Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MEDICINSK UDSTYR(REKLAME M.V.)

1996/1 LSF 159Lovforslag som fremsatFolketinget16. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 368 af 6. juni 1991 om medicinsk udstyr foretages følgende

ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om reklame for medicinsk

udstyr.«

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at et

medicinsk udstyr kun kan udleveres ifølge rekvisition fra læge eller

tandlæge.«

3. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov nr. 368 af 6. juni 1991 om medicinsk udstyr foretages

følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om reklame for

medicinsk udstyr«.

2. I § 2 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at et

medicinsk udstyr kun kan udleveres ifølge rekvisition fra læge eller

tandlæge«.

3. § 6, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Læs alt

Almindelige bemærkninger

Efter bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om lægemidler må der ikke direkte

eller indirekte over for offentligheden reklameres med, at andre varer end

lægemidler forebygger, lindrer eller er virksomme imod sygdomme eller

sygdomssymptomer eller i øvrigt har en medicinsk eller en medicinsk-biologisk

effekt. Efter bestemmelsen i lægemiddellovens § 31, stk. 2, kan

Lægemiddelstyrelsen dog fastsætte regler om, at det i særlige tilfælde er

tilladt at reklamere med, at andre varer end lægemidler har en virkning som

nævnt i bestemmelsens stk. 1.

Lægemiddellovens § 31 er således som udgangspunkt til hinder for, at

fabrikanter af medicinsk udstyr over for andre end medicinalpersoner

reklamerer med, at et medicinsk udstyr kan anvendes f.eks. til

diagnosticering, lindring og behandling af sygdomme eller sygdomssymptomer.

I medfør af lov om medicinsk udstyr er forhandling af medicinsk udstyr

bortset fra udstyr til in vitro diagnostik reguleret ved henholdsvis

bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994 om medicinsk udstyr og

bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 1995 om aktivt implantabelt medicinsk

udstyr.

Efter regeringens opfattelse er det hverken nødvendigt eller

hensigtsmæssigt at fastholde forbuddet mod, at det i reklame for medicinsk

udstyr oplyses, at udstyret har en forebyggende, lindrende eller helbredende

virkning. Det foreslås på denne baggrund, at sundhedsministeren får

kompetence til at fastsætte nærmere regler om reklame for medicinsk udstyr.

Om indholdet af de kommende regler henvises til bemærkningerne til § 1,

nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 2, kan der fastsættes regler

om, at et medicinsk udstyr kun kan udleveres til forbrugeren efter

rekvisition fra en læge eller tandlæge.

Der er ikke aktuelt planer om at udstede regler om, at et medicinsk udstyr

kun kan udleveres efter rekvisition fra læge eller tandlæge. Det er hensigten

alene af fastsætte regler herom i tilfælde, hvor afgørende etiske eller

medicinske hensyn taler imod, at forbrugeren får adgang til et medicinsk

udstyr uden forudgående kontakt med en læge.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3, er en konsekvens af den ved lov

nr. 474 af 12. juni 1996 gennemførte ændring af straffeloven om fastsættelse

af regler om strafansvar for juridiske personer.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der blive stillet krav

om, at reklame for medicinsk udstyr skal være fyldestgørende og

saglig, og at reklamen ikke må anvende urigtige, vildledende eller

overdrivende angivelser, der er egnede til at bringe patientens,

brugerens eller tredjemands sikkerhed eller sundhed i fare. Det vil

endvidere blive et krav, at reklamens oplysninger skal være i

overensstemmelse med det af fabrikanten erklærede formål og

anvendelsesområde, og at reklamens angivelser skal kunne

dokumenteres. Det vil herudover blive krævet, at reklamen bl.a. ikke

må give indtryk af, at det er overflødigt at søge læge, eller at det

er uden risiko at anvende det medicinske udstyr, samt at reklamen i

øvrigt ikke må være egnet til at forlede til fejlagtig

selvdiagnosticering.

Det vil endvidere i de kommende regler blive fastsat, at reklame over for

andre end personer, der erhvervsmæssigt indkøber, forhandler eller anvender

det udstyr, der reklameres for ikke må indeholde anbefalinger fra forskere

eller andre personer, institutioner m.v., som i kraft af deres anseelse kan

tilskynde til at bruge medicinsk udstyr. I det omfang der efter forslagets §

1, nr. 2, fastsættes regler om, at et medicinsk udstyr kun kan udleveres

efter rekvisiton fra en læge eller tandlæge, vil der samtidigt blive fastsat

regler om, at der ikke kan reklameres overfor offentligheden for et sådant

udstyr. Det vil herudover blive fastsat, at der kun må reklameres over for

læger og tandlæger for udstyr, som udelukkende er beregnet til anvendelse af

de pågældende erhvervsudøvere.

Til § 1, nr. 2 Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 3 Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Skriftlig fremsættelse

Sundhedsministeren (Birte Weiss):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om medicinsk udstyr. (Reklame

m.v.).

(Lovforslag nr. L 159).

Med lovforslaget tilvejebringes grundlag for at fastsætte regler for

reklame for medicinsk udstyr på lige fod med de regler, der gælder for

reklame for lægemidler.

Lægemiddelloven og levnedsmiddelloven forhindrer i dag, at der i annoncer

for medicinsk udstyr reklameres med, at dette udstyr kan have en

sygdomsforebyggende eller sygdomslindrende virkning. I de gældende regler for

medicinsk udstyr forudsættes det, at udstyret kan have en sådan virkning.

Forslaget sikrer, at det bliver muligt at reklamere for udstyret i

overensstemmelse med dets formål.

Endvidere indebærer forslaget, at det bliver muligt at fastsætte krav om

receptpligt for medicinsk udstyr til selvtest, herunder HIV-tests. Forslaget

skal dække den situation, hvor afgørende etiske eller medicinske hensyn taler

imod, at patienten får adgang til et medicinsk udstyr uden forudgående

kontakt med en læge.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter