Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Gældende udgave: LBK nr 1093 af 20/08/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Domsdatabasen 71, Retsinformation 46, Klagenævnet for Domænenavne 16, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Landsskatteretten 6, Datatilsynet 2
- § 1 56
- § 2 55
- § 83 44
- § 3 24
- § 47 18
- § 53 14
- § 76 14
- § 54 11
- § 23 10
- § 4 10
- § 84 10
- § 22 7
- § 71 6
- § 11 6
- § 22 a 6
De nyeste afgørelser
- Om ophavsret og ytringsfrihed ved brug af bogforside på politisk blog. Domsdatabasen · 30. september 2026
- Byrettens dom stadfæstes i sag om, hvornår kunstnerisk brug af beskyttede varemærkerettigheder og ophavsretligt beskyttede figurer er lovlig Domsdatabasen · 2. juli 2026
- Sø- og Handelsrettens kendelse om midlertidige forbud ophæves og kærende frifindes for indkæredes påstand om midlertidigt forbud Domsdatabasen · 12. maj 2026
- Forfatter - Bibliotekspenge ikke momspligtige – royalties momsfritaget Retsinformation · 16. april 2026
- Landsretten ændrer Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag om ejerskab til patentansøgninger vedrørende en elektrisk vinduesåbner og påstået misbrug af forretningshemmeligheder Domsdatabasen · 26. marts 2026
- Udgifter afholdt til softwareprojekter – forbedringsudgifter eller vedligeholdelsesudgifter? Retsinformation · 19. februar 2026
- bluehors.dk (sag 2025-10161) Klagenævnet for Domænenavne · 6. februar 2026
- Sag om, hvorvidt salg af billeder af et kunstværk udgør en ophavsretskrænkelse og i givet fald størrelsen af kompensationen herfor Domsdatabasen · 17. december 2025
- Landsrettens dom i sag om rettighedsvederlag for regions videresendelse af tv på hospitaler stadfæstes med den ændring, at beløbet, som regionen skal betale til appellanten, blev reduceret til 2.828.721,96 kr. med procesrente Domsdatabasen · 6. november 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appelindstævnte styrelse skal betale 175.000 kr. til appellant ApS Domsdatabasen · 29. oktober 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, med de ændringer,
der følger af lov nr. 407 af 26. juni 1998.
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller
kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette
fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær
eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller
sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som
værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er
kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2.
Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk
form udførte værker af beskrivende art henregnes til
litterære værker.
Stk. 3.
Værker i form af edb-programmer henregnes til
litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne
lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket
ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse,
i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i
anden teknik.
Stk. 2.
Som fremstilling af eksemplarer anses også det
Læs alt
forhold, at værket overføres på indretninger, som kan
gengive det.
Stk. 3.
Værket gøres tilgængeligt for
almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller
udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i
fjernsyn, eller
3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio
eller fjernsyn.
Stk. 4.
Som offentlig fremførelse efter stk. 3,
nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der
finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som
ikke-offentlig.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive
navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel
på eksemplarer af værket som når dette gøres
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Værket må ikke ændres eller
gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i
en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære
eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3.
Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke
frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset
brug af værket.
Bearbejdelser
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller
på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører
det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i
denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som
strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2.
Ophavsretten til et nyt og selvstændigt
værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke
afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.
Samleværker
§ 5. Den, som ved at sammenstille værker
eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk
samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen
indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.
Fællesværker
§ 6. Har et værk to eller flere
ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som
selvstændige værker, har de ophavsret til værket i
fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale
retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er
oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke
på sædvanlig måde er påført eksemplarer af
værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2.
Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er
angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er
nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne,
indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8. Et værk anses for offentliggjort,
når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Et værk anses for udgivet, når eksemplarer
af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på
anden måde spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9. Love, administrative forskrifter,
retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for
ophavsret.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i
stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog
gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse
afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre
udelukker ikke ophavsret.
Stk. 2.
Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke
beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten
Almindelige bestemmelser
§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør
ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud
over, hvad der følger af § 29.
Stk. 2.
Når et værk anvendes i henhold til dette
kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning,
end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal
kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12. Af et offentliggjort værk må
enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private
brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden
måde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til
at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning,
ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden
måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en
original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form
eller
4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker,
når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af
værket i digitaliseret form.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er
tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af
en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til
ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende
teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på
biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt
tilgængelige steder.
Eksemplarfremstilling inden for
undervisningsvirksomhed
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der
fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages
eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De
nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for
undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte
aftale.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder
ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige
repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er
benyttet mindre dele af værket.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af
udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.
Stk. 4.
Lærere og elever må som led i
undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser
af værker. Optagelserne må ikke udnyttes på anden
måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed
m.v.
§ 14. Offentlige eller private institutioner,
organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed
ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer
af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af
korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art samt af
illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i
§ 50 forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre
døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet,
kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens
beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller
fjernsyn. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den
pågældende institution.
Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og
museer
§ 16. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer på
nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af
værker til brug i deres virksomhed. Sker eksemplarfremstillingen i form
af lyd- og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke
uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde
gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket
eller museet.
Eksemplarfremstilling til syns- og
hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede
eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte
eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende,
døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund
af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Sker gengivelsen
eller eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har ophavsmanden krav
på vederlag.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse
på en gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt
ved spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.
Stk. 3.
Erhververen af et eksemplar af værker, som af
andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille
sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar,
herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen
kan udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer
må ikke udnyttes på anden måde. Retten til at udnytte dem
bortfalder, hvis det erhvervede eksemplar gøres tilgængeligt for
almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og udlejning af
erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale
institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.
Stk. 4.
Af udgivne litterære værker må der,
når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles
eksemplarer med henblik på udlån til blinde, svagtseende,
ordblinde, læsehandicappede og andre, som er ude af stand til at
læse almindelige bøger. Ophavsmanden har krav på
vederlag.
Stk. 5.
Statslige eller kommunale institutioner og andre
sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer
af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i
§ 50 forudsatte aftale.
Fremstilling af antologier til brug i
undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18. Mindre dele af litterære værker
og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang
må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker
sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd,
når 5 år er forløbet efter det år, da værket
blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og
værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives,
når 5 år er forløbet efter det år, da værket
blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på værker, der er udarbejdet til brug i
undervisningsvirksomhed.
Stk. 3.
Enkelte udgivne sangtekster må gengives i
sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog
ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19. Når et eksemplar af et værk med
ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget
til andre, må eksemplaret spredes videre.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt
uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af
værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for
bygningsværker og brugskunst.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt
uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af
filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem
udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et
edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært
værk og udlånes sammen med dette.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen
indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om
biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20. Når et værk er udgivet, eller
når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget
til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises
offentligt.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
visning af eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme
gælder for visning af eksemplarer af litterære eller musikalske
værker, hvis værkets indhold derved gøres
tilgængeligt for almenheden.
Offentlig fremførelse
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et
sceneværk eller et filmværk, må fremføres
offentligt
1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang
uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den
pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i
erhvervsøjemed, og
2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller
undervisning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke
for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse af
databaser i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3.
Udgivne eksemplarer af filmværker,
musikværker og værker i digital form kan stilles til
rådighed for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til
personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk
udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.
Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det
tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som
betinges af formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og
værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives
i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten,
når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som
betinges af formålet.
Stk. 2.
Et offentliggjort kunstværk må gengives i
en alment oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke,
såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har
nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 3.
Offentliggjorte kunstværker må gengives
ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af
formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på
værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller
tidsskrifter.
Stk. 4.
Udgivne kunstværker eller eksemplarer af
kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må
gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er
af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24. Kunstværker, der indgår i en
samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i
kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.
Stk. 2.
Kunstværker må afbildes, når de er
varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads
eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes
erhvervsmæssigt.
Stk. 3.
Bygninger må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25. Når fremførelse eller visning
af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film,
radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker
som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26. Forhandlinger i Folketinget,
kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager
samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af
almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke.
Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne
indlæg.
§ 27. Når eksemplarer af værker
beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i
forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at
andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger
afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom.
Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den
pågældende forvaltningsmyndighed.
Stk. 2.
Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier,
der er afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for
almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der
må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private
arkivalier.
Stk. 3.
Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil
der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er
udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af
formålet, at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner,
som henhører under Folketinget.
Stk. 2.
Retten til videre udnyttelse afhænger af de i
øvrigt gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden
ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn
til deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2.
Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden
ophavsmandens samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt
Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes
Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit
Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og
filmværker.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for radio- eller
fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte, at
bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på
aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et
eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre
der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende
foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til
brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller
anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har
ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at
gøre således optagne værker tilgængelige for
almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om
brugen og opbevaringen af disse.
§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn,
hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives
uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive
samlinger af sine egne indlæg.
§ 33. Værker, som udsendes i radio eller
fjernsyn, må optages på bånd, film eller anden indretning,
der kan gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling, såfremt
udsendelsen er af dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må
fremstille enkelte eksemplarer af udsendelserne i sikkerheds- og
beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til videre
udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen
i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige
arkiver.
§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter
anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer
og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser,
eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse
eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse.
Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til
intern brug.
§ 35. Værker, som udsendes
trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og
uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme
måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af
radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 må
værker, der indgår i en trådløs radio- eller
fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne,
videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2
tilslutninger.
Stk. 3.
Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1
er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse af radio-
og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal
betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller
en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1,
fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte
tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et
edb-program, må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage
sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at
den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder
foretage rettelse af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt
det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for
at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de
enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan
indlæsning, visning på skærm, kørsel,
overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er
berettiget til at udføre.
Stk. 2.
Den, der har ret til at benytte en database, må
foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den
pågældende kan få adgang til databasens indhold og
gøre normal brug af dette.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder
tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis
anvendelse styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage
ændringer i værkerne.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt
stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.
§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs
kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en
forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for
at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet
edb-program og andre edb-programmer, såfremt
1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden
person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller
på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil,
2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt
tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og
3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige
edb-program, der er nødvendige for at opnå
interoperabilitet.
Stk. 2.
De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med
anvendelsen af stk. 1, må ikke
1) benyttes til andre formål end at gøre det
selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt,
2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er
nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede
edb-program interoperabelt, eller
3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af
et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det
oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker
ophavsretten.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges
ved aftale.
Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af
kunstværker
§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af
eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag
på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke
bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er
fremstillet i flere identiske eksemplarer.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb
for den salgspris, som skal medføre ret til vederlag.
Stk. 4.
Retten til vederlag består indtil ophavsrettens
udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter
ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens
ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke
ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den
organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5.
Retten til vederlag kan kun gøres
gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren.
Organisationen forestår opkrævningen og foretager udlodningen til
de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil
3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket
videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav fra den berettigede.
Stk. 6.
Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i
stk. 1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig
opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en
statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er
nævnt i stk. 5.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller
eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,
hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til
ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.
Stk. 2.
Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er
egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for
værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet
på fonogram, film, videogram eller lignende.
Stk. 3.
Administrationen og kontrollen, herunder
opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som
repræsenterer en væsentlig del af danske ophavsmænd,
udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af
grammofonplader m.v. og fotografer, og som af kulturministeren er godkendt
hertil. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om
opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4.
Organisationen fastsætter retningslinjer for
udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst
muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En
tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes
til støtte af formål, der er fælles for
ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af
organisationen, jf. stk. 3.
§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut
spilletid for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr.
Vederlaget reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes
hos fællesorganisationen.
Stk. 2.
Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at
vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt
virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige
efter § 39.
§ 42. Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2.
Anmeldte virksomheder skal opgøre det
vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret
fra virksomheden, samt disses spilletid.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller
videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til
udleveringen efter stk. 2.
Stk. 4.
Opgørelsen specificeres efter retningslinjer,
som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med
fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling
med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med
den i 1. pkt. nævnte opgørelse.
§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter
§ 42, stk. 2, fradrages:
1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden
anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.
2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.
3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til
professionelle formål, herunder undervisningsformål.
4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til
fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.
5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til
særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra
vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter forhandling med
fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med
fradrag efter stk. 1.
§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved
1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd-
eller videobånd,
2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til
professionelle formål, herunder undervisning,
3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til
fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller
hørehandicappede, eller
4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til
særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra
vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for
vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre
regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af
vederlagspligtige lyd- og videobånd.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de
anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af
fakturaer m.v.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale
i 5 år efter regnskabsårets udløb.
§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter
udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den
følgende måned til fællesorganisationen angive
mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og disses
spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med
angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal
underskrives af virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47. Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4,
§ 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af
parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren
nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets
virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af
omkostningerne ved virksomheden.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 1
og 4, § 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3.
Såfremt brugeren af et værk i henhold til
§ 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale
eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom
fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan
foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.
§ 48. Nægter en organisation, som er
godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller
fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker
og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret
videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan
videreudsendelse på urimelige vilkår, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den
fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende
efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i
§ 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller
kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan
optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver
af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte
nærmere vilkår herfor.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis
en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes
af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,
stk. 5. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17,
stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3
år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt
sted.
Stk. 2.
Såfremt vederlagskravet gøres
gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1
også for ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3.
Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14,
§ 17, stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30 og 35 kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den
pågældende værksudnyttelse med en organisation, som
omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art
af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre
værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker
ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2.
Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte
de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den
måde og på de vilkår, som følger af den
indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser.
Stk. 3.
Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om
samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller
fjernsynsudsendelser af den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes
af kulturministeren. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation
på nærmere angivne områder skal være en
fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere.
Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
Stk. 4.
Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en
repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en
kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig
fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov,
skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte
nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid
med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til
§§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30
og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til
fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede
ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for
ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2.
Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan
gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret
hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens
vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan
fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet
kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3.
Vederlagskrav, som de i henhold til § 50,
stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i
forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes
samtidig over for brugerne.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse
på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte
bestemmelser.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af
aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 17,
stk. 5, og § 23, stk. 2, ikke fører til noget resultat,
kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2.
Krav om mægling rettes til kulturministeren.
Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt
forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller
når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget
resultat.
Stk. 3.
Mæglingen foretages af en forligsmand, der
udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på
parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå
parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved
udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4.
Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens
løsning og kan kræve, at et sådant forslag
forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller
forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden
underretter kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5.
Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i
kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under
forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger
efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag
eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har
meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne
forslag.
Stk. 6.
Den, der er eller har været forligsmand,
må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har
fået kendskab til som forligsmand.
Stk. 7.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Kapitel 3
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger,
der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine
rettigheder efter denne lov.
Stk. 2.
Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke
overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3.
Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte
værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver
overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre
måder eller ved andre midler.
Stk. 4.
Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af
ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat
i de enkelte bestemmelser.
§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte
værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har
udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år
efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer
enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden
med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de
uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen,
inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er
opfyldt fra ophavsmandens side.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke
erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er
sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Stk. 2.
Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret
til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er
sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at
være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger
af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden
kræve, at der sker afregning mindst én gang om året.
Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at afregningen ledsages af
fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund for
vederlagsberegningen.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan kræve, at erhververens
regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den,
som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter
stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget
statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse
ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle
uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle
andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges
til skade for ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af
film
§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen
af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig,
at
1) der fremstilles eksemplarer af filmen,
2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,
3) filmen fremføres offentligt eller
4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet
sprog.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på
1) allerede eksisterende værker,
2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt
med henblik på fremstillingen af filmen, eller
3) filmens hovedinstruktør.
Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved
udlejning af billed- og lydoptagelser
§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af
billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af
sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for
almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for
udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer,
der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i
ansættelsesforhold
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er
frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller
efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine
rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra
bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61. Ved ophavsmandens død finder
arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten.
Stk. 2.
Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning
også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om
udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give
sådanne forskrifter.
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit
værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning
hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået
ifølge ægteskab eller arv.
Stk. 2.
Kreditorforfølgning i eksemplarer af
værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen,
til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller
arv, hvis forfølgningen retter sig mod
1) manuskripter,
2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan
udføres, eller
3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til
salg eller på anden måde godkendt til
offentliggørelse.
Kapitel 4
Ophavsrettens gyldighedstid
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil
70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller
for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes
dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70
år er forløbet efter dødsåret for den
længstlevende af følgende personer:
1) Den ledende instruktør,
2) drejebogsforfatteren,
3) dialogforfatteren og
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i
filmværket.
Stk. 2.
Når et værk er offentliggjort uden
angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke,
varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af
det år, da værket blev offentliggjort. Består værket
af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en
særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3.
Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte
tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver
oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort,
regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 4.
For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis
ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af
det år, hvor værket blev skabt.
§ 64. Når et værk ikke tidligere har
været udgivet, har den, som for første gang lovligt
offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den
ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de
økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et
litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25
år er forløbet efter udgangen af det år, hvor
offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners
fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk
må ikke uden kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan
gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2.
Er fremførelsen optaget som anført i
stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners
samtykke overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller
gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt
sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller
offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil
50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter
hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3.
En aftale mellem en udøvende kunstner og en
filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at
den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at
have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og
11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr.
1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3
og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21,
22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47,
49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse
på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en
optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er
solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller
med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 5.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige
Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af
officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller
fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden
fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen
af det år, hvor den første udgivelse eller
offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det
første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at
en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11,
stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12,
stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,
stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
§§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§ 39-47
samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en
optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er solgt
eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med
dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 må
lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,
videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og
samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden
fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen
af det år, hvor den første udgivelse eller
offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det
første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at
en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11,
stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12,
stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,
stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og
2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36,
stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse
på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun
anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for
første gang er solgt eller på anden måde overdraget af
rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 må
billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn,
videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og
samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn
m.v.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65,
stk. 2, og § 66, stk. 1, må udgivne lydoptagelser
anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige
fremførelser.
Stk. 2.
De udøvende kunstnere og fremstillerne af
lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun
gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt
fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere
som fremstillere af lydoptagelser.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke
for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af
filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller
fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må
ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre
eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen
må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på
bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2.
Er en udsendelse affotograferet eller optaget som
anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke
overføres til anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til
almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det
år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 15, § 17, stk. 1-3,
§ 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og
3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19,
stk. 1, finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte
udsendelser, når disse for første gang er solgt eller på
anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke
inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede
(fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2.
Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50
år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev
fremstillet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3,
§§ 3, 7, 9 og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4,
§§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2,
§ 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og
2, §§ 25, 27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47,
49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske
billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1,
kan denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel,
en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er
sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har
eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed
eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på en eksemplarfremstilling eller
tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af
indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages
gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de
pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime
interesser urimeligt.
Stk. 3.
Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art
eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne
også gøres gældende.
Stk. 4.
Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15
år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet
blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres
tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen
dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3,
§§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2,
nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og
2, §§ 20- 22, 25, 27, 28, 30-35, § 36,
stk. 2 og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende
anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret
efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres
fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må
ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden
gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12
timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Titelbeskyttelse m.v.
§ 73. Et litterært eller kunstnerisk
værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under
en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde
forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets
ophavsmand.
Stk. 2.
Har offentliggørelsen af det tidligere
offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for
en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke
anvendelse, medmindre forveksling må antages at være
tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74. På et kunstværk må
kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end kunstneren
selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.
Stk. 2.
Kunstnerens navn eller mærke må ikke i
noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar,
således at det kan forveksles med originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet,
må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres
eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3,
stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 2 eller § 3,
2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller
§§ 72-75,
4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38,
stk. 6,
5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger
til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1.
pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til
§ 45 eller
6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61,
stk. 2.
Stk. 2.
Er en forsætlig overtrædelse af de i
stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved
erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede
eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter
§§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende
omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1
år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for
at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal
eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig
vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller
frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for
Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende
fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med
bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører
sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem
tilgængelige for almenheden.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af
bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt omsætter eller i kommercielt
øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig
fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte
være anvendt til at beskytte et edb-program.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16,
§ 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2,
§ 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
§ 80. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af
§ 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79,
påtales af den forurettede.
Stk. 2.
Efter ophavsmandens død kan overtrædelser
af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne
forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle,
slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3.
Efter ophavsmandens død kan overtrædelser
af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved
overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde
sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved
overtrædelsen.
Stk. 4.
Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales
af det offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af
§ 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales af det
offentlige, når den forurettede begærer det.
Stk. 2.
Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt
overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har
pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den
yderligere skade, som overtrædelsen måtte have
medført.
Stk. 2.
Selv om overtrædelsen er begået i god tro,
kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i
stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og
erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne
fortjeneste.
Stk. 3.
En ophavsmand, fotograf eller udøvende
kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav
på godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller
frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet,
indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i
strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2,
kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den
forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger
fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2.
I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det
bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller
på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis
det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske
værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes
rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres
tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til
den forurettede.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til
ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i
anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat
brug.
Stk. 5.
Bygninger kan ikke kræves inddraget eller
tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret
gælder for
1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i
Danmark,
2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som
er udgivet første gang samtidig i Danmark og i et andet land,
3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er
bosat i Danmark,
4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og
5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller
anlæg i Danmark.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig
udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i
et andet land inden 30 dage udgives i Danmark.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses,
når andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på
sædvanlig måde er angivet på filmen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 38 gælder for værker
af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 64 gælder for
offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6.
Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for
ethvert værk.
Andre rettigheder
§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68
gælder for fremførelser og lydoptagelser, som har fundet sted i
Danmark.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og
eftergørelse gælder dog for alle lydoptagelser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 67 gælder for
billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 69 gælder for
1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i Danmark,
og
2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i
Danmark.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse
på
1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller
bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og
2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i
et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 6.
Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger
m.v., som er fremstillet af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende
anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.
Særlige bestemmelser om radio- og
fjernsynsudsendelser via satellit
§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit
anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som
er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller
fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en
ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.
Stk. 2.
Udsendelser via satellit anses også for at finde
sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land,
som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er
fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27.
september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende
ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i
følgende tilfælde:
1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en
uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da
gøres gældende over for den, som driver stationen.
2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat,
og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i
landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder
efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for
foretagendet.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan
ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til
andre lande.
Stk. 2.
Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres
anvendelig på værker, som først er udgivet af
mellemfolkelige organisationer, samt på ikkeudgivne værker, som
sådanne organisationer har ret til at udgive.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli
1995.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske
værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994,
og
2) lov om retten til fotografiske billeder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.
Stk. 3.
Regler, der er udstedt efter de hidtidige love,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de
hidtil gældende regler.
§ 90. Loven gælder også for
værker og frembringelser m.v., som er frembragt før lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der
er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens
ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan
fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er
fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning
var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid
finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Er der før lovens ikrafttræden
påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige
forberedelser til at fremstille eksemplarer af værker eller
frembringelser m.v., som ikke var beskyttet efter de hidtil gældende
bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig
udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1.
januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af
bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.
Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Indgår værker og frembringelser m.v. i en
optagelse, der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og
fjernsyn, og som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte
værker og frembringelser ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i
henhold til stk. 3, kan sådanne optagelser fortsat anvendes til
udsendelse i radio og fjernsyn indtil den 1. januar år 2000.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på offentlig
fremførelse af filmoptagelser.
Stk. 5.
Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en
frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end
den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser,
anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63,
stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.
§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58
finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den
1. juli 1995.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder
også anvendelse på aftaler, der er indgået før den
1. juli 1995.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87,
stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået
før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for
edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse
på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar
1970.
§ 92. De i henhold til ældre lovgivning
givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4)
indeholdt ingen ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte
således i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
(dvs. den 2. maj 1996).
Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17,
stk. 1-3, § 35, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 49,
stk. 1, § 50, stk. 1, 3 og 4, § 51, stk. 1 og 3,
§ 52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk. 4, § 66,
stk. 2 og 3, § 67, stk. 2 og 3, § 69, stk. 3, og
§ 70, stk. 3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 272),
dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om
ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 133),
træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13.
juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet.
Stk. 3.
Nægter organisationer, der repræsenterer
de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere,
uden rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser
og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af
den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter,
samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller
tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan
det i lov om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn
(Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997
meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere
vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21,4)
finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992.
For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i
§ 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd
eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden
den 1. januar 1997 over for producenten har fremsat krav herom.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 407 af 26. juni 1998 (vedrørende § 13, stk. 1,
§ 13, stk. 3 og 4, § 21, stk. 2, § 23,
stk. 2-4, § 28, § 36, § 50, stk. 1, § 51,
stk. 1, § 52, stk. 1, § 65, stk. 4, § 66,
stk. 2, § 67, stk. 2, § 69, stk. 3, § 70,
stk. 3, § 71 og § 80) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Loven gælder også for værker og
frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Et
katalog, en tabel, en database eller lignende, der er fremstillet senest 15
år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens
§ 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar
2013.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der
er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens
ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter
ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til
almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et
tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt.
Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse
på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4.
Er der før lovens ikrafttræden
påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige
forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er
nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan
eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning
afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år
2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1.
pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i
stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
2)
Vedrørende denne
lovbekendtgørelses § 35, § 47, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 3, § 48,
stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 1. pkt., § 50, stk. 3, § 51, stk. 1, §
51, stk. 3, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 66, stk. 3, § 67, stk. 2, 1. pkt., og §
67, stk. 3.
3)
Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.
4)
Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen
hertil i § 65, stk. 4, 1. pkt.
Kulturministeriet, den 29. september
1998
Elsebeth Gerner Nielsen
/J. Nørup-Nielsen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1988 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 9. juni 1989
- Musiker - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Gramex og Performex SKM-databasen · 16. december 2024
- 1992 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN (* 1) (EDB-PROGRAMMER) Retsinformation · 21. december 1992
- Skuespiller - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Filmex SKM-databasen · 16. december 2024