Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORENKLING AF VIRKSOMHEDSORDNINGEN, AFSKAFFELSE AF 25 PCT.S TILLÆGGET M.V.)

1996/1 LSF 63Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

2. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. § 4 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har

afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«

4. I § 4 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en

medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med

virkning fra indkomstårets begyndelse.«

5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt., og

i stedet indsættes som nyt punktum:

»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«

6. § 11 affattes således:

» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for

efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på

indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §

9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på

tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved

indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9

ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende

Læs alt

indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,

nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med

indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2

medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det

pågældende indkomstår.«

7. § 13 affattes således:

» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for

opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af

underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb

svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den

skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne

herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig

indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.

Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver

negativ.«

8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud

finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til

mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst

opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med

fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

9. § 16, 2. pkt., ophæves.

10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

11. I § 22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«

til: »og stk. 6«.

12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.,

og i stedet indsættes som nyt punktum:

»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«

13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i

landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den

personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette

gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig

efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast

driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2

med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996 og § 1 i lov

nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.

a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og

6. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår »og

virksomhedsskatteloven«.

3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og

5. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan fradrages i boets skatter

efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »og

virksomhedsskattelovens«.

6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.

3,».

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.

pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«

4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7.

pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«

6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

8. I § 13 a, stk. 2, udgår »og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».

§ 5

I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove.

(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før

indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres

med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«

§ 6

I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove.

(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.), som ændret ved § 3 i lov

nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for

indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller

senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb

svarende til 62 pct. af underskuddet.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog

stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november

1996, kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne

i § 10, stk. 3, § 11 og § 13 i virksomhedsskatteloven som ændret henholdsvis

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5-7, § 10, stk. 2, i lov om

arbejdsmarkedsfonde som ændret ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1

og 2, § 32, stk. 2 og 3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som

ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk.

1 og 2, i personskatteloven som ændret ved denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og

8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af

forskellige skattelove. (Skatteomlægninger) som affattet ved denne lovs § 5

og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af

forskellige skattelove. (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som

affattet ved denne lovs § 6.

Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der

foretages med åbningsstatus den første dag i indkomståret 1997 eller senere.

Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud

for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i

virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den

skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis

indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.

Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996

henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.

3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995

som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som

overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.

Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret

1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i

virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan

udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

2. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. § 4 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har

afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«.

4. I § 4 a indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en

medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med

virkning fra indkomstårets begyndelse.«.

5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt. og i stedet

indsættes som nyt pkt.:

»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«.

6. § 11 affattes således:

» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på

indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §

9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på

tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved

indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9

ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende

indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,

nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med

indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2

medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det

pågældende indkomstår.«.

7. § 13 affattes således:

» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for

opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af

underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb

svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den

skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne

herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig

indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.

Dette gælder uanset, om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.

8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud

finder den § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til

mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst

opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med

fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

9. § 16, 2. pkt., ophæves.

10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

11. I §22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«

til: »og stk. 6«.

12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt. og i

stedet indsættes som nyt pkt.:

»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«.

13. I §22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt., og i

stedet indsættes:

»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i

landet efter kildeskattelovens § 1, eller den skattepligtige bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den

personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette

gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtig fortsat er skattepligtig

efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast

driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2

med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr 344 af 6. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.

a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3

og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og 6.

pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og

virksomhedsskatteloven«.

3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og 5.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og

virksomhedsskattelovens«.

6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«.

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.

3,».

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«.

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der

bliver 5. pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.

4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«.

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der

bliver 7. pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.

6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.

8. I § 13 a, stk. 2, udgår » og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».

§ 5

I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før

indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres

med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«.

§ 6

I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som ændret ved § 3 i lov nr.

1030 af 19. december 1992 foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for

indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller

senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb

svarende til 62 pct. af underskuddet.«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog

stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november

1996 kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne i

§ 10, stk. 3, § 11og § 13 i virksomhedsskatteloven som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 5, 6 og 7, § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsfonde som

affattet ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1 og 2, § 32, stk. 2 og

3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som affattet ved denne lovs §

3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven som affattet ved

denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og 8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr.

217 af 10. april 1991 om forskellige skattelove (Skatteomlægninger) som

affattet ved denne lovs § 5 og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af

14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af

virksomhedsskatteprocenten m.v.) som affattet ved denne lovs § 6.

Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der

foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997 eller senere.

Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud

for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i

virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den

skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis

indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.

Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996

henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.

3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995

som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som

overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.

Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret

1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i

virksomhedsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan

udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre forenklinger af

virksomhedsskattelovens regler, navnlig virksomhedsordningens reglerne om

- hæverækkefølge

- rentekorrektion

- underskudsfremførsel.

Formålet med lovforslaget er endvidere at afskaffe 25 pct.-tillægget ved

skattefri omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen. Samtidig

foretages præciseringer af lovteksten og berigtigelse af fejl m.v.

Virksomhedsskatteloven blev vedtaget som led i skattereformaftalen af 19.

juni 1985.

Som led i regelforenklingsarbejdet på skatteområdet blev der i 1988 i

Skatteministeriet nedsat en overvågningsgruppe vedrørende

virksomhedsordningen, hvis forslag på en række punkter er gennemført

tidligere. Forslagene om forenkling af hæverækkefølgen, forenkling af

reglerne om rentekorrektion og forenkling af reglerne om modregning af

underskud m.v. er ligeledes baseret på overvågningsgruppens overvejelser.

Lovforslaget er et led i de løbende overvejelser om i så vidt omfang som

muligt at forenkle skattereglerne og lempe virksomhedernes administrative

byrder. Lovforslaget har været forelagt en række praktikere og organisationer

i Skatteministeriets sædvanlige høringsproces, samt Erhvervsministeriets

testpanel. Der har været bred enighed om lovforslagets forenklende effekt.

Gældende regler

Anvendelse af virksomhedsordningen forudsætter en regnskabsmæssig

adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Ved virksomhedens start opgøres en indskudskonto, der udtrykker den

samlede nettoværdi af de aktiver og passiver, den skattepligtige har skudt

ind i virksomheden. I virksomheden indgår alle erhvervsmæssige aktiver og

passiver.

Har virksomheden overskud, fordeles dette overskud i et beregnet

kapitalafkast og et resterende overskud. Kapitalafkast beskattes som

kapitalindkomst. Det resterende overskud beskattes som personlig indkomst,

når det hæves i virksomheden.

Den skattepligtige kan vælge helt eller delvist at lade det resterende

overskud og den del af kapitalafkastet, der ikke vedrører finansielle

aktiver, blive stående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på pt.

34 pct. Det opsparede overskud med fradrag af den foreløbige virksomhedsskat

posteres på konto for opsparet overskud. Beløb, der overføres fra konto for

opsparet overskud til privatøkonomien, medregnes med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af den personlige indkomst. Den

foreløbige virksomhedsskat kan modregnes i den skattepligtiges og en eventuel

ægtefælles skat for det pågældende år og de 5 efterfølgende år, men kan ikke

udbetales kontant.

Overførsel af værdier fra privatøkonomien til virksomheden anses for

indskud i virksomheden. Den skattepligtige kan dog i stedet for at foretage

indskud i virksomheden overføre kontante beløb fra privatøkonomien til

virksomheden, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.

Overførsel af værdier fra virksomheden til privatøkonomien anses for at

være foretaget i en bestemt rækkefølge »hæverækkefølgen«.

Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til

privatøkonomien, anses ikke for overførsel i hæverækkefølgen. Men såfremt

indeståendet på mellemregningskontoen bliver negativ skal beløbet udlignes

ved en overførsel i hæverækkefølgen.

Ved negativ indskudskonto ultimo et indkomstår og ved hævning og indskud i

samme indkomstår kan opnås fuldt skattefradrag for private renteudgifter. For

at modvirke dette beregnes en såkaldt rentekorrektion. Virksomhedens

indkomst forhøjes med rentekorrektionsbeløbet. Et tilsvarende beløb anses for

overført til den skattepligtige efter kapitalafkast, dvs. som personlig

indkomst. Den skattepligtiges kapitalindkomst nedsættes med et tilsvarende

beløb.

Giver virksomheden underskud modregnes dette i eventuelt opsparet

virksomhedsoverskud og - efter en særlig rækkefølge - i den skattepligtiges

og en eventuel ægtefælles øvrige indkomster eller fremføres. Modregning af

underskud i opsparet virksomhedsoverskud sker ikke i virksomhedens regnskab,

men ved den skattepligtiges opgørelse af den personlige indkomst. Dette

medfører, at der fra konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende

til 66 pct. af årets underskud. Overførslen af beløbet sker i

hæverækkefølgen.

Lovforslaget

Forenkling af hæverækkefølgen

I forbindelse med forslaget om forenkling af reglerne om rentekorrektion,

jf. nedenfor, foreslås bl. a., at rentekorrektion ikke længere skal

indgå i virksomhedens overskud, og derfor ikke længere skal anses for hævet.

Herudover foreslås, at beløb, der overføres til medarbejdende

ægtefælle, kan tages ud af hæverækkefølgen. Beløbet, der efter de

gældende regler kan hæves uden beskatning hos den skattepligtige, kan i

stedet, hvis reglerne om den særlige mellemregningskonto anvendes, bogføres

på mellemregningskontoen, hvorfra det kan overføres til den medarbejdende

ægtefælle.

Gældende regler, mellemregningskonto anvendes ikke:

Overskud før fradrag af refusioner og

beløb overført til medarbejdende ægtefælle ............. 533.333 kr.

Overskudsdisponering:

Virksomhedsoverskud incl. rentekorrektion .............. 533.333 kr.

Hæve-

rækkefølge

Refusion af omkostninger .............. 15.000 kr. - 15.000 kr.

Medarbejdende ægtefælle ............... 150.000 kr. -150.000 kr.

Virksomhedsskat ....................... 113.333 kr. *

Hensat til senere faktisk

hævning primo ......................... 30.000 kr.

Kapitalafkast ......................... 25.000 kr. - 25.000 kr.

Rentekorrektionsbeløb ................. 10.000 kr. - 10.000 kr.

---------------------------------------------------------------------

343.333 kr. 333.333 kr.

---------------------------------------------------------------------

* Virksomhedsskatten udgør 34 pct af overskuddet efter fradrag af

overførslerne i hæverækkefølgen vedrørende refusioner, medarbejdende

ægtefælle, kapitalafkast og rentekorrektion, 333.333 kr., eller 113.333 kr.

Lovforslaget, mellemregningskonto anvendes:

Virksomhedsoverskud excl. rentekorrektion ............. 523.333 kr.

Mellem- Hæve-

regning rækkefølge

Refusioner ..................... 15.000 kr. - 15.000 kr.

Medarbejdende ægtefælle ........ 150.000 kr. -150.000 kr.

Virksomhedsskat .......................... 113.333 kr.

Hensat primo ............................. 30.000 kr.

Kapitalafkast ............................ 25.000 kr. - 25.000 kr.

---------------------------------------------------------------------

165.000 kr. 168.333 kr. 333.333 kr.

---------------------------------------------------------------------

Forenkling af reglerne om rentekorrektion

Det foreslås at foretage rentekorrektionen direkte hos den skattepligtige

uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen i virksomheden. Dette skal

ske ved at forhøje den skattepligtiges personlige indkomst med

rentekorrektionsbeløbet og fradrage et tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.

Samtidig opnås der en forenkling ved, at rentekorrektionsbeløbet tages ud

af hæverækkefølgen.

Rentekorrektion kan efter de gældende regler være kapitalindkomst, hvis

virksomhedens overskud er mindre end det beregnede kapitalafkast. I disse

tilfælde vil de ændrede regler indebære en skærpelse. Til gengæld kan

rentekorrektion efter de gældende regler bevirke, at indskudskontoen bliver

yderligere negativ, således at grundlaget for beregning af rentekorrektion i

det efterfølgende år vokser. I disse tilfælde vil de ændrede regler indebære

en lempelse.

Efter de gældende regler beregnes rentekorrektionen på grundlag af den

negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets udløb. Dette kan medføre,

at der kan opnås fuld fradragsret for renter af privat gæld. I hidtidig

praksis er visse overførsler af gældsposter frem og tilbage mellem

virksomheden og privatøkonomien blevet imødegået med ligningsmæssige

korrektioner baseret på, at transaktionerne måtte anses som

proformatransaktioner.

For at undgå ligningsmæssige korrektioner, der volder administrative

vanskeligheder foreslås i stedet, at rentekorrektionen beregnes på grundlag

af den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende

indkomstår, ved begyndelsen af indkomståret eller ved udløbet af

indkomståret. Rentekorrektionsbeløbet kan dog ikke overstige afkastsatsen

ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag.

Forenkling af reglerne om modregning af underskud

Det foreslås, at virksomhedsunderskud, der ikke kan modregnes i opsparet

overskud fra tidligere år, modregnes i kapitalindkomst og personlige indkomst

efter de almindelige regler i personskatteloven, dvs. uden for

virksomhedsordningen. Underskuddet berører således ikke virksomhedsejerens

skattemæssige forhold i privatøkonomien, fordi der ikke som efter de gældende

regler skal foretages en tvangshævning.

De foreslåede regler indebærer, at der bliver et underskud mindre at holde

styr på.

De foreslåede regler betyder også, at der ikke kan ske fremførsel af

underskud inden for virksomhedsordningen. De foreslåede regler kan i visse

tilfælde medføre forøget topskat, fordi underskuddet først skal modregnes i

senere års positive kapitalindkomst stedet for senere års

virksomhedsoverskud.

Den virksomhedsskat, der er betalt vedrørende den modregnede opsparing,

skal efter forslaget refunderes af skattemyndighederne ved, at beløbet

modregnes i den skattepligtiges slutskat eller udbetales kontant.

Afskaffelse af 25 pct.-tillægget

Ved skattefri omdannelse af en virksomhed i virksomhedsordningen kan den

skattepligtige vælge at lade indestående på konto for opsparet overskud indgå

i omdannelsen.I så fald nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, som

vedkommende modtager i forbindelse med omdannelsen, med et beløb svarende til

indeståendet med et tillæg på 25 pct. Det vil sige, at fortjenesten ved et

senere salg af aktierne bliver tilsvarende større.

Med en virksomhedsskat på 34 pct. og med 25 pct.-tillægget udgør den

samlede beskatning af opsparet overskud, der indgår i virksomhedsomdannelsen,

67 pct. Afskaffes 25 pct.-tillægget bliver beskatningen på 60, 4 pct. Denne

beskatning skal sammenlignes med højeste marginalskat for personlig indkomst

incl. arbejdsmarkedsbidrag, der for indskomståret 1996 er på 65,3 pct, for

indkomståret 1997 på 63, 8 pct. og for indkomståret 1998 på 62,0 pct. Det

foreslås på denne bagrund at afskaffe 25 pct.-tillæget med virkning for

omdannelser, der finder sted med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997

eller senere.

Andre forenklinger

Det foreslås at afskaffe Ligningsrådets bemyndigelse til at tillade, at

andre aktiver end faste ejendomme og biler, der anvendes både privat og

erhvervsmæssigt, indgår i virksomhedsordningen. Der har ikke vist sig behov

for bestemmelsen.

Det foreslås at afskaffe reglen om, at hvis ægtefæller driver hver sin

virksomhed, skal begge anvende virksomhedsskattelovens regler. Reglen er et

værn mod spekulation i formueskatteloftet, og den er overflødig efter

formueskattens afskaffelse.

Ændring af reglerne om hævning af opsparet overskud ved

delafståelse

Ved afståelse af en del af en erhvervsvirksomhed kan den skattepligtige

vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag

fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker uden om

hæverækkefølgen. I så fald skal der for samme inkomstår ske beskatning som

personlig indkomst af en forholdsmæssig del af det opsparede overskud.

Spørgsmålet, hvorvidt denne hævning af opsparet overskud sker i

hæverækkefølgen, har givet anledning til fortolkningsspørgsmål. Bl.a. på

baggrund heraf foreslås reglerne ændret, således at hævning af opsparet

overskud ved delafståelse ikke skal ske i hæverækkefølge. Samtidig foreslås,

at der ikke kan foretages opsparing af den del af overskuddet i salgsåret,

der forholdsmæssigt kan henføres til den afståede virksomhed.

Forenkling af kapitalafkastordningen

Det foreslås, at det skal være muligt at foretage kontant udbetaling af

resterende konjunkturudligningsskat. Forslaget er parallelt med forslaget om

kontant udbetaling af resterende virksomhedsskat. En gennemførelse af

forslaget vil indebære en forenkling, idet der ikke bliver nogen resterende

konjunkturudligningsskat at holde styr på.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om, at rentekorrektion direkte skal ske i ejerens økonomi,

indebærer, at beløbet altid vil blive beskattet som personlig indkomst, mens

det i dag beskattes som kapitalindkomst, når virksomhedens overskud er mindre

end det beregnede kapitalafkast. Herved fremkommer der et begrænset

merprovenu. Det er ikke muligt at skønne nærmere herover.

Endvidere fremkommer der et merprovenu som følge af forslaget om, at

uudnyttede underskud ikke længere skal fremføres indenfor virksomhedsdelen,

men efter personskattelovens regler, idet den personlige indkomst forøges,

når underskuddet først skal modregnes i positiv nettokapitalindkomst i stedet

for i virksomhedsoverskud.Dette indebærer endvidere, at

arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget forøges. Til gengæld øges muligheden for at

foretage virksomhedsopsparing til 34 pct.s beskatning. Der er ikke

holdepunkter for en nærmere angivelse af merprovenuets størrelse.

Den foreslåede ophævelse af reglen om, at modregning af virksomhedsskat

skal ske i slutskat, vil medføre, at et beløb på skønsmæssigt 10 - 15 mill.

kr. årligt, som efter gældende regler fremføres til modregning i senere år,

fremover vil blive udbetalt løbende fra med indkomståret 1997. Hertil kommer,

at virksomhedsskat fra tidligere år, som endnu ikke er modregnet i slutskat,

vil blive udbetalt i 1998 i forbindelse med årsopgørelsen for 1997. Det

drejer sig formentlig ligeledes om et beløb i størrelsesordenen 10 - 15 mill.

kr. Den fremrykkede udbetaling vil medføre et likviditets- og rentetab for

det offentlige. Kun i de sjældne tilfælde, hvor der ikke ville kunne ske

modregning i slutskat indenfor 5 års fristen, indebærer forslaget et

egentligt provenutab.

Afskaffelsen af 25 pct.s tillægget til konto for opsparet overskud ved

skattefri virksomhedsomdannelse vil på længere sigt medføre et provenutab i

takt med, at de modtagne aktier afstås. Det er ikke muligt at skønne nærmere

over størrelsen heraf.

Forslaget har virkning fra og med indkomståret 1997, men vil først have

betydning for skattebetalingerne fra og med finansåret 1998. Alt i alt

skønnes forslaget på kort sigt at medføre et begrænset merprovenu, mens det

på længere sigt skønnes at være nogenlunde provenuneutralt. I finansåret 1998

vil der desuden skulle ske en engangsudbetaling af størrelsesordenen 10 - 15

mill. kr. af overskydende virksomhedsskat fra tidligere år.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre en likviditetslettelse for selvstændige med

underskud i kraft af forslaget om udbetaling af overskydende virksomhedsskat,

mens det for andre selvstændige vil medføre en mindre skatteforøgelse.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel. De

virksomheder, der berøres af lovændringen, vurderer, at lovforslaget vil føre

til en mindre reduktion af virksomhedernes administrative byrder eller

udgifter til revisorassistance. Flere virksomheder fremhæver dog, at loven

kan medføre engangsomkostninger i forbindelse med implementeringen. Det har

ikke været muligt for virksomhederne at kvantificere virkningernes størrelse.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 7 mill. kr. i 1997 til

edb-udvikling. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for hverken staten eller kommunerne.

Miljømæssige og EU-retlige aspekter

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte betemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, kan aktiver, der benyttes både

til erhvervsmæssige og private formål - når bortses fra visse faste ejendomme

og biler - ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed, der anvender

virksomhedsordningen. Ligningsrådet kan tillade, at andre aktiver, der

benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår i den

selvstændige erhvervsvirksomhed.

Efter forslaget ophæves bestemmelsen om, at Ligningsrådet kan tillade, at

andre aktiver (end fast ejendom og biler), der benyttes både til

erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige virksomhed, idet

der ikke har vist sig behov for bestemmelsen.Der har siden

virksomhedsskattelovens ikrafttræden kun været 4 ansøgninger til

Ligningsrådet, hvoraf kun en er imødekommet.

Til nr. 2

Efter forslaget ophæves reglen om, at ægtefæller, der driver hver sin

virksomhed, begge skal anvende virksomhedsskattelovens regler. Reglen er

indsat for at imødegå spekulation i reglerne om et formueskatteloft. Disse

regler ophæves fra og med indkomståret 1997 ved formueskattens afskaffelse.

Herefter kan ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, frit og uafhængig

af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsskattelovens regler, det vil

sige virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, eller

personskattelovens regler.

Til nr. 3

Efter praksis overføres beløb til dækning af driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt for virksomheden, og refusion af beløb, som den

skattepligtige har lagt ud for virksomheden, til den skattepligtige i den

»udvidede« hæverækkefølge. Anvendes reglerne om

mellemregningskonto, overføres beløb til dækning af driftsomkostninger og

refusioner uden om hæverækkefølgen.

Denne valgfrihed er i overensstemmelse med bemærkningerne til

virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 4, men fremgår ikke af den gældende

affattelse af lovteksten. Det foreslås derfor at ændre lovteksten således, at

valgfriheden kommer til at fremgå heraf.

Til nr. 4

I forbindelse med forslaget om forenkling af hæverækkefølgen foreslås det,

at beløb, der overføres til medarbejdende ægtefælle, kan tages ud af

hæverækkefølgen. Beløbet, der efter de gældende regler kan hæves uden

beskatning hos den skattepligtige, kan i stedet, hvis reglerne om

mellemregningskonto anvendes, bogføres på mellemregningskontoen, hvorfra det

kan overføres til den medarbejdende ægtefælle.

Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle,

posteres på mellemregningskontoen i forbindelse med udarbejdelsen af

regnskabet for det pågældende indkomstår, men posteringen har virkning fra

indkomstårets begyndelse.Såfremt indestående på mellemregningskontoen på

noget tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel i

hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 3. Der skal alene

skal ske udligning ved en overførsel i hæverækkefølgen, såfremt

mellemregningskontoen er negativ efter reguleringer med virkning fra

indkomstårets begyndelse, der foretages i forbindelse med

regnskabsafslutningen for det pågældende indkomstår.

Til nr. 5

Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af virksomhedsskatten,

indgår på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk.

2. Indestående på konto for opsparet overskud er således et nettobeløb. Når

den skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal bruttobeløbet,

dvs. både beløbet, der fragår på kontoen, og det tilsvarende beløb, der

tidligere er betalt i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges

personlige indkomst. I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves

og dermed medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår

virksomhedsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens §

10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Den endelige beskatning af et opsparet overskud

sker således først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden

til den skattepligtige.

Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets

slutskat med tillæg af eventuelt overført restskat m.v. Efter forslaget

udbetales forskelsbeløbet kontant - i modsætning til de gældende regler,

hvorefter beløbet fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og

derefter fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. for de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår, men ikke kan udbetales kontant. Herved opnås en

forenkling.

I det omfang den skattepligtige har foretaget opsparing i virksomheden,

vil forslaget have samme virkning som carry-back. Hvis f.eks. et

virksomhedsoverskud på 100.000 kr. er blevet sparet op i år 1 mod betaling af

en virksomhedsskat på 34.000 kr., vil et underskud på 100.000 kr. i det

efterfølgende år bevirke, at den skattepligtige får tilbagebetalt

virksomhedsskatten kontant, hvis beløbet ikke kan modregnes i andre

personlige skatter.

Til nr. 6

Stk. 1

Det foreslås at ændre rentekorrektionsreglerne, således at selve

lovteksten forhindrer spekulation ved overførsel af privat gæld mellem

virksomheden og privatøkonomien.

Dette kan f.eks. være tilfældet ved overførsel af gæld fra privatøkonomien

til virksomheden (hævning) lige før indkomstårets udløb og tilbageførsel af

gælden (indskud) lige inden udløbet af det efterfølgende år. For det første

indkomstår begrænses rentekorrektionen til de faktiske renteudgifter, dvs. 0

kr. vedrørende den flyttede gæld, fordi gælden anses for overført med

virkning fra indkomstårets udløb. For det andet indkomstår opstår heller

ingen rentekorrektion, fordi rentekorrektionen beregnes på grundlag af

indestående på indskudskontoen ved indkomstårets udløb, uanset at der

umiddelbar forinden kan være foretaget et indskud (tilbageførsel af gælden

til privatøkonomien), der reducerer eller fjerner et negativt indestående. Et

tilsvarende resultat kan opnås ved påbegyndelse af virksomhedsordningen med

en negativ indskudskonto, når gælden overføres til privatøkonomien inden

indkomstårets udløb. Transaktionerne er ikke omfattet af værnsreglen i den

gældende § 11, stk. 2, om rentekorrektion ved hævning og indskud af lige

store beløb, fordi bestemmelsen kun omfatter hævning og indskud foretaget i

samme indkomstår.

De gældende regler kan medføre, at der kan opnås fuld fradragsret for

renter af privat gæld. I hidtidig praksis er sådanne transaktioner blevet

imødegået med ligningsmæssige korrektioner baseret på, at overførslerne af

gældsposterne frem og tilbage mellem virksomheden og privatøkonomien måtte

anses som proformatransaktioner.

For at undgå ligningsmæssige korrektioner, der volder administrative

vanskeligheder foreslås i stedet, at rentekorrektionen beregnes på grundlag

af den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende

indkomstår, ved begyndelsen af indkomståret eller udløbet af indkomståret.

Rentekorrektionsbeløbet kan dog ikke overstige afkastsatsen ganget med det

talmæssigt største negative afkastgrundlag. Rentekorrektionsbeløbet kan

fortsat ikke overstige virksomhedens samlede faktiske

nettofinansieringsudgifterr.

Forslaget vil bevirke, at ligningsmyndighederne ikke behøver at foretage

en vurdering af de gældsposter, der indgår i virksomheden, bortset fra de

tilfælde hvor den skattepligtige anmoder om nulstilling af indskudskontoen

Stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2.

Stk. 3

Det foreslås, at rentekorrektionen tages ud af virksomhedens

indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge.

Efter de gældende regler forhøjes virksomhedens skattepligtige indkomst

med rentekorrektionsbeløbet, der anses for overført til den skattepligtige

efter kapitalafkast, jf. de gældende regler i § 11, stk. 3. Et tilsvarende

beløb fradrages herefter i kapitalindkomsten. Dette indebærer, at

virksomhedens indkomst og overskudsdisponering skal foretages to gange, hvis

der skal foretages rentekorrektion. Det foreslås derfor, at rentekorrektionen

foretages i privatøkonomien uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen.

Dette kan ske ved direkte at forhøje den personlige indkomst med

rentekorrektionsbeløbet og fradrage tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.

Rentekorrektion kan efter de gældende regler være kapitalindkomst, hvis

virksomhedens overskud er mindre end det beregnede kapitalafkast. I disse

tilfælde vil de ændrede regler indebære en skærpelse. Til gengæld kan

rentekorrektion efter de gældende regler bevirke, at indskudskontoen bliver

yderligere negativ, således at grundlaget for beregning af rentekorrektion i

det efterfølgende år vokser. I disse tilfælde vil de ændrede regler indebære

en lempelse.

Til nr. 7

Efter forslaget forenkles reglerne om underskud.

Efter de gældende regler modregnes underskud i virksomheden i denne

rækkefølge:

1) Personlig indkomst, der stammer fra overført opsparet overskud.

2) Positiv kapitalindkomst (netto) - er den skattepligtige gift, da i

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.

3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder. Underskud, der ikke kan

rummes i den skattepligtiges personlige indkomst, overføres til fradrag i en

eventuel ægtefælles personlige indkomst.

4) Resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud inden

for de efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets virksomhedsindkomst eller i

indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3.

Når et underskud efter gældende regler skal modregnes i et opsparet

overskud, sker det ikke i virksomhedens regnskab, men ved opgørelsen af den

skattepligtiges personlige indkomst uden for virksomhedsordningen. Der

overføres et beløb, der i hæverækkefølgen hæves på konto for opsparet

overskud svarende til 66 pct. af årets underskud. Dette beløb samt den dertil

hørende virksomhedsskat overføres til beskatning som personlig indkomst.

Årets underskud modregnes i denne personlige indkomst. Der er således tale om

en tvungen overførsel af opsparet overskud. Er beløbet ikke faktisk overført,

anses beløbet for hensat til senere hævning.

Stk. 1

Efter forslaget forenkles underskudsmodregningen ved, at indkomstårets

underskud modregnes inden for virksomhedsordningen, hvis der er opsparet

overskud fra tidligere indkomstår. Dette sker ved, at opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af

virksomhedsindkomsten således, at det samlede beløb modsvarer indkomstårets

underskud.

Den virksomhedsskat, der er betalt af det indtægtsførte opsparede overskud

fra tidligere indkomstår, refunderes fra skattemyndighederne ved modregning i

den skattepligtiges slutskatter eller ved kontant udbetaling.

Stk. 2

Efter forslaget skal resterende underskud, der ikke kan modregnes i

opsparet overskud, modregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst. Er den

skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb,

fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede

kapitalindkomst. Dette gælder i modsætning til de nugældende regler også,

selv om den skattepligtiges kapitalindkomst herved bliver negativ. Herved

opnås, at der kan foretages en samlet opgørelse af den skattepligtiges

indkosmtforhold som følge af virksomhedsordningen inden der skal foretages

overførsel af underskud til en ægtefælle. Et eventuel underskud i

kapitalindkomsten kan udlignes ved overførsel til ægtefællen efter de

almindelige regler i personskatteloven.

Stk. 3

Et resterende underskud, der ikke modregnes i den skattepligtiges

kapitalindkomst, modregnes i den skattepligtiges personlige indkomst. Dette

gælder også selv om den personlige indkomst herved bliver negetiv. Herefter

overføres underskuddet til en eventuel samlevende ægtefælle eller fremføres

til senere indkomstår uden for virksomhedsordningen efter personskattelovens

almindelige regler, dvs. først i kapitalindkomst og herefter i personlig

indkomst. Der vil således ikke kunne ske fremførsel inden for

virksomhedsordningen. Forslaget medfører herved, at der bliver et underskud

mindre at holde styr på.

Forslaget indebærer endvidere, at der ikke ved akkord skal foretages

særskilt reduktion af fremførselsberettiget virksomhedsunderskud fra

tidligere indkomstår, jf. reglerne i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7-8.

De foreslåede regler betyder, at virksomhedens underskud skal modregnes på

følgende måde og i denne rækkefølge:

1) Opsparet overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat.

Modregningen sker i virksomhedens regnskab.

2) Positiv kapitalindkomst (netto) - er den skattepligtige gift, da i

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, selv om den skattepligtiges

kapitalindkomst herved bliver negativ.

3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder, uanset om den personlige

indkomst herved bliver negativ - er den skattepligtige gift, overføres

underskuddet til modregning i ægtefællens personlige indkomst.

4) Resterende underskud fremføres til modregning uden for

virksomhedsordningen inden for de efterfølgende 5 indkomstår efter

personskattelovens almindelige regler, dvs. først i kapitalindkomst og

herefter i personlig indkomst.

Forslaget kan i visse tilfælde medføre forøget topskat, fordi underskuddet

først skal modregnes i senere års positive kapitalindkomst i stedet for

senere års virksomhedsoverskud. På den anden side vil den skattepligtige

kunne vælge at opspare efterfølgende års virksomhedsoverskud og samtidig

fremføre underskuddet udenfor virksomhedsordningen til modregning i

lønindkomst eller overføre underskuddet til ægtefællen.

Stk. 4

I forslaget præciseres det, at når der efter virksomhedsskatteloven

overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst

uden for virksomhedsordningen, modregnes samtidig et tilsvarende beløb i den

skattepligtige indkomst. Efter personskatteloven opgøres indkomstarterne

særskilt, og kapitalindkomst og personlig indkomst har alene betydning for

mellemskat og topskat. Modregningen af virksomhedsunderskud har tillige

virkning for bundskat og de kommunale skatter.

Til nr. 8

Virksomhedsskattelovens regler om beskatning ved hel eller delvis

afståelse af en virksomhed fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 1030 af

19. december 1992.

Efter de gældende regler behandles - hvis den skattepligtige driver flere

virksomheder - samtlige virksomheder som en virksomhed ved anvendelsen af

virksomhedsordningen. Der er således kun en indskudskonto, en konto for

opsparet overskud, en hæverækkefølge for samtlige virksomheder.

Den skattepligtige, der afstår sin virksomhed/alle sine virksomheder skal

medregne indestående på konto for opsparet overskud til den personlige

indkomst i afståelsesåret. Hvis den regnskabsmæssige opdeling af den samlede

økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi opretholdes i hele det

indkomstår, hvori afståelsen finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes

til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i

virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud medregnes

til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår. Den

skattepligtige kan således vælge, at konto for opsparet overskud først skal

beskattes det efterfølgende indkomstår, men kan i så fald ikke få

virksomhedens midler frigjort til privatområdet uden om hæverækkefølgen.

Ved afståelse af en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt

fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår

salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler

sker under et for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den

resterende virksomhed. (§ 15, stk. 3,)

Den skattepligtige kan i disse tilfælde med virkning fra begyndelsen af

salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante

nettovederlag fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker

uden om hæverækkefølgen. (§ 15 a, stk. 1,)

Hvis den skattepligtige overfører et beløb til mellemregningskontoen, skal

der for samme indkomstår ske beskatning som personlig indkomst af en

forholdsmæssig del af det opsparede overskud. Hævningen af den

forholdsmæssige del af det opsparede overskud sker i hæverækkefølgen.(§ 15 a,

stk. 2,)

Reglerne i § 15 a, stk. 1 og 2, sikrer ifølge bemærkningerne (L 96,

Folketinget 1992-93), at den skattepligtige ved delafståelse på skematisk vis

får frigjort egenkapitalen i den afståede virksomhed uden om hæverækkefølgen

uden at hele det opsparede overskud fra samtlige virksomheder først skal

hæves og beskattes som personlig indkomst. Dette svarer ifølge bemærkningerne

nogenlunde til de gældende regler, hvor den skattepligtige ved salg af en af

flere virksomheder alene bliver beskattet af konto for opsparet overskud i

denne virksomhed.

Spørgsmålet, hvorvidt hævning af opsparet overskud i medfør af

virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, er en hævning i hæverækkefølgen, har

givet anledning til fortolkningsspørgsmål.

Bl. a. på denne baggrund foreslås § 15a, stk. 2, ændret således, at

hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud ikke længere

skal ske i hæverækkefølgen, men forud for hæverækkefølgen. Samtidig foreslås

indført en bestemmelse om, at der ikke kan ske opsparing i afståelsesåret af

den del af overskuddet, der forholdsmæssigt vedrører den afståede virksomhed.

Der kan højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige

overskud (før fradrag af kapitalafkast) med fradrag af en forholdsmæssig del

heraf. Den forholdsmæssige del beregnes på samme måde som den forholdsmæssige

del af det opsparede overskud. Det vil sige efter forholdet mellem det

overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for salgsåret. Det beløb, der herefter højst kan opspares, er yderligere

begrænset dels af de faktiske hævninger, dels af reglen i § 4, hvorefter

kapitalafkast af finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved

varesalg og tjenesteydelser i forbindelse hermed, ikke kan opspares.

Med forslaget kommer reglerne på skematisk vis så tæt som muligt på de

regler, der var gældende før lovændringen i 1992 samtidig med, at reglerne

kommer så tæt som muligt på de regler, der gælder ved salg af hele

virksomheden.

Til nr. 9 og 10

Ved skattefri omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse af

en virksomhed i virksomhedsordningen kan den skattepligtige vælge at lade

indestående på konto for opsparet overskud indgå i omdannelsen. Vælger dette

nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, som vedkommende modtager i

forbindelse med omdannelsen, med et beløb svarende til indeståendet med et

tillæg på 25 pct. Dvs. at fortjenesten ved et senere salg af aktierne bliver

tilsvarende større. Vælger den skattepligtige ikke at lade indestående på

opsparingskontoen indgå i omdannelsen, beskattes indeståendet med tillæg af

den hertil svarende virksomhedsskat som personlig indkomst i omdannelsesåret.

Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver

i virksomhedsordningen overføres til selskabet, nedsættes aktiernes

anskaffelsessum med en forholdsmæssig del af det opsparede overskud med et

tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den

forholdsmæssige andel af indestående på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i

omdannelsesåret.

Tillægget på 25 pct. blev indført ved lov nr. 344 af 14. maj 1992 for at

sikre, at beskatningen af det opsparede overskud ved salg af aktier var

rimelig også efter at virksomhedsskatten blev nedsat fra 50 pct. til 34 pct.

Spørgsmålet om hvorvidt forudsætningerne for 25 pct.-reglen - bl.a. de

tidligere hovedaktionærregler, hvor beskatningen kunne gå ned til 25 pct. -

var ændrede på grund af skattereformens ændringer af aktieavancebeskatningen

og nedsættelser af marginalbeskatningsprocenterne har været fremme flere

gange.

I skatteministerens svar fra februar 1996 på spørgsmål S 1488 er der givet

tilsagn om, at 25.-procenttillægget vil blive søgt ophævet med virkning enten

fra indkomståret 1996 eller indkomståret 1997. Forslaget indfrier dette

tilsagn.

Beskatningen af opsparet overskud, der indgår i virksomhedsomdannelsen, er

med 25 pct.-tillægget på 67 pct. Med forslaget bliver beskatningen på 60, 4

pct. Denne beskatning skal sammenlignes med højeste marginalskat for

personlig indkomst incl. arbejdsmarkedsbidrag, der for indkomståret 1996 er

på 65,3 pct, for indkomståret 1997 på 63, 8 pct. og for indkomståret 1998 på

62,0 pct. Det vil sige, at differencen er på hhv. 4,9 pct. , 3,4 pct. og 1,6

pct.

Det foreslås, at afskaffelsen af 25 pct.-tillægget skal have virkning for

omdannelser, der foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997

eller senere.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om at ophæve

ægtefællereglen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Til nr. 12

Det beløb, der henlægges til konjunkturudligning med fradrag af

konjunkturudligningsskatten, indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut,

jf, virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Indskuddet er således et

nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver indskuddet, skal

bruttobeløbet, d.v.s. indskuddet og det tilsvarende beløb, der tidligere er

betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den skattepligtiges

personlige indkomst. I det indkomstår, hvor en henlæggelse til

konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til den skattepligtiges

personlige indkomst, fragår konjunkturudligningsskatten i den beregnede

slutskat, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5. Den endelige beskatning

af beløb, der henlægges til konjunkturudligning, sker således først i det

indkomstår, hvor henlæggelsen hæves.

Konjunkturudligningsskatten af den hævede henlæggelse kan overstige årets

slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Efter forslaget

udbetales forskelsbeløbet kontant - i modsætning til de gældende regler, hvor

beløbet fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og derefter

fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår. Herved opnås en forenkling. Forslaget er

parallelt med forslaget i nr. 5 om kontant udbetaling af resterende

virksomhedsskat.

I det omfang den skattepligtige har foretaget henlæggelse til

konjunkturudligning, vil forslaget have samme virkning som carry-back. Hvis

der f.eks. i år 1 er foretaget en henlæggelse på 100.000 kr. mod betaling af

en konjunkturudligningsskat på 34.000 kr., vil et underskud på 100.000 kr.

det efterfølgende år bevirke, at den skattepligtige får tilbagebetalt

konjunkturudligningsskatten kontant, hvis beløbet ikke kan modregnes i andre

skatter.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 22 b kan såvel fuldt

som begrænset skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Efter § 22

b, stk. 7, 5. og 6. pkt., indebærer ophør af fuld skattepligt imidlertid

genbeskatning af henlæggelsen, uanset om den skattepligtige efter ophøret af

den fulde skattepligtig fortsætter med at være begrænset skattepligtig

selvstændig erhvervsdrivende.

Bestemmelsen foreslås derfor ændret, således at der ikke skal ske

ophørsbeskatning, når den skattepligtige ved ophør af fuld skattepligt

fortsætter som begrænset skattepligtig selvstændig erhvervsdrivende. I disse

tilfælde skal der først ske ophørsbeskatning, når den begrænsede skattepligt

vedrørende virksomheden ophører. Efter virksomhedsskattelovens § 15 c gælder

samme princip for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i

virksomhedsordningen.

Til § 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13. Den foreslåede nye

affattelse af arbejdsmarkedsbidragslovens § 10, stk. 2, 4. pkt., der bliver

3. pkt., indebærer, at bestemmelsen i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt. vedrørende

fremførsel af negativ personlig indkomst, når den erhvervsdrivende ikke

anvender virksomhedsordningen, finder tilsvarende anvendelse, når den

erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen.Hermed ligestilles

erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, med erhvervsdrivende,

der ikke anvender virksomhedsordningen.

Til § 3

Til nr. 1, 3, 4, 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 5, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og den i

lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 22

b, stk. 5.

Til nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 5, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, den i

lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13,

stk. 1, og den i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede ændring af

virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale dels om berigtigelse af en fejl, idet dagældende § 11, stk. 4,

ved lov nr. 244 af 18. maj 1992 blev til § 11, stk. 3, dels om en redaktionel

ændring i forbindelse med den i lovforslagets § 1, nr.6, foretagne

nyaffattelse af virksomhedsskattelovens § 11.

Til nr. 2-5

Personskattelovens § 13, stk. 2, indeholder regler for anvendelsen af en

gift persons underskud i skattepligtig indkomst herunder adgangen til

modregne underskud i ægtefællens indkomst og skatter.

Efter bestemmelsen skal ægtefæller, som er samlevende ved indkomstårets

udløb, overføre underskud, som ikke kan modregnes i egen skattepligtig

indkomst eller skatter, til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst

og skatter.

Skattemyndighederne fortolkede bestemmelsen således, at indkomstårets

underskud modregnes mellem ægtefællerne inden uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår fremføres. Ved fremførsel af uudnyttet underskud

vedrørende tidligere indkomstår blev det ældste underskud modregnet først,

uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrørte.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 11. maj 1995 underkendt denne

praksis i et tilfælde, hvor en skatteyder med positiv skattepligtig indkomst

skulle modregne ægtefællens underskud i det aktuelle indkomstår, før

skatteyderen kunne udnytte egne fremførselsberettigede underskud vedrørende

tidligere indkomstår. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen skulle opgøre

indkomsten som en enlig og fremføre egne underskud vedrørende tidligere

indkomstår til modregning, før der skulle ske overførsel af ægtefællens

underskud i det aktuelle indkomstår. Derved opnåede skatteyderen, at

underskud vedrørende tidligere indkomstår kunne udnyttes inden fristen på 5

år, jf. personskattelovens § 13.

I det konkrete tilfælde var Landsskatterettens princip om, at alle

tidligere års underskud i egen skattepligtig indkomst skal modregnes, inden

underskud overføres fra ægtefællen, til gunst for skatteyderen i forhold til

den hidtidige praksis. Princippet kan imidlertid også være til ulempe for

skatteyderen. Det gælder eksempelvis, hvis begge ægtefæller har positiv

skattepligtig indkomst, og begge har uudnyttet underskud vedrørende tidligere

indkomstår. I så fald ville den tidligere praksis være fordelagtig, idet det

ældste underskud skulle fremføres først, uanset hvilken ægtefælle det

vedrørte.

En konsekvent gennemførelse af princippet i Landsskatterettens kendelse

kan således både være til fordel og ulempe for skatteyder, men det er ikke

muligt at afgøre, om princippet generelt er mere fordelagtigt end den

hidtidige praksis.

Landsskatterettens kendelse vedrørte kun underskud i skattepligtig

indkomst. Når der er tale om fremførsel af underskud i personlig

indkomst, skal det fremførte underskud først modregnes i ægtefællernes

samlede positive kapitalindkomst, før der modregnes i egen positiv personlig

indkomst. Tilsvarende skal ægtefællen med underskud i indkomståret først

modregne i personlig indkomst hos den anden ægtefælle, før der kan modregnes

i egen positiv kapitalindkomst.

I modsætning til underskud i skattepligtig indkomst er rækkefølgen for

anvendelse af underskud i personlig indkomst hos indehaveren af underskuddet

således afhængig af, om vedkommende er gift eller ugift. Derfor kan

princippet om, at hver ægtefælle skal opgøre sin indkomst efter samme regler

som ugifte, inden overførsel af underskud mellem ægtefællerne skal finde

sted, ikke anvendes på underskud i personlig indkomst.

Med Landsskatterettens kendelse er der opstået en forskel mellem underskud

i skattepligtig almindelig indkomst på den ene side og underskud i personlig

indkomst på den anden side, for så vidt angår prioriteringen mellem egne

uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og ægtefællens underskud

i det aktuelle indkomstår.

Landsskatterettens kendelse medfører endvidere, at det vil have betydning,

hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten placeres. Der brydes derved med

princippet om, at der skal være neutralitet i beskatningen af ægtefællers

kapitalindkomst.

På den baggrund foreslås det, at personskattelovens § 13, stk. 2, ændres,

så den praksis, som skattemyndighederne anvendte før Landsskatterettens

kendelse bliver gældende. Det vil sige, at ved modregning af underskud i

skattepligtig indkomst mellem ægtefæller, skal underskud i indkomståret

anvendes først. Derefter modregnes det ældste underskud vedrørende tidligere

indkomstår, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Der foreslås endvidere en præcisering af personskattelovens § 13, stk. 4,

så det fremgår direkte af lovteksten, at indkomstårets underskud i personlig

indkomst modregnes før anvendelse af tidligere års uudnyttede underskud i

personlig indkomst.

Til nr. 6, 7 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 7, foretagne forenkling af reglerne om modregning af

virksomhedsunderskud.

Til § 5 og § 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 7, foretagne ændring af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.

Efter overgangsbestemmelsen i § 15 i lov nr. 217 af 10. april 1991 skal

opsparet overskud fra før indkomståret 1991 hensættes på en særskilt konto

for opsparet overskud. Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede

overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, anses overskud opsparet

før indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et beløb på kontoen svarende

til halvdelen af underskuddet.

Tilsvarende bestemmes i overgangsbestemmelsen i § 5 i lov nr. 344 af 14.

maj 1992, at opsparet overskud for indkomståret 1991 skal hensættes på en

særskilt konto for opsparet overskud. Ved modregning af underskud i

virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,

anses overskud opsparet for indkomståret 1991 for hævet forud for overskud

opsparet for indkomståret 1992 eller senere. Der hæves et beløb på kontoen

svarende til 62 pct. af underskuddet.

Til § 7

Det foreslås, at loven som hovedregel skal have virkning fra og med

indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt på

fremsættelsesdagen, kan dog vælge først at anvende de nye regler om

rentekorrektion og underskudsfremførsel fra og med indkomståret 1998.

Det foreslås, at ophævelsen af 25 pct.-tillægget ved skattefri omdannelse

af virksomheder i virksomhedsordningen skal have virkning for omdannelser,

der foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997 eller senere.

Dette gøres for at sikre, at skattepligtige med bagudforskudt regnskabsår,

kalenderårsregnskab og fremadforskudt regnskabsår ligestilles med hensyn til

regnskabsår, hvor ændringen har virkning. Omdannelse kan kun finde sted ved

begyndelsen af et regnskabsår.

Efter lovforslagets § 1, nr. 7, skal underskud i virksomheden, der ikke

kan rummes i opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat, eller i indkomst uden for virksomhedsordningen, fremføres

uden for virksomhedsordningen efter personskattelovens almindelige

regler.Virksomhedsunderskud, der ved udløbet af indkomståret 1996 - eller,

hvor den skattepligtige vælger, at de foreslåede regler om rentekorrektion og

underskud først skal have virkning fra og med indkomståret 1998, ved udløbet

af indkomståret 1997 - skulle fremføres i virksomhedsordningen efter de

hidtidige regler, fremføres derfor i den skattepligtige og den personlige

indkomst efter personskattelovens regler.

Efter lovforslagets § 1, nr. 5, skal refunderet virksomhedsskat, der ikke

kan rummes i slutskatten, udbetales kontant i stedet for som efter de

hidtidige regler at blive fremført til modregning i slutskatten for de

følgende 5 indkomstår. Ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1997 -

eller, hvor den skattepligtige vælger, at de foreslåede regler om

rentekorrektion og underskud først skal have virkning fra og med indkomståret

1998, ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1998 - vil

fremførselsberettiget virksomhedsskat efter de hidtidige regler blive

modregnet i slutskatten og et eventuelt overskydende beløb vil blive udbetalt

som overskydende skat efter reglerne herom.

Efter lovforslagets § 1, nr. 12, skal refunderet konjunkturudligningsskat,

der ikke kan rummes i slutskatten, udbetales kontant i stedet for som efter

de hidtidige regler at blive fremført til modregning i slutskatten for de

følgende 5 indkomstår. Ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1997

vil fremførselsberettiget konjunkturudligningsskat efter de hidtidige regler

blive modregnet i slutskatten og et eventuelt overskydende beløb vil blive

udbetalt som overskydende skat efter reglerne herom.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Forenkling af

virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.-tillægget m.v.).

(Lovforslag nr. L 63).

Lovforslaget er et led i de løbende overvejelser om i så vidt omfang som

muligt at forenkle skattereglerne og lempe virksomhedernes administrative

byrder. Lovforslaget går ud på at gennemføre forenklinger af reglerne i

virksomhedsskatteloven, navnlig reglerne i virksomhedsordningen om

hæverækkefølge, rentekorrektion og underskudsfremførsel.

Det foreslås således, at foretage rentekorrektion direkte hos den

skattepligtige uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen. Dette sker

ved at forhøje den skattepligtiges personlige indkomst med

rentekorrektionsbeløbet og fradrage et tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.

Samtidig opnås der en forenkling ved, at rentekorrektionsbeløbet tages ud af

hæverækkefølgen.

Det foreslås, at underskud modregnes inden for virksomhedsordningen,

såfremt der er et opsparet overskud fra tidligere år. Underskud, der ikke kan

modregnes i opsparet overskud fra tidligere år, skal modregnes efter de

almindelige regler i personskatteloven, dvs. uden for virksomhedsordningen.

De foreslåede regler betyder, at der ikke kan ske fremførsel af underskud

inden for virksomhedsordningen. Der bliver således et underskud mindre at

holde styr på.

Det foreslås, at resterende virksomhedsskat kan tilbagebetales kontant.

Der bliver herved ikke nogen resterende virksomhedsskat at holde styr på,

ligesom forslaget indeholder en form for »carry back«.

Det foreslås ligeledes, at resterende konjunkturudligningsskat kan

tilbagebetales kontant. Der bliver herved ikke nogen overskydende

konjunkturudligningsskat at holde styr på.

Lovforslaget går endvidere ud på at afskaffe 25 pct.-tillægget ved

skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen og på

at ændre reglerne for beskatning af opsparet overskud ved delafståelse af en

virksomhed i virksomhedsordningen. Samtidig foretages præciseringer af

lovteksten og berigtigelse af fejl m.v.

Idet jeg iøvrigt skal henvise til bemærkningerne til lovforslaget, skal

jeg anbefale lovforslaget til folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

§ 1. - - -

Stk. 3 . Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private

formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i

virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en

fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den

skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes

lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af

ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for

ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme

indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og

privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan Ligningsrådet tillade, at

andre aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål,

indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved fastsættelse af værdien af

privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder

ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

2. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2. - - -

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen

ved udgangen af det pågældende indkomstår, og driver ægtefællerne hver sin

virksomhed, skal ægtefællen anvende reglerne i denne lov.

- - -

3. § 4 a, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4 . Driftsomkostninger, som den skattepligtige har

afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen.«.

§ 4 a. - - -

Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af

private midler, bogføres på mellemregningskontoen.

4. I § 4 a indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en

medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med

virkning fra indkomstårets begyndelse.«.

5. I § 10, stk. 3, ophæves 3.og 4. pkt. og i stedet

indsættes som nyt pkt.:

»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«.

§ 10. - - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet

overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det

indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages

den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg

af eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved udgangen af den pågældende indkomstår, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v. Virksomhedsskat, der

ikke kan rummes i årets slutskat m.v., fremføres til fradrag i den beregnede

slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

6. § 11 affattes således:

» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på

indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §

9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på

tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved

indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9

ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende

indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,

nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med

indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2

medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det

pågældende indkomstår.«.

§ 11. Er saldoen på indskudskontoen efter § 3 negativ, medregnes

til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der svarer

til den negative saldo ganget med afkastsatsen efter § 9. Beløbet kan dog

højst udgøre afkastsatsen ganget med det negative afkastgrundlag ved udgangen

af indkomståret. Der skal endvidere højst medregnes et beløb svarende til

virksomhedens nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og fradrag af

kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, medregnes et beløb

til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår. Beløbet udgør

kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,

nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med

indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, anses for

overført fra virksomheden til den skattepligtige efter overførsel af årets

kapitalafkast, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, litra a. Den skattepligtiges

kapitalindkomst for det pågældende indkomstår nedsættes med beløbene.

7. § 13 affattes således:

» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for

opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af

underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb

svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den

skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne

herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig

indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.

Dette gælder uanset, om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto

for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til 66 pct. af

underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i

den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En

eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen, eller fremføres

til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, skal

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal underskud

fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, skal fradrages i personlig indkomst. Er den skattepligtige gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal

underskud, der ikke kan rummes i den skattepligtiges personlige indkomst,

fradrages i ægtefællens personlige indkomst.

Stk. 4. Et resterende underskud fremføres til fradrag i

virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest efterfølgende

5 indkomstår. Underskud kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis

det ikke kan rummes i et tidligere års almindelige indkomst. Reglerne i stk.

2-3 finder tilsvarende anvendelse i denne periode.

Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et

resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4

fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles

aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og

4. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.

Skt. 6. Virksomhedsunderskud, der er konstateret i et indkomstår,

hvor virksomhedsordningen har været anvendt, skal fremføres efter reglerne i

stk. 2-4, uanset den skattepligtige ikke anvender virksomhedsordningen i hele

eller en del af 5 års perioden.

Stk. 7. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med

virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om

gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere

indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud

før senere års underskud.

Stk. 8. Reglerne i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på aftaler

om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud

finder den § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til

mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst

opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med

fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

§ 15 a. - - -

Stk. 2. Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1,

skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af

indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud

for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det

opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og

kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret.

- - -

9. § 16, 2. pkt., ophæves.

§ 16. Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet

overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved

opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Værdien nedsættes med det

opsparede overskud med et tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes

anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes

anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet overskud

med tillæg til den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige

indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

§ 16 a. - - -

Stk. 3. Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af

indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud

for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem det efter stk.

2 overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for omdannelsesåret. Denne andel forøges ved nedsættelsen med et tillæg

på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte

andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i

omdannelsesåret.

11. I § 22 a, stk. 1, ændres » stk. 4 og stk. 7

» til: » og stk. 6 ».

§ 22 a. Skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter

afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver

efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige

indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., stk. 4 og

stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.

- - -

12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt. og i

stedet indsættes som nyt pkt.:

»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«.

13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt., og i

stedet indsættes:

»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i

landet efter kildeskattelovens § 1, eller den skattepligtige bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den

personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette

gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtig fortsat er skattepligtig

efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast

driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2

med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«.

§ 22 b. - - -

Stk. 5. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor

henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende

konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende med

ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal en resterende

konjunkturudligningsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v.

Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår.

- - -

Stk. 7. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende

kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med

virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt

kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det

indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige.

Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige

i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til

anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på

konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud.

Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her til landet

efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelserne medregnes til den personlige

indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Tilsvarende gælder,

når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland får skattemæssigt hjemsted uden for

Danmark. Hvis konjunkturudligsningsordningen er anvendt ved udgangen af

indkomståret forud for den skattepligtiges død, skal der foretages

afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for dødsåret. Selvangivelsen skal

indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.

- - -

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr 344 af 6. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender

virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres

bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den

skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med

fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3,

litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

skattepligtige. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a

har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes

kapitalafkastet, der skal fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal

medregnes som personlig indkomst. Hævninger af opsparet overskud i medfør af

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som

opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.

a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved §§ 3

og 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og 6.

pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået

hele fællesboet udleveret til hensidden i ustiftet bo, skal boets aktiver med

hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af

fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet

af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er

anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere

er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet

af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal

fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den

længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i

det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved

opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af

ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes

indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.

Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle

efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Resterende

kunjunkturudligningsskat kan overføres til den længslevende ægtefælle efter §

22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative

skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.

- - -

2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og

virksomhedsskatteloven«.

3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og 5.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende

indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem

foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i

overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i

boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan

fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.

Resterende konjunkturudligningsskat kan fradrages i boets skatter efter § 22

b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative skat

efter personskattelovens § 8 a, stk. 5. Tidsrummet fra afslutningen af

afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår

anses for et indkomstår.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige indkomst ved den afsluttende

ansættelse udviser underskud, kan dette fradrages i overensstemmelse med

ligningslovens regler i boets indkomst for det første indkomstår og om

nødvendigt i boets indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 1, 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

- - -

5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og

virksomhedsskattelovens«.

6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres » § 31, stk. 1,

3.-5. pkt., » til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres » § 31, stk. 1,

3.-5. pkt., » til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

§ 32. - - -

Stk. 2. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for de

fem sidste indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, kan, i det omfang

det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere

indkomstår efter personsskattelovens og virksomhedsskattelovens regler,

fradrages i boets skattepligtige indkomst for de samme indkomstår. For hvert

af disse senere indkomstår skal underskuddet dog først søges fradraget i

længstlevendes indkomst. I det omfang underskuddet derefter kan udnyttes ved

fradrag i boets indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes indkomst

for det efterfølgende indkomstår. Underskuddet kan ikke overføres til boet i

dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller

en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for

afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Reglerne i § 31, stk.

1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for

indkomstår under skiftet kan fradrages i boets skattepligtige indkomst for

samme indkomstår. Underskuddet kan dog ikke overføres til boet i dettes

sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en

opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for

afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang

længstlevendes underskud ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan

længstlevende overføre det resterende underskud til senere indkomstår.

Reglerne i § 31, stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Underskud

i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i længstlevendes skattepligtige

indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan

underskud i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I

det omfang boets underskud ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende,

kan boet overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter

ligningslovens regler.

- - -

8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«.

§ 60. - - -

f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt. og § 13,

stk. 1, 3. og 4. pkt., og § 22 b, stk. 5.

- - -

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. septemner 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.

3,».

§ 4. - - -

8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,

- - -

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«.

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der

bliver 5. pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.

4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«.

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der

bliver 7. pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.

§ 13. - - -

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal

underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt

omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter

modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede

skatter efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb

fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert

år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter

samme regler, som gælder for underskudsåret.

- - -

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb

inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den

anden ægtefælles personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb

modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har

begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb

fortinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres

inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag

inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år

fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige

indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

- - -

6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.

8. I § 13 a, stk. 2, udgår » og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en

gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den

skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,

hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af

skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes

med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7, på grund af samme akkord eller

gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal

nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud

hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i

stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7, vedrørende skyldnerens

virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende

virksomhed.

- - -

§ 5

I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før

indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres

med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«.

§ 15. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.

2, fra før indkomståret 1991 skal hensættes på en særskilt konto for opsparet

overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet før indkomståret

1991 for hævet først, og den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved

opgørelsen af den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 3. Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, anses overskud opsparet før

indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et beløb på kontoen svarende til

halvdelen af underskuddet.

- - -

§ 6

I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som ændret ved § 3 i lov nr.

1030 af 19. december 1992 foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for

indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller

senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb

svarende til 62 pct. af underskuddet.«.

§ 5. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2,

der er opsparet for indkomståret 1991, skal hensættes på en særskilt konto

for opsparet overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet for

indkomståret 1991 for hævet forud for overskud opsparet for indkomståret 1992

eller senere. Ved hævning af overskud skal den hertil svarende

virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Ved modregning af underskud i

virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,

anses overskud opsparet for indkomståret 1991 for hævet forud for overskud

opsparet for indkomståret 1992 eller senere. Der hæves et beløb på kontoen

svarende til 62 pct. af underskuddet.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

2. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. § 4 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har

afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«

4. I § 4 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en

medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med

virkning fra indkomstårets begyndelse.«

5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt., og

i stedet indsættes som nyt punktum:

»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«

6. § 11 affattes således:

» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for

efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på

indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §

9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på

tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved

indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9

ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende

indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,

nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med

indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2

medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det

pågældende indkomstår.«

7. § 13 affattes således:

» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for

opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af

underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb

svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den

skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne

herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig

indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.

Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver

negativ.«

8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud

finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til

mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst

opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med

fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«.

9. § 16, 2. pkt., ophæves.

10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

11. I § 22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«

til: »og stk. 6«.

12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.,

og i stedet indsættes som nyt punktum:

»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.«

13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i

landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den

personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette

gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig

efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast

driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2

med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996 og § 1 i lov

nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.

pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.

a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og

6. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den

længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår »og

virksomhedsskatteloven«.

3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og

5. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:

»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan fradrages i boets skatter

efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »og

virksomhedsskattelovens«.

6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,

3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».

8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.

3,».

2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«

3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.

pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«

4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7.

pkt.:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«

6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres

»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

8. I § 13 a, stk. 2, udgår »og efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».

§ 5

I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove.

(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før

indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres

med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«

§ 6

I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove.

(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.), som ændret ved § 3 i lov

nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for

indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller

senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb

svarende til 62 pct. af underskuddet.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog

stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november

1996, kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne

i § 10, stk. 3, § 11 og § 13 i virksomhedsskatteloven som ændret henholdsvis

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5-7, § 10, stk. 2, i lov om

arbejdsmarkedsfonde som ændret ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1

og 2, § 32, stk. 2 og 3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som

ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk.

1 og 2, i personskatteloven som ændret ved denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og

8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af

forskellige skattelove. (Skatteomlægninger) som affattet ved denne lovs § 5

og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af

forskellige skattelove. (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som

affattet ved denne lovs § 6.

Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der

foretages med åbningsstatus den første dag i indkomståret 1997 eller senere.

Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud

for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i

virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den

skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis

indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.

Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996

henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.

3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995

som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som

overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.

Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret

1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i

virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan

udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter