1995 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har
til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse
samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og
hermed beslægtede fagområder.
§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som
sammensættes således:
1) 1 udefra kommende formand udpeget af undervisningsministeren.
2) 2 medlemmer udpeget af Danske Dagblades Forening.
3) 1 medlem udpeget af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i
fællesskab.
4) 1 medlem udpeget af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab.
5) 2 medlemmer udpeget af Dansk Journalistforbund.
6) 1 repræsentant for højskolens medarbejdere.
7) 1 repræsentant for højskolens studerende.
Stk. 2. Rektor og lederen af Center for Journalistisk
Efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager
i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
udslaggivende.
§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen,
varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens
langsigtede virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til
undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter
og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af
tjenestemandslovgivningen.
§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for
institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
bevillinger m.v.
Læs alt
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i institutionens statut.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i
institutionens vedtægt.
§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar
over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative
og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for
bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.
Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære
foranstaltninger over for de studerende.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de
kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.
3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i
forbindelse med eksaminer og prøver.
Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks
Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes
kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan
undervisningsministeren begrænse udbudet af og optagelsen til uddannelserne.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen
efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens
organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til
bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte
fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.
§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som
består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne
skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.
Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en
formand, der tillige er studieleder.
Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors
bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan
dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra
studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.
Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til
uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører
studienævnets arbejde.
Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.
§ 8. Til at varetage højskolens efter- og
videreuddannelsesvirksomhed etableres et center for journalistisk
efteruddannelse.
Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for
bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i
øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5,
stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel
efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som
indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens
undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens
analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.
Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger,
tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder
bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der
er givet bevilling til efter stk. 1.
Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra
takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne
og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse.
Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal
årsstuderende.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan
udløse bevillinger til uddannelserne.
Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra
bevillingslovene. Sådanne ikkestatslige tilskud kan holdes adskilt fra
statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne
tilskudsmidler.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen
opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal
anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående
uddannelsesinstitutioner.
§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige
spørgsmål, påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse
af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan
indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den
endelige administrative afgørelse af sagen.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.
Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter,
indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de
nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de
beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en
bestyrelse, jf. § 2.
Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for Journalistisk
Efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.
§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse
nr. 674 af 29. juli 1992, ophæves.
Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar
1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er
fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution, som har
til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse
samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og
hermed beslægtede fagområder.
§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en bestyrelse, som
sammensættes således:
1 udefra kommende formand udpeges af undervisningsministeren
2 medlemmer udpeges af Danske Dagblades Forening
1 medlem udpeges af fagpressens og magasinpressens udgiverforeninger i
fællesskab
1 medlem udpeges af Danmarks Radio og TV 2 i fællesskab
2 medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund
1 repræsentant for højskolens medarbejdere
1 repræsentant for højskolens studerende.
Stk. 2. Rektor og lederen af Center for journalistisk
efteruddannelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3. Statsministeriet kan udpege en tilforordnet, som deltager
i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
udslaggivende.
§ 3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af højskolen,
varetager dens interesser og fastlægger retningslinjer for højskolens
langsigtede virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen afgiver indstilling til
undervisningsministeren om ansættelse og afskedigelse af rektor og ansætter
og afskediger centerlederen, jf. § 8, medmindre andet følger af
tjenestemandslovgivningen.
§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for
institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige
bevillinger m.v.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra
undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
undervisningsministeren beslutte
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges
efter reglerne i institutionens statut.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer
institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i
institutionens vedtægt.
§ 5. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor under ansvar
over for bestyrelsen. Rektor har den daglige personalemæssige, administrative
og økonomiske ledelse af højskolen. Rektor har endvidere med ansvar over for
bestyrelsen den faglige ledelse af grunduddannelserne.
Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære
foranstaltninger over for de studerende.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de
kompetencegivende uddannelser og om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
2) Ansættelse af lærere, herunder i stillinger med forskningsforpligtelse.
3) Klager til højskolen fra de studerende, herunder om klagefrist i
forbindelse med eksaminer og prøver.
Stk. 3. Undervisningsministeren godkender Danmarks
Journalisthøjskoles udbud af uddannelser, jf. stk. 1. Hvis uddannelsernes
kvalitet og faglige niveau ikke svarer til de fastsatte krav, kan
undervisningsministeren begrænse udbuddet af og optagelsen til uddannelserne.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en statut for højskolen
efter indstilling fra bestyrelsen. Af statutten skal bl.a. fremgå højskolens
organisation, bestyrelsens funktionsperiode, valg af interne medlemmer til
bestyrelsen, valg til studienævn m.v. Undervisningsministeren kan beslutte
fravigelser af § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af statut.
§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som
består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne
skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.
Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en
formand, der tillige er studieleder.
Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors
bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan
dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra
studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.
Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til
uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører
studienævnets arbejde.
Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.
§ 8. Til at varetage højskolens efter- og
videreuddannelsesvirksomhed etableres et Center for journalistisk
efteruddannelse.
Stk. 2. Der ansættes en centerleder, der med ansvar over for
bestyrelsen har den faglige ledelse af efteruddannelsesvirksomheden, og som i
øvrigt varetager den daglige ledelse efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 5,
stk. 1, og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 3. Centrets uddannelsesvirksomhed kan tilrettelægges såvel
efter reglerne om åben uddannelse som efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed. Centret kan endvidere drive rådgivningsvirksomhed m.v. som
indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Staten giver bevillinger til højskolens
undervisningsvirksomhed og til andre formål, herunder til højskolens
analyse-, udviklings- og forskningsopgaver, administration og bygninger.
Stk. 2. Højskolen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger,
tilskud og indtægter under et. Det er en betingelse, at højskolen overholder
bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der
er givet bevilling til efter stk. 1.
Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomhed fastlægges ud fra
takster fastsat på de årlige finanslove for henholdsvis fuldtidsuddannelserne
og uddannelse udbudt efter reglerne om åben uddannelse.
Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal
årsstuderende.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsuddannelserne
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang af studerende, der kan
udløse bevillinger til uddannelserne.
Stk. 5. Højskolen kan modtage tilskud fra anden side end fra
bevillingslovene. Sådanne ikke-statslige tilskud kan holdes adskilt fra
statslige midler, og der kan oprettes fonde og legater for sådanne
tilskudsmidler.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende, at højskolen
opkræver gebyr eller depositum for deltagelse i optagelsesprøverne.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at højskolen skal
anvende administrative systemer, som er fælles med andre videregående
uddannelsesinstitutioner.
§ 10. Højskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål
påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse
af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes
retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan
indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den
endelige administrative afgørelse af sagen.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. september 1996.
Stk. 2. Rektor på tidspunktet for lovens ikrafttræden fortsætter,
indtil den hidtidige valgperiode er udløbet. Medlemmer og formænd for de
nuværende råd og udvalg m.v. fortsætter i deres hverv og træffer alene de
beslutninger, der er nødvendige for højskolens drift, indtil der er nedsat en
bestyrelse, jf. § 2.
Stk. 3. Der kan ikke ansættes en leder af Center for journalistisk
efteruddannelse, jf. § 8, før en bestyrelse er nedsat.
§ 12. Lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse
nr. 674 af 29. juli 1992 ophæves.
Stk. 2. Endvidere ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 16. februar
1987 om styrelse af Danmarks Journalisthøjskole. Øvrige regler, der er
fastsat med hjemmel i lov om Danmarks Journalisthøjskole, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I løbet af de seneste 10 år er styrelsesforholdene ved de fleste
uddannelsesinstitutioner i Danmark blevet moderniseret. Det gælder f.eks.
folkeskolen, gymnasieområdet, erhvervsskolerne, seminarierne og
universiteterne.
Fælles for omlægningerne har været en decentralisering af ansvar,
beslutningskompetence er blevet henlagt til bestyrelser eller
bestyrelseslignende organer, og den daglige, personlige ledelse er blevet
synliggjort.
De begrundelser, der lå til grund for ønsket om en ny lov for
universiteterne, er også væsentlige for ønsket om at ændre loven om Danmarks
Journalisthøjskole, som har mange fællestræk med den tidligere styrelseslov
for universiteterne. Styrelsesstrukturen gør det vanskeligt eller umuligt at
placere et ansvar for at træffe beslutninger eller for trufne beslutninger,
og der er behov for en forenkling og effektisering af styrelsesstrukturen med
hensyn til de mange styrende organer, der er i dag på højskolen.
En anden væsentlig begrundelse for lovforslaget er ønsket om at oprette et
Center for journalistisk efteruddannelse på journalisthøjskolen. Højskolen
udbyder allerede i dag efteruddannelse, og efteruddannelse udbydes desuden
bl.a. af den private institution Den journalistiske Efteruddannelse (DjE).
Medieudvalget har i Betænkning nr. 1 om journalistisk efter- og
videreuddannelse påpeget behovet for en øget indsats inden for området.
Medieudvalget foreslog oprettelse af en selvstændig institution i tilknytning
til journalisthøjskolen. Man frarådede integration i Danmarks
Journalisthøjskole bl.a. på grund af den nuværende organisationsstruktur. Med
dette lovforslag er strukturen imidlertid forenklet betydeligt, og der er
fastlagt en entydig ledelsesstruktur med en bestyrelse, der har den
overordnede ledelse af højskolen og en rektor, som har den daglige ledelse,
herunder personaleledelsen. På den baggrund anses det for naturligt og
forsvarligt at integrere et nyetableret center for efteruddannelse inden for
højskolens virksomhed og ledelse.
Herved kan samspillet mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse
fastholdes og styrkes, og herved spares midler til anlæg og administration
m.v. af en selvstændig uddannelsesinstitution. Centret kan samtidig indgå i
et konstruktivt samspil med DjE.
Kort beskrivelse af Danmarks Journalisthøjskole
og det nuværende lovgrundlag
Danmarks Journalisthøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som
på initiativ fra pressens organisationer blev oprettet i 1962 som en
selvejende højskole. Ved en lov fra 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og
Institut for Presseforskning (på Aarhus Universitet) fik de to institutioner
en tættere sammenhæng, idet rektor for journalisthøjskolen samtidig var
bestyrer af Institut for Presseforskning, og institutrådet bestod af
medarbejdere fra såvel højskolen som Aarhus Universitet. I 1978 afgav et
lovrevisionsudvalg den betænkning, der dannede grundlaget for loven fra 1980,
hvor de 2 institutioner blev sammenlagt til den statsinstitution, Danmarks
Journalisthøjskole, vi kender i dag. Samtidig blev den nuværende
styrelsesstruktur fastlagt. Den historiske baggrund er også baggrunden for,
at højskolen har - og fortsat vil have - en udviklings- og
forskningsbevilling, selv om den ikke - som institutionerne under
Universitetsloven - er en højere uddannelsesinstitution.
Den nuværende lov bygger på en styrelse med et antal styrende,
administrative organer:
1) Styrelsesråd: Kun interne repræsentanter (lærere, teknisk
administrativt personale, studerende).
Væsentlige opgaver: Udarbejde budgetforslag, fordele bevillinger, beslutte
stillingsopslag, ansætte og afskedige personale, fordele højskolens
arbejdsopgaver m.v.
2) Uddannelsesrådet: Udefra kommende formand, beskikket af
undervisningsministeren, 11 eksterne repræsentanter (udpeget af Danmarks
Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio m.fl.), 4
interne repræsentanter.
Væsentlige opgaver: Foreslå og og fordele bevillinger til efteruddannelse,
tilrettelægge efteruddannelse, tilrettelægge praktikdelen af uddannelsen,
godkende praktiksteder, udtale sig om bekendtgørelser m.v.
3) Optagelsesnævnet: Intern formand og 12 medlemmer udpeget af
uddannelsesrådet - i samme repræsentationsforhold som dette.
Væsentlige opgaver: Forestå optagelsesprøven samt udvælgelsen blandt
kvalificerede ansøgere.
4) Skolerådet: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk administrativt
personale, studerende). Væsentlige opgaver: Valg af rektor og prorektor. Er
desuden høringsorgan.
5) Studienævnet: Paritetisk sammensat af lærere og studerende.
Væsentlige opgaver: Udarbejde studieordning, tilrettelægge og afholde
eksaminer, påse undervisningens relevans, samordne uddannelsernes enkelte
dele m.v.
6) Forskningsudvalget: Kun intern repræsentation (lærere, teknisk
administrativt personale, studerende).
Væsentlige opgaver: Foreslå budget for forskningen, administrere
forskningsbevillingen, udtale sig om ansættelse af lærere og om
sammensætningen af fagkyndige bedømmelsesudvalg samt at udtale sig om
forskningsspørgsmål generelt.
Lovforslaget
Lovforslaget tilsigter at forenkle styrelsesstrukturen, dvs. at skære ned
på antallet af organer og disses administrative arbejdsopgaver, at fastlægge
et entydigt ledelsesansvar, at udmønte et betydeligt økonomisk selvstyre, at
styrke og forenkle aftagerindflydelsen ved oprettelse af en bestyrelse og at
styrke efteruddannelsesindsatsen gennem oprettelse af et Center for
journalistisk efteruddannelse.
Efter forslaget får højskolen en ansvarlig bestyrelse med et flertal af
udefra kommende medlemmer, således at den aftagerindflydelse, der afspejles i
det nuværende uddannelsesråd og optagelsesnævn, videreføres, men således at
højskolens medarbejdere og studerende også fortsat sikres indflydelse på
højskolens virksomhed, dels ved sæde i bestyrelsen, dels ved nedsættelse af
et studienævn. Dertil kommer, at de almindelige regler om samarbejdsudvalg
også gælder for Danmarks Journalisthøjskole.
Rektor er højskolens daglige leder. Rektor får personaleledelsen og har i
øvrigt ansvaret for at lede højskolen inden for de rammer, bestyrelsen har
fastlagt, herunder at disponere bevillingen, efter at bestyrelsen har
godkendt budgettet. Rektor foreslås ansat efter indstilling fra bestyrelsen i
overensstemmelse med, hvad der gælder for størstedelen af rektorer for
videregående uddannelsesinstitutioner.
Se i øvrigt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget lægger op til en administrativ forenkling, hvorved der kan
frigøres ressourcer til en fortsat udvikling af kvaliteten i uddannelserne.
På finansloven for 1996 er der til Center for journalistisk
efteruddannelse afsat 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. i de følgende år.
Derudover påregnes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-rettten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Journalisthøjskolen udbyder i dag 4-årige grunduddannelser inden for almen
journalistik og inden for billedjournalistik, samt en tillægsuddannelse på
1/2 år, der er oprettet med henblik på merit i andre videregående
uddannelser, men som også bruges af allerede uddannede i
efter-/videreuddannelsesøjemed. Endvidere udbydes forskellige former for
efteruddannelse.
Højskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed vil fremover - på linje
med øvrige videregående uddannelsesinstitutioners virksomhed - blive udbudt
efter reglerne om åben uddannelse eller som indtægtsdækket virksomhed, jf.
også bemærkningerne til § 8.
Til journalisthøjskolen er i dag knyttet en bevilling til udviklings- og
forskningsformål på omkring 2,5 mio kr. årligt, ligesom højskolen råder over
nogle stillinger, hvortil der er knyttet forskningsforpligtelse. Hertil
kommer, at der inden for den afsatte bevilling fra 1996 til Center for
journalistisk efteruddannelse, indgår midler til analyse- og
udviklingsarbejde.
Danmarks Journalisthøjskole har i dag status som statsinstitution.
Højskolen vil dog evt. kunne overgå til status som selvejende institution,
jf. § 3 i forslag til lov om selvejende institutioner for videregående
uddannelser (L 170), som blev fremsat af undervisningsministeren i
Folketinget den 17. januar 1996. Overgang til selvejestatus vil bl.a.
medføre, at institutionens bestyrelse bliver ansvarlig for
kapitalforvaltning, og at tilskuddet hertil tildeles som bygningstaxametre.
Institutionen vil desuden kunne optage lån i Hypotekbanken med statsgaranti.
Til § 2
Til stk. 1
I gældende lovgivning har højskolen et styrelsesråd, men det har
udelukkende haft interne medlemmer. Efter forslaget får bestyrelsen en
sammensætning, hvor et flertal af medlemmerne er udefra kommende, og som
afspejler den eksterne indflydelse i det nuværende uddannelsesråd og
optagelsesnævn. Undervisningsministeren udpeger en udefra kommende formand.
Ekstern aftagerindflydelse og -inspiration anses som vital og afgørende for
højskolens fremtidige udvikling af uddannelserne og deres kvalitet. Men det
er samtidig et mål at forenkle strukturen på højskolen, hvorfor antallet af
organer foreslås reduceret og aftagerinteressen koncentreret i bestyrelsen.
Til stk. 3
Efter gældende lovgivning udpeger Statsministeriet som ressortministerium
for pressen en tilforordnet til uddannelsesrådet. Denne mulighed videreføres
i bestyrelsesregi.
Til § 3
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af hele institutionens virksomhed
med ansvar for institutionens samlede aktivitet.
Rektor udarbejder til brug for bestyrelsen forslag til højskolens
retningslinjer for den langsigtede virksomhed og udvikling, herunder - efter
indstilling fra lederen af Center for journalistisk efteruddannelse - om
efter- og videreuddannelsesvirksomheden. Når bestyrelsen har fastlagt sådanne
retningslinjer, vil det være rektors ansvar at lede højskolen i
overensstemmelse med de hermed fastlagte rammer, og for centerlederens
vedkommende de rammer, der er fastlagt for efteruddannelsesvirksomheden.
Bestyrelsen godkender det årlige budget efter forslag fra rektor.
Forslaget bilægges centerlederens indstilling til budget for
efteruddannelsesvirksomheden.
Blandt bestyrelsens øvrige opgaver kan nævnes: at godkende studieordninger
og ændringer heri, at fastsætte generelle retningslinjer for optagelse af
studerende, at fastsætte generelle retningslinjer for godkendelse af
praktiksteder og godkende sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal
bedømme ansøgere til de videnskabelige stillinger m.v.
Bestyrelsen har adgang til at delegere kompetence til rektor.
Til § 4
Det foreslås, at undervisningsministeren, når en bestyrelse ikke
efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere
angivne forhold, kan beslutte at sætte institutionen under administration i
større eller mindre udstrækning og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver
eller dele heraf.
Såfremt institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens
handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen
trues af lukning, vil ministeren efter stk. 3 uden varsel omgående kunne
gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil have mulighed for at sætte
institutionen under direkte administration af ministeriet, således at
ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en
ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte den i stk. 2, nr. 1
og 2, nævnte fremgangsmåde. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det
midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning
herom.
Til § 5
Til stk. 1
Rektor har ansvaret for den daglige administrative og økonomiske ledelse,
herunder har rektor personaleledelsen med kompetence til at ansætte og
afskedige personalet, jf. dog § 3, stk. 2. Endvidere har rektor ansvaret for
undervisningen, herunder undervisningens kvalitet.
Rektor ansættes efter indstilling fra bestyrelsen af
undervisningsministeren. Stillingen besættes efter almindeligt
stillingsopslag, og rektor kan således være udefrakommende.
Bestyrelsen ansætter lederen for Center for journalistisk efteruddannelse.
Hvis bestyrelsen skal behandle ansættelses- og afskedigelsesspørgsmål vedr.
rektor og/eller lederen af center for journalistisk efteruddannelse, vil
disse ikke kunne deltage i bestyrelsens behandling heraf.
Til stk. 2
Rektor fastsætter ordensregler, herunder regler for relegation.
Til § 6
Til stk. 1
Undervisningsministeren udsteder regler om de kompetencegivende
uddannelser på journalisthøjskolen, herunder for evt. videreuddannelser som
deltidsuddannelser under åben uddannelse. Derimod er
efteruddannelsesvirksomheden udelukkende reguleret af reglerne om korte
kurser i lov om åben uddannelse eller af reglerne om indtægtsdækket
virksomhed.
Med adgangen til uddannelserne menes de obligatoriske adgangskrav til de
kompetencegivende uddannelser. Derimod er proceduren for udvælgelse blandt
kvalificerede ansøgere overladt til højskolen selv, jf. bekendtgørelse om
adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.
Adgangskravet er i dag en bestået optagelsesprøve. Der er ikke aktuelle
planer om ændringer heri.
Til stk. 2
Regler om ansættelse af lærere, herunder lærere i stillinger med
forskningsforpligtelse, vil også kunne indeholde regler om kvalifikationskrav
til de pågældende.
Med reglerne om kvalitetskontrol tænkes bl.a. på regler om evaluering af
uddannelserne og opfølgning herpå, og hvilke oplysninger ministeren kan
indhente til brug herfor.
Til stk. 4
Bestyrelsen godkender forslag til statut, som udarbejdes af rektor.
I statutten fastsættes de nærmere forhold, som ikke er udmøntet i loven.
Af statutten kan f.eks. fremgå, at der nedsættes forskellige udvalg, der dog
ikke kan få selvstændigt ansvar. Bemyndigelsen til, at
undervisningsministeren kan fravige den sammensætning af bestyrelsen, der er
beskrevet i lovforslaget, er foreslået for at kunne tage højde for en
udvikling inden for mediesektoren, hvor aftagerkredsene kunne have en anden
profil, og hvor andre kunne komme til.
Til § 7
Det er vigtigt, at de studerende har en direkte og væsentlig indflydelse
både på undervisningens tilrettelæggelse og kvalitet, men også på
udformningen af generelle regler, der vedrører deres uddannnelse. Det er de
studerende, der er brugerne af undervisningen, og det er derfor også dem, der
har størst interesse i, at den er så god som overhovedet muligt.
Studienævnet udarbejder studieordningsforslag inden for
bekendtgørelsesrammerne og kan således til enhver tid tage initiativ til at
ændre gældende studieordning helt eller delvis. Studienævnet har pligt til
løbende at evaluere undervisningen.
Det er endvidere studienævnets kompetence at dispensere fra generelle
uddannelsesregler ved enkeltansøgninger fra de studerende.
Endelig er det lovfæstet, at studienævnet altid skal høres af højskolen,
før der fastsættes nye generelle regler for uddannelsen.
Studienævnsformanden, der tillige er studieleder, er ansvarlig over for
rektor og studienævnet for varetagelsen af uddannelsen, herunder den
praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Med oprettelse af
studielederfunktionen har de studerende nu fået en personligt ansvarlig, de
kan henvende sig til, hvis der er problemer i undervisningen.
Til § 8
Til stk. 1
For at styrke efter- og videreuddannelsesvirksomheden - og som en
opfølgning på Medieudvalgets betænkning fra juni 1995 om journalistisk efter-
og videreuddannelse - etableres nu en særlig enhed på højskolen, som skal
koordinere, igangsætte og forestå efter- og videreuddannelse og i den
forbindelse forestå analyse- og udviklingsarbejde. Centret skal endvidere
kunne drive indtægtsdækket virksomhed inden for rådgivning og konsultativ
assistance for offentlige og private virksomheder. Til centrets etablering og
drift m.v. er der på FL 1996 afsat en ekstra bevilling til
journalisthøjskolen på 3,5 mio kr. i 1996 og 7,5 mio kr. årligt derefter.
Centret vil kunne indgå i et konstruktivt samspil med den private
institution Den journalistiske Efteruddannelse, og målet kunne være, at der
med tiden blev tale om en samlet aktivitet som angivet af Medieudvalget.
Til stk. 2
Centerlederen har den daglige ledelse af Center for journalistisk
efteruddannelse, herunder personaleledelsen efter bemyndigelse fra rektor og
den faglige ledelse inden for de rammer og udviklingsplaner, som bestyrelsen
har fastlagt, og som fremgår af det budget, bestyrelsen har godkendt.
Til stk. 3
Finansieringsgrundlaget for efter- og videreuddanelse kan være både
indtægtsdækket virksomhed og statstilskud med deltagerbetaling. I
overensstemmelse med regeringens rapport om styrkelse af voksen- og
efteruddannelser fra september 1995 og de vilkår, der fremover vil gælde for
efter- og videreuddannelse i Undervisningsministeriets regi, vil den del af
undervisningen, der skal finansieres med statslige midler skulle følge
reglerne om åben uddannelse, dvs. finansiering via statsligt taxametertilskud
og deltagerbetaling. Hvis der er tale om rekvireret undervisning
(virksomhedsinterne kurser) og rådgivning af private eller offentlige
virksomheder, vil aktiviteterne skulle tilrettelægges efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed, dvs. uden statstilskud.
Til § 9
Bestemmelsen udmønter det udstrakte økonomiske selvstyre, som
journalisthøjskolen og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner har fået
tillagt. Statens bevillinger gives som blokbevilling, og højskolen har fri
dispositionsret over givne bevillinger, tilskud og optjente indtægter,
herunder tilskud til åben uddannelse og indtægter fra indtægtsdækket
virksomhed m.v.
Bevillingerne gives i dag som en bevilling pr. aktiv studerende efter
takster fastsat på de årlige finanslove. Desuden tildeles et grundtilskud og
bevillinger til visse kapitaludgifter og andre formål, herunder faglig
udvikling og forskning.
Til stk. 4
Bestemmelsen er i overensstemmelse med adgangsreguleringsloven, der giver
undervisningsministeren mulighed for at dimensionere fuldtidsuddannelserne.
Fastsættelse af et minimumtal kan f.eks. være begrundet i, at en
bygningskapacitet skal kunne udnyttes fuldt ud, at stor søgning ønskes
imødekommet osv. Et maksimumtal kan f.eks. være begrundet i, at uddannelsen
ikke skønnes at leve op til kvalitetskravene, jf. § 6, stk. 2, men kan også
fastsættes af andre grunde, f.eks. beskæftigelsesforhold. For tiden er
højskolen dimensioneret til et årligt optag på 255 studerende.
Til § 10
Kun klager over retlige mangler er omfattet af en klageadgang til
ministeren eller til en evt. oprettet klageinstans. Bestemmelsen giver også
undervisningsministeren mulighed for at beslutte, at visse afgørelser ikke
skal kunne indbringes. Det gælder dog ikke afgørelser om en studerendes
retsstilling.
Til § 11
Det foreslås, at den nuværende valgte rektor fortsætter i den periode, han
efter de gældende regler er valgt til (valgperioden udløber 31. juli 1997),
og at rektor efter lovforslagets ikrafttræden tillægges det ansvar og de
kompetencer, der er fastsat heri for rektor. Derimod forudsættes de styrende
organer kun at fortsætte og kun at træffe de mest nødvendige beslutninger for
højskolens drift, til der er etableret en bestyrelse, og det forudsættes, at
de eksisterende organer kun træffer de mest nødvendige beslutninger for
højskolens drift, til der på rektors foranledning er blevet nedsat en
bestyrelse. Indtil en bestyrelse er nedsat har rektor kompetence til at
træffe beslutninger om højskolens virksomhed, som ellers påhviler
bestyrelsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (Afskedsbeskyttelse) Retsinformation · 6. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter (støtte til dagbladslignende publikationer)1) Retsinformation · 30. november 2005
- 1995 BTL 247 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE NR L 247 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1996
- Betænkning over Forslag til lov om Dagbladsnævnet Retsinformation · 28. juni 2005
- Bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet Retsinformation · 17. februar 1998
- Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten Retsinformation · 26. august 2026