1995 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG RETSAFGIFTSLOVEN (FLEKSIBEL UDNYTTELSE AF DOMSTOLENES RESSOURCER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november
1992, som ændret senest ved lov nr. 903 af 29. november 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»Københavns Byret består af en præsident og 41 andre dommere.«
3. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 15 andre
dommere.«
4. § 15, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 10 andre
dommere.«
5. I § 15 indsættes som nyt stk. 6:
»Stk. 6. To af dommerne ved Københavns Byret, en af dommerne ved
retten i Århus og en af dommerne ved retten i Ålborg ansættes fortrinsvis til
varetagelse af de i § 45 nævnte opgaver.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
6. § 16 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Retterne i Gentofte, Gladsakse, Tåstrup, Hørsholm, Slagelse,
Svendborg, Kolding og Skanderborg består af to dommere.«
7. § 17, stk. 1, affattes således:
»Der ansættes to dommere ved retterne i Glostrup, Helsingør,
Hillerød, Frederikssund, Holbæk, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle,
Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjørring.«
8. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. § 45, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun
Læs alt
meddeles de i § 15, stk. 6, nævnte dommere, der gør tjeneste i
landsretskredsen. Beskikkelsen til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet
tilfælde meddeles ud over et tidsrum af to år.«
10. I § 702 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Når byrettens forhold tilsiger det, kan landsrettens
præsident efter anmodning fra byretten inden domsforhandlingens begyndelse
beslutte, at en sag skal behandles ved en anden byret i nævningekredsen
eller, hvis omstændighederne taler for det, ved en af de i § 15 nævnte retter
i landsretskredsen. Tiltalte, anklagemyndigheden og den ret, hvortil sagen
påtænkes overført, skal forinden have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. Landsretspræsidentens afgørelse om, at en sag skal overføres,
kan af tiltalte og anklagemyndigheden kæres til Højesteret.«
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af
14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 41 e, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende har
tilladelse til selv at stemple dokumenter efter stempellovens § 21, stk. 3,
kan afgifter efter dette kapitel for dokumenter, som oprettes i forholdet
mellem dem og deres kunder, dog berigtiges på tilsvarende måde.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 702, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10,
kan anvendes i sager, hvor tidspunktet for domsforhandling ikke er fastsat
ved lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992
som ændret senest ved § 34 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 389
af 14. juni 1995, lov nr. 390 og lov nr. 393 af 14. juni 1995 samt § 4 i lov
nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»Københavns Byret består af en præsident og 41 andre dommere.«
3. § 15, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 15 andre
dommere.«
4. § 15, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 10 andre
dommere.«
5. I § 15 indsættes som nyt stk. 6:
» Stk. 6. To af dommerne ved Københavns Byret, en af dommerne
ved retten i Århus og en af dommerne ved retten i Ålborg ansættes fortrinsvis
til varetagelse af de i § 45 nævnte opgaver.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
6. § 16 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Retterne i Gentofte, Gladsaxe, Tåstrup, Hørsholm, Slagelse,
Svendborg, Kolding og Skanderborg består af to dommere«.
7. § 17, stk. 1, affattes således:
»Der ansættes to dommere ved retterne i Glostrup, Helsingør,
Hillerød, Frederikssund, Holbæk, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle,
Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjørring.«
8. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. § 45, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun
meddeles de i § 15, stk. 6, nævnte dommere, der gør tjeneste i
landsretskredsen. Beskikkelsen til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet
tilfælde meddeles udover et tidsrum af to år.«
10. I § 702 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Når byrettens forhold tilsiger det, kan landsrettens
præsident efter anmodning fra byretten inden domsforhandlingens begyndelse
beslutte, at en sag skal behandles ved en anden byret i nævningekredsen
eller, hvis omstændighederne taler for det, ved en af de i § 15 nævnte retter
i landsretskredsen. Tiltalte, anklagemyndigheden og den ret, hvortil sagen
påtænkes overført, skal forinden have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. Landsretspræsidentens afgørelse om, at en sag skal overføres,
kan af tiltalte og anklagemyndigheden kæres til Højesteret.«
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989 som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af
14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 41 e, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende har
tilladelse til selv at stemple dokumenter efter stempellovens § 21, stk. 3,
kan afgifter efter dette kapitel for dokumenter, som oprettes i forholdet
mellem dem og deres kunder, dog berigtiges på tilsvarende måde.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 702, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10,
kan anvendes i sager, hvor tidspunktet for domsforhandling ikke er fastsat
ved lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslagets formål er at sikre en bedre udnyttelse af byretternes
ressourcer. Det foreslås således, at der etableres en permanent ordning med
rejsedommere, der skal yde bistand til arbejdsmæssigt særligt belastede
byretter for at få afviklet de sager, der venter på at blive behandlet. Der
henvises herom til pkt. 2 nedenfor.
Der foreslås endvidere en mulighed for, at straffesager kan flyttes fra en
byret til en anden, hvis en byret er belastet af en eller flere store sager,
eller hvor andre ressourcemæssige forhold gør sig gældende, jf. pkt. 3.
Endvidere foreslås dommernes pligt efter retsplejelovens § 19 til at bo i
den retskreds, hvor de er dommere, ophævet. Der henvises herom til pkt. 4 i
de almindelige bemærkninger.
Retsplejelovens § 16 a og § 17 foreslås ændret, således at det fremgår, at
Slagelse civil- og kriminalret er sammenlagt til et administreret embede, jf.
nedenfor under pkt. 5.
Endelig foreslås fremgangsmåden i retsafgiftsloven for betaling af
tinglysningsafgifter ændret som beskrevet under pkt. 6.
2. Rejsedommerordningen
Den forsøgsordning med rejsedommere, som gælder i dag, blev gennemført ved
en ændring af retsplejeloven ved lov nr. 369 af 18. maj 1994. Loven trådte i
kraft den 1. juni 1994. Forsøgsordningen blev iværksat den 1. august 1994 og
udløber ved udgangen af 1995.
I lyset af, at der er tale om en forsøgsordning, anmodede
Justitsministeriet i 1994 Retsplejerådet om at foretage en gennemgang af
ordningen og fremkomme med forslag til, hvordan en permanent ordning kan
udformes.
Retsplejerådet har herefter i betænkning nr. 1299/1995 om en
rejsedommerordning behandlet spørgsmålet om en permanent ordning.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag i
betænkningen, bortset fra antallet af rejsedommere og en mindre teknisk
ændring.
2.1. De gældende regler om rejsedommerordningen
Forsøgsordningen er fastsat ved bestemmelserne i retsplejelovens § 4, stk.
3, og § 45. Efter § 4, stk. 3, ansættes en dommer ved Østre Landsret og to
dommere ved Vestre Landsret fortrinsvis til varetagelse af de i § 45 nævnte
opgaver. Af § 45 følger det, at landsrettens præsident kan meddele
midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens
forhold tilsiger det. Sådan beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles de i
§ 4, stk. 3, nævnte dommere, der gør tjeneste i landsretskredsen.
Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles udover et samlet tidsrum på to år.
Såfremt den midlertidige beskikkelse sker ved et enedommerembede eller ved et
todommerembede, er det efter § 45, stk. 3, landsretspræsidenten, som efter
forhandling med byrettens medlemmer afgør, hvilke forretninger der skal
behandles af den midlertidigt beskikkede dommer.
Af forarbejderne til de nævnte bestemmelser fremgår det, at stillingerne
som rejsedommere skal oprettes som dommerstillinger. Som følge af ordningens
midlertidige karakter var det dog forudsat, at stillingerne besættes ved, at
retsassessorer eller dommerfuldmægtige med en vis anciennitet konstitueres
som dommere. De pågældende skal dog opfylde de almindelige betingelser for at
være dommer.
Det følger endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at rejsedommeren
skal gøre tjeneste i landsretten i de korterevarende perioder, hvor den
pågældende ikke er beskikket ved et byretsembede.
Endelig skulle der til varetagelse af sekretæropgaver ansættes et antal
kontorfunktionærer.
Om lovforslaget henvises i øvrigt til Retsplejerådets betænkning side 9f
og side 45 samt til Folketingstidende 1993/94, Tillæg A, sp. 8021f.
2.2. Retsplejerådets forslag til en permanent rejsedommerordning
2.2.1. Erfaringerne med forsøgsordningen
Retsplejerådet har i forbindelse med overvejelserne om en permanent
ordning med rejsedommere indhentet redegørelser om erfaringerne med
forsøgsordningen fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret.
Landsretspræsidenternes udtalelser er medtaget som bilag 4 og 5 til rådets
betænkning.
Det fremgår af redegørelserne, at beskikkelsen af rejsedommere ved
byretsembederne både i Østre og Vestre landsretskreds har haft en - i visse
tilfælde endog meget betydelig - positiv effekt på de pågældende embeders
berammelsestider.
Præsidenten for Østre Landsret har endvidere udtalt, at
rejsedommerordningen har fungeret tilfredsstillende ud fra hensynet til en
effektiv udnyttelse af personaleressourcer.
Præsidenten for Vestre Landsret har i sin redegørelse udtalt, at ordningen
på udmærket måde har medvirket til tilvejebringelsen af kortere
berammelsestider ved de berørte embeder. Endvidere oplyser præsidenten for
Vestre Landsret, at ordningen på det foreliggende grundlag må siges at have
fungeret tilfredsstillende, og at ordningen ikke kan siges at have givet
anledning til væsentlige vanskeligheder ved byretterne.
Om erfaringerne med rejsedommerordningen henvises i øvrigt til
betænkningen side 18 og de ovennævnte bilag.
2.2.2. Retsplejerådets forslag om en permanent rejsedommerordning
Efter Retsplejerådets opfattelse anses det for hensigtsmæssigt at
opretholde en rejsedommerordning også efter afslutningen af forsøgsperioden.
Retsplejerådet henviser herved til, at man på en ikke særligt
ressourcekrævende - og efter erfaringerne fra forsøgsperioden ganske effektiv
- måde kan bidrage til dels generelt at udjævne og nedbringe
sagsbehandlingstiderne ved byretterne, dels konkret at aflaste enkelte
byretter, der på grund af særlige forhold - f.eks. en meget omfattende sag -
får vanskeligt ved at afvikle sagerne inden for rammerne af sædvanlig
behandlingstid.
Retsplejerådet har fundet det rigtigst, at rejsedommerne ansættes ved en
byret, i modsætning til den gældende forsøgsordning, hvor rejsedommerne
ansættes ved en landsret uden at være landsdommere. Rådet henviser i den
forbindelse til, at ansættelsen herved får en mere fast karakter.
Retsplejerådet foreslår derfor, at en permanent rejsedommerordning udformes
således, at rejsedommerne udnævnes som dommere ved nærmere bestemte byretter
blandt præsidentembederne, f.eks. ved retterne i Århus, Ålborg og Roskilde.
Rådet har dog ikke taget endelig stilling til, ved hvilke byretsembeder
rejsedommerstillingerne bør oprettes, idet dette spørgsmål må afgøres bl.a.
efter drøftelser med domstolene.
For så vidt angår antallet af rejsedommere skønner Retsplejerådet, at det
nuværende antal på 3 rejsedommere er tilstrækkeligt. I den forbindelse
anfører Retsplejerådet, at Domstolsudvalgets arbejde vil kunne nødvendiggøre
en justering i forhold til Retsplejerådets indstillinger blandt andet med
hensyn til antallet af rejsedommere. Endvidere forudsætter Retsplejerådet, at
der sker en opdeling af Vestre landsretskreds, således at hver af de to
dommere alene kommer til at virke inden for en del af kredsen.
Retsplejerådet finder i øvrigt, at kompetencen til at afgøre, om en
rejsedommer skal beskikkes, fortsat skal tilkomme den pågældende
landsretspræsident. Ligeledes er det rådets opfattelse, at det fortsat bør
være landsrettens præsident, der i forbindelse med beskikkelse ved ene- eller
todommerembeder, jf. retsplejelovens § 17, stk. 1 og 4, træffer afgørelse om
sagernes fordeling efter forhandling med byrettens medlemmer.
Endelig finder Retsplejerådet, at der fortsat bør være mulighed for, at
andre dommere efter ansøgning kan beskikkes som rejsedommere.
Om Retsplejerådets overvejelser om udformningen af en permanent
rejsedommerordning henvises i øvrigt til betænkningen side 18-19.
2.2.3. Retsplejerådets overvejelser om rejsedommerordningens forhold
til grundloven
Det er Retsplejerådets opfattelse, at den foreslåede ordning ikke rejser
problemer i forhold til grundlovens bestemmelser om dommere.
Retsplejerådet har bl.a. overvejet, om rejseforpligtelsen er uforenelig
med grundlovens § 64, 2. pkt., hvorefter dommere ikke kan afsættes uden ved
dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en
omordning af domstolene finder sted. Retsplejerådet finder ikke, at en
midlertidig beskikkelse som dommer ved et andet byretsembede indebærer en
ændring i stillingens almindelige vilkår eller en forflyttelse, når
rejsedommerne er ansat særligt med henblik på varetagelsen af opgaver som
rejsedommere.
Retsplejerådet har endvidere konkluderet, at rejsedommerordningen på grund
af sin begrænsede karakter ikke kan siges at stride mod grundlovens generelle
forudsætning om, at landet er geografisk inddelt i byretskredse.
Endelig finder Retsplejerådet ikke, at grundlovens forbud i § 61, 2. pkt.,
mod, at der nedsættes særdomstole, er til hinder for rejsedommerordningens
gennemførelse, idet ordningen ikke sigter på beskikkelse af rejsedommere
særligt med henblik på at afgøre bestemte sager. Retsplejerådet forudsætter
herved, at sagsfordelingen mellem byrettens faste dommere og rejsedommerne
sker på et objektivt grundlag og ikke begrundes i usaglige ønsker om, at
bestemte personer behandler eller ikke behandler en sag.
Om rådets overvejelser om forholdet til grundloven henvises i øvrigt til
betænkningen side 20-24.
2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at ordningen med
rejsedommere bør gøres permanent.
Justitsministeriet kan også tilslutte sig Retsplejerådets forslag om at
ansætte dommere, der udnævnes i stillingerne som rejsedommere, og at knytte
stillingerne til tre byretspræsidentembeder.
Justitsministeriet har drøftet spørgsmålet om, ved hvilke af
præsidentembederne der skal ansættes rejsedommere, med retspræsidenterne. Der
er herefter enighed om, at stillingerne bør placeres ved Københavns Byret og
ved retterne i Århus og Ålborg.
For så vidt angår antallet af rejsedommere har præsidenten for Østre
Landsret oplyst, at den rejsedommer, der i forsøgsperioden har virket i Østre
landsretskreds, siden sommeren 1995 har gjort tjeneste ved embeder, hvor der
har været fravær af dommere. Det har derfor i efteråret 1995 været nødvendigt
at afslå bistand til en række retter, der med henblik på nedbringelse af
sagsbehandlingstiderne har anmodet om bistand fra en rejsedommer.
Rejsedommeren har endvidere ikke været i stand til at yde bistand i tilfælde
af akutte problemer ved et embede. Præsidenten for Østre Landsret finder
derfor, at der fremtidigt må antages at være behov for yderligere en
rejsedommer i Østre landsretskreds.
For at sikre, at ordningen får den tilsigtede effekt, foreslår
Justitsministeriet derfor, at der oprettes to rejsedommerstillinger ved
Københavns Byret, en rejsedommerstilling ved retten i Århus og en ved retten
i Ålborg, således at der ansættes i alt fire rejsedommere.
Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at kompetencen til at
beskikke en rejsedommer ved en byret også under den fremtidige ordning bør
tilkomme landsretspræsidenterne. Det bør også fortsat være
landsretspræsidenterne, der sammen med dommerne ved ene- eller
todommerembeder, der skal have bistand, afgør sagernes fordeling mellem
byrettens medlemmer og rejsedommeren, jf. den gældende regel i § 45, stk. 3,
der ikke foreslås ændret.
Lovforslaget er således - bortset fra antallet af rejsedommere - udformet
i overensstemmelse med Retsplejerådets lovudkast i betænkningen kapitel 5.
Dog er der foretaget den tekniske ændring, at rejsedommerne foreslås omfattet
af bestemmelserne i retsplejelovens § 15, stk. 1, 2 og 4, der fastsætter
antallet af dommere ved Københavns Byret, retten i Århus og retten i Ålborg.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 1-5 og 9.
3. Afvigelse fra værnetingsreglerne
I forbindelse med forslaget om indførelsen af en forsøgsordning med
rejsedommere blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt det i tilfælde, hvor et
mindre dommerembede belastes med flere meget store civile sager eller
straffesager, vil være hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, f.eks. at
landsretten kan bestemme, at en eller flere af disse sager overføres til et
andet byretsembede.
Da en sådan ordning forudsatte en række principielle overvejelser, som
burde ske i et lovforberedende udvalg, fandt Justitsministeriet imidlertid
ikke at burde fremsætte forslag om ændringer på dette område, forinden
spørgsmålet havde været overvejet af Retsplejerådet.
Retsplejerådet fik derfor til opgave - udover en permanent ordning med
rejsedommere - at overveje og vurdere behovet og muligheden for at etablere
en udvidet adgang til at overføre sager fra en byret til en anden.
I rådets betænkning om en rejsedommerordning foreslås der således en
ordning, hvorefter straffesager inden domsforhandlingen af ressourcemæssige
grunde kan overføres til en anden byret i nævningekredsen eller, hvis
omstændighederne taler for det, til en præsidentret i landsretskredsen.
3.1. De gældende regler om værneting
Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, anlægges civile sager ved
sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov. I retsplejelovens
kapitel 22 om retternes stedlige kompetence findes endvidere en række
supplerende bestemmelser om værneting.
Det følger endvidere af de gældende regler i retsplejeloven om værneting i
civile sager, at parterne kan aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter
sagen skal anlægges.
Straffesager domsforhandles efter retsplejelovens § 696 som
hovedregel ved gerningsstedets værneting. I visse tilfælde kan
domsforhandling ske ved sigtedes hjemting, jf. § 698. Dette gælder blandt
andet i sager, hvor gerningsstedet ikke kan oplyses, jf. § 698, stk. 1, nr.
3, og i mindre straffesager, hvor der ikke bliver tale om højere straf end
bøde eller hæfte, jf. § 698, stk. 1, nr. 2. Afvigelse fra reglerne om
værneting kan efter bestemmelsen i retsplejelovens § 702 kun ske, inden
domsforhandlingen er begyndt. Det kræves endvidere, at der fremsættes
anmodning om overførsel af sagen fra sigtede eller anklagemyndigheden, og at
særegne grunde taler derfor.
Det er i praksis antaget, at det ikke er muligt at anvende bestemmelsen
til at overføre en sag fra en byret til en anden alene for at opnå en bedre
udnyttelse af retternes ressourcer.
Om gældende ret henvises i øvrigt til betænkningen side 25-28.
3.2. Retsplejerådets forslag til ændring af retsplejelovens regler om
værneting
Retsplejerådet er af den opfattelse, at muligheden for i begrænset omfang
og på retligt grundlag at overføre sager fra en byret til en anden, kan
bidrage til løsningen af ressourceproblemer ved domstolene. Rådet finder
ikke, at ressourceproblemer mere generelt bør søges løst på denne måde, men
en henvisningsadgang kan på en hensigtsmæssig måde indgå i en flerstrenget
ordning, der smidiggør det bestående retssystem og derved mindsker behovet
for akutte ressourcetilførsler i form af yderligere personale.
Rådet finder dog ikke, at der bør indføres en adgang til at henvise civile
sager til en anden byret. Det skyldes, at parterne i disse sager uden rettens
medvirken kan aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter en sag skal
behandles.
Retsplejerådet foreslår således en ny bestemmelse i retsplejeloven,
hvorefter værnetingsreglerne i straffesager, der behandles ved byretten, kan
fraviges under visse betingelser.
Det er rådets opfattelse, at henvisning af sager kun bør finde sted af
ressourcemæssige årsager, når væsentlige hensyn til hurtig behandling af de
sager, som verserer ved retten, taler for det. I denne forbindelse bør der
også lægges vægt på hensynet til behandlingen af civile sager.
Retsplejerådet foreslår endvidere, at kompetencen til at træffe afgørelse
om henvisning henlægges til præsidenten for den pågældende landsret. Såfremt
et ressourcemæssigt problem opstår på grund af en eller flere særligt store
sager ved et embede, må landsretspræsidenten tillige vurdere, om det bør være
disse sager eller nogle mindre sager, der verserer ved embedet, som bør
overflyttes.
Henvisning bør efter rådets forslag alene kunne ske før domsforhandling
efter anmodning fra den dommer, der behandler sagen, og efter at tiltalte og
anklagemyndigheden samt den ret, til hvilken sagen i givet fald skal
overføres, har haft lejlighed til at udtale sig.
Rådet foreslår endvidere, at en henvisningsordning undergives en stedlig
begrænsning, således at sagerne kan overføres inden for en nævningekreds
eller - hvis omstændighederne taler for det - til en præsidentret i
landsretskredsen.
Afgørelsen om at henvise en sag i henhold til forslaget skal endelig kunne
indbringes for Højesteret af tiltalte og anklagemyndigheden.
Om rådets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 28-36.
Retsplejerådet finder i øvrigt ikke anledning til at foreslå nærmere
retningslinier for, hvornår det bør foretrækkes at beskikke en rejsedommer
eller henvise en straffesag til en anden byret.
Begge ordninger foreslås varetaget af landsretspræsidenterne, der - hvor
begge muligheder foreligger - må vælge imellem disse muligheder i det
konkrete tilfælde i lyset af de generelle erfaringer, der indhøstes i
praksis.
Forslaget om en rejsedommerordning og forslaget om mulighed for afvigelse
fra værnetingsreglerne vil i øvrigt fremstå som supplementer eller
alternativer til den allerede anvendte fremgangsmåde, hvor et byretsembede
midlertidigt styrkes med en retsassessor eller dommerfuldmægtig fra et andet
embede, jf. betænkningen side 37.
3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at det vil være
hensigtsmæssigt for en fleksibel udnyttelse af domstolenes ressourcer udover
rejsedommerordningen at gennemføre en mulighed for at flytte en sag til en
anden byret, hvis der er behov for det for at opnå en hurtigere
sagsbehandling.
Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig Retsplejerådets
forslag om en tilføjelse til retsplejelovens § 702, der giver mulighed for
henvisning af straffesager til en anden ret af ressourcemæssige grunde.
Lovforslaget er således udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast
til en sådan bestemmelse i betænkningen kapitel 5.
Endvidere henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 10.
4. Ophævelse af dommeres bopælspligt
4.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 19, stk. 3, skal dommeren have bolig ved kredsens
tingsted (hovedtingsted). Justitsministeren kan dog dispensere derfra.
Bestemmelsen var med i retsplejeloven af 1916 i § 33, stk. 3. Om
baggrunden for reglen fremgår følgende af Proceskommissionens første udkast
til retsplejeloven fra 1876:
». . . at dommeren skal have bolig ved kredsens tingsted eller, når
kredsen har flere tingsteder, ved hovedtingstedet, må selvfølgelig være den
almindelige regel. For sådanne tilfælde, hvor særegne forhold måtte gøre en
afvigelse herfra ønskelig, er der tillagt Justitsministeren bemyndigelse til
at tilstede dette.«
Forslaget fra 1876-udkastet blev medtaget i 1916-loven uden ændringer.
Den danske Dommerforening har i januar 1994 fremsat ønske om, at
bopælspligten for dommere ophæves.
Justitsministeriet har på den baggrund aftalt med landsretspræsidenterne
og Dommerforeningen, at ansøgere til dommerstillinger, som - hvis de bliver
ansat i stillingen - vil søge om dispensation fra bopælspligten, bør oplyse
dette i ansøgningen om stillingen, således at der inden udnævnelsen af en
ansøger kan tages stilling til, hvorvidt der kan dispenseres for
bopælspligten.
Justitsministeriet har i øvrigt i de senere år kun modtaget ganske få
ansøgninger om dispensation fra bopælspligten. I disse tilfælde er der
meddelt dispensation.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke længere er behov for at
stille krav om, at en dommer har bopæl i retskredsen.
Det skyldes bl.a., at de kommunikations- og transportmidler, som findes i
dag, gør det muligt for en dommer med kort varsel at møde f.eks. til
grundlovsforhør eller andre retssager, der ikke kan udsættes, selv om den
pågældende ikke bor i retskredsen.
Det foreslås derfor, at reglen i retsplejelovens § 19, stk. 3, ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Forslaget giver anledning til at overveje, om den tilsvarende pligt for
politimestre til at have bopæl i politikredsen, jf. retsplejelovens § 111,
stk. 2, 2. pkt., også bør ophæves.
Bl.a. beredskabsmæssige hensyn kan imidlertid tale for, at bopælspligten
bør bevares for politimestre. I øvrigt giver retsplejeloven mulighed for at
meddele dispensation efter en konkret vurdering.
Justitsministeriet overvejer derfor fortsat dette spørgsmål, og en ændring
af retsplejelovens § 111 foreslås således ikke på nuværende tidspunkt.
5. Sammenlægning af civil- og kriminalretten i Slagelse
Retterne i Slagelse er med virkning fra 1. oktober 1995 blevet sammenlagt
til et administreret embede, jf. retsplejelovens § 17, stk. 3.
Justitsministeriet foreslår derfor, at retten i Slagelse medtages under
opregningen af administrerede embeder i retsplejelovens § 16 a, stk. 1, og
udgår af § 17, stk. 1.
Ændringerne fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.
6. Ændring af fremgangsmåden ved berigtigelse af
tinglysningsafgift
Efter retsafgiftslovens § 41 e, stk. 2, skal tinglysningsafgift erlægges
ved, at dokumentet forsynes med et eller flere stempelmærker, der svarer til
afgiften. Såfremt afgiften indbetales kontant, forsyner tinglysningskontoret
dokumentet med stempelmærker.
Tinglysningsafgift skal i alle tilfælde betales ved stempelmærke efter de
gældende regler.
Forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende har efter stempellovens
§ 21, stk. 3, adgang til efter tilladelse fra skatteministeren selv at
berigtige stempelafgifter for dokumenter, der er oprettet i forholdet mellem
dem og deres kunder. Ved berigtigelsen anvendes i givet fald godkendte
frankeringsmaskiner.
Hvis der er meddelt tilladelse til anvendelse af frankeringsmaskiner, kan
forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende således selv berigtige
stempelafgiften, mens tinglysningsafgiften fortsat skal berigtiges ved
anvendelsen af stempelmærker.
Justitsministeriet foreslår, at retsafgiftslovens § 41 e, stk. 2, ændres,
således at tinglysningsafgift kan berigtiges på samme måde som stempelafgift,
hvis der er meddelt tilladelse efter stempellovens § 21, stk. 3. Forslaget
vil indebære en lettelse for kassefunktionen ved de større
tinglysningskontorer og er endvidere en forberedelse af den papirløse
tinglysning, der herved muliggøres med hensyn til tinglysningsafgift.
Der henvises til lovforslagets § 2.
7. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
En permanent rejsedommerordning kræver 4 årsværk som dommer i
bevillingslønramme 37 samt 6 årsværk som kontorfunktionær i
bevillingslønramme Ø. De årlige udgifter hertil udgør ca. 4,1 mio. kr., heraf
lønsum 3,4 mio. kr. I beløbet indgår etableringsudgifter i forbindelse med
indretning af kontorer ved de embeder, hvor de pågældende udnævnes.
På forslaget til finanslov for 1996 er der videreført 3 stillinger som
dommer i bevillingsramme 37 og 5 årsværk som kontorfunktionær i
bevillingslønramme Ø samt lønudgiften svarende hertil. For 1996 udgør
merudgiften således alene 2,1 mio. kr., heraf lønsum 0,8 mio.
Udgifterne til den permanente rejsedommerordning afholdes inden for
Justitsministeriets bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning og
indeholder ikke miljømæssige eller EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder m.v.
Følgende myndigheder m.v. har været hørt over Retsplejerådets betænkning
nr. 1299 om en rejsedommerordning:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, retterne i
Århus, Odense, Ålborg, og Roskilde, Rigsadvokaten, Politidirektøren i
København, Den danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Foreningen af Dommerfuldmægtige i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Advokatrådet og Det danske Center for Menneskerettigheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede ændringer sammenholdt med de
gældende bestemmelser i retsplejeloven og retsafgiftsloven.
Til § 1
Retsplejeloven
Til nr. 1-5 og 9
Det foreslås, at rejsedommerordningen gøres permanent, således at der
ansættes i alt fire rejsedommere ved tre præsidentretter. Stillingerne
placeres således, at der ansættes to rejsedommere ved Københavns Byret og en
ved hver af retterne i Århus og Ålborg.
Endvidere foreslås det at opretholde muligheden for efter ansøgning
midlertidigt at beskikke enhver byretsdommer til at virke ved en anden byret
i samme landsretskreds af ressourcemæssige grunde.
Det foreslås præciseret, at beskikkelse af den enkelte rejsedommer til
tjeneste ved en bestemt byret i intet tilfælde kan meddeles udover et tidsrum
af to år. Denne begrænsning vedrører det tidsrum, beskikkelsen opretholdes,
uanset om rejsedommeren i beskikkelsesperioden f. eks. alene har arbejdet ved
retten i bestemte perioder eller bestemte dage hver uge. Det forudsættes, at
ressourceproblemerne vil blive søgt løst på anden og mere permanent måde,
såfremt disse ikke er bragt til ophør ved udløbet af de to år. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at en rejsedommer færdigbehandler påbegyndte sager
efter udløbet af to-årsperioden.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at der ved en byret, hvor
en rejsedommer har været midlertidigt beskikket i to år, på et senere
tidspunkt beskikkes en rejsedommer igen, såfremt der på ny midlertidigt
opstår ressourcemæssige problemer.
Hvis det er nødvendigt at styrke anklagemyndigheden i de retskredse, hvor
der beskikkes en rejsedommer, er der mulighed for eventuelt at få bistand ved
den ordning med regionale assistancefuldmægtige, som er etableret under nogle
statsadvokaturer. Det er også muligt at aftale bistand fra f.eks en
nabopolitikreds. Der er allerede under forsøgsordningen etableret en praksis,
hvorefter Justitsministeriet modtager underretning fra landsretterne om
beskikkelser af rejsedommere, således at Justitsministeriet kan bistå ved en
eventuel aftale om midlertidig assistance til anklagemyndigheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.
2.
I øvrigt bemærkes, at der på finansloven for 1995 blev oprettet 3
dommerstillinger ved Københavns Byret, således at der i dag er 39 dommere.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 15, stk. 1, (lovforslagets § 1, nr. 2)
foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Antallet af dommere ved Københavns
Byret udgør derfor med de to foreslåede rejsedommere i alt 41.
Til nr. 6 og 7
Civil- og kriminalretten i Slagelse er sammenlagt til et administreret
embede, og bestemmelserne i retsplejelovens § 16 a, stk. 1, 3. pkt., og § 17,
stk. 1, foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Om forslaget henvises til
de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 6.
Til nr. 8
Bopælspligten for dommere i retsplejelovens § 19, stk. 3, foreslås
ophævet. Forslaget indebærer, at dommere herefter er frit stillet med hensyn
til, i hvilken retskreds de ønsker at bo. Om forslaget i øvrigt henvises til
de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.
Til nr. 10
Det foreslås, at en straffesag af ressourcemæssige årsager inden
domsforhandling skal kunne flyttes fra en byret til en anden. En sådan
flytning skal efter forslaget som udgangspunkt alene kunne ske inden for
nævningekredsen, jf. bekendtgørelse nr. 112 af 11. marts 1986 om tingsteder
for landsretterne. Hvis omstændighederne taler for det, skal sagen dog også
kunne flyttes til en af præsidentretterne i landsretskredsen.
Der er to byretter, hvis kreds udgør en nævningekreds, nemlig Københavns
Byret og retten i Rønne. Det forudsættes, at der ikke bliver behov for at
flytte sager fra Københavns Byret. Såfremt en sag skal overføres fra retten i
Rønne, må det således altid ske til en anden præsidentret i landsretskredsen.
Herudover vil det blandt andet kunne være hensigtsmæssigt at overføre en sag
til en præsidentret uden for nævningekredsen, hvis de andre retter i
nævningekredsen er små embeder eller embeder med et stort sagspres. Ved
afgørelsen om at flytte en sag til en præsidentret uden for nævningekredsen
må der blandt andet tages hensyn til, om sagens parter m.v. herved pålægges
en belastende rejseaktivitet.
Kompetencen til at træffe beslutning om overførsel foreslås henlagt til
landsretspræsidenten, som udøver kompetencen efter anmodning fra den
pågældende dommer. Tiltalte, anklagemyndigheden og den ret, som sagen
påtænkes overført til, skal efter forslaget have lejlighed til at udtale sig,
forinden der træffes afgørelse vedrørende flytning af sagen. Træffer
landsretspræsidenten afgørelse om at flytte sagen, skal denne beslutning
efter forslaget kunne kæres til Højesteret af tiltalte og af
anklagemyndigheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3.
Til § 2
Retsafgiftsloven
Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaber, pengeinstitutter og
lignende, som efter stempelloven har tilladelse til selv at berigtige
stempelafgift for dokumenter oprettet mellem dem og deres kunder, også kan
berigtige tinglysningsafgift på denne måde. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under pkt. 6.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996, hvorved
rejsedommerordningen gøres permanent ved forsøgsordningens udløb med udgangen
af 1995. Bestemmelsen i § 1, nr. 10, hvorefter straffesager kan overflyttes
til en anden ret, kan anvendes i sager, hvor tidspunktet for domsforhandling
ikke er fastsat ved lovens ikrafttræden.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992
som ændret senest ved § 34 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 389
af 14. juni 1995, lov nr. 390 og lov nr. 393 af 14. juni 1995 samt § 4 i lov
nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 4. Der skal være 2 landsretter: Østre landsret og Vestre
Landsret. Under Østre Landsret henhører staden København og øernes amter,
under Vestre Landsret Jyllands amter.
Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en
præsident og 45 andre landsdommere; Vestre Landsret, der har sit sæde i
Viborg, består af en præsident og 22 andre landsdommere.
Stk. 3. Der ansættes en dommer ved Østre Landsret og to dommere
ved Vestre Landsret fortrinsvis til varetagelse af de i § 45 nævnte opgaver.
Stk. 4. I præsidentens forfald træder i fornødent fald det efter
embedsalder ældste tilstedeværende medlem af retten i hans sted.
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»Københavns Byret består af en præsident og 41 andre dommere.«
3. § 15, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 15 andre
dommere.«
4. § 15, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 10 andre
dommere.«
5. I § 15 indsættes som nyt stk. 6:
» Stk. 6. To af dommerne ved Københavns Byret, en af dommerne
ved retten i Århus og en af dommerne ved retten i Ålborg ansættes fortrinsvis
til varetagelse af de i § 45 nævnte opgaver.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 15. Københavns byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 14 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre
dommere.
Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre
dommere.
Stk. 6. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg, og
Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer.
Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne
fastsættes af rettens præsident med Justitsministeriets godkendelse. Sagernes
fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med
rettens medlemmer.
6. § 16 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Retterne i Gentofte, Gladsaxe, Tåstrup, Hørsholm, Slagelse,
Svendborg, Kolding og Skanderborg består af 2 dommere«.
§ 16 a. Retten i Randers består af 4 dommere. Retten på
Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg, Horsens og Herning
består af 3 dommere. Retterne i Gentofte, Gladsaxe, Tåstrup, Hørsholm,
Svendborg, Kolding og Skanderborg består af 2 dommere.
Stk. 2-3. (Udeladt)
7. § 17, stk. 1, affattes således:
»Der ansættes to dommere ved retterne i Glostrup, Helsingør,
Hillerød, Frederikssund, Holbæk, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle,
Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjørring.«
§ 17. Der ansættes 2 dommere ved retterne Glostrup, Helsingør,
Hillerød, Frederikssund, Holbæk, Slagelse, Næstved, Haderslev, Sønderborg,
Vejle, Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjørring.
Stk. 2-4. (Udeladt)
8. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 19. Justitsministeren fastsætter tingstederne for byretterne.
Stk. 2. Tildeles der en retskreds flere tingsteder, fastsætter
Justitsministeren de dele af kredsen, som med hensyn til rettens ordentlige
møder skal henhøre til ethvert af disse.
Stk. 3. Dommeren skal have bopæl ved kredsens tingsted
(hovedtingsted). Dog kan Justitsministeren tilstede afvigelse herfra.
Stk. 4. Skønnes det efter omstændighederne fornødent, kan
justitsministeren bestemme, at dommeren på et eller flere steder i
retskredsen uden for hovedtingstedet vil have at indrette en afdeling af sit
embedskontor. Justitsministeren træffer bestemmelse om kontordagenes antal og
kontortidens længde.
Stk. 5. Reglen i § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på
byretterne.
9. § 45, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun
meddeles de i § 15, stk. 6, nævnte dommere, der gør tjeneste i
landsretskredsen. Beskikkelsen til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet
tilfælde meddeles udover et tidsrum af to år.«
§ 45. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.
Bestemmelsen i § 44, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles
de i § 4, stk. 3, nævnte dommere, der gør tjeneste i landsretskredsen.
Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et samlet tidsrum af 2 år.
Stk. 3. Sker beskikkelsen ved en af de i § 17, stk. 1 eller 4,
omhandlede byretter, træffer landsretspræsidenten efter forhandling med
byrettens medlemmer bestemmelse om, hvilke forretninger, der skal varetages
af den midlertidigt beskikkede dommer.
10. I § 702 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Når byrettens forhold tilsiger det, kan landsrettens
præsident efter anmodning fra byretten inden domsforhandlingens begyndelse
beslutte, at en sag skal behandles ved en anden byret i nævningekredsen
eller, hvis omstændighederne taler for det, ved en af de i § 15 nævnte retter
i landsretskredsen. Tiltalte, anklagemyndigheden og den ret, hvortil sagen
påtænkes overført, skal forinden have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. Landsretspræsidentens afgørelse om, at en sag skal overføres,
kan af tiltalte og anklagemyndigheden kæres til Højesteret.«
§ 702. Afvigelse fra reglerne om værneting kan, sålænge
domsforhandling endnu ikke er påbegyndt, på begæring, når særegne grunde
taler derfor, besluttes af landsretten, dersom spørgsmålet angår nævninge-
eller retskredse i samme landsretskreds, og i andre tilfælde af højesteret.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989 som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af
14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 41 e, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende har
tilladelse til selv at stemple dokumenter efter stempellovens § 21, stk. 3,
kan afgifter efter dette kapitel for dokumenter, som oprettes i forholdet
mellem dem og deres kunder, dog berigtiges på tilsvarende måde.«
§ 41 e. Afgiften forfalder til betaling, når dokumentet anmeldes
til tinglysning.
Stk. 2. Afgiften erlægges ved, at dokumentet forsynes med et eller
flere stempelmærker, der svarer til afgiften. Indbetales afgiften kontant,
forsyner tinglysningskontoret dokumentet med stempelmærke.
Stk. 3. Betales afgiften ikke samtidig med anmeldelsen, afvises
dokumentet fra dagbogen. I så fald bortfalder afgiften.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 12. maj 1999
- 1991 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (TVANGSAUKTIONER M.V.) Retsinformation · 27. december 1991
- Rådets forordning (EF) nr. 1290/97 af 27. juni 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 27. juni 1997
- 1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 21. juli 1998
- 1994 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, LOV FOR FÆRØERNE OM UDGIFTERNE I STRAFFERETSPLEJEN OG LOV FOR FÆRØERNE OM RETTENS PLEJE (SUPPLEANTER TIL DEN SÆRLIGE KLAGERET, OPHÆVELSE AF PLIGTEN TIL AT BETALE AFSONINGSOMKOSTNINGER PÅ FÆRØERNE OG ADMINISTRERET DOMMEREMBEDE PÅ FÆRØERNE M.V.) Retsinformation · 8. marts 1995
- 1996 LSF 276 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 23. maj 1997