MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2000
Afsnit P
Angivelse og betaling
§§ 57-65
Loven fastsætter de nærmere
regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler
ikke overholdes, f.eks. beregning af renter ved for sen betaling af
moms.
Reglerne om angivelse og
betaling er fra 1. januar 2001 foruden fastsat i lov nr 169 af 15. marts
2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv.
P.1 Angivelsesregler
Loven fastsætter de nærmere
regler for angivelse og betaling af moms samt følgerne af, at disse regler
ikke overholdes.
P.1.1 Angivelse af moms
Registrerede virksomheder skal efter
udløbet af hver momsperiode indsende
momsangivelse.
Angivelsen skal indeholde
salgsmoms samt moms af EU-varekøb mv. (udgående moms),
købsmoms (indgående moms) samt energiafgifter,
momstilsvar,
værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande,
værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande, og
værdien af varer og momspligtige ydelser, som kan sælges momsfrit
efter § 34, stk. 1, nr. 5-16, stk. 2 og 3, samt §§
14-21.
Beløbene angives i hele
kroner.
Læs alt
De registrerede virksomheder
kan angive og betale momsen via internettet eller ved hjælp af det
indbetalingskort, der udsendes til virksomhederne af told- og
skatteregionerne.
Ved at angive og betale via internettet,
har virksomhederne adgang til at angive og betale næsten hele døgnet på
hverdage, lørdage og søn- og helligdage.
Hvis virksomheden
ønsker at benytte internet-løsningen, skal den have internetadgang og være
tilmeldt ordningen. Tilmelding kan foretages på internetadressen
www.Told Skat.dk. Virksomheden skal derefter vælge "Tast-Selv
Erhverv".
Selve betalingen kan også ske elektronisk enten via
PBS Leverandørservice, eller via
HomeBanking/OfficeBanking.
Virksomhedens oplysninger sendes
krypteret ligesom eventuelle betalinger fra virksomhedens konto i
pengeinstitutter kun kan godskrives virksomhedens konto (CVR/SE-nummer)
hos Told Skat.
Virksomheder der er tilmeldt internetangivelse
skal være opmærksomme på, at de ikke modtager betalingskort.
Angivelse af
momsen kan også ske ved hjælp af skemaet på bagsiden af det
indbetalingskort, der som regel anvendes ved betaling af moms, og som
udsendes til virksomhederne af told- og skatteregionerne ved udgangen af
momsperioden.
Angivelsen skal være underskrevet af den, der
tegner virksomheden, eller af en, der har fået fuldmagt af virksomheden.
Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over for Told Skat ved
forevisning af en fuldmagtserklæring eller
lignende.
Virksomheder der ikke har modtaget
indbetalingskortet ved udløbet af den momsperiode, som angivelsen knytter
sig til, skal selv rette henvendelse til regionen for at få
indbetalingskortet.
Virksomheden skal indsende angivelse for
hver momsperiode, selv om der ikke skal indbetales moms, enten fordi
momstilsvaret er nul, eller fordi købsmomsen overstiger salgsmomsen. I
sidstnævnte tilfælde skal momstilsvaret tydeligt markeres med et
minus.
Hvis der betales på anden måde end ved brug af
indbetalingskort, skal angivelsen sendes direkte til told- og
skatteregionen.
P.1.2 Angivelsesfrister mv.
P.1.2.1. Leverancer over 10 mio. kr.
årligt
Registrerede virksomheder, hvis samlede
momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med
0-momssats) overstiger 10 mio. kr. årligt samt delregistrerede
virksomheder har kalendermåneden som momsperiode.
Disse
virksomheder skal angive momsen senest 1 måned og 10 dage efter
momsperiodens udløb. F.eks. skal momsangivelsen for januar måned afgives
senest 10. marts.
Betaling
Den skyldige moms skal indbetales
senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i
den måned, hvor indbetalingen af momsen skal foretages.
Ved lovforslag L 96
som vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er
betalingsfristen for moms for virksomheder, der har over 10 mill.kr. i
årlig momspligtig omsætning (store virksomheder), forkortet fra 40 dage
til 25 dage, således at sidste rettidige dag for afgivelse af angivelse og
for indbetaling af tilsvar bliver den 25. i måneden efter
afregningsperiodens udløb.
Ændringen har virkning for
afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Det
vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.
P.1.2.2 Leverancer over 1 mio. kr. men ikke over
10 mio. kr. årligt
For registrerede virksomheder, hvis samlede
momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med
0-momssats) overstiger 1 mio. kr., men ikke overstiger
10 mio. kr. årligt
, er momsperioden
kvartalet.
Disse virksomheder skal afgive momsangivelse
senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. F.eks. skal
momsangivelsen for januar kvartal afgives senest 10.
maj.
Betaling
Den skyldige moms skal indbetales
senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i
den måned, hvor indbetalingen af momsen skal
foretages.
Anvendelsen af kvartalet som momsperiode
forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2.
punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som
momsperiode, jf. P.1.2.1.
P.1.2.3 Leverancer under 1 mio. kr.
årligt
For registrerede virksomheder, hvis samlede
momspligtige leverancer (inklusive leverancer af varer eller ydelser med
0-momssats) ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er momsperioden første og
andet halvår af kalenderåret.
Disse virksomheder skal afgive
momsangivelse senest den 1. dag i den tredje måned efter momsperiodens
udløb. F.eks. skal momsangivelsen for perioden januar-juni afgives senest
1. september.
Betaling
Den skyldige moms skal
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Afgiften
forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af moms skal
foretages.
Anvendelsen af halvåret som momsperiode
forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2.
punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som
momsperiode, jf. P.1.2.1.
Nyregistrerede
virksomheder
Nye virksomheder, der
anmeldes til registrering, skal som hovedregel registreres med kvartalet
som momsperiode i den første tid efter registreringen. Selv om
virksomheden i etableringsperioden forventer en årlig omsætning på over 10
mill. kr. og derfor efter § 57, stk. 2, skal anvende kalendermåneden som
momsperiode, skal virksomheden som udgangspunkt fra starten registreres
med kvartalet som momsperiode.
Tilsvarende skal virksomheder
med en forventet årlig omsætning på ikke over 1 mill. kr. i starten
anvende kvartalet som momsperiode, uanset disse små virksomheder efter §
57, stk. 4, har kalenderhalvåret som momsperiode.
Der gælder
dog den undtagelse, at hvis virksomhedens forventede momspligtige
leverancer overstiger 20 mill. kr., registreres virksomheden med
kalendermåneden som momsperiode.
Virksomheden skal ved
anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den forventede omsætning
overstiger 20 mill. kr. Tilsidesætter virksomheden denne oplysningspligt,
og konstateres det efterfølgende, at virksomhedens omsætning i det første
år efter registreringen har oversteget 20 mill. kr., kan virksomheden
blive pålagt en bøde. Det gælder, hvis det f.eks. på grund af
virksomhedens forhold burde have stået denne klart ved anmeldelsen til
registrering, at den årlige omsætning allerede fra starten ville overstige
de 20 mill. kr.
P.1.2.4 Ændring af momsperiode
Ændring af en virksomheds momsperiode
foretages automatisk af Told Skat. Ændringen sker på grundlag af
virksomhedens momspligtige leverancer (inklusive eksportleverancer mv. af
varer og ydelser) i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af
kalenderåret og første halvår af det følgende
kalenderår.
Hvis virksomheden ikke har foretaget rettidig
angivelse af momsen, og told- og skatteregionen i stedet har foretaget en
foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar efter momslovens § 58,
stk. 3, opgøres virkomhedens omsætning i den pågældende periode på
grundlag heraf. Denne omsætning medregnes til virkomhedens omsætning i
ovennævnte 12-måneders periode. Ændringen har virkning fra og med 1.
januar i året efter udløbet af denne 12-måneders periode. Ændring af
momsperiode og angivelsesfrist efter denne bestemmelse kan kun ske én gang
om året.
Virksomhedens momsperiode kan dog kun forlænges,
hvis virksomheden for momsperioderne i hele den 12-måneders periode har
angivet og indbetalt momsen rettidigt efter loven.
F.eks. ændres momsperioden for en virksomhed på
baggrund af virksomhedens leverancer i 2. halvår af år 1 og 1. halvår i år
2. Ændringen vil have virkning fra og med 1. januar i år
3.
Anmodning om ændring af
momsperiode
En virksomhed, der anvender
kvartalet som momsperiode, kan anmode told- og skatteregionen om at
anvende kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.
En
virksomhed, der anvender halvåret som momsperiode, kan anmode told- og
skatteregionen om at anvende kalendermåneden eller kvartalet som
momsperiode, jf. P.1.2.1 eller P.1.2.2.
Ændring af
momsperioden kan kun ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli,
og anmodning om ændring skal ske senest 1 måned før ændringen ønskes
iværksat. En virksomhed, der efter anmodning får ændret sin momsperiode,
kan ikke inden for de følgende 2 år få lov til at ændre momsperioden efter
anmodning.
.
P.1.3 Fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter
Der henvises til bekendtgørelse
af lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter
.
Virksomheder med
et særligt stort energiforbrug kan få tilladelse til månedsvis
tilbagebetaling. Tilbagebetalingen vedrører godtgørelsesberettigede
afgifter af olie, el, kul, naturgas og bygas samt godtgørelsesberettiget
CO2-afgift.
Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen
om tilskud til CO2-afgift, og som har bevilling til fremskyndet
tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift, kan også opnå fremskyndet
(månedsvis) udbetaling af tilskud til CO2-afgift.
Det samlede
energiafgiftsbeløb skal mindst udgøre 30.000 kr. om året. Endvidere kan
afgift af svovlfattig dieselolie og af gas, der anvendes ved rutekørsel,
tilbagebetales fremskyndet. Det samme gælder afgift af el til drift af
eltog. Opgørelsen foretages for en kalendermåned ad gangen. Hvis beløbet
udgør mindst 5.000 kr., kan virksomheden umiddelbart efter månedens udløb
anmode om tilbagebetaling af afgift. Tilbagebetalingen kan dog omfatte
flere måneder under ét, sådan at beløbet overstiger 5.000 kr. Anmodningen
kan ikke indsendes inden for den måned, som anmodningen
omfatter.
Den fremskyndede tilbagebetaling sker ved, at
virksomheden efter månedens udløb på blanketten: Anmodning - Fremskyndet
tilbagebetaling (Blanket nr. 23.001) fremsender en anmodning til told- og
skatteregionen om fremskyndet tilbagebetaling af månedens tilfakturerede
afgift mv.
Til fremskyndet udbetaling af tilskud til
CO2-afgift skal blanketten: Anmodning - tilskud til CO2-afgift (Blanket
nr. 24.001) anvendes. Nogle væksthusgartnere og industrivirksomheder skal
dog benytte blanket nr. 24.003. Virksomheder, der er optaget i ordningen,
må ikke sideløbende helt eller delvis foretage fradrag for disse afgifter
i virksomhedens momsangivelse. Moms af de pågældende energiafgiftsbeløb
godtgøres ikke via ordningen, men skal angives som købsmoms i
virksomhedens momsangivelse.
P.1.4 Foreløbig fastsættelse
Modtages angivelsen ikke, foretager told- og
skatteregionen en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et
skønsmæssigt beløb.
De foreløbige fastsættelser udsendes for
hver momsperiode efter udløbet af fristen for indsendelse af
angivelse.
Der betales en afgift på 800 kr for en foreløbig
fastsættelse.
P.2 Særlige bestemmelser vedrørende betaling af
moms
Frister for rettidig betaling af moms
fremgår af P.1.
P.2.1 Renter
Hvis momsen ikke betales rettidig, skal der
betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Er der foretaget en foreløbig fastsættelse af
tilsvaret, beregnes renten fra den dag, momsen for den pågældende
momsperiode forfaldt til betaling.
Der skal betales et gebyr
på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af
moms.
P.2.2 Lønindeholdelse
Der kan foretages indeholdelse i løn for
restancer hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven (KSL).
Ministeren er bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler for momsens indbetaling og fremgangsmåden
i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved bekendtgørelse nr.
515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for fremgangsmåden ved
indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb. I bekendtgørelsen
er det bestemt, at reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven ligeledes finder anvendelse på
momsområdet.
Skyldneren har pligt til at give Told Skat alle
nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning
for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter skatteinddrivelseslovens § 7
pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en
udlægsforretning.
Lønindeholdelse kan foretages for restancer
vedrørende momstilsvar efter momsloven, renter, afgifter for foreløbige
fastsættelser, bøder, der afgøres administrativt og gebyrer under
forudsætning af, at skyldneren hæfter personligt.
Det
maksimale, der kan forlanges indeholdt, er 20 % af lønudbetalingen, efter
at der i denne er sket fradrag af A-skat efter KSL §§ 46 og 49, jf. KSL §
73, stk. 3. Beregningsgrundlaget for den maksimale lønindeholdelse, som
kan foretages efter KSL § 73, skal ikke medtage beløb, der efter sin art
ikke udbetales, dvs. arbejdsmarkedsbidrag, fri bil og telefon, kost og
logi samt arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 og ATP-bidrag,
samt SP-bidrag
.
Hvis der ikke
indeholdes A-skat, f.eks. fordi skyldner har frikort eller udelukkende
optjener B-indkomst, er beregningsgrundlaget
bruttolønnen.
Andre fradrag i lønnen, f.eks.
fagforeningskontingenter og lign., kan ikke fragå i beregningsgrundlaget
for lønindeholdelsen.
Pålæg om lønindeholdelse til dækning af
skyldige momsbeløb mv. gives af den pågældende told- og skatteregion via
Finansstyrelsen. Det Fælles Lønindeholdelsesregister (FLS) underretter den
indeholdelsespligtige om afgørelsen ved fremsendelse af et trækkort sammen
med en skriftlig vejledning om den praktiske
fremgangsmåde.
Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1.
i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og skal indbetales
til FLS senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige
indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til
den nærmest følgende hverdag.
P.3 Lejlighedsvis registrering § 60
Finder den momspligtige virksomhed sted rent
lejlighedsvis, f.eks. i form af koncertarrangementer, offentlige baller,
markeder, midlertidige udstillinger og lign., kan momsperioden fastsættes
til det tidsrum, i hvilken virksomheden drives.
Told- og
skatteregionen sender herefter angivelse til den, der skal afregne
momsen.
Angivelsen skal indsendes senest 1 måned og 10 dage
efter, at den momspligtige virksomhed er afsluttet.
Efter modtagelse af
angivelsen sender told- og skatteregionen et indbetalingskort til
virksomheden.
Regionen kan i øvrigt for sådanne virksomheder,
der kun skal drives i kort tid, forkorte fristerne for indsendelse af
angivelse og indbetaling af moms.
Told Skat kan endvidere
fravige kravet om en herboende repræsentant efter lovens § 47, stk. 2 for
ikke-etablerede udenlandske virksomheder, når den momspligtige aktivitet
er af midlertidig karakter, f.eks. salg på en udstilling her i
landet.
P.4 Indførsel § 61
Virksomheder, der indfører varer til Danmark
fra steder uden for EU, skal afregne importmomsen efter reglerne i
toldlovens § 30, stk. 1.
Afregningsperioden er
kalendermåneden for moms af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres
af varemodtagere, der er registreret under toldkreditordningen. Momsen af
varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal betales til Told Skat
senest den 16. i måneden efter
afregningsperioden.
§ 61, stk. 2
Momsregistrerede virksomheder,
biblioteker og lign. kan få Told Skats tilladelse til at få udleveret
brevpostforsendelser, der indeholder bøger, tidsskrifter, noder og
frimærker til samlerbrug, direkte fra postvæsenet på betingelse af, at
momsen afregnes månedsvis. Virksomheden må kunne dokumentere et rimeligt
behov for tilladelsen.
Toldcentrene kan i sager, der vedrører
både told og moms, træffe afgørelse, jf. bekendtgørelse om sagsudlægning §
7, stk. 1.
Der henvises iøvrigt til reglerne om indførsel i
afsnit D.10.
Ved lovforslag L 96 som
vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den
hidtidige opkrævning af moms i forbindelse med momsregistrerede
virksomheders fortoldning af varer fra lande udenfor EU (importmoms)
blevet afskaffet.
Den hidtidige § 61, stk. 1 er ændret. Det
betyder, at den hidtidige bestemmelse i § 61, stk. 1, om afregning af
importmoms fremover kun gælder for personer og virksomheder, der ikke er
registreret efter momsloven.
Den hidtidige § 61, stk. 2 er
ophævet. Det betyder, at forhandlere af bøger mv. fremover ligesom andre
momsregistrerede virksomheder skal afregne importmomsen over virksomhedens
momsangivelse. Der henvises til afsnit O.
Ændringerne træder
i kraft den 1. april 2001. Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2
til vejledningen.
P.5
Kreditbegrænsning/Sikkerhedsstillelse/Nægtelse af registrering
Ordningen går ud på, at Told Skat efter
nærmere fastsatte kriterier skal fastsætte sanktioner efter en gradueret
skala over for virksomheder, der tilsidesætter pligten til at afregne
A-skat, AM-bidrag og moms for det offentlige eller er i restance.
Ordningen gælder tillige nye virksomheder, hvor personerne bag
virksomheden tidligere har tilsidesat førnævnte pligter.
Ordningen gælder således i varierende omfang for
såvel igangværende virksomheder, dvs. registrerede virksomheder, som
virksomheder, der anmelder sig til
registrering.
P.5.1 Kreditbegrænsning
P.5.1.1 Registrerede virksomheder § 62, stk.
1
Registrerede virksomheder skal anvende
kalendermåneden som momsperiode og indsende angivelse samt indbetale
momsen senest 15 dage efter månedens udløb, når betingelserne i
opkrævningslovens § 11 er opfyldt, det vil sige hvis:
(1.)
virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder mindst 4 gange
ikke rettidigt har indbetalt moms. (Der gælder ikke en mindstegrænse.
Kravet om kreditbegrænsning gælder således uanset restancens størrelse),
- og - (2.) virksomheden er i restance med skatter og afgifter, for
hvilke den er registreret samt eventuel selskabsskat med mere end 25.000
kr. (Med andre registreringsforhold forstås registreringsforhold inden
for skatte- og afgiftsområdet), - og - (3.) virksomheden ikke indbetaler
denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra Told Skat, hvorved virksomheden underrettes om,
at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet momsperiode og
angivelses- og indbetalingsfrist, eller
virksomheden ikke rettidigt
har indsendt selvangivelse, eller
virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er
trukket ud af virksomheden.
P.5.1.1.1 § 62, stk. 2
Kreditbegrænsning har virkning fra den 1. i
den måned, der følger efter virksomhedens modtagelse af afgørelsen herom.
Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er
angivet og betalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for
den første kreditbegrænsede afgiftsperiode, dog således at tilsvar
vedrørende tidligere afgiftsperioder, der efter de almindelige regler skal
indbetales før, skal angives og indbetales på dette tidligere
tidspunkt.
P.5.1.2 Importvirksomheder § 62, stk.
3
Virksomheder, der indfører varer fra steder
uden for EU, skal betale momsen kontant ved varens angivelse til
fortoldning, når betingelserne efter § 62, stk. 1 er
opfyldt.
Ved lovforslag L 96 som
vedtaget af folketinget ved tredje behandling den 15. december 2000 er den
hidtidige § 62, stk. 3 ophævet.
Der henvises til, at
registrerede virksomheder ikke længere skal afregne importmomsen særskilt,
men over momsangivelserne (se afsnit O). Der er derfor ikke grundlag for
at opretholde den hidtidige særlige
afkortningsregel.
Ændringen træder i kraft den 1. april 2001.
Det vedtagne lovforslag er medtaget som bilag 2 til vejledningen.
P.5.1.3 Fritagelse for forkortet momsperiode mv.
§ 62, stk. 4
Told Skat kan dispensere fra forkortet
momsperiode mv.:
hvis den igangværende virksomhed har indgået en betalingsordning,
som virksomheden overholder, eller
hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes
at være behov for at sætte virksomheden på forkortet momsperiode mv.
Det sidste kan være tilfældet, hvor det er indlysende,
at det er udefra kommende omstændigheder, der midlertidigt har umuliggjort
rettidig indbetaling. Som eksempler kan nævnes pludselig opstået alvorlig
sygdom eller ulykkestilfælde i et enkeltmandsfirma, tyveri, manglende
betaling fra en - i forhold til virksomhedens økonomi - særligt betydende
debitor på grund af dennes konkurs, faktiske eller legale
betalingsstandsning.
Dispensationsadgangen vil også kunne
finde anvendelse, hvor virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning
og dermed beskikket tilsyn, eller der er åbnet forhandling om
tvangsakkord, eller virksomheden er under
konkurs.
P.5.1.4 Nye virksomheder § 62, stk. 5
Virksomheder, der anmelder sig til
registrering for moms, kan pålægges forkortet momsperiode mv., når visse
kriterier er opfyldt.
P.5.1.4.1 Objektive kriterier
De objektive kriterier for at
pålægge en ny virksomhed forkortet afregningsperiode er, at der skal være
tale om en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for de seneste
5 år har været
ejer af en
anden virksomhed, eller
medlem af
bestyrelse eller direktion i en anden virksomhed,
der er gået konkurs
eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og
skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten
er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter
og afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven.
Den anmeldte fysiske eller
juridiske person skal i den nye virksomhed være
ejer af
virksomheden, eller
den, der
reelt driver virksomheden og som er knyttet til ejeren ved ægteskab,
slægtskab i ret op- eller nedstigende linie eller som på anden måde står
den pågældende særligt nær, f. eks. en samlever. (Aktieselskabslovens §
115, stk. 1, 2 pkt.), eller
medlem af
virksomhedens bestyrelse eller direktion
Efter
aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som
værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtskab i op-
eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren
særlig nær, f.eks. som samlevende eller registreret
partner.
Når virksomheden er et selskab mv., anses som ejer
også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden
(selskabet), som henregnes til hovedaktionæraktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og stk. 3. Herved forstås
navnlig en person, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de senest 5
år regnet fra anmeldelsestidspunktet har ejet 25% eller mere af
aktiekapitalen, eller som råder eller i den nævnte periode har rådet over
mere end 50% af stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører
den pågældendes nærmeste familie.
Som ejer anses tillige
selskaber mv., der er koncernforbundne med virksomheden, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk.
2.
P.5.1.4.2 Skønsmæssige kriterier
Forkortet momsperiode mv. skal dog kun
anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes et behov for at sikre
rettidig indbetaling.
Der bør normalt ikke stilles krav om
forkortet momsperiode mv., når tidligere forsømmeligheder skyldes
undskyldelige udefra kommende omstændigheder, og den nye virksomhed i
øvrigt har et fornuftigt kapitalgrundlag
mv.
P.5.1.5 Sikkerhedsstillelse (frivillig) § 62,
stk. 6
Virksomheden kan i stedet for at anvende
forkortet momsperiode mv. vælge at stille sikkerhed for et beløb, der
svarer til virksomhedens restancer vedrørende A-skat, AM-bidrag og moms
med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders
periode.
Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode,
i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre
registreringsforhold.
Sikkerhedsstillelse kan alene ske i
form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller
anden betryggende sikkerhed efter Told Skats nærmere
vurdering.
Opstår der efter frivillig sikkerhedsstillelse nye
restancer, overføres virksomheden til forkortet momsperiode
mv.
P.5.1.6 Tilbagevenden til sædvanlig momsperiode
mv. § 62, stk. 7
Virksomheden skal føres tilbage til
sædvanlig momsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, når:
virksomheden har indbetalt moms rettidigt i en 12-måneders periode,
og
virksomheden ikke er i restance med moms eller vedrørende andre
registreringsforhold.
P.5.1.7 Gebyr § 62, stk. 9
Der
skal betales et gebyr på 65 kr. for hver angivelse, der udskrives til
virksomheder, der er på forkortet momsperiode.
P.5.2 Sikkerhedsstillelse (tvungen)
Told Skat kan stille krav om sikkerhed både
over for igangværende virksomheder og over for virksomheder, der anmelder
sig til registrering.
P.5.2.1 Ordningen
Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter,
at virksomheden har modtaget et anbefalet brev herom. Fristen kan dog
forlænges efter anmodning herom. En anmodning kan imødekommes, såfremt
virksomheden kan godtgøre, at den krævede sikkerhed kan stilles inden for
rimelig tid.
For igangværende virksomheder skal sikkerhed
stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer vedrørende
skatter og
afgifter, der opkræves efter opkrævningsloven,
med tillæg af det forventede
gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode,
jf. nærmere opkrævningslovens §
11, stk. 5
.
For
virksomheder, der anmelder sig til registrering, skal sikkerhed stilles
for et beløb, der svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af
skatter og afgifter,
der opkræves efter opkrævningsloven
i en 3-måneders periode.
Told Skat fastsætter det forventede gennemsnitlige tilsvar, se i øvrigt
P.5.2.2.
Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders periode,
i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende moms og andre
registreringsforhold.
En stillet sikkerhed frigives, når der
er sket rettidig indbetaling af moms i den seneste 12-måneders periode, og
virksomheden ikke på dette tidspunkt er i restance med moms eller
vedrørende andre registreringsforhold.
Sikkerhedsstillelse
kan alene ske i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante
indskud eller anden betryggende sikkerhed efter Told Skat's nærmere
vurdering.
Igangværende virksomheder §
62, stk. 8, jf. opkrævningslovens § 11
Der kan kræves
sikkerhedsstillelse af virksomheder, der ikke overholder et pålæg om
forkortet momsperiode mv.
Sikkerhedsstillelse vil kun blive
pålagt, når der er grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse
af kravet om forkortet momsperiode mv. indebærer en risiko for tab for
staten.
Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves
pålæg om forkortet momsperiode
mv.
P.5.2.2 Nye virksomheder, opkrævningslovens §
11, stk. 2
For virksomheder, der anmelder sig til
registrering, vil sikkerhedsstillelse kunne kræves i de situationer, hvor
de personer, der står bag virksomheden, (jf. P.5.1.4.1 objektive
kriterier), har eller har haft væsentlig indflydelse på en anden
virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved
Told Skat har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller hvor staten er
blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag,
moms, afgifter o.l.
samt eventuel selskabsskat.
Der kan
dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes at være
nærliggende risiko for, at krav om forkortet momsperiode mv. ikke er
tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat, AM-bidrag, moms,
afgifter o.l. samt eventuel selskabsskat indbetales
rettidigt.
Der vil kun blive stillet krav om sikkerhed, når
det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført et tab som følge
af driften af den nye virksomhed. Bestemmelsen tager således først og
fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står
bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten
til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er
blevet påført et tab. Bestemmelsens primære formål er således at hindre
konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed
op, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen
afhænger således af en konkret vurdering af sagens
omstændigheder.
Krav om sikkerhedsstillelse vil f.eks. kunne
udelades i følgende eksempel:
En advokat anmelder et selskab
til registrering. Han indtræder selv som bestyrelsesformand. Ifølge den
materielle registreringskontrol figurerer advokaten i et tidligere selskab
også som bestyrelsesformand. Det tidligere selskab er gået konkurs. Ved en
nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i
det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet reddet,
hvilket desværre er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det
gamle selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
register som afgået formand. I eksemplet har advokaten som udgangspunkt
ikke haft væsentlig indflydelse på, at selskabet alligevel er gået
konkurs, idet hans indtræden som bestyrelsesformand er sket på et sent
tidspunkt for at redde virksomheden. Dette må siges at være en del af hans
professionelle arbejde.
Når virksomheden pålægges at stille
sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.
Pålægget om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden ved anbefalet
brev senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til
registrering.
P.5.2.3. Selskaber med beskeden
kapital
I forbindelse med registrering
af visse selskaber og foreninger o.l. med begrænset hæftelse gælder
herudover § 11 A i opkrævningsloven, hvorefter der skal stilles krav om
sikkerhed for selskabets betaling af tilsvar af A-skat, AM-bidrag,
selskabsskat, moms og lønsumsafgift, medmindre selskabets nettoformue på
registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formuen opgøres efter
principperne i selskabsskattelovens § 14, stk.
2-7.
Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til
forskellen mellem 125.000 kr. og selskabets formue. Der skal dog ikke
stilles krav om sikkerhed efter denne regel, såfremt der samtidigt stilles
krav om sikkerhed i henhold til opkrævningslovens § 11, stk.
2.
Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden
har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18
måneder har indbetalt skatter og afgifter rettidigt, og ikke er i restance
vedrørende andre registreringsforhold.
Der er ikke adgang til
at undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis betingelserne for at anvende
bestemmelsen i øvrigt er til stede.
P.5.3 Nægtelse af registrering - nye
virksomheder
Told Skat skal meddele pålæg om
sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Brevet skal indeholde oplysning
om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den
fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, efter opkrævningslovens § 11, stk. 7 eller § 11 A, stk.
2, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det efter
opkrævningslovens § 17, stk. 3 vil være strafbart at drive
virksomhed.
Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden
rettidigt, skal Told Skat ved anbefalet brev meddele den pågældende, at
registrering er nægtet.
P.6 Sikkerhedsstillelse - virksomheder fra andre
EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge
P.6.1 Ordningen § 62 a
§ 62 a omhandler reglerne om
sikkerhedsstillelse for EU-virksomheder samt virksomheder i Grønland,
Færøerne, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, og som
efter § 46, stk. 6, ikke længere skal hæfte solidarisk sammen med en
herboende repræsentant, se L.6.
P.6.1.1 Nye virksomheder § 62 a, stk.
1
Efter § 62 a skal der som hovedregel ikke
stilles sikkerhed ved påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed her
i landet. Der kan dog være tilfælde, hvor Told Skat ved et konkret skøn
vurderer, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en nærliggende
risiko for momstab.
Skønnet skal være baseret på væsentlige
konkrete forhold vedrørende den pågældende virksomhed. Eksempelvis kan det
dreje sig om en virksomhed, der ikke er i stand til at give konkrete
oplysninger om virksomhedens solvens (kapitalgrundlag), eller hvis det
konstateres, at virksomheden er insolvent eller har unddraget sig betaling
af væsentlige afgiftsbeløb her i landet eller i udlandet.
Til
brug herfor vil Told Skat bede om at få oplyst virksomhedens
momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få forelagt økonomiske
oplysninger om virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 64, stk. 2. Det
vil herefter bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder, om
Told Skat i den givne situation finder, at det er nødvendigt at stille
krav om sikkerhed.
P.6.1.2 Igangværende virksomheder § 62 a, stk.
2
For igangværende virksomheder kan Told Skat
kun kræve sikkerhed, når virksomheden ikke betaler rettidigt eller ikke
overholder de administrative forpligtelser, og Told Skat ved en konkret
vurdering skønner, at undladelse af sikkerhedsstillelse vil indebære en
risiko for momstab for staten.
P.6.2 Sikkerhedsstillelsens størrelse § 62 a,
stk.3
Sikkerheden skal stilles for et beløb, der
svarer til det forventede momstilsvar for en 3-måneders periode. For
igangværende virksomheder tillægges et beløb, der svarer til virksomhedens
momsrestance. Der fastsættes dog et mindstebeløb for sikkerhedsstillelsen
på 15.000 kr. Sikkerheden kan stilles i form af børsnoterede obligationer,
bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed
efter Told Skat's bestemmelser, jf. momsbekendtgørelsens § 65,
stk.1.
P.6.3 Sikkerhedsstillelsens ophør § 62 a, stk.
4
Sikkerhedsstillelse skal normalt ophøre
efter 12 måneder, hvis virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten.
Told Skat kan dog kræve sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12
måneder, hvis Told Skat på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at
undladelsen af at stille sikkerhed ikke vil indebære en nærliggende risiko
for momstab.
P.6.4 Nægtelse eller afmeldelse § 62 a, stk. 1
og 5
Konsekvensen af, at der ikke stilles
sikkerhed som krævet af Told Skat, kan for igangværende virksomheder være,
at de bliver afmeldt fra registrering. For virksomheder, der anmelder sig
til registrering, vil konsekvensen være, at registrering nægtes. Det vil
herefter være strafbart at fortsætte med virksomheden, jf. lovens § 81,
stk. 3.
P.7 Tilbagebetaling af negativt
afgiftstilsvar
Virksomheder med negativt afgiftstilsvar får
udbetalt overskydende moms senest 3 uger efter, hvis angivelsen er
modtaget rettidigt. Overskydende moms under 50 kr. udbetales
ikke.
Hvis tilbagebetalingen skyldes en fejl i
tidligere angivelser
, tilbagebetales
beløbet også
senest
3 uger efter, at virksomheden
har gjort de statslige told- og skattemyndigheder opmærksom på
fejlen.
Hvis der ikke kan foretages kontrol af momsangivelsen
på grund af virksomhedens forhold (f.eks. ferielukning, bortrejse eller
mangelfuldt regnskab), afbrydes udbetalingsfristen. Udbetaling sker kun,
hvis angivelser vedrørende tidligere momsperioder er modtaget. Ved
udbetalingen modregnes statens krav på moms og eventuelle renter for de
pågældende perioder, selv om momskravet ikke er
forfaldent.
De statslige told- og skattemyndigheder har
indenfor det første
år
mulighed for
at afbryde 3-ugers fristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse for
udbetaling af negativ moms, hvis det skønnes, at udbetalingen på det
foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab
indtil virksomhedens forhold er undersøgt, jf. P.
5.1.4.1.
Kravet om sikkerhedsstillelse er en alternativ
mulighed. Den nærliggende risiko for momstab vil især være aktuel i store
og komplicerede sager.
Endelig kan udbetalinger som følge af
negativt afgiftstilsvar tilbageholdes, hvis virksomheden ikke rettidigt
har indsendt selvangivelse.
P.8 Forskudsvis udbetaling af overskydende
moms
Efter loven om fremskyndet tilbagebetaling
af visse afgifter kan virksomheder, der anvender kalendermåneden som
momsperiode, når virksomheden regelmæssigt skal have udbetalt negativ moms
forskudsvis få udbetalt et beløb, der svarer til virksomhedens
gennemsnitlige negative momstilsvar.
Virksomhederne får
udbetalt et beløb, der svarer til 3/52 af det samlede negative momstilsvar
med fradrag af positivt momstilsvar i en 12 måneders
periode.
Forskudsvis udbetalte beløb reguleres hver 12. måned
på grundlag af virksomhedens opgørelse af den samlede overskydende moms i
de forudgående 12 måneder, jf.
M.1.4.1.
P.9 Særlige afregningsregler
§ 64
Bestemmelsen fastsætter regler
for afregning af moms for de virksomheder, der er registreringspligtige
efter § 48, se afsnit M.2, dvs. ikke momspligtige juridiske personer, samt
momspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, der
køber varer for over 80.000 kr. på årsbasis fra andre
EU-lande.
Disse virksomheder skal kun indsende momsangivelse
for de momsperioder, i hvilke de foretager indkøb. Momsperioden er
kvartalet. Virksomheden skal, når den i en momsperiode har foretaget
momspligtige indkøb, senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af
momsperioden angive den samlede værdi uden moms og den samlede værdi af
momsen. Angivelsen skal indsendes til den told- og skatteregion, hvor
virksomheden er registreret.
Der gælder de samme
regler om forfald, betaling og inddrivelse af momsen mv. Se iøvrigt
afsnit P.1.3 og P.2.
§ 65
Bestemmelsen indeholder regler om
opgørelse og afregning af moms for de virksomheder, der jf. § 46, stk. 1,
nr. 3, ikke er registreret.
§ 65 stk. 1
§ 65, stk. 1, fastsætter de
forpligtelser, som en ikke registreret virksomhed, der er betalingspligtig
for ydelser, skal opfylde. I forhold til registrerede virksomheders
forpligtelser er der tale om forenklede regler. Virksomheden skal føre et
regnskab over de modtagne ydelser, som virksomheden skal betale moms af,
og angive størrelsen af det momsbeløb, som skal indbetales til den lokale
told- og skatteregion senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb.
Momsperioden er kvartalet. Der skal angives, når der i perioden er
foretaget betalingspligtige køb.
§ 65 stk. 2
Efter § 65, stk. 2, forfalder
momsen til betaling 1 måned efter momsperiodens udløb, og momsen skal
indbetales senest 10 dage derefter. Indbetaling kan dog undlades, hvis
momsen er på under 50 kr.
Privatpersoners erhvervelse af
nye transportmidler
§ 65, stk. 3, indeholder regler
for afregning af moms for privatpersoner og andre ikke-registrerede
personer, der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU-land. Nye
transportmidler skal altid momsberigtiges her i landet. En privatperson
mv., der erhverver et nyt transportmiddel fra et andet EU- land til brug
her i landet, skal derfor anmelde denne erhvervelse til den lokale told-
og skatteregion senest 14 dage efter, at transportmidlet er ankommet her
til landet. Samtidig med anmeldelsen indsendes faktura som dokumentation
for købet. Momsen skal indbetales 14 dage efter påkrav fra den lokale
told- og skatteregion. § 59, stk. 3, om lønindeholdelse finder tilsvarende
anvendelse, se P.2.3.
Trekantshandel
Mellemhandlere, der ved
erhvervelser af varer fra et andet EU-land har opgivet dansk
registreringsnummer til sælger, kan undlade at angive erhvervelsen på
angivelse, når det kan godtgøres, at:
varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret
varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret
i afsender- eller modtagerlandet, og
varemodtageren svarer moms på vegne af
mellemhandleren.
Reglerne fremgår af
momsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.
Varemodtagere, der har
modtaget varer her i landet, skal angive transaktionen i overensstemmelse
med de almindelige regler, jf. momsbekendtgørelsens §
82.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT O OPGØRELSEN AF MOMSTILSVARET § 56 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT O OPGØRELSEN AF MOMSTILSVARET § 56 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT P ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT P - ANGIVELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008