1995 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (GRØN POSITIVLISTE, KOMMUNAL RÅDGIVNINGSTJENESTE OG AFTALEKOMPETENCE FOR BEBOERREPRÆSENTANTER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil
udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.
iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:
»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på
de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af
privat byfornyelse i«.
2. I § 2, stk. 1, ændres »Som led i forsøget kan«
til: »Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles
friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i
denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på
enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«
5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
6. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,
jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i
projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje
finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«
7. I § 3 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud,
Læs alt
jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og
beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.
finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil
medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de
sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.
pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder
arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og
der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for
arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne
snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at
såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal
beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens
beboere.«
8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter
»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet
udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens
gyldighed,», i 1. og 3. pkt. indsættes efter
»byggesagsrådgiver«:», jf. § 13 i,», og i 3. pkt.
indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », 2 og 4«.
9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., i
stk. 2 ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1«, og
efter »§ 3, stk. 1« indsættes: », 2 og 4«.
10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a« og »eller
henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene«.
11. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på
grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt
krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter
byggeregnskabet, når det foreligger.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:
»8«.
13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4.
pkt.: »Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af
arbejder, som 100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har
accepteret gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig
gennemførelsen af arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret
gennemførelsen af efter § 3, stk. 2.«
14. I § 7, stk. 1, ændres »80 kr.« til: »90
kr.«
15. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er
igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«
16. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden
lovgivning«: »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i
lov om boligbyggeri«.
17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private
andelsboligforeninger,»: »omfattet af reglerne i kapitel II i lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».
18. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod
pant i den byfornyede ejendom.«
19. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Garantierklæringen afgives over for det långivende
institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,
udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den
efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«
20. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltnings administration af sagerne.
Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes over for finansministeren.«
21. § 13 e, stk. 1, affattes således:
»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg
af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget
udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en efter § 13 d ydet
garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.«
22. § 13 f affattes således:
» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et
finansår overføres til næste finansår.«
23. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:
» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver
oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter
stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,
stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud
tilbagebetalt.
Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt
ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.
§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal
rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i
henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne
samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i
forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en
erklæring efter 2. pkt.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som
kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for
refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og
prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at
boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det
konkrete projekt.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om
opgørelsen af refusionen.
§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,
skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning
fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden
1993-1995«, og »samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til:
»samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem
Grundejernes Investeringsfond og boligministeren«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,
medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om
tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en
investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn
om tilskud, optaget på en venteliste.
Stk. 3. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.
december 1995, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles
ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
19 og 20, og § 13 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ligeledes
anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud efter de
hidtil gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil
udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.
iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:
»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på
de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af
privat byfornyelse i«.
2. I § 2 ændres »Som led i forsøget kan« til:
»Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
» Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles
friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i
denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. punktum:
»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på
enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«.
5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
6. § 3, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,
jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i
projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje
finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«.
7. I § 3 indsættes efter stk. 3, som stk. 4:
» Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af
tilskud, jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og
beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.
finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil
medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de
sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.
pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder
arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og
der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for
arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne
snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at
såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal
beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens
beboere.«.
8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt., efter
»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet
udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens
gyldighed,», i 1. og 3. pkt., indsættes efter
»byggesagsrådgiver«: », jf. § 13 i,» og i 3. pkt.
indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »-2 og 4«.
9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., og i
stk. 2, ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1« og
efter »§ 3, stk. 1« indsættes: »-2 og 4«.
10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a«, og »eller
henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene«.
11. I § 5 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:
» Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på
grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt
krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter
byggeregnskabet, når det foreligger.«.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:
»8«.
13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, som
100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har accepteret
gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af
arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret gennemførelsen af efter § 3,
stk. 2.«.
14. I § 9 a indsættes efter stk. 2, som nyt stk.
» Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er
igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«
15. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden
lovgivning« : »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i
lov om boligbyggeri«.
16. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private
andelsboligforeninger,» : »omfattet af reglerne i Kapitel II i lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».
17. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod
pant i den byfornyede ejendom.«.
18. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:
» Stk. 6. Garantierklæringen afgives overfor det långivende
institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,
udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den
efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«.
19. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:
» Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltnings administration af sagerne.
Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes overfor finansministeren.«.
20. § 13 e, stk. 1, affattes således:
» Stk. 1. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens
tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter
indfrielse af en efter § 13 d ydet garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«.
21. § 13 f affattes således:
» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et
finansår overføres til næste finansår.«.
22. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:
» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver
oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter
stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,
stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud
tilbagebetalt.
Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt
ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.
§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal
rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i
henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne
samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i
forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en
erklæring efter 2. pkt.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som
kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for
refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og
prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at
boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det
konkrete projekt.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om
opgørelsen af refusionen.
§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,
skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning
fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.«.
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:
I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden 1993-1995«, og
»samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til: »samlet årlig
beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes
Investeringsfond og boligministeren«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,
medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om
tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en
investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn
om tilskud, optaget på en venteliste.
Stk. 3. I ejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.
december 1995, og i ejendomme, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles
ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
18 og 19, og § 13 j, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder
ligeledes anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om
tilskud efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om privat byfornyelse trådte i kraft den 1. juli 1992 og løber frem
til den 31. december 1995.
Loven har karakter af en forsøgsordning, og formålet er at øge interessen
for at igangsætte modernisering af den private boligmasse.
Siden 1. juli 1992 har loven gennemgået en række ændringer. I første
omgang indebar ordningen, at udlejere og lejere i den private boligmasse
kunne aftale forbedringer og huslejeforhøjelser til dækning af udgifterne for
den bedre boligkvalitet for lejerne. Siden blev ordningen udvidet til
ligeledes at omfatte private andelsboligforeninger, der ikke har modtaget
støtte til opførelsen. Med den seneste ændring, som trådte i kraft den 1.
januar 1994, blev ordningen endeligt udvidet til også at omfatte almennyttigt
byggeri, der er mere end 20 år gammelt, samt tomme private
udlejningsejendomme og ombygning af tomme private erhvervslejemål til
beboelse.
Ved fremsættelsen af forslag til lov om privat byfornyelse i foråret 1992
lovede den daværende boligminister, at forsøgsordningen skulle evalueres.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har i foråret 1995 færdiggjort
rapporten, »Privat byfornyelse - Vurdering af en lov med pligt til
forhandling mellem udlejere og lejere«, SBI-rapport 250, Statens
Byggeforskningsinstitut 1995.
Det foreslås, at lov om privat byfornyelse videreføres efter udgangen af
1995.
Som baggrund herfor skal fremhæves følgende:
I. Lov om privat byfornyelse indeholder to nyskabende elementer i dansk
byfornyelses- og boligpolitik.
Det ene er, at det offentlige giver tilskud til større
boligforbedringsprojekter, som helt er initieret og styret af private - enten
i private udlejningsejendomme, i private andelsboligforeninger eller i
almennyttige boligselskaber.
Det andet nyskabende element er, at man går bort fra de hidtidige
grundlæggende principper for regulering af forholdet mellem ejere og lejere i
private udlejningsejendomme. Som loven er udformet, styres denne proces ikke
med detaljerede regler, men reguleringen understøtter som udgangspunkt
beslutningsprocessen ved at skabe rammer, som parterne gennem en forhandling
og en deraf følgende aftale selv kan udfylde.
Det fremgår af SBI's evalueringsrapport, at dette princip - forhandling og
aftale om boligforbedring mellem ejere og lejere - fungerer. Selv i
ejendomme, hvor der tidligere har været konflikter mellem parterne.
Forslaget lægger op til, at denne form for selvforvaltning i de private
udlejningsejendomme skal fortsætte og samtidig styrkes. Beslutningen om
modernisering og opretning af boligen bør træffes så tæt på de direkte
berørte som muligt.
II. Det skønnes fortsat hensigtsmæssigt, at den private byfornyelse skal
være et supplement til den offentlige byfornyelse. Den private byfornyelse
kan således virke forebyggende ved at anspore til gennemførelse af mindre
ombygningsarbejder.
III. Gennemførelsen af renoveringsarbejder efter lov om privat byfornyelse
er ubureaukratisk. Loven er tilpasset den »lette« byfornyelse, der
gennemføres i en enkelt ejendom med et mindre renoveringsbehov. Der er
således ikke det samme behov for offentlig styring og regulering som i den
»tunge« offentlige byfornyelse.
Investeringsrammen for privat byfornyelse er i den gældende lov fastsat
til 2,4 mia. kr. pr. år i forsøgsperioden. Investeringsrammen angiver den
investering i privat byfornyelse, som der maksimalt kan ydes tilskud til.
Investeringsrammen omfatter private udlejningsejendomme, ejendomme ejet af
almennyttige boligselskaber samt ejendomme ejet af ustøttede private
andelsboligforeninger.
Efter forslaget fastsættes investeringsrammen på de årlige bevillingslove.
Under hensyntagen til det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen
- og dermed risikoen for flaskehalse - er det forudsat, at der afsættes en
investeringsramme på 0,8 mia. kr. for hvert af årene 1996 - 99. Det er
endvidere forudsat, at denne ramme alene gives til private
udlejningsejendomme. Baggrunden herfor er dels, at der først i løbet af 1995
er kommet væsentlig gang i den private byfornyelse af disse boliger, dels at
det samlede behov for fornyelse er størst i denne boligtype.
Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige
boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at
afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også
disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive
vurderet.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1. Grøn positivliste
2. Inddragelse af privat byfornyelse i den kommunale boligpolitik
3. Øget mulighed for partsrådgivning og udarbejdelse af standardkontrakter
4. Tilsvarende aftalekompetence for beboerrepræsentanter som i
lejelovgivningen
5. Andre ændringer
Ad 1 Grøn positivliste
Det er hensigten, at positivlisten i forbindelse med en videreførsel af
ordningen skal tages op til revision, med henblik på at give den en mere
markant økologisk profil for at fremme en økologisk adfærd ved gennemførelsen
af privat byfornyelse.
Det er således hensigten, at der udover den eksisterende positivliste
ligeledes skal udarbejdes en egentlig »grøn positivliste«. I denne
forbindelse vil samtidig indgå overvejelser om, hvorvidt der for visse af de
af ordningen omfattede boligkategorier skal ske en nærmere afgrænsning af
hvilke af de i positivlisterne indeholdte forbedringsarbejder, som de
respektive boligkategorier skal have adgang til at kunne få støtte til
iværksættelse af.
Ad 2 Inddragelse af privat byfornyelse i den kommunale
boligpolitik Lov om privat byfornyelse bygger på det grundlæggende
princip, at både initiativet, selve gennemførelsen af renoveringsarbejderne
og fastlæggelsen af de økonomiske konsekvenser sker i privat regi. Kommunen
medvirker derfor ikke i beslutningsprocessen og kan bortset fra almindelig
byggesagsbehandling ikke stille nogen krav til gennemførelsen.
Dette princip fastholdes, men forslaget lægger op til, at den private
byfornyelse inddrages i den kommunale boligpolitik.
Det er således hensigten med forslaget, at kommunalbestyrelsen - som det
allerede er sket i enkelte kommuner - udover den offentlige byfornyelse
ligeledes inddrager den private byfornyelse i den samlede kommunale
boligpolitik.
Forslaget skal ses på baggrund af den kommunale opsøgende
rådgivningstjeneste for privat byfornyelse - »Projekt Bedre Bolig«
- som Aalborg Kommune igangsatte i efteråret 1994.
Af Aalborg Kommunes sektorplan for byfornyelsen 1995-2006 fremgår bl.a.,
at »byfornyelsen skal planlægges således, at den virker igangsættende
for den private byfornyelse. De kommunale midler skal primært sættes ind,
hvor den private byfornyelse ikke slår til«. Kommunens sektorplan
opererer med en strategi for, hvordan den offentlige og den private
byfornyelse skal spille sammen, bl.a. ved udvælgelse af konkrete områder i
Aalborg, hvor byfornyelsen fortrinsvis skal ske via den private byfornyelse.
Som en naturlig del af denne proces vil kommunen derfor - som i Aalborg
Kommune - kunne oprette en kommunal opsøgende rådgivningstjeneste for privat
byfornyelse og herefter gå aktivt ind i den private byfornyelse.
Forslaget indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter at oprette en
kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse, vil der kunne opnås
statsrefusion for 50 pct. af de udgifter, som den kommunale
rådgivningstjeneste har afholdt i forbindelse med bistand til gennemførelse
af private byfornyelsesprojekter i kommunen.
Ad 3 Øget mulighed for partsrådgivning og udarbejdelse af
standardkontrakter
Det er hensigten at styrke parternes - herunder især lejernes -
forhandlingsmuligheder.
Det vil derfor blive fastsat i bekendtgørelsen om privat byfornyelse, at
de i reglerne om partsrådgivning indeholdte beløbsgrænser, indenfor hvilke
udgifterne til udlejers/lejers konsulentbistand kan medtages i projektet,
hæves med 50 pct.
De foreslåede beløbsgrænser vil herefter udgøre: kr. 1.500 pr. lejemål for
de første 5 lejemål, kr. 1.125 pr. lejemål i de derpå følgende 5 lejemål, og
kr. 750 pr. lejemål i de resterende lejemål.
Der vil endvidere blive udarbejdet en standardblanket til brug for
indgåelse af aftalen mellem udlejer og lejer. Brugen af denne blanket skal
være obligatorisk.
Ad 4 Tilsvarende aftalekompetence for beboerrepræsentanter som i
lejelovgivningen
Med henblik på at styrke beboerrepræsentanternes rolle i den private
byfornyelse og samtidig åbne mulighed for en mere smidig gennemførelse af
mindre projekter, foreslås det, at der indføres en tilsvarende
aftalekompetence for beboerrepræsentanterne, som gælder efter § 66 a i lov om
leje.
Ad 5 Andre ændringer
Herudover foreslås bl.a. følgende ændringer:
- justering af Hypotekbankens administration af tilskud og
garantistillelse samt inddrivelsesadgang.
- styrkelse af Boligministeriets kontrolmuligheder
Herudover foreslås der i boligreguleringsloven indført hjemmel til, at der
kan indgås en aftale mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren
om finansiering af en videreførsel af Byfornyelseslinien.
Økonomiske og administrative bemærkninger
Som anført ovenfor forudsættes det, at der i hvert af årene 1996-1999 på
bevillingslovene fastsættes en investeringsramme på 800 mill. kr. til privat
byfornyelse af private udlejningsejendomme.
Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige
boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at
afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også
disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive
vurderet.
Til dækning af de øgede udgifter som følge af den årlige ramme på 800
mill. kr. foretages en kompenserende reduktion af de årlige rammer for den
offentlig byfornyelse på 300 mill. kr. Hermed nedsættes investeringsrammen
for den offentlige byfornyelse fra 2.800 til 2.500 mill. kr. fra og med 1996.
På finansloven for 1995 blev det forudsat, at hele den afsatte
investeringsramme for private udlejningsejendomme bliver opbrugt i 1995. Med
forslaget sker der et bortfald af restrammen, som med betydelig usikkerhed
skønnes at udgøre 1.500 mill. kr., jf. nedenstående oversigt. Bortfaldet
betyder, at staten får mindreudgifter på 17 mill. kr. i 1996, 50 mill. kr. i
1997, 56 mill. kr. i 1998 og 56 mill. kr. i 1999.
Lovforslagets skønnede budgeteffekter
-----------------------------------------------------------------
Mill.kr. 1996 1997 1998 1999
-----------------------------------------------------------------
Isoleret effekt af ny årlig
ramme på 800 mill. kr. 0 6 28 59
Besparelse ved bortfald af
restrammen på 1.500 mill. kr.
i 1995 -17 -50 -56 -56
Reduktion af rammen for off.
byfornyelse -5 -17 -34 -56
Nettoudgifter i alt -22 -61 -62 -53
-----------------------------------------------------------------
Som følge af den samtidige reduktion af rammerne for den offentlige
byfornyelse med 300 mill. kr. ventes statslige mindreudgifter på 5 mill. kr.
i 1996 stigende til 56 mill. kr. i 1999.
Samlet skønnes forslaget at medføre statslige mindreudgifter på 22 mill.
kr. i 1996, 61 mill. kr. i 1997, 62 mill. kr. i 1998 og 53 mill. kr. i 1999.
Forskydningen i tilsagnsgivningen skønnes i 1996 og 1997 at medføre en
lavere investeringsaktivitet end hidtil forventet. Derimod vil der i
1998-1999 være en positiv effekt af forslaget, idet den årlige ramme på 800
mill. kr. her vil slå igennem i investeringerne.
På dette grundlag skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre et
fald i beskæftigelsen på cirka 600 personer i 1996 og knap 2.000 personer i
1997. I årene 1998-1999 forventes en stigning i beskæftigelsen på omkring
1.500 personer i hvert år.De i forslaget indeholdte justeringer af
Hypotekbankens administration af tilskud og garantistillelse samt
inddrivelsesadgang, skønnes ikke at få nævneværdige administrative
konsekvenser for hverken Hypotekbanken eller Boligministeriet.
Kommunernes administrative rolle i privat byfornyelse har hidtil alene
bestået i den normale byggesagsbehandling. Som noget nyt indebærer forslaget
mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om
oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt
kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning, kan det få administrative
konsekvenser i kommunerne.
En del af de kommunale udgifter ved oprettelse af de foreslåede kommunale
rådgivningstjenester vil blive refunderet af staten. Det skønnes, at den
statslige refusion årligt vil udgøre omkring 2 mill. kr. Statslige udgifter
til denne refusion dækkes ved en årlig kompenserende reduktion af
investeringsrammen med 4 mill. kr. i 1996-1999.
De løbende udgifter ved administration af loven afholdes af
Boligministeriet. Der skal i Boligministeriet afholdes udgifter på 2 mill.
kr. til ændring af det administrative edb-system, udarbejdelse af
aftaleblanket, trykning af nye skemaer, pjece og vejledning, information m.v.
Udgifterne hertil dækkes ved en kompenserende reduktion af investeringsrammen
med 4 mill. kr. i 1996.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Efter gældende regler kan der kun ydes tilskud til arbejder, der er anført
i en særlig positivliste. Med henblik på en styrkelse af ordningens
økologiske profil, er det hensigten at supplere den eksisterende positivliste
med en grøn positivliste. Listen vil bl.a. komme til at omfatte arbejder,
hvis gennemførelse vil fremme ressource- og energibesparelser i ejendommene.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at investeringsrammen skal fastsættes på de årlige
bevillingslove.
Under hensyntagen til det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen
- og dermed risikoen for flaskehalse - er det forudsat, at der afsættes en
investeringsramme på 0,8 mia. kr. for hvert af årene 1996 - 99. Det er
endvidere forudsat, at denne ramme alene gives til private
udlejningsejendomme. Baggrunden herfor er dels, at der først i løbet af 1995
er kommet væsentlig gang i den private byfornyelse af disse boliger, dels at
det samlede behov for fornyelse er størst i denne boligtype.
Der afsættes i første omgang ikke nogen investeringsramme til almennyttige
boliger og andelsboliger. Behovet og mulighederne for efterfølgende at
afsætte yderligere investeringsrammer på bevillingslovene, således at også
disse boligtyper kan opnå tilskud til privat byfornyelse, vil løbende blive
vurderet.
Samtidig foreslås lovens karakter af en forsøgsordning ophævet.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede
ophævelse af lovens karakter af en forsøgsordning.
Til nr. 3
Det foreslås at udvide ejendomsbegrebet i lov om privat byfornyelse. Den
foreslåede bestemmelse svarer til § 4 a, stk. 2, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Udvidelsen vil indebære, at ansøgninger om gennemførelse af privat
byfornyelse i en samlet bebyggelse, der ligger på flere matrikelnumre, ikke
som nu skal ske på et ansøgningsskema for hvert matrikelnummer. Forslaget
betyder således en mere forenklet ansøgningsprocedure.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret, at bestemmelserne i denne lov ikke finder
anvendelse på beboelseslejemål i private udlejningsejendomme og almennyttige
ejendomme, der er ubeboede og uudlejede, samt på ubeboede private
andelsboliger.
Til nr. 5-7
Med henblik på at styrke beboerrepræsentanternes rolle i den private
byfornyelse og samtidig åbne mulighed for en mere smidig gennemførelse af
mindre projekter, foreslås det, at der indføres en tilsvarende
aftalekompetence for beboerrepræsentanterne, som gælder efter § 66 a i lov om
leje.
Samtidig foreslås det præciseret, at bestemmelserne i lejelovens § 66 -
som omhandler beboerrepræsentanternes indflydelse på gennemførelse af
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder - ikke finder anvendelse ved
gennemførelse af arbejder efter lov om privat byfornyelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beboerrepræsentanterne på vegne
af samtlige lejere af beboelseslejligheder, efter afholdelse af et
beboermøde, kan indgå en aftale med udlejer både om gennemførelse af de af
loven omfattede arbejder og om en lejeforhøjelse som følge af gennemførelsen
af disse arbejder efter de samme regler, som gælder for indgåelse af aftaler
mellem udlejer og lejerne.
Som følge af, at beboerrepræsentanterne ikke repræsenterer lejere i
klubværelser kan en aftale efter den foreslåede bestemmelse ikke omfatte
disse lejere.
Bestemmelsen kan kun anvendes, såfremt den aftalte lejeforhøjelse uden
fradrag af tilskud ikke overstiger 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal. I lighed
med, at der ved beregning af beløbsgrænsen i lejelovens § 66 a kun skal
medregnes forbedringsarbejder, som er tiltrådt af beboerrepræsentanterne
efter denne bestemmelse, skal der ved beregningen af beløbsgrænsen i den
foreslåede bestemmelse kun medregnes arbejder, som beboerrepræsentanterne
(inden for de sidste 3 år) har indgået aftale om efter den foreslåede
bestemmelse i lov om privat byfornyelse.
Modsat de aftaler, der gennemføres efter lejeloven skal beløbsgrænsen på
64 kr. m2 bruttoetageareal ikke satsreguleres for aftaler, der gennemføres
efter lov om privat byfornyelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at
beløbsgrænsen for aftalte lejeforhøjelser, der udløser ret til
erstatningsbolig efter § 7 i lov om privat byfornyelse, ikke satsreguleres.
Den gennemsnitlige lejeforhøjelse beregnes i forhold til den samlede
ejendom, selv om arbejderne kun vedrører en del af ejendommen.
Beboerrepræsentanternes adgang til at indgå aftale med udlejer efter den
foreslåede bestemmelse retter sig primært mod arbejder, der vedrører hele
ejendommen. Der kan dog også være tale om forbedringer, der skal gennemføres
i enkelte lejemål. Den foreslåede bestemmelse angiver bl.a. af denne grund
nogle procedurer til beskyttelse af mindretallet.
Beboerrepræsentanterne skal således efter beboermødet skriftligt orientere
lejerne om udfaldet af mødet med oplysning om, at 1/4 af beboerne inden 2
uger kan forlange, at beboerrepræsentanterne afholder en urafstemning blandt
ejendommens beboere.
Herudover gælder ligeledes de tilsvarende mindretalsbeskyttelsesregler som
ved indgåelse af aftaler mellem udlejer og lejere. Dette indebærer f.eks., at
lejerens adgang til at nedlægge veto efter § 6 i lov om privat byfornyelse,
ligeledes finder anvendelse ved aftaler, som beboerrepræsentanterne har
indgået.
Herudover foreslås det, at den enkelte lejer får adgang til at få prøvet
den af beboerrepræsentanterne indgåede aftale efter bestemmelserne i § 12 i
lov om privat byfornyelse.
Endvidere foreslås det i overensstemmelse med gældende praksis præciseret,
at bestemmelserne i lejelovens § 66 ikke finder anvendelse ved gennemførelse
af arbejder efter lov om privat byfornyelse.
Endelig foreslås det af redaktionelle grunde, at § 3, stk. 1, 3. pkt. og §
3, stk. 3, i den gældende lov overføres til den foreslåede § 3, stk. 3. For
så vidt angår § 3, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov, er det samtidig
præciseret i overensstemmelse med § 6, 2. pkt., i bekendtgørelse om privat
byfornyelse, at beboerrepræsentanterne skal inddrages i projektet inden de
øvrige lejere inddrages.
Til nr. 8
Det foreslås, at det skal være et vilkår for aftalens gyldighed, at den er
indgået på en af Boligministeriet udarbejdet aftaleblanket. Forslaget skal
sikre, at parterne i videst muligt omfang bliver gjort opmærksom på forhold,
som bør/kan indgå som et element i udformningen af den endelige aftale.
Det foreslås endvidere i overensstemmelse med gældende praksis præciseret,
at såfremt de i § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., omhandlede erklæringer afgives af
en inhabil byggesagsrådgiver, er aftalen ugyldig.
Som en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 6 om aftalekompetence for
beboerrepræsentanterne, foreslås det, at den gældende 6-ugers frist for
registrering af aftaler mellem udlejer og lejere ligeledes skal gælde for den
aftale, som beboerrepræsentanterne indgår med udlejer.
Til nr. 9
Det foreslås at ophæve adgangen til at aftale en optrapning af
lejeforhøjelsen (i højst 8 år efter arbejdernes gennemførelse) og/eller at
lejen ikke skal kunne hæves i det første år efter arbejdernes gennemførelse.
Primo november 1995 var i Bygge- og Boligstyrelsen registeret 427 indgåede
aftaler. Ud af disse aftaler var der 1 aftale, hvor lejen ikke blev hævet i
det første år efter arbejdernes gennemførelse og 2 aftaler, hvor der var
aftalt optrapning på henholdsvis 2 og 8 år.
Adgangen til at aftale en optrapning af lejeforhøjelsen (i højst 8 år
efter arbejdernes gennemførelse) og/eller at lejen ikke skal kunne hæves i
det første år efter arbejdernes gennemførelse, blev indført i forbindelse med
at lov om privat byfornyelse trådte i kraft 1. juli 1992.
Baggrunden herfor var lejerens mulighed for over en periode på op til 8 år
at kunne tilpasse sig til den fulde aftalte lejeforhøjelse. Efter indførelsen
af tilskuddet (til den aftalte lejeforhøjelse) pr. 1. januar 1993 har denne
tilpasningsmulighed som det fremgår af den ovenfor nævnte statistik reelt
ikke være benyttet, idet tilskudsmodellen har den samme effekt for lejeren.
Hertil kommer, at set fra lejers side vil en aftale om optrapning både
indebære en højere slutleje end hvis dette ikke var aftalt og man vil samlet
set få mindre i tilskud.
På denne baggrund foreslås det derfor af forenklingsmæssige grunde at
ophæve de pågældende bestemmelser.
Som en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 6 om aftalekompetence for
beboerrepræsentanterne, foreslås det endvidere, at tidspunktet for beregning
af rente, der danner grundlag for beregning af maksimum for den
lejeforhøjelse, som beboerrepræsentanterne indgår med udlejer, skal være det
samme som ved aftaler mellem udlejer og lejere.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvens af, at man i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene med virkning fra den 1. januar 1995 har ophævet § 18 a
kontoen og ordningen med henlæggelser til fornyelse af tekniske
installationer.
Til nr. 11
Det foreslås, at der i lighed med gennemførelse af forbedringsarbejder
efter lejelovgivningen og gennemførelse af offentlig byfornyelse gives
mulighed for, at udlejer i de beboede private udlejningsejendomme kan
opkræves den aftalte lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, indtil
det endelige byggeregnskab forligger. Når byggeregnskabet foreligger, skal
lejen reguleres.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende lovs §
5, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den lejeforhøjelse, der kan opkræves, skal
beregnes på grundlag af de aftalte og dokumenterede udgifter.
Det bemærkes, at bestemmelsen finder anvendelse, medmindre andet er
aftalt.
Til nr. 12
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 13
I overensstemmelse med det grundlæggende princip om, at når en aftale er
indgået, forpligter den som udgangspunkt sine parter, foreslås det
præciseret, at vetoretten ikke skal gælde ved gennemførelsen af arbejder, som
100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har accepteret
gennemførelsen af.
Hensigten med vetoretten i lov om privat byfornyelse har aldrig været, at
der for den lejer, som skriftligt har accepteret gennemførelse af et arbejde,
efterfølgende i 6 uger skulle være en fortrydelsesret. Hensigten med
vetoretten er således at sikre, at et kvalificeret flertal af lejere ikke
skal kunne indgå en aftale - der alene vedrører de enkelte lejemål - som
binder en mindretalslejer uden dennes stiltiende accept.
Endvidere foreslås i konsekvens heraf præciseret, at en lejer heller ikke
efterfølgende skal kunne modsætte sig gennemførelsen af arbejder, som lejeren
skriftligt har accepteret ved indgåelse af en individuel aftale.
Til nr. 14
Bortset fra de beboede private udlejningsejendomme er det et vilkår for
bevilling af tilskud, at arbejdet ikke er (fysisk) igangsat, inden tilsagn om
tilskud er bevilget.
Efter den gældende praksis er det således tilstrækkeligt i de beboede
private udlejningsejendomme, at aftalen ikke er indgået, før arbejderne
(fysisk) igangsættes.
Senest 6 uger efter, at aftalen er indgået, skal den registreres i
Boligministeriet. Og først i forbindelse med denne registrering meddeles
tilsagn om tilskud.
Som en tryghedsskabende foranstaltning foreslås det derfor, at det
ligeledes i de beboede private udlejningsejendomme skal være et vilkår for
bevilling af tilskud, at arbejdet ikke er (fysisk) igangsat, inden tilsagn om
tilskud er bevilget.
Til nr. 15
Det foreslås præciseret, at såfremt der i forbindelse med gennemførelse af
privat byfornyelse i ejendomme, ejet af almennyttige boligselskaber, anvendes
beløb afsat efter § 12, stk. 4, i lov om boligbyggeri, kan den del af
udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes i den støtteberettigede
investering.
Til nr. 16
I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det præciseret, at det
kun er private andelsboligforeninger, som er omfattet af reglerne i Kapitel
II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som kan opnå
støtte efter lov om privat byfornyelse.
Til nr. 17
Det præciseres, at det er den ejendom hvori der gennemføres privat
byfornyelse, som der skal stilles sikkerhed i. Sikkerheden kan stilles både
ved et egentligt pantebrev som ved realkreditlån og ved ejerpantebrev, som
typisk anvendes ved pengeinstitutbelåning.
Til nr. 18
De foreslåede bestemmelser svarer til den gældende lovs § 13 d, stk. 6.
Herudover foreslås det præciseret i overensstemmelse med den gældende
praksis, at Hypotekbanken udfører den efterfølgende løbende administration af
både garantier og tilskud. Det foreslås samtidig præciseret i lovforslagets §
4, stk. 3, at dette omfatter nuværende som fremtidige sager under lov om
privat byfornyelse.
Til nr. 19 og 20
Det foreslås, at den eksisterende adgang for boligministeren til at
fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af
garantiordningen udvides til ligeledes at gælde administrationen af tilskud.
Samtidig foreslås, at fastsættelsen heraf sker efter forhandling med
finansministeren.
Endvidere foreslås, at klager over Hypotekbankens afgørelser fremsættes
overfor finansministeren, idet der er tale om klager over afgørelser truffet
på finansministerens vegne.
Endelig foreslås, at adgangen til at foretage inddrivelse ved
lønindeholdelse ligeledes udvides til for meget udbetalt tilskud.
Til nr. 21
Den eksisterende adgang til overførsel af uudnyttet investeringsramme ved
udgangen af et år til det næste finansår, foreslås opretholdt.
Til nr. 22
Til § 13 j
I forbindelse med ansøgning om tilskud til gennemførelse af privat
byfornyelse, modtager Boligministeriet - af administrative grunde - ikke
andet end selve ansøgningsskemaet.
Det er fastsat i medfør af lov om privat byfornyelse, at mangelfuldt
udfyldte ansøgningsskemaer der ikke opfylder de stillede krav, returneres.
Dette indebærer, at indtil et korrekt udfyldt ansøgningsskema modtages, vil
ansøgningen ikke blive færdigbehandlet. Den mangelfulde udfyldning tillægges
således »processuel skadevirkning«.
Hvis Boligministeriet efterfølgende - hvor ansøgningsproceduren er
afsluttet med en meddelelse om udbetaling af tilskud - ønsker at indhente
supplerende oplysninger om det gennemførte byfornyelsesprojekt, indeholder
loven ikke hjemmel til at kræve sådanne oplysninger og til i givet fald
ligeledes at tillægge en evt. manglende opfyldelse af denne anmodning
processuel skadevirkning.
Både af hensyn til at kunne gennemføre en generel stikprøvekontrol samt
til i konkrete sager, hvor Boligministeriet efterfølgende ønsker sagen
yderligere oplyst, foreslås der indført oplysningspligt i sager, der rejses
af Boligministeriet samt mulighed for processuel skadevirkning, hvis
ansøgeren ikke opfylder sin oplysningspligt.
Den foreslåede stk. 3 skal sikre, at der ikke uberettiget udbetales
tilskud i tilfælde, hvor der efter tilsagnstidspunktet fremkommer oplysninger
som godtgør, at ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser.
Den i § 1, nr. 18 foreslåede præcisering af Hypotekbankens efterfølgende
løbende administration af både garantier og tilskud, berøres ikke af den
foreslåede § 13 j.
Til § 13 k og § 13 l
Lov om privat byfornyelse bygger på det grundlæggende princip, at både
initiativet, selve gennemførelsen af renoveringsarbejderne og fastlæggelsen
af de økonomiske konsekvenser sker i privat regi. Kommunen medvirker derfor
ikke i beslutningsprocessen, og kan bortset fra almindelig
byggesagsbehandling ikke stille nogen krav til gennemførelsen.
Dette grundlæggende princip fastholdes, men forslaget lægger op til, at
den private byfornyelse inddrages i den kommunale boligpolitik.
Forslaget skal ses på baggrund af den kommunale opsøgende
rådgivningstjeneste for privat byfornyelse - »Projekt Bedre Bolig«
- som Aalborg kommune igangsatte i efteråret 1994.
Af Aalborg kommunes sektorplan for byfornyelsen 1995-2006 fremgår bl.a.,
at »byfornyelsen skal planlægges således, at den virker igangsættende
for den private byfornyelse. De kommunale midler skal primært sættes ind,
hvor den private byfornyelse ikke slår til«. Kommunens sektorplan
opererer med en strategi for, hvordan den offentlige og den private
byfornyelse skal spille sammen, bl.a. ved udvælgelse af konkrete områder i
Ålborg, hvor byfornyelsen fortrinsvis skal ske via den private byfornyelse.
Som en naturlig del af denne proces vil kommunen derfor - som ved
»Projekt Bedre Bolig« - kunne gå aktivt ind i information og
rådgivning om mulighederne efter lov om privat byfornyelse.
Det forudsættes med forslaget, at såfremt kommunen beslutter at oprette en
kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse, så skal den være synlig.
Der skal således f.eks. ske afholdelse af og deltagelse i informationsmøder,
seminarer, gå-hjem-arrangementer og lignende udadvendte aktiviteter og
foretages markedsføring af privat byfornyelse i de lokale medier. Hertil
kommer, at den eller de konsulenter, der tilknyttes den kommunale
rådgivningstjeneste samtidig i egentlig forstand skal være synlige i
gadebilledet i de områder, som i den kommunale boligpolitik er udvalgt som
indsatsområde for den private byfornyelse.
For at give kommunen mulighed for at blive inddraget mere konkret i hele
beslutningsprocessen foreslås det samtidig, at såfremt kommunen vælger at
oprette en opsøgende rådgivningtjeneste for privat byfornyelse, skal kommunen
samtidig afgive byggesagsrådgivererklæringerne. Det er således udelukkende
kommunen, der kan afgive erklæringen om, at de påtænkte arbejder er omfattet
af positivlisten og i de beboede privat udlejningsejendomme, erklæringen om
de lejemæssige konsekvenser m.v. som følge af projektet. Herudover er det
ligeledes udelukkende kommunen, der i forbindelse med registrering af aftalen
overfor Boligministeriet kan erklære, at de påtænkte arbejder er omfattet af
den i medfør af loven fastsatte positivliste.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at virkeområdet
for den kommunale rådgivningstjeneste kan geografisk afgrænses. Dette vil i
givet fald betyde, at i de områder, hvor den kommunale rådgivningstjeneste
ikke skal virke, er der valgfrihed med hensyn til, om parterne ønsker
byggesagsrådgivererklæringerne afgivet af den kommunale rådgivningstjeneste
eller af en privat byggesagsrådgiver.
Det forudsættes, at det sker med den fornødne ansvarsdækning, når kommunen
afgiver byggesagsrådgivererklæringerne.
Det foreslås, at der skal gælde de samme habilitetskrav for kommunen som
for en privat byggesagsrådgiver. Dette indebærer, at forvaltningslovens § 3,
stk. 2, ikke finder anvendelse ved afgivelse af
byggesagsrådgivererklæringerne.
I Aalborg kommune har man selv finansieret udgiften til »Projekt
Bedre Bolig«. En fuldstændig selvfinansiering kan dog umiddelbart nok
kun forventes i de kommuner, hvor udgiften kan modsvares ved besparelser på
den offentlige byfornyelse, øget aktivitet i kommunen m.v.
For at forslaget kan få den fornødne effekt foreslås det derfor, at
kommunalbestyrelsen får adgang til at få refunderet 50 pct. af de udgifter,
som den kommunale rådgivningstjeneste har afholdt i forbindelse med bistand
til gennemførelse af private byfornyelsesprojekter i kommunen. Den del af
udgiften - f.eks. til afgivelse af byggesagsrådgivererklæringerne - som
kommunen ikke får refunderet af staten, kan ikke opkræves hos
parterne/ejeren.
Det er en forudsætning for refusionen, at der mere overordnet sker en
planlægning og prioritering af private byfornyelsesprojekter som f.eks. i
Aalborg Kommune. Endvidere er det en forudsætning, at projektet gennemføres,
dvs. at Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt en ansøgning om udbetaling af
tilskud til det konkrete projekt.
Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat
byfornyelse og om opgørelsen af de refusionsberettigede udgifter. Det
påtænkes at fastsætte regler om, at bl.a. udgifter til information,
konsulentbistand, byggesagsrådgivererklæringer samt permanent genhusning,
hvor kommunen overtager en ejers forpligtelse til at anvise erstatningsbolig,
skal være refusionsberettigede.
Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse af en
kommunal rådgivningstjeneste foreslås det i § 13 l fastsat, at denne
beslutning skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, foreslås det, at
den får virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den
er bekendtgjort.
Den foreslåede § 13 l svarer til boligreguleringslovens § 3 om
offentliggørelse af kommunalbestyrelsens beslutninger om indførelse af
huslejenævn m.v.
Til § 2
Efter de gældende regler i boligreguleringsloven, kan Grundejernes
Investeringsfond i perioden 1993-1995 inden for en samlet ramme på 4 mio. kr.
finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste - Byfornyelseslinien - med
henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse.
Det er hensigten med forslaget at skabe hjemmel til, at der kan indgås en
aftale mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren om det
finansielle grundlag for en eventuel videreførsel af Byfornyelseslinien. Det
samtidig en forudsætning herfor, at der mellem lejere og ejere opnås enighed
om en fortsættelse af Byfornyelseslinien.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Endvidere foreslås, i overensstemmelse med § 1 i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 38 af 20. januar 1994 om privat byfornyelse, at for
ansøgere, der senest den 31. december 1995 enten har registreret en indgået
aftale mellem udlejer og lejere (dvs. i beboede private udlejningsejendomme)
eller som har ansøgt om tilsagn om tilskud (øvrige boligkategorier), skal
ansøgningerne fortsat behandles efter de hidtil gældende regler og indenfor
de indtil udgangen af 1995 afsatte investeringsrammer. Dette indebærer
f.eks., at når det private byfornyelsesprojekt er gennemført (efter udgangen
af 1995) og ansøgningen om udbetaling af tilskud er godkendt af Bygge- og
Boligstyrelsen (på grundlag af de indtil udgangen af 1995 gældende regler),
vil tilskuddet blive udbetalt kvartalsvis bagud i de efterfølgende 15 år.
Forslaget medfører samtidig, at en reservation af en
investeringsrammeplads bortfalder, hvis der ikke registreres en aftale eller
indgives en ansøgning om tilsagn om tilskud som nævnt i den foreslåede § 3,
stk. 2, idet de pågældende ansøgere dermed ikke har opfyldt de i
bekendtgørelsens § 1 fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder ansøgning om
reservation af en investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller
ansøgning om tilsagn om tilskud optaget på en venteliste.
Det foreslås endeligt, at § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 18 og 19 og § 13 j, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22,
ligeledes finder anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om
tilskud efter de hidtil gældende regler.
Efter 2. behandling den 13. december 1995
§ 1
I lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »Boligministeren kan indtil
udgangen af 1995 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr.
iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse i« til:
»Boligministeren kan inden for den investeringsramme, der fastsættes på
de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af
privat byfornyelse i«.
2. I § 2, stk. 1, ændres »Som led i forsøget kan«
til: »Med henblik på at gennemføre privat byfornyelse kan«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles
friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i
denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
»Bestemmelserne i denne lov finder endvidere ikke anvendelse på
enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.«
5. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
6. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,
jf. § 64 i lov om leje, skal ejeren inddrage beboerrepræsentanterne i
projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje
finder ikke anvendelse på arbejder omfattet af denne lov.«
7. I § 3 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:
»Stk. 4. Arbejder og aftalte lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud,
jf. § 6 a, der er omfattet af loven, kan iværksættes, hvis ejeren og
beboerrepræsentanterne skriftligt accepterer deres gennemførelse. 1. pkt.
finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af privat byfornyelse vil
medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de
sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr.
pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder
arbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder, og
der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for
arbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne
snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at
såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal
beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens
beboere.«
8. I § 4, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter
»gyldighed,»: »at aftalen er indgået på en af Boligministeriet
udarbejdet aftaleblanket. Det er endvidere et vilkår for aftalens
gyldighed,», i 1. og 3. pkt. indsættes efter
»byggesagsrådgiver«:», jf. § 13 i,», og i 3. pkt.
indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », 2 og 4«.
9. I § 5, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., i
stk. 2 ændres »stk. 1, 1. pkt.,» til: »stk. 1«, og
efter »§ 3, stk. 1« indsættes: », 2 og 4«.
10. I § 5, stk. 3, udgår », 18 a« og »eller
henlæggelser til fornyelser efter § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene«.
11. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på
grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt
krav, når byggeregnskabet foreligger. Lejen skal reguleres efter
byggeregnskabet, når det foreligger.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I § 5 a, stk. 2, ændres »7« til:
»8«.
13. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4.
pkt.: »Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelsen af
arbejder, som 100 pct. af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt har
accepteret gennemførelsen af. Endelig kan lejeren ikke modsætte sig
gennemførelsen af arbejder, som lejeren skriftligt har accepteret
gennemførelsen af efter § 3, stk. 2.«
14. I § 7, stk. 1, ændres »80 kr.« til: »90
kr.«
15. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er
igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.«
16. I § 12 a, stk. 3, indsættes efter »anden
lovgivning«: »eller anvendes beløb henlagt efter § 12, stk. 4, i
lov om boligbyggeri«.
17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »private
andelsboligforeninger,»: »omfattet af reglerne i kapitel II i lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,».
18. § 13 d, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod
pant i den byfornyede ejendom.«
19. § 13 d, stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Garantierklæringen afgives over for det långivende
institut af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 7. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget,
udfører Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning den
efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.«
20. I § 13 d indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltnings administration af sagerne.
Stk. 9. Klager over afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning fremsættes over for finansministeren.«
21. § 13 e, stk. 1, affattes således:
»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg
af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget
udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en efter § 13 d ydet
garanti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.«
22. § 13 f affattes således:
» § 13 f. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et
finansår overføres til næste finansår.«
23. Efter § 13 i indsættes som nye paragraffer:
» § 13 j. Boligministeren kan fra ansøgere afkræve enhver
oplysning om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke efterkommer en anmodning efter
stk. 1, kan boligministeren undlade at iværksætte udbetaling af tilskud,
stoppe udbetalingen af tilskud eller kræve allerede udbetalt tilskud
tilbagebetalt.
Stk. 3. Boligministeren kan tilbagekalde meddelte tilsagn, såfremt
ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at yde tilskud.
§ 13 k. Kommunalbestyrelsen kan oprette en kommunal
rådgivningstjeneste for privat byfornyelse. Såfremt kommunalbestyrelsen i
henhold til 1. pkt. har oprettet en kommunal rådgivningstjeneste, skal denne
samtidig afgive de i § 4, stk. 1, 1.-2. pkt., nævnte erklæringer. Reglerne i
forvaltningslovens § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved afgivelse af en
erklæring efter 2. pkt.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som
kommunalbestyrelsen har afholdt i medfør af stk. 1. Det er en betingelse for
refusion efter 1. pkt., at der foretages en overordnet planlægning og
prioritering af private byfornyelsesprojekter i kommunen, og at
boligministeren har berigtiget ansøgning om tilsagn om tilskud til det
konkrete projekt.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
oprettelsen af en kommunal rådgivningstjeneste for privat byfornyelse og om
opgørelsen af refusionen.
§ 13 l. Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
oprettelse af en kommunal rådgivningstjeneste efter § 13 k, stk. 1, 1. pkt.,
skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Er andet ikke fastsat i beslutningen, får den virkning
fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 61, stk. 1, 4. pkt., udgår »i perioden
1993-1995«, og »samlet ramme på 4 mio. kr.« ændres til:
»samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem
Grundejernes Investeringsfond og boligministeren«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. En reservation af en investeringsrammeplads bortfalder,
medmindre der registreres en aftale eller indgives en ansøgning om tilsagn om
tilskud som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder ansøgning om reservation af en
investeringsrammeplads, registrering af en aftale eller ansøgning om tilsagn
om tilskud, optaget på en venteliste.
Stk. 3. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31.
december 1995, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om
privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der
er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles
ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. § 13 d, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
19 og 20, og § 13 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ligeledes
anvendelse på ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud efter de
hidtil gældende regler.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (FORLÆNGELSE AF FORSØGSPERIODEN, ÆNDREDE REGLER OM LEJERTILSLUTNING, ANVENDELSESOMRÅDE OG HUSLEJEFASTSÆTTELSE) NR L 78 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1996 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE Retsinformation · 13. juni 1997
- 1995 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (GRØN POSITIVLISTE, KOMMUNAL RÅDGIVNINGSTJENESTE OG AFTALEKOMPETENCE FOR BEBOERREPRÆSENTANTER M.V.) NR L 105 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 23. januar 1996
- 1992 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE (FORLÆNGELSE AF FORSØGSPERIODEN, ÆNDREDE REGLER OM LEJERTILSLUTNING, ANVENDELSESOMRÅDE OG HUSLEJEFASTSÆTTELSE) Retsinformation · 23. december 1992
- 1997 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE (HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE OG AFTALT BOLIGFORBEDRING) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1991 LSF 282 FORSLAG TIL LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE Retsinformation · 25. juni 1992