Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ADMINISTRATIONEN AF TILSKUD FRA DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND (* 1)

1995/1 LSF 191Lovforslag som fremsatFolketinget2. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål og opgaver

§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud

til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse

med de regler og retningslinjer, der følger af traktaten om Den Europæiske

Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af

Europa-Kommissionen.

§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens

beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,

tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige

strukturer hertil.

Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende

overordnede mål, som er fastsat for De Europæiske Strukturfonde:

Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående

regioner.

Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,

der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.

Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige

integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra

arbejdsmarkedet.

Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle

ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.

Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne

a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i

reformen af den fælles landbrugspolitik og

b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.

Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med

meget lille befolkningstæthed.

Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer

Europa-Kommissionen desuden beslutning om Fællesskabsinitiativer inden for

Læs alt

strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme

videnoverførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,

og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og Fællesskabsinitiativer

gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og

Fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til

projekter af særlig Fællesskabsinteresse.

Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at

yde støtte til virkeliggørelsen af mål 3, mål 4 og Fællesskabsinitiativerne,

og desuden at bidrage under mål 2 og mål 5, litra b.

Kapitel 2

Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling

§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative

myndighed for Socialfonden i Danmark og forestår den tværgående koordinering

af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale

tilskud fra Socialfonden og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan

arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete

socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.

§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til

Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til

forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de

programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre

Socialfondens målsætninger i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske

regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er

nedsat i henhold til artikel 124 i traktaten om Den Europæiske Union.

§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale

planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i

Danmark under mål 2, mål 3, mål 4 og mål 5, litra b.

§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt

ministeren.

Overvågningsudvalg

§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de

programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af

overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,

andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel

arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale

organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges

tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende

overvågningsudvalg træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og

sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.

Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene

udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende

program løber.

Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres

forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

forordningers og programmers bestemmelser.

Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive

arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.

Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af

programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,

prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag

til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og

rammer for disse.

Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med

udtalelser til de årlige rapporter og skal forestå evalueringen af

programmerne.

Stk. 9. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra

overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen lægge to eller

flere udvalg sammen.

Projektgodkendelsesudvalg

§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for

hvert program, der alene vedrører Socialfonden.

Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets

tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.

§ 7, stk. 1-5 og 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er repræsenteret

i projektgodkendelsesudvalgene.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og

sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en

central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ eller en

selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i

institutionens ledelse.

Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende

projekter til socialfondsfinansiering.

Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse

sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og

finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for

programmerne.

Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til

en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,

kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede

projekter, før den berørte region er hørt gennem relevante organer.

Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke

indbringes for administrativ myndighed.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.

Udvalg under andre ministerområder

§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der

deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er

henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling

med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage

socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg og

forretningsudvalg.

Projektadministration

§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en

administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra

Socialfonden.

§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af

projekter under et program henlægges til centrale eller regionale myndigheder

eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.

arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.

Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede

administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,

indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af

tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og

kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af

oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,

afrapportering og evaluering.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.

Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution

med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse

kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som

afgørelsen vedrører.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektadministrationens opgaver og virksomhed.

Kapitel 3

Oprettelse og drift af registre

§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for

administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der

føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige

myndigheders registre.

Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,

som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for

udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.

1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller

tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra

Socialfonden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for

indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Kapitel 4

Forseelser

§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,

eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra

Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg

af renter.

Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren

bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for

projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med

tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra

Socialfonden i et bestemt tidsrum.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

Kapitel 5

Regnskaber m.m.

§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres

kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at

der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,

tilsyn, regnskaber, revision og evaluering samt om budgetter og om projekt-

og situationsrapporter.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller

delvis eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller

delvis med tillæg af renter, hvis det konstateres, at

1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte

planer,

2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger

opstillede betingelser ikke opfyldes,

3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der

i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende

projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende

betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om

beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan for at opfylde forordningskravene

til evaluering fastsætte nærmere regler om afgivelse og indsamling af

oplysninger om deltagere og projekter.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af

oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,

jf. kapitel 4.

Ikrafttrædelse

§ 15. Loven træder i kraft den 1. maj 1996.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål og opgaver

§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud

til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse

med de regler og retningslinier, der følger af Traktaten om Den Europæiske

Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af

Europa-Kommissionen.

§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens

beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,

tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige

strukturer hertil.

Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende

overordnede mål, som er fastsat for de Europæiske Strukturfonde:

Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående

regioner.

Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,

der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.

Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige

integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra

arbejdsmarkedet.

Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle

ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.

Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne:

a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i

reformen af den fælles landbrugspolitik, og

b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.

Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med

meget lille befolkningstæthed.

Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer

Europa-Kommissionen desuden beslutning om fællesskabsinitiativer inden for

strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme

viden-overførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,

og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og fællesskabsinitiativer

gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og

fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til

projekter af særlig fællesskabsinteresse.

Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at

yde støtte til virkeliggørelsen af Mål 3, Mål 4 og fællesskabsinitiativerne,

og desuden at bidrage under Mål 2 og Mål 5b.

Kapitel 2

Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling

§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative

myndighed for Socialfonden i Danmark, og forestår den tværgående koordinering

af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale

tilskud fra Socialfonden, og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan

arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete

socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.

§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til

Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til

forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de

programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre

Socialfondens målsætninger i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske

regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er

nedsat i henhold til artikel 124 i Traktaten om den Europæiske Union.

§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale

planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i

Danmark under Mål 2, Mål 3, Mål 4 og Mål 5b.

§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt

ministeren.

Overvågningsudvalg

§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de

programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af

overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,

andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel

arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale

organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges

tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan, efter udtalelse fra vedkommende

overvågningsudvalg, træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og

sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.

Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene

udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende

program løber.

Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres

forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

forordningers og programmers bestemmelser.

Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive

arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.

Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af

programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,

prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag

til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og

rammer for disse.

Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med

udtalelser til de årlige rapporter, og skal forestå evalueringen af

programmerne.

Stk. 9. Arbejdsministeren kan, efter udtalelse fra

overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen, lægge to eller

flere udvalg sammen.

Projektgodkendelsesudvalg

§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for

hvert program, der alene vedrører Socialfonden.

Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets

tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.

§ 7, stk. 1-5 og stk. 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er

repræsenteret i projektgodkendelsesudvalgene.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og

sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en

central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ, eller en

selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i

institutionens ledelse.

Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende

projekter til socialfondsfinansiering.

Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse

sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og

finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for

programmerne.

Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til

en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,

kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede

projekter, før den berørte regionen er hørt gennem relevante organer.

Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke

indbringes for administrativ myndighed.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.

Udvalg under andre ministerområder

§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der

deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er

henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling

med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage

socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg

og/eller forretningsudvalg.

Projektadministration

§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en

administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra

Socialfonden.

§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af

projekter under et program, henlægges til centrale eller regionale

myndigheder, eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.

arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.

Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede

administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,

indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af

tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og

kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af

oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,

afrapportering og evaluering.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.

Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution

med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse

kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som

afgørelsen vedrører.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektadministrationens opgaver og virksomhed.

Kapitel 3

Oprettelse og drift af registre

§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for

administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der

føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige

myndigheders registre.

Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,

som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for

udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.

1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller

tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra

Socialfonden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for

indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Kapitel 4

Forseelser

§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,

eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra

Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg

af renter.

Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren

bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for

projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med

tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra

Socialfonden i et bestemt tidsrum.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde, med

mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

Kapitel 5

Regnskaber m.m.

§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres

kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at

der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,

tilsyn, regnskaber, revision og evaluering, samt om budgetter og om projekt-

og situationsrapporter.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller

delvist, eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt

eller delvist med tillæg af renter, hvis det konstateres at

1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte

planer

2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger

opstillede betingelser ikke opfyldes

3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der

i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende

projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende

betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om

beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan, for at opfylde forordningskravene

til evaluering, fastsætte nærmere regler om afgivelse af og indsamling af

oplysninger om deltagere og projekter.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af

oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,

jf. kapitel 4.

Ikrafttrædelse

§ 15. Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forholdet til EU-retten

Den Europæiske Socialfond har i henhold til Traktatens artikel 123 til

formål at bekæmpe ledigheden ved at yde tilskud til erhvervsmæssige

uddannelser og visse andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Indtil reformen af strukturfondene i 1989 blev tilskud ydet i form af en

kontrakt mellem Kommissionen og den enkelte projektarrangør (privat eller

offentlig). Tilskud ydes nu til flerårige nationale programmer, der

forhandles mellem den enkelte medlemsstat og Kommissionen. Det er herefter

medlemsstaten, der er ansvarlig for at tilskuddene ydes korrekt.

Reformens formål var at effektivisere strukturfondsindsatsen, bl.a. ved at

forbedre koordineringen mellem fondene. Fondenes indsats er reguleret ved to

fælles Rådsforordninger samt en særskilt for hver fond.

For Socialfonden gælder derfor Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20.

juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes

opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner

indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank

og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, (Rammeforordningen),

Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af

forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning

(EØF) nr. 2052/88, og

Rådets forordning (EØF) nr. 2084/93 af 20. juli 1993 om ændring af

forordning (EØF) nr. 4255/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr.

2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Socialfond

(Samordningsforordningen).

Strukturfondene er:

a) Den Europæiske fond for Regionaludvikling (EFRU),

b) Den Europæiske Socialfond (ESF),

c) Den Europæiske udviklings -og garantifond for Landbruget,

udviklingssektionen ( EUGFL ), og

d) Det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF).

Følgende 6 overordnede mål regulerer strukturfondenes indsats. De fonde,

der kan anvendes under det enkelte mål, er angivet i parentes:

Mål 1: Fremme udviklingen i tilbagestående områder (a, b og c).

Mål 2: Omstilling af regioner i industriel tilbagegang (a og b).

Mål 3: Bekæmpelse af langtidsledighed og integration af unge og

udstødningstruede på arbejdsmarkedet (kun b).

Mål 4: Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til industrielle ændringer

(kun b).

Mål 5 a: Reform af den fælles landbrugspolitik (c og d).

Mål 5 b: Fremme udviklingen af landdistrikter (a, b og c).

Mål 6: Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med

meget lille befolkningstæthed.

Arbejdsministeren har siden Danmarks indtræden i De Europæiske

Fællesskaber været ansvarlig for gennemførelsen af socialfondsaktiviteterne i

Danmark.

Socialfonden og dermed arbejdsministeren er eneansvarlig for

gennemførelsen af mål 3 og 4, og deltager også i mål 2 og 5 b, med

henholdsvis erhvervsministeren og landbrugs- og fiskeriministeren som

koordinerende myndighed. Danmark har ingen mål 1 og mål 6 områder.

For al indsats under Socialfonden gælder, at den skal fremme lige

muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, og at den ikke må være

konkurrenceforvridende, hvilket bl.a. indebærer, at der kun kan ydes tilskud

til uddannelsesforanstaltninger i særskilte brancher og enkeltvirksomheder,

såfremt foranstaltningen udbydes generelt, og indsatsen ikke er

virksomhedsspecifik.

Gennemførelsen af de enkelte mål sker i flere etaper. Først udarbejder

Arbejdsministeriet i samarbejde med de øvrige involverede ministerier,

arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de kommunale organisationer en plan

for gennemførelse af det pågældende mål i Danmark.

På baggrund heraf forhandles der med EU-Kommissionen om at opstille en

Fællesskabsstøtteramme og et Operationelt Program, der kan slås sammen i et

såkaldt Enkeltprogrammeringsdokument. Dette dokument fastlægger nærmere,

hvilke aktivitetsformer og målgrupper indsatsen skal koncentrere sig om, og

hvilket beløb EU stiller til rådighed i den pågældende programperiode. Den

nuværende programperiode er 1994 - 1999.

Særligt om de enkelte mål.

Mål 2 områderne i Danmark er Lolland og det meste af Nordjyllands

amt. Indsatsen for Socialfonden retter sig mod nyledige og ansatte, der er

truet på beskæftigelsen, og koordineres med de investeringstilskud, der kan

foretages af regionalfonden.

Administrationen foregår regionalt, og Erhvervsfremmestyrelsen varetager

formandskabet i overvågningsudvalget. Fra Socialfonden er der afsat ca. 29.

mill. kr. årligt.

Mål 3 , der er hovedindsatsområdet for Socialfonden i Danmark,

vedrører erhvervsmæssig integrering af unge og langtidsledige samt særligt

udsatte (der er i fare for at blive udstødt).

Der er afsat et EU-tilskud på 263 millioner ECU = ca. 2 milliarder kr. for

programperioden 1994-99. EU yder maksimalt 50% af nettodriftsomkostningerne.

Det samlede aktivitetsbeløb for Mål 3 forventes herefter at blive i

størrelsesordenen 4 - 5 milliarder kr., og godt 30.000 personer ventes at

deltage i foranstaltningerne.

De væsentligste elementer i enkeltprogrammeringsdokumentet indeholdes i 3

hovedprioritetsområder:

Prioritet 1: fremme af unges muligheder for erhvervsmæssig integrering.

Målgruppen er personer under 25 år der har været ledige i tre måneder.

Fortrinsret vil blive givet de dårligst stillede på arbejdsmarkedet, f.eks

unge uden uddannelse, unge med ringe skolekundskaber, samt særligt udsatte,

f.eks kvinder med små børn.

Prioritet 2: foranstaltninger rettet mod arbejdsløse, der er truet af

langtidsledighed. Målgruppen er personer over 25 år med mere end 12 måneders

ledighed eller med risiko for at blive langtidsledige, særligt personer i

alderen 35-50 år, og de, der har mindre fysiske eller psykiske lidelser, samt

de, der ikke har de nødvendige og tilstrækkelige kvalifikationer til at få et

job på det almindelige arbejdsmarked.

Prioritet 3: fremme af integrering af personer, der er truet af

udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter personer over 25 år, der

er truet af udelukkelse fra arbejdsmarkedet, men som stadig har muligheder

for at passe et job på det almindelige arbejdsmarked. Højeste prioritet gives

til handicappede, indvandrere og udsatte grupper med meget lange

ledighedsperioder.

Under alle tre prioriteter skal foranstaltningerne så vidt muligt bringe

deltagerne i kontakt med det almindelige arbejdsmarked og bør som

udgangspunkt medføre et bevis for gennemførelsen.

Der skal generelt gives fortrinsret til integrerede forløb for de enkelte

deltagere af minimum 1 års varighed vedrørende de unge og særligt udsatte,

mens forløb af 1/2 års varighed er et minimum i prioritet 2. I disse forløb

kan også indgå almindelige nationalt finansierede foranstaltninger som

Socialfonden ikke kan yde tilskud til.

Der afsættes ikke særskilte nationale midler til samfinansiering af

Socialfondsindsatsen.

Administrationen sker regionalt i de Regionale Socialfondsudvalg ( RSU ),

og Arbejdsmarkedsstyrelsen forestår den nationale koordinering og

administration.

Mål 4 er en nyskabelse, der skal »lette arbejdstagernes

tilpasning til de industrielle ændringer og ændringer i

produktionssystemerne«. Der er afsat 38 millioner ECU = ca. 285 mill.

kr. til formålet i 1994-99.

Målgruppen er beskæftigede, der er truet af ledighed på grund af de nævnte

ændringer, og personer, der er nyledige af samme årsager. Foranstaltningerne

skal gå ud på at sætte dem i stand til enten at forblive på arbejdspladsen

med de påkrævede nye kvalifikationer, eller i givet fald at være

konkurrencedygtige på et arbejdsmarked under forandring.

Der tilsigtes en samlet indsats startende med foregribelse af problemer på

grund af ændringer, og derefter forberedelse og gennemførelse af adækvate

uddannelsesaktiviteter.

Dette indebærer, at der i løbet af programperioden først skal udarbejdes

grundlag for et »varslingssystem«, samtidig med en kortlægning af

muligheder og mangler i det eksisterende uddannelsessystem, således at der

kan tilbydes foranstaltninger på horisontalt niveau, altså for alle brancher

og virksomhedstyper (for at undgå konkurrenceforvridning).

Foranstaltningerne skal understøtte den nationale arbejdsmarkeds- og

erhvervspolitik gennem støtte til fortsat udvikling af de menneskelige

ressourcer, bl.a. gennem efter- og videreuddannelse, omskoling,

videnoverførsel, jobskabelse, service og rådgivning.

De persongrupper, der er kendetegnet ved enten en markant ledighedsrisiko,

hyppige skift mellem beskæftigelse og ledighed, eller ringe eller ingen

mulighed for (videre)uddannelse, prioriteres højest, idet der herunder også

indgår hensyn til de enkelte branchers og regioners særlige problemer (stadig

med forbud mod konkurrenceforvridning). Ansatte i små og mellemstore

virksomheder skal tilgodeses særligt.

I det forberedende arbejde har Undervisningsministeriet,

Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og arbejdsmarkedets parter været

inddraget.

Administrationen er i øjeblikket henlagt til Arbejdsmarkedsstyrelsen, men

er i bemærkningerne til § 8 forudsat overdraget til Arbejdsmarkedets Center

for Internationale Uddannelsesaktiviteter, der er nedsat af arbejdsmarkedets

parter, Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.

For så vidt angår Mål 5b er målgrupperne for Socialfonden som under

mål 2 nyledige og evt. ansatte, der er truet af ledighed, og indsatsen

koordineres med investeringstilskud fra Regionalfond og Landbrugsfond.

Koordineringen forestås af Landbrugsministeriet.

Da områderne er spredt på mange små øer og mindre dele af flere amter, er

der foruden overvågningsudvalg også nedsat en central styringskomite. De

regionale myndigheder og parter inddrages dog i videst muligt omfang, således

at der de facto er tale om egentlig regionalisering.

Fra Socialfonden ydes der ca. 14 mill. kr. årligt.

Fællesskabsinitiativerne er af ret ny dato, idet EU-Kommissionen pr. 1.

januar 1995 iværksatte en række initiativer, der har det fælles overordnede

formål at fremme knowhow overførsel generelt i EU og specielt til mål-1

områderne. Der skal derfor som hovedregel være tæt samarbejde mellem

projekter i flere medlemslande, heraf mindst i et mål 1-område.

Socialfonden medvirker i 7 af initiativerne, hvor der dog i de 2 ikke er

udskilt særlige beløb til de enkelte fonde. To af de 7, Employment og Adapt,

er rene socialfondsanliggender, som Arbejdsministeriet er ansvarlig for, mens

de øvrige 5 iværksættes som flerfondsinterventioner under andre ministeriers

koordination.

Adapt er så tæt knyttet til mål 4, at den reelle forskel alene er det

transnationale islæt. Danmark er tildelt 29,5 mill. ECU = ca. 225 mill. kr.

for de fem år, et betragteligt beløb set i relation til, at der til mål 4 er

afsat 38 mill. ECU.

Employment-initiativet har tre underpunkter, hvoraf to er gengangere fra

sidste programperiode, nemlig NOW - nye muligheder for kvinder - der er

forankret i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og HORIZON, der vedrører handikappede og

som administreres af Socialministeriet. Det tredje emne er YOUTHSTART, der

som udgangspunkt sigter mod unge under 20 år. Undervisningsministeriet er

ressortansvarlig. Danmark modtager i alt 11 mill. ECU = ca. 83 mill. kr. i

programperioden.

Projektadministrationen af det meste af Adapt og Youthstart er henlagt til

ACIU, mens Arbejdsministeriet fortsat er ansvarlig for koordinationen for

Socialfondsindsatsen under mål 2, 3, 4, 5b og alle initiativer i Danmark,

hvor Socialfonden er involveret.

2. Baggrunden for lovforslaget i dansk perspektiv.

Lovforslaget fremsættes i forlængelse af, at statsrevisorerne har

bemærket, at behovet for lovgivning om bl.a. Socialfonden bør overvejes,

ligesom Statsrevisorerne finder, at den gennemførte regionalisering er

foregået uden tilstrækkelig klare administrative rammer, og at delegation af

ansvar og kompetence hviler på et usikkert grundlag.

Arbejdsministeren nedsatte derfor i efteråret 1995 en lovforberedende

arbejdsgruppe, der havde deltagelse af AC, FTF, LO, DA, FA, LH,

Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, ARF, KL,

København- og Frederiksberg kommune.

På trods af de forskelligtrettede ønsker omkring enkeltelementer i

administrationen af Socialfonden, blev der opnået enighed om ikke for

nærværende at ændre grundlæggende i den eksisterende opbygning af

projektadministrationen. Lovforslaget indeholder derfor ikke i sig selv store

ændringer i den gældende ordning, men arbejdsministeren er tillagt mulighed

for at fastsætte nærmere regler om administrationen.

Samtidigt søger lovforslaget at indpasse administrationen af tilskud fra

Den Europæiske Socialfond til, at der i loven om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og loven om kommunal aktivering er fastsat regler for,

hvilke aktiviteter der kan tilbydes til målgrupper, der i stort omfang svarer

til Socialfondens målgrupper.

Det er derfor hensigten med lovforslaget at skabe klare retningslinier for

fordelingen af ansvar og kompetence mellem de administrative enheder, der

udøver deres kompetence i relation til forbindelserne til EU-Kommissionen, og

i relation til koordinationen mellem de involverede ministerområder i

Danmark. Lovforslaget skal derfor ses i forlængelse de bestemmelser, der er

fastlagt i de gældende Rådsforordninger, der regulerer Den Europæiske

Socialfonds interventioner i de enkelte medlemsstater.

Lovforslaget indeholder i kapitel 1 en oversigt over Socialfondens og

dermed den danske administrations opgaver. I kapitel 2 fastlægges den

struktur, ansvars- og kompetencefordeling, der både i henhold til EU-reglerne

og dansk lovgivning skal være gældende på området, herunder om etablering af

Overvågningsudvalg og Projektgodkendelsesudvalg.

I kapitel 3 drejer sig om de registerforskrifter, det i henhold til

EU-bestemmelserne er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at have, mens kapitel 4

drejer sig om forseelser i forbindelse med ansøgninger om og anvendelse af

midler fra Socialfonden. Endeligt er der i kapitel 5 fastlagt de nationale

regler vedrørende kontrol, tilsyn, opfølgning, regnskaber og evaluering, der

er nødvendige for at opfylde de krav, der følger af de ovennævnte

forordninger og programmer.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Da loven blot fastlægger en hidtil ulovbestemt praksis på såvel det

økonomiske som på det administrative plan, forventes den ikke at have

selvstændige økonomiske eller administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Da et af de grundlæggende elementer i Den Europæiske Union netop er den

frie konkurrence, og da de forskellige fonde og støttemuligheder derfor har

sit udgangspunkt i ikke at måtte virke konkurrenceforvridende, vil der på

kort sigt ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser være.

På lidt længere sigt må det imidlertid antages, at en mere effektiv

administration af socialfondsmidler vil blive et aktiv for erhvervene i form

af bedre uddannet og mere omstillingsparat arbejdskraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens formål er at fastlægge administrationen af tilskud fra

Socialfonden, således at der skabes klare regler for ansvars - og

kompetanceforholdene mellem de forskelle niveauer.

Til § 2

I denne bestemmelse præsenteres Socialfondens formål og de mål, som den og

de øvrige strukturfonde skal søge at nå. I og for sig er bestemmelsen ikke en

retsregel, men det er skønnet hensigtsmæssigt at introducere de enkelte mål

og fællesskabsinitiativer af hensyn til forståeligheden af resten af

lovteksten.

Til § 3

Det slås her fast, at arbejdsministeren er den øverste administrative

myndighed, og at det er arbejdsministeren, der er ansvarlig for styring,

koordination, tilsyn og kontrol, og herunder kan give tilsagn om og foretage

udbetaling af tilskud fra Socialfonden.

Tilsagn, der har udgiftsvirkning for kommende finansår, gives under

forbehold af, at de forventede beløb modtages fra EU-kommissionen, og at

projektet i øvrigt opfylder tilsagnsforudsætningerne.

Stk. 2 giver mulighed for, at administrationen kan henlægges til andre

ministerområder. I så fald overtager pågældende minister ansvaret for

gennemførelsen, men arbejdsministeren bevarer koordinationsforpligtelsen

overfor EU-kommissionen og andre ministre.

Til § 4 og 5

Arbejdsministeren er ansvarlig for, at de planer og programmer der

udarbejdes i samarbejde med andre ministerier, arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer, indsendes til Kommissionen. Arbejdsministeren er

ligeledes ansvarlig for de derefter følgende forhandlinger om programmerne.

I strukturfondssammenhæng anvendes udtrykket partnerskab om det nærmere

samarbejde mellem medlemsstat og Kommissionen for at understrege, at det

omfatter de kompetente myndigheder og organer, som medlemsstaten i henhold

til gældende regler og praksis har udpeget. Partnerskabet skal respektere den

enkelte partners institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.

Arbejdsministeren afgiver på regeringens vegne den i § 4, stk. 2 nævnte

indstilling af regeringsrepræsentanter til EU-Kommissionen, der foretager

videre indstilling til ministerrådets afgørelser.

Til § 6

Der er tale om en ren bemyndigelsesbestemmelse, som dels giver mulighed

for at udsende nærmere retningslinier for den administrative tilrettelæggelse

af Socialfondens virksomhed i Danmark i bekendtgørelsesform, dels giver

arbejdsministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i henhold til

loven til direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det bemærkes, at det er hensigten at udnytte bemyndigelsesbestemmelsen til

at udstede bekendtgørelser om bl. a. regnskabsforhold.

Til § 7

I strukturfondsforordningerne er det fastsat, at EU-kommissionen og den

danske stat i partnerskab skal sikre en effektiv overvågning af fondsstøttens

anvendelse, dels ved hjælp af rapporter der udarbejdes efter procedurer der

fastlægges ved fælles overenskomst, dels ved stikprøvekontrol og dertil

nedsatte udvalg.

Overvågningsudvalgene nedsættes på grundlag af en aftale mellem

Kommissionen og den enkelte medlemsstat. Overvågningsudvalgene tilpasser

(indenfor de harmoniserede grænser nævnt i de generelle bestemmelser),

støttebetingelserne samt tidsplaner for betalinger, herunder eventuelle

overførsler. Ændringer meddeles Kommissionen og medlemsstaten og finder sted,

når disse har bekræftet dem. Kommissionen og medlemsstaten vedtager øvrige

ændringer efter udtalelse fra overvågningsudvalgene.

I de generelle bestemmelser vedrørende overvågningsudvalg, beskrives

udvalgenes sammensætning og opgaver som følger:

Overvågningsudvalgene består af repræsentanter fra medlemsstaten, herunder

repræsentanter fra regionale, lokale eller andre myndigheder udpeget af

medlemsstaten, samt repræsentanter fra Kommissionen og Den Europæiske

Investeringsbank.

Overvågningsudvalgene fastlægger selv sin forretningsorden, herunder

bestemmelser om strukturen. Udvalgene træder sammen på initiativ af

Kommissionen eller af medlemsstaten.

Udvalgene skal fører kontrol med gennemførelsen af

enkeltprogrammeringsdokumenterne (programmer), og føre tilsyn med de

interventioner, der er godkendt i forbindelse med de fællesskabsinitiativer,

der gennemføres på det område, som er omfattet af det enkelte

enkeltprogrammeringsdokument.

Overvågningsudvalgene udarbejder og godkender på det første møde de

detaljerede bestemmelser for dets varetagelse af de opgaver, det er blevet

pålagt, navnlig for så vidt angår overvågningen og de mellemliggende

evalueringer af de enkelte programmer.

Udvalgene skal sikre en god afvikling af de interventioner, der

gennemføres inden for rammerne af programmerne, således at de fastsatte mål

nås. Udvalgene skal navnlig sikre:

- overholdelse af de fastsatte bestemmelser, herunder også bestemmelserne

for, hvorvidt operationer og projekter er støtteberettigede,

- aktionernes og foranstaltningernes overensstemmelse med den fastsatte

prioritering og de fastsatte mål,

- overholdelse af de andre fællesskabspolitikker.

Udvalgene fastsætter i sin forretningsorden de operationelle

retningslinier for udvælgelse af projekter eller aktioner, idet denne skal

ske i overensstemmelse med den prioritering og de udvælgelseskriterier, der

er opstillet i programmerne.

Udvalgene varetager overvågning, tilrettelæggelse og undersøgelse af

arbejdet i forbindelse med de mellemliggende evalueringer af programmerne på

grundlag af de finansielle fysiske indikatorer og de resultatindikatorer, der

er defineret heri for prioriteterne, under prioriteterne og

foranstaltningerne.

Udvalgene foreslår enhver foranstaltning, der nødvendig for, at

gennemførelsen af programmerne kan fremskyndes i tilfælde af en forsinkelse,

der viser sig ved overvågningen og de mellemliggende evalueringer.

Udvalgene udarbejder og drøfter eventuelle forslag til ændring af

programmerne, i overensstemmelse med nærmere fastsatte bestemmelser og

procedurer.

Udvalgene fremsætter forslag til anvendelse af de midler, der følger af

den årlige indeksering af den oprindelige forfaldsplan for enkelt

programmeringsdokumentet, gennem en styrkelse af nogle af de eksisterende

foranstaltninger og/eller oprettelse af nye foranstaltninger under

programmerne.

Udvalgene koordinerer informationsforanstaltningerne under programmerne.

Udvalgene fremsætter forslag om faglig bistand, der skal gennemføres inden

for rammerne af den budgetramme, der er afsat til dette formål, og som

vedtages af formanden efter samråd med Kommissionens repræsentant.

Udvalgene afgiver udtalelse om udkastene til de årlige

gennemførelsesrapporter.

Særlig om mål 3 og mål 4

Arbejdsministeren nedsætter et overvågningsudvalg for mål 3, med

repræsentation fra Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

Socialministeriet, Undervisningsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA,

ARF, KL, Københavns- og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Kommissionen

udpeger tillige medlemmer af udvalget.

Endvidere udpeger arbejdsministeren tilforordnede fra Ligestillingsrådet,

og fra de regionale Socialfondsadministrationer.

Arbejdsministeren nedsætter et overvågningsudvalg for mål 4, med

repræsentation fra Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA,

ARF, KL, Københavns- og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Kommissionen

udpeger tillige medlemmer af udvalget.

Endvidere udpeger arbejdsministeren tilforordnede fra Ligestillingsrådet,

og fra de regionale Socialfondsadministrationer.

Arbejdsministeren udpeger på samme måde suppleanter for hver af de

organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i hvert udvalg.

Kommissionen udpeger en suppleant. Suppleanterne kan deltage i udvalgenes

møder. Endvidere udpeger arbejdsministeren en tilforordnet fra

Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter.

Af forretningsordenen for henholdsvis mål 3 og mål 4 fremgår det, at

overvågningsudvalgenes opgaver er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr

4253/88, ændret ved 2082/93 art. 25 og 26 og i de generelle bestemmelser for

gennemførelse af programmerne. Er der yderligere opgaver for de danske

overvågningsudvalg, beskrives disse i de enkelte programmer.

Særligt om Fællesskabsinitiativerne

Arbejdsministeren nedsætter et Overvågningsudvalg for EU-programmerne

Adapt og Employment, og udpeger dets formand. Desuden udpeger

arbejdsministeren medlemmerne fra Arbejdsministeriet,

Arbejdsmarkedsstyrelsen, Socialministeriet, Undervisningsministeriet,

Erhvervsministeriet, LO, DA, FTF, AC, Lederne, FA, ARF, KL, Københavns- og

Frederiksberg kommuner i fællesskab, Ligestillingsrådet, Dansk Ungdoms

Fællesråd, De samvirkende Invalideorganisationer samt et medlem

repræsenterende de socialt udstødte. Kommissionen udpeger tillige medlemmer

af udvalget.

Endvidere udpeger arbejdsministeren en tilforordnet fra Arbejdsmarkedets

Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter.

Arbejdsministeren udpeger på samme måde suppleanter for hver af de

organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Kommissionen

udpeger en suppleant. Suppleanterne kan deltage i udvalgets møder.

Det fremgår af forretningsordenen for overvågningsudvalget for

Fællesskabsinitiativerne, at overvågningsudvalget er nedsat i henhold til

pkt. 19 (94/C 180/09) og pkt. 23 (94/C 180/10) i Kommissionens meddelelse til

medlemsstaterne (c 180/1.juli 1994), samt i henhold til det operationelle

program for initiativerne. Tilsvarende er udvalgets opgaver beskrevet i

Kommissionens meddelelse pkt. 19 og pkt. 23 og præciseret i programmerne.

Til § 8

Mens der er tale om en ensartet opbygning for så vidt angår

overvågningsudvalgene for de forskellige mål og fællesskabsinitiativer, er

der tale om en langt større forskelligartethed for så vidt angår opbygningen

af projektgodkendelsesudvalgene.

Særligt om mål 3 og mål 4

Til projektgodkendelsesudvalget for de centrale midler under mål 3 udpeger

arbejdsministeren udover formanden efter indstilling medlemmer fra de danske

myndigheder og organisationer, der er berettiget til at være medlemmer af

overvågningsudvalget.

Projektgodkendelsen for Mål 3 programmet henlægges til regionale

Socialfondsudvalg. Der nedsættes et udvalg i hvert amt med følgende

sammensætning: 2 repræsentanter fra amtskommunen og 3 repræsentanter fra

kommunerne samt 2 repræsentanter fra lønmodtagersiden og 2 repræsentanter fra

arbejdsgiversiden i det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Regionschefen udpeger 1

repræsentant.

Københavns og Frederiksberg kommuner udgør en særskilt socialfondsregion.

Den kommunale repræsentation består her af 5 kommunale repræsentanter.

Medlemmerne udpeges for en periode svarende til den, der gælder for

EU-støtterammen, og Arbejdsministeriet orienteres om udvalgenes

forretningsorden og sammensætning.

Det Regionale Socialfondsudvalg vælger selv sin formand og fastsætter selv

sin forretningsorden. Udvalgets beslutninger er endelige, herunder om

godkendelse af projekter.

Til projektgodkendelsesudvalget for Mål 4 udpeger arbejdsministeren,

udover formanden, efter indstilling 1 medlem fra hver af de danske

myndigheder og organisationer der er repræsenteret i overvågningsudvalget.

Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de

organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Suppleanterne

kan deltage i udvalgets møder.

Ved henlæggelse af projektadministrationen under mål 4 til ACIU, vil

projektgodkendelsesudvalget udgøres af ACIU's bestyrelse samt repræsentanter

for de øvrige medlemmer af overvågningsudvalget for mål 4.

Det skal i forbindelse med projektgodkendelsen under mål 4 sikres, at de

regionale myndigheder høres om relevante regionale projekter, før der træffes

endelig afgørelse om disses gennemførelse.

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat en særlig procedure for den

regionale høring efter følgende retningslinier:

Proceduren forudsætter, at projekter under Mål 4 administreres af ACIU, og

den omfatter alle administrerede projekter. Ansøgninger skal sendes til

ACIU's sekretariat, der står for nødvendig information og rådgivning. ACIU

gennemgår ansøgningerne med henblik på at skille de ansøgninger fra, der skal

sendes ud til regional høring. De generelle kriterier for udvælgelse af

projekter til regional høring fastsættes af Arbejdsministeriet efter

forhandling med arbejdsmarkedets parter, de kommunale organisationer og andre

interessenter.

Både de regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) og de regionale

Socialfondsudvalg (RSU) høres, og ved høringen fremsendes ansøgningen i sin

helhed. Ved svaret på høringen afgiver de regionale myndigheder om hvert

enkelt projekt en vurdering af samspillet med lokale og regionale

udviklingsstrategier, samt sammenhæng og relevans til regionens øvrige

arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik og andre strukturfondsaktiviteter.

Høringssvaret skal bestå af en anbefaling/ikke anbefaling med tilhørende

begrundelse. Svaret kan indeholde en prioritering af flere ansøgninger, og

svar fra henholdsvis RAR og RSU bør så vidt muligt koordineres.

På baggrund af landsdækkende og regionale vurderinger udvælger og

godkender projektgodkendelsesudvalget projekter, der ligger inden for de

generelle retningslinier som fastsat af overvågningsudvalget. De

landsdækkende vurderinger skal indgå i grundlaget for udvælgelsen af

projekter for at sikre samspillet med de nationale udviklingsstrategier samt

sammenhæng til og relevans for den generelle arbejdsmarkeds- og

uddannelsespolitik.

De regionale vurderinger skal indgå for at sikre samspillet med lokale og

regionale udviklingsstrategier samt sammenhæng med og relevans for regionens

øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, herunder andre

strukturfondsaktiviteter. Alle afgørelser - både godkendelser og afslag -

skal begrundes over for ansøgerne. Den orientering om de endelige

godkendelser, som skal tilgå RAR og RSU, skal indeholde en kort begrundelse

for eventuelle afvigelser i forhold til de regionale vurderinger og

eventuelle prioriteringer.

Behandlingen af ansøgninger bør, inkl. den regionale høring, ikke

overstige 2 måneder regnet fra ansøgningsfristens udløb til afgørelsens

afsendelse, med mindre EU-krav eller særlige omstændigheder, herunder

indhentelse af nødvendige supplerende oplysninger, nødvendiggør en

overskridelse af denne frist.

Særligt om Fællesskabsinitiativerne

Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for henholdsvis

Adapt, Employment-Now, Employment-Youthstart og Employment-Horizon, og

udpeger udvalgenes formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter

indstilling 1 medlem fra hver af de danske myndigheder og organisationer, der

er repræsenteret i overvågningsudvalget.

Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de

organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i udvalget. Suppleanterne

kan deltage i Udvalgets møder.

Godkendelsesudvalget for Employment-Horizon henlægges under

Socialministeriet, og socialministeren udpeger formand og medlemmer jf. § 3,

stk. 2, for Employment-Now under Arbejdsmarkedsstyrelsen og for både

Employment-Youthstart og Adapt-initiativet henlægges godkendelsesudvalget

under ACIU.

Det er godkendelsesudvalgenes opgave at udvælge de projekter, der ønskes

støttet. Herefter orienteres overvågningsudvalget for Employment og Adapt om

hovedlinjerne for udvælgelsen. Eventuelle kommentarer tager

godkendelsesudvalget til efterretning og tager endelig beslutning om hvilke

projekter det vil støtte.

Projektgodkendelsesudvalget for Adapt og Employment-Youthstart udgøres i

dag af ACIU's bestyrelse samt repræsentanter for de øvrige medlemmer af

overvågningsudvalget.

Den regionale høringsforpligtelse, der er beskrevet ovenfor, gælder også

for Fællesskabsinitiativerne.

Til § 9

Bestemmelsen fastslår arbejdsministerens kompetence til i samråd med de

berørte ressortministre, at indstille medlemmer til udvalg under programmer,

der henhører under andre ministerområder, men hvor også Socialfonden indgår.

Bestemmelsen skal nærmere forstås på den måde, at arbejdsministeren skal

holde samråd med de øvrige ressortministre, som er interessenter i en

socialfondssammenhæng, hvorefter indstillingen afgives til den

ressortminister, der udpeger medlemmer til de i § 9 omtalte udvalg.

Til § 10-11

Som udgangspunkt er det arbejdsministeren, der har ansvaret for den rene

socialfondsindsats i Danmark, men i overensstemmelse med praksis i dag er det

tanken, at administrationen skal ligge ude omkring, også efter lovens

vedtagelse. Der er derfor indsat en delegationsbeføjelse i § 11, hvorefter

administrationen af projekterne og det hermed forbundne ansvar kan lægges ud

regionalt, eller til en selvejende institution med partsrepræsentation.

Den eller de personer, der til daglig administrer de enkelte projekter,

har det egentlige ansvar for, at projekterne afvikles i overensstemmelse med

de regler og forskrifter, der er fastsat i programmeringsdokumenterne fra EU,

eller vil blive fastsat i den bekendtgørelse, der skal udstedes efter lovens

vedtagelse.

Det vil sige, at projektadministrationen har ansvaret for en retmæssig

afvikling af projekterne fra start til slut. Administrationen skal indhente

forslag til projekter og ansøgninger om tilskud, den skal påse, at

projekterne ligger inden for Socialfondens rammer og kan opnå tilskud, og

skal indstille projekterne til henholdsvis godkendelse eller forkastelse i

projektgodkendelsesudvalgene.

Administrationen er ansvarlig for, at kun projekter, der opfylder kravene

til at kunne godkendes og modtage støtte, indstilles til godkendelse i

projektgodkendelsesudvalget, ligesom administrationen har et ansvar for at

sige fra, hvis projektgodkendelsesudvalget ønsker at godkende et projekt, som

administrationen ikke mener opfylder betingelserne.

Under hele projektets forløb skal administrationen stå til rådighed med

råd og vejledning for den daglige ledelse af projekterne, ligesom der skal

føres tilsyn og kontrol med, at de bevilgede midler anvendes efter hensigten.

Administrationen har pligt til at gribe ind, hvis et projekt er ved at løbe

ind i vanskeligheder, eller hvis det forekommer, at der foregår

uregelmæssigheder, herunder at de tildelte midler ikke anvendes på

forskriftsmæssig måde.

Ved projektets afslutning skal administrationen sørge for, at der

indhentes et regnskab, der opfylder kravene i regnskabsinstruksen, og at

dette har korrekt revisionspåtegning. Desuden skal administrationen sørge for

afrapportering om projektet og for evaluering.

Fra de nuværende projektadministratorer er der givet udtryk for usikkerhed

overfor, hvor langt administrationens ansvar rækker i tilfælde af, at der

konstateres alvorlige problemer og/eller uregelmæssigheder i forbindelse med

et projekt. Der tænkes her på så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at

konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan komme på tale, eller

strafbare forhold, f. eks. svig eller bedrageri.

Såfremt projektadministrationen har overholdt sin tilsyns- og

kontrolforpligtelse, vil den ikke kunne ifalde ansvar i de ovennævnte

tilfælde, hvor der enten opstår manglende betalingsevne eller foreligger

strafbart forhold.

Med hensyn til klageadgang er det skønnet hensigtsmæssigt at fastslå i

selve lovteksten, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for så

vidt angår de tilfælde, hvor administrationen af projekter i henhold til §

11, stk. 1 er henlagt til centrale myndigheder. For de regionale myndigheder,

og det vil sige De Regionale Socialfondsudvalg, som ligger under amterne,

gælder de klageregler, der i øvrigt gælder i amtsligt regi. Det vil sige, at

der ikke kan klages til Arbejdsmarkedsstyrelsen eller til arbejdsministeren.

Såfremt administrationen af projekter lægges under en selvejende

institution med repræsentation fra arbejdsmarkedets parter i ledelsen, er det

skønnet mest hensigtsmæssigt at fastsætte, at der her er en klageadgang til

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Som det fremgår af lovtekstens § 11, stk. 3, er det hensigten at fastsætte

nærmere regler om projektadministrationen i bekendtgørelsesform.

Til § 12

Der findes ikke i dag særlige regler om anvendelsen af EDB i forbindelse

med administrationen af Socialfondens midler i Danmark (bortset fra de

forskrifter, som naturligvis findes i registerlovgivningen). Det er derfor

skønnet hensigtsmæssigt at indføre særlige bestemmelser om oprettelse og

drift af registre på dette område, herunder om samkøring af registre.

Det er i øjeblikket vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skaffe sig et

overblik over, hvilke projekter der er igang i Socialfondsregi, hvadenten

disse er styret centralt eller regionalt. Af hensyn til muligheden for at

skaffe sig dette overblik og forbedre statistikken på området, er det

nødvendigt med den foreslåede bestemmelse om samkøring af registre.

Muligheden for samkøring vil kun blive taget i brug til tilsynsmæssige og

administrative, herunder statistiske, formål.

De registre, der vil være tale om, vil være registre oprettet af

Arbejdsmarkedsstyrelsen, af ACIU og af de regionale

socialfondsadministrationer til brug for administrationen af midler fra

Socialfonden.

Med hensyn til § 12, stk. 4 bemærkes, at denne bestemmelse tænkes anvendt

til at pålægge både projektadministratorerne og de enkelte projektansvarlige

at afgive oplysninger til brug for statistik, tilsyn osv.

Det bemærkes i øvrigt, at tilsvarende bestemmelser om oprettelse og drift

af registre kendes andre steder i Arbejdsministeriets lovgivning, f. eks. i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 13

Selv om der ikke tidligere har været lovgivet om Socialfondens virksomhed

i Danmark, har det naturligvis ikke været sådan, at det ikke var muligt at

sanktionere uhæderlige eller strafbare forhold, da straffeloven under alle

omstændigheder har været gældende.

Det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt nu at medtage bestemmelser om både

mindre og mere alvorlige forseelser, lige som det kendes andre steder i

Arbejdsministeriets lovgivning.

I § 13, stk. 1, er der tænkt på de mindre alvorlige, til dels uagtsomme

forseelser, og det fastslås, at i de tilfælde skal de modtagne tilskud

tilbagebetales.

I § 13, stk. 2, er der tænkt på de mere alvorlige forseelser, hvor

politianmeldelse og straffesag kan komme på tale. Her skal med urette

modtagne tilskud naturligvis også tilbagebetales, og der kan tillige træffes

beslutning om, at den pågældende for en periode udelukkes fra at modtage

tilskud til projekter fra Socialfonden. I mindre alvorlige tilfælde tænkes på

en periode af 5 års varighed, mens der i mere alvorlige tilfælde kan blive

tale om fuldstændig udelukkelse for fremtiden.

Til § 14

Ifølge EU-traktatens artikel 5 er Danmark forpligtet til at træffe alle

almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre

opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af traktaten, eller af retsakter

foretaget af EU's institutioner. Medlemslandene skal endvidere lette Den

Europæiske Unions gennemførelse af dens opgaver og afholde sig fra at træffe

foranstaltninger, der kan bringe traktatens målsætning i fare.

Ved strukturfondsreformen i 1988 skete der en væsentlig reform på

Socialfondsområdet. Indsatsen blev mere målrettet, der blev fokuseret

kraftigt på de mest underudviklede områder indenfor EU, indsatsen skulle nu

koordineres i højere grad mellem fondene. Og som noget meget afgørende blev

administrationen omlagt i EU-Kommissionen fra en central godkendelse af alle

enkeltansøgninger, på baggrund af fremsendte indstillinger fra de enkelte

medlemslande, til en programadministration, hvorefter det er op til det

enkelte medlemsland at gennemføre programmet, herunder at sikre en

tilfredsstillende programadministration.

Situationen var således ny for såvel EU-Kommissionen som medlemslandene

den 1.1.1990, da 1988-reformen iværksattes for Socialfondens vedkommende.

Gennem årene op til reformen af 1988-reformen i 1993 og frem til nu, er

administrationspraksis og kravene hertil blevet tilpasset og forfinet i takt

med dels fællesskabets, dels medlemslandenes behov og ønsker. Samtidig er

budget- og økonomistyringsredskaberne forbedret både i EU-Kommissionen og i

Danmark. Det samme gælder analyseredskaberne.

Sideløbende hermed er der fremsat flere krav om klarhed, gennemsigtighed,

koordination og samvirken mellem og af fondene. Kontrollen med midlernes

rette anvendelse og effekten heraf er også blevet mere intens, ikke mindst

som følge af Europaparlamentets stærkere markering af dets interesse for

middelanvendelsen. Parallelt hermed har Revisionsretten i Luxembourg,

Rigsrevisionen i Danmark samt EUKommissionens egne kontrolafdelinger tillagt

samme bestræbelser en stærkt øget vægt. 1993-reformen tager i udstrakt grad

højde herfor.

Forvaltningen af Socialfondsmidler i Danmark sker principielt efter samme

generelle og overordnede regler som den nationale administrative indsats i

øvrigt. EU-midlerne behandles således med samme omhu som danske penge.

Det særlige kendetegn ved Socialfondsadministrationen i forhold til den

ordinære danske indsats er, at der administreres tilskud, som har deres

grundlæggende »hjemmel« i forordninger, der gennemføres via

programmer.

Disse forordningers indhold er blevet særligt tilpasset de enkelte landes

ønsker og behov gennem en fælles aftale mellem EU-Kommissionen og det enkelte

medlemsland i et program.

I Rammeforordningen (2081/93) Art. 4 er den generelle metode for

gennemførelsen af målsætninger og opgaver beskrevet således:

»1. EF-indsatsen udformes som et supplement til de tilsvarende

nationale aktioner (foranstaltninger) eller som et bidrag til disse. Den

fastlægges ved et snævert samråd mellem Kommissionen, den pågældende

medlemsstat og de kompetente myndigheder og organer, herunder, inden for

rammerne af de bestemmelser, der følger af den enkelte medlemsstats

institutionelle regler og gældende praksis, arbejdsmarkedets parter og

økonomiske interesseorganisationer, som medlemsstaten har udpeget på

nationalt, regionalt, lokalt eller andet plan, idet disse alle er partnere

med et fælles mål. Dette samråd kaldes i det følgende

»partnerskab«. Partnerskabet omfatter forberedelse, finansiering,

samt forudgående vurdering, overvågning og efterfølgende evaluering af

aktionerne.

Partnerskabet gennemføres på en sådan måde, at hver enkelt partners

institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser respekteres.'

Kravene fra EU-forordninger og retningslinier er i øvrigt som følger:

De relevante forordninger er for Socialfondens vedkommende

Rammeforordningen, Samordningsforordningen og Socialfondsforordningen. I

Samordningsforordningens artikel 19 præciseres videre, at den finansielle

støtte fra strukturfondene er omfattet af de regler, der gælder for fondene i

medfør af Finansforordningen.

Samordningsforordningen indeholder i kapitel VI »Finansielle

bestemmelser« de generelle krav vedrørende fondenes finansielle

administration, herunder om forpligtelser, betalinger, anvendelse af ECU,

finansiel kontrol samt nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten. Om

betalingerne præciseres det særligt, at de skal vedrøre faktisk påløbne

udgifter, samt at de skal ske til de endelige støttemodtagere uden nogen form

for fradrag eller tilbageholdelse, der kan nedsætte den finansielle støtte,

de har krav på.

Vedrørende den finansielle kontrol er det, for at sikre et godt resultat

af de aktioner, der gennemføres af offentlige eller private initiativtagere,

pålagt medlemslandene at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse

med iværksættelsen af aktionerne til:

- regelmæssigt at konstatere, om foranstaltningerne er gennemført korrekt,

- at forebygge og forfølge uregelmæssigheder,

- at få tilbagebetalt midler, der er gået tabt som følge af misbrug eller

forsømmelighed. (Hvis ikke medlemsstaten og/eller den projektadministrerende

myndighed og/eller initiativtageren eller projektet kan godtgøre, at de ikke

er skyld i misbruget eller forsømmeligheden, er medlemsstaten subsidiært

ansvarlig for tilbagebetalingen af de uberettiget udbetalte beløb.)

Ud over medlemslandenes egenkontrol, og uden at gribe ind i denne, kan

tjenestemænd eller andre repræsentanter for Kommissionen, bl.a. ved

stikprøvekontrol, på stedet kontrollere de aktioner, der finansieres af

strukturfondene, samt forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen

underretter medlemsstaten herom forud for kontrollen. Embedsmænd eller andre

repræsentanter for medlemsstaten kan deltage i kontrollen. Jf. herom i

Samordningsforordningens artikel 23.2.

Hvis gennemførelsen af en aktion eller foranstaltning hverken synes at

berettige , at der ydes en del af eller hele den bevilgede finansielle

støtte, foretages en nærmere undersøgelse heraf inden for rammerne af

partnerskabet mellem EU-Kommissionen og medlemsstaten.

På baggrund af denne undersøgelse kan Kommissionen nedsætte eller

suspendere støtten for aktionen eller den berørte foranstaltning, hvis

undersøgelsen bekræfter en uregelmæssighed eller en betydelig ændring, der

berører aktionens eller foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår, og

som ikke har været forelagt Kommissionen til godkendelse.

Ethvert beløb, der inddrives som uretmæssigt udbetalt skal tilbagebetales

til Kommission. På ikke-tilbagebetalte beløb påløber der morarenter i

overensstemmelse med Finansforordningens regler herom. Jf. herom i

Samordningsforordningens artikel 24.

I Samordningsforordningens kapitel VII er de overordnede krav til

overvågning samt vurdering og evaluering fastsat. EU-Kommission og

medlemsstaten skal som led i partnerskabet sikre en effektiv overvågning af

Socialfondsstøttens anvendelse. Denne overvågning sikres ved hjælp af

rapporter, stikprøvekontrol samt dertil nedsatte udvalg. Der aftales til

dette brug en række fysiske og finansielle indikatorer, som der løbende skal

måles på. Og der nedsættes overvågningsudvalg for de forskellige programmer.

For de flerårige aktioner skal der efter hvert programårs udløb udarbejdes

en situationsrapport, jf. Samordningsforordningens artikel 25.4. Efter

afslutningen af en foranstaltning skal der senest 6 måneder efter

afslutningen sendes en rapport til Kommissionen.

Overvågningsudvalgene tilpasser om nødvendigt, og uden at ændre størrelsen

af den samlede ydede støtte, og under overholdelse af de fastsatte grænser

for de enkelte mål, de oprindeligt fastsatte støttebetingelser, samt, under

overholdelse af de budgetmæssige bevillinger og regler, tidsplanen for

betalingerne, herunder eventuelle overførsler mellem EU-finansieringskilder

og de ændringer i støttesatserne, som følger heraf.

Disse ændringer meddeles straks Kommissionen og arbejdsministeren. De

finder anvendelse, når Kommissionen og arbejdsministeren har bekræftet dem;

dette skal ske senest tyve arbejdsdage efter datoen for modtagelsen af

meddelelsen. De øvrige ændringer vedtages af Kommissionen i samarbejde med

arbejdsministeren efter udtalelse fra overvågningsudvalget. jf.

Samordningsforordningens artikel 25.5.

Vedrørende evalueringer opereres der med en forudgående vurdering (ex-ante

evaluering), en midtvejs- og løbende evaluering (on-going) samt en

afsluttende evaluering (ex-post evaluering). Kommissionen har styrket denne

indsats væsentligt, og har nu udfærdiget en omfattende overordnet vejledning

for evalueringsindsatsen.

Den danske administration.

Som det fremgår af ovenstående er der flere steder fra og på forskellige

niveauer stillet mange krav, som skal iagttages ved den nationale

administration. For at øge gennemsigtigheden omkring opgaverne, og for at

sikre klarhed omkring ansvarsplaceringen, har statsrevisorerne i de to

beretninger om strukturfondene, beretning nr. 6/90 og 17/91, generelt fundet,

at behovet for supplerende danske bestemmelser burde overvejes nøje. Konkret

har statsrevisorerne foreslået en administrationslov på Socialfondsområdet,

for derved at få tilvejebragt et lovgrundlag for administrationen, kontrol,

straf samt regnskab og revision, ligesom det er påpeget, at der bør

udarbejdes fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for alle strukturfonde.

Med henblik på at imødekomme statsrevisorernes bemærkninger forventer

Arbejdsministeriet at udsende en revideret udgave af regnskabsinstruksen fra

1992 sammen med - og tilpasset den fælles revisionsinstruks der er under

udarbejdelse i det regnskabsråd der er nedsat mellem de

strukturfondsansvarlige ministerier.

Den eksisterende regnskabsinstruks indeholder de væsentlige gældende

retningslinier for forvaltningen af Socialfondsmidlerne, herunder krav i

forbindelse med ansøgninger, forskudsudbetalinger og endelige

betalingsanmodninger. Regnskabsinstruksen er generel for alle

Socialfondsprogrammer i Danmark, og er rettet til alle der har med projekter,

administration eller revision at gøre.

I tilknytning hertil er der blevet udarbejdet et standardiseret sæt

ansøgnings-, forskuds- og saldobetalingsskemaer for alle programmer.

Ligeledes er der blevet udarbejdet et informationsmateriale om Socialfonden

generelt suppleret med overskuelig specialinformation om de enkelte mål og

programmer.

Arbejdsministeren har hidtil haft ansvaret for den finansielle opfølgning

mv. Arbejdsministeriets departement og Arbejdsmarkedsstyrelsen har i denne

forbindelse haft det sædvanlige departementale/styrelsesmæssige ansvar i

forbindelse med ministeriets budgetarbejde.

Mål 3-området er - i overensstemmelse med det gældende princip for

arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser i Danmark - blevet henlagt til

regionale Socialfondsudvalg (RSU), som projektgodkendelsesudvalg, og med

sekretariater i amterne. Amterne som projektadministrerende myndighed er

såvel indholdsmæssigt som økonomisk ansvarlig for gennemførelsen og

kontrollen.

Der er i denne forbindelse blevet udsendt et modelnotat om

tilrettelæggelsen af administrationen i de enkelte regioner, herunder om

amternes ansvar for regionale planer, projektadministration samt om

sammensætningen af (paritetisk) sammensatte regionale Socialfondsudvalg (RSU)

som projektgodkendelsesudvalg.

I øvrigt har praksis været, at det er det pågældende ressortministerium

(respektivt den offentlige myndighed, under hvis ansvarsområde der

gennemføres projekter og foranstaltninger) der som led i sine opgaver i

henhold til lovgivningen på området foretager tilsyn på stedet med det

faktiske forløb. Den løbende orientering gennem rapporter om forløbet af

enkeltkurser og enkeltprojekter mv. understøtter dette tilsyn og danner

grundlag for regnskabs- og situationsrapporter, såvel som den endelige

afrapportering.

Gennemføres projektet af private institutioner eller virksomheder med et

begrænset offentligt tilskud, er det offentlige (staten, en kommune eller

amtskommune) også forpligtet til at føre tilsyn med, at Socialfondens

tilskudsbetingelser overholdes. Tilsynet kan her finde sted ved besøg på

stedet og gennem regelmæssig rapportering om forløbet.

En af hensigterne med forslaget er at slå fast, at det almindelige

legalitetsprincip - eller princippet om lovmæssig forvaltning - også gælder

fuldt ud for socialfondsindsatsen. Disse krav, med tilhørende

ansvarsforpligtelser, ønskes givet en gennemsigtighed og klarhed, som

modsvarer ønskerne fra projekterne, projektadministrationen, de nationale

myndigheder, Rigsrevisionen og Kommissionens overvågnings- og

kontrolafdelinger.

Det overordnede niveau vil herefter være reguleret via

Strukturfondsforordningerne, Finansforordningen, finansministeriets

budgetvejledning, den danske Socialfondslov samt programmerne vedtaget i

partnerskabet.

I det omfang arbejdsministeren udnytter bemyndigelserne i

Socialfondsloven, vil dette fremgå af bekendtgørelser, fx om delegation af

ansvar på de forskellige programområder med en nærmere beskrivelse af de

konkrete ansvars- og kompetenceforhold.

Til § 14, stk. 4 bemærkes særligt, at der har været eksempler på, at der i

konkrete tilfælde har været et behov for helt eller delvist at kunne foretage

udbetaling, selv om der endnu ikke er modtaget midler fra EU-kommissionen. §

14, stk. 4, sammenholdt med § 3, stk. 1 skaber mulighed for, i disse særlige

tilfælde, at foretage den nødvendige udbetaling. Bestemmelsen er tænkt

sjældent anvendt.

Efter 2. behandling den 9. april 1996

Formål og opgaver

§ 1. Loven har til formål af fastlægge administrationen af tilskud

til Danmark fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) i overensstemmelse

med de regler og retningslinjer, der følger af traktaten om Den Europæiske

Union, gældende Rådsforordninger og beslutninger truffet af

Europa-Kommissionen.

§ 2. Socialfondens formål er at forbedre arbejdskraftens

beskæftigelsesmuligheder, navnlig gennem erhvervsuddannelse, omskoling,

tidsbegrænsede beskæftigelsestilskud og udvikling af hensigtsmæssige

strukturer hertil.

Stk. 2. Socialfondens indsats er koncentreret om følgende

overordnede mål, som er fastsat for De Europæiske Strukturfonde:

Mål 1. Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i de tilbagestående

regioner.

Mål 2. Omstilling i de regioner, grænseregioner eller dele af regioner,

der er hårdt ramt af den industrielle tilbagegang.

Mål 3. Bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige

integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra

arbejdsmarkedet.

Mål 4. Lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle

ændringer og udviklingen i produktionssystemerne.

Mål 5. Fremme af udviklingen af landdistrikterne

a) ved at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne som led i

reformen af den fælles landbrugspolitik og

b) ved at lette landdistrikternes udvikling og strukturelle tilpasning.

Mål 6. Fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning af områder med

meget lille befolkningstæthed.

Stk. 3. Til fremme af Socialfondens indsats træffer

Europa-Kommissionen desuden beslutning om Fællesskabsinitiativer inden for

strukturfondenes målsætninger. Fællesskabsinitiativer skal fremme

videnoverførsel generelt, og specielt inden for de tilbagestående regioner,

og skal som hovedregel omfatte flere medlemslande.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte mål og Fællesskabsinitiativer

gennemføres ved nationale programmer under de enkelte mål og

Fællesskabsinitiativer. Desuden kan Europa-Kommissionen yde støtte til

projekter af særlig Fællesskabsinteresse.

Stk. 5. I Danmark har Socialfonden først og fremmest til opgave at

yde støtte til virkeliggørelsen af mål 3, mål 4 og Fællesskabsinitiativerne,

og desuden at bidrage under mål 2 og mål 5, litra b.

Kapitel 2

Socialfondsadministrationens struktur, herunder ansvarsfordeling

§ 3. Arbejdsministeren er den øverste ansvarlige administrative

myndighed for Socialfonden i Danmark og forestår den tværgående koordinering

af socialfondsindsatsen. Arbejdsministeren kan meddele tilsagn om og udbetale

tilskud fra Socialfonden og eventuelt tillige forskud, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 2. Efter aftale med vedkommende minister kan

arbejdsministeren henlægge ansvaret for den nationale forvaltning af konkrete

socialfondsaktiviteter under den pågældende minister.

§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til

Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til

forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de

programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre

Socialfondens målsætninger i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske

regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er

nedsat i henhold til artikel 124 i traktaten om Den Europæiske Union.

§ 5. Arbejdsministeren er ansvarlig for at udarbejde nationale

planer og programmer for gennemførelsen af alle socialfondsaktiviteter i

Danmark under mål 2, mål 3, mål 4 og mål 5, litra b.

§ 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af tilskud fra Socialfonden i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved denne lov er tillagt

ministeren.

Overvågningsudvalg

§ 7. Arbejdsministeren nedsætter overvågningsudvalg for de

programmer, der alene vedrører Socialfonden. Medlemmerne af

overvågningsudvalgene repræsenterer Europa-Kommissionen, Arbejdsministeriet,

andre involverede ministerier, arbejdsmarkedets hovedorganisationer på såvel

arbejdsgiver- som lønmodtagerside, de amtskommunale og kommunale

organisationer og eventuelt særlige interesseorganisationer. Der udpeges

tillige suppleanter, som har ret til at overvære udvalgets møder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra vedkommende

overvågningsudvalg træffe beslutning om udpegning af yderligere medlemmer,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Arbejdsministeriet varetager formandskabet og

sekretariatsfunktionen i overvågningsudvalgene.

Stk. 4. Medlemmer af og suppleanter til overvågningsudvalgene

udpeges for et tidsrum, der svarer til den periode, hvori det pågældende

program løber.

Stk. 5. Overvågningsudvalgene fastsætter selv deres

forretningsorden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

forordningers og programmers bestemmelser.

Stk. 6. Overvågningsudvalgene har til opgave løbende at rådgive

arbejdsministeren om programmernes gennemførelse.

Stk. 7. Overvågningsudvalgene skal påse, at gennemførelsen af

programmerne sker i overensstemmelse med disses generelle kriterier,

prioriteter og finansieringsplaner. Udvalgene skal desuden komme med forslag

til justering af programmerne og med forslag til årlige udmeldinger af mål og

rammer for disse.

Stk. 8. Overvågningsudvalgene skal desuden blandt andet komme med

udtalelser til de årlige rapporter og skal forestå evalueringen af

programmerne.

Stk. 9. Arbejdsministeren kan efter udtalelse fra

overvågningsudvalgene og forhandling med Europa-Kommissionen lægge to eller

flere udvalg sammen.

Projektgodkendelsesudvalg

§ 8. Arbejdsministeren nedsætter projektgodkendelsesudvalg for

hvert program, der alene vedrører Socialfonden.

Stk. 2. Med hensyn til udpegning af medlemmer, arbejdets

tilrettelæggelse m.m. gælder samme regler som for overvågningsudvalgene, jf.

§ 7, stk. 1-5 og 9, dog således, at Europa-Kommissionen ikke er repræsenteret

i projektgodkendelsesudvalgene.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at formandskab og

sekretariatsfunktion for et projektgodkendelsesudvalg henlægges til en

central myndighed, en regional myndighed, et regionalt organ eller en

selvejende institution med repræsentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter i

institutionens ledelse.

Stk. 4. Projektgodkendelsesudvalgene har til opgave at godkende

projekter til socialfondsfinansiering.

Stk. 5. Projektgodkendelsesudvalgene skal sikre, at godkendelse

sker i overensstemmelse med programmernes generelle kriterier, prioriteter og

finansieringsplaner og de årlige udmeldinger af mål og rammer for

programmerne.

Stk. 6. Såfremt formandskab og sekretariatsfunktion henlægges til

en central myndighed eller en selvejende institution i henhold til stk. 3,

kan der ikke træffes beslutning om gennemførelse af regionalt forankrede

projekter, før den berørte region er hørt gennem relevante organer.

Stk. 7. Projektgodkendelsesudvalgenes afgørelser kan ikke

indbringes for administrativ myndighed.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektgodkendelsesudvalgenes virksomhed.

Udvalg under andre ministerområder

§ 9. I forbindelse med gennemførelsen af programmer, hvori der

deltager flere strukturfonde, og hvor det koordinerende ansvar derfor er

henlagt til andre ministre, indstiller arbejdsministeren efter forhandling

med andre berørte ministre de medlemmer, der skal varetage

socialfondsindsatsen, i overvågningsudvalg, projektgodkendelsesudvalg og

forretningsudvalg.

Projektadministration

§ 10. Arbejdsministeren er ansvarlig for, at der etableres en

administration til styring af de projekter, som modtager tilskud fra

Socialfonden.

§ 11. Arbejdsministeren kan bestemme, at administrationen af

projekter under et program henlægges til centrale eller regionale myndigheder

eller til en selvejende institution med repræsentation for bl.a.

arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse.

Stk. 2. Projektadministrationen er ansvarlig for den samlede

administration af projekterne, herunder indhentning af forslag til projekter,

indstilling af projekter til projektgodkendelsesudvalget, meddelelse af

tilsagn om eller afslag på godkendelse, udbetaling af tilskud og tilsyn og

kontrol med tilskuddets anvendelse, rådgivning og vejledning, indhentning af

oplysninger, status- og situationsrapporter, regnskabsaflæggelse, revision,

afrapportering og evaluering.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageadgang, herunder om afskæring af rekurs.

Stk. 4. Klage over afgørelser truffet af en selvejende institution

med repræsentation for bl.a. arbejdsmarkedets parter i institutionens ledelse

kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som

afgørelsen vedrører.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

projektadministrationens opgaver og virksomhed.

Kapitel 3

Oprettelse og drift af registre

§ 12. Arbejdsministeren kan bestemme, at der til brug for

administrationen af tilskud fra Socialfonden oprettes og drives registre, der

føres ved hjælp af elektronisk databehandling, jf. lov om offentlige

myndigheders registre.

Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre,

som skal danne grundlag for evaluering af socialfondsindsatsen i Danmark, for

udarbejdelsen af statistik samt for tilsyn med projekterne.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, jf. stk.

1, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt eller

tilsynsmæssigt formål i forbindelse med administrationen af tilskud fra

Socialfonden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for

indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Kapitel 4

Forseelser

§ 13. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud,

eller er der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget tilskud fra

Socialfonden, skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg

af renter.

Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

tilskud fra Socialfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt

med tilskud fra Socialfonden udvist svigagtigt forhold, kan arbejdsministeren

bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for

projektets gennemførelse, foruden tilbagebetaling af det modtagne tilskud med

tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra

Socialfonden i et bestemt tidsrum.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

Kapitel 5

Regnskaber m.m.

§ 14. Arbejdsministeren har ansvaret for, at der gennemføres

kontrol og tilsyn med socialfondsfinansierede foranstaltninger, herunder at

der sker regnskabsaflæggelse, revision og evaluering.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol,

tilsyn, regnskaber, revision og evaluering samt om budgetter og om projekt-

og situationsrapporter.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan nedsætte et tilskud helt eller

delvis eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller

delvis med tillæg af renter, hvis det konstateres, at

1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte

planer,

2) de i henhold til denne lov eller de på området gældende forordninger

opstillede betingelser ikke opfyldes,

3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændret.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der

i konkrete tilfælde kan gives tilladelse til, at en privat eller selvejende

projektadministration får udbetalt forskud eller modtager afsluttende

betaling under forbehold af det endelige regnskabs godkendelse, selv om

beløbet endnu ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan for at opfylde forordningskravene

til evaluering fastsætte nærmere regler om afgivelse og indsamling af

oplysninger om deltagere og projekter.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan bestemme, at indsamlingen af

oplysninger efter stk. 5 skal ske ved hjælp af elektronisk databehandling,

jf. kapitel 4.

Ikrafttrædelse

§ 15. Loven træder i kraft den 1. maj 1996.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Officielle noter

(* 1) Jf. forordning 2081/93, 2082/93 og 2084/93, alle af 20. juli 1993.

Lignende dokumenter