Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STATSSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (ÆNDREDE REGLER OM SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE OG LIGESTILLING MELLEM PERSONER, DER UDFØRER OFFENTLIGT HVERV, OG ANSATTE I PRIVATE VIRKSOMHEDER SAMT ÆNDRING AF 60-DAGES-REGLEN FOR BEFORDRINGSGODTGØRELSE)

1996/1 LSF 99Lovforslag som fremsatFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten

(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 5, litra d , ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for

udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et

midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige

bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til

et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette

medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser

kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.

Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige

erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke helt eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9

C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en

forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser

Læs alt

for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.

pkt.«

2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 8.

3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter

»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.

4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller

statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår »uden for området for

statsskattelovens § 5 d«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres »bestemmelserne i

statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §

9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er

fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 220 af 31.

december 1995 under punkt 5.1-5.5 med virkning indtil 1. januar 1997, jf.

punkt 6.3, kan dog anvendes til og med 31. marts 1999 i stedet for de regler,

der fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven som ændret ved

denne lov.

Stk. 3. De i ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 1, nævnte frister for, at et arbejdssted anses som

midlertidigt, på 2 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og på 4 måneder,

hvis arbejdsstedet er i udlandet, løber først fra 1. april 1999.

Ligningsrådet kan uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 3. pkt.,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser for

rejser uden overnatning og uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5,

8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser

for logi gældende til og med 31. marts 1999. Det er en betingelse for, at der

kan udbetales skattefri godtgørelse for en rejse uden overnatning, at rejsen

har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra

arbejdsstedet. Desuden gælder betingelserne i cirkulære nr. 220 af 31.

december 1995 for sådanne rejser.

Stk. 4. § 2, nr. 4, samt §§ 3 og 4 har ikke virkning for

godtgørelser, der ydes i medfør af bestemmelsen i stk. 2.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten

(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 5, litra d , ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for

udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter eller andre merudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl

og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes

af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til

et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette

medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser

kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.

Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige

erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9

C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en

forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser

for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.

pkt.«.

2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 8.

3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter

»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.

4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller

statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår: »uden for området for

statsskattelovens § 5 d«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres: »bestemmelserne i

statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §

9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er

fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31.

december 1995 under punkt 5.1 - 5.5, med virkning indtil 1. januar 1997, jf.

punkt 6.3, kan dog anvendes indtil 1. januar 1999 i stedet for de regler, der

fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven, som ændret ved denne

lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Rejsegodtgørelse

Lovforslaget går ud på at ophæve de særlige bestemmelser i

statsskattelovens § 5 d og ligningslovens § 9, stk. 8 og 9, om

rejsegodtgørelse til personer, der udfører offentligt hverv, således at der

kommer til at gælde samme regler som for ansatte i private virksomheder.

Lovforslaget skal desuden give mulighed for en samlet politisk

stillingtagen til de fremtidige rejsegodtgørelsesregler, bl.a. for så vidt

angår de særlige erhvervsgrupper, der er nævnt i pkt. 5.1 - 5.5 i Told- og

Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december 1995, som Ligningsrådet har

ophævet med virkning fra 1. januar 1997.

Der foreslås desuden en udvidelse og præcisering af det hidtidige

rejsebegreb, således at det klart kommer til at fremgå af ligningslovens

tekst, i hvilke tilfælde Ligningsrådet har mulighed for at fastsætte

standardgodtgørelsessatser og nærmere betingelser for udbetalingernes

skattefrihed.

For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye

regler ved at ændre aftaler om løn- og arbejdsforhold foreslås en

overgangsregel, hvorefter Ligningsrådets nugældende særregler i Told- og

Skattestyrelsens rejsecirkulære nr. 19 af 31. december 1995, pkt. 5.1 - 5.5,

samt statsskattelovens § 5 d, skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for

de nye regler.

1. De nuværende regler og godtgørelsessatser

De nuværende regler om rejsegodtgørelse bygger dels på bestemmelsen i

statsskattelovens § 5 d samt ligningslovens § 9, stk. 8 og 9 (offentligt

hverv) og dels på bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5 (andre ansatte).

Efter statsskattelovens § 5 d har det hidtil været

Finansministeriet, der fastsatte de generelle satser for kost og logi, men

der har desuden i de enkelte styrelser, institutioner og kommuner m.v. været

fastsat særlige regler på specielle områder.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, har Ligningsrådet fastsat nærmere

regler og satser gældende for det øvrige arbejdsmarked. Ligningsrådet har som

hovedregel anvendt Finansministeriets satser for kost og logi, men har

fastsat afvigende satser for særlige erhvervsgrupper, som typisk har mindre

udgifter end ved egentlige tjenesterejser. Ligningsrådet har fra 1. januar

1997 ophævet disse særregler, således at de pågældende grupper efter dette

tidspunkt kun kan få refusion af deres merudgifter eller fradrag mod

dokumentation. Disse særregler omfatter fagforbundenes funktionærer og

tillidsmænd, handelsrejsende, langturs- og turistchauffører samt

flyselskabernes flyvende personel.

2. Baggrunden for ønsket om nye fælles regler

a. Bestemmelsen i § 5 d er i et vist omfang blevet anvendt til

udbetaling af skattefri godtgørelse på områder, der ikke er forbundet med

særlige udgifter. Hertil kommer, at udviklingen i samfundet har medført, at

der ikke længere er den samme forskel på offentligt hverv og privat

erhvervsvirksomhed som hidtil, og at man ikke længere kan trække en skarp

skillelinie mellem de to områder. Det er derfor ikke særlig hensigtsmæssigt

at have to forskellige regelsæt.

b. Den omstændighed, at Ligningsrådet har ophævet satserne for de

særlige erhvervsgrupper fra 1. januar 1997 medførte, at

Fremskridtspartiet den 26. marts 1996 fremsatte lovforslag (L 224) om

ophævelse af statsskattelovens § 5 d. Formålet var ifølge bemærkningerne at

løse langturschaufførernes problemer som følge af Ligningsrådets beslutning.

Der var i Folketinget almindelig tilslutning til det synspunkt, at der burde

gælde samme regler for alle ansatte uanset ansættelsesstedet. En ophævelse af

§ 5 d ville imidlertid ikke isoleret set løse problemet for

langturschaufførerne. Forslaget blev derfor ikke vedtaget, idet et flertal

var enige i, at der var brug for en samlet politisk løsning, men man ønskede

at afvente resultatet af det udredningsarbejde, der i forvejen var iværksat i

Skatteministeriet, således at man havde en samlet belysning af problematikken

i forbindelse med udbetaling af skattefrie godtgørelser, forinden Folketinget

tager stilling.

c. Det er ikke i ligningsloven angivet, hvornår man er omfattet af

rejsebegrebet , eller hvad der skal forstås ved rejseudgifter.

Ligningsrådets rejsebegreb bygger oprindelig på samme synspunkter, som ligger

til grund for Finansministeriets rejsegodtgørelse, nemlig at man bør have

dækning for de merudgifter på grund af arbejdet, som skyldes, at man af

arbejdsgiveren udsendes på tjenesterejser til et andet sted end den normale

arbejdsplads. Rejsebegrebet er imidlertid heller ikke udtrykkelig defineret i

Ligningsrådets rejsecirkulære, og praksis har ikke være helt entydig. Hertil

kommer, at Højesteret i en dom af 30. august 1996 vedrørende en ansat ved

Storebæltprojektet har truffet en afgørelse, der går ud over det hidtidige

snævre rejsebegreb. Efter Højesterets dom er man ikke udelukket fra at få

rejsegodtgørelse, alene fordi man er ansat direkte på den pågældende

arbejdsplads. Der er således behov for i loven at fastsætte en mere præcis

definition af hvilke udgifter, der er omfattet af det område, hvor

Ligningsrådet kan fastsætte standardgodtgørelsessatser.

3. De fremtidige regler

a. Rejsebegrebet - rejseudgifter

Den tidligere varierende praksis og Højesterets dom viser, at det er meget

vanskeligt i praksis at operere med et krav om, at det er en forudsætning for

at være på rejse, at den pågældende udsendes fra den »normale«

arbejdsplads. I mange situationer vil dette kriterium heller ikke i praksis

kunne benyttes til at udskille de personer, der påføres større udgifter end

andre, på en arbejdsplads. Rejsebegrebet kan således ikke begrænses til

tilfælde, hvor en lønmodtager f.eks. midlertidigt udsendes fra sit kontor i

Danmark til et møde i udlandet eller af arbejdsgiveren udsendes fra et

værksted i Jylland til en byggeplads på Sjælland.

Det foreslås derfor, at kravet om, at der skal være tale om udsendelse fra

en arbejdsplads til en anden arbejdsplads fuldstændig opgives, således at

Ligningsrådets adgang til at fastsætte standardsatser for godtgørelsen som

udgangspunkt kommer til at omfatte:

Alle lønmodtagere, der påføres merudgifter, fordi lønmodtageren på

grund af afstanden mellem bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at

overnatte på den sædvanlige bopæl.

Denne afgrænsning medfører en udvidelse i forhold til det snævre

tjenesterejsebegreb. De erhvervsgrupper, der typisk har mindre udgifter og

tidligere var omfattet af Ligningsrådets særregler, vil derfor blive omfattet

af de almindelige rejsesatser, hvis der ikke fastsættes nye særregler.

b. De særlige erhvervsgrupper

For at sikre, at Ligningsrådet har mulighed for at tage hensyn til særlige

forhold og til udviklingen i samfundet, foreslås det, at Ligningsrådet skal

kunne fastsætte særlige regler og satser for forskellige

erhvervsgrupper. Ligningsrådet bør også have mulighed for at undlade at

fastsætte en standardsats for erhvervsgrupper, der i praksis ikke påføres

merudgifter af betydning, eller som har så varierende udgifter, at det ikke

er muligt at fastsætte en fælles sats. Hvis en gruppe er undtaget fra den

almindelige sats og ikke er omfattet af en særlig sats, kan eventuelle

merudgifter kun godtgøres skattefrit af arbejdsgiveren som refusion af de

faktiske udgifter eller fratrækkes ved indkomstopgørelsen mod dokumentation

af deres størrelse. Ligningsrådet bør endvidere have mulighed for at

fastsætte satser, der er højere eller lavere end den almindelige

standardsats, hvis der er behov for dette. Skatteministeriet vil dog

tilstræbe i indstillingen til Ligningsrådet at foreslå så få satser og så

enkle regler som muligt.

c. Midlertidighed

I det tidligere rejsebegreb var det en forudsætning, at der var tale om et

midlertidigt arbejde et andet sted. Efter en vis tid bliver forholdene

permanente, så man stort set kan undgå merudgifter. Hverken den nuværende

lovbestemmelse eller cirkulæret indeholder dog nogen angivelse af, hvor lang

tid, der kunne være tale om. Der bør derfor fastsættes en tidsbegrænsning

i loven, således at der derefter kun kan udbetales skattefri refusion

imod dokumentation af de faktiske merudgifter. Det foreslås, at

tidsbegrænsningen fastsættes til 2 måneder for midlertidige arbejdssteder i

Danmark og 4 måneder i udlandet.

En sådan tidsbegrænsning vil næppe have særlig betydning for egentlige

tjenesterejser, som normalt er af kortere varighed. Hvis det fra begyndelsen

er klart, at der er tale om en permanent arbejdsplads for den pågældende, kan

der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse. I andre tilfælde vil reglen

medføre, at den skattefri godtgørelse må ophøre, når perioden er udløbet,

uden at det er nødvendigt at afgøre, om arbejdsstedet er blevet permanent.

Med en fast tidsgrænse kan det bedre accepteres, at den ansatte og

arbejdsgiveren i nogle tilfælde har mulighed for at omdanne skattepligtig løn

til skattefri godtgørelse, da det kun kan ske i en begrænset periode. Efter

udløb af tidsgrænsen kan der kun blive tale om skattefri refusion af faktiske

merudgifter eller evt. fradrag for dobbelt husførelse.

d. Fradragsretten

Det er et almindeligt skatteretligt princip, at udgifter, der påføres

lønmodtageren som en direkte følge af arbejdet, principielt bør afholdes af

arbejdsgiveren, da det er rent erhvervsmæssige udgifter. Personer, der er

omfattet af funktionærloven, har ifølge lovens § 9 krav på, at udgifter til

rejse, ophold uden for hjemstedet o.lign. bæres af arbejdsgiveren.

Efter Ligningsrådets regler er der imidlertid efter de nuværende regler

mulighed for at fratrække en difference i de godtgørelsesberettigede

udgifter, som faktisk ikke blev dækket af en udbetalt godtgørelse, ligesom

der er mulighed for at fratrække hele beløbet, når der slet ikke udbetales

nogen godtgørelse. Hvis arbejdsgiveren f.eks. skønsmæssigt har udbetalt et

beløb, der er mindre end standardsatsen, har lønmodtageren hidtil kunnet

fratrække differencen op til standardbeløbet.

Det foreslås, at det også fremover af lovbestemmelsen fremgår, at der er

mulighed for at fratrække differencen mellem satserne, og hvad der faktisk er

udbetalt.

e. Overnatning/endagsrejser

Den foreslåede nye »rejsedefinition« forudsætter som nævnt, at

det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl.

Dette indebærer, at den tidligere mulighed for at fastsætte satser for

»endagsrejser« bortfalder. Finansministeriets rejsesatser gælder

kun for rejser med overnatning, men Ligningsrådets cirkulære har generelle

satser for »rejser«, der varer mindst 5 timer og strækker sig mere

end 8 km fra arbejdsstedet. Ligningsrådet har desuden fastsat særregler, der

hverken er betinget af overnatning eller af kravet om mindst 5 timers fravær,

for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende,

langturschauffører og flyselskabernes flyvende personel. Der er desuden

fastsat en særregel for turistchauffører, som dog er betinget af overnatning.

Ligningsrådet har som nævnt ophævet disse særregler med virkning fra 1.

januar 1997.

I statsskattelovens § 5 d er der desuden mulighed for at fastsætte satser

for »rejser« uden for hjemstedskommunen.

Der er i dag ikke særligt behov for en standardiseret rejsegodtgørelse på

disse områder, da rejser uden overnatning næppe indebærer merudgifter af

betydning, når man ser bort fra befordringsudgiften, der kan betales af

arbejdsgiveren eller godtgøres skattefrit efter ligningslovens § 9 B, og

eventuelle yderligere merudgifter kan refunderes efter dokumentation. Desuden

vil merudgifter på endagsrejser variere i en sådan grad, at det næppe er

muligt at fastsætte en nogenlunde dækkende standardsats.

Kravet om overnatning medfører en betydelig forenkling af reglerne. Hvis

der ikke kræves overnatning, er det meget vanskeligt at fastsætte et

nogenlunde præcist rejsebegreb og fastlægge grænser for, hvornår lønmodtagere

med skiftende arbejdspladser, flere samtidige arbejdspladser, langt til

arbejde eller kørsel i arbejds medfør, er omfattet af rejsereglerne.

f. Udgift til logi

Finansministeriet har hidtil fastsat en særlig godtgørelsessats for udgift

til logi, nemlig det såkaldte nattillæg, og en tilsvarende sats fastsættes af

Ligningsrådet. Satsen ved overnatning i udlandet svarer til 1/3 af det

hoteldispositionsbeløb, som Finansministeriet har fastsat for det pågældende

land.

Hoteldispositionsbeløbet er det maksimale beløb, som statens ansatte kan

få godtgjort efter regning ved overnatning, f.eks. på hotel.

Godtgørelsessatsen for logi benyttes formentlig sjældent i praksis, da den

normalt ikke giver fuld dækning, hvis der er tale om egentlige udgifter til

overnatning. Udgifter til logi dækkes sædvanligvis efter regning, og det er

desuden meget vanskeligt at fastsætte en standardsats, der i de fleste

tilfælde er passende. Dertil varierer udgiften for meget afhængig af, om der

overnattes på hotel, pensionat, vandrerhjem eller i camping- eller skurvogn

eller telt.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være nogen standardgodtgørelsessats

for udgiften til logi. Man vil altid kunne få dokumentation for logiudgiften,

og det fulde beløb er en merudgift for den pågældende.

Udgiften bør derfor refunderes med det faktiske beløb af arbejdsgiveren

eller fratrækkes med dette beløb ved indkomstopgørelsen. Godtgørelsens

størrelse vil derved variere i takt med standarden for det valgte logi.

g. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1997, og at de nye

regler som udgangspunkt skal have virkning fra denne dato.

Som en overgangsordning foreslås det dog, at de nugældende særregler for

bestemte erhvervsgrupper skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for de

nye regler. Derved får arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig

på de nye regler ved at foretage de fornødne ændringer i deres aftaler om

løn- og arbejdsforhold. Overgangsreglen medfører, at ordninger, der omfattes

af statsskattelovens § 5 d samt Ligningsrådets regler for de særlige

erhvervsgrupper i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december

1995, pkt. 5.1 - 5.5, som Ligningsrådet ellers har besluttet at ophæve pr. 1.

januar 1997, fortsat kan anvendes i nævnte to år i stedet for de nye regler.

Særreglerne i cirkulæret vedrører fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd,

handelsrejsende, langturschauffører, turistchauffører og flyselskabernes

flyvende personel.

De grupper, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning, kan i

1997 og 1998 vælge at få skattefri godtgørelse eller et tilsvarende

fradrag efter følgende nugældende satser:

Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd

75 kr. ved møder under 4 timer mindst 8 km fra arbejdsstedet.

150 kr. ved møder over 4 timer mindst 8 km fra arbejdsstedet.

Handelsrejsende

Omfatter ansatte, der udelukkende har salgsopsøgende arbejde, og som har

mindst 100 rejsedage om året, hvor de kører mindst 100 km pr. rejsedag.

50 kr. pr. rejsedag (med mindst 100 km kørsel).

Langturschauffører

150 kr. pr. rejsedag (uafbrudt rejsetid mindst 20 timer).

Turistchauffører

44 kr. pr. døgn med overnatning i Danmark.

80 kr. pr. døgn med overnatning i udlandet.

Flypersonale

10,50 kr. pr. time ved rejser i Danmark eller udlandet uden overnatning.

139,50 kr. pr. døgn for logi ved rejse i Danmark med overnatning.

251,70 kr. pr. døgn + 10,50 kr. pr. tilsluttet time for fortæring ved

rejse i Danmark.

Ligningsrådets 1988-satser for det pågældende land med tillæg af 30 pct.

ved rejse med overnatning i udlandet.

Offentlige hverv

Godtgørelsesordninger efter statsskattelovens § 5, litra d, kan fortsat

benyttes i 1997 og 1998.

Når overgangsperioden er udløbet

Fra 1. januar 1999 kan de pågældende særlige grupper kun benytte de nye

regler, og Ligningsrådet skal efter forslaget kun kunne fastsætte

standardgodtgørelsessatser, når der er tale om overnatning. Det er derfor

ikke muligt at fastsætte satser som de nuværende satser for fagforbundenes

funktionærer og tillidsmænd samt for handelsrejsende, da satserne ikke er

betinget af overnatning. Hvis de handelsrejsende og tillidsmændene

overnatter, kan de få godtgørelse eller fradrag efter Ligningsrådets

(Finansministeriets) almindelige satser ligesom alle andre, der overnatter på

grund af arbejdet.

De øvrige grupper kan også kun få standardgodtgørelse for rejser med

overnatning.

Skatteministeriets indstilling til Ligningsrådets fremtidige satser er

omtalt nedenfor under punkt 4.

Handelsrejsende, der ikke overnatter, vil således ikke kunne få nogen

standardgodtgørelse efter reglerne om rejsegodtgørelse m.v., når

overgangsperioden er udløbet. De har i princippet mulighed for at få

refunderet deres faktiske udgifter af arbejdsgiverne. Dette kan imidlertid

være vanskeligt i tilfælde, hvor de repræsenterer flere forskellige

arbejdsgivere. I sådanne tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre,

hvem der skal betale udgifterne, er der med hensyn til

befordringsgodtgørelse indført en regel i ligningslovens § 9 B, stk.

3, som giver mulighed for at foretage fradrag i stedet for at modtage

godtgørelse. Der kan muligvis blive behov for efter udløbet af

overgangsperioden at indføre en lignende ordning med en fradragssats for

andre udgifter end befordringsudgifter.

4. De fremtidige standardsatser

Skatteministeriet agter at indstille til Ligningsrådet, at der fastsættes

almindelige standardsatser, der svarer til Finansministeriets satser ,

som også har dannet grundlag for Ligningsrådets nuværende regler. Det fælles

regelsæt skal således ikke medføre, at Finansministeriet ophører med at

fastsætte satser.

Finansministeriet fastsætter dagpengesatser, der skal dække måltider samt

et restbeløb til småfornødenheder. Der foretages fradrag i satserne for kost,

der modtages vederlagsfrit. Hvis alle måltider modtages, kan der kun

skattefrit udbetales det restbeløb, der skal dække småfornødenheder. Dette

beløb udgør normalt 25 pct. af det fulde dagpengebeløb.

Adgangen til at modtage et skattefrit nattillæg ophører.

Skatteministeriet agter desuden at indstille til Ligningsrådet, at de

almindelige standardsatser skal gælde for alle bortset fra de særlige

erhvervsgrupper, der har atypiske forhold eller i forvejen er kompenseret i

kraft af andre ordninger. Disse grupper skal kun kunne anvende en

standardsats, hvis der fastsættes en særlig standardsats.

Sigtet med de ændrede regler er at skabe ensartethed såvel for

offentligt ansatte i forhold til privat ansatte som for de respektive

faggrupper med rejseaktivitet indbyrdes.

Reglerne skal tilstræbe at give arbejdsgiverne adgang til at yde de

ansatte skattefri godtgørelse for de meromkostninger , der er knyttet

til at være på rejse.

En ligestilling mellem de enkelte faggrupper forudsætter således, at der

ved udmålingen af satserne for de skattefri godtgørelser tages hensyn til de

forskelle, der afspejler sig i de enkelte faggruppers form for

rejseaktivitet.

En forskel består i, at rejsernes varighed varierer. Når rejsens

tidsmæssige udstrækning overstiger en vis længde, må arbejdstageren antages

at have muligheder for at etablere sig således, at der ikke kan formodes at

være nævneværdige meromkostninger knyttet til udeopholdet. Dette er

baggrunden for forslaget om, at udlandsophold ud over 4 måneder og indenlands

ophold udover 2 måneder ikke berettiger til yderligere skattefri

godtgørelser, idet opholdet herefter må sidestilles med permanent ophold.

En anden forskel består i de faciliteter, den rejsende er forsynet med

under rejsen. Er den pågældende henvist til hotelophold, vil der således -

udover selve udgiften til logi - være særlige meromkostninger knyttet til

f.eks. forplejning. Har den pågældende derimod eksempelvis en lastbil, en

campingvogn eller en skurvogn til rådighed, er mulighederne for selv at

tilvejebringe billigere forplejningsmuligheder større end ved hotelophold.

Specielt for langturschaufførers vedkommende gælder det således

dels , at rejserne alene er af relativt kort varighed, hvorfor

mulighederne for at etablere sig mere varigt med heraf følgende mindre

udgifter ikke eksisterer. Dels er det et karakteristikum ved

chaufførernes rejser, at de har mulighed for ophold m.v. i lastbilen.

Langturschaufførerne vil således ikke være omfattet af reglerne om

bortfald af de skattefri godtgørelser ved lange rejseophold. På den anden

side skal der ved fastsættelsen af satsen for godtgørelsen tages hensyn til

de muligheder, der er for fortæring og ophold m.v. i lastbilen. Muligheder

som ikke findes for ansatte, der under rejsen opholder sig på hotel.

Efter de foreliggende oplysninger må det antages, at langturschaufførerne

trods disse faciliteter fortsat vil have meromkostninger som følge af rejsen.

Ud fra et samlet skøn, hvor tillige indgår, at den hidtidige sats for

langturschauffører ikke har været pristalsreguleret siden 1985, lægges der i

forslaget op til, at Ligningsrådet fastsætter godtgørelsens størrelse til 250

kr. pr. døgn i udlandet. Det vil endvidere blive indstillet til

Ligningsrådet, at der skal være ensartethed med hensyn til pristalsregulering

af de forskellige satser.

Skatteministeriet vil på dette grundlag indstille følgende satser og

nærmere regler til Ligningsrådets vedtagelse:

Almindelige standardsatser (Finansministeriets satser):

Kost og småfornødenheder : Finansministeriets satser i det pågældende land

(10,50 kr. pr. time 251,70 kr. pr. døgn i Danmark) i højst 2 henholdsvis 4

måneder.

Reduktion for fri kost efter Finansministeriets regler.

Det er en forudsætning såvel for skattefri godtgørelse som for

fradrag, at de pågældende udgifter ikke samtidig afholdes af

arbejdsgiveren.

Ved reduktion af satserne for kost kan der dog gives godtgørelse for den

andel, der skal dække småfornødenheder.

For følgende grupper kan de almindelige standardsatser ikke benyttes. Der

kan kun udbetales standardgodtgørelse, hvis de er omfattet af en af de

særlige standardsatser:

Personer, hvis arbejde består i at transportere andre personer, varer

eller gods, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter

ligningslovens § 7 r eller § 7 K eller aftjener værnepligt.

Særlige standardsatser:

Langturschauffører

Til dækning af merudgifter uden tidsbegrænsning:

Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 200 kr. pr. døgn.

Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 250 kr. pr. døgn.

Turistchauffører

Til dækning af merudgifter uden tidsbegrænsning:

Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 75 kr. pr. døgn.

Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 150 kr. pr. døgn.

Flyselskabernes flyvende personel

Almindelige standardsatser.

I et bilag til lovforslaget er for en række erhvervsgrupper vist en

sammenligning mellem de nuværende satser for maksimal skattefri godtgørelse,

overgangsreglen og de satser, som efter forslaget vil blive indstillet til

Ligningsrådet. Sammenligningen er foretaget for en rejse på 1 døgn med

overnatning i Danmark henholdsvis i Tyskland, samt for en rejse uden

overnatning i Danmark med en varighed på 8 timer.

Befordringsgodtgørelse (60-dages reglen)

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., kan en arbejdsgiver udbetale

skattefri godtgørelse til en lønmodtager for befordringsudgifter, der er

omfattet af § 9 B.

Bestemmelsen omfatter bl.a. udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl

og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage jf. § 9 B, stk. 1, litra a. Det

fremgår desuden af § 9 B, stk. 2, at der påbegyndes en ny 60-dages periode,

når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, efter at

lønmodtageren sidst har været på den pågældende arbejdsplads.

Den gældende regel er uden tidsbegrænsning i den forstand, at en

lønmodtager, der har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse til eller fra

en bestemt arbejdsplads i 60 arbejdsdage, uanset hvor lang tid der går, ikke

kan få godtgørelse igen, hvis arbejdspladsen besøges med kortere mellemrum

end 60 arbejdsdage. Det kan desuden vare flere år, inden den pågældende

sammenlagt har været på den pågældende arbejdsplads i alt 60 arbejdsdage. I

sådanne situationer kan det være nødvendigt at gå meget langt tilbage i tiden

for at afgøre, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er til

stede.

Det foreslås derfor at ændre reglen, så der kan udbetales skattefri

godtgørelse, når lønmodtageren inden for de sidste 24 måneder sammenlagt

højst har været 60 arbejdsdage på den pågældende arbejdsplads. Dette

indebærer en administrativ lettelse både for arbejdsgiveren og lønmodtageren,

da det kun bliver nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om

betingelserne er opfyldt.

Provenumæssige konsekvenser

Der foreligger ikke dækkende statistiske oplysninger, der gør det muligt

at foretage et underbygget skøn over lovforslagets samlede provenumæssige

konsekvenser. De provenumæssige konsekvenser vil i vidt omfang afhænge af

hvordan lønmodtagere, der berøres af lovforslaget, samt deres arbejdsgivere

evt. vil ændre adfærd.

Ændringen af 60-dages reglen vedr. erhvervsmæssig befordring, hvorefter

der maksimalt skal holdes regnskab med de 60 dage på samme arbejdssted i op

til 2 år, er primært begrundet i forenklingshensynet og skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Provenuskønnene i det følgende er målt i forhold til det gældende regelsæt

for 1996, herunder Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december

1995. De foreslåede overgangsregler indebærer, at den del af

provenuvirkningen, der vedrører statsskattelovens § 5 d og særreglerne,

udskydes til 1999.

Lovforslagets ændring af rejsebegrebet, således at der fremover kun kan

ydes godtgørelse efter Ligningsrådets satser ved rejser af mindst et døgns

varighed med overnatning og endvidere højst i op til 2/4 måneder på samme

arbejdsplads, medfører en begrænsning af skattefri udbetalinger eller

fradrag. Begrænsningen omfatter en række faggrupper, der varetager arbejde

for arbejdsgiveren udenfor den normale arbejdsplads, der ikke nødvendiggør en

overnatning eller har en varighed af over 2/4 måneder, og hvor der ikke kan

fremvises dokumentation for reelle merudgifter ved arbejdet. Faggrupperne

omfatter eksempelvis arbejdere ved længerevarende anlægsprojekter, montører

og andre, der arbejder og rejser under tilsvarende forhold.

Endvidere ophæves den del af rejsegodtgørelsen, der dækker merudgifter

vedr. logi.

Denne del af lovforslaget skønnes med stor usikkerhed at kunne medføre et

umiddelbart merprovenu, der skønnes til i størrelsesordenen 45 mill. kr.

årligt.

Afskaffelsen af godtgørelser, der udbetales med hjemmel i

statsskattelovens § 5 d vil i første række have betydning for ansatte i DSB

og Forsvaret, der har fået udbetalt godtgørelse i form af kørepenge,

sejlpenge o.lign. For disse to grupper skønnes afskaffelsen af

statsskattelovens § 5 d umiddelbart at betyde, at godtgørelser svarende til

ca. 65 mill. kr. årligt, der ikke modsvares af merudgifter ved rejserne,

enten bortfalder eller kommer til beskatning. Hertil kommer beløb vedr. bl.a.

Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og folkevalgte i kommunerne m.fl., som det

ikke er muligt at skønne nærmere over.

Ligningsrådet har med virkning fra 1. januar 1997 ophævet adgangen til at

give skattefri godtgørelser til særlige erhvervsgrupper, der omfatter

flypersonale, handelsrejsende, fagforbundenes funktionærer og tillidsfolk

samt langturs- og turistchauffører. Efter lovforslaget gives Ligningsrådet

adgang til at fastsætte særlige standardsatser for skattefri godtgørelse for

f.eks. langturs- og turistchauffører og flypersonale, i det omfang disse har

overnatning i forbindelse med rejsen.

Handelsrejsendes mulighed for skattefri godtgørelse/fradrag efter

Ligningsrådets sats på rejsedage, der ikke har omfattet overnatning,

bortfalder med forslaget. Der vil således fremover ved rejser under et døgns

varighed alene kunne foretages fradrag for dokumenterede merudgifter.

Danske Sælgere har oplyst, at deres medlemmer skønsmæssigt samlet har

været berettigede til godtgørelser/fradrag på i størrelsesordenen ca. 200

mill. kr. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af de fradrag eller

godtgørelser for rejser, der ikke modsvares af reelle merudgifter, og som

derfor bortfalder med forslaget. Antagelig vil der være tale om forholdsvis

begrænsede beløb, således at merprovenuet fra denne erhvervsgruppe vil være

begrænset.

For flypersonale foreslås statens satser for rejser med overnatning

anvendt, hvilket vil betyde godtgørelse på niveau med eller lidt under, hvad

der kunne opnås efter cirkulæret. For fagforbundenes funktionærer bortfalder

de hidtidige godtgørelser vedr. møder.

Langturschauffører vil få forøget den daglige godtgørelse med 100 kr. i

udlandet og med 50 kr. i Danmark. Turistchaufførers godtgørelse ved rejser

med overnatning vil tilsvarende forøges med 70 kr. i udlandet og med 31 kr. i

Danmark.

Hvis det forudsættes, at de skattefri godtgørelser er en del af

aflønningen, bliver der tale om, at en større del af aflønningen bliver

skattefri med provenutab til følge. For langturs- og turistchauffører set

under et skønnes forslaget med stor usikkerhed at medføre et provenutab på

ca. 55 mill. kr.

Alt i alt vil lovforslaget fra 1999 umiddelbart medføre et merprovenu, der

med meget stor usikkerhed kan skønnes til i størrelsesordenen 45 mill. kr.

årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen kommunerne.

Overgangsreglerne medfører dog, at der stort set bliver tale om en

udskydelse i to år af den del af merprovenuet, der vedrører statsskattelovens

§ 5 d og særreglerne. Forslaget skønnes derfor med stor usikkerhed at medføre

et provenutab i 1997 og 1998 på ca. 10 mill. kr. Heraf vedrører ca. halvdelen

kommunerne.

For finansåret 1997 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 5

mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslagets tilstræbte forenkling og præcisering af reglerne på området

skønnes alt i alt at have gunstige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette

skyldes bl.a., at der med lovforslaget skabes ensartede regler for offentligt

og privat ansatte med hensyn til rejsegodtgørelse m.v., hvilket medfører

større gennemskuelighed med hensyn til den reelle aflønning af forskellige

erhvervsgrupper.

Endvidere sikrer lovforslaget, at Ligningsrådet fortsat kan fastlægge

nærmere kriterier og standardgodtgørelsessatser for arbejdsområder, hvor

merudgifterne ved rejser med overnatning ikke eller kun vanskeligt kan

opgøres nøjagtigt.

Miljømæssige konsekvenser og EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra d, skal dagpenge og

rejsegodtgørelser ikke medregnes til indkomsten, når der er tale om udførelse

af offentlige hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at tage ophold

uden for hjemstedskommunen. For ansatte i private virksomheder kan der

udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9,

stk. 5 -7, efter satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Forslaget medfører,

at de særlige regler for personer, der udfører offentligt hverv, bortfalder,

således at både offentligt ansatte og ansatte i private virksomheder bliver

omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 9, stk. 5 - 7.

Til § 2

Til nr. 1

Der kan være behov for, at Ligningsrådet kan fastsætte standardsatser, som

under nærmere betingelser kan anvendes for andre af arbejdet påførte

merudgifter end befordringsudgifter og udgifter ved egentlige tjenesterejser.

Ændringen medfører, at Ligningsrådet også får hjemmel til at fastsætte

sådanne satser for lønmodtagere, der påføres merudgifter, der ikke er

omfattet af begreberne befordrings- og rejseudgifter, men - ligesom

rejseudgifter - følger af, at arbejdet gør det nødvendigt for lønmodtageren

at overnatte på et andet sted, end den sædvanlige bopæl. Begrebet

rejseudgifter omfatter kun de tilfælde, hvor den ansatte udsendes fra et

arbejdssted til et andet.

Ændringen giver fortsat Ligningsrådet mulighed for at fastsætte satser og

nærmere regler bl. a. for nogle særlige erhvervsgrupper, som uden at være på

egentlig rejse har merudgifter, der hidtil efter Ligningsrådets regler har

kunnet godtgøres af arbejdsgiveren efter andre satser end rejsesatserne.

Bestemmelsen giver desuden Ligningsrådet mulighed for eventuelt at undlade at

fastsætte en standardsats for erhvervsgrupper, der i praksis ikke påføres

merudgifter af betydning, eller som har så varierende merudgifter, at det

ikke er muligt at fastsætte en nogenlunde dækkende generel sats. Virkningen

heraf er i givet fald, at der kun kan opnås dækning for eventuelle

merudgifter ved en skattefri refusion fra arbejdsgiveren af de faktiske

udgifter, eller de faktiske udgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Hvis en erhvervsgruppe har ensartede merudgifter, men udgifterne er mindre

eller større end sædvanlige rejseudgifter, kan Ligningsrådet fastsætte

standardsatser, der er lavere eller højere end de generelle satser.

Det er imidlertid Skatteministeriets hensigt at foreslå så få satser og så

enkle regler som muligt i indstillingerne til Ligningsrådet.

I Ligningsrådets nuværende anvisning er der foruden for egentlige rejser

fastsat standardgodtgørelsessatser for merudgifter i forbindelse med

»rejser« og møder, der er så kortvarige, at de ikke gør det

nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Finansministeriet har

tidligere også fastsat sådanne satser for tjenesterejser uden overnatning,

men er ophørt hermed, idet møder og lignende uden for arbejdsstedet efter

nutidens forhold normalt ikke medfører andre merudgifter end

transportudgiften. Denne udgift kan godtgøres ved refusion af de faktiske

udgifter eller med standardgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens

§ 9 B, og eventuelle andre merudgifter kan godtgøres som refusion efter

dokumentation af de faktiske udgifter.

Da det desuden er hensigten med lovforslaget at skabe ligestilling mellem

offentligt ansatte og ansatte i private virksomheder, foreslås det, at

Ligningsrådets mulighed for at fastsætte standardgodtgørelsessatser også

begrænses, så den svarer til Finansministeriets regelsæt, og dermed kun

omfatter »rejser« med overnatning uden for den sædvanlige bopæl.

Ved ændringen fastlægges definitionen af rejseudgifter direkte i loven.

Definitionen har hidtil kun indirekte været fastlagt i cirkulæret om

skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og praksis har ikke været helt

entydig, jf. Højesterets dom vedrørende en ansat ved Storebæltprojektet af

30. august 1996.

Ved ændringen fastsættes det udtrykkeligt, at en rejse forudsætter, at

lønmodtageren skal være udsendt af arbejdsgiveren fra den normale

arbejdsplads, og at udsendelsen medfører, at lønmodtageren må overnatte uden

for sin sædvanlige bopæl.

Det er desuden ligesom hidtil en betingelse, at udsendelsen er

midlertidig. Hvis det fra starten er klart, at udsendelsen skal være varig,

er der ikke tale om en rejse, men om en forflyttelse, ligesom det ophører at

være en rejse, hvis udsendelsen senere må anses for varig. Hensigten med

standardsatserne er at give arbejdsgiveren mulighed for uden skattemæssig

virkning for lønmodtageren at dække de typiske merudgifter til kost og

småfornødenheder, som følger med opholdet på et nyt sted, hvor lønmodtageren

ikke kender de nærmere forhold incl. indkøbs- og besparelsesmuligheder. Et

sådant kendskab opnås først efter en periode.

Efter denne periode bliver der normalt ikke tale om merudgifter, idet

lønmodtagerens muligheder for at opnå besparelser og mere permanente

løsninger må formodes i det væsentlige at svare til de muligheder, man har

under varigt ophold. Det er derfor hensigtsmæssigt i loven at fastlægge en

grænse for, hvornår et midlertidigt ophold må anses for så langvarigt, at der

efter dette tidspunkt hverken kan udbetales skattefri godtgørelse eller

foretages fradrag efter Ligningsrådets satser. Der er dog også efter dette

tidspunkt mulighed for, at arbejdsgiveren skattefrit kan refundere

dokumenterede merudgifter, som arbejdet har medført. Der kan desuden være

mulighed for at fratrække de faktiske udgifter eller at tage fradrag for

dobbelt husførelse, hvis betingelserne herfor iøvrigt er til stede. I

forslaget fastsættes tidsbegrænsningen til de første 2 måneder, hvis det

midlertidige arbejdssted er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis

arbejdsstedet er i udlandet. Tidsfristen begynder at løbe fra lovens

ikrafttræden den 1. januar 1997. Fristen skal gælde både for de egentlige

tjenesterejser og for de tilfælde, hvor lønmodtageren for tiden ikke har

andre ansættelsessteder.

I situationer, hvor der slet ikke udbetales en skattefri godtgørelse eller

en mindre godtgørelse end Ligningsrådets satser, medfører forslaget, at der

kan foretages fradrag med differencen op til godtgørelsessatsen, hvis

lønmodtageren ikke vælger at fratrække de dokumenterede faktiske merudgifter.

Det foreslås endvidere, at der ikke skal fastsættes en godtgørelsessats

for udgift til logi. Egentlige udgifter hertil dækkes normalt efter regning,

og godtgørelsessatsen benyttes kun, når udgiften er så lav, at man opnår en

højere godtgørelse end udgiften. Man kan altid få dokumentation, hvis der er

en logiudgift, og denne udgift bør dækkes af arbejdsgiveren efter regning.

Man opnår dermed, at godtgørelsen kommer til at svare bedre til standarden

for det fornødne logi.

Til nr. 2

Ændringsforslaget hænger sammen med forslaget i § 1, nr. 1, idet de

bestemmelser, der foreslås ophævet, indeholder en nærmere angivelse af den

personkreds, der er omfattet af statsskattelovens § 5, litra d.

Til nr. 3

Efter den gældende regel i lovens § 9 B kan der udbetales skattefri

befordringsgodtgørelse i de første 60 dage på en arbejdsplads. Der kan

derefter først påbegyndes en ny 60-dages periode, når der er forløbet en

sammenhængende periode på 60 arbejdsdage, hvor lønmodtageren ikke har været

på den pågældende arbejdsplads.

I tilfælde, hvor en lønmodtager f. eks. besøger det samme arbejdssted

regelmæssigt ca. hver 7. uge, kan der gå mange år, før 60-dages grænsen

overskrides. Det kan således være nødvendigt at gå langt tilbage i tiden for

at konstatere, om dette er tilfældet, og om der evt. på et tidspunkt har

været en sammenhængende periode på mindst 60 dage på en anden arbejdsplads.

Efter ændringsforslaget kan der udbetales skattefri

befordringsgodtgørelse, forudsat at 60-dages perioden ikke overskrides, når

der regnes 24 måneder tilbage. Det bliver således kun nødvendigt at gemme

oplysningerne i 2 år for at se, om betingelserne er opfyldt.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, om ophævelse

af statskattelovens § 5 d.

Til § 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget i § 1, nr. 1.

Ændringen medfører, at både offentlige og private arbejdsgivere skal foretage

indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om beløb, der i

forbindelse med udbetaling afA-indkomst ydes til godtgørelse for udgifter,

lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter

ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

Til § 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1997.

Til stk. 2

For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye

regler ved at ændre aftaler om løn- og arbejdsforhold foreslås det endvidere,

at Ligningsrådets nugældende regler for særlige erhvervsgrupper i Told- og

Skattestyrelsens rejsecirkulære nr. 19 af 31. december 1995 samt ordninger

efter statsskattelovens § 5 d skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for

de nye regler. Dette medfører, at ordninger efter statsskattelovens § 5 d,

samt Ligningsrådets særregler i rejsecirkulærets punkt 5.1-5.5, som ellers

skulle ophæves pr. 1. januar 1997, fortsat kan anvendes i denne periode i

stedet for de nye regler.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af statsskatteloven, ligningsloven og andre

skattelove. (Ændrede regler om skattefri rejsegodtgørelse og ligestilling

mellem personer, der udfører offentligt hverv, og ansatte i private

virksomheder samt ændring af 60-dages-reglen for

befordrings-godtgørelse).

(Lovforslag nr. L 99).

Lovforslaget går ud på, at der fra 1. januar 1997 opnås samme regler for

skattefri rejsegodtgørelse til personer, der udfører offentligt hverv, som

for ansatte i private virksomheder.

Lovforslaget skal desuden give mulighed for en samlet politisk

stillingtagen til de fremtidige rejsegodtgørelsesregler, bl.a. for så vidt

angår de særlige erhvervsgrupper, som Ligningsrådet hidtil - men efter 1.

januar 1997 ikke længere - har fastsat særlige godtgørelsessatser for. Det

drejer sig bl.a. om langturschauffører.

Der foreslås desuden en udvidelse og præcisering af det hidtidige

rejsebegreb, således at det klart kommer til at fremgå af ligningslovens

tekst, i hvilke tilfælde Ligningsrådet har mulighed for at fastsætte

standardgodtgørelsessatser og nærmere betingelser for udbetalingernes

skattefrihed.

Skatteministeriet agter at indstille til Ligningsrådet, at de almindelige

standardsatser skal gælde for alle bortset fra de særlige erhvervsgrupper,

der har atypiske forhold eller i forvejen er kompenseret i kraft af andre

ordninger. Disse grupper skal kun kunne anvende en standardsats, hvis der af

Ligningsrådet fastsættes en særlig standardsats.

Sigtet med de ændrede regler er at skabe ensartethed såvel for offentligt

ansatte i forhold til privat ansatte som for de respektive faggrupper med

rejse indbyrdes.

Reglerne skal tilstræbe, at give arbejdsgiverne adgang til at yde de

ansatte skattefri godtgørelse for de meromkostninger, der er knyttet til at

være på rejse.

En ligestilling mellem de enkelte faggrupper forudsætter således, at der

ved udmålingen af satserne for de skattefri godtgørelser tages hensyn til de

forskelle, der afspejler sig i de enkelte faggruppers form for

rejseaktivitet.

For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye

regler ved at ændre aftaler om løn- og ansættelsesforhold foreslås en

overgangsregel, hvorefter de nuværende særregler for visse

lønmodtagergrupper, samt de nuværende regler for offentligt ansatte kan

anvendes i 1997 og 1998 i stedet for de nye regler. Det drejer sig f.eks. om

de handelsrejsende, flypersonalet og fagforbundenes funktionærer.

Fra 1. januar 1997 foreslås, at adgangen til at opnå skattefri godtgørelse

med standardtakster for rejser uden overnatning ophører, og at skattefri

godtgørelse til logi med standardtakster ophører. Endvidere foreslås der en

tidsmæssig begrænsning for, hvor længe der kan udbetales godtgørelse til et

arbejde på samme sted. Der foreslås en tidsbegrænsning på 2 mdr., hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og 4 mdr., hvis arbejdsstedet er i udlandet.

Disse forslag berører dog ikke mulighederne for, at lønmodtageren kan få

refunderet sine faktiske merudgifter hos arbejdgiveren eller tage fradrag for

dokumenterede merudgifter.

Endelig foreslås en administrativ forenkling for både arbejdsgiveren og

lønmodtageren i forbindelse med udbetaling af skattefri

befordringsgodtgørelse. Det er muligt at udbetale skattefri

befordringsgodtgørelse vedrørende befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, hvor de 60 dage kan fordele sig over

mange år. Det foreslås fra 1. januar 1997 at ændre reglen, således at der kan

udbetales skattefri godtgørelse, når lønmodtageren inden for de sidste 24

måneder sammenlagt højst har været 60 arbejdsdage på den pågældende

arbejdsplads.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I. Maksimale skattefri godtgørelser til fortæring ved rejse med

overnatning i Danmark (et døgn)

---------------------------------------------------------------------

Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget

sats 1) overgangs- med indstil-

regel for ling til

1997 og Lignings-

1998 2) rådet 3)

---------------------------------------------------------------------

Ansat i et ministerium ...... 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.

Salgsdirektør i en privat

virksomhed .................. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.

Bygningshåndværker .......... 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.

Fagforbundenes funktionærer

og tillidsmænd .............. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.

Handelsrejsende ............. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.

Flypersonale ................ 251,70 kr. 251,70 kr. 251,70 kr.

Langturschauffør/

eksportchauffør ............. 150 kr. 150 kr. 200 kr.

Turistchauffør .............. 44 kr. 44 kr. 75 kr.

---------------------------------------------------------------------

1) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 251,70

kr. pr. døgn. De sidste 3 erhvervsgrupper er ved rejser med overnatning

omfattet af særreglerne, som Ligningsrådet har ophævet fra 1. januar 1997.

Særreglerne har hidtil givet mulighed for godtgørelser til langturschauffører

med 150 kr. pr. rejsedag med uafbrudt rejsetid på mindst 20 timer, 44 kr til

turistchauffører til dækning af småfornødenheder pr. døgn med overnatning og

flypersonalet har hidtil haft mulighed for at anvende den almindelige sats

ved rejse i Danmark med overnatning.

2) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af

særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet

linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.

3) Efter forslaget kan der alene opnås en godtgørelse for fortæring i de

første 2 måneder på den samme arbejdsplads.

II. Maksimale skattefri godtgørelser til fortæring ved rejse med

overnatning i Tyskland (et døgn)

---------------------------------------------------------------------

Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget

sats 4) overgangs- med indstil-

regel for ling til

1997 og Lignings-

1998 5) rådet 6)

---------------------------------------------------------------------

Ansat i et ministerium ......... 420 kr. - - - - 420 kr.

Salgsdirektør i en privat

virksomhed ..................... 420 kr. - - - - 420 kr.

Bygningshåndværker ............. 420 kr. - - - - 420 kr.

Fagforbundenes funktionærer

og tillidsmænd ................. 420 kr. - - - - 420 kr.

Handelsrejsende ................ 420 kr. - - - - 420 kr.

Flypersonale ................... 496 kr. 496 kr. 420 kr.

Langturschauffør/

eksportchauffør ................ 150 kr. 150 kr. 250 kr.

Turistchauffør ................. 80 kr. 80 kr. 150 kr.

---------------------------------------------------------------------

4) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 110 DM

pr. døgn (420 kr.). De sidste 3 erhvervsgrupper er ved rejser med overnatning

omfattet af særreglerne, som Ligningsrådet har ophævet fra 1. januar 1997.

Særreglerne har hidtil givet mulighed for godtgørelser til

langturschauffører/eksportchauffører med 150 kr. pr. rejsedag med uafbrudt

rejsetid på mindst 20 timer, 80 kr. til turistchauffører til dækning af

småfornødenheder pr. døgn med overnatning, flypersonalet har haft mulighed

for at anvende Ligningsrådets 1988-satser for det pågældende land med tillæg

af 30 pct. ved rejse i udlandet med overnatning, svarende til 130 DM pr. døgn

(496 kr.) vedr. fortæring.

5) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af

særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet

linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.

6) Efter forslaget kan der alene opnås en godtgørelse for fortæring i de

første 4 måneder på den samme arbejdsplads.

III. Maksimale skattefri godtgørelser ved rejse uden overnatning i

Danmark (varighed 8 timer)

---------------------------------------------------------------------

Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget

sats 7) overgangs- med indstil-

regel for ling til

1997 og Lignings-

1998 8) rådet 9)

---------------------------------------------------------------------

Ansat i et ministerium ....... - - - - - - - - - - - -

Salgsdirektør i en privat

virksomhed ................... 84 kr. - - - - - - - -

Bygningshåndværker ........... 84 kr. - - - - - - - -

Fagforbundenes funktionærer

og tillidsmænd ............... 150 kr. 150 kr. - - - -

Handelsrejsende .............. 50 kr. 50 kr. - - - -

Flypersonale ................. 84 kr. 84 kr. - - - -

Langturschauffør/

eksportchauffør .............. - - - - - - - - - - - -

Turistchauffør ............... - - - - - - - - - - - -

---------------------------------------------------------------------

7) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 1/24

del af døgnsatsen, dvs. med 10,15 kr. pr. time. Skattefriheden efter

Ligningsrådets satser er betinget af, at rejsen har en varighed af mindst 5

timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet. Efter statens regler

udbetales der normalt ikke godtgørelse for rejser uden overnatning.

Særreglerne vedr. fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd har givet

mulighed for udbetaling af 75 kr. ved møder under 4 timer mindst 8 km fra

arbejdsstedet, og med 150 kr. ved møder over 4 timer mindst 8 km fra

arbejdsstedet. For handelsrejsende har der været mulighed for udbetaling af

50 kr. pr. rejsedag med mindst 100 km kørsel, når den pågældende har mindst

100 af disse rejsedage om året, og flypersonalet har haft mulighed for at

anvende den almindelige sats ved rejse i Danmark. Stiplet linie indikerer, at

der enten ikke udbetales godtgørelse, eller der ikke er fastsat særlige

satser for en sådan.

8) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af

særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet

linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.

9) Stiplet linie indikerer, at der efter forslaget alene bliver mulighed

for, at Ligningsrådet kan fastsætte satser for skattefri godtgørelse for

rejser med overnatning. Udgifter ved rejser uden overnatning kan alene

godtgøres efter regning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten

(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 5, litra d , ophæves.

§ 5. Til indkomst henregnes ikke:

- - -

d. Dagpenge og Rejsegodtgørelse, begge Dele under Udførelse af offentlige

Hverv der gør det nødvendigt for den pågældende at tage Ophold udenfor hans

Hjemstedskommune;

e. - - -

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for

udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter eller andre merudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl

og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes

af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til

et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette

medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser

kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.

Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige

erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9

C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en

forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser

for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.

pkt.«.

§ 9. - - -

Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for

udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter, såfremt godtgørelsen ikke

overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren

ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring som

nævnt i § 9 B foretages efter § 9 C. Godtgørelsen skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

Rejseudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er

godtgjort efter 2. pkt.

Stk. 6. - - -

2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 8.

§ 9. - - -

Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der udbetales i forbindelse med

udførelsen af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for den skattepligtige

at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jf. statsskattelovens § 5, litra

d. Statsskattelovens § 5, litra d, anvendes dog kun på udbetalinger fra

staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 9. Reglerne i stk. 8 anvendes tillige på dagpenge og

rejsegodtgørelser, som Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen i

Danmark udbetaler til bestyrelsesmedlemmer for udførelse af deres hverv som

bestyrelsesmedlemmer i disse foreninger. Disse dagpenge og rejsegodtgørelser

kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmet har krav på for

tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem.

Stk. 10. - - -

3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter

»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.

§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60

arbejdsdage,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage,

siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1,

litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Uanset § 9, stk. 1, sidste pkt., kan lønmodtagere fradrage

befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med

kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere

på en gang. Fradrag er betinget af, at samtlige befordringsgodtgørelser efter

§ 9, stk. 5, medregnes ved indkomstopgørelsen.

- - -

4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller

statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.

§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden

andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte

forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt

varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter

ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved

opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et dansk

skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C,

for at være ophold uden for riget.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste

uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed,

såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7,

litra r, § 9, stk. 8, eller statsskattelovens § 5, litra d.

Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der

ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,

tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede

indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse

af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

- - -

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår: »uden for området for

statsskattelovens § 5 d«.

§ 7. Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har

foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-3 nævnte beløb, skal

til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring

give oplysning om beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder.

Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for

modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der uden for området af

statsskattelovens § 5 d ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren

påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9,

stk. 5, er skattefrit for modtageren.

2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.

3) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af

beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal

følgende oplyses:

1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,

2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,

3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den

enkelte modtager,

4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte

modtager,

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre

oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren,

6) i hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet

lønindtægt om bord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. §

2 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

- - -

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres: »bestemmelserne i

statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.

§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og

kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog

kan der altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten

henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og

andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet,

samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter,

der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse,

ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af

bestemmelserne i statsskattelovens § 5 d og ligningslovens § 9, stk. 5, 2.

pkt. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter

ligningslovens §§ 9-9 D.

Stk. 2. Forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af

bestemmelsen i § 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. formindsker det

indskud, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indskudsår

med forskudsafskrivningens beløb.

- - -

Efter 2. behandling den 10. december 1996

§ 1

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten

(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 5, litra d , ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for

udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et

midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige

bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres

lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til

et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette

medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin

sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser

kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis

arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.

Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige

erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke helt eller delvis skattefri

godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9

C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en

forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser

for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.

pkt.«

2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 8.

3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter

»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.

4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller

statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår »uden for området for

statsskattelovens § 5 d«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres »bestemmelserne i

statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §

9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er

fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 220 af 31.

december 1995 under punkt 5.1-5.5 med virkning indtil 1. januar 1997, jf.

punkt 6.3, kan dog anvendes til og med 31. marts 1999 i stedet for de regler,

der fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven som ændret ved

denne lov.

Stk. 3. De i ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 1, nævnte frister for, at et arbejdssted anses som

midlertidigt, på 2 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og på 4 måneder,

hvis arbejdsstedet er i udlandet, løber først fra 1. april 1999.

Ligningsrådet kan uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 3. pkt.,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser for

rejser uden overnatning og uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5,

8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser

for logi gældende til og med 31. marts 1999. Det er en betingelse for, at der

kan udbetales skattefri godtgørelse for en rejse uden overnatning, at rejsen

har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra

arbejdsstedet. Desuden gælder betingelserne i cirkulære nr. 220 af 31.

december 1995 for sådanne rejser.

Stk. 4. § 2, nr. 4, samt §§ 3 og 4 har ikke virkning for

godtgørelser, der ydes i medfør af bestemmelsen i stk. 2.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter