Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde

Gældende VEJ nr 10345 af 21/05/1999VejledningBy-, Land- og Kirkeministeriet27. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om de forhandlingsregler, der gælder for

tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde

(

til menighedsrådene m.fl.)

Indhold:

1. Lovgrundlaget

2. Aftaleområdet

3. Centralorganisationerne

4. Tjenestemandsorganisationerne

5. Forhandlingsretten

6. Forhandlingspligtens omfang

A.

Stillingsoprettelse (lønrammestillinger)

B.

Stillingsændring

C.

Omdannelse til tjenestemandsstillinger

D.

Kvoteberegning

E.

Regulativ

F.

Løn- og andre ansættelsesvilkår

G.

Arbejdsforhold

H.

Disciplinære forhold

1. Tjenestemænd

2. Tjenestemandslignende ansatte

I. Afsked

Læs alt

1. Tjenestemænd

2. Tjenestemandslignende ansatte

7. Forhandlingernes

gennemførelse

A. Stedet for forhandlingerne

B. Forhandlingernes form

C. Referat

D. Tidsfrist

E. Forhandlingernes afslutning

F. Indankning af forhandlinger

8. Ansættelseslovens § 23,

stk. 2

9. Tvivlsspørgsmål

Bilag

1 Extract af lov om tjenestemænd

Bilag

2 Hovedaftale af 18. juni 1969

Bilag

3 Ansættelseslovens § 23

Denne

vejledning erstatter den af Kirkeministeriet udsendte vejledning af 13.

oktober

1997 om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved

folkekirkens kirker og kirkegårde.

Opmærksomheden

henledes især på afsnit I.2, hvor der er indføjet et afsnit om

menighedsrådets

pligt til at høre den ansattes centralorganisation forinden en diskretionær

(skønsmæssig) afsked.

Lovgrundlaget.

De gældende

forhandlingsregler findes følgende steder:

I.

Tjenestemandslovens kapitel 10. (bilag 1)

II.

Hovedaftalen af 27. oktober 1969 (bilag 2)

III.

§ 23, stk. 1 i lov om ansættelse i

stillinger i folkekirken m.v. (bilag 3).

Tjenestemandslovens kapitel

10 indeholder regler for forhandlingsforholdene på tjenestemandsområdet.

Hovedaftalen af 1969

indeholder de nærmere regler for indgåelse af aftaler og for udøvelse af

forhandlingsret.

Disse regler gælder for

tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og

kirkegårdsfunktionærer.

Reglerne i hovedaftalen

skal sammenholdes med reglen i § 23, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger

i

folkekirken m.v. Ifølge denne regel har tjenestemandsorganisationerne

forhandlingsret overfor alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål

vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på

tjenestemandslignende vilkår.

Reglen stammer tilbage fra

1969, og den er helt central i forhandlingssystemet på folkekirkens område.

Den kom ind i den kirkelige

lovgivning på grund af folkekirkens særlige struktur i forhold til

forhandlingsreglerne på det statslige område og skyldes den decentrale

struktur

på folkekirkens område med menighedsrådet som arbejdsgiver, provstiudvalgene

og

stiftsøvrighederne.

Med den

decentralisering af kompetence til menighedsrådene, der har fundet sted de

senere år, kan reglens betydning ikke understreges nok.

2. Aftaleområdet.

Retten til

at indgå aftale om løn- og ansættelsesvilkår af generel karakter for

folkekirkens tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og

kirkegårdsfunktionærer tilkommer efter tjenestemandsloven og hovedaftalen

finansministeren og centralorganisationerne – eller efter bemyndigelse

kirkeministeren og tjenestemandsorganisationerne.

Under

regler om løn- og ansættelsesvilkår hører bl.a.:

Klassificering (lønrammen for en stilling).

Regler om rådighedstillæg, kvalifikationstillæg,

administrationstillæg m.m.

Regler om forskellige typer af godtgørelse,

bl.a. telefongodtgørelse.

Regler om ferie, fridage og friweekender.

Regler om arbejdstidens længde.

Regler om graviditet, barsel og adoption.

Regler om orlov til forskellige formål.

Regler om anciennitet.

Regler om behandlingen af sygesager.

Pension

Hverken

menighedsråd, provstiudvalg eller stiftsøvrighed har i noget tilfælde

aftaleret

på disse områder.

3. Centralorganisationerne.

Efter

tjenestemandsloven og hovedaftalen udøves forhandlingsretten for

tjenestemands-

og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer af følgende

centralorganisationer:

Statsansattes Kartel (STK) for stillinger som

kirketjenere, gravere og visse kirkegårdsledere.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO

II) for stillinger som kordegne, visse kirkegårdsledere,

kirkegårdsassistenter,

organiststillinger, til hvilke der kræves (mindst) PO-prøve (PO-stillinger)

og

sognemedhjælpere.

Akademikernes Centralorganisation (AC) for

organiststillinger, til hvilke der kræves højeste organisteksamen

(DOKS-stillinger).

Menighedsråd,

provstiudvalg og stiftsøvrigheder har pligt til at forhandle med disse

centralorganisationer i en lang række spørgsmål.

Centralorganisationerne

har givet bemyndigelse til de tilsluttede tjenestemandsorganisationer til at

forhandle spørgsmål, der vedrører tjenestemandsorganisationerne særskilt.

Sådan

bemyndigelse er givet til tjenestemandsorganisationerne for de tjenestemands-

og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer i alle

spørgsmål, som er omfattet af menighedsrådenes forhandlingspligt.

4. Tjenestemandsorganisationerne.

Kirketjenerstillinger: Danmarks

Kirketjenerforening.

Kordegnestillinger: Danmarks Kordegneforening.

Graverstillinger: Forbundet af Kirke- og

Kirkegårdsansatte.

Kirkegårdslederstillinger (grænsedraget til CO

II): Foreningen af danske Kirkegårdsledere

Kirkelederstillinger (grænsedraget til STK):

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.

Kirkegårdsassistentstillinger: Foreningen af

danske Kirkegårdsledere.

PO-organiststillinger: Foreningen af Præliminære

Organister.

DOKS-organiststillinger: Dansk Organist og

Kantor Samfund.

Sognemedhjælperstillinger: Foreningen af

Sognemedhjælpere i Danmark.

5. Forhandlingsretten.

Forhandlingsretten indebærer, at organisationerne har

ret til at forlange en forhandling om alle spørgsmål overfor menighedsråd,

provstiudvalg og stiftsøvrigheder, men ikke en ret til at indgå aftaler, jf.

foran pkt. 2.

Forhandlingsretten indebærer, at f.eks. et

menighedsråd har pligt til at udveksle synspunkter/standpunkter med

organisationen omkring konkrete spørgsmål i et ansættelsesforhold eller om

fortolkningen af de regler, som regulerer ansættelsesforholdet. På dette

grundlag træffer menighedsrådet sin beslutning.

6. Forhandlingspligtens omfang.

Som tidligere omtalt har menighedsråd, stiftsøvrighed

og provstiudvalg pligt til at forhandle med organisationerne i en lang række

spørgsmål.

Det vil ikke være muligt udtømmende i denne

vejledning at komme ind på alle de situationer, hvor forhandlingspligten

kunne

tænkes at optræde.

Forhandlingspligtens indhold og omfang beskrives

derfor i nogle af de typiske situationer, hvor den optræder.

A. Stillingsoprettelse (lønrammestillinger).

Ønsker et menighedsråd at oprette en stilling ved

kirken eller kirkegården, skal dette først godkendes af Kirkeministeriet.

Ministeriet forhandler med den tjenestemandsorganisation, som stillingen vil

høre under.

Ligeledes kan en tjenestemandsorganisation henvende

sig til menighedsrådet med ønske om, at en stilling oprettes. Menighedsrådet

er

forpligtet til at imødekomme alle sådanne forhandlingsbegæringer. Dette

gælder

også i den situation, hvor begge kirkegårdslederorganisationer henvender sig

med ønske om en stillingsoprettelse.

Forhandlingerne omkring nyoprettelse af stillinger

vil især omfatte stillingens arbejdsforpligtelser og uddannelseskrav til

ansøgerne. Forhandlinger med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår

omtales

under afsnit C.

B. Stillingsændring

Forslag om indlæggelse eller udskillelse af

arbejdsopgaver fra en bestemt stilling kan forhandles mellem menighedsrådet

og

tjenestemandsorganisationen.

Hvis stillingen er ledig, kan der for visse

stillingskategoriers vedkommende tillige forhandles om, hvilke

uddannelseskrav,

der skal stilles til ansøgerne.

C. Omdannelse til tjenestemandsstillinger.

I sager om omdannelse af en stilling til en

tjenestemandsstilling afgiver menighedsrådet indstilling til kirkeministeren

om, hvorvidt der bør ske omdannelse. Den pågældende tjenestemandsorganisation

har ret til forhandlinger med menighedsrådet om indstillingen og kan herunder

fremkomme med sin holdning. Det er menighedsrådet, der på baggrund af

forhandlingerne træffer afgørelse om den endelige indstilling til ministeren.

Efter gennemførte stillingsændringer skal der ske

tilsvarende rettelser i stillingens regulativ som nærmere beskrevet i

kirkeministeriets cirkulære af 15. september 1981 om udfærdigelse af

regulativ

for de ved kirker og kirkegårde ansatte.

D. Kvoteberegning.

Hvis en stilling som kirketjener, kordegn, graver

eller organist ikke skønnes at give fuldtidsbeskæftigelse, fastsætter

stiftsøvrigheden (ved eksisterende stillinger) eller Kirkeministeriet (ved

nyoprettelse af stillinger) en lønkvota. Ved nyoprettelse af stillinger kan

Kirkeministeriet for visse stillingskategoriers vedkommende overlade det stil

stiftsøvrigheden at fastsætte en kvota.

En tjenestemandsorganisation kan på baggrund af en

ændret arbejdsbeskrivelse forlange forhandling med menighedsrådet om,

hvorvidt

indstilling om ændring af kvota skal afgives. Som ovenfor nævnt under afsnit

C

er det menighedsrådet, der på baggrund af forhandlingerne træffer den

endelige

afgørelse om, hvilken indstilling, der skal afgives.

E. Regulativ.

Forinden et stillingsregulativ underskrives, har den

ansatte ret til forhandlinger med menighedsrådet vedrørende udkast til

regulativ.

På den ansattes begæring skal udkastet ligeledes

forhandles med den ansattes tjenestemandsorganisation.

Tjenestemandsorganisationen har tillige – på baggrund af

provstiudvalgets

legalitetskontrol af vedtagne regulativer – forhandlingsret over for

provstiudvalget.

F. Løn- og andre ansættelsesvilkår.

Som tidligere nævnt træffes afgørelser om løn- og

andre ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler indgået mellem finans-

eller kirkeministeren og central- eller

tjenestemandsorganisationerne.

Menighedsrådene har altså ingen aftalekompetence med

hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår, men i de tilfælde, hvor

menighedsrådet afgiver indstilling om lønvilkårenes fastsættelse, har

tjenestemandsorganisationen forhandlingsret med hensyn til indstillingens

indhold.

Der er ved aftaler fastsat generelle regler om en

række forskellige ansættelsesvilkår, bl.a. ferie, fridage,

kontorholdsgodtgørelse, telefongodtgørelse, flyttegodtgørelse og

tjenestedragt.

Det er menighedsrådet – i visse tilfælde dog stiftsøvrigheden – der

praktiserer

og fortolker disse regler. Tjenestemandsorganisationen har dog

forhandlingsret

over for menighedsrådet, ligesom menighedsrådets fortolkning af reglerne kan

forelægges stiftsøvrigheden og Kirkeministeriet.

Der er – bortset fra for kirkegårdsassistenter – ikke

indgået nogen generel aftale omkring højeste arbejdstid eller arbejdstidens

placering. Kirkeministeriet har generelt udtalt, at arbejdstiden må søges

fastholdt således, at den på årsbasis ikke overstiger sædvanlig ugentlig

arbejdstid – for tiden 37 timer ugentligt.

Menighedsrådet skal forhandle konkrete spørgsmål om

arbejdstidens længde og placering samt spørgsmål om eventuelle

medhjælpsordninger med tjenestemandsorganisationen, hvis denne anmoder om

det.

G. Arbejdsforhold.

Tjenestemandsorganisationen har forhandlingsret

overfor menighedsrådet med hensyn til ethvert fagligt spørgsmål for dens

medlemmer. Alle spørgsmål, der har forbindelse med medlemmets udførelse af

sit

arbejde ved kirke eller kirkegård skal derfor forhandles mellem menighedsråd

og

tjenestemandsorganisation, hvis organisationen anmoder om det.

Disse spørgsmål kan i sagens natur være vidt

forskellige. Som eksempler kan nævnes spørgsmål om anskaffelse af mekaniske

hjælpemidler til kirketjeneren, korspørgsmål og orgelspørgsmål for

organisten,

kontorforhold for kordegnen samt spørgsmål om arbejdsmiljø.

H. Disciplinære forhold.

Der gælder forskellige regler for, hvem der kan

træffe beslutning om disciplinærstraf, alt efter om der er tale om en

tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.

1. Tjenestemænd.

For så vidt angår tjenestemandsansatte

kirkefunktionærer kan anvendelsen af disciplinære straffe, herunder afsked,

kun

besluttes af Kirkeministeriet.

Skønner menighedsrådet, at der er begået en

tjenesteforseelse, der kunne give anledning til anvendelse af disciplinær

straf, foretages indberetning til ministeriet.

Ifølge § 23 stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger

i folkekirken m.v., skal rådet –

forinden

endelig afgørelse om indberetning træffes –

først høre den ansatte. Denne

regel om forudgående høring af kirke- eller kirkegårdsfunktionæren gælder

både

for tjenestemænd og for tjenestemandslignende ansatte, og er af central

betydning. Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks.

afsked være ugyldig.

Menighedsrådet har ikke pligt til selvstændigt at

tage initiativ til at bringe sager om disciplinære forhold til forhandling

hos

den ansattes tjenestemandsorganisation, men anmoder organisationen

menighedsrådet om en forhandling om tjenestemandens forhold, forinden

indberetning sendes til ministeriet, skal anmodningen imødekommes.

2. Tjenestemandslignende ansatte.

For

ansatte med

tjenestemandslignende vilkår

gælder, at beslutningen om anvendelse af

disciplinære straffe, herunder afsked, træffes af menighedsrådet.

Ønsker et menighedsråd på baggrund af disciplinære

forseelser f.eks. at afskedige en tjenestemandslignende ansat

kirkefunktionær,

skal de som ovenfor under afsnit H.1. først høre den ansatte,

forinden endelig afgørelse om afsked træffes

,

jf. § 23 stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Samtidig har menighedsrådet pligt til også at høre

den ansattes centralorganisation

forinden

endelig afgørelse om afsked træffes

.

Også for tjenestemandslignende ansatte gælder det, at

manglende overholdelse af § 23, stk. 2 i ansættelsesloven vil medføre

ugyldighed.

Cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler

m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på

tjenestemandslignende vilkår, finder også anvendelse ved disciplinær afsked,

og

reglen om høring af den ansatte efter cirkulærets § 4, stk. 1 skal således

overholdes ved siden af ansættelseslovens § 23, stk. 2. Efter cirkulæret kan

den ansattes organisation i op til 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet

om godtgørelse for opsigelse, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i

kirkefunktionærens eller folkekirkens forhold, forhandlet med menighedsrådet.

1. Afsked.

Spørgsmålet om organisationernes forhandlingsret ved

afsked er ligesom ved de disciplinære forhold afhængig af, om der er tale om

en

tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.

1. Tjenestemænd.

Ved afskedigelse af

tjenestemænd

pga. alder vil der kun sjældent opstå

forhandlingsspørgsmål.

Ligeledes vil der heller ikke normalt opstå

forhandlingsspørgsmål for menighedsrådet i forbindelse med afsked pga.

sygdom,

idet menighedsrådet alene har pligt til at indberette sygdom udover 120 dage

til ministeriet, som herefter træffer afgørelse (jf. cirkulære af 30. maj

1980

om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og

kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl.).

Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i

afsnit H.

2. Tjenestemandslignende ansatte.

Heller ikke for

ansatte

med tjenestemandslignende vilkår

vil afsked pga. alder normalt give

anledning til forhandling med organisationen.

Ved diskretionær afsked, f.eks. på grund af uegnethed

eller samarbejdsvanskeligheder, har menighedsrådet pligt til at høre den

ansatte såvel som dennes centralorganisation,

inden

rådet træffer afgørelse om afsked.

Pligten til at indberette sygdom udover 120 dage til

ministeriet gælder også for tjenestemandslignende ansatte. Hvis der er tale

om

afskedigelse af helbredsgrunde har menighedsrådet endvidere pligt til efter

selvstændigt initiativ at forhandle med organisationen, forinden afgørelse

træffes (se ovennævnte cirkulære af 30. maj 1980 § 10, stk. 2).

Hørings- og forhandlingsreglerne i cirkulære af 28.

december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer,

der er ansat på tjenestemandslignende vilkår § 4, stk. 2 og § 7, stk. 1 er

omtalt i afsnit H.

Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i

afsnit H.

7. Forhandlingernes gennemførelse

Menighedsrådet har som omtalt kun i ganske få

tilfælde en egentlig pligt til at anmode om forhandling med en

tjenestemandsorganisation eller centralorganisation.

Men også i de tilfælde, hvor denne pligt ikke

eksisterer, kan et menighedsråd anmode om forhandlinger med organisationen,

hvis menighedsrådet finder det hensigtsmæssigt i den pågældende situation.

Er det derimod organisationen, der anmoder om

forhandling, skal menighedsrådet altid efterkomme dette.

Baggrunden for, at man har sådanne

forhandlingsregler, er, at en afgørelse bedst træffes på grundlag af begge

parters opfattelse af sagen, og at organisationernes synspunkt således bør

indgå i menighedsrådets beslutningsproces og –grundlag. Partshøring er

endvidere i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

For at dette princip ikke skal blive udhulet, kræves

det imidlertid, at menighedsrådet, som i sidste ende skal træffe afgørelsen,

ikke allerede inden forhandlingerne i realiteten har afgjort, hvordan sagen

skal ende.

Forhandlingerne

må således aldrig blive skinforhandlinger, der blot afholdes for, at de

formelle regler skal kunne siges at være overholdt. Der er intet krav om, at

parterne efter forhandlingernes afslutning skal være enige, men

organisationen

skal gives tilfredsstillende –og reel lejlighed til at fremkomme med

sine

synspunkter, og disse skal indgå i menighedsrådets overvejelser omkring den

endelige afgørelse.

For at sikre dette, er der i den tidligere nævnte

hovedaftale af 27. oktober 1969 fastsat følgende regler om forhandlingernes

gennemførelse:

A.

Stedet for forhandlingerne.

Menighedsråd og organisation er frit stillet med

hensyn til at aftale, hvor forhandlingerne skal afholdes. Kan man ikke blive

enige, skal forhandlingerne finde sted hos menighedsrådet.

B. forhandlingernes form.

Der stilles ingen krav til forhandlingernes form. De

kan således gennemføres mundtligt eller skriftligt efter aftale mellem

parterne. Hvis et menighedsråd modtager en skriftlig anmodning om forhandling

fra organisationen, skal menighedsrådet dog besvare henvendelsen skriftligt.

Der kan, inden et skriftligt svar afgives, finde mundtlig forhandling sted.

C. Referat.

Ved mundtlige forhandlinger sørger menighedsrådet

for, at der tages et referat. Referatet skal underskrives af begge parter,

inden forhandlingsmødet afsluttes.

D. Tidsfrist.

Menighedsrådet skal, inden der er gået 3 uger fra

modtagelsen af en anmodning om forhandling med en organisation, indlede disse

forhandlinger. Hvis menighedsråd og organisation er enige om det, kan

forhandlingerne dog udsættes i kortere eller længere tid.

E. Forhandlingernes afslutning.

Forhandlingerne anses for afsluttet, og

menighedsrådets forhandlingspligt for opfyldt, når:

menighedsrådet meddeler organisationen, at

forhandlingerne anses for afsluttede. Det er dog naturligvis en forudsætning

for at kunne afslutte forhandlingerne, at organisationen har haft

tilfredsstillende lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, eller

når organisationen meddeler, at den anser forhandlingerne

for afsluttede, eller

når der er forløbet 3 måneder fra den sidste

forhandling om en sag, og der ikke fra nogen af parterne er taget skridt til

at

fortsætte forhandlingerne.

F.

Indankning af forhandlinger.

En

organisation har efter hovedaftalens § 14 mulighed for at fremsætte begæring

til menighedsrådet om, at påbegyndte forhandlinger udsættes, indtil en

erklæring fra kirkeministeren er indhentet i sagen. Menighedsrådet kan i en

sådan situation ikke erklære forhandlingerne for afsluttet, før ministerens

erklæring foreligger.

Sker

der en sådan indankning af en forhandling i en sag, hvor menighedsrådet skal

træffe den endelige afgørelse, vil ministeriet normalt indkalde til

forligsmøde

mellem menighedsrådet og organisationen, medmindre menighedsrådet ikke har

overholdt de formelle forhandlingsregler.

8. Ansættelseslovens § 23, stk. 2.

Et

menighedsråd kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionær,

medmindre

den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig først.

Det

er – på samme måde som ovenfor omtalt under pkt. H – meget vigtigt

at

understrege, at kirkefunktionæren skal have lejlighed til at udtale sig

før

der træffes endelig beslutning i

sagen.

Denne

regel om forudgående høring af den ansatte er af helt central betydning.

Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks. afsked på

baggrund af disciplinære forhold eller samarbejdsvanskeligheder være ugyldig.

Dette gælder, uanset den pågældende er tjenestemand eller

tjenestemandslignende

ansat kirkefunktionær, honoraraflønnet eller med anden aflønningsform.

I

forbindelse med høringen af den ansatte skal alt materiale/dokumentation i

sagen fremlægges for den pågældende, således at der er mulighed for, at

eventuelle misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det

foreliggende materiale kan blive rettet. Dermed sikres, at den endelige

afgørelse træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Bestemmelsen

i ansættelseslovens § 23, stk. 2, gælder selvstændigt ved siden af de

forhandlingsregler for tjenestemandsorganisationerne, der er gennemgået i

pkt.

6.

Menighedsrådene

skal derfor være opmærksomme på, at såvel forhandlingskravene i

ansættelseslovens § 23, stk. 1, og hovedaftalen af 27. oktober 1969, samt

ansættelseslovens § 23, stk. 2, skal være overholdt.

9. Tvivlsspørgsmål

Menighedsrådene

kan til hver en tid indhente udtalelse fra kirkeministeriet ved

tvivlsspørgsmål

angående forhandlingsrettens omfang og de gældende forhandlingsregler.

Kirkeministeriet, den 21. maj 1999

Steffen Brunés

Kontorchef

/Isabel Melander[uldmægtig

Bilag 1

EXTRACT

Lov om tjenestemænd

2. del

Løn- og andre ansættelsesvilkår

Kapitel 10

Forhandlings- og organisationsforhold.

§ 45.

Løn- og

andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem

finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.

Stk. 2.

Aftale,

der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt

ministerium,

kan dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende

minister.

Stk. 3.

Aftaler

efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller

i

henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller

personalebehov.

§ 46.

Kan der

ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og

andre ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg,

til

ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til

ændring

af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf. § 18,

fremsætter finansministeren særligt lovforslag.

Stk. 2.

Kan der

ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter

finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet særligt

lovforslag.

§ 47.

Kan der

ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes

afgørelsen

af finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.

§ 48.

Bestemmelser

om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af

sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i § 49

nævnte centralorganisationer.

Stk. 2.

De i §

49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende fagminister og

finansministeren om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.

§ 49.

Tjenestemændenes

og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de

centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse

fra lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af

aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.

Stk. 2.

De

pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og

pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.

Stk. 3.

I

hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er

tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene

angår

organisationens medlemmer.

Bilag 2

Bekendtgørelse af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af

18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Det meddeles herved, at der den 27. oktober d.å. mellem

finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer er indgået

følgende:

Hovedaftale.

Kapitel 1.

Hovedaftalens parter.

§ 1.

I medfør

af § 49 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og

folkekirken indgår finansministeren med Statstjenestemændenes

centralorganisation I, Statstjenestemændenes centralorganisation II, Danske

statsembedsmænds samråd og Danmark Lærerforening (centralorganisationerne)

følgende hovedaftale:

Kapitel 2.

Hovedaftalens område.

§ 2.

Hovedaftalens

bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhandlingsret

i

øvrigt for:

1) tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken

2) personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår

i staten, folkeskolen og folkekirken

3) pensionerede tjenestemænd inden for gruppe 1

Stk. 2.

Hovedaftalens

bestemmelser gælder endvidere for personalegrupper, der ansat eller

pensioneret

på vilkår svarende til statstjenestemænds i institutioner m.v., til hvilke

der

ydes statstilskud, under forudsætning af, at en minister er part ved

fastsættelsen af ansættelsesvilkårene, og de pågældende personalegrupper er

repræsenterede af centralorganisationer, der er part i hovedaftalen.

Kapitel 3.

Aftaler.

§ 3.

Aftaler i

henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken

indgås mellem finansministeren og en eller flere centralorganisationer.

Stk. 2.

Aftaler,

der alene angår ansættelsesvilkår i et enkelt ministerium, kan efter nærmere

bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister.

Stk. 3.

Aftaler,

der angår flere centralorganisationers område, indgås af vedkommende

centralorganisationer i forening.

Stk. 4.

Aftaler,

der alene angår en del af en centralorganisations område, kan indgås af

vedkommende centralorganisation.

Stk. 5.

Aftaler,

der alene angår en del af en centralorganisations område, kan efter

bemyndigelse af vedkommende centralorganisation indgås af tilsluttede

organisationer.

§ 4.

Aftaler

skal for at være gyldige foreligge skriftligt og være underskrevet af

parterne.

§ 5.

Forhandlinger

føres af de parter, mellem hvilke aftaler indgås, medmindre andet er bestemt

nedenfor.

§ 6.

I

spørgsmål, om hvilke finansministeren indgår aftale, kan han bemyndige en

anden

minister til at føre forhandlinger.

Stk. 2.

En

minister kan bemyndige de ham underlagte institutioner til at føre

forhandlinger.

§ 7.

En centralorganisation kan bemyndige

tilsluttede organisationer til at føre forhandlinger om spørgsmål, om hvilke

centralorganisationen indgår aftale.

Stk. 2.

En

organisation kan ved underretning til modparten overlade videre forhandling

til

centralorganisationen.

§ 8.

Opsigelse

af aftaler, der er indgået i henhold til denne hovedaftale, sker skriftligt

til

modparten med 3 måneders varsel, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Stk. 2.

Andre

parter i aftalen underrettes skriftligt om opsigelsen, og opsigelsen har

tillige virkning for disse, medmindre der opnås enighed med modparten om

andet.

Stk. 3.

Samtidig

med opsigelsen af en aftale fremsendes forslag til ændring af dennes indhold,

medmindre parterne enes om andet.

Stk. 4. S

åfremt

parterne enes derom, kan forhandling om ændring af aftaler finde sted uden

forud foretaget opsigelse.

§ 9.

En

organisation kan ikke ved at træde ud af vedkommende centralorganisation løse

sig fra de forpligtelser, som følger af aftaler, der er indgået efter

reglerne

i denne hovedaftale.

Stk. 2.

Selv om

hovedaftalen efter opsigelse er udløbet, vedbliver dens bestemmelser dog at

gælde for sådanne andre aftaler, der er indgået i henhold til denne, indtil

de

opsiges med det fastsatte varsel.

Kapitel 4.

Andre forhandlinger.

§ 10.

Fra

ministerier og institutioner afgives til centralorganisationerne – eller

til de

tilsluttede organisationer på centralorganisationernes vegne – til

forhandling

forslag til bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, hvorom der ikke

kan

indgås aftale, samt forslag til ændring af sådanne bestemmelser.

Stk. 2.

Forslag,

der angår flere organisationer, som er tilsluttet samme centralorganisation,

afgives direkte til denne, medens andre forslag afgives til vedkommende

organisation

på centralorganisationens vegne.

§ 11.

Såfremt

en organisation mener, at de i § 10 fastsatte regler ikke er overholdt, kan

den

indbringe sagen for vedkommende minister, der kan foranledige forhandling

iværksat og eventuelt suspendere fastsatte bestemmelser, indtil forhandling

har

fundet sted.

§ 12.

Centralorganisationerne

kan også uden for området for aftaler træde i forhandling med ministerier og

institutioner om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd m.v., der

omfattes af denne hovedaftale.

Stk. 2

. De

centralorganisationerne tilsluttede organisationer kan på tilsvarende måde

træde i forhandling om spørgsmål, der alene angår organisationernes

medlemmer.

Kapitel 5.

Fælles regler om forhandlinger.

§ 13.

Forhandlinger

kan føres mundtligt eller skriftligt.

Stk. 2.

Skriftlig

henvendelse besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning

derom, finder der mundtlig forhandling sted inden afgivelse af skriftligt

svar.

Stk. 3.

Såfremt

en af parterne fremsætter anmodning derom, optages der referat af mundtlige

forhandlinger.

§ 14.

En

centralorganisation kan forlange, at vedkommende minister, inden afgørelse

træffes, forelægger sagen for finansministeren.

Stk. 2. En centralorganisation kan forlange, at

finansministeren, inden han tager stilling, indhenter en udtalelse fra

lønningsrådet.

§ 15.

Forhandling

skal påbegyndes senest 3 uger efter, at anmodning er modtaget, medmindre

parterne enes om andet.

Stk. 2. F

orhandling

anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingen

anses for sluttet.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i stk. 2. gælder dog ikke, såfremt en centralorganisation ønsker

forhandlinger

videreført i henhold til § 14, og dette tilkendegives modparten inden 1 måned

efter sidste forudgående forhandling.

Stk. 4.

Forhandling anses i øvrigt for afsluttet, når der er forløbet mere end 3

måneder fra sidste forudgående forhandling, uden at der er taget skridt til

dens fortsættelse.

Kapitel 6.

Bestemmelser om centralorganisationerne.

§ 16.

Centralorganisationerne indgår en

grænseaftale, der tilstilles finansministeren, med angivelse af, hvilke

grupper

af tjenestemænd og dermed ligestillet personale de enkelte

centralorganisationer repræsenterer.

Stk. 2.

Centralorganisationerne

meddeler finansministeren, hvilke organisationer der er tilsluttet, og hvilke

beføjelser der er tillagt dem.

Stk. 3.

Centralorganisationerne skal kunne godtgøre, at de

a) tilsammen giver samtlige de i § 2 omhandlede

tjenestemænd og det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale samt

pensionerede tjenestemænd og dermed ligestillede adgang til repræsentation.

b) hver for sig repræsenterer den overvejende del af de i

§ 2, 1)-2) omhandlede tjenestemænd og personalegrupper, som efter

grænseaftalen

i stk. 1 kan opnå repræsentation gennem vedkommende centralorganisation, og

c) følger sådanne regler ved valg, at der sikres de

enkelte grupper en passende repræsentation.

Stk. 4.

Tilsvarende bestemmelser som anført i stk. 1-3 finder anvendelse for så vidt

angår de i § 2, stk. 2, omhandlede personalegrupper, såfremt disse har

tilsluttet sig vedkommende centralorganisation.

Kapitel 7.

Samarbejde.

§ 17.

Parterne

i denne hovedaftale er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre

egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres, i

videst

muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i

statstjenesten.

Kapitel 8.

Hovedaftalens ikrafttræden.

§ 18.

Denne aftale træder i kraft, når den er

underskrevet af parterne.

Kapitel 9.

Hovedaftalens opsigelse.

§ 19.

Hovedaftalen

gælder, indtil den skriftligt opsiges af en af parterne med et

opsigelsesvarsel

på mindst 9 måneder.

Stk. 2.

Opsiges

aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for samtlige parter.

Stk. 3.

Forhandlinger

om indgåelse af ny hovedaftale skal påbegyndes senest 6 måneder inden

opsigelsesfristens udløb.

Stk. 4.

Er

forhandling om ny hovedaftale ikke afsluttet ved opsigelsesfristens udløb,

skal

parterne indhente en udtalelse fra lønningsrådet. Den opsagte hovedaftales

bestemmelser vedbliver dog at gælde, indtil ny hovedaftale er indgået.

Finansministeriet.

Bilag 3

Lov om ansættelse i stillinger i

folkekirken m.v., § 23:

Stk. 1.

De

organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen

og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige

myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som

tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører

en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til

at

udtale sig i sagen.

Lignende dokumenter