Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE

1995/1 LSF 247Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har

til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse

samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og

hermed beslægtede fagområder.

§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som

sammensættes således:

1) 1 udefra kommende formand udpeget af undervisningsministeren.

2) 2 medlemmer udpeget af Danske Dagblades Forening.

3) 1 medlem udpeget af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i

fællesskab.

4) 1 medlem udpeget af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab.

5) 2 medlemmer udpeget af Dansk Journalistforbund.

6) 1 repræsentant for højskolens medarbejdere.

7) 1 repræsentant for højskolens studerende.

Stk. 2. Rektor og lederen af Center for Journalistisk

Efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager

i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

udslaggivende.

§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen,

varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens

langsigtede virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til

undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter

og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af

tjenestemandslovgivningen.

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for

institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige

bevillinger m.v.

Læs alt

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges

efter reglerne i institutionens statut.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i

institutionens vedtægt.

§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar

over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative

og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for

bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.

Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære

foranstaltninger over for de studerende.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de

kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.

3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i

forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks

Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes

kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan

undervisningsministeren begrænse udbudet af og optagelsen til uddannelserne.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen

efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens

organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til

bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte

fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.

§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som

består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne

skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en

formand, der tillige er studieleder.

Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors

bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan

dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra

studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til

uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører

studienævnets arbejde.

Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.

§ 8. Til at varetage højskolens efter- og

videreuddannelsesvirksomhed etableres et center for journalistisk

efteruddannelse.

Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for

bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i

øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5,

stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel

efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som

indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens

undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens

analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.

Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger,

tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder

bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der

er givet bevilling til efter stk. 1.

Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra

takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne

og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse.

Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal

årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne

fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan

udløse bevillinger til uddannelserne.

Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra

bevillingslovene. Sådanne ikkestatslige tilskud kan holdes adskilt fra

statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne

tilskudsmidler.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen

opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal

anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående

uddannelsesinstitutioner.

§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige

spørgsmål, påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse

af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan

indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den

endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter,

indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de

nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de

beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en

bestyrelse, jf. § 2.

Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for Journalistisk

Efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.

§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse

nr. 674 af 29. juli 1992, ophæves.

Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar

1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er

fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har

til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse

samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og

hermed beslægtede fagområder.

§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som

sammensættes således:

1 udefra kommende formand udpeges af undervisningsministeren

2 medlemmer udpeges af Danske Dagblades Forening

1 medlem udpeges af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i

fællesskab

1 medlem udpeges af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab

2 medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund

1 repræsentant for højskolens medarbejdere

1 repræsentant for højskolens studerende.

Stk. 2. Rektor og lederen af Center for journalistisk

efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager

i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

udslaggivende.

§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen,

varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens

langsigtede virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til

undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter

og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af

tjenestemandslovgivningen.

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for

institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige

bevillinger m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisningsministeren beslutte

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af

personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges

efter reglerne i institutionens statut.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer

institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at

bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i

institutionens vedtægt.

§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar

over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative

og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for

bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.

Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære

foranstaltninger over for de studerende.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de

kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.

3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i

forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks

Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes

kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan

undervisningsministeren begrænse udbuddet af og optagelsen til uddannelserne.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen

efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens

organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til

bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte

fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.

§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som

består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne

skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en

formand, der tillige er studieleder.

Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors

bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan

dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra

studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til

uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører

studienævnets arbejde.

Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.

§ 8. Til at varetage højskolens efter- og

videreuddannelsesvirksomhed etableres et Center for journalistisk

efteruddannelse.

Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for

bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i

øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5,

stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel

efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som

indtægtsdækket virksomhed.

§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens

undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens

analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.

Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger,

tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder

bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der

er givet bevilling til efter stk. 1.

Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra

takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne

og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse.

Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal

årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne

fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan

udløse bevillinger til uddannelserne.

Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra

bevillingslovene. Sådanne ikke-statslige tilskud kan holdes adskilt fra

statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne

tilskudsmidler.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen

opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal

anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående

uddannelsesinstitutioner.

§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler

fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål

påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse

af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes

retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan

indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den

endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter,

indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de

nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de

beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en

bestyrelse, jf. § 2.

Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for journalistisk

efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.

§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse

nr. 674 af 29. juli 1992 ophæves.

Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar

1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er

fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I løbet af de seneste 10 år er styrelsesforholdene ved de fleste

uddannelsesinstitutioner i Danmark blevet moderniseret. Det gælder f.eks.

folkeskolen, gymnasieområdet, erhvervsskolerne, seminarierne og

universiteterne.

Fælles for omlægningerne har været en decentralisering af ansvar,

beslutningskompetence er blevet henlagt til bestyrelser eller

bestyrelseslignende organer, og den daglige, personlige ledelse er blevet

synliggjort.

De begrundelser, der lå til grund for ønsket om en ny lov for

universiteterne, er også væsentlige for ønsket om at ændre loven om Danmarks

Journalisthøjskole, som har mange fællestræk med den tidligere styrelseslov

for universiteterne. Styrelsesstrukturen gør det vanskeligt eller umuligt at

placere et ansvar for at træffe beslutninger eller for trufne beslutninger,

og der er behov for en forenkling og effektisering af styrelsesstrukturen med

hensyn til de mange styrende organer, der er i dag på højskolen.

En anden væsentlig begrundelse for lovforslaget er ønsket om at oprette et

Center for journalistisk efteruddannelse på journalisthøjskolen. Højskolen

udbyder allerede i dag efteruddannelse, og efteruddannelse udbydes desuden

bl.a. af den private institution Den journalistiske Efteruddannelse (DjE).

Medieudvalget har i Betænkning nr. 1 om journalistisk efter- og

videreuddannelse påpeget behovet for en øget indsats inden for området.

Medieudvalget foreslog oprettelse af en selvstændig institution i tilknytning

til journalisthøjskolen. Man frarådede integration i Danmarks

Journalisthøjskole bl.a. på grund af den nuværende organisationsstruktur. Med

dette lovforslag er strukturen imidlertid forenklet betydeligt, og der er

fastlagt en entydig ledelsesstruktur med en bestyrelse, der har den

overordnede ledelse af højskolen og en rektor, som har den daglige ledelse,

herunder personaleledelsen. På den baggrund anses det for naturligt og

forsvarligt at integrere et nyetableret center for efteruddannelse inden for

højskolens virksomhed og ledelse.

Herved kan samspillet mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse

fastholdes og styrkes, og herved spares midler til anlæg og administration

m.v. af en selvstændig uddannelsesinstitution. Centret kan samtidig indgå i

et konstruktivt samspil med DjE.

Kort beskrivelse af Danmarks Journalisthøjskole

og det nuværende lovgrundlag

Danmarks Journalisthøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som

på initiativ fra pressens organisationer blev oprettet i 1962 som en

selvejende højskole. Ved en lov fra 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og

Institut for Presseforskning (på Aarhus Universitet) fik de to institutioner

en tættere sammenhæng, idet rektor for journalisthøjskolen samtidig var

bestyrer af Institut for Presseforskning, og institutrådet bestod af

medarbejdere fra såvel højskolen som Aarhus Universitet. I 1978 afgav et

lovrevisionsudvalg den betænkning, der dannede grundlaget for loven fra 1980,

hvor de 2 institutioner blev sammenlagt til den statsinstitution, Danmarks

Journalisthøjskole, vi kender i dag. Samtidig blev den nuværende

styrelsesstruktur fastlagt. Den historiske baggrund er også baggrunden for,

at højskolen har - og fortsat vil have - en udviklings- og

forskningsbevilling, selv om den ikke - som institutionerne under

Universitetsloven - er en højere uddannelsesinstitution.

Den nuværende lov bygger på en styrelse med et antal styrende,

administrative organer:

1) Styrelsesråd: Kun interne repræsentanter (lærere, teknisk

administrativt personale, studerende).

Væsentlige opgaver: Udarbejde budgetforslag, fordele bevillinger, beslutte

stillingsopslag, ansætte og afskedige personale, fordele højskolens

arbejdsopgaver m.v.

2) Uddannelsesrådet: Udefra kommende formand, beskikket af

undervisningsministeren, 11 eksterne repræsentanter (udpeget af Danmarks

Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio m.fl.), 4

interne repræsentanter.

Væsentlige opgaver: Foreslå og og fordele bevillinger til efteruddannelse,

tilrettelægge efteruddannelse, tilrettelægge praktikdelen af uddannelsen,

godkende praktiksteder, udtale sig om bekendtgørelser m.v.

3) Optagelsesnævnet: Intern formand og 12 medlemmer udpeget af

uddannelsesrådet - i samme repræsentationsforhold som dette.

Væsentlige opgaver: Forestå optagelsesprøven samt udvælgelsen blandt

kvalificerede ansøgere.

4) Skolerådet: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk administrativt

personale, studerende). Væsentlige opgaver: Valg af rektor og prorektor. Er

desuden høringsorgan.

5) Studienævnet: Paritetisk sammensat af lærere og studerende.

Væsentlige opgaver: Udarbejde studieordning, tilrettelægge og afholde

eksaminer, påse undervisningens relevans, samordne uddannelsernes enkelte

dele m.v.

6) Forskningsudvalget: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk

administrativt personale, studerende).

Væsentlige opgaver: Foreslå budget for forskningen, administrere

forskningsbevillingen, udtale sig om ansættelse af lærere og om

sammensætningen af fagkyndige bedømmelsesudvalg samt at udtale sig om

forskningsspørgsmål generelt.

Lovforslaget

Lovforslaget tilsigter at forenkle styrelsesstrukturen, dvs. at skære ned

på antallet af organer og disses administrative arbejdsopgaver, at fastlægge

et entydigt ledelsesansvar, at udmønte et betydeligt økonomisk selvstyre, at

styrke og forenkle aftagerindflydelsen ved oprettelse af en bestyrelse og at

styrke efteruddannelsesindsatsen gennem oprettelse af et Center for

journalistisk efteruddannelse.

Efter forslaget får højskolen en ansvarlig bestyrelse med et flertal af

udefra kommende medlemmer, således at den aftagerindflydelse, der afspejles i

det nuværende uddannelsesråd og optagelsesnævn, videreføres, men således at

højskolens medarbejdere og studerende også fortsat sikres indflydelse på

højskolens virksomhed, dels ved sæde i bestyrelsen, dels ved nedsættelse af

et studienævn. Dertil kommer, at de almindelige regler om samarbejdsudvalg

også gælder for Danmarks Journalisthøjskole.

Rektor er højskolens daglige leder. Rektor får personaleledelsen og har i

øvrigt ansvaret for at lede højskolen inden for de rammer, bestyrelsen har

fastlagt, herunder at disponere bevillingen, efter at bestyrelsen har

godkendt budgettet. Rektor foreslås ansat efter indstilling fra bestyrelsen i

overensstemmelse med, hvad der gælder for størstedelen af rektorer for

videregående uddannelsesinstitutioner.

Se i øvrigt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget lægger op til en administrativ forenkling, hvorved der kan

frigøres ressourcer til en fortsat udvikling af kvaliteten i uddannelserne.

På finansloven for 1996 er der til Center for journalistisk

efteruddannelse afsat 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. i de følgende år.

Derudover påregnes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-rettten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Journalisthøjskolen udbyder i dag 4-årige grunduddannelser inden for almen

journalistik og inden for billedjournalistik, samt en tillægsuddannelse på

1/2 år, der er oprettet med henblik på merit i andre videregående

uddannelser, men som også bruges af allerede uddannede i

efter-/videreuddannelsesøjemed. Endvidere udbydes forskellige former for

efteruddannelse.

Højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed vil fremover - på linje

med øvrige videregående uddannelsesinstitutioners virksomhed - blive udbudt

efter reglerne om åben uddannelse eller som indtægtsdækket virksomhed, jf.

også bemærkningerne til § 8.

Til journalisthøjskolen er i dag knyttet en bevilling til udviklings- og

forskningsformål på omkring 2,5 mio kr. årligt, ligesom højskolen råder over

nogle stillinger, hvortil der er knyttet forskningsforpligtelse. Hertil

kommer, at der inden for den afsatte bevilling fra 1996 til Center for

journalistisk efteruddannelse, indgår midler til analyse- og

udviklingsarbejde.

Danmarks Journalisthøjskole har i dag status som statsinstitution.

Højskolen vil dog evt. kunne overgå til status som selvejende institution,

jf. § 3 i forslag til lov om selvejende institutioner for videregående

uddannelser (L 170), som blev fremsat af undervisningsministeren i

Folketinget den 17. januar 1996. Overgang til selvejestatus vil bl.a.

medføre, at institutionens bestyrelse bliver ansvarlig for

kapitalforvaltning, og at tilskuddet hertil tildeles som bygningstaxametre.

Institutionen vil desuden kunne optage lån i Hypotekbanken med statsgaranti.

Til § 2

Til stk. 1

I gældende lovgivning har højskolen et styrelsesråd, men det har

udelukkende haft interne medlemmer. Efter forslaget får bestyrelsen en

sammensætning, hvor et flertal af medlemmerne er udefra kommende, og som

afspejler den eksterne indflydelse i det nuværende uddannelsesråd og

optagelsesnævn. Undervisningsministeren udpeger en udefra kommende formand.

Ekstern aftagerindflydelse og -inspiration anses som vital og afgørende for

højskolens fremtidige udvikling af uddannelserne og deres kvalitet. Men det

er samtidig et mål at forenkle strukturen på højskolen, hvorfor antallet af

organer foreslås reduceret og aftagerinteressen koncentreret i bestyrelsen.

Til stk. 3

Efter gældende lovgivning udpeger Statsministeriet som ressortministerium

for pressen en tilforordnet til uddannelsesrådet. Denne mulighed videreføres

i bestyrelsesregi.

Til § 3

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af hele institutionens virksomhed

med ansvar for institutionens samlede aktivitet.

Rektor udarbejder til brug for bestyrelsen forslag til højskolens

retningslinjer for den langsigtede virksomhed og udvikling, herunder - efter

indstilling fra lederen af Center for journalistisk efteruddannelse - om

efter- og videreuddannelsesvirksomheden. Når bestyrelsen har fastlagt sådanne

retningslinjer, vil det være rektors ansvar at lede højskolen i

overensstemmelse med de hermed fastlagte rammer, og for centerlederens

vedkommende de rammer, der er fastlagt for efteruddannelsesvirksomheden.

Bestyrelsen godkender det årlige budget efter forslag fra rektor.

Forslaget bilægges centerlederens indstilling til budget for

efteruddannelsesvirksomheden.

Blandt bestyrelsens øvrige opgaver kan nævnes: at godkende studieordninger

og ændringer heri, at fastsætte generelle retningslinjer for optagelse af

studerende, at fastsætte generelle retningslinjer for godkendelse af

praktiksteder og godkende sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal

bedømme ansøgere til de videnskabelige stillinger m.v.

Bestyrelsen har adgang til at delegere kompetence til rektor.

Til § 4

Det foreslås, at undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke

efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere

angivne forhold, kan beslutte at sætte institutionen under administration i

større eller mindre udstrækning og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver

eller dele heraf.

Såfremt institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens

handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen

trues af lukning, vil ministeren efter stk. 3 uden varsel omgående kunne

gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil have mulighed for at sætte

institutionen under direkte administration af ministeriet, således at

ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en

ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte den i stk. 2, nr. 1

og 2, nævnte fremgangsmåde. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det

midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning

herom.

Til § 5

Til stk. 1

Rektor har ansvaret for den daglige administrative og økonomiske ledelse,

herunder har rektor personaleledelsen med kompetence til at ansætte og

afskedige personalet, jf. dog § 3, stk. 2. Endvidere har rektor ansvaret for

undervisningen, herunder undervisningens kvalitet.

Rektor ansættes efter indstilling fra bestyrelsen af

undervisningsministeren. Stillingen besættes efter almindeligt

stillingsopslag, og rektor kan således være udefrakommende.

Bestyrelsen ansætter lederen for Center for journalistisk efteruddannelse.

Hvis bestyrelsen skal behandle ansættelses- og afskedigelsesspørgsmål vedr.

rektor og/eller lederen af center for journalistisk efteruddannelse, vil

disse ikke kunne deltage i bestyrelsens behandling heraf.

Til stk. 2

Rektor fastsætter ordensregler, herunder regler for relegation.

Til § 6

Til stk. 1

Undervisningsministeren udsteder regler om de kompetencegivende

uddannelser på journalisthøjskolen, herunder for evt. videreuddannelser som

deltidsuddannelser under åben uddannelse. Derimod er

efteruddannelsesvirksomheden udelukkende reguleret af reglerne om korte

kurser i lov om åben uddannelse eller af reglerne om indtægtsdækket

virksomhed.

Med adgangen til uddannelserne menes de obligatoriske adgangskrav til de

kompetencegivende uddannelser. Derimod er proceduren for udvælgelse blandt

kvalificerede ansøgere overladt til højskolen selv, jf. bekendtgørelse om

adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

Adgangskravet er i dag en bestået optagelsesprøve. Der er ikke aktuelle

planer om ændringer heri.

Til stk. 2

Regler om ansættelse af lærere, herunder lærere i stillinger med

forskningsforpligtelse, vil også kunne indeholde regler om kvalifikationskrav

til de pågældende.

Med reglerne om kvalitetskontrol tænkes bl.a. på regler om evaluering af

uddannelserne og opfølgning herpå, og hvilke oplysninger ministeren kan

indhente til brug herfor.

Til stk. 4

Bestyrelsen godkender forslag til statut, som udarbejdes af rektor.

I statutten fastsættes de nærmere forhold, som ikke er udmøntet i loven.

Af statutten kan f.eks. fremgå, at der nedsættes forskellige udvalg, der dog

ikke kan få selvstændigt ansvar. Bemyndigelsen til, at

undervisningsministeren kan fravige den sammensætning af bestyrelsen, der er

beskrevet i lovforslaget, er foreslået for at kunne tage højde for en

udvikling inden for mediesektoren, hvor aftagerkredsene kunne have en anden

profil, og hvor andre kunne komme til.

Til § 7

Det er vigtigt, at de studerende har en direkte og væsentlig indflydelse

både på undervisningens tilrettelæggelse og kvalitet, men også på

udformningen af generelle regler, der vedrører deres uddannnelse. Det er de

studerende, der er brugerne af undervisningen, og det er derfor også dem, der

har størst interesse i, at den er så god som overhovedet muligt.

Studienævnet udarbejder studieordningsforslag inden for

bekendtgørelsesrammerne og kan således til enhver tid tage initiativ til at

ændre gældende studieordning helt eller delvis. Studienævnet har pligt til

løbende at evaluere undervisningen.

Det er endvidere studienævnets kompetence at dispensere fra generelle

uddannelsesregler ved enkeltansøgninger fra de studerende.

Endelig er det lovfæstet, at studienævnet altid skal høres af højskolen,

før der fastsættes nye generelle regler for uddannelsen.

Studienævnsformanden, der tillige er studieleder, er ansvarlig over for

rektor og studienævnet for varetagelsen af uddannelsen, herunder den

praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Med oprettelse af

studielederfunktionen har de studerende nu fået en personligt ansvarlig, de

kan henvende sig til, hvis der er problemer i undervisningen.

Til § 8

Til stk. 1

For at styrke efter- og videreuddannelsesvirksomheden - og som en

opfølgning på Medieudvalgets betænkning fra juni 1995 om journalistisk efter-

og videreuddannelse - etableres nu en særlig enhed på højskolen, som skal

koordinere, igangsætte og forestå efter- og videreuddannelse og i den

forbindelse forestå analyse- og udviklingsarbejde. Centret skal endvidere

kunne drive indtægtsdækket virksomhed inden for rådgivning og konsultativ

assistance for offentlige og private virksomheder. Til centrets etablering og

drift m.v. er der på FL 1996 afsat en ekstra bevilling til

journalisthøjskolen på 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. årligt derefter.

Centret vil kunne indgå i et konstruktivt samspil med den private

institution Den journalistiske Efteruddannelse, og målet kunne være, at der

med tiden blev tale om en samlet aktivitet som angivet af Medieudvalget.

Til stk. 2

Centerlederen har den daglige ledelse af Center for journalistisk

efteruddannelse, herunder personaleledelsen efter bemyndigelse fra rektor og

den faglige ledelse inden for de rammer og udviklingsplaner, som bestyrelsen

har fastlagt, og som fremgår af det budget, bestyrelsen har godkendt.

Til stk. 3

Finansieringsgrundlaget for efter- og videreuddanelse kan være både

indtægtsdækket virksomhed og statstilskud med deltagerbetaling. I

overensstemmelse med regeringens rapport om styrkelse af voksen- og

efteruddannelser fra september 1995 og de vilkår, der fremover vil gælde for

efter- og videreuddannelse i Undervisningsministeriets regi, vil den del af

undervisningen, der skal finansieres med statslige midler skulle følge

reglerne om åben uddannelse, dvs. finansiering via statsligt taxametertilskud

og deltagerbetaling. Hvis der er tale om rekvireret undervisning

(virksomhedsinterne kurser) og rådgivning af private eller offentlige

virksomheder, vil aktiviteterne skulle tilrettelægges efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed, dvs. uden statstilskud.

Til § 9

Bestemmelsen udmønter det udstrakte økonomiske selvstyre, som

journalisthøjskolen og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner har fået

tillagt. Statens bevillinger gives som blokbevilling, og højskolen har fri

dispositionsret over givne bevillinger, tilskud og optjente indtægter,

herunder tilskud til åben uddannelse og indtægter fra indtægtsdækket

virksomhed m.v.

Bevillingerne gives i dag som en bevilling pr. aktiv studerende efter

takster fastsat på de årlige finanslove. Desuden tildeles et grundtilskud og

bevillinger til visse kapitaludgifter og andre formål, herunder faglig

udvikling og forskning.

Til stk. 4

Bestemmelsen er i overensstemmelse med adgangsreguleringsloven, der giver

undervisningsministeren mulighed for at dimensionere fuldtidsuddannelserne.

Fastsættelse af et minimumtal kan f.eks. være begrundet i, at en

bygningskapacitet skal kunne udnyttes fuldt ud, at stor søgning ønskes

imødekommet osv. Et maksimumtal kan f.eks. være begrundet i, at uddannelsen

ikke skønnes at leve op til kvalitetskravene, jf. § 6, stk. 2, men kan også

fastsættes af andre grunde, f.eks. beskæftigelsesforhold. For tiden er

højskolen dimensioneret til et årligt optag på 255 studerende.

Til § 10

Kun klager over retlige mangler er omfattet af en klageadgang til

ministeren eller til en evt. oprettet klageinstans. Bestemmelsen giver også

undervisningsministeren mulighed for at beslutte, at visse afgørelser ikke

skal kunne indbringes. Det gælder dog ikke afgørelser om en studerendes

retsstilling.

Til § 11

Det foreslås, at den nuværende valgte rektor fortsætter i den periode, han

efter de gældende regler er valgt til (valgperioden udløber 31. juli 1997),

og at rektor efter lovforslagets ikrafttræden tillægges det ansvar og de

kompetencer, der er fastsat heri for rektor. Derimod forudsættes de styrende

organer kun at fortsætte og kun at træffe de mest nødvendige beslutninger for

højskolens drift, til der er etableret en bestyrelse, og det forudsættes, at

de eksisterende organer kun træffer de mest nødvendige beslutninger for

højskolens drift, til der på rektors foranledning er blevet nedsat en

bestyrelse. Indtil en bestyrelse er nedsat har rektor kompetence til at

træffe beslutninger om højskolens virksomhed, som ellers påhviler

bestyrelsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter