1995 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at forbedre lønmodtagernes muligheder for
information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande,
ved oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure.
§ 2. Loven finder anvendelse på Fællesskabsvirksomheder og
Fællesskabskoncerner, jf. §§ 4 og 5. Når den centrale ledelse, jf. § 7, er
beliggende i Danmark, finder lovens bestemmelser med undtagelse af § 8, § 11,
stk. 3 og 4, § 22, stk. 2 og 3, § 33 og §§ 35-37 tillige anvendelse på
udenlandske dattervirksomheder og bedrifter.
§ 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv
overenskomst eller aftale indeholder forpligtelser og rettigheder, der som
minimum svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv nr. 94/45 om indførelse
af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i Fællesskabsvirksomheder
og Fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 6 finder dog altid anvendelse på
Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner og på udenlandske
dattervirksomheder og bedrifter.
Kapitel 2
Definitioner
§ 4. Ved en Fællesskabsvirksomhed forstås en virksomhed, der
1) beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU-landene og i EØS-landene
bortset fra UK og
2) omfatter bedrifter i mindst to af de lande, som er nævnt i nr. 1, og
3) beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af de lande,
som er nævnt i nr. 1.
§ 5. Ved en Fællesskabskoncern forstås en koncern, der opfylder
følgende betingelser:
1) Den beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i de lande, som er nævnt i §
Læs alt
4, nr. 1, og
2) den omfatter virksomheder i mindst to af de lande, som er nævnt i § 4,
nr. 1, og
3) mindst en virksomhed beskæftiger 150 lønmodtagere i et af de lande, som
er nævnt i § 4, nr. 1, og en anden virksomhed beskæftiger mindst 150
lønmodtagere i et andet af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.
§ 6. Ved en modervirksomhed forstås en virksomhed, der kan udøve
bestemmende indflydelse på en anden virksomhed f.eks. i kraft af ejendomsret,
finansiel deltagelse eller de regler, den er underlagt, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Medmindre det modsatte bevises, formodes det, at en
virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse, når den direkte eller indirekte
1) har ret til at udnævne mere end halvdelen af medlemmerne til en anden
virksomheds administrations-, ledelses-, eller tilsynsorgan eller
2) besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller
3) ejer størstedelen af en anden virksomheds tegnede selskabskapital.
Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder inden for samme koncern
opfylder betingelserne i stk. 2, betegnes den virksomhed, der opfylder
betingelsen i stk. 2, nr. 1, som modervirksomhed. Hvis betingelsen i stk. 2,
nr. 1, ikke opfyldes af nogen virksomhed, betegnes den virksomhed, der
opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 2, som modervirksomhed.
Stk. 4. En modervirksomhed udgør sammen med dattervirksomhederne
en koncern.
Stk. 5. En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de
i stk. 1 nævnte forbindelser, betegnes som en dattervirksomhed.
Stk. 6. Uanset stk. 1-3 anses en virksomhed ikke for en
modervirksomhed, hvis der er tale om et selskab som omhandlet i artikel 3,
stk. 5, litra a, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989
om kontrol med virksomhedssammenslutninger. Det samme gælder, hvis der er
tale om et selskab som omhandlet i samme artikel, litra c, jf. artikel 5,
stk. 3, 1. pkt., i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber
for visse selskabsformer (78/660).
Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af modervirksomheden,
og rettigheder, der besiddes af dens dattervirksomheder.
Stk. 8. En bestyrer af et konkursbo, en likvidator eller en
lignende tilsynsmyndighed, som udfører sine opgaver efter konkursloven,
aktieselskabsloven eller tilsvarende lovgivning, anses ikke for at udøve
bestemmende indflydelse efter stk. 1 og 2.
§ 7. Ved den centrale ledelse for en Fællesskabsvirksomhed forstås
ledelsen for Fællesskabsvirksomheden. Ved den centrale ledelse for en
Fællesskabskoncern forstås ledelsen for modervirksomheden. Hvis flere
virksomheder inden for samme koncern er modervirksomheder, anses den centrale
ledelse for at være ledelsen for den af disse virksomheder, der kan udøve
bestemmende indflydelse over for de øvrige virksomheder, jf. dog § 6, stk. 6.
Stk. 2. Hvis den centrale ledelse for Fællesskabsvirksomheden
eller Fællesskabskoncernen ikke er beliggende i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, anses den centrale ledelse for at være den repræsentant, der er
udpeget af den centrale ledelse. Hvis en sådan repræsentant ikke er udpeget,
anses den centrale ledelse for at være ledelsen for den bedrift eller den
virksomhed, der har det største antal ansatte i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande.
§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for opgørelse af antallet
af lønmodtagere efter § 4 og § 5.
Kapitel 3
Fremgangsmåde
§ 9. Den centrale ledelse skal tilvejebringe de vilkår og de
midler, der er nødvendige for at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg eller
indføre en informations- og høringsprocedure.
§ 10. Den centrale ledelse kan indlede forhandlinger om
nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure på eget initiativ og skal gøre dette på
skriftlig anmodning fra mindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i
mindst to bedrifter eller virksomheder beliggende i mindst to forskellige af
de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal indgives til den centrale
ledelse eller en hvilken som helst anden ledelse i Fællesskabsvirksomheden
eller Fællesskabskoncernen.
Stk. 3. De i § 20 nævnte frister løber fra det tidspunkt, hvor der
er indgivet anmodning herom, jf. stk. 1, til den centrale ledelse eller til
ledelsen i en af de virksomheder eller bedrifter, som i øvrigt er en del af
Fællesskabskoncernen eller Fællesskabsvirksomheden.
Kapitel 4
Det særlige forhandlingsorgan
Nedsættelse
§ 11. Når betingelserne i § 10 er opfyldt, skal den centrale
ledelse tage initiativ til, at der nedsættes et særligt forhandlingsorgan.
Stk. 2. Forhandlingsorganet skal bestå af mindst 3 og højst 17
medlemmer, som vælges af lønmodtagerrepræsentanterne eller i mangel heraf af
lønmodtagerne.
Stk. 3. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges blandt de ansatte
af lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg
ikke er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der
ikke er valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen
og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af
samtlige lønmodtagere.
Stk. 4. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 5. Det særlige forhandlingsorgan sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget,
eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 17 medlemmer, nedsættes først antallet af medlemmer efter nr. 3,
litra d, og derefter antallet af medlemmer efter henholdsvis nr. 3, litra a,
b og c.
§ 12. Den centrale ledelse og de lokale ledelser underrettes om,
hvem der er valgt til det særlige forhandlingsorgan.
Det særlige forhandlingsorgans opgaver
§ 13. Det særlige forhandlingsorgan og den centrale ledelse skal
forhandle i en samarbejdsvillig ånd med henblik på indgåelse af en skriftlig
aftale om enten nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse
af en eller flere informations- og høringsprocedurer.
Stk. 2. Det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af
særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg.
§ 14. Den centrale ledelse skal indkalde det særlige
forhandlingsorgan til møde med henblik på at igangsætte forhandlingerne om
indgåelse af en aftale. De øvrige ledelser underrettes om indkaldelsen.
§ 15. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst to tredjedele
af stemmerne beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne.
Stk. 2. Hvis det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning
efter stk. 1, standser forhandlingerne om indgåelse af en aftale, og
bestemmelserne i kapitel 5 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. En ny anmodning om at indkalde det særlige
forhandlingsorgan kan tidligst fremsættes to år efter, at der er truffet
beslutning efter stk. 1, medmindre forhandlingsorganet og den centrale
ledelse fastsætter en kortere frist.
§ 16. Den centrale ledelse afholder udgifterne i forbindelse med
forhandlinger efter §§ 13 og 14. § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Indholdet af en aftale om et
europæisk samarbejdsudvalg
§ 17. En aftale om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg,
jf. § 13, skal blandt andet fastsætte følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af aftalen.
2) Udvalgets sammensætning, antallet af medlemmer, fordelingen af pladser
og mandatets varighed.
3) Udvalgets opgaver og beføjelser samt proceduren for information og
høring af udvalget.
4) Mødested, mødehyppighed og mødelængde.
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for det
europæiske samarbejdsudvalg.
6) Regler om tilpasning af aftalen til ændringer i moderselskabets eller
koncernens struktur og størrelse.
7) Aftalens varighed og genforhandlingsproceduren.
Indholdet af en aftale om informations-
og høringsprocedure
§ 18. En aftale om en eller flere informations- og
høringsprocedurer, jf. § 13, skal fastsætte retningslinjer for, hvorledes
lønmodtagerrepræsentanterne har ret til at mødes for at udveksle synspunkter
om de oplysninger, som de modtager.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger omfatter navnlig
spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande, og som påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad.
Fælles bestemmelse
§ 19. Det særlige forhandlingsorgan træffer sine beslutninger med
et flertal af medlemmernes stemmer, jf. dog § 15. I tilfælde af stemmelighed
har medlemmerne fra det land, hvor der er flest ansatte, en ekstra stemme.
Kapitel 5
Subsidiære bestemmelser
Nedsættelse af og kompetence for europæiske samarbejdsudvalg
§ 20. Der nedsættes et europæisk samarbejdsudvalg efter reglerne i
dette kapitel:
1) Hvis den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan beslutter
det, eller
2) hvis den centrale ledelse ikke har indledt forhandlinger senest seks
måneder efter, at den i § 10 nævnte anmodning er indgivet, eller
3) hvis parterne ikke kan nå til enighed om den i § 17 eller den i § 18
nævnte aftale i løbet af tre år fra tidspunktet for den oprindelige
anmodning, og hvis det særlige forhandlingsorgan ikke forinden har truffet
den beslutning, der er nævnt i § 15.
§ 21. Det europæiske samarbejdsudvalg har kun kompetence med
hensyn til information og høring om spørgsmål, der vedrører hele
Fællesskabsvirksomheden eller hele Fællesskabskoncernen eller mindst to
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
de i § 4, nr. 1, nævnte lande.
Stk. 2. For de virksomheder eller koncerner, der er omhandlet i §
7, stk. 2, har det europæiske samarbejdsudvalg kun kompetence i spørgsmål
vedrørende alle de bedrifter eller alle de virksomheder i koncernen, der er
beliggende i de i § 4, nr. 1, nævnte lande eller vedrørende mindst to af de
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
disse lande.
§ 22. Det europæiske samarbejdsudvalg skal bestå af mindst tre og
højst 30 medlemmer. Medlemmerne vælges af lønmodtagerrepræsentanterne af
deres midte eller i mangel heraf af alle lønmodtagerne.
Stk. 2. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges af
lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg ikke
er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er
valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de
ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige
lønmodtagere.
Stk. 3. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 4. Hvis udvalget består af mere end 10 medlemmer, eller hvis
det aftales med den centrale ledelse, vælger udvalget af sin midte et
forretningsudvalg, der højst må bestå af tre medlemmer. Forretningsudvalget
vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Det europæiske samarbejdsudvalg sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget,
eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 30 medlemmer, nedsættes antallet af medlemmer efter nr. 3, litra
d.
Stk. 7. Den centrale ledelse eller efter denne ledelses
anvisninger ethvert andet mere passende ledelsesniveau orienteres om
sammensætningen af det europæiske samarbejdsudvalg.
Stk. 8. Den centrale ledelse skal hvert andet år efter indførelsen
af det europæiske samarbejdsudvalg beregne antallet af ansatte i de enkelte
af de i § 4, nr. 1, nævnte lande. Den centrale ledelse skal informere det
europæiske samarbejdsudvalg om resultatet af beregningen. Hvis beregningen
vil føre til en ændret sammensætning efter reglerne i stk. 5 og 6, skal
antallet af medlemmer fra de lande, der herefter har ret til flere eller
færre medlemmer, reguleres i overensstemmelse hermed.
Stk. 9. Fire år efter indførelsen af det europæiske
samarbejdsudvalg nedsat efter reglerne i dette kapitel skal udvalget
overveje, hvorvidt der er behov for at indlede forhandlinger med henblik på
indgåelsen af den i § 17 eller § 18 omhandlede aftale, eller om
samarbejdsudvalget skal opretholdes på det givne retsgrundlag.
Stk. 10. § 17, § 18 og § 20, stk 1, finder tilsvarende anvendelse,
hvis det besluttes at forhandle en aftale i overensstemmelse med § 17 og §
18, og udtrykket »det særlige forhandlingsorgan« erstattes da med
udtrykket »det europæiske samarbejdsudvalg«.
Møde
§ 23. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den
centrale ledelse en gang om året. Forud for mødet udarbejder den centrale
ledelse en rapport, der danner grundlag for mødet. Formålet med mødet er at
informere og høre udvalget om udviklingen i Fællesskabsvirksomhedens eller
Fælleskabskoncernens aktiviteter samt dennes fremtidsperspektiver. De lokale
ledelser underrettes om rapporten.
Stk. 2. Mødet skal især vedrøre virksomhedens eller koncernens
struktur, dens økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling
for så vidt angår dens aktiviteter, produktion og salg,
beskæftigelsessituationen og dennes sandsynlige udvikling, investeringer,
væsentlige ændringer i virksomhedens eller koncernens organisation,
indførelsen af nye arbejdsmetoder eller produktionsprocesser,
produktionsoverførsler, fusioner, størrelsesmæssig reduktion eller lukning af
virksomheder, bedrifter eller væsentlige dele heraf og afskedigelser af
større omfang.
§ 24. I tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder, der påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad, navnlig flytning, lukning af
virksomheder eller bedrifter eller afskedigelser af større omfang, har
forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det europæiske
samarbejdsudvalg krav på at blive orienteret.
Stk. 2. Forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det
europæiske samarbejdsudvalg har efter anmodning krav på at mødes med den
centrale ledelse eller ethvert andet mere passende ledelsesniveau i
Fællesskabsvirksomheden eller Fællesskabskoncernen, såfremt dette
ledelsesniveau har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse med
henblik på at blive informeret og hørt om foranstaltninger, der i væsentlig
grad berører lønmodtagernes interesser.
Stk. 3. I forretningsudvalgets møde med ledelsen, jf. stk. 2, kan
de medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg, der er valgt eller udpeget
af de bedrifter eller virksomheder, der er direkte berørt af de planlagte
foranstaltninger, ligeledes deltage.
Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte møde skal finde sted så hurtigt som
muligt på grundlag af en rapport fra den centrale ledelse eller ethvert andet
mere passende ledelsesniveau. Forretningsudvalget eller det europæiske
samarbejdsudvalg kan fremsætte en udtalelse om rapporten efter mødet eller
inden for en rimelig frist.
Stk. 5. Afholdelsen af mødet, jf. stk. 2, berører ikke den
centrale ledelses beføjelser.
§ 25. I tilknytning til møder med den centrale ledelse har det
europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget, eventuelt i den i §
24, stk. 3, nævnte udvidede sammensætning, lov til at holde møde, uden at
ledelsen er til stede.
§ 26. Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg informerer,
jf. dog § 30, lønmodtagerrepræsentanterne på bedrifts- eller
virksomhedsniveau eller, i mangel af sådanne repræsentanter, samtlige
lønmodtagere om indholdet og resultatet af den informations- og
høringsprocedure, der er iværksat i overensstemmelse med bestemmelserne i
dette kapitel.
§ 27. Det europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget
kan lade sig bistå af særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg, hvis
dette er nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver.
§ 28. Det europæiske samarbejdsudvalgs driftsudgifter afholdes af
den centrale ledelse.
Stk. 2. Den centrale ledelse skal stille tilstrækkelige midler til
rådighed for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg til, at de kan
varetage deres opgaver på passende måde. Den centrale ledelse skal sikre, at
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget ikke
lider et løntab på grund af deres deltagelse i udvalgets arbejde.
Stk. 3. Den centrale ledelse afholder udgifterne til
tilrettelæggelse af møderne og tolkning af disse, opholds- og rejseudgifter
for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget
samt for en særligt sagkyndig, medmindre andet er aftalt.
§ 29. Arbejdsministeren kan fastsætte budgetregler for det
europæiske samarbejdsudvalgs drift.
Kapitel 6
Fortrolighed
§ 30. Hvor hensynet til virksomhedens interesser tilsiger det, kan
den centrale ledelse i konkrete tilfælde pålægge medlemmerne af det særlige
forhandlingsorgan, af det europæiske samarbejdsudvalg og af
forretningsudvalget samt de særligt sagkyndige, som måtte bistå dem,
tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes
mandatperiode.
§ 31. Den centrale ledelse kan undlade at videregive oplysninger
til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af det europæiske
samarbejdsudvalg og af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn
til virksomhedens interesser, fordi det vil genere eller skade virksomheden.
§ 32. §§ 30 og 31 gælder tillige, hvor der er aftalt en
informations- og høringsprocedure, jf. § 13, stk. 1.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 33. Medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og af det
europæiske samarbejdsudvalg er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
§ 34. Besætningsmedlemmer på handelsskibe kan ikke vælges som
medlemmer af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter i øvrigt særlige regler for
besætningsmedlemmer på handelsskibe.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg vælges i Danmark.
Kapitel 8
Sanktioner
§ 36. Med bøde straffes den, der videregiver oplysninger, der i
medfør af §§ 30 og 32 er givet som fortrolige, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
§ 37. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, §§ 16, 20
og 23 og § 24, stk. 1, 2 og 4, straffes med bøde.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter §§ 29, 34 og 35, kan der
fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den
juridiske person som sådan.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 38. Loven træder i kraft den 22. september 1996.
§ 39. Loven finder ikke anvendelse for de Fællesskabsvirksomheder
og Fællesskabskoncerner, hvor der er aftaler om information og høring, som er
trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 21. september 1996. Det er
dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende
virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der
berører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte aftaler udløber, kan parterne
aftale at videreføre disse. Hvis ikke de videreføres, finder loven
anvendelse.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at forbedre lønmodtagernes muligheder for
information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande,
ved oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure.
§ 2. Loven finder anvendelse på fællesskabsvirksomheder og
fællesskabskoncerner, jf. § 4 og § 5. Når den centrale ledelse, jf. § 7 er
beliggende i Danmark finder lovens bestemmelser med undtagelse af §§ 8, 11,
stk. 3 og 4, 22, stk. 2 og 3, 33 og 35-37 tillige anvendelse for udenlandske
dattervirksomheder og bedrifter.
§ 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang en kollektiv
overenskomst eller aftale indeholder forpligtelser og rettigheder, der som
minimum svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv nr. 94/45 om indførelse
af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder
og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 6 finder dog altid anvendelse for
fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner og for udenlandske
dattervirksomheder og bedrifter.
Kapitel 2
Definitioner
§ 4. Ved en fællesskabsvirksomhed, forstås en virksomhed, der:
1) beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU-landene og i EØS-landene
bortset fra UK, og
2) omfatter bedrifter i mindst to af de lande, som er nævnt i nr. 1, og
3) beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hver af mindst 2 af de lande, som
er nævnt i nr. 1.
§ 5. Ved en fællesskabskoncern forstås en koncern, der opfylder
følgende betingelser:
1) den beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i de lande, som er nævnt i §
4, nr. 1, og
2) den omfatter virksomheder i mindst to af de lande, som er nævnt i § 4,
nr. 1, og
3) mindst en virksomhed beskæftiger 150 lønmodtagere i et af de lande, som
er nævnt i § 4, nr. 1, og en anden virksomhed beskæftiger mindst 150
lønmodtagere i et andet af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.
§ 6. Ved en modervirksomhed forstås en virksomhed, der kan udøve
bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, fx i kraft af ejendomsret,
finansiel deltagelse eller de regler, den er underlagt, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Medmindre det modsatte bevises, formodes det, at en
virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse, når den direkte eller
indirekte:
1) har ret til at udnævne mere end halvdelen af medlemmerne til en anden
virksomheds administrations-, ledelses-, eller tilsynsorgan, eller
2) besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed, eller
3) ejer størstedelen af en anden virksomheds tegnede selskabskapital.
Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder inden for samme koncern
opfylder betingelserne i stk. 2, betegnes den virksomhed, der opfylder
betingelsen i stk. 2, nr. 1, som modervirksomhed. Hvis betingelsen i stk. 2,
nr. 1, ikke opfyldes af nogen virksomhed, betegnes den virksomhed, der
opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 2, som modervirksomhed.
Stk. 4. En modervirksomhed udgør sammen med dattervirksomhederne
en koncern.
Stk. 5. En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de
i stk. 1 nævnte forbindelser, betegnes som en dattervirksomhed.
Stk. 6. Uanset stk. 1-3 anses en virksomhed ikke for en
modervirksomhed, hvis der er tale om et selskab som omhandlet i artikel 3,
stk 5, litra a) i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om
kontrol med virksomhedssammenslutninger. Det samme gælder, hvis der er tale
om et selskab som omhandlet i samme art. litra c), jf. art. 5, stk. 3, 1.
pkt., i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber for visse
selskabsformer (78/660).
Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af modervirksomheden
og rettigheder, der besiddes af dens dattervirksomheder.
Stk. 8. En bestyrer af et konkursbo, en likvidator eller en
lignende tilsynsmyndighed, som udfører sine opgaver efter konkursloven,
aktieselskabsloven eller tilsvarende lovgivning, anses ikke for at udøve
bestemmende indflydelse efter stk. 1-2.
§ 7. Ved den centrale ledelse for en fællesskabsvirksomhed forstås
ledelsen for fællesskabsvirksomheden. Ved den centrale ledelse for en
fællesskabskoncern forstås ledelsen for modervirksomheden. Hvis flere
virksomheder inden for samme koncern er modervirksomheder, anses den centrale
ledelse for at være ledelsen for den af disse virksomheder, der kan udøve
bestemmende indflydelse overfor de øvrige virksomheder, jf. dog § 6, stk. 6.
Stk. 2. Hvis den centrale ledelse for fællesskabsvirksomheden
eller fællesskabskoncernen ikke er beliggende i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, anses den centrale ledelse for at være den repræsentant, der er
udpeget af den centrale ledelse. Hvis en sådan repræsentant ikke er udpeget,
anses den centrale ledelse for at være ledelsen for den bedrift eller den
virksomhed, der har det største antal ansatte i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande.
§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for opgørelse af antallet
af lønmodtagere efter § 4 og § 5.
Kapitel 3
Fremgangsmåde
§ 9. Den centrale ledelse skal tilvejebringe de vilkår og de
midler, der er nødvendige for at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg eller
indføre en informations- og høringsprocedure.
§ 10. Den centrale ledelse kan indlede forhandlinger om
nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure på eget initiativ og skal gøre dette på
skriftlig anmodning fra mindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i
mindst to bedrifter eller virksomheder beliggende i mindst to forskellige af
de lande, som er nævnt i § 4, stk. 1.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal indgives til den centrale
ledelse eller en hvilken som helst anden ledelse i fællesskabsvirksomheden
eller fællesskabskoncernen.
Stk. 3. De i § 20 nævnte frister løber fra det tidspunkt, hvor der
er indgivet anmodning herom, jf. stk. 1, til den centrale ledelse eller til
ledelsen i en af de virksomheder eller bedrifter, som iøvrigt er en del af
fællesskabskoncernen eller fællesskabsvirksomheden.
Kapitel 4
Det særlige forhandlingsorgan
Nedsættelse
§ 11. Når betingelserne i § 10 er opfyldt, skal den centrale
ledelse tage initiativ til, at der nedsættes et særligt forhandlingsorgan.
Stk. 2. Forhandlingsorganet skal bestå af mindst 3 og højst 17
medlemmer, som vælges af lønmodtagerrepræsentanterne eller i mangel heraf af
lønmodtagerne.
Stk. 3. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges blandt de ansatte
af lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg
ikke er oprettet vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke
er valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de
ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige
lønmodtagere.
Stk. 4. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 5. Det særlige forhandlingsorgan sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere:
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget; og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget; eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 17 medlemmer, nedsættes først antallet af medlemmer efter nr. 3,
d) og derefter antallet af medlemmer efter henholdsvis nr. 3, a)-b) og c).
§ 12. Den centrale ledelse og de lokale ledelser underrettes om,
hvem der er valgt til det særlige forhandlingsorgan.
Det særlige forhandlingsorgans opgaver
§ 13. Det særlige forhandlingsorgan og den centrale ledelse skal
forhandle i en samarbejdsvillig ånd med henblik på indgåelse af en skriftlig
aftale om enten nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse
af en eller flere informations- og høringsprocedurer.
Stk. 2. Det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af
særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg.
§ 14. Den centrale ledelse skal indkalde det særlige
forhandlingsorgan til møde med henblik på at igangsætte forhandlingerne om
indgåelse af en aftale. De øvrige ledelser underrettes om indkaldelsen.
§ 15. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst to trediedele
af stemmerne beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne.
Stk. 2. Hvis det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning
efter stk. 1, standser forhandlingerne om indgåelse af en aftale og
bestemmelserne i kapitel 5 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. En ny anmodning om at indkalde det særlige
forhandlingsorgan kan tidligst fremsættes to år efter, at der er truffet
beslutning efter stk. 1, medmindre forhandlingsorganet og den centrale
ledelse fastsætter en kortere frist.
§ 16. Den centrale ledelse afholder udgifterne i forbindelse med
forhandlinger efter §§ 13 og 14. § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Indholdet af en aftale om et
europæisk samarbejdsudvalg
§ 17. En aftale om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg,
jf. § 13, skal blandt andet fastsætte følgende:
1) Hvilke virksomheder, der er omfattet af aftalen.
2) Udvalgets sammensætning, antallet af medlemmer, fordelingen af pladser
og mandatets varighed.
3) Udvalgets opgaver og beføjelser samt proceduren for information og
høring af udvalget.
4) Mødested, mødehyppighed og mødelængde.
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for det
europæiske samarbejdsudvalg.
6) Regler om tilpasning af aftalen til ændringer i moderselskabets eller
koncernens struktur og størrelse.
7) Aftalens varighed og genforhandlingsproceduren.
Indholdet af en aftale om informations-
og høringsprocedure
§ 18. En aftale om en eller flere informations- og
høringsprocedurer, jf. § 13, skal fastsætte retningslinier for, hvorledes
lønmodtagerrepræsentanterne har ret til at mødes for at udveksle synspunkter
om de oplysninger, som de modtager.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger omfatter navnlig
spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande, og som påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad.
Fælles bestemmelse
§ 19. Det særlige forhandlingsorgan træffer sine beslutninger med
et flertal af medlemmernes stemmer, jf. dog § 15. I tilfælde af stemmelighed
har medlemmerne fra det land, hvor der er flest ansatte, en ekstra stemme.
Kapitel 5
Subsidiære bestemmelser
Nedsættelse af og kompetence for europæiske samarbejdsudvalg
§ 20. Der nedsættes et europæisk samarbejdsudvalg efter reglerne i
dette kapitel:
1) hvis den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan beslutter
det, eller
2) hvis den centrale ledelse ikke har indledt forhandlinger senest seks
måneder efter, at den i § 10 nævnte anmodning er indgivet, eller
3) hvis parterne ikke kan nå til enighed om den i § 17 eller den i § 18
nævnte aftale i løbet af tre år fra tidspunktet for den oprindelige
anmodning, og hvis det særlige forhandlingsorgan ikke forinden har truffet
den beslutning, der er nævnt i § 15.
§ 21. Det europæiske samarbejdsudvalg har kun kompetence med
hensyn til information og høring om spørgsmål, der vedrører hele
fællesskabsvirksomheden eller hele fællesskabskoncernen eller mindst to
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
de i § 4, nr. 1, nævnte lande.
Stk. 2. For de virksomheder eller koncerner, der er omhandlet i §
7, stk. 2, har det europæiske samarbejdsudvalg kun kompetence i spørgsmål
vedrørende alle de bedrifter eller alle de virksomheder i koncernen, der er
beliggende i de i § 4, nr. 1, nævnte lande eller vedrørende mindst to af de
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
disse lande.
§ 22. Det europæiske samarbejdsudvalg skal bestå af mindst tre og
højst 30 medlemmer. Medlemmerne vælges af lønmodtagerrepræsentanterne af
deres midte eller i mangel heraf af alle lønmodtagerne.
Stk. 2. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges af
lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg ikke
er oprettet vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er
valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de
ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige
lønmodtagere.
Stk. 3. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 4. Hvis udvalget består af mere end 10 medlemmer, eller hvis
det aftales med den centrale ledelse, vælger udvalget af sin midte et
forretningsudvalg, der højst må bestå af tre medlemmer. Forretningsudvalget
vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Det europæiske Samarbejdsudvalg sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere:
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget; og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget; eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75% af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget; og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 30 medlemmer, nedsættes antallet af medlemmer efter nr. 3, d).
Stk. 7. Den centrale ledelse eller efter denne ledelses
anvisninger ethvert andet, mere passende ledelsesniveau orienteres om
sammensætningen af det europæiske samarbejdsudvalg.
Stk. 8. Fire år efter indførelsen af det europæiske
samarbejdsudvalg, nedsat efter reglerne i dette kapitel, skal udvalget
overveje, hvorvidt der er behov for at indlede forhandlinger med henblik på
indgåelsen af den i § 17 eller § 18 omhandlede aftale, eller om
samarbejdsudvalget skal opretholdes på det givne retsgrundlag.
Stk. 9. § 17, § 18 og § 20, stk 1, finder tilsvarende anvendelse,
hvis det besluttes at forhandle en aftale i overensstemmelse med § 17 og §
18, og udtrykket »det særlige forhandlingsorgan« erstattes da med
udtrykket »det europæiske samarbejdsudvalg«.
Møde
§ 23. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den
centrale ledelse en gang om året. Forud for mødet udarbejder den centrale
ledelse en rapport, der danner grundlag for mødet. Formålet med mødet er at
informere og høre udvalget om udviklingen i fællesskabsvirksomhedens eller
fælleskabskoncernens aktiviteter samt dennes fremtidsperspektiver. De lokale
ledelser underrettes om rapporten.
Stk. 2. Mødet skal især vedrøre virksomhedens eller koncernens
struktur, dens økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling
for så vidt angår dens aktiviteter, produktion og salg,
beskæftigelsessituationen og dennes sandsynlige udvikling, investeringer,
væsentlige ændringer i virksomhedens eller koncernens organisation,
indførelsen af nye arbejdsmetoder eller produktionsprocesser,
produktionsoverførsler, fusioner, størrelsesmæssig reduktion eller lukning af
virksomheder, bedrifter eller væsentlige dele heraf og afskedigelser af
større omfang.
§ 24. I tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder, der påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad, navnlig flytning, lukning af
virksomheder eller bedrifter eller afskedigelser af større omfang, har
forretningsudvalget, eller hvis et sådant ikke findes, det europæiske
samarbejdsudvalg, krav på at blive orienteret.
Stk. 2. Forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det
europæiske samarbejdsudvalg har efter anmodning krav på at mødes med den
centrale ledelse eller ethvert andet, mere passende ledelsesniveau i
fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen, såfremt dette
ledelsesniveau har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse med
henblik på at blive informeret og hørt om foranstaltninger, der i væsentlig
grad berører lønmodtagernes interesser.
Stk. 3. I forretningsudvalgets møde med ledelsen, jf. stk. 2, kan
de medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg, der er valgt eller udpeget
af de bedrifter eller virksomheder, der er direkte berørt af de planlagte
foranstaltninger, ligeledes deltage.
Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte møde skal finde sted så hurtigt som
muligt på grundlag af en rapport fra den centrale ledelse eller ethvert andet
mere passende ledelsesniveau. Forretningsudvalget eller det europæiske
samarbejdsudvalg kan fremsætte en udtalelse om rapporten efter mødet eller
inden for en rimelig frist.
Stk. 5. Afholdelsen af mødet, jf. stk. 2, berører ikke den
centrale ledelses beføjelser.
§ 25. I tilknytning til møder med den centrale ledelse har det
europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget, eventuelt i den i §
24, stk. 3, nævnte udvidede sammensætning, lov til at holde møde, uden at
ledelsen er til stede.
§ 26. Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg informerer,
jf. dog § 30, lønmodtagerrepræsentanterne på bedrifts- eller
virksomhedsniveau eller, i mangel af sådanne repræsentanter, samtlige
lønmodtagere om indholdet og resultatet af den informations- og
høringsprocedure, der er iværksat i overensstemmelse med bestemmelserne i
dette kapitel.
§ 27. Det europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget
kan lade sig bistå af særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg, hvis
dette er nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver.
§ 28. Det europæiske samarbejdsudvalgs driftsudgifter afholdes af
den centrale ledelse.
Stk. 2. Den centrale ledelse skal stille tilstrækkelige midler til
rådighed for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg til, at de kan
varetage deres opgaver på passende måde. Den centrale ledelse skal sikre, at
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget ikke
lider et løntab på grund af deres deltagelse i udvalgets arbejde.
Stk. 3. Den centrale ledelse afholder udgifterne til
tilrettelæggelse af møderne og tolkning af disse, opholds- og rejseudgifter
for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget
samt for en særligt sagkyndig, medmindre andet er aftalt.
§ 29. Arbejdsministeren kan fastsætte budgetregler for det
europæiske samarbejdsudvalgs drift.
Kapitel 6
Fortrolighed
§ 30. Hvor hensynet til virksomhedens interesser tilsiger det, kan
den centrale ledelse i konkrete tilfælde pålægge medlemmerne af det særlige
forhandlingsorgan, af det europæiske samarbejdsudvalg og af
forretningsudvalget samt de særligt sagkyndige, som måtte bistå dem,
tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes
mandatperiode.
§ 31. Den centrale ledelse kan undlade at videregive oplysninger
til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af det europæiske
samarbejdsudvalg og af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn
til virksomhedens interesser, fordi det vil genere eller skade virksomheden.
§ 32. §§ 30 og 31 gælder tillige, hvor der er aftalt en
informations- og høringsprocedure, jf. § 13, stk. 1.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 33. Medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og af det
europæiske samarbejdsudvalg er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
§ 34. Besætningsmedlemmer på handelsskibe kan ikke vælges som
medlemmer af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter iøvrigt særlige regler for
besætningsmedlemmer på handelsskibe.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg vælges i Danmark.
Kapitel 8
Sanktioner
§ 36. Med bøde straffes den, der videregiver oplysninger, der i
medfør af §§ 30 og 32 er givet som fortrolige, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
§ 37. Overtrædelse af §§ 9, 10, stk. 1, 11, stk. 1, 16, 20, 23,
24, stk. 1-2 og stk. 4, straffes med bøde.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter §§ 29, 34 og 35, kan der
fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den
juridiske person som sådan.
Kapitel 9
Ikrafttræden mv.
§ 38. Loven træder i kraft den 22. september 1996.
§ 39. Loven finder ikke anvendelse for de fællesskabsvirksomheder
og fællesskabskoncerner, hvor der er aftaler om information og høring, som er
trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 21. september 1996. Det er
dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende
virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der
berører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, stk. 1, nævnte
lande.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1. nævnte aftaler udløber, kan parterne
aftale at videreføre disse. Hvis ikke de videreføres, finder loven
anvendelse.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget gennemfører Rådets direktiv af 22. september 1994 om indførelse
af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder
og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
Lovforslaget er udarbejdet i et lovforberedende udvalg med deltagelse af
arbejdsmarkedets parter.
Direktivet er optrykt som bilag til dette lovforslag.
Om baggrunden for direktivet hedder det blandt andet i direktivets
præambel:
»det indre markeds funktion vil nødvendigvis indebære en proces med
virksomhedssammenslutninger, grænseoverskridende fusioner, overtagelser og
andre former for sammenslutninger, og der vil dermed opstå virksomheder og
koncerner, som også omfatter bedrifter og virksomheder i flere medlemsstater;
for at sikre en harmonisk udvikling på det økonomiske område bør virksomheder
og koncerner, som opererer i flere medlemsstater, informere og høre
repræsentanter for de arbejdstagere, som berøres af deres afgørelser;
de procedurer for information og høring, der findes i kraft af
medlemsstaternes lovgivning eller praksis, er ikke altid i overensstemmelse
med den grænseoverskridende struktur i den virksomhed eller koncern, der
træffer afgørelser af betydning for de pågældende arbejdstagere; dette
forhold kan medføre, at arbejdstagere som påvirkes af afgørelser, der træffes
af en og samme virksomhed eller koncern, ikke behandles ens«.
Sigtet med lovforslaget er at give mulighed for ensartet information og
høring om beslutninger, der berører de ansatte i flere medlemsstater i dele
af eller hele virksomheden eller koncernen. Ved høring forstås efter
lovforslaget udveksling af synspunkter og etablering af en dialog mellem
lønmodtagerrepræsentanterne og den centrale ledelse eller ethvert andet, mere
passende ledelsesniveau.
Det kan ske gennem oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller
indførelse af en informations- og høringsprocedure. Det er hensigten med
lovforslaget, at lønmodtagerne i multinationale virksomheder og koncerner
skal informeres og høres om virksomhedens eller koncernens aktiviteter,
således at lønmodtagere i flere forskellige medlemsstater får den samme
information og de samme muligheder for at blive hørt om koncernens eller
virksomhedens forhold.
Det er op til ledelsen og medarbejderne i den enkelte virksomhed eller
koncern selv at aftale, hvilken form for samarbejde man ønsker i den
pågældende koncern eller virksomhed. Man kan frit aftale, om man ønsker et
samarbejdsudvalg eller en anden form for informations- og høringsprocedure,
hvordan samarbejdsudvalget skal sammensættes, hvilke beføjelser det skal
have, hvordan det skal fungere, og hvilke økonomiske muligheder det skal have
til rådighed.
Det er først, hvis der ikke kan opnås enighed mellem disse parter, at det
bliver obligatorisk at oprette et europæisk samarbejdsudvalg, jf.
lovforslagets kapitel 5.
Lovforslaget respekterer også aftaler om information og høring af
lønmodtagerne, der er indgået inden lovens ikrafttræden, når disse aftaler
omfatter alle lønmodtagere og angår information og høring af lønmodtagere om
spørgsmål, der berører virksomheder eller bedrifter i flere medlemsstater,
jf. § 38, stk. 1.
I overensstemmelse med danske traditioner for regulering af forholdene på
arbejdsmarkedet foreslås det i § 3, at reglerne i lovforslaget ikke finder
anvendelse, når arbejdsmarkedets parter indgår en overenskomst, der stiller
lønmodtagerne mindst lige så godt som efter direktivet.
Lovforslaget griber ikke ind i de danske aftaler om samarbejdsudvalg el.
lign., selvom de emner, som er genstand for information og høring efter
forslaget, ligner de emner, som normalt drøftes i danske samarbejdsudvalg.
Det, der bl.a. adskiller dette forslag fra aftalerne om samarbejde, er, at
forslaget alene beskæftiger sig med at sikre lønmodtagerne på tværs af
landegrænserne. Lovforslaget skal således ses som et supplement og ikke i
modsætning til de eksisterende samarbejdsrelationer på danske virksomheder.
Lovforslaget er et transnationalt instrument. Det betyder, at lovforslaget
gælder både for danske modervirksomheder og for disses dattervirksomheder
beliggende i EU-lande (med undtagelse af Storbritannien) eller EØS-lande. Fx
fastsættes antallet af medlemmer i det særlige forhandlingsorgan og
fordelingen af disse medlemmer på de forskellige lande, jf. § 11, stk. 5,
efter den danske lov, når modervirksomheden har hjemsted i Danmark.
Tilsvarende vil danske dattervirksomheder blive underlagt lovgivningen om
europæiske samarbejdsudvalg i det land, hvor moderselskabet er beliggende,
når der er tale om et land, der er medlem af EU (med undtagelse af
Storbritannien) eller af EØS.
Oprettelsen af et europæiske samarbejdsudvalg er et tilbud til
lønmodtagerne i fællesskabsvirksomheder og -koncerner, som har mere end 1.000
ansatte og som har mindst 150 ansatte i mindst to virksomheder og bedrifter i
mindst to lande. Der er således intet krav om oprettelse af et europæisk
samarbejdsudvalg, blot fordi fællesskabsvirksomheden eller -koncernen kan
opfylde de nævnte størrelseskrav. Fællesskabsvirksomheden eller -koncernen
kan af egen drift iværksætte en procedure, og skal indlede proceduren efter
anmodning fra mindst 100 lønmodtagere eller repræsentanter for disse i mindst
to virksomheder eller bedrifter i forskellige medlemsstater, jf. § 10.
Den procedure, ledelsen herefter skal iværksætte, indeholder følgende
elementer:
Ledelsen tager initiativ til at nedsætte et særligt forhandlingsorgan, jf.
kapitel 4. Forhandlingsorganet består af mindst 3 og højst 17 medlemmer, og
sammensættes efter reglerne i § 11, stk. 5. Forhandlingsorganet og den
centrale ledelse forhandler om at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg
eller at indføre en eller flere informations- og høringsprocedurer.
Forhandlingerne i forhandlingsorganet skal senest påbegyndes 6 måneder
efter, at anmodningen om iværksættelse af proceduren er fremsat.
Forhandlingsorganet kan med kvalificeret flertal beslutte ikke at indlede
eller at afbryde forhandlingerne, jf. § 15.
Hvis forhandlingsorganet ikke træffer en sådan beslutning, skal
forhandlingerne med ledelsen munde ud i en aftale enten om oprettelse af et
europæisk samarbejdsudvalg eller en eller flere informations- og
høringsprocedurer, jf. §§ 17 og 18. Det nærmere indhold af disse aftaler er
reguleret i disse bestemmelser, men udgangspunktet er, at parterne kan
aftale, hvad de vil.
Hvis forhandlingsorganet og ledelsen aftaler det, eller hvis ledelsen ikke
indleder forhandlinger senest 6 måneder efter anmodning er fremsat, eller
hvis parterne ikke når til enighed senest 3 år, efter at anmodningen er
fremsat, skal der nedsættes et europæisk samarbejdsudvalg efter reglerne i
kapitel 5.
Kapitel 5 indeholder detaljerede regler for nedsættelsen af europæiske
samarbejdsudvalg. Baggrunden er, at der her typisk vil være tale om, at
parterne ikke selv har været i stand til at indgå en aftale.
Lovforslaget vil i nogle tilfælde supplere lov om varsling af
afskedigelser af større omfang, jf § 23, stk. 2, idet en af de
omstændigheder, som den centrale ledelse efter dette forslag er forpligtet
til at informere og høre det europæiske samarbejdsudvalg om, er afskedigelser
af større omfang. Mens lov om afskedigelser af større omfang angår
afskedigelser i Danmark, angår dette forslag afskedigelser, der har betydning
for lønmodtagere i flere lande end Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for stat, amter
og kommuner.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser af
betydning. Det forventes, at knap 100 danske modervirksomheder vil blive
berørt af forslaget. De virksomheder, der skal oprette et forhandlingsorgan
og et europæisk samarbejdsudvalg, skal afholde udgifterne til afholdelse af
møde, herunder rejse-, opholds- og tolkeudgifter mv., jf. §§ 16 og 28.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv af 22. september 1994 om
indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i
fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere
og høre arbejdstagerne. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest
den 22. september 1996. Der er tale om minimumsharmonisering. Lovforslaget
indeholder på to punkter videregående regler end direktivet:
Det foreslås i § 3, at loven ikke finder anvendelse, hvis arbejdsmarkedets
parter ved kollektiv overenskomst gennemfører direktivets regler.
Det foreslås, at besætningsmedlemmer på handelsskibe ikke kan vælges til
det europæiske samarbejdsudvalg og det særlige forhandlingsorgan, jf. § 33 og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til ligestillingen af mænd
og kvinder.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til lovforslagets titel
I det tilgrundliggende direktiv vises allerede i titlen, at det handler om
oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en procedure
med henblik på information og høring. Ved valg af forslagets titel er der
lagt vægt på, hvad loven vil blive kaldt i daglig tale. Selvom forslaget
kaldes lov om europæiske samarbejdsudvalg, skal det ikke forveksles med det,
man i Danmark normalt forstår ved »samarbejdsudvalg«. Et europæisk
samarbejdsudvalg er efter forslaget et udvalg bestående af
lønmodtagerrepræsentanter, som får ret til at mødes med den centrale ledelse
i fællesskabsvirksomheden/koncernen for at blive informeret og hørt om
spørgsmål, der har betydning for koncernens ansatte i flere lande.
Til § 1
Lovforslaget har til formål at forbedre lønmodtagernes muligheder for
information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande.
Lønmodtagerne får mulighed for at oprette et europæisk samarbejdsudvalg eller
at indføre en informations- og høringsprocedure. Lovforslaget stiller ikke
krav om, at der skal oprettes et europæisk samarbejdsudvalg eller indføres en
informations- og høringsprocedure. Lovforslaget giver mulighed for, at dette
kan ske efter en aktiv handling. Initiativet kan tages af den centrale
ledelse eller af tilsammen 100 ansatte i fællesskabsvirksomheden eller
-koncernen i to lande, der skriftligt anmoder herom.
Til § 2
Lovforslaget finder anvendelse for hele virksomheden eller koncernen, dvs.
også for udenlandske dattervirksomheder, når fællesskabsvirksomheden eller
modervirksomheden er beliggende i Danmark. Det gælder dog ikke reglerne om
opgørelse af antallet af lønmodtagere i fællesskabsvirksomheden eller
fællesskabskoncernen, beskyttelsen af repræsentanterne i det særlige
forhandlingsorgan og af det europæiske samarbejdsudvalg, reglerne om
hvorledes danske repræsentanter i forhandlingsorganet og i det europæiske
samarbejdsudvalg vælges, samt sanktionsreglerne.
For danske dattervirksomheder og bedrifter, der kontrolleres af en
modervirksomhed eller af en fællesskabsvirksomhed beliggende i et EU-land
eller et EØS-land, gælder lovgivningen om europæiske samarbejdsudvalg i det
land, hvor modervirksomheden eller den centrale ledelse for
fællesskabsvirksomheden er hjemmehørende, da det følger af direktivet, at det
er lovgivningen i den medlemsstat, hvor den kontrollerende virksomhed hører
hjemme, der skal anvendes. Man har fra medlemsstaternes side bestræbt sig på
at koordinere implementeringsprocessen med henblik på at imødegå
lovkonflikter.
Til § 3
Hvis arbejdsmarkedets parter gennemfører direktivet ved kollektive
overenskomster, således at de rettigheder og pligter, der følger af den
pågældende overenskomst, mindst svarer til de rettigheder og pligter, som
følger af direktivets bestemmelser, finder lovforslaget, bortset fra reglerne
i kapitel 6, ikke anvendelse.
Baggrunden for, at reglerne i kapitel 6 om fortrolighed efter stk. 2 ikke
kan fraviges ved kollektiv overenskomst er, at den tavshedspligt, der bliver
pålagt medlemmerne i et forhandlingsorgan eller et europæisk samarbejdsudvalg
af en dansk modervirksomhed, også gælder for medlemmer fra udenlandske
dattervirksomheder. Lovforslaget tager hensyn til, at repræsentanter for
lønmodtagerne i en udenlandsk dattervirksomhed nemt skal kunne finde det
relevante retsgrundlag for pålæggelse af tavshedspligt.
Gennemfører arbejdsmarkedets parter direktivet ved overenskomst, betyder
det endvidere, at reglerne bliver påset i det fagretlige system, i modsætning
til reglerne i lovforslaget, der påses af de almindelige domstole. Brud på
kollektive overenskomster vil blive sanktioneret med en bod, der indeholder
både et pønalt og et erstatningsmæssigt element.
Til §§ 4 og 5
Bestemmelserne definerer begreberne fællesskabsvirksomhed og
fællesskabskoncern. Definitionerne svarer til direktivets definitioner af
fællesskabsvirksomhed og fællesskabskoncern.
En fællesskabsvirksomhed udgøres af en virksomhed, der omfatter
bedrifter eller filialer i flere medlemsstater. En bedrift er en lokal
afdeling af en virksomhed, fx en filial, jf. kapitel 17 i aktieselskabsloven
(lov nr. 370 af 13. juni 1973, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse
nr. 760 af 15. september 1995). En sådan bedrift eller filial hæfter typisk
ikke selv for de forpligtelser, den indgår.
Der er ikke fundet anledning til nærmere at definere begrebet bedrift i
forslagets tekst, idet det ikke efter lovforslaget er afgørende, om der
foreligger en fællesskabsvirksomhed eller en fællesskabskoncern. I begge
tilfælde vil der efter anmodning bestå en forpligtelse til at iværksætte en
procedure med henblik på oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller
indførelse af en informations- og høringsprocedure.
En fællesskabskoncern udgøres af flere virksomheder beliggende i
flere forskellige medlemsstater. Det afgøres efter § 6 og § 7, om en gruppe
af virksomheder har en sådan indbyrdes forbindelse, at der er tale om en
koncern.
Det afgørende for, om der foreligger en fællesskabsvirksomhed eller en
fællesskabskoncern i lovens forstand er, om den pågældende virksomhed i alt
beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere og beskæftiger lønmodtagere i flere
EØS- eller EU-lande med undtagelse af Storbritannien.
Begrebet lønmodtager er ikke nærmere defineret i lovforslaget. Om der
foreligger et lønmodtagerforhold beror på en samlet vurdering af
beskæftigelsesvilkårene, herunder arbejdsgiverens interesse i, at arbejdet
udføres af den pågældende selv, om der består en arbejdspligt, om
arbejdsgiveren kan instruere om arbejdets udførelse, i hvis navn og for hvis
regning og risiko arbejdet udføres mv. Selvstændigt næringsdrivende, der
udfører arbejde for virksomheden eller koncernen, er ikke lønmodtagere,
ligesom navnlig administrerende direktører mv. typisk vil falde uden for
lønmodtagerbegrebet.
Der er mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation
aftalt retningslinjer for ledernes deltagelse i europæiske samarbejdsudvalg.
Det følger af direktivet, at antallet af lønmodtagere i en
fællesskabsvirksomhed eller -koncern opgøres efter det gennemsnitlige antal
lønmodtagere i virksomheden inden for de sidste 2 år. De nærmere regler om
opgørelsen fastsættes af arbejdsministeren, herunder hvorledes
deltidsbeskæftigede medregnes i antallet af lønmodtagere.
Loven gælder for alle former for erhvervsvirksomhed, herunder offentligt
ejede virksomheder, uanset om virksomheden er organiseret som et andels-,
aktie-, anparts- eller kommanditselskab, en fond, en forening, en selvejende
institution, en enkeltmandsvirksomhed el. lign. Det er ikke et krav, at
virksomheden arbejder med økonomisk vinding for øje.
Til § 6
Bestemmelsen fastlægger, hvornår der er tale om en koncern efter
lovforslaget. Koncernbegrebet er afgørende for, om en gruppe af virksomheder
har en sådan indbyrdes relation, at de efter anmodning er forpligtet til at
iværksætte en procedure med henblik på oprettelse af et europæisk
samarbejdsudvalg. Begrebet er endvidere afgørende for hvilken virksomhed i
denne gruppe, der i givet fald har de forpligtelser, der påhviler den
centrale ledelse.
Efter § 1, stk. 2, nr. 6, i årsregnskabsloven er der tale om et
moderselskab, hvis selskabet:
a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
b) er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afskedige et
flertal af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse, direktion eller
tilsvarende ledelsesorgan,
c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne
i øvrigt,
d) er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere
råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller
e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende
indflydelse over denne.
Medens et moderselskab anses at foreligge i de foregående tilfælde
allerede på grund af retten til at udøve bestemmende indflydelse,
kræves for at pligten skal indtræde i dette tilfælde, at selskabet faktisk
skal udøve bestemmende indflydelse.
Det bemærkes, at der - i modsætning til litra b, c og d - ikke efter litra
e kræves, at moderselskabet er virksomhedsdeltager, men blot at det besidder
kapitalandele i en anden virksomhed, fx som panthaver.
Disse regler og den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil,
vil være vejledende i forbindelse med fastlæggelsen af, hvornår bestemmende
indflydelse foreligger efter § 6, stk. 1.
Det afgørende for, om en gruppe af virksomheder har denne indbyrdes
forbindelse, er, om en virksomhed udøver bestemmende indflydelse over for en
eller flere andre virksomheder.
Formodningsreglerne i § 6, stk. 2 , indebærer, at den virksomhed,
der har en sådan relation til en anden virksomhed, som er nævnt i stk. 2, nr.
1-3, må godtgøre, at der ikke er tale om bestemmende indflydelse, hvis
virksomheden ikke ønsker at have de pligter, der følger af lovforslaget. Hvis
flere virksomheder inden for koncernen er indbyrdes uenige om, hvilken
virksomhed, der har pligterne efter lovforslaget, formodes den virksomhed,
der opfylder en af betingelserne i stk. 2, for at have ansvaret, medmindre
det kan godtgøres, at en anden virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse.
Hvis flere virksomheder opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 2,
afgøres det efter stk. 3 og § 7, stk. 1, hvilken virksomhed, der har
pligterne.
Hvis to eller flere virksomheder, der ikke indbyrdes er koncernforbundne,
alle kan udøve forskellige former for indflydelse på den samme
dattervirksomhed, fx fordi en virksomhed (A) råder over mere end halvdelen af
stemmerne på virksomhedens generalforsamling, og en anden virksomhed (B) er i
besiddelse af mere end 50% af den samlede aktiekapital, skal det afgøres
hvilken virksomhed, der har forpligtelsen til efter anmodning at iværksætte
en procedure med henblik på oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller
indførelse af en informations- og høringsprocedure. I det nævnte eksempel vil
virksomhed A være modervirksomhed, medmindre det kan godtgøres, at virksomhed
B udøver bestemmende indflydelse.
Hvad navnlig angår den betingelse, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, bemærkes,
at besiddelse af kapitalmajoriteten ikke efter dansk selskabsret nødvendigvis
er ensbetydende med bestemmende indflydelse, da der efter aktieselskabsloven
er mulighed for en stemmedifferentiering op til 1:10. En virksomhed, der er i
besiddelse af kapitalmajoriteten, men kun råder over et lille antal
stemmerettigheder på en anden virksomheds generalforsamling, vil således ikke
være modervirksomhed, medmindre bestemmende indflydelse foreligger af andre
grunde.
Det følger af bestemmelsen i stk. 6, at der i visse situationer ikke
foreligger bestemmende indflydelse. De typer af virksomhed, der er omhandlet
i artikel 3, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.
december 1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger, er finansielle
virksomheder, der midlertidigt ligger inde med kapitalandele i en anden
virksomhed med henblik på videresalg, i det omfang de til kapitalandelene
knyttede stemmerettigheder ikke udnyttes.
Fusionsforordningens art. 3, stk. 5, litra c) omhandler finansielle
holdingsselskaber, som er defineret i art. 5, stk. 3, i Rådets fjerde
direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber for visse selskabsformer (78/660),
med den yderligere begrænsning, at de stemmerettigheder, holdingselskabet er
i besiddelse af, kun benyttes til at bevare den fulde værdi af investeringen
og ikke til direkte eller indirekte at bestemme den konkurrencemæssige adfærd
i virksomhederne.
Holdingselskaber er i art. 5, stk. 3, 1. pkt., i fjerde selskabsdirektiv
defineret som selskaber, der udelukkende har til formål at besidde
kapitalinteresser i andre virksomheder samt at forvalte og udnytte disse
interesser uden direkte eller indirekte at blande sig i administrationen af
disse virksomheder. Det er efter 2. pkt. yderligere en betingelse, at en
retlig eller administrativ myndighed skal kunne føre tilsyn med overholdelsen
af de begrænsninger, der gælder for disse selskabers virksomhed.
Også i visse danske koncernkonstruktioner vil der være tale om, at en
modervirksomhed opfylder de i § 6, stk. 1-3, opstillede betingelser for at
udøve bestemmende indflydelse, men blot ikke udnytter denne mulighed.
Modervirksomheden er således fx karakteriseret ved passiv besiddelse af
kapitalandele. Der kan henvises til art. 5, stk. 1, i Rådets direktiv af 13.
juni 1983 om konsoliderede regnskaber, hvor det er søgt opregnet, hvornår der
foreligger passivitet. I disse tilfælde vil modervirksomheden efter
omstændighederne opfylde de materielle betingelser i fusionsforordningens
art. 3, stk. 5, litra c). Det foreslås, at sådanne virksomheder, som er
sammenlignelige med de direkte af forordningen omfattede, også er omfattet af
undtagelsen i stk. 6, uanset at der i Danmark ikke er etableret det
ovennævnte tilsyn.
Hvis en sådan modervirksomhed i praksis afstår fra at træffe beslutninger
om virksomhedernes drift, og hvis der iøvrigt er en anden virksomhed inden
for koncernen, som har bestemmende indflydelse på de øvrige virksomheder, vil
ledelsen for denne anden virksomhed kunne anses for den centrale ledelse.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, påhviler det modervirksomhedens
ledelse at tage de fornødne initiativer efter lovforslaget. Såfremt der som
resultat heraf indgås en aftale mellem ledelsen og det særlige
forhandlingsorgan, er der intet til hinder for, at det i en sådan aftale
fastsættes, at møder holdes med og information gives fra et andet
ledelsesforum end ledelsen for modervirksomheden.
Det følger af bestemmelsen i stk. 7, at de stemmerettigheder, der
tilkommer en dattervirksomhed i en anden virksomhed, medregnes i
modervirksomhedens stemmeandel i forbindelse med fastlæggelsen af, om
bestemmende indflydelse foreligger. Der gælder et tilsvarende princip i
årsregnskabslovens § 1, stk. 3.
Det følger af bestemmelsen i stk. 8, at bestemmende indflydelse ikke efter
lovforslaget kan foreligge i den form, der udøves i forbindelse med en
konkurs- eller likvidationsbehandling, en betalingsstandsning, en
tvangsakkord eller en frivillig akkord eller en lignende procedure.
Til § 7
Bestemmelsen definerer begrebet »den centrale ledelse«, dvs. den
ledelse, der efter lovforslaget har forpligtelsen til efter anmodning at
iværksætte en procedure med henblik på oprettelse af et europæisk
samarbejdsudvalg eller indførelse af en informations- og høringsprocedure.
Hvis der er tale om en fællesskabsvirksomhed , jf. § 4, tilkommer
dette ansvar ledelsen for fællesskabsvirksomheden som sådan.
Hvis der er tale om en fællesskabskoncern , jf. § 5, tilkommer
ansvaret ledelsen for modervirksomheden.
Hvis modervirksomheden selv er dattervirksomhed i forhold til en anden
virksomhed, og således er en del af en større koncern, følger det af § 7,
stk. 1, 2. pkt., at virksomhedens ledelse ikke er forpligtet til at
iværksætte proceduren. Forpligtelsen påhviler ledelsen for den virksomhed,
der er øverst i koncernhierarkiet.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der indgås aftale
om flere europæiske samarbejdsudvalg inden for samme koncern. Hvis der fx
inden for koncernen findes virksomheder inden for forskellige brancher, kan
det være praktisk at oprette samarbejdsudvalg for hver enkelt branche. Hvis
der imidlertid ikke er indgået aftaler for alle brancher i koncernen, så er
den efter lovforslaget altid forpligtet til efter anmodning at indlede
forhandlinger om oprettelsen af et europæisk samarbejdsudvalg eller
indførelse af en informations- og høringsprocedure på det øverste fælles
niveau i koncernen, jf. § 10.
Bestemmelsens stk. 2 regulerer den situation, at modervirksomheden ikke er
hjemmehørende i et af de lande, der er omfattet af direktivet. I så fald har
ledelsen for modervirksomheden mulighed for at udpege en repræsentant i et af
de af direktivet omfattede lande, der i givet fald vil have ansvaret for at
iværksætte en procedure med henblik på at etablere et europæisk
samarbejdsudvalg.
Til § 8
Efter bestemmelsen får arbejdsministeren hjemmel til at udstede en
bekendtgørelse om beregningen af lønmodtagerantallet. Der findes regler om
opgørelse af antallet af lønmodtagere i bekendtgørelse om medarbejderes valg
af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber, bekendtgørelse
om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter
lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang samt i
årsregnskabsloven. Det er hensigten i videst muligt omfang at koordinere de
kommende regler med de eksisterende regelsæt.
Til kapitel 3
I dette kapitel reguleres, hvem der skal sørge for, at mulighederne for at
oprette et europæisk samarbejdsudvalg eller indføre en informations- og
høringsprocedure er tilstede, og hvornår forhandlingerne skal indledes.
Til § 9
Det er den centrale ledelse, der har ansvaret for at skaffe de nødvendige
midler og at påse, at de nødvendige betingelser er tilstede for nedsættelse
af det europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en informations- og
høringsprocedure, jf. § 28.
Det kan dreje sig om at sikre de ansatte, der er valgt til medlemmer af
henholdsvis forhandlingsorganet og det europæiske samarbejdsudvalg, frihed
uden løntab til deltagelse i møder. Endvidere kan det dreje sig om at sørge
for at skaffe lokaler og tolkebistand, tillade brug af telefon og fax, betale
rejse og ophold, osv.
Til § 10
Forhandlingerne om nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller
indførelse af en informations- og høringsprocedure kan indledes på to måder.
Den ene er, hvor den centrale ledelse selv vælger at påbegynde
forhandlingerne, og den anden er, hvor den centrale ledelse er forpligtet
hertil.
Den centrale ledelses valgfrihed falder væk i det øjeblik, hvor tilsammen
mindst 100 lønmodtagere skriftligt har anmodet om at få oprettet et europæisk
samarbejdsudvalg eller en informations- og høringsprocedure.
Da det kan være vanskeligt for lønmodtagere i en stor
fællesskabsvirksomhed eller fællesskabskoncern at vide, hvem der er den
centrale ledelse efter dette lovforslag, kan anmodningen efter stk. 2 også
gives til en anden ledelse end den centrale ledelse. De i § 20 nævnte frister
regnes således fra det tidspunkt, hvor anmodningen er indgivet til en ledelse
i en virksomhed eller bedrift i fællesskabskoncernen eller
fællesskabsvirksomheden.
Til kapitel 4
Bestemmelserne i dette kapitel regulerer nedsættelsen af et særligt
forhandlingsorgan. Det særlige forhandlingsorgan forhandler på lønmodtagernes
vegne med den centrale ledelse om en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg
eller en informations- og høringsprocedure.
Til § 11
Det er den centrale ledelse, der skal tage initiativ til nedsættelsen af
det særlige forhandlingsorgan.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 regulerer valg af medlemmer fra Danmark til
et særligt forhandlingsorgan, uanset om modervirksomheden er beliggende i
Danmark eller i en anden medlemsstat. I Danmark er der tradition for, at
samarbejdsudvalget er det naturlige forum til løsning af den slags spørgsmål,
lovforslaget omhandler. Det er i overensstemmelse med dansk opfattelse, at
B-siden altid anses for kompetent til at vælge lønmodtagerrepræsentanter.
I andre situationer, hvor samarbejdsudvalg ikke er oprettet, men hvor der
er tillidsrepræsentanter for de enkelte grupper af ansatte, vil det være
naturligt, at valget foretages af tillidsrepræsentanterne. Hvis der heller
ikke findes tillidsrepræsentanter på virksomheden vælges medlemmerne blandt
samtlige lønmodtagere. Der er også mulighed for at ledelsen på den ene side
og de ordinære medlemmer af samarbejdsudvalget eller tillidsrepræsentanterne
kan aftale at afholde urafstemning.
Hvis der er grupper, der ikke omfattes af eksisterende samarbejdsaftaler,
eller hvis der er grupper uden tillidsrepræsentation, kan samarbejdsudvalget
eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med repræsentanter for disse
grupper. Med grupper forstås særlige faggrupper eller grupper med særlig
uddannelse. Det er en betingelse, at disse grupper inden valget anmoder om
repræsentation. Det forudsættes, at valget annonceres i så god tid, at disse
grupper får mulighed for at anmode om repræsentation.
Efter stk. 5 beregner den centrale ledelse først hvor mange medlemmer, der
skal være i forhandlingsorganet, efter betingelserne i nr. 1-3.
Derefter meddeler den centrale ledelse de enkelte virksomheder i
fællesskabsvirksomheden/-koncernen hvor mange medlemmer, der skal udpeges fra
hvert land.
Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun har
bedrifter eller virksomheder i to lande, opfyldes betingelserne i nr. 1 og 2.
Hvis virksomheden har flere ansatte, opfyldes betingelserne i nr. 3 a-d
successivt, idet der tages hensyn til, at det højeste antal medlemmer er 17.
Først opfyldes betingelse nr. 1, og der fortsættes til nr. 3 a) og
følgende, indtil man er nået op på 17 medlemmer.
Betingelserne a)-b) og c) er alternative, således at enten skal a)-b)
eller c) anvendes. Betingelse d) tages kun i brug, når det drejer sig om
store virksomheder, dvs. mere end 10.000 ansatte.
Den centrale ledelse kan ikke fastsætte, hvordan selve udvælgelsen af
medlemmerne skal foregå i det enkelte land. Udvælgelsen foregår efter de
regler og/eller den praksis, som er gældende i det land/de lande, hvorfra der
skal vælges medlemmer.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til art. 5, stk. 2, i direktivet. Ved lokale ledelser
forstås enhver ledelse for en virksomhed eller en bedrift.
Til § 13
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til direktivets art. 6, stk. 1.
Der er ikke i stk. 2 sat en begrænsning på, hvor mange særligt sagkyndige
forhandlingsorganet kan lade sig bistå af, og ledelsen kan ikke bestemme,
hvem der er særligt sagkyndig. Det er forhandlingsorganets eget valg. Den
centrale ledelse er dog kun forpligtet til at dække udgifterne til en særligt
sagkyndig, jf. § 28. En særligt sagkyndig kan være en af de ansatte i
fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen, der er særlig
forhandlingsvant eller særlig økonomikyndig, fællestillidsmanden fra en af de
største bedrifter osv. Det kan også være en person fra en af
organisationerne, en person fra en af de nationale eller de europæiske
organisationer eller en advokat eller revisor. De særligt sagkyndige er ikke
medlemmer af forhandlingsorganet, men kan være tilstede på møderne for at yde
den nødvendige sagkyndige bistand og kan redegøre for afgrænsede
problemstillinger.
Tilsvarende regler om inddragelse af særligt sagkyndige kendes fra lov nr.
414 af 1. juni 1994 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større
omfang.
Det særlige forhandlingsorgan nedlægges, når det har udført sin opgave.
Til § 14
Den centrale ledelse har ansvaret for at igangsætte forhandlingerne med
forhandlingsorganet og indkalde til møde, og de lokale ledelser skal
underrettes om indkaldelsen. Hvis den centrale ledelse ikke indleder
forhandlingerne inden 6 måneder efter, at der er fremsat anmodning om
nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure, skal der nedsættes et europæisk
samarbejdsudvalg efter bestemmelserne i kapitel 5.
Til § 15
Det kan vise sig, at det ønske, som 100 ansatte har haft om at få oprettet
et europæisk samarbejdsudvalg, ikke deles af det særlige forhandlingsorgan.
Der er derfor mulighed for, at det særlige forhandlingsorgan kan beslutte
ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne med den centrale ledelse.
Det forudsætter en afstemning blandt forhandlingsorganets medlemmer, og de
kan med mindst to tredjedeles flertal tage en sådan beslutning.
Afstemningen foregår således, at hvert medlem har en stemme, uanset om den
pågældende fx er valgt fra et land eller af en række virksomheder, hvor der
er særligt mange ansatte sammenlignet med andre medlemmer i samme
forhandlingsorgan.
Selvom der stadig måtte være 100 ansatte eller flere, der ønsker
nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg, indtræder der i så fald en
pause på 2 år, hvori der ikke kan fremsættes nye anmodninger. Der skal dog
være mulighed for, at det særlige forhandlingsorgan og den centrale ledelse
kan træffe beslutning om, at dette kan ske allerede efter fx 1 år.
Til § 16
Udgifterne i forbindelse med forhandlingerne vil bl.a. være rejse og
opholdsudgifter for medlemmerne, tolkeudgifter, udgifter til oversættelse af
dokumenter og evt. leje af lokale. Endvidere vil det være den centrale
ledelse, medmindre andet er aftalt, der skal godtgøre medlemmernes udgifter
ved varetagelsen af deres hverv, såsom løntab. For ansatte i danske
virksomheder efter de samme principper, som er gældende for
sikkerhedsrepræsentanter, jf. arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.
Til § 17
Indholdet af en aftale om
europæiske samarbejdsudvalg
I bestemmelsen er opstillet en række punkter, som skal fastsættes i
aftalen. Bestemmelsen giver bortset herfra parterne aftalefrihed.
Parterne skal ikke følge de krav, der stilles til et europæisk
samarbejdsudvalg oprettet efter kapitel 5. Parterne er således ikke
forpligtet til fx at aftale et årligt møde eller til at udarbejde en rapport
osv. Hvis parterne ønsker andre mødeintervaller eller et andet mødegrundlag
end en rapport, kan de frit aftale det.
Til § 18
Indholdet af en aftale om
informations- og høringsprocedure
Den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan kan også vælge at
indgå en aftale om en informations- og høringsprocedure istedet for at indgå
en aftale om nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg. En sådan aftale
vil for nogle fællesskabsvirksomheder eller -koncerner være at foretrække,
fordi der måske i forvejen eksisterer informations- og høringsveje i
koncernen, som blot kan udbygges, eller koncernen har en særlig struktur, som
gør det mere hensigtsmæssigt med en sådan aftale.
Hvis parterne beslutter sig for en sådan procedure istedet for nedsættelse
af et europæisk samarbejdsudvalg, bør det overvejes, hvad formålet med
proceduren skal være, hvordan den skal fungere, hvilke emner, der skal være
genstand for information og høring under en sådan procedure, hvordan den skal
finansieres samt gyldighedsperioden.
Til § 19
Der henvises til bemærkninger til § 15 om, hvordan medlemmerne stemmer.
Til kapitel 5
Bestemmelserne i dette kapitel er subsidiære i forhold til kapitel 4 og
skal alene anvendes, når der er uenighed, udvist passivitet fra den centrale
ledelses side eller parterne positivt har bestemt at ville bruge
bestemmelserne. Der stilles her krav om oprettelse af et europæisk
samarbejdsudvalg efter en bestemt model i modsætning til de tidligere
kapitler, der handler om parternes muligheder for at indgå deres egen aftale
om et europæisk samarbejdsudvalg eller en informations- og høringsprocedure.
I bestemmelserne beskrives, hvordan et europæisk samarbejdsudvalg
sammensættes, samt hvilke pligter og rettigheder den centrale ledelse og det
europæiske samarbejdsudvalg har.
Til § 20
Bestemmelsen sikrer, at der oprettes et europæisk samarbejdsudvalg, når
der er fremsat anmodning herom. Konsekvensen af, at den centrale ledelse
undlader at indlede forhandlingerne eller parterne ikke kan opnå enighed, er,
at det bliver obligatorisk at oprette et europæisk samarbejdsudvalg.
Forhandlingerne anses for at være indledt, når der er indkaldt til møde og
dette møde afholdes indenfor en rimelig tid, efter at indkaldelsen er sendt
ud.
Der lægges således et vist pres på den centrale ledelse og parterne til at
søge at nå til enighed, hvis ikke de skal blive forpligtede af bestemmelserne
i dette kapitel.
Til § 21
I bestemmelsen præciseres det, at europæiske samarbejdsudvalgs kompetence
er begrænset til spørgsmål, der går på tværs af landegrænserne. Det drejer
sig om information og høring om spørgsmål, der vedrører hele
fællesskabsvirksomheden eller -koncernen eller dele heraf forudsat, at de er
beliggende i forskellige lande.
Når det drejer sig om en virksomhed eller koncern, hvor den centrale
ledelse ikke er placeret i et af de i § 4, nr. 1, nævnte lande, er det
europæiske samarbejdsudvalgs kompetence begrænset til alene at angå
information og høring om spørgsmål, der vedrører koncernens virksomheder og
bedrifter i de i § 4, nr. 1, nævnte lande.
Til § 22
Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg er ansatte i
fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen.
Efter stk. 2 og 3 vælges medlemmerne fra Danmark på samme måde som
medlemmerne fra Danmark af det særlige forhandlingsorgan, jf. § 11, stk. 3 og
4, og bemærkningerne til denne bestemmelse.
Der åbnes efter stk. 4 mulighed for at nedsætte et forretningsudvalg, når
der er tale om store europæiske samarbejdsudvalg. Det kan være vanskeligt at
samle et europæisk samarbejdsudvalg på op til 28 eller 30 medlemmer fra de
fleste af landene i Europa med kort frist. Indkaldelse til det europæiske
samarbejdsudvalg kræver fx organisering af rejser, ophold, tolkning. Hvis det
drejer sig om information og høring om beslutninger, som skal tages hurtigt,
er det særligt hensigtsmæssigt at have et forretningsudvalg.
Til § 22, stk. 5
Det er den centrale ledelse, der skal tage initiativ til/igangsætte
oprettelsen af det europæiske samarbejdsudvalg.
Først beregner den centrale ledelse hvor mange medlemmer, der skal være i
det europæiske samarbejdsudvalg efter betingelserne i nr. 1-3.
Derefter meddeler den centrale ledelse de enkelte virksomheder i
fællesskabsvirksomheden/-koncernen hvor mange medlemmer, der skal udpeges fra
hvert enkelt land.
Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte, opfyldes
betingelserne i nr. 1-2.
Hvis virksomheden har flere ansatte, opfyldes betingelserne i nr. 3 a)-d)
successivt, idet der tages hensyn til, at det højeste antal medlemmer er på
30.
Først opfyldes betingelse nr. 1, og der fortsættes til nr. 3 a) og
følgende, indtil man er nået op på 30 medlemmer.
Betingelserne a)-b) og c) er alternative, således at enten skal a)-b)
eller c) anvendes. Betingelse d) tages kun i brug, når det drejer sig om
store virksomheder, dvs. mere end 10.000 ansatte.
Den centrale ledelse kan ikke fastsætte, hvordan selve udvælgelsen af
medlemmerne skal foregå i det enkelte land. Udvælgelsen foregår efter regler
og/eller den praksis, som er gældende i det land eller de lande, hvorfra der
skal vælges medlemmer.
I Danmark forudsættes valget at foregå efter de sædvanlige principper for
valg af tillidsmænd, valg af medlemmer til samarbejdsudvalget eller lignende
samarbejdssystemer, jf. dog § 35.
Til § 22, stk. 7
Den centrale ledelse kan bestemme, at det er ledelsen i en bestemt
virksomhed i fællesskabsvirksomheden eller - koncernen, der skal orienteres
om det europæiske samarbejdsudvalgs sammensætning. Hvis ikke den centrale
ledelse har truffet beslutning om dette, skal meddelelsen om sammensætningen
gives til den centrale ledelse.
Til § 22, stk. 8
Når det europæiske samarbejdsudvalg har fungeret i 4 år, skal udvalget
undersøge, om udvalget skal fortsætte på de eksisterende betingelser, eller
om der er grundlag for at indgå en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg
eller om en informations- og høringsprocedure efter bestemmelserne i kapitel
4.
Til § 22, stk. 9
Hvis et eksisterende europæisk samarbejdsudvalg beslutter at ville
forhandle om en aftale om nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller
om indførelse af en informations- og høringsprocedure efter kapitel 4, skal
den centrale ledelse ikke oprette et særligt forhandlingsorgan, jf. § 11. Det
eksisterende europæiske samarbejdsudvalg forhandler med den centrale ledelse
om indgåelse af en sådan aftale.
Til § 23
Det ordinære møde
Lovforslaget følger direktivet mht. at give det europæiske
samarbejdsudvalg ret til at holde møde med den centrale ledelse. Der er tale
om to typer af møder, de almindelige møder i § 23, som afholdes en gang
årligt, og ad-hoc-møderne i § 24, som der er mulighed for at afholde i
specielle tilfælde.
Den centrale ledelse skal holde mindst et årligt møde med et europæiske
samarbejdsudvalg. Den information og høring, der skal gives, skal vedrøre
fællesskabsvirksomhedens eller fællesskabskoncernens udvikling og
aktiviteter.
Den centrale ledelse skal inden mødet udarbejde en rapport, der udsendes
til medlemmerne. Det er rapporten, der danner grundlaget for mødet, og det er
således vigtigt, at udvalgets medlemmer får lejlighed til at forberede sig
til mødet. Dette indebærer, at den centrale ledelse må sørge for, dels at
rapporten udsendes i rimelig tid før mødet, dels at rapporten foreligger på
de sprog, som gør det muligt for udvalgets enkelte medlemmer at læse
rapporten.
Til § 24
Den centrale ledelse skal orientere forretningsudvalget eller det
europæiske samarbejdsudvalg om helt usædvanlige omstændigheder, som påvirker
lønmodtagernes interesser. Den centrale ledelse er kun forpligtet til at
indkalde til et møde, når sådanne omstændigheder foreligger, hvis
forretningsudvalget eller det europæiske samarbejdsudvalg anmoder herom.
Begivenheder, der påvirker lønmodtagernes interesser, men som er normalt
forekommende og et led i den pågældende fællesskabsvirksomheds eller
fællesskabskoncerns virksomhed og drift, vil ikke kunne henføres til sådanne
usædvanlige begivenheder, der kan begrunde en sådan særskilt information af
forretningsudvalget eller det europæiske samarbejdsudvalg.
Mødet efter denne bestemmelse skal ikke holdes med den centrale ledelse,
hvis der er en anden ledelse, der er bedre inde i baggrunden for de særlige
omstændigheder, og som tillige har det økonomiske ansvar for beslutningen.
Mødet bør så vidt muligt holdes, inden de begivenheder, der er tale om,
giver anledning til beslutninger, i modsætning til det ordinære møde, som i
højere grad har karakter af en årlig status for koncernen.
Til § 25
Efter bestemmelsen har det europæiske samarbejdsudvalg eller
forretningsudvalget i tilknytning til mødet med den centrale ledelse ret til
at holde et formøde, hvor ledelsen ikke deltager. Denne bestemmelse er vigtig
for, at et europæisk samarbejdsudvalg kommer til at fungere. Medlemmerne af
udvalget kommer fra forskellige lande og forskellige dele af koncernen og har
ellers ikke mange muligheder for sammen at drøfte de spørgsmål, den fremlagte
rapport rejser, inden udvalget mødes med ledelsen.
Til § 26
Bestemmelsen handler om det europæiske samarbejdsudvalgs informationspligt
til de lønmodtagere, som udvalget repræsenterer. Det er medlemmerne af det
europæiske samarbejdsudvalg, der skal orientere lønmodtagerrepræsentanterne
om indholdet og resultatet af mødet med den centrale ledelse. I danske
aktieselskabsbestyrelser og samarbejdsudvalg videregives informationen
normalt i et referat, der udsendes af bestyrelsesformanden på vegne af
bestyrelsen eller af samarbejdsudvalget. Den information, som videregives i
medfør af denne bestemmelse, skal ikke afstemmes med den centrale ledelse
forudsat at de informationer, der videregives, ikke er undergivet
bestemmelserne om fortrolighed. Informationen vil normalt kunne gives
skriftligt, men omstændighederne kan tilsige at de ansatte skal have mulighed
for at blive orienteret mundtligt.
Til § 27
Efter forslaget har udvalget eller forretningsudvalget mulighed for at
lade sig støtte af særligt sagkyndige, hvis det er nødvendigt.
En særligt sagkyndig kan være en af de ansatte i fællesskabsvirksomheden
eller fællesskabskoncernen, der er særlig forhandlingsvant eller særlig
økonomikyndig, fællestillidsmanden fra en af de største bedrifter osv. Det
kan også være en person fra en af organisationerne, en person fra en af de
nationale eller europæiske organisationer eller en advokat eller revisor.
De særligt sagkyndige er ikke medlemmer af udvalget, men kan være tilstede
under mødet med ledelsen for at yde den nødvendige sagkyndige bistand og kan
redegøre for afgrænsede problemstillinger. Der er ikke sat begrænsning på,
hvor mange særligt sagkyndige udvalget kan lade sig støtte af, jf. dog § 28,
stk. 3.
Til § 28
Den centrale ledelse afholder udgifterne til driften af det europæiske
samarbejdsudvalg, men bestemmelsen udelukker ikke, at ansvaret for udgifterne
kan være fordelt, således at det fx er de enkelte virksomheder eller
bedrifter, der afholder udgifterne i forbindelse med de enkelte medlemmers
deltagelse. Efter forslaget er ansvaret dog i den sidste ende den centrale
ledelses. Udgifterne til driften omfatter bl.a. udgifterne i forbindelse med
trykningen af rapporten, oversættelse til de relevante sprog, forsendelse,
selve mødets afholdelse, dvs. tolkning, lokale osv. Derudover afholder den
centrale ledelse også de udgifter for medlemmerne, der er nødvendige for, at
de kan udføre deres hverv, fx rejseudgifter, ophold, tolkning, og ledelsen
skal sikre, at medlemmerne bevarer deres lønindtægt.
I stk. 3 foreslås det at benytte direktivets mulighed for at fastsætte, at
den centrale ledelse kun skal dække udgifterne til en særligt sagkyndig. De
udgifter, der er tale om, svarer til de udgifter, som den centrale ledelse
skal dække for det enkelte medlem, dvs. rejseudgifter, ophold og tolkning.
Den centrale ledelse skal således ikke dække evt. honorar til den særligt
sagkyndige.
Til § 29
Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte
budgetregler for det europæiske samarbejdsudvalg, og denne mulighed er
udnyttet i lovforslaget som en bemyndigelse til arbejdsministeren.
Til kapitel 6
Da repræsentanterne i et europæisk samarbejdsudvalg og i
forhandlingsorganet samt de sagkyndige, repræsentanterne måtte rådføre sig
med, kan komme i besiddelse af oplysninger, der har væsentlig betydning for
virksomhedens interesser, foreslås det, at der indføres regler om
tavshedspligt og regler om, i hvilket omfang ledelsen kan tilbageholde visse
oplysninger.
Til § 30
§ 30 vedrører adgangen til at pålægge medlemmerne af det særlige
forhandlingsorgan og det europæiske samarbejdsudvalg tavshedspligt. Det er
virksomhedens ledelse, der skønner over, om en oplysning er af en sådan
karakter, at medlemmerne af forhandlingsorganet og samarbejdsudvalget ikke må
videregive den pågældende oplysning. Det foreslås, at tavshedspligten fortsat
gælder, selvom de pågældende medlemmers mandatperiode er udløbet.
Det er en betingelse, at hensynet til virksomhedens interesser tilsiger
pålæggelse af tavshedspligt. Det beror på en konkret vurdering, hvilke
oplysninger det er nødvendigt at belægge med tavshedspligt. Ledelsens
afgørelse kan prøves ved de almindelige domstole.
Bestemmelsen indeholder ikke nærmere regler for, hvilke typer af
oplysninger, der vil kunne være tale om. Kerneområdet vil være oplysninger om
forretnings- og driftshemmeligheder, men også andre typer af oplysninger vil
kunne være beskyttelsesværdige af hensyn til virksomhedens interesser.
Tavshedspligt kan alene pålægges i konkrete tilfælde. Det vil ikke efter
lovforslaget være muligt generelt at pålægge medlemmerne af det europæiske
samarbejdsudvalg og forhandlingsorganet tavshedspligt med hensyn til de
oplysninger, de pågældende modtager som led i deres hverv.
Tavshedspligten omfatter alle medlemmer af forhandlingsorganet, det
europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget samt de særligt
sagkyndige, de pågældende rådfører sig med. Det indebærer, at også medlemmer
af de pågældende organer fra udenlandske datterselskaber kan pålægges
tavshedspligt efter lovforslaget.
Til § 31
§ 31 angår adgangen til helt at undlade at videregive visse oplysninger
til det særlige forhandlingsorgan, det europæiske samarbejdsudvalg og
forretningsudvalget.
Hvis ledelsen skal undlade at videregive oplysninger, som iøvrigt ville
være relevante for udvalget eller forhandlingsorganet, forlanges det ikke
alene, at det er nødvendigt at tilbageholde oplysningerne af hensyn til
virksomhedens interesser, men også at de pågældende oplysninger vil skade
eller genere den pågældende virksomhed.
Den centrale ledelse kan endvidere undlade at videregive oplysninger, som
det efter lovgivningen iøvrigt vil være ulovligt at videregive. Det kan fx
være oplysninger, der efter de børsetiske regler vil være ulovlige at
videregive.
Til § 33
Direktivet henviser til den beskyttelse, som lønmodtagerrepræsentanter
nyder efter national lovgivning og praksis. Det foreslås, at medlemmerne af
det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejdsudvalg nyder den
samme beskyttelse, som tillidsmænd har i forbindelse med udøvelsen af deres
hverv. Bestemmelsen har samme formulering, som bestemmelsen om
sikkerhedsrepræsentanters beskyttelse i § 10, stk. 2, i arbejdsmiljøloven.
Til § 34
I moderne skibsfart vil besætningsmedlemmer på handelsskibe i mange
tilfælde sejle på langdistanceruter. Sådanne skibe vil kun sjældent være i
havn. I forbindelse med sådanne vilkår vil det være vanskeligt for et
besætningsmedlem at fungere som medlem af det særlige forhandlingsorgan eller
det europæiske samarbejdsudvalg. Derfor foreslås det, at besætningsmedlemmer
ikke kan vælges som medlemmer. På den anden side bør de sikres den
information om virksomhedens/koncernens forhold, som resten af de ansatte i
koncernen vil modtage efter dette lovforslag, ligesom de bør tælles med ved
opgørelsen af grænserne i §§ 4 og 5.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsministeren iøvrigt fastsætter særlige
regler for besætningsmedlemmer, da der bl.a. kan være praktiske problemer
forbundet med at deltage i selve udpegningen af medlemmer til
forhandlingsorganet og samarbejdsudvalget.
Til § 35
Det er efter direktivet et nationalt anliggende at fastsætte regler for,
hvorledes valget af repræsentanterne fra de enkelte medlemsstater til det
europæiske samarbejdsudvalg og det særlige forhandlingsorgan skal foregå. §
35 giver arbejdsministeren bemyndigelse til at fastsætte sådanne valgregler.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet i det omfang, man ikke på
virksomhederne selv er i stand til at vælge repræsentanter, der er
tilstrækkeligt repræsentative.
Til § 36
Det foreslås, at medlemmer af det særlige forhandlingsorgan, af det
europæiske samarbejdsudvalg eller af forretningsudvalget, eller særligt
sagkyndige, der bistår disse, straffes med bøde for videregivelse af
oplysninger, der efter §§ 30 eller 32 er givet som fortrolige.
Bestemmelsen skal sammenholdes med de almindelige regler om strafferetlig
jurisdiktion i straffelovens §§ 6-7 og 9. Det følger af disse regler, at
danske repræsentanter i europæiske samarbejdsudvalg oprettet af en udenlandsk
modervirksomhed, der videregiver fortrolige oplysninger i Danmark eller i
udlandet efter omstændighederne vil kunne straffes i Danmark. Det samme
gælder udenlandske repræsentanter, når oplysningerne videregives i Danmark.
Udenlandske repræsentanter af et europæisk samarbejdsudvalg, der videregiver
fortrolige oplysninger i udlandet, vil endvidere efter omstændighederne kunne
straffes.
Det foreslås, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Det kan fx være straffelovens § 296, stk.
1, nr. 2, om den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger om
aktieselskabers, andelsselskabers eller lignende foretagenders forhold gennem
offentlige meddelelser mv.
Til § 37
Efter denne bestemmelse straffes overtrædelser af en række bestemmelser
med bøde. Lovforslaget giver lønmodtagerne som gruppe ret til oprettelse af
et europæisk samarbejdsudvalg mv. Da der derfor ikke vil være tale om, at den
enkelte lønmodtager bliver krænket, er bødestraf valgt fremfor godtgørelse.
Til § 38
Det er foreslået, at lovforslaget træder i kraft den 22. september 1996,
der er det tidspunkt, hvor direktivet skal være gennemført.
Til § 39
Efter forslaget respekteres allerede indgåede aftaler om information og
høring, således at fællesskabsvirksomheder eller -koncerner, der har sådanne
aftaler, ikke er omfattet af loven.
De krav, der stilles til en aftale, er, at den skal omfatte alle
lønmodtagerne i fællesskabsvirksomheden eller -koncernen, derudover skal den
både være indgået og være trådt i kraft inden lovens ikrafttræden den 22.
september 1996. Endelig skal aftalen handle om information og høring om
spørgsmål, der har betydning for virksomheden eller koncernen på tværs af
landegrænserne. Det vil sige, at en eller flere virksomheder beliggende i
forskellige lande men indenfor samme virksomhed eller koncern skal være
berørt.
Bilag
RÅDETS DIREKTIV
af 22. september 1994
om indførsel af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i
fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere
og høre arbejdstagerne
Efter 2. behandling den 16. april 1996 Kapitel 1
Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at forbedre lønmodtagernes muligheder for
information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande,
ved oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure.
§ 2. Loven finder anvendelse på Fællesskabsvirksomheder og
Fællesskabskoncerner, jf. §§ 4 og 5. Når den centrale ledelse, jf. § 7, er
beliggende i Danmark, finder lovens bestemmelser med undtagelse af § 8, § 11,
stk. 3 og 4, § 22, stk. 2 og 3, § 33 og §§ 35-37 tillige anvendelse på
udenlandske dattervirksomheder og bedrifter.
§ 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv
overenskomst eller aftale indeholder forpligtelser og rettigheder, der som
minimum svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv nr. 94/45 om indførelse
af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i Fællesskabsvirksomheder
og Fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 6 finder dog altid anvendelse på
Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner og på udenlandske
dattervirksomheder og bedrifter.
Kapitel 2
Definitioner
§ 4. Ved en Fællesskabsvirksomhed forstås en virksomhed, der
1) beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU-landene og i EØS-landene
bortset fra UK og
2) omfatter bedrifter i mindst to af de lande, som er nævnt i nr. 1, og
3) beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af de lande,
som er nævnt i nr. 1.
§ 5. Ved en Fællesskabskoncern forstås en koncern, der opfylder
følgende betingelser:
1) Den beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i de lande, som er nævnt i §
4, nr. 1, og
2) den omfatter virksomheder i mindst to af de lande, som er nævnt i § 4,
nr. 1, og
3) mindst en virksomhed beskæftiger 150 lønmodtagere i et af de lande, som
er nævnt i § 4, nr. 1, og en anden virksomhed beskæftiger mindst 150
lønmodtagere i et andet af de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.
§ 6. Ved en modervirksomhed forstås en virksomhed, der kan udøve
bestemmende indflydelse på en anden virksomhed f.eks. i kraft af ejendomsret,
finansiel deltagelse eller de regler, den er underlagt, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Medmindre det modsatte bevises, formodes det, at en
virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse, når den direkte eller indirekte
1) har ret til at udnævne mere end halvdelen af medlemmerne til en anden
virksomheds administrations-, ledelses-, eller tilsynsorgan eller
2) besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller
3) ejer størstedelen af en anden virksomheds tegnede selskabskapital.
Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder inden for samme koncern
opfylder betingelserne i stk. 2, betegnes den virksomhed, der opfylder
betingelsen i stk. 2, nr. 1, som modervirksomhed. Hvis betingelsen i stk. 2,
nr. 1, ikke opfyldes af nogen virksomhed, betegnes den virksomhed, der
opfylder betingelsen i stk. 2, nr. 2, som modervirksomhed.
Stk. 4. En modervirksomhed udgør sammen med dattervirksomhederne
en koncern.
Stk. 5. En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de
i stk. 1 nævnte forbindelser, betegnes som en dattervirksomhed.
Stk. 6. Uanset stk. 1-3 anses en virksomhed ikke for en
modervirksomhed, hvis der er tale om et selskab som omhandlet i artikel 3,
stk. 5, litra a, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989
om kontrol med virksomhedssammenslutninger. Det samme gælder, hvis der er
tale om et selskab som omhandlet i samme artikel, litra c, jf. artikel 5,
stk. 3, 1. pkt., i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber
for visse selskabsformer (78/660).
Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af modervirksomheden,
og rettigheder, der besiddes af dens dattervirksomheder.
Stk. 8. En bestyrer af et konkursbo, en likvidator eller en
lignende tilsynsmyndighed, som udfører sine opgaver efter konkursloven,
aktieselskabsloven eller tilsvarende lovgivning, anses ikke for at udøve
bestemmende indflydelse efter stk. 1 og 2.
§ 7. Ved den centrale ledelse for en Fællesskabsvirksomhed forstås
ledelsen for Fællesskabsvirksomheden. Ved den centrale ledelse for en
Fællesskabskoncern forstås ledelsen for modervirksomheden. Hvis flere
virksomheder inden for samme koncern er modervirksomheder, anses den centrale
ledelse for at være ledelsen for den af disse virksomheder, der kan udøve
bestemmende indflydelse over for de øvrige virksomheder, jf. dog § 6, stk. 6.
Stk. 2. Hvis den centrale ledelse for Fællesskabsvirksomheden
eller Fællesskabskoncernen ikke er beliggende i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, anses den centrale ledelse for at være den repræsentant, der er
udpeget af den centrale ledelse. Hvis en sådan repræsentant ikke er udpeget,
anses den centrale ledelse for at være ledelsen for den bedrift eller den
virksomhed, der har det største antal ansatte i et af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande.
§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for opgørelse af antallet
af lønmodtagere efter § 4 og § 5.
Kapitel 3
Fremgangsmåde
§ 9. Den centrale ledelse skal tilvejebringe de vilkår og de
midler, der er nødvendige for at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg eller
indføre en informations- og høringsprocedure.
§ 10. Den centrale ledelse kan indlede forhandlinger om
nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse af en
informations- og høringsprocedure på eget initiativ og skal gøre dette på
skriftlig anmodning fra mindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i
mindst to bedrifter eller virksomheder beliggende i mindst to forskellige af
de lande, som er nævnt i § 4, nr. 1.
Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal indgives til den centrale
ledelse eller en hvilken som helst anden ledelse i Fællesskabsvirksomheden
eller Fællesskabskoncernen.
Stk. 3. De i § 20 nævnte frister løber fra det tidspunkt, hvor der
er indgivet anmodning herom, jf. stk. 1, til den centrale ledelse eller til
ledelsen i en af de virksomheder eller bedrifter, som i øvrigt er en del af
Fællesskabskoncernen eller Fællesskabsvirksomheden.
Kapitel 4
Det særlige forhandlingsorgan
Nedsættelse
§ 11. Når betingelserne i § 10 er opfyldt, skal den centrale
ledelse tage initiativ til, at der nedsættes et særligt forhandlingsorgan.
Stk. 2. Forhandlingsorganet skal bestå af mindst 3 og højst 17
medlemmer, som vælges af lønmodtagerrepræsentanterne eller i mangel heraf af
lønmodtagerne.
Stk. 3. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges blandt de ansatte
af lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg
ikke er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der
ikke er valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen
og de ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af
samtlige lønmodtagere.
Stk. 4. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 5. Det særlige forhandlingsorgan sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget,
eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 17 medlemmer, nedsættes først antallet af medlemmer efter nr. 3,
litra d, og derefter antallet af medlemmer efter henholdsvis nr. 3, litra a,
b og c.
§ 12. Den centrale ledelse og de lokale ledelser underrettes om,
hvem der er valgt til det særlige forhandlingsorgan.
Det særlige forhandlingsorgans opgaver
§ 13. Det særlige forhandlingsorgan og den centrale ledelse skal
forhandle i en samarbejdsvillig ånd med henblik på indgåelse af en skriftlig
aftale om enten nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller indførelse
af en eller flere informations- og høringsprocedurer.
Stk. 2. Det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af
særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg.
§ 14. Den centrale ledelse skal indkalde det særlige
forhandlingsorgan til møde med henblik på at igangsætte forhandlingerne om
indgåelse af en aftale. De øvrige ledelser underrettes om indkaldelsen.
§ 15. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst to tredjedele
af stemmerne beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne.
Stk. 2. Hvis det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning
efter stk. 1, standser forhandlingerne om indgåelse af en aftale, og
bestemmelserne i kapitel 5 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. En ny anmodning om at indkalde det særlige
forhandlingsorgan kan tidligst fremsættes to år efter, at der er truffet
beslutning efter stk. 1, medmindre forhandlingsorganet og den centrale
ledelse fastsætter en kortere frist.
§ 16. Den centrale ledelse afholder udgifterne i forbindelse med
forhandlinger efter §§ 13 og 14. § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Indholdet af en aftale om et
europæisk samarbejdsudvalg
§ 17. En aftale om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg,
jf. § 13, skal blandt andet fastsætte følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af aftalen.
2) Udvalgets sammensætning, antallet af medlemmer, fordelingen af pladser
og mandatets varighed.
3) Udvalgets opgaver og beføjelser samt proceduren for information og
høring af udvalget.
4) Mødested, mødehyppighed og mødelængde.
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for det
europæiske samarbejdsudvalg.
6) Regler om tilpasning af aftalen til ændringer i moderselskabets eller
koncernens struktur og størrelse.
7) Aftalens varighed og genforhandlingsproceduren.
Indholdet af en aftale om informationsog høringsprocedure
§ 18. En aftale om en eller flere informations- og
høringsprocedurer, jf. § 13, skal fastsætte retningslinjer for, hvorledes
lønmodtagerrepræsentanterne har ret til at mødes for at udveksle synspunkter
om de oplysninger, som de modtager.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger omfatter navnlig
spørgsmål, der berører virksomheder i flere lande, og som påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad.
Fælles bestemmelse
§ 19. Det særlige forhandlingsorgan træffer sine beslutninger med
et flertal af medlemmernes stemmer, jf. dog § 15. I tilfælde af stemmelighed
har medlemmerne fra det land, hvor der er flest ansatte, en ekstra stemme.
Kapitel 5
Subsidiære bestemmelser
Nedsættelse af og kompetence for europæiske samarbejdsudvalg
§ 20. Der nedsættes et europæisk samarbejdsudvalg efter reglerne i
dette kapitel:
1) Hvis den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan beslutter
det, eller
2) hvis den centrale ledelse ikke har indledt forhandlinger senest seks
måneder efter, at den i § 10 nævnte anmodning er indgivet, eller
3) hvis parterne ikke kan nå til enighed om den i § 17 eller den i § 18
nævnte aftale i løbet af tre år fra tidspunktet for den oprindelige
anmodning, og hvis det særlige forhandlingsorgan ikke forinden har truffet
den beslutning, der er nævnt i § 15.
§ 21. Det europæiske samarbejdsudvalg har kun kompetence med
hensyn til information og høring om spørgsmål, der vedrører hele
Fællesskabsvirksomheden eller hele Fællesskabskoncernen eller mindst to
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
de i § 4, nr. 1, nævnte lande.
Stk. 2. For de virksomheder eller koncerner, der er omhandlet i §
7, stk. 2, har det europæiske samarbejdsudvalg kun kompetence i spørgsmål
vedrørende alle de bedrifter eller alle de virksomheder i koncernen, der er
beliggende i de i § 4, nr. 1, nævnte lande eller vedrørende mindst to af de
bedrifter eller virksomheder i koncernen, der er beliggende i forskellige af
disse lande.
§ 22. Det europæiske samarbejdsudvalg skal bestå af mindst tre og
højst 30 medlemmer. Medlemmerne vælges af lønmodtagerrepræsentanterne af
deres midte eller i mangel heraf af alle lønmodtagerne.
Stk. 2. Medlemmer, der vælges i Danmark, vælges af
lønmodtagerrepræsentanterne i samarbejdsudvalgene. Hvor samarbejdsudvalg ikke
er oprettet, vælges medlemmerne af tillidsrepræsentanterne. Hvis der ikke er
valgt tillidsrepræsentanter, eller hvis det aftales mellem ledelsen og de
ordinære repræsentanter for lønmodtagerne, vælges medlemmerne af samtlige
lønmodtagere.
Stk. 3. Såfremt der inden valget stilles krav herom, kan
samarbejdsudvalget eller gruppen af tillidsrepræsentanter suppleres med
repræsentanter for grupper, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære
samarbejdsudvalgsmedlemmer eller tillidsrepræsentanter.
Stk. 4. Hvis udvalget består af mere end 10 medlemmer, eller hvis
det aftales med den centrale ledelse, vælger udvalget af sin midte et
forretningsudvalg, der højst må bestå af tre medlemmer. Forretningsudvalget
vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Det europæiske samarbejdsudvalg sammensættes således:
1) En repræsentant for de ansatte i hvert af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande, hvor virksomheden eller koncernen har en eller flere bedrifter eller
virksomheder, jf. dog nr. 2 og 3.
2) Hvis virksomheden eller koncernen har færre end 2.000 ansatte og kun
har bedrifter eller virksomheder i to af de i § 4, nr. 1, nævnte lande,
udpeges yderligere en repræsentant for de ansatte i det land, hvor der er
beskæftiget flest lønmodtagere.
3) Hvis virksomheden eller koncernen har 2.000 ansatte eller flere,
udpeges yderligere
a) en repræsentant for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mindst 25 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
b) to repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 50 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget,
eller
c) tre repræsentanter for de ansatte i de i § 4, nr. 1, nævnte lande, hvor
mere end 75 pct. af virksomhedens eller koncernens ansatte er beskæftiget, og
d) en repræsentant for hver påbegyndt 5.000 ansatte i lande, hvor der
beskæftiges mere end 5.000 lønmodtagere, hvis virksomheden eller koncernen i
alt beskæftiger mere end 10.000 lønmodtagere.
Stk. 6. Såfremt summen af medlemmer valgt efter stk. 5, nr. 1-3,
overstiger 30 medlemmer, nedsættes antallet af medlemmer efter nr. 3, litra
d.
Stk. 7. Den centrale ledelse eller efter denne ledelses
anvisninger ethvert andet mere passende ledelsesniveau orienteres om
sammensætningen af det europæiske samarbejdsudvalg.
Stk. 8. Den centrale ledelse skal hvert andet år efter indførelsen
af det europæiske samarbejdsudvalg beregne antallet af ansatte i de enkelte
af de i § 4, nr. 1, nævnte lande. Den centrale ledelse skal informere det
europæiske samarbejdsudvalg om resultatet af beregningen. Hvis beregningen
vil føre til en ændret sammensætning efter reglerne i stk. 5 og 6, skal
antallet af medlemmer fra de lande, der herefter har ret til flere eller
færre medlemmer, reguleres i overensstemmelse hermed.
Stk. 9. Fire år efter indførelsen af det europæiske
samarbejdsudvalg nedsat efter reglerne i dette kapitel skal udvalget
overveje, hvorvidt der er behov for at indlede forhandlinger med henblik på
indgåelsen af den i § 17 eller § 18 omhandlede aftale, eller om
samarbejdsudvalget skal opretholdes på det givne retsgrundlag.
Stk. 10. § 17, § 18 og § 20, stk 1, finder tilsvarende anvendelse,
hvis det besluttes at forhandle en aftale i overensstemmelse med § 17 og §
18, og udtrykket »det særlige forhandlingsorgan« erstattes da med
udtrykket »det europæiske samarbejdsudvalg«.
Møde
§ 23. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den
centrale ledelse en gang om året. Forud for mødet udarbejder den centrale
ledelse en rapport, der danner grundlag for mødet. Formålet med mødet er at
informere og høre udvalget om udviklingen i Fællesskabsvirksomhedens eller
Fælleskabskoncernens aktiviteter samt dennes fremtidsperspektiver. De lokale
ledelser underrettes om rapporten.
Stk. 2. Mødet skal især vedrøre virksomhedens eller koncernens
struktur, dens økonomiske og finansielle situation, den forventede udvikling
for så vidt angår dens aktiviteter, produktion og salg,
beskæftigelsessituationen og dennes sandsynlige udvikling, investeringer,
væsentlige ændringer i virksomhedens eller koncernens organisation,
indførelsen af nye arbejdsmetoder eller produktionsprocesser,
produktionsoverførsler, fusioner, størrelsesmæssig reduktion eller lukning af
virksomheder, bedrifter eller væsentlige dele heraf og afskedigelser af
større omfang.
§ 24. I tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder, der påvirker
lønmodtagernes interesser i væsentlig grad, navnlig flytning, lukning af
virksomheder eller bedrifter eller afskedigelser af større omfang, har
forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det europæiske
samarbejdsudvalg krav på at blive orienteret.
Stk. 2. Forretningsudvalget eller, hvis et sådant ikke findes, det
europæiske samarbejdsudvalg har efter anmodning krav på at mødes med den
centrale ledelse eller ethvert andet mere passende ledelsesniveau i
Fællesskabsvirksomheden eller Fællesskabskoncernen, såfremt dette
ledelsesniveau har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse med
henblik på at blive informeret og hørt om foranstaltninger, der i væsentlig
grad berører lønmodtagernes interesser.
Stk. 3. I forretningsudvalgets møde med ledelsen, jf. stk. 2, kan
de medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg, der er valgt eller udpeget
af de bedrifter eller virksomheder, der er direkte berørt af de planlagte
foranstaltninger, ligeledes deltage.
Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte møde skal finde sted så hurtigt som
muligt på grundlag af en rapport fra den centrale ledelse eller ethvert andet
mere passende ledelsesniveau. Forretningsudvalget eller det europæiske
samarbejdsudvalg kan fremsætte en udtalelse om rapporten efter mødet eller
inden for en rimelig frist.
Stk. 5. Afholdelsen af mødet, jf. stk. 2, berører ikke den
centrale ledelses beføjelser.
§ 25. I tilknytning til møder med den centrale ledelse har det
europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget, eventuelt i den i §
24, stk. 3, nævnte udvidede sammensætning, lov til at holde møde, uden at
ledelsen er til stede.
§ 26. Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg informerer,
jf. dog § 30, lønmodtagerrepræsentanterne på bedrifts- eller
virksomhedsniveau eller, i mangel af sådanne repræsentanter, samtlige
lønmodtagere om indholdet og resultatet af den informations- og
høringsprocedure, der er iværksat i overensstemmelse med bestemmelserne i
dette kapitel.
§ 27. Det europæiske samarbejdsudvalg eller forretningsudvalget
kan lade sig bistå af særligt sagkyndige efter medlemmernes eget valg, hvis
dette er nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver.
§ 28. Det europæiske samarbejdsudvalgs driftsudgifter afholdes af
den centrale ledelse.
Stk. 2. Den centrale ledelse skal stille tilstrækkelige midler til
rådighed for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg til, at de kan
varetage deres opgaver på passende måde. Den centrale ledelse skal sikre, at
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget ikke
lider et løntab på grund af deres deltagelse i udvalgets arbejde.
Stk. 3. Den centrale ledelse afholder udgifterne til
tilrettelæggelse af møderne og tolkning af disse, opholds- og rejseudgifter
for medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og forretningsudvalget
samt for en særligt sagkyndig, medmindre andet er aftalt.
§ 29. Arbejdsministeren kan fastsætte budgetregler for det
europæiske samarbejdsudvalgs drift.
Kapitel 6
Fortrolighed
§ 30. Hvor hensynet til virksomhedens interesser tilsiger det, kan
den centrale ledelse i konkrete tilfælde pålægge medlemmerne af det særlige
forhandlingsorgan, af det europæiske samarbejdsudvalg og af
forretningsudvalget samt de særligt sagkyndige, som måtte bistå dem,
tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af medlemmernes
mandatperiode.
§ 31. Den centrale ledelse kan undlade at videregive oplysninger
til medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, af det europæiske
samarbejdsudvalg og af forretningsudvalget, hvis det er nødvendigt af hensyn
til virksomhedens interesser, fordi det vil genere eller skade virksomheden.
§ 32. §§ 30 og 31 gælder tillige, hvor der er aftalt en
informations- og høringsprocedure, jf. § 13, stk. 1.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 33. Medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og af det
europæiske samarbejdsudvalg er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
§ 34. Besætningsmedlemmer på handelsskibe kan ikke vælges som
medlemmer af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter i øvrigt særlige regler for
besætningsmedlemmer på handelsskibe.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske
samarbejdsudvalg vælges i Danmark.
Kapitel 8
Sanktioner
§ 36. Med bøde straffes den, der videregiver oplysninger, der i
medfør af §§ 30 og 32 er givet som fortrolige, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
§ 37. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, §§ 16, 20
og 23 og § 24, stk. 1, 2 og 4, straffes med bøde.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter §§ 29, 34 og 35, kan der
fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den
juridiske person som sådan.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 38. Loven træder i kraft den 22. september 1996.
§ 39. Loven finder ikke anvendelse for de Fællesskabsvirksomheder
og Fællesskabskoncerner, hvor der er aftaler om information og høring, som er
trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 21. september 1996. Det er
dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende
virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der
berører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, nr. 1, nævnte
lande.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte aftaler udløber, kan parterne
aftale at videreføre disse. Hvis ikke de videreføres, finder loven
anvendelse.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
94/45/EF, EF-Tidende 1994 L 254s. 54.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om europæiske samarbejdsudvalg Retsinformation · 19. september 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg (Implementering af Rådets direktiv 2009/38/EF om revision af det eksisterende direktiv) Retsinformation · 27. januar 2011
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 6. maj 2009
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 27. februar 2003
- DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 15. juli 2004 EU-domme · 15. juli 2004
- DOMSTOLENS DOM 13. januar 2004 EU-domme · 13. januar 2004