Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Ikke gældende LBK nr 706 af 29/09/1998LovbekendtgørelseKulturministeriet9. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf.

lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, med de ændringer,

der følger af lov nr. 407 af 26. juni 1998.

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller

kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette

fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær

eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller

sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som

værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er

kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2.

Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk

form udførte værker af beskrivende art henregnes til

litterære værker.

Stk. 3.

Værker i form af edb-programmer henregnes til

litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne

lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket

ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det

tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse,

i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i

anden teknik.

Stk. 2.

Som fremstilling af eksemplarer anses også det

Læs alt

forhold, at værket overføres på indretninger, som kan

gengive det.

Stk. 3.

Værket gøres tilgængeligt for

almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller

udlån eller på anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i

fjernsyn, eller

3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio

eller fjernsyn.

Stk. 4.

Som offentlig fremførelse efter stk. 3,

nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der

finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som

ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive

navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel

på eksemplarer af værket som når dette gøres

tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Værket må ikke ændres eller

gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i

en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære

eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3.

Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke

frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset

brug af værket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller

på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører

det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i

denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som

strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.

Stk. 2.

Ophavsretten til et nyt og selvstændigt

værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke

afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Samleværker

§ 5. Den, som ved at sammenstille værker

eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk

samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen

indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.

Fællesværker

§ 6. Har et værk to eller flere

ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som

selvstændige værker, har de ophavsret til værket i

fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale

retskrænkelser.

Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.

§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er

oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke

på sædvanlig måde er påført eksemplarer af

værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for

almenheden.

Stk. 2.

Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er

angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er

nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne,

indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.

Offentliggørelse og udgivelse

§ 8. Et værk anses for offentliggjort,

når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Et værk anses for udgivet, når eksemplarer

af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på

anden måde spredt blandt almenheden.

Offentlige aktstykker

§ 9. Love, administrative forskrifter,

retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for

ophavsret.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for

værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i

stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog

gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse

afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning

§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre

udelukker ikke ophavsret.

Stk. 2.

Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke

beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om

beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

Indskrænkninger i ophavsretten

Almindelige bestemmelser

§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør

ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud

over, hvad der følger af § 29.

Stk. 2.

Når et værk anvendes i henhold til dette

kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning,

end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal

kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver.

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12. Af et offentliggjort værk må

enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private

brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden

måde.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til

at

1) opføre et bygningsværk,

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning,

ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden

måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en

original,

3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form

eller

4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker,

når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af

værket i digitaliseret form.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er

tale om

1) musikværker,

2) filmværker,

3) værker af brugskunst eller

4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af

en kunstnerisk gengivelse.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til

ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende

teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på

biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt

tilgængelige steder.

Eksemplarfremstilling inden for

undervisningsvirksomhed

§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der

fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages

eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De

nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for

undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte

aftale.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder

ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige

repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er

benyttet mindre dele af værket.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af

udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.

Stk. 4.

Lærere og elever må som led i

undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser

af værker. Optagelserne må ikke udnyttes på anden

måde.

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed

m.v.

§ 14. Offentlige eller private institutioner,

organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed

ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer

af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af

korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art samt af

illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne

eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i

§ 50 forudsatte aftale.

Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.

§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre

døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet,

kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens

beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller

fjernsyn. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den

pågældende institution.

Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og

museer

§ 16. Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer på

nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af

værker til brug i deres virksomhed. Sker eksemplarfremstillingen i form

af lyd- og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke

uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde

gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket

eller museet.

Eksemplarfremstilling til syns- og

hørehandicappede

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede

eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte

eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende,

døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund

af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Sker gengivelsen

eller eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har ophavsmanden krav

på vederlag.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

på en gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt

ved spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.

Stk. 3.

Erhververen af et eksemplar af værker, som af

andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille

sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar,

herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen

kan udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer

må ikke udnyttes på anden måde. Retten til at udnytte dem

bortfalder, hvis det erhvervede eksemplar gøres tilgængeligt for

almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og udlejning af

erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale

institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.

Stk. 4.

Af udgivne litterære værker må der,

når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles

eksemplarer med henblik på udlån til blinde, svagtseende,

ordblinde, læsehandicappede og andre, som er ude af stand til at

læse almindelige bøger. Ophavsmanden har krav på

vederlag.

Stk. 5.

Statslige eller kommunale institutioner og andre

sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og

hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer

af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne

optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i

§ 50 forudsatte aftale.

Fremstilling af antologier til brug i

undervisningsvirksomhed m.v.

§ 18. Mindre dele af litterære værker

og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang

må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker

sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd,

når 5 år er forløbet efter det år, da værket

blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og

værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives,

når 5 år er forløbet efter det år, da værket

blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på værker, der er udarbejdet til brug i

undervisningsvirksomhed.

Stk. 3.

Enkelte udgivne sangtekster må gengives i

sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog

ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.

Spredning af eksemplarer

§ 19. Når et eksemplar af et værk med

ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget

til andre, må eksemplaret spredes videre.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt

uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af

værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for

bygningsværker og brugskunst.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt

uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af

filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem

udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et

edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært

værk og udlånes sammen med dette.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen

indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om

biblioteksafgift.

Visning af eksemplarer

§ 20. Når et værk er udgivet, eller

når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget

til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises

offentligt.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for

visning af eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme

gælder for visning af eksemplarer af litterære eller musikalske

værker, hvis værkets indhold derved gøres

tilgængeligt for almenheden.

Offentlig fremførelse

§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et

sceneværk eller et filmværk, må fremføres

offentligt

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang

uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den

pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i

erhvervsøjemed, og

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller

undervisning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke

for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse af

databaser i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 3.

Udgivne eksemplarer af filmværker,

musikværker og værker i digital form kan stilles til

rådighed for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til

personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk

udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.

Citat

§ 22. Af et offentliggjort værk er det

tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som

betinges af formålet.

Gengivelse af kunstværker m.v.

§ 23. Offentliggjorte kunstværker og

værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives

i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten,

når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som

betinges af formålet.

Stk. 2.

Et offentliggjort kunstværk må gengives i

en alment oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for

aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke,

såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har

nedlagt forbud mod værkets gengivelse.

Stk. 3.

Offentliggjorte kunstværker må gengives

ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i

overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af

formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på

værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller

tidsskrifter.

Stk. 4.

Udgivne kunstværker eller eksemplarer af

kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må

gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er

af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en

samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i

kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.

Stk. 2.

Kunstværker må afbildes, når de er

varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads

eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes

erhvervsmæssigt.

Stk. 3.

Bygninger må frit afbildes.

Reportage af dagsbegivenheder

§ 25. Når fremførelse eller visning

af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film,

radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker

som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.

Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.

§ 26. Forhandlinger i Folketinget,

kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager

samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af

almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke.

Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne

indlæg.

§ 27. Når eksemplarer af værker

beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i

forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at

andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger

afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom.

Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den

pågældende forvaltningsmyndighed.

Stk. 2.

Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier,

der er afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for

almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der

må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private

arkivalier.

Stk. 3.

Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil

der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er

udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af

formålet, at gengive værker i forbindelse med

1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og

2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner,

som henhører under Folketinget.

Stk. 2.

Retten til videre udnyttelse afhænger af de i

øvrigt gældende regler.

Ændring af bygninger og brugsgenstande

§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden

ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn

til deres praktiske anvendelighed.

Stk. 2.

Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden

ophavsmandens samtykke.

Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn

§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt

Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes

Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit

Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og

filmværker.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan over for radio- eller

fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i

henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte, at

bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på

aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et

eller flere eksemplarer til andre.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre

der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende

foretages udsendelse over et jordsendenet.

§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til

brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller

anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har

ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at

gøre således optagne værker tilgængelige for

almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om

brugen og opbevaringen af disse.

§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn,

hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives

uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive

samlinger af sine egne indlæg.

§ 33. Værker, som udsendes i radio eller

fjernsyn, må optages på bånd, film eller anden indretning,

der kan gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling, såfremt

udsendelsen er af dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må

fremstille enkelte eksemplarer af udsendelserne i sikkerheds- og

beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til videre

udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen

i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige

arkiver.

§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter

anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer

og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser,

eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse

eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse.

Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til

intern brug.

§ 35. Værker, som udsendes

trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og

uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme

måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af

radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 må

værker, der indgår i en trådløs radio- eller

fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne,

videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2

tilslutninger.

Stk. 3.

Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1

er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse af radio-

og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal

betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller

en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1,

fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte

tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.

Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.

§ 36. Den, der har ret til at benytte et

edb-program, må

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage

sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at

den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder

foretage rettelse af fejl,

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt

det er nødvendigt for benyttelsen af det, og

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for

at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de

enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan

indlæsning, visning på skærm, kørsel,

overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er

berettiget til at udføre.

Stk. 2.

Den, der har ret til at benytte en database, må

foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den

pågældende kan få adgang til databasens indhold og

gøre normal brug af dette.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder

tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis

anvendelse styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage

ændringer i værkerne.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt

stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.

§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs

kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en

forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for

at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet

edb-program og andre edb-programmer, såfremt

1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden

person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller

på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil,

2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt

tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og

3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige

edb-program, der er nødvendige for at opnå

interoperabilitet.

Stk. 2.

De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med

anvendelsen af stk. 1, må ikke

1) benyttes til andre formål end at gøre det

selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt,

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er

nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede

edb-program interoperabelt, eller

3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af

et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det

oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker

ophavsretten.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges

ved aftale.

Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af

kunstværker

§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af

eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag

på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er

fremstillet i flere identiske eksemplarer.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb

for den salgspris, som skal medføre ret til vederlag.

Stk. 4.

Retten til vederlag består indtil ophavsrettens

udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter

ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens

ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke

ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den

organisation, som er nævnt i stk. 5.

Stk. 5.

Retten til vederlag kan kun gøres

gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren.

Organisationen forestår opkrævningen og foretager udlodningen til

de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil

3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket

videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt

påkrav fra den berettigede.

Stk. 6.

Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i

stk. 1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig

opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en

statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er

nævnt i stk. 5.

Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug

§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller

eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,

hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til

ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.

Stk. 2.

Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er

egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for

værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet

på fonogram, film, videogram eller lignende.

Stk. 3.

Administrationen og kontrollen, herunder

opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som

repræsenterer en væsentlig del af danske ophavsmænd,

udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af

grammofonplader m.v. og fotografer, og som af kulturministeren er godkendt

hertil. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om

opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.

Stk. 4.

Organisationen fastsætter retningslinjer for

udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst

muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En

tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes

til støtte af formål, der er fælles for

ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af

organisationen, jf. stk. 3.

§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut

spilletid for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr.

Vederlaget reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes

hos fællesorganisationen.

Stk. 2.

Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.

Stk. 3.

Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at

vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt

virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige

efter § 39.

§ 42. Vederlagsperioden er måneden.

Stk. 2.

Anmeldte virksomheder skal opgøre det

vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret

fra virksomheden, samt disses spilletid.

Stk. 3.

Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller

videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til

udleveringen efter stk. 2.

Stk. 4.

Opgørelsen specificeres efter retningslinjer,

som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med

fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling

med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med

den i 1. pkt. nævnte opgørelse.

§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter

§ 42, stk. 2, fradrages:

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden

anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til

professionelle formål, herunder undervisningsformål.

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til

fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til

særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2.

Kulturministeren kan efter forhandling med

fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med

fradrag efter stk. 1.

§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd-

eller videobånd,

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

professionelle formål, herunder undervisning,

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller

hørehandicappede, eller

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for

vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.

§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre

regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af

vederlagspligtige lyd- og videobånd.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de

anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af

fakturaer m.v.

Stk. 3.

Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale

i 5 år efter regnskabsårets udløb.

§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter

udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den

følgende måned til fællesorganisationen angive

mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og disses

spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med

angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal

underskrives af virksomhedens ledelse.

Fælles bestemmelser om tvangslicens

§ 47. Kan der ikke opnås enighed om

størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4,

§ 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af

parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren

nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets

virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af

omkostningerne ved virksomheden.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 1

og 4, § 18, stk. 1, og § 68.

Stk. 3.

Såfremt brugeren af et værk i henhold til

§ 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale

eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom

fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan

foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.

§ 48. Nægter en organisation, som er

godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller

fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker

og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret

videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan

videreudsendelse på urimelige vilkår, kan

Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den

fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår

herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende

efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller

fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i

§ 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller

kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan

optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver

af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte

nærmere vilkår herfor.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis

en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes

af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,

stk. 5. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17,

stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3

år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt

sted.

Stk. 2.

Såfremt vederlagskravet gøres

gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1

også for ophavsmandens krav mod organisationen.

Stk. 3.

Forældelsen afbrydes ved skriftligt

påkrav.

Fælles bestemmelser om aftalelicens

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14,

§ 17, stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30 og 35 kan

påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den

pågældende værksudnyttelse med en organisation, som

omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art

af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre

værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker

ikke repræsenteres af organisationen.

Stk. 2.

Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte

de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den

måde og på de vilkår, som følger af den

indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte

bestemmelser.

Stk. 3.

Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om

samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller

fjernsynsudsendelser af den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes

af kulturministeren. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation

på nærmere angivne områder skal være en

fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere.

Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

Stk. 4.

Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en

repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en

kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig

fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov,

skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte

nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid

med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

§ 51. For værksudnyttelse i henhold til

§§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30

og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til

fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede

ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for

ikke-repræsenterede ophavsmænd.

Stk. 2.

Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan

gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret

hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens

vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan

fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet

kan kun rettes mod organisationen.

Stk. 3.

Vederlagskrav, som de i henhold til § 50,

stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i

forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes

samtidig over for brugerne.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse

på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte

bestemmelser.

§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af

aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 17,

stk. 5, og § 23, stk. 2, ikke fører til noget resultat,

kan hver af parterne kræve mægling.

Stk. 2.

Krav om mægling rettes til kulturministeren.

Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt

forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller

når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget

resultat.

Stk. 3.

Mæglingen foretages af en forligsmand, der

udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på

parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå

parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved

udpegningen af voldgiftsmænd.

Stk. 4.

Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens

løsning og kan kræve, at et sådant forslag

forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller

forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden

underretter kulturministeren om mæglingens udfald.

Stk. 5.

Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i

kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under

forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger

efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag

eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har

meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne

forslag.

Stk. 6.

Den, der er eller har været forligsmand,

må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har

fået kendskab til som forligsmand.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

Kapitel 3

Ophavsrettens overgang til andre

Almindelige bestemmelser

§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger,

der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine

rettigheder efter denne lov.

Stk. 2.

Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke

overdragelse af ophavsretten.

Stk. 3.

Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte

værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver

overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre

måder eller ved andre midler.

Stk. 4.

Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af

ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat

i de enkelte bestemmelser.

§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte

værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har

udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år

efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.

§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer

enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden

med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de

uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen,

inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er

opfyldt fra ophavsmandens side.

Ændringer og videreoverdragelse

§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke

erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er

sædvanlig eller åbenbart forudsat.

Stk. 2.

Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret

til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er

sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at

være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.

Afregning og kontrol

§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger

af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden

kræve, at der sker afregning mindst én gang om året.

Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at afregningen ledsages af

fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund for

vederlagsberegningen.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan kræve, at erhververens

regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den,

som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter

stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget

statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse

ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle

uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle

andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges

til skade for ophavsmanden.

Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af

film

§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen

af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig,

at

1) der fremstilles eksemplarer af filmen,

2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,

3) filmen fremføres offentligt eller

4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet

sprog.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på

1) allerede eksisterende værker,

2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt

med henblik på fremstillingen af filmen, eller

3) filmens hovedinstruktør.

Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved

udlejning af billed- og lydoptagelser

§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af

billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af

sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for

almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for

udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer,

der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i

ansættelsesforhold

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er

frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller

efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Bestilte portrætbilleder

§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine

rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra

bestilleren.

Arv og kreditorforfølgning

§ 61. Ved ophavsmandens død finder

arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten.

Stk. 2.

Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning

også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om

udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give

sådanne forskrifter.

§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit

værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning

hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået

ifølge ægteskab eller arv.

Stk. 2.

Kreditorforfølgning i eksemplarer af

værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen,

til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller

arv, hvis forfølgningen retter sig mod

1) manuskripter,

2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan

udføres, eller

3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til

salg eller på anden måde godkendt til

offentliggørelse.

Kapitel 4

Ophavsrettens gyldighedstid

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil

70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller

for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes

dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70

år er forløbet efter dødsåret for den

længstlevende af følgende personer:

1) Den ledende instruktør,

2) drejebogsforfatteren,

3) dialogforfatteren og

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i

filmværket.

Stk. 2.

Når et værk er offentliggjort uden

angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke,

varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af

det år, da værket blev offentliggjort. Består værket

af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en

særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.

Stk. 3.

Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte

tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver

oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort,

regnes gyldighedstiden efter stk. 1.

Stk. 4.

For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis

ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af

det år, hvor værket blev skabt.

§ 64. Når et værk ikke tidligere har

været udgivet, har den, som for første gang lovligt

offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den

ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de

økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et

litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25

år er forløbet efter udgangen af det år, hvor

offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

Kapitel 5

Andre rettigheder

Udøvende kunstnere

§ 65. En udøvende kunstners

fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk

må ikke uden kunstnerens samtykke

1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan

gengive den, eller

2) gøres tilgængelig for almenheden.

Stk. 2.

Er fremførelsen optaget som anført i

stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners

samtykke overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller

gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt

sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller

offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil

50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den

første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter

hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 3.

En aftale mellem en udøvende kunstner og en

filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at

den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at

have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og

11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr.

1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3

og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21,

22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47,

49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse

på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf.

Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en

optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er

solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller

med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 5.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige

Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af

officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller

fjernsyn.

Fremstillere af lydoptagelser

§ 66. Lydoptagelser må ikke uden

fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres

tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet

efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en

lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,

varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen

af det år, hvor den første udgivelse eller

offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det

første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at

en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11,

stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12,

stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,

stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,

§§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§ 39-47

samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser.

Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en

optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt

eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med

dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 må

lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,

videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved

hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og

samtidig med, at udsendelsen finder sted.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67. Billedoptagelser må ikke uden

fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres

tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet

efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en

billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,

varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen

af det år, hvor den første udgivelse eller

offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det

første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at

en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11,

stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12,

stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,

stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og

2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36,

stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse

på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun

anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for

første gang er solgt eller på anden måde overdraget af

rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 må

billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn,

videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved

hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og

samtidig med, at udsendelsen finder sted.

Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn

m.v.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65,

stk. 2, og § 66, stk. 1, må udgivne lydoptagelser

anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige

fremførelser.

Stk. 2.

De udøvende kunstnere og fremstillerne af

lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun

gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt

fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere

som fremstillere af lydoptagelser.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke

for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af

filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller

fremføres samtidigt.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må

ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre

eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen

må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på

bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.

Stk. 2.

Er en udsendelse affotograferet eller optaget som

anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke

overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til

almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det

år, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12,

stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 15, § 17, stk. 1-3,

§ 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og

3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19,

stk. 1, finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte

udsendelser, når disse for første gang er solgt eller på

anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke

inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede

(fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for

almenheden.

Stk. 2.

Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50

år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev

fremstillet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3,

§§ 3, 7, 9 og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4,

§§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2,

§ 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og

2, §§ 25, 27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47,

49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske

billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1,

kan denne også gøres gældende.

Fremstillere af kataloger m.v.

§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel,

en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er

sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har

eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed

eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og

ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på en eksemplarfremstilling eller

tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af

indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages

gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan

sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de

pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime

interesser urimeligt.

Stk. 3.

Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art

eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne

også gøres gældende.

Stk. 4.

Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15

år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet

blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres

tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen

dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,

hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for

almenheden.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3,

§§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2,

nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og

2, §§ 20- 22, 25, 27, 28, 30-35, § 36,

stk. 2 og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende

anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret

efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.

Pressemeddelelser

§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres

fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må

ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden

gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12

timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Titelbeskyttelse m.v.

§ 73. Et litterært eller kunstnerisk

værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under

en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde

forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets

ophavsmand.

Stk. 2.

Har offentliggørelsen af det tidligere

offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for

en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke

anvendelse, medmindre forveksling må antages at være

tilsigtet.

Signering af kunstværker

§ 74. På et kunstværk må

kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end kunstneren

selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.

Stk. 2.

Kunstnerens navn eller mærke må ikke i

noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar,

således at det kan forveksles med originalen.

Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb

§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet,

må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres

eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3,

stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.

Kapitel 7

Retshåndhævelse

Straf

§ 76. Med bøde straffes den, som

forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 2 eller § 3,

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller

§§ 72-75,

4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38,

stk. 6,

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger

til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1.

pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til

§ 45 eller

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61,

stk. 2.

Stk. 2.

Er en forsætlig overtrædelse af de i

stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved

erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede

eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter

§§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende

omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1

år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for

at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal

eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig

vinding.

§ 77. Når eksemplarer af værker eller

frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for

Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende

fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med

bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører

sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem

tilgængelige for almenheden.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af

bestemmelsen i stk. 1.

§ 78. Med bøde straffes den, som

forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt

øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig

fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte

være anvendt til at beskytte et edb-program.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på andre værker i digitaliseret form.

§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16,

§ 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2,

§ 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

§ 80. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Påtale

§ 81. Overtrædelser, som omfattes af

§ 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79,

påtales af den forurettede.

Stk. 2.

Efter ophavsmandens død kan overtrædelser

af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne

forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle,

slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.

Stk. 3.

Efter ophavsmandens død kan overtrædelser

af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved

overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde

sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved

overtrædelsen.

Stk. 4.

Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales

af det offentlige.

§ 82. Overtrædelser, som omfattes af

§ 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales af det

offentlige, når den forurettede begærer det.

Stk. 2.

Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Erstatning og godtgørelse

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt

overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har

pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den

yderligere skade, som overtrædelsen måtte have

medført.

Stk. 2.

Selv om overtrædelsen er begået i god tro,

kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i

stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og

erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne

fortjeneste.

Stk. 3.

En ophavsmand, fotograf eller udøvende

kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav

på godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.

Inddragelse m.v.

§ 84. Når eksemplarer af værker eller

frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet,

indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i

strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2,

kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den

forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger

fremstillingsomkostningerne.

Stk. 2.

I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det

bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller

på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis

det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske

værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes

rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres

tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til

den forurettede.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til

ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i

anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat

brug.

Stk. 5.

Bygninger kan ikke kræves inddraget eller

tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Lovens anvendelsesområde

Ophavsret

§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret

gælder for

1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i

Danmark,

2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som

er udgivet første gang samtidig i Danmark og i et andet land,

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er

bosat i Danmark,

4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og

5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller

anlæg i Danmark.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig

udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i

et andet land inden 30 dage udgives i Danmark.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses,

når andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på

sædvanlig måde er angivet på filmen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 38 gælder for værker

af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 64 gælder for

offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6.

Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for

ethvert værk.

Andre rettigheder

§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68

gælder for fremførelser og lydoptagelser, som har fundet sted i

Danmark.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og

eftergørelse gælder dog for alle lydoptagelser.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 67 gælder for

billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 69 gælder for

1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i Danmark,

og

2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i

Danmark.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse

på

1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller

bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og

2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i

et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 6.

Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger

m.v., som er fremstillet af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende

anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.

Særlige bestemmelser om radio- og

fjernsynsudsendelser via satellit

§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit

anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som

er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller

fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en

ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.

Stk. 2.

Udsendelser via satellit anses også for at finde

sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land,

som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er

fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27.

september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende

ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i

følgende tilfælde:

1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en

uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da

gøres gældende over for den, som driver stationen.

2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat,

og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i

landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder

efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for

foretagendet.

Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.

§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan

ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til

andre lande.

Stk. 2.

Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres

anvendelig på værker, som først er udgivet af

mellemfolkelige organisationer, samt på ikkeudgivne værker, som

sådanne organisationer har ret til at udgive.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli

1995.

Stk. 2.

Samtidig ophæves

1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske

værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994,

og

2) lov om retten til fotografiske billeder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.

Stk. 3.

Regler, der er udstedt efter de hidtidige love,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de

hidtil gældende regler.

§ 90. Loven gælder også for

værker og frembringelser m.v., som er frembragt før lovens

ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der

er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens

ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan

fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er

fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning

var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid

finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Er der før lovens ikrafttræden

påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige

forberedelser til at fremstille eksemplarer af værker eller

frembringelser m.v., som ikke var beskyttet efter de hidtil gældende

bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig

udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1.

januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af

bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.

Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Indgår værker og frembringelser m.v. i en

optagelse, der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og

fjernsyn, og som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte

værker og frembringelser ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i

henhold til stk. 3, kan sådanne optagelser fortsat anvendes til

udsendelse i radio og fjernsyn indtil den 1. januar år 2000.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på offentlig

fremførelse af filmoptagelser.

Stk. 5.

Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en

frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end

den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser,

anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63,

stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.

§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58

finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den

1. juli 1995.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder

også anvendelse på aftaler, der er indgået før den

1. juli 1995.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87,

stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået

før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for

edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse

på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar

1970.

§ 92. De i henhold til ældre lovgivning

givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft.

§ 93. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske

eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4)

indeholdt ingen ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte

således i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

(dvs. den 2. maj 1996).

Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17,

stk. 1-3, § 35, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 49,

stk. 1, § 50, stk. 1, 3 og 4, § 51, stk. 1 og 3,

§ 52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk. 4, § 66,

stk. 2 og 3, § 67, stk. 2 og 3, § 69, stk. 3, og

§ 70, stk. 3) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 272),

dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om

ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 133),

træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13.

juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på

ophavsretsområdet.

Stk. 3.

Nægter organisationer, der repræsenterer

de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere,

uden rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser

og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af

den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter,

samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller

tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan

det i lov om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn

(Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997

meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere

vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21,4)

finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992.

For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i

§ 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd

eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden

den 1. januar 1997 over for producenten har fremsat krav herom.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 407 af 26. juni 1998 (vedrørende § 13, stk. 1,

§ 13, stk. 3 og 4, § 21, stk. 2, § 23,

stk. 2-4, § 28, § 36, § 50, stk. 1, § 51,

stk. 1, § 52, stk. 1, § 65, stk. 4, § 66,

stk. 2, § 67, stk. 2, § 69, stk. 3, § 70,

stk. 3, § 71 og § 80) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Loven gælder også for værker og

frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Et

katalog, en tabel, en database eller lignende, der er fremstillet senest 15

år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens

§ 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar

2013.

Stk. 3.

Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der

er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens

ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter

ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til

almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et

tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt.

Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse

på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 4.

Er der før lovens ikrafttræden

påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige

forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er

nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan

eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning

afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år

2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1.

pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i

stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

2)

Vedrørende denne

lovbekendtgørelses § 35, § 47, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 3, § 48,

stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 1. pkt., § 50, stk. 3, § 51, stk. 1, §

51, stk. 3, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 66, stk. 3, § 67, stk. 2, 1. pkt., og §

67, stk. 3.

3)

Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.

4)

Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen

hertil i § 65, stk. 4, 1. pkt.

Kulturministeriet, den 29. september

1998

Elsebeth Gerner Nielsen

/J. Nørup-Nielsen

Lignende dokumenter