1995 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATIONEN AF TILSKUD FRA DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud
til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse
med de regler og retningslinjer, der følger af traktaten om Den Europæiske
Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af
Europa-Kommissionen.
§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens
beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,
tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige
strukturer hertil.
Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende
overordnede mål, som er fastsat for De Europæiske Strukturfonde:
Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående
regioner.
Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,
der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.
Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige
integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra
arbejdsmarkedet.
Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle
ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.
Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne
a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i
reformen af den fælles landbrugspolitik og
b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.
Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med
meget lille befolkningstæthed.
Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer
Europa-Kommissionen desuden beslutning om Fællesskabsinitiativer inden for
Læs alt
strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme
videnoverførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,
og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og Fællesskabsinitiativer
gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og
Fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til
projekter af særlig Fællesskabsinteresse.
Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at
yde støtte til virkeliggørelsen af mål 3, mål 4 og Fællesskabsinitiativerne,
og desuden at bidrage under mål 2 og mål 5, litra b.
Kapitel 2
Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling
§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative
myndighed for Socialfonden i Danmark og forestår den tværgående koordinering
af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale
tilskud fra Socialfonden og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan
arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete
socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.
§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til
Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til
forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de
programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre
Socialfondens målsætninger i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske
regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er
nedsat i henhold til artikel 124 i traktaten om Den Europæiske Union.
§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale
planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i
Danmark under mål 2, mål 3, mål 4 og mål 5, litra b.
§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt
ministeren.
Overvågningsudvalg
§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de
programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af
overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,
andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel
arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale
organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges
tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende
overvågningsudvalg træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,
hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og
sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.
Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene
udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende
program løber.
Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres
forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
forordningers og programmers bestemmelser.
Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive
arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.
Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af
programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,
prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag
til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og
rammer for disse.
Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med
udtalelser til de årlige rapporter og skal forestå evalueringen af
programmerne.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra
overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen lægge to eller
flere udvalg sammen.
Projektgodkendelsesudvalg
§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for
hvert program, der alene vedrører Socialfonden.
Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets
tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.
§ 7, stk. 1-5 og 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er repræsenteret
i projektgodkendelsesudvalgene.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og
sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en
central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ eller en
selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i
institutionens ledelse.
Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende
projekter til socialfondsfinansiering.
Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse
sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og
finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for
programmerne.
Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til
en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,
kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede
projekter, før den berørte region er hørt gennem relevante organer.
Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke
indbringes for administrativ myndighed.
Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.
Udvalg under andre ministerområder
§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der
deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er
henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling
med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage
socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg og
forretningsudvalg.
Projektadministration
§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en
administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra
Socialfonden.
§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af
projekter under et program henlægges til centrale eller regionale myndigheder
eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.
arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.
Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede
administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,
indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af
tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og
kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af
oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,
afrapportering og evaluering.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.
Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution
med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse
kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektadministrationens opgaver og virksomhed.
Kapitel 3
Oprettelse og drift af registre
§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for
administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der
føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige
myndigheders registre.
Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,
som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for
udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.
Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.
1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller
tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra
Socialfonden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for
indhentning af oplysninger til brug for registrene.
Kapitel 4
Forseelser
§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,
eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra
Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg
af renter.
Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren
bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for
projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med
tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra
Socialfonden i et bestemt tidsrum.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar.
Kapitel 5
Regnskaber m.m.
§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres
kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at
der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,
tilsyn, regnskaber, revision og evaluering samt om budgetter og om projekt-
og situationsrapporter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller
delvis eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis med tillæg af renter, hvis det konstateres, at
1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte
planer,
2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger
opstillede betingelser ikke opfyldes,
3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der
i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende
projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende
betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om
beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan for at opfylde forordningskravene
til evaluering fastsætte nærmere regler om afgivelse og indsamling af
oplysninger om deltagere og projekter.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af
oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,
jf. kapitel 4.
Ikrafttrædelse
§ 15. Loven træder i kraft den 1. maj 1996.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud
til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse
med de regler og retningslinier, der følger af Traktaten om Den Europæiske
Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af
Europa-Kommissionen.
§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens
beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,
tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige
strukturer hertil.
Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende
overordnede mål, som er fastsat for de Europæiske Strukturfonde:
Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående
regioner.
Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,
der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.
Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige
integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra
arbejdsmarkedet.
Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle
ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.
Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne:
a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i
reformen af den fælles landbrugspolitik, og
b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.
Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med
meget lille befolkningstæthed.
Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer
Europa-Kommissionen desuden beslutning om fællesskabsinitiativer inden for
strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme
viden-overførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,
og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og fællesskabsinitiativer
gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og
fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til
projekter af særlig fællesskabsinteresse.
Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at
yde støtte til virkeliggørelsen af Mål 3, Mål 4 og fællesskabsinitiativerne,
og desuden at bidrage under Mål 2 og Mål 5b.
Kapitel 2
Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling
§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative
myndighed for Socialfonden i Danmark, og forestår den tværgående koordinering
af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale
tilskud fra Socialfonden, og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan
arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete
socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.
§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til
Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til
forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de
programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre
Socialfondens målsætninger i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske
regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er
nedsat i henhold til artikel 124 i Traktaten om den Europæiske Union.
§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale
planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i
Danmark under Mål 2, Mål 3, Mål 4 og Mål 5b.
§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt
ministeren.
Overvågningsudvalg
§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de
programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af
overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,
andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel
arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale
organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges
tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan, efter udtalelse fra vedkommende
overvågningsudvalg, træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,
hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og
sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.
Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene
udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende
program løber.
Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres
forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
forordningers og programmers bestemmelser.
Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive
arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.
Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af
programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,
prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag
til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og
rammer for disse.
Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med
udtalelser til de årlige rapporter, og skal forestå evalueringen af
programmerne.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan, efter udtalelse fra
overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen, lægge to eller
flere udvalg sammen.
Projektgodkendelsesudvalg
§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for
hvert program, der alene vedrører Socialfonden.
Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets
tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.
§ 7, stk. 1-5 og stk. 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er
repræsenteret i projektgodkendelsesudvalgene.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og
sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en
central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ, eller en
selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i
institutionens ledelse.
Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende
projekter til socialfondsfinansiering.
Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse
sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og
finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for
programmerne.
Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til
en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,
kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede
projekter, før den berørte regionen er hørt gennem relevante organer.
Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke
indbringes for administrativ myndighed.
Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.
Udvalg under andre ministerområder
§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der
deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er
henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling
med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage
socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg
og/eller forretningsudvalg.
Projektadministration
§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en
administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra
Socialfonden.
§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af
projekter under et program, henlægges til centrale eller regionale
myndigheder, eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.
arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.
Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede
administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,
indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af
tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og
kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af
oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,
afrapportering og evaluering.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.
Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution
med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse
kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektadministrationens opgaver og virksomhed.
Kapitel 3
Oprettelse og drift af registre
§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for
administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der
føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige
myndigheders registre.
Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,
som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for
udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.
Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.
1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller
tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra
Socialfonden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for
indhentning af oplysninger til brug for registrene.
Kapitel 4
Forseelser
§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,
eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra
Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg
af renter.
Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren
bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for
projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med
tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra
Socialfonden i et bestemt tidsrum.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde, med
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar.
Kapitel 5
Regnskaber m.m.
§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres
kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at
der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,
tilsyn, regnskaber, revision og evaluering, samt om budgetter og om projekt-
og situationsrapporter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller
delvist, eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt
eller delvist med tillæg af renter, hvis det konstateres at
1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte
planer
2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger
opstillede betingelser ikke opfyldes
3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der
i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende
projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende
betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om
beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan, for at opfylde forordningskravene
til evaluering, fastsætte nærmere regler om afgivelse af og indsamling af
oplysninger om deltagere og projekter.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af
oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,
jf. kapitel 4.
Ikrafttrædelse
§ 15. Loven træder i kraft den 1. april 1996.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forholdet til EU-retten
Den Europæiske Socialfond har i henhold til Traktatens artikel 123 til
formål at bekæmpe ledigheden ved at yde tilskud til erhvervsmæssige
uddannelser og visse andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Indtil reformen af strukturfondene i 1989 blev tilskud ydet i form af en
kontrakt mellem Kommissionen og den enkelte projektarrangør (privat eller
offentlig). Tilskud ydes nu til flerårige nationale programmer, der
forhandles mellem den enkelte medlemsstat og Kommissionen. Det er herefter
medlemsstaten, der er ansvarlig for at tilskuddene ydes korrekt.
Reformens formål var at effektivisere strukturfondsindsatsen, bl.a. ved at
forbedre koordineringen mellem fondene. Fondenes indsats er reguleret ved to
fælles Rådsforordninger samt en særskilt for hver fond.
For Socialfonden gælder derfor Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20.
juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes
opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner
indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank
og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, (Rammeforordningen),
Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af
forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning
(EØF) nr. 2052/88, og
Rådets forordning (EØF) nr. 2084/93 af 20. juli 1993 om ændring af
forordning (EØF) nr. 4255/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr.
2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Socialfond
(Samordningsforordningen).
Strukturfondene er:
a) Den Europæiske fond for Regionaludvikling (EFRU),
b) Den Europæiske Socialfond (ESF),
c) Den Europæiske udviklings -og garantifond for Landbruget,
udviklingssektionen ( EUGFL ), og
d) Det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF).
Følgende 6 overordnede mål regulerer strukturfondenes indsats. De fonde,
der kan anvendes under det enkelte mål, er angivet i parentes:
Mål 1: Fremme udviklingen i tilbagestående områder (a, b og c).
Mål 2: Omstilling af regioner i industriel tilbagegang (a og b).
Mål 3: Bekæmpelse af langtidsledighed og integration af unge og
udstødningstruede på arbejdsmarkedet (kun b).
Mål 4: Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til industrielle ændringer
(kun b).
Mål 5 a: Reform af den fælles landbrugspolitik (c og d).
Mål 5 b: Fremme udviklingen af landdistrikter (a, b og c).
Mål 6: Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med
meget lille befolkningstæthed.
Arbejdsministeren har siden Danmarks indtræden i De Europæiske
Fællesskaber været ansvarlig for gennemførelsen af socialfondsaktiviteterne i
Danmark.
Socialfonden og dermed arbejdsministeren er eneansvarlig for
gennemførelsen af mål 3 og 4, og deltager også i mål 2 og 5 b, med
henholdsvis erhvervsministeren og landbrugs- og fiskeriministeren som
koordinerende myndighed. Danmark har ingen mål 1 og mål 6 områder.
For al indsats under Socialfonden gælder, at den skal fremme lige
muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, og at den ikke må være
konkurrenceforvridende, hvilket bl.a. indebærer, at der kun kan ydes tilskud
til uddannelsesforanstaltninger i særskilte brancher og enkeltvirksomheder,
såfremt foranstaltningen udbydes generelt, og indsatsen ikke er
virksomhedsspecifik.
Gennemførelsen af de enkelte mål sker i flere etaper. Først udarbejder
Arbejdsministeriet i samarbejde med de øvrige involverede ministerier,
arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de kommunale organisationer en plan
for gennemførelse af det pågældende mål i Danmark.
På baggrund heraf forhandles der med EU-Kommissionen om at opstille en
Fællesskabsstøtteramme og et Operationelt Program, der kan slås sammen i et
såkaldt Enkeltprogrammeringsdokument. Dette dokument fastlægger nærmere,
hvilke aktivitetsformer og målgrupper indsatsen skal koncentrere sig om, og
hvilket beløb EU stiller til rådighed i den pågældende programperiode. Den
nuværende programperiode er 1994 - 1999.
Særligt om de enkelte mål.
Mål 2 områderne i Danmark er Lolland og det meste af Nordjyllands
amt. Indsatsen for Socialfonden retter sig mod nyledige og ansatte, der er
truet på beskæftigelsen, og koordineres med de investeringstilskud, der kan
foretages af regionalfonden.
Administrationen foregår regionalt, og Erhvervsfremmestyrelsen varetager
formandskabet i overvågningsudvalget. Fra Socialfonden er der afsat ca. 29.
mill. kr. årligt.
Mål 3 , der er hovedindsatsområdet for Socialfonden i Danmark,
vedrører erhvervsmæssig integrering af unge og langtidsledige samt særligt
udsatte (der er i fare for at blive udstødt).
Der er afsat et EU-tilskud på 263 millioner ECU = ca. 2 milliarder kr. for
programperioden 1994-99. EU yder maksimalt 50% af nettodriftsomkostningerne.
Det samlede aktivitetsbeløb for Mål 3 forventes herefter at blive i
størrelsesordenen 4 - 5 milliarder kr., og godt 30.000 personer ventes at
deltage i foranstaltningerne.
De væsentligste elementer i enkeltprogrammeringsdokumentet indeholdes i 3
hovedprioritetsområder:
Prioritet 1: fremme af unges muligheder for erhvervsmæssig integrering.
Målgruppen er personer under 25 år der har været ledige i tre måneder.
Fortrinsret vil blive givet de dårligst stillede på arbejdsmarkedet, f.eks
unge uden uddannelse, unge med ringe skolekundskaber, samt særligt udsatte,
f.eks kvinder med små børn.
Prioritet 2: foranstaltninger rettet mod arbejdsløse, der er truet af
langtidsledighed. Målgruppen er personer over 25 år med mere end 12 måneders
ledighed eller med risiko for at blive langtidsledige, særligt personer i
alderen 35-50 år, og de, der har mindre fysiske eller psykiske lidelser, samt
de, der ikke har de nødvendige og tilstrækkelige kvalifikationer til at få et
job på det almindelige arbejdsmarked.
Prioritet 3: fremme af integrering af personer, der er truet af
udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter personer over 25 år, der
er truet af udelukkelse fra arbejdsmarkedet, men som stadig har muligheder
for at passe et job på det almindelige arbejdsmarked. Højeste prioritet gives
til handicappede, indvandrere og udsatte grupper med meget lange
ledighedsperioder.
Under alle tre prioriteter skal foranstaltningerne så vidt muligt bringe
deltagerne i kontakt med det almindelige arbejdsmarked og bør som
udgangspunkt medføre et bevis for gennemførelsen.
Der skal generelt gives fortrinsret til integrerede forløb for de enkelte
deltagere af minimum 1 års varighed vedrørende de unge og særligt udsatte,
mens forløb af 1/2 års varighed er et minimum i prioritet 2. I disse forløb
kan også indgå almindelige nationalt finansierede foranstaltninger som
Socialfonden ikke kan yde tilskud til.
Der afsættes ikke særskilte nationale midler til samfinansiering af
Socialfondsindsatsen.
Administrationen sker regionalt i de Regionale Socialfondsudvalg ( RSU ),
og Arbejdsmarkedsstyrelsen forestår den nationale koordinering og
administration.
Mål 4 er en nyskabelse, der skal »lette arbejdstagernes
tilpasning til de industrielle ændringer og ændringer i
produktionssystemerne«. Der er afsat 38 millioner ECU = ca. 285 mill.
kr. til formålet i 1994-99.
Målgruppen er beskæftigede, der er truet af ledighed på grund af de nævnte
ændringer, og personer, der er nyledige af samme årsager. Foranstaltningerne
skal gå ud på at sætte dem i stand til enten at forblive på arbejdspladsen
med de påkrævede nye kvalifikationer, eller i givet fald at være
konkurrencedygtige på et arbejdsmarked under forandring.
Der tilsigtes en samlet indsats startende med foregribelse af problemer på
grund af ændringer, og derefter forberedelse og gennemførelse af adækvate
uddannelsesaktiviteter.
Dette indebærer, at der i løbet af programperioden først skal udarbejdes
grundlag for et »varslingssystem«, samtidig med en kortlægning af
muligheder og mangler i det eksisterende uddannelsessystem, således at der
kan tilbydes foranstaltninger på horisontalt niveau, altså for alle brancher
og virksomhedstyper (for at undgå konkurrenceforvridning).
Foranstaltningerne skal understøtte den nationale arbejdsmarkeds- og
erhvervspolitik gennem støtte til fortsat udvikling af de menneskelige
ressourcer, bl.a. gennem efter- og videreuddannelse, omskoling,
videnoverførsel, jobskabelse, service og rådgivning.
De persongrupper, der er kendetegnet ved enten en markant ledighedsrisiko,
hyppige skift mellem beskæftigelse og ledighed, eller ringe eller ingen
mulighed for (videre)uddannelse, prioriteres højest, idet der herunder også
indgår hensyn til de enkelte branchers og regioners særlige problemer (stadig
med forbud mod konkurrenceforvridning). Ansatte i små og mellemstore
virksomheder skal tilgodeses særligt.
I det forberedende arbejde har Undervisningsministeriet,
Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og arbejdsmarkedets parter været
inddraget.
Administrationen er i øjeblikket henlagt til Arbejdsmarkedsstyrelsen, men
er i bemærkningerne til § 8 forudsat overdraget til Arbejdsmarkedets Center
for Internationale Uddannelsesaktiviteter, der er nedsat af arbejdsmarkedets
parter, Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.
For så vidt angår Mål 5b er målgrupperne for Socialfonden som under
mål 2 nyledige og evt. ansatte, der er truet af ledighed, og indsatsen
koordineres med investeringstilskud fra Regionalfond og Landbrugsfond.
Koordineringen forestås af Landbrugsministeriet.
Da områderne er spredt på mange små øer og mindre dele af flere amter, er
der foruden overvågningsudvalg også nedsat en central styringskomite. De
regionale myndigheder og parter inddrages dog i videst muligt omfang, således
at der de facto er tale om egentlig regionalisering.
Fra Socialfonden ydes der ca. 14 mill. kr. årligt.
Fællesskabsinitiativerne er af ret ny dato, idet EU-Kommissionen pr. 1.
januar 1995 iværksatte en række initiativer, der har det fælles overordnede
formål at fremme knowhow overførsel generelt i EU og specielt til mål-1
områderne. Der skal derfor som hovedregel være tæt samarbejde mellem
projekter i flere medlemslande, heraf mindst i et mål 1-område.
Socialfonden medvirker i 7 af initiativerne, hvor der dog i de 2 ikke er
udskilt særlige beløb til de enkelte fonde. To af de 7, Employment og Adapt,
er rene socialfondsanliggender, som Arbejdsministeriet er ansvarlig for, mens
de øvrige 5 iværksættes som flerfondsinterventioner under andre ministeriers
koordination.
Adapt er så tæt knyttet til mål 4, at den reelle forskel alene er det
transnationale islæt. Danmark er tildelt 29,5 mill. ECU = ca. 225 mill. kr.
for de fem år, et betragteligt beløb set i relation til, at der til mål 4 er
afsat 38 mill. ECU.
Employment-initiativet har tre underpunkter, hvoraf to er gengangere fra
sidste programperiode, nemlig NOW - nye muligheder for kvinder - der er
forankret i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og HORIZON, der vedrører handikappede og
som administreres af Socialministeriet. Det tredje emne er YOUTHSTART, der
som udgangspunkt sigter mod unge under 20 år. Undervisningsministeriet er
ressortansvarlig. Danmark modtager i alt 11 mill. ECU = ca. 83 mill. kr. i
programperioden.
Projektadministrationen af det meste af Adapt og Youthstart er henlagt til
ACIU, mens Arbejdsministeriet fortsat er ansvarlig for koordinationen for
Socialfondsindsatsen under mål 2, 3, 4, 5b og alle initiativer i Danmark,
hvor Socialfonden er involveret.
2. Baggrunden for lovforslaget i dansk perspektiv.
Lovforslaget fremsættes i forlængelse af, at statsrevisorerne har
bemærket, at behovet for lovgivning om bl.a. Socialfonden bør overvejes,
ligesom Statsrevisorerne finder, at den gennemførte regionalisering er
foregået uden tilstrækkelig klare administrative rammer, og at delegation af
ansvar og kompetence hviler på et usikkert grundlag.
Arbejdsministeren nedsatte derfor i efteråret 1995 en lovforberedende
arbejdsgruppe, der havde deltagelse af AC, FTF, LO, DA, FA, LH,
Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, ARF, KL,
København- og Frederiksberg kommune.
På trods af de forskelligtrettede ønsker omkring enkeltelementer i
administrationen af Socialfonden, blev der opnået enighed om ikke for
nærværende at ændre grundlæggende i den eksisterende opbygning af
projektadministrationen. Lovforslaget indeholder derfor ikke i sig selv store
ændringer i den gældende ordning, men arbejdsministeren er tillagt mulighed
for at fastsætte nærmere regler om administrationen.
Samtidigt søger lovforslaget at indpasse administrationen af tilskud fra
Den Europæiske Socialfond til, at der i loven om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og loven om kommunal aktivering er fastsat regler for,
hvilke aktiviteter der kan tilbydes til målgrupper, der i stort omfang svarer
til Socialfondens målgrupper.
Det er derfor hensigten med lovforslaget at skabe klare retningslinier for
fordelingen af ansvar og kompetence mellem de administrative enheder, der
udøver deres kompetence i relation til forbindelserne til EU-Kommissionen, og
i relation til koordinationen mellem de involverede ministerområder i
Danmark. Lovforslaget skal derfor ses i forlængelse de bestemmelser, der er
fastlagt i de gældende Rådsforordninger, der regulerer Den Europæiske
Socialfonds interventioner i de enkelte medlemsstater.
Lovforslaget indeholder i kapitel 1 en oversigt over Socialfondens og
dermed den danske administrations opgaver. I kapitel 2 fastlægges den
struktur, ansvars- og kompetencefordeling, der både i henhold til EU-reglerne
og dansk lovgivning skal være gældende på området, herunder om etablering af
Overvågningsudvalg og Projektgodkendelsesudvalg.
I kapitel 3 drejer sig om de registerforskrifter, det i henhold til
EU-bestemmelserne er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at have, mens kapitel 4
drejer sig om forseelser i forbindelse med ansøgninger om og anvendelse af
midler fra Socialfonden. Endeligt er der i kapitel 5 fastlagt de nationale
regler vedrørende kontrol, tilsyn, opfølgning, regnskaber og evaluering, der
er nødvendige for at opfylde de krav, der følger af de ovennævnte
forordninger og programmer.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Da loven blot fastlægger en hidtil ulovbestemt praksis på såvel det
økonomiske som på det administrative plan, forventes den ikke at have
selvstændige økonomiske eller administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Da et af de grundlæggende elementer i Den Europæiske Union netop er den
frie konkurrence, og da de forskellige fonde og støttemuligheder derfor har
sit udgangspunkt i ikke at måtte virke konkurrenceforvridende, vil der på
kort sigt ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser være.
På lidt længere sigt må det imidlertid antages, at en mere effektiv
administration af socialfondsmidler vil blive et aktiv for erhvervene i form
af bedre uddannet og mere omstillingsparat arbejdskraft.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens formål er at fastlægge administrationen af tilskud fra
Socialfonden, således at der skabes klare regler for ansvars - og
kompetanceforholdene mellem de forskelle niveauer.
Til § 2
I denne bestemmelse præsenteres Socialfondens formål og de mål, som den og
de øvrige strukturfonde skal søge at nå. I og for sig er bestemmelsen ikke en
retsregel, men det er skønnet hensigtsmæssigt at introducere de enkelte mål
og fællesskabsinitiativer af hensyn til forståeligheden af resten af
lovteksten.
Til § 3
Det slås her fast, at arbejdsministeren er den øverste administrative
myndighed, og at det er arbejdsministeren, der er ansvarlig for styring,
koordination, tilsyn og kontrol, og herunder kan give tilsagn om og foretage
udbetaling af tilskud fra Socialfonden.
Tilsagn, der har udgiftsvirkning for kommende finansår, gives under
forbehold af, at de forventede beløb modtages fra EU-kommissionen, og at
projektet i øvrigt opfylder tilsagnsforudsætningerne.
Stk. 2 giver mulighed for, at administrationen kan henlægges til andre
ministerområder. I så fald overtager pågældende minister ansvaret for
gennemførelsen, men arbejdsministeren bevarer koordinationsforpligtelsen
overfor EU-kommissionen og andre ministre.
Til § 4 og 5
Arbejdsministeren er ansvarlig for, at de planer og programmer der
udarbejdes i samarbejde med andre ministerier, arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer, indsendes til Kommissionen. Arbejdsministeren er
ligeledes ansvarlig for de derefter følgende forhandlinger om programmerne.
I strukturfondssammenhæng anvendes udtrykket partnerskab om det nærmere
samarbejde mellem medlemsstat og Kommissionen for at understrege, at det
omfatter de kompetente myndigheder og organer, som medlemsstaten i henhold
til gældende regler og praksis har udpeget. Partnerskabet skal respektere den
enkelte partners institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.
Arbejdsministeren afgiver på regeringens vegne den i § 4, stk. 2 nævnte
indstilling af regeringsrepræsentanter til EU-Kommissionen, der foretager
videre indstilling til ministerrådets afgørelser.
Til § 6
Der er tale om en ren bemyndigelsesbestemmelse, som dels giver mulighed
for at udsende nærmere retningslinier for den administrative tilrettelæggelse
af Socialfondens virksomhed i Danmark i bekendtgørelsesform, dels giver
arbejdsministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i henhold til
loven til direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det bemærkes, at det er hensigten at udnytte bemyndigelsesbestemmelsen til
at udstede bekendtgørelser om bl. a. regnskabsforhold.
Til § 7
I strukturfondsforordningerne er det fastsat, at EU-kommissionen og den
danske stat i partnerskab skal sikre en effektiv overvågning af fondsstøttens
anvendelse, dels ved hjælp af rapporter der udarbejdes efter procedurer der
fastlægges ved fælles overenskomst, dels ved stikprøvekontrol og dertil
nedsatte udvalg.
Overvågningsudvalgene nedsættes på grundlag af en aftale mellem
Kommissionen og den enkelte medlemsstat. Overvågningsudvalgene tilpasser
(indenfor de harmoniserede grænser nævnt i de generelle bestemmelser),
støttebetingelserne samt tidsplaner for betalinger, herunder eventuelle
overførsler. Ændringer meddeles Kommissionen og medlemsstaten og finder sted,
når disse har bekræftet dem. Kommissionen og medlemsstaten vedtager øvrige
ændringer efter udtalelse fra overvågningsudvalgene.
I de generelle bestemmelser vedrørende overvågningsudvalg, beskrives
udvalgenes sammensætning og opgaver som følger:
Overvågningsudvalgene består af repræsentanter fra medlemsstaten, herunder
repræsentanter fra regionale, lokale eller andre myndigheder udpeget af
medlemsstaten, samt repræsentanter fra Kommissionen og Den Europæiske
Investeringsbank.
Overvågningsudvalgene fastlægger selv sin forretningsorden, herunder
bestemmelser om strukturen. Udvalgene træder sammen på initiativ af
Kommissionen eller af medlemsstaten.
Udvalgene skal fører kontrol med gennemførelsen af
enkeltprogrammeringsdokumenterne (programmer), og føre tilsyn med de
interventioner, der er godkendt i forbindelse med de fællesskabsinitiativer,
der gennemføres på det område, som er omfattet af det enkelte
enkeltprogrammeringsdokument.
Overvågningsudvalgene udarbejder og godkender på det første møde de
detaljerede bestemmelser for dets varetagelse af de opgaver, det er blevet
pålagt, navnlig for så vidt angår overvågningen og de mellemliggende
evalueringer af de enkelte programmer.
Udvalgene skal sikre en god afvikling af de interventioner, der
gennemføres inden for rammerne af programmerne, således at de fastsatte mål
nås. Udvalgene skal navnlig sikre:
- overholdelse af de fastsatte bestemmelser, herunder også bestemmelserne
for, hvorvidt operationer og projekter er støtteberettigede,
- aktionernes og foranstaltningernes overensstemmelse med den fastsatte
prioritering og de fastsatte mål,
- overholdelse af de andre fællesskabspolitikker.
Udvalgene fastsætter i sin forretningsorden de operationelle
retningslinier for udvælgelse af projekter eller aktioner, idet denne skal
ske i overensstemmelse med den prioritering og de udvælgelseskriterier, der
er opstillet i programmerne.
Udvalgene varetager overvågning, tilrettelæggelse og undersøgelse af
arbejdet i forbindelse med de mellemliggende evalueringer af programmerne på
grundlag af de finansielle fysiske indikatorer og de resultatindikatorer, der
er defineret heri for prioriteterne, under prioriteterne og
foranstaltningerne.
Udvalgene foreslår enhver foranstaltning, der nødvendig for, at
gennemførelsen af programmerne kan fremskyndes i tilfælde af en forsinkelse,
der viser sig ved overvågningen og de mellemliggende evalueringer.
Udvalgene udarbejder og drøfter eventuelle forslag til ændring af
programmerne, i overensstemmelse med nærmere fastsatte bestemmelser og
procedurer.
Udvalgene fremsætter forslag til anvendelse af de midler, der følger af
den årlige indeksering af den oprindelige forfaldsplan for enkelt
programmeringsdokumentet, gennem en styrkelse af nogle af de eksisterende
foranstaltninger og/eller oprettelse af nye foranstaltninger under
programmerne.
Udvalgene koordinerer informationsforanstaltningerne under programmerne.
Udvalgene fremsætter forslag om faglig bistand, der skal gennemføres inden
for rammerne af den budgetramme, der er afsat til dette formål, og som
vedtages af formanden efter samråd med Kommissionens repræsentant.
Udvalgene afgiver udtalelse om udkastene til de årlige
gennemførelsesrapporter.
Særlig om mål 3 og mål 4
Arbejdsministeren nedsætter et overvågningsudvalg for mål 3, med
repræsentation fra Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Socialministeriet, Undervisningsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA,
ARF, KL, Københavns- og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Kommissionen
udpeger tillige medlemmer af udvalget.
Endvidere udpeger arbejdsministeren tilforordnede fra Ligestillingsrådet,
og fra de regionale Socialfondsadministrationer.
Arbejdsministeren nedsætter et overvågningsudvalg for mål 4, med
repræsentation fra Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA,
ARF, KL, Københavns- og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Kommissionen
udpeger tillige medlemmer af udvalget.
Endvidere udpeger arbejdsministeren tilforordnede fra Ligestillingsrådet,
og fra de regionale Socialfondsadministrationer.
Arbejdsministeren udpeger på samme måde suppleanter for hver af de
organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i hvert udvalg.
Kommissionen udpeger en suppleant. Suppleanterne kan deltage i udvalgenes
møder. Endvidere udpeger arbejdsministeren en tilforordnet fra
Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter.
Af forretningsordenen for henholdsvis mål 3 og mål 4 fremgår det, at
overvågningsudvalgenes opgaver er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr
4253/88, ændret ved 2082/93 art. 25 og 26 og i de generelle bestemmelser for
gennemførelse af programmerne. Er der yderligere opgaver for de danske
overvågningsudvalg, beskrives disse i de enkelte programmer.
Særligt om Fællesskabsinitiativerne
Arbejdsministeren nedsætter et Overvågningsudvalg for EU-programmerne
Adapt og Employment, og udpeger dets formand. Desuden udpeger
arbejdsministeren medlemmerne fra Arbejdsministeriet,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Socialministeriet, Undervisningsministeriet,
Erhvervsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA, ARF, KL, Københavns- og
Frederiksberg kommuner i fællesskab, Ligestillingsrådet, Dansk Ungdoms
Fællesråd, De samvirkende Invalideorganisationer samt et medlem
repræsenterende de socialt udstødte. Kommissionen udpeger tillige medlemmer
af udvalget.
Endvidere udpeger arbejdsministeren en tilforordnet fra Arbejdsmarkedets
Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter.
Arbejdsministeren udpeger på samme måde suppleanter for hver af de
organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Kommissionen
udpeger en suppleant. Suppleanterne kan deltage i udvalgets møder.
Det fremgår af forretningsordenen for overvågningsudvalget for
Fællesskabsinitiativerne, at overvågningsudvalget er nedsat i henhold til
pkt. 19 (94/C 180/09) og pkt. 23 (94/C 180/10) i Kommissionens meddelelse til
medlemsstaterne (c 180/1.juli 1994), samt i henhold til det operationelle
program for initiativerne. Tilsvarende er udvalgets opgaver beskrevet i
Kommissionens meddelelse pkt. 19 og pkt. 23 og præciseret i programmerne.
Til § 8
Mens der er tale om en ensartet opbygning for så vidt angår
overvågningsudvalgene for de forskellige mål og fællesskabsinitiativer, er
der tale om en langt større forskelligartethed for så vidt angår opbygningen
af projektgodkendelsesudvalgene.
Særligt om mål 3 og mål 4
Til projektgodkendelsesudvalget for de centrale midler under mål 3 udpeger
arbejdsministeren udover formanden efter indstilling medlemmer fra de danske
myndigheder og organisationer, der er berettiget til at være medlemmer af
overvågningsudvalget.
Projektgodkendelsen for Mål 3 programmet henlægges til regionale
Socialfondsudvalg. Der nedsættes et udvalg i hvert amt med følgende
sammensætning: 2 repræsentanter fra amtskommunen og 3 repræsentanter fra
kommunerne samt 2 repræsentanter fra lønmodtagersiden og 2 repræsentanter fra
arbejdsgiversiden i det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Regionschefen udpeger 1
repræsentant.
Københavns og Frederiksberg kommuner udgør en særskilt socialfondsregion.
Den kommunale repræsentation består her af 5 kommunale repræsentanter.
Medlemmerne udpeges for en periode svarende til den, der gælder for
EU-støtterammen, og Arbejdsministeriet orienteres om udvalgenes
forretningsorden og sammensætning.
Det Regionale Socialfondsudvalg vælger selv sin formand og fastsætter selv
sin forretningsorden. Udvalgets beslutninger er endelige, herunder om
godkendelse af projekter.
Til projektgodkendelsesudvalget for Mål 4 udpeger arbejdsministeren,
udover formanden, efter indstilling 1 medlem fra hver af de danske
myndigheder og organisationer der er repræsenteret i overvågningsudvalget.
Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de
organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Suppleanterne
kan deltage i udvalgets møder.
Ved henlæggelse af projektadministrationen under mål 4 til ACIU, vil
projektgodkendelsesudvalget udgøres af ACIU's bestyrelse samt repræsentanter
for de øvrige medlemmer af overvågningsudvalget for mål 4.
Det skal i forbindelse med projektgodkendelsen under mål 4 sikres, at de
regionale myndigheder høres om relevante regionale projekter, før der træffes
endelig afgørelse om disses gennemførelse.
Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat en særlig procedure for den
regionale høring efter følgende retningslinier:
Proceduren forudsætter, at projekter under Mål 4 administreres af ACIU, og
den omfatter alle administrerede projekter. Ansøgninger skal sendes til
ACIU's sekretariat, der står for nødvendig information og rådgivning. ACIU
gennemgår ansøgningerne med henblik på at skille de ansøgninger fra, der skal
sendes ud til regional høring. De generelle kriterier for udvælgelse af
projekter til regional høring fastsættes af Arbejdsministeriet efter
forhandling med arbejdsmarkedets parter, de kommunale organisationer og andre
interessenter.
Både de regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) og de regionale
Socialfondsudvalg (RSU) høres, og ved høringen fremsendes ansøgningen i sin
helhed. Ved svaret på høringen afgiver de regionale myndigheder om hvert
enkelt projekt en vurdering af samspillet med lokale og regionale
udviklingsstrategier, samt sammenhæng og relevans til regionens øvrige
arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik og andre strukturfondsaktiviteter.
Høringssvaret skal bestå af en anbefaling/ikke anbefaling med tilhørende
begrundelse. Svaret kan indeholde en prioritering af flere ansøgninger, og
svar fra henholdsvis RAR og RSU bør så vidt muligt koordineres.
På baggrund af landsdækkende og regionale vurderinger udvælger og
godkender projektgodkendelsesudvalget projekter, der ligger inden for de
generelle retningslinier som fastsat af overvågningsudvalget. De
landsdækkende vurderinger skal indgå i grundlaget for udvælgelsen af
projekter for at sikre samspillet med de nationale udviklingsstrategier samt
sammenhæng til og relevans for den generelle arbejdsmarkeds- og
uddannelsespolitik.
De regionale vurderinger skal indgå for at sikre samspillet med lokale og
regionale udviklingsstrategier samt sammenhæng med og relevans for regionens
øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, herunder andre
strukturfondsaktiviteter. Alle afgørelser - både godkendelser og afslag -
skal begrundes over for ansøgerne. Den orientering om de endelige
godkendelser, som skal tilgå RAR og RSU, skal indeholde en kort begrundelse
for eventuelle afvigelser i forhold til de regionale vurderinger og
eventuelle prioriteringer.
Behandlingen af ansøgninger bør, inkl. den regionale høring, ikke
overstige 2 måneder regnet fra ansøgningsfristens udløb til afgørelsens
afsendelse, med mindre EU-krav eller særlige omstændigheder, herunder
indhentelse af nødvendige supplerende oplysninger, nødvendiggør en
overskridelse af denne frist.
Særligt om Fællesskabsinitiativerne
Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for henholdsvis
Adapt, Employment-Now, Employment-Youthstart og Employment-Horizon, og
udpeger udvalgenes formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter
indstilling 1 medlem fra hver af de danske myndigheder og organisationer, der
er repræsenteret i overvågningsudvalget.
Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de
organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Suppleanterne
kan deltage i Udvalgets møder.
Godkendelsesudvalget for Employment-Horizon henlægges under
Socialministeriet, og socialministeren udpeger formand og medlemmer jf. § 3,
stk. 2, for Employment-Now under Arbejdsmarkedsstyrelsen og for både
Employment-Youthstart og Adapt-initiativet henlægges godkendelsesudvalget
under ACIU.
Det er godkendelsesudvalgenes opgave at udvælge de projekter, der ønskes
støttet. Herefter orienteres overvågningsudvalget for Employment og Adapt om
hovedlinjerne for udvælgelsen. Eventuelle kommentarer tager
godkendelsesudvalget til efterretning og tager endelig beslutning om hvilke
projekter det vil støtte.
Projektgodkendelsesudvalget for Adapt og Employment-Youthstart udgøres i
dag af ACIU's bestyrelse samt repræsentanter for de øvrige medlemmer af
overvågningsudvalget.
Den regionale høringsforpligtelse, der er beskrevet ovenfor, gælder også
for Fællesskabsinitiativerne.
Til § 9
Bestemmelsen fastslår arbejdsministerens kompetence til i samråd med de
berørte ressortministre, at indstille medlemmer til udvalg under programmer,
der henhører under andre ministerområder, men hvor også Socialfonden indgår.
Bestemmelsen skal nærmere forstås på den måde, at arbejdsministeren skal
holde samråd med de øvrige ressortministre, som er interessenter i en
socialfondssammenhæng, hvorefter indstillingen afgives til den
ressortminister, der udpeger medlemmer til de i § 9 omtalte udvalg.
Til § 10-11
Som udgangspunkt er det arbejdsministeren, der har ansvaret for den rene
socialfondsindsats i Danmark, men i overensstemmelse med praksis i dag er det
tanken, at administrationen skal ligge ude omkring, også efter lovens
vedtagelse. Der er derfor indsat en delegationsbeføjelse i § 11, hvorefter
administrationen af projekterne og det hermed forbundne ansvar kan lægges ud
regionalt, eller til en selvejende institution med partsrepræsentation.
Den eller de personer, der til daglig administrer de enkelte projekter,
har det egentlige ansvar for, at projekterne afvikles i overensstemmelse med
de regler og forskrifter, der er fastsat i programmeringsdokumenterne fra EU,
eller vil blive fastsat i den bekendtgørelse, der skal udstedes efter lovens
vedtagelse.
Det vil sige, at projektadministrationen har ansvaret for en retmæssig
afvikling af projekterne fra start til slut. Administrationen skal indhente
forslag til projekter og ansøgninger om tilskud, den skal påse, at
projekterne ligger inden for Socialfondens rammer og kan opnå tilskud, og
skal indstille projekterne til henholdsvis godkendelse eller forkastelse i
projektgodkendelsesudvalgene.
Administrationen er ansvarlig for, at kun projekter, der opfylder kravene
til at kunne godkendes og modtage støtte, indstilles til godkendelse i
projektgodkendelsesudvalget, ligesom administrationen har et ansvar for at
sige fra, hvis projektgodkendelsesudvalget ønsker at godkende et projekt, som
administrationen ikke mener opfylder betingelserne.
Under hele projektets forløb skal administrationen stå til rådighed med
råd og vejledning for den daglige ledelse af projekterne, ligesom der skal
føres tilsyn og kontrol med, at de bevilgede midler anvendes efter hensigten.
Administrationen har pligt til at gribe ind, hvis et projekt er ved at løbe
ind i vanskeligheder, eller hvis det forekommer, at der foregår
uregelmæssigheder, herunder at de tildelte midler ikke anvendes på
forskriftsmæssig måde.
Ved projektets afslutning skal administrationen sørge for, at der
indhentes et regnskab, der opfylder kravene i regnskabsinstruksen, og at
dette har korrekt revisionspåtegning. Desuden skal administrationen sørge for
afrapportering om projektet og for evaluering.
Fra de nuværende projektadministratorer er der givet udtryk for usikkerhed
overfor, hvor langt administrationens ansvar rækker i tilfælde af, at der
konstateres alvorlige problemer og/eller uregelmæssigheder i forbindelse med
et projekt. Der tænkes her på så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at
konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan komme på tale, eller
strafbare forhold, f. eks. svig eller bedrageri.
Såfremt projektadministrationen har overholdt sin tilsyns- og
kontrolforpligtelse, vil den ikke kunne ifalde ansvar i de ovennævnte
tilfælde, hvor der enten opstår manglende betalingsevne eller foreligger
strafbart forhold.
Med hensyn til klageadgang er det skønnet hensigtsmæssigt at fastslå i
selve lovteksten, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for så
vidt angår de tilfælde, hvor administrationen af projekter i henhold til §
11, stk. 1 er henlagt til centrale myndigheder. For de regionale myndigheder,
og det vil sige De Regionale Socialfondsudvalg, som ligger under amterne,
gælder de klageregler, der i øvrigt gælder i amtsligt regi. Det vil sige, at
der ikke kan klages til Arbejdsmarkedsstyrelsen eller til arbejdsministeren.
Såfremt administrationen af projekter lægges under en selvejende
institution med repræsentation fra arbejdsmarkedets parter i ledelsen, er det
skønnet mest hensigtsmæssigt at fastsætte, at der her er en klageadgang til
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Som det fremgår af lovtekstens § 11, stk. 3, er det hensigten at fastsætte
nærmere regler om projektadministrationen i bekendtgørelsesform.
Til § 12
Der findes ikke i dag særlige regler om anvendelsen af EDB i forbindelse
med administrationen af Socialfondens midler i Danmark (bortset fra de
forskrifter, som naturligvis findes i registerlovgivningen). Det er derfor
skønnet hensigtsmæssigt at indføre særlige bestemmelser om oprettelse og
drift af registre på dette område, herunder om samkøring af registre.
Det er i øjeblikket vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skaffe sig et
overblik over, hvilke projekter der er igang i Socialfondsregi, hvadenten
disse er styret centralt eller regionalt. Af hensyn til muligheden for at
skaffe sig dette overblik og forbedre statistikken på området, er det
nødvendigt med den foreslåede bestemmelse om samkøring af registre.
Muligheden for samkøring vil kun blive taget i brug til tilsynsmæssige og
administrative, herunder statistiske, formål.
De registre, der vil være tale om, vil være registre oprettet af
Arbejdsmarkedsstyrelsen, af ACIU og af de regionale
socialfondsadministrationer til brug for administrationen af midler fra
Socialfonden.
Med hensyn til § 12, stk. 4 bemærkes, at denne bestemmelse tænkes anvendt
til at pålægge både projektadministratorerne og de enkelte projektansvarlige
at afgive oplysninger til brug for statistik, tilsyn osv.
Det bemærkes i øvrigt, at tilsvarende bestemmelser om oprettelse og drift
af registre kendes andre steder i Arbejdsministeriets lovgivning, f. eks. i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Til § 13
Selv om der ikke tidligere har været lovgivet om Socialfondens virksomhed
i Danmark, har det naturligvis ikke været sådan, at det ikke var muligt at
sanktionere uhæderlige eller strafbare forhold, da straffeloven under alle
omstændigheder har været gældende.
Det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt nu at medtage bestemmelser om både
mindre og mere alvorlige forseelser, lige som det kendes andre steder i
Arbejdsministeriets lovgivning.
I § 13, stk. 1, er der tænkt på de mindre alvorlige, til dels uagtsomme
forseelser, og det fastslås, at i de tilfælde skal de modtagne tilskud
tilbagebetales.
I § 13, stk. 2, er der tænkt på de mere alvorlige forseelser, hvor
politianmeldelse og straffesag kan komme på tale. Her skal med urette
modtagne tilskud naturligvis også tilbagebetales, og der kan tillige træffes
beslutning om, at den pågældende for en periode udelukkes fra at modtage
tilskud til projekter fra Socialfonden. I mindre alvorlige tilfælde tænkes på
en periode af 5 års varighed, mens der i mere alvorlige tilfælde kan blive
tale om fuldstændig udelukkelse for fremtiden.
Til § 14
Ifølge EU-traktatens artikel 5 er Danmark forpligtet til at træffe alle
almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre
opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af traktaten, eller af retsakter
foretaget af EU's institutioner. Medlemslandene skal endvidere lette Den
Europæiske Unions gennemførelse af dens opgaver og afholde sig fra at træffe
foranstaltninger, der kan bringe traktatens målsætning i fare.
Ved strukturfondsreformen i 1988 skete der en væsentlig reform på
Socialfondsområdet. Indsatsen blev mere målrettet, der blev fokuseret
kraftigt på de mest underudviklede områder indenfor EU, indsatsen skulle nu
koordineres i højere grad mellem fondene. Og som noget meget afgørende blev
administrationen omlagt i EU-Kommissionen fra en central godkendelse af alle
enkeltansøgninger, på baggrund af fremsendte indstillinger fra de enkelte
medlemslande, til en programadministration, hvorefter det er op til det
enkelte medlemsland at gennemføre programmet, herunder at sikre en
tilfredsstillende programadministration.
Situationen var således ny for såvel EU-Kommissionen som medlemslandene
den 1.1.1990, da 1988-reformen iværksattes for Socialfondens vedkommende.
Gennem årene op til reformen af 1988-reformen i 1993 og frem til nu, er
administrationspraksis og kravene hertil blevet tilpasset og forfinet i takt
med dels fællesskabets, dels medlemslandenes behov og ønsker. Samtidig er
budget- og økonomistyringsredskaberne forbedret både i EU-Kommissionen og i
Danmark. Det samme gælder analyseredskaberne.
Sideløbende hermed er der fremsat flere krav om klarhed, gennemsigtighed,
koordination og samvirken mellem og af fondene. Kontrollen med midlernes
rette anvendelse og effekten heraf er også blevet mere intens, ikke mindst
som følge af Europaparlamentets stærkere markering af dets interesse for
middelanvendelsen. Parallelt hermed har Revisionsretten i Luxembourg,
Rigsrevisionen i Danmark samt EUKommissionens egne kontrolafdelinger tillagt
samme bestræbelser en stærkt øget vægt. 1993-reformen tager i udstrakt grad
højde herfor.
Forvaltningen af Socialfondsmidler i Danmark sker principielt efter samme
generelle og overordnede regler som den nationale administrative indsats i
øvrigt. EU-midlerne behandles således med samme omhu som danske penge.
Det særlige kendetegn ved Socialfondsadministrationen i forhold til den
ordinære danske indsats er, at der administreres tilskud, som har deres
grundlæggende »hjemmel« i forordninger, der gennemføres via
programmer.
Disse forordningers indhold er blevet særligt tilpasset de enkelte landes
ønsker og behov gennem en fælles aftale mellem EU-Kommissionen og det enkelte
medlemsland i et program.
I Rammeforordningen (2081/93) Art. 4 er den generelle metode for
gennemførelsen af målsætninger og opgaver beskrevet således:
»1. EF-indsatsen udformes som et supplement til de tilsvarende
nationale aktioner (foranstaltninger) eller som et bidrag til disse. Den
fastlægges ved et snævert samråd mellem Kommissionen, den pågældende
medlemsstat og de kompetente myndigheder og organer, herunder, inden for
rammerne af de bestemmelser, der følger af den enkelte medlemsstats
institutionelle regler og gældende praksis, arbejdsmarkedets parter og
økonomiske interesseorganisationer, som medlemsstaten har udpeget på
nationalt, regionalt, lokalt eller andet plan, idet disse alle er partnere
med et fælles mål. Dette samråd kaldes i det følgende
»partnerskab«. Partnerskabet omfatter forberedelse, finansiering,
samt forudgående vurdering, overvågning og efterfølgende evaluering af
aktionerne.
Partnerskabet gennemføres på en sådan måde, at hver enkelt partners
institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser respekteres.'
Kravene fra EU-forordninger og retningslinier er i øvrigt som følger:
De relevante forordninger er for Socialfondens vedkommende
Rammeforordningen, Samordningsforordningen og Socialfondsforordningen. I
Samordningsforordningens artikel 19 præciseres videre, at den finansielle
støtte fra strukturfondene er omfattet af de regler, der gælder for fondene i
medfør af Finansforordningen.
Samordningsforordningen indeholder i kapitel VI »Finansielle
bestemmelser« de generelle krav vedrørende fondenes finansielle
administration, herunder om forpligtelser, betalinger, anvendelse af ECU,
finansiel kontrol samt nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten. Om
betalingerne præciseres det særligt, at de skal vedrøre faktisk påløbne
udgifter, samt at de skal ske til de endelige støttemodtagere uden nogen form
for fradrag eller tilbageholdelse, der kan nedsætte den finansielle støtte,
de har krav på.
Vedrørende den finansielle kontrol er det, for at sikre et godt resultat
af de aktioner, der gennemføres af offentlige eller private initiativtagere,
pålagt medlemslandene at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse
med iværksættelsen af aktionerne til:
- regelmæssigt at konstatere, om foranstaltningerne er gennemført korrekt,
- at forebygge og forfølge uregelmæssigheder,
- at få tilbagebetalt midler, der er gået tabt som følge af misbrug eller
forsømmelighed. (Hvis ikke medlemsstaten og/eller den projektadministrerende
myndighed og/eller initiativtageren eller projektet kan godtgøre, at de ikke
er skyld i misbruget eller forsømmeligheden, er medlemsstaten subsidiært
ansvarlig for tilbagebetalingen af de uberettiget udbetalte beløb.)
Ud over medlemslandenes egenkontrol, og uden at gribe ind i denne, kan
tjenestemænd eller andre repræsentanter for Kommissionen, bl.a. ved
stikprøvekontrol, på stedet kontrollere de aktioner, der finansieres af
strukturfondene, samt forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen
underretter medlemsstaten herom forud for kontrollen. Embedsmænd eller andre
repræsentanter for medlemsstaten kan deltage i kontrollen. Jf. herom i
Samordningsforordningens artikel 23.2.
Hvis gennemførelsen af en aktion eller foranstaltning hverken synes at
berettige , at der ydes en del af eller hele den bevilgede finansielle
støtte, foretages en nærmere undersøgelse heraf inden for rammerne af
partnerskabet mellem EU-Kommissionen og medlemsstaten.
På baggrund af denne undersøgelse kan Kommissionen nedsætte eller
suspendere støtten for aktionen eller den berørte foranstaltning, hvis
undersøgelsen bekræfter en uregelmæssighed eller en betydelig ændring, der
berører aktionens eller foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår, og
som ikke har været forelagt Kommissionen til godkendelse.
Ethvert beløb, der inddrives som uretmæssigt udbetalt skal tilbagebetales
til Kommission. På ikke-tilbagebetalte beløb påløber der morarenter i
overensstemmelse med Finansforordningens regler herom. Jf. herom i
Samordningsforordningens artikel 24.
I Samordningsforordningens kapitel VII er de overordnede krav til
overvågning samt vurdering og evaluering fastsat. EU-Kommission og
medlemsstaten skal som led i partnerskabet sikre en effektiv overvågning af
Socialfondsstøttens anvendelse. Denne overvågning sikres ved hjælp af
rapporter, stikprøvekontrol samt dertil nedsatte udvalg. Der aftales til
dette brug en række fysiske og finansielle indikatorer, som der løbende skal
måles på. Og der nedsættes overvågningsudvalg for de forskellige programmer.
For de flerårige aktioner skal der efter hvert programårs udløb udarbejdes
en situationsrapport, jf. Samordningsforordningens artikel 25.4. Efter
afslutningen af en foranstaltning skal der senest 6 måneder efter
afslutningen sendes en rapport til Kommissionen.
Overvågningsudvalgene tilpasser om nødvendigt, og uden at ændre størrelsen
af den samlede ydede støtte, og under overholdelse af de fastsatte grænser
for de enkelte mål, de oprindeligt fastsatte støttebetingelser, samt, under
overholdelse af de budgetmæssige bevillinger og regler, tidsplanen for
betalingerne, herunder eventuelle overførsler mellem EU-finansieringskilder
og de ændringer i støttesatserne, som følger heraf.
Disse ændringer meddeles straks Kommissionen og arbejdsministeren. De
finder anvendelse, når Kommissionen og arbejdsministeren har bekræftet dem;
dette skal ske senest tyve arbejdsdage efter datoen for modtagelsen af
meddelelsen. De øvrige ændringer vedtages af Kommissionen i samarbejde med
arbejdsministeren efter udtalelse fra overvågningsudvalget. jf.
Samordningsforordningens artikel 25.5.
Vedrørende evalueringer opereres der med en forudgående vurdering (ex-ante
evaluering), en midtvejs- og løbende evaluering (on-going) samt en
afsluttende evaluering (ex-post evaluering). Kommissionen har styrket denne
indsats væsentligt, og har nu udfærdiget en omfattende overordnet vejledning
for evalueringsindsatsen.
Den danske administration.
Som det fremgår af ovenstående er der flere steder fra og på forskellige
niveauer stillet mange krav, som skal iagttages ved den nationale
administration. For at øge gennemsigtigheden omkring opgaverne, og for at
sikre klarhed omkring ansvarsplaceringen, har statsrevisorerne i de to
beretninger om strukturfondene, beretning nr. 6/90 og 17/91, generelt fundet,
at behovet for supplerende danske bestemmelser burde overvejes nøje. Konkret
har statsrevisorerne foreslået en administrationslov på Socialfondsområdet,
for derved at få tilvejebragt et lovgrundlag for administrationen, kontrol,
straf samt regnskab og revision, ligesom det er påpeget, at der bør
udarbejdes fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for alle strukturfonde.
Med henblik på at imødekomme statsrevisorernes bemærkninger forventer
Arbejdsministeriet at udsende en revideret udgave af regnskabsinstruksen fra
1992 sammen med - og tilpasset den fælles revisionsinstruks der er under
udarbejdelse i det regnskabsråd der er nedsat mellem de
strukturfondsansvarlige ministerier.
Den eksisterende regnskabsinstruks indeholder de væsentlige gældende
retningslinier for forvaltningen af Socialfondsmidlerne, herunder krav i
forbindelse med ansøgninger, forskudsudbetalinger og endelige
betalingsanmodninger. Regnskabsinstruksen er generel for alle
Socialfondsprogrammer i Danmark, og er rettet til alle der har med projekter,
administration eller revision at gøre.
I tilknytning hertil er der blevet udarbejdet et standardiseret sæt
ansøgnings-, forskuds- og saldobetalingsskemaer for alle programmer.
Ligeledes er der blevet udarbejdet et informationsmateriale om Socialfonden
generelt suppleret med overskuelig specialinformation om de enkelte mål og
programmer.
Arbejdsministeren har hidtil haft ansvaret for den finansielle opfølgning
mv. Arbejdsministeriets departement og Arbejdsmarkedsstyrelsen har i denne
forbindelse haft det sædvanlige departementale/styrelsesmæssige ansvar i
forbindelse med ministeriets budgetarbejde.
Mål 3-området er - i overensstemmelse med det gældende princip for
arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser i Danmark - blevet henlagt til
regionale Socialfondsudvalg (RSU), som projektgodkendelsesudvalg, og med
sekretariater i amterne. Amterne som projektadministrerende myndighed er
såvel indholdsmæssigt som økonomisk ansvarlig for gennemførelsen og
kontrollen.
Der er i denne forbindelse blevet udsendt et modelnotat om
tilrettelæggelsen af administrationen i de enkelte regioner, herunder om
amternes ansvar for regionale planer, projektadministration samt om
sammensætningen af (paritetisk) sammensatte regionale Socialfondsudvalg (RSU)
som projektgodkendelsesudvalg.
I øvrigt har praksis været, at det er det pågældende ressortministerium
(respektivt den offentlige myndighed, under hvis ansvarsområde der
gennemføres projekter og foranstaltninger) der som led i sine opgaver i
henhold til lovgivningen på området foretager tilsyn på stedet med det
faktiske forløb. Den løbende orientering gennem rapporter om forløbet af
enkeltkurser og enkeltprojekter mv. understøtter dette tilsyn og danner
grundlag for regnskabs- og situationsrapporter, såvel som den endelige
afrapportering.
Gennemføres projektet af private institutioner eller virksomheder med et
begrænset offentligt tilskud, er det offentlige (staten, en kommune eller
amtskommune) også forpligtet til at føre tilsyn med, at Socialfondens
tilskudsbetingelser overholdes. Tilsynet kan her finde sted ved besøg på
stedet og gennem regelmæssig rapportering om forløbet.
En af hensigterne med forslaget er at slå fast, at det almindelige
legalitetsprincip - eller princippet om lovmæssig forvaltning - også gælder
fuldt ud for socialfondsindsatsen. Disse krav, med tilhørende
ansvarsforpligtelser, ønskes givet en gennemsigtighed og klarhed, som
modsvarer ønskerne fra projekterne, projektadministrationen, de nationale
myndigheder, Rigsrevisionen og Kommissionens overvågnings- og
kontrolafdelinger.
Det overordnede niveau vil herefter være reguleret via
Strukturfondsforordningerne, Finansforordningen, finansministeriets
budgetvejledning, den danske Socialfondslov samt programmerne vedtaget i
partnerskabet.
I det omfang arbejdsministeren udnytter bemyndigelserne i
Socialfondsloven, vil dette fremgå af bekendtgørelser, fx om delegation af
ansvar på de forskellige programområder med en nærmere beskrivelse af de
konkrete ansvars- og kompetenceforhold.
Til § 14, stk. 4 bemærkes særligt, at der har været eksempler på, at der i
konkrete tilfælde har været et behov for helt eller delvist at kunne foretage
udbetaling, selv om der endnu ikke er modtaget midler fra EU-kommissionen. §
14, stk. 4, sammenholdt med § 3, stk. 1 skaber mulighed for, i disse særlige
tilfælde, at foretage den nødvendige udbetaling. Bestemmelsen er tænkt
sjældent anvendt.
Efter 2. behandling den 9. april 1996
Formål og opgaver
§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud
til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse
med de regler og retningslinjer, der følger af traktaten om Den Europæiske
Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af
Europa-Kommissionen.
§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens
beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,
tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige
strukturer hertil.
Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende
overordnede mål, som er fastsat for De Europæiske Strukturfonde:
Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående
regioner.
Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,
der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.
Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige
integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra
arbejdsmarkedet.
Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle
ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.
Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne
a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i
reformen af den fælles landbrugspolitik og
b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.
Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med
meget lille befolkningstæthed.
Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer
Europa-Kommissionen desuden beslutning om Fællesskabsinitiativer inden for
strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme
videnoverførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,
og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og Fællesskabsinitiativer
gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og
Fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til
projekter af særlig Fællesskabsinteresse.
Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at
yde støtte til virkeliggørelsen af mål 3, mål 4 og Fællesskabsinitiativerne,
og desuden at bidrage under mål 2 og mål 5, litra b.
Kapitel 2
Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling
§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative
myndighed for Socialfonden i Danmark og forestår den tværgående koordinering
af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale
tilskud fra Socialfonden og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan
arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete
socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.
§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til
Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til
forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de
programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre
Socialfondens målsætninger i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske
regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er
nedsat i henhold til artikel 124 i traktaten om Den Europæiske Union.
§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale
planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i
Danmark under mål 2, mål 3, mål 4 og mål 5, litra b.
§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt
ministeren.
Overvågningsudvalg
§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de
programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af
overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,
andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel
arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale
organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges
tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende
overvågningsudvalg træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,
hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og
sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.
Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene
udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende
program løber.
Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres
forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
forordningers og programmers bestemmelser.
Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive
arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.
Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af
programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,
prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag
til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og
rammer for disse.
Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med
udtalelser til de årlige rapporter og skal forestå evalueringen af
programmerne.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra
overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen lægge to eller
flere udvalg sammen.
Projektgodkendelsesudvalg
§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for
hvert program, der alene vedrører Socialfonden.
Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets
tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.
§ 7, stk. 1-5 og 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er repræsenteret
i projektgodkendelsesudvalgene.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og
sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en
central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ eller en
selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i
institutionens ledelse.
Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende
projekter til socialfondsfinansiering.
Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse
sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og
finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for
programmerne.
Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til
en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,
kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede
projekter, før den berørte region er hørt gennem relevante organer.
Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke
indbringes for administrativ myndighed.
Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.
Udvalg under andre ministerområder
§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der
deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er
henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling
med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage
socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg og
forretningsudvalg.
Projektadministration
§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en
administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra
Socialfonden.
§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af
projekter under et program henlægges til centrale eller regionale myndigheder
eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.
arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.
Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede
administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,
indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af
tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og
kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af
oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,
afrapportering og evaluering.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.
Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution
med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse
kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
projektadministrationens opgaver og virksomhed.
Kapitel 3
Oprettelse og drift af registre
§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for
administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der
føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige
myndigheders registre.
Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,
som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for
udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.
Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.
1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller
tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra
Socialfonden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for
indhentning af oplysninger til brug for registrene.
Kapitel 4
Forseelser
§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,
eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra
Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg
af renter.
Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt
med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren
bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for
projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med
tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra
Socialfonden i et bestemt tidsrum.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar.
Kapitel 5
Regnskaber m.m.
§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres
kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at
der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,
tilsyn, regnskaber, revision og evaluering samt om budgetter og om projekt-
og situationsrapporter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller
delvis eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis med tillæg af renter, hvis det konstateres, at
1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte
planer,
2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger
opstillede betingelser ikke opfyldes,
3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der
i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende
projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende
betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om
beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan for at opfylde forordningskravene
til evaluering fastsætte nærmere regler om afgivelse og indsamling af
oplysninger om deltagere og projekter.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af
oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,
jf. kapitel 4.
Ikrafttrædelse
§ 15. Loven træder i kraft den 1. maj 1996.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Officielle noter
(* 1) Jf. forordning 2081/93, 2082/93 og 2084/93, alle af 20. juli 1993.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATION AF TILSKUD FRA DEN EUROPÆISKE REGIONALFOND OG TILHØRENDE STATSLIG MEDFINANSIERING (* 1) Retsinformation · 27. december 1996
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. juni 2015. — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 24. juni 2015
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. juni 2015. — Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 24. juni 2015
- Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 13. april 2000. - GAL Penisola Sorrentina mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Økonomisk og social samhørighed - Strukturelle interventioner - EF-initiativet Leader II - Fysiske eller juridiske personer - Akter, der ikke berører dem individuelt - Afvisning. - Sag T-263/97 EU-domme · 13. april 2000
- Forslag til Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Retsinformation · 15. december 2006
- 2003/578/EF: Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik EU-lovgivning · 22. juli 2003