1995 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKOLESKIBSAFGIFT, LOV OM SKIBSREGISTRERING, LOV OM DANSKE SKIBES FORSIKRING MOD KRIGSFARE OG LOV OM STATENS ISTJENESTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«
til: »med en bruttotonnage på over 300«.
2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:
»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende
ændring:
1. I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og
nettoregistertonnage« til: »brutto- og nettotonnage«.
§ 3
I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.
245 af 14. maj 1986, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »20
bruttoregistertons«: »eller med en bruttotonnage på over 20«.
§ 4
I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.
september 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.
2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj
1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.
3. § 5 affattes således:
» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af
Isbrydningsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved
Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter til istjenesten i den forudgående 20-års-periode.
Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med
Læs alt
en vanddybde på 5 m eller derover beliggende inden for Skagen. Den
forholdsmæssige fordeling mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter
høring af Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de
ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode
af 5 år. Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv
råder over tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp
erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få
nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april
og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af
skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts
anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt
af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb
pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange
inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget
for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af
Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om
betaling for disses administration heraf.«
4. § 6 ophæves.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. december 1995.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 3 og 4 gælder ikke for Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«
til: »med en bruttotonnage over 300«.
2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:
»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende
ændring:
I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og nettoregistertonnage«
til: »brutto- og nettotonnage«.
§ 3
I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.
245 af 14. maj 1986 foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 2, indsættes efter »20 brutto registertons«:
»eller med en bruttotonnage på over 20«.
§ 4
I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.
september 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.
2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj
1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.
3. § 5 affattes således:
» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af
Isbrydningsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved
Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter til istjenesten i den forudgående 20 års periode.
Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med
en vanddybde på 5 meter eller derover beliggende inden for Skagen. Den
forholdsmæssige fordeling mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter
høring af Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de
ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode
af 5 år. Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv
råder over tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp
erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få
nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april
og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af
skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts
anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt
af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb
pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange
inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget
for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af
Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om
betaling for disses administration heraf.«
4. § 6 ophæves.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. december 1995.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og §§ 3 og 4 gælder ikke for Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har til formål at tilpasse en række søfartslove, hvortil der
er knyttet retsvirkninger til et skibs tonnage, til måleenhederne, brutto- og
nettotonage (BT og NT), der fra 18. juli 1994 som hovedregel skal anvendes.
Det betyder, at alle skibe med en længde på 24 meter og derover uanset
byggetidspunkt nu skal være målt og forsynet med et målebrev, hvori skibets
brutto- og nettotonage er anført. Det følger af den internationale konvention
om måling af skibe fra 1969, som er gennemført i lov om skibsmåling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993.
Efter den tidligere 1947-konvention om et ensartet system for måling af
skibe anvendtes måleenhederne, brutto- og nettoregistertonnage (BRT og NRT).
Hensigten med målingskonventionen fra 1969 er at tilvejebringe mere ensartede
og universelle målingsmåder, således at de beregnede tonnager giver et mere
realistisk udtryk for skibets størrelse og dets indtjeningsevne.
De nye måleenheder får konsekvenser for følgende love: lov om
skoleskibsafgift, lov om skibsregistrering, lov om danske skibes forsikring
mod krigsfare, lov om Statens Istjeneste og lov om skibes sikkerhed m.v. For
så vidt angår den sidstnævnte lov henvises til det samtidig fremsatte forslag
til ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af
havmiljøet.
Beregningen af et skibs tonnage efter de nye måleregler kan for
eksisterende skibe, der ommåles, medføre en ændret tonnage. For det enkelte
skib kan det derfor medføre ændring af skoleskibsafgiften og isafgiften, hvor
tonnagen er lagt til grund ved beregningen. Det drejer sig om skibe bygget
før den 18. juli 1982. Der er imidlertid blot tale om, at disse ældre skibe
nu ligestilles med nye skibe, der er bygget efter den 18. juli 1982, og som
udgangspunkt allerede har betalt afgift på grundlag af de nye måleenheder.
1969-konventionen gælder ikke for skibe under 24 meter. For disse skibe
har erhvervministeren i medfør af lov om skibsmåling fastsat nationale
regler, herunder at skibenes tonnage angives som brutto- og nettotonnage.
Skibe under 24 meter, der alene er målt efter de tidligere gældende regler,
og som således har en brutto- og nettoregistertonnage, skal imidlertid ikke
ommåles. For disse skibe vil målebreve med angivelse i brutto- og
nettoregistertons bevare deres gyldighed uden tidsbegrænsning.
Lovforslaget har ud over den ovennævnte ændring af målingsbegrebet til
formål at foretage enkelte justeringer i lov om Statens Istjeneste for så
vidt angår isafgiften. Isafgiften, der blev indført i 1922, er senest fastsat
i lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørele nr. 578 af 29. september
1988.
I 1986 tiltrådte Finansudvalget ved et aktstykke en forhøjelse af
isafgiften til ca. 19 millioner samt en ligelig fordeling af den økonomiske
byrde mellem skibe og havne. Igennem de seneste år er der årligt indbetalt
ca. 10 millioner kr. fra skibene og ca. 10 millioner kr. fra havnene.
Afgiften skal bl.a. dække isbrydernes drift og vedligeholdelse, mens indkøb
af isbrydere, afskrivning og forrentning heraf er statsfinansieret. Det er
forudsat, at udgifter og indtægter i forbindelse med driften af
isbrydningstjenesten skal balancere over en 20 årig periode. Dette princip
foreslås nu lovfæstet. Endvidere foreslås det, at Isbrydningsrådet høres
forud for fastsættelsen af den årlige afgift, af fordelingen mellem havnene
af den del af afgiften, de skal betale, samt den årlige fastsættelse af den
del, som skibene skal betale på grundlag af tonnagen. Dette fremgår af den
nye formulering af lovens § 5. Derimod ændres der ikke på det hidtidige
princip om, at fordelingen mellem de enkelte havne sker på grundlag af de
ind- og udskibede varemængder i de enkelte havne. Endvidere bibeholdes det
nuværende princip om, at der opkræves en afgift for såvel danske som
udenlandske skibe over en vis størrelse, som i tidsrummet 15. december - 31.
marts anløber havne inden for Skagen.
Afgiften fra skibene opkræves efter den gældende ordning af Told- og
Skattestyrelsen, hvis opkrævning af isafgiften er baseret på erklæringer i
skibets tolddeklaration. Som følge af indførelse af det Indre Marked ser
Told- og Skattestyrelsen sig ikke længere i stand til at sikre, at isafgiften
bliver opkrævet af alle afgiftspligtige skibe, da kontrollen ikke mere er
baseret på erklæringen i tolddeklarationen, som forudsat i loven. Skibe, der
ankommer til dansk havn direkte fra en anden dansk havn, og skibe, der kommer
til dansk havn fra et andet sted i EU's toldområde, skal således ikke mere
anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder, medmindre de
medfører uberigtigede varer som ladning eller proviant. Told- og
Skattestyrelsen har dermed ikke længere kontakt med alle skibe, der anløber
danske havne. En videreførelse af det nuværende system vil derfor meget vel
kunne føre til skævheder med hensyn til opkrævning og en manglende sikkerhed
for betaling af afgiften.
Skal man sikre afgiftens indbetaling, kan en fortsættelse af det nuværende
opkrævningssysstem derfor ikke ske uden øgede omkostninger. Man har derfor
fundet det mest hensigtsmæssigt, at havnene, som allerede i dag står for
indbetaling af ca. halvdelen af den samlede isafgift også overtager Told- og
Skattestyrelsens funktion med hensyn til opkrævning af afgiften fra skibene.
Opkrævningen vil fremover normalt ske gennem rederens agent. Det foreslås
samtidig, at havnene, for at overtage opgaven fra Told- og Skattestyrelsen,
får dækning for de administrative omkostninger ved opkrævningen.
Omkostningerne dækkes af staten og dermed sikres, at forslaget ikke får
erhversøkonomiske konsekvenser for rederne eller havnene.
Økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser
Tilpasning af søfartslovgivningen til målingskonventionen fra 1969 skønnes
at medføre meget begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der for
erhvervet som helhed ikke bliver en ekstraudgift.
Ændringen af tonnagebegrebet betyder justeringer i skibenes
størrelsesmæssige definition i såvel opadgående som nedadgående retning,
hvilket vil afspejles i det enkelte skibs afgifter for så vidt angår
skoleskibsafgift og isafgift. Udsving for det enkelte skib i mellemstørrelsen
vil normalt pr. anløb ligge inden for en størrelsesorden af et tusinde kr.
Omlægningen af opkrævning af isafgiften fra Told- og Skattestyrelsen
skønnes at medføre en merudgift for staten på kr. 300.000, svarende til 3% af
den halvdel af den samlede isafgift, som havnene fremover opkræver på statens
vegne. Merudgiften afholdes af Erhvervsministeriet.
Forslaget skønnes hverken at medføre meradministration eller at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening, DSB-Rederi A/S, Dansk Navigatørforening, Metal Søfart,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i Danmark, SID,
Hanstholm Afdeling, SID Afdeling, Sømændenes forbund i Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurantionsforening, Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne,
Sammenslutningen af Danske Havne, Københavns Havn, Århus Havn, Aalborg Havn,
Statshavnsadministrationen i Frederikshavn, Danmarks Skibsmæglerforening,
Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet,
Justitsministeriet, Statsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og
Bådebyggere i Danmark og Søsportens Brancheforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Forslaget er en konsekvens af indførelse af de nye måleenheder, jf. de
almindelige bemærkninger. Det hidtidige afgiftsbeløb fastholdes, således at
ejeren af et skib, der er registreret som dansk, med en bruttotonnage over
300 betaler en skoleskibsafgift på 50 øre pr. enhed af den registrerede
nettotonnage. Afgiften, der indbringer ca. 1,2 mio. kr. årligt, går til
delvis dækning af driftudgifterne ved skoleskibet DANMARK.
Til § 2
Forslaget er alene en konsekvens af, at der ved lov nr. 186 af 23. marts
1992 ikke blev ændret i skibsregistreringslovens § 18, stk. 1.
Til § 3
Forslaget er alene en ren teknisk tilpasning, hvor skibe med en
bruttotonnage på over 20 sidestilles med skibe over 20 bruttoregistertons.
Til § 4
Til nr. 1
Ændringen i § 2 er alene en konsekvens af, at § 6 ophæves, og at reglerne
nu forefindes i § 5.
Til nr. 2
Der er alene tale om en teknisk ajourføring.
Til nr. 3
Stk. 1. Bestemmelsen præciserer grundlaget for beregningen af isafgiften,
der skal dække driftsudgifter til Statens Istjeneste og vedligeholdelse af
isbryderne, mens anskaffelse af nye isbrydere ikke indgår i beregningen.
Bestemmelsen lovfæster det beregningsprincip, som har været anvendt siden
1986, jf. det i de almindelige bemærkninger omtalte aktstykke. Med henblik på
at sikre størst mulig åbenhed om beregningen af isafgiften er det fundet
rigtigt, at Isbrydningsrådet, hvori såvel havnene som rederne er
repræsenteret, bliver hørt, før Søfartsstyrelsen fastsætter den årlige
afgift. Det hidtidige princip om høring af Finansudvalget afskaffes, da
afgiftens beregningsmetode nu er lovfæstet, og fastsættelsen først sker efter
høring af de berørte parter gennem Isbrydningsrådet.
Stk. 2 svarer til den nuværende lovs § 6, stk. 2, hvorefter halvdelen af
isafgiften skal betales af havnene, der er beliggende inden for Skagen og har
en vanddybde på 5 meter eller derover. Fordelingen mellem de enkelte havne
sker på grundlag af de ud- og indskibede varemængder i den enkelte havn. Der
kan dog ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv råder over
tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilken isbryderhjælp
erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan få hel eller delvis nedsættelse af
afgiften. Det svarer til den nugældende ordning, som har været anvendt for en
række havne.
Stk. 3 bibeholder den gældende ordning, hvorefter halvdelen af den samlede
isafgift sikres ved, at der opkræves en afgift fra de skibe, der i perioden
15. december til 31. marts anløber danske havne beliggende inden for Skagen.
Kun skibe med en bruttotonnage over 150 er omfattet af afgiften. Det nye
målingsbegreb bruttotonnage erstatter her det tidligere målingsbegreb
bruttoregistertonnage. Afgiften fastsættes af Søfartsstyrelsen efter høring
af Isbrydningsrådet som et fast beløb pr. ton af skibets nettotonnage. Et
skib skal dog højst betale isafgift 2 gange inden for samme
opkrævningsperiode. Dette svarer til den gældende ordning. Skibe tilhørende
staten bliver ligeledes som hidtil fritaget for afgiften. Kun handelsskibe,
herunder passagerskibe, er, svarende til den nuværende ordning, jf. senest
bekendtgørelse nr. 921 af 17. december 1986 om isafgift af skibe, omfattet af
afgiften. Afgiften fastsættes årligt på grundlag af halvdelen af den i stk. 1
fastsatte afgift sammenholdt med den afgiftspligtige tonnage i det
forudgående år. Såfremt det efterfølgende viser sig, at der i et år er
opkrævet for meget eller for lidt til at sikre den fastsatte isafgift,
justeres dette i forbindelse med opkrævningen i det efterfølgende år.
Med henblik på at lette havnenes administration af undtagelsesbestemmelsen
efter to havneanløb vil det i bekendtgørelsen blive præciseret, at rederen
eller dennes repræsentant senest i forbindelse med anmeldelsen af skibet til
havnemyndighederne skal forelægge dokumentation for, at der allerede er sket
betaling 2 gange. I modsat fald skal der opkræves afgift, men denne kan
efterfølgende tilbagebetales mod fremsendelse af dokumentation.
Da havnene nu pålægges den opgave, som toldmyndighederne hidtil har haft,
jf. de almindelige bemærkninger, er det fundet rimeligt, at havnene af staten
betales med 3% af de opkrævede beløb til dækning af omkostninger ved
opkrævningen. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om afregningen og
opkrævningen, jf. stk. 4.
Stk. 4 bemyndiger Søfartsstyrelsen til efter høring af Isbrydningsrådet at
fastsætte de nærmere regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift og
betaling for administeration heraf.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1995. Dermed tages
der højde for opkrævning af isafgift for skibe, der gælder fra den 15.
december til den 31. marts det følgende år.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »på over 300 registertons brutto«
til: »med en bruttotonnage over 300«.
§ 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens
skoleskib »DANMARK« skal ejeren af et skib registreret som dansk på
over 300 registertons brutto betale en afgift til statskassen.
2. I § 2 ændres »pr. registerton netto« til:
»pr. enhed af den registrerede nettotonnage«.
§ 2. Afgiften udgør 50 øre årlig pr. registerton netto. Afgiften
forfalder til betaling den 31. december, første gang den 31. december 1972.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende
ændring:
I § 18, stk. 1, ændres »brutto- og nettoregistertonnage«
til: »brutto- og nettotonnage«.
§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i Skibsregistret,
udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde angivelse af skibets
kendingsmål, brutto og nettoregistertonnage, samt angive dets type, navn,
hjemsted, kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører. Udlevering kan ikke
ske, før skibets kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet
på skibet.
§ 3
I lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr.
245 af 14. maj 1986 foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 2, indsættes efter »20 brutto registertons«:
»eller med en bruttotonnage på over 20«.
§ 7. Danske skibe, som ikke er forsikringspligtige efter denne lov
- herunder skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter, for så
vidt de er søsat - kan af bestyrelsen optages i instituttet efter derom
fremsat skriftlig begæring. Det samme gælder de i § 6 nævnte skibe, for
hvilken fritagelse for forsikringspligt er tilstået.
Stk. 2. Skibe over 20 brutto registertons, der er hjemmehørende på
Færøerne, kan af bestyrelsen optages i instituttet efter derom gennem
Færøernes landsstyre fremsat skriftlig begæring.
Stk. 3. Optagelse i instituttet i henhold til denne paragraf kan
ikke tilstås for kortere tid end 1 år.
§ 4
I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29.
september 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »§ 6« til: »§ 5«.
§ 2. Isbryderhjælp fra statsisbrydere til skibe og til de i § 6
omhandlede havne ydes vederlagsfrit. Hvor særlige forhold måtte begrunde
dette, kan istjenesten dog betinge sig hel eller delvis dækning af afholdte
udgifter.
2. I § 4 ændres »9. kapitel i søloven af 7. maj
1937« til: »16. kapitel i søloven af 16. marts 1994«.
§ 4. Når den hjælp, en statsisbryder yder et skib, finder sted
under sådanne forhold, at hjælpen må anses for bjærgning, gælder herom de
almindelige regler i 9. kapitel i søloven af 7. maj 1937 dog at bjærgelønnen
tilfalder statskassen.
3. § 5 affattes således:
» § 5. Søfartsstyrelsen fastsætter hvert år efter høring af
Isbrydnigsrådet den samlede isafgift til dækning af driftsudgifterne ved
Statens Istjeneste. Afgiften fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter til istjenesten i den forudgående 20 års periode.
Stk. 2. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med
en vanddybde på 5 meter eller derover beliggende inden for Skagen, dog er
havne i Limfjorden vest for Ålborg undtaget. Den forholdsmæssige fordeling
mellem havnene fastsættes af Søfartsstyrelsen efter høring af
Isbrydningsrådet for en periode af indtil 5 år på grundlag af de ud- og
indskibede varemængder i den enkelte havn for en forudgående periode af 5 år.
Der kan ved fordelingen tages hensyn til, at havne, der enten selv råder over
tilstrækkeligt isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp
erfaringsmæssigt skønnes ufornøden, kan fritages for afgiften eller få
nedsættelse for denne. Havnenes betaling af isafgiften forfalder den 1. april
og 1. oktober og indbetales til Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Den anden halvdel af isafgiften, jf. stk. 1, betales af
skibe med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts
anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Afgiften fastsættes årligt
af Søfartsstyrelsen efter høring af Isbrydningsrådet og udgør et fast beløb
pr. ton af skibets nettotonnage. Et skib skal højst betale isafgift 2 gange
inden for samme opkrævningsperiode. Skibe, der tilhører staten, er fritaget
for betaling af isafgift. Afgiften opkræves af havnene.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter efter høring af
Isbrydningsrådet regler for havnenes opkrævning af skibenes isafgift samt om
betaling for disses administration heraf.«
§ 5. Af ethvert skib over 150 registertons brutto, der i
tidsrummet 15. december-31.marts indklareres i en inden for Skagen beliggende
dansk havn, opkræves en isafgift af skibets nettotonnage.
Stk. 2. Isafgiftens størrelse fastsættes efter forhandling med
Finansudvalget af industriministeren, der tillige fastsætter de nærmere
regler for afgiftens beregning og opkrævning.
Stk. 3. Isafgiften opkræves af toldvæsenet.
Stk. 4. Bestemmelserne findes tilsvarende anvendelse på skibe, der
i det nævnte tidsrum indgår i dansk frihavn.
Stk. 5. Skibe, der tilhører staten, er fritaget for betaling af
isafgift, ligesom skibe, der to gange i opkrævningsperioden har betalt
isafgift, er fritaget for yderligere betaling af isafgift i vedkommende
periode.
4. § 6 ophæves.
§ 6. Af de inden for Skagen beliggende danske havne med 5 m
vanddybde eller derover betales en årlig isgift, hvis samlede beløb
fastsættes af erhvervsministeren efter forhandling med Finansudvalget.
Stk. 2. Afgiftens fordeling mellem havnene fastsættes af
ministeren for en periode af indtil fem år gangen i forhold til de i den
forudgående 5-årige periode i de enkelte havne ud- og indskibede varemængder.
Den kan dog efter ministerens bestemmelse nedsættes eller endog helt
bortfalde, for så vidt angår havne, der enten selv råder over tilstrækkeligt
isbrydningsmateriel, eller for hvilke isbryderhjælp erfaringsmæssigt skønnes
ufornøden.
Stk. 3. Isafgiften kan efter vedkommende havnebestyrelses valg
enten opkræves af havnebestyrelsen som en afgift af de i havnen ud- og
indskibede varemængder eller udredes af havnens almindelige indtægter. Den
forfalder halvårsvis bagud med udgangen af henholdsvis marts og september
måned.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bindende svar - Momsfritagelse - Reparation af borerigge Retsinformation · 12. februar 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om Statens Istjeneste (Nyordning af Statens Istjeneste og indførelse af beredskab for isbrydning i danske farvande) Retsinformation · 27. oktober 2012
- Moms - Bygning af skibe - Momsfritagelse - Historiske skibe Retsinformation · 10. juni 2022
- 1996 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SKOLESKIBSAFGIFT Retsinformation · 12. december 1996
- 1991 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKOLESKIBSAFGIFT Retsinformation · 18. december 1991
- 1987 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING Retsinformation · 21. maj 1988