1996 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (ATP-KOMPENSATION TIL UDENLANDSKE ARBEJDSGIVERE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske
virksomheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører
beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1.
januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100
kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988
til 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været
udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker
indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 1996 foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske
virksomheder.«
2. § 21, stk. 1, affattes således:
» § 21. Repræsentantskabet består af 15
arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter, et medlem, der er
udnævnt af arbejdsministeren, og en formand«.
3. I § 23, stk. 1, indsættes efter »som formand«:
Læs alt
»,det af arbejdsministeren udnævnte medlem af repræsentantskabet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der
vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988
til 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet
overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988
til 1. januar 1997 forrentes fra den dato, hvor de skulle havde været
udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker
indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
§ 17 a blev indført den 1. januar 1988 i forbindelse med vedtagelsen af
lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ordningen var tilrettelagt således, at
kompensationsbeløbet blev udbetalt i forbindelse med opkrævningen af
arbejdsmarkedsbidrag, og ordningen var følgelig begrænset til at omfatte de
private virksomheder, der var registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag
og omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven).
Med virkning fra den 1. januar 1992 blev § 17 a ændret ved
arbejdsmarkedsbidragets bortfald, således at arbejdsgivere omfattet af
AER-loven fremover skulle registreres efter momsloven eller lov om afgift af
lønsum m.v. Med virkning fra den 1. januar 1993 blev § 17 a påny ændret som
en konsekvens af, at AER-lovens arbejdsgiverkreds blev udvidet til at omfatte
offentlige arbejdsgivere, hvorfor man ikke længere kunne bruge denne lovs
afgræsning af private arbejdsgivere. Herefter var private arbejdsgivere
berettiget til kompensation, hvis de var registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Dette
krav er stadig gældende.
En virksomhed skal have fast forretningssted i Danmark eller have en
repræsentant, der er bosiddende her i landet, for at kunne blive
momsregistreret, jf. momslovens § 47, stk. 2. Der er derfor knap 200
udenlandske virksomheder, der ikke kan blive momsregistreret her i landet,
selvom de i overensstemmelse med fællesskabsreglerne skal betale ATP-bidrag
for deres arbejdskraft. Det er usikkert, om det er foreneligt med EU-retten,
at sådanne virksomheder, der er beliggende i EU, ikke modtager kompensation
ligesom danske virksomheder.
Det har ikke været hensigten at udelukke udenlandske virksomheder fra at
modtage kompensation for deres ATP-bidrag. Derfor foreslås bestemmelsen nu
ændret med virkning fra 1. januar 1988, således at udenlandske virksomheder
kan få udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter
den 1. januar 1988 på lige fod med danske virksomheder, selvom de ikke er
registrerede efter momsloven eller lov om afgift af lønsum. Til gengæld skal
de også være med til at finansiere arbejdsgivernes bidrag til ATP-bidrag for
personer, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet
(finansieringsbidrag).
Forslaget om ændring af §§ 21 og 23 fremsættes på baggrund af
Økonomiministeriets betænkning nr. 1306 fra 1995 om demokrati og åbenhed om
pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger.
Formålet med at give arbejdsministeren ret til at udnævne et medlem af
ATP's bestyrelse og repræsentantskab er at medvirke til, at almindelige
samfundsmæssige interesser holdes for øje i ATP's virksomhed samt at styrke
offentlighedens indsigt i ATP.
Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens, lov om
forsikringsvirksomheds og realkreditlovens bestemmelser om offentlige
repræsentanter. Ved udpegningen af den offentlige repræsentant til ATP's
bestyrelse og repræsentantskab vil Erhvervsministeriets praksis ved udpegning
af offentlige repræsentanter til finansielle institutioner blive fulgt.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget indebærer et forøget ressourceforbrug i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Der skal betales kompensation til alle udenlandske
arbejdsgivere, der har betalt ATP-bidrag, der vedrører beskæftigede efter den
1. januar 1988. Det drejer sig om knap 200 virksomheder. Kompensationsbeløb,
der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 forrentes efter
rentelovens bestemmelser. Den samlede merudgift forventes ikke at overstige
3,5 millioner kr.
For ATP indebærer forslaget en ekstra sagsbehandling, der skønnes samlet
at svare til 3 månedsværk.
Det øgede ressourceforbrug afholdes inden for de aftalte rammer for
finansloven for 1997.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
§ 1, nr. 1, vil have økonomiske konsekvenser for et begrænset antal
udenlandske virksomheder. Det drejer sig om udenlandske virksomheder, der
ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum
m.v., men som beskæftiger enten dansk eller udenlandsk arbejdskraft her i
landet. For disse virksomheder indebærer forslaget, at de vil kunne få
udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1.
januar 1988 på lige fod med danske virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslagets § 1, nr. 1, fremsættes med det formål at sikre § 17 a's
forenelighed med EU-retten. Lovforslaget er imidlertid ikke begrænset til at
omfatte virksomheder fra andre EU-lande men omfatter også virksomheder fra
resten af verden.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 2 og 3
Udpegningen af den offentlige repræsentant forudsættes at ske under
hensyntagen til, at denne skal have til opgave at varetage offentlige
interesser og synspunkter. Fremfor speciel faglig indsigt må der lægges vægt
på, at den pågældende besidder almene kvalifikationer grundet i en erfaring
og placering, som må antages at give naturlige forudsætninger for at bestride
hvervet.
Den offentlige repræsentant skal udnævnes af arbejdsministeren og skal
være uafhængig af arbejdsmarkedets parter. I forhold til ATP tillægger
forslaget den offentlige repræsentant en stilling, der svarer til den, der
indtages af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige, at den pågældende
virker under samme ansvar og med de samme pligter og rettigheder som andre
bestyrelsesmedlemmer.
Den offentlige repræsentant har tavshedspligt som de øvrige medlemmer af
bestyrelsen men kan dog af egen drift eller efter anmodning delagtiggøre
ministeren i sine almindelige synspunkter og erfaringer fra sit virke som
bestyrelsesmedlem udpeget af arbejdsministeren.
Den offentlige repræsentant udnævnes ligesom bestyrelsen og
repræsentantskabets øvrige medlemmer for 3 år ad gangen.
Til § 2
For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 kan der kun udbetales
kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Denne minimumsgrænse for
udbetaling af gamle kompensationsbeløb er indsat ud fra
administrativt-økonomiske hensyn.
ATP-kompensationen og finansieringsbidragene skal beregnes ud fra de
satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget, som
kompensationen vedrører, blev modtaget af ATP.
Kompensationsbeløb, der vedrører perioden fra den 1. januar 1988 til den
1. januar 1997 forrentes med en rente, der svarer til den i renteloven
fastsatte. Der kan ikke kræves renter af skyldig rentegæld, dvs.
»renters rente«.
Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)
Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg tillader mig herved at fremsætte for Folketinget:
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
(ATP-kompensation til udenlandske arbejdsgivere samt indsættelse af en
offentligt udpeget repræsentant i ATP's bestyrelse).
(Lovforslag nr. L 86).
Forslaget indeholder dels et forslag til ændring af § 17 a om
ATP-kompensation til arbejdsgiverne, dels et forslag om indførelse af adgang
til at indsætte en offentligt udpeget repræsentant i ATP's bestyrelse og
repræsentantskab.
Efter den nuværende ordlyd i § 17 a er private arbejdsgivere kun
berettiget til kompensation, hvis de er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv. En
virksomhed skal ifølge momsloven have fast forretningssted i Danmark eller
have en repræsentant, der er bosiddende her i landet, for at kunne blive
momsregistreret. Der er derfor knap 200 udenlandske virksomheder, der ikke
kan blive momsregistrerede her i landet og altså heller ikke har ret til at
modtage ATP-kompensation, selvom de skal betale ATP-bidrag for deres
arbejdskraft.
Forslaget om ændring af § 17 a fremsættes, fordi det er usikkert, om det
er foreneligt med EU-retten, at virksomheder, der er beliggende i EU, ikke
modtager kompensation for deres ATP-bidrag ligesom danske virksomheder. Da
det ikke har været hensigten at udelukke udenlandske virksomheder fra at
modtage kompensation for deres ATP-bidrag, foreslås bestemmelsen ændret med
virkning fra 1. januar 1988, hvor kompensationsordningen blev indført.
Forslaget om indsættelse af en offentligt udpeget repræsentant i ATP's
bestyrelse og repræsentantskab fremsættes på baggrund af Økonomiministeriets
betænkning nr. 1306 fra 1995 om demokrati og åbenhed om
pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger.
Formålet med at give arbejdsministeren ret til at udnævne et medlem af
ATP's bestyrelse og repræsentantskab er at medvirke til, at almindelige
samfundsmæssige interesser holdes for øje i ATP's virksomhed samt at styrke
offentlighedens indsigt i ATP.
Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens bestemmelser om offentlige
repræsentanter i finansielle institutioner.
For LD's vedkommende er forholdet det, at der allerede er 6 offentligt
udpegede repræsentanter i bestyrelsen. Derfor er en lovændring her ikke
påkrævet. Derimod har finansministeren tilkendegivet over for mig, at han ved
fremtidige udpegelser vil påse, at der blandt de 6 udpegede er en person, der
udpeges efter de kriterier, og som opfylder de krav, som stilles for
tilsvarende offentlige repræsentanter i finansielle virksomheder og altså nu
også i ATP.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 1996 foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske
virksomheder.«
§ 17 a, stk. 1. Som kompensation for arbejdsgivernes
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.
2. § 21, stk. 1, affattes således:
» § 21. Repræsentantskabet består af 15
arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter, et medlem, der er
udnævnt af arbejdsministeren, og en formand«.
§ 21, stk. 1. Repræsentantskabet består af 15
arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
3. I § 23, stk. 1, indsættes efter »som formand«:
»,det af arbejdsministeren udnævnte medlem af repræsentantskabet«.
§ 23, stk. 1. Bestyrelsen består af formanden for
repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:
3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger.
1 efter indstilling af finansministeren.
3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter ansat
i stat og kommuner.
1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark i fællesskab.
Efter 2. behandling den 17. december 1996
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske
virksomheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører
beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1.
januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100
kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988
til 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været
udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker
indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Retsinformation · 12. december 2000
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
- C.A.12.4 Indbetalinger til pensionsordninger for visse personer på overførselsindkomst Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.A.10.2.1.1.2.4 Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026