Klage over manglende diagnosticering af spredning af brystkræft
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage over manglende diagnosticering af spredning af brystkræft
Nævnet oplyste, at duktalt carcinoma in situ er et
forstadium til brystkræft, hvor kræftcellerne er lokaliserede inde i
mælkegangene og endnu ikke er begyndt at vokse ind (invasion) i det
omkringliggende
brystvæv. Da forandringerne per definition er begrænset til mælkegangene, er
spredning til lymfekirtlerne teoretisk set udelukket, men i praksis er
udbredelsen af spredning til lymfekirtlerne i armhulen på
operationstidspunktet
knap 2 %. Spredningen sker, fordi invasion, som ikke er erkendelig ved
almindelig patologisk undersøgelse, forekommer, specielt når forandringerne
er
omfattende.
Det var nævnets vurdering, at der var tale om udbredte
carcinoma i situ forandringer i vævssnittene fra patienten. Det var desuden
nævnets vurdering, at der i et enkelt snit var ondartede celler samt
smågrupper
af celler, der syntes at vokse ekspansivt fra kirtelstrukturen uden den
afgrænsning mod omgivelserne, som man ser ved carcinoma in situ.
Nævnet oplyste, at det kan være overordentlig
vanskeligt og nogle gange umuligt at skelne mellem de nævnte to diagnoser.
Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at
kritisere, at den undersøgende patolog ikke konstaterede de ondartede celler.
Nævnet oplyste, at det ved fjernelse af lymfeknuder fra
armhulen er uundgåeligt, at man irriterer eller beskadiger små nervegrene i
armhulen. Dette resulterer i, at mange kvinder oplever smerter i den
opererede
skulder eller arm efter operationen. Fjernelse af brystet og af lymfeknuder
fra
armhulen kan ligeledes resultere i indskrænkning af skulderbevægelighed på
Læs alt
grund af operationens påvirkning af skuldermusklerne i form af arvæv og
kroniske smerter.
Herudover oplyste nævnet, at de nævnte symptomer kan
vare i op til flere år og normalt behandles med fysioterapi og en gang
imellem
med medicin. Symptomerne er så hyppige, at man normalt ikke foretager
supplerende undersøgelser for at få en forklaring på symptomerne, og normalt
vil disse symptomer ikke rejse mistanke om tilbagekomst af patientens
brystkræft.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den
undersøgelse og behandling patienten modtog i juli 2001, idet der ikke blev
fundet nogen kliniske tegn på tilbagekomst af brystkræft i operationsområdet.
Nævnet oplyste, at når symptomer med smerter og
indskrænkning af bevægeligheden i den opererede skulder eller arm varer ved
eller tiltager snarere end aftager med tiden på trods af relevant behandling,
kan det være udtryk for tilbagekomst af sygdommen. Der er ingen generelle
anerkendte retningslinier for, hvornår man bør iværksætte supplerende
undersøgelse af sådanne symptomer med henblik på afsløring af eventuel
tilbagekomst af sygdommen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den
undersøgelse og behandling patienten modtog ved 1 års kontrollen og i maj
2002.
Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om patienten havde fået
foretaget supplerende undersøgelser for at få en forklaring på de vedvarende
og
uændrede symptomer i skulderen og i armen og for at udelukke tilbagekomst af
sygdommen.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00173 Retsinformation · 15. december 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00129 Retsinformation · 4. november 2011
- Klage over manglende information forud for en operation i brystet (information om sentinel node diagnostik) Retsinformation · 11. januar 2007
- Klage over beskadigelse af nerve ved operation Retsinformation · 28. januar 2003
- Begrundelse i adoptionssag Retsinformation · 18. januar 2019
- Klager over afslag på udbetaling af forsikringssum ved en anmeldt kritisk sygdom (forstadier til brystkræft). Ankenævnet for Forsikring · 19. august 2015