1996 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM INVESTERINGSFORENINGER OG SPECIALFORENINGER(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,
1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage
midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i
værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og
2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af
formuen med midler, der hidrører fra denne.
§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,
1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om
risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 10, og
2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes
bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.
Stk. 2. Ved specialforeninger forstås
1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med
§ 64,
2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i
pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66,
3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i
andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67,
4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne
midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.
Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere
medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.
Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte
specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i
Læs alt
en forud fastlagt periode.
Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.
4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe
beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i
bestemte perioder.
Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte
specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben
for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på
generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,
besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne
tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst
forholdsvis lige store andele af formuen.
§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i
foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens
formue.
Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme
rettigheder, jf. dog § 12.
Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed
end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end
nævnt i § 2.
§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en
bestemt del af aktiverne.
Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling
kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel
af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller
er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine
forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles
omkostninger.
§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede
til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på
at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.
Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordene »investeringsforening« eller
»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,
»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«
eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i
deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene
»investeringsforening« eller »specialforening«
henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,
»investeringsinstitutforening« eller
»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at
fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.
Kapitel 2
Godkendelse, vedtægter m.v.
§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed
godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens
bestemmelser tilsvarende.
Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,
betinget af, at
1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,
2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og
3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af
administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget
af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,
at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og
at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være
tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en
ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for
minimumsbeløbet.
§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et
medlem af direktionen eller bestyrelsen
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles
foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis
ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der
træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter
ansøgningens modtagelse.
§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) foreningens navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,
6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære
generalforsamling,
7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i
stemmeretten,
8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af
vedtægter og om foreningens opløsning,
9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver
stemmeretten på foreningens værdipapirer,
11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller
kontoførende,
12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle
beviser,
13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på
ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes
omsættelighed,
14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i
specialforeninger gælder indskrænkninger heri,
15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det
enkelte medlem,
17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,
18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene
fastsættes, jf. §§ 29 og 31,
19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor
stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,
20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig
bekendt med dette.
Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse
af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller
internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller
garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere
mere end 35 pct. af sin formue.
Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om
1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og
2) hvem en specialforening henvender sig til.
Kapitel 3
Generalforsamling, ledelse m.v.
§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen
udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens
generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer,
for så vidt angår
1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,
2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og
3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.
Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5
og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med
vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et
medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for
foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen
om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og
foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal
træffes på generalforsamlingen.
§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen
i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det
kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end
en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,
kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.
§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne
kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på
generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på
generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for
forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling
kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn
til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og
ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af
nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af
Finanstilsynet.
§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens
anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges
af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være
medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i
andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af
foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og
foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens
formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.
Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en
efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.
Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for
foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem
bestyrelsen og direktionen fastlægges.
Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal
indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om
eventuelle ændringer heri.
§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige
ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og
anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke
dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af
stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter
særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke
kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen
skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af
Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,
således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af
administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må
ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og
daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §
14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.
Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller
drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog
eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan
direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres
stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,
institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme
deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.
Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke
har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende
stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for
samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer
uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som
nævnt i § 62, stk. 4.
§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan
bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en
investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,
nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den
pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er
personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det
pågældende selskab og foreningens bestyrelse.
Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.
1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i
stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.
§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være
bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte
institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,
jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed
ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de
erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i
erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50
mio. kr.
§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder
tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og
vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af
administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre
administrationsselskaber.
Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et
pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.
1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden
for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og
sparekasseloven.
§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have
bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er
fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser
fastsat af økonomiministeren.
Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med
faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades
ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun
honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.
§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med
stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle
administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald
midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i
så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af
direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved
fristens udløb.
§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et
administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets
bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller
ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er
en del af.
§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må
ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det
samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds-
eller valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne
retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må
udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal
omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner,
der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab
eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens
bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve
sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde
og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv
eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller
om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller
direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
foreningens.
Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en
forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under
konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er
indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om
indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som
fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte
revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,
hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,
stk. 3.
§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå
foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk.
1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,
hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for
administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,
dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.
§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige
ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle
administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af
deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Kapitel 4
Almindelige bestemmelser
§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller
afdeling
1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse
medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og
2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,
der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst
udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod
samtidig indbetaling af emissionsprisen.
Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi
på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der
tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og
nødvendige omkostninger ved emissionen.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.
§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal
enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til
forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.
Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte
eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs
størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller
afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes
bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt
eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud
over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at
sikre en stabil udlodningsprocent.
§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende
indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden
bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.
Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse
svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på
indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter
ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.
Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser
herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet
meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for
samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke
investeringsforeningen markedsfører sine andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter
indløsningen af andele.
Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings
eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes
mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i
overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller
afdelingen skal afvikles.
Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,
at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil
komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,
at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af
investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte
indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives
meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført
ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil
forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller
afdelingen for generalforsamlingen.
§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille
garanti.
§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.
§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på
et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,
skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til
samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse
taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion
eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af
resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De
opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni
udarbejdes en formueopgørelse.
Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og
formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.
Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af
bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.
Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i
administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som
vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende
gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første
regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten
måneder.
§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske
stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et
retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger
i årsregnskabet.
Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige
retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og
dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem
foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med
foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7
og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om
hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal
vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en
angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig
dette.
§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse
med følgende almindelige principper:
1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således,
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages, jf. dog stk. 2,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,
fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og
finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning
på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen
i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i
væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig
usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i
en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om
muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og
2) foreningens forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af foreningens overskud.
§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.
De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i
årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i foreninger.
Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes
åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give
Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger
om foreningens forhold.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i
en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.
Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder
denne forpligtelse.
§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen
skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor
regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter
regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to
eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit
edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er
offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til
Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.
§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af
resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter,
værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige
årsregnskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om
formueopgørelse pr. 30. juni.
Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give
Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er
fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.
Kapitel 6
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af
emissions- og indløsningsprisen
§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen
udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,
prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,
samt anden information til investorerne.
Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være
modtaget i Finanstilsynet.
§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i
foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.
Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den
seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på
begæring udleveres vederlagsfrit.
§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender
sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre
emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre
specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres
depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og
prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er
åbne for emission og indløsning, den indre værdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.
Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der
gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.
Kapitel 7
Investeringsbeviser m.v.
§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede
et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er
bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen
er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.
§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning
gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed
af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende
institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende
institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for
samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen
har indgået aftale med.
§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §
14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog
ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget
utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at
det ikke er et omsætningsbevis.
§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved
med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens
påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve
tilsvarende anvendelse.
§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,
såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første
nummer i et kvartal med følgende varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er
omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,
hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.
Kapitel 8
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning
§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings
godkendelse, hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at
få godkendelse, jf. §§ 6-8,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12
måneder efter godkendelsens meddelelse eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på
over 6 måneder.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal
begrundes og meddeles foreningen.
§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,
skal foreningen eller afdelingen opløses.
Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres
ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings
vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen
træder i likvidation.
§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder
med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af
denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.
§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling
eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger
en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel
forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.
Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til
Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt
foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en
erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-
og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.
§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den
eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt
hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.
§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og
om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende
anvendelse på foreninger, der er under opløsning.
§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller
af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning
af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har
givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og
spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og
afdelinger heraf.
Kapitel 9
Investeringsforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2,
3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:
1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som
handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,
regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen
eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal
fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i
investeringsforeningens vedtægter.
2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende
to betingelser:
a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive
fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et
andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende
og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig
i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være
godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens
vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den
pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.
b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år
fra emissionen.
3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved
erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi
eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den
foranstående gæld.
4) Likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere
indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.
Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er
påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter.
Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle
metaller eller certifikater for disse.
Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve
af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet
midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning
herom skal gives til Finanstilsynet.
§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere
5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog
investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme
udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger
40 pct. af formuen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af
offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter
og lignende kreditinstitutter.
§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5
pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse
opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i
værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.
Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre
investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab
eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre
Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.
§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier
udstedt af det samme aktieselskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i
et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,
der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er
nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på
et enkelt aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre
kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-
eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende
investeringsforeninger.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på
obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §
59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.
§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,
fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
investeringsforeningens eller afdelingens formue,
2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder
knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,
eller
3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge
af indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 10
Specialforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
Placeringsforeninger
§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i
værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.
Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende
værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:
1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre
medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har
indgået aftale med.
2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution
af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske
realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der
er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet
liste.
Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe
30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet
af stk. 2, nr. 4.
Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt
eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i
aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af
§ 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i
indekset.
Pengemarkedsforeninger
§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:
1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det
senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden
for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.
4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses
markedsniveauet mindst en gang om året.
Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69
nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der
1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et
tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt
tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en
centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af
forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af
Finanstilsynet,
6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af
offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er
optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen
i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For
virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5
pct.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for
pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6,
nævnte udstedere.
Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af
formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.
Investeringsinstitutforeninger
§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne
midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i
disse foreningers afdelinger.
Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst
investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må
højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i
erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.
Erhvervsudviklingsforeninger
§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin
formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.
Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.
Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet
investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For
investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse
finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i
såvel noterede som unoterede aktier og anparter.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de
selskaber, i hvilke formuen placeres.
Fælles regler for specialforeninger
§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk
omfang som indskud i et pengeinstitut.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §
68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser
følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
specialforeningens eller afdelingens formue,
2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet
til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af
indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 11
Grænseoverskridende virksomhed
§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder
betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i
landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver
tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske
investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,
herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om
offentliggørelse af prospekt og regnskab.
§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine
andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til
Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.
Kapitel 12
Depotselskabet
§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes
og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.
Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.
Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med
hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske
kreditinstitutter.
§ 74. Depotselskabet skal påse, at
1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,
2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at
salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun
finder sted mod levering af disse til depotselskabet,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af
formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,
5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i
overensstemmelse med reglerne herom,
6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §
34, og
7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der
ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.
§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige
regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge
af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.
Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af
foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.
Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab
udelukkende handle i foreningens interesse.
Kapitel 13
Tilsyn
§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.
§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at
foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.
Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle
administrationsselskab.
Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser
m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af
lovens bestemmelser.
§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som
de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,
som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §
73.
§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til
økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de
foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af
foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i
hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.
§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende
anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets
virksomhed efter denne lov.
§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved
Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af
Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et
minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som
udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kapitel 14
Delegations- og klagebestemmelser
§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 15
Straffebestemmelser m.v.
§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme de
pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §
14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,
stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40,
stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, §
64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og
3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til
Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,
med bøde eller hæfte.
Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en
forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller
vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer
eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres
foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der
afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller
administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne
tillige har betydning for foreningen.
Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,
forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende
anvendelse på specialforeninger.
§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger
skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med
kravene i denne lov.
Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe
vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke
har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt
vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så
stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til
beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning
om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne
retningslinjer ifølge § 25.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på
regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,
1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage
midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i
værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og
2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af
formuen med midler, der hidrører fra denne.
§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,
1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om
risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 10, og
2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes
bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.
Stk. 2. Ved specialforeninger forstås:
1) Placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med
§ 64.
2) Pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i
pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66.
3) Investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i
andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67.
4) Erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne
midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.
Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde
bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere
medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.
Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte
specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i
en forud fastlagt periode.
Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.
4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe
beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i
bestemte perioder.
Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte
specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben
for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på
generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,
besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne
tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst
forholdsvis lige store andele af formuen.
§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i
foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens
formue.
Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme
rettigheder, jf. dog § 12.
Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed
end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end
nævnt i § 2.
§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en
bestemt del af aktiverne.
Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling
kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel
af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller
er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine
forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles
omkostninger.
§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede
til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på
at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.
Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordene »investeringsforening« eller
»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,
»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«
eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i
deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene
»investeringsforening« eller »specialforening«
henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,
»investeringsinstitutforening« eller
»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at
fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.
Kapitel 2
Godkendelse, vedtægter m.v.
§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed
godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens
bestemmelser tilsvarende.
Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,
betinget af, at
1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,
2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og
3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af
administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget
af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,
at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og
at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være
tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en
ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for
minimumsbeløbet.
§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et
medlem af direktionen eller bestyrelsen:
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles
foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis
ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der
træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter
ansøgningens modtagelse.
§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om:
1) foreningens navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,
6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære
generalforsamling,
7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i
stemmeretten,
8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af
vedtægter og om foreningens opløsning,
9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver
stemmeretten på foreningens værdipapirer,
11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller
kontoførende,
12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle
beviser,
13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på
ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes
omsættelighed,
14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i
specialforeninger gælder indskrænkninger heri,
15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det
enkelte medlem,
17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,
18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene
fastsættes, jf. §§ 29 og 31,
19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen, samt et maksimum for,
hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i
regnskabsåret,
20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig
bekendt med dette.
Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse
af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller
internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller
garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere
mere end 35 pct. af sin formue.
Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om
1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og
2) hvem en specialforening henvender sig til.
Kapitel 3
Generalforsamling, ledelse m.v.
§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen
udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens
generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer
for så vidt angår:
1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,
2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og
3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.
Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1-2 og
stk. 5-6, samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med
vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et
medlem, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for
foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen
om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og
foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal
træffes på generalforsamlingen.
§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen
i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det
kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end
en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,
kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.
§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne
kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på
generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på
generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for
forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling
kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn
til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og
ændring af vedtægterne for en specialforening for så vidt angår stiftelse af
nye afdelinger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af
Finanstilsynet.
§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens
anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges
af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være
medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i depotselskabet eller i andre
selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af
foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og
foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens
formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.
Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en
efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.
Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for
foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem
bestyrelsen og direktionen fastlægges.
Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinier skal
indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om
eventuelle ændringer heri.
§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige
ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinier og
anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke
dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af
stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter
særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke
kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen
skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af
Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,
således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af
administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må
ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og
daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §
14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for administrationsselskabet.
Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller
drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog
eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan
direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres
stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,
institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme
deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.
Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke
har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende
stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for
samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer
uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som
nævnt i § 62, stk. 4.
§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan
bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en
investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,
nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den
pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er
personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det
pågældende selskab og foreningens bestyrelse.
Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.
1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i
stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.
§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være
bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte
institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,
jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed
ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de
erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16-17, heraf 5 bestyrelser i
erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50
mio. kr.
§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder
tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og
vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af
administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre
administrationsselskaber.
Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et
pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.
1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden
for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og
sparekasseloven.
§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have
bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er
fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser
fastsat af økonomiministeren.
Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med
faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades
ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun
honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.
§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med
stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle
administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald
midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i
så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af
direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved
fristens udløb.
§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et
administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets
bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i
depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del
af.
§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må
ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det
samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller
valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne
retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må
udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab
eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens
bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve
sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde
og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv
eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller
om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller
direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
foreningens.
Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en
forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under
konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er
indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede, udarbejde retningslinier om
indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som
fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte
revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,
hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,
stk. 3.
§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå
foreningens interne retningslinier vedrørende indberetning efter § 24, stk.
1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,
hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24-25 gælder tilsvarende for
administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,
dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.
§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige
ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle
administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af
deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Kapitel 4
Almindelige bestemmelser
§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller
afdeling:
1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse
medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og
2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,
der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst
udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod
samtidig indbetaling af emissionsprisen.
Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi
på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der
tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og
nødvendige omkostninger ved emissionen.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.
§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal
enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til
forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.
Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte
eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs
størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller
afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes
bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt
eller delvist overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling
udover den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at
sikre en stabil udlodningsprocent.
§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende
indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden
bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.
Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse
svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte, foretaget på
indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter
ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.
Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser
herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet
meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for
samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke
investeringsforeningen markedsfører sine andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter
indløsningen af andele.
Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings
eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes
mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i
overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller
afdelingen skal afvikles.
Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,
at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil
komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,
at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af
investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte
indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives
meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført
ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil
forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller
afdelingen for generalforsamlingen.
§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille
garanti.
§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.
§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på
et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,
skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til
samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse
taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion
eller
direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående
af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en
årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der
hvert år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.
Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og
formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.
Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af
bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.
Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i
administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som
vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende
gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første
regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten
måneder.
§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske
stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et
retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger
i årsregnskabet.
Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige
retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og
dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab, samt
mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte
forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1,
stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.
Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om
hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal
vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en
angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig
dette.
§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse
med følgende almindelige principper:
1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages, jf. dog stk. 2,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,
fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og
finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning
på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen
i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i
væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig
usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i
en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om
muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og
2) foreningens forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af foreningens overskud.
§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.
De øvrige revisorer skal være statsautoriseret eller registreret.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i
årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i foreninger.
Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes
åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give
Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger
om foreningens forhold.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i
en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.
Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder
denne forpligtelse.
§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen
skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor
regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter
regnskabsperiodens afslutning været modtaget i Finanstilsynet i to
eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit
edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er
offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til
Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.
§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af
resultatopgørelsens og balancens poster, ikke-balanceførte poster, noter,
værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige
årsregnskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om
formueopgørelse pr. 30. juni.
Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give
Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er
fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.
Kapitel 6
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af
emissions- og indløsningsprisen
§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen
udarbejde
et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,
prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,
samt anden information til investorerne.
Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være
modtaget i Finanstilsynet.
§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i
foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.
Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den
seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på
begæring udleveres vederlagsfrit.
§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender
sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre
emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre
specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres
depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og
prisen ved indløsning, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne
for emission og indløsning, indre værdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.
Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der
gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.
Kapitel 7
Investeringsbeviser m.v.
§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede
et
eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er
bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller
afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens
formue.
§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning
gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed
af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende
institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende
institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for
samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen
har indgået aftale med.
§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §
14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog
ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget
utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at
det ikke er et omsætningsbevis.
§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved
med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens
påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve
tilsvarende anvendelse.
§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,
såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første
nummer i et kvartal med følgende varsel:
1) mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er
omsætningspapirer,
2) mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,
hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.
Kapitel 8
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning
§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings
godkendelse, hvis:
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at
få godkendelse, jf. §§ 6-8,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12
måneder efter godkendelsens meddelelse, eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på
over 6 måneder.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal
begrundes og meddeles foreningen.
§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,
skal foreningen eller afdelingen opløses.
Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres
ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings
vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen
træder i likvidation.
§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder
med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af
denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.
§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling
eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger
en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel
forfalden, uforfalden som omtvistet gæld.
Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til
Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt
foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en
erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-
og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.
§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den
eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt
hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.
§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og
om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende
anvendelse på foreninger, der er under opløsning.
§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller
af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning
af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har
givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og
spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og
afdelinger heraf.
Kapitel 9
Investeringsforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
§ 59. En investeringsforenings formue må, bortset fra de i stk. 2,
3
og 5 nævnte aktiver, udelukkende bestå af:
1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som
handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,
regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen
eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal
fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i
investeringsforeningens vedtægter.
2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende
to betingelser:
a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive
fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et
andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende
og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig
i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være
godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens
vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den
pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.
b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år
fra emissionen.
3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved
erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi
eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den
foranstående gæld.
4) Likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere
indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.
Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er
påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter.
Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle
metaller eller certifikater for disse.
Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve
af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet
midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning
herom skal gives til Finanstilsynet.
§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere
5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog
investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme
udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger
40 pct. af formuen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af
offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter
og lignende kreditinstitutter.
§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5
pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse
opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i
værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.
Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre
investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab
eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre
Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.
§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier
udstedt af det samme aktieselskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i
et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,
der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er
nærtstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på
et enkelt aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre
kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-
eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende
investeringsforeninger.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på
obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §
59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.
§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,
fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at:
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
investeringsforeningens eller afdelingens formue,
2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder
knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,
eller
3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge
af indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 10
Specialforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
Placeringsforeninger
§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i
værdipapirer
i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.
Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende
værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:
1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre
medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har
indgået aftale med.
2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution
af offentlig karakter som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske
realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der
er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet
liste.
Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe
30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet
af stk. 2, nr. 4.
Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt
eller delvist er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere
i aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår
af § 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i
indekset.
Pengemarkedsforeninger
§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:
1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
3) Certifikater, udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det
senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden
for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.
4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses
markedsniveauet mindst en gang om året.
Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må, bortset fra de i § 69
nævnte aktiver, udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der
1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et
tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt
tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en
centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af
forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af
Finanstilsynet,
6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af
offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, eller
8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er
optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen
i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For
virksomhedscertifikater, udstedt af den samme udsteder, er grænsen dog højst
5 pct.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for
pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6
nævnte udstedere.
Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af
formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.
Investeringsinstitutforeninger
§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne
midler
i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller
andele i disse foreningers afdelinger.
Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst
investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må
højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i
erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.
Erhvervsudviklingsforeninger
§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin
formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og
anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som
nævnt i kapitel 9.
Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet
investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For
investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse
finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i
såvel noterede som unoterede aktier og anparter.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
informationspligt, herunder om de oplysninger foreningen skal give om de
selskaber, i hvilke formuen placeres.
Fælles regler for specialforeninger
§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk
omfang som indskud i et pengeinstitut.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §
68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser
følger af, at:
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
specialforeningens eller afdelingens formue,
2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet
til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af
indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 11
Grænseoverskridende virksomhed
§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder
betingelserne
i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet,
såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet
giver tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske
investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,
herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om
offentliggørelse af prospekt og regnskab.
§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine
andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til
Finanstilsynet, samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.
Kapitel 12
Depotselskabet
§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes
og
opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.
Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.
Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med
hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske
kreditinstitutter.
§ 74. Depotselskabet skal påse, at:
1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,
2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at
salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun
finder sted mod levering af disse til depotselskabet,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af
formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,
5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i
overensstemmelse med reglerne herom,
6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §
34, og
7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der
ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.
§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige
regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge
af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.
Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af
foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.
Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab
udelukkende handle i foreningens interesse.
Kapitel 13
Tilsyn
§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.
§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at
foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.
Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle
administrationsselskab.
Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser
m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne
lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af
lovens bestemmelser.
§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som
de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,
som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §
73.
§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til
økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de
foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af
foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i
hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.
§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende
anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets
virksomhed efter denne lov.
§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved
Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af
Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et
minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som
udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kapitel 14
Delegations- og klagebestemmelser
§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,
herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 15
Straffebestemmelser m.v.
§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme
de pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet
eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §
14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,
stk. 1, § 29, stk. 1-2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32-33, §§ 35-39, § 40, stk.
1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1,
2, 4 og 5, § 60, stk. 1-2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk.
2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2-3, § 70,
stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til
Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,
med bøde eller hæfte.
Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en
forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller
vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer
eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres
foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der
afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller
administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne
tillige har betydning for foreningen.
Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,
forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende
anvendelse på specialforeninger.
§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger
skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med
kravene i denne lov.
Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe
vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke
har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldige
vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så
stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til
beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning
om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne
retningslinier ifølge § 25.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på
regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med at ændre den gældende lov om investeringsforeninger er:
- at investorerne får et større udbud af finansielle produkter at vælge
mellem og dermed øget konkurrence til gavn for investorerne,
- at pensionskasser og forsikringsselskaber m.fl. i større omfang skal
kunne placere deres formuer via de nye specialforeninger,
- at små og mellemstore virksomheder kan få tilført risikovillig kapital
gennem investeringer fra de nye specialforeninger, og
- at modernisere og tilpasse loven til den øvrige finansielle lovgivning.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for lov om investeringsforeninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, senest ændret ved lov nr.
376 af 22. maj 1996.
Det foreslås, at der kan etableres specialforeninger, der har en række af
investeringsforeningernes karakteristika. Specialforeninger kan ligesom
investeringsforeninger modtage midler, som efter et princip om
risikospredning anbringes i værdipapirer, og de er underlagt tilsvarende
regler om tilsyn m.v.
Specialforeningerne adskiller sig dog fra investeringsforeningerne ved, at
de er underlagt andre placeringsregler. Endvidere kan de begrænse emissionen
og indløseligheden af foreningsbeviserne og begrænse deres medlemmer til en
snævre kreds end investeringsforeningerne.
Af lovtekniske grunde udarbejdes en helt ny lov, der får titlen »Lov
om investeringsforeninger og specialforeninger«.
2. Baggrund
Der er to væsentlige motiver for den nye lov om investerings- og
specialforeninger.
For det første spiller investeringsforeninger - selvom de har haft
en betydelig vækst i 1996 - en mindre rolle på det danske kapitalmarked end i
en række af de europæiske lande, som man normalt sammenligner det danske
marked med. Med udgangen af 1996 havde danske investeringsforeninger en
formue på 55 mia. kr. I betragtning af dansk økonomis størrelse og
sammenlignet med andre lande burde dette tal være langt større.
Det skyldes blandt andet, at lovgivningen i Danmark ikke hidtil har givet
mulighed for at etablere specialforeninger, medens andre EU-lande har
national regulering for disse typer af foreninger. Det betyder, at der i
andre EU-lande er et bredere udbud af finansielle produkter.
Der må forventes væsentlig udenlandsk konkurrence fra foreninger i andre
EU-lande, når det gældende EU-direktiv bliver udvidet, jf. afsnit 3
vedrørende forholdet til EU-retten. Derfor er det afgørende, at den danske
branche får samme vilkår som dens udenlandske konkurrenter.
Det tager tid for nye foreninger at etablere sig og skabe et udbud af
konkurrencedygtige produkter. For at give de danske udbydere den nødvendige
tid til at etablere sig, foreslås det, at den danske lov kommer før et fælles
udspil fra EU. Danske specialforeninger bliver dermed bedre rustet til at
tage konkurrencen fra udenlandske foreninger op.
For det andet ønsker regeringen at forbedre adgangen til kapital
for små og mellemstore virksomheder.
For at gøre det nemmere for private investorer at investere i små og
mellemstore virksomheder giver forslaget mulighed for at oprette
specialforeninger, som kan placere størstedelen af formuen i unoterede
kapitalandele i små og mellemstore virksomheder.
3. Forholdet til EU-retten
Den gældende lov om investeringsforeninger er udarbejdet inden for
rammerne af det såkaldte UCITS-direktiv fra 1985, jf. Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer og
Rådets direktiv 88/220/EØF af 22. marts 1988 om ændring af dette direktiv.
UCITS-direktivet omfatter kun de traditionelle investeringsforeninger
(UCITS), men ikke de nye specialforeninger (NON-UCITS).
Direktivet er på mange måder forældet i forhold til udviklingen i den
finansielle sektor i Europa. Kommissionen fremsatte derfor i 1993 et forslag
til ændring af UCITS-direktivet, således at det også regulerer
specialforeninger. Forhandlingerne herom har imidlertid været fastlåst på
grund af uenighed mellem medlemslandene.
På længere sigt må det forventes, at EU-landene kommer til enighed om et
fælles direktiv. Hvis specialforeningerne bliver omfattet af et EU-direktiv,
får de også det såkaldte »europæiske pas«, som betyder, at
specialforeningerne kan markedsføre sig på hele det europæiske marked. Derfor
må branchen i fremtiden forvente konkurrence fra udenlandske
specialforeningers side.
4. Specialforeninger
A. Formueplacering
Specialforeningerne er karakteriseret ved andre krav til placering af
deres formue end investeringsforeningerne. Specialforeningerne kan dannes i
form af fire typer foreninger.
Pengemarkedsforeninger (money-market-funds) har til formål at placere
formuen i pengemarkedsinstrumenter. Det er statsgældsbeviser,
skatkammerbeviser og andre værdipapirer med løbetid på omkring et år, som
f.eks. de nye kortløbende realkreditobligationer. Disse værdipapirer er nogle
af de mest sikre papirer, der findes (kursudsvingene er minimale). Andele i
pengemarkedsforeninger er således et kursstabilt produkt og dermed særligt
attraktivt for investorer, der ønsker at begrænse risikoen.
Investeringsinstitutforeninger (funds of funds) har til formål at
investere i andre danske investerings- eller specialforeninger eller
udenlandske investeringsforeninger (der kaldes investeringsinstitutter).
Investeringsinstitutforeningen kan placere en del af formuen i en forening,
der f.eks. har specialiseret sig i asiatiske aktier, og en anden del af
formuen i en forening, der har specialiseret sig i amerikanske obligationer
osv. Hensigten med disse foreninger er at sprede (minimere) risikoen endnu
mere end i en almindelig investeringsforening.
Placeringsforeninger har til formål at placere formuen i samme slags
værdipapirer som investeringsforeninger, dog med færre begrænsninger for hvor
stor en del af formuen der må placeres hos en enkelt udsteder end der gælder
for investeringsforeninger. Det forventes, at placeringsforeningerne f.eks.
vil opfylde de institutionelle investorers særlige ønsker til sammensætning
af porteføljen.
Erhvervsudviklingsforeninger har til formål fortrinsvis at placere formuen
i unoterede aktier eller anparter og dermed specielt i små og mellemstore
virksomheder.
Definitioner af specialforeningerne, forslag til specielle krav vedrørende
placering af midler og krav til information har taget udgangspunkt i
Kommissionens seneste forslag til ændring af UCITS-direktivet. Der anvendes
altså de samme begreber som i EU-direktivforslaget.
Det gælder dog ikke erhvervsudviklingsforeningerne. Baggrunden for at
introducere erhvervsudviklingsforeningerne er ønsket om at kanalisere midler
primært fra institutionelle investorer til små og mellemstore virksomheder.
I dag kan der kun placeres 10 pct. af en investeringsforenings formue i
unoterede aktier eller anparter. For erhvervsudviklingsforeninger foreslås
det derfor, at der ikke er en grænse for placeringer i unoterede papirer.
Ved at investere i en erhvervsudviklingsforening opnås en risikospredning,
som kan opveje den forøgede risiko for tab, der kan være forbundet med at
investere i unoterede aktier eller anparter. Samtidig får investorerne nytte
af erhvervsudviklingsforeningens ekspertise i at investere i unoterede
værdipapirer. Endvidere begrænses risikoen i erhvervsudviklingsforeninger af
placeringsreglerne, der er tilknyttet disse foreninger. Højest 10 pct. af
formuen på investeringstidspunktet må således investeres i unoterede aktier
og anparter udstedt af det samme selskab.
Erhvervsudviklingsforeninger forventes primært at henvende sig til
institutionelle investorer. Finansrådet har oplyst, at pengeinstitutterne
forventes at ville være tilbageholdende med at placere kundernes
pensionsmidler i unoterede værdipapirer. Kunderne vil således blive gjort
opmærksom på den særlige risiko, der er forbundet med at placere
pensionsmidler i en pensionspulje, der investerer i unoterede værdipapirer.
B. Indløsningsadgang
Investeringsforeninger er kendetegnet ved, at investor hurtigt kan komme
ind og ud af foreningen. Når en investor erhverver andele i en
investeringsforening, udvider foreningen blot formuen ved at udstede flere
andele. Når et medlem træder ud af foreningen, indløser foreningen medlemmets
andel ved salg af værdipapirer.
Investeringsforeningerne skal derfor indløse beviser på forlangende. Det
skal pengemarkeds-, investeringsinstitut- og placeringsforeninger som
hovedregel også, men de kan vælge at begrænse indløsningen. Begrænsningen i
indløsningsretten skal fremgå af vedtægterne.
Den umiddelbare indløsningsadgang er imidlertid et problem for
erhvervsudviklingsforeningerne, der investerer i unoterede værdipapirer, som
kan være sværere at afhænde. En umiddelbar indløsningsret kan betyde, at de
investorer, der indløser deres andele til sidst, stilles ringere end de
investorer, der tidligere har indløst deres andele.
For at stille alle medlemmer ens skal erhvervsudviklingsforeningernes
vedtægter indeholde en bestemmelse om, at medlemmerne ikke kan kræve deres
beviser indløst før et fastsat tidspunkt. Endvidere skal medlemmerne ved
indløsning have udbetalt forholdsvis lige store andele af formuen.
C. Medlemskreds
Investeringsforeninger er åbne for alle og skal tilbyde deres produkter
til en videre kreds eller offentligheden. Udviklingen i de seneste år har
imidlertid vist, at f.eks. institutionelle investorer også er interesserede i
foreningerne. De store investorer ønsker f.eks. at placere midler på
udenlandske markeder, hvor de ikke selv har tilstrækkelig ekspertise, eller
har specifikke krav til sammensætningen af porteføljen.
Derfor foreslås det, at specialforeningerne kan udbyde andele til en
bestemt kundekreds bestående af institutionelle eller andre store investorer.
5. Andre ændringsforslag
Ud over forslaget om regler for specialforeninger har udviklingen i
investeringsforeningsbranchen medført behov for at modernisere lovens regler,
herunder reglerne om kontoførende foreninger, udbyttebetaling,
regnskabsaflæggelse og opløsning.
Der har desuden vist sig et behov for at afklare spørgsmålet om, hvorvidt
depot- og administrationsselskaber kan være koncernforbundne. Det er
besluttet, at dette spørgsmål gøres til genstand for et udvalgsarbejde, jfr.
bemærkningerne til § 15.
Investeringsforeninger har hidtil haft særskilte ledelsesbestemmelser.
Ledelsesbestemmelserne foreslås derfor ændret i overensstemmelse med
Folketingets beslutning om at harmonisere ledelsesreglerne i finansielle
virksomheder. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v.,
realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber,
lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med ændringerne i ledelsesreglerne kan investerings- og specialforeningers
direktører m.v. have bestyrelsesposter i de selskaber, som foreningen
investerer i.
6. Høring
Lovforslaget har - inden de nævnte ledelsesregler, regnskabsregler og
regler om forholdet mellem administrations- og depotselskaber blev
indarbejdet - været sendt til høring hos Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation, Danmarks Nationalbank, Det Europæiske Monetære
Institut, Københavns Fondsbørs A/S, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, Garantifonden for Danske Optioner og Futures,
Værdipapircentralen, Finansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser,
Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Den Danske Finansanalytikerforening,
Danske Finansieringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes
BetalingsSystemer A/S, Harlow Butler A/S, Astley & Pearce A/S,
Nexor-Brokers A/S, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske
Handelskammer, Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forbrugerrådet,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsmarkedspensionsrådet,
Foreningen af Firmapensionskasser, Dansk Aktionærforening, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, AssurandørSocietetet, KommuneKredit, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Justitsministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet
og Boligministeriet. Efter indarbejdelsen af de nævnte regler er lovforslaget
på ny sendt i høring hos de organisationer og ministerier, som tidligere har
været hørt over lovforslaget. Efter overflytning af det finansielle område
til Økonomiministeriet er lovforslaget sendt i høring hos
Erhvervsministeriet. Da der er taget højde for Det Europæiske Monetære
Instituts bemærkninger, er forslaget ikke på ny sendt i høring hos
instituttet.
7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil medføre behov for 2 AC-årsværk i Finanstilsynet til tilsynet
med investeringsforeninger og specialforeninger. De samlede udgifter hertil
skønnes årligt at blive 880.000 kr., hvoraf lønsum udgør 700.000 kr., og
driftsudgifter udgør 180.000 kr. Disse udgifter dækkes af de foreninger, der
er under tilsyn, jf. § 81.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget må over en årrække forventes at medføre, at antallet af
foreninger øges. Det har ikke været muligt at fastslå, hvor mange foreninger
der bliver tale om. Branchen vurderer, at antallet af foreninger vil øges med
40.
Man må forvente, at investorerne får et større udbud af finansielle
produkter at vælge mellem, og at konkurrencen øges til gavn for investorerne.
Forslaget vil desuden give de institutionelle investorer adgang til blandt
andet at anbringe midler med stor risikospredning på markeder, som ellers
ville kræve, at de selv råder over særlig ekspertise, og vil dermed medvirke
til at mindske investorernes omkostninger.
Endelig vurderes det, at forslaget på lang sigt kan medvirke til at forøge
private investorers investeringer i små og mellemstore virksomheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1 Den gældende lovgivning for investeringsforeninger er udarbejdet
på grundlag af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter).
Forslaget til affattelsen af § 1 svarer til den gældende lovs § 1, idet
ordet »investeringsinstitutter«, dog her som i resten af
lovforslaget, er erstattet af »investeringsforeninger«, der er den
almindeligt anvendte betegnelse i Danmark, når ordet skal dække danske
investeringsforeninger. Disse foreninger betegnes i europæisk sammenhæng som
UCITS.
Til § 2 Med § 2 udvides den gældende lovs anvendelsesområde,
således at lovforslaget også omfatter en ny slags foreninger, der benævnes
specialforeninger.
Det foreslås i stk. 1 at gøre det muligt at etablere nye
foreningstyper kaldet specialforeninger. Disse kan dannes i form af
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger (money-market funds),
investeringsinstitutforeninger (funds of funds) og
erhvervsudviklingsforeninger.
Lovforslaget tager for pengemarkedsforeningers og
investeringsinstitutforeningers vedkommende udgangspunkt i Kommissionens
forslag til ændring af direktiv 85/611/EØF, når det drejer sig om
definitioner og forslag til specielle krav vedrørende placering af midler og
krav til information.
Herved introduceres begreber, der er kendt i EU-regi.
Udover forslaget om foreningstyper, der er kendt fra direktivforslaget,
foreslås det som led i ønsket om at kanalisere midler fra den private
investor til små og mellemstore virksomheder, at der desuden gives mulighed
for at etablere foreninger, der har som formål fortrinsvis at placere deres
formue i unoterede aktier og anparter. Sådanne foreninger betegnes i
lovforslaget som erhvervsudviklingsforeninger.
De gældende regler for investeringsforeninger og deres medlemmer vil også
finde anvendelse på specialforeninger og deres medlemmer.
Specialforeningerne kan ikke umiddelbart få adgang til markedsføring i de
øvrige EU-lande, da de ikke er omfattet af direktiv 85/611/EØF. I EU-regi
betegnes de som NON-UCITS.
Det forventes at blive almindeligt, at en specialforenings medlemmer på
forlangende kan få deres andele indløst af midler fra formuen, men forslaget
giver også mulighed for at etablere foreninger, hvor indløsning ikke kan
forlanges i en forud fastlagt periode. Løbende emission forventes også at
blive det almindelige, men det kan i vedtægterne fastsættes, at emission ikke
kan finde sted i en forud fastlagt periode. For
erhvervsudviklingsforeningernes vedkommende skal vedtægterne ifølge stk. 6
dog indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at
intet medlem kan kræve sig indløst. Tanken med erhvervsudviklingsforeninger
er at tilføre virksomheder med et vækstpotentiale en stabil kapital, selv om
deres aktier og anparter ikke er likvide, det vil sige, de er svært
omsættelige. Der er derfor behov for, at indløsningen sker på det i
vedtægterne fastlagte tidspunkt og at foreningen ikke er åben for emissionen.
Herved får virksomhederne også mulighed for at gennemføre den forventede
udvikling. Såfremt erhvervsudviklingsforeningen er åben for emission kan der
desuden opstå betydelige problemer med værdiansættelsen.
I stk. 2 defineres de forskellige typer specialforeninger.
Placeringsforeningerne kan ifølge § 64 anbringe deres formue i
værdipapirer efter de regler, der er fastsat for investeringsforeninger i
kapitel 9 og efter andre regler særligt gældende for placeringsforeninger,
der giver mulighed for andre placeringsgrænser end nævnt i kapitel 9.
Baggrunden for forslaget om højere placeringsgrænser for
placeringsforeninger er blandt andet at give placeringsforeningerne mulighed
for at anbringe deres formue i værdipapirer udstedt eller garanteret af
stater, internationale institutioner eller realkreditinstitutter m.v., der må
anses for at være værdipapirer med lav risiko, uden de begrænsninger, der
følger af reglerne for investeringsforeninger. En placeringsforening må dog
højest anbringe 30 pct. af formuen i realkreditobligationer fra samme
udsteder. I modsætning til investeringsforeninger får de ikke en godkendelse,
der gælder i hele Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med.
Pengemarkedsforeninger investerer i pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
Allerede under den nuværende lovgivning er der investeringsforeninger, der
investerer i skatkammerbeviser og obligationer med så kort løbetid, at der i
realiteten er tale om pengemarkedsforeninger. Med forslaget bliver det muligt
at etablere pengemarkedsforeninger, der investerer i andre
pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Pengemarkedsforeninger må højst anbringe
30 pct. af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme
udsteder. Med hensyn til placeringsreglerne i øvrigt henvises til § 65 og §
66.
Investeringsinstitutforeninger er foreninger, der anbringer deres formue i
andele af andre investerings- og specialforeninger. I dag kan
investeringsforeninger anbringe op til 5 pct. af deres formue i andre
investeringsforeninger. Det foreslås, at investeringsinstitutforeningerne kan
anbringe op til 20 pct. af formuen i en og samme forening eller afdeling, dog
højst 20 pct. af den samlede formue i erhvervsudviklingsforeninger. Der
henvises til § 67, hvoraf placeringsreglerne fremgår.
Med erhvervsudviklingsforeningerne foreslås som nævnt en helt ny type
foreninger. Hidtil har en investeringsforening måttet investere højst 10 pct.
af sin formue i unoterede værdipapirer eller pantebreve. Med forslaget kan
erhvervsudviklingsforeninger indgå som formidlere af egenkapital for mindre
og mellemstore virksomheder, der hermed får endnu en mulighed for at få
tilført risikovillig kapital, der giver dem en stabil finansiering i en
periode med vækst. Samtidig giver det investorer, der ønsker en langsigtet
kapitalanbringelse, og som er relativt risikovillige mulighed for at få del i
den vækst, der er i en række ikke-børsnoterede virksomheder. Investorerne kan
ved at erhverve andele i en erhvervsudviklingsforening frem for selv at købe
aktier eller anparter for et tilsvarende beløb sprede deres risiko og drage
nytte af den ekspertise, som erhvervsudviklingsforeningerne har. Hertil
kommer den særlige sikkerhed, som reglerne om depotselskaber medfører. En
erhvervsudviklingsforening må højest anbringe 10 pct. af formuen i unoterede
aktier og anparter fra et og samme selskab. Der henvises til § 68, der
indeholder reglerne om formuens anbringelse.
I stk. 3 foreslås det, at en specialforening i sine vedtægter skal
fastsætte bestemmelser om, hvem specialforeningen henvender sig til.
I modsætning til en investeringsforening, der henvender sig til en videre
kreds eller offentligheden, får en specialforening mulighed for at begrænse
den kreds, som specialforeningen henvender sig til. Der kan f.eks. være tale
om, at foreningen henvender sig til en eller flere institutionelle
investorer, erhvervsvirksomheder, en pensionskasse eller dennes medlemmer.
Med stk. 3 foreslås det derfor, at en specialforening kan henvende sig til
et eller flere medlemmer eller nærmere definere de investorer, som foreningen
henvender sig til, f.eks. pensionskasser, institutionelle investorer m.fl.
Det foreslås, at vedtægterne for en specialforening skal indeholde
bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere
medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.
For at undgå forveksling med almindelig porteføljepleje, kan det anføres,
at det særlige ved en specialforening med kun et medlem er, at den skal
overholde placeringsgrænserne og er under stadig kontrol af depotselskabet,
hvilket - udover risikospredningen - medfører særlige
kontrolforanstaltninger. Hertil kommer, at foreningen foretager
administrationen og kan varetage relationer til skattemyndighederne, hvis
foreningen er skattepligtig, således at investor ikke selv skal varetage
disse opgaver.
Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få
medlemmer ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter. Her vil medlemmet
blive beskattet som ved en direkte investering af sin andel af indtjeningen i
foreningen. Det gælder for alle foreninger (såvel kontoførende som
bevisudstedende). Det skattemæssige foreningsbegreb kan således få betydning
for specialforeninger med få medlemmer.
Stk. 4 giver specialforeninger med undtagelse af
erhvervsudviklingsforeningerne mulighed for i vedtægterne at fastsætte
bestemmelser, hvorefter de ikke skal være åbne for emission og indløsning
konstant i modsætning til investeringsforeningerne, der som hovedregel skal
indløse medlemmernes andele på forlangende.
I stk. 5 gives der mulighed for, at bestyrelsen i en af de i stk. 4
nævnte foreninger træffer beslutning om, at foreningen skal være åben, det
vil sige udstede og indløse medlemmernes andele, i bestemte perioder. Denne
mulighed skal fremgå af vedtægterne.
Da erhvervsudviklingsforeninger investerer formuen i aktier og anparter i
selskaber, der i en vækstperiode har behov for en stabil kapital, og da disse
værdipapirer ikke er let omsættelige, foreslås det i stk. 6 som en
hovedregel, at en erhvervsudviklingsforening ikke må emittere, og at intet
medlem kan kræve sine andele indløst. Generalforsamlingen kan træffe anden
beslutning, f.eks. hvis investeringen i en vækstvirksomhed bliver frigjort
tidligere end forudsat. I disse tilfælde skal alle medlemmer have indløst
forholdsvis lige store andele af formuen.
Til § 3 Bestemmelsen i § 3 svarer til § 2 i den gældende lov.
Endvidere omfatter den nu også specialforeninger. Investeringsforeninger må
kun drive virksomhed som investeringsforening. Tilsvarende må
specialforeninger kun drive virksomhed som specialforening. En forening skal
således være en investeringsforening eller en specialforening.
Til § 4 Bestemmelsen i § 4, stk. 1 svarer stort set til § 2
a, stk. 1 og 2, i den gældende lov. En afdeling skal være af samme type som
den forening, hvorunder afdelingen er oprettet.
Det er i stk. 2 præciseret, at afdelingerne er stillet, som om de
kautionerer for hinanden for fælles omkostninger.
Til § 5 I § 5, stk. 1, er det foreslået, at den eneret til
at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden, der i den gældende
lov er tillagt investeringsforeninger, også skal gælde for specialforeninger.
Med eneretten i § 5, stk. 1, er det ikke tanken at forbyde
pengeinstitutternes puljer, der er reguleret i bank- og sparekasseloven, og
heller ikke investeringsaktieselskaber, det vil sige aktieselskaber, hvis
formål er at investere i værdipapirer.
Den gældende lov har ikke til formål at forbyde foreninger, der retter
henvendelse til bestemte personer eller f.eks. de ansatte i en bestemt
virksomhed. Det er således i overensstemmelse med den gældende lov, at de
ansatte i en virksomhed har en forening, der placerer de modtagne midler
under iagttagelse af et princip om risikospredning, og som indløser andele på
forlangende af et medlem med midler fra formuen.
Det er heller ikke med ordene i § 2, stk. 3 »henvender sig til
et eller flere medlemmer« tanken at forhindre sådanne foreninger i at
fortsætte deres virksomhed, når de henvender sig til en på forhånd afgrænset
kreds. Eneretten omfatter derfor kun henvendelse til en videre kreds eller
offentligheden.
Ligeledes er forpligtelsen og eneretten i forbindelse med foreningens navn
i stk. 2 en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2, dog således at
denne bestemmelse også skal gælde for de forskellige typer specialforeninger.
En specialforening kan anvende »specialforening« i sit hovednavn og
samtidig anvende en anden betegnelse i binavnet, f.eks.
»placeringsforening«.
Til kapitel 2
Godkendelse, vedtægter m.v.
Til § 6
Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1,
dog således at disse stykker fremover skal gælde for såvel
investeringsforeninger som specialforeninger.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende lovs § 4,
stk. 3, nr. 1. Med hensyn til kapitalkravet i stk. 3, nr. 2, er det således,
at investeringsforeninger på nuværende tidspunkt skal have en formue på
mindst 10 mio. kr. eller en formue på mindst 2 mio. kr. fordelt på mindst 200
investorer, der hver har en andel af formuen på mindst 1.000 kr., noteret på
navn.
Det alternative krav i den gældende lov om mindst 2 mio. kr. fordelt på
200 investorer er utidssvarende og ikke medtaget i lovforslaget. Det foreslås
derfor, at en forening eller afdeling, svarende til den nuværende praksis,
kun skal kunne godkendes af Finanstilsynet, når der foreligger en formue på
mindst 10 mio. kr.
Finanstilsynet skal ikke godkende en forenings aftale med
administrationsselskabet, men Finanstilsynet skal påse, at aftalen ikke
indeholder urimelige vilkår f.eks. med hensyn til opsigelsesklausuler, som
kan give anledning til at nægte at godkende foreningens valg af
administrationsselskab på de givne vilkår.
I stk. 4 foreslås, at investeringsforeningers vedtægter i
overensstemmelse med direktivets krav skal godkendes af Finanstilsynet. Dette
svarer til den gældende lovs § 4, stk. 3, nr. 3.
I stk. 5 er det foreslået, at specialforeningerne skal indsende
deres vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen skal derefter
videresende et eksemplar til Finanstilsynet. Der stilles således ikke krav om
godkendelse af vedtægterne, da udøvelsen af den virksomhed, som foreningerne
skal drive, som udøvelsen af al anden finansiel virksomhed er betinget af
Finanstilsynets godkendelse. Det svarer til, hvad der gælder for de fleste
andre finansielle virksomheder, hvis vedtægter ikke skal godkendes.
Vedtægterne skal dog indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning
om godkendelse. Er vedtægterne ikke i overensstemmelse med loven, kan
Finanstilsynet kræve dem ændret.
Til § 7 Den nuværende regulering af investeringsforeningers
stiftelse indeholder intet krav om tegning eller indbetaling af formuen.
Dette har i praksis givet problemer, der fortrinsvis er løst ved tillempet
anvendelse af reglerne om stiftelse i lov om aktieselskaber. I praksis skal
formuen tegnes på den konstituerende generalforsamling. Det er hidtil
accepteret, at en investeringsforening eller afdeling kan godkendes, såfremt
der foreligger en ubetinget garanti på mindst 10 mio. kr., udstedt af et
pengeinstitut om tegning af investeringsandele.
For klarhedens skyld foreslås det, at denne praksis lovfæstes.
Til §§ 8 og 9 Bestemmelserne i §§ 8 og 9 svarer til dels til den
gældende lovs §§ 5 og 6, dog således at bestemmelserne gælder for såvel
investeringsforeninger som specialforeninger. Der er desuden foretaget en
enkelt redaktionel ændring. Endvidere er bestemmelsen i den gældende lovs §
6, stk. 2, gået ud som værende overflødig, da administrative afgørelser altid
kan indbringes for domstolene.
Til § 10 Bestemmelsen svarer med enkelte undtagelser og
tilføjelser, nævnt nedenfor, til den gældende lovs § 7, dog således, at
bestemmelsen fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som
specialforeninger.
Den gældende lovs bestemmelser om eventuelt valg af delegerede og
eventuelt valg af repræsentantskab er udgået, da foreningerne ikke anvender
denne mulighed.
I nr. 11 foreslås det, at det klart skal fremgå af foreningens vedtægter,
hvorvidt der er tale om en bevisudstedende eller en kontoførende
investeringsforening eller afdeling, jf. bemærkningerne til § 47.
Det er i nr. 14 foreslået, at det skal fremgå af vedtægterne, såfremt en
specialforening har indskrænkninger med hensyn til indløsning.
De fleste investeringsforeningers vedtægter har hidtil indeholdt
bestemmelser om, at administrationsomkostningerne, bortset fra udgifterne til
depotselskab, edb og revision, højst må udgøre en bestemt procent af den
højeste formue i regnskabsåret.
Da det er af betydning for investorerne at kunne sammenligne de samlede
administrationsomkostninger i de enkelte foreninger, foreslås det i nr. 19,
at samtlige administrationsomkostninger skal medtages.
Med administrationsomkostninger forstås fremover alle de omkostninger, der
påhviler foreningen. Det gælder således også afgifter til depotselskabet,
edb-udgifter, revisionshonorar, markedsføringsudgifter og honorar til
eventuelle investeringsrådgivere.
Det foreslås desuden, at vedtægterne skal angive et maksimum for alle
administrationsomkostninger set i forhold til det højeste formuebeløb i
regnskabsåret.
Ved at fastslå et maksimum for samtlige omkostninger i vedtægterne fremmes
gennemsigtigheden for investorerne, selv om høje administrationsomkostninger
ikke nødvendigvis betyder en dårlig forrentning af den investerede formue.
I stk. 2 og 3 findes specialregler for vedtægternes indhold i
investeringsforeninger henholdsvis specialforeninger.
Stk. 2 svarer til § 7, nr. 13, i den gældende lov.
I stk. 3, nr. 1, foreslås, at specialforeningers vedtægter skal indeholde
bestemmelser om de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af
formuen.
I stk. 3, nr. 2, foreslås det, at det af vedtægterne skal fremgå, hvilken
kreds specialforeningerne henvender sig til, dog således, at medlemmernes
anonymitet sikres, hvis de ønsker det. Dette er særlig aktuelt i foreninger
med få medlemmer.
Til kapitel 3
Generalforsamling, ledelse m.v. For alle kapitlets bestemmelser foreslås,
at bestemmelserne fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som
specialforeninger.
Til § 11 Bestemmelsen svarer til § 9 i den gældende lov, bortset
fra enkelte redaktionelle ændringer, og at bestemmelserne i den gældende lovs
§ 2 a, stk. 3 og 4, om de beslutninger, medlemmerne af en afdeling skal
træffe, er indsat som stk. 3 og 4.
Til § 12 Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov.
Til § 13 Bestemmelsen svarer til § 11 i den gældende lov. Selv om
specialforeninger ikke skal have deres vedtægter godkendt, jf. bemærkningerne
til § 6, stk. 5, skal deres vedtægtsændringer for så vidt angår stiftelse af
nye afdelinger godkendes. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet med
godkendelsen godkender den nye afdeling og derigennem påser, at den opfylder
lovens krav.
Til § 14 Som følge af ønsket om en tilpasning til den øvrige
lovgivning for finansielle virksomheder foreslås i stk. 1 indført en
bestemmelse svarende til § 54, stk. 1, i lov om aktieselskaber, således at
det præciseres, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af
foreningens anliggender.
Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., svarer til § 12, stk. 2, i den
gældende lov.
Med bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med § 22, stk. 2, foreslås
det, at bestyrelsens flertal skal bestå af personer, der ikke har tilknytning
til depotselskabet, som medlem af depotselskabets bestyrelse, ansat i
depotselskabet eller i et andet selskab, herunder holdingselskabet i en
koncern, som depotselskabet er en del af. Bestemmelsen foreslås for at undgå
personsammenfald i forhold til depotselskabet og andre selskaber i samme
koncern. Det er fundet hensigtsmæssigt at understrege, at der er tale om to
forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens bestyrelse, der leder
foreningen.
Bestemmelsen, der understreger uafhængigheden mellem foreningen og dens
depotselskab, skal ses i lyset af, at depotselskabet i medfør af
bestemmelserne i kapitel 12 har særlige forpligtelser til at kontrollere
foreningen.
I stk. 3 fastslås det, at bestyrelsen skal forholde sig til
foreningens formueforhold og sørge for, at bogføring og formueforvaltning
kontrolleres på en for foreningen tilfredsstillende måde. Bestemmelsen svarer
til § 54, stk. 3, i lov om aktieselskaber.
Bestyrelsen i et aktieselskab skal i medfør af lov om aktieselskaber § 56,
stk. 4, ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af
sit hverv. En tilsvarende bestemmelse foreslås indføjet i stk. 4 som
et nødvendigt led i fastlæggelsen af bestyrelsens opgaver og deres udførelse.
I den øvrige regulering vedrørende finansielle virksomheder har der vist
sig et behov for at præcisere, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige
retningslinier for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, således at
arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges, jf. bank- og
sparekasselovens § 18. Det foreslås derfor i stk. 5 at indføre en
tilsvarende bestemmelse.
Det foreslås i stk. 6, at de i stk. 5 nævnte retningslinier skal
indsendes til Finanstilsynet, svarende til bank- og sparekasselovens § 18,
stk. 2.
Til § 15 Det foreslås i stk. 1, at direktionen eller
administrationsselskabet for en forening varetager den daglige ledelse af
foreningen i overensstemmelse med bestyrelsens anvisninger og retningslinier.
For at afgrænse direktionens beføjelser foreslås, at den daglige ledelse
ikke omfatter dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig
art eller af stor betydning uden bestyrelsens bemyndigelse eller
efterfølgende godkendelse. Dette svarer til aktieselskabslovens § 54, stk. 2.
I stk. 2 fastslås det, at de opgaver, der påhviler en forenings
direktion, påhviler et administrationsselskabs direktion, hvis den daglige
ledelse er overladt til et administrationsselskab. Da et anpartsselskab ikke
behøver at have en direktør, foreslås det, at kun aktieselskaber kan være
administrationsselskaber.
Et administrationsselskab skal i fremtiden være et aktieselskab og vil
kunne administrere såvel investeringsforeninger som specialforeninger.
Et depotselskab kan ikke samtidigt virke som administrationsselskab for
investeringsforeningen. Et depotselskab er således pålagt visse
kontrolbeføjelser over for et administrationsselskab i første række af hensyn
til at sikre formuens tilstedeværelse og korrekte værdiansættelse. Det er
væsentligt for beskyttelsen af investorerne, at denne kontrol af
administrationsselskabet er reel og udøves af en uafhængig instans.
Under det lovforberedende arbejde er det blevet påpeget, at den gældende
lov ikke klart tager stilling til spørgsmålet, om et administrationsselskab
kan være datterselskab af et depotselskab. Da depotselskabet og
administrationsselskabet er selvstændige juridiske enheder, er der ud fra en
ren formel betragtning intet til hinder herfor.
Det er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorerne, at
administrationsselskabets investeringsbeslutninger tjener det formål at sikre
det størst mulige afkast for medlemmerne af investeringsforeningen. Dette
hensyn kan tilgodeses på flere måder. Spørgsmålet om beskyttelse af
investorerne mod misbrug som følge af interessesammenblanding er også
relevant på andre opsparingsområder end opsparing i investeringsforeninger.
Det gør sig f.eks også gældende for pengeinstitutternes puljepensioner.
På baggrund af drøftelser mellem Økonomiministeriet, Finanstilsynet og
Danmarks Nationalbank er det besluttet at nedsætte et udvalg under
Økonomiministeriet med ekstern deltagelse, der skal se på hvordan man bedst
sikrer såvel investorernes interesser som en hensigtsmæssig markedsudvikling,
når det gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor
den finansielle sektor. Et sådant udvalgsarbejde forventes afsluttet, så et
lovforslag kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.
Indtil dette arbejde afsluttes foreslås det at videreføre gældende regler
og praksis på området. Herunder forudsættes Finanstilsynets hidtidige praksis
videreført, hvorefter et depotselskab ikke kan udføre porteføljepleje for en
forening. Foreningen kan dog modtage investeringsrådgivning fra samt handle
værdipapirer og sælge investeringsforeningsbeviser gennem depotselskabet.
Det foreslås samtidigt ikke på nuværende tidspunkt at indføre forbud mod,
at et administrationsselskab kan være datterselskab af en depotbank. Det
lægges herved til grund, at pengeinstitutterne vil afholde sig fra at
etablere koncernforbindelser indtil resultatet af udvalgsarbejdet foreligger.
Der gælder i øvrigt ret snævre grænser for en foreningsledelses adgang til
at henlægge porteføljeplejen til en udenforstående. Udover
investeringsrådgivning kan ledelsen afgive specifik fuldmagt til en
udenforstående til at foretage nærmere dispositioner vedrørende elementer af
porteføljen.
Ledelsen kan endvidere overlade en begrænset del af porteføljen, som
ønskes investeret på et geografisk fjernt marked eller i specielle
værdipapirer, til en udenforstående, som har en særlig ekspertise vedrørende
de ønskede investeringer.
I § 14, stk. 2, og § 22, stk. 2, foreslås det, at flertallet af
medlemmerne i bestyrelsen i henholdsvis foreningen og
administrationsselskabet hverken må være medlemmer af depotselskabets
bestyrelse eller ansat i dette eller i et andet selskab, herunder
holdingselskabet, i en koncern, som depotselskabet er del af. Forslagene har
til hensigt at understrege, at såvel foreningen som depotselskabet er
selvstændige juridiske enheder og uafhængige af hinanden.
I stk. 3 foreslås det at indføre et forbud mod, at direktører m.fl.
må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 4-6.
Forbudet gælder, udover ledelsespersoner, ledende medarbejdere og interne
revisions- og vicerevisionschefer.
Selvstændig erhvervsvirksomhed skal fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen
af, om der foreligger erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på, om
virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller
serviceydelser. Der skal samtidig lægges vægt på, hvor stor den relative
andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede
indtægter.
Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør
midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed,
som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i forsikringsselskabet,
eller senere kommer til at arve, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab
ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal
forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og
sparekasseloven. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og
ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at direktionen kan give
tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede.
Forslaget har baggrund i ønsket om at ensrette reglerne om direktører
m.fl.'s adgang til at varetage andre hverv, der med forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v.,
realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber,
lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås indført på det finansielle område,
jf. således den foreslåede § 1, nr. 3, (§ 92 a) i ovennævnte lovforslag. I
modsætning til bank- og sparekasselovsændringen har forslaget ikke her
medtaget filialbestyrere, da der ikke er filialbestyrere i foreningerne.
Forslaget medfører indskrænkninger i den hidtidige adgang for
investeringsforeningers direktører m.fl. til at drive anden virksomhed eller
varetage andre hverv uden for foreningen, idet der ikke hidtil har været
forbud. Foreningens bestyrelse vil kun kunne give tilladelse hertil, hvis
betingelserne i forslagene til §§ 16-18 er opfyldt.
Efter stk. 4 gælder forbudet ikke for hverv i foreninger,
institutioner o.ling., der ikke har til formål at fremme direktørernes
økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener
ikke til fremme af deltagernes økonomiske interesser, men til almennyttige og
ideelle formål.
Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt,
oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom
idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale
institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger,
forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.
Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv
til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser
ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.
Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en
idrætsforening, selvom denne driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift
ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan
en direktør m.fl. ikke efter bestemmelsen sidde i bestyrelsen for en
professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme
medlemmernes privatøkonomiske interesser.
Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om
erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed,
der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.
Efter stk. 5 gælder forbudet ikke for direktører i foreninger, hvor
direktøren er eneste ansatte, eller foreningens virksomhed har et sådant
begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren
fuldtidsbeskæftigelse. Dette svarer til Finanstilsynets hidtidige praksis for
pengeinstitutter, hvorefter Finanstilsynet har givet dispensation til
direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne
institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af
direktøren.
I medfør af stk. 6 kan den i stk. 3 omhandlede personkreds dog
deltage i ledelsen eller driften af andre investeringsforeninger og
specialforeninger inden for samme gruppe. Dermed kan den gældende
retstilstand, hvor en direktør er direktør i flere beslægtede
investeringsforeninger, opretholdes. Samtidig ligestilles en gruppe af
selvstændige foreninger med foreninger, der er opdelt i afdelinger, og en
gruppe af foreninger, der administreres af det samme administrationsselskab.
De interne revisions- og vicerevisionschefer omfattes også af
bestemmelsen. For de interne revisions- og vicerevisionschefer gælder der et
absolut forbud mod at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden
for foreningen, idet bestyrelsen efter forslaget ikke vil kunne give
tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser. De interne revisions- og
vicerevisionschefer kan dog i medfør af stk. 6 være intern revisions- og
vicerevisionschef i et administrationsselskab som nævnt i § 62, stk. 4.
Til § 16 Bestemmelsen i § 16 fastslår, at en direktør med
bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre finansielle
virksomheder. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede
gives tilladelsen af direktionen.
Da foreninger ikke kan indgå i koncerner, er bestemmelsen vedrørende
koncernforhold, som findes i forslaget til ændring af regelsættene for de
øvrige finansielle virksomheder, ikke medtaget.
I modsætning til de foreslåede regler for penge- og realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber giver forslaget investeringsforeningers og
specialforeningers direktører m.fl. mulighed for at have bestyrelsesposter i
investeringsforeninger eller specialforeninger uden for den gruppe, hvor den
pågældende er direktør. En tilsvarende adgang foreslås indført for ATP og LD.
Dette har baggrund i, at det er fundet ønskeligt, at sådanne
investeringsprægede finansielle institutter kan anvende disse foreninger til
investeringsformål.
I stk. 2 foreslås det, at den pågældende ikke kan være
bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af
medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed
mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det
sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne har en
uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må
den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende
generalforsamling.
Stk. 3 præciserer, at beslutning i henhold til stk. 1 ligesom
andre beslutninger skal fremgå af forhandlingsprotokollen. Bestemmelsen
sikrer, at der i bestyrelsens forhandlingsprotokol løbende optages bemærkning
om de tilladelser, der gives efter stk. 1. Bestemmelsen er af ordensmæssig
karakter.
Forslaget i stk. 4 indebærer, at foreningens årsregnskab skal
indeholde oplysning om de nævnte hverv.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 37, stk. 5.
Til § 17 Bestemmelsen medfører, at direktører med bestyrelsens
tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder, det vil
sige i ikke-finansielle virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Tilladelse kan gives til bestyrelsesposter i alle former for
erhvervsvirksomheder. Når bestyrelsen træffer beslutninger om tilladelse til,
at direktøren påtager sig hvervet som bestyrelsesmedlem, skal den være
opmærksom på og overholde bestemmelsen i § 62, stk. 2, og § 68, stk. 3,
hvorefter en forening hverken alene eller sammen med andre foreninger må eje
værdipapirer, sådan at de udøver betydelig indflydelse i et selskab, som det
investerer i.
Bestemmelsen fra den øvrige finansielle sektor om, at bestyrelsesposten
ikke kan sammenblandes med lån til den pågældende erhvervsvirksomhed, er ikke
medtaget i forslaget, da foreninger overhovedet ikke må yde lån.
I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen kan tillade en direktør at
indtræde i bestyrelsen for fondsbørser, autoriserede markedspladser,
værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og
værdipapircentraler. Baggrunden herfor er det naturlige i at kunne varetage
foreningens interesser i disse selskaber. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Med henvisningen i stk. 3 til forslaget til § 16, stk. 3 og 4,
finder disse bestemmelser tilsvarende anvendelse.
Til § 18 Bestemmelsen er ny og fastsætter et loft for, hvor mange
bestyrelsesposter en forenings direktør og andre ledelsespersoner må
varetage. Herved søges det sikret, at foreningens direktør effektivt
varetager hvervet i foreningen.
Ifølge forslaget kan den nævnte personkreds højst varetage 10 eksterne
bestyrelseshverv, heraf 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er
børsnoterede selskaber eller erhvervsvirksomheder med en egenkapital på over
50 mio. kr.
Til § 19 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at
direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer i investeringsforeningers
administrationsselskaber omfattes af de samme regler, som den tilsvarende
personkreds i investeringsforeninger og specialforeninger er omfattet af.
Med bestemmelsen i stk. 2 er det forudsat, at
administrationsselskabet er datterselskab af et andet pengeinstitut end
foreningens depotselskab.
Til § 20 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel
ændring, til § 14 i den gældende lov.
Bestemmelsen i stk. 2 om, at bestyrelse, direktion og personale kun
må aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb.
Bestemmelsen medfører, at et administrationsselskab heller ikke kan honoreres
med beløb, der sættes i forhold til overskuddet eller størrelsen af formuen.
Til § 21 Bestemmelsen i § 21, stk. 1, svarer til § 15, stk.
1, i den gældende lov.
Stk. 2 svarer til den ændring af § 15, stk. 2, i den gældende lov, der er
vedtaget med lov nr. 376 af 22. maj 1996.
Til § 22 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel
ændring, til § 16 i den gældende lov.
Bestemmelsen i stk. 2, der skal ses i sammenhæng med § 14, stk. 2,
2. pkt., skal sikre, at der heller ikke er personsammenfald mellem
administrationsselskabets og depotselskabets ledelse, dels fordi
depotselskabet skal udføre de i kapitel 12 nævnte funktioner, dels fordi
administrationsselskabet refererer til foreningens bestyrelse.
Med forslaget understreges det, at et administrationsselskabs bestyrelse,
ud over det sædvanlige selskabsretlige ledelsesansvar har et særligt ansvar
over for foreningen, som administrationsselskabet fungerer som daglig ledelse
for. Der er dog som hidtil ikke noget i vejen for fuldt personsammenfald
mellem bestyrelserne for foreningen og administrationsselskabet.
Til § 23 Bestemmelsen i stk. 1 svarer som udgangspunkt til
§ 32 i den gældende lov. Forslaget indebærer dog en mindre udvidelse af
personkredsen i forhold hertil. Forslaget er et led i harmoniseringen af
reglerne om spekulation i de finansielle love.
Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det
været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt.
Baggrunden er, at spekulationsforbudet ikke har skullet afskære ledende
medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig
forrentning af deres formue.
Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning
mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være
transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det
tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor
vurderingen er vanskelig.
På den baggrund foreslås der indført en mere klar afgrænsning af forbudets
anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og
samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse
hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i
spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som
beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. stk. 3.
Personkredsen, der omfattes af forbudet tager udgangspunkt i den
personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i
1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.
Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for
sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og
et forbud derfor vil være relevant.
Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i foreningen,
sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved
»derved ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference
til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.
Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i
overensstemmelse med den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, og
realkreditlovens § 18, stk. 2.
Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar
foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller
valutafunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et
selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for
personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet.
Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesanvar for afdelinger der
har fonds- eller valutafunktioner og medarbejdere der i øvrigt har
ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.
Bestyrelsen fastsætter efter stk. 2 i interne retningslinier for,
hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør
gælde. Medarbejdere, der har fonds- eller valutafunktioner, men som ikke har
ledelsesansvar, er omfattet af bestemmelsens stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at
afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen skal bruges til at lave en udtømmende liste over de
formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må
udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke
udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Ændringer af
bekendtgørelsen vil være fremadrettede.
Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i
investeringsforeninger og specialforeninger kan udøve sædvanlig formuepleje.
Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende
spekulationsforbud.
Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds
vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de
gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med
dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om
spekulation eller ej.
Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil
udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse
undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelse vil være omfattet
af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig
karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der vil således
f.eks. være behov for undtagelse fra forbudet mod salg af værdipapirer inden
6 måneder efter anskaffelsen. Undtagelsen skal f.eks. omfatte
trangssituationer eller situationer, hvor der inden for de 6 måneder
indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk
tab.
Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af Tilsynets
bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser herfra. Tilsynet
skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske
dispositioner ved at påse lovens forbud mod spekulationsforretninger.
Bestemmelsen i § 23, stk. 4, svarer til § 32, stk. 2, i den
gældende lov.
I stk. 5 foreslås det, svarende til bestemmelsen i
aktieselskabslovens § 58, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må
deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den
pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale
mellem foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for
ledelsen i et aktieselskab eller en finansiel virksomhed, gør sig også
gældende for en investerings- eller specialforening.
Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 8 om
ledelsespersoners habilitet. Efter § 8 kan Finanstilsynet nægte en forening
godkendelse, hvis et medlem af foreningens direktion i stilling eller erhverv
har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende
ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv
under en betalingsstandsning m.v., idet en betalingsstandsning m.v. må anses
for særlig belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af en forening.
Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve
advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning eller er under konkurs, jf. retsplejelovens § 137
sammenholdt med § 119, stk. 2, nr. 2.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forenings direktør på et senere
tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i en forening, såfremt den
pågældendes økonomiske stilling er forbedret.
Til § 24 Bestemmelsen i stk. 1 er ny, idet bestyrelsen skal
fastsætte interne retningslinier for direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner
omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om
spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner
gælder også hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds-
eller valutaafdeling. Derimod er der ikke fundet noget behov for et sådant
indberetningskrav for almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger.
Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at
revisionen kan føre betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets
bekendtgørelse om formuedispositioner omfattet af forbudet mod
spekulationsforretninger. Retningslinierne skal indeholde bestemmelser om,
hvortil indberetning skal ske. Det bemærkes, at det indberettede skal tilgå
den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den
valgte revision.
Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om
revisorerklæringer på årsregnskaber, hvorefter revisor skal afgive
supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under
sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af
ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte
engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod
spekulationsforretninger er overtrådt.
Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige
spekulationsforretninger og indberetningspligt for direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den eksterne
revisor få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye
bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage
en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med
Finanstilsynets bekendtgørelse.
Til § 25 Revisor skal en gang årligt gennemgå foreningens interne
retningslinier med henblik på at vurdere, om foreningens forretningsgange
vedr. indberetning af formuedispositioner er betryggende.
Til § 26 Det foreslås at gennemføre tilsvarende spekulationsforbud
samt regler for indberetning af indgåede engagementer m.v. for den
tilsvarende personkreds som nævnt i § 23, stk. 1, i administrationsselskabet.
Til § 27 Med bestemmelsen indføres en lovbestemt tavshedspligt for
alle, der som bestyrelsesmedlemmer, direktører, andre ansatte eller revisorer
har tilknytning til en forening eller dens administrationsselskab, svarende
til, hvad der gælder i de øvrige virksomhedslove.
Til kapitel 4
Almindelige bestemmelser Det foreslås, at alle bestemmelser i dette
kapitel skal gælde for såvel investeringsforeninger som specialforeninger
samt afdelinger i foreningerne.
Til §§ 28 og 29 Bestemmelserne svarer med enkelte redaktionelle
ændringer til § 25 og § 26 i den gældende lov.
Til § 30 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til § 27, stk. 1, i
den gældende lov.
Foreningerne skal ved aflæggelse af årsregnskabet enten udlodde et
eventuelt overskud til medlemmerne i form af udbytte eller henlægge
(akkumulere) overskuddet til forøgelse af formuen, jf. stk. 1, der ikke er
baseret på direktiv 85/611/EØF.
Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en
udloddende eller en akkumulerende forening eller afdeling. Ligeledes skal
dette fremgå af foreningens prospekt. For så vidt angår udloddende foreninger
giver den nuværende lov om investeringsforeninger mulighed for at tillade
udlodning af acontoudbytte flere gange årligt på baggrund af et
perioderegnskab med den årlige ordinære generalforsamlings efterfølgende
godkendelse.
Sondringen mellem akkumulerende og udbyttebetalende foreninger eller
afdelinger beror på en lang tradition i Danmark, og følger ikke af
direktivbestemmelser. På de udenlandske markeder findes der ingen skarpe skel
mellem disse to typer af foreninger.
I stk. 2 gives udloddende foreninger, der anbringer formuen i
obligationer, adgang til på baggrund af en af generalforsamlingen truffen
beslutning at overføre opgjort udbytte til udlodning til næste år helt eller
delvist.
En sådan adgang skal fremgå af foreningens vedtægter.
Formålet med forslaget er at sikre en bred ramme for udvikling af danske
foreningers produkter. Der er ikke tilsynsmæssige betænkeligheder ved, at en
udloddende forening kan overføre udlodningen helt eller delvist for
efterfølgende regnskabsår. De skattemæssige betingelser for udloddende
foreninger vil dog begrænse udbredelsen af sådanne produkter.
Skattemæssigt sondres der også mellem kontoførende foreninger og
bevisudstedende foreninger, ligesom der i relation til de bevisudstedende
foreninger sondres mellem akkumulerende og udloddende foreninger.
For så vidt angår de bevisudstedende foreninger indeholder de
skattemæssige regler selvstændige krav til de udloddende foreninger. En
udloddende forening skal foretage udlodning og i henhold til foreningens
vedtægter være forpligtet til at foretage en nærmere opgjort
minimumsudlodning af årets udbytter. Selve foreningen er ikke undergivet
beskatning. Beskatningen af de udloddede udbytter sker derimod hos
foreningens medlemmer efter transparens-princippet, der betyder, at
beskatningen i stor udstrækning sker, som om medlemmet selv havde foretaget
en direkte investering i det pågældende værdipapir. Det skattemæssige
udlodningskrav, som indebærer, at der skal beregnes en minimumsudlodning for
hvert indkomstår, bærer begrundelsen for skattefritagelsen for udloddende
foreninger.
I forhold hertil betaler akkumulerende foreninger selskabsskat, og
udlodninger fra disse foreninger beskattes hos medlemmerne som aktieudbytte.
Såfremt en udloddende investeringsforening i henhold til de foreslåede nye
regler foretager en overførsel af udbytte til udlodning til næste år, vil det
skattemæssigt have den konsekvens, at foreningen fremover skal beskattes som
en akkumulerende forening. En forening vil ikke efterfølgende kunne gå
tilbage til en beskatning som udloddende forening uden betydelige
skattemæssige konsekvenser.
Ved foreslaget er det ikke forudsat, at de skattemæssige regler for
udloddende foreninger ændres for at udfylde rammelovgivningen. På denne
baggrund må det antages, at de nye regler ikke vil kunne udnyttes af
bevisudstedende foreninger.
Kontoførende foreninger, som skattemæssigt er undergivet lov om beskatning
af medlemmer af investeringsforeninger, er derimod ikke undergivet kravet om
minimumsudlodning. I stedet sker beskatningen direkte hos det enkelte medlem.
Efter de gældende skattemæssige regler er der derfor ikke noget til hinder
for, at en kontoførende forening kan overføre en udlodning til efterfølgende
år. Da medlemmet beskattes uanset udlodning, må det dog antages, at den nye
produkttype fortrinsvis vil kunne tilbydes udlændinge, der ikke er
skattepligtige her i landet.
Forslaget giver mulighed for på sigt at udvikle obligationsafdelinger, der
giver et på forhånd fastlagt årligt afkast i en flerårig periode, og som på
denne måde kan matche den traditionelle obligationsinvestering. Det er en
type produkter, som forventes at have stor efterspørgsel, idet mange private
investorer vil have interesse i en konstant udlodning. De skattemæssige
regler betyder, at de nye produkttyper kun kan udnyttes af kontoførende
foreninger.
Forslaget åbner også op for, at danske internationalt markedsførte
produkter bedre kan bringes i overensstemmelse med konkurrerende produkter,
som tilbyder mange produkter med konstant udlodning.
For at sikre opfyldelse af forudsigeligheden med hensyn til udlodningens
størrelse, er det i stk. 3 foreslået, at det af vedtægterne kan
fremgå, at der kan udloddes af formuen i de år, hvor investeringsafkastet
ikke til fulde modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en
stipuleret udlodningsprocent.
Til § 31 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den
gældende lovs § 28, stk. 1 og 2, bortset fra henvisningerne i stk. 1 til
undtagelserne i § 2, idet en specialforening kan have bestemmelser i
vedtægterne om indskrænkninger i indløseligheden.
Som et hovedprincip fastslår stk. 1, at et medlem af en forening skal have
sine andele indløst på forlangende. Indløsningsprisen fastsættes som angivet
i stk. 2.
Det foreslås imidlertid i stk. 3, at indløsningen kan udsættes
efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter
udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet og til de
kompetente myndigheder i de andre medlemslande af Den Europæiske Union og
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvor investeringsforeningen
måtte markedsføre sine andele.
Denne adgang til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af
aktiver, således at der ikke skabes uro om foreningens forhold, f.eks. ved
turbulente markedsforhold. Det vil være hensigtsmæssigt i vedtægterne at give
hjemmel til at udsætte indløsningen, indtil foreningen har afhændet aktiver
til fremskaffelse af de nødvendige likvide midler til indløsning, og
indløsningsprisen derefter er konstateret.
Det foreslås i stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 28, stk.
4, at Finanstilsynet kan kræve, at der sker udsættelse af indløsningen.
Baggrunden herfor kan dels være ekstraordinære situationer som politisk og
økonomisk uro, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre det for
foreningerne at udøve deres virksomhed på normal vis, dels skyldes forholdene
omkring en konkret forening.
Finanstilsynet kan benytte sig af sin ret til at kræve udsættelse i andre
situationer, end når der er valutarisk eller politisk uro, f.eks. når dette
er påkrævet på baggrund af foreningens forhold, herunder formueforhold, eller
hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf. betingelserne i
lovforslagets § 52 om tilbagekaldelse af godkendelse.
I disse situationer kan hensynet til en forenings medlemmer, såvel de
udtrædende som de tilbageblevne, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver
en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller
umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til
niveauet, da investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i
alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.
Reglerne om indløsning er baseret på bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Det er foreslået i stk. 5, at såfremt en forenings eller afdelings
formue kommer under lovens mindstekrav på 10 mio. kr. eller eventuelt
vedtægternes højere krav til formuen, skal dette meddeles Finanstilsynet. Når
Finanstilsynet har modtaget meddelelsen, kan Tilsynet enten fastsætte en
frist, inden for hvilken foreningen eller afdelingen igen skal opfylde lovens
krav, eller tilbagekalde godkendelsen med den virkning, at foreningen skal
opløses efter bestemmelserne i § 54 eller § 55. Der vil ligeledes i
sidstnævnte tilfælde skulle træffes beslutning om, hvorledes der skal
forholdes med indløsningen.
Det er i stk. 6 foreslået, at såfremt en imødekommelse af et
indløsningskrav vil bringe foreningens eller afdelingens formue under det
lovmæssige krav på 10 mio. kr., og ledelsen af foreningen eller afdelingen
skønner, at der herved opstår en risiko for, at der ikke kan ske fuld
indfrielse af investorerne og kreditorerne, påhviler det foreningen eller
afdelingen at udsætte indløsningen. Samtidig skal Finanstilsynet have
indberetning om forholdet, og der skal samtidig gives meddelelse om, hvorvidt
minimumsformuen søges reetableret, eller om foreningen henholdsvis afdelingen
skal opløses.
Til §§ 32, 33 og 34 Bestemmelserne i §§ 32, 33 og 34 svarer,
bortset fra redaktionelle ændringer, til den gældende lovs §§ 29, 30 og 31,
stk. 1.
Til kapitel 5
Regnskab og revision Med forslaget kommer reglerne om regnskab og revision
for investeringsforeninger og specialforeninger til at svare til
bestemmelserne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 med tillempninger, der
skyldes foreningernes særlige forhold. Reglerne om regnskab og revision i
bank- og sparekasseloven er udarbejdet på grundlag af bestemmelserne i lov om
visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.
Til § 35 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 29,
idet foreningerne dog også af tilsynsmæssige grunde skal udarbejde en
formueopgørelse med udgangen af juni måned hvert år.
Stk. 2 fastslår, at en forening, der er opdelt i afdelinger, skal
udarbejde såvel årsregnskab som formueopgørelse for hver afdeling. Baggrunden
for dette er, at afdelingerne i medfør af forslagets § 4, stk. 1, hver er
baseret på en bestemt del af aktiverne.
Til § 36 Bestemmelsen svarer til § 30 i bank- og sparekasseloven.
Til § 37 Bestemmelsen svarer til § 31 i bank- og sparekasseloven.
Dog afviger stk. 4 fra bestemmelsen i bank- og sparekasseloven om
oplysninger om retshandler af større betydning i koncernforhold. Ifølge
forslaget skal der gives oplysninger om usædvanlige retshandler af større
betydning mellem foreningen og depotselskabet og mellem foreningen og
administrationsselskabet. Det samme gælder for sådanne retshandler mellem
foreningen og virksomheder, der indgår i koncernforhold med depotselskabet og
administrationsselskabet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab.
Investeringsforeninger og specialforeninger indgår ikke i koncernforhold,
da det er medlemmerne, der ejer foreningen. Imidlertid gør de hensyn, der
ligger til grund for bestemmelsen om oplysninger om retshandler i
koncernforhold, sig tilsvarende gældende for usædvanlige retshandler af
større betydning mellem en investeringsforening og dens eventuelle
administrationsselskab og depotselskab. Med ordet »usædvanlige«
gøres det klart, at der ikke blot skal være tale om store værdipapirhandler,
der er sædvanlige for investeringsforeninger og også bliver det for
specialforeninger, men tale om retshandler, der er usædvanlige for
foreningerne. Bestemmelsen er i øvrigt med til at understrege, at foreningens
ledelse skal varetage foreningens interesser.
I stk. 5 foreslås det, at det i en note til årsregnskabet skal
angives, hvilke hverv, jf. §§ 16-18, direktører m.fl. har påtaget sig med
tilladelse fra bestyrelsen, samt navnene på de pågældende medarbejdere.
Til § 38 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 32.
Til § 39 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 33
bortset fra, at foreningerne ikke skal oplyse om væsentlige
udviklingsaktiviteter, der f.eks. kunne være planer om oprettelse af nye
afdelinger.
Der er ikke fastsat særlige bestemmelser for foreninger, hvis andele er
optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal opfylde de af
fondsbørsen fastsatte bestemmelser.
Til § 40 Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af
årsregnskabs- og revisorlovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle
revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede.
Herved opfyldes kravet i 8. EF-Selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter
alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i
direktivet. Det vil fortsat være et krav, at mindst en revisor er
statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil
det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav
til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.
Disse EF-regler gør det ikke længere muligt for en investorrepræsentant at
fungere som selskabsrevisor. Det må imidlertid antages, at de omhandlede
personer kan have andre funktioner til gavn for selskabet og dets
interessegrupper. Der kan være tale om et særligt tillidshverv med henblik på
at fremme ledelsesetik (forvaltningsrevision) eller særlige formål i henhold
til selskabets vedtægter. Der er altså intet i vejen for, at disse personer
kan fortsætte sådanne tillidshverv, blot de ikke udøver hvervet som
selskabsrevisorer eller deltager i ansvaret for den lovpligtige revision.
Hvorvidt der er behov for ændring af selskabers vedtægter for at tilgodese
dette forhold, må bero på de enkelte tilfælde.
Finanstilsynets mulighed for i medfør af stk. 7 at foranstalte
ekstraordinær revision tænkes kun anvendt, hvis der er helt usædvanlige
problemer i en forening, dens eventuelle administrationsselskab eller dens
depotselskab.
Til § 41 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 35.
Der skal være tale om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens
eller afdelingens fortsatte virksomhed. Der skal således kun gives meddelelse
til Finanstilsynet, når der er tale om begivenheder af væsentlig betydning,
som bringer den fortsatte virksomhed i fare. Der kan f.eks. være tale om
usædvanlig store kurstab over en meget kort periode.
Til § 42 Bestemmelsen svarer til § 36 i bank- og sparekasseloven
bortset fra bestemmelsen i § 36, stk. 2.
Til § 43 Bestemmelsen giver ligesom bank- og sparekasselovens § 37
Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse,
regnskabsopstilling, resultatopgørelsens og balancens poster m.v., idet det
kun er de overordnede regnskabsprincipper, der fastsættes i loven. Derfor
bliver de specifikationer, der fremgår af årsregnskabsloven, fastsat i
regnskabsbekendtgørelsen i det omfang, de skal gælde for
investeringsforeninger og specialforeninger. Det gælder f.eks. bestemmelserne
i årsregnskabslovens § 51 om, at der skal gives oplysning om det
gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Endvidere fastsættes der
bestemmelser om lønninger m.v.
Til kapitel 6
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions-
og indløsningsprisen
Til § 44 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende lovs § 40.
Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til tegning af andele.
Prospektet skal foreligge i underskrevet stand klar til udlevering senest
samtidigt med, at udbud af andele påbegyndes.
Bestemmelsen om prospekters udarbejdelse og indhold er en implementering
af direktiv 85/611/EØF (afdeling VI om forpligtelser med hensyn til
oplysninger til investorerne).
Det fremgår af direktivets artikel 30, at de væsentligste dele af
prospektet, hvilke må antages blandt andet at være oplysninger om navne- og
formueforhold og lignende, skal holdes ajour. Det fremgår desuden af artikel
32, at et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri
for de kompetente myndigheder.
Det foreslås derfor at præcisere i stk. 1, at prospektet skal ajourføres
løbende.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen skal gælde for prospekter
for såvel investeringsforeninger som specialforeninger.
I de regler, der skal udstedes om specialforeningers prospekter, skal der
være krav om, at prospekterne beskriver disse foreningers særlige egenskaber.
Dette medfører, at prospekter for erhvervsudviklingsforeninger skal oplyse,
at investeringen er behæftet med større risici end investering i andre
foreninger.
Det forudsættes, at Finanstilsynet fastsætter regler, hvorefter
specialforeningerne skal oplyse om deres særlige investeringsstrategi, samt
at pengemarkedsforeninger ikke er omfattet af lov om en indskydergarantifond,
da investeringer i disse foreninger kan være et alternativ til indskud i
pengeinstitutter.
De øvrige ændringer er af redaktionel karakter.
Til §§ 45 og 46 Bestemmelserne i §§ 45 og 46 svarer for
investeringsforeninger, bortset fra en enkelt konsekvensrettelse, til §§ 41
og 42 i den gældende lov. I § 46, stk. 1, er der foreslået en
ligestilling mellem investeringsforeninger og specialforeninger, der
henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, med hensyn til
offentliggørelse. For andre specialforeninger foreslås, at de skal oplyse
emissions- og indløsningsprisen på medlemmernes forlangende. Årsagen hertil
er, at specialforeningerne er så forskellige med hensyn til medlemskreds og
placeringsregler, at det i en række tilfælde ikke er meningsfyldt at
offentliggøre emissions- og indløsningsprisen. For så vidt angår
specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning skal den indre
værdi oplyses.
Til kapitel 7
Investeringsbeviser m.v.
Til § 47 I medfør af § 43 i den gældende lov skal en investeringsforening
enten udstede investeringsbeviser eller på anden måde udstede dokumentation
for medlemmets andel i formuen.
En investeringsforening eller afdeling er enten bevisudstedende eller,
såfremt der gives anden form for dokumentation, f.eks. kontoudskrift,
kontoførende.
Sondringen mellem bevisudstedende og kontoførende investeringsforeninger
er ikke baseret på direktiv 85/611/EØF om investeringsinstitutter.
Ved udarbejdelsen af den nuværende lov om investeringsforeninger i
slutningen af 1980erne var de fleste investeringsforeninger bevisudstedende.
I de senere år er der etableret stadig flere kontoførende foreninger.
Set i relation til den udbredelse, de kontoførende investeringsforeninger
har fået, foreslås det præciseret, at en forening kan være kontoførende.
Det skal klart fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en
bevisudstedende henholdsvis en kontoførende forening eller afdeling, jf.
lovforslagets § 10. En forening kan have såvel bevisudstedende som
kontoførende afdelinger.
Det samme skal også fremgå af foreningens prospekter, således som det i
dag fremgår af § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 618 af 21. september
1989 om oplysninger i investeringsforeningers prospekter.
Til § 48 I medfør af § 43 a i den gældende lov skal
investeringsforeningen afholde samtlige omkostninger forbundet med
udstedelsen af andele m.v. gennem en værdipapircentral. Foreningen skal indgå
aftale med et eller flere kontoførende institutter, jf.
værdipapirhandelslovens § 62, om, at medlemmerne på foreningens regning kan
få deres andele indskrevet og opbevaret der og få meddelelse om udbytte m.v.
samt årlig kontoudskrift.
Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på
foreningens regning udfører de nævnte opgaver, såfremt instituttet over for
foreningen påtager sig opgaven for samme udgift, som foreningen skulle have
afholdt til det kontoførende institut, foreningen har indgået aftale med.
Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 23 b.
Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af vedtægter godkendt, at
bestyrelsen for så vidt angår børsnoterede investeringsforeningsandele som et
led i beslutningen om børsnotering tillige træffer beslutning om registrering
i en værdipapircentral med virkning for samtlige medlemmer. Baggrunden herfor
er, at alle børsnoterede værdipapirer, bortset fra præmieobligationer, indtil
lov om værdipapirhandel m.v. trådte i kraft, skulle udstedes gennem
Værdipapircentralen.
Endvidere har Finanstilsynet godkendt, at generalforsamlingen kan træffe
beslutning om frivillig registrering af unoterede
investeringsforeningsandele, idet det dog er tilsynets opfattelse, at
medlemmerne efter de nuværende bestemmelser ikke kan tvinges til at lade
deres unoterede andele registrere i en værdipapircentral.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtalt, at beslutning om registrering i
en værdipapircentral af unoterede aktier må antages at være et sådant led i
den almindelige drift, at bestyrelsen kan træffe beslutning herom.
Endvidere har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt, at det i
aktieselskabslovens § 21 er bestemt, at medmindre et selskab udsteder sine
aktier gennem en værdipapircentral, skal der udstedes aktiebreve for samtlige
aktier på forlangende af blot en aktionær. Styrelsen lægger vægt på, at der
er en ensartet ordning i det enkelte selskab. Dette hensyn må ligeledes
antages at gælde ved registrering af et selskabs aktier i en
værdipapircentral.
Da de samme hensyn gør sig gældende for investerings- og
specialforeninger, foreslås det i stk. 1, at foreningen afholder alle
omkostninger, der følger af, at foreningens bestyrelse har truffet beslutning
om, at andelene skal registreres i en værdipapircentral. Dette gælder, hvad
enten der er tale om børsnoterede eller unoterede andele. Alle medlemmerne er
tvunget til at lade deres beviser registrere i en værdipapircentral, når
bestyrelsen har truffet beslutning herom, men de kan i medfør af stk. 2 selv
vælge det kontoførende institut, der skal føre kontoen for dem, hvis det kan
gøre det lige så billigt som det af foreningen udpegede.
Stk. 2 svarer til andet afsnit i § 43 a i den gældende lov.
Til § 49 Bestemmelsen svarer, bortset fra en redaktionel ændring,
til § 44 i den gældende lov.
Til §§ 50 og 51 Bestemmelserne svarer til §§ 45 og 46 i den
gældende lov.
Til kapitel 8
Tilbagekaldelse af godkendelse,
opløsning, fusion og spaltning
Til § 52 Bestemmelsen svarer til § 52, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i den
gældende lov. § 52, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, der omhandler adgangen til at
begære domstolsprøvelse ved henvendelse til Finanstilsynet, er ikke medtaget,
svarende til hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til § 53 Bestemmelsen svarer til § 53 i den gældende lov.
Til § 54 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 54 i den gældende
lov. Det præciseres dog, at anvendelsesområdet er alle foreninger omfattet af
loven samt disses afdelinger.
Investeringsforeninger - og efter praksis afdelinger heraf - opløses efter
den gældende lov efter de for aktieselskaber gældende regler, jf.
aktieselskabslovens kapitel 14, med de tillempelser, som
investeringsforeningernes særlige forhold tilsiger.
Proklama i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 123 er et almindelig
kendt retsmiddel til sikring af kreditorer, herunder indskydere og
investorer, der gælder for såvel almindelige virksomheder som finansielle
virksomheder under tilsyn.
Det foreslås derfor i § 54, at opløsningsproceduren som hovedregel finder
anvendelse på såvel foreninger som afdelinger af foreninger, og at
aktieselskabslovens § 123 ikke kan fraviges.
Til § 55 Da aktieselskabslovens bestemmelser om opløsning
medfører, at medlemmerne ikke kan få indløst deres andele på forlangende, men
skal vente til proklamaet er udløbet, det vil sige i mindst 3 måneder,
foreslås det i § 55, at Finanstilsynet kan tillade, at foreningen kan opløses
ved en enklere procedure end den i § 54 angivne, svarende til, hvad der nu
gælder for anpartsselskaber.
Det er i stk. 1 foreslået, at Finanstilsynet kan tillade en anden
form for opløsning. Dette kræver, at foreningen udarbejder en afviklingsplan,
der kan godkendes, og at depotselskabet erklærer at ville hæfte for al gæld.
Depotselskabet skal i medfør af § 74, nr. 1, påse, at indløsning af
medlemsandele foretages i overensstemmelse med lovens og vedtægternes
bestemmelser herom.
Når indløsning af andele foretages korrekt, og lovens bestemmelser i
øvrigt overholdes, bør der ikke være risici for depotselskabet ved at erklære
at ville hæfte for eventuelle krav.
Den endelige opløsning kan efter stk. 2 først finde sted, når der
foreligger erklæring om, at al gæld er betalt. For skattepligtige foreninger
eller afdelinger skal der inden den endelige opløsning foreligge bekræftelse
fra told- og skattemyndighederne om, at de ikke har krav mod foreningen eller
afdelingen.
Til §§ 56 og 57 Bestemmelserne svarer til §§ 55 og 56 i den
gældende lov.
Til § 58 Fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er
kun gyldig med Finanstilsynets tilladelse. Finanstilsynet har som grundlag
for sin tilladelse stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om
fusion var iagttaget. Således udarbejdes en fusionsplan, fusionsredegørelse
og vurderingserklæring af en uafhængig vurderingsmand. Investeringsforeningen
skal sørge for offentliggørelse herom i Statstidende og fremlægge materialet
på foreningens kontor.
Der er herved lagt vægt på, at der til grund for Finanstilsynets
tilladelse ligger en procedure, der er almindeligt anerkendt til sikring af
foreningens kreditorer, herunder investorer. Det foreslås, at denne praksis
lovfæstes.
Endelig har investeringsforeningerne ønsket mulighed for at foretage
spaltning af en investeringsforening, typisk ved at foreningens enkelte
afdelinger ved spaltning bliver selvstændige investeringsforeninger eller
overgår til en anden forening. Som grundlag for godkendelse af en sådan
spaltning af en investeringsforenings afdelinger til selvstændige foreninger
har Finanstilsynet, svarende til hvad der gælder ved likvidation og fusion,
stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om spaltning var
iagttaget.
Det foreslås derfor, at regler svarende til denne praksis indsættes i
loven, idet det forudsættes, at en forening, der ikke er opdelt i en afdeling
også kan spaltes.
Det bemærkes, at fusion henholdsvis spaltning i selskabsretlig forstand
ikke i alle tilfælde indebærer en fusion henholdsvis spaltning i skattemæssig
henseende. Fusionsskatteloven indeholder ikke regler om skattefri spaltning
af investeringsforeninger. For investeringsforeninger, der er opdelt i
afdelinger, kan skattepligten imidlertid bedømmes for hver afdeling for sig.
Til kapitel 9
Investeringsforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
Til § 59 Bestemmelsen i § 59 svarer til § 20 i den gældende lov, bortset
fra redaktionelle ændringer.
Investeringsforeninger kan i dag anbringe midler i finansielle
instrumenter efter regler fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 455 af
19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i
finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger. Bekendtgørelsen er
udstedt med hjemmel i § 20, stk. 1, nr. 1, sidste pkt., i den gældende lov om
investeringsforeninger, der er baseret på direktiv 85/611/EØF. Hjemlen til at
udstede bekendtgørelsen er nu indsat i stk. 3.
Til §§ 60, 61 og 62 Bestemmelserne svarer, bortset fra få redaktionelle
ændringer, til §§ 21, 22 og 23 i den gældende lov.
Til § 63 I medfør af den gældende lov om investeringsforeninger
kan placeringsgrænserne i lovens § 20, stk. 2, § 21, stk. 1 og 2, samt § 22,
stk. 1 (lovforslagets § 59, stk. 2, § 60, stk. 1 og 2, samt § 61, stk. 1),
overskrides, såfremt dette følger af kursstigninger på de værdipapirer, der
indgår i formuen, eller udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til
værdipapirerne i formuen eller af formuens formindskelse som følge af
indløsning.
Reglen har hidtil ikke fundet anvendelse på placeringsgrænserne i relation
til placering i obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende
kreditinstitutter, jf. den gældende § 21, stk. 3 (lovforslagets § 60, stk.
3), og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om
investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer,
statsobligationer m.m. Bestemmelserne er baseret på direktiv 85/611/EØF.
Da der ikke foreligger hverken direktivbaserede eller reale grunde til, at
overskridelse af placeringsgrænserne i relation til disse værdipapirer ikke
skal kunne accepteres i disse situationer, som foreningen ingen indflydelse
har på, foreslås det at lade dem omfatte af undtagelsesreglen i § 63.
Bestemmelsen er også udvidet som følge af, at forslaget benytter ordet
»kursændringer« i stedet for ½kursstigninger'. Derved omfatter
bestemmelsen også overskridelser, som følger af, at kursværdien på nogle
værdipapirer udgør en større andel end hidtil, fordi kursen på andre er
faldet.
Til kapitel 10
Specialforeningers anbringelse af
midler og likviditet m.v.
Placeringsforeninger
Til § 64 I § 64 foreslås regler om anbringelse af formuen for
placeringsforeninger, der ligner reglerne for investeringsforeningerne. Der
er tale om specialforeninger, der har til formål at anbringe midlerne i
værdipapirer, svarende til investeringsforeningerne, men som afviger fra
disse, f.eks. ved at de retter henvendelse til en begrænset kreds eller ved,
at der ikke gælder de placeringsbegrænsninger, som gælder for
investeringsforeningerne. Stk. 1 og 2 vedrører anbringelse i
obligationer og stk. 4 anbringelse i aktier.
I stk. 2 foreslås det, at placeringsforeninger må investere i de i nr.
1-4, nævnte værdipapirer uden de i § 60, stk. 1 og 2, nævnte begrænsninger på
5 og 10 pct.
Baggrunden for denne undtagelse er, udover ønsket om større fleksibilitet,
at det ved investering i realkreditobligationer er vanskeligt at opnå den
tilstrækkelige spredning på grund af det beskedne antal
realkreditinstitutter.
Der er ikke foreslået en begrænsning for investering i de i nr. 1-3 nævnte
værdipapirer, da disse er udstedt og garanteret af stater eller
internationale institutioner af offentlig karakter. Værdipapirerne nævnt
under pkt. 2 og 3 skal godkendes af Finanstilsynet svarende til, hvad der er
fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om
investeringsforeningers placering i realkreditobligationer og
statsobligationer m.m.
I stk. 3 er det foreslået, at en placeringsforening må anbringe
højst 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder
omfattet af stk. 2, nr. 4. Dette vil give mulighed for, at en
placeringsforening eller afdeling kan anbringe sine midler udelukkende i
værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter.
I stk. 4 får placeringsforeninger mulighed for at investere i aktier,
således at foreningen følger et anerkendt aktieindeks uden de i § 60, stk. 1
og 2, nævnte begrænsninger på 5 og 10 pct. Dette betyder, at begrænsningen
følger aktieindekset, hvilket skal fremgå af vedtægterne.
Da investeringsstrategien er knyttet til aktieindekset, kan risikoen
aldrig blive større end på de underliggende papirer. Derfor er det ikke
nødvendigt at anvende de sædvanlige begrænsninger.
Pengemarkedsforeninger
Til § 65 I henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov om
investeringsforeninger kan investeringsforeninger alene placere formuen i
likvide midler i accessorisk omfang. Det vil sige i det omfang, den daglige
drift, indløsning af investeringsforeningsandele m.v. stiller krav til, at
investeringsforeninger ligger inde med en likvid beholdning.
Den øgede konkurrencesituation på markedet har medført et ønske om, at
investeringsforeninger kan placere en større del af formuen i likviditet i
form af pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
Der er således behov for at kunne etablere egentlige
pengemarkedsforeninger, da investeringsforeninger omfattet af lov om
investeringsforeninger i medfør af EU-direktiv 85/611/EØF ikke har adgang til
at placere hele formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
I § 65 foreslås derfor i overensstemmelse med artikel 19 i forslag til
ændringsdirektivet, at en pengemarkedsforening skal placere sine midler i
pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Direktivforslaget nævner
»pengemarkedsinstrumenter«.
Ved pengemarkedsinstrumenter forstås ifølge direktivforslaget de
kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, og som
anses for at være likvide og at kunne værdiansættes på et hvilket som helst
tidspunkt (minimum 2 gange månedligt).
Der vil først og fremmest være tale om børsnoterede,
pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
I stk. 1 defineres, hvad der i forslaget forstås ved
pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
I stk. 2 foreslås det, at de pengemarkedsrelaterede værdipapirer,
herunder virksomhedscertifikater, skal være optaget til notering på et af de
markeder, der er nævnt som nr. 1 og 2. Listen svarer til listen i § 16, stk.
1, i lov om værdipapirhandel m.v., om end »bestemmelserne« ikke er
enslydende.
Såfremt de pågældende værdipapirer ikke er optaget til notering på en
fondsbørs eller ikke omsættes på andre regulerede, regelmæssigt fungerende,
anerkendte og offentligt tilgængelige markeder, foreslås det, at de skal være
udstedt af de i nr. 3-8 nævnte særligt kvalificerede udstedere.
Til § 66 I stk. 1 er det foreslået, at
pengemarkedsforeninger i lighed med placeringsforeninger højst må anbringe 30
pct. af sin formue i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme
udsteder. I andet punktum i stk. 1 foreslås grænsen for
virksomhedscertifikater fastsat til 5 pct. Dette svarer til begrænsningen i §
60, stk. 1, for investeringsforeningers anbringelse af formuen i værdipapirer
udstedt af en enkelt udsteder.
I stk. 2 foreslås det, at en pengemarkedsforening kan investere
ubegrænset i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den danske stat,
andre statsobligationer eller obligationer udstedt eller garanteret af en
international organisation samt centralbanker m.v.
Der er desuden i stk. 3 foreslået en begrænsning for placering af
formuen på 20 pct. i virksomhedscertifikater.
Investeringsinstitutforeninger
Til § 67 I medfør af § 22 i den gældende lov kan investeringsforeninger
alene placere 5 pct. af deres formue i andre investeringsforeninger.
Som et led i en liberalisering er det derfor i ændringsdirektivet
foreslået, at der skal kunne etableres en særlig type investeringsforeninger,
der kan placere midler i andre investeringsforeninger. Disse benævnes i
udkast til ændring af direktivet som investeringsinstitutforeninger (funds of
funds).
Funds of funds er allerede kendt i flere EU-lande, herunder Belgien,
England og Frankrig, hvor de er reguleret ved national lovgivning og dermed
er NON-UCITS.
Det foreslås i stk. 1 , at en investeringsinstitutforening må
placere formuen i såvel investeringsforeninger som specialforeninger,
herunder erhvervsudviklingsforeninger samt i disse foreningers afdelinger.
Der kan tillige investeres i foreninger eller afdelinger, som foreningen har
fælles administrationsselskab med.
Det er i stk. 2 foreslået, at en investeringsinstitutforening højst
må placere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Dette
svarer til ændringsdirektivets forslag. Dette vil indebære, at der kan
investeres mere end 20 pct. i en forening, der har flere afdelinger.
For at sikre den fornødne risikospredning er det i stk. 2, 2. pkt.
, foreslået, at investeringsinstitutforeninger højst må placere 20 pct. af
deres formue i erhvervsudviklingsforeninger.
Det skal fremgå af vedtægterne, at omkostningerne ikke må blive fordoblet
i de tilfælde, hvor f.eks. en afdeling i en specialforening investerer i
foreningens andre afdelinger.
Erhvervsudviklingsforeninger
Til § 68 Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 4.
Det forudsættes, at en erhvervsudviklingsforening skal investere med
henblik på, efter en eventuel opbygningsfase, at mere end halvdelen af
formuen er placeret i aktier og anparter i unoterede selskaber.
Da formålet med erhvervsudviklingsforeningerne er at formidle kapital til
mindre og mellemstore virksomheder, der på grund af vækst har behov for at få
tilført egenkapital, er disse foreningers investeringer mere risikofyldte end
investeringer i børsnoterede værdipapirer.
Spredningskravene for erhvervsudviklingsforeningerne skal sikre, at
risikoen ved investeringen begrænses.
Der er derfor i stk. 2 foreslået en højeste grænse på 10 pct. på
investeringstidspunktet for placeringen af formuen i et selskab. Den del af
formuen, der ikke er investeret i unoterede aktier og anparter, skal placeres
i værdipapirer i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 9.
Med henvisningen i stk. 3 til § 62, stk. 2, skal det pointeres, at
også for erhvervsudviklingsforeningers investeringer i aktier og anparter
gælder den ejerbegrænsning, der gælder for investeringsforeninger i relation
til den enkelte virksomhed, således at foreningen ikke via sin investering
opnår en betydelig indflydelse over selskabet og hermed kommer til at drive
anden virksomhed.
Ifølge stk. 4 skal Finanstilsynet fastsætte regler om, hvilke
oplysninger foreningen skal give om de selskaber, som formuen placeres i.
Beskrivelse af selskabets produkter, produktudviklingen, markedets størrelse,
om udviklingen af produkterne følger planerne, og om budgetterne følges,
tillægges lige så stor betydning som regnskabsoplysningerne.
Fælles regler for specialforeninger
Til § 69 I stk. 1, er det foreslået, at specialforeninger i lighed
med investeringsforeninger, jf. § 59, stk. 1, nr. 4, kun må have likvide
midler i accessorisk omfang.
I stk. 2 er det foreslået, at Finanstilsynet kan fastsætte regler
for specialforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter. Bestemmelsen svarer til forslagets § 59, stk. 3, om
investeringsforeninger.
Til § 70 Bestemmelsen svarer til § 63 om investeringsforeningers
overskridelse af investeringsgrænser. For erhvervsudviklingsforeningers
vedkommende kan der blive tale om, at Finanstilsynet skal forlænge fristen i
medfør af stk. 2, fordi en eller flere af de virksomheder, der er
investeret i, går dårligt, standser betalingerne eller mister i værdi, fordi
produktudviklingen slår fejl, eller at en virksomhed er gået så godt, at den
bliver solgt før det oprindeligt var planlagt.
Til kapitel 11
Grænseoverskridende virksomhed
Til § 71 Bestemmelsen svarer til § 8 i den gældende lov.
Til § 72 Bestemmelsen svarer til § 31 a i den gældende lov.
Til kapitel 12
Depotselskabet
Til §§ 73-75 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle
ændringer, til §§ 17-19 i den gældende lov. Der er desuden indsat i § 74, nr.
7, den bestemmelse, der findes i den gældende lovs § 31, stk. 2.
Til kapitel 13
Tilsyn
Til §§ 76 og 77 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle
ændringer, til §§ 47 og 48 i den gældende lov. Dog er bank- og
sparekasselovens tavshedsbestemmelser indsat i § 77, stk. 2.
Bestemmelsen i § 77, stk. 3, der svarer til § 31, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber, er ny. Med denne bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel
til at indhente oplysninger hos virksomheder til afgørelse af, om de er
omfattet af lovens bestemmelser.
Til § 78 I § 78 er det foreslået, at såvel foreningen som dens
revisorer har indberetningspligt om forhold, der er af afgørende betydning
for foreningens fortsatte virksomhed. Denne bestemmelse svarer ligeledes til,
hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til §§ 79-81 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte
redaktionelle ændringer, til §§ 49-51 i den gældende lov. Dog er
spekulationsreglerne for medarbejdere i Finanstilsynet ændret, således at §
51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse i
Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets virksomhed efter denne lov.
Til § 82 Bestemmelsen i § 82 svarer til § 51 a i den gældende lov.
Til kapitel 14
Delegations- og klagebestemmelser
Til §§ 83 og 84 Bestemmelserne i §§ 83 og 84 svarer, med undtagelse af en
enkelt korrekturrettelse, til §§ 57 a og 57 b i den gældende lov.
Til kapitel 15
Straffebestemmelser
Til §§ 85 og 86 Forslaget til §§ 85 og 86 er i hovedtræk en videreførelse
af §§ 58 og 59 i den gældende lov.
De i forhold til den gældende lov foretagne ændringer er en konsekvens af
udvidelsen af det regulerede område.
Til kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 87 Det foreslås i § 87, at loven træder i kraft den 1. januar 1998,
og at den gældende lov om investeringsforeninger ophæves fra samme tidspunkt.
Da lovforslaget også omfatter specialforeninger, vil det medføre behov for
ændringer i de eksisterende bekendtgørelser.
Det er derfor foreslået i stk. 3, at de eksisterende
bekendtgørelser forbliver i kraft, til de erstattes. Det vil således være
hensigtsmæssigt, at bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse og revisionens
gennemførelse først træder i kraft ved årsskiftet 1998/99 af hensyn til
årsregnskaberne.
Til § 88 Det foreslås i § 88, at der gives
investeringsforeningerne en frist på et år til at ændre deres vedtægter,
således at de bliver overensstemmende med lovens nye krav.
Det foreslås endvidere at optage en bestemmelse om den nødvendige
stemmeflerhed, således at de fornødne vedtægtsændringer anses for vedtaget,
når der på generalforsamlingen ikke er opnået et så stort flertal imod
ændringerne, som efter loven og foreningernes vedtægter vil være nødvendigt
til at få foreningen opløst.
Det foreslås i stk. 3, at direktører m.fl.'s indberetning om
indgåede engagementer m.v., jf. § 24, skal være foretaget inden den 1. marts
1998. Interne retningslinier for denne indberetning, jf. § 25, stk. 1, samt
for hvilke øvrige medarbejdere, der ikke må udføre spekulationsforretninger,
jf. § 25, stk. 2, skal være udarbejdet af bestyrelsen ligeledes pr. 1. marts
1998.
Notekravet i stk. 4 skal finde anvendelse på regnskabsår, der
begynder den 1. januar 1998 eller senere. Da investeringsforeninger og
specialforeninger har kalenderåret som regnskabsår, skal notekravet i § 37,
stk. 5 og 6, første gang opfyldes i årsregnskabet for 1998.
Skriftlig fremsættelse
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hermed har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:
Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
(Lovforslag nr. L 220).
Formålet med lovforslaget er at øge udbuddet af finansielle produkter, som
investorerne kan vælge imellem. Det vil øge konkurrencen til gavn for såvel
private som professionelle investorer. Forslaget kan desuden medvirke til at
øge investeringerne i små og mellemstore virksomheder.
Den væsentligste nyskabelse i loven er, at der gives mulighed for at
etablere specialforeninger. Specialforeningerne har en række af
investeringsforeningernes karakteristika med henblik på investorbeskyttelse,
men kan placere deres formue på en anden måde end investeringsforeningerne
kan.
Specialforeningerne findes allerede i en række andre EU-lande.
Specialforeninger kan i øjeblikket kun markedsføre på de nationale markeder.
Imidlertid arbejder EU-kommissionen på at ændre direktivet om
investeringsforeninger, således at specialforeninger får mulighed for at
markedsføre sig i andre lande.
Lovforslaget giver de danske foreninger samme vilkår, som udenlandske
konkurrenter. Dermed vil de danske foreninger være bedre rustet til at tage
konkurrencen op fra udenlandske foreninger.
Det foreslås derfor, at der kan etableres specialforeninger, der betegnes
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger,
investeringsinstitutforeninger og erhvervsudviklingsforeninger.
Endelig moderniserer lovforslaget de lovgivningsmæssige rammer for
investeringsforeninger. Herunder foreslås ledelsesbestemmelserne ændret i
overensstemmelse med det samtidigt fremsatte lovforslag, som gennemfører
folketingsbeslutning B 13 af 30. oktober 1995 om harmonisering af reglerne
for bestyrelsesmedlemmers og direktørers m.fl.s ansvar, pligter og
rettigheder i finansielle virksomheder.
Under det lovforberedende arbejde har der været rejst spørgsmålet om
beskyttelse af investorerne mod misbrug som følge af interessesammenblanding.
Dette spørgsmål er også relevant på andre opsparingsområder end opsparing i
investeringsforeninger - f.eks pengeinstitutternes puljepensioner.
Det er derfor besluttet at nedsætte et udvalg under Økonomiministeriet med
ekstern deltagelse. Dette udvalg skal se på hvordan man bedst sikrer
investorernes interesser og en hensigtsmæssig markedsudvikling, når det
gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor den
finansielle sektor. Et sådant udvalgsarbejde forventes afsluttet, så et
lovforslag kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.
Det bemærkes, at lovforslaget fremsættes uden for de normale frister som
følge af ressortomlægningen.
Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne
til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,
1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage
midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i
værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og
2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af
formuen med midler, der hidrører fra denne.
§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,
1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller
offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om
risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 10, og
2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes
bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.
Stk. 2. Ved specialforeninger forstås
1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med
§ 64,
2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i
pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66,
3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i
andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67,
4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne
midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.
Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere
medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.
Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte
specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i
en forud fastlagt periode.
Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk.
4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe
beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i
bestemte perioder.
Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte
specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben
for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på
generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13,
besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne
tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst
forholdsvis lige store andele af formuen.
§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i
foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens
formue.
Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme
rettigheder, jf. dog § 12.
Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed
end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end
nævnt i § 2.
§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en
bestemt del af aktiverne.
Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling
kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel
af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller
er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine
forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles
omkostninger.
§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede
til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på
at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.
Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordene »investeringsforening« eller
»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«,
»pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening«
eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i
deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene
»investeringsforening« eller »specialforening«
henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,
»investeringsinstitutforening« eller
»erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at
fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.
Kapitel 2
Godkendelse, vedtægter m.v.
§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed
godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens
bestemmelser tilsvarende.
Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8,
betinget af, at
1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,
2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og
3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af
administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget
af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af,
at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og
at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være
tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en
ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for
minimumsbeløbet.
§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et
medlem af direktionen eller bestyrelsen
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles
foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis
ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der
træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter
ansøgningens modtagelse.
§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) foreningens navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,
6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære
generalforsamling,
7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i
stemmeretten,
8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af
vedtægter og om foreningens opløsning,
9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver
stemmeretten på foreningens værdipapirer,
11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller
kontoførende,
12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle
beviser,
13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på
ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes
omsættelighed,
14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i
specialforeninger gælder indskrænkninger heri,
15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det
enkelte medlem,
17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,
18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene
fastsættes, jf. §§ 29 og 31,
19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor
stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,
20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig
bekendt med dette.
Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse
af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller
internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller
garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere
mere end 35 pct. af sin formue.
Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde
bestemmelser om
1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og
2) hvem en specialforening henvender sig til.
Kapitel 3
Generalforsamling, ledelse m.v.
§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen
udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens
generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer,
for så vidt angår
1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,
2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og
3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.
Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5
og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med
vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et
medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for
foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen
om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og
foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal
træffes på generalforsamlingen.
§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen
i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det
kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end
en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol,
kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.
§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne
kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på
generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på
generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for
forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling
kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn
til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og
ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af
nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af
Finanstilsynet.
§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens
anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges
af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være
medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i
andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af
foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og
foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens
formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift.
Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en
efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.
Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for
foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem
bestyrelsen og direktionen fastlægges.
Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal
indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om
eventuelle ændringer heri.
§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige
ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og
anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke
dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af
stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter
særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke
kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen
skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af
Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet,
således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af
administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må
ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og
daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i §
14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.
Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller
drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog
eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan
direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres
stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger,
institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme
deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.
Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke
har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende
stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for
samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer
uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som
nævnt i § 62, stk. 4.
§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan
bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en
investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6,
nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den
pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er
personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det
pågældende selskab og foreningens bestyrelse.
Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk.
1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i
stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.
§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være
bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte
institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber,
jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed
ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de
erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i
erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50
mio. kr.
§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder
tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og
vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af
administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre
administrationsselskaber.
Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et
pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk.
1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden
for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og
sparekasseloven.
§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have
bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er
fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser
fastsat af økonomiministeren.
Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med
faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades
ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun
honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.
§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med
stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle
administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald
midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i
så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af
direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved
fristens udløb.
§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et
administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets
bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller
ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er
en del af.
§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må
ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det
samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds-
eller valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne
retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må
udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal
omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner,
der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab
eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens
bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve
sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde
og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv
eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller
om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller
direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
foreningens.
Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en
forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under
konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er
indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om
indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som
fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte
revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om,
hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23,
stk. 3.
§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå
foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk.
1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,
hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for
administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef,
dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.
§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige
ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle
administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af
deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Kapitel 4
Almindelige bestemmelser
§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller
afdeling
1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse
medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og
2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme,
der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst
udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod
samtidig indbetaling af emissionsprisen.
Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi
på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der
tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og
nødvendige omkostninger ved emissionen.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.
§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal
enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til
forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom.
Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte
eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs
størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller
afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes
bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt
eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud
over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at
sikre en stabil udlodningsprocent.
§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende
indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden
bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.
Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse
svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på
indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter
ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.
Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser
herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet
meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for
samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke
investeringsforeningen markedsfører sine andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter
indløsningen af andele.
Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings
eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes
mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i
overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller
afdelingen skal afvikles.
Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner,
at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil
komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for,
at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af
investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte
indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives
meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført
ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil
forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller
afdelingen for generalforsamlingen.
§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille
garanti.
§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i
spekulationsforretninger.
§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på
et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2,
skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til
samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse
taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion
eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af
resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De
opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni
udarbejdes en formueopgørelse.
Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og
formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.
Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af
bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet.
Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i
administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som
vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende
gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første
regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten
måneder.
§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i
overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske
stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et
retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger
i årsregnskabet.
Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige
retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og
dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem
foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med
foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7
og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.
Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om
hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal
vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en
angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig
dette.
§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse
med følgende almindelige principper:
1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således,
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages, jf. dog stk. 2,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b,
fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og
finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning
på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen
i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i
væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig
usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i
en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om
muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og
2) foreningens forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af foreningens overskud.
§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.
De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i
årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i foreninger.
Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes
åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give
Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger
om foreningens forhold.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i
en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse.
Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder
denne forpligtelse.
§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen
skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor
regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter
regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to
eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit
edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er
offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til
Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.
§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af
resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter,
værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige
årsregnskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om
formueopgørelse pr. 30. juni.
Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give
Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er
fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.
Kapitel 6
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af
emissions- og indløsningsprisen
§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen
udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger,
prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger,
samt anden information til investorerne.
Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være
modtaget i Finanstilsynet.
§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i
foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.
Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den
seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på
begæring udleveres vederlagsfrit.
§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender
sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre
emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre
specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres
depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og
prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er
åbne for emission og indløsning, den indre værdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.
Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der
gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.
Kapitel 7
Investeringsbeviser m.v.
§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede
et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er
bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen
er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.
§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning
gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed
af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende
institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende
institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for
samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen
har indgået aftale med.
§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder §
14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog
ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget
utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at
det ikke er et omsætningsbevis.
§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved
med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens
påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve
tilsvarende anvendelse.
§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske,
såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første
nummer i et kvartal med følgende varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er
omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis,
hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.
Kapitel 8
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning
§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings
godkendelse, hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at
få godkendelse, jf. §§ 6-8,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12
måneder efter godkendelsens meddelelse eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på
over 6 måneder.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal
begrundes og meddeles foreningen.
§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling,
skal foreningen eller afdelingen opløses.
Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres
ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings
vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen
træder i likvidation.
§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder
med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af
denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.
§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling
eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger
en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel
forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.
Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til
Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt
foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en
erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte-
og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.
§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den
eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt
hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.
§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og
om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende
anvendelse på foreninger, der er under opløsning.
§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller
af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning
af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har
givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og
spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og
afdelinger heraf.
Kapitel 9
Investeringsforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2,
3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:
1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som
handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,
regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen
eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal
fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i
investeringsforeningens vedtægter.
2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende
to betingelser:
a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive
fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et
andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende
og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig
i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være
godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens
vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den
pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.
b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år
fra emissionen.
3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved
erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi
eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den
foranstående gæld.
4) Likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere
indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte.
Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er
påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter.
Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle
metaller eller certifikater for disse.
Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve
af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet
midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning
herom skal gives til Finanstilsynet.
§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere
5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog
investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme
udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger
40 pct. af formuen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af
offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter
og lignende kreditinstitutter.
§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5
pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse
opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i
værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.
Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre
investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab
eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre
Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.
§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier
udstedt af det samme aktieselskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i
et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger,
der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er
nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på
et enkelt aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre
kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings-
eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende
investeringsforeninger.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på
obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i §
59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.
§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1,
fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
investeringsforeningens eller afdelingens formue,
2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder
knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue,
eller
3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge
af indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 10
Specialforeningers anbringelse
af midler og likviditet m.v.
Placeringsforeninger
§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i
værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.
Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende
værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:
1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre
medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har
indgået aftale med.
2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution
af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske
realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der
er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet
liste.
Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe
30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet
af stk. 2, nr. 4.
Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt
eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i
aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af
§ 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i
indekset.
Pengemarkedsforeninger
§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:
1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det
senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden
for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.
4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses
markedsniveauet mindst en gang om året.
Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69
nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der
1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et
tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt
tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en
centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med,
4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af
forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af
Finanstilsynet,
6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af
offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union,
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er
optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen
i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For
virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5
pct.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for
pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6,
nævnte udstedere.
Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af
formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.
Investeringsinstitutforeninger
§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne
midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,
erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i
disse foreningers afdelinger.
Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst
investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må
højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i
erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.
Erhvervsudviklingsforeninger
§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin
formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.
Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.
Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet
investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For
investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse
finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i
såvel noterede som unoterede aktier og anparter.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens
informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de
selskaber, i hvilke formuen placeres.
Fælles regler for specialforeninger
§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk
omfang som indskud i et pengeinstitut.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en
specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og §
68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser
følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
specialforeningens eller afdelingens formue,
2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet
til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af
indløsning af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen,
skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i
det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.
Kapitel 11
Grænseoverskridende virksomhed
§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder
betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i
landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver
tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske
investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet,
herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om
offentliggørelse af prospekt og regnskab.
§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine
andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til
Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.
Kapitel 12
Depotselskabet
§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes
og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.
Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.
Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med
hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske
kreditinstitutter.
§ 74. Depotselskabet skal påse, at
1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,
2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at
salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun
finder sted mod levering af disse til depotselskabet,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af
formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,
5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i
overensstemmelse med reglerne herom,
6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med §
34, og
7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der
ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.
§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige
regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge
af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser.
Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af
foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut.
Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab
udelukkende handle i foreningens interesse.
Kapitel 13
Tilsyn
§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.
§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at
foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold.
Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle
administrationsselskab.
Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser
m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af
lovens bestemmelser.
§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som
de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab,
som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og §
73.
§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til
økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de
foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af
foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i
hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.
§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende
anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets
virksomhed efter denne lov.
§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved
Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af
Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et
minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som
udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kapitel 14
Delegations- og klagebestemmelser
§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 15
Straffebestemmelser m.v.
§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme de
pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, §
14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28,
stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40,
stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, §
64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og
3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven,
straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til
Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan,
med bøde eller hæfte.
Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en
forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller
vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer
eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres
foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der
afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller
administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne
tillige har betydning for foreningen.
Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990,
forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende
anvendelse på specialforeninger.
§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger
skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med
kravene i denne lov.
Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe
vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke
har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt
vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så
stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til
beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning
om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne
retningslinjer ifølge § 25.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på
regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets
direktiv nr. 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr.
L 375, s. 3, Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts 1988,
EF-Tidende nr. L 100, s. 31 (ændret investeringspolitik), og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995,
EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (styrkelse af tilsynet -
»BCCI-direktivet«).
Lignende dokumenter
- 04-153.359 - Porteføljeforvaltningsaftale i strid med forbud (25. august 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love (Professionelle foreninger) Retsinformation · 24. april 2007
- Forslag til Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Retsinformation · 4. december 2003
- Forslag til Lov om investeringsforeninger m.v. Retsinformation · 29. april 2011
- Lov om investeringsforeninger m.v. Retsinformation · 19. maj 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 14. marts 2024. — X m.fl. mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht m.fl. EU-domme · 14. marts 2024