Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSFORSIKRING AF SKIBE

1996/1 LSF 225Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et

krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på

20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der

anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under

dansk flag.

Stk. 2. Loven omfatter ikke:

1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.

2) Lystfartøjer.

3) Fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.

4) Krigsskibe.

5) Skibe, der tilhører den danske stat.

6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf. lov om et

skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988.

7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr.

228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det

militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054

af 23. december 1992.

§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske

værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet

efter skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af

Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig

begæring fra Færøernes landsstyre.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at fiskerfartøjer skal være omfattet

af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende

fiskerfartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under

Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning

fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for

hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.

Læs alt

§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er

omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i

forsikringstiden.

Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig

eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som

følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt oprør

eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige,

uanset hvor de måtte finde sted.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt

Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være

indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig

begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det

omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne

dækning varer.

§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7

medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af

erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning

af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.

præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af

erhvervsministeren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og

policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af

Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der

er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien

med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været

kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det

nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende

søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne

almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem

andre forsikringsselskaber.

§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets

administrationsudgifter dækkes således:

1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres

årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar

1999.

2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter §

8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige

dækning.

§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige

forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af

bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget

reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne

erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie

indgår også i det samlede bidrag.

Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under

hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan

foretages med et rimeligt varsel.

Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter

ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige

forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag

pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden, i forhold til

det tidsrum, i hvilket de har været forsikret, og i forhold til de betalte

forsikringsbidrag, og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet

beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke

mindre end et halvt år og pr. gang med højst 0,5 pct. af den forsikringssum,

efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige

forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5 pct. af skibets forsikringssum.

Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3,

dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.

Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage

efter første påkrav, forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned. Forfaldne

bidrag kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er

oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

§ 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om

krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232

af 2. april 1997, finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet

af denne lov.

§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve

Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser,

som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.

§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår

Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et

eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i

Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte

forsikringsbidrag.

§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes

forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som

ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.

§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om

krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232

af 2. april 1997, affattes således:

»2) Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal

være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et

Krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20

tons eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der

anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under

dansk flag.

Stk. 2. Loven omfatter ikke:

1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.

2) Lystfartøjer.

3) Fiskefartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.

4) Krigsskibe.

5) Skibe, der tilhører den danske stat.

6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf.

lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988 om et skibsfartsnævn.

7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr.

228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det

militære forsvar og Civilforsvaret.

§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske

værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet

efter skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af

Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig

begæring fra Færøernes Landsstyre.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for

fødevare-, landbrug- og fiskeri bestemme, at fiskefartøjer skal være omfattet

af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende

fiskefartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under

Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning

fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for

hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.

§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er

omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i

forsikringstiden.

Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig

eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som

følge af en krig i hvilken to eller flere stormagter deltager samt oprør

eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige,

uanset hvor de måtte finde sted.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt

Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være

indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig

begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det

omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne

dækning varer.

§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7

medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af

erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning

af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.

præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af

erhvervsministeren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og

policevilkår uanset, at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af

Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der

er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien

med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været

kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det

nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende

søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne

almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem

andre forsikringsselskaber.

§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets

administrationsudgifter dækkes således:

1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres

årligt i overrensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar

1999.

2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter §

8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige

dækning.

§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige

forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af

bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget

reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne

erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie

indgår også i det samlede bidrag.

Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under

hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan

foretages med et rimeligt varsel.

Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter

ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige

forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag

pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden i forhold til

det tidsrum, i hvilket de har været forsikret og i forhold til de betalte

forsikringsbidrag og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet

beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke

mindre end et halvt år, og pr. gang med højest 0,5% af den forsikringssum,

efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige

forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5% af skibets forsikringssum.

Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3,

dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.

Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage

efter første påkrav, forrentes med 1% pr. påbegyndt måned. Forfaldne bidrag

kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er

oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

§ 10. §§ 18-19 og §§ 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om

krigsforsikring af fast ejendom og løsøre finder tilsvarende anvendelse for

erstatningskrav omfattet af denne lov.

§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve

Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser,

som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.

§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår

Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et

eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i

Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte

forsikringsbidrag.

§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes

forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som

ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.

§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om

krigsforsikring af fast ejendom og løsøre affattes således: »Skibe,

herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i

henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Forslaget fremsættes sammen med forslag til lov om ophævelse af lov

om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om stempelafgift.

Formålet med lovpakken er at privatisere den del af den nuværende

krigsforsikringsordning, der i realiteten omfatter fredstid, og dermed

begrænse den lovmæssige forsikringsdækning til skader opstået som følge af

krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller

ved en stormagtskrig mellem fremmede magter indbyrdes.

Herefter vil forsikringsdækningen for anden krigsfare, hvor det er muligt

at opnå forsikring hos de private forsikringsselskaber, blive privatiseret.

Som en konsekvens heraf vil ikke alle krigsskader være forsikret i det nye

institut. Typisk vil lokale krige, såsom fx. Golfkrigen, ikke medføre, at

ordningen træder i kraft, da det under sådanne krige vil være muligt at opnå

forsikringsdækning på det private forsikringsmarked.

Der skal således ikke på nuværende tidspunkt betales forsikringspræmier

til instituttet, ligesom der heller ikke vil være nogen formue at forvalte.

Det er allerede i dag i henhold til den nuværende lovs § 4, stk. 3 og 4,

muligt, at skibe, der er omfattet af den nuværende forsikringsordning, kan få

50% af forsikringen dækket i privat regi. Endvidere kan skibe omfattet af den

nuværende forsikringsordning blive fritaget fra forsikringspligt, i det

omfang skibet på anden vis er dækket mod krigsfare, men kun så længe denne

dækning varer, jf. lovens § 6.

I lighed med den bidragspligt der gælder for ejere af fast ejendom, jf.

lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, vil

danske redere have pligt til at bidrage til krigsforsikringsordningen for

skibe, når deres skibe omfattes af ordningen. Ethvert registreringspligtigt

skib vil være omfattet af forsikringsordningen. Imidlertid vil det - for at

sikre et bæredygtigt institut - være nødvendigt, at staten bidrager med op

til 2 mia. kr. i instituttet, idet instituttet ikke har en formue. De 2 mia.

kr. dækker 2/3 af forsikringsudbetalingerne og administrationsomkostningerne,

dog vil staten maksimalt i alt bidrage med 2 mia. kr. Beløbet reguleres i

henhold til nettoprisindekset. Handelsflådens værdi på ca. 60 mia. kr.,

sammenholdt med den begrænsede brugerkreds, nødvendiggør et statsligt

engagement. Det har også været tilfældet ved de tidligere ordninger. Staten

har også - under hensyntagen til beredskabet og forsyningssituationen - en

selvstændig interesse i bevarelse af handelsflåden, som medfører, at staten

bør deltage i ordningen.

Kapitalen vil sammen med de pligtmæssige rederbidrag danne det økonomiske

grundlag for instituttets virke og vil blive benyttet til

forsikringsudbetalinger i tilfælde af stormagtskrig eller situationer, hvor

Danmark er i krig.

Ved likvidationen udloddes den i Krigsforsikringsinstituttet for danske

Skibe oparbejdede formue. Denne skønnes at være i størrelsesordenen 4,1 mia.

kr. Formuen fordeles efter den i loven fastsatte fordelingsnøgle til staten,

danske rederier, forsikringsselskaber og banker. Der vil blive udpeget en

likvidator, der skal forestå afviklingen af instituttet.

I tilfælde af en stormagtskrig, hvor Danmark og Storbritannien er

involveret mod en fælles fjende, og hvor reassurancemarkedet for forsikringer

ikke fungerer, har den danske regering en aftale med den britiske regering

fra 1957, hvorefter den britiske regering (the Minister of Transport and

Civil Aviation), når visse betingelser er opfyldt, træder til og reassurerer

80% af danske skibes forsikringsværdi. Det nuværende Krigsforsikringsinstitut

er aftalepart i UK-aftalen, og likvidationen heraf vil derfor nødvendiggøre

en genforhandling af UK-aftalen. Der er indledt forhandlinger om en

videreførelse af denne aftale.

Hvis aftalen ikke kan videreføres efter likvidationen af Krigsforsikringen

for danske Skibe, må der etableres en løsning, hvorefter det nye

Krigsforsikringsinstitut vil kunne blive bæredygtigt, uden at der dermed sker

yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som følge af aftalens

bortfald.

Høring Forslaget har været sendt til høring hos

Assurandør-Societetet, Krigsforsikringen for danske Skibe, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen

i Danmark, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal

Søfart, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet,

Skatteministeriet og Trafikministeriet.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative

konsekvenser

Da forsikring mod krigsfare herefter normalt vil ske i privat regi, vil

tegning af krigsforsikring ikke kunne ske på samme vilkår, som i det

nuværende institut. Derfor kan lovforslaget få erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Over en periode skønnes disse at være i størrelsesordenen 10 -

20 mio. kr. årligt. Der er imidlertid tale om afskaffelse af en dansk

særordning, og rederier i en række andre lande har ikke lignende muligheder.

Hertil kommer, at en række danske rederier får andel i formuen i forbindelse

med likvidationen. Med lovforslaget bliver forsikringsområdet frit på dette

område.

Lovforslaget sigter mod den situation, hvor en privat forsikring ikke kan

opnås, og hvor forsikring gennem et statsligt engagement er den eneste måde

at sikre erhvervet en forsikringsdækning. Lovforslaget er derfor med til at

sikre den danske handelsflåde indtjeningsmuligheder og vil derfor også have

positive erhvervsøkonomiske virkninger. Samtidigt er ordningen med til at

sikre en handelsflåde under dansk flag og dermed det danske beredskab. Det er

ikke muligt på forhånd at angive størrelsen af erhvervets bidrag, der vil

afhænge af antallet og størrelsen af de indtrufne skader.

Lovforslaget forventes at indebære ingen eller meget begrænsede

administrative konsekvenser, idet instituttets ledelse varetages af en

bestyrelse. De administrative omkostninger dækkes af instituttet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Staten deltager i ordningen med en betallingsforpligtelse på 2 mia. kr.,

der reguleres i henhold til nettoprisindekset. Betalingsforpligtelsen er på

niveau med det beløb, som staten modtager ved likvidation af det nuværende

Krigsforsikringsinstitut. Statens andel i formuen skønnes at blive på ca. 2,3

mia. kr.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning om, hvornår

Krigsforsikringsinstituttet skal etableres. Erhvervsministerens beslutning

hviler på et skøn. Det forudsættes, at instituttet etableres i tilfælde, hvor

der vil være en overhængende risiko for, at Danmark kommer i krig eller, at

der opstår en stormagtskrig. Instituttets etablering kan ske uafhængigt af

tidspunktet for, at instituttets forsikringsmæssige ansvar anses for at være

indtrådt.

Lovforslaget er begrænset til registreringspligtige skibe, der anvendes

til erhvervsmæssig brug. Endvidere er lovforslaget afgrænset til skibe med en

forsikringsværdi på mere end 1 mio. kr. Fiskefartøjer og skibe, som tilhører

den danske stat, herunder krigsskibe, er ikke omfattet af lovforslaget, men

loven åbner mulighed for at medtage fiskefartøjer, jf. § 2, stk. 3. Det

svarer til den nuværende Krigsforsikring for danske Skibe. Herudover er

skibe, som Skibsfartsnævnet har udpeget til brug for opfyldelse af Danmarks

forpligtelser under Den nordatlantiske Traktat (NATO), undtaget fra

ordningen. Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i

lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det

militære forsvar og Civilforsvaret, er ligeledes ikke omfattet af ordningen,

da man har fundet det rimeligt, at krigsskader på sådanne skibe dækkes på

anden vis.

Krigsforsikringen virker ved siden af skibets civile kaskoforsikring og

træder ikke i stedet for denne.

Til § 2 Stk. 1 fastsætter, at skibe, der er under bygning på

danske værfter, kan omfattes af forsikringsordningen efter begæring.

Stk. 2 medtager i lighed med den nuværende ordning muligheden for at lade

skibe til erhvervsmæssig benyttelse, der er hjemmehørende på Færøerne, blive

omfattet af ordningen. Dette svarer til den nuværende ordning.

Stk. 3 åbner mulighed for en forsikringsdækning af fiskefartøjer.

Fiskefartøjer vil normalt have et andet sejladsmønster end handelsskibe og

dermed en anden risiko. Derfor er fiskeskibe ikke umiddelbart dækket af

forsikringsordningen og dermed heller ikke af bidragspligten. Skulle der

blive behov herfor, kan fiskeskibe dog i lighed med den nuværende ordning

blive omfattet af ordningen med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. I

givet fald skal der etableres en særlig afdeling for fiskefartøjer under

Krigsforsikringsinstituttet, med en selvstændig bestyrelse, hvis

sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Ejerne af fiskeskibe vil

blive repræsenteret i denne bestyrelse. Fiskeriafdelingen har selvstændigt

regnskab, og et eventuelt underskud vil ikke kunne dækkes af

Krigsforsikringsinstituttets midler.

Til § 3 Stk. 1 indeholder en bestemmelse om, at ethvert rederi er

forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, forsikre

mod krigsskade i forsikringstiden. Forsikringspligten vil normalt indtræde

ved etablering af instituttet.

Stk. 2 fastlægger begrebet krigsskade. Lovens område afgrænses til skade

opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en

fremmed magt eller i forbindelse med en stormagtskrig. Ved en stormagtskrig

forstås indbyrdes krig mellem nogle af de 5 stormagtslande (UK, Frankrig,

Rusland, Kina og USA), hvor man efter de sædvanlige privatretlige

policevilkår i reassuranceaftalen vil ophæve skibets krigsforsikring. En

sådan bestemmelse findes sædvanligvis i den krigskancelleringsklausul, der er

udformet af Institute of London Underwriters.

Forsikringsdækningen forudsætter ikke, at en aktiv krigshandling har

fundet sted, og hændelige skader opstået under krigstilstanden vil efter

omstændighederne kunne blive omfattet af loven. På den anden side skal skaden

være en følge af selve krigen eller de krigslignende tilstande. Også skader,

der opstår i forbindelse med oprør eller borgerlige uroligheder under krigen

eller i forbindelse med denne, er omfattet. Skaden dækkes uanset, hvor skibet

befinder sig. Skader på skibe, der befinder sig uden for Danmark, er således

også omfattet.

Afgørelsen af, hvorvidt en skade kan anses for at være en krigsskade, vil

kunne indbringes for domstolene.

Stk. 3 fastslår, at erhvervsministeren bestemmer, fra hvilket tidspunkt en

krigstilstand kan anses for at være indtrådt, og fra hvilket tidspunkt

krigstilstanden og dermed forsikringsordningen og -pligten ophører. Også

trusler om krig kan medføre, at ordningen sættes i kraft. Erhvervsministerens

afgørelse hviler på et skøn. Det forudsættes, at ordningen sættes i kraft,

når danske skibe ikke længere kan opnå forsikring for krigsskade på det

private marked, fx. fordi den i reassuranceaftalen indførte

krigskancelleringsklausul træder i kraft. Ordningen vil dog kunne sættes i

kraft, uanset de private forsikringer endnu ikke er ophørt, hvis der er en

overvejende sandsynlighed herfor. Baggrunden herfor er at sikre, at der ikke

opstår en periode, hvor handelsflåden er uden forsikringsdækning. Dette

indgår også i forbindelse med erhvervsministerens afgørelse om, hvornår

ordningen i givet fald kan ophøre, jf. § 12, stk. 1.

Der behøver ikke at være indtrådt skader før, at ordningen kan sættes i

kraft. Ligeledes vil der her skulle tages hensyn til de særlige forhold

vedrørende skibe, der ofte befinder sig uden for Danmark. Det er derfor ikke

en betingelse for ordningens etablering, at der er oprettet

forsikringsinstitutter for fast ejendom, jf. lov om krigsforsikring af fast

ejendom og løsøre.

Til § 4 Der er mulighed for, at et skib efter skriftlig begæring

vil kunne undtages for forsikringspligten i tilfælde, hvor skibet er

udchartret til eksempelvis et andet land, der på betryggende vis har

krigsforsikret skibet. Undtagelsen fra forsikringspligten (i

Krigsforsikringsinstituttet) gælder kun så længe, skibet er forsikret på

anden vis.

Til § 5 Stk. 1 fastsætter, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af

en bestyrelse bestående af medlemmer, der er udpeget af erhvervsministeren og

af redere. Bestyrelsen ledes af en af erhvervsministeren udpeget formand, der

suppleres af en af erhvervsministeren udpeget næstformand. Bestyrelsen

udpeges, når erhvervsministeren sætter loven i kraft.

Såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. er brugt op, ændres bestyrelsens

sammensætning således, at valget af formanden afspejler redernes interesser.

Stk. 2 åbner mulighed for, at bestyrelsen kan optage lån til bl.a.

udredning af erstatninger. Det kan blive nødvendigt for hurtigt at udrede

erstatninger, som først efterfølgende bliver dækket ind af rederbidrag. Disse

rederbidrag bør pålignes de redere, der var bidragspligtige i

forsikringsperioden. Det er Krigsforsikringsinstituttet, der hæfter for

optagne lån.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder vedtægter til brug for den daglige drift.

Endvidere vil vedtægterne indeholde bestemmelser om bl.a. opgørelser af

skader, forholdet til trediemands interesser, udbetaling af erstatning m.v.

Der vil i vedtægterne også være mulighed for at stille krav om selvrisiko

eller sætte begrænsninger ved visse typer af skader i lighed med, hvad der er

sædvanligt inden for disse typer af forsikringer. Bestyrelsen fastsætter også

policevilkårene. Det er hensigten, at disse skal svare til den nuværende

ordning.

Stk. 4. Bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder vedtægter

og policevilkår snarest muligt efter lovens vedtagelse. Vedtægterne og

policevilkår skal godkendes af erhvervsministeren.

Til § 6 Stk. 1 og 2 angiver, hvorledes et skibs forsikringsmæssige

værdi opgøres. Skibets forsikringsværdi er af betydning, når bidragspligten

skal beregnes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for skader.

Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsikringstageren forhøje eller

nedsætte forsikringsværdien.

Stk. 3 svarer til § 9, stk. 2, i lov om danske skibes forsikring mod

krigsfare.

Til § 7 Stk. 1 og 2. Statens betalingsforpligtelse fastsættes til

maksimalt 2 mia. kr. Dette beløb svarer til det beløb, som staten får

udbetalt ved likvidationen af Krigsforsikringen for danske Skibe. Statens

forpligtelse er nødvendig for, at Krigsforsikringsinstituttet vil kunne hvile

i sig selv.

Statens forpligtelse pristalsreguleres årligt i overensstemmelse med

udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

Indtrufne skader samt Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter

dækkes af forsikringsbidrag indbetalt til instituttet samt af den af staten

stillede forpligtelse. Betalingen sker efter en pro rata betaling med 2/3 af

statens stillede forpligtelse, indtil denne forpligtelse er opbrugt, og med

1/3 af de af rederne indbetalte forsikringspræmier. Denne fordeling er

anvendt for, at Krigsforsikringsinstituttet har likviditet nok til at

udbetale forsikringer for indtrufne skader. Fordelingsnøglen er på niveau med

den fordelingsnøgle, der er for den egentlige garantikapital i det nuværende

institut, hvor danske redere også garanterer ca. 1/3 af garantikapitalen. Når

statens forpligtelse er brugt op, dækkes de øvrige skader og

administrationsomkostninger af rederne.

Såfremt der bliver tale om forholdsmæssig dækning af skaderne, jf. § 8,

stk. 4, vil statens dækning ligeledes reduceres forholdsmæssigt.

Til § 8 Stk. 1 præciserer, at redernes bidrag til

Krigsforsikringsinstituttet fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse

eller for et bestemt tidsrum. Herved åbnes mulighed for, at der i beregningen

af bidragets størrelse kan tages hensyn til, hvor skibet sejler. Dermed kan

der fastsættes et højere bidragsbeløb for sejlads i særligt risikofyldte

områder. Danske skibe har pligt til at deltage i ordningen med de i

forslagets § 1, stk. 2, og § 4 nævnte undtagelser.

Det er således rederne, der sammen med statens indskud skal udrede

forsikringsudbetalinger samt administrationsomkostninger ved driften af

instituttet. Hvis staten eller andre reassurerer for instituttets

forpligtelse, skal redernes bidrag også dække den fulde reassurancepræmie.

Stk. 2. Forsikringsbidraget skal justeres af bestyrelsen, når det under

hensyn til forandrede forhold er påkrævet. Dette vil fx. være, såfremt

risikoen for skader stiger. Hensigten er, at instituttet skal kunne hvile i

sig selv, men der kan som en midlertidig løsning, jf. lovforslagets § 5, stk.

2, eventuelt optages lån til dækning af Krigsforsikringsinstituttets

forpligtelser. Ligeledes vil forsikringsbidraget skulle nedsættes for at

undgå formueakkumulering.

Stk. 3 og 4. I lighed med, hvad der gælder vedrørende krigsforsikring af

erhvervsløsøre, er det endelige forsikringsbidrag maksimeret. En konsekvens

heraf er, at der ikke kan udbetales fuld erstatning, såfremt

forsikringsbidragene ikke kan dække de anerkendte skader. Der vil i så

tilfælde alene blive tale om forholdsmæssig dækning af skaderne. Skulle

statens garantiforpligtelse i så tilfælde fortsat være gældende, medfører

dette ikke, at statens bidrag til de indkomne skader overstiger 2/3 af den

udbetalte erstatning. Redernes endelige bidrag opkræves ved krigens

afslutning med højest 0,5% ad gangen. Det endelige bidrag kan dog ikke

overstige 2,5% af skibets forsikringssum. Skulle der mod forventning opstå et

overskud, tilfalder dette rederierne, jf. lovforslagets § 13.

Stk. 5 indeholder nærmere regler om inddrivelse af forfaldne bidrag.

Til § 9 Dokumenter, der udstedes i medfør af lovforslaget, er

stempelfrie.

Til § 10 Der henvises til bemærkningerne til §§ 18-19 og §§ 37-45

i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

(1969-loven). FT 1968-69: 731, 1439, 5981, 6651; A 1233: B 1241.

§§ 18-19 i 1969-loven omhandler, hvem krigserstatninger skal udbetales

til, og hvornår erstatningskrav bortfalder.

I medfør af § 37 i 1969-loven forpligtes her i landet værende

forsikringsselskaber, kommuner samt andre offentlige myndigheder til at bistå

et Krigsforsikringsinstitut.

§§ 38-44 i 1969-loven fastsætter nærmere regler om anmeldelse af

krigsskader samt behandling af sådanne anmeldelser.

Efter § 38 i 1969-loven skal anmeldelse af krigsskader ske uden ugrundet

ophold til instituttet, og anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter, at

rederen er blevet vidende om skadens opståen. Hvis rederen frygter, at en

skadesanmeldelse ikke rettidigt vil kunne komme frem til instituttet, vil

rederen kunne anmelde skaden til et forsikringsselskab. Det i § 38, stk. 1,

stillede krav om, at det skal være et dansk forsikringsselskab eller et dansk

forsikringsselskabs stedlige repræsentant er ikke gældende for skader

omfattet af lov om krigsforsikring af skibe. Instituttet lader snarest muligt

anmeldte skader registrere og vurdere, jf. § 39 i 1969-loven. Efter § 40 i

1969-loven er instituttet forpligtet til at give skadelidte besked om

resultaterne af registreringen og vurderingen. Skadelidte har ved skriftlig

henvendelse til instituttet krav på omvurdering indtil en måned efter

modtagelse af besked om registreringen og vurderingen, jf. § 41 i 1969-loven.

Efter § 42 i 1969-loven afholdes udgifter til registrering og vurdering af

instituttet. Ved vurdering og omvurdering lægges de umiddelbart før skadens

indtræden lovlige priser til grund, jf. § 43 i 1969-loven. § 44 i 1969-loven

vedrører panterettigheder og andre rettigheder i skibe.

I § 44, stk. 3, henvises der til § 40, stk. 4, 1. pkt. i

tinglysningsloven, hvorefter en panthaver ikke, når han giver skyldneren

henstand med renter eller lignende ydelser, kan bevare sin panteret for disse

forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra

forfaldsdagen. Den tilsvarende bestemmelse for panterettigheder i skibe

findes i § 50, stk.1, i lov om skibsregistrering.

I § 45 i 1969-loven fastsættes, at lov om forsikringsaftaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som senest ændret ved lov nr.

262 af 6. maj 1993, finder anvendelse med de ændringer, som følger af

forholdets natur.

Til § 11 Rederier, der er omfattet af denne lov, forpligtes til at

efterleve de af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse fastsatte

instruktioner samt de af bestyrelsen i medfør af vedtægterne trufne

beslutninger. Sådanne instruktioner kan eksempelvis vedrøre sejlads i et

bestemt område, hvor risikoen for skader er så høj, at det findes urimeligt

at lade de andre forsikringstagere bære risikoen herfor. Overtrædelse heraf

kan efter bestyrelsens beslutning medføre tab af ret til erstatning. Dette

svarer til den nuværende lovs § 8.

Til § 12 Stk. 1. Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning

om, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed og

dermed blive et hvilende institut igen.

Stk. 2. Det er hensigten, at forsikringsordningen skal hvile i sig selv.

Skulle der mod forventning opstå et overskud ved Krigsforsikringsinstituttets

ophør, er det fundet rimeligt, at dette tilfalder de rederier, der har

bidraget til ordningen.

Til § 13 Stk. 1 og 2. Rederier, samt juridiske personer, der ikke

efterkommer den forpligtelse, der er nævnt i § 3, stk. 1, til at lade skibe

omfattet af § 1 forsikre i Krigsforsikringsinstituttet, straffes med bøde.

Til § 14 Erhvervsministeren sætter loven i kraft. Det er ikke

ensbetydende med, at Krigsforsikringsinstituttet oprettes, eller at

betalingspligten indtræder. Dette sker først efter erhvervsministerens

beslutning herom. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets §

1, § 3 og § 12, stk. 1.

Til § 15 Det er i den nugældende lovs § 11, stk. 4, bestemt, at

instituttets formue i tilfælde af ophør skal fordeles mellem garanterne i

instituttet på dette tidspunkt i forhold til deres gennemsnitlige

garantihæftelse siden 1. april 1949. Herved får staten udbetalt 55% af

formuen, og danske rederier får 36%. Resten tilfalder forsikringsselskaber og

et konsortium, som består af banker, herunder Nationalbanken. Instituttets

formue var ved udgangen af 1996 ca. 3,7 mia. kr., og instituttets formue

forventes at være noget større ved udgangen af 1997. Der henvises i øvrigt

til instituttets resultatopgørelse for 1995 og balance for 1995, der er

optrykt som bilag.

Det er hensigten at udpege en likvidator kort tid efter lovens vedtagelse,

idet der sigtes mod en hurtig likvidation med henblik på en afslutning inden

årets udgang. Når likvidationen påbegyndes, kan instituttet ikke påtage sig

nye forpligtelser. Forsikringspligten bør derfor ophøre samtidig hermed. Det

er derfor hensigten at ophæve bestemmelserne herom i den nuværende lov ved

likvidationens påbegyndelse og endeligt at ophæve loven ved likvidationens

afslutning. Det er derfor foreslået, at loven kan ophæves af flere omgange.

Til § 16 Som en konsekvens af, at lov om danske skibes forsikring

mod krigsfare ophæves og lov om krigsforsikring af skibe sættes i kraft, skal

der ske en redaktionel ændring af lov om krigsforsikring af fast ejendom og

løsøre. Skibe, der er eller skal være omfattet af den nye

krigsforsikringsordning, er herefter ikke omfattet af lov om krigsforsikring

af fast ejendom og løsøre. Dette er helt på linie med den nuværende ordning,

hvor skibe i det hidtidige Krigsforsikringinstitut for danske Skibe var

undtaget fra loven.

I det omfang, at skibe og løsøre i tilknytning hertil ikke er omfattet af

lov om krigsforsikring af skibe, vil de være eller kunne blive krigsforsikret

i Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.

Skibe under bygning kan efter skriftlig begæring optages i

Krigsforsikringsinstituttet for skibe. Hvis skibe under bygning ikke er

optaget i Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil det være omfattet af

Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.

Da § 1, stk. 2, nr. 2, hidtil også har indeholdt en henvisning til lov om

forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs, fjernes denne henvisning,

da loven er ophævet.

Til § 17 Til stk. 1 og 2. Loven gælder ikke for Færøerne. Skibe

hjemmehørende på Færøerne kan blive omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2. Loven

kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Skriftlig fremsættelse

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Herved har jeg den ære for det Høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om krigsforsikring af skibe.

(Lovforslag nr. L 225).

Formålet med forslaget er at likvidere Krigsforsikringsinstituttet for

danske Skibe og privatisere forsikringen i fredstid, således at de danske

redere bliver stillet som redere i en række andre lande.

Med henblik på at sikre den danske handelsflåde en forsikringsdækning for

krigsskader, når dette ikke kan lade sig gøre på det private marked i

krigssituationer, foreslås etablering af et hvilende

Krigsforsikringsinstitut. Instituttet skal virke, når der er overhængende

fare for, at Danmark kommer i krig eller der opstår stormagtskrig.

Lovforslaget vil medvirke til at bevare handelsflåden under dansk flag i

krigssituationer og sikre forsyninger til Danmark.

Efter forslaget forpligtes staten til at indskyde 2 mia. kr. i

Krigsforsikringsinstituttet, der sammen med redernes forsikringsbidrag skal

dække skader opstået under krig i forholdet 2/3 til 1/3. Når statens indskud

på 2 mia. kr. er brugt op, finansieres ordningen alene af erhvervet. Rederne

er forpligtet til at deltage i ordningen, og der er tale om en form for

gensidig forsikringsordning, der omfatter danske handelsskibe over 20 tons.

Det er erhvervsministeren, der bestemmer, hvornår

Krigsforsikringsinstituttet skal virke, og hvornår forsikringstiden

indtræder. Forsikringstiden vil normalt indtræde, når det private

forsikringsmarked ikke vil forsikre krigsskader. Krigsforsikringsinstituttet

ledes af en bestyrelse, hvor bidragsyderne er repræsenteret.

Privatiseringen af krigsforsikringen i fredstid kan på sigt medføre

meromkostninger for rederne. For at imødegå dette er der samtidig fremsat

forslag til lov om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om

stempelafgift, hvori der er foreslået praktikpladstilskud samt nedsættelse af

stempelafgifterne.

Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med Finansloven for 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast

ejendom og løsøre, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 2 , affattes således:

»Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være

forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«

§ 1. Denne lov omfatter fast ejendom og løsøre der befinder sig

her i landet, eller som her er indført i offentlige registre, og som efter

bestemmelserne i §§ 5, 20, 22, 28, 31 og 35 er forsikret i et af de i § 4

nævnte krigsforsikringsforbund.

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke:

1) Ejendom, der tilhører den danske stat eller fremmede stater.

2) Ejendom, der skal være eller er forsikret i henhold til lovgivningen om

danske skibes forsikring mod krigsfare, og ejendom, der er eller kunne være

forsikret i henhold til lovgivningen om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs.

3) Penge, pengesedler, aktier, obligationer og andre fordringsbeviser.

4) Smykker, ædle stene og perler, medmindre de pågældende effekter på

skadetidspunktet var genstand for erhvervsmæssig virksomhed.

5) De af folkekirkens kirker, der er selvejende eller bestyres efter

bestemmelserne for selvejende kirker, samt kirker tilhørende det

romersk-katolske trossamfund.

6) Løsøre i kirker, der ikke omfattes af loven.

Uddrag

af

Lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

. . .

§ 18. Erstatningen udbetales til ejeren, medmindre andre over for

forbundet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en

tinglyst ret over den forsikrede faste ejendom.

Stk. 2. Selv i så fald udbetales erstatningen dog til ejeren, hvis

der foreligger samtykke fra de berettigede, eller der ved skade på fast

ejendom:

1) er sket udbedring af skaden ved genopførelse eller istandsættelse af

bygningen eller genanskaffelse eller istandsættelse af tilbehør eller

2) er stillet de berettigede lige så betryggende sikkerhed for deres krav.

Stk.3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, fyldestgøres

de berettigede forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres

rettigheder.

§ 19. Erstatningskrav bortfalder, dersom skaden ikke anmeldes til

forbundet inden 6 måneder efter, at ejeren er blevet vidende om dens opståen

og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Bestyrelsen kan i særlige

tilfælde gøre undtagelse herfra.

Stk. 2. Når der er forløbet et år efter forsikringstidens ophør,

kan forbundets bestyrelse ved offentlig bekendtgørelse i Statstidende og det

efter bestyrelsens skøn fornødne antal dagblade opfordre alle og enhver, der

har fordringer mod forbundet, til inden en vis tid skriftligt at anmelde

fordringerne til forbundet. Fordringer, der anmeldes efter det i

bekendtgørelsen fastsatte tidspunkt, er bortfaldet.

Stk. 3. Fordringer mod forbundet forældes i løbet af 5 år efter

reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer.

. . .

§ 37. Kommunale og andre offentlige myndigheder samt danske og her

i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber er pligtige at bistå

krigsforsikringsforbundene i deres virksomhed.

§ 38. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og

senest 6 måneder efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og

har haft mulighed for at foretage anmeldelse, jfr. § 19, stk. 1. Anmeldelsen

indgives til vedkommende krigsforsikringsforbund på særlige formularer, der

fås hos forbundet eller forsikringsselskaberne. Hvis anmeldelsen på grund af

forholdene må befrygtes ikke at kunne komme frem til

krigsforsikringsforbundet, kan anmeldelse ske til vedkommende

forsikringsselskab, eller for sådanne værdiers vedkommende, der ikke er

omfattet af en almindelig forsikring, til et dansk forsikringsselskab eller

et dansk forsikringsselskabs stedlige repræsentant.

Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet

forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.

§ 39. Efter modtagelse af skadesanmeldelse lader

krigsforsikringsforbundet snarest muligt foretage registrering og vurdering

af de opståede skader. Danske og her i landet virkende udenlandske

forsikringsselskaber og disses stedlige repræsentanter er pligtige at

foretage registrering og vurdering af krigsskader efter anmodning af

krigsforsikringsforbundet.

Stk. 2. Såfremt krigsskade er anmeldt direkte til et

forsikringsselskab, jfr. § 38, stk. 1, skal forsikringsselskabet straks lade

foretage registrering og vurdering af de pågældende skader og snarest muligt

fremsende registrerings- og vurderingsforretningen samt anmeldelsen til

krigsforsikringsforbundet.

§ 40. Krigsforsikringsforbundet skal snarest muligt efter

modtagelsen af registrerings- og vurderingsforretningen give skadelidte

oplysninger om resultat af registreringen og vurderingen.

§ 41. Indtil 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning

om resultatet af registreringen og vurderingen, kan han ved skriftlig

henvendelse til krigsforsikringsforbundet forlange omvurdering foretaget.

Omvurderingen foretages af 3 personer, udnævnt af amtmanden for det amt, hvor

skaden er sket, i København af magistraten.

Stk. 2. Omvurdering kan endvidere finde sted på

krigsforsikringsforbundets foranstaltning, såfremt forbundet inden den i stk.

1 angivne frist giver skadelidte skriftlig underretning om, at der vil blive

foretaget omvurdering.

§ 42. Forbundet afholder de med registreringen og vurderingen

forbundne udgifter. Udgiften ved omvurdering afholdes ligeledes af forbundet.

Såfremt omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til et for ham

gunstigere resultat, afholdes udgiften dog af skadelidte.

§ 43. Ved vurdering og omvurdering lægges de lovlige priser

umiddelbart før skadens indtræden til grund.

Stk. 2. Bestyrelsen for krigsforsikringsforbundet kan fastsætte

normalsatser for bestemte arter af genstande eller grupper af genstande.

§ 44. Panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikret fast

ejendom og løsøre forfalder ikke til udbetaling som følge af, at det

forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan forbundets bestyrelse

bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder

i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog længst

indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt. Såfremt det

forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens

indtræden, kan på tilsvarende måde forfaldstiden for senere ydelser udskydes

for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden

tidligere er udskudt, betales. Rettighedshaverne skal så vidt muligt have

direkte meddelelse fra forbundet om, at disse bestemmelser er eller vil blive

bragt i anvendelse.

Stk. 3. I tilfælde af væsentlig krigsskade kan panthaverne uden

fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og

lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt,

helt eller delvis, jfr. § 16, stk. 1. Tidsfristen i tinglysningslovens § 40,

stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra dette tidspunkt.

§ 45. Med de ændringer, som følger af forholdets natur, finder

reglerne i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler tilsvarende

anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.

. . .

RESULTATOPGØRELSE FOR 1995

1995 1994

Note t. kr. t. kr.

--------- -------

FORSIKRINGSVIRKSOMHED

Bruttopræmier 8.517 13.169

Afgivne genforsikringspræmier -7.299 -11.408

--------- -------

Præmieindtægter for egen regning 1.218 1.761

--------- -------

Administrationsomkostninger 1 -2.330 -2.760

--------- -------

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

for egen regning -2.330 -2.760

--------- -------

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT -1.112 -999

--------- -------

INVESTERINGSVIRKSOMHED

Indtægter af grunde og bygninger 170 117

Renter og udbytte m.v. 2 201.627 175.297

Realiserede gevinster på

investeringsaktiver 3 17.879 0

--------- -------

Indtægter af investeringsaktiver 219.676 175.414

--------- -------

Urealiserede gevinster på

investeringsaktiver 3 208.595 0

--------- -------

Administrationsomkostninger i forbindelse

med investeringsvirksomhed -768 -859

Realiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -40.552

--------- -------

Udgifter i tilknytning til

investeringsaktiver -768 -41.411

--------- -------

Urealiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -256.638

--------- -------

Valutakursregulering -24.556 -23.886

--------- -------

RESULTAT AF INVESTERINGSVIRKSOMHED 402.947 -146.521

--------- -------

SAMLET VIRKSOMHED

Primært resultat 401.835 -147.520

Provision til garanter -1.638 -1.643

--------- -------

ÅRETS RESULTAT 400.197 -149.163

--------- -------

BALANCE PR. 31.12.1995

1995 1994

Note t. kr. t. kr.

---------- ---------

AKTIVER

Grunde og bygninger 4 2.880 1.440

---------- ---------

Kapitalandele 787.498 786.136

--------- ---------

Obligationer 2.391.901 2.012.107

--------- ---------

Andre finasielle investeringsaktiver

i alt 5 3.179.399 2.798.243

--------- ---------

INVESTERINGSAKTIVER I ALT 3.182.279 2.799.683

--------- ---------

Tilgodehavender hos forsikringstagere 22 354

--------- ---------

Tilgodehavender i forbindelse med 22 354

direkte forsikringsforretninger i alt

--------- ---------

Tilgodehavender hos genforsikring 3.456 508

Andre tilgodehavender 561 1.264

--------- ---------

TILGODEHAVENDER I ALT 4.039 2.126

--------- ---------

Kassebeholdning og anfordrings-

tilgodehavender 16.497 2.097

Garanters forskrivninger 82.500 82.500

--------- ---------

ANDRE AKTIVER I ALT 98.997 84.597

--------- ---------

Tilgodehavende renter 54.440 53.173

Andre periodeafgræsningsposter 6 125 128

--------- ---------

PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER I ALT 54.565 53.301

--------- ---------

AKTIVER I ALT 3.339.880 2.939.707

--------- ---------

PASSIVER

Garantikapital 7 82.500 82.500

--------- ---------

Reservefond 8 3.256.678 2.856.481

--------- ---------

EGENKAPITAL I ALT 9 3.339.178 2.938.981

--------- ---------

Gæld i forbindelse med direkte

forsikringer 10 55

Anden gæld 10 692 671

--------- ---------

Gæld i alt 702 726

--------- ---------

PASSIVER I ALT 3.339.880 2.939.707

--------- ---------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter