Vejledning om processen ved opførelse af kirker
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
om processen ved opførelse af kirker
1.
Indledning.
Med virkning fra den 1. april
2006 er Kirkeministeriets cirkulære nr. 232 af 18. november 1966 om opførelse
af kirker samt Kirkeministeriets cirkulære nr. 10 af 31. januar 1970 om brug
af
skemaer i sager om opførelse og istandsættelse af kirker ophævet.
Formålet med denne vejledning
er at orientere menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder om, hvordan
de
kirkelige myndigheder kan tilrettelægge den proces, der går forud for en
beslutning om opførelse af en ny kirke.
Endvidere er det et formål at
orientere om, hvordan de kirkelige myndigheder kan forvente, at ansøgninger
om
opførelse af nye kirker vil blive behandlet i Kirkeministeriet.
Målet er, at
beslutningsgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt, og at
sagsbehandlingen
kan
foregå smidigt og hensigtsmæssigt.
En oversigt over relevante
lovbestemmelser fremgår af vedhæftede bilag.
2.
Beslutning om opførelse af ny kirke.
Opførelse af en ny kirke er
en lokal beslutning, men det er en beslutning, der kræver Kirkeministeriets
godkendelse. Det samme er tilfældet, hvis en kirke ønskes taget ud af brug.
Læs alt
En
kirkebygning, der er taget ud af brug som kirke, er ikke længere omfattet af
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det er en følge af biskoppens
almindelige tilsynspligt, at biskoppen kan tage initiativ til drøftelse af
spørgsmål om nyt kirkebyggeri fx ved henvendelse til et menighedsråd, hvis
det
er klart, at folkekirkens medlemmer i et bestemt område i stiftet ikke har
tilstrækkelig
let adgang til en rimelig kirkelig betjening.
Det kan også være
menighedsrådet, der konstaterer, at den eksisterende kirke ikke dækker
behovet
for kirkelig betjening. Det kan skyldes en ændring i befolkningens
bosætningsmønster, men kan også skyldes forhold ved den eksisterende kirke,
fx
at denne ikke uden afholdelse af uforholdsmæssigt store udgifter kan bringes
i
tilfredsstillende stand.
Når menighedsrådet har
konstateret et behov for en ny kirke, er det vigtigt, at der indledes en
dialog
med provstiudvalg og biskop. Det er menighedsrådet, som vælger arkitekt, og
som
sammen med provstiudvalget skal finde ud af, hvordan et byggeri kan
finansieres. Dialogen skal sikre, at der ikke spildes unødige ressourcer på
forberedelse af projekter, der ikke kan blive til noget.
De danske kirker udgør en
enestående arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Dette bør menighedsrådet
ved
nyt kirkebyggeri betænke og søge at leve op til. Det betyder ikke, at
byggeriet
skal være dyrt, men at det bør være åndfuldt. Dyrt byggeri kan være både
banalt
og upraktisk. Arkitektoniske og funktionelle kvaliteter kræver mod og omtanke
-
men ikke nødvendigvis højere byggeomkostninger.
Opførelse af en ny kirke har
følger, der rækker ud over det enkelte sogn. Dels er et kirkebyggeri et
økonomisk stort projekt, der får indflydelse på økonomien i ligningsområdet.
Dels har byggeriet indflydelse på den overordnede planlægning af folkekirkens
struktur, fx hvis der samtidig skal oprettes nyt sogn, oprettes stillinger
eller flyttes personale.
Det er menighedsrådet, som
tager initiativet til en sag om opførelse af en ny kirke. Det er derfor
vigtigt, at der er tilvejebragt et beslutningsgrundlag, der er så
fyldestgørende som muligt, for menighedsrådets beslutning.
3.
Menighedsrådets forberedelser.
Normalt vil et nyt
kirkebyggeri være et resultat af en proces, der strækker sig over flere år.
Menighedsrådet skal sikre sig, at der er et overblik over det påtænkte
byggeris
omfang, anvendelse og finansieringsgrundlag samt de fremtidige afledede
driftsudgifter.
Menighedsrådet bør derfor
tage stilling til, om det foruden opførelsen af kirken også er nødvendigt at
opføre andre lokaler i tilknytning hertil. Hvis der er behov for yderligere
lokaler, skal det også afklares, hvad der fremover skal ske med eksisterende
lokaler, som bestyres af menighedsrådet.
Endelig skal menighedsrådet
tage stilling til, om der skal anlægges kirkegård ved kirken. Traditionen
taler
for sammenhæng mellem kirke og kirkegård, hvilket kan ses som et symbolsk
udtryk for opstandelsestroen. Praktiske og økonomiske hensyn kan dog tale
imod
anlæggelse af kirkegård, fx hvis der er tilstrækkelig plads på den kirkegård,
der i dag betjener sognet.
3.1.1
Behovsanalyse
For at få et overblik over
behovet for nyt kirkebyggeri kan menighedsrådet overveje nedenstående
punkter med henblik på udarbejdelse af en
behovsanalyse. Der skal normalt være et befolkningsgrundlag på mindst 5000
personer, før der er grundlag for at udarbejde en nærmere behovsanalyse.
-
Deltagere i højmessen.
-
Kirkelige handlinger –
dåb, konfirmation, vielse og begravelse.
-
Deltagere ved andre
gudstjenester.
-
Befolkningstal –
prognoser.
-
Antal medlemmer af
folkekirken – prognoser.
-
Skoler, SFO’er,
fritidshjem, børnehaver, plejehjem og andre institutioner samt klubber og
foreninger
m.v., der bruger kirken.
-
Deltagere ved
kirkelige arrangementer.
-
Konfirmandforberedelse,
indledende konfirmationsforberedelse og andre kirkelige aktiviteter.
-
Ændring af den lokale
kirkelige struktur – sognegrænseændring.
Ved udarbejdelsen af
behovsanalysen vil det måske vise sig, at nogle af de forhold, som har gjort
et
nyt byggeri ønskeligt, eventuelt kan ændres ved fx at indgå i et samarbejde
med
nogle af de øvrige menighedsråd i provstiet.
Hvis det er tilfældet, kan
provstiudvalget være behjælpelig med inspiration og med at være koordinator
på
tværgående projekter i provstiet.
3.1.2
Valg af
byggegrund
Af hensyn til byplanlægningen
sker menighedsrådets valg af byggegrund
normalt i samarbejde med kommunen. Skal der anlægges ny kirkegård, skal
sundhedsmyndighederne også inddrages i sagen. Erhvervelse af byggegrund skal
godkendes
af provstiudvalget. Forud for provstiudvalgets godkendelse skal der indhentes
en principiel godkendelse fra Kirkeministeriet om, at der kan opføres en ny
kirke.
3.1.3
Tilgængelighed
Når der opføres nyt
kirkebyggeri og andre lokaler eller anlægges ny kirkegård, skal
menighedsrådet
inddrage hensynet til tilgængelighed for mennesker med handicap. Det gælder
adgang til kirkebygningen og andre lokaler samt
eventuel kirkegård. Det er vigtigt, at hensynet til tilgængelighed for
mennesker med handicap inddrages i planlægningsfasen på et så tidligt
tidspunkt
som muligt.
3.1.4
Oprettelse
af menighedsråd, kirkedistrikt, sogn
Skal der oprettes et nyt
kirkedistrikt, sker dette administrativt ved Kirkeministeriet. Skal der
udskilles
et nyt sogn i forbindelse den nye kirke, sker det ved kgl. resolution, som
foranstaltes af Kirkeministeriet. Nyt kirkedistrikt eller sogn kan oprettes
samtidig med, at en ny kirke indvies til kirkeligt brug.
Når der oprettes nyt sogn
eller kirkedistrikt, skal der vælges menighedsråd for sognet eller
distriktet.
Dog kan biskoppen ved oprettelsen af et nyt sogn eller kirkedistrikt
bestemme,
at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet eller
distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage
indtil dette tidspunkt.
Det siddende menighedsråd kan
fortsætte som menighedsråd for den tilbageblevne del af sognet, indtil der
afholdes ordinært valg til menighedsråd. Menighedsrådet kan beslutte, at der
skal afholdes nyvalg for den del af sognet eller distriktet, der bliver
tilbage. Denne beslutning skal træffes, før oprettelsen af det nye sogn eller
distrikt
træder i kraft.
4.
Finansiering af kirkebyggeri.
Finansiering af nyt
kirkebyggeri sker som udgangspunkt over den kirkelige ligning. Gaver og
indsamlede
midler kan
være et supplement hertil.
Normalt er nyt kirkebyggeri forbundet med store anlægsudgifter. Hertil kommer
udgifter til klokker, orgel, udsmykning, inventar m.v. Det er vigtigt, at der
er skabt sikkerhed for, at arbejdet med kirkens opførelse er sikret i
økonomisk
henseende, når det iværksættes. Det vil sige, at der skal være begrundet
formodning for, at lokalområdets og ligningsområdets økonomi vil udvikle sig
som forudsat i behovsanalysen med hensyn til drift af kirken og forrentning
og
afdrag af lån.
Det er væsentligt, at der
også på et tidligt tidspunkt foreligger et overblik over de afledede
fremtidige
driftsudgifter, fx udgifter der relaterer sig til personale.
Menighedsrådet skal i
ansøgningen til Kirkeministeriet oplyse hvor stor en del af byggeriets
finansiering,
der hviler på opsparede ligningsmidler, og hvor meget der påregnes at være
opsparet inden byggeriet går i gang. Af ansøgningen skal det også fremgå,
hvordan kirkeskatteprocenten i ligningsområdet påvirkes af byggeriet.
Samtidig med godkendelsen af
skitseforslaget vil Kirkeministeriet godkende, at der kan foretages
henlæggelser af den kirkelige ligning med henblik på opsparing til nyt
kirkebyggeri. Som udgangspunkt vil Kirkeministeriets godkendelse være
betinget
af, at byggeriet ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende
til 50 pct. af udgiften til byggeriet.
Skal den nye kirke opføres
som erstatning for en nedbrudt kirke eller en kirke, der tages ud af brug,
vil
Kirkeministeriets godkendelse som udgangspunkt være betinget af, at byggeriet
ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende til 25 pct. af
udgiften til byggeriet.
4.1.1
Lånefinansiering
Stiftsøvrigheden kan tillade
lån af stiftsmidlerne til opførelse af en kirke. Det er stiftsøvrigheden, som
fastsætter vilkårene for lånet.
Da stiftsmiddellån er den for
folkekirken billigste finansieringsform, bør der som udgangspunkt ikke
anvendes
anden finansiering. Eventuel anden finansiering forudsættes at fremgå af
finansieringsplanen, jf. pkt. 5.1.1.
4.1.2
Ændring i
finansieringsplan
Hvis projektets totaludgifter
overskrides med 10 pct. i forhold til den godkendte finansieringsplan, skal
Kirkeministeriet
godkende ændringer i finansieringsplanen.
5.
Ansøgningens vej til Kirkeministeriet og
faser i kirkebyggeriet.
En ansøgning om opførelse af
en ny kirke fremsendes af menighedsrådet gennem provstiudvalg og
stiftsøvrighed. Provstiudvalget og stiftsøvrigheden skal ved fremsendelsen
vedlægge deres udtalelser i sagen.
Kirkeministeriets målsætning
om effektiv sagsbehandling forudsætter, at stiftsøvrigheden inden
fremsendelsen
til ministeriet sørger for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, således at
ministeriet undgår unødig korrespondance med menighedsråd eller andre
myndigheder.
Om høring af konsulenter
henvises til Kirkeministeriets vejledning om kirkebygninger og kirkegårde.
Behandling af ansøgning om
kirkebyggeri foregår i faser.
5.1.1
Skitseforslag
Først ansøger menighedsrådet
om godkendelse af et skitseforslag med et af provstiudvalget godkendt
tilhørende budget og forslag til finansieringsplan. Om erhvervelse af
byggegrund se pkt. 3.1.2.
Kirkeministeriets godkendelse
heraf indebærer, at ministeriet principgodkender, at der påbegyndes
henlæggelser af den kirkelige ligning til kirkebyggeriet, og at
menighedsrådet
udarbejder et detailprojekt (totalprojekt).
5.1.2
Detailprojekt
Detailprojektet skal sammen
med en af provstiudvalget godkendt finansieringsplan og endeligt budget
fremsendes til Kirkeministeriets godkendelse. Ved en godkendelse vil
Kirkeministeriet som udgangspunkt forudsætte, at byggeriet ikke iværksættes,
førend mindst 50 pct. af udgifterne til byggeriet kan finansieres ved
opsparede
ligningsmidler, dog 25 pct. ved erstatningsbyggeri, jf. pkt. 4.
5.1.3
Kirkens
navn
Af hensyn til
Kirkeministeriets eventuelle høring af Stednavneudvalget, der afholder møder
to
gange årligt, vil det være hensigtsmæssigt, om forslag til kirkens navn
fremsendes
senest samtidig med detailprojektet.
6.
Afleveringssyn og kirkens indvielse m.v.
Inden kirken tages i brug,
skal der holdes et afleveringssyn med deltagelse af
provsten og en af Kirkeministeriet udpeget
bygningssagkyndig. Menighedsrådet skal derfor henvende sig til
Kirkeministeriet
med anmodning om, at der udpeges en bygningssagkyndig.
Ved dette syn skal det
konstateres, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag
og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og kirkelige
handlinger.
Den formelle indvielse sker
efter kgl. resolution, som iværksættes af Kirkeministeriet. Den højtidelige
indvielse af kirken indebærer, at kirken kan tages i brug, og at bygningen
omfattes af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Navngivning af en ny kirke
sker ved samme kgl. resolution som ligger til grund for indvielsen. De lokale
kirkelige myndigheder skal indsende ansøgningen om tilladelse til indvielse
af
kirken med forslag til dato for indvielsen mindst en måned før, indvielsen
påregnes at finde sted.
Kirkeministeriet, den 1. april 2006
Bilag
Henvisninger til love, andre regler og vejledninger.
Yderlige informationer om love mv. kan findes på
www.km.dk.
-
Lovbekendtgørelse nr.
707 af 29. juni 2004 om folkekirkens økonomi
§ 2, stk. 1
Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende:
1)
Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og
nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker
eller kirkegårde.
§ 5.
Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget
rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens
anlægsudgifter.
-
Bekendtgørelse nr.
1274 af 12. december 2005 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes
kapitaler.
§ 9. Kirkers og præsteembeders kapitaler kan udlånes til:
1)
Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår
fastsat af den udlånende stiftsøvrighed. Udlån forrentes med 3 % p.a.
-
Bekendtgørelse nr. 972
af 2. december 2003 om provstiudvalgenes virksomhed
§ 5.
Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet
rammebevilling for kirkekassens driftsud-
gifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Hvis der i et sogn
eller et pastorat er oprettet
en
præstegårdskasse, fastsætter provstiudvalget denne kasses rammebevilling for
driftsudgifter
og bevilling for anlægsudgifter.
Stk. 2.
Provstiudvalget påser, at kirke- og
præstegårdskassernes budget er i overensstemmelse med de fastsatte rammer og
bevillinger, jf. stk. 1. Er dette ikke tilfældet korrigerer
provstiudvalget budgettet. Korrektionen foretages i rammebevillingen til
driftsudgifter eller i bevillingen til anlægsudgifter.
-
Cirkulære om kirke- og
præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v. (dok. nr. 171169
sammenskrivning af cirkulære nr. 133 af 22. juli 1992, cirkulære nr. 155 af
25.
november 19997 og cirkulære af 18. december 2003.)
Pkt. 8 i uddrag:
Udgifter til
egentlige anlægsprojekter som fx nybyggeri regnes altid som anlægsudgifter.
En bevilling til en
anlægsudgift skal anvendes i overensstemmelse med dens formål. Bevillingen
kan
være flerårig.
Bevillinger til
afdrag og forrentning af lån samt opsparing til særlige formål fastlægges
årligt af provstiudvalget. Der oprettes konto i pengeinstitut for hvert
formål,
hvortil der afsættes opsparing. Kontoen skal være forsynet med påtegning om,
at
menighedsrådet kun kan råde over indeståendet med provstiudvalgets samtykke.
-
Bekendtgørelse nr. 164
af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd.
§ 1, stk. 2
Er der flere kirker i et sogn, og er der til hver kirke
henlagt et særskilt distrikt, vælges et menighedsråd for hvert distrikt.
§ 1, stk. 4
Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan
biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af
sognet eller distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet
skal
varetage indtil dette tidspunkt.
§ 1, stk. 5
Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan
menighedsrådet for den del af sognet eller distriktet, der bliver tilbage,
beslutte, at der skal holdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før
oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.
-
Lovbekendtgørelse
nr.
454 af 11. juni 1992 om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde med senere ændringer.
§ 2.
Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af
kirkeministeren.
Stk. 2.
Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et
afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
-
Bekendtgørelse nr. 527
af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde med senere
ændringer.
§ 1.
Afleveringssyn, jf. lovens § 2, stk. 2, afholdes af provsten
og en af Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.
Stk. 2.
Ved synet skal det påses, at kirken er opført i
overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til
afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.
Stk. 3.
Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til
menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med
synet
for kirkeministeren.
Stk. 4.
Udgifter i forbindelse med synet afholdes af kirkekassen.
§ 13.
Køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården til
brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. Salg af
arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården skal
godkendes
af stiftsøvrigheden.
§ 14. Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde
og parkeringspladser til brug for kirken skal godkendes af stiftsøvrigheden.
-
Kirker og kirkegårde,
en vejledning for menighedsråd, Kirkeministeriet 2001.
Lignende dokumenter
- Vejledning om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v. Retsinformation · 4. juli 2023
- 1991 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE Retsinformation · 29. april 1992
- Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Retsinformation · 30. december 2025
- Cirkulære om ophævelse af cirkulære om opførelse af kirker samt ophævelse af cirkulære om brug af skemaer i sager om opførelse og istandsættelse af kirker. (Til stiftsøvrigheder og menighedsråd m.v.) Retsinformation · 7. april 2006
- Afvisning af klage i sag om dispensation fra kirkebyggelinjen til opsætning af antennemast i Syddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. juni 2025
- Medlem af provstiudvalg burde ikke have været erklæret inhabil Retsinformation · 6. oktober 2009