Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (GRØN POSITIVLISTE, KOMMUNAL RÅDGIVNINGSTJENESTE OG AFTALEKOMPETENCE FOR BEBOERREPRÆSENTANTER M.V.)

1995/1 LSF 105Lovforslag som fremsatFolketinget20. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar

1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil

udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.

iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:

»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af

privat byfornyelse i«.

2. I § 2, stk. 1, ændres »Som led i forsøget kan«

til: »Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles

friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i

denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2.

pkt.:

»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på

enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«

5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

6. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,

jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i

projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje

finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«

7. I § 3 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:

»Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud,

Læs alt

jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og

beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.

finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil

medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med

lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de

sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.

pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder

arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og

der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for

arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne

snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at

såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal

beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens

beboere.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter

»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet

udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens

gyldighed,», i 1. og 3. pkt. indsættes efter

»byggesagsrådgiver«:», jf. § 13 i,», og i 3. pkt.

indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », 2 og 4«.

9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., i

stk. 2 ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1«, og

efter »§ 3, stk. 1« indsættes: », 2 og 4«.

10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a« og »eller

henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene«.

11. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på

grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt

krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter

byggeregnskabet, når det foreligger.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:

»8«.

13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4.

pkt.: »Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af

arbejder, som 100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har

accepteret gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig

gennemførelsen af arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret

gennemførelsen af efter § 3, stk. 2.«

14. I § 7, stk. 1, ændres »80 kr.« til: »90

kr.«

15. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er

igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«

16. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden

lovgivning«: »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i

lov om boligbyggeri«.

17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private

andelsboligforeninger,»: »omfattet af reglerne i kapitel II i lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».

18. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod

pant i den byfornyede ejendom.«

19. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Garantierklæringen afgives over for det långivende

institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,

udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den

efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«

20. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltnings administration af sagerne.

Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes over for finansministeren.«

21. § 13 e, stk. 1, affattes således:

»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg

af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget

udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en efter § 13 d ydet

garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.«

22. § 13 f affattes således:

» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et

finansår overføres til næste finansår.«

23. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:

» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver

oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter

stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,

stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud

tilbagebetalt.

Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt

ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.

§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal

rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i

henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne

samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i

forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en

erklæring efter 2. pkt.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som

kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for

refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og

prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at

boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det

konkrete projekt.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om

opgørelsen af refusionen.

§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,

skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning

fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er

bekendtgjort.«

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden

1993-1995«, og »samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til:

»samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem

Grundejernes Investeringsfond og boligministeren«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,

medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om

tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en

investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn

om tilskud, optaget på en venteliste.

Stk. 3. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.

december 1995, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles

ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

19 og 20, og § 13 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ligeledes

anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud efter de

hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar

1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil

udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.

iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:

»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af

privat byfornyelse i«.

2. I § 2 ændres »Som led i forsøget kan« til:

»Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

» Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles

friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i

denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. punktum:

»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på

enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«.

5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

6. § 3, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,

jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i

projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje

finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«.

7. I § 3 indsættes efter stk. 3, som stk. 4:

» Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af

tilskud, jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og

beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.

finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil

medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med

lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de

sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.

pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder

arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og

der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for

arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne

snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at

såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal

beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens

beboere.«.

8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt., efter

»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet

udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens

gyldighed,», i 1. og 3. pkt., indsættes efter

»byggesagsrådgiver«: », jf. § 13 i,» og i 3. pkt.

indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »-2 og 4«.

9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., og i

stk. 2, ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1« og

efter »§ 3, stk. 1« indsættes: »-2 og 4«.

10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a«, og »eller

henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene«.

11. I § 5 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:

» Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på

grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt

krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter

byggeregnskabet, når det foreligger.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:

»8«.

13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, som

100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har accepteret

gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af

arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret gennemførelsen af efter § 3,

stk. 2.«.

14. I § 9 a indsættes efter stk. 2, som nyt stk.

» Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er

igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«

15. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden

lovgivning« : »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i

lov om boligbyggeri«.

16. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private

andelsboligforeninger,» : »omfattet af reglerne i Kapitel II i lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».

17. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod

pant i den byfornyede ejendom.«.

18. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:

» Stk. 6. Garantierklæringen afgives overfor det långivende

institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,

udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den

efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«.

19. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:

» Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank

og Finansforvaltnings administration af sagerne.

Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes overfor finansministeren.«.

20. § 13 e, stk. 1, affattes således:

» Stk. 1. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens

tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter

indfrielse af en efter § 13 d ydet garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.

21. § 13 f affattes således:

» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et

finansår overføres til næste finansår.«.

22. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:

» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver

oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter

stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,

stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud

tilbagebetalt.

Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt

ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.

§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal

rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i

henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne

samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i

forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en

erklæring efter 2. pkt.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som

kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for

refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og

prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at

boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det

konkrete projekt.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om

opgørelsen af refusionen.

§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,

skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning

fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er

bekendtgjort.«.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:

I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden 1993-1995«, og

»samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til: »samlet årlig

beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes

Investeringsfond og boligministeren«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,

medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om

tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en

investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn

om tilskud, optaget på en venteliste.

Stk. 3. I ejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.

december 1995, og i ejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles

ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

18 og 19, og § 13 j, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder

ligeledes anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om

tilskud efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om privat byfornyelse trådte i kraft den 1. juli 1992 og løber frem

til den 31. december 1995.

Loven har karakter af en forsøgsordning, og formålet er at øge interessen

for at igangsætte modernisering af den private boligmasse.

Siden 1. juli 1992 har loven gennemgået en række ændringer. I første

omgang indebar ordningen, at udlejere og lejere i den private boligmasse

kunne aftale forbedringer og huslejeforhøjelser til dækning af udgifterne for

den bedre boligkvalitet for lejerne. Siden blev ordningen udvidet til

ligeledes at omfatte private andelsboligforeninger, der ikke har modtaget

støtte til opførelsen. Med den seneste ændring, som trådte i kraft den 1.

januar 1994, blev ordningen endeligt udvidet til også at omfatte almennyttigt

byggeri, der er mere end 20 år gammelt, samt tomme private

udlejningsejendomme og ombygning af tomme private erhvervslejemål til

beboelse.

Ved fremsættelsen af forslag til lov om privat byfornyelse i foråret 1992

lovede den daværende boligminister, at forsøgsordningen skulle evalueres.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har i foråret 1995 færdiggjort

rapporten, »Privat byfornyelse - Vurdering af en lov med pligt til

forhandling mellem udlejere og lejere«, SBI-rapport 250, Statens

Byggeforskningsinstitut 1995.

Det foreslås, at lov om privat byfornyelse videreføres efter udgangen af

1995.

Som baggrund herfor skal fremhæves følgende:

I. Lov om privat byfornyelse indeholder to nyskabende elementer i dansk

byfornyelses- og boligpolitik.

Det ene er, at det offentlige giver tilskud til større

boligforbedringsprojekter, som helt er initieret og styret af private - enten

i private udlejningsejendomme, i private andelsboligforeninger eller i

almennyttige boligselskaber.

Det andet nyskabende element er, at man går bort fra de hidtidige

grundlæggende principper for regulering af forholdet mellem ejere og lejere i

private udlejningsejendomme. Som loven er udformet, styres denne proces ikke

med detaljerede regler, men reguleringen understøtter som udgangspunkt

beslutningsprocessen ved at skabe rammer, som parterne gennem en forhandling

og en deraf følgende aftale selv kan udfylde.

Det fremgår af SBI's evalueringsrapport, at dette princip - forhandling og

aftale om boligforbedring mellem ejere og lejere - fungerer. Selv i

ejendomme, hvor der tidligere har været konflikter mellem parterne.

Forslaget lægger op til, at denne form for selvforvaltning i de private

udlejningsejendomme skal fortsætte og samtidig styrkes. Beslutningen om

modernisering og opretning af boligen bør træffes så tæt på de direkte

berørte som muligt.

II. Det skønnes fortsat hensigtsmæssigt, at den private byfornyelse skal

være et supplement til den offentlige byfornyelse. Den private byfornyelse

kan således virke forebyggende ved at anspore til gennemførelse af mindre

ombygningsarbejder.

III. Gennemførelsen af renoveringsarbejder efter lov om privat byfornyelse

er ubureaukratisk. Loven er tilpasset den »lette« byfornyelse, der

gennemføres i en enkelt ejendom med et mindre renoveringsbehov. Der er

således ikke det samme behov for offentlig styring og regulering som i den

»tunge« offentlige byfornyelse.

Investeringsrammen for privat byfornyelse er i den gældende lov fastsat

til 2,4 mia. kr. pr. år i forsøgsperioden. Investeringsrammen angiver den

investering i privat byfornyelse, som der maksimalt kan ydes tilskud til.

Investeringsrammen omfatter private udlejningsejendomme, ejendomme ejet af

almennyttige boligselskaber samt ejendomme ejet af ustøttede private

andelsboligforeninger.

Efter forslaget fastsættes investeringsrammen på de årlige bevillingslove.

Under hensyntagen til det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen

- og dermed risikoen for flaskehalse - er det forudsat, at der afsættes en

investeringsramme på 0,8 mia. kr. for hvert af årene 1996 - 99. Det er

endvidere forudsat, at denne ramme alene gives til private

udlejningsejendomme. Baggrunden herfor er dels, at der først i løbet af 1995

er kommet væsentlig gang i den private byfornyelse af disse boliger, dels at

det samlede behov for fornyelse er størst i denne boligtype.

Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige

boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at

afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også

disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive

vurderet.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Grøn positivliste

2. Inddragelse af privat byfornyelse i den kommunale boligpolitik

3. Øget mulighed for partsrådgivning og udarbejdelse af standardkontrakter

4. Tilsvarende aftalekompetence for beboerrepræsentanter som i

lejelovgivningen

5. Andre ændringer

Ad 1 Grøn positivliste

Det er hensigten, at positivlisten i forbindelse med en videreførsel af

ordningen skal tages op til revision, med henblik på at give den en mere

markant økologisk profil for at fremme en økologisk adfærd ved gennemførelsen

af privat byfornyelse.

Det er således hensigten, at der udover den eksisterende positivliste

ligeledes skal udarbejdes en egentlig »grøn positivliste«. I denne

forbindelse vil samtidig indgå overvejelser om, hvorvidt der for visse af de

af ordningen omfattede boligkategorier skal ske en nærmere afgrænsning af

hvilke af de i positivlisterne indeholdte forbedringsarbejder, som de

respektive boligkategorier skal have adgang til at kunne få støtte til

iværksættelse af.

Ad 2 Inddragelse af privat byfornyelse i den kommunale

boligpolitik Lov om privat byfornyelse bygger på det grundlæggende

princip, at både initiativet, selve gennemførelsen af renoveringsarbejderne

og fastlæggelsen af de økonomiske konsekvenser sker i privat regi. Kommunen

medvirker derfor ikke i beslutningsprocessen og kan bortset fra almindelig

byggesagsbehandling ikke stille nogen krav til gennemførelsen.

Dette princip fastholdes, men forslaget lægger op til, at den private

byfornyelse inddrages i den kommunale boligpolitik.

Det er således hensigten med forslaget, at kommunalbestyrelsen - som det

allerede er sket i enkelte kommuner - udover den offentlige byfornyelse

ligeledes inddrager den private byfornyelse i den samlede kommunale

boligpolitik.

Forslaget skal ses på baggrund af den kommunale opsøgende

rådgivningstjeneste for privat byfornyelse - »Projekt Bedre Bolig«

- som Aalborg Kommune igangsatte i efteråret 1994.

Af Aalborg Kommunes sektorplan for byfornyelsen 1995-2006 fremgår bl.a.,

at »byfornyelsen skal planlægges således, at den virker igangsættende

for den private byfornyelse. De kommunale midler skal primært sættes ind,

hvor den private byfornyelse ikke slår til«. Kommunens sektorplan

opererer med en strategi for, hvordan den offentlige og den private

byfornyelse skal spille sammen, bl.a. ved udvælgelse af konkrete områder i

Aalborg, hvor byfornyelsen fortrinsvis skal ske via den private byfornyelse.

Som en naturlig del af denne proces vil kommunen derfor - som i Aalborg

Kommune - kunne oprette en kommunal opsøgende rådgivningstjeneste for privat

byfornyelse og herefter gå aktivt ind i den private byfornyelse.

Forslaget indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter at oprette en

kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse, vil der kunne opnås

statsrefusion for 50 pct. af de udgifter, som den kommunale

rådgivningstjeneste har afholdt i forbindelse med bistand til gennemførelse

af private byfornyelsesprojekter i kommunen.

Ad 3 Øget mulighed for partsrådgivning og udarbejdelse af

standardkontrakter

Det er hensigten at styrke parternes - herunder især lejernes -

forhandlingsmuligheder.

Det vil derfor blive fastsat i bekendtgørelsen om privat byfornyelse, at

de i reglerne om partsrådgivning indeholdte beløbsgrænser, indenfor hvilke

udgifterne til udlejers/lejers konsulentbistand kan medtages i projektet,

hæves med 50 pct.

De foreslåede beløbsgrænser vil herefter udgøre: kr. 1.500 pr. lejemål for

de første 5 lejemål, kr. 1.125 pr. lejemål i de derpå følgende 5 lejemål, og

kr. 750 pr. lejemål i de resterende lejemål.

Der vil endvidere blive udarbejdet en standardblanket til brug for

indgåelse af aftalen mellem udlejer og lejer. Brugen af denne blanket skal

være obligatorisk.

Ad 4 Tilsvarende aftalekompetence for beboerrepræsentanter som i

lejelovgivningen

Med henblik på at styrke beboerrepræsentanternes rolle i den private

byfornyelse og samtidig åbne mulighed for en mere smidig gennemførelse af

mindre projekter, foreslås det, at der indføres en tilsvarende

aftalekompetence for beboerrepræsentanterne, som gælder efter § 66 a i lov om

leje.

Ad 5 Andre ændringer

Herudover foreslås bl.a. følgende ændringer:

- justering af Hypotekbankens administration af tilskud og

garantistillelse samt inddrivelsesadgang.

- styrkelse af Boligministeriets kontrolmuligheder

Herudover foreslås der i boligreguleringsloven indført hjemmel til, at der

kan indgås en aftale mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren

om finansiering af en videreførsel af Byfornyelseslinien.

Økonomiske og administrative bemærkninger

Som anført ovenfor forudsættes det, at der i hvert af årene 1996-1999 på

bevillingslovene fastsættes en investeringsramme på 800 mill. kr. til privat

byfornyelse af private udlejningsejendomme.

Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige

boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at

afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også

disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive

vurderet.

Til dækning af de øgede udgifter som følge af den årlige ramme på 800

mill. kr. foretages en kompenserende reduktion af de årlige rammer for den

offentlig byfornyelse på 300 mill. kr. Hermed nedsættes investeringsrammen

for den offentlige byfornyelse fra 2.800 til 2.500 mill. kr. fra og med 1996.

På finansloven for 1995 blev det forudsat, at hele den afsatte

investeringsramme for private udlejningsejendomme bliver opbrugt i 1995. Med

forslaget sker der et bortfald af restrammen, som med betydelig usikkerhed

skønnes at udgøre 1.500 mill. kr., jf. nedenstående oversigt. Bortfaldet

betyder, at staten får mindreudgifter på 17 mill. kr. i 1996, 50 mill. kr. i

1997, 56 mill. kr. i 1998 og 56 mill. kr. i 1999.

Lovforslagets skønnede budgeteffekter

-----------------------------------------------------------------

Mill.kr. 1996 1997 1998 1999

-----------------------------------------------------------------

Isoleret effekt af ny årlig

ramme på 800 mill. kr. 0 6 28 59

Besparelse ved bortfald af

restrammen på 1.500 mill. kr.

i 1995 -17 -50 -56 -56

Reduktion af rammen for off.

byfornyelse -5 -17 -34 -56

Nettoudgifter i alt -22 -61 -62 -53

-----------------------------------------------------------------

Som følge af den samtidige reduktion af rammerne for den offentlige

byfornyelse med 300 mill. kr. ventes statslige mindreudgifter på 5 mill. kr.

i 1996 stigende til 56 mill. kr. i 1999.

Samlet skønnes forslaget at medføre statslige mindreudgifter på 22 mill.

kr. i 1996, 61 mill. kr. i 1997, 62 mill. kr. i 1998 og 53 mill. kr. i 1999.

Forskydningen i tilsagnsgivningen skønnes i 1996 og 1997 at medføre en

lavere investeringsaktivitet end hidtil forventet. Derimod vil der i

1998-1999 være en positiv effekt af forslaget, idet den årlige ramme på 800

mill. kr. her vil slå igennem i investeringerne.

På dette grundlag skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre et

fald i beskæftigelsen på cirka 600 personer i 1996 og knap 2.000 personer i

1997. I årene 1998-1999 forventes en stigning i beskæftigelsen på omkring

1.500 personer i hvert år.De i forslaget indeholdte justeringer af

Hypotekbankens administration af tilskud og garantistillelse samt

inddrivelsesadgang, skønnes ikke at få nævneværdige administrative

konsekvenser for hverken Hypotekbanken eller Boligministeriet.

Kommunernes administrative rolle i privat byfornyelse har hidtil alene

bestået i den normale byggesagsbehandling. Som noget nyt indebærer forslaget

mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om

oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt

kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning, kan det få administrative

konsekvenser i kommunerne.

En del af de kommunale udgifter ved oprettelse af de foreslåede kommunale

rådgivningstjenester vil blive refunderet af staten. Det skønnes, at den

statslige refusion årligt vil udgøre omkring 2 mill. kr. Statslige udgifter

til denne refusion dækkes ved en årlig kompenserende reduktion af

investeringsrammen med 4 mill. kr. i 1996-1999.

De løbende udgifter ved administration af loven afholdes af

Boligministeriet. Der skal i Boligministeriet afholdes udgifter på 2 mill.

kr. til ændring af det administrative edb-system, udarbejdelse af

aftaleblanket, trykning af nye skemaer, pjece og vejledning, information m.v.

Udgifterne hertil dækkes ved en kompenserende reduktion af investeringsrammen

med 4 mill. kr. i 1996.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Efter gældende regler kan der kun ydes tilskud til arbejder, der er anført

i en særlig positivliste. Med henblik på en styrkelse af ordningens

økologiske profil, er det hensigten at supplere den eksisterende positivliste

med en grøn positivliste. Listen vil bl.a. komme til at omfatte arbejder,

hvis gennemførelse vil fremme ressource- og energibesparelser i ejendommene.

EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at investeringsrammen skal fastsættes på de årlige

bevillingslove.

Under hensyntagen til det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen

- og dermed risikoen for flaskehalse - er det forudsat, at der afsættes en

investeringsramme på 0,8 mia. kr. for hvert af årene 1996 - 99. Det er

endvidere forudsat, at denne ramme alene gives til private

udlejningsejendomme. Baggrunden herfor er dels, at der først i løbet af 1995

er kommet væsentlig gang i den private byfornyelse af disse boliger, dels at

det samlede behov for fornyelse er størst i denne boligtype.

Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige

boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at

afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også

disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive

vurderet.

Samtidig foreslås lovens karakter af en forsøgsordning ophævet.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede

ophævelse af lovens karakter af en forsøgsordning.

Til nr. 3

Det foreslås at udvide ejendomsbegrebet i lov om privat byfornyelse. Den

foreslåede bestemmelse svarer til § 4 a, stk. 2, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

Udvidelsen vil indebære, at ansøgninger om gennemførelse af privat

byfornyelse i en samlet bebyggelse, der ligger på flere matrikelnumre, ikke

som nu skal ske på et ansøgningsskema for hvert matrikelnummer. Forslaget

betyder således en mere forenklet ansøgningsprocedure.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret, at bestemmelserne i denne lov ikke finder

anvendelse på beboelseslejemål i private udlejningsejendomme og almennyttige

ejendomme, der er ubeboede og uudlejede, samt på ubeboede private

andelsboliger.

Til nr. 5-7

Med henblik på at styrke beboerrepræsentanternes rolle i den private

byfornyelse og samtidig åbne mulighed for en mere smidig gennemførelse af

mindre projekter, foreslås det, at der indføres en tilsvarende

aftalekompetence for beboerrepræsentanterne, som gælder efter § 66 a i lov om

leje.

Samtidig foreslås det præciseret, at bestemmelserne i lejelovens § 66 -

som omhandler beboerrepræsentanternes indflydelse på gennemførelse af

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder - ikke finder anvendelse ved

gennemførelse af arbejder efter lov om privat byfornyelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beboerrepræsentanterne på vegne

af samtlige lejere af beboelseslejligheder, efter afholdelse af et

beboermøde, kan indgå en aftale med udlejer både om gennemførelse af de af

loven omfattede arbejder og om en lejeforhøjelse som følge af gennemførelsen

af disse arbejder efter de samme regler, som gælder for indgåelse af aftaler

mellem udlejer og lejerne.

Som følge af, at beboerrepræsentanterne ikke repræsenterer lejere i

klubværelser kan en aftale efter den foreslåede bestemmelse ikke omfatte

disse lejere.

Bestemmelsen kan kun anvendes, såfremt den aftalte lejeforhøjelse uden

fradrag af tilskud ikke overstiger 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal. I lighed

med, at der ved beregning af beløbsgrænsen i lejelovens § 66 a kun skal

medregnes forbedringsarbejder, som er tiltrådt af beboerrepræsentanterne

efter denne bestemmelse, skal der ved beregningen af beløbsgrænsen i den

foreslåede bestemmelse kun medregnes arbejder, som beboerrepræsentanterne

(inden for de sidste 3 år) har indgået aftale om efter den foreslåede

bestemmelse i lov om privat byfornyelse.

Modsat de aftaler, der gennemføres efter lejeloven skal beløbsgrænsen på

64 kr. m2 bruttoetageareal ikke satsreguleres for aftaler, der gennemføres

efter lov om privat byfornyelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at

beløbsgrænsen for aftalte lejeforhøjelser, der udløser ret til

erstatningsbolig efter § 7 i lov om privat byfornyelse, ikke satsreguleres.

Den gennemsnitlige lejeforhøjelse beregnes i forhold til den samlede

ejendom, selv om arbejderne kun vedrører en del af ejendommen.

Beboerrepræsentanternes adgang til at indgå aftale med udlejer efter den

foreslåede bestemmelse retter sig primært mod arbejder, der vedrører hele

ejendommen. Der kan dog også være tale om forbedringer, der skal gennemføres

i enkelte lejemål. Den foreslåede bestemmelse angiver bl.a. af denne grund

nogle procedurer til beskyttelse af mindretallet.

Beboerrepræsentanterne skal således efter beboermødet skriftligt orientere

lejerne om udfaldet af mødet med oplysning om, at 1/4 af beboerne inden 2

uger kan forlange, at beboerrepræsentanterne afholder en urafstemning blandt

ejendommens beboere.

Herudover gælder ligeledes de tilsvarende mindretalsbeskyttelsesregler som

ved indgåelse af aftaler mellem udlejer og lejere. Dette indebærer f.eks., at

lejerens adgang til at nedlægge veto efter § 6 i lov om privat byfornyelse,

ligeledes finder anvendelse ved aftaler, som beboerrepræsentanterne har

indgået.

Herudover foreslås det, at den enkelte lejer får adgang til at få prøvet

den af beboerrepræsentanterne indgåede aftale efter bestemmelserne i § 12 i

lov om privat byfornyelse.

Endvidere foreslås det i overensstemmelse med gældende praksis præciseret,

at bestemmelserne i lejelovens § 66 ikke finder anvendelse ved gennemførelse

af arbejder efter lov om privat byfornyelse.

Endelig foreslås det af redaktionelle grunde, at § 3, stk. 1, 3. pkt. og §

3, stk. 3, i den gældende lov overføres til den foreslåede § 3, stk. 3. For

så vidt angår § 3, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov, er det samtidig

præciseret i overensstemmelse med § 6, 2. pkt., i bekendtgørelse om privat

byfornyelse, at beboerrepræsentanterne skal inddrages i projektet inden de

øvrige lejere inddrages.

Til nr. 8

Det foreslås, at det skal være et vilkår for aftalens gyldighed, at den er

indgået på en af Boligministeriet udarbejdet aftaleblanket. Forslaget skal

sikre, at parterne i videst muligt omfang bliver gjort opmærksom på forhold,

som bør/kan indgå som et element i udformningen af den endelige aftale.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med gældende praksis præciseret,

at såfremt de i § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., omhandlede erklæringer afgives af

en inhabil byggesagsrådgiver, er aftalen ugyldig.

Som en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 6 om aftalekompetence for

beboerrepræsentanterne, foreslås det, at den gældende 6-ugers frist for

registrering af aftaler mellem udlejer og lejere ligeledes skal gælde for den

aftale, som beboerrepræsentanterne indgår med udlejer.

Til nr. 9

Det foreslås at ophæve adgangen til at aftale en optrapning af

lejeforhøjelsen (i højst 8 år efter arbejdernes gennemførelse) og/eller at

lejen ikke skal kunne hæves i det første år efter arbejdernes gennemførelse.

Primo november 1995 var i Bygge- og Boligstyrelsen registeret 427 indgåede

aftaler. Ud af disse aftaler var der 1 aftale, hvor lejen ikke blev hævet i

det første år efter arbejdernes gennemførelse og 2 aftaler, hvor der var

aftalt optrapning på henholdsvis 2 og 8 år.

Adgangen til at aftale en optrapning af lejeforhøjelsen (i højst 8 år

efter arbejdernes gennemførelse) og/eller at lejen ikke skal kunne hæves i

det første år efter arbejdernes gennemførelse, blev indført i forbindelse med

at lov om privat byfornyelse trådte i kraft 1. juli 1992.

Baggrunden herfor var lejerens mulighed for over en periode på op til 8 år

at kunne tilpasse sig til den fulde aftalte lejeforhøjelse. Efter indførelsen

af tilskuddet (til den aftalte lejeforhøjelse) pr. 1. januar 1993 har denne

tilpasningsmulighed som det fremgår af den ovenfor nævnte statistik reelt

ikke være benyttet, idet tilskudsmodellen har den samme effekt for lejeren.

Hertil kommer, at set fra lejers side vil en aftale om optrapning både

indebære en højere slutleje end hvis dette ikke var aftalt og man vil samlet

set få mindre i tilskud.

På denne baggrund foreslås det derfor af forenklingsmæssige grunde at

ophæve de pågældende bestemmelser.

Som en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 6 om aftalekompetence for

beboerrepræsentanterne, foreslås det endvidere, at tidspunktet for beregning

af rente, der danner grundlag for beregning af maksimum for den

lejeforhøjelse, som beboerrepræsentanterne indgår med udlejer, skal være det

samme som ved aftaler mellem udlejer og lejere.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at man i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene med virkning fra den 1. januar 1995 har ophævet § 18 a

kontoen og ordningen med henlæggelser til fornyelse af tekniske

installationer.

Til nr. 11

Det foreslås, at der i lighed med gennemførelse af forbedringsarbejder

efter lejelovgivningen og gennemførelse af offentlig byfornyelse gives

mulighed for, at udlejer i de beboede private udlejningsejendomme kan

opkræves den aftalte lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, indtil

det endelige byggeregnskab forligger. Når byggeregnskabet foreligger, skal

lejen reguleres.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende lovs §

5, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den lejeforhøjelse, der kan opkræves, skal

beregnes på grundlag af de aftalte og dokumenterede udgifter.

Det bemærkes, at bestemmelsen finder anvendelse, medmindre andet er

aftalt.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13

I overensstemmelse med det grundlæggende princip om, at når en aftale er

indgået, forpligter den som udgangspunkt sine parter, foreslås det

præciseret, at vetoretten ikke skal gælde ved gennemførelsen af arbejder, som

100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har accepteret

gennemførelsen af.

Hensigten med vetoretten i lov om privat byfornyelse har aldrig været, at

der for den lejer, som skriftligt har accepteret gennemførelse af et arbejde,

efterfølgende i 6 uger skulle være en fortrydelsesret. Hensigten med

vetoretten er således at sikre, at et kvalificeret flertal af lejere ikke

skal kunne indgå en aftale - der alene vedrører de enkelte lejemål - som

binder en mindretalslejer uden dennes stiltiende accept.

Endvidere foreslås i konsekvens heraf præciseret, at en lejer heller ikke

efterfølgende skal kunne modsætte sig gennemførelsen af arbejder, som lejeren

skriftligt har accepteret ved indgåelse af en individuel aftale.

Til nr. 14

Bortset fra de beboede private udlejningsejendomme er det et vilkår for

bevilling af tilskud, at arbejdet ikke er (fysisk) igangsat, inden tilsagn om

tilskud er bevilget.

Efter den gældende praksis er det således tilstrækkeligt i de beboede

private udlejningsejendomme, at aftalen ikke er indgået, før arbejderne

(fysisk) igangsættes.

Senest 6 uger efter, at aftalen er indgået, skal den registreres i

Boligministeriet. Og først i forbindelse med denne registrering meddeles

tilsagn om tilskud.

Som en tryghedsskabende foranstaltning foreslås det derfor, at det

ligeledes i de beboede private udlejningsejendomme skal være et vilkår for

bevilling af tilskud, at arbejdet ikke er (fysisk) igangsat, inden tilsagn om

tilskud er bevilget.

Til nr. 15

Det foreslås præciseret, at såfremt der i forbindelse med gennemførelse af

privat byfornyelse i ejendomme, ejet af almennyttige boligselskaber, anvendes

beløb afsat efter § 12, stk. 4, i lov om boligbyggeri, kan den del af

udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes i den støtteberettigede

investering.

Til nr. 16

I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det præciseret, at det

kun er private andelsboligforeninger, som er omfattet af reglerne i Kapitel

II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som kan opnå

støtte efter lov om privat byfornyelse.

Til nr. 17

Det præciseres, at det er den ejendom hvori der gennemføres privat

byfornyelse, som der skal stilles sikkerhed i. Sikkerheden kan stilles både

ved et egentligt pantebrev som ved realkreditlån og ved ejerpantebrev, som

typisk anvendes ved pengeinstitutbelåning.

Til nr. 18

De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende lovs § 13 d, stk. 6.

Herudover foreslås det præciseret i overensstemmelse med den gældende

praksis, at Hypotekbanken udfører den efterfølgende løbende administration af

både garantier og tilskud. Det foreslås samtidig præciseret i lovforslagets §

4, stk. 3, at dette omfatter nuværende som fremtidige sager under lov om

privat byfornyelse.

Til nr. 19 og 20

Det foreslås, at den eksisterende adgang for boligministeren til at

fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af

garantiordningen udvides til ligeledes at gælde administrationen af tilskud.

Samtidig foreslås, at fastsættelsen heraf sker efter forhandling med

finansministeren.

Endvidere foreslås, at klager over Hypotekbankens afgørelser fremsættes

overfor finansministeren, idet der er tale om klager over afgørelser truffet

på finansministerens vegne.

Endelig foreslås, at adgangen til at foretage inddrivelse ved

lønindeholdelse ligeledes udvides til for meget udbetalt tilskud.

Til nr. 21

Den eksisterende adgang til overførsel af uudnyttet investeringsramme ved

udgangen af et år til det næste finansår, foreslås opretholdt.

Til nr. 22

Til § 13 j

I forbindelse med ansøgning om tilskud til gennemførelse af privat

byfornyelse, modtager Boligministeriet - af administrative grunde - ikke

andet end selve ansøgningsskemaet.

Det er fastsat i medfør af lov om privat byfornyelse, at mangelfuldt

udfyldte ansøgningsskemaer der ikke opfylder de stillede krav, returneres.

Dette indebærer, at indtil et korrekt udfyldt ansøgningsskema modtages, vil

ansøgningen ikke blive færdigbehandlet. Den mangelfulde udfyldning tillægges

således »processuel skadevirkning«.

Hvis Boligministeriet efterfølgende - hvor ansøgningsproceduren er

afsluttet med en meddelelse om udbetaling af tilskud - ønsker at indhente

supplerende oplysninger om det gennemførte byfornyelsesprojekt, indeholder

loven ikke hjemmel til at kræve sådanne oplysninger og til i givet fald

ligeledes at tillægge en evt. manglende opfyldelse af denne anmodning

processuel skadevirkning.

Både af hensyn til at kunne gennemføre en generel stikprøvekontrol samt

til i konkrete sager, hvor Boligministeriet efterfølgende ønsker sagen

yderligere oplyst, foreslås der indført oplysningspligt i sager, der rejses

af Boligministeriet samt mulighed for processuel skadevirkning, hvis

ansøgeren ikke opfylder sin oplysningspligt.

Den foreslåede stk. 3 skal sikre, at der ikke uberettiget udbetales

tilskud i tilfælde, hvor der efter tilsagnstidspunktet fremkommer oplysninger

som godtgør, at ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser.

Den i § 1, nr. 18 foreslåede præcisering af Hypotekbankens efterfølgende

løbende administration af både garantier og tilskud, berøres ikke af den

foreslåede § 13 j.

Til § 13 k og § 13 l

Lov om privat byfornyelse bygger på det grundlæggende princip, at både

initiativet, selve gennemførelsen af renoveringsarbejderne og fastlæggelsen

af de økonomiske konsekvenser sker i privat regi. Kommunen medvirker derfor

ikke i beslutningsprocessen, og kan bortset fra almindelig

byggesagsbehandling ikke stille nogen krav til gennemførelsen.

Dette grundlæggende princip fastholdes, men forslaget lægger op til, at

den private byfornyelse inddrages i den kommunale boligpolitik.

Forslaget skal ses på baggrund af den kommunale opsøgende

rådgivningstjeneste for privat byfornyelse - »Projekt Bedre Bolig«

- som Aalborg kommune igangsatte i efteråret 1994.

Af Aalborg kommunes sektorplan for byfornyelsen 1995-2006 fremgår bl.a.,

at »byfornyelsen skal planlægges således, at den virker igangsættende

for den private byfornyelse. De kommunale midler skal primært sættes ind,

hvor den private byfornyelse ikke slår til«. Kommunens sektorplan

opererer med en strategi for, hvordan den offentlige og den private

byfornyelse skal spille sammen, bl.a. ved udvælgelse af konkrete områder i

Ålborg, hvor byfornyelsen fortrinsvis skal ske via den private byfornyelse.

Som en naturlig del af denne proces vil kommunen derfor - som ved

»Projekt Bedre Bolig« - kunne gå aktivt ind i information og

rådgivning om mulighederne efter lov om privat byfornyelse.

Det forudsættes med forslaget, at såfremt kommunen beslutter at oprette en

kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse, så skal den være synlig.

Der skal således f.eks. ske afholdelse af og deltagelse i informationsmøder,

seminarer, gå-hjem-arrangementer og lignende udadvendte aktiviteter og

foretages markedsføring af privat byfornyelse i de lokale medier. Hertil

kommer, at den eller de konsulenter, der tilknyttes den kommunale

rådgivningstjeneste samtidig i egentlig forstand skal være synlige i

gadebilledet i de områder, som i den kommunale boligpolitik er udvalgt som

indsatsområde for den private byfornyelse.

For at give kommunen mulighed for at blive inddraget mere konkret i hele

beslutningsprocessen foreslås det samtidig, at såfremt kommunen vælger at

oprette en opsøgende rådgivningtjeneste for privat byfornyelse, skal kommunen

samtidig afgive byggesagsrådgivererklæringerne. Det er således udelukkende

kommunen, der kan afgive erklæringen om, at de påtænkte arbejder er omfattet

af positivlisten og i de beboede privat udlejningsejendomme, erklæringen om

de lejemæssige konsekvenser m.v. som følge af projektet. Herudover er det

ligeledes udelukkende kommunen, der i forbindelse med registrering af aftalen

overfor Boligministeriet kan erklære, at de påtænkte arbejder er omfattet af

den i medfør af loven fastsatte positivliste.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at virkeområdet

for den kommunale rådgivningstjeneste kan geografisk afgrænses. Dette vil i

givet fald betyde, at i de områder, hvor den kommunale rådgivningstjeneste

ikke skal virke, er der valgfrihed med hensyn til, om parterne ønsker

byggesagsrådgivererklæringerne afgivet af den kommunale rådgivningstjeneste

eller af en privat byggesagsrådgiver.

Det forudsættes, at det sker med den fornødne ansvarsdækning, når kommunen

afgiver byggesagsrådgivererklæringerne.

Det foreslås, at der skal gælde de samme habilitetskrav for kommunen som

for en privat byggesagsrådgiver. Dette indebærer, at forvaltningslovens § 3,

stk. 2, ikke finder anvendelse ved afgivelse af

byggesagsrådgivererklæringerne.

I Aalborg kommune har man selv finansieret udgiften til »Projekt

Bedre Bolig«. En fuldstændig selvfinansiering kan dog umiddelbart nok

kun forventes i de kommuner, hvor udgiften kan modsvares ved besparelser på

den offentlige byfornyelse, øget aktivitet i kommunen m.v.

For at forslaget kan få den fornødne effekt foreslås det derfor, at

kommunalbestyrelsen får adgang til at få refunderet 50 pct. af de udgifter,

som den kommunale rådgivningstjeneste har afholdt i forbindelse med bistand

til gennemførelse af private byfornyelsesprojekter i kommunen. Den del af

udgiften - f.eks. til afgivelse af byggesagsrådgivererklæringerne - som

kommunen ikke får refunderet af staten, kan ikke opkræves hos

parterne/ejeren.

Det er en forudsætning for refusionen, at der mere overordnet sker en

planlægning og prioritering af private byfornyelsesprojekter som f.eks. i

Aalborg Kommune. Endvidere er det en forudsætning, at projektet gennemføres,

dvs. at Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt en ansøgning om udbetaling af

tilskud til det konkrete projekt.

Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat

byfornyelse og om opgørelsen af de refusionsberettigede udgifter. Det

påtænkes at fastsætte regler om, at bl.a. udgifter til information,

konsulentbistand, byggesagsrådgivererklæringer samt permanent genhusning,

hvor kommunen overtager en ejers forpligtelse til at anvise erstatningsbolig,

skal være refusionsberettigede.

Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse af en

kommunal rådgivningstjeneste foreslås det i § 13 l fastsat, at denne

beslutning skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, foreslås det, at

den får virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den

er bekendtgjort.

Den foreslåede § 13 l svarer til boligreguleringslovens § 3 om

offentliggørelse af kommunalbestyrelsens beslutninger om indførelse af

huslejenævn m.v.

Til § 2

Efter de gældende regler i boligreguleringsloven, kan Grundejernes

Investeringsfond i perioden 1993-1995 inden for en samlet ramme på 4 mio. kr.

finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste - Byfornyelseslinien - med

henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse.

Det er hensigten med forslaget at skabe hjemmel til, at der kan indgås en

aftale mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren om det

finansielle grundlag for en eventuel videreførsel af Byfornyelseslinien. Det

samtidig en forudsætning herfor, at der mellem lejere og ejere opnås enighed

om en fortsættelse af Byfornyelseslinien.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Endvidere foreslås, i overensstemmelse med § 1 i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 38 af 20. januar 1994 om privat byfornyelse, at for

ansøgere, der senest den 31. december 1995 enten har registreret en indgået

aftale mellem udlejer og lejere (dvs. i beboede private udlejningsejendomme)

eller som har ansøgt om tilsagn om tilskud (øvrige boligkategorier), skal

ansøgningerne fortsat behandles efter de hidtil gældende regler og indenfor

de indtil udgangen af 1995 afsatte investeringsrammer. Dette indebærer

f.eks., at når det private byfornyelsesprojekt er gennemført (efter udgangen

af 1995) og ansøgningen om udbetaling af tilskud er godkendt af Bygge- og

Boligstyrelsen (på grundlag af de indtil udgangen af 1995 gældende regler),

vil tilskuddet blive udbetalt kvartalsvis bagud i de efterfølgende 15 år.

Forslaget medfører samtidig, at en reservation af en

investeringsrammeplads bortfalder, hvis der ikke registreres en aftale eller

indgives en ansøgning om tilsagn om tilskud som nævnt i den foreslåede § 3,

stk. 2, idet de pågældende ansøgere dermed ikke har opfyldt de i

bekendtgørelsens § 1 fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder ansøgning om

reservation af en investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller

ansøgning om tilsagn om tilskud optaget på en venteliste.

Det foreslås endeligt, at § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 18 og 19 og § 13 j, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22,

ligeledes finder anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om

tilskud efter de hidtil gældende regler.

Efter 2. behandling den 13. december 1995

§ 1

I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar

1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil

udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.

iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:

»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på

de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af

privat byfornyelse i«.

2. I § 2, stk. 1, ændres »Som led i forsøget kan«

til: »Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles

friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i

denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2.

pkt.:

»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på

enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«

5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

6. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,

jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i

projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje

finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«

7. I § 3 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:

»Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud,

jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og

beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.

finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil

medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med

lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de

sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.

pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder

arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og

der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for

arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne

snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at

såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal

beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens

beboere.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter

»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet

udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens

gyldighed,», i 1. og 3. pkt. indsættes efter

»byggesagsrådgiver«:», jf. § 13 i,», og i 3. pkt.

indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », 2 og 4«.

9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., i

stk. 2 ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1«, og

efter »§ 3, stk. 1« indsættes: », 2 og 4«.

10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a« og »eller

henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene«.

11. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på

grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt

krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter

byggeregnskabet, når det foreligger.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:

»8«.

13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4.

pkt.: »Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af

arbejder, som 100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har

accepteret gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig

gennemførelsen af arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret

gennemførelsen af efter § 3, stk. 2.«

14. I § 7, stk. 1, ændres »80 kr.« til: »90

kr.«

15. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er

igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«

16. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden

lovgivning«: »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i

lov om boligbyggeri«.

17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private

andelsboligforeninger,»: »omfattet af reglerne i kapitel II i lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».

18. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod

pant i den byfornyede ejendom.«

19. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Garantierklæringen afgives over for det långivende

institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,

udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den

efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«

20. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltnings administration af sagerne.

Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes over for finansministeren.«

21. § 13 e, stk. 1, affattes således:

»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg

af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget

udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en efter § 13 d ydet

garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.«

22. § 13 f affattes således:

» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et

finansår overføres til næste finansår.«

23. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:

» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver

oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter

stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,

stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud

tilbagebetalt.

Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt

ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.

§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal

rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i

henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne

samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i

forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en

erklæring efter 2. pkt.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som

kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for

refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og

prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at

boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det

konkrete projekt.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om

opgørelsen af refusionen.

§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,

skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning

fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er

bekendtgjort.«

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden

1993-1995«, og »samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til:

»samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem

Grundejernes Investeringsfond og boligministeren«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,

medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om

tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en

investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn

om tilskud, optaget på en venteliste.

Stk. 3. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.

december 1995, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om

privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der

er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles

ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

19 og 20, og § 13 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ligeledes

anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud efter de

hidtil gældende regler.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter