1987 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, som
ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987, ophæves med virkning fra og med
1. januar 1989.
§ 2
Stk. 1. De hidtil gældende regler i lov om sømandsskat finder fortsat
anvendelse på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret 1988 og
tidligere lønningsår. Dog finder bestemmelsen i lovens § 21, sidste punktum,
ikke anvendelse for berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til
personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af
sømandsskatteordningen.
Stk. 2. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat henhører under
Sømandsskattekontoret, overgår fra og med 1. januar 1989 til afgørelse i
Statsskattedirektoratet.
Stk. 3. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat træffes af
skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet, træffes efter 1.
januar 1989 uden sådan indstilling, såfremt nævnet ikke inden anførte dato
har afgivet indstilling.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelse om udbetaling af
godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende
lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og
årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet
ikke er omfattet af sømandsskatteordningen.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.
december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987,
ophæves med virkning fra og med 1. januar 1989.
§ 2. De hidtil gældende regler i lov om sømandsskat finder fortsat
Læs alt
anvendelse på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret 1988 og
tidligere lønningsår. Dog finder bestemmelsen i lovens § 21, sidste punktum,
ikke anvendelse for berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til
personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af
sømandsskatteordningen.
Stk. 2. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat henhører under
Sømandsskattekontoret, overgår fra og med 1. januar 1989 til afgørelse i
Statsskattedirektoratet.
Stk. 3. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, som efter gældende regler i lov om sømandsskat træffes af
Skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet, træffes efter 1.
januar 1989 uden sådan indstilling, såfremt nævnet ikke inden anførte dato
har afgivet indstilling.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelse om udbetaling af
godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt sømandsskat vedrørende
lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, som fremgår af berigtigelser og
årsopgørelser, der udskrives til personer, der på udskrivningstidspunktet
ikke er omfattet af sømandsskatteordningen.
Bemærkninger til lovforslaget
+
+
jhs stat lovf - side Indledning
1. I lovforslaget, der er en genfremsættelse af L241 fremsat 23. marts
1988 bestemmes, at sømandsskatteloven ophæves fra og med 1. januar 1989.
En ophævelse af sømandsskatteordningen blev stillet i udsigt af regeringen
i forbindelse med ændringen af sømandsskatteloven som følge af
skattereformen, jf. lov nr. 258 af 22. maj 1986, hvor sømandsskattelovens
regler blev tilpasset skattereformen.
Et væsentligt element, da man i sin tid gennemførte
sømandsskatteordningen, var, at der som hovedregel skulle være tale om en
definitiv skat, og at sømanden som følge heraf skulle være fritaget for
pligten til at indgive selvangivelse.
Udviklingen har medført, at dette væsentlige formål med en særlig
sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved sømandsskatteloven. Hertil
kommer, at mange af de oprindelige årsager til at indføre særlige regler for
sømænd sammenlignet med andre skatteydere ikke vejer så tungt som tidligere,
idet ændrede arbejdsforhold for sømænd sætter disse i stand til i højere grad
end før at varetage deres interesser i land.
Sømandsskatteordningen fremstår i dag som et administrativt besværligt og
forholdsvis dyrt opkrævningssystem, og det indebærer en meget væsentlig
forenkling af skattereglerne på sømandsområdet, såfremt ordningen ophæves.
2. Ifølge de gældende regler beskattes sømænd på de af loven omfattede
danske skibe noget lavere end personer, der udfører arbejde i land, og det er
i forbindelse med den foreslåede afskaffelse af sømandsskatteordningen ikke
hensigten at ændre det generelle beskatningsniveau for sømænd.
Da sømænd efter forslaget i princippet vil blive beskattet efter de samme
regler, som gælder for skattepligtige personer i land, vil fuldt
skattepligtige sømænd (danske sømænd) - for at kunne forblive på
nogenlunde det samme skatteniveau - få tildelt et særligt fradrag, der er
indeholdt i et særskilt lovforslag, forslag til Lov om særlige fradrag til
sømænd m.v. Dette lovforslag fremsættes samtidigt med nærværende
lovforslag.
Endvidere foreslås der i forbindelse med ophævelsen af
sømandsskatteordningen indført særlige regler i kildeskatteloven om en 30
pct's bruttobeskatning af begrænset skattepligtige sømænd (udenlandske
sømænd), der oppebærer indkomst for arbejde udført om bord på danske skibe,
jf. forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af
sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat). Dette lovforslag, der
ligeledes fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, indeholder også
forslag om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af
sømandsskatteordningen.
Baggrunden for sømandsskatteordningen
Der blev i sin tid indført sømandsskatteordninger i både Danmark, Finland
og Sverige på baggrund af en rekommendation fra Nordisk Råd i 1954. Norge
havde indført en sømandsskatteordning allerede i 1947. I Danmark blev
sømandsskatteordningen gennemført med virkning fra 1. januar 1959. Baggrunden
for ordningen var i det væsentligste motiveret i 2 forhold,
dels at sømænd ofte på grund af gældende frister havde vanskeligheder med
at indgive selvangivelser rettidigt, udnytte klagemuligheder osv.
dels at de særlige forhold, hvorunder sømænd lever og arbejder, burde
tages i betragtning ved fastsættelsen af skatteniveauet.
For at imødekomme disse hensyn blev det herefter ved sømandsskatteloven
bestemt, at skatten skulle opkræves i umiddelbar forbindelse med erhvervelsen
af indkomsten - hvilket var en nyskabelse i dansk skatteret, da
kildeskatteloven ikke dengang var gennemført - og at skatten i princippet
skulle være definitiv, således at den ikke skulle reguleres efter
indkomstårets udløb.
Endvidere blev der i loven indsat regler om standardiserede fradrag, og
skatten blev beregnet efter særlige tabeller, der medførte en lavere skat end
skatten af en tilsvarende indtægt i land.
De gældende regler i hovedtræk
Sømandsskatten er som nævnt i princippet en definitiv kildeskat med
kalendermåneden som skattepligtsperiode, og der indrømmes ved opgørelsen af
indtægten om bord en række standardiserede fradrag. Skatten beregnes af
skibets fører på rederiets vegne på grundlag af sømandens skattekort og efter
særlige skattetabeller, der udfærdiges af Sømandsskattekontoret. Skatten
opkræves ved tilbageholdelse i indtægten om bord. Indtægten om bord omfatter
løn eller andet arbejdsvederlag, herunder værdien af fri kost m.v., som en
sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde om bord.
Sømandsskatteordningen bygger på et særligt »10 måneders
system«, hvorefter såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag er
baseret på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord i 10
af årets måneder.
Sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet i henhold til
kildeskattelovens § 1, og sømænd, der er hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande (nordiske sømænd), er
omfattet af lovens kapitel II, mens andre sømænd (udenlandske sømænd) er
omfattet af lovens kapitel III.
For kapitel II-sømænd gælder, at den beregnede sømandsskat nedsættes med
skatteværdien af et fast månedligt fradrag (sømandsfradraget) på 995 kr.
Dette fradrag træder i stedet for forskellige lønmodtagerudgifter, fradrag
for befordringsudgifter, fradrag for udgifter til faglige kontingenter samt
fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring.
Den beregnede sømandsskat nedsættes herudover med skatteværdien af et
månedligt fradrag på 1.400 kr. (udenrigsfartfradraget) for de sømænd, der
sejler i udenrigsfart.
Endelig skal det nævnes, at den beregnede sømandsskat nedsættes med
skatteværdien af et fradrag på 3 pct. af den månedlige indkomst om bord.
Fradraget kan dog højest udgøre 340 kr. pr. måned og svarer til 3 pct's
fradraget efter ligningslovens § 8 F.
Skatteværdien af de nævnte fradrag beregnes ved anvendelse af laveste
beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen, jf. nedenfor, og fradragene er
indarbejdet i sømandsskattetabellerne.
Øvrige fradragsberettigede udgifter som f.eks. renteudgifter og
underholdsbidrag skal fortrinsvis fradrages i indtægt i land. I det omfang
dette ikke kan ske, overføres udgifterne til fradrag ved beregningen af
sømandsskatten, enten som fradrag i indtægten om bord eller som fradrag i den
beregnede sømandsskat med skatteværdien af de overførte udgifter ved
anvendelse af laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. De månedlige
fradrag vedrørende udgifter i land udgør 1/10 af det årlige fradrag og
fremgår af sømandens skattekort.
Skatten af den månedlige indtægt om bord beregnes i henhold til en
progressiv rateskala.
Skalatrinene i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at trinene på
årsbasis svarer til de skalatrin, der i praksis gælder ved beregningen af
skat af personlig indkomst i land efter gennemførelsen af skattereformen. Det
vil sige, at skalaen består af tre indkomsttrin, hvoraf det første trin for
lønningsåret 1988 er fastsat til 13.550 kr. månedlig, andet trin til de næste
7.300 kr. og tredie trin begynder ved en månedlig indtægt om bord på 20.850
kr.
Beskatningsprocenterne i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at
sømandsskatten på de forskellige indkomsttrin er lidt lavere end
indkomstskatten i land i en kommune, hvor den samlede kommunale
udskrivningsprocent svarer til landsgennemsnittet. Beskatningsprocenterne for
lønningsåret 1988 udgør herefter 45 pct. på skalaens 1. trin, 56 pct. på 2.
trin og 65 pct. på 3. trin.
Den beregnede sømandsskat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag
ved anvendelse af laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. Det
månedlige personfradrag svarer til en tiendedel af det tilsvarende
personfradrag i en gennemsnitskommune i land. Det almindelige personfradrag
er indregnet i sømandsskattetabellerne.
Har sømanden haft indtægter i land, medtages den pågældende ved
skatteansættelsen efter de almindelige regler herom, jf. lovens § 14. Den
samlede personlige indkomst opgøres som summen af personlig indkomst i land
og indtægten om bord. Den samlede skattepligtige almindelige indkomst opgøres
som summen af almindelig indkomst i land og indtægten om bord nedsat med en
række fradrag, der indrømmes i henhold til sømandsskatteloven. Dette gælder
f.eks. sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.
Ved anvendelse af de udskrivningsregler, der gælder for det pågældende
indkomstår, beregnes skatterne af årets samlede skattepligtige indkomst uden
anvendelse af personfradrag.
Skatterne af indtægten i land udgør herefter så stor en del af de således
beregnede skattebeløb, som svarer til forholdet mellem indtægten i land og
årets samlede skattepligtige indkomst.
For så vidt sømanden ikke har været ansat til tjeneste om bord, nedsættes
de beregnede skatter efter § 9 i personskatteloven under anvendelse af
personfradrag efter § 10 i samme lov. Nedsættelsesbeløbet udgør så stor en
del af det årlige beløb, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om
bord, jf. sømandsskattelovens § 15, stk. 1, nr. 3.
Under visse i sømandsskatteloven angivne betingelser er sømænd forpligtet
til at indsende selvangivelse i overensstemmelse med reglerne om
selvangivelse af indkomst og formue m.v. Såfremt sømanden hverken har haft
indtægt eller fradrag i land og endvidere ikke er ejer af aktiver til et
samlet beløb af 20.000 kr. eller derover, vil den pågældende normalt kunne
undlade at indsende selvangivelse og i stedet nøjes med at afgive en såkaldt
»erklæring« til skattemyndighederne. Selvangivelse eller erklæring
skal på normal måde indsendes til bopælskommunen senest d. 15. februar i det
følgende indkomstår.
Indtægten om bord for udenlandske sømænd (kapitel III-sømænd) opgøres med
udgangspunkt i de regler, der gælder for kapitel II-sømænd. Kapitel
III-sømænd indrømmes sømandsfradrag, udenrigsfartfradrag og 3 pct's fradrag
efter samme regler som kapitel II-sømænd. Kapitel III-sømænd indrømmes dog
ikke fradrag for eventuelle udgifter i land. Til gengæld beregnes skatten for
de udenlandske sømænd efter en skatteskala, der på hvert indkomsttrin er 3
procentpoint lavere end procentsatserne i skalaen for kapitel II-sømænd, og
der indrømmes endvidere i den beregnede sømandsskat et særligt fradrag med
skatteværdien af 300 kr. pr. måned.
Kapitel III-sømænd får nedsat den beregnede sømandsskat med det
almindelige personfradrag.
Udenlandske sømænd er ikke forpligtet til at indsende selvangivelse.
Det skal endelig bemærkes, at i 1986 var ialt 15.612 sømænd omfattet af
sømandsskatteordningen, hvoraf 14.022 sømænd havde bopæl i Danmark.
Udviklingen efter sømandsskattelovens ikrafttræden
Et af elementerne i sømandsskatteordningen, nemlig at der skulle være tale
om en definitiv skat, og at sømanden som følge heraf skulle være fritaget for
pligten til at indgive selvangivelse, har i stigende omfang mistet sin
betydning, idet stadig flere sømænd gennem årene har haft indtægt eller
fradrag i land eller er blevet ejere af formue over de nævnte 20.000 kr.
Dette forhold har medført, at skatten, der er indeholdt om bord, oftest
ikke er i overensstemmelse med den skat, der endeligt skal svares. Dette
skyldes især, at fradragsberettigede udgifter i land, som ved
forskudsregistreringen er overført som et særligt fradrag ved beregningen af
sømandsskatten på sømandsskattekortet, meget ofte ikke svarer til de faktiske
udgifter det pågældende år. Det vil således i mange tilfælde være nødvendigt
at foretage en omberegning af sømandsskatten efter lønningsårets udløb.
Grundlaget for en sådan omberegning er den af sømanden indsendte
selvangivelse. På grundlag af de indgivne selvangivelser er der i 1986
udfærdiget over 12.000 årsopgørelser vedrørende sømandsskatten. Der er
således tale om, at langt den overvejende del af de sømandsskattepligtige får
omberegnet deres sømandsskat efter lønningsårets udløb.
Udviklingen har således medført, at et væsentligt formål med en særlig
sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved sømandsskatteloven.
Sømandsskatteordningen har i øvrigt vist sig at blive stadigt vanskeligere
at indpasse i det almindelige skattesystem, således at ordningen i dag må
betragtes som forældet og uforholdsmæssig dyr at administrere.
Dette forhold er blevet påpeget fra forskellig side. Det såkaldte
Philip-udvalg peger i sin betænkning fra 1977 om rationalisering i
skatteadministrationen på det administrativt uhensigtsmæssige i
sømandsskatteordningen og anbefaler, at ordningen søges afskaffet, således at
sømænd undergives samme skatteregler som skatteydere i land. Samme anbefaling
blev givet af et nordisk embedsmandsudvalg, der undersøgte de nordiske
sømandsskatteordninger i 1984. Endvidere har Rigsrevisionen peget på det
uhensigtsmæssige i at opretholde sømandsskatteordningen.
Der skal især peges på, at selv om både sømandsskatteordningen og den
almindelige beskatning i land er organiseret som kildeskatteordninger, har
samspillet mellem de to ordninger givet anledning til betydelige
teknisk-administrative problemer, som det ikke hidtil har været muligt at
løse på en tilfredsstillende måde. Disse problemer har især deres oprindelse
i det forhold, at man på den ene side har opbygget sømandsskatteordningen
efter særskilte regler som en i princippet definitiv kildeskatteordning
baseret på månedlige tabeltræk, men at man på den anden side ønsker, at
indtægten om bord tages i betragtning ved såvel den foreløbige som den
endelige beskatning af sømandens indtægter i land, ligesom man giver sømanden
adgang til efter særlige regler at få overført uudnyttede fradrag i land til
fradrag ved skatteberegningen om bord.
Hertil kommer, at der bl.a. i forbindelse med overførsel af uudnyttede
fradrag mellem sømanden og dennes ægtefælle og vedrørende fordelingen af
fradrag i tilfælde, hvor den sømandsbeskattede har indtægt både om bord og i
land, skal indberettes og registreres en række specielle data og i øvrigt
anvendes en række særprocedurer.
Dette er belastende og omkostningsforøgende, idet det ved
forskudsregistreringen og især ved årsopgørelsen er nødvendigt at tage hensyn
til de særlige regler i sømandsskatteloven.
Endelig bemærkes, at omberegning af sømandsskatten kan medføre en række
ikke særligt hensigtsmæssige forhold vedrørende betalingen af
reguleringsbeløbene. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at sømanden ved
årsopgørelsen får en overskydende skat vedrørende skatten i land samtidig
med, at det særlige fradrag fra land nedsættes ved beregning af
sømandsskatten med deraf følgende efterbetaling af sømandsskat, eller at
sømanden omvendt får beregnet restskat vedrørende skat i land kombineret med
tilbagebetaling af sømandsskat.
Det vil således indebære en meget væsentlig forenkling af skattereglerne
på sømandsområdet, såfremt sømandsskatteordningen ophæves og sømænd inddrages
under de almindelige skatteregler i land.
Før omtalte indstilling fra den nordiske embedsmandsgruppe har medført, at
Finland har afskaffet sømandsskatteordningen med virkning fra 1. januar 1986,
medens en afvikling for øjeblikket er under overvejelse i Sverige.
Den skattemæssige stilling for sømænd m.v. efter ophævelsen af
sømandsskatteloven
For sømænd, der er skattepligtige her til landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, træder sømandsskat i henhold til bestemmelserne i
sømandsskatteloven i stedet for indkomstskat til stat, amtskommune og
kommune, samt kirkeskat. Ved ophævelse af sømandsskatteloven vil de
pågældende sømænd således automatisk blive undergivet de almindelige regler i
skattelovgivningen, herunder de normale regler vedrørende
forskudsregistrering, selvangivelsespligt og regler for betaling af restskat
m.v.
Danske sømænd, som hidtil har været beskattet efter sømandsskattelovens
kapitel II - dvs. sømænd, der er fuldt skattepligtige i henhold til
kildeskattelovens § 1, og som udfører arbejde om bord på et dansk skib i
udenrigsfart eller nærfart - skal herefter svare indkomstskat til stat og
kommune efter samme regler, som gælder for fuldt skattepligtige personer.
Lønindtægt erhvervet om bord på et dansk skib skal medregnes både ved
opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst og personlig indkomst,
jf. personskattelovens § 3, og der indrømmes personfradrag ved
skatteberegningen efter reglerne i personskattelovens § 10, § 5 i lov om
kommunal indkomstskat samt § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen.
Den hidtil gældende regel om, at personfradrag til sømænd ikke kan overføres
til ægtefællen, jf. sømandsskattelovens § 7, stk. 5, finder derfor ikke
længere anvendelse. Danske sømænd skal endvidere som andre skattepligtige
personer svare kommunal indkomstskat til den kommune (skattekommune), hvor de
har bopæl eller har ophold den 5. september i året forud for indkomståret.
Har sømanden hverken bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september i
året forud for indkomståret, svares kommunal indkomstskat til den kommune,
der på den nævnte dato må betragtes som hjemstedskommune. I tvivlstilfælde
træffer Indenrigsministeriet den endelige administrative afgørelse. Sømandens
bopælskommune får efter gældende regler beregnet en andel af den betalte
sømandsskat efter særlige regler i sømandsskatteloven.
I stedet for det særlige sømandsskattekort vil sømanden få udstedt et
almindeligt skattekort. Indeholdelse af skat ved lønudbetalingen sker
herefter på grundlag af skattekortet i stedet for som hidtil på grundlag af
sømandsskattekortet og de særlige sømandsskattetabeller. Forskudsregistrering
og udstedelse af skattekort foretages som hidtil af sømandens bopælskommune.
Skattekortet skal på tilsvarende måde som sømandsskattekortet afleveres til
rederiet/skibsføreren ved påmønstringen.
Som tidligere anført fremsættes der samtidigt med nærværende lovforslag
forslag til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. Der vil blive beregnet et
særligt fradrag for sømænd, der sejler i henholdsvis udenrigsfart og nærfart.
Fradraget træder på samme måde som det gældende sømandsfradrag i stedet
for forskellige lønmodtagerudgifter, fradrag for befordringsudgifter, fradrag
for udgifter til faglige kontingenter samt fradrag for udgifter til
arbejdsløshedsforsikring. Der henvises i øvrigt til nævnte lovforslag med
bemærkninger.
De ændringer, der vil ske for den enkelte sømand ved at blive omfattet af
især kildeskattelovens regler om opkrævning af indkomst- og formueskat,
hæftelses- og indrivelsesbestemmelser samt straffebestemmelser m.v. er af
relativt begrænset omfang, idet de tilsvarende bestemmelser i
sømandsskatteloven i vidt omfang henviser til reglerne i kildeskatteloven.
Følgende ændringer skal dog omtales.
Ifølge sømandsskattelovens § 17 er en sømand pligtig til at indsende
selvangivelse under nærmere angivne betingelser.
Efter sømandsskattelovens ophævelse er alle sømænd pligtige at indsende
selvangivelse efter de almindelige regler i skattekontrollovens §§ 1 og 2. Da
størsteparten af sømændene som tidligere nævnt allerede indgiver
selvangivelse efter de gældende regler, og da det må forventes, at et
betydeligt antal at de resterende sømænd efter de almindelige regler vil
kunne nøjes med at underskrive selvangivelsen uden at afgive supplerende
oplysninger, vil selvangivelsespligten næppe afstedkomme problemer for
sømændene.
I de tilfælde, hvor sømanden har betalt for lidt i sømandsskat, er han
forpligtet til at efterbetale det manglende beløb. Efter de gældende regler i
sømandsskatteloven sker efterbetalingen ved tilbageholdelse i indtægten om
bord. Såfremt den for lidt betalte sømandsskat udgør mere end 1.000 kr.
forfalder beløbet til betaling i 3 månedlige rater, første gang i måneden
efter den måned, hvori Sømandsskattekontoret har udskrevet berigtigelsen
eller årsopgørelsen. Sømanden betaler ikke procenttillæg eller morarenter
efter gældende regler.
Ved bestemmelsens ophævelse vil sømænd blive undergivet kildeskattelovens
almindelige regler.
Herefter opkræves restskattebeløb på over 5.000 kr. med tillæg på 7 pct. i
3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år,
hvori ligningen foretages, og såfremt beløbene ikke betales rettidigt
tillægges en morarente på 1 pct. pr. måned.
Er restskattebeløbet mindre end 5.000 kr., opkræves beløbet incl. et
tillæg på 8 pct. som hovedregel sammen med A-skatten i året efter det år,
hvori ligningen foretages.
Som tidligere anført fremsættes samtidig med nærværende lovforslag forslag
til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. -
ophævelse af lov om sømandsskat), hvori der foreslås en ændring af
kildeskatteloven vedrørende beskatning af udenlandske sømænd om bord
på danske skibe. Det foreslås i nævnte lovforslag, at sømænd, der ikke er
omfattet af skattepligtsbestemmelserne i kildeskattelovens § 1, skal betale
en endelig skat på 30 pct. af lønindtægten om bord. Ordningen vil omfatte
udenlandske sømænd, der hidtil har været beskattet efter sømandsskattelovens
kapitel III samt sømænd hjemmehørende i de øvrige nordiske lande, på Færøerne
og i Grønland, som efter de gældende regler beskattes som danske sømænd i
henhold til sømandsskattelovens kapitel II.
Baggrunden for dette forslag er et ønske om at bevare en endelig
kildebeskatning af de pågældende sømænd, som har en meget begrænset
tilknytning her til landet.
Det vil med den forslåede ordning ikke være nødvendigt at udfærdige
skattekort til udenlandske sømænd, ligesom de pågældende ikke skal være
pligtige at indgive selvangivelse.
En definitiv beskatning med 30 pct. på basis af bruttoindkomsten kendes
allerede i forbindelse med beskatningen af udenlandske lønmodtagere m.v. i
tilfælde af arbejdsudleje samt ved beskatningen af udenlandske lønmodtagere i
henhold til kulbrinteskatteloven.
Til brug ved administrationen af den gældende sømandsskatteordning er der
i sømandsskatteloven indsat regler, der pålægger rederierne en række
forpligtelser, såsom beregning af sømandsskat, afregning af denne,
indsendelse af oplysning om afhændelse og ændringer i anvendelse af skibe,
inddraget under sømandsskatteordningen, og afgivelse af oplysninger om
stedfundne på- og afmønstringer. Endvidere er der indsat særlige regler om
ansvaret for sømandsskattens erlæggelse m.v.
For rederiernes vedkommende vil en ophævelse af sømandsskatteloven
medføre, at de undergives samme regler som andre arbejdsgivere - både for så
vidt angår danske som udenlandske sømænd - i relation til kildeskattelovens
bestemmelser og anden skattelovgivning, herunder bl.a. skattekontrolloven.
De gældende bestemmelser i sømandsskatteloven svarer dog i store træk til,
eller henviser til, bestemmelserne i den øvrige skattelovgivning.
Da den gældende skattelovgivning imidlertid ikke med sikkerhed giver
hjemmel til at pålægge rederier m.v. en oplysningspligt med hensyn til, i
hvilket omfang og i hvilke perioder ansatte om bord har erhvervet lønindkomst
ved sejlads i udenrigsfart henholdsvis nærfart, er en særskilt hjemmel hertil
blevet indsat i skattekontrolloven i det fremsatte forslag til Lov om ændring
af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af lov om
sømandsskat).
Det skal endelig anføres, at i henhold til sømandsskattelovens § 22, stk.
2, har rederierne en frist på 2 måneder efter udløbet af vedkommende
lønningsmåned til at indbetale sømandsskat til statskassen. Ved ophævelsen af
denne bestemmelse, vil den i kildeskattelovens § 56 anførte frist være
gældende, hvorefter betalingen af indeholdt A-skat skal ske i den påfølgende
måned inden for nærmere af Skatteministeren fastsatte regler.
I forbindelse med ophævelsen af sømandsskatteloven vil
Sømandsskattekontoret og Sømandsskattenævnet blive nedlagt.
Sømandsskattekontoret fører i dag register over sømænd og skibe, der er
omfattet af sømandsskatteordningen, men en sådan særskilt registrering vil
ikke være nødvendig efter sømandsskatteordningens ophævelse.
Sømandsskattekontoret træffer endvidere i dag afgørelse i spørgsmålet om
sømandsskattepligt og om beregning, indeholdelse og afregning af sømandsskat.
Særskilte regler herom vil ej heller efter sømandsskatteordningens
ophævelse være nødvendige, idet disse funktioner vil blive varetaget af
ligningsmyndighederne i sædvanlig instansfølge, dvs. i første omgang de
kommunale ligningsmyndigheder, i henhold til de almindelige regler i
skattelovgivningen.
I forbindelse med nedlæggelsen af Sømandsskattekontoret vil der blive
oprettet en service-funktion i Statsskattedirektoratet, hvortil
henvendelser vedrørende beskatning af sømænd m.v. kan rettes.
Sømandsskattenævnet, der er oprettet i henhold til sømandsskattelovens §
26, stk. 2, har væsentligst til opgave at behandle sager om dispensation
efter lovens § 29. Sømandsskattelovens § 29 indeholder bestemmelser,
hvorefter Skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet kan
tillade, at sømænd i visse tilfælde inddrages under sømandsbeskatningen, selv
om de pågældende ikke på alle områder opfylder de i sømandsskatteloven
fastsatte betingelser herfor.
Der er i forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. indsat en
tilsvarende dispensationsadgang i forbindelse med den foreslåede
fradragsordning, men det er nu Skatteministeren alene, eller hvem der måtte
bemyndiges dertil, der træffer afgørelse i spørgsmålet, jf. § 5 i nævnte
lovforslag.
Administrative virkninger
Som nævnt fremstår sømandsskatteordningen i dag som et administrativt
besværligt opkrævningssystem.
Ordningens ophævelse indebærer, at Sømandsskattekontoret og
Sømandsskattenævnet nedlægges og erstattes af en service-funktion i
Statsskattedirektoratet. Ophævelsen må desuden antages at forenkle ligningen
i de kommunale skatteforvaltninger.
Den øjeblikkelige besparelse i de statslige udgifter kan anslåes til 4-5
mill. kr. årligt. Besparelsen vil på længere sigt skønsmæssigt andrage 8-9
mill. kr. årligt i takt med, at ordningen aftrappes fuldstændigt.
De kommunale besparelser skønnes at være af en tilsvarende størrelsesorden
over et tilsvarende tidsmæssigt forløb.
Provenumæssige virkninger af ophævelse af sømandsskatteloven m.v.
Provenuet af sømandsskatten udgør ca. 600 mill. kr. årligt. Det anslås, at
ca. 75 pct. af dette beløb, eller ca. 450 mill. kr., hidrører fra sømænd i
udenrigsfart.
For sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet, træder
sømandsskatten i stedet for almindelig indkomstskat. Den foreslåede ophævelse
af sømandsskatteloven vil umiddebart medføre, at hele provenuet bortfalder.
Til gengæld vil ophævelsen medføre en forhøjelse af provenuet af den
almindelige indkomstskat.
I forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. er det foreslået,
at der indrømmes sømænd særlige fradrag, som tilsigter, at sømænd fortsat
bliver beskattet på nogenlunde samme niveau som under den gældende
sømandsskatteordning. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør
det muligt at foretage en præcis opgørelse af de provenuforskydninger, som de
nævnte lovforslag vil medføre. Det må dog antages, at provenuforskydningerne
bliver af begrænset størrelsesorden.
Efter de gældende regler i sømandsskatteloven tilfalder der primærkommunen
en andel af den betalte sømandsskat. Andelen udgør 60 pct. af de første
41.600 kr. af den betalte sømandsskat og 46 pct. af den overskydende del.
Reglen tilsigter, at den kommunale andel af sømandsskatten for alle
indkomsttrin udgør samme andel, som de samlede kommunale skatter udgør af den
samlede skat for en skatteyder i land. Ialt udgør den kommunale andel af
sømandsskatteprovenuet ca. 50 pct. eller ca. 300 mill. kr.
For primær- og amtskommuner under eet vil lovforslagene ikke medføre nogen
provenuforskydning.
Sømændenes overgang til beskatning efter landskatteregler vil dog medføre,
at en del af provenuet fra beskatningen af sømænd vil tilfalde
amtskommunerne, som efter de gældende regler ikke har oppebåret nogen andel
af sømandsskatten.
For primærkommunerne vil lovforslagene indebære et årligt provenutab på
ca. 85 mill. kr. Til gengæld vil amtskommunerne opnå et merprovenu af
tilsvarende størrelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Sømandsskatteloven ophører at have virkning fra og med 1. januar 1989.
Til § 2
Til stk. 1 og 4
Det er bestemt, at de pågældende regler i sømandsskatteloven skal finde
anvendelse på skattemæssige forhold vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår.
Reglen i sømandsskattelovens § 21 om, at efterbetaling af for lidt betalt
sømandsskat så vidt muligt skal ske ved tilbageholdelse i indtægten om bord,
finder dog ikke anvendelse for efterbetalinger, der opkræves på grundlag af
berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til personer, der på
udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af sømandsskatteordningen, og som
vedrører lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår.
Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser om opkrævning af de
nævnte efterbetalinger og ligeledes om tilbagebetaling af for meget betalt
sømandsskat (godtgørelse) vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, jf. sømandsskattelovens § 25.
Til stk. 2 og 3
Afgørelser i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere
lønningsår, som efter gældende regler henhører under Sømandsskattekontoret,
afgøres fra og med 1. januar 1989 af Statsskattedirektoratet.
Såfremt Sømandsskattenævnet ikke inden 1. januar 1989 har afgivet
indstilling til Skatteministeren vedrørende de i sømandsskattelovens § 2, nr.
4, § 23 b og § 29, stk. 1-3 og stk. 5 og 6 omhandlede spørgsmål for
lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår, træffer ministeren afgørelse uden
Sømandsskattenævnets medvirken.
Bilag
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ophævelse af lov om sømandsskat Retsinformation · 2. juli 1988
- 1987 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT Retsinformation · 21. maj 1988
- Cirkulære om beskatning af sømænd m.v. Retsinformation · 16. december 1988
- 1985 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SØMANDSSKAT (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF SØMÆND M.V. - OPHÆVELSE AF LOV OM SØMANDSSKAT) Retsinformation · 21. maj 1988