Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKOLESKIBSAFGIFT, LOV OM SKIBSREGISTRERING, LOV OM DANSKE SKIBES FORSIKRING MOD KRIGSFARE OG LOV OM STATENS ISTJENESTE

1995/1 LSF 39Lovforslag som fremsatFolketinget29. november 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«

til: »med en bruttotonnage på over 300«.

2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:

»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende

ændring:

1. I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og

nettoregistertonnage« til: »brutto- og nettotonnage«.

§ 3

I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.

245 af 14. maj 1986, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »20

bruttoregistertons«: »eller med en bruttotonnage på over 20«.

§ 4

I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.

2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj

1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.

3. § 5 affattes således:

» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af

Isbrydningsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved

Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter til istjenesten i den forudgående 20-års-periode.

Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med

Læs alt

en vanddybde på 5 m eller derover beliggende inden for Skagen. Den

forholdsmæssige fordeling mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter

høring af Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de

ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode

af 5 år. Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv

råder over tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp

erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få

nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april

og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af

skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts

anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt

af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb

pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange

inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget

for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af

Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om

betaling for disses administration heraf.«

4. § 6 ophæves.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. december 1995.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 3 og 4 gælder ikke for Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«

til: »med en bruttotonnage over 300«.

2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:

»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende

ændring:

I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og nettoregistertonnage«

til: »brutto- og nettotonnage«.

§ 3

I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.

245 af 14. maj 1986 foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 2, indsættes efter »20 brutto registertons«:

»eller med en bruttotonnage på over 20«.

§ 4

I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.

2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj

1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.

3. § 5 affattes således:

» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af

Isbrydningsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved

Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter til istjenesten i den forudgående 20 års periode.

Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med

en vanddybde på 5 meter eller derover beliggende inden for Skagen. Den

forholdsmæssige fordeling mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter

høring af Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de

ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode

af 5 år. Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv

råder over tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp

erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få

nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april

og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af

skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts

anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt

af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb

pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange

inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget

for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af

Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om

betaling for disses administration heraf.«

4. § 6 ophæves.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. december 1995.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og §§ 3 og 4 gælder ikke for Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at tilpasse en række søfartslove, hvortil der

er knyttet retsvirkninger til et skibs tonnage, til måleenhederne, brutto- og

nettotonage (BT og NT), der fra 18. juli 1994 som hovedregel skal anvendes.

Det betyder, at alle skibe med en længde på 24 meter og derover uanset

byggetidspunkt nu skal være målt og forsynet med et målebrev, hvori skibets

brutto- og nettotonage er anført. Det følger af den internationale konvention

om måling af skibe fra 1969, som er gennemført i lov om skibsmåling, jf.

lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993.

Efter den tidligere 1947-konvention om et ensartet system for måling af

skibe anvendtes måleenhederne, brutto- og nettoregistertonnage (BRT og NRT).

Hensigten med målingskonventionen fra 1969 er at tilvejebringe mere ensartede

og universelle målingsmåder, således at de beregnede tonnager giver et mere

realistisk udtryk for skibets størrelse og dets indtjeningsevne.

De nye måleenheder får konsekvenser for følgende love: lov om

skoleskibsafgift, lov om skibsregistrering, lov om danske skibes forsikring

mod krigsfare, lov om Statens Istjeneste og lov om skibes sikkerhed m.v. For

så vidt angår den sidstnævnte lov henvises til det samtidig fremsatte forslag

til ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af

havmiljøet.

Beregningen af et skibs tonnage efter de nye måleregler kan for

eksisterende skibe, der ommåles, medføre en ændret tonnage. For det enkelte

skib kan det derfor medføre ændring af skoleskibsafgiften og isafgiften, hvor

tonnagen er lagt til grund ved beregningen. Det drejer sig om skibe bygget

før den 18. juli 1982. Der er imidlertid blot tale om, at disse ældre skibe

nu ligestilles med nye skibe, der er bygget efter den 18. juli 1982, og som

udgangspunkt allerede har betalt afgift på grundlag af de nye måleenheder.

1969-konventionen gælder ikke for skibe under 24 meter. For disse skibe

har erhvervministeren i medfør af lov om skibsmåling fastsat nationale

regler, herunder at skibenes tonnage angives som brutto- og nettotonnage.

Skibe under 24 meter, der alene er målt efter de tidligere gældende regler,

og som således har en brutto- og nettoregistertonnage, skal imidlertid ikke

ommåles. For disse skibe vil målebreve med angivelse i brutto- og

nettoregistertons bevare deres gyldighed uden tidsbegrænsning.

Lovforslaget har ud over den ovennævnte ændring af målingsbegrebet til

formål at foretage enkelte justeringer i lov om Statens Istjeneste for så

vidt angår isafgiften. Isafgiften, der blev indført i 1922, er senest fastsat

i lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørele nr. 578 af 29. september

1988.

I 1986 tiltrådte Finansudvalget ved et aktstykke en forhøjelse af

isafgiften til ca. 19 millioner samt en ligelig fordeling af den økonomiske

byrde mellem skibe og havne. Igennem de seneste år er der årligt indbetalt

ca. 10 millioner kr. fra skibene og ca. 10 millioner kr. fra havnene.

Afgiften skal bl.a. dække isbrydernes drift og vedligeholdelse, mens indkøb

af isbrydere, afskrivning og forrentning heraf er statsfinansieret. Det er

forudsat, at udgifter og indtægter i forbindelse med driften af

isbrydningstjenesten skal balancere over en 20 årig periode. Dette princip

foreslås nu lovfæstet. Endvidere foreslås det, at Isbrydningsrådet høres

forud for fastsættelsen af den årlige afgift, af fordelingen mellem havnene

af den del af afgiften, de skal betale, samt den årlige fastsættelse af den

del, som skibene skal betale på grundlag af tonnagen. Dette fremgår af den

nye formulering af lovens § 5. Derimod ændres der ikke på det hidtidige

princip om, at fordelingen mellem de enkelte havne sker på grundlag af de

ind- og udskibede varemængder i de enkelte havne. Endvidere bibeholdes det

nuværende princip om, at der opkræves en afgift for såvel danske som

udenlandske skibe over en vis størrelse, som i tidsrummet 15. december - 31.

marts anløber havne inden for Skagen.

Afgiften fra skibene opkræves efter den gældende ordning af Told- og

Skattestyrelsen, hvis opkrævning af isafgiften er baseret på erklæringer i

skibets tolddeklaration. Som følge af indførelse af det Indre Marked ser

Told- og Skattestyrelsen sig ikke længere i stand til at sikre, at isafgiften

bliver opkrævet af alle afgiftspligtige skibe, da kontrollen ikke mere er

baseret på erklæringen i tolddeklarationen, som forudsat i loven. Skibe, der

ankommer til dansk havn direkte fra en anden dansk havn, og skibe, der kommer

til dansk havn fra et andet sted i EU's toldområde, skal således ikke mere

anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder, medmindre de

medfører uberigtigede varer som ladning eller proviant. Told- og

Skattestyrelsen har dermed ikke længere kontakt med alle skibe, der anløber

danske havne. En videreførelse af det nuværende system vil derfor meget vel

kunne føre til skævheder med hensyn til opkrævning og en manglende sikkerhed

for betaling af afgiften.

Skal man sikre afgiftens indbetaling, kan en fortsættelse af det nuværende

opkrævningssysstem derfor ikke ske uden øgede omkostninger. Man har derfor

fundet det mest hensigtsmæssigt, at havnene, som allerede i dag står for

indbetaling af ca. halvdelen af den samlede isafgift også overtager Told- og

Skattestyrelsens funktion med hensyn til opkrævning af afgiften fra skibene.

Opkrævningen vil fremover normalt ske gennem rederens agent. Det foreslås

samtidig, at havnene, for at overtage opgaven fra Told- og Skattestyrelsen,

får dækning for de administrative omkostninger ved opkrævningen.

Omkostningerne dækkes af staten og dermed sikres, at forslaget ikke får

erhversøkonomiske konsekvenser for rederne eller havnene.

Økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser

Tilpasning af søfartslovgivningen til målingskonventionen fra 1969 skønnes

at medføre meget begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der for

erhvervet som helhed ikke bliver en ekstraudgift.

Ændringen af tonnagebegrebet betyder justeringer i skibenes

størrelsesmæssige definition i såvel opadgående som nedadgående retning,

hvilket vil afspejles i det enkelte skibs afgifter for så vidt angår

skoleskibsafgift og isafgift. Udsving for det enkelte skib i mellemstørrelsen

vil normalt pr. anløb ligge inden for en størrelsesorden af et tusinde kr.

Omlægningen af opkrævning af isafgiften fra Told- og Skattestyrelsen

skønnes at medføre en merudgift for staten på kr. 300.000, svarende til 3% af

den halvdel af den samlede isafgift, som havnene fremover opkræver på statens

vegne. Merudgiften afholdes af Erhvervsministeriet.

Forslaget skønnes hverken at medføre meradministration eller at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe,

Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks

Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening, DSB-Rederi A/S, Dansk Navigatørforening, Metal Søfart,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i Danmark, SID,

Hanstholm Afdeling, SID Afdeling, Sømændenes forbund i Danmark,

Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurantionsforening, Restaurations- og

Bryggeriarbejderforbundet i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne,

Sammenslutningen af Danske Havne, Københavns Havn, Århus Havn, Aalborg Havn,

Statshavnsadministrationen i Frederikshavn, Danmarks Skibsmæglerforening,

Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,

Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Statsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,

Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og

Bådebyggere i Danmark og Søsportens Brancheforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Forslaget er en konsekvens af indførelse af de nye måleenheder, jf. de

almindelige bemærkninger. Det hidtidige afgiftsbeløb fastholdes, således at

ejeren af et skib, der er registreret som dansk, med en bruttotonnage over

300 betaler en skoleskibsafgift på 50 øre pr. enhed af den registrerede

nettotonnage. Afgiften, der indbringer ca. 1,2 mio. kr. årligt, går til

delvis dækning af driftudgifterne ved skoleskibet DANMARK.

Til § 2

Forslaget er alene en konsekvens af, at der ved lov nr. 186 af 23. marts

1992 ikke blev ændret i skibsregistreringslovens § 18, stk. 1.

Til § 3

Forslaget er alene en ren teknisk tilpasning, hvor skibe med en

bruttotonnage på over 20 sidestilles med skibe over 20 bruttoregistertons.

Til § 4

Til nr. 1

Ændringen i § 2 er alene en konsekvens af, at § 6 ophæves, og at reglerne

nu forefindes i § 5.

Til nr. 2

Der er alene tale om en teknisk ajourføring.

Til nr. 3

Stk. 1. Bestemmelsen præciserer grundlaget for beregningen af isafgiften,

der skal dække driftsudgifter til Statens Istjeneste og vedligeholdelse af

isbryderne, mens anskaffelse af nye isbrydere ikke indgår i beregningen.

Bestemmelsen lovfæster det beregningsprincip, som har været anvendt siden

1986, jf. det i de almindelige bemærkninger omtalte aktstykke. Med henblik på

at sikre størst mulig åbenhed om beregningen af isafgiften er det fundet

rigtigt, at Isbrydningsrådet, hvori såvel havnene som rederne er

repræsenteret, bliver hørt, før Søfartsstyrelsen fastsætter den årlige

afgift. Det hidtidige princip om høring af Finansudvalget afskaffes, da

afgiftens beregningsmetode nu er lovfæstet, og fastsættelsen først sker efter

høring af de berørte parter gennem Isbrydningsrådet.

Stk. 2 svarer til den nuværende lovs § 6, stk. 2, hvorefter halvdelen af

isafgiften skal betales af havnene, der er beliggende inden for Skagen og har

en vanddybde på 5 meter eller derover. Fordelingen mellem de enkelte havne

sker på grundlag af de ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn. Der

kan dog ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv råder over

tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilken isbryderhjælp

erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan få hel eller delvis nedsættelse af

afgiften. Det svarer til den nugældende ordning, som har været anvendt for en

række havne.

Stk. 3 bibeholder den gældende ordning, hvorefter halvdelen af den samlede

isafgift sikres ved, at der opkræves en afgift fra de skibe, der i perioden

15. december til 31. marts anløber danske havne beliggende inden for Skagen.

Kun skibe med en bruttotonnage over 150 er omfattet af afgiften. Det nye

målingsbegreb bruttotonnage erstatter her det tidligere målingsbegreb

bruttoregistertonnage. Afgiften fastsættes af Søfartsstyrelsen efter høring

af Isbrydningsrådet som et fast beløb pr. ton af skibets nettotonnage. Et

skib skal dog højst betale isafgift 2 gange inden for samme

opkrævningsperiode. Dette svarer til den gældende ordning. Skibe tilhørende

staten bliver ligeledes som hidtil fritaget for afgiften. Kun handelsskibe,

herunder passagerskibe, er, svarende til den nuværende ordning, jf. senest

bekendtgørelse nr. 921 af 17. december 1986 om isafgift af skibe, omfattet af

afgiften. Afgiften fastsættes årligt på grundlag af halvdelen af den i stk. 1

fastsatte afgift sammenholdt med den afgiftspligtige tonnage i det

forudgående år. Såfremt det efterfølgende viser sig, at der i et år er

opkrævet for meget eller for lidt til at sikre den fastsatte isafgift,

justeres dette i forbindelse med opkrævningen i det efterfølgende år.

Med henblik på at lette havnenes administration af undtagelsesbestemmelsen

efter to havneanløb vil det i bekendtgørelsen blive præciseret, at rederen

eller dennes repræsentant senest i forbindelse med anmeldelsen af skibet til

havnemyndighederne skal forelægge dokumentation for, at der allerede er sket

betaling 2 gange. I modsat fald skal der opkræves afgift, men denne kan

efterfølgende tilbagebetales mod fremsendelse af dokumentation.

Da havnene nu pålægges den opgave, som toldmyndighederne hidtil har haft,

jf. de almindelige bemærkninger, er det fundet rimeligt, at havnene af staten

betales med 3% af de opkrævede beløb til dækning af omkostninger ved

opkrævningen. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om afregningen og

opkrævningen, jf. stk. 4.

Stk. 4 bemyndiger Søfartsstyrelsen til efter høring af Isbrydningsrådet at

fastsætte de nærmere regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift og

betaling for administeration heraf.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1995. Dermed tages

der højde for opkrævning af isafgift for skibe, der gælder fra den 15.

december til den 31. marts det følgende år.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«

til: »med en bruttotonnage over 300«.

§ 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens

skoleskib »DANMARK« skal ejeren af et skib registreret som dansk på

over 300 registertons brutto betale en afgift til statskassen.

2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:

»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.

§ 2. Afgiften udgør 50 øre årlig pr. registerton netto. Afgiften

forfalder til betaling den 31. december, første gang den 31. december 1972.

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende

ændring:

I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og nettoregistertonnage«

til: »brutto- og nettotonnage«.

§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i Skibsregistret,

udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde angivelse af skibets

kendingsmål, brutto og nettoregistertonnage, samt angive dets type, navn,

hjemsted, kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører. Udlevering kan ikke

ske, før skibets kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet

på skibet.

§ 3

I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.

245 af 14. maj 1986 foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 2, indsættes efter »20 brutto registertons«:

»eller med en bruttotonnage på over 20«.

§ 7. Danske skibe, som ikke er forsikringspligtige efter denne lov

- herunder skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter, for så

vidt de er søsat - kan af bestyrelsen optages i instituttet efter derom

fremsat skriftlig begæring. Det samme gælder de i § 6 nævnte skibe, for

hvilken fritagelse for forsikringspligt er tilstået.

Stk. 2. Skibe over 20 brutto registertons, der er hjemmehørende på

Færøerne, kan af bestyrelsen optages i instituttet efter derom gennem

Færøernes landsstyre fremsat skriftlig begæring.

Stk. 3. Optagelse i instituttet i henhold til denne paragraf kan

ikke tilstås for kortere tid end 1 år.

§ 4

I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.

§ 2. Isbryderhjælp fra statsisbrydere til skibe og til de i § 6

omhandlede havne ydes vederlagsfrit. Hvor særlige forhold måtte begrunde

dette, kan istjenesten dog betinge sig hel eller delvis dækning af afholdte

udgifter.

2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj

1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.

§ 4. Når den hjælp, en statsisbryder yder et skib, finder sted

under sådanne forhold, at hjælpen må anses for bjærgning, gælder herom de

almindelige regler i 9. kapitel i søloven af 7. maj 1937 dog at bjærgelønnen

tilfalder statskassen.

3. § 5 affattes således:

» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af

Isbrydnigsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved

Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter til istjenesten i den forudgående 20 års periode.

Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med

en vanddybde på 5 meter eller derover beliggende inden for Skagen, dog er

havne i Limfjorden vest for Ålborg undtaget. Den forholdsmæssige fordeling

mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter høring af

Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de ud- og

indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode af 5 år.

Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv råder over

tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp

erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få

nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april

og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af

skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts

anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt

af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb

pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange

inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget

for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af

Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om

betaling for disses administration heraf.«

§ 5. Af ethvert skib over 150 registertons brutto, der i

tidsrummet 15. december-31.marts indklareres i en inden for Skagen beliggende

dansk havn, opkræves en isafgift af skibets nettotonnage.

Stk. 2. Isafgiftens størrelse fastsættes efter forhandling med

Finansudvalget af industriministeren, der tillige fastsætter de nærmere

regler for afgiftens beregning og opkrævning.

Stk. 3. Isafgiften opkræves af toldvæsenet.

Stk. 4. Bestemmelserne findes tilsvarende anvendelse på skibe, der

i det nævnte tidsrum indgår i dansk frihavn.

Stk. 5. Skibe, der tilhører staten, er fritaget for betaling af

isafgift, ligesom skibe, der to gange i opkrævningsperioden har betalt

isafgift, er fritaget for yderligere betaling af isafgift i vedkommende

periode.

4. § 6 ophæves.

§ 6. Af de inden for Skagen beliggende danske havne med 5 m

vanddybde eller derover betales en årlig isgift, hvis samlede beløb

fastsættes af erhvervsministeren efter forhandling med Finansudvalget.

Stk. 2. Afgiftens fordeling mellem havnene fastsættes af

ministeren for en periode af indtil fem år gangen i forhold til de i den

forudgående 5-årige periode i de enkelte havne ud- og indskibede varemængder.

Den kan dog efter ministerens bestemmelse nedsættes eller endog helt

bortfalde, for så vidt angår havne, der enten selv råder over tilstrækkeligt

isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp erfaringsmæssigt skønnes

ufornøden.

Stk. 3. Isafgiften kan efter vedkommende havnebestyrelses valg

enten opkræves af havnebestyrelsen som en afgift af de i havnen ud- og

indskibede varemængder eller udredes af havnens almindelige indtægter. Den

forfalder halvårsvis bagud med udgangen af henholdsvis marts og september

måned.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter