Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1998

KEN nr 60481 af 04/11/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

98/1998

De Samvirkende Købmænd har ved advokat

Henriette K. B. Andersen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt

i Jyllands-Posten den 25. juli 1998, idet organisationen mener, at god

presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Jyllands-Posten

har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen havde overskriften "SVINEPRISER FORGYLDER

KØBMÆND" og bl.a. følgende indhold:

"Den kortvarige eksplosion i noteringen for slagtesvin,

som i et par måneder af 1997 forgyldte svineproducenterne, forgylder nu

en lang række købmænd og supermarkeder.

Kun få af landets supermarkedskæder har rettet

deres prisskilte ind efter det styrtdyk i flæskenoteringerne, som

landmænd over hele landet har våndet sig under de sidste 12

måneder.

Det viser den prisundersøgelse, som Jyllands-Posten

har lavet i samarbejde med TV2 Nyhederne.

Prisundersøgelsen er foretaget på udvalgte

svinekødsprodukter, indsamlet i 12 store dagligvarebutikker landet

over. De 12 butikker tilhører kæder, som tilsammen dækker

ca. 50 pct. af det danske dagligvaremarked.

De nye tal, sammenholdt med Jyllands-Postens

løbende prisundersøgelser, viser, at udsalgsprisen

gennemsnitlig er steget med 13,1 pct. siden april 1997 altså lige

før, flæskenoteringen tog sin korte himmelflugt."

Klageren har den 18. juli 1998 over for bladet

anført, at de offentliggjorte oplysninger er forkerte, og at der kan

blive tale om at forlange et egentligt dementi af bladets oplysninger.

Klageren har samtidig krævet dokumentation for artiklens

Læs alt

oplysninger.

Bladet har den 6. august 1998 anført, at bladet

står inde for de indsamlede priser og prisberegninger, og at der derfor

ikke er baggrund for nogen form for dementi.

Klageren har den 17. august 1998 fastholdt sit krav om, at

bladet offentliggør en beklagelse.

Bladet har den 26. august 1998 bl.a. anført:

"De to mellemled mellem landmanden og forbrugeren

slagterierne og detailhandelen har altså benyttet lejligheden til at

øge avancerne. Hvor meget slagterierne har øget deres avancer,

og hvor stor en del af prisstigningerne der skyldes øgede avancer i

supermarkederne, kan vi ikke fastslå og har heller ikke gjort.

Imidlertid har den ene af artiklerne samt overskriften fået en

udformning, som kunne tydes i retning af, at supermarkederne har sikret sig

hele gevinsten. Det beklager vi."

Klageren har den 2. og den 15. september 1998 fastholdt

sit krav om, at bladet offentliggør sin beklagelse af artiklen den 25.

juli 1998, og klageren har den 15. september 1998 anført, at sagen vil

blive forfulgt med henvendelse til Pressenævnet, såfremt bladet

ikke har svaret herpå senest den 1. oktober 1998.

Klagen til Pressenævnet er indgivet den 2. oktober

1998.

Klageren har under sagens behandling formuleret

følgende genmælekrav:

"Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 25. juli 1998 en

artikel om udviklingen i svinekødspriser med overskriften "Svinepriser

forgylder købmænd". Hverken teksten eller de prisudregninger,

der ligger til grund for artiklen, giver belæg for at fastslå, at

købmændene over en længere periode skulle have øget

avancen i de tilfælde, hvor landbrugets afregningspriser er faldet.

Jyllands-Postens bagvedliggende analyse bygger i øvrigt kun på 6

svinekødsprodukter, og tager ikke højde for f.eks. hverken

kvalitet, oprindelsesland eller kampagnefremstød for enkelte

produkter.

Direktør John Wagner, De Sammenvirkende

Købmænd."

Klageren har anført, at man ønsker et

genmæle over for artiklen, alternativt, at bladet dementerer

oplysningerne.

Klageren har videre anført, at det med al

ønskelig tydelighed er fremgået af korrespondancen mellem

klageren og bladet, at klageren har ønsket en rettelse af udtalelserne

også over for offentligheden og bladet burde have taget dette som

udtryk for et ønske om genmæle. Det skal ikke komme klageren til

skade, at man ikke har anvendt det korrekte juridiske ordvalg i forbindelse

med brevvekslingen.

Klageren har vedrørende klagefristen anført,

at det forhold, at bladet i sit brev af 6. august 1998 undlod at give

oplysning om klagemulighed i henhold til medieansvarslovens § 40, må

indebære, at 4 ugers fristen er suspenderet, således at klagen

kan fremmes uanset fristoverskridelsen.

Bladet har i en udtalelse indledningsvis anført, at

klagerens brev af 6. august, hvori klageren betragter det "som en

selvfølge, at Jyllands-Posten medvirker til afklaring af

fejl/misforståelser i forbindelse med den seneste

prisundersøgelse, og at eventuelle fejl/mangler selvfølgelig

også bringes som rettelser i avisen", ikke kan udlægges som en

anmodning om genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36, stk. 1. Der

er heller ikke tale om "genmæleindhold", der i alt væsentlig er

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger efter § 38,

stk. 1. Bladet har derfor ikke haft nogen anledning til at reagere i

overensstemmelse med § 40. Kravet om genmæle er derfor nu

forældet.

I det omfang, klagen tillige er en klage over, at god

presseskik er tilsidesat, har bladet anført, at klagefristen for dette

spørgsmål ligeledes er overskredet.

Bladet har vedrørende det egentlige i klagen

henvist til bladets skrivelse af 6. og 26. august 1998 til klageren. Disse

skrivelser giver et klart billede af, at der er uenighed mellem klageren og

bladets redaktion om indholdet af artiklen, men at klageren ikke har

påvist, at artiklen er i strid med god presseskik eller kan give

anledning til genmæle.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Lene Sarup

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det kræves ikke, at ordet "genmæle" er

anvendt, for at en henvendelse til bladets ansvarshavende redaktør kan

anses som et krav om genmæle, og det kræves heller ikke, at

klageren i forbindelse med anmodningen har formuleret et genmæle.

Imidlertid må det være en forudsætning, at mediet af

anmodningen kan udlede, at klageren ønsker at fremkomme med et

genmæle og ikke blot ønsker at klage over indholdet i mediet

eller mediets fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen

af oplysningerne.

Pressenævnet finder, at klagerens tilkendegivelse i

skrivelsen af 30. juli 1998, hvorefter der kan blive tale om at forlange et

egentligt dementi af bladets oplysninger må anses som et krav om

genmæle. Bladet burde derfor, da bladet afviste at bringe "nogen form

for dementi" have givet klageren vejledning om, at afvisningen kunne

indbringes for Pressenævnet.

Det forhold, at klageren også efter bladets

skrivelse af 26. august 1998 fastholdt, at bladet skal bringe bladets

beklagelse, indebærer, at fristen for såvel klagen over

overtrædelse af god presseskik som afvisningen af at bringe et

genmæle ikke er overskredet.

Klageren har ikke anført, på hvilke punkter

god presseskik skulle være tilsidesat, og nævnet finder derfor

ikke grundlag for at kritisere artiklens indhold.

Pressenævnet bemærker herefter, at

nævnet ikke har kompetence til at pålægge et medie at

beklage bestemte oplysninger, der har været bragt i mediet.

Artiklens overskrift "Svinepriser forgylder

købmænd" er en vurdering, der har faktisk karakter. På

grundlag af bladets tilkendegivelse til klageren af 26. august 1998,

hvorefter bladet ikke kan fastslå hvor stor en del af prisstigningerne,

der skyldes øgede avancer i supermarkederne, og da overskriften er

egnet til at skade klageren, er denne berettiget til at komme til orde med et

genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Jyllands-Posten i overensstemmelse med medieansvarslovens § 39 at

offentliggøre følgende:

"Pressenævnet har pålagt Jyllands-Posten at

bringe følgende genmæle:

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 25. juli 1998 en

artikel om udviklingen i svinekødspriser med overskriften "Svinepriser

forgylder købmænd". Hverken teksten eller de prisudregninger,

der ligger til grund for artiklen, giver belæg for at fastslå, at

købmændene over en længere periode skulle have øget

avancen i de tilfælde, hvor landbrugets afregningspriser er faldet.

Direktør John Wagner, De Samvirkende

Købmænd."

Afsagt den 4. november 1998.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter