Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT

1987/2 LSF 21Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, som

ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987, ophæves med virkning fra og med

1. januar 1989.

§ 2

Stk. 1. De hidtil gældende regler i lov om sømandsskat finder fortsat

anvendelse på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret 1988 og

tidligere lønningsår. Dog finder bestemmelsen i lovens § 21, sidste punktum,

ikke anvendelse for berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til

personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen.

Stk. 2. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat henhører under

Sømandsskattekontoret, overgår fra og med 1. januar 1989 til afgørelse i

Statsskattedirektoratet.

Stk. 3. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat træffes af

skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet, træffes efter 1.

januar 1989 uden sådan indstilling, såfremt nævnet ikke inden anførte dato

har afgivet indstilling.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelse om udbetaling af

godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende

lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og

årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet

ikke er omfattet af sømandsskatteordningen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.

december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987,

ophæves med virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 2. De hidtil gældende regler i lov om sømandsskat finder fortsat

Læs alt

anvendelse på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret 1988 og

tidligere lønningsår. Dog finder bestemmelsen i lovens § 21, sidste punktum,

ikke anvendelse for berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til

personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen.

Stk. 2. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat henhører under

Sømandsskattekontoret, overgår fra og med 1. januar 1989 til afgørelse i

Statsskattedirektoratet.

Stk. 3. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat træffes af

Skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet, træffes efter 1.

januar 1989 uden sådan indstilling, såfremt nævnet ikke inden anførte dato

har afgivet indstilling.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelse om udbetaling af

godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende

lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og

årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet

ikke er omfattet af sømandsskatteordningen.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side Indledning

1. I lovforslaget, der er en genfremsættelse af L241 fremsat 23. marts

1988 bestemmes, at sømandsskatteloven ophæves fra og med 1. januar 1989.

En ophævelse af sømandsskatteordningen blev stillet i udsigt af regeringen

i forbindelse med ændringen af sømandsskatteloven som følge af

skattereformen, jf. lov nr. 258 af 22. maj 1986, hvor sømandsskattelovens

regler blev tilpasset skattereformen.

Et væsentligt element, da man i sin tid gennemførte

sømandsskatteordningen, var, at der som hovedregel skulle være tale om en

definitiv skat, og at sømanden som følge heraf skulle være fritaget for

pligten til at indgive selvangivelse.

Udviklingen har medført, at dette væsentlige formål med en særlig

sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved sømandsskatteloven. Hertil

kommer, at mange af de oprindelige årsager til at indføre særlige regler for

sømænd sammenlignet med andre skatteydere ikke vejer så tungt som tidligere,

idet ændrede arbejdsforhold for sømænd sætter disse i stand til i højere grad

end før at varetage deres interesser i land.

Sømandsskatteordningen fremstår i dag som et administrativt besværligt og

forholdsvis dyrt opkrævningssystem, og det indebærer en meget væsentlig

forenkling af skattereglerne på sømandsområdet, såfremt ordningen ophæves.

2. Ifølge de gældende regler beskattes sømænd på de af loven omfattede

danske skibe noget lavere end personer, der udfører arbejde i land, og det er

i forbindelse med den foreslåede afskaffelse af sømandsskatteordningen ikke

hensigten at ændre det generelle beskatningsniveau for sømænd.

Da sømænd efter forslaget i princippet vil blive beskattet efter de samme

regler, som gælder for skattepligtige personer i land, vil fuldt

skattepligtige sømænd (danske sømænd) - for at kunne forblive på

nogenlunde det samme skatteniveau - få tildelt et særligt fradrag, der er

indeholdt i et særskilt lovforslag, forslag til Lov om særlige fradrag til

sømænd m.v. Dette lovforslag fremsættes samtidigt med nærværende

lovforslag.

Endvidere foreslås der i forbindelse med ophævelsen af

sømandsskatteordningen indført særlige regler i kildeskatteloven om en 30

pct's bruttobeskatning af begrænset skattepligtige sømænd (udenlandske

sømænd), der oppebærer indkomst for arbejde udført om bord på danske skibe,

jf. forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af

sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat). Dette lovforslag, der

ligeledes fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, indeholder også

forslag om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

sømandsskatteordningen.

Baggrunden for sømandsskatteordningen

Der blev i sin tid indført sømandsskatteordninger i både Danmark, Finland

og Sverige på baggrund af en rekommendation fra Nordisk Råd i 1954. Norge

havde indført en sømandsskatteordning allerede i 1947. I Danmark blev

sømandsskatteordningen gennemført med virkning fra 1. januar 1959. Baggrunden

for ordningen var i det væsentligste motiveret i 2 forhold,

dels at sømænd ofte på grund af gældende frister havde vanskeligheder med

at indgive selvangivelser rettidigt, udnytte klagemuligheder osv.

dels at de særlige forhold, hvorunder sømænd lever og arbejder, burde

tages i betragtning ved fastsættelsen af skatteniveauet.

For at imødekomme disse hensyn blev det herefter ved sømandsskatteloven

bestemt, at skatten skulle opkræves i umiddelbar forbindelse med erhvervelsen

af indkomsten - hvilket var en nyskabelse i dansk skatteret, da

kildeskatteloven ikke dengang var gennemført - og at skatten i princippet

skulle være definitiv, således at den ikke skulle reguleres efter

indkomstårets udløb.

Endvidere blev der i loven indsat regler om standardiserede fradrag, og

skatten blev beregnet efter særlige tabeller, der medførte en lavere skat end

skatten af en tilsvarende indtægt i land.

De gældende regler i hovedtræk

Sømandsskatten er som nævnt i princippet en definitiv kildeskat med

kalendermåneden som skattepligtsperiode, og der indrømmes ved opgørelsen af

indtægten om bord en række standardiserede fradrag. Skatten beregnes af

skibets fører på rederiets vegne på grundlag af sømandens skattekort og efter

særlige skattetabeller, der udfærdiges af Sømandsskattekontoret. Skatten

opkræves ved tilbageholdelse i indtægten om bord. Indtægten om bord omfatter

løn eller andet arbejdsvederlag, herunder værdien af fri kost m.v., som en

sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde om bord.

Sømandsskatteordningen bygger på et særligt »10 måneders

system«, hvorefter såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag er

baseret på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10

af årets måneder.

Sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet i henhold til

kildeskattelovens § 1, og sømænd, der er hjemmehørende på Færøerne, i

Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande (nordiske sømænd), er

omfattet af lovens kapitel II, mens andre sømænd (udenlandske sømænd) er

omfattet af lovens kapitel III.

For kapitel II-sømænd gælder, at den beregnede sømandsskat nedsættes med

skatteværdien af et fast månedligt fradrag (sømandsfradraget) på 995 kr.

Dette fradrag træder i stedet for forskellige lønmodtagerudgifter, fradrag

for befordringsudgifter, fradrag for udgifter til faglige kontingenter samt

fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring.

Den beregnede sømandsskat nedsættes herudover med skatteværdien af et

månedligt fradrag på 1.400 kr. (udenrigsfartfradraget) for de sømænd, der

sejler i udenrigsfart.

Endelig skal det nævnes, at den beregnede sømandsskat nedsættes med

skatteværdien af et fradrag på 3 pct. af den månedlige indkomst om bord.

Fradraget kan dog højest udgøre 340 kr. pr. måned og svarer til 3 pct's

fradraget efter ligningslovens § 8 F.

Skatteværdien af de nævnte fradrag beregnes ved anvendelse af laveste

beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen, jf. nedenfor, og fradragene er

indarbejdet i sømandsskattetabellerne.

Øvrige fradragsberettigede udgifter som f.eks. renteudgifter og

underholdsbidrag skal fortrinsvis fradrages i indtægt i land. I det omfang

dette ikke kan ske, overføres udgifterne til fradrag ved beregningen af

sømandsskatten, enten som fradrag i indtægten om bord eller som fradrag i den

beregnede sømandsskat med skatteværdien af de overførte udgifter ved

anvendelse af laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. De månedlige

fradrag vedrørende udgifter i land udgør 1/10 af det årlige fradrag og

fremgår af sømandens skattekort.

Skatten af den månedlige indtægt om bord beregnes i henhold til en

progressiv rateskala.

Skalatrinene i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at trinene på

årsbasis svarer til de skalatrin, der i praksis gælder ved beregningen af

skat af personlig indkomst i land efter gennemførelsen af skattereformen. Det

vil sige, at skalaen består af tre indkomsttrin, hvoraf det første trin for

lønningsåret 1988 er fastsat til 13.550 kr. månedlig, andet trin til de næste

7.300 kr. og tredie trin begynder ved en månedlig indtægt om bord på 20.850

kr.

Beskatningsprocenterne i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at

sømandsskatten på de forskellige indkomsttrin er lidt lavere end

indkomstskatten i land i en kommune, hvor den samlede kommunale

udskrivningsprocent svarer til landsgennemsnittet. Beskatningsprocenterne for

lønningsåret 1988 udgør herefter 45 pct. på skalaens 1. trin, 56 pct. på 2.

trin og 65 pct. på 3. trin.

Den beregnede sømandsskat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag

ved anvendelse af laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. Det

månedlige personfradrag svarer til en tiendedel af det tilsvarende

personfradrag i en gennemsnitskommune i land. Det almindelige personfradrag

er indregnet i sømandsskattetabellerne.

Har sømanden haft indtægter i land, medtages den pågældende ved

skatteansættelsen efter de almindelige regler herom, jf. lovens § 14. Den

samlede personlige indkomst opgøres som summen af personlig indkomst i land

og indtægten om bord. Den samlede skattepligtige almindelige indkomst opgøres

som summen af almindelig indkomst i land og indtægten om bord nedsat med en

række fradrag, der indrømmes i henhold til sømandsskatteloven. Dette gælder

f.eks. sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.

Ved anvendelse af de udskrivningsregler, der gælder for det pågældende

indkomstår, beregnes skatterne af årets samlede skattepligtige indkomst uden

anvendelse af personfradrag.

Skatterne af indtægten i land udgør herefter så stor en del af de således

beregnede skattebeløb, som svarer til forholdet mellem indtægten i land og

årets samlede skattepligtige indkomst.

For så vidt sømanden ikke har været ansat til tjeneste om bord, nedsættes

de beregnede skatter efter § 9 i personskatteloven under anvendelse af

personfradrag efter § 10 i samme lov. Nedsættelsesbeløbet udgør så stor en

del af det årlige beløb, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om

bord, jf. sømandsskattelovens § 15, stk. 1, nr. 3.

Under visse i sømandsskatteloven angivne betingelser er sømænd forpligtet

til at indsende selvangivelse i overensstemmelse med reglerne om

selvangivelse af indkomst og formue m.v. Såfremt sømanden hverken har haft

indtægt eller fradrag i land og endvidere ikke er ejer af aktiver til et

samlet beløb af 20.000 kr. eller derover, vil den pågældende normalt kunne

undlade at indsende selvangivelse og i stedet nøjes med at afgive en såkaldt

»erklæring« til skattemyndighederne. Selvangivelse eller erklæring

skal på normal måde indsendes til bopælskommunen senest d. 15. februar i det

følgende indkomstår.

Indtægten om bord for udenlandske sømænd (kapitel III-sømænd) opgøres med

udgangspunkt i de regler, der gælder for kapitel II-sømænd. Kapitel

III-sømænd indrømmes sømandsfradrag, udenrigsfartfradrag og 3 pct's fradrag

efter samme regler som kapitel II-sømænd. Kapitel III-sømænd indrømmes dog

ikke fradrag for eventuelle udgifter i land. Til gengæld beregnes skatten for

de udenlandske sømænd efter en skatteskala, der på hvert indkomsttrin er 3

procentpoint lavere end procentsatserne i skalaen for kapitel II-sømænd, og

der indrømmes endvidere i den beregnede sømandsskat et særligt fradrag med

skatteværdien af 300 kr. pr. måned.

Kapitel III-sømænd får nedsat den beregnede sømandsskat med det

almindelige personfradrag.

Udenlandske sømænd er ikke forpligtet til at indsende selvangivelse.

Det skal endelig bemærkes, at i 1986 var ialt 15.612 sømænd omfattet af

sømandsskatteordningen, hvoraf 14.022 sømænd havde bopæl i Danmark.

Udviklingen efter sømandsskattelovens ikrafttræden

Et af elementerne i sømandsskatteordningen, nemlig at der skulle være tale

om en definitiv skat, og at sømanden som følge heraf skulle være fritaget for

pligten til at indgive selvangivelse, har i stigende omfang mistet sin

betydning, idet stadig flere sømænd gennem årene har haft indtægt eller

fradrag i land eller er blevet ejere af formue over de nævnte 20.000 kr.

Dette forhold har medført, at skatten, der er indeholdt om bord, oftest

ikke er i overensstemmelse med den skat, der endeligt skal svares. Dette

skyldes især, at fradragsberettigede udgifter i land, som ved

forskudsregistreringen er overført som et særligt fradrag ved beregningen af

sømandsskatten på sømandsskattekortet, meget ofte ikke svarer til de faktiske

udgifter det pågældende år. Det vil således i mange tilfælde være nødvendigt

at foretage en omberegning af sømandsskatten efter lønningsårets udløb.

Grundlaget for en sådan omberegning er den af sømanden indsendte

selvangivelse. På grundlag af de indgivne selvangivelser er der i 1986

udfærdiget over 12.000 årsopgørelser vedrørende sømandsskatten. Der er

således tale om, at langt den overvejende del af de sømandsskattepligtige får

omberegnet deres sømandsskat efter lønningsårets udløb.

Udviklingen har således medført, at et væsentligt formål med en særlig

sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved sømandsskatteloven.

Sømandsskatteordningen har i øvrigt vist sig at blive stadigt vanskeligere

at indpasse i det almindelige skattesystem, således at ordningen i dag må

betragtes som forældet og uforholdsmæssig dyr at administrere.

Dette forhold er blevet påpeget fra forskellig side. Det såkaldte

Philip-udvalg peger i sin betænkning fra 1977 om rationalisering i

skatteadministrationen på det administrativt uhensigtsmæssige i

sømandsskatteordningen og anbefaler, at ordningen søges afskaffet, således at

sømænd undergives samme skatteregler som skatteydere i land. Samme anbefaling

blev givet af et nordisk embedsmandsudvalg, der undersøgte de nordiske

sømandsskatteordninger i 1984. Endvidere har Rigsrevisionen peget på det

uhensigtsmæssige i at opretholde sømandsskatteordningen.

Der skal især peges på, at selv om både sømandsskatteordningen og den

almindelige beskatning i land er organiseret som kildeskatteordninger, har

samspillet mellem de to ordninger givet anledning til betydelige

teknisk-administrative problemer, som det ikke hidtil har været muligt at

løse på en tilfredsstillende måde. Disse problemer har især deres oprindelse

i det forhold, at man på den ene side har opbygget sømandsskatteordningen

efter særskilte regler som en i princippet definitiv kildeskatteordning

baseret på månedlige tabeltræk, men at man på den anden side ønsker, at

indtægten om bord tages i betragtning ved såvel den foreløbige som den

endelige beskatning af sømandens indtægter i land, ligesom man giver sømanden

adgang til efter særlige regler at få overført uudnyttede fradrag i land til

fradrag ved skatteberegningen om bord.

Hertil kommer, at der bl.a. i forbindelse med overførsel af uudnyttede

fradrag mellem sømanden og dennes ægtefælle og vedrørende fordelingen af

fradrag i tilfælde, hvor den sømandsbeskattede har indtægt både om bord og i

land, skal indberettes og registreres en række specielle data og i øvrigt

anvendes en række særprocedurer.

Dette er belastende og omkostningsforøgende, idet det ved

forskudsregistreringen og især ved årsopgørelsen er nødvendigt at tage hensyn

til de særlige regler i sømandsskatteloven.

Endelig bemærkes, at omberegning af sømandsskatten kan medføre en række

ikke særligt hensigtsmæssige forhold vedrørende betalingen af

reguleringsbeløbene. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at sømanden ved

årsopgørelsen får en overskydende skat vedrørende skatten i land samtidig

med, at det særlige fradrag fra land nedsættes ved beregning af

sømandsskatten med deraf følgende efterbetaling af sømandsskat, eller at

sømanden omvendt får beregnet restskat vedrørende skat i land kombineret med

tilbagebetaling af sømandsskat.

Det vil således indebære en meget væsentlig forenkling af skattereglerne

på sømandsområdet, såfremt sømandsskatteordningen ophæves og sømænd inddrages

under de almindelige skatteregler i land.

Før omtalte indstilling fra den nordiske embedsmandsgruppe har medført, at

Finland har afskaffet sømandsskatteordningen med virkning fra 1. januar 1986,

medens en afvikling for øjeblikket er under overvejelse i Sverige.

Den skattemæssige stilling for sømænd m.v. efter ophævelsen af

sømandsskatteloven

For sømænd, der er skattepligtige her til landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, træder sømandsskat i henhold til bestemmelserne i

sømandsskatteloven i stedet for indkomstskat til stat, amtskommune og

kommune, samt kirkeskat. Ved ophævelse af sømandsskatteloven vil de

pågældende sømænd således automatisk blive undergivet de almindelige regler i

skattelovgivningen, herunder de normale regler vedrørende

forskudsregistrering, selvangivelsespligt og regler for betaling af restskat

m.v.

Danske sømænd, som hidtil har været beskattet efter sømandsskattelovens

kapitel II - dvs. sømænd, der er fuldt skattepligtige i henhold til

kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i

udenrigsfart eller nærfart - skal herefter svare indkomstskat til stat og

kommune efter samme regler, som gælder for fuldt skattepligtige personer.

Lønindtægt erhvervet om bord på et dansk skib skal medregnes både ved

opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst og personlig indkomst,

jf. personskattelovens § 3, og der indrømmes personfradrag ved

skatteberegningen efter reglerne i personskattelovens § 10, § 5 i lov om

kommunal indkomstskat samt § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen.

Den hidtil gældende regel om, at personfradrag til sømænd ikke kan overføres

til ægtefællen, jf. sømandsskattelovens § 7, stk. 5, finder derfor ikke

længere anvendelse. Danske sømænd skal endvidere som andre skattepligtige

personer svare kommunal indkomstskat til den kommune (skattekommune), hvor de

har bopæl eller har ophold den 5. september i året forud for indkomståret.

Har sømanden hverken bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september i

året forud for indkomståret, svares kommunal indkomstskat til den kommune,

der på den nævnte dato må betragtes som hjemstedskommune. I tvivlstilfælde

træffer Indenrigsministeriet den endelige administrative afgørelse. Sømandens

bopælskommune får efter gældende regler beregnet en andel af den betalte

sømandsskat efter særlige regler i sømandsskatteloven.

I stedet for det særlige sømandsskattekort vil sømanden få udstedt et

almindeligt skattekort. Indeholdelse af skat ved lønudbetalingen sker

herefter på grundlag af skattekortet i stedet for som hidtil på grundlag af

sømandsskattekortet og de særlige sømandsskattetabeller. Forskudsregistrering

og udstedelse af skattekort foretages som hidtil af sømandens bopælskommune.

Skattekortet skal på tilsvarende måde som sømandsskattekortet afleveres til

rederiet/skibsføreren ved påmønstringen.

Som tidligere anført fremsættes der samtidigt med nærværende lovforslag

forslag til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. Der vil blive beregnet et

særligt fradrag for sømænd, der sejler i henholdsvis udenrigsfart og nærfart.

Fradraget træder på samme måde som det gældende sømandsfradrag i stedet

for forskellige lønmodtagerudgifter, fradrag for befordringsudgifter, fradrag

for udgifter til faglige kontingenter samt fradrag for udgifter til

arbejdsløshedsforsikring. Der henvises i øvrigt til nævnte lovforslag med

bemærkninger.

De ændringer, der vil ske for den enkelte sømand ved at blive omfattet af

især kildeskattelovens regler om opkrævning af indkomst- og formueskat,

hæftelses- og indrivelsesbestemmelser samt straffebestemmelser m.v. er af

relativt begrænset omfang, idet de tilsvarende bestemmelser i

sømandsskatteloven i vidt omfang henviser til reglerne i kildeskatteloven.

Følgende ændringer skal dog omtales.

Ifølge sømandsskattelovens § 17 er en sømand pligtig til at indsende

selvangivelse under nærmere angivne betingelser.

Efter sømandsskattelovens ophævelse er alle sømænd pligtige at indsende

selvangivelse efter de almindelige regler i skattekontrollovens §§ 1 og 2. Da

størsteparten af sømændene som tidligere nævnt allerede indgiver

selvangivelse efter de gældende regler, og da det må forventes, at et

betydeligt antal at de resterende sømænd efter de almindelige regler vil

kunne nøjes med at underskrive selvangivelsen uden at afgive supplerende

oplysninger, vil selvangivelsespligten næppe afstedkomme problemer for

sømændene.

I de tilfælde, hvor sømanden har betalt for lidt i sømandsskat, er han

forpligtet til at efterbetale det manglende beløb. Efter de gældende regler i

sømandsskatteloven sker efterbetalingen ved tilbageholdelse i indtægten om

bord. Såfremt den for lidt betalte sømandsskat udgør mere end 1.000 kr.

forfalder beløbet til betaling i 3 månedlige rater, første gang i måneden

efter den måned, hvori Sømandsskattekontoret har udskrevet berigtigelsen

eller årsopgørelsen. Sømanden betaler ikke procenttillæg eller morarenter

efter gældende regler.

Ved bestemmelsens ophævelse vil sømænd blive undergivet kildeskattelovens

almindelige regler.

Herefter opkræves restskattebeløb på over 5.000 kr. med tillæg på 7 pct. i

3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år,

hvori ligningen foretages, og såfremt beløbene ikke betales rettidigt

tillægges en morarente på 1 pct. pr. måned.

Er restskattebeløbet mindre end 5.000 kr., opkræves beløbet incl. et

tillæg på 8 pct. som hovedregel sammen med A-skatten i året efter det år,

hvori ligningen foretages.

Som tidligere anført fremsættes samtidig med nærværende lovforslag forslag

til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. -

ophævelse af lov om sømandsskat), hvori der foreslås en ændring af

kildeskatteloven vedrørende beskatning af udenlandske sømænd om bord

på danske skibe. Det foreslås i nævnte lovforslag, at sømænd, der ikke er

omfattet af skattepligtsbestemmelserne i kildeskattelovens § 1, skal betale

en endelig skat på 30 pct. af lønindtægten om bord. Ordningen vil omfatte

udenlandske sømænd, der hidtil har været beskattet efter sømandsskattelovens

kapitel III samt sømænd hjemmehørende i de øvrige nordiske lande, på Færøerne

og i Grønland, som efter de gældende regler beskattes som danske sømænd i

henhold til sømandsskattelovens kapitel II.

Baggrunden for dette forslag er et ønske om at bevare en endelig

kildebeskatning af de pågældende sømænd, som har en meget begrænset

tilknytning her til landet.

Det vil med den forslåede ordning ikke være nødvendigt at udfærdige

skattekort til udenlandske sømænd, ligesom de pågældende ikke skal være

pligtige at indgive selvangivelse.

En definitiv beskatning med 30 pct. på basis af bruttoindkomsten kendes

allerede i forbindelse med beskatningen af udenlandske lønmodtagere m.v. i

tilfælde af arbejdsudleje samt ved beskatningen af udenlandske lønmodtagere i

henhold til kulbrinteskatteloven.

Til brug ved administrationen af den gældende sømandsskatteordning er der

i sømandsskatteloven indsat regler, der pålægger rederierne en række

forpligtelser, såsom beregning af sømandsskat, afregning af denne,

indsendelse af oplysning om afhændelse og ændringer i anvendelse af skibe,

inddraget under sømandsskatteordningen, og afgivelse af oplysninger om

stedfundne på- og afmønstringer. Endvidere er der indsat særlige regler om

ansvaret for sømandsskattens erlæggelse m.v.

For rederiernes vedkommende vil en ophævelse af sømandsskatteloven

medføre, at de undergives samme regler som andre arbejdsgivere - både for så

vidt angår danske som udenlandske sømænd - i relation til kildeskattelovens

bestemmelser og anden skattelovgivning, herunder bl.a. skattekontrolloven.

De gældende bestemmelser i sømandsskatteloven svarer dog i store træk til,

eller henviser til, bestemmelserne i den øvrige skattelovgivning.

Da den gældende skattelovgivning imidlertid ikke med sikkerhed giver

hjemmel til at pålægge rederier m.v. en oplysningspligt med hensyn til, i

hvilket omfang og i hvilke perioder ansatte om bord har erhvervet lønindkomst

ved sejlads i udenrigsfart henholdsvis nærfart, er en særskilt hjemmel hertil

blevet indsat i skattekontrolloven i det fremsatte forslag til Lov om ændring

af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om

sømandsskat).

Det skal endelig anføres, at i henhold til sømandsskattelovens § 22, stk.

2, har rederierne en frist på 2 måneder efter udløbet af vedkommende

lønningsmåned til at indbetale sømandsskat til statskassen. Ved ophævelsen af

denne bestemmelse, vil den i kildeskattelovens § 56 anførte frist være

gældende, hvorefter betalingen af indeholdt A-skat skal ske i den påfølgende

måned inden for nærmere af Skatteministeren fastsatte regler.

I forbindelse med ophævelsen af sømandsskatteloven vil

Sømandsskattekontoret og Sømandsskattenævnet blive nedlagt.

Sømandsskattekontoret fører i dag register over sømænd og skibe, der er

omfattet af sømandsskatteordningen, men en sådan særskilt registrering vil

ikke være nødvendig efter sømandsskatteordningens ophævelse.

Sømandsskattekontoret træffer endvidere i dag afgørelse i spørgsmålet om

sømandsskattepligt og om beregning, indeholdelse og afregning af sømandsskat.

Særskilte regler herom vil ej heller efter sømandsskatteordningens

ophævelse være nødvendige, idet disse funktioner vil blive varetaget af

ligningsmyndighederne i sædvanlig instansfølge, dvs. i første omgang de

kommunale ligningsmyndigheder, i henhold til de almindelige regler i

skattelovgivningen.

I forbindelse med nedlæggelsen af Sømandsskattekontoret vil der blive

oprettet en service-funktion i Statsskattedirektoratet, hvortil

henvendelser vedrørende beskatning af sømænd m.v. kan rettes.

Sømandsskattenævnet, der er oprettet i henhold til sømandsskattelovens §

26, stk. 2, har væsentligst til opgave at behandle sager om dispensation

efter lovens § 29. Sømandsskattelovens § 29 indeholder bestemmelser,

hvorefter Skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet kan

tillade, at sømænd i visse tilfælde inddrages under sømandsbeskatningen, selv

om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i sømandsskatteloven

fastsatte betingelser herfor.

Der er i forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. indsat en

tilsvarende dispensationsadgang i forbindelse med den foreslåede

fradragsordning, men det er nu Skatteministeren alene, eller hvem der måtte

bemyndiges dertil, der træffer afgørelse i spørgsmålet, jf. § 5 i nævnte

lovforslag.

Administrative virkninger

Som nævnt fremstår sømandsskatteordningen i dag som et administrativt

besværligt opkrævningssystem.

Ordningens ophævelse indebærer, at Sømandsskattekontoret og

Sømandsskattenævnet nedlægges og erstattes af en service-funktion i

Statsskattedirektoratet. Ophævelsen må desuden antages at forenkle ligningen

i de kommunale skatteforvaltninger.

Den øjeblikkelige besparelse i de statslige udgifter kan anslåes til 4-5

mill. kr. årligt. Besparelsen vil på længere sigt skønsmæssigt andrage 8-9

mill. kr. årligt i takt med, at ordningen aftrappes fuldstændigt.

De kommunale besparelser skønnes at være af en tilsvarende størrelsesorden

over et tilsvarende tidsmæssigt forløb.

Provenumæssige virkninger af ophævelse af sømandsskatteloven m.v.

Provenuet af sømandsskatten udgør ca. 600 mill. kr. årligt. Det anslås, at

ca. 75 pct. af dette beløb, eller ca. 450 mill. kr., hidrører fra sømænd i

udenrigsfart.

For sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet, træder

sømandsskatten i stedet for almindelig indkomstskat. Den foreslåede ophævelse

af sømandsskatteloven vil umiddebart medføre, at hele provenuet bortfalder.

Til gengæld vil ophævelsen medføre en forhøjelse af provenuet af den

almindelige indkomstskat.

I forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. er det foreslået,

at der indrømmes sømænd særlige fradrag, som tilsigter, at sømænd fortsat

bliver beskattet på nogenlunde samme niveau som under den gældende

sømandsskatteordning. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør

det muligt at foretage en præcis opgørelse af de provenuforskydninger, som de

nævnte lovforslag vil medføre. Det må dog antages, at provenuforskydningerne

bliver af begrænset størrelsesorden.

Efter de gældende regler i sømandsskatteloven tilfalder der primærkommunen

en andel af den betalte sømandsskat. Andelen udgør 60 pct. af de første

41.600 kr. af den betalte sømandsskat og 46 pct. af den overskydende del.

Reglen tilsigter, at den kommunale andel af sømandsskatten for alle

indkomsttrin udgør samme andel, som de samlede kommunale skatter udgør af den

samlede skat for en skatteyder i land. Ialt udgør den kommunale andel af

sømandsskatteprovenuet ca. 50 pct. eller ca. 300 mill. kr.

For primær- og amtskommuner under eet vil lovforslagene ikke medføre nogen

provenuforskydning.

Sømændenes overgang til beskatning efter landskatteregler vil dog medføre,

at en del af provenuet fra beskatningen af sømænd vil tilfalde

amtskommunerne, som efter de gældende regler ikke har oppebåret nogen andel

af sømandsskatten.

For primærkommunerne vil lovforslagene indebære et årligt provenutab på

ca. 85 mill. kr. Til gengæld vil amtskommunerne opnå et merprovenu af

tilsvarende størrelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Sømandsskatteloven ophører at have virkning fra og med 1. januar 1989.

Til § 2

Til stk. 1 og 4

Det er bestemt, at de pågældende regler i sømandsskatteloven skal finde

anvendelse på skattemæssige forhold vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår.

Reglen i sømandsskattelovens § 21 om, at efterbetaling af for lidt betalt

sømandsskat så vidt muligt skal ske ved tilbageholdelse i indtægten om bord,

finder dog ikke anvendelse for efterbetalinger, der opkræves på grundlag af

berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til personer, der på

udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af sømandsskatteordningen, og som

vedrører lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår.

Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser om opkrævning af de

nævnte efterbetalinger og ligeledes om tilbagebetaling af for meget betalt

sømandsskat (godtgørelse) vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, jf. sømandsskattelovens § 25.

Til stk. 2 og 3

Afgørelser i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler henhører under Sømandsskattekontoret,

afgøres fra og med 1. januar 1989 af Statsskattedirektoratet.

Såfremt Sømandsskattenævnet ikke inden 1. januar 1989 har afgivet

indstilling til Skatteministeren vedrørende de i sømandsskattelovens § 2, nr.

4, § 23 b og § 29, stk. 1-3 og stk. 5 og 6 omhandlede spørgsmål for

lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, træffer ministeren afgørelse uden

Sømandsskattenævnets medvirken.

Bilag

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter