Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING

STV nr 20025 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit P

Angivelse og betaling

§§ 57-65

Loven fastsætter de nærmere

regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler

ikke overholdes, f.eks. beregning af renter ved for sen betaling af

moms.

Reglerne om angivelse og

betaling er fra 1. januar 2001 foruden fastsat i lov nr 169 af 15. marts

2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv.

P.1 Angivelsesregler

Loven fastsætter de nærmere

regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler

ikke overholdes.

P.1.1 Angivelse af moms

Registrerede virksomheder skal efter

udløbet af hver momsperiode indsende

momsangivelse.

Angivelsen skal indeholde

salgsmoms samt moms af EU-varekøb mv. (udgående moms),

købsmoms (indgående moms) samt energiafgifter,

momstilsvar,

værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande,

værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande, og

værdien af varer og momspligtige ydelser, som kan sælges momsfrit

efter § 34, stk. 1, nr. 5-16, stk. 2 og 3, samt §§

14-21.

Beløbene angives i hele

kroner.

Læs alt

De registrerede virksomheder

kan angive og betale momsen via internettet eller ved hjælp af det

indbetalingskort, der udsendes til virksomhederne af told- og

skatteregionerne.

Ved at angive og betale via internettet,

har virksomhederne adgang til at angive og betale næsten hele døgnet på

hverdage, lørdage og søn- og helligdage.

Hvis virksomheden

ønsker at benytte internet-løsningen, skal den have internetadgang og være

tilmeldt ordningen. Tilmelding kan foretages på internetadressen

www.Told Skat.dk. Virksomheden skal derefter vælge "Tast-Selv

Erhverv".

Selve betalingen kan også ske elektronisk enten via

PBS Leverandørservice, eller via

HomeBanking/OfficeBanking.

Virksomhedens oplysninger sendes

krypteret ligesom eventuelle betalinger fra virksomhedens konto i

pengeinstitutter kun kan godskrives virksomhedens konto (CVR/SE-nummer)

hos Told Skat.

Virksomheder der er tilmeldt internetangivelse

skal være opmærksomme på, at de ikke modtager betalingskort.

Angivelse af

momsen kan også ske ved hjælp af skemaet på bagsiden af det

indbetalingskort, der som regel anvendes ved betaling af moms, og som

udsendes til virksomhederne af told- og skatteregionerne ved udgangen af

momsperioden.

Angivelsen skal være underskrevet af den, der

tegner virksomheden, eller af en, der har fået fuldmagt af virksomheden.

Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over for Told Skat ved

forevisning af en fuldmagtserklæring eller

lignende.

Virksomheder der ikke har modtaget

indbetalingskortet ved udløbet af den momsperiode, som angivelsen knytter

sig til, skal selv rette henvendelse til regionen for at få

indbetalingskortet.

Virksomheden skal indsende angivelse for

hver momsperiode, selv om der ikke skal indbetales moms, enten fordi

momstilsvaret er nul, eller fordi købsmomsen overstiger salgsmomsen. I

sidstnævnte tilfælde skal momstilsvaret tydeligt markeres med et

minus.

Hvis der betales på anden måde end ved brug af

indbetalingskort, skal angivelsen sendes direkte til told- og

skatteregionen.

P.1.2 Angivelsesfrister mv.

P.1.2.1. Leverancer over 10 mio. kr.

årligt

Registrerede virksomheder, hvis samlede

momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med

0-momssats) overstiger 10 mio. kr. årligt samt delregistrerede

virksomheder har kalendermåneden som momsperiode.

Disse

virksomheder skal angive momsen senest 1 måned og 10 dage efter

momsperiodens udløb. F.eks. skal momsangivelsen for januar måned afgives

senest 10. marts.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales

senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i

den måned, hvor indbetalingen af momsen skal foretages.

Ved lovforslag L 96

som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er

betalingsfristen for moms for virksomheder, der har over 10 mill.kr. i

årlig momspligtig omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage

til 25 dage, således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og

for indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter

afregningsperiodens udløb.

Ændringen har virkning for

afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Det

vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

P.1.2.2 Leverancer over 1 mio. kr. men ikke over

10 mio. kr. årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede

momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med

0-momssats) overstiger 1 mio. kr., men ikke overstiger

10 mio. kr. årligt

, er momsperioden

kvartalet.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse

senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. F.eks. skal

momsangivelsen for januar kvartal afgives senest 10.

maj.

Betaling

Den skyldige moms skal indbetales

senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i

den måned, hvor indbetalingen af momsen skal

foretages.

Anvendelsen af kvartalet som momsperiode

forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2.

punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som

momsperiode, jf. P.1.2.1.

P.1.2.3 Leverancer under 1 mio. kr.

årligt

For registrerede virksomheder, hvis samlede

momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med

0-momssats) ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er momsperioden første og

andet halvår af kalenderåret.

Disse virksomheder skal afgive

momsangivelse senest den 1. dag i den tredje måned efter momsperiodens

udløb. F.eks. skal momsangivelsen for perioden januar-juni afgives senest

1. september.

Betaling

Den skyldige moms skal

indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Afgiften

forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af moms skal

foretages.

Anvendelsen af halvåret som momsperiode

forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2.

punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som

momsperiode, jf. P.1.2.1.

Nyregistrerede

virksomheder

Nye virksomheder, der

anmeldes til registrering, skal som hovedregel registreres med kvartalet

som momsperiode i den første tid efter registreringen. Selv om

virksomheden i etableringsperioden forventer en årlig omsætning på over 10

mill. kr. og derfor efter § 57, stk. 2, skal anvende kalendermåneden som

momsperiode, skal virksomheden som udgangspunkt fra starten registreres

med kvartalet som momsperiode.

Tilsvarende skal virksomheder

med en forventet årlig omsætning på ikke over 1 mill. kr. i starten

anvende kvartalet som momsperiode, uanset disse små virksomheder efter §

57, stk. 4, har kalenderhalvåret som momsperiode.

Der gælder

dog den undtagelse, at hvis virksomhedens forventede momspligtige

leverancer overstiger 20 mill. kr., registreres virksomheden med

kalendermåneden som momsperiode.

Virksomheden skal ved

anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den forventede omsætning

overstiger 20 mill. kr. Tilsidesætter virksomheden denne oplysningspligt,

og konstateres det efterfølgende, at virksomhedens omsætning i det første

år efter registreringen har oversteget 20 mill. kr., kan virksomheden

blive pålagt en bøde. Det gælder, hvis det f.eks. på grund af

virksomhedens forhold burde have stået denne klart ved anmeldelsen til

registrering, at den årlige omsætning allerede fra starten ville overstige

de 20 mill. kr.

P.1.2.4 Ændring af momsperiode

Ændring af en virksomheds momsperiode

foretages automatisk af Told Skat. Ændringen sker på grundlag af

virksomhedens momspligtige leverancer (inklusive eksportleverancer mv. af

varer og ydelser) i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af

kalenderåret og første halvår af det følgende

kalenderår.

Hvis virksomheden ikke har foretaget rettidig

angivelse af momsen, og told- og skatteregionen i stedet har foretaget en

foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar efter momslovens § 58,

stk. 3, opgøres virkomhedens omsætning i den pågældende periode på

grundlag heraf. Denne omsætning medregnes til virkomhedens omsætning i

ovennævnte 12-måneders periode. Ændringen har virkning fra og med 1.

januar i året efter udløbet af denne 12-måneders periode. Ændring af

momsperiode og angivelsesfrist efter denne bestemmelse kan kun ske én gang

om året.

Virksomhedens momsperiode kan dog kun forlænges,

hvis virksomheden for momsperioderne i hele den 12-måneders periode har

angivet og indbetalt momsen rettidigt efter loven.

F.eks. ændres momsperioden for en virksomhed på

baggrund af virksomhedens leverancer i 2. halvår af år 1 og 1. halvår i år

2. Ændringen vil have virkning fra og med 1. januar i år

3.

Anmodning om ændring af

momsperiode

En virksomhed, der anvender

kvartalet som momsperiode, kan anmode told- og skatteregionen om at

anvende kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.

En

virksomhed, der anvender halvåret som momsperiode, kan anmode told- og

skatteregionen om at anvende kalendermåneden eller kvartalet som

momsperiode, jf. P.1.2.1 eller P.1.2.2.

Ændring af

momsperioden kan kun ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli,

og anmodning om ændring skal ske senest 1 måned før ændringen ønskes

iværksat. En virksomhed, der efter anmodning får ændret sin momsperiode,

kan ikke inden for de følgende 2 år få lov til at ændre momsperioden efter

anmodning.

.

P.1.3 Fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter

Der henvises til bekendtgørelse

af lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter

.

Virksomheder med

et særligt stort energiforbrug kan få tilladelse til månedsvis

tilbagebetaling. Tilbagebetalingen vedrører godtgørelsesberettigede

afgifter af olie, el, kul, naturgas og bygas samt godtgørelsesberettiget

CO2-afgift.

Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen

om tilskud til CO2-afgift, og som har bevilling til fremskyndet

tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift, kan også opnå fremskyndet

(månedsvis) udbetaling af tilskud til CO2-afgift.

Det samlede

energiafgiftsbeløb skal mindst udgøre 30.000 kr. om året. Endvidere kan

afgift af svovlfattig dieselolie og af gas, der anvendes ved rutekørsel,

tilbagebetales fremskyndet. Det samme gælder afgift af el til drift af

eltog. Opgørelsen foretages for en kalendermåned ad gangen. Hvis beløbet

udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter månedens udløb

anmode om tilbagebetaling af afgift. Tilbagebetalingen kan dog omfatte

flere måneder under ét, sådan at beløbet overstiger 5.000 kr. Anmodningen

kan ikke indsendes inden for den måned, som anmodningen

omfatter.

Den fremskyndede tilbagebetaling sker ved, at

virksomheden efter månedens udløb på blanketten: Anmodning - Fremskyndet

tilbagebetaling (Blanket nr. 23.001) fremsender en anmodning til told- og

skatteregionen om fremskyndet tilbagebetaling af månedens tilfakturerede

afgift mv.

Til fremskyndet udbetaling af tilskud til

CO2-afgift skal blanketten: Anmodning - tilskud til CO2-afgift (Blanket

nr. 24.001) anvendes. Nogle væksthusgartnere og industrivirksomheder skal

dog benytte blanket nr. 24.003. Virksomheder, der er optaget i ordningen,

må ikke sideløbende helt eller delvis foretage fradrag for disse afgifter

i virksomhedens momsangivelse. Moms af de pågældende energiafgiftsbeløb

godtgøres ikke via ordningen, men skal angives som købsmoms i

virksomhedens momsangivelse.

P.1.4 Foreløbig fastsættelse

Modtages angivelsen ikke, foretager told- og

skatteregionen en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et

skønsmæssigt beløb.

De foreløbige fastsættelser udsendes for

hver momsperiode efter udløbet af fristen for indsendelse af

angivelse.

Der betales en afgift på 800 kr for en foreløbig

fastsættelse.

P.2 Særlige bestemmelser vedrørende betaling af

moms

Frister for rettidig betaling af moms

fremgår af P.1.

P.2.1 Renter

Hvis momsen ikke betales rettidig, skal der

betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Er der foretaget en foreløbig fastsættelse af

tilsvaret, beregnes renten fra den dag, momsen for den pågældende

momsperiode forfaldt til betaling.

Der skal betales et gebyr

på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af

moms.

P.2.2 Lønindeholdelse

Der kan foretages indeholdelse i løn for

restancer hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven (KSL).

Ministeren er bemyndiget

til at fastsætte nærmere regler for momsens indbetaling og fremgangsmåden

i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved bekendtgørelse nr.

515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for fremgangsmåden ved

indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb. I bekendtgørelsen

er det bestemt, at reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven ligeledes finder anvendelse på

momsområdet.

Skyldneren har pligt til at give Told Skat alle

nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning

for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter skatteinddrivelseslovens § 7

pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en

udlægsforretning.

Lønindeholdelse kan foretages for restancer

vedrørende momstilsvar efter momsloven, renter, afgifter for foreløbige

fastsættelser, bøder, der afgøres administrativt og gebyrer under

forudsætning af, at skyldneren hæfter personligt.

Det

maksimale, der kan forlanges indeholdt, er 20 % af lønudbetalingen, efter

at der i denne er sket fradrag af A-skat efter KSL §§ 46 og 49, jf. KSL §

73, stk. 3. Beregningsgrundlaget for den maksimale lønindeholdelse, som

kan foretages efter KSL § 73, skal ikke medtage beløb, der efter sin art

ikke udbetales, dvs. arbejdsmarkedsbidrag, fri bil og telefon, kost og

logi samt arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 19 og ATP-bidrag,

samt SP-bidrag

.

Hvis der ikke

indeholdes A-skat, f.eks. fordi skyldner har frikort eller udelukkende

optjener B-indkomst, er beregningsgrundlaget

bruttolønnen.

Andre fradrag i lønnen, f.eks.

fagforeningskontingenter og lign., kan ikke fragå i beregningsgrundlaget

for lønindeholdelsen.

Pålæg om lønindeholdelse til dækning af

skyldige momsbeløb mv. gives af den pågældende told- og skatteregion via

Finansstyrelsen. Det Fælles Lønindeholdelsesregister (FLS) underretter den

indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort sammen

med en skriftlig vejledning om den praktiske

fremgangsmåde.

Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1.

i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og skal indbetales

til FLS senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige

indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til

den nærmest følgende hverdag.

P.3 Lejlighedsvis registrering § 60

Finder den momspligtige virksomhed sted rent

lejlighedsvis, f.eks. i form af koncertarrangementer, offentlige baller,

markeder, midlertidige udstillinger og lign., kan momsperioden fastsættes

til det tidsrum, i hvilken virksomheden drives.

Told- og

skatteregionen sender herefter angivelse til den, der skal afregne

momsen.

Angivelsen skal indsendes senest 1 måned og 10 dage

efter, at den momspligtige virksomhed er afsluttet.

Efter modtagelse af

angivelsen sender told- og skatteregionen et indbetalingskort til

virksomheden.

Regionen kan i øvrigt for sådanne virksomheder,

der kun skal drives i kort tid, forkorte fristerne for indsendelse af

angivelse og indbetaling af moms.

Told Skat kan endvidere

fravige kravet om en herboende repræsentant efter lovens § 47, stk. 2 for

ikke-etablerede udenlandske virksomheder, når den momspligtige aktivitet

er af midlertidig karakter, f.eks. salg på en udstilling her i

landet.

P.4 Indførsel § 61

Virksomheder, der indfører varer til Danmark

fra steder uden for EU, skal afregne importmomsen efter reglerne i

toldlovens § 30, stk. 1.

Afregningsperioden er

kalendermåneden for moms af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres

af varemodtagere, der er registreret under toldkreditordningen. Momsen af

varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal betales til Told Skat

senest den 16. i måneden efter

afregningsperioden.

§ 61, stk. 2

Momsregistrerede virksomheder,

biblioteker og lign. kan få Told Skats tilladelse til at få udleveret

brevpostforsendelser, der indeholder bøger, tidsskrifter, noder og

frimærker til samlerbrug, direkte fra postvæsenet på betingelse af, at

momsen afregnes månedsvis. Virksomheden må kunne dokumentere et rimeligt

behov for tilladelsen.

Toldcentrene kan i sager, der vedrører

både told og moms, træffe afgørelse, jf. bekendtgørelse om sagsudlægning §

7, stk. 1.

Der henvises iøvrigt til reglerne om indførsel i

afsnit D.10.

Ved lovforslag L 96 som

vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den

hidtidige opkrævning af moms i forbindelse med momsregistrerede

virksomheders fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms)

blevet afskaffet.

Den hidtidige § 61, stk. 1 er ændret. Det

betyder, at den hidtidige bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af

importmoms fremover kun gælder for personer og virksomheder, der ikke er

registreret efter momsloven.

Den hidtidige § 61, stk. 2 er

ophævet. Det betyder, at forhandlere af bøger mv. fremover ligesom andre

momsregistrerede virksomheder skal afregne importmomsen over virksomhedens

momsangivelse. Der henvises til afsnit O.

Ændringerne træder

i kraft den 1. april 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2

til vejledningen.

P.5

Kreditbegrænsning/Sikkerhedsstillelse/Nægtelse af registrering

Ordningen går ud på, at Told Skat efter

nærmere fastsatte kriterier skal fastsætte sanktioner efter en gradueret

skala over for virksomheder, der tilsidesætter pligten til at afregne

A-skat, AM-bidrag og moms for det offentlige eller er i restance.

Ordningen gælder tillige nye virksomheder, hvor personerne bag

virksomheden tidligere har tilsidesat førnævnte pligter.

Ordningen gælder således i varierende omfang for

såvel igangværende virksomheder, dvs. registrerede virksomheder, som

virksomheder, der anmelder sig til

registrering.

P.5.1 Kreditbegrænsning

P.5.1.1 Registrerede virksomheder § 62, stk.

1

Registrerede virksomheder skal anvende

kalendermåneden som momsperiode og indsende angivelse samt indbetale

momsen senest 15 dage efter månedens udløb, når betingelserne i

opkrævningslovens § 11 er opfyldt, det vil sige hvis:

(1.)

virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder mindst 4 gange

ikke rettidigt har indbetalt moms. (Der gælder ikke en mindstegrænse.

Kravet om kreditbegrænsning gælder således uanset restancens størrelse),

- og - (2.) virksomheden er i restance med skatter og afgifter, for

hvilke den er registreret samt eventuel selskabsskat med mere end 25.000

kr. (Med andre registreringsforhold forstås registreringsforhold inden

for skatte- og afgiftsområdet), - og - (3.) virksomheden ikke indbetaler

denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af en

erindringsskrivelse fra Told Skat, hvorved virksomheden underrettes om,

at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet momsperiode og

angivelses- og indbetalingsfrist, eller

virksomheden ikke rettidigt

har indsendt selvangivelse, eller

virksomhedens

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er

trukket ud af virksomheden.

P.5.1.1.1 § 62, stk. 2

Kreditbegrænsning har virkning fra den 1. i

den måned, der følger efter virksomhedens modtagelse af afgørelsen herom.

Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er

angivet og betalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for

den første kreditbegrænsede afgiftsperiode, dog således at tilsvar

vedrørende tidligere afgiftsperioder, der efter de almindelige regler skal

indbetales før, skal angives og indbetales på dette tidligere

tidspunkt.

P.5.1.2 Importvirksomheder § 62, stk.

3

Virksomheder, der indfører varer fra steder

uden for EU, skal betale momsen kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når betingelserne efter § 62, stk. 1 er

opfyldt.

Ved lovforslag L 96 som

vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den

hidtidige § 62, stk. 3 ophævet.

Der henvises til, at

registrerede virksomheder ikke længere skal afregne importmomsen særskilt,

men over momsangivelserne (se afsnit O). Der er derfor ikke grundlag for

at opretholde den hidtidige særlige

afkortningsregel.

Ændringen træder i kraft den 1. april 2001.

Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.

P.5.1.3 Fritagelse for forkortet momsperiode mv.

§ 62, stk. 4

Told Skat kan dispensere fra forkortet

momsperiode mv.:

hvis den igangværende virksomhed har indgået en betalingsordning,

som virksomheden overholder, eller

hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes

at være behov for at sætte virksomheden på forkortet momsperiode mv.

Det sidste kan være tilfældet, hvor det er indlysende,

at det er udefra kommende omstændigheder, der midlertidigt har umuliggjort

rettidig indbetaling. Som eksempler kan nævnes pludselig opstået alvorlig

sygdom eller ulykkestilfælde i et enkeltmandsfirma, tyveri, manglende

betaling fra en - i forhold til virksomhedens økonomi - særligt betydende

debitor på grund af dennes konkurs, faktiske eller legale

betalingsstandsning.

Dispensationsadgangen vil også kunne

finde anvendelse, hvor virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning

og dermed beskikket tilsyn, eller der er åbnet forhandling om

tvangsakkord, eller virksomheden er under

konkurs.

P.5.1.4 Nye virksomheder § 62, stk. 5

Virksomheder, der anmelder sig til

registrering for moms, kan pålægges forkortet momsperiode mv., når visse

kriterier er opfyldt.

P.5.1.4.1 Objektive kriterier

De objektive kriterier for at

pålægge en ny virksomhed forkortet afregningsperiode er, at der skal være

tale om en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for de seneste

5 år har været

ejer af en

anden virksomhed, eller

medlem af

bestyrelse eller direktion i en anden virksomhed,

der er gået konkurs

eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og

skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten

er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter

og afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven.

Den anmeldte fysiske eller

juridiske person skal i den nye virksomhed være

ejer af

virksomheden, eller

den, der

reelt driver virksomheden og som er knyttet til ejeren ved ægteskab,

slægtskab i ret op- eller nedstigende linie eller som på anden måde står

den pågældende særligt nær, f. eks. en samlever. (Aktieselskabslovens §

115, stk. 1, 2 pkt.), eller

medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion

Efter

aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som

værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i op-

eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren

særlig nær, f.eks. som samlevende eller registreret

partner.

Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer

også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden

(selskabet), som henregnes til hovedaktionæraktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og stk. 3. Herved forstås

navnlig en person, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de senest 5

år regnet fra anmeldelsestidspunktet har ejet 25% eller mere af

aktiekapitalen, eller som råder eller i den nævnte periode har rådet over

mere end 50% af stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører

den pågældendes nærmeste familie.

Som ejer anses tillige

selskaber mv., der er koncernforbundne med virksomheden, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk.

2.

P.5.1.4.2 Skønsmæssige kriterier

Forkortet momsperiode mv. skal dog kun

anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes et behov for at sikre

rettidig indbetaling.

Der bør normalt ikke stilles krav om

forkortet momsperiode mv., når tidligere forsømmeligheder skyldes

undskyldelige udefra kommende omstændigheder, og den nye virksomhed i

øvrigt har et fornuftigt kapitalgrundlag

mv.

P.5.1.5 Sikkerhedsstillelse (frivillig) § 62,

stk. 6

Virksomheden kan i stedet for at anvende

forkortet momsperiode mv. vælge at stille sikkerhed for et beløb, der

svarer til virksomhedens restancer vedrørende A-skat, AM-bidrag og moms

med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders

periode.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode,

i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre

registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse kan alene ske i

form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller

anden betryggende sikkerhed efter Told Skats nærmere

vurdering.

Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse nye

restancer, overføres virksomheden til forkortet momsperiode

mv.

P.5.1.6 Tilbagevenden til sædvanlig momsperiode

mv. § 62, stk. 7

Virksomheden skal føres tilbage til

sædvanlig momsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, når:

virksomheden har indbetalt moms rettidigt i en 12-måneders periode,

og

virksomheden ikke er i restance med moms eller vedrørende andre

registreringsforhold.

P.5.1.7 Gebyr § 62, stk. 9

Der

skal betales et gebyr på 65 kr. for hver angivelse, der udskrives til

virksomheder, der er på forkortet momsperiode.

P.5.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)

Told Skat kan stille krav om sikkerhed både

over for igangværende virksomheder og over for virksomheder, der anmelder

sig til registrering.

P.5.2.1 Ordningen

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter,

at virksomheden har modtaget et anbefalet brev herom. Fristen kan dog

forlænges efter anmodning herom. En anmodning kan imødekommes, såfremt

virksomheden kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan stilles inden for

rimelig tid.

For igangværende virksomheder skal sikkerhed

stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer vedrørende

skatter og

afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven,

med tillæg af det forventede

gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode,

jf. nærmere opkrævningslovens §

11, stk. 5

.

For

virksomheder, der anmelder sig til registrering, skal sikkerhed stilles

for et beløb, der svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af

skatter og afgifter,

der opkræves efter opkrævningsloven

i en 3-måneders periode.

Told Skat fastsætter det forventede gennemsnitlige tilsvar, se i øvrigt

P.5.2.2.

Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode,

i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre

registreringsforhold.

En stillet sikkerhed frigives, når der

er sket rettidig indbetaling af moms i den seneste 12-måneders periode, og

virksomheden ikke på dette tidspunkt er i restance med moms eller

vedrørende andre registreringsforhold.

Sikkerhedsstillelse

kan alene ske i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante

indskud eller anden betryggende sikkerhed efter Told Skat's nærmere

vurdering.

Igangværende virksomheder §

62, stk. 8, jf. opkrævningslovens § 11

Der kan kræves

sikkerhedsstillelse af virksomheder, der ikke overholder et pålæg om

forkortet momsperiode mv.

Sikkerhedsstillelse vil kun blive

pålagt, når der er grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse

af kravet om forkortet momsperiode mv. indebærer en risiko for tab for

staten.

Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves

pålæg om forkortet momsperiode

mv.

P.5.2.2 Nye virksomheder, opkrævningslovens §

11, stk. 2

For virksomheder, der anmelder sig til

registrering, vil sikkerhedsstillelse kunne kræves i de situationer, hvor

de personer, der står bag virksomheden, (jf. P.5.1.4.1 objektive

kriterier), har eller har haft væsentlig indflydelse på en anden

virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved

Told Skat har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller hvor staten er

blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag,

moms, afgifter o.l.

samt eventuel selskabsskat.

Der kan

dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes at være

nærliggende risiko for, at krav om forkortet momsperiode mv. ikke er

tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag, moms,

afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat indbetales

rettidigt.

Der vil kun blive stillet krav om sikkerhed, når

det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført et tab som følge

af driften af den nye virksomhed. Bestemmelsen tager således først og

fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står

bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten

til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er

blevet påført et tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre

konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed

op, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen

afhænger således af en konkret vurdering af sagens

omstændigheder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil f.eks. kunne

udelades i følgende eksempel:

En advokat anmelder et selskab

til registrering. Han indtræder selv som bestyrelsesformand. Ifølge den

materielle registreringskontrol figurerer advokaten i et tidligere selskab

også som bestyrelsesformand. Det tidligere selskab er gået konkurs. Ved en

nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i

det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet reddet,

hvilket desværre er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det

gamle selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

register som afgået formand. I eksemplet har advokaten som udgangspunkt

ikke haft væsentlig indflydelse på, at selskabet alligevel er gået

konkurs, idet hans indtræden som bestyrelsesformand er sket på et sent

tidspunkt for at redde virksomheden. Dette må siges at være en del af hans

professionelle arbejde.

Når virksomheden pålægges at stille

sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Pålægget om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden ved anbefalet

brev senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til

registrering.

P.5.2.3. Selskaber med beskeden

kapital

I forbindelse med registrering

af visse selskaber og foreninger o.l. med begrænset hæftelse gælder

herudover § 11 A i opkrævningsloven, hvorefter der skal stilles krav om

sikkerhed for selskabets betaling af tilsvar af A-skat, AM-bidrag,

selskabsskat, moms og lønsumsafgift, medmindre selskabets nettoformue på

registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formuen opgøres efter

principperne i selskabsskattelovens § 14, stk.

2-7.

Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til

forskellen mellem 125.000 kr. og selskabets formue. Der skal dog ikke

stilles krav om sikkerhed efter denne regel, såfremt der samtidigt stilles

krav om sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk.

2.

Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden

har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18

måneder har indbetalt skatter og afgifter rettidigt, og ikke er i restance

vedrørende andre registreringsforhold.

Der er ikke adgang til

at undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis betingelserne for at anvende

bestemmelsen i øvrigt er til stede.

P.5.3 Nægtelse af registrering - nye

virksomheder

Told Skat skal meddele pålæg om

sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Brevet skal indeholde oplysning

om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den

fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget

meddelelse herom, efter opkrævningslovens § 11, stk. 7 eller § 11 A, stk.

2, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det efter

opkrævningslovens § 17, stk. 3 vil være strafbart at drive

virksomhed.

Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden

rettidigt, skal Told Skat ved anbefalet brev meddele den pågældende, at

registrering er nægtet.

P.6 Sikkerhedsstillelse - virksomheder fra andre

EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge

P.6.1 Ordningen § 62 a

§ 62 a omhandler reglerne om

sikkerhedsstillelse for EU-virksomheder samt virksomheder i Grønland,

Færøerne, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, og som

efter § 46, stk. 6, ikke længere skal hæfte solidarisk sammen med en

herboende repræsentant, se L.6.

P.6.1.1 Nye virksomheder § 62 a, stk.

1

Efter § 62 a skal der som hovedregel ikke

stilles sikkerhed ved påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed her

i landet. Der kan dog være tilfælde, hvor Told Skat ved et konkret skøn

vurderer, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en nærliggende

risiko for momstab.

Skønnet skal være baseret på væsentlige

konkrete forhold vedrørende den pågældende virksomhed. Eksempelvis kan det

dreje sig om en virksomhed, der ikke er i stand til at give konkrete

oplysninger om virksomhedens solvens (kapitalgrundlag), eller hvis det

konstateres, at virksomheden er insolvent eller har unddraget sig betaling

af væsentlige afgiftsbeløb her i landet eller i udlandet.

Til

brug herfor vil Told Skat bede om at få oplyst virksomhedens

momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få forelagt økonomiske

oplysninger om virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 64, stk. 2. Det

vil herefter bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om

Told Skat i den givne situation finder, at det er nødvendigt at stille

krav om sikkerhed.

P.6.1.2 Igangværende virksomheder § 62 a, stk.

2

For igangværende virksomheder kan Told Skat

kun kræve sikkerhed, når virksomheden ikke betaler rettidigt eller ikke

overholder de administrative forpligtelser, og Told Skat ved en konkret

vurdering skønner, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en

risiko for momstab for staten.

P.6.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse § 62 a,

stk.3

Sikkerheden skal stilles for et beløb, der

svarer til det forventede momstilsvar for en 3-måneders periode. For

igangværende virksomheder tillægges et beløb, der svarer til virksomhedens

momsrestance. Der fastsættes dog et mindstebeløb for sikkerhedsstillelsen

på 15.000 kr. Sikkerheden kan stilles i form af børsnoterede obligationer,

bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed

efter Told Skat's bestemmelser, jf. momsbekendtgørelsens § 65,

stk.1.

P.6.3 Sikkerhedsstillelsens ophør § 62 a, stk.

4

Sikkerhedsstillelse skal normalt ophøre

efter 12 måneder, hvis virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten.

Told Skat kan dog kræve sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12

måneder, hvis Told Skat på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at

undladelsen af at stille sikkerhed ikke vil indebære en nærliggende risiko

for momstab.

P.6.4 Nægtelse eller afmeldelse § 62 a, stk. 1

og 5

Konsekvensen af, at der ikke stilles

sikkerhed som krævet af Told Skat, kan for igangværende virksomheder være,

at de bliver afmeldt fra registrering. For virksomheder, der anmelder sig

til registrering, vil konsekvensen være, at registrering nægtes. Det vil

herefter være strafbart at fortsætte med virksomheden, jf. lovens § 81,

stk. 3.

P.7 Tilbagebetaling af negativt

afgiftstilsvar

Virksomheder med negativt afgiftstilsvar får

udbetalt overskydende moms senest 3 uger efter, hvis angivelsen er

modtaget rettidigt. Overskydende moms under 50 kr. udbetales

ikke.

Hvis tilbagebetalingen skyldes en fejl i

tidligere angivelser

, tilbagebetales

beløbet også

senest

3 uger efter, at virksomheden

har gjort de statslige told- og skattemyndigheder opmærksom på

fejlen.

Hvis der ikke kan foretages kontrol af momsangivelsen

på grund af virksomhedens forhold (f.eks. ferielukning, bortrejse eller

mangelfuldt regnskab), afbrydes udbetalingsfristen. Udbetaling sker kun,

hvis angivelser vedrørende tidligere momsperioder er modtaget. Ved

udbetalingen modregnes statens krav på moms og eventuelle renter for de

pågældende perioder, selv om momskravet ikke er

forfaldent.

De statslige told- og skattemyndigheder har

indenfor det første

år

mulighed for

at afbryde 3-ugers fristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse for

udbetaling af negativ moms, hvis det skønnes, at udbetalingen på det

foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab

indtil virksomhedens forhold er undersøgt, jf. P.

5.1.4.1.

Kravet om sikkerhedsstillelse er en alternativ

mulighed. Den nærliggende risiko for momstab vil især være aktuel i store

og komplicerede sager.

Endelig kan udbetalinger som følge af

negativt afgiftstilsvar tilbageholdes, hvis virksomheden ikke rettidigt

har indsendt selvangivelse.

P.8 Forskudsvis udbetaling af overskydende

moms

Efter loven om fremskyndet tilbagebetaling

af visse afgifter kan virksomheder, der anvender kalendermåneden som

momsperiode, når virksomheden regelmæssigt skal have udbetalt negativ moms

forskudsvis få udbetalt et beløb, der svarer til virksomhedens

gennemsnitlige negative momstilsvar.

Virksomhederne får

udbetalt et beløb, der svarer til 3/52 af det samlede negative momstilsvar

med fradrag af positivt momstilsvar i en 12 måneders

periode.

Forskudsvis udbetalte beløb reguleres hver 12. måned

på grundlag af virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende moms i

de forudgående 12 måneder, jf.

M.1.4.1.

P.9 Særlige afregningsregler

§ 64

Bestemmelsen fastsætter regler

for afregning af moms for de virksomheder, der er registreringspligtige

efter § 48, se afsnit M.2, dvs. ikke momspligtige juridiske personer, samt

momspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, der

køber varer for over 80.000 kr. på årsbasis fra andre

EU-lande.

Disse virksomheder skal kun indsende momsangivelse

for de momsperioder, i hvilke de foretager indkøb. Momsperioden er

kvartalet. Virksomheden skal, når den i en momsperiode har foretaget

momspligtige indkøb, senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af

momsperioden angive den samlede værdi uden moms og den samlede værdi af

momsen. Angivelsen skal indsendes til den told- og skatteregion, hvor

virksomheden er registreret.

Der gælder de samme

regler om forfald, betaling og inddrivelse af momsen mv. Se iøvrigt

afsnit P.1.3 og P.2.

§ 65

Bestemmelsen indeholder regler om

opgørelse og afregning af moms for de virksomheder, der jf. § 46, stk. 1,

nr. 3, ikke er registreret.

§ 65 stk. 1

§ 65, stk. 1, fastsætter de

forpligtelser, som en ikke registreret virksomhed, der er betalingspligtig

for ydelser, skal opfylde. I forhold til registrerede virksomheders

forpligtelser er der tale om forenklede regler. Virksomheden skal føre et

regnskab over de modtagne ydelser, som virksomheden skal betale moms af,

og angive størrelsen af det momsbeløb, som skal indbetales til den lokale

told- og skatteregion senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb.

Momsperioden er kvartalet. Der skal angives, når der i perioden er

foretaget betalingspligtige køb.

§ 65 stk. 2

Efter § 65, stk. 2, forfalder

momsen til betaling 1 måned efter momsperiodens udløb, og momsen skal

indbetales senest 10 dage derefter. Indbetaling kan dog undlades, hvis

momsen er på under 50 kr.

Privatpersoners erhvervelse af

nye transportmidler

§ 65, stk. 3, indeholder regler

for afregning af moms for privatpersoner og andre ikke-registrerede

personer, der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU-land. Nye

transportmidler skal altid momsberigtiges her i landet. En privatperson

mv., der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU- land til brug

her i landet, skal derfor anmelde denne erhvervelse til den lokale told-

og skatteregion senest 14 dage efter, at transportmidlet er ankommet her

til landet. Samtidig med anmeldelsen indsendes faktura som dokumentation

for købet. Momsen skal indbetales 14 dage efter påkrav fra den lokale

told- og skatteregion. § 59, stk. 3, om lønindeholdelse finder tilsvarende

anvendelse, se P.2.3.

Trekantshandel

Mellemhandlere, der ved

erhvervelser af varer fra et andet EU-land har opgivet dansk

registreringsnummer til sælger, kan undlade at angive erhvervelsen på

angivelse, når det kan godtgøres, at:

varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret

varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret

i afsender- eller modtagerlandet, og

varemodtageren svarer moms på vegne af

mellemhandleren.

Reglerne fremgår af

momsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.

Varemodtagere, der har

modtaget varer her i landet, skal angive transaktionen i overensstemmelse

med de almindelige regler, jf. momsbekendtgørelsens §

82.

Lignende dokumenter