A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT E - REGISTRERINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit E - Registreringspligt
E.1 Generelt
Hjemlen til at registrere virksomheder findes i KSL, jf. lovbek. nr. 614
af 10. juli 1997, §§ 40-66 (afsnit V og VI), § 88, i KSLbek. nr. 768 af 19.
sept. 1995, §§ 18-19, §§ 30-33, §§ 53-54 og cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988,
pkt. 78, samt i AMFL, jf. lovbek. nr. 744 af 21. sept. 1997, §§ 8, 11 og 13
og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §§ 1-4.
E.1.1 Alle indeholdelsespligtige
Virksomheder, der udbetaler løn mv., som de skal indeholde
lønmodtagerbidrag og A-skat af, har pligt til at anmelde sig hos Told-Skat og
har samtidig pligt til at anmelde enhver ændring, som sker i virksomhedens
ejerforhold mv.
Told-Skat har for sin del pligt til at føre et register over anmeldte
virksomheder med ajourførte oplysninger om virksomhederne.
Tilmelding foregår som en ansøgning om registrering, der under særlige
omstændigheder kan gøres betinget eller helt nægtes, jf. afsnit E.2.1.
Tilmeldingen skal ske inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er
indtrådt (efter den 1. udbetaling), jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §
18, stk. 3 eller bidragspligten er indtrådt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16.
dec. 1996, § 1, stk. 3.
Enhver, der er indeholdelsespligtig efter KSL afsnit V og VI, skal
tilmelde sig Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende
(SE), jf. KSLbek. nr. 768 af 19 sept. 1995, § 18, stk. 1. Hertil kommer, at
personer, dødsboer, selskaber og foreninger mv., der har hjemting her i
landet, og som skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland,
ligeledes skal registreres, jf. KSL § 88.
Reglerne om registrering af indeholdelsespligtige arbejdsgivere fremgår af
KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, §§ 18-19 samt §§ 53-54 for så vidt angår
registrering af indeholdelsespligt for kildeskat til Grønland, mens reglerne
om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige arbejdsgivere
Læs alt
efter AMFL fremgår af AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §§ 1-4.
Det fremgår af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18. stk. 1, at enhver,
der er indeholdelsespligtig efter KSL afsnit V og VI, skal tilmelde sig Told-
og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE). Ved tilmeldingen
skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes af Told- og
Skatte-styrelsen, give oplysninger om virksomheden mv., jf. samme bek., § 18,
stk. 2.
For så vidt angår de skemaer, som den indeholdelsespligtige skal benytte i
forbindelse med tilmeldingen, kan der i øvrigt henvises til cirk. nr. 135 af
4. nov. 1988.
Her fremgår det af punkt 78 (Registrering af indeholdelsespligtige),
hvilke oplysninger virksomheden bl.a. skal oplyse i forbindelse med
registreringen, fx navn, adresse, virksomhedens driftsform
(enkeltmandsvirksomhed, interessentskab mv.), CPR-nummer for ansvarlige
indehavere mv.
Indeholdelsespligtige arbejdsgivere og pensionskasser mv., der udbetaler
indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d (fratrædelsesgodtgørelser,
efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser), samt arbejdsgivere,
der er bidragspligtige af indebetalinger til pensionskasser, som nævnt i AMFL
§ 11, stk. 2, skal tilmelde sig til registrering hos told- og skatteregionen
i det område, hvor den indeholdelsespligtige eller bidragspligtige har
hjemsted, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 1, stk. 1.
Ved tilmelding skal den registreringspligtige på skemaer, der kan
rekvireres hos told- og skatteregionen, give oplysning om virksomhedens
samlede registreringsforhold, jf. samme bek., § 1, stk. 2.
E.1.1.1 Konkursboer
Er en skyldner ikke i stand til at opfylde sine forpligtigelser over for
kreditorerne, kan konkurslovens regler bringes i anvendelse. Reglerne
tilsigter at give kreditorerne en samtidig og ligelig dækning af deres krav.
Oplysninger om konkursboer udgives dels i Statstidende og dels i
Registreringstidende.
I Statstidende, der udkommer alle hverdage undtagen mandage og dagen efter
2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag, gives bl.a. meddelelse om afsagt
dekret om konkurs, herunder meddelelse om indkaldelse til første
skiftesamling.
I Registreringstidende, der udkommer som tillæg til Statstidende, gives
bl.a. meddelelse om afsagt konkursdekret og datoen herfor.
Told- og skatteregionerne registrerer oplysninger om konkursboer i Told-
og Skattestyrelsens Stamregister over Erhvervsdrivende (SE) ud fra
oplysningerne i Statstidende og Registreringstidende.
Tilbagekaldelse af konkursdekret anføres i Statstidende, men kan også
forekomme i Registreringstidende.
Se i øvrigt afsnit E.2.3.3.2.
E.2 Registrering
E.2.1 Krav ved registrering af nye virksomheder
E.2.1.1 Forkortet afregningsperiode mv. (kreditbegrænsning)
Virksomheder, der anmelder sig til registrering for indeholdelse af A-skat
og lønmodtagerbidrag, kan efter KSL § 56, stk. 4 og AMFL § 13, stk. 10
pålægges forkortet afregningsperiode mv., når både objektive og skønsmæssige
kriterier er opfyldt.
Forkortet afregningsperiode mv. betyder, at den månedsvise
afregningsper-iode kan ændres til uge- eller 14 dagsafregning for A-skat og
AM-bidrag. Fristen for angivelse og betaling ændres i alle tilfælde til den
3. hverdag efter periodens udløb.
Objektive kriterier
Objektive kriterier for at pålægge forkortet afregningsperiode mv. er til
stede når:
En ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden,
og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens
§ 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af bestyrelsen eller direktionen,
indenfor de seneste 5 år, regnet fra anmeldelsestidspunktet af virksomheden,
har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en anden virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt
har indbetalt A-skat og lønmodtagerbidrag eller har været i restance
vedrørende andre registreringsforhold.
Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som
værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i op-
eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren særlig
nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner.
Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer også en person, der
besidder sådanne kapitalandele i virksomheden (selskabet), som henregnes til
hovedaktionæraktier efter PSL § 19 a, stk. 2-4. Herved forstås navnlig en
person, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de senest 5 år regnet fra
anmeldelsestidspunktet har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller
som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den pågældendes
nærmeste familie.
Som ejer anses tillige selskaber mv., der er koncernforbundne med
virksomheden, jf. KGL, § 4, stk. 2, jf. lov nr. 439 af 10. juni 1997.
Skønsmæssige kriterier
Kreditbegrænsning skal kun anvendes, når der efter et konkret skøn
vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.
Heri ligger bl.a. en forudsætning om, at der normalt ikke bør stilles krav
om kreditbegrænsning, når tidligere forsømmeligheder skyldes undskyldelige
udefra kommende omstændigheder, og den nye virksomhed i øvrigt har et
fornuftigt kapitalgrundlag mv.
Den forkortede afregningsperiode mv. skal mindst være på 12 måneder.
E.2.1.1.1 Frivillig sikkerhedsstillelse
Indeholdelsespligtige/bidragspligtige kan efter KSL § 56, stk. 5 og AMFL §
13, stk. 10 vælge at stille sikkerhed i stedet for at blive pålagt forkortet
afregningsperiode. Den stillede sikkerhed skal være på et beløb, der svarer
til virksomhedens restancer vedrørende A-skat, lønmodtagerbidrag og moms med
tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode.
Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode, i hvilken der ikke må
opstå restancer vedrørende A-skat og lønmodtagerbidrag eller tilsvar
vedrørende andre registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.
Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan ikke ændres i perioden.
Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,
bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter
regionens vurdering.
Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse restancer skal
sikkerhedsstillelsen straks gøres gældende, og virksomheden skal overføres
til forkortet afregningsperiode mv. efter KSL § 56, stk. 2.
E.2.1.1.2 Tilbagevenden til sædvanlig afregningsperiode mv.
Den indholdelsespligtige/bidragspligtige har efter KSL § 56, stk. 6 og
AMFL § 13, stk. 10 ret til at vende tilbage til sædvanlig afregningsperiode
mv., når den indeholdelsespligtige har indbetalt A-skat og AM-bidrag
rettidigt i en 12-måneders periode og den indeholdelsespligtige samtidig ikke
er i restance med A-skat og AM-bidrag eller tilsvar vedrørende andre
registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.
E.2.1.1.3 Gebyr
Ved forkortet afregningsperiode, skal den
indeholdelsespligtige/bidragspligtige betale et gebyr på 65 kr. for hver
angivelse med de nye frister, jf. KSL § 56, stk. 8 og AMFL § 13, stk. 10.
E.2.1.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)
For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil
sikkerhedsstillelse efter KSL § 56 A, stk. 2 og AMFL § 13, stk. 10 kunne
kræves i de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden (se
E.2.1.1 om de objektive kriterier), tidligere har haft væsentlig indflydelse
på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent,
hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,
eller hvor staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende
A-skat, AM-bidrag eller moms. Kriterierne finder tillige anvendelse, hvis
Told-Skat ved en gældssanering eller en frivillig akkord er blevet påført et
tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag eller moms, eller
hvis der er indgået en moratorieordning, hvor Told-Skat har et ikke fuldt
sikret tilgodehavende.
Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes
at være nærliggende risiko for, at krav om kreditbegrænsning, ikke er
tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag og moms
indbetales rettidigt, se afsnit 2.1.1 om de skønsmæssige kriterier.
Heri ligger bl.a. en forudsætning om, at der ikke stilles krav om
sikkerhedsstillelse, hvis f. eks. årsagen til konkursen af den tidligere
virksomhed skyldtes undskyldelige udefra kommende omstændigheder. Dette kan
eksempelvis være tilfældet, hvor virksomheden har måttet indgive
konkursbegæring på grund af manglende betalinger for store leverancer til
virksomhedens kunder.
Krav om sikkerhedsstillelse vil også kunne udelades i andre tilfælde
f.eks.:
En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som
bestyrelsesformand. Ifølge den materielle registreringskontrol figurer
advokaten også som bestyrelsesformand i et tidligere selskab, som er gået
konkurs.
Ved en nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er
indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet
reddet, hvilket er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det
"gamle" selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register som afgået formand.
I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig indflydelse
på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans indtræden som
bestyrelsesformand er sket på et tidspunkt for at redde virksomheden, hvilket
må siges at være en del af hans professionelle arbejde.
Ordningen skal endvidere administreres således, at krav om
sikkerhedsstillelse kun vil blive brugt i de situationer, hvor der vurderes
at være en betydelig risiko for nye tab, f.eks. fordi der er tale om
virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkeligt
kapitalgrundlag.
Man skal endelig være opmærksom på, at der kan stilles krav om en ny
sikkerhed, hvis eksempelvis følgende situation skulle forekomme:
En virksomhed anmelder sig pr. 1. januar 1998 til registrering som
indeholdelsespligtig. Registreringen bliver gjort betinget af en
sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. Virksomheden stiller sikkerheden over for
regionen, og den frigives først, når de under afsnit 2.1.2.3 nævnte
betingelser er opfyldt.
Pr. 1. juli 1998 anmelder virksomheden sig som momspligtig efter
momsloven. Regionen vil også ved denne anmeldelse kunne stille krav om
sikkerhed, forudsat at betingelserne fortsat er tilstede. Der skal dog kun
stilles sikkerhed for moms.
E.2.1.2.1 Tidspunktet for sikkerhedsstillelse
Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke
registreres, før dette pålæg er opfyldt. Pålægget om sikkerhedsstillelse skal
meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til
registrering, jf. KSL § 85, stk. 1.
De 14 dage regnes fra det tidspunkt, hvor Told-Skat har modtaget en
"korrekt" registreringsanmeldelse fra virksomheden.
"Korrekt" registreringsanmeldelse foreligger, når alle relevante
oplysninger om virksomhedens ejerforhold mv. er oplyst som foreskrevet i
vejledningen på anmeldelsesblanketten.
Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget
et anbefalet brev med pålæg om sikkerhedsstillelse, idet fristen i ganske
særlige tilfælde dog kan forlænges efter anmodning herom. Denne kan
imødekommes, hvis virksomheden kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan og
vil blive stillet indenfor rimelig tid.
E.2.1.2.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse
Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede
gennemsnitlige tilsvar af A-skat, lønmodtagerbidrag og moms i en 3-måneders
periode, som fastsættes af Told-Skat.
Formålet med sikkerheden er at sikre, at Told-Skat ikke bliver påført tab
som følge af driften af den nye virksomhed.
Som udgangspunkt vil det derfor være driften af den nye virksomhed, som
danner grundlag for sikkerhedens størrelse. En restance fra den tidligere
registrerede virksomhed vil derimod ikke kunne indgå i grundlaget.
Sikkerhedens størrelse kan herefter vurderes ud fra, om virksomheden
anmelder sig til registrering som indeholdelsespligtig efter KSL og AMFL og/
eller registrering efter momsloven.
Sikkerhedens størrelse kan dernæst vurderes ud fra antal ansatte, hvilken
branche virksomheden tilhører, gennemsnitlig lønindkomst for ansatte i denne
virksomhed, forventet gennemsnitlige omsætningstal for virksomhedstypen etc.
Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan ikke ændres i perioden.
E.2.1.2.3 Sikkerhedsstillelsens varighed
En stillet sikkerhed frigives, når der er sket rettidig indbetaling af
A-skat og AM-bidrag i den seneste 12-måneders periode, og hvis virksomheden
ikke er i restance på dette tidspunkt med A-skat og AM-bidrag eller tilsvar
vedrørende andre registreringsforhold inden for skatte- og afgiftsområdet,
jf. KSL § 56 A, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 10.
E.2.1.2.4 Sikkerhedsstillelsens form
Sikkerhedsstillelse kan alene ske i form af børsnoterede obligationer,
bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter told-
og skattemyndighedernes bestemmelse.
E.2.1.3 Nægtelse af registrering
Efter KSL § 56 A, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 10 skal Told-Skat meddele
pålæg om sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Dette brev skal indeholde
oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet
af den fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter
det vil være strafbart at drive virksomhed, jf. KSL § 74 A og AMFL § 18, stk.
4.
Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal Told-Skat påny
ved anbefalet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet. Det
skal desuden gentages, at en fortsættelse af virksomheden herefter er
strafbart efter ovenanførte bestemmelse.
Der er i begge tilfælde tale om afgørelser, der skal begrundes efter
forvaltningslovens regler, jf. FVL §§ 22-24, ligesom der i begge tilfælde
samtidig skal meddeles klagevejledning, jf. FVL §§ 25-26. Afgørelserne kan
påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Efter de gældende regler skal en virksomhed tilmelde sig registrering som
indeholdelsespligtig for A-skat og som indeholdelsespligtig/bidragspligtig
vedrørende AM-bidrag senest 8 dage efter, at bidragspligten og/eller
indeholdelsespligten er indtrådt, jf. § 18 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept.
1995, og § 1, stk. 3 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.
Der kan således forekomme tilfælde, hvor en virksomhed i en kortere
periode er såvel berettiget som forpligtet til at opkræve og afregne A-skat,
lønmodtagerbidrag og betale arbejdsgiverbidrag på trods af, at virksomheden
er nægtet registrering.
Der er derfor fastsat særlige regler for indbetaling mv. i disse
situationer, jf. bek. nr. 344 af 28. maj 1995.
E.2.2 Registreringsbevis
Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et
registreringsbevis påført de ved tilmeldelsen givne oplysninger samt det
tildelte SE-nummer, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 19, stk. 1 og
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 2.
SE-numret er en vigtig nøgle i Told-Skats administration og bruges stort
set altid til at identificere virksomhedens registrerings- og
afregningsforhold. Har den indeholdelsespligtige efter tilmeldingen meddelt
oplysninger om ændringer i forholdene, tilsendes der et nyt
registreringsbevis.
E.2.2.1 Enkeltregistrering
Udgangspunktet for registrering af de indeholdelsespligtige er, at en
person/virksomhed tildeles ét SE-nummer, men der er hjemmel i
lovgivningen til, at dele af en virksomhed kan registreres hver for sig
(delregistrering), eller at flere selvstændige juridiske enheder kan
registreres under ét (fællesregistrering).
E.2.2.2 Fællesregistrering
Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige
består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der meddeles
tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og indgivelse af angivelse
herfor sker under ét, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 19,
stk. 2.
Hvis dette er tilfældet, skal opgørelse, angivelse og indbetaling af
AM-bidrag også ske under ét, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, §
3, stk. 2.
Tilladelsen kræver, at samtlige indeholdelsespligtige underskriver en
erklæring, der godtgør det økonomiske fællesskab (erklæring om solidarisk
hæftelse).
Fællesregistrering medfører, at afregning af A-skat og AM-bidrag fra de
underliggende SE-numre foretages af et SE-nummer, dvs. det fællesafregnende
SE-nummer.
De i fællesregistreringen deltagende registreringsenheder hæfter
solidarisk for skyldig A-skat og AM-bidrag, ligesom der er mulighed for
udvidet adgang til modregning mellem de deltagende registreringsenheder.
Pligten til at føre regnskab, jf. KSL § 57 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept.
1995, §§ 30-33 bortfalder ikke i forbindelse med fællesafregningen, da
regnskabspligten også påhviler den indeholdelsespligtige selvom denne lader
andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat.
E.2.2.3 Delregistrering
Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres
særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, jf. KSLbek. nr. 768 af 19.
sept. 1995, § 19, stk. 1.
Hvis en indeholdelsespligtig med flere virksomheder har fået tildelt flere
SE-numre, og som følge heraf indbetaler indeholdt A-skat og indgiver
angivelse herfor særskilt for hver virksomhed, skal opgørelse, angivelse og
indbetaling af AM-bidrag også ske særskilt, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec.
1996, § 3, stk. 1.
Ovenstående viser således, at der er nøje sammenhæng mellem den måde,
hvorpå virksomheden er registreret som indeholdelsespligtig efter KSL, og den
måde, som virksomheden skal registreres på efter AMFL, herunder også både
fællesregistrering og delregistrering.
E.2.3 Ændring og afmeldelse af registrering
Ændringer i de efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18, stk. 2
nævnte oplysninger (virksomheden mv.), herunder ophør af indeholdelsespligt
vedrørende A-skat eller AM-bidrag skal meddeles inden 8 dage (efter
ændringen), jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 18, stk. 3 og AMFLbek.
nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 1, stk. 3.
Ændringen kan meddeles ved påførsel af de ændrede oplysninger på en kopi
af det udsendte registreringsbevis, ved påførsel af de ændrede oplysninger på
de tilmeldingsskemaer, som er udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen, eller
ved selvstændigt brev. Mindre væsentlige ændringer kan meddeles ved
telefonisk henvendelse, fx ændring af telefonnummer.
E.2.3.1 Adresse, ledelse mv.
Ændringen kan fx vedrøre den adresse, hvorfra virksomheden drives,
telefonnummer, regnskabsår mv.
E.2.3.2 Driftsform (juridisk status)
Den indeholdelsespligtige har også pligt til at meddele ændringer i
virksomhedens driftsform, hvilket ofte kan medføre, at virksomheden skal
skifte SE-nummer (tildeles et nyt SE-nummer) på grund af ændring i
hæftelsesforholdene. Det skyldes, at det tildelte SE-nummer knytter sig til
den eller de, der hæfter for skyldig A-skat, AM-bidrag mv.
Ændringer i hæftelses- og ansvarsforholdet medfører, at virksomheden i
registreringsmæssig henseende skifter identitet, dvs. at den hidtidige
virksomhed ophører, og at den nye virksomhed opstår og skal registreres.
Der skal derfor som hovedregel ske tildeling af et ny SE-nummer ved
ændring af driftsformen. Der sker dog f. eks. ikke tildeling af nyt SE-nummer
ved omdannelse fra et aktieselskab til et anpartsselskab eller omvendt.
Med hensyn til fastlæggelsen af driftsformen gælder i øvrigt, at Told-Skat
som anført har pligt til at føre et register over anmeldte virksomheder, og
at
Told-Skat i forbindelse med registreringen af virksomheden er berettiget
til at kontrollere de anmeldte oplysningers rigtighed. Der ligger heri, at
Told-Skat foretager en klassificering af den anmeldte virksomhed.
Hvis det efter den materielle registreringskontrol kan lægges til grund,
at der foreligger en virksomhedsform, der ikke svarer til de faktiske
forhold, jf. begrænsningerne i kontraktsfriheden mv., nægtes registrering i
den ønskede form.
Den berørte virksomhed underrettes herefter om, at registrering kan finde
sted som en personlig hæftende virksomhed, eller den virksomhedstype, som
Told-Skat rettelig må anse virksomheden for at være. Dette er en
administrativ afgørelse, som kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.
afsnit K.3.3.2.
Ved denne klassificering af den enkelte virksomhedstype er det ikke
afgørende, hvad selskabsdeltagerne selv har kaldt eller benævnt virksomheden.
Et selskab vil således aldrig være f.eks., et amba (andelsselskab), smba
(selskab) eller fmba (forening) blot fordi vedtægterne siger, at der er tale
om et sådant.
Selskabet er kun et amba, smba eller fmba, hvis alle væsentlige kendetegn
eller dog de væsentligste kendetegn peger henimod den traditionelle
opfattelse af et sådant selskab, og hvis selskabet kan registreres hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lov nr. 123 af 18. februar 1994 om
erhvervsdrivende virksomheder. Registrering skal ske for at selskabet kan få
retsevne. Med de væsentligste kendetegn tænkes ikke blot på indholdet af
vedtægterne og andre stiftelsesdokumenter, men også på de faktiske forhold i
selskabet.
Indtil virksomheden er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
hæfter deltagerne i virksomheden personligt, uden begrænsning og solidarisk.
I denne periode skal virksomheden registreres i SE-registret som under
stiftelse.
Kan virksomheden ikke registreres, kan det ikke erhverve rettigheder og
indgå forpligtigelser. Virksomheden kan heller ikke være part i retssager
bortset fra søgsmål om stiftelse. Virksomheder, der ikke er registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan derfor ikke hæfte for skat, moms o.lign.
som amba mv., men efter den virksomhedsform, som Told-Skat herefter må
fastsætte.
I sidste instans er det domstolene, der i givet fald fastslår hvilken
virksomhedstype, der retteligt foreligger.
E.2.3.3 Afmeldelse
E.2.3.3.1 Ophør af virksomhed
Virksomhederne har, jf. afsnit E.2.3 pligt til at meddele ophør af
indeholdelsespligt vedrørende A-skat og AM-bidrag inden 8 dage (efter
ændringen).
Når dette er sket afmeldes virksomhedens registreringsforhold.
E.2.3.3.2 Konkurs
En afmeldelse af en virksomhed kan ligeledes komme på tale i forbindelse
med en konkurs.
For samtlige virksomhedstyper gælder, at told- og skatteregionerne
afmelder disse virksomheders registreringsforhold vedrørende
indholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag pr. dekretdato ud fra oplysningerne
i Registreringstidende, jf. afsnit E.1.1.1. Der indsættes desuden en
virksomhedsophørsdato afhængig af virksomhedstype.
For selskaber og fonde registreres først en virksomhedsophørsdato, når
selskabet/fonden bliver opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
For kommanditselskaber registreres en virksomhedsophørsdato pr.
dekretdato, hvis komplementaren(erne) er erklæret konkurs.
For enkeltmandsvirksomheder registreres en virksomhedsophørsdato pr.
dekretdato.
For foreninger forholder det sig som ved enkeltmandsvirksomhed, dog
registreres der ikke en virksomhedsophørsdato, hvis foreningen er
selskabsskattepligtig.
For interessentskaber/partrederier registreres en virksomhedsophørsdato
pr. dekretdato, hvis der kun er 1 ejer tilbage.
Hvis konkursdekretet tilbagekaldes, slettes de registrerede oplysninger om
konkurs i systemet, dvs. herunder også afmeldelsen af registreringsforholdene
vedrørende indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, hvis disse
registre-ringsforhold er blevet afmeldt pr. dekretdag.
E.2.3.3.3 Omdannelse
I Registreringstidende under punkt "B" annonceres omdannelser i
aktie- og anpartsselskaber samt omdannelser af fonde til erhvervsdrivende
fonde.
I disse tilfælde skal selskabets/fondens driftsform (type) ændres i Told-
og Skattestyrelsens Stamregister over Erhvervsdrivende (SE), men der sker
ikke skift af SE-nummer, dvs. selskabet beholder det allerede tildelte
SE-nummer.
Derudover skal bl.a. selskabets/fondens navn ændres, og en række andre
oplysninger ajourføres.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT E - REGISTRERINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT D - INDEHOLDELSESPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT D - INDEHOLDELSESPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT H - ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT H - ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT A - DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008