Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM SÆRLIGE FRADRAG TIL SØMÆND M.V.

1987/2 LSF 22Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a) udenrigsfart eller

b) nærfart;

2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i

udenrigsfart;

3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding

af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet

ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er

omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et

skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst

10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med

en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller

derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af

personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med

hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages

til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i

landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk

rederi, anses ikke for dansk skib.

2. Udenrigsfart:

a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der

i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i

Østersøen af breddeparallellen 5 nord.

Læs alt

b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden

for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte

område.

c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte

område.

Indre vandveje såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under a.

nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er

beliggende inden for området.

3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er

nævnt i nr. 2, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,

eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil,

anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges

skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for

nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer,

som er om bord, har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en

bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj,

og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2

eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover

indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af

lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det

overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten

omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en

lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den

pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes

23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b,

nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt

finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med

lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk.

1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af

pensionsordninger m.v.

§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan skatteministeren tillade, at der

indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, som

ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal

navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under

tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, der

anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på

skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer,

som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn

til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til,

hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i

loven.

Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor

sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25

sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart

eller udenrigsfart og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle

overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller

udenrigsfart.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse nævnte

skole- og øvelsesskibe.

§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og

administration.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a) udenrigsfart eller

b) nærfart;

2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i

udenrigsfart;

3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding

af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet

ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er

omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et

skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst

10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med

en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller

derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af

personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med

hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages

til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i

landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk

rederi, anses ikke for dansk skib.

2. Udenrigsfart:

a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der

i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i

Østersøen af breddeparallellen 5 nord.

b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden

for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte

område.

c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte

område.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under

a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er

beliggende inden for området.

3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er

nævnt i nr. 2, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,

eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil,

anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges

Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for

nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer,

som er om bord,har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.

4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en

bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj,

og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a), eller nr.

2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt, som nævnt i § 1, kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr.

Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af

lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det

overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten

omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en

lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den

pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes

23.000 kr.'s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b),

nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt

finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med

lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk.

1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af

pensionsordninger m.v.

§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan Skatteministeren tillade, at der

indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, som

ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal

navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under

tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, der

anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på

skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer,

som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn

til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til,

hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i

loven.

Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde, udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor

sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25

sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart

eller udenrigsfart, og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle

overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller

udenrigsfart.

Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer

lønindtægt for arbejde, udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse

nævnte skole- og øvelsesskibe.

§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og

administration.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Lovforslaget, der er en genfremsættelse af L 242 fremsat 23. marts 1988,

skal ses i sammenhæng med de samtidigt med nærværende lovforslag fremsatte

forslag til Lov om ophævelse af lov om sømandsskat og forslag til Lov om

ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af

lov om sømandsskat). I førstnævnte lovforslag foreslås, at sømandsskatteloven

ophæves med virkning fra 1. januar 1989. Sidstnævnte lovforslag indeholder

dels særlige regler vedrørende beskatning af udenlandske sømænd om bord på

danske skibe, dels en række konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

sømandsskatteloven.

Sømænd under den gældende sømandsskatteordning beskattes noget lempeligere

end skatteydere med tilsvarende indtægter i land. Det er ikke hensigten i

forbindelse med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven at gennemføre

en ændring af beskatningsniveauet for sømænd. Det foreslås derfor at

indrømme et særligt fradrag til sømænd, der er fuldt skattepligtige her til

landet i medfør af kildeskattelovens § 1 (danske sømænd), og som udfører

arbejde om bord på dansk skib i sømandsskattelovens forstand.

I lovforslaget er indarbejdet de regler om et særligt fradrag, som i dag i

henhold til ligningslovens § 33 B dels indrømmes danske sømænd, der udfører

arbejde om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart, dels indrømmes personer

hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding

af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel.

Fradraget til danske sømænd om bord på danske skibe vil i princippet blive

indrømmet den samme kreds af personer, som er omfattet af den gældende

sømandsskattelov, dvs. der skal være tale om sømænd om bord på et dansk skib,

der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods

eller som bjærgningsfartøj, og som opfylder visse mindstemål med hensyn til

tonnage.

Endvidere skal skibet sejle i udenrigsfart eller nærfart. Sømænd, der

alene sejler i begrænset fart, er ikke omfattet af sømandsskattelovens

bestemmelser, og de pågældende vil derfor heller ikke blive inddraget under

den foreslåede fradragsordning.

For at opnå, at sømænd i videst muligt omfang bliver beskattet på samme

niveau efter de nye regler som efter gældende regler i sømandsskatteloven,

indrømmes der personer, der sejler i udenrigsfart et større fradrag end

personer, der sejler i nærfart.

Som tidligere anført vil danske sømænd m.v., som efter gældende regler er

omfattet af ligningslovens § 33 B, blive omfattet af bestemmelserne i

nærværende lovforslag. De pågældende vil som hidtil blive sidestillet med

danske sømænd om bord på danske skibe, der sejler i udenrigsfart.

De særlige fradrag, som indrømmes sømænd m.v. efter nærværende lovforslag,

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst og

ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Ved fastsættelsen af fradragets størrelse er det som nævnt tilstræbt, at

danske sømænd i gennemsnit kan forblive på nogenlunde samme beskatningsniveau

efter ophævelsen af sømandsskatteordningen. Med henblik herpå er der ved

fastsættelsen af fradraget taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for

sømænd, der sejler i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en kommune, der

har en kommunal udskrivningsprocent svarende til landsgennemsnittet i 1988.

Hvad angår fastsættelsen af fradraget i øvrigt henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 3.

Det foreslås endelig, at de bemyndigelser, der i sømandsskattelovens § 29

er tillagt Skatteministeren til efter indstilling fra Sømandsskattenævnet at

tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under sømandsbeskatningen,

selv om de pågældende i øvrigt ikke opfylder de i sømandsskatteloven

fastsatte betingelser herfor, opretholdes tilsvarende under den ny

fradragsordning, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og § 5. Det drejer sig

bl.a. om regler, der bemyndiger Skatteministeren til at tillade, at fradrag

indrømmes sømænd om bord på danske skibe, der i henseende til tonnagemål ikke

opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, eller som anvendes erhvervsmæssigt på

anden måde end til befordring af personer eller gods.

Efter nedlæggelsen af Sømandsskattenævnet er det Skatteministeren alene,

eller hvem ministeren bemyndiger dertil, der træffer afgørelse i de nævnte

spørgsmål. Det er hensigten med det stillede forslag at fortsætte den

praksis, som hidtil har været gældende på området, bl.a. for herigennem at

medvirke til, at samme personkreds af danske sømænd, som efter gældende

regler er omfattet af sømandsskatteordningen, også bliver inddraget under den

foreslåede fradragsordning.

Vedrørende de administrative og provenumæssige konsekvenser af

lovforslaget henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om

ophævelse af sømandsskatteloven.

Ifølge lovforslaget skal loven have virkning fra og med 1. januar 1989

samtidig med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge denne bestemmelse indrømmes det særlige fradrag til personer, der

er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som udfører

arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, eller som

udfører arbejde på et udenlandsk skib i udenrigsfart. Endvidere indrømmes

fradraget til personer, som udfører arbejde på fartøjer og installationer,

som anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter

uden for dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endelig indrømmes fradraget til personer, der oppebærer lønindtægt om bord

på et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på

højst 10 pct. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 4,

kan Skatteministeren tillade, at de nævnte personer bliver omfattet af

sømandsskatteordningen. Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser

skal finde direkte anvendelse på denne personkreds.

Som nævnt under de indledende bemærkninger, vil fradraget i princippet

blive indrømmet samme kreds af fuldt skattepligtige sømænd om bord på danske

skibe, som efter gældende regler beskattes i henhold til sømandsskatteloven,

jf. lovens kapitel II.

Tilsvarende vil samme personkreds af fuldt skattepligtige her til landet,

som efter gældende regler er omfattet af ligningslovens § 33 B, blive

omfattet af fradragsreglerne i nærværende lovforslag. Herudover vil fuldt

skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningerne i de

øvrige nordiske lande, blive inddraget under den foreslåede fradragsordning.

Fradraget indrømmes enhver person, der er ansat om bord på de af

lovforslaget omfattede skibe, fartøjer eller installationer. Dette gælder

således også personer, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end

rederiet, f.eks. hos hovmesteren.

Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste om bord. Der tænkes

her på lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet af

sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge

eller i penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet arbejdsvederlag,

værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver

i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også

beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, samt

dagpenge, som rederiet udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, og bjærgeløn.

Fradraget gives endvidere i lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres

i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig

oplægning. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 1, kan

Skatteministeren tillade, at der svares sømandsskat af den nævnte

lønindtægt.Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser skal finde

direkte anvendelse på denne lønindtægt.

Til § 2

I denne bestemmelse er udtrykkene dansk skib, udenrigsfart, nærfart

og udenlandsk skib defineret.

De nævnte definitioner er i overensstemmelse med de tilsvarende

definitioner i sømandsskatteloven. Definitionen af udenlandsk skib svarer til

definitionen i ligningslovens § 33 B, stk. 2.

Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med

hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en

bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er

registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt

det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er

registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til

befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib, jf. § 2, nr. 1.

Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et

dansk skib efter ovennævnte definition, men som i øvrigt opfylder samme

betingelser med hensyn til anvendelse og tonnage som et dansk skib, jf. § 2,

nr. 4.

Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden

for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og

breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen 5 nord, og dels

fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for

det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det

væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart,

jf. § 2, nr. 2.

Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det

ovenfor nævnte område, bortset fra fart med

a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,

eller som ikke har egne fremdrivningsmidler, jf. § 2, nr. 3.

Det skal bemærkes, at rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er

mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart. Skatteministeren får

dog adgang til, som det er tilfældet i henhold til sømandsskatteloven, at

dispensere fra denne bestemmelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

I øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad

der skal anses for nærfart.

Til § 3

Denne bestemmelse indeholder regler om beregning af det særlige fradrag

til sømænd m.v.

Sømandsskatten under den gældende ordning er i princippet en endelig

progressiv kildeskat med kalendermåneden som skatteperiode, og der indrømmes

ved opgørelsen af indtægten om bord en række standardiserede fradrag.

Ordningen bygger på et særligt »10 måneders system«, hvorefter

såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag - herunder også fradrag for

udgifter i land, som overføres ved beregning af sømandsskatten - er baseret

på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10 af

årets måneder. På dette grundlag beregnes de månedlige fradrag ved

skatteberegning om bord som en tiendedel af de årlige fradrag. Der er således

i det gældende system indbygget en tendens til, at sømænd, der sejler i

kortere perioder end 10 måneder, ikke får udnyttet fradragene fuldt ud,

medens omvendt sømænd, der sejler 11 eller 12 måneder i løbet af året, får en

vis overdækning vedrørende fradragene.

Ved fastsættelsen af det særlige fradrag til sømænd efter nærværende

lovforslag er der taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for sømænd,

der erhverver lønindtægt om bord i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en

kommune, der har en kommunal udskrivningsprocent svarende til

landsgennemsnittet i 1988. Fradraget er herefter fastsat således, at sømænd

med bopæl i en gennemsnitskommune, der sejler i 11 af årets måneder, bliver

stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelsen af

sømandsskatteordningen.

Alle sømænd vil med de foreslåede fradragsregler fortsat blive undergivet

en væsentlig lempeligere beskatning end andre skatteydere.

Fradraget beregnes både som et fast beløbsfradrag og som et

procentfradrag. Endvidere er fradraget som tidligere anført størrelsesmæssigt

fastsat under hensyn til, om danske sømænd, der gør tjeneste om bord på

danske skibe, sejler i udenrigsfart eller i nærfart.

For danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart

udgør det faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr., jf. § 3,

stk. 1. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag af

helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten om bord, der ikke

overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den overskydende del af lønindtægten.

Har den pågældende sømand kun lønindtægt om bord i en del af indkomståret,

nedsættes både 23.000 kr.'s fradraget og det beregnede procentfradrag

forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af

en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Det samlede

årlige fradrag kan således højst udgøre 56.900 kr., jf. eksempel 1 og 2.

For danske sømænd om bord på danske skibe i nærfart

nedsættes det faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., jf.

§ 3, stk. 2. Denne nedsættelse svarer til, at sømænd i nærfart efter gældende

regler i sømandsskatteloven ikke indrømmes det særlige udenrigsfartfradrag,

som indrømmes sømænd i udenrigsfart.

Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel danske

skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes det faste

beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr. forholdsmæssigt under

hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene i

henholdsvis udenrigsfart og nærfart. Procentfradraget kan beregnes under eet

af lønindtægten om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.

Danske sømænd om bord på udenlandske skibe samt personer med

bopæl her i landet, der gør tjeneste om bord på fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore virksomhed på

kulbrinteområdet i udlandet, og som hidtil har været omfattet af

ligningslovens § 33 B, får ifølge lovforslaget beregnet fradrag efter samme

regler som danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart, jf. § 3,

stk. 1.

Eksempler på beregning af fradrag efter lovforslagets regler:

Eksempel 1. En dansk sømand er forhyret på et dansk skib i udenrigsfart i

9 måneder inden for et indkomstår, og i denne periode har sømanden indtjent

en løn på 180.000 kr. Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det

pågældende indkomstår beregnes således:

Maksimalt helårsfradrag kr.

130.000x15 pct. 19.500

110.000x8 pct. 8.800

Fast beløbsfradrag 23.000

51.300

Fradrag for indkomståret

51.300x9/12 38.475

Eksempel 2. Har sømanden i stedet indtjent en løn på 270.000 kr. i

løbet af de 9 måneder, udgør helårsindkomsten 360.000 kr.

Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes herefter således:

Maksimalt helårsfradrag kr.

130.000x15 pct. 19.500

180.000x8 pct. 14.400

Fast beløbsfradrag 23.000

56.900

Fradrag for indkomståret

56.900x9/12 42.675

Til § 4

Det fremgår af denne bestemmelse, at skattepligtige, der vælger at beregne

fradrag efter bestemmelserne i nærværende lovforslag, ikke samtidigt kan

fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af

lønindtægten om bord. Det drejer sig om udgifter som omfattet af

ligningslovens § 9, stk. 1, (fradrag for udgifter i forbindelse med

udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede

fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.), §§ 9 B-9

D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for udgifter til kontingenter til

faglige sammenslutninger) samt om fradrag for udgifter til

arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af

pensionsordninger m.v.

Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten om bord at foretage

fradrag efter § 3 i nærværende lovforslag, skal der således ikke ske

reduktion efter ligningslovens § 9, stk. 1, ved opgørelsen af fradraget.

Til § 5

Som tidligere anført er det hensigten med nærværende lovforslag, at samme

personkreds af danske sømænd om bord på danske skibe, som i dag er omfattet

af sømandsskattelovens regler, i videst muligt omfang bliver inddraget under

den foreslåede fradragsordning. Med henblik herpå foreslås det, at regler

svarende til en række bestemmelser i sømandsskattelovens § 29, hvorefter

Skatteministeren kan tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under

sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i

sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor, bevares under den ny

fradragsordning.

Skatteministeren kan herefter tillade, at skibe, der ikke opfylder

betingelserne enten med hensyn til tonnagemål eller den erhvervsmæssige

anvendelse som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver inddraget under

fradragsordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3. Vedrørende inddragelse af skibe, som

måler mindre end 100 bruttoregistertons/bruttotons, skal tilladelse navnlig

gives, såfremt rederiet ejer skibe både over og under nævnte tonnagegrænse. I

forbindelse med inddragelse af sømænd, der arbejder om bord på skibe, der

anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, stk. 1, under

fradragsordningen, må det navnlig tages i betragtning, om forhyringsvilkårene

for de pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt er

gældende for sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i nærværende

lovforslag.

Skatteministeren kan endelig tillade, at fradrag indrømmes personer om

bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn

udgør mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, samt personer om bord på

visse skole- og øvelsesskibe, jf. § 5, stk. 4 og 5.

Afgørelse i nævnte spørgsmål træffes efter de gældende bestemmelser i

sømandsskatteloven efter indstilling fra Sømandsskattenævnet. Ved ophævelse

af sømandsskatteloven vil Sømandsskattenævnet bortfalde, men reglerne på

området vil blive søgt administreret efter samme retningslinier, som hidtil

har været gældende. I det omfang det skønnes fornødent, vil der således blive

indhentet udtalelser fra rederierne og de søfarendes organisationer.

Til §§ 6-8

Loven skal have virkning fra og med 1. januar 1989 samtidig med ophævelsen

af sømandsskatteordningen.

Ifølge lovforslaget skal loven ikke omfatte Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter