Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 204 FORSLAG TIL LOV OM UDBYGNING AF FREDERIKSSUNDSBANEN

1996/1 LSF 204Lovforslag som fremsatFolketinget22. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at udbygge kapaciteten på

banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund ved anlæg af et nyt

2. spor og nye stationer i Måløv Knudepunkt, Gl. Ølstykke og Store

Rørbæk. Alle jernbaneoverkørsler på banestrækningen nedlægges, og

der etableres erstatningsanlæg for disse.

§ 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at

erhverve fast ejendom, der er nødvendig for gennemførelsen af de i § 1

omhandlede anlæg. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at

pålægge ejendomme langs banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund

servitut om eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til i kortere perioder i

anlægsfasen at indstille S-togsdriften på strækningen mellem Ballerup og

Frederikssund og indsætte busdrift i stedet.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at udbygge kapaciteten på

banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund ved anlæg af et nyt 2. spor

og nye stationer i Måløv Knudepunkt, Gl. Ølstykke og Store Rørbæk. Alle

jernbaneoverkørsler på banestrækningen nedlægges, og der etableres

erstatningsanlæg for disse.

§ 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at

erhverve fast ejendom, der er nødvendig for gennemførelsen af de i § 1

omhandlede anlæg. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved tinglysning at pålægge

ejendomme langs banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund servitut om

eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.

Læs alt

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til i kortere perioder i

anlægsfasen at indstille S-togsdriften på strækningen mellem Ballerup og

Frederikssund og indsætte busdrift i stedet.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I DSB-rammeaftalen af november 1994 blev der truffet politisk beslutning

om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet blandt andet ved at

udbygge stationerne og sporanlæggene på S-togsstrækningen Ballerup -

Frederikssund. Folketinget vedtog på den baggrund Lov nr. 409 af 22. maj 1996

om projektering af Frederikssundsbanen. I den politiske aftale af 24. oktober

1996 vedrørende DSB - som supplement til DSB-rammeaftalen af november 1994 -

blev der truffet politisk beslutning om, at der snarest muligt kunne

fremsættes forslag til en anlægslov for udbygningen.

Jernbanen mellem Ballerup og Frederikssund er med det nuværende enkeltspor

en af de mest belastede S-togsstrækninger i hovedstadsområdet. Der er med den

nuværende kapacitet kun mulighed for 20-minutters drift på strækningen. Dette

medfører en væsentlig overbelastning af togene på hverdage i myldretiden.

Hertil kommer, at der i de kommende år forventes vækst i kommunerne langs

strækningen, hvilket yderligere vil belaste den eksisterende forbindelse.

Trafikprognoser har således vist, at der er passagerunderlag for udbygningen.

Dette aktualiserer yderligere behovet for forbedring af kapaciteten.

En udbygning af strækningen vil give mulighed for 10-minutters drift og

nedsættelse af rejsetiden. Hertil kommer, at der indsættes nye S-tog. Det vil

gøre den kollektive trafik mere attraktiv for borgerne i området og medføre

en aflastning af den stærkt trafikerede Frederikssundsvej. Endelig vil

udbygningen betyde, at trafiksikkerheden langs banen forbedres, fordi alle

overkørslerne på strækningen bliver nedlagt.

2. Anlæggets udformning

Jernbanestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund er ca. 23 km lang.

Banen løber igennem Ballerup, Ledøje-Smørum, Stenløse, Ølstykke og

Frederikssund Kommuner og Københavns og Frederiksborg Amter.

Det nye spor anlægges parallelt med - og umiddelbart op ad - det

eksisterende spor. Dette er muligt, fordi den nuværende enkeltsporede bane en

række steder er forberedt for en sådan udbygning. På størstedelen af

strækningen vil det nye spor blive placeret syd for det eksisterende spor. I

forbindelse med udbygningen er det nødvendigt at ekspropriere arealer og

enkelte beboelsesejendomme langs det eksisterende spor. Desuden skal en række

broer på strækningen ombygges, og samtlige overkørsler på strækningen vil som

nævnt blive nedlagt. Erstatningsanlæggene for overkørslerne er vejbroer,

tunneler eller ny veje, der anlægges parallelt med jernbanen og forbindes med

eksisterende veje. Der henvises til vedhæftede bilag med kort over det

projekterede anlæg.

Planlægningen af erstatningsanlæggene er foretaget i tæt samarbejde med de

berørte amter og kommuner. Valget af hvilken type anlæg, der skal etableres,

er foretaget ud fra en afvejning af fordele og ulemper ved mulige

erstatningsanlæg - herunder de planmæssige, de økonomiske og de miljømæssige

forhold.

I forbindelse med udvidelsen af banen bliver der foretaget ombygninger af

de eksisterende stationer, og to nye stationer bliver opført ved henholdsvis

Måløv Knudepunkt og Gl. Ølstykke. Desuden giver loven hjemmel til at anlægge

en ny station nord for Store Rørbæk, hvis der måtte blive behov herfor.

I overensstemmelse med forudsætningerne i projekteringsloven har der inden

fremsættelsen af dette lovforslag været foretaget en miljøundersøgelse,

ligesom der har været afholdt offentlig høring om projektet i de berørte

kommuner efter retningslinierne i planloven. Høringsfasen har medført

forskellige korrektioner af det fremlagte projekt.

3. Offentlig høring

Den offentlige høring blev afviklet med en kort, indledende idefase

efterfulgt af en længerevarende offentlighedsfase i de fem berørte kommuner.

Idefasen blev afholdt i perioden fra den 19. juni til den 3. juli 1996.

Som optakt til idefasen udsendte DSB, efter 1. januar 1997 Banestyrelsen, i

de fem berørte kommuner en husstandsomdelt debatavis med en kort beskrivelse

af de centrale problemstillinger i forbindelse med udbygningsprojektet.

Debatavisen blev samtidig sendt til offentlige myndigheder,

interesseorganisationer og til de borgere og virksomheder i kommunerne, som

ville blive direkte berørt af anlægget. Avisen var endvidere fremlagt på de

lokale biblioteker og rådhuse.

I løbet af idefasen modtog DSB over 100 henvendelser. Hovedparten af

henvendelserne omhandlede emner som placering af det nye spor, støj og

vibrationer efter indførelse af 10-minutters drift, udformning og placering

af erstatningsanlæg, arealerhvervelse samt hensyntagen til landskabelige,

kulturelle og naturmæssige værdier.

Offentlighedsfasen blev afviklet i en otte ugers periode fra den 29. juli

til den 23. september 1996. Som oplæg til den offentlige høring udarbejdede

DSB på baggrund af en række tekniske bilagsrapporter et udkast til en

miljøredegørelse for udbygning af Frederikssundsbanen og en

informationsfolder.

Offentlighedsfasen blev bekendtgjort ved annoncering i Statstidende, de

landsdækkende og regionale dagblade og i de relevante distriktsblade. I

begyndelsen af offentlighedsfasen blev udkastet til miljøredegørelsen og

folderen udsendt til offentlige myndigheder, interesseorganisationer og

foreninger samt til de berørte grundejer-, andelsbolig- og lejerforeninger

m.fl. Folderen blev samtidig udsendt til samtlige husstande langs banen og

til alle, der havde henvendt sig i idefasen. Endelig var materialet fremlagt

til gennemsyn på biblioteker og rådhuse i de fem berørte kommuner under hele

høringsperioden.

I august måned 1996 afholdt DSB fire offentlige møder om

udbygningsplanerne. Omkring 500 borgere deltog i de offentlige møder.

Formålet med møderne var at fremlægge udbygningsplanerne - herunder at give

en bred orientering om miljø- og arealspørgsmål - samt at give deltagerne

lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Den lokale interesse for projektet var stor. DSB modtog således i

forbindelse med offentlighedsfasen ca. 150 henvendelser, der alle er

gennemgået og vurderet. DSB's kommentarer til alle indkomne skriftlige

henvendelser er samlet i rapporten »Notat vedrørende de indkomne

bemærkninger til planforslag om udbygning af Frederikssundsbanen«, DSB

bane, november 1996.

Høringsfasen har medført forskellige korrektioner af det projekt, der

oprindeligt blev fremlagt. Den væsentligste ændring af projektet er foretaget

i Stenløse Kommune, hvor høringen har medført, at det nye spor på en kortere

delstrækning anlægges syd for det eksisterende spor i stedet for - som

forudsat i det oprindelige forslag - nord for sporet.

4. Miljømæssige konsekvenser

Som forudsat i projekteringsloven har der været foretaget en undersøgelse

af anlæggets konsekvenser for miljøet. Undersøgelsens resultater bliver

offentliggjort i en redegørelse, der vil foreligge i endelig udgave i marts i

år. Miljøundersøgelsen er foretaget i samarbejde med Miljø- og

Energiministeriet og de berørte amtskommuner og kommuner, ligesom der i

overensstemmelse med planlovens retningslinier som før nævnt har været

afholdt en offentlig høring om projektet.

4.1 Støj

Det er ikke muligt at gennemføre et større anlægsarbejde uden gener for

omgivelserne. Projektet vil i anlægsfasen indebære støj fra arbejde med tungt

maskineri, nedramning af konstruktionsdele og støj fra arbejdskørsel. For at

kunne opretholde S-togsdriften i anlægsperioden, foregår dele af arbejdet om

natten. Banestyrelsen vil i videst muligt omfang begrænse generne.

Udgiften til støjdæmpende foranstaltninger afholdes af Banestyrelsen

indenfor projektets rammer. Efter drøftelser med Miljø- og Energiministeriet

er det fastlagt, at der i forbindelse med udbygningen langs strækningen

gennemføres støjbeskyttelse af de boliger, som er godkendt til lovlig

helårsbeboelse før den 1. april 1984, og som efter ibrugtagen af anlægget vil

blive udsat for en døgngennemsnitsstøj på 63,2 dB(A) eller derover og/eller

en maximalstøj på 90 dB(A).

De fastlagte kriterier medfører, at der i forbindelse med udbygningen

tilbydes facadeisolering af disse boliger til afhjælpning af den støj, som

ligger ud over grænseværdierne.

Langs Morelvej i Stenløse opføres der desuden en støjskærm som erstatning

for en eksisterende støjvold, der skal fjernes i forbindelse med udbygningen.

På Ballerup og Frederikssund stationer anlægges der nye terminalområder i

stedet for de eksisterende terminaler med depotspor. På Frederikssund Station

udvides antallet af depotspor herved væsentligt. På depotsporene sker

henstilling, rangering, rengøring og klargøring af tog. Arbejdet foregår både

om dagen og natten. Ved udformningen af de nye terminaler vil der i videst

muligt omfang blive taget højde for støjgenerne, således at de reduceres mest

muligt. Vurderingen af genernes omfang vil ske med udgangspunkt i de

grænseværdier, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1997 om

støj og vibrationer fra jernbaner.

4.2 Vibrationer

I anlægsfasen vil nedramning af konstruktionsdele og arbejdskørsel medføre

en del vibrationsgener. Når anlægget er færdigt vil udbygningen som

udgangspunkt ikke medføre kraftigere vibrationer end nu. Med 10-minutters

driftens indførelse vil den forøgede togfrekvens dog betyde, at vibrationerne

vil forekomme oftere end ved 20-minutters drift. Hvis der imidlertid skulle

vise sig uacceptable stigninger i forhold til den i ovennævnte vejledning fra

Miljøstyrelsen angivne grænse, vil de om muligt blive afhjulpet.

4.3 Kulturminder og kulturhistoriske værdier

Jernbanestrækningen Ballerup-Frederikssund blev oprindeligt anlagt for

såvel gods- som passagertrafik. Dette præger flere bygninger langs

strækningen. Stationerne og ledvogterhusene repræsenterer karakteristiske

miljøer, og disse bygninger er ikke væsentligt ændrede, siden de blev opført

omkring århundredeskiftet. En enkelt stationsbygning er derfor registreret

som bevaringsværdig.

Banestrækningen passerer desuden et antal vandløb med stenkister og broer

af kulturhistorisk interesse. De eksisterende granitfronter på disse anlæg

genopføres på de nye facader, når stenkisterne/broerne forlænges under det

nye spor. Desuden er der registreret fem fredede diger, der støder op til

banen.

På baggrund af arkæologiske undersøgelser vil der blive foretaget

arkæologiske prøvegravninger - og eventuelt heraf følgende udgravninger -

langs strækningen forud for anlægsprojektet.

En række kulturminder og kulturhistoriske værdier vil således blive berørt

af projektet i anlægsfasen. Udbygningen af banen bliver tilrettelagt således,

at væsentlige kulturværdier bliver påvirket mindst muligt heraf.

4.4 Landskabelige værdier

I forbindelse med udvidelse af banen skal der etableres nye stationer på

strækningen, og de eksisterende stationer skal bygges om. Desuden skal der

etableres broer, tunneler eller parallelveje i forbindelse med nedlæggelsen

af overkørsler.

De nye anlæg vil skabe ændrede fysiske rammer i landskabet. DSB har derfor

gennemført en nærmere bearbejdning med bl.a. visualiseringer af de berørte

områder. Ændringerne vil forholde sig afdæmpede i forhold til de

landskabelige træk - uden dog at være usynlige.

I de områder, hvor banen er anlagt på en dæmning, vil de to spor blive

etableret på en og samme dæmning, og udbygningen vil således kun i ringe

omfang forstærke den barriereeffekt i landskabet, som den eksisterende bane

allerede har flere steder.

4.5 Naturværdier

Arealerne langs banen har en vigtig funktion som spredningskorridor og

fødesøgningsområde for pattedyr og fugle. Banen krydser desuden tre områder,

der er udlagt som biologiske spredningskorridorer i amternes regionplaner, et

antal vandløb underlagt henholdsvis generel og lempet målsætning og en del

rekreative interesseområder.

Banen løber på visse strækninger gennem blødbundsområder - heraf fire, der

i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 så vidt muligt skal friholdes for

byggeri og tekniske anlæg. I disse områder er det nødvendigt at erstatte

blødbunden under sporene med stabile materialer, for at sporet kan ligge

fast. Det skønnes, at der skal udskiftes ca. 100.000 m3 blødbund. Det

overskydende blødbundsmateriale vil så vidt muligt blive anvendt til

jordforbedring på landbrugsarealer.

Etableringen af dobbeltspor indebærer, at naturområder af et vist,

arealmæssigt begrænset omfang permanent inddrages til baneformål. Den øgede

trafik og en eventuelt større toghastighed vil øge risikoen for påkørsler af

dyr, men den øgede risiko skønnes ikke at få nævneværdig betydning for

bestanden.

Støjniveauet vil stige, som følge af den øgede togdrift. Erfaringer fra

tilsvarende projekter viser imidlertid, at dette ikke får større betydning

for dyrene, der hurtigt vænner sig til de nye forhold. Endelig kan det

tilføjes, at det er muligt at tilrettelægge udbygningen således, at den kun

får en begrænset effekt på flora og fauna langs banen.

4.6 Supplerende miljøtiltag

Skov- og Naturstyrelsen, de berørte amtskommuner og kommuner, samt en

række interesseorganisationer er fremkommet med indsigelser om, at det i

offentlighedsfasen fremlagte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeså

hensyn til miljømæssige interesser.

DSB har derfor i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, amter og kommuner

udarbejdet en liste over supplerende miljøtiltag, der anbefales etableret i

forbindelse med udbygningsprojektet.

For at sikre adgang til rekreative områder, anlægges der tværgående stier

og underføringer ved Friheden, Helledemose/Egedal, Lyngen og Bjergvejen.

Desuden anbefales det, at der ved åløbsbroerne over Værebro Å og

Ålebæksrenden bliver etableret buebroer, der giver indkig til granitfronterne

på de eksisterende åløbsbroer, som dermed ikke berøres af anlægget, og at der

etableres faunapassager ved Ballerup Å, Brændemosegård, Værebro Å, Lille

Veksø, Helledemose og Ålebæksrenden.

5. Kommuner og amtskommuner

I overensstemmelse med projekteringslovens forudsætning om, at de berørte

kommuner finansierer væsentlige dele af udgifterne til erstatningsanlæg for

niveauoverkørsler, stations- og adgangsforhold og tilslutningsanlæg i

forbindelse med stationerne, er der i samarbejde med de berørte amtskommuner

og kommuner udarbejdet forslag til fordeling af disse udgifter.

Hovedprincippet for den foreslåede udgiftsfordeling er, at ejeren af det

berørte areal betaler for anlægget. Det betyder, at Banestyrelsen finansierer

anlæg på banearealer, der anses for at være statslige opgaver, mens

kommunerne finansierer anlæg på vejarealer, herunder stationsforpladser, der

anses for kommunale opgaver. Derudover bidrager kommuner og amter med

finansiering af merudgifter, der ikke direkte kan tilskrives selve

udbygningsprojektet.

Den kommunale andel af anlægsudgifterne ekskl. moms er foreløbig opgjort

til ca. 10 mio. kr. for Ballerup og for Frederikssund Kommuner, ca. 20,5 mio.

kr. for Stenløse Kommune og ca. 53 mio. kr. for Ølstykke Kommune. Endvidere

vil Københavns Amts udgift til anlæg af en etape af Tværvej andrage ca. 10,5

mio. kr.

DSB har i 1995-96 gennemført forhandlinger af overenskomster med de

berørte kommuner og amter.

Stenløse Kommune har tiltrådt principperne i overenskomsten uden vilkår.

De øvrige kommuner har tiltrådt principperne i overenskomsten under visse

forudsætninger. Ballerup, Ledøje-Smørum, Ølstykke og Frederikssund Kommuner

har tiltrådt overenskomsten under forudsætning af, at Indenrigsministeriet

medvirker til en særlig ordning, der gør det muligt for de implicerede

kommuner at finansiere de anlægsarbejder, der er en følge af banens

udbygning, enten ved udmelding af et ekstraordinært bloktilskud eller

subsidiært ved dispensation for lånerammen i lånebekendtgørelsen.

Indenrigsministeriet har efterfølgende tilkendegivet, at der i forhold til

Indenrigsministeriets lovgivning vedrørende tilskud og udligning ikke er

mulighed for direkte at kompensere de berørte kommuner, men

Indenrigsministeriet vil i lånebekendtgørelsen sikre adgang til, at

kommunerne kan søge om dispensation for lånerammen, således at udgifterne -

hvis ansøgning kan imødekommes - kan afholdes af de respektive kommuner.

Ballerup Kommune har i øvrigt betinget sig, at der er en økonomisk ramme

til dækning af udgifterne til etablering af de fornødne faunapassager,

Ølstykke Kommune har taget forbehold om, at anlægsrammen udvides med ca. 2

mio. kr. ekskl. moms til finansiering af et broanlæg ved Lyngen, og

Frederikssund Kommune har betinget sig, at anlæg af en tunnel ved Bjergvejen

kan gennemføres som en del af det foreliggende anlægsarbejde. Banestyrelsen

har taget højde for disse forbehold ved projekteringen af de supplerende

miljøtiltag.

Frederikssund Kommune forudsætter endvidere, at der foretages støjdæmpende

foranstaltninger. Der vil - i det omfang, de fastsatte grænseværdier for støj

bliver overskredet - blive foretaget sådanne foranstaltninger.

Frederiksborg Amt har ikke umiddelbart kunne tiltræde overenskomstens

oplæg om amtets økonomiske deltagelse i anlægget i forbindelse med en

eventuel regulering af længdeprofilet for Frederikssundsvej, idet amtet har

anført, at Vejdirektoratet bør indgå som part i overenskomsten. Banestyrelsen

har i den efterfølgende projektering taget højde for denne indsigelse,

således at førnævnte regulering ikke længere er fornøden. Desuden udestår der

forhandlinger mellem Frederiksborg Amt og Banestyrelsen vedrørende et muligt

fælles projekt om vandløbs- og faunapassage i Helledemose.

Københavns Amt har taget forbehold for spørgsmålet om Tværvejs

vejbestyrelsesforhold. Anlæg af en kortere strækning af den planlagte

regionale ydre ringvej, Tværvej, er en forudsætning for etablering af Måløv

Knudepunkt Station. Udgiften til etablering af strækningen udgør ca. 10,5

mio. kr., heri er indeholdt udgiften til en sporbærende bro på ca. 5 mio. kr.

Spørgsmålet om Københavns Amts betaling er endnu uafklaret, men etableringen

af Måløv Knudepunkt Station er betinget af en for staten acceptabel løsning

af spørgsmålet om etableringen af en tilstrækkelig god adgang til det

overordnede vejnet.

6. Økonomiske og administrative bemærkninger

I rammeaftalen for DSB for årene 1995-1998 er der i 1997 og 1998 afsat

henholdsvis 155 og 105 mio. kr. til udbygning af spor og stationskapaciteten

på Frederikssundsbanen. Under drøftelserne af rammeaftalen blev de samlede

udgifter for anlægget anslået til 440 mio. kr. i prisniveau 1993 inkl. moms.

I projekteringsloven blev det på baggrund af en undersøgelse foretaget af

DSB konstateret, at omkostningsniveauet for udbygningen i forhold til det i

rammeaftalen for DSB 1995-1998 forudsatte var for lavt skønnet. Der forelå

således på daværende tidspunkt et skøn for den mest sandsynlige omkostning

for stat og kommuner på 1048 mio. kr. i prisniveau 1995 inkl. moms, der kunne

overholdes med 50 % sandsynlighed. Med 90 % sandsynlighed skønnedes projektet

at kunne afholdes for maksimalt 1240 mio. kr. inkl. moms i 1995 prisniveau.

Således udgjorde usikkerheden 192 mio. kr. inkl. moms i 1995 prisniveau.

På baggrund af fordyrelsen blev det i projekteringsloven fastsat, at

projektets indhold skulle revurderes med henblik på at nedbringe

omkostningsniveauet, ligesom DSB's projektforslag skulle underkastes en

vurdering udført af en uvildig rådgiver.

Med baggrund i projekteringslovens forudsætninger lod Trafikministeriet et

uvildigt svensk rådgivningsfirma, SwedeRail, vurdere projektets

ambitionsniveau med hensyn til valg af funktioner og teknik og grundlaget for

udgiftsberegningerne. Rådgiveren blev desuden anmodet om at foreslå

eventuelle muligheder for at billiggøre projektet.

SwedeRails auditering er gennemført på baggrund af det i foråret 1996

udarbejdede projektmateriale. Rådgiveren har ikke foretaget en egentlig

projektering og beregning svarende til en gennemførelse af en

projekteringsfase, men har vurderet DSB's overordnede valg af driftsmæssigt

ambitionsniveau, tekniske løsninger og dertil hørende økonomioverslag.

Desuden foretog SwedeRail en overordnet sammenligning med et lignende

svensk projekt - Nynasbanan, der blev udført i 1993-96. Sammenligningen er

udført for hvert teknisk hovedområde ved at fjerne usammenlignelige elementer

fra de to projekter og derefter sammenligne de tekniske nøgletal.

SwedeRail afgav endelig rapport til Trafikministeriet i februar 1997.

SwedeRail konkluderer i rapporten, at projektets forudsætninger med hensyn

til funktioner, kravspecifikationer og teknisk udformning er hensigtsmæssige

og rimelige. De økonomiske nøgletal, der er lagt til grund for

omkostningsberegningerne, vurderes at være rimelige og den anvendte

kalkulationsmetode hensigtsmæssig.

SwedeRail anbefaler, at nogle af de generelle usikkerhedsfaktorer i den

anvendte kalkulationsmetode revurderes, idet disse findes overvurderet.

Hertil kommer, at SwedeRail finder, at projektet kan billiggøres, hvis

banen lukkes for trafik i sommerperioderne, hvorved arbejdet kan gennemføres

mere hensigtsmæssigt og effektivt end ved det forudsatte natarbejde af 3-7

timers varighed pr. nat.

Inden der træffes en endelig beslutning om, hvorvidt der skal ske

ovennævnte omlægning i kortere perioder under anlægsfasen, vil dette forhold

blive undersøgt nøje.

Grundlaget for lovforslaget er den seneste analyse af projektet udført af

Banestyrelsen i februar 1997. Banestyrelsen bliver som følge af ændrede

momsvilkår ved udskillelsen fra DSB ikke længere momsbelastet. Dette betyder,

at det seneste prisskøn for anlægsomkostningerne til forskel fra prisskønnet

angivet i projekteringsloven ikke indeholder moms, og dermed er blevet

reduceret med ca. 136 mio. kr. Prisoverslaget er endvidere i forhold til

projekteringsloven blevet reduceret, idet de amtskommunale og kommunale

andele af anlægsudgifterne svarende til ca. 104 mio. kr., ikke er indeholdt i

det seneste prisskøn.

Den forventede statslige omkostning for udbygningsprojektet skønnes

herefter at blive 722 mio. kr. i 1997 prisniveau, jf. tabellen.

Omkostningsskønnet inkluderer udgifterne til de supplerende miljøtiltag, i

alt 22 mio. kr. i prisniveau 1997. Denne udgift var ikke medregnet i

projekteringsloven.

Der knytter sig en væsentlig usikkerhed til omkostningsskønnet, der på

basis af en omfattende usikkerhedsanalyse vurderes at udgøre 107 mio. kr. i

forhold til den forventede pris.

Anlægsomkostninger og usikkerhedsskøn

---------------------------------------------------------------------

Mio. kr. 1997 Omkostning Usikkerhedstillæg Sikkerhedsniveau

prisniveau

---------------------------------------------------------------------

Forventet pris 722 0 50 %

Mellemprisskøn 764 42 70 %

Maksimalprisskøn 829 107 90 %

---------------------------------------------------------------------

Ved beregningen af projektets forventede pris og den tilknyttede

økonomiske usikkerhed er anvendt en ny beregningsmetode. Der beregnes såvel

en forventet pris som en prismæssig variation, således at der kan findes en

projektoverslagspris, der med passende stor sikkerhed kan overholdes.

Udgiften til anlægget forventes således ifølge den anvendte beregningsmetode

med 50 % sandsynlighed højest at blive 722 mio. kr. i 1997 prisniveau.

Projektet kan med 70 % sandsynlighed afholdes indenfor højest 764 mio. kr. i

1997 prisniveau. Med 90 % sandsynlighed skønnes projektet på baggrund af den

beregnede prismæssige variation at kunne afholdes for højest 829 mio. kr. i

1997 prisniveau, hvilket anses for at være et maksimalt prisskøn. Den

beregnede variation vedrørende omkostningsskønnet består dels i

usikkerhedsfaktorer vedrørende elementpriser, men også i en række generelle

usikkerhedsfaktorer - herunder påvirkning fra markeds- og udførelsesmæssige

forhold og andre analysemæssige usikkerheder.

Der er på finansloven for 1997 i årene 1997 og 1998 afsat henholdsvis 21,4

mio. kr. og 198,8 mio. kr. til udbygningen af Frederikssundsbanen. Anlægstakt

efter 1998 og åbningstidspunkt vil afhænge af de årlige

finanslovsbevillinger.

Den statslige finansiering efter 1998 fastlægges helt eller delvis i en ny

rammeaftale for Banestyrelsen, der forestår projektets gennemførelse, hvorfor

der ikke er fastlagt en årsfordeling som anført i Finansloven for 1997.

7. Høring og myndighedsgodkendelse

Grundlaget for lovforslaget har som nævnt under afsnit 3 været til

offentlig høring, ligesom de lokale myndigheder er blevet hørt. Lovforslaget

har været sendt til høring i Statsministeriet, Finansministeriet,

Justitsministeriet, Indenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet.

Endvidere er forslaget sendt i høring i de berørte amtskommuner og kommuner,

hvis udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af

de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

I forbindelse med detailprojekteringen vil den fornødne

myndighedsbehandling blive gennemført.

8. EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Bestemmelsen giver hjemmel til at anlægge et nyt 2. spor langs det

eksisterende spor med de nødvendige tilhørende anlæg.

Der foretages ikke generelt en opgradering af det eksisterende spor, men

visse steder bliver der foretaget en sideflytning og justering af dette af

hensyn til etableringen af det nye 2. spor. Tilsvarende opgraderes

passagerinformations- og sikringssystemerne af hensyn til funktionaliteten af

det samlede anlæg.

Ved etableringen bliver det nye spor, samt de nye perroner og stationer

dimensioneret til kørsel med de nye S-tog og i øvrigt i henhold til den

eksisterende S-bane standard.

Det nye spor vil blive placeret parallelt med det eksisterende spor. På

den største del af strækningen placeres sporet syd for den eksisterende bane,

men enkelte steder er det mest hensigtsmæssigt at placere det nye spor nord

for banen. Afstanden mellem sporene bliver uden for stationsområderne ca. 4,5

m. I forbindelse med broer, stationer og lignende er det nødvendigt at øge

afstanden til 7 m.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at der kan anlægges tre nye

stationer, Måløv Knudepunkt Station, Gl. Ølstykke Station og Store Rørbæk

Station, og der gives desuden hjemmel til at foretage de nødvendige ændringer

på de eksisterende stationer. DSB har sammen med de berørte kommuner

udarbejdet principskitser for udformning og placering af de nye stationer og

for de nødvendige ændringer, der skal foretages på de eksisterende stationer.

På forpladserne anlægges der parkeringsfaciliteter for biler og cykler, og

der anlægges busstoppesteder, taxaholdeplads og afsætningspladser for

passagererne. Trappeløbene på alle nye perroner suppleres med rampeanlæg for

at lette adgangsforholdene for bl.a. kørestolsbrugere. Kommunerne vil fortsat

blive inddraget i den kommende detailplanlægning af terminal- og

adgangsforhold på stationerne, ligesom HT vil blive inddraget.

Den nye Måløv Knudepunkt Station anlægges umiddelbart vest for

LYFA-grunden og Søruprenden, hvor banen forløber på en dæmning parallelt med

Måløv Byvej. Der er ikke på nuværende tidspunkt vejadgang fra Måløv Byvej til

det kommende stationsområde. Københavns Amt har imidlertid udarbejdet et

forslag til anlæg af en delstrækning af Tværvej, så vejadgang kan etableres.

Den nye Gl. Ølstykke Station vil blive placeret der, hvor Dronning Dagmars

Vej forlænges fra en ny rundkørsel ved Ring Nord og frem til den nordøstlige

side af banedæmningen. Vejadgang øst for stationen vil først blive etableret

senere i forbindelse med udbygning af et planlagt erhvervsområde.

Der er ikke for øjeblikket planmæssigt grundlag for at etablere Store

Rørbæk Station. Men på længere sigt er der mulighed for at anlægge denne

station på strækningen mellem Snostrupvej/Dalvejen og stitunnelen ved Oppe

Sundby, såfremt der måtte vise sig behov herfor.

De eksisterende stationer bliver hovedsageligt udbygget således, at der

suppleres med en ekstra perron. De nye perroner anlægges med trappe- og

rampeadgang til perrontunneler og forsynes med den flisebelægning, aptering

og beplantning, der er standard for S-banen. Forpladsarealerne dimensioneres

således, at der bliver plads til yderligere parkering. De nye forpladser

anlægges, så der bliver forbindelse med eksisterende stisystemer og - så vidt

muligt - tilkørselsadgang for biler. På Ballerup og Frederikssund stationer

sker der ikke nævneværdige ændringer af de publikumsvendte faciliteter, men

der skal anlægges nye terminalområder i stedet for de eksisterende. Endelig

kan det nævnes, at begge perroner på Ølstykke Station flyttes mod vest,

således at en ny vej- og stiunderføring for Tjørnehøj også kan udnyttes som

perrontunnel med trappe- og rampeadgang til perronerne. Ændringen medfører,

at den eksisterende stationsbygning skal nedrives.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at en række broanlæg på

strækningen kan udvides, så der bliver plads til det nye spor. Det drejer sig

om broanlæggene ved Smørumvej, Værebro Å, Stenløse Å, stitunnelen ved H.P.

Hansensvej, Krogholmvej, Frederikssundsvej, Ålebæksrenden og stitunnelen ved

Oppe Sundby. Visse broanlæg nedrives, da det ikke er muligt at udvide dem til

det nye spor. Ved Gl. Marbækvej og Toftholmvej /Viadukten opføres der nye

tilsvarende broer, ved Storemosevej erstattes broen af en tunnel, og ved

Kildedal og ved Friheden anlægges der parallelveje i stedet.

Desuden skal alle strækningens overkørsler nedlægges. Som erstatning for

overkørslerne for Pederstrupvej og Snostrupvej/Dalvejen anlægges der tunneler

i den nedlagte overkørsels trace. Ved Hovevej, Hampelandvej, Frederiksborgvej

og Søborggård er det ikke hensigtsmæssigt at opretholde passagemuligheden i

det eksisterende trace. Her etableres der udflyttede tunnelanlæg suppleret

med nødvendige vej- eller stiforbindelser til de nedlagte overkørslers trace.

Ved Lærkebækvej, Egedalsvej og Bjergvejen anlægges der vej- eller

stiforbindelse parallelt med banen frem til det nærmeste krydsningssted.

Bestemmelsen giver derudover hjemmel til at foretage andre nødvendige

ændringer - herunder de supplerende miljøtiltag - i forbindelse med

udbygningen.

Der henvises i øvrigt til vedhæftede bilag med kort over det projekterede

anlæg.

Til § 2 Bestemmelsen i stk. 1 giver trafikministeren hjemmel til

at ekspropriere de for anlægget nødvendige arealer og ejendomme.

Størstedelen af de arealer, som skal eksproprieres til brug for anlægget,

er i dag landbrugsjord, men det bliver også nødvendigt at ekspropriere

enkelte beboelsesejendomme. Ekspropriationen af disse ejendomme vil blive

foretaget hurtigst muligt efter lovens vedtagelse.

Ud over egentlig arealerhvervelse til baneanlægget er det nødvendigt med

udgangspunkt i stærkstrømsreglementets bestemmelser at pålægge jernbanens

naboejendomme servitutter svarende til den eldriftservitut, der benyttes på

de elektrificerede fjernbanestrækninger. Bestemmelsen i stk. 2 giver hjemmel

til dette.

Til § 3 Bestemmelsen giver trafikministeren bemyndigelse til i

kortere perioder at indstille S-togsdriften og indsætte busdrift mellem

stationerne på strækningen med henblik på muligheden for at kunne udføre dele

af anlægsarbejdet i døgndrift, såfremt det efter nærmere undersøgelser viser

sig, at det alt taget i betragtning vil være fordelagtigt. En eventuel

indstilling af S-togsdriften skal finde sted efter samråd med Banestyrelsen,

DSB og kommunerne i området, samt efter grundig information af borgerne i

kommunerne i god tid før driften indstilles, og busserne indsættes. Fordelen

ved en sådan ordning kan desuden være, at arbejdsmiljøet for anlægsarbejderne

forbedres, og at passagererne undgår gener ved eventuelle forsinkelser i

togdriften under anlægsperioden. Omlægning af arbejdet kan endvidere medføre,

at støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet bliver de mindst tænkelige.

Endelig betyder det, at gener for den øvrige trafik i forbindelse med

anlægsarbejdet ved broer og overkørsler bliver mindre, fordi arbejdet kan

afvikles hurtigere. Ulempen er, at DSB mister billetindtægter i

anlægsperioden, og i værste fald måske kan tabe markedsandele, såfremt

passagererne permanent vælger at benytte andre tranportformer. Såfremt det

besluttes at indstille driften, skal fordelene herved dække DSB's

nettoindtægtstab og udgifterne til erstatningsbefordring i perioden.

Til § 4 I følge bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)

Trafikministeren (Bjørn Westh):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om udbygning af Frederikssundsbanen.

(Lovforslag nr. L 204).

I DSB-rammeaftalen af november 1994 blev der truffet politisk beslutning

om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet blandt andet ved at

udbygge stationerne og sporanlæggene på S-togsstrækningen

Ballerup-Frederikssund. Folketinget vedtog på den baggrund Lov nr. 409 af 22.

maj 1996 om projektering af Frederikssundsbanen. I den politiske aftale af

24. oktober 1996 vedrørende DSB, der supplerer DSB-rammeaftalen af november

1994, blev der truffet politisk beslutning om, at der snarest muligt kunne

fremsættes forslag til en anlægslov for udbygningen.

Jernbanen mellem Ballerup og Frederikssund er med det nuværende enkeltspor

en af de mest belastede S-togsstrækninger i hovedstadsområdet. Der er med den

nuværende kapacitet kun mulighed for 20-minutters drift på strækningen. Dette

medfører en væsentlig overbelastning af togene på hverdage i myldretiden. En

udbygning af strækningen vil give mulighed for 10-minutters drift og

nedsættelse af rejsetiden, hvilket medfører en bedre trafikbetjening. Desuden

vil udbygningen medføre en aflastning af den stærkt trafikerede

Frederikssundsvej. Endelig vil udbygningen betyde, at trafiksikkerheden langs

banen forbedres, fordi alle overkørslerne på strækningen bliver nedlagt.

Lovforslaget giver bemyndigelse til at anlægge et nyt 2. spor langs den

eksisterende jernbanestrækning og opføre to nye stationer ved henholdsvis

Måløv Knudepunkt og Gl. Ølstykke. Desuden giver lovforslaget bemyndigelse til

at anlægge en station ved Store Rørbæk, hvis der på længere sigt måtte blive

behov herfor.

Med baggrund i projekteringslovens forudsætninger har et uvildigt svensk

rådgivningsfirma, SwedeRail, vurderet det oprindelige projekt. SwedeRail

konkluderer i sin endelige rapport i februar 1997, at projektets

forudsætninger er hensigtsmæssige og rimelige.

SwedeRail anbefaler bl.a. at billiggøre projektet ved at indstille

S-togsdriften i sommerperioderne og indsætte bustransport i stedet.

Lovforslaget giver bemyndigelse til at foretage en sådan omlægning af

transporten i kortere perioder, såfremt det efter nærmere undersøgelser viser

sig at være fordelagtigt.

Den forventede statslige omkostning for udbygningsprojektet skønnes at

blive 722 mio. kr. i 1997 prisniveau. På grund af det tidlige

projekteringsstadie, knytter der sig til omkostningsskønnet en væsentlig

usikkerhed, der på basis af en omfattende usikkerhedsanalyse vurderes at

udgøre 107 mio. kr. i forhold til den forventede pris.

Der er på finansloven for 1997 i årene 1997 og 1998 afsat henholdsvis 21,4

mio. kr. og 198,8 mio. kr. til anlægget. Den statslige finansiering efter

1998 fastlægges i en ny rammeaftale for Banestyrelsen.

Det har først været muligt at færdiggøre grundlaget for lovforslaget i

slutningen af februar, hvilket er årsagen til, at forslaget fremsæsttes på

dette sene tidspunkt. Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at fremsætte

lovforslaget samtidig med forslag til lov om projektering af jernbaneanlæg

København-Ringsted og forslag til lov om projektering af udretning af

jernbanestrækningen fra Eriknauer til Horsens og fra Horsens til Skanderborg.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige

behandling.

Efter 2. behandling den 7. maj 1997

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at udbygge kapaciteten på

banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund ved anlæg af et nyt

2. spor og nye stationer i Måløv Knudepunkt, Gl. Ølstykke og Store

Rørbæk. Alle jernbaneoverkørsler på banestrækningen nedlægges, og

der etableres erstatningsanlæg for disse.

§ 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at

erhverve fast ejendom, der er nødvendig for gennemførelsen af de i § 1

omhandlede anlæg. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at

pålægge ejendomme langs banestrækningen mellem Ballerup og Frederikssund

servitut om eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.

§ 3. Trafikministeren bemyndiges til i kortere perioder i

anlægsfasen at indstille S-togsdriften på strækningen mellem Ballerup og

Frederikssund og indsætte busdrift i stedet.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter