1996 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSFORSIKRING AF SKIBE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et
krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på
20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der
anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under
dansk flag.
Stk. 2. Loven omfatter ikke:
1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.
2) Lystfartøjer.
3) Fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.
4) Krigsskibe.
5) Skibe, der tilhører den danske stat.
6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf. lov om et
skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988.
7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr.
228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det
militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054
af 23. december 1992.
§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske
værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet
efter skriftlig begæring fra ejeren.
Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af
Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig
begæring fra Færøernes landsstyre.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at fiskerfartøjer skal være omfattet
af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende
fiskerfartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under
Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning
fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for
hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.
Læs alt
§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er
omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i
forsikringstiden.
Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig
eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som
følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt oprør
eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige,
uanset hvor de måtte finde sted.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt
Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være
indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).
§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig
begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det
omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne
dækning varer.
§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7
medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af
erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning
af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.
præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af
erhvervsministeren.
Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og
policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af
Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.
§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der
er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.
Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien
med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været
kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det
nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende
søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne
almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem
andre forsikringsselskaber.
§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets
administrationsudgifter dækkes således:
1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres
årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar
1999.
2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.
Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter §
8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige
dækning.
§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige
forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af
bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget
reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne
erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie
indgår også i det samlede bidrag.
Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under
hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan
foretages med et rimeligt varsel.
Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter
ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige
forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag
pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden, i forhold til
det tidsrum, i hvilket de har været forsikret, og i forhold til de betalte
forsikringsbidrag, og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet
beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke
mindre end et halvt år og pr. gang med højst 0,5 pct. af den forsikringssum,
efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige
forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5 pct. af skibets forsikringssum.
Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3,
dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.
Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage
efter første påkrav, forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned. Forfaldne
bidrag kan inddrives ved udpantning.
§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er
oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.
§ 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232
af 2. april 1997, finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet
af denne lov.
§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve
Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser,
som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.
§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår
Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.
Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et
eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i
Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte
forsikringsbidrag.
§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes
forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som
ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.
§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232
af 2. april 1997, affattes således:
»2) Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal
være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et
Krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20
tons eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der
anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under
dansk flag.
Stk. 2. Loven omfatter ikke:
1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.
2) Lystfartøjer.
3) Fiskefartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.
4) Krigsskibe.
5) Skibe, der tilhører den danske stat.
6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf.
lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988 om et skibsfartsnævn.
7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr.
228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det
militære forsvar og Civilforsvaret.
§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske
værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet
efter skriftlig begæring fra ejeren.
Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af
Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig
begæring fra Færøernes Landsstyre.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for
fødevare-, landbrug- og fiskeri bestemme, at fiskefartøjer skal være omfattet
af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende
fiskefartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under
Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning
fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for
hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.
§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er
omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i
forsikringstiden.
Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig
eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som
følge af en krig i hvilken to eller flere stormagter deltager samt oprør
eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige,
uanset hvor de måtte finde sted.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt
Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være
indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).
§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig
begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det
omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne
dækning varer.
§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7
medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af
erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning
af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.
præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af
erhvervsministeren.
Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og
policevilkår uanset, at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af
Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.
§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der
er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.
Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien
med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været
kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det
nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende
søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne
almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem
andre forsikringsselskaber.
§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets
administrationsudgifter dækkes således:
1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres
årligt i overrensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar
1999.
2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.
Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter §
8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige
dækning.
§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige
forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af
bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget
reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne
erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie
indgår også i det samlede bidrag.
Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under
hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan
foretages med et rimeligt varsel.
Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter
ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige
forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag
pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden i forhold til
det tidsrum, i hvilket de har været forsikret og i forhold til de betalte
forsikringsbidrag og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet
beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke
mindre end et halvt år, og pr. gang med højest 0,5% af den forsikringssum,
efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige
forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5% af skibets forsikringssum.
Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3,
dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.
Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage
efter første påkrav, forrentes med 1% pr. påbegyndt måned. Forfaldne bidrag
kan inddrives ved udpantning.
§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er
oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.
§ 10. §§ 18-19 og §§ 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre finder tilsvarende anvendelse for
erstatningskrav omfattet af denne lov.
§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve
Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser,
som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.
§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår
Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.
Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et
eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i
Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte
forsikringsbidrag.
§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes
forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som
ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.
§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre affattes således: »Skibe,
herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i
henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
Forslaget fremsættes sammen med forslag til lov om ophævelse af lov
om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om stempelafgift.
Formålet med lovpakken er at privatisere den del af den nuværende
krigsforsikringsordning, der i realiteten omfatter fredstid, og dermed
begrænse den lovmæssige forsikringsdækning til skader opstået som følge af
krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller
ved en stormagtskrig mellem fremmede magter indbyrdes.
Herefter vil forsikringsdækningen for anden krigsfare, hvor det er muligt
at opnå forsikring hos de private forsikringsselskaber, blive privatiseret.
Som en konsekvens heraf vil ikke alle krigsskader være forsikret i det nye
institut. Typisk vil lokale krige, såsom fx. Golfkrigen, ikke medføre, at
ordningen træder i kraft, da det under sådanne krige vil være muligt at opnå
forsikringsdækning på det private forsikringsmarked.
Der skal således ikke på nuværende tidspunkt betales forsikringspræmier
til instituttet, ligesom der heller ikke vil være nogen formue at forvalte.
Det er allerede i dag i henhold til den nuværende lovs § 4, stk. 3 og 4,
muligt, at skibe, der er omfattet af den nuværende forsikringsordning, kan få
50% af forsikringen dækket i privat regi. Endvidere kan skibe omfattet af den
nuværende forsikringsordning blive fritaget fra forsikringspligt, i det
omfang skibet på anden vis er dækket mod krigsfare, men kun så længe denne
dækning varer, jf. lovens § 6.
I lighed med den bidragspligt der gælder for ejere af fast ejendom, jf.
lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, vil
danske redere have pligt til at bidrage til krigsforsikringsordningen for
skibe, når deres skibe omfattes af ordningen. Ethvert registreringspligtigt
skib vil være omfattet af forsikringsordningen. Imidlertid vil det - for at
sikre et bæredygtigt institut - være nødvendigt, at staten bidrager med op
til 2 mia. kr. i instituttet, idet instituttet ikke har en formue. De 2 mia.
kr. dækker 2/3 af forsikringsudbetalingerne og administrationsomkostningerne,
dog vil staten maksimalt i alt bidrage med 2 mia. kr. Beløbet reguleres i
henhold til nettoprisindekset. Handelsflådens værdi på ca. 60 mia. kr.,
sammenholdt med den begrænsede brugerkreds, nødvendiggør et statsligt
engagement. Det har også været tilfældet ved de tidligere ordninger. Staten
har også - under hensyntagen til beredskabet og forsyningssituationen - en
selvstændig interesse i bevarelse af handelsflåden, som medfører, at staten
bør deltage i ordningen.
Kapitalen vil sammen med de pligtmæssige rederbidrag danne det økonomiske
grundlag for instituttets virke og vil blive benyttet til
forsikringsudbetalinger i tilfælde af stormagtskrig eller situationer, hvor
Danmark er i krig.
Ved likvidationen udloddes den i Krigsforsikringsinstituttet for danske
Skibe oparbejdede formue. Denne skønnes at være i størrelsesordenen 4,1 mia.
kr. Formuen fordeles efter den i loven fastsatte fordelingsnøgle til staten,
danske rederier, forsikringsselskaber og banker. Der vil blive udpeget en
likvidator, der skal forestå afviklingen af instituttet.
I tilfælde af en stormagtskrig, hvor Danmark og Storbritannien er
involveret mod en fælles fjende, og hvor reassurancemarkedet for forsikringer
ikke fungerer, har den danske regering en aftale med den britiske regering
fra 1957, hvorefter den britiske regering (the Minister of Transport and
Civil Aviation), når visse betingelser er opfyldt, træder til og reassurerer
80% af danske skibes forsikringsværdi. Det nuværende Krigsforsikringsinstitut
er aftalepart i UK-aftalen, og likvidationen heraf vil derfor nødvendiggøre
en genforhandling af UK-aftalen. Der er indledt forhandlinger om en
videreførelse af denne aftale.
Hvis aftalen ikke kan videreføres efter likvidationen af Krigsforsikringen
for danske Skibe, må der etableres en løsning, hvorefter det nye
Krigsforsikringsinstitut vil kunne blive bæredygtigt, uden at der dermed sker
yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som følge af aftalens
bortfald.
Høring Forslaget har været sendt til høring hos
Assurandør-Societetet, Krigsforsikringen for danske Skibe, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes
Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen
i Danmark, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal
Søfart, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet,
Skatteministeriet og Trafikministeriet.
Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative
konsekvenser
Da forsikring mod krigsfare herefter normalt vil ske i privat regi, vil
tegning af krigsforsikring ikke kunne ske på samme vilkår, som i det
nuværende institut. Derfor kan lovforslaget få erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Over en periode skønnes disse at være i størrelsesordenen 10 -
20 mio. kr. årligt. Der er imidlertid tale om afskaffelse af en dansk
særordning, og rederier i en række andre lande har ikke lignende muligheder.
Hertil kommer, at en række danske rederier får andel i formuen i forbindelse
med likvidationen. Med lovforslaget bliver forsikringsområdet frit på dette
område.
Lovforslaget sigter mod den situation, hvor en privat forsikring ikke kan
opnås, og hvor forsikring gennem et statsligt engagement er den eneste måde
at sikre erhvervet en forsikringsdækning. Lovforslaget er derfor med til at
sikre den danske handelsflåde indtjeningsmuligheder og vil derfor også have
positive erhvervsøkonomiske virkninger. Samtidigt er ordningen med til at
sikre en handelsflåde under dansk flag og dermed det danske beredskab. Det er
ikke muligt på forhånd at angive størrelsen af erhvervets bidrag, der vil
afhænge af antallet og størrelsen af de indtrufne skader.
Lovforslaget forventes at indebære ingen eller meget begrænsede
administrative konsekvenser, idet instituttets ledelse varetages af en
bestyrelse. De administrative omkostninger dækkes af instituttet.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Staten deltager i ordningen med en betallingsforpligtelse på 2 mia. kr.,
der reguleres i henhold til nettoprisindekset. Betalingsforpligtelsen er på
niveau med det beløb, som staten modtager ved likvidation af det nuværende
Krigsforsikringsinstitut. Statens andel i formuen skønnes at blive på ca. 2,3
mia. kr.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning om, hvornår
Krigsforsikringsinstituttet skal etableres. Erhvervsministerens beslutning
hviler på et skøn. Det forudsættes, at instituttet etableres i tilfælde, hvor
der vil være en overhængende risiko for, at Danmark kommer i krig eller, at
der opstår en stormagtskrig. Instituttets etablering kan ske uafhængigt af
tidspunktet for, at instituttets forsikringsmæssige ansvar anses for at være
indtrådt.
Lovforslaget er begrænset til registreringspligtige skibe, der anvendes
til erhvervsmæssig brug. Endvidere er lovforslaget afgrænset til skibe med en
forsikringsværdi på mere end 1 mio. kr. Fiskefartøjer og skibe, som tilhører
den danske stat, herunder krigsskibe, er ikke omfattet af lovforslaget, men
loven åbner mulighed for at medtage fiskefartøjer, jf. § 2, stk. 3. Det
svarer til den nuværende Krigsforsikring for danske Skibe. Herudover er
skibe, som Skibsfartsnævnet har udpeget til brug for opfyldelse af Danmarks
forpligtelser under Den nordatlantiske Traktat (NATO), undtaget fra
ordningen. Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i
lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det
militære forsvar og Civilforsvaret, er ligeledes ikke omfattet af ordningen,
da man har fundet det rimeligt, at krigsskader på sådanne skibe dækkes på
anden vis.
Krigsforsikringen virker ved siden af skibets civile kaskoforsikring og
træder ikke i stedet for denne.
Til § 2 Stk. 1 fastsætter, at skibe, der er under bygning på
danske værfter, kan omfattes af forsikringsordningen efter begæring.
Stk. 2 medtager i lighed med den nuværende ordning muligheden for at lade
skibe til erhvervsmæssig benyttelse, der er hjemmehørende på Færøerne, blive
omfattet af ordningen. Dette svarer til den nuværende ordning.
Stk. 3 åbner mulighed for en forsikringsdækning af fiskefartøjer.
Fiskefartøjer vil normalt have et andet sejladsmønster end handelsskibe og
dermed en anden risiko. Derfor er fiskeskibe ikke umiddelbart dækket af
forsikringsordningen og dermed heller ikke af bidragspligten. Skulle der
blive behov herfor, kan fiskeskibe dog i lighed med den nuværende ordning
blive omfattet af ordningen med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. I
givet fald skal der etableres en særlig afdeling for fiskefartøjer under
Krigsforsikringsinstituttet, med en selvstændig bestyrelse, hvis
sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Ejerne af fiskeskibe vil
blive repræsenteret i denne bestyrelse. Fiskeriafdelingen har selvstændigt
regnskab, og et eventuelt underskud vil ikke kunne dækkes af
Krigsforsikringsinstituttets midler.
Til § 3 Stk. 1 indeholder en bestemmelse om, at ethvert rederi er
forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, forsikre
mod krigsskade i forsikringstiden. Forsikringspligten vil normalt indtræde
ved etablering af instituttet.
Stk. 2 fastlægger begrebet krigsskade. Lovens område afgrænses til skade
opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en
fremmed magt eller i forbindelse med en stormagtskrig. Ved en stormagtskrig
forstås indbyrdes krig mellem nogle af de 5 stormagtslande (UK, Frankrig,
Rusland, Kina og USA), hvor man efter de sædvanlige privatretlige
policevilkår i reassuranceaftalen vil ophæve skibets krigsforsikring. En
sådan bestemmelse findes sædvanligvis i den krigskancelleringsklausul, der er
udformet af Institute of London Underwriters.
Forsikringsdækningen forudsætter ikke, at en aktiv krigshandling har
fundet sted, og hændelige skader opstået under krigstilstanden vil efter
omstændighederne kunne blive omfattet af loven. På den anden side skal skaden
være en følge af selve krigen eller de krigslignende tilstande. Også skader,
der opstår i forbindelse med oprør eller borgerlige uroligheder under krigen
eller i forbindelse med denne, er omfattet. Skaden dækkes uanset, hvor skibet
befinder sig. Skader på skibe, der befinder sig uden for Danmark, er således
også omfattet.
Afgørelsen af, hvorvidt en skade kan anses for at være en krigsskade, vil
kunne indbringes for domstolene.
Stk. 3 fastslår, at erhvervsministeren bestemmer, fra hvilket tidspunkt en
krigstilstand kan anses for at være indtrådt, og fra hvilket tidspunkt
krigstilstanden og dermed forsikringsordningen og -pligten ophører. Også
trusler om krig kan medføre, at ordningen sættes i kraft. Erhvervsministerens
afgørelse hviler på et skøn. Det forudsættes, at ordningen sættes i kraft,
når danske skibe ikke længere kan opnå forsikring for krigsskade på det
private marked, fx. fordi den i reassuranceaftalen indførte
krigskancelleringsklausul træder i kraft. Ordningen vil dog kunne sættes i
kraft, uanset de private forsikringer endnu ikke er ophørt, hvis der er en
overvejende sandsynlighed herfor. Baggrunden herfor er at sikre, at der ikke
opstår en periode, hvor handelsflåden er uden forsikringsdækning. Dette
indgår også i forbindelse med erhvervsministerens afgørelse om, hvornår
ordningen i givet fald kan ophøre, jf. § 12, stk. 1.
Der behøver ikke at være indtrådt skader før, at ordningen kan sættes i
kraft. Ligeledes vil der her skulle tages hensyn til de særlige forhold
vedrørende skibe, der ofte befinder sig uden for Danmark. Det er derfor ikke
en betingelse for ordningens etablering, at der er oprettet
forsikringsinstitutter for fast ejendom, jf. lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre.
Til § 4 Der er mulighed for, at et skib efter skriftlig begæring
vil kunne undtages for forsikringspligten i tilfælde, hvor skibet er
udchartret til eksempelvis et andet land, der på betryggende vis har
krigsforsikret skibet. Undtagelsen fra forsikringspligten (i
Krigsforsikringsinstituttet) gælder kun så længe, skibet er forsikret på
anden vis.
Til § 5 Stk. 1 fastsætter, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af
en bestyrelse bestående af medlemmer, der er udpeget af erhvervsministeren og
af redere. Bestyrelsen ledes af en af erhvervsministeren udpeget formand, der
suppleres af en af erhvervsministeren udpeget næstformand. Bestyrelsen
udpeges, når erhvervsministeren sætter loven i kraft.
Såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. er brugt op, ændres bestyrelsens
sammensætning således, at valget af formanden afspejler redernes interesser.
Stk. 2 åbner mulighed for, at bestyrelsen kan optage lån til bl.a.
udredning af erstatninger. Det kan blive nødvendigt for hurtigt at udrede
erstatninger, som først efterfølgende bliver dækket ind af rederbidrag. Disse
rederbidrag bør pålignes de redere, der var bidragspligtige i
forsikringsperioden. Det er Krigsforsikringsinstituttet, der hæfter for
optagne lån.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder vedtægter til brug for den daglige drift.
Endvidere vil vedtægterne indeholde bestemmelser om bl.a. opgørelser af
skader, forholdet til trediemands interesser, udbetaling af erstatning m.v.
Der vil i vedtægterne også være mulighed for at stille krav om selvrisiko
eller sætte begrænsninger ved visse typer af skader i lighed med, hvad der er
sædvanligt inden for disse typer af forsikringer. Bestyrelsen fastsætter også
policevilkårene. Det er hensigten, at disse skal svare til den nuværende
ordning.
Stk. 4. Bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder vedtægter
og policevilkår snarest muligt efter lovens vedtagelse. Vedtægterne og
policevilkår skal godkendes af erhvervsministeren.
Til § 6 Stk. 1 og 2 angiver, hvorledes et skibs forsikringsmæssige
værdi opgøres. Skibets forsikringsværdi er af betydning, når bidragspligten
skal beregnes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for skader.
Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsikringstageren forhøje eller
nedsætte forsikringsværdien.
Stk. 3 svarer til § 9, stk. 2, i lov om danske skibes forsikring mod
krigsfare.
Til § 7 Stk. 1 og 2. Statens betalingsforpligtelse fastsættes til
maksimalt 2 mia. kr. Dette beløb svarer til det beløb, som staten får
udbetalt ved likvidationen af Krigsforsikringen for danske Skibe. Statens
forpligtelse er nødvendig for, at Krigsforsikringsinstituttet vil kunne hvile
i sig selv.
Statens forpligtelse pristalsreguleres årligt i overensstemmelse med
udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.
Indtrufne skader samt Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter
dækkes af forsikringsbidrag indbetalt til instituttet samt af den af staten
stillede forpligtelse. Betalingen sker efter en pro rata betaling med 2/3 af
statens stillede forpligtelse, indtil denne forpligtelse er opbrugt, og med
1/3 af de af rederne indbetalte forsikringspræmier. Denne fordeling er
anvendt for, at Krigsforsikringsinstituttet har likviditet nok til at
udbetale forsikringer for indtrufne skader. Fordelingsnøglen er på niveau med
den fordelingsnøgle, der er for den egentlige garantikapital i det nuværende
institut, hvor danske redere også garanterer ca. 1/3 af garantikapitalen. Når
statens forpligtelse er brugt op, dækkes de øvrige skader og
administrationsomkostninger af rederne.
Såfremt der bliver tale om forholdsmæssig dækning af skaderne, jf. § 8,
stk. 4, vil statens dækning ligeledes reduceres forholdsmæssigt.
Til § 8 Stk. 1 præciserer, at redernes bidrag til
Krigsforsikringsinstituttet fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse
eller for et bestemt tidsrum. Herved åbnes mulighed for, at der i beregningen
af bidragets størrelse kan tages hensyn til, hvor skibet sejler. Dermed kan
der fastsættes et højere bidragsbeløb for sejlads i særligt risikofyldte
områder. Danske skibe har pligt til at deltage i ordningen med de i
forslagets § 1, stk. 2, og § 4 nævnte undtagelser.
Det er således rederne, der sammen med statens indskud skal udrede
forsikringsudbetalinger samt administrationsomkostninger ved driften af
instituttet. Hvis staten eller andre reassurerer for instituttets
forpligtelse, skal redernes bidrag også dække den fulde reassurancepræmie.
Stk. 2. Forsikringsbidraget skal justeres af bestyrelsen, når det under
hensyn til forandrede forhold er påkrævet. Dette vil fx. være, såfremt
risikoen for skader stiger. Hensigten er, at instituttet skal kunne hvile i
sig selv, men der kan som en midlertidig løsning, jf. lovforslagets § 5, stk.
2, eventuelt optages lån til dækning af Krigsforsikringsinstituttets
forpligtelser. Ligeledes vil forsikringsbidraget skulle nedsættes for at
undgå formueakkumulering.
Stk. 3 og 4. I lighed med, hvad der gælder vedrørende krigsforsikring af
erhvervsløsøre, er det endelige forsikringsbidrag maksimeret. En konsekvens
heraf er, at der ikke kan udbetales fuld erstatning, såfremt
forsikringsbidragene ikke kan dække de anerkendte skader. Der vil i så
tilfælde alene blive tale om forholdsmæssig dækning af skaderne. Skulle
statens garantiforpligtelse i så tilfælde fortsat være gældende, medfører
dette ikke, at statens bidrag til de indkomne skader overstiger 2/3 af den
udbetalte erstatning. Redernes endelige bidrag opkræves ved krigens
afslutning med højest 0,5% ad gangen. Det endelige bidrag kan dog ikke
overstige 2,5% af skibets forsikringssum. Skulle der mod forventning opstå et
overskud, tilfalder dette rederierne, jf. lovforslagets § 13.
Stk. 5 indeholder nærmere regler om inddrivelse af forfaldne bidrag.
Til § 9 Dokumenter, der udstedes i medfør af lovforslaget, er
stempelfrie.
Til § 10 Der henvises til bemærkningerne til §§ 18-19 og §§ 37-45
i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre
(1969-loven). FT 1968-69: 731, 1439, 5981, 6651; A 1233: B 1241.
§§ 18-19 i 1969-loven omhandler, hvem krigserstatninger skal udbetales
til, og hvornår erstatningskrav bortfalder.
I medfør af § 37 i 1969-loven forpligtes her i landet værende
forsikringsselskaber, kommuner samt andre offentlige myndigheder til at bistå
et Krigsforsikringsinstitut.
§§ 38-44 i 1969-loven fastsætter nærmere regler om anmeldelse af
krigsskader samt behandling af sådanne anmeldelser.
Efter § 38 i 1969-loven skal anmeldelse af krigsskader ske uden ugrundet
ophold til instituttet, og anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter, at
rederen er blevet vidende om skadens opståen. Hvis rederen frygter, at en
skadesanmeldelse ikke rettidigt vil kunne komme frem til instituttet, vil
rederen kunne anmelde skaden til et forsikringsselskab. Det i § 38, stk. 1,
stillede krav om, at det skal være et dansk forsikringsselskab eller et dansk
forsikringsselskabs stedlige repræsentant er ikke gældende for skader
omfattet af lov om krigsforsikring af skibe. Instituttet lader snarest muligt
anmeldte skader registrere og vurdere, jf. § 39 i 1969-loven. Efter § 40 i
1969-loven er instituttet forpligtet til at give skadelidte besked om
resultaterne af registreringen og vurderingen. Skadelidte har ved skriftlig
henvendelse til instituttet krav på omvurdering indtil en måned efter
modtagelse af besked om registreringen og vurderingen, jf. § 41 i 1969-loven.
Efter § 42 i 1969-loven afholdes udgifter til registrering og vurdering af
instituttet. Ved vurdering og omvurdering lægges de umiddelbart før skadens
indtræden lovlige priser til grund, jf. § 43 i 1969-loven. § 44 i 1969-loven
vedrører panterettigheder og andre rettigheder i skibe.
I § 44, stk. 3, henvises der til § 40, stk. 4, 1. pkt. i
tinglysningsloven, hvorefter en panthaver ikke, når han giver skyldneren
henstand med renter eller lignende ydelser, kan bevare sin panteret for disse
forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra
forfaldsdagen. Den tilsvarende bestemmelse for panterettigheder i skibe
findes i § 50, stk.1, i lov om skibsregistrering.
I § 45 i 1969-loven fastsættes, at lov om forsikringsaftaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som senest ændret ved lov nr.
262 af 6. maj 1993, finder anvendelse med de ændringer, som følger af
forholdets natur.
Til § 11 Rederier, der er omfattet af denne lov, forpligtes til at
efterleve de af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse fastsatte
instruktioner samt de af bestyrelsen i medfør af vedtægterne trufne
beslutninger. Sådanne instruktioner kan eksempelvis vedrøre sejlads i et
bestemt område, hvor risikoen for skader er så høj, at det findes urimeligt
at lade de andre forsikringstagere bære risikoen herfor. Overtrædelse heraf
kan efter bestyrelsens beslutning medføre tab af ret til erstatning. Dette
svarer til den nuværende lovs § 8.
Til § 12 Stk. 1. Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning
om, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed og
dermed blive et hvilende institut igen.
Stk. 2. Det er hensigten, at forsikringsordningen skal hvile i sig selv.
Skulle der mod forventning opstå et overskud ved Krigsforsikringsinstituttets
ophør, er det fundet rimeligt, at dette tilfalder de rederier, der har
bidraget til ordningen.
Til § 13 Stk. 1 og 2. Rederier, samt juridiske personer, der ikke
efterkommer den forpligtelse, der er nævnt i § 3, stk. 1, til at lade skibe
omfattet af § 1 forsikre i Krigsforsikringsinstituttet, straffes med bøde.
Til § 14 Erhvervsministeren sætter loven i kraft. Det er ikke
ensbetydende med, at Krigsforsikringsinstituttet oprettes, eller at
betalingspligten indtræder. Dette sker først efter erhvervsministerens
beslutning herom. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets §
1, § 3 og § 12, stk. 1.
Til § 15 Det er i den nugældende lovs § 11, stk. 4, bestemt, at
instituttets formue i tilfælde af ophør skal fordeles mellem garanterne i
instituttet på dette tidspunkt i forhold til deres gennemsnitlige
garantihæftelse siden 1. april 1949. Herved får staten udbetalt 55% af
formuen, og danske rederier får 36%. Resten tilfalder forsikringsselskaber og
et konsortium, som består af banker, herunder Nationalbanken. Instituttets
formue var ved udgangen af 1996 ca. 3,7 mia. kr., og instituttets formue
forventes at være noget større ved udgangen af 1997. Der henvises i øvrigt
til instituttets resultatopgørelse for 1995 og balance for 1995, der er
optrykt som bilag.
Det er hensigten at udpege en likvidator kort tid efter lovens vedtagelse,
idet der sigtes mod en hurtig likvidation med henblik på en afslutning inden
årets udgang. Når likvidationen påbegyndes, kan instituttet ikke påtage sig
nye forpligtelser. Forsikringspligten bør derfor ophøre samtidig hermed. Det
er derfor hensigten at ophæve bestemmelserne herom i den nuværende lov ved
likvidationens påbegyndelse og endeligt at ophæve loven ved likvidationens
afslutning. Det er derfor foreslået, at loven kan ophæves af flere omgange.
Til § 16 Som en konsekvens af, at lov om danske skibes forsikring
mod krigsfare ophæves og lov om krigsforsikring af skibe sættes i kraft, skal
der ske en redaktionel ændring af lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre. Skibe, der er eller skal være omfattet af den nye
krigsforsikringsordning, er herefter ikke omfattet af lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre. Dette er helt på linie med den nuværende ordning,
hvor skibe i det hidtidige Krigsforsikringinstitut for danske Skibe var
undtaget fra loven.
I det omfang, at skibe og løsøre i tilknytning hertil ikke er omfattet af
lov om krigsforsikring af skibe, vil de være eller kunne blive krigsforsikret
i Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.
Skibe under bygning kan efter skriftlig begæring optages i
Krigsforsikringsinstituttet for skibe. Hvis skibe under bygning ikke er
optaget i Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil det være omfattet af
Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.
Da § 1, stk. 2, nr. 2, hidtil også har indeholdt en henvisning til lov om
forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs, fjernes denne henvisning,
da loven er ophævet.
Til § 17 Til stk. 1 og 2. Loven gælder ikke for Færøerne. Skibe
hjemmehørende på Færøerne kan blive omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2. Loven
kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Skriftlig fremsættelse
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Herved har jeg den ære for det Høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om krigsforsikring af skibe.
(Lovforslag nr. L 225).
Formålet med forslaget er at likvidere Krigsforsikringsinstituttet for
danske Skibe og privatisere forsikringen i fredstid, således at de danske
redere bliver stillet som redere i en række andre lande.
Med henblik på at sikre den danske handelsflåde en forsikringsdækning for
krigsskader, når dette ikke kan lade sig gøre på det private marked i
krigssituationer, foreslås etablering af et hvilende
Krigsforsikringsinstitut. Instituttet skal virke, når der er overhængende
fare for, at Danmark kommer i krig eller der opstår stormagtskrig.
Lovforslaget vil medvirke til at bevare handelsflåden under dansk flag i
krigssituationer og sikre forsyninger til Danmark.
Efter forslaget forpligtes staten til at indskyde 2 mia. kr. i
Krigsforsikringsinstituttet, der sammen med redernes forsikringsbidrag skal
dække skader opstået under krig i forholdet 2/3 til 1/3. Når statens indskud
på 2 mia. kr. er brugt op, finansieres ordningen alene af erhvervet. Rederne
er forpligtet til at deltage i ordningen, og der er tale om en form for
gensidig forsikringsordning, der omfatter danske handelsskibe over 20 tons.
Det er erhvervsministeren, der bestemmer, hvornår
Krigsforsikringsinstituttet skal virke, og hvornår forsikringstiden
indtræder. Forsikringstiden vil normalt indtræde, når det private
forsikringsmarked ikke vil forsikre krigsskader. Krigsforsikringsinstituttet
ledes af en bestyrelse, hvor bidragsyderne er repræsenteret.
Privatiseringen af krigsforsikringen i fredstid kan på sigt medføre
meromkostninger for rederne. For at imødegå dette er der samtidig fremsat
forslag til lov om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om
stempelafgift, hvori der er foreslået praktikpladstilskud samt nedsættelse af
stempelafgifterne.
Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med Finansloven for 1997.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1 I lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 2 , affattes således:
»Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være
forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«
§ 1. Denne lov omfatter fast ejendom og løsøre der befinder sig
her i landet, eller som her er indført i offentlige registre, og som efter
bestemmelserne i §§ 5, 20, 22, 28, 31 og 35 er forsikret i et af de i § 4
nævnte krigsforsikringsforbund.
Stk. 2. Loven omfatter dog ikke:
1) Ejendom, der tilhører den danske stat eller fremmede stater.
2) Ejendom, der skal være eller er forsikret i henhold til lovgivningen om
danske skibes forsikring mod krigsfare, og ejendom, der er eller kunne være
forsikret i henhold til lovgivningen om forsikring af varer og fragt mod
krigsfare til søs.
3) Penge, pengesedler, aktier, obligationer og andre fordringsbeviser.
4) Smykker, ædle stene og perler, medmindre de pågældende effekter på
skadetidspunktet var genstand for erhvervsmæssig virksomhed.
5) De af folkekirkens kirker, der er selvejende eller bestyres efter
bestemmelserne for selvejende kirker, samt kirker tilhørende det
romersk-katolske trossamfund.
6) Løsøre i kirker, der ikke omfattes af loven.
Uddrag
af
Lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre
. . .
§ 18. Erstatningen udbetales til ejeren, medmindre andre over for
forbundet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en
tinglyst ret over den forsikrede faste ejendom.
Stk. 2. Selv i så fald udbetales erstatningen dog til ejeren, hvis
der foreligger samtykke fra de berettigede, eller der ved skade på fast
ejendom:
1) er sket udbedring af skaden ved genopførelse eller istandsættelse af
bygningen eller genanskaffelse eller istandsættelse af tilbehør eller
2) er stillet de berettigede lige så betryggende sikkerhed for deres krav.
Stk.3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, fyldestgøres
de berettigede forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres
rettigheder.
§ 19. Erstatningskrav bortfalder, dersom skaden ikke anmeldes til
forbundet inden 6 måneder efter, at ejeren er blevet vidende om dens opståen
og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Bestyrelsen kan i særlige
tilfælde gøre undtagelse herfra.
Stk. 2. Når der er forløbet et år efter forsikringstidens ophør,
kan forbundets bestyrelse ved offentlig bekendtgørelse i Statstidende og det
efter bestyrelsens skøn fornødne antal dagblade opfordre alle og enhver, der
har fordringer mod forbundet, til inden en vis tid skriftligt at anmelde
fordringerne til forbundet. Fordringer, der anmeldes efter det i
bekendtgørelsen fastsatte tidspunkt, er bortfaldet.
Stk. 3. Fordringer mod forbundet forældes i løbet af 5 år efter
reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse
fordringer.
. . .
§ 37. Kommunale og andre offentlige myndigheder samt danske og her
i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber er pligtige at bistå
krigsforsikringsforbundene i deres virksomhed.
§ 38. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og
senest 6 måneder efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og
har haft mulighed for at foretage anmeldelse, jfr. § 19, stk. 1. Anmeldelsen
indgives til vedkommende krigsforsikringsforbund på særlige formularer, der
fås hos forbundet eller forsikringsselskaberne. Hvis anmeldelsen på grund af
forholdene må befrygtes ikke at kunne komme frem til
krigsforsikringsforbundet, kan anmeldelse ske til vedkommende
forsikringsselskab, eller for sådanne værdiers vedkommende, der ikke er
omfattet af en almindelig forsikring, til et dansk forsikringsselskab eller
et dansk forsikringsselskabs stedlige repræsentant.
Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet
forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.
§ 39. Efter modtagelse af skadesanmeldelse lader
krigsforsikringsforbundet snarest muligt foretage registrering og vurdering
af de opståede skader. Danske og her i landet virkende udenlandske
forsikringsselskaber og disses stedlige repræsentanter er pligtige at
foretage registrering og vurdering af krigsskader efter anmodning af
krigsforsikringsforbundet.
Stk. 2. Såfremt krigsskade er anmeldt direkte til et
forsikringsselskab, jfr. § 38, stk. 1, skal forsikringsselskabet straks lade
foretage registrering og vurdering af de pågældende skader og snarest muligt
fremsende registrerings- og vurderingsforretningen samt anmeldelsen til
krigsforsikringsforbundet.
§ 40. Krigsforsikringsforbundet skal snarest muligt efter
modtagelsen af registrerings- og vurderingsforretningen give skadelidte
oplysninger om resultat af registreringen og vurderingen.
§ 41. Indtil 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning
om resultatet af registreringen og vurderingen, kan han ved skriftlig
henvendelse til krigsforsikringsforbundet forlange omvurdering foretaget.
Omvurderingen foretages af 3 personer, udnævnt af amtmanden for det amt, hvor
skaden er sket, i København af magistraten.
Stk. 2. Omvurdering kan endvidere finde sted på
krigsforsikringsforbundets foranstaltning, såfremt forbundet inden den i stk.
1 angivne frist giver skadelidte skriftlig underretning om, at der vil blive
foretaget omvurdering.
§ 42. Forbundet afholder de med registreringen og vurderingen
forbundne udgifter. Udgiften ved omvurdering afholdes ligeledes af forbundet.
Såfremt omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til et for ham
gunstigere resultat, afholdes udgiften dog af skadelidte.
§ 43. Ved vurdering og omvurdering lægges de lovlige priser
umiddelbart før skadens indtræden til grund.
Stk. 2. Bestyrelsen for krigsforsikringsforbundet kan fastsætte
normalsatser for bestemte arter af genstande eller grupper af genstande.
§ 44. Panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikret fast
ejendom og løsøre forfalder ikke til udbetaling som følge af, at det
forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan forbundets bestyrelse
bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder
i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog længst
indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt. Såfremt det
forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens
indtræden, kan på tilsvarende måde forfaldstiden for senere ydelser udskydes
for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden
tidligere er udskudt, betales. Rettighedshaverne skal så vidt muligt have
direkte meddelelse fra forbundet om, at disse bestemmelser er eller vil blive
bragt i anvendelse.
Stk. 3. I tilfælde af væsentlig krigsskade kan panthaverne uden
fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og
lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt,
helt eller delvis, jfr. § 16, stk. 1. Tidsfristen i tinglysningslovens § 40,
stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra dette tidspunkt.
§ 45. Med de ændringer, som følger af forholdets natur, finder
reglerne i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler tilsvarende
anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.
. . .
RESULTATOPGØRELSE FOR 1995
1995 1994
Note t. kr. t. kr.
--------- -------
FORSIKRINGSVIRKSOMHED
Bruttopræmier 8.517 13.169
Afgivne genforsikringspræmier -7.299 -11.408
--------- -------
Præmieindtægter for egen regning 1.218 1.761
--------- -------
Administrationsomkostninger 1 -2.330 -2.760
--------- -------
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
for egen regning -2.330 -2.760
--------- -------
FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT -1.112 -999
--------- -------
INVESTERINGSVIRKSOMHED
Indtægter af grunde og bygninger 170 117
Renter og udbytte m.v. 2 201.627 175.297
Realiserede gevinster på
investeringsaktiver 3 17.879 0
--------- -------
Indtægter af investeringsaktiver 219.676 175.414
--------- -------
Urealiserede gevinster på
investeringsaktiver 3 208.595 0
--------- -------
Administrationsomkostninger i forbindelse
med investeringsvirksomhed -768 -859
Realiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -40.552
--------- -------
Udgifter i tilknytning til
investeringsaktiver -768 -41.411
--------- -------
Urealiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -256.638
--------- -------
Valutakursregulering -24.556 -23.886
--------- -------
RESULTAT AF INVESTERINGSVIRKSOMHED 402.947 -146.521
--------- -------
SAMLET VIRKSOMHED
Primært resultat 401.835 -147.520
Provision til garanter -1.638 -1.643
--------- -------
ÅRETS RESULTAT 400.197 -149.163
--------- -------
BALANCE PR. 31.12.1995
1995 1994
Note t. kr. t. kr.
---------- ---------
AKTIVER
Grunde og bygninger 4 2.880 1.440
---------- ---------
Kapitalandele 787.498 786.136
--------- ---------
Obligationer 2.391.901 2.012.107
--------- ---------
Andre finasielle investeringsaktiver
i alt 5 3.179.399 2.798.243
--------- ---------
INVESTERINGSAKTIVER I ALT 3.182.279 2.799.683
--------- ---------
Tilgodehavender hos forsikringstagere 22 354
--------- ---------
Tilgodehavender i forbindelse med 22 354
direkte forsikringsforretninger i alt
--------- ---------
Tilgodehavender hos genforsikring 3.456 508
Andre tilgodehavender 561 1.264
--------- ---------
TILGODEHAVENDER I ALT 4.039 2.126
--------- ---------
Kassebeholdning og anfordrings-
tilgodehavender 16.497 2.097
Garanters forskrivninger 82.500 82.500
--------- ---------
ANDRE AKTIVER I ALT 98.997 84.597
--------- ---------
Tilgodehavende renter 54.440 53.173
Andre periodeafgræsningsposter 6 125 128
--------- ---------
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER I ALT 54.565 53.301
--------- ---------
AKTIVER I ALT 3.339.880 2.939.707
--------- ---------
PASSIVER
Garantikapital 7 82.500 82.500
--------- ---------
Reservefond 8 3.256.678 2.856.481
--------- ---------
EGENKAPITAL I ALT 9 3.339.178 2.938.981
--------- ---------
Gæld i forbindelse med direkte
forsikringer 10 55
Anden gæld 10 692 671
--------- ---------
Gæld i alt 702 726
--------- ---------
PASSIVER I ALT 3.339.880 2.939.707
--------- ---------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om krigsforsikring af skibe (* 1) Retsinformation · 11. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2025
- Forslag til Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe Retsinformation · 15. december 2005
- Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe Retsinformation · 22. december 2005
- SKAT har ikke imødekommet foreningens ansøgning om bevilling til godtgørelse af mineralolieafgift m.v. ved indkøb af marinegasolie. SKAT har endvidere afvist… Landsskatteretten · 28. oktober 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af, hvilke skibe der er omfattet af loven m.v.) Retsinformation · 3. december 2025