Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER, LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (PLACERINGSREGLER, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.)

1997/1 LSF 183Lovforslag som fremsatFolketinget5. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af

18. september 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Pensionskassevirksomhed og anden virksomhed, der

omfattes af § 5, stk. 1, og § 6, skal drives i overensstemmelse med god

pensionskassepraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomheden drives

i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.«.

2. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Investeringsregler«.

3. Kapitel 6 affattes således:

»§ 46. Pensionskasser skal ud over aktiver, der modsvarer

solvensmargenen, til enhver tid have aktiver som nævnt i § 46 a til en samlet

værdi, der mindst modsvarer størrelsen af pensionskassens samlede

pensionsmæssige hensættelser. Det påhviler en pensionskasses ledelse at

sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 46 a,

§ 47 og i medfør af § 48, er udvalgt således, at de i forhold til arten af

pensionskassens forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet

er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de sikrede,

herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en

bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt

investering.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de

pensionsmæssige hensættelser i overensstemmelse med § 42.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i

dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de

principper, der finder anvendelse ved pensionskassens aflæggelse af

årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan

Læs alt

kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige

forpligtelser over for låntager.

3) Har pensionskassen indgået finansielle kontrakter, der reducerer

risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de pensionsmæssige forpligtelser,

medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer som nævnt i § 46 a,

stk. 1, nr. 1-4, og 6, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 46 a. Til dækning af pensionskassens samlede pensionsmæssige

hensættelser, jf. § 46, kan følgende aktiver anvendes

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1 til lov om

forsikringsvirksomhed,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, som

frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, undtagen tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af

zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet

af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i

lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for

zone A eller,

12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis pensionskassen har et datterselskab, hvis aktivitet

er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1,

kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og

eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, der anvendes til at

dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 40 pct. af

de pensionsmæssige hensættelser, jf. dog § 47, stk. 7 og 9.

Stk. 4. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11, der anvendes til at

dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af

de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 12, må tilsammen højst

udgøre 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct.

af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at

dække de pensionsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10 pct. af de

pensionsmæssige hensættelser.

§ 47. En pensionskasse må ikke blandt de aktiver, der anvendes til

at dække de pensionsmæssige hensættelser, anvende aktiver, der repræsenterer

en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2

pct. af de pensionsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for pensionskassen.

Stk. 3 . For grunde og bygninger omfattet af § 46 a stk. 1, nr. 5,

og lån omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis en pensionskasse har investeret i eller ydet lån til

et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 46 a, stk.

1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på pensionskassens

samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 46 a,

stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der

ikke omfattes af § 46 a, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,

der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 46 a, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10

pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 46 a, stk. 3, henføres til § 46 a,

stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af §

46 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 46 a, stk. 2, samt på selskaber, hvis

aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i

aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan

investeringen i forhold til bestemmelserne i § 46 a, stk. 3, 5 og 6, henføres

til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale

drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen

er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for

rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes de

pensionsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes

lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med

hensættelserne.

§ 49. I pensionskassen skal der føres et register over aktiverne

efter § 46 a, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 46, stk. 3, nr. 3.

De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af medlemmerne.

Stk. 2. De pensionsmæssige hensættelser opgøres af den

ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets afslutning. Pensionskassen har derpå

3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de

pensionsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal pensionskassen

foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de pensionsmæssige

hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at

stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 4 . Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et

tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 5. Har pensionskassen et datterselskab, der omfattes af § 46

a, stk. 2, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til

datterselskabet.

Stk. 6. Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om,

hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt.

Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer

tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af

Finanstilsynet.

Stk. 7 . Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

pensionskassens indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis

tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde pensionskassens rådighed over

dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres

som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn

til de øvrige midler, der tjener til dækning af de pensionsmæssige

hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 9. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring

godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 50. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels

bestemmelser.«.

4. § 52 affattes således:

»§ 52. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v. samt §§ 179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed gælder med

de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.

Stk. 2. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10

af samtlige stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling stiller krav

herom.

Stk. 3. § 61 h i lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskaber m.v. gælder tilsvarende på forholdet mellem en pensionskasse og

den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til.«.

5. § 53 affattes således:

»§ 53. § 95 i aktieselskabsloven gælder med de nødvendige

tilpasninger for firmapensionskasser. Skifterettens udpegning af

granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra

mindst 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.«.

6. I § 63, 2. pkt., ændres »§§ 49-50« til:

»§ 49«.

7. I § 64, stk. 4, ændres »§ 46« til: »§ 46

a« og »§§ 49 og 50« til: »§ 49«.

8. Efter § 66 indsættes:

»§ 66 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens

medlemmer kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs eller trådt i likvidation

som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke vedrører

medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg

på at redde pensionskassen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,

i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold

omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der

er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i

henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

7) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle

økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,

for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning eller under konkurs,

når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af

pensionskassen.

8) Rigsrevisionen.

9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og

konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige

for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under

forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres opgaver.

10) Institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger

under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre

deres arbejde.

11) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med

pensionskasser.

12) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet

med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne

under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres tilsynsopgaver.

13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af,

at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale

lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i

henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige

oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7 . Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må

kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,

eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til

Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til

dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september

1995.

§ 66 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den

pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses en anden end pensionskassen

tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af

sagen, som vedrører den pågældende:

1) Den, der overtræder lovens påbud om at løfter om pensionstilsagn skal

afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 1, § 2,

stk. 1, og § 4.

2) Den, der uanset bestemmelsen i § 9 mener at have et krav, der er

grundet i pensionsløftet, jf. § 9.

3) En virksomhed, som ansøger om koncession til at drive

pensionskassevirksomhed, jf. § 10, stk. 1.

4) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som aktuar i

pensionskassen, jf. § 26.

5) Revisor i en pensionskasse, når Finanstilsynet afskediger eller

pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens forhold, samt i sager

vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den pensionskasse, som

revisor reviderer, jf. § 52, stk. 1, samt i sager, hvor de valgte revisorer

eller aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for

Finanstilsynet, jf. § 52, stk. 1 samt § 26, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,

en direktør, en aktuar, en likvidator eller andre ledende medarbejdere i en

pensionskasse, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven

eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

9. I § 71, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 53, stk.

1,» til: »§ 52, stk. 1,».

10. I § 71, stk. 3, indsættes efter »efter« :

»§ 6 a,».

11. § 72 affattes således:

»§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion,

likvidator, revisor eller aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der

efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over

for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet

henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.

12. I § 74, stk. 2, indsættes efter »§§ 31-36,»:

»§§ 46-47,».

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af

8. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1197 af 27. december 1996 og § 8 i lov

nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 26, stk. 2, nr. 7, affattes således:

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger,».

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1.

maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og § 7 i

lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, nr. 9, affattes således:

»9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger,».

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3

og 4.

Stk. 3. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 2, nr.

7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder anvendelse på midler fra

danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er

beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og

institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, hvis de

i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 4. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 2, nr.

7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder anvendelse på midler fra

lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i

Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner,

hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke

er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder

og institutioner i Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Firmapensionskasser

Reglerne for firmapensionskasser foreslås justeret med henblik på, at

firmapensionskasser undergives de samme regler for investering af midler, som

gælder for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved at lade revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven og lov om

forsikringsvirksomhed gælde for firmapensionskasser øges harmoniseringen af

revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.

I de øvrige finansielle love er der regler om tavshedspligt og

partsbegreb. Det foreslås, at der indsættes tilsvarende regler i lov om

tilsyn med firmapensionskasser, der hidtil har været omfattet af reglerne i

offentlighedsloven og forvaltningsloven.

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler

om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans

Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den

finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse

af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor

samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse

drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Det foreslås, at Finanstilsynet som hovedregel har tavshedspligt

vedrørende fortrolige oplysninger.

Der foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at videregive

fortrolige oplysninger. For eksempel foreslås det, at fortrolige oplysninger

kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation

til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige

oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til

institutioner der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om

investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke

ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at en pensionskasse

alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver

oplysninger, som stammer fra pensionskassen selv eller fra korrespondance med

tilsynet. Disse oplysninger må pensionskassen selv antages at være i

besiddelse af, hvorfor pensionskassen selv frit kan foretage

offentliggørelse.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus

i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til

aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for

Erhvervsankenævnet.

Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet

af Finanstilsynet vedrører som part i forholdet til Finanstilsynet.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren,

likvidatorer og andre ledende medarbejdere, også kan blive part i forhold til

Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod

den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt et

løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er afdækket - får

partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i

visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod

pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen selv at afgøre,

hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for medlemmet, er det ikke

fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte

pensionskassens medlemmer.

2. ATP og LD

Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds adgang til

at placere midler i andele og beviser i investeringsinstitutter udvides til

også at omfatte placeringer i specialforeninger omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger. Samme ændring er foreslået i lov

om tilsyn med firmapensionskasser og i det samtidige hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

3. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og

organisationer:

A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg

Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset

Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk

Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.

Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,

Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri

og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

FUTOP Clearingscentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,

Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,

InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,

KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab

A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,

Pengeinstitutternes Betalingsstystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af

Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og

Værdipapircentralen.

4. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller

miljømæssige konsekvenser.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området

Firmapensionskasser, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets

Tillægspension er ikke reguleret af de finansielle EU-direktiver.

Kommissionen har imidlertid rejst tvivl om hvorvidt lov om tilsyn med

firmapensionskassers angivelse af investeringsregler er i overensstemmelse

med EU-traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed. Forslaget til

ændring af investeringsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er

begrundet i ønsket om at udelukke denne tvivl.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter en pensionskasse skal drive sin

virksomhed i overensstemmelse med god pensionskassepraksis, svarer til § 7 i

lov om forsikringsvirksomhed. Det bemærkes, at Finanstilsynet ifølge sin

almindelige tilsynsbeføjelse udover at kontrollere, at pensionskassen

overholder lovforskrifterne, hidtil har anset sig for berettiget til også at

vurdere, om pensionskassen lever op til kravet om god pensionskasseskik. Der

er foretaget den nødvendige tilpasning af bestemmelsen under hensyn til, at

en pensionskasse alene henvender sig til en virksomheds ansatte og dermed

ikke udøver forretningsmæssig virksomhed i almindelig forstand. Som ved andre

generalklausuler, f.eks. i aftaleloven, er der tale om en dynamisk målestok,

der ændres og udvikles i takt med samfundsudviklingen. Det er derfor ikke

muligt at præcisere indholdet af denne norm, hvis indhold nødvendigvis må

være underkastet en løbende tilpasning.

Til nr. 2 og 3

Firmapensionskasser er undergivet krav til, at ledelsen i sin

investeringspolitik skal sikre, at sikkerheds- og risikospredningshensyn

tilgodeses i forvaltningen af de midler, pensionskassen administrerer på

medlemmernes og øvrige sikredes vegne, således at der foreligger en

acceptabel sikkerhed for, at midlerne er til stede, når de skal anvendes i

forbindelse med pensionering eller anden pensionsudløsende begivenhed.

Det foreslås med de nye regler at skabe parallelitet med

investeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed, lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond samt lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den hidtidige

formulering af investeringsreglerne kunne efterlade en tvivl om, hvorvidt

firmapensionskasser kunne investere i udenlandske aktiver.

Ved forslaget præciseres den gældende praksis, hvorefter

firmapensionskasser har adgang til at investere i udenlandske aktiver.

Med forslaget er investeringsreglerne efter 3. livsforsikringsdirektiv

indarbejdet med de for firmapensionskasser nødvendige tilpasninger.

Til § 46

I stk. 1 understreges, at firmapensionskassens ledelse har pligt til at

sørge for, at pensionskassen har tilstrækkelige aktiver, og at de aktiver,

der skal dække de pensionsmæssige forpligtelser, er udvalgt således, at de er

egnede til dette formål. Bestemmelsen må ses på baggrund af, at opfyldelse af

spredningskravene i §§ 46 a - 48 ikke nødvendigvis sikrer en forsvarlig

spredning og diversificering.

Det fastslås, at investeringsreglerne skal være opfyldt på et hvilket som

helst tidspunkt.

Værdien af de aktiver, der omfattes af de foreslåede regler, skal mindst

modsvare størrelsen af de samlede pensionsmæssige hensættelser, dvs.

pensionshensættelser, erstatningshensættelser og bonusudjævningshensættelser.

De gældende investeringsregler finder alene anvendelse for midler svarende

til pensionshensættelserne, som udgør langt den største del af de samlede

pensionsmæssige hensættelser.

Bestemmelserne i stk. 2 indeholder nærmere regler for opgørelse af de

pensionsmæssige hensættelser. Reglerne svarer til de gældende.

Bestemmelserne i stk. 3 indeholder nærmere regler for aktivernes opgørelse

til brug for investeringsreglerne. Nr. 1 præciserer, at investeringsreglerne

skal tage udgangspunkt i aktivernes værdi, som disse er løbende

værdireguleret efter de af pensionskassen anvendte værdiansættelsesmetoder.

Dette svarer til gældende praksis. Nr. 2 fastsætter, at aktiverne opgøres til

nettoværdien efter fradrag af en eventuel behæftet del eller efter fradrag af

forpligtelser over for låntager. Bestemmelsen under nr. 3 finder eksempelvis

anvendelse på valutaterminskontrakter, der tilvejebringer kongruens

(valutamatching) mellem de pensionsmæssige forpligtelser og aktiverne.

Tilsvarende er andre afledte finansielle instrumenter, der reducerer eller

ophæver markedsrisikoen, renterisikoen eller udsteder- og debitorrisikoen på

aktiverne set i forhold til de forpligtelser, der skal dækkes, omfattet.

Bestemmelsen under nr. 4 svarer til den gældende regel i lovens § 50. Efter

forslaget begrænses anvendelsen af påløbne renter i overensstemmelse med de

gældende regler til de renter, der er påløbet de værdipapirer, der indgår

blandt de aktiver, der dækker de pensionsmæssige hensættelser.

Til § 46 a

Den foreslåede aktivliste er udformet som en udtømmende liste over de

aktiver, der kan anvendes til at dække de pensionsmæssige forpligtelser.

Aktivlisten er udformet således, at kategorierne under 1-6 stort set

svarer til de aktiver, der efter de gældende regler anses for guldrandede.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2

De omfattede værdipapirer vil sædvanligvis være børsnoterede. Det er dog

ikke et krav, at de skal være børsnoterede for at være omfattet. Dette

skyldes, at nogle firmapensionskasser investerer i unoterede gældsbreve

udstedt af kommuner. Sådanne gældsbreve omfattes af bestemmelsen. Der gælder

ingen begrænsninger for investeringer i kategori 1.

Obligationer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark anses

tillige for omfattet af nr. 1.

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstater i EU/EØS og alle andre

lande, der er fulde medlemmer af OECD samt Saudi-Arabien.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 3

Kategorien svarer til den gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 2. Endvidere

omfatter kategorien andre danske obligationer med tilsvarende sikkerhed som

f.eks. obligationer udstedt af Dansk Landbrugs Realkreditfond og Danmarks

Skibskreditfond samt udenlandske obligationer, der frembyder en tilsvarende

sikkerhed og er underlagt tilsyn svarende til danske realkreditinstitutter.

Bortset fra 40 pct.-grænsen for den enkelte udsteder, jf. forslagets § 47,

stk. 5, gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 4

Kategorien svarer til gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 3. Der gælder ingen

begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog er investeringerne

omfattet af regler om begrænsning af enkeltrisici, jf. forslagets § 47, stk.

6.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 5

I princippet gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne

kategori. Dog omfattes investeringerne af reglen i § 47, stk. 3, om

begrænsning af enkeltrisici.

Efter praksis anses kontorejendomme med fleksible udnyttelsesmuligheder

generelt for at falde ind under ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en

særlig erhvervsudnyttelse, og firmapensionskassers hovedkontorer udgør ikke

en særgruppe i forhold hertil.

Gældende praksis med hensyn til, hvilke ejendomstyper der anses for

omfattet af gældende lov, ændres ikke med forslaget.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 6

Der gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog

omfattes investeringerne af reglen om begrænsning af enkeltrisici i § 47,

stk. 3. Udtrykket »tinglyst panteret« refererer til det danske

tinglysningssystem, men omfatter tillige tilsvarende udenlandske

sikringsinstrumenter.

Reglen om, at pantebrevene skal ligge inden for to tredjedele af

ejendomsvurderingen, anvendes således, at dette skal gælde på

investeringstidspunktet. En efterfølgende nedvurdering af ejendommen, der

betyder at grænsen overskrides, indebærer ikke, at pantebrevet ikke længere

kan omfattes af bestemmelsen. Pensionskassen må dog ikke acceptere

omprioriteringer, der medfører, at pantebrevet sikkerhedsmæssigt kommer til

at ligge over grænsen på to tredjedele af ejendomsværdien, hvis pantebrevet

fortsat skal omfattes af de aktiver, der dækker de pensionsmæssige

hensættelser.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 7

Kategorien omfatter investeringsbeviser i investeringsforeninger, omfattet

af reglerne i Rådets direktiv 85/611/EØF, samt andele i placeringsforeninger,

pengemarkedsforeninger og investeringsinstiutforeninger. Der henvises i

øvrigt til det samtidige fremsatte forslag til ændring af lov om

forsikringsvirksomhed § 1 nr. 14. Kategorien er ikke særligt udskilt i de

gældende regler for firmapensionskasser, men kan indgå blandt de

uspecificerede aktiver, hvori højst 40 pct. af hensættelserne kan anbringes,

jf. gældende lovs § 46, stk. 1.

I lovforslaget er det i lighed med forslaget til ændring af lov om

forsikringsvirksomhed foreslået, at anbringelser i

erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere

formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes af § 46 a, stk. 1, nr.

12. Sådanne investeringer foreslås underlagt en samlet investeringsgrænse på

10 pct. af hensættelserne, jf. § 46 a, stk. 6. Investeringer i

investeringsbeviser omfattet af nr. 7, vil fortsat kunne foretages indenfor

40 pct.-grænsen, jf. § 46 a, stk. 3. For investeringer i den enkelte

investeringsforening er fastsat en begrænsning på 10 pct. i forslagets § 47,

stk. 7.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 8

Kategorien omfatter obligationer og lån, der er børsnoterede i lande

omfattet af zone A. Kategorien er ikke særligt udskilt i de gældende regler,

men kan indgå blandt de uspecificerede aktiver, hvori højst 40 pct. af

hensættelserne kan anbringes.

Unoterede værdipapirer foreslås behandlet mere restriktivt end

børsnoterede værdipapirer. Dette er i lovforslaget udmøntet ved, at

obligationer og lån, der ikke omfattes af nr. 8, omfattes af nr. 12, der

foreslås underlagt en samlet 10 pct.-begrænsning, jf. stk. 6. For

værdipapirer fra en enkelt udsteder gælder begrænsningen efter forslagets §

47, stk. 1 og 2.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 9

Kategorien omfatter aktier og andre kapitalandele, der er børsnoteret i et

zone A-land, herunder Danmark, hvor højst 40 pct. af hensættelserne kan

anbringes.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 10

Denne kategori af aktiver er ikke særligt udskilt i de gældende regler men

kan indeholdes i de uspecificerede ikke-guldrandede aktiver, der kan dække

hensættelserne med op til 40 pct. Kategorien underlægges tilsvarende efter

forslaget ingen samlet begrænsning. De enkelte investeringer er dog underlagt

begrænsningerne efter forslagets § 47, stk. 1 og 2.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 11

Kategorien omfatter aktier og andre værdipapirer, der er noteret på en

fondsbørs uden for zone A fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden

for zone A. I medfør af stk. 4 er disse investeringer underlagt en

investeringsgrænse på 10 pct.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 12

Kategorien er en rest, der omfatter kapitalandele, der ikke er

børsnoterede, usikrede udlån og andre værdipapirer. Andele i

erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 46 a, stk. 1, nr. 7, er også omfattet.

Udtrykket »værdipapirer« anses ikke at omfatte afledte finansielle

instrumenter (terminskontrakter, købs- og salgsretter). Sådanne afledte

finansielle instrumenter kan kun indgå blandt de aktiver, der dækker

hensættelserne i kraft af forslagets § 46, stk. 3, nr. 3. Kategorien er i

medfør af stk. 6 underlagt en samlet investeringsgrænse på 10 pct.

Til § 46 a, stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at hvis en pensionskasse har et datterselskab,

der alene foretager og forvalter investeringer omfattet af stk. 1, behandles

datterselskabets aktiver ligeledes efter stk. 1.

Er datterselskabet ikke 100 pct. ejet af pensionskassen, indgår

datterselskabets aktiver i forhold til placerings- og spredningskravene til

en forholdsmæssig værdi svarende til pensionskassens ejerandel.

Til § 46 a, stk. 3

Efter de gældende regler skal mindst 60 pct. af hensættelserne investeres

i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Efter forslaget

opretholdes dette princip. Efter stk. 3 må højst 40 pct. af aktiverne være

aktiver af en art, der omfattes af aktivlistens nr. 7-12. De øvrige aktiver

under aktivlistens nr. 1-6 svarer til de guldrandede aktiver efter de

gældende regler.

Til § 46 a, stk. 4 og 6

Bestemmelsen fastslår, at højst 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser

må være investeret i noterede værdipapirer i lande, der ikke er omfattet af

zone A samt i unoterede værdipapirer.

Til § 46 a, stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at udlån højst må udgøre 2 pct. af de samlede

pensionsmæssige hensættelser og højst 1 pct. pr. debitor.

Til § 47

Til § 47, stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i § 47, stk. 1 og 2.

Der er dog den forskel, at procentgrænsen foreslås sat i forhold til

størrelsen af de pensionsmæssige hensættelser og ikke som i de gældende

regler i forhold til de samlede passiver. Forskellen indebærer en mindre

nedsættelse af grænsen for påtagelse af enkeltrisici i pensionskasser.

Begrænsningerne i stk. 1 og 2 vedrører summen af samtlige aktiver, der

indebærer en risiko på en enkelt virksomhed eller sammenhørende virksomheder,

hvad enten dette skyldes, at virksomheden m.v. er udsteder, låntager eller

garant. Risici i kraft af indirekte ejerskab medregnes. Om investeringer i

forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko afgøres efter samme

praksis, som anvendes i forbindelse med engagementsbegrebet inden for

pengeinstitutsektoren, jf. bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1.

Koncernforbundne virksomheder anses således altid for at udgøre en samlet

risiko.

I overensstemmelse med gældende praksis skal 2 og 3 pct.-grænserne og

andre investeringsgrænser fortolkes således, at de gælder på

investeringstidspunktet. Overskridelser, der forårsages af værdistigninger på

investeringen, fusioner eller virksomhedsovertagelser, nødvendiggør ikke, at

investeringen nedbringes. Udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til

eksisterende investeringer vil kunne forårsage, at grænsen overskrides. Som

udgangspunkt må et sådant tilfælde betragtes som en situation, der berettiger

til en dispensation fra begrænsningen, jf. § 50.

Til § 47, stk. 3

Det foreslås, at der for hver enkelt ejendomsinvestering fastsættes en

grænse på 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. De gældende regler har

ingen fast grænse for dette.

Som udgangspunkt anses et sammenhængende bygningskompleks med tilhørende

grund at udgøre en enkelt risiko, uanset om komplekset anvendes stykvis til

forskellige formål eller af forskellige lejere. Ud fra en konkret vurdering

kan tilsynet anvende sin dispensationsmulighed, jf. § 50, således at et

større bygningskompleks kan opdeles i mindre enheder, der hver for sig anses

at udgøre en enkeltrisiko.

Til § 47, stk. 4

I stk. 4 angives, at såfremt en pensionskasse ejer en andel af et selskab,

der alene investerer i grunde og bygninger omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 5,

anvendes grænsen fastsat i stk. 3 ligeledes. Tilsvarende anses sådanne

investeringer for at tilhøre kategorien i § 46 a, stk. 1, nr. 5, med den

konsekvens, at investeringerne ikke omfattes af 40 pct.-begrænsningen i § 46

a, stk. 3, eller 10 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 4.

Til § 47, stk. 5

Det foreslås i bestemmelsen, at en firmapensionskasse kan investere op til

40 pct. af hensættelserne i realkreditobligationer fra et enkelt

realkreditinstitut.

Til § 47, stk. 6

Efter de gældende regler er der ikke fastsat begrænsninger for indlån i

danske pengeinstitutter, der anses for en guldrandet placering.

For at skabe parallelitet mellem investeringsreglerne for

livsforsikringsselskaber og firmapensionskasser foreslås for indlån i

kreditinstitutter en grænse på 10 pct. Grænsen på 10 pct. gælder efter

forslaget tilsvarende for værdipapirer (obligationer) udstedt af

kreditinstitutter, som ikke er efterstillet andre kreditorer (ansvarlig

lånekapital), og for risici på forsikringsselskaber og kreditinstitutter i

forbindelse med garantistillelse for lån under hensyn til, at sådanne

værdipapirer eller lån frembyder en tilsvarende sikkerhed.

For placeringer, der udgør en del af den ansvarlige kapital i

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, gælder de almindelige grænser

på henholdsvis 2 og 3 pct. for påtagelse af erhvervsrisici fastsat i stk. 1.

Dog må den samlede risiko (indlån og garantier m.v. plus aktier og ansvarlig

lånekapital) på et kreditinstitut eller et forsikringsselskab ikke udgøre

mere end 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse på risikoen for den koncern, kreditinstituttet eller

forsikringsselskabet indgår i, jf. § 47, stk. 2.

Til § 47, stk. 7

Bestemmelsen fastsætter en særlig risikogrænse for placeringer i

investeringsforeningsbeviser på 10 pct.

Hvis en investeringsforening eller afdeling heraf alene investerer i

aktiver under kategorierne i § 46 a, stk. 1, nr. 1-3, dvs. væsentligst

statsobligationer og realkreditobligationer, kan andelene i

investeringsforeningen eller afdelingen betragtes som en guldrandet

investering. Andelene i investeringsforeningen eller afdelingen foreslås

derfor i sådanne tilfælde henregnet til de guldrandede aktiver med den

konsekvens, at de ikke omfattes af 40 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 3.

Til § 47, stk. 8

Det foreslås, at enkeltrisicibegrænsningerne i stk. 1 ikke finder

anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af staten og regionale

myndigheder.

Til § 47, stk. 9

Det foreslås, at den gældende 2 og 3 pct.-begrænsning ikke finder

anvendelse på de koncerninterne placeringer, der er omfattet af § 46 a, stk.

2, samt på selskaber, der alene investerer i obligationer.

Til § 47, stk. 10

Bestemmelsen svarer til den gældende § 47, stk. 3. Bestemmelsen fastslår,

at en mellemregningskonto med den eller de selskaber, som pensionskassen er

tilknyttet, ikke varigt må overstige et beløb, som må anses for rimeligt.

Vurderingen af, hvad der er rimeligt, må tage udgangspunkt i, hvad der er

erhvervsmæssigt begrundet og sædvanligt, såvel i forholdet mellem

pensionskassen og den virksomhed som pensionskassen er knyttet til, som i

forhold til tilsvarende dispositioner foretaget af andre pensionskasser og de

virksomheder som disse er knyttet til.

Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende anses ikke for praktisk, men

det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis beskedne og kun optræder i

begrænset tidsrum.

Til § 48

Forslaget svarer med visse redaktionelle ændringer til den gældende § 48.

Til § 49

Til § 49, stk. 1-4 og stk. 6-9

Bestemmelsen svarer bortset fra visse konsekvensændringer til de gældende

bestemmelser.

Det forudsættes, at de registrerede aktiver opfylder kravene i §§ 46-47.

Registreringen vil således omfatte aktiver med en værdi, der mindst modsvarer

samtlige pensionsmæssige hensættelser, hvor de efter gældende regler alene

omfatter aktiver svarende til pensionshensættelserne, der dog udgør langt

hovedparten af de pensionsmæssige hensættelser.

Til § 49, stk. 5

Den gældende stk. 5 foreslås ophævet som konsekvens af reglerne i §§ 46 a

og 47.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse for de tilfælde, hvor et

datterselskab varetager investeringerne.

Til § 50

Den gældende § 46 indeholder en dispensationsmulighed fra

investeringsreglerne.

Som det er forudsat i de gældende regler, kan der opstå behov for at

dispensere fra investeringsreglerne, der erfaringsmæssigt ikke i detaljer kan

udformes, så de i alle tilfælde virker rimelige og hensigtsmæssige. Ved

reglernes indførelse kan der ligeledes være tilfælde, hvor kravene ikke er

opfyldt, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at kunne give en dispensation,

eventuelt for en periode. Som udgangspunkt antages, at investeringer

foretaget i medfør af de gældende investeringsregler vil kunne opretholdes.

Det forudsættes, at dispensationer gives ud fra en konkret vurdering.

Dispensationerne kan tidsbegrænses.

Til nr. 4 og 5

Forslagene i nr. 3 og 4 har til formål at lade revisionsbestemmelserne i

kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. og §§

179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed finde tilsvarende anvendelse på

revisionen i firmapensionskasser. Ændringen er begrundet i ønsket om at skabe

parallelitet mellem revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.

Henvisningen i § 52, stk. 1, til den samtidigt hermed foreslåede ændring

af lov om forsikringsvirksomhed § 179 indebærer, at kravet om to revisorer

alene finder anvendelse på pensionskasser med en balancesum på over 250 mio.

kr.

Den foreslåede § 52, stk. 2, præciserer, hvornår medlemmerne kan kræve, at

der udnævnes en yderligere revisor. Bestemmelsen er en udvidelse af

medlemmernes rettigheder og svarer til den foreslåede regel i lov om

forsikringsvirksomhed § 179, stk. 5. Kompetencen til at udnævne en yderligere

revisor er efter årsregnskabslovens § 61 a, stk. 2, henlagt til Erhverv- og

Selskabsstyrelsen, mens Finanstilsynet i særlige tilfælde, der er

tilsynsmæssigt begrundede, på eget initiativ kan udpege en yderligere revisor

i medfør af den foreslåede § 52, stk. 1.

Den foreslåede § 52, stk. 3, svarer til den gældende regel i lovens § 53,

stk. 1, 4. pkt. Den gældende regel giver pensionskassens revisor mulighed for

at indhente oplysninger i den til pensionskassen knyttede virksomhed, hvis

revisor til brug for revisionen af pensionskassen har behov herfor. Den

foreslåede regel i § 52, stk. 3, viderefører denne praksis. Henvisningen til

§ 61 h sker alene for at videreføre denne praksis. Det er ikke tanken med

henvisningen til § 61 h at fastsætte krav om, at der skal være fælles revisor

i såvel pensionskassen som den til pensionskassen knyttede virksomhed, eller

at ændre på koncernbegrebet.

Bestemmelsen i § 53 er en videreførelse af gældende lovs § 53, stk. 2.

Henvisningen til aktieselskabslovens § 95 medfører ingen realitetsændringer,

men er en konsekvens af den samtidigt hermed foreslåede ophævelse af § 191 i

lov om forsikringsvirksomhed, hvortil gældende lov henviser i stk. 1. Når

bestemmelsen ophæves i lov om forikringsvirksomhed indebærer det uden videre,

at § 95 i aktieselskabsloven i stedet finder anvendelse på

forsikringsselskaber. Med forslaget sikres, at bestemmelsen også fortsat

finder anvendelse på firmapensionskasser.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 46.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af nr. 2 og 3.

Til nr. 8

Til § 66 a

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om

tavshedspligt med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger

vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt

vedrørende fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets

tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt skal ses som et supplement til den

tavshedspligt, der er foreskrevet for pensionskassen.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den

tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige

oplysninger i en given sag, må pensionskasserne og medlemmerne kunne nære

tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder

naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men

stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle

oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte

oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om, at Finanstilsynet

bekræfter et givent forhold over for eksempelvis pressen. I en sådan

situation vil et samtykke til, at tilsynet videregiver en enkelt eller

enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et

ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.

Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med

supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor en

pensionskasse giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og

andre pensionskasser føler sig presset til at følge trop.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke pensionskassernes

ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives

Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad

afholde pensionskasserne fra af egen drift at videregive relevante

oplysninger til tilsynet.

Oplysninger om en pensionskasses medlemmer m.fl. kan kun videregives med

disses samtykke. En pensionskasse kan derfor kun give samtykke til, at

Finanstilsynet videregiver oplysninger, som stammer fra pensionskassen selv

eller fra korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må

pensionskassen selv antages at være i besiddelse af, hvorfor pensionskassen

selv frit kan foretage videregivelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at pensionskasser under tilsyn ikke skal

kunne give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse

af ellers fortrolige oplysninger.

Af stk. 3 fremgår det, at Finanstilsynet af egen drift i

årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre

oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte pensionskasse eller dens

medlemmer ikke kan identificeres.

Stk. 4 vedrører pensionskassens relationer til medlemmer og

tredjemand, som er involveret i forsøg på at redde pensionskassen.

Bestemmelsen svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 2, i lov om

forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at oplysninger om

medlemsforhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til

oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde pensionskassen,

også gælder efter at denne medvirken er ophørt.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor

Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger

kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af

strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen

eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,

førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.

Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller

mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er

bestemmelsen formuleret således, at fortrolige oplysninger kan videregives

til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af

tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Den foreslåede nr. 2 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

8, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede nr. 3 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

11, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende § 240

c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Den foreslåede nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende § 240

c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Den foreslåede nr. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

10, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede nr. 7 indeholder en bestemmelse, der svarer til den

nuværende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 11.

Den foreslåede nr. 8 giver hjemmel til videregivelse af fortrolige

oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for forvaltningsrevisionen. Det

foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan

indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som

skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den

hidtidige praksis er, at Rigsrevisionens status i henhold til den danske

forfatning i sig selv konstituerer en hjemmel til videregivelse.

I den foreslåede nr. 9 præciseres det, at Finanstilsynet kan

videregive oplysninger til skifteretten og andre myndigheder. Sidstnævnte er

specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der i visse tilfælde har en

anden status eller en anden betegnelse. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den

nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede nr. 10 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

7, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede nr. 11 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

3, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen

også omhandler EØS-landene.

Den foreslåede nr. 12 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr.

4, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen

også omhandler EØS-landene.

I den foreslåede nr. 13 præciseres det, at Finanstilsynet kun kan

videregive oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det

pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke

være tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver

ikke at ville udlevere de pågældende oplysninger.

Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.

Disse lande er omfattet af nr. 11 og 12.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 5, i

lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at alle, der efter den

foreslåede stk. 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af

tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende

principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på

en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.

Stk. 7 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 4, i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 8 indeholder en bestemmelse, der svarer til den nuværende

bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 5.

Til § 66 b

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om,

at det som udgangspunkt alene er pensionskassen, der er part i forholdet til

Finanstilsynet, jf. tilsvarende bestemmelser om afgrænsning af partsbegrebet

i de øvrige tilsynslove. I stk. 2 og 3 foreslås det, at andre end

pensionskassen kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus

indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige

oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver

mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse for

Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end pensionskassen kan anses

for part.

Nedenfor grupperes de lovregler, hvor der tillægges partsstatus.

§ 1, § 2, stk. 1, og § 4 fastlægger lovens anvendelsesområde (§1 og § 2,

stk. 1) og krav om, at en pensionskasses navn skal angive dets egenskab af

pensionskasse (§ 4).

Finanstilsynet træffer afgørelse om en virksomhed anses for at drive

pensionskassevirksomhed. Det kan medføre, at virksomheden får pålæg af

tilsynet om at ophøre med at drive den form for virksomhed og eventuel påtale

for at overtræde bestemmelserne. Det synes rimeligt - og i øvrigt i

overensstemmelse med hidtidig praksis - at tillægge virksomheden partsstatus.

Af § 9 fremgår reglerne om forældelse af krav, der er grundede i

pensionsløfter. Det synes rimeligt at give partsstatus til personer, der over

for Finanstilsynet rejser spørgsmål om eventuel forældelse af sådanne krav.

Ligeledes har en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

pensionskassevirksomhed, partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke har fået

koncession og derfor ikke er en pensionskasse.

I pensionskasser skal der være en aktuar godkendt af Finanstilsynet, jf. §

26. Det præciseres i lovteksten, at den pågældende aktuar har partsstatus,

hvor Finanstilsynet har nægtet at godkende aktuaren.

En revisor i en pensionskasse får partsstatus, hvis Finanstilsynet

afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens

forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet mod, at revisor har et

engagement m.v. i den pensionskasse som denne reviderer, jf. den foreslåede §

52, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte

revisorer og aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for

Finanstilsynet, jf. § 26, stk. 3, 4. pkt. samt den foreslåede § 52, stk. 1.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til

pensionskassen partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg

eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 4 og 5.

Til nr. 10

Ændringen er en konsekvens af nr. 1.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996,

hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende

regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra

Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan pålægge en pensionskasses bestyrelse, direktion,

likvidator, revisor, eller aktuar tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter,

der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler den

pågældende.

Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til

bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til

Finanstilsynet.

Til nr. 12

Det foreslås, at de mindre firmapensionskasser, der er under afvikling, og

som omfattes af stk. 1, gives mulighed for at opnå fritagelse for at anvende

de ændrede investeringsregler, men fortsat kan besidde de aktiver, som de ved

lovens ikrafttræden lovligt ejede.

Til § 2

Lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension

Til nr. 1

Den gældende § 26, stk. 2, nr. 7, indeholder hjemmel til, at

Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan placeres i andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som

er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer

sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og

placeringsforeninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan herefter placeres i de 3 typer

specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende

bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere

formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af § 26, stk. 2,

nr. 13. Sådanne investeringer må efter lovens § 26, stk. 12, højst udgøre 10

pct. af midlerne. Investeringer omfattet af § 26, stk. 2, nr. 7, kan efter

lovens § 26, stk. 8, udgøre op til 35 pct. af midlerne.

Til § 3

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Til nr. 1

Den gældende § 6, stk. 2, nr. 9, indeholder hjemmel til, at Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds midler kan placeres i andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som

er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer

sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og

placeringsforeninger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler kan herefter placeres i de 3 typer

specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende

bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere

formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af § 6, stk. 2,

nr. 15. Sådanne investeringer må efter lovens § 6, stk. 10, højst udgøre 10

pct. af midlerne. Investeringer omfattet af § 6, stk. 2, nr. 9, kan efter

lovens § 6, stk. 6, udgøre op til 35 pct. af midlerne

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Til § 5

Det foreslås, at lovens § 1 kan sættes i kraft på Grønland.

Det foreslås at lovens § 2 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men

at midler, som stammer fra danske lønmodtagere, som er beskæftigede på

Færøerne, skal kunne placeres i tre typer af specialforeninger, der er

omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det samme

foreslås at skulle gælde for lønmodtagere beskæftiget, men ikke hjemmehørende

i Grønland, som arbejder for den danske stat eller danske og udenlandske

virksomheder og institutioner.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser,

lov om Arbejdsmarkedets Tillægpension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

(Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb m.v.).

(Lovforslag nr. L 183).

Reglerne for Firmapensionskasser foreslås justeret med henblik på, at

firmapensionskasser undergives de samme regler for investering af midler, som

gælder for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved at lade revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven og lov om

forsikringsvirksomhed gælde for firmapensionskasser øges harmoniseringen af

revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds adgang til at placere midler i andele og beviser i

investeringsinstitutter udvides til også at omfatte placeringer i

specialforeninger.

I de øvrige finansielle love er der regler om tavshedspligt og

partsbegreb. Det foreslås, at der indsættes tilsvarende regler i lov om

tilsyn med firmapensionskasser, der hidtil har været omfattet af reglerne i

offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Lovforslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af

oplysninger. Det foreslås bl.a. at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter

fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes

status i henhold til den danske forfatning.

For så vidt angår partsbegrebet foreslås der indsat en bestemmelse, der

fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Det

foreslås, at det som udgangspunkt alene er den pensionskasse, som

Finanstilsynets afgørelse retter sig imod, der anses for part i sagen. Det

foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren,

likvidatorer og andre ledende medarbejdere også kan blive part i forhold til

Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rette direkte mod den

pågældende. Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af,

hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er

afdækket får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den

pågældende.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og

bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter