TOLDVEJLEDNING 2000 II. TOLDPROCES
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Toldvejledning 2000
II.
Toldproces
II.1 Det legale grundlag
Af Romtraktatens art 9.1 fremgår, at
fællesskabets grundlag er en toldunion, der bl a. indebærer forbud mod
told ved indførsel fra og ved udførsel til andre
medlemsstater.
For at sikre effektiviteten af toldunionen har
Rådet for De Europæiske Fællesskaber udstedt forordning nr. 2913/92 om
indførelse af en EF-toldkodeks med tilhørende
gennemførelsesbestemmelser.
Da forordninger, jf.
Romtraktatens art. 189, er almengyldige og umiddelbart bindende i alle
enkeltheder og gældende i hver medlemsstat, har forordningers bestemmelser
forrang i forhold til nationale bestemmelser.
I det omfang
der ikke fra EU's side er regelgivet, finder den nationale lovgivning
anvendelse, herunder forvaltningsloven og
skattestyrelsesloven.
Se iøvrigt indledningsafsnittet
I. Toldlovgivning
II.2 Toldmyndighederne - saglig kompetence og
stedlig kompetence
Toldmyndigheden er iflg. Toldkodeksens
art. 4, nr. 3: "Myndigheder, der bl.a. har beføjelse til at håndhæve
toldforskrifterne".
I Danmark har skatteministeren fastlagt
den saglige kompetence i § 2, stk. 4, i sagsudlægningsbekendtgørelsen
(bek. nr. 1070 af 17. december 1999), hvori er bestemt, at toldcentrene
Læs alt
træffer afgørelser efter følgende bestemmelser indenfor deres
forretningsområde bortset fra afgørelser vedrørende
virksomhedsregistrering, betaling og inddrivelse:
Toldloven.
Momsloven, § 12, § 26, § 32, stk. 1, 2 og 3, samt stk. 4 dog med
undtagelse af afgiftsoplag omfattet af § 11a, § 36, § 46, stk. 4 og §
61.
Andre afgiftslove, hvis det af den pågældende lov fremgår, at
reglerne i toldloven finder anvendelse.
Efter § 2, stk.
3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen har Told- og Skattedirektøren endvidere
bestemt, at et enkelt eller enkelte toldcentre kan træffe afgørelser i
alle sager i følgende sagstyper på toldområdet, jf. pkt. 3 i
dekoncentreringscirkulæret (cirk. nr. 1999-27):
Afgørelser om TIR-godkendelse af køretøjer ved Toldcenter København
træffes af Told- og Skatteregion Køge, Toldcenter Sydvestsjælland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale
organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer træffes af
Toldcenter København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og
afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel,
udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske
officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale
hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og
Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede
personer, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Undtaget
herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på
udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i
Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus,
Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til
diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede
personer træffes af Told- og Skatteregion
Høje-Taastrup.
De 8 toldcentres forretningsområde
(stedlig kompetence) er fastlagt i inddelingsbekendtgørelsens § 1 og 2,
jf. bekendtgørelse nr. 878 af 30. november
1997.
II.3 Afgørelsesbegrebet
Afgørelser på toldområdet omfatter
enhver - såvel begunstigende som bebyrdende - forvaltningsakt vedrørende
toldforskrifterne, hvorved der tages stilling til et konkret tilfælde, og
som har retsvirkning for en eller flere personer, hvis identitet kendes
eller kan fastslås; dette udtryk omfatter bl.a. bindende
tariferingsoplysninger i henhold til artikel 12, jf. Toldkodeksens art. 4,
nr. 5.
I modsætning til afgørelser står den såkaldte faktiske
forvaltningsvirksomhed - herunder meddelelse af oplysninger - hvorover der
ikke umiddelbart kan klages. Se Toldkodeksen art. 11 og pkt. 1.1 i
sagsbehandlingscirkulæret (cirk. nr. 42 af 25 marts 1998).
En
korrektion "efterangivelse", der umiddelbart tiltrædes af virksomheden,
anses ikke som en afgørelse, selvom efterangivelsen sker på foranledning
af et toldcenter, fx i forbindelse med en
kontrol.
II.4 Annullation og tilbagekaldelse
Indenfor toldlovgivningen er der givet
klare regler for under hvilke omstændigheder, der kan ske anullation eller
tilbagekaldelse af tidligere trufne begunstigende afgørelser, jf.
Toldkodeksens art. 8 og 9.
En annullation eller
tilbagekaldelse udgør i sig selv en afgørelse, som kun kan træffes under
behørig iagttagelse af reglerne om sagsbehandling
mv.
II.5 Genoptagelse
Genoptagelse kendes begrebsmæssigt
ikke umiddelbart indenfor toldlovgivningen, idet anmodninger om
tilbagebetaling af told mv., fx i forbindelse med rettelse eller
korrektion af tidligere gennemførte og afsluttede ekspeditioner, behandles
efter de særlige regler om godtgørelse af eller fritagelse for afgifter i
Toldkodeksens art. 235 - 242, jf. endvidere afsnit A.21 om
toldgodtgørelse.
II.6 Lovmæssig forvaltning
For toldmyndighedernes sagsbehandling
gælder såvel Toldkodeksen forvaltningsretlige bestemmelser som den danske
forvaltningsrets almindelige regler, herunder princippet om lovmæssig
forvaltning og en række uskrevne retsprincipper.
Princippet
om lovmæssig forvaltning betyder, at toldmyndighedernes afgørelse ikke må
være i strid med lovgivningen samt, at afgørelsen skal have hjemmel i en
lovbestemmelse. De uskrevne retsprincipper, som er opstillet i
retspraksis, er grundsætningen om magtfordrejning (der må ikke tages
usaglige hensyn), den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning
(der må ikke ske usaglig forskelsbehandling), princippet om pligtmæssigt
skøn (der må ikke opstilles regler, hvor skøn skal foretages) og
proportionalitetsprincippet (indgrebet må ikke være mere vidtgående end
formålet tilsiger).
II.7 Inhabilitet
Reglerne om inhabilitet skal sikre, at
ingen i den offentlige forvaltning medvirker ved behandlingen af en sag,
hvis afgørelse vedkommende selv har en særlig interesse i. Baggrunden for
reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for og
tillid til, at de afgørelser, der træffes af en myndighed, ikke påvirkes
af uvedkommende hensyn.
Forvaltningsloven indeholder i §§ 3 -
6 en række bestemmelser om speciel inhabilitet. Ud over reglerne om
partsinteresse og familiemæssig tilknytning indeholder forvaltningsloven
regler om inhabilitet på grund af tilknytning til en juridisk person og
tidligere deltagelse i sagens behandling samt en opsamlingsbestemmelse,
hvorefter der indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger
omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes
upartiskhed.
Det sker, at et toldcenter i forbindelse med
behandlingen af en konkret sag søger vejledning om
lovfortolkningsspørgsmål eller lignende - fx telefonisk - hos Told- og
Skattestyrelsen, der tillige er klageinstans i den pågældende sag. Er
rådgivningen givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos
Told- og Skattestyrelsen ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse
med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot ydet rådgivning med
hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller vejledt
om Told- og Skattestyrelsens praksis, vil bestemmelsen i
forvaltningslovens § 3, nr. 4 ikke medføre, at den pågældende medarbejder
vil være inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen bliver
påklaget til Told- og
Skattestyrelsen.
II.8 Toldcentrenes afgørelser i 1.
instans
Efter sagsudlægningsbekendtgørelsen §
2, stk. 4, og inddelingsbekendtgørelsens §§ 1 og 2 er toldcentrenes
saglige og stedlige kompetence fastslået således, at det er toldcentrene,
der indenfor deres forretningsområde (efter de særlige regler om
sagsfremstilling og høring mv.) træffer afgørelser i 1. instans efter
følgende bestemmelser, bortset fra afgørelser om virksomhedsregistrering,
betaling og inddrivelse:
Toldloven.
Momsloven, § 12, § 26, § 32, stk. 1-3, samt stk. 4 bortset fra
afgørelser om afgiftsoplag efter § 11 a, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.
Andre afgiftslove, hvis det af den pågældende lov fremgår, at
reglerne i nr. 1 eller nr. 2 finder anvendelse.
Afgørelser om virksomhedsregistrering, betaling og
inddrivelse skal således i 1. instans træffes af den lokale told- og
skatteregion, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og med
klageadgang til styrelsen.
Toldcentrenes afgørelser i 1.
instans kan endvidere inddeles efter hvilken myndighed, der er
klageinstans, dvs. om afgørelsen enten kan påklages til Landsskatteretten,
eller om en påklage skal ske til Told- og Skattestyrelsen. Dette er også
af betydning for toldcentrenes sagsbehandling, inden afgørelsen
træffes.
II.9 Toldcenterafgørelser som kan påklages til
Landsskatteretten - toldlovens § 71 a
Toldcentrenes afgørelser i 1. instans
af:
Spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter
Spørgsmål om varers tarifering og bindende tariferingsoplysninger
Spørgsmål om varers oprindelse og bindende oprindelsesoplysninger
Spørgsmål om varers toldværdi
Spørgsmål om toldskylds opståen
Spørgsmål om godtgørelse af og fritagelse for told og
afgifter
kan påklages til Landsskatteretten, jf. toldlovens § 71
a, stk. 1.
Ifølge forarbejderne til toldlovens § 71 a er det
hensigten, at alene afgørelser af mere administrativ karakter fortsat
påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Det må forventes, at
det største antal afgørelser vil træffes i medfør af toldlovens § 71 a,
stk. 1, nr. 1) i sager om spørgsmål om fastlæggelse af told og afgifter,
idet de fleste sager opstår i forbindelse med kontrol, og hvor
toldcentrene træffer afgørelse om betaling af told og
afgifter.
Afgifter skal i denne sammenhæng opfattes generelt,
således at også moms og andre afgifter vil være omfattet, jf. i øvrigt
afsnittet om toldcentrenes saglige kompetence. I afgørelser som omfatter
moms og andre afgifter, skal der tillige angives hvilken hjemmel, der i
den pågældende afgiftslovgivning er for det opgjorte krav.
De
øvrige afgørelsestilfælde i toldlovens § 71 a, stk. 1, nr. 2) - 6)
omfatter situationer, hvor der ikke som i nr. 1) nødvendigvis sker en
fastlæggelse af told og afgifter, men hvor en afgørelse efter sin karakter
mest naturligt burde kunne påklages til Landsskatteretten, fordi en sådan
afgørelse ikke har det tilstrækkelige administrative
præg.
II.10 Toldcenterafgørelser som kan påklages til
Told- og Skattestyrelsen - toldlovens § 71
Andre afgørelser efter toldloven, end
de der er omfattet af § 71 a, kan efter lovens § 71, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsen § 10 påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
De afgørelser, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, drejer sig bl.a. om spørgsmål om meddelelse eller
tilbagekaldelse af bevillinger, tilladelser og godkendelser,
ekspeditionsafgift, kontrol, straf, betaling, henstand og inddrivelse
mv.
II.11 De almindelige
sagsbehandlingsregler
II.11.1 Frister for sagsafgørelser
Afgørelser skal som udgangspunkt
træffes og meddeles hurtigst muligt, jf. bl.a. Toldkodeksens art. 6, stk.
2 og art. 220 samt art. 221, stk. 3 forudsætningsvis. Endvidere gælder
reglerne om god forvaltningsskik, herunder pkt. 205-208 i
Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven
(1986).
Ved sagens start skal der fastsættes en frist for
sagens afgørelse, som skal meddeles den pågældende. Hvis denne frist ikke
kan overholdes, fastsættes en ny frist, som ligeledes meddeles tillige med
en begrundelse for udsættelsen.
II.11.2 Sagens oplysning.
Officialprincippet
Toldmyndighederne træffer sædvanligvis
kun afgørelse i tilfælde, hvor en person anmoder herom, jf. Toldkodeksens
art. 6, eller hvor fx en kontrol giver anledning til en efteropkrævning,
jf. Toldkodeksens art. 220.
I modsætning hertil vil
fortoldninger mv. normalt ikke i sig selv give anledning til, at der
træffes afgørelser, idet fortoldningsbegæringerne blot antages, hvis de
opfylder kodeksens krav, jf. Toldkodeksens art. 63. Der kan dog blive tale
om, at der indhentes manglende oplysninger, før en begæring kan antages.
Kan en begæring ikke antages pga. af fx uenighed om tariferingen eller om
toldværdien, skal toldmyndighederne træffe en afgørelse.
I
sager, hvor toldmyndighederne skal træffe afgørelse, vil toldmyndighederne
skulle indlede en egentlig sagsbehandling. Her udgør toldlovgivningens
bestemmelser om borgernes pligt til at afgive oplysninger et væsentligt
element, idet de pågældende er forpligtede til, at fremlægge alle de
oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at myndighederne kan
træffe en afgørelse, jf. Toldkodeksens art. 6, stk. 1.
Der er
derfor en pligt til at opbevare alle nødvendige dokumenter i mindst 3
kalenderår regnet fra udgangen af det år, hvor dokumenterne har været
anvendt, jf. Toldkodeksens art. 16.
For
forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling gælder imidlertid endvidere som
hovedregel officialprincippet. Officialprincippet har hjemmel i en
uskreven retssædvane.
Officialprincippet betyder, at en
forvaltning har ansvaret for at de nødvendige oplysninger foreligger, og
at de nødvendige undersøgelser foretages inden der træffes afgørelse i en
sag. Dette betyder nødvendigvis ikke, at forvaltningen altid selv skal
fremskaffe de nødvendige oplysninger. Dette kan ske i samarbejde med andre
myndigheder og personen selv. Forvaltningen vil dog ikke uden videre kunne
lægge personens oplysninger til grund, men må i et nødvendigt omfang
kontrollere dem og således sikre, at sagen bygger på det materielt rigtige
grundlag.
Det almindelige krav om, at toldmyndighederne skal
behandle sager så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt, indebærer ikke,
at toldmyndighederne kan undlade at sørge for, at sagen er forsvarligt
oplyst.
II.11.3 Høring
Reglerne om partshøring på
myndighedens initiativ har til formål at sikre, at sagens parter får
lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske
afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Denne ret for parten til at få
lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller
ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, vil medvirke til at
sikre, at myndighedens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske
grundlag.
Forvaltningslovens kap. 5 indeholder regler om
partshøring. Reglerne betyder, at hvis en part i en sag ikke kan antages
at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe
afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Herudover findes der i
forvaltningslovens § 19, stk. 2, en række nærmere opregnede tilfælde, hvor
der undtagelsesvis ikke er pligt til partshøring.
Endelig
fremgår det af forvaltningslovens § 20, at i sager, hvor myndigheden efter
anmodning fra en part kan ændre en afgørelse, kan partshøring undlades,
hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for
det.
Skattestyrelsesloven indeholder detaljerede regler om
partshøring i form af krav om agterskrivelser og udarbejdelse af
sagsfremstilling, men dette udelukker ikke, at forvaltningslovens regler
har en udfyldende selvstændig betydning for de afgørelser, der træffes
efter disse regler. Bortset fra sådanne afgørelser har forvaltningslovens
regler om partshøring endvidere direkte betydning for andre afgørelser,
som toldmyndighederne træffer, eksempelvis afgørelser om bindende
tariferingsoplysninger og
efteropkrævning.
II.11.4 Høring og sagsfremstilling
Høringspligten opfyldes på følgende
måde:
Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages
til Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen mv. sendes til sagens
parter. Disse skal have en kort frist på mindst 15 dage, regnet fra dagen
for materialets fremsendelse, til at komme med kommentarer til materialet,
herunder til at anmode om et møde med myndigheden, inden der træffes
afgørelse i sagen.
Det er bl.a. bestemmelsen i Toldkodeksens
art. 220, stk.1, om bogføring af toldkrav i efteropkrævningssager der er
årsagen til, at høringsfristen skal være
kort.
II.11.5 Efterfølgende nye oplysninger
Hvis der i sager, hvor afgørelsen kan
påklages til Landsskatteretten, under høringen fremkommer nye oplysninger
om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse, og disse oplysninger er til (yderligere) ugunst for
parten, skal en ny sagsfremstilling, der er korrigeret på baggrund af de
nye oplysninger, sendes til høring hos parten efter retningslinierne
ovenfor. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i
høringsskrivelsen.
Det samme gælder, hvor der ikke er afgivet
udtalelse under den første høring, men der efterfølgende er fremkommet nye
oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse, og disse oplysninger er til ugunst for
parten i sagen. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i
høringsskrivelsen.
Fornyet høring kan endvidere komme på
tale, hvis myndigheden i væsentlig grad ændrer sin retlige vurdering i
sagen ved at lægge vægt på andre faktiske omstændigheder end i den hidtil
udsendte sagsfremstilling m.v. Ligeledes her skal den nye
sagsfremstillingen være korrigeret i overensstemmelse med den nye
vurdering, som endvidere i fornødent omfang skal identificeres i
høringsskrivelsen.
II.11.6 Konsekvenserne af manglende
høring
Der foreligger ikke afgørelser
vedrørende toldsager, der kan belyse konsekvenserne af manglende
høring.
Tilsidesættelse af reglerne om partshøring er i andre
sager anset for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at
myndighedernes afgørelse bliver ugyldig, jf. TfS 1997,146 LSR, hvor
Landsskatteretten anså skatteforvaltningens afgørelse for ugyldig, idet
afgørelsen var truffet på grundlag af noget materiale, som var af
væsentlig betydning for sagens afgørelse, men som ikke havde været
forelagt for parten til udtalelse. I TfS 1997,105 LSR anså
Landsskatteretten skatteforvaltningens kendelse for ugyldig, fordi der
burde have været foretaget høring i form af udsendelse af ny
agterskrivelse. Den nærmere begrundelse herfor var, at der i begrundelsen
i kendelsen var inddraget supplerende faktiske oplysninger, der ikke var
medtaget i den revisionsrapport, der havde dannet grundlag for
agterskrivelsen. Landsskatteretten henviste endvidere til, at selv om
udgangspunktet er, at en sags juridiske elementer holdes udenfor
partshøringspligten må det antages, at der normalt skal ske partshøring,
hvis et ændret retsligt bedømmelsesgrundlag bevirker, at nye faktiske
oplysninger inddrages i afgørelsen. Der vil dog ikke foreligge ugyldighed,
hvis det faktiske grundlag for afgørelsen efter en konkret
væsentlighedsvurdering er uændret, og den begåede fejl ikke har betydning
for sagens materielle udfald, jf. TfS 1996.485 LSR og TfS 1996,919
LSR.
Hvis myndigheden træffer afgørelse inden udløbet af den
frist, der er fastsat for modpartens adgang til at fremsætte bemærkninger,
vil det normalt medføre ugyldighed, jf. TfS 1995,605 LSR. Modsat TfS
1998,204 VLD og TfS 1998,709 ØLD, hvor en sådan mangel efter en konkret
vurdering ikke medførte
ugyldighed.
II.11.7 Sagsfremstilling
Skattestyrelsesloven og de i medfør
heraf udstedte bestemmelser indeholder detaljerede krav om told- og
skattemyndighedernes fremgangsmåde, når der skal træffes afgørelser i
toldsager, hvor afgørelsen kan påklages til
Landsskatteretten.
Således findes der detaljerede regler om
udarbejdelse af sagsfremstilling og foretagelse af høring mv. i
sagsbehandlingscirkulæret.
Hvis der i sager, hvor afgørelsen
kan påklages til Landsskatteretten, ikke udarbejdes en sagsfremstilling,
vil der kunne være tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som efter
omstændighederne vil kunne indebære risiko for, at afgørelsen bliver
ugyldig.
Formålet med udarbejdelse af en sagsfremstilling er at
give en samlet fremstilling af sagen og dermed sikre, at afgørelsen
træffes på et korrekt grundlag.
Nedenfor omtales kravene til
en sagsfremstilling med udgangspunkt i sager, der kan påklages til
Landsskatteretten. Disse krav finder tilsvarende anvendelse på sager, der
kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, med de modifikationer der
følger af, at sagsfremstillingen i disse sager først skal udarbejdes,
efter at der er klaget, og dermed efter at afgørelsen er
truffet.
Sagsfremstillingen skal altid sendes til udtalelse
hos sagens parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal
der ved høringen tillige fremsendes en tilkendegivelse af, hvilken
afgørelse de foreliggende oplysninger efter myndighedens opfattelse giver
grundlag for.
Sagsfremstillingen skal være et redigeret
dokument. Oplysninger, der fremkommer under sagens behandling, skal
indarbejdes under det eller de relevante afsnit i sagsfremstillingen.
Kommer en part i sagen med relevante indsigelser eller bemærkninger til
det tilsendte, skal de indarbejdes i sagsfremstillingen.
Sagsfremstillingen skal give en samlet og sammenhængende fremstilling af
sagen, således at både sagens parter og andre myndigheder kan forstå sagen
uden at få tilført yderligere information. Der kan eventuelt blive tale om
fornyet høring, hvis der fremkommer nye oplysninger til ugunst for parten,
jf. afsnittet "Efterfølgende nye oplysninger".
Den endelige
sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I sager, der kan påklages
til Landsskatteretten, skal der tillige sendes en særskilt meddelelse om
sagens afgørelse.
En sagsfremstilling skal indeholde følgende
afsnit:
Indledning og identifikationsoplysninger.
Hvilken afgørelse, de foreliggende oplysninger giver grundlag for.
Sagens faktiske forhold - faktum
Begrundelsen for afgørelsen - henvisning til relevante lovregler,
teori og praksis (juridisk grundlag)
Partens opfattelse og begrundelsen herfor.
Toldcentrets endelige konklusion
Herudover skal
myndighedens afgørelse af sagen indarbejdes i sagsfremstillingen.
Sagsfremstillingens omfang skal i øvrigt afpasses efter sagens karakter. I
sager med enkle problemstillinger vil sagsfremstillingen således i
princippet svare til en veldisponeret afgørelse, dvs. med en kort
beskrivelse af faktum, retsregler og myndighedens
afgørelse.
Indledning og identifikationsoplysninger:
Dette
afsnit skal indeholde en beskrivelse af, hvem og hvad sagen vedrører. I
afsnittet skal såvel sagens parter som det eller de problemer, sagen
vedrører, identificeres.
Hvilken afgørelse, de foreliggende
oplysninger giver grundlag for:
Dette afsnit skal indeholde en
beskrivelse af, hvilken afgørelse de oplysninger, der foreligger i sagen
og som er gengivet i sagsfremstillingen, efter myndighedens opfattelse
giver grundlag for. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at der i
beskrivelsen indgår en talmæssig opgørelse.
Sagens faktiske
forhold - faktum:
Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af de
faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse, herunder for
forståelsen af sagen. Også en parts relevante oplysninger om faktum skal
indarbejdes heri. Hvis der er uenighed mellem myndigheden og en part om de
faktiske forhold, der skal indgå i grundlaget for afgørelsen, skal begge
opfattelser af faktum fremgå af sagsfremstillingen med en angivelse af,
hvem der står for de forskellige opfattelser.
Begrundelsen
for afgørelsen - henvisning til relevante lovregler, teori og praksis
(juridisk grundlag):
Dette afsnit skal indeholde en redegørelse for de
faktiske omstændigheder, som er lagt til grund ved afgørelsen samt
indeholde en henvisning til relevante lovregler, teori og praksis
(juridisk grundlag). Se afsnittet om begrundelse.
Partens
opfattelse og begrundelse herfor:
Partens relevante tilkendegivelser og
begrundelser skal indarbejdes i sagsfremstillingen. Fremstillingen heraf
skal være loyal, neutral og forståelig.
Toldcentrets endelige
konklusion:
Når høring af sagens parter er afsluttet, og myndigheden
har truffet afgørelse i sagen, afsluttes sagsfremstillingen med et afsnit
herom, så det af sagsfremstillingen fremgår, hvorledes sagen er afsluttet.
I sager, hvor der ikke er afgivet udtalelse, kan indholdet af dette afsnit
begrænses til en oplysning om, at der er truffet afgørelse i
overensstemmelse med det i høringen af sagens parter tilkendegivne.
Herudover skal sagens parter have en særskilt og begrundet underretning om
sagens afgørelse.
II.11.8 Begrundelse
Afgørelser efter toldkodeksen, der
ikke imødekommer en anmodning eller har negative følger for den
(juridiske) person, som den er rettet til, skal efter Toldkodeksens art.
6, stk. 3 være begrundet.
Afgørelser forstås i denne
sammenhæng som enhver forvaltningsakt vedrørende toldforskrifter, hvorved
der tages stilling til et konkret tilfælde og som har retsvirkning for en
eller flere (juridiske) personer, hvis identitet kendes eller kan
fastslås, jf. Toldkodeksen art. 4, nr. 5.
Afgørelser skal
være skriftlige, jf. Toldkodeksens art. 6 og skattestyrelseslovens § 25,
stk. 2, forudsætningsvis.
Herudover indeholder
forvaltningslovens kap. 6 bestemmelser om kravene til begrundelse, som
dels udfylder Toldkodeksens krav til begrundelse, dels har en selvstændig
betydning, når en afgørelse omfatter moms og punktafgifter, som opkræves
på grundlag af national lovgivning.
Begrundelsen skal fremtræde som
en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.
Efter § 24 i forvaltningsloven skal begrundelsen oplyse, hvilke retsregler
afgørelsen er truffet efter. Henvisningerne skal være præcise. Beror
afgørelsen på en fortolkning af en bestemmelse, bør der tillige redegøres
for den anlagte fortolkning.
I det omfang afgørelsen beror på
et administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de hovedhensyn, der er
lagt vægt på ved skønsudøvelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at henvise
til den bestemmelse, der angiver hovedhensynene for
skønnet.
Er der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle, men
ikke alle skønsmomenter i en bestemmelse, skal begrundelsen angive,
hvorfor der netop er lagt vægt på disse momenter og ikke andre. Dette er
særlig vigtigt, hvis de momenter, der ikke er tillagt vægt, taler for en
gunstigere afgørelse - set fra partens synspunkt. Der skal endvidere om
muligt henvises til praksis for administrationen af skønsbestemmelsen,
eventuelt med en kort redegørelse for den pågældende
praksis.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent kort oplyse
om de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Oplysning herom bør
eksempelvis gives i følgende tilfælde:
Sagens faktum er omtvistet eller uklart.
Det fremgår ikke af sagsfremstillingen, hvilke af flere faktiske
oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Der er indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer i sagen.
Jo mere sammensat og kompliceret en sags faktiske omstændigheder
er, jo større er behovet for at fremhæve de faktiske omstændigheder, der
er tillagt vægt ved afgørelsen.
I begrundelsen skal der
endvidere tages stilling til partens relevante synspunkter, hvis
myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet sin bedømmelse
heraf overfor parten.
Generelt kan begrundelsens indhold i
øvrigt begrænses, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, i det omfang
partens interesse i disse oplysninger til varetagelsen af sit tarv findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre
private eller offentlige interesser.
Begrundelsen bør fremgå
af selve afgørelsen, eventuelt ved en præcis henvisning til hvor
begrundelsen kan findes, og begrundelsen skal samtidig fremgå af den
sagsfremstilling mv., der følger med afgørelsen.
Formålet med
begrundelseskravet er, at en borger skal kunne vurdere afgørelsens
rigtighed og dermed mulighederne for at opnå en ændret afgørelse ved
eventuel klagebehandling. Begrundelseskravet anses i praksis normalt for
en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse efter omstændighederne vil kunne
medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.
Hvis en afgørelse
alene tilsidesættes som ugyldig på grund af en formel fejl, kan der
almindeligvis indenfor fristen i Toldkodeksens art. 221, jf. toldlovens §
31, træffes en ny afgørelse med samme indhold under iagttagelse af den
korrekte procedure.
II.11.9 Underretning om afgørelsen
Afgørelsen skal meddeles særskilt og
skriftligt til sagens parter. Hvis en part har ladet sig repræsentere af
en anden, fx en advokat eller revisor, skal en kopi af afgørelsen mv.
tillige tilsendes denne.
Afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling. En
trediemand, der er blevet varslet om en påtænkt afgørelse, skal orienteres
om den endelige afgørelse vedrørende "det fælles retsforhold". Det samme
gælder det andet toldcenter eller den anden told- og skatteregion, hvor
tredjemand er hjemmehørende.
Klagefristen regnes efter
skattestyrelsesloven fra det tidspunkt, hvor parten har modtaget
underretning om afgørelsen, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1 og §
25, stk. 1, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10.
II.11.10 Klagevejledning
Reglerne om klagevejledning i
afgørelsessager findes i Toldkodeksens art. 6, stk. 3 og
forvaltningslovens §§ 25 og 26.
Reglerne betyder, at
toldcentrenes afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om
klageadgang. Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud
giver den pågældende medhold.
I sager, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal der vejledes om:
at Landsskatteretten er klageinstans
at klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder
efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
at klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter
afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.
at der med klagen i original eller kopi skal indsendes den
afgørelse, der klages over, den sagsfremstilling, der har ligget til
grund for afgørelsen og som er tilsendt klageren, og dokumenter, som
klageren ønsker at anvende som bevis.
at der samtidig med klagens indgivelse skal betales en klageafgift
(600 kr i 2000) til Landsskatteretten, herunder størrelsen af afgiften,
samt at afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis
medhold af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse
af spørgsmålet.
at det offentlige efter kapitel 3A i skattestyrelsesloven efter
anmodning yder tilskud til delvis dækning af visse udgifter ved at klage
til Landsskatteretten, og at tilskudsordningen ikke omfatter
klageafgiften.
I sager, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, skal der vejledes om:
at Told- og Skattestyrelsen er klageinstans
at klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter klagerens
modtagelse af den afgørelse, der klages over,
at klagen dog af praktiske grunde skal indgives via toldcentret, der
derefter sender sagen ind til Told- og
Skattestyrelsen
II.11.11 Afgørelsens fuldbyrdelse
Som udgangspunkt kan
toldmyndighedernes afgørelser fuldbyrdes omgående, jf. Toldkodeksens art.
7.
Indgivelse af en klage over afgørelsen har ikke opsættende
virkning, men toldmyndighederne kan under visse omstændigheder udsætte
gennemførelsen af afgørelsen, jf. Toldkodeksens art. 244, jf. endvidere
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 15.
Det er således en
betingelse for henstand med et toldbeløb, at der foreligger dokumentation
for, at en klage rent faktisk er
indgivet.
II.12 De specielle sagsbehandlingsregler for
afgørelser som kan påklages til Told- og Skattestyrelsen
II.12.1 Sagstyper
Toldcentrenes afgørelser i 1. instans,
som ikke omfattes af Toldlovens § 71 a, og spørgsmål om toldcentrenes
sagsbehandling kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens §§ 11, stk. 1 og 3, jf. §
2.
Tilsvarende gælder told- og skatteregionernes afgørelser
efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 om fx
henstand med betaling af told mv., jf. Toldkodeksens art.
244.
Ved afgrænsningen af de spørgsmål, der alene kan
påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der således tages udgangspunkt
i toldlovens § 71 a, hvori det er fastsat hvilke afgørelser, der kan
påklages til Landsskatteretten.
De afgørelser, der kan
påklages til Told- og Skattestyrelsen, drejer sig bl.a. om spørgsmål om
meddelelse eller tilbagekaldelse af bevillinger, tilladelser og
godkendelser, ekspeditionsafgift, kontrol, straf, betaling, henstand og
inddrivelse mv.
II.12.2 Sagsfremstilling
Til forskel fra sager med klageadgang
til Landsskatteretten, skal der i sager med klageadgang til Told- og
Skattestyrelsen først udarbejdes en sagsfremstilling og foretages høring
over sagsfremstillingen, når der er modtaget en klage over
afgørelsen.
II.12.3 Høring
Selvom der først er krav om
udarbejdelse af sagsfremstilling og foretagelse af høring efter, at en
klage er modtaget, udelukker dette imidlertid ikke, at der - før der
træffes afgørelse - skal foretages en eventuel høring i overensstemmelse
med forvaltningslovens bestemmelser, såfremt toldcentret måtte være i
besiddelse af oplysninger, som er til ugunst for parten og af væsentlig
betydning for sagens afgørelse, og som parten ikke kan antages at være
bekendt med, jf. § 19, stk. 1 i
forvaltningsloven.
II.12.4 Begrundelse
Der gælder som udgangspunkt de samme
krav til begrundelse til afgørelser, som kan påklages til
Landsskatteretten, som til afgørelser der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
For så vidt angår afslag på ansøgninger om
bevilling, antages det i praksis, at begrundelseskravet lempes, således at
det må anses tilstrækkeligt, at der i begrundelsen henvises til sædvanlig
praksis eller til, at den nødvendige dokumentation ikke
foreligger.
II.13 De almindelige regler om
klagesagsbehandlingen
II.13.1 Landsskatterettens
klagesagsbehandling
Ved klage til Landsskatteretten finder
reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 om klage til Landsskatteretten
anvendelse, det vil sige §§ 23-30. Disse bestemmelser indeholder bl.a.
regler om klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af
klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og skøn og
domstolsprøvelse. En klage til Landsskatteretten skal være modtaget i
Landsskatteretten senest tre måneder efter, at klageren har modtaget den
afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis fristen overskrides.
Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Landsskatteretten kan fastsætte
en frist til at besvare spørgsmål eller indsende yderligere oplysninger.
Landsskatteretten kan afvise klager, der ikke opfylder formkravene, jf.
skattestyrelseslovens § 25, stk. 3. Landsskatteretten begynder ikke på
behandlingen af klagen, før klageafgiften er betalt. Afgiften
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen,
enten af Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende
domstolsprøvelse af spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis
Landsskatteretten afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen
tilbage, eller hvis klageren indbringer spørgsmålet for domstolene, før
Landsskatteretten har færdigbehandlet klagen, jf. skattestyrelseslovens §
31, stk. 2. Under Landsskatterettens behandling af klagen har klageren ret
til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter for Landsskatteretten
("kontormøde"). Landsskatteretten kan indbyde den myndighed, der har
truffet den påklagede afgørelse, eller Told- og Skattestyrelsen til at
deltage i mødet. Landsskatteretten afgør, om der skal afholdes et
egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og Skattestyrelsen
kan anmode om et retsmøde. Toldcentrene kan ikke anmode om retsmøde. Hvis
et toldcenter mener, at det kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen
fremsendes til Told- og Skattestyrelsen med en begrundet indstilling.
Landsskatteretten kan afvise en anmodning om retsmøde, hvis det efter
forholdene må anses for åbenbart overflødigt.
Hvis
sagsbehandlingen i Landsskatteretten varer mere end 6 måneder, kan
personen indbringe den påklagede afgørelse for domstolene, jf.
skattestyrelseslovens § 31, stk. 2
("overspringsreglen").
Landsskatteretten kan genoptage en
afgørelse truffet af Landsskatteretten efter anmodning fra klageren, jf.
skattestyrelseslovens § 29. Dette kræver dog, at der forelægges
oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme
under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes,
at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af
sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Landsskatteretten kan i øvrigt
imødekomme en genoptagelsesanmodning, hvis Landsskatteretten skønner, at
ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Når
Landsskatteretten har modtaget en klage, vil Landsskatteretten via Told-
og Skattestyrelsen underrette det toldcenter, der har truffet den
afgørelse, der klages over, om klagen og rekvirerer det materiale, der har
dannet grundlag for afgørelsen. Landsskatteretten kan anmode toldcentret
om en udtalelse over klagen eller dele af klagen. Anmodningen skal
efterkommes inden for en måned fra anmodningens modtagelse, medmindre
Landsskatteretten har fastsat en længere frist i anmodningen. I særlige
tilfælde kan Landsskatteretten anmode toldcentret om at udarbejde en ny
sagsfremstilling og eventuelt om at afgive en indstilling om sagens
afgørelse. Landsskatteretten kan endvidere i særlige tilfælde anmode
toldcentret om at indhente en udtalelse over klagen eller dele af klagen
fra en anden myndighed, og indsende den indhentede udtalelse til
Landsskatteretten sammen med toldcentrets eventuelle bemærkninger til
udtalelsen. Sådanne anmodninger skal efterkommes inden for tre måneder fra
anmodningens modtagelse, medmindre Landsskatteretten har fastsat en
længere frist i anmodningen. Hvis der afholdes retsmøde i en sag, bliver
den motiverede indstilling til klagens afgørelse, som Landsskatteretten
har udarbejdet, sendt til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen. Told- og
Skattestyrelsen beslutter, hvordan Told- og Skattestyrelsen skal være
repræsenteret i sagen.
II.13.2 Syn og skøn ved
Landsskatteretten
II.13.2.1 Indledning
Skattestyrelseslovens § 30 indeholder
regler om syn og skøn i forbindelse med sager, der er indbragt for
Landsskatteretten.
Syn og skøn er et bevismiddel, der
anvendes for at sikre bevis til brug for retssager. Bevismidlet består i
en sagkyndig besvarelse af faktiske spørgsmål til brug for
bevisbedømmelsen i en retssag. Retsplejelovens § 343 indeholder en særlig
bestemmelse om anvendelse af syn og skøn, selv om det ikke sker til brug
for verserende retssager (isoleret bevisoptagelse). Retsplejelovens kap.
19 om syn og skøn i verserende retssager finder tilsvarende anvendelse.
Det er reglen i retsplejelovens § 343, der efter skattestyrelseslovens §
30, stk.1, finder tilsvarende anvendelse ved
landsskatteretssager.
Landsskatteretten kan i den enkelte sag
fastsætte en frist, inden for hvilken spørgsmålet om eventuel afholdelse
af syn og skøn skal være afklaret, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk. 2.
Efter fristens udløb behøver Landsskatteretten ikke at respektere en
begæring om syn og skøn, hvorfor Landsskatteretten kan færdigbehandle
sagen uden at afvente en eventuel skønserklæring. Hvis der begæres syn og
skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero, indtil
klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt
Landsskatteretten, om klagen opretholdes.
Det er de
almindelige domstole, der udmelder syns- og
skønsmændene.
Landsskatteretten fastsætter endvidere en
frist, inden for hvilken klageren og myndighederne skal meddele retten, om
skønserklæringen giver parterne anledning til at ændre deres påstande i
sagen for Landsskatteretten.
Syn og skøn kan alene afholdes
efter begæring af parterne i en sag. Den part, der begærer udmeldelse af
syn og skøn, betegnes som rekvirenten. Modparten betegnes som
skønsindstævnte. Anmodning om syn og skøn indgives af rekvirenten til
byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring mv., som ønskes
vurderet, befinder sig. Befinder genstanden sig i udlandet, indgives
anmodningen om syn og skøn til byretten på det sted, hvor en eventuel
senere retssag skal anlægges her i landet. Det er generelt en betingelse
for udmeldelse af syn og skøn, at byretten finder udmeldelsen
hensigtsmæssig, jf. TfS 1997,690 ØLK, hvor byretten og landsretten afviste
en begæring om syn og skøn, fordi det var mere hensigtsmæssigt at indhente
en sagkyndig erklæring fra en
brancheorganisation.
Skønsindstævnte skal med en uges varsel
underrettes af byretten eller af rekvirenten om det retsmøde, hvori der
træffes beslutning om udmeldelse af syn og skøn, og om selve
bevisførelsen.
Udgifterne til syn og skøn afholdes af
rekvirenten. Retten kan pålægge rekvirenten at betale sagsomkostninger til
skønsindstævnte. Derimod kan retten ikke pålægge skønsindstævnte at betale
omkostninger ved syn og skøn til rekvirenten. De omkostninger, som
rekvirenten har afholdt til syn og skøn, kan imidlertid indgå, når retten
under en eventuel efterfølgende retssag tager stilling til betalingen af
sagens omkostninger. Syn og skøn begæret af klageren er omfattet af
reglerne om omkostningsdækning.
Grundlaget for syn og skøn er
et eller flere spørgsmål (skønstemaet), der besvares i en syns- og
skønserklæring, eventuelt suppleret med besvarelse af mundtlige spørgsmål
under den senere mundtlige forhandling ved retten (afhjemlingen). Som
syns- og skønsmænd udmeldes sagkyndige, der skal være
uvildige.
Skønstemaet kan indeholde spørgsmål stillet af hver
af parterne eller af parterne i fællesskab. Spørgsmålene skal være klare,
og de skal vedrøre spørgsmål af faktisk karakter og må ikke efterlyse en
generel vurdering eller en juridisk vurdering. Endelig må skønstemaet ikke
indeholde ledende spørgsmål. Skønstemaet bør udformes så omhyggeligt, at
alle de punkter, som parterne ønsker belyst, er dækket. Der kan stilles
tillægsspørgsmål til syns- og skønsmændene.
Syns- og
skønsmændene skal underrette parterne om syns- og skønsforretningens
foretagelse.
Syns- og skønsmændene udarbejder en skriftlig
erklæring, som indeholder deres svar. Erklæringen fremsendes til retten og
til parterne. Hvis en af parterne ønsker det, foretages der derefter en
afhjemling ved byretten af syns- og skønsforretningen ved, at syns- og
skønsmændene møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer eller
korrigerer deres skriftlige erklæring. Der kan under afhjemlingen i
byretten stilles klargørende og uddybende spørgsmål.
Syn og
skøn, som er foretaget, inden retssag anlægges, er under en eventuel
senere retssag undergivet grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed.
Tilsvarende gælder ved Landsskatteretten. Syn og skøn er herefter et
bevismiddel, der i princippet ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved
Landsskatteretten.
Efter skattestyrelseslovens § 30, stk. 4
indtræder told- og skatteforvaltningen som part i en sag, når der udmeldes
syn og skøn. De statslige told- og skattemyndigheder har tillige
kompetencen til at forlange syn og skøn i sager, der er indbragt for
Landsskatteretten.
Landsskatteretten er ikke part i sagen og
kan derfor ikke begære udmeldelse af syn og skøn, men Landsskatteretten
kan naturligvis vejlede sagens parter og eventuelt opfordre parterne til
at lade udmelde syn og skøn. Landsskatteretten har endvidere mulighed for
undtagelsesvis at indkalde syns- og skønsmændene til at udtale sig i et
retsmøde, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten, § 15, stk.
4.
Skønsrekvirenten skal skriftligt underrette
Landsskatteretten om begæringen om udmeldelse af syn og skøn. Med
underretningen sendes kopi af rekvirentens begæring med byrettens
påtegning samt kopi af skønstemaet. Når syns- og skønssagen er afsluttet,
skal rekvirenten indsende kopi af retsbogsudskriften til
Landsskatteretten. Med udskriften skal følge syns- og skønsmændenes
udtalelse.
Er klageren rekvirent, skal klageren samtidig
meddele Landsskatteretten, om vedkommende ønsker klagen opretholdt.
Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for
opretholdt. Er told- og skattemyndighederne rekvirent, kan
Landsskatteretten forespørge klageren om klagen ønskes opretholdt eller
trukket tilbage. Undlader klager at besvare forespørgslen, anses klagen
for opretholdt. Der henvises nærmere til forretningsorden for
Landsskatteretten, § 22.
II.13.2.2 Told- og skattemyndighedernes
opgave
Det praktiske arbejde for de statslige
told- og skattemyndigheder består i at tage stilling til, om der skal
begæres udmeldt syn og skøn. I bekræftende fald skal begæringen affattes
og indsendes til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring
mv., der ønskes vurderet, befinder sig. Told- og skattemyndig heden skal i
så fald meddele Landsskatteretten, at der er begæret syn og skøn, idet
Landsskatterettens behandling skal stilles i bero. Hvis klageren begærer
syn og skøn, er toldmyndighederne part i syns- og skønssagen. Told- og
skattemyndighederne kan som rekvirent, såvel som skønsindstævnte,
henstille til retten om valg af syns- og skønsmand, komme med forslag til
skønstemaet samt lade sig repræsentere under syns- og skønsforretningen og
en eventuel senere afhjemling.
II.13.2.3 Forældelse
Optagelse af syn og skøn uden retssag
er ikke et sådant retligt skridt, der afbryder forældelse i medfør af
1908-lovens § 2. Hvis en part begærer syn og skøn, udsættes
Landsskatteretten behandling af sagen, indtil klageren meddeler
Landsskatteretten, om klagen skal opretholdes. I samme periode er
6-måneders fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt.
suspenderet.
II.13.3 Landsskatterettens
klagevejledning
Afgørelser, der kun kan indbringes for
domstolene indenfor en lovbestemt frist, skal i følge forvaltningslovens §
26 være ledsaget af oplysning herom. Denne bestemmelse finder således
anvendelse for Landsskatterettens afgørelser, jf. skattestyrelseslovens §
31.
Dette følger endvidere af art. 6, stk. 3, 2. pkt. i
Toldkodeksen.
II.13.4 Told- og Skattestyrelsens
klagesagsbehandling
Ved klage til Told- og Skattestyrelsen
finder de almindelige regler om klage til en overordnet myndighed
anvendelse, herunder reglerne i Toldkodeksen, toldloven,
sagsudlægningsbekendtgørelsen og forvaltningsloven. Disse bestemmelser
indeholder bl.a. regler om klagefrister, klagebehandlingen og
domstolsprøvelse.
Told- og Skattestyrelsen afgør spørgsmål
om såvel formelle som materielle mangler ved afgørelsen. En klage skal
enten være modtaget af Told- og Skattestyrelsen eller af toldcentret
senest tre måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der
klages over. Klagen afvises, hvis fristen overskrides. Told- og
Skattestyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Klagen skal være skriftlig.
Told- og
Skattestyrelsen kan fastsætte en frist til besvarelse af spørgsmål eller
indsendelse af yderligere oplysninger. Under Told- og Skattestyrelsens
behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor
repræsentanter for Told- og Skattestyrelsen og eventuelt det toldcenter
eller den told- og skatteregion, som har truffet den påklagede afgørelse.
Told- og Skattestyrelsen kan afvise en anmodning om et møde, hvis det
efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt.
Hvis
sagsbehandlingen i Told- og Skattestyrelsen varer mere end 6 måneder efter
sagens indbringelse for Told- og Skattestyrelsen, kan klageren indbringe
den påklagede afgørelse for domstolene, jf. skattestyrelsesloven § 31,
stk. 2 ("overspringsreglen").
Når Told- og Skattestyrelsen
har modtaget en klage, kan Told- og Skattestyrelsen anmode toldcentret om
en udtalelse over klagen eller dele af klagen. I særlige tilfælde kan
Told- og Skattestyrelsen anmode toldcentret om at udarbejde en ny
sagsfremstilling og eventuelt om at afgive en indstilling om klagens
afgørelse. Told- og Skattestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde
anmode toldcentret om at indhente en udtalelse over klagen eller dele af
klagen fra en anden myndighed og indsende den indhentede udtalelse til
Told- og Skattestyrelsen sammen med toldcentrets eventuelle bemærkninger
til udtalelsen.
Reglerne om syn og skøn finder ikke
anvendelse ved klage til Told- og Skattestyrelsen.
Tilsvarende finder reglerne om omkostningsdækning ikke
anvendelse ved klage til Told- og
Skattestyrelsen.
II.13.4.1 Told- og Skattestyrelsens
klagevejledning
Afgørelser, der kun kan indbringes for
domstolene indenfor en lovbestemt frist, skal i følge forvaltningslovens §
26 være ledsaget af oplysning herom. Denne bestemmelse finder således
anvendelse for Told- og Skattestyrelsens afgørelser, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsen. § 11, stk. 4.
Dette følger
endvidere af art. 6, stk. 3, 2. pkt. i
Toldkodeksen.
II.14 Aktindsigt i toldsager
På toldområdet findes der særlige
EU-retlige regler om aktindsigtsspørgsmål, som tillige med nationale
bestemmelser finder anvendelse, når der skal tages stilling til en
begæring om aktindsigt.
I Toldkodeksens art. 15 findes en
bestemmelse om begrænsning i aktindsigten ligesom der i art. 45 i
forordning nr. 515/97 om gensidig bistand findes bestemmelser om
fortrolighed, som udelukker aktindsigt, medmindre der er tale om
fremlæggelse af oplysninger under en egentlig
retssag.
Offentlighedsloven indeholder de almindelige regler
om adgang til aktindsigt for enhver.
Forvaltningslovens
indeholder de særlige regler om parters udvidede adgang til aktindsigt i
afgørelsessager jf. kap. 4.
Afgrænsningen af partsbegrebet
kan være vanskelig. Afgørelsens adressat er utvivlsomt part. Men også
andre end adressaten kan være part. Som part anses iøvrigt personer, der
har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk
eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.
Retten til
aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser
om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 14, 1. pkt. Reglerne om told-
og skattemyndighedernes særlige tavshedspligt er samlet i
skattestyrelsesloven § 37. Den almindelige tavshedspligt efter
straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen er derimod
uden betydning for retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. §
14, 2. pkt.
Hverken almindelige eller særlige regler om
tavshedspligt begrænser parters ret til aktindsigt efter
forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 9, stk.
2.
Undtaget fra retten til aktindsigt er visse sagstyper,
dokumenter og oplysninger, jf. nærmere offentlighedslovens § 2 og kap. 3
samt forvaltningslovens kap. 4. Eksempelvis kan interne arbejdsdokumenter
undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7 og forvaltningslovens
§ 12.
Aktindsigt er efter forvaltningslovens § 9, stk. 3,
udelukket i verserende straffesager, herunder administrative straffesager
på told- og skatteområdet. For at der er tale om en adminstrativ
straffesag, må det kræves, at den kompetente myndighed har taget synlige
konkrete skridt til at behandle sagen som straffesag. Er en straffesag
rejst, har den beskikkede advokat dog adgang til aktindsigt, men de
indhentede oplysninger må ikke videregives uden myndighedernes samtykke,
jf. lov nr. 489 af 19. sep. 1984 om adgang til forsvarerbistand under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag § 2. I verserende sager,
hvor sigtede/tiltalte ikke er eller vil blive repræsenteret af en
forsvarer, bør sigtede endvidere efter princippet om meroffentlighed
meddeles aktindsigt i oplysninger om faktiske forhold, hvis det er
åbenbart, at der ikke foreligger nogen misbrugsrisiko. Der kan ligeledes
meddeles aktindsigt i andre oplysninger, som måtte indgå i sagen, fx
vidneafhøringer, hvis det efter en konkret vurdering må anses for at være
ubetænkeligt.
Parter kan efter særlige regler meddeles
aktindsigt i afsluttede straffesager, jf. forvaltningslovens § 18. Ved
anmodning om aktindsigt skal myndigheden træffe afgørelse snarest muligt.
Hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden 10 dage efter modtagelsen
af begæringen, skal den der har fremsat begæringen underrettes om grunden
hertil, og om hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge, jf.
offentlighedslovens § 16, stk. 2 og forvaltningslovens § 16, stk.
2.
Kompetencen til at afgøre om en anmodning om aktindsigt
efter forvaltningsloven eller efter offentlighedsloven skal imødekommes,
er reguleret i Toldkodeksens art. 15 samt i henoldsvis § 16 i
forvaltningsloven og § 15 i offentlighedsloven. Efter disse bestemmelser
ligger kompetencen til i første instans at afgøre en sådan anmodning som
udgangspunkt hos den myndighed, hvor oplysningen er, men indgår
oplysningen i en afgørelsessag, og anmodningen omfatter hele sagen, ligger
kompetencen hos den myndighed, der skal træffe afgørelse i
sagen.
I sager, hvor toldcentrene og told- og
skatteregionerne træffer afgørelse om aktindsigt som 1. instans, kan
afgørelserne påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Afgørelser om aktindsigt
truffet af Told- og Skattestyrelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk.
3.
Der er ved klage over toldcentrenes og told- og
skatteregionernes afgørelser om aktindsigt ingen frist for
klage.
II.14.1 Toldcentrenes afgørelser om aktindsigt i
toldsager
Reglerne om retten til aktindsigt og
begrænsningerne i retten til aktindsigt i toldsager findes bl.a. i
Toldkodeksen art. 15, art. 45 i forordning nr. 515/97 om gensidig bistand,
i EU-Kommissionens afgørelse og adfærdskodeks fra 1994 om aktindsigt i
Kommissionens og Rådets dokumenter samt i offentlighedsloven,
forvaltningsloven og sagsbehandlingscirkulæret pkt. 2.4. Disse
bestemmelser vil i de fleste tilfælde betyde, at oplysninger, som er
modtaget fra EU-Kommissionen og udenlandske toldmyndigheder, ikke vil
kunne udleveres, medmindre betingelserne i de pågældende EU-bestemmelser
er opfyldt. Det vil de kun sjældent være, når toldcentret skal træffe
eller har truffet 1. instans-afgørelse.
Herudover findes der
særlige begrænsninger i fx Told og Skats registerregler om
importsystemet.
Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i sager
om aktindsigt, hverken forudgående eller efterfølgende.
Der
foretages ikke høring i forbindelse med afgørelse om aktindsigt, bortset
fra eventuelle spørgsmål til afklaring af begæringens omfang. Det
afgørende, for om aktindsigt kan gives, er alene objektivt konstaterbare
forhold ved de pågældende dokumenter mv.
Afgørelse om aktindsigt
skal træffes inden 10 dage fra modtagelsen af aktindsigtsbegæringen.
Alternativt skal der inden for samme frist gives modparten meddelelse om,
hvornår afgørelsen kan forventes at blive truffet og om grunden til
overskridelse af fristen, jf. forvaltningslovens § 16.
Afgørelsen
om aktindsigt skal meddeles skriftligt.
Afgørelsen om
aktindsigt - såvel begunstigende som bebyrdende - skal indeholde en
udførlig angivelse af sagens dokumenter/akter, og hvilke af disse
dokumenter der er givet aktindsigt i, og hvilke der ikke kan gives
aktindsigt i.
En afgørelse, der helt eller delvist ikke
imødekommer en begæring om aktindsigt, skal opfylde Toldkodeksen og
forvaltningslovens krav til begrundelse. Det skal således i generelle,
overordnede vendinger angives hvilken slags dokument der er tale om og med
hvilken hjemmel aktindsigt er nægtet.
Derudover skal afgørelsen
indeholde en klagevejledning, om at afgørelsen kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen. § 17, stk. 1. Det bør
dog klart angives, at klagen af praktiske grunde skal indsendes til det
toldcenter, der har truffet afgørelsen.
Det bemærkes, at der ikke
gælder nogen klagefrist for toldcentrenes afgørelser om aktindsigt i
toldsager.
Når toldcentret har modtaget en klage over en
afgørelse om aktindsigt, sendes sagen hurtigst muligt til Told- og
Skattestyrelsen. Efterfølgende sagsfremstilling og høring skal som anført
ikke udarbejdes og foretages.
II.14.2 Told- og Skattestyrelsens afgørelser om
aktindsigt i toldsager
Toldcentrenes afgørelser af spørgsmål
om aktindsigt kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Der gælder ingen frist for
klage over sådanne afgørelser.
Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens
§ 17, stk. 3 kan Told- og Skattestyrelsens afgørelser i klagesager om
spørgsmål om aktindsigt ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Dette gælder også Told- og Skattestyrelsens afgørelser i 1.
instans.
Der gælder her en frist på 3 måneder for
indbringelse af Told- og Skattestyrelsens afgørelse for domstolene, jf.
skattestyrelsesloven § 31, stk. 1 og § 33, stk.
1.
II.15 Domstolsprøvelse
Efter skattestyrelseslovens § 31, stk.
1 er udgangspunktet, at en administrativ afgørelse først kan indbringes
for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ
afgørelse.
Efter skattestyrelsesloven § 31, stk. 2 kan sagen
dog indbringes for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til
den endelige administrative klageinstans, selv om denne endnu ikke har
truffet afgørelse i sagen ("overspringsreglen").
Efter
skattestyrelsesloven § 31, stk. 3 skal sagen indbringes for domstolene
senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans enten har
afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen. Fristen regnes fra
afgørelsens datering. Fristen kan fraviges, hvis der inden
3-månedersfristens udløb er indgivet en begrundet anmodning om
fristforlængelse til Skatteministeriets Departement, jf.
Skatteministeriets udtalelse i TfS 1994,645.
Efter
skattestyrelsesloven § 32 kan Skatteministeriet indbringe
Landsskatterettens kendelser for domstolene indenfor en frist på 3 måneder
fra kendelsens afsigelse.
Efter skattestyrelsesloven § 33
anlægges sagen ved den landsret, i hvis kreds klageren har hjemting ved
sagens anlæg.
II.16 Henstand i forbindelse med klage
mv.
Indgivelse af en klage har ikke
opsættende virkning for gennemførelsen af den påklagede afgørelse, jf.
Toldkodeksens art. 7 og art. 244. Klageren kan dog ansøge om henstand med
betalingen, jf. Toldkodeksens art. 244 og sagsudlægningsbekendtgørelsens §
15.
En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller
delvis, hvis toldmyndighederne har en begrundet formodning om, enten at
afgørelsen ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne eller hvis der
må frygtes uoprettelig skade for klageren, jf. Toldkodeksens art. 244,
stk. 2.
Henstanden vil dog være betinget af, at der
foreligger eller stilles sikkerhed i tilfælde, hvor der er tale om
betaling af import- eller eksportafgifter, jf. Toldkodeksens art. 244,
stk. 2.
Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde,
hvor et sådant krav på grund af debitors situation ville kunne give
anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter,
jf. Toldkodeksens art. 244, stk. 3.
Afgørelser om henstand vedrører
spørgsmål om betaling og henhører under told- og skatteregionernes
afgørelseskompetence, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, jf.
stk. 1.
II.17 Ombudsmandskontrol
Folketingets Ombudsmands kompetence
omfatter efter ombudsmandsloven statsforvaltningen og
kommunalforvaltningen. Toldsager er således omfattet af Ombudsmandens
kontrol.
Klage til Ombudsmanden skal være indgivet senest 1
år efter afgørelsens dato - også selvom adressaten først bliver bekendt
med afgørelsen senere. Klage til Ombudsmanden har ikke opsættende
virkning. Hvis der i særlovgivningen er adgang til administrativ rekurs,
er det en betingelse for klage til Ombudsmanden, at denne adgang er
udnyttet.
II.18 Udgifter til sagkyndig bistand
Efter skattestyrelseslovens kap. 3A
yder det offentlige et tilskud til delvis dækning af visse udgifter, der
er afholdt i forbindelse med visse klagesager, herunder ved klage til
Landsskatteretten.
Anmodning om omkostningsdækning skal
indgives til den stedlige told- og skatteregion. Told- og skatteregionerne
kan oplyse om de nærmere retningslinier for ydelse af
tilskud.
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2007 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2006 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen Domsdatabasen · 6. marts 2023
- Regionen har efteropkrævet antidumpingtold og importmoms på i alt 172.450,70 kr. vedrørende fjernsynsapparater, som klageren har importeret til Danmark, og som… Landsskatteretten · 6. december 2010
- Sag om krænkelse af retten til ordmærke ved at lade tøj, som er syet og mærket med ordmærke i Polen, og som er bestemt for det irske marked, indføre til Danmark med henblik på landevejstransport videre til Irland Domsdatabasen · 7. juli 2005