1996 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM SKIBES BESÆTNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og
troppetransportskibe.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og
fritidsfartøjer.
2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12
passagerer.
3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med
havnekendingsnummer.
5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til
erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib
kan anses for et fritidsfartøj.
6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne,
åer, søer eller lignende beskyttede farvande.
7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om
vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).
8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for
personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).
9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev
angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.
10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om
skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.
11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i
Læs alt
kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt
maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af
Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres
i besætningsfastsættelsen.
12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og
syd for
62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands
kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).
13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48
grader
N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på
Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand
af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).
14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn
eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller
Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.
§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der
herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen
nødvendige besætning.
Kapitel 2
Handelsskibe
§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i
international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt
certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.
Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart
kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse
af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives
ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
§ 5. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20
i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For
lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen
fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på
søen gør det påkrævet.
Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn
til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at
besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver
af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder
1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og
kommunikationsudstyr,
4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
5) fortøjningsopgaver,
6) kostforplejning og sundhedsforhold.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages
hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte
besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser
samt til anvendelse af enhedsmandskab.
Stk. 4. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden
uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i
medfør af loven.
§ 6. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have
dansk sønæringsbevis.
Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original og have
STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens
reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i
overensstemmelse med nedenstående skemaer:
Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads
(STCW-regl. (STCW-regl. II/3 as
II/3 as Watchkeeping Officer)
Master)
---------------- -------------------------------
100-199 Bedstemand
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
--------------- -------------------------------
200-499 Styrmand af 4. grad
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
---------------------------------------------------------------------
Øvrige skibe
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd
---------------------------------------------------------------------
20-2999 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3.
(STCW-regl. 3. grad grad
II/2 as (STCW-regl. eller
Master) II/2 as vagthavende
Chief Mate) styrmand
------------------------------------------------
3000 og Skibsfører Styrmand af 1. (STCW-regl. II/1
derover (STCW-regl. grad as
II/2 as (STCW-regl. Watchkeeping
Master) II/2 as Officer)
---------------------------------------------------------------------
Maskinofficerer
---------------------------------------------------------------------
Fremdrivnings- Maskinchef/ 1. maskinmester Øvrige
effekt (kW) Enemaskinmester maskinmestre
---------------------------------------------------------------------
100-749 Duelighedsbevis i motorpasning
---------------------------------------------------------------------
750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist Skibsmaskinist
af 1. grad af 2. grad af 2. grad
(STCW-regl. (STCW-regl. eller
III/3 as III/3 as vagthavende
Chief Engineer) 2nd Engineer) maskinofficer
------------------------------------------------ (STCW-regl.
3000 og Skibsmaskinchef Skibsmaskin- III/1 as
derover (STCW-regl. mester af 1. Watchkeeping
III/2 as grad (STCW- Officer)
Chief Engineer) regl. III/2 as
2nd Engineer)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 3. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge
eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til
skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.
Stk. 4. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med
bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i
motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om
bord.
§ 7. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal
være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og
sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
§ 8. En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder,
heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.
Kapitel 3
Fiskeskibe
§ 9. I fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under
500, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Nærfart Fiskeskipper af Styrmand af 3. grad i fiskeskibe.
3. grad I skibe under 24 meter i længde
dog bedstemand i fiskeskibe.
---------------------------------------------------------------------
Uden for nærfart Fiskeskipper af Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.
1. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fiskeskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med
duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med
duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en bruttotonnage på
20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes
maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden
tjeneste om bord.
Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og
styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen
udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører
i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget
STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.
Kapitel 4
Fritidsfartøjer
§ 10. I fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover, men
under 100, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for Yachtskipper
7 grader Ø. længde samt fart langs af 3. grad
Grønlands kyster i en afstand af
ikke over 30 sømil fra kysten
(basislinjen)
---------------------------------------------------------------------
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal Yachtskipper Duelighedsbevis
samt fart på de Britiske øer, Irland, af 3. grad i sejlads for
Norge og Færøerne fritidssejlere
---------------------------------------------------------------------
Fart på alle have Yachtskipper Yachtskipper af
af 1. grad 3. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for
7 grader Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for
fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i
motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 5
Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen
§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning
som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet
utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke
være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets
sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt
kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i
skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.
§ 12. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under
iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en
person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede
bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et
bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.
§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10
anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse
på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers
direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af
8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for
statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Skibsførere i
handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for erhvervsudøvelsen her i landet er opfyldt, og underretter
ansøgeren herom.
Ændring af tonnagegrænser
§ 14. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte
tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt ændrer de i loven
indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.
Forhåndsfastsættelse
§ 15. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for
et projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et udenlandsk
skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).
Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke
med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden
begrundelse.
Stk. 3. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse
for besætningsnævnet, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer
i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.
Besætningsnævnet
§ 16. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4,
stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12 og § 18,
stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes
for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en
forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet.
Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse
ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den
endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen
kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der
har været afgørende for fastsættelsen.
Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren
udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive
udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes
organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes
organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de
pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og
repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer,
således at disse er ligeligt repræsenteret.
Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende
virkning.
Kapitel 6
Uddannelseskrav
§ 17. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller
maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af
mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne
stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.
§ 18. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for
1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,
2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,
3) besætninger i passagerskibe og
4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige
uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske
lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for
1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af
loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og
2) officerer og mandskab i
a) skibe med særlige manøvreegenskaber,
b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,
c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,
d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.
Stk. 3. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 7
Sønæringsbeviser
§ 19. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov
omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om
1) uddannelse,
2) fartstid,
3) sundhed,
4) syns- og høreevne,
5) alder og
6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til
handels- og fiskeskibe skal vedkommende have dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog efter forud indhentet erklæring fra de berørte
organisationer under særlige omstændigheder fravige kravet om indfødsret.
§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.
Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for
afholdelse af duelighedsprøver.
Stk. 4. Sønæringsbeviser til handels- og fiskeskibe er gyldige i
fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse
af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om
udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for
erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for
udstedelsen.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af
udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.
§ 21. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis
indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en
direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af
indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat
at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.
Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste
sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1
nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader
indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan
sønæringsbeviset inddrages.
§ 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes
over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om
retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt
for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i
København og uden for dennes område under søretten.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende
virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har
opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden
afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.
§ 23. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til
Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et
inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet
inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om
tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene.
Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse
dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen
senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 24. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af
handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra
denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten
til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 4.
Kapitel 8
Rederens og skibsførerens ansvar
§ 25. Rederen og skibsføreren skal sikre,
1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling
foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne
originalbeviser findes om bord,
2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over
alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt
dokumentation for deres kvalifikationer,
3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres
behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og
beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres
rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,
4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i
nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og
5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål
og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udfærdige nærmere forskrifter om de i
stk. 1 omhandlede bestemmelser og herunder foreskrive særlige kommunikations-
og sprogkrav.
Kapitel 9
Henlæggelse af beføjelser
§ 26. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6,
stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller 3, § 11,
2. eller 3. pkt., § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller overtræder de
i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk. 4.
§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 2, i
henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte
eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan
stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder
som anført i stk. 2.
§ 29. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
Stk. 2. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af
7. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj
1990, ophæves.
Stk. 3. De i medfør af lov om skibes besætning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 31. Sønæringsbeviser erhvervet før den 1. februar 1997 giver
deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste
som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe, er dog kun
gyldige indtil den 1. februar 2002.
Stk. 2. Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og
som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i
skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan
tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.
Stk. 3. For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i
henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets
målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler,
fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af de særlige grønlandske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Anvendelsesområde mv.
§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og
troppetransportskibe.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og
fritidsfartøjer.
2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12
passagerer.
3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med
havnekendingsnummer.
5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til
erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib
kan anses for et fritidsfartøj.
6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne,
åer, søer eller lignende beskyttede farvande.
7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om
vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).
8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for
personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).
9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev
angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.
10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om
skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.
11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i
kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt
maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af
Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres
i fartstilladelsen og/eller besætningsfastsættelsen.
12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og
syd for
62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands
kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien).
13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48
grader
N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på
Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand
af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien).
14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn
eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller
Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.
§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der
herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen
nødvendige besætning.
Kapitel 2
Handelsskibe
§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover, samt lastskibe med en bruttotonnage under 20
i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt
certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.
Stk.2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart
kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse
af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives
ved bekendtgørelse i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.
§ 5. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20
i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For
lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen
fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på
søen gør det påkrævet.
Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn
til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at
besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver
af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder
1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og
kommunikationsudstyr,
4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
5) fortøjningsopgaver,
6) kostforplejning og sundhedsforhold.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages
hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte
besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser
samt til anvendelse af enhedsmandskab.
Stk. 4. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden
uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i
medfør af loven.
§ 6. Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have dansk
sønæringsbevis.
Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original og have
STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens
reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i
overensstemmelse med nedenstående skemaer:
Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads
(STCW-regl. (STCW-regl. II/3 as
II/3 as Watchkeeping Officer)
Master)
---------------- -------------------------------
100-199 Bedstemand
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
--------------- -------------------------------
200-499 Styrmand af 4. grad
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
---------------------------------------------------------------------
Øvrige skibe
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd
---------------------------------------------------------------------
20-2999 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3.
(STCW-regl. 3. grad grad
II/2 as (STCW-regl. eller
Master) II/2 as vagthavende
Chief Mate) styrmand
------------------------------------------------
3000 og Skibsfører Styrmand af 1. (STCW-regl. II/1
derover (STCW-regl. grad as
II/2 as (STCW-regl. Watchkeeping
Master) II/2 as Officer)
---------------------------------------------------------------------
Maskinofficerer
---------------------------------------------------------------------
Fremdrivnings- Maskinchef/ 1. maskinmester Øvrige
effekt (kW) Enemaskinmester maskinmestre
---------------------------------------------------------------------
100-749 Duelighedsbevis i motorpasning
---------------------------------------------------------------------
750-2999 Skibsmaskinist Skibsmaskinist Skibsmaskinist
af 1. grad af 2. grad af 2. grad
(STCW-regl. (STCW-regl. eller
III/3 as III/3 as vagthavende
Chief Engineer) 2nd Engineer) maskinofficer
------------------------------------------------ (STCW-regl.
3000 og Skibsmaskinchef Skibsmaskin- III/1 as
derover (STCW-regl. mester af 1. Watchkeeping
III/2 as grad (STCW- Officer)
Chief Engineer) regl. III/2 as
2nd Engineer)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 3. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge
eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til
skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.
Stk. 4. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med
bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i
motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om
bord.
§ 7. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal
være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og
sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
§ 8. En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder,
heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.
Kapitel 3
Fiskeskibe
§ 9. I fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under
500, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Nærfart Fiskeskipper af Styrmand af 3. grad i fiskeskibe.
3. grad I skibe under 24 meter i længde
dog bedstemand i fiskeskibe.
---------------------------------------------------------------------
Uden for nærfart Fiskeskipper af Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.
1. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fiskeskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med
duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med
duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en bruttotonnage på
20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes
maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden
tjeneste om bord.
Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og
styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen
udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører
i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget
STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.
Kapitel 4
Fritidsfartøjer
§ 10. I fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover, men
under 100, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for Yachtskipper
7 grader Ø. længde samt fart langs af 3. grad
Grønlands kyster i en afstand af
ikke over 30 sømil fra kysten
(basislinjen)
---------------------------------------------------------------------
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal Yachtskipper Duelighedsbevis
samt fart på de Britiske øer, Irland, af 3. grad i sejlads for
Norge og Færøerne fritidssejlere
---------------------------------------------------------------------
Fart på alle have Yachtskipper Yachtskipper af
af 1. grad 3. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for
7 grader Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for
fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i
motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 5
Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen
§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning
som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet
utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke
være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets
sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt
kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i
skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.
§ 12. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under
iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en
person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede
bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et
bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.
§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10
anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse
på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers
direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af
8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for
statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Skibsførere i
handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for erhvervsudøvelsen her i landet er opfyldt og underretter
ansøgeren herom.
Ændring af tonnagegrænser
§ 14. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte
tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed, samt ændrer de i loven
indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.
Forhåndsfastsættelse
§ 15. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for
et projekteret skib, et skib der agtes ombygget samt for et udenlandsk skib,
der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).
Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke
med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden
begrundelse.
Stk. 3. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse
for besætningsnævnet, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer
i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.
Besætningsnævnet
§ 16. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4,
stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12, § 18,
stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes
for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en
forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet.
Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse
ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den
endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen
kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der
har været afgørende for fastsættelsen.
Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren
udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive
udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes
organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes
organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de
pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og
repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer,
således at disse er ligeligt repræsenteret.
Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende
virkning.
Kapitel 6
Uddannelseskrav
§ 17. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller
maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af
mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne
stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.
§ 18. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for
1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,
2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,
3) besætninger i passagerskibe og
4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige
uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske
lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for
1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af
loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og
2) officerer og mandskab i
a) skibe med særlige manøvreegenskaber,
b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,
c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,
d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.
Stk. 3. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 7
Sønæringsbeviser
§ 19. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov
omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om
1) uddannelse,
2) fartstid,
3) sundhed,
4) syns- og høreevne,
5) alder og
6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til
handels- og fiskeskibe skal vedkommende have dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog efter forud indhentet erklæring fra de berørte
organisationer under særlige omstændigheder fravige kravet om indfødsret.
§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.
Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for
afholdelse af duelighedsprøver.
Stk. 4. Sønæringsbeviser til handels- og fiskeskibe er gyldige i
fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse
af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om
udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for
erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for
udstedelsen.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af
udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.
§ 21. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis
indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en
direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af
indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat
at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.
Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste
sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1
nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader
indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan
sønæringsbeviset inddrages.
§ 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes
over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om
retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt
for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i
København og uden for dennes område under søretten.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende
virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har
opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden
afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.
§ 23. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til
Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et
inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet
inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om
tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene.
Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse
dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen
senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 24. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af
handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra
denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten
til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 4.
Kapitel 8
Rederens og skibsførerens ansvar
§ 25. Rederen og skibsføreren skal sikre:
1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling
foreskrevne uddannelses- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser
findes om bord,
2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over
alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt
dokumentation for deres kvalifikationer,
3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres
behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og
beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres
rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,
4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i
nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og
5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål
og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udfærdige nærmere forskrifter om de i
stk. 1 omhandlede bestemmelser og herunder foreskrive særlige kommunikations-
og sprogkrav.
Kapitel 9
Henlæggelse af beføjelser
§ 26. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6,
stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller 3, § 11,
2. eller 3. punktum, § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller overtræder
de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk. 4.
§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 2, i
henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte
eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan
stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder
som anført under stk. 2.
§ 29. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser mv.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
Stk. 2. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af
7. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj
1990, ophæves.
Stk. 3. De i medfør af lov om skibes besætning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sænøringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 31. Sønæringsbeviser erhvervet før den 1. februar 1997 giver
deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste
som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe er dog kun
gyldige indtil den 1. februar 2002.
Stk. 2. Personer, der ikke er i besiddelse af sænøringsbevis, og
som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i
skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan
tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.
Stk. 3. For skibe med en længde under 24 meter, der alene er målt
i henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets
målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler,
fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af de særlige grønlandske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Den foreslåede lov om skibes besætning afløser såvel lov om
skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, som
sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, som ændret ved
lov nr. 386 af 22. maj 1996.
Lovforslaget har til formål, at gøre det muligt at gennemføre de i
1995 vedtagne ændringer til den internationale konvention om uddannelse af
søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW konventionen), at skabe
lovgrundlaget for, at Danmark kan ratificere den ved samme lejlighed i 1995
vedtagne internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold
for personel i fiskeskibe (STCW-F konventionen) og samtidigt at
tilgodese ønskerne om regelforenkling.
2. STCW konventionen er fra 1978 og indeholder krav til søfarendes
uddannelse, til sønæringsbeviser og til vagthold. Uddannelseskravene i
konventionen er imidlertid ikke særligt specifikke, hvilket har bevirket, at
uddannelsesniveauet i mange lande - ikke mindst i de arbejdskraftsupplerende
lande - har ligget under den tilsigtede standard.
I 1995 vedtoges derfor på en regeringskonference afholdt i den
internationale søfartsorganisation, IMO, væsentlige ændringer til
STCW-konventionen. Ændringerne træder i kraft 1. februar 1997 med visse
overgangsbestemmelser dækkende perioden indtil 1. februar 2002. Sigtet med
revisionen er at højne sikkerheden til søs gennem mere detaljerede
uddannelseskrav til de søfarende, skærpede krav til certificering, skærpet
kontrol af søfarende fra andre lande end flagstatens og bedre kontrol med, at
de kontraherende lande faktisk lever op til konventionen.
Endvidere indføres pligt til gensidig assistance deltagerlandene imellem i
tilfælde af retsforfølgning af redere og søfarende, der måtte have overtrådt
konventionsbestemmelserne, hviletidsbestemmelser for vagtgående personel, og
udvidet adgang til havnestatskontrol, herunder til operationelle forhold om
bord.
Sideløbende med denne konference afholdtes en konference, der vedtog
ovennævnte STCW-F konvention om uddannelseskrav m.v. til personel om bord i
fiskeskibe. Der har ikke tidligere været fastsat internationalt gældende
uddannelseskrav m.v. for personel i fiskeskibe.
De ændringer i STCW konventionen, som har betydning for lovforslaget,
indebærer bl.a.:
a. Søfarende med certifikater udstedt i et deltagerland kan kun opnå
tilladelse til at gøre tjeneste i et andet lands skibe, når det
bevisudstedende land af IMO's Søsikkerhedskomite er accepteret som levende op
til konventionens krav. Det er endvidere en forudsætning, at flagstaten
selvstændigt og ved eventuel inspektion har vurderet uddannelsen i dette land
til at opfylde konventionskravene og har udfærdiget et anerkendelsesbevis til
den pågældende søfarende.
b. Sønæringsbeviser skal udfærdiges med angivelse af fortløbende numre,
med foto og vedkommendes underskrift og med højst 5 års gyldighed. Der skal
opretholdes et register over udstedte, tabte og annullerede beviser, så
deltagerlande kan indhente oplysninger fra.
c. Der indføres særlige uddannelseskrav til personer, der virker som
sygdomsbehandlere om bord, og til søfarende, der gør tjeneste i
passagerskibe.
d. De grænser for navigatører, som anvendes i konventionen, ændres fra
bruttoregistertons (BRT) til bruttotonnage (BT).
e. Der stilles særlige krav til en reders ansvar for , at et skibs
besætning opfylder foreskrevne kvalifikationer, for behørig
introduktion af nyansatte søfarende til deres tjeneste, såvel til daglige
opgaver om bord som til opgaver i nødsituationer, samt for at
besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes, specielt vedrørende
sikkerhedsspørgsmål.
f. Der åbnes adgang til alternativ certificering, hvorved en person, der
er fuldt kvalificeret til en stilling i enten dæks- eller maskinafdelingen,
tillige kan være uddannet til at varetage en eller flere funktioner i den
anden afdeling.
STCW-F konventionen omfatter fiskeskibe med en længde på 24 meter og
derover. Den træder i kraft 12 måneder efter at mindst 15 lande har
ratificeret den. Konventionen indebærer bl.a., at sønæringsbeviser for
fiskere - ligesom krævet i STCW konventionen - udstedes med højst 5 års
gyldighed, at fiskeskippere og styrmænd skal være i besiddelse af
sundhedsbevis, at alle fiskere skal modtage sikkerhedsoplæring, og
at fiskeskibe underkastes havnestatskonkontrol.
3. De væsentligste forskelle mellem de ændrede konventionskrav og
nugældende besætningslov og sønæringslov er, at kravene til anerkendelse af
udenlandske søfarende strammes op, og at der fremover skal ske genudstedelse
eller fornyelsespåtegning af sønæringsbeviser hvert 5. år. De skærpede krav
for udenlandske søfarendes ret til at gøre tjeneste i danske skibe vil betyde
et mindre rekrutteringsgrundlag for rederier, der ønsker at anvende
udenlandske søfarende.
Besætningsloven og sønæringsloven regulerer nært beslægtede områder
vedrørende kvantitative og kvalitative krav til skibsbesætninger og
indeholder som følge heraf mange fællesbestemmelser og krydshenvisninger.
Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sammenskrive disse to love og
udforme bestemmelserne således, at de detaljerede forskrifter for erhvervelse
af sønæringsbeviser - efter forhandling med søfartens organisationer -
fastsættes administrativt. Herved kan gældende bestemmelser i sønæringsloven
og fartstidsbekendtgørelsen samles, ligesom det i fremtiden vil lette
tilpasning til fremtidige internationale forpligtelser.
Høring
Forslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening,
Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af
1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, DSB Rederi A/S, Hotel-, Restaurant-
& Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Danmarks Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen,
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforening,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes Forening,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal
Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark (Hanstholm
Afdeling), Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening, Dansk Sejlunion,
Finansrådet, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Undervisningsministeriet,
Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Forsvarsministeriet,
Trafikministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative
konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Et af hovedformålene ved såvel STCW som STCW-F konventionerne er netop
gennem sikring af de søfarendes kvalifikationer internationalt at forøge
sikkerheden til søs og dermed bl.a. at undgå forurening af havmiljøet.
Kravet om udfærdigelse af tidsbegrænsede sønæringsbeviser, der er
vanskeligere at forfalske, etablering af de nødvendige registre, hvorfra
andre lande og redere skal kunne trække oplysninger, og den krævede
anerkendelsesprocedure vil indebære visse merudgifter i Søfartsstyrelsen.
Til bevisudstedelsen er der behov for en engangsinvestering på 0,5 mio.
kr. til indkøb af tidssvarende og nødvendigt udstyr til udstedelse af
certifikater.
Til sags- og registerbehandling samt opfyldelse af
anerkendelsesproceduren, der bl.a. omfatter vurdering af andre landes
søfartsuddannelser, er der behov for et årsværk, svarende til en udgift på
0,4 mio. kr.. Dertil kommer rejseudgifter på 0,2 mio. kr.
De samlede merudgifter beløber sig således til 1,1 mio. kr. det første år
og 0,6 mio. kr. de efterfølgende år. Merudgifterne finansieres inden for
Erhvervsministeriets rammer.
Forholdet til EU retten
De på området gældende direktiver er gennemført bl.a. gennem lov om skibes
besætning. Der er tale om to direktiver vedrørende indførelsen af generelle
ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for
erhvervskompetencegivende uddannelser (89/48/EØF og 92/54/EØF) samt om Rådets
direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Det
forventes, at Europa-Kommissionen i nær fremtid forelægger Rådet dels et
forslag til supplerende direktiv til 94/58/EF, for at indføre
anerkendelsesprocedure for certifikater udstedt af myndigheder fra
tredjelande, dels et ændringsforslag til selve direktivet 94/58/EF for at
gøre de nyligt vedtagne ændringer af STCW-konventionen til EU krav.
Lovforslaget gør det muligt, at sådanne fremtidige direktiver kan gennemføres
her i landet ved administrative forskrifter, jf. forslagets § 20, stk. 5.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens område er uændret i forhold til gældende besætningslov.
Til § 2
Bortset fra nr. 7-9 og 10 svarer de foreslåede definitioner til de
nugældende.
Ad nr. 7. Definitionen omfatter de påtegninger, som
sønæringsbeviser skal være forsynet med i henhold til STCW konventionen.
Ad nr. 8. Definitionen er indført med henblik på dansk
ratifikation af STCW-F konventionen.
Ad nr. 9. Definitionen er bragt i overensstemmelserne med lov om
skibsmåling.
Ad nr. 10. Definitionen er indført med henblik på dansk
ratifikation af STCW-F konventionen.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 3.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 10. Det er dog
præciseret, at passagerskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigsfart nu
også skal være forsynet med certifikatet (besætningsfastsættelsen).
Til § 5
Ad stk. 1 til 3. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle
ændringer til gældende besætningslovs § 4, stk. 1 til 3.
Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle ændringer
til gældende besætningslovs § 5, stk. 3.
Til § 6
Ad stk. 1 og 2. Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs §
6, stk. 1, dog er henvisningen til arbejdskraftens frie bevægelighed inden
for Den Europæiske Union udgået, se bemærkninger til § 13. For skibsførere
opretholdes kravet om dansk indfødsret, jfr. § 13. Kravet om, at
sønæringsbeviser skal forefindes i original om bord, er en konsekvens af den
ændrede STCW-konvention.
Udformningen af skemaerne er tilpasset ændringerne i STCW-konventionen.
Der er herudover medtaget nye beviser som henholdsvis vagthavende styrmand og
vagthavende maskinmester. Disse beviser er indført med henblik på at kunne
opfylde anbefalingen i betænkning nr. 1312 af marts 1996
(»Funder-udvalgets« betænkning) »En fremtid for dansk
skibsfart« om en fælles grunduddannelse som rederiansat
officersaspirant. Endvidere er der skabt mulighed for anvendelse af bevis
påtegnet i henhold til STCW-konventionens reglement VII. Der er tale om den
såkaldte alternative certificering, hvorved en person, der er fuldt
kvalificeret til en stilling i enten dæks- eller maskinafdelingen, tillige
kan være uddannet til at varetage en eller flere funktioner i den anden
afdeling.
Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 9 med
den tilføjelse, at tankskibe nu også er omfattet. Man har i forbindelse med
vedtagelsen af ændringerne til STCW-konventionen bestemt, at de tidligere
grænser på henholdsvis 200 og 1600 bruttoregistertons (BRT) ændres til en
bruttotonnage (BT) på henholdsvis 500 og 3000. Hensigten med tilføjelsen er,
at man ved fastsættelsen af besætningen for tankskibe kan sikre, at
navigatører med certifikater begrænset til 1600 BRT ikke automatisk tillægges
væsentligt højere sønæringsrettigheder på grund af de ændrede målingsregler.
Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 6,
stk. 2, med den tilføjelse, at udenlandske sønæringsbeviser nu skal være
ledsaget af en påtegning eller et anerkendelsesbevis fra Søfartsstyrelsen,
før indehaveren kan tiltræde tjenesten i skibe registreret i DIS.
Bestemmelsen vedrører »nye certifikater« udstedt i henhold til den
ændrede konvention, jfr. overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 31.
Ad stk. 5. Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 6,
stk. 3.
Til § 7
Bestemmelsen er en følge af overgangen til det globale maritime nød- og
sikkerhedssystem (GMDSS), der skal være fuldt gennemført inden 1. februar
1999.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 8, dog er
stillingsbetegnelsen »hovmester« udeladt, da der ikke mere
foreskrives sådanne i danske skibe.
Til § 9
Ad stk. 1. I STCW-F konventionen er indført krav om 12 måneders
tjeneste som styrmand/bedstemand som betingelse for at erhverve
førerrettigheder som fiskeskipper af 3. grad. For at tilgodese dette
sikkerhedsmæssige krav, og for at kunne tydeliggøre kvalifikationskravene ved
besætningsfastsættelsen, indføres nye beviser som henholdsvis bedstemand samt
styrmand af 1. og 3. grad i fiskeskibe. STCW-F konventionen er alene gældende
for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, hvorfor den tidligere
grænse på »100 tons« i skemaet nu er ændret til »24 meter i
længde«. Ændringen gør det muligt for Danmark at kunne ratificere denne
konvention.
Ad stk. 2 til 5. Bestemmelserne svarer til gældende besætningslovs
§ 11, stk. 2 til 5.
Ad stk. 6. Bestemmelserne i STCW-F-konventionen indebærer - i
lighed med STCW-konventionen - krav om, at sønæringsbeviser skal være
forsynet med en konventionspåtegning. Bestemmelsen giver hjemmel til at
gennemføre dette krav administrativt, når konventionen træder i kraft.
Til § 10
Bestemmelserne svarer stort set til gældende besætningslovs § 12. Bevis
som yachtskipper af 2. grad er udgået af skemaet som en konsekvens af, at
eksamen og bevis som yachtskipper af 2. grad blev afskaffet i foråret 1995.
For personer, der har erhvervet bevis som yachtskipper af 2. grad finder
overgangsbestemmelserne i § 31 anvendelse.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 14.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 16, stk. 2.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 13 a, hvorefter
personer, der opfylder bestemmelserne i de generelle direktiver om gensidig
anerkendelse af eksamensbeviser for uddannelse, kan gøre tjeneste på danske
skibe. Samtlige søfartsuddannelser er omfattet heraf. Det betyder blandt
andet, at det er muligt at gøre tjeneste på skibe, der sejler i dansk
indenrigsfart uden en dansk søfartsuddannelse, men med en uddannelse fra et
andet EU-land. Der er dog i direktiverne åbnet mulighed for, at
Søfartsstyrelsen i tilfælde, hvor den udenlandske uddannelse adskiller sig
væsentligt fra den danske uddannelse, kan stille særlige krav i form af
prøver eller prøvetid. I øvrigt er direktiverne ikke til hinder for, at de
hidtidige særlige sprogkrav for besætningsmedlemmer på passagerskibe i
regelmæssig fart mellem danske havne opretholdes.
Ved bekendtgørelse nr. 839 af 29. september 1994 blev anvendelsesområdet
udvidet til også at omfatte EFTA-landene, der i medfør af EØS-aftalen er
tillagt de samme rettigheder som EU-borgerne. Bestemmelsen omfatter herefter
statsborgere i de 15 EU-lande samt statsborgere i Norge, Island og
Lichtenstein.
Kravet om dansk indfødsret for skibsførere i handels- og fiskeskibe er
indarbejdet i bestemmelsen. Denne stilling antages at falde ind under artikel
48, stk. 4, i Traktaten om Den Europæiske Union og er således ikke omfattet
af de almindelige bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 15, dog er henvisningen
til »bruttotons« udgået, da bruttotonnagen nu er indført som
måleenhed i loven. Bestemmelsen vil stadig kunne blive aktuel, f.eks. hvis
det måtte vise sig nødvendigt at ændre måleenhed for fiskeskibe og mindre
skibe fra bruttotonnage til længde i meter.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 17, idet det dog nu er
præciseret, at forhåndsfastsættelser også kan foretages i forbindelse med
ombygningsprojekter.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 18, dog er det fundet
nødvendigt at indsætte paragrafhenvisninger, der præciserer hvilke
afgørelser, der kan indbringes for Besætningsnævnet, idet de i lovforslaget
indeholdte sønæringskrav som hidtil ikke skal kunne indbringes for nævnet.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 13, stk. 3. Der er alene
tale om redaktionelle ændringer.
Til § 18
Ad stk. 1. Som følge af udviklingen i dansk skibsfart er der i de
senere år sket hyppige ændringer i kravene til meniges uddannelse. Det er
derfor fundet hensigtsmæssigt at kunne fastsætte disse uddannelseskrav
administrativt i samråd med erhvervets parter i lighed med kravene til
erhvervelse af sønæringsbeviser, jf. forslagets § 19. Den gældende mulighed
for at opnå rettigheder som befaren skibsassistent på baggrund af en godkendt
uddannelse inden for jern- og metalområdet suppleret med et specielt
tilrettelagt uddannelsesprogram tænkes opretholdt. Endvidere skal
bestemmelserne sikre, at særlige uddannelseskrav for såvel menige som
officerer - herunder krav indeholdt i såvel STCW-konventionen som i
EF-direktiver - kan foreskrives. Nr. 4 svarer til gældende sønæringslovs §
34, 1. punktum.
Ad stk. 2. Bestemmelserne er en sammenskrivning af gældende
sønæringslovs § 24 og § 34, 2. punktum, samt § 11, stk. 6, § 12, stk. 5, §
13, stk. 2 og § 16, stk. 1, i gældende lov om skibes besætning. I medfør af
disse bestemmelser kan Søfartsstyrelsen bl.a. foreskrive kvalifikationskrav
til førere af fiskeskibe og fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20
samt krav til maskinbetjeningen i sådanne skibe. Endvidere kan der
foreskrives krav om sikkerhedskurser for personer, der gør tjeneste om bord
uden at have gennemgået en maritim uddannelse. Obligatoriske sikkerhedskurser
for fiskere blev således indført i 1994 i samråd med erhvervets parter.
Til § 19
Ad stk. 1. Kravene for erhvervelse af sønæringsbeviser har hidtil
været spredt i sønæringsloven og bekendtgørelser. Ændringen medfører, at
bestemmelserne om krav til erhvervelse af beviser i gældende sønæringslovs §§
2-7, 9-12, 16-18, 21, 25-29, 31 og 32 kan samles med bestemmelserne i
bekendtgørelse om den for erhvervelse af sønæringsbeviser krævede fartstid.
Hermed tilgodeses et ønske om større brugervenlighed. Samtidig er det fundet
hensigtsmæssigt, at de detaljerede forskrifter for erhvervelse af
sønæringsbeviser efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer
fastsættes administrativt. Derved lettes adgangen til justering af
sønæringskravene efter skibsfartserhvervets behov, herunder f.eks.
gennemførelse af de uddannelsesmæssige forslag indeholdt i betænkning nr.
1312 af marts 1996 (»Funder-udvalgets« betænkning). »En
fremtid for dansk skibsfart«.
På baggrund af de nye bestemmelser i sønæringsloven om ændringer som følge
af værgemålsloven, jf. lov nr. 386 af 22. maj 1996, er der i nr. 6 indsat
regler herom.
Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende sønæringslovs §§ 4, 6,
9, 26 og 36, stk. 1, vedrørende førerrettigheder.
Til § 20
Ad stk. 1 til 3. Bestemmelserne svarer til gældende sønæringslovs
§ 33, stk. 1 til 4, dog med den ændring, at duelighedsbeviser alene kan
udstedes af Søfartsstyrelsen. Duelighedsbevis i sejlads for handelsskibe er
et styrmandsbevis omfattet af STCW-konventionen, hvorfor den tidligere
bestemmelse om, at disse kunne udstedes af den person eller skole, for hvem
prøven er aflagt, ikke længere kan finde anvendelse.
Ad stk. 4. Bestemmelsen indeholder nye krav i såvel STCW som
STCW-F konventionen med hensyn til sønæringsbevisers gyldighed m.v.
Ad stk. 5. Bestemmelsen sikrer hjemmel til at fastsætte regler om
påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og certifikater i overensstemmelse
med bestemmelserne herom i den ændrede STCW-konvention. For så vidt angår
godkendelse af udenlandske certifikater udstedt i medfør af den nugældende
STCW-konvention, har EU-Kommissionen med henvisningen til bestemmelserne i
Rådets direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
meddelt, at der inden længe vil foreligge et forslag til direktiv herom.
Bestemmelsen skal tillige sikre gennemførelse af et sådant direktiv
administrativt.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til gældende sønæringslovs § 38, dog er grundlaget for
inddragelse af et sønæringsbevis udvidet til også at omfatte hændelser, hvor
bevisindehaveren ved sin tjeneste har udgjort en direkte trussel mod liv,
ejendom eller miljøet. Der behøver således ikke at være indtruffet en ulykke.
Tilføjelsen er en konsekvens af den ændrede STCW-konventions bestemmelser om
inkompetence. Ved at indføre tilføjelsen i lovforslagets § 21 vil
retsbeskyttelsen i lovforslagets § 22 tillige finde anvendelse i sager om
inkompetence.
Til § 22 og 23
Bestemmelserne svarer til gældende sønæringslovs §§ 39 og 40.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til gældende sønæringslovs § 41, stk. 2.
Til § 25
Bestemmelserne, der må anses for en vigtig del af den reviderede
STCW-konvention, angiver en række forpligtelser for rederiet af især
sikkerhedsmæssig karakter. Der åbnes i stk. 2 mulighed for, at der kan
fastsættes mere detaljerede regler herom. Det bemærkes herved, at bl.a.
konventionens kommunikationskrav er mere omfattende for passagerskibe end for
lastskibe.
Rederens forpligtelser vil i en række tilfælde udmøntes i nogle instrukser
rettet til skibets fører. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade
skibsføreren være omfattet af disse ansvarsbestemmelser, selvom konventionen
alene nævner rederiet som ansvarlig.
Flere af kravene i stk. 1 har ikke hidtil været optaget i
søfartslovgivningen, men kun delvist i administrative forskrifter. Der er
således i medfør af lov om skibes sikkerhed administrativt fastsat
forskrifter om bl.a. arbejdets udførelse og om besætningens sprogfærdigheder
i passager- og lastskibe.
For at tydeliggøre rederens og skibsførerens ansvar for besætningens
kvalifikationer og kompetence findes det rigtigt at foreskrive disse krav i
sammenhæng med de øvrige bestemmelser om besætningens forhold.
Forslaget indeholder ingen definition af en reder. Ved bestemmelsen af,
hvem der må betragtes som reder, må der i første række lægges vægt på
ejerforholdet, men der vil kunne tænkes en række situationer, hvor også andre
forhold såsom dispositionsretten over skibet vil få betydning. Således vil en
korresponderende reder samt en bare-boat charterer, der selv ansætter
mandskabet, kunne betragtes som en reder.
Til § 26
Bestemmelsen svarer til gældende besætningslovs § 15 a og en tilsvarende
bestemmelse i gældende sønæringslovs § 43.
Til § 27
Strafferammen i § 27 er bødestraf, ligesom i den gældende besætningslovs §
19.
Til § 28
Da bestemmelsen i forslagets § 25 nu indgår i den ændrede STCW-konvention
er det fundet nødvendigt at optage straffebestemmelsen i denne lov.
Bestemmelsen bringer strafferammen i overensstemmelse med tilsvarende
straffebestemmelser i lov om skibes sikkerhed m.v.
Ændringen i lov om skibes sikkerhed m.v. var en opfølgning af
folketingsbeslutning nr. B 76 af 5. maj 1992 om ansvar for redere af færger,
handelsskibe og fiskerfartøjer og var begrundet i et ønske om at skærpe
straffen for rederes overtrædelser af tilsvarende sikkerhedsbestemmelser, som
her er foreslået i § 25, stk. 1, nr. 3-5. Endvidere var det ønsket at fjerne
enhvert incitament til at overtræde lovgivningen med det formål at opnå
besparelser på bekostning af sikkerhedskrav.
Til § 29
Straffebestemmelsen er udformet i overensstemmelse med intentionerne i lov
nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven (strafansvar for
juridiske personer).
Til § 30
Loven foreslås at træde i kraft den 1. februar 1997 samtidigt med
konventionsændringerne. Alle nye beviser skal efter denne dato udstedes i
henhold til de nye konventionsbestemmelser.
Til § 31
Ad stk. 1. Den ændrede STCW-konvention foreskriver, at alle
søfarende skal være uddannet i overensstemmelse med den ændrede konvention
senest den 1. februar 2002. Regler om fornyelse af sønæringsbeviser vil blive
udfærdiget i medfør af bestemmelserne i lovforslagets § 20, stk. 4.
Ad stk. 2. Bestemmelsen skal sikre, at de ændrede målingsregler
ikke automatisk medfører krav om sønæringsbevis til personer, der hidtil har
gjort tjeneste i skibe under 20 bruttoregistertons uden at være i besiddelse
af sådant bevis.
Bestemmelsen gør det således muligt for skippere i fiskeskibe under 20
BRT, som hidtil lovligt har været førere af sådanne skibe uden at være
omfattet af kravet om sønæringsbevis, at fortsætte denne tjeneste, selvom
skibets bruttotonnage på grund af nye målingsregler bliver målt til en
bruttotonnage over 20.
Ad stk. 3. Bestemmelsen retter sig mod et begrænset antal ældre
skibe, der alene er målt i bruttoregistertons.
Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1996)
Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen):
Herved har jeg den ære for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om skibes besætning.
(Lovforslag nr. L 49).
Forslag til lov om skibes besætning skaber grundlag for at opfylde de
internationale forpligtelser, der følger af ændringerne til den
internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om
vagthold, den såkaldte STCW-konvention.
Konventionen har siden 1984 fastlagt de internationale betingelser for at
være vagthavende officerer og menige i handelsskibe, herunder
uddannelseskrav.
Som følge af udviklingen inden for søfartsområdet blev denne konvention
ændret væsentligt i 1995. Ændringerne træder internationalt i kraft den 1.
februar 1997.
Konventionsændringerne nødvendiggør ikke omlægning af de danske
søfartsuddannelser. Dog skal de danske regler tilpasses, blandt andet som
følge af nye krav til certifikaternes gyldighed og regler om godkendelse af
udenlandske certifikater.
I 1995 vedtog IMO også en konvention på fiskeriområdet. Denne konvention,
der i det daglige kaldes STCW-F konventionen, er i store træk opbygget som
STCW-konventionen. Forslag til lov om skibes besætning skaber lovgrundlaget
for, at Danmark kan ratificere denne konvention. STCW-F konventionen træder i
kraft, når femten lande har ratificeret den.
Forslag til lov om skibes besætning er herudover led i regeringens
regelforenkling, idet det erstatter to gældende love, nemlig besætningsloven
og sønæringsloven. Loven er i højere grad udformet som rammelov, således at
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at udforme en række regler, der i dag findes
i sønæringsloven. Dette vil gøre det lettere at tilpasse de detaljerede
regler til nye internationale krav eller til udviklingen inden for erhvervet.
De regler, som Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, vil i
overensstemmelse med den praksis, der er på området, blive gennemført i tæt
samarbejde med erhvervets parter.
Forslaget fremsættes sammen med forslag til ændring af sømandsloven og
søloven, som gennemfører STCW-konventionens hviletidsbestemmelser, og sammen
med forslag til lov om søfartsuddannelse, der er en modernisering af loven.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige og hurtige
behandling.
Efter 2. behandling den 12. december 1996
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og
troppetransportskibe.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og
fritidsfartøjer.
2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12
passagerer.
3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med
havnekendingsnummer.
5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til
erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib
kan anses for et fritidsfartøj.
6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne,
åer, søer eller lignende beskyttede farvande.
7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om
vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).
8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller
anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den
internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for
personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).
9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev
angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.
10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om
skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.
11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i
kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt
maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af
Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres
i besætningsfastsættelsen.
12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og
syd for
62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands
kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).
13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48
grader
N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på
Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand
af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).
14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn
eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller
Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.
§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der
herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen
nødvendige besætning.
Kapitel 2
Handelsskibe
§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i
international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt
certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.
Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart
kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse
af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives
ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
§ 5. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20
i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For
lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen
fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på
søen gør det påkrævet.
Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn
til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at
besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver
af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder
1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og
kommunikationsudstyr,
4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
5) fortøjningsopgaver,
6) kostforplejning og sundhedsforhold.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages
hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte
besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser
samt til anvendelse af enhedsmandskab.
Stk. 4. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden
uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i
medfør af loven.
§ 6. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have
dansk sønæringsbevis.
Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original og have
STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens
reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i
overensstemmelse med nedenstående skemaer:
Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
20-99 Kystskipper Duelighedsbevis i sejlads
(STCW-regl. (STCW-regl. II/3 as
II/3 as Watchkeeping Officer)
--------------- Master) ------------------------------
100-199 Bedstemand
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
--------------- ------------------------------
200-499 Styrmand af 4. grad
(STCW-regl. II/3 as
Watchkeeping Officer)
---------------------------------------------------------------------
Øvrige skibe
---------------------------------------------------------------------
Bruttotonnage Skibsfører Overstyrmand Øvrige styrmænd
---------------------------------------------------------------------
20-2999 Sætteskipper Styrmand af Styrmand af 3. grad
(STCW-regl. 3. grad eller
II/2 as (STCW-regl. vagthavende
Master) II/2 as styrmand (STCW-regl.
Chief Mate) II/1 as
--------------------------------------------- Watchkeeping
3000 og Skibsfører Styrmand af Officer)
derover (STCW-regl. 1. grad
II/2 as (STCW-regl.
Master) II/2 as
Chief Mate)
---------------------------------------------------------------------
Maskinofficerer
---------------------------------------------------------------------
Fremdrivnings- Maskinchef/ 1. maskinmester Øvrige
effekt (kW) Enemaskin- maskinmestre
mester
---------------------------------------------------------------------
100-749 Duelighedsbevis i motorpasning
---------------------------------------------------------------------
750-2999 Skibs- Skibs- Skibsmaskinist
maskinist maskinist af 2. grad eller
af 1. grad af 2. grad vagthavende
(STCW-regl. (STCW-regl. maskinofficer
III/3 as III/3 as (STCW-regl.
Chief 2nd Engineer) III/1 as
Engineer) Watchkeeping
--------------------------------------------- Officer)
3000 og Skibs- Skibsmaskin-
derover maskinchef mester af
(STCW-regl. 1. grad
III/2 as (STCW-regl.
Chief III/2 as
Engineer) 2nd Engineer)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 3. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge
eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til
skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.
Stk. 4. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med
bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i
motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om
bord.
§ 7. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal
være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og
sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af
Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som
radiooperatør.
§ 8. En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder,
heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.
Kapitel 3
Fiskeskibe
§ 9. I fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under
500, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Nærfart Fiskeskipper af Styrmand af 3. grad i fiskeskibe. I
3. grad skibe under 24 meter i længde dog
bedstemand i fiskeskibe.
---------------------------------------------------------------------
Uden for Fiskeskipper af Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.
nærfart 1. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fiskeskibe med en bruttotonnage på 500 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med
duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med
duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en bruttotonnage på
20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes
maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden
tjeneste om bord.
Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og
styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen
udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører
i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget
STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.
Kapitel 4
Fritidsfartøjer
§ 10. I fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover, men
under 100, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i
overensstemmelse med nedenstående skema:
---------------------------------------------------------------------
Fartsområde Skibsfører Styrmand
---------------------------------------------------------------------
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for Yachtskipper
7 grader Ø. længde samt fart langs af 3. grad
Grønlands kyster i en afstand af
ikke over 30 sømil fra kysten
(basislinjen)
---------------------------------------------------------------------
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal Yachtskipper Duelighedsbevis
samt fart på de Britiske øer, Irland, af 3. grad i sejlads for
Norge og Færøerne fritidssejlere
---------------------------------------------------------------------
Fart på alle have Yachtskipper Yachtskipper af
af 1. grad 3. grad
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover
fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer
foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for
7 grader Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for
fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i
motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en
bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og
derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 5
Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen
§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning
som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet
utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke
være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets
sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt
kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i
skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.
§ 12. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under
iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en
person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede
bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et
bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.
§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10
anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse
på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers
direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af
8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for
statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Skibsførere i
handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.
Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for erhvervsudøvelsen her i landet er opfyldt, og underretter
ansøgeren herom.
Ændring af tonnagegrænser
§ 14. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte
tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt ændrer de i loven
indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.
Forhåndsfastsættelse
§ 15. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for
et projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et udenlandsk
skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).
Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke
med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden
begrundelse.
Stk. 3. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse
for besætningsnævnet, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer
i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.
Besætningsnævnet
§ 16. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4,
stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12 og § 18,
stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes
for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en
forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet.
Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse
ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den
endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen
kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der
har været afgørende for fastsættelsen.
Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren
udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive
udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes
organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes
organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de
pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og
repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer,
således at disse er ligeligt repræsenteret.
Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende
virkning.
Kapitel 6
Uddannelseskrav
§ 17. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller
maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af
mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne
stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.
§ 18. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for
1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,
2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,
3) besætninger i passagerskibe og
4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige
uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske
lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for
1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af
loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og
2) officerer og mandskab i
a) skibe med særlige manøvreegenskaber,
b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,
c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,
d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.
Stk. 3. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter
besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.
Kapitel 7
Sønæringsbeviser
§ 19. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov
omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om
1) uddannelse,
2) fartstid,
3) sundhed,
4) syns- og høreevne,
5) alder og
6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til
handels- og fiskeskibe skal vedkommende have dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog efter forud indhentet erklæring fra de berørte
organisationer under særlige omstændigheder fravige kravet om indfødsret.
§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.
Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for
afholdelse af duelighedsprøver.
Stk. 4. Sønæringsbeviser til handels- og fiskeskibe er gyldige i
fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse
af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om
udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for
erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for
udstedelsen.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende
internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af
udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.
§ 21. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis
indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en
direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af
indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat
at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.
Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste
sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1
nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader
indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan
sønæringsbeviset inddrages.
§ 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes
over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om
retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt
for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i
København og uden for dennes område under søretten.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende
virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har
opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden
afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.
§ 23. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til
Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et
inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet
inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om
tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene.
Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse
dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen
senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 24. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af
handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret.
Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra
denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten
til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 4.
Kapitel 8
Rederens og skibsførerens ansvar
§ 25. Rederen og skibsføreren skal sikre,
1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling
foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne
originalbeviser findes om bord,
2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over
alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt
dokumentation for deres kvalifikationer,
3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres
behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og
beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres
rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,
4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i
nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og
5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål
og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udfærdige nærmere forskrifter om de i
stk. 1 omhandlede bestemmelser og herunder foreskrive særlige kommunikations-
og sprogkrav.
Kapitel 9
Henlæggelse af beføjelser
§ 26. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6,
stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller 3, § 11,
2. eller 3. pkt., § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller overtræder de
i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk. 4.
§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 2, i
henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte
eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan
stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder
som anført i stk. 2.
§ 29. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
Stk. 2. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af
7. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj
1990, ophæves.
Stk. 3. De i medfør af lov om skibes besætning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
§ 31. Sønæringsbeviser erhvervet før den 1. februar 1997 giver
deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste
som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe, er dog kun
gyldige indtil den 1. februar 2002.
Stk. 2. Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og
som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i
skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan
tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.
Stk. 3. For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i
henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets
målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler,
fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af de særlige grønlandske forhold.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om skibes besætning Retsinformation · 9. juli 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, søloven og forskellige andre love (Fratagelse af retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord eller i relation til tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører, justering af årlig afgift for skibe og ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om sikkerhed til søs) Retsinformation · 12. december 2024
- Bekendtgørelse om anerkendelse af udenlandske sønæringsbeviser til tjeneste i fiskeskibe Retsinformation · 19. december 2024
- Bekendtgørelse om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe og uddannelse i dansk søfartslovgivning (anerkendelsesbeviser) Retsinformation · 15. juni 2018
- 1987 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser Retsinformation · 27. juni 2023