydelser jf. E.3.

Træning af heste

I UfR1968, 872 Ø fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri

aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb.

D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr. 6

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser med nær tilknytning til

kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og

lign., fritaget for moms.

Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra

momspligt, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet.

Fritagelsen omfatter også salg af varer, som sker i nær tilknytning til

afgiftsfritagne aktiviteter. Biblioteker og museer m.fl. er således fritaget

for at betale moms af deres afsætning af kataloger, fotokopier m.v., hvis

salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen.

Momsfrie aktiviteter

Ved vurderingen af, om adgangen til at deltage i et arrangement er

momsfri, fordi der er tale om en kulturel aktivitet, lægges der bl.a. vægt

på, om aktiviteten er af en sådan art, at den kan skønnes at have interesse

for en bredere kreds af borgere.

Som eksempler på, at der efter en konkret vurdering har foreligget en

momsfri kulturel aktivitet, kan nævnes salg af museumskort og adgang til

f.eks. udstillinger, akvarieudstillinger og blomsterparker.

Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet afgørelse om, at entreindtægter,

som turistbesøgende betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds

museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at der er mulighed for at købe

nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.

Momspligtige aktiviteter

Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og

teaterforestillinger eller koncerter, uanset om det er jazz, rock eller

klassiske koncerter.

På samme måde er der ikke momsfritagelse for revy- og

varieteforestillinger,

ligesom teatertrupper, der afsætter forestillinger til forskellige

arrangører, såsom foreninger, skoler, biblioteker m.fl. også er momspligtige.

Tilsvarende er der momspligt for den formidling, som impresarioer, bureauer

og lign. udfører.

Endvidere er dyrskuer anset for momspligtige af entréindtægten ud

fra en betragtning om, at dyrskuer, uanset det kulturelle islæt, har karakter

af en varemesse.

Som andre eksempler på momspligtige forlystelser kan nævnes opvisninger af

forskellig art, f.eks. opvisning i kunstskøjteløb og flyveopvisning.

Desuden kan nævnes filmforevisning med ledsagende foredrag,

forlystelsesparker, herunder de såkaldte "vandlande", adgang til

karruseller, luftgynger, minigolf m.v., samt spilleforretninger med f.eks.

computerspil, enarmede tyveknægte og lykkehjul, se Højesterets dom UfR 970,

463.

D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr. 7

Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed

samt anden kunstnerisk virksomhed i form af ydelser.

Kunstneres salg af egne værker er reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se

G.6.

I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter m.v., jf. §

13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører m.v.,

omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.

I praksis sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne med

forfattervirksomhed.

Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer for

foredragsvirksomhed.

Hvis musikerne engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget

for honoraret, mens arrangøren skal betale moms af entréindtægterne.

En musiker er dog momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv

står som arrangør.

Efter praksis anses litterære oversættelser for kunstnerisk virksomhed.

Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for

almindelig momspligtig translatørvirksomhed.

Ved afgrænsningen af spørgsmålet om momsfriheden for oversættelse af

faglitteratur lægges der i praksis vægt på, om oversættelsen er direkte,

eller om der er tale om en mere fri oversættelse, hvortil der kræves en vis

gendigtning af teksten.

Er der tale om sådanne friere oversættelser, anses oversættelsen for at

være omfattet af momsfriheden.

D.11.8 Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom § 13,

stk. 1, nr. 8

Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af fast

ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter levering af gas, vand,

elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Levering af antenneydelser i udlejningsejendomme anses ligeledes for

omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med

udlej-ningen af den faste ejendom, TfS 1966,128 (TSS).

Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign.,

udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1

måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning

af opbevaringsbokse.

Administration

Administration af fast ejendom er fritaget fra momspligten.

Administration af fast ejendom bygger på en aftale mellem udlejer og

administrator om administration af den faste ejendom.

Ejendomsad ministration er undergivet fri næring.

Administrators vederlag er typisk aftalt som en procentdel af

lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større antal lejemål - som

et bestemt beløb pr. lejemål.

Administrators opgaver

En administrator varetager typisk følgende opgaver:

a) Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder

indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt varme-

og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog være

overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.

b) Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver

leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager skridt

til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat. Administrationsaftalen

omfatter normalt ikke egentlig formidling af udlejning, såsom

førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i en nyopført ejendom.

Sådanne opgaver overlades normalt til en ejendomsmægler.

Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se D.3.3.

c) Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres

på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler også regninger

for skat, brændsel, vand, el m.v. Administrator ansætter og afskediger samt

betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere væsentlige

dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse.

d) Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af

brandsikring, isolering m.v., når lovgivningen kræver sådanne arbejder

udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne

arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering m.v. af

ejendommen.

e) Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og

boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.

f) Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører -

for advokaters vedkommende - boligretssager m.v. for domstolene.

g) Foretager omprioriteringer i det omfang ejendommens finansiering gør

det påkrævet.

Det aftalte honorar for administrationen dækker normalt de mest

almindelige af de opgaver, der er nævnt under punkt a, b og c, hvorimod de

ekstraordinære opgaver under punkterne d, e og g samt fogedforretningerne

under punkt b og retssagerne under punkt f normalt honoreres særskilt, selv

om opgaverne i øvrigt er omfattet af administrationsaftalen mellem

administrator og ejer.

Fritagelse for moms af administration af fast ejendom forudsætter dermed,

at der foreligger en aftale mellem parterne om, at administrator skal

varetage den løbende ejendomsadministration, og at aftalen i alt væsentligt

omfatter de opgaver, der er nævnt under punkt a, b og c.

De opgaver, der herefter kan henføres til momsfri ejendomsadministration,

er begrænset til de under punkterne a-e anførte opgaver, som udføres af

administrator, når der foreligger en aftale om varetagelse af den løbende

administration af en ejendom.

Dette gælder, uanset om ydelserne honoreres samlet eller særskilt.

Det er dog en betingelse, at administrationsaftalen mellem parterne

hovedsageligt omfatter de opgaver, der er nævnt under punkt a-c.

Opgaverne under punkt g er fritaget fra momspligt, da aktiviteten er

omfattet af momsfritagelsen for finansieringsvirksomhed, se D.11.11.

De specielle opgaver under punkt f, der honoreres særskilt, f.eks.

fogedsager og retssager m.v., vil ikke være omfattet af fritagelsen.

Teknisk bistand

Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,

opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse m.v. af

bygninger på fast ejendom anses efter praksis som momspligtigt. Eksempelvis

er fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -

anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som ejendomsadministration,

når den ikke foretages af ejendomsadministrator.

Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger.

Anden administration

Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og

andelsboligforeninger er efter praksis momsfri, mens administration af en

grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da ydelsen

ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.

Administration af nybyggeri, ombygnings- og moderniseringsarbejder

(bygherreadministration) er momspligtig.

Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med administration af

ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser:

a) Restancegebyr, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance med

betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige

rykkerskrivelser m.v.

b) Flyttegebyr, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden

kontraktmæssig opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til

fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.

c) Gebyr, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de tilfælde,

hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække istandsættelse eller

manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i den tid, hvor

underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere omkostninger, der påløber

som følge af administration af afdragsordningen.

d) Honorar, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet, til

dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning af

selskabslokaler og vaskerier.

Disse ydelser er momsfri, når de udføres som led i varetagelsen af den

øvrige løbende administration for den pågældende ejendom.

Ejerforeninger giver i forbindelse med salg af ejerlejligheder

ejendomsmæglere

m.v. en række nærmere specificerede oplysninger om udgifter, arbejder,

forsikringsforhold m.v. vedrørende lejlighederne. Ejerforeningerne honoreres

særskilt for dette arbejde og skal betale moms heraf, da ydelsen ikke

vedrører den løbende administration af ejendommen. Eventuel kopiering og

fremsendelse af bilag mod særskilt betaling i forbindelse med besvarelse af

de nævnte spørgsmål er ligeledes momspligtig.

Ydelser, der ikke kan fritages fra momspligten som ejendomsadministration

eller fritages som finansieringsvirksomhed (f.eks. låneforretninger og

omprioriteringer), er momspligtige. Der skal således betales moms af f.eks.

vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en ejerforening skal betale moms

af momspligtige ydelser i form af f.eks. reparationer, medmindre opgaverne er

af en sådan art, som normalt kan udføres af en vicevært.

Udlejning og bortforpagtning

Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.

Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand, elektricitet og varme

som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder fritids- og

sommerhuse, og erhvervsejendomme.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger, som enkelte lokaler. Til fast

ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde,

anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller

bygningen.

Heraf følger, at bortforpagtning af en landbrugsejendom med tilhørende

jorde er omfattet af momsfritagelsen.

Driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed

som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, anses normalt for

en integreret del af ejendommen, og er dermed fritaget fra momspligten.

Det er en betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger driftsmidler

og løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i lejekontrakt eller

forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for brugsretten. Ved

vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om lejer/forpagter er

registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes af en frivillig

registrering.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at bowlingbaner ikke kan anses for en

integreret del af fast ejendom, idet udlejning af bowlingbaner indebærer, at

der i betydeligt omfang stilles driftsmidler og løsøregenstande (særligt

tilbehør) til rådighed for lejeren. Nævnet fandt, at momslovens

udlejningsbegreb - på samme måde som ved fortolkningen af begrebet fast

ejendom i tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i udlejning af

driftsmidler og løsøre - vil være en biydelse i form af udlejning af (en del

af) en fast ejendom.

I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis samlet periode både

omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse hver

for repræsenterer betydningsfulde dele af lejemålet, kan der foretages en

opdeling i momsfrie respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete

forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere

opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun

vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages en opdeling i

momsfrie og momspligtige ydelser, TfS 1997, 248.

Frivillig registrering af udlejningsvirksomhed

Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom m.v., kan på

visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se M.5.1.

Udlejning af sommerhuse

Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som

udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.

Som sommerhuse anses:

- selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en

familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller

- 2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er indrettet

som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1 sommerhus og 1

parcelhus.

Om sommerhusene ligger i land- eller byzone er momsmæssig set uden

betydning.

Andre ferieboliger

Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at

ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.

En ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre, feriebyer

og lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er selvstændigt

matrikulerede.

Udlejning af ferielejligheder for kortere tidsrum end 1 måned (normalt på

ugebasis) er momspligtig, også selv om lejlighederne ligger i

sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i konkurrence med momsfri

sommerhusudlejning.

Timeshare

Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en ferielejlighed i

form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for brugsperioden. Hvis der

sker salg af en brugsret til en ferielejlighed, uden at der er tinglyst skøde

for brugsperioden, anses salget derimod for anden momspligtig udlejning af

værelser eller ferielejligheder.

Bondegårdsferie

Virksomhed med "bondegårdsferie" (indlogering - med pension af

familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er momspligtig.

Indtil 1. januar 1996 kunne der gives tilladelse til at opgøre

momstilsvaret på grundlag af en forenklet opgørelsesmetode. Efter den

forenklede opgørelse blev momstilsvaret beregnet efter visse nærmere

opregnede betingelser som 20 pct. af halvdelen af gæsteomsætningen, herunder

moms og eventuelle gebyrer til turistbureauer m.v.

Organisationers udlejning til medlemmer

Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller udlåner

ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller medlemmer, er

principielt momspligtig, men i mange tilfælde vil der ikke være tale om

erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen heraf sker på grundlag af en konkret

skøn, hvori bl.a. indgår, om udlejningsvirksomheden kan anses for drevet med

overskud for øje.

Hoteller

Fritagelsen omfatter ikke udlejning af værelser i hoteller, gæstgiverier,

moteller og lign. Det gælder uanset udlejningens varighed.

Kortvarig værelsesudlejning

Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen ikke virksomheder, der udlejer

værelser for kortere tidsrum end 1 måned.

Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og momspligtig

udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser i hoteller og

lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning af værelser m.v.

til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte bopæl, f.eks. til

ophold under ferie m.v., bliver momspligtig, mens der så vidt muligt ikke

skal betales moms af udlejning af værelser og lejligheder, der bruges som

fast bolig for lejeren.

Hoteller, der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig

bolig for lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne udlejning,

når virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver almindelig

hotelvirksomhed.

Derimod er det muligt at kombinere momspligtig udlejning af værelser (uden

servering) til turister i en villa med momsfri værelsesudlejning, TfS 1996,

848.

Private husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks. til

turister, er ligeledes omfattet af momspligten.

Campingpladser m.v.

Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er

momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker til

brug ved fester og lign.

Udlejning af parkerings- og garageplads

Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er momspligtig.

Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om udlejningen

omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom lejemålets længde er

uden betydning.

Udlejning af garage- og parkeringsplads, der sker i forbindelse med

udlejning

af bolig eller erhvervslokaler, er derimod momsfri, da udlejningen i disse

tilfælde anses for et integreret led i udlejning af fast ejendom, se UfR1989,

72H.

Parkerings- og garageplads kan ikke siges at være tilknyttet eller høre

til lejernes bolig eller erhvervslokaler, blot fordi de ligger på samme

boligområde. Hvis der er en fastere tilknytning af parkeringspladser/garager

til lejernes bolig (ifølge vedtægt eller tinglyst servitut), hvorefter

udlejningen fortrinsvis skal ske til beboere i området, kan udlejningen dog

normalt ske momsfrit.

Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere i den

ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig. Ejer- og

grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning, der sker til

personer m.v., der ikke er medlem af foreningen, mens foreningernes udlejning

til medlemmer er momsfri.

Højesteret har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves som

betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er

momspligtig, TfS 1996, 357 (H.D.)

Momsfri udlejning af garage- og parkeringsplads til lejere (evt. ejere) af

bolig eller forretningslokaler sker normalt af den samme person, som udlejer

lejlighederne i en ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget afhængig af, at

udlejer af lejligheder og parkeringsplads er den samme person. Der lægges

også vægt på, at parkeringsfaciliteterne hører til det pågældende

ejendomskompleks.

Staldplads

I TfS 1994, 746 anså Momsnævnet udlejning af staldplads for heste

(boksleje) for momsfri udlejning af fast ejendom. I den konkrete sag var det

oplyst, at udlejer ikke deltog eller medvirkede i den daglige pasning,

fodring m.v. af de opstaldede heste.

Styrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at udlejning af

staldplads er momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres

momspligtige ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.

Reklameplads

Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.

Opbevaringsbokse

Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med udlejning af

opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for udlejning af

bankbokse.

Stadepladser

Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller dyrskuer,

markeder etc. kan ske momsfrit.

Der skal således ikke betales moms af de beløb, som indlejede boder

betaler som leje til f.eks. en tivoliejer, ligesom tivoliejeren ikke skal

betale moms af de beløb, der betales for at benytte de arealer, hvor tivoliet

opstilles.

Udlejning af torvestader til f.eks. frugt- og grønthandlere m.fl. anses

også for momsfri udlejning af fast ejendom.

Bådeplads

Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne- og

beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til foreningens

medlemmer.

Der skal derfor betales moms af pladsleje, herunder evt. indskud eller

deposita, der opkræves ved udlejning til faste lejere, samt af havnepenge,

der opkræves ved gæstesejleres benyttelse af havnen.

Mobile bygninger

Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses efter

omstændighederne for momsfri udlejning af fast ejendom.

Der er således konkret meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar

mobilpavillon, der blev opstillet nøglefærdig med alle nødvendige

installationer, og til hvilken der blev krævet byggetilladelse fra de

kommunale myndigheder.

Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig gældende

karakteristika for fast ejendom.

Jagt- og fiskeriret

Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder under én

måned, er altid momspligtig.

Sker udlejning af en jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan

udlejningen ske momsfrit, når:

1. der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den faste

ejendom,

2. udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme

tidsrum, og

3. aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og

identificerbare områder eller dele af den faste ejendom.

Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er opfyldt.

Udlejning af sportsfaciliteter

Se afsnit D.11.5.

Køreteknisk anlæg

Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt salg af en

midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts 1992, se

Told&Skat Nyt 1992, 805.

Udvindingsret

Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af en

landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning af

fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret efter de

udvundne materialers art, mængde og anvendelse m.v.

Kursus-, selskabs- og mødelokaler m.v.

Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,

restaurationer,

forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler, idrætshaller m.v.

anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der ikke sker servering

i lokalerne. Se også afsnit G.1.1 om servering af spise- og drikkevarer i

restauranter m.v.

Udlejningsformidling

Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se D.3.3.

D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 9

Bestemmelsen fritager handel med fast ejendom for moms.

Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve grundstykket samt træer,

avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det er

anbragt på grunden eller bygningen.

Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør, der må

antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til

almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i

forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg.

Det er kun selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der

skal således betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som

medgår ved opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af

formidlingsydelser i forbindelse med salg af fast ejendom, se D.3.3.

Opfører en virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden derfor

betale moms, jf. §§ 6 og 7, se D.5. Hvis byggeriet efterfølgende sælges, skal

der derimod efter bestemmelsen ikke betales moms.

Salg af timeshare lejligheder er omfattet af fritagelsen, når salget må

anses for at indebære en overdragelse af fast ejendom. Det kræver, at salget

af brugsretten fremgår af tinglyst skøde.

D.11.10 Forsikringsvirksomhed m.v. § 13, stk. 1, nr. 10

Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder

ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere

og -formidlere, fritaget for moms.

Forsikringsselskabernes ydelser består primært i tegning af forsikringer,

der med bestemmelsen er fritaget for moms.

Forsikringsselskaber er endvidere fritaget for at betale moms ved salg af

varer, som de har overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med

udbetaling af skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede

virksomheder.

Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses ikke for salg

af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der skal derfor

normalt ikke betales moms af vederlaget.

Andre virksomheder end egentlige forsikringsvirksomheder, f.eks.

rejsebureauer og ejendomsmæglere, er momsfri for den provision, de modtager

fra forsikringsselskaber for tegning af forsikringer.

Ved salg af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af betalingen

for en forsikringsordning, der kan henføres til fritagelsesbestemmelsen i §

13, stk. 1, nr. 10.

Også den virksomhed, som Dansk Forening For International

Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den særlige europæiske

motorkøretøjsforsikring (grønkort-systemet), er omfattet af momsfritagelsen.

Østre Landsret har truffet afgørelse om, at virksomheder, der driver

forsikringsagentur og administrerer police- og skadesporteføljer, og som

indgår samarbejdsaftaler med andre forsikringsselskaber om mod vederlag i

form af provision at varetage police- og skadesadministrationen og

økonomifunktionen for disse, er momspligtige. I den konkrete sag omfattede

samarbejdsaftalen ligeledes en aftale om at virksomheden mod

tegningsprovision kunne tegne forsikringer, TfS 1996, 118.

Forsikringsmæglervirksomhed

Efter bestemmelsen er forsikringsmæglervirksomhed fritaget for moms. Der

foreligger bl.a. forsikringsmæglervirksomhed i forbindelse med:

- anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et vederlag, (der

beregnes som en procentdel af præmien)

- undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for klienter på

det internationale marked

- gennemgang af bygningstegninger, eksisterende bygninger samt

fabriksanlæg for at bedømme brand-, vand- og tyveririsici

- gennemgang af eksisterende policemasse for at påvise evt. mangler eller

overdækning.

Vurdering og taksation

Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og

taksationsydelser m.v., der udføres for forsikringsselskaber og andre.

Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:

- den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis for

forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne

forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne ydelser

til andre forsikringsselskaber

- registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber til

brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med vurdering af

forsikringsskader

- udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige

reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i henhold til

forsikringspolice

- vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i tilslutning

til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev, for hvilket

selskabet har påtaget sig en forpligtelse.

Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og andre, der afsætter

taksations- eller vurderingsydelser til f.eks. forsikringsselskaber eller

andre, er momspligtige for denne afsætning. Det gælder også, selv om der

f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav eller andre

vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri forsikringsvirksomhed.

Dispachør

Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen.

En dispachør optræder som uvildig mellemmand mellem reder,

forsikringsselskab, ladningsafsender og -modtager.

En dispachørs opgaver består typisk i at beregne og fordele udgifter og

tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele udgifter til bjergeløn,

samt beregne assuranceerstatning i søforsikring.

Konsulentvirksomhed

Momsfritagelsen omfatter endvidere ikke advokaters udarbejdelse af

analyser, responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold,

samt detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.

På samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt

værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for

arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater, revisorer

m.fl., ikke omfattet af momsfritagelsen.

Tilsvarende er arbejde, der udføres for forsikringsselskaber til

konstatering af lækager på rørsystemer og lign., momspligtig.

Pensionskasser

Administration af pensionskasser er ikke omfattet af momsfritagelsen.

Garantiforpligtelser

Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med salg af varer,

f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for forsikringsvirksomhed, men

som almindelig garanti.

Ydes garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter

omstændighederne for momsfritaget.

Momsnævnet traf i TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en frivillig

tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg af varer (tv-

og radioapparater m.v.), var fritaget for moms som forsikringsvirksomhed,

idet forretningerne alene mod provision formidler tegning af sådanne

forsikringer.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at forsikringsaftalen herved indgås

direkte mellem kunden og forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet

finder, at tegning af de omhandlende tillægsforsikringer er

forsikringsvirksomhed i relation til lov om forsikringsvirksomhed.

Momsnævnet har i en senere afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig

betydning, at forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et

forsikringsselskab og dermed i strid med forsikringslovgivningen.

D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1, nr. 11

Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for moms.

Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, vekselerer m.v., der er fritaget, men alene en række

af de transaktioner, som typisk foretages af disse virksomheder.

Derfor er fritagelsen ikke begrænset til virksomheder indenfor

finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer m.v.,

der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren.

I det omfang, der i en samlet levering af ydelser er både momspligtige

ydelser (f.eks. vurdering) og momsfritagne ydelser (f.eks.långivning), skal

der ske en opdeling af vederlaget i en momspligtig og en momsfri del.

Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den finansielle sektors

aktiviteter fritages for moms.

Med gennemførelsen af § 13, stk. 1, nr. 11, bortfaldt enkelte midlertidige

afgørelser om momsfritagelse. Pengeinstitutter vil således ikke længere være

momsfrie for deres bogførings- og revisionsarbejde for fiskerierhvervet,

herunder modtagelse af afregninger (kutterservice eller -bytning) samt

bogføring og administration i form af opkrævning hos og fakturering til

auktionskøbere-/ opkøbere, betaling af regninger eller fakturering/

udbetaling til auktionssælgere/leverandører.

Salg af en række administrative ydelser til eksterne pensionskasser blev

ikke betragtet som salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor

momspligtige, TsF 1995, 809.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at finansierings-/indkøbsforeninger

ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995,

598.

Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis ydelsen er direkte

omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne

udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt

forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af

midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og

andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler

og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset for

samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og

forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer

og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder,

over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller

faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige og

momsfrie pengeinstitutydelser.

Långivning

Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og omfatter

foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder i

forbindelse med långivningen.

Fritagelsen har virkning for betalingen for den ydelse, som långiver får.

Derfor er stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter fritaget

for moms.

Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne situationer forekommer

f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler mod gebyr formidler et lån

i en kreditforening.

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af egne

udlån. Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i forbindelse med

forvaltning af egne udlån.

Momspligtig er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end

den, den der har ydet kreditten, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes

vederlag (gebyr) til et pengeinstitut m.v. for at forvalte et pantebrev, en

købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.

Hvis man f.eks. i et stormagasin har en konto med mulighed for køb op til

et bestemt beløb, må kontoen sidestilles med en kassekredit, og

administration af kontoen er derfor fritaget for moms.

Drejer det sig imidlertid om salg af en vare på kredit, skal der opkræves

moms af det samlede vederlag (bortset fra renter), jf. momslovens § 27, stk.

1. Tilsvarende gælder efter § 27, stk. 2, hvor kreditkøbstillæg,

finansieringstillæg og lign. er omfattet af momsgrundlaget.

Udstedelse af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af

ejendomsmæglere og advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Udstedelse af kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del af

et kredit- eller lånemellemværende.

Sikkerheds- og garantistillelse

Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds- og

garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes eller

benævnes.

Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes kautioner

stillet af pengeinstitutter m.v., remburser og skadesløserklæringer.

Momsfriheden omfatter efter bestemmelsen også forhandlinger om sikkerheds-

og garantistillelse. Advokaters og revisorers honorarer for medvirken i

forhandlinger om disse sikkerheds- og garantistillelser er således også

fritaget for moms.

Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den, der har ydet

kreditten fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af kreditter og

garantier, som andre har stillet, momspligtig.

Forvaltning af pantebreve og købekontrakter m.v. er ikke fritaget, selv om

de er stillet til sikkerhed for den, som udfører forvaltningen hermed.

Overførsler og indlån

Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på

indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for moms.

Det samme gælder vederlag for betalinger og for overførsel af beløb fra en

konto til en anden, samt transaktioner med fordringer, checks og andre

handelsdokumenter som f.eks. veksler.

Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte transaktioner, men også dertil

knyttede forhandlinger.

Vederlag for fremfinding af bilag, herunder returnering af checks og

Dankort-notaer på kundens anmodning, samt fremfinding af kopier af f.eks.

MasterCard-notaer og andre serviceydelser i tilknytning til kredit- og

betalingskort er også omfattet af fritagelsen.

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af

fordringer.

Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger og

indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er dermed

momspligtig.

Valuta m.v.

Efter litra d) er almindelig køb og salg af valuta fritaget for moms. Det

samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter m.v.

Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes som lovligt

betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at telefonkort, dvs.

magnetkort, der for et givet beløb, som er påtrykt kortet, og som kan

anvendes til telefonsamtaler i dertil indrettede automater i Danmark,

betragtes som et betalingsmidler, TfS 1995, 389.

Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er ikke omfattet. En

mønthandlers salg af mønter og sedler skal derfor momsberigtiges. Det samme

gælder f.eks. posthuses og pengeinstitutters salg af jubilæumsmønter,

der udgives i forbindelse med særlige mærkedage.

Værdipapirer

Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer fritaget

for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes obligationer,

pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber eller

sammenslutninger m.v.

Handel med sådanne værdipapirer er momsfritaget, uanset hvorledes

betalingen erlægges.

Fritagelsen gælder derimod ikke handel med

- varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer

- dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder

over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter, udgravningsrettigheder

- andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer

rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i

andelslejligheder og aktielejligheder

Vederlag for disse ydelser skal derfor momsberigtiges.

Momsfritagelsen gælder også forhandlinger i forbindelse med værdipapirer.

Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers, pengeinstitutters, advokaters

og revisorers medvirken ved køb og salg af værdipapirer.

Af andre fritagne transaktioner kan nævnes værdiansættelse af aktier og

lign. samt navnenotering af fysiske aktier. Momsfri er også udfærdigelse af

transportpåtegninger på aktiebreve samt udsendelse af nye aktiebreve.

Efter bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne, ikke

fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadminsitration.

Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den løbende

administration af værdipapirer, for moms. Således er vederlag i form af

gebyrer m.v. for administration af værdipapirer momspligtige.

Investeringsforeninger

Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for moms.

Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:

- kontoførende investeringsforeninger

- certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger

- certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.

Honorar og vederlag for forvaltning af sådanne investeringsforeninger er

momsfritaget, uanset om forvaltningen forestås af et pengeinstitut eller af

et administrationsselskab.

Forvaltning af investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje af

investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens formål.

I investeringsforeningslovens § 1 er investeringsforeninger defineret som

foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene

har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer.

Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende

investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter, men

hvor beskatningen sker hos de enkelte medlemmer.

Certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændige skattepligtige

foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6

(udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).

Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af værdipapirer

er betinget af, at værdipapirerne indgår i værdipapirbeholdningen i en

investeringsforening.

D.11.12 Lotterier o. lign. samt spil om penge § 13, stk. 1, nr. 12

Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, stk. 1,

litra f, hvorefter medlemsstaterne selv fastlægger de betingelser og

begrænsninger, der gælder for momsfritagelse for væddemål, lotterier og andre

former for hasardspil eller spil om penge.

Lotterier o. lign.

Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,

banko-spil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil m.v.,

herunder lotteri og tombola i forbindelse med fagmesser og

forbrugerudstillinger.

Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved

gevinstudbetaling vedrørende Det Kongelige Klasselotteri, er tillige undtaget

fra momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere

ved travbaner m.v. modtager.

Provision, som tipsforhandlere modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for at

ekspedere spillekuponer, er undtaget fra momspligten som en integreret del af

en momsfri lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den forhandlerafgift,

som Dansk Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere i forbindelse med

on-line-tipning.

Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen på basarer, byfester,

loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder,

roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. bl.a. Højesterets dom af 23.

april 1970, UfR 1970.463 H.

Hvis der for den pågældende aktivitet kræves tilladelse til bortlodning

efter

Justitsministeriets cirkulære derom, er momsfriheden betinget af, at en

sådan tilladelse er opnået. Tilladelser gives kun af politiet, hvis formålet

med aktiviteten er almennyttigt eller velgørende.

Lotterier m.v., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, f.eks. spil

i bingohaller, er momspligtige.

Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får for at

edb-udskrive datatipskuponer.

Spil om penge

Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor gevinsten

udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, black jack samt visse

spillemaskiner.

De nævnte aktiviteter udøves oftest i spillekasinoer, der efter

Momsnævnets afgørelse nr. 1332/91 er momspligtige for visse aktiviteter i

tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikke, entréindtægter,

garderobe m.v.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at entréen er momsfritaget,

hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra moms. Denne

betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i kasinoet nydes mad og

drikke indkøbt fra et serveringssted uden for kasinoet, herunder at spillere

af såkaldt "pit boys" under spillet får bragt servering fra dette

serveringssted.

Nævnet har herved lagt vægt på, at baren i de omhandlede tilfælde lå inden

for det område, hvortil der krævedes entré.

Andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver,

spillemærker o.lign. samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er

momspligtige.

D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk. 1, nr. 13

Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1,

litra a, hvorefter tjenesteydelser og hertil knyttede leveringer af goder,

præsteret af det offentlige postvæsen, bortset fra personbefordring og

telekommunikation, er momsfritaget.

Postydelser

Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og omdeling af adresserede

brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge- og månedsblade samt

tidsskrifter fritaget fra momspligten.

Fritagelsen omfatter desuden Post Danmarks befordring af adresserede breve

og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.

Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der er omfattet af

momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre virksomheder, er

momspligtige.

Ydelser, som Post Danmark leverer, men som ikke direkte er nævnt i

bestemmelsen, er momspligtige. Vederlag for udbringning af breve og pakker

med postopkrævning er således momspligtig.

Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige former for

ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger, boligselskaber m.fl.,

mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks. postkassetømning, modtagelse,

sortering og afsendelse af såvel brev- som pakkepost, funktioner vedrørende

ind- og udbetalinger samt udlejning af postbokse.

Der er med ordlyden i bestemmelsen fuld parallelitet mellem

momsfritagelsen og Post Danmarks befordringspligt i medfør af lov nr. 89. af

8. februar 1995 om postvirksomhed.

D.11.14 Levering af frimærker m.v. § 13, stk. 1, nr. 14

Bestemmelsen svarer til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, stk. 1,

litra e.

Frimærker

Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan

anvendes til frankering her i landet.

Salg af postfriske danske frimærker til pålydende værdi er således

momsfri, hvilket gælder såvel postvæsenets (posthusenes) som andres, f.eks.

kioskers og frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om salget sker til

samlerbrug.

Momsnævnet har i sin afgørelse nr. 664/80 indtil videre fritaget den

provision, som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og frimærker fra

momspligten. Det er dog en betingelse, at overskuddet ved julemærkesalget

anvendes til humanitære og filantropiske formål, se D.11.18.

Kiosker m.fl. kan indtil videre også undlade at betale moms af provision

ved salg af gangbare danske frimærker, og der skal ikke tages hensyn til

disse mindre provisionsindtægter ved opgørelse af fradragsretten.

Salg af stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og

færøske, samt salg til en pris, der ligger over eller under mærkets pålydende

værdi, betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi, skal

der betales moms af hele salgsprisen.

Frimærkehandlere skal betale moms af de gebyrer, som de opkræver for at

foranledige, at kunder modtager førstedagskuverter.

Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik på at fastslå frimærkers ægthed er

momspligtig.

Stempelmærker og lignende mærker

Salg af stempelmærker og lignende mærker er tillige fritaget fra

momspligten.

Indgår værdien af stempelmærket m.v. i en momspligtig leverance, er denne

del af leverancen momsfri, hvis udlægsreglerne i § 27, stk. 3, nr. 3, er

opfyldt.

D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr. 15

Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter

dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.

Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport af personer med alle

former for transportmidler bortset fra turistbuskørsel.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun transport af personer.

Transport af personers medfølgende bagage er dog momsfri, hvis der ikke

opkræves særskilt betaling herfor.

Buskørsel

En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til

befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.

Et køretøj, som oprindelig er konstrueret og indrettet til at transportere

mere end 9 personer inkl. føreren, men som er godkendt til transport af

handicappede personer i kørestole, anses ikke for en bus på de ture, hvor

antallet af sæder i køretøjet af hensyn til personer i kørestole er ændret

til kun at kunne medføre højst 9 personer inkl. føreren. Det er tilladt at

transportere andre personer samtidig, og der skal således ikke beregnes moms

ved kørsel på sådanne ture.

Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte

rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af

personbefordring og er derfor undtaget fra momspligten.

Hyrevognskørsel m.v.

Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med

varer er derimod ikke omfattet af bestemmelsen og er derfor momspligtig.

Hyrevognmænd er således momspligtige for varekørsel for egen regning.

Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og streamers

momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i underentreprise for

bestillingskontorer og taxasammenslutninger.

Bestillingskontorers og taxasammenslutningers formidling af personkørsel

til tilsluttede hyrevognmænd anses for en integreret del af persontransport

og er således momsfri.

Derimod er evt. administrationsydelser, som leveres af bestillingskontorer

m.v., omfattet af afgiftspligten.

Bestillingskontorers formidling af varekørsel i hyrevogne er efter

ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i den tidligere lovs § 4, stk. 4,

blevet momspligtig pr. 1. juli 1994.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms af den

provision, som Post Danmark modtager for salg af billetter for DSB til

momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at være en integreret del af

personbefordringen. Modtages der derimod provision for salg af biltransport,

anses denne for at være momspligtig, TfS 1996,363.

Ambulancekørsel

Ambulancekørsel og sygetransport er ligeledes omfattet af bestemmelsen og

er således undtaget fra momspligten.

Færgeoverførsel

Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,

såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med

passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.

Overfart af lastbiler, tomme busser m.v. betragtes dog som selvstændig

momspligtig varetransport.

Bestemmelsen omfatter ikke indenrigspersontransport, og færgeoverførsel af

biler betragtes derfor i den relation som momspligtig varetransport. Hvis der

udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der kun betales moms af den del

af billetprisen, der vedrører overførslen af bilen. Se baggrunden for disse

sondringer sp/svar L 124 (bilag 77) samt i betænkningen til L 124,

folketingsåret 1993/94.

Efter § 45, stk. 3, ydes der godtgørelse af moms, som

transportvirksomheder, f.eks. rederier og luftfartsselskaber, har betalt her

i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende

bagage og transportmidler (udenrigspersontransport). Der henvises herom

nærmere til afsnit K.1.3.

D.11.16 Rejsebureauvirksomhed m.v. § 13, stk. 1, nr. 16

Efter bestemmelsen er rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings-

og informationsvirksomhed og lign. fritaget fra momspligten.

Rejsebureauvirksomhed

Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige aktiviteter. Nogle

virksomheder har således kun enkelte aktiviteter, medens andre har en række.

Momsnævnet har fastlagt det område, som kan fritages for moms.

Rejsebureauvirksomhed skal således efter momsloven omfatte følgende eller

væsentlige dele heraf:

a) arrangement af selskabsrejser (grupper),

b) arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,

salg af billetter til underholdningsarrangementer m.v.,

c) reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,

herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt

reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der udlejer

for kortere tidsrum end 1 måned,

d) salg af billetter til transportydelser,

e) agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med pkt. a-d,

f) oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.

Virksomhed med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13, stk.

1, nr. 8, 2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde sted,

hvis den sker som en integreret del af rejsebureauvirksomhed.

Rejsebureauer, der til faste (netto) priser køber dispositionsretten til

hotelværelser og sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse med et

pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen.

Indgår udlejningen derimod i et pakkearrangement, anses den for en

integreret del af den momsfrie rejsebureauvirksomhed.

Vedrørende udlejning af ferieboliger m.v., f.eks. sommerhuse, henvises i

øvrigt nærmere til D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af

fast ejendom samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Provision modtaget fra udlandet skal behandles efter reglerne i §§ 16-21

om leverancer - ydelser, se E.3.

Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til

rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet

foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel

medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens

medlemsarrangementer.

Turistkontorers oplysnings- og informations- virksomhed og lign.

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er

ligeledes fritaget fra momspligten.

Vedrørende turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning

af ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til D.11.8 om administration,

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om

formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Turistkontorer skal betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign.,

også selv om udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede

cykelture.

Turistforeninger m.v. er også momspligtige for salg af varer og ydelser

ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de arrangerer til fordel for

foreningens almindelige oplysningsvirksomhed.

Foreningerne skal endvidere betale moms af annonceindtægter i

turistbrochurer samt af kampagneandele i form af anparter, som er solgt til

erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et turist- og/eller

eksportfremstød inden for et givent område.

Sponsorfinansieret udlån af film er momspligtig, medens sponsorbidrag fra

turistkontorer kan holdes uden for momspligten.

D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr. 17

Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser

momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af bedemænd m.fl.

Som ydelser, der anses leveret i direkte tilknytning til bisættelser,

betragtes udlejning af gravsted og kapel, erhvervelse og fornyelse af retten

til et gravsted, ligbrænding, gravning og tilkastning af grav, nedsætning af

urne, flytning af kister og urner, ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning

samt orgelspil og anden musik og sang i kapellet. Endvidere er ordning af

papirer og assistance i forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter kun tjenesteydelser, og der skal således betales

moms i forbindelse med levering af varer m.v. i tilknytning til bisættelser,

f.eks. kiste, ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte sange

og lign.

Der skal endvidere betales moms af betaling for anlæg, tilplantning,

vedligeholdelse og grandækning af gravsteder.

D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1, nr. 18

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med

velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af brugte

varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra momspligten. Den

tilsvarende bestemmelse findes i 6. momsdirektiv i artikel 13, punkt A, stk.

1, litra o.

Fritagelsens meddelelse og omfang

Levering af varer og ydelser i forbindelse med velgørende arrangementer er

som nævnt på visse betingelser fritaget fra momspligten.

Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til Told Skat.

Ansøg-ningen indsendes til den told- og skatteregion, hvor foreningen er

hjemmehørende.

Der er mulighed for, at flere foreninger m.v. kan opnå momsfritagelse for

et fælles arrangement, hvis alle foreningerne m.v. hver for sig opfylder

bestemmelsens betingelser.

Momsfritagelsen medfører, at der ikke skal betales moms af indtægterne fra

arrangementet. Tilsvarende er der ikke fradrag for moms af de indkøb, der

sker i forbindelse med arrangementet.

For at kunne opnå momsfritagelse er der en række betingelser, der skal

være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i det følgende.

Overskuddets anvendelse

Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i forbindelse

med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i bestemmelsen

defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud

anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker der i hvert enkelt

tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det forventede overskud.

Der findes en righoldig praksis på området, og alene visse hovedlinier

heri gengives i det følgende.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan

nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,

u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.

Der kan også gives momsfritagelse for arrangementer til fordel for

opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre

for børn og unge, herunder f.eks. drift af kommunalt ejede fritidscentre,

hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens udgifterne til inventar m.v. helt

eller delvis betales via overskuddet fra arrangementerne. Også arrangementer,

hvor overskuddet går til musikforeninger, anses almindeligvis som

almennyttige, TfS 1996, 681.

Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en

videre kreds af personer til gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke

opfylder denne betingelse, kan nævnes et arrangement til fordel for en

skoleklasse, der skal bruge overskuddet til hel eller delvis finansiering af

en rejse.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende

formål m.v. skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af

overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles

overskuddet mellem flere foreninger m.v., er fritagelse udelukket, hvis blot

én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin overskudsandel

til velgørende formål m.v. Arrangementer kan således ikke opdeles i en

momspligtig og en momsfri del.

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der

dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål m.v.

Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en

idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at

overskuddet er udbetalt til dette formål.

Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål,

kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et

pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er

klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål m.v. Som eksempel på et

sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til planlagt byggeri af

en idrætshal.

Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til Told Skat vedlagt

evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares i 5 år

efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er afholdt.

Salg for arrangørens regning og risiko

Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og ydelser

sker for arrangørens regning og risiko.

Dette indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig

erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager en

restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en vis

leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de

almindelige regler.

Betingelsen indebærer, at den pågældende forening m.v. formelt og reelt

skal stå som arrangør af arrangementet. Det er tillige en betingelse, at al

annoncering skal ske i arrangørens navn, at arrangøren betaler for optræden,

leje af lokaler m.v., at denne betaling ikke er fastsat til en procentdel af

entréindtægten, og at billetsalg som hovedregel skal forestås af

personer fra foreningen m.v., jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse

nr. 960/86.

Arrangørens momsmæssige status

Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som hovedregel ikke

gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og ydelser.

Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker overskuddet til et

velgørende formål m.v., ikke kan momsfritages. Køber en velgørende forening

derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der opnås momsfritagelse.

Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de almindelige regler.

Der kan dog i visse tilfælde gives momsfritagelse for et velgørende

arrangement, selv om arrangøren er momsregistreret. Det er tilfældet, når en

restauratør og en velgørende forening i fællesskab står for at være arrangør

efter restaurationsloven, jf. Told Skat Nyt 1993. 22.1011.

Restauratørens evt. salg af drikkevarer vil dog være momspligtigt efter de

almindelige regler.

Momspligtige arrangører kan ikke opnå lejlighedsvise tilladelser til

momsfrihed for salg af tilsvarende varer og ydelser.

Arrangementets varighed

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i

momsbekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der således fastsat nærmere regler for varigheden af

de velgørende arrangementer.

Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til afgiftsfritagelse

til følgende arrangementer:

1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.

2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2

arrangementer af op til 8 dages varighed.

3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang

årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder,

med en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af overskuddet - kan gives

fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente butikker, loppemarkeder,

bogsalg o.lign., jf. dog pkt. D.11.19 om genbrugsbutikker.

Reglerne er indsat for at forhindre konkurrenceforvridning over for lokale

handlende m.fl. En landsdækkende forening med et antal lokalforeninger kan

derfor godt fritages for flere arrangementer end nævnt ovenfor, hvorimod den

enkelte lokalforening kun kan fritages i det nævnte omfang.

Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, regnes med ved

beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og salg af en bog, er det

derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes til salg, der skal

medregnes.

Andet salg i velgørende øjemed

Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en

velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets

regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om

anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.

Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for momsfri

indsamlingsvirksomhed, når varen sælges til priser, der er langt højere end

varens reelle værdi. Der skal derfor, medmindre salget sker ved et velgørende

arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1, nr. 18, nævnte betingelser,

altid betales moms ved salg af f.eks. julekort, juleplatter og

jubilæumsplatter.

Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål,

er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb,

der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne

sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom

annoncering og porto.

Endvidere er f.eks. salg, men ikke indførsel, af udenlandsk fremstillede

medaljer af ædelmetal momsfritaget. Salget skete gennem pengeinstitutter, der

medvirkede vederlagsfrit.

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af

velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms efter forudgående

ansøgning til Told Skat.

Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget

udelukkende sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende forening

m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.

Ved vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for

enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af

reklameydelser,

f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra registrering for

cafeteria/ kioskvirksomhed.

Fritagelsen omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal m.v. Fritagelse

kan ske, selv om salget sker løbende.

D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål § 13, stk. 1, nr. 19

Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis overskud

anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål,

fritaget for moms.

Det er en betingelse, at butikken kun sælger brugte varer, der er modtaget

vederlagsfrit. I det omfang genbrugsbutikken sælger brugte varer, som

butikken har indkøbt med henblik på videresalg, skal der betales moms. Det er

endvidere en betingelse, at butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig

arbejdskraft.

Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis overskuddet fuldt ud anvendes

til velgørende eller almennyttige formål.

Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende eller

almennyttigt.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan

nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,

u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.

Desuden kan som eksempler nævnes opførelse og drift af kirker,

idrætshaller,

spejderhytter og fritidscentre for børn og unge.

Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en

videre kreds af personer til gode.

Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere beskrevet i

forbindelse med velgørende arrangementer, se D.11.18.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende

formål m.v., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af

overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket.

Fordeles overskuddet mellem flere foreninger m.v., er fritagelse

udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender

sin overskudsandel til velgørende formål m.v.

D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13, stk. 1, nr. 20

Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af

selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget

for moms, eller for hvilken de ikke er momspligtige.

Ydelserne skal være præsteret med henblik på at yde deres medlemmer de for

udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenesteydelser.

Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse ydelser

svarer helt til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at momsfritagelsen

ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Efter bestemmelsen er det en betingelse for momsfritagelse, at

1) medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,

2) ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,

3) medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af

udgifterne, og at

4) fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset omfang vil være

muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.

Bestemmelsen er indført med virkning fra 1. juli 1994, og der er hidtil

ikke eksempler på, at virksomheder er blevet momsfritaget efter bestemmelsen.

Nødvendighed

Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige for

medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om ydelser, der,

selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af medlemmernes

momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto mindre må

betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne specielle aktivitet.

Betaling

Medlemmernes betaling må ikke overstige egen omkostningsrefusion. Hvert

enkelt medlem skal refundere netop dets andel af de fælles udgifter. Der må

således ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må ikke

oparbejdes hverken underskud eller overskud i forbindelse med aktiviteterne.

Konkurrencefordrejning

Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse påvirker de gældende

konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver

tilsvarende aktiviteter.

Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbejdet kan få

leveret ydelser uden moms, som andre uafhængige virksomheder udbyder med

moms.

Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må i den forbindelse tages i

betragtning. En fritagelse må således ikke kunne være en hindring for

etablering af konkurrerende virksomheder. Er der tvivl om , hvorvidt en

momsfritagelse vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt,

kan en fritagelse efter bestemmelsen gøres tidsbegrænset.

Hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt

er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter

bestemmelsen. Det betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration og

edb-behandling for medlemmerne ikke vil kunne fritages.

Momsnævnet traf i TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der leverede

vurderingsydelser til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages under

henvisning til, at en fritagelse reelt ville afskære al konkurrence.

Afgørelsen er indbragt for domstolene.

D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler m.m. § 13, stk. 2

Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har

været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter

stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget

fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9.

Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der udelukkende har været

brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i momsmæssig henseende

betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal betales afgift.

Der skal heller ikke betales moms ved levering af varer, der har været

anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har været

fradragsret ved indkøb m.v. af de pågældende varer.

Om udtagning og salg af varer, der har været anvendt i driften i

momspligtige virksomheder, se D.6.

Lignende dokumenter