1996 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØMANDSLOVEN OG SØLOVEN (FRATRÆDELSESGODTGØRELSE, HVILETID OG LUGANOKONVENTIONEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 42, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skibsofficeren
ved fratrædelsen vil oppebære folkepension.
Stk. 3. Hvis officeren ved fratrædelsen vil oppebære en
alderspension fra rederen, og hvis officeren er indtrådt i den pågældende
pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997
ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse
eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra
rederen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. § 57, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden være på mindst 10 timer.
Hviletiden kan deles i højst 2 perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6
timer.«
3. § 65, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
4. § 70, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af
29. marts 1995 og lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 310, stk. 5, indsættes efter
»(EF-domskonventionen)»: », eller af konventionen af 16.
september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i
Læs alt
borgerlige sager, herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede
protokoller m.v. (Luganokonventionen m.v.)».
2. I § 311, stk. 3, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2, 3 og 6«.
3. I § 348, stk. 1, ændres »eller« til:
»og«.
4. I § 461, 1. pkt., indsættes efter
»York-Antwerpen-reglerne af 1974,»: »som ændret i 1990,».
5. § 515 affattes således:
»§ 515. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
6. I § 519, stk. 1, ændres »nugældende« til:
»hidtil gældende«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller
delvis for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske
forhold.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 42, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skibsofficeren
ved fratrædelsen vil oppebære folkepension.
Stk. 3. Hvis officeren ved fratrædelsen vil oppebære en
alderspension fra rederen, og hvis officeren er indtrådt i den pågældende
pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997
ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse
eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra
rederen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. § 57, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden være på mindst 10 timer.
Hviletiden kan deles i højst 2 perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6
timer.«
3. § 65, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
4. § 70, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af
29. marts 1995 og lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 310, stk. 5, indsættes efter
»(EF-domskonventionen)»: », eller af konventionen af 16.
september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede
protokoller m.v. (Lugano-konventionen m.v.)».
2. I § 311, stk. 3, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2, 3 og 6«.
3. I § 348, stk. 1, ændres »eller« til:
»og«.
4. I § 461, 1. pkt., indsættes efter »York-Antwerpen
reglerne af 1974,»: »som ændret i 1990,».
5. § 515 affattes således:
»§ 515. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
6. I § 519, stk. 1, ændres »nugældende« til:
»hidtil gældende«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. februar 1997.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller
delvis for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske
forhold.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder ændringer i to love: Sømandsloven og søloven.
For så vidt angår sømandsloven, skal lovforslaget ses i sammenhæng med det
samtidig fremsatte forslag om lov om skibes besætning. Det foreslås, at
hvileperioden, der samlet skal være på mindst 10 timer, nu kan deles, således
at man sikrer, at den søfarende som minimum får 6 timers samlet hvile.
Formålet hermed er sammen med ændring af besætningsloven at opfylde de krav,
som stilles til Danmark efter den internationale konvention om uddannelse af
søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen). På en
IMO-konference i London i 1995 blev der vedtaget væsentlige ændringer i
konventionen herunder nye regler om hviletid for vagtgående søfarende.
Ændringerne i STCW-konventionen har til formål at forbedre sikkerheden for
menneskeliv til søs og formindske risikoen for havmiljøet.
De nye konventionsregler træder i kraft internationalt den 1. februar
1997.
Lovforslaget indeholder endvidere en konsekvensændring af § 42 som følge
af, at lov nr. 287 af 24. april 1996 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer blev ændret fra 1. juli 1996 vedrørende fratrædelsesgodtgørelse
til funktionærer.
For så vidt angår søloven, omfatter lovforslaget en konsekvensændring som
følge af Danmarks tiltræden af konventionen om retternes kompetence og om
fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager
(Lugano-konventionen). Desuden foretages der en rettelse i sølovens
bestemmelse om almindeligt havari (fælleshavari), som følge af en ændring i
1990 af York-Antwerpen reglerne af 1974, hvortil søloven henviser.
Høring
Forslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening,
Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af
1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, DSB Rederi A/S, Hotel-, Restaurant-
& Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Danmarks Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen,
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforening,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes Forening,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark,
Metal-Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark (Hanstholm
Afdeling), Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening, Dansk Sejlunion,
Finansrådet, Sølovsudvalget, Statsministeriet, Finansministeriet,
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Forsvarsministeriet,
Trafikministeriet, Arbejdsministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
De administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for staten
samt de erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville få økonomiske eller administrative
konsekvenser for staten, ligesom det heller ikke har miljømæssige
konsekvenser. Det skønnes endelig ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Med hensyn til sømandsloven indeholder forslaget ikke EU-retlige aspekter.
Ændringen af sølovens § 310 er en følge af, at Danmark har tiltrådt
Lugano-konventionen, som blev vedtaget på en diplomatkonference mellem EFs og
EFTAs medlemslande i 1988.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad nr. 1
Bestemmelsen svarer i princippet til § 2a, stk. 2-4 i lov om retsforhold
mellem arbejdsgivere og funktionærer, som ændret ved lov nr. 287 af 24. april
1996. Herefter blev funktionærlovens regler vedrørende
fratrædelsesgodtgørelse ændret fra 1. juli 1996. For at sikre de søfarende
samme retstilling foreslås en lignende bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse
ved pensionering.
Ad nr. 2
Bestemmelsen har til formål, at Danmark kan opfylde den ændrede
STCW-konventions hviletidsregler, hvorved den søfarende sikres mindst 6
timers samlet hvile. Det vil efter forslaget ikke længere være lovligt at
dele den i loven foreskrevne hviletid på samlet 10 timer i to gange 5 timer.
Der er i Danmark tradition for, at hviletidsregler til søs er ens for alle
mandskabskategorier. Dette princip foreslås fastholdt i forslaget, uanset
STCW-konventionens hviletidsregler alene omfatter officerer, som har ansvar
for vagten og menige, der deltager i vagten.
Ad nr. 3 og 4
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat
regler om strafansvar for juridiske personer. Loven trådte i kraft den 1.
juli 1996. De ændrede formuleringer af § 65, stk. 2 og § 70, stk. 2 er en
konsekvens heraf.
Til § 2
Ad nr. 1
Jurisdiktionsbestemmelsen i sølovens § 310 har til hensigt at sikre
muligheden for værneting i Norden i sager vedrørende transport af stykgods,
som har tilknytning til et nordisk land. Bestemmelsen modificeres i stk. 5,
idet den ikke gælder, såfremt andet følger af EF-domskonventionen.
Forslaget er en enkel konsekvensændring som følge af, at
EF-domskonventionens geografiske område er udvidet ved Lugano-konventionen.
Lugano-konventionen omhandler ligesom EF-domskonventionen retternes
internationale kompetence, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i borgerlige sager, men gælder udover landene i EU også
EFTA-landene Norge, Schweiz og Island. Det foreslås, at den gældende
modifikation i § 310, stk. 5, vedrørende EF-domskonventionen udvides til også
at gælde Lugano-konventionen. Blandt andet som konsekvens heraf accepteres
værnetingsaftaler, som skaber værneting i et EU- eller EFTA-land og er
omfattet af de to konventioner, uanset de normalt ville kunne tilsidesættes
efter § 310, stk. 1. Således vil fx en aftale om værneting i EU eller EFTA,
selvom den begrænser sagsøgerens ret til at rejse sag ved domstolen på det
sted, hvor sagsøgte har sit hovedkontor, ikke kunne tilsidesættes.
Lugano-konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. marts 1996, jf.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1996 om anvendelse
af lov om EF-domskonventionen m.v. på konventionen af 16. september 1988 om
retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,
herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede protokoller m.v.
(Lugano-konventionen m.v.). Regler herom er allerede indsat i Retsplejeloven.
Ad nr. 4
Som en direkte følge af bjærgningskonventionen fra 1989, der blev
indarbejdet i søloven ved lov nr. 205 af 29. marts 1995, blev der i 1990
foretaget en revision af 1974 York-Antwerpen reglerne om almindeligt havari
(fælleshavari). Det foreslås derfor, at der i søloven nu henvises til
York-Antwerpen reglerne af 1974, som ændret i 1990.
Bjærgningskonventionen indførte regler om betaling af rederen af det
særlige vederlag, der kan komme til udbetaling i forbindelse med bjærgning af
fartøj og ladning, der udgør en fare for miljøet. York-Antwerpen reglerne om
fordeling mellem skib, fragt og gods af udgifter i forbindelse med skader og
tab indeholder en bestemmelse om bjærgelønnens fordeling. I 1990-ændringen
fastsættes imidlertid, at det særlige vederlag til bjærgeren ikke fordeles
efter reglerne om fælles havari, men alene betales af skibets ejer.
Ad nr. 5
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat
regler om strafansvar for juridiske personer. Loven trådte i kraft den 1.
juli 1996. Den ændrede formulering af § 515 er en konsekvens heraf.
Ad nr. 2, 3 og 6
Der er alene tale om rettelser af skrivefejl.
Til § 3
Loven bør træde i kraft den 1. februar 1997 samtidig med
STCW-konventionsændringerne.
Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1996)
Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen):
Hermed har jeg den ære for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af sømandsloven og søloven.
(Fratrædelsesgodtgørelse, hviletid og Lugano-konventionen).
(Lovforslag nr. L 48).
Forslaget om ændring af sømandsloven skal først og fremmest sikre, at
Danmark opfylder de nye internationale regler om hviletid for vagtgående
søfarende. Hviletidsreglerne træder i kraft internationalt den 1. februar
1997 i konventionen om uddannelse, sønæring og om vagthold
(STCW-konventionen). Forslaget fremsættes derfor sammen med forslaget til en
ny besætningslov, der også indeholder en gennemførelse af konventionen.
STCW-konventionen omfatter kun de søfarende, der er vagtgående. Derfor vil
vi internationalt kun være forpligtet til at skærpe hviletidsbestemmelserne
for denne gruppe søfarende. Forslaget går dog videre, således at også de
øvrige søfarende på danske skibe får samme rettigheder til hviletid, som de
vagtgående søfarende skal have. Det passer med den tradition, vi har i
Danmark for ens hviletidsregler for alle mandskabskategorier.
Der stilles i den gældende sømandslov krav om, at den søfarendes hviletid
inden for arbejdsdøgnet skal være på mindst 10 timer, der kan deles i højst 2
perioder. Efter STCW-konventionens regler skal den søfarende også have 10
timers hvile inden for 24 timer, hvoraf der som minimum gives mindst 6 timers
samlet hvile. Det er derfor nødvendigt at justere reglen om deling af
hviletiden, idet det ikke længere vil være lovligt at dele de 10 timer i
samlet 2 gange 5 timer.
Herudover indeholder forslaget ændrede regler om søfarendes
fratrædelsesgodtgørelse ved pensionering. Herved sikres de søfarende samme
retsstilling som for kort tid siden blev gennemført for funktionærer på
landjorden.
Forslaget om ændring af søloven er en følge af Danmarks tiltræden af
Lugano-konventionen. Ændringen har betydning for aftaler, som skaber
værneting i EU- eller EFTA-lande i sager, der vedrører transport af stykgods.
Med disse bemærkninger og idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til
lovforslaget, skal jeg hermed anbefale forslaget til en hurtig og velvillig
behandling i det høje Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 42, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skibsofficeren
ved fratrædelsen vil oppebære folkepension.
Stk. 3. Hvis officeren ved fratrædelsen vil oppebære en
alderspension fra rederen, og hvis officeren er indtrådt i den pågældende
pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997
ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse
eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra
rederen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 42. Opsiges en skibsofficer, der har haft uafbrudt ansættelse i
det pågældende rederi i 12, 15 eller 18 år, skal rederen ved officerens
fratrædelse betale et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders
hyre.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skibsofficeren ved
fratrædelsen vil oppebære pension fra rederen eller folkepension.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også, hvis skibsofficeren afskediges
uberettiget.
2. § 57, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden være på mindst 10 timer.
Hviletiden kan deles i højst 2 perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6
timer.«
§ 57. En sømand skal have fornøden tid til hvile og søvn. Inden
for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden være på mindst 10 timer, der kan deles
i højst 2 perioder. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må
ikke overstige 14 timer. Såfremt skibsføreren finder det sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, kan bestemmelsen dog fraviges ved ankomst til og afgang fra
havn.
Stk. 2. På søn- og helligdage må der ikke pålægges en sømand
arbejde, som kan udsættes.
Stk. 3. På søn- og helligdage bør der endvidere så vidt muligt
gives enhver sømand, som ønsker det, lejlighed til uforstyrret at holde
gudstjeneste om bord.
Stk. 4. Efter anmodning fra rederen kan Søfartsstyrelsen tillade,
at hviletiden efter stk. 1 beregnes inden for hvert kalenderdøgn.
3. § 65, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 65. Tilsidesætter rederen sine pligter efter § 46, § 49, nr. 1,
og § 64 b, stk. 1, straffes han med bøde.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunerne styrelse,
kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
4. § 70, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 70. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af
29. marts 1995 og lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 310, stk. 5, indsættes efter
»(EF-domskonventionen)»: », eller af konventionen af 16.
september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede
protokoller m.v. (Lugano-konventionen m.v.)».
Domstole og voldgift
§ 310. Enhver forhåndsaftale, som indskrænker sagsøgerens ret til
at få tvist vedrørende transport af stykgods ifølge dette kapitel afgjort ved
søgsmål, er ugyldig, for så vidt den begrænser sagsøgerens ret til efter eget
valg at rejse sag ved domstol på det sted, hvor
1) sagsøgte har sit hovedkontor eller i mangel heraf der, hvor denne har
sit almindelige opholdssted,
2) transportaftalen blev indgået, forudsat at sagsøgte der har et
forretningssted, en filial eller et agentur, hvorigennem aftalen er indgået,
3) det aftalte leveringssted efter transportaftalen ligger eller
4) det aftalte eller faktiske udleveringssted efter transportaftalen
ligger.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for,
1) at en part kan rejse sag ved domstol på det sted, der er angivet i
transportaftalen, eller
2) at parterne, efter at en tvist er opstået, aftaler, hvordan den skal
behandles.
Stk. 3. Hvis et konnossement er udfærdiget ifølge et certeparti,
som indeholder bestemmelser om kompotent domstol eller værneting, uden at
konnossementet udtrykkeligt angiver, at disse bestemmelser er bindende for
indehaveren af konnossementet, kan transportøren ikke påberåbe sig
bestemmelserne mod en indehaver af konnossementet, som har erhvervet det i
god tro.
Stk. 4. Her i riget kan søgsmål vedrørende aftale om transport af
stykgods i fart mellem to stater i alle tilfælde rejses på det sted eller på
et af de steder, hvortil sagen har en sådan tilknytning som nævnt i stk. 1,
eller på et andet sted her i riget, som parterne har aftalt.
Stk. 5. Stk. 1 og 4 gælder ikke, hvis hverken det aftalte
leveringssted eller det aftale eller faktiske udleveringssted efter § 252,
stk. 3, ligger i Danmark, Finland, Norge eller Sverige, eller hvis andet
følger af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om
fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, med
senere ændringer (EF-domskonventionen).
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 er ikke til hinder for, at der
foretages foreløbige retsskridt her i riget.
2. I § 311, stk. 3, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2, 3 og 6«.
§ 311. Uanset bestemmelsen i § 310, stk. 1, kan parterne
skriftligt aftale, at tvister skal afgøres ved voldgift, hvis sagen efter
sagsøgerens valg kan rejses, i en af de stater, hvor stedet som nævnt i §
310, stk. 1, ligger.
Stk. 2. Voldgiftsretten skal anvende bestemmelserne i dette
kapitel. Bestemmelserne i stk. 1 gælder som en del af voldgiftsaftalen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 310, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.
Stk. 4. Hvis hverken det aftalte leveringssted eller det aftalte
eller faktiske udleveringssted ligger i Danmark, Finland, Norge eller
Sverige, kan parterne ligeledes aftale, at tvister skal afgøres ved voldgift
på andet sted med anvendelse af andre bestemmelser, end hvad der fremgår af
stk. 1 og 2.
3. I § 348, stk. 1, ændres »eller« til:
»og«.
§ 348. Skal skibet være lasteklart inden et bestemt tidspunkt
(kancelleringstid), kan rejsebefragteren hæve befragtningsaftalen, dersom
skibet ikke er lasteklart eller meldt lasteklart inden udløbet af fristen.
Stk. 2. Giver rejsebortfragteren meddelelse om, at skibet vil
komme, efter at tiden er løbet ud, og opgiver, hvornår skibet vil være
lasteklart, må rejsebefragteren, såfremt denne vil hæve, gøre dette uden
ugrundet ophold. Hæves aftalen ikke, bliver det opgivne tidspunkt nyt
kancelleringstidspunkt.
4. I § 461, 1. pkt., indsættes efter »York-Antwerpen
reglerne af 1974,»: »som ændret i 1990,».
§ 461. For almindeligt havari (havari grosse, groshavari,
fælleshavari), der bæres af skib, fragt eller gods i fællesskab, gælder, hvis
ikke andet er aftalt, York-Antwerpen-reglerne af 1974, herunder reglerne om,
hvilke skader, tab og omkostninger der skal henregnes til almindeligt havari,
og hvorledes dette skal fordeles. Reglerne bekendtgøres ved industri- og
samordningsministerens foranstaltning i deres engelske tekst og i dansk
oversættelse.
5. § 515 affattes således:
»§ 515. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 515. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
6. I § 519, stk. 1, ændres »nugældende« til:
»hidtil gældende«.
§ 519. For reglerne i kapitel 13 og 14 om befordring af gods
gælder, at aftaler indgået før lovens ikrafttræden følger reglerne i den
nugældende sølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 13. oktober 1989.
Stk. 2. Denne lovs regler gælder for forhold, hvor konnossement
eller søfragtseddel er udstedt til tredjemand efter denne lovs ikrafttræden,
selv om dette er sket i henhold til aftale om godsbefordring, der er indgået
før denne lovs ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 26. februar 2015. — Ingeniørforeningen i Danmark mod Tekniq. EU-domme · 26. februar 2015
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 25. november 2015. — Dansk Industri (DI) mod Sucession Karsten Eigil Rasmussen. EU-domme · 25. november 2015
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 6. maj 2010 1 Sag C-499/08 EU-domme · 6. maj 2010
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 EU-domme · 12. oktober 2010
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. april 2016. — Dansk Industri (DI) mod Sucession Karsten Eigil Rasmussen. EU-domme · 19. april 2016