Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om processen ved opførelse af kirker

Gældende VEJ nr 9202 af 01/04/2006VejledningBy-, Land- og Kirkeministeriet11. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

om processen ved opførelse af kirker

1.

Indledning.

Med virkning fra den 1. april

2006 er Kirkeministeriets cirkulære nr. 232 af 18. november 1966 om opførelse

af kirker samt Kirkeministeriets cirkulære nr. 10 af 31. januar 1970 om brug

af

skemaer i sager om opførelse og istandsættelse af kirker ophævet.

Formålet med denne vejledning

er at orientere menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder om, hvordan

de

kirkelige myndigheder kan tilrettelægge den proces, der går forud for en

beslutning om opførelse af en ny kirke.

Endvidere er det et formål at

orientere om, hvordan de kirkelige myndigheder kan forvente, at ansøgninger

om

opførelse af nye kirker vil blive behandlet i Kirkeministeriet.

Målet er, at

beslutningsgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt, og at

sagsbehandlingen

kan

foregå smidigt og hensigtsmæssigt.

En oversigt over relevante

lovbestemmelser fremgår af vedhæftede bilag.

2.

Beslutning om opførelse af ny kirke.

Opførelse af en ny kirke er

en lokal beslutning, men det er en beslutning, der kræver Kirkeministeriets

godkendelse. Det samme er tilfældet, hvis en kirke ønskes taget ud af brug.

Læs alt

En

kirkebygning, der er taget ud af brug som kirke, er ikke længere omfattet af

lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det er en følge af biskoppens

almindelige tilsynspligt, at biskoppen kan tage initiativ til drøftelse af

spørgsmål om nyt kirkebyggeri fx ved henvendelse til et menighedsråd, hvis

det

er klart, at folkekirkens medlemmer i et bestemt område i stiftet ikke har

tilstrækkelig

let adgang til en rimelig kirkelig betjening.

Det kan også være

menighedsrådet, der konstaterer, at den eksisterende kirke ikke dækker

behovet

for kirkelig betjening. Det kan skyldes en ændring i befolkningens

bosætningsmønster, men kan også skyldes forhold ved den eksisterende kirke,

fx

at denne ikke uden afholdelse af uforholdsmæssigt store udgifter kan bringes

i

tilfredsstillende stand.

Når menighedsrådet har

konstateret et behov for en ny kirke, er det vigtigt, at der indledes en

dialog

med provstiudvalg og biskop. Det er menighedsrådet, som vælger arkitekt, og

som

sammen med provstiudvalget skal finde ud af, hvordan et byggeri kan

finansieres. Dialogen skal sikre, at der ikke spildes unødige ressourcer på

forberedelse af projekter, der ikke kan blive til noget.

De danske kirker udgør en

enestående arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Dette bør menighedsrådet

ved

nyt kirkebyggeri betænke og søge at leve op til. Det betyder ikke, at

byggeriet

skal være dyrt, men at det bør være åndfuldt. Dyrt byggeri kan være både

banalt

og upraktisk. Arkitektoniske og funktionelle kvaliteter kræver mod og omtanke

-

men ikke nødvendigvis højere byggeomkostninger.

Opførelse af en ny kirke har

følger, der rækker ud over det enkelte sogn. Dels er et kirkebyggeri et

økonomisk stort projekt, der får indflydelse på økonomien i ligningsområdet.

Dels har byggeriet indflydelse på den overordnede planlægning af folkekirkens

struktur, fx hvis der samtidig skal oprettes nyt sogn, oprettes stillinger

eller flyttes personale.

Det er menighedsrådet, som

tager initiativet til en sag om opførelse af en ny kirke. Det er derfor

vigtigt, at der er tilvejebragt et beslutningsgrundlag, der er så

fyldestgørende som muligt, for menighedsrådets beslutning.

3.

Menighedsrådets forberedelser.

Normalt vil et nyt

kirkebyggeri være et resultat af en proces, der strækker sig over flere år.

Menighedsrådet skal sikre sig, at der er et overblik over det påtænkte

byggeris

omfang, anvendelse og finansieringsgrundlag samt de fremtidige afledede

driftsudgifter.

Menighedsrådet bør derfor

tage stilling til, om det foruden opførelsen af kirken også er nødvendigt at

opføre andre lokaler i tilknytning hertil. Hvis der er behov for yderligere

lokaler, skal det også afklares, hvad der fremover skal ske med eksisterende

lokaler, som bestyres af menighedsrådet.

Endelig skal menighedsrådet

tage stilling til, om der skal anlægges kirkegård ved kirken. Traditionen

taler

for sammenhæng mellem kirke og kirkegård, hvilket kan ses som et symbolsk

udtryk for opstandelsestroen. Praktiske og økonomiske hensyn kan dog tale

imod

anlæggelse af kirkegård, fx hvis der er tilstrækkelig plads på den kirkegård,

der i dag betjener sognet.

3.1.1

Behovsanalyse

For at få et overblik over

behovet for nyt kirkebyggeri kan menighedsrådet overveje nedenstående

punkter med henblik på udarbejdelse af en

behovsanalyse. Der skal normalt være et befolkningsgrundlag på mindst 5000

personer, før der er grundlag for at udarbejde en nærmere behovsanalyse.

-

Deltagere i højmessen.

-

Kirkelige handlinger –

dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

-

Deltagere ved andre

gudstjenester.

-

Befolkningstal –

prognoser.

-

Antal medlemmer af

folkekirken – prognoser.

-

Skoler, SFO’er,

fritidshjem, børnehaver, plejehjem og andre institutioner samt klubber og

foreninger

m.v., der bruger kirken.

-

Deltagere ved

kirkelige arrangementer.

-

Konfirmandforberedelse,

indledende konfirmationsforberedelse og andre kirkelige aktiviteter.

-

Ændring af den lokale

kirkelige struktur – sognegrænseændring.

Ved udarbejdelsen af

behovsanalysen vil det måske vise sig, at nogle af de forhold, som har gjort

et

nyt byggeri ønskeligt, eventuelt kan ændres ved fx at indgå i et samarbejde

med

nogle af de øvrige menighedsråd i provstiet.

Hvis det er tilfældet, kan

provstiudvalget være behjælpelig med inspiration og med at være koordinator

på

tværgående projekter i provstiet.

3.1.2

Valg af

byggegrund

Af hensyn til byplanlægningen

sker menighedsrådets valg af byggegrund

normalt i samarbejde med kommunen. Skal der anlægges ny kirkegård, skal

sundhedsmyndighederne også inddrages i sagen. Erhvervelse af byggegrund skal

godkendes

af provstiudvalget. Forud for provstiudvalgets godkendelse skal der indhentes

en principiel godkendelse fra Kirkeministeriet om, at der kan opføres en ny

kirke.

3.1.3

Tilgængelighed

Når der opføres nyt

kirkebyggeri og andre lokaler eller anlægges ny kirkegård, skal

menighedsrådet

inddrage hensynet til tilgængelighed for mennesker med handicap. Det gælder

adgang til kirkebygningen og andre lokaler samt

eventuel kirkegård. Det er vigtigt, at hensynet til tilgængelighed for

mennesker med handicap inddrages i planlægningsfasen på et så tidligt

tidspunkt

som muligt.

3.1.4

Oprettelse

af menighedsråd, kirkedistrikt, sogn

Skal der oprettes et nyt

kirkedistrikt, sker dette administrativt ved Kirkeministeriet. Skal der

udskilles

et nyt sogn i forbindelse den nye kirke, sker det ved kgl. resolution, som

foranstaltes af Kirkeministeriet. Nyt kirkedistrikt eller sogn kan oprettes

samtidig med, at en ny kirke indvies til kirkeligt brug.

Når der oprettes nyt sogn

eller kirkedistrikt, skal der vælges menighedsråd for sognet eller

distriktet.

Dog kan biskoppen ved oprettelsen af et nyt sogn eller kirkedistrikt

bestemme,

at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet eller

distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage

indtil dette tidspunkt.

Det siddende menighedsråd kan

fortsætte som menighedsråd for den tilbageblevne del af sognet, indtil der

afholdes ordinært valg til menighedsråd. Menighedsrådet kan beslutte, at der

skal afholdes nyvalg for den del af sognet eller distriktet, der bliver

tilbage. Denne beslutning skal træffes, før oprettelsen af det nye sogn eller

distrikt

træder i kraft.

4.

Finansiering af kirkebyggeri.

Finansiering af nyt

kirkebyggeri sker som udgangspunkt over den kirkelige ligning. Gaver og

indsamlede

midler kan

være et supplement hertil.

Normalt er nyt kirkebyggeri forbundet med store anlægsudgifter. Hertil kommer

udgifter til klokker, orgel, udsmykning, inventar m.v. Det er vigtigt, at der

er skabt sikkerhed for, at arbejdet med kirkens opførelse er sikret i

økonomisk

henseende, når det iværksættes. Det vil sige, at der skal være begrundet

formodning for, at lokalområdets og ligningsområdets økonomi vil udvikle sig

som forudsat i behovsanalysen med hensyn til drift af kirken og forrentning

og

afdrag af lån.

Det er væsentligt, at der

også på et tidligt tidspunkt foreligger et overblik over de afledede

fremtidige

driftsudgifter, fx udgifter der relaterer sig til personale.

Menighedsrådet skal i

ansøgningen til Kirkeministeriet oplyse hvor stor en del af byggeriets

finansiering,

der hviler på opsparede ligningsmidler, og hvor meget der påregnes at være

opsparet inden byggeriet går i gang. Af ansøgningen skal det også fremgå,

hvordan kirkeskatteprocenten i ligningsområdet påvirkes af byggeriet.

Samtidig med godkendelsen af

skitseforslaget vil Kirkeministeriet godkende, at der kan foretages

henlæggelser af den kirkelige ligning med henblik på opsparing til nyt

kirkebyggeri. Som udgangspunkt vil Kirkeministeriets godkendelse være

betinget

af, at byggeriet ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende

til 50 pct. af udgiften til byggeriet.

Skal den nye kirke opføres

som erstatning for en nedbrudt kirke eller en kirke, der tages ud af brug,

vil

Kirkeministeriets godkendelse som udgangspunkt være betinget af, at byggeriet

ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende til 25 pct. af

udgiften til byggeriet.

4.1.1

Lånefinansiering

Stiftsøvrigheden kan tillade

lån af stiftsmidlerne til opførelse af en kirke. Det er stiftsøvrigheden, som

fastsætter vilkårene for lånet.

Da stiftsmiddellån er den for

folkekirken billigste finansieringsform, bør der som udgangspunkt ikke

anvendes

anden finansiering. Eventuel anden finansiering forudsættes at fremgå af

finansieringsplanen, jf. pkt. 5.1.1.

4.1.2

Ændring i

finansieringsplan

Hvis projektets totaludgifter

overskrides med 10 pct. i forhold til den godkendte finansieringsplan, skal

Kirkeministeriet

godkende ændringer i finansieringsplanen.

5.

Ansøgningens vej til Kirkeministeriet og

faser i kirkebyggeriet.

En ansøgning om opførelse af

en ny kirke fremsendes af menighedsrådet gennem provstiudvalg og

stiftsøvrighed. Provstiudvalget og stiftsøvrigheden skal ved fremsendelsen

vedlægge deres udtalelser i sagen.

Kirkeministeriets målsætning

om effektiv sagsbehandling forudsætter, at stiftsøvrigheden inden

fremsendelsen

til ministeriet sørger for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, således at

ministeriet undgår unødig korrespondance med menighedsråd eller andre

myndigheder.

Om høring af konsulenter

henvises til Kirkeministeriets vejledning om kirkebygninger og kirkegårde.

Behandling af ansøgning om

kirkebyggeri foregår i faser.

5.1.1

Skitseforslag

Først ansøger menighedsrådet

om godkendelse af et skitseforslag med et af provstiudvalget godkendt

tilhørende budget og forslag til finansieringsplan. Om erhvervelse af

byggegrund se pkt. 3.1.2.

Kirkeministeriets godkendelse

heraf indebærer, at ministeriet principgodkender, at der påbegyndes

henlæggelser af den kirkelige ligning til kirkebyggeriet, og at

menighedsrådet

udarbejder et detailprojekt (totalprojekt).

5.1.2

Detailprojekt

Detailprojektet skal sammen

med en af provstiudvalget godkendt finansieringsplan og endeligt budget

fremsendes til Kirkeministeriets godkendelse. Ved en godkendelse vil

Kirkeministeriet som udgangspunkt forudsætte, at byggeriet ikke iværksættes,

førend mindst 50 pct. af udgifterne til byggeriet kan finansieres ved

opsparede

ligningsmidler, dog 25 pct. ved erstatningsbyggeri, jf. pkt. 4.

5.1.3

Kirkens

navn

Af hensyn til

Kirkeministeriets eventuelle høring af Stednavneudvalget, der afholder møder

to

gange årligt, vil det være hensigtsmæssigt, om forslag til kirkens navn

fremsendes

senest samtidig med detailprojektet.

6.

Afleveringssyn og kirkens indvielse m.v.

Inden kirken tages i brug,

skal der holdes et afleveringssyn med deltagelse af

provsten og en af Kirkeministeriet udpeget

bygningssagkyndig. Menighedsrådet skal derfor henvende sig til

Kirkeministeriet

med anmodning om, at der udpeges en bygningssagkyndig.

Ved dette syn skal det

konstateres, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag

og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og kirkelige

handlinger.

Den formelle indvielse sker

efter kgl. resolution, som iværksættes af Kirkeministeriet. Den højtidelige

indvielse af kirken indebærer, at kirken kan tages i brug, og at bygningen

omfattes af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Navngivning af en ny kirke

sker ved samme kgl. resolution som ligger til grund for indvielsen. De lokale

kirkelige myndigheder skal indsende ansøgningen om tilladelse til indvielse

af

kirken med forslag til dato for indvielsen mindst en måned før, indvielsen

påregnes at finde sted.

Kirkeministeriet, den 1. april 2006

Bilag

Henvisninger til love, andre regler og vejledninger.

Yderlige informationer om love mv. kan findes på

www.km.dk.

-

Lovbekendtgørelse nr.

707 af 29. juni 2004 om folkekirkens økonomi

§ 2, stk. 1

Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende:

1)

Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og

nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker

eller kirkegårde.

§ 5.

Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget

rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens

anlægsudgifter.

-

Bekendtgørelse nr.

1274 af 12. december 2005 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes

kapitaler.

§ 9. Kirkers og præsteembeders kapitaler kan udlånes til:

1)

Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår

fastsat af den udlånende stiftsøvrighed. Udlån forrentes med 3 % p.a.

-

Bekendtgørelse nr. 972

af 2. december 2003 om provstiudvalgenes virksomhed

§ 5.

Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet

rammebevilling for kirkekassens driftsud-

gifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Hvis der i et sogn

eller et pastorat er oprettet

en

præstegårdskasse, fastsætter provstiudvalget denne kasses rammebevilling for

driftsudgifter

og bevilling for anlægsudgifter.

Stk. 2.

Provstiudvalget påser, at kirke- og

præstegårdskassernes budget er i overensstemmelse med de fastsatte rammer og

bevillinger, jf. stk. 1. Er dette ikke tilfældet korrigerer

provstiudvalget budgettet. Korrektionen foretages i rammebevillingen til

driftsudgifter eller i bevillingen til anlægsudgifter.

-

Cirkulære om kirke- og

præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v. (dok. nr. 171169

sammenskrivning af cirkulære nr. 133 af 22. juli 1992, cirkulære nr. 155 af

25.

november 19997 og cirkulære af 18. december 2003.)

Pkt. 8 i uddrag:

Udgifter til

egentlige anlægsprojekter som fx nybyggeri regnes altid som anlægsudgifter.

En bevilling til en

anlægsudgift skal anvendes i overensstemmelse med dens formål. Bevillingen

kan

være flerårig.

Bevillinger til

afdrag og forrentning af lån samt opsparing til særlige formål fastlægges

årligt af provstiudvalget. Der oprettes konto i pengeinstitut for hvert

formål,

hvortil der afsættes opsparing. Kontoen skal være forsynet med påtegning om,

at

menighedsrådet kun kan råde over indeståendet med provstiudvalgets samtykke.

-

Bekendtgørelse nr. 164

af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd.

§ 1, stk. 2

Er der flere kirker i et sogn, og er der til hver kirke

henlagt et særskilt distrikt, vælges et menighedsråd for hvert distrikt.

§ 1, stk. 4

Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan

biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af

sognet eller distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet

skal

varetage indtil dette tidspunkt.

§ 1, stk. 5

Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan

menighedsrådet for den del af sognet eller distriktet, der bliver tilbage,

beslutte, at der skal holdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før

oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.

-

Lovbekendtgørelse

nr.

454 af 11. juni 1992 om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde med senere ændringer.

§ 2.

Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af

kirkeministeren.

Stk. 2.

Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et

afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

-

Bekendtgørelse nr. 527

af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde med senere

ændringer.

§ 1.

Afleveringssyn, jf. lovens § 2, stk. 2, afholdes af provsten

og en af Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.

Stk. 2.

Ved synet skal det påses, at kirken er opført i

overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til

afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.

Stk. 3.

Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til

menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med

synet

for kirkeministeren.

Stk. 4.

Udgifter i forbindelse med synet afholdes af kirkekassen.

§ 13.

Køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården til

brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. Salg af

arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården skal

godkendes

af stiftsøvrigheden.

§ 14. Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde

og parkeringspladser til brug for kirken skal godkendes af stiftsøvrigheden.

-

Kirker og kirkegårde,

en vejledning for menighedsråd, Kirkeministeriet 2001.

Lignende dokumenter