Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF MASKINMESTRE

1987/2 LSF 7Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes

af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til

maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal

ligeledes godkendes.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på skolen

skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning,

herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.

§ 2. Industriministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser,

undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, uddannelseskrav til

lærere, eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan etablere specialkurser på godkendte skoler og kan

efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. § 7, tillade forsøgsundervisning.

§ 3. Industriministeren kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt

betingelsen i § 1, stk. 2, eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere

er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter bestemmelser fastsat efter § 2.

§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af en

formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionen skal omfatte medlemmer

med maskinteknisk eller elektroteknisk uddannelse, og mindst eet medlem skal

have været søfarende maskinmester.

Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller

være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.

Stk. 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder

eksaminerne.

Stk. 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.

§ 5. Industriministeren beskikker censorer.

Stk. 2. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander,

der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er

ansat.

§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.

Stk. 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan af

Læs alt

eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor. Industriministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for

maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et antal

medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet og andre

interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren beskikker formanden

og medlemmerne af rådet. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter

for Søfartsstyrelsen, maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de

studerende.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af

industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen. Udtalelse fra

rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i uddannelsen. Rådet

kan af egen drift behandle uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom

til industriministeren.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 8. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder om

at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden lovens

ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte

uddannelsen og aflægge eksamen efter den hidtil gældende ordning.

Stk. 3. Lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og

maskinmestre ophæves.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes

af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til

maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal

ligeledes godkendes.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på skolen

skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning,

herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.

§ 2. Industriministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser,

undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, uddannelseskrav til

lærere, eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan etablere specialkurser på godkendte skoler og kan

efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. § 7, tillade forsøgsundervisning.

§ 3. Industriministeren kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt

betingelsen i § 1, stk. 2, eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere

er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter bestemmelser fastsat efter § 2.

§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af en

formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionen skal omfatte medlemmer

med maskinteknisk eller elektroteknisk uddannelse, og mindst eet medlem skal

have været søfarende maskinmester.

Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller

være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.

Stk. 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder

eksaminerne.

Stk. 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.

§ 5. Industriministeren beskikker censorer.

Stk. 2. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander,

der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er

ansat.

§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.

Stk. 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan af

eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor. Industriministeren

fastsætter nærmere regler herom.

§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for

maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et antal

medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet og andre

interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren beskikker formanden

og medlemmerne af rådet. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter

for Søfartsstyrelsen, maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de

studerende.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af

industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen. Udtalelse fra

rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i uddannelsen. Rådet

kan af egen drift behandle uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom

til industriministeren.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 8. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder om

at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden lovens

ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte

uddannelsen og aflægge eksamen efter den hidtil gældende ordning.

Stk. 3. Lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og

maskinmestre ophæves.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om

uddannelse af maskinmestre. Forslaget var sammen med de samtidig fremsatte

forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister, forslag til lov om

ændring af lov om skibes besætning, forslag til lov om ændring af

sønæringsloven, forslag til lov om ændring af sømandsloven, og forslag til

lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til

1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, Folketingstidende 1987,

sp. 3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i

Folketingets Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene

bortfaldt som følge af udskrivning af valg.

Forslag til lov om uddannelse af maskinmestre genfremsættes hermed

uændret.

Den foreslåede lov om uddannelse af maskinmestre afløser lov nr. 197 af

24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre m.v. Lovforslaget

fremsættes samtidig med forslag til lov om statstilskud til godkendte

maskinmesterskoler, forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning,

forslag til lov om ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af

sømandsloven og forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

2. Maskinmesteruddannelsen, der indtil 1. januar 1984 henhørte under

Undervisningsministeriet, blev ved kgl. resolution af 15. december 1983

overført til Industriministeriet, hvorunder de øvrige søfartsuddannelser

administreres. Ressortoverførslen skete dengang for at samle alle dele af

søfartsuddannelserne under eet ministerium og derved bl.a. sikre, at de

forskellige grene af søfartsuddannelserne kan koordineres og struktureres

således, at de udgør en harmonisk enhed.

3. Uddannelsesrådet for maskinist- og maskinmesteruddannelsen, der består

af repræsentanter for bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden

for skibsfartserhvervet og landbaserede erhverv, iværksatte i august 1985 en

gennemgang af den eksisterende maskinist- og maskinmesteruddannelsesstruktur

med henblik på bl.a. at vurdere hensigtsmæssigheden af denne og behovet for

ændringer i uddannelsesstrukturen for at sikre, at uddannelsen kunne

tilfredsstille de krav, der måtte blive stillet til maskinmestre i 1990'erne.

Rådets gennemgang resulterede i en anbefaling til ministeriet om visse

ændringer i uddannelsesstrukturen. Lovforslaget er i overensstemmelse med

rådets anbefalinger.

4. Den tekniske udvikling har medført, at arbejdsgiverne på land

hovedsagelig ansætter maskinmestre, der har bestået udvidet

maskinmestereksamen. For at bestride en stilling som maskinchef i en af

handelsflådens større enheder (fremdrivningseffekt over 3000 kW) foreskriver

lov om skibes besætning som udgangspunkt, at pågældende har erhvervet

sønæringsbevis som skibsmaskinchef, til opnåelse af hvilket kræves at

pågældende har bestået udvidet maskinmestereksamen. Den nuværende

uddannelsesstruktur, der opererer med en opdeling i følgende tre særskilte

eksaminer: maskinist, maskinmester og udvidet maskinmestereksamen, må

betragtes som uhensigtsmæssig, idet såvel maskinist- som maskinmestereksamen

ikke mere giver indehaverne de erhvervsmuligheder, som man normalt må kunne

forvente efter at have bestået en eksamen.

5. Hensigten med lovforslaget er at forbedre uddannelsen.

Undervisningsmæssige overlapninger ved overgangen fra eet uddannelsestrin til

et andet afskaffes. Ved at reducere antallet af eksaminer i

uddannelsesforløbet muliggør man, at undervisningstiden kan udnyttes til en

nødvendig tilpasning til erhvervets øgede krav. I stedet for den nuværende

uddannelsesstruktur, indføres en sammenhængende treårig uddannelse, der

afsluttes med maskinmestereksamen. Den foreslåede maskinmestereksamen giver

samme kompetence som den nuværende udvidede maskinmestereksamen, men er bedre

tilpasset den teknologiske udvikling. Søfartserhvervet har imidlertid stadig

behov for personer, som, uden at have bestået den højeste eksamen på området,

har nødvendige kvalifikationer til at bestride hvervet som maskinofficerer i

handelsflådens mindre enheder, dvs. skibe med en fremdrivningseffekt på under

3.000 kW. Med henblik herpå foreslås den nuværende uddannelse som

skibsmaskinist, der består af 1/2 års teoretisk uddannelse og af 12 måneders

sejltid, ændret, således at den teoretiske uddannelse bliver af et års

varighed. I nærværende forslag er der åbnet adgang til, at personer, der ikke

afslutter den treårige maskinmesteruddannelse får mulighed for efter bestået

1. årsprøve, at erhverve et sønæringsbevis som maskinofficer i skibe med en

fremdrivningseffekt på under 3.000 kW.

6. I samtidig fremlagte forslag til lov om ændring af lov om skibes

besætning ændres kvalifikationskravene til maskinofficerer, således at en

person med sønæringsbevis som skibsmaskinist af henholdsvis 1. og 2. grad kan

gøre tjeneste om bord i skibe med en fremdrivningseffekt på op til 3000 kW.

7. I forbindelse med ændringen af lov om skibes besætning er

sønæringsloven foreslået ændret således, at der til erhvervelse af

sønæringsbevis som skibsmaskinist foruden bestået 1. årsprøve til

maskinmestereksamen kræves, at vedkommende er myndig og har erhvervet en af

industriministeren nærmere fastsat fartstid. Fastsættelsen af fartskravene

vil ske i overensstemmelse med den internationale konvention om uddannelse af

søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen).

8. Det er forudsat, at man ved tilrettelæggelsen af undervisningen til 1.

årsprøve sikrer, at skibsmaskinisten opfylder de krav, som den internationale

konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold

(STCW-konventionen) stiller til den teoretiske uddannelse.

De administrative og økonomiske konsekvenser

Søfartsstyrelsen vil være den myndighed, der administrerer og

tilrettelægger undervisningen. De med undervisningen forbundne udgifter

dækkes på samme måde som efter de gældende regler fuldt ud. Der er således

ingen administrative eller økonomiske konsekvenser forbundet med

lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Som en konsekvens af, at uddannelsen er overført fra

undervisningsministeriet til industriministeriet, skal maskinmesterskoler og

værkstedsskoler, der er adgangsgivende til maskinmesterskoler, nu godkendes

af industriministeren. Skolerne har indstillingsret til maskinmestereksamen.

Godkendelse kan fortsat kun ske, såfremt det godtgøres, at både det

faglige grundlag og de fysiske rammer for en forsvarlig undervisning er til

stede.

Til § 2

Bestemmelsen er formuleret således, at man ikke har lagt sig fast på

bestemte fag, men derimod åbner mulighed for en løbende tilpasning af

undervisningen til erhvervets behov og den tekniske udvikling herunder til,

at maskinmestre i højere grad end tidligere er beskæftiget i landbaserede

erhverv. Endvidere er der åbnet mulighed for etablering af specialkurser. Man

har tænkt på bl.a. maskinmanøvresimulatorkurser.

Endelig åbner bestemmelsen mulighed for etablering af forsøgsuddannelser,

som der måtte opstå behov for, f.eks. en enhedsofficersuddannelse.

Til § 3

Der er alene tale om en lovfæstelse af et allerede anerkendt princip om,

at en meddelt godkendelse kan tilbagekaldes.

Til § 4

Industriministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.

Bestemmelsen er i øvrigt uændret i forhold til gældende lovs § 5.

Til § 5

Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 6.

Til § 6

Den nuværende uddannelsesstruktur, der består af tre separate eksaminer,

ændres således, at der skabes større kontinuitet i uddannelsesforløbet bl.a.

ved, at det ikke længere er nødvendigt at have undervisningsmæssige

overlapninger ved overgangen fra et uddannelsestrin til det næste. Som en

konsekvens heraf slås den nuværende maskinisteksamen, maskinmestereksamen og

udvidet maskinmestereksamen sammen til een eksamen, der benævnes

maskinmestereksamen. Den eksisterende maskinisteksamen, der aflægges efter et

halvt års undervisning, afskaffes. For at give mulighed for erhvervelse af de

ved det samtidig fremsatte ændringsforslag til sønæringsloven indførte nye

sønæringsbeviser som skibsmaskinist af 1. og 2. grad har man åbnet adgang til

udstedelse af et bevis for bestået 1. årsprøve, såfremt vedkommende tillige

har fuldført en godkendt praktisk uddannelse.

Til § 7

Rådets udtalelser er af vejledende karakter.

Uddannelsesrådets hovedopgave er at formulere erhvervets krav til

uddannelsen, og man har derfor ikke fundet, at repræsentanter for lærere,

forstandere og elever burde være medlemmer af rådet. Da det imidlertid af

praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at repræsentanter for

Søfartsstyrelsen, lærere, forstandere og elever deltager i rådets møder, har

man fundet, at disse burde tilforordnes uddannelsesrådet.

Til § 8

I overensstemmelse med bestræbelserne for en forenkling af

administrationen foreslås det, at industriministeren kan fastsætte regler om,

at klager eller afgørelser truffet af en institution under ministeriet efter

loven ikke kan indbringes for ministeren.

Til § 10

Undtagelsen skyldes, at området er færøsk og grønlandsk særanliggende.

Officielle noter

Særlige noter:

(* 1) Betænkningen er indeholdt i en samlebetænkning for

lovforslagene L 3 - L 8. Betænkningen er registreret som DOKNAVN BT L

3 19880616.

Lignende dokumenter