1987 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF MASKINMESTRE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes
af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til
maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal
ligeledes godkendes.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på skolen
skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning,
herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.
§ 2. Industriministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser,
undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, uddannelseskrav til
lærere, eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen.
Stk. 2. Ministeren kan etablere specialkurser på godkendte skoler og kan
efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. § 7, tillade forsøgsundervisning.
§ 3. Industriministeren kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt
betingelsen i § 1, stk. 2, eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere
er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter bestemmelser fastsat efter § 2.
§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af en
formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionen skal omfatte medlemmer
med maskinteknisk eller elektroteknisk uddannelse, og mindst eet medlem skal
have været søfarende maskinmester.
Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller
være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.
Stk. 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder
eksaminerne.
Stk. 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.
§ 5. Industriministeren beskikker censorer.
Stk. 2. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander,
der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er
ansat.
§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.
Stk. 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan af
Læs alt
eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor. Industriministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for
maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et antal
medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet og andre
interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren beskikker formanden
og medlemmerne af rådet. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter
for Søfartsstyrelsen, maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de
studerende.
Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af
industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen. Udtalelse fra
rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i uddannelsen. Rådet
kan af egen drift behandle uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom
til industriministeren.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 8. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til
Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder om
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.
Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden lovens
ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte
uddannelsen og aflægge eksamen efter den hidtil gældende ordning.
Stk. 3. Lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og
maskinmestre ophæves.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes
af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til
maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal
ligeledes godkendes.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på skolen
skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning,
herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.
§ 2. Industriministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser,
undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, uddannelseskrav til
lærere, eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen.
Stk. 2. Ministeren kan etablere specialkurser på godkendte skoler og kan
efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. § 7, tillade forsøgsundervisning.
§ 3. Industriministeren kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt
betingelsen i § 1, stk. 2, eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere
er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter bestemmelser fastsat efter § 2.
§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af en
formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionen skal omfatte medlemmer
med maskinteknisk eller elektroteknisk uddannelse, og mindst eet medlem skal
have været søfarende maskinmester.
Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller
være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.
Stk. 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder
eksaminerne.
Stk. 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.
§ 5. Industriministeren beskikker censorer.
Stk. 2. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander,
der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er
ansat.
§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.
Stk. 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan af
eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor. Industriministeren
fastsætter nærmere regler herom.
§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for
maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et antal
medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet og andre
interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren beskikker formanden
og medlemmerne af rådet. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter
for Søfartsstyrelsen, maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de
studerende.
Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af
industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen. Udtalelse fra
rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i uddannelsen. Rådet
kan af egen drift behandle uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom
til industriministeren.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 8. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til
Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder om
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.
Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden lovens
ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte
uddannelsen og aflægge eksamen efter den hidtil gældende ordning.
Stk. 3. Lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og
maskinmestre ophæves.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om
uddannelse af maskinmestre. Forslaget var sammen med de samtidig fremsatte
forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister, forslag til lov om
ændring af lov om skibes besætning, forslag til lov om ændring af
sønæringsloven, forslag til lov om ændring af sømandsloven, og forslag til
lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til
1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, Folketingstidende 1987,
sp. 3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i
Folketingets Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene
bortfaldt som følge af udskrivning af valg.
Forslag til lov om uddannelse af maskinmestre genfremsættes hermed
uændret.
Den foreslåede lov om uddannelse af maskinmestre afløser lov nr. 197 af
24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre m.v. Lovforslaget
fremsættes samtidig med forslag til lov om statstilskud til godkendte
maskinmesterskoler, forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning,
forslag til lov om ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af
sømandsloven og forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister.
2. Maskinmesteruddannelsen, der indtil 1. januar 1984 henhørte under
Undervisningsministeriet, blev ved kgl. resolution af 15. december 1983
overført til Industriministeriet, hvorunder de øvrige søfartsuddannelser
administreres. Ressortoverførslen skete dengang for at samle alle dele af
søfartsuddannelserne under eet ministerium og derved bl.a. sikre, at de
forskellige grene af søfartsuddannelserne kan koordineres og struktureres
således, at de udgør en harmonisk enhed.
3. Uddannelsesrådet for maskinist- og maskinmesteruddannelsen, der består
af repræsentanter for bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden
for skibsfartserhvervet og landbaserede erhverv, iværksatte i august 1985 en
gennemgang af den eksisterende maskinist- og maskinmesteruddannelsesstruktur
med henblik på bl.a. at vurdere hensigtsmæssigheden af denne og behovet for
ændringer i uddannelsesstrukturen for at sikre, at uddannelsen kunne
tilfredsstille de krav, der måtte blive stillet til maskinmestre i 1990'erne.
Rådets gennemgang resulterede i en anbefaling til ministeriet om visse
ændringer i uddannelsesstrukturen. Lovforslaget er i overensstemmelse med
rådets anbefalinger.
4. Den tekniske udvikling har medført, at arbejdsgiverne på land
hovedsagelig ansætter maskinmestre, der har bestået udvidet
maskinmestereksamen. For at bestride en stilling som maskinchef i en af
handelsflådens større enheder (fremdrivningseffekt over 3000 kW) foreskriver
lov om skibes besætning som udgangspunkt, at pågældende har erhvervet
sønæringsbevis som skibsmaskinchef, til opnåelse af hvilket kræves at
pågældende har bestået udvidet maskinmestereksamen. Den nuværende
uddannelsesstruktur, der opererer med en opdeling i følgende tre særskilte
eksaminer: maskinist, maskinmester og udvidet maskinmestereksamen, må
betragtes som uhensigtsmæssig, idet såvel maskinist- som maskinmestereksamen
ikke mere giver indehaverne de erhvervsmuligheder, som man normalt må kunne
forvente efter at have bestået en eksamen.
5. Hensigten med lovforslaget er at forbedre uddannelsen.
Undervisningsmæssige overlapninger ved overgangen fra eet uddannelsestrin til
et andet afskaffes. Ved at reducere antallet af eksaminer i
uddannelsesforløbet muliggør man, at undervisningstiden kan udnyttes til en
nødvendig tilpasning til erhvervets øgede krav. I stedet for den nuværende
uddannelsesstruktur, indføres en sammenhængende treårig uddannelse, der
afsluttes med maskinmestereksamen. Den foreslåede maskinmestereksamen giver
samme kompetence som den nuværende udvidede maskinmestereksamen, men er bedre
tilpasset den teknologiske udvikling. Søfartserhvervet har imidlertid stadig
behov for personer, som, uden at have bestået den højeste eksamen på området,
har nødvendige kvalifikationer til at bestride hvervet som maskinofficerer i
handelsflådens mindre enheder, dvs. skibe med en fremdrivningseffekt på under
3.000 kW. Med henblik herpå foreslås den nuværende uddannelse som
skibsmaskinist, der består af 1/2 års teoretisk uddannelse og af 12 måneders
sejltid, ændret, således at den teoretiske uddannelse bliver af et års
varighed. I nærværende forslag er der åbnet adgang til, at personer, der ikke
afslutter den treårige maskinmesteruddannelse får mulighed for efter bestået
1. årsprøve, at erhverve et sønæringsbevis som maskinofficer i skibe med en
fremdrivningseffekt på under 3.000 kW.
6. I samtidig fremlagte forslag til lov om ændring af lov om skibes
besætning ændres kvalifikationskravene til maskinofficerer, således at en
person med sønæringsbevis som skibsmaskinist af henholdsvis 1. og 2. grad kan
gøre tjeneste om bord i skibe med en fremdrivningseffekt på op til 3000 kW.
7. I forbindelse med ændringen af lov om skibes besætning er
sønæringsloven foreslået ændret således, at der til erhvervelse af
sønæringsbevis som skibsmaskinist foruden bestået 1. årsprøve til
maskinmestereksamen kræves, at vedkommende er myndig og har erhvervet en af
industriministeren nærmere fastsat fartstid. Fastsættelsen af fartskravene
vil ske i overensstemmelse med den internationale konvention om uddannelse af
søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen).
8. Det er forudsat, at man ved tilrettelæggelsen af undervisningen til 1.
årsprøve sikrer, at skibsmaskinisten opfylder de krav, som den internationale
konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold
(STCW-konventionen) stiller til den teoretiske uddannelse.
De administrative og økonomiske konsekvenser
Søfartsstyrelsen vil være den myndighed, der administrerer og
tilrettelægger undervisningen. De med undervisningen forbundne udgifter
dækkes på samme måde som efter de gældende regler fuldt ud. Der er således
ingen administrative eller økonomiske konsekvenser forbundet med
lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Som en konsekvens af, at uddannelsen er overført fra
undervisningsministeriet til industriministeriet, skal maskinmesterskoler og
værkstedsskoler, der er adgangsgivende til maskinmesterskoler, nu godkendes
af industriministeren. Skolerne har indstillingsret til maskinmestereksamen.
Godkendelse kan fortsat kun ske, såfremt det godtgøres, at både det
faglige grundlag og de fysiske rammer for en forsvarlig undervisning er til
stede.
Til § 2
Bestemmelsen er formuleret således, at man ikke har lagt sig fast på
bestemte fag, men derimod åbner mulighed for en løbende tilpasning af
undervisningen til erhvervets behov og den tekniske udvikling herunder til,
at maskinmestre i højere grad end tidligere er beskæftiget i landbaserede
erhverv. Endvidere er der åbnet mulighed for etablering af specialkurser. Man
har tænkt på bl.a. maskinmanøvresimulatorkurser.
Endelig åbner bestemmelsen mulighed for etablering af forsøgsuddannelser,
som der måtte opstå behov for, f.eks. en enhedsofficersuddannelse.
Til § 3
Der er alene tale om en lovfæstelse af et allerede anerkendt princip om,
at en meddelt godkendelse kan tilbagekaldes.
Til § 4
Industriministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.
Bestemmelsen er i øvrigt uændret i forhold til gældende lovs § 5.
Til § 5
Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 6.
Til § 6
Den nuværende uddannelsesstruktur, der består af tre separate eksaminer,
ændres således, at der skabes større kontinuitet i uddannelsesforløbet bl.a.
ved, at det ikke længere er nødvendigt at have undervisningsmæssige
overlapninger ved overgangen fra et uddannelsestrin til det næste. Som en
konsekvens heraf slås den nuværende maskinisteksamen, maskinmestereksamen og
udvidet maskinmestereksamen sammen til een eksamen, der benævnes
maskinmestereksamen. Den eksisterende maskinisteksamen, der aflægges efter et
halvt års undervisning, afskaffes. For at give mulighed for erhvervelse af de
ved det samtidig fremsatte ændringsforslag til sønæringsloven indførte nye
sønæringsbeviser som skibsmaskinist af 1. og 2. grad har man åbnet adgang til
udstedelse af et bevis for bestået 1. årsprøve, såfremt vedkommende tillige
har fuldført en godkendt praktisk uddannelse.
Til § 7
Rådets udtalelser er af vejledende karakter.
Uddannelsesrådets hovedopgave er at formulere erhvervets krav til
uddannelsen, og man har derfor ikke fundet, at repræsentanter for lærere,
forstandere og elever burde være medlemmer af rådet. Da det imidlertid af
praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at repræsentanter for
Søfartsstyrelsen, lærere, forstandere og elever deltager i rådets møder, har
man fundet, at disse burde tilforordnes uddannelsesrådet.
Til § 8
I overensstemmelse med bestræbelserne for en forenkling af
administrationen foreslås det, at industriministeren kan fastsætte regler om,
at klager eller afgørelser truffet af en institution under ministeriet efter
loven ikke kan indbringes for ministeren.
Til § 10
Undtagelsen skyldes, at området er færøsk og grønlandsk særanliggende.
Officielle noter
Særlige noter:
(* 1) Betænkningen er indeholdt i en samlebetænkning for
lovforslagene L 3 - L 8. Betænkningen er registreret som DOKNAVN BT L
3 19880616.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF MASKINMESTRE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM SØFARTSUDDANNELSE Retsinformation · 14. januar 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 29. april 1986. — Deborah Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg. EU-domme · 29. april 1986
- Forslag til Lov om maritime uddannelser Retsinformation · 16. april 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 14. september 2006 EU-domme · 14. september 2006
- 1992 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SØFARTSUDDANNELSE Retsinformation · 23. december 1992