Spring til indhold

Retsinformation

Klage over manglende diagnosticering af spredning af brystkræft

KEN nr 10284 af 20/01/2005Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet22. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage over manglende diagnosticering af spredning af brystkræft

Nævnet oplyste, at duktalt carcinoma in situ er et

forstadium til brystkræft, hvor kræftcellerne er lokaliserede inde i

mælkegangene og endnu ikke er begyndt at vokse ind (invasion) i det

omkringliggende

brystvæv. Da forandringerne per definition er begrænset til mælkegangene, er

spredning til lymfekirtlerne teoretisk set udelukket, men i praksis er

udbredelsen af spredning til lymfekirtlerne i armhulen på

operationstidspunktet

knap 2 %. Spredningen sker, fordi invasion, som ikke er erkendelig ved

almindelig patologisk undersøgelse, forekommer, specielt når forandringerne

er

omfattende.

Det var nævnets vurdering, at der var tale om udbredte

carcinoma i situ forandringer i vævssnittene fra patienten. Det var desuden

nævnets vurdering, at der i et enkelt snit var ondartede celler samt

smågrupper

af celler, der syntes at vokse ekspansivt fra kirtelstrukturen uden den

afgrænsning mod omgivelserne, som man ser ved carcinoma in situ.

Nævnet oplyste, at det kan være overordentlig

vanskeligt og nogle gange umuligt at skelne mellem de nævnte to diagnoser.

Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at

kritisere, at den undersøgende patolog ikke konstaterede de ondartede celler.

Nævnet oplyste, at det ved fjernelse af lymfeknuder fra

armhulen er uundgåeligt, at man irriterer eller beskadiger små nervegrene i

armhulen. Dette resulterer i, at mange kvinder oplever smerter i den

opererede

skulder eller arm efter operationen. Fjernelse af brystet og af lymfeknuder

fra

armhulen kan ligeledes resultere i indskrænkning af skulderbevægelighed på

Læs alt

grund af operationens påvirkning af skuldermusklerne i form af arvæv og

kroniske smerter.

Herudover oplyste nævnet, at de nævnte symptomer kan

vare i op til flere år og normalt behandles med fysioterapi og en gang

imellem

med medicin. Symptomerne er så hyppige, at man normalt ikke foretager

supplerende undersøgelser for at få en forklaring på symptomerne, og normalt

vil disse symptomer ikke rejse mistanke om tilbagekomst af patientens

brystkræft.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den

undersøgelse og behandling patienten modtog i juli 2001, idet der ikke blev

fundet nogen kliniske tegn på tilbagekomst af brystkræft i operationsområdet.

Nævnet oplyste, at når symptomer med smerter og

indskrænkning af bevægeligheden i den opererede skulder eller arm varer ved

eller tiltager snarere end aftager med tiden på trods af relevant behandling,

kan det være udtryk for tilbagekomst af sygdommen. Der er ingen generelle

anerkendte retningslinier for, hvornår man bør iværksætte supplerende

undersøgelse af sådanne symptomer med henblik på afsløring af eventuel

tilbagekomst af sygdommen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den

undersøgelse og behandling patienten modtog ved 1 års kontrollen og i maj

2002.

Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om patienten havde fået

foretaget supplerende undersøgelser for at få en forklaring på de vedvarende

og

uændrede symptomer i skulderen og i armen og for at udelukke tilbagekomst af

sygdommen.

Lignende dokumenter