1996 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MEDICINSK UDSTYR(REKLAME M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 368 af 6. juni 1991 om medicinsk udstyr foretages følgende
ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om reklame for medicinsk
udstyr.«
2. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at et
medicinsk udstyr kun kan udleveres ifølge rekvisition fra læge eller
tandlæge.«
3. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1 I lov nr. 368 af 6. juni 1991 om medicinsk udstyr foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om reklame for
medicinsk udstyr«.
2. I § 2 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at et
medicinsk udstyr kun kan udleveres ifølge rekvisition fra læge eller
tandlæge«.
3. § 6, stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.
§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Læs alt
Almindelige bemærkninger
Efter bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om lægemidler må der ikke direkte
eller indirekte over for offentligheden reklameres med, at andre varer end
lægemidler forebygger, lindrer eller er virksomme imod sygdomme eller
sygdomssymptomer eller i øvrigt har en medicinsk eller en medicinsk-biologisk
effekt. Efter bestemmelsen i lægemiddellovens § 31, stk. 2, kan
Lægemiddelstyrelsen dog fastsætte regler om, at det i særlige tilfælde er
tilladt at reklamere med, at andre varer end lægemidler har en virkning som
nævnt i bestemmelsens stk. 1.
Lægemiddellovens § 31 er således som udgangspunkt til hinder for, at
fabrikanter af medicinsk udstyr over for andre end medicinalpersoner
reklamerer med, at et medicinsk udstyr kan anvendes f.eks. til
diagnosticering, lindring og behandling af sygdomme eller sygdomssymptomer.
I medfør af lov om medicinsk udstyr er forhandling af medicinsk udstyr
bortset fra udstyr til in vitro diagnostik reguleret ved henholdsvis
bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994 om medicinsk udstyr og
bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 1995 om aktivt implantabelt medicinsk
udstyr.
Efter regeringens opfattelse er det hverken nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at fastholde forbuddet mod, at det i reklame for medicinsk
udstyr oplyses, at udstyret har en forebyggende, lindrende eller helbredende
virkning. Det foreslås på denne baggrund, at sundhedsministeren får
kompetence til at fastsætte nærmere regler om reklame for medicinsk udstyr.
Om indholdet af de kommende regler henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 2, kan der fastsættes regler
om, at et medicinsk udstyr kun kan udleveres til forbrugeren efter
rekvisition fra en læge eller tandlæge.
Der er ikke aktuelt planer om at udstede regler om, at et medicinsk udstyr
kun kan udleveres efter rekvisition fra læge eller tandlæge. Det er hensigten
alene af fastsætte regler herom i tilfælde, hvor afgørende etiske eller
medicinske hensyn taler imod, at forbrugeren får adgang til et medicinsk
udstyr uden forudgående kontakt med en læge.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3, er en konsekvens af den ved lov
nr. 474 af 12. juni 1996 gennemførte ændring af straffeloven om fastsættelse
af regler om strafansvar for juridiske personer.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der blive stillet krav
om, at reklame for medicinsk udstyr skal være fyldestgørende og
saglig, og at reklamen ikke må anvende urigtige, vildledende eller
overdrivende angivelser, der er egnede til at bringe patientens,
brugerens eller tredjemands sikkerhed eller sundhed i fare. Det vil
endvidere blive et krav, at reklamens oplysninger skal være i
overensstemmelse med det af fabrikanten erklærede formål og
anvendelsesområde, og at reklamens angivelser skal kunne
dokumenteres. Det vil herudover blive krævet, at reklamen bl.a. ikke
må give indtryk af, at det er overflødigt at søge læge, eller at det
er uden risiko at anvende det medicinske udstyr, samt at reklamen i
øvrigt ikke må være egnet til at forlede til fejlagtig
selvdiagnosticering.
Det vil endvidere i de kommende regler blive fastsat, at reklame over for
andre end personer, der erhvervsmæssigt indkøber, forhandler eller anvender
det udstyr, der reklameres for ikke må indeholde anbefalinger fra forskere
eller andre personer, institutioner m.v., som i kraft af deres anseelse kan
tilskynde til at bruge medicinsk udstyr. I det omfang der efter forslagets §
1, nr. 2, fastsættes regler om, at et medicinsk udstyr kun kan udleveres
efter rekvisiton fra en læge eller tandlæge, vil der samtidigt blive fastsat
regler om, at der ikke kan reklameres overfor offentligheden for et sådant
udstyr. Det vil herudover blive fastsat, at der kun må reklameres over for
læger og tandlæger for udstyr, som udelukkende er beregnet til anvendelse af
de pågældende erhvervsudøvere.
Til § 1, nr. 2 Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 1, nr. 3 Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Skriftlig fremsættelse
Sundhedsministeren (Birte Weiss):
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om medicinsk udstyr. (Reklame
m.v.).
(Lovforslag nr. L 159).
Med lovforslaget tilvejebringes grundlag for at fastsætte regler for
reklame for medicinsk udstyr på lige fod med de regler, der gælder for
reklame for lægemidler.
Lægemiddelloven og levnedsmiddelloven forhindrer i dag, at der i annoncer
for medicinsk udstyr reklameres med, at dette udstyr kan have en
sygdomsforebyggende eller sygdomslindrende virkning. I de gældende regler for
medicinsk udstyr forudsættes det, at udstyret kan have en sådan virkning.
Forslaget sikrer, at det bliver muligt at reklamere for udstyret i
overensstemmelse med dets formål.
Endvidere indebærer forslaget, at det bliver muligt at fastsætte krav om
receptpligt for medicinsk udstyr til selvtest, herunder HIV-tests. Forslaget
skal dække den situation, hvor afgørende etiske eller medicinske hensyn taler
imod, at patienten får adgang til et medicinsk udstyr uden forudgående
kontakt med en læge.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om medicinsk udstyr Retsinformation · 10. december 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002) - L 10 Retsinformation · 3. oktober 2002
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 9. september 2008 1 Sag C-169/07 EU-domme · 9. september 2008
- Bekendtgørelse af lov om medicinsk udstyr Retsinformation · 7. juni 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat A. Rantos fremsat den 8. maj 2025. — UJ mod Österreichische Zahnärztekammer. EU-domme · 8. maj 2025