Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (MINDSTESATS FOR LØNMODTAGERE OG SELVSTÆNDIGE)

1995/1 LSF 119Lovforslag som fremsatFolketinget20. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9.

januar 1995, som senest ændret ved lov nr. 359 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 51, stk. 1., 1. pkt., indsættes efter »stk.

5«: »og 6«.

2. I § 51 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3

år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en

arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales

dagpenge efter stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter

forhandling med Landsarbejdsrådet.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

3. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »70

pct.« til: »82 pct.«

4. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,

2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6«.

5. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

6. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-7«.

7. I § 75 d, stk. 1, indsættes efter »§ 51, stk.

5«: »eller 6«.

8. § 75 e, stk. 1, affattes således:

»Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer,

der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb,

der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til

medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 6, 1. pkt., ydes efterløn

dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for

Læs alt

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning

af arbejdsfortjenesten.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og har virkning for dagpenge, der

udbetales for perioder, der ligger efter denne dato.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9.

januar 1995, som senest ændret ved lov nr. 359 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

§ 1

1. I § 51, stk. 1., 1. pkt. indsættes efter »stk.

5«: »og stk. 6«.

2. I § 51 indsættes efter stk. 4, som nyt stk. 5:

» Stk. 5. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3

år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en

arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales

dagpenge efter stk. 1., dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter §

47. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter

forhandling med Landsarbejdsrådet.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

3. § 51, stk. 5., der bliver stk. 6., ændres

»70 pct.« til: »82 pct.«.

4. I § 51, stk. 6., der bliver stk. 7., ændres

»stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller

6«.

5. I § 51, stk. 7., der bliver stk. 8., ændres

»stk. 6« til: »stk. 7«.

6. I § 51, stk. 8., der bliver stk. 9., ændres

»stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

7. I § 75d, stk. 1., indsættes efter § 51, stk. 5:

»eller stk. 6«.

8. § 75e, stk. 1, affattes således:

» § 75e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til

fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75d, stk.

1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet

efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i §

51, stk. 6, 1.pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste

dagpenge efter § 70. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og har virkning for dagpenge, der

udbetales for perioder, der ligger efter denne dato.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605

og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1994 og senest ændret

ved lov nr. 359 af 14. juni 1995.

Forhøjelsen af mindstesatsen for selvstændige og indførelse af en

mindstesats for lønmodtagere på samme betingelser er et led i opfølgningen af

en del af aftalen (mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

CentrumDemokraterne) om anvendelsen af satsreguleringspuljen 1996.

Selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet selvstændig virksomhed i

væsentligt omfang i mindst 3 sammenhængende hele regnskabsår umiddelbart

forud for ledigheden og har været medlem af en arbejdsløshedskasse for

selvstændige i alle tre år, har efter gældende regler ved ledighed ret til en

fast sats på 70 pct. af højeste dagpenge. Det foreslås, at mindstesatsen

hæves til 82 pct.

Dagpenge kan til lønmodtagere udbetales med 90 pct. af medlemmets

hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højest maksimale dagpenge.

Det foreslås at indføre en mindstesats for fuldtidsforsikrede

lønmodtagere, således at lønmodtagere, der efter de almindelige

beregningsregler vil være berettiget til mindre end 82 pct. af de maksimale

dagpenge har ret til en fast sats på 82 pct. af maksimale dagpenge.

Retten til mindstesats er betinget af tre års fuld beskæftigelse og

medlemskab af en arbejdsløshedskasse umiddelbart forud for ledighedens

indtræden.

Der er samtidig fremsat lovforslag L 14 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget fører ikke til væsentlig administrativ merbelastning for

arbejdsløshedskasserne. De økonomiske konsekvenser - i form af merudgifter -

af forslaget er som følger (mio. kr. 1995 - 1998).

---------------------------------------------------------------------

1995 1996 1997 1998

---------------------------------------------------------------------

1. Hævelse af mindstesatsen for

selvstændige fra 70 pct. til 82 pct.

af maksimale dagpenge 15 15 15 15

2. Indførelse af mindstesats for

lønmodtagere 6 6 6 6

---------------------------------------------------------------------

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser, og forslaget rejser

ikke spørgsmål om forholdet til EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 4, 5, 6 og 7

Forslagene er tekniske konsekvensændringer som følge af forslagene i nr. 2

og nr. 3.

Til nr. 2

Det foreslås at indføre en mindstesats for fuldtidsforsikrede

lønmodtagere, således at der skabes parallelitet til de allerede gældende

regler for selvstændige erhvervsdrivende. Lønmodtagere, der efter de

almindelige beregningsregler vil være berettigede til mindre end 82 pct. af

de højeste dagpenge, har ret til en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge,

hvis de har været i fuld beskæftigelse i de sidste tre år forud for

ledighedens indtræden og i samme periode har været medlem af en

arbejdsløshedskasse.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om, hvornår en lønmodtager anses for at opfylde betingelsen om

fuld beskæftigelse, herunder om betydningen af afbrydelser i

beskæftigelsesforholdet f.eks. p.g.a. sygdom og barsel eller jobskifte.

Til nr. 3

Det foreslås, at den gældende mindstesats for selvstændige

erhvervsdrivende hæves fra 70 pct. til 82 pct.

Til nr. 8

Da mindstesatsen for selvstændige blev indført, svarede den til højeste

dagpenge for deltidsforsikrede. Satsen gjaldt såvel dagpenge som efterløn.

Forslaget indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende, der overgår til

efterløn, fortsat er berettigede til en mindstesats. For at sikre, at

selvstændige erhvervsdrivende, der ikke opfylder betingelserne for at få

udbetalt efterløn efter reglerne for fuldtidsforsikrede, ikke får

overkompensation som følge af forhøjelsen af mindstesatsen til 82 pct. af

højeste dagpenge, foreslås det, at efterlønnen til denne gruppe udbetales med

en fast sats svarende til højeste dagpenge for deltidsforsikrede

lønmodtagere.

Herefter gælder der samme maksimum for alle efterlønsmodtagere, der ikke

opfylder betingelserne for at få efterløn efter reglerne for

fuldtidsforsikrede. Det gælder deltidsforsikrede medlemmer og

fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke har været fuldtidsforsikrede i mindst

5 år inden for de sidste 10 år, heraf 26 uger umiddelbart før overgangen til

efterløn.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996. Medlemmer af

kasser for selvstændige erhvervsdrivende, der modtager dagpenge med den

hidtidige mindstesats, vil pr. 1. januar 1996 få forhøjet deres dagpenge til

den nye mindstesats på 82 pct. Det indebærer med de pr. 1. januar 1996

gældende satser en forhøjelse af satsen pr. dag fra 366 kr. til 429 kr.

Medlemmer af kasser for lønmodtagere samt medlemmer af kasser for

selvstændige erhvervsdrivende, som har en beregnet sats, der ligger mellem 70

og 82 pct. af højeste dagpenge, kan få forhøjet deres dagpenge til

minimumssatsen, hvis de over for kassen dokumenterer, at de opfylder

betingelserne herfor.

Loven får ingen virkning for medlemmer, der er overgået til efterløn.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter