Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM INVESTERINGSFORENINGER OG SPECIALFORENINGER(* 1)

1996/1 LSF 220Lovforslag som fremsatFolketinget16. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage

midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i

værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og

2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af

formuen med midler, der hidrører fra denne.

§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller

offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om

risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 10, og

2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes

bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.

Stk. 2. Ved specialforeninger forstås

1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med

§ 64,

2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i

pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66,

3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i

andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67,

4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne

midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.

Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde

bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere

medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte

specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i

Læs alt

en forud fastlagt periode.

Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.

4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe

beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i

bestemte perioder.

Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte

specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben

for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på

generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,

besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne

tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst

forholdsvis lige store andele af formuen.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i

foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens

formue.

Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme

rettigheder, jf. dog § 12.

Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed

end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end

nævnt i § 2.

§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en

bestemt del af aktiverne.

Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling

kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel

af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller

er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine

forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles

omkostninger.

§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede

til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på

at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.

Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordene »investeringsforening« eller

»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,

»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«

eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i

deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene

»investeringsforening« eller »specialforening«

henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,

»investeringsinstitutforening« eller

»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at

fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed

godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens

bestemmelser tilsvarende.

Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,

betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og

3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af

administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget

af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,

at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og

at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være

tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en

ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for

minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et

medlem af direktionen eller bestyrelsen

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles

foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis

ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har

fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der

træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter

ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære

generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i

stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af

vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver

stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller

kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle

beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på

ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes

omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i

specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det

enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene

fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor

stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig

bekendt med dette.

Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse

af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller

internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller

garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere

mere end 35 pct. af sin formue.

Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om

1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og

2) hvem en specialforening henvender sig til.

Kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen

udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens

generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer,

for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5

og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med

vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et

medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for

foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen

om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og

foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal

træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen

i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det

kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end

en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,

kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne

kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på

generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af

de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på

generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for

forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der

indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling

kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn

til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og

ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af

nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af

Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens

anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges

af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være

medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i

andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af

foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og

foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens

formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en

efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for

foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem

bestyrelsen og direktionen fastlægges.

Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal

indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om

eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige

ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke

dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af

stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter

særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke

kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen

skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af

Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,

således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af

administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må

ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og

daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §

14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller

drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog

eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan

direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres

stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af

erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan

give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,

institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme

deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke

har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.

Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende

stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for

samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer

uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som

nævnt i § 62, stk. 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et

forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan

bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en

investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,

nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den

pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.

1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i

stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være

bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte

institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,

jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed

ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de

erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i

erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50

mio. kr.

§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder

tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og

vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af

administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre

administrationsselskaber.

Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et

pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.

1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden

for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og

sparekasseloven.

§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have

bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er

fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser

fastsat af økonomiministeren.

Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med

faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades

ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun

honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med

stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle

administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald

midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i

så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af

direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til

Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved

fristens udløb.

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et

administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets

bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller

ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er

en del af.

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må

ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det

samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds-

eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må

udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal

omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner,

der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab

eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens

bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve

sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde

og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv

eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller

om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

foreningens.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en

forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er

indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om

indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som

fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte

revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,

hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,

stk. 3.

§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå

foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk.

1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,

hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for

administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,

dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige

ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle

administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af

deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kapitel 4

Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller

afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse

medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,

der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst

udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod

samtidig indbetaling af emissionsprisen.

Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi

på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der

tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og

nødvendige omkostninger ved emissionen.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal

enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til

forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.

Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte

eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs

størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller

afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes

bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt

eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud

over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at

sikre en stabil udlodningsprocent.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende

indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden

bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.

Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse

svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på

indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter

ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser

herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet

meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for

samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke

investeringsforeningen markedsfører sine andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter

indløsningen af andele.

Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings

eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes

mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i

overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller

afdelingen skal afvikles.

Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,

at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil

komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,

at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af

investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte

indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives

meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført

ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil

forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller

afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille

garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i

spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på

et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,

skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til

samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse

taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion

eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af

resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De

opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni

udarbejdes en formueopgørelse.

Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og

formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.

Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af

bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.

Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i

administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som

vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende

gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første

regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten

måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske

stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et

retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger

i årsregnskabet.

Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige

retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og

dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem

foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med

foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7

og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om

hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal

vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en

angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig

dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse

med følgende almindelige principper:

1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således,

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages, jf. dog stk. 2,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,

fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og

finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning

på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen

i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i

væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig

usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i

en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om

muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og

2) foreningens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal

revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i

årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens

gennemførelse i foreninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes

åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.

herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give

Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger

om foreningens forhold.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i

en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens

fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder

denne forpligtelse.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen

skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor

regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter

regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to

eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit

edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er

offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til

Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af

resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter,

værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige

årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om

formueopgørelse pr. 30. juni.

Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give

Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er

fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af

emissions- og indløsningsprisen

§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen

udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,

prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,

samt anden information til investorerne.

Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være

modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i

foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.

Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den

seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på

begæring udleveres vederlagsfrit.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender

sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre

emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre

specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres

depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og

prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er

åbne for emission og indløsning, den indre værdi.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.

Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der

gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede

et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er

bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen

er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning

gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed

af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende

institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende

institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for

samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen

har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §

14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog

ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget

utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at

det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved

med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens

påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve

tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,

såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser

herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første

nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er

omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,

hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings

godkendelse, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at

få godkendelse, jf. §§ 6-8,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12

måneder efter godkendelsens meddelelse eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på

over 6 måneder.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal

begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,

skal foreningen eller afdelingen opløses.

Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres

ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings

vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen

træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder

med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af

denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling

eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger

en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel

forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til

Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt

foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en

erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-

og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den

eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt

hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og

om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende

anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller

af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning

af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har

givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og

spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og

afdelinger heraf.

Kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2,

3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som

handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,

regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen

eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal

fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i

investeringsforeningens vedtægter.

2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende

to betingelser:

a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive

fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et

andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende

og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig

i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være

godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens

vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den

pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.

b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år

fra emissionen.

3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved

erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi

eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den

foranstående gæld.

4) Likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere

indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.

Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er

påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter.

Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle

metaller eller certifikater for disse.

Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve

af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet

midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning

herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere

5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog

investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme

udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger

40 pct. af formuen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og

2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af

offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter

og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5

pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse

opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i

værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.

Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre

investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab

eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre

Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier

udstedt af det samme aktieselskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i

et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for

at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,

der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er

nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på

et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre

kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-

eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende

investeringsforeninger.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på

obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §

59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,

fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

investeringsforeningens eller afdelingens formue,

2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder

knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,

eller

3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge

af indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 10

Specialforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i

værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.

Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende

værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:

1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre

medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har

indgået aftale med.

2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af

Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution

af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske

realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der

er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet

liste.

Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe

30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet

af stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt

eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i

aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af

§ 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i

indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.

2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.

3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det

senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden

for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.

4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses

markedsniveauet mindst en gang om året.

Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69

nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et

tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt

tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en

centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,

5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af

forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af

Finanstilsynet,

6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af

offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller

8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende

kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er

optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen

i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For

virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5

pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for

pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6,

nævnte udstedere.

Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af

formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne

midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i

disse foreningers afdelinger.

Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst

investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må

højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i

erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin

formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.

Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet

investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For

investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse

finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i

såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de

selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk

omfang som indskud i et pengeinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §

68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser

følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

specialforeningens eller afdelingens formue,

2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet

til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af

indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder

betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i

landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved

bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver

tilladelse hertil.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske

investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,

herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om

offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine

andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til

Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kapitel 12

Depotselskabet

§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes

og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.

Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.

Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med

hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske

kreditinstitutter.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at

1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,

2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at

salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun

finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af

formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,

5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i

overensstemmelse med reglerne herom,

6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §

34, og

7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der

ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige

regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge

af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.

Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af

foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.

Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab

udelukkende handle i foreningens interesse.

Kapitel 13

Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at

foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.

Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle

administrationsselskab.

Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser

m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af

lovens bestemmelser.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som

de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,

som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §

73.

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til

økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de

foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af

foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i

hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende

anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets

virksomhed efter denne lov.

§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved

Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af

Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et

minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

Kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15

Straffebestemmelser m.v.

§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,

administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme de

pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §

14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,

stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40,

stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59,

stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, §

64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og

3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige

eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til

Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,

med bøde eller hæfte.

Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en

forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller

vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer

eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres

foreningen et tab ved dens virksomhed.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der

afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller

administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne

tillige har betydning for foreningen.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,

forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende

anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger

skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med

kravene i denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe

vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke

har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt

vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så

stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til

beslutning om foreningens opløsning.

Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning

om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne

retningslinjer ifølge § 25.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på

regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage

midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i

værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og

2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af

formuen med midler, der hidrører fra denne.

§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller

offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om

risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 10, og

2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes

bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.

Stk. 2. Ved specialforeninger forstås:

1) Placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med

§ 64.

2) Pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i

pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66.

3) Investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i

andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67.

4) Erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne

midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.

Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde

bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere

medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte

specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i

en forud fastlagt periode.

Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.

4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe

beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i

bestemte perioder.

Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte

specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben

for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på

generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,

besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne

tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst

forholdsvis lige store andele af formuen.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i

foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens

formue.

Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme

rettigheder, jf. dog § 12.

Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed

end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end

nævnt i § 2.

§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en

bestemt del af aktiverne.

Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling

kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel

af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller

er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine

forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles

omkostninger.

§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede

til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på

at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.

Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordene »investeringsforening« eller

»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,

»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«

eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i

deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene

»investeringsforening« eller »specialforening«

henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,

»investeringsinstitutforening« eller

»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at

fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed

godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens

bestemmelser tilsvarende.

Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,

betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og

3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af

administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget

af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,

at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og

at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være

tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en

ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for

minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et

medlem af direktionen eller bestyrelsen:

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles

foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis

ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har

fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der

træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter

ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære

generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i

stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af

vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver

stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller

kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle

beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på

ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes

omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i

specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det

enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene

fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen, samt et maksimum for,

hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i

regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig

bekendt med dette.

Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse

af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller

internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller

garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere

mere end 35 pct. af sin formue.

Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om

1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og

2) hvem en specialforening henvender sig til.

Kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen

udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens

generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer

for så vidt angår:

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1-2 og

stk. 5-6, samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med

vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et

medlem, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for

foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen

om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og

foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal

træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen

i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det

kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end

en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,

kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne

kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på

generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af

de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på

generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for

forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der

indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling

kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn

til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og

ændring af vedtægterne for en specialforening for så vidt angår stiftelse af

nye afdelinger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af

Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens

anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges

af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være

medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i depotselskabet eller i andre

selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af

foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og

foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens

formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en

efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for

foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem

bestyrelsen og direktionen fastlægges.

Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinier skal

indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om

eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige

ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinier og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke

dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af

stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter

særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke

kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen

skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af

Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,

således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af

administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må

ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og

daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §

14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for administrationsselskabet.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller

drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog

eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan

direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres

stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af

erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan

give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,

institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme

deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke

har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.

Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende

stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for

samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer

uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som

nævnt i § 62, stk. 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et

forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan

bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en

investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,

nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den

pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.

1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i

stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være

bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte

institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,

jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed

ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de

erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16-17, heraf 5 bestyrelser i

erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50

mio. kr.

§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder

tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og

vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af

administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre

administrationsselskaber.

Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et

pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.

1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden

for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og

sparekasseloven.

§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have

bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er

fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser

fastsat af økonomiministeren.

Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med

faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades

ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun

honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med

stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle

administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald

midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i

så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af

direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til

Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved

fristens udløb.

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et

administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets

bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i

depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del

af.

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må

ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det

samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller

valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må

udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab

eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens

bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve

sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde

og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv

eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller

om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

foreningens.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en

forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er

indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede, udarbejde retningslinier om

indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som

fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte

revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,

hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,

stk. 3.

§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå

foreningens interne retningslinier vedrørende indberetning efter § 24, stk.

1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,

hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24-25 gælder tilsvarende for

administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,

dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige

ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle

administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af

deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kapitel 4

Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller

afdeling:

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse

medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,

der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst

udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod

samtidig indbetaling af emissionsprisen.

Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi

på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der

tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og

nødvendige omkostninger ved emissionen.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal

enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til

forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.

Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte

eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs

størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller

afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes

bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt

eller delvist overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling

udover den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at

sikre en stabil udlodningsprocent.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende

indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden

bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.

Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse

svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte, foretaget på

indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter

ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser

herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet

meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for

samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke

investeringsforeningen markedsfører sine andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter

indløsningen af andele.

Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings

eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes

mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i

overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller

afdelingen skal afvikles.

Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,

at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil

komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,

at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af

investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte

indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives

meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført

ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil

forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller

afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille

garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i

spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på

et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,

skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til

samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse

taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion

eller

direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående

af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en

årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der

hvert år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.

Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og

formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.

Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af

bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.

Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i

administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som

vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende

gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første

regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten

måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske

stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et

retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger

i årsregnskabet.

Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige

retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og

dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab, samt

mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte

forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1,

stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om

hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal

vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en

angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig

dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse

med følgende almindelige principper:

1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages, jf. dog stk. 2,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,

fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og

finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning

på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen

i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i

væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig

usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i

en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om

muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og

2) foreningens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal

revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

De øvrige revisorer skal være statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i

årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens

gennemførelse i foreninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes

åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.

herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give

Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger

om foreningens forhold.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i

en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens

fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder

denne forpligtelse.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen

skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor

regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter

regnskabsperiodens afslutning været modtaget i Finanstilsynet i to

eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit

edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er

offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til

Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af

resultatopgørelsens og balancens poster, ikke-balanceførte poster, noter,

værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige

årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om

formueopgørelse pr. 30. juni.

Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give

Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er

fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af

emissions- og indløsningsprisen

§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen

udarbejde

et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,

prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,

samt anden information til investorerne.

Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være

modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i

foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.

Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den

seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på

begæring udleveres vederlagsfrit.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender

sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre

emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre

specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres

depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og

prisen ved indløsning, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne

for emission og indløsning, indre værdi.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.

Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der

gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede

et

eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er

bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller

afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens

formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning

gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed

af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende

institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende

institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for

samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen

har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §

14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog

ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget

utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at

det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved

med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens

påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve

tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,

såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser

herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første

nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er

omsætningspapirer,

2) mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,

hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings

godkendelse, hvis:

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at

få godkendelse, jf. §§ 6-8,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12

måneder efter godkendelsens meddelelse, eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på

over 6 måneder.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal

begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,

skal foreningen eller afdelingen opløses.

Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres

ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings

vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen

træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder

med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af

denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling

eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger

en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel

forfalden, uforfalden som omtvistet gæld.

Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til

Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt

foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en

erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-

og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den

eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt

hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og

om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende

anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller

af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning

af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har

givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og

spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og

afdelinger heraf.

Kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

§ 59. En investeringsforenings formue må, bortset fra de i stk. 2,

3

og 5 nævnte aktiver, udelukkende bestå af:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som

handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,

regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen

eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal

fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i

investeringsforeningens vedtægter.

2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende

to betingelser:

a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive

fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et

andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende

og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig

i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være

godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens

vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den

pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.

b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år

fra emissionen.

3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved

erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi

eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den

foranstående gæld.

4) Likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere

indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.

Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er

påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter.

Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle

metaller eller certifikater for disse.

Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve

af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet

midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning

herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere

5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog

investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme

udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger

40 pct. af formuen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og

2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af

offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter

og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5

pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse

opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i

værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.

Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre

investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab

eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre

Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier

udstedt af det samme aktieselskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i

et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for

at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,

der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er

nærtstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på

et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre

kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-

eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende

investeringsforeninger.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på

obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §

59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,

fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at:

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

investeringsforeningens eller afdelingens formue,

2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder

knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,

eller

3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge

af indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 10

Specialforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i

værdipapirer

i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.

Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende

værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:

1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre

medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har

indgået aftale med.

2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af

Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution

af offentlig karakter som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske

realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der

er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet

liste.

Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe

30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet

af stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt

eller delvist er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere

i aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår

af § 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i

indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.

2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.

3) Certifikater, udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det

senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden

for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.

4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses

markedsniveauet mindst en gang om året.

Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må, bortset fra de i § 69

nævnte aktiver, udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et

tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt

tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en

centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,

5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af

forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af

Finanstilsynet,

6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af

offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, eller

8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende

kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er

optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen

i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For

virksomhedscertifikater, udstedt af den samme udsteder, er grænsen dog højst

5 pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for

pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6

nævnte udstedere.

Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af

formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne

midler

i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller

andele i disse foreningers afdelinger.

Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst

investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må

højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i

erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin

formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og

anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som

nævnt i kapitel 9.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet

investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For

investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse

finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i

såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

informationspligt, herunder om de oplysninger foreningen skal give om de

selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk

omfang som indskud i et pengeinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §

68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser

følger af, at:

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

specialforeningens eller afdelingens formue,

2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet

til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af

indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder

betingelserne

i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet,

såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved

bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet

giver tilladelse hertil.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske

investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,

herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om

offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine

andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til

Finanstilsynet, samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kapitel 12

Depotselskabet

§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes

og

opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.

Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.

Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med

hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske

kreditinstitutter.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at:

1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,

2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at

salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun

finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af

formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,

5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i

overensstemmelse med reglerne herom,

6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §

34, og

7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der

ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige

regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge

af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.

Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af

foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.

Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab

udelukkende handle i foreningens interesse.

Kapitel 13

Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at

foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.

Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle

administrationsselskab.

Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser

m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne

lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af

lovens bestemmelser.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som

de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,

som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §

73.

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til

økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de

foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af

foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i

hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende

anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets

virksomhed efter denne lov.

§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved

Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af

Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et

minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

Kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15

Straffebestemmelser m.v.

§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,

administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme

de pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet

eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §

14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,

stk. 1, § 29, stk. 1-2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32-33, §§ 35-39, § 40, stk.

1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1,

2, 4 og 5, § 60, stk. 1-2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk.

2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2-3, § 70,

stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige

eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til

Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,

med bøde eller hæfte.

Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en

forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller

vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer

eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres

foreningen et tab ved dens virksomhed.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der

afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller

administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne

tillige har betydning for foreningen.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,

forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende

anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger

skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med

kravene i denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe

vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke

har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldige

vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så

stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til

beslutning om foreningens opløsning.

Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning

om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne

retningslinier ifølge § 25.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på

regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med at ændre den gældende lov om investeringsforeninger er:

- at investorerne får et større udbud af finansielle produkter at vælge

mellem og dermed øget konkurrence til gavn for investorerne,

- at pensionskasser og forsikringsselskaber m.fl. i større omfang skal

kunne placere deres formuer via de nye specialforeninger,

- at små og mellemstore virksomheder kan få tilført risikovillig kapital

gennem investeringer fra de nye specialforeninger, og

- at modernisere og tilpasse loven til den øvrige finansielle lovgivning.

Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for lov om investeringsforeninger,

jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, senest ændret ved lov nr.

376 af 22. maj 1996.

Det foreslås, at der kan etableres specialforeninger, der har en række af

investeringsforeningernes karakteristika. Specialforeninger kan ligesom

investeringsforeninger modtage midler, som efter et princip om

risikospredning anbringes i værdipapirer, og de er underlagt tilsvarende

regler om tilsyn m.v.

Specialforeningerne adskiller sig dog fra investeringsforeningerne ved, at

de er underlagt andre placeringsregler. Endvidere kan de begrænse emissionen

og indløseligheden af foreningsbeviserne og begrænse deres medlemmer til en

snævre kreds end investeringsforeningerne.

Af lovtekniske grunde udarbejdes en helt ny lov, der får titlen »Lov

om investeringsforeninger og specialforeninger«.

2. Baggrund

Der er to væsentlige motiver for den nye lov om investerings- og

specialforeninger.

For det første spiller investeringsforeninger - selvom de har haft

en betydelig vækst i 1996 - en mindre rolle på det danske kapitalmarked end i

en række af de europæiske lande, som man normalt sammenligner det danske

marked med. Med udgangen af 1996 havde danske investeringsforeninger en

formue på 55 mia. kr. I betragtning af dansk økonomis størrelse og

sammenlignet med andre lande burde dette tal være langt større.

Det skyldes blandt andet, at lovgivningen i Danmark ikke hidtil har givet

mulighed for at etablere specialforeninger, medens andre EU-lande har

national regulering for disse typer af foreninger. Det betyder, at der i

andre EU-lande er et bredere udbud af finansielle produkter.

Der må forventes væsentlig udenlandsk konkurrence fra foreninger i andre

EU-lande, når det gældende EU-direktiv bliver udvidet, jf. afsnit 3

vedrørende forholdet til EU-retten. Derfor er det afgørende, at den danske

branche får samme vilkår som dens udenlandske konkurrenter.

Det tager tid for nye foreninger at etablere sig og skabe et udbud af

konkurrencedygtige produkter. For at give de danske udbydere den nødvendige

tid til at etablere sig, foreslås det, at den danske lov kommer før et fælles

udspil fra EU. Danske specialforeninger bliver dermed bedre rustet til at

tage konkurrencen fra udenlandske foreninger op.

For det andet ønsker regeringen at forbedre adgangen til kapital

for små og mellemstore virksomheder.

For at gøre det nemmere for private investorer at investere i små og

mellemstore virksomheder giver forslaget mulighed for at oprette

specialforeninger, som kan placere størstedelen af formuen i unoterede

kapitalandele i små og mellemstore virksomheder.

3. Forholdet til EU-retten

Den gældende lov om investeringsforeninger er udarbejdet inden for

rammerne af det såkaldte UCITS-direktiv fra 1985, jf. Rådets direktiv

85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer og

Rådets direktiv 88/220/EØF af 22. marts 1988 om ændring af dette direktiv.

UCITS-direktivet omfatter kun de traditionelle investeringsforeninger

(UCITS), men ikke de nye specialforeninger (NON-UCITS).

Direktivet er på mange måder forældet i forhold til udviklingen i den

finansielle sektor i Europa. Kommissionen fremsatte derfor i 1993 et forslag

til ændring af UCITS-direktivet, således at det også regulerer

specialforeninger. Forhandlingerne herom har imidlertid været fastlåst på

grund af uenighed mellem medlemslandene.

På længere sigt må det forventes, at EU-landene kommer til enighed om et

fælles direktiv. Hvis specialforeningerne bliver omfattet af et EU-direktiv,

får de også det såkaldte »europæiske pas«, som betyder, at

specialforeningerne kan markedsføre sig på hele det europæiske marked. Derfor

må branchen i fremtiden forvente konkurrence fra udenlandske

specialforeningers side.

4. Specialforeninger

A. Formueplacering

Specialforeningerne er karakteriseret ved andre krav til placering af

deres formue end investeringsforeningerne. Specialforeningerne kan dannes i

form af fire typer foreninger.

Pengemarkedsforeninger (money-market-funds) har til formål at placere

formuen i pengemarkedsinstrumenter. Det er statsgældsbeviser,

skatkammerbeviser og andre værdipapirer med løbetid på omkring et år, som

f.eks. de nye kortløbende realkreditobligationer. Disse værdipapirer er nogle

af de mest sikre papirer, der findes (kursudsvingene er minimale). Andele i

pengemarkedsforeninger er således et kursstabilt produkt og dermed særligt

attraktivt for investorer, der ønsker at begrænse risikoen.

Investeringsinstitutforeninger (funds of funds) har til formål at

investere i andre danske investerings- eller specialforeninger eller

udenlandske investeringsforeninger (der kaldes investeringsinstitutter).

Investeringsinstitutforeningen kan placere en del af formuen i en forening,

der f.eks. har specialiseret sig i asiatiske aktier, og en anden del af

formuen i en forening, der har specialiseret sig i amerikanske obligationer

osv. Hensigten med disse foreninger er at sprede (minimere) risikoen endnu

mere end i en almindelig investeringsforening.

Placeringsforeninger har til formål at placere formuen i samme slags

værdipapirer som investeringsforeninger, dog med færre begrænsninger for hvor

stor en del af formuen der må placeres hos en enkelt udsteder end der gælder

for investeringsforeninger. Det forventes, at placeringsforeningerne f.eks.

vil opfylde de institutionelle investorers særlige ønsker til sammensætning

af porteføljen.

Erhvervsudviklingsforeninger har til formål fortrinsvis at placere formuen

i unoterede aktier eller anparter og dermed specielt i små og mellemstore

virksomheder.

Definitioner af specialforeningerne, forslag til specielle krav vedrørende

placering af midler og krav til information har taget udgangspunkt i

Kommissionens seneste forslag til ændring af UCITS-direktivet. Der anvendes

altså de samme begreber som i EU-direktivforslaget.

Det gælder dog ikke erhvervsudviklingsforeningerne. Baggrunden for at

introducere erhvervsudviklingsforeningerne er ønsket om at kanalisere midler

primært fra institutionelle investorer til små og mellemstore virksomheder.

I dag kan der kun placeres 10 pct. af en investeringsforenings formue i

unoterede aktier eller anparter. For erhvervsudviklingsforeninger foreslås

det derfor, at der ikke er en grænse for placeringer i unoterede papirer.

Ved at investere i en erhvervsudviklingsforening opnås en risikospredning,

som kan opveje den forøgede risiko for tab, der kan være forbundet med at

investere i unoterede aktier eller anparter. Samtidig får investorerne nytte

af erhvervsudviklingsforeningens ekspertise i at investere i unoterede

værdipapirer. Endvidere begrænses risikoen i erhvervsudviklingsforeninger af

placeringsreglerne, der er tilknyttet disse foreninger. Højest 10 pct. af

formuen på investeringstidspunktet må således investeres i unoterede aktier

og anparter udstedt af det samme selskab.

Erhvervsudviklingsforeninger forventes primært at henvende sig til

institutionelle investorer. Finansrådet har oplyst, at pengeinstitutterne

forventes at ville være tilbageholdende med at placere kundernes

pensionsmidler i unoterede værdipapirer. Kunderne vil således blive gjort

opmærksom på den særlige risiko, der er forbundet med at placere

pensionsmidler i en pensionspulje, der investerer i unoterede værdipapirer.

B. Indløsningsadgang

Investeringsforeninger er kendetegnet ved, at investor hurtigt kan komme

ind og ud af foreningen. Når en investor erhverver andele i en

investeringsforening, udvider foreningen blot formuen ved at udstede flere

andele. Når et medlem træder ud af foreningen, indløser foreningen medlemmets

andel ved salg af værdipapirer.

Investeringsforeningerne skal derfor indløse beviser på forlangende. Det

skal pengemarkeds-, investeringsinstitut- og placeringsforeninger som

hovedregel også, men de kan vælge at begrænse indløsningen. Begrænsningen i

indløsningsretten skal fremgå af vedtægterne.

Den umiddelbare indløsningsadgang er imidlertid et problem for

erhvervsudviklingsforeningerne, der investerer i unoterede værdipapirer, som

kan være sværere at afhænde. En umiddelbar indløsningsret kan betyde, at de

investorer, der indløser deres andele til sidst, stilles ringere end de

investorer, der tidligere har indløst deres andele.

For at stille alle medlemmer ens skal erhvervsudviklingsforeningernes

vedtægter indeholde en bestemmelse om, at medlemmerne ikke kan kræve deres

beviser indløst før et fastsat tidspunkt. Endvidere skal medlemmerne ved

indløsning have udbetalt forholdsvis lige store andele af formuen.

C. Medlemskreds

Investeringsforeninger er åbne for alle og skal tilbyde deres produkter

til en videre kreds eller offentligheden. Udviklingen i de seneste år har

imidlertid vist, at f.eks. institutionelle investorer også er interesserede i

foreningerne. De store investorer ønsker f.eks. at placere midler på

udenlandske markeder, hvor de ikke selv har tilstrækkelig ekspertise, eller

har specifikke krav til sammensætningen af porteføljen.

Derfor foreslås det, at specialforeningerne kan udbyde andele til en

bestemt kundekreds bestående af institutionelle eller andre store investorer.

5. Andre ændringsforslag

Ud over forslaget om regler for specialforeninger har udviklingen i

investeringsforeningsbranchen medført behov for at modernisere lovens regler,

herunder reglerne om kontoførende foreninger, udbyttebetaling,

regnskabsaflæggelse og opløsning.

Der har desuden vist sig et behov for at afklare spørgsmålet om, hvorvidt

depot- og administrationsselskaber kan være koncernforbundne. Det er

besluttet, at dette spørgsmål gøres til genstand for et udvalgsarbejde, jfr.

bemærkningerne til § 15.

Investeringsforeninger har hidtil haft særskilte ledelsesbestemmelser.

Ledelsesbestemmelserne foreslås derfor ændret i overensstemmelse med

Folketingets beslutning om at harmonisere ledelsesreglerne i finansielle

virksomheder. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v.,

realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber,

lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med ændringerne i ledelsesreglerne kan investerings- og specialforeningers

direktører m.v. have bestyrelsesposter i de selskaber, som foreningen

investerer i.

6. Høring

Lovforslaget har - inden de nævnte ledelsesregler, regnskabsregler og

regler om forholdet mellem administrations- og depotselskaber blev

indarbejdet - været sendt til høring hos Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation, Danmarks Nationalbank, Det Europæiske Monetære

Institut, Københavns Fondsbørs A/S, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning, Garantifonden for Danske Optioner og Futures,

Værdipapircentralen, Finansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser,

Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Den Danske Finansanalytikerforening,

Danske Finansieringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes

BetalingsSystemer A/S, Harlow Butler A/S, Astley & Pearce A/S,

Nexor-Brokers A/S, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske

Handelskammer, Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forbrugerrådet,

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Foreningen af Firmapensionskasser, Dansk Aktionærforening, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, AssurandørSocietetet, KommuneKredit, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Justitsministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet

og Boligministeriet. Efter indarbejdelsen af de nævnte regler er lovforslaget

på ny sendt i høring hos de organisationer og ministerier, som tidligere har

været hørt over lovforslaget. Efter overflytning af det finansielle område

til Økonomiministeriet er lovforslaget sendt i høring hos

Erhvervsministeriet. Da der er taget højde for Det Europæiske Monetære

Instituts bemærkninger, er forslaget ikke på ny sendt i høring hos

instituttet.

7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil medføre behov for 2 AC-årsværk i Finanstilsynet til tilsynet

med investeringsforeninger og specialforeninger. De samlede udgifter hertil

skønnes årligt at blive 880.000 kr., hvoraf lønsum udgør 700.000 kr., og

driftsudgifter udgør 180.000 kr. Disse udgifter dækkes af de foreninger, der

er under tilsyn, jf. § 81.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må over en årrække forventes at medføre, at antallet af

foreninger øges. Det har ikke været muligt at fastslå, hvor mange foreninger

der bliver tale om. Branchen vurderer, at antallet af foreninger vil øges med

40.

Man må forvente, at investorerne får et større udbud af finansielle

produkter at vælge mellem, og at konkurrencen øges til gavn for investorerne.

Forslaget vil desuden give de institutionelle investorer adgang til blandt

andet at anbringe midler med stor risikospredning på markeder, som ellers

ville kræve, at de selv råder over særlig ekspertise, og vil dermed medvirke

til at mindske investorernes omkostninger.

Endelig vurderes det, at forslaget på lang sigt kan medvirke til at forøge

private investorers investeringer i små og mellemstore virksomheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1 Den gældende lovgivning for investeringsforeninger er udarbejdet

på grundlag af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter).

Forslaget til affattelsen af § 1 svarer til den gældende lovs § 1, idet

ordet »investeringsinstitutter«, dog her som i resten af

lovforslaget, er erstattet af »investeringsforeninger«, der er den

almindeligt anvendte betegnelse i Danmark, når ordet skal dække danske

investeringsforeninger. Disse foreninger betegnes i europæisk sammenhæng som

UCITS.

Til § 2 Med § 2 udvides den gældende lovs anvendelsesområde,

således at lovforslaget også omfatter en ny slags foreninger, der benævnes

specialforeninger.

Det foreslås i stk. 1 at gøre det muligt at etablere nye

foreningstyper kaldet specialforeninger. Disse kan dannes i form af

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger (money-market funds),

investeringsinstitutforeninger (funds of funds) og

erhvervsudviklingsforeninger.

Lovforslaget tager for pengemarkedsforeningers og

investeringsinstitutforeningers vedkommende udgangspunkt i Kommissionens

forslag til ændring af direktiv 85/611/EØF, når det drejer sig om

definitioner og forslag til specielle krav vedrørende placering af midler og

krav til information.

Herved introduceres begreber, der er kendt i EU-regi.

Udover forslaget om foreningstyper, der er kendt fra direktivforslaget,

foreslås det som led i ønsket om at kanalisere midler fra den private

investor til små og mellemstore virksomheder, at der desuden gives mulighed

for at etablere foreninger, der har som formål fortrinsvis at placere deres

formue i unoterede aktier og anparter. Sådanne foreninger betegnes i

lovforslaget som erhvervsudviklingsforeninger.

De gældende regler for investeringsforeninger og deres medlemmer vil også

finde anvendelse på specialforeninger og deres medlemmer.

Specialforeningerne kan ikke umiddelbart få adgang til markedsføring i de

øvrige EU-lande, da de ikke er omfattet af direktiv 85/611/EØF. I EU-regi

betegnes de som NON-UCITS.

Det forventes at blive almindeligt, at en specialforenings medlemmer på

forlangende kan få deres andele indløst af midler fra formuen, men forslaget

giver også mulighed for at etablere foreninger, hvor indløsning ikke kan

forlanges i en forud fastlagt periode. Løbende emission forventes også at

blive det almindelige, men det kan i vedtægterne fastsættes, at emission ikke

kan finde sted i en forud fastlagt periode. For

erhvervsudviklingsforeningernes vedkommende skal vedtægterne ifølge stk. 6

dog indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at

intet medlem kan kræve sig indløst. Tanken med erhvervsudviklingsforeninger

er at tilføre virksomheder med et vækstpotentiale en stabil kapital, selv om

deres aktier og anparter ikke er likvide, det vil sige, de er svært

omsættelige. Der er derfor behov for, at indløsningen sker på det i

vedtægterne fastlagte tidspunkt og at foreningen ikke er åben for emissionen.

Herved får virksomhederne også mulighed for at gennemføre den forventede

udvikling. Såfremt erhvervsudviklingsforeningen er åben for emission kan der

desuden opstå betydelige problemer med værdiansættelsen.

I stk. 2 defineres de forskellige typer specialforeninger.

Placeringsforeningerne kan ifølge § 64 anbringe deres formue i

værdipapirer efter de regler, der er fastsat for investeringsforeninger i

kapitel 9 og efter andre regler særligt gældende for placeringsforeninger,

der giver mulighed for andre placeringsgrænser end nævnt i kapitel 9.

Baggrunden for forslaget om højere placeringsgrænser for

placeringsforeninger er blandt andet at give placeringsforeningerne mulighed

for at anbringe deres formue i værdipapirer udstedt eller garanteret af

stater, internationale institutioner eller realkreditinstitutter m.v., der må

anses for at være værdipapirer med lav risiko, uden de begrænsninger, der

følger af reglerne for investeringsforeninger. En placeringsforening må dog

højest anbringe 30 pct. af formuen i realkreditobligationer fra samme

udsteder. I modsætning til investeringsforeninger får de ikke en godkendelse,

der gælder i hele Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med.

Pengemarkedsforeninger investerer i pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Allerede under den nuværende lovgivning er der investeringsforeninger, der

investerer i skatkammerbeviser og obligationer med så kort løbetid, at der i

realiteten er tale om pengemarkedsforeninger. Med forslaget bliver det muligt

at etablere pengemarkedsforeninger, der investerer i andre

pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Pengemarkedsforeninger må højst anbringe

30 pct. af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme

udsteder. Med hensyn til placeringsreglerne i øvrigt henvises til § 65 og §

66.

Investeringsinstitutforeninger er foreninger, der anbringer deres formue i

andele af andre investerings- og specialforeninger. I dag kan

investeringsforeninger anbringe op til 5 pct. af deres formue i andre

investeringsforeninger. Det foreslås, at investeringsinstitutforeningerne kan

anbringe op til 20 pct. af formuen i en og samme forening eller afdeling, dog

højst 20 pct. af den samlede formue i erhvervsudviklingsforeninger. Der

henvises til § 67, hvoraf placeringsreglerne fremgår.

Med erhvervsudviklingsforeningerne foreslås som nævnt en helt ny type

foreninger. Hidtil har en investeringsforening måttet investere højst 10 pct.

af sin formue i unoterede værdipapirer eller pantebreve. Med forslaget kan

erhvervsudviklingsforeninger indgå som formidlere af egenkapital for mindre

og mellemstore virksomheder, der hermed får endnu en mulighed for at få

tilført risikovillig kapital, der giver dem en stabil finansiering i en

periode med vækst. Samtidig giver det investorer, der ønsker en langsigtet

kapitalanbringelse, og som er relativt risikovillige mulighed for at få del i

den vækst, der er i en række ikke-børsnoterede virksomheder. Investorerne kan

ved at erhverve andele i en erhvervsudviklingsforening frem for selv at købe

aktier eller anparter for et tilsvarende beløb sprede deres risiko og drage

nytte af den ekspertise, som erhvervsudviklingsforeningerne har. Hertil

kommer den særlige sikkerhed, som reglerne om depotselskaber medfører. En

erhvervsudviklingsforening må højest anbringe 10 pct. af formuen i unoterede

aktier og anparter fra et og samme selskab. Der henvises til § 68, der

indeholder reglerne om formuens anbringelse.

I stk. 3 foreslås det, at en specialforening i sine vedtægter skal

fastsætte bestemmelser om, hvem specialforeningen henvender sig til.

I modsætning til en investeringsforening, der henvender sig til en videre

kreds eller offentligheden, får en specialforening mulighed for at begrænse

den kreds, som specialforeningen henvender sig til. Der kan f.eks. være tale

om, at foreningen henvender sig til en eller flere institutionelle

investorer, erhvervsvirksomheder, en pensionskasse eller dennes medlemmer.

Med stk. 3 foreslås det derfor, at en specialforening kan henvende sig til

et eller flere medlemmer eller nærmere definere de investorer, som foreningen

henvender sig til, f.eks. pensionskasser, institutionelle investorer m.fl.

Det foreslås, at vedtægterne for en specialforening skal indeholde

bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere

medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

For at undgå forveksling med almindelig porteføljepleje, kan det anføres,

at det særlige ved en specialforening med kun et medlem er, at den skal

overholde placeringsgrænserne og er under stadig kontrol af depotselskabet,

hvilket - udover risikospredningen - medfører særlige

kontrolforanstaltninger. Hertil kommer, at foreningen foretager

administrationen og kan varetage relationer til skattemyndighederne, hvis

foreningen er skattepligtig, således at investor ikke selv skal varetage

disse opgaver.

Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få

medlemmer ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter. Her vil medlemmet

blive beskattet som ved en direkte investering af sin andel af indtjeningen i

foreningen. Det gælder for alle foreninger (såvel kontoførende som

bevisudstedende). Det skattemæssige foreningsbegreb kan således få betydning

for specialforeninger med få medlemmer.

Stk. 4 giver specialforeninger med undtagelse af

erhvervsudviklingsforeningerne mulighed for i vedtægterne at fastsætte

bestemmelser, hvorefter de ikke skal være åbne for emission og indløsning

konstant i modsætning til investeringsforeningerne, der som hovedregel skal

indløse medlemmernes andele på forlangende.

I stk. 5 gives der mulighed for, at bestyrelsen i en af de i stk. 4

nævnte foreninger træffer beslutning om, at foreningen skal være åben, det

vil sige udstede og indløse medlemmernes andele, i bestemte perioder. Denne

mulighed skal fremgå af vedtægterne.

Da erhvervsudviklingsforeninger investerer formuen i aktier og anparter i

selskaber, der i en vækstperiode har behov for en stabil kapital, og da disse

værdipapirer ikke er let omsættelige, foreslås det i stk. 6 som en

hovedregel, at en erhvervsudviklingsforening ikke må emittere, og at intet

medlem kan kræve sine andele indløst. Generalforsamlingen kan træffe anden

beslutning, f.eks. hvis investeringen i en vækstvirksomhed bliver frigjort

tidligere end forudsat. I disse tilfælde skal alle medlemmer have indløst

forholdsvis lige store andele af formuen.

Til § 3 Bestemmelsen i § 3 svarer til § 2 i den gældende lov.

Endvidere omfatter den nu også specialforeninger. Investeringsforeninger må

kun drive virksomhed som investeringsforening. Tilsvarende må

specialforeninger kun drive virksomhed som specialforening. En forening skal

således være en investeringsforening eller en specialforening.

Til § 4 Bestemmelsen i § 4, stk. 1 svarer stort set til § 2

a, stk. 1 og 2, i den gældende lov. En afdeling skal være af samme type som

den forening, hvorunder afdelingen er oprettet.

Det er i stk. 2 præciseret, at afdelingerne er stillet, som om de

kautionerer for hinanden for fælles omkostninger.

Til § 5 I § 5, stk. 1, er det foreslået, at den eneret til

at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden, der i den gældende

lov er tillagt investeringsforeninger, også skal gælde for specialforeninger.

Med eneretten i § 5, stk. 1, er det ikke tanken at forbyde

pengeinstitutternes puljer, der er reguleret i bank- og sparekasseloven, og

heller ikke investeringsaktieselskaber, det vil sige aktieselskaber, hvis

formål er at investere i værdipapirer.

Den gældende lov har ikke til formål at forbyde foreninger, der retter

henvendelse til bestemte personer eller f.eks. de ansatte i en bestemt

virksomhed. Det er således i overensstemmelse med den gældende lov, at de

ansatte i en virksomhed har en forening, der placerer de modtagne midler

under iagttagelse af et princip om risikospredning, og som indløser andele på

forlangende af et medlem med midler fra formuen.

Det er heller ikke med ordene i § 2, stk. 3 »henvender sig til

et eller flere medlemmer« tanken at forhindre sådanne foreninger i at

fortsætte deres virksomhed, når de henvender sig til en på forhånd afgrænset

kreds. Eneretten omfatter derfor kun henvendelse til en videre kreds eller

offentligheden.

Ligeledes er forpligtelsen og eneretten i forbindelse med foreningens navn

i stk. 2 en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2, dog således at

denne bestemmelse også skal gælde for de forskellige typer specialforeninger.

En specialforening kan anvende »specialforening« i sit hovednavn og

samtidig anvende en anden betegnelse i binavnet, f.eks.

»placeringsforening«.

Til kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

Til § 6

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1,

dog således at disse stykker fremover skal gælde for såvel

investeringsforeninger som specialforeninger.

Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende lovs § 4,

stk. 3, nr. 1. Med hensyn til kapitalkravet i stk. 3, nr. 2, er det således,

at investeringsforeninger på nuværende tidspunkt skal have en formue på

mindst 10 mio. kr. eller en formue på mindst 2 mio. kr. fordelt på mindst 200

investorer, der hver har en andel af formuen på mindst 1.000 kr., noteret på

navn.

Det alternative krav i den gældende lov om mindst 2 mio. kr. fordelt på

200 investorer er utidssvarende og ikke medtaget i lovforslaget. Det foreslås

derfor, at en forening eller afdeling, svarende til den nuværende praksis,

kun skal kunne godkendes af Finanstilsynet, når der foreligger en formue på

mindst 10 mio. kr.

Finanstilsynet skal ikke godkende en forenings aftale med

administrationsselskabet, men Finanstilsynet skal påse, at aftalen ikke

indeholder urimelige vilkår f.eks. med hensyn til opsigelsesklausuler, som

kan give anledning til at nægte at godkende foreningens valg af

administrationsselskab på de givne vilkår.

I stk. 4 foreslås, at investeringsforeningers vedtægter i

overensstemmelse med direktivets krav skal godkendes af Finanstilsynet. Dette

svarer til den gældende lovs § 4, stk. 3, nr. 3.

I stk. 5 er det foreslået, at specialforeningerne skal indsende

deres vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen skal derefter

videresende et eksemplar til Finanstilsynet. Der stilles således ikke krav om

godkendelse af vedtægterne, da udøvelsen af den virksomhed, som foreningerne

skal drive, som udøvelsen af al anden finansiel virksomhed er betinget af

Finanstilsynets godkendelse. Det svarer til, hvad der gælder for de fleste

andre finansielle virksomheder, hvis vedtægter ikke skal godkendes.

Vedtægterne skal dog indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning

om godkendelse. Er vedtægterne ikke i overensstemmelse med loven, kan

Finanstilsynet kræve dem ændret.

Til § 7 Den nuværende regulering af investeringsforeningers

stiftelse indeholder intet krav om tegning eller indbetaling af formuen.

Dette har i praksis givet problemer, der fortrinsvis er løst ved tillempet

anvendelse af reglerne om stiftelse i lov om aktieselskaber. I praksis skal

formuen tegnes på den konstituerende generalforsamling. Det er hidtil

accepteret, at en investeringsforening eller afdeling kan godkendes, såfremt

der foreligger en ubetinget garanti på mindst 10 mio. kr., udstedt af et

pengeinstitut om tegning af investeringsandele.

For klarhedens skyld foreslås det, at denne praksis lovfæstes.

Til §§ 8 og 9 Bestemmelserne i §§ 8 og 9 svarer til dels til den

gældende lovs §§ 5 og 6, dog således at bestemmelserne gælder for såvel

investeringsforeninger som specialforeninger. Der er desuden foretaget en

enkelt redaktionel ændring. Endvidere er bestemmelsen i den gældende lovs §

6, stk. 2, gået ud som værende overflødig, da administrative afgørelser altid

kan indbringes for domstolene.

Til § 10 Bestemmelsen svarer med enkelte undtagelser og

tilføjelser, nævnt nedenfor, til den gældende lovs § 7, dog således, at

bestemmelsen fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som

specialforeninger.

Den gældende lovs bestemmelser om eventuelt valg af delegerede og

eventuelt valg af repræsentantskab er udgået, da foreningerne ikke anvender

denne mulighed.

I nr. 11 foreslås det, at det klart skal fremgå af foreningens vedtægter,

hvorvidt der er tale om en bevisudstedende eller en kontoførende

investeringsforening eller afdeling, jf. bemærkningerne til § 47.

Det er i nr. 14 foreslået, at det skal fremgå af vedtægterne, såfremt en

specialforening har indskrænkninger med hensyn til indløsning.

De fleste investeringsforeningers vedtægter har hidtil indeholdt

bestemmelser om, at administrationsomkostningerne, bortset fra udgifterne til

depotselskab, edb og revision, højst må udgøre en bestemt procent af den

højeste formue i regnskabsåret.

Da det er af betydning for investorerne at kunne sammenligne de samlede

administrationsomkostninger i de enkelte foreninger, foreslås det i nr. 19,

at samtlige administrationsomkostninger skal medtages.

Med administrationsomkostninger forstås fremover alle de omkostninger, der

påhviler foreningen. Det gælder således også afgifter til depotselskabet,

edb-udgifter, revisionshonorar, markedsføringsudgifter og honorar til

eventuelle investeringsrådgivere.

Det foreslås desuden, at vedtægterne skal angive et maksimum for alle

administrationsomkostninger set i forhold til det højeste formuebeløb i

regnskabsåret.

Ved at fastslå et maksimum for samtlige omkostninger i vedtægterne fremmes

gennemsigtigheden for investorerne, selv om høje administrationsomkostninger

ikke nødvendigvis betyder en dårlig forrentning af den investerede formue.

I stk. 2 og 3 findes specialregler for vedtægternes indhold i

investeringsforeninger henholdsvis specialforeninger.

Stk. 2 svarer til § 7, nr. 13, i den gældende lov.

I stk. 3, nr. 1, foreslås, at specialforeningers vedtægter skal indeholde

bestemmelser om de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af

formuen.

I stk. 3, nr. 2, foreslås det, at det af vedtægterne skal fremgå, hvilken

kreds specialforeningerne henvender sig til, dog således, at medlemmernes

anonymitet sikres, hvis de ønsker det. Dette er særlig aktuelt i foreninger

med få medlemmer.

Til kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v. For alle kapitlets bestemmelser foreslås,

at bestemmelserne fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som

specialforeninger.

Til § 11 Bestemmelsen svarer til § 9 i den gældende lov, bortset

fra enkelte redaktionelle ændringer, og at bestemmelserne i den gældende lovs

§ 2 a, stk. 3 og 4, om de beslutninger, medlemmerne af en afdeling skal

træffe, er indsat som stk. 3 og 4.

Til § 12 Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov.

Til § 13 Bestemmelsen svarer til § 11 i den gældende lov. Selv om

specialforeninger ikke skal have deres vedtægter godkendt, jf. bemærkningerne

til § 6, stk. 5, skal deres vedtægtsændringer for så vidt angår stiftelse af

nye afdelinger godkendes. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet med

godkendelsen godkender den nye afdeling og derigennem påser, at den opfylder

lovens krav.

Til § 14 Som følge af ønsket om en tilpasning til den øvrige

lovgivning for finansielle virksomheder foreslås i stk. 1 indført en

bestemmelse svarende til § 54, stk. 1, i lov om aktieselskaber, således at

det præciseres, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af

foreningens anliggender.

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., svarer til § 12, stk. 2, i den

gældende lov.

Med bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med § 22, stk. 2, foreslås

det, at bestyrelsens flertal skal bestå af personer, der ikke har tilknytning

til depotselskabet, som medlem af depotselskabets bestyrelse, ansat i

depotselskabet eller i et andet selskab, herunder holdingselskabet i en

koncern, som depotselskabet er en del af. Bestemmelsen foreslås for at undgå

personsammenfald i forhold til depotselskabet og andre selskaber i samme

koncern. Det er fundet hensigtsmæssigt at understrege, at der er tale om to

forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens bestyrelse, der leder

foreningen.

Bestemmelsen, der understreger uafhængigheden mellem foreningen og dens

depotselskab, skal ses i lyset af, at depotselskabet i medfør af

bestemmelserne i kapitel 12 har særlige forpligtelser til at kontrollere

foreningen.

I stk. 3 fastslås det, at bestyrelsen skal forholde sig til

foreningens formueforhold og sørge for, at bogføring og formueforvaltning

kontrolleres på en for foreningen tilfredsstillende måde. Bestemmelsen svarer

til § 54, stk. 3, i lov om aktieselskaber.

Bestyrelsen i et aktieselskab skal i medfør af lov om aktieselskaber § 56,

stk. 4, ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af

sit hverv. En tilsvarende bestemmelse foreslås indføjet i stk. 4 som

et nødvendigt led i fastlæggelsen af bestyrelsens opgaver og deres udførelse.

I den øvrige regulering vedrørende finansielle virksomheder har der vist

sig et behov for at præcisere, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige

retningslinier for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, således at

arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges, jf. bank- og

sparekasselovens § 18. Det foreslås derfor i stk. 5 at indføre en

tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 6, at de i stk. 5 nævnte retningslinier skal

indsendes til Finanstilsynet, svarende til bank- og sparekasselovens § 18,

stk. 2.

Til § 15 Det foreslås i stk. 1, at direktionen eller

administrationsselskabet for en forening varetager den daglige ledelse af

foreningen i overensstemmelse med bestyrelsens anvisninger og retningslinier.

For at afgrænse direktionens beføjelser foreslås, at den daglige ledelse

ikke omfatter dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig

art eller af stor betydning uden bestyrelsens bemyndigelse eller

efterfølgende godkendelse. Dette svarer til aktieselskabslovens § 54, stk. 2.

I stk. 2 fastslås det, at de opgaver, der påhviler en forenings

direktion, påhviler et administrationsselskabs direktion, hvis den daglige

ledelse er overladt til et administrationsselskab. Da et anpartsselskab ikke

behøver at have en direktør, foreslås det, at kun aktieselskaber kan være

administrationsselskaber.

Et administrationsselskab skal i fremtiden være et aktieselskab og vil

kunne administrere såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Et depotselskab kan ikke samtidigt virke som administrationsselskab for

investeringsforeningen. Et depotselskab er således pålagt visse

kontrolbeføjelser over for et administrationsselskab i første række af hensyn

til at sikre formuens tilstedeværelse og korrekte værdiansættelse. Det er

væsentligt for beskyttelsen af investorerne, at denne kontrol af

administrationsselskabet er reel og udøves af en uafhængig instans.

Under det lovforberedende arbejde er det blevet påpeget, at den gældende

lov ikke klart tager stilling til spørgsmålet, om et administrationsselskab

kan være datterselskab af et depotselskab. Da depotselskabet og

administrationsselskabet er selvstændige juridiske enheder, er der ud fra en

ren formel betragtning intet til hinder herfor.

Det er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorerne, at

administrationsselskabets investeringsbeslutninger tjener det formål at sikre

det størst mulige afkast for medlemmerne af investeringsforeningen. Dette

hensyn kan tilgodeses på flere måder. Spørgsmålet om beskyttelse af

investorerne mod misbrug som følge af interessesammenblanding er også

relevant på andre opsparingsområder end opsparing i investeringsforeninger.

Det gør sig f.eks også gældende for pengeinstitutternes puljepensioner.

På baggrund af drøftelser mellem Økonomiministeriet, Finanstilsynet og

Danmarks Nationalbank er det besluttet at nedsætte et udvalg under

Økonomiministeriet med ekstern deltagelse, der skal se på hvordan man bedst

sikrer såvel investorernes interesser som en hensigtsmæssig markedsudvikling,

når det gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor

den finansielle sektor. Et sådant udvalgsarbejde forventes afsluttet, så et

lovforslag kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.

Indtil dette arbejde afsluttes foreslås det at videreføre gældende regler

og praksis på området. Herunder forudsættes Finanstilsynets hidtidige praksis

videreført, hvorefter et depotselskab ikke kan udføre porteføljepleje for en

forening. Foreningen kan dog modtage investeringsrådgivning fra samt handle

værdipapirer og sælge investeringsforeningsbeviser gennem depotselskabet.

Det foreslås samtidigt ikke på nuværende tidspunkt at indføre forbud mod,

at et administrationsselskab kan være datterselskab af en depotbank. Det

lægges herved til grund, at pengeinstitutterne vil afholde sig fra at

etablere koncernforbindelser indtil resultatet af udvalgsarbejdet foreligger.

Der gælder i øvrigt ret snævre grænser for en foreningsledelses adgang til

at henlægge porteføljeplejen til en udenforstående. Udover

investeringsrådgivning kan ledelsen afgive specifik fuldmagt til en

udenforstående til at foretage nærmere dispositioner vedrørende elementer af

porteføljen.

Ledelsen kan endvidere overlade en begrænset del af porteføljen, som

ønskes investeret på et geografisk fjernt marked eller i specielle

værdipapirer, til en udenforstående, som har en særlig ekspertise vedrørende

de ønskede investeringer.

I § 14, stk. 2, og § 22, stk. 2, foreslås det, at flertallet af

medlemmerne i bestyrelsen i henholdsvis foreningen og

administrationsselskabet hverken må være medlemmer af depotselskabets

bestyrelse eller ansat i dette eller i et andet selskab, herunder

holdingselskabet, i en koncern, som depotselskabet er del af. Forslagene har

til hensigt at understrege, at såvel foreningen som depotselskabet er

selvstændige juridiske enheder og uafhængige af hinanden.

I stk. 3 foreslås det at indføre et forbud mod, at direktører m.fl.

må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller

driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 4-6.

Forbudet gælder, udover ledelsespersoner, ledende medarbejdere og interne

revisions- og vicerevisionschefer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed skal fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen

af, om der foreligger erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på, om

virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller

serviceydelser. Der skal samtidig lægges vægt på, hvor stor den relative

andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede

indtægter.

Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør

midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed,

som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i forsikringsselskabet,

eller senere kommer til at arve, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab

ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal

forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og

sparekasseloven. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og

ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at direktionen kan give

tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede.

Forslaget har baggrund i ønsket om at ensrette reglerne om direktører

m.fl.'s adgang til at varetage andre hverv, der med forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v.,

realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber,

lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås indført på det finansielle område,

jf. således den foreslåede § 1, nr. 3, (§ 92 a) i ovennævnte lovforslag. I

modsætning til bank- og sparekasselovsændringen har forslaget ikke her

medtaget filialbestyrere, da der ikke er filialbestyrere i foreningerne.

Forslaget medfører indskrænkninger i den hidtidige adgang for

investeringsforeningers direktører m.fl. til at drive anden virksomhed eller

varetage andre hverv uden for foreningen, idet der ikke hidtil har været

forbud. Foreningens bestyrelse vil kun kunne give tilladelse hertil, hvis

betingelserne i forslagene til §§ 16-18 er opfyldt.

Efter stk. 4 gælder forbudet ikke for hverv i foreninger,

institutioner o.ling., der ikke har til formål at fremme direktørernes

økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener

ikke til fremme af deltagernes økonomiske interesser, men til almennyttige og

ideelle formål.

Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt,

oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom

idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale

institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger,

forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv

til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser

ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en

idrætsforening, selvom denne driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift

ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan

en direktør m.fl. ikke efter bestemmelsen sidde i bestyrelsen for en

professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme

medlemmernes privatøkonomiske interesser.

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om

erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed,

der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Efter stk. 5 gælder forbudet ikke for direktører i foreninger, hvor

direktøren er eneste ansatte, eller foreningens virksomhed har et sådant

begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren

fuldtidsbeskæftigelse. Dette svarer til Finanstilsynets hidtidige praksis for

pengeinstitutter, hvorefter Finanstilsynet har givet dispensation til

direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne

institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af

direktøren.

I medfør af stk. 6 kan den i stk. 3 omhandlede personkreds dog

deltage i ledelsen eller driften af andre investeringsforeninger og

specialforeninger inden for samme gruppe. Dermed kan den gældende

retstilstand, hvor en direktør er direktør i flere beslægtede

investeringsforeninger, opretholdes. Samtidig ligestilles en gruppe af

selvstændige foreninger med foreninger, der er opdelt i afdelinger, og en

gruppe af foreninger, der administreres af det samme administrationsselskab.

De interne revisions- og vicerevisionschefer omfattes også af

bestemmelsen. For de interne revisions- og vicerevisionschefer gælder der et

absolut forbud mod at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden

for foreningen, idet bestyrelsen efter forslaget ikke vil kunne give

tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser. De interne revisions- og

vicerevisionschefer kan dog i medfør af stk. 6 være intern revisions- og

vicerevisionschef i et administrationsselskab som nævnt i § 62, stk. 4.

Til § 16 Bestemmelsen i § 16 fastslår, at en direktør med

bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre finansielle

virksomheder. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

gives tilladelsen af direktionen.

Da foreninger ikke kan indgå i koncerner, er bestemmelsen vedrørende

koncernforhold, som findes i forslaget til ændring af regelsættene for de

øvrige finansielle virksomheder, ikke medtaget.

I modsætning til de foreslåede regler for penge- og realkreditinstitutter

samt fondsmæglerselskaber giver forslaget investeringsforeningers og

specialforeningers direktører m.fl. mulighed for at have bestyrelsesposter i

investeringsforeninger eller specialforeninger uden for den gruppe, hvor den

pågældende er direktør. En tilsvarende adgang foreslås indført for ATP og LD.

Dette har baggrund i, at det er fundet ønskeligt, at sådanne

investeringsprægede finansielle institutter kan anvende disse foreninger til

investeringsformål.

I stk. 2 foreslås det, at den pågældende ikke kan være

bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af

medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed

mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det

sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne har en

uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må

den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende

generalforsamling.

Stk. 3 præciserer, at beslutning i henhold til stk. 1 ligesom

andre beslutninger skal fremgå af forhandlingsprotokollen. Bestemmelsen

sikrer, at der i bestyrelsens forhandlingsprotokol løbende optages bemærkning

om de tilladelser, der gives efter stk. 1. Bestemmelsen er af ordensmæssig

karakter.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at foreningens årsregnskab skal

indeholde oplysning om de nævnte hverv.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 37, stk. 5.

Til § 17 Bestemmelsen medfører, at direktører med bestyrelsens

tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder, det vil

sige i ikke-finansielle virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Tilladelse kan gives til bestyrelsesposter i alle former for

erhvervsvirksomheder. Når bestyrelsen træffer beslutninger om tilladelse til,

at direktøren påtager sig hvervet som bestyrelsesmedlem, skal den være

opmærksom på og overholde bestemmelsen i § 62, stk. 2, og § 68, stk. 3,

hvorefter en forening hverken alene eller sammen med andre foreninger må eje

værdipapirer, sådan at de udøver betydelig indflydelse i et selskab, som det

investerer i.

Bestemmelsen fra den øvrige finansielle sektor om, at bestyrelsesposten

ikke kan sammenblandes med lån til den pågældende erhvervsvirksomhed, er ikke

medtaget i forslaget, da foreninger overhovedet ikke må yde lån.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen kan tillade en direktør at

indtræde i bestyrelsen for fondsbørser, autoriserede markedspladser,

værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og

værdipapircentraler. Baggrunden herfor er det naturlige i at kunne varetage

foreningens interesser i disse selskaber. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Med henvisningen i stk. 3 til forslaget til § 16, stk. 3 og 4,

finder disse bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Til § 18 Bestemmelsen er ny og fastsætter et loft for, hvor mange

bestyrelsesposter en forenings direktør og andre ledelsespersoner må

varetage. Herved søges det sikret, at foreningens direktør effektivt

varetager hvervet i foreningen.

Ifølge forslaget kan den nævnte personkreds højst varetage 10 eksterne

bestyrelseshverv, heraf 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er

børsnoterede selskaber eller erhvervsvirksomheder med en egenkapital på over

50 mio. kr.

Til § 19 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at

direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt

interne revisions- og vicerevisionschefer i investeringsforeningers

administrationsselskaber omfattes af de samme regler, som den tilsvarende

personkreds i investeringsforeninger og specialforeninger er omfattet af.

Med bestemmelsen i stk. 2 er det forudsat, at

administrationsselskabet er datterselskab af et andet pengeinstitut end

foreningens depotselskab.

Til § 20 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel

ændring, til § 14 i den gældende lov.

Bestemmelsen i stk. 2 om, at bestyrelse, direktion og personale kun

må aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb.

Bestemmelsen medfører, at et administrationsselskab heller ikke kan honoreres

med beløb, der sættes i forhold til overskuddet eller størrelsen af formuen.

Til § 21 Bestemmelsen i § 21, stk. 1, svarer til § 15, stk.

1, i den gældende lov.

Stk. 2 svarer til den ændring af § 15, stk. 2, i den gældende lov, der er

vedtaget med lov nr. 376 af 22. maj 1996.

Til § 22 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel

ændring, til § 16 i den gældende lov.

Bestemmelsen i stk. 2, der skal ses i sammenhæng med § 14, stk. 2,

2. pkt., skal sikre, at der heller ikke er personsammenfald mellem

administrationsselskabets og depotselskabets ledelse, dels fordi

depotselskabet skal udføre de i kapitel 12 nævnte funktioner, dels fordi

administrationsselskabet refererer til foreningens bestyrelse.

Med forslaget understreges det, at et administrationsselskabs bestyrelse,

ud over det sædvanlige selskabsretlige ledelsesansvar har et særligt ansvar

over for foreningen, som administrationsselskabet fungerer som daglig ledelse

for. Der er dog som hidtil ikke noget i vejen for fuldt personsammenfald

mellem bestyrelserne for foreningen og administrationsselskabet.

Til § 23 Bestemmelsen i stk. 1 svarer som udgangspunkt til

§ 32 i den gældende lov. Forslaget indebærer dog en mindre udvidelse af

personkredsen i forhold hertil. Forslaget er et led i harmoniseringen af

reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det

været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt.

Baggrunden er, at spekulationsforbudet ikke har skullet afskære ledende

medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig

forrentning af deres formue.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning

mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være

transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det

tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor

vurderingen er vanskelig.

På den baggrund foreslås der indført en mere klar afgrænsning af forbudets

anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og

samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse

hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i

spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som

beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet tager udgangspunkt i den

personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i

1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for

sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og

et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i foreningen,

sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved

»derved ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference

til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i

overensstemmelse med den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, og

realkreditlovens § 18, stk. 2.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar

foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller

valutafunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et

selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for

personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet.

Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesanvar for afdelinger der

har fonds- eller valutafunktioner og medarbejdere der i øvrigt har

ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.

Bestyrelsen fastsætter efter stk. 2 i interne retningslinier for,

hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør

gælde. Medarbejdere, der har fonds- eller valutafunktioner, men som ikke har

ledelsesansvar, er omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at

afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen skal bruges til at lave en udtømmende liste over de

formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må

udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke

udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Ændringer af

bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i

investeringsforeninger og specialforeninger kan udøve sædvanlig formuepleje.

Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende

spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds

vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de

gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med

dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om

spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil

udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse

undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelse vil være omfattet

af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig

karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der vil således

f.eks. være behov for undtagelse fra forbudet mod salg af værdipapirer inden

6 måneder efter anskaffelsen. Undtagelsen skal f.eks. omfatte

trangssituationer eller situationer, hvor der inden for de 6 måneder

indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk

tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af Tilsynets

bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser herfra. Tilsynet

skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske

dispositioner ved at påse lovens forbud mod spekulationsforretninger.

Bestemmelsen i § 23, stk. 4, svarer til § 32, stk. 2, i den

gældende lov.

I stk. 5 foreslås det, svarende til bestemmelsen i

aktieselskabslovens § 58, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må

deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den

pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale

mellem foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis

bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der

kan være stridende mod foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for

ledelsen i et aktieselskab eller en finansiel virksomhed, gør sig også

gældende for en investerings- eller specialforening.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 8 om

ledelsespersoners habilitet. Efter § 8 kan Finanstilsynet nægte en forening

godkendelse, hvis et medlem af foreningens direktion i stilling eller erhverv

har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende

ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv

under en betalingsstandsning m.v., idet en betalingsstandsning m.v. må anses

for særlig belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af en forening.

Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve

advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt

betalingsstandsning eller er under konkurs, jf. retsplejelovens § 137

sammenholdt med § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forenings direktør på et senere

tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i en forening, såfremt den

pågældendes økonomiske stilling er forbedret.

Til § 24 Bestemmelsen i stk. 1 er ny, idet bestyrelsen skal

fastsætte interne retningslinier for direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner

omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om

spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner

gælder også hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds-

eller valutaafdeling. Derimod er der ikke fundet noget behov for et sådant

indberetningskrav for almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger.

Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at

revisionen kan føre betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets

bekendtgørelse om formuedispositioner omfattet af forbudet mod

spekulationsforretninger. Retningslinierne skal indeholde bestemmelser om,

hvortil indberetning skal ske. Det bemærkes, at det indberettede skal tilgå

den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den

valgte revision.

Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om

revisorerklæringer på årsregnskaber, hvorefter revisor skal afgive

supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under

sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af

ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte

engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod

spekulationsforretninger er overtrådt.

Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige

spekulationsforretninger og indberetningspligt for direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den eksterne

revisor få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye

bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage

en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med

Finanstilsynets bekendtgørelse.

Til § 25 Revisor skal en gang årligt gennemgå foreningens interne

retningslinier med henblik på at vurdere, om foreningens forretningsgange

vedr. indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 26 Det foreslås at gennemføre tilsvarende spekulationsforbud

samt regler for indberetning af indgåede engagementer m.v. for den

tilsvarende personkreds som nævnt i § 23, stk. 1, i administrationsselskabet.

Til § 27 Med bestemmelsen indføres en lovbestemt tavshedspligt for

alle, der som bestyrelsesmedlemmer, direktører, andre ansatte eller revisorer

har tilknytning til en forening eller dens administrationsselskab, svarende

til, hvad der gælder i de øvrige virksomhedslove.

Til kapitel 4

Almindelige bestemmelser Det foreslås, at alle bestemmelser i dette

kapitel skal gælde for såvel investeringsforeninger som specialforeninger

samt afdelinger i foreningerne.

Til §§ 28 og 29 Bestemmelserne svarer med enkelte redaktionelle

ændringer til § 25 og § 26 i den gældende lov.

Til § 30 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til § 27, stk. 1, i

den gældende lov.

Foreningerne skal ved aflæggelse af årsregnskabet enten udlodde et

eventuelt overskud til medlemmerne i form af udbytte eller henlægge

(akkumulere) overskuddet til forøgelse af formuen, jf. stk. 1, der ikke er

baseret på direktiv 85/611/EØF.

Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en

udloddende eller en akkumulerende forening eller afdeling. Ligeledes skal

dette fremgå af foreningens prospekt. For så vidt angår udloddende foreninger

giver den nuværende lov om investeringsforeninger mulighed for at tillade

udlodning af acontoudbytte flere gange årligt på baggrund af et

perioderegnskab med den årlige ordinære generalforsamlings efterfølgende

godkendelse.

Sondringen mellem akkumulerende og udbyttebetalende foreninger eller

afdelinger beror på en lang tradition i Danmark, og følger ikke af

direktivbestemmelser. På de udenlandske markeder findes der ingen skarpe skel

mellem disse to typer af foreninger.

I stk. 2 gives udloddende foreninger, der anbringer formuen i

obligationer, adgang til på baggrund af en af generalforsamlingen truffen

beslutning at overføre opgjort udbytte til udlodning til næste år helt eller

delvist.

En sådan adgang skal fremgå af foreningens vedtægter.

Formålet med forslaget er at sikre en bred ramme for udvikling af danske

foreningers produkter. Der er ikke tilsynsmæssige betænkeligheder ved, at en

udloddende forening kan overføre udlodningen helt eller delvist for

efterfølgende regnskabsår. De skattemæssige betingelser for udloddende

foreninger vil dog begrænse udbredelsen af sådanne produkter.

Skattemæssigt sondres der også mellem kontoførende foreninger og

bevisudstedende foreninger, ligesom der i relation til de bevisudstedende

foreninger sondres mellem akkumulerende og udloddende foreninger.

For så vidt angår de bevisudstedende foreninger indeholder de

skattemæssige regler selvstændige krav til de udloddende foreninger. En

udloddende forening skal foretage udlodning og i henhold til foreningens

vedtægter være forpligtet til at foretage en nærmere opgjort

minimumsudlodning af årets udbytter. Selve foreningen er ikke undergivet

beskatning. Beskatningen af de udloddede udbytter sker derimod hos

foreningens medlemmer efter transparens-princippet, der betyder, at

beskatningen i stor udstrækning sker, som om medlemmet selv havde foretaget

en direkte investering i det pågældende værdipapir. Det skattemæssige

udlodningskrav, som indebærer, at der skal beregnes en minimumsudlodning for

hvert indkomstår, bærer begrundelsen for skattefritagelsen for udloddende

foreninger.

I forhold hertil betaler akkumulerende foreninger selskabsskat, og

udlodninger fra disse foreninger beskattes hos medlemmerne som aktieudbytte.

Såfremt en udloddende investeringsforening i henhold til de foreslåede nye

regler foretager en overførsel af udbytte til udlodning til næste år, vil det

skattemæssigt have den konsekvens, at foreningen fremover skal beskattes som

en akkumulerende forening. En forening vil ikke efterfølgende kunne gå

tilbage til en beskatning som udloddende forening uden betydelige

skattemæssige konsekvenser.

Ved foreslaget er det ikke forudsat, at de skattemæssige regler for

udloddende foreninger ændres for at udfylde rammelovgivningen. På denne

baggrund må det antages, at de nye regler ikke vil kunne udnyttes af

bevisudstedende foreninger.

Kontoførende foreninger, som skattemæssigt er undergivet lov om beskatning

af medlemmer af investeringsforeninger, er derimod ikke undergivet kravet om

minimumsudlodning. I stedet sker beskatningen direkte hos det enkelte medlem.

Efter de gældende skattemæssige regler er der derfor ikke noget til hinder

for, at en kontoførende forening kan overføre en udlodning til efterfølgende

år. Da medlemmet beskattes uanset udlodning, må det dog antages, at den nye

produkttype fortrinsvis vil kunne tilbydes udlændinge, der ikke er

skattepligtige her i landet.

Forslaget giver mulighed for på sigt at udvikle obligationsafdelinger, der

giver et på forhånd fastlagt årligt afkast i en flerårig periode, og som på

denne måde kan matche den traditionelle obligationsinvestering. Det er en

type produkter, som forventes at have stor efterspørgsel, idet mange private

investorer vil have interesse i en konstant udlodning. De skattemæssige

regler betyder, at de nye produkttyper kun kan udnyttes af kontoførende

foreninger.

Forslaget åbner også op for, at danske internationalt markedsførte

produkter bedre kan bringes i overensstemmelse med konkurrerende produkter,

som tilbyder mange produkter med konstant udlodning.

For at sikre opfyldelse af forudsigeligheden med hensyn til udlodningens

størrelse, er det i stk. 3 foreslået, at det af vedtægterne kan

fremgå, at der kan udloddes af formuen i de år, hvor investeringsafkastet

ikke til fulde modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en

stipuleret udlodningsprocent.

Til § 31 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den

gældende lovs § 28, stk. 1 og 2, bortset fra henvisningerne i stk. 1 til

undtagelserne i § 2, idet en specialforening kan have bestemmelser i

vedtægterne om indskrænkninger i indløseligheden.

Som et hovedprincip fastslår stk. 1, at et medlem af en forening skal have

sine andele indløst på forlangende. Indløsningsprisen fastsættes som angivet

i stk. 2.

Det foreslås imidlertid i stk. 3, at indløsningen kan udsættes

efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter

udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet og til de

kompetente myndigheder i de andre medlemslande af Den Europæiske Union og

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvor investeringsforeningen

måtte markedsføre sine andele.

Denne adgang til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af

aktiver, således at der ikke skabes uro om foreningens forhold, f.eks. ved

turbulente markedsforhold. Det vil være hensigtsmæssigt i vedtægterne at give

hjemmel til at udsætte indløsningen, indtil foreningen har afhændet aktiver

til fremskaffelse af de nødvendige likvide midler til indløsning, og

indløsningsprisen derefter er konstateret.

Det foreslås i stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 28, stk.

4, at Finanstilsynet kan kræve, at der sker udsættelse af indløsningen.

Baggrunden herfor kan dels være ekstraordinære situationer som politisk og

økonomisk uro, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre det for

foreningerne at udøve deres virksomhed på normal vis, dels skyldes forholdene

omkring en konkret forening.

Finanstilsynet kan benytte sig af sin ret til at kræve udsættelse i andre

situationer, end når der er valutarisk eller politisk uro, f.eks. når dette

er påkrævet på baggrund af foreningens forhold, herunder formueforhold, eller

hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf. betingelserne i

lovforslagets § 52 om tilbagekaldelse af godkendelse.

I disse situationer kan hensynet til en forenings medlemmer, såvel de

udtrædende som de tilbageblevne, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver

en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller

umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til

niveauet, da investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i

alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Reglerne om indløsning er baseret på bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.

Det er foreslået i stk. 5, at såfremt en forenings eller afdelings

formue kommer under lovens mindstekrav på 10 mio. kr. eller eventuelt

vedtægternes højere krav til formuen, skal dette meddeles Finanstilsynet. Når

Finanstilsynet har modtaget meddelelsen, kan Tilsynet enten fastsætte en

frist, inden for hvilken foreningen eller afdelingen igen skal opfylde lovens

krav, eller tilbagekalde godkendelsen med den virkning, at foreningen skal

opløses efter bestemmelserne i § 54 eller § 55. Der vil ligeledes i

sidstnævnte tilfælde skulle træffes beslutning om, hvorledes der skal

forholdes med indløsningen.

Det er i stk. 6 foreslået, at såfremt en imødekommelse af et

indløsningskrav vil bringe foreningens eller afdelingens formue under det

lovmæssige krav på 10 mio. kr., og ledelsen af foreningen eller afdelingen

skønner, at der herved opstår en risiko for, at der ikke kan ske fuld

indfrielse af investorerne og kreditorerne, påhviler det foreningen eller

afdelingen at udsætte indløsningen. Samtidig skal Finanstilsynet have

indberetning om forholdet, og der skal samtidig gives meddelelse om, hvorvidt

minimumsformuen søges reetableret, eller om foreningen henholdsvis afdelingen

skal opløses.

Til §§ 32, 33 og 34 Bestemmelserne i §§ 32, 33 og 34 svarer,

bortset fra redaktionelle ændringer, til den gældende lovs §§ 29, 30 og 31,

stk. 1.

Til kapitel 5

Regnskab og revision Med forslaget kommer reglerne om regnskab og revision

for investeringsforeninger og specialforeninger til at svare til

bestemmelserne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 med tillempninger, der

skyldes foreningernes særlige forhold. Reglerne om regnskab og revision i

bank- og sparekasseloven er udarbejdet på grundlag af bestemmelserne i lov om

visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Til § 35 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 29,

idet foreningerne dog også af tilsynsmæssige grunde skal udarbejde en

formueopgørelse med udgangen af juni måned hvert år.

Stk. 2 fastslår, at en forening, der er opdelt i afdelinger, skal

udarbejde såvel årsregnskab som formueopgørelse for hver afdeling. Baggrunden

for dette er, at afdelingerne i medfør af forslagets § 4, stk. 1, hver er

baseret på en bestemt del af aktiverne.

Til § 36 Bestemmelsen svarer til § 30 i bank- og sparekasseloven.

Til § 37 Bestemmelsen svarer til § 31 i bank- og sparekasseloven.

Dog afviger stk. 4 fra bestemmelsen i bank- og sparekasseloven om

oplysninger om retshandler af større betydning i koncernforhold. Ifølge

forslaget skal der gives oplysninger om usædvanlige retshandler af større

betydning mellem foreningen og depotselskabet og mellem foreningen og

administrationsselskabet. Det samme gælder for sådanne retshandler mellem

foreningen og virksomheder, der indgår i koncernforhold med depotselskabet og

administrationsselskabet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Investeringsforeninger og specialforeninger indgår ikke i koncernforhold,

da det er medlemmerne, der ejer foreningen. Imidlertid gør de hensyn, der

ligger til grund for bestemmelsen om oplysninger om retshandler i

koncernforhold, sig tilsvarende gældende for usædvanlige retshandler af

større betydning mellem en investeringsforening og dens eventuelle

administrationsselskab og depotselskab. Med ordet »usædvanlige«

gøres det klart, at der ikke blot skal være tale om store værdipapirhandler,

der er sædvanlige for investeringsforeninger og også bliver det for

specialforeninger, men tale om retshandler, der er usædvanlige for

foreningerne. Bestemmelsen er i øvrigt med til at understrege, at foreningens

ledelse skal varetage foreningens interesser.

I stk. 5 foreslås det, at det i en note til årsregnskabet skal

angives, hvilke hverv, jf. §§ 16-18, direktører m.fl. har påtaget sig med

tilladelse fra bestyrelsen, samt navnene på de pågældende medarbejdere.

Til § 38 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 32.

Til § 39 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 33

bortset fra, at foreningerne ikke skal oplyse om væsentlige

udviklingsaktiviteter, der f.eks. kunne være planer om oprettelse af nye

afdelinger.

Der er ikke fastsat særlige bestemmelser for foreninger, hvis andele er

optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal opfylde de af

fondsbørsen fastsatte bestemmelser.

Til § 40 Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af

årsregnskabs- og revisorlovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle

revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede.

Herved opfyldes kravet i 8. EF-Selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter

alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i

direktivet. Det vil fortsat være et krav, at mindst en revisor er

statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil

det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav

til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

Disse EF-regler gør det ikke længere muligt for en investorrepræsentant at

fungere som selskabsrevisor. Det må imidlertid antages, at de omhandlede

personer kan have andre funktioner til gavn for selskabet og dets

interessegrupper. Der kan være tale om et særligt tillidshverv med henblik på

at fremme ledelsesetik (forvaltningsrevision) eller særlige formål i henhold

til selskabets vedtægter. Der er altså intet i vejen for, at disse personer

kan fortsætte sådanne tillidshverv, blot de ikke udøver hvervet som

selskabsrevisorer eller deltager i ansvaret for den lovpligtige revision.

Hvorvidt der er behov for ændring af selskabers vedtægter for at tilgodese

dette forhold, må bero på de enkelte tilfælde.

Finanstilsynets mulighed for i medfør af stk. 7 at foranstalte

ekstraordinær revision tænkes kun anvendt, hvis der er helt usædvanlige

problemer i en forening, dens eventuelle administrationsselskab eller dens

depotselskab.

Til § 41 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 35.

Der skal være tale om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens

eller afdelingens fortsatte virksomhed. Der skal således kun gives meddelelse

til Finanstilsynet, når der er tale om begivenheder af væsentlig betydning,

som bringer den fortsatte virksomhed i fare. Der kan f.eks. være tale om

usædvanlig store kurstab over en meget kort periode.

Til § 42 Bestemmelsen svarer til § 36 i bank- og sparekasseloven

bortset fra bestemmelsen i § 36, stk. 2.

Til § 43 Bestemmelsen giver ligesom bank- og sparekasselovens § 37

Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse,

regnskabsopstilling, resultatopgørelsens og balancens poster m.v., idet det

kun er de overordnede regnskabsprincipper, der fastsættes i loven. Derfor

bliver de specifikationer, der fremgår af årsregnskabsloven, fastsat i

regnskabsbekendtgørelsen i det omfang, de skal gælde for

investeringsforeninger og specialforeninger. Det gælder f.eks. bestemmelserne

i årsregnskabslovens § 51 om, at der skal gives oplysning om det

gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Endvidere fastsættes der

bestemmelser om lønninger m.v.

Til kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions-

og indløsningsprisen

Til § 44 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende lovs § 40.

Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til tegning af andele.

Prospektet skal foreligge i underskrevet stand klar til udlevering senest

samtidigt med, at udbud af andele påbegyndes.

Bestemmelsen om prospekters udarbejdelse og indhold er en implementering

af direktiv 85/611/EØF (afdeling VI om forpligtelser med hensyn til

oplysninger til investorerne).

Det fremgår af direktivets artikel 30, at de væsentligste dele af

prospektet, hvilke må antages blandt andet at være oplysninger om navne- og

formueforhold og lignende, skal holdes ajour. Det fremgår desuden af artikel

32, at et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri

for de kompetente myndigheder.

Det foreslås derfor at præcisere i stk. 1, at prospektet skal ajourføres

løbende.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen skal gælde for prospekter

for såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

I de regler, der skal udstedes om specialforeningers prospekter, skal der

være krav om, at prospekterne beskriver disse foreningers særlige egenskaber.

Dette medfører, at prospekter for erhvervsudviklingsforeninger skal oplyse,

at investeringen er behæftet med større risici end investering i andre

foreninger.

Det forudsættes, at Finanstilsynet fastsætter regler, hvorefter

specialforeningerne skal oplyse om deres særlige investeringsstrategi, samt

at pengemarkedsforeninger ikke er omfattet af lov om en indskydergarantifond,

da investeringer i disse foreninger kan være et alternativ til indskud i

pengeinstitutter.

De øvrige ændringer er af redaktionel karakter.

Til §§ 45 og 46 Bestemmelserne i §§ 45 og 46 svarer for

investeringsforeninger, bortset fra en enkelt konsekvensrettelse, til §§ 41

og 42 i den gældende lov. I § 46, stk. 1, er der foreslået en

ligestilling mellem investeringsforeninger og specialforeninger, der

henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, med hensyn til

offentliggørelse. For andre specialforeninger foreslås, at de skal oplyse

emissions- og indløsningsprisen på medlemmernes forlangende. Årsagen hertil

er, at specialforeningerne er så forskellige med hensyn til medlemskreds og

placeringsregler, at det i en række tilfælde ikke er meningsfyldt at

offentliggøre emissions- og indløsningsprisen. For så vidt angår

specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning skal den indre

værdi oplyses.

Til kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

Til § 47 I medfør af § 43 i den gældende lov skal en investeringsforening

enten udstede investeringsbeviser eller på anden måde udstede dokumentation

for medlemmets andel i formuen.

En investeringsforening eller afdeling er enten bevisudstedende eller,

såfremt der gives anden form for dokumentation, f.eks. kontoudskrift,

kontoførende.

Sondringen mellem bevisudstedende og kontoførende investeringsforeninger

er ikke baseret på direktiv 85/611/EØF om investeringsinstitutter.

Ved udarbejdelsen af den nuværende lov om investeringsforeninger i

slutningen af 1980erne var de fleste investeringsforeninger bevisudstedende.

I de senere år er der etableret stadig flere kontoførende foreninger.

Set i relation til den udbredelse, de kontoførende investeringsforeninger

har fået, foreslås det præciseret, at en forening kan være kontoførende.

Det skal klart fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en

bevisudstedende henholdsvis en kontoførende forening eller afdeling, jf.

lovforslagets § 10. En forening kan have såvel bevisudstedende som

kontoførende afdelinger.

Det samme skal også fremgå af foreningens prospekter, således som det i

dag fremgår af § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 618 af 21. september

1989 om oplysninger i investeringsforeningers prospekter.

Til § 48 I medfør af § 43 a i den gældende lov skal

investeringsforeningen afholde samtlige omkostninger forbundet med

udstedelsen af andele m.v. gennem en værdipapircentral. Foreningen skal indgå

aftale med et eller flere kontoførende institutter, jf.

værdipapirhandelslovens § 62, om, at medlemmerne på foreningens regning kan

få deres andele indskrevet og opbevaret der og få meddelelse om udbytte m.v.

samt årlig kontoudskrift.

Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på

foreningens regning udfører de nævnte opgaver, såfremt instituttet over for

foreningen påtager sig opgaven for samme udgift, som foreningen skulle have

afholdt til det kontoførende institut, foreningen har indgået aftale med.

Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 23 b.

Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af vedtægter godkendt, at

bestyrelsen for så vidt angår børsnoterede investeringsforeningsandele som et

led i beslutningen om børsnotering tillige træffer beslutning om registrering

i en værdipapircentral med virkning for samtlige medlemmer. Baggrunden herfor

er, at alle børsnoterede værdipapirer, bortset fra præmieobligationer, indtil

lov om værdipapirhandel m.v. trådte i kraft, skulle udstedes gennem

Værdipapircentralen.

Endvidere har Finanstilsynet godkendt, at generalforsamlingen kan træffe

beslutning om frivillig registrering af unoterede

investeringsforeningsandele, idet det dog er tilsynets opfattelse, at

medlemmerne efter de nuværende bestemmelser ikke kan tvinges til at lade

deres unoterede andele registrere i en værdipapircentral.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtalt, at beslutning om registrering i

en værdipapircentral af unoterede aktier må antages at være et sådant led i

den almindelige drift, at bestyrelsen kan træffe beslutning herom.

Endvidere har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt, at det i

aktieselskabslovens § 21 er bestemt, at medmindre et selskab udsteder sine

aktier gennem en værdipapircentral, skal der udstedes aktiebreve for samtlige

aktier på forlangende af blot en aktionær. Styrelsen lægger vægt på, at der

er en ensartet ordning i det enkelte selskab. Dette hensyn må ligeledes

antages at gælde ved registrering af et selskabs aktier i en

værdipapircentral.

Da de samme hensyn gør sig gældende for investerings- og

specialforeninger, foreslås det i stk. 1, at foreningen afholder alle

omkostninger, der følger af, at foreningens bestyrelse har truffet beslutning

om, at andelene skal registreres i en værdipapircentral. Dette gælder, hvad

enten der er tale om børsnoterede eller unoterede andele. Alle medlemmerne er

tvunget til at lade deres beviser registrere i en værdipapircentral, når

bestyrelsen har truffet beslutning herom, men de kan i medfør af stk. 2 selv

vælge det kontoførende institut, der skal føre kontoen for dem, hvis det kan

gøre det lige så billigt som det af foreningen udpegede.

Stk. 2 svarer til andet afsnit i § 43 a i den gældende lov.

Til § 49 Bestemmelsen svarer, bortset fra en redaktionel ændring,

til § 44 i den gældende lov.

Til §§ 50 og 51 Bestemmelserne svarer til §§ 45 og 46 i den

gældende lov.

Til kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse,

opløsning, fusion og spaltning

Til § 52 Bestemmelsen svarer til § 52, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i den

gældende lov. § 52, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, der omhandler adgangen til at

begære domstolsprøvelse ved henvendelse til Finanstilsynet, er ikke medtaget,

svarende til hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.

Til § 53 Bestemmelsen svarer til § 53 i den gældende lov.

Til § 54 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 54 i den gældende

lov. Det præciseres dog, at anvendelsesområdet er alle foreninger omfattet af

loven samt disses afdelinger.

Investeringsforeninger - og efter praksis afdelinger heraf - opløses efter

den gældende lov efter de for aktieselskaber gældende regler, jf.

aktieselskabslovens kapitel 14, med de tillempelser, som

investeringsforeningernes særlige forhold tilsiger.

Proklama i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 123 er et almindelig

kendt retsmiddel til sikring af kreditorer, herunder indskydere og

investorer, der gælder for såvel almindelige virksomheder som finansielle

virksomheder under tilsyn.

Det foreslås derfor i § 54, at opløsningsproceduren som hovedregel finder

anvendelse på såvel foreninger som afdelinger af foreninger, og at

aktieselskabslovens § 123 ikke kan fraviges.

Til § 55 Da aktieselskabslovens bestemmelser om opløsning

medfører, at medlemmerne ikke kan få indløst deres andele på forlangende, men

skal vente til proklamaet er udløbet, det vil sige i mindst 3 måneder,

foreslås det i § 55, at Finanstilsynet kan tillade, at foreningen kan opløses

ved en enklere procedure end den i § 54 angivne, svarende til, hvad der nu

gælder for anpartsselskaber.

Det er i stk. 1 foreslået, at Finanstilsynet kan tillade en anden

form for opløsning. Dette kræver, at foreningen udarbejder en afviklingsplan,

der kan godkendes, og at depotselskabet erklærer at ville hæfte for al gæld.

Depotselskabet skal i medfør af § 74, nr. 1, påse, at indløsning af

medlemsandele foretages i overensstemmelse med lovens og vedtægternes

bestemmelser herom.

Når indløsning af andele foretages korrekt, og lovens bestemmelser i

øvrigt overholdes, bør der ikke være risici for depotselskabet ved at erklære

at ville hæfte for eventuelle krav.

Den endelige opløsning kan efter stk. 2 først finde sted, når der

foreligger erklæring om, at al gæld er betalt. For skattepligtige foreninger

eller afdelinger skal der inden den endelige opløsning foreligge bekræftelse

fra told- og skattemyndighederne om, at de ikke har krav mod foreningen eller

afdelingen.

Til §§ 56 og 57 Bestemmelserne svarer til §§ 55 og 56 i den

gældende lov.

Til § 58 Fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er

kun gyldig med Finanstilsynets tilladelse. Finanstilsynet har som grundlag

for sin tilladelse stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om

fusion var iagttaget. Således udarbejdes en fusionsplan, fusionsredegørelse

og vurderingserklæring af en uafhængig vurderingsmand. Investeringsforeningen

skal sørge for offentliggørelse herom i Statstidende og fremlægge materialet

på foreningens kontor.

Der er herved lagt vægt på, at der til grund for Finanstilsynets

tilladelse ligger en procedure, der er almindeligt anerkendt til sikring af

foreningens kreditorer, herunder investorer. Det foreslås, at denne praksis

lovfæstes.

Endelig har investeringsforeningerne ønsket mulighed for at foretage

spaltning af en investeringsforening, typisk ved at foreningens enkelte

afdelinger ved spaltning bliver selvstændige investeringsforeninger eller

overgår til en anden forening. Som grundlag for godkendelse af en sådan

spaltning af en investeringsforenings afdelinger til selvstændige foreninger

har Finanstilsynet, svarende til hvad der gælder ved likvidation og fusion,

stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om spaltning var

iagttaget.

Det foreslås derfor, at regler svarende til denne praksis indsættes i

loven, idet det forudsættes, at en forening, der ikke er opdelt i en afdeling

også kan spaltes.

Det bemærkes, at fusion henholdsvis spaltning i selskabsretlig forstand

ikke i alle tilfælde indebærer en fusion henholdsvis spaltning i skattemæssig

henseende. Fusionsskatteloven indeholder ikke regler om skattefri spaltning

af investeringsforeninger. For investeringsforeninger, der er opdelt i

afdelinger, kan skattepligten imidlertid bedømmes for hver afdeling for sig.

Til kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

Til § 59 Bestemmelsen i § 59 svarer til § 20 i den gældende lov, bortset

fra redaktionelle ændringer.

Investeringsforeninger kan i dag anbringe midler i finansielle

instrumenter efter regler fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 455 af

19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i

finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger. Bekendtgørelsen er

udstedt med hjemmel i § 20, stk. 1, nr. 1, sidste pkt., i den gældende lov om

investeringsforeninger, der er baseret på direktiv 85/611/EØF. Hjemlen til at

udstede bekendtgørelsen er nu indsat i stk. 3.

Til §§ 60, 61 og 62 Bestemmelserne svarer, bortset fra få redaktionelle

ændringer, til §§ 21, 22 og 23 i den gældende lov.

Til § 63 I medfør af den gældende lov om investeringsforeninger

kan placeringsgrænserne i lovens § 20, stk. 2, § 21, stk. 1 og 2, samt § 22,

stk. 1 (lovforslagets § 59, stk. 2, § 60, stk. 1 og 2, samt § 61, stk. 1),

overskrides, såfremt dette følger af kursstigninger på de værdipapirer, der

indgår i formuen, eller udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til

værdipapirerne i formuen eller af formuens formindskelse som følge af

indløsning.

Reglen har hidtil ikke fundet anvendelse på placeringsgrænserne i relation

til placering i obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende

kreditinstitutter, jf. den gældende § 21, stk. 3 (lovforslagets § 60, stk.

3), og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om

investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer,

statsobligationer m.m. Bestemmelserne er baseret på direktiv 85/611/EØF.

Da der ikke foreligger hverken direktivbaserede eller reale grunde til, at

overskridelse af placeringsgrænserne i relation til disse værdipapirer ikke

skal kunne accepteres i disse situationer, som foreningen ingen indflydelse

har på, foreslås det at lade dem omfatte af undtagelsesreglen i § 63.

Bestemmelsen er også udvidet som følge af, at forslaget benytter ordet

»kursændringer« i stedet for ½kursstigninger'. Derved omfatter

bestemmelsen også overskridelser, som følger af, at kursværdien på nogle

værdipapirer udgør en større andel end hidtil, fordi kursen på andre er

faldet.

Til kapitel 10

Specialforeningers anbringelse af

midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

Til § 64 I § 64 foreslås regler om anbringelse af formuen for

placeringsforeninger, der ligner reglerne for investeringsforeningerne. Der

er tale om specialforeninger, der har til formål at anbringe midlerne i

værdipapirer, svarende til investeringsforeningerne, men som afviger fra

disse, f.eks. ved at de retter henvendelse til en begrænset kreds eller ved,

at der ikke gælder de placeringsbegrænsninger, som gælder for

investeringsforeningerne. Stk. 1 og 2 vedrører anbringelse i

obligationer og stk. 4 anbringelse i aktier.

I stk. 2 foreslås det, at placeringsforeninger må investere i de i nr.

1-4, nævnte værdipapirer uden de i § 60, stk. 1 og 2, nævnte begrænsninger på

5 og 10 pct.

Baggrunden for denne undtagelse er, udover ønsket om større fleksibilitet,

at det ved investering i realkreditobligationer er vanskeligt at opnå den

tilstrækkelige spredning på grund af det beskedne antal

realkreditinstitutter.

Der er ikke foreslået en begrænsning for investering i de i nr. 1-3 nævnte

værdipapirer, da disse er udstedt og garanteret af stater eller

internationale institutioner af offentlig karakter. Værdipapirerne nævnt

under pkt. 2 og 3 skal godkendes af Finanstilsynet svarende til, hvad der er

fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om

investeringsforeningers placering i realkreditobligationer og

statsobligationer m.m.

I stk. 3 er det foreslået, at en placeringsforening må anbringe

højst 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder

omfattet af stk. 2, nr. 4. Dette vil give mulighed for, at en

placeringsforening eller afdeling kan anbringe sine midler udelukkende i

værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter.

I stk. 4 får placeringsforeninger mulighed for at investere i aktier,

således at foreningen følger et anerkendt aktieindeks uden de i § 60, stk. 1

og 2, nævnte begrænsninger på 5 og 10 pct. Dette betyder, at begrænsningen

følger aktieindekset, hvilket skal fremgå af vedtægterne.

Da investeringsstrategien er knyttet til aktieindekset, kan risikoen

aldrig blive større end på de underliggende papirer. Derfor er det ikke

nødvendigt at anvende de sædvanlige begrænsninger.

Pengemarkedsforeninger

Til § 65 I henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov om

investeringsforeninger kan investeringsforeninger alene placere formuen i

likvide midler i accessorisk omfang. Det vil sige i det omfang, den daglige

drift, indløsning af investeringsforeningsandele m.v. stiller krav til, at

investeringsforeninger ligger inde med en likvid beholdning.

Den øgede konkurrencesituation på markedet har medført et ønske om, at

investeringsforeninger kan placere en større del af formuen i likviditet i

form af pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Der er således behov for at kunne etablere egentlige

pengemarkedsforeninger, da investeringsforeninger omfattet af lov om

investeringsforeninger i medfør af EU-direktiv 85/611/EØF ikke har adgang til

at placere hele formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I § 65 foreslås derfor i overensstemmelse med artikel 19 i forslag til

ændringsdirektivet, at en pengemarkedsforening skal placere sine midler i

pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Direktivforslaget nævner

»pengemarkedsinstrumenter«.

Ved pengemarkedsinstrumenter forstås ifølge direktivforslaget de

kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, og som

anses for at være likvide og at kunne værdiansættes på et hvilket som helst

tidspunkt (minimum 2 gange månedligt).

Der vil først og fremmest være tale om børsnoterede,

pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I stk. 1 defineres, hvad der i forslaget forstås ved

pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I stk. 2 foreslås det, at de pengemarkedsrelaterede værdipapirer,

herunder virksomhedscertifikater, skal være optaget til notering på et af de

markeder, der er nævnt som nr. 1 og 2. Listen svarer til listen i § 16, stk.

1, i lov om værdipapirhandel m.v., om end »bestemmelserne« ikke er

enslydende.

Såfremt de pågældende værdipapirer ikke er optaget til notering på en

fondsbørs eller ikke omsættes på andre regulerede, regelmæssigt fungerende,

anerkendte og offentligt tilgængelige markeder, foreslås det, at de skal være

udstedt af de i nr. 3-8 nævnte særligt kvalificerede udstedere.

Til § 66 I stk. 1 er det foreslået, at

pengemarkedsforeninger i lighed med placeringsforeninger højst må anbringe 30

pct. af sin formue i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme

udsteder. I andet punktum i stk. 1 foreslås grænsen for

virksomhedscertifikater fastsat til 5 pct. Dette svarer til begrænsningen i §

60, stk. 1, for investeringsforeningers anbringelse af formuen i værdipapirer

udstedt af en enkelt udsteder.

I stk. 2 foreslås det, at en pengemarkedsforening kan investere

ubegrænset i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den danske stat,

andre statsobligationer eller obligationer udstedt eller garanteret af en

international organisation samt centralbanker m.v.

Der er desuden i stk. 3 foreslået en begrænsning for placering af

formuen på 20 pct. i virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

Til § 67 I medfør af § 22 i den gældende lov kan investeringsforeninger

alene placere 5 pct. af deres formue i andre investeringsforeninger.

Som et led i en liberalisering er det derfor i ændringsdirektivet

foreslået, at der skal kunne etableres en særlig type investeringsforeninger,

der kan placere midler i andre investeringsforeninger. Disse benævnes i

udkast til ændring af direktivet som investeringsinstitutforeninger (funds of

funds).

Funds of funds er allerede kendt i flere EU-lande, herunder Belgien,

England og Frankrig, hvor de er reguleret ved national lovgivning og dermed

er NON-UCITS.

Det foreslås i stk. 1 , at en investeringsinstitutforening må

placere formuen i såvel investeringsforeninger som specialforeninger,

herunder erhvervsudviklingsforeninger samt i disse foreningers afdelinger.

Der kan tillige investeres i foreninger eller afdelinger, som foreningen har

fælles administrationsselskab med.

Det er i stk. 2 foreslået, at en investeringsinstitutforening højst

må placere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Dette

svarer til ændringsdirektivets forslag. Dette vil indebære, at der kan

investeres mere end 20 pct. i en forening, der har flere afdelinger.

For at sikre den fornødne risikospredning er det i stk. 2, 2. pkt.

, foreslået, at investeringsinstitutforeninger højst må placere 20 pct. af

deres formue i erhvervsudviklingsforeninger.

Det skal fremgå af vedtægterne, at omkostningerne ikke må blive fordoblet

i de tilfælde, hvor f.eks. en afdeling i en specialforening investerer i

foreningens andre afdelinger.

Erhvervsudviklingsforeninger

Til § 68 Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 4.

Det forudsættes, at en erhvervsudviklingsforening skal investere med

henblik på, efter en eventuel opbygningsfase, at mere end halvdelen af

formuen er placeret i aktier og anparter i unoterede selskaber.

Da formålet med erhvervsudviklingsforeningerne er at formidle kapital til

mindre og mellemstore virksomheder, der på grund af vækst har behov for at få

tilført egenkapital, er disse foreningers investeringer mere risikofyldte end

investeringer i børsnoterede værdipapirer.

Spredningskravene for erhvervsudviklingsforeningerne skal sikre, at

risikoen ved investeringen begrænses.

Der er derfor i stk. 2 foreslået en højeste grænse på 10 pct. på

investeringstidspunktet for placeringen af formuen i et selskab. Den del af

formuen, der ikke er investeret i unoterede aktier og anparter, skal placeres

i værdipapirer i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 9.

Med henvisningen i stk. 3 til § 62, stk. 2, skal det pointeres, at

også for erhvervsudviklingsforeningers investeringer i aktier og anparter

gælder den ejerbegrænsning, der gælder for investeringsforeninger i relation

til den enkelte virksomhed, således at foreningen ikke via sin investering

opnår en betydelig indflydelse over selskabet og hermed kommer til at drive

anden virksomhed.

Ifølge stk. 4 skal Finanstilsynet fastsætte regler om, hvilke

oplysninger foreningen skal give om de selskaber, som formuen placeres i.

Beskrivelse af selskabets produkter, produktudviklingen, markedets størrelse,

om udviklingen af produkterne følger planerne, og om budgetterne følges,

tillægges lige så stor betydning som regnskabsoplysningerne.

Fælles regler for specialforeninger

Til § 69 I stk. 1, er det foreslået, at specialforeninger i lighed

med investeringsforeninger, jf. § 59, stk. 1, nr. 4, kun må have likvide

midler i accessorisk omfang.

I stk. 2 er det foreslået, at Finanstilsynet kan fastsætte regler

for specialforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter. Bestemmelsen svarer til forslagets § 59, stk. 3, om

investeringsforeninger.

Til § 70 Bestemmelsen svarer til § 63 om investeringsforeningers

overskridelse af investeringsgrænser. For erhvervsudviklingsforeningers

vedkommende kan der blive tale om, at Finanstilsynet skal forlænge fristen i

medfør af stk. 2, fordi en eller flere af de virksomheder, der er

investeret i, går dårligt, standser betalingerne eller mister i værdi, fordi

produktudviklingen slår fejl, eller at en virksomhed er gået så godt, at den

bliver solgt før det oprindeligt var planlagt.

Til kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

Til § 71 Bestemmelsen svarer til § 8 i den gældende lov.

Til § 72 Bestemmelsen svarer til § 31 a i den gældende lov.

Til kapitel 12

Depotselskabet

Til §§ 73-75 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle

ændringer, til §§ 17-19 i den gældende lov. Der er desuden indsat i § 74, nr.

7, den bestemmelse, der findes i den gældende lovs § 31, stk. 2.

Til kapitel 13

Tilsyn

Til §§ 76 og 77 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle

ændringer, til §§ 47 og 48 i den gældende lov. Dog er bank- og

sparekasselovens tavshedsbestemmelser indsat i § 77, stk. 2.

Bestemmelsen i § 77, stk. 3, der svarer til § 31, stk. 4, i lov om

fondsmæglerselskaber, er ny. Med denne bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel

til at indhente oplysninger hos virksomheder til afgørelse af, om de er

omfattet af lovens bestemmelser.

Til § 78 I § 78 er det foreslået, at såvel foreningen som dens

revisorer har indberetningspligt om forhold, der er af afgørende betydning

for foreningens fortsatte virksomhed. Denne bestemmelse svarer ligeledes til,

hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.

Til §§ 79-81 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte

redaktionelle ændringer, til §§ 49-51 i den gældende lov. Dog er

spekulationsreglerne for medarbejdere i Finanstilsynet ændret, således at §

51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse i

Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets virksomhed efter denne lov.

Til § 82 Bestemmelsen i § 82 svarer til § 51 a i den gældende lov.

Til kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

Til §§ 83 og 84 Bestemmelserne i §§ 83 og 84 svarer, med undtagelse af en

enkelt korrekturrettelse, til §§ 57 a og 57 b i den gældende lov.

Til kapitel 15

Straffebestemmelser

Til §§ 85 og 86 Forslaget til §§ 85 og 86 er i hovedtræk en videreførelse

af §§ 58 og 59 i den gældende lov.

De i forhold til den gældende lov foretagne ændringer er en konsekvens af

udvidelsen af det regulerede område.

Til kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 87 Det foreslås i § 87, at loven træder i kraft den 1. januar 1998,

og at den gældende lov om investeringsforeninger ophæves fra samme tidspunkt.

Da lovforslaget også omfatter specialforeninger, vil det medføre behov for

ændringer i de eksisterende bekendtgørelser.

Det er derfor foreslået i stk. 3, at de eksisterende

bekendtgørelser forbliver i kraft, til de erstattes. Det vil således være

hensigtsmæssigt, at bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse og revisionens

gennemførelse først træder i kraft ved årsskiftet 1998/99 af hensyn til

årsregnskaberne.

Til § 88 Det foreslås i § 88, at der gives

investeringsforeningerne en frist på et år til at ændre deres vedtægter,

således at de bliver overensstemmende med lovens nye krav.

Det foreslås endvidere at optage en bestemmelse om den nødvendige

stemmeflerhed, således at de fornødne vedtægtsændringer anses for vedtaget,

når der på generalforsamlingen ikke er opnået et så stort flertal imod

ændringerne, som efter loven og foreningernes vedtægter vil være nødvendigt

til at få foreningen opløst.

Det foreslås i stk. 3, at direktører m.fl.'s indberetning om

indgåede engagementer m.v., jf. § 24, skal være foretaget inden den 1. marts

1998. Interne retningslinier for denne indberetning, jf. § 25, stk. 1, samt

for hvilke øvrige medarbejdere, der ikke må udføre spekulationsforretninger,

jf. § 25, stk. 2, skal være udarbejdet af bestyrelsen ligeledes pr. 1. marts

1998.

Notekravet i stk. 4 skal finde anvendelse på regnskabsår, der

begynder den 1. januar 1998 eller senere. Da investeringsforeninger og

specialforeninger har kalenderåret som regnskabsår, skal notekravet i § 37,

stk. 5 og 6, første gang opfyldes i årsregnskabet for 1998.

Skriftlig fremsættelse

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Hermed har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:

Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

(Lovforslag nr. L 220).

Formålet med lovforslaget er at øge udbuddet af finansielle produkter, som

investorerne kan vælge imellem. Det vil øge konkurrencen til gavn for såvel

private som professionelle investorer. Forslaget kan desuden medvirke til at

øge investeringerne i små og mellemstore virksomheder.

Den væsentligste nyskabelse i loven er, at der gives mulighed for at

etablere specialforeninger. Specialforeningerne har en række af

investeringsforeningernes karakteristika med henblik på investorbeskyttelse,

men kan placere deres formue på en anden måde end investeringsforeningerne

kan.

Specialforeningerne findes allerede i en række andre EU-lande.

Specialforeninger kan i øjeblikket kun markedsføre på de nationale markeder.

Imidlertid arbejder EU-kommissionen på at ændre direktivet om

investeringsforeninger, således at specialforeninger får mulighed for at

markedsføre sig i andre lande.

Lovforslaget giver de danske foreninger samme vilkår, som udenlandske

konkurrenter. Dermed vil de danske foreninger være bedre rustet til at tage

konkurrencen op fra udenlandske foreninger.

Det foreslås derfor, at der kan etableres specialforeninger, der betegnes

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger,

investeringsinstitutforeninger og erhvervsudviklingsforeninger.

Endelig moderniserer lovforslaget de lovgivningsmæssige rammer for

investeringsforeninger. Herunder foreslås ledelsesbestemmelserne ændret i

overensstemmelse med det samtidigt fremsatte lovforslag, som gennemfører

folketingsbeslutning B 13 af 30. oktober 1995 om harmonisering af reglerne

for bestyrelsesmedlemmers og direktørers m.fl.s ansvar, pligter og

rettigheder i finansielle virksomheder.

Under det lovforberedende arbejde har der været rejst spørgsmålet om

beskyttelse af investorerne mod misbrug som følge af interessesammenblanding.

Dette spørgsmål er også relevant på andre opsparingsområder end opsparing i

investeringsforeninger - f.eks pengeinstitutternes puljepensioner.

Det er derfor besluttet at nedsætte et udvalg under Økonomiministeriet med

ekstern deltagelse. Dette udvalg skal se på hvordan man bedst sikrer

investorernes interesser og en hensigtsmæssig markedsudvikling, når det

gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor den

finansielle sektor. Et sådant udvalgsarbejde forventes afsluttet, så et

lovforslag kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.

Det bemærkes, at lovforslaget fremsættes uden for de normale frister som

følge af ressortomlægningen.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne

til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets

velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage

midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i

værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og

2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af

formuen med midler, der hidrører fra denne.

§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller

offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om

risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 10, og

2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes

bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.

Stk. 2. Ved specialforeninger forstås

1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med

§ 64,

2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i

pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66,

3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i

andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67,

4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne

midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.

Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde

bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere

medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte

specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i

en forud fastlagt periode.

Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.

4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe

beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i

bestemte perioder.

Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte

specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben

for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på

generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,

besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne

tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst

forholdsvis lige store andele af formuen.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i

foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens

formue.

Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme

rettigheder, jf. dog § 12.

Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed

end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end

nævnt i § 2.

§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en

bestemt del af aktiverne.

Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling

kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel

af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller

er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine

forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles

omkostninger.

§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede

til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på

at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.

Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordene »investeringsforening« eller

»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,

»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«

eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i

deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene

»investeringsforening« eller »specialforening«

henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,

»investeringsinstitutforening« eller

»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at

fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed

godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens

bestemmelser tilsvarende.

Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,

betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og

3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af

administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget

af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,

at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og

at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være

tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en

ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for

minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et

medlem af direktionen eller bestyrelsen

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles

foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis

ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har

fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der

træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter

ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære

generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i

stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af

vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver

stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller

kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle

beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på

ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes

omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i

specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det

enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene

fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor

stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig

bekendt med dette.

Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse

af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller

internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller

garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere

mere end 35 pct. af sin formue.

Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde

bestemmelser om

1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og

2) hvem en specialforening henvender sig til.

Kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen

udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens

generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer,

for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5

og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med

vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et

medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for

foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen

om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og

foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal

træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen

i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det

kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end

en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,

kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne

kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på

generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af

de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på

generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for

forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der

indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling

kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn

til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og

ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af

nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af

Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens

anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges

af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være

medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i

andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af

foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og

foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens

formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en

efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for

foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem

bestyrelsen og direktionen fastlægges.

Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal

indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om

eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige

ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke

dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af

stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter

særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke

kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen

skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af

Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,

således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af

administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må

ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og

daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §

14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller

drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog

eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan

direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres

stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af

erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan

give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,

institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme

deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke

har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.

Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende

stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for

samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer

uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som

nævnt i § 62, stk. 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et

forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan

bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en

investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,

nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den

pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.

1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i

stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være

bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte

institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være

bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,

jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed

ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de

erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i

erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50

mio. kr.

§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder

tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og

vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af

administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre

administrationsselskaber.

Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et

pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.

1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden

for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og

sparekasseloven.

§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have

bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er

fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser

fastsat af økonomiministeren.

Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med

faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades

ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun

honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med

stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle

administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald

midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i

så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af

direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til

Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved

fristens udløb.

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et

administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets

bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller

ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er

en del af.

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må

ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det

samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds-

eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må

udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal

omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner,

der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab

eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens

bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve

sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde

og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv

eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller

om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

foreningens.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en

forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er

indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om

indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som

fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte

revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,

hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,

stk. 3.

§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå

foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk.

1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,

hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for

administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,

dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige

ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle

administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af

deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kapitel 4

Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller

afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse

medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,

der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst

udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod

samtidig indbetaling af emissionsprisen.

Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi

på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der

tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og

nødvendige omkostninger ved emissionen.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal

enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til

forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.

Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte

eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs

størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller

afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes

bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt

eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud

over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at

sikre en stabil udlodningsprocent.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende

indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden

bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.

Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse

svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på

indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter

ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser

herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet

meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for

samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke

investeringsforeningen markedsfører sine andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter

indløsningen af andele.

Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings

eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes

mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i

overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller

afdelingen skal afvikles.

Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,

at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil

komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,

at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af

investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte

indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives

meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført

ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil

forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller

afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille

garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i

spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på

et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,

skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til

samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse

taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion

eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af

resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De

opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni

udarbejdes en formueopgørelse.

Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og

formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.

Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af

bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.

Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i

administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som

vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende

gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første

regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten

måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i

overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske

stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et

retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger

i årsregnskabet.

Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige

retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og

dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem

foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med

foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7

og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om

hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal

vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en

angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig

dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse

med følgende almindelige principper:

1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således,

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages, jf. dog stk. 2,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,

fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og

finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning

på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen

i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i

væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig

usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i

en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om

muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og

2) foreningens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal

revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i

årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens

gennemførelse i foreninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes

åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.

herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give

Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger

om foreningens forhold.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i

en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens

fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder

denne forpligtelse.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen

skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor

regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter

regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to

eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit

edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er

offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til

Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af

resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter,

værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige

årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om

formueopgørelse pr. 30. juni.

Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give

Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er

fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af

emissions- og indløsningsprisen

§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen

udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,

prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,

samt anden information til investorerne.

Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være

modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i

foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.

Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den

seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på

begæring udleveres vederlagsfrit.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender

sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre

emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre

specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres

depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og

prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er

åbne for emission og indløsning, den indre værdi.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.

Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der

gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede

et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er

bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen

er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning

gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed

af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende

institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende

institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for

samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen

har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §

14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog

ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget

utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at

det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved

med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens

påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve

tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,

såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser

herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første

nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er

omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,

hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings

godkendelse, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at

få godkendelse, jf. §§ 6-8,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12

måneder efter godkendelsens meddelelse eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på

over 6 måneder.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal

begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,

skal foreningen eller afdelingen opløses.

Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres

ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings

vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen

træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder

med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af

denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling

eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger

en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel

forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til

Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt

foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en

erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-

og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den

eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt

hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og

om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende

anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller

af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning

af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har

givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og

spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og

afdelinger heraf.

Kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2,

3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som

handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,

regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen

eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal

fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i

investeringsforeningens vedtægter.

2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende

to betingelser:

a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive

fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et

andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende

og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig

i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være

godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens

vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den

pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.

b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år

fra emissionen.

3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved

erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi

eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den

foranstående gæld.

4) Likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere

indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.

Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er

påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter.

Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle

metaller eller certifikater for disse.

Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve

af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet

midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning

herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere

5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog

investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme

udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger

40 pct. af formuen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og

2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af

offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter

og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5

pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse

opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i

værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.

Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre

investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab

eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre

Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier

udstedt af det samme aktieselskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i

et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for

at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,

der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er

nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på

et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre

kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-

eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende

investeringsforeninger.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på

obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §

59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,

fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

investeringsforeningens eller afdelingens formue,

2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder

knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,

eller

3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge

af indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 10

Specialforeningers anbringelse

af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i

værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.

Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende

værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:

1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre

medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har

indgået aftale med.

2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af

Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution

af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske

realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der

er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet

liste.

Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe

30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet

af stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt

eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i

aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af

§ 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i

indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.

2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.

3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det

senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden

for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.

4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses

markedsniveauet mindst en gang om året.

Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69

nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et

tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt

tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en

centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med,

4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,

5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af

forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af

Finanstilsynet,

6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af

offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt

værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller

8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende

kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er

optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen

i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For

virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5

pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for

pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6,

nævnte udstedere.

Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af

formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne

midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,

erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i

disse foreningers afdelinger.

Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst

investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må

højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i

erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin

formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.

Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet

investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For

investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse

finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i

såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens

informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de

selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk

omfang som indskud i et pengeinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en

specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §

68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser

følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i

specialforeningens eller afdelingens formue,

2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet

til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af

indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,

skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i

det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder

betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i

landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved

bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver

tilladelse hertil.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske

investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,

herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om

offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine

andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til

Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kapitel 12

Depotselskabet

§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes

og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.

Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.

Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med

hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske

kreditinstitutter.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at

1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,

2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at

salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun

finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af

formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,

5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i

overensstemmelse med reglerne herom,

6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §

34, og

7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der

ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige

regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge

af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.

Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af

foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.

Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab

udelukkende handle i foreningens interesse.

Kapitel 13

Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at

foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.

Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle

administrationsselskab.

Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser

m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af

lovens bestemmelser.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som

de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,

som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §

73.

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til

økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de

foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af

foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i

hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende

anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets

virksomhed efter denne lov.

§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved

Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af

Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et

minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

Kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15

Straffebestemmelser m.v.

§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,

administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme de

pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §

14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,

stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40,

stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59,

stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, §

64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og

3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige

eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til

Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,

med bøde eller hæfte.

Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en

forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller

vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer

eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres

foreningen et tab ved dens virksomhed.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der

afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller

administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne

tillige har betydning for foreningen.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,

forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende

anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger

skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med

kravene i denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe

vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke

har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt

vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så

stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til

beslutning om foreningens opløsning.

Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning

om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne

retningslinjer ifølge § 25.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på

regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets

direktiv nr. 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr.

L 375, s. 3, Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts 1988,

EF-Tidende nr. L 100, s. 31 (ændret investeringspolitik), og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995,

EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (styrkelse af tilsynet -

»BCCI-direktivet«).

Lignende dokumenter