1987 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM SÆRLIGE FRADRAG TIL SØMÆND M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er
skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som
1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i
a) udenrigsfart eller
b) nærfart;
2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i
udenrigsfart;
3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og
installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding
af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.
Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet
ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et
skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst
10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med
en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller
derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af
personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med
hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på
Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages
til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i
landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk
rederi, anses ikke for dansk skib.
2. Udenrigsfart:
a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der
i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i
Østersøen af breddeparallellen 5 nord.
Læs alt
b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden
for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte
område.
c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte
område.
Indre vandveje såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under a.
nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er
beliggende inden for området.
3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er
nævnt i nr. 2, bortset fra fart med
a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,
b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og
c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,
eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.
Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil,
anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges
skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for
nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer,
som er om bord, har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.
4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en
bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til
erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj,
og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.
§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2
eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover
indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af
lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det
overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten
omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en
lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den
pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes
23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b,
nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt
finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med
lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk.
1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.
§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan skatteministeren tillade, at der
indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, som
ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal
navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under
tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde udført om bord på skibe, der
anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på
skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer,
som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn
til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til,
hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i
loven.
Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer
lønindtægt for arbejde udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor
sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25
sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart
eller udenrigsfart og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle
overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller
udenrigsfart.
Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer
lønindtægt for arbejde udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse nævnte
skole- og øvelsesskibe.
§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og
administration.
§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Fradrag efter denne lov indrømmes personer, der er
skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som
1) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i
a) udenrigsfart eller
b) nærfart;
2) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i
udenrigsfart;
3) erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og
installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding
af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.
Stk. 2. Lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres i den tid, skibet
ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et
skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på højst
10 pct., er ligeledes omfattet af stk. 1.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med
en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en bruttotonnage på 100 tons eller
derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af
personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Med skib registreret med
hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på
Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages
til befragtning af dansk rederi. Skib, der er registreret med hjemsted her i
landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk
rederi, anses ikke for dansk skib.
2. Udenrigsfart:
a. Fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der
i Nordsøen begrænses af meridianen øst og breddeparallellen 6 nord og i
Østersøen af breddeparallellen 5 nord.
b. Fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden
for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte
område.
c. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte
område.
Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under
a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinien, der er
beliggende inden for området.
3. Nærfart: Fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det område, som er
nævnt i nr. 2, bortset fra fart med
a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,
b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og
c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,
eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.
Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil,
anses for sejlads i begrænset fart, jf. dog § 5, stk. 4. I øvrigt bemyndiges
Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad der skal anses for
nærfart. Ministeren skal herunder navnlig tage i betragtning, om de personer,
som er om bord,har adgang til regelmæssigt at overnatte i land.
4. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en
bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til
erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj,
og som ikke anses som et dansk skib efter nr. 1.
§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a), eller nr.
2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt, som nævnt i § 1, kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr.
Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af
lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det
overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten
omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en
lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den
pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes
23.000 kr.'s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra b),
nedsættes det i stk. 1 nævnte beløb på 23.000 kr. til 8.000 kr. I øvrigt
finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
§ 4. Hvis fradrag foretages efter § 3, kan udgifter i forbindelse med
lønindtægt, der er nævnt i § 1, ikke fradrages efter ligningslovens § 9, stk.
1, §§ 9 B-9 D og § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.
§ 5. Efter anmodning fra et rederi kan Skatteministeren tillade, at der
indrømmes fradrag efter § 3 i de i stk. 2-5 nævnte tilfælde.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, som
ikke opfylder betingelserne om tonnagemål i § 2, nr. 1. Sådan tilladelse skal
navnlig gives, såfremt samme rederi ejer skibe både over og under
tonnagegrænsen i § 2, nr. 1.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, der oppebærer lønindtægt for arbejde, udført om bord på skibe, der
anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, nr. 1, eller på
skibe, der udelukkende anvendes som hjælpefartøj til de bjærgningsfartøjer,
som er nævnt i § 2, nr. 1. Ministeren skal i denne forbindelse tage hensyn
til, om forhyringsvilkårene for de pågældende i det væsentlige svarer til,
hvad der sædvanligt gælder for personer, der er omfattet af bestemmelserne i
loven.
Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer
lønindtægt for arbejde, udført om bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor
sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, men mere end 25
sømil, når et overvejende antal af rederiets øvrige skibe sejler i nærfart
eller udenrigsfart, og de pågældende kontraktligt er bundet til at tåle
overflytning til tjeneste om bord på andre af rederiets skibe i nærfart eller
udenrigsfart.
Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 kan indrømmes personer, der oppebærer
lønindtægt for arbejde, udført om bord på de i lov om søfartsuddannelse
nævnte skole- og øvelsesskibe.
§ 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse og
administration.
§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med 1. januar 1989.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Indledning
Lovforslaget, der er en genfremsættelse af L 242 fremsat 23. marts 1988,
skal ses i sammenhæng med de samtidigt med nærværende lovforslag fremsatte
forslag til Lov om ophævelse af lov om sømandsskat og forslag til Lov om
ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af
lov om sømandsskat). I førstnævnte lovforslag foreslås, at sømandsskatteloven
ophæves med virkning fra 1. januar 1989. Sidstnævnte lovforslag indeholder
dels særlige regler vedrørende beskatning af udenlandske sømænd om bord på
danske skibe, dels en række konsekvensændringer som følge af ophævelsen af
sømandsskatteloven.
Sømænd under den gældende sømandsskatteordning beskattes noget lempeligere
end skatteydere med tilsvarende indtægter i land. Det er ikke hensigten i
forbindelse med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven at gennemføre
en ændring af beskatningsniveauet for sømænd. Det foreslås derfor at
indrømme et særligt fradrag til sømænd, der er fuldt skattepligtige her til
landet i medfør af kildeskattelovens § 1 (danske sømænd), og som udfører
arbejde om bord på dansk skib i sømandsskattelovens forstand.
I lovforslaget er indarbejdet de regler om et særligt fradrag, som i dag i
henhold til ligningslovens § 33 B dels indrømmes danske sømænd, der udfører
arbejde om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart, dels indrømmes personer
hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde om bord på fartøjer og
installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding
af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel.
Fradraget til danske sømænd om bord på danske skibe vil i princippet blive
indrømmet den samme kreds af personer, som er omfattet af den gældende
sømandsskattelov, dvs. der skal være tale om sømænd om bord på et dansk skib,
der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods
eller som bjærgningsfartøj, og som opfylder visse mindstemål med hensyn til
tonnage.
Endvidere skal skibet sejle i udenrigsfart eller nærfart. Sømænd, der
alene sejler i begrænset fart, er ikke omfattet af sømandsskattelovens
bestemmelser, og de pågældende vil derfor heller ikke blive inddraget under
den foreslåede fradragsordning.
For at opnå, at sømænd i videst muligt omfang bliver beskattet på samme
niveau efter de nye regler som efter gældende regler i sømandsskatteloven,
indrømmes der personer, der sejler i udenrigsfart et større fradrag end
personer, der sejler i nærfart.
Som tidligere anført vil danske sømænd m.v., som efter gældende regler er
omfattet af ligningslovens § 33 B, blive omfattet af bestemmelserne i
nærværende lovforslag. De pågældende vil som hidtil blive sidestillet med
danske sømænd om bord på danske skibe, der sejler i udenrigsfart.
De særlige fradrag, som indrømmes sømænd m.v. efter nærværende lovforslag,
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst og
ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Ved fastsættelsen af fradragets størrelse er det som nævnt tilstræbt, at
danske sømænd i gennemsnit kan forblive på nogenlunde samme beskatningsniveau
efter ophævelsen af sømandsskatteordningen. Med henblik herpå er der ved
fastsættelsen af fradraget taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for
sømænd, der sejler i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en kommune, der
har en kommunal udskrivningsprocent svarende til landsgennemsnittet i 1988.
Hvad angår fastsættelsen af fradraget i øvrigt henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 3.
Det foreslås endelig, at de bemyndigelser, der i sømandsskattelovens § 29
er tillagt Skatteministeren til efter indstilling fra Sømandsskattenævnet at
tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under sømandsbeskatningen,
selv om de pågældende i øvrigt ikke opfylder de i sømandsskatteloven
fastsatte betingelser herfor, opretholdes tilsvarende under den ny
fradragsordning, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og § 5. Det drejer sig
bl.a. om regler, der bemyndiger Skatteministeren til at tillade, at fradrag
indrømmes sømænd om bord på danske skibe, der i henseende til tonnagemål ikke
opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, eller som anvendes erhvervsmæssigt på
anden måde end til befordring af personer eller gods.
Efter nedlæggelsen af Sømandsskattenævnet er det Skatteministeren alene,
eller hvem ministeren bemyndiger dertil, der træffer afgørelse i de nævnte
spørgsmål. Det er hensigten med det stillede forslag at fortsætte den
praksis, som hidtil har været gældende på området, bl.a. for herigennem at
medvirke til, at samme personkreds af danske sømænd, som efter gældende
regler er omfattet af sømandsskatteordningen, også bliver inddraget under den
foreslåede fradragsordning.
Vedrørende de administrative og provenumæssige konsekvenser af
lovforslaget henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om
ophævelse af sømandsskatteloven.
Ifølge lovforslaget skal loven have virkning fra og med 1. januar 1989
samtidig med den foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge denne bestemmelse indrømmes det særlige fradrag til personer, der
er fuldt skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som udfører
arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, eller som
udfører arbejde på et udenlandsk skib i udenrigsfart. Endvidere indrømmes
fradraget til personer, som udfører arbejde på fartøjer og installationer,
som anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter
uden for dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.
Endelig indrømmes fradraget til personer, der oppebærer lønindtægt om bord
på et skib, i hvilket de som partsredere eller interessenter ejer en andel på
højst 10 pct. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 4,
kan Skatteministeren tillade, at de nævnte personer bliver omfattet af
sømandsskatteordningen. Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser
skal finde direkte anvendelse på denne personkreds.
Som nævnt under de indledende bemærkninger, vil fradraget i princippet
blive indrømmet samme kreds af fuldt skattepligtige sømænd om bord på danske
skibe, som efter gældende regler beskattes i henhold til sømandsskatteloven,
jf. lovens kapitel II.
Tilsvarende vil samme personkreds af fuldt skattepligtige her til landet,
som efter gældende regler er omfattet af ligningslovens § 33 B, blive
omfattet af fradragsreglerne i nærværende lovforslag. Herudover vil fuldt
skattepligtige personer, der er omfattet af sømandsskatteordningerne i de
øvrige nordiske lande, blive inddraget under den foreslåede fradragsordning.
Fradraget indrømmes enhver person, der er ansat om bord på de af
lovforslaget omfattede skibe, fartøjer eller installationer. Dette gælder
således også personer, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end
rederiet, f.eks. hos hovmesteren.
Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste om bord. Der tænkes
her på lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet af
sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge
eller i penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet arbejdsvederlag,
værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver
i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også
beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, samt
dagpenge, som rederiet udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, og bjærgeløn.
Fradraget gives endvidere i lønindtægt ved tjeneste om bord, der oppebæres
i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig
oplægning. Efter de gældende regler i sømandsskattelovens § 29, stk. 1, kan
Skatteministeren tillade, at der svares sømandsskat af den nævnte
lønindtægt.Det foreslås nu, at fradragsordningens bestemmelser skal finde
direkte anvendelse på denne lønindtægt.
Til § 2
I denne bestemmelse er udtrykkene dansk skib, udenrigsfart, nærfart
og udenlandsk skib defineret.
De nævnte definitioner er i overensstemmelse med de tilsvarende
definitioner i sømandsskatteloven. Definitionen af udenlandsk skib svarer til
definitionen i ligningslovens § 33 B, stk. 2.
Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med
hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/ en
bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til
erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.
Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er
registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt
det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib, der er
registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til
befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib, jf. § 2, nr. 1.
Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et
dansk skib efter ovennævnte definition, men som i øvrigt opfylder samme
betingelser med hensyn til anvendelse og tonnage som et dansk skib, jf. § 2,
nr. 4.
Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden
for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen øst og
breddeparallellen 6 nord og i Østersøen af breddeparallellen 5 nord, og dels
fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for
det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det
væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart,
jf. § 2, nr. 2.
Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det
ovenfor nævnte område, bortset fra fart med
a. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,
b. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og
c. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende,
eller som ikke har egne fremdrivningsmidler, jf. § 2, nr. 3.
Det skal bemærkes, at rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er
mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart. Skatteministeren får
dog adgang til, som det er tilfældet i henhold til sømandsskatteloven, at
dispensere fra denne bestemmelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.
I øvrigt bemyndiges Skatteministeren til at give nærmere regler for, hvad
der skal anses for nærfart.
Til § 3
Denne bestemmelse indeholder regler om beregning af det særlige fradrag
til sømænd m.v.
Sømandsskatten under den gældende ordning er i princippet en endelig
progressiv kildeskat med kalendermåneden som skatteperiode, og der indrømmes
ved opgørelsen af indtægten om bord en række standardiserede fradrag.
Ordningen bygger på et særligt »10 måneders system«, hvorefter
såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag - herunder også fradrag for
udgifter i land, som overføres ved beregning af sømandsskatten - er baseret
på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10 af
årets måneder. På dette grundlag beregnes de månedlige fradrag ved
skatteberegning om bord som en tiendedel af de årlige fradrag. Der er således
i det gældende system indbygget en tendens til, at sømænd, der sejler i
kortere perioder end 10 måneder, ikke får udnyttet fradragene fuldt ud,
medens omvendt sømænd, der sejler 11 eller 12 måneder i løbet af året, får en
vis overdækning vedrørende fradragene.
Ved fastsættelsen af det særlige fradrag til sømænd efter nærværende
lovforslag er der taget udgangspunkt i de skattemæssige forhold for sømænd,
der erhverver lønindtægt om bord i 11 af årets måneder, og som har bopæl i en
kommune, der har en kommunal udskrivningsprocent svarende til
landsgennemsnittet i 1988. Fradraget er herefter fastsat således, at sømænd
med bopæl i en gennemsnitskommune, der sejler i 11 af årets måneder, bliver
stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelsen af
sømandsskatteordningen.
Alle sømænd vil med de foreslåede fradragsregler fortsat blive undergivet
en væsentlig lempeligere beskatning end andre skatteydere.
Fradraget beregnes både som et fast beløbsfradrag og som et
procentfradrag. Endvidere er fradraget som tidligere anført størrelsesmæssigt
fastsat under hensyn til, om danske sømænd, der gør tjeneste om bord på
danske skibe, sejler i udenrigsfart eller i nærfart.
For danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart
udgør det faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr., jf. § 3,
stk. 1. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag af
helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten om bord, der ikke
overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den overskydende del af lønindtægten.
Har den pågældende sømand kun lønindtægt om bord i en del af indkomståret,
nedsættes både 23.000 kr.'s fradraget og det beregnede procentfradrag
forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af
en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Det samlede
årlige fradrag kan således højst udgøre 56.900 kr., jf. eksempel 1 og 2.
For danske sømænd om bord på danske skibe i nærfart
nedsættes det faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., jf.
§ 3, stk. 2. Denne nedsættelse svarer til, at sømænd i nærfart efter gældende
regler i sømandsskatteloven ikke indrømmes det særlige udenrigsfartfradrag,
som indrømmes sømænd i udenrigsfart.
Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel danske
skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes det faste
beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr. forholdsmæssigt under
hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene i
henholdsvis udenrigsfart og nærfart. Procentfradraget kan beregnes under eet
af lønindtægten om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.
Danske sømænd om bord på udenlandske skibe samt personer med
bopæl her i landet, der gør tjeneste om bord på fartøjer og
installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore virksomhed på
kulbrinteområdet i udlandet, og som hidtil har været omfattet af
ligningslovens § 33 B, får ifølge lovforslaget beregnet fradrag efter samme
regler som danske sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart, jf. § 3,
stk. 1.
Eksempler på beregning af fradrag efter lovforslagets regler:
Eksempel 1. En dansk sømand er forhyret på et dansk skib i udenrigsfart i
9 måneder inden for et indkomstår, og i denne periode har sømanden indtjent
en løn på 180.000 kr. Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det
pågældende indkomstår beregnes således:
Maksimalt helårsfradrag kr.
130.000x15 pct. 19.500
110.000x8 pct. 8.800
Fast beløbsfradrag 23.000
51.300
Fradrag for indkomståret
51.300x9/12 38.475
Eksempel 2. Har sømanden i stedet indtjent en løn på 270.000 kr. i
løbet af de 9 måneder, udgør helårsindkomsten 360.000 kr.
Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes herefter således:
Maksimalt helårsfradrag kr.
130.000x15 pct. 19.500
180.000x8 pct. 14.400
Fast beløbsfradrag 23.000
56.900
Fradrag for indkomståret
56.900x9/12 42.675
Til § 4
Det fremgår af denne bestemmelse, at skattepligtige, der vælger at beregne
fradrag efter bestemmelserne i nærværende lovforslag, ikke samtidigt kan
fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af
lønindtægten om bord. Det drejer sig om udgifter som omfattet af
ligningslovens § 9, stk. 1, (fradrag for udgifter i forbindelse med
udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede
fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.), §§ 9 B-9
D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for udgifter til kontingenter til
faglige sammenslutninger) samt om fradrag for udgifter til
arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatning af
pensionsordninger m.v.
Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten om bord at foretage
fradrag efter § 3 i nærværende lovforslag, skal der således ikke ske
reduktion efter ligningslovens § 9, stk. 1, ved opgørelsen af fradraget.
Til § 5
Som tidligere anført er det hensigten med nærværende lovforslag, at samme
personkreds af danske sømænd om bord på danske skibe, som i dag er omfattet
af sømandsskattelovens regler, i videst muligt omfang bliver inddraget under
den foreslåede fradragsordning. Med henblik herpå foreslås det, at regler
svarende til en række bestemmelser i sømandsskattelovens § 29, hvorefter
Skatteministeren kan tillade, at sømænd i visse tilfælde kan inddrages under
sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i
sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor, bevares under den ny
fradragsordning.
Skatteministeren kan herefter tillade, at skibe, der ikke opfylder
betingelserne enten med hensyn til tonnagemål eller den erhvervsmæssige
anvendelse som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver inddraget under
fradragsordningen, jf. § 5, stk. 2 og 3. Vedrørende inddragelse af skibe, som
måler mindre end 100 bruttoregistertons/bruttotons, skal tilladelse navnlig
gives, såfremt rederiet ejer skibe både over og under nævnte tonnagegrænse. I
forbindelse med inddragelse af sømænd, der arbejder om bord på skibe, der
anvendes erhvervsmæssigt på anden måde end nævnt i § 2, stk. 1, under
fradragsordningen, må det navnlig tages i betragtning, om forhyringsvilkårene
for de pågældende i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt er
gældende for sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i nærværende
lovforslag.
Skatteministeren kan endelig tillade, at fradrag indrømmes personer om
bord på et dansk skib i rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn
udgør mindre end 50 sømil, men mere end 25 sømil, samt personer om bord på
visse skole- og øvelsesskibe, jf. § 5, stk. 4 og 5.
Afgørelse i nævnte spørgsmål træffes efter de gældende bestemmelser i
sømandsskatteloven efter indstilling fra Sømandsskattenævnet. Ved ophævelse
af sømandsskatteloven vil Sømandsskattenævnet bortfalde, men reglerne på
området vil blive søgt administreret efter samme retningslinier, som hidtil
har været gældende. I det omfang det skønnes fornødent, vil der således blive
indhentet udtalelser fra rederierne og de søfarendes organisationer.
Til §§ 6-8
Loven skal have virkning fra og med 1. januar 1989 samtidig med ophævelsen
af sømandsskatteordningen.
Ifølge lovforslaget skal loven ikke omfatte Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM SÆRLIGE FRADRAG TIL SØMÆND M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om beskatning af sømænd m.v. Retsinformation · 16. december 1988
- 1987 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. - OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT) Retsinformation · 12. oktober 1988
- 1987 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. - DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER) Retsinformation · 12. oktober 1988