Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 263 FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER

1996/1 LSF 263Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og formål

§ 1. Formålet med denne lov er gennem en aktiv

frekvensadministration at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede

radiofrekvensressourcer. Frekvensadministrationen skal blandt andet fremme

brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af teleydelser samt

radio- og tv-ydelser som nævnt i stk. 2 og medvirke til at sikre klare,

objektive og ikkediskriminerende rammer for konkurrencen i telesektoren.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle former for

telekommunikation, der omfatter anvendelse af radiofrekvenser, samt på

radiotekniske og frekvensmæssige forhold vedrørende radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Kapitel 2

Rammer for frekvensallokering og frekvenstildeling

§ 2. Forskningsministeren fastsætter hvert andet år rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

for de efterfølgende 5 år.

Stk. 2. Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til

de i stk. 1 nævnte rammer.

Stk. 3. Telestyrelsens forslag skal omfatte:

1) Forslag til målsætninger for Danmarks deltagelse i internationale

forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering. Forslaget skal

blandt andet omfatte indstilling om den indbyrdes prioritering af

frekvensallokering til forskellige anvendelser, herunder tjenester og

systemer.

2) Forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for

de efterfølgende 5 år.

3) Eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som

nævnt i kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Læs alt

indholdet af det i stk. 3 nævnte forslag.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, fravige det af Telestyrelsen forelagte forslag.

Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14 skal finde anvendelse,

2) den tidsmæssige udstrækning af adgangen til at anvende radiofrekvenser

omfattet af §§ 12-14 og

3) krav om begrænsninger i tilslutninger til de offentlige telenet.

Stk. 7. Telestyrelsen forelægger hvert år for forskningsministeren

en samlet oversigt over, i hvilket omfang der er ledige frekvensressourcer

inden for de enkelte dele af den gældende frekvensplan. I de år, hvor

Telestyrelsen tillige forelægger forslag til rammer for anvendelse og

indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1,

sker forelæggelsen af oversigten i forbindelse hermed.

Stk. 8. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de

nærmere tidsmæssige rammer for proceduren for udarbejdelse af rammer for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1.

§ 3. Efter ministerens fastlæggelse heraf offentliggør

Telestyrelsen frekvensplanen, jf. § 2, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke supplerende oplysninger der som minimum skal indgå i den

offentliggjorte frekvensplan.

§ 4. Telestyrelsen kan tidsmæssigt uafhængigt af den i § 2 nævnte

procedure fremlægge forslag som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Forskningsministeren kan tidsmæssigt uafhængigt af den i §

2 nævnte procedure på baggrund af et forslag i henhold til stk. 1 eller

uafhængigt heraf træffe beslutning om forhold som omhandlet i § 2, stk. 3,

nr. 1-3, og stk. 6, nr. 1-3.

Kapitel 3

Frekvensadministrative metoder

§ 5. De frekvensadministrative metoder, som forskningsministeren i

henhold til kapitel 2 kan tage i brug, omfatter offentligt udbud, jf. § 6,

administrativ omfordeling, jf. § 7, krav om overgang til mere

frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier, jf. § 8, krav om

begrænsning i anvendelsen, jf. § 9, og administrativ inddragelse, jf. § 10.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder inden for de enkelte dele af frekvensplanen

skal anvendes enkeltvis eller i kombination.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder finder anvendelse i geografisk afgrænsede

områder.

§ 6. Der kan afholdes offentligt udbud af tilladelser til

anvendelse af radiofrekvenser, hvis den samlede efterspørgsel på

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes.

Stk. 2. Afholdelse af offentligt udbud forudsætter,

1) at dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) at der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for

tildeling af tilladelser, jf. stk. 4.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt

udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder en

overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for, i hvilket omfang

udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne

for udformning af udbudsmateriale og for de overordnede kriterier for

udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler

om følgende:

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Tilladelsesindehaveres udbud af ydelser til forbrugere eller til andre

net- og tjenesteudbydere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og

priser for disse ydelser.

3) Den tekniske indretning og kvalitet af tilladelsesindehavernes telenet

samt eventuelle krav til disses geografiske udbygning, herunder eventuelle

tidsplaner for udbygning.

4) Vurdering og indbyrdes prioritering af tilbud.

5) At tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk

grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester og kan

sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.

6) I hvilket omfang det offentlige udbud efter stk. 1 skal omfatte

samtlige de i frekvensplanen til denne tjeneste afsatte radiofrekvenser.

Stk. 5. Reglerne som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutning om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår det offentlige udbud.

§ 7. Der kan gennemføres administrativ omfordeling inden de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede

efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det

pågældende system ikke kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum

ikke at ville kunne imødekommes.

Stk. 2. Administrativ omfordeling indebærer, at allerede tildelte

frekvenstilladelser inddrages med henblik på udstedelse af

frekvenstilladelser til dem, der har etableret eller ønsker at etablere

tilsvarende tjenester eller systemer.

Stk. 3. Anvendelse af administrativ omfordeling forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler for

omfordeling af allerede tildelte frekvensressourcer, og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af administrativ

omfordeling, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel for

inddragelse af allerede tildelte radiofrekvensressourcer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

administrativ omfordeling nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for indbyrdes sammenligning

af frekvensudnyttelsen inden for den pågældende del af frekvensplanen,

herunder grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad

sammenholdt med de øvrige tilladelsesindehaveres frekvensudnyttelse vil kunne

udløse omfordeling af allerede tildelte frekvenser.

2) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om indbyrdes sammenligning

og prioritering af frekvensanvendelsen inden for den pågældende del af

frekvensplanen med sigte på, at de enkelte frekvenser alene anvendes til

formål, der ikke lige så effektivt kan imødekommes via anvendelse af andre

relevante dele af frekvensplanen.

3) At Telestyrelsen med udgangspunkt i regler fastsat i medfør af nr. 1 og

2 kan fastsætte supplerende vilkår for de enkelte frekvenstilladelser.

Telestyrelsen kan inddrage tildelte frekvenser eller dele heraf med henblik

på omfordeling inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb, i det omfang

tilladelsesindehaveren ikke opfylder de således fastsatte vilkår.

Stk. 6. Reglerne som nævnt i stk. 5 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel

2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår administrativ omfordeling og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

§ 8. Der kan stilles krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes.

Stk. 2. Krav som nævnt i stk. 1 kan også stilles til anvendelse af

frekvenser, der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette indebærer

fastsættelse af nye vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i

frekvensplanen fastlagte anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav i henhold til stk. 1 kan kombineres med inddragelse

af tildelte radiofrekvensressourcer inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb, hvis der ikke sker overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier.

Stk. 4. Krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler for

overgang til nye udnyttelsesmetoder eller teknologier og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 4, nr. 3.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for krav om

overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder og teknologier, jf.

stk. 1. Reglerne skal udstedes i forbindelse med, at en beslutning om

metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår gennemførelse af krav om overgang

til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier og oplyser

herunder brugerne om varsel for de nye vilkårs ikrafttræden.

§ 9. Der kan stilles krav om begrænsninger i anvendelsen af de

tildelte radiofrekvenser inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes, eller hvis udnyttelsesgraden af de pågældende radiofrekvenser

medfører eller forventes inden for et kortere tidsrum at medføre

kapacitetsproblemer.

Stk. 2. Krav om begrænsninger i anvendelsen af allerede tildelte

radiofrekvenser, jf. stk. 1, kan også stilles til anvendelse af frekvenser,

der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette indebærer fastsættelse af nye

vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav om begrænsninger i anvendelsen af tildelte

radiofrekvenser inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler herfor og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

regulering efter stk. 1 nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen kan træffe afgørelse om, at mere kapacitetskrævende

udnyttelsesformer skal ophøre.

2) At der kan stilles radiotekniske krav ud over de i §§ 12-14 hjemlede

krav.

Stk. 5. Regler som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse med,

at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår reguleringen med henblik på løsning

af frekvensknaphed og oplyser herunder de berørte brugere om varsel herfor.

§ 10. Der kan gennemføres administrativ inddragelse af allerede

tildelte frekvensressourcer inden for dele af frekvensplanen før de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis det ud fra en samlet

vurdering af det pågældende udstyrs frekvensøkonomi, herunder antallet af

tilsluttede brugere, sammenholdt med eventuelle alternative

anvendelsesmuligheder, skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Inddragelse som nævnt i stk. 1 kan også foretages med

hensyn til frekvenser, der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette

indebærer inddragelse inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Administrativ inddragelse som nævnt i stk. 1 forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler herfor,

3) der fastsættes tidsrammer for administrativ inddragelse som nævnt i

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelsesindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 4, og

4) der samtidig med fastsættelse af rammer for inddragelse af allerede

tildelte radiofrekvensressoucer fastsættes rammer for fornyet udbud af de

således inddragede radiofrekvensressourcer.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for

administrativ inddragelse. Reglerne udstedes i forbindelse med, at

beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår administrativ inddragelse og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

Kapitel 4

Udstedelse af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser

§ 11. Anvendelse af radiofrekvenser og fastlæggelse af vilkår

herfor skal ske inden for rammerne af frekvensplanen, jf. kapitel 2, og de

bestemmelser, der heri er fastlagt for anvendelse af de enkelte dele af de

samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 2. Inden for de dele af frekvensplanen, hvor der i henhold

til kapitel 2 er truffet beslutning om anvendelse af særlige

frekvensadministrative metoder, sker udstedelse og administration af

tilladelser på grundlag af de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Der kan ikke i medfør af §§ 12-14 fastsættes yderligere

generelle indskrænkninger i anvendelsen af de enkelte dele af frekvensplanen

end indeholdt i denne.

§ 12. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske på følgende områder:

1) Radiobaseret telekommunikation, hvor de radioanlæg, der anvendes, alene

er indrettet til modtagning og ikke udgør en del af kommunikationssystemer,

hvori der også indgår sendere.

2) Radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor de radioanlæg, der anvendes, alene

er indrettet til modtagning.

3) Radiobaseret telekommunikation inden for forsvaret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter dog ikke modtagere,

der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for forsvarets

anvendelse af frekvenser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at andre

kategorier af radiobaseret telekommunikation end de i stk. 1 nævnte kan ske

uden individuel tilladelse.

§ 13. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske under forudsætning af overholdelse af generelle vilkår fastsat af

Telestyrelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

7) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

8) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, inden for

hvilke kategorier af radiokommunikation der, under forudsætning af

overholdelse af generelle vilkår, kan ske anvendelse af frekvenser uden

individuel tilladelse, jf. stk. 1 og 2.

§ 14. Anvendelse af radiofrekvenser kan endvidere ske på grundlag

af individuel tilladelse meddelt af Telestyrelsen. Telestyrelsen fastsætter

de generelle og individuelle vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Krav om, at brugeren af de pågældende radiofrekvenser skal have bestået

foreskrevne prøver.

7) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

8) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

9) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold.

10) Krav om betaling af forfaldne gebyrer, rykkergebyrer og afgifter.

Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af afholdt

offentligt udbud, jf. § 6, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra

tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelseshavere på grundlag

af det offentlige udbud danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af

vilkår på andre områder end de i stk. 2 nævnte. Vilkår om det tilbudte udbud

af tjenester til andre brugere, herunder til slutbrugerne, vilkår vedrørende

kvaliteten af tjenesterne, priser m.v. vil maksimalt kunne udstrækkes til at

gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen

eventuelt fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog

således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af

tilladelsen.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan udstedes til enkeltstående

brugere af radiofrekvenser eller til afgrænsede grupper af brugere.

Stk. 5. Anmodninger om tildeling af individuel tilladelse til

anvendelse af radiofrekvenser skal imødekommes, i det omfang det er muligt

inden for rammerne af den i kapitel 2 fastlagte frekvensplan og med en

tildeling af frekvenser i et omfang, der ud fra en samlet vurdering på et

klart, objektivt og ikkediskriminerende grundlag tilgodeser en optimal

udnyttelse af frekvensspektret.

§ 15. I det omfang individuelle tilladelser er gældende for en

periode længere end 5 år, kan Telestyrelsen med et års varsel fastsætte nye

vilkår for tilladelsen, jf. § 14, stk. 2.

§ 16. Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte

kategorier af individuelle tilladelser, der meddeles på grundlag af § 14.

§ 17. Ved en individuel tilladelses udløb må

tilladelsesindehaveren, såfremt frekvensudnyttelsen ønskes fortsat, indgive

en ny ansøgning. Ansøgningen gøres til genstand for fornyet behandling og

danner grundlag for en eventuel ny tilladelse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 fastsætte forenklede

procedurer for fornyelse af individuelle tilladelser.

§ 18. Individuelle frekvenstilladelser kan ikke overdrages.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der i forbindelse med

udstedelse af individuelle tilladelser til afgrænsede brugergrupper, jf. §

14, stk. 4, ske intern overdragelse og omfordeling inden for brugergruppen.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der ske overdragelse af

individuelle frekvenstilladelser mellem moderselskaber og helejede søster- og

datterselskaber. Begrænsning eller udelukkelse af denne adgang til

overdragelse kan dog fastlægges i bestemmelser fastlagt i forbindelse med

afholdelse af offentligt udbud, jf. § 6.

§ 19. Telestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse,

der er meddelt i medfør af § 14, hvis tilladelsesindehaveren træder i

betalingsstandsning, træder i likvidation eller kommer under konkurs.

§ 20. Telestyrelsen kan meddele tidsbegrænsede forsøgs- og

prøvedriftstilladelser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller

tjeneste.

Stk. 2. Telestyrelsen fastsætter vilkår for tilladelser meddelt i

medfør af stk. 1, herunder at prøvedrift ikke må omfatte kommercielt udbud af

net eller tjenester.

§ 21. Telestyrelsen kan, hvis der måtte opstå forstyrrelsesmæssige

forhold, give brugere af radiofrekvenser påbud om at søge forstyrrelser

afhjulpet og om eventuelt at indstille brugen, indtil forstyrrelserne er

afhjulpet, samt påbud om at medvirke til dækning af de med afhjælpning

forbundne udgifter.

Kapitel 5

Aflæggelse af prøver

§ 22. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for prøver, som

måtte være en forudsætning for anvendelse af radiofrekvenser, jf. § 14.

Reglerne kan omfatte indholdet af prøverne og aflæggelse og gyldighed af

disse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte særlige regler for

handicappede personers aflæggelse af prøver.

Kapitel 6

Regler for markedsføring, oprettelse og ibrugtagning af radioanlæg

§ 23. Telestyrelsen kan gøre markedsføring, oprettelse,

ibrugtagning eller anvendelse af radioanlæg betinget af overholdelse af

generelle regler om, at

1) radioanlæg, der udgør modtagere, som indgår i nød- og

sikkerhedstjenester, er typegodkendt,

2) radioanlæg, der udgør sendere eller kombinerede sendere og modtagere,

er typegodkendt, godkendt i medfør af et kvalitetsstyringssystem, eller der

fremlægges dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i form af en

fabrikanterklæring,

3) der fremlægges dokumentation for overholdelse af tekniske krav i form

af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i

kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere,

4) anvendelse af radioanlægget kun kan ske på frekvenser, hvortil der

foreligger tilladelse til frekvensanvendelse efter §§ 12-14.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

1) forbud mod eller indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder

salg og udlevering af radioanlæg, og

2) påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.

Kapitel 7

Oplysningspligt for udbydere af visse telenet og teletjenester

§ 24. Udbydere af radiobaserede offentlige telenet og

teletjenester skal oplyse tilknyttede brugere om den foreliggende risiko for

uberettiget aflytning af radiokommunikation.

Kapitel 8

Tekniske bestemmelser for radioanlæg

§ 25. Telestyrelsen kan fastsætte tekniske bestemmelser, herunder

regler for typegodkendelse m.v., for radioanlæg, som anvendes i henhold til

§§ 13 og 14.

Stk. 2. Ud over krav, der fastsættes i tekniske bestemmelser efter

stk. 1, skal radioanlæg, der er omfattet af lov om beskyttelse mod

elektromagnetiske forstyrrelser og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser,

overholde det til grund for loven liggende direktivs beskyttelseskrav.

Kapitel 9

Særlige vilkår for radiospredning

§ 26. Der må ikke oprettes, drives eller bruges sendestationer til

radiospredning på det åbne hav eller i luftrummet derover.

Kapitel 10

Krav om ophør af radiokommunikation

§ 27. Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan

forskningsministeren forbyde anvendelsen af radioanlæg bortset fra

modtageanlæg, der alene er indrettet til modtagning af radiospredning.

Radioanlæg, der omfattes af et sådant forbud, kan forlanges afleveret til

offentlig myndighed til deponering.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

forskningsministeren, hvis forholdene gør det nødvendigt, bestemme, at brugen

af radioanlæg, herunder radioanlæg som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og

radioanlæg omfattet af regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, samt § 13

skal ophøre.

Kapitel 11

Telestyrelsen som tilsynsmyndighed m.v.

§ 28. Telestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af

loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser og vilkår.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende

overholdelse af bestemmelser og vilkår fastsat i medfør af denne lov og kan i

den forbindelse meddele påbud.

Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at

gennemtvinge efterkommelse af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret

for bøderne.

Stk. 4. Telestyrelsen kan tilbagekalde individuelle tilladelser

meddelt i medfør af § 14, såfremt tilladelsesindehaveren ikke efterkommer de

i tilladelsen fastsatte vilkår.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis en

tilladelsesindehaver ikke

1) efterkommer påbud som nævnt i stk. 2 eller

2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

Stk. 6. Telestyrelsen kan foretage kontrolbesøg, når det på

baggrund af konstaterede forstyrrelser må formodes, at loven eller de i

medfør heraf fastsatte regler eller vilkår ikke overholdes.

Stk. 7. Telestyrelsen kan kræve driften af radioanlæg, der

forstyrrer samfundsvigtig radiokommunikation, standset øjeblikkelig og kan

træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette påbud,

herunder plombering af apparatet.

§ 29. Telestyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter

med henblik på via stikprøver at kontrollere, at loven og de i medfør heraf

fastsatte regler og vilkår overholdes.

Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelse af kontrol som

nævnt i stk. 1. Forskningsministeren kan efter aftale med justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

§ 30. Udbydere af telenet og teletjenester skal efter nærmere

regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om

økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af

rapporter m.v. om frekvensmæssige forhold vedrørende sådanne telenet og

teletjenester.

§ 31. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om

styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

§ 32. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 33. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter

offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse

opgaver, der i denne lov er tillagt Telestyrelsen.

§ 34. Telestyrelsen udarbejder og vedligeholder et register over

eksisterende tilladelseshavere.

Stk. 2. Registret i henhold til stk. 1 er offentligt tilgængeligt

og kan rekvireres hos Telestyrelsen eventuelt mod betaling.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter regler om registrets

udgivelsesform m.v.

Kapitel 12

Klageadgang

§ 35. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lov, herunder klager over

Telestyrelsens sagsbehandling.

Stk. 2. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over afgørelser

i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven truffet af

offentlige myndigheder og private foretagender, der er bemyndiget hertil i

medfør af § 33.

Stk. 3. Telestyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter

efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele

påbud til tilladelsesindehaveren.

Stk. 5. Teleklagenævnet kan pålægge en tilladelsesindehaver

dagbøder med henblik på at gennemtvinge påbud som nævnt i stk. 4. Der er

udpantningsret for beløbene.

Stk. 6. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde

en individuel tilladelse meddelt i henhold til § 14, hvis en

tilladelsesindehaver ikke

1) opfylder påbud som nævnt i stk. 4 eller

2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 5.

Kapitel 13

Tavshedspligt

§ 36. Telestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er

omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i regler udstedt i medfør af § 12,

stk. 4.

Kapitel 14

Gebyrer, afgifter og depositum

§ 37. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for

meddelelse af typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg

samt for afholdelse af prøver, udstedelse af certifikater til betjening af

radioanlæg og udstedelse af prøvningsrapporter til dækning af udgifterne i

forbindelse hermed.

§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af

individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

Stk. 2. Frekvensafgifternes størrelse fastsættes årligt i

finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen forestår opkrævning af frekvensafgifter.

§ 39. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en

omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med

Telestyrelsens gennemførelse af offentligt udbud i henhold til § 6,

udvælgelse af tilladelsesindehavere m.v.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som

tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage,

inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan tilbudsgiveren

pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i

forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

§ 40. Det kan pålægges individuelle tilladelsesindehavere, jf. §

14, inden for afgrænsede dele af frekvensplanen at betale forhøjet

frekvensafgift, når det på grund af frekvensknaphed skønnes nødvendigt for at

fremme en flytning af frekvensforbruget til andre dele af frekvensplanen

eller til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Den forhøjede frekvensafgift er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1. Tillægget udgør et depositum,

der tilbagebetales til tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør.

Stk. 3. Pålæggelse af forhøjet frekvensafgift som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætninger, jf. § 1, stk. 1, og

2) der kan anvises tilladelsesindehaverne andre muligheder for at

gennemføre den ønskede radio- eller telekommunikation.

Stk. 4. Størrelsen af tillægget, og hvilke typer af

frekvensanvendelse tillægget skal omfatte, fastsættes årligt på finansloven.

Den forhøjede frekvensafgift bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, administration og

tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

§ 41. Der kan gennemføres forhøjet administrativ prissætning af

individuelle tilladelser, jf. § 14, inden for hele eller større

sammenhængende dele af frekvensplanen, når det på grund af frekvensknaphed

skønnes nødvendigt for at begrænse det samlede frekvensforbrug eller for at

fremme flytning af større dele af forbruget til andre dele af frekvensplanen

eller til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Forhøjet administrativ prissætning er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet administrativ prissætning som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) det fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) det ikke er muligt via anvendelse af de i §§ 6-10 nævnte

frekvensadministrative metoder at undgå frekvensknaphed som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Størrelsen af den forhøjede administrative prissætning, og

hvilke typer af frekvensanvendelse tillægget skal omfatte, fastsættes årligt

på finansloven. Endvidere skal det på finansloven fastsættes, hvorvidt

tillægget til den almindelige frekvensafgift skal udgøre et depositum, der

tilbagebetales tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør. Den forhøjede

administrative prissætning bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, admininistration og

eventuel tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

Kapitel 15

Straffebestemmelser

§ 42. Overtrædelse af § 14, stk. 1, § 18, stk. 1, § 24 og § 26,

regler udstedt i henhold til § 13, stk. 1 og 2, § 23 og § 25, stk. 1, samt

overtrædelse af vilkår og påbud fastsat i medfør af § 14, stk. 2 og 3, § 20,

stk. 2, § 21 og § 28, stk. 7, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. For så vidt angår overtrædelse af § 26, finder

straffelovens regler om medvirken kun anvendelse med hensyn til

1) den, der medvirker til oprettelse eller økonomisk eller teknisk drift

af den station, der bruges eller er bestemt til at bruges til radiospredning

i strid med bestemmelserne,

2) den, der i ejerens eller brugerens tjeneste medvirker til

radiospredning for den pågældende station, og

3) den, der medvirker til radiospredning ved økonomisk eller teknisk

bistand, ved bestilling af udsendelser over stationen, ved optagelse eller

formidling af ordrer herpå, ved at lede optagelsen af programmer, ved

deltagelse på fartøjet i udsendelser, ved at stille lokaler eller tekniske

hjælpemidler til rådighed eller ved levering eller transport af betydning for

radiospredningen.

Stk. 5. Overtrædelse af § 26 hører under dansk straffemyndighed,

uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Handlinger

foretaget uden for den danske stat er dog kun undergivet dansk

straffemyndighed, såfremt

1) radiospredningsstationen oprettes eller drives med henblik på eller

bruges til radiospredning, som må antages bestemt til modtagning på dansk

område, eller som forstyrrer radiomodtagning på dansk område, eller

2) gerningsmanden har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat eller

har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige og opholder

sig her i landet.

Kapitel 16

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 43. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, §§ 37, 38, 40 og 41

dog først den 1. januar 1998.

Stk. 2. Lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297

af 22. april 1992 med senere ændringer, ophæves den 1. juli 1997, § 4

b dog først den 1. januar 1998.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af denne lov.

Stk. 4. Tilladelser udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes eller ændres i medfør af

vilkår fastsat i medfør af § 3, stk. 2, nr. 4, i den i stk. 2 nævnte lov.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår

forslag i henhold til § 2, stk. 2, første gang skal foreligge.

Stk. 6. De pr. 1. juli 1997 til et radiobaseret offentligt telenet

eller teletjeneste knyttede brugere skal inden 3 måneder fra denne dato være

informeret i henhold til § 24.

Stk. 7. Er der før den 1. januar 1998 opkrævet frekvensafgifter,

hvor afgiftsperioden først udløber efter den 1. januar 1998, kan der ved

første betaling af afgifter for individuelle frekvenstilladelser fastsat i

henhold til § 38 opkræves et tillæg for perioden fra den 1. januar 1998 til

afgiftsperiodens udløb, i det omfang et krav om højere afgifter i henhold til

§ 38 har været gældende for denne periode.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og formål

§ 1. Formålet med denne lov er gennem en aktiv

frekvensadministration at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede

radiofrekvensressourcer. Frekvensadministrationen skal blandt andet fremme

brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af teleydelser samt

radio- og tv-ydelser som nævnt i stk. 2, og medvirke til at sikre klare,

objektive og ikke-diskriminerende rammer for konkurrencen i telesektoren.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle former for

telekommunikation, der omfatter anvendelse af radiofrekvenser, samt på

radiotekniske og frekvensmæssige forhold vedrørende radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Kapitel 2

Rammer for frekvensallokering og frekvenstildeling

§ 2. Forskningsministeren fastsætter hvert andet år rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

for de efterfølgende 5 år.

Stk. 2. Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til

de i stk. 1 nævnte rammer.

Stk. 3. Telestyrelsens forslag skal omfatte:

1) Forslag til målsætninger for Danmarks deltagelse i internationale

forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering. Forslaget skal

blandt andet omfatte indstilling om den indbyrdes prioritering af

frekvensallokering til forskellige anvendelser, herunder tjenester og

systemer.

2) Forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for

de efterfølgende 5 år.

3) Eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som

nævnt i kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

indholdet af det i stk. 3 nævnte forslag.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, fravige det af Telestyrelsen forelagte forslag.

Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om,

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14 skal finde anvendelse,

2) den tidsmæssige udstrækning af adgangen til at anvende radiofrekvenser

omfattet af §§ 12-14 og

3) krav om begrænsninger i tilslutninger til de offentlige telenet.

Stk. 7. Telestyrelsen forelægger hvert år for forskningsministeren

en samlet oversigt over, i hvilket omfang der er ledige frekvensressourcer

inden for de enkelte dele af den gældende frekvensplan. I de år, hvor

Telestyrelsen tillige forelægger forslag til rammer for anvendelse og

indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1,

sker forelæggelsen af oversigten i forbindelse hermed.

Stk. 8. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de

nærmere tidsmæssige rammer for proceduren for udarbejdelse af rammer for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1.

§ 3. Efter ministerens fastlæggelse heraf offentliggør

Telestyrelsen frekvensplanen, jf. § 2, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke supplerende oplysninger der som minimum skal indgå i den

offentliggjorte frekvensplan.

§ 4. Telestyrelsen kan tidsmæssigt uafhængigt af den i § 2 nævnte

procedure, fremlægge forslag som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Forskningsministeren kan tidsmæssigt uafhængigt af den i §

2 nævnte procedure, på baggrund af et forslag i henhold til stk. 1 eller

uafhængigt heraf, træffe beslutning om forhold som omhandlet i § 2, stk. 3,

nr. 1-3 og stk. 6, nr. 1-3.

Kapitel 3

Frekvensadministrative metoder

§ 5. De frekvensadministrative metoder, som forskningsministeren i

henhold til kapitel 2 kan tage i brug, omfatter offentligt udbud, jf. § 6,

administrativ omfordeling, jf. § 7, krav om overgang til mere

frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier, jf. § 8, krav om

begrænsning i anvendelsen, jf. § 9 og administrativ inddragelse, jf. § 10.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder inden for de enkelte dele af frekvensplanen

skal anvendes enkeltvis eller i kombination.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder finder anvendelse i geografisk afgrænsede

områder.

§ 6. Der kan afholdes offentligt udbud af tilladelser til

anvendelse af radiofrekvenser, hvis den samlede efterspørgsel på

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne,

imødekommes.

Stk. 2. Afholdelse af offentligt udbud forudsætter,

1) at dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1 stk. 1 og

2) at der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for

tildeling af tilladelser, jf. stk. 4.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt

udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder en

overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for i hvilket omfang

udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne

for udformning af udbudsmateriale og for de overordnede kriterier for

udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler

om følgende:

1) Hvilke typer tilladelser, der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Tilladelsesindehaveres udbud af ydelser til forbrugere eller til andre

net- og tjenesteudbydere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og

priser for disse ydelser.

3) Den tekniske indretning og kvalitet af tilladelsesindehavernes telenet,

samt eventuelle krav til disses geografiske udbygning, herunder eventuelle

tidsplaner for udbygning.

4) Vurdering og indbyrdes prioritering af tilbud.

5) At tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk

grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester, og kan

sandsynliggøre, at tilbuddet kan efterleves.

6) I hvilket omfang det offentlige udbud efter stk. 1 skal omfatte

samtlige de i frekvensplanen til denne tjeneste afsatte radiofrekvenser.

Stk. 5. Reglerne som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutning om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår det offentlige udbud.

§ 7. Der kan gennemføres administrativ omfordeling inden de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede

efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det

pågældende system ikke kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum

ikke at ville kunne, imødekommes.

Stk. 2. Administrativ omfordeling indebærer, at allerede tildelte

frekvenstilladelser inddrages, med henblik på udstedelse af

frekvenstilladelser til de, der har etableret eller ønsker at etablere

tilsvarende tjenester eller systemer.

Stk. 3. Anvendelse af administrativ omfordeling forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for

omfordeling af allerede tildelte frekvensressourcer, og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af administrativ

omfordeling, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel for

inddragelse af allerede tildelte radiofrekvensressourcer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren,

fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf. stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

administrativ omfordeling nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for indbyrdes sammenligning

af frekvensudnyttelsen inden for den pågældende del af frekvensplanen,

herunder grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad

sammenholdt med de øvrige tilladelsesindehaveres frekvensudnyttelse vil kunne

udløse omfordeling af allerede tildelte frekvenser.

2) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om indbyrdes sammenligning

og prioritering af frekvensanvendelsen inden for den pågældende del af

frekvensplanen, med sigte på at de enkelte frekvenser alene anvendes til

formål, der ikke lige så effektivt kan imødekommes via anvendelse af andre

relevante dele af frekvensplanen.

3) At Telestyrelsen med udgangspunkt i regler fastsat i medfør af nr. 1-2

kan fastsætte supplerende vilkår for de enkelte frekvenstilladelser.

Telestyrelsen kan inddrage tildelte frekvenser eller dele heraf med henblik

på omfordeling inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb, i det omfang

tilladelsesindehaveren ikke opfylder de således fastsatte vilkår.

Stk. 6. Reglerne som nævnt i stk. 5 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kap. 2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår administrativ omfordeling og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

§ 8. Der kan stilles krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne,

imødekommes.

Stk. 2. Krav som nævnt i stk. 1 kan også stilles til anvendelse af

frekvenser, der tildeles efter §§ 12-13, uanset at dette indebærer

fastsættelse af nye vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i

frekvensplanen fastlagte anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav i henhold til stk. 1 kan kombineres med inddragelse

af tildelte radiofrekvensressourcer inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb, hvis der ikke sker overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier.

Stk. 4. Krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for

overgang til nye udnyttelsesmetoder eller teknologier, og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren,

fastsætte et opsigelsesvarsel kortere end 1 år, jf. stk. 4, nr. 3.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for krav om

overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder og teknologier, jf.

stk. 1. Reglerne skal udstedes i forbindelse med at en beslutning om metodens

iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår gennemførelse af krav om overgang

til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier og oplyser

herunder brugerne om varsel for de nye vilkårs ikrafttræden.

§ 9. Der kan stilles krav om begrænsninger i anvendelsen af de

tildelte radiofrekvenser, inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan, eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne,

imødekommes, eller hvis udnyttelsesgraden af de pågældende radiofrekvenser

medfører eller forventes inden for et kortere tidsrum at medføre,

kapacitetsproblemer.

Stk. 2. Krav om begrænsninger i anvendelsen af allerede tildelte

radiofrekvenser, jf. stk. 1, kan også stilles til anvendelse af frekvenser

der tildeles efter §§ 12-13, uanset at dette indebærer fastsættelse af nye

vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav om begrænsninger i anvendelsen af tildelte

radiofrekvenser inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler herfor,

og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

regulering efter stk. 1 nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen kan træffe afgørelse om, at mere kapacitetskrævende

udnyttelsesformer skal ophøre.

2) At der kan stilles radiotekniske krav, udover de i §§ 12-14 hjemlede

krav.

Stk. 5. Regler som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse med,

at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår reguleringen med henblik på løsning

af frekvensknaphed og oplyser herunder de berørte brugere om varsel herfor.

§ 10. Der kan gennemføres administrativ inddragelse af allerede

tildelte frekvensressourcer inden for dele af frekvensplanen før de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis det ud fra en samlet

vurdering af det pågældende udstyrs frekvensøkonomi, herunder antallet af

tilsluttede brugere, sammenholdt med eventuelle alternative

anvendelsesmuligheder, skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Inddragelse som nævnt i stk. 1 kan også foretages med

hensyn til frekvenser, der tildeles efter §§ 12-13, uanset at dette indebærer

inddragelse inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Administrativ inddragelse som nævnt i stk. 1 forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler herfor,

3) der fastsættes tidsrammer for administrativ inddragelse som nævnt i

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelsesindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 4, og

4) der samtidig med fastsættelse af rammer for inddragelse af allerede

tildelte radiofrekvensressoucer fastsættes rammer for fornyet udbud af de

således inddragede radiofrekvensressourcer.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller på

væsentlige områder begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af

telesektoren, fastsætte et opsigelsesvarsel kortere end 1 år, jf. stk. 3, nr.

2.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for

administrativ inddragelse. Reglerne udstedes i forbindelse med, at

beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår administrativ inddragelse og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

Kapitel 4

Udstedelse af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser

§ 11. Anvendelse af radiofrekvenser og fastlæggelse af vilkår

herfor skal ske inden for rammerne af frekvensplanen, jf. kapitel 2, og de

bestemmelser, der heri er fastlagt for anvendelse af de enkelte dele af de

samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 2. Inden for de dele af frekvensplanen, hvor der i henhold

til kapitel 2 er truffet beslutning om anvendelse af særlige

frekvensadministrative metoder, sker udstedelse og administration af

tilladelser på grundlag af de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Der kan ikke i medfør af §§ 12-14 fastsættes yderligere

generelle indskrænkninger i anvendelsen af de enkelte dele af frekvensplanen

end indeholdt i denne.

§ 12. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske på følgende områder:

1) Radiobaseret telekommunikation, hvor de radioanlæg der anvendes alene

er indrettet til modtagning og ikke udgør en del af kommunikationssystemer,

hvori der også indgår sendere.

2) Radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor de radioanlæg der anvendes alene er

indrettet til modtagning.

3) Radiobaseret telekommunikation inden for forsvaret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter dog ikke modtagere,

der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for forsvarets

anvendelse af frekvenser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at andre

kategorier af radiobaseret telekommunikation end de i stk. 1 nævnte kan ske

uden individuel tilladelse.

§ 13. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske under forudsætning af overholdelse af generelle vilkår fastsat af

Telestyrelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

7) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

8) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, inden for

hvilke kategorier af radiokommunikation der, under forudsætning af

overholdelse af generelle vilkår, kan ske anvendelse af frekvenser uden

individuel tilladelse, jf. stk. 1-2.

§ 14. Anvendelse af radiofrekvenser kan endvidere ske på grundlag

af individuel tilladelse meddelt af Telestyrelsen. Telestyrelsen fastsætter

de generelle og individuelle vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Krav om, at brugeren af de pågældende radiofrekvenser skal have bestået

foreskrevne prøver.

7) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

8) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

9) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold.

10) Krav om betaling af forfaldne gebyrer, rykkergebyrer og afgifter.

Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af afholdt

offentlig udbud, jf. § 6, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra

tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelseshavere på grundlag

af det offentlige udbud, danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af

vilkår på andre områder end de i stk. 2 nævnte. Vilkår om det tilbudte udbud

af tjenester til andre brugere, herunder til slutbrugerne, vilkår vedrørende

kvaliteten af tjenesterne, priser m.v. vil maksimalt kunne udstrækkes til at

gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen

eventuelt fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog

således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af

tilladelsen.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan udstedes til enkeltstående

brugere af radiofrekvenser eller til afgrænsede grupper af brugere.

Stk. 5. Anmodninger om tildeling af individuel tilladelse til

anvendelse af radiofrekvenser skal imødekommes i det omfang, det er muligt

inden for rammerne af den i kapitel 2 fastlagte frekvensplan, og med en

tildeling af frekvenser i et omfang, der ud fra en samlet vurdering på et

klart, objektivt og ikke-diskriminerende grundlag tilgodeser en optimal

udnyttelse af frekvensspektret.

§ 15. I det omfang individuelle tilladelser er gældende for en

periode længere end 5 år, kan Telestyrelsen med et års varsel fastsætte nye

vilkår for tilladelsen, jf. § 14, stk. 2.

§ 16. Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte

kategorier af individuelle tilladelser, der meddeles på grundlag af § 14.

§ 17. Ved en individuel tilladelses udløb må

tilladelsesindehaveren, såfremt frekvensudnyttelsen ønskes fortsat, indgive

en ny ansøgning. Ansøgningen gøres til genstand for fornyet behandling og

danner grundlag for en eventuel ny tilladelse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 fastsætte forenklede

procedurer for fornyelse af individuelle tilladelser.

§ 18. Individuelle frekvenstilladelser kan ikke overdrages.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der i forbindelse med

udstedelse af individuelle tilladelser til afgrænsede brugergrupper, jf. §

14, stk. 4, ske intern overdragelse og omfordeling indenfor brugergruppen.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der ske overdragelse af

individuelle frekvenstilladelser mellem moderselskaber eller helejede søster-

og datterselskaber.

§ 19. Telestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse,

der er meddelt i medfør af § 14, hvis tilladelsesindehaveren træder i

betalingsstandsning, likvidation eller kommer under konkurs.

§ 20. Telestyrelsen kan meddele tidsbegrænsedeforsøgs- og

prøvedrifttilladelser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller

tjeneste.

Stk. 2. Telestyrelsen fastsætter vilkår for tilladelser meddelt i

medfør af stk. 1, herunder at prøvedrift ikke må omfatte kommercielt udbud af

net eller tjenester.

§ 21. Telestyrelsen kan, hvis der måtte opstå forstyrrelsesmæssige

forhold, give brugere af radiofrekvenser påbud om at søge forstyrrelser

afhjulpet og om eventuelt at indstille brugen, indtil forstyrrelserne er

afhjulpet, samt påbud om at medvirke til dækning af de med afhjælpning

forbundne udgifter.

Kapitel 5

Aflæggelse af prøver

§ 22. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for prøver, som

måtte være en forudsætning for anvendelse af radiofrekvenser, jf. § 14.

Reglerne kan omfatte indholdet af prøverne, aflæggelse og gyldighed af disse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte særlige regler for

handicappede personers aflæggelse af prøver.

Kapitel 6

Regler for markedsføring, oprettelse og ibrugtagning af radioanlæg

§ 23. Telestyrelsen kan gøre markedsføring, oprettelse,

ibrugtagning eller anvendelse af radioanlæg betinget af overholdelse af

generelle regler om, at

1) radioanlæg, der udgør modtagere som indgår i nød- og

sikkerhedstjenester, er typegodkendt,

2) radioanlæg, der udgør sendere eller kombinerede sendere og modtagere,

er typegodkendt, godkendt i medfør af et kvalitetsstyringssystem eller der

fremlægges dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i form af en

fabrikanterklæring,

3) der fremlægges dokumentation for overholdelse af tekniske krav i form

af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i

kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere,

4) anvendelse af radioanlægget kun kan ske på frekvenser, hvortil der

foreligger tilladelse til frekvensanvendelse efter §§ 12-14.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

1) forbud mod eller indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder

salg og udlevering af radioanlæg og

2) påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.

Kapitel 7

Oplysningspligt for udbydere af visse telenet og teletjenester

§ 24. Udbydere af radiobaserede offentlige telenet og

teletjenester skal oplyse tilknyttede brugere om den foreliggende risiko for

uberettiget aflytning af radiokommunikation.

Kapitel 8

Tekniske bestemmelser for radioanlæg

§ 25. Telestyrelsen kan fastsætte tekniske bestemmelser, herunder

regler for typegodkendelse m.v., for radioanlæg som anvendes i henhold til §§

13 og 14.

Stk. 2. Ud over krav, der fastsættes i tekniske bestemmelser efter

stk. 1, skal radioanlæg, der er omfattet af lov om beskyttelse mod

elektromagnetiske forstyrrelser og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser,

overholde det til grund for loven liggende direktivs beskyttelseskrav.

Kapitel 9

Særlige vilkår for radiospredning

§ 26. Der må ikke oprettes, drives eller bruges sendestationer for

radiospredning på det åbne hav eller i luftrummet derover.

Kapitel 10

Krav om ophør af radiokommunikation

§ 27. Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan

forskningsministeren forbyde anvendelsen af radioanlæg bortset fra

modtageanlæg, der alene er indrettet til modtagning af radiospredning.

Radioanlæg, der omfattes af et sådant forbud, kan forlanges afleveret til

offentlig myndighed til deponering.

Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

forskningsministeren, hvis forholdene gør det nødvendigt, bestemme, at brugen

af radioanlæg, herunder radioanlæg som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og

radioanlæg omfattet af regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, samt § 13

skal ophøre.

Kapitel 11

Telestyrelsen som tilsynsmyndighed m.v.

§ 28. Telestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af

loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser og vilkår.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende

overholdelse af bestemmelser og vilkår fastsat i medfør af denne lov, og kan

i den forbindelse meddele påbud.

Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder

med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af påbud som nævnt i stk. 2. Der

er udpantningsret for bøderne.

Stk. 4. Telestyrelsen kan tilbagekalde individuelle tilladelser

meddelt i medfør af § 14, såfremt tilladelsesindehaveren ikke efterkommer de

i tilladelsen fastsatte vilkår.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse hvis en

tilladelseindehaver ikke

1) efterkommer påbud som nævnt i stk. 2, eller

2) ikke betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

Stk. 6. Telestyrelsen kan foretage kontrolbesøg, når det på

baggrund af konstaterede forstyrrelser må formodes, at loven eller de i

medfør heraf fastsatte regler eller vilkår ikke overholdes.

Stk. 7. Telestyrelsen kan kræve driften af radioanlæg, der

forstyrrer samfundsvigtig radiokommunikation, standset øjeblikkeligt, og kan

træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette påbud,

herunder plombering af apparatet.

§ 29. Telestyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter

med henblik på via stikprøver at kontrollere, at loven og de i medfør heraf

fastsatte regler og vilkår overholdes.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Forskningsministeren kan

efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 30. Udbydere af telenet og teletjenester skal efter nærmere

regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om

økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af

rapporter m.v. om frekvensmæssige forhold vedrørende sådanne telenet og

teletjenester.

§ 31. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om

styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

§ 32. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 33. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter

offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse

opgaver, der i denne lov er tillagt Telestyrelsen.

§ 34. Telestyrelsen udarbejder og vedligeholder et register over

eksisterende tilladelseshavere.

Stk. 2. Registret i henhold til stk. 1 er offentligt tilgængeligt

og kan rekvireres hos Telestyrelsen eventuelt mod betaling.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter regler om registrets

udgivelsesform m.v.

Kapitel 12

Klageadgang

§ 35. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lov, herunder klager over

Telestyrelsens sagsbehandling.

Stk. 2. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over afgørelser

i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven, truffet

af offentlige myndigheder og private foretagender, der er bemyndiget hertil i

medfør af § 33.

Stk. 3. Telestyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter

efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele

påbud til tilladelsesindehaveren.

Stk. 5. Teleklagenævnet kan pålægge en tilladelsesindehaver

dagbøder med henblik på at gennemtvinge påbud som nævnt i stk. 4. Der er

udpantningsret for beløbene.

Stk. 6. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde

en individuel tilladelse meddelt i henhold til § 14, hvis en

tilladelseindehaver ikke,

1) opfylder påbud, som nævnt i stk. 4, eller

2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 5.

Kapitel 13

Tavshedspligt

§ 36. Telestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er

omhandlet i § 12, stk. 1, nr 1 og 2, og regler udstedt i medfør af § 12, stk.

4.

Kapitel 14

Gebyrer, afgifter og depositum

§ 37. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for

meddelelse af typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg

samt for afholdelse af prøver, udstedelse af certifikater til betjening af

radioanlæg og udstedelse af prøvningsrapporter, til dækning af udgifterne i

forbindelse hermed.

§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af

individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

Stk. 2. Frekvensafgifternes størrelse fastsættes årligt i

finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen forestår opkrævning af frekvensafgifter.

§ 39. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en

omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med

Telestyrelsens gennemførelse af offentligt udbud i henhold til § 6,

udvælgelse af tilladelsesindehavere m.v.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som

tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage,

inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan tilbudsgiveren

pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i

forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

§ 40. Det kan pålægges individuelle tilladelsesindehavere, jf. §

14, inden for afgrænsede dele af frekvensplanen at betale forhøjet

frekvensafgift, når det på grund af frekvensknaphed skønnes nødvendigt for at

fremme en flytning af frekvensforbruget til andre dele af frekvensplanen

eller til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Den forhøjede frekvensafgift er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1. Tillægget udgør et depositum,

der tilbagebetales til tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør.

Stk. 3. Pålæggelse af forhøjet frekvensafgift som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætninger, jf. § 1, stk. 1, og

2) der kan anvises tilladelsesindehaverne andre muligheder for at

gennemføre den ønskede radio- eller telekommunikation.

Stk. 4. Størrelsen af tillægget og hvilke typer af

frekvensanvendelse tillægget skal omfatte fastsættes årligt på finansloven.

Den forhøjede frekvensafgift bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, administration og

tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

§ 41. Der kan gennemføres forhøjet administrativ prissætning af

individuelle tilladelser, jf. § 14, inden for hele eller større sammenhængede

dele af frekvensplanen, når det på grund af frekvensknaphed skønnes

nødvendigt for at begrænse det samlede frekvensforbrug eller for at fremme

flytning af større dele af forbruget til andre dele af frekvensplanen eller

til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Forhøjet administrativ prissætning er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet administrativ prissætning som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) det fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) det ikke er muligt via anvendelse af de i §§ 6-10 nævnte

frekvensadministrative metoder, at undgå frekvensknaphed som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Størrelsen af den forhøjede administrative prissætning og

hvilke typer af frekvensanvendelse tillægget skal omfatte fastsættes årligt

på finansloven. Endvidere skal det på finansloven fastsættes, hvorvidt

tillægget til den almindelige frekvensafgift skal udgøre et depositum, der

tilbagebetales tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør. Den forhøjede

administrative prissætning bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, admininistration og

eventuel tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

Kapitel 15

Straffebestemmelser

§ 42. Overtrædelse af §§ 14, stk. 1, 18, stk. 1, 24 og 26, regler

udstedt i henhold til §§ 13, stk. 1 og 2, 23 og 25, stk. 1, samt overtrædelse

af vilkår og påbud fastsat i medfør af §§ 14, stk. 2 og 3, 20, stk. 2 , 21 og

28, stk. 7, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. For så vidt angår overtrædelse af § 26, finder

straffelovens regler om medvirken kun anvendelse med hensyn til,

1) den, der medvirker til oprettelse eller økonomisk eller teknisk drift

af den station, der bruges eller er bestemt til at bruges til radiospredning

i strid med bestemmelserne,

2) den, der i ejerens eller brugerens tjeneste medvirker til

radiospredning for den pågældende station og

3) den, der medvirker til radiospredning ved økonomisk eller teknisk

bistand, ved bestilling af udsendelser over stationen, ved optagelse eller

formidling af ordrer herpå, ved at lede optagelsen af programmer, ved

deltagelse på fartøjet i udsendelser, ved at stille lokaler eller tekniske

hjælpemidler til rådighed eller ved levering eller transport af betydning for

radiospredningen.

Stk. 5. Overtrædelse af § 26 hører under dansk straffemyndighed,

uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Handlinger,

foretaget uden for den danske stat, er dog kun undergivet dansk

straffemyndighed, såfremt

1) radiospredningsstationen oprettes eller drives med henblik på eller

bruges til radiospredning, som må antages bestemt til modtagning på dansk

område, eller som forstyrrer radiomodtagning på dansk område, eller

2) gerningsmanden har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat eller

har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige og opholder

sig her i landet.

Kapitel 16

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 43. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, §§ 37, 38, 40 og 41

dog først den 1. januar 1998.

Stk. 2. Lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297

af 22. april 1992 med senere ændringer, ophæves den 1. juli 1997, § 4 b dog

først den 1. januar 1998.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af denne lov.

Stk. 4. Tilladelser udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes eller ændres i medfør af

vilkår fastsat i medfør af § 3, stk. 2, nr. 4, i den i stk. 2 nævnte lov.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår

forslag i henhold til § 2, stk. 2, første gang skal foreligge.

Stk. 6. De pr. 1. juli 1997 til et radiobaseret offentligt telenet

eller teletjeneste tilknyttede brugere skal inden 3 måneder fra denne dato

være informeret i henhold til § 24.

Stk. 7. Er der før den 1. januar 1998 opkrævet frekvensafgifter

hvor afgiftsperioden først udløber efter den 1. januar 1998 kan der ved

første betaling af afgifter for individuelle frekvenstilladelser fastsat i

henhold til § 38 opkræves et tillæg for perioden fra den 1. januar 1998 til

afgiftsperiodens udløb i det omfang, et krav om højere afgifter i henhold til

§ 38 har været gældende for denne periode.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Centrum-Demokraterne en principaftale, som lægger rammerne for den

fuldstændige liberalisering af telesektoren i Danmark.

Principaftalen indeholder de overordnede rammer for en trinvis

gennemførsel af liberaliseringen. Første trin (trin 2a) blev gennemført i

foråret 1996, mens dette lovforslag er en del af udmøntningen af sidste del

af principaftalen (trin 2b). Lovforslaget forudsættes vedtaget i Folketinget

til ikrafttræden 1. juli 1997.

A. De gældende regler

Lovgrundlaget på radiokommunikationsområdet udgøres af lov om

radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992 ændret

ved lov om ændring af lov om radiokommunikation nr. 470 af 12. juni 1996.

Den gældende lovgivning tager sit udgangspunkt i, og er velegnet til,

situationer hvor der er begrænset efterspørgsel efter frekvensressourcer, og

hvor der er forholdsvis få aktører på telemarkedet. Efter de gældende regler

sker fastlæggelse af rammerne for anvendelse og prioritering af

frekvensressourcerne administrativt og meddelelse af tilladelser sker efter

princippet om »først til mølle«. Dette princip har i en årrække

været benyttet i Danmark og de fleste andre lande. Denne planlægningsmetode

fungerer bedst så længe der er nogenlunde tilstrækkelige frekvensressourcer

og der ikke forekommer modstridende behov. »Først til mølle«

princippet er karakteriseret ved, at Telestyrelsen som administrativ

myndighed ud fra en række kriterier foretager et skøn over ansøgerens behov

for frekvensressourcer sammenholdt med hensynet til en samlet effektiv

frekvensudnyttelse. Ud fra disse kriterier beslutter Telestyrelsen, hvilke

ansøgere, der må anses for at have behov for frekvenser, samt hvilken

båndbredde og/eller dækning, der er velegnet til et bestemt brug. På baggrund

heraf tildeles ansøgere frekvenser i den rækkefølge, de ansøger herom.

Den gældende lov er imidlertid ikke velegnet til administration af

frekvensressourcer, der er knappe og for hvilke der således skal ske en

prioritering af såvel hvilken anvendelse, der kan ske af ressourcerne og

dernæst af, hvem af flere ansøgere der skal meddeles tilladelse til de

eftertragtede frekvensressourcer. Således er der i den gældende lov ikke

grundlag for politisk at fastlægge rammerne for den prioritering af

forskellige anvendelser, der nødvendigvis må ske. I loven er heller ikke

formuleret klare administrative principper, der hviler på de generelle krav i

telereguleringen om gennemsigtighed, ikke-diskriminering og objektivitet. En

fortsat administration efter den nugældende lov, ville i dag hvor

frekvensknaphed forekommer i stigende omfang, indebære en nærliggende risiko

for at der utilsigtet ville ske en usaglig og diskriminerende administration.

B. Baggrunden for og indholdet af lovforslaget

Formålet med dette lovforslag er, at regulere adgangen til og brugen af

radiofrekvenser på et liberaliseret telemarked og skal ses som den endelige

udmøntning af principaftalen vedrørende radiofrekvensregulering. Hvor presset

for at få adgang til de radiofrekvensressourcer, der er til rådighed

tidligere var behersket, har liberaliseringen allerede på nuværende tidspunkt

medført en stigende efterspørgsel på radiofrekvenser fra såvel nye som

eksisterende operatører, en udvikling der må forventes at fortsætte. Når

dette sammenholdes med, at en stadig større del af de moderne

kommunikationsformer baserer sig på radiofrekvenser, er resultatet en tendens

til knaphed på disse ressourcer. Der er således på nuværende tidspunkt

områder med egentlig frekvensknaphed og sådanne situationer må forventes

fremover at blive mere almindelige.

Det generelt forøgede behov for radiofrekvenser medfører dels at der må

foretages en prioritering mellem hvilke former for teleydelser (tjenester),

som man ønsker at afsætte ressourcer til, dels at der vil opstå konkurrence

om adgang til tilladelser til de tjenester til hvilke, der er ledige

frekvensressourcer. Det første medfører et behov for en politisk forankring

af den prioritering, der skal ske, mens fordelingen af utilstrækkelige

ressourcer medfører et behov for regler for administrationen af frekvenser,

der er gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende.

På den baggrund omhandler nærværende lovforslag således:

1) Det internationale frekvenssamarbejde.

2) Regler for en fremsynet, offentlig og politisk forankret udarbejdelse

af rammer for anvendelse og prioritering af de samlede frekvensressourcer.

3) En række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på forskellige

grader af og former for frekvensknaphed.

4) Initiativer til løsning af akutte frekvensknaphedsproblemer.

5) En afgrænsning af ansvarsområder, der placererbeslutninger om forhold

af telepolitisk karakter hos Forskningsministeren og beslutninger om forhold

af frekvensadministrativ karakter hos Telestyrelsen.

6) Regler for udstedelse af tilladelser.

7) Regler for Telestyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed.

8) En præcisering af afgiftsreglerne.

Det internationale frekvenssamarbejde

Radiofrekvensspektret er en begrænset ressource. I et lille land som

Danmark, hvor terrænforskellene er minimale, er det uundgåeligt at

radiobølgerne overskrider landegrænser. Samarbejde på tværs af landegrænser

er derfor nødvendigt for at forhindre forstyrrelser mellem forskellige

radiotjenester. Endvidere kræver den stigende harmonisering af forskellige

radiosystemer mellem landene, at der til stadighed skabes internationale

løsninger på radiokommunikationsområdet.

På globalt plan finder samarbejdet sted i ITU ( I nternational

T elecommunication U nion). I ITU-regi er udarbejdet et

internationalt regelsæt kaldet Det internationale Radioreglement.

Radioreglementet indeholder de overordnede internationale regler indenfor

frekvensforvaltning. ITU afholder hvert andet år en verdensomspændende

radiokonference (WRC), og på disse radiokonferencer revideres blandt andet

radioreglementet.

Radioreglementet indeholder blandt andet den internationale

frekvensallokeringstabel. Heri er angivet hvilke tjenester, som kan anvendes

indenfor de forskellige frekvensbånd. Det vil sige, at der i ITU-regi ikke

tages stilling til hvilke radiosystemer, som f.eks. GSM, DCS1800, ERMES m.v.,

der kan/skal anvende hvilke frekvensbånd, men derimod stillingtagen til

hvilke typer af tjenester, (mobile-, faste-, satellittjenester m.v)., der kan

anvendes i de forskellige frekvensbånd.

ITU's grundlæggende regelsæt er indeholdt i en konstitution og en

konvention, som Danmark har tiltrådt. Dette grundlæggende regelsæt

komplementers af Radioreglementet og er bindende for alle ITU

medlemsstaterne. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til den gældende

radiokommunikationslov, at bestemmelserne fra radioreglementet og

konventionen optages i de af ministeren udfærdigede bekendtgørelser i det

omfang de pågældende bestemmelser skal have retsvirkninger her i landet.

I Europa foregår planlægningen af de verdensomspændende radiokonferencer

(WRC) i ERC ( E uropean R adiocommunications C

ommittee), der varetager særlige europæiske interesser på

radiokommunikationsområdet. ERC hører under CEPT (The E uropean

C onference of P ost and T elecommunications A

dministrations) der i dag har 43 medlemslande. ERC har fire permanente

arbejdsgrupper, hvoraf den ene, CPG ( C onference P reparatory

G roup), forestår udarbejdelsen af fælles europæiske forslag til de

verdensomspændende radiokonferencer.

Som led i en øget international harmonisering på

radiokommunikationsområdet indføres der i disse år stadigt flere

fælleseuropæiske radiosystemer. I den forbindelse er en harmonisering af

frekvensanvendelsen i de enkelte lande nødvendige. Eksempler på sådanne

fælleseuropæiske radiosystemer er de førnævnte radiosystemer GSM, DCS1800 og

ERMES, som alle anvendes til offentlig mobilkommunikation. GSM står for

G lobal S ystem for M obile C ommunication og er

et digitalt mobiltelefonsystem som i dag er indført i større dele af verden.

DCS 1800 står for D igital C ellular S ystem og er

baseret på samme teknologi som GSM, men anvender et højere frekvensområde

(1700 og 1800 Mhz-frekvensområdet). ERMES står for E uropean R

adio Me ssaging S ystem og er et digitalt personsøgesystem.

På europæisk plan sker samarbejdet som tidligere nævnt i ERC, der

behandler særlige europæiske interesser på radiokommunikationsområdet. ERC

udarbejder således, baseret på de af ITU internationalt vedtagne overordnede

beslutninger, europæiske beslutninger, ERC Decisions, vedrørende

radiokommunikationsforhold og herunder frekvensanvendelsen i Europa. En ERC

Decision opfattes som en folkeretlig bindende aftale, der pålægger landene at

afsætte de identificerede frekvenser til den bestemte tjeneste.

For Danmarks vedkommende betyder dette i praksis, at når der i ERC er

vedtaget en ERC decision, der designerer et bestemt frekvensbånd til et

bestemt radiosystem, og ERC beslutningen er tiltrådt fra dansk side, er

Danmark forpligtet til at følge denne.

Som det fremgår af ovennævnte, er frekvensadministration ikke udelukkende

et nationalt anliggende, hvilket blandt andet bliver afspejlet i lovforslaget

derved, at Telestyrelsen, der på Danmarks vegne forestår det internationale

samarbejde, fremover i forbindelse med ITU's afholdelse af WRC konferencer

fremlægger den frekvensplan, som danner basis for Danmarks deltagelse ved

konferencerne. De regler, som herefter bliver fastsat i den nationale

frekvensallokerings og anvendelsesplan, er således et resultat af de

internationale beslutninger som Danmark er forpligtet til at følge.

Regler for udarbejdelse af rammer for anvendelse og prioritering af de

samlede radiofrekvensressourcer

Reglerne for fastlæggelse af rammer for anvendelse og prioritering af de

samlede frekvensressourcer skal sikre, at frekvensplanlægningen dels gøres

langsigtet, idet udarbejdelsen skal ske med et 5-årigt perspektiv, dels at

planlægningen gøres offentlig, hvorved forstås, at forslag til planen gøres

til genstand for en høring i relevante branche- og forbrugerorganisationer og

at den endelige plan offentliggøres. Hermed fremmes konkurrencen, idet

operatørerne på markedet gives de bedst mulige betingelser for planlægning og

investering. Endvidere skal planlægningen sikre den bedst mulige udnyttelse

af de frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorved konkurrenceaspektet

yderligere tilgodeses idet en effektiv udnyttelse af ressourcerne er en

forudsætning for en for operatørerne tilfredsstillende adgang til at få

tilladelser til frekvensudnyttelse. Ved således at give konkurrencen de

bedste betingelser, skal målet - om de for brugeren bedste og billigste

teleydelser - nås.

Frekvensadministrative metoder

Det almindelige princip for frekvensadministration er det såkaldte

»først til mølle« princip, ifølge hvilket tilladelser udstedes

efterhånden som ansøgninger herom modtages, i det omfang det er muligt i

henhold til frekvensallokerings- og anvendelsesplanen, og i det omfang der er

ledige frekvenser afsat til den ansøgte anvendelse. Som fastslået ovenfor er

princippet om »først til mølle« velegnet, hvor ansøgningerne i vidt

omfang kan efterkommes, idet der er rigelige frekvensressourcer, mens metoden

ikke er egnet, hvor ressourcerne er knappe. I sådanne situationer indebærer

princippet en nærliggende risiko for en usaglig og utilsigtet diskriminering,

med deraf følgende negative effekter for konkurrencen.

På denne baggrund indeholder lovforslaget en række alternative metoder til

frekvensadministration, der er baseret på de generelle krav i

telereguleringen om gennemsigtighed, ikke-diskriminering og objektivitet. Det

er en forudsætning for metodernes anvendelse, at der er konstateret, eller

inden for et kortere tidsperspektiv må forudses, knaphed på

frekvensressourcer indenfor det pågældende område. Det er ligeledes en

forudsætning for metodernes iværksættelse, at der forinden er afholdt en

høring i branchen.

Til grund for valg af metode skal ligge et proportionalitets-princip,

således at en mere indgribende metode alene må finde anvendelse, hvor det

vurderes at mindre indgribende metoder ikke vil være egnede i den konkrete

situation. Der er i lovforslaget ikke opstillet en egentlig prioriteret

rækkefølge af metoderne, idet deres egnethed og virkning må vurderes konkret

for de enkelte områder, som måtte blive berørt at frekvensknaphed. Metoderne

kan anvendes enkeltvis eller i kombination.

Udgangspunktet har været ikke at benytte økonomiske parametre som grundlag

for frekvensadministration, idet en sådan fremgangsmåde ville være egnet til

at føre penge ud af sektoren og dermed fordyre teleydelserne. For to metoders

vedkommende, forhøjet frekvensafgift og forhøjet administrativ prissætning,

er der dog tale om, at man benytter en fordyrelse af adgangen til at anvende

et frekvensområde til at regulere frekvensefterspørgslen. Det beløb, der

overstiger de sædvanlige afgifter til Telestyrelsens administrative

omkostninger, er ved metoden om forhøjet frekvensafgift imidlertid et

depositum, der tilbagebetales tilladelsesindehaveren ved tilladelsens udløb.

Ved forhøjet administrativ prissætning skal der i det konkrete tilfælde tages

stilling til, om hele eller en del af det beløb, der overstiger de

omkostningsbestemte afgifter til Telestyrelsen, skal være et depositum.

Initiativer til løsning af akutte frekvensknaphedsproblemer

De områder af frekvensspektret, som i dag er hårdest belastet i forhold

til den stigende efterspørgsel, er de frekvensbånd, som er afsat til PMR (

P rivate M obile R adio) i hovedstadsområdet og visse

større provinsbyer samt frekvensbånd til faste forbindelser (radiokæder).

Inden for den gældende lovgivning er der kun begrænsede muligheder for at

løse disse problemer, men Telestyrelsen forbereder for tiden de initiativer,

som vil blive iværksat med hjemmel i den ny lovgivning.

PMR er landmobile radiotjenester, som anvendes af f.eks. taxi- og

vognmandsselskaber. Den bedste løsning af de aktuelle problemer med

ressourcemangel til PMR er formentligt at introducere flere

frekvensadministrative metoder parallelt.

For det første vil kommerciel TETRA ( T rans- E uropean

T runked R adio A ccess) blive sendt i offentligt udbud.

TETRA er en ny, digital teknologi, der både kan anvendes til offentlige og

lukkede tjenester og som anses for i væsentlig grad at kunne aflaste

PMR-frekvenserne i Københavnsområdet. Det må i den forbindelse afklares, om

det eventuelt er hensigtsmæssigt at foretage et offentligt udbud af et

kombineret TETRA-net, der kan betjene såvel brugere af lukkede radionet til

kommercielle formål, som brugere af lukkede net til beredskabs-, nød- og

sikkerhedsformål. Da der i et sådant eventuelt kombineret net vil indgå

elementer af kommercielt tjenesteudbud, og der derfor et tale om kommercielt

interessante radiofrekvenser, vil det være en forudsætning for udnyttelse af

frekvenser hertil, at disse er tildelt via en offentlig udbudsforretning,

.m.h.p. at sikre transparente og ikke-diskriminerende rammer for tildeling

heraf. Det vil i så fald indgå i udbudsmaterialet, det pågældende net bl.a.

skal indrettes med sigte på betjening af udbydere af berdskabs-, nød- og

sikkerhedstjenester, med de særlige krav der følger heraf m.h.t.

hemmeligholdelse, driftsikkerhed og separering af trafik.

For det andet vil gennemstilling fra radionet til de offentlige telenet i

Københavnsområdet blive betinget af overgang til ny teknologi, herunder

TETRA. PMR-tjenester har i dag ikke gennemstilling til de offentlige telenet,

men for at sikre de bedste konkurrencemuligheder for radiobaserede tjenester,

vil gennemstilling med lovforslaget nu blive tilladt. Uden for

Københavnsområdet og eventuelt visse større provinsbyer vil der blive adgang

til gennemstilling uden krav til den anvendte teknologi.

En radiokæde er en eller flere faste forbindelser mellem to punkter

bestående af radioudstyr (sender og modtager) og retningsbestemte antenner i

hver ende. På dette område forventes liberaliseringen at medføre en stigende

efterspørgsel på frekvenser. Telestyrelsen har derfor påbegyndt en analyse af

behovet for frekvenser til radiokæder. På baggrund heraf vil der blive

tilrettelagt administrative principper for frekvenstilladelser. De

administrative principper skal bl.a. medvirke til, at der fortsat vil være

frekvenser til rådighed for radiokæder over længere afstande. Endvidere vil

det blive overvejet at afholde tjenesteauktioner over radiokædefrekvenser på

særligt attraktive hovedstrækninger.

Opgavefordelingen mellem forskningsministeren og Telestyrelsen

Administrationen af frekvensområdet omfatter dels visse overordnede

telepolitiske beslutninger, der vil dukke op med jævne mellemrum, dels en

række løbende, frekvensadministrative beslutninger.

De telepolitiske beslutninger henlægger lovforslaget til

forskningsministeren, der træffer disse afgørelser i samspil med alle

relevante brancheaktører og i relevant omfang med Folketinget.

De telepolitiske beslutninger på frekvensområdet omfatter blandt andet:

- Fastlæggelse af overordnede retningslinier for Telestyrelsen deltagelse

i internationale forhandlinger og aftaler om frekvensallokeringer og

-tildelinger.

- Fastlæggelse af rammerne for anvendelsen og den indbyrdes prioritering

af frekvensressourcerne.

- Fastlæggelse af hvorvidt der er et behov for at anvende

frekvensadministrative metoder inden for dele af frekvensallokerings- og

anvendelsesplanen, herunder fastsættelse af rammer for metodernes anvendelse.

Det er hensigten med den fastlagte procedure for udarbejdelse og

vedtagelse af rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede

radiofrekvensressourcer dels at forankre de telepolitiske beslutninger hos

forskningsministeren, dels at gøre rammerne for de administrative

beslutninger klare, objektive og ikke-diskriminerende og endeligt at give

telebranchen mulighed for at deltage i og få medindflydelse på planlægningen.

Telestyrelsens administrative opgaver vil blandt andet være:

- Deltagelse i internationale forhandlinger om frekvensallokering og

-anvendelse.

- Løbende tilsyn med frekvensspektrets effektive udnyttelse.

- Udstedelse af tilladelser.

- Tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og administrative

forskrifter udstedt i medfør heraf

Regler for udstedelse af tilladelser

Lovforslaget indeholder et forslag om at gøre enhver tilladelse til

frekvensanvendelse tidsbegrænset, således at tilladelsesindehaveren, såfremt

aktiviteten ved tilladelsens ophør ønskes fortsat, må indgive en ny ansøgning

herom. Denne ansøgning gøres til genstand for behandling hos Telestyrelsen og

kan derefter i henhold til den på tidspunktet for behandlingen gældende

frekvensallokerings og -anvendelsesplan danne grundlag for udstedelse af en

ny tilladelse.

Formålet med at gøre individuelle tilladelser tidsbegrænsede er, at opnå

størst mulig fleksibilitet i frekvensplanlægningen. Tidsbegrænsningen giver

en mulighed for at omprioritere brugen af ressourcerne, der i forhold til

tilladelsesindehaverne er skånsom, idet enhver tilladelsesindehaver på

forhånd kan indrette sig efter en given udløbsdato.

Varigheden af tilladelser fastsættes generelt i frekvensallokerings- og

anvendelsesplanen med udgangspunkt i det anvendte udstyrs

afskrivningsperiode.

Telestyrelsen får ifølge lovforslaget mulighed for at tildele

frekvensressourcerne blokvis, herunder at tildele frekvensressourcer til

brugergrupper med henblik på fælles ikke-profiterende administration heraf.

Der skabes således mulighed for at en række brugere kan gå sammen i en

brugergruppe, og få tildelt en blok frekvenser, som de herefter selv

administrerer brugen af. Formålet hermed er, at give tilladelsesindehavere

mulighed for, selv at forestå en mere smidig administration af de tildelte

frekvensressourcer og dermed effektivisere udnyttelsen af disse.

Regler for Telestyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed

Blandt reglerne for Telestyrelsen opgaver som tilsynsmyndighed, og

ændringerne heri, skal særligt fremhæves Telestyrelsens forpligtelse til at

overvåge, at de samlede frekvensressourcer udnyttes optimalt. Telestyrelsen

skal således sikre at samtlige frekvensressourcer tages i brug i takt med at

der opstår behov herfor, og at de enkelte frekvensområder fungerer optimalt.

I den forbindelse skal Telestyrelsen orientere forskningsministeren, når der

er behov for at tage nye frekvensadministrative metoder i brug.

Frekvensafgifter

Hjemmelen til at opkræve frekvensafgifter hos indehavere af individuelle

frekvenstilladelser foreslås således med nærværende lovforslag opretholdt og

udbygget så det præciseres, at hensigten er at frekvensafgifterne sammen med

eventuelle specifikke gebyr-ordninger skal kunne finansiere Telestyrelsens

samlede aktiviteter på radiokommunikationsområdet i bred forstand.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har betydning for Telestyrelsens administration, derved at

der ikke længere skal ske automatiske fornyelse af tilladelser ved disses

udløb men derimod ske en fornyet behandling i Telestyrelsen på grundlag af en

ny ansøgning.

Endvidere vil der i forbindelse med udarbejdelsen af rammer for anvendelse

og prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer blive pålagt

Telestyrelsen væsentlige nye arbejdsopgaver.

Endeligt vil Telestyrelsen i henhold til lovforslaget fremover skulle

udarbejde de bekendtgørelser, der vedrører forhold af teknisk karakter. Den

samlede stigning i mængden af arbejdsopgaver medfører et behov for en

styrkelse af Telestyrelsens medarbejderstab.

Lovforslaget har visse besparelsesmæssige konsekvenser med hensyn til

Telestyrelsens finansieringsgrundlag, idet nettotalsfinansieringen forventes

reduceret fra ca. 30 mill. kr. årligt til 2-3 mill. kr. som følge af øget

sektorfinansiering. Derudover har lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser.

D. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til forskningsministeren og

Telestyrelsen til at fastsætte administrative bestemmelser om de nærmere

vilkår for tilladelse til frekvensanvendelse.

Bemyndigelser til at fastsætte tekniske forskrifter skal ikke notificeres

for Kommissionen i medfør af direktiv 83/189 med senere

ændringer(Informationsproceduredirektivet). Det følger således af

fællesskabsrettet at en national bestemmelse, der alene giver bemyndigelse

til at udstede administrative forskrifter, hvis regler er bindende for de

berørte, men ikke i sig selv medfører retsvirkninger for borgerne, ikke er en

teknisk forskrift i direktivets forstand, jfr. Præmis 29 i EF-domstolens dom

af 30. april 1996 i sag C-194/94, CIA Security International SA.

Udkast til bekendtgørelser m.v., der udstedes i medfør af denne lov, og

som indeholder de nærmere tekniske krav til radioanlæg, skal derimod

notificeres for Kommissionen.

Lovforslaget er i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets

direktiv af 6. marts 1997 om ensartede principper for almene tilladelser og

enkeltlicenser for teletjenester.

I henhold til direktivet gælder, at der som udgangspunkt ikke må stilles

krav om individuelle tilladelser (enkeltlicenser), men at der skal være

adgang til markedet på grundlag af generel lovgivning eller såkaldte almene

tilladelser, der svarer til fri adgang til at udbyde den pågældende tjeneste

mod overholdelse af generelle vilkår.

Imidlertid kan der stilles krav om individuelle tilladelser i de

situationer hvor en udbyder får adgang til knappe ressourcer, hvortil bl.a.

regnes radiofrekvenser.

Udstedelse af individuelle tilladelser skal ske ved en åben,

ikke-diskriminerende, gennemsigtig procedure. Samme procedure skal gælde for

alle ansøgere, medmindre der er objektive grunde for at skelne. Vilkår for

individuelle tilladelser skal være objektivt begrundede,

ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt afpassede og gennemsigtige.

Antallet af individuelle tilladelser kan begrænses, når det er nødvendigt

for at sikre effektiv udnyttelse af knappe ressourcer, herunder

radiofrekvenser.

Angående gebyrer og afgifter fastslår direktivet, at disse bør være

baseret på objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige kriterier.

Gebyrer må kun have til formål at dække de administrative omkostninger i

forbindelse med forvaltning, kontrol og håndhævelse af den gældende

lovgivning for et givet område. Yderligere afgift kan dog pålægges når det

har til formål at sikre at ressourcerne udnyttes optimalt. Dette kan bl.a.

være relevant på frekvensområdet, jf. også lovforslagets bestemmelser herom.

E. Høring

Forud for udarbejdelsen af lovforslaget har sigtelinierne herfor været

drøftet i en arbejdsgruppe under Telerådet, med repræsentation fra relevante

brancheaktører m.v.

Udkastet til dette lovforslag har derudover været sendt til høring hos

relevante ministerier, berørte myndigheder og organisationer med flere.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Formålet med loven er at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede

radiofrekvensressourcer gennem en aktiv og fremadrettet

frekvensadministration, der i videst muligt omfang søger at foregribe

frekvensknaphedsproblemer og løse disse, før de pågældende problemer fører

til, at der er samfundsmæssigt hensigtsmæssige radiokommunikationsbehov, der

ikke kan tilgodeses. Målsætningen herom kræver også, at der løbende sker en

indbyrdes prioritering af de anvendelser, der skal ske af de enkelte dele af

radiofrekvensressourcerne, i overensstemmelse med de internationalt fastlagte

rammer herfor.

Sigtet med loven er desuden at sikre objektive, klare og

ikke-diskriminerende rammer for frekvensadministrationen.

Brugere af radiofrekvenser omfatter blandt andet udbydere af telenet og

teletjenester som mobiltelefoni og personsøgning, radio- og tv-stationer,

teleselskaber der anvender trådløs teknologi til dele af deres infrastruktur,

private virksomheder som for eksempel vognmandsforretninger der anvender

lukkede radionet (PMR), radio-amatører, skibsfart, luftfart og offentlige

myndigheder, herunder beredskabsmyndigheder, politi og forsvar, der ligeledes

har brug for lukkede radionet.

Til stk. 2

Loven omfatter telekommunikation, der sker ved hjælp af radiobølger. Ved

radiobølger forstås elektromagnetiske bølger med en frekvens under 3 THz, som

udbreder sig i det frie rum uden anvendelse af kunstige ledere.

Endvidere er radiofrekvensmæssige og hertil knyttede tekniske spørgsmål

for radio- og fjernsynsvirksomhed omfattet af loven, mens adgang til at drive

programvirksomhed og rammerne herfor henhører lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Til § 2

Da frekvensressourcerne ikke er ubegrænsede, er det nødvendigt, at der

foretages en prioritering mellem flere mulige anvendelser af de til rådighed

værende radiofrekvensressoucer, herunder afvejninger af om de enkelte dele af

frekvensplanen skal anvendes til radio/tv-formål, til mobilkommunikation, til

trådløs infrastruktur (radiokæder, DECT m.v.) for udbydere af teletjenester,

til amatørradio-brug, til beredskabs- politi- eller forsvarsformål eller til

andre anvendelser.

Den prioritering der foretages er af stor betydning for blandt andet

telesektorens muligheder for at tilbyde de tjenester, der efterspørges af

brugere af f.eks. mobilkommunikation. Den danske prioritering vil fortsat ske

inden for rammerne af de beslutninger, der træffes internationalt på

frekvensområdet.

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er i forlængelse heraf at sikre, at

der i samspil med Telestyrelsen, der har den telefaglige ekspertise på

området, med telesektoren og andre brugere af radiofrekvenser, foretages en

løbende planlægning, der er udtryk for en fremadrettet og dynamisk

fastlæggelse af rammerne for den samlede danske frekvensallokering og

-anvendelse. Målet med planlægningen er at sikre den rette prioritering

mellem såvel nye som eksisterende tjenester, således at der i videst muligt

omfang bliver adgang til at indføre nye tjenester samtidigt med, at

frekvensknaphed undgås for de eksisterende tjenester.

Det foreslås således, at der med et fast interval af to år udarbejdes nye

rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede til rådighed

værende radiofrekvensressourcer. Den foreslåede hyppighed med hensyn til

revision af de fastlagte rammer svarer til hyppigheden af de internationale

forhandlinger om den globale frekvensallokering (radiokonferencerne i ITU's

regi), der gennemføres hver andet år. Endvidere sikrer det toårige interval,

at planen revideres så ofte, at det bør være muligt at tage højde for den

forventede teknologiske udvikling. Den reviderede frekvensplan, der således

bliver udarbejdet, erstatter den tidligere gældende.

Uanset at det er hensigten at revidere frekvensplanen hvert andet år, er

målsætningen at frekvensplanen fastlægges med et fremtidsperspektiv på

minimum fem år. Målet er at sikre kontinuitet og langsigtethed i

planlægningen for derved at give markedsaktørerne de bedste muligheder for at

planlægge investeringer og aktiviteter udfra kendte forudsætninger.

Telebranchen, erhvervslivet og relevante forbrugerorganisationer skal

inddrages i planlægningsproceduren, således at de får lejlighed til at

påvirke beslutningerne ud fra deres praktiske kendskab til behov og

problemer. Er der således i branchen en opfattelse af, at der er opstået,

eller der er på vej til at opstå, områder med frekvensknaphed, kan

telebranchen gennem de fastlagte procedurer aktivt påvirke den fremtidige

frekvensallokering og -anvendelse. Branchen får endvidere på et meget tidligt

tidspunkt kendskab til planer og oplysninger, der kan være af betydning for

deres forretningsmæssige dispositioner.

I tilknytning til drøftelserne om rammer for anvendelse og indbyrdes

prioritering af frekvensressourcerne vil der blive lejlighed til at drøfte,

hvorvidt der er behov for at iværksætte regulering af frekvensknaphed ved

hjælp af forhøjet frekvensafgift og/eller forhøjet administrativ prissætning.

På grund af disse værktøjers karakter af afgifter, kan de ikke iværksættes

administrativt, men kræver vedtagelse på finansloven.

Til stk. 2-5

Som administrativ myndighed forelægger Telestyrelsen forskningsministeren

forslag til rammerne for anvendelse og prioritering af frekvensressourcerne.

Forslaget danner grundlag for drøftelserne med telesektoren og relevante

brugerorganisationer m.v. På baggrund heraf fastlægger forskningsministeren

de endelige rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af

radiofrekvensressourcerne for de efterfølgende 5 år. Forskningsministeren kan

i den forbindelse fravige det af Telestyrelsen oprindeligt fremlagte forslag.

De rammer, der udstikkes af forskningsministeren efter ovennævnte

procedure, skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de

»mandater«, der udgør grundlaget for Telestyrelsens deltagelse i

internationale forhandlinger og indgåelse af bindende aftaler samt

tiltrædelse af beslutninger (herunder ERC-decisions) vedrørende

frekvensallokering på Danmarks vegne.

Endvidere skal rammerne omfatte en frekvensplan for den nationale

allokering og anvendelse af radiofrekvenser. Den nationale frekvensplan skal

baseres på de internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt, eller

påtænker at tiltræde. Endvidere skal planen indeholde specificerede

oversigter over den fastlagte anvendelse af de enkelte dele af

frekvensplanen, herunder hvilke tjenester og systemer, det er hensigten at

give adgang til inden for de enkelte dele heraf. Anvendelsesplanen indeholder

ligeledes en beskrivelse af de påtænkte tidsrammer for den fastlagte

anvendelse, således at planen beskriver fremtidige påtænkte ændringer i

anvendelsesplanen og i de for den enkelte tjeneste fastlagte tidsrammer for

eventuel omlægning m.v. I frekvensplanen indgår ligeledes en beskrivelse af

de beslutninger, der er truffet om anvendelse af frekvensadministrative

metoder.

Det bør generelt tilstræbes, at der fastlægges rammer for anvendelse af de

samlede frekvensressourcer i overensstemmelse med internationale

allokeringer, øvrige internationale beslutninger om anvendelse af dele af

radiofrekvensspektret til konkrete tjenester eller systemer, samt

internationale specificeringer og standardiseringer af udstyr til

radiokommunikationsformål.

Det er desuden hensigten, som nævnt i de almindelige bemærkninger, med

denne lov at introducere en række supplerende frekvensadministrative

styringsinstrumenter eller metoder, med sigte på administrationen af de dele

af frekvensplanen, hvori der er eller inden for et kortere tidsrum forventes

frekvensknaphed. Beslutninger om iværksættelse af disse

frekvensadministrative styringsinstrumenter inden for de enkelte dele af

frekvensplanen træffes som udgangspunkt i sammenhæng med den toårige

planlægningsprocedure.

Forskningsministeren kan fastsætte regler for Telestyrelsen udarbejdelse

af forslag som nævnt ovenfor, herunder stille nærmere krav til de elementer,

der skal indgå i det samlede forslag.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse har bl.a. til hensigt at præcisere, at der i

forskningsministerens fastsættelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes

prioritering også kan indgå nærmere regler om, inden for hvilke dele af

frekvensplanen, der skal anvendes individuelle frekvenstilladelser,

henholdsvis inden for hvilke områder, der alene bør fastsættes generelle

vilkår for udnyttelse, samt inden for hvilke dele af frekvensplanen og til

hvilke formål anvendelse kan ske uden videre.

Som udgangspunkt er kompetencen til at fastsætte regler herom dog henlagt

til Telestyrelsen, jf. §§ 12-14 og det forudsættes således, at

forskningsministeren vil være tilbageholdende med at udnytte denne hjemmel.

Endvidere præciseres det, at der i forskningsministerens fastlæggelse af

frekvensplanen kan indgå tidsmæssige rammer for, hvor længe en given del af

frekvensplanen kan forventes anvendt til en eller flere tjenester eller

systemer. Den pågældende bestemmelse vil bl.a. danne grundlag for

fastsættelse af evt. udløbstidspunkter for anvendelse af radiofrekvenser til

et givet formål.

Endelig kan forskningsministeren fastlægge, at der for dele af

frekvensspektret skal være begrænsninger med hensyn til gennemstilling af

kommunikation til offentlige telenet eller teletjenester. Hensigten er, at

der i videst mulig omfang skal være adgang til gennemstilling til de

offentlige telenet. Knaphed på frekvensressourcer kan imidlertid betyde, at

begrænsning i adgangen til gennemstilling på visse områder kan være påkrævet.

For de områder hvor gennemstilling ikke tillades vil der imidlertid altid

være adgang til enkeltgennemstilling, f.eks. til 112.

Til stk. 7

De nævnte statusrapporter skal indeholde oplysninger om i hvilket omfang

der inden for de enkelte dele af frekvensplanen, er meddelt tilladelser, og i

hvilket omfang der herved sker en udnyttelse af de samlede

radiofrekvensressourcer inden for denne del af frekvensplanen. Rapporten vil

således udgøre en overordnet oversigt over, i hvilket omfang der er ledige

frekvensressourcer. Det er ikke hensigten, at der i forbindelse med

udarbejdelse af de nævnte statusrapporter skal ske en egentlig kortlægning

eller monitering af udnyttelsesgrad m.v. inden for de enkelte dele af

frekvensplanen.

Til stk. 8

Det foreslås hermed at give forskningsministeren hjemmel til at fastlægge

de nærmere tidsmæssige rammer for iværksættelse af udarbejdelse af

frekvensplan m.v. efter stk. 1-7. De tidsmæssige rammer herfor bør fastlægges

således, at der er et hensigtsmæssigt tidsmæssigt samspil mellem fastlæggelse

af rammer m.v. på nationalt niveau, og de efterfølgende internationale

forhandlinger om allokering af radiofrekvenser.

Telestyrelsen forestår på Danmarks vegne de internationale forhandlinger

om frekvensallokering. De globale forhandlinger herom finder sted ved World

Radio Conference (WRC) hvert andet år i oktober/ november måned. Før

forhandlingerne fremsendes de internationale forhandlingsoplæg til de enkelte

lande. Telestyrelsen vil bl.a. på grundlag heraf kunne udarbejde forslag til

danske forhandlingsmålsætninger. Endvidere deltager Telestyrelsen i det

løbende internationale samarbejde, herunder i European Radiocommunications

Commitee (ERC), om konkret frekvensanvendelse.

Til § 3

Frekvensplanen skal som udgangspunkt være offentliggjort i Lovtidende,

idet den udgør en integreret del af retsgrundlaget for udnyttelse af

frekvensressourcerne. Frekvensplanen indgår således i de af

forskningsministeren fastlagte rammer, jf. § 2, stk. 1 og stk. 5-6, der som

udgangspunkt offentliggøres i form af en bekendtgørelse.

Imidlertid vil selve frekvensplanen, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, være af så

stort omfang, at det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre denne gennem

Lovtidende. Det er således hensigten ved kongelig anordning at undtage denne

fra offentliggørelse heri.

Frekvensplanen vil derimod blive offentliggjort af Telestyrelsen.

Offentliggørelse vil eventuelt kunne finde sted i elektronisk form, herunder

med on-line adgang, under forudsætning af at de, der måtte ønske det,

eventuelt mod betaling, kan få tilsendt en udskrift. Brugerne vil af

Telestyrelsen blive orienteret om frekvensplanens eksistens og betydning.

Forskningsministeren kan i henhold til stk. 2 fastsætte regler om, hvilke

oplysninger Telestyrelsen skal offentliggøre som supplement til

frekvensplanen. For disse oplysninger gør det sig gældende, at det er

forskrifter fastsat i bekendtgørelser som er offentliggjort i Lovtidende. Af

hensyn til frekvensplanens praktiske anvendelighed kan det imidlertid være

hensigtsmæssigt her at gengive disse informationer, eventuelt i form af en

henvisning til de relevante bekendtgørelser. Det forudsættes, at det efter

denne bestemmelse blandt andet vil blive fastsat, at der i tillæg til

frekvensplanen skal gives oplysninger om, hvilke frekvensadministrative

instrumenter, der finder anvendelse inden for de enkelte dele af

frekvensplanen.

Til § 4

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at give mulighed for hurtigt at

kunne justere de gældende rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af

de samlede frekvensressourcer. Der bør således være muligt at ændre den

fastlagte frekvensplan og at introducere yderligere frekvensadministrative

styingsinstrumenter på baggrund af pludseligt opståede forandringer med

hensyn til frekvensudnyttelses-situationen, ligesom der bør kunne fastsættes

nye eller supplerende forhandlingsmålsætninger med henblik på internationale

forhandlinger.

Inden der fastlægges yderligere rammer for anvendelse eller prioritering

af frekvensressourcerne efter § 4, vil der blive gennemført de fornødne

branchehøringer m.v., med henblik på også efter denne procedure at sikre en

solid inddragelse af sektor-interesserne i beslutningsprocessen inden de

endelige bestemmelser fastlægges. Høringsproceduren kan dog forenkles af

forskningsministeren, såfremt det måtte være nødvendigt på grund af tidspres.

Den foreslåede bestemmelse vil straks efter lovens vedtagelse, på grundlag

af en indstilling fra Telestyrelsen og efter drøftelser med brancheaktører,

danne grundlag for implementering af en række styringsinstrumenter på de

områder inden for frekvensplanen, hvor der allerede i dag foreligger

frekvensknaphed.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er Telestyrelsen på nuværende

tidspunkt i færd med at kortlægge behovet for radiokæder, og det forventes,

at der på baggrund af undersøgelsens resultat vil blive behov for at foretage

en administrativ omfordeling af de til rådighed værende frekvensressourcer,

sandsynligvis kombineret med et offentligt udbud over de særligt

eftertragtede hovedstrækninger.

Endvidere vil der være behov for at introducere en række

frekvensadministrative styringsinstrumenter med henblik på at løse akutte

frekvensknapheds-problemer vedrørende radiofrekvenser til lukkede radionet

(PMR) i Københavnsområdet samt eventuelt andre storbyområder.

Endelig vil bestemmelsen danne grundlag for videreførelse af den allerede

igangsatte regulering af mobilselskabernes (indtil videre Tele Danmark Mobils

og Sonofons) udnyttelse af de tildelte radiofrekvenser, der indebærer at de

pågældende selskaber pålægges at oplyse om udnyttelsesgrad og dokumentere

denne på grundlag af nærmere regler fastsat af Telestyrelsen, med henblik på

eventuel efterfølgende administrativ omfordeling.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de

frekvensadministrative metoder, som forskningsministeren kan iværksætte i

tilfælde af aktuel eller forventet frekvensknaphed. For ministerens

beslutning om, hvilke frekvensadministrative metoder der skal finde

anvendelse, gælder det almindelige proportionalitetsprincip. Således skal der

til enhver tid ske anvendelse af den eller de mindst indgribende

frekvensadministrative metoder. Det er ikke muligt at opstille en generel

prioriteret rækkefølge af de i loven hjemlede frekvensadministrative metoder,

der kan danne grundlag for afvejning af, hvilke frekvensadministrative

metoder, der først bør bringes i anvendelse. Metodernes indgriben på det

enkelte frekvensområde vil således variere efter frekvensområdet og de dertil

knyttede tjenester og det er derfor nødvendigt, at der for hver enkel

knaphedssituation sker en indbyrdes afvejning af metodernes indgribende

karakter.

Til stk. 2

Nogle knaphedssituationer kan løses ved at en enkelt metode benyttes

alene, mens andre kræver en kombineret anvendelse af flere metoder.

Ministeren kan derfor i medfør af stk. 3 træffe beslutning om anvendelse af

de frekvensadministrative metoder såvel enkeltvis som i kombination. En

kombineret anvendelse af flere frekvensadministrative styringsinstrumenter

kan i visse tilfælde være mindre indgribende end anvendelsen af et enkelt

styringsinstrument.

Til stk. 3

Situationer med frekvensknaphed kan opstå såvel nationalt som i geografisk

afgrænsede områder. Lokal frekvensknaphed vil formentlig især opstå i

storby-områder. Sigtet med den foreslåede bestemmelse er derfor at sikre

hjemmel til at foretage geografisk differentiering, således at en eller flere

frekvensadministrative styringsinstrumenter kan anvendes i geografisk

afgrænsede områder. Det vil være en forudsætning, at metodens anvendelse ikke

som sådan medfører en forvridning af konkurrencen mellem konkurrerende

tjenester eller systemer, der betjener samme gruppe af brugere.

Til § 6

Til stk. 1

Offentligt udbud af radiofrekvens-ressourcer indebærer, at de

interesserede tilbudsgivere på grundlag af deres respektive tilbud

konkurrerer om at få tildelt de pågældende frekvensressourcer.

Afgørende for, hvem de pågældende frekvenser skal tildeles, vil være de

afgivne tilbud og disses indhold med hensyn til for eksempel kvalitet af og

pris for de tjenester, som det er hensigten at udbyde på grundlag af de

pågældende frekvenser. Denne form for offentligt udbud omtales også som

tjenesteauktion.

Den foreslåede bestemmelse hjemler ikke afholdelse af udbudsforretninger,

hvor det indgår som et udvælgelseskriterium, hvilke beløb de interesserede

parter er villige til at betale for at få adgang til at udnytte de pågældende

frekvensressourcer, såkaldt økonomisk auktion.

Udbud af radiobaserede telenet, som for eksempel mobilnet eller

radiobaserede net, der sigter på at betjene en række brugergrupper med behov

for lukkede radionet via en fælles radiobaseret infrastruktur, forudsætter

som udgangspunkt, at frekvenserne er tildelt gennem offentligt udbud. For så

vidt angår TETRA, forventes det således, at der indenfor den nærmeste fremtid

skal afholdes offentligt udbud herover, jf. også de almindelige bemærkninger.

Et sådant udbud vil enten kunne omfatte udbud af frekvenser med sigte på et

som udgangspunkt rent kommercielt TETRA-net med sigte på udbud af tjenester

til f.eks. vognmænd, taxi-selskaber og andre, der i dag har etableret egne

lukkede radionet, eller udbud af frekvenser med sigte på etablering af et

samlet TETRA-net, der betjener såvel kommercielle brugere som brugere inden

for nød-, sikkerheds- og beredskabsområdet.

Den førstnævnte løsning vil i givet fald formentlig skulle kombineres med

tildeling af radiofrekvenser m.h.p. etablering af et særskilt TETRA-net, der

alene anvendes til nød-, sikkerheds- og beredskabsformål, og således ikke

danner grundlag for nogen form for kommercielt udbud af tjenester. Se også

bemærkningerne til § 14 om en sådan blokvis tildeling af frekvenser til

ikke-kommercielle formål.

Offentligt udbud skal dog ikke afholdes, hvis der er rigelige eller

tilstrækkelige frekvensressourcer til at imødekomme den samlede efterspørgsel

efter frekvenser til den pågældende anvendelse, eller hvis der er tale om

teknologier hvor flere udbydere kan sameksistere inden for de pågældende

frekvensbånd, således som det f.eks. er tilfældet med DECT-teknologien, der

kan anvendes blandt andet til lokal radiobaseret infrastruktur, herunder

radiobaserede abonnentledningsnet.

M.h.t. egentlige offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale

tjenester forudsættes offentligt udbud med sigte på udstedelse af tilladelser

hertil som hidtil afviklet på grundlag af bestemmelserne i lov om offentlig

mobilkommunikation. Forskningsministeren fastlægger ved bekendtgørelse,

hvilke teknologier der skal i offentligt udbud på grundlag af lov om

offentlig mobilkommunikation, jf. bestemmelserne herom i mobilloven.

Til stk. 3 og 4

Forskningsministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne

fastsætte nærmere regler for kommende udbudsforretninger. Fastsættelse af

reglerne skal ske i form af en bekendtgørelse. Inden udstedelse af en sådan

bekendtgørelse skal der foretages en høring blandt relevante branche- og

brugerrepræsentanter over et udkast hertil. I bekendtgørelserne vil bl.a.

kunne indgå, hvilke tjenester eller systemer udbudsforretningen omfatter, de

tilsigtede målsætninger med hensyn til tjenesteudbud, kvalitet og pris og i

forlængelse heraf evalueringskriterierne for de indkomne tilbud, hvordan

udbudsforretningen skal tilrettelægges, herunder hvorvidt udbud skal

foretages i en eller flere runder samt tidsplanen for det pågældende udbud.

Endeligt skal det i bekendtgørelsen fastlægges, hvorvidt ministeren skal

inddrages i at fastsætte yderligere regler for udbudet. Sådanne yderligere

regler vil i givet fald, i lighed med de ovenfor nævnte, typisk blive

udstukket i form af en bekendtgørelse dog således, at det ved afgørelsen

heraf indgår, at der ikke herved bør ske unødige forsinkelser af selve

udbudsforretningen.

I medfør af stk. 4 fastsætter forskningsministeren endvidere regler for

udformning af udbudsmaterialet og overordnede kriterier for udvælgelse af

tilladelsesindehavere.

Til § 7

Administrativ omfordeling indebærer, at de til en tjeneste tildelte

frekvenser omfordeles mellem de eksisterende tilladelsesindehavere og/eller

at dele af de eksisterende tilladelsesindehaveres frekvenser inddrages og

tildeles andre, der ønsker at udbyde samme eller en tilsvarende tjeneste.

De frekvenser der inddrages, er således frekvenser som på det pågældende

tidspunkt allerede er tildelt i medfør af gældende tilladelser.

Administrativ omfordeling giver mulighed for på baggrund af klare,

objektive og ikke-diskriminerende regler, at foretage en ny fordeling af de

for tjenesten eller systemet til rådighed værende frekvenser, således at både

hidtidige og kommende tilladelsesindehavere på området tilgodeses.

Det er en forudsætning for metodens anvendelse, at det ikke er muligt

inden for den samlede prioritering af frekvensressourcerne at afsætte

yderligere frekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende

system.

Der kan umiddelbart forudses to områder, hvor der vil være behov for

fastsættelse af nærmere regler om administrativ omfordeling.

Af historiske årsager er situationen i dag den, at der foreligger en

skævdeling af frekvensressourcerne til radiokæde-formål, idet Tele Danmark er

tildelt en række frekvenser hertil. Samtidig ønsker en række nye

markedsaktører at få tildelt frekvensressourcer til samme formål. Det må

derfor forudses, at der på baggrund af Telestyrelsens igangværende

kortlægning af behovet for radiokæder, vil skulle ske en administrativ

omfordeling af disse ressourcer.

Endvidere vil der for så vidt angår frekvenser til mobilnet skulle

fastsættes nærmere regler for en eventuel administrativ omfordeling af

frekvensressourcerne mobiloperatørerne imellem. Reglerne vil skulle medvirke

til at sikre, at en mobiloperatør, som i konkurrencen med andre operatører

har kunnet tiltrække en stor kundebase og håndterer en stor trafikmængde, vil

kunne få overført yderligere frekvenser fra en operatør, der håndterer en

mindre trafikmængde og dermed udnytter sin frekvenstildeling mindre

effektivt. På hvilket grundlag en sådan omfordeling skal ske blev allerede

fastlagt med gennemførelsen af lov om offentlig mobilkommunikation i trin 2a.

Den pågældende regulering er baseret på en sammenlignende analyse af

frekvenseffektivitet.

De pågældende bestemmelser om frekvensudnyttelse i lov om offentlig

mobilkommunikation foreslås med det parallelt fremsatte forslag til Lov om

ændring af lov om offentlig mobilkommunikation ophævet. Blandt andet foreslås

§ 6, stk. 2, i Lov om offentlig mobilkommunikation ophævet. Bestemmelsen

giver adgang til at omfordele frekvenser, der ikke udnyttes tilstrækkeligt

effektivt til andre mobiloperatører. Hjemmel til en sådan administrativ

omfordeling vil herefter blive varetaget af nærværende generelle bestemmelse

om administrativ omfordeling af frekvenser.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver forskningsministeren hjemmel til i ganske særlige

tilfælde at fravige det i medfør af stk. 3 fastsatte minimum for varsler om

administrativ omfordeling.

Bestemmelsen tænkes kun anvendt undtagelsesvis, hvor der er tale om stærkt

presserende frekvensknaphed der indebærer at større grupper af brugere på

grund af frekvensknaphed udelukkes fra den ønskede benyttelse af frekvenser

til tjenester, der har en klar samfundsmæssig nytteværdi.

Til stk. 5

Af nr. 2 fremgår, at der kan fastsættes regler om indbyrdes sammenligning

og prioritering af frekvensanvendelsen inden for den pågældende del af

frekvensplanen med sigte på, at visse anvendelsesformål kan henvises til

andre relevante dele af frekvensplanen.

Radiokædeområdet er et eksempel herpå. Ved anvendelse af bestemmelsen på

radiokædeområdet vil det indebære, at radiokædeanvendelser til nogle formål

vil blive henvist til andre relevante radiokædefrekvensbånd end det

frekvensbånd, hvor der skal foretages en administrativ omfordeling.

Radiokædeforbindelser kan etableres til forskellige formål. Det kan være

som infrastruktur i telenet eller som enkeltstående forbindelser, f.eks. til

programfremføring fra en lokal tv-stations studie til sendermasten.

Radiokædestrækninger kan endvidere have forskellige længder, f.eks. fra under

5 km. til over 30 km. Da udbredelsesforholdene for radiobølger ikke muliggør

lange radiokædestrækninger i de høje frekvensbånd bestemt for

radiokædeformål, må det påregnes, at korte radiokædestrækninger hovedsageligt

skal etableres i de højere frekvensbånd. Frekvensbåndene til radiokædeformål

er normalt placeret i adskilte bånd i frekvensplanen fra 4 GHz til 50 GHz.

Til § 8

Krav om øget frekvenseffektivitet ved benyttelse af mere effektiv

teknologi eller metode, kan stilles når der er knaphed på frekvenser til den

pågældende tjeneste eller det pågældende system.

Et skærpet krav til frekvenseffektiviteten vil som oftest indebære et krav

om anvendelse af mere bekostelig teknologi. Det er derfor en forudsætning for

et sådant krav, at anvendelse af den krævede teknologi er egnet til at

medvirke til at løse den pågældende knaphedssituation. Øget

frekvenseffektivitet vil også kunne opnås ved krav om opstilling af

yderligere udstyr af den allerede anvendte art.

Krav i medfør af § 8 kan dels stilles generelt til individuelle

tilladelser i et konkret frekvensområde, dels i form af ændrede vilkår for

anvendelse af de radiofrekvenser, hvortil der i henhold til §§ 12 og 13 ikke

kræves individuel tilladelse.

Til stk. 4

For krav i henhold til § 8 gælder, at der skal fastsættes et varsel. Dette

varsel skal i videst muligt omfang fastsættes under hensyntagen til de

driftsmæssige afskrivningsperioder for det anvendte udstyr.

Til stk. 5

Se bemærkningerne til § 7, stk. 4.

Til § 9

Med § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet, som affattet ved lov nr. 469 af 12.6.1996,

indførtes der hjemmel til at foretage en regulering af radiobaserede telenet

og teletjenester med henblik på løsning af kapacitetsproblemer. Af

bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 244) fremgår, at hensigten

med bestemmelsen er at give mulighed for fastsættelse af nærmere regler om,

at Telestyrelsen kan gribe ind i tilfælde af kapacitetsproblemer på

DECT-området og herunder træffe afgørelse om, at mere kapacitetskrævende

udnyttelsesformer skal ophøre. Bestemmelsen giver således mulighed for at

fastsætte bestemmelser for DECT, herunder at foretage indgreb, der begrænser

mulighederne for i konkrete tilfælde at anvende DECT til mere

kapacitetskrævende telekommunikationsydelser.

Med vedtagelsen af nærværende lovforslag bliver ovennævnte lovhjemmel

overflødig, idet tilsvarende regler vil kunne fastsættes med hjemmel i

lovforslagets § 9.

Til § 10

Administrativ inddragelse indebærer, at de til en tjeneste eller et system

tildelte frekvenser helt eller delvist inddrages med det formål at anvende de

derved frigivne frekvensressourcer til en anden tjeneste eller en anden

teknologi. Metodens anvendelse forudsætter, at frekvensøkonomien for den

eksisterende udnyttelse af frekvenserne, dvs. det antal frekvenser den

pågældende teknologi kræver, udnyttelsesgraden af disse i form af omfanget af

trafik, sammenholdes med alternative anvendelsesmuligheder med det resultat

at en alternativ anvendelse samlet anses for mere hensigtsmæssig.

M.h.t. frekvenser der danner grundlag for udbud af tjenester til større

grupper af slutbrugere, skal der endvidere lægges vægt på antallet af

tilknyttede slutbrugere og alternative muligheder for at betjene disse.

Bestemmelsen forudsættes således alene anvendt i situationer, hvor der kun er

et beskedent antal slutbrugere tilsluttet de pågældende tjenester, og hvor

svigtende kundetilgang og markant forringet frekvensøkonomi gør en

videreførelse af den pågældende tjeneste samfundsøkonomisk uholdbar.

Administrativ inddragelse kan finde sted dels af frekvenser, der udnyttes

i henhold til meddelte individuelle tilladelser, jf. § 14, dels af

frekvenser, der anvendes i medfør af §§ 12 og 13.

Til stk. 3, nr. 3

M.h.t. de tidsmæssige rammer for administrativ inddragelse skal disse for

så vidt angår frekvenser, der danner grundlag for udbud af tjenester til

større grupper af slutbrugere, og hvor de pågældende tjenester må nedlægges

som følge af inddragelsen, fastsættes således at der sikres mulighed for

overflytning af de pågældende slutbrugere til andre tjenester.

Til stk. 3, nr. 4

Administrativ inddragelse af frekvensressourcer forudsætter, at sigtet er

at udbyde de pågældende frekvenser til andet formål, herunder evt. at udbyde

disse på grundlag af offentligt udbud.

Til stk. 4

Se bemærkningerne til § 7, stk. 4.

Til § 11

Frekvensplanen er bindende, hvorfor enhver anvendelse af radiofrekvenser

og fastsættelse af vilkår for anvendelse skal ske i henhold hertil.

Meddelelse af tilladelser skal således også ske i henhold til frekvensplanens

bestemmelser. Hvor der er truffet beslutning om anvendelse af

frekvensadministrative metoder i medfør af kap. 2 meddeles tilladelser i

overensstemmelse hermed.

Frekvensplanens bestemmelser om allokering og anvendelser er udtømmende.

Der kan således ikke i forbindelse med meddelelse af tilladelser i henhold

til §§ 12-14 ske indskrænkninger i forhold til frekvensplanen.

Til § 12

Der kan med hjemmel i denne bestemmelse ske en anvendelse af frekvenser,

uden at der hertil er meddelt individuel tilladelse. For denne anvendelse af

frekvenser gælder dog også, at de i frekvensplanen fastsatte bestemmelser er

bindende.

Forsvaret tildeles i frekvensallokerings- og anvendelsesplanen en række

frekvenser til egen benyttelse. Den nærmere brug af disse frekvenser skal ske

i henhold til aftale med Telestyrelsen. Telestyrelsens fastsættelse af regler

for forsvarets anvendelse af frekvenser skal ske i et samarbejde mellem

Telestyrelsen og Forsvarskommandoen. Reglerne tager udgangspunkt i NATO's

overordnede frekvensaftale (NATO Joint Frequency Agreement)

Med hjemmel i stk. 4 kan Telestyrelsen træffe beslutning om, at også andre

kategorier af radiokommunikation kan ske uden individuel tilladelse og uden

at der fastsættes generelle vilkår herfor.

Til § 13

Frekvensplanen indeholder udover allokeringsdelen tillige en beskrivelse

af hvilke frekvenser, der er afsat til hvilke tjenester og systemer. Nogle

frekvensområder vil kunne blive anvendt af brugere uden meddelelse af en

individuel tilladelse.

Forskningsministeren har i dag en generel hjemmel til at fastsætte en

række vilkår for anvendelse af radiofrekvenser, der sker uden individuelle

tilladelser. Der er i medfør heraf fastsat regler for blandt andet

mobiltelefoner, mobilt satellitudstyr, alarmanlæg, mikrobølgeanlæg og

fjernstyringsanlæg. Det foreslås, at denne kompetence fremover henlægges til

Telestyrelsen.

I henhold til bestemmelsen vil vilkår kunne omfatte:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v. Med henblik på at anvendelsen

af radioanlæggene kan ske med effektiv udnyttelse af

radiofrekvensressourcerne, er det i et vist omfang nødvendigt, at der knyttes

vilkår til bl.a. den tekniske indretning og anvendelse af de benyttede

radioanlæg vedrørende senderstyrke, antennehøjde m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

Det skal i den forbindelse sikres, at det internationale regelsæt kaldet Det

Internationale Radioreglement overholdes. Radioreglementet indeholder de

overordnede internationale regler inden for frekvensforvaltning. Det skal

endvidere sikres, at aftaler indgået på europæisk plan overholdes, herunder

de aftaler der træffes med nabolande m.h.t. frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg. For radioanlæg, der er

kombinerede sendere og modtagere, og for radioanlæg, der er sendere, kan der

stilles krav om anvendelse af typegodkendt udstyr. Radioanlæg, der alene er

indrettet til modtagning, er bortset fra radioanlæg (modtagere), der indgår i

nød- og sikkerhedstjenester fritaget for krav om typegodkendelse, jf. også §

12.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæringer.

For radioanlæg, hvor der ikke stilles krav om typegodkendelse, kan der

stilles krav om, at der foreligger dokumentation i form af

fabrikanterklæringer om, at fastsatte tekniske krav er overholdt.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser. I forbindelse med tildelingen

af en individuel tilladelse kan Telestyrelsen fastsætte krav om at de

pågældende frekvenser kun må benyttes i et defineret geografisk område. Det

kan f.eks. være begrundet i, at de tildelte frekvenser samtidigt skal

anvendes flere steder i landet eller i beskyttelsen af andre radiotjenester,

f. eks. hospitaler, lufthavne o.l.

7) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser. På grundlag af frekvensplanlægningen i

medfør af kapitel 2 kan der fastsættes krav om overholdelse af planer og de

heri fastsatte nærmere regler for anvendelse af frekvenserne.

8) Overholdelse af forstyrrelsesmæssige vilkår. Telestyrelsen kan

fastsætte krav om overholdelse af forstyrrelsesmæssige vilkår, herunder pligt

til at søge forstyrrelser afhjulpet.

Til § 14

På områder, der ikke er omfattet af §§ 12 eller 13, må anvendelse af

frekvenser alene ske på baggrund af en individuel tilladelse. Individuel

tilladelse kan opnås ved at indgive ansøgning herom til Telestyrelsen. Ved

udstedelse af tilladelser fastsætter Telestyrelsen de nærmere vilkår for

frekvensanvendelsen.

Som udgangspunkt udsteder Telestyrelsen fortsat tilladelser efter

princippet om først til mølle. Hvor der er truffet beslutning om anvendelse

af en frekvensadministrativ metode i henhold til kap. 3, sker udstedelse af

tilladelser dog i henhold til de regler, der gælder for metodens anvendelse.

Forskningsministeren har i dag en generel hjemmel til i forbindelse med

udstedelse af tilladelser at fastsætte en række vilkår for tilladelser,

herunder vilkår for individuelle tilladelser. Det foreslås, at denne

kompetence fremover henlægges til Telestyrelsen.

Vilkår vil kunne omfatte:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v. Med henblik på at anvendelsen

af radioanlæggene kan ske med effektiv udnyttelse af

radiofrekvensressourcerne, er det i et vist omfang nødvendigt, at der knyttes

vilkår til bl.a. den tekniske indretning og anvendelse af de benyttede

radioanlæg vedrørende senderstyrke, antennehøjder m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

Det skal i den forbindelse sikres, at det internationale regelsæt kaldet Det

Internationale Radioreglement overholdes. Radioreglementet indeholder de

overordnede internationale regler inden for frekvensforvaltning. Det skal

endvidere sikres, at aftaler indgået på europæisk plan overholdes, herunder

de aftaler der træffes med nabolande m.h.t. frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg. For radioanlæg, der er

kombinerede sendere og modtagere, og for radioanlæg, der er sendere, kan der

stilles krav om anvendelse af typegodkendt udstyr. Radioanlæg, der alene er

indrettet til modtagning, er bortset fra radioanlæg (modtagere), der indgår i

nød- og sikkerhedstjenester, fritaget for krav om typegodkendelse.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæringer.

For radioanlæg, hvor der ikke stilles krav om typegodkendelse, kan der

stilles krav om atder foreligger dokumentation i form af fabrikanterklæringer

om, at fastsatte tekniske krav er overholdt.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Krav om, at brugeren af de pågældende radiofrekvenser skal have bestået

foreskrevne prøver. Der kan fastsættes krav om, at brugeren af

radiofrekvenser for så vidt angår de maritime radiotjenester,

luftfartsradiotjenester og amatør-radio og amatør-radiosatellittjenester skal

have bestået foreskrevne prøver. Kravet er en udmøntning af krav fra det

internationale radioreglement.

7) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser. I forbindelse med tildelingen

af en individuel tilladelse kan Telestyrelsen fastsætte krav om at de

pågældende frekvenser kun må benyttes i et defineret geografisk område. Det

kan f.eks. være begrundet i at de tildelte frekvenser samtidigt skal anvendes

flere steder i landet.

8) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser. På grundlag af frekvensplanlægningen i

medfør af kapitel 2 kan der fastsættes krav om overholdelse af planer og de

heri fastsatte nærmere regler for anvendelse af frekvenserne.

9) Overholdelse af forstyrrelsesmæssige vilkår. Telestyrelsen kan

fastsætte krav om overholdelse af forstyrrelsesmæssige vilkår, herunder pligt

til at søge forstyrrelser afhjulpet.

10) Krav om betaling af forfaldne gebyrer, rykkergebyrer og afgifter. Der

kan stilles krav om at forfaldne gebyrer og afgifter i henhold til loven skal

betales inden for nærmere angivne frister.

Opregningen af de vilkår, der kan fastsættes, er udtømmende. Der kan

således ikke i de individuelle tilladelser stilles supplerende krav med sigte

på at fremme en forøget frekvenseffektivitet.

Sikring af frekvenseffektivitet varetages overordnet i forbindelse med

fastlæggelse af rammer for anvendelse og prioritering af de samlede

radiofrekvensressourcer, jf. kap. 2. Øget effektivitet kan også fremmes ved

anvendelse af de frekvensadministrative metoder, jf. kap. 3 og endelig skal

hensynet tilgodeses ved Telestyrelsens vurdering af omfanget af den tildeling

af frekvensressourcer, der skal ske ved meddelelse af individuelle

tilladelser, jf. § 14, stk. 5. Det er ikke med denne bestemmelse hensigten,

at der skal ske en mere restriktiv forvaltning af de samlede

frekvensressourcer end lovens formål tilsiger. Ledige frekvensressourcer skal

således i videst muligt omfang udnyttes.

Med hensyn til frekvenser til radio- og fjernsynssendernettene blev der i

forbindelse med den fuldstændige liberalisering i trin 2a i forslaget til lov

om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed (L244) anført, at liberalisering af adgangen

til at etablere infrastruktur blandt andet indebar, at Tele Danmark A/S ikke

længere har eneret på etablering og drift af sendernet for Danmarks Radio og

TV2. Det blev videre slået fast, at de radiofrekvenser, der hidtil var blevet

anvendt af Tele Danmark A/S til udsendelse (rundspredning) af de to

tv-stationers programmer, med liberaliseringen blev overført tilDanmarks

Radio og TV2, der herefter blev frit stillet med hensyn til

sendernetsleverandør.

I Lov om offentlig mobilkommunikation, § 11, stk. 1, nr. 4, har

Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte vilkår for den individuelle

tilladelse, der skal tilgodese hensynet til en effektiv frekvensudnyttelse.

Den bestemmelse foreslås ophævet som følge af, at den effektive

frekvensudnyttelse som ovenfor nævnt nu generelt varetages i nærværende

lovforslag. Der er ikke herved tilsigtet nogen substans-ændring af

retstilstanden for mobilområdet. Ophævelse af § 11, stk. 1, nr. 4 samt

ophævelse eller ændring af visse andre bestemmelser i lov om offentlig

mobilkommunikation foreslås i det parallelt fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om offentlig mobilkommunikation.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter at tilbudsgivere, der afgiver tilbud som led i

offentligt udbud efter § 6, er bundet af de afgivne tilbud og eventuelle

efterfølgende tilkendegivelser i forbindelse med udvælgelsesprocessen, og at

disse tilbud og tilkendegivelser således kan danne grundlag for fastsættelse

af vilkår i den meddelte tilladelse. Endvidere fastslås det, at vilkår

vedrørende det tilbudte udbud af tjenester, inklusive kvalitet og pris,

maksimalt vil kunne udstrækkes til at gælde i et år efter, at den i

tilladelsen forudsatte udbygningsgrad er nået.

Til stk. 4

Telestyrelsen kan i medfør af denne bestemmelse udstede tilladelser til

afgrænsede brugergrupper. Formålet med bestemmelsen er at opnå en mere

effektiv frekvensudnyttelse i kraft af, at gruppen selv administrerer de

tildelte frekvensressourcer.Det kræves ikke, at gruppen, der administrerer

frekvenserne, selv er slutbrugere, men det vil ofte være tilfældet, idet det

er et krav, at enhver sådan administration skal være ikke-kommerciel. Der

etableres således ikke i medfør af denne bestemmelse mulighed for at handle

indbyrdes med de tildelte frekvenser. Bestemmelsen vil blandt andet give

mulighed for, at tildele blokke af frekvenser til f.eks. Udvalget vedrørende

Lokal Radio og TV, med henblik på egen administration af frekvenserne til

lokal radio og tv. Endvidere kan blokvis tildeling af frekvenser til TETRA

til nød- og sikkerhedstjenester blive relevant såfremt der måtte blive

etableret et særligt TETRA-net alene til nød- sikkerheds- og

beredskabsformål.

Ved udstedelse af tilladelser til brugergrupper, gives der ikraft af en

tilladelse de i tilladelsen opregnede medlemmer adgang til at udnytte en

nærmere angiven blok af frekvenser. Telestyrelsen vil ved tilladelsens

udstedelse opstille de tekniske specifikationer for blokkens anvendelse og

vil i forbindelse med gruppens administration fortløbende kunne være gruppen

behjælpelig med bistand og vejledning om tekniske spørgsmål.

Det er en forudsætning for udstedelse af tilladelse til en afgrænset

brugergruppe, at gruppen selv er interesseret i at forestå administrationen

heraf.

Til stk. 5

Ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang den enkelte ansøger skal tildeles

frekvenser, skal der ske en afvejning af ønsker om begrænsning m.h.t. den

tildelte frekvensmængde og brugerens omkostninger ved forøgede krav om

frekvenseffektivitet som følge af begrænset tildeling af frekvensressourcer.

Til § 15

Hvor tilladelser er meddelt for en længere periode, er det relevant, at

Telestyrelsen får adgang til at stille nye, herunder skærpede, vilkår for

frekvensanvendelsen. Med henblik på en løbende justering gælder det således,

at Telestyrelsen i medfør af denne bestemmelse med et års varsel kan

fastsætte nye vilkår for individuelle tilladelser meddelt for en periode

længere end fem år. Nye vilkår fastsættes i henhold til § 14, stk. 2, og i

overensstemmelse med den til enhver tid gældende frekvensplan, jf. kapitel 2.

Til § 16

For at øge fleksibiliteten i frekvensplanlægningen og dermed opnå størst

mulig samlet frekvenseffektivitet, skal enhver tilladelse meddelt i medfør af

denne lov gøres tidsbegrænset. Telestyrelsen fastsætter i en bekendtgørelse,

for hver enkelt kategori af individuelle tilladelser, regler for varigheden

af tilladelserne.

Til § 17-18

Formålet med § 17 er at sikre, at der ikke blot sker en automatisk

fornyelse af individuelle frekvenstilladelser ved disses udløb. Fortsat

benyttelse af frekvenser skal herefter som udgangspunkt alene kunne ske, når

behandling af en ansøgning herom har resulteret i en ny individuel

tilladelse.

For en række tilladelsestyper gør det sig imidlertid gældende at fornyelse

af disse er uproblematisk eller at der er tale om frekvenser afsat til

formål, som det må forventes ikke at ville blive ændret indenfor en længere

årrække. I henhold til stk. 2 gælder derfor at Telestyrelsen har hjemmel til,

at fastsætte forenklede procedurer for fornyelse af sådanne tilladelser.

Telestyrelsen kan således fastsætte regler om, at der sker automatisk

fornyelse af visse typer tilladelser.

Som hovedregel må tilladelser ikke overdrages. Imidlertid gælder der efter

§ 18, stk. 2, en undtagelse for så vidt angår tilladelser, der giver en

brugergruppe ret til anvendelse af en blok frekvenser, jf. § 14, stk. 4.

Baggrunden for denne undtagelsesbestemmelse er, at hensigten med en blokvis

tildeling af frekvensressourcer netop er, at brugergrupper i kraft af egen,

mere smidig frekvensadministration skal kunne præstere en bedre

frekvensudnyttelse.

I henhold til stk. 3 fraviges hovedreglen endvidere for så vidt angår

overdragelse af tilladelse mellem moder og/eller helejede søster- og

datterselskaber. Bestemmelsen er en udvidelse af adgangen til at overdrage

frekvenstilladelser i forhold til hidtil gældende regler.

Til § 19

Administrationen af den herved foreslås bestemmelse skal, for så vidt

angår offentlige mobilkommunikationsnet, der tillige er omfattet af lov om

offentlig mobilkommunikation, ses i sammenhæng med den parallelle bestemmelse

i denne lov, jf. det parallelt fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om

offentlig mobilkommunikation.

Til § 20

Hensigten er, at nye tjenester praktisk skal kunne afprøves inden den

udbydes til brugerne, således at man kan identificere eventuelle tekniske

faldgrupper herunder sikre en optimering af både tjenester, teknologi og

kvalitet, herunder med henblik på afprøvning af sammenkobling med andre net

og tjenester. Bestemmelsen giver dog ikke hjemmel til kommerciel drift, dvs.

til udbud af net og tjenester mod betaling.

Forsøgstilladelser vil bl.a. kunne tildeles parallelt med offentligt udbud

af de pågældende frekvensressourcer.

Forsøgstilladelser i forbindelse med demonstration af udstyr på messer,

udstillinger og lignende vil ligeledes være relevant.

Til § 21

Ved indførelsen af nye tjenester må der forudses forstyrrelsesmæssige

problemer af et vist omfang. Problemerne kan dog begrænses blandt andet ved

et omhyggeligt frekvensvalg og ved nøje planlægning af placering af sendere.

Formålet med bestemmelsen er at indføre hjemmel til at kunne pålægge

tilladelsesindehavere og andre brugere pligt til at søge forstyrrelser

afhjulpet. Påbud om at afhjælpe forstyrrelser kan ikke alene pålægges den

bruger der forårsager forstyrrelserne men også den bruger der ikke, eller

ikke alene, er årsag til forstyrrelserne. Det er hensigten, at de

tilladelsesindehavere, der nyder godt af, at andre tilladelsesindehavere

afhjælper forstyrrelsesproblemer, kan pålægges at medvirke til betaling af en

sådan afhjælpning.

Til § 22

Med lovforslaget overdrages det samlede ansvar til Telestyrelsen for

fastsættelse af regler om aflæggelse af de prøver, der er en forudsætning for

anvendelsen af radiofrekvenser, herunder regler om aflæggelse af prøver for

maritime radiotjenester, luftfartsradiotjenester og amatørradio- og

amatørradiosatellittjenester.

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har i et høringssvar i

forbindelse med trin 2a-lovgivningen fremsat ønske om, at der indføres

mulighed for en lempelse af prøvekravene i forbindelse med handicappede.

Med lovforslagets bestemmelse gives Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte

særlige regler for handicappede personers aflæggelse af prøver, herunder at

kunne fravige prøvekravene, i det omfang det efter Telestyrelsens opfattelse

er forsvarligt. Telestyrelsen vil herunder helt kunne undlade krav om at den

enkelte bruger aflægger prøve, eventuelt i kombination med, at der stilles

krav om tilknytning af en tilsynsførende, der er i besiddelse af de fornødne

radiotekniske kvalifikationer.

Til § 23

I den gældende lovgivning kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser

om oprettelse, ibrugtagning, anvendelse og markedsføring af radioanlæg. Det

foreslås med lovforslaget, at hjemmelen for så vidt angår fastsættelse af

disse regler overdrages til Telestyrelsen.

I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget blev det diskuteret,

hvorvidt det var hensigtsmæssigt fortsat at stille krav til udstyr i oprettet

stand. Det er imidlertid blevet gjort gældende, at manglende krav til

radioudstyr i oprettet stand kunne medføre risiko for forstyrrelser af blandt

andet frekvenser, der benyttes af politi og forsvar, nød- og

sikkerhedstjenester, luftfarten m.m. Ud fra sikkerhedshensyn er det derfor

valgt at opretholde den gældende regulering, dog således at krav til udstyr i

oprettet stand vil blive fastsat i kraft af Telestyrelsens bemyndigelse

hertil. Da formålet med bestemmelsen alene er sikkerhedshensyn, bør

anvendelsen heraf være restriktiv, således at der alene reguleres hvor det

konkret må anses for nødvendigt.

Baggrunden for ikke direkte i loven at stille disse krav er, at der på

denne vis kan ske en løbende tilpasning til EU-rettens regler om adgang til

at opstille tekniske forskrifter.

I bemærkningerne til forslag til Lov om ændring af lov om

radiokommunikation (L 245 af 16. 4. 1996) blev der præciseret en særlig

adgang for borgere bosiddende i udlandet til uden videre at medtage (men ikke

anvende) radioanlæg under korte ophold i Danmark. Denne særlige adgang til at

besidde radioanlæg forudsættes opretholdt.

Til § 24

Ved lov nr. 470 af 20. juni 1996 om ændring af lov om radiokommunikation

blev det tilladt at oprette og drive alle typer af radioanlæg, der kun er

indrettet til modtagning, uden særskilt tilladelse.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1996, og det har herefter været lovligt

at købe eller leje alle former for radiomodtagere, herunder modtagere der kan

anvendes til uberettiget aflytning af radiokommunikation.

Selvom der næppe er anledning til at tro, at aflytningsproblemet herved er

blevet væsentligt større end tidligere, har der vist sig behov for større

information om aflytningsrisikoen. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at

brugerne af radiobaseredeoffentlige telenet og teletjenester får oplysninger

herom.

Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 263, at uberettiget

aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er

strafbart.

Til § 25

Telestyrelsen får med denne bestemmelse adgang til at i administrative

forskrifter at fastsætte tekniske bestemmelser for radioanlæg. Sådanne

bestemmelser vil kunne omhandle forhold, der ikke er omfattet af lov om

elektromagnetiske forstyrrelser eller lov om satellitjordstations- og

teleterminaludstyr.

De omtalte tekniske bestemmelser fastsættes med baggrund i relevante

nationale og internationale standarder, såfremt sådanne eksisterer.

Hvorvidt Telestyrelsen på et givet udstyrsområde fastsætter tekniske

bestemmelser f.eks. med henblik på typegodkendelse, godkendelse i medfør af

kvalitetsstyringssystemer, overensstemmelse ved brug af fabrikanterklæringer

eller vælger at udstede individuelle tilladelser på baggrund af en teknisk

vurdering i hvert enkelt tilfælde vil blive besluttet under hensyntagen til

følgende forhold:

1. Om udstyret er masseproduceret

2. Om der umiddelbart forventes et behov for udstyret i Danmark

3. Om der forventes ibrugtaget et større antal af det pågældende udstyr

4. Om tilladelsesindehavere/brugerne kan formodes at have - eller at

tilvejebringe - tilstrækkelig teknisk indsigt til på forsvarlig vis at kunne

etablere og drive det pågældende udstyr.

Til § 26-27

Bestemmelsen om, at der ikke må oprettes, drives eller bruges

sendestationer for radiospredning (radio- og fjernsynsvirksomhed) på det åbne

hav eller i luftrummet derover er videreførelse af den gældende lovs

bestemmelser (vedtaget af Folketinget i 1962). Der foreligger endvidere en

bekendtgørelse af en europæisk overenskomst af 22. januar 1965, som Danmark

har ratificeret med virkning fra 1967. I bekendtgørelsens artikel 1 defineres

radiospredningsstationer, der oprettes eller drives om bord i skibe,

luftfartøjer eller andre flydende eller luftbårne indretninger, som uden for

nationalt territorium foretager radiospredning. I samme bekendtgørelses

artikel 2 siger man, at hver af de kontraherende parter forpligter sig til at

tage passende skridt til i overensstemmelse med sine love at gøre oprettelse

eller drift af de i artikel 1 omhandlede radiospredningsstationer samt

bevidst medvirken hertil til strafbare handlinger. I dag har de fleste

vest-europæiske lande tiltrådt overenskomsten.

Det er ikke med bestemmelsen hensigten at regulere radiospredning ved

hjælp af satellitter.

Til § 28

Bestemmelsen vedrører Telestyrelsens tilsynsforpligtelser på området og de

gennemtvingelsesmuligheder Telestyrelsen har i den forbindelse. Påbud kan

således pålægges såvel individuelle tilladelseshavere som brugere af udstyr,

der ikke kræver individuel tilladelse.

Tilladelsesindehaveren kan med hjemmel i disse bestemmelser pålægges

dagbøder og tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for tilladelsen

eller lovens øvrige krav til tilladelseindehaver ikke overholdes. Anvendelsen

af dagbøder forudsætter at Telestyrelsen forinden har truffet afgørelse om,

at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår og

har meddelt påbud om overholdelse heraf.

Tilbagekaldelse af en tilladelse er ikke i alle tilfælde et

hensigtsmæssigt reguleringsinstrument og vil kunne vise sig at være en dårlig

løsning for brugerne af tjenester, der udbydes på grundlag af det pågældende

net. Brugernes hovedinteresse er, at tilladelsesindehaveren overholder

fastsatte tilladelsesvilkår og lovens øvrige bestemmelser. Anvendelse af

dagbøder er således i en række tilfælde et langt mere hensigtsmæssigt

reguleringsinstrument. Telestyrelsens mulighed for at anvende dagbøder

fjerner eventuelle økonomiske incitamenter for en tilladelsesindehaver til

ikke at opfylde de fastsatte vilkår. Ved fastsættelse af dagbødernes

størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det

virker adfærdsregulerende på tilladelsesindehaveren.

Det er en forudsætning for anvendelse af dagbøder, at der ikke er tale om

uoprettelige forhold, idet det i denne situation vil være mere

hensigtsmæssigt i givet fald at inddrage tilladelsen.

Telestyrelsen har i kraft af sin funktion af tilsynsmyndighed behov for at

kunne foretage kontrolbesøg, når konkrete forstyrrelser giver anledningtil at

antage at der benyttes radioudstyr, der ikke overholder de i loven eller i

medfør heraf fastsatte regler og vilkår. Med fornøden retskendelse har

Telestyrelsens inspektører adgang til at kontrollere radioanlæg, såvel i

offentlige som private ejendomme og lokaliteter. Da privat brug af radioanlæg

er udpræget, er det nødvendigt at kontrolbesøg også kan foretages i private

hjem, uanset radioanlæggets placering.

Endeligt har Telestyrelsen hjemmel til at kræve driften af radioanlæg, der

forstyrrer samfundsvigtig radiokommunikation standset. Adgangen til at

foretage en sådan indgriben er nødvendig, idet forstyrrelse af kommunikation

kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko, f. eks. ved forstyrrelse af

frekvenser, der benyttes af nød- og sikkerhedstjenester eller af luftfarten.

Telestyrelsen kan i den forbindelse foretage hvad der er nødvendigt for at

gennemføre et sådant påbud, herunder inddrage eller plombere apparatet.

Til § 29

I kraft af denne bestemmelse har Telestyrelsen hjemmel til at foretage

stikprøve-kontrol af, om loven og de i medfør heraf fastsatte regler og

vilkår overholdes.

I modsætning til den hidtidige retstilstand hjemler denne bestemmelse en

særegen undtagelse til Grundlovens § 72, idet kontrolbesøg kan ske uden

retskendelse. I Justitsministeriets redegørelse til Folketinget om

udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til privat ejendom uden

retskendelse, anbefales således at man i bestemmelser, der hjemler

tvangsindgreb af kontrolhensyn eller som oplysningsmiddel, undlader at stille

krav om retskendelse, idet retsfaktumbeskrivelsen i sådanne bestemmelser

vanskeligt kan være præcis.

For at forebygge forstyrrelser, anses det for nødvendigt, at Telestyrelsen

har adgang til at foretage kontrol selv om der ikke konkret er konstateret

forstyrrelser. Bestemmelsen giver adgang til at foretage kontrol i såvel

offentlige som private ejendomme og lokaliteter. Da en væsentlig del

radiokommunikation forekommer i privat regi og fra private hjem, er det

påkrævet at Telestyrelsen også får adgang til sådanne steder.

Ved kontrolbesøg skal Telestyrelsens medarbejdere altid forevise behørig

legitimation.

Til § 30

Bestemmelsen hjemler en oplysningspligt til sikring af, at Telestyrelsen

kan få økonomiske, statistiske og øvrige oplysninger, som skønnes nødvendige

for at kunne påse overholdelsen af vilkårene i tilladelsen. Ligeledes skal

tilladelsesindehaveren give Telestyrelsen de oplysninger, der er nødvendige

for udarbejdelsen af statistiske meddelelser vedrørende televirksomhed i

Danmark. Endvidere kan Telestyrelsen kræve oplysninger om trafiktal m.v. med

det formål at tilse, at der sker en effektive udnyttelse af

frekvensressourcerne. Efter en konkret vurdering kan Telestyrelsen

offentliggøre de indhentede oplysninger. For Telestyrelsens adgang til at

offentliggøre oplysninger gælder de almindelige regler herom, henholdsvis

straffeloven §§ 152-152c og forvaltningsloven. Det drejer sig om oplysninger

om kvalitets- og dækningstal samt oplysninger om tal til brug for

teleårbøger, generelle mobilsektorrapporter og lignende.

Til § 31

Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt

foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at

præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens

instruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion,

herunder også de aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt

konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og

analyse-opgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af

ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens

interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsynet,

udvalgte fokusområder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsen

indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budgetfastlæggelse og kontraktstyring

m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.

Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af

forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens

fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen

hertil er henlagt til Telestyrelsen.

Til § 32

Uanset den i bemærkningerne til § 31 beskrevne afskæring af

forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i forbindelse

med styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister

for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren

herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i

enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang

til i forbindelse med konkrete sager at dispensere fra de af ministeren

administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare

arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres.

For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og

afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med

nærværende bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne dispensere fra

bekendtgørelse udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

Ministeren vil herefter være henvist til, såfremt der konstateres

uhensigtsmæssigheder i de gældende bekendtgørelser m.v., generelt af ændre

disse.

Til § 33

Bestemmelsen der giver forskningsministeren hjemmel til at kunne delegere

udførelsen af visse opgaver til andre offentlige myndigheder og offentlige

foretagender, er en videreførelse af den nuværende lovgivning. Hensigten med

bestemmelsen er at fortsætte den nuværende ordning, hvorefter hjemlen er

udnyttet til at delegere opgaver vedrørende afholdelse af prøver og

udstedelse af certifikater til betjening af radioanlæg i

luftfartsradiotjenesten og i maritime radiotjenester til henholdsvis Statens

Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen.

Til § 34

Efter principperne om gennemsigtighed i frekvensadministrationen, skal

Telestyrelsen fremover udarbejde et offentligt tilgængeligt register over de

eksisterende tilladelsesindehavere. Registret har til formål at sikre

brugerne af frekvenser mest mulig information om frekvensernes anvendelse.

Telestyrelsen skal opdatere og offentliggøre registret, og fastsætter selv de

nærmere regler for registrets udgivelsesform, dog således at registret skal

kunne fungere som et opslagsværk. Telestyrelsen kan i forbindelse hermed

eventuelt opkræve betaling for udleveret materiale, således at omkostningerne

i forbindelse med offentliggørelsen dækkes.

Til § 35

Tilladelsesindehaveren kan med hjemmel i disse bestemmelser pålægges

dagbøder og tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for tilladelsen

eller lovens øvrige krav til tilladelseindehaver ikke overholdes.

Teleklagenævnets anvendelse af dagbøder forudsætter at Telestyrelsen forinden

har truffet afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende

bestemmelser eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.

Tilbagekaldelse af en tilladelse er ikke i alle tilfælde et

hensigtsmæssigt reguleringsinstrument og vil kunne vise sig at være en dårlig

løsning for brugerne af tjenester, der udbydes på grundlag af det pågældende

net. Brugernes hovedinteresse er, at tilladelsesindehaveren overholder

fastsatte tilladelsesvilkår og lovens øvrige bestemmelser. Anvendelse af

dagbøder er således i en række tilfælde et langt mere hensigtsmæssigt

reguleringsinstrument. Telestyrelsens mulighed for at anvende dagbøder

fjerner eventuelle økonomiske incitamenter for en tilladelsesindehaver til

ikke at opfylde de fastsatte vilkår. ved fastsættelse af dagbødernes

størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det

virker adfærdsregulerende på tilladelsesindehaveren.

Det er en forudsætning for anvendelse af dagbøder, at der ikke er tale om

uoprettelige forhold, idet det i denne situation vil være mere

hensigtsmæssigt i givet fald at inddrage tilladelsen.

Med bestemmelserne får Teleklagenævnet de samme

gennemtvingelsesmuligheder, som Telestyrelsen har, i forbindelse med klager

over Telestyrelsens afgørelser. Der sker samtidig en parallelisering med

bl.a. lov om offentlig mobilkommunikation.

Til § 36

I den gældende lovgivnings § 6 er det forskningsministeren, som fastsætter

bestemmelser om tavshedspligt. Det foreslås, at denne hjemmel overdrages til

Telestyrelsen.

Tavshedspligten har sin oprindelse i det internationale radioreglement.

Bortset fra en række undtagelser knyttet til de enkelte tjenesteområder og

anvendelser, såsom udsendelser beregnet for enhver, f.eks. nødsignaler,

tidssignaler eller navigationssignaler, må deres indhold ikke gengives,

meddeles til tredjemand eller benyttes til noget som helst formål. End ikke

deres eksistens må røbes til uvedkommende.

Til § 37- 38

Det er hensigten via de i § 38 foreslåede frekvensafgifter dels at

finansiere Telestyrelsens samlede administration af nærværende lovforslag,

dels at finansiere de radiokommunikations-relaterede dele af de

administrative omkostninger ved forvaltningen af lov om beskyttelse mod

elektromagnetiske forstyrrelser og lov om satellitjordstations- og

teleterminaludstyr, i det omfang de pågældende opgaver ikke er særskilt

gebyr-finansierede.

Det bemærkes i den forbindelse, at den generelle udviklingstendens, også i

EU-reguleringen vedr. tekniske forhold af betydning for teleområdet, er en

deregulering, der indebærer at konkrete tilladelses- og godkendelsesordninger

gradvist afvikles. Dette indebærer en parallel afvikling af specifikke

enkeltgebyrer i forbindelse hermed. Det må således forventes, at ovennævnte

områder på sigt vil belaste frekvensafgifterne i større omfang. Samtidig vil

der imidlertid ske parallelle lettelser m.h.t. de nævnte enkeltgebyrer.

Endelig er det hensigten via frekvensafgifterne at dække omkostningerne

til Telestyrelsens generelle rådgivning og servicering af telesektoren på

radiokommunikationsområdet, i forlængelse af Telestyrelsens rolle som center

for statens telefaglige ekspertise, Telestyrelsens varetagelse af danske

telepolitiske interesser på radiokommunikations-området under internationale

forhandlinger og via medlemsskab i internationale organisationer på

teleområdet, samt Telestyrelsens medvirken på radiokommunikationsområdet i

forbindelse med ministerbetjening, sparrings- og rådgivningsfunktioner i

forbindelse med lov- og bekendtgørelsesarbejde, generel erfaringsopsamling og

videreformidling heraf.

Til tilsynsopgaverne henregnes også forberedelse af bødesager m.v.,

foranlediget af tilsynsaktiviteter (politisager).

I beregningsgrundlaget for frekvensafgifterne kan indgå omkostningerne til

Telestyrelsens samlede administrative opgaver, inklusive Telestyrelsens

internationale aktiviteter, i tilknytning til følgende love og administrative

forskrifter udstedt med hjemmel heri:

1) Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.

2) Lov om standarder for transmission af tv-signaler mv.

3) Lov om satellitjordstations- og teleterminaludstyr, i det omfang de

administrative opgaver vedrører udstyr til radiokommunikationsformål.

4) Lov om beskyttelse mod elektromagntiske forstyrrelser, idet omfang de

administrative opgaver vedrører radiokommunikationsformål

Indtægter fra gebyrordninger i de i ovenfor nævnte love eller i

administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, fraregnes i

beregningsgrundlaget for frekvensafgifterne.

Til § 39

Med den foreslåede bestemmelse sikres der hjemmel til særskilt opkrævning

af omkostningerne ved udbudsforretninger hos de parter, der på grundlag af

udbudsforretningen tildeles tilladelse til udnyttelse af radiofrekvenser.

Det præciseres i den forbindelse, at også tilbudsgivere, der efter at

udpegningen som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække deres

tilbud tilbage, kan pålægges at medvirke til betaling af eventuelle udgifter,

som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udarbejdelse af tilladelsen m.v.

Til § 40

Til stk. 1 og 2

Ved forhøjet frekvensafgift forstås, at et enkelt frekvensområde belægges

med en afgift, som er højere end den almene frekvensafgift. Det er en

forudsætning for styringsinstrumentets anvendelse, at en forhøjelse af

frekvensafgiften vil fremme en flytning af frekvensforbruget, i og med at det

bliver billigere for tilladelsesindehaverne at flytte til et frekvensområde,

der ikke er belagt med forhøjet frekvensafgift, uagtet at en flytning

eventuelt vil kræve overgang til ny teknologi.

Den forhøjede frekvensafgift beregnes som et tillæg til den almindelige

frekvensafgift, der til enhver tid bliver opkrævet. Tillægget betragtes som

et depositum og tilbagebetales tilladelsesindehaveren ved tilladelses ophør.

Således sikres det, at den forhøjede afgift ikke medfører, at der føres

midler ud af sektoren. Depositummet vil ikke blive forrentet.

Det er en forudsætning for instrumentets anvendelse, og for dettes effekt,

at der skal kunne anvises tilladelsesindehavere andre frekvensområder, der

ikke er pålagt en forhøjet frekvensafgift, med sigte på udbud af samme typer

tjenester eller samme type anvendelse.

Dette styringsinstrument vil være egnet til at finde anvendelse i

kombination med de i kap. 2 nævnte frekvensadministrative metoder, ligesom

effekten af en forhøjet frekvensafgift vil kunne understøttes af, at der i

frekvensplanen fastsættes en endelige udløbsdato for den pågældende

anvendelse af de berørte frekvensbånd.

Da anvendelse af dette styringsinstrument har karakter af en afgift, skal

dels størrelsen af det forhøjede beløb dels hvem der skal betale den

forhøjede frekvensafgift fastsættes ved lov. Det forudsættes, at en sådan

fastsættelse sker på finansloven, jf. den foreslåede lovtekst.

Til § 41

Forhøjet administrativ prissætning er en metode til

frekvensadministration, hvor prisen sættes lige netop så højt at frekvenserne

frigives. Prisen sættes så den reflekterer marginalværdien for den marginale

bruger.

Forhøjet administrativ prissætning er et styringsinstrument, der har en

række indbyggede uhensigtsmæssigheder, og skal derfor anvendes med

tilbageholdenhed.

For at undgå konkurrenceforvridning må forhøjet administrativ prissætning

således indføres samlet for større dele af den samlede frekvensplan. Herved

vil ikke blot de knappe ressourcer, men også frekvensområder, for hvilke der

ikke er frekvensknaphed, blive pålagt en forhøjet afgift.

Endvidere vil instrumentet medføre en fordyrelse af de teleydelser, der

udbydes på grundlag af de pågældende frekvenser, idet det må forudses, at

net- og tjenesteudbydere vil overvælte de i kraft af instrumentet forøgede

omkostninger på slutbrugerne. Instrumentet skal derfor anvendes meget

restriktivt, og kun i en situation med generel frekvensknaphed, hvor de

frekvensadministrative metoder har vist sig at være utilstrækkelige.

Da anvendelse af dette styringsinstrument har karakter af en afgift, skal

dels størrelsen af det forhøjede beløb dels hvem der skal betale tillægget

fastsættes ved lov. Det forudsættes, at en sådan fastsættelse sker på

finansloven, jf. den foreslåede lovtekst.

Såfremt instrumentet tages i brug vil den del af beløbet, der overstiger

de omkostningsbestemte afgifter til Telestyrelsen administration af loven,

eventuelt kunne betragte som et depositum, der tilbagebetales

tilladelseindehaverne ved tilladelsens ophør. I så fald vil instrumentet ikke

direkte føre penge ud af telesektoren og vil dermed i mindre grad være i

modstrid med lovens overordnede målsætning, jf. ovenfor. Modsat vil

instrumentets virkning tilsvarende svækkes.

Til § 42

Henset til den øgede konkurrence på telekommunikationsområdet, der i sig

selv vil kunne være et incitament til udbydere af teletjenester til at

overtræde bestemmelser og vilkår, er det hensigtsmæssigt, at en bøde allerede

ved grove førstegangsovertrædelser af udbydere af teletjenester udmåles på en

sådan måde, at den er følelig for udbyderen.

De præventive hensyn kræver, at der ved udmåling af bøder i alle tilfælde

bør tages et særligt hensyn til den økonomiske fordel, udbyderen enten har

opnået, har tilsigtet eller den interesse, udbyderen har haft ved

overtrædelsen. Disse hensyn er også vigtige for at sikre, at de udbydere, der

overholder lovgivningen, ikke stilles ringere konkurrencemæssigt end

konkurrenterne. Det bør således ikke kunne betale sig i økonomisk henseende

for en udbyder at overtræde vilkår eller bestemmelser fastsat i medfør af

loven.

Til § 43-44

Loven forudsættes at skulle træde i kraft den 1. juli 1997. Bestemmelserne

om opkrævning af afgifter skal dog først træde i kraft den 1. januar 1998,

således at der sikres sammenhæng med finanslovsprocessen.

Den nuværende lov om radiokommunikation ophæves i medfør af stk. 2, i

Danmark, men vil fortsat i et vist omfang være gældende i Grønland og på

Færøerne.

Som følge af § 38 vil der ske en bredere omkostningsdækning, idet der i

frekvensafgifterne indregnes flere elementer. Stk. 7 giver derfor hjemmel til

at efterregulere afgifter for individuelle frekvenstilladelser i det omfang,

de pågældende afgifter er blevet forhøjet som følge af § 38.

Frekvensafgifter opkræves således forud for et år ad gangen. Da afgifterne

forfalder på forskellige tidspunkter af året, kan der det første år blive

behov for at opkræve et tillæg for en del af den foregående periode. Denne

situation vil opstå, når en højere frekvensafgift i henhold til § 38 træder i

kraft i den periode, for hvilken der er betalt i henhold til tidligere

regler. Efterregulering vil ske således, at der ved førstkommende betaling i

henhold til de nye regler vil blive opkrævet et tillæg for den del af den

foregående periode, for hvilken de nye afgiftsregler har været trådt i kraft.

Med henblik på at evaluere, om der er behov for en revision af nærværende

lovforslag, vil ministeren med henblik på folketingsåret 2000-2001 fremlægge

en redegørelse for Folketinget.

Ifølge § 44 gælder loven således ikke for Færøerne og Grønland.

Lovgrundlaget for Færøerne svarer til bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1976

af lov om radiokommunikation og lovgrundlaget for Grønland svarer til

lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992 om lov om radiokommunikation.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om radiokommunikation og tildeling af

radiofrekvenser.

(Lovforslag nr. L 263),

De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken

gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om

totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af

telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres

adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj

kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er

totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række

regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.

Lovpakken har følgende indhold:

1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af

den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december

1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder

til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række

ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i

overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv

om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.

2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere

af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.

Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler

undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,

forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra

generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er

berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor

Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).

3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet

(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil

sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe

teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,

idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,

samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af

deres udgående samtaler går visse disse selskaber.

4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på

grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget

indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels

løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende

frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.

5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for

Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret

tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for

opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.

6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer

af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte

lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader

jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og formål

§ 1. Formålet med denne lov er gennem en aktiv

frekvensadministration at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede

radiofrekvensressourcer. Frekvensadministrationen skal blandt andet fremme

brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af teleydelser samt

radio- og tv-ydelser som nævnt i stk. 2 og medvirke til at sikre klare,

objektive og ikkediskriminerende rammer for konkurrencen i telesektoren.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle former for

telekommunikation, der omfatter anvendelse af radiofrekvenser, samt på

radiotekniske og frekvensmæssige forhold vedrørende radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Kapitel 2

Rammer for frekvensallokering og frekvenstildeling

§ 2. Forskningsministeren fastsætter hvert andet år rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

for de efterfølgende 5 år.

Stk. 2. Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til

de i stk. 1 nævnte rammer.

Stk. 3. Telestyrelsens forslag skal omfatte:

1) Forslag til målsætninger for Danmarks deltagelse i internationale

forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering. Forslaget skal

blandt andet omfatte indstilling om den indbyrdes prioritering af

frekvensallokering til forskellige anvendelser, herunder tjenester og

systemer.

2) Forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for

de efterfølgende 5 år.

3) Eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som

nævnt i kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

indholdet af det i stk. 3 nævnte forslag.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, fravige det af Telestyrelsen forelagte forslag.

Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14 skal finde anvendelse,

2) den tidsmæssige udstrækning af adgangen til at anvende radiofrekvenser

omfattet af §§ 12-14 og

3) krav om begrænsninger i tilslutninger til de offentlige telenet.

Stk. 7. Telestyrelsen forelægger hvert år for forskningsministeren

en samlet oversigt over, i hvilket omfang der er ledige frekvensressourcer

inden for de enkelte dele af den gældende frekvensplan. I de år, hvor

Telestyrelsen tillige forelægger forslag til rammer for anvendelse og

indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1,

sker forelæggelsen af oversigten i forbindelse hermed.

Stk. 8. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de

nærmere tidsmæssige rammer for proceduren for udarbejdelse af rammer for

anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer,

jf. stk. 1.

§ 3. Efter ministerens fastlæggelse heraf offentliggør

Telestyrelsen frekvensplanen, jf. § 2, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke supplerende oplysninger der som minimum skal indgå i den

offentliggjorte frekvensplan.

§ 4. Telestyrelsen kan tidsmæssigt uafhængigt af den i § 2 nævnte

procedure fremlægge forslag som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Forskningsministeren kan tidsmæssigt uafhængigt af den i §

2 nævnte procedure på baggrund af et forslag i henhold til stk. 1 eller

uafhængigt heraf træffe beslutning om forhold som omhandlet i § 2, stk. 3,

nr. 1-3, og stk. 6, nr. 1-3.

Kapitel 3

Frekvensadministrative metoder

§ 5. De frekvensadministrative metoder, som forskningsministeren i

henhold til kapitel 2 kan tage i brug, omfatter offentligt udbud, jf. § 6,

administrativ omfordeling, jf. § 7, krav om overgang til mere

frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier, jf. § 8, krav om

begrænsning i anvendelsen, jf. § 9, og administrativ inddragelse, jf. § 10.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder inden for de enkelte dele af frekvensplanen

skal anvendes enkeltvis eller i kombination.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

de frekvensadministrative metoder finder anvendelse i geografisk afgrænsede

områder.

§ 6. Der kan afholdes offentligt udbud af tilladelser til

anvendelse af radiofrekvenser, hvis den samlede efterspørgsel på

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes.

Stk. 2. Afholdelse af offentligt udbud forudsætter,

1) at dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) at der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for

tildeling af tilladelser, jf. stk. 4.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt

udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder en

overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for, i hvilket omfang

udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne

for udformning af udbudsmateriale og for de overordnede kriterier for

udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler

om følgende:

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Tilladelsesindehaveres udbud af ydelser til forbrugere eller til andre

net- og tjenesteudbydere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og

priser for disse ydelser.

3) Den tekniske indretning og kvalitet af tilladelsesindehavernes telenet

samt eventuelle krav til disses geografiske udbygning, herunder eventuelle

tidsplaner for udbygning.

4) Vurdering og indbyrdes prioritering af tilbud.

5) At tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk

grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester og kan

sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.

6) I hvilket omfang det offentlige udbud efter stk. 1 skal omfatte

samtlige de i frekvensplanen til denne tjeneste afsatte radiofrekvenser.

Stk. 5. Reglerne som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutning om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår det offentlige udbud.

§ 7. Der kan gennemføres administrativ omfordeling inden de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede

efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det

pågældende system ikke kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum

ikke at ville kunne imødekommes.

Stk. 2. Administrativ omfordeling indebærer, at allerede tildelte

frekvenstilladelser inddrages med henblik på udstedelse af

frekvenstilladelser til dem, der har etableret eller ønsker at etablere

tilsvarende tjenester eller systemer.

Stk. 3. Anvendelse af administrativ omfordeling forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler for

omfordeling af allerede tildelte frekvensressourcer, og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af administrativ

omfordeling, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel for

inddragelse af allerede tildelte radiofrekvensressourcer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

administrativ omfordeling nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for indbyrdes sammenligning

af frekvensudnyttelsen inden for den pågældende del af frekvensplanen,

herunder grænseværdier for, hvornår en given frekvensudnyttelsesgrad

sammenholdt med de øvrige tilladelsesindehaveres frekvensudnyttelse vil kunne

udløse omfordeling af allerede tildelte frekvenser.

2) At Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om indbyrdes sammenligning

og prioritering af frekvensanvendelsen inden for den pågældende del af

frekvensplanen med sigte på, at de enkelte frekvenser alene anvendes til

formål, der ikke lige så effektivt kan imødekommes via anvendelse af andre

relevante dele af frekvensplanen.

3) At Telestyrelsen med udgangspunkt i regler fastsat i medfør af nr. 1 og

2 kan fastsætte supplerende vilkår for de enkelte frekvenstilladelser.

Telestyrelsen kan inddrage tildelte frekvenser eller dele heraf med henblik

på omfordeling inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb, i det omfang

tilladelsesindehaveren ikke opfylder de således fastsatte vilkår.

Stk. 6. Reglerne som nævnt i stk. 5 skal udstedes i forbindelse

med, at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel

2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår administrativ omfordeling og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

§ 8. Der kan stilles krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes.

Stk. 2. Krav som nævnt i stk. 1 kan også stilles til anvendelse af

frekvenser, der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette indebærer

fastsættelse af nye vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i

frekvensplanen fastlagte anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav i henhold til stk. 1 kan kombineres med inddragelse

af tildelte radiofrekvensressourcer inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb, hvis der ikke sker overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier.

Stk. 4. Krav om overgang til mere frekvenseffektive

udnyttelsesmetoder eller teknologier inden de pågældende frekvenstilladelsers

udløb forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler for

overgang til nye udnyttelsesmetoder eller teknologier og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelseindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 4, nr. 3.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for krav om

overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder og teknologier, jf.

stk. 1. Reglerne skal udstedes i forbindelse med, at en beslutning om

metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 7. Telestyrelsen forestår gennemførelse af krav om overgang

til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier og oplyser

herunder brugerne om varsel for de nye vilkårs ikrafttræden.

§ 9. Der kan stilles krav om begrænsninger i anvendelsen af de

tildelte radiofrekvenser inden de pågældende individuelle

frekvenstilladelsers udløb, hvis den samlede efterspørgsel efter

radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke

kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne

imødekommes, eller hvis udnyttelsesgraden af de pågældende radiofrekvenser

medfører eller forventes inden for et kortere tidsrum at medføre

kapacitetsproblemer.

Stk. 2. Krav om begrænsninger i anvendelsen af allerede tildelte

radiofrekvenser, jf. stk. 1, kan også stilles til anvendelse af frekvenser,

der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette indebærer fastsættelse af nye

vilkår for anvendelsen inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Krav om begrænsninger i anvendelsen af tildelte

radiofrekvenser inden de pågældende frekvenstilladelsers udløb forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler herfor og

3) der fastsættes tidsrammer for gennemførelse af krav fastsat i medfør af

stk. 1.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter forud for iværksættelse af

regulering efter stk. 1 nærmere regler herfor. Der kan blandt andet

fastsættes følgende:

1) At Telestyrelsen kan træffe afgørelse om, at mere kapacitetskrævende

udnyttelsesformer skal ophøre.

2) At der kan stilles radiotekniske krav ud over de i §§ 12-14 hjemlede

krav.

Stk. 5. Regler som nævnt i stk. 4 skal udstedes i forbindelse med,

at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår reguleringen med henblik på løsning

af frekvensknaphed og oplyser herunder de berørte brugere om varsel herfor.

§ 10. Der kan gennemføres administrativ inddragelse af allerede

tildelte frekvensressourcer inden for dele af frekvensplanen før de

pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis det ud fra en samlet

vurdering af det pågældende udstyrs frekvensøkonomi, herunder antallet af

tilsluttede brugere, sammenholdt med eventuelle alternative

anvendelsesmuligheder, skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Inddragelse som nævnt i stk. 1 kan også foretages med

hensyn til frekvenser, der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette

indebærer inddragelse inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte

anvendelsesperiode.

Stk. 3. Administrativ inddragelse som nævnt i stk. 1 forudsætter,

at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1,

2) der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler herfor,

3) der fastsættes tidsrammer for administrativ inddragelse som nævnt i

stk. 1, der som minimum sikrer tilladelsesindehavere 1 års varsel, jf. dog

stk. 4, og

4) der samtidig med fastsættelse af rammer for inddragelse af allerede

tildelte radiofrekvensressoucer fastsættes rammer for fornyet udbud af de

således inddragede radiofrekvensressourcer.

Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der

foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer

udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller

presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden

for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf.

stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for

administrativ inddragelse. Reglerne udstedes i forbindelse med, at

beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.

Stk. 6. Telestyrelsen forestår administrativ inddragelse og

oplyser herunder brugerne om varsel herfor.

Kapitel 4

Udstedelse af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser

§ 11. Anvendelse af radiofrekvenser og fastlæggelse af vilkår

herfor skal ske inden for rammerne af frekvensplanen, jf. kapitel 2, og de

bestemmelser, der heri er fastlagt for anvendelse af de enkelte dele af de

samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 2. Inden for de dele af frekvensplanen, hvor der i henhold

til kapitel 2 er truffet beslutning om anvendelse af særlige

frekvensadministrative metoder, sker udstedelse og administration af

tilladelser på grundlag af de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Der kan ikke i medfør af §§ 12-14 fastsættes yderligere

generelle indskrænkninger i anvendelsen af de enkelte dele af frekvensplanen

end indeholdt i denne.

§ 12. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske på følgende områder:

1) Radiobaseret telekommunikation, hvor de radioanlæg, der anvendes, alene

er indrettet til modtagning og ikke udgør en del af kommunikationssystemer,

hvori der også indgår sendere.

2) Radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor de radioanlæg, der anvendes, alene

er indrettet til modtagning.

3) Radiobaseret telekommunikation inden for forsvaret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter dog ikke modtagere,

der indgår i nød- og sikkerhedstjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for forsvarets

anvendelse af frekvenser.

Stk. 4. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at andre

kategorier af radiobaseret telekommunikation end de i stk. 1 nævnte kan ske

uden individuel tilladelse.

§ 13. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan

ske under forudsætning af overholdelse af generelle vilkår fastsat af

Telestyrelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

7) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

8) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, inden for

hvilke kategorier af radiokommunikation der, under forudsætning af

overholdelse af generelle vilkår, kan ske anvendelse af frekvenser uden

individuel tilladelse, jf. stk. 1 og 2.

§ 14. Anvendelse af radiofrekvenser kan endvidere ske på grundlag

af individuel tilladelse meddelt af Telestyrelsen. Telestyrelsen fastsætter

de generelle og individuelle vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte

sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på

radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for

overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Krav om, at brugeren af de pågældende radiofrekvenser skal have bestået

foreskrevne prøver.

7) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af

anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

8) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for

anvendelse af de tildelte frekvenser.

9) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold.

10) Krav om betaling af forfaldne gebyrer, rykkergebyrer og afgifter.

Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af afholdt

offentligt udbud, jf. § 6, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra

tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelseshavere på grundlag

af det offentlige udbud danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af

vilkår på andre områder end de i stk. 2 nævnte. Vilkår om det tilbudte udbud

af tjenester til andre brugere, herunder til slutbrugerne, vilkår vedrørende

kvaliteten af tjenesterne, priser m.v. vil maksimalt kunne udstrækkes til at

gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen

eventuelt fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog

således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af

tilladelsen.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan udstedes til enkeltstående

brugere af radiofrekvenser eller til afgrænsede grupper af brugere.

Stk. 5. Anmodninger om tildeling af individuel tilladelse til

anvendelse af radiofrekvenser skal imødekommes, i det omfang det er muligt

inden for rammerne af den i kapitel 2 fastlagte frekvensplan og med en

tildeling af frekvenser i et omfang, der ud fra en samlet vurdering på et

klart, objektivt og ikkediskriminerende grundlag tilgodeser en optimal

udnyttelse af frekvensspektret.

§ 15. I det omfang individuelle tilladelser er gældende for en

periode længere end 5 år, kan Telestyrelsen med et års varsel fastsætte nye

vilkår for tilladelsen, jf. § 14, stk. 2.

§ 16. Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte

kategorier af individuelle tilladelser, der meddeles på grundlag af § 14.

§ 17. Ved en individuel tilladelses udløb må

tilladelsesindehaveren, såfremt frekvensudnyttelsen ønskes fortsat, indgive

en ny ansøgning. Ansøgningen gøres til genstand for fornyet behandling og

danner grundlag for en eventuel ny tilladelse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 fastsætte forenklede

procedurer for fornyelse af individuelle tilladelser.

§ 18. Individuelle frekvenstilladelser kan ikke overdrages.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der i forbindelse med

udstedelse af individuelle tilladelser til afgrænsede brugergrupper, jf. §

14, stk. 4, ske intern overdragelse og omfordeling inden for brugergruppen.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der ske overdragelse af

individuelle frekvenstilladelser mellem moderselskaber og helejede søster- og

datterselskaber. Begrænsning eller udelukkelse af denne adgang til

overdragelse kan dog fastlægges i bestemmelser fastlagt i forbindelse med

afholdelse af offentligt udbud, jf. § 6.

§ 19. Telestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse,

der er meddelt i medfør af § 14, hvis tilladelsesindehaveren træder i

betalingsstandsning, træder i likvidation eller kommer under konkurs.

§ 20. Telestyrelsen kan meddele tidsbegrænsede forsøgs- og

prøvedriftstilladelser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller

tjeneste.

Stk. 2. Telestyrelsen fastsætter vilkår for tilladelser meddelt i

medfør af stk. 1, herunder at prøvedrift ikke må omfatte kommercielt udbud af

net eller tjenester.

§ 21. Telestyrelsen kan, hvis der måtte opstå forstyrrelsesmæssige

forhold, give brugere af radiofrekvenser påbud om at søge forstyrrelser

afhjulpet og om eventuelt at indstille brugen, indtil forstyrrelserne er

afhjulpet, samt påbud om at medvirke til dækning af de med afhjælpning

forbundne udgifter.

Kapitel 5

Aflæggelse af prøver

§ 22. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for prøver, som

måtte være en forudsætning for anvendelse af radiofrekvenser, jf. § 14.

Reglerne kan omfatte indholdet af prøverne og aflæggelse og gyldighed af

disse.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte særlige regler for

handicappede personers aflæggelse af prøver.

Kapitel 6

Regler for markedsføring, oprettelse og ibrugtagning af radioanlæg

§ 23. Telestyrelsen kan gøre markedsføring, oprettelse,

ibrugtagning eller anvendelse af radioanlæg betinget af overholdelse af

generelle regler om, at

1) radioanlæg, der udgør modtagere, som indgår i nød- og

sikkerhedstjenester, er typegodkendt,

2) radioanlæg, der udgør sendere eller kombinerede sendere og modtagere,

er typegodkendt, godkendt i medfør af et kvalitetsstyringssystem, eller der

fremlægges dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i form af en

fabrikanterklæring,

3) der fremlægges dokumentation for overholdelse af tekniske krav i form

af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i

kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere,

4) anvendelse af radioanlægget kun kan ske på frekvenser, hvortil der

foreligger tilladelse til frekvensanvendelse efter §§ 12-14.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

1) forbud mod eller indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder

salg og udlevering af radioanlæg, og

2) påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.

Kapitel 7

Oplysningspligt for udbydere af visse telenet og teletjenester

§ 24. Udbydere af radiobaserede offentlige telenet og

teletjenester skal oplyse tilknyttede brugere om den foreliggende risiko for

uberettiget aflytning af radiokommunikation.

Kapitel 8

Tekniske bestemmelser for radioanlæg

§ 25. Telestyrelsen kan fastsætte tekniske bestemmelser, herunder

regler for typegodkendelse m.v., for radioanlæg, som anvendes i henhold til

§§ 13 og 14.

Stk. 2. Ud over krav, der fastsættes i tekniske bestemmelser efter

stk. 1, skal radioanlæg, der er omfattet af lov om beskyttelse mod

elektromagnetiske forstyrrelser og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser,

overholde det til grund for loven liggende direktivs beskyttelseskrav.

Kapitel 9

Særlige vilkår for radiospredning

§ 26. Der må ikke oprettes, drives eller bruges sendestationer til

radiospredning på det åbne hav eller i luftrummet derover.

Kapitel 10

Krav om ophør af radiokommunikation

§ 27. Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan

forskningsministeren forbyde anvendelsen af radioanlæg bortset fra

modtageanlæg, der alene er indrettet til modtagning af radiospredning.

Radioanlæg, der omfattes af et sådant forbud, kan forlanges afleveret til

offentlig myndighed til deponering.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

forskningsministeren, hvis forholdene gør det nødvendigt, bestemme, at brugen

af radioanlæg, herunder radioanlæg som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og

radioanlæg omfattet af regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, samt § 13

skal ophøre.

Kapitel 11

Telestyrelsen som tilsynsmyndighed m.v.

§ 28. Telestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af

loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser og vilkår.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende

overholdelse af bestemmelser og vilkår fastsat i medfør af denne lov og kan i

den forbindelse meddele påbud.

Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge dagbøder med henblik på at

gennemtvinge efterkommelse af påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret

for bøderne.

Stk. 4. Telestyrelsen kan tilbagekalde individuelle tilladelser

meddelt i medfør af § 14, såfremt tilladelsesindehaveren ikke efterkommer de

i tilladelsen fastsatte vilkår.

Stk. 5. Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis en

tilladelsesindehaver ikke

1) efterkommer påbud som nævnt i stk. 2 eller

2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 3.

Stk. 6. Telestyrelsen kan foretage kontrolbesøg, når det på

baggrund af konstaterede forstyrrelser må formodes, at loven eller de i

medfør heraf fastsatte regler eller vilkår ikke overholdes.

Stk. 7. Telestyrelsen kan kræve driften af radioanlæg, der

forstyrrer samfundsvigtig radiokommunikation, standset øjeblikkelig og kan

træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette påbud,

herunder plombering af apparatet.

§ 29. Telestyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter

med henblik på via stikprøver at kontrollere, at loven og de i medfør heraf

fastsatte regler og vilkår overholdes.

Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelse af kontrol som

nævnt i stk. 1. Forskningsministeren kan efter aftale med justitsministeren

fastsætte nærmere regler herom.

§ 30. Udbydere af telenet og teletjenester skal efter nærmere

regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om

økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af

rapporter m.v. om frekvensmæssige forhold vedrørende sådanne telenet og

teletjenester.

§ 31. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om

styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

§ 32. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 33. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter

offentlige myndigheder og private foretagender bemyndiges til at udføre visse

opgaver, der i denne lov er tillagt Telestyrelsen.

§ 34. Telestyrelsen udarbejder og vedligeholder et register over

eksisterende tilladelseshavere.

Stk. 2. Registret i henhold til stk. 1 er offentligt tilgængeligt

og kan rekvireres hos Telestyrelsen eventuelt mod betaling.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter regler om registrets

udgivelsesform m.v.

Kapitel 12

Klageadgang

§ 35. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lov, herunder klager over

Telestyrelsens sagsbehandling.

Stk. 2. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over afgørelser

i henhold til administrative forskrifter udstedt i medfør af loven truffet af

offentlige myndigheder og private foretagender, der er bemyndiget hertil i

medfør af § 33.

Stk. 3. Telestyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter

efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele

påbud til tilladelsesindehaveren.

Stk. 5. Teleklagenævnet kan pålægge en tilladelsesindehaver

dagbøder med henblik på at gennemtvinge påbud som nævnt i stk. 4. Der er

udpantningsret for beløbene.

Stk. 6. Teleklagenævnet kan pålægge Telestyrelsen at tilbagekalde

en individuel tilladelse meddelt i henhold til § 14, hvis en

tilladelsesindehaver ikke

1) opfylder påbud som nævnt i stk. 4 eller

2) betaler dagbøder pålagt i medfør af stk. 5.

Kapitel 13

Tavshedspligt

§ 36. Telestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

tavshedspligt for brugere af radioanlæg, herunder radioanlæg, der er

omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i regler udstedt i medfør af § 12,

stk. 4.

Kapitel 14

Gebyrer, afgifter og depositum

§ 37. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for

meddelelse af typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg

samt for afholdelse af prøver, udstedelse af certifikater til betjening af

radioanlæg og udstedelse af prøvningsrapporter til dækning af udgifterne i

forbindelse hermed.

§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af

individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

Stk. 2. Frekvensafgifternes størrelse fastsættes årligt i

finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen forestår opkrævning af frekvensafgifter.

§ 39. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en

omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med

Telestyrelsens gennemførelse af offentligt udbud i henhold til § 6,

udvælgelse af tilladelsesindehavere m.v.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som

tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage,

inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan tilbudsgiveren

pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i

forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

§ 40. Det kan pålægges individuelle tilladelsesindehavere, jf. §

14, inden for afgrænsede dele af frekvensplanen at betale forhøjet

frekvensafgift, når det på grund af frekvensknaphed skønnes nødvendigt for at

fremme en flytning af frekvensforbruget til andre dele af frekvensplanen

eller til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Den forhøjede frekvensafgift er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1. Tillægget udgør et depositum,

der tilbagebetales til tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør.

Stk. 3. Pålæggelse af forhøjet frekvensafgift som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætninger, jf. § 1, stk. 1, og

2) der kan anvises tilladelsesindehaverne andre muligheder for at

gennemføre den ønskede radio- eller telekommunikation.

Stk. 4. Størrelsen af tillægget, og hvilke typer af

frekvensanvendelse tillægget skal omfatte, fastsættes årligt på finansloven.

Den forhøjede frekvensafgift bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, administration og

tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

§ 41. Der kan gennemføres forhøjet administrativ prissætning af

individuelle tilladelser, jf. § 14, inden for hele eller større

sammenhængende dele af frekvensplanen, når det på grund af frekvensknaphed

skønnes nødvendigt for at begrænse det samlede frekvensforbrug eller for at

fremme flytning af større dele af forbruget til andre dele af frekvensplanen

eller til kabelbaseret telekommunikation.

Stk. 2. Forhøjet administrativ prissætning er et tillæg til den

almindelige frekvensafgift, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet administrativ prissætning som nævnt i stk. 1

forudsætter, at

1) det fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede

målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) det ikke er muligt via anvendelse af de i §§ 6-10 nævnte

frekvensadministrative metoder at undgå frekvensknaphed som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Størrelsen af den forhøjede administrative prissætning, og

hvilke typer af frekvensanvendelse tillægget skal omfatte, fastsættes årligt

på finansloven. Endvidere skal det på finansloven fastsættes, hvorvidt

tillægget til den almindelige frekvensafgift skal udgøre et depositum, der

tilbagebetales tilladelsesindehaveren ved tilladelsens ophør. Den forhøjede

administrative prissætning bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 5. Telestyrelsen forestår opkrævning, admininistration og

eventuel tilbagebetaling af tillægget til den almindelige frekvensafgift.

Kapitel 15

Straffebestemmelser

§ 42. Overtrædelse af § 14, stk. 1, § 18, stk. 1, § 24 og § 26,

regler udstedt i henhold til § 13, stk. 1 og 2, § 23 og § 25, stk. 1, samt

overtrædelse af vilkår og påbud fastsat i medfør af § 14, stk. 2 og 3, § 20,

stk. 2, § 21 og § 28, stk. 7, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. For så vidt angår overtrædelse af § 26, finder

straffelovens regler om medvirken kun anvendelse med hensyn til

1) den, der medvirker til oprettelse eller økonomisk eller teknisk drift

af den station, der bruges eller er bestemt til at bruges til radiospredning

i strid med bestemmelserne,

2) den, der i ejerens eller brugerens tjeneste medvirker til

radiospredning for den pågældende station, og

3) den, der medvirker til radiospredning ved økonomisk eller teknisk

bistand, ved bestilling af udsendelser over stationen, ved optagelse eller

formidling af ordrer herpå, ved at lede optagelsen af programmer, ved

deltagelse på fartøjet i udsendelser, ved at stille lokaler eller tekniske

hjælpemidler til rådighed eller ved levering eller transport af betydning for

radiospredningen.

Stk. 5. Overtrædelse af § 26 hører under dansk straffemyndighed,

uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Handlinger

foretaget uden for den danske stat er dog kun undergivet dansk

straffemyndighed, såfremt

1) radiospredningsstationen oprettes eller drives med henblik på eller

bruges til radiospredning, som må antages bestemt til modtagning på dansk

område, eller som forstyrrer radiomodtagning på dansk område, eller

2) gerningsmanden har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat eller

har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige og opholder

sig her i landet.

Kapitel 16

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 43. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, §§ 37, 38, 40 og 41

dog først den 1. januar 1998.

Stk. 2. Lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297

af 22. april 1992 med senere ændringer, ophæves den 1. juli 1997, § 4

b dog først den 1. januar 1998.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af denne lov.

Stk. 4. Tilladelser udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov

bevarer deres gyldighed, indtil de tilbagekaldes eller ændres i medfør af

vilkår fastsat i medfør af § 3, stk. 2, nr. 4, i den i stk. 2 nævnte lov.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår

forslag i henhold til § 2, stk. 2, første gang skal foreligge.

Stk. 6. De pr. 1. juli 1997 til et radiobaseret offentligt telenet

eller teletjeneste knyttede brugere skal inden 3 måneder fra denne dato være

informeret i henhold til § 24.

Stk. 7. Er der før den 1. januar 1998 opkrævet frekvensafgifter,

hvor afgiftsperioden først udløber efter den 1. januar 1998, kan der ved

første betaling af afgifter for individuelle frekvenstilladelser fastsat i

henhold til § 38 opkræves et tillæg for perioden fra den 1. januar 1998 til

afgiftsperiodens udløb, i det omfang et krav om højere afgifter i henhold til

§ 38 har været gældende for denne periode.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter