Spring til indhold

Retsinformation

Klage over utilstrækkelig behandling af brækket håndled

KEN nr 10264 af 20/09/2005Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet22. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage over utilstrækkelig behandling af brækket håndled

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen

og lagde nævnet vægt på, at afdelingslæge A opererede patienten, hvorved der

efter placering af de 2 x 2 pinde, der blev forbundet med barre, blev

foretaget

påpladssætning. Der blev anvendt røntgengennemlysning, der viste acceptabel

stilling.

Nævnet kunne oplyse, at et brud som det aktuelle

almindeligvis behandles med lukket påpladssætning og efterfølgende ekstern

fiksation, og at det er velkendt, at der trods korrekt behandling kan

forekomme

skred i et brud, og at det kan ske allerede i de første døgn. Derfor

foretages

der almindeligvis altid røntgenoptagelser inden en eventuel udskrivelse.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten 2 dage

efter udskrivelse henvendte sig igen, idet det eksterne apparat havde løsnet

sig, og der på ny var sket skred i bruddet. Afdelingslæge A foretog

påpladssætning samt fikserede det eksterne apparat på ny.

Nævnet kunne oplyse, at påpladssætning samt låsning af

apparaturet på ny - som i den aktuelle sag - almindeligvis kun vil være

ganske

let smertende, og at det var nævnets opfattelse, at det var i

overensstemmelse

med almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingslæge A efter aftale med

patienten forsøgte påpladssætning af bruddet uden bedøvelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen

vedrørende det manglende journalnotat fremgik det af journalen, at

afdelingslægen dikterede et erstatningsnotat, og nævnet fandt herefter, at

afdelingslægen handlede i overensstemmelse med reglerne om journalføring.

For så vidt angik klagen over, at patienten under to

Læs alt

operationer fik Morfin på trods af, at hun havde oplyst, at hun ikke kunne

tåle

dette, lagde nævnet vægt på, at der ved alle 3 operationer blev givet fuld

bedøvelse (generelle anæstesier) af typen total intravenøs anæstesi (TIVA).

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af de læger fra

anæstesiologisk afdeling, der havde været involveret i behandlingen af

patienten.

Nævnet kunne oplyse, at TIVA består af kontinuerlig

intravenøs indgift af sovemiddel (Propofol) samt intravenøs indgift af

såkaldte

syntetiske opioider (morfinlignende stoffer).

Det var nævnets opfattelse, at indgift af syntetisk

opioid i forbindelse med TIVA er en uomgængeligt nødvendig komponent for at

sikre smertefrihed. Undladelse heraf vil medføre uønsket, potentielt

faretruende,

påvirkning af patientens kredsløb (højt blodtryk og hurtig puls).

Nævnet kunne i forbindelse hermed oplyse, at en

patients oplysning om, at han/hun ikke tåler et medikament, kan dække over

mange forhold. For opioiders vedkommende kan der for eksempel være tale om,

at

patienten tidligere har oplevet kvalme/opkastning, kløe, sløvhed eller

forvirring. Sådanne bivirkninger kan dog variere meget, afhængigt af blandt

andet tid og situation (fx operationstype). Alle opioider kan give kvalme og

opkastning, men som anført er indgift af syntetisk opioid nødvendigt i

forbindelse med TIVA.

Vedrørende klagen over, at patienten fik fjernet fire

skruer i hånd og arm uden lokalbedøvelse, fandt nævnet at det er i

overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foretage

fjernelse

af eksternt apparat på en underarm og hånd uden bedøvelse efter behandling af

håndledsnært brud.

Lignende dokumenter