1996 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORENKLING AF VIRKSOMHEDSORDNINGEN, AFSKAFFELSE AF 25 PCT.S TILLÆGGET M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. § 4 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har
afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«
4. I § 4 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en
medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med
virkning fra indkomstårets begyndelse.«
5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt., og
i stedet indsættes som nyt punktum:
»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«
6. § 11 affattes således:
» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for
efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på
indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.
Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §
9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på
tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved
indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9
ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende
Læs alt
indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.
Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet
med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter
kursgevinstloven.
Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og
foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,
nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2
medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det
pågældende indkomstår.«
7. § 13 affattes således:
» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for
opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af
underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3.
Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,
fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb
svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den
skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.
2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne
herefter bliver negativ.
Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig
indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.
Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver
negativ.«
8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud
finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til
mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst
opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
9. § 16, 2. pkt., ophæves.
10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
11. I § 22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«
til: »og stk. 6«.
12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.,
og i stedet indsættes som nyt punktum:
»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«
13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i
landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den
personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette
gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig
efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2
med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996 og § 1 i lov
nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.
a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og
6. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår »og
virksomhedsskatteloven«.
3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og
5. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan fradrages i boets skatter
efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »og
virksomhedsskattelovens«.
6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.
3,».
2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«
3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.
pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«
4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7.
pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«
6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
8. I § 13 a, stk. 2, udgår »og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».
§ 5
I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove.
(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før
indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres
med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«
§ 6
I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove.
(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.), som ændret ved § 3 i lov
nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for
indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller
senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb
svarende til 62 pct. af underskuddet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog
stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november
1996, kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne
i § 10, stk. 3, § 11 og § 13 i virksomhedsskatteloven som ændret henholdsvis
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5-7, § 10, stk. 2, i lov om
arbejdsmarkedsfonde som ændret ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1
og 2, § 32, stk. 2 og 3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som
ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk.
1 og 2, i personskatteloven som ændret ved denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og
8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af
forskellige skattelove. (Skatteomlægninger) som affattet ved denne lovs § 5
og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af
forskellige skattelove. (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som
affattet ved denne lovs § 6.
Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der
foretages med åbningsstatus den første dag i indkomståret 1997 eller senere.
Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud
for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i
virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den
skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis
indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.
Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996
henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.
3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995
som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som
overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.
Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret
1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i
virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan
udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. § 4 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har
afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«.
4. I § 4 a indsættes som stk. 5:
» Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en
medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med
virkning fra indkomstårets begyndelse.«.
5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt. og i stedet
indsættes som nyt pkt.:
»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«.
6. § 11 affattes således:
» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på
indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.
Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §
9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på
tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved
indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9
ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende
indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.
Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet
med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter
kursgevinstloven.
Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og
foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,
nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2
medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det
pågældende indkomstår.«.
7. § 13 affattes således:
» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for
opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af
underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3.
Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,
fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb
svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den
skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.
2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne
herefter bliver negativ.
Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig
indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.
Dette gælder uanset, om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.
8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud
finder den § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til
mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst
opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
9. § 16, 2. pkt., ophæves.
10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
11. I §22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«
til: »og stk. 6«.
12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt. og i
stedet indsættes som nyt pkt.:
»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«.
13. I §22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt., og i
stedet indsættes:
»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i
landet efter kildeskattelovens § 1, eller den skattepligtige bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den
personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette
gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtig fortsat er skattepligtig
efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2
med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«.
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr 344 af 6. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.
a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3
og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og 6.
pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og
virksomhedsskatteloven«.
3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og 5.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og
virksomhedsskattelovens«.
6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«.
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.
3,».
2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«.
3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der
bliver 5. pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.
4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«.
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der
bliver 7. pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.
6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.
8. I § 13 a, stk. 2, udgår » og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».
§ 5
I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før
indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres
med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«.
§ 6
I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove
(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som ændret ved § 3 i lov nr.
1030 af 19. december 1992 foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for
indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller
senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb
svarende til 62 pct. af underskuddet.«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog
stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november
1996 kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne i
§ 10, stk. 3, § 11og § 13 i virksomhedsskatteloven som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, 6 og 7, § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsfonde som
affattet ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1 og 2, § 32, stk. 2 og
3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som affattet ved denne lovs §
3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og 8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr.
217 af 10. april 1991 om forskellige skattelove (Skatteomlægninger) som
affattet ved denne lovs § 5 og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af
14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af
virksomhedsskatteprocenten m.v.) som affattet ved denne lovs § 6.
Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der
foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997 eller senere.
Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud
for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i
virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den
skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis
indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.
Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996
henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.
3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995
som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som
overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.
Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret
1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i
virksomhedsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan
udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre forenklinger af
virksomhedsskattelovens regler, navnlig virksomhedsordningens reglerne om
- hæverækkefølge
- rentekorrektion
- underskudsfremførsel.
Formålet med lovforslaget er endvidere at afskaffe 25 pct.-tillægget ved
skattefri omdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen. Samtidig
foretages præciseringer af lovteksten og berigtigelse af fejl m.v.
Virksomhedsskatteloven blev vedtaget som led i skattereformaftalen af 19.
juni 1985.
Som led i regelforenklingsarbejdet på skatteområdet blev der i 1988 i
Skatteministeriet nedsat en overvågningsgruppe vedrørende
virksomhedsordningen, hvis forslag på en række punkter er gennemført
tidligere. Forslagene om forenkling af hæverækkefølgen, forenkling af
reglerne om rentekorrektion og forenkling af reglerne om modregning af
underskud m.v. er ligeledes baseret på overvågningsgruppens overvejelser.
Lovforslaget er et led i de løbende overvejelser om i så vidt omfang som
muligt at forenkle skattereglerne og lempe virksomhedernes administrative
byrder. Lovforslaget har været forelagt en række praktikere og organisationer
i Skatteministeriets sædvanlige høringsproces, samt Erhvervsministeriets
testpanel. Der har været bred enighed om lovforslagets forenklende effekt.
Gældende regler
Anvendelse af virksomhedsordningen forudsætter en regnskabsmæssig
adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.
Ved virksomhedens start opgøres en indskudskonto, der udtrykker den
samlede nettoværdi af de aktiver og passiver, den skattepligtige har skudt
ind i virksomheden. I virksomheden indgår alle erhvervsmæssige aktiver og
passiver.
Har virksomheden overskud, fordeles dette overskud i et beregnet
kapitalafkast og et resterende overskud. Kapitalafkast beskattes som
kapitalindkomst. Det resterende overskud beskattes som personlig indkomst,
når det hæves i virksomheden.
Den skattepligtige kan vælge helt eller delvist at lade det resterende
overskud og den del af kapitalafkastet, der ikke vedrører finansielle
aktiver, blive stående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på pt.
34 pct. Det opsparede overskud med fradrag af den foreløbige virksomhedsskat
posteres på konto for opsparet overskud. Beløb, der overføres fra konto for
opsparet overskud til privatøkonomien, medregnes med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af den personlige indkomst. Den
foreløbige virksomhedsskat kan modregnes i den skattepligtiges og en eventuel
ægtefælles skat for det pågældende år og de 5 efterfølgende år, men kan ikke
udbetales kontant.
Overførsel af værdier fra privatøkonomien til virksomheden anses for
indskud i virksomheden. Den skattepligtige kan dog i stedet for at foretage
indskud i virksomheden overføre kontante beløb fra privatøkonomien til
virksomheden, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.
Overførsel af værdier fra virksomheden til privatøkonomien anses for at
være foretaget i en bestemt rækkefølge »hæverækkefølgen«.
Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til
privatøkonomien, anses ikke for overførsel i hæverækkefølgen. Men såfremt
indeståendet på mellemregningskontoen bliver negativ skal beløbet udlignes
ved en overførsel i hæverækkefølgen.
Ved negativ indskudskonto ultimo et indkomstår og ved hævning og indskud i
samme indkomstår kan opnås fuldt skattefradrag for private renteudgifter. For
at modvirke dette beregnes en såkaldt rentekorrektion. Virksomhedens
indkomst forhøjes med rentekorrektionsbeløbet. Et tilsvarende beløb anses for
overført til den skattepligtige efter kapitalafkast, dvs. som personlig
indkomst. Den skattepligtiges kapitalindkomst nedsættes med et tilsvarende
beløb.
Giver virksomheden underskud modregnes dette i eventuelt opsparet
virksomhedsoverskud og - efter en særlig rækkefølge - i den skattepligtiges
og en eventuel ægtefælles øvrige indkomster eller fremføres. Modregning af
underskud i opsparet virksomhedsoverskud sker ikke i virksomhedens regnskab,
men ved den skattepligtiges opgørelse af den personlige indkomst. Dette
medfører, at der fra konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende
til 66 pct. af årets underskud. Overførslen af beløbet sker i
hæverækkefølgen.
Lovforslaget
Forenkling af hæverækkefølgen
I forbindelse med forslaget om forenkling af reglerne om rentekorrektion,
jf. nedenfor, foreslås bl. a., at rentekorrektion ikke længere skal
indgå i virksomhedens overskud, og derfor ikke længere skal anses for hævet.
Herudover foreslås, at beløb, der overføres til medarbejdende
ægtefælle, kan tages ud af hæverækkefølgen. Beløbet, der efter de
gældende regler kan hæves uden beskatning hos den skattepligtige, kan i
stedet, hvis reglerne om den særlige mellemregningskonto anvendes, bogføres
på mellemregningskontoen, hvorfra det kan overføres til den medarbejdende
ægtefælle.
Gældende regler, mellemregningskonto anvendes ikke:
Overskud før fradrag af refusioner og
beløb overført til medarbejdende ægtefælle ............. 533.333 kr.
Overskudsdisponering:
Virksomhedsoverskud incl. rentekorrektion .............. 533.333 kr.
Hæve-
rækkefølge
Refusion af omkostninger .............. 15.000 kr. - 15.000 kr.
Medarbejdende ægtefælle ............... 150.000 kr. -150.000 kr.
Virksomhedsskat ....................... 113.333 kr. *
Hensat til senere faktisk
hævning primo ......................... 30.000 kr.
Kapitalafkast ......................... 25.000 kr. - 25.000 kr.
Rentekorrektionsbeløb ................. 10.000 kr. - 10.000 kr.
---------------------------------------------------------------------
343.333 kr. 333.333 kr.
---------------------------------------------------------------------
* Virksomhedsskatten udgør 34 pct af overskuddet efter fradrag af
overførslerne i hæverækkefølgen vedrørende refusioner, medarbejdende
ægtefælle, kapitalafkast og rentekorrektion, 333.333 kr., eller 113.333 kr.
Lovforslaget, mellemregningskonto anvendes:
Virksomhedsoverskud excl. rentekorrektion ............. 523.333 kr.
Mellem- Hæve-
regning rækkefølge
Refusioner ..................... 15.000 kr. - 15.000 kr.
Medarbejdende ægtefælle ........ 150.000 kr. -150.000 kr.
Virksomhedsskat .......................... 113.333 kr.
Hensat primo ............................. 30.000 kr.
Kapitalafkast ............................ 25.000 kr. - 25.000 kr.
---------------------------------------------------------------------
165.000 kr. 168.333 kr. 333.333 kr.
---------------------------------------------------------------------
Forenkling af reglerne om rentekorrektion
Det foreslås at foretage rentekorrektionen direkte hos den skattepligtige
uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen i virksomheden. Dette skal
ske ved at forhøje den skattepligtiges personlige indkomst med
rentekorrektionsbeløbet og fradrage et tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.
Samtidig opnås der en forenkling ved, at rentekorrektionsbeløbet tages ud
af hæverækkefølgen.
Rentekorrektion kan efter de gældende regler være kapitalindkomst, hvis
virksomhedens overskud er mindre end det beregnede kapitalafkast. I disse
tilfælde vil de ændrede regler indebære en skærpelse. Til gengæld kan
rentekorrektion efter de gældende regler bevirke, at indskudskontoen bliver
yderligere negativ, således at grundlaget for beregning af rentekorrektion i
det efterfølgende år vokser. I disse tilfælde vil de ændrede regler indebære
en lempelse.
Efter de gældende regler beregnes rentekorrektionen på grundlag af den
negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets udløb. Dette kan medføre,
at der kan opnås fuld fradragsret for renter af privat gæld. I hidtidig
praksis er visse overførsler af gældsposter frem og tilbage mellem
virksomheden og privatøkonomien blevet imødegået med ligningsmæssige
korrektioner baseret på, at transaktionerne måtte anses som
proformatransaktioner.
For at undgå ligningsmæssige korrektioner, der volder administrative
vanskeligheder foreslås i stedet, at rentekorrektionen beregnes på grundlag
af den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende
indkomstår, ved begyndelsen af indkomståret eller ved udløbet af
indkomståret. Rentekorrektionsbeløbet kan dog ikke overstige afkastsatsen
ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag.
Forenkling af reglerne om modregning af underskud
Det foreslås, at virksomhedsunderskud, der ikke kan modregnes i opsparet
overskud fra tidligere år, modregnes i kapitalindkomst og personlige indkomst
efter de almindelige regler i personskatteloven, dvs. uden for
virksomhedsordningen. Underskuddet berører således ikke virksomhedsejerens
skattemæssige forhold i privatøkonomien, fordi der ikke som efter de gældende
regler skal foretages en tvangshævning.
De foreslåede regler indebærer, at der bliver et underskud mindre at holde
styr på.
De foreslåede regler betyder også, at der ikke kan ske fremførsel af
underskud inden for virksomhedsordningen. De foreslåede regler kan i visse
tilfælde medføre forøget topskat, fordi underskuddet først skal modregnes i
senere års positive kapitalindkomst stedet for senere års
virksomhedsoverskud.
Den virksomhedsskat, der er betalt vedrørende den modregnede opsparing,
skal efter forslaget refunderes af skattemyndighederne ved, at beløbet
modregnes i den skattepligtiges slutskat eller udbetales kontant.
Afskaffelse af 25 pct.-tillægget
Ved skattefri omdannelse af en virksomhed i virksomhedsordningen kan den
skattepligtige vælge at lade indestående på konto for opsparet overskud indgå
i omdannelsen.I så fald nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, som
vedkommende modtager i forbindelse med omdannelsen, med et beløb svarende til
indeståendet med et tillæg på 25 pct. Det vil sige, at fortjenesten ved et
senere salg af aktierne bliver tilsvarende større.
Med en virksomhedsskat på 34 pct. og med 25 pct.-tillægget udgør den
samlede beskatning af opsparet overskud, der indgår i virksomhedsomdannelsen,
67 pct. Afskaffes 25 pct.-tillægget bliver beskatningen på 60, 4 pct. Denne
beskatning skal sammenlignes med højeste marginalskat for personlig indkomst
incl. arbejdsmarkedsbidrag, der for indskomståret 1996 er på 65,3 pct, for
indkomståret 1997 på 63, 8 pct. og for indkomståret 1998 på 62,0 pct. Det
foreslås på denne bagrund at afskaffe 25 pct.-tillæget med virkning for
omdannelser, der finder sted med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997
eller senere.
Andre forenklinger
Det foreslås at afskaffe Ligningsrådets bemyndigelse til at tillade, at
andre aktiver end faste ejendomme og biler, der anvendes både privat og
erhvervsmæssigt, indgår i virksomhedsordningen. Der har ikke vist sig behov
for bestemmelsen.
Det foreslås at afskaffe reglen om, at hvis ægtefæller driver hver sin
virksomhed, skal begge anvende virksomhedsskattelovens regler. Reglen er et
værn mod spekulation i formueskatteloftet, og den er overflødig efter
formueskattens afskaffelse.
Ændring af reglerne om hævning af opsparet overskud ved
delafståelse
Ved afståelse af en del af en erhvervsvirksomhed kan den skattepligtige
vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag
fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker uden om
hæverækkefølgen. I så fald skal der for samme inkomstår ske beskatning som
personlig indkomst af en forholdsmæssig del af det opsparede overskud.
Spørgsmålet, hvorvidt denne hævning af opsparet overskud sker i
hæverækkefølgen, har givet anledning til fortolkningsspørgsmål. Bl.a. på
baggrund heraf foreslås reglerne ændret, således at hævning af opsparet
overskud ved delafståelse ikke skal ske i hæverækkefølge. Samtidig foreslås,
at der ikke kan foretages opsparing af den del af overskuddet i salgsåret,
der forholdsmæssigt kan henføres til den afståede virksomhed.
Forenkling af kapitalafkastordningen
Det foreslås, at det skal være muligt at foretage kontant udbetaling af
resterende konjunkturudligningsskat. Forslaget er parallelt med forslaget om
kontant udbetaling af resterende virksomhedsskat. En gennemførelse af
forslaget vil indebære en forenkling, idet der ikke bliver nogen resterende
konjunkturudligningsskat at holde styr på.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om, at rentekorrektion direkte skal ske i ejerens økonomi,
indebærer, at beløbet altid vil blive beskattet som personlig indkomst, mens
det i dag beskattes som kapitalindkomst, når virksomhedens overskud er mindre
end det beregnede kapitalafkast. Herved fremkommer der et begrænset
merprovenu. Det er ikke muligt at skønne nærmere herover.
Endvidere fremkommer der et merprovenu som følge af forslaget om, at
uudnyttede underskud ikke længere skal fremføres indenfor virksomhedsdelen,
men efter personskattelovens regler, idet den personlige indkomst forøges,
når underskuddet først skal modregnes i positiv nettokapitalindkomst i stedet
for i virksomhedsoverskud.Dette indebærer endvidere, at
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget forøges. Til gengæld øges muligheden for at
foretage virksomhedsopsparing til 34 pct.s beskatning. Der er ikke
holdepunkter for en nærmere angivelse af merprovenuets størrelse.
Den foreslåede ophævelse af reglen om, at modregning af virksomhedsskat
skal ske i slutskat, vil medføre, at et beløb på skønsmæssigt 10 - 15 mill.
kr. årligt, som efter gældende regler fremføres til modregning i senere år,
fremover vil blive udbetalt løbende fra med indkomståret 1997. Hertil kommer,
at virksomhedsskat fra tidligere år, som endnu ikke er modregnet i slutskat,
vil blive udbetalt i 1998 i forbindelse med årsopgørelsen for 1997. Det
drejer sig formentlig ligeledes om et beløb i størrelsesordenen 10 - 15 mill.
kr. Den fremrykkede udbetaling vil medføre et likviditets- og rentetab for
det offentlige. Kun i de sjældne tilfælde, hvor der ikke ville kunne ske
modregning i slutskat indenfor 5 års fristen, indebærer forslaget et
egentligt provenutab.
Afskaffelsen af 25 pct.s tillægget til konto for opsparet overskud ved
skattefri virksomhedsomdannelse vil på længere sigt medføre et provenutab i
takt med, at de modtagne aktier afstås. Det er ikke muligt at skønne nærmere
over størrelsen heraf.
Forslaget har virkning fra og med indkomståret 1997, men vil først have
betydning for skattebetalingerne fra og med finansåret 1998. Alt i alt
skønnes forslaget på kort sigt at medføre et begrænset merprovenu, mens det
på længere sigt skønnes at være nogenlunde provenuneutralt. I finansåret 1998
vil der desuden skulle ske en engangsudbetaling af størrelsesordenen 10 - 15
mill. kr. af overskydende virksomhedsskat fra tidligere år.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre en likviditetslettelse for selvstændige med
underskud i kraft af forslaget om udbetaling af overskydende virksomhedsskat,
mens det for andre selvstændige vil medføre en mindre skatteforøgelse.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel. De
virksomheder, der berøres af lovændringen, vurderer, at lovforslaget vil føre
til en mindre reduktion af virksomhedernes administrative byrder eller
udgifter til revisorassistance. Flere virksomheder fremhæver dog, at loven
kan medføre engangsomkostninger i forbindelse med implementeringen. Det har
ikke været muligt for virksomhederne at kvantificere virkningernes størrelse.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 7 mill. kr. i 1997 til
edb-udvikling. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for hverken staten eller kommunerne.
Miljømæssige og EU-retlige aspekter
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte betemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, kan aktiver, der benyttes både
til erhvervsmæssige og private formål - når bortses fra visse faste ejendomme
og biler - ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed, der anvender
virksomhedsordningen. Ligningsrådet kan tillade, at andre aktiver, der
benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår i den
selvstændige erhvervsvirksomhed.
Efter forslaget ophæves bestemmelsen om, at Ligningsrådet kan tillade, at
andre aktiver (end fast ejendom og biler), der benyttes både til
erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige virksomhed, idet
der ikke har vist sig behov for bestemmelsen.Der har siden
virksomhedsskattelovens ikrafttræden kun været 4 ansøgninger til
Ligningsrådet, hvoraf kun en er imødekommet.
Til nr. 2
Efter forslaget ophæves reglen om, at ægtefæller, der driver hver sin
virksomhed, begge skal anvende virksomhedsskattelovens regler. Reglen er
indsat for at imødegå spekulation i reglerne om et formueskatteloft. Disse
regler ophæves fra og med indkomståret 1997 ved formueskattens afskaffelse.
Herefter kan ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, frit og uafhængig
af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsskattelovens regler, det vil
sige virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, eller
personskattelovens regler.
Til nr. 3
Efter praksis overføres beløb til dækning af driftsomkostninger, som den
skattepligtige har afholdt for virksomheden, og refusion af beløb, som den
skattepligtige har lagt ud for virksomheden, til den skattepligtige i den
»udvidede« hæverækkefølge. Anvendes reglerne om
mellemregningskonto, overføres beløb til dækning af driftsomkostninger og
refusioner uden om hæverækkefølgen.
Denne valgfrihed er i overensstemmelse med bemærkningerne til
virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 4, men fremgår ikke af den gældende
affattelse af lovteksten. Det foreslås derfor at ændre lovteksten således, at
valgfriheden kommer til at fremgå heraf.
Til nr. 4
I forbindelse med forslaget om forenkling af hæverækkefølgen foreslås det,
at beløb, der overføres til medarbejdende ægtefælle, kan tages ud af
hæverækkefølgen. Beløbet, der efter de gældende regler kan hæves uden
beskatning hos den skattepligtige, kan i stedet, hvis reglerne om
mellemregningskonto anvendes, bogføres på mellemregningskontoen, hvorfra det
kan overføres til den medarbejdende ægtefælle.
Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle,
posteres på mellemregningskontoen i forbindelse med udarbejdelsen af
regnskabet for det pågældende indkomstår, men posteringen har virkning fra
indkomstårets begyndelse.Såfremt indestående på mellemregningskontoen på
noget tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel i
hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 3. Der skal alene
skal ske udligning ved en overførsel i hæverækkefølgen, såfremt
mellemregningskontoen er negativ efter reguleringer med virkning fra
indkomstårets begyndelse, der foretages i forbindelse med
regnskabsafslutningen for det pågældende indkomstår.
Til nr. 5
Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af virksomhedsskatten,
indgår på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk.
2. Indestående på konto for opsparet overskud er således et nettobeløb. Når
den skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal bruttobeløbet,
dvs. både beløbet, der fragår på kontoen, og det tilsvarende beløb, der
tidligere er betalt i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges
personlige indkomst. I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves
og dermed medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår
virksomhedsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens §
10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Den endelige beskatning af et opsparet overskud
sker således først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden
til den skattepligtige.
Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets
slutskat med tillæg af eventuelt overført restskat m.v. Efter forslaget
udbetales forskelsbeløbet kontant - i modsætning til de gældende regler,
hvorefter beløbet fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og
derefter fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. for de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår, men ikke kan udbetales kontant. Herved opnås en
forenkling.
I det omfang den skattepligtige har foretaget opsparing i virksomheden,
vil forslaget have samme virkning som carry-back. Hvis f.eks. et
virksomhedsoverskud på 100.000 kr. er blevet sparet op i år 1 mod betaling af
en virksomhedsskat på 34.000 kr., vil et underskud på 100.000 kr. i det
efterfølgende år bevirke, at den skattepligtige får tilbagebetalt
virksomhedsskatten kontant, hvis beløbet ikke kan modregnes i andre
personlige skatter.
Til nr. 6
Stk. 1
Det foreslås at ændre rentekorrektionsreglerne, således at selve
lovteksten forhindrer spekulation ved overførsel af privat gæld mellem
virksomheden og privatøkonomien.
Dette kan f.eks. være tilfældet ved overførsel af gæld fra privatøkonomien
til virksomheden (hævning) lige før indkomstårets udløb og tilbageførsel af
gælden (indskud) lige inden udløbet af det efterfølgende år. For det første
indkomstår begrænses rentekorrektionen til de faktiske renteudgifter, dvs. 0
kr. vedrørende den flyttede gæld, fordi gælden anses for overført med
virkning fra indkomstårets udløb. For det andet indkomstår opstår heller
ingen rentekorrektion, fordi rentekorrektionen beregnes på grundlag af
indestående på indskudskontoen ved indkomstårets udløb, uanset at der
umiddelbar forinden kan være foretaget et indskud (tilbageførsel af gælden
til privatøkonomien), der reducerer eller fjerner et negativt indestående. Et
tilsvarende resultat kan opnås ved påbegyndelse af virksomhedsordningen med
en negativ indskudskonto, når gælden overføres til privatøkonomien inden
indkomstårets udløb. Transaktionerne er ikke omfattet af værnsreglen i den
gældende § 11, stk. 2, om rentekorrektion ved hævning og indskud af lige
store beløb, fordi bestemmelsen kun omfatter hævning og indskud foretaget i
samme indkomstår.
De gældende regler kan medføre, at der kan opnås fuld fradragsret for
renter af privat gæld. I hidtidig praksis er sådanne transaktioner blevet
imødegået med ligningsmæssige korrektioner baseret på, at overførslerne af
gældsposterne frem og tilbage mellem virksomheden og privatøkonomien måtte
anses som proformatransaktioner.
For at undgå ligningsmæssige korrektioner, der volder administrative
vanskeligheder foreslås i stedet, at rentekorrektionen beregnes på grundlag
af den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende
indkomstår, ved begyndelsen af indkomståret eller udløbet af indkomståret.
Rentekorrektionsbeløbet kan dog ikke overstige afkastsatsen ganget med det
talmæssigt største negative afkastgrundlag. Rentekorrektionsbeløbet kan
fortsat ikke overstige virksomhedens samlede faktiske
nettofinansieringsudgifterr.
Forslaget vil bevirke, at ligningsmyndighederne ikke behøver at foretage
en vurdering af de gældsposter, der indgår i virksomheden, bortset fra de
tilfælde hvor den skattepligtige anmoder om nulstilling af indskudskontoen
Stk. 2
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2.
Stk. 3
Det foreslås, at rentekorrektionen tages ud af virksomhedens
indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge.
Efter de gældende regler forhøjes virksomhedens skattepligtige indkomst
med rentekorrektionsbeløbet, der anses for overført til den skattepligtige
efter kapitalafkast, jf. de gældende regler i § 11, stk. 3. Et tilsvarende
beløb fradrages herefter i kapitalindkomsten. Dette indebærer, at
virksomhedens indkomst og overskudsdisponering skal foretages to gange, hvis
der skal foretages rentekorrektion. Det foreslås derfor, at rentekorrektionen
foretages i privatøkonomien uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen.
Dette kan ske ved direkte at forhøje den personlige indkomst med
rentekorrektionsbeløbet og fradrage tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.
Rentekorrektion kan efter de gældende regler være kapitalindkomst, hvis
virksomhedens overskud er mindre end det beregnede kapitalafkast. I disse
tilfælde vil de ændrede regler indebære en skærpelse. Til gengæld kan
rentekorrektion efter de gældende regler bevirke, at indskudskontoen bliver
yderligere negativ, således at grundlaget for beregning af rentekorrektion i
det efterfølgende år vokser. I disse tilfælde vil de ændrede regler indebære
en lempelse.
Til nr. 7
Efter forslaget forenkles reglerne om underskud.
Efter de gældende regler modregnes underskud i virksomheden i denne
rækkefølge:
1) Personlig indkomst, der stammer fra overført opsparet overskud.
2) Positiv kapitalindkomst (netto) - er den skattepligtige gift, da i
ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.
3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder. Underskud, der ikke kan
rummes i den skattepligtiges personlige indkomst, overføres til fradrag i en
eventuel ægtefælles personlige indkomst.
4) Resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud inden
for de efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets virksomhedsindkomst eller i
indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3.
Når et underskud efter gældende regler skal modregnes i et opsparet
overskud, sker det ikke i virksomhedens regnskab, men ved opgørelsen af den
skattepligtiges personlige indkomst uden for virksomhedsordningen. Der
overføres et beløb, der i hæverækkefølgen hæves på konto for opsparet
overskud svarende til 66 pct. af årets underskud. Dette beløb samt den dertil
hørende virksomhedsskat overføres til beskatning som personlig indkomst.
Årets underskud modregnes i denne personlige indkomst. Der er således tale om
en tvungen overførsel af opsparet overskud. Er beløbet ikke faktisk overført,
anses beløbet for hensat til senere hævning.
Stk. 1
Efter forslaget forenkles underskudsmodregningen ved, at indkomstårets
underskud modregnes inden for virksomhedsordningen, hvis der er opsparet
overskud fra tidligere indkomstår. Dette sker ved, at opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af
virksomhedsindkomsten således, at det samlede beløb modsvarer indkomstårets
underskud.
Den virksomhedsskat, der er betalt af det indtægtsførte opsparede overskud
fra tidligere indkomstår, refunderes fra skattemyndighederne ved modregning i
den skattepligtiges slutskatter eller ved kontant udbetaling.
Stk. 2
Efter forslaget skal resterende underskud, der ikke kan modregnes i
opsparet overskud, modregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst. Er den
skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb,
fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede
kapitalindkomst. Dette gælder i modsætning til de nugældende regler også,
selv om den skattepligtiges kapitalindkomst herved bliver negativ. Herved
opnås, at der kan foretages en samlet opgørelse af den skattepligtiges
indkosmtforhold som følge af virksomhedsordningen inden der skal foretages
overførsel af underskud til en ægtefælle. Et eventuel underskud i
kapitalindkomsten kan udlignes ved overførsel til ægtefællen efter de
almindelige regler i personskatteloven.
Stk. 3
Et resterende underskud, der ikke modregnes i den skattepligtiges
kapitalindkomst, modregnes i den skattepligtiges personlige indkomst. Dette
gælder også selv om den personlige indkomst herved bliver negetiv. Herefter
overføres underskuddet til en eventuel samlevende ægtefælle eller fremføres
til senere indkomstår uden for virksomhedsordningen efter personskattelovens
almindelige regler, dvs. først i kapitalindkomst og herefter i personlig
indkomst. Der vil således ikke kunne ske fremførsel inden for
virksomhedsordningen. Forslaget medfører herved, at der bliver et underskud
mindre at holde styr på.
Forslaget indebærer endvidere, at der ikke ved akkord skal foretages
særskilt reduktion af fremførselsberettiget virksomhedsunderskud fra
tidligere indkomstår, jf. reglerne i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7-8.
De foreslåede regler betyder, at virksomhedens underskud skal modregnes på
følgende måde og i denne rækkefølge:
1) Opsparet overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat.
Modregningen sker i virksomhedens regnskab.
2) Positiv kapitalindkomst (netto) - er den skattepligtige gift, da i
ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, selv om den skattepligtiges
kapitalindkomst herved bliver negativ.
3) Personlig indkomst fra andre indkomstkilder, uanset om den personlige
indkomst herved bliver negativ - er den skattepligtige gift, overføres
underskuddet til modregning i ægtefællens personlige indkomst.
4) Resterende underskud fremføres til modregning uden for
virksomhedsordningen inden for de efterfølgende 5 indkomstår efter
personskattelovens almindelige regler, dvs. først i kapitalindkomst og
herefter i personlig indkomst.
Forslaget kan i visse tilfælde medføre forøget topskat, fordi underskuddet
først skal modregnes i senere års positive kapitalindkomst i stedet for
senere års virksomhedsoverskud. På den anden side vil den skattepligtige
kunne vælge at opspare efterfølgende års virksomhedsoverskud og samtidig
fremføre underskuddet udenfor virksomhedsordningen til modregning i
lønindkomst eller overføre underskuddet til ægtefællen.
Stk. 4
I forslaget præciseres det, at når der efter virksomhedsskatteloven
overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst
uden for virksomhedsordningen, modregnes samtidig et tilsvarende beløb i den
skattepligtige indkomst. Efter personskatteloven opgøres indkomstarterne
særskilt, og kapitalindkomst og personlig indkomst har alene betydning for
mellemskat og topskat. Modregningen af virksomhedsunderskud har tillige
virkning for bundskat og de kommunale skatter.
Til nr. 8
Virksomhedsskattelovens regler om beskatning ved hel eller delvis
afståelse af en virksomhed fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 1030 af
19. december 1992.
Efter de gældende regler behandles - hvis den skattepligtige driver flere
virksomheder - samtlige virksomheder som en virksomhed ved anvendelsen af
virksomhedsordningen. Der er således kun en indskudskonto, en konto for
opsparet overskud, en hæverækkefølge for samtlige virksomheder.
Den skattepligtige, der afstår sin virksomhed/alle sine virksomheder skal
medregne indestående på konto for opsparet overskud til den personlige
indkomst i afståelsesåret. Hvis den regnskabsmæssige opdeling af den samlede
økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi opretholdes i hele det
indkomstår, hvori afståelsen finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes
til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i
virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud medregnes
til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår. Den
skattepligtige kan således vælge, at konto for opsparet overskud først skal
beskattes det efterfølgende indkomstår, men kan i så fald ikke få
virksomhedens midler frigjort til privatområdet uden om hæverækkefølgen.
Ved afståelse af en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt
fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår
salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler
sker under et for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den
resterende virksomhed. (§ 15, stk. 3,)
Den skattepligtige kan i disse tilfælde med virkning fra begyndelsen af
salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante
nettovederlag fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker
uden om hæverækkefølgen. (§ 15 a, stk. 1,)
Hvis den skattepligtige overfører et beløb til mellemregningskontoen, skal
der for samme indkomstår ske beskatning som personlig indkomst af en
forholdsmæssig del af det opsparede overskud. Hævningen af den
forholdsmæssige del af det opsparede overskud sker i hæverækkefølgen.(§ 15 a,
stk. 2,)
Reglerne i § 15 a, stk. 1 og 2, sikrer ifølge bemærkningerne (L 96,
Folketinget 1992-93), at den skattepligtige ved delafståelse på skematisk vis
får frigjort egenkapitalen i den afståede virksomhed uden om hæverækkefølgen
uden at hele det opsparede overskud fra samtlige virksomheder først skal
hæves og beskattes som personlig indkomst. Dette svarer ifølge bemærkningerne
nogenlunde til de gældende regler, hvor den skattepligtige ved salg af en af
flere virksomheder alene bliver beskattet af konto for opsparet overskud i
denne virksomhed.
Spørgsmålet, hvorvidt hævning af opsparet overskud i medfør af
virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, er en hævning i hæverækkefølgen, har
givet anledning til fortolkningsspørgsmål.
Bl. a. på denne baggrund foreslås § 15a, stk. 2, ændret således, at
hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud ikke længere
skal ske i hæverækkefølgen, men forud for hæverækkefølgen. Samtidig foreslås
indført en bestemmelse om, at der ikke kan ske opsparing i afståelsesåret af
den del af overskuddet, der forholdsmæssigt vedrører den afståede virksomhed.
Der kan højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige
overskud (før fradrag af kapitalafkast) med fradrag af en forholdsmæssig del
heraf. Den forholdsmæssige del beregnes på samme måde som den forholdsmæssige
del af det opsparede overskud. Det vil sige efter forholdet mellem det
overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for salgsåret. Det beløb, der herefter højst kan opspares, er yderligere
begrænset dels af de faktiske hævninger, dels af reglen i § 4, hvorefter
kapitalafkast af finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved
varesalg og tjenesteydelser i forbindelse hermed, ikke kan opspares.
Med forslaget kommer reglerne på skematisk vis så tæt som muligt på de
regler, der var gældende før lovændringen i 1992 samtidig med, at reglerne
kommer så tæt som muligt på de regler, der gælder ved salg af hele
virksomheden.
Til nr. 9 og 10
Ved skattefri omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse af
en virksomhed i virksomhedsordningen kan den skattepligtige vælge at lade
indestående på konto for opsparet overskud indgå i omdannelsen. Vælger dette
nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, som vedkommende modtager i
forbindelse med omdannelsen, med et beløb svarende til indeståendet med et
tillæg på 25 pct. Dvs. at fortjenesten ved et senere salg af aktierne bliver
tilsvarende større. Vælger den skattepligtige ikke at lade indestående på
opsparingskontoen indgå i omdannelsen, beskattes indeståendet med tillæg af
den hertil svarende virksomhedsskat som personlig indkomst i omdannelsesåret.
Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver
i virksomhedsordningen overføres til selskabet, nedsættes aktiernes
anskaffelsessum med en forholdsmæssig del af det opsparede overskud med et
tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den
forholdsmæssige andel af indestående på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i
omdannelsesåret.
Tillægget på 25 pct. blev indført ved lov nr. 344 af 14. maj 1992 for at
sikre, at beskatningen af det opsparede overskud ved salg af aktier var
rimelig også efter at virksomhedsskatten blev nedsat fra 50 pct. til 34 pct.
Spørgsmålet om hvorvidt forudsætningerne for 25 pct.-reglen - bl.a. de
tidligere hovedaktionærregler, hvor beskatningen kunne gå ned til 25 pct. -
var ændrede på grund af skattereformens ændringer af aktieavancebeskatningen
og nedsættelser af marginalbeskatningsprocenterne har været fremme flere
gange.
I skatteministerens svar fra februar 1996 på spørgsmål S 1488 er der givet
tilsagn om, at 25.-procenttillægget vil blive søgt ophævet med virkning enten
fra indkomståret 1996 eller indkomståret 1997. Forslaget indfrier dette
tilsagn.
Beskatningen af opsparet overskud, der indgår i virksomhedsomdannelsen, er
med 25 pct.-tillægget på 67 pct. Med forslaget bliver beskatningen på 60, 4
pct. Denne beskatning skal sammenlignes med højeste marginalskat for
personlig indkomst incl. arbejdsmarkedsbidrag, der for indkomståret 1996 er
på 65,3 pct, for indkomståret 1997 på 63, 8 pct. og for indkomståret 1998 på
62,0 pct. Det vil sige, at differencen er på hhv. 4,9 pct. , 3,4 pct. og 1,6
pct.
Det foreslås, at afskaffelsen af 25 pct.-tillægget skal have virkning for
omdannelser, der foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997
eller senere.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om at ophæve
ægtefællereglen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.
Til nr. 12
Det beløb, der henlægges til konjunkturudligning med fradrag af
konjunkturudligningsskatten, indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut,
jf, virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Indskuddet er således et
nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver indskuddet, skal
bruttobeløbet, d.v.s. indskuddet og det tilsvarende beløb, der tidligere er
betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den skattepligtiges
personlige indkomst. I det indkomstår, hvor en henlæggelse til
konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til den skattepligtiges
personlige indkomst, fragår konjunkturudligningsskatten i den beregnede
slutskat, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5. Den endelige beskatning
af beløb, der henlægges til konjunkturudligning, sker således først i det
indkomstår, hvor henlæggelsen hæves.
Konjunkturudligningsskatten af den hævede henlæggelse kan overstige årets
slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Efter forslaget
udbetales forskelsbeløbet kontant - i modsætning til de gældende regler, hvor
beløbet fradrages i en eventuel ægtefælles slutskat m.v. og derefter
fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår. Herved opnås en forenkling. Forslaget er
parallelt med forslaget i nr. 5 om kontant udbetaling af resterende
virksomhedsskat.
I det omfang den skattepligtige har foretaget henlæggelse til
konjunkturudligning, vil forslaget have samme virkning som carry-back. Hvis
der f.eks. i år 1 er foretaget en henlæggelse på 100.000 kr. mod betaling af
en konjunkturudligningsskat på 34.000 kr., vil et underskud på 100.000 kr.
det efterfølgende år bevirke, at den skattepligtige får tilbagebetalt
konjunkturudligningsskatten kontant, hvis beløbet ikke kan modregnes i andre
skatter.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 22 b kan såvel fuldt
som begrænset skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Efter § 22
b, stk. 7, 5. og 6. pkt., indebærer ophør af fuld skattepligt imidlertid
genbeskatning af henlæggelsen, uanset om den skattepligtige efter ophøret af
den fulde skattepligtig fortsætter med at være begrænset skattepligtig
selvstændig erhvervsdrivende.
Bestemmelsen foreslås derfor ændret, således at der ikke skal ske
ophørsbeskatning, når den skattepligtige ved ophør af fuld skattepligt
fortsætter som begrænset skattepligtig selvstændig erhvervsdrivende. I disse
tilfælde skal der først ske ophørsbeskatning, når den begrænsede skattepligt
vedrørende virksomheden ophører. Efter virksomhedsskattelovens § 15 c gælder
samme princip for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i
virksomhedsordningen.
Til § 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13. Den foreslåede nye
affattelse af arbejdsmarkedsbidragslovens § 10, stk. 2, 4. pkt., der bliver
3. pkt., indebærer, at bestemmelsen i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt. vedrørende
fremførsel af negativ personlig indkomst, når den erhvervsdrivende ikke
anvender virksomhedsordningen, finder tilsvarende anvendelse, når den
erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen.Hermed ligestilles
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, med erhvervsdrivende,
der ikke anvender virksomhedsordningen.
Til § 3
Til nr. 1, 3, 4, 6 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 5, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og den i
lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 22
b, stk. 5.
Til nr. 2 og 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13.
Til nr. 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 5, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, den i
lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 13,
stk. 1, og den i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede ændring af
virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale dels om berigtigelse af en fejl, idet dagældende § 11, stk. 4,
ved lov nr. 244 af 18. maj 1992 blev til § 11, stk. 3, dels om en redaktionel
ændring i forbindelse med den i lovforslagets § 1, nr.6, foretagne
nyaffattelse af virksomhedsskattelovens § 11.
Til nr. 2-5
Personskattelovens § 13, stk. 2, indeholder regler for anvendelsen af en
gift persons underskud i skattepligtig indkomst herunder adgangen til
modregne underskud i ægtefællens indkomst og skatter.
Efter bestemmelsen skal ægtefæller, som er samlevende ved indkomstårets
udløb, overføre underskud, som ikke kan modregnes i egen skattepligtig
indkomst eller skatter, til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst
og skatter.
Skattemyndighederne fortolkede bestemmelsen således, at indkomstårets
underskud modregnes mellem ægtefællerne inden uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår fremføres. Ved fremførsel af uudnyttet underskud
vedrørende tidligere indkomstår blev det ældste underskud modregnet først,
uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrørte.
Landsskatteretten har ved en kendelse af 11. maj 1995 underkendt denne
praksis i et tilfælde, hvor en skatteyder med positiv skattepligtig indkomst
skulle modregne ægtefællens underskud i det aktuelle indkomstår, før
skatteyderen kunne udnytte egne fremførselsberettigede underskud vedrørende
tidligere indkomstår. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen skulle opgøre
indkomsten som en enlig og fremføre egne underskud vedrørende tidligere
indkomstår til modregning, før der skulle ske overførsel af ægtefællens
underskud i det aktuelle indkomstår. Derved opnåede skatteyderen, at
underskud vedrørende tidligere indkomstår kunne udnyttes inden fristen på 5
år, jf. personskattelovens § 13.
I det konkrete tilfælde var Landsskatterettens princip om, at alle
tidligere års underskud i egen skattepligtig indkomst skal modregnes, inden
underskud overføres fra ægtefællen, til gunst for skatteyderen i forhold til
den hidtidige praksis. Princippet kan imidlertid også være til ulempe for
skatteyderen. Det gælder eksempelvis, hvis begge ægtefæller har positiv
skattepligtig indkomst, og begge har uudnyttet underskud vedrørende tidligere
indkomstår. I så fald ville den tidligere praksis være fordelagtig, idet det
ældste underskud skulle fremføres først, uanset hvilken ægtefælle det
vedrørte.
En konsekvent gennemførelse af princippet i Landsskatterettens kendelse
kan således både være til fordel og ulempe for skatteyder, men det er ikke
muligt at afgøre, om princippet generelt er mere fordelagtigt end den
hidtidige praksis.
Landsskatterettens kendelse vedrørte kun underskud i skattepligtig
indkomst. Når der er tale om fremførsel af underskud i personlig
indkomst, skal det fremførte underskud først modregnes i ægtefællernes
samlede positive kapitalindkomst, før der modregnes i egen positiv personlig
indkomst. Tilsvarende skal ægtefællen med underskud i indkomståret først
modregne i personlig indkomst hos den anden ægtefælle, før der kan modregnes
i egen positiv kapitalindkomst.
I modsætning til underskud i skattepligtig indkomst er rækkefølgen for
anvendelse af underskud i personlig indkomst hos indehaveren af underskuddet
således afhængig af, om vedkommende er gift eller ugift. Derfor kan
princippet om, at hver ægtefælle skal opgøre sin indkomst efter samme regler
som ugifte, inden overførsel af underskud mellem ægtefællerne skal finde
sted, ikke anvendes på underskud i personlig indkomst.
Med Landsskatterettens kendelse er der opstået en forskel mellem underskud
i skattepligtig almindelig indkomst på den ene side og underskud i personlig
indkomst på den anden side, for så vidt angår prioriteringen mellem egne
uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og ægtefællens underskud
i det aktuelle indkomstår.
Landsskatterettens kendelse medfører endvidere, at det vil have betydning,
hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten placeres. Der brydes derved med
princippet om, at der skal være neutralitet i beskatningen af ægtefællers
kapitalindkomst.
På den baggrund foreslås det, at personskattelovens § 13, stk. 2, ændres,
så den praksis, som skattemyndighederne anvendte før Landsskatterettens
kendelse bliver gældende. Det vil sige, at ved modregning af underskud i
skattepligtig indkomst mellem ægtefæller, skal underskud i indkomståret
anvendes først. Derefter modregnes det ældste underskud vedrørende tidligere
indkomstår, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Der foreslås endvidere en præcisering af personskattelovens § 13, stk. 4,
så det fremgår direkte af lovteksten, at indkomstårets underskud i personlig
indkomst modregnes før anvendelse af tidligere års uudnyttede underskud i
personlig indkomst.
Til nr. 6, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 7, foretagne forenkling af reglerne om modregning af
virksomhedsunderskud.
Til § 5 og § 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 7, foretagne ændring af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.
Efter overgangsbestemmelsen i § 15 i lov nr. 217 af 10. april 1991 skal
opsparet overskud fra før indkomståret 1991 hensættes på en særskilt konto
for opsparet overskud. Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede
overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, anses overskud opsparet
før indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et beløb på kontoen svarende
til halvdelen af underskuddet.
Tilsvarende bestemmes i overgangsbestemmelsen i § 5 i lov nr. 344 af 14.
maj 1992, at opsparet overskud for indkomståret 1991 skal hensættes på en
særskilt konto for opsparet overskud. Ved modregning af underskud i
virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,
anses overskud opsparet for indkomståret 1991 for hævet forud for overskud
opsparet for indkomståret 1992 eller senere. Der hæves et beløb på kontoen
svarende til 62 pct. af underskuddet.
Til § 7
Det foreslås, at loven som hovedregel skal have virkning fra og med
indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt på
fremsættelsesdagen, kan dog vælge først at anvende de nye regler om
rentekorrektion og underskudsfremførsel fra og med indkomståret 1998.
Det foreslås, at ophævelsen af 25 pct.-tillægget ved skattefri omdannelse
af virksomheder i virksomhedsordningen skal have virkning for omdannelser,
der foretages med åbningsstatus den 1. dag i indkomståret 1997 eller senere.
Dette gøres for at sikre, at skattepligtige med bagudforskudt regnskabsår,
kalenderårsregnskab og fremadforskudt regnskabsår ligestilles med hensyn til
regnskabsår, hvor ændringen har virkning. Omdannelse kan kun finde sted ved
begyndelsen af et regnskabsår.
Efter lovforslagets § 1, nr. 7, skal underskud i virksomheden, der ikke
kan rummes i opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat, eller i indkomst uden for virksomhedsordningen, fremføres
uden for virksomhedsordningen efter personskattelovens almindelige
regler.Virksomhedsunderskud, der ved udløbet af indkomståret 1996 - eller,
hvor den skattepligtige vælger, at de foreslåede regler om rentekorrektion og
underskud først skal have virkning fra og med indkomståret 1998, ved udløbet
af indkomståret 1997 - skulle fremføres i virksomhedsordningen efter de
hidtidige regler, fremføres derfor i den skattepligtige og den personlige
indkomst efter personskattelovens regler.
Efter lovforslagets § 1, nr. 5, skal refunderet virksomhedsskat, der ikke
kan rummes i slutskatten, udbetales kontant i stedet for som efter de
hidtidige regler at blive fremført til modregning i slutskatten for de
følgende 5 indkomstår. Ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1997 -
eller, hvor den skattepligtige vælger, at de foreslåede regler om
rentekorrektion og underskud først skal have virkning fra og med indkomståret
1998, ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1998 - vil
fremførselsberettiget virksomhedsskat efter de hidtidige regler blive
modregnet i slutskatten og et eventuelt overskydende beløb vil blive udbetalt
som overskydende skat efter reglerne herom.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, skal refunderet konjunkturudligningsskat,
der ikke kan rummes i slutskatten, udbetales kontant i stedet for som efter
de hidtidige regler at blive fremført til modregning i slutskatten for de
følgende 5 indkomstår. Ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1997
vil fremførselsberettiget konjunkturudligningsskat efter de hidtidige regler
blive modregnet i slutskatten og et eventuelt overskydende beløb vil blive
udbetalt som overskydende skat efter reglerne herom.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Forenkling af
virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.-tillægget m.v.).
(Lovforslag nr. L 63).
Lovforslaget er et led i de løbende overvejelser om i så vidt omfang som
muligt at forenkle skattereglerne og lempe virksomhedernes administrative
byrder. Lovforslaget går ud på at gennemføre forenklinger af reglerne i
virksomhedsskatteloven, navnlig reglerne i virksomhedsordningen om
hæverækkefølge, rentekorrektion og underskudsfremførsel.
Det foreslås således, at foretage rentekorrektion direkte hos den
skattepligtige uden at lade dette berøre overskudsdisponeringen. Dette sker
ved at forhøje den skattepligtiges personlige indkomst med
rentekorrektionsbeløbet og fradrage et tilsvarende beløb i kapitalindkomsten.
Samtidig opnås der en forenkling ved, at rentekorrektionsbeløbet tages ud af
hæverækkefølgen.
Det foreslås, at underskud modregnes inden for virksomhedsordningen,
såfremt der er et opsparet overskud fra tidligere år. Underskud, der ikke kan
modregnes i opsparet overskud fra tidligere år, skal modregnes efter de
almindelige regler i personskatteloven, dvs. uden for virksomhedsordningen.
De foreslåede regler betyder, at der ikke kan ske fremførsel af underskud
inden for virksomhedsordningen. Der bliver således et underskud mindre at
holde styr på.
Det foreslås, at resterende virksomhedsskat kan tilbagebetales kontant.
Der bliver herved ikke nogen resterende virksomhedsskat at holde styr på,
ligesom forslaget indeholder en form for »carry back«.
Det foreslås ligeledes, at resterende konjunkturudligningsskat kan
tilbagebetales kontant. Der bliver herved ikke nogen overskydende
konjunkturudligningsskat at holde styr på.
Lovforslaget går endvidere ud på at afskaffe 25 pct.-tillægget ved
skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheder i virksomhedsordningen og på
at ændre reglerne for beskatning af opsparet overskud ved delafståelse af en
virksomhed i virksomhedsordningen. Samtidig foretages præciseringer af
lovteksten og berigtigelse af fejl m.v.
Idet jeg iøvrigt skal henvise til bemærkningerne til lovforslaget, skal
jeg anbefale lovforslaget til folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.
§ 1. - - -
Stk. 3 . Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private
formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i
virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes
lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af
ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for
ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme
indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og
privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan Ligningsrådet tillade, at
andre aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål,
indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved fastsættelse af værdien af
privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder
ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
§ 2. - - -
Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen
ved udgangen af det pågældende indkomstår, og driver ægtefællerne hver sin
virksomhed, skal ægtefællen anvende reglerne i denne lov.
- - -
3. § 4 a, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Driftsomkostninger, som den skattepligtige har
afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen.«.
§ 4 a. - - -
Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af
private midler, bogføres på mellemregningskontoen.
4. I § 4 a indsættes som stk. 5:
» Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en
medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med
virkning fra indkomstårets begyndelse.«.
5. I § 10, stk. 3, ophæves 3.og 4. pkt. og i stedet
indsættes som nyt pkt.:
»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«.
§ 10. - - -
Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet
overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den
skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det
indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages
den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg
af eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved udgangen af den pågældende indkomstår, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v. Virksomhedsskat, der
ikke kan rummes i årets slutskat m.v., fremføres til fradrag i den beregnede
slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.
6. § 11 affattes således:
» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på
indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.
Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §
9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på
tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved
indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9
ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende
indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.
Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet
med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter
kursgevinstloven.
Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og
foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,
nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2
medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det
pågældende indkomstår.«.
§ 11. Er saldoen på indskudskontoen efter § 3 negativ, medregnes
til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der svarer
til den negative saldo ganget med afkastsatsen efter § 9. Beløbet kan dog
højst udgøre afkastsatsen ganget med det negative afkastgrundlag ved udgangen
af indkomståret. Der skal endvidere højst medregnes et beløb svarende til
virksomhedens nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og fradrag af
kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.
Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og
foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, medregnes et beløb
til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår. Beløbet udgør
kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,
nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3. Beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, anses for
overført fra virksomheden til den skattepligtige efter overførsel af årets
kapitalafkast, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, litra a. Den skattepligtiges
kapitalindkomst for det pågældende indkomstår nedsættes med beløbene.
7. § 13 affattes således:
» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for
opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af
underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3.
Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,
fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb
svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den
skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.
2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne
herefter bliver negativ.
Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig
indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.
Dette gælder uanset, om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.
§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i
personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto
for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til 66 pct. af
underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i
den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En
eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen, eller fremføres
til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.
Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, skal
fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal underskud
fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.
Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.
2, skal fradrages i personlig indkomst. Er den skattepligtige gift og
samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal
underskud, der ikke kan rummes i den skattepligtiges personlige indkomst,
fradrages i ægtefællens personlige indkomst.
Stk. 4. Et resterende underskud fremføres til fradrag i
virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest efterfølgende
5 indkomstår. Underskud kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis
det ikke kan rummes i et tidligere års almindelige indkomst. Reglerne i stk.
2-3 finder tilsvarende anvendelse i denne periode.
Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et
resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4
fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles
aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og
4. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.
Skt. 6. Virksomhedsunderskud, der er konstateret i et indkomstår,
hvor virksomhedsordningen har været anvendt, skal fremføres efter reglerne i
stk. 2-4, uanset den skattepligtige ikke anvender virksomhedsordningen i hele
eller en del af 5 års perioden.
Stk. 7. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud i virksomhedsindkomsten fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om
gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere
indkomstår skal nedsættes efter 1.-2. pkt., nedsættes tidligere års underskud
før senere års underskud.
Stk. 8. Reglerne i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på aftaler
om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).
8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud
finder den § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til
mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst
opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
§ 15 a. - - -
Stk. 2. Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1,
skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af
indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud
for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den
personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det
opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret.
- - -
9. § 16, 2. pkt., ophæves.
§ 16. Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet
overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved
opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Værdien nedsættes med det
opsparede overskud med et tillæg på 25 pct. Nedsættes aktiernes
anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes
anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet overskud
med tillæg til den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige
indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.
10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
§ 16 a. - - -
Stk. 3. Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af
indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud
for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem det efter stk.
2 overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for omdannelsesåret. Denne andel forøges ved nedsættelsen med et tillæg
på 25 pct. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte
andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i
omdannelsesåret.
11. I § 22 a, stk. 1, ændres » stk. 4 og stk. 7
» til: » og stk. 6 ».
§ 22 a. Skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter
afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver
efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige
indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., stk. 4 og
stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
- - -
12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt. og i
stedet indsættes som nyt pkt.:
»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«.
13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt., og i
stedet indsættes:
»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i
landet efter kildeskattelovens § 1, eller den skattepligtige bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den
personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette
gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtig fortsat er skattepligtig
efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2
med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«.
§ 22 b. - - -
Stk. 5. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor
henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende
konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og samlevende med
ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal en resterende
konjunkturudligningsskat fradrages i ægtefællens slutskat m.v.
Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår.
- - -
Stk. 7. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende
kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med
virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt
kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det
indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige.
Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige
i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til
anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på
konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud.
Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her til landet
efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelserne medregnes til den personlige
indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Tilsvarende gælder,
når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland får skattemæssigt hjemsted uden for
Danmark. Hvis konjunkturudligsningsordningen er anvendt ved udgangen af
indkomståret forud for den skattepligtiges død, skal der foretages
afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for dødsåret. Selvangivelsen skal
indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.
- - -
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr 344 af 6. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 10. - - -
Stk. 2. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender
virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres
bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den
skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3,
litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet
overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den
skattepligtige. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a
har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes
kapitalafkastet, der skal fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal
medregnes som personlig indkomst. Hævninger af opsparet overskud i medfør af
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som
opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.
a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved §§ 3
og 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og 6.
pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået
hele fællesboet udleveret til hensidden i ustiftet bo, skal boets aktiver med
hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet
af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere
er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet
af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal
fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den
længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i
det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved
opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af
ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes
indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.
Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle
efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Resterende
kunjunkturudligningsskat kan overføres til den længslevende ægtefælle efter §
22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative
skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.
- - -
2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og
virksomhedsskatteloven«.
3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og 5.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende
indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem
foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i
overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.
Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i
boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan
fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.
Resterende konjunkturudligningsskat kan fradrages i boets skatter efter § 22
b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative skat
efter personskattelovens § 8 a, stk. 5. Tidsrummet fra afslutningen af
afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår
anses for et indkomstår.
Stk. 2. Hvis den skattepligtige indkomst ved den afsluttende
ansættelse udviser underskud, kan dette fradrages i overensstemmelse med
ligningslovens regler i boets indkomst for det første indkomstår og om
nødvendigt i boets indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 1, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
- - -
5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og
virksomhedsskattelovens«.
6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres » § 31, stk. 1,
3.-5. pkt., » til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres » § 31, stk. 1,
3.-5. pkt., » til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
§ 32. - - -
Stk. 2. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for de
fem sidste indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, kan, i det omfang
det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere
indkomstår efter personsskattelovens og virksomhedsskattelovens regler,
fradrages i boets skattepligtige indkomst for de samme indkomstår. For hvert
af disse senere indkomstår skal underskuddet dog først søges fradraget i
længstlevendes indkomst. I det omfang underskuddet derefter kan udnyttes ved
fradrag i boets indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes indkomst
for det efterfølgende indkomstår. Underskuddet kan ikke overføres til boet i
dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller
en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for
afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Reglerne i § 31, stk.
1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for
indkomstår under skiftet kan fradrages i boets skattepligtige indkomst for
samme indkomstår. Underskuddet kan dog ikke overføres til boet i dettes
sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en
opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for
afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang
længstlevendes underskud ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan
længstlevende overføre det resterende underskud til senere indkomstår.
Reglerne i § 31, stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Underskud
i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i længstlevendes skattepligtige
indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan
underskud i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I
det omfang boets underskud ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende,
kan boet overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter
ligningslovens regler.
- - -
8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«.
§ 60. - - -
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt. og § 13,
stk. 1, 3. og 4. pkt., og § 22 b, stk. 5.
- - -
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. septemner 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.
3,».
§ 4. - - -
8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,
- - -
2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«.
3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der
bliver 5. pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.
4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«.
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der
bliver 7. pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«.
§ 13. - - -
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal
underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt
omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter
modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede
skatter efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb
fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert
år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter
samme regler, som gælder for underskudsåret.
- - -
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb
inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den
anden ægtefælles personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb
modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har
begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb
fortinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens
kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres
inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag
inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år
fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive
kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
- - -
6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.
8. I § 13 a, stk. 2, udgår » og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».
§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en
gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den
skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af
skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes
med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7, på grund af samme akkord eller
gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal
nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud
hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i
stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7, vedrørende skyldnerens
virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende
virksomhed.
- - -
§ 5
I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før
indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres
med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«.
§ 15. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.
2, fra før indkomståret 1991 skal hensættes på en særskilt konto for opsparet
overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet før indkomståret
1991 for hævet først, og den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved
opgørelsen af den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 3. Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, anses overskud opsparet før
indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et beløb på kontoen svarende til
halvdelen af underskuddet.
- - -
§ 6
I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove
(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som ændret ved § 3 i lov nr.
1030 af 19. december 1992 foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for
indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller
senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb
svarende til 62 pct. af underskuddet.«.
§ 5. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2,
der er opsparet for indkomståret 1991, skal hensættes på en særskilt konto
for opsparet overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet for
indkomståret 1991 for hævet forud for overskud opsparet for indkomståret 1992
eller senere. Ved hævning af overskud skal den hertil svarende
virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Ved modregning af underskud i
virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,
anses overskud opsparet for indkomståret 1991 for hævet forud for overskud
opsparet for indkomståret 1992 eller senere. Der hæves et beløb på kontoen
svarende til 62 pct. af underskuddet.
Efter 2. behandling den 17. december 1996
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 6. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. § 4 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har
afholdt af private mider, kan bogføres på mellemregningskontoen.«
4. I § 4 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en
medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med
virkning fra indkomstårets begyndelse.«
5. I § 10, stk. 3, ophæves 3. og 4. pkt., og
i stedet indsættes som nyt punktum:
»Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«
6. § 11 affattes således:
» § 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for
efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på
indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.
Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter §
9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på
tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for
efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved
indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9
ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende
indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.
Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet
med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter
kursgevinstloven.
Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og
foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1,
nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2
medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det
pågældende indkomstår.«
7. § 13 affattes således:
» § 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for
opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af
underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3.
Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud,
fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb
svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den
skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.
2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne
herefter bliver negativ.
Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig
indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst.
Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver
negativ.«
8. I § 15 a, stk. 2, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud
finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til
mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst
opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«.
9. § 16, 2. pkt., ophæves.
10. § 16 a, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
11. I § 22 a, stk. 1, ændres »stk. 4 og stk. 7«
til: »og stk. 6«.
12. I § 22 b, stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.,
og i stedet indsættes som nyt punktum:
»Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.«
13. I § 22 b, stk. 7, ophæves 5. og 6. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i
landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den
personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette
gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig
efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2
med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.«
§ 2
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996 og § 1 i lov
nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, ophæves 3. pkt., og 4.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.
a. ved § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995 og som senest ændret ved § 3 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ophæves 4. og 5. pkt., og
6. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan overføres til den
længstlevende ægtefælle efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., udgår »og
virksomhedsskatteloven«.
3. I § 31, stk. 1, ophæves 3. og 4. pkt., og
5. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således:
»Afdødes negative skat af aktieindkomst kan fradrages i boets skatter
efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
4. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
5. I § 32, stk. 2, 1. pkt., udgår »og
virksomhedsskattelovens«.
6. I § 32, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
7. I § 32, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 31, stk. 1,
3.-5. pkt.,» til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,».
8. § 60, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.«
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk.
3,».
2. I § 13, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt.«
3. I § 13, stk. 2, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5.
pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«
4. I § 13, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt.«
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7.
pkt.:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.«
6. § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
7. I § 13 a, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres
»1-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
8. I § 13 a, stk. 2, udgår »og efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7,».
§ 5
I lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove.
(Skatteomlægninger) foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet før
indkomståret 1991 først. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres
med et beløb svarende til halvdelen af underskuddet.«
§ 6
I lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove.
(Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.), som ændret ved § 3 i lov
nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således:
»Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes overskud opsparet for
indkomståret 1991 forud for overskud opsparet for indkomståret 1992 eller
senere. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb
svarende til 62 pct. af underskuddet.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog
stk. 3. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november
1996, kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende bestemmelserne
i § 10, stk. 3, § 11 og § 13 i virksomhedsskatteloven som ændret henholdsvis
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5-7, § 10, stk. 2, i lov om
arbejdsmarkedsfonde som ændret ved denne lovs § 2, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1
og 2, § 32, stk. 2 og 3, og § 60, stk. 1, litra f, i kildeskatteloven som
ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 3, § 13, stk. 2, og § 13 a, stk.
1 og 2, i personskatteloven som ændret ved denne lovs § 4, nr. 2, 3, 6, 7 og
8, § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af
forskellige skattelove. (Skatteomlægninger) som affattet ved denne lovs § 5
og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af
forskellige skattelove. (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som
affattet ved denne lovs § 6.
Stk. 3. § 16 og § 16 a, stk. 3, i virksomhedsskatteloven som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for omdannelser, der
foretages med åbningsstatus den første dag i indkomståret 1997 eller senere.
Stk. 4. Uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud
for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 4, i
virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, fremføres til modregning i den
skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis
indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.
Stk. 5. Virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996
henholdsvis 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 10, stk.
3, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995
som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kan udbetales som
overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.
Stk. 6. Konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret
1996 skal fremføres til modregning i slutskatten, jf. § 22 b, stk. 5, i
virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, kan
udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.) Retsinformation · 28. december 1996
- 1996 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) NR L 90 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- 1991 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (NEDSÆTTELSE AF VIRKSOMHEDSSKATTEPROCENTEN M.V.) Retsinformation · 25. maj 1992
- 1990 BTL 4 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNINGER) NR L 4 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 3. april 1991
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008