Vejledning om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om de forhandlingsregler, der gælder for
tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde
(
til menighedsrådene m.fl.)
Indhold:
1. Lovgrundlaget
2. Aftaleområdet
3. Centralorganisationerne
4. Tjenestemandsorganisationerne
5. Forhandlingsretten
6. Forhandlingspligtens omfang
A.
Stillingsoprettelse (lønrammestillinger)
B.
Stillingsændring
C.
Omdannelse til tjenestemandsstillinger
D.
Kvoteberegning
E.
Regulativ
F.
Løn- og andre ansættelsesvilkår
G.
Arbejdsforhold
H.
Disciplinære forhold
1. Tjenestemænd
2. Tjenestemandslignende ansatte
I. Afsked
Læs alt
1. Tjenestemænd
2. Tjenestemandslignende ansatte
7. Forhandlingernes
gennemførelse
A. Stedet for forhandlingerne
B. Forhandlingernes form
C. Referat
D. Tidsfrist
E. Forhandlingernes afslutning
F. Indankning af forhandlinger
8. Ansættelseslovens § 23,
stk. 2
9. Tvivlsspørgsmål
Bilag
1 Extract af lov om tjenestemænd
Bilag
2 Hovedaftale af 18. juni 1969
Bilag
3 Ansættelseslovens § 23
Denne
vejledning erstatter den af Kirkeministeriet udsendte vejledning af 13.
oktober
1997 om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved
folkekirkens kirker og kirkegårde.
Opmærksomheden
henledes især på afsnit I.2, hvor der er indføjet et afsnit om
menighedsrådets
pligt til at høre den ansattes centralorganisation forinden en diskretionær
(skønsmæssig) afsked.
Lovgrundlaget.
De gældende
forhandlingsregler findes følgende steder:
I.
Tjenestemandslovens kapitel 10. (bilag 1)
II.
Hovedaftalen af 27. oktober 1969 (bilag 2)
III.
§ 23, stk. 1 i lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. (bilag 3).
Tjenestemandslovens kapitel
10 indeholder regler for forhandlingsforholdene på tjenestemandsområdet.
Hovedaftalen af 1969
indeholder de nærmere regler for indgåelse af aftaler og for udøvelse af
forhandlingsret.
Disse regler gælder for
tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og
kirkegårdsfunktionærer.
Reglerne i hovedaftalen
skal sammenholdes med reglen i § 23, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger
i
folkekirken m.v. Ifølge denne regel har tjenestemandsorganisationerne
forhandlingsret overfor alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål
vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på
tjenestemandslignende vilkår.
Reglen stammer tilbage fra
1969, og den er helt central i forhandlingssystemet på folkekirkens område.
Den kom ind i den kirkelige
lovgivning på grund af folkekirkens særlige struktur i forhold til
forhandlingsreglerne på det statslige område og skyldes den decentrale
struktur
på folkekirkens område med menighedsrådet som arbejdsgiver, provstiudvalgene
og
stiftsøvrighederne.
Med den
decentralisering af kompetence til menighedsrådene, der har fundet sted de
senere år, kan reglens betydning ikke understreges nok.
2. Aftaleområdet.
Retten til
at indgå aftale om løn- og ansættelsesvilkår af generel karakter for
folkekirkens tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og
kirkegårdsfunktionærer tilkommer efter tjenestemandsloven og hovedaftalen
finansministeren og centralorganisationerne – eller efter bemyndigelse
kirkeministeren og tjenestemandsorganisationerne.
Under
regler om løn- og ansættelsesvilkår hører bl.a.:
Klassificering (lønrammen for en stilling).
Regler om rådighedstillæg, kvalifikationstillæg,
administrationstillæg m.m.
Regler om forskellige typer af godtgørelse,
bl.a. telefongodtgørelse.
Regler om ferie, fridage og friweekender.
Regler om arbejdstidens længde.
Regler om graviditet, barsel og adoption.
Regler om orlov til forskellige formål.
Regler om anciennitet.
Regler om behandlingen af sygesager.
Pension
Hverken
menighedsråd, provstiudvalg eller stiftsøvrighed har i noget tilfælde
aftaleret
på disse områder.
3. Centralorganisationerne.
Efter
tjenestemandsloven og hovedaftalen udøves forhandlingsretten for
tjenestemands-
og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer af følgende
centralorganisationer:
Statsansattes Kartel (STK) for stillinger som
kirketjenere, gravere og visse kirkegårdsledere.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO
II) for stillinger som kordegne, visse kirkegårdsledere,
kirkegårdsassistenter,
organiststillinger, til hvilke der kræves (mindst) PO-prøve (PO-stillinger)
og
sognemedhjælpere.
Akademikernes Centralorganisation (AC) for
organiststillinger, til hvilke der kræves højeste organisteksamen
(DOKS-stillinger).
Menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsøvrigheder har pligt til at forhandle med disse
centralorganisationer i en lang række spørgsmål.
Centralorganisationerne
har givet bemyndigelse til de tilsluttede tjenestemandsorganisationer til at
forhandle spørgsmål, der vedrører tjenestemandsorganisationerne særskilt.
Sådan
bemyndigelse er givet til tjenestemandsorganisationerne for de tjenestemands-
og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer i alle
spørgsmål, som er omfattet af menighedsrådenes forhandlingspligt.
4. Tjenestemandsorganisationerne.
Kirketjenerstillinger: Danmarks
Kirketjenerforening.
Kordegnestillinger: Danmarks Kordegneforening.
Graverstillinger: Forbundet af Kirke- og
Kirkegårdsansatte.
Kirkegårdslederstillinger (grænsedraget til CO
II): Foreningen af danske Kirkegårdsledere
Kirkelederstillinger (grænsedraget til STK):
Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.
Kirkegårdsassistentstillinger: Foreningen af
danske Kirkegårdsledere.
PO-organiststillinger: Foreningen af Præliminære
Organister.
DOKS-organiststillinger: Dansk Organist og
Kantor Samfund.
Sognemedhjælperstillinger: Foreningen af
Sognemedhjælpere i Danmark.
5. Forhandlingsretten.
Forhandlingsretten indebærer, at organisationerne har
ret til at forlange en forhandling om alle spørgsmål overfor menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsøvrigheder, men ikke en ret til at indgå aftaler, jf.
foran pkt. 2.
Forhandlingsretten indebærer, at f.eks. et
menighedsråd har pligt til at udveksle synspunkter/standpunkter med
organisationen omkring konkrete spørgsmål i et ansættelsesforhold eller om
fortolkningen af de regler, som regulerer ansættelsesforholdet. På dette
grundlag træffer menighedsrådet sin beslutning.
6. Forhandlingspligtens omfang.
Som tidligere omtalt har menighedsråd, stiftsøvrighed
og provstiudvalg pligt til at forhandle med organisationerne i en lang række
spørgsmål.
Det vil ikke være muligt udtømmende i denne
vejledning at komme ind på alle de situationer, hvor forhandlingspligten
kunne
tænkes at optræde.
Forhandlingspligtens indhold og omfang beskrives
derfor i nogle af de typiske situationer, hvor den optræder.
A. Stillingsoprettelse (lønrammestillinger).
Ønsker et menighedsråd at oprette en stilling ved
kirken eller kirkegården, skal dette først godkendes af Kirkeministeriet.
Ministeriet forhandler med den tjenestemandsorganisation, som stillingen vil
høre under.
Ligeledes kan en tjenestemandsorganisation henvende
sig til menighedsrådet med ønske om, at en stilling oprettes. Menighedsrådet
er
forpligtet til at imødekomme alle sådanne forhandlingsbegæringer. Dette
gælder
også i den situation, hvor begge kirkegårdslederorganisationer henvender sig
med ønske om en stillingsoprettelse.
Forhandlingerne omkring nyoprettelse af stillinger
vil især omfatte stillingens arbejdsforpligtelser og uddannelseskrav til
ansøgerne. Forhandlinger med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår
omtales
under afsnit C.
B. Stillingsændring
Forslag om indlæggelse eller udskillelse af
arbejdsopgaver fra en bestemt stilling kan forhandles mellem menighedsrådet
og
tjenestemandsorganisationen.
Hvis stillingen er ledig, kan der for visse
stillingskategoriers vedkommende tillige forhandles om, hvilke
uddannelseskrav,
der skal stilles til ansøgerne.
C. Omdannelse til tjenestemandsstillinger.
I sager om omdannelse af en stilling til en
tjenestemandsstilling afgiver menighedsrådet indstilling til kirkeministeren
om, hvorvidt der bør ske omdannelse. Den pågældende tjenestemandsorganisation
har ret til forhandlinger med menighedsrådet om indstillingen og kan herunder
fremkomme med sin holdning. Det er menighedsrådet, der på baggrund af
forhandlingerne træffer afgørelse om den endelige indstilling til ministeren.
Efter gennemførte stillingsændringer skal der ske
tilsvarende rettelser i stillingens regulativ som nærmere beskrevet i
kirkeministeriets cirkulære af 15. september 1981 om udfærdigelse af
regulativ
for de ved kirker og kirkegårde ansatte.
D. Kvoteberegning.
Hvis en stilling som kirketjener, kordegn, graver
eller organist ikke skønnes at give fuldtidsbeskæftigelse, fastsætter
stiftsøvrigheden (ved eksisterende stillinger) eller Kirkeministeriet (ved
nyoprettelse af stillinger) en lønkvota. Ved nyoprettelse af stillinger kan
Kirkeministeriet for visse stillingskategoriers vedkommende overlade det stil
stiftsøvrigheden at fastsætte en kvota.
En tjenestemandsorganisation kan på baggrund af en
ændret arbejdsbeskrivelse forlange forhandling med menighedsrådet om,
hvorvidt
indstilling om ændring af kvota skal afgives. Som ovenfor nævnt under afsnit
C
er det menighedsrådet, der på baggrund af forhandlingerne træffer den
endelige
afgørelse om, hvilken indstilling, der skal afgives.
E. Regulativ.
Forinden et stillingsregulativ underskrives, har den
ansatte ret til forhandlinger med menighedsrådet vedrørende udkast til
regulativ.
På den ansattes begæring skal udkastet ligeledes
forhandles med den ansattes tjenestemandsorganisation.
Tjenestemandsorganisationen har tillige – på baggrund af
provstiudvalgets
legalitetskontrol af vedtagne regulativer – forhandlingsret over for
provstiudvalget.
F. Løn- og andre ansættelsesvilkår.
Som tidligere nævnt træffes afgørelser om løn- og
andre ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler indgået mellem finans-
eller kirkeministeren og central- eller
tjenestemandsorganisationerne.
Menighedsrådene har altså ingen aftalekompetence med
hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår, men i de tilfælde, hvor
menighedsrådet afgiver indstilling om lønvilkårenes fastsættelse, har
tjenestemandsorganisationen forhandlingsret med hensyn til indstillingens
indhold.
Der er ved aftaler fastsat generelle regler om en
række forskellige ansættelsesvilkår, bl.a. ferie, fridage,
kontorholdsgodtgørelse, telefongodtgørelse, flyttegodtgørelse og
tjenestedragt.
Det er menighedsrådet – i visse tilfælde dog stiftsøvrigheden – der
praktiserer
og fortolker disse regler. Tjenestemandsorganisationen har dog
forhandlingsret
over for menighedsrådet, ligesom menighedsrådets fortolkning af reglerne kan
forelægges stiftsøvrigheden og Kirkeministeriet.
Der er – bortset fra for kirkegårdsassistenter – ikke
indgået nogen generel aftale omkring højeste arbejdstid eller arbejdstidens
placering. Kirkeministeriet har generelt udtalt, at arbejdstiden må søges
fastholdt således, at den på årsbasis ikke overstiger sædvanlig ugentlig
arbejdstid – for tiden 37 timer ugentligt.
Menighedsrådet skal forhandle konkrete spørgsmål om
arbejdstidens længde og placering samt spørgsmål om eventuelle
medhjælpsordninger med tjenestemandsorganisationen, hvis denne anmoder om
det.
G. Arbejdsforhold.
Tjenestemandsorganisationen har forhandlingsret
overfor menighedsrådet med hensyn til ethvert fagligt spørgsmål for dens
medlemmer. Alle spørgsmål, der har forbindelse med medlemmets udførelse af
sit
arbejde ved kirke eller kirkegård skal derfor forhandles mellem menighedsråd
og
tjenestemandsorganisation, hvis organisationen anmoder om det.
Disse spørgsmål kan i sagens natur være vidt
forskellige. Som eksempler kan nævnes spørgsmål om anskaffelse af mekaniske
hjælpemidler til kirketjeneren, korspørgsmål og orgelspørgsmål for
organisten,
kontorforhold for kordegnen samt spørgsmål om arbejdsmiljø.
H. Disciplinære forhold.
Der gælder forskellige regler for, hvem der kan
træffe beslutning om disciplinærstraf, alt efter om der er tale om en
tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.
1. Tjenestemænd.
For så vidt angår tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer kan anvendelsen af disciplinære straffe, herunder afsked,
kun
besluttes af Kirkeministeriet.
Skønner menighedsrådet, at der er begået en
tjenesteforseelse, der kunne give anledning til anvendelse af disciplinær
straf, foretages indberetning til ministeriet.
Ifølge § 23 stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v., skal rådet –
forinden
endelig afgørelse om indberetning træffes –
først høre den ansatte. Denne
regel om forudgående høring af kirke- eller kirkegårdsfunktionæren gælder
både
for tjenestemænd og for tjenestemandslignende ansatte, og er af central
betydning. Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks.
afsked være ugyldig.
Menighedsrådet har ikke pligt til selvstændigt at
tage initiativ til at bringe sager om disciplinære forhold til forhandling
hos
den ansattes tjenestemandsorganisation, men anmoder organisationen
menighedsrådet om en forhandling om tjenestemandens forhold, forinden
indberetning sendes til ministeriet, skal anmodningen imødekommes.
2. Tjenestemandslignende ansatte.
For
ansatte med
tjenestemandslignende vilkår
gælder, at beslutningen om anvendelse af
disciplinære straffe, herunder afsked, træffes af menighedsrådet.
Ønsker et menighedsråd på baggrund af disciplinære
forseelser f.eks. at afskedige en tjenestemandslignende ansat
kirkefunktionær,
skal de som ovenfor under afsnit H.1. først høre den ansatte,
forinden endelig afgørelse om afsked træffes
,
jf. § 23 stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Samtidig har menighedsrådet pligt til også at høre
den ansattes centralorganisation
forinden
endelig afgørelse om afsked træffes
.
Også for tjenestemandslignende ansatte gælder det, at
manglende overholdelse af § 23, stk. 2 i ansættelsesloven vil medføre
ugyldighed.
Cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler
m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på
tjenestemandslignende vilkår, finder også anvendelse ved disciplinær afsked,
og
reglen om høring af den ansatte efter cirkulærets § 4, stk. 1 skal således
overholdes ved siden af ansættelseslovens § 23, stk. 2. Efter cirkulæret kan
den ansattes organisation i op til 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet
om godtgørelse for opsigelse, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i
kirkefunktionærens eller folkekirkens forhold, forhandlet med menighedsrådet.
1. Afsked.
Spørgsmålet om organisationernes forhandlingsret ved
afsked er ligesom ved de disciplinære forhold afhængig af, om der er tale om
en
tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.
1. Tjenestemænd.
Ved afskedigelse af
tjenestemænd
pga. alder vil der kun sjældent opstå
forhandlingsspørgsmål.
Ligeledes vil der heller ikke normalt opstå
forhandlingsspørgsmål for menighedsrådet i forbindelse med afsked pga.
sygdom,
idet menighedsrådet alene har pligt til at indberette sygdom udover 120 dage
til ministeriet, som herefter træffer afgørelse (jf. cirkulære af 30. maj
1980
om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og
kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl.).
Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i
afsnit H.
2. Tjenestemandslignende ansatte.
Heller ikke for
ansatte
med tjenestemandslignende vilkår
vil afsked pga. alder normalt give
anledning til forhandling med organisationen.
Ved diskretionær afsked, f.eks. på grund af uegnethed
eller samarbejdsvanskeligheder, har menighedsrådet pligt til at høre den
ansatte såvel som dennes centralorganisation,
inden
rådet træffer afgørelse om afsked.
Pligten til at indberette sygdom udover 120 dage til
ministeriet gælder også for tjenestemandslignende ansatte. Hvis der er tale
om
afskedigelse af helbredsgrunde har menighedsrådet endvidere pligt til efter
selvstændigt initiativ at forhandle med organisationen, forinden afgørelse
træffes (se ovennævnte cirkulære af 30. maj 1980 § 10, stk. 2).
Hørings- og forhandlingsreglerne i cirkulære af 28.
december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer,
der er ansat på tjenestemandslignende vilkår § 4, stk. 2 og § 7, stk. 1 er
omtalt i afsnit H.
Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i
afsnit H.
7. Forhandlingernes gennemførelse
Menighedsrådet har som omtalt kun i ganske få
tilfælde en egentlig pligt til at anmode om forhandling med en
tjenestemandsorganisation eller centralorganisation.
Men også i de tilfælde, hvor denne pligt ikke
eksisterer, kan et menighedsråd anmode om forhandlinger med organisationen,
hvis menighedsrådet finder det hensigtsmæssigt i den pågældende situation.
Er det derimod organisationen, der anmoder om
forhandling, skal menighedsrådet altid efterkomme dette.
Baggrunden for, at man har sådanne
forhandlingsregler, er, at en afgørelse bedst træffes på grundlag af begge
parters opfattelse af sagen, og at organisationernes synspunkt således bør
indgå i menighedsrådets beslutningsproces og –grundlag. Partshøring er
endvidere i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
For at dette princip ikke skal blive udhulet, kræves
det imidlertid, at menighedsrådet, som i sidste ende skal træffe afgørelsen,
ikke allerede inden forhandlingerne i realiteten har afgjort, hvordan sagen
skal ende.
Forhandlingerne
må således aldrig blive skinforhandlinger, der blot afholdes for, at de
formelle regler skal kunne siges at være overholdt. Der er intet krav om, at
parterne efter forhandlingernes afslutning skal være enige, men
organisationen
skal gives tilfredsstillende –og reel lejlighed til at fremkomme med
sine
synspunkter, og disse skal indgå i menighedsrådets overvejelser omkring den
endelige afgørelse.
For at sikre dette, er der i den tidligere nævnte
hovedaftale af 27. oktober 1969 fastsat følgende regler om forhandlingernes
gennemførelse:
A.
Stedet for forhandlingerne.
Menighedsråd og organisation er frit stillet med
hensyn til at aftale, hvor forhandlingerne skal afholdes. Kan man ikke blive
enige, skal forhandlingerne finde sted hos menighedsrådet.
B. forhandlingernes form.
Der stilles ingen krav til forhandlingernes form. De
kan således gennemføres mundtligt eller skriftligt efter aftale mellem
parterne. Hvis et menighedsråd modtager en skriftlig anmodning om forhandling
fra organisationen, skal menighedsrådet dog besvare henvendelsen skriftligt.
Der kan, inden et skriftligt svar afgives, finde mundtlig forhandling sted.
C. Referat.
Ved mundtlige forhandlinger sørger menighedsrådet
for, at der tages et referat. Referatet skal underskrives af begge parter,
inden forhandlingsmødet afsluttes.
D. Tidsfrist.
Menighedsrådet skal, inden der er gået 3 uger fra
modtagelsen af en anmodning om forhandling med en organisation, indlede disse
forhandlinger. Hvis menighedsråd og organisation er enige om det, kan
forhandlingerne dog udsættes i kortere eller længere tid.
E. Forhandlingernes afslutning.
Forhandlingerne anses for afsluttet, og
menighedsrådets forhandlingspligt for opfyldt, når:
menighedsrådet meddeler organisationen, at
forhandlingerne anses for afsluttede. Det er dog naturligvis en forudsætning
for at kunne afslutte forhandlingerne, at organisationen har haft
tilfredsstillende lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, eller
når organisationen meddeler, at den anser forhandlingerne
for afsluttede, eller
når der er forløbet 3 måneder fra den sidste
forhandling om en sag, og der ikke fra nogen af parterne er taget skridt til
at
fortsætte forhandlingerne.
F.
Indankning af forhandlinger.
En
organisation har efter hovedaftalens § 14 mulighed for at fremsætte begæring
til menighedsrådet om, at påbegyndte forhandlinger udsættes, indtil en
erklæring fra kirkeministeren er indhentet i sagen. Menighedsrådet kan i en
sådan situation ikke erklære forhandlingerne for afsluttet, før ministerens
erklæring foreligger.
Sker
der en sådan indankning af en forhandling i en sag, hvor menighedsrådet skal
træffe den endelige afgørelse, vil ministeriet normalt indkalde til
forligsmøde
mellem menighedsrådet og organisationen, medmindre menighedsrådet ikke har
overholdt de formelle forhandlingsregler.
8. Ansættelseslovens § 23, stk. 2.
Et
menighedsråd kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionær,
medmindre
den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig først.
Det
er – på samme måde som ovenfor omtalt under pkt. H – meget vigtigt
at
understrege, at kirkefunktionæren skal have lejlighed til at udtale sig
før
der træffes endelig beslutning i
sagen.
Denne
regel om forudgående høring af den ansatte er af helt central betydning.
Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks. afsked på
baggrund af disciplinære forhold eller samarbejdsvanskeligheder være ugyldig.
Dette gælder, uanset den pågældende er tjenestemand eller
tjenestemandslignende
ansat kirkefunktionær, honoraraflønnet eller med anden aflønningsform.
I
forbindelse med høringen af den ansatte skal alt materiale/dokumentation i
sagen fremlægges for den pågældende, således at der er mulighed for, at
eventuelle misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det
foreliggende materiale kan blive rettet. Dermed sikres, at den endelige
afgørelse træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.
Bestemmelsen
i ansættelseslovens § 23, stk. 2, gælder selvstændigt ved siden af de
forhandlingsregler for tjenestemandsorganisationerne, der er gennemgået i
pkt.
6.
Menighedsrådene
skal derfor være opmærksomme på, at såvel forhandlingskravene i
ansættelseslovens § 23, stk. 1, og hovedaftalen af 27. oktober 1969, samt
ansættelseslovens § 23, stk. 2, skal være overholdt.
9. Tvivlsspørgsmål
Menighedsrådene
kan til hver en tid indhente udtalelse fra kirkeministeriet ved
tvivlsspørgsmål
angående forhandlingsrettens omfang og de gældende forhandlingsregler.
Kirkeministeriet, den 21. maj 1999
Steffen Brunés
Kontorchef
/Isabel Melander[uldmægtig
Bilag 1
EXTRACT
Lov om tjenestemænd
2. del
Løn- og andre ansættelsesvilkår
Kapitel 10
Forhandlings- og organisationsforhold.
§ 45.
Løn- og
andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem
finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2.
Aftale,
der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt
ministerium,
kan dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende
minister.
Stk. 3.
Aftaler
efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller
i
henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller
personalebehov.
§ 46.
Kan der
ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og
andre ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg,
til
ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til
ændring
af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf. § 18,
fremsætter finansministeren særligt lovforslag.
Stk. 2.
Kan der
ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter
finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet særligt
lovforslag.
§ 47.
Kan der
ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes
afgørelsen
af finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.
§ 48.
Bestemmelser
om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af
sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i § 49
nævnte centralorganisationer.
Stk. 2.
De i §
49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende fagminister og
finansministeren om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.
§ 49.
Tjenestemændenes
og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de
centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse
fra lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af
aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.
Stk. 2.
De
pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og
pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.
Stk. 3.
I
hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er
tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene
angår
organisationens medlemmer.
Bilag 2
Bekendtgørelse af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af
18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Det meddeles herved, at der den 27. oktober d.å. mellem
finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer er indgået
følgende:
Hovedaftale.
Kapitel 1.
Hovedaftalens parter.
§ 1.
I medfør
af § 49 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen
og
folkekirken indgår finansministeren med Statstjenestemændenes
centralorganisation I, Statstjenestemændenes centralorganisation II, Danske
statsembedsmænds samråd og Danmark Lærerforening (centralorganisationerne)
følgende hovedaftale:
Kapitel 2.
Hovedaftalens område.
§ 2.
Hovedaftalens
bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhandlingsret
i
øvrigt for:
1) tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken
2) personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår
i staten, folkeskolen og folkekirken
3) pensionerede tjenestemænd inden for gruppe 1
Stk. 2.
Hovedaftalens
bestemmelser gælder endvidere for personalegrupper, der ansat eller
pensioneret
på vilkår svarende til statstjenestemænds i institutioner m.v., til hvilke
der
ydes statstilskud, under forudsætning af, at en minister er part ved
fastsættelsen af ansættelsesvilkårene, og de pågældende personalegrupper er
repræsenterede af centralorganisationer, der er part i hovedaftalen.
Kapitel 3.
Aftaler.
§ 3.
Aftaler i
henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken
indgås mellem finansministeren og en eller flere centralorganisationer.
Stk. 2.
Aftaler,
der alene angår ansættelsesvilkår i et enkelt ministerium, kan efter nærmere
bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister.
Stk. 3.
Aftaler,
der angår flere centralorganisationers område, indgås af vedkommende
centralorganisationer i forening.
Stk. 4.
Aftaler,
der alene angår en del af en centralorganisations område, kan indgås af
vedkommende centralorganisation.
Stk. 5.
Aftaler,
der alene angår en del af en centralorganisations område, kan efter
bemyndigelse af vedkommende centralorganisation indgås af tilsluttede
organisationer.
§ 4.
Aftaler
skal for at være gyldige foreligge skriftligt og være underskrevet af
parterne.
§ 5.
Forhandlinger
føres af de parter, mellem hvilke aftaler indgås, medmindre andet er bestemt
nedenfor.
§ 6.
I
spørgsmål, om hvilke finansministeren indgår aftale, kan han bemyndige en
anden
minister til at føre forhandlinger.
Stk. 2.
En
minister kan bemyndige de ham underlagte institutioner til at føre
forhandlinger.
§ 7.
En centralorganisation kan bemyndige
tilsluttede organisationer til at føre forhandlinger om spørgsmål, om hvilke
centralorganisationen indgår aftale.
Stk. 2.
En
organisation kan ved underretning til modparten overlade videre forhandling
til
centralorganisationen.
§ 8.
Opsigelse
af aftaler, der er indgået i henhold til denne hovedaftale, sker skriftligt
til
modparten med 3 måneders varsel, medmindre andet er bestemt i aftalen.
Stk. 2.
Andre
parter i aftalen underrettes skriftligt om opsigelsen, og opsigelsen har
tillige virkning for disse, medmindre der opnås enighed med modparten om
andet.
Stk. 3.
Samtidig
med opsigelsen af en aftale fremsendes forslag til ændring af dennes indhold,
medmindre parterne enes om andet.
Stk. 4. S
åfremt
parterne enes derom, kan forhandling om ændring af aftaler finde sted uden
forud foretaget opsigelse.
§ 9.
En
organisation kan ikke ved at træde ud af vedkommende centralorganisation løse
sig fra de forpligtelser, som følger af aftaler, der er indgået efter
reglerne
i denne hovedaftale.
Stk. 2.
Selv om
hovedaftalen efter opsigelse er udløbet, vedbliver dens bestemmelser dog at
gælde for sådanne andre aftaler, der er indgået i henhold til denne, indtil
de
opsiges med det fastsatte varsel.
Kapitel 4.
Andre forhandlinger.
§ 10.
Fra
ministerier og institutioner afgives til centralorganisationerne – eller
til de
tilsluttede organisationer på centralorganisationernes vegne – til
forhandling
forslag til bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, hvorom der ikke
kan
indgås aftale, samt forslag til ændring af sådanne bestemmelser.
Stk. 2.
Forslag,
der angår flere organisationer, som er tilsluttet samme centralorganisation,
afgives direkte til denne, medens andre forslag afgives til vedkommende
organisation
på centralorganisationens vegne.
§ 11.
Såfremt
en organisation mener, at de i § 10 fastsatte regler ikke er overholdt, kan
den
indbringe sagen for vedkommende minister, der kan foranledige forhandling
iværksat og eventuelt suspendere fastsatte bestemmelser, indtil forhandling
har
fundet sted.
§ 12.
Centralorganisationerne
kan også uden for området for aftaler træde i forhandling med ministerier og
institutioner om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd m.v., der
omfattes af denne hovedaftale.
Stk. 2
. De
centralorganisationerne tilsluttede organisationer kan på tilsvarende måde
træde i forhandling om spørgsmål, der alene angår organisationernes
medlemmer.
Kapitel 5.
Fælles regler om forhandlinger.
§ 13.
Forhandlinger
kan føres mundtligt eller skriftligt.
Stk. 2.
Skriftlig
henvendelse besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning
derom, finder der mundtlig forhandling sted inden afgivelse af skriftligt
svar.
Stk. 3.
Såfremt
en af parterne fremsætter anmodning derom, optages der referat af mundtlige
forhandlinger.
§ 14.
En
centralorganisation kan forlange, at vedkommende minister, inden afgørelse
træffes, forelægger sagen for finansministeren.
Stk. 2. En centralorganisation kan forlange, at
finansministeren, inden han tager stilling, indhenter en udtalelse fra
lønningsrådet.
§ 15.
Forhandling
skal påbegyndes senest 3 uger efter, at anmodning er modtaget, medmindre
parterne enes om andet.
Stk. 2. F
orhandling
anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingen
anses for sluttet.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2. gælder dog ikke, såfremt en centralorganisation ønsker
forhandlinger
videreført i henhold til § 14, og dette tilkendegives modparten inden 1 måned
efter sidste forudgående forhandling.
Stk. 4.
Forhandling anses i øvrigt for afsluttet, når der er forløbet mere end 3
måneder fra sidste forudgående forhandling, uden at der er taget skridt til
dens fortsættelse.
Kapitel 6.
Bestemmelser om centralorganisationerne.
§ 16.
Centralorganisationerne indgår en
grænseaftale, der tilstilles finansministeren, med angivelse af, hvilke
grupper
af tjenestemænd og dermed ligestillet personale de enkelte
centralorganisationer repræsenterer.
Stk. 2.
Centralorganisationerne
meddeler finansministeren, hvilke organisationer der er tilsluttet, og hvilke
beføjelser der er tillagt dem.
Stk. 3.
Centralorganisationerne skal kunne godtgøre, at de
a) tilsammen giver samtlige de i § 2 omhandlede
tjenestemænd og det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale samt
pensionerede tjenestemænd og dermed ligestillede adgang til repræsentation.
b) hver for sig repræsenterer den overvejende del af de i
§ 2, 1)-2) omhandlede tjenestemænd og personalegrupper, som efter
grænseaftalen
i stk. 1 kan opnå repræsentation gennem vedkommende centralorganisation, og
c) følger sådanne regler ved valg, at der sikres de
enkelte grupper en passende repræsentation.
Stk. 4.
Tilsvarende bestemmelser som anført i stk. 1-3 finder anvendelse for så vidt
angår de i § 2, stk. 2, omhandlede personalegrupper, såfremt disse har
tilsluttet sig vedkommende centralorganisation.
Kapitel 7.
Samarbejde.
§ 17.
Parterne
i denne hovedaftale er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre
egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres, i
videst
muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i
statstjenesten.
Kapitel 8.
Hovedaftalens ikrafttræden.
§ 18.
Denne aftale træder i kraft, når den er
underskrevet af parterne.
Kapitel 9.
Hovedaftalens opsigelse.
§ 19.
Hovedaftalen
gælder, indtil den skriftligt opsiges af en af parterne med et
opsigelsesvarsel
på mindst 9 måneder.
Stk. 2.
Opsiges
aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for samtlige parter.
Stk. 3.
Forhandlinger
om indgåelse af ny hovedaftale skal påbegyndes senest 6 måneder inden
opsigelsesfristens udløb.
Stk. 4.
Er
forhandling om ny hovedaftale ikke afsluttet ved opsigelsesfristens udløb,
skal
parterne indhente en udtalelse fra lønningsrådet. Den opsagte hovedaftales
bestemmelser vedbliver dog at gælde, indtil ny hovedaftale er indgået.
Finansministeriet.
Bilag 3
Lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v., § 23:
Stk. 1.
De
organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen
og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige
myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som
tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.
Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører
en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til
at
udtale sig i sagen.
Lignende dokumenter
- SKAT for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2010 har efteropkrævet 208.247 kr. i moms Landsskatteretten · 9. januar 2018
- Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening Domsdatabasen · 16. januar 2023
- Cirkulære om organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10s forhandlingsområde Retsinformation · 21. december 2024
- Cirkulære om lønanciennitet m.v. for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og krikegårdsfunktionærer. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Cirkulære om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Retsinformation · 25. september 1997
- 1989 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ANSÆTTELSE I STILLINGER I FOLKEKIRKEN M.V. Retsinformation · 17. maj 1990