Spring til indhold

Retsinformation

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT E - REGISTRERINGSPLIGT

STV nr 20012 af 01/01/1998Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit E - Registreringspligt

E.1 Generelt

Hjemlen til at registrere virksomheder findes i KSL, jf. lovbek. nr. 614

af 10. juli 1997, §§ 40-66 (afsnit V og VI), § 88, i KSLbek. nr. 768 af 19.

sept. 1995, §§ 18-19, §§ 30-33, §§ 53-54 og cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988,

pkt. 78, samt i AMFL, jf. lovbek. nr. 744 af 21. sept. 1997, §§ 8, 11 og 13

og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §§ 1-4.

E.1.1 Alle indeholdelsespligtige

Virksomheder, der udbetaler løn mv., som de skal indeholde

lønmodtagerbidrag og A-skat af, har pligt til at anmelde sig hos Told-Skat og

har samtidig pligt til at anmelde enhver ændring, som sker i virksomhedens

ejerforhold mv.

Told-Skat har for sin del pligt til at føre et register over anmeldte

virksomheder med ajourførte oplysninger om virksomhederne.

Tilmelding foregår som en ansøgning om registrering, der under særlige

omstændigheder kan gøres betinget eller helt nægtes, jf. afsnit E.2.1.

Tilmeldingen skal ske inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er

indtrådt (efter den 1. udbetaling), jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §

18, stk. 3 eller bidragspligten er indtrådt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16.

dec. 1996, § 1, stk. 3.

Enhver, der er indeholdelsespligtig efter KSL afsnit V og VI, skal

tilmelde sig Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende

(SE), jf. KSLbek. nr. 768 af 19 sept. 1995, § 18, stk. 1. Hertil kommer, at

personer, dødsboer, selskaber og foreninger mv., der har hjemting her i

landet, og som skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland,

ligeledes skal registreres, jf. KSL § 88.

Reglerne om registrering af indeholdelsespligtige arbejdsgivere fremgår af

KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §§ 18-19 samt §§ 53-54 for så vidt angår

registrering af indeholdelsespligt for kildeskat til Grønland, mens reglerne

om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige arbejdsgivere

Læs alt

efter AMFL fremgår af AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §§ 1-4.

Det fremgår af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18. stk. 1, at enhver,

der er indeholdelsespligtig efter KSL afsnit V og VI, skal tilmelde sig Told-

og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE). Ved tilmeldingen

skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes af Told- og

Skatte-styrelsen, give oplysninger om virksomheden mv., jf. samme bek., § 18,

stk. 2.

For så vidt angår de skemaer, som den indeholdelsespligtige skal benytte i

forbindelse med tilmeldingen, kan der i øvrigt henvises til cirk. nr. 135 af

4. nov. 1988.

Her fremgår det af punkt 78 (Registrering af indeholdelsespligtige),

hvilke oplysninger virksomheden bl.a. skal oplyse i forbindelse med

registreringen, fx navn, adresse, virksomhedens driftsform

(enkeltmandsvirksomhed, interessentskab mv.), CPR-nummer for ansvarlige

indehavere mv.

Indeholdelsespligtige arbejdsgivere og pensionskasser mv., der udbetaler

indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d (fratrædelsesgodtgørelser,

efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser), samt arbejdsgivere,

der er bidragspligtige af indebetalinger til pensionskasser, som nævnt i AMFL

§ 11, stk. 2, skal tilmelde sig til registrering hos told- og skatteregionen

i det område, hvor den indeholdelsespligtige eller bidragspligtige har

hjemsted, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 1, stk. 1.

Ved tilmelding skal den registreringspligtige på skemaer, der kan

rekvireres hos told- og skatteregionen, give oplysning om virksomhedens

samlede registreringsforhold, jf. samme bek., § 1, stk. 2.

E.1.1.1 Konkursboer

Er en skyldner ikke i stand til at opfylde sine forpligtigelser over for

kreditorerne, kan konkurslovens regler bringes i anvendelse. Reglerne

tilsigter at give kreditorerne en samtidig og ligelig dækning af deres krav.

Oplysninger om konkursboer udgives dels i Statstidende og dels i

Registreringstidende.

I Statstidende, der udkommer alle hverdage undtagen mandage og dagen efter

2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag, gives bl.a. meddelelse om afsagt

dekret om konkurs, herunder meddelelse om indkaldelse til første

skiftesamling.

I Registreringstidende, der udkommer som tillæg til Statstidende, gives

bl.a. meddelelse om afsagt konkursdekret og datoen herfor.

Told- og skatteregionerne registrerer oplysninger om konkursboer i Told-

og Skattestyrelsens Stamregister over Erhvervsdrivende (SE) ud fra

oplysningerne i Statstidende og Registreringstidende.

Tilbagekaldelse af konkursdekret anføres i Statstidende, men kan også

forekomme i Registreringstidende.

Se i øvrigt afsnit E.2.3.3.2.

E.2 Registrering

E.2.1 Krav ved registrering af nye virksomheder

E.2.1.1 Forkortet afregningsperiode mv. (kreditbegrænsning)

Virksomheder, der anmelder sig til registrering for indeholdelse af A-skat

og lønmodtagerbidrag, kan efter KSL § 56, stk. 4 og AMFL § 13, stk. 10

pålægges forkortet afregningsperiode mv., når både objektive og skønsmæssige

kriterier er opfyldt.

Forkortet afregningsperiode mv. betyder, at den månedsvise

afregningsper-iode kan ændres til uge- eller 14 dagsafregning for A-skat og

AM-bidrag. Fristen for angivelse og betaling ændres i alle tilfælde til den

3. hverdag efter periodens udløb.

Objektive kriterier

Objektive kriterier for at pålægge forkortet afregningsperiode mv. er til

stede når:

En ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden,

og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens

§ 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af bestyrelsen eller direktionen,

indenfor de seneste 5 år, regnet fra anmeldelsestidspunktet af virksomheden,

har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller

direktionen i en anden virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt

har indbetalt A-skat og lønmodtagerbidrag eller har været i restance

vedrørende andre registreringsforhold.

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som

værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i op-

eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren særlig

nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner.

Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i virksomheden (selskabet), som henregnes til

hovedaktionæraktier efter PSL § 19 a, stk. 2-4. Herved forstås navnlig en

person, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de senest 5 år regnet fra

anmeldelsestidspunktet har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller

som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den pågældendes

nærmeste familie.

Som ejer anses tillige selskaber mv., der er koncernforbundne med

virksomheden, jf. KGL, § 4, stk. 2, jf. lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Skønsmæssige kriterier

Kreditbegrænsning skal kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Heri ligger bl.a. en forudsætning om, at der normalt ikke bør stilles krav

om kreditbegrænsning, når tidligere forsømmeligheder skyldes undskyldelige

udefra kommende omstændigheder, og den nye virksomhed i øvrigt har et

fornuftigt kapitalgrundlag mv.

Den forkortede afregningsperiode mv. skal mindst være på 12 måneder.

E.2.1.1.1 Frivillig sikkerhedsstillelse

Indeholdelsespligtige/bidragspligtige kan efter KSL § 56, stk. 5 og AMFL §

13, stk. 10 vælge at stille sikkerhed i stedet for at blive pålagt forkortet

afregningsperiode. Den stillede sikkerhed skal være på et beløb, der svarer

til virksomhedens restancer vedrørende A-skat, lønmodtagerbidrag og moms med

tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke må

opstå restancer vedrørende A-skat og lønmodtagerbidrag eller tilsvar

vedrørende andre registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.

Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan ikke ændres i perioden.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,

bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter

regionens vurdering.

Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse restancer skal

sikkerhedsstillelsen straks gøres gældende, og virksomheden skal overføres

til forkortet afregningsperiode mv. efter KSL § 56, stk. 2.

E.2.1.1.2 Tilbagevenden til sædvanlig afregningsperiode mv.

Den indholdelsespligtige/bidragspligtige har efter KSL § 56, stk. 6 og

AMFL § 13, stk. 10 ret til at vende tilbage til sædvanlig afregningsperiode

mv., når den indeholdelsespligtige har indbetalt A-skat og AM-bidrag

rettidigt i en 12-måneders periode og den indeholdelsespligtige samtidig ikke

er i restance med A-skat og AM-bidrag eller tilsvar vedrørende andre

registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.

E.2.1.1.3 Gebyr

Ved forkortet afregningsperiode, skal den

indeholdelsespligtige/bidragspligtige betale et gebyr på 65 kr. for hver

angivelse med de nye frister, jf. KSL § 56, stk. 8 og AMFL § 13, stk. 10.

E.2.1.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil

sikkerhedsstillelse efter KSL § 56 A, stk. 2 og AMFL § 13, stk. 10 kunne

kræves i de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden (se

E.2.1.1 om de objektive kriterier), tidligere har haft væsentlig indflydelse

på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent,

hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,

eller hvor staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende

A-skat, AM-bidrag eller moms. Kriterierne finder tillige anvendelse, hvis

Told-Skat ved en gældssanering eller en frivillig akkord er blevet påført et

tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag eller moms, eller

hvis der er indgået en moratorieordning, hvor Told-Skat har et ikke fuldt

sikret tilgodehavende.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes

at være nærliggende risiko for, at krav om kreditbegrænsning, ikke er

tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag og moms

indbetales rettidigt, se afsnit 2.1.1 om de skønsmæssige kriterier.

Heri ligger bl.a. en forudsætning om, at der ikke stilles krav om

sikkerhedsstillelse, hvis f. eks. årsagen til konkursen af den tidligere

virksomhed skyldtes undskyldelige udefra kommende omstændigheder. Dette kan

eksempelvis være tilfældet, hvor virksomheden har måttet indgive

konkursbegæring på grund af manglende betalinger for store leverancer til

virksomhedens kunder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil også kunne udelades i andre tilfælde

f.eks.:

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som

bestyrelsesformand. Ifølge den materielle registreringskontrol figurer

advokaten også som bestyrelsesformand i et tidligere selskab, som er gået

konkurs.

Ved en nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er

indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet

reddet, hvilket er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det

"gamle" selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register som afgået formand.

I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig indflydelse

på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans indtræden som

bestyrelsesformand er sket på et tidspunkt for at redde virksomheden, hvilket

må siges at være en del af hans professionelle arbejde.

Ordningen skal endvidere administreres således, at krav om

sikkerhedsstillelse kun vil blive brugt i de situationer, hvor der vurderes

at være en betydelig risiko for nye tab, f.eks. fordi der er tale om

virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkeligt

kapitalgrundlag.

Man skal endelig være opmærksom på, at der kan stilles krav om en ny

sikkerhed, hvis eksempelvis følgende situation skulle forekomme:

En virksomhed anmelder sig pr. 1. januar 1998 til registrering som

indeholdelsespligtig. Registreringen bliver gjort betinget af en

sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. Virksomheden stiller sikkerheden over for

regionen, og den frigives først, når de under afsnit 2.1.2.3 nævnte

betingelser er opfyldt.

Pr. 1. juli 1998 anmelder virksomheden sig som momspligtig efter

momsloven. Regionen vil også ved denne anmeldelse kunne stille krav om

sikkerhed, forudsat at betingelserne fortsat er tilstede. Der skal dog kun

stilles sikkerhed for moms.

E.2.1.2.1 Tidspunktet for sikkerhedsstillelse

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke

registreres, før dette pålæg er opfyldt. Pålægget om sikkerhedsstillelse skal

meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til

registrering, jf. KSL § 85, stk. 1.

De 14 dage regnes fra det tidspunkt, hvor Told-Skat har modtaget en

"korrekt" registreringsanmeldelse fra virksomheden.

"Korrekt" registreringsanmeldelse foreligger, når alle relevante

oplysninger om virksomhedens ejerforhold mv. er oplyst som foreskrevet i

vejledningen på anmeldelsesblanketten.

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget

et anbefalet brev med pålæg om sikkerhedsstillelse, idet fristen i ganske

særlige tilfælde dog kan forlænges efter anmodning herom. Denne kan

imødekommes, hvis virksomheden kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan og

vil blive stillet indenfor rimelig tid.

E.2.1.2.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede

gennemsnitlige tilsvar af A-skat, lønmodtagerbidrag og moms i en 3-måneders

periode, som fastsættes af Told-Skat.

Formålet med sikkerheden er at sikre, at Told-Skat ikke bliver påført tab

som følge af driften af den nye virksomhed.

Som udgangspunkt vil det derfor være driften af den nye virksomhed, som

danner grundlag for sikkerhedens størrelse. En restance fra den tidligere

registrerede virksomhed vil derimod ikke kunne indgå i grundlaget.

Sikkerhedens størrelse kan herefter vurderes ud fra, om virksomheden

anmelder sig til registrering som indeholdelsespligtig efter KSL og AMFL og/

eller registrering efter momsloven.

Sikkerhedens størrelse kan dernæst vurderes ud fra antal ansatte, hvilken

branche virksomheden tilhører, gennemsnitlig lønindkomst for ansatte i denne

virksomhed, forventet gennemsnitlige omsætningstal for virksomhedstypen etc.

Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan ikke ændres i perioden.

E.2.1.2.3 Sikkerhedsstillelsens varighed

En stillet sikkerhed frigives, når der er sket rettidig indbetaling af

A-skat og AM-bidrag i den seneste 12-måneders periode, og hvis virksomheden

ikke er i restance på dette tidspunkt med A-skat og AM-bidrag eller tilsvar

vedrørende andre registreringsforhold inden for skatte- og afgiftsområdet,

jf. KSL § 56 A, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 10.

E.2.1.2.4 Sikkerhedsstillelsens form

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,

bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter told-

og skattemyndighedernes bestemmelse.

E.2.1.3 Nægtelse af registrering

Efter KSL § 56 A, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 10 skal Told-Skat meddele

pålæg om sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Dette brev skal indeholde

oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet

af den fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget

meddelelse herom, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter

det vil være strafbart at drive virksomhed, jf. KSL § 74 A og AMFL § 18, stk.

4.

Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal Told-Skat påny

ved anbefalet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet. Det

skal desuden gentages, at en fortsættelse af virksomheden herefter er

strafbart efter ovenanførte bestemmelse.

Der er i begge tilfælde tale om afgørelser, der skal begrundes efter

forvaltningslovens regler, jf. FVL §§ 22-24, ligesom der i begge tilfælde

samtidig skal meddeles klagevejledning, jf. FVL §§ 25-26. Afgørelserne kan

påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Efter de gældende regler skal en virksomhed tilmelde sig registrering som

indeholdelsespligtig for A-skat og som indeholdelsespligtig/bidragspligtig

vedrørende AM-bidrag senest 8 dage efter, at bidragspligten og/eller

indeholdelsespligten er indtrådt, jf. § 18 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept.

1995, og § 1, stk. 3 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor en virksomhed i en kortere

periode er såvel berettiget som forpligtet til at opkræve og afregne A-skat,

lønmodtagerbidrag og betale arbejdsgiverbidrag på trods af, at virksomheden

er nægtet registrering.

Der er derfor fastsat særlige regler for indbetaling mv. i disse

situationer, jf. bek. nr. 344 af 28. maj 1995.

E.2.2 Registreringsbevis

Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et

registreringsbevis påført de ved tilmeldelsen givne oplysninger samt det

tildelte SE-nummer, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 19, stk. 1 og

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 2.

SE-numret er en vigtig nøgle i Told-Skats administration og bruges stort

set altid til at identificere virksomhedens registrerings- og

afregningsforhold. Har den indeholdelsespligtige efter tilmeldingen meddelt

oplysninger om ændringer i forholdene, tilsendes der et nyt

registreringsbevis.

E.2.2.1 Enkeltregistrering

Udgangspunktet for registrering af de indeholdelsespligtige er, at en

person/virksomhed tildeles ét SE-nummer, men der er hjemmel i

lovgivningen til, at dele af en virksomhed kan registreres hver for sig

(delregistrering), eller at flere selvstændige juridiske enheder kan

registreres under ét (fællesregistrering).

E.2.2.2 Fællesregistrering

Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige

består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der meddeles

tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og indgivelse af angivelse

herfor sker under ét, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 19,

stk. 2.

Hvis dette er tilfældet, skal opgørelse, angivelse og indbetaling af

AM-bidrag også ske under ét, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §

3, stk. 2.

Tilladelsen kræver, at samtlige indeholdelsespligtige underskriver en

erklæring, der godtgør det økonomiske fællesskab (erklæring om solidarisk

hæftelse).

Fællesregistrering medfører, at afregning af A-skat og AM-bidrag fra de

underliggende SE-numre foretages af et SE-nummer, dvs. det fællesafregnende

SE-nummer.

De i fællesregistreringen deltagende registreringsenheder hæfter

solidarisk for skyldig A-skat og AM-bidrag, ligesom der er mulighed for

udvidet adgang til modregning mellem de deltagende registreringsenheder.

Pligten til at føre regnskab, jf. KSL § 57 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept.

1995, §§ 30-33 bortfalder ikke i forbindelse med fællesafregningen, da

regnskabspligten også påhviler den indeholdelsespligtige selvom denne lader

andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat.

E.2.2.3 Delregistrering

Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres

særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, jf. KSLbek. nr. 768 af 19.

sept. 1995, § 19, stk. 1.

Hvis en indeholdelsespligtig med flere virksomheder har fået tildelt flere

SE-numre, og som følge heraf indbetaler indeholdt A-skat og indgiver

angivelse herfor særskilt for hver virksomhed, skal opgørelse, angivelse og

indbetaling af AM-bidrag også ske særskilt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec.

1996, § 3, stk. 1.

Ovenstående viser således, at der er nøje sammenhæng mellem den måde,

hvorpå virksomheden er registreret som indeholdelsespligtig efter KSL, og den

måde, som virksomheden skal registreres på efter AMFL, herunder også både

fællesregistrering og delregistrering.

E.2.3 Ændring og afmeldelse af registrering

Ændringer i de efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18, stk. 2

nævnte oplysninger (virksomheden mv.), herunder ophør af indeholdelsespligt

vedrørende A-skat eller AM-bidrag skal meddeles inden 8 dage (efter

ændringen), jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18, stk. 3 og AMFLbek.

nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 1, stk. 3.

Ændringen kan meddeles ved påførsel af de ændrede oplysninger på en kopi

af det udsendte registreringsbevis, ved påførsel af de ændrede oplysninger på

de tilmeldingsskemaer, som er udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen, eller

ved selvstændigt brev. Mindre væsentlige ændringer kan meddeles ved

telefonisk henvendelse, fx ændring af telefonnummer.

E.2.3.1 Adresse, ledelse mv.

Ændringen kan fx vedrøre den adresse, hvorfra virksomheden drives,

telefonnummer, regnskabsår mv.

E.2.3.2 Driftsform (juridisk status)

Den indeholdelsespligtige har også pligt til at meddele ændringer i

virksomhedens driftsform, hvilket ofte kan medføre, at virksomheden skal

skifte SE-nummer (tildeles et nyt SE-nummer) på grund af ændring i

hæftelsesforholdene. Det skyldes, at det tildelte SE-nummer knytter sig til

den eller de, der hæfter for skyldig A-skat, AM-bidrag mv.

Ændringer i hæftelses- og ansvarsforholdet medfører, at virksomheden i

registreringsmæssig henseende skifter identitet, dvs. at den hidtidige

virksomhed ophører, og at den nye virksomhed opstår og skal registreres.

Der skal derfor som hovedregel ske tildeling af et ny SE-nummer ved

ændring af driftsformen. Der sker dog f. eks. ikke tildeling af nyt SE-nummer

ved omdannelse fra et aktieselskab til et anpartsselskab eller omvendt.

Med hensyn til fastlæggelsen af driftsformen gælder i øvrigt, at Told-Skat

som anført har pligt til at føre et register over anmeldte virksomheder, og

at

Told-Skat i forbindelse med registreringen af virksomheden er berettiget

til at kontrollere de anmeldte oplysningers rigtighed. Der ligger heri, at

Told-Skat foretager en klassificering af den anmeldte virksomhed.

Hvis det efter den materielle registreringskontrol kan lægges til grund,

at der foreligger en virksomhedsform, der ikke svarer til de faktiske

forhold, jf. begrænsningerne i kontraktsfriheden mv., nægtes registrering i

den ønskede form.

Den berørte virksomhed underrettes herefter om, at registrering kan finde

sted som en personlig hæftende virksomhed, eller den virksomhedstype, som

Told-Skat rettelig må anse virksomheden for at være. Dette er en

administrativ afgørelse, som kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.

afsnit K.3.3.2.

Ved denne klassificering af den enkelte virksomhedstype er det ikke

afgørende, hvad selskabsdeltagerne selv har kaldt eller benævnt virksomheden.

Et selskab vil således aldrig være f.eks., et amba (andelsselskab), smba

(selskab) eller fmba (forening) blot fordi vedtægterne siger, at der er tale

om et sådant.

Selskabet er kun et amba, smba eller fmba, hvis alle væsentlige kendetegn

eller dog de væsentligste kendetegn peger henimod den traditionelle

opfattelse af et sådant selskab, og hvis selskabet kan registreres hos

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lov nr. 123 af 18. februar 1994 om

erhvervsdrivende virksomheder. Registrering skal ske for at selskabet kan få

retsevne. Med de væsentligste kendetegn tænkes ikke blot på indholdet af

vedtægterne og andre stiftelsesdokumenter, men også på de faktiske forhold i

selskabet.

Indtil virksomheden er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

hæfter deltagerne i virksomheden personligt, uden begrænsning og solidarisk.

I denne periode skal virksomheden registreres i SE-registret som under

stiftelse.

Kan virksomheden ikke registreres, kan det ikke erhverve rettigheder og

indgå forpligtigelser. Virksomheden kan heller ikke være part i retssager

bortset fra søgsmål om stiftelse. Virksomheder, der ikke er registreret i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan derfor ikke hæfte for skat, moms o.lign.

som amba mv., men efter den virksomhedsform, som Told-Skat herefter må

fastsætte.

I sidste instans er det domstolene, der i givet fald fastslår hvilken

virksomhedstype, der retteligt foreligger.

E.2.3.3 Afmeldelse

E.2.3.3.1 Ophør af virksomhed

Virksomhederne har, jf. afsnit E.2.3 pligt til at meddele ophør af

indeholdelsespligt vedrørende A-skat og AM-bidrag inden 8 dage (efter

ændringen).

Når dette er sket afmeldes virksomhedens registreringsforhold.

E.2.3.3.2 Konkurs

En afmeldelse af en virksomhed kan ligeledes komme på tale i forbindelse

med en konkurs.

For samtlige virksomhedstyper gælder, at told- og skatteregionerne

afmelder disse virksomheders registreringsforhold vedrørende

indholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag pr. dekretdato ud fra oplysningerne

i Registreringstidende, jf. afsnit E.1.1.1. Der indsættes desuden en

virksomhedsophørsdato afhængig af virksomhedstype.

For selskaber og fonde registreres først en virksomhedsophørsdato, når

selskabet/fonden bliver opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For kommanditselskaber registreres en virksomhedsophørsdato pr.

dekretdato, hvis komplementaren(erne) er erklæret konkurs.

For enkeltmandsvirksomheder registreres en virksomhedsophørsdato pr.

dekretdato.

For foreninger forholder det sig som ved enkeltmandsvirksomhed, dog

registreres der ikke en virksomhedsophørsdato, hvis foreningen er

selskabsskattepligtig.

For interessentskaber/partrederier registreres en virksomhedsophørsdato

pr. dekretdato, hvis der kun er 1 ejer tilbage.

Hvis konkursdekretet tilbagekaldes, slettes de registrerede oplysninger om

konkurs i systemet, dvs. herunder også afmeldelsen af registreringsforholdene

vedrørende indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, hvis disse

registre-ringsforhold er blevet afmeldt pr. dekretdag.

E.2.3.3.3 Omdannelse

I Registreringstidende under punkt "B" annonceres omdannelser i

aktie- og anpartsselskaber samt omdannelser af fonde til erhvervsdrivende

fonde.

I disse tilfælde skal selskabets/fondens driftsform (type) ændres i Told-

og Skattestyrelsens Stamregister over Erhvervsdrivende (SE), men der sker

ikke skift af SE-nummer, dvs. selskabet beholder det allerede tildelte

SE-nummer.

Derudover skal bl.a. selskabets/fondens navn ændres, og en række andre

oplysninger ajourføres.

Lignende dokumenter