1996 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BIBLIOTEKSAFGIFT (BELØBSGRÆNSER OG REVISIONSFRIST)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift, som ændret ved § 7 i
lov nr. 449 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, ophæves.
2. § 4 affattes således:
» § 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på
grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed
de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er
grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en
tredjedel afgift.
Stk. 3. Fra og med 1999 udbetales der til en berettiget person
ikke over 200.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbsgrænsen reguleres herefter
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at beløb under en
bestemt grænse ikke kommer til udbetaling, samt om, at særlige kategorier af
de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal medføre
afgift.«
3. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for
Folketinget i folketingsåret 1998-99.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift, som ændret ved § 7 i
lov nr. 449 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, ophæves.
2. § 4 affattes således:
Læs alt
» § 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på
grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed
de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er
grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en
tredjedel afgift.
Stk. 3. Fra og med 1999 udbetales der til en berettiget person
ikke over 200.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbsgrænsen reguleres herefter
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at beløb under en
bestemt grænse ikke kommer til udbetaling, samt om, at særlige kategorier af
de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal medføre
afgift.«
3. § 11, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for
Folketinget i folketingsåret1998-99.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den gældende lov om biblioteksafgift er lov nr. 354 af 6. juni 1991 (FT
1990-91, 2. samling, sp. 1233, 1711, 6108, 6587, A sp. 2687 og B sp. 703).
Lovens § 4, stk. 5, er ændret ved § 7 i lov nr. 449 af 30. juni 1993 om
ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler
m.v. (FT 1992-93 sp. 9358, 10259, 11528, 12024, A sp. 10327, B sp. 3121,
3357).
Loven af 1991 indebar en grundlæggende omlægning af den hidtidige
biblioteksafgiftsordning.
Hovedpunkterne var følgende:
- Biblioteksafgiften blev ændret fra at være en lovbunden vederlagsordning
til en kulturstøtteordning på linie med, hvad der i øvrigt gælder inden for
Kulturministeriets område (film, musik, teater osv.). Bevillingen på
finansloven blev ændret fra at være et lovbundet tilskud til at være en
bevilling underlagt normal statslig udgiftsstyring. Bevillingen forudsattes
på sædvanlig måde årligt reguleret for prisudviklingen.
- Kredsen af afgiftsberettigede blev udvidet med oversættere og andre
bidragydere til bøger, som hidtil kun havde kunnet ansøge om at få del i
særlige rådighedsbeløb. Kriteriet for at være berettiget blev ændret fra et
krav om dansk statsborgerskab til principielt at omfatte enhver forfatter
m.v., hvis bøger udgives på dansk.
- Udbetalingen af afgift skulle over en periode på 5 år gradvis omlægges
fra udbetaling pr. bind (uanset omfang) til udbetaling på grundlag af sidetal
pr. bogtitel og antal eksemplarer af hver titel. I overgangsperioden skulle
afgiften fordeles efter begge beregningsmetoder. Finanslovsbevillingen deltes
i overgangsperioden i to puljer, således at en stadigt stigende del af den
samlede bevilling i løbet af de fem år skulle fordeles efter den nye
beregningsmetode. Omlægningen af ordningen skulle være tilendebragt den 1.
januar 1997.
- Regelsættet blev forenklet. To af de hidtil fire rådighedsbeløb med
tilhørende administration blev afskaffet. De tilbageværende to rådighedsbeløb
for henholdsvis grammofonplader m.v. og billedkunst m.v. blev forhøjet, men
videreførtes i øvrigt i hovedsagen uændret.
- Den årlige manuelle totaloptælling på samtlige biblioteker blev
afskaffet og erstattet af indberetning fra de biblioteker, som har
beholdningsregistreret deres bogbestand på edb. Edb-indberetningen skulle
foretages på titelniveau, hvorved det blev muligt for flere berettigede til
en enkelt titel - eksempelvis to forfattere og en illustrator - at dele
afgiften. Oplysninger om, hvem der har bidraget til en bog og dermed kan få
del i afgiften, blev principielt baseret på oplysningerne i
Nationalbibliografien.
- Den hidtidige undergrænse for det beløb, der kan udbetales til de
berettigede i det enkelte år, blev væsentligt forhøjet til 1.200 kr. (i 1996:
1.332 kr.).
- Der blev indført en overgrænse på 200.000 kr. Beløb over denne grænse
skulle ikke udbetales. Bestemmelsen skulle dog først have virkning fra og med
1997.
- Der blev oprettet et nævn, Biblioteksafgiftsnævnet, der træffer den
endelige administrative afgørelse med hensyn til klager over Statens
Bibliotekstjenestes afgørelser om fordeling af afgift.
- Endelig blev det i lovens § 11, stk. 2, bestemt, at forslag til revision
af loven skal fremsættes i folketingsåret 1996-97. Hensigten hermed var at
gøre det muligt i det sidste år af overgangsperioden at vurdere
konsekvenserne af omlægningen af afgiftsordningen.
På baggrund af revisionsbestemmelsen indkaldte Kulturministeriet i marts
1996 forslag og kommentarer fra en bred kreds af organisationer og
institutioner med henblik på at tilvejebringe grundlag for en revision.
Under høringen fremkom der - ud over forslag om ændringer i lovens
bestemmelser om under- og overgrænse for afgiftsbetaling - en del forslag om
ændringer i loven af mere vidtrækkende karakter. Biblioteksafgiften er med en
finanslovsbevilling i 1996 på ca. 135 mio kr. en af de store
kulturstøtteordninger, som angår et betydeligt antal forfattere, oversættere
og andre berettigede. Kulturministeriet må derfor finde det vigtigt, at der
afsættes fornøden tid til en nærmere bearbejdning og uddybning af de indkomne
synspunkter og forslag, samt at der også åbnes mulighed for, at en række
interessegrupper inddrages i denne proces.
På denne baggrund har kulturministeren nedsat en arbejdsgruppe med den
opgave at analysere virkningerne af loven og overveje, i hvilken udstrækning
der på længere sigt er anledning til at foretage justeringer af loven eller
den tilhørende bekendtgørelse.
Udgangspunktet for dette arbejde skal være de evalueringer af loven, der
er foretaget i 1993 og 1996, og det omfattende materiale, der er fremkommet i
forbindelse med den foretagne høring.
Det foreliggende lovforslag er på denne baggrund begrænset til
- en ophævelse af den i 1991 indførte undergrænse,
- en udskydelse af den i 1991 indførte overgrænses ikrafttræden fra 1.
januar 1997 til 1. januar 1999 samt
- en udskydelse af fristen for revision af loven fra folketingsåret
1996-97 til folketingsåret 1998-99.
Hertil kommer nogle ændringer af lovteknisk karakter, der beror på, at den
fem-årige overgangsperiode udløber pr. 1. januar 1997. En række bestemmelser,
der vedrører situationen i overgangsperioden, skal derfor udgå af loven.
Lovforslaget medfører ikke merudgifter eller administrative konsekvenser
for stat eller kommuner. Det har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget om at ophæve den gældende lovs § 3, stk. 4, er en justering af
lovteknisk karakter. Det drejer sig om en overgangsbestemmelse, hvorefter
biblioteksafgiften til berettigedes efterladte i løbet af årene 1992-1995
aftrappes med 10 pct. pr. år, således at den fra 1996 ligger på de 50 pct.,
som er fastsat i § 3, stk. 3.
Til nr. 2
Forslaget under nr. 2 indeholder tre elementer,
- justeringer af lovteknisk karakter som følge af, at den fem-årige
overgangsperiode udløber pr. 1. januar 1997,
- ophævelse af den nuværende undergrænse for beløb, som kan udbetales til
de berettigede, samt
- udskydelse af tidspunktet for overgrænsens ikrafttræden.
Lovtekniske justeringer
Efter den gældende lovs § 4, stk. l og 3, har biblioteksafgiftsbevillingen
i årene 1992-1996 som en overgangsordning været fordelt i 2 puljer.
Fordelingen i pulje 1 har været baseret på det før 1992 gældende system med
manuel optælling af bind. Pulje 2 har været fordelt efter et nyt system med
edb-indberetning og fordeling på grundlag af antal sider pr. titel og antal
bind pr. titel. En stadig større del af bevillingen er i løbet af
overgangsperioden blevet overflyttet fra pulje 1 til pulje 2. Formålet med
overgangsordningen har været, at omlægningen til det nye system skulle ske
gradvis af hensyn til de involverede personers økonomiske forhold.
Overgangsordningen udløber med udgangen af 1996. Fra den 1. januar 1997
skal afgiften udelukkende fordeles efter de nye regler. Det foreslås derfor,
at overgangsbestemmelserne om de to puljer i den gældende lovs § 4, stk. 1 og
3, ophæves.
Den gældende lovs § 4, stk. 7, hvorefter kulturministeren fastsætter
nærmere regler om ydelse af afgift, foreslås videreført i forslaget til § 4,
stk. 4.
Ophævelse af undergrænsen
I den gældende lovs § 4, stk. 5, er der fastsat en satsreguleret
undergrænse for de enkelte afgiftsbeløb, således at beløb under 1.200 kr. (i
1996: 1.332 kr.) ikke udbetales.
Undergrænsen har ramt et stort antal personer. I 1996 havde 14.181
personer tilmeldt sig til biblioteksafgift. Af disse lå 6.021 under grænsen,
repræsenterende et beløb på 2.931.210 kr. Til sammenligning udgjorde det
udbetalte beløb 135.220.557 kr.
Udviklingen siden 1992 har vist, at man ikke i praksis med undergrænsen
har opnået den tilsigtede forenkling af afgiftsadministrationen. Hertil
kommer, at den har skabt betydelig irritation hos de mange, som hvert år har
modtaget en detaljeret redegørelse for den beregnede afgift med en
afsluttende oplysning om, at de på grund af undergrænsen ikke vil modtage
beløbet.
Det foreslås derfor, at undergrænsen ophæves. Dette vil principielt
betyde, at ethvert afgiftsbeløb skal udbetales til de berettigede. Efter den
gældende lovs § 4, stk. 7, der er videreført i forslaget til § 4, stk. 4,
fastsætter kulturministeren nærmere regler om ydelse af afgift. Ministeriet
finder det rigtigt, at bestemmelsen suppleres med en udtrykkelig hjemmel for,
at der administrativt kan fastsættes en undergrænse for helt bagatelagtige
beløb.
Udskydelse af overgrænsens ikrafttræden
Efter den gældende lovs § 4, stk. 6, skal der fra og med 1997 gælde en
overgrænse for det beløb, der kan udbetales til den enkelte berettigede,
således at der maksimalt kan udbetales 200.000 kr. Overgrænsen skal fra 1997
satsreguleres, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
I de høringssvar, som Kulturministeriet har modtaget, og i den offentlige
debat er der blevet rejst tvivl om det hensigtsmæssige i at gennemføre den i
1991 vedtagne overgrænse pr. 1. januar 1997 i den foreliggende form. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen videreføres som § 4, stk. 3, men med den
ændring, at gennemførelsen udskydes til den 1. januar 1999.
Spørgsmålet om overgrænsen vil herefter kunne indgå i overvejelserne i den
arbejdsgruppe, som er nedsat for at undersøge og overveje, hvilke justeringer
af loven der eventuelt bør foretages på længere sigt.
I overensstemmelse hermed foreslås tidspunktet for ikrafttrædelsen af den
i 1991 vedtagne overgrænse ændret fra den 1. januar 1997 til den 1. januar
1999.
Til nr. 3
Som nævnt i bemærkningerne ovenfor har Kulturministeriet nedsat en
arbejdsgruppe med den opgave at analysere virkningerne af loven.
Arbejdsgruppens rapport forventes at foreligge senest den 1. januar 1998, og
der må herefter påregnes at medgå nogen tid med at gennemføre de fornødne
høringer m.v.
Det foreslås på denne baggrund, at den frist for revision af loven, der er
fastsat i den gældende lovs § 11, stk. 2, ændres fra folketingsåret 1996-97
til folketingsåret 1998-99.
Til § 2
Loven bør træde i kraft, således at ændringerne har virkning for
1997-fordelingen af biblioteksafgift, det vil sige i tilslutning til udløbet
af overgangsperioden 1992-96.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Skriftlig fremsættelse
Kulturministeren (Jytte Hilden):
Jeg tillader mig hermed for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift. (Beløbsgrænser
og revisionsfrist).
(Lovforslag nr. L 57).
Loven om biblioteksafgift blev i 1991 underkastet en gennemgribende
revision. Blandt andet blev grundlaget for fordelingen af afgift ændret fra
en totaloptælling af bibliotekernes bogbestand til en optælling ved hjælp af
edb på de biblioteker, der har indført denne teknik. Også beregningsmåden
blev ændret fra en optælling af bind til en optælling af titler og sideantal.
Det blev vedtaget, at denne radikale omlægning af
biblioteksafgiftsordningen skulle gennemføres i løbet af en fem-årig
overgangsperiode.
Tinget vedtog i denne forbindelse, at forslag til lovens revision skulle
fremsættes i samlingen 1996-97. Hensigten hermed var at gøre det muligt inden
for det sidste år af overgangsperioden at vurdere konsekvenserne af
omlægningerne.
På baggrund af revisionsbestemmelsen indkaldte Kulturministeriet i marts
1996 forslag og kommentarer fra en bred kreds af organisationer og
institutioner med henblik på at tilvejebringe grundlag for en revision.
Under høringen fremkom der - ud over forslag om ændringer i lovens
bestemmelser om under- og overgrænse for afgiftsbetaling - en del forslag om
ændringer i loven af mere vidtrækkende karakter.
Biblioteksafgiften er med en finanslovsbevilling i 1996 på ca. 135 mio kr.
en af de store kulturstøtteordninger, som angår et betydeligt antal
forfattere, oversættere og andre berettigede. Derfor er det vigtigt, at der
afsættes fornøden tid til en nærmere bearbejdning og uddybning af de indkomne
synspunkter og forslag, samt at der også åbnes mulighed for, at en række
interessegrupper inddrages i denne proces.
På denne baggrund har jeg nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at
analysere virkningerne af loven og overveje, i hvilken udstrækning der på
længere sigt er anledning til at foretage justeringer af loven eller den
tilhørende bekendtgørelse.
Under hensyn hertil foreslår jeg, at den i loven fastsatte revisionsfrist
ændres fra 1996-97 til 1998-99.
I de høringssvar, som Kulturministeriet modtog, blev der tillige blevet
rejst tvivl om det hensigtsmæssige i at gennemføre den i 1991 vedtagne
overgrænse pr. 1. januar 1997 i den foreliggende form.
Jeg foreslår derfor, at den pågældende bestemmelse videreføres, men med
den ændring, at gennemførelsen udskydes til den 1. januar 1999.
Herudover er lovforslagets indhold begrænset til en ophævelse af
undergrænsen.
Udviklingen siden 1992 har vist, at man ikke i praksis med denne grænse
har opnået den tilsigtede forenkling af afgiftsadministrationen. Men hertil
kommer, at den har skabt betydelig irritation hos de mange, som hvert år har
modtaget en detaljeret redegørelse for den beregnede afgift med en
afsluttende oplysning om, at de på grund af undergrænsen ikke vil modtage
beløbet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler
jeg forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 3, stk. 4, ophæves.
§ 3. Berettigede til at modtage biblioteksafgift, efter at en i §
2 nævnt person er afgået ved døden, er
1) den efterlevende ægtefælle,
2) en fraskilt ægtefælle, såfremt ægteskabet har varet i mindst 5 år og
det ved skilsmissen er fastsat, at vedkommende har ret til underholdsbidrag,
3) en efterlevende person, som en berettiget samlevede med på
dødstidspunktet, såfremt samlivet har varet mindst 5 år, og
4) børn under 18 år, såfremt den anden af forældrene er død eller ikke er
berettiget.
Stk. 2. Efterlader de i § 2 nævnte personer sig flere berettigede,
deles afgiftsbeløbet ligeligt mellem dem.
Stk. 3. Berettigede i medfør af stk. 1 og 2 modtager kun halv
afgift i forhold til den person, der var berettiget i henhold til § 2.
Stk. 4. Efterladte personer, der ved lovens ikrafttræden er
berettiget til afgift i henhold til gældende regler, eller som i årene
1992-95 bliver berettiget til afgift i henhold til stk. 1 og 2, oppebærer
uanset bestemmelsen i stk. 3 i de nævnte år henholdsvis 90, 80, 70 og 60 pct.
af fuld afgift.
2. § 4 affattes således:
» § 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på
grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed
de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er
grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en
tredjedel afgift.
Stk. 3. Fra og med 1999 udbetales der til en berettiget person
ikke over 200.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbsgrænsen reguleres herefter
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at beløb under en
bestemt grænse ikke kommer til udbetaling, samt om, at særlige kategorier af
de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal medføre
afgift.«
§ 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles i årene
1992-96 i to puljer. Den ene pulje fordeles på grundlag af antallet af
udlånsenheder, hvormed den enkelte berettigede er repræsenteret på
bibliotekerne. Den anden pulje fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og
antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de berettigede er repræsenteret
i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er grundlaget indlæste minutter i stedet
for sidetal.
Stk. 2. Fra og med 1997 fordeles biblioteksafgiften alene på
grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel.
Stk. 3. Den i stk. 1, 2. punktum, nævnte pulje udgør i finansårene
1992-96 henholdsvis 75, 65, 55, 40 og 25 pct. af den årlige bevilling. Den
resterende del af bevillingen i de pågældende år anvendes til fordeling af
den i stk. 1, 3. punktum, nævnte pulje.
Stk. 4. Berettigede efter lovens § 2, stk. 1, nr. 2, modtager
alene biblioteksafgift fra den i stk. 1, 3. punktum, nævnte pulje og kun en
tredjedel afgift. Fordeling af afgift mellem flere afgiftsberettigede finder
bortset fra billedbøger ligeledes alene sted fra den i stk. 1, 3. punktum,
nævnte pulje.
Stk. 5. Beløb under 1.200 kr. udbetales ikke. Beløbsgrænsen, der
reguleres pr. 1. januar, jf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres
pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.
Stk. 6. Fra og med 1997 udbetales der til en berettiget person
ikke over 200.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbsgrænsen reguleres herefter
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
afgift efter stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, at
særlige kategorier af de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger
ikke skal medføre afgift.
3. § 11, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for
Folketinget i folketingsåret1998-99.«
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1996-97.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om biblioteksafgift Retsinformation · 19. december 2002
- 1990 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM BIBLIOTEKSAFGIFT Retsinformation · 7. juni 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift (Ændrede beløbsgrænser m.v.) Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse om biblioteksafgift Retsinformation · 13. december 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift (Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens undergrænse m.v.) Retsinformation · 11. februar 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift Retsinformation · 28. oktober 1998