1996 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STATSSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (ÆNDREDE REGLER OM SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE OG LIGESTILLING MELLEM PERSONER, DER UDFØRER OFFENTLIGT HVERV, OG ANSATTE I PRIVATE VIRKSOMHEDER SAMT ÆNDRING AF 60-DAGES-REGLEN FOR BEFORDRINGSGODTGØRELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 5, litra d , ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 9, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for
udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et
midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige
bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af
Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til
et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette
medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser
kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.
Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige
erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke helt eller delvis skattefri
godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9
C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en
forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser
Læs alt
for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.
pkt.«
2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter
»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.
4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller
statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår »uden for området for
statsskattelovens § 5 d«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres »bestemmelserne i
statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §
9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er
fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 220 af 31.
december 1995 under punkt 5.1-5.5 med virkning indtil 1. januar 1997, jf.
punkt 6.3, kan dog anvendes til og med 31. marts 1999 i stedet for de regler,
der fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven som ændret ved
denne lov.
Stk. 3. De i ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, nævnte frister for, at et arbejdssted anses som
midlertidigt, på 2 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og på 4 måneder,
hvis arbejdsstedet er i udlandet, løber først fra 1. april 1999.
Ligningsrådet kan uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 3. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser for
rejser uden overnatning og uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5,
8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser
for logi gældende til og med 31. marts 1999. Det er en betingelse for, at der
kan udbetales skattefri godtgørelse for en rejse uden overnatning, at rejsen
har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra
arbejdsstedet. Desuden gælder betingelserne i cirkulære nr. 220 af 31.
december 1995 for sådanne rejser.
Stk. 4. § 2, nr. 4, samt §§ 3 og 4 har ikke virkning for
godtgørelser, der ydes i medfør af bestemmelsen i stk. 2.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 5, litra d , ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 9, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for
udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter eller andre merudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl
og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes
af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til
et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette
medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser
kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.
Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige
erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri
godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9
C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en
forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser
for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.
pkt.«.
2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter
»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.
4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller
statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår: »uden for området for
statsskattelovens § 5 d«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres: »bestemmelserne i
statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §
9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er
fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31.
december 1995 under punkt 5.1 - 5.5, med virkning indtil 1. januar 1997, jf.
punkt 6.3, kan dog anvendes indtil 1. januar 1999 i stedet for de regler, der
fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven, som ændret ved denne
lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Rejsegodtgørelse
Lovforslaget går ud på at ophæve de særlige bestemmelser i
statsskattelovens § 5 d og ligningslovens § 9, stk. 8 og 9, om
rejsegodtgørelse til personer, der udfører offentligt hverv, således at der
kommer til at gælde samme regler som for ansatte i private virksomheder.
Lovforslaget skal desuden give mulighed for en samlet politisk
stillingtagen til de fremtidige rejsegodtgørelsesregler, bl.a. for så vidt
angår de særlige erhvervsgrupper, der er nævnt i pkt. 5.1 - 5.5 i Told- og
Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december 1995, som Ligningsrådet har
ophævet med virkning fra 1. januar 1997.
Der foreslås desuden en udvidelse og præcisering af det hidtidige
rejsebegreb, således at det klart kommer til at fremgå af ligningslovens
tekst, i hvilke tilfælde Ligningsrådet har mulighed for at fastsætte
standardgodtgørelsessatser og nærmere betingelser for udbetalingernes
skattefrihed.
For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye
regler ved at ændre aftaler om løn- og arbejdsforhold foreslås en
overgangsregel, hvorefter Ligningsrådets nugældende særregler i Told- og
Skattestyrelsens rejsecirkulære nr. 19 af 31. december 1995, pkt. 5.1 - 5.5,
samt statsskattelovens § 5 d, skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for
de nye regler.
1. De nuværende regler og godtgørelsessatser
De nuværende regler om rejsegodtgørelse bygger dels på bestemmelsen i
statsskattelovens § 5 d samt ligningslovens § 9, stk. 8 og 9 (offentligt
hverv) og dels på bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5 (andre ansatte).
Efter statsskattelovens § 5 d har det hidtil været
Finansministeriet, der fastsatte de generelle satser for kost og logi, men
der har desuden i de enkelte styrelser, institutioner og kommuner m.v. været
fastsat særlige regler på specielle områder.
Efter ligningslovens § 9, stk. 5, har Ligningsrådet fastsat nærmere
regler og satser gældende for det øvrige arbejdsmarked. Ligningsrådet har som
hovedregel anvendt Finansministeriets satser for kost og logi, men har
fastsat afvigende satser for særlige erhvervsgrupper, som typisk har mindre
udgifter end ved egentlige tjenesterejser. Ligningsrådet har fra 1. januar
1997 ophævet disse særregler, således at de pågældende grupper efter dette
tidspunkt kun kan få refusion af deres merudgifter eller fradrag mod
dokumentation. Disse særregler omfatter fagforbundenes funktionærer og
tillidsmænd, handelsrejsende, langturs- og turistchauffører samt
flyselskabernes flyvende personel.
2. Baggrunden for ønsket om nye fælles regler
a. Bestemmelsen i § 5 d er i et vist omfang blevet anvendt til
udbetaling af skattefri godtgørelse på områder, der ikke er forbundet med
særlige udgifter. Hertil kommer, at udviklingen i samfundet har medført, at
der ikke længere er den samme forskel på offentligt hverv og privat
erhvervsvirksomhed som hidtil, og at man ikke længere kan trække en skarp
skillelinie mellem de to områder. Det er derfor ikke særlig hensigtsmæssigt
at have to forskellige regelsæt.
b. Den omstændighed, at Ligningsrådet har ophævet satserne for de
særlige erhvervsgrupper fra 1. januar 1997 medførte, at
Fremskridtspartiet den 26. marts 1996 fremsatte lovforslag (L 224) om
ophævelse af statsskattelovens § 5 d. Formålet var ifølge bemærkningerne at
løse langturschaufførernes problemer som følge af Ligningsrådets beslutning.
Der var i Folketinget almindelig tilslutning til det synspunkt, at der burde
gælde samme regler for alle ansatte uanset ansættelsesstedet. En ophævelse af
§ 5 d ville imidlertid ikke isoleret set løse problemet for
langturschaufførerne. Forslaget blev derfor ikke vedtaget, idet et flertal
var enige i, at der var brug for en samlet politisk løsning, men man ønskede
at afvente resultatet af det udredningsarbejde, der i forvejen var iværksat i
Skatteministeriet, således at man havde en samlet belysning af problematikken
i forbindelse med udbetaling af skattefrie godtgørelser, forinden Folketinget
tager stilling.
c. Det er ikke i ligningsloven angivet, hvornår man er omfattet af
rejsebegrebet , eller hvad der skal forstås ved rejseudgifter.
Ligningsrådets rejsebegreb bygger oprindelig på samme synspunkter, som ligger
til grund for Finansministeriets rejsegodtgørelse, nemlig at man bør have
dækning for de merudgifter på grund af arbejdet, som skyldes, at man af
arbejdsgiveren udsendes på tjenesterejser til et andet sted end den normale
arbejdsplads. Rejsebegrebet er imidlertid heller ikke udtrykkelig defineret i
Ligningsrådets rejsecirkulære, og praksis har ikke være helt entydig. Hertil
kommer, at Højesteret i en dom af 30. august 1996 vedrørende en ansat ved
Storebæltprojektet har truffet en afgørelse, der går ud over det hidtidige
snævre rejsebegreb. Efter Højesterets dom er man ikke udelukket fra at få
rejsegodtgørelse, alene fordi man er ansat direkte på den pågældende
arbejdsplads. Der er således behov for i loven at fastsætte en mere præcis
definition af hvilke udgifter, der er omfattet af det område, hvor
Ligningsrådet kan fastsætte standardgodtgørelsessatser.
3. De fremtidige regler
a. Rejsebegrebet - rejseudgifter
Den tidligere varierende praksis og Højesterets dom viser, at det er meget
vanskeligt i praksis at operere med et krav om, at det er en forudsætning for
at være på rejse, at den pågældende udsendes fra den »normale«
arbejdsplads. I mange situationer vil dette kriterium heller ikke i praksis
kunne benyttes til at udskille de personer, der påføres større udgifter end
andre, på en arbejdsplads. Rejsebegrebet kan således ikke begrænses til
tilfælde, hvor en lønmodtager f.eks. midlertidigt udsendes fra sit kontor i
Danmark til et møde i udlandet eller af arbejdsgiveren udsendes fra et
værksted i Jylland til en byggeplads på Sjælland.
Det foreslås derfor, at kravet om, at der skal være tale om udsendelse fra
en arbejdsplads til en anden arbejdsplads fuldstændig opgives, således at
Ligningsrådets adgang til at fastsætte standardsatser for godtgørelsen som
udgangspunkt kommer til at omfatte:
Alle lønmodtagere, der påføres merudgifter, fordi lønmodtageren på
grund af afstanden mellem bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at
overnatte på den sædvanlige bopæl.
Denne afgrænsning medfører en udvidelse i forhold til det snævre
tjenesterejsebegreb. De erhvervsgrupper, der typisk har mindre udgifter og
tidligere var omfattet af Ligningsrådets særregler, vil derfor blive omfattet
af de almindelige rejsesatser, hvis der ikke fastsættes nye særregler.
b. De særlige erhvervsgrupper
For at sikre, at Ligningsrådet har mulighed for at tage hensyn til særlige
forhold og til udviklingen i samfundet, foreslås det, at Ligningsrådet skal
kunne fastsætte særlige regler og satser for forskellige
erhvervsgrupper. Ligningsrådet bør også have mulighed for at undlade at
fastsætte en standardsats for erhvervsgrupper, der i praksis ikke påføres
merudgifter af betydning, eller som har så varierende udgifter, at det ikke
er muligt at fastsætte en fælles sats. Hvis en gruppe er undtaget fra den
almindelige sats og ikke er omfattet af en særlig sats, kan eventuelle
merudgifter kun godtgøres skattefrit af arbejdsgiveren som refusion af de
faktiske udgifter eller fratrækkes ved indkomstopgørelsen mod dokumentation
af deres størrelse. Ligningsrådet bør endvidere have mulighed for at
fastsætte satser, der er højere eller lavere end den almindelige
standardsats, hvis der er behov for dette. Skatteministeriet vil dog
tilstræbe i indstillingen til Ligningsrådet at foreslå så få satser og så
enkle regler som muligt.
c. Midlertidighed
I det tidligere rejsebegreb var det en forudsætning, at der var tale om et
midlertidigt arbejde et andet sted. Efter en vis tid bliver forholdene
permanente, så man stort set kan undgå merudgifter. Hverken den nuværende
lovbestemmelse eller cirkulæret indeholder dog nogen angivelse af, hvor lang
tid, der kunne være tale om. Der bør derfor fastsættes en tidsbegrænsning
i loven, således at der derefter kun kan udbetales skattefri refusion
imod dokumentation af de faktiske merudgifter. Det foreslås, at
tidsbegrænsningen fastsættes til 2 måneder for midlertidige arbejdssteder i
Danmark og 4 måneder i udlandet.
En sådan tidsbegrænsning vil næppe have særlig betydning for egentlige
tjenesterejser, som normalt er af kortere varighed. Hvis det fra begyndelsen
er klart, at der er tale om en permanent arbejdsplads for den pågældende, kan
der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse. I andre tilfælde vil reglen
medføre, at den skattefri godtgørelse må ophøre, når perioden er udløbet,
uden at det er nødvendigt at afgøre, om arbejdsstedet er blevet permanent.
Med en fast tidsgrænse kan det bedre accepteres, at den ansatte og
arbejdsgiveren i nogle tilfælde har mulighed for at omdanne skattepligtig løn
til skattefri godtgørelse, da det kun kan ske i en begrænset periode. Efter
udløb af tidsgrænsen kan der kun blive tale om skattefri refusion af faktiske
merudgifter eller evt. fradrag for dobbelt husførelse.
d. Fradragsretten
Det er et almindeligt skatteretligt princip, at udgifter, der påføres
lønmodtageren som en direkte følge af arbejdet, principielt bør afholdes af
arbejdsgiveren, da det er rent erhvervsmæssige udgifter. Personer, der er
omfattet af funktionærloven, har ifølge lovens § 9 krav på, at udgifter til
rejse, ophold uden for hjemstedet o.lign. bæres af arbejdsgiveren.
Efter Ligningsrådets regler er der imidlertid efter de nuværende regler
mulighed for at fratrække en difference i de godtgørelsesberettigede
udgifter, som faktisk ikke blev dækket af en udbetalt godtgørelse, ligesom
der er mulighed for at fratrække hele beløbet, når der slet ikke udbetales
nogen godtgørelse. Hvis arbejdsgiveren f.eks. skønsmæssigt har udbetalt et
beløb, der er mindre end standardsatsen, har lønmodtageren hidtil kunnet
fratrække differencen op til standardbeløbet.
Det foreslås, at det også fremover af lovbestemmelsen fremgår, at der er
mulighed for at fratrække differencen mellem satserne, og hvad der faktisk er
udbetalt.
e. Overnatning/endagsrejser
Den foreslåede nye »rejsedefinition« forudsætter som nævnt, at
det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl.
Dette indebærer, at den tidligere mulighed for at fastsætte satser for
»endagsrejser« bortfalder. Finansministeriets rejsesatser gælder
kun for rejser med overnatning, men Ligningsrådets cirkulære har generelle
satser for »rejser«, der varer mindst 5 timer og strækker sig mere
end 8 km fra arbejdsstedet. Ligningsrådet har desuden fastsat særregler, der
hverken er betinget af overnatning eller af kravet om mindst 5 timers fravær,
for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende,
langturschauffører og flyselskabernes flyvende personel. Der er desuden
fastsat en særregel for turistchauffører, som dog er betinget af overnatning.
Ligningsrådet har som nævnt ophævet disse særregler med virkning fra 1.
januar 1997.
I statsskattelovens § 5 d er der desuden mulighed for at fastsætte satser
for »rejser« uden for hjemstedskommunen.
Der er i dag ikke særligt behov for en standardiseret rejsegodtgørelse på
disse områder, da rejser uden overnatning næppe indebærer merudgifter af
betydning, når man ser bort fra befordringsudgiften, der kan betales af
arbejdsgiveren eller godtgøres skattefrit efter ligningslovens § 9 B, og
eventuelle yderligere merudgifter kan refunderes efter dokumentation. Desuden
vil merudgifter på endagsrejser variere i en sådan grad, at det næppe er
muligt at fastsætte en nogenlunde dækkende standardsats.
Kravet om overnatning medfører en betydelig forenkling af reglerne. Hvis
der ikke kræves overnatning, er det meget vanskeligt at fastsætte et
nogenlunde præcist rejsebegreb og fastlægge grænser for, hvornår lønmodtagere
med skiftende arbejdspladser, flere samtidige arbejdspladser, langt til
arbejde eller kørsel i arbejds medfør, er omfattet af rejsereglerne.
f. Udgift til logi
Finansministeriet har hidtil fastsat en særlig godtgørelsessats for udgift
til logi, nemlig det såkaldte nattillæg, og en tilsvarende sats fastsættes af
Ligningsrådet. Satsen ved overnatning i udlandet svarer til 1/3 af det
hoteldispositionsbeløb, som Finansministeriet har fastsat for det pågældende
land.
Hoteldispositionsbeløbet er det maksimale beløb, som statens ansatte kan
få godtgjort efter regning ved overnatning, f.eks. på hotel.
Godtgørelsessatsen for logi benyttes formentlig sjældent i praksis, da den
normalt ikke giver fuld dækning, hvis der er tale om egentlige udgifter til
overnatning. Udgifter til logi dækkes sædvanligvis efter regning, og det er
desuden meget vanskeligt at fastsætte en standardsats, der i de fleste
tilfælde er passende. Dertil varierer udgiften for meget afhængig af, om der
overnattes på hotel, pensionat, vandrerhjem eller i camping- eller skurvogn
eller telt.
Det foreslås derfor, at der ikke skal være nogen standardgodtgørelsessats
for udgiften til logi. Man vil altid kunne få dokumentation for logiudgiften,
og det fulde beløb er en merudgift for den pågældende.
Udgiften bør derfor refunderes med det faktiske beløb af arbejdsgiveren
eller fratrækkes med dette beløb ved indkomstopgørelsen. Godtgørelsens
størrelse vil derved variere i takt med standarden for det valgte logi.
g. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1997, og at de nye
regler som udgangspunkt skal have virkning fra denne dato.
Som en overgangsordning foreslås det dog, at de nugældende særregler for
bestemte erhvervsgrupper skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for de
nye regler. Derved får arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig
på de nye regler ved at foretage de fornødne ændringer i deres aftaler om
løn- og arbejdsforhold. Overgangsreglen medfører, at ordninger, der omfattes
af statsskattelovens § 5 d samt Ligningsrådets regler for de særlige
erhvervsgrupper i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december
1995, pkt. 5.1 - 5.5, som Ligningsrådet ellers har besluttet at ophæve pr. 1.
januar 1997, fortsat kan anvendes i nævnte to år i stedet for de nye regler.
Særreglerne i cirkulæret vedrører fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd,
handelsrejsende, langturschauffører, turistchauffører og flyselskabernes
flyvende personel.
De grupper, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning, kan i
1997 og 1998 vælge at få skattefri godtgørelse eller et tilsvarende
fradrag efter følgende nugældende satser:
Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd
75 kr. ved møder under 4 timer mindst 8 km fra arbejdsstedet.
150 kr. ved møder over 4 timer mindst 8 km fra arbejdsstedet.
Handelsrejsende
Omfatter ansatte, der udelukkende har salgsopsøgende arbejde, og som har
mindst 100 rejsedage om året, hvor de kører mindst 100 km pr. rejsedag.
50 kr. pr. rejsedag (med mindst 100 km kørsel).
Langturschauffører
150 kr. pr. rejsedag (uafbrudt rejsetid mindst 20 timer).
Turistchauffører
44 kr. pr. døgn med overnatning i Danmark.
80 kr. pr. døgn med overnatning i udlandet.
Flypersonale
10,50 kr. pr. time ved rejser i Danmark eller udlandet uden overnatning.
139,50 kr. pr. døgn for logi ved rejse i Danmark med overnatning.
251,70 kr. pr. døgn + 10,50 kr. pr. tilsluttet time for fortæring ved
rejse i Danmark.
Ligningsrådets 1988-satser for det pågældende land med tillæg af 30 pct.
ved rejse med overnatning i udlandet.
Offentlige hverv
Godtgørelsesordninger efter statsskattelovens § 5, litra d, kan fortsat
benyttes i 1997 og 1998.
Når overgangsperioden er udløbet
Fra 1. januar 1999 kan de pågældende særlige grupper kun benytte de nye
regler, og Ligningsrådet skal efter forslaget kun kunne fastsætte
standardgodtgørelsessatser, når der er tale om overnatning. Det er derfor
ikke muligt at fastsætte satser som de nuværende satser for fagforbundenes
funktionærer og tillidsmænd samt for handelsrejsende, da satserne ikke er
betinget af overnatning. Hvis de handelsrejsende og tillidsmændene
overnatter, kan de få godtgørelse eller fradrag efter Ligningsrådets
(Finansministeriets) almindelige satser ligesom alle andre, der overnatter på
grund af arbejdet.
De øvrige grupper kan også kun få standardgodtgørelse for rejser med
overnatning.
Skatteministeriets indstilling til Ligningsrådets fremtidige satser er
omtalt nedenfor under punkt 4.
Handelsrejsende, der ikke overnatter, vil således ikke kunne få nogen
standardgodtgørelse efter reglerne om rejsegodtgørelse m.v., når
overgangsperioden er udløbet. De har i princippet mulighed for at få
refunderet deres faktiske udgifter af arbejdsgiverne. Dette kan imidlertid
være vanskeligt i tilfælde, hvor de repræsenterer flere forskellige
arbejdsgivere. I sådanne tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre,
hvem der skal betale udgifterne, er der med hensyn til
befordringsgodtgørelse indført en regel i ligningslovens § 9 B, stk.
3, som giver mulighed for at foretage fradrag i stedet for at modtage
godtgørelse. Der kan muligvis blive behov for efter udløbet af
overgangsperioden at indføre en lignende ordning med en fradragssats for
andre udgifter end befordringsudgifter.
4. De fremtidige standardsatser
Skatteministeriet agter at indstille til Ligningsrådet, at der fastsættes
almindelige standardsatser, der svarer til Finansministeriets satser ,
som også har dannet grundlag for Ligningsrådets nuværende regler. Det fælles
regelsæt skal således ikke medføre, at Finansministeriet ophører med at
fastsætte satser.
Finansministeriet fastsætter dagpengesatser, der skal dække måltider samt
et restbeløb til småfornødenheder. Der foretages fradrag i satserne for kost,
der modtages vederlagsfrit. Hvis alle måltider modtages, kan der kun
skattefrit udbetales det restbeløb, der skal dække småfornødenheder. Dette
beløb udgør normalt 25 pct. af det fulde dagpengebeløb.
Adgangen til at modtage et skattefrit nattillæg ophører.
Skatteministeriet agter desuden at indstille til Ligningsrådet, at de
almindelige standardsatser skal gælde for alle bortset fra de særlige
erhvervsgrupper, der har atypiske forhold eller i forvejen er kompenseret i
kraft af andre ordninger. Disse grupper skal kun kunne anvende en
standardsats, hvis der fastsættes en særlig standardsats.
Sigtet med de ændrede regler er at skabe ensartethed såvel for
offentligt ansatte i forhold til privat ansatte som for de respektive
faggrupper med rejseaktivitet indbyrdes.
Reglerne skal tilstræbe at give arbejdsgiverne adgang til at yde de
ansatte skattefri godtgørelse for de meromkostninger , der er knyttet
til at være på rejse.
En ligestilling mellem de enkelte faggrupper forudsætter således, at der
ved udmålingen af satserne for de skattefri godtgørelser tages hensyn til de
forskelle, der afspejler sig i de enkelte faggruppers form for
rejseaktivitet.
En forskel består i, at rejsernes varighed varierer. Når rejsens
tidsmæssige udstrækning overstiger en vis længde, må arbejdstageren antages
at have muligheder for at etablere sig således, at der ikke kan formodes at
være nævneværdige meromkostninger knyttet til udeopholdet. Dette er
baggrunden for forslaget om, at udlandsophold ud over 4 måneder og indenlands
ophold udover 2 måneder ikke berettiger til yderligere skattefri
godtgørelser, idet opholdet herefter må sidestilles med permanent ophold.
En anden forskel består i de faciliteter, den rejsende er forsynet med
under rejsen. Er den pågældende henvist til hotelophold, vil der således -
udover selve udgiften til logi - være særlige meromkostninger knyttet til
f.eks. forplejning. Har den pågældende derimod eksempelvis en lastbil, en
campingvogn eller en skurvogn til rådighed, er mulighederne for selv at
tilvejebringe billigere forplejningsmuligheder større end ved hotelophold.
Specielt for langturschaufførers vedkommende gælder det således
dels , at rejserne alene er af relativt kort varighed, hvorfor
mulighederne for at etablere sig mere varigt med heraf følgende mindre
udgifter ikke eksisterer. Dels er det et karakteristikum ved
chaufførernes rejser, at de har mulighed for ophold m.v. i lastbilen.
Langturschaufførerne vil således ikke være omfattet af reglerne om
bortfald af de skattefri godtgørelser ved lange rejseophold. På den anden
side skal der ved fastsættelsen af satsen for godtgørelsen tages hensyn til
de muligheder, der er for fortæring og ophold m.v. i lastbilen. Muligheder
som ikke findes for ansatte, der under rejsen opholder sig på hotel.
Efter de foreliggende oplysninger må det antages, at langturschaufførerne
trods disse faciliteter fortsat vil have meromkostninger som følge af rejsen.
Ud fra et samlet skøn, hvor tillige indgår, at den hidtidige sats for
langturschauffører ikke har været pristalsreguleret siden 1985, lægges der i
forslaget op til, at Ligningsrådet fastsætter godtgørelsens størrelse til 250
kr. pr. døgn i udlandet. Det vil endvidere blive indstillet til
Ligningsrådet, at der skal være ensartethed med hensyn til pristalsregulering
af de forskellige satser.
Skatteministeriet vil på dette grundlag indstille følgende satser og
nærmere regler til Ligningsrådets vedtagelse:
Almindelige standardsatser (Finansministeriets satser):
Kost og småfornødenheder : Finansministeriets satser i det pågældende land
(10,50 kr. pr. time 251,70 kr. pr. døgn i Danmark) i højst 2 henholdsvis 4
måneder.
Reduktion for fri kost efter Finansministeriets regler.
Det er en forudsætning såvel for skattefri godtgørelse som for
fradrag, at de pågældende udgifter ikke samtidig afholdes af
arbejdsgiveren.
Ved reduktion af satserne for kost kan der dog gives godtgørelse for den
andel, der skal dække småfornødenheder.
For følgende grupper kan de almindelige standardsatser ikke benyttes. Der
kan kun udbetales standardgodtgørelse, hvis de er omfattet af en af de
særlige standardsatser:
Personer, hvis arbejde består i at transportere andre personer, varer
eller gods, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på
luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter
ligningslovens § 7 r eller § 7 K eller aftjener værnepligt.
Særlige standardsatser:
Langturschauffører
Til dækning af merudgifter uden tidsbegrænsning:
Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 200 kr. pr. døgn.
Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 250 kr. pr. døgn.
Turistchauffører
Til dækning af merudgifter uden tidsbegrænsning:
Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 75 kr. pr. døgn.
Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 150 kr. pr. døgn.
Flyselskabernes flyvende personel
Almindelige standardsatser.
I et bilag til lovforslaget er for en række erhvervsgrupper vist en
sammenligning mellem de nuværende satser for maksimal skattefri godtgørelse,
overgangsreglen og de satser, som efter forslaget vil blive indstillet til
Ligningsrådet. Sammenligningen er foretaget for en rejse på 1 døgn med
overnatning i Danmark henholdsvis i Tyskland, samt for en rejse uden
overnatning i Danmark med en varighed på 8 timer.
Befordringsgodtgørelse (60-dages reglen)
Efter ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., kan en arbejdsgiver udbetale
skattefri godtgørelse til en lønmodtager for befordringsudgifter, der er
omfattet af § 9 B.
Bestemmelsen omfatter bl.a. udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage jf. § 9 B, stk. 1, litra a. Det
fremgår desuden af § 9 B, stk. 2, at der påbegyndes en ny 60-dages periode,
når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, efter at
lønmodtageren sidst har været på den pågældende arbejdsplads.
Den gældende regel er uden tidsbegrænsning i den forstand, at en
lønmodtager, der har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse til eller fra
en bestemt arbejdsplads i 60 arbejdsdage, uanset hvor lang tid der går, ikke
kan få godtgørelse igen, hvis arbejdspladsen besøges med kortere mellemrum
end 60 arbejdsdage. Det kan desuden vare flere år, inden den pågældende
sammenlagt har været på den pågældende arbejdsplads i alt 60 arbejdsdage. I
sådanne situationer kan det være nødvendigt at gå meget langt tilbage i tiden
for at afgøre, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er til
stede.
Det foreslås derfor at ændre reglen, så der kan udbetales skattefri
godtgørelse, når lønmodtageren inden for de sidste 24 måneder sammenlagt
højst har været 60 arbejdsdage på den pågældende arbejdsplads. Dette
indebærer en administrativ lettelse både for arbejdsgiveren og lønmodtageren,
da det kun bliver nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om
betingelserne er opfyldt.
Provenumæssige konsekvenser
Der foreligger ikke dækkende statistiske oplysninger, der gør det muligt
at foretage et underbygget skøn over lovforslagets samlede provenumæssige
konsekvenser. De provenumæssige konsekvenser vil i vidt omfang afhænge af
hvordan lønmodtagere, der berøres af lovforslaget, samt deres arbejdsgivere
evt. vil ændre adfærd.
Ændringen af 60-dages reglen vedr. erhvervsmæssig befordring, hvorefter
der maksimalt skal holdes regnskab med de 60 dage på samme arbejdssted i op
til 2 år, er primært begrundet i forenklingshensynet og skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Provenuskønnene i det følgende er målt i forhold til det gældende regelsæt
for 1996, herunder Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 19 af 31. december
1995. De foreslåede overgangsregler indebærer, at den del af
provenuvirkningen, der vedrører statsskattelovens § 5 d og særreglerne,
udskydes til 1999.
Lovforslagets ændring af rejsebegrebet, således at der fremover kun kan
ydes godtgørelse efter Ligningsrådets satser ved rejser af mindst et døgns
varighed med overnatning og endvidere højst i op til 2/4 måneder på samme
arbejdsplads, medfører en begrænsning af skattefri udbetalinger eller
fradrag. Begrænsningen omfatter en række faggrupper, der varetager arbejde
for arbejdsgiveren udenfor den normale arbejdsplads, der ikke nødvendiggør en
overnatning eller har en varighed af over 2/4 måneder, og hvor der ikke kan
fremvises dokumentation for reelle merudgifter ved arbejdet. Faggrupperne
omfatter eksempelvis arbejdere ved længerevarende anlægsprojekter, montører
og andre, der arbejder og rejser under tilsvarende forhold.
Endvidere ophæves den del af rejsegodtgørelsen, der dækker merudgifter
vedr. logi.
Denne del af lovforslaget skønnes med stor usikkerhed at kunne medføre et
umiddelbart merprovenu, der skønnes til i størrelsesordenen 45 mill. kr.
årligt.
Afskaffelsen af godtgørelser, der udbetales med hjemmel i
statsskattelovens § 5 d vil i første række have betydning for ansatte i DSB
og Forsvaret, der har fået udbetalt godtgørelse i form af kørepenge,
sejlpenge o.lign. For disse to grupper skønnes afskaffelsen af
statsskattelovens § 5 d umiddelbart at betyde, at godtgørelser svarende til
ca. 65 mill. kr. årligt, der ikke modsvares af merudgifter ved rejserne,
enten bortfalder eller kommer til beskatning. Hertil kommer beløb vedr. bl.a.
Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og folkevalgte i kommunerne m.fl., som det
ikke er muligt at skønne nærmere over.
Ligningsrådet har med virkning fra 1. januar 1997 ophævet adgangen til at
give skattefri godtgørelser til særlige erhvervsgrupper, der omfatter
flypersonale, handelsrejsende, fagforbundenes funktionærer og tillidsfolk
samt langturs- og turistchauffører. Efter lovforslaget gives Ligningsrådet
adgang til at fastsætte særlige standardsatser for skattefri godtgørelse for
f.eks. langturs- og turistchauffører og flypersonale, i det omfang disse har
overnatning i forbindelse med rejsen.
Handelsrejsendes mulighed for skattefri godtgørelse/fradrag efter
Ligningsrådets sats på rejsedage, der ikke har omfattet overnatning,
bortfalder med forslaget. Der vil således fremover ved rejser under et døgns
varighed alene kunne foretages fradrag for dokumenterede merudgifter.
Danske Sælgere har oplyst, at deres medlemmer skønsmæssigt samlet har
været berettigede til godtgørelser/fradrag på i størrelsesordenen ca. 200
mill. kr. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af de fradrag eller
godtgørelser for rejser, der ikke modsvares af reelle merudgifter, og som
derfor bortfalder med forslaget. Antagelig vil der være tale om forholdsvis
begrænsede beløb, således at merprovenuet fra denne erhvervsgruppe vil være
begrænset.
For flypersonale foreslås statens satser for rejser med overnatning
anvendt, hvilket vil betyde godtgørelse på niveau med eller lidt under, hvad
der kunne opnås efter cirkulæret. For fagforbundenes funktionærer bortfalder
de hidtidige godtgørelser vedr. møder.
Langturschauffører vil få forøget den daglige godtgørelse med 100 kr. i
udlandet og med 50 kr. i Danmark. Turistchaufførers godtgørelse ved rejser
med overnatning vil tilsvarende forøges med 70 kr. i udlandet og med 31 kr. i
Danmark.
Hvis det forudsættes, at de skattefri godtgørelser er en del af
aflønningen, bliver der tale om, at en større del af aflønningen bliver
skattefri med provenutab til følge. For langturs- og turistchauffører set
under et skønnes forslaget med stor usikkerhed at medføre et provenutab på
ca. 55 mill. kr.
Alt i alt vil lovforslaget fra 1999 umiddelbart medføre et merprovenu, der
med meget stor usikkerhed kan skønnes til i størrelsesordenen 45 mill. kr.
årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen kommunerne.
Overgangsreglerne medfører dog, at der stort set bliver tale om en
udskydelse i to år af den del af merprovenuet, der vedrører statsskattelovens
§ 5 d og særreglerne. Forslaget skønnes derfor med stor usikkerhed at medføre
et provenutab i 1997 og 1998 på ca. 10 mill. kr. Heraf vedrører ca. halvdelen
kommunerne.
For finansåret 1997 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 5
mill. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslagets tilstræbte forenkling og præcisering af reglerne på området
skønnes alt i alt at have gunstige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette
skyldes bl.a., at der med lovforslaget skabes ensartede regler for offentligt
og privat ansatte med hensyn til rejsegodtgørelse m.v., hvilket medfører
større gennemskuelighed med hensyn til den reelle aflønning af forskellige
erhvervsgrupper.
Endvidere sikrer lovforslaget, at Ligningsrådet fortsat kan fastlægge
nærmere kriterier og standardgodtgørelsessatser for arbejdsområder, hvor
merudgifterne ved rejser med overnatning ikke eller kun vanskeligt kan
opgøres nøjagtigt.
Miljømæssige konsekvenser og EU-retlige aspekter
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra d, skal dagpenge og
rejsegodtgørelser ikke medregnes til indkomsten, når der er tale om udførelse
af offentlige hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at tage ophold
uden for hjemstedskommunen. For ansatte i private virksomheder kan der
udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9,
stk. 5 -7, efter satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Forslaget medfører,
at de særlige regler for personer, der udfører offentligt hverv, bortfalder,
således at både offentligt ansatte og ansatte i private virksomheder bliver
omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 9, stk. 5 - 7.
Til § 2
Til nr. 1
Der kan være behov for, at Ligningsrådet kan fastsætte standardsatser, som
under nærmere betingelser kan anvendes for andre af arbejdet påførte
merudgifter end befordringsudgifter og udgifter ved egentlige tjenesterejser.
Ændringen medfører, at Ligningsrådet også får hjemmel til at fastsætte
sådanne satser for lønmodtagere, der påføres merudgifter, der ikke er
omfattet af begreberne befordrings- og rejseudgifter, men - ligesom
rejseudgifter - følger af, at arbejdet gør det nødvendigt for lønmodtageren
at overnatte på et andet sted, end den sædvanlige bopæl. Begrebet
rejseudgifter omfatter kun de tilfælde, hvor den ansatte udsendes fra et
arbejdssted til et andet.
Ændringen giver fortsat Ligningsrådet mulighed for at fastsætte satser og
nærmere regler bl. a. for nogle særlige erhvervsgrupper, som uden at være på
egentlig rejse har merudgifter, der hidtil efter Ligningsrådets regler har
kunnet godtgøres af arbejdsgiveren efter andre satser end rejsesatserne.
Bestemmelsen giver desuden Ligningsrådet mulighed for eventuelt at undlade at
fastsætte en standardsats for erhvervsgrupper, der i praksis ikke påføres
merudgifter af betydning, eller som har så varierende merudgifter, at det
ikke er muligt at fastsætte en nogenlunde dækkende generel sats. Virkningen
heraf er i givet fald, at der kun kan opnås dækning for eventuelle
merudgifter ved en skattefri refusion fra arbejdsgiveren af de faktiske
udgifter, eller de faktiske udgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Hvis en erhvervsgruppe har ensartede merudgifter, men udgifterne er mindre
eller større end sædvanlige rejseudgifter, kan Ligningsrådet fastsætte
standardsatser, der er lavere eller højere end de generelle satser.
Det er imidlertid Skatteministeriets hensigt at foreslå så få satser og så
enkle regler som muligt i indstillingerne til Ligningsrådet.
I Ligningsrådets nuværende anvisning er der foruden for egentlige rejser
fastsat standardgodtgørelsessatser for merudgifter i forbindelse med
»rejser« og møder, der er så kortvarige, at de ikke gør det
nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Finansministeriet har
tidligere også fastsat sådanne satser for tjenesterejser uden overnatning,
men er ophørt hermed, idet møder og lignende uden for arbejdsstedet efter
nutidens forhold normalt ikke medfører andre merudgifter end
transportudgiften. Denne udgift kan godtgøres ved refusion af de faktiske
udgifter eller med standardgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens
§ 9 B, og eventuelle andre merudgifter kan godtgøres som refusion efter
dokumentation af de faktiske udgifter.
Da det desuden er hensigten med lovforslaget at skabe ligestilling mellem
offentligt ansatte og ansatte i private virksomheder, foreslås det, at
Ligningsrådets mulighed for at fastsætte standardgodtgørelsessatser også
begrænses, så den svarer til Finansministeriets regelsæt, og dermed kun
omfatter »rejser« med overnatning uden for den sædvanlige bopæl.
Ved ændringen fastlægges definitionen af rejseudgifter direkte i loven.
Definitionen har hidtil kun indirekte været fastlagt i cirkulæret om
skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og praksis har ikke været helt
entydig, jf. Højesterets dom vedrørende en ansat ved Storebæltprojektet af
30. august 1996.
Ved ændringen fastsættes det udtrykkeligt, at en rejse forudsætter, at
lønmodtageren skal være udsendt af arbejdsgiveren fra den normale
arbejdsplads, og at udsendelsen medfører, at lønmodtageren må overnatte uden
for sin sædvanlige bopæl.
Det er desuden ligesom hidtil en betingelse, at udsendelsen er
midlertidig. Hvis det fra starten er klart, at udsendelsen skal være varig,
er der ikke tale om en rejse, men om en forflyttelse, ligesom det ophører at
være en rejse, hvis udsendelsen senere må anses for varig. Hensigten med
standardsatserne er at give arbejdsgiveren mulighed for uden skattemæssig
virkning for lønmodtageren at dække de typiske merudgifter til kost og
småfornødenheder, som følger med opholdet på et nyt sted, hvor lønmodtageren
ikke kender de nærmere forhold incl. indkøbs- og besparelsesmuligheder. Et
sådant kendskab opnås først efter en periode.
Efter denne periode bliver der normalt ikke tale om merudgifter, idet
lønmodtagerens muligheder for at opnå besparelser og mere permanente
løsninger må formodes i det væsentlige at svare til de muligheder, man har
under varigt ophold. Det er derfor hensigtsmæssigt i loven at fastlægge en
grænse for, hvornår et midlertidigt ophold må anses for så langvarigt, at der
efter dette tidspunkt hverken kan udbetales skattefri godtgørelse eller
foretages fradrag efter Ligningsrådets satser. Der er dog også efter dette
tidspunkt mulighed for, at arbejdsgiveren skattefrit kan refundere
dokumenterede merudgifter, som arbejdet har medført. Der kan desuden være
mulighed for at fratrække de faktiske udgifter eller at tage fradrag for
dobbelt husførelse, hvis betingelserne herfor iøvrigt er til stede. I
forslaget fastsættes tidsbegrænsningen til de første 2 måneder, hvis det
midlertidige arbejdssted er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis
arbejdsstedet er i udlandet. Tidsfristen begynder at løbe fra lovens
ikrafttræden den 1. januar 1997. Fristen skal gælde både for de egentlige
tjenesterejser og for de tilfælde, hvor lønmodtageren for tiden ikke har
andre ansættelsessteder.
I situationer, hvor der slet ikke udbetales en skattefri godtgørelse eller
en mindre godtgørelse end Ligningsrådets satser, medfører forslaget, at der
kan foretages fradrag med differencen op til godtgørelsessatsen, hvis
lønmodtageren ikke vælger at fratrække de dokumenterede faktiske merudgifter.
Det foreslås endvidere, at der ikke skal fastsættes en godtgørelsessats
for udgift til logi. Egentlige udgifter hertil dækkes normalt efter regning,
og godtgørelsessatsen benyttes kun, når udgiften er så lav, at man opnår en
højere godtgørelse end udgiften. Man kan altid få dokumentation, hvis der er
en logiudgift, og denne udgift bør dækkes af arbejdsgiveren efter regning.
Man opnår dermed, at godtgørelsen kommer til at svare bedre til standarden
for det fornødne logi.
Til nr. 2
Ændringsforslaget hænger sammen med forslaget i § 1, nr. 1, idet de
bestemmelser, der foreslås ophævet, indeholder en nærmere angivelse af den
personkreds, der er omfattet af statsskattelovens § 5, litra d.
Til nr. 3
Efter den gældende regel i lovens § 9 B kan der udbetales skattefri
befordringsgodtgørelse i de første 60 dage på en arbejdsplads. Der kan
derefter først påbegyndes en ny 60-dages periode, når der er forløbet en
sammenhængende periode på 60 arbejdsdage, hvor lønmodtageren ikke har været
på den pågældende arbejdsplads.
I tilfælde, hvor en lønmodtager f. eks. besøger det samme arbejdssted
regelmæssigt ca. hver 7. uge, kan der gå mange år, før 60-dages grænsen
overskrides. Det kan således være nødvendigt at gå langt tilbage i tiden for
at konstatere, om dette er tilfældet, og om der evt. på et tidspunkt har
været en sammenhængende periode på mindst 60 dage på en anden arbejdsplads.
Efter ændringsforslaget kan der udbetales skattefri
befordringsgodtgørelse, forudsat at 60-dages perioden ikke overskrides, når
der regnes 24 måneder tilbage. Det bliver således kun nødvendigt at gemme
oplysningerne i 2 år for at se, om betingelserne er opfyldt.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, om ophævelse
af statskattelovens § 5 d.
Til § 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget i § 1, nr. 1.
Ændringen medfører, at både offentlige og private arbejdsgivere skal foretage
indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om beløb, der i
forbindelse med udbetaling afA-indkomst ydes til godtgørelse for udgifter,
lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter
ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.
Til § 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1997.
Til stk. 2
For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye
regler ved at ændre aftaler om løn- og arbejdsforhold foreslås det endvidere,
at Ligningsrådets nugældende regler for særlige erhvervsgrupper i Told- og
Skattestyrelsens rejsecirkulære nr. 19 af 31. december 1995 samt ordninger
efter statsskattelovens § 5 d skal kunne anvendes i 1997 og 1998 i stedet for
de nye regler. Dette medfører, at ordninger efter statsskattelovens § 5 d,
samt Ligningsrådets særregler i rejsecirkulærets punkt 5.1-5.5, som ellers
skulle ophæves pr. 1. januar 1997, fortsat kan anvendes i denne periode i
stedet for de nye regler.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af statsskatteloven, ligningsloven og andre
skattelove. (Ændrede regler om skattefri rejsegodtgørelse og ligestilling
mellem personer, der udfører offentligt hverv, og ansatte i private
virksomheder samt ændring af 60-dages-reglen for
befordrings-godtgørelse).
(Lovforslag nr. L 99).
Lovforslaget går ud på, at der fra 1. januar 1997 opnås samme regler for
skattefri rejsegodtgørelse til personer, der udfører offentligt hverv, som
for ansatte i private virksomheder.
Lovforslaget skal desuden give mulighed for en samlet politisk
stillingtagen til de fremtidige rejsegodtgørelsesregler, bl.a. for så vidt
angår de særlige erhvervsgrupper, som Ligningsrådet hidtil - men efter 1.
januar 1997 ikke længere - har fastsat særlige godtgørelsessatser for. Det
drejer sig bl.a. om langturschauffører.
Der foreslås desuden en udvidelse og præcisering af det hidtidige
rejsebegreb, således at det klart kommer til at fremgå af ligningslovens
tekst, i hvilke tilfælde Ligningsrådet har mulighed for at fastsætte
standardgodtgørelsessatser og nærmere betingelser for udbetalingernes
skattefrihed.
Skatteministeriet agter at indstille til Ligningsrådet, at de almindelige
standardsatser skal gælde for alle bortset fra de særlige erhvervsgrupper,
der har atypiske forhold eller i forvejen er kompenseret i kraft af andre
ordninger. Disse grupper skal kun kunne anvende en standardsats, hvis der af
Ligningsrådet fastsættes en særlig standardsats.
Sigtet med de ændrede regler er at skabe ensartethed såvel for offentligt
ansatte i forhold til privat ansatte som for de respektive faggrupper med
rejse indbyrdes.
Reglerne skal tilstræbe, at give arbejdsgiverne adgang til at yde de
ansatte skattefri godtgørelse for de meromkostninger, der er knyttet til at
være på rejse.
En ligestilling mellem de enkelte faggrupper forudsætter således, at der
ved udmålingen af satserne for de skattefri godtgørelser tages hensyn til de
forskelle, der afspejler sig i de enkelte faggruppers form for
rejseaktivitet.
For at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indrette sig på de nye
regler ved at ændre aftaler om løn- og ansættelsesforhold foreslås en
overgangsregel, hvorefter de nuværende særregler for visse
lønmodtagergrupper, samt de nuværende regler for offentligt ansatte kan
anvendes i 1997 og 1998 i stedet for de nye regler. Det drejer sig f.eks. om
de handelsrejsende, flypersonalet og fagforbundenes funktionærer.
Fra 1. januar 1997 foreslås, at adgangen til at opnå skattefri godtgørelse
med standardtakster for rejser uden overnatning ophører, og at skattefri
godtgørelse til logi med standardtakster ophører. Endvidere foreslås der en
tidsmæssig begrænsning for, hvor længe der kan udbetales godtgørelse til et
arbejde på samme sted. Der foreslås en tidsbegrænsning på 2 mdr., hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og 4 mdr., hvis arbejdsstedet er i udlandet.
Disse forslag berører dog ikke mulighederne for, at lønmodtageren kan få
refunderet sine faktiske merudgifter hos arbejdgiveren eller tage fradrag for
dokumenterede merudgifter.
Endelig foreslås en administrativ forenkling for både arbejdsgiveren og
lønmodtageren i forbindelse med udbetaling af skattefri
befordringsgodtgørelse. Det er muligt at udbetale skattefri
befordringsgodtgørelse vedrørende befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, hvor de 60 dage kan fordele sig over
mange år. Det foreslås fra 1. januar 1997 at ændre reglen, således at der kan
udbetales skattefri godtgørelse, når lønmodtageren inden for de sidste 24
måneder sammenlagt højst har været 60 arbejdsdage på den pågældende
arbejdsplads.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I. Maksimale skattefri godtgørelser til fortæring ved rejse med
overnatning i Danmark (et døgn)
---------------------------------------------------------------------
Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget
sats 1) overgangs- med indstil-
regel for ling til
1997 og Lignings-
1998 2) rådet 3)
---------------------------------------------------------------------
Ansat i et ministerium ...... 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.
Salgsdirektør i en privat
virksomhed .................. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.
Bygningshåndværker .......... 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.
Fagforbundenes funktionærer
og tillidsmænd .............. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.
Handelsrejsende ............. 251,70 kr. - - - - 251,70 kr.
Flypersonale ................ 251,70 kr. 251,70 kr. 251,70 kr.
Langturschauffør/
eksportchauffør ............. 150 kr. 150 kr. 200 kr.
Turistchauffør .............. 44 kr. 44 kr. 75 kr.
---------------------------------------------------------------------
1) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 251,70
kr. pr. døgn. De sidste 3 erhvervsgrupper er ved rejser med overnatning
omfattet af særreglerne, som Ligningsrådet har ophævet fra 1. januar 1997.
Særreglerne har hidtil givet mulighed for godtgørelser til langturschauffører
med 150 kr. pr. rejsedag med uafbrudt rejsetid på mindst 20 timer, 44 kr til
turistchauffører til dækning af småfornødenheder pr. døgn med overnatning og
flypersonalet har hidtil haft mulighed for at anvende den almindelige sats
ved rejse i Danmark med overnatning.
2) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af
særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet
linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.
3) Efter forslaget kan der alene opnås en godtgørelse for fortæring i de
første 2 måneder på den samme arbejdsplads.
II. Maksimale skattefri godtgørelser til fortæring ved rejse med
overnatning i Tyskland (et døgn)
---------------------------------------------------------------------
Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget
sats 4) overgangs- med indstil-
regel for ling til
1997 og Lignings-
1998 5) rådet 6)
---------------------------------------------------------------------
Ansat i et ministerium ......... 420 kr. - - - - 420 kr.
Salgsdirektør i en privat
virksomhed ..................... 420 kr. - - - - 420 kr.
Bygningshåndværker ............. 420 kr. - - - - 420 kr.
Fagforbundenes funktionærer
og tillidsmænd ................. 420 kr. - - - - 420 kr.
Handelsrejsende ................ 420 kr. - - - - 420 kr.
Flypersonale ................... 496 kr. 496 kr. 420 kr.
Langturschauffør/
eksportchauffør ................ 150 kr. 150 kr. 250 kr.
Turistchauffør ................. 80 kr. 80 kr. 150 kr.
---------------------------------------------------------------------
4) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 110 DM
pr. døgn (420 kr.). De sidste 3 erhvervsgrupper er ved rejser med overnatning
omfattet af særreglerne, som Ligningsrådet har ophævet fra 1. januar 1997.
Særreglerne har hidtil givet mulighed for godtgørelser til
langturschauffører/eksportchauffører med 150 kr. pr. rejsedag med uafbrudt
rejsetid på mindst 20 timer, 80 kr. til turistchauffører til dækning af
småfornødenheder pr. døgn med overnatning, flypersonalet har haft mulighed
for at anvende Ligningsrådets 1988-satser for det pågældende land med tillæg
af 30 pct. ved rejse i udlandet med overnatning, svarende til 130 DM pr. døgn
(496 kr.) vedr. fortæring.
5) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af
særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet
linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.
6) Efter forslaget kan der alene opnås en godtgørelse for fortæring i de
første 4 måneder på den samme arbejdsplads.
III. Maksimale skattefri godtgørelser ved rejse uden overnatning i
Danmark (varighed 8 timer)
---------------------------------------------------------------------
Erhverv Nuværende Valgfri Lovforslaget
sats 7) overgangs- med indstil-
regel for ling til
1997 og Lignings-
1998 8) rådet 9)
---------------------------------------------------------------------
Ansat i et ministerium ....... - - - - - - - - - - - -
Salgsdirektør i en privat
virksomhed ................... 84 kr. - - - - - - - -
Bygningshåndværker ........... 84 kr. - - - - - - - -
Fagforbundenes funktionærer
og tillidsmænd ............... 150 kr. 150 kr. - - - -
Handelsrejsende .............. 50 kr. 50 kr. - - - -
Flypersonale ................. 84 kr. 84 kr. - - - -
Langturschauffør/
eksportchauffør .............. - - - - - - - - - - - -
Turistchauffør ............... - - - - - - - - - - - -
---------------------------------------------------------------------
7) Den skattefri godtgørelse dækker merudgifter vedr. fortæring med 1/24
del af døgnsatsen, dvs. med 10,15 kr. pr. time. Skattefriheden efter
Ligningsrådets satser er betinget af, at rejsen har en varighed af mindst 5
timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet. Efter statens regler
udbetales der normalt ikke godtgørelse for rejser uden overnatning.
Særreglerne vedr. fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd har givet
mulighed for udbetaling af 75 kr. ved møder under 4 timer mindst 8 km fra
arbejdsstedet, og med 150 kr. ved møder over 4 timer mindst 8 km fra
arbejdsstedet. For handelsrejsende har der været mulighed for udbetaling af
50 kr. pr. rejsedag med mindst 100 km kørsel, når den pågældende har mindst
100 af disse rejsedage om året, og flypersonalet har haft mulighed for at
anvende den almindelige sats ved rejse i Danmark. Stiplet linie indikerer, at
der enten ikke udbetales godtgørelse, eller der ikke er fastsat særlige
satser for en sådan.
8) Efter den foreslåede overgangsregel kan erhvervsgrupper omfattet af
særreglerne vælge fortsat at anvende disse regler i 1997 og 1998. Stiplet
linie indikerer, at der ikke er tale om en overgangsordning.
9) Stiplet linie indikerer, at der efter forslaget alene bliver mulighed
for, at Ligningsrådet kan fastsætte satser for skattefri godtgørelse for
rejser med overnatning. Udgifter ved rejser uden overnatning kan alene
godtgøres efter regning.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 5, litra d , ophæves.
§ 5. Til indkomst henregnes ikke:
- - -
d. Dagpenge og Rejsegodtgørelse, begge Dele under Udførelse af offentlige
Hverv der gør det nødvendigt for den pågældende at tage Ophold udenfor hans
Hjemstedskommune;
e. - - -
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 9, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for
udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter eller andre merudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl
og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes
af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til
et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette
medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser
kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.
Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige
erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri
godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9
C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en
forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser
for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.
pkt.«.
§ 9. - - -
Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for
udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller for rejseudgifter, såfremt godtgørelsen ikke
overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren
ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring som
nævnt i § 9 B foretages efter § 9 C. Godtgørelsen skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.
Rejseudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er
godtgjort efter 2. pkt.
Stk. 6. - - -
2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
§ 9. - - -
Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der udbetales i forbindelse med
udførelsen af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for den skattepligtige
at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jf. statsskattelovens § 5, litra
d. Statsskattelovens § 5, litra d, anvendes dog kun på udbetalinger fra
staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 9. Reglerne i stk. 8 anvendes tillige på dagpenge og
rejsegodtgørelser, som Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen i
Danmark udbetaler til bestyrelsesmedlemmer for udførelse af deres hverv som
bestyrelsesmedlemmer i disse foreninger. Disse dagpenge og rejsegodtgørelser
kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmet har krav på for
tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem.
Stk. 10. - - -
3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter
»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.
§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60
arbejdsdage,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage,
siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1,
litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.
Stk. 3. Uanset § 9, stk. 1, sidste pkt., kan lønmodtagere fradrage
befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med
kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere
på en gang. Fradrag er betinget af, at samtlige befordringsgodtgørelser efter
§ 9, stk. 5, medregnes ved indkomstopgørelsen.
- - -
4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller
statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.
§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden
andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte
forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt
varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter
ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved
opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et dansk
skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C,
for at være ophold uden for riget.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste
uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed,
såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7,
litra r, § 9, stk. 8, eller statsskattelovens § 5, litra d.
Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der
ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,
tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede
indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den
udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse
af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.
- - -
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår: »uden for området for
statsskattelovens § 5 d«.
§ 7. Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har
foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-3 nævnte beløb, skal
til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring
give oplysning om beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder.
Oplysning skal gives om:
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for
modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der uden for området af
statsskattelovens § 5 d ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren
påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9,
stk. 5, er skattefrit for modtageren.
2) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af
kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.
3) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af
beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.
Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal
følgende oplyses:
1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,
2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,
3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den
enkelte modtager,
4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte
modtager,
5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre
oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren,
6) i hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet
lønindtægt om bord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. §
2 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.
- - -
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres: »bestemmelserne i
statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.
§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og
kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog
kan der altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten
henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og
andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet,
samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter,
der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse,
ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af
bestemmelserne i statsskattelovens § 5 d og ligningslovens § 9, stk. 5, 2.
pkt. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter
ligningslovens §§ 9-9 D.
Stk. 2. Forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af
bestemmelsen i § 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. formindsker det
indskud, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indskudsår
med forskudsafskrivningens beløb.
- - -
Efter 2. behandling den 10. december 1996
§ 1
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 5, litra d , ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 9, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for
udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et
midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige
bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af
Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres
lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til
et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette
medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin
sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af Ligningsrådets standardsatser
kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 2 måneder, hvis
arbejdsstedet er i Danmark, og de første 4 måneder, hvis det er i udlandet.
Ligningsrådet kan fastsætte nærmere regler og særlige satser for forskellige
erhvervsgrupper. Udbetaler arbejdsgiveren ikke helt eller delvis skattefri
godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9
C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en
forud aftalt bruttoløn. Ligningsrådet kan ikke fastsætte godtgørelsessatser
for udgifter til logi. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, i det omfang de er godtgjort efter 2.
pkt.«
2. § 9, stk. 8 og 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
3. I § 9 B, stk. 1, litra a , indsættes efter
»arbejdsdage«: »inden for de forudgående 24 måneder«.
4. I § 33 A, stk. 2 , ændres »§ 9, stk. 8, eller
statsskattelovens § 5, litra d« til: »eller § 9, stk. 5«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 7, stk. 1, nr. 1 , udgår »uden for området for
statsskattelovens § 5 d«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt. , ændres »bestemmelserne i
statsskattelovens § 5 d og« til: »bestemmelsen i«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Reglerne i statsskattelovens § 5 d, jf. ligningslovens §
9, stk. 8 og 9, samt de særregler for bestemte erhvervsgrupper, der er
fastsat af Ligningsrådet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 220 af 31.
december 1995 under punkt 5.1-5.5 med virkning indtil 1. januar 1997, jf.
punkt 6.3, kan dog anvendes til og med 31. marts 1999 i stedet for de regler,
der fastsættes af Ligningsrådet i medfør af ligningsloven som ændret ved
denne lov.
Stk. 3. De i ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, nævnte frister for, at et arbejdssted anses som
midlertidigt, på 2 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og på 4 måneder,
hvis arbejdsstedet er i udlandet, løber først fra 1. april 1999.
Ligningsrådet kan uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 3. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser for
rejser uden overnatning og uanset bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5,
8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, fastsætte godtgørelsessatser
for logi gældende til og med 31. marts 1999. Det er en betingelse for, at der
kan udbetales skattefri godtgørelse for en rejse uden overnatning, at rejsen
har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra
arbejdsstedet. Desuden gælder betingelserne i cirkulære nr. 220 af 31.
december 1995 for sådanne rejser.
Stk. 4. § 2, nr. 4, samt §§ 3 og 4 har ikke virkning for
godtgørelser, der ydes i medfør af bestemmelsen i stk. 2.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG STATSSKATTELOVEN (LIGESTILLING MELLEM OFFENTLIGT OG PRIVAT ANSATTE VED UDBETALING AF SKATTEFRIE GODTGØRELSER, OPHÆVELSE AF LIGNINGSRÅDETS KOMPETENCE TIL AT FASTSÆTTE SKATTEFRIE GODTGØRELSER OG INDFØRELSE AF ENS SATSER FOR SKATTEFRIE GODTGØRELSER) Retsinformation · 27. maj 1997
- 1995 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG STATSSKATTELOVEN (LIGESTILLING MELLEM OFFENTLIGT OG PRIVAT ANSATTE VED UDBETALING AF SKATTEFRIE GODTGØRELSER) Retsinformation · 10. september 1996
- Skattefri kørselsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste udbetalt af fagforbund SKM-databasen · 19. december 2023
- 1992 LSF 285 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEFORDRING) Retsinformation · 2. juli 1993
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- 1996 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG STATSSKATTELOVEN (LIGESTILLING MELLEM OFFENTLIGT OG PRIVAT ANSATTE VED UDBETALING AF SKATTEFRIE GODTGØRELSER, OPHÆVELSE AF LIGNINGSRÅDETS KOMPETENCE TIL AT FASTSÆTTE SKATTEFRIE GODTGØRELSER OG INDFØRELSE AF ENS SATSER FOR SKATTEFRIE GODTGØRELSER) NR L 100 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997