1997 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER, LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (PLACERINGSREGLER, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af
18. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Pensionskassevirksomhed og anden virksomhed, der
omfattes af § 5, stk. 1, og § 6, skal drives i overensstemmelse med god
pensionskassepraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomheden drives
i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.«.
2. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Investeringsregler«.
3. Kapitel 6 affattes således:
»§ 46. Pensionskasser skal ud over aktiver, der modsvarer
solvensmargenen, til enhver tid have aktiver som nævnt i § 46 a til en samlet
værdi, der mindst modsvarer størrelsen af pensionskassens samlede
pensionsmæssige hensættelser. Det påhviler en pensionskasses ledelse at
sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 46 a,
§ 47 og i medfør af § 48, er udvalgt således, at de i forhold til arten af
pensionskassens forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet
er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de sikrede,
herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en
bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt
investering.
Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de
pensionsmæssige hensættelser i overensstemmelse med § 42.
Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i
dette kapitel efter følgende regler:
1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de
principper, der finder anvendelse ved pensionskassens aflæggelse af
årsregnskab.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan
Læs alt
kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige
forpligtelser over for låntager.
3) Har pensionskassen indgået finansielle kontrakter, der reducerer
risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de pensionsmæssige forpligtelser,
medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer som nævnt i § 46 a,
stk. 1, nr. 1-4, og 6, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 46 a. Til dækning af pensionskassens samlede pensionsmæssige
hensættelser, jf. § 46, kan følgende aktiver anvendes
1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1 til lov om
forsikringsvirksomhed,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, som
frembyder tilsvarende sikkerhed,
4) tilgodehavender, undtagen tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger,
8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af
zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet
af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i
lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for
zone A eller,
12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke
omfattes af nr. 1-11.
Stk. 2. Hvis pensionskassen har et datterselskab, hvis aktivitet
er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1,
kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og
eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 3. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, der anvendes til at
dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 40 pct. af
de pensionsmæssige hensættelser, jf. dog § 47, stk. 7 og 9.
Stk. 4. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11, der anvendes til at
dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af
de pensionsmæssige hensættelser.
Stk. 5. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 12, må tilsammen højst
udgøre 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct.
af de pensionsmæssige hensættelser.
Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at
dække de pensionsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10 pct. af de
pensionsmæssige hensættelser.
§ 47. En pensionskasse må ikke blandt de aktiver, der anvendes til
at dække de pensionsmæssige hensættelser, anvende aktiver, der repræsenterer
en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2
pct. af de pensionsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende
virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for pensionskassen.
Stk. 3 . For grunde og bygninger omfattet af § 46 a stk. 1, nr. 5,
og lån omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis en pensionskasse har investeret i eller ydet lån til
et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 46 a, stk.
1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på pensionskassens
samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 46 a,
stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der
ikke omfattes af § 46 a, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,
der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 46 a, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10
pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 46 a, stk. 3, henføres til § 46 a,
stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §
46 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 46 a, stk. 2, samt på selskaber, hvis
aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i
aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan
investeringen i forhold til bestemmelserne i § 46 a, stk. 3, 5 og 6, henføres
til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale
drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen
er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for
rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.
§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes de
pensionsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes
lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med
hensættelserne.
§ 49. I pensionskassen skal der føres et register over aktiverne
efter § 46 a, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 46, stk. 3, nr. 3.
De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af medlemmerne.
Stk. 2. De pensionsmæssige hensættelser opgøres af den
ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets afslutning. Pensionskassen har derpå
3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de
pensionsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal pensionskassen
foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de pensionsmæssige
hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.
Stk. 3. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at
stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.
Stk. 4 . Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et
tinglyst ejerpantebrev.
Stk. 5. Har pensionskassen et datterselskab, der omfattes af § 46
a, stk. 2, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til
datterselskabet.
Stk. 6. Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om,
hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt.
Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer
tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af
Finanstilsynet.
Stk. 7 . Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
pensionskassens indberetnings- og registreringspligt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis
tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde pensionskassens rådighed over
dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres
som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn
til de øvrige midler, der tjener til dækning af de pensionsmæssige
hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.
Stk. 9. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring
godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.
§ 50. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels
bestemmelser.«.
4. § 52 affattes således:
»§ 52. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v. samt §§ 179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed gælder med
de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.
Stk. 2. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10
af samtlige stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling stiller krav
herom.
Stk. 3. § 61 h i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskaber m.v. gælder tilsvarende på forholdet mellem en pensionskasse og
den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til.«.
5. § 53 affattes således:
»§ 53. § 95 i aktieselskabsloven gælder med de nødvendige
tilpasninger for firmapensionskasser. Skifterettens udpegning af
granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra
mindst 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.«.
6. I § 63, 2. pkt., ændres »§§ 49-50« til:
»§ 49«.
7. I § 64, stk. 4, ændres »§ 46« til: »§ 46
a« og »§§ 49 og 50« til: »§ 49«.
8. Efter § 66 indsættes:
»§ 66 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk
eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens
medlemmer kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs eller trådt i likvidation
som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke vedrører
medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg
på at redde pensionskassen.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,
i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der
er truffet af Finanstilsynet.
4) Folketingets Ombudsmand.
5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i
henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.
7) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle
økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,
for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning eller under konkurs,
når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af
pensionskassen.
8) Rigsrevisionen.
9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og
konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under
forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres opgaver.
10) Institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger
under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde.
11) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med
pensionskasser.
12) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet
med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne
under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres tilsynsopgaver.
13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af,
at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale
lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i
henhold til international aftale.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7 . Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed
eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september
1995.
§ 66 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den
pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses en anden end pensionskassen
tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende:
1) Den, der overtræder lovens påbud om at løfter om pensionstilsagn skal
afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 1, § 2,
stk. 1, og § 4.
2) Den, der uanset bestemmelsen i § 9 mener at have et krav, der er
grundet i pensionsløftet, jf. § 9.
3) En virksomhed, som ansøger om koncession til at drive
pensionskassevirksomhed, jf. § 10, stk. 1.
4) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som aktuar i
pensionskassen, jf. § 26.
5) Revisor i en pensionskasse, når Finanstilsynet afskediger eller
pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens forhold, samt i sager
vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den pensionskasse, som
revisor reviderer, jf. § 52, stk. 1, samt i sager, hvor de valgte revisorer
eller aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for
Finanstilsynet, jf. § 52, stk. 1 samt § 26, stk. 3, 4. pkt.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,
en direktør, en aktuar, en likvidator eller andre ledende medarbejdere i en
pensionskasse, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven
eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.
9. I § 71, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 53, stk.
1,» til: »§ 52, stk. 1,».
10. I § 71, stk. 3, indsættes efter »efter« :
»§ 6 a,».
11. § 72 affattes således:
»§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion,
likvidator, revisor eller aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der
efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over
for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet
henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.
12. I § 74, stk. 2, indsættes efter »§§ 31-36,»:
»§§ 46-47,».
§ 2
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1197 af 27. december 1996 og § 8 i lov
nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 26, stk. 2, nr. 7, affattes således:
»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger,».
§ 3
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1.
maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og § 7 i
lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 2, nr. 9, affattes således:
»9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger,».
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 5
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 3. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 2, nr.
7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder anvendelse på midler fra
danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er
beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og
institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, hvis de
i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 4. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 2, nr.
7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder anvendelse på midler fra
lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i
Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner,
hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke
er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder
og institutioner i Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Firmapensionskasser
Reglerne for firmapensionskasser foreslås justeret med henblik på, at
firmapensionskasser undergives de samme regler for investering af midler, som
gælder for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ved at lade revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven og lov om
forsikringsvirksomhed gælde for firmapensionskasser øges harmoniseringen af
revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.
I de øvrige finansielle love er der regler om tavshedspligt og
partsbegreb. Det foreslås, at der indsættes tilsvarende regler i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, der hidtil har været omfattet af reglerne i
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler
om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans
Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den
finansielle tilsynslovgivning.
På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse
af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor
samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse
drøftelser, der nu fremlægges.
Tavshedspligt
Det foreslås, at Finanstilsynet som hovedregel har tavshedspligt
vedrørende fortrolige oplysninger.
Der foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at videregive
fortrolige oplysninger. For eksempel foreslås det, at fortrolige oplysninger
kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation
til straffeloven og tilsynslovgivningen.
Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige
oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til
institutioner der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om
investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.
Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke
ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at en pensionskasse
alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver
oplysninger, som stammer fra pensionskassen selv eller fra korrespondance med
tilsynet. Disse oplysninger må pensionskassen selv antages at være i
besiddelse af, hvorfor pensionskassen selv frit kan foretage
offentliggørelse.
Partsbegreb
Der foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus
i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til
aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for
Erhvervsankenævnet.
Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet
af Finanstilsynet vedrører som part i forholdet til Finanstilsynet.
Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren,
likvidatorer og andre ledende medarbejdere, også kan blive part i forhold til
Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod
den pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt et
løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er afdækket - får
partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i
visse situationer skal kunne opnå partsstatus.
Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod
pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen selv at afgøre,
hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for medlemmet, er det ikke
fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte
pensionskassens medlemmer.
2. ATP og LD
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds adgang til
at placere midler i andele og beviser i investeringsinstitutter udvides til
også at omfatte placeringer i specialforeninger omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger. Samme ændring er foreslået i lov
om tilsyn med firmapensionskasser og i det samtidige hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed.
3. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og
organisationer:
A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg
Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset
Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk
Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.
Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk
Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,
Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri
og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
FUTOP Clearingscentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,
Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,
InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab
A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,
Pengeinstitutternes Betalingsstystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af
Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og
Værdipapircentralen.
4. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller
miljømæssige konsekvenser.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området
Firmapensionskasser, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets
Tillægspension er ikke reguleret af de finansielle EU-direktiver.
Kommissionen har imidlertid rejst tvivl om hvorvidt lov om tilsyn med
firmapensionskassers angivelse af investeringsregler er i overensstemmelse
med EU-traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed. Forslaget til
ændring af investeringsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er
begrundet i ønsket om at udelukke denne tvivl.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om tilsyn med firmapensionskasser
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse, hvorefter en pensionskasse skal drive sin
virksomhed i overensstemmelse med god pensionskassepraksis, svarer til § 7 i
lov om forsikringsvirksomhed. Det bemærkes, at Finanstilsynet ifølge sin
almindelige tilsynsbeføjelse udover at kontrollere, at pensionskassen
overholder lovforskrifterne, hidtil har anset sig for berettiget til også at
vurdere, om pensionskassen lever op til kravet om god pensionskasseskik. Der
er foretaget den nødvendige tilpasning af bestemmelsen under hensyn til, at
en pensionskasse alene henvender sig til en virksomheds ansatte og dermed
ikke udøver forretningsmæssig virksomhed i almindelig forstand. Som ved andre
generalklausuler, f.eks. i aftaleloven, er der tale om en dynamisk målestok,
der ændres og udvikles i takt med samfundsudviklingen. Det er derfor ikke
muligt at præcisere indholdet af denne norm, hvis indhold nødvendigvis må
være underkastet en løbende tilpasning.
Til nr. 2 og 3
Firmapensionskasser er undergivet krav til, at ledelsen i sin
investeringspolitik skal sikre, at sikkerheds- og risikospredningshensyn
tilgodeses i forvaltningen af de midler, pensionskassen administrerer på
medlemmernes og øvrige sikredes vegne, således at der foreligger en
acceptabel sikkerhed for, at midlerne er til stede, når de skal anvendes i
forbindelse med pensionering eller anden pensionsudløsende begivenhed.
Det foreslås med de nye regler at skabe parallelitet med
investeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond samt lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den hidtidige
formulering af investeringsreglerne kunne efterlade en tvivl om, hvorvidt
firmapensionskasser kunne investere i udenlandske aktiver.
Ved forslaget præciseres den gældende praksis, hvorefter
firmapensionskasser har adgang til at investere i udenlandske aktiver.
Med forslaget er investeringsreglerne efter 3. livsforsikringsdirektiv
indarbejdet med de for firmapensionskasser nødvendige tilpasninger.
Til § 46
I stk. 1 understreges, at firmapensionskassens ledelse har pligt til at
sørge for, at pensionskassen har tilstrækkelige aktiver, og at de aktiver,
der skal dække de pensionsmæssige forpligtelser, er udvalgt således, at de er
egnede til dette formål. Bestemmelsen må ses på baggrund af, at opfyldelse af
spredningskravene i §§ 46 a - 48 ikke nødvendigvis sikrer en forsvarlig
spredning og diversificering.
Det fastslås, at investeringsreglerne skal være opfyldt på et hvilket som
helst tidspunkt.
Værdien af de aktiver, der omfattes af de foreslåede regler, skal mindst
modsvare størrelsen af de samlede pensionsmæssige hensættelser, dvs.
pensionshensættelser, erstatningshensættelser og bonusudjævningshensættelser.
De gældende investeringsregler finder alene anvendelse for midler svarende
til pensionshensættelserne, som udgør langt den største del af de samlede
pensionsmæssige hensættelser.
Bestemmelserne i stk. 2 indeholder nærmere regler for opgørelse af de
pensionsmæssige hensættelser. Reglerne svarer til de gældende.
Bestemmelserne i stk. 3 indeholder nærmere regler for aktivernes opgørelse
til brug for investeringsreglerne. Nr. 1 præciserer, at investeringsreglerne
skal tage udgangspunkt i aktivernes værdi, som disse er løbende
værdireguleret efter de af pensionskassen anvendte værdiansættelsesmetoder.
Dette svarer til gældende praksis. Nr. 2 fastsætter, at aktiverne opgøres til
nettoværdien efter fradrag af en eventuel behæftet del eller efter fradrag af
forpligtelser over for låntager. Bestemmelsen under nr. 3 finder eksempelvis
anvendelse på valutaterminskontrakter, der tilvejebringer kongruens
(valutamatching) mellem de pensionsmæssige forpligtelser og aktiverne.
Tilsvarende er andre afledte finansielle instrumenter, der reducerer eller
ophæver markedsrisikoen, renterisikoen eller udsteder- og debitorrisikoen på
aktiverne set i forhold til de forpligtelser, der skal dækkes, omfattet.
Bestemmelsen under nr. 4 svarer til den gældende regel i lovens § 50. Efter
forslaget begrænses anvendelsen af påløbne renter i overensstemmelse med de
gældende regler til de renter, der er påløbet de værdipapirer, der indgår
blandt de aktiver, der dækker de pensionsmæssige hensættelser.
Til § 46 a
Den foreslåede aktivliste er udformet som en udtømmende liste over de
aktiver, der kan anvendes til at dække de pensionsmæssige forpligtelser.
Aktivlisten er udformet således, at kategorierne under 1-6 stort set
svarer til de aktiver, der efter de gældende regler anses for guldrandede.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2
De omfattede værdipapirer vil sædvanligvis være børsnoterede. Det er dog
ikke et krav, at de skal være børsnoterede for at være omfattet. Dette
skyldes, at nogle firmapensionskasser investerer i unoterede gældsbreve
udstedt af kommuner. Sådanne gældsbreve omfattes af bestemmelsen. Der gælder
ingen begrænsninger for investeringer i kategori 1.
Obligationer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark anses
tillige for omfattet af nr. 1.
Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstater i EU/EØS og alle andre
lande, der er fulde medlemmer af OECD samt Saudi-Arabien.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 3
Kategorien svarer til den gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 2. Endvidere
omfatter kategorien andre danske obligationer med tilsvarende sikkerhed som
f.eks. obligationer udstedt af Dansk Landbrugs Realkreditfond og Danmarks
Skibskreditfond samt udenlandske obligationer, der frembyder en tilsvarende
sikkerhed og er underlagt tilsyn svarende til danske realkreditinstitutter.
Bortset fra 40 pct.-grænsen for den enkelte udsteder, jf. forslagets § 47,
stk. 5, gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 4
Kategorien svarer til gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 3. Der gælder ingen
begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog er investeringerne
omfattet af regler om begrænsning af enkeltrisici, jf. forslagets § 47, stk.
6.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 5
I princippet gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne
kategori. Dog omfattes investeringerne af reglen i § 47, stk. 3, om
begrænsning af enkeltrisici.
Efter praksis anses kontorejendomme med fleksible udnyttelsesmuligheder
generelt for at falde ind under ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en
særlig erhvervsudnyttelse, og firmapensionskassers hovedkontorer udgør ikke
en særgruppe i forhold hertil.
Gældende praksis med hensyn til, hvilke ejendomstyper der anses for
omfattet af gældende lov, ændres ikke med forslaget.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 6
Der gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog
omfattes investeringerne af reglen om begrænsning af enkeltrisici i § 47,
stk. 3. Udtrykket »tinglyst panteret« refererer til det danske
tinglysningssystem, men omfatter tillige tilsvarende udenlandske
sikringsinstrumenter.
Reglen om, at pantebrevene skal ligge inden for to tredjedele af
ejendomsvurderingen, anvendes således, at dette skal gælde på
investeringstidspunktet. En efterfølgende nedvurdering af ejendommen, der
betyder at grænsen overskrides, indebærer ikke, at pantebrevet ikke længere
kan omfattes af bestemmelsen. Pensionskassen må dog ikke acceptere
omprioriteringer, der medfører, at pantebrevet sikkerhedsmæssigt kommer til
at ligge over grænsen på to tredjedele af ejendomsværdien, hvis pantebrevet
fortsat skal omfattes af de aktiver, der dækker de pensionsmæssige
hensættelser.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 7
Kategorien omfatter investeringsbeviser i investeringsforeninger, omfattet
af reglerne i Rådets direktiv 85/611/EØF, samt andele i placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger og investeringsinstiutforeninger. Der henvises i
øvrigt til det samtidige fremsatte forslag til ændring af lov om
forsikringsvirksomhed § 1 nr. 14. Kategorien er ikke særligt udskilt i de
gældende regler for firmapensionskasser, men kan indgå blandt de
uspecificerede aktiver, hvori højst 40 pct. af hensættelserne kan anbringes,
jf. gældende lovs § 46, stk. 1.
I lovforslaget er det i lighed med forslaget til ændring af lov om
forsikringsvirksomhed foreslået, at anbringelser i
erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere
formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes af § 46 a, stk. 1, nr.
12. Sådanne investeringer foreslås underlagt en samlet investeringsgrænse på
10 pct. af hensættelserne, jf. § 46 a, stk. 6. Investeringer i
investeringsbeviser omfattet af nr. 7, vil fortsat kunne foretages indenfor
40 pct.-grænsen, jf. § 46 a, stk. 3. For investeringer i den enkelte
investeringsforening er fastsat en begrænsning på 10 pct. i forslagets § 47,
stk. 7.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 8
Kategorien omfatter obligationer og lån, der er børsnoterede i lande
omfattet af zone A. Kategorien er ikke særligt udskilt i de gældende regler,
men kan indgå blandt de uspecificerede aktiver, hvori højst 40 pct. af
hensættelserne kan anbringes.
Unoterede værdipapirer foreslås behandlet mere restriktivt end
børsnoterede værdipapirer. Dette er i lovforslaget udmøntet ved, at
obligationer og lån, der ikke omfattes af nr. 8, omfattes af nr. 12, der
foreslås underlagt en samlet 10 pct.-begrænsning, jf. stk. 6. For
værdipapirer fra en enkelt udsteder gælder begrænsningen efter forslagets §
47, stk. 1 og 2.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 9
Kategorien omfatter aktier og andre kapitalandele, der er børsnoteret i et
zone A-land, herunder Danmark, hvor højst 40 pct. af hensættelserne kan
anbringes.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 10
Denne kategori af aktiver er ikke særligt udskilt i de gældende regler men
kan indeholdes i de uspecificerede ikke-guldrandede aktiver, der kan dække
hensættelserne med op til 40 pct. Kategorien underlægges tilsvarende efter
forslaget ingen samlet begrænsning. De enkelte investeringer er dog underlagt
begrænsningerne efter forslagets § 47, stk. 1 og 2.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 11
Kategorien omfatter aktier og andre værdipapirer, der er noteret på en
fondsbørs uden for zone A fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden
for zone A. I medfør af stk. 4 er disse investeringer underlagt en
investeringsgrænse på 10 pct.
Til § 46 a, stk. 1, nr. 12
Kategorien er en rest, der omfatter kapitalandele, der ikke er
børsnoterede, usikrede udlån og andre værdipapirer. Andele i
erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 46 a, stk. 1, nr. 7, er også omfattet.
Udtrykket »værdipapirer« anses ikke at omfatte afledte finansielle
instrumenter (terminskontrakter, købs- og salgsretter). Sådanne afledte
finansielle instrumenter kan kun indgå blandt de aktiver, der dækker
hensættelserne i kraft af forslagets § 46, stk. 3, nr. 3. Kategorien er i
medfør af stk. 6 underlagt en samlet investeringsgrænse på 10 pct.
Til § 46 a, stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at hvis en pensionskasse har et datterselskab,
der alene foretager og forvalter investeringer omfattet af stk. 1, behandles
datterselskabets aktiver ligeledes efter stk. 1.
Er datterselskabet ikke 100 pct. ejet af pensionskassen, indgår
datterselskabets aktiver i forhold til placerings- og spredningskravene til
en forholdsmæssig værdi svarende til pensionskassens ejerandel.
Til § 46 a, stk. 3
Efter de gældende regler skal mindst 60 pct. af hensættelserne investeres
i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Efter forslaget
opretholdes dette princip. Efter stk. 3 må højst 40 pct. af aktiverne være
aktiver af en art, der omfattes af aktivlistens nr. 7-12. De øvrige aktiver
under aktivlistens nr. 1-6 svarer til de guldrandede aktiver efter de
gældende regler.
Til § 46 a, stk. 4 og 6
Bestemmelsen fastslår, at højst 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser
må være investeret i noterede værdipapirer i lande, der ikke er omfattet af
zone A samt i unoterede værdipapirer.
Til § 46 a, stk. 5
Bestemmelsen fastslår, at udlån højst må udgøre 2 pct. af de samlede
pensionsmæssige hensættelser og højst 1 pct. pr. debitor.
Til § 47
Til § 47, stk. 1 og 2
Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i § 47, stk. 1 og 2.
Der er dog den forskel, at procentgrænsen foreslås sat i forhold til
størrelsen af de pensionsmæssige hensættelser og ikke som i de gældende
regler i forhold til de samlede passiver. Forskellen indebærer en mindre
nedsættelse af grænsen for påtagelse af enkeltrisici i pensionskasser.
Begrænsningerne i stk. 1 og 2 vedrører summen af samtlige aktiver, der
indebærer en risiko på en enkelt virksomhed eller sammenhørende virksomheder,
hvad enten dette skyldes, at virksomheden m.v. er udsteder, låntager eller
garant. Risici i kraft af indirekte ejerskab medregnes. Om investeringer i
forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko afgøres efter samme
praksis, som anvendes i forbindelse med engagementsbegrebet inden for
pengeinstitutsektoren, jf. bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1.
Koncernforbundne virksomheder anses således altid for at udgøre en samlet
risiko.
I overensstemmelse med gældende praksis skal 2 og 3 pct.-grænserne og
andre investeringsgrænser fortolkes således, at de gælder på
investeringstidspunktet. Overskridelser, der forårsages af værdistigninger på
investeringen, fusioner eller virksomhedsovertagelser, nødvendiggør ikke, at
investeringen nedbringes. Udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til
eksisterende investeringer vil kunne forårsage, at grænsen overskrides. Som
udgangspunkt må et sådant tilfælde betragtes som en situation, der berettiger
til en dispensation fra begrænsningen, jf. § 50.
Til § 47, stk. 3
Det foreslås, at der for hver enkelt ejendomsinvestering fastsættes en
grænse på 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. De gældende regler har
ingen fast grænse for dette.
Som udgangspunkt anses et sammenhængende bygningskompleks med tilhørende
grund at udgøre en enkelt risiko, uanset om komplekset anvendes stykvis til
forskellige formål eller af forskellige lejere. Ud fra en konkret vurdering
kan tilsynet anvende sin dispensationsmulighed, jf. § 50, således at et
større bygningskompleks kan opdeles i mindre enheder, der hver for sig anses
at udgøre en enkeltrisiko.
Til § 47, stk. 4
I stk. 4 angives, at såfremt en pensionskasse ejer en andel af et selskab,
der alene investerer i grunde og bygninger omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 5,
anvendes grænsen fastsat i stk. 3 ligeledes. Tilsvarende anses sådanne
investeringer for at tilhøre kategorien i § 46 a, stk. 1, nr. 5, med den
konsekvens, at investeringerne ikke omfattes af 40 pct.-begrænsningen i § 46
a, stk. 3, eller 10 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 4.
Til § 47, stk. 5
Det foreslås i bestemmelsen, at en firmapensionskasse kan investere op til
40 pct. af hensættelserne i realkreditobligationer fra et enkelt
realkreditinstitut.
Til § 47, stk. 6
Efter de gældende regler er der ikke fastsat begrænsninger for indlån i
danske pengeinstitutter, der anses for en guldrandet placering.
For at skabe parallelitet mellem investeringsreglerne for
livsforsikringsselskaber og firmapensionskasser foreslås for indlån i
kreditinstitutter en grænse på 10 pct. Grænsen på 10 pct. gælder efter
forslaget tilsvarende for værdipapirer (obligationer) udstedt af
kreditinstitutter, som ikke er efterstillet andre kreditorer (ansvarlig
lånekapital), og for risici på forsikringsselskaber og kreditinstitutter i
forbindelse med garantistillelse for lån under hensyn til, at sådanne
værdipapirer eller lån frembyder en tilsvarende sikkerhed.
For placeringer, der udgør en del af den ansvarlige kapital i
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, gælder de almindelige grænser
på henholdsvis 2 og 3 pct. for påtagelse af erhvervsrisici fastsat i stk. 1.
Dog må den samlede risiko (indlån og garantier m.v. plus aktier og ansvarlig
lånekapital) på et kreditinstitut eller et forsikringsselskab ikke udgøre
mere end 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse på risikoen for den koncern, kreditinstituttet eller
forsikringsselskabet indgår i, jf. § 47, stk. 2.
Til § 47, stk. 7
Bestemmelsen fastsætter en særlig risikogrænse for placeringer i
investeringsforeningsbeviser på 10 pct.
Hvis en investeringsforening eller afdeling heraf alene investerer i
aktiver under kategorierne i § 46 a, stk. 1, nr. 1-3, dvs. væsentligst
statsobligationer og realkreditobligationer, kan andelene i
investeringsforeningen eller afdelingen betragtes som en guldrandet
investering. Andelene i investeringsforeningen eller afdelingen foreslås
derfor i sådanne tilfælde henregnet til de guldrandede aktiver med den
konsekvens, at de ikke omfattes af 40 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 3.
Til § 47, stk. 8
Det foreslås, at enkeltrisicibegrænsningerne i stk. 1 ikke finder
anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af staten og regionale
myndigheder.
Til § 47, stk. 9
Det foreslås, at den gældende 2 og 3 pct.-begrænsning ikke finder
anvendelse på de koncerninterne placeringer, der er omfattet af § 46 a, stk.
2, samt på selskaber, der alene investerer i obligationer.
Til § 47, stk. 10
Bestemmelsen svarer til den gældende § 47, stk. 3. Bestemmelsen fastslår,
at en mellemregningskonto med den eller de selskaber, som pensionskassen er
tilknyttet, ikke varigt må overstige et beløb, som må anses for rimeligt.
Vurderingen af, hvad der er rimeligt, må tage udgangspunkt i, hvad der er
erhvervsmæssigt begrundet og sædvanligt, såvel i forholdet mellem
pensionskassen og den virksomhed som pensionskassen er knyttet til, som i
forhold til tilsvarende dispositioner foretaget af andre pensionskasser og de
virksomheder som disse er knyttet til.
Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende anses ikke for praktisk, men
det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis beskedne og kun optræder i
begrænset tidsrum.
Til § 48
Forslaget svarer med visse redaktionelle ændringer til den gældende § 48.
Til § 49
Til § 49, stk. 1-4 og stk. 6-9
Bestemmelsen svarer bortset fra visse konsekvensændringer til de gældende
bestemmelser.
Det forudsættes, at de registrerede aktiver opfylder kravene i §§ 46-47.
Registreringen vil således omfatte aktiver med en værdi, der mindst modsvarer
samtlige pensionsmæssige hensættelser, hvor de efter gældende regler alene
omfatter aktiver svarende til pensionshensættelserne, der dog udgør langt
hovedparten af de pensionsmæssige hensættelser.
Til § 49, stk. 5
Den gældende stk. 5 foreslås ophævet som konsekvens af reglerne i §§ 46 a
og 47.
I stedet foreslås indsat en bestemmelse for de tilfælde, hvor et
datterselskab varetager investeringerne.
Til § 50
Den gældende § 46 indeholder en dispensationsmulighed fra
investeringsreglerne.
Som det er forudsat i de gældende regler, kan der opstå behov for at
dispensere fra investeringsreglerne, der erfaringsmæssigt ikke i detaljer kan
udformes, så de i alle tilfælde virker rimelige og hensigtsmæssige. Ved
reglernes indførelse kan der ligeledes være tilfælde, hvor kravene ikke er
opfyldt, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at kunne give en dispensation,
eventuelt for en periode. Som udgangspunkt antages, at investeringer
foretaget i medfør af de gældende investeringsregler vil kunne opretholdes.
Det forudsættes, at dispensationer gives ud fra en konkret vurdering.
Dispensationerne kan tidsbegrænses.
Til nr. 4 og 5
Forslagene i nr. 3 og 4 har til formål at lade revisionsbestemmelserne i
kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. og §§
179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed finde tilsvarende anvendelse på
revisionen i firmapensionskasser. Ændringen er begrundet i ønsket om at skabe
parallelitet mellem revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.
Henvisningen i § 52, stk. 1, til den samtidigt hermed foreslåede ændring
af lov om forsikringsvirksomhed § 179 indebærer, at kravet om to revisorer
alene finder anvendelse på pensionskasser med en balancesum på over 250 mio.
kr.
Den foreslåede § 52, stk. 2, præciserer, hvornår medlemmerne kan kræve, at
der udnævnes en yderligere revisor. Bestemmelsen er en udvidelse af
medlemmernes rettigheder og svarer til den foreslåede regel i lov om
forsikringsvirksomhed § 179, stk. 5. Kompetencen til at udnævne en yderligere
revisor er efter årsregnskabslovens § 61 a, stk. 2, henlagt til Erhverv- og
Selskabsstyrelsen, mens Finanstilsynet i særlige tilfælde, der er
tilsynsmæssigt begrundede, på eget initiativ kan udpege en yderligere revisor
i medfør af den foreslåede § 52, stk. 1.
Den foreslåede § 52, stk. 3, svarer til den gældende regel i lovens § 53,
stk. 1, 4. pkt. Den gældende regel giver pensionskassens revisor mulighed for
at indhente oplysninger i den til pensionskassen knyttede virksomhed, hvis
revisor til brug for revisionen af pensionskassen har behov herfor. Den
foreslåede regel i § 52, stk. 3, viderefører denne praksis. Henvisningen til
§ 61 h sker alene for at videreføre denne praksis. Det er ikke tanken med
henvisningen til § 61 h at fastsætte krav om, at der skal være fælles revisor
i såvel pensionskassen som den til pensionskassen knyttede virksomhed, eller
at ændre på koncernbegrebet.
Bestemmelsen i § 53 er en videreførelse af gældende lovs § 53, stk. 2.
Henvisningen til aktieselskabslovens § 95 medfører ingen realitetsændringer,
men er en konsekvens af den samtidigt hermed foreslåede ophævelse af § 191 i
lov om forsikringsvirksomhed, hvortil gældende lov henviser i stk. 1. Når
bestemmelsen ophæves i lov om forikringsvirksomhed indebærer det uden videre,
at § 95 i aktieselskabsloven i stedet finder anvendelse på
forsikringsselskaber. Med forslaget sikres, at bestemmelsen også fortsat
finder anvendelse på firmapensionskasser.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 46.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af nr. 2 og 3.
Til nr. 8
Til § 66 a
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om
tavshedspligt med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger
vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.
Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt
vedrørende fortrolige oplysninger.
Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets
tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt skal ses som et supplement til den
tavshedspligt, der er foreskrevet for pensionskassen.
Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den
tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige
oplysninger i en given sag, må pensionskasserne og medlemmerne kunne nære
tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.
Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder
naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men
stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle
oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte
oplysninger.
Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om, at Finanstilsynet
bekræfter et givent forhold over for eksempelvis pressen. I en sådan
situation vil et samtykke til, at tilsynet videregiver en enkelt eller
enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et
ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med
supplerende eller korrigerende oplysninger.
En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor en
pensionskasse giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og
andre pensionskasser føler sig presset til at følge trop.
Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke pensionskassernes
ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives
Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad
afholde pensionskasserne fra af egen drift at videregive relevante
oplysninger til tilsynet.
Oplysninger om en pensionskasses medlemmer m.fl. kan kun videregives med
disses samtykke. En pensionskasse kan derfor kun give samtykke til, at
Finanstilsynet videregiver oplysninger, som stammer fra pensionskassen selv
eller fra korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må
pensionskassen selv antages at være i besiddelse af, hvorfor pensionskassen
selv frit kan foretage videregivelsen.
Det foreslås på denne baggrund, at pensionskasser under tilsyn ikke skal
kunne give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse
af ellers fortrolige oplysninger.
Af stk. 3 fremgår det, at Finanstilsynet af egen drift i
årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre
oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte pensionskasse eller dens
medlemmer ikke kan identificeres.
Stk. 4 vedrører pensionskassens relationer til medlemmer og
tredjemand, som er involveret i forsøg på at redde pensionskassen.
Bestemmelsen svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 2, i lov om
forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at oplysninger om
medlemsforhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til
oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde pensionskassen,
også gælder efter at denne medvirken er ophørt.
Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.
I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger
kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af
strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen
eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,
førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.
Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller
mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er
bestemmelsen formuleret således, at fortrolige oplysninger kan videregives
til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af
tilsynslovgivningen eller straffeloven.
Den foreslåede nr. 2 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
8, i lov om forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede nr. 3 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
11, i lov om forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende § 240
c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Den foreslåede nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende § 240
c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Den foreslåede nr. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
10, i lov om forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede nr. 7 indeholder en bestemmelse, der svarer til den
nuværende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 11.
Den foreslåede nr. 8 giver hjemmel til videregivelse af fortrolige
oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for forvaltningsrevisionen. Det
foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan
indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som
skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den
hidtidige praksis er, at Rigsrevisionens status i henhold til den danske
forfatning i sig selv konstituerer en hjemmel til videregivelse.
I den foreslåede nr. 9 præciseres det, at Finanstilsynet kan
videregive oplysninger til skifteretten og andre myndigheder. Sidstnævnte er
specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der i visse tilfælde har en
anden status eller en anden betegnelse. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den
nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede nr. 10 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
7, i lov om forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede nr. 11 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
3, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen
også omhandler EØS-landene.
Den foreslåede nr. 12 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.
4, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen
også omhandler EØS-landene.
I den foreslåede nr. 13 præciseres det, at Finanstilsynet kun kan
videregive oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det
pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke
være tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver
ikke at ville udlevere de pågældende oplysninger.
Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.
Disse lande er omfattet af nr. 11 og 12.
Bestemmelsen i stk. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 5, i
lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at alle, der efter den
foreslåede stk. 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af
tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.
Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende
principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på
en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.
Stk. 7 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 4, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 8 indeholder en bestemmelse, der svarer til den nuværende
bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 5.
Til § 66 b
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om,
at det som udgangspunkt alene er pensionskassen, der er part i forholdet til
Finanstilsynet, jf. tilsvarende bestemmelser om afgrænsning af partsbegrebet
i de øvrige tilsynslove. I stk. 2 og 3 foreslås det, at andre end
pensionskassen kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus
indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige
oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver
mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse for
Erhvervsankenævnet.
I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end pensionskassen kan anses
for part.
Nedenfor grupperes de lovregler, hvor der tillægges partsstatus.
§ 1, § 2, stk. 1, og § 4 fastlægger lovens anvendelsesområde (§1 og § 2,
stk. 1) og krav om, at en pensionskasses navn skal angive dets egenskab af
pensionskasse (§ 4).
Finanstilsynet træffer afgørelse om en virksomhed anses for at drive
pensionskassevirksomhed. Det kan medføre, at virksomheden får pålæg af
tilsynet om at ophøre med at drive den form for virksomhed og eventuel påtale
for at overtræde bestemmelserne. Det synes rimeligt - og i øvrigt i
overensstemmelse med hidtidig praksis - at tillægge virksomheden partsstatus.
Af § 9 fremgår reglerne om forældelse af krav, der er grundede i
pensionsløfter. Det synes rimeligt at give partsstatus til personer, der over
for Finanstilsynet rejser spørgsmål om eventuel forældelse af sådanne krav.
Ligeledes har en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed, partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke har fået
koncession og derfor ikke er en pensionskasse.
I pensionskasser skal der være en aktuar godkendt af Finanstilsynet, jf. §
26. Det præciseres i lovteksten, at den pågældende aktuar har partsstatus,
hvor Finanstilsynet har nægtet at godkende aktuaren.
En revisor i en pensionskasse får partsstatus, hvis Finanstilsynet
afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens
forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet mod, at revisor har et
engagement m.v. i den pensionskasse som denne reviderer, jf. den foreslåede §
52, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte
revisorer og aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for
Finanstilsynet, jf. § 26, stk. 3, 4. pkt. samt den foreslåede § 52, stk. 1.
Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til
pensionskassen partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg
eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 4 og 5.
Til nr. 10
Ændringen er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 11
Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996,
hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende
regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra
Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan pålægge en pensionskasses bestyrelse, direktion,
likvidator, revisor, eller aktuar tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter,
der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler den
pågældende.
Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til
bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til
Finanstilsynet.
Til nr. 12
Det foreslås, at de mindre firmapensionskasser, der er under afvikling, og
som omfattes af stk. 1, gives mulighed for at opnå fritagelse for at anvende
de ændrede investeringsregler, men fortsat kan besidde de aktiver, som de ved
lovens ikrafttræden lovligt ejede.
Til § 2
Lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension
Til nr. 1
Den gældende § 26, stk. 2, nr. 7, indeholder hjemmel til, at
Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan placeres i andele og beviser i
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.
Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som
er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer
sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og
placeringsforeninger.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan herefter placeres i de 3 typer
specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende
bestemmelser for investeringsforeninger.
Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere
formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af § 26, stk. 2,
nr. 13. Sådanne investeringer må efter lovens § 26, stk. 12, højst udgøre 10
pct. af midlerne. Investeringer omfattet af § 26, stk. 2, nr. 7, kan efter
lovens § 26, stk. 8, udgøre op til 35 pct. af midlerne.
Til § 3
Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Til nr. 1
Den gældende § 6, stk. 2, nr. 9, indeholder hjemmel til, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds midler kan placeres i andele og beviser i
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.
Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som
er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer
sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og
placeringsforeninger.
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler kan herefter placeres i de 3 typer
specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende
bestemmelser for investeringsforeninger.
Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere
formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af § 6, stk. 2,
nr. 15. Sådanne investeringer må efter lovens § 6, stk. 10, højst udgøre 10
pct. af midlerne. Investeringer omfattet af § 6, stk. 2, nr. 9, kan efter
lovens § 6, stk. 6, udgøre op til 35 pct. af midlerne
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Til § 5
Det foreslås, at lovens § 1 kan sættes i kraft på Grønland.
Det foreslås at lovens § 2 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men
at midler, som stammer fra danske lønmodtagere, som er beskæftigede på
Færøerne, skal kunne placeres i tre typer af specialforeninger, der er
omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det samme
foreslås at skulle gælde for lønmodtagere beskæftiget, men ikke hjemmehørende
i Grønland, som arbejder for den danske stat eller danske og udenlandske
virksomheder og institutioner.
Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser,
lov om Arbejdsmarkedets Tillægpension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
(Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb m.v.).
(Lovforslag nr. L 183).
Reglerne for Firmapensionskasser foreslås justeret med henblik på, at
firmapensionskasser undergives de samme regler for investering af midler, som
gælder for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ved at lade revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven og lov om
forsikringsvirksomhed gælde for firmapensionskasser øges harmoniseringen af
revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds adgang til at placere midler i andele og beviser i
investeringsinstitutter udvides til også at omfatte placeringer i
specialforeninger.
I de øvrige finansielle love er der regler om tavshedspligt og
partsbegreb. Det foreslås, at der indsættes tilsvarende regler i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, der hidtil har været omfattet af reglerne i
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Lovforslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af
oplysninger. Det foreslås bl.a. at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter
fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes
status i henhold til den danske forfatning.
For så vidt angår partsbegrebet foreslås der indsat en bestemmelse, der
fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Det
foreslås, at det som udgangspunkt alene er den pensionskasse, som
Finanstilsynets afgørelse retter sig imod, der anses for part i sagen. Det
foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren,
likvidatorer og andre ledende medarbejdere også kan blive part i forhold til
Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rette direkte mod den
pågældende. Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af,
hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er
afdækket får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade Retsinformation · 17. december 1998
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- 98-35.914 - Pensionskasses medejerskab af erhvervsvirksomhed (28. oktober 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade Retsinformation · 29. januar 1999
- 1997 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER, LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND, LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE (HARMONISERING AF INVESTERINGSREGLER OG FORHØJELSE AF AKTIELOFTET) Retsinformation · 3. juli 1998